Hvordan kan vi i Danmark sikre, at alle borgere bliver beskyttet på deres liv og førlighed jf.

menneskerettighederne?

En tyrkisk/ kurdisk kvinde har nu opholdt sig i landet i knap seks år. Hun er kommet i klemme et sted mellemloven om familiesammenføring og asyllovgivningen. Hun blev udsat for grov vold af sin ex-mand og dennesfamilie i knap fire års ægteskab, hvor familien forstod at bruge lovgivningen til deres fordel, så hun ikke fikanmeldt volden før skilsmissen var en realitet. Hun har forsøgt at overholde alle myndighedskrav omarbejde og uddannelse og ville have været selvforsørgende på nuværende tidspunkt, hvis ikke ex-mand ogex-svigerfamilie havde lagt hindringer i vejen for hendes integration, og hun senere havde måttet skjule sigfor sin voldelige ex-mand og dennes familie i krisecentre og senest i asylcenter. Der henvises i øvrigt tilkronik i Politiken1af 18. juni 2012 og flere rapporter og artikler, som godtgør, at de tyrkiske myndighederendnu ikke er i stand til at beskytte voldsramte kvinder i tilstrækkelig grad. Kvinden står nu til udvisning ogvil være i livsfare i Tyrkiet.PersonsagenJeg mødte Sascha2i løb. Det var søndag sommeren 2010, fuglene sang og skoven var i fuldt flor. Alt åndedefred og idyl. Fjordløberne var på deres ugentlige hyggesøndagsløbetur. Jeg spottede et nyt menneske, slogløbeselskab med hende og blev rystet i min grundvold!Jeg lærte en kvinde af tyrkisk/ kurdisk oprindelse at kende, som hele livet har kæmpet for et liv i fred ogfrihed. Hun mødte sin elskede i Tyrkiet, og han tog hende til det forjættede, fredelige land Danmark. Hanglemte at fortælle hende, at hun skulle tjene som en moderne hus- og arbejdsslave for hele hans familie iDanmark. At hun døgnet rundt ville blive udsat for fysisk og psykisk vold herunder af brutal seksuel karakterunder truslen om at ville blive sat på det næste fly til Tyrkiet, hvor hun intet liv kunne få gr. tidl. skilsmissefra ældre, voldelig mand og hendes families manglende accept af hendes nuværende ægteskab. Hendesmand ville have hende til at assistere ham med sort rengøringsarbejde, og at hun ellers ingen kontakthavde med danskere. Dette blev understreget med daglig vold med talrige skadestueophold til følge, hvormanden og hans familie fungerede som tolke for Sascha. Forklaringerne til hovedlæsioner mm. blev fald påtrappen (om end der ingen trappe var i lejligheden). Sascha kunne ikke sproget. Trods volden insisteredeSascha på at deltage i sprogkurser, arbejde på plejehjem og påbegynde en SoSu-uddannelse, så hun kunneblive en lovformelig del af det danske samfund. Hun nåede desværre aldrig så langt, i det manden forstodat bruge det danske system til sin egen fordel og søgte om skilsmisse, inden Sascha havde mod og sprognok til at kunne anmelde ham for volden. Han eller sandsynligvis hans familie (han er delvist analfabet)skrev endda et svarskrift til Udlændingestyrelsen for Sascha, efter at Sascha havde fået sit første afslag påopholdstilladelse. Dette indeholdt intet om vold – blot ønsker fra Sascha (eller hendes ex-mand?) om atblive forenet med manden igen. Sascha var i øvrigt blevet værdiløs for ex-manden i arbejdsmæssighenseende, da hun havde pådraget sig en diskusprolaps i sit arbejde på plejehjemmet. Desuden er hunblevet en trussel for ex-manden og hans familie, i det hun har et omfattende kendskab til deres kriminelleaktiviteter som inkluderer menneskesmugling. Politiet har imidlertid i en email skrevet, at de ikke vilanholde ex-manden for hans kriminelle handlinger, fordi de frygter for følgerne for Sascha, hvis hun bliver

udvist til Tyrkiet. Dermed må vi konkludere, at også politiet erkender, at Sascha er i fare, hvis hun kommertilbage til Tyrkiet.Sascha sad nu tilbage, flygtet i krisecenter og kunne kun via mobiltlf.optagelse bevise, at manden havdetruet hende på livet. Udlændingestyrelsen fandt det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at hun havde været udsatfor vold trods talrige skadestuerapporter. Hun kunne ikke opfylde kravene om en 2-årig arbejdsperiodemed fastansættelse, i det hun dels havde en sygemelding gr. arbejdsskade og dels af advokat blev frarådetat fortsætte arbejdet, da hun mistede sin opholdstilladelse gr. manglende familiesammenføring. Af sammeårsag måtte hun framelde sig SoSu-uddannelsen, hvor hun var blevet optaget. Efter mere end et års opholdi krisecentre, hvor hun en kortere periode blev sendt tilbage til en lejlighed to blokke fra ex-manden og blevudsat for forsøg på vold fra denne, var hendes sidste udvej at søge asyl i Sandholmlejren. Hun vil uden tvivlblive slået ihjel enten af sin ex-mand og dennes familie, eller af sin egen far, eller af deres forbindelser tilPKK-sympatisører, hvis hun vender tilbage til Tyrkiet. Hun kan ikke forvente at blive beskyttet afmyndighederne, i tyrkiske krisecentre el. lign., hvilket de nedenfor anførte links til avisartikler, EU-kommissionsrapporter3, tyrkiske undersøgelser mm. godtgør. Der bliver nu søgt om humanitæropholdstilladelse. HJÆLP HENDE OG ANDRE VOLDSRAMTE KVINDER, DER ER FANGET I ET VOLDSHELVEDE.TAK!Det generelle i sagenDer skal en være lige grad af beskyttelse af vore borgere i det danske samfund. Uanset om de er så uheldigekun at have været i Danmark i kortere tid. Det må ikke være sandt, at en mand for anden gang kan tage enkvinde til landet, mishandle hende for derefter at få de danske myndigheder til at smide hende ud aflandet, når hun er blevet værdiløs og for besværlig for ham at have med at gøre. I hendes hjemland erbeskyttelsen endnu mindre end i Danmark, så han kan uden de store omkostninger dræbe hende dér. Sebl.a. EU-Kommissionens rapport vedr. Tyrkiet, hvor man godtgør: "Ensuring

EU Parliament Report 12.04.2012 Committee on Women's Rights and Gender Equality. –Rapporteur:Emine Bozkurt (PE 472.319v02-00, A/-0138/2012)"19.Welcomes the initiatives of the Turkish government in reorganising the system of shelters, in consultation with all stakeholders;notes that the 65 shelters for women who have been victims of violence do not meet the needs of a population of approximately 70million; calls on the Turkish government to set up shelters spread evenly throughout the country in sufficient numbers, in line withthe provisions of the Council of Europe Convention of 11 May 2011 on preventing and combating violence against women anddomestic violence, thereby meeting the goal it set for itself with the Law on Municipalities, and to create a shelter in everymunicipality with at least 50 000 inhabitants; notes that shelters must be spread throughout the country, with a proper balancebetween rural and urban areas; emphasises the importance of introducing mechanisms for increasing security, capacity andsupervision in the existing shelters and for imposing sanctions for non-compliance, of employing well-trained and well-paid socialservice personnel and ensuring, by means of professional training courses and other services, that women in shelters acquire adequatecapabilities to build a new life for themselves and their children; stresses the importance of non-disclosure of the location of theseshelters for the safety of the victims"

kunne være en større opmærksomhed fra sagsbehandlere om, hvorvidt de nye borgere bliver behandlethumant, samt en lov om at tolk er påkrævet ved hospitalsophold etc.MenneskerettighederneVi påberåber os Europadomstolens artikler om Menneskerettigheder (European Court of Human Rights)art. 2 (Retten til liv) samt art. 3 (forbud mod tortur og inhuman, ydmygende behandling).Lad os som mindstemål blive så humane og nærme os menneskerettighederne ved at justereUdlændingeloven efter EU-reglerne:EU-direktivet fastslår, at ”perioder med uforskyldt arbejdsløshed” samt fravær fra arbejde eller ophør pågrund af sygdom eller ulykke ”betragtes som perioder med beskæftigelse”. Dvs. man ikke automatiskbliver udvist." Det må i høj grad betragtes som "uforskyldt arbejdsløshed", når den voldsramte kvindeikke kan tage arbejde, fordi hun må søge beskyttelse og holde sig skjult i et krisecenter pga. forfølgelsepå liv og førlighed fra ægtemand eller dennes familie.Vi mener yderligere at en minimumbeskyttelse af den voldsramte kvinde ved skilsmisse må være jf. EU-direktivet:"Den sammenførte har ret til at blive, selvom partneren dør, hvis ægteskabet har varet minimum ét år.Den sammenførte kan blive i landet efter skilsmisse, hvis ægteskabet har varet min. tre år, hvisvedkommende har forældremyndighed eller samkvemsret til fælles børn, eller f.eks.har været udsat forvold fra ægtefællen(undertegnedes kursiv)."