Jeg skriver dette brev da min frustration og frygt er ved at ramme et kritisk punkt.Min kone er 21 og jeg selv er 23. Vi blev gift I Kerteminde D. 9. Januar, 2012 hvorefter jeg ringedetil udlaendingestyrelsen for at faa vejledning I forhold til en mulig familiesammenfoering. Jeg fikden meddelelse at en familiesammenfoering efter danske regler ikke kunne lade sig goeregrundet 24 aars reglen. Jeg spurgte hvad vores alternativer var og jeg fik dette svar at vores enestemulighed for familieliv ville vaere at flytte til min kones hjemland.Jeg maatte derfor opsige mit job, min uddannelse og hele min tilvaerelse.Vi begav os derefter til Mexico hvor jeg forsoegte at faa Familiesammenfoering. Jeg blev moedt afafslag efter afslag fra diverse immigrationsbetjente som fortalte os at den mexicanskeimmigrationslov havde aendret sig og at jeg derfor ikke kunne aendre min status. Vores enestemulighed var en tilladelse der forboed mig at arbejde/uddanne mig. Min kones maanedsloen paa1600kr. ville paa ingen maader kunne forsoerge os da huslejen alene koster 1500kr. Vi var derfornoedsaget til at henvende os til udlaendingestyrelsen igen hvor vi indsendte en ansoegning omfamiliesammenfoering via den danske ambassade I Mexico City. Denne ansoegning kostede detsidste paa min danske bankkonto. Jeg laeste at saafremt man ikke kunne faa tilladelse I partnerensland ville Danmark kunne give dispensation for 24 aars reglen. Vi var derfor haabefulde at minkones ansoegning ville blive godkendt. Efter blot 1 maaned fik vi afslag fra Udlaendingestyrelsentrods at der er 3 maaneders behandlingstid for sager om familiesammenfoering. Vi fik afslagetmed beskeden at de har registreret min situation I Mexico men at dette ikke aendrer deresholdning til vores ansoegning.Vi staar derfor nu I en yderst ubehagelig situation at Danmark at vores eneste haab. Grundet mitafslag paa tilladelse I Mexico rejser vi derfor I overensstemmelse med mit visum ud af Mexico d.13 marts.Jeg er dybt frustreret at Danmark ikke lever op til det ansvar for deres borgere som de lover.Jeg kan ikke blive I Mexico og min kone kan ikke faa tilladelse I Danmark. Jeg troede at Danmarkunderskrev EU konventionen der skriver: “Artikel 8 Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatlivog familieliv, sit hjem og sin korrespondance”Og Verdenserklaeringen om menneskerettigheder fra 1948 der siger: “Artikel 16 Stk. 3. Familien ersamfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav paa samfundets og statensbeskyttelse”Jeg er en dansk borger som er tvunget ud af mit eget land for at kunne udleve familielivet.

Familiesammenfoering

2013

Jeg er dybt uforstaaende for politikernes manglende interesse for dette dilemma som mangedanskere staar i. Vi foeler paa ingen maader at staten og samfundet har gjort deres for at beskyttevores enhedsgruppe.Det burde ikke vaere noedvendigt at flytte til et andet europaisk land naar mit pas skriverDANMARK paa forsiden. Jeg elsker mit land og min kone oensker ligeledes at bidrage I det danskesamfund via uddannelse og arbejde.Min kone er Jura studerende og ville gerne flytte sine studier til Danmark. Jeg troede at etuddannelsesvisum var svaret men dette ville kraeve at vi betaler fuld tuition hvilket kun enmillionaer har raad til. Vi beder derfor udvalget at overveje denne situation som stod I selv I den.Vi beder udvalget til at invitere os til Christiansborg hvor sagen kan oplyses fra egen person paatalerstolen. Alt for laenge har immigration handlet om muslimere og de problematikker dermaatte foelge. Alt for lidt har opmaerksomheden vaeret at danskere bliver ramt af denne lovogsaa. Jeg er ikke den eneste dansker med dette problem, men jeg er en dansker der elsker mitland og som helst ikke vil forlade det.Giv os chancen for at komme ind I folkesalen og forklare situationen saa politikerne forhaabentligvaagner op og anerkender at denne lov skal revurderes.