Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13
UUI Alm.del Bilag 95
Offentligt
SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET:FAKTA OM INTEGRATION 2012
FAKTA OM INTEGRATIONStatus og udvikling
December 2012
ClipboardPageNumberClipboardPageNumber
FAKTA OM INTEGRATIONStatus og udviklingDecember 2012
Fakta om integrationStatus og udviklingUdgiver:Social- og IntegrationsministerietHolmens Kanal 22, 1060 København KTlf.: 33 92 93 00 / Fax: 33 93 25 18Mail: [email protected]Redaktion:Christian DannerfjordHassan OueittiHenrik Torp AndersenJakob Janum GadmarKristiane Stürup (redaktør)Luise JarlLine Møller HansenMaren Sørensen (redaktør)Mona W.W. HansenNatalia KjærRedaktionen er afsluttet d. 19. december 2012ISBN: 87-7546-352-0Elektronisk ISBN: 87-7546-353-9Pris: 150 kr. inkl. momsOplag: 800 eksemplarerForsidefoto: Christoffer Regild, ScanpixTryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/SPublikationen kan købes ved henvendelse til:schultzboghandel.dkHerstedvang 10, 2620 AlbertslundTlf.: 43 22 73 00 / Fax: 43 63 19 69Mail: [email protected]Publikationen i elektronisk form er tilgængelig på [email protected]
2
INDHOLDMinisterens forord5Opbygning7Sammenfatning91 Status og udvikling131.1 Befolkningstal151.1.1 Indvandrere og efterkommere i Danmark151.1.2 Oprindelse161.1.3 Vandringer181.1.4 Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark211.1.5 Fremskrivning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark241.1.6 Aldersfordeling261.1.7 Geografisk fordeling291.1.8 Statsborgerskab331.2 Uddannelse361.2.1 Igangværende uddannelse371.2.2 Højeste fuldførte danske uddannelse431.3 Beskæftigelse461.3.1 Personer i den erhvervsaktive alder461.3.2 Beskæftigelsen blandt 25-64 årige471.4 Sundhed571.4.1 Almen læge581.4.2 Somatiske sygehuse631.5 Opsummering692 Nyankomnes modtagelse og integration732.1 Indledning742.2 Flygtninges bosætning og flyttemønstre772.2.1 Karakteristik af flygtningene782.2.2 De fleste flygtninge bliver i samme kommune de første 3 år792.2.3 Mange flygtninge boligplaceres i jyske kommuner812.2.4 Modtagelse af uledsagede mindreårige822.3 Danskuddannelse842.3.1 Danskuddannelse til nyankomne842.3.2 Nyankomnes udbytte af og tilfredshed med danskuddannelserne922.4 Aktive tilbud972.4.1 Integrationslovens regler972.4.2 Aktive tilbud til nyankomne972.5 Flygtninge og familiesammenførtes beskæftigelse103
3
INDHOLD2.5.1 Beskæftigelsesfrekvens, socioøkonomisk status og beskæftigelsestype 1032.5.2 Beskæftigelsesfrekvens fordelt på opholdstid1062.5.3 Beskæftigelsesfrekvens fordelt på køn og opholdstid1072.5.4 Beskæftigelsesfrekvens fordelt på oprindelsesland1102.5.5 Beskæftigelsesfrekvens fordelt efter partner til familiesammenført1122.5.6 Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen over tid1132.6 Sundhedsforhold blandt nyankomne1142.6.1 Den sundhedsmæssige modtagelse af nyankomne1152.6.2 Sundhedstilstanden blandt nyankomne1192.7 Opsummering af udfordringer i forhold til modtagelse og integration1223 Uddannelse1263.1 Indledning1273.2 Dagtilbud1283.2.1 Sprogstimulering1293.3 Grundskolen1303.3.1 Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve1333.4 Ungdomsuddannelser1353.4.1 Fuldført ungdomsuddannelse1353.4.2 Igangværende ungdomsuddannelse1383.4.3 Frafald på ungdomsuddannelserne1433.5 De videregående uddannelser1453.5.1 Hvem gennemfører en videregående uddannelse?1463.5.2 Frafald på de videregående uddannelser1483.5.3 Det generelle uddannelsesniveau1483.6Opsummering1504 Arbejdsmarkedstilknytning1534.1 Indledning1544.2 De senere års udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen1574.2.1 Forklarende faktorers betydning for indvandrere og efterkommeresbeskæftigelsesstatus1604.3 Uden for arbejdsstyrken1664.3.1 Introduktion til begrebet ”uden for arbejdsstyrken”1674.3.2 På kanten af arbejdsmarkedet1724.3.3 Førtidspension1754.4 Opsummering og udfordringer i forhold til indvandrere og efterkommeresbeskæftigelse186Bilag A: Definitioner og metodebeskrivelse190Bilag B: Statistiske baggrundstabeller193
4
MINISTERENS FORORDDer bor 580.461 borgere med udenlandsk baggrund i Danmark – 580.461 borgerefra stort set hele verden og med vidt forskellige livshistorier.Gæstearbejdere, der kom i 1960’erne, familiesammenførte ægtefæller, flygtninge,som har fået asyl på grund af forfølgelse, udenlandske forskere, specialister og stu-derende, unge, der er født og opvokset i Danmark, og mange andre.Fakta om integrationgiver os viden om, hvordan det går med integrationen af disseborgere i Danmark, og hvor udfordringerne findes.Publikationen viser bl.a., at en stor gruppe indvandrere og efterkommere uddannersig og arbejder på lige fod med alle andre borgere her i landet.Men det fremgår også, at vi har reelle integrationsudfordringer i Danmark. Kun hveranden indvandrer og efterkommer med ikke-vestlig oprindelse er i arbejde, mensdet gælder for næsten 4 ud af 5 personer med dansk oprindelse. Samtidig er ind-vandrere med ikke-vestlig oprindelse stærkt overrepræsenterede blandt førtidspen-sionerede. Blandt de 50-59-årige er andelen på førtidspension tre gange så høj forindvandrere med ikke-vestlig oprindelse som for personer med dansk oprindelse.En stor gruppe nydanske unge får fortsat ikke en uddannelse. Det er med til atforklare den lave beskæftigelse. Blandt 25-39-årige nydanske mænd, der er født iDanmark, har 2 ud af 5 således hverken taget en ungdomsuddannelse eller en vide-regående uddannelse. Især på erhvervsuddannelserne er der et højt frafald blandtindvandrere og efterkommere. Det skyldes bl.a. dårlige skolekundskaber fra grund-skolen, hvor nydanske elever i gennemsnit opnår væsentligt lavere afgangskarakte-rer i 9. klasse end elever med dansk oprindelse.Vi har brug for en ny og bedre integrationspolitik, hvis vi skal løfte disse udfor-dringer.Vi skal have en integrationspolitik, der favner både de nyankomne og dem, som harværet her i længere tid. En integrationspolitik, der sætter fokus på integration i alleaspekter af samfundslivet: daginstitutionerne, skolerne, arbejdsmarkedet samt fri-tids- og foreningslivet. Der er brug for, at stat, kommuner, arbejdsmarkedets parterog civilsamfundet løfter opgaven i fællesskab.
5
Regeringen har på den baggrund netop fremlagt syv overordnede mål for sin inte-grationspolitik. Vi vil:• • • • • Styre integrationsindsatsen bedre og have mere integration for pengeneStyrke modtagelsen af nyankomne udlændingeSikre, at flere nydanskere kommer i beskæftigelseLøfte nydanske børns resultater i skole og uddannelseStyrke medborgerskab, lige muligheder og ligestilling mellem kønnene ogbekæmpe social kontrol og parallelle retsopfattelserVende udviklingen i de udsatte boligområderForebygge, at nydanske børn og unge bliver marginaliserede og i nogletilfælde havner i kriminalitet
• •
Regeringen har sat sig høje mål og vil gennemføre en ambitiøs og målrettet ind-sats, så alle uanset baggrund kan tage aktivt del i samfundslivet. Gennem et inte-grationsbarometer vil vi løbende følge op på udviklingen mod målene – både i lan-det som helhed og i de enkelte kommuner.
Karen HækkerupSocial- og integrationsminister
6
OPByGNINGFakta om integrationbelyser status, udvikling og udfordringer, når det gælder inte-gration af indvandrere og efterkommere i Danmark.Publikationen indeholder 4 kapitler, der hver især belyser forskellige aspekter afintegrationsområdet. Hvert kapitel indledes med en oversigtsfigur og afsluttes meden opsummering af kapitlets væsentligste resultater.Kapitel 1er tværgående og belyser befolkningstal, uddannelse, beskæftigelse ogsundhed blandt indvandrere og efterkommere i Danmark. Kapitlet omfatter ana-lyser om det nuværende antal indvandrere og efterkommere i Danmark. Desudenvises den forventede udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere frem til2050. Kapitlet omfatter også analyser om indvandrere og efterkommeres uddan-nelse, herunder igangværende og højeste fuldførte danske uddannelse. Herudoverpræsenteres analyser af indvandrere og efterkommeres beskæftigelse, der bådegiver et øjebliksbillede og viser udviklingen over tid. Samtidig ses der på sammen-hængen mellem uddannelsesniveau opnået i Danmark og beskæftigelse blandt ind-vandrere og efterkommere. Afslutningsvis sættes der fokus på kontakter til almenlæge og indlæggelser på somatiske sygehuse blandt indvandrere og efterkommere.Kapitel 2omhandler modtagelse og integration af nyankomne udlændinge. Kapitletbelyser bosætnings- og flyttemønstre blandt udlændinge, særligt flygtninge, samtkommunernes modtagelse af uledsagede mindreårige. Herudover analyseres dan-skuddannelserne, bl.a. kursisternes deltagelse i og tilfredshed med danskuddan-nelsestilbuddet. Beskæftigelsesfrekvens og beskæftigelsestype blandt flygtningeog familiesammenførte belyses også efterfulgt af en beskrivelse af, hvordan nyan-komne modtages ud fra et sundhedsperspektiv.Kapitel 3sætter fokus på indvandrere og efterkommeres uddannelse. Kapitlet be-lyser, hvorvidt indvandrere og efterkommere i førskolealderen bruger dagtilbud ogsprogstimulering. Herudover indeholder kapitlet analyser af bl.a. karaktergennem-snit i folkeskolen og karakterfordeling ved 9. klasses afgangsprøve samt betydnin-gen af en skoles andel af elever med indvandrer- eller efterkommerbaggrund. Tilsidst følger analyser af ungdoms- og videregående uddannelser, bl.a. igangværendeog gennemført uddannelse, frafald og type af uddannelse. Analyserne giver både etøjebliksbillede og viser udvikling over tid.
7
Kapitel 4indeholder analyser om arbejdsmarkedstilknytning. Det omhandler ud-viklingen i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere i Danmark. Heref-ter følger en forklarende analyse af, hvilke faktorer der har betydning for arbejds-markedstilknytningen. De faktorer, der inddrages i analysen, er bl.a. køn, alder,civilstand, hjemmeboende børn, oprindelse, sprogkompetencer, opholdsgrundlag,arbejdsmarkedserfaring samt helbredsoplysninger. Et afsnit analyserer den gruppeaf indvandrere og efterkommere, der står uden for arbejdsstyrken. Det vedrørerbl.a. indvandrere og efterkommere på kanten af arbejdsmarkedet samt tilkendelseog modtagelse af førtidspension. Kapitlet afsluttes med en forklarende analyse af,hvilke faktorer der har betydning for overgang til førtidspension.Sidst i publikationen findesbilag,der indeholder definitioner af de anvendte begre-ber samt tabeller med de væsentligste baggrundsdata, der vedrører publikationensanalyser.Bemærk, at afrunding af tallene kan medføre, at tallene i publikationens tabeller ogfigurer ikke summer til totalen, og at tallene i teksten ikke nødvendigvis er lig medtallene i publikationens tabeller og figurer.
8
SAMMENFATNINGSammenfatningen indeholder en kort opsummering af de væsentligste resultater.Kapitel 1: Status og udvikling• Pr. 1. januar 2012 boede der i alt 580.461 indvandrere og efterkommere i Dan-mark, svarende til 10,4 pct. af den samlede befolkning. 6,8 pct. af befolkningeni Danmark er indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, mens3,6 pct. er indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse.10 ud af landets 98 kommuner huser samlet set knap halvdelen af alle indvan-drere og efterkommere i Danmark, og ca. 30 pct. af samtlige indvandrere ogefterkommere bor i landets 2 største kommuner – København og Aarhus.79,6 pct. af de 16-19-årige indvandrere og efterkommere er i gang med at ud-danne sig. Det er ca. 3 procentpoint færre end deres jævnaldrende med danskoprindelse.Godt 42 pct. af de 20-24-årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelseer i gang med en videregående uddannelse. Det er 1,5 procentpoint flere i for-hold til jævnaldrende kvinder med dansk oprindelse.Knap halvdelen af indvandrerne med ikke-vestlig oprindelse i aldersgruppen25-64 år er i beskæftigelse. Den laveste beskæftigelsesfrekvens findes blandtindvandrerkvinder med ikke-vestlig oprindelse.Beskæftigelsesfrekvensen blandt samtlige grupper toppede i 2008. Derefterfulgte et fald, som var størst for mænd med ikke-vestlig oprindelse.Personer med ikke-vestlig oprindelse har samlet lidt flere kontakter til almenlæge og lidt flere indlæggelser på somatiske sygehuse end befolkningen somhelhed, når der tages højde for forskelle i alder grupperne imellem.
•
•
•
•
•
•
9
Kapitel 2: Modtagelse og integration• Flere nyankomne flygtninge bosættes og bliver boende i en række af landetsmindre kommuner. Efter de første 3 år i Danmark, hvor integrationsprogram-met afsluttes, er 85 pct. af flygtningene fortsat bosat i den samme kommune,hvor de første gang blev registreret med en adresse. 2 år senere bor 75 pct.stadig i samme kommune.Langt størstedelen af flygtninge og familiesammenførte på danskuddannelser-ne oplever, at de gennem undervisningen i høj eller nogen grad er blevet bedretil at forstå, tale og skrive dansk.En tredjedel af de udenlandske arbejdstagere og internationale studerende pådanskuddannelserne oplever, at de slet ikke eller i ringe grad lærer noget omdet danske arbejdsmarked, uddannelsessystem, demokrati og historie gennemdanskundervisningen. Det samme gælder for en fjerdedel af de nyankomneflygtninge og familiesammenførte.Nyankomne indvandrere med ikke-vestlig oprindelse med op til 11 års opholdhar generelt en lavere beskæftigelsesfrekvens end nyankomne indvandreremed vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse. Den laveste beskæf-tigelsesfrekvens findes blandt flygtninge og særligt blandt flygtningekvinder.Mindre end 27 pct. af de 25-64-årige flygtningekvinder med op til 11 års opholder i beskæftigelse.Ca. en fjerdedel af personer med dansk oprindelse er beskæftiget som lønmod-tagere på højeste niveau. For nyankomne flygtninge og familiesammenførtemed ikke-vestlig oprindelse er det kun tilfældet for mindre end en tiendedel.For nyankomne familiesammenførte med ikke-vestlig oprindelse er der en klarsammenhæng mellem, hvem den familiesammenførte er familiesammenført tilog beskæftigelsesfrekvensen. Familiesammenførte til danske statsborgere harden højeste beskæftigelsesfrekvens, mens familiesammenførte til flygtningehar den laveste beskæftigelsesfrekvens.
•
•
•
•
10
Kapitel 3: Uddannelse• Nydanske elever i 15-årsalderen får dårligere PISA-resultater end unge meddansk oprindelse inden for læsning, matematik og naturfag i et omfang, somsvarer til et efterslæb på 1½ til 2 år.Nydanske elever opnår gennemsnitligt væsentligt lavere afgangskarakterer i 9.klasse end elever med dansk oprindelse.Særligti skriftlig dansk er forskellenstor, hvor dobbelt så mange elever med ikke-vestlig oprindelse eksempelvisfår karakteren 2 end elever med dansk oprindelse. Samtidig får kun halvt såmangeelever med ikke-vestlig oprindelsekarakteren 10 sammenlignet med elevermed dansk oprindelse.Mere end dobbelt så mange mandlige efterkommere med ikke-vestlig oprin-delse gennemfører ikke anden uddannelse end grundskolen sammenlignet medmænd med dansk oprindelse. Især på erhvervsuddannelserne er der et højtfrafald blandt indvandrere og efterkommere.Andelen af unge i alderen 16-19 år, som er i gang med en gymnasial uddannel-se, er gennem de seneste 10 år steget for både indvandrere og efterkommeremed ikke-vestlig oprindelse. Efterkommerne er i dag i lige så høj grad i gangmed en gymnasial uddannelse som personer med dansk oprindelse.For de 20-24-årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse tegner siget positvit billede, og flere er i gang med en videregående uddannelse endblandt kvinder med dansk oprindelse i samme alder.Blandt indvandrermænd er der 29 pct. og blandt indvandrerkvinder 23 pct.,der afbyder en videregående uddannelse. De tilsvarende tal er for efterkom-mere hhv. 33 pct. og 23 pct. Til sammenligning er der blandt mænd med danskoprindelse 24 pct. og blandt kvinder 18 pct., der afbryder deres videregåendeuddannelse.24 pct. af de 25-39-årige indvandrere (ankommet som 0-12-årige) og efterkom-mere med ikke-vestlig oprindelse har gennemført en videregående uddannelse.Til sammenligning havde 40 pct. af de 25-39-årige med dansk oprindelse gen-nemført en videregående uddannelse.
•
•
•
•
•
•
11
Kapitel 4: Arbejdsmarkedstilknytning• Som følge af de gode konjunkturer har der frem til 2008 været en stigning inydanskeres arbejdsmarkedstilknytning, men de seneste år er arbejdsmarked-stilknytningen på ny faldet ligesom for resten af befolkningen. Lønmodtager-beskæftigelsen er dog faldet mere blandt indvandrere og efterkommere medikke-vestlig oprindelse end blandt personer med dansk oprindelse.Der er ikke store forskelle mellem indvandrere og efterkommere med ikke-vest-lig oprindelse og personer med dansk oprindelse i forhold til, hvilke faktorerder kan forklare tilknytning til arbejdsmarkedet. Køn, alder, civilstand, uddan-nelse, helbred, tidligere ledighed og erhvervserfaring er således væsentlige fak-torer for arbejdsmarkedstilknytningen for begge grupper.Beskæftigelsesfrekvensen for nydanskere er markant lavere end for personermed dansk oprindelse. Kun halvdelen af de 25-64-årige indvandrere og efter-kommere med ikke-vestlig oprindelse er i arbejde, mens det gælder for næsten4 ud af 5 personer med dansk oprindelse i samme aldersgruppe.Forskellen mellem andelen af personer med dansk oprindelse og indvandreremed ikke-vestlig oprindelse, som befinder sig uden for arbejdstyrken, stigermed alderen. Blandt de 55-59-årige indvandrere med ikke-vestlig oprindelsebefinder 3 ud af 5 sig uden for arbejdsstyrken, mens det til sammenligning er1 ud af 5 blandt de 55-59-årige med dansk oprindelse. Det er særligt blandtindvandrerkvinder, at en stor andel står uden for arbejdsstyrken.Der er en stærk overrepræsentation af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse,som modtager førtidspension, særligt blandt flygtninge. Blandt indvandreremed ikke-vestlig oprindelse i aldersgruppen 50-59 år modtager knap en tredje-del førtidspension. Til sammenligning modtager hver tiende af de 50-59-årigemed dansk oprindelse førtidspension.Psykiske lidelser og modtagelse af kontanthjælp har en statistisk stærk sam-menhæng med overgang til førtidspension. Samtidig gælder det, at jo højereen persons alder er, og jo længere personen har opholdt sig i Danmark, desstørre er sandsynligheden for at overgå til førtidspension. Højere uddannelseog større erhvervsgrad sænker sandsynligheden for at overgå til førtidspension.
•
•
•
•
•
12
1. STATuS OGOG UDVIKLING1STATUSudvIKlINGdette kapitelbestår af 4 afsnit, som belyser enen række befolkningsmæssige samtDette kapitelbestår af 4 afsnit, som belyserrække befolkningsmæssige samtuddannelses-, beskæftigelses-ogsundhedsmæssigeforholdblandt indvandrere oguddannelses-, beskæftigelses-ogsundhedsmæssigeforholdblandt indvandrereefterkommere i danmark.og efterkommere i Danmark.ET UDPLUK AF TAL OG FAKTA FRA KAPITEL 110 pct. af befolkningen erindvandrere eller efter-kommere.29 pct. af alle indvandrereog efterkommere bor ilandets 2 største kommu-ner: København og Aarhus.39 pct. af alle indvandrereog efterkommere er danskestatsborgere.
Indvandrere og efterkommerePersoner med dansk oprindelse
Københavns og AarhuskommunerØvrige kommuner
Dansk statsborgerskabUdenlandsk statsborgerskab
80 pct. af alle 16-19-årigeindvandrere og efterkom-mere med mindst 2 årsophold er under uddannel-se.
42 pct. af alle 20-24-årigeefterkommerkvinder medikke-vestlig oprindelse er igang med en videregåendeuddannelse.
55 pct. af alle 25-64-årigeindvandrere og efterkom-mere er i beskæftigelse.
Under uddannelseIkke under uddannelse/uoplyst
Under uddannelseIkke under uddannelse/uoplyst
I beskæftigelseIkke i beskæftigelse
9
13
Kapitlet er opbygget som beskrevet nedenfor.I afsnit 1.1 belyses en række demografiske forhold blandt indvandrere og efterkom-mere i danmark. Afsnittet vil besvare følgende spørgsmål:• • Hvor mange indvandrere og efterkommere er der i danmark? Og hvordan forde-ler de sig med hensyn til oprindelse, alder og bopælskommune?Hvordan har udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i danmarkværet i perioden 1980-2012? Og hvordan er den forventede udvikling frem til2050?
I afsnit 1.2 belyses en række uddannelsesmæssige forhold blandt indvandrere ogefterkommere i danmark. Afsnittet vil besvare følgende spørgsmål:• Hvor stor en andel af de 16-19-årige og de 20-24-årige indvandrere og efter-kommere er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddan-nelse? Og hvilken betydning har oprindelse og køn?Hvordan er de 25-39-årige indvandrere og efterkommeres uddannelsesniveau?Og hvilken betydning har oprindelse og køn?
•
I afsnit 1.3 belyses en række beskæftigelsesmæssige forhold blandt indvandrere ogefterkommere i danmark. Afsnittet vil besvare følgende spørgsmål:• • • Hvordan er beskæftigelsesfrekvensen blandt de 16-64-årige indvandrere og ef-terkommere? Og hvilken betydning har oprindelse, køn og alder?Hvordan har beskæftigelsesfrekvensen udviklet sig i perioden 2000-2011?Hvad er sammenhængen mellem højeste fuldførte danske uddannelse og ar-bejdsmarkedstilknytning?
I afsnit 1.4 belyses en række sundhedsmæssige forhold blandt indvandrere og ef-terkommere i danmark. Afsnittet vil besvare følgende spørgsmål:• Har vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i almindelighed,samt nogle indvandrer- og efterkommergrupper i særdeleshed, et højere ellerlavere antal kontakter til almen læge end personer med dansk oprindelse?Har vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i almindelighed,samt nogle indvandrer- og efterkommergrupper i særdeleshed, et højere ellerlavere antal sygehusindlæggelser end personer med dansk oprindelse?
•
14
Kapitlet afsluttes med en opsummering af de væsentligste udfordringer på oven-Kapitlet afsluttes med en opsummering af de væsentligste udfordringer på oven-stående områder.stående områder.
1.11.1
1.1.1
BEFOlKNINGSTAlBEFOLKNINGSTAL
Indvandrere og efterkommere i Danmark
Pr. 1.1.1.1januar 2012 var derefterkommere i Danmarkefterkommere i danmark,Indvandrere ogi alt 580.461 indvandrere ogPr. 1. januar10,4 pct. af den samlede befolkning, jf. figur 1.1.svarende til2012 var der i alt 580.461 indvandrere og efterkommere i Danmark,svarende til 10,4 pct. af den samlede befolkning, jf. figur 1.1.Figur 1.1: Danmarks befolkning fordelt på herkomst, pr. 1. januar 2012, pct.7,9 %2,5 %
Figur 1.1: Danmarks befolkning fordelt på herkomst, pr. 1. januar 2012, pct.
89,6 %
Indvandrere
Efterkommere
Personer med dansk oprindelse
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02.
6,8 pct.af befolkningen Danmarkindvandrere og efterkommere med ikke-vest-6,8 pct.af befolkningen iidanmark erer indvandrere og efterkommere med ikke-lig oprindelse, mens dede resterendepct. indvandrere ogog efterkommere harvestlig oprindelse, mensresterende 3,63,6 pct. indvandrereefterkommere har vest-lig baggrund, jf.jf. tabel 1.1.vestlig baggrund,tabel 1.1.
11
15
Tabel 1.1: Danmarks befolkning fordelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. ja-og antalnuar 2012, pct. og antalPersonerIkke-vestlig oprindelseIndvandrereEfterkommereI altVestlig oprindelseIndvandrereEfterkommereI altAlle indvandrere og efterkommereDansk oprindelseHele befolkningen179.22419.332198.556580.4615.000.0555.580.516262.314119.591381.905
Tabel 1.1: Danmarks befolkning fordelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar 2012, pct.
Andel af hele befolkningen
4,7 %2,1 %6,8 %
3,2 %0,3 %3,6 %10,4 %89,6 %100,0 %
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02.
1.1.21.1.2
OprindelseOprindelse
Som det fremgår afaf figur 1.2, har knap 60 pct.indvandrerne ikke-vestlig oprin-Som det fremgårfigur 1.2, har knap 60 pct. afaf indvandrerne ikke-vestlig op-delse, og blandt efterkommere har langt hovedparten (86 pct.) en ikke-vestligrindelse, og blandt efterkommere har langt hovedparten (86 pct.) en ikke-vestligoprindelse.oprindelse.
12
16
Figur 1.2: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, pr. 1. januarantal2012, pct. og antal100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%IndvandrereIkke-vestlig oprindelseEfterkommereVestlig oprindelse59,4 %(262.314)40,6 %(179.224)13,9 %(19.332)
Figur 1.2: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, pr. 1. januar 2012, pct. og
86,1 %(119.591)
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02.
Knap 60 pct. af alle indvandrere og efterkommere, bosat i Danmark, har oprindel-Knap 60 pct. af alle indvandrere og efterkommere, bosat i danmark, har oprindelsese i 15 lande, jf. tabel 1.2. Personer med tyrkisk baggrund udgør den størstei 15 lande,hver tiende indvandrer og efterkommer iudgør den størstedennegruppe. Ca.jf. tabel 1.2. Personer med tyrkisk baggrundDanmark hører tilgruppe.Ca. hver tiende indvandrer og efterkommeraf personer, som stammer fra Polengruppe. De 3 næststørste grupper udgøresi danmark hører til denne gruppe. de3 næststørste grupper udgøresIrak (5,1 pct.).(5,5 pct.), Tyskland (5,4 pct.) ogaf personer, som stammer fra Polen (5,5 pct.), Tysk-land (5,4 pct.) og Irak (5,1 pct.).
13
17
Tabel 1.2: Indvandrere og efterkommeren fordelt på oprindelsesland, pr. 1. januar 2012,Tabel 1.2:pct. og antalIndvandrere og efterkommeren fordelt på oprindelsesland, pr. 1.
januar 2012, pct. og antal
Indvandrere
Efterkommere
I alt
Andel af alleindvandrere ogefterkommere iDanmark10,4 %5,5 %5,4 %5,1 %4,2 %3,8 %3,7 %2,9 %2,9 %2,8 %2,8 %2,6 %2,5 %2,5 %2,3 %40,5 %100,0 %
TyrkietPolenTysklandIrakLibanonBosnien-HercegovinaPakistanSomaliaJugoslavien (eks.)NorgeIranSverigeAfghanistanVietnamStorbritannienØvrige landeAlle lande
32.37928.04328.58421.19712.01217.58012.0799.95110.50114.88212.88313.07911.1349.02412.229195.981441.538
28.0113.6772.8918.68712.2674.7659.5637.1616.0481.4383.3271.9723.1995.2831.30239.332138.923
60.39031.72031.47529.88424.27922.34521.64217.11216.54916.32016.21015.05114.33314.30713.531235.313580.461
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02.
1.1.3VandringerSom det fremgår af1.1.3 Vandringertabel 1.3, forlod knap 28.500 indvandrere og efterkommereDanmark i 2011. I det samme år er der indrejst godt 50.800 nye indvandrere ogSom det fremgår af tabel 1.3, forlod knap 28.500 indvandrere og efterkommereefterkommere til landet, hvilket indebærer, at der er indrejst godt 22.300 indvan-danmark i 2011. I det samme år er der indrejst godt 50.800 nye indvandrere og ef-drere og efterkommere netto i 2011.terkommere til landet, hvilket indebærer, at der er indrejst godt 22.300 indvandrereog efterkommere netto i 2011.
14
18
Tabel 1.3: Vandringer fordelt på oprindelse og herkomst, 2011, antalIndvandringIkke-vestlig oprindelseIndvandrereEfterkommereI altVestlig oprindelseIndvandrereEfterkommereI alt30.61968331.30216.62571117.33613.994-2813.96618.0121.50219.5149.6001.52011.1208.412-188.394UdvandringNettoindvandring
Tabel 1.3: Vandringer fordelt på oprindelse og herkomst, 2011, antal
Alle indvandrere og efter-kommereDansk oprindelseHele befolkningen
50.81618.48269.298
28.45618.22846.684
22.36025422.614
Anm. 1: Bemærk, at der er en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningstilvæksten. En vigtig grund tilAnm. 1: Bemærk, at der er en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningstilvæksten. Enforladt landetdettedette er fødsler og dødsfald, samt at der i nettoindvandringen ikke tages højde for de personer, der harvigtig grund tiludenerfødsler og dødsfald, samt at der i nettoindvandringen ikke tages højde for de personer, der har forladt landet uden at oplyse detat oplyse det til myndighederne.til myndighederne.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1.
Figur 1.3 viser udviklingen i nettoindvandringen (indvandrede minus udvandrede)Figur 1.3oprindelse.fordelt påviser udviklingen i nettoindvandringen (indvandrede minus udvandrede)fordelt på oprindelse.Perioden fra 2000 til 2004 karakteriseres ved, at nettoindvandringen forbliver pånogenlunde det samme niveau for indvandrere ognettoindvandringenvestlig op-Perioden fra 2000 til 2004 karakteriseres ved, atefterkommere medforbliver pårindelse og er faldende for personer med ikke-vestlig oprindelse.med vestlig oprin-nogenlunde det samme niveau for indvandrere og efterkommere
delse og er faldende for personer med ikke-vestlig oprindelse.Fra 2004 til 2008 er nettovindvandringen fra vestlige lande stigende. I sammeperiode ertil 2008 er nettovindvandringen fra vestlige lande stigende.ikke-vestligFra 2004nettoindvandringen for indvandrere og efterkommere medI samme pe-oprindelse først uændret. Derefter begynder den at stige.riode er nettoindvandringen for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig op-rindelse først uændret. derefter begynder den at stige.Siden 2008 er nettoindvandringen stagneret for personer med ikke-vestlig oprin-delse, mens den først er faldet og senere steget for personer med vestlig oprin-Sidendelse.2008 er nettoindvandringen stagneret for personer med ikke-vestlig oprindel-se, mens den først er faldet og senere steget for personer med vestlig oprindelse.
15
19
Figur 1.3: Nettoindvandring fordelt på oprindelse, 2000-2011, antal20.000
Figur 1.3: Nettoindvandring fordelt på oprindelse, 2000-2011, antal
15.000
10.000
5.000
0
-5.0002000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
Ikke-vestlig oprindelseVestlig oprindelseDansk oprindelseAnm. 1: Bemærk, at der er en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningstilvæksten. En vigtig grund til dette erdødsfald og fødsler,derat der i nettoindvandringen ikke tages højde for de personer, der har forladt landetvigtigoplyse detAnm. 1: Bemærk, atsamter en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningstilvæksten. Enuden atgrund tiltil myndighederne.dette er dødsfald og fødsler, samt at der i nettoindvandringen ikke tages højde for de personer, der har forladt landet udenat oplyse detogmyndighederne.Kilde: Social-tilIntegrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1.
Det er stort set de samme oprindelseslande, der har den største indvandring ogdet er stort set de samme oprindelseslande, der har den største indvandring ogudvandring. Oversigten over disse lande fremgår af figur 1.4.udvandring. Oversigten over disse lande fremgår af figur 1.4.Langt de fleste af landene er kendetegnet ved positiv nettoindvandring. Den ene-langt de fleste af landene er kendetegnet ved positiv nettoindvandring.ogenesteste gruppe, som havde negativ nettoindvandring i 2011, er indvandreredenefter-gruppe,med islandsk oprindelse. Grupperipersoner med rumænsk, litauiskkommeresom havde negativ nettoindvandringaf2011, er indvandrere og efterkom-mere med islandsk oprindelse. Grupper af personer med rumænsk,og polsk baggrund havde den højeste positive nettoindvandring.litauisk og polskbaggrund havde den højeste positive nettoindvandring.
16
20
Figur 1.4: Deantaldrede i 2011,største oprindelseslande, opgjort efter antallet, der indvandredeog udvandrede i 2011, antalIslandSverigeKinaUkraineFilippinerneIndienNorgeLitauenUSATysklandRumænienPolen-1.269-1.087-969-929-1.080-1.244-1.588-743-1.459-2.073-748-1.912-2.000-1.00001.0002.0003.0004.0008961.2341.3311.3651.7851.9601.9752.0242.7512.9603.3054.1575.000
Figur 1.4: De største oprindelseslande, opgjort efter antallet, der indvandrede og udvan-
-3.000
Indvandring
Udvandring
Anm. 1: Bemærk, at der en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningstilvæksten. En vigtig grund til dette erdødsfald og fødsler, samt at der er i nettoindvandringen ikke tages højde for de personer, der har forladtvigtiguden at oplyseAnm. 1: Bemærk, at der en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningstilvæksten. Enlandetgrund til dettedettil myndighederne.er dødsfald og fødsler, samt at der er i nettoindvandringen ikke tages højde for de personer, der har forladt landet uden atoplyse2: 10 oprindelseslande med det største antal af indvandrere og efterkommere, som indvandrede i 2011, og 10 oprindelses-Anm.det til myndighederne.lande med det største antal afmed det største antal af indvandrere og efterkommere, som indvandredeAnm. 2: 10 oprindelseslandeindvandrere og efterkommere, som udvandrede i 2011, er inkluderet i figuren.i 2011, og 10
oprindelseslandeIntegrationsministerietsaf indvandrere og efterkommere,Statistik, IMVAN1.i 2011, er inkluderet i figuren.Kilde: Social- ogmed det største antaludlændingedatabase i Danmarkssom udvandredeKilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1.
1.1.4 Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark1.1.4Udviklingen i antalletog efterkommere voksede med godtDanmarkdet samlede antal af indvandrereaf indvandrere og efterkommere i427.500 per-
Det samlede antal af indvandrerebetyder, at indvandrere og efterkommeres andelsoner i perioden 1980-2012. detog efterkommere voksede med godt 427.500personer i perioden 1980-2012. Det betyder, at indvandrere og efterkommeresaf den samlede befolkning er vokset med 7,4 procentpoint siden 1980 – fra 3,0 pct.andel af den samlede befolkning er vokset med 7,4 procentpoint siden 1980 – frai 1980 til 10,4 pct. i 2012, jf. figur 1.5.3,0 pct. i 1980 til 10,4 pct. i 2012, jf. figur 1.5.
17
21
Figur1. januar 1980 – 1. januarefterkommeres andel af den samlede befolkningdelse1.5: Indvandrere og2012, pct.fordelt på oprindelse 1. januar 1980 – 1. januar 2012, pct.12%10%8%6%4%2%0%
Figur 1.5: Indvandrere og efterkommeres andel af den samlede befolkning fordelt på oprin-
Indvandrere, ikke-vestlig oprindelseEfterkommere, ikke-vestlig oprindelseIndvandrere, vestlig oprindelseAnm.1: Efterkommere med vestlig oprindelse udgør en meget lille andel2012)ibefolkningen og er derfor udeladt.Anm.1: Efterkommere med vestlig oprindelse udgør en meget lille andel (0,3 % i(0,3 %af2012) af befolkningen og er derforudeladt.Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2.Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2.
Mens andelen af både indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelseMens andelen af både indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelseerersteget jævnt siden 1980, voksede andelen afaf indvandrere med vestlig bag-jævnt siden 1980, voksede andelenindvandrere med vestlig baggrundgrundfrem til midten af nullerne. Efter 2006 oplevede dennedenne gruppestørstesvagtsvagt frem til midten af nullerne. Efter 2006 oplevedegruppe dendenstørste vækst, sammenlignet medgrupper.vækst, sammenlignet med andreandre grupper.De10 grupper med den største andel i den samlede befolkningstilvækst i danmarkde10 grupper med den største andel i den samlede befolkningstilvækst i Dan-mark siden 2011 kan ses i tabel 1.4.siden 2011 kan ses i tabel 1.4.Gruppen af personer med rumænsk oprindelse er placeret i toppen af listen overGruppen af personer med rumænsk oprindelse er placeret i toppen af listen overgrupper med den højeste befolkningstilvækst. Derefter følger Polen, Litauen oggrupper medAfghanistan.den højeste befolkningstilvækst. derefter følger Polen, litauen og Af-ghanistan.
18
22
Tabel 1.4: Befolkningsudvikling fordelt på oprindelseslande med den største andel i denandel i den samlede befolkningstilvækst i Danmark,1. januar 2012, antaltil 1.samlede befolkningstilvækst i Danmark, fra 1. januar 2011 tilfra 1. januar 2011og pct.
Tabel 1.4: Befolkningsudvikling fordelt på oprindelseslande med den størstejanuar 2012, antal og pct.
1. januar2011RumænienPolenLitauenAfghanistanBulgarienSyrienLetlandIranPakistanIndien8.33929.8646.74513.4833.5554.1833.42815.68621.1526.879
1. januar201210.86231.7207.94614.3334.3644.9074.05716.21021.6427.357
Vækst,antalpersoner2.5231.8561.201850809724629524490478
Vækst,pct.30,3 %6,2 %17,8 %6,3 %22,8 %17,3 %18,3 %3,3 %2,3 %6,9 %
Gruppens andel iden samledebefolkningstil-vækst12,7 %9,3 %6,0 %4,3 %4,1 %3,6 %3,2 %2,6 %2,5 %2,4 %
Alle indvandrere ogefterkommereDansk oprindelseHele befolkningen
562.5174.998.1115.560.628
580.4615.000.0555.580.516
17.9441.94419.888
3,2 %0,0 %0,4 %
90,2 %9,8 %100,0 %
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02.
Generelt kan godt 90 pct. af den samlede befolkningstilvækst på knap 20.000Generelt kan godt 90 pct. af den samlede befolkningstilvækst på knap 20.000 per-personer i 2011 tilskrives indvandrere og efterkommere.soner i 2011 tilskrives indvandrere og efterkommere.Ser man nærmere på tallene for befolkningstilvæksten de seneste år, fx periodenSer1. januar 2000 til 1. januar 2012, ses der en tydelig tendens til, at indvandrereframan nærmere på tallene for befolkningstilvæksten de seneste år, fx periodenfraefterkommere bidrager mest2012, ses der en tydelig tendens til, at indvandrereog1. januar 2000 til 1. januartil befolkningstilvæksten i Danmark, jf. figur 1.6.og efterkommere bidrager mest til befolkningstilvæksten i danmark, jf. figur 1.6.
19
23
Figur 1.6: Befolkningstilvækst i Danmark fordelt på herkomst, 2000-2012, pct.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%
Figur 1.6: Befolkningstilvækst i Danmark fordelt på herkomst, 2000-2012, pct.
Indvandrere og efterkommereKilde: StatistikbankeniiDanmarks Statistik, FOLK2.Danmarks Statistik, FOLK2.Kilde: Statistikbanken
Dansk oprindelse
1.1.51.1.5mark
Fremskrivning i antallet af indvandrere og efterkommere i Dan-Fremskrivning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark
I danmarks Statistiks befolkningsprognose fra 2012, som kan ses i tabel 1.5, skøn-I Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra 2012, som kan ses i tabel 1.5,nes det, at danmarks befolkning vil vokse med godt 578.000 personer svarende tilskønnes det, at Danmarks befolkning vil vokse med godt 578.000 personer sva-10,4til 10,4 procentpointtil2012rendeprocentpoint fra 2012fra2050.til 2050.Knap 75 pct. af stigningen forventes at ske på grund af tilvæksten i antallet afKnap 75 pct. af stigningen forventes at ske på grund af tilvæksten i antallet afindvandrere og efterkommere, mens godt 25 pct. af stigningen skønnes at ske påindvandrere og efterkommere, mens godt 25 pct. af stigningen skønnes at ske påbaggrundtilvækstenbaggrundaftilvæksteni gruppen af personer med dansk oprindelse.
20
24
Tabel 1.5: Forventet befolkningsudvikling fordelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januarTabel 1.5: Forventet befolkningsudvikling fordelt på oprindelse og herkomst,2012, 2020 og 2050, pct. og antal
pr. 1. januar 2012, 2020 og 2050, pct. og antal2012AntalIkke-vestlig op-rindelseIndvandrereEfterkommereI altVestlig oprindelseIndvandrereEfterkommereI alt179.22419.332198.5563,2 %0,3 %3,6 %262.314119.591381.9054,7 %2,1 %6,8 %Andel
2020AntalAndelAntal
2050Andel
299.344150.774450.118
5,2 %2,6 %7,9 %
388.512266.320654.832
6,3 %4,3 %10,6 %
216.11529.318245.433
3,8 %0,5 %4,3 %
266.37891.187357.565
4,3 %1,5 %5,8 %
Alle indvandrereog efterkommereDansk oprindelseHele befolkningen
580.4615.000.0555.580.516
10,4 %89,6 %100,0 %
695.5515.029.6205.725.171
12,1 %87,9 %100,0 %
1.012.3975.146.2376.158.634
16,4 %83,6 %100,0 %
Anm. 1: For yderligere information om befolkningsfremskrivning se Danmarks Statistiks varedeklaration om fremskrivningAnm. 1: For yderligere information om befolkningsfremskrivning se Danmarks Statistiks varedeklaration af fremskrivning om antal-om antallet af indvandrere og efterkommere,let af indvandrere og efterkommere, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befolkningsfremskriv-http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befolkningsfremskrivning-for-danmark.aspxning-for-danmark.aspxKilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FRDK112.Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FRDK112.
Andelenaf indvandrere og efterkommere den samlede befolkning forventesAndelenaf indvandrere og efterkommere iiden samlede befolkning forventes atatstigefra 10,4 pct. 2012 til 12,1 pct. 2020 og 16,4 pct. i 2050.stigefra 10,4 pct. ii2012 til 12,1 pct. ii2020 og 16,4 pct. i 2050.Samlet set vil antallet af indvandrere og efterkommere passere 1.000.000 perso-Samlet set vil antallet af indvandrere og efterkommere passere 1.000.000 perso-ner i 2050, fordelt på ca. 650.000 personer med ikke-vestlig oprindelse og godtner i 2050, fordelt på ca. 650.000 personer med ikke-vestlig oprindelse og godt350.000 personer med vestlig oprindelse, jf. tabel 1.5 og figur 1.7.350.000 personer med vestlig oprindelse, jf. tabel 1.5 og figur 1.7.
21
25
Figur 1.7: Forventet befolkningsudvikling fordelt på herkomst og oprindelse, 2012-2050,Figur 1.7: Forventet befolkningsfremskrivning fordelt på herkomst og oprin-antal
delse, 2012-2050, antal
6.500.000
6.000.000
5.500.000
5.000.000
4.500.000
4.000.000
3.500.0002012
2020
2030
2040
2050
Dansk oprindelseEfterkommere, ikke-vestlig oprindelseEfterkommere, vestlig oprindelseKilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FRDK112.
Indvandrere, ikke-vestlig oprindelseIndvandrere, vestlig oprindelse
Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FRDK112.
1.1.61.1.6
AldersfordelingAldersfordeling
Indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse har en meget for-Indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse har en meget for-aldersprofil.skellig aldersprofil.Figur 1.8 viser,efterkommere gennemsnitligt er betydelig yngre end andreandreFigur 1.8 viser, atat efterkommere gennemsnitligt er betydelig yngre endgrup-grupper. Især efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har en ung aldersprofil,per. Især efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har en ung aldersprofil, da godtdapct.64 pct.16 år.64godter underer under 16 år.Indvandrere – både med ikke-vestlig og vestlig oprindelse – er den gruppe, hvorflest personer befinder sig i den erhvervsaktive alder, dvs. mellem 16 og 64 år.
2226
Indvandrere – både med ikke-vestlig og vestlig oprindelse – er den gruppe, hvorflest personer befinder sig i den erhvervsaktive alder, dvs. mellem 16 og 64 år.
Andelen af personer over 64 år er størst blandt personer med dansk oprindelseAndelen af personer over 64 år er størst blandt personer med dansk oprindelse(18,5 pct.). Derefter følger indvandrere med vestlig oprindelse (13,6 pct.) og ind-(18,5 pct.). derefter følger indvandrere med vestlig oprindelse (13,6 pct.) og ind-vandrere med ikke-vestlig oprindelse (6,1 pct.).vandrere med ikke-vestlig oprindelse (6,1 pct.).
Figur 1.8: Aldersfordelingen fordelt på herkomst og oprindelse, pr. 1. januarFigur 1.8: Aldersfordelingen fordelt på herkomst og oprindelse, pr. 1. januar 2012, pct.2012, pct.
100%90%80%70%60%50%40%
6,1%
11,5%
13,6%
5,8%15,8%18,5%
40,6%
23,9%32,5%14,6%34,4%15,1%
36,1%30%20%10%0%IndvandrereEfterkommere12,1%
33,9%
17,2%10,9%
15,2%
Indvandrere
Efterkommere
Danskoprindelse
Ikke-vestlig oprindelse
Vestlig oprindelse
0 - 15 år
16 - 24 år
25 - 39 år
40 - 64 år
65+
Anm. 1: I gruppen af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse udgør de 40-65-årige 0,5 pct.
Anm. 1: I gruppen afDanmarks Statistik,med ikke-vestlig oprindelse udgør de 40-65-årige 0,5 pct.Kilde: Statistikbanken iefterkommereFOLK2.Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2.
Figur 1.9 viser aldersprofilen for de 10 største oprindelseslande blandt indvandre-re og efterkommere i Danmark samt for personer med dansk oprindelse. Denyngste aldersprofil har gruppen af personer med somalisk oprindelse, hvor mereend 40 pct. ikke er fyldt 16 år. Ca. hver tredje person med libanesisk og irakiskoprindelse er ligeledes mellem 0 og 15 år.27
Figur 1.9 viser aldersprofilen for de 10 største oprindelseslande blandt indvandrereog efterkommere i danmark samt for personer med dansk oprindelse. den yngstealdersprofil har gruppen af personer med somalisk oprindelse, hvor mere end 40pct. ikke er fyldt 16 år. Ca. hver tredje person med libanesisk og irakisk oprindelseer ligeledes mellem 0 og 15 år.denDen gruppeaf indvandrere og efterkommere, som har den højeste andel iiden er-indvandrere og efterkommere, som har den højeste andel denerhvervsaktive alder, stammer fra Polen. Der er godt 82 pct. indvandrere og efter-hvervsaktive alder, stammer fra Polen. der er godt 82 pct. indvandrere og efterkom-kommere med polsk oprindelse, sommellem 16 og 64 år.år.mere med polsk oprindelse, som erer mellem 16 og 64Ca. hver fjerde person med tysk oprindelse og ca. hver femte med norsk oprindel-Ca. hver fjerde person med tysk oprindelse og ca. hver femte med norsk oprindelsese er over 64 år.er over 64 år.Figur 1.9: De 10 største oprindelseslande blandt indvandrere og efterkomme-Figur 1.9: De 10 største oprindelseslande blandt indvandrere og efterkommere samt perso-re samt personer med dansk oprindelse fordelt på aldersgrupper, pr. 1. janu-ner med dansk oprindelse fordelt på aldersgrupper, pr. 1. januar 2012, pct.ar 2012, pct.
TyrkietPolenTysklandIrakLibanonBosnien-HercegovinaPakistanSomaliaJugoslavien(eks.)NorgeDanmark0%10%20%30%40%50%16-64 år60%65+70%80%90%100%
0-15 årKilde: StatistikbankenDanmarks Statistik, FOLK2.Kilde: StatistikbankeniiDanmarks Statistik, FOLK2.
28
1.1.7
Geografisk fordeling
Indvandrere og efterkommere udgør godt 16 pct. af den samlede befolkning i Re-1.1.7Geografisk fordelinggion Hovedstaden, fordelt på 11 pct.,godter indvandrere og efterkommere medIndvandrere og efterkommere udgørder16 pct. af den samlede befolkning iikke-vestlig oprindelse, og 5 pct., der har vestlig oprindelse, jf.efterkommere medRegion Hovedstaden, fordelt på 11 pct., der er indvandrere ogfigur 1.10. det gør,ikke-vestlig oprindelse, og 5 pct., der har vestlig oprindelse, jf.at regionen har den højeste koncentration af indvandrere og efterkommere, bådefigur1.10.oggør, at regionen har den højeste5 regioner.med vestligDetikke-vestlig baggrund, blandt allekoncentration af indvandrere ogefterkommere, både med vestlig og ikke-vestlig baggrund, blandt alle 5 regioner.Region Nordjylland er den region, hvor andelen af indvandrere og efterkommere erRegion Nordjylland er den region, hvor andelen af indvandrere og efterkommereden mindste med godt 6 pct. af den samlede befolkning i regionen.er den mindste med godt 6 pct. af den samlede befolkning i regionen.Figur 1.10: Personer med ikke-vestlig og vestlig oprindelse i de 5 regioner fordelt på her-Figur 1.10: Personer med ikke-vestlig og vestlig oprindelse i de 5 regionerkomst, pr. 1. januar 2012, pct.
fordelt på herkomst, pr. 1. januar 2012, pct.Vestlig oprindelse
Ikke-vestlig oprindelseRegion Nordjylland
UnknowFormat
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Hovedstaden12%10%8%6%4%2%0%IndvandrereEfterkommereKilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK1.Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK1.
0%
2%
4%
6%
8%
10%
12%
Tabel 1.6 viser, at 10 ud af landets 98 kommuner samlet set huser knap halvde-Tabel 1.6 viser, at 10 ud af landets 98 kommuner samlet set huser knap halvdelenlen af alle indvandrere og efterkommere i Danmark.af alle indvandrere og efterkommere i danmrk.Ca. 30 pct. af samtlige indvandrere og efterkommere i Danmark bor i landets 2Ca. 30 pct. af samtlige indvandrere og efterkommere i danmark bor i landets 2største kommuner – København og Aarhus.største kommuner – København og Aarhus.
dpcfd 2
Deleted
UnknowFormat
25
29
Tabel 1.6: De 10 kommuner med flest indvandrere og efterkommere, pr. 1. januar 2012, pct.Tabel 1.6: De 10 kommuner med flest indvandrere og efterkommere, pr. 1.og antal
januar 2012, pct. og antal
dpcfd 29Deleted:
AntalKøbenhavnAarhusOdenseAalborgFrederiksbergHøje-TaastrupGladsaxeEsbjergVejleGentofteØvrige kommunerI alt121.62046.66226.38517.02716.76710.59110.22710.1299.5209.498302.035580.461
Andel21,0 %8,0 %4,5 %2,9 %2,9 %1,8 %1,8 %1,7 %1,6 %1,6 %52,0 %100,0 %
UnknownFormatte
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13.
Andelen af indvandrere og efterkommere med hhv. ikke-vestlig og vestlig oprin-Andelen af indvandrere og efterkommere med hhv. ikke-vestlig og vestlig oprin-delse i forhold til den samlede befolkning i de enkelte kommuner fremgår af figurdelse i forhold til den samlede befolkning i de enkelte kommuner fremgår af figur1.11 og figur 1.12.1.11 og figur 1.12.Vestegnens kommuner, først og fremmest Ishøj, Brøndby, Albertslund og Høje-vestegnens kommuner, førststorbykommuner – København,AlbertslundOdense –Taastrup, samt Danmarks 3og fremmest Ishøj, Brøndby,Aarhus ogog Høje-Ta-astrup, samt danmarkshar de største befolkningsandele af indvandrere og efter-deer de kommuner, som3 storbykommuner – København, Aarhus og Odense – erkommere med ikke-vestlig oprindelse.kommuner, som har de største befolkningsandele af indvandrere og efterkommere
med ikke-vestlig oprindelse.Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune, Aabenraa Kommune og Gentof-te KommuneKommune, Københavns Kommune,indvandrere og efterkommereFrederiksberghar de største befolkningsandele afAabenraa Kommune og Gentoftemed vestlig oprindelse.Kommune har de største befolkningsandele af indvandrere og efterkommere medvestlig oprindelse.
26
30
Figur 1.11: Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i pct. afFigur 1.11: Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i pct. af kommuner-nes befolkning, pr.befolkning, pr. 1. januar 2012, pct.kommunernes1. januar 2012, pct.0 - 2 pct, (7)2,01 - 4 pct, (41)4,01 - 6 pct, (22)6,01 - 8 pct, (10)8,01 - 10 pct, (4)10,01 - 15 pct, (10)15,01 pct, eller derover (4)
dpcfd
Anm. 1: Tallene i parentes angiver, hvor mange kommuner der tilhører den enkelte gruppering.Anm. 1: Tallene i parentes angiver, hvor mange kommuner der tilhører den enkelte gruppering.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13.
Delet
27
31
Figur 1.12: Indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse i pct. afFigur 1.12: Indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse i pct. af kommunerneskommunernesjanuar 2012, pct.1. januar 2012, pct.befolkning, pr.befolkning, pr. 1.0 - 2 pct, (16)2,01 - 3 pct, (39)3,01 - 4 pct, (29)4,01 - 5 pct, (8)5,01 - 6 pct, (2)6,01 pct, eller derover (4)
Anm. 1: Tallene i parentes angiver, hvor mange kommuner der tilhører den enkelte gruppering.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13.
Anm. 1: Tallene i parentes angiver, hvor mange kommuner der tilhører den enkelte gruppering.
28
32
1.1.81.1.8
Ca. 4 ud af 10 indvandrere og efterkommere har dansk statsborgerskab. Som detCa. 4 ud af 10 indvandrere og efterkommere har dansk statsborgerskab. Som detfremgår af figur 1.13, er der en større andel af danske statsborgere blandt efter-fremgår af figur 1.13, er der en større andel af danske statsborgere blandt efter-kommere end blandt indvandrere.kommere end blandt indvandrere.detefterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som har den højeste andelDet er efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som har den højeste andel afafpersonermed dansk statsborgerskab (72,8 pct.). Indvandrere med vestlig baggrundmed dansk statsborgerskab (72,8 pct.). Indvandrere med vestlig bag-grund udgør den gruppe,de flestefleste (82har udenlandsk statsborgerskab.udgør den gruppe, hvorhvor de(82 pct.)pct.) har udenlandsk statsborgerskab.Figur1.13: Indvandrere og efterkommere fordelt på statsborgerskab, pr. 1. januar 2012,1.Figur1.13: Indvandrere og efterkommere fordelt på statsborgerskab, pr.pct.januar 2012, pct.Efterkommere, vestligoprindelseIndvandrere, vestligoprindelseEfterkommere, ikke-vestligoprindelseIndvandere, ikke-vestligoprindelse0%
StatsborgerskabStatsborgerskab
46,0 %
54,0 %
18,0 %
82,0 %
72,8 %
27,2 %
38,2 %20%40%60%
61,8 %80%100%
Dansk statsborgerskabKilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK1.Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK1.
Udenlandsk statsborgerskab
Figur1.14 viser andelen af danske og udenlandske statsborgere blandt indvan-Figur1.14 viser andelen af danske og udenlandske statsborgere blandt indvandrereog efterkommere fra de 10 største oprindelseslande.drere og efterkommere fra de 10 største oprindelseslande.Størstedelen(godt 84 pct.) afaf personer med libanesisk oprindelse har danskStørstedelen(godt 84 pct.)personer med libanesisk oprindelse har dansk stats-statsborgerskab. Indvandrereefterkommere med oprindelse i de udvalgte vestligeborgerskab. Indvandrere ogog efterkommere med oprindelse i de udvalgtevestligeNorge, Polen og Tyskland – har den laveste andelandel af personer medlande –lande – Norge, Polen og Tyskland – har den lavesteaf personer med danskdansk statsborgerskab blandt de 10 oprindelseslande, på21 pct., 22 pct. og 34ogstatsborgerskab blandt de 10 oprindelseslande, på hhv.hhv. 21 pct., 22 pct.pct.34 pct.indvandrere og efterkommere fra de resterende store oprindelseslande harBlandtBlandt indvandrere og efterkommere fra de resterende store oprindelses-lande har omkring halvdelen dansk statsborgerskab og halvdelen udenlandskomkring halvdelen dansk statsborgerskab og halvdelen udenlandsk statsborger-statsborgerskab.skab.
30
33
Figur 1.14: Indvandrerepr. 1. januar 2012, pct. og antalfordelt på statsborgerskabog efterkommere med oprindelse i de 10 største op-rindelseslande fordelt på statsborgerskab pr. 1. januar 2012, pct. og antal
Figur 1.14: Indvandrere og efterkommere med oprindelse i de 10 største oprindelseslande
60.000
50.00049%40.000
30.00066%51%16%50%84%50%53%47%47%53%48%52%79%21%
20.00051%10.000
78%
22%0
34%
49%
Dansk statsborgerskabKilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK1.Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK1.
Udenlandsk statsborgerskab
Siden 2000 er andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprin-delse,2000 er andelen af indvandrere ogsteget, jf. figurmed ikke-vestlig oprindel-Sidensom har dansk statsborgerskab,efterkommere1.15. Stigningen fandtprimærthar dansk statsborgerskab, steget, jf. figur 1.15.med danskfandt primærtse, somsted i perioden 2000-2007, hvorefter andelenStigningenstatsborger-skabi perioden 2000-2007,det sammeandelen med dansk statsborgerskab forblevstedforblev nogenlunde påhvorefterniveau.
nogenlunde på det samme niveau.Derimod kan der observeres et fald i andelen af danske statsborgere blandt grup-pen af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse, særligt fra 2007 ogderimod kan der observeres et fald i andelen af danske statsborgere blandt grup-frem.pen af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse, særligt fra 2007 ogfrem.
31
34
Figur 1.15: Andelen af2000-2011, pct.og efterkommere med dansk statsborger-herkomst og oprindelse,indvandrereskab fordelt på herkomst og oprindelse, 2000-2011, pct.80%70%60%50%40%30%20%10%
Figur 1.15: Andelen af indvandrere og efterkommere med dansk statsborgerskab fordelt på
Indvandrere, ikke-vestlig oprindelseIndvandrere, vestlig oprindelseKilde:Statistikbanken Danmarks Statistik, FOLK2.Kilde:Statistikbanken iiDanmarks Statistik, FOLK2.
Efterkommere, ikke-vestlig oprindelseEfterkommere, vestlig oprindelse
Mens der ikke kan konstateres kønsforskelle iiudviklingen af andelen afaf danskeMens der ikke kan konstateres kønsforskelle udviklingen af andelendanskestatsborgere blandt efterkommere, er situationen anderledes for indvandrere.statsborgere blandt efterkommere, er situationen anderledes for indvandrere.Figur 1.16 viser andelen af indvandrere med dansk statsborgerskab fordelt påFigur 1.16 viser andelen af indvandrere med dansk statsborgerskab fordelt på kønkøn og oprindelse i perioden 2000-2012. Der er en større andel af danske stats-og oprindelse i perioden 2000-2012. der er en større andel af danske statsborgereborgere blandt indvandrermænd med ikke-vestlig oprindelse end blandt indvan-blandt indvandrermænd med ikke-vestlig oprindelse end blandt indvandrerkvinderdrerkvinder med ikke-vestlig oprindelse. Det forholder sig omvendt for indvandre-med ikke-vestlig oprindelse. det forholder sig omvendt for indvandreremed vest-re med vestlig oprindelse. Her overstiger andelen af indvandrerkvindermed vestligoprindelse. Her overstiger andelen af indvandrerkvinder med vestlig oprindelse,lig oprindelse, der har dansk statsborgerskab, andelen af danske statsborgereder har dansk statsborgerskab, andelen af danske statsborgere blandt indvandrer-blandt indvandrermænd med vestlig oprindelse.mænd med vestlig oprindelse.Andelen af indvandrere med dansk statsborgerskab har udviklet sig parallelt forde 2 køn.indvandrere med dansk statsborgerskab har udviklet sig parallelt for deAndelen af2 køn.
32
35
Figur 1.16: Andelen af indvandrere med dansk statsborgerskab fordelt på køn og oprin-Figur 1.16: Andelen af indvandrere med dansk statsborgerskab fordelt på køndelse, 2000-2012, pct.
og oprindelse, 2000-2012, pct.45%40%35%30%25%20%15%10%
Mandlige indvandrere, ikke-vestlig oprindelseMandlige indvandrere, vestlig oprindelseKvindelige indvandrere, ikke-vestlig oprindelseKvindelige indvandrere, vestlig oprindelseKilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2.Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2.
1.21.2
UDDANNELSEUDDANNELSE
dette afsnit gives et overblik over nøgletal vedrørende indvandrereefterkom-IIdette afsnit gives et overblik over nøgletal vedrørende indvandrere ogog efter-kommere,er ier imedmed en ungdomsuddannelse eller en videregående ud-mere, somsomganggangen ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelsedannelse i2011/2012.i skoleåretskoleåret 2011/2012.Ungdomsuddannelse henviser til almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervs-ungdomsuddannelse henviser til almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervs-faglig uddannelse. Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og langfaglig uddannelse. videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og langvideregående uddannelse samt bacheloruddannelse.videregående uddannelse samt bacheloruddannelse.Det er vigtigt at understrege, at tallene vedrørende igangværende uddannelsedet er vigtigt atstor en andel der rent faktisk fuldfører den påbegyndte uddannel-ikke viser, hvorunderstrege, at tallene vedrørende igangværende uddannelse ikkeviser, hvor stor en andel der rent faktisk fuldfører den påbegyndte uddannelse.se.
33
36
Indvandrere med ophold i danmark i mindre end 2 år er udeladt af analyserne idette afsnit. På den måde undtages de personer, som er kommet til danmark for atstudere i en kortere periode.Afsnittet belyser også indvandrere og efterkommeres højeste fuldførte danske ud-dannelse.
1.2.1
Igangværende uddannelse
16-19-årige indvandrere og efterkommereTabel 1.7 viser, hvor stor en andel af de 16-19-årige mænd og kvinder som er i gangmed uddannelse i skoleåret 2011/2012, og hvilken uddannelse de er i gang med.I skoleåret 2011/2012 er 79,6 pct. af de 16-19-årige indvandrere og efterkommerei gang med at uddanne sig. dette er 3,1 procentpoint færre end deres jævnaldrendemed dansk oprindelse.54,7 pct. af alle indvandrere og efterkommere mellem 16 og 19 år er i gang meden ungdomsuddannelse. det er 7,8 procentpoint under andelen af personer meddansk oprindelse.derimod er andelen af 16-19-årige indvandrere og efterkommere, som er i gangmed en videregående uddannelse, ca. dobbelt så høj som den tilsvarende andel afpersoner med dansk oprindelse.
37
Tabel 1.7: 16-19-årige indvandrere og efterkommere samt personer medder er i gang med en uddannelse i skoleåret 2011/2012, fordelt på oprindelse og uddan-dansk oprindelse, der er i gang med en uddannelse i skoleåret 2011/2012,nelsesniveau, pct.fordelt på oprindelse og uddannelsesniveau, pct.GrundskoleIkke-vestlige landeIndvandrereEfterkommereI altVestlige landeIndvandrereEfterkommereI alt21,9 %16,0 %19,6 %49,2 %59,8 %53,2 %2,2 %4,3 %3,0 %26,7 %20,0 %24,1 %100,0 %100,0 %100,0 %27,9 %18,8 %21,9 %47,9 %58,6 %54,9 %2,8 %3,6 %3,3 %21,5 %19,1 %19,9 %100,0 %100,0 %100,0 %Ungdoms-uddannelseVidere-gåendeuddannelseIkke underuddannel-se/uoplystI alt
Tabel 1.7: 16-19-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse,
Alle indvandrere ogefterkommerePersoner med danskoprindelseI alt
21,6 %18,9 %19,2 %
54,7 %62,5 %61,7 %
3,3 %1,4 %1,6 %
20,4 %17,3 %17,6 %
100,0 %100,0 %100,0 %
Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.Anm.Social- og Integrationsministerietssig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.Kilde:1: Kun indvandrere, der har opholdtudlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.
I skoleåret 2011/2012 var der 4,3 procentpoint flere 16-19-årige indvandrere ogefterkommere med ikke-vestlig baggrund under uddannelse i forhold til den til-I skoleåret 2011/2012 var der 4,3 procentpoint flere 16-19-årige indvandrere ogsvarende gruppe med vestlig baggrund.efterkommere med ikke-vestlig baggrund under uddannelse i forhold til den tilsva-rende gruppe med vestlig baggrund.Figur 1.17 viser, hvor stor en andel af de 16-19-årige mænd og kvinder med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, som er i gang med enFigur 1.17 viser, hvor stor en andel af deuddannelse i skoleåret 2011/2012.ungdomsuddannelse eller en videregående16-19-årige mænd og kvinder med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse som er i gang med en ung-domsuddannelse eller en videregående uddannelse i skoleåret 2011/2012.
35
38
Figur 1.17: 16-19-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprin-delse samt personer med dansk oprindelse, som er i gang med en ungdoms-uddannelse1.17: 16-19-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt per-fordeltFigureller en videregående uddannelse i skoleåret 2011/2012,soner med dansksom er i gang med en ungdomsuddannelsepå køn og herkomst,oprindelse,2011/2012, fordelt på køn og herkomst, pct. eller en videregå-pct.ende uddannelse i skoleåret80%70%60%50%40%30%20%10%0%IndvandrereMændAnm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet.
66,7 %57,9 %49,1 %52,3 %
62,8 %
64,9 %
Efterkommere
Dansk oprindelseKvinder
Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.
Generelt er der en højere andel af kvinder end mænd, som er i gang med en ung-Genereltdomsuddannelse ellerandel af kvinder end mænd, som2011/2012.med ener der en højereen videregående uddannelser i skoleåreter i gang
ung-
domsuddannelse eller en videregående uddannelser i skoleåret 2011/2012.
det er bemærkelsesværdigt, at 66,7 pct. af de 16-19-årige efterkommerkvindermed ikke-vestlig oprindelse er i gang med en af de ovennævnte uddannelser. detDet er bemærkelsesværdigt, at 66,7 pct. af de 16-19-årige efterkommerkvinderer den højeste andel blandt både mænd og kvinder med ikke-vestlig oprindelse ogmed ikke-vestlig oprindelse er i gang med en af de ovennævnte uddannelser. Detdansk oprindelse i samme aldersgruppe.
er den højeste andel blandt både mænd og kvinder med ikke-vestlig oprindelse ogdet er endvidere værd at bemærke, at 4,6dansk oprindelse i samme aldersgruppe.pct. af disse kvinder er i gang med enDet er endvidere værd at bemærke, at 4,6 pct. af disse kvinder er i gang med envideregående uddannelse. Blandt kvinder med dansk oprindelse i samme alders-gruppe er andelen 1,6 pct., jf. figur 1.18.videregående uddannelse. Blandt kvinder med dansk oprindelse i samme alders-gruppe er andelen 1,6 pct., jf. figur 1.18.
39
FigurFigur1.18: 16-19-årige kvindelige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprin-1.18: 16-19-årige kvindelige indvandrere og efterkommere med ikke-delse samt kvinder med dansk oprindelse, der er i gang med en uddannelse i skoleåretvestlig oprindelse samt kvinder med dansk oprindelse, der er i gang med en2011/2012, fordelt på uddannelsesniveau, pct.uddannelse i skoleåret 2011/2012, fordelt på uddannelsesniveau, pct.27,1 %Indvandrere3,3 %
49,0 %
20,5 %
16,6 %Efterkommere
62,1 %
4,6 %
16,7 %
17,2 %Danskoprindelse
63,3 %
1,6 %
17,8 %
0%
20%Grundskole
40%
60%Ungdomsuddannelse
80%
100%
Videregående uddannelse
Ikke under uddannelse/Uoplyst
Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.Kilde: Social-og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.Kilde: Social-og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.
20-24-årige indvandrere ogog efterkommere20-24-årige indvandrereefterkommereDet fremgår af tabel 1.8, at 46,1 pct. af de 20-24-årige indvandrere og efterkom-det fremgår af tabel 1.8, at 46,1 pct. af de 20-24-årige indvandrere og efterkom-mere er under uddannelse i skoleåret 2011/2012. Dette er 5,6 procentpoint lave-mere er under uddannelse i skoleåret 2011/2012. dette er 5,6 procentpoint laverere end den tilsvarende andel blandt personer med dansk oprindelse.end den tilsvarende andel blandt personer med dansk oprindelse.
37
40
Tabel 1.8: 20-24-årige indvandrere og efterkommere samt personer medder er i gang med en uddannelse i skoleåret 2011/2012, fordelt på oprindelse og uddan-dansk oprindelse, der er i gang med en uddannelse i skoleåret 2011/2012,nelsesniveau, pct.fordelt på oprindelse og uddannelsesniveau, pct.VideregåendeuddannelseIkke-vestlige landeIndvandrereEfterkommereI altVestlige landeIndvandrereEfterkommereI alt40,5 %35,3 %39,7 %6,6 %11,9 %7,4 %52,9 %52,8 %52,9 %100,0 %100,0 %100,0 %25,7 %34,1 %29,3 %16,9 %15,8 %16,4 %57,4 %50,1 %54,3 %100,0 %100,0 %100,0 %Anden ud-dannelseIkke underuddannelse/uoplystI alt
Tabel 1.8: 20-24-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse,
Alle indvandrere og efter-kommerePersoner med dansk oprin-delseI alt
32,0 %33,8 %33,5 %
14,1 %17,9 %17,5 %
53,9 %48,3 %49,0 %
100,0 %100,0 %100,0 %
Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.Note 1: Videregående uddannelse henviser til kort, mellemlang, bachelor og lang videregående uddannelse.Note 1: Videregående uddannelse henviser til kort, mellemlang, bachelor og lang videregående uddannelse.Note 2: Anden uddannelse henviser til grundskole og ungdomsuddannelse.Note 2: Anden uddannelse henviser til grundskole og ungdomsuddannelse.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.
Andelen af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse og efterkomme-re med ikke-vestlig oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse iAndelen af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse og efterkommereskoleåret 2011/2012, er højere endiandelen afen videregående uddannelse i sko-med ikke-vestlig oprindelse, der er gang medpersoner med dansk oprindelse.Det omvendte er tilfældet for indvandrere medpersoner med dansk oprindelse. detleåret 2011/2012, er højere end andelen afikke-vestlig oprindelse.
omvendte er tilfældet for indvandrere med ikke-vestlig oprindelse.Andelen af personer, som ikke er under uddannelse, er ret høj for alle grupper.Det er derfor vigtigt at understrege, at en del af disse personer kan have gennem-Andelen af personer, som ikke er under uddannelse, er ret høj for alle grupper. detført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse og kan være i be-er derfor vigtigt at understrege, at en del af disse personer kan have gennemførtskæftigelse.en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse og kan være i beskæf-tigelse.Blandt de 20-24-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelsesamt personer med dansk oprindelse er det efterkommerkvinder, der indtager
38
41
Blandt de 20-24-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelsesamt personer med dansk oprindelse er det efterkommerkvinder, der indtager fø-rerpositionen, jf. figur 1.19. 42,1 pct. af kvinderne i denne gruppe er i gang med envideregående uddannelse. det er 1,5 procentpoint flere i forhold til deres kvindeligejævnaldrende med dansk oprindelse.Figur 1.19 viser også, at andelen af mænd mellem 20 og 24 år, som er i gang medat tage en videregående uddannelse i skoleåret 2011/2012, er betydelig lavere endandelen af kvinder. Tendensen er gældende såvel for indvandrere og efterkommeremed ikke-vestlig oprindelse som for personer med dansk oprindelse.Efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en videregå-ende uddannelse, ligger meget tæt op ad gruppen af danske mænd. Forskellen mel-lem disse to grupper udgør 0,4 procentpoint.den laveste andel blandt alle grupper (20,9 pct.), som er i gang med en videre-gående uddannelse i skoleåret 2011/2012, har indvandrermænd med ikke-vestligoprindelse.Forskellen mellem gruppen af efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse(dvs. den gruppe, der har den højeste andel af 20-24-årige, som er i gang med envideregående uddannelse) og gruppen af indvandrermænd med ikke-vestlig oprin-delse (dvs. den gruppe, der har den laveste andel af 20-24-årige, som er i gang meden videregående uddannelse), udgør 21,2 procentpoint.
42
FigurFigur1.19: 20-24-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt per-1.19: 20-24-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprin-soner med dansk oprindelse, som er i gang med en videregående uddannelse i skoleåretdelse samtfordelt på køn ogdansk oprindelse, som er i gang med en videregå-2011/2012,personer medoprindelse, pct.ende uddannelse i skoleåret 2011/2012, fordelt på køn og oprindelse, pct.45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%Indvandrere med ikke-vestlig oprindelseEfterkommere med ikke-vestlig oprindelseDansk oprindelseKvinder20,9 %31,1 %26,9 %27,3 %42,1 %40,6 %
Mænd
Anm. 1: Kunindvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år,inkluderet.Anm. 1: Kunindvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, erer inkluderet.Kilde: Social-og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.Kilde: Social-og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.
1.2.21.2.2
de forudgående afsnit blev der sat fokus på indvandrere og efterkommere medIIde forudgående afsnit blev der sat fokus på indvandrere og efterkommere medikke-vestligikke-vestligoprindelse, som er i gang med enen dansk ungdomsuddannelse ellersom er i gang meddansk ungdomsuddannelse eller vide-videregående uddannelse i skoleåret 2011/2012. I dette afsnit ses der nærmereregående uddannelse i skoleåret 2011/2012. I dette afsnit ses der nærmere på denpå den højeste fuldførteuddannelse blandt 25-39-årige indvandrere og efterkom-højeste fuldførte danskedanske uddannelse blandt 25-39-årige indvandrere ogefterkommere med ikke-vestlig oprindelse samtmed dansk oprindelse. det giver etmere med ikke-vestlig oprindelse samt personerpersoner med dansk oprindelse.Det giver et billede af uddannelsesniveauet ibefolkningsgrupper.billede af uddannelsesniveauet i de enkeltede enkelte befolkningsgrupper.Aldersgruppen 25-39 år er valgt, da hovedparten af personer, der er fyldt 25 år,Aldersgruppen 25-39 år er valgt, da hovedparten af personer, der er fyldt 25 år, kankan forventes at have fuldført deres uddannelse, og da meget få efterkommere erforventes at have fuldført deres uddannelse, og da meget få efterkommere er ældreældre end 39 år.end 39 år.Det fremgår af figur 1.20, at en betydeligt højere andel af de 25-39-årige efter-det fremgår af figur 1.20, at en betydeligt højeremedaf de 25-39-årige efter-kommere med ikke-vestlig baggrund end af personerandeldansk oprindelse i denkommere med ikke-vestlig baggrund end af personer med dansk oprindelse densamme aldersgruppe har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse pr.i1.samme aldersgruppe har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse pr. 1. ja-januar 2012.nuar 2012.Især er andelen af efterkommermænd med grundskolen som den højeste fuldfør-te danske uddannelse høj. Den udgør 40,8 pct., hvilket ersom den højeste fuldførteIsær er andelen af efterkommermænd med grundskolen22,1 procentpoint høje-re end andelen af mænd med dansk oprindelse og 15,5er 22,1 procentpoint højeredanske uddannelse høj. den udgør 40,8 pct., hvilketpct. højere end andelen afefterkommerkvinder.med dansk oprindelse og 15,5 procentpoint højere end ande-end andelen af mænd
Højeste fuldførte danske uddannelseHøjeste fuldførte danske uddannelse
len af efterkommerkvinder.
40
43
Efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har en lavere andel af personer, som haren erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse som højeste fuld-Efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har en lavere andel af personer, somførte uddannelse, end personer med dansk oprindelse.Andelen af 25-39-årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse med disseuddannelser er dog højere end andelen af efterkommermænd med den samme op-Andelen af 25-39-årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse meddisseog alder.rindelseuddannelser er dog højere end andelen af efterkommermænd med densamme oprindelse og alder.har en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse som højestefuldførte uddannelse, end personer med dansk oprindelse.
det er også værd at bemærke, at andelen af efterkommerkvinder med ikke-vest-Det er også værd at bemærke, at andelen af efterkommerkvinder med ikke-vestligligoprindelse og en dansk videregående uddannelse er lidt højere end andelen afoprindelse og en dansk videregående uddannelse er lidt højere end andelen afmænd med dansk oprindelseog det samme uddannelsesniveau.mænd med dansk oprindelseog det samme uddannelsesniveau.Figur 1.20: Højeste fuldførte danske uddannelsede 25-39-årige efterkommereFigur 1.20: Højeste fuldførte danske uddannelse blandtblandt de 25-39-årige efter-medkommere med ikke-vestlig oprindelse ogoprindelse, pr. 1. januar 2012, pct.ikke-vestlig oprindelse og personer med danskpersoner med dansk oprindelse, pr.1. januar 2012, pct.
4,2 %0,5 %25,3 %13,2 %12,5 %8,2 %25,7 %30,7 %32,4 %47,3 %50%40%30%20%10%0%
Ingen danskuddannelse/uoplystGrundskoleGymnasialuddannelseErhvervsfagliguddannelseVideregåendeuddannelse0%
4,8 %0,9 %40,8 %18,7 %12,2 %8,4 %21,0 %39,8 %21,3 %32,3 %10%20%30%40%50%
Kvinder, efterkommereKvinder, dansk oprindelse
Mænd, efterkommereMænd, dansk oprindelse
Note 1: Personer i kategorien ”Ingen dansk uddannelse/uoplyst” kan have en udenlandsk uddannelse.Note 1: Personer i kategorien ”Ingen dansk uddannelse/uoplyst” kan have en udenlandsk uddannelse.Note 2: Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasial uddannelse og erhvervsgymnasialuddannelse.Note 2: Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasial uddannelse og erhvervsgymnasialuddannelse.Note 3: Videregående uddannelse indeholder kort, mellemlang, bachelor og lang videregående uddannelse.Note 3: Videregående uddannelse indeholder kort, mellemlang, bachelor og lang videregående uddannelse.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD04.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD04.
41
44
Figur 1.21 viser højeste fuldførte danske uddannelse for de 25-39-årige indvan-drerkvinder og indvandrermænd med ikke-vestlig oprindelse, som kom til danmarkFigur 1.21 viser højeste fuldførte danske uddannelser for de 25-39-årige indvan-i alderen 0-12 år og dermed har haft mulighed for at fuldføre hele eller dele afdrerkvinder og indvandrermænd med ikke-vestlig oprindelse, som kom til Dan-grundskolen.mark i alderen 0-12 år og dermed har haft mulighed for at fuldføre hele eller deleaf grundskolen.Af figuren ses der den samme tendens som hos efterkommere med ikke-vestligoprindelse. der erdenkvinder end mænd,hos efterkommere med ikke-vestligAf figuren ses derfleresamme tendens somder har en dansk videregående ellererhvervsfaglig uddannelse somend mænd, der har en danskoprindelse. Der er flere kvinderhøjeste fuldførte uddannelse.videregående ellererhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse.Samtidig er andelen af 25-39-årige indvandrermænd med ikke-vestlig oprindelseSamtidig er andelen afhøjeste fuldførte uddannelse højere end andelenoprindelsemed grundskolen som25-39-årige indvandrermænd med ikke-vestligaf kvindermed grundskolen som højeste fuldførte uddannelse højere end andelen af kvindermed samme baggrund.med samme baggrund.Figur1.21: Højeste fuldførte danske uddannelse blandt deindvandrereind-Figur1.21: Højeste fuldførte danske uddannelse blandt de 25-39-årige25-39-årigemedikke-vestlig oprindelse, som kom til Danmark i alderen 0-12 år, fordelt på køn, pr. 1. januarvandrere med ikke-vestlig oprindelse, som kom til Danmark i alderen 0-12 år,2012, pct.fordelt på køn, pr. 1. januar 2012, pct.50%45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%Videregående ErhvervsfagliguddannelseuddannelseGymnasialuddannelseGrundskoleIngen danskuddannelse/uoplyst2,8 %1,3 %16,7 %12,0 % 12,1 %26,6 %21,2 %25,0 %35,1 %
47,3 %
Mænd
Kvinder
Note 1: Personer i kategorien ”Ingen dansk uddannelse/uoplyst” kan have en udenlandsk uddannelse.
Note2: Gymnasialiuddannelse indeholder både almengymnasial uddannelse og erhvervsgymnasial uddannelse.Note1: Personer kategorien ”Ingen dansk uddannelse/uoplyst” kan have en udenlandsk uddannelse.Note 2: Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasial uddannelse og erhvervsgymnasial uddannelse.Note 3: Videregående uddannelse indeholder kort, mellemlang, bachelor og lang videregående uddannelse.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD04.
Note 3: Videregående uddannelse indeholder kort, mellemlang, bachelor og lang videregående uddannelse.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD04.
42
45
1.31.3
I dette afsnit belyses nøgletal om indvandrere og efterkommeres beskæftigelse iforhold til herkomst,nøgletal om indvandrereog uddannelsesniveau.I dette afsnit belyseskøn, alder, oprindelseslandog efterkommeres beskæftigelse iforhold til herkomst, køn, alder, oprindelsesland og uddannelsesniveau.
BESKæFTIGElSEBESKÆFTIGELSE
1.3.1
Personer i den erhvervsaktive alder
Pr. 1. januar 2011 er knap 3.560.000 af den samlede befolkning i danmark i denPersoner i den erhvervsaktive aldererhvervsaktive alder,knap 3.560.000 af denI gennemsnit er 7 ud af 10 personerPr. 1. januar 2011 erdvs. mellem 16 og 64 år.samlede befolkning i Danmark i den(71,1 pct.) i beskæftigelse. dette svarer til godtI gennemsnit er 7 ud af 10 perso-erhvervsaktive alder, dvs. mellem 16 og 64 år.2.530.000 personer. Blandt dem erder(71,1 pct.) iindvandrere og efterkommere.nergodt 217.000beskæftigelse. Dette svarer til godt 2.530.000 personer. Blandt
1.3.1
dem er der godt 217.000 indvandrere og efterkommere.Figur 1.22 viser, at under halvdelen (47,6 pct.) af indvandrerne med ikke-vestligoprindelseviser, at under halvdelener i beskæftigelse i 2011. det erikke-vestligFigur 1.22i den erhvervsaktive alder(47,6 pct.) af indvandrerne medden lavesteoprindelse i den erhvervsaktiveindvandrere og efterkommere med vestlig og ikke-beskæftigelsesfrekvens blandtalder er i beskæftigelse i 2011. Det er den lavestebeskæftigelsesfrekvenspersoner med danskog efterkommere med vestlig og ikke-vestlig baggrund samtblandt indvandrereoprindelse.vestlig baggrund samt personer med dansk oprindelse.
16-64-årige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er også kendetegnet ved, at en16-64-årige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er også kendetegnet ved, atstørre andel inden for gruppen er arbejdsløs (4,2 pct.) eller står uden for arbejds-en større andel inden forøvrige befolkningsgrupper.pct.) eller står uden for ar-styrken (48,2 pct.) end degruppen er arbejdsløs (4,2bejdsstyrken (48,2 pct.) end de øvrige befolkningsgrupper.Figur 1.22: Personer i den erhvervsaktive alder (16-64 år) fordelt på oprindel-og arbejdsmarkedstilknytning, pr. 1. januar 2011, pct.se, herkomst og arbejdsmarkedstilknytning, pr. 1. januar 2011, pct.Ikke-vestligoprindelse4,2%Indvandrere3,2%Efterkommere43,2%48,2%
Figur 1.22: Personer i den erhvervsaktive alder (16-64 år) fordelt på oprindelse, herkomst
Vestligoprindelse
2,2%Indvandrere2,9%Efterkommere
38,7%32,0%
2,4%Personer med dansk oprindelse0%Beskæftigelsesfrekvensen
24,0%
10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%ArbejdsløseUden for arbejdsstyrken
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.
43
46
Indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse i den erhvervsaktive alderhar en højere beskæftigelsesfrekvens end indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, men lavere end den tilsvarende gruppe af personer med danskoprindelse.
1.3.2
Beskæftigelsen blandt 25-64-årige
I dette afsnit belyses beskæftigelsen blandt personer mellem 25 og 64 år. 16-24-åri-ge personer er udeladt af analyserne af beskæftigelsen, da en stor andel af dennegruppe er i gang med en uddannelse. derudover har gruppen af efterkommere enyngre aldersprofil end andre grupper, hvilket betyder, at en relativt høj andel afdenne gruppe er i gang med en uddannelse.derfor kan inklusion af 16-24-årige i analyserne af beskæftigelsesniveauet give etmisvisende billede, når der skal ses nærmere på de forskellige befolkningsgrupper.BeskæftigelsesfrekvensenBlandt de 25-64-årige indvandrere og efterkommere er godt 180.000 personer ibeskæftigelse, jf. tabel 1.9. Ser man nærmere på det overordnede billede, kan derkonstateres følgende:• Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse (49,7 pct.) er lavere end blandt indvandrere og efterkom-mere med vestlig oprindelse (65,1 pct.).Efterkommere har en højere beskæftigelsesfrekvens end indvandrere medden samme oprindelse.Beskæftigelsesfrekvensen blandt mænd er højere end blandt kvinder med densamme oprindelse.
• •
den laveste beskæftigelsesfrekvens (48,8 pct.) findes blandt indvandrere med ikke-vestlig oprindelse. Blandt kvinderne er beskæftigelsesfrekvensen 43,9 pct.Forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem mænd og kvinder i denne gruppeudgør 10,2 procentpoint. Kønsforskellen i beskæftigelsesfrekvensen blandt indvan-drere med vestlig oprindelse ligger på 5,6 procentpoint.
47
Tabel 1.9: Beskæftigelsesfrekvensen og antallet af beskæftigede blandt 25-64-årige fordelt64-årige fordelt på oprindelse, herkomst og køn,antalpå oprindelse, herkomst og køn, pr. 1. januar 2011, pct. ogpr. 1. januar 2011, pct. og
Tabel 1.9: Beskæftigelsesfrekvensen og antallet af beskæftigede blandt 25-antal
BeskæftigelsesfrekvensMændIkke-vestlig oprindelseIndvandrereEfterkommereI altVestlig oprindelseIndvandrereEfterkommereI alt67,5 %73,2 %67,8 %61,9 %71,9 %62,4 %64,8 %72,6 %65,1 %39.5132.20441.71754,1 %67,3 %54,9 %43,9 %61,4 %44,9 %48,8 %64,4 %49,7 %50.6894.31655.005KvinderI altMænd
Antal beskæftigedeKvinderI alt
44.6653.86248.527
95.3548.178103.532
34.2691.93436.203
73.7824.13877.920
Alle indvandrere ogefterkommerePersoner med danskoprindelseI alt
59,8 %78,9 %76,8 %
51,0 %74,8 %72,1 %
55,3 %76,8 %74,4 %
96.7221.035.7681.132.490
84.730969.7201.054.450
181.4522.005.4882.186.940
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.
Det fremgår endvidere af tabel 1.9, at beskæftigelsesfrekvensen blandt indvan-det fremgår endvidere afmed vestligbeskæftigelsesfrekvensen blandt indvandreredrere og efterkommeretabel 1.9, atoprindelse ligger 11,7 procentpoint underog efterkommere med vestlig oprindelse ligger 11,7 procentpoint under beskæfti-beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelse. Heroverforgelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelse. Heroverfor udgør den til-udgør den tilsvarende forskel mellem indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund og personer med dansk oprindelse 27,1 procentpoint.svarende forskel mellem indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrundog personer med dansk oprindelse 27,1 procentpoint.Efterkommere med vestlig oprindelse er den gruppe, hvor beskæftigelsesfrekven-sen er tættest på beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindel-Efterkommere med vestlig oprindelse er den gruppe, hvor beskæftigelsesfrekven-se.sen er tættest på beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelse.Figur 1.23 viser beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige indvandrere ogFigur 1.23 viser beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige indvandrere og efter-efterkommere fra de 5 vestlige og de 5 ikke-vestlige oprindelseslande med flestkommere fra de 5 vestlige og de 5 ikke-vestlige oprindelseslande med flest indvan-indvandrere og efterkommere i denne aldersgruppe samt for den tilsvarendedrere og efterkommere idansk oprindelse pr. 1. januar 2011.tilsvarende gruppe afgruppe af personer meddenne aldersgruppe samt for denpersoner med dansk oprindelse pr. 1. januar 2011.
45
48
Blandt disse oprindelseslande har indvandrere og efterkommere med oprindelse iStorbritannienden højeste beskæftigelsesfrekvens. den udgør 68,3 pct., hvilket erStorbritannienden højeste beskæftigelsesfrekvens. Den udgør 68,3 pct., hvilketer 8,5 procentpoint lavere i forhold til beskæftigelsesfrekvensen blandt personer8,5 procentpoint lavere i forhold til beskæftigelsesfrekvensen blandt personer medmed dansk oprindelse.dansk oprindelse.Den laveste beskæftigelsesfrekvens blandt oprindelseslande med flest 25-64-årigeden laveste beskæftigelsesfrekvens blandt oprindelseslande med flest 25-64-årigehar personer med irakisk oprindelse. Den ligger på 33,9 pct., hvilket er mindrehar personer med irakisk oprindelse. den ligger på 33,9 pct., hvilket er mindre endend halvdelen i forhold til beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med danskhalvdelen i forhold til beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprin-oprindelse i samme aldersgruppe.delse i samme aldersgruppe.Figur 1.23: Beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige indvandrere og ef-Figur 1.23: Beskæftigelsesfrekvensen blandt5 vestlige oprindelseslande med flestterkommere fra de 5 ikke-vestlige og25-64-årige indvandrere og efterkommere frade 5 ikke-vestlige og 5 vestlige oprindelseslande med flest indvandrere og efterkommere iindvandrere og efterkommere i denneoprindelse, pr. 1. januar 2011, pct.denne aldersgruppe samt personer med danskaldersgruppe samt personer meddansk oprindelse, pr. 1. januar 2011, pct.
Ikke-vestlig oprindelse
IranPakistanBosnien-HercegovinaIrakTyrkietStorbritannien33,9 %
50,0 %50,4 %48,6 %
53,8 %68,3 %64,3 %66,8 %67,0 %67,4 %76,8 %0%20 %40 %60 %80 %100 %
Vestlig oprindelse
NorgeSverigeTysklandPolenDansk oprindelse
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.
der er store forskelle i beskæftigelsesfrekvensen mellem indvandrere og efterkom-mere med ikke-vestligi beskæftigelsesfrekvensendanskindvandrere og efter-Der er store forskelleoprindelse og personer medmellemoprindelse i de sammekommere medjf. figur 1.24.oprindelse og personer med dansk oprindelse i dealdersgrupper,ikke-vestligsamme aldersgrupper, jf. figur 1.24.
46
49
de mest markante forskelle i beskæftigelsesfrekvensen findes blandt 50-59-årigekvinder, hvor forskellen mellem kvinder med dansk oprindelse og kvinder med ikke-De mest markante forskelle i beskæftigelsesfrekvensen findes blandt 50-59-årigevestlig oprindelse er 41 procentpoint. den tilsvarende forskel mellem 50-59-årigekvinder, hvor forskellen mellem kvinder med dansk oprindelse og kvinder meddanske mænd og mænd med ikke-vestlig oprindelse er 35 procentpoint.ikke-vestlig oprindelse er 41 procentpoint. Den tilsvarende forskel mellem 50-59-årige danske mænd og mænd med ikke-vestlig oprindelse er 35 procentpoint.
det mindste gab i beskæftigelsesfrekvensen mellem indvandrere og efterkommereDet mindste gab i beskæftigelsesfrekvensen mellemdansk oprindelse findes blandt demed ikke-vestlig oprindelse og personer medindvandrere og efterkomme-re med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse findes blandt16-24-årige.de 16-24-årige.Figur1.24: Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommereFigur1.24: Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vest-lig oprindelse samt personer med dansk oprindelse fordelt på aldersgrupper og køn, pr. 1.med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse fordelt påjanuar 2011, pct.aldersgrupper og køn, pr. 1. januar 2011, pct.
40%
19%
60-64 årige
27%
55%
79%
38%
50-59 årige
46%
81%
84%
49%
40-49 årige
56%
85%
81%
49%
30-39-årige
62%
84%
72%
41%
25-29-årige
58%
75%
60%
43%
16-24-årige
45%
56%
Kvinder, ikke-vestlig oprindelseKvinder, dansk oprindelse
Mænd, ikke-vestlig oprindelseMænd, dansk oprindelse
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.
47
50
Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensenudviklingenbeskæftigelsesfrekvensenUdviklingeniibeskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige fordelt på køn og oprin-delse i perioden 2000-2011 fremgår afblandt 25-64-årige fordelt på køn og op-Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensenfigur 1.25.rindelse i perioden 2000-2011 fremgår af figur 1.25.Siden 2000 er der ikke sket ændringer i selve rangeringen af grupperne i forholdSiden 2000 er der ikke sket ændringer iforskellige grupper har. Mænd med dansktil, hvor høj beskæftigelsesfrekvens deselve rangeringen af grupperne i forholdtil, hvor højhar den højeste beskæftigelsesfrekvens, efterfulgt afMænd med danskoprindelsebeskæftigelsesfrekvens de forskellige grupper har.kvinder med danskoprindelse har den højeste beskæftigelsesfrekvens, efterfulgt af kvinder medoprindelse.dansk oprindelse.
den laveste beskæftigelsesfrekvens findes blandt kvinder med ikke-vestlig bag-Den laveste beskæftigelsesfrekvens findes blandt kvinder med ikke-vestlig bag-grund. denne gruppe har dog oplevet den største vækst (knap 10 procentpoint) igrund. Denne gruppe har dog oplevet den største vækst (knap 10 procentpoint) ibeskæftigelsesfrekvensen siden 2000.beskæftigelsesfrekvensen siden 2000.FigurFigur1.25: Beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige indvandrere og efterkommere1.25: Beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige indvandrere og ef-samt personer med dansk oprindelse fordelt på køn og oprindelse, pr. 1. januar 2000-2011,terkommere samt personer med dansk oprindelse fordelt på køn og oprindel-pct.se, pr. 1. januar 2000-2011, pct.
90%
82,7 %75,0 %71,3 %
81,1 %74,8 %68,8 %62,5 %53,4 %
83,8 %77,8 %73,4 %67,0 %63,2 %78,9 %74,8 %67,8 %62,4 %54,9 %50,2 %44,9 %
80%
70%
62,6 %
60%51,5 %50%
39,8 %40%35,3 %
30%200020012002200320042005200620072008200920102011
Mænd, ikke-vestlig oprindelseMænd, vestlig oprindelseMænd, dansk oprindelse
Kvinder, ikke-vestlig oprindelseKvinder, vestlig oprindelseKvinder, dansk oprindelse
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.
48
51
Beskæftigelsesfrekvensen hos samtlige grupper toppede i 2008. derefter skete deret fald, som generelt var større for mænd end for kvinder. I perioden 2008-2011oplevede mænd med ikke-vestlig oprindelse et 8,3 procentpoints fald i beskæftigel-sesfrekvensen, hvilket er det største fald i forhold til de andre grupper.Figur 1.26 viser udviklingen i gabet mellem beskæftigelsesfrekvensen blandt ind-vandrere og efterkommere med vestlig og ikke-vestlig baggrund og beskæftigelses-frekvensen blandt personer med dansk oprindelse.25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund oplevede enreduktion i gabet i perioden 2000-2011. det mindste gab mellem deres beskæfti-gelsesfrekvens og beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelsevar i 2008. derefter begyndte gabet at blive større igen.den højeste stigning i gabet siden 2008 oplevede personer med ikke-vestlig oprind-else. Stigningen svarer til 2,9 procentpoint.
52
Figur 1.26: Gabet mellem beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige indvandrere og ef-terkommere med ikke-vestlig og vestlig oprindelse og beskæftigelsesfrekvensen blandtpersoner med dansk oprindelse i tilsvarende aldersgruppe, pr. 1. januar 2000-2011, pro-Ny
figur
centpoint1.26:
4035302520151050
35,133,031,328,624,226,027,1
11,712,011,912,411,010,510,9
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
Ikke-vestlig oprindelseVestlig oprindelse
Anm. 1: Beskæftigelsesgabet er beregnet som forskellen mellem beskæftigelsesfrekvensen for hhv. indvandrere/efterkommere ogpersoner med dansk oprindelse i alderen 25-64 år.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.
Personer som hverken er i beskæftigelse eller i gang med en uddannelseFigur 1.27 viser, at 15,2 pct. af de 16-19-årige indvandrere og efterkommere med024681012ikke-vestlig oprindelse og 20,0 pct. af deres jævnaldrende med vestlig-oprindelseLibanonJugoslavien (eks.)hverken er i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse pr. 1. januar 2011. TilTyrkietsammenligning er 10,6 pct. af de 16-19-årige med dansk oprindelse i samme situa-PakistanIrantion.IrakBosnien-HercegovinaAfghanistanSomaliaVietnamIkke-vestlige landeNorgeSverigeTysklandStorbritannienNordamerikaHollandPolenItalienFrankrigRumænienVestlige landeDanmark
Ny
figur
1.28:
53
Figur 1.27: 16-19-årige og 20-24-årige indvandrere og efterkommere, der hverken er i be-hverken er i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse, fordelt på oprin-skæftigelse eller i gang med en uddannelse, fordelt på oprindelse og køn, pr. 1. januar 2011
Figur 1.27: 16-19-årige og 20-24-årige indvandrere og efterkommere, derdelse og køn, pr. 1. januar 2011
35%31,8%30,1%30%31,2%28,7%31,5%29,5%
25%19,4%16,3%15%14,1%10,9%10%20,6%20,0%17,7%15,2%16,1%16,9%
20%
10,3%
10,6%
5%
0%MændKvinder16-19-årigeI altMændKvinder20-24-årigeI alt
Ikke-vestlig oprindelse
Vestlig oprindelse
Dansk oprindelse
Note 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.
Note 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.Note 2: Arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken defineres som ikke i beskæftigelse.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD58A.
Note 2: Arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken defineres som ikke i beskæftigelse.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD58A.
Andelen af de 20-24-årige indvandrere og efterkommere, som hverken er i be-Andelen af de 20-24-årige indvandrere og efterkommere, som hverken er i beskæf-skæftigelse eller i gang med uddannelse, er højere end blandt de 16-19-årige.tigelse eller i gang med uddannelse, er højere end blandt de 16-19-årige.Ser man nærmere på kønsforskelle, er de forholdsvis små blandt personer medSer man nærmere på kønsforskelle, er de forholdsvis små blandt personer med denden samme oprindelse.samme oprindelse.
51
54
Højeste fuldførte danske uddannelse og arbejdsmarkedstilknytningI dette afsnit, som belyser sammenhængen mellem højest fuldførte danske uddan-nelse og arbejdsmarkedstilknytning, indsnævres analysen til alene at omfatte per-soner i aldersgruppen 25-39 år. Baggrunden for dette er, at relativt få efterkommereer fyldt 40 år. derudover fokuseres der på personer med ikke-vestlig oprindelse.Tabel 1.10 viser sammenhængen mellem den højeste fuldførte danske uddannelseblandt 25-39-årige mænd og kvinder med ikke-vestlig oprindelse samt personermed dansk oprindelse og deres beskæftigelsesfrekvens pr. 1. januar 2011. detfremgår af tabellen, at de højeste beskæftigelsesfrekvenser blandt indvandrere medikke-vestlig baggrund findes hos personer med en videregående eller erhvervsfag-lig uddannelse fra danmark. Især de mellemlange videregående uddannelser giverindvandrere adgang til beskæftigelse.Beskæftigelsesfrekvensen blandt de 25-39-årige indvandrerkvinder med ikke-vest-lig oprindelse og med en dansk mellemlang videregående uddannelse udgør 80,1pct. det er den højeste beskæftigelsesfrekvens blandt alle 25-39-årige indvandreremed ikke-vestlig oprindelse. det er ligeledes det eneste tilfælde blandt indvandrereog efterkommere med ikke-vestlig baggrund samt personer med dansk oprindelse,hvor kvindernes beskæftigelsesfrekvens overstiger den tilsvarende beskæftigelses-frekvens hos mændene (78,3 pct.).den laveste beskæftigelsesfrekvens blandt indvandrerkvinder med ikke-vestlig bag-grund har personer uden en dansk uddannelse (36,4 pct.). Blandt indvandrermændmed ikke-vestlig oprindelse er det personer med en dansk grundskole, som harden laveste beskæftigelsesfrekvens (51,6 pct.) den laveste beskæftigelsesfrekvensfindes blandt 25-39-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse uden en danskuddannelse (43,4 pct.).Blandt de 25-39-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er beskæftigelses-frekvensen højest, hvis personen har en lang, mellemlang eller kort videregåendeuddannelse fra danmark. Andelen af personer med disse uddannelsesniveauer, somer i beskæftigelse, udgør hhv. 81,5 pct., 81,9 pct. og 80,0 pct.det fremgår også af tabellen, at der er forskel i beskæftigelsesfrekvensen for hhv.25-39-årige indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse, der harfuldført en dansk uddannelse på det samme niveau. Eksempelvis er beskæftigelses-
55
har fuldført en dansk uddannelse på det samme niveau. Eksempelvis er beskæfti-frekvensen for personer med dansk oprindelse og en fuldført mellemlang videre-gelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse og en fuldført mellemlanggående uddannelse 90,7 pct., mens det samme gør sig gældende for 81,9 pct. afvideregående uddannelse 90,7 pct., mens det samme gør sig gældende for 81,9efterkommerne og 79,4 pct. af indvandrerne med ikke-vestlig oprindelse.pct. af efterkommerne og 79,4 pct. af indvandrerne med ikke-vestlig oprindelse.Tabel 1.10: Højeste fuldførte danske uddannelse og beskæftigelse blandt 25-39-årige ind-Tabel 1.10: Højeste fuldførte danske uddannelse og beskæftigelse blandt 25-vandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprin-39-årige indvandrere og efterkommeredelse fordelt på køn, pr. 1. januar 2011, pct.med ikke-vestlig oprindelse samt per-
soner med dansk oprindelse fordelt på køn, pr. 1. januar 2011, pct.MændIndvandrereIngen dansk uddannelse/uoplyst1GrundskoleGymnasial uddannelse2Erhvervsfaglig uddannelseKort videregående uddannelseMellemlang videregående uddannelseBacheloruddannelseLang videregående uddannelseEfterkommereIngen dansk uddannelse/uoplyst1GrundskoleGymnasial uddannelse2Erhvervsfaglig uddannelseKort videregående uddannelseMellemlang videregående uddannelseBacheloruddannelseLang videregående uddannelseDansk oprindelseIngen dansk uddannelse/uoplyst1GrundskoleGymnasial uddannelse2Erhvervsfaglig uddannelse40,6 %61,5 %76,3 %86,8 %37,1 %48,8 %68,2 %81,6 %49,8 %56,1 %70,6 %75,5 %85,8 %88,1 %70,1 %85,9 %35,8 %44,7 %54,7 %67,4 %74,5 %79,2 %62,5 %77,7 %56,2 %51,6 %65,4 %73,5 %75,4 %78,3 %64,6 %74,4 %36,4 %38,6 %49,2 %72,5 %66,1 %80,1 %56,3 %71,9 %Kvinder
I alt
44,8 %46,4 %57,5 %72,9 %70,7 %79,4 %59,5 %73,1 %
43,4 %51,8 %62,7 %71,0 %80,0 %81,9 %66,0 %81,5 %
39,4 %56,3 %72,3 %84,5 %
Note 1: Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse.Note 2: Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD24.
53
56
1.4
SUNDHED
I dette afsnit sættes der fokus på kontakter til almen læge og indlæggelser på so-matiske sygehuse blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere idanmark.dette vil bidrage til at give et billede af sundhedsforhold og sygdomsmønstre blandtindvandrere og efterkommere. det skal imidlertid anføres, at indlæggelser på syge-huse og kontakter til almen læge ikke giver et komplet billede af sundhedsforholdog sygdomsmønstre, men er et udtryk for forbruget af sundhedsydelser.datagrundlaget for kapitlet kommer fra Sygesikringsregisteret og Sygehusbenyt-telsesregisteret, der indeholder information om kontakter til almen læge og indlæg-gelser på somatiske sygehuse. Informationer herfra kobles på individniveau med derelevante registre i danmarks Statistik til belysning af oprindelsesland, herkomst ogsocioøkonomisk status. desuden opgøres tabellerne på køn, opholdstid og alders-grupper.I kapitlet bliver der i tabeller og figurer anvendt, dels antal kontakter/indlæggel-ser pr. person, som er det gennemsnitlige antal kontakter/indlæggelser pr. person,dels antal kontakter/indlæggelser pr. 1.000 personer, som er samme definition, blotmed en faktor 1.000.det bemærkes, at i grupperne af vestlige og ikke-vestlige efterkommere er der for-holdsvis få observationer, og der bliver derfor ikke konkluderet på disse tal i dettekapitel.det bemærkes endvidere, at aldersstrukturen blandt indvandrere og efterkommereer anderledes end blandt personer med dansk oprindelse, jf. afsnit 1.1. I de følgendeafsnit vises imidlertid et standardiseret indeks, der tager højde for den forskelligealdersstruktur. Endvidere har bl.a. socioøkonomisk status betydning for antallet aflægekontakter/indlæggelser grupperne imellem. derfor kan det være vanskeligt atsammenligne kontakter til almen læge og indlæggelser på somatiske sygehuse mel-lem vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere og personer med danskoprindelse, hvorfor sammenligningerne i det følgende må tages med forbehold.
57
følgende afsnit vises imidlertid et standardiseret indeks, der tager højde for denforskellige aldersstruktur. Endvidere har bl.a. socioøkonomisk status betydningfor antallet af lægekontakter/indlæggelser grupperne imellem. Derfor kan detvære vanskeligt at sammenligne kontakter til almen læge og indlæggelser påsomatiske sygehuse mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkomme-re og personer med dansk oprindelse, hvorfor sammenligningerne i det følgendemå tages med forbehold.1.4.1 Almen læge
Aldersstrukturen blandt indvandrere og efterkommere er anderledes end blandt1.4.1Almen lægepersoner med dansk oprindelse. I tabel 1.11 er der ved hjælp af et standardiseretAldersstrukturen blandt indvandrere og efterkommere er anderledes end blandtindeks1korrigeret for forskellen i aldersstruktur for befolkningsgrupperne. det ses,personer med dansk oprindelse. I tabel 1.11 er der ved hjælp af et standardiseretat såfremtder tages højde for,at aldersfordelingen er forskellig fra hele befolkningensindeks1korrigeret for forskellen i aldersstruktur for befolkningsgrupperne. Detaldersstruktur, har personer med oprindelse i ikke-vestlige lande samlet lidt flereses, at såfremt der tages højde for, at aldersfordelingen er forskellig fra hele be-kontakter tilaldersstruktur, har personer med oprindelsesom helhed. Indvandrerefolkningensalmen læge (indeks 103) end befolkningeni ikke-vestlige landesamlet lidt flerevestligetil almensamlet færrest kontakter til almensom hel-med oprindelse ikontakterlande harlæge (indeks 103) end befolkningenlæge (indekshed.73).Indvandrere med oprindelse i vestlige lande har samlet færrest kontakter tilalmen læge (indeks 73).Tabel 1.11: Almen læge, kontakter i alt, antal personer i alt, og kontakter pr. person samtTabel 1.11: Almen læge,standardiseret indeks, 2010kontakter i alt, antal personer i alt, og kontakter pr.
person samt standardiseret indeks, 2010Kontakteri altIkke-vestlige landeIndvandrereEfterkommereVestlige landeIndvandrereEfterkommerePersoner med dansk oprindelseI alt2.413.6091.847.510566.0991.029.498921.405108.09337.270.34340.713.450Antal personeri alt373.743258.146115.597188.774170.75818.0164.998.1115.560.628Kontakterpr. person6,57,24,95,55,46,07,57,3Standardiseretindeks1031041017673103101100
Kilde: Danmarks Statistik. Standardiseret indeks beregnet af Danmarks Statistik.Kilde: Danmarks Statistik. Standardiseret indeks beregnet af Danmarks Statistik.
Tabel 1.12 viser antallet af kontakter pr. person til almen læge fordelt på oprindelse,Standardisering betyder,2010, uden at der er taget højde for forskellen i aldersstruktu-herkomst og alder iat eventuelle forskelle i de standardiserede forekomster ikke skyldes forskelle ialdersstrukturen. De aldersstandardiserede forekomster opgør således antal kontakter, sammenlignetren.en gruppe i den samledepersoner med dansk oprindelseog aldersfordeling.meddet bemærkes, atdanske befolkning med samme størrelsehar 7,5 kontakter pr. personi 2010. Indvandrere med oprindelse i ikke-vestlige lande har i gennemsnit 7,2 kon-takter pr. person i 2010.1
55
1Standardisering betyder, at eventuelle forskelle i de standardiserede forekomster ikke skyldes forskelle i
aldersstrukturen. de aldersstandardiserede forekomster opgør således antal kontakter, sammenlignetmed en gruppe i den samlede danske befolkning med samme størrelse og aldersfordeling.
58
Tabel 1.12 viser antallet af kontakter pr. person til almen læge fordelt på oprin-delse, herkomst og alder i 2010, uden at der er taget højde for forskellen i al-dersstrukturen. Det bemærkes, at personer med dansk oprindelse har 7,5 kontak-ter pr. person i 2010. Indvandrere med oprindelse i ikke-vestlige lande har i gen-nemsnit 7,2 kontakter pr. person i 2010.
det ses, at det for alle befolkningsgrupper – bortset fra 0-15-årige personer medDet ses, at det for alle befolkningsgrupper – bortset fra 0-15-årige personer medoprindelse iivestlige lande – gælder, at antalletaf kontakter til almen læge stigeroprindelse vestlige lande – gælder, at antalletaf kontakter til almen læge stigermed alderen. Indvandrere med oprindelse ivestlige lande mellem 16 og 24 år harmed alderen. Indvandrere med oprindelse ivestlige lande mellem 16 og 24 år hardet laveste antal kontakter tiltil almen læge2010 med 2 kontakter pr.pr. person idet laveste antal kontakteralmen læge ii 2010 med 2 kontakterperson i gen-nemsnit.gennemsnit.Tabel 1.12: Almen læge, kontakter pr.fordelt på oprindelse, herkomst og alder, 2010Tabel 1.12: Almen læge, kontakter pr. personperson fordelt på oprindelse, herkomstog alder, 20100-15 årIkke-vestlige landeIndvandrereEfterkommereVestlige landeIndvandrereEfterkommerePersoner med dansk oprindelseI alt4,22,84,53,72,44,94,54,416-24 år4,44,14,82,22,04,85,45,225-39 år6,66,47,63,93,86,16,66,440-64 år8,78,78,26,16,07,17,27,365 år +11,711,716,912,612,514,813,213,2I alt6,57,24,95,55,46,07,57,3
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMSALM01.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMSALM01.
Fordeles på køn og tid, ses af tabel 1.13, at uanset herkomst og oprindelse harkvinder flere kontakter end mænd. Endvidere bemærkes, at mænd og kvinderFordeles på køn og tid, ses af tabel 1.13, at uanset herkomst og oprindelse harmed oprindelse i ikke-vestlige lande i både 2006 og 2010 har færre kontakter endkvinder flere kontakter end mænd. Endvidere bemærkes, at mænd og kvinder medmænd og kvinder med dansk oprindelse.oprindelse i ikke-vestlige lande i både 2006 og 2010 har færre kontakter end mænd
og kvinder med dansk oprindelse.Mænd med vestlig indvandrerbaggrund har det laveste antal kontakter i 2010med knap 4 kontakter i gennemsnit pr. person, mens det højeste gennemsnit skalMænd med vestlig indvandrerbaggrund haridet lavestenæsten 8,9 kontakter. Ind-findes hos kvinder med dansk oprindelse 2010 påantal kontakter i 2010 medknap 4 kontaktermed ikke-vestlig oprindelse hardet højeste gennemsnit skal findesvandrerkvinderi gennemsnit pr. person, menslidt færre kontakter med 8,7 kon-takter i 2010.hos kvinder med dansk oprindelse i 2010 på næsten 8,9 kontakter. Indvandrerkvin-der med ikke-vestlig oprindelse har lidt færre kontakter med 8,7 kontakter i 2010.Generelt er der en mindre stigning i antal kontakter fra 2006 til 2010.56
59
Tabel 1.13: Almen læge, kontakter pr. person fordelt på oprindelse, herkomst og køn, 2006Tabel 1.13: Almen læge, kontakter pr. person fordelt på oprindelse, herkomstog 2010
Generelt er der en mindre stigning i antal kontakter fra 2006 til 2010.og køn, 2006 og 2010
Mænd2006Ikke-vestlige landeIndvandrereEfterkommereVestlige landeIndvandrereEfterkommerePersoner med dansk oprindelseI alt5,15,34,64,34,34,85,75,620105,25,64,34,03,95,16,05,9
Kvinder20067,68,65,37,57,56,98,78,620107,78,75,56,96,97,08,98,820066,37,04,96,06,05,87,27,1
I alt20106,57,24,95,55,46,07,57,3
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMSALM01.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMSALM01.
Følgende tabel 1.14 viser kontakter til almen læge pr. person (indvandrere medikke vestlig oprindelse) fordelt på opholdstidlæge pr.Følgende tabel 1.14 viser kontakter til almenog alder.person (indvandrere medikke-vestlig oprindelse) fordelt på opholdstid og alder.Det ses, at det for indvandrere med oprindelse i ikke-vestlige lande gælder, atantallet af kontakter til almen læge generelt stiger med opholdstiden. Med hen-det ses, at det for indvandrere med oprindelse i ikke-vestlige lande gælder, at antal-blikkontakterhøjdelæge generelt stiger med opholdstiden. Med henblik på atlet afpå at tagetil almenfor alder opdeles på aldersgrupper. Her ses – bortset fraaldersgrupperne 0-15 årpå aldersgrupper. Her ses – bortset fra aldersgruppernetage højde for alder opdelesog over 65 år – et generelt stigende antal kontakter ialdersgrupperne,år et generelt stigende antal2 år, hvilket synes at indikere,0-15 år og over 65når–opholdstiden er mere endkontakter i aldersgrupperne, nåratantal kontakter overvejendehvilket synes at indikere,for indvandrereoverve-opholdstiden er mere end 2 år,stiger med opholdstidenat antal kontaktermed oprin-delse i ikke-vestlige lande.jende stiger med opholdstiden for indvandrere med oprindelse i ikke-vestlige lande.
5760
Tabel 1.14: Almen læge, kontakter pr. person (indvandrere med ikke-vestlig oprindelse)Tabel 1.14: Almenog alder, 2010fordelt på opholdstidlæge, kontakter pr. person (indvandrere med ikke-vestlig
oprindelse) fordelt på opholdstid og alder, 20100-15 år1 år og derunder1 år og 1 dag til 2 år2 år og 1 dag til 3 år3 år og 1 dag til 4 år4 år og 1 dag til 5 år5 år og 1 dag til 10år10 år og 1 dag til 15årOver 15 år (inkl.uoplyst)I alt1,93,83,02,62,82,62,83,02,816-24 år1,22,42,12,43,24,64,95,54,125-39 år2,14,23,94,44,66,57,97,86,440–64 år3,05,55,85,86,68,78,68,98,765 år +6,812,210,211,510,69,310,511,511,7I alt1,93,93,74,14,66,27,58,77,2
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMSALM01.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMSALM01.
Følgende figur 1.28 viser kontakter til almen læge pr. person (indvandrere) fordeltpå de 5 henholdsvis vestlige og ikke-vestlige oprindelseslande med flest kontak-Følgende figur 1.28 viser kontakter til almen læge pr. person (indvandrere) fordeltter. Det ses, at indvandrere med oprindelse i Libanon, Jugoslavien (eks.) og Tyrki-på de 5 henholdsvis vestlige og ikke-vestlige oprindelseslande med flest kontakter.et har flest kontakter i gruppen ikke-vestlige lande. Indvandrere med oprindelse idet ses, at indvandrere med oprindelse i libanon, Jugoslavien (eks.) og Tyrkiet harNorge, Sverige og Tyskland har flest kontakter i gruppen af vestlige lande.
flest kontakter i gruppen ikke-vestlige lande. Indvandrere med oprindelse i Norge,Sverige og Tyskland har flest kontakter i gruppen af vestlige lande.
58
61
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
Ikke-vestlig oprindelseVestlig oprindelse
Figur 1.28: Almen læge, kontakter pr. person (indvandrere og personer med dansk oprin-Ny
figur
1.28:
delse) fordelt på oprindelsesland, 20100LibanonJugoslavien (eks.)TyrkietPakistanIranIrakBosnien-HercegovinaAfghanistanSomaliaVietnamIkke-vestlige landeNorgeSverigeTysklandStorbritannienNordamerikaHollandPolenItalienFrankrigRumænienVestlige landeDanmark24681012
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMSALM01.
Tabel 1.15 viser kontakter til almen læge pr. person fordelt på oprindelse, herkomstog socioøkonomisk status i 2010. det bemærkes, at personer, der er beskæftiget,
inden for de enkelte befolkningsgrupper, generelt har et lavere kontaktniveau tilalmene læger end arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken.
Personer med dansk oprindelse uden for arbejdsstyrken har flest kontakter. Indvan-
drere med oprindelse i ikke-vestlige lande ligger her lidt lavere med 8,2 kontakterpr. person.Blandt gruppen af arbejdsløse har indvandrere med oprindelse i ikke-vestlige landeflest kontakter.
62
Tabel 1.15: Almen læge, kontakter pr. person fordelt på oprindelse, herkomst og socioøko-Tabel 1.15: Almen læge, kontakter pr. person fordelt på oprindelse, herkomstnomisk status, 2010
og socioøkonomisk status, 2010BeskæftigetIkke-vestlige landeIndvandrereEfterkommereVestlige landeIndvandrereEfterkommerePersoner meddansk oprindelseI alt5,75,85,34,54,45,65,95,8
Arbejdsløs7,37,37,05,65,66,06,66,7
Uden for ar-bejdsstyrken6,88,24,86,46,46,29,18,8
I alt6,57,24,95,55,46,07,57,3
Note 1: Aldersgruppen 0-15 år findes i gruppen uden for arbejdsstyrken.Note 1: Aldersgruppen 0-15 år findes i gruppen uden for arbejdsstyrken.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMSALM01.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i danmarks Statistik, IMSAlM01.
1.4.2Somatiske sygehuseAldersstrukturensygehuse1.4.2 Somatiskeblandt personer med oprindelse i andre lande end Danmark eranderledes end blandt personer med dansk oprindelse. I tabel 1.16 erervedAldersstrukturen blandt personer med oprindelse i andre lande end danmarkderan-hjælp af et standardiseretmed dansk oprindelse. tabel 1.16ider ved hjælpforderledes end blandt personerindeks taget højde forIforskelleneraldersstrukturafbefolkningsgrupperne. Såfremt der tages højdealdersstruktur for befolknings-et standardiseret indeks taget højde for forskellen ifor aldersfordelingen har perso-ner medSåfremtderi ikke-vestlige lande samlet lidtpersoner med oprindelsegrupperne.oprindelsetages højde for aldersfordelingen,harflere indlæggelser (indeks103) end befolkningen som helhed. Indvandrere med oprindelse i vestlige landei ikke-vestlige lande samlet lidt flere indlæggelser (indeks 103) end befolkningenhar samlet færrest indlæggelser (indeks 78).som helhed. Indvandrere med oprindelse i vestlige lande har samlet færrest indlæg-gelser (indeks 78).
60
63
Tabel 1.16: Somatiske sygehuse, indlæggelser i alt, antal personer i alt, indlæggelser pr.Tabel 1.16: Somatiske sygehuse, indlæggelser i alt, antal personer i alt, ind-1.000 personer samt standardiseret indeks, 2010
læggelser pr. 1.000 personer samt standardiseret indeks, 2010Indlæggelser i altAntal perso-neri altIkke-vestlige landeIndvandrereEfterkommereVestlige landeIndvandrereEfterkommerePersoner med danskoprindelseI alt71.01349.07821.93533.48928.6214.8681.183.6521.288.154373.888258.284115.604188.823170.80718.0164.998.2515.560.962
Indlæggelserpr. 1.000190190190177168270237232
Standardiseretindeks1031001118378139100100
Kilde: Danmarks Statistik. Standardiseret indeks beregnet af Danmarks Statistik.Kilde: Danmarks Statistik. Standardiseret indeks beregnet af Danmarks Statistik.
Tabel 1.17 viser antallet af indlæggelser pr. 1.000 personer fordelt på oprindelse,herkomst og alder. Det bemærkes, at personer med dansk oprindelse ligger hø-Tabel 1.17 viser antallet af indlæggelser pr. 1.000 personer fordelt på oprindelse,jest med 237 indlæggelser pr. 1.000 personer i 2010. Indvandrere med oprindel-herkomst og alder. det bemærkes, at personer med dansk oprindelse ligger højestse i ikke-vestlige lande har 190 indlæggelser pr. 1.000 personer i 2010. Lavestmed 237 indlæggelser pr. 1.000 personer i 2010. Indvandrere med oprindelse iligger indvandrere med vestlig oprindelse med 168 indlæggelser pr. 1.000.
ikke-vestlige lande har 190 indlæggelser pr. 1.000 personer i 2010. lavest liggerindvandreredet –vestlig oprindelse med 168gælder, at antallet af indlæggelserDet ses, atmedbortset fra de 0-15-årige –indlæggelser pr. 1.000.generelt stiger med alderen, hvilket gælder for alle grupper.
det ses, at det – bortset fra de 0-15-årige – gælder, at antallet af indlæggelser gene-relt stiger med alderen, hvilket gælder for alle grupper.
61
64
Tabel 1.17: Somatiske sygehuse, indlæggelser pr. 1.000 personer fordelt på oprindelse,Tabel 1.17: Somatiske sygehuse, indlæggelser pr. 1.000 personer fordelt påherkomst og alder, 2010
oprindelse, herkomst og alder, 20100-15 årIkke-vestlige landeIndvandrereEfterkommereVestlige landeIndvandrereEfterkommerePersoner med danskoprindelseI alt1919020820269331189190
16-24 år1181151235245112116113
25-39 år180176214111108168173170
40-64 år197197173161160196187187
65 år +490489675503497631520519
I alt190190190177168270237232
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMSIND01.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMSIND01.
Fordeles på køn og tid, ses af følgende tabel 1.18, at kvinder – både i 2006 og i2010 – generelt har flere indlæggelser end mænd, hvilket gælder for stort set alleFordeles på køn og tid, ses af følgende tabel 1.18, at kvinder – både i 2006 og igrupper.2010 – generelt har flere indlæggelser end mænd, hvilket gælder for stort set allegrupper.Indvandrermænd med vestlig oprindelse har i 2010 138 indlæggelser pr. 1.000personer, mens kvinder med dansk oprindelse i 2010 har 251 indlæggelser.Indvandrermænd med vestlig oprindelse har i 2010 138 indlæggelser pr. 1.000 per-soner, mens kvinder med dansk oprindelsefra 216 til251 indlæggelser.Endvidere er der sket en mindre stigningi 2010 har232 i antal indlæggelser i altfra 2006 til 2010.Endvidere er der sket en mindre stigning fra 216 til 232 i antal indlæggelser i alt fra2006 til 2010.
62
65
Tabel 1.18:køn, 2006 og 2010herkomst ogSomatiske sygehuse, indlæggelser pr. 1.000 personer fordelt påoprindelse, herkomst og køn, 2006 og 2010Mænd2006Ikke-vestlige landeIndvandrereEfterkommereVestlige landeIndvandrereEfterkommerePersoner med danskoprindelseI alt1561411891541491962052002010167157188150138267222216Kvinder20062112251802122112222332312010213222191204196274251247I alt20061841831851841812092192162010190190190177168270237232
Tabel 1.18: Somatiske sygehuse, indlæggelser pr. 1.000 personer fordelt på oprindelse,
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMSIND01.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMSIND01.
Tabel 1.19 viser indlæggelser for indvandrere med ikke-vestlig oprindelse på so-matiske sygehuse pr. 1.000 personer fordeltmed ikke-vestlig oprindelse på soma-Tabel 1.19 viser indlæggelser for indvandrerepå opholdstid og alder.tiske sygehuse pr. 1.000 personer fordelt på opholdstid og alder.Det ses, at antallet af indlæggelser generelt stiger med opholdstiden, når op-holdstidenantallet afend 2 år. Med henblik på at tage højde for alderopholdsti-det ses, ater mereindlæggelser generelt stiger med opholdstiden, nåropdeles påaldersgrupper. Her ses –henblik på at tage højde for alder opdeles på aldersgrup-den er mere end 2 år. Medbortset fra aldersgrupperne 0-15 år og over 65 år – atantal indlæggelser overvejende stiger i aldersgrupperne, når– at antal indlæggel-per. Her ses – bortset fra aldersgrupperne 0-15 år og over 65 åropholdstiden er me-re end 3 år, hvilket indikerer, at antal indlæggelser overvejende synes at stigeser overvejende stiger i aldersgrupperne, når opholdstiden er mere end 3 år, hvilketmed opholdstiden for indvandrere med oprindelse i ikke-vestlige lande.indikerer, at antal indlæggelser overvejende synes at stige med opholdstiden forindvandrere med oprindelse i ikke-vestlige lande.
63
66
Tabel 1.19: Somatiske sygehuse, indlæggelser pr. 1.000 personer (indvandrere med ikke-re med ikke-vestlig oprindelse) fordelt på oprindelsesland, aldervestlig oprindelse) fordelt på oprindelsesland, alder og opholdstid, 2010og opholds-
Tabel 1.19: Somatiske sygehuse, indlæggelser pr. 1.000 personer (indvandre-tid, 2010
0-15 år1 år og derunder1 år og 1 dag til 2 år2 år og 1 dag til 3 år3 år og 1 dag til 4 år4 år og 1 dag til 5 år5 år og 1 dag til 10 år10 år og 1 dag til 15 årOver 15 år (inkl. uop-lyst)I alt58160110738976885790
16-24 år3892676896125139135115
25-39 år70170148165163186190188176
40-64 år93179187180147186187191197
65 år +590493302380525318402419489
I alt64154132143146164184210190
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMSIND01.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMSIND01.
Følgende figur 1.29 viser indlæggelser på somatiske sygehuse (indvandrere ogFølgendemed dansk oprindelse) fordelt de 5somatiske sygehuseog ikke-vestligepersonerfigur 1.29 viser indlæggelser påhenholdsvis vestlige(indvandrere ogpersoner med dansk oprindelse) fordelt de 5 henholdsvis vestlige ogoprindelse ioprindelseslande med flest indlæggelser. Det ses, at personer medikke-vestligePakistan, Jugoslavienflestog Tyrkietdet ses,indlæggelser ioprindelse i Pa-oprindelseslande med(eks.)indlæggelser.har flestat personer medgruppen ikke-vestlige lande. Personerogoprindelse i Norge, Sverigei gruppen ikke-vestligekistan, Jugoslavien (eks.)medTyrkiet har flest indlæggelserog Tyskland har flestindlæggelser i gruppen af vestlige lande.lande. Personer med oprindelse i Norge, Sverige og Tyskland har flest indlæggelseri gruppen af vestlige lande.
64
67
Figur 1.29: Somatiske sygehuse, indlæggelser pr. 1.000 personer (indvandrere og personerNy
fdansk oprindelse) fordelt på oprindelsesland, 2010medigur
1.29:
0 Pakistan Libanon Somalia Iran Øvrige Asien Vestlige lande Norge Tyskland Øvrige vestlige lande Polen Italien Ikke-·‐vestlige lande Danmark
50
100
150
200
250
300
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMSIND01.
Tabel 1.20 viser antal indlæggelser på somatiske sygehuse pr. 1.000 personer for-delt på oprindelse, herkomst og socioøkonomisk status i 2010. Personer i beskæfti-gelse har færrest indlæggelser inden for de enkelte befolkningsgrupper.
68
Tabel 1.20: Somatiske sygehuse, indlæggelser pr. 1.000 efter oprindelse, herkomst og so-Tabel 1.20: Somatiske sygehuse, indlæggelser pr. 1.000 efter oprindelse, her-cioøkonomisk status, 2010
komst og socioøkonomisk status, 2010BeskæftigetIkke-vestligelandeIndvandrereEfterkommereVestlige landeIndvandrereEfterkommerePersoner meddansk oprin-delseI alt151149170133132147146146
Arbejdsløs182176250171170176174175
Uden for arbejds-styrken210222192214199320322309
I alt190190190177168270237232
Note: Aldersgruppen 0-15 år findes i aldersgruppen uden for arbejdsstyrken.
Note: Aldersgruppen 0-15 år findes i aldersgruppen uden for arbejdsstyrken.Kilde: Social- og Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMSIND01.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i danmarks Statistik, IMSINd01.
1.51.5
OPSUMMERINGOPSUMMERING
dette kapitel har belyst nedenstående spørgsmål vedrørende demografi blandt ind-Dette kapitel har belyst nedenståendevandrere og efterkommere i danmark:spørgsmål vedrørende demografi blandtindvandrere og efterkommere i Danmark:• •• •Hvor mange indvandrere og efterkommere er der i danmark? Og hvordan forde-Hvor mange indvandrere og efterkommere er der i Danmark? Og hvordanler de sig med hensyn til oprindelse, alder og bopælskommune?fordeler de sig med hensyn til oprindelse, alder og bopælskommune?Hvordan har udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i danmarkHvordan har udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmarkværet i perioden 1980-2012? Og hvordan er den forventede udvikling frem tilværet i perioden 1980-2012? Og hvordan er den forventede udvikling frem til2050?2050?
I forhold til befolkningskarakteristika var der pr. 1. januar 2012 i alt 580.461 ind-I forhold til befolkningskarakteristika var der pr. 1. januar 2012 i alt 580.461vandrere og efterkommere i Danmark, svarende til 10,4 pct. af den samlede befolk-indvandrere og efterkommere i Danmark, svarende til 10,4 pct. af den samledening. 6,8 pct har ikke-vestlig oprindelse, mens de resterende 3,6 pct. har vestligbefolkning. 6,8 pct. af indvandrerne og efterkommerne i Danmark har ikke-vestligoprindelse.mens de resterende 3,6 pct. har vestlig oprindelse.oprindelse,Analyserne viser, at knap 60 pct. af alle indvandrere og efterkommere, bosat i Dan-mark, har oprindelse i 15 lande. Ca. hver tiende indvandrer og efterkommer i Dan-mark har tyrkisk oprindelse.
66
69
Efterkommere er gennemsnitligt betydelig yngre end andre grupper. Især efterkom-mere med ikke-vestlig oprindelse har en ung aldersprofil, da godt 64 pct. er under16 år.I perioden 1980-2012 voksede det samlede antal indvandrere og efterkommere idanmark med godt 427.500 personer. det betyder, at indvandrere og efterkom-meres andel af den samlede befolkning er vokset med 7,4 procentpoint i denneperiode – fra 3,0 pct. i 1980 til 10,4 pct. i 2012.I perioden 2012-2050 forventes det, at danmarks befolkning vil vokse med godt578.000 personer. Knap 75 pct. af stigningen forventes at ske på grund af tilvæk-sten i antallet af indvandrere og efterkommere og godt 25 pct. på baggrund aftilvæksten i gruppen af personer med dansk oprindelse.dette kapitel har også belyst nedenstående spørgsmål vedrørende uddannelseblandt indvandrere og efterkommere i danmark:• Hvor stor en andel af de 16-19-årige og de 20-24-årige indvandrere og efter-kommere er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddan-nelse? Og hvilken betydning har oprindelse og køn?Hvordan er de 25-39-årige indvandrere og efterkommeres uddannelsesniveau?Og hvilken betydning har oprindelse og køn?
•
Analyserne viser, at 66,7 pct. af de 16-19-årige efterkommerkvinder med ikke-vest-lig oprindelse er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddan-nelse. det er den højeste andel blandt både mænd og kvinder med ikke-vestligoprindelse og dansk oprindelse i samme aldersgruppe. 4,6 pct. af disse efterkom-merkvinder er i gang med en videregående uddannelse. Blandt kvinder med danskoprindelse i samme aldersgruppe er andelen 1,6 pct.Analyserne viser herudover, at andelen af indvandrere og efterkommere med vestligoprindelse og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse mellem 20-24 år, der eri gang med en videregående uddannelse, er højere end andelen af personer meddansk oprindelse i samme aldersgruppe. det omvendte er tilfældet for indvandreremed ikke-vestlig oprindelse.Blandt de 20-24-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelsesamt personer med dansk oprindelse er det ligeledes efterkommerkvinderne, der
70
indtager førerpositionen. Godt 42 pct. af dem er i gang med en videregående ud-dannelse. det er 1,5 procentpoint flere i forhold til deres kvindelige jævnaldrendemed dansk oprindelse.For aldersgruppen 25-39 år har en betydeligt højere andel af efterkommere medikke-vestlig oprindelse end af personer med dansk oprindelse grundskolen somhøjeste fuldførte danske uddannelse. Især er andelen af efterkommermænd medgrundskolen som den højeste fuldførte danske uddannelse høj. den udgør 40,8pct., hvilket er godt 22 procentpoint højere end andelen af mænd med dansk oprin-delse og 15,5 pct. højere end andelen af efterkommerkvinder.dette kapitel har herudover belyst nedenstående spørgsmål vedrørende beskæfti-gelse blandt indvandrere og efterkommere i danmark:• • • Hvordan er beskæftigelsesfrekvensen blandt de 16-64-årige indvandrere og ef-terkommere? Og hvilken betydning har oprindelse, køn og alder?Hvordan har beskæftigelsesfrekvensen udviklet sig i perioden 2000-2011?Hvad er sammenhængen mellem højeste fuldførte danske uddannelse og ar-bejdsmarkedstilknytning?
Analyserne viser, at kun ca. halvdelen (55,3 pct.) af de 25-64-årige indvandrere ogefterkommere er i beskæftigelse i 2011. den laveste beskæftigelsesfrekvens blandtpersoner med ikke-vestlig, vestlig eller dansk oprindelse findes blandt indvandrer-kvinder med ikke-vestlig oprindelse (43,9 pct.).den mest markante forskel i beskæftigelsesfrekvensen findes blandt 50-59-årigekvinder. Forskellen mellem kvinder med dansk oprindelse og kvinder med ikke-vestlig oprindelse er 41 procentpoint.Beskæftigelsesfrekvensen toppede hos samtlige grupper i 2008. Herefter skete deret fald, som var størst blandt mænd med ikke-vestlig oprindelse.Analyserne viser herudover, at de højeste beskæftigelsesfrekvenser blandt de 25-39-åri-ge indvandrere med ikke-vestlig oprindelse findes hos personer med en videregåendeeller en erhvervsfaglig uddannelse fra danmark. Blandt efterkommere med ikke-vestligoprindelse i samme aldersgruppe er beskæftigelsesfrekvensen høj- est, hvis personenhar en lang, mellemlang eller kort videregående uddannelse fra danmark.
71
Afslutningsvist har dette kapitel belyst nedenstående spørgsmål vedrørende sund-hed blandt indvandrere og efterkommere i danmark:• Har vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i almindelighed,samt nogle indvandrer- og efterkommergrupper i særdeleshed, et højere ellerlavere antal kontakter til almen læge end personer med dansk oprindelse?Har vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i almindelighed,samt nogle indvandrer- og efterkommergrupper i særdeleshed, et højere ellerlavere antal sygehusindlæggelser end personer med dansk oprindelse?
•
I forhold til sundhed viser analyserne, at personer med oprindelse i ikke-vestligelande samlet har lidt flere kontakter til almen læge (indeks 103) end befolkningensom helhed, når der tages højde for aldersforskelle mellem de forskellige befolk-ningsgrupper.ligeledes viser analyserne, at personer med oprindelse i ikke-vestlige lande samlethar lidt flere indlæggelser (indeks 103) end befolkningen som helhed, når der tageshøjde for forskelle i alder. Indvandrere med oprindelse i vestlige lande har samletfærrest indlæggelser (indeks 78).
72
2
NyANKOMNES MOdTAGElSE OG INTEGRATION
I dette kapitel fokuseres på de første år af indvandreres ophold i danmark, hvorkommunerne har ansvaret for at hjælpe den enkelte med at blive integreret i sam-fundet.ET UDPLUK AF TAL OG FAKTA FRA KAPITEL 253 pct. af de flygtninge ogfamiliesammenførte, der i 2011deltog i et danskuddannelsestilbud,vurderer, at de i høj grad er blevetbedre til at forstå dansk.84 pct. af de flygtninge ogfamiliesammenførte, der i 2011deltog i et danskuddannelsestilbud,vurderer, at de i høj eller nogen gradhar lært noget, som de kan bruge ideres arbejde.
39 pct. af de kommuner, som harmodtaget kvoteflygtninge i årene2007-2010, har retningslinjer for densundhedsmæssige modtagelse.
Har retningslinjerHar ikke retningslinjerVed ikke
I høj gradI mindre grad
I nogen gradVed ikke
I høj gradI mindre grad
I nogen gradVed ikke
54 pct. af de nyankomne er ibeskæftigelse mv. 1 år efter ophør afintroduktionsydelse.
83 pct. af de 25-64-årigefamiliesammenførte mænd fraFilippinerne er i beskæftigelse.
85 pct. af alle flygtninge bor efter deførste 3 år i Danmark i den sammekommune, som da de ankom.
I beskæftigelse mv.Ikke i beskæftigelse mv.
I beskæftigelseIkke i beskæftigelse
Bosat i samme kommuneBosat i ny kommune
73
2.12.1
INdlEdNINGINDLEDNING
Faktaboks 2.1: Opholdstilladelser
Faktaboks 2.1: OpholdstilladelserI 2011 blev der givet knap 58.000 opholdstilladelser mv. til udlændinge. Af disse blev godt 2.200 givet tilasyl2, knap 3.400 blev givet til familiesammenføring3, knap 15.400 blev givet til studie, mens de reste-rende knap 36.800 tilladelser mv. blev givet til erhverv eller EU-/EØS-borgere. Langt størstedelen af alletilladelser blev således givet til erhverv eller studie, mens en forholdsvis lille procentdel af tilladelserneblev givet til flygtninge (3,9 pct.) og familiesammenførte (5,9 pct.).Figur 2.1: Meddelte opholdstilladelser mv. til udlændinge fordelt på kategori, 2011, antal og pct.
2.2494%
3.3966%
27.39547%
15.35827%
Asyl mv.
Familiesammenføring mv.
9.38916%Studie mv.
Erhverv
EU/EØS
Anm.: Visumtilladelser er ikke inkluderet. Tallene vedrører kun opholdstilladelser meddelt på baggrund af førstegangsan-søgninger.Kilde: Udlændingestyrelsen (2012):Tal og fakta på udlændingeområdet 2011.
Antallet af tilkendte opholdstilladelser er dog ikke udtryk for den faktiske indvandring til Danmark, dadet er muligt for en person at modtage flere typer tilladelser, og nogle opholdstilladelser ikke bliverbrugt, fordi den pågældende aldrig indrejser til Danmark. Bruttoindvandringen til Danmark var i 2011 påknap 69.300 personer fordelt på godt 31.300 personer med vestlig oprindelse, godt 19.500 personermed ikke-vestlig oprindelse og knap 18.500 personer med dansk oprindelse, jf. kapitel 1.
Rammen for integrationen af nyankomne udlændinge er integrationsloven, somRammen for integrationen af nyankomne udlændinge er integrationsloven, som gi-giver kommunerne redskaber til at sikre, at nyankomne udlændinge bliver inte-ver kommunerne redskaber tilMålet er,at nyankomne udlændingeselv gennem enat sikre,at den enkelte udlændingbliver integreretgreret i det danske samfund.iaktivdanske samfund. Måletkommer i beskæftigelse.detindsats lærer dansk oger, at den enkelte udlænding selv gennem en aktivindsats lærer dansk og kommer i beskæftigelse.2
Begrebet asyl/flygtninge omfatter iidette kapitel flygtninge med opholdstilladelseefter reglerne om asylBegrebet asyl/flygtninge omfatter dette kapitel flygtninge med opholdstilladelseefter reglerne om asylellerhumanitær opholdstilladelse mv.ellerhumanitær opholdstilladelse mv.33Begrebet familiesammenføring omfatter iidette kapitel familiesammenførtebørn og voksne.Begrebet familiesammenføring omfatter dette kapitel familiesammenførtebørn og voksne.2
71
74
Integrationsloven omfatter flygtninge og familiesammenførte udlændinge samt –siden august 2010 – bl.a. EU-/EØS-borgere samt udlændinge, der kommer til landetsom led i beskæftigelse, studier mv.I forhold til kommunernes modtagelse af nyankomne indeholder integrationslovenen række regler, som gælder de første 3 år, efter kommunalbestyrelsen har overta-get ansvaret for udlændingen:• Boligplacering af flygtninge:udlændingestyrelsen skal visitere flygtninge tilkommunerne, og kommunerne skal herefter sørge for bolig til de flygtninge,der visiteres til kommunen.Integrationsprogram til flygtninge og familiesammenførte udlændinge:Integrationsprogrammet omfatter som udgangspunkt danskuddannelse, kur-sus i danske samfundsforhold mv. og beskæftigelsesrettede/aktive tilbud. Hvisudlændingen modtager kontanthjælp, er deltagelse i integrationsprogrammetstilbud obligatorisk. Indholdet af integrationsprogrammet skal fastsættes i enintegrationskontrakt.Introduktionsforløb til nyankomne arbejdskraftindvandrere, stude-rende, EU-/EØS-borgere og medfølgende familiemedlemmer m.v.:Intro-duktionsforløbet indeholder tilbud om danskuddannelse og kursus i danskesamfundsforhold mv.
•
•
I de følgende afsnit præsenteres analyser vedrørende reglerne om boligplacering,danskuddannelsestilbuddet og aktive tilbud til nyankomne, og under hvert af disseafsnit beskrives reglerne yderligere. Som en del af afsnittet vedrørende boligplace-ring behandles kommunernes modtagelse af uledsagede mindreårige. der præsen-teres desuden resultater vedrørende nyankomnes beskæftigelse og sundhed. Af-slutningsvist opsummeres udfordringerne vedrørende modtagelse og integration.I afsnit 2.2 præsenteres analyser vedrørende reglerne om boligplacering. Afsnittetsøger at belyse følgene spørgsmål:• virker integrationslovens boligplaceringsregler efter hensigten?
75
I afsnit 2.3 præsenteres analyser vedrørende danskuddannelsestilbuddet. Afsnittetvil besvare følgende spørgsmål:• • Hvilke kursister går på danskuddannelserne?Hvordan er kursisternes selvvurderede udbytte af og tilfredshed med danskud-dannelserne?
I afsnit 2.4 fokuseres på aktive tilbud til nyankomne. Afsnittet søger at belyse føl-gene spørgsmål:• Hvordan og i hvilket omfang giver kommunerne aktive tilbud?
I afsnit 2.5 præsenteres analyser af nyankomne flygtninge og familiesammenførtesbeskæftigelse. Afsnittet søger at besvare følgene spørgsmål:• • • Hvordan er beskæftigelsesfrekvensen blandt flygtninge og familiesammenførtesammenlignet med personer med dansk oprindelse?Hvordan varierer beskæftigelsesfrekvensen blandt flygtninge og familiesam-menførte?Hvordan har beskæftigelsesfrekvensen blandt flygtninge og familiesammen-førte udviklet sig i de senere år?
I afsnit 2.6 fokuseres på nyankomnes sundhed. Afsnittet vil besvare følgene spørgs-mål:• • I hvilket omfang har kommunerne retningslinjer for den sundhedsmæssigemodtagelse af nyankomne?Hvordan er sundhedstilstanden blandt nyankomne?
76
2.2
FlyGTNINGES BOSæTNING OG FlyTTEMøNSTRE
For bl.a. at fremme en mere jævn geografisk fordeling af nyankomne flygtningemellem landets kommuner2indførte Folketinget i 1999 regler for3boligplacering afnyankomne flygtninge4. Reglerne er fastsat i integrationsloven og gælder alene fornyankomne flygtninge, dvs. ikke for familiesammenførte udlændinge og indvandre-re i øvrigt. Boligplaceringsreglerne betyder, at nyankomne flygtninge skal boligpla-ceres i en kommune i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse. Nyankomneflygtninge bliver visiteret til en kommune, som har ansvaret for flygtningens bolig,integration og forsørgelse i de første 3 år. visiteringen til kommuner sker underhensyntagen til antallet af udlændinge i kommunerne og det antal flygtninge, somudlændingestyrelsen påregner, at der meddeles opholdstilladelse til. udlændinge-styrelsen skal i visiteringen også tage hensyn til flygtningens personlige forhold.Som følge af boligplaceringsreglerne er der nogle kommuner, der som altoverve-jende hovedregel ikke får visiteret nye flygtninge. det gælder specielt de kommu-ner, hvor der i forvejen bor mange flygtninge og indvandrere, som fx KøbenhavnsKommune.Nyankomne flygtninge skal som udgangspunkt blive boende i kommunen, de erblevet boligplaceret i, i de første 3 år. Flygtninge kan dog flytte til en anden kom-mune, uden at det får konsekvenser, hvis tilflytningskommunen vil overtage inte-grationsansvaret. Tilflytningskommunen skal overtage ansvaret, hvis flygtningen fxhar fået et arbejde i denne kommune, og der ikke umiddelbart er transportmulig-heder til kommunen.I det følgende belyses, i hvilken grad flygtningene forbliver bosiddende i den kom-mune, som de boligplaceres i, hhv. i de første 3 år, hvor de som udgangspunkt eromfattet af et integrationsprogram og efter integrationsprogrammets afslutning.Indledningsvist gives en karakteristik af flygtningene, mens der afslutningsvist sesnærmere på den særlige problemstilling vedrørende uledsagede mindreårige flygt-ninge. datagrundlaget for analyserne i dette afsnit er beskrevet i Bilag A: definitio-ner og metodebeskrivelse.
4Begrebet flygtninge omfatter i denne analyse som udgangspunkt flygtninge i integrationslovens forstand
(integrationslovens § 2, stk. 2) med opholdstilladelse efter reglerne om asyl eller humanitær opholdstil--ladelse mv.
77
2.2.1
Karakteristik af flygtningene
I 2011 blev der givet flest tilladelser til asyl til personer fra Afghanistan (23,8 pct.),Syrien (20,5 pct.) og Iran (14,0 pct.).5I de følgende analyser indgår flygtninge, som fik asyl og indvandrede til danmark iperioden 1997-2010. I denne gruppe har flest oprindelse i Irak efterfulgt af Afgha-nistan, Somalia, Bosnien-Hercegovina og Iran, jf. tabel 2.1.Tabel 2.1: De 10 største oprindelseslande for personer, som har fået asyl i perioden 1997-Tabel 2.1: De 10 største oprindelseslande for personer, som har fået asyl i2010, antal og pct.
perioden 1997-2010, antal og pct.OprindelseslandIrakAfghanistanSomaliaBosnien-HercegovinaIranMyanmarJugoslavien, Forbundsrep.SyrienLibanonRuslandØvrige landeI alt
Antal8.3405.5513.9622.1051.7171.0659797627096727.10332.965
Andel25,3 %16,8 %12,0 %6,4 %5,2 %3,2 %3,0 %2,3 %2,2 %2,0 %21,5 %100,0 %
Anm. 1: Kun flygtninge, hvor udlændingenummer kunne kobles til CPR-registret, og som er registreret med en bopæl iAnm. 1: Kunperioden 1997-2011, er inkluderet i analysen.Danmark iflygtninge, hvor udlændingenummer kunne kobles til CPR-registret, og som er registreret med en bopæl i Danmark iperioden 1997-2011, er inkluderet i analysen.Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik.Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik.
Hovedparten af de flygtninge, der har fået asyl i Danmark i perioden 1997-2010,har været iaf de flygtninge, der harfigur 2.2.danmark iantal børn i alderenHovedpartenaldersgruppen 25-35 år, jf.fået asyl iEt betydeligtperioden 1997-2010,0-10 år har fået opholdstilladelse til asyl, mens forholdsvist få var mere end 50 århar været i aldersgruppen 25-35 år, jf. figur 2.2. Et betydeligt antal børn i alderenved tilkendelsen af opholdstilladelse til asyl.0-10 år har fået opholdstilladelse til asyl, mens forholdsvist få var mere end 50 år
ved tilkendelsen af opholdstilladelse til asyl.
5Kilde: Udlændingestyrelsen (2012):Tal og fakta på udlændingeområdet 2011.
78
Figur 2.2: Aldersfordeling for personer, der har fået asyl i perioden 1997-2010, fordelt påFigur 2.2: Aldersfordeling for personer, der har fået asyl i periodenalder ved tilkendelse, antal
1997-
2010, fordelt på alder ved tilkendelse, antal1.4001.2001.000800600400200005
10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 101Alder
Anm. 1: Gennemsnitsalderen ved tilkendelse af opholdstilladelse til asyl er 27,1 år.Anm. 2: Kun flygtninge, hvor udlændingenummer kunne kobles til CPR-registret, og som er registreret med en bopæl i Danmark iperioden 1997-2012, er inkluderet i analysen.
Anm. 1: Gennemsnitsalderen ved tilkendelse af opholdstilladelse til asyl er 27,1 år.
Anm. 2: Kun flygtninge, hvor udlændingenummer kunne kobles til CPR-registret, og som er registreret med en bopæl iKilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik.
Danmarkfra Udlændingeregistereter inkluderet i analysen.Kilde: Datai perioden 1997-2012,koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik.
Blandt de 2.242 flygtninge, som fik opholdstilladelse i 2011, er 33 pct. under 18 årpå tilladelsestidspunktet, 24 pct. er voksne, som har fået asyl sammen med familie,Blandt de 2.242 flygtninge, som fik opholdstilladelse i 2011, er 33 pct. under 18og 42 pct. er voksne, som har fået asyl alene.6
år på tilladelsestidspunktet, 24 pct. er voksne, som har fået asyl sammen medfamilie, og 42 pct. er voksne, somsamme kommune62.2.2 de fleste flygtninge bliver ihar fået asyl alene.de første 3 årFlygtninge bliver i høj grad boende i den kommune, hvor de første gang får registre-2.2.2De fleste flygtninge bliver i samme kommune de første 3ret en bopæl i danmark, jf. figur 2.3.
år
Flygtninge bliver i høj grad boende i den kommune, hvor de første gang får regi-streretførste 3 år danmark,jf. figur 2.3.Efter deen bopæl iiDanmark,hvor integrationsprogrammet afsluttes, er 85 pct. afflygtningene bosiddende i samme kommune, hvor de første gang blev registreretEfter de førstedetteDanmark,boligplaceringsreglerne virker efter hensigten.med en adresse.3 år ityder på, athvor integrationsprogrammet afsluttes, er 85 pct.af flygtningene bosiddende i sammebor 75 pct. af flygtningene stadig i den5 år efter den første bopælsregistreringkommune, hvor de første gang blev registre-ret med en adresse. Dette tyder på, at boligplaceringsreglerne virker efter hensig-samme kommune.
ten. 5 år efter den første bopælsregistrering bor 75 pct. af flygtningene stadig iden samme kommune.særtræk fra udlændingestyrelsens udlændingeregister. der tages forbe-6Kilde: Analyser på baggrund afhold for, at ikke alle familietyper kan identificeres i registret. Således vil børn, som er fyldt 18 år, fx ikkekunne relateres til andre familiemedlemmer, ligesom der ikke er en relation mellem søskende (børn og/eller voksne), som søger om tilladelse på asylområdet mv. uden en forælder, da de oprettes på hvert situdlændingenummer.
Kilde: Analyser på baggrund af særtræk fra Udlændingestyrelsens udlændingeregister. Der tages forbe-hold for, at ikke alle familietyper kan identificeres i registret. Således vil børn, som er fyldt 18 år, fx ikkekunne relateres til andre familiemedlemmer, ligesom der ikke er en relation mellem søskende (børnog/eller voksne), som søger om tilladelse på asylområdet mv. uden en forælder, da de oprettes på hvertsit udlændingenummer.6
79
Familiesammenførte bliver også i høj grad boende i den kommune, hvor de førstFamiliesammenførtesåledes 81 pct. afgrad boende i den kommune, hvor destadigbosætter sig. det erbliver også i højde familiesammenførte, som efter 5 årførstbosætter sig. Detkommune.81 pct. af de familiesammenførte, som efter 5 årbor i den sammeer såledesstadig bor i den samme kommune.I analysen indgår også personer med ikke-vestlig oprindelse, hvis opholdstilladelseIhverken erindgår også personer med ikke-vestlig oprindelse, hvis opholdstilladel-analysentil asyl eller familiesammenføring. denne gruppe består primært af ar-se hverken er til asyl eller familiesammenføring. Denne gruppe består primært afbejdskraftindvandrere og internationale studerende. Som det fremgår af figur 2.3,arbejdskraftindvandrere og internationale studerende. Som det fremgår af figurer der væsentligt færre i denne gruppe, som forbliver bosiddende i den samme2.3, er der væsentligt færre i denne gruppe, som forbliver bosiddende i den sam-kommune efter 5 år (58 pct.).me kommune efter 5 år (58 pct.).Figur2.3: Andelenpersoner med ikke-vestlig oprindelse, som er bosiddende i sammeFigur2.3: Andelen afaf personer med ikke-vestlig oprindelse, som er bosidden-kommune 1 til 5 år efter, at de første gang blev registeret i denne kommune i januar 2007,de i samme kommune 1 til 5 år efter, at de første gang blev registeret i dennefordelt på opholdsgrundlag, pct.kommune i januar 2007, fordelt på opholdsgrundlag, pct.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%1 år efterFlygtninge2 år efter3 år efter4 år efter5 år efterFamiliesammenførteØvrige ikke-vestlige indvandrere94,8%94,9%83,0%90,7%91,4%71,7%87,5%84,8%65,7%84,2%78,6%61,7%
81,0%74,5%58,3%
Anm. 1: I analysen indgår 871 flygtninge, 1.951 familiesammenførte og 2.146 personer med anden opholdstilladelse. De inklu-deredeI analysenalle ikke-vestlig oprindelse og er registret med enog 2.146 personer med anden opholdstilladelse. DeAnm. 1:personer harindgår 871 flygtninge, 1.951 familiesammenførtebopæl i Danmark første gang i 2007 og har haft bopæl iDanmark i hele perioden 2007-2012. Af de familiesammenførte er 271 familiesammenført til en flygtning.inkluderede personer har alle ikke-vestlig oprindelse og er registret med en bopæl i Danmark første gang i 2007 og harhaft bopælfra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks StatistikKilde: Datai Danmark i hele perioden 2007-2012. Af de familiesammenførte er 271 familiesammenført til en flygtning.
Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik
I 2012 var der 222 flygtninge svarende til 25 pct., som boede i en anden kommuneIend den, hvor de først bosattesvarende tilBlandt dem, som fraflytter deres oprinde-2012 var der 222 flygtningesig i 2007.25 pct., som boede i en anden kommu-ne end den, hvorderførst bosatte sig iflytningen skerdem, som fraflytter dereslige kommune, erdeen tendens til, at2007. Blandtfra landdistriktskommuneroprindelige kommune, er der en tendensfraflytterne, som flytterfraén af landets 4til de større byer. det er således 35 pct. aftil, at flytningen skertillanddistrikts-kommuner tilder er dogbyer.kommuner som35 pct. af fraflytterne, somforholdsvisstørste byer.de størreogsåDet er såledesfx Kolding og vejen, hvorflytter tilén af landets 4 størsteog fra.mange flytter både tilbyer. Der er dog også kommuner som fx Kolding og Vejen,hvor forholdsvis mange flytter både til og fra.
77
80
2.2.3 Mange flygtninge boligplaceres i jyske kommuner2.2.3Mange flygtninge boligplaceres i jyske kommunerFamiliesammenførte og personer medFamiliesammenførte og personer med andetopholdsgrundlag, bosætter sig iihøjopholdsgrundlag, bosætter sig højgrad i Københavnsområdet og i de øvrige større danske byer. Reglerne for forde-grad i Københavnsområdet og i de øvrige større danske byer. Reglerne for fordelingling af flygtningeheroverfor et helthelt andet bosætningsmønster for flygtninge,af flygtninge givergiver heroverfor etandet bosætningsmønster for flygtninge, hvorhvor størstedelen boligplaceres i mindrekommuner.størstedelen boligplaceres i mindre jyskejyske kommuner.Tabel 2.2: De 10 største bosætningskommuner i 2007 for personer med ikke-vestlig oprin-vestlig oprindelse, som er registreret med en bopæl første gang i 2007, for-delse, som er registreret med en bopæl første gang i 2007, fordelt på opholdsgrundlag, pct.
Tabel 2.2: De 10 største bosætningskommuner i 2007 for personer med ikke-delt på opholdsgrundlag, pct.FlygtningeAarhusJammerbugtAalborgRandersAabenraaVejenTønderFrederikshavnSønderborgKøbenhavnØvrigeI alt5%5%4%4%4%3%3%3%3%2%65 %100 %
FamiliesammenførteKøbenhavnAarhusOdenseVejleAalborgHøje-TaastrupGladsaxeFrederiksbergHolbækHorsensØvrigeI alt18 %7%4%2%2%2%2%2%1%1%58 %100 %
Øvrigt opholdsgrundlagKøbenhavnAarhusGentofteFrederiksbergAalborgRoskildeLyngby-TaarbækOdenseSønderborgHorsensØvrigeI alt22 %5%5%4%4%3%2%2%2%2%49 %100 %
Antal personer i altAntal kommuner i alt
87186
Antal personer i altAntal kommuner ialt
1.95197
Antal personer i altAntal kommuner ialt
2.14697
Anm. 1: De inkluderede personer har alle ikke-vestlig oprindelse og er registret med en bopæl i Danmark første gang iAnm. 1:og har haft bopæl i Danmark i hele perioden 2007-2012.er registret med en bopæl i Danmark første gang i 2007til en2007De inkluderede personer har alle ikke-vestlig oprindelse ogAf de familiesammenførte er 271 familiesammenførtog harhaft bopæl i Danmark i hele perioden 2007-2012. Af de familiesammenførte er 271 familiesammenført til en flygtning.flygtning.Anm. 2:2: Tabellen viser andelendede enkelte grupper, som bosatteisig inævnte kommuner i 2007.Anm.Tabellen viser andelen afafenkelte grupper, som bosatte sig dede nævnte kommuner i 2007.Kilde: Data frafra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik.Kilde: DataUdlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik.
Ovenstående resultater stemmer overens med resultaterne af en tidligere under-Ovenstående resultater stemmer overens med resultaterne af en tidligere under-søgelse fra Anvendt KommunalForskning (AKF) (nu KORA) om flygtninges flytte-søgelse fraIntegrationslovens betydning for(AKF) (nu KORA) om flygtninges flytte-mønstre,Anvendt KommunalForskningflygtninges bosætning,fra 2006. Den-mønstre,Integrationslovens betydning for flygtningesmedvirket tilfra 2006.størrene undersøgelse viser, at boligplaceringsreglerne harbosætning,en langtdenneundersøgelse viser, at boligplaceringsreglerne har medvirket til en langt større geo-
78
81
geografisk spredning af nyankomne flygtninge end før reglernes indførelse. Rap-grafisk spredning af nyankomne flygtninge end før reglernes indførelse. Rapportenportenboligplaceringsreglerne har medvirket til entil enflyttefrekvens bådeviser, atviser, at boligplaceringsreglerne har medvirketlaverelavere flyttefrekvensibåde i den 3-årige introduktionsperiodeintroduktionsperiodens afslutning endden 3-årige introduktionsperiode og efterog efter introduktionsperiodens afslut-ning end inden boligplaceringsreglernes indførelse. Konsekvensen er, at flereinden boligplaceringsreglernes indførelse. Konsekvensen er, at flere bosætter sig ibosætter sig i mindre kommuner, og at flere bliver boende i disse kommuner –mindre kommuner, og at flere bliver boende i disse kommuner – også efter intro-også efter introduktionsperiodens ophør.duktionsperiodens ophør.
2.2.4Modtagelse af uledsagede mindreårigeBlandt asylansøgerne og kvoteflygtningene er der børn og unge, som ikke kom-Blandt asylansøgerne og kvoteflygtningene ersombørn og unge, somansøgnings-mer i følgeskab med familiemedlemmer, ogderer mindreårige påikke kommeritidspunktet. Disse betegnes som uledsagede mindreårigepå ansøgningstidspunk-følgeskab med familiemedlemmer, og som er mindreårigeasylansøgere, jf. fakta-tet. disse betegnes som uledsagede mindreårige asylansøgere, jf. faktaboks 2.1.boks 2.1.Faktaboks2.2:DefinitionafenuledsagetmindreårigFaktaboks 2.2: Definition af en uledsaget mindreårig asylsøger/kvoteflygtningger/kvoteflygtningEn uledsaget mindreårig er en udlænding under 18 år, som er indrejst og har søgt asyl i Danmark udenledsagelse af sine forældre eller andre myndige personer, som kan anses for at være trådt i forældrenessted.••Den pågældende kan være meddelt opholdstilladelse efter reglerne om asyl (eller som kvoteflygt-ning inden indrejsen i Danmark).Hvis den uledsagede mindreårige ikke har fået asyl, kan den pågældende være meddelt opholds-tilladelse som uledsaget mindreårig, fordi den pågældende enten på grund af sine personligeforhold (i praksis modenhed) ikke fandtes at burde gennemgå asylsagsbehandlingen.Eller fordi den pågældende på grund af manglende familiemæssigt eller socialt netværk ville blivestillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden til sit hjemland.
2.2.4
Modtagelse af uledsagede mindreårige
asylsø-
•
Når en uledsaget mindreårig får asyl, vil tilladelsen i første omgang være tidsbegrænset til 7 år. Hvis enuledsaget mindreårig får opholdstilladelse på andet grundlag, vil tilladelsen i første omgang være tidsbe-grænset til 2 år. Når opholdstilladelsen udløber, kan den uledsagede mindreårige søge om at få denforlænget.Kilde: Ankestyrelsen (2010):Uledsagede mindreårige flygtninge – modtagelse og indsats i kommunerne.Kilde: Ankestyrelsen (2010):Uledsagede mindreårige flygtninge – modtagelse og indsats i kommunerne.
I 2011 var 282 asylansøgere uledsagede mindreårige svarende til 7 pct. af alleIasylansøgere dette år. Det er et fald i forhold til 2010, hvor der var 432pct. af alle2011 var 282 asylansøgere uledsagede mindreårige svarende til 7uledsage-de mindreårige asylansøgere,fald ihøjeretil 2010,i 2007, hvor 93 uledsagedeasylansøgere dette år. det er etmen etforholdantal endhvor der var 432 uledsagedemindreårige søgte asyl i Danmark, jf. figur 2.4,end i 2007,pct.93 uledsagedemindreårige asylansøgere, men et højere antalsvarende til 5hvoraf alle asylan-søgere dette år. Størstedelen af de uledsagede mindreårige asylansøgere kommermindreårige søgte asyl i danmark, jf. figur 2.4, svarende til 5 pct. af alle asylansø-fra Afghanistan.7gere dette år. Størstedelen af de uledsagede mindreårige asylansøgere kommer fra
Afghanistan.7
7
Kilde: Udlændingestyrelsen (2012):Tal og fakta på udlændingeområdet 2011.
7Kilde: udlændingestyrelsen (2012):Tal og fakta på udlændingeområdet 2011.
79
82
Figur 2.4: Uledsagede mindreårige asylansøgere 2006-2011, antal6005004003023002001071000200620072008200920102011Anm. 1: De angivne ansøgertal viser det antal, der ved ansøgningens indgivelse har betegnet sig som mindreårige og tager såledesikke højde for en senere omregistrering af de pågældendes alder.Kilde: udlændingestyrelsen (2012):Tal og fakta på udlændingeområdet 2011.Anm. 1: De angivne ansøgertal viser det antal, der ved ansøgningens indgivelse har betegnet sig som mindreårige og tagersåledes ikke højde for en senere omregistrering af de pågældendes alder.
Figur 2.4: Uledsagede mindreårige asylansøgere 2006-2011, antal
529432
282
93
En interviewundersøgelse gennemført af Ankestyrelsen for det daværende Integrati-onsministerium i 2010 viste, at der er en række områder, hvor indsatsen i forhold tilmodtagelse og integration af uledsagedeAnkestyrelsen for det daværende Inte-En interviewundersøgelse gennemført afmindreårige flygtninge kunne forbedres.8grationsministerium i 2010 viste, at der er en række områder, hvor indsatsen iforhold til modtagelseuledsagede mindreårige til kommunen blev identificeret somOverdragelsen af denog integration af uledsagede mindreårige flygtninge kunneforbedres.8hvor indsatsen kunne forbedres. Kommunerne oplevede, at socialrap-et område,Kilde: Udlændingestyrelsen (2012):Tal og fakta på udlændingeområdet 2011.
porten udarbejdet af asylcentret eller uNHCR var af svingende kvalitet, at oplysnin-Overdragelsen af denmangelfulde,mindreårige til kommunen blevfor sent. Somgerne i rapporten varuledsagedeog at de modtog socialrapportenidentificeretsom et område, hvor indsatsen kunne forbedres. Kommunerne oplevede, at soci-konsekvens heraf kunne kommunerne ikke bruge socialrapporten som grundlag foralrapporten udarbejdet af asylcentret eller UNHCR var af svingende kvalitet, atkommunens afgørelser i forhold til at iværksætte foranstaltninger for den uledsa-oplysningerne i rapporten var mangelfulde, og at de modtog socialrapporten forgede mindreårige.sent. Som konsekvens heraf kunne kommunerne ikke bruge socialrapporten somgrundlag for kommunens afgørelser i forhold til at iværksætte foranstaltninger forI forhold til den uledsagededen uledsagede mindreårige.mindreåriges boligmæssige situation påpegede flerekommuner i undersøgelsen, at det var uhensigtsmæssigt, når uledsagede mindre-Iårige blev placeret på opholdssteder for unge med psykiske eller sociale problemer.forhold til den uledsagede mindreåriges boligmæssige situation påpegede flerederimod havde nogle kommunervar uhensigtsmæssigt,anbringe de uledsagedekommuner i undersøgelsen, at detgode erfaringer med atnår uledsagede mindre-årige blev placeret på opholdssteder for unge med psykiske eller sociale proble-mindreårige i bofællesskaber målrettet de uledsagede mindreårige. Meget selv-mer. Derimod havde nogle kommuner gode erfaringer med at anbringeegenuled-stændige uledsagede mindreårige blev af kommunerne ofte anvist tildeboligsagedeungdomsboliger, kollegier eller lejede værelser.såsommindreårige i bofællesskaber målrettet de uledsagede mindreårige. Meget8
Kilde: Ankestyrelsen (2010):Uledsagede mindreårige flygtninge – modtagelse og indsats i8Kilde: Ankestyrelsen (2010):Uledsagede mindreårige flygtninge – modtagelse og indsatskommunerne.i kommunerne.
80
83
det kunne dog være en udfordring for de fleste kommuner at finde boliger, somde unge kunne betale, når de fyldte 18 år og ofte ikke havde anden indtægt endstarthjælp. denne udfordring må dog i en vis grad forventes at være afhjulpet medafskaffelsen af starthjælpen i 2012.Flere af de uledsagede unge, som blev interviewet til undersøgelsen, har følt sigensomme, efter de er flyttet fra deres venner på asylcentret. Særligt ved anvisningaf egen bolig er der risiko for, at uledsagede mindreårige bliver ramt af ensomhedog isolation. det gælder på trods af, at den unge selv har ønsket at bo alene. Godemuligheder for kontakt med andre uledsagede mindreårige er vigtigt for de unge.de vil desuden gerne bo tæt på skole og fritidsaktiviteter, hvor de kan skabe nyenetværk, og hurtigt lære dansk så de kan klare sig selv i hverdagen.
2.3
dANSKuddANNElSE
danskundervisning er en central del af integrationsprogrammet/introduktionsfor-løbet til nyankomne, og i dette afsnit beskrives brugen af og brugernes tilfredshedmed tilbuddet nærmere.Analyserne i dette afsnit bygger først og fremmest på registerdata fra Social- og In-tegrationsministeriets danskundervisningsdatabase, som indeholder alle aktivitets-data fra landets udbydere af danskuddannelse til voksne udlændinge siden 2004.Analyserne er desuden suppleret med surveydata fra Social- og Integrationsministe-riets brugerundersøgelse af danskuddannelserne til voksne udlændinge, som blevgennemført i 2011.
2.3.1
Danskuddannelse til nyankomne
Flere undersøgelser peger på, at danskkundskaber er en af de vigtigste faktorer iforhold til at sikre en vellykket integration af nye borgere i det danske samfund.derfor er danskundervisning en central del af integrationsindsatsen i danmark, ogkommunerne giver som udgangspunkt et gratis danskundervisningstilbud i 3 årtil alle nyankomne udlændinge. I 2011 blev der anvendt over 1 mia. kroner pådanskundervisning til voksne udlændinge, og mere end 52.000 kursister modtogdanskundervisning for voksne udlændinge på en af de 3 ordinære danskuddan-nelser.
84
Faktaboks 2.3: Danskuddannelserne til voksne udlændingeDet fremgår af § 1 i danskuddannelsesloven, at formålet med danskuddannelserne er”…at bidrage til,at voksne udlændinge med udgangspunkt i deres individuelle forudsætninger og integrationsmål opnårnødvendige dansksproglige kompetencer og viden om kultur- og samfundsforhold i Danmark, så de kanblive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere.”(LBK nr. 1010 af16/08/2010).Målgruppen for danskuddannelserne til voksne udlændinge er bl.a. nyankomne udlændinge, der somregel har ret til op til 3 års danskuddannelse efter danskuddannelsesloven. Derudover er der ogsåudlændinge, som har opbrugt deres 3-årige uddannelsesret efter danskuddannelsesloven, der deltageri danskuddannelserne som en del af vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv beskæftigelses-indsats.Danskuddannelserne til voksne udlændinge er et kommunalt ansvar og bliver udbudt på enten kom-munale eller private sprogcentre eller andre offentligt godkendte uddannelsessteder. Det er kommu-nen, der fører tilsynet med, at undervisningen gennemføres efter gældende regler.Når kommunen henviser udlændinge til en ordinær danskuddannelse, indplaceres de på en af følgende3 danskuddannelser:•Danskuddannelse 1 (DU1) tilrettelægges for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund,som ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål, samt for kursister, der ikke harlært at læse og skrive på det latinske alfabet.Danskuddannelse 2 (DU2) tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skole- oguddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langsom ind-læring af dansk som andetsprog.Danskuddannelse 3 (DU3) tilrettelægges for kursister, som normalt har en mellemlang ellerlang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvishurtig indlæring af dansk som andetsprog.
Faktaboks 2.3: Danskuddannelserne til voksne udlændinge
•
•
De 3 danskuddannelser er alle opdelt i 6 moduler. Når en kursist henvises til en danskuddannelse,vurderes det med udgangspunkt i kursistens forudsætninger, hvilken danskuddannelse og hvilketmodul der passer til den pågældende kursist.Alle moduler, undtagen de afsluttende moduler, afsluttes med en modultest. Oprykning til et nytmodul kræver, at modultesten på det foregående modul er bestået. De afsluttende moduler afsluttesikke med en modultest, men med en afsluttende prøve. På DU1 og DU2 afsluttes Modul 6 med hhv.Prøve i Dansk 1 (PD1) og Prøve i Dansk 2 (PD2). På DU3 afsluttes Modul 5 med Prøve i Dansk 3 (PD3),og Modul 6 afsluttes med Studieprøven (SP), der er adgangsgivende til en række videregående uddan-nelser.Der er ikke i lovgivningen nogen begrænsning på, hvor mange lektioner en udlænding må modtageinden for den 3-årige periode. Når en kursist har bestået en afsluttende prøve på en danskuddannelse,har den pågældende dog ikke længere ret til dansk, heller ikke selvom den afsluttende prøve bestås,før de 3 år er forløbet.Beståelsen af de afsluttende prøver på danskuddannelserne har betydning for udlændinges mulighedfor at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse (TUB) og dansk statsborgerskab.
82
85
Det er som hovedregel bopælskommunen, som henviser kursisterne til danskunder-visning for voksne udlændinge.Figur 2.5 viser, i hvilke kommuner kursisterne er bosat. Den største koncentrationaf kursister findes i de større byer, men alle landets kommuner henviser i dag kur-sister til danskuddannelserne.
86
Figur 2.5: Kursister på danskuddannelserne fordelt på bopælskommune,Figur 2.5: Kursister på danskuddannelserne fordelt på bopælskommune, 2011, antal2011, antal0 - 200 personer201 - 500 personer501 - 1000 personerOver 1000 personer
Anm. 1: Kursister, som ikke har registreret skemalagt undervisning i et givet år, indgår ikke i statistikken. Af de 52.603 kursister,som havde registreret skemalagte undervisningslektioner i 2011, er der 3.407 kursister, der ikke har registreret en bopælskom-Anm.mune.1: Kursister, som ikke har registreret skemalagt undervisning i et givet år, indgår ikke i statistikken. Af de 52.603Kilde: Social- og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.en bopælskommune.
kursister, som havde registreret skemalagte undervisningslektioner i 2011, er der 3.407 kursister, der ikke har registreretKilde: Social- og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.
84
87
Antallet af kursister på danskuddannelserne er vokset de seneste år. Som detAntallet af kursister på danskuddannelserne er voksetsmule i perioden 2004-2007,fremgår af figur 2.6, faldt antallet af kursister ende seneste år. Som det frem-går af figur 2.6, faldt antallet af kursister en smule i perioden 2004-2007, hvorefterhvorefter antallet steg betydeligt frem til 2011. I 2011 var der mere end 52.000antallet steg betydeligt frem til 2011. I 2011 var der mere end 52.000 kursister,kursister, som modtog danskundervisning hos en af landets ca. 55 udbydere afsom modtog danskundervisning hos en af landets ca. 55 udbydere af dansk tildanskvoksne udlændinge.til voksne udlændinge.FigurFigur 2.6: Kursisterpådanskuddannelserne fordelt på år, 2004-2011, antal2.6: Kursisterpådanskuddannelserne fordelt på år, 2004-2011, antal.60.00049.60450.00040.00030.00020.00010.000020042005200620072008200920102011Anm. 1: Kursister, som ikke har registreret skemalagt undervisning i et givet år, indgår ikke i statistikken.Kilde: Social- og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.
52.734
44.39939.02037.08735.56834.56737.834
Anm. 1: Kursister, som ikke har registreret skemalagt undervisning i et givet år, indgår ikke i statistikken.
danskuddannelser. Detfremgår af figuren, at andelen af kursister på Danskuddannelse 1 er faldet fra 15,3Figurpct. ivisertil 7,3 pct. i 2011.kursister på de 3 ordinære danskuddannelser. Det2.72004fordelingen afI samme periode er andelen af kursister på Danskud-dannelse 2 og Danskuddannelse 3kursister på Danskuddannelse 1 er faldet frafremgår af figuren, at andelen afsteget.
Kilde: Social- og2.7 viser fordelingen af kursister på de 3 ordinæreFigurIntegrationsministeriets danskundervisningsdatabase.
15,3 pct. i 2004 til 7,3 pct. i 2011. I samme periode er andelen af kursister påDanskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3 steget.
88
Figur 2.7: Kursister fordelt på danskuddannelse� og år, 2004-2011, pct.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%2004200515,3%14,7%13,8%11,2%8,3%7,1%7,4%7,3%37,4%38,4%36,9%37,3%39,7%41,1%41,7%47,4%46,9%49,4%51,5%53,5%53,3%51,5%51,0%
Figur 2.7: Kursister fordelt på danskuddannelse� og år, 2004-2011, pct.
38,1%
2006
2007
2008
2009
2010
2011
Danskuddannelse 1
Danskuddannelse 2
Danskuddannelse 3
Anm. 1: Kursister, som ikke har registreret skemalagt undervisning i et givet år, indgår ikke i statistikken.Anm. 1: Kursister, som ikke har registreret skemalagt undervisning i et givet år, indgår ikke i statistikken.Note 1: �Har kursisten gået på mere end én danskuddannelse inden for det samme år, er den først registrerede danskuddannelsevalgt.Note 1: �Har kursisten gået på mere end én danskuddannelse inden for det samme år, er den først registrerede danskud-dannelse valgt.Kilde: Social- og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.Kilde: Social- og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.
Figur 2.8 viserantallet af kursister opdelt på henvisningskategorier iihhv. 2004 ogFigur 2.8 viserantallet af kursister opdelt på henvisningskategorier hhv. 2004og 2011. Det fremgår af figuren, at antallet af udenlandske arbejdstagere og in-2011. Det fremgår af figuren, at antallet af udenlandske arbejdstagere og interna-ternationale studerende er mere end fordoblet i perioden. I 2004 var der 13.391tionale studerende er mere end fordoblet i perioden. I 2004 var der 13.391 uden-udenlandske arbejdstagere og internationale studerende, som modtog undervis-landske arbejdstagere og internationale studerende, som modtog undervisning ining i dansk til voksne udlændinge. I 2011 var dette antal steget til 33.425 per-dansk til voksne udlændinge. I 2011 var dette antal steget til 33.425 personer. An-soner. Antallet af flygtninge og familiesammenførte er i samme periode faldettallet af flygtninge og familiesammenførteantallet afperiodeomfattet af12.146lidt fra 12.146 til 10.840 kursister, menser i sammekursisterfaldet lidt fraet ar-til 10.840 kursister, mens antallet af kursister omfattet af et arbejdsmarkedsrettetbejdsmarkedsrettet tilbud under lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ligeledestilbud under lov om4.441 kursister.er faldet fra 9.286 tilen aktiv beskæftigelsesindsats ligeledes er faldet fra 9.286 til4.441 kursister.
86
89
Figur 2.8: Kursister fordelt på henvisningskategori�, 2004 og 2011, antal.40.00035.00030.00025.00020.00015.00010.0005.000012.14610.84013.3919.2864.44193962233.425
Figur 2.8: Kursister fordelt på henvisningskategori�, 2004 og 2011, antal
2004
2011
Anm.1: Kursister, som ikke har registreret skemalagt undervisning i et givetgivet år indgåriikke i statistikken. En mindreaf1: Kursister, som ikke har registreret skemalagt undervisning i etår, indgår ikke statistikken. En mindre gruppekursister har ikke registreret nogen henvisningskategori og indgår såledesindgår således ikke i analysen. Det drejer sig2004gruppe af kursister har ikke registreret nogen henvisningskategori ogikke i analysen. Det drejer sig om 3.258 kursister iomog 3.406 kursister i 2011.3.258 kursister i 2004 og 3.406 kursister i 2011.Note1: �Der er anvendt den første henvisningskategori registreret i danskundervisningsdatabasen til at fastsætte henvis-Note1: �Der er anvendt den første henvisningskategori registreret i danskundervisningsdatabasen til at fastsætte henvisningskate-gorien i 2004 og den sidste henvisningskategori registreret i danskundervisningsdatabasen til at fastsætte henvisningskategorienningskategorien i 2004 og den sidste henvisningskategori registreret i danskundervisningsdatabasenI2-kursister), uden-i 2011. Henvisningskategorierne er operationaliseret på følgende vis: flygtninge og familiesammenførte (I1- ogtil at fastsættehenvisningskategorien i 2011. HenvisningskategorierneI3-kursister), arbejdsmarkedsrettede tilbud efter lov om en aktiv beskæf-landske arbejdstagere og internationale studerende (D oger operationaliseret på følgende vis: flygtninge og familiesammen-tigelsesindsats (K1-, K2- og A-kursister).arbejdstagerehenvisningskategorier er konverteretI3-kursister), arbejdsmarkedsret-førte (I1- og I2-kursister), udenlandskeFølgende gamleog internationale studerende (D ogtil nye henvisningskategorier: (K=K1)(A1 og A2=A) (S1 og S2=D) samt øvrige (r- og Ø-kursister).tede tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (K1-, K2- og A-kursister). Følgende gamle henvisningskategorier erkonverteret til nye henvisningskategorier: (K=K1) (A1 og A2=A) (S1 og S2=D) samt øvrige (r- og Ø-kursister).Kilde: Social- og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.
Udenlandskearbejdstagere og internationale studerende har bedre forudsætningerog internationale studerende har bedre forudsætnin-Udenlandskegerat lære dansk endend flygtningefamiliesammenførte samt kursister omfattet afforfor at lære danskflygtninge ogog familiesammenførte samt kursister omfat-tetarbejdsmarkedsrettet tilbudtilbud under lov om enbeskæftigelsesindsats. Det eretaf et arbejdsmarkedsrettetunder lov om en aktivaktiv beskæftigelsesindsats.Det er således størstedelen (61,0de udenlandske arbejdstagere og de internatio-således størstedelen (61,0 pct.) afpct.) af de udenlandske arbejdstagere og deinternationale studerende, som er indplaceret på Danskuddannelse 3, mens2 pct.nale studerende, som er indplaceret på Danskuddannelse 3, mens kun knapkunknap 2 pct. er indplaceret på Danskuddannelse 1. Til sammenligning er det godter indplaceret på Danskuddannelse 1. Til sammenligning er det godt halvdelen afhalvdelen af kursisterne i de 2 øvrige grupper, som er indplaceret på Danskud-kursisterne i de 2 øvrige grupper, som er indplaceret på Danskuddannelse 2, mensdannelse 2, mens resten af kursisterne i de 2 øvrige grupper fordeler sig nogen-resten af kursisterne i de 2 øvrige grupper fordeler sig nogenlunde ligeligt på Dan-lunde ligeligt på Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 3, jf. figur 2.9.skuddannelse 1 og Danskuddannelse 3, jf. figur 2.9.Stigningen i andelen af kursister, som modtager undervisning på Danskuddannel-se 2 og Danskuddannelse 3, jf. figur 2.9, skal således ses i lyset af, at antallet af
87
90
Stigningen i andelen af kursister, som modtager undervisning på Danskuddannelse 2udenlandske arbejdstagere og2.7, skal således ses i lyset af, at antallet af udenland-og Danskuddannelse 3, jf. figurinternationale studerende er vokset markant overde seneste år.ske arbejdstagere og internationale studerende er vokset markant over de seneste år.Figur2.9: Kursister fordelt på danskuddannelse� og henvisningskategori�, 2011, pct.2.9: Kursister fordelt på danskuddannelse� og henvisningskategori�,Figur2011, pct.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%19,1%1,9%37,1%DU322,3%58,7%52,8%DU1DU228,2%61,0%19,0%
Flygtn
inge og familiesa
Arbejdsmarkndskeedsretarbejdtede tilstagermmenbude og inførteternationalestuderendeUdenla
Anm. 1: Kursister, som ikke har registreret skemalagt undervisning i et givet år, indgår ikke i statistikken. En mindre gruppe afAnm. 1:har ikke registreret nogen henvisningskategori og indgår således ikke igivet år, indgår ikke iom 3.406 kursister i 2011.kursisterKursister, som ikke har registreret skemalagt undervisning i etanalysen. Det drejer sigstatistikken. En mindregruppe af kursister har ikke registreret nogen henvisningskategori og indgår således ikke i analysen. Det drejer sig omNote 1: �Har kursisten gået på mere end én danskuddannelse inden for det samme år, er den først registrerede danskuddannelse3.406 kursister i 2011.valgt.
Note 1: �Har kursisten gået på mere end en danskuddannelse inden for det samme år, er den først registrerede danskud-Note 2: �Der er anvendt den sidst registrerede henvisningskategori ved udgangen af 2011. Henvisningskategorierne er opera-dannelse valgt.følgende vis: flygtninge og familiesammenførte (I1- og I2-kursister), udenlandske arbejdstagere og internationaletionaliseret påstuderende (D- og I3-kursister), arbejdsmarkedsrettede tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (K1-, K2- og A-kursister).Note 2: �Der er anvendt den sidst registrerede henvisningskategori ved udgangen af 2011. Henvisningskategorierne eroperationaliseret på følgende vis: flygtninge og familiesammenførte (I1- og I2-kursister), udenlandske arbejdstagere ogKilde: Social- og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.internationale studerende (D- og I3-kurssiter), arbejdsmarkedsrettede tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats(K1-, K2- og A-kursister).Kilde: Social- og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.
Kursisterne på danskuddannelserne til voksne udlændinge kommer fra mange for-skellige lande.Kursisterne på danskuddannelserne til voksne udlændinge kommer fra mangeforskellige lande.Figur 2.10 viser de 5 største nationalitetsgrupper i 2011 inden for de forskelligegrupper af henvisningskategorier. Det fremgår afi 2011at mens de største grup-Figur 2.10 viser de 5 største nationalitetsgrupperfiguren,inden for de forskelligeper blandthenvisningskategorier. Det fremgår af figuren, at mens de størstegrupper afudenlandske arbejdstagere og internationale studerende kommer fraøsteuropæiskeudenlandske arbejdstagere og internationale studerende kommergrupper blandtlande og Tyskland, så kommer de største grupper blandt flygtningeogøsteuropæiske lande og Tyskland, så kommer de største grupper blandt flygt-frafamiliesammenførte, som er henvist som led i et integrationsprogram, fra ikke-ninge oglande, især asiatiske lande.er henvist som led igruppe af kursister, somvestligefamiliesammenførte, somBlandt den mindreet integrationsprogram,frahenvist til enlande, især asiatiske lande. Blandt den mindre gruppe af kursi-erikke-vestligedanskuddannelse som led i et aktivt tilbud efter lov om en aktivster, som er henvist til en danskuddannelse som led i et aktivt tilbud efter lov ombeskæftigelsesindsats, kommer de største grupper fra Polen og ikke-vestlige lande.
88
91
en aktiv beskæftigelsesindsats, kommer de største grupper fra Polen og ikke-vestlige lande.
Figur2.10: Kursister fordelt på henvisningskategori� og nationalitet, 2011, pct.Figur2.10: Kursister fordelt på henvisningskategori� og nationalitet, 2011,pct.16%14%12%10%8%6%4%2%0%11,4%14,3%14,4%11,3%
7,4%
6,3%6,3%6,0%
7,3%
6,6%
5,7%3,9%
6,7%4,7%4,6%
Flygtninge og familiesammenførteUdenlandske arbejdstagere og internationalestuderendeArbejdsmarkedsrettede tilbudAnm. 1: Kursister, som ikke har registreret skemalagt undervisning i et givet år, indgår ikke i statistikken. En mindre gruppe afkursister har ikke registreret nogen henvisningskategori og indgår således ikke i analysen. Det drejer sig om 3.406 kursister i 2011.Anm. 1: Kursister, som ikke har registreret skemalagt undervisning i et givet år, indgår ikke i statistikken. En mindreNote 1: �Der er anvendt den sidst registreredehenvisningskategori og indgår således ikke i analysen. Det drejereromgruppe af kursister har ikke registreret nogenhenvisningskategori ved udgangen af 2011. Henvisningskategoriernesigopera-tionaliseret påi 2011.3.406 kursisterfølgende vis: flygtninge og familiesammenførte (I1- og I2-kursister), udenlandske arbejdstagere og internationalestuderende (D- og I3-kursister), arbejdsmarkedsrettede tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (K1-, K2- og A-kursister).Note 1: �Der er anvendt den sidst registrerede henvisningskategori ved udgangen af 2011. Henvisningskategorierne erKilde: Social- og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.operationaliseret på følgende vis: flygtninge og familiesammenførte (I1- og I2-kursister), udenlandske arbejdstagere oginternationale studerende (D- og I3-kurssiter), arbejdsmarkedsrettede tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats(K1-, K2- og A-kursister).
Kilde: Social- og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.
2.3.2
Nyankomnes udbytte af og tilfredshed med danskuddannelserne
Social-2.3.2og Integrationsministeriet harafefteråret 2011 gennemført en brugerunder-Nyankomnes udbytteiog tilfredshed med danskuddannel-søgelseserneblandt 1.071 nuværende eller tidligere kursister på danskuddannelserne tilvoksne udlændinge m.fl. med fokus på flygtninge og familiesammenførte (I-kursi-ster) samt udenlandske arbejdstagere og internationale studerendeen brugerun-Social- og Integrationsministeriet har i efteråret 2011 gennemført(S-kursister).dersøgelse blandt 1.071 nuværende eller tidligere kursister på danskuddannel-serne til voksne udlændinge m.fl. medspurgtpå flygtninge og familiesammenførteKursisterne blev i brugerundersøgelsenfokusind til deres udbytte af undervisningen.(I-kursister) samtdet er ca. halvdelen af kursisterne, som oplever, at de gennem under-Figur 2.11 viser, atudenlandske arbejdstagere og internationale studerende (S-kursister).i høj grad er blevet bedre til at forstå dansk, mens det er en lidt mindre andelvisningenaf kursisterne, som oplever, at de i høj grad er blevet bedre til at tale og skrive dansk.Endelig er det generelt set en lidt større andel af I-kursisterne sammenlignet med S-kur-sisterne, som oplever, at de gennem undervisningen forbedrer deres danskfærdigheder.89
92
Ny
figur
2.11:
Figur 2.11: I hvilken grad er du gennem undervisningen blev bedre til at [se i figuren], pct.
S-kursist: forstådanskI-kursist: forstådansk
36,1%38,4%
48,1%53,0%
0,8%0,9%
S-kursist: taledanskI-kursist: taledansk
38,9%43,8%
40,1%43,1%
0,4%0,7%
S-kursist: skrivedanskI-kursist: skrivedansk0%10%20%39,0%30%
35,8%
41,5%47,9%
0,6%0,9%90%100%
40%
50%
60%
70%
80%
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
Ved ikke
Kilde: Social- og Integrationsministeriet (2012):Brugerundersøgelsen af danskuddannelserne.Ny
figur
2.14:
Anm. 1: Slet ikke eller i ringe grad er kodet som ”i mindre grad”, og i høj grad eller i meget høj grad er kodet som ”i høj grad”.I-kursister dækker over flygtninge og familiesammenførte (I1- og I2-kursister). S-kursister dækker hovedsageligt over udenlandskearbejdstagere og internationale studerende (I3- og D-kursister).
60%Undersøgelsen viser samtidigt, at det er en større andel af kursisterne på Danskud-49,9%dannelse 3 sammenlignet med kursisterne på Danskuddannelse 1, som oplever, at50%de lærer noget gennem43,1%undervisningen. Det er således ca. halvdelen af kursisternepå Danskuddannelse 3, som oplever, at de i høj grad er blevet bedre til at forstå,40%læse og skrive dansk. Det samme gælder mellem en tredjedel og en fjerdedel af28,8%30%kursisterne på Danskuddannelse 1.19,4%20%17,4%19,6%
Danskundervisningen på de ordinære danskuddannelser til voksne udlændinge har6,6% 7,3%ud over10%tilegnelsen af danskfærdigheder til formål at give kursisterne viden om kul-3,0% 3,1%tur- og samfundsforhold i Danmark. Brugerundersøgelsen viser1,1% 0,6%dog, at det er mere0%end en tredjedel af de udenlandske arbejdstagere og internationale studerende (S-
I-kursist
S-kursist
93
kursisterne), som oplever, at de i mindre grad har lært noget i undervisningen omdansk historie, dansk demokrati, det danske uddannelsessystem og det danskearbejdsmarked, jf. figur 2.12. Det samme gælder for ca. en fjerdedel af flygtningeneog de familiesammenførte (I-kursister).Figur2.12: I hvilken grad lærer du nogetnoget i undervisningenfiguren], pct.Figur2.12: I hvilken grad lærer dui undervisningen om [se iom [se i figuren],pct.
S-kursist: dansk historieI-kursist: dansk historie
38,3%27,8%43,4%
40,7%
18,5%26,7%
2,6%2,1%
S-kursist: danskdemokratiI-kursist: danskdemokrati
41,7%26,3%41,5%
33,4%
21,2%30,1%
3,7%2,1%
S-kursist: det danskeuddannelsessystemI-kursist: det danskeuddannelsessystem
32,8%24,2%
35,6%43,2%
28,3%30,6%
3,3%2,0%
S-kursist: det danskearbejdsmarkedI-kursist: det danskearbejdsmarked0%
39,3%27,0%20%40%
35,0%43,4%60%
22,0%27,2%80%
3,7%2,3%100%
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
Ved ikke
Anm. 1: Slet ikke eller i ringe grad er kodet som ”i mindre grad”, og i høj grad eller i meget høj grad er kodet som ”i høj grad”.I-kursister dækker over flygtninge og familiesammenførte (I1- og I2-kursister). S-kursister dækker hovedsageligt over udenlandskeAnm. 1: Slet ikkeinternationalegrad er kodet somD-kursister).arbejdstagere ogeller i ringestuderende (I3- og”i mindre grad”, og i høj grad eller i meget høj grad er kodet som ”i højgrad”. I-kursister dækker over flygtninge og familiesammenførte (I1- og I2-kursister). S-kursister dækker hovedsageligt overKilde: Social-arbejdstagere og internationaleBrugerundersøgelsen af danskuddannelserne.udenlandskeog Integrationsministeriet (2012):studerende (I3- og D-kursister).
Kilde: Social- og Integrationsministeriet (2012):Brugerundersøgelsen af danskuddannelserne.
Endelig viser undersøgelsen, at langt størstedelen af kursisterne i nogen grad ellerEndelig viser undersøgelsen, at langt størstedelen af kursisterne i nogen gradhøj grad lærer noget i undervisningen, som de kan bruge i deres hverdag, uddan-eller høj grad lærer noget i undervisningen, som de kan bruge i deres hverdag,nelse og beskæftigelse. Det er dog en tredjedel af S-kursisterne, som er i uddan-uddannelse og beskæftigelse. Det er dog en tredjedel af S-kursisterne, som er inelse, som slet ikke eller i ringe grad oplever, at de lærer noget, de kan bruge iuddannelse, som slet ikke eller i ringe grad oplever, at de lærer noget, de kanderes uddannelse, jf. figur 2.13bruge i deres uddannelse, jf. figur 2.13.
94
Figur2.13: I hvilken grad lærerlærer dui undervisningen, som du kan bruge idu kan bruge2.13: I hvilken graddu nogetnoget i undervisningen, som[se i figuren], pct.Figuri [se i figuren], pct.
S-kursist: i dinhverdagI-kursist: i dinhverdag
12,6%9,3%
32,6%37,0%
54,0%53,0%
0,8%0,7%
S-kursist:uddannelse�I-kursist:uddannelse�17,1%
32,4%38,0%
42,5%41,0%
23,2%
1,9%3,8%
S-kursist:arbejde�I-kursist: arbejde�0%
22,5%13,2%10%20%36,0%30%
39,3%
37,4%48,1%
0,8%2,6%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
Ved ikke
Anm. 1: Slet ikke eller ringe grad er kodet som ”i mindre grad”, og i høj grad eller i meget høj grad er kodet som ”i høj grad”. I-Anm. 1: Slet ikkeover flygtninge og familiesammenførte (I1-grad”, og i høj grad eller idækkerhøj grad er kodet som ”i højkursister dækkereller ringe grad er kodet som ”i mindreog I2-kursister). S-kursistermegethovedsageligt over udenlandskegrad”. I-kursister dækker over flygtninge og familiesammenførte (I1- og I2-kursister). S-kursister dækker hovedsageligt overarbejdstagere og internationale studerende (I3- og D-kursister).udenlandske arbejdstagere og internationale studerende (I3- og D-kursister).Note 1: �Kun personer under uddannelse, N=441.Note 1: �Kun personer under uddannelse, N=441.Note 2: �Kun personer i lønnet beskæftigelse, N=558Note 2: �Kun personer i lønnet beskæftigelse, N=558Kilde: Social- og Integrationsministeriet (2012):Brugerundersøgelsen af danskuddannelserne.Kilde: Social- og Integrationsministeriet (2012):Brugerundersøgelsen af danskuddannelserne.
Generelt er tilfredsheden blandt kursisterne på danskuddannelserne til voksneGenerelt er tilfredsheden blandt kursisterne på danskuddannelserne til voksne ud-udlændinge høj. 7 ud af 10 kursister i undersøgelsen er tilfredse eller meget til-lændinge høj. 7 ud af 10 kursister i undersøgelsendog ogsåeller meget tilfredsefredse med undervisningen, jf. figur 2.14. Der erer tilfredseen mindre gruppemed undervisningen, jf. figurmedDer er dog ogsåud af 10 kursister i under-kursister, som ikke er tilfredse2.14.undervisningen. 1en mindre gruppe kursister,som ikke er tilfredse medde er utilfredseudendog megeti undersøgelsensøgelsen svarer således, atundervisningen. 1elleraf 10 kursisterutilfredse medsvarer således, at dedanskundervisningen.er utilfredse eller endog meget utilfredse med danskundervis-ningen.
93
95
I-kursist: skrivedansk0%10%20%
39,0%30%40%50%60%
47,9%70%80%90%
0,9%100%
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
Ved ikke
Figur 2.14: Hvor tilfreds er du generelt med danskundervisningen?, pct.Ny
figur
2.14:
60%49,9%50%40%30%20%10%0%28,8%19,4%17,4%19,6%43,1%
6,6% 7,3%
3,0% 3,1%
1,1% 0,6%
I-kursist
S-kursist
Anm. 1: I-kursister dækker over flygtninge og familiesammenførte (I1- og I2-kursister). S-kursister dækker hovedsageligt over uden-landske arbejdstagere og internationale studerende (I3- og D-kursister).Kilde: Social- og Integrationsministeriet (2012):Brugerundersøgelsen af danskuddannelserne.
96
2.42.4.1
AKTIVE TILBUDIntegrationslovens regler
Efter integrationsloven skal kommunerne tilbyde flygtninge og familiesammenførteet integrationsprogram9, som kan vare i op til 3 år. Formålet med integrationspro-grammet er bl.a. at bidrage til, at den enkelte hurtigst muligt kommer i beskæftigel-se og bliver selvforsørgende. Sammensætningen og længden af tilbud skal derfortilpasses den enkeltes forudsætninger og behov.De flygtninge og familiesammenførte, der modtager kontanthjælp (introduktions-ydelse før den 1. januar 2012) efter integrationsloven, skal som hovedregel tilbydeset integrationsprogram, som har et omfang af gennemsnitligt mindst 37 timer omugen inklusive forberedelse. Programmet kan indeholde aktive tilbud, danskuddan-nelse samt kursus i danske samfundsforhold og dansk historie og kultur.
2.4.2
Aktive tilbud til nyankomne
Brug af aktive tilbudI integrationsloven sondres der mellem 3 typer af aktive tilbud: vejledning og opkva-lificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Nyankomnes integra-tion på arbejdsmarkedet kan fx foregå trinvist efter den såkaldte trappetrinsmodel.Trappetrinsmodellen indebærer, at den nyankomne først gennemgår en aktiv start-periode, hvor de grundlæggende forudsætninger for beskæftigelse skabes. I denaktive start kan indgå danskuddannelse samt vejledning og opkvalificering. Heref-ter tilknyttes den nyankomne en virksomhed gennem virksomhedspraktik og/elleransættelse med løntilskud, inden den nyankomne kommer i ordinær beskæftigelse.Tabel 2.3 viser, at der i alt var 3.649 introduktionsydelsesmodtagere, som deltogi aktive tilbud og/eller danskuddannelse i 2010. Dette er en stigning på mere end1.000 personer i forhold til året før, hvilket afspejler, at antallet af udlændinge, derhar fået opholdstilladelse som flygtning steg på samme tidspunkt.53 pct. af introduktionsydelsesmodtagerne, der deltog i aktive tilbud og/eller dan-skuddannelse, deltog i både aktive tilbud og danskuddannelse i løbet af 2010. Iforhold til 2009 er der her sket en stigning på 6 procentpoint. I 2010 deltog 22 pct.9Integrationsprogrammet til flygtninge og familiesammenførte blev indtil den 1. august 2010 benævnt
introduktionsprogrammet.
97
af disse introduktionsydelsesmodtagere kun i aktive tilbud i løbet af året, mens 25pct. af disse introduktionsydelsesmodtagere kun deltog i danskuddannelse i løbetaf året.Tabel 2.3: Introduktionsydelsesmodtagere, som deltog i aktive tilbud og/eller danskuddan-Tabel 2.3: Introduktionsydelsesmodtagere, som deltog i aktive tilbud og/ellernelse, fordelt på tilbudstype i 2008-2010, antal og pct.
danskuddannelse, fordelt på tilbudstype i 2008-2010, antal og pct.2008AntalDeltager i aktive tilbud og danskuddannelseDeltager kun i aktive tilbudDeltager kun i danskuddannelseI alt1.1275207752.4221.1445747362.4542009
2010
1.9358099053.649
ProcentfordelingDeltager i aktive tilbud og danskuddannelseDeltager kun i aktive tilbudDeltager kun i danskuddannelseI alt46,5 %21,5 %32,0 %100,0 %46,6 %23,4 %30,0 %100,0 %53,0 %22,2 %24,8 %100,0 %
Anm. 1: Tabellen beskriver den dominerende tilbudstype for personer, som har modtaget introduktionsydelse på et tids-punkt iTabellen beskriver den dominerende tilbudstype for personer, som har modtaget introduktionsydelse på et tidspunkt i hhv.Anm. 1:hhv. 2008, 2009 og 2010.2008, 2009 og 2010.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMAMF3A.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMAMF3A.
Tabel 2.4 viser, at den største gruppe af introduktionsydelsesmodtagere, somTabel 2.4 viser, at den størstedanskuddannelse deltog i vejledning og opkvalifice-deltog i aktive tilbud og/ellergruppe af introduktionsydelsesmodtagere, som del-tog iiaktive tilbud og/eller danskuddannelse, deltog i vejledning ogvirksomheds-ring hvert af årene 2008-2010, mens en lidt mindre gruppe var iopkvalificeringpraktik eller i danskuddannelse alene. I alle 3 årgruppe var i virksomhedspraktiki hvert af årene 2008-2010, mens en lidt mindregælder det, at andelen af intro-duktionsydelsesmodtagere, somalle 3 år gælder det, atvar mindst.eller i danskuddannelse alene. Ivar ansat med løntilskud,andelen af introduktions-
ydelsesmodtagere, som var ansat med løntilskud, var mindst.Fra 2008 til 2009 skete der et markant fald i antallet og andelen af introduktions-ydelsesmodtagere, der var ansat med løntilskud, hvorefter der igen er sket enFra 2008 til 2009 skete der et markant fald i antallet og andelen af introdukti-stigning. Andelen af introduktionsydelsesmodtagere, der i løbet af året alene haronsydelsesmodtagere, der var ansat med løntilskud, hvorefter der igen er sket endeltaget i danskuddannelse, er ligeledes faldet, mens der har været en stigning istigning. Andelen af introduktionsydelsesmodtagere, der i løbet af året alene harantallet og andelen, der har været i virksomhedspraktik.deltaget i danskuddannelse, er ligeledes faldet, mens der har været en stigning iantallet og andelen, der har været i virksomhedspraktik.
98102
Tabel 2.4: Introduktionsydelsesmodtagere, som deltog i aktive tilbud og/eller danskuddan-Tabel 2.4: Introduktionsydelsesmodtagere, som deltog i aktive tilbud og/ellernelse, fordelt på tilbudstype i 2008-2010, antal og pct.
danskuddannelse, fordelt på tilbudstype i 2008-2010, antal og pct.2008AntalAnsættelse med løntilskudVirksomhedspraktikVejledning og opkvalificeringKun danskuddannelseI alt2475468547752.422896489817362.4542009
2010
3161.0541.3749053.649
ProcentfordelingAnsættelse med løntilskudVirksomhedspraktikVejledning og opkvalificeringKun danskuddannelseI alt10,2 %22,5 %35,3 %32,0 %100,0 %3,6 %26,4 %40,0 %30,0 %100,0 %8,7 %28,9 %37,7 %24,8 %100,0 %
Anm. 1: Tabellen beskriver den dominerende tilbudstype for personer, som har modtaget introduktionsydelse på et tids-Anm. 1:hhv. 2008, 2009 og 2010.punkt iTabellen beskriver den dominerende tilbudstype for personer, som har modtaget introduktionsydelse på et tidspunkt i hhv.2008, 2009 og 2010.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMAMF3A.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMAMF3A.
Tabel 2.5 viser, at de introduktionsydelsesmodtagere, der indvandrede i 2008 ogdermed har opholdt sig længst tid i Danmark, i betydeligt højere grad end intro-Tabel 2.5 viser, at de introduktionsydelsesmodtagere, der indvandrede i 2008 ogduktionsydelsesmodtagere, der indvandrede i 2010, er ansat med løntilskud ellerdermed har opholdt sig længst tid i Danmark, i betydeligt højere grad end intro-deltager i virksomhedspraktik. Omvendt modtager introduktionsydelsesmodtage-duktionsydelsesmodtagere, der indvandrede i 2010, er ansat med løntilskud ellerre, der indvandrede i 2008, i betydeligt mindre grad alene danskuddannelse enddeltager i virksomhedspraktik. Omvendt modtageriintroduktionsydelsesmodtagere,introduktionsydelsesmodtagere, der indvandrede 2010. Brugen af vejledning ogder indvandrede imere uafhængig afmindre grad alene danskuddannelse end intro-opkvalificering er2008, i betydeligtopholdstiden i Danmark.duktionsydelsesmodtagere, der indvandrede i 2010. Brugen af vejledning og opkva-lificeringtabellenuafhængig af opholdstiden i Danmark.Tallene ier meretyder således på, at kommunerne prioriterer danskuddannelse ibegyndelsen af den 3-årige introduktionsperiode, hvorimod virksomhedspraktikog ansættelse med løntilskud opprioriteres senere i forløbet.Tallene i tabellen tyder således på, at kommunerne prioriterer danskuddannelse i
begyndelsen af den 3-årige introduktionsperiode, hvorimod virksomhedspraktik ogansættelse med løntilskud opprioriteres senere i forløbet.
103
99
Tabel2.5: Introduktionsydelsesmodtagere, som deltogdeltog itilbud eller danskuddan-2.5: Introduktionsydelsesmodtagere, somi aktiveaktive tilbud ellerTabeldanskuddannelsepå tilbudstype ogpå tilbudstypeantalindvandringsår, antal ognelse i 2010, fordelti 2010, fordeltindvandringsår,ogog pct.pct.2008Ansættelse med løntilskudVirksomhedspraktikVejledning og opkvalifice-ringKun danskuddannelseI altAntal11,1 %34,1 %36,5 %18,3 %100,0 %83220098,7 %34,8 %37,0 %19,6 %100,0 %1.06320103,9 %21,0 %38,5 %36,6 %100,0 %1.221
Anm. 1: Tabellen beskriver den dominerende tilbudstype for personer, som har modtaget introduktionsydelse på et tids-Anm.iTabellen beskriver den dominerende tilbudstype for personer, som har modtaget introduktionsydelse på et tidspunkt i hhv.punkt1:hhv. 2008, 2009 og 2010.2008, 2009 og 2010.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMAMF3A.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMAMF3A.
I det følgende ses der på aktiveringsgraden, dvs. hvor stor en del af tiden intro-duktionsydelsesmodtagerne i gennemsnit har deltaget i aktivering i det valgte år.I det følgende ses der på aktiveringsgraden, dvs. hvor stor en del af tiden intro-Aktivering 37 timer ugentligt regnes som fuld tid. En aktiveringsgrad på 100 pct.duktionsydelsesmodtagerne i gennemsnit har deltaget i aktivering i det valgte år.svarer derfor til 37 timers aktivering ugentligt i det valgte år.Aktivering 37 timer ugentligt regnes som fuld tid. En aktiveringsgrad på 100 pct.svarer derfor tilattimers aktiveringi perioden 2004-2011 har været højere forTabel 2.6 viser,37aktiveringsgradenugentligt i det valgte år.mænd end for kvinder. For mænd faldt aktiveringsgraden fra 2004 til 2005, hvor-Tabel 2.6 viser, aten kraftig stigning. For kvinderne var aktiveringsgraden retefter der har væretaktiveringsgraden i perioden 2004-2011 har været højere forstabil iend for kvinder. For mænd faldt aktiveringsgraden fra 2004 til 2005, hvoref-mændperioden 2004-2008, hvorefter der er sket en stigning.ter der har været en kraftig stigning. For kvinderne var aktiveringsgraden ret stabili perioden 2004-2008, hvorefter der er sket en stigning.
104
100
Tabel 2.6: Aktiveringsgrad for introduktionsydelsesmodtagere i 2004-2011 fordelt på køn, pct.200520062007200820092011Tabel 2.6:2004Aktiveringsgrad for introduktionsydelsesmodtagere i20102004-2011Mænd55,151,2 %52,8 %57,8 %57,2 %59,1 %62,9 %fordelt på køn,%pct.50,2 %KvinderMændI alt2004%44,655,1 %49,22005%41,350,2 %45,12006%43,051,2 %46,82007%42,052,8 %47,32008%43,657,8 %50,72009%46,457,2 %52,02010%47,659,1 %54,22011%52,062,9 %58,6
Tabel 2.6: Aktiveringsgrad for introduktionsydelsesmodtagere i 2004-2011fordelt på køn, pct.
Kvinder44,6 %41,3 hvor stor en del af tiden introduktionsydelsesmodtagerne i gennemsnit % deltaget%i43,0 %42,0 %43,6 %46,4 %47,6 har52,0Anm. 1: Aktiveringsgraden beskriver,%aktivering inden for det valgte år. Der tages højde for timetal, således at 37 timers ugentlig aktivering svarer til fuld tid.Anm. 1: Aktiveringsgraden beskriver, hvor stor en del af tiden introduktionsydelsesmodtagerne i gennemsnit har deltaget i aktive-I alt45,1 %47,3 %50,7 %52,0 %54,2 %58,6 %ring inden for det49,2 %år. Der tages højde for46,8 %således at 37 timers ugentlig aktivering svarer til fuld tid.valgtetimetal,Kilde: Jobindsats.dk, 30. oktober 2012.
Status efter ophør af2012.introduktionsydelseKilde: Jobindsats.dk, 30. oktoberStatus2.7 viser, hvordan beskæftigelsessituationen var hhv. 1 og 12 månederTabelefter ophør af introduktionsydelseefter2.7 viser, hvordan beskæftigelsessituationen var hhv. 1 og 12at modtageTabelophør af introduktionsydelse for personer, som er ophørt medmåneder efterStatus efter ophør af introduktionsydelse10ydelsen 2010. Det fremgår,for personer, sompersonerne var iog 12 månederophør afiintroduktionsydelseat godt halvdelen afer ophørt med1atbeskæftigelsemodtage ydelsenTabel 2.7 viser, hvordan beskæftigelsessituationen var hhv.1 måned efter, introduktionsydelse at modtage introduktionsydelse, mens101 månedi 2010. Det fremgår, at godt halvdelenpersoner, somvarophørt med at modtageefter ophør af at de ophørte med foraf personerneeri beskæftigelsegodt 40pct. modtog kontanthjælp. 12 måneder efter ophør af introduktionsydelse er be-ydelsen 2010. Detmed atat godtintroduktionsydelse, mens godt 40 pct. mod-efter, atide ophørtefremgår,modtagehalvdelen af personerne var i beskæftigelse10skæftigelsessituationen stort set uændret.1 måned efter, at12 måneder efter ophør af introduktionsydelse er beskæftigel-tog kontanthjælp.de ophørte med at modtage introduktionsydelse, mens godt 40pct. modtog kontanthjælp. 12 måneder efter ophør af introduktionsydelse er be-sessituationen stort set uændret.Tabel 2.7: Beskæftigelsesstatusuændret.12 måneder efter, at personen ikkeskæftigelsessituationen stort sethhv. 1 oglængere modtog introduktionsydelse i 2010, pct.Tabel 2.7: Beskæftigelsesstatus hhv. 1 og 12 måneder efter, at personen ikke længere mod-1 mdr. efter12 mdr. efterTabel 2.7: Beskæftigelsesstatustog introduktionsydelse i 2010, pct.hhv. 1 og 12 måneder efter, at personen ikkeBeskæftigelselængere modtog introduktionsydelse i 2010, pct.A-dagpengeBeskæftigelseKontanthjælpA-dagpengeRevalidering/forrevalideringKontanthjælpSygedagpengeRevalidering/forrevalideringFleksjobSygedagpengeLedighedsydelseFleksjobFørtidspension mv.LedighedsydelseAndetFørtidspension mv.I alt53,7 %1 mdr.0,3 %efter53,7 %43,60,3 %0,143,6 %0,10,1 %0,20,1 %-0,2 %1,3-0,7 %1,3100,0 %53,8 %12 mdr.0,5 %efter53,8 %41,80,5 %0,141,8 %0,50,1 %0,20,5 %-0,2 %1,6-1,6 %1,6100,0 %
Kilde: Jobindsats.dk, 30. oktober 2012.hvor stor en del af tiden introduktionsydelsesmodtagerne i gennemsnit har deltaget iAnm. 1: Aktiveringsgraden beskriver,aktivering inden for det valgte år. Der tages højde for timetal, således at 37 timers ugentlig aktivering svarer til fuld tid.
Andet0,7 %1,6Anm. 1: Beskæftigelse omfatter ud over beskæftigelse også SU-godkendte uddannelser samt selvforsørgelse. Førtidspensi- %on mv. omfatter førtidspension, folkepension, efterløn og overgangsydelse. Andet omfatter død, udvandring, orlov, bar-I alt100,0 %selsdagpenge, servicejob, VEUF, VUS, SVU, skoleydelse og ydelser efter lov om social service (fx tilskud til pasning af 100,0 %syge).Målingen angiver personernes beskæftigelsesstatus mv. hhv. 1 og 12 måneder efter afsluttet forløb på introduktionsydelse.Anm. 1: Beskæftigelse omfatter ud over beskæftigelse også SU-godkendte uddannelser samt selvforsørgelse. Førtidspensi-Anm. 1:omfatter førtidspension, 2012.beskæftigelse også SU-godkendte uddannelser samt selvforsørgelse. Førtidspension mv.Kilde: Jobindsats.dk, 30. oktober folkepension, efterløn og overgangsydelse. Andet omfatter død, udvandring, orlov, bar-on mv.Beskæftigelse omfatter ud overomfatter førtidspension, folkepension, efterløn og overgangsydelse. Andet omfatter død, udvandring, orlov, barselsdagpenge, ser-selsdagpenge, servicejob, VEUF, VUS, SVU, skoleydelse og ydelser efter lov om social service (fx tilskud til pasning af syge).vicejob, VEUF, VUS, SVU, skoleydelse og ydelser efter lov om social service (fx tilskud til pasning af syge). Målingen angiver perso-Målingen angiver personernes beskæftigelsesstatus mv. hhv. 1 og 12 måneder efter afsluttet forløbnernes beskæftigelsesstatus mv. hhv. 1 og 12 måneder efter afsluttet forløb på introduktionsydelse.på introduktionsydelse.10
Kilde: Jobindsats.dk, 30. oktober 2012.Kilde: Jobindsats.dk, 30. oktober 2012.
Beskæftigelse omfatter også SU-godkendte uddannelser samt selvforsørgelse.
1010Beskæftigelse omfatter også SU-godkendte uddannelser samt selvforsørgelse.Beskæftigelse omfatter også SU-godkendte uddannelser samt selvforsørgelse.
105105
101
Andelen af personer i beskæftigelse 12 måneder efter ophør af introduktionsydelseAndelen af personer i beskæftigelsefra 2005 til 2006, jf. figur 2.15. Herefter harsteg i perioden 2005-2007, særligt12 måneder efter ophør af introduktionsydel-seværet en faldende tendens. Denne udvikling hængerjf. figur 2.21. Herefterdersteg i perioden 2005-2007, særligt fra 2005 til 2006,formentlig sammen medhar der været en faldende tendens. Denne udvikling hænger formentlig sammenkonjunkturudviklingen.med konjunkturudviklingen.Figur 2.15: Andel i beskæftigelse 12 måneder efter, at personen ikke længere modtog intro-Figur 2.21: Andel i beskæftigelse 12 månederpct.duktionsydelse i perioden 2005-2010, fordelt på køn,efter, at personen ikke længere
modtog introduktionsydelse i perioden 2005-2010, fordelt på køn, pct.706050403020100200520062007Mænd2008Kvinder20092010
Anm. 1: Beskæftigelse omfatter ud over beskæftigelse også SU-godkendte uddannelser samt selvforsørgelse. Målingerne angiverpersonernes beskæftigelsesstatusudmåneder efter afslutning på introduktionsydelse.Anm. 1: Beskæftigelse omfatter12over beskæftigelse også SU-godkendte uddannelser samt selvforsørgelse. Målingerneangiver personernes beskæftigelsesstatus 12 måneder efter afslutning på introduktionsydelserne.Kilde: Jobindsats.dk, 30. oktober 2012.Kilde: Jobindsats.dk, 30. oktober 2012.
2.5FLYGTNINGE OG FAMILIESAMMENFØRTES BESKÆFTI-GELSEI dette afsnit undersøges flygtninge og familiesammenførtes beskæftigelse sam-menlignet med øvrige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse, som er indvandreti perioden 1997-2011. En beskrivelse af datagrundlaget for undersøgelsen findesi bilag A.
2.5.1Beskæftigelsesfrekvens, socioøkonomisk status og beskæfti-gelsestypeFigur 2.22 viser beskæftigelsesfrekvensen for 25-64-årige indvandrere med vest-lig og ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse. Personer med
106
102
2.5
FLyGTNINGE OG FAMILIESAMMENFØRTES BESKæFTIGELSE
I dette afsnit undersøges flygtninge og familiesammenførtes beskæftigelse sam-menlignet med øvrige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse, som er indvandreti perioden 1997-2011. En beskrivelse af datagrundlaget for undersøgelsen findes ibilag A.
2.5.1
Beskæftigelsesfrekvens, socioøkonomisk status og beskæftigelses-type
Figur 2.16 viser beskæftigelsesfrekvensen for 25-64-årige indvandrere med vestligog ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse. Personer med danskdansk oprindelse har den højeste beskæftigelsesfrekvens, og indvandrere medoprindelse har den højeste beskæftigelsesfrekvens, og indvandrere med ikke-vestligikke-vestlig oprindelse har den laveste beskæftigelsesfrekvens uanset deres op-oprindelse har den laveste beskæftigelsesfrekvens uanset deres opholdsgrundlag.holdsgrundlag.Figur2.22: Beskæftigelsesfrekvens for 25-64-årige indvandrere,registreret medFigur2.16: Beskæftigelsesfrekvens for 25-64-årige indvandrere, som ersom er regi-en bopæl første gang i perioden 2000-2011, fordelt på oprindelse og opholdsgrundlag, ogstreret med en bopælfor 25-64-årigeipersoner med dansk oprindelse, pr. 1. januar 2011,beskæftigelsesfrekvensførste gang perioden 2000-2011, fordelt på oprindelseog opholdsgrundlag, og beskæftigelsesfrekvens for 25-64-årige personerpct.med dansk oprindelse, pr. 1. januar 2011, pct.90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%Ikke-vestlig oprindelseAsylVestlig oprindelseDansk oprindelseFamiliesammenføringØvrigt opholdsgrundlag35,6%51,8%44,7%64,6%61,2%
76,8%
Anm. 1: Kun indvandrere, som er registreret med en bopæl i Danmark i perioden 1997-2011, er inkluderet i analysen. Flygtninge ogAnm. 1: Kun indvandrere, som erpersoner, hvor udlændingenummer kunne kobles til CPR-registret.er inkluderet i analysen.familiesammenførte inkluderer kunregistreret med en bopæl i Danmark i perioden 1997-2011,Flygtninge og familiesammenførte inkluderer kun personer, hvor udlændingenummer kunne kobles til CPR-registret.Anm: 2: For indvandrere med ikke-vestlig oprindelse indgår i tabellen 15.054 flygtninge, 30.551 familiesammenførte og 27.813 medAnm: 2: For indvandrere med ikke-vestlig oprindelse indgår iindgår 4.359 familiesammenførte og 61.430 med øvrigt opholds-øvrigt opholdsgrundlag. For indvandrere med vestlig oprindelsetabellen 15.054 flygtninge, 30.551 familiesammenførte oggrundlag. 20 flygtninge med vestlig oprindelse og 1 person med uoplyst oprindelse er udeladtfamiliesammenførte og 61.43027.813 med øvrigt opholdsgrundlag. For indvandrere med vestlig oprindelse indgår 4.359af analysen.med øvrigt opholdsgrundlag. 20 flygtninge med vestlig oprindelse og 1 person med uoplyst oprindelse er udeladt afKilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik. For personer med dansk oprindelse eranalysen.kilden Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.
Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik. For personer med dansk oprin-delse er kilden Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.
Særligt for indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er der dog en betydelig for-skel i beskæftigelsesfrekvensen alt efter personens opholdsgrundlag. Flygtningehar således den laveste beskæftigelsesfrekvens, idet kun godt en tredjedel er ibeskæftigelse (35,6 pct.). Til sammenligning er mere end halvdelen af de familie-sammenførte med ikke-vestlig oprindelse (51,8 pct.) i beskæftigelse, mens 44,7103pct. af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse med øvrigt opholdsgrundlag, er ibeskæftigelse.
Særligt for indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er der dog en betydelig forskel ibeskæftigelsesfrekvensen alt efter personens opholdsgrundlag. Flygtninge har såle-des den laveste beskæftigelsesfrekvens, idet kun godt en tredjedel er i beskæftigel-se (35,6 pct.). Til sammenligning er mere end halvdelen af de familiesammenførtemed ikke-vestlig oprindelse (51,8 pct.) i beskæftigelse, mens 44,7 pct. af indvan-drere med ikke-vestlig oprindelse med øvrigt opholdsgrundlag, er i beskæftigelse.En stor del af de indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag, som ikke er i beskæfti-gelse, er selvforsørgende. Det samme gælder for en stor del af de familiesammen-førte. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at øvrigt opholdsgrundlaginkluderer arbejdstagere og studerende men også deres medfølgende ægtefæller,som ikke nødvendigvis er i landet for at arbejde eller studere. De modtager såledesikke løn eller overførselsindkomster, men lever af formue eller ægtefællens ind-komst etc.Blandt de beskæftigede indvandrere er der dog forholdsvis stor forskel på, hvilketyper stillinger, de er ansat i, alt efter opholdsgrundlag og oprindelsesland, jf. figur2.17.
104
Figur 2.23: Beskæftigelsestype blandt 25-64-årige indvandrere, som er regi-Figur 2.17: Beskæftigelsestypegang i perioden 2000-2011, fordelt på oprindelsestreret med en bopæl førsteblandt 25-64-årige indvandrere, som er registreret med enbopæl første gang i perioden 2000-2011, fordelt på oprindelse og opholdsgrundlag, ogog opholdsgrundlag,25-64-årige personer med dansk oprindelse, pr. 1. januar 2011, pct.beskæftigelsestype forog beskæftigelsestype for 25-64-årige personer meddansk oprindelse, pr. 1. januar 2011, pct.
100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%
Øvrige lønmodtagereLønmodtager mellemniveauTopleder
Lønmodtager grundniveauLønmodtager højeste niveauSelvstændig/medhjælpende ægtefælle
Anm. 1: IV eren forkortelse for ikke-vestlige indvandrere,er en forkortelse for vestlige indvandrere.Anm. 1: IV eren forkortelse for ikke-vestlige indvandrere, VV er en forkortelse for vestlige indvandrere.Anm. 2:beskrivelseaf datagrundlaget for analyserne findes i bilagAnm. 2:Enbeskrivelseaf datagrundlaget for analyserne findes i bilag A.A.
Anm.3: For indvandrere med ikke-vestlig oprindelse indgår i analysen 5.352 flygtninge, 15.813 familiesammenførte og 12.444ogFor indvandrere med ikke-vestlig oprindelse indgår i analysen 5.352 flygtninge, 15.813 familiesammenførtemedAnm.øvrigtmed øvrigt opholdsgrundlag. For indvandrere med vestlig oprindelse indgår 2.817 familiesammenførte og 37.60412.444opholdsgrundlag. For indvandrere med vestlig oprindelse indgår 2.817 familiesammenførte og 37.604 med øvrigt opholds-grundlag. 12 flygtninge med vestlig oprindelse er udeladt af analysen.med øvrigt opholdsgrundlag. 12 flygtninge med vestlig oprindelse er udeladt af analysen.Anm. 4: Øvrigelønmodtagere indeholder personer med uoplyst stillingskategori.Anm. 4: Øvrigelønmodtagere indeholder personer med uoplyst stillingskategori.Kilde: Data fraUdlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik.personer med dansk oprindelseKilde: Data fraUdlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik. ForFor personer med dansk oprin-erkilden Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.delse er kilden Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.
109
105
Blandt beskæftigede indvandrere med vestlig oprindelse (såvel familiesammenførtesom øvrige) og personer med dansk oprindelse er det således 22,9-25,4 pct., somer ansat som lønmodtager på højeste niveau. Det tilsvarende tal for ikke-vestligeindvandrere med øvrigt opholdsgrundlag er 26,1 pct. mens det for ikke-vestligeflygtninge og familiesammenførte er hhv. 7,0 og 7,4 pct. Særligt beskæftigede flygt-ninge er i høj grad selvstændige (14,0 pct.) sammenlignet med personer med danskoprindelse (7,5 pct.).Af figuren er det tydeligt, at en relativt lille andel af de beskæftigede flygtninge ogfamiliesammenførte med ikke-vestlig oprindelse er lønmodtagere på mellemniveaueller højeste niveau.I det følgende fokuseres på ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse, da de udgørstørstedelen af flygtningene og de familiesammenførte, som falder under integra-tionsprogrammet. Det er samtidig den gruppe af indvandrere, som overordnet harden laveste beskæftigelsesfrekvens.
2.5.2
Beskæftigelsesfrekvens fordelt på opholdstid
Familiesammenførte med ikke-vestlig oprindelse bliver i langt højere grad end ikke-vestlige indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag boende i Danmark permanenteller over en længere periode. For eksempel boede 87,8 pct. af flygtningene og81,3 pct. af de familiesammenførte, som bosatte sig i Danmark i 2000, stadig iDanmark i 2011. Dette var kun tilfældet for 52,8 pct. af indvandrerne med øvrigtopholdsgrundlag, som bosatte sig i Danmark i 2000. Baggrunden for forskellen ibeskæftigelsesfrekvensen kunne således være forskellen i opholdstid. Dette er un-dersøgt i figur 2.18.Af figuren fremgår det, at beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere i 2011 erhøjere, jo længere de har været bosiddende i Danmark. Dette gælder dog kun optil 4-5 års opholdstid. Der skal endvidere tages forbehold for, at sammensætningenaf grupperne, som er indvandret i det enkelte år varierer, hvilket betyder, at nogetaf variationen med opholdstid fx kan skyldes forskelle i medbragte kompetencer.
106
Figur 2.18: Beskæftigelsesfrekvens blandt 25-64-årige indvandrere med ikke-vestlig oprindel-vestlig oprindelse fordelt på opholdsgrundlag og opholdstid i Danmark, pr. 1.se fordelt på opholdsgrundlag og opholdstid i Danmark, pr. 1. januar 2011, pct.
Figur 2.24: Beskæftigelsesfrekvens blandt 25-64-årige indvandrere med ikke-januar 2011, pct.70%60%50%40%30%20%10%0%012345ÅrAsylFamiliesammenføringØvrigt opholdsgrundlag67891011
Anm. 1: En beskrivelse af datagrundlaget for analyserne findes i bilag A.A.Anm. 1: En beskrivelse af datagrundlaget for analyserne findes i bilag
Anm. 2: Opholdstid er beregnetfra det første år perioden 1997-2011, hvorhvor personen er registreretbopæl Danmark.Anm. 2: Opholdstid er beregnet udud fra det førsteiår i perioden 1997-2011,personen er registreret med enmed enibopæl iKun indvandrere med op til 11 årsop til 11 års opholdstid indgår. Indvandrere inkluderet i denne figur kani Danmarkbopæl iDanmark. Kun indvandrere medopholdstid indgår. Indvandrere inkluderet i denne figur kan have haft bopælhave haftfør 1997.Danmark før 1997.Anm. 3: I figuren indgår 15.054 flygtninge, 30.551 familiesammenførte og 27.813 indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag.Anm. 3: I figuren indgår 15.054 flygtninge, 30.551 familiesammenførte og 27.813 indvandrere med øvrigt opholdsgrund-Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistiklag.Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik
Indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag har den højeste beskæftigelsesfrekvensIndvandrere med øvrigt opholdsgrundlag har denmindrebeskæftigelsesfrekvensblandt personer med ikke-vestlig oprindelse medhøjesteend 2 års ophold i Dan-blandt personer med ikke-vestlig oprindelse medophold i Danmark elleri Dan-mark. Blandt ikke-vestlige indvandrere med 2 årsmindre end 2 års opholdmere ermark. Blandt ikke-vestligebeskæftigelse. Flygtninge hari Danmark eller merela-flest familiesammenførte iindvandrere med 2 års opholduanset opholdstid denerflestbeskæftigelsesfrekvens.vestefamiliesammenførte i beskæftigelse. Flygtninge har uanset opholdstid denlaveste beskæftigelsesfrekvens.
2.5.32.5.3
Kønsfordelingen blandt ikke-vestlige indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag erKønsfordelingen blandt ikke-vestlige indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag ernogenlunde lige, men for familiesammenførte er næsten tre-fjerdedele kvinder, ognogenlunde lige, men for familiesammenførte er næsten tre-fjerdedele kvinder,for flygtninge er det knap 38 pct. Det er derfor interessant at undersøge, om for-og for flygtninge er det knap 38 pct. Det er derfor interessant at undersøge, omskellen i beskæftigelsesfrekvensen delvist kunne skyldes denden forskellige køns-forskellen i beskæftigelsesfrekvensen delvist kunne skyldesforskellige kønsforde-ling, da kvinder generelt har en lavere beskæftigelsesfrekvens end mænd.fordeling, da kvinder generelt har en lavere beskæftigelsesfrekvens end mænd.Af tabel2.8 fremgår det, at ikke-vestlige indvandrerkvinder for alle opholdsgrund-fremgår det, at ikke-vestlige indvandrerkvinder for alle opholdsgrund-lag har enlavere beskæftigelsesfrekvens end mænd. Den højeste beskæftigelses-lavere beskæftigelsesfrekvens end mænd. Den højeste beskæftigelses-frekvens findes blandt familiesammenførte kvinder, som dog har en lavere beskæf-
Beskæftigelsesfrekvens fordelt på køn og opholdstidBeskæftigelsesfrekvens fordelt på køn og opholdstid
111
107
frekvens findes blandt familiesammenførte kvinder, som dog har en lavere be-skæftigelsesfrekvens end ikke-vestligetigelsesfrekvens end ikke-vestlige mændmændfamiliesammenføring eller øvrigtmedmed familiesammenføring ellerøvrigt opholdsgrundlag.opholdsgrundlag.Tabel 2.8: Beskæftigelsesfrekvens blandt 25-64-årige indvandrere med ikke-vestlig oprin-vestlig oprindelse, som er registreret med en bopæl første gang i periodendelse, som er registreret med en bopæl første gang i perioden 2000-2011, fordelt på op-2000-2011,og køn,påjanuar 2011, pct. og antalholdsgrundlagfordeltpr. 1.opholdsgrundlag og køn, pr. 1. januar 2011, pct. og
Tabel 2.8: Beskæftigelsesfrekvens blandt 25-64-årige indvandrere med ikke-
antal i alt.Asyl
Mænd41,0 %64,7 %55,8 %
Kvinder26,5 %47,2 %33,1 %
Mænd9.3507.94814.250
Kvinder5.70422.60313.563
FamiliesammenføringØvrigt opholdsgrundlag
Anm. 1: Opholdstid er beregnet ud fra det første år i perioden 1997-2011, hvor personen er registreret med en bopæl iAnm. 1: En beskrivelse af datagrundlaget for analyserne findes i bilag A.Danmark. Kun indvandrere med op til 11 års opholdstid indgår. Indvandrere inkluderet i denne figur kan have haft bopæl iDanmark før 1997.Anm. 2: Opholdstid er beregnet ud fra det første år i perioden 1997-2011, hvor personen er registreret med en bopæl i Danmark.Kun indvandrere med op til 11 års opholdstid indgår.registeroplysninger i Danmarksfigur kan have haft bopæl i Danmark før 1997.Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet medIndvandrere inkluderet i denneStatistik.Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik.
Af figur 2.25 og figur 2.26 fremgår det, at der er forskel på beskæftigelsesfre-kvensen afhængigt af opholdstid for både mænd og kvinder.Af figur 2.19 og figur 2.20 fremgår det, at der er forskel på beskæftigelsesfrekven-sen afhængigt af opholdstidat for familiesammenførte mænd eller mænd med øv-Af figur 2.25 fremgår det,for både mænd og kvinder.rigt opholdsgrundlag, er beskæftigelsen for indvandrere med 1 års opholdstid påsamme forholdsvis høje niveau som for indvandrere med flere årsmænd med øv-Af figur 2.19 fremgår det, at for familiesammenførte mænd elleropholdstid. Forflygtninge er der derimod en tendens til stigende beskæftigelse med opholdstidrigt opholdsgrundlag, er beskæftigelsen for indvandrere med 1 års opholdstid påfor mænd med op til 4niveau somDanmark, hvorefterflere års opholdstid. Forsamme forholdsvis højeårs ophold ifor indvandrere medopholdstiden ikke ser udtil at have væsentlig betydning for beskæftigelsesfrekvensen. Forskellen på flygt-flygtninge er der derimod en tendens til stigende beskæftigelse med opholdstid forninge og de 2 andre grupper af ikke-vestlige indvandrere er således særlig stormænd med op til 4 års ophold i Danmark, hvorefter opholdstiden ikke ser ud til atfor mænd med mindre end 4 års ophold i Danmark.have væsentlig betydning for beskæftigelsesfrekvensen. Forskellen på flygtningeog defremgår desuden,af ikke-vestlige indvandrere er således særlig stor formændDet2 andre grupperat beskæftigelsesfrekvensen for familiesammenførtemændmed mindre end 4 års ophold i Danmark.mænd med øvrigt opholdsgrundlag.med mindst 1 års ophold er højere end for
Det fremgår desuden, at beskæftigelsesfrekvensen for familiesammenførte mændmed mindst 1 års ophold er højere end for mænd med øvrigt opholdsgrundlag.
112
108
Figur2.25: Beskæftigelsesfrekvens blandt 25-64-årige mandlige indvandrereFigur2.19: Beskæftigelsesfrekvens blandt 25-64-årige mandlige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse fordelt på opholdsgrundlag og opholdstid i Danmark, pr. 1. januar 2011,med ikke-vestlig oprindelse fordelt på opholdsgrundlag og opholdstid i Dan-pct.mark, pr. 1. januar 2011, pct.80%70%60%50%40%30%20%10%0%012345ÅrAsylFamiliesammenføringØvrigt opholdsgrundlag67891011
Anm. 1: En beskrivelseaf datagrundlaget for analyserne findes i bilagAnm. 1: En beskrivelseaf datagrundlaget for analyserne findes i bilag A.A.Anm. 2:Opholdstid er beregnet ud fra det førsteperioden 1997-2011, hvor personen er registreret med en bopæl Danmark.Anm. 2:Opholdstid er beregnet ud fra det første år iår i perioden 1997-2011, hvor personen er registreret med enibopæl iKun indvandrere med op tilmed op til 11 års opholdstid indgår. Indvandrere inkluderet i denne figur kani Danmark før 1997.Danmark. Kun indvandrere11 års opholdstid indgår. Indvandrere inkluderet i denne figur kan have haft bopælhave haft bopæl iDanmarkIfør 1997.Anm. 3: figuren indgår 9.350 flygtninge, 7.948 familiesammenførte og 14.250 indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag.
Anm. 3: I figuren indgår 9.350 flygtninge, 7.948 familiesammenførte og 14.250 indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag.Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik.Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik.
Blandt kvinderne har familiesammenførte også den højeste beskæftigelsesfre-Blandt kvinderne har familiesammenførte også den højeste beskæftigelsesfrekvenskvens blandt indvandrere med mindst 1 års ophold i Danmark, og flygtninge harblandt indvandrere med mindst 1 års ophold i Danmark, og flygtninge har konse-konsekvent den laveste beskæftigelsesfrekvens. Beskæftigelsesfrekvensen er dogkvent den laveste beskæftigelsesfrekvens. Beskæftigelsesfrekvensen er dog nogetnoget lavere for kvinder end for mænd uanset opholdsgrundlag og opholdstid.lavere for kvinder end for mænd uanset opholdsgrundlag og opholdstid. For ek-For eksempel er 47,5 pct. af flygtningemændene med 4 års ophold i beskæftigel-sempel er 47,5 pct. af flygtningemændene med 4 års ophold ise, mens dette er tilfældet for 22,4 pct. af flygtningekvinderne.beskæftigelse, mensdette er tilfældet for 22,4 pct. af flygtningekvinderne.Kvindernes beskæftigelse afhænger væsentligt mere af opholdstiden i DanmarkKvindernes beskæftigelse afhænger væsentligt mere af opholdstiden i Danmark endend mændenes beskæftigelse, og dette gør sig gældende uanset opholdsgrund-lag. For familiesammenførte kvindergørkvinder med øvrigt opholdsgrundlag medmændenes beskæftigelse, og detteogsig gældende uanset opholdsgrundlag. Forop til 3 års opholdstid er derog kvinder med øvrigt opholdsgrundlaglængere op-3familiesammenførte kvindersåledes en tendens til, at kvinder medmed op tilholdstid i højere grad er i beskæftigelse. Dette gælder for flygtningekvinder mediårs opholdstid er der således en tendens til, at kvinder med længere opholdstidop til 5grad er i beskæftigelse. Dette gælder for flygtningekvinder med op til 5 årshøjereårs opholdstid.opholdstid.
113
109
Figur2.26: Beskæftigelsesfrekvens blandt 25-64-årige kvindelige indvandrereFigur2.20: Beskæftigelsesfrekvens blandt 25-64-årige kvindelige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse fordelt på opholdsgrundlag og opholdstid i Danmark, pr. 1. januar 2011,med ikke-vestlig oprindelse fordelt på opholdsgrundlag og opholdstid i Dan-pct.mark, pr. 1. januar 2011, pct.80%70%60%50%40%30%20%10%0%012345ÅrAsylFamiliesammenføringØvrigt opholdsgrundlag67891011
Anm.1: En beskrivelse af datagrundlaget for analyserne findes i bilagAnm.1: En beskrivelse af datagrundlaget for analyserne findes i bilag A.A.
Anm.2: Opholdstid er beregnet udud fra det førsteiår i perioden 1997-2011,personen er registreret med enmed enibopæl i2: Opholdstid er beregnetfra det første år perioden 1997-2011, hvorhvor personen er registreretbopæl Danmark.Kun indvandrere med op tilmedopholdstid indgår. Indvandrere inkluderet i denne figur kan havefigur kani Danmark før 1997.Danmark. Kun indvandrere11 årsop til 11 års opholdstid indgår. Indvandrere inkluderet i dennehaft bopælhave haft bopæl iDanmarkfiguren indgår 5.704 flygtninge, 22.603 familiesammenførte og 13.563 indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag.Anm. 3: Ifør 1997.Anm. 3: I figuren indgår 5.704 flygtninge, 22.603 familiesammenførte og 13.563 indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag.Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik.Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik.
Beskæftigelsesfrekvensen afhænger således meget af opholdstiden de første år, ogBeskæftigelsesfrekvensen afhænger således meget af opholdstiden de første år,personer med forskelligt opholdsgrundlag har meget forskellig opholdstid i landet.og personer med forskelligt opholdsgrundlag har meget forskellig opholdstid iI de følgende analyser inkluderes alene indvandrere med minimum 4 års opholdstidlandet. I de følgende analyser inkluderes alene indvandrere med minimum 4 årsi Danmark for at øge sammenligneligheden mellem grupperne.opholdstid i Danmark for at øge sammenligneligheden mellem grupperne.
2.5.4 Beskæftigelsesfrekvens fordelt på oprindelsesland2.5.4Beskæftigelsesfrekvens fordelt på oprindelseslandBeskæftigelsesfrekvensen afhænger meget af, hvilket oprindelsesland indvandreren
Beskæftigelsesfrekvensen afhænger meget af, hvilket oprindelsesland indvandre-kommer fra og indvandrerens køn, jf. tabel 2.9. Totredjedele af de mandlige flygt-ren kommer fra og indvandrerens køn, jf. tabel 2.9. Totredjedele af de mandligeninge fra Myanmar er fx i beskæftigelse, mens dette kun er tilfældet for en tredjedelflygtninge fra Myanmar er fx i beskæftigelse, mens dette kun er tilfældet for enaf de mandlige flygtninge fra SerbienSerbien og Montenegro. Kvindelige flygt-tredjedel af de mandlige flygtninge fraog Montenegro. Kvindelige flygtninge hargenerelt en lavereen lavere beskæftigelsesfrekvens end de mandligeBlandt kvin-ninge har genereltbeskæftigelsesfrekvens end de mandlige flygtninge.flygtninge.deligekvindelige flygtninge fra Serbien og Montenegro er detfemtedel, som erBlandtflygtninge fra Serbien og Montenegro er det fx kun godt enfx kun godt eni beskæftigelse.femtedel, som er i beskæftigelse.Familiesammenførte fra Filippinerne har en beskæftigelsesfrekvens på højde medpersoner med dansk oprindelse, og også familiesammenførte fra Thailand, Rus-
114
110
Familiesammenførte fra Filippinerne har en beskæftigelsesfrekvens på højde medpersoner med dansk oprindelse, og også familiesammenførte fra Thailand, Ruslandog Kina har enhar en forholdsvis høj beskæftigelsesfrekvens for beggeDerimod erland og Kinaforholdsvis høj beskæftigelsesfrekvens for begge køn.køn. Der-kun ca.er kun ca. enaf de familiesammenførte kvinder fra Irak og Afghanistan i be-imoden fjerdedelfjerdedel af de familiesammenførte kvinder fra Irak og Afgha-nistan i beskæftigelse. Det skal dog ses i sammenhængfleste familiesammenførteskæftigelse. Det skal dog ses i sammenhæng med, at demed, at de fleste familie-sammenførte fra Iraker familiesammenførte til flygtningetil flygtninge og der-fra Irak og Afghanistanog Afghanistan er familiesammenførteog derfor må forventesfor må forventes at dele en række karakteristika og oplevelser med disse. Blandtat dele en række karakteristika og oplevelser med disse. Blandt familiesammenførtefamiliesammenførte mænd fra Irak og Afghanistandog i beskæftigelse, såi be-mænd fra Irak og Afghanistan er mindst halvdelener mindst halvdelen dogder erskæftigelse, så der er også i nogen grad tale om en kønsmæssig forskel.også i nogen grad tale om en kønsmæssig forskel.Tabel 2.9: Beskæftigelsesfrekvens blandt 25-64-årige indvandrere med ikke-vestlig oprin-vestlig oprindelse, som første gang er registreret med en bopæl i Danmark idelse, som første gang er registreret med en bopæl i Danmark i perioden 2000-2007, for-perioden 2000-2007, fordelt på oprindelsesland, køn og opholdsgrundlag, pr.delt på oprindelsesland, køn og opholdsgrundlag, pr. 1. januar 2011, pct.
Tabel 2.9: Beskæftigelsesfrekvens blandt 25-64-årige indvandrere med ikke-
1. januar 2011, pct.AsylOprindelses-landIrakAfghanistanSomaliaIranJugoslavien,Forbundsrep.Bosnien-HercegovinaMyanmarSerbien ogMontenegroRuslandSudanAlle landeMænd40,3 %52,6 %38,7 %45,1 %38,7 %52,9 %66,6 %33,3 %41,0 %45,9 %45,6 %
FamiliesammenføringKvin-der22,8 %29,7 %25,1 %38,0 %26,2 %45,9 %47,7 %20,7 %39,6 %22,0 %30,6 %Oprindel-ses-landTyrkietThailandIrakRuslandFilippinernePakistanKinaVietnamAfghanistanLibanonAlle landeMænd70,8 %71,3 %55,7 %57,7 %82,8 %75,6 %68,4 %64,9 %50,0 %49,5 %66,3 %Kvin-der43,8 %72,7 %24,5 %65,3 %75,8 %28,8 %63,0 %55,2 %25,3 %20,1 %52,7 %
Øvrigt opholdsgrundlagOprindel-seslandKinaUkrainePakistanIrakIndienTyrkietRuslandAfghani-stanFilippiner-neIranAlle landeMænd57,4 %76,3 %55,7 %47,9 %52,9 %65,1 %66,9 %55,2 %50,0 %47,1 %58,5 %Kvin-der55,9 %58,1 %28,1 %29,4 %39,3 %45,7 %50,4 %39,4 %27,3 %38,6 %46,2 %
Anm. 1: En beskrivelse af datagrundlaget for analyserne findes i bilag A.Anm. 1:2: Oprindelseslandene er de 10 største for aldersgruppen 25-64-årige med 4-11 års ophold for hvert opholdsgrund-Anm.En beskrivelse af datagrundlaget for analyserne findes i bilag A.lag.Anm. 2: Oprindelseslandene er de 10 største for aldersgruppen 25-64-årige med 4-11 års ophold for hvert opholdsgrundlag.Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik.Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik.
Af tabel 2.9 fremgår det også, at der er stor forskel på beskæftigelsesfrekvensenblandt indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag med oprindelse i forskellige ikke-vestlige lande. Således er 76 pct. af ukrainske mænd med øvrigt opholdsgrundlag
115
111
Af tabel 2.9 fremgår det også, at der er stor forskel på beskæftigelsesfrekvensenblandt indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag med oprindelse i forskellige ikke-vestlige lande. Således er 76 pct. af ukrainske mænd med øvrigt opholdsgrundlag ibeskæftigelse mod 48 pct. af de irakiske indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag.Mens filippinske kvinder med opholdsgrundlag til familiesammenføring har en højbeskæftigelsesfrekvens (75,8 pct.), er beskæftigelsen meget lav blandt filippinskekvinder med øvrigt opholdsgrundlag. Dette skal ses i sammenhæng med, at største-delen af de indvandrere, som har fået opholdstilladelse som au pair de seneste år,har oprindelse i Filippinerne11. Au pair personer registreres som selvforsørgende ogtilhører derfor ikke gruppen af beskæftigede.
2.5.5
Beskæftigelsesfrekvens fordelt efter partner til familiesammenført
Figur 2.21 viser, at beskæftigelsesfrekvensen for familiesammenførte varierer altefter, hvem de bliver familiesammenført til. Familiesammenførte til flygtninge harsåledes generelt en væsentligt lavere beskæftigelsesfrekvens (33,5 pct.) end fami-liesammenførte til udenlandske statsborgere (55,0 pct.) og danske statsborgere(63,4 pct.). Dette afspejler forskellene i beskæftigelsen blandt flygtninge, øvrigeindvandrere og personer med dansk oprindelse. En nærliggende hypotese kunnederfor være, at personer, som selv er tilknyttet arbejdsmarkedet, i højere grad kanhjælpe deres familie med at få et arbejde. Det er dog ikke muligt her at undersøge,hvor afgørende dette forhold er.Figuren viser dog, at forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem mænd og kvin-der i høj grad afhænger af, hvem indvandreren er blevet familiesammenført til.Således er der kun knap 8 procentpoints forskel på mænd og kvinder familiesam-menført til en dansk statsborger, mens der er godt 18 procentpoints forskel påmænd og kvinder familiesammenført til en udenlandsk statsborger, og godt 21procentpoints forskel på mænd og kvinder familiesammenført til en flygtning.
11Kilde: Udlændingestyrelsen:Tal og fakta på udlændingeområdet 2011,forår 2012.
112
Figur 2.27: Beskæftigelsesfrekvens blandt 25-64-årige indvandrere med ikke-Figur 2.21: Beskæftigelsesfrekvens blandt 25-64-årige indvandrere med ikke-vestlig oprin-vestlig oprindelse, som første gang er registreret med en bopæl i Danmark idelse, som første gang er registreret med en bopæl i Danmark i perioden 2000-2007, for-perioden 2000-2007, fordelt på hvem de erpr. 1. januar 2011, pct.til og køn, pr.familiesammenførtdelt på hvem de er familiesammenført til og køn,1. januar 2011, pct.80%70%60%50%40%30%20%10%0%Dansk statsborgerUdenlandsk statsborgerMændKvinderI altFlygtning68,9%61,3% 63,4%
66,6%55,0%48,4%51,3%
29,9%
33,5%
Anm. 1: En beskrivelse af datagrundlaget for analyserne findes i bilag A.Anm. 1: En beskrivelse af datagrundlaget for analyserne findes i bilag A.Anm. 2: I figuren indgår 21.765 indvandrere med ikke-vestlig oprindelse heraf 14.759 familiesammenført til dansk eller nordiskAnm. 2: I figuren indgår 21.765 indvandrere med ikke-vestligog 4.407 familiesammenført til en flygtning.til dansk ellerstatsborger, 2.599 familiesammenført til udenlandsk statsborgeroprindelse heraf 14.759 familiesammenførtnordisk statsborger, 2.599 familiesammenført til udenlandsk statsborger og 4.407 familiesammenført til en flygtning.Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik.Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik.
2.5.62.5.6
Af figur 2.18fremgår det, at indvandrere med 4 års opholdDanmark har en be-Af figur 2.24fremgår det, at indvandrere med 4 års ophold ii Danmark har enskæftigelsesfrekvens på niveau med personer med længere opholdstid. Figur 2.22beskæftigelsesfrekvens på niveau med personer med længere opholdstid. Figurviser, hvordan beskæftigelsesfrekvensen harhar udviklet sig for personer medop-2.28 viser, hvordan beskæftigelsesfrekvensenudviklet sig for personer med 4 års4hold i åreneårene 2004-2011. Af figurendet, at fremat frem til 2007 havdeårs ophold i2004-2011. Af figuren fremgårfremgår det,til 2007 havde indvandrereindvandrereopholdsgrundlag den højesteden højeste beskæftigelsesfrekvens, ogmed øvrigtmed øvrigt opholdsgrundlagbeskæftigelsesfrekvens, og fra 2008 ogfra 2008 ogfamiliesammenførte den højesteden højeste beskæftigelsesfrekvens.frem havdefrem havde familiesammenførtebeskæftigelsesfrekvens. I 2011 havdeIfamiliesammenførte fx en beskæftigelsesfrekvens, som var 8 procentpoint højere2011 havde familiesammenførte fx en beskæftigelsesfrekvens, som var 8 pro-centpoint højere end indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag.end indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag.Beskæftigelsen for flygtninge med 4 års ophold i Danmark er steget kraftigt fraBeskæftigelsen for flygtninge med 4 års ophold i Danmark er steget kraftigt fra 20042004 (26,1 pct.) til 2008 (54,4 pct.), men er også faldet mere efter 2008 end be-(26,1 pct.) til 2008 (54,4 pct.), men er også faldet mere efter 2008 end beskæfti-skæftigelsen for de øvrige grupper. I 2011 var beskæftigelsesfrekvensen såledesgelsen for de øvrige grupper. I 2011 var beskæftigelsesfrekvensen således 37,837,8 pct. for flygtninge med 4 års ophold. Dette tyder på, at flygtninges beskæfti-pct.er mere konjunkturfølsom end beskæftigelsenflygtninges beskæftigelsegelsefor flygtninge med 4 års ophold. Dette tyder på, atblandt øvrige ikke-vestligeermere konjunkturfølsom end beskæftigelsen blandtblandt personerindvandrere.indvandrere. Til sammenligning er beskæftigelsenøvrige ikke-vestligemed danskTil sammenligning er beskæftigelsen blandt personer med dansk oprindelse faldetmed 4 procentpoint i perioden 2008 til 2011 (fra 80,8 pct. til 76,8 pct.).
Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen over tidUdviklingen i beskæftigelsesfrekvensen over tid
117
113
oprindelse faldet med 4 procentpoint i perioden 2008 til 2011 (fra 80,8 pct. til76,8 pct.).
Sammenligner man beskæftigelsesniveauet i 2011 med beskæftigelsesniveauet iSammenligner man beskæftigelsesniveauet i 2011 med beskæftigelsesniveauet i2004/2005, har der været en stigning i beskæftigelsen for flygtninge og familie-2004/2005, har der været en stigning i beskæftigelsen for flygtninge og familie-sammenførte, mens niveauet er det samme for indvandrere med øvrigt opholds-sammenførte, mens niveauet er det samme for indvandrere med øvrigt opholds-grundlag.grundlag.Figur 2.22: Beskæftigelsesfrekvens blandt 25-64-årige indvandrere med ikke-vestligikke-Figur 2.28: Beskæftigelsesfrekvens blandt 25-64-årige indvandrere medoprin-delse med 4 års opholdstid i Danmark fordelt på opholdsgrundlag, pr. 1. januar 2004-2011,vestlig oprindelse med 4 års opholdstid i Danmark fordelt på opholdsgrund-pct.
lag, pr. 1. januar 2004-2011, pct.70%60%50%40%30%20%10%0%20042005200626,1%28,7%46,1%47,0%49,6%33,9%54,8%50,9%51,5%
57,6%
64,7%59,3%54,8%54,4%46,7%51,2%
61,7%54,0%
58,7%50,6%
54,7%42,7%
42,7%
37,8%
2007
2008
2009
2010
2011
Asyl
Familiesammenføring
Øvrigt opholdsgrundlag
Anm. 1: En beskrivelse af datagrundlaget for analyserne findes i bilag A.A.Anm. 1: En beskrivelse af datagrundlaget for analyserne findes i bilagAnm. 2: Opholdstid erer beregnet ud fra det førsteiår i perioden 1997-2011,personen er registreret med enmed enDanmark.Anm. 2: Opholdstidberegnet ud fra det første år perioden 1997-2011, hvorhvor personen er registreretbopæl ibopæl iKun indvandrereindvandrere med op til 11 års opholdstid indgår. Indvandrere inkluderet i denne figur kanihave haft bopæl iDanmark. Kunmed op til 11 års opholdstid indgår. Indvandrere inkluderet i denne figur kan have haft bopæl Danmark før 1997.
Danmarkfra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik.Kilde: Datafør 1997.Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik.
2.6SUNDHEDSFORHOLD BLANDT NYANKOMNE2.6 SuNdHEdSFORHOld BlANdT NyANKOMNEdette afsnitformidles den nyeste tilgængelige viden om sundhedsmæssige for-IIdette afsnitformidles den nyeste tilgængelige viden om sundhedsmæssige for-hold for nyankomne indvandrere. Afsnittet skal give indblik i den sundhedsmæs-hold for nyankomne indvandrere. Afsnittet skal give indblik i den sundhedsmæssigesige modtagelse af nyankomne i Danmark og dokumenteresundhedsproblemermodtagelse af nyankomne i Danmark og dokumentere hyppigehyppige sundheds-problemer hos nyankomne. Viden om sundhedsforhold hos nyankomne indvan-hos nyankomne. Viden om sundhedsforhold hos nyankomne indvandrere kan bl.a.drere kan bl.a. være med til at forebygge livsstilssygdomme, bringe nye borgerevære med til at forebygge livsstilssygdomme, bringe nye borgere nærmere arbejde,nærmere arbejde, uddannelse eller praktik samt øge forståelsen for eget ansvaruddannelse eller praktik samt øge forståelsen for eget ansvar for helbred og sund-for helbred og sundhed og herved styrke selve integrationsprocessen.hed og herved styrke selve integrationsprocessen.
118
114
Faktaboks 2.4: Litteratur om nyankomne indvandreres sundhedsforhold
Faktaboks 2.4: Litteratur om nyankomne indvandreres sundhedsforholdFaktaboks 2.4: Litteratur om nyankomne indvandreres sundhedsforhold
Afsnittet bygger på en gennemgang af såvel dansk som international litteratur, der belyser sundhedsfor-hold hos nyankomne indvandrere.af såvel dansk som international litteratur, der belyser sundhedsfor-Afsnittet bygger på en gennemgangLitteraturgennemgangen med titlenSundhedsforhold hos nyankomneindvandrereer fortaget af Hanne Winther Frederiksen, som er adjunkt, cand.scient.san. og ansat vedhold hos nyankomne indvandrere. Litteraturgennemgangen med titlenSundhedsforhold hos nyankomneProfessionshøjskolen UCC samt Marie Nørredam, som er lektoradjunkt, cand.scient.san. og ansat vedindvandrereer fortaget af Hanne Winther Frederiksen, som erpå Forskningscenter for Migration, Etnici-tet og Sundhed vedUCC samt Marie Nørredam, som er lektor på Forskningscenter for Migration, Etnici-ProfessionshøjskolenKøbenhavns Universitet.tet og Sundhed ved Københavns Universitet.Nyankomne indvandrere defineres som indvandrere, der har fået opholdstilladelse i Danmark inden forde seneste 3 år. Den primære målgruppe for litteraturgennemgangen er flygtningei Danmark inden forNyankomne indvandrere defineres som indvandrere, der har fået opholdstilladelseog familiesammenfør-te med ikke-vestlig oprindelse, som harforopholdstilladelse, og somflygtningeaf det 3-årige integra-de seneste 3 år. Den primære målgruppefåetlitteraturgennemgangen erer omfattetog familiesammenfør-tetionsprogram efter integrationsloven.fået opholdstilladelse, og som er omfattet af det 3-årige integra-med ikke-vestlig oprindelse, som har
tionsprogram efterbegrænset antal videnskabelige undersøgelser, som udelukkende fokuserer på sund-Der er fundet etintegrationsloven.hedsforholdetnyankomne indvandrere i Danmark. Af den grund erudelukkende fokuserer påeksi-Der er fundethosbegrænset antal videnskabelige undersøgelser, somder i flere tilfælde inddragetsund-sterende litteratur om indvandrere, somDanmark. Af den grundeller hvor konteksten ikke var dansk.hedsforhold hos nyankomne indvandrere iikke alle var nyankomne,er der i flere tilfælde inddraget eksi-På områder, hvor litteraturen ikke harikkedækkende, er der tilligehvor konteksten ikkeviadansk.sterende litteratur om indvandrere, somværetalle var nyankomne, elleranvendt viden opnåetvardirektekontakt til ansvarlige nøglepersoner, offentlige myndigheder samt private organisationer.På områder, hvor litteraturen ikke har været dækkende, er der tillige anvendt viden opnået via direktekontakt til ansvarlige nøglepersoner, offentlige myndigheder samt private organisationer.Kilde: Hanne Winther FrederiksenMarie Nørredam (2012):Sundhedsforhold hoshos nyankomne indvandrere.Kilde: Hanne Winther Frederiksen ogog Marie Nørredam (2012):Sundhedsforholdnyankomne indvandrere.
Kilde: Hanne Winther Frederiksen og Marie Nørredam (2012):Sundhedsforhold hos nyankomne indvandrere.
2.6.1Den sundhedsmæssige modtagelse af nyankomne2.6.1 Den sundhedsmæssige modtagelse af nyankomneI det2.6.1følgende redegøres der for denmodtagelse af nyankomnefor hhv. kvo-Den sundhedsmæssigesundhedsmæssige modtagelse
detfølgendeandre flygtninge13samt familiesammenførte.teflygtninge12redegøres der for den sundhedsmæssige modtagelse for hhv. kvo-IIdetfølgende,redegøres der for den sundhedsmæssige modtagelse for hhv. kvote-13flygtninge1212, andre flygtninge samt familiesammenførte.teflygtninge, andre flygtninge13samt familiesammenførte.Figur 2.29: Forløb af den sundhedsmæssige modtagelse af hhv. kvoteflygt-ninge, andre flygtninge og familiesammenførteFigur2.29: Forløbden sundhedsmæssige modtagelse af hhv.af hhv. kvoteflygt-Figur2.23: Forløb afaf den sundhedsmæssige modtagelsekvoteflygtninge, andreflygtninge ogflygtninge og familiesammenførteninge, andrefamiliesammenførteKvoteflygtninge Obligatorisk helbredsundersøgelse ved IOM*. Intet Obligatorisk systemaJsk Jlbud i DK helbredsundersøgelse ved IOM*. Intet systemaJsk Jlbud i DK Frivillig helbredsundersøgelse ved Dansk Røde Kors Frivillig helbredsundersøgelse ved Dansk Røde Kors Obligatorisk deltagelse i integraJonsprogram, hvis kontanthjælp Obligatorisk deltagelse i integraJonsprogram, hvis kontanthjælp
Kvoteflygtninge
Andre flygtninge
Andre flygtninge
Obligatorisk deltagelse i integraJonsprogram, hvis kontanthjælp Obligatorisk deltagelse i integraJonsprogram, hvis kontanthjælp
Familiesammenførte
Familiesammenførte
Intet systemaJsk Jlbud om helbredsundersøgelse Intet systemaJsk Jlbud om helbredsundersøgelse
Tilbud om deltagelse i integraJonsprogram
Tilbud om deltagelse i integraJonsprogram
Kilde: Hanne Winther Frederiksen og Marie Nørredam (2012):Sundhedsforhold hos nyankomne indvandrere
Kilde: HanneWinther Frederiksen og Marie Nørredam (2012):Sundhedsforhold hoshos nyankomne indvandrereKilde: HanneWinther Frederiksen og Marie Nørredam (2012):Sundhedsforholdnyankomne indvandrere
Kvoteflygtninge er flygtninge, som tildeles asyl i Danmark på baggrund af en aftale mellem den danskestat og FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).stat og FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).121313Andre flygtninge indleder deresophold i Danmark iiet asylcenter.Kvoteflygtninge erindlederAndre flygtningeflygtninge, som tildelesDanmark et asylcenter.iasyl i Danmark på baggrund af en aftale mellem den danskestat og FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).13Andre flygtninge indleder deres ophold i Danmark i et asylcenter.
1212Kvoteflygtninge er flygtninge, som tildeles asyl i Danmark på baggrund af en aftale mellem den danske
119
119115
Som illustreret i figur 2.23 forløber den sundhedsmæssige modtagelse noget for-skelligt for de 3 grupper. Dette gør sig bl.a. gældende for de indsatser, der gårforud for bosætning i kommuner.Forud for bosætning i kommuneDet er en forudsætning for kvoteflygtninges tildeling af asyl i Danmark, at de med-virker i en obligatorisk helbredsundersøgelse i det land, de søger asyl fra. Under-søgelsen foretages af læger fra International Organisation for Migration (IOM).Helbredsundersøgelsen indeholder, ifølge Udlændingestyrelsen, en obligatoriskscreening for hiv og andre smitsomme sygdomme, men indeholder ingen introduk-tion til det danske sundhedsvæsen og ej heller et vaccinationsprogram. Flygtningener selv ansvarlig for at overdrage dokumentationen fra helbredsundersøgelsen tilsin alment praktiserende læge.Hvad angår gruppen af andre flygtninge, tilbydes der i asylcentret en frivillig hel-bredsundersøgelse ved Dansk Røde Kors. Der er således ikke tale om en obligato-risk helbredsundersøgelse, men om et tilbud, der inkluderer en eller flere samtalermed en sygeplejeske samt tilbud om diverse screeninger for bl.a. hiv, tuberkulose,hepatitis B, psykiske problemer og oplevet tortur. En undersøgelse har vist, at 42pct. af deltagerne i den primære helbredsundersøgelse ved en sygeplejerske ef-terfølgende blev tilset af en læge. Hvis en asylansøger tildeles opholdstilladelseer vedkommende selv ansvarlig for at overdrage dokumentationen fra en eventuelhelbredsundersøgelse, der er foretaget i regi af Dansk Røde Kors, til sin almentpraktiserende læge.Når det gælder familiesammenførte, findes der ingen systematiske tilbud om hel-bredsundersøgelse eller en introduktion til det danske sundhedsvæsen hverken iDanmark eller forud for bosætningen i Danmark.Den kommunale organiseringDet indgår i finanslovsaftalen mellem regeringen og Enhedslisten, at der skal gen-nemføres en sundhedsmæssig screening, herunder for tortur, af alle nyankomneudlændinge, der har fået opholdstilladelse som flygtninge eller som familiesam-menførte til flygtningeDen nuværende lovgivning giver alle nyankomne indvandrere med opholdstilladelseret til sundhedsydelser på lige fod med resten af befolkningen.
116
Der findes ingen nationale retningslinjer for, hvorvidt den praktiserende læge ikommunenbørudføre en helbredsundersøgelse eller for indholdet af en eventuelhelbredsundersøgelse. Som udgangspunkt vil en helbredsundersøgelse kun findested, såfremt den nyankomne, pårørende eller kommunalt ansatte på eget initiativhenvender sig til lægen.Ligeledeserder helleringen retningslinjer for hvorvidt nyankomne indvandrereLigeledeserder helleringen retningslinjer for hvorvidt nyankomne indvandrerebør tilbydes vaccinationer.Specifikt for kvoteflygtninge viser en spørgeskemaun-bør tilbydes vaccinationer.Specifikt for kvoteflygtninge viser en spørgeskemaun-dersøgelsemed sagsbehandlere fra 49 af de 58 kommuner, der havde modtagetdersøgelsemed sagsbehandlere fra 49 af de 58 kommuner, der havde modtagetkvoteflygtninge i årene 2007-2010, at 27 pct. af de adspurgte kommuner havdekvoteflygtninge i årene 2007-2010, at 27 pct. af de adspurgte kommuner havderetningslinjer for helbredsundersøgelse ved ankomst.retningslinjer for helbredsundersøgelse ved ankomst.Figur 2.30: Andelen af kommuner der har retningslinjer for den sundheds-Figur 2.24: Andelen af kommuner, der har retningslinjer for den sundhedsmæssige modta-mæssige modtagelse blandt kommuner, som har modtaget kvoteflygtninge igelse blandt kommuner, som har modtaget kvoteflygtninge i årene 2007-2010, pct.årene 2007-2010, pct.80%70%60%50%40%30%20%10%0%Retningslinjer forsundhedsmæssigmodtagelseRetningslinjer forvaccinationJaNejVed ikkeRetningslinjer forhelbredsundersøgelseved ankomst12,0%4,0%39,0%29,0%18,0%27,0%49,0%53,0%69,0%
Anm.1: Figuren viser resultaterne fraspørgeskemaundersøgelse med sagsbehandlere fra 49 af de 58 kommuner, der havdeAnm.1: Figuren viser resultaterne fra enen spørgeskemaundersøgelse med sagsbehandlere fra 49 af de 58 kommuner, dermodtaget kvoteflygtninge i årene 2007-2010.havde modtaget kvoteflygtninge i årene 2007-2010.
Kilde: Hanne Winther Frederiksen og Marie Nørredam (2012):Sundhedsforhold hos nyankomne indvandrere.
Kilde: Hanne Winther Frederiksen og Marie Nørredam (2012):Sundhedsforhold hos nyankomne indvandrere.
Videre fremgårdet af figur 2.24, at 29 pct. havde retningslinjer for vaccination2.30,retningslinjer for vaccinationefter ankomst. Ikke desto mindre angav 71 pct. af de adspurgte kommuner, at deangav 71 pct. afadspurgte kommuner, at dei praksis rutinemæssigt arrangeredehelbredsundersøgelser for nyankomne kvote-helbredsundersøgelser for nyankomne kvote-flygtninge.Den alment praktiserende læge spiller i lighed med den kommunale sagsbehand-ler en væsentlig rolle, når det gælder nyankomne indvandrere med psykisketraumer. Identifikation af nyankomne indvandrere med psykiske traumer er cen-tral for henvisning til de eksisterende tilbud. Private organisationer som DanskRøde Kors og Dansk Flygtningehjælp har fokus på problemet og tilbyder særligttilpassede programmer og undervisning i emnet. En spørgeskemaundersøgelse117
Den alment praktiserende læge spiller i lighed med den kommunale sagsbehandleren væsentlig rolle, når det gælder nyankomne indvandrere med psykiske traumer.Identifikation af nyankomne indvandrere med psykiske traumer er central for hen-visning til de eksisterende tilbud. Private organisationer som Dansk Røde Kors ogDansk Flygtningehjælp har fokus på problemet og tilbyder særligt tilpassede pro-grammer og undervisning i emnet. En spørgeskemaundersøgelse med kommunalesagsbehandlere med ansvar for modtagelse af kvoteflygtninge har vist, at 77 pct.havde deltaget i efteruddannelse om traumer hos flygtninge.Nyankomne flygtninge og familiesammenførte, der er fyldt 18 år, er omfattet af inte-grationsloven og skal tilbydes et særligt integrationsprogram, som skal sikre deresintegration i samfundet i bred forstand. Programmet omfatter ud over danskunder-visning og beskæftigelsesrettede tilbud også et kursus i danske samfundsforhold.Nogle kommuner vælger, som en del af integrationsprogrammet, at tilbyde særligekurser, der relaterer sig til sundhedsfremme og forebyggelse. Andelen af kommu-ner, som i 2010 tilbød forskellige sundhedsrelaterede aktiviteter i forbindelse medintegrationsprogrammet til kvoteflygtninge, fremgår af figur 2.25.
118
danskundervisning og beskæftigelsesrettede tilbud også et kursus i danske sam-fundsforhold.Nogle kommuner vælger, som en del af integrationsprogrammet, at tilbyde særli-ge kurser, der relaterer sig til sundhedsfremme og forebyggelse. Andelen afkommuner som i 2010 tilbød forskellige sundhedsrelaterede aktiviteter i forbin-delse med integrationsprogrammet til kvoteflygtninge fremgår af figur 2.31.Figur 2.25: Andelen af kommuner, som inkluderer udvalgte sundhedsrelaterede emner iFigur 2.31: Andelen af kommuner, som inkluderer udvalgte sundhedsrelate-integrationsprogrammet for kvoteflygtninge, pct.
rede emner i integrationsprogrammet for kvoteflygtninge, pct.
80%70%
73,0%61,0%
60%50%40%29,0%30%20%10%0%24,0%
53,0%45,0%
31,0%22,0%
Kilde: Hanne Winther Frederiksen og Marie Nørredam (2012):Sundhedsforhold hos nyankomne indvandrere.
Kilde: Hanne Winther Frederiksen og Marie Nørredam (2012):Sundhedsforhold hos nyankomne indvandrere.
Figur 2.25 viser, at der var stor forskel på hvilke sundhedsrelaterede indsatser, somblev tilbudt i forbindelse med integrationsprogrammet. Over halvdelen af kommu-nerne inkluderer sundhedsrelaterede emner om det danske sundhedsvæsen, psy-kisk sundhed og kost i integrationsprogrammet for kvoteflygtninge.
2.6.2
Sundhedstilstanden blandt nyankomne
122
Der findes kun få danske studier af nyankomne indvandreres sundhedstilstand, ogde studier, der findes, inddrager relativt få individer. Det er derfor svært at redegørefyldestgørende for nyankomne indvandreres sundhedsstatus.En af de få danske undersøgelser af nyankomne indvandreres sundhedstilstand,der findes, er en screening af et lille antal (55) nyankomne flygtninge og familie-sammenførte i en jysk kommune. Her fandt man en høj forekomst af kroniske,
119
Tabel 2.10: Selvvurderet helbred blandt indvandrere (ikke alle er nyankomne)net med personer med dansk oprindelsesammenlignet med personer med dansk oprindelse.UndersøgelseMateriale9.901 personer med danskoprindelseSUSY 2005Hansen, Kjøller 2006136 ikke-vestlige indvan-drere uspecificeret op-holdstid i Danmark25-64 år1.131 personer med danskoprindelse2.866 ikke-vestlige indvan-drere, mindst 3 års opholdi Danmark18-66 årGodt selvvurderet helbred:Sundhedsprofil 2010Statens Institut for Folke-sundhedsvidenskab 2012269.246 personer meddansk oprindelse18.192 med ikke-vestligbaggrundSpørgeskemaDansk baggrund 85,7 pct.Ikke-vestlig baggrund 72,5pct.SpørgeskemaDårligere selvvurderethelbred blandt indvandrereMetodeResultat
Tabel 2.10: Selvvurderet helbred blandt indvandrere (ikke alle er nyankomne) sammenlig-
Spørgeskema
Dårligere selvvurderethelbred blandt indvandrere
Etniske minoriteterssundhedSinghammer 2008
Kilde: Hanne Winther Frederiksen og Marie Nørredam (2012):Sundhedsforhold hos nyankomne indvandrere.Kilde: Hanne Winther Frederiksen og Marie Nørredam (2012):Sundhedsforhold hos nyankomne indvandrere.
Mere specifikt for konkrete sygdomskategorier findes det, at indvandrere genereltsomatiske lidelser, hvor 64 pct. havde en eller flere somatiske sygdomme, som kræ-set er overrepræsenteret i forhold til etniske danskere når det gælder infektions-vede behandling eller videreflygtningeEn stor andel led af almindeligehave opsygdomme. Som eksempel erudredning.og familiesammenførte fundet atsomatiskesygdomme som hjerte-kar-sygdomme eller maveinfektioner, og langtdanskere.til 4 gange så stor risiko for at dø af en infektionssygdom som etniskede fleste afbørneneinfektionsrate blandt indvandrere gør sig bl.a. gældende ved tuberkulo-Den højehavde ikke gennemført vaccinationsprogrammerse, viral hepatitis samt hiv. Fx udgør indvandrere godt 3 ud af 4 af personer derårligt diagnosticeres med hepatitis B ognyankomne indvandreres sundhedstilstandGrundet de få danske undersøgelser afC i Danmark. Infektionssygdomme udgørdog talmæssigt en mindre andel af den samledeuden specificeret opholdstid, sominddrages selvvurderet helbred hos indvandreresygdomsbyrde for såvel indvan-drere somfor sygelighed og dødelighed. Tabel 2.10 viser, at indvandrere vurdererindikatoretnisk danske.
deres eget helbred dårligere end personer med dansk oprindelse.Hvad angår psykiske helbredsproblemer foretog Amnesty Internationals lægegrup-pe i 2007 en systematisk undersøgelse af 142 nyankomne asylansøgere. ManMere specifikt for konkrete sygdomskategorier findes det, at indvandrere genereltfandt, at 45 pct. havde været udsat for tortur, mens 34 pct. led af PTSD. Ud afset er overrepræsenteret i forhold til etniske danskere, når det gælder infektionssyg-samtlige undersøgte angav 32 pct. at have lidt af somatiske helbredsproblemerdomme. Somuafhængigtflygtninge og familiesammenførte fundet atharop til 4forud for, ogeksempel eraf, torturoplevelserne. Andre undersøgelserhavevist, atgange så stor risiko for at dø af en infektionssygdomflygtninge ofte er langvarige.psykiske helbredsproblemer hos torturoverlevere ogsom etniske danskere.Det kan derfor forventes, at mange af de problemer, der findes hos nyankomneasylansøgere, vil kunne genfindes hos de flygtninge, der efter ophold i asylcentre,opnår asyl, og hos kvoteflygtninge. Hos ikke-vestlige indvandrere uden specificeret
124
120
Den høje infektionsrate blandt indvandrere gør sig bl.a. gældende ved tuberkulose,viral hepatitis samt hiv. Fx udgør indvandrere godt 3 ud af 4 af personer, der årligtdiagnosticeres med hepatitis B og C i Danmark. Infektionssygdomme udgør dog tal-mæssigt en mindre andel af den samlede sygdomsbyrde for såvel indvandrere sometnisk danske.Hvad angår psykiske helbredsproblemer foretog Amnesty Internationals lægegrup-pe i 2007 en systematisk undersøgelse af 142 nyankomne asylansøgere. Man fandt,at 45 pct. havde været udsat for tortur, mens 34 pct. led af PTSD. Ud af samtligeundersøgte angav 32 pct. at have lidt af somatiske helbredsproblemer forud for, oguafhængigt af, torturoplevelserne. Andre undersøgelser har vist, at psykiske hel-bredsproblemer hos torturoverlevere og flygtninge ofte er langvarige. Det kan der-for forventes, at mange af de problemer, der findes hos nyankomne asylansøgere,vil kunne genfindes hos de flygtninge, der efter ophold i asylcentre, opnår asyl, oghos kvoteflygtninge. Hos ikke-vestlige indvandrere uden specificeret opholdstid harspørgeskemaundersøgelser generelt fundet en højere forekomst af psykiske hel-bredsproblemer, sammenlignet med personer med dansk oprindelse.Endelig viser undersøgelser, at forekomsten af forskellige kroniske sygdommeblandt indvandrere uden specificeret opholdstid, sammenlignet med personer meddansk oprindelse, varierer en del, og at denne variation også findes imellem ind-vandrere fra forskellige oprindelseslande. Specifikt for type II diabetes ses, at ind-vandrere, generelt har en højere forekomst samt en hyppigere sygehuskontakt fortype II diabetes end personer med dansk oprindelse. Det vides, at fysisk aktivitetog kostindtag har betydning for udviklingen af type II diabetes, og at nogle etniskegrupper, herunder afrikanere og asiater, genetisk er særligt disponeret for at ud-vikle sygdommen.Hvad angår forekomsten af hjerte-kar-sygdomme hos indvandrere, er billedet mereuensartet, da der ikke er fundet entydige forskelle i forekomster, men dog signifi-kant færre sygehuskontakter for indvandrere end for personer med dansk oprindel-se. Undersøgelser viser, at forekomsten af hjerte-kar-sygdomme hos indvandrereder kommer fra ikke-vestlige lande med lav forekomst, stiger i takt med opholds-tiden i et vestligt land. En hypotese er, at indvandrere med tiden tilpasser dereslivsstil, så den kommer til at ligne den oprindelige befolknings, og dermed udlignesforskelle i risikoprofiler. Videre er indvandrere fundet at have en lavere forekomstaf kræft i forhold til personer med dansk oprindelse.
121
2.7
OPSuMMERING AF udFORdRINGER I FORHOld TIl MOd-TAGElSE OG INTEGRATION
I dette kapitel er nedenstående spørgsmål vedrørende integrationslovens boligpla-ceringsregler blevet belyst:• Virker integrationslovens boligplaceringsregler efter hensigten?
I forhold til boligplacering af flygtninge viser analyserne, at boligplaceringsreglernevirker efter hensigten. Tendensen til, at nyankomne bosætter sig i landets størstebyer, gør sig således ikke længere gældende for flygtninge. Analyserne viser, at kunen mindre andel af flygtningene vælger at flytte til en anden kommune efter integra-tionsprogrammets afslutning. 85 pct. af flygtningene er således stadig bosiddendei den samme kommune, hvor de første gang blev registreret med en adresse, efterde første 3 år i Danmark, hvor integrationsprogrammet afsluttes. 5 år efter den før-ste bopælsregistrering bor 75 pct. af flygtningene stadig i den samme kommune.Samme mønster gør sig gældende for familiesammenførte. Det er således 81 pct. afde familiesammenførte, som efter 5 år stadig bor i den samme kommune.Analyserne viser desuden, at der er potentiale for en bedre modtagelse af uled-sagede mindreårige flygtninge ved at forbedre koordinationen i overleveringen afden unge og boligsituationen for den unge, når vedkommende er kommet til kom-munen.I dette kapitel er nedenstående spørgsmål vedrørende danskuddannelserne ogsåblevet belyst:• • Hvilke kursister går på danskuddannelserne?Hvordan er kursisternes selvvurderede udbytte af og tilfredshed med danskud-dannelserne?
I forhold til danskuddannelserne til voksne udlændinge viser analyserne, at antal-let af kursister er steget siden 2007. Det er først og fremmest antallet af kursisterpå Danskuddannelse 2 og 3, som er steget, hvilket skyldes, at der er kommet flereudenlandske arbejdstagere og internationale studerende. Den største koncentra-tion af kursister findes i de større byer, men alle landets kommuner henviser i dagkursister til danskuddannelserne. I 2011 var der mere end 52.000 kursister, som
122
modtog danskundervisning hos en af landets ca. 55 udbydere.Generelt er tilfredsheden blandt kursisterne på danskuddannelserne høj. 7 ud af 10kursister ersåledes ententilfredse eller meget tilfredse med undervisningen. Ligele-des oplever langt størstedelen af kursisterne, at de gennem undervisningen bliverbedre til at forstå, tale og skrive dansk. Der er dog ca. en fjerdel af I-kursisterne ogen tredjedel af S-kursisterne, som oplever, at de ikke lærer noget om det danske ar-bejdsmarked, uddannelsessystem, demokrati og historie gennem undervisningen.Nedenstående spørgsmål vedrørende kommunernes brug af aktive tilbud er ligele-des blevet belyst i dette kapitel:• Hvordan og i hvilket omfang giver kommunerne aktive tilbud?
I forhold til brugen af aktive tilbud viser analysen, at der i perioden 2008-2010er sket et fald i andelen af introduktionsydelsesmodtagerne, som alene modtagerdanskundervisning. Faldet modsvares af en stigning i andelen af introduktionsydel-sesmodtagerne, som både modtager danskundervisning og aktive tilbud. Det erisær anvendelsen af virksomhedspraktik som aktivt tilbud, der er steget i perioden.Godt halvdelen (53,7 pct.) af de, som ophørte med at modtage introduktionsydelsei 2010, overgik til beskæftigelse, mens 43,6 pct. overgik til kontanthjælp. I 2010var der i alt 3.649 introduktionsydelsesmodtagere, som deltog i aktive tilbud og/eller danskuddannelse.I dette kapitel er nedenstående spørgsmål vedrørende nyankomne flygtninge ogfamiliesammenførtes beskæftigelsessituation også blevet belyst:• • • Hvordan er beskæftigelsesfrekvensen blandt flygtninge og familiesammenførtesammenlignet med personer med dansk oprindelse?Hvordan varierer beskæftigelsesfrekvensen blandt flygtninge og familiesam-menførte?Hvordan har beskæftigelsesfrekvensen blandt flygtninge og familiesammen-førte udviklet sig i de senere år?
I forhold til beskæftigelse viser analyserne, at personer med dansk oprindelse harden højeste beskæftigelsesfrekvens, og indvandrere med ikke-vestlig oprindelsehar den laveste beskæftigelsesfrekvens uanset deres opholdsgrundlag. Blandt be-
123
skæftigede indvandrere med vestlig oprindelse (uanset opholdsgrundlag) er ca. enfjerdedel ansat som lønmodtagere på højeste niveau, hvilket svarer til niveauet forpersoner med dansk oprindelse. For flygtninge og familiesammenførte fra ikke-vestlige lande er det kun tilfældet for mindre end en tiendedel.Særligt for indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er der en betydelig forskel i be-skæftigelsesfrekvensen alt efter personens opholdsgrundlag. Flygtninge har såledesden laveste beskæftigelsesfrekvens, idet kun godt en tredjedel er i beskæftigelse(35,6 pct.). Til sammenligning er mere end halvdelen af de familiesammenførte medikke-vestlig oprindelse (51,8 pct.) i beskæftigelse, mens 44,7 pct. af indvandreremed ikke-vestlig oprindelse med øvrigt opholdsgrundlag, er i beskæftigelse. En stordel af indvandrerne med øvrigt opholdsgrundlag, som ikke er i beskæftigelse, erselvforsørgende. Det samme gælder for en stor del af de familiesammenførte.Analyserne tyder også på, at beskæftigelsen er stigende med opholdstiden i Dan-mark for ikke-vestlige indvandrere med op til 4 års opholdstid. For ikke-vestligeindvandrermænd med opholdsgrundlag til familiesammenføring eller øvrigt op-holdsgrundlag har mænd med bare 1 års ophold i Danmark dog en beskæftigel-sesfrekvens på højde med indvandrere med længere opholdstid. Blandt kvindernehar familiesammenførte med mindst et års ophold også den højeste beskæftigel-sesfrekvens, og flygtninge den laveste. Beskæftigelsesfrekvensen er dog lavere forkvinder end for mænd uanset opholdsgrundlag og opholdstid, fx er 47,5 pct. afflygtningemændene med 4 års ophold i beskæftigelse, mens dette er tilfældet for22,4 pct. af flygtningekvinderne.For de familiesammenførte med ikke-vestlig oprindelse er der desuden en klar sam-menhæng mellem hvem man er familiesammenført til og beskæftigelsesfrekven-sen. Familiesammenførte til danske statsborgere har den højeste beskæftigelses-frekvens og den laveste kønsforskel i beskæftigelsen, mens familiesammenførte tilflygtninge har den laveste beskæftigelsesfrekvens og den største kønsforskel.Beskæftigelsen for flygtninge med 4 års ophold i Danmark er steget kraftigt i pe-rioden 2004-2008, men er også faldet mere efter 2008 end beskæftigelsen for deøvrige grupper. Dette tyder på, at flygtninges beskæftigelse er mere konjunkturføl-som end beskæftigelsen blandt øvrige ikke-vestlige indvandrere. Sammenlignerman beskæftigelsesniveauet i 2011 med beskæftigelsesniveauet i 2004/2005, harder været en stigning i beskæftigelsen for flygtninge og familiesammenførte, mens
124
niveauet er det samme for indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag.Afslutningsvist har dette kapitel belyst nedenstående spørgsmål vedrørende densundhedsmæssige modtagelse af nyankomne udlændinge:• • I hvilket omfang har kommunerne retningslinjer for den sundhedsmæssigemodtagelse af nyankomne?Hvordan er sundhedstilstanden blandt nyankomne?
I forhold til den sundhedsmæssige modtagelse af nyankomne udlændinge i kommu-nerne varierer det, hvorvidt kommunerne har en fastlagt praksis. Bl.a. viser en spør-geskemaundersøgelse blandt 49 af de 58 kommuner, der modtog kvoteflygtningei årene 2007-2010, at 39 pct. angiver at have retningslinjer for den sundhedsmæs-sige modtagelse, 27 pct. angiver at have retningslinjer for helbredsundersøgelseved ankomst, mens 29 pct. angiver at have retningslinjer for vaccinationer.Hvad angår sundhedstilstanden blandt nyankomne ses det, at ikke-vestlige indvan-drere har en hyppigere forekomst af psykiske helbredsproblemer end etniske dan-skere. I forhold til infektionssygdomme er indvandrere generelt set overrepræsente-ret i forhold til etniske danskere, mens forekomsten af kroniske sygdomme blandtindvandrere sammenlignet med etniske danskere er mere varierende.
125
33
UDDANNELSEUDDANNELSEET UDPLUK AF TAL OG FAKTA FRA KAPITEL 3
88 pct. af de 3-5-årige ind-vandrere og efterkommeremed ikke-vestlig oprindel-se går i dagtilbud.
55 pct. af indvandrer- og82 pct. indvandrere ogefterkommermænd medefterkommere af en ung-ikke-vestlig oprindelse falderdomsårgang forventes atfra en erhvervsuddannelse.gennemføre en ungdoms-uddannelse.
I dagtilbudIkke i dagtilbud
Forventes at gennemføreForventes ikke at gennemføre
Falder fraGennemfører
51 pct. indvandrere ogefterkommere af en ung-domsårgang forventes atgennemføre en videregå-ende uddannelse.
74 pct. af de 16-19-årigeindvandrere og efterkom-mere med ikke-vestligoprindelse, hvor beggeforældre er uden for ar-bejdsstyrken, er i gangmed en uddannelse.
47 pct. af de 25-39-årigeindvandrermænd (an-kommet som 0 -12-årige)har grundskolen som høje-ste fuldførte danske ud-dannelse.
Forventes at gennemføreForventes ikke at gennemføre
Under uddannelseIkke under uddannelse
GrundskoleAnden eller ingen uddannelse
130
126
3.1
INDLEDNING
Dette kapitel sætter fokus på indvandrere og efterkommeres uddannelse, da engod skolegang og efterfølgende uddannelse er vigtige forudsætninger for, at denenkelte klarer sig på arbejdsmarkedet og for den enkeltes sociale liv og personligeudvikling. Derudover er bedre og mere uddannelse også afgørende for at sikre Dan-mark vækst og velstand i fremtiden.For indvandrere i Danmark kan det være en stor udfordring at gennemføre en danskuddannelse, især for de indvandrere, der ankommer som voksne. Jo tidligere manankommer og bliver sluset ind i det almindelige uddannelsessystem, desto bedremulighed har indvandrere for at gennemføre en dansk ungdomsuddannelse og envideregående uddannelse. Som det fremgår af overblikket i kapitel 1, giver en danskerhvervskompetencegivende uddannelse størst chance for at få beskæftigelse i Dan-mark, så det er vigtigt, at indvandrere i alle aldre motiveres til at tage en uddannelseog bliver godt modtaget på uddannelsesinstitutionerne.Efterkommere er født og opvokset i Danmark og bør således på mange parametreligne unge med dansk oprindelse. Analyserne i dette kapitel viser, at efterkom-merne klarer sig meget bedre end indvandrerne i uddannelsessystemet, og på nogleområder klarer de sig mindst lige så godt som unge med dansk oprindelse.Kapitlet søger at belyse følgende overordnede spørgsmål:• • I hvilket omfang benytter familier med indvandrerbaggrund sig af dagtilbudsammenlignet med familier med dansk oprindelse?I hvilket omfang er der problemer med grundskoler, hvor en høj andel af ele-verne har indvandrerbaggrund, og hvordan klarer indvandrer- og efterkommer-eleverne sig fagligt i grundskolen?Hvordan klarer unge indvandrere og efterkommere sig i forhold til at gennem-føre en ungdomsuddannelse?Hvordan klarer indvandrere og efterkommere sig i forhold til at gennemføre envideregående uddannelse?
• •
127
3.2
DAGTILBUD
Dagtilbud spiller en vigtig rolle i forhold til integration af børn i det danske sam-fund. Mange grundlæggende kompetencer fastlægges i de første 6 år af tilværelsen.Dagtilbuddene kan medvirke til udviklingen af børnenes danskkundskaber samtgive-·‐børnene en forståelse for kultur,ndres
til
”Andelen
af
25-·‐39-·‐årige
indvandrere
(ankommet
sFigur
3.8:
overskriften
skal
ænormer, værdier og demokratiske principper iDanmark. Dagtilbud kan også i høj grad medvirkeprindelse
samt
personer
med
dansk
oprindelsårige)
og
efterkommere
med
ikke-·‐vestlig
otil, at børn lærer de sociale spil-lereglergennemført
eatvideregående
uddannelse
i
skoleårene
2000/2001-·‐2011/2012,
pct.”
at kende, ogn
de lærer at indgå i forpligtende fællesskaber. Det er derforvigtigt, at nydanskere i førskolealderenler i dagtilbud.om,
så
jeg
sætter
den
ind
sidst
i
dette
do-·‐ Opsummeringen
(afsnit
3.6)
er
avet
ret
meget
Tabel 3.1: 1-2-årige og 3-5-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse
samt børn med dansk oprindelse fordelt på, hvorvidt de er i dagtilbud pr. 1. oktober 2011,Ny
tabel
3.1:
pct. og antal
I dagtilbud1-2-årigeIndvandrereEfterkommereDansk oprindelse51,5 %73,2 %90,1 %48,5 %26,8 %9,9 %7639.178115.573Ikke i dagtilbudAntal i alt
3-5-årigeIndvandrereEfterkommereDansk oprindelse73,0 %89,5 %92,8 %27,0 %10,5 %7,2 %1.78312.931168.786
Anm. 2: Børn i dagtilbud opgøres 1. oktober, og der er taget udgangspunkt i befolkningen på samme tidspunkt.
Kilde:fSocial- og.2:
Ny
igur
3Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMDAG1.
Anm. 1: Dagtilbud afgrænses til dagpleje, vuggestue, børnehave eller aldersintegreret institution. Børn, der går i SFO/fritidshjem, indgår ikke i tabellen. Der kan være enkelte dagtilbud, der ikke indberetter CPR-nummer, og børn fra disse vil således indgåi andelen, der ikke går i dagtilbud.
Der er generelt færre indvandrerbørn end børn med dansk oprindelse på 1-2 år, der92,3 %100%90,5 %88,8 %86,8 %går i dagtilbud, men andelen stiger med alderen, og blandt de 3-5-årige er 73 pct.90%81,8 %76,9 %indvandrerbørn og 89,5 pct. efterkommerbørn i dagtilbud sammenlignet med en80%andel på70%92,8 pct. blandt børn med dansk oprindelse, jf. tabel 3.1.60%50%40%30%20%10%0%AlleNydanskereMændDansk oprindelseKvinder
128
3.2.1
Sprogstimulering
Tosprogede småbørn14har i sagens natur ikke altid de samme danskkundskaber3.2.1Sprogstimuleringved skolestart som etsprogede småbørn. Derfor er der siden 2004 indført obliga-Tosprogede småbørn14har i sagens natur ikke altid de samme danskkundskabertorisk sprogstimulering for desmåbørn. Derfor er dersom har behov forobliga-ved skolestart som etsprogedetosprogede småbørn,siden 2004 indførtdet, fradet fyldte 3. år til skolestart. Formålet er at understøtte børnenes dansksprogligetorisk sprogstimulering for de tosprogede småbørn, som har behov for det, fraudvikling bedsttil skolestart.forberedeer at understøtte børnenes dansksprogligedet fyldte 3. årmuligt for atFormåletdem til skolestart.udvikling bedst muligt for at forberede dem til skolestart.Næsten 2 ud af 3 af de tosprogede småbørn modtog sprogstimulering fra det fyldteNæsten 2 ud afiaf de tosprogede småbørn modtog sprogstimulering frasted3. år til skolestart32011, se også tabel 3.2. Sprogstimuleringen finder primærtdetfyldte 3. åri dagtilbud.til skolestart i 2011, se også tabel 3.2. Sprogstimuleringen finder pri-mært sted i dagtilbud.Tabel 3.2: Andelen af tosprogede 3-6-årige småbørn, der modtager sprogstimulering i pe-Tabel 3.2: Andelenog antalrioden 2007-2011, pct.af tosprogede 3-6-årige småbørn, der modtager sprogsti-
mulering i perioden 2007-2011, pct. og antal.
Andel der mod-tager sprogsti-mulering2007200820092010201154,4 %64,6 %60,9 %60,1 %62,9 %
Antal der mod-tager sprogsti-mulering11.37313.30011.74112.29411.760
Antal små-børn i alt20.89520.59019.26820.45618.696
Anm. 1: Til sammenligning var der pr. 1. januar 2011 i alt 25.375 3-6-årige indvandrere og efterkommere i Danmark (herafAnm. 1: Til sammenligning var der pr. 1. januar 2011 i alt 25.375 3-6-årige indvandrere og efterkommere i Danmark (heraf 4.6674.667 indvandrere ogefterkommere).indvandrere og 20.70820.708 efterkommere).Note 1: Loven omkring sprogvurdering blev ændret 1. juli 2011, og ved tællingen for 2011 havde nogle kommuner sværtNote 1: Loven omkring sprogvurdering blev ændret 1. juli 2011, og ved tællingen for 2011 havde nogle kommuner svært ved atved atantallet af tosprogede småbørn med sprogstimulering, hvilket stort setstort set forklarerabsolutteabsolutte tal påopgøreopgøre antallet af tosprogede småbørn med sprogstimulering, hvilketforklarer faldet i defaldet i detal på landsplan fralandsplan fra2010 til 2011.2010 til 2011.Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning.Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning.
Fra 2009 er der også gennemført obligatorisk sprogvurdering af alle børn i star-Fra 2009 er der også gennemført obligatorisk sprogvurdering af alle børn i startenten af børnehaveklassen.af børnehaveklassen.Et nyt forskningsprojekt, iværksat af Ministeriet for Børn og Undervisning, skalEt nyt forskningsprojekt, iværksat af Ministeriet for Børn og Undervisning, skalindhente viden om effekterne af forskellige pædagogiske indsatser og metoder iindhente viden om effekterne af forskellige pædagogiske indsatser og metoder iforhold til at udvikle børns sproglige kompetencer i dagtilbud. Denne viden skalanvendesat udvikle børns sproglige kompetencer ii dagtilbuddeneviden skalforhold tiltil at kvalificere sprogstimuleringsindsatsendagtilbud. Dennefremover.Projektettil at kvalificere sprogstimuleringsindsatsen i dagtilbuddene fremover.anvendesforløber fra 2012 til 2015.Projektet forløber fra 2012 til 2015.141
Tosprogede småbørn defineres som børn, der har etandet modersmål end dansk, og som først vedTosprogede småbørn defineres som børn, der har etandet modersmål end dansk, og som først vedkontakt med det omgivende samfund, fx via skolens undervisning, lærer dansk.kontakt med det omgivende samfund, fx via skolens undervisning, lærer dansk.
133
129
Faktaboks 3.1: Hvilke tosprogede har problemer med dansk?
Faktaboks 3.1: Hvilke tosprogede har problemer med dansk?En undersøgelse fra Syddansk Universitet viser, at halvdelen af de tosprogede førskole- og børnehave-klassebørn har en dansksproglig udvikling, der svarer til de svageste 15 pct. af de etsprogede børn.Undersøgelsen dækker over 3 aldersgrupper, hhv. 3-årige, førskolebørn (ca. 5 år) og børnehaveklasse-børn (ca. 6 år). Forskellen mindskes dog med alderen, så tosprogede børnehaveklassebørn klarer sigrelativt bedre end de 3-årige, men stadig væsentligt dårligere end etsprogede børn.Særligt tosprogede børn med ikke-vestlig oprindelse klarer sig dårligt ifølge den sprogvurdering, somundersøgelsen baserer sig på. Korrigeres der for socioøkonomisk bagrund målt ved uddannelsesniveauklarer tosprogede ikke-vestlige børn sig stadig dårligere end etsprogede og andre tosprogede børn,hvilket tyder på, at andre forhold ved ikke-vestlige familier end uddannelsesbaggrund hæmmer børnenestilegnelse af dansk.
Kilde: Højen, Anders og Bleses, Dorthe(2012):Hvilketosprogede har problemer med dansk?Working paper, SyddanskKilde: Kilde: Anders Højen og Dorthe Bleses(2012):Hvilketosprogede har problemer med dansk?Working paper, Syddansk Uni-Universitet.versitet.
3.3 GRUNDSKOLEN3.3GRUNDSKOLENGrundskolen giver det faglige fundament for al videre uddannelse. ForskelligeGrundskolen giver det faglige fundament for al videre uddannelse. Forskellige un-undersøgelserde senere år dog påvist, atgrundskolen ikkedersøgelser harhar de senere år dog påvist, atgrundskolen ikkefor alle elever haralle elever harkunnetgive det nødvendige faglige fundament, derhar kunnet sikre en efterføl-give det nødvendige faglige fundament, derhar kunnet sikre en efterføl-kunnetgende ungdomsuddannelse og videregående uddannelse.Særligt indvandrere oggende ungdomsuddannelse og videregående uddannelse.Særligt indvandrere ogefterkommere med ikke-vestlig oprindelse har problemer.efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har problemer.I 201115var der 74.385 indvandrere og efterkommere indskrevet i grundskolen iI 201115var der 74.385 indvandrere og efterkommere indskrevet i grundskolenDanmark, hvilket svarer til 10 pct. af alle elever. Den største andel, 80 pct., går iifolkeskole,hvilket15 pct.til 10 pct. af alle elever. Den største andel, 803.3. DetDanmark,menssvarergår i friskole eller privat grundskole, jf. tabelpct., gårisvarer stortmens 15 pct. går iblandt børn med dansk oprindelse og er3.3. Detfolkeskole,set til fordelingenfriskole eller privat grundskole, jf. tabelsåledessvarerusædvanligt.fordelingen blandt børn med dansk oprindelse og er således ikkeikkestort set tilusædvanligt.
1515I hele dette kapitel refereres der til skoleåret, der slutter det pågældende år, dvs. 2011 refererer til
I hele dette kapitel refereres der til skoleåret, der slutter det pågældende år, dvs. 2011 refererer til sko-skoleåret 2010/2011.leåret 2010/2011.
134
130
TabelTabel3.3: Andelen af elever fordelt påpå herkomsttyper af grundskole i skoleåret3.3: Andelen af elever fordeltherkomst ogog typer af grundskole i2010/2011, pct. og antalskoleåret 2010/2011, pct. og antal.FolkeskoleFriskole ogprivatgrundskoleEfter-skoleUngdoms-skole mv.Specialskole ogdagbehand-lingstilbudAntal ialt
Indvandrere1EfterkommereI altDansk oprin-delseAntal i alt
78 %81 %80 %79 %566.660
15 %15 %15 %14 %102.498
2%1%1%4%26.921
3%1%1%0%3.809
2%2%2%2%12.294
19.31455.07174.385637.797712.182
Note 1: Kategorien ”Indvandrere” omfatter også personer med uoplyst herkomst.Note 1: Kategorien ”Indvandrere” omfatter også personerEAK fordelt på bestand, herkomst, og tid.Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisnings databank,med uoplyst herkomst.Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisnings databank, EAK fordelt på bestand, herkomst, og tid.
Flere undersøgelser har påvist (bl.a. PISA Etnisk 2009), at indvandrer- og efter-kommerelever klarer sig fagligt dårligere end elever med dansk oprindelse. Er derFlere undersøgelser har påvist (bl.a. PISA Etnisk 2009), at indvandrer- og efterkom-mange fagligt svage eleverdårligeresamme skole, kan detoprindelse. Er der man-merelever klarer sig fagligtpå denend elever med dansktilmed påvirke alle ele-vernes resultater. Det fården samme skole, kan det tilmed påvirke alle elevernesge fagligt svage elever pånogle forældre til at fravælge den lokale skole. Når defagligt stærkefår nogle forældre til atandre skoler, sættesskole. Når de fagligtresultater. Detelever flyttes over påfravælge den lokaleen uhensigtsmæssignegativelever flyttes over påkoncentrationen af svage elever øges yderligerespiralstærkespiral i gang, idetandre skoler, sættes en uhensigtsmæssig negativlokalt.Det kanidet koncentrationen af svage elever øges yderligere lokalt. Det kan særligtsærligt være et problem i boligområder med en høj andel af indvandrerei gang,og efterkommere, hvor der også vil være en høj koncentration af indvandrer- ogvære et problem i boligområder med en høj andel af indvandrere og efterkommere,efterkommerelever i den lokale skole.hvor der også vil være en høj koncentration af indvandrer- og efterkommerelever iden lokale skole.Forskning viser, at der generelt er mange forældre både med etnisk dansk bag-grund og indvandrerbaggrund, der fravælger den lokale folkeskole16. I en analyseForskning viser, at der generelt er mange forældre både med etnisk dansk baggrundaf skolevalget i Københavns Kommune17er det 52 pct. af alle elever, der ikke gårog indvandrerbaggrund, der fravælger den lokale folkeskole16. I en analyse af skoleval-på den lokale folkeskole, idet 26 pct. går på en anden folkeskole end den lokaleget i Københavns Kommune17er detDet er på grund afderfriegår på denet vistog 26 pct. går på en privat skole.52 pct. af alle elever,detikkeskolevalg ilokalefolkeskole, idetatpct. går på en anden folkeskole end den lokale, og 26 pct. går påomfang muligt26vælge en anden skole end den lokale. Det store udvalg af skoleren privat skole. Det er påkan desuden medvirke tiletøge sandsynligheden for ati Københavns Kommunegrund af det frie skolevalg iatvist omfang muligt at vælgeen anden skole end den lokale. Detfravælge den lokale folkeskole.store udvalg af skoler i Københavns Kommune kandesuden medvirke til at øge sandsynligheden for at fravælge den lokale folkeskole.Med lokal folkeskole henvises til den skole, som eleven har krav på at blive optaget på, idet skolen hørerMed lokal folkeskole henvises til den skole somsig i. Elever skal søgeat blive optaget på,på andretil det skoledistrikt, som eleven bor eller opholdereleven har krav påom at blive optagetidet skolenskoler, såfremt de ligger uden for skoledistriktet.hører til det skoledistrikt som eleven bor eller opholder sig i. Elever skal søge om at blive optaget på17Beatrice Schindler Rangvid (2010):School Choice, Universal Vouchers and Native Flight from Localandre skoler, såfremt de ligger uden for skoledistriktet.Schools,European Sociological Review, Vol. 26, No. 3.17Beatrice Schindler Rangvid (2010):School Choice, Universal Vouchers and Native Flight from LocalSchools,European Sociological Review, Vol. 26, No. 3.16
16
135131
Der kan være mange årsager til at fravælge den lokale skole, men andelen af ele-ver med indvandrerbaggrund på skolen viserdenogså atskole,betydning for,af ele-Der kan være mange årsager til at fravælgesiglokalehavemen andelenhvormange forældre der vælger en anden skole endsig også at have betydning for, hvorver med indvandrerbaggrund på skolen viserden lokale. Er der en indvandreran-del på skolen på overvælger en anden55 pct., er der ifølge ovennævnteindvandrer-mange forældre der35 pct. og op tilskole end den lokale. Er der enanalyse afandel på skolen på overKommune 30-45 procentpoint større sandsynlighed for,skolevalget i Københavns35 pct. og op til 55 pct., er der ifølge ovennævnte analyseaf skolevalget ianden skole, end når den lokale folkeskole kun harsandsynlighedat der vælges enKøbenhavns Kommune 30-45 procentpoint størrefå eller ingenfor, at derindvandrerbaggrund. Erend når den lokale folkeskole kunsandsyn-elever medvælges en anden skole,indvandrerandelen på over 55 pct., erhar få elleringen elever med indvandrerbaggrund. Er indvandrerandelen på over 55skoleligheden for, at forældrene med etnisk dansk baggrund fravælger den lokalepct., ersandsynligheden for, at forældrene med etnisk dansk baggrund fravælger den50-55 procentpoint højere, end når den lokale skole har få eller ingen elever medlokale skole med enindvandrerbaggrund.indvandrerandel på 50-55 procentpoint højere, end når denlokale skole har få eller ingen elever med indvandrerbaggrund.I Danmark er der, jf. tabel 3.4, 72 grundskoler, hvor andelen af indvandrer- og efter-I Danmark er der, ifølge tabel 3.4, 72 grundskoler, hvor andelen af indvandrer- ogkommerelever er på 35-55 pct. Derudover er der i alt 69 grundskoler, hvor andelenefterkommerelever er på 35-55 pct. Derudover er der i alt 69 grundskoler, hvoraf indvandrer- og efterkommerelever er på mindst 55 pct.andelen af indvandrer- og efterkommerelever er på mindst 55 pct.Tabel 3.4: Antal grundskoler fordelt efter andelen af indvandrere og efterkommere i 2011,Tabelpct.antal og3.4: Antal grundskoler fordelt efter andelen af indvandrere og efter-
kommere i 2011, antal og pct.
Andel indvandrere og efterkommere10-34,9 %35-54,9 %55-74,9 %75-100 %I alt
Antal skoler2.3787227422.519
Andel af skoler94 %3%1%2%100 %
Anm. 1:(10. klasses centre),er medtaget: Folkeskoler, friskoler, private grundskoler, efterskoler, kommunale ungdomsskoler (10.skolerFølgende skoletyperspecialskoler samt dagbehandlingstilbud.klasses centre), specialskoler samt dagbehandlingstilbud.Note 1: Omfatter også personer med uoplyst herkomst.
Anm. 1: Følgende skoletyper er medtaget: Folkeskoler, friskoler, private grundskoler, efterskoler, kommunale ungdoms-Note 1: Omfatter også personer med uoplyst herkomst.Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisnings databank, EAK fordelt på bestand, institutioner, tid og herkomst.
Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisnings databank, EAK fordelt på bestand, institutioner, tid og herkomst.
Ser man nærmere på de 69 skoler, hvor mindst 55 pct. af eleverne er indvandrereSerefterkommere,på de 69skolerne folkeskoler, 31 af skolerne er frieindvandrereogman nærmereer 28 afskoler, hvor mindst 55 pct. af eleverne ergrundskolerog efterkommere, eraf skolerne efterskoler, ungdomsskoler o.er frie grundskoler,og derudover er 1028 af skolerne folkeskoler, 31 af skolernelign.og derudover er 10 af skolerne efterskoler, ungdomsskoler o. lign. 44 af skolerneligger i København, Aarhus eller Odense, heraf 28 i København.Ministeriet for Børn og Undervisning har gennemført en analyse af alle skolerneskaraktergennemsnit ved 9. klasses afgangsprøve og sammenlignet dette med,hvilken karakter manUndervisning har gennemført en analyseelevsammensæt-Ministeriet for Børn ogstatistisk set kunne have forventet ud fraaf alle skolernesningen på skolen.vedskolerne ligger i København, Aarhus eller Odense, herafkaraktergennemsnit44 af9. klasses afgangsprøve og sammenlignet dette med, hvil-28 i København.
136132
ken karakter man statistisk set kunne have forventet ud fra elevsammensætningenpå skolen.Blandt de 69 skoler med en høj andel af indvandrer- og efterkommerelever er der50 skoler, som har haft elever til afgangsprøve i 2011. Skolerne fordeler sig nogen-lunde ligeligt mht., om de ligger karaktermæssigt over eller under det forventede.Der er dog kun 6 skoler, som ligger signifikant (dvs. med stor statistik sikkerhed)over eller under det forventede niveau givet deres elevsammensætning – hhv. 2skoler ligger over, og 4 skoler ligger under.De 2 skoler, der signifikant ligger over det forventede karaktergennemsnit, er beg-ge frie grundskoler. De 4 skoler, der signifikant ligger under det forventede niveau,er alle folkeskoler med en andel indvandrer- og efterkommerelever på 66 til 97 pct.Det kan således konstateres, at der er en særlig udfordring på 4 folkeskoler, somhar en høj andel indvandrer- og efterkommerelever samt karaktermæssigt liggerunder det forventede, når der er taget højde for elevsammensætningen.
3.3.1
Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve
Indvandrer- og efterkommerelever opnår lavere karakterer ved 9. klasses afgangs-prøve end elever med dansk oprindelse, jf. figur 3.1. Mere end dobbelt så mangeelever med ikke-vestlig oprindelse får karakteren 2 end elever med dansk oprin-delse i skriftlig dansk. Samtidig får kun halvt så mange elever fra ikke-vestlige landekarakteren 10 sammenlignet med elever med dansk oprindelse. Elever med vestligoprindelse ligger tættere på de etnisk danske elevers karakterer, men har også etlidt lavere karakterniveau i skriftlig dansk.
133
Figur 3.1: Karakterfordeling ved 9. klasses afgangsprøve i skriftlig danskFigur 3.1:på indvandrere (ankommet som 0-12-årige) og efterkommerefordeltKarakterfordeling ved 9. klasses afgangsprøve i skriftlig dansk fordelt på indvan-meddrere (ankommet som 0-12-årige) og efterkommere med ikke-vestlig og vestlig oprindelseikke-vestlig og vestlig oprindelse samt elever med dansk oprindelse i skole-samt elever med dansk oprindelse i skoleåret 2010/2011, pct.året 2010/2011, pct.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%Ikke-vestlig oprindelseVestlig oprindelseDansk oprindelse
-3
0
2
4
7
10
12
Kilde:Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik,Statistik, IMUDD43E.Kilde:Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i DanmarksIMUDD43E.
I alt får hhv. 95 pct., 97 pct. og 98 pct. ikke-vestlige elever, vestlige elever ogI alt får hhv. 95 pct., 97 pct. og 98 pct. ikke-vestlige elever,ved 9. klassesele-elever med dansk oprindelse karakteren 2 eller derovervestlige elever ogafgangs-ver med dansk oprindelseprøve i skriftlig dansk.karakteren 2 eller derover ved 9. klasses afgangsprøve iskriftlig dansk.I faget matematisk problemløsning ved 9. klasses afgangsprøve er der færre, derI faget matematisk problemløsning ved 9. klasses afgangsprøve er derog 91 pct.får karakteren 2 eller derover ved eksamen, hhv. 78 pct., 88 pct.færre, der fårikke-karakteren 2 eller deroverelever og elever78 pct., 88oprindelse.ikke-vestli-vestlige elever, vestligeved eksamen, hhv.med danskpct. og 91 pct.Fordelingen påge elever, vestligesammeelever med dansk oprindelse. Fordelingenat kun halvtkarakterer viserelever ogmønster som for skriftlig dansk, dvs.på karakterersåviser samme mønsterikke-vestlig oprindelse får karakteren 10 som elevermange elever medsom for skriftlig dansk, dvs. at kun halvt så mange elever medmedikke-vestlig oprindelse får karakteren 10flere, dermed dansk oprindelse. Deri-dansk oprindelse. Derimod er der langtsom eleverfår karaktererne 0 og -3.mod er der langt flere, der får karaktererne 0 og -3.
3.4
UNGDOMSUDDANNELSER
Efter grundskolen begynder langt de fleste unge på en ungdomsuddannelse.Ungdomsuddannelser omfatter de almengymnasiale, de erhvervsgymnasiale ogde erhvervsfaglige uddannelser, se også faktaboks 3.2.
138134
3.4
UNGDOMSUDDANNELSER
Efter grundskolen begynder langt de fleste unge på en ungdomsuddannelse. Ung-domsuddannelser omfatter de almengymnasiale, de erhvervsgymnasiale og de er-hvervsfaglige uddannelser, se også faktaboks 3.2.Faktaboks 3.2: Ungdomsuddannelser
Faktaboks 3.2: Ungdomsuddannelser
Faktaboks 3.2: Ungdomsuddannelser
De almengymnasiale uddannelseromfatter gymnasium, studenterkursus (HF) og højere forberedelses-eksamen samt adgangskurser til videregående uddannelser. Giver adgang til videregående uddannel-ser.almengymnasiale uddannelseromfatter gymnasium, studenterkursus (HF) og højere forberedelses-De
eksamen samt adgangskurser til videregående uddannelser. Giver adgangog højere teknisk eksa-De erhvervsgymnasiale uddannelseromfatter højere handelseksamen (HHX)til videregående uddannel-ser.men (HTX) samt adgangseksamen til ingeniøruddannelser. Giver adgang til videregående uddannelser.De erhvervsgymnasiale uddannelseromfatter højere handelseksameni sigogerhvervskompeten-De erhvervsfaglige uddannelserer som de eneste ungdomsuddannelser(HHX)selvhøjere teknisk eksa-men (HTX) samt adgangseksamen til ingeniøruddannelser.ved handelsskoler, tekniskeuddannelser.cegivende. De omfatter ungdomsuddannelser, der foregårGiver adgang til videregåendeskoler, land-brugs-, søfarts- samtuddannelserer som de eneste ungdomsuddannelser i sig selv erhvervskompeten-De erhvervsfagligesocial- og sundhedsskoler.cegivende. De omfatter ungdomsuddannelser, der foregår ved handelsskoler, tekniske skoler, land-brugs-, søfarts- samt social- og sundhedsskoler.
3.4.1
Regeringen har opstillet en målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skalRegeringen har opstillet en målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal3.4.1Fuldførten ungdomsuddannelse i 2015. Målsætningen monitoreresgennemføre mindstungdomsuddannelsegennemføre mindst en ungdomsuddannelseat2015. Målsætningen monitoreresRegeringen har opstillet en målsætning om,iprofilmodelen ungdomsårgangfak-gennem Ministeriet for Børn og Undervisnings95 pct. af(se mere herom iskalgennem Ministeriet for Børn og Undervisnings profilmodel (se mere herom i fakta-gennemføretaboks 3.3).mindst en ungdomsuddannelse i 2015. Målsætningen monitoreresboks 3.3).Ministeriet for Børn og Undervisnings profilmodel (se mere herom i fak-gennemtaboks 3.3).Profilmodellen viser, at knap 82 pct. af de unge indvandrere og efterkommereProfilmodellen viser, at knap 82 pct. af de unge indvandrere og efterkommere ifølgeifølge fremskrivningen vil gennemføre mindst en ungdomsuddannelse mod næ-Profilmodellenvil gennemføre mindst en ungdomsuddannelsefigur 3.2.fremskrivningenviser, at knap 82med dansk oprindelse, se ogsåog efterkommeresten 91 pct. af en ungdomsårgangpct. af de unge indvandreremod næsten 91ifølge fremskrivningen vil gennemføre mindstse også figur 3.2.pct. af en ungdomsårgang med dansk oprindelse,en ungdomsuddannelse mod næ-sten 91 pct. af en ungdomsårgang med dansk oprindelse, se også figur 3.2.Faktaboks 3.3: ProfilmodellenFaktaboks 3.3: ProfilmodellenProfilmodellen viser, hvordan uddannelsessystemet fungerer her og nu ved at beregne, hvordan enungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af 25 år efter afslutningen af 9. klasse. Ved bereg-ningen antages det, at en årgangs uddannelsesadfærd gennem perioden svarer til adfærden i uddan-Profilmodellen viser, hvordan uddannelsessystemet fungerer her og nu ved at beregne, hvordan ennelsessystemet det år, den pågældende årgang afsluttede 9. klasse. Profilmodellen kan således be-ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af 25 år efter afslutningen af 9. klasse. Ved bereg-regne en ungdomsårgangs forventede uddannelsesniveau op til 25 år frem og kan på den måde giveningen antages det, at en årgangs uddannelsesadfærd gennem perioden svarer til adfærden i uddan-et aktuelt billede af ændringer og forskydninger i uddannelsessystemet.nelsessystemet det år, den pågældende årgang afsluttede 9. klasse. Profilmodellen kan således be-regne en ungdomsårgangs forventede uddannelsesniveau op til 25 år frem og kan på den måde giveet aktuelt billede af ændringer og forskydninger i uddannelsessystemet.Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside, www.uvm.dkKilde: Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside, www.uvm.dk.
Fuldført ungdomsuddannelseFuldført ungdomsuddannelse
Faktaboks 3.3: Profilmodellen
Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside, www.uvm.dk
135
3-5-årigeIndvandrereEfterkommereDansk oprindelse73,0 %89,5 %92,8 %27,0 %10,5 %7,2 %1.78312.931168.786
Figur 3.2: Status for målet om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ung-Ny
figur
3.2:
fordelt på køn og herkomst i 2035, pct.domsuddannelse
100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%AlleNydanskereMændDansk oprindelseKvinder81,8 %90,5 %76,9 %88,8 %86,8 %92,3 %
Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside, www.uvm.dk.
De unge kvinder vil i større omfang end mændene få en ungdomsuddannelse. Så-
ledes estimeres, at 87 pct. af indvandrer- og efterkommerkvinder og 92 pct. af de
kvindelige elever med dansk oprindelse, vil få mindst en ungdomsuddannelse. La-
vest ligger indvandrer- og efterkommermænd, hvor kun 77 pct. estimeres til at få
mindst en ungdomsuddannelse, og der er derfor især behov for en styrket indsats
for at få flere unge mandlige indvandrere og efterkommere til at tage en uddannelse
efter grundskolen.
På den baggrund er der i regeringens integrationsbarometer opstillet en målsæt-
ning om, at flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skalgennemføre en ungdomsuddannelse. For at følge målsætningen måles der bl.a. påandelen af 20-24-årige indvandrere (ankommet som 0-12-årige) og efterkommeremed ikke-vestlig oprindelse, der mindst har gennemført en ungdomsuddannelse.Målingen viser, at i 2012 havde 53 pct. af de 20-24-årige nydanskere gennemførtmindst en ungdomsuddannelse. Til sammenligning har 68 pct. af de unge meddansk oprindelse gennemført mindst en ungdomsuddannelse18.18
Tallene kan ikke direkte sammenlignes med profilmodellens tal, idet der her er tale om faktiske tal for,hvor mange der har gennemført en uddannelse, mens profilmodellen estimerer en ungdomsårgangs forventede uddannelsesniveau op til 25 år frem i tiden. Desuden opdeler profilmodellenikke indvandrere og efterkommere på oprindelse, ligesom indvandrerne ikke skal være ankommet som0-12-årige i profilmodellen.
136
dansk oprindelse gennemført mindst en ungdomsuddannelse18. Der er således etgab på 15 procentpoint mellem andelen af unge indvandrer- og efterkommerele-ver og unge med dansk oprindelse, der gennemfører en ungdomsuddannelse i2012. Det svarergab på 15 procentpoint mellemindvandrere ogindvandrer- ogskalDer er således ettil, at ca. 3.700 flere ungeandelen af ungeefterkommeregennemføre en ungdomsuddannelseoprindelse, der gennemfører en ungdoms-somefterkommerelever og unge med danskfor at komme op på samme andelblandt ungeimed dansk oprindelse.3.700 flere unge indvandrere og efterkom-uddannelse 2012. Det svarer til, at ca.mere skal gennemføre en ungdomsuddannelse for at komme op på samme andelDer har været en positiv udvikling i andelen af unge indvandrere og efterkomme-som blandt unge med dansk oprindelse.
re, der gennemfører en ungdomsuddannelse siden 2001. Samtidig har andelen afunge med danskpositiv udvikling i andelen af ungefigur 3.3. Andelen af 20-24-årigeDer har været enoprindelse været faldende, jf.indvandrere og efterkommere,indvandrere (ankommet som 0-12-årige) og efterkommere med ikke-vestlig oprin-der gennemfører mindst en ungdomsuddannelse siden 2001. Samtidig har andelendelse, der har gennemført enværet faldende, jf. figur 3.3.steget fra 39 pct. i 2001 tilaf unge med dansk oprindelseungdomsuddannelse, erAndelen af 20-24-årige53 pct. i 2012. Densom 0-12-årige) og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse,indvandrere (ankommetstørste stigning har været blandt indvandrere. Andelen afunge med dansk oprindelse, der har gennemførtfra 39 pct. i 2001 til 53 pct. ier påder har gennemført en ungdomsuddannelse, er stegeten ungdomsuddannelse,68 pct. i 2001ogstigning har været blandt indvandrere. Andelen af unge med dansk2012. Den størstei 2012.oprindelse, der har gennemført en ungdomsuddannelse, er på 68 pct. i 2001 og i 2012.
Figur 3.3: Andel 20-24-årige indvandrere (ankommet som 0-12-årige) og efter-Figur 3.3: Andelen af 20-24-årigeoprindelse samt personer med dansk oprindelse,kommere med ikke-vestligindvandrere (ankommet som 0-12-årige) og efterkomme-re med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der har gennemførtder har gennemført en ungdomsuddannelse i skoleårene 2000/2001-mindst en ungdomsuddannelse pr. 1. januar 2001-2012, pct.2011/2012, pct.80%70%60%50%40%30%20%10%0%200120022003200420052006200720082009201020112012
IndvandrerePersoner med dansk oprindelseAnm. 1: På grund af databrud fra 2000 til 2001 vises tallene for 2000 ikke.
EfterkommereIndvandrere og efterkommere
Tallene kan ikke direkte sammenlignes med profilmodellens tal, idet der her er tale om faktiske tal for,hvor mange der har gennemført en videregående uddannelse, mens profilmodellen estimerer en ung-domsårgangs forventede uddannelsesniveau op til 25 år frem i tiden. Desuden opdeler profilmodellenikke indvandrere og efterkommere på oprindelse, ligesom indvandrerne ikke skal være ankommet som 0-12-årige i profilmodellen.18
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD04.
141137
3.4.2
Anm. 1: På grund af databrud fra 2000 til 2001 vises tallene for 2000 ikke.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD04.
Igangværende ungdomsuddannelse
I dette afsnit er fokus på, hvor mange unge der går i gang med en ungdomsuddan-3.4.2Igangværende ungdomsuddannelsenelse, og hvordan udviklingen har været siden 2000.i gang med en ungdomsud-I dette afsnit er fokus på, hvor mange unge der gårdannelse, og hvordan udviklingen har været siden 2000.Sammenligner man unge indvandrere og efterkommere med unge med dansk op-rindelse med sammeunge indvandrere og efterkommere med unge med danskSammenligner manforældrebaggrund viser sig en positiv tendens til, at flere ungeoprindelse med samme forældrebaggrund viser sigsociale arv og begynder på enindvandrere og efterkommere bryder den negativeen positiv tendens til, at flereunge indvandrere og efterkommere bryder den negative sociale arv og begynderungdomsuddannelse (se nærmere herom i faktaboks 3.4).på en ungdomsuddannelse (se nærmere herom i faktaboks 3.4).Faktaboks 3.4: Indvandrere som mønsterbrydere
Faktaboks 3.4: Indvandrere som mønsterbrydereBørn af indvandrerforældre, som ikke har en uddannelse, er uden tilknytning til arbejdsmarkedet og harringe kendskab til dansk sprog og kultur samt til det danske samfund, er i risiko for at blive bærere afde samme belastende livsomstændigheder som deres forældre. Når dette er tilfældet, er der tale omnegativ social arv.Nogle undersøgelser tyder dog på, at den negative sociale arv er svagere blandt børn og unge medindvandrerbaggrund end blandt børn og unge med dansk oprindelse. En undersøgelse fra RockwoolFondens Forskningsenhed viser således, at når man – så vidt muligt – sammenligner indvandrer- ogefterkommerunge og unge med dansk oprindelse med samme forældrebaggrund, er sandsynlighedenfor at være i gang med en uddannelse i mange tilfælde større blandt indvandrer- og efterkommerungeend blandt unge med dansk oprindelse. Her er der dog ikke taget højde for, at uddannelsesfrafaldetblandt indvandrere og efterkommere er større end blandt unge med dansk oprindelse.Når det gælder sandsynligheden for at have gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelsesom 30-årig, haler indvandrer- og efterkommerunge ind på unge med dansk oprindelse. Særligt foræl-drenes tilknytning til arbejdsmarkedet er vigtig for deres børns uddannelse.19Tabel 3.5 understøtter, at indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er bedre til atbryde den negative sociale arv end personer med dansk oprindelse. Tabellen viser således, at en størreandel unge indvandrere og efterkommere med begge forældre uden for arbejdsstyrken er i gang meden uddannelse end blandt unge med dansk oprindelse. Her er der dog ikke taget højde for, at uddan-nelsesfrafaldet blandt indvandrere og efterkommere er større end blandt unge med dansk oprindelse.Forskellen er størst blandt 20-24-årige kvinder, hvor 47 pct. af kvinderne med ikke-vestlig oprindelse eri gang med en uddannelse sammenlignet med 39 pct. af kvinderne med dansk oprindelse.Tabel 3.5: Andelen af 16-19-årige og 20-24-årige indvandrere1og efterkommere med ikke-vestligoprindelse og personer med dansk oprindelse, der er i gang med en uddannelse, og hvor beggeforældre er uden for arbejdsstyrken, fordelt på køn, pct. og antal.Mænd16-19-årigeIkke-vestlig oprindelse73,5 %74,3 %73,9 %6.520KvinderI altAntal i alt
19Torben Tranæs (red.)(2008):Indvandrerne og detdet danske uddannelsessystem,København: Gyldendal.19Torben Tranæs (red.) (2008):Indvandrerne ogdanske uddannelsessystem,København: Gyldendal.
142
138
som 30-årig, haler indvandrer- og efterkommerunge ind på unge med dansk oprindelse. Særligt foræl-drenes tilknytning til arbejdsmarkedet er vigtig for deres børns uddannelse.19Tabel 3.5 understøtter, at indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er bedre til atbryde den negative sociale arv end personer med dansk oprindelse. Tabellen viser således, at en størreandel unge indvandrere og efterkommere med begge forældre uden for arbejdsstyrken er i gang meden uddannelse end blandt unge med dansk oprindelse. Her er der dog ikke taget højde for, at uddan-nelsesfrafaldet blandt indvandrere og efterkommere er større end blandt unge med dansk oprindelse.Forskellen er størst blandt 20-24-årige kvinder, hvor 47 pct. af kvinderne med ikke-vestlig oprindelse eri gang med en uddannelse sammenlignet med 39 pct. af kvinderne med dansk oprindelse.1
Tabel 3.5: Andelen af 16-19-årige og 20-24-årige indvandrere og efterkommere med ikke-
vestlig oprindelse16-19-årigemed dansk oprindelse, der er i gang medmed ikke-vestligTabel 3.5: Andelen afog personerog 20-24-årige indvandrere1og efterkommereen uddannelse,og hvorog personer medudenoprindelse, der er ifordelt på køn, pr. 1. januar 2011 pct.oprindelsebegge forældre erdanskfor arbejdsstyrken,gang med en uddannelse, og hvor beggeog antalforældre er uden for arbejdsstyrken, fordelt på køn, pct. og antal.Mænd16-19-årige16-19-årigeIkke-vestlig oprindelseIkke-vestlig oprindelseDansk oprindelse19
Kvinder
I alt
Antal i alt
73,5 %73,5 %63,6 %
74,3%74,3%63,0 %
73,9 %73,9 %63,3 %
6.5206.5207.477
Torben Tranæs (red.)(2008):Indvandrerne og det danske uddannelsessystem,København: Gyldendal.20-24-årigeIkke-vestlig oprindelseDansk oprindelse36,6 %34,4 %47,0 %41,6 %36,5 %7.90910.708
Note 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.
Note 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.
142
38,6 %
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD61.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD61.
Tabel 3.6 viser andelen af 16-19-årige, der er gang med en ungdomsuddannelseTabel 3.6 viser andelen af 16-19-årige, der er iigang med en ungdomsuddannelseii2012. Der tegner sig et generelt billede, hvor efterkommeres uddannelsesprofil2012. Der tegner sig et generelt billede, hvor efterkommeres uddannelsesprofillægger sigtæt op af profilen for personer med dansk oprindelse, mens indvandreretæt op af profilen for personer med dansk oprindelse, mens indvan-læggerdrere skiller sig udat lidtat lidt færre er imed en ungdomsuddannelse.skiller sig ud ved,ved,færre er i ganggang med en ungdomsuddannelse.Blandt bådevestlige og ikke-vestlige indvandrere erer lige omkringpct.pct. i gangBlandt bådevestlige og ikke-vestlige indvandrerelige omkring 3535i gang medmed en gymnasial uddannelse, mens omkring 13er i ganggang med en erhvervs-en gymnasial uddannelse, mens omkring 13 pct.pct. er imed en erhvervsfagligfaglig uddannelse.uddannelse.Blandt efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er 44 pct. i gang med en gym-Blandt efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er 44 pct. i gang med en gymna-nasial uddannelse og 14 pct. i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. For efter-sial uddannelse og 14 pct. i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. For efterkom-kommere med vestlig oprindelse er lidt flere i gang med en gymnasial uddannel-mere med vestlig oprindelse er lidt flere i gang med en gymnasial uddannelse, 49se, 49 pct., mens færre er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, 11 pct.pct., mens færre er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, 11 pct.
139
Tabel 3.6: Andelen af 16-19-årige indvandrere og efterkommere med vestligTabel 3.6: Andelen af 16-19-årigesamt personer med dansk oprindelse,ikke-vestligog ikke-vestlig oprindelseindvandrere og efterkommere med vestlig ogder er i gangoprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en ungdomsuddan-med en ungdomsuddannelse eller ikke under uddannelse i skoleåretnelse eller ikke under uddannelse i skoleåret 2011/2012, pct.2011/2012, pct.Gymnasialuddannelse1Ikke-vestlig oprindelseIndvandrereEfterkommereI altVestlig oprindelseIndvandrereEfterkommereI altAlle indvandrere og efterkommerePersoner med dansk oprindelseI alt35,4 %48,5 %40,4 %40,9 %45,6 %45,2 %13,8 %11,3 %12,9 %13,8 %16,8 %16,5 %26,7 %20,0 %24,1 %20,4 %17,3 %17,6 %34,6 %44,3 %41,0 %13,2 %14,2 %13,9 %21,5 %19,1 %19,9 %ErhvervsfagliguddannelseIkke underuddannelse/uoplyst
Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.
Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.
Note 1: Gymnasiale uddannelser henviser til både almengymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.
Note 1: Gymnasiale uddannelser henviser til både almengymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.
Siden 2000 har antallet af 16-19-årige der er i gang med en uddannelse væretSiden 2000 har andelen af 16-19-årige, der er i gang med en uddannelse, væretstigende. Særligt for indvandrere, der i en årrække fra 2000 lå markant dårligerestigende. Særligt for indvandrere, der i en årrække fra 2000 lå markant dårligereend andre, har der været en tydelig positiv udvikling fra og med 2006. I 2012 varend andre, har der været en tydelig positiv udvikling fra og med 2006. I 2012 var21,5 pct. af de unge indvandrere med ikke-vestlig oprindelse og 19 pct. af de21,5 pct. af de unge indvandrere med ikke-vestlig oprindelse og 19 pct. af de ungeunge efterkommere med ikke-vestlig oprindelse ikke under uddannelse, mens detefterkommere med ikke-vestlig oprindelse ikke under uddannelse, mens det tilsva-tilsvarende var 17 pct. blandt unge med dansk oprindelse. Antallet af unge derrende var 17 pct. blandt unge med dansk oprindelse. Andelen af unge, der ikke varikke var i gang med en uddannelse var på det laveste niveau i 2000, og stignin-i gang med en uddannelse, var på det laveste niveau i 2012, og stigningen i andelengen i antallet af 16-19-årige under uddannelse tegner positivt.af 16-19-årige under uddannelse tegner positivt.
144
140
Figur3.4: Andelen af 16-19-årige indvandrere1og efterkommere med ikke-Figur3.4: Andelen af 16-19-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindel-se samt personer med dansk oprindelse, der ikke er i gang med en uddannelse i skoleårenevestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der ikke er i gang1999/2000-2011/2012, pct.med en uddannelse i skoleårene 1999/2000-2011/2012, pct.1
35%30%25%20%15%10%5%0%2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012IndvandrereEfterkommerePersoner med dansk oprindelseNote 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.
Note 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år,Statistik, IMUDD32.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarkser inkluderet.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.
En stor del af forklaringen på den generelle positive udvikling ligger i den øgedeEn stor del af forklaringen på den generelle positive udvikling ligger i den øgedeandel, der går på en gymnasial uddannelse, jf. figur 3.5.andel, der går på en gymnasial uddannelse, jf. figur 3.5.Det fremgår af figuren, at udviklingen har været positiv for både indvandrereogDet fremgår af figuren, at udviklingen har været positiv for både indvandrereogefterkommere med ikke-vestlig oprindelsesamtpersonermeddansk oprindelse.efterkommere med ikke-vestlig oprindelsesamtpersonermeddansk oprindelse.Efterkommere er i dag i lige så høj grad i gang med en gymnasial uddannelsesomEfterkommere er i dag i lige så høj grad i gang med en gymnasial uddannelsesompersoner med dansk oprindelse. En positiv udvikling ses også for indvandrere, derdog i 2000 havde et markant dårligere udgangspunktend de øvrige, og stadig i2012 er en langt mindre andel af indvandrerne i gang med en gymnasialuddan-nelse.
145
141
Figur3.5: Andelen af 16-19-årige indvandrere1og efterkommere med ikke-Figur3.5: Andelen af 16-19-årige indvandrere1 og efterkommere med ikke-vestlig oprin-delse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med gymnasial uddannelse ivestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang medskoleårene 1999/2000-2011/2012, pct.gymnasial uddannelse i skoleårene 1999/2000-2011/2012, pct.50%45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012IndvandrereEfterkommerePersoner med dansk oprindelseNote 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.Note 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.
Ser vi på, hvor mange der går på en erhvervsfaglig uddannelse i figur 3.6, viserSer videls etmangefald i andelen, dels at faldet ser ud til atfigur 3.6, viserder sigpå, hvorgenereltder går på en erhvervsfaglig uddannelse ivære en anelseder sig delsunge indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse endstørre blandtet generelt fald i andelen, dels at faldet ser ud til at være en anelsestørreungeunge indvandrere og efterkommere med2000 viser, at andelen påblandtblandtmed dansk oprindelse. Udviklingen sidenikke-vestlig oprindelse endblandt unge meduddannelse toppede i 2001,siden 2000 viser,er faldet stabilt,en erhvervsfagligdansk oprindelse. Udviklingenhvorefter andelenat andelen på enerhvervsfaglig uddannelse toppede ifrem.dog med et markant fald fra 2010 og2001, hvorefter andelen er faldet stabilt, dogmed et markant fald fra 2010 og frem.
146
142
Figur 3.6: Andelen af 16-19-årige indvandrere1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindel-Figur 3.6: Andelen af 16-19-årige indvandrere1og efterkommere med ikke-se samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse ivestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med enskoleårene 1999/2000-2011/2012, pct.
erhvervsfaglig uddannelse i skoleårene 1999/2000-2011/2012, pct.24%22%20%18%16%14%12%10%
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012IndvandrereEfterkommerePersoner med dansk oprindelseNote 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.Note 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2Danmarks Statistik, IMUDD32.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase iår, er inkluderet.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.
Der er et meget højt frafald på erhvervsuddannelserne, hvilket har afgørendeDer er et meget højt frafald på erhvervsuddannelserne, hvilket19har afgørende be-betydning for de unges senere beskæftigelse. En analyse gennemført af AKF20tydning for de unges senere beskæftigelse. En analyse gennemført af AKF20viser, atviser, at mere end hver anden (55 pct.) indvandrer- og efterkommermand medmere end hver anden (55 pct.) indvandrer- og efterkommermand med ikke-vestligikke-vestlig oprindelse, der påbegyndte en erhvervsuddannelse i 1999-2003, eroprindelse, der påbegyndte en erhvervsuddannelse isammenligningfaldet fra igen21.faldet fra igen21. For kvinderne er tallet 48 pct. Til1999-2003, erer en tredjedelForpersonerneer tallet 48 pct. Til sammenligning(33en tredjedel af personerne medafkvindernemed dansk oprindelse faldet fraerpct. for mænd og 37 pct. fordansk oprindelse faldet fra (33 pct. for mænd og 37 pct. for kvinder).kvinder).
3.4.3
Frafald på ungdomsuddannelserneFrafald på ungdomsuddannelserne
Frafaldet på erhvervsuddannelserne er imidlertidde seneste 10-15 år vokset merede seneste 10-15 år vokset merefor mænd med dansk oprindelse end for nydanske mænd.Sammenlignet med personermed dansk oprindelse er der flere indvandrere ogSammenlignet med personermed dansk oprindelse er der flere indvandrere ogefterkommere med ikke-vestligoprindelse, der falder fra på de almengymnasialeefterkommere med ikke-vestligoprindelse, der falder fra på de almengymnasialeuddannelser. Niveauet ogforskellene er dog langt mindre end på erhvervsuddan-uddannelser. Niveauet ogforskellene er dog langt mindre end på erhvervsuddan-2020C. Kolodziejczyk & H. Hummelgaard (2011):Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervs-
C. Kolodziejczyk & H. Hummelgaard (2011):Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfagfaglige uddannelser,København, AKF.lige uddannelser,København, AKF.2121Personer regnes for at være faldet fra en erhvervsuddannelse, hvis de efter at have været i gang med enPersoner regnes for at være faldet fra en erhvervsuddannelse, hvis de efter at have været i gang med enerhvervsuddannelse erer registreret som værende helt udeuddannelsessystemet i 2 på hinanden følgen-erhvervsuddannelseregistreret som værende helt ude afaf uddannelsessystemet i 2 på hinanden føl-degendeikke har afsluttet den uddannelse, de varde var imed.med.år ogår og ikke har afsluttet den uddannelse,i ganggang
147
143
nelserne. Samtidig er der flere indvandrere og efterkommere, der skifter en er-nelserne. Samtidig er der flere indvandrere og efterkommere, der skifter en er-hvervsuddannelseud med en gymnasial uddannelse. AKF’s analyser viser fx, athvervsuddannelseud med en gymnasial uddannelse. AKF’s analyser viser fx, at næ-sten en tredjedel (27-33 pct.) af dede indvandrere og efterkommere med ikke-næsten en tredjedel (27-33 pct.) afindvandrere og efterkommere med ikke-vestligoprindelse, der påbegyndte en erhvervsuddannelse i 2003-2007 og gennemførtevestlig oprindelse, der påbegyndte en erhvervsuddannelse i 2003-2007 og gen-grundforløbet inden for de merkantile uddannelser, efterfølgende skiftedeskif-nemførte grundforløbet inden for de merkantile uddannelser, efterfølgendetil entede til en gymnasial uddannelse.væsentlig større andel sammenlignet med ungegymnasial uddannelse. Det er enDet er en væsentlig større andel sammenlignetmed unge med dansk oprindelse (16 pct.).med dansk oprindelse (16 pct.).Ressourcesvageforældre, dårlige skolekundskaber fra grundskolen ogog valgind-Ressourcesvageforældre, dårlige skolekundskaber fra grundskolenvalg afafindgange bidrager til at forklare, hvorfor en større andelde nydanske unge kla-gange22bidrager til at forklare, hvorfor en større andel afaf de nydanske ungeklarer sig dårligterhvervsuddannelserne. Herkomst og oprindelsesland har mindrerer sig dårligt påpå erhvervsuddannelserne. Herkomst og oprindelsesland harmindre betydning for frafaldet på grundforløbet, når der tages højde for andrebetydning for frafaldet på grundforløbet, når der tages højde for andre faktorer.faktorer. Herkomst og oprindelsesland har til gengæld en forholdsvis stor selv-Herkomst og oprindelsesland har til gengæld en forholdsvis stor selvstændig betyd-stændig betydning for, om de unge får en uddannelsesaftale med en virksomhed,ning for, om de unge får en uddannelsesaftale med en virksomhed, og om de ungeog om de unge påbegynder et hovedforløb.påbegynder et hovedforløb.Tabel 3.7: Andelen af indvandrer- og efterkommerelever med ikke-vestligTabel 3.7: Andelenelever med dansk oprindelse, der har afsluttetoprindelse samtoprindelse samtaf indvandrer- og efterkommerelever med ikke-vestliggrundforløbetelever med dansk oprindelse, der har afsluttet grundforløbet på en erhvervsuddannelse ogpåregistreret som praktikpladssøgende fordelt på køn i perioden 2004-2010, pct. og antaleren erhvervsuddannelse og er registreret som praktikpladssøgende fordeltpå køn i perioden 2004-2010, pct. og antal.MændKvinderAntal i alt
Indvandrere (0-5 år ved ankomst)Indvandrere (6-12 år ved ankomst)EfterkommereDansk oprindelse
51,3 %50,7 %54,3 %28,1 %
58,2 %57,4 %52,9 %37,8 %
3404651.02844.009
Anm. 1: Personerne har påbegyndt grundforløbet i perioden 2003-2007.Anm. 1: Personerne har påbegyndt grundforløbet i perioden 2003-2007.Kilde: C. Kolodziejczyk & H. Hummelgaard (2011):Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddan-Kilde:København, AKF.nelser,C. Kolodziejczyk & H. Hummelgaard (2011):Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser,København, AKF.
Indvandrere og efterkommere er langt oftere end personer med dansk oprindelseregistreret som praktikpladssøgende, jf. tabel 3.7. Således har under halvdelen afalle de indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der har påbe-gyndt en erhvervsuddannelse i perioden 2003-2007, fået en praktikpladsaftale(42-49 pct.). For unge med dansk oprindelse er andelen væsentligt højere (63-7222Denpct.).indgang, de unge vælger, har stor betydning for deres chance for at gennemføre en erhvervsud-dannelse. Der er særligt stor forskel på chancen for at påbegynde et hovedforløb mellem de forskelligeindgange. Unge på de merkantile indgange har den mindste sandsynlighed for at begynde på hovedfor-løbet.
148
144
Indvandrere og efterkommere er langt oftere end personer med dansk oprindelseregistreret som praktikpladssøgende, jf. tabel 3.7. Således har under halvdelen afalle de indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der har påbe-gyndt en erhvervsuddannelse i perioden 2003-2007, fået en praktikpladsaftale (44-49 pct.). For unge med dansk oprindelse22er andelen væsentligt højere (71 pct.).Det kan bemærkes, at der blandt kvinderne er flest praktikpladssøgende blandtindvandrerne, mens der blandt mændene er flest praktikpladssøgende blandt efter-kommerne. Denne tendens kan være med til at forklare det høje frafald på uddan-nelserne blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse.
3.5 DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSERDansk forskning23viser, at indvandrere med ikke-vestlig oprindelse med en danskvideregående uddannelse har mere end 30 pct. større chance for at få et job sam-menlignet med indvandrere, der ikke har taget en dansk uddannelse. Samme un-dersøgelse viser også, at indvandrere med en medbragt uddannelse ikke i sammeomfang som indvandrere med en dansk uddannelse er i beskæftigelse. Således er64 pct. af indvandrerene med en medbragt videregående uddannelse i beskæfti-gelse, mens omkring 90 pct. af indvandrerne med en dansk videregående uddan-nelse er i beskæftigelse. Chancen for at komme i arbejde stiger således markant,når indvandrere tager en dansk uddannelse, også selv om de har en uddannelse frahjemlandet.Regeringen har i regeringsgrundlaget opstillet en målsætning om, at 60 pct. af enungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2020. For at dennemålsætning kan nås, er det vigtigt, at også flere indvandrere og efterkommere gen-nemfører en videregående uddannelse.
23Jacob Nielsen Arendt, Chantal Pohl Nielsen og Vibeke Jakobsen (2012):The Relationship between Pre-
and Post-migration Qualifications and their Impact on Employment Status,København, AKF WorkingPaper. Undersøgelsen baserer sig på analyser af flygtninge og familiesammenførte fra Iran, Pakistan ogTyrkiet.
145
Figur 3.7: Status for måletkøn og herkomstaf en ungdomsårgang skal gennem-om, at 60 pct.i 2035gående uddannelse fordelt påføre en videregående uddannelse fordelt på køn og herkomst i 2035.70%60%50%40%30%20%10%0%AlleMændKvinder51,4 %53,8 %44,6 %47,6 %
Figur 3.7: Status for målet om, at 60 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videre-
58,6 % 60,4 %
NydanskereKilde: Ministeriet for Børn og Undervisning.Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning.
Dansk oprindelse
Ifølge profilmodellen vil 51 pct. af unge indvandrere og efterkommere og 54 pct.af de unge med dansk51 pct. af unge indvandrere og efterkommere og 54 pct.DeIfølge profilmodellen viloprindelse gennemføre en videregående uddannelse.afunge kvinder er ret tæt på målsætningen, idet 58 pct. blandtuddannelse.og efter-de unge med dansk oprindelse gennemføre en videregåendeindvandrer-De ungekommerkvinder ogpå målsætningen, idet 58 pct. blandt indvandrer- og efterkom-kvinder er ret tæt60 pct. af de unge kvinder med dansk oprindelse estimeres tilat gennemføre en ungdomsuddannelse. Detmed dansk oprindelse estimeres til atmerkvinder og 60 pct. af de unge kvinderer således især i forhold til de mand-lige studerende, at der er behov for en styrket indsats for atinå målsætningen pågennemføre en videregående uddannelse. Det er således især forhold til de mand-60 pct. Tallene lå ider er behov for en styrket indsatsog efterkommermænd og60lige studerende, at2010 på 45 pct. for indvandrer-for at nå målsætningen på48pct. for mandlige studerende med dansk oprindelse.pct. Tallene lå i 2010 på 45 pct. for indvandrer- og efterkommermænd og 48 pct.for mandlige studerende med dansk oprindelse.
3.5.1Hvem gennemfører en videregående uddannelse?For løbende atgennemfører en videregående uddannelse?en videregående3.5.1 Hvemfølge udviklingen i andelen, der gennemføreruddannelse,at følgeiudviklingen iintegrationsbarometer opstillet en målsætningFor løbendeer der regeringensandelen, der gennemfører en videregående ud-om, at flere nydanskere skal gennemføre en ungdomsuddannelsemålsætning om,dannelse, er der i regeringens integrationsbarometer opstillet enog en videregå-ende uddannelse. For at følge målsætningen, måles der bl.a. på andelen af 25-39-at flere nydanskere skal gennemføre en ungdomsuddannelse og en videregåendeårige indvandrere (ankommet som 0-12-årige) og efterkommere med ikke-vestliguddannelse. For at følge målsætningen, måles der bl.a. på andelen af 25-39-årigeoprindelse, der har gennemført en videregående uddannelse.indvandrere (ankommet som 0-12-årige) og efterkommere med ikke-vestlig oprin-delse, der har gennemført en videregående uddannelse.Målingen viser, at i 2012 havde 24 pct. af de 25-39-årige indvandrere (ankommetsom 0-12-årige) og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse gennemført envideregående uddannelse. Til sammenligning havde 40 pct. af de unge med
150
146
Målingen viser, at i 2012 havde 24 pct. af de 25-39-årige indvandrere (ankommetsom 0-12-årige) og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse gennemført en vi-deregående uddannelse. Til sammenligning havde 40 pct. af de unge med danskoprindelse gennemført en videregående uddannelse24. DerDer er således etdansk oprindelse gennemført en videregående uddannelse23.er således et gab på 16procentpoint mellem andelen af unge indvandrere og efterkommere med ikke-vest-gab på 16 procentpoint mellem andelen af unge indvandrere og efterkommeremed ikke-vestlig oprindelse ogdanskmed dansk oprindelse, der gennemfører enlig oprindelse og unge medungeoprindelse, der gennemfører en videregåendevideregående2012. Ca. 4.400 flere unge med indvandrerbaggrund skal gennemføreuddannelse iuddannelse i 2012. Ca. 4.400 flere unge med indvandrerbaggrundskal gennemføre en videregående uddannelse for at komme op på samme andelen videregående uddannelse for at komme op på samme andel som blandt ungesom blandt unge med dansk oprindelse.med dansk oprindelse.Figur 3.8: Andel 25-39-årige indvandrere (ankommet som 0-12-årig) og efter-Figur 3.8:med ikke-vestlig oprindelse samt personer med danskog efterkommerekommereAndelen 25-39-årige indvandrere (ankommet som 0-12-årig)oprindelse,med ikke-vestlig oprindelse samt personer med danskder har gennemført en videregående uddannelseoprindelse, der har gennemført eni skoleårene 2000/2001-videregående uddannelse pr. 1. januar 2001-2012, pct.2011/2012, pct.45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%200120022003200420052006200720082009201020112012
Indvandrere
Efterkommere
Personer med dansk oprindelse
Indvandrere og efterkommere
Anm. 1: Grundet databrud fra 2000 til 2001 vises tallene for 2000 ikke.Kilde:1: GrundetIntegrationsministeriets udlændingedatabase2000 ikke.Statistik, IMUDD04.Anm.Social- ogdatabrud fra 2000 til 2001 vises tallene fori Danmarks
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD04.
Der har været en positiv udvikling i andelen af 25-39-årige indvandrere og efter-kommere med ikke-vestlig oprindelse og unge med dansk oprindelse, der harDer har væretvideregående uddannelse siden 2001.gennemført enen positiv udvikling i andelen af 25-39-årige indvandrere og efterkom-
mere med ikke-vestlig oprindelse og unge med dansk oprindelse, der har gennem-ført en videregående uddannelse siden 2001.24Tallene kan ikke direkte sammenlignes med profilmodellens tal, idet der her er tale om faktiske tal for,
Tallene kan ikke direkte sammenlignes med profilmodellens tal, idet der her er tale om faktiske tal for,domsårgangs forventede uddannelsesniveau op til 25 år frem i tiden. Desuden opdeler profilmodellenhvor mange der harog efterkommere på oprindelse, ligesommens profilmodellen estimerer en ung-somikke indvandreregennemført en videregående uddannelse,indvandrerne ikke skal være ankommetdomsårgangs forventede uddannelsesniveau op til 25 år frem i tiden. Desuden opdeler profilmodellen0-12-årige i profilmodellen.ikke indvandrere og efterkommere på oprindelse, ligesom indvandrerne ikke skal være ankommet som 0-12-årige i profilmodellen.23
hvor mange der har gennemført en videregående uddannelse, mens profilmodellen estimerer en ung-
151
147
3.5.23.5.2
Frafald på de videregående uddannelserFrafald på de videregående uddannelser
Ser man nærmere på, hvem der afbrydervideregående uddannelse i 2011, ererSer man nærmere på, hvem der afbryder enen videregående uddannelse i 2011,derder flere mænd end kvinder, jf.3.9.3.9. Blandt indvandrere29 pct. mænd og 23flere mænd end kvinder, jf. figurfigurBlandt indvandrere er derer der 29 pct. mændog 23 pct. kvinder, der afbryder en videregående uddannelse. Blandt efterkomme-pct. kvinder, der afbryder en videregående uddannelse. Blandt efterkommere er detre er det 33 pct. mænd og 23 pct. kvinder, der ikke gennemfører deres uddannel-33 pct. mænd og 23 pct. kvinder, der ikke gennemfører deres uddannelse. Tilsva-se. Tilsvarende er det blandt mænd med dansk oprindelse 24 pct. mænd og 18rende er det blandt mænd med dansk oprindelse 24 pct. mænd og 18 pct. kvinder,pct. kvinder, der afbryder deres videregående uddannelse.der afbryder deres videregående uddannelse.Figur 3.9: Afbrudsprocent på de videregående uddannelser for indvandrere, efterkommereefterkommere og personer med dansk oprindelse fordelt på køn i skoleåretog personer med dansk oprindelse fordelt på køn i skoleåret 2010/2011, pct.
Figur 3.9: Afbrudsprocent på de videregående uddannelser for indvandrere,2010/2011, pct.35%30%25%20%15%10%5%0%IndvandrereEfterkommereDansk oprindelse29 %23 %23 %24 %18 %
33 %
Mænd
Kvinder
Anm. 1: Afbrudsprocenten er andelen afaf en årlig tilgang, der afbryder (eller estimeres til at afbryde) uddannelsen. Et afbrudAnm. 1: Afbrudsprocenten er andelenen årlig tilgang, der afbryder (eller estimeres til at afbryde) uddannelsen. Et afbrud gælderelever, som ikkesom ikke genoptager samme uddannelse inden for 15 måneder.omfatter alle indvandrere ogindvandrere ogigælder elever,genoptager samme uddannelse inden for 15 måneder. OpgørelsenOpgørelsen omfatter alleefterkommereDanmark.
efterkommere i Danmark.
Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisnings databank, EAK fordelt på afbrudsprocent, køn, tid og herkomst.
Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisnings databank, EAK fordelt på afbrudsprocent, køn, tid og herkomst.
3.5.33.5.3
Ser vi på uddannelsesniveauet blandt 25-39-årige, hvor dede fleste burde have af-Ser vi på uddannelsesniveauet blandt 25-39-årige, hvorfleste burde have afslut-tet et uddannelsesforløb, og retter fokus mod,mod,mange der kun har gennemførtsluttet et uddannelsesforløb, og retter fokushvorhvor mange der kun har gen-grundskolen (dvs. ikke(dvs.gennemført anden uddannelseuddannelse efter grund-nemført grundskolenharikke har gennemført andenefter grundskolen) er tal-lene bekymrende,bekymrende, jf. figur 3.10.skolen) er tallenejf. figur 3.10.Blandtde 25-39-årige indvandrermænd med ikke-vestlig oprindelse (ankommetikke-vestlig oprindelse (ankommet0-12-årige), har 47 pct. grundskolen som deres højeste fuldførte danskesom 0-12-årige), har 47 pct. grundskolen som deres højeste fuldførte danske ud-
Det generelle uddannelsesniveauDet generelle uddannelsesniveau
152
148
dannelse. Blandt efterkommermænd fra ikke-vestlige lande er det 41 pct. og blandtuddannelse. Blandt efterkommermænd fra ikke-vestlige lande er det 41 pct. ogmænd med dansk oprindelse er det 19 pct., der har grundskolen som deres højesteblandt mænd med dansk oprindelse er det 19 pct., der har grundskolen som de-fuldførte uddannelse.uddannelse. Antalsmæssigttaleder ikke tale om så mangeAntalsmæssigt er der ikkeerom så mange personer. Skulleres højeste fuldførteandelen afSkulle andelen af ufaglærte indvandrermændmed mænd med dansk oprin-personer.ufaglærte indvandrermænd ned på niveauned på niveau med mænddelse, så skal ca. 2.000 flereca. 2.000 flere indvandrermænd i alderen 25-39 årenmed dansk oprindelse, så skalindvandrermænd i alderen 25-39 år gennemførehøjere uddannelse end grundskolen.grundskolen.gennemføre en højere uddannelse endBlandtkvinderne er andelene noget lavere, men stadig højereindvandrere ogBlandtkvinderne er andelene noget lavere, men stadig højere forfor indvandrere ogefterkommeremed ikke-vestlig oprindelse end blandt personer med dansk oprin-efterkommeremed ikke-vestlig oprindelse end blandt personer med dansk oprin-delse.delse.Figur 3.10: Andelen afikke-vestligindvandrere (ankommet som 0-12-årige) ogoprin-efterkommere med25-39-årigeoprindelse, samt personer med danskefterkom-mere med ikke-vestlig oprindelse, samt personer med dansk oprindelse med grundskolendelse medfuldførte danske uddannelsefuldførte danske uddannelse fordeltsom højestegrundskolen som højestefordelt på køn i skoleåret 2011/2012, pct.på
Figur 3.10: Andelen af 25-39-årige indvandrere (ankommet som 0-12-årige) og
køn i skoleåret 2011/2012, pct.50%45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%MændIndvandrere
47 %41 %35 %25 %19 %13 %
KvinderEfterkommerePersoner med dansk oprindelse
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabaseDanmarks Statistik, IMUDD04.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase ii Danmarks Statistik, IMUDD04.
153
149
Faktaboks 3.5: Indvandreres danskkundskaber
Faktaboks 3.5: Indvandreres danskkundskaberEn helt central forudsætningfor at få et velfungerende liv i Danmark og fundamentet forforklare sigsigEn helt central forudsætningfor at få et velfungerende liv i Danmark og fundamentetatat klaregodt iiuddannelsessystemeter gode danskkundskaber. Derudover viser en undersøgelse afaf nydanske-godt uddannelsessystemeter gode danskkundskaber. Derudover viser en undersøgelsenydanske-res medborgerskab, at enaf de mest centrale faktorer ii forklaringen af medborgerskabdanskkund-d-af de mest centrale faktorerforklaringen af medborgerskab erer danskkunres medborgerskab,skaber. Gode danskkundskaberer således ikke kun vigtigt ift. uddannelse, men også ift. atat kunneskaber. Gode danskkundskaberer således ikke kun vigtigt ift. uddannelse, men også ift.kunnefungere som aktivemedborgere iisamfundet.fungere som aktivemedborgere samfundet.Af IntegrationsStatus242012 fremgår det, at 75 pct. af indvandrere og efterkommere7 udvalgteAf IntegrationsStatus252012 fremgår det, at 75 pct. af indvandrere og efterkommere frafra 7 udvalgteikke-vestlige lande vurderer,at de forstår, taler og læser dansk godt eller meget godt, mens 19ikke-vestlige lande vurderer,at de forstår, taler og læser dansk godt eller meget godt, mens 19 pct.pct.vurderer, at devurderer, at de harvanskeligheder med at forstå, tale og læse dansk. Udviklingen i danskkundskabervanskeligheder med at forstå, tale og læse dansk. Udviklingen i danskkundskaberharde senestemange år været positiv. II2000 var det således 43 pct., som vurderede atat de havdede senesteharværet positiv. 2000 var det således 43 pct., som vurderedede havdevanskelighedervanskeligheder med atforstå, tale og læse dansk.forstå, tale og læse dansk.Nyankomne indvandreremodtager som led integrationsprogrammet danskundervisning itiltil 3SeNyankomne indvandreremodtager som led iiintegrationsprogrammet danskundervisning i opop3 år.år. Semere herom kapitel2, afsnit 2.3. For de indvandrere, som ikke lige er ankommet, og som har behovmere herom iikapitel2, afsnit 2.3. For de indvandrere, som ikke lige er ankommet, og som har behovfor danskundervisning,er det muligt at modtage danskundervisning som led ivoksen- og efterud-for danskundervisning,er det muligt at modtage danskundervisning som led i enen voksen- og efterud-dannelse (VEU). I skoleåret2009/2010 er der 25.100 indvandrere, som deltager i fagene dansk somdannelse (VEU). I skoleåret2009/2010 er der 25.100 indvandrere, som deltager i fagene dansk somandetsprog, dansk ellerlæsning (læse, stave, skrive dansk) som led ialmen voksenuddannelse (AVU)andetsprog, dansk ellerlæsning (læse, stave, skrive dansk) som led i enen almen voksenuddannelse (AVU)eller som forberedendevoksenundervisning (FVU) på VUC.eller som forberedendevoksenundervisning (FVU) på VUC.
Kilder: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (2011): Medborgerskab i Danmark. København. VoxmeterKilder: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (2011):Medborgerskab i Danmark.København. Voxmeter(2012): IntegrationsStatus. København. Ministeriet for Børn og Undervisnings databank.(2012):IntegrationsStatus.København. Ministeriet for Børn og Undervisnings databank.
3.63.6
OPSUMMERINGOPSUMMERING
Der er generelt færre indvandrerbørn end børn med dansk oprindelse på 1-2 år,der går idagtilbud,men andelen stiger med alderen, ogvedrørende indvandrer-I indledningen til kapitlet blev der rejst følgende spørgsmålblandt de 3-5-årige erforskellen næstedagtilbud:familiers brug afudlignet.Igrundskolenudgør indvandrere og efterkommere 10 pct. af eleverne. Da der i• I hvilket omfang benytter familier med indvandrerbaggrund sig af dagtilbudnogle boligområder er en høj koncentration af indvandrere og efterkommere,sammenlignet med familier med dansk oprindelse?medfører det også en høj andel elever med indvandrerbaggrund i de lokale sko-ler. Forskning peger på, at forældre med dansk oprindelse bl.a. fravælger skolerDer er generelt færre indvandrer - og efterkommerbørn end børn med dansk oprin-med en høj andel elever med indvandrerbaggrund, især når andelen er højere enddelse på 1-2kan for en række skolermen andelen stiger med alderen, og blandt de60 pct. Detår, der går i dagtilbud,med en høj andel nydanske elever udvikle sig3-5-årige er forskellen næsten udlignet.til en negativ spiral.Der er 69 skoler i Danmark, som har en andel af indvandrere og efterkommere påmere end 55 pct. Der er næsten lige mange af disse skoler, som er hhv. friegrundskoler og folkeskoler. Ser man på, hvordan disse skoler klarer sig mht. ka-raktergennemsnittet ved 9. klasses afgangsprøve, så er der 4 folkeskoler i Dan-IntegrationsStatus gennemføresgennemført 1.000 interview blandt1-2 gange om året af CEM (tidligere Voxmeter). Der blev i 2. halvårpersoner fra Tyrkiet, Somalia, Pakistan, Eks-Jugoslavien, Irak, Iran samt2011 gennemført 1.000Palæstina.blandt personer fra Tyrkiet, Somalia, Pakistan, Eks-Jugoslavien, Irak,statsløse fra Libanon oginterviewIran samt statsløse fra Libanon og Palæstina.25IntegrationsStatus gennemføres 1-2 gange om året af CEM (tidligere Voxmeter). Der blev i 2. halvår 201124
154
150
Der blev ligeledes rejst følgende spørgsmål vedrørende grundskolen:• I hvilket omfang er der problemer med grundskoler, hvor en høj andel af ele-verne har indvandrerbaggrund, og hvordan klarer indvandrer- og efterkomme-releverne sig fagligt i grundskolen?
I grundskolen udgør indvandrere og efterkommere 10 pct. af eleverne. Da der i nog-le boligområder er en høj koncentration af indvandrere og efterkommere, medførerdet også en høj andel elever med indvandrerbaggrund i de lokale skoler. Forskningpeger på, at forældre med dansk oprindelse bl.a. fravælger skoler med en høj andelelever med indvandrerbaggrund, især når andelen er højere end 55 pct. Det kan foren række skoler med en høj andel nydanske elever udvikle sig til en negativ spiral.Der er 69 skoler i Danmark, som har en andel af indvandrere og efterkommerepå mere end 55 pct. Der er næsten lige mange af disse skoler, som er hhv. friegrundskoler og folkeskoler. Ser man på, hvordan disse skoler klarer sig mht. karak-tergennemsnittet ved 9. klasses afgangsprøve, så er der 4 folkeskoler i Danmark,der ligger signifikant (dvs. med stor statistisk sikkerhed) under det forventede ka-raktergennemsnit ift. deres elevsammensætning. Andelen af elever med indvan-drerbaggrund på disse skoler er på 66-97 pct. Det kan således konstateres, at derer en særlig stor udfordring på 4 folkeskoler, som har en høj andel af elever medindvandrerbaggrund, og som karaktermæssigt ligger under det forventede ift. elev-sammensætningen.Indvandrer- og efterkommerelever med ikke-vestlig oprindelse opnår generelt la-vere karakterer ved 9. klasses afgangsprøve end elever med dansk oprindelse, hvil-ket også er dokumenteret i flere undersøgelser, som peger på, at indvandrere ogefterkommere generelt klarer sig fagligt dårligere i grundskolen, og at det påvirkerderes efterfølgende uddannelsesmuligheder. Det er således væsentligt, at der al-lerede sættes ind i grundskolen med en positiv faglig udvikling.Herefter blev der rejst nedenstående spørgsmål vedrørende ungdomsuddannelserne:• Hvordan klarer unge indvandrere og efterkommere sig i forhold til at gennem-føre en ungdomsuddannelse?
151
I forhold til regeringens målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gen-nemføre mindst en ungdomsuddannelse ligger indvandrere og efterkommere 9 pro-centpoint lavere end personer med dansk oprindelse, som ligger på 91 pct. Kvin-derne ligger tættere på målsætningen end mændene. Så der er fortsat behov for atstyrke indsatsen ift. at få flere unge med indvandrerbaggrund til at gennemføre enungdomsuddannelse – især blandt mændene.Langt flere unge indvandrere og efterkommere tager i dag en ungdomsuddannelseend for 10 år siden. Frafaldet er desværre meget højt, især på erhvervsuddannel-serne. Et stort problem er bl.a. manglende praktikpladser. Efter grundforløbet erdet kun lidt under halvdelen, der har fået en praktikplads.Afslutningsvist blev der rejst følgende spørgsmål vedrørende de videregående ud-dannelser:• Hvordan klarer indvandrere og efterkommere sig i forhold til at gennemføreen videregående uddannelse?
Også på de videregående uddannelser markerer indvandrer- og efterkommerkvin-derne sig positivt. Blandt kvindelige indvandrere og efterkommere estimeres 58pct. til at gennemføre en videregående uddannelse, mens det gælder for 60 pct.af de unge kvinder med dansk oprindelse. De er således meget tæt på regeringensmålsætning om, at 60 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregåendeuddannelse. Mændene trækker dog gennemsnittet ned, således at kun 51 pct. af deunge med indvandrerbaggrund og 54 pct. af de unge med dansk oprindelse samletestimeres til at gennemføre en videregående uddannelse. Frafaldet på de videregå-ende uddannelser er således også højere blandt mænd end blandt kvinder.Ser man på det generelle uddannelsesniveau blandt indvandrere og efterkommere,så viser der sig at være et problem for især indvandrermænd. Blandt de 25-39-årigeindvandrermænd fra ikke-vestlige lande (ankommet som 0-12-årige) har knap hveranden kun grundskolen som højeste fuldførte danske uddannelse og er dermedufaglært.
152
4 ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNINGARBEJDSMARKEDSTILKNyTNINGET UDPLUK AF TAL OG FAKTA FRA KAPITEL 445 pct. af alle 25-64-årigeindvandrere med ikke-vestlig oprindelse var i2011 beskæftigede somlønmodtagere.61 pct. af alle 25-64-årigeefterkommere med ikke-vestlig oprindelse var i2011 beskæftigede somlønmodtagere.47 pct. af alle 25-64-årigeindvandrere med ikke-vestlig oprindelse befandtsig i 2011 uden for ar-bejdsstyrken.
BeskæftigedeIkke beskæftigede
BeskæftigedeIkke beskæftigede
Uden for arbejdsstyrkenI arbejdsstyrken
37 pct. af de 25-64-årigeindvandrerkvinder medikke-vestlig oprindelse vari 2011 på kanten af ar-bejdsmarkedet.
13 pct. af indvandrere medandet opholdsgrundlag ogmed ikke-vestlig oprindel-se i alderen 40-59 år mod-tog i 2011 førtidspension.
29 pct. af flygtninge medikke-vestlig oprindelse ialderen 40-59 år modtog i2011 førtidspension.
På kanten af arbejdsmarkedetØvrige
Modtager førtidspensionModtager ikke førtidspension
Modtager førtidspensionModtager ikke førtidspension
Note 1: Opgørelsen over flygtninge og indvandrere med andet opholdsgrundlag bygger på Danmarks Statistiks opdeling.Opdelingen kategoriserer indvandrere som hhv. flygtninge eller indvandrere medpå Danmarks Statistiks opdeling. Opde-Note 1: �Opgørelsen over flygtninge og indvandrere med andet opholdsgrundlag byggerandet opholdsgrundlag. Flygtningelingen kategoriserer indvandrere somopholdsgrundlag som flygtningmed andet opholdsgrundlag. Flygtninge udgøressomudgøres af indvandrere med kendthhv. flygtninge eller indvandreresamt personer med ukendt opholdsgrundlag,af ind-vandrere med kendt opholdsgrundlag som flygtning samt personer med ukendt opholdsgrundlag, som kommer fra et land, derkommer fra et land, der er klassificeret som flygtningeland i indvandringsåret. Alle øvrige indvandrere betegnes indvandre-er klassificeret som flygtningeland i indvandringsåret. Alle øvrige indvandrere betegnes indvandrere med andet opholdsgrundlag.re med andet opholdsgrundlag. Opgørelsen bygger således på et element af skøn.Opgørelsen bygger således på et element af skøn.
157
153
4.1
INDLEDNING
Tilknytning til arbejdsmarkedet er en vigtig del af den enkelte indvandrer og efter-kommers integration i samfundet. Et arbejde giver borgeren mulighed for at for-sørge sig selv og bidrage til fællesskabet.Som det fremgik af kapitel 1, er det knap hver anden indvandrer med ikke-vestligoprindelse i den erhvervsaktive alder, som er i beskæftigelse, mod 7 ud af 10 per-soner med dansk oprindelse, jf. figur 1.22 i kapitel 1. Indvandrere med ikke-vestligoprindelse er, sammenlignet med efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, ind-vandrere og efterkommere med vestlig oprindelse samt personer med dansk oprin-delse, den gruppe, som har haft sværest ved at komme ind på det danske arbejds-marked. Det gælder særligt indvandrerkvinder med ikke-vestlig oprindelse, hvorafblot 43,9 pct. er i beskæftigelse, jf. tabel 1.9 i kapitel 1.Der kan være mange forskellige faktorer, som har betydning for en persons arbejds-markedstilknytning, jf. figur 4.1. Indvandrere kan have særlige udfordringer i for-hold til fx kort uddannelse og manglende netværk. Mange flygtninge har desudentraumatiserende oplevelser med i bagagen, hvilket gør, at de kan have særligt storeudfordringer med at blive integreret på det danske arbejdsmarked.
154
Figur 4.1: Forklarende faktorer for arbejdsmarkedstilknytningen
Figur 4.1: Forklarende faktorer for arbejdsmarkedstilknytningen
Økonomiske incitamenter Personlige barrierer • Helbred • Familie • KompensaJon • Forsørger
Jobsøgning (kvanJtet og kvalitet)
Social kapital • Netværk • Normer
DiskriminaJon
Human kapital • Uddannelse • Erhvervserfaring
Tilknytning Jl arbejdsmarkedet
Øvrige forhold…
Kilde: KORA (2012):Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkedstilknytning.Kilde: KORA (2012):Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkedstilknytning.
I de seneste år er antallet af indvandrere, der kommer til Danmark for at arbejde,Ivokset. Det er særligt antallet af indvandrere frakommer til Danmark forsom erde seneste år er antallet af indvandrere, derde nye EU-medlemslandeat arbejde,vokset, men der kommer også mange indvandrere fra ikke-vestlige lande for atvokset. Det er særligt antallet af indvandrere fra de nye EU-medlemslande, somarbejde. Samtidig vokser gruppen af efterkommere i den erhvervsaktive alder.er vokset, men der kommer også mange indvandrere fra ikke-vestlige lande forIndvandrere og efterkommere vil således i de kommende år udgøre en stigendeat arbejde. Samtidig vokser gruppen af efterkommere imed til at understregeandel af befolkningen i den erhvervsaktive alder, hvilket erden erhvervsaktive alder.Indvandrereaf enefterkommere vil således ipå arbejdsmarkedet.udgøre en stigendevigtighedenoggod integration af gruppende kommende år
andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder, hvilket er med til at understregeI afsnit 4.2afder nærmere på dengruppenpersoner, som er i beskæftigelse.vigtighedensesen god integration afgruppe afpå arbejdsmarkedet.Afsnittet vil besvare følgende spørgsmål:
I afsnit 4.2 ses der nærmere på den gruppe af personer, som er i beskæftigelse.•Er indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse blevet hårdereAfsnittet vilde seneste års lavkonjunktur end personer med dansk oprindelse?ramt afbesvare følgende spørgsmål:• Er indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse blevet hårdere159
155
ramt af de seneste års lavkonjunktur end personer med dansk oprindelse?• Hvilke faktorer har betydning for beskæftigelsesstatus blandt indvandrere ogefterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprin-delse?
I afsnit 4.3 vendes blikket mod indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig op-rindelse i den arbejdsdygtige alder (25-64 år), som befinder sig uden for arbejds-styrken. Afsnittet søger at belyse følgende spørgsmål:• Hvilke grupper befinder sig i særlig grad uden for arbejdsstyrken og på hvilkeydelser?Hvilke grupper befinder sig i særlig grad på kanten af arbejdsmarkedet, dvs.er midlertidigt uden for arbejdsstyrken, på kontanthjælp mv. eller selvforsør-gende?Hvilke grupper forlader i særlig grad arbejdsstyrken permanent ved at overgåtil førtidspension, og hvilke faktorer har betydning for overgang til førtidspen-sion?
•
•
Kapitlet24bygger videre på kapitel 1 i denne publikation, der indeholder grundlæg-gende statistik om arbejdsmarkedstilknytningen blandt25indvandrere, efterkom-mere og personer med dansk oprindelse.26
26Regeringen har opstillet et mål om, at 10.000 flere indvandrere og efterkommere skal i arbejde inden
2020. Regeringens integrationsbarometer vil belyse udviklingen mod dette mål.
156
4.2
DE SENERE ÅRS UDVIKLING I LØNMODTAGERBESKæFTI-GELSEN
Siden slutningen af 2008, hvor den økonomiske krise ramte Danmark, er arbejds-løsheden steget og det generelle beskæftigelsesniveau faldet. I dette afsnit sesder på udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen for de enkelte grupper i perioden2008-2011.Opgørelserne er baseret på Beskæftigelsesministeriets DREAM-register, som inde-holder månedlige oplysninger om lønmodtagerbeskæftigelsen. Registret indehol-Opgørelserne er baseret på Beskæftigelsesministeriets DREAM-register, som inde-der derimod ikke oplysninger om selvstændige og medhjælpende ægtefæller, ogholder månedlige oplysninger om lønmodtagerbeskæftigelsen. Registret indehol-de beregnede beskæftigelsesfrekvenser i dette afsnit er derfor lidt lavere end deder derimod ikke oplysninger om selvstændige ogopgørelser fra Danmarksog defaktiske beskæftigelsesfrekvenser, som de fx ses imedhjælpende ægtefæller,Stati-beregnede beskæftigelsesfrekvenser i dette afsnit er derfor lidt lavere end de fak-stik.tiske beskæftigelsesfrekvenser, som de fx ses i opgørelser fra Danmarks Statistik.Figur 4.2 nedenfor viser udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen blandt 25-64-årige4.2 nedenforog efterkommerei lønmodtagerbeskæftigelsen blandt 25-64-åri-Figurindvandrereviser udviklingenmed ikke-vestlig oprindelse i årene 2008-2011.ge indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i årene 2008-2011.Figur 4.2: Lønmodtagerbeskæftigelsen blandt 25-64-årige indvandrere ogFigur 4.2: Lønmodtagerbeskæftigelsen blandt 25-64-årige indvandrere og efterkommere medefterkommere medog personer med dansk oprindelse fordelt på herkomst, 2008-2011, pct.ikke-vestlig oprindelseikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelsefordelt på herkomst, 2008-2011, pct.80%75%70%65%60%55%50%45%40%200820092010201149,7 %47,1 %45,0 %44,9 %74,4 %66,2 %73,0 %63,8 %72,3 %72,4 %
61,3 %
60,8 %
Ikke-vestlige IndvandrerePersoner med dansk oprindelse
Ikke-vestlige efterkommere
Anm. 1: Procenttal i figuren angiver andelen af lønmodtagere i beskæftigelse i forhold til den samlede gruppe personer afAnm. 1: Procenttal i figuren angiver andelen af lønmodtagere i beskæftigelse i forhold til den samlede gruppe personer af tilsvarendetilsvarende oprindelse.oprindelse.Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-register, version 3, 2012.Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-register, version 3, 2012.
Lønmodtagerbeskæftigelsen er generelt faldet fra 2008 til 2010. Fra 2010 til2011 er lønmodtagerbeskæftigelsen derimod næsten uændret for alle grupper.Krisen har ramt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse relativthårdt, idet lønmodtagerbeskæftigelsen blandt disse grupper er faldet med ca. 5157
Lønmodtagerbeskæftigelsen er generelt faldet fra 2008 til 2010. Fra 2010 til 2011er lønmodtagerbeskæftigelsen derimod næsten uændret for alle grupper.Krisen har ramt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse relativthårdt, idet lønmodtagerbeskæftigelsen blandt disse grupper er faldet med ca. 5procentpoint, mens lønmodtagerbeskæftigelsen tilsvarende er faldet med 2 pro-centpoint blandt personer med dansk oprindelse.Af tabel 4.1 fremgår, at det faktiske antal personer i beskæftigelse er højere i 2011end i 2008 blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, mensdet er lavere blandt personer med dansk oprindelse. Dette skal i høj grad ses i lysetaf, at indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse generelt er yngreend personer med dansk oprindelse. Det betyder, at den samlede population i dearbejdsdygtige aldersgrupper er steget blandt indvandrere og efterkommere medikke-vestlig oprindelse, mens den er faldet blandt personer med dansk oprindelse.Hvis der ses på de enkelte aldersgrupper, fremgår det, at det især er blandt de unge,der kan konstateres et fald i lønmodtagerbeskæftigelsen. Således er lønmodtager-beskæftigelsen blandt 25-29-årige i alle 3 grupper faldet med 6-7 procentpoint.Samtidig ses en tendens til, at jo ældre befolkningsgruppe, jo lavere er faldet i løn-modtagerbeskæftigelsen. Dette kan hænge sammen med, at de ældre generationerhar haft mulighed for at hægte sig fast på arbejdsmarkedet, før den økonomiskekrise ramte Danmark, mens de yngre generationer ikke har haft samme mulighedfor at få skabt en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet. Da indvandrere og efter-kommere med ikke-vestlig oprindelse generelt er yngre befolkningsgrupper, kandette ligeledes være en stor del af forklaringen på, hvorfor lønmodtagerbeskæfti-gelsen faktisk er faldet mere blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestligoprindelse end blandt personer med dansk oprindelse, jf. også figur 4.2 ovenfor.
158
Tabel 4.1: Lønmodtagerbeskæftigelsen blandt 25-64-årige indvandrere og efterkommereTabel 4.1: Lønmodtagerbeskæftigelsen blandt 25-64-årige indvandrere ogmed ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse fordelt på aldersgrupperefterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprin-i 2008 og 2011, antal og pct.
delse fordelt på aldersgrupper i 2008 og 2011, antal og pct.2008
2011
Beskæftigede
Population
Besk.frekvens
Beskæftigede
Population
Besk.frekvens
Indvandrere
med
ikke-·‐vestlig
oprindelse
25-·‐29
år
30-·‐39
år
40-·‐49
år
50-·‐59
år
60-·‐64
år
25-·‐64
år
14.783
32.668
28.044
10.837
1.309
87.640
27.753
59.260
53.765
27.667
7.965
176.409
53,3
%
55,1
%
52,2
%
39,2
%
16,4
%
49,7
%
14.826
31.000
28.233
12.939
1.878
88.876
32.112
61.838
59.752
34.789
9.559
198.051
46,2
%
50,1
%
47,3
%
37,2
%
19,6
%
44,9
%
Efterkommere
med
ikke-·‐vestlig
oprindelse
25-·‐29
år
30-·‐39
år
40-·‐49
år
50-·‐59
år
60-·‐64
år
25-·‐64
år
3.535
2.639
103
71
5
6.353
5.283
4.042
152
106
18
9.601
66,9
%
65,3
%
68,0
%
67,3
%
28,8
%
66,2
%
3.420
4.322
183
88
10
8.023
5.744
7.004
287
142
22
13.198
59,6
%
61,7
%
63,6
%
62,1
%
46,6
%
60,8
%
Personer
med
dansk
oprindelse
25-·‐29
år
30-·‐39
år
40-·‐49
år
50-·‐59
år
60-·‐64
år
25-·‐64
år
208.532
541.819
596.225
509.447
138.157
1.994.181
265.337
659.200
732.009
666.740
358.496
2.681.781
78,6
%
82,2
%
81,5
%
76,4
%
38,5
%
74,4
%
182.105
492.957
574.859
492.313
137.530
1.879.765
250.371
621.628
725.946
660.719
338.568
2.597.232
72,7
%
79,3
%
79,2
%
74,5
%
40,6
%
72,4
%
Anm. 1: Procenttal i tabellen angiver andelen af personer i beskæftigelse i forhold til den samlede gruppe personer afAnm. 1: Procenttal i tabellen angiver andelen af personer i beskæftigelse i forhold til den samlede gruppe personer af tilsvarendetilsvarende oprindelse.oprindelse.Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-register, version 3, 2012.Kilde: Beskæftigelsesministeriets DREAM-register, version 3, 2012.
163
159
4.2.1
Forklarende faktorers betydning for indvandrere og efterkommeresbeskæftigelsesstatus
For at besvare spørgsmålet om, hvilke faktorer der har betydning for beskæftigel-sesstatus blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samtpersoner med dansk oprindelse, beskrives resultaterne af den ene af KORA’s analy-ser, hvor der er målt på, hvordan de enkelte forklarende faktorer hhv. sænker ellerøger sandsynligheden for at opretholde en lønindkomst på mere end 125.000 kr.for de forskellige befolkningsgrupper, jf. faktaboks 4.1. det er kun statistisk sikre(signifikante) resultater, der beskrives nedenfor.
160
Faktaboks 4.1: Metode og datagrundlag i den forklarende analyse af ikke-vestlige indvan-Faktaboks 4.1: Metode og datagrundlag i den forklarende analyse af ikke-Faktaboks 4.1: Metode og datagrundlagdreres arbejdsmarkedstilknytning
vestlige indvandreres arbejdsmarkedstilknytningvestlige indvandreres arbejdsmarkedstilknytning
KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse ogog Analyse (det tidligere AKF), hartidligere AKF), harKORA, Det Nationale Institut for Kommuners ogForskningForskningpå opdrag af Social- og Integrationsministeriet gennemført en analyse af, hvilke faktorer der har betyd-på opdrag af Social- og Integrationsministeriet gennemførtaf, hvilkening for arbejdsmarkedstilknytningen blandt ikke-vestlige indvandrere, efterkommeresamt personerpersonerning for arbejdsmarkedstilknytningen blandt ikke-vestlige indvandrere,med dansk oprindelse. De faktorer, der er inddraget i analysen,er bl.a. køn, alder, civilstand, hjemme-bl.a. køn, alder, civilstand, hjemme-med dansk oprindelse. De faktorer,272626Afopholdsgrundlagboende børn, oprindelsesland, sproglige kompetencer,opholdsgrundlag, uddannelse,boende børn, oprindelsesland, sproglige kompetencer,IntegrationsStatus, uddannelse, arbejdsmar-kedserfaring samt en række helbredsoplysninger.kedserfaring samt en række helbredsoplysninger.Konkret svarer analyserne på spørgsmålet om, hvordan de forklarendeKonkret svarer analyserne på spørgsmålet om, hvordan de forklarende faktorer varierer med:1)1)2)2)3)3)evnen til at opretholde en lønindkomstmere end 125.000 kr. detevnen til at opretholde en lønindkomst på mere end 125.000 kr. iidet første halvår af 2011svarende til medianlønnen for en ufaglærtsvarende til medianlønnen for en ufaglærtrisikoen for at have en lønindkomstaf 2011risikoen for at have en lønindkomst på 0 kr. i førstehalvåraf 2011risikoenfor at overgå til førtidspension.for at overgå til førtidspension.risikoen
Analysen omfatter alle personer bosiddende Danmark hhv. år 2006 og år 2009. DaAnalysen omfatter alle personer bosiddende iiDanmark hhv. iiår 2006 og år 2009. Da fokus er tilknyt-ning til arbejdsmarkedet 2 år senere, ses der på personer, der år senere er alderenning til arbejdsmarkedet 2 år senere, ses der på personer, der 2 år senere er iialderen 25-59 år.Personer på en permanent overførselsindkomstPersoner på en permanent overførselsindkomster ikke inkluderet iiundersøgelsen. Modtagere af ’per-inkluderet undersøgelsen. Modtagere af per-’manent overførselsindkomst’ er defineret som førtidspensionistermanent overførselsindkomst’ er defineret som førtidspensionister ogpersoner, der modtager fleksjob-der modtager fleksjob-relaterede ydelser.relaterede ydelser.Personer under uddannelse eller personerbarsels- eller sygeorlov er derimodPersoner under uddannelse eller personer på barsels- eller sygeorlov er derimod inkluderet i analysen,fordi de vil eller kan indtræde arbejdsstyrken på et senerefordi de vil eller kan indtræde iiarbejdsstyrken på et senere tidspunkt(selvom de ikke for øjeblikket stårikke for øjeblikket stårtil rådighed).til rådighed).Alle modeller er estimeret som logistiskeAlle modeller er estimeret som logistiske regressioner,hvor det er estimeret iihvor høj grad de enkelteestimeret hvor høj grad de enkelteforklarende faktorer ændrer gruppens sandsynlighed set forhold til referencegruppen.forklarende faktorer ændrer gruppens sandsynlighed set iiforhold til referencegruppen.Referencegruppen er alle modeller gifte 35-39-årige kvinder, der bor provinsenReferencegruppen er iialle modeller gifte 35-39-årige kvinder, der bor iiprovinsenmed 2 børn. Kvinder-ne arbejder som ufaglærte lønmodtagere. Dene arbejder som ufaglærte lønmodtagere. De har en høj erhvervsgradsamt en lav ledighedsgrad. Forledighedsgrad. Forindvandrerne har kvinderne oprindelse Tyrkiet,indvandrerne har kvinderne oprindelse iiTyrkiet, og de har boeti Danmark i 5-9år.5år.-9For yderligere oplysninger om metoden henvises til KORA’s rapport.For yderligere oplysninger om metoden henvises til KORA’s rapport.Kilde: KORA (2012):Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkedstilknytning.Kilde: KORA (2012):Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkedstilknytning.
Alder, køn, civilstand,børnAlder, køn, civilstand,børnAlder, køn, civilstand,børnFor personer med dansk oprindelse samt indvandrere og efterkommeremedikke-For personer med dansk oprindelse samt indvandrereFor personer med dansk oprindelse samt indvandrereog efterkommeremedvestlig oprindelse gælder det, atat der som udgangspunkten positiv sammenhængvestlig oprindelse gælder det, atsom udgangspunkt ervestlig oprindelse gælder det,derder som udgangspunkter en positiv sammen-hængalder og sandsynligheden for atfor at opretholdemellemmellem alder og sandsynlighedenopretholde en lønindkomst på mereme-hængmellem alder og sandsynlighedenfor at opretholde en lønindkomst påendre end 125.000 kr. For alle grupper gælder såledesat jo ældrere endkr. For alle grupper gælder således overordnet,overordnet,at jo ældrejo125.000125.000 kr. For alle grupper gælder således overordnet,en person er,enperson er, jo større er sandsynligheden for at opretholdepålønindkomstpersonsandsynligheden for at opretholde en lønindkomstenmere end 125.000 kr.større erer, jo større er sandsynligheden for at opretholde en lønindkomst på mereend 125.000 kr.end 125.000 kr.27Flygtning eller ikke-flygtning.2626
Flygtning eller ikke-flygtning.Flygtning eller ikke-flygtning.
165165
161
Noget af denne sammenhæng kan dog forklares med, at alder er en indikator forerhvervserfaring, hvilket understøttes af, at resultaterne viser et lidt andet billede,hvis der samtidig kontrolleres for erhvervserfaring. I det tilfælde mindskes sand-synligheden for at opretholde en lønindkomst på mere end 125.000 kr. nemliggenerelt med alderen. Isoleret set påvirker alderen således sandsynligheden forat opretholde en lønindkomst på mere end 125.000 kr. negativt. Det betyder ikkenødvendigvis, at ældre har det svært på arbejdsmarkedet, men kan være udtrykfor, at ældre i højere grad prioriterer fritid og derfor måske i højere grad vælger atarbejde på deltid.Blandt alle grupper gælder det, at mænd har en større sandsynlighed for at opret-holde en lønindkomst på mere end 125.000 kr. end kvinder. Samtidig har personer,som ikke er gift, en mindre sandsynlighed for at opretholde en lønindkomst påmere end 125.000 kr. end personer, som er gift.Antallet af hjemmeboende børn viser sig ligeledes at have en vis betydning forsandsynligheden for at opretholde en lønindkomst på mere end 125.000 kr., nårder tages højde for de andre faktorer.At have ingen eller mindst 3 børn mindsker sandsynligheden for at opretholde enlønindkomst på mere end 125.000 kr. (i forhold til at have 2 børn) for personer meddansk oprindelse, indvandrere og efterkommere. Hvis der samtidig kontrolleres forbl.a. tidligere stilling og erhvervserfaring bliver betydningen af antallet af børn dogmindre.UddannelseBlandt såvel personer med dansk oprindelse som indvandrere og efterkommeremed ikke-vestlig oprindelse gælder det overordnet, at en uddannelse øger sandsyn-ligheden for at opretholde en lønindkomst på mere end 125.000 kr.En erhvervsfaglig uddannelse giver en større sandsynlighed for at opretholde enlønindkomst på mere end 125.000 kr. for alle grupper, og en mellemlang eller langvideregående uddannelse øger sandsynligheden endnu mere.En uddannelse har dog generelt en væsentlig større betydning blandt personer meddansk oprindelse og efterkommere end blandt indvandrere. Samtidig gør det ikkeen stor forskel, om indvandrere med ikke-vestlig oprindelse har manglende uddan-
162
nelsesoplysninger set i forhold til kun en grundskoleuddannelse, mens manglendeuddannelsesoplysninger mindsker sandsynligheden for at opretholde en løn påmere end 125.000 kr. væsentligt for efterkommere.Indvandrerspecifikke variableAnalysen viser, at sandsynligheden for at opretholde en lønindkomst på mere end125.000 kr. generelt øges med opholdstiden. Indvandrere, som har en opholdstidpå mindre end 4 år, har således en mindre sandsynlighed for at opretholde en løn-indkomst på mere end 125.000 kr. end indvandrere med en opholdstid på mereend 4 år.Analysen viser samtidig, at indvandrere med flygtningebaggrund har en mindresandsynlighed for at opretholde en lønindkomst på mere end 125.000 kr. end øv-rige indvandrere, og at denne sammenhæng er størst blandt kvinder.Samtidig viser analysen, at indvandrere med høj og mellemhøj risiko for sprogpro-blemer har en mindre sandsynlighed for at opretholde en lønindkomst på mere end125.000 kr., mens indvandrere med lav risiko for sprogproblemer har en størresandsynlighed for at opretholde en lønindkomst på mere end 125.000 kr.Analysen viser, at hvis der samtidig kontrolleres for bl.a. opholdstid, oprindelses-land og tidligere erhvervserfaring, får faktorerne opholdsgrundlag og dansksprog-lige kompetencer ikke nogen nævneværdig betydning for sandsynligheden for atopretholde en lønindkomst på mere end 125.000 kr.Dette indikerer, at der er en sammenhæng mellem de pågældende faktorer, såledesat opholdstid, oprindelsesland og tidligere erhvervserfaring tager en del af forkla-ringskraften for faktorerne opholdsgrundlag og sprogkompetencer. Resultaternegiver således et billede af, at for indvandrere, som én gang har haft tilknytningtil arbejdsmarkedet, er sprogkompetencer og flygtningebaggrund ikke længereså afgørende for sandsynligheden for at opretholde en lønindkomst på mere end125.000 kr.Lægemidler, diagnoser og sygesikringsydelserOverordnet viser resultaterne den forventede negative sammenhæng mellem sygdomog sandsynligheden for at opretholde en lønindkomst på mere end 125.000 kr.
163
Analysen viser først og fremmest, at psykisk sygdom for alle grupper mindskersandsynligheden for at opretholde en lønindkomst på mere end 125.000 kr. Ske-let-, knogle- eller muskelsygdomme mindsker ligeledes sandsynligheden for at op-retholde en lønindkomst på mere end 125.000 kr., og betydningen er lidt størreblandt indvandrere. Endelig mindsker hjerte-kar-sygdomme sandsynligheden for atopretholde en lønindkomst på mere end 125.000 kr. blandt både indvandrere ogpersoner med dansk oprindelse.Erhvervserfaring mv.Sandsynligheden for at opretholde en lønindkomst på mere end 125.000 kr. mind-skes, hvis en person tidligere har været ledig. Og jo mere ledig, jo mindre er sand-synligheden. Tilsvarende øges sandsynligheden med højere erhvervserfaring. Enstærk tilknytning til arbejdsmarkedet har således en positiv betydning for sand-synligheden for at opretholde en lønindkomst på mere end 125.000 kr., og dettebillede gælder generelt både blandt personer med dansk oprindelse, indvandrereog efterkommere.Samtidig mindskes sandsynligheden for at opretholde en lønindkomst på mere end125.000 kr., hvis en person tidligere har modtaget sygedagpenge. Dette gælderdesuden i højere grad blandt personer med dansk oprindelse end blandt indvand-rere.
164
Tabel 4.2: Resultaterne af af indvandrere analyseTabel 4.2: Resultaterne af den forklarende analyse den forklarendemed ikke-af indvandrereTabel 4.2: Resultaternepersoner med dansk oprindelse i alderen 25-59 år, sand- i alderen 25-5vestlig baggrund og personer med dansk oprindelsevestlig baggrund ogaf den forklarende analyse af indvandrere med ikke-vestlig bag-grund og personer med dansk oprindelse i alderen 25-59 år, sandsynlighed for at have ensynlighed for at er ensynlighed for at have en lønindkomst, derhave2011lønindkomst, der er halvårlønindkomst, der er højere end 125.000 kr., 1. halvårhøjere end 125.000 kr., 1.højere end 125.000 k20112011Dansk oprin-delseIndvandrere medDansk oprin-delseikke-vestlig oprindelseAlleAlder, køn, civilstand, børn Alder, køn, civilstand, børnAlderKøn = mandCivilstatus = ikke giftHjemmeboende børn > 2Alder+++¶++¶¶¶¶+++¶¶¶¶+Mænd
Indvandrere me
ikke-vestlig oprindAlleKvinderMænd
Køn = mand+Civilstatus = ikke gift¶
Hjemmeboende børn > 2 ¶¶
Indvandrerspecifikke faktorerIndvandrerspecifikke faktorerOpholdsgrundlag=flygtningDanskkundskaberOpholdsgrundlag=flygtning¶Danskkundskaber+¶+¶+¶+
Lægemidler, diagnoser og sygesikringsydelserLægemidler, diagnoser og sygesikringsydelserPsykisk sygdom¶Psykisk sygdom¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶¶
¶¶Knogle- og skeletsygdomme Knogle- og skeletsygdommeHjerte-kar-sygdommeArbejde og uddannelseHjerte-kar-sygdomme¶Arbejde og uddannelse¶
Højeste fuldførte uddannelse Højeste fuldførte uddannelse++> grundskolen1> grundskolen1Erhvervserfaring�Årsledighedsgrad > 0Modtaget sygedagpengeErhvervserfaring�+Årsledighedsgrad > 0¶+¶
++¶¶
++¶¶
++¶¶
++¶¶
Modtaget sygedagpenge ¶¶
Anm. betyder at skal læses således: Et ”+” betyder at en for at opretholde enAnm. 1: Tabellen skal læses således: Et ”+” 1: Tabellen en faktor (fx alder) øger sandsynligheden faktor (fx alder) øger sandsynligheden forlønindkomst påskal læses125.000 kr., mens etat en faktoratend 125.000 årsledighed) mindsker sandsynlighedenårsledighed) mindsker sandsAnm. 1: Tabellenmere endsåledes: Et ”+”lønindkomstbetyder(fxen faktor (fxkr., mens et ”-”for at opretholde en lønindkomst påbetyder,”-” på merealder) øger sandsynlighedenbetyder at en faktor (fx for atmere end 125.000 kr., mens et ”-” betyder,opretholde en lønindkomst på et ”+” end 125.000 kr. Stårat opretholdeet ”+” eller af ”-”, betyder det, at maopretholde en lønindkomst på mere endat en faktor (fx årsledighed) mindskereller et ”-”, betyder det, at man påen lønindkomst125.000 kr. Står der hverken meresandsynligheden forder hverken baggrund etpå mere end 125.000 kr. Står der hverken et ”+” eller et ”-”, betyder det, at man på baggrund af den statistiske model ikke medden statistiske modelsandsynligheden foreller mindskerlønindkomst på mere endden statistiske modelpåvise, at en faktor øger ellerkan påvise, at en statistisk sikkerhed kan påvise, at en faktor øgerstatistisk sikkerhed kanikke med statistisk sikkerhedmindskerikke medfaktor øgerat opretholde ensandsynligheden for at eller mindsker sandsopretholdeTabellen er en sammenfatning125.000 kr.125.000 kr.en lønindkomst på mere endopretholde en lønindkomst påmodeller i KORA’s rapport.af resultaterne fra forskelligemere end 125.000 kr.Note 1:11Gælder dog ikke for gymnasial Note 1:1Gælder dog ikke for gymnasial uddannelse, mindskerindvandrere og efterkommere mindsker sauddannelse, som for indvandrere og efterkommere som for sandsynligheden forNote 1: Gælder dog ikke for gymnasial uddannelse, som for indvandrere mindsker sandsynligheden for at opretholde en lønind-at 125.000 kr.at opretholde en lønindkomst på mere endopretholde en lønindkomst på mere end 125.000 kr.komst på mere end 125.000 kr.Note 2: �Erhvervserfaring er opgjort somNote 2: �Erhvervserfaring er opgjort som antal års erhvervserfaring siden 1980. antal års erhvervserfaring siden 1980.Note 2: �Erhvervserfaring er opgjort som antal års erhvervserfaring siden 1980.Kilde: KORA (2012):Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkedstilknytning.Kilde: KORA (2012):Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkedstilknytning.Kilde: KORA (2012):Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkedstilknytning.
169
169
165
Højkonjunktur versus lavkonjunkturFor at se om der kan spores nogen markante forskelle på, hvilke faktorer der harbetydning for sandsynligheden for at tjene mere end gennemsnitslønnen for enufaglært hhv. før og efter den økonomiske krise, har KORA foretaget en analyse,der stort set er identisk med den foregående, men blot skruet tiden 3 år tilbage.Det betyder, at der er set på lønindkomsten i perioden januar til juni 2008 i stedetfor 2011.Resultaterne har vist, at der ikke er den store forskel på, hvilke faktorer som harbetydning for sandsynligheden for at tjene mere end gennemsnitslønnen for enufaglært efter krisen ift. før krisen. En enkelt undtagelse er dog ledighedsgraden.Således har tidligere ledighed en større betydning for sandsynligheden for at tjenemere end 125.000 kr. i en periode med lavkonjunktur end i en periode med højkon-junktur. Tidligere ledighed har altså en større betydning for beskæftigelse underlavkonjunktur end under højkonjunktur. Resultaterne skal dog tolkes med forbe-hold for, at sammensætningen af de forskellige befolkningsgrupper, især indvand-rere og efterkommere, har ændret sig fra 2008 til 2011.
4.3
UDEN FOR ARBEJDSSTyRKEN
I de forudgående afsnit blev der fokuseret på beskæftigelse. I dette afsnit ses dernærmere på den gruppe af borgere i den erhvervsaktive alder, der står uden forarbejdsstyrken.Afsnit 4.3.1 giver en introduktion til begrebet ”uden for arbejdsstyrken” samt en kortbeskrivelse af, hvilke befolkningsgrupper der særligt befinder sig i denne kategori.Afsnit 4.3.2 fokuserer på gruppen af personer uden for arbejdsstyrken, som befindersig på kanten af arbejdsmarkedet. Denne gruppe indgår i målgruppen for beskæfti-gelsesindsatsen og kan med den rette indsats blive aktive på arbejdsmarkedet.
28Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er en årlig individbaseret opgørelse af befolkningens
tilknytning til arbejdsmarkedet på den sidste arbejdsdag i november året før. Kernevariablen i RAS-statistikken er variablen “socioøkonomisk status”. Via denne variabel kan befolkningen opdeles i 3 ho-vedgrupper: beskæftigede, arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken. RAS-statistikken følger deinternationale retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fra Interna-tional Labour Organisation (ILO).Kilde: Danmarks Statistik, Kvalitetsdeklaration: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS),http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/registerbaseret-arbejdsstyrke-statistik--ras--.aspx
166
Endelig ser afsnit 4.3.3 på de personer uden for arbejdsstyrken, der er på førtids-pension og dermed permanent uden for arbejdsmarkedet, herunder om bestem-te grupper er særligt overrepræsenteret, udviklingen27i tilkendelseshyppighedersamt hvilke faktorer, der har betydning for tildelingen af førtidspension. Tallene ide følgende afsnit bygger på den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS)28.
4.3.1 Introduktion til begrebet ”uden for arbejdsstyrken”4.3.1Introduktion til begrebet ”uden for arbejdsstyrken”
Som beskrevet i indledningen af kapitlet er særligt indvandrere med ikke-vestligbaggrund overrepræsenteret i gruppen af personer uden for arbejdsstyrken. Fakta-Som beskrevet i indledningen af kapitlet er særligt indvandrere med ikke-vestligboks 4.2 indeholder den definition, der anvendes til at gruppere personer i og udenbaggrund overrepræsenteret i gruppen af personer uden for arbejdsstyrken. Fak-taboks 4.2 indeholderfølgende analyse.for arbejdsstyrken i denden definition, der anvendes til at gruppere personer i oguden for arbejdsstyrken i den følgende analyse.Faktaboks 4.2: Definition af personer i og uden for arbejdsstyrken
Faktaboks 4.2: Definition af personer i og uden for arbejdsstyrken
Personer i arbejdsstyrkenomfatter personer, som er beskæftigede eller arbejdsløse:Beskæftigedeomfatter lønmodtagere, selvstændige eller medarbejdende ægtefæller,Arbejdsløseomfatter personer, der ikke er i beskæftigelse, men står til rådighed for ar-bejdsmarkedet.Personer uden for arbejdsstyrkenomfatter personer, der af forskellige årsager hverken erbeskæftige-deellerarbejdsløse,herunder:Midlertidigt uden for arbejdsstyrkenomfatter følgende grupper af personer:delvist ledige,beskæftigede uden løn,personer på orlov,modtagere af sygedagpenge,modtagere af barselsdagpenge,modtagere af ledighedsydelse,modtagere af fleksydelse,personer i uddannelsesforanstaltning,personer i revalidering,personer under integrationsuddannelse ogpersoner i aktivering.Kontanthjælp mv.omfatter personer, der modtager kontanthjælp, starthjælp og introdukti-onsydelse. Bemærk, at arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere ikke indgår i dennekategori, da de klassificeres som arbejdsløse og dermed indgår i arbejdsstyrken. Starthjælpenog introduktionsydelsen er afskaffet fra 2012.Selvforsørgendeer personer, der fx forsørges af en ægtefælle eller lever af formue.Tilbagetrækning og pensionomfatter personer på efterløn, førtidspension, overgangsydel-ser og andre former for pension.
internationale retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fra Internati-onal Labour Organisation (ILO). Kilde: Danmarks Statistik, Kvalitetsdeklaration: Registerbaseret arbejds-styrkestatistik (RAS),http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/registerbaseret-167arbejdsstyrkestatistik--ras--.aspx
Uddannelsessøgende mv.omfatter personer, der er i gang med en uddannelse pr. 1. okto-ber året før, hvis de ikke har anden form for indtægt, samt en lille gruppe personer under 16år, som figurerer i tallene på grund af den statistiske opgørelsesmetode.Kilde: Danmarks Statistik, Kvalitetsdeklarationer:http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/registerbaseret-arbejdsstyrkestatistik--ras--.aspx
Herkomst og oprindelseI 2011 befandt knap 700.000 borgere i Danmark i aldersgruppen 25-64 år sig udenHerkomst og oprindelseIfor arbejdsstyrken. Heraf udgør personer med dansk oprindelse 80,1 pct., mens2011 befandt knap 700.000 borgere i Danmark i aldersgruppen 25-64 år siguden for arbejdsstyrken. Heraf udgør personer med dansk oprindelse 80,1 pct.,indvandrere med ikke-vestlig oprindelse og vestlig oprindelse udgør hhv. 13,6 pct.mens indvandrere med ikke-vestligudgøres afog vestlig oprindelse udgør hhv.og 5,5 pct. De resterende 0,8 pct.oprindelseefterkommere med ikke-vestlig og13,6 pct. og 5,5 pct. De resterende 0,8 pct. udgøres af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, jf. figur 4.3.vestlig og vestlig oprindelse, jf. figur 4.3.Figur 4.3: Befolkningen ipr. 1. januar 2011, pct.på herkomst og oprindelse,alderen 25-64 år, som befinder sig uden for arbejds-styrken, fordelt på herkomst og oprindelse, pr. 1. januar 2011, pct.0,6 %
Figur 4.3: Befolkningen i alderen 25-64 år, som befinder sig uden for arbejdsstyrken, fordelt
0,2 %5,5 %
13,6 %
80,1 %
Dansk oprindelseEfterkommere med vestlig oprindelseEfterkommere med ikke-vestlig oprindelse
Indvandrere med vestlig oprindelseIndvandrere med ikke-vestlig oprindelse
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.
Figur 4.4 viser andelen af befolkningen i alderen 25-64 år, som befinder sig udenfor arbejdsstyrken i 2011, fordelt på herkomst og oprindelse. Figuren viser, at derFigur 4.4 viser andelen af befolkningen i alderen 25-64 år, som befinder sig udenuanset oprindelse er en større andel af indvandrere og efterkommere sammenlig-for arbejdsstyrken i 2011, fordelt på herkomst og oprindelse. Figuren viser, at dernet med personer med dansk oprindelse, som befinder sig uden for arbejdsstyr-uanset oprindelse er en større andel af indvandrere og efterkommere sammenlignetken. Indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er den gruppe, som har den højestemedaf personer uden for arbejdsstyrken.befinder sig uden for arbejdsstyrken.andelpersoner med dansk oprindelse, somDet er således knap hver anden ind-Indvandrereikke-vestlig oprindelse (46,7deni alderen 25-64den højeste andelvandrer medmed ikke-vestlig oprindelse erpct.)gruppe, som harår, som befinderaf personer uden for arbejdsstyrken. Det er således knap hver anden indvandrermed ikke-vestlig oprindelse (46,7 pct.) i alderen 25-64 år, som befinder sig uden forarbejdsstyrken. Til sammenligning er det ca. hver femte person med dansk oprin-172delse (20,6 pct.), som befinder sig uden for arbejdsstyrken.
168
sig uden for arbejdsstyrken. Til sammenligning er det ca. hver femte person meddansk oprindelse (20,6 pct.), som befinder sig uden for arbejdsstyrken.Figur 4.4:oprindelse,af 25-64-årige, som befinder sig uden for arbejdsstyrken,komst ogAndelenpr. 1. januar 2011, pct.fordelt på herkomst og oprindelse, pr. 1. januar 2011, pct.50%45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%32,6 %29,5 %23,9 %20,6 %46,7 %
Figur 4.4: Andelen af 25-64-årige, som befinder sig uden for arbejdsstyrken, fordelt på her-
Note 1: Der er kun 3.747 efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og 1.360 efterkommere med vestlig oprindelse iNote 1: Der er kun 3.747uden for arbejdsstyrken.alderen 25-64 år, som erefterkommere med ikke-vestlig oprindelse og 1.360 efterkommere med vestlig oprindelse i alderen 25-64år, som er uden for arbejdsstyrken.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.
Alder og kønNår man sammenligner andelen af personer, som befinder sig uden for arbejds-Alder og kønstyrken inden for bestemte alderskategorier, erbefinder sig uden for arbejdsstyr-Når man sammenligner andelen af personer, somder markante forskelle mellemindvandrere med ikke-vestlig oprindelse ogder markante forskelle mellem indvan-ken inden for bestemte alderskategorier, erpersoner med dansk oprindelse. Denstørstemed ikke-vestlig oprindelsede 55-59-årige. Her er det 3 ud af 5Den størstedrereforskel observeres blandtog personer med dansk oprindelse.(58,9 pct.)af indvandrerne med ikke-vestlig oprindelse, som befinder sig uden for arbejds-forskel observeres blandt de 55-59-årige. Her er det 3 ud af 5 (58,9 pct.) af indvan-styrken, mens det til sammenligning er 1 ud af 5 (19,0 pct.) af personerne meddrerne med ikke-vestlig oprindelse, som befinder sig uden for arbejdsstyrken, mensdansk oprindelse, jf. figur 4.5.det til sammenligning er 1 ud af 5 (19,0 pct.) af personerne med dansk oprindelse,jf. figur 4.5.
173
169
Figur4.5: Andelen af 25-64-årige indvandrere med ikke-vestligog personer medFigur4.5: Andelen af 25-64-årige indvandrere med ikke-vestlig oprindelseoprindelse ogdansk oprindelse, som befinder sig uden for arbejdsstyrken, fordelt på aldersgrupper, pr.personer med dansk oprindelse, som befinder sig uden for arbejdsstyrken,1. januar 2011, pct.fordelt på aldersgrupper, pr. 1. januar 2011, pct.80%70%60%50%40%30%20%10%0%25-29år30-34år35-39år40-44år45-49år50-54år55-59år60-64år23,3%15,8%13,2%12,7%13,6%15,7%19,0%50,0%42,1%39,6%40,8%43,9%50,5%58,9%52,6%75,2%
Indvandrere med ikke-vestlig oprindelseKilde:Statistikbanken iiDanmarks Statistik, RAS207.Kilde:Statistikbanken Danmarks Statistik, RAS207.
Personer med dansk oprindelse
Det er især blandt indvandrerkvinder, at en stor andel står uden for arbejdsstyr-Det er især blandt indvandrerkvinder, at en stor andel står uden for arbejdsstyr-ken, jf. figur 4.6. Også blandt personer med dansk oprindelse står flere kvinderken, jf. figur 4.6. Også blandt personer med dansk oprindelse står flere kvinderend mænd uden for arbejdsstyrken, men for denne gruppe overstiger forskellenend mænd uden for arbejdsstyrken, men for denne gruppe overstiger forskellendog ikke 5 procentpoint for nogen af aldersgrupperne mellem 25 og 59 år. Blandtdog ikke 5med ikke-vestlig oprindelse er forskellen væsentligt større, og det erindvandrereprocentpoint for nogen af aldersgrupperne mellem 25 og 59 år. Blandtindvandrere med ikke-vestlig oprindelse er forskellenyngre aldersgruppe,detbemærkelsesværdigt, at forskellen er generelt større jovæsentligt større, ogmanerbemærkelsesværdigt, at forskellen er generelt større jo yngre aldersgruppe, manser på.ser på.
174
170
Figur 4.6: Andelen af 25-64-årige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse,Figur 4.6: Andelen af 25-64-årige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse, som befinder sigsom befinder sig uden for arbejdsstyrken,og køn, pr.påjanuar 2011, pct.og køn,fordelt1.aldersgrupperuden for arbejdsstyrken, fordelt på aldersgrupperpr. 1. januar 2011, pct.90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%25-29år30-34år35-39år40-44årMændKilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, RAS207.Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, RAS207.
80,2%70,8%58,9%49,0%39,8%33,5%45,3%32,3%45,7%35,5%64,1%55,1% 53,9%48,2% 46,5%39,9%
45-49årKvinder
50-54år
55-59år
60-64år
YdelserYdelserNår indvandrere med ikke-vestlig baggrund langt oftere befinder sig uden forNår indvandrere med ikke-vestlig baggrund langt oftere befinder sig uden for ar-arbejdsstyrken, sammenlignet med personer med dansk oprindelse, skyldes detbejdsstyrken, sammenlignet med personer med dansk oprindelse, skyldes det førstførst og fremmest, at de er overrepræsenteret i gruppen, som befinder sig påog fremmest, at de er overrepræsenteret i gruppen, som befinder sig på kantenkanten af arbejdsmarkedet, dvs. er midlertidigt uden for arbejdsstyrken, modta-afkontanthjælp mv. eller er selvforsørgende, jf.arbejdsstyrken, modtager kon-gerarbejdsmarkedet, dvs. er midlertidigt uden fortabel 4.3. Der er dog også entanthjælp mv. eller er selvforsørgende, jf. tabelbaggrund alderen 25-64 år, somlidt større andel af indvandrere med ikke-vestlig4.3. Der eridog også en lidt størreandel afpension sammenlignet medbaggrund i alderen 25-64 år, sommodtagerindvandrere med ikke-vestligpersoner med dansk oprindelse.modtagerpension sammenlignet med personer med dansk oprindelse.Efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er generelt yngre. De er derfor ikkeEfterkommere med ikke-vestlig oprindelse er generelt yngre. De er derforunderre-overraskende overrepræsenteret i gruppen af uddannelsessøgende ogikke over-præsenterede i gruppen somimodtager pension. Efterkommere med ikke-vestligraskende overrepræsenteret gruppen af uddannelsessøgende og underrepræsen-oprindelse er dogsom modtagerend i lidtEfterkommere medindvandrere, overre-terede i gruppen,samtidig, ompension.mindre grad endikke-vestlig oprindel-præsenteret blandtom end i lidt mindre grad end indvandrere, overrepræsenteretse er dog samtidig,personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken, på kontant-hjælp og i gruppen af selvforsørgende.blandt personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken, på kontanthjælp og i gruppen
af selvforsørgende.
175
171
Tabel 4.3: Arbejdsmarkedstilknytning blandt 25-64-årige indvandrere og efterkommereTabel 4.3: Arbejdsmarkedstilknytning blandt 25-64-årige indvandrere og ef-med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, pr. 1. januar 2011, pct.terkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindel-og antal
se, pr. 1. januar 2011, pct. og antal
Indvandrere medikke-vestligoprindelse
Efterkommeremed ikke-vestligoprindelse
Dansk oprindelse
På
kanten
af
arbejdsmarkedet�
-·‐-·‐-·‐Midlertidigt
uden
for
arbejdsstyrken
Kontanthjælp
mv.
Selvforsørgende
31,0 %
22,1 %
8,2 %
10,3 %7,7 %12,9 %1,8 %13,9 %46,7 %
10,5 %4,1 %7,5 %4,1 %3,3 %29,5 %
4,4 %1,3 %2,5 %1,2 %11,2 %20,6 %
Uddannelsessøgende
Tilbagetrækning
og
pension
Uden
for
arbejdsstyrken,
i
alt
Beskæftigede
Arbejdsløse
I
arbejdsstyrken,
i
alt
I
alt
Antal
48,8 %4,6 %53,3 %
64,4 %6,1 %70,5 %
76,8 %2,6 %79,4 %
100,0 %195.591
100,0 %12.700
100,0 %2.609.937
Note 1:�Gruppenaf personer, der befinder sig ”på kanten af arbejdsmarkedet”, består af personer i alderen 25-64 år, derstår uden for arbejdsstyrken, men indgår i målgruppen for beskæftigelsesindsatsen, da de gennem den rette indsats kanNote 1: �Gruppen af personer, der befinder sig ”på kanten af arbejdsmarkedet”, består af personer i alderen 25-64 år, der stårblive aktive på arbejdsmarkedet.uden for arbejdsstyrken, men indgår i målgruppen for beskæftigelsesindsatsen, da de gennem den rette indsats kan blive aktivepå arbejdsmarkedet.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.
På kanten af arbejdsmarkedet4.3.2 På kanten af arbejdsmarkedet
Dette afsnit sætter yderligere fokus på de personer, der står på kanten af ar-Dette afsnit sætter yderligere fokus på de personer, der står på kanten af arbejds-bejdsmarkedet, dvs. er midlertidigt uden for arbejdsstyrken, er på kontanthjælpmarkedet,er selvforsørgende28. Gruppen omfatter alle 25-64-årige uanset deresmv. ellerdvs. er midlertidigt uden for arbejdsstyrken, er på kontanthjælp mv. elleropholdstid i landet. Derfor kan der indgå relativt mange udenlandskeopholdstider selvforsørgende29. Gruppen omfatter alle 25-64-årige uanset deresstuderende,iau pair personerder indgå relativt mange udenlandske studerende, au pairs oglandet. Derfor kanog andre nyankomne indvandrere i gruppen, særligt blandt deselvforsørgende.andre nyankomne indvandrere i gruppen, særligt blandt de selvforsørgende.2829Denne persongruppe består af personer i alderen 25-64 år, der står uden for arbejdsstyrken, menpersongruppe består af personer i alderen 25-64 år, der står uden for arbejdsstyrken, men indgår
i målgruppen for beskæftigelsesindsatsen, da de gennem den rette indsats kan blive aktive på arbejds-indgår i målgruppen for beskæftigelsesindsatsen, da de gennem den rette indsats kan blive aktive påmarkedet.arbejdsmarkedet.
176
172
Herkomst, oprindelse og kønHerkomst, oprindelse og kønEn markant højere andel af 25-64-årige indvandrere og efterkommere står på kan-En markant højere andel af 25-64-årige indvandrere og efterkommere står påten af arbejdsmarkedet sammenlignet medmed personer med dansk oprindelse, jf.kanten af arbejdsmarkedet sammenlignetpersoner med dansk oprindelse, jf. tabel4.4. Det gælder særligt for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprin-tabel 4.4.Det gælder særligt for indvandrere og efterkommere med ikke-vestligdelse. Samtidig er andelen af kvinder, der stårderkanten afkanten af arbejdsmarke-oprindelse. Samtidig er andelen af kvinder,påstår påarbejdsmarkedet, højereend andelenend andelen af mænd. Det gælder for alle grupper,indvandrere meddet, højereaf mænd. Det gælder for alle grupper, men særligt formen særligt forikke-vestlig oprindelse.indvandrere med ikke-vestlig oprindelse.Denhøjeste andel afaf personer, der stårkanten af arbejdsmarkedet, findes blandthøjesteandelpersoner, der står påpå kanten af arbejdsmarkedet, findesblandt indvandrerkvinder med ikke-vestlig oprindelse, hvor 37,2 pct.denneden-indvandrerkvinder med ikke-vestlig oprindelse, hvor 37,2 pct. tilhørertilhørergrup-ne gruppeDet svarersvarer38.000 kvinder. Når der ses bort fra personer medpe i 2011.i 2011. Dettil knaptil knap 38.000 kvinder. Når der ses bort fra perso-ner med dansk oprindelse, er indvandrerkvinder med ikke-vestlig oprindelse der-dansk oprindelse, er indvandrerkvinder med ikke-vestlig oprindelse dermed ogsåmedantal deni antalden størsteindgår beskæftigelsespotentialet.målt iogsåmåltstørste gruppe, somgruppe,isom indgår i beskæftigelsespotentia-let.Tabel 4.4: Personer, der står på kanten af arbejdsmarkedet, blandt de 25-64-årige fordelt påTabel 4.4: Personer,køn, pr.på kanten af arbejdsmarkedet, blandt de 25-64-oprindelse, herkomst ogder står1. januar 2011, pct. og antal
årige fordelt på oprindelse, herkomst og køn, pr. 1. januar 2011, pct. og antalMændIkke-vestlig oprindelseIndvandrereEfterkommereI altVestlig oprindelseIndvandrereEfterkommereI altDansk oprindelseI alt22,9 %13,1 %22,4 %7,5 %9,3 %25,4 %15,1 %24,9 %8,8 %11,5 %24,1 %14,0 %23,6 %8,2 %10,4 %24,2 %20,1 %23,9 %37,2 %24,1 %36,4 %31,0 %22,1 %30,4 %KvinderAlle
Antal1
60.5802.80563.385
27.42580028.225212.973304.583
Anm. 1: Procenttal i tabellen angiver antallet af personer, der står på kanten af arbejdsmarkedet, som andel af det samledeAnm. 1: Procenttaltilsvarende herkomst og oprindelse.der står på kanten af arbejdsmarkedet, som andel af det samlede antalantal personer afi tabellen angiver antallet af personer,personer af tilsvarende herkomst og oprindelse.Note 1:�Antalpersoner, der står på kanten af arbejdsmarkedet.
Note 1:�Antalpersoner, der står på kanten af arbejdsmarkedet.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.
Blandt de næsten 38.000 indvandrerkvinder med ikke-vestlig oprindelse, der stårBlandt de næsten 38.000 indvandrerkvinder med ikke-vestlig oprindelse, der står påpå kanten af arbejdsmarkedet i 2011, erhalvdelen (42,7 pct.)pct.) selvforsør-kanten af arbejdsmarkedet i 2011, er knapknap halvdelen (42,7selvforsørgende.gende. 32,5 pct. er midlertidigt uden for arbejdsstyrken,pct. erpct. er på kon-32,5 pct. er midlertidigt uden for arbejdsstyrken, og 24,8og 24,8på kontanthjælptanthjælp mv.mv.
177
173
Blandt kvinder med dansk oprindelse, der står på kanten af arbejdsmarkedet2011, er fordelingenoprindelse, der står på kanten af arbejdsmarkedet i 2011,Blandt kvinder med danskmeget anderledes. Mere end halvdelen (58,3 pct.) er midlertidigt udenmeget anderledes. Mere end halvdelen (58,3 pct.) er midlertidigter fordelingenfor arbejdsstyrken. 26,6 pct. er selvforsørgende og 15,1 pct. er pkontanthjælp mv.uden for arbejdsstyrken. 26,6 pct. er selvforsørgende og 15,1 pct. er på kontant-hjælp mv.
Figur 4.7: 25-64-årige indvandrerkvinder med ikke-vestlig oprindelse, der ståFigur 4.7: 25-64-årige indvandrerkvinder med ikke-vestlig oprindelse, der står påpr. 1.afpå kanten af arbejdsmarkedet, fordelt på undergrupper,kantenjanuar 2011arbejdsmarkedet, fordelt på undergrupper, pr. 1. januar 2011, pct.pct.
32,5 %42,7 %
24,8 %
Midlertidigt uden for arbejdsstyrken
Kontanthjælp mv.
Selvforsørgende
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06
Udvikling 2000-2011Udvikling 2000-2011Blandt 25-64-årige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse faldt andelen af perso-Blandt 25-64-årige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse faldt andelen af perner, der står på kanten af arbejdsmarkedet, markant i perioden 2000-2008 (fra 39,1pct. i 2000 til 25,5 pct. i 2008), hvorefter andelen er steget igen ogperioden31,0soner, der står på kanten af arbejdsmarkedet, markant iligger på2000-2008 (frpct. i 2011,ijf. figur 4.8. Det er især andelen,hvorefterkontanthjælp mv., derigen og ligger p39,1 pct. 2000 til 25,5 pct. i 2008),som er påandelen er stegeter fal-det i perioden2011, jf. figur13,2 pct. i 2000 til 6,1 pct. i 2008), hvorefter andelen31,0 pct. i2000-2008 (fra4.8. Det er især andelen, som er på kontanthjælp mv.er steget til 7,7 pct. i 2011. Andelen af 25-64-årige efterkommere med ikke-vestligder er faldet i perioden 2000-2008 (fra 13,2 pct. i 2000 til 6,1 pct. i 2008), hvoroprindelse, der står på kanten af arbejdsmarkedet, har været nogenlunde konstantefter andelen er steget til 7,7 pct. i 2011. Andelen af 25-64-årige efterkommersiden 2000.
med ikke-vestlig oprindelse, der står på kanten af arbejdsmarkedet, har værenogenlunde konstant siden 2000.
174
Figur4.8: Personer,står på kanten af arbejdsmarkedet, blandt 25-64-årige indvandrereFigur4.8: Personer, derder står på kanten af arbejdsmarkedet, blandt 25-64-årigeog efterkommereindvandrere ogmed ikke-vestlig oprindelse samt personeroprindelseoprindelse, 2000-efterkommere med ikke-vestligmed dansksamt personer2011, pct.med dansk oprindelse, 2000-2011, pct.45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%2000200120022003200420052006200720082009201020115,4%5,2%5,0%5,6%5,3%5,5%5,4%4,8%4,9%39,1% 38,0% 37,8%
34,9%
32,1% 30,7%
29,2%
26,6% 25,5%
31,0%29,0% 30,2%19,5% 20,4%22,1%
17,6% 16,2% 17,2% 18,1% 17,4% 17,5% 17,5%15,1% 15,4%
6,9%
7,8%
8,2%
Indvandrere
Efterkommere
Dansk oprindelse
Anm. 1: Procenttaliitabellen angiver antallet afaf personer, der står på kanten af arbejdsmarkedet, som andel af det samledeAnm. 1: Procenttaltabellen angiver antalletpersoner, der står på kanten af arbejdsmarkedet, som andel af det samlede antalpersoner af tilsvarende herkomst og oprindelse.antal personer af tilsvarende herkomst og oprindelse.Kilde: Social-Kilde: Social- ogIntegrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.
Blandt indvandrere med vestlig oprindelse har andelen af personer, der står påBlandtaf arbejdsmarkedet, været forholdsvis stabilaf2000 tilder står på kan-kantenindvandrere med vestlig oprindelse har andelenfrapersoner,2008. Siden 2008ten af arbejdsmarkedet, været forholdsvis24,1frai 2011. DerSiden 2008lig-er andelen steget fra 18,6 pct. i 2008 tilstabilpct.2000 til 2008.har været enerandelen stegetblandtpct. i 2008efterkommere med vestligværet en lignendenende udviklingfra 18,625-64-årigetil 24,1 pct. i 2011. Der haroprindelse.udvikling blandt 25-64-årige efterkommere med vestlig oprindelse.
4.3.34.3.3
FørtidspensionFørtidspension
Et øget arbejdsudbud kræver, at flere bliver fastholdt på arbejdsmarkedet, og atEt øget arbejdsudbud kræver, at flere bliver fastholdt på arbejdsmarkedet, og atfærre kommer på førtidspension og dermed ender permanent uden for arbejdsstyr-færre kommer på førtidspension og dermed ender permanent uden for arbejds-ken. I dette afsnit vender vi derfor blikket modmod denaf personer, som mod-styrken. I dette afsnit vender vi derfor blikketden gruppegruppe af personer, somtager førtidspension. DerDer gives indledningsvis en kort introduktion til førtids-modtager førtidspension.gives indledningsvis en kort introduktion til førtidspen-sionsordningen. Herefter sesses der på,der modtager førtidspension, herunderpensionsordningen. Herefterder på, hvemhvem der modtager førtidspension, her-hvorhvor mange der i dag modtager førtidspension, og omgruppergrupperundermange der i dag modtager førtidspension, og om bestemtebestemteer særligteroverrepræsenteret. DerefterDerefternytilkendelser, herunder hvorherunder hvorsærligt overrepræsenteret.ses der påses der på nytilkendelser,mange perso-ner der i 2011 blev tilkendtblev tilkendtog hvordan udviklingen i nytilkendelsermange personer der i 2011førtidspension,førtidspension, og hvordan udviklingen ihar været. Endeligværet. Endelig belyses det,har betydningder har betydningnytilkendelser harbelyses det, hvilke faktorer derhvilke faktorerfor, om en personovergår til førtidspension.for, om en person overgår til førtidspension.
179175
Mange personer med dansk oprindelse vælger at gå på efterløn, når de fylder 60år. Da mange indvandrere først kommer til Danmark midt i deres voksenliv, har deMange personer med dansk oprindelse vælger at gå på efterløn, når de fylder 60ofte ikke samme mulighed for at benytte efterlønsordningen. Analysen er på denår. Da mange indvandrere først kommer til Danmark midt i deres voksenliv, harbaggrundikke samme mulighedi alderen 18-59efterlønsordningen. Analysen erforde ofteafgrænset til personerfor at benytteår, da det giver bedre mulighedpåatden baggrundmodtagelse og tilkendelse af førtidspension blandtgiver bedre mu-sammenligneafgrænset til personer i alderen 18-59 år, da detindvandrere ogpersonerfor atdansk oprindelse.lighedmedsammenligne modtagelse og tilkendelse af førtidspension blandtindvandrere og personer med dansk oprindelse.Regler om førtidspensionFørtidspension er en pension, der kan tilkendes personer i alderen fra 18 år til fol-Regler om førtidspensionFørtidspension erDet er bl.a.der kan tilkendes personer i alderen fra 18 år tilkepensionsalderen.en pension,en betingelse for at få tilkendt førtidspension, atfolkepensionsalderen. Det er bl.a. en betingelse for at få tilkendttilkendelse afpersonens arbejdsevne er varigt nedsat. Læs mere om reglerne forførtidspension,at personens arbejdsevne erførtidspension i faktaboks 4.3.varigt nedsat. Læs mere om reglerne for tilkendelseaf førtidspension i faktaboks 4.3.Faktaboks 4.3: Regler for tilkendelse af førtidspension
Faktaboks 4.3: Regler for tilkendelse af førtidspension
Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 år til folkepensionsalderen. Det er en betingelsefor at få tilkendt førtidspension, at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af etsådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgiv-ning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgi-vende arbejde.Retten til førtidspension er som hovedregel betinget af, at modtageren har dansk statsborgerskab. Dettegælder dog ikke for udlændinge, der har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændin-geloven (asyl mv.), og for personer, der har haft fast bopæl i Danmark i mindst 10 år mellem det fyldte15. år og tidspunktet for tilkendelse af førtidspension, heraf mindst 5 år umiddelbart inden dette tids-punkt. Retten til førtidspension er endvidere som hovedregel betinget af, at modtageren har fast bopæl iDanmark (eller hyre på et dansk skib) og har haft mindst 3 års fast bopæl i Danmark mellem det fyldte15. år og tidspunktet for tilkendelse af førtidspension. Udlændinge, der har fået opholdstilladelse iDanmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven (asyl mv.) får sidestillet bopælsperioden i oprindelseslan-det og et andet tidligere bopælsland, hvor de har været anset som flygtninge, med bopæl i Danmark.
Modtagelse af førtidspensionModtagelse af førtidspensionDer var 2011 knap 160.000førtidspensionister aldersgruppen 18-59 år. HerafDer var ii2011 knap 160.000førtidspensionister iialdersgruppen 18-59 år. Herafudgjorde personer med dansk oprindelse84,2 pct., mens indvandrere med ikke-udgjorde personer med dansk oprindelse84,2 pct., mens indvandrere med ikke-vestlig oprindelse udgjorde knap 13,6 pct., jf. figur 4.9. De resterende ca. 2 pct.vestlig oprindelse udgjorde knap 13,6 pct., jf. figur 4.9. De resterende ca. 2 pct.fordelte sig på indvandrere med vestlig oprindelse samt efterkommere.fordelte sig på indvandrere med vestlig oprindelse samt efterkommere.
180
176
Figur 4.9: Førtidspensionister i alderen 18-59 år fordelt på herkomst og op-januar 2011, pct.rindelse, pr. 1. januar 2011, pct.13,6 %1,6 %0,2 %0,4 %
Figur 4.9: Førtidspensionister i alderen 18-59 år fordelt på herkomst og oprindelse, pr. 1.
84,2 %Dansk oprindelseEfterkommere med vestlig oprindelseEfterkommere med ikke-vestlig oprindelseKilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.
Indvandrere med vestlig oprindelseIndvandrere med ikke-vestlig oprindelse
Andelen af personer, som modtager førtidspension, er bortset fra hos de 18-29-årige generelt større blandt indvandrere med ikke-vestlig oprindelse end blandtAndelen af personer, som modtager førtidspension, er bortset fra hos de 18-29-personer med dansk oprindelse, jf. figur 4.10. Andelen, som modtager førtids-årige generelt større blandt indvandrere med ikke-vestlig oprindelse end blandtpension, stiger med alderen uanset herkomst. Den stiger dog mest blandt ind-personer med dansk oprindelse, jf. figur 4.10. Andelen, som modtagerandelen afvandrere med ikke-vestlig oprindelse. Det betyder at forskellen mellemførtidspen-sion, stigermed ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse, somindvandreremed alderen uanset herkomst. Den stiger dog mest blandt indvandreremed ikke-vestlig oprindelse. Det betyder at forskellen mellem andelen afend demodtager førtidspension, er markant større blandt de ældre aldersgrupperindvan-drerealdersgrupper. Blandt 50-59-årige er det således 30,7 pct. af indvandrerneyngremed ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse, som modta-gerikke-vestlig oprindelse, der modtagerde ældre aldersgrupper end de yngremedførtidspension, er markant større blandtførtidspension, mod 10,5 pct. af per-aldersgrupper. Blandt 50-59-årige er det således 30,7 pct. af indvandrerne medsonerne med dansk oprindelse.ikke-vestlig oprindelse, der modtager førtidspension, mod 10,5 pct. af personernemed dansk oprindelse.
181
177
Figur 4.10: Andelen af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk op-med dansk oprindelse, som modtager førtidspension, fordelt på alderskate-rindelse, som modtager førtidspension, fordelt på alderskategorier, pr. 1. januar 2011, pct.
Figur 4.10: Andelen af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse og personergorier, pr. 1. januar 2011, pct.35,0 %30,0 %25,0 %20,0 %15,0 %10,0 %5,0 %0,0 %18-29-årige30-39-årige40-49-årige50-59-årige4,0 %0,9 % 1,3 %2,7 %14,0 %10,5 %5,3 %
30,7 %
Indvandrere, Ikke-vestlig oprindelseDansk oprindelseKilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.
Da andelen, som modtager førtidspension, stiger markant med alderen, afgræn-Da andelen, som modtagertil personer i alderen 40-59 år.med alderen, afgrænsesses analysen i det følgendeførtidspension, stiger markantanalysen i det følgende til personer i alderen 40-59 år.OprindelseslandOprindelseslandIndvandrere med ikke-vestlig oprindelse er en heterogen gruppe, som består afindvandreremed ikke-vestlig oprindelse ererheterogen gruppe,på forskelli-Indvandrerefra mange forskellige lande, somenkommet til Danmarksom består afge tidspunktermange forskellige lande,indvandrere fraog af forskellige årsager.som er kommet til Danmark på forskelligetidspunkter og af forskellige årsager.
Figur 4.11 viser andelen af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse i alderen 40-59Figur 4.11 viser andelen af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse i alderen 40-år, som modtog førtidspension i 2011, fordelt på de 10 største oprindelseslande.59 år, som modtog førtidspension i 2011, fordelt på de 10 største oprindelses-Figuren viser, at andelen på førtidspension er størst blandtblandt indvandrere fralande. Figuren viser, at andelen på førtidspension er størstindvandrere fra Libanonog Bosnien-Hercegovina – mere– mereud af 5 indvandrere i alderen 40-59 år fraLibanon og Bosnien-Hercegovinaend 2end 2 ud af 5 indvandrere i alderen 40-59disse landelande modtager førtidspension.mindste andelandel af førtidspensioni-år fra dissemodtager førtidspension. DenDen mindsteaf førtidspensionister fin-des blandtblandt thailandske indvandrere (3,4og øvrigeøvrige grupper (10,9 pct.).ster findesthailandske indvandrere (3,4 pct.)pct.) oggrupper (10,9 pct.).
182
178
Figur 4.11: Andelen af 40-59-årige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse, som modtagersom modtager førtidspension, fordelt på oprindelseslande�, pr. 1. januarførtidspension, fordelt på oprindelseslande�, pr. 1. januar 2011, pct.
Figur 4.11: Andelen af 40-59-årige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse,2011, pct.45,0 %40,0 %35,0 %30,0 %25,0 %20,0 %15,0 %10,0 %5,0 %0,0 %13,0 %23,3 %19,7 %14,7 %10,9 %3,4 %33,5 %25,5 %
40,8 %
42,2 %
23,2 %
Note 1: �De 10 ikke-vestlige lande med flest indvandrere pr. 1. januar 2011.Note 1:�De10 ikke-vestlige lande med flest indvandrere pr. 1. januar 2011.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD60.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD60.
OpholdsgrundlagOpholdsgrundlagAf figur 4.11 fremgår det, at det særligt er indvandrere fra typiske flygtningelandeAf figur 4.11 fremgår det, at det særligt er indvandrere fra typiske flygtningelandesom Libanon, Bosnien-Hercegovina og Irak, hvor en stor andel af gruppen modta-som Libanon, Bosnien-Hercegovina og Irak, hvor en stor andel af gruppen modta-ger førtidspension. Figur 4.12 viser andelen af indvandrere med ikke-vestlig op-ger førtidspension.40-594.12 viser andelen af indvandrere med ikke-vestlighvor-rindelse i alderenFigurår, som modtog førtidspension i 2011, opdelt på,oprin-delsedealderen 40-59eller harmodtog førtidspension i 2011, opdelt på,at 29,3vidtier flygtningeår, somet andet opholdsgrundlag. Figuren viser,hvorvidtde eraf alle flygtninge i alderen 40-59 år modtog førtidspension i 2011. Det erafpct.flygtninge eller har et andet opholdsgrundlag. Figuren viser, at 29,3 pct.alle flygtninge i alderen 40-59 år modtog førtidspension iindvandrereer dermed endermed en markant større andel end blandt de øvrige2011. Detmed ikke-vestligstørre andel end blandt de øvrige indvandrere med ikke-vestlig oprindelsemarkantoprindelse (12,5 pct.) og personer med dansk oprindelse (7,8 pct.).(12,5 pct.) og personer med dansk oprindelse (7,8 pct.).
183
179
Figur 4.12: Andelen af 40-59-årige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse fordelt på op-Figur 4.12: Andelen af 40-59-årige indvandrere med ikke-vestlig oprindelseholdsgrundlag samt personer med dansk oprindelse, som modtager førtidspension, pr. 1.fordelt påpct.Figur 4.12: Andelen af 40-59-årige indvandrere medoprindelse,oprindelsejanuar 2011,opholdsgrundlag samt personer med danskikke-vestligsom mod-
tager førtidspension, pr. 1. januar 2011, pct.med dansk oprindelse, som mod-fordelt på opholdsgrundlag samt personertager førtidspension, pr. 1. januar 2011, pct.35,0%35,0%30,0%30,0%25,0%25,0%20,0%20,0%15,0%15,0%10,0%10,0%5,0%5,0%0,0%0,0%
29,3%29,3%
12,5%12,5%
7,8%7,8%
FlygtningFlygtning
Andet opholdsgrundlagAndet opholdsgrundlag
Dansk oprindelseDansk oprindelse
Anm. 1: Opgørelsen over flygtninge og indvandrere med andet opholdsgrundlag bygger på Danmarks Statistiks opdeling. Opde-Anm.kategorisererover flygtningehhv. flygtningemed andet opholdsgrundlag bygger på Danmarks Statistiks opdeling.lingen1: Opgørelsenindvandrere somog indvandrereeller indvandrere med andet opholdsgrundlag. Flygtninge udgøres af ind-vandrere med kendt opholdsgrundlag som flygtningflygtninge eller indvandrere med andet opholdsgrundlag. FlygtningeOpdelingen kategoriserer indvandrere som hhv.samt personer med ukendt opholdsgrundlag, som kommer fra et land, dererAnm. 1: Opgørelsen over flygtninge og indvandrere med andet opholdsgrundlag bygger på Danmarks Statistiks opdeling.klassificeret som flygtningeland i indvandringsåret. Alle øvrige indvandrerepersoner med ukendt opholdsgrundlag, somudgøres af indvandrere med kendt opholdsgrundlag som flygtning samtbetegnes indvandrere med andet opholdsgrundlag.Opgørelsen bygger således på et element afsom hhv. flygtninge eller indvandrere med andet opholdsgrundlag. Flygtningeskøn.Opdelingenland, der er klassificeret som flygtningeland i indvandringsåret. Alle øvrige indvandrere betegnes indvandre-kommer fra etkategoriserer indvandrereKilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase ipåflygtning samt personer med ukendt opholdsgrundlag, somreudgøres afopholdsgrundlag. Opgørelsen bygger såledesDanmarks Statistik, IMUDD60.med andetindvandrere med kendt opholdsgrundlag somet element af skøn.kommer fra et land, der er klassificeret som flygtningeland i indvandringsåret. Alle øvrige indvandrere betegnes indvandre-Kilde: Social- ogopholdsgrundlag. Opgørelsen bygger således på et element af skøn.re med andetIntegrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD60.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD60.
Tilkendelseaf førtidspensionTilkendelseaf førtidspensionVedat se på de årlige tilkendelser af førtidspension er det muligt at belyse deat se på de årlige tilkendelser af førtidspension er det muligt at belyse deTilkendelse af førtidspensionaktuelle tendenser for,tilkendelserdagtilkendes førtidspension. Samtidig giverVed attendenser for, hvem deraftilkendes førtidspension. Samtidig giveraktuellese på de årligehvem der iidagførtidspension er det muligt at belyse detil-tilkendelsesstatistikken mulighed for at belyse aspekter omkringbaggrunden for til-aktuelle tendenser for, hvem der iat belyse aspekter omkringSamtidig giverkendelsesstatistikken mulighed fordag tilkendes førtidspension.baggrunden fortilkendelsen herunder diagnoser ogfor at belyse aspekter omkring baggrunden fortilkendelsesstatistikken mulighedforudgående beskæftigelse.kendelsen herunder diagnoser og forudgående beskæftigelse.Faktaboks 4.4: Afgørelsesstatistikken
tilkendelsen herunder diagnoser og forudgående beskæftigelse.Faktaboks 4.4: AfgørelsesstatistikkenFaktaboks 4.4: Afgørelsesstatistikken
Kommunerne indberetter løbende afgørelser om tilkendelse af førtidspension til Ankestyrelsen, som samles iAnkestyrelsens førtidspensionsregister.Kommunerne indberetter løbende afgørelser om tilkendelse af førtidspension til Ankestyrelsen, som samles iAnkestyrelsenspå baggrund af data fraAnkestyrelsen harførtidspensionsregister.Ankestyrelsens førtidspensionsregister, Social- og integrationsministe-riets udlændingedatabase i Danmarks Statistik samt befolkningstal fra Danmarks Statistik udarbejdet en beskri-Ankestyrelsentilkendelser afaf data fra Ankestyrelsens førtidspensionsregister, Social- og integrationsministe-vende analyse afhar på baggrundførtidspension til ikke-vestlige indvandrere.riets udlændingedatabase i Danmarks Statistik samt befolkningstal fra Danmarks Statistik udarbejdet en beskri-vende analyse af tilkendelser af førtidspension til ikke-vestlige indvandrere.Læs mere om indvandreres tilkendelse af førtidspension i AnkestyrelsensTema om tilkendelser af førtidspen-sion til flygtninge og øvrige ikke-vestlige indvandrere.Den kan findes på www.ast.dk.Læs mere om indvandreres tilkendelse af førtidspension i AnkestyrelsensTema om tilkendelser af førtidspen-sion til flygtninge og øvrige ikke-vestlige indvandrere.Den kan findes på www.ast.dk.
184184
180
I 2000 fik 6 ud af hver 1.000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18-59 år tilkendt før-tidspension. Dette tal steg til 14 ud af hver 1.000 i 2008mellem 18-59 årtil 11 udI 2000 fik 6 ud af hver 1.000 ikke-vestlige indvandrereog faldt hereftertilkendtaf 1.000 i 2011.Dette tal stegmed dansk oprindelse har tilkendelseshyppigheden11førtidspension.For personertil 14 ud af hver 1.000 i 2008 og faldt herefter tiltilsammenligning været påpersoner medstort set hele perioden, jf. tabel 4.5.ud af 1.000 i 2011. For4 pr. 1.000 idansk oprindelse har tilkendelseshyppighe-den til sammenligning været på 4 pr. 1.000 i stort set hele perioden, jf. tabel 4.5.Som det fremgår af figur 4.12, er særligt flygtninge overrepræsenteret i gruppen afSom det fremgår af figur 4.12, er særligt flygtninge overrepræsenteret gruppenførtidspensionister. Dette gælder også blandt nytilkendelserne. I 2011 varidet 18 udaf førtidspensionister. Dette gælder også blandttilkendt førtidspension,vardetaf hver 1.000 flygtninge mellem 18-59 år, som blevnytilkendelserne. I 2011mendet18 ud af hverfor indvandreremellem 18-59 år, som blevvar 6 ud af hver 1.000,tilsvarende tal1.000 flygtningemed andet opholdsgrundlagtilkendt førtidspension,men det tilsvarende tal for indvandrere med andet opholdsgrundlag var 6 ud afjf. tabel 4.5.hver 1.000, jf. tabel 4.5.Tabel 4.5: Tilkendelseshyppighed for førtidspension fordelt på herkomst, oprindelse ogTabel 4.5: Tilkendelseshyppighedopholdsgrundlag�, 2000-2011. Pr 1.000.for førtidspension fordelt på herkomst,
oprindelse og opholdsgrundlag , 2000-2011. Pr 1.000.2000Personer med dansk oprindelseVestlige indvandrereIkke-vestlige indvandrere i alt--I altHeraf flygtningeHeraf øvrige ikke-vestligeindvandrere446..420054310..4
200843142285
201053132285
201142111865
Note 1: Opholdsgrundlag bygger på oplysninger fra Danmarks Statistik. Opdelingen kategoriserer indvandrere og efter-kommere som hhv. flygtninge elleroplysningermed andet opholdsgrundlag. Flygtninge udgøres af indvandrere med kendtNote 1: �Opholdsgrundlag bygger påindvandrerefra Danmarks Statistik. Opdelingen kategoriserer indvandrere og efterkommeresom hhv. flygtninge eller indvandrere med andet opholdsgrundlag. Flygtninge udgøreskommer fra etmed kendter klassificeretopholdsgrundlag som flygtning samt personer med ukendt opholdsgrundlag, somaf indvandrereland, deropholdsgrund-lag som flygtning samt personer med ukendt opholdsgrundlag, som kommer fra et land, der er klassificeret som flygtningelandisom flygtningeland i indvandringsåret. Alle øvrigeindvandrere med andet opholdsgrundlag. Opgørelsen bygger således på etindvandringsåret. Alle øvrige indvandrere betegnesindvandrere betegnes indvandrere med andet opholdsgrundlag. Opgø-relsen bygger således på et element af skøn.element af skøn.Kilde: Ankestyrelsen (2012):Tema om tilkendelser af førtidspension til flygtninge og øvrige ikke-vestlige indvandrere.Kilde: Ankestyrelsen (2012):Tema om tilkendelser af førtidspension til flygtninge og øvrige ikke-vestlige indvandrere.
Stigningen i tilkendelseshyppigheden blandt indvandreremed ikke-vestlig bag-Stigningen i tilkendelseshyppigheden blandt indvandreremed ikke-vestlig bag-grund fra 2000 til 2011, som er båret afaf en stigning fra 2000 frem2008, skalskalgrund fra 2000 til 2011, som er båreten stigning fra 2000 frem tiltil 2008,sesises i lyset af et stigende antalældreældre ikke-vestlige indvandrere. Tilkendelses-lyset af et stigende antal isærisærikke-vestlige indvandrere. Tilkendelseshyppig-heden har dog også været stigendestigende i perioden, når man tager højde forhyppigheden har dog også væreti perioden, når man tager højde for gruppensaldersmæssige sammensætning, jf. tabel 4.6.tabel 4.6.gruppens aldersmæssige sammensætning, jf.
185181
Tabel 4.6: Tilkendelseshyppighed for førtidspension fordelt på alder. Ikke-vestlige indvan-Tabel 4.6: Tilkendelseshyppighed for førtidspension fordelt på alder. Ikke-drere, 2000-2011. Pr. 1.000.
vestlige indvandrere, 2000-2011. Pr. 1.000.200018-29 år30-39 år40-49 år50-59 årI alt1412206
200526172910
2008210233114
201028222913
201127172311
Kilde: Ankestyrelsen (2012):Tema om tilkendelser af førtidspension til flygtninge og øvrige ikke-vestlige indvandrere.Kilde: Ankestyrelsen (2012):Tema om tilkendelser af førtidspension til flygtninge og øvrige ikke-vestlige indvandrere.
DiagnoserDiagnoserPsykiske lidelser er særligt blandt gruppen af flygtninge et udbredt fænomen. ForPsykiske lidelser er særligt blandt gruppen af flygtninge et udbredt fænomen. Forflygtninge er diagnosen, som ligger til grund for tilkendelsen af førtidspension,flygtninge eri stort omfang en psykiskgrund for tilkendelsen af førtidspension,således ogsådiagnosen, som ligger tillidelse. I 2011 fik 76 procent af flygtnin-således ogsåi stort omfang enpå baggrund af en2011 fik 76 procentsammenligninggene tilkendt førtidspensionpsykisk lidelse. Ipsykisk lidelse. Tilaf flygtningenetilkendt53 procent af de øvrige ikke-vestlige indvandrere og 47 procent afvar detvar detførtidspension på baggrund af en psykisk lidelse. Til sammenligningperso-ner med dansk oprindelse, jf. tabel 4.7.53 procent af de øvrige ikke-vestlige indvandrere og 47 procent af personer meddansk oprindelse, jf. tabel 4.7.Når flygtninge bliver tilkendt førtidspension på baggrund af en psykisk lidelse, erdetflygtninge bliver tilkendt førtidspension på baggrund af enalt 55lidelse, erNårisær på baggrund af nervøse og stressrelaterede lidelser. Ipsykiskprocent afflygtningene blev i 2011 tilkendtstressrelateredebaggrund55 procent afdet især på baggrund af nervøse ogførtidspension pålidelser. I altaf nervøse ogstressrelaterede lidelser, heraf hovedparten med posttraumatiske lidelser. For deflygtningene blev i 2011 tilkendt førtidspension på baggrund af nervøse og stress-øvrige ikke-vestlige indvandrere var det 21 procent, og for personer med danskrelaterede lidelser, heraf hovedparten med posttraumatiske lidelser. For de øvrigeoprindelse var det 9 procent, der fik tilkendt førtidspension på baggrund af ner-ikke-vestlige indvandrere var det 21 procent, og for personer med dansk oprindelsevøse og stressrelaterede lidelser, jf. tabel 4.7.var det 9 procent, der fik tilkendt førtidspension på baggrund af nervøse og stress-relaterede lidelser, jf. tabel 4.7.
186
182
Tabel 4.7: Andel af tilkendelser fordelt på hoveddiagnose, herkomst, oprindelse og op-Tabel 4.7: Andel af tilkendelser fordelt på hoveddiagnose, herkomst, oprin-holdsgrundlag�, 2011, Pct.
delse og opholdsgrundlag�, 2011. Pct.
Personermed danskoprindelsePsykiske lidelserHeraf nervøse og stressrelateredetilstandeSygdomme i bevægeapparatetØvrige diagnoserI alt47 %9%20 %33 %100 %
Flygtninge
Øvrige ikke-vestligeindvandrere53 %21 %26 %22 %100 %
Vestligeindvandrere45 %11 %23 %33 %100 %
76 %55 %12 %11 %100 %
Note 1: �Opholdsgrundlag bygger påindvandrerefra Danmarks Statistik. Opdelingen kategoriserer indvandrere og efterkommerekommere som hhv. flygtninge elleroplysningermed andet opholdsgrundlag. Flygtninge udgøres af indvandrere med kendtsom hhv. flygtninge eller indvandrere med andet opholdsgrundlag. Flygtninge udgøres af indvandrere med kendt opholdsgrund-opholdsgrundlagsamt personersamt personer med ukendt opholdsgrundlag, som kommerklassificeret som flygtningelandlag som flygtning,som flygtning,med ukendt opholdsgrundlag, som kommer fra et land, der erfra et land, der er klassificeretisom flygtningeland i indvandringsåret. Alle øvrigeindvandrere med andet opholdsgrundlag. Opgørelsen bygger således på etindvandringsåret. Alle øvrige indvandrere betegnesindvandrere betegnes indvandrere med andet opholdsgrundlag. Opgø-element af skøn.relsen bygger således på et element af skøn.Kilde: Ankestyrelsen (2012):Tema om tilkendelser af førtidspension til flygtninge og øvrige ikke-vestlige indvandrere.Kilde: Ankestyrelsen (2012):Tema om tilkendelser af førtidspension til flygtninge og øvrige ikke-vestlige indvandrere.
Note 1:�Opholdsgrundlagbygger på oplysninger fra Danmarks Statistik. Opdelingen kategoriserer indvandrere og efter-
Forskellige faktorers betydning for overgangen til førtidspensionForskellige faktorers betydning for overgangen til førtidspensionI det følgende beskrives, hvilke baggrundsfaktorer der øger risikoen for, at ind-I det følgende beskrives, hvilke baggrundsfaktorer der øger risikoen for, at indvan-vandrere med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse overgårdrere med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse overgår tiltil førtidspension. I analysen tages udgangspunkt i de personer, som helt falderførtidspension. I analysen tages udgangspunkt i de personer, sommellem 2007 ogud af arbejdsmarkedet ved at overgå til førtidspension i periodenhelt falder ud afarbejdsmarkedet ved at overgå til førtidspension i perioden mellemer kendetegnet2012. Udgangspunktet er den del af befolkningen i 2006, som2007 og 2012.Udgangspunktet er den del af57 år samt ikke at være på førtidspension påat væreved at være i alderen 23 tilbefolkningen i 2006, som er kendetegnet veddavæ-i alderen 23 til 57 år samt ikkeanalysemetodeen i faktaboksdaværende tidspunkt.rende tidspunkt. Læs mere omat være på førtidspension på4.1Læs mere om analysemetoden i faktaboks 4.1Alder, køn, civilstand, børnAlderkøn, civilstand, børnAlder,har som forventet stor betydning for risikoen for at overgå til førtidspensi-on. Jo ældreforventetstørre sandsynlighed har man, uanset herkomst, for atAlder har somman er, jostor betydning for risikoen for at overgå til førtidspension.overgåman er, jo størreAnalysen viser samtidig, at når man tagerat overgåJo ældretil førtidspension.sandsynlighed har man, uanset herkomst, forhøjde forandre faktorer, så har mænd en lidt større risiko fortager højdeførtidspensiontil førtidspension. Analysen viser samtidig, at når manat overgå tilfor andre fakto-end kvinder. Antallet afstørre risiko for at overgå til førtidspensionat overgå tilrer, så har mænd en lidtbørn har ligeledes betydning for risikoen forend kvinder.førtidspension. Ingen hjemmeboendefor risikoen for atherkomst sandsynlighe-Antallet af børn har ligeledes betydningbørn øger uansetovergå til førtidspension.den for at overgå til førtidspension. For indvandrere med ikke-vestlig oprindelseIngen hjemmeboende børn øger uanset herkomst sandsynligheden for at overgå tilgælder det samtidig, at personer med 3 eller flere hjemmeboende børn også harførtidspension. For indvandrere med ikke-vestlig oprindelse gælder det samtidig,en større risiko for at overgå til førtidspension end personer med 1 eller 2 hjem-at personer med 3 eller flere hjemmeboende børn også har en større risiko for atmeboende børn. Endelig øger det risikoen for at overgå til førtidspension for per-overgåmed dansk oprindelse,personer med 1 eller 2Det samme gør sig ikke gæl-sonertil førtidspension endhvis de ikke er gift.hjemmeboende børn. Endeligøger det risikoen for at overgå til førtidspension for personer med dansk oprindel-dende blandt indvandrere med ikke-vestlig oprindelse.
187
183
se, hvis de ikke er gift. Det samme gør sig ikke gældende blandt indvandrere medikke-vestlig oprindelse.Arbejde og uddannelsePersoner med højere uddannelse har uanset herkomst en mindre risiko for at gåArbejde og uddannelsepå førtidspension end personer meduanset herkomst engruppe af indvandre-Personer med højere uddannelse haren grundskole. En stormindre risiko for at gåreførtidspension end personer med en grundskole. En stor gruppeoplysninger.påmed ikke-vestlig oprindelse har manglende uddannelsesmæssigeaf indvandrereIndvandrermænd med manglende uddannelsesmæssige oplysninger har mindremed ikke-vestlig oprindelse har manglende uddannelsesmæssige oplysninger. Ind-risiko for at overgå til førtidspension end indvandrermænd med grundskolen, somvandrermænd med manglende uddannelsesmæssige oplysninger har mindre risikohøjeste fuldførte uddannelse. Det samme gælder ikke blandt indvandrerkvinder-for at overgå til førtidspension end indvandrermænd med grundskolen, som højestene.fuldførte uddannelse. Det samme gælder ikke blandt indvandrerkvinderne.Tidligere erhvervserfaring har også betydning for en persons risiko for at overgåTidligere erhvervserfaringindvandrere har detfor enen statistisk sikkerat overgå tiltil førtidspension. Blandthar også betydningikkepersons risiko forbetydningførtidspension. Blandt indvandrere har det ikke en statistisk sikkerværet selvstæn-for risikoen for at overgå til førtidspension, om man tidligere harbetydning for ri-sikoen for at overgå til førtidspension, om man tidligere har været selvstændig ellerdig, ledig eller lønmodtager på højeste niveau. Risikoen øges derimod markant,ligesom det gør sigderimod markant, ligesom det gøroprindelse, hvispersonerledig. Risikoen øgesgældende for personer med dansksig gældende forman harmodtaget kontanthjælp. En persons erhvervsgrad, dvs. hvorEn persons erhvervs-med dansk oprindelse, hvis man har modtaget kontanthjælp.stor en andel af deseneste 30 år manen andel af de seneste 30 år man har væretrisikoen for atgrad, dvs. hvor storhar været beskæftiget har også betydning forbeskæftiget harovergå til førtidspension. Personer medtil førtidspension. Personer med højere er-også betydning for risikoen for at overgåhøjere erhvervsgrad har ikke overrasken-de en mindre risikooverraskende en mindre risikohvervsgrad har ikkefor at overgå til førtidspension.for at overgå til førtidspension.Tabel 4.8: Hovedresultaterne af forklarende analyse af overgangen til førtidspension blandtpension blandt indvandrere medog personeroprindelse og personer medindvandrere med ikke-vestlig oprindelseikke-vestligmed dansk oprindelse, 2007-2011
Tabel 4.8: Hovedresultaterne af forklarende analyse af overgangen til førtids-dansk oprindelse, 2007-2011.
Dansk oprin-delse
Indvandrere medikke-vestlig oprindelseAlleMændKvinder
Alder, køn, civilstand, børnAlderKøn = MandCivilstatus = Ikke giftHjemmeboende børn > 2Arbejde og uddannelseHøjeste fuldførte uddannelse> grundskolenModtagelse afsyge- og barselsdagpenge-+-+-+-+++++++++++
188184
Modtagelse afkontanthjælpErhvervserfaringIndvandrerspecifikke faktorerOpholdstidOpholdsgrundlag= flygtningestatusDanskkundskaber
+-
+-
+-
+-
++
++
++
Lægemidler, diagnoser og sygesikringsydelserPsykisk sygdomKnogle- og skeletsygdommeHjerte-kar-sygdomme++++++++++++
Anm. 1: Tabellen skal læses således: Et ”+” betyder at en faktor (fx alder) med statistisk sikkerhed øger risikoen for atAnm. 1: Tabellen skal læses således: Et ”+” betyder, at en faktor (fx alder) med statistisk sikkerhed øger risikoen for at overgå tilovergå til førtidspension, mens et ”-” betyder at(fx tidligere erhvervserfaring) med statistisk sikkerhed mindsker risikoen for atførtidspension, mens et ”¶” betyder, at en faktoren faktor (fx tidligere erhvervserfaring) med statistisk sikkerhed mindskerovergå til førtidspension.førtidspension. Ståreller et ”¶”, så betyder det at man på baggrundat man på baggrundikke medrisikoen for at overgå tilStår der hverken et ”+”der hverken et ”+” eller et ”-”, så betyder detaf den statistiske modelaf denstatistisk sikkerhed kanmed statistisk sikkerhed kan påvise, at enfor atøger eller mindsker risikoen for at overgå tilstatistiske model ikkepåvise, at en faktor øger eller mindsker risikoenfaktorovergå til førtidspension.førtidspension.Note 1: indvandrermænd med manglende uddannelsesmæssige oplysninger har ligeledes en mindre risiko for at overgå til førtids-Note 1: Indvandremænd medmed grundskolen som højeste fuldførte uddannelse.ligeledes en mindre risiko forindvandrerkvin-pension end indvandrermændmanglende uddannelsesmæssige oplysninger harDet samme gælder ikke blandtat overgå tilderne. Erhvervserfaring er opgjort som antal års erhvervserfaring sidenfuldførte uddannelse. Det samme gælder ikke blandtførtidspension end indvandremænd med grundskolen som højeste1980.indvandrerkvinderne. Erhvervserfaring er opgjort som antal års erhvervserfaring siden 1980.Kilde: KORA (2012):Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkedstilknytning.Kilde: KORA (2012):Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkedstilknytning.
Indvandrerspecifikke faktorerIndvandrerspecifikke faktorerIndvandreres opholdstid harbetydning for risikoen for at overgå til førtidspensi-Indvandreres opholdstid harbetydning for risikoen for at overgå til førtidspension.Risikoen forfor at overgå til førtidspension stiger således efter 10ophold i Dan-on. Risikoenat overgå til førtidspension stiger således efter 10 årsårs ophold imark og særligt for kvinder. Samtidig viseranalysenat særligt indvandrere fraDanmark og særligt for kvinder. Samtidig viseranalysen,at særligt indvandrere fraBosnien-Hercegovina, men ogsåfra Irak, LibanonIrak, Libanon og JugoslavienrisikoBosnien, men også indvandrereindvandrere fraog Jugoslavien har en størreharen større risiko for at overgå til førtidspension endandre oprindelseslande. Blandtfor at overgå til førtidspension end indvandrere fraindvandrere fra andre oprin-delseslande.fra Irakindvandrere fra Irakmændene, som har en forøget risiko.enindvandrereBlandter det dog aleneer det dog alene mændene, som harDetforøget risiko. Detgiver en øget risiko for at overgå til førtidspension,til førtids-at være flygtningat være flygtning giver en øget risiko for at overgåhvilket kanpension, hvilket kan hænge sammen med de oplevelser, de har været udsat for.hænge sammen med de oplevelser, de har været udsat for. Sprogkompetencer harSprogkompetencer har tilsyneladende ikke nogen signifikant selvstændig betyd-tilsyneladende ikke nogen signifikant selvstændig betydning, når man tager højdening, når man tager højde for alle de andre baggrundsfaktorer medtaget i analy-for alle de andre baggrundsfaktorer medtaget i analysen.sen.Lægemidler, diagnoser og sygesikringsydelserEndelig viser analysen ikke overraskende, at personer, som lider af psykisk syg-dom, har en markant større risiko for at overgå til førtidspension. For personer
189
185
Lægemidler, diagnoser og sygesikringsydelserEndelig viser analysen ikke overraskende, at personer, som lider af psykisk syg-dom, har en markant større risiko for at overgå til førtidspension. For personer meddansk oprindelse er risikoen 3,4 gange så stor, hvis personen køber psykofarmaka,har været indlagt og fået en psykiatrisk diagnose eller har besøgt en psykiater el-ler psykolog. For indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er den tilsvarende risikoen anelse større. Både personer med dansk oprindelse og indvandrere, der lider afknogle-, muskel- eller skeletsygdomme, har en knap dobbelt så stor risiko, som per-soner uden disse lidelser. Personer med hjerte-kar-sygdomme har en 50 pct. størrerisiko for at overgå til førtidspension.
4.4
OPSUMMERING OG UDFORDRINGER I FORHOLD TIL IND-VANDRERE OG EFTERKOMMERES BESKæFTIGELSE
I indledningen af kapitlet blev der rejst følgende spørgsmål vedrørende indvandrereog efterkommeres beskæftigelse:• Er indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse blevet hårdereramt af de seneste års lavkonjunktur end personer med dansk oprindelse?Hvilke faktorer har betydning for beskæftigelsesstatus blandt indvandrere ogefterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprin-delse?
•
Den økonomiske krise har medført et generelt fald i lønmodtagerbeskæftigelsen fra2008 til 2011. Lønmodtagerbeskæftigelsen er dog faldet mere blandt indvandrereog efterkommere med ikke-vestlig oprindelse end blandt personer med dansk op-rindelse. Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er blevet hår-dest ramt af de seneste års lavkonjunktur. Det skyldes dog bl.a., at disse grupperhar en yngre aldersprofil og derfor ofte har mindre arbejdsmarkedserfaring.Når der ses nærmere på, hvilke faktorer der kan forklare de forskellige grupperstilknytning til arbejdsmarkedet, viser det sig, at der ikke er de store forskelle mel-lem indvandrere og efterkommere med ikke vestlig oprindelse og personer meddansk oprindelse. Køn, alder, civilstand, uddannelse, helbred, tidligere ledighedog erhvervserfaring er således væsentlige faktorer for arbejdsmarkedstilknytningenbåde for personer med dansk oprindelse og for indvandrere og efterkommere med
186
ikke-vestlig oprindelse. Dette gælder såvel under højkonjunktur som under lavkon-junktur. Analysen viser dog, at indvandreres tidligere ledighed har større betydningi perioder med lavkonjunktur end i perioder med højkonjunktur.Blandt indvandrere har dansksproglige kompetencer og opholdsgrundlag betydningfor arbejdsmarkedstilknytningen, hvis der ikke samtidig kontrolleres for erhvervser-faring og oprindelsesland. Det giver et billede af, at sprog og opholdsgrundlag haren væsentlig betydning for indvandreres sandsynlighed for at komme i beskæftigel-se, men at disse faktorer ikke længere har betydning, når en indvandrer er blevet til-knyttet arbejdsmarkedet og har været i beskæftigelse. De væsentligste udfordringerer således at sikre, at indvandrere får tilstrækkelige dansksproglige kompetencertil at komme i beskæftigelse samt at sikre, at de pågældende har dansksprogligekompetencer der kan fastholde dem i beskæftigelse.Efter at have set på indvandreres beskæftigelse blev blikket rettet mod gruppen afpersoner uden for arbejdsstyrken, hvor der blev rejst følgende spørgsmål:• • Hvilke grupper befinder sig i særlig grad uden for arbejdsstyrken?Hvilke grupper befinder sig i særlig grad på kanten af arbejdsmarkedet, dvs.er midlertidigt uden for arbejdsstyrken, på kontanthjælp mv. eller selvforsør-gende?Hvilke grupper forlader i særlig grad arbejdsstyrken permanent ved at overgåtil førtidspension, samt hvilke faktorer har betydning for overgang til førtids-pension?
•
Indvandrere og efterkommere er overrepræsenteret i gruppen af personer uden forarbejdsstyrken. Det gælder særligt indvandrere med ikke-vestlig oprindelse. Knaphver anden indvandrer i alderen 25-64 år med ikke-vestlig oprindelse befinder sigsåledes uden for arbejdsstyrken (46,7 pct.). Det samme gælder 1 ud af 5 personermed dansk oprindelse i samme aldersgruppe (20,6 pct.). Analysen viser endvidere,at forskellen mellem andelen af personer med dansk oprindelse og indvandreremed ikke-vestlig oprindelse, som befinder sig uden for arbejdstyrken, stiger medalderen, samt at det særligt er blandt indvandrerkvinderne, at en stor andel ståruden for arbejdsstyrken.
187
Når indvandrere med ikke-vestlig baggrund langt oftere befinder sig uden for ar-bejdsstyrken, sammenlignet med personer med dansk oprindelse, skyldes det førstog fremmest, at de er overrepræsenteret i gruppen, som befinder sig på kanten afarbejdsmarkedet, dvs. er midlertidigt uden for arbejdsstyrken, modtager kontant-hjælp mv. eller er selvforsørgende.Den højesteandelaf personer, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, fin-des blandt indvandrerkvinder med ikke-vestlig oprindelse, hvor 37,2 pct. tilhørerdenne gruppe i 2011. Det svarer til knap 38.000 kvinder. Når der ses bort fra per-soner med dansk oprindelse, er indvandrerkvinder med ikke-vestlig oprindelse der-med ogsåmålt i antalden største gruppe, som indgår i beskæftigelsespotentialet.Indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er overrepræsenteret blandt modtagere afførtidspension. Overrepræsentationen er størst inden for de ældre aldersgrupper ogmindre inden for de yngre aldersgrupper – det er således 30,7 pct. af de 50-59-årigeindvandrere med ikke-vestlig oprindelse, der modtager førtidspension, mod 10,5pct. af personerne med dansk oprindelse. Overrepræsentationen skyldes først ogfremmest, at der blandt indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er mange flygt-ninge, hvoraf en væsentlig andel modtager førtidspension. Det er således mere endhver fjerde indvandrer fra typiske flygtningelande som Libanon, Bosnien-Hercegovi-na og Irak i alderen 40-59 år, som i 2011 modtager førtidspension.Indvandrere med ikke-vestlig oprindelse tilkendes i 2011 hyppigereførtidspensionend i 2000. Dette dækker over en stigning i tilkendelseshyppigheden fra 2000 til2008, hvorefter tallet igen er faldet en smule. Stigningen i tilkendelseshyppighe-den kan delvist, men ikke alene forklares med et stigende antal ældre ikke-vestligeindvandrere. Det er særligt blandt flygtninge ofte en psykisk lidelse, som ligger tilgrund for tilkendelsen af førtidspension. Samtidig viser statistikken, at flygtningeog øvrige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse ofte har lange perioder udenbeskæftigelse bag sig.Det er på baggrund af ovenstående ikke overraskende, at særligt psykiske lidelserog modtagelse af kontanthjælp, har en statistisk stærk sammenhæng med over-gang til førtidspension. Samtidig gælder det, at jo højere en persons alder er, og jolængere personen har opholdt sig i Danmark, des større er risikoen for at overgå tilførtidspension. Analysen viser endvidere, at mænd med indvandrerbaggrund, haren større risiko for at overgå til førtidspension end kvinder, mens højere uddan-
188
nelse og større erhvervsgrad sænker risikoen for at overgå til førtidspension. Detgælder generelt, at flygtninge har en større risiko for at komme på førtidspensionend øvrige indvandrere, når man har taget højde for andre faktorer.
189
BILAG A: DEFINITIONER OGMETODEBESKRIVELSEMETODEBESKRIVELSEBILAG A:BILAG A: DEFINITIONER OG METODEBESKRIVELSE1. DEFINITIONER1. DEFINITIONERFaktaboks A1: Statistisk definition af indvandrere, efterkommere og personer med dansk1. DEFINITIONERFaktaboksoprindelse1.1 Statistisk definition af indvandrere, efterkommere og personer
med dansk oprindelseFaktaboks 1.1 Statistisk definition af indvandrere, efterkommere og personerIndvandrereoprindelsemed danskog efterkommere er statistiske begreber, som er dannet efter bestemte regler og på
Kilde: Danmarks Statistik, Varedeklaration om indvandrere og efterkommere, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvali-http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/indvandrere-og-efterkommere.aspxtetsdeklarationer/indvandrere-og-efterkommere.aspxKilde: Danmarks Statistik, Varedeklaration om indvandrere og efterkommere,http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/indvandrere-og-efterkommere.aspx
grundlag af tilgængelig information. Inddelingen i indvandrere og efterkommere er lavet på grundlag afde oplysninger om forældre/børn-relationer, statsborgerskabdannet efter bestemte regler og påIndvandrere og efterkommere er statistiske begreber, som erog fødested, som findes i CPR (DetCentraleaf tilgængelig information. Inddelingen i indvandrere og efterkommere er lavet på grundlag afgrundlagPersonregister).de oplysninger om forældre/børn-relationer, statsborgerskab og fødested, som findes i CPR (DetIndvandrereer født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark.Centrale Personregister).Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattespersonen ogsåfødt i udlandet.Indvandrereersom indvandrer.Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark.Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattesEfterkommereer født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark.personen også som indvandrer.Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger,opfattes personen også som efterkommer. Når en ellerbådeforældre, der er født ifødt i Danmark.Efterkommereer født i Danmark. Ingen af forældrene erbeggedanske statsborgere ogDanmark, opnårdansk statsborgerskab, vil deresom nogen af forældrene, ogefterkommere. Fastholder danskfødteHvis der ikke findes oplysningerbørn ikke blive klassificeret sompersonen er udenlandsk statsborger,forældre imidlertid beggeefterkommer.statsborgerskab,forældre,børnfødt Danmark, opnåropfattes personen også somet udenlandskNår en eller beggevil deresder erbliveiklassificeret somefterkommere.dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødteforældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret somPersoner medefterkommere.dansk oprindelseer personer - uanset fødested - der har mindst én forælder, der bådeer dansk statsborger og født i Danmark.Personer med dansk oprindelseer personer - uanset fødested - der har mindst én forælder, der bådeKilde: Danmarks Statistik, Varedeklaration om indvandrere og efterkommere,er dansk statsborger og født i Danmark.
Faktaboks 1.2 Definition af oprindelsesland, vestlige og ikke-vestlige lande
Faktaboks A2: Definition af oprindelsesland, vestlige og ikke-vestlige lande
Oprindelseslander dannet udaf oprindelsesland, vestlige og ikke-vestlige landeFaktaboks 1.2 Definitionfra følgende regler:-Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egne oplysninger.Oprindelseslander dannet ud fra følgende regler:Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet. Er personenefterkommer, antages det at oprindelseslandet er ligdefineret ud fra personens egne oplysninger.-Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandetmed statsborgerskabslandet.Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet. Er personen-Når kun en forælder kendes, defineres oprindelseslandet ud fra dennes fødeland. Hvis dette erefterkommer, antages det at oprindelseslandet er lig med statsborgerskabslandet.Danmark, bruges statsborgerskabslandet.-Når kun en forælder kendes, defineres oprindelseslandet ud fra dennes fødeland. Hvis dette er-Når begge forældre kendes, defineres oprindelsesland ud fra moderens fødeland, hhv.Danmark, bruges statsborgerskabslandet.statsborgerskabsland.-Når begge forældre kendes, defineres oprindelsesland ud fra moderens fødeland, hhv.Vestlige lande:Alle 27 EU-lande samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino,statsborgerskabsland.Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.Vestlige lande:Alle 27 EU-lande samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino,Ikke-vestlige lande:Alle øvrige lande.Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.Kilde: Danmarks Statistik,Alle øvrige lande.indvandrere og efterkommere,Ikke-vestlige lande:Varedeklaration om
http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/indvandrere-og-efterkommere.aspxKilde: Danmarks Statistik, Varedeklaration om indvandrere og efterkommere,Kilde: Danmarks Statistik, Varedeklaration om indvandrere og efterkommere,http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/indvandrere-og-efterkommere.aspxhttp://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/indvandrere-og-efterkommere.aspx
11
190
Faktaboks A3: Definition af befolkningsfremskrivningBefolkningsfremskrivninger en beregning, der viser, hvordan befolkningens størrelse og sammen-sætning vil udvikle sig fremover, under en række forudsætninger vedrørende det fremtidige forløb affertilitet, dødelighed og nettoindvandring.Kilde: Danmarks Statistik (2011):Befolkningens udvikling 2010,http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/16208/bef.pdfKilde: Danmarks Statistik (2011): Befolkningens udvikling 2010, http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/16208/bef.pdf
Faktaboks A3: Definition af befolkningsfremskrivning
DATABESKRIVELSE FOR ANALYSE AF FLYGTNINGES BOSÆT-2. DATABESKRIVELSE FOR ANALySE AF FLyGTNINGES BOSæTNINGNING OG FLYGTNINGEFAMILIESAMMENFØRTES BESKæFTIGELSEOG FLyGTNINGE OGOG FAMILIESAMMENFØRTES BESKÆF-TIGELSEAnalysernes datagrundlag er oplysninger om førstegangstilkendelser af opholdstil-ladelser til asyl og familiesammenføring perioden 1997-2010 fra Udlændingesty-Analysernes datagrundlag er oplysningeriom førstegangstilkendelser af opholds-relsen. Dataasyl og familiesammenføring i perioden 1997-2010 frafx til erhvervtilladelser tilindeholder ikke oplysninger om øvrige typer tilladelserUdlændinge-styrelsen. Data indeholderat ændre opholdsgrundlag i løbet aftilladelser fx til er-eller studie. Det er muligtikke oplysninger om øvrige typerden periode, man erhverv eller studie. Det erMan kan fx tage ophold i Danmarkløbet af den periode,bosiddende i Danmark.muligt at ændre opholdsgrundlag ipå erhvervsopholdstil-man erfor derefter atDanmark.asyl eller familiesammenføring. Personer inkluderet iladelsebosiddende isøge omMan kan fx tage ophold i Danmark på erhvervsop-holdstilladelse for derefter at søge om asyl eller familiesammenføring. Personeranalysen kan derfor have opholdt sig i Danmark på et andet opholdsgrundlag, indeninkluderet i analysen kantil asyl eller familiesammenføring. Da kun førstegangstil-de fik opholdstilladelsederfor have opholdt sig i Danmark på et andet opholds-grundlag, inden de fik opholdstilladelse til asyl eller familiesammenføring. Da kunladelser til enten asyl eller familiesammenføring indgår i data, vil personer, somførstegangstilladelser til enten asyl eller familiesammenføring indgår i data, vilfx først får ophold som familiesammenført og derefter tilkendes asyl, alene værepersoner, som fx først får ophold som familiesammenført og derefter tilkendesregistret med deres opholdstilladelse til familiesammenføring.asyl, alene være registret med deres opholdstilladelse til familiesammenføring.Til sammenligning er samtlige indvandrere, som indvandrede til Danmark i perio-Til sammenligning er samtlige indvandrere, som indvandrede til Danmark i perio-den 1997-2010 inkluderet analysen. Af disse er personer, som ikke har fået op-den 1997-2010 inkluderet iianalysen. Af disse er personer, som ikke har fået op-holdsgrundlag til asyl eller familiesammenføring perioden 1997-2010, inkluderetholdsgrundlag til asyl eller familiesammenføring iiperioden 1997-2010, inkluderetanalysen som indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag.i analysen som indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag.Dethar ikke været muligt atat koble CPR-numre til samtlige opholdstilladelser29.Dethar ikke været muligtkoble CPR-numre til samtlige opholdstilladelser . Bag-Baggrunden for dettetil dels, at ikke alle, som tilkendes asyl eller familiesammen-grunden for dette erer til dels, at ikke alle, som tilkendes asyl eller familiesam-menføring, indrejser i Danmark, hvorforikke tildeles et CPR-nummer. Manglendeføring, indrejser i Danmark, hvorfor dede ikke tildeles et CPR-nummer. Mang-lende registrering eller fejlregistrering af CPR-numre i Udlændingestyrelsens regi-registrering eller fejlregistrering af CPR-numre i Udlændingestyrelsens registre overstre over opholdstilladelser må desuden forventes at være baggrund for en del afopholdstilladelser må desuden forventes at være baggrund for en del af de mang-de manglende koblinger. En del af indvandrerne med øvrigt opholdsgrundlag kanlende koblinger. En del af indvandrerne med øvrigt opholdsgrundlag kan derforderfor være flygtninge eller familiesammenførte, hvor den manglende CPR-være flygtninge eller familiesammenførte, hvor den manglende CPR-registreringregistrering betyder, at de ikke er opgjort som sådanne. Da gruppen af personerbetyder, at de ikke er opgjort som sådanne. Da gruppen af personer med øvrigtopholdsgrundlag er forholdsvis stor forventes dendet ikke været muligt at tilkoble CPR-atFor 13 pct. af opholdstilladelserne i perioden 1997-2010 harmanglende registrering ikkenummer.analysens resultater i nævneværdigt omfang.påvirke29
194
191
Data om opholdstilladelser kombineres med baggrundsoplysninger om oprindelse,køn og alder samt oplysninger om bopæl, beskæftigelse og uddannelse fra Dan-marks Statistiks registre. En del indvandrere når dog at udvandre eller afgå veddøden inden for samme år, som de indvandrede. For denne gruppe er oplysningerom bopæl og oprindelse ikke tilgængelige, og disse personer indgår derfor ikke ianalyserne.Flygtninge og familiesammenførte har fået første tilladelse til asyl eller familiesam-menføring i perioden 1997-2010, men kan godt have været bosiddende i Danmarkfør dette med en anden opholdstilladelse. Indvandrere med øvrigt opholdsgrundlager indvandret i perioden 1997-2010 men kan godt have været bosiddende i Dan-mark i en periode inden 1997. I analyserne bruges registrering af bopæl i en kom-mune til at identificere, hvornår personen har bosat sig i Danmark.I analysen indgår alene personer født i udlandet, og efterkommere indgår såledesikke i analysen.
1For 13 pct. af opholdstilladelserne i perioden 1997-2010 har det ikke været muligt at tilkoble CPR-num-
mer.
192
BILAG B: STATISTISKE BAGGRUNDSTABELLER
Tabel 1.1 Befolkningsudvikling for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, pr. 1.og antaljanuar 1980-2012, pct. og antalIndvandrereEfterkommereIndvandrere og efterkommere
Tabel B1: Befolkningsudvikling for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, pr. 1. januar 1980-2012, pct.
Samlet befolkning
Antal
Vækst
Antal
Vækst
Antal
Vækst
Antal
Vækst
Andel afdensamledebefolkning1,0 %1,1 %
19800,0 %-0,1 %-0,1 %-0,1 %0,0 %0,1 %0,2 %0,1 %0,0 %0,1 %0,2 %0,3 %0,4 %0,3 %0,4 %0,7 %0,5 %0,4 %147.853160.276168.557125.771120.399113.9228,1 %5,7 %4,5 %17,6 %8,4 %5,2 %105.3498,5 %97.0927,9 %89.9858,7 %23.13426.02429.35233.21337.24341.39246.37951.60857.01382.7637,8 %20.40876.76110,6 %18.26469.38315,8 %16.08059.89615,0 %14.45310,2 %11,3 %13,6 %11,7 %13,4 %12,5 %12,8 %13,2 %12,1 %11,1 %12,0 %11,3 %10,5 %52.0674,9 %13.1179,4 %49.6401,5 %11.9878,6 %48.8972,3 %11.0399,1 %59.93661.62765.18474.34985.46395.025103.171113.119123.116134.701147.135157.642167.163194.232211.884225.57047.8213,3 %10.11413,6 %57.93546.2956,0 %8.90616,4 %55.201
5.122.065
-
43.669
-
7.653
-
51.322
-7,6 %5,0 %3,5 %2,8 %5,8 %14,1 %14,9 %11,2 %8,6 %9,6 %8,8 %9,4 %9,2 %7,1 %6,0 %16,2 %9,1 %6,5 %
1981
5.123.989
1982
5.119.155
1,1 %1,2 %1,2 %1,3 %1,5 %1,7 %1,9 %2,0 %2,2 %2,4 %2,6 %2,8 %3,0 %3,2 %3,7 %4,0 %4,3 %
1983
5.116.464
1984
5.112.130
1985
5.111.108
1935
1986
5.116.273
1987
5.124.794
1988
5.129.254
1989
5.129.778
1990
5.135.409
1991
5.146.469
1992
5.162.126
1993
5.180.614
1994
5.196.642
1995
5.215.718
1996
5.251.027
1997
5.275.121
1998
5.294.860
Samlet befolkningVækst0,4 %0,3 %0,4 %0,4 %0,3 %0,3 %0,3 %0,3 %0,4 %0,5 %0,7 %0,4 %0,5 %0,4 %262.3141,6 %258.1462,4 %115.597119.591252.0122,5 %111.345245.9833,5 %107.768237.6953,1 %103.7883,9 %3,8 %3,3 %3,8 %3,5 %230.5991,5 %99.9263,5 %227.2831,4 %96.5254,0 %224.2451,5 %92.8484,5 %317.093323.808330.525341.483353.751363.357373,743381.905220.9352,3 %88.8475,4 %309.782216.0024,0 %84.2776,6 %300.279207.6876,0 %79.0308,1 %286.7176,6 %4,7 %3,2 %2,4 %2,1 %2,1 %3,3 %3,6 %2,7 %2,9 %2,2 %195.8965,6 %73.1238,6 %269.0196,4 %185.4814,7 %67.3628,4 %252.8435,6 %177.2215,1 %62.1569,0 %239.3776,1 %4,5 %4,7 %5,0 %5,3 %5,6 %5,7 %5,9 %6,0 %6,1 %6,2 %6,4 %6,6 %6,7 %6,8 %AntalVækstAntalVækstAntalVækstAndel af densamledebefolkning
Indvandrere
Efterkommere
Indvandrere og efterkommere
(fortsat fraforrige side)
Antal
1999
5.313.577
2000
5.330.020
2001
5.349.212
2002
5.368.354
2003
5.383.507
2004
5.397.640
2005
5.411.405
2006
5.427.459
2007
5.447.084
1946
2008
5.475.791
2009
5.511.451
2010
5.534.738
2011
5.560.628
2012
5.580.516
Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2.Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2.
TabelB2: Befolkningsudvikling for indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse, pr. 1.oprindelse, pr. 1. januar1.2 Befolkningsudvikling for indvandrere og efterkommere med vestligjanuar 1980-2012, pct. og antalTabel1980-2012, pct. og antalIndvandrereEfterkommereIndvandrere og efterkommere
Samlet befolkning
Antal
Vækst
Antal
Vækst
Antal
Vækst
Antal
Vækst
Andel afdensamledebefolkning2,0 %2,0 %
19800,0 %-0,1 %-0,1 %-0,1 %0,0 %0,1 %0,2 %0,1 %0,0 %0,1 %0,2 %0,3 %0,4 %0,3 %0,4 %0,7 %0,5 %0,4 %105.518108.224102.03299.22496.7551,9 %2,6 %2,8 %3,4 %2,6 %94.9431,5 %93.5491,1 %92.5571,6 %10.52910.99111.29411.67212.07212.45912.89013.23991.1240,3 %10.32890.813-0,3 %10.11991.0760,1 %10.10590.9751,6 %10.1231,4 %-0,2 %0,1 %2,1 %1,9 %4,4 %2,8 %3,3 %3,4 %3,2 %3,5 %2,7 %89.5801,2 %9.986-2,5 %88.4990,7 %10.243-0,5 %87.901-0,2 %10.291-2,1 %98.19298.74299.566101.098101.181100.932101.452103.086104.540106.237108.427111.296114.491118.408121.46388.079-0,6 %10.5130,7 %98.59288.590-1,5 %10.440-0,7 %99.03089.934-1,2 %10.517-0,8 %100.451-1,2 %-1,4 %-0,4 %-0,4 %0,6 %0,8 %1,5 %0,1 %-0,2 %0,5 %1,6 %1,4 %1,6 %2,1 %2,6 %2,9 %3,4 %2,6 %
5.122.065
-
91.036
-
10.600
-
101.636
-
1981
5.123.989
1982
5.119.155
1,9 %1,9 %1,9 %1,9 %1,9 %2,0 %2,0 %2,0 %2,0 %2,0 %2,0 %2,1 %2,1 %2,1 %2,2 %2,2 %2,3 %
1983
5.116.464
1984
5.112.130
1985
5.111.108
1986
5.116.273
1957
1987
5.124.794
1988
5.129.254
1989
5.129.778
1990
5.135.409
1991
5.146.469
1992
5.162.126
1993
5.180.614
1994
5.196.642
1995
5.215.718
1996
5.251.027
1997
5.275.121
1998
5.294.860
Samlet befolkningVækst0,4 %0,3 %0,4 %0,4 %0,3 %0,3 %0,3 %0,3 %0,4 %0,5 %0,7 %0,4 %0,5 %0,4 %441.5382,9 %428.9043,5 %133.613138.923414.4223,1 %128.316401.7716,1 %124.265378.6654,9 %119.2972,1 %4,2 %3,3 %4,1 %4,0 %360.9023,0 %116.7983,5 %350.4362,1 %112.7993,7 %343.3671,6 %108.7284,3 %452.095463.235477.700497.962526.036542.738562.517580.461337.8021,9 %104.2345,1 %442.036331.5063,0 %99.1836,0 %430.689321.7944,3 %93.5377,2 %415.3314,9 %3,7 %2,6 %2,3 %2,5 %3,1 %4,2 %5,6 %3,2 %3,6 %3,2 %308.6744,0 %87.2737,4 %395.9474,7 %296.9243,2 %81.2387,3 %378.1624,1 %287.6813,9 %75.7417,8 %363.4224,7 %6,8 %7,1 %7,4 %7,7 %8,0 %8,2 %8,4 %8,5 %8,8 %9,1 %9,5 %9,8 %10,1 %10,4 %AntalVækstAntalVækstAntalVækstAndel af densamledebefolkning
Indvandrere
Efterkommere
Indvandrere og efterkommere
(fortsat fraforrige side)
Antal
1999
5.313.577
2000
5.330.020
2001
5.349.212
2002
5.368.354
2003
5.383.507
2004
5.397.640
2005
5.411.405
2006
5.427.459
2007
5.447.084
19610
2008
5.475.791
2009
5.511.451
2010
5.534.738
2011
5.560.628
2012
5.580.516
Kilde:Statistikbanken ii Danmarks Statistik, FOLK2.Kilde:StatistikbankenDanmarks Statistik, FOLK2.
Tabel 1.3 Befolkningsudvikling for samtlige indvandrere og efterkommere i Danmark, pr. 1. januar 1980-Tabel B3: Befolkningsudvikling for samtlige indvandrere og efterkommere i Danmark, pr. 1. januar 1980-2012, pct. og antal2012, pct. og antalIndvandrereEfterkommereIndvandrere og efterkommere
Samlet befolkning
Antal
Vækst
Antal
Vækst
Antal
Vækst
Antal
Vækst
Andel afdensamledebefolkning3,0 %3,0 %
19800,0 %-0,1 %-0,1 %-0,1 %0,0 %0,1 %0,2 %0,1 %0,0 %0,1 %0,2 %0,3 %0,4 %0,3 %0,4 %0,7 %0,5 %0,4 %265.794276.781249.885224.995217.1544,0 %3,6 %11,1 %6,4 %4,1 %208.8655,0 %198.8984,9 %189.6494,7 %36.55340.34344.50748.91553.46458.83864.49870.252181.1094,3 %33.462173.5763,4 %30.527167.8374,7 %28.369160.3587,3 %26.2037,2 %8,3 %7,6 %9,6 %9,2 %10,4 %10,3 %9,9 %9,3 %10,1 %9,6 %8,9 %149.4766,3 %24.4394,6 %140.5662,2 %23.3604,9 %137.5410,4 %22.2783,4 %159.819163.926173.915186.561196.206204.103214.571226.202239.241253.372266.069278.459308.723330.292347.033136.9760,4 %21.5524,9 %158.528136.4110,1 %20.5545,8 %156.965136.2291,1 %19.4236,4 %155.6521,8 %0,8 %1,0 %0,8 %2,6 %6,1 %7,3 %5,2 %4,0 %5,1 %5,4 %5,8 %5,9 %5,0 %4,7 %10,9 %7,0 %5,1 %
5.122.065
-
134.705
-
18.253
-
152.958
-
1981
5.123.989
1982
5.119.155
3,1 %3,1 %3,1 %3,2 %3,4 %3,6 %3,8 %4,0 %4,2 %4,4 %4,6 %4,9 %5,1 %5,3 %5,9 %6,3 %6,6 %
1983
5.116.464
1984
5.112.130
1985
5.111.108
1986
5.116.273
1979
1987
5.124.794
1988
5.129.254
1989
5.129.778
1990
5.135.409
1991
5.146.469
1992
5.162.126
1993
5.180.614
1994
5.196.642
1995
5.215.718
1996
5.251.027
1997
5.275.121
1998
5.294.860
Samlet befolkningVækst0,4 %0,3 %0,4 %0,4 %0,3 %0,3 %0,3 %0,3 %0,4 %0,5 %0,7 %0,4 %0,5 %0,4 %441.5382,9 %428.9043,5 %133.613138.923414.4223,1 %128.316401.7716,1 %124.265378.6654,9 %119.2972,1 %4,2 %3,3 %4,1 %4,0 %360.9023,0 %116.7983,5 %350.4362,1 %112.7993,7 %343.3671,6 %108.7284,3 %452.095463.235477.700497.962526.036542.738562.517580.461337.8021,9 %104.2345,1 %442.036331.5063,0 %99.1836,0 %430.689321.7944,3 %93.5377,2 %415.3314,9 %3,7 %2,6 %2,3 %2,5 %3,1 %4,2 %5,6 %3,2 %3,6 %3,2 %308.6744,0 %87.2737,4 %395.9474,7 %296.9243,2 %81.2387,3 %378.1624,1 %287.6813,9 %75.7417,8 %363.4224,7 %6,8 %7,1 %7,4 %7,7 %8,0 %8,2 %8,4 %8,5 %8,8 %9,1 %9,5 %9,8 %10,1 %10,4 %AntalVækstAntalVækstAntalVækstAndel af densamledebefolkning
Indvandrere
Efterkommere
Indvandrere og efterkommere
(fortsat fraforrige side)
Antal
1999
5.313.577
2000
5.330.020
2001
5.349.212
2002
5.368.354
2003
5.383.507
2004
5.397.640
2005
5.411.405
2006
5.427.459
2007
5.447.084
19810
2008
5.475.791
2009
5.511.451
2010
5.534.738
2011
5.560.628
2012
5.580.516
Kilde: StatistikbankeniiDanmarks Statistik, FOLK2.Kilde: StatistikbankenDanmarks Statistik, FOLK2.
Tabel 1.4 Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse og kommune, pr. 1. januar 2012, pct. ogTabel B4: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse og kommune, pr. 1. januar 2012, pct. og antalantalIndvandrere ogefterkommere medvestlig oprindelseBefolkning i altBefolkningsandel:Indvandrere ogefterkommere medikke-vestligoprindelseBefolkningsandel:Indvandrere ogefterkommere medvestlig oprindelse
Indvandrere ogefterkommere medikke-vestligoprindelse
RegionHovedstaden6.3969555.0437987.9544211.8233.8179.2191.8603.0984.8277.2862.4091.1001.8044.7736171.1258292.2522.9414.6711.4078607.548100.21544.34538.24372.81465.30321.65040.60330.98061.4931.70439.56594441.82154113.6921.21034.0841.00441.4061.46047.99410,5 %1,9 %23,3 %3,1 %4,4 %9,6 %9,2 %4,2 %8,1 %6,6 %11,2 %11,1 %2,7 %5,8 %7,8 %61624.0434,0 %98027.86423,0 %3,5 %2,6 %3,0 %2,4 %3,6 %4,0 %2,3 %4,3 %7,5 %1,9 %3,7 %6,4 %4,5 %2,8 %2,8 %2,7 %3,7 %
Albertslund
Allerød
Ballerup
Bornholm
Brøndby
Dragør
19911
Egedal
Fredensborg
Frederiksberg
Frederikssund
Furesø
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
(Fortsat fra forrigeside)Befolkning i alt
Indvandrere ogefterkommere medikke-vestligoprindelseIndvandrere ogefterkommere medvestlig oprindelse8011.5051.6241.6311.04982841.1922.7162.5111.0961.33648741.15114.56536.88354.63053.251549.05021.08729,7 %14,6 %6,5 %5,7 %12,5 %7,3 %14,3 %24.3654,9 %48.08118,6 %50.60012,3 %48.2036,4 %26.60812,0 %3,0 %3,1 %3,2 %3,4 %4,3 %3,9 %7,5 %5,1 %4,6 %3,0 %3,2 %3,3 %3.2013.0636.2458.9601.1896.26780.4283.4793.1044.5972.9852.086
Befolkningsandel:Indvandrere ogefterkommere medikke-vestligoprindelseBefolkningsandel:Indvandrere ogefterkommere medvestlig oprindelse
Herlev
Hillerød
Hvidovre
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
København
Lyngby-Taarbæk
Rudersdal
2008754.0132.0793.9071.6933.9096031.5131.2627851.2406001.49169835.11047.94261.91369.41548.63257.30726.887
Rødovre
Tårnby
Vallensbæk
Region Sjælland2,5 %8,4 %3,4 %5,6 %3,5 %6,8 %2,2 %2,0 %3,1 %2,4 %1,8 %1,6 %2,2 %2,2 %
Faxe
Greve
Guldborgsund
Holbæk
Kalundborg
Køge
Lejre
12
(Fortsat fra forrigeside)Befolkning i alt
Indvandrere ogefterkommere medikke-vestligoprindelseIndvandrere ogefterkommere medvestlig oprindelse9051.4686827972.5641.4545364444891.06645.80421.85529.39321.15677.3106,9 %3,6 %2,8 %2,1 %2,6 %83.1375,9 %33.1537,6 %32.6402,3 %81.0124,7 %45.2414,1 %2,0 %1,8 %2,1 %2,4 %3,1 %1,9 %2,5 %1,5 %2,2 %2,3 %1.8443.8307532.5354.8915.3287678294681.190
Befolkningsandel:Indvandrere ogefterkommere medikke-vestligoprindelseBefolkningsandel:Indvandrere ogefterkommere medvestlig oprindelse
Lolland
Næstved
Odsherred
Ringsted
Roskilde
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
2016909706.300793.2791.1972.2536121.0131.0982.0245881293.82986387441.44326.220115.1123.25150.19351.63556.18823.793
Vordingborg
Region Syddanmark1,7 %3,7 %5,5 %2,4 %6,5 %2,3 %4,0 %2,6 %2,1 %3,3 %3,3 %4,0 %2,0 %2,1 %3,6 %2,5 %
Assens
Billund
Esbjerg
Fanø
Fredericia
Faaborg-Midtfyn
Haderslev
Kerteminde
13
(Fortsat fra forrigeside)Befolkning i alt
Indvandrere ogefterkommere medikke-vestligoprindelseIndvandrere ogefterkommere medvestlig oprindelse2.7683187426335346.7921.2064.0351.9101.6481.3173.0472253.90942.785108.0216.63659.60050.19339.08376.09458.551191.61010,2 %4,5 %5,6 %2,9 %3,1 %3,2 %6,0 %1,9 %4,4 %31.4864,5 %29.3302,0 %37.6123,0 %13.0941,8 %89.4126,2 %3,1 %2,4 %2,0 %2,2 %1,7 %3,5 %2,1 %5,3 %4,9 %3,3 %3,1 %2,8 %3,4 %6,6 %5.5592401.1246011.41019.5932.6474.2791.1391.5311.3756.4731232.628
Befolkningsandel:Indvandrere ogefterkommere medikke-vestligoprindelseBefolkningsandel:Indvandrere ogefterkommere medvestlig oprindelse
Kolding
Langeland
Middelfart
Nordfyns
Nyborg
Odense
Svendborg
Sønderborg
Tønder
2029761.1534.3492.4359911.0572.7671.36847.11746.02986.34857.153
Varde
Vejen
Vejle
Ærø (pr. 1. januar2006)
Aabenraa
Region Midtjylland2,1 %2,5 %5,0 %4,3 %2,1 %2,3 %3,2 %2,4 %
Favrskov
Hedensted
Herning
Holstebro
14
(Fortsat fra forrigeside)Befolkning i alt
Indvandrere ogefterkommere medikke-vestligoprindelseIndvandrere ogefterkommere medvestlig oprindelse3.7931.0875218635451.6872.0261662.0741.1947305731.0952.22713.90847.62022.09841.81593.819314.54558.00889.3283.88957.89295.7564,3 %3,1 %1,4 %3,6 %2,9 %3,0 %3,9 %2,6 %3,5 %10,4 %21.7492,9 %37.8762,9 %21.3841,9 %40.6585,6 %83.5986,0 %4,5 %2,7 %2,4 %2,3 %2,5 %1,8 %3,5 %4,3 %2,3 %2,1 %1,5 %2,6 %2,6 %2,4 %4,4 %5.0062.2704131.1126244.1561.778533.2451.6811.4238651.1083.25432.754
Befolkningsandel:Indvandrere ogefterkommere medikke-vestligoprindelseBefolkningsandel:Indvandrere ogefterkommere medvestlig oprindelse
Horsens
Ikast-Brande
Lemvig
Norddjurs
Odder
Randers
Ringkøbing-Skjern
Samsø
Silkeborg
2038951.6112.0775681.3391.40135.75461.15866.178
Skanderborg
Skive
Struer
Syddjurs
Viborg
Aarhus
Region Nordjylland2,5 %2,6 %3,1 %1,6 %2,2 %2,1 %
Brønderslev
Frederikshavn
Hjørring
15
(Fortsat fra forrigeside)Befolkning i alt
Indvandrere ogefterkommere medikke-vestligoprindelseIndvandrere ogefterkommere medvestlig oprindelse639671.0063634751.3661.0546.625201.14237.53444.9082,7 %2,5 %5,2 %28.9112,3 %21.4742,5 %42.4292,8 %1.8970,3 %38.6112,3 %1,7 %3,5 %2,4 %1,7 %1,6 %3,0 %2,8 %3,3 %87461.2095326751.23093610.402
Befolkningsandel:Indvandrere ogefterkommere medikke-vestligoprindelseBefolkningsandel:Indvandrere ogefterkommere medvestlig oprindelse
Jammerbugt
Læsø
Mariagerfjord
Morsø
Rebild
Thisted
Vesthimmerlands
Aalborg
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEFKilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF 13.13.
20416
Tabel 1.5 Vandringer fordelt på oprindelse, 2000-2011, antal20012002200320042005200620072008200920102011
Tabel B5: Vandringer fordelt på oprindelse, 2000-2011, antal
2000
Indvandring18.75014.75321.62421.36421.01020.71620.73520.51920.11020.07819.53114.92814.73116.44518.58622.51327.38933.29028.83229.49518.84815.73913.18912.03112.32613.34017.15719.38118.79819.93919.51431.30218.482
Ikke-vestligoprindelse
16.343
Vestligoprindelse
14.313
Danskoprindelse
21.683
Udvandring5.87412.25924.08622.26521.22421.46721.36021.31120.32812.15212.36012.46413.17513.70113.2456.7837.8938.6478.8989.34479939.09415.71118.68510.10717.96116.80610.98617.58117.31511.12017.33618.228
Ikke-vestligoprindelse
5.210
Vestligoprindelse
11.565
20512.8762.494-2.462-901-214-7512.7762.3713.9815.411-6258.9565.2963.3843.4283.9968.812-792
Danskoprindelse
24.148
Nettoindvandring9.16414.144-21810.28717.5791.3938.69110.8712.7258.95311.9141.5338.39413.966254
Ikke-vestligoprindelse
11.133
Vestligoprindelse
2.748
Danskoprindelse
-2.465
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1.
17
Tabel B6: 16-19-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en uddan-Tabel 1.6 16-19-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse, der er i gangnelse fordelt på oprindelse og uddannelsestype, skoleåret 2011/2012, antalGrundskoleUngdomsuddannelseVideregåendeuddannelseIkke underuddannelse/uoplystI alt
med en uddannelse fordelt på oprindelse og uddannelsestype, skoleåret 2011/2012, antal
Ikke-vestlig oprindelse2.3463.0285.37413.4888179.4585834.0302341.8093.0794.8888.41916.14824.567
Indvandrere
Efterkommere
I alt
Vestlig oprindelse4411996401.7389874653992455392497882.0171.2473.264
Indvandrere
Efterkommere
I alt
2066.01448.75654.770176.243161.01715.226
Alle indvandrere ogefterkommere
9153.5584.473
5.67644.50250.178
27.831257.833285.664
Dansk oprindelse
I alt
Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.
Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.
18
Tabel B7: 16-19-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, somdansk oprindelse, som er i gang med en uddannelse fordelt på køn, herkomst og uddannelsesniveau,er i gang med en uddannelse fordelt på køn, herkomst og uddannelsesniveau, skoleåret 2011/2012, antalGrundskoleUngdomsuddannelseVideregåendeuddannelseIkke underuddannelse/uoplystI alt
Tabel 1.7 16-19-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med
skoleåret 2011/2012, antal
Mænd1.2691.72427.12981.4691.55522.0994.5782221.7692.0821039934.4478.293132.252
Indvandrere
Efterkommere
Dansk oprindelse
Kvinder1.0771.30421.62779.5482.0034.8803611.9481318161.31022.4033.9727.855125.581
Indvandrere
Efterkommere
Dansk oprindelse
20719
Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdti Danmark i mindst 2 år,år, er inkluderet.Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sigsig i Danmark i mindst 2er inkluderet.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.
Tabel B8: 20-24-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse, som er i gang med en uddan-Tabel 1.8 20-24-årige indvandrere og efterkommere samt personernelse fordelt på oprindelse og uddannelsestype, skoleåret 2011/2012, antalmed dansk oprindelse, som er i gangVideregående uddannelseAnden uddannelseIkke underuddannelse/uoplystI alt
med en uddannelse fordelt på oprindelse og uddannelsestype, skoleåret 2011/2012, antal
Ikke-vestlig oprindelse4.3724.2408.6124.8411.9626.22015.9792.8799.75917.01012.42229.432
Indvandrere
Efterkommere
I alt
Vestlig oprindelse3.5105924.1027671995684.5838855.4688.6611.67610.337
Indvandrere
Efterkommere
I alt
20812.71497.330110.04451.67357.2815.608
Alle indvandrere og efterkommere
21.447139.373160.820
39.769288.376328.145
Dansk oprindelse
I alt
Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.
Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.
20
Tabel B9: 20-24-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, somdansk oprindelse, som er i gang med en uddannelse fordelt på køn, herkomst og uddannelsesniveau,er i gang med en uddannelse fordelt på køn, herkomst og uddannelsesniveau, skoleåret 2011/2012, antalVideregåendeuddannelseAnden uddannelseIkke under uddannelse/uoplystI alt
Tabel 1.9 20-24-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med
skoleåret 2011/2012, antal
Mænd1.8821.74840.31830.08877.4201.1923.5611.6405.4768.9986.501147.826
Indvandrere
Efterkommere
Dansk oprindelse
Kvinder2.4902.49257.01221.5857701.2394.2832.65961.9538.0125.921140.550
Indvandrere
Efterkommere
Dansk oprindelse
20921
Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.
Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindsti Danmarks Statistik, IMUDD32.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase2 år, er inkluderet.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.
Tabel B10: Højeste fuldførte danske uddannelse blandt de 25-39-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig op-Tabel 1.10 Højeste fuldførte danske uddannelse blandt de 25-39-årige indvandrere og efterkommererindelse samt personer med dansk oprindelse, pr. 1. januar 2012, antalErhvervsfagliguddannelseGrundskoleGymnasialuddannelse2Ingen danskuddannelse/uoplyst1I alt
med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, pr. 1. januar 2012, antal
Videregåendeuddannelse3
Mænd1.2141.474140.794173.26236.44781.4823.7061.4548442.8253321.5438733.4442057.2796.929435.691
Indvandrere
Efterkommere
Danskoprindelse
Kvinder1.6822.190200.950130.16134.89556.4321.7368481.7121.5827662.222822812.0186.3346.767424.456
Indvandrere
Efterkommere
21022
Danskoprindelse
Anm. 1: Kun indvandrere, som kom til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet.
Anm. 1: Kun indvandrere, som kom til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet.
Note 1: Personer i kategorien ”Ingen dansk uddannelse/uoplyst” kan have en udenlandsk uddannelse.
Note 1: Personer i kategorien ”Ingen dansk uddannelse/uoplyst” kan have en udenlandsk uddannelse.
Note 2: Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasial uddannelse og erhvervsgymnasial uddannelse.
Note 2: Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasial uddannelse og erhvervsgymnasial uddannelse.
Note 3: Videregående uddannelse indeholder kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse.
Note 3: Videregående uddannelse indeholder kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD04.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD04.
Tabel B11: Arbejdsmarkedstilknytning blandtblandt personer i den erhvervsaktive alder (16-64 år) fordelther-Tabel 1.11 Arbejdsmarkedstilknytningpersoner i den erhvervsaktive alder (16-64 år) fordelt på oprindelse ogpåkomst, pr. 1. januar 2011, antalBeskæftigedeArbejdsløseUden for arbejdsstyrkenI alt
oprindelse og herkomst, pr. 1. januar 2011, antal
Ikke-vestlig oprindelse109.07020.659129.72910.797127.2491.24116.6589.556110.591229.21738.558267.775
Indvandrere
Efterkommere
I alt
Vestlig oprindelse81.9735.40787.3802.315.1952.532.30488.31774.1593.3612382.65956.476755.104938.8293.12353.817138.9138.304147.2173.144.4583.559.450
Indvandrere
Efterkommere
I alt
Dansk oprindelse
21123
Hele befolkningen
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.
Tabel B12: Arbejdsmarkedstilknytning blandt 25-64-årige indvandrere og efterkommere med oprindelse i de 5 ikke-vest-Tabel 1.12 Arbejdsmarkedstilknytning blandt 25-64-årige indvandrere og efterkommere med oprindelse ilige og de 5 vestlige oprindelseslande med flest indvandrere og efterkommere i denne aldersgruppe samt personer medde 5oprindelse, pr.og de2011, antaldanskikke-vestlige1. januar5 vestlige oprindelseslande med flest indvandrere og efterkommere i denneBeskæftigetArbejdsløsUden for arbejdsstyrkenI alt
aldersgruppe samt personer med dansk oprindelse, pr. 1. januar 2011, antal
Ikke-vestlig oprindelse5.1896.1526.3664.77717.4362.23112.7666238.6793986.3397055.3574194.76310.37112.21413.10314.07932.433
Iran
Pakistan
Bosnien-Hercegovina
Irak
Tyrkiet
Vestlig oprindelse6.5576.2416.54512.07714.0866345162542292922.7523.2352.9925.4406.1919.6019.7059.79118.03320.911
Storbritannien
Norge
2122.005.48867.253
Sverige
Tyskland
Polen
Dansk oprindelse
537.196
2.609.937
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.
24
Tabel B13: Arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse fordeltTabel 1.13 Arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere og efterkommere samt personer med danskpå aldersgrupper og køn, pr. 1. januar 2011, antalMændArbejdsløsUden forarbejdsstyrkenBeskæftigetArbejdsløsKvinderUden forarbejdsstyrken
oprindelse fordelt på aldersgrupper og køn, pr. 1. januar 2011, antal
Beskæftiget
Indvandrere ogefterkommere18.40817.10431.76628.10915.7663.9772405.8793.1211.39411.58913.7872.32414.25423.8022.33714.37329.5822.3881.58984411087911.73314.43882069924.53117.24953425.67316.75622.63617.00612.7626.533
16-24-årige
25-29-årige
30-39-årige
40-49-årige
50-59-årige
60-64-årige
213153.40595.721268.904310.833266.78293.5282.22311.73452.09874.61911.14945.02010.58239.2394.29126.8204.273116.335156.30288.139250.375300.937261.16069.109
Dansk oprindelse2.6333.1298.7217.7266.797901101.57331.71851.47850.46162.055103.688
16-24-årige
25-29-årige
30-39-årige
40-49-årige
50-59-årige
60-64-årige
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.
25
Tabel B14: Arbejdsmarkedstilknytning blandt 25-64-årige mandlige indvandrere og efterkommere samt mænd med danskTabel 1.14 Arbejdsmarkedstilknytning blandt 25-64-årige mandlige indvandrere og efterkommere samtoprindelse fordelt på oprindelse, pr. 1. januar 2000-2011, antal2000200220042006200820102011
mænd med dansk oprindelse fordelt på oprindelse, pr. 1. januar 2000-2011, antal
Ikke-vestligoprindelse34.1866.34325.85866.38775.16780.50084.14789.56829.18529.57729.06728.45636.87196.2775.5817.9496.9134.5065.64140.40142.97448.16756.60653.76555.0055.43339.741100.179
Beskæftiget
Arbejdsløs
Uden forarbejdsstyrken
I alt
Vestlig oprindelse28.6351.7469.75840.13942.96043.65845.52910.74211.49211.5781.5802.1341.53830.63830.03232.41338.09486112.97151.92640.1991.87816.88558.96241.7171.74118.08761.545
Beskæftiget
Arbejdsløs
2141.139.58442.779195.2451.377.6081.382.6881.380.332191.835204.78640.71155.9991.150.1421.119.5471.126.28237.758208.7111.372.751
Uden forarbejdsstyrken
I alt
Dansk oprindelse1.135.27919.491200.7831.355.5531.044.25846.089238.5351.328.8821.035.76839.979237.7961.313.543
Beskæftiget
Arbejdsløs
Uden forarbejdsstyrken
I alt
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.
26
Tabel B15: Arbejdsmarkedstilknytning blandt 25-64-årige kvindelige indvandrere og efterkommere samt kvinder medTabel 1.15 Arbejdsmarkedstilknytning blandt 25-64-årige kvindelige indvandrere og efterkommere samtdansk oprindelse fordelt på oprindelse, pr. 1. januar 2000-2011, antal2000200220042006200820102011
kvinder med dansk oprindelse fordelt på oprindelse, pr. 1. januar 2000-2011, antal
Ikke-vestligoprindelse21.2944.65834.38860.34070.70878.47185.08593.16938.63040.54341.70941.52551.408103.1644.2236.6896.5254.8934.10227.85531.23936.85146.75147.65448.5274.31555.270108.112
Beskæftiget
Arbejdsløs
Uden forarbejdsstyrken
I alt
Vestlig oprindelse25.2931.71813.39640.40742.91744.16946.06113.69214.46214.6791.5662.1151.62827.65927.59229.75432.98899515.28049.26335.2071.35618.86555.42836.2031.43620.42358.062
Beskæftiget
Arbejdsløs
2151.012.32947.056289.8741.349.2591.355.6091.354.799275.755283.29545.23158.1711.034.6231.013.3331.020.29843.643285.4591.349.400
Uden forarbejdsstyrken
I alt
Dansk oprindelse1.038.79621.805274.6931.335.294984.27226.661299.4521.310.385969.72027.274299.4001.296.394
Beskæftiget
Arbejdsløs
Uden forarbejdsstyrken
I alt
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.
27
Tabel B16: Arbejdsmarkedstilknytning blandt 25-64-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprin-Tabel 1.16 Arbejdsmarkedstilknytning blandt 25-64-årige indvandrere og efterkommere samt personerdelse fordelt på oprindelse, pr. 1. januar 2000-2011, antal2000200220042006200820102011
med dansk oprindelse fordelt på oprindelse, pr. 1. januar 2000-2011, antal
Ikke-vestligoprindelse55.48011.00160.246126.727145.875158.971169.232182.73767.81570.12070.77669.98188.279199.4419.80414.63813.4389.3999.74368.25674.21385.018103.357101.419103.5329.74895.011208.291
Beskæftiget
Arbejdsløs
Uden forarbejdsstyrken
I alt
Vestlig oprindelse53.9283.46423.15480.54685.87787.82791.59024.43425.95426.2573.1464.2493.16658.29757.62462.16771.0821.85628.251101.18975.4063.23435.750114.39077.9203.17738.510119.607
Beskæftiget
Arbejdsløs
2162.151.91389.835485.1192.726.8672.738.2972.735.131467.590488.08185.942114.1702.184.7652.132.8802.146.58081.401494.1702.722.151
Uden forarbejdsstyrken
I alt
Dansk oprindelse2.174.07541.296475.4762.690.8472.028.53072.750537.9872.639.2672.005.48867.253537.1962.609.937
Beskæftiget
Arbejdsløs
Uden forarbejdsstyrken
I alt
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.
28
Tabel B17: 16-19-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse, der hverken er i beskæftigelseTabel 1.17 16-19-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse, der hverkeneller i gang med en uddannelse, fordelt på køn og oprindelse, pr. 1. januar 2011, antalHverken i beskæftigelseeller under uddannelseBeskæftigetI gang med enuddannelseI alt
er i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse, fordelt på køn og oprindelse, pr. 1. januar 2011, antal
Mænd2.03431514.12610.557105.2201181.1911.0069.47612.5161.624129.903
Ikke-vestlig oprindelse
Vestlig oprindelse
Dansk oprindelse
Kvinder1.62131912.77712.6851489148.9811.07898.21511.5161.545123.677
Ikke-vestlig oprindelse
Vestlig oprindelse
Dansk oprindelse
2173.65563426.90326623.2421.920
I alt18.4572.269203.43524.0323.169253.580
Ikke-vestlig oprindelse
Vestlig oprindelse
Dansk oprindelse
Note 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.
Note 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.
Note 2: Arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken defineres som ikke i beskæftigelse.
Note 2: Arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken defineres som ikke i beskæftigelse.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD58A.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD58A.
29
Tabel B18: 20-24-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse, der hverken er i beskæftigelseTabel 1.18 20-24-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse, der hverkeneller i gang med en uddannelse, fordelt på køn og oprindelse, pr. 1. januar 2011, antalHverken i beskæftigelseeller under uddannelseBeskæftigetI gang med enuddannelseI alt
er i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse, fordelt på køn og oprindelse, pr. 1. januar 2011, antal
Mænd4.5631.37025.43853.99364.6791.2431.6934.6245.95215.1394.306144.110
Ikke-vestlig oprindelse
Vestlig oprindelse
Dansk oprindelse
Kvinder3.9181.54721.96242.2811.1323.2366.4792.27972.58813.6334.958136.831
Ikke-vestlig oprindelse
Vestlig oprindelse
Dansk oprindelse
2188.4812.91747.4002.37596.2747.860
I alt12.4313.972137.26728.7729.264280.941
Ikke-vestlig oprindelse
Vestlig oprindelse
Dansk oprindelse
Note 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.
Note 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.
Note 2: Arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken defineres som ikke i beskæftigelse.
Note 2:Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase isom ikke i beskæftigelse.Kilde:Arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken defineresDanmarks Statistik, IMUDD58A.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD58A.
30
Tabel1.19 Højeste fuldførteuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt 25-39-årigeblandt 25-39-årigeTabelB19: Højeste fuldførte danskedanske uddannelse og arbejdsmarkedstilknytningindvandrere med ikke-vestlig oprindelse fordelt på køn, pr. 1. januar 2011, antalindvandrere med ikke-vestlig oprindelse fordelt på køn, pr. 1. januar 2011, antalMændBeskæftiget14.1173.5989902.604794631967082976423.9443476247477715465212.8541.8003321.1219.85912.4041.101ArbejdsløsUden forarbejdsstyrkenBeskæftigetArbejdsløsUden forarbejdsstyrken20.5332.5286911.147301Kvinder
Ingen danskuddannelse/uoplyst1
Grundskole
Gymnasialuddannelse2
Erhvervsfagliguddannelse
Kort videregåendeuddannelse7923991.40224.6962.24514.753117365-201611591.4795381.35722.945
21931
Mellemlangvideregåendeuddannelse
79381372.142
28938039426.263
Bacheloruddannelse
Lang videregåendeuddannelse
I alt
Note 1: Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse.Note 1: Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse.Note 2: Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser.Note 2: Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD24.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD24.
Tabel B20: Højeste fuldførte danske uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt 25-39-årige efterkommere med ikke-Tabel 1.20 Højeste fuldførte danske uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt 25-39-årigevestlig oprindelse fordelt på køn, pr. 1. januar 2011, antalMændBeskæftiget1521.442556962265-33243912211.0752320942329140-169960710136-14092-ArbejdsløsUden forarbejdsstyrkenBeskæftigetArbejdsløsUden forarbejdsstyrken15674132238068Kvinder
efterkommere med ikke-vestlig oprindelse fordelt på køn, pr. 1. januar 2011, antal
Ingen danskuddannelse/uoplyst1
Grundskole
Gymnasialuddannelse2
Erhvervsfagliguddannelse
Kort videregåendeuddannelse3101503534.1903501.6842137-59-256351583663.702
22032
Mellemlangvideregåendeuddannelse
31-37410
13682681.953
Bacheloruddannelse
Lang videregåendeuddannelse
I alt
Note 1: Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse.
Note 1: Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse.
Note 2: Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser.
Note 2: Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD24.
Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD24.
Tabel 1.21 Højeste fuldførte danskeantaloprindelse fordelt på køn, pr. 1. januar 2011,uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt 25-39-årigepersoner med dansk oprindelse fordelt på køn, pr. 1. januar 2011, antalMændBeskæftiget1.51051.77028.546154.91328.0897211.98821.9196.82916.736111.1616548.23424.9987244.3786104.05328.36928.6572.3311632.04373557ArbejdsløsUden forarbejdsstyrkenBeskæftigetArbejdsløsUden forarbejdsstyrken1.18927.78910.93920.7642.849Kvinder
Tabel B21: Højeste fuldførte danske uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt 25-39-årige personer med dansk
Ingen danskuddannelse/uoplyst1
Grundskole
Gymnasialuddannelse2
Erhvervsfagliguddannelse
Kort videregåendeuddannelse39.90912.73047.158364.62514.87366.0591.2852.0633854.5557832.07188.74014.89347.411338.514
22133
Mellemlangvideregåendeuddannelse
1.5564951.69911.850
8.8036.3054.55883.196
Bacheloruddannelse
Lang videregåendeuddannelse
I alt
Note 1: Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse.Note 1: Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse.Note 2: Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser.Note 2: Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD24.Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD24.
