Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13
UUI Alm.del Bilag 7
Offentligt
1167109_0001.png
1167109_0002.png
1167109_0003.png
1167109_0004.png
1167109_0005.png
1167109_0006.png
1167109_0007.png
1167109_0008.png
1167109_0009.png
1167109_0010.png
1167109_0011.png
1167109_0012.png
1167109_0013.png
1167109_0014.png
1167109_0015.png
1167109_0016.png
1167109_0017.png
1167109_0018.png
1167109_0019.png
1167109_0020.png
1167109_0021.png
1167109_0022.png
1167109_0023.png
1167109_0024.png
1167109_0025.png
1167109_0026.png
1167109_0027.png
1167109_0028.png
1167109_0029.png
1167109_0030.png
1167109_0031.png
1167109_0032.png
1167109_0033.png
1167109_0034.png
1167109_0035.png
1167109_0036.png
1167109_0037.png
1167109_0038.png
1167109_0039.png
1167109_0040.png
1167109_0041.png
1167109_0042.png
1167109_0043.png
1167109_0044.png
1167109_0045.png
1167109_0046.png
1167109_0047.png
1167109_0048.png
1167109_0049.png
1167109_0050.png
1167109_0051.png
1167109_0052.png
1167109_0053.png
1167109_0054.png
1167109_0055.png
1167109_0056.png
1167109_0057.png
1167109_0058.png
1167109_0059.png
1167109_0060.png
1167109_0061.png
1167109_0062.png
1167109_0063.png
1167109_0064.png
1167109_0065.png
1167109_0066.png
1167109_0067.png
1167109_0068.png
1167109_0069.png
1167109_0070.png
1167109_0071.png
1167109_0072.png
1167109_0073.png
1167109_0074.png
1167109_0075.png
1167109_0076.png
1167109_0077.png
1167109_0078.png
1167109_0079.png
1167109_0080.png
1167109_0081.png
1167109_0082.png
1167109_0083.png
1167109_0084.png
1167109_0085.png
1167109_0086.png
1167109_0087.png
1167109_0088.png
1167109_0089.png
1167109_0090.png
1167109_0091.png
1167109_0092.png
1167109_0093.png
1167109_0094.png
1167109_0095.png
1167109_0096.png
1167109_0097.png
1167109_0098.png
1167109_0099.png
1167109_0100.png
1167109_0101.png
1167109_0102.png
1167109_0103.png
1167109_0104.png
1167109_0105.png
1167109_0106.png
1167109_0107.png
1167109_0108.png
1167109_0109.png
1167109_0110.png
1167109_0111.png
1167109_0112.png
1167109_0113.png
1167109_0114.png
1167109_0115.png
Civil- og Politiafdelingen
Dato:Kontor:
Straffuldbyrdelseskonto-retSagsbeh: Sanne Renée StengaardJensenSagsnr.: 2012-3051/01-0011Dok.:560886
Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-gender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 25.-26. oktober 2012Side:4-7Dagsordenspunkt 1SIS II-statusKOM-dokument foreligger ikkeUdkast til rådsafgørelse om den ful-de anvendelse af Schengen-reglernei Bulgarien og Rumænien-statusorienteringKOM-dokument foreligger ikkeGrækenlands nationale handlings-plan for asyl og indvandring-statusorienteringKOM-dokument foreligger ikkeBekæmpelse af ulovlig indvandring-statusorienteringKOM-dokument foreligger ikkeHandlingsplan for at sikre en fællesEU-tilgang til bekæmpelse af ulov-lig indvandring-opfølgningKOM-dokument foreligger ikkeDet fælles europæiske asylsystem*
8-15
Dagsordenspunkt 2
16-19Dagsordenspunkt 3
20-22Dagsordenspunkt 4
23-25Dagsordenspunkt 5
26-32Dagsordenspunkt 6
*
Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, atforanstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
-statusorienteringKOM-dokument foreligger ikke33-35Dagsordenspunkt 7Syrien: status vedrørende etableringaf et regionalt beskyttelsesprogramsom reaktion på den syriske krise-statusorienteringKOM-dokument foreligger ikkeKommissionens tredje rapport omvisumliberalisering i forhold til lan-dene på Vestbalkan-drøftelseKOM(2012) 472 endeligRådskonklusioner om beskyttelsenaf sårbare mål mod terrorisme-vedtagelseKOM-dokument foreligger ikkeImplementeringsrapport vedrørenderådskonklusioner om styrkelse afforbindelsen mellem de interne ogeksterne aspekter af EU’s indsatsmod terror-vedtagelseKOM-dokument foreligger ikkeForslag til Europa-Parlamentets ogRådets direktiv om strafferetligesanktioner for insiderhandel ogkursmanipulation*-statusorienteringKOM(2011) 0297Forslag til Europa-Parlamentets ogRådets direktiv om indefrysning ogkonfiskation af udbytte fra strafbartforhold i Den Europæiske Union*-statusorienteringKOM(2011) 0036Forslag til Europa-Parlamentets ogRådets direktiv om strafferetlig be-kæmpelse af svig rettet mod DenEuropæiske Unions finansielle inte-resser-præsentationKOM(2012) 193 endeligForslag til Europa-Parlamentets ogRådets forordning om beskyttelse affysiske personer i forbindelse medbehandling om personoplysningerog om fri udveksling af sådanne op-2
36-39Dagsordenspunkt 8
40-42Dagsordenspunkt 9
43-46Dagsordenspunkt 10
47-55Dagsordenspunkt 11
56-65Dagsordenspunkt 12
66-81Dagsordenspunkt 13
82-108Dagsordenspunkt 14
lysninger (generel forordning omdatabeskyttelse)-statusorienteringKOM(2012) 11 endelig109-112Dagsordenspunkt 15Den samlede 5. evalueringsrapportom indsatsen mod økonomisk kri-minalitet-præsentationKOM-dokument foreligger ikke2012 årsrapport om status for narko-tikaproblemer i Europa-præsentationKOM-dokument foreligger ikke
113-115
Dagsordenspunkt 16
3
Dagsordenspunkt 1: SIS IIRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke
ResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen forventes pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 at ori-entere om status for SIS II-projektet. Nærhedsprincippet har ikke betyd-ning for sagen. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansiel-le konsekvenser. Fra dansk side forventer man at kunne tage Kommissio-nens statusorientering til efterretning.1.Baggrund
På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16. januar2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. febru-ar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan man fremover kan sikre dennødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På rådsmødet (retlige og indre anliggen-der) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttet at fortsætte arbejdet med udviklingen afSIS II. Rådet fastholdt dog muligheden for i stedet for SIS II at udvikle et mindreavanceret system (SIS 1+RE), hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæ-le for udviklingen af SIS II ikke nås.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. april 2010 forelå det endeligeresultat af den første milepælstest. Der blev på den baggrund opnået enighed omnogle rådskonklusioner, der indebærer, at udviklingen af SIS II skal fortsætte pågrundlag af det nuværende SIS II-projekt.På rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 blev der vedtaget rådskonklusioner om, atRådet noterede sig Kommissionens samlede overordnede tidsplan og samledebudgetoverslag.
Det fremgår af den fremlagte tidsplan, at der frem til midten af 2012 skalforetages tests af både det centrale og de nationale systemer.Testen af detcentrale system afsluttedes med den såkaldte anden milepælstest, som blevudført i perioden 2.-7. maj 2012 med et tilfredsstillende resultat. Det næsteskridt i forløbet er gennemførelsen af en samlet test af medlemslandenesnationale SIS II-løsninger og SIS II-systemets ydeevne (ComprehensiveTest). Testen blev påbegyndt den 19. juni 2012. De foreløbige resultater
4
har vist, at der fortsat udestår en del arbejde med at sikre funktionalitetenaf de nationale systemer.Der skal derudover foretages en test (SIRENE Functional Test) af med-lemsstaternes SIRENE-systemer (det særlige mail-kommunikationssystem,der bruges til udveksling af supplerende oplysninger i tilknytning til efter-lysninger i SIS) samt en såkaldt migrationstest. SIRENE Functional testenpåbegyndtes den 8. oktober 2012 og forventes at fortsætte frem til den 30.november 2012.Det er fortsat målsætningen, at SIS II skalvære i drift i første kvartal af2013.Det fremgår af Kommissionens budgetoverslag, at videreudviklingen af systemetmedfører yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro mere end hidtil anslå-et. Disse merudgifter, som vil blive afholdt over EU-budgettet, skyldes hovedsag-ligt kravet om udvidelse af systemets kapacitet som følge af de nye medlemssta-ters opkobling til systemet.Kommissionen har senest på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 7.-8.juni 2012orienteret om status for projektet.
Lissabon-TraktatenUdviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEF afsnitIV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-samarbejdet pågrundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidligere søjle 3).Med Lissabon-Traktatens ikrafttræden overførtes det mellemstatslige samarbejdeom politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om retlige og indre anlig-gender efter reglerne i TEF afsnit IV (tredje del, afsnit V, i Traktaten om Den Eu-ropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finderdermed anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foran-staltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, af-snit V, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).
5
Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager, derer vedtaget inden Lissabon-Traktatens ikrafttræden, er derimod fortsat bindendefor Danmark, ligesom de finder anvendelse i Danmark (på mellemstatsligt grund-lag). Det gælder bl.a. rådsafgørelse 2001/886/RIA af 6. december 2001 om udvik-lingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) og rådsaf-gørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden gene-ration af Schengen-informationssystemet (SIS II).I det omfang Rådet træffer foranstaltning om et forslag om eller initiativ til ud-bygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i TEUF, tredje del, afsnit V,træffer Danmark, i henhold til protokollens artikel 4, inden seks måneder foran-staltning om, hvorvidt Danmark vil gennemføre denne foranstaltning i dansk lov-givning. En dansk beslutning herom vil skabe en folkeretlig forpligtelse mellemDanmark og de øvrige medlemsstater (og associerede Schengen-lande).
2.
Indhold
Kommissionen har som nævnt fremlagt en samlet overordnet tidsplan og et bud-getoverslag, som Rådet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2010 no-terede sig ved vedtagelse af skriftlige konklusioner.Kommissionen har endvidere fremlagt et uddybende skema over de omkostnin-ger, der er forbundet med udviklingen af det centrale system.Kommissionen forventes på rådsmødet (retelige og indre anliggender) den25.-26.oktober 2012at orientere om status for projektet. Kommissionen forventes i denforbindelse navnlig at ville orientere omstatus for den såkaldte ”ComprehensiveTest” af medlemsstaternes nationale SIS II-løsninger og SIS II-systemets ydeevne,som blev påbegyndt den 19. juni 2012.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.Det bemærkes, at de yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro til videre-udvikling af systemet, der som nævnt vil blive afholdt over EU-budgettet, mulig-vis vil ske i form af omprioriteringer. Kommissionen har oplyst, at det således ik-ke forventes, at medlemsstaterne skal afholde merudgifter.
6
5.
Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstatersholdning.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side forventer man at kunne tage Kommissionens statusoriente-ring til efterretning.9.Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har den 22. oktober 2009 afgivet beslutning om fremskridt ietableringen af SIS II.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-arbejde den 8. oktober 2012.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forudfor rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 7.-8. juni 2012.
7
Dagsordenspunkt 2: Udkast til rådsafgørelse om den fulde anvendelseaf Schengen-reglerne i Bulgarien og RumænienRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet den 25.-26. okto-ber 2012 forventes en drøftelse og eventuel afgørelse om Bulgariens ogRumæniens fulde anvendelse af Schengen-reglerne. Sagen blev taget op påmøde i Det Europæiske Råd den 1.-2. marts 2012, hvor Rådet (retlige ogindre anliggender) blev anmodet om at tage spørgsmålet op igen på råds-mødet i september 2012 og her træffe sin afgørelse. Rådsmødet (retlige ogindre anliggender) den 20. september 2012 blev imidlertid aflyst. Sagenhar hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, ognærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Folketinget gav den 19.september 2011 den daværende regering mandat til at tilslutte sig en op-hævelse af grænsekontrollen mellem Bulgarien og Rumænien og de øvrigeSchengen-lande, enten i form af en totrinsmodel eller i form af en fuld-stændig ophævelse af grænsekontrollen på én gang.1. BaggrundBulgariens og Rumæniens indtrådte i EU den 1. januar 2007. De Schen-gen-regler, der hænger direkte sammen med afskaffelsen af personkontrol-len ved de indre grænser, blev imidlertid ikke sat i kraft i forhold til de tolande ved tiltrædelsen.Det følger af den protokol, der er tilknyttet EU-tiltrædelsestraktaten forBulgarien og Rumænien, at Rådet afgør, hvornår den indre grænsekontrol iforhold til de to medlemsstater ophæves.Denne afgørelse kan først træffes, når det i overensstemmelse med de rele-vante Schengen-evalueringsprocedurer er sikret, at Bulgarien og Rumæni-en fuldt ud lever op til det regelsæt, der gælder for Schengen-lande. Afgø-relsen om ophævelse af den indre grænsekontrol træffes med enstemmig-hed af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 vedtogRådet konklusioner om afslutning af evalueringen af Bulgariens og Ru-8
mæniens gennemførelse af Schengen-reglerne. Det fremgår af rådskonklu-sionerne, at betingelserne for, at Rådet efter tiltrædelsesakten for Bulgari-ens og Rumæniens optagelse i EU kan træffe afgørelse om at ophæve denindre grænsekontrol ved luft-, land- og søgrænser mellem Bulgari-en/Rumænien og de øvrige Schengen-lande, er opfyldt.På grund af manglende enstemmighed i Rådet om optagelse af de to landefremlagde det daværende polske formandskab på rådsmødet (retlige og in-dre anliggender) den 22.-23. september 2011 et kompromisforslag om entrinvis optagelse af Bulgarien og Rumænien i det fulde Schengen-samarbejde. Ifølge kompromisforslaget er det i første omgang alene kon-trollen ved luft- og søgrænserne, der ophæves, mens kontrollen ved land-grænserne først ophæves på et senere tidspunkt.Det Europæiske Råd anmodede på sit møde den 1.-2. marts 2012 Rådet ompå ny at tage spørgsmålet om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse afSchengen-området op på rådsmødet for retlige og indre anliggender i sep-tember 2012 og træffe en afgørelse på mødet. Det Europæiske Råd erin-drede i sin udtalelse endvidere om, at de retlige betingelser for de to lan-des tiltrædelse var opfyldt, og anerkendte de to landes fortsatte bestræbel-ser. Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 20. september 2012 blevimidlertid aflyst.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 for-ventes en drøftelse af sagen og en eventuel afgørelse om Bulgariens ogRumæniens fulde anvendelse af Schengen-reglerne.2. Indhold2.1. GenereltMed henblik på at vurdere, om Bulgarien og Rumænien lever op tilSchengen-reglerne, blev der iværksat en evalueringsprocedure (Schengen-proceduren), som indebar, at et eksperthold bestående af repræsentanter frade nuværende Schengen-lande og Kommissionen førte tilsyn med og kon-trollerede gennemførelsen af Schengen-reglerne i de to lande.Evalueringsproceduren omfattede Bulgariens og Rumæniens anvendelse afSchengen-reglerne inden for områderne databeskyttelse, politisamarbejde,luftgrænsekontrol, landgrænsekontrol, søgrænsekontrol, visumudstedelseog brugen af Schengen-informationssystemet (SIS).9
Begge lande har bl.a. besvaret et omfattende og detaljeret spørgeskema,som giver mulighed for at vurdere landenes gennemførelse af Schengen-reglerne i form af lovgivning, myndighedsstrukturerne på de relevante om-råder, personalemæssige ressourcer, grænsepersonalets uddannelsesniveaumv.I begge lande er der endvidere inden for de nævnte områder gennemførtevalueringsbesøg af eksperthold. Ekspertholdene har med udgangspunkt ibesvarelserne af spørgeskemaerne inspiceret bl.a. de fysiske lokaliteter ogf.eks. vurderet kvaliteten af teknisk udstyr. Under evalueringsbesøgene harekspertholdet haft mulighed for at stille spørgsmål til personalet og dervedvurdere personalets kendskab til Schengen-reglerne, relevante sagsgangeog personalets sprogkundskaber.På baggrund af spørgeskemabesvarelserne og evalueringsbesøgene harekspertholdene udarbejdet evalueringsrapporter, der indeholder en rækkekonklusioner og anbefalinger. Rapporterne er efterfølgende blevet diskute-ret i Rådets arbejdsgruppe om Schengen-evaluering. Bulgarien og Rumæ-nien har under disse drøftelser løbende rapporteret om de opfølgnings-skridt, der er foretaget på baggrund af ekspertholdenes anbefalinger. Ar-bejdsgruppen om Schengen-evaluering har herefter vurderet, om der harværet behov for genbesøg i landene.2.2. Nærmere om hovedelementerne i sagen2.2.1 PolitisamarbejdeFor så vidt angår politisamarbejde blev Bulgarien og Rumænien evalueret imarts og april 2009, hvor gennemførelsen af relevant lovgivning, politietsorganisation og det operationelle politisamarbejde på nationalt og interna-tionalt plan blev vurderet. Der blev i denne forbindelse foretaget en rækkebesøg på bl.a. politistationer og ved grænseovergange.2.2.2 DatabeskyttelseDer blev i april 2009 foretaget en evaluering af databeskyttelsesniveauet iBulgarien og Rumænien, hvor relevant lovgivning, databeskyttelsesmyn-digheder, regler for logning af databehandlingsskridt og it-sikkerhed, vi-sumudstedelse og internationalt samarbejde var genstand for evaluering.Databeskyttelsesevalueringerne er sket på baggrund af spørgeskemabesva-relser og i form af oplæg ved de bulgarske og rumænske myndigheder.10
2.2.3 VisumudstedelseBulgariens og Rumæniens generalkonsulater i Istanbul og ambassaderne iChisinau (Moldova) blev inspiceret i juni 2009 med henblik på en vurde-ring af landenes praksis i forhold til visumudstedelse. Adgangen til konsu-laterne og ambassaderne, sikkerhedsforanstaltninger og -kontrol på denpågældende lokalitet, processen for indgivelse af ansøgninger og selve an-søgningsprocessen, visumtyper, visumstickers (klistermærke, hvorpå datavedrørende visummet, f.eks. udstedelsesdato og gyldighedsperiode er an-ført), afslag på ansøgninger, datahåndtering, sikkerhedsgodkendelse afpersonale og materiel, udstyr til at påvise falske dokumenter, undervisningog uddannelse var genstand for evaluering.2.2.4 Sø-, luft- og landgrænserLandenes søgrænsekontrol blev evalueret i august og september 2009,luftgrænsekontrollen i november 2009 og landgrænsekontrollen i marts ogi november 2010.I Rumænien blev der i november 2010 endvidere foretaget genbesøg i enlufthavn og ved en landgrænseovergang. I Bulgarien blev der i december2010 foretaget genbesøg ved en landgrænseovergang.På et møde i Schengen-evalueringsarbejdsgruppen den 28. januar 2011blev det besluttet, at der skulle foretages endnu et genbesøg ved den bul-garske landgrænseovergang. Dette genbesøg blev afholdt den 21.-23.marts 2011.Evalueringerne af sø-, luft- og landgrænser er sket ved en gennemgang afbl.a. lovgivning og internationalt samarbejde i forbindelse med grænsekon-trol. Der er endvidere foretaget kontrol af de organisatoriske og de såkaldtefunktionelle strukturer, den operationelle effektivitet (herunder ressourcerog kontrolniveau), risikoanalyser, behandling af datamateriale, politiun-dersøgelser af udlændinge, uddannelse af personale, tilbagetagelse af ud-lændinge, afvisning på grænsen, ulovlig indvandring og transportøransvar.Der er herudover foretaget en række inspektionsbesøg af havne, lufthavneog landgrænseovergange. Under disse inspektionsbesøg har ekspertholdetendvidere foretaget evaluering af kontrolprocedurer, grænseovervågningog uddannelse af personale.
11
2.2.4.1. RumænienDet fremgår af de rådskonklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet den 9.juni 2011, at Schengen-evalueringen af de rumænske luftgrænser viste engenerelt velstruktureret offentlig myndighed, der foretager grænseforvalt-ningen, en god faglig kompetence hos de ansatte i grænsepolitiet og et til-fredsstillende kendskab til kravene i Schengen-grænsekodeksen. Det frem-går endvidere af rådskonklusionerne, at det disponible udstyr hovedsage-ligt var tilstrækkeligt. De mindre mangler, der under det første evalue-ringsbesøg blev påvist, er på et senere besøg konstateret tilstrækkeligt af-hjulpet. Det fremgår af rådskonklusionerne, at der ifølge opfølgningsop-lysninger modtaget fra Rumænien, er blevet eller snart bliver rettet op påmangler med hensyn til luftfartsselskabernes ansvar og kapaciteten til atopspore/afsløre menneskesmuglere.For så vidt angår de rumænske søgrænser fremgår det af rådskonklusio-nerne, at evalueringen viste et godt niveau af samarbejde, national og in-ternational kommunikation, situationskendskab og reaktionskapacitet, ogat grænsekontrollen udføres med tilstrækkeligt udstyr og af specialtrænetpersonel. Der er også et godt niveau af risikoanalyse og en velstruktureretkommandokæde. Det fremgår af rådskonklusionerne, at der i opfølgnings-processen er blevet rettet op på tidligere konstaterede mangler med hensyntil transportvirksomheders ansvar, samt på mindre mangler bl.a. med hen-syn til udførelsen af grænsekontrol og behovet for bedre uddannelse ogsprogfærdigheder generelt.For så vidt angår de rumænske landgrænser fremgår det af rådskonklusio-nerne, at evalueringen viste et godt niveau af grænsekontrol, en professio-nel samlet taktisk og operationel tilgang i grænseovervågningen, en pro-fessionel udførelse af risikoanalyse og efterretning samt et godt samarbej-de både internationalt og med nabolandene. Den tilgængelige infrastrukturog personaleniveauet på stedet blev anset for tilstrækkelig. Det fremgårendvidere af rådskonklusionerne, at de mindre mangler, der blev påvistunder det første evalueringsbesøg bl.a. med hensyn til udførelse af græn-sekontrol og udstyr samt antallet af uanmeldte inspektioner på regionalt ogcentralt niveau med henblik på modvirkning af korruption, er blevet af-hjulpet i opfølgningsprocessen, og at de fleste foranstaltninger er blevetgennemført. Der blev i forbindelse med evalueringen afholdt et nyt besøgved to bestemte grænseovergangssteder, hvor det kunne konstateres, at på-viste mangler vedrørende infrastruktur og udstyr var blevet afhjulpet, ogbegge grænseovergangssteder blev konstateret fuldt operationelle med ud-12
styr i overensstemmelse med de relevante anbefalinger, og personale, derer i stand til at udføre grænsekontrol i tråd med bestemmelserne i Schen-gen-grænsekodeksen.2.2.4.2. BulgarienDet fremgår af de rådskonklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet den 9.juni 2011, at den infrastruktur, der benyttes til grænsekontrol ved de bul-garske luftgrænser, lever op til kravene i Schengen-grænsekodeksen, og atudstyret hovedsageligt er tilstrækkeligt og moderne. Den systematiske tak-tiske risikoanalyse, der resulterer i henstillinger vedrørende niveauer forgrænsekontrol, samt tutorordningen kan betragtes som såkaldt bedste prak-sis. Der blev ved evalueringen påvist mangler inden for udstyr, udførelseaf grænsekontrol og uddannelse, fuldstændig fysisk adskillelse i Burgaslufthavn og pligten til at formidle passageroplysninger, sprogkundskaberog gennemførelse af luftfartsselskabernes ansvar, hvilket der i dag er rettetop på i opfølgningsfasen. Det fremgår således af opfølgningsrapporten frajuli 2011, at evalueringsholdets anbefalinger vedrørende Burgas lufthavner blevet gennemført.For så vidt angår de bulgarske søgrænser fremgår det af rådskonklusioner-ne, at den klare ramme for og de anvendte metoder til samarbejdet mellemforskellige myndigheder bidrager til at øge sikkerheden ved søgrænserne,og at den systematiske taktiske risikoanalyse, kontrollen af fiskerifartøjerog grænsekontrollen af lystfartøjer kan betragtes som bedste praksis. Detblev vurderet, at grænseovervågningssystemet generelt opfylderkravene i Schengen-grænsekodeksen. Der er under opfølgningenblevet rettet op på de påviste mangler inden for grænsekontrol og grænse-overvågning, visumudstedelse, infrastruktur og sprogkundskaber.For så vidt angår de bulgarske landgrænser fremgår det af rådskonklusio-nerne, at evalueringen efter det andet genbesøg viste et pragmatisk og pro-fessionelt niveau af samarbejde på grænsen, både hvad angår grænsekon-trol og grænseovervågning. Det blev under genbesøgene konstateret, at deanbefalinger, der blev fremsat vedrørende grænsekontrol ved grænsen mel-lem Bulgarien og Tyrkiet, grænseovervågning, bemanding, kommunikati-on, ledelses- og sproguddannelse, situationskendskab og strategisk tilgang,er blevet gennemført og fortsat vil blive overvåget nøje i opfølgningspro-cessen. Det fremgår endvidere, at Bulgarien, foruden de allerede iværksat-te foranstaltninger, som en proaktiv foranstaltning har besluttet at udarbej-de en særlig pakke af ledsagende foranstaltninger med henblik på eventuelt13
stigende indvandringsstrømme efter den fuldstændige indtræden i Schen-gen-samarbejdet.2.2.5. Evaluering af SIS/SIRENEEfter den ovennævnte evalueringsprocedure og opfølgningsprocedure iforhold til databeskyttelse vedtog Rådet den 26. april 2010 konklusionerom, at databeskyttelsesniveauet i Bulgarien og Rumænien var tilfredsstil-lende. Dette var en forudsætning for, at der kunne overføres data viaSchengen-informationssystemet (SIS) til de to lande, og dermed for atSIS/SIRENE-evalueringerne kunne gennemføres.I juni 2010 traf Rådet afgørelse om anvendelse af reglerne om SIS (der eren del af Schengen-regelsættet) i Bulgarien og Rumænien med virkning fraden 15. oktober 2010. Den 5. november 2010 blev begge lande fuldt ope-rationelle. Der blev i form af de såkaldte SIS/SIRENE-evalueringer foreta-get kontrol af den nationale lovgivning mv. angående SIS og af de myn-digheder, der anvender systemet. Som et led i evalueringen blev der fore-taget inspektionsbesøg på landenes SIRENE-kontorer og en række an-meldte og uanmeldte inspektionsbesøg på politistationer mv. for at vurdereanvendelsen af systemet.3.Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.5.Høring
Der har ikke været foretaget høring vedrørende sagen.6.Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.
14
7.
Andre landes kendte holdninger
Finland, Nederlandene og Tyskland har tidligere offentligt tilkendegivetmodstand mod Bulgariens og Rumæniens fulde indtræden i Schengen-samarbejdet på nuværende tidspunkt.8. Foreløbig generel dansk holdningI overensstemmelse med de rådskonklusioner, som Rådet (retlige og indreanliggender) vedtog på rådsmødet den 9.-10. juni 2011, er det Danmarksopfattelse, at Bulgarien og Rumænien opfylder de krav, som følger afSchengen-regelsættet, og at der derfor er grundlag for, at Rådet træffer be-slutning om, at Rumænien og Bulgarien optages i det fulde Schengen-samarbejde.9.Europa-Parlamentet
Spørgsmålet om den fulde anvendelse af Schengen-reglerne i Bulgarien ogRumænien har været sendt i høring i Europa-Parlamentet, der har støttetden fulde optagelse af de to lande i Schengen-samarbejdet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest væretdrøfteti Specialudvalget for politimæssigt og ret-ligt samarbejde den8. oktober 2012.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen blev forelagt Folketingets partier til forhandlingsoplæg den 19. sep-tember 2011 forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23.september 2011 og har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg tilorientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den8. marts2012.
15
Dagsordenspunkt 3: Grækenlands nationale handlingsplan for asyl ogindvandringRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet forventes Græken-land, Kommissionen, EU’s grænseagentur (FRONTEX) og Det Europæi-ske Asylstøttekontor (EASO) at orientere om status for implementeringenaf Grækenlands nationale handlingsplan for asyl og indvandring. Sagenhar hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, ognærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Regeringen støtter detigangværende arbejde med at genopbygge det græske asylsystem.
1. BaggrundGrækenland har de senere år oplevet en markant stigning i migrations-presset på de ydre grænser i form af asylansøgere og ulovlige indvandre-re. Oplysninger fra EU’s grænseagentur (FRONTEX) viser, at der vedlandegrænsen til Tyrkiet i første halvår af 2012 er registreret en stigning iantallet af asylansøgere og ulovlige indvandrere på 10 pct. i forhold tilsamme periode i 2011.Samtidig har flere medlemsstater, herunder Østrig og Ungarn, i 2011 ople-vet en stigning i antallet af ulovlige indvandrerevia GrækenlandfrablandtandetAfghanistan, Indien, Irak, Iran, Pakistan og Somalia.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstolafsagdeden 21. januar 2011dom i sagen M.S.S. mod Belgien og Grækenland angående behandlingenaf en afghansk asylansøger. Domstolen fandt, at Grækenland overtrådteDen Europæiske Menneskerettighedskonvention, herunder på grund afforholdene ved den pågældende asylansøgers frihedsberøvelse og levefor-holdene for asylansøgeren samt ved de græske myndigheders behandlingaf vedkommendes asylansøgning.Situationen i Grækenland på asylområdet har tidligere været drøftet pårådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2010, den24.-25. februar 2011, den 11.-12. april 2011, den 22.-23. september 2011,16
den 27.-28. oktober 2011og den 8. marts 2012. Grækenlands nationalehandlingsplan for asyl og indvandring har ligeledes været berørt på råds-mødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 og i forbindel-se med opfølgningen på rådskonklusionerne om reel og praktisk solidaritetpå asyl- og migrationsområdet, som senest fandt sted på rådsmødet (retli-ge og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 for-ventes Grækenland, Kommissionen, FRONTEX og Det Europæiske Asyl-støttekontor (EASO) at orientere om status for implementeringen af Græ-kenlands nationale handlingsplan for asyl og indvandring.2. Indhold
Medlemsstaterne og Kommissionen har ved flere lejligheder understregetover for Grækenland, at genopbygning af asylsystemet i Grækenland i højgrad afhænger af græsk medejerskab og tilstedeværelse af de fornødne res-sourcer.Der er ligeledes løbende givet udtryk for solidaritet med Græken-land, herunder i forbindelse med rådskonklusionerne fra 8. marts 2012 omreel og praktisk solidaritet på asyl- og migrationsområdet.Grækenland har oplyst, at man arbejder intensivt med at implementeresinnationale handlingsplan for asyl og indvandring,og at fokus er på følgen-de fire områder: 1) etablering af en ny civil udlændingemyndighed, 2)etablering af fornødne modtagefaciliteter, 3) særlige indsatser for at for-bedre forholdene for sårbare grupper og 4) effektiv udsendelse.Grækenland og EASO indgik den 1. april 2011 en aftale om udsendelse afspecifikke asylstøttehold til Grækenland med henblik på at sikre en effek-tiv implementering af handlingsplanen.Der er efterfølgende efter det oplyste sket visse beskedne fremskridt iformafoprettelse af en civil asylmyndighed og flere og bedre modtagelses- ogdetentionscentre.EASO aflagde således i januar 2012 besøg i Grækenland for at vurderegennemførelsen af handlingsplanen. Efter det oplyste skrider arbejdetlangsomt fremad. Således behandlede Grækenland sidste år dobbelt såmange asylansøgninger som i 2010, ligesom der er et fald på 30 pct. i an-
17
tallet af klager over asylafgørelser i forhold til 2010. Manglen på kompe-tent sagsbehandlingspersonale udgør dog fortsat et problem.Medlemsstaterne vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den26.-27. april 2012 en generel handlingsplan om ”En fælles EU indsatsover for migrationspres – en strategisk reaktion”. Handlingsplanen harblandt andet som ét ud af seks prioriterede områder fokus på en forebyg-gelse af ulovlig indvandring via den græsk-tyrkiske grænse. Der er ogsåfokus på sikring af effektive asylsystemer i medlemsstaterne.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserfor Danmark.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning.8. Foreløbig generel dansk holdningRegeringen finder det vigtigt at udvise solidaritet over for de medlemssta-ter, der er udsat for et særligt stort pres på deres asylsystemer, og regerin-gen støtter derfor det igangværende arbejde med at genopbygge det græskeasylsystem.
18
9. Europa-ParlamentetSagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdetSagen har senest været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-samarbejdet den 8. oktober 2012.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orienteringforud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 8. marts 2012.
19
Dagsordenspunkt 4: Bekæmpelse af ulovlig indvandringNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 25.-26. oktober 2012 forventes en drøftelse af spørgsmåli relation til bekæmpelse af ulovlig indvandring med fokus på den sydøstli-ge ydre Schengen-grænse, Balkan og Nordafrika. Det forventes, at EU’sgrænseagentur (FRONTEX) og Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO)orienterer om status for området. Sagen har hverken lovgivningsmæssigeeller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke betyd-ning for sagen. Regeringen støtter generelt en styrket kontrol af de ydreSchengen-grænser samt en effektiv bekæmpelse af ulovlig indvandring ogmenneskesmugling i overensstemmelse med internationale forpligtelser,herunder non-refoulement princippet.1. BaggrundRådet har i løbet af de seneste år løbende drøftet spørgsmål i relation tilbekæmpelse af ulovlig indvandring.Særligt i forhold til Grækenland er der de senere år sket en markant stig-ning i migrationspresset på de ydre Schengen-grænser i form af asylansø-gere og ulovlige indvandrere.Der er også fokus på ulovlig indvandring fra og gennem Balkan-landeneog Nordafrika.Situationen i Syrien forventes desuden at føre til øgede indrejsetal i EU.Spørgsmålet om bekæmpelse af ulovlig indvandring har senest været drøf-tet på rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 8. marts 2012 og den26.-27. april 2012.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 for-ventes EU’s grænseagentur (FRONTEX), og Det Europæiske Asylstøtte-kontor (EASO) at orientere om status for området.
20
2. IndholdTiltag til at forebygge og bekæmpe den ulovlige indvandring er højt priori-teret i EU. Der arbejdes løbende med at styrke reglerne på området, atstyrke FRONTEX’ indsats og at samarbejde med tredjelande om udfor-dringerne, herunder om tilbagetagelse.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2012 vedtogRådet en generel handlingsplan for ”En fælles EU indsats over for migra-tionspres – en strategisk reaktion” med seks prioriterede områder og over80 konkrete tiltag.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetNærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning.8. Foreløbig generel dansk holdningRegeringen støtter generelt en styrket kontrol af de ydre Schengen-grænsersamt en effektiv bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskesmuglingi overensstemmelse med internationale forpligtelser, herunder non-refoulement princippet.
21
9. Europa-ParlamentetSagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdetSagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-bejdet den 8. oktober 2012.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSpørgsmålet om ulovlig indvandring har senest været forelagt FolketingetsEuropaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anlig-gender) den 26.-27. april 2012 i forbindelse med vedtagelsen af handlings-planen for en fælles EU-tilgang til bekæmpelse af ulovlig indvandring.
22
Dagsordenspunkt 5: Handlingsplan for at sikre en fælles EU-tilgangtil bekæmpelse af ulovlig indvandringNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Handlingsplanen for at sikre enfælles EU-tilgang til bekæmpelse af ulovlig indvandring blev vedtaget pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012. Hand-lingsplanen medfører, at der skal iværksættes en række initiativer tilbekæmpelse af ulovlig indvandring, og som led i handlingsplanen skal derpå halvårlig basis foretages en opdatering af handlingsplanen. Detcypriotiske formandskab forventes på den baggrund på rådsmødet (retligeog indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 at orientere om status forde i handlingsplanen fastlagte initiativer. Sagen har hverken lovgivnings-mæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikkebetydning for sagen. Fra dansk side forventer man at kunne tage formand-skabets statusorientering til efterretning.1. BaggrundFlere EU-medlemsstater registrerede i løbet af 2011 en stigning i antalletaf asylansøgere og ulovlige indvandrere.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december 2011opfordrede Rådet det danske formandskab til at udarbejde en handlings-plan med henblik på at sikre en fælles tilgang til bekæmpelse af den ulov-lige indvandring.Handlingsplanen blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 26.-27. april 2012.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 for-ventes det cypriotiske formandskab at orientere om status for de i hand-lingsplanen fastlagte initiativer.
23
2. IndholdFormålet med handlingsplanen er at samle og udvikle mulige fælles tiltagmed henblik på at imødegå det fortsatte pres på EU i forhold til ulovligindvandring. Handlingsplanen indeholder på den baggrund en ikke ud-tømmende liste over strategiske prioritetsområder, inden for hvilke derskal iværksættes initiativer og foretages monitorering.For det første indebærer handlingsplanen, at der skal tages initiativer til atstyrke EU’s engagement i de vigtigste transit- og oprindelseslande for atsikre, at man fra EU’s side kan udsende personer med ulovligt ophold påUnionens område til disse tredjelande og samtidig forbedre deres migrati-onsstyringskapacitet.Herudover fremgår det af handlingsplanen, at kontrollen af de ydre Schen-gen-grænser skal styrkes, ligesom der skal ske en kortlægning af ulovligeindvandreres ruter inden for Schengen-grænserne.Handlingsplanen indebærer endvidere, at der skal sættes ind overfor denulovlige indvandring, der foregår via den græsk-tyrkiske grænse. Der børsåledes iværksættes effektive tiltag med henblik på at afsløre og forebyggedenne indvandring.Handlingsplanen medfører desuden, at der skal tages initiativer med hen-blik på at forebygge misbrug af lovlige indvandringskanaler. Der bør såle-des bl.a. sættes ind over for misbrug af visumlempelses- eller fritagelsesaf-taler, ligesom man bør se på, hvordan antallet af åbenbart grundløse asyl-ansøgninger kan begrænses.Endelig medfører handlingsplanen, at der skal tages initiativ til at udarbej-de en vedvarende EU-politik for håndtering af indvandring og planer tilbrug for uforudsete indvandringsstrømme.Det følger af handlingsplanen, at de efterfølgende formandskaber skal fo-retage halvårlige opdateringer af handlingsplanen.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
24
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetNærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.7. Andre landes kendte holdningerDer foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-ters holdning.8. Foreløbig generel dansk holdningDanmark kan generelt støtte en styrket kontrol af de ydre grænser samt eneffektiv bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskesmugling. Dan-mark støtter derfor en effektiv opfølgning på handlingsplanen for en fællesEU-tilgang til bekæmpelse af ulovlig indvandring.9. Europa-ParlamentetSagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdetSagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-bejdet den 8. oktober 2012.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen blev – i forbindelse med vedtagelsen af handlingsplanen – forelagtFolketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige ogindre anliggender) den 26.-27. april 2012.
25
Dagsordenspunkt 6: Det fælles europæiske asylsystem*Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Kommissionens forslag vedrørende det fælles europæiske asylsystem eromfattet af retsforbeholdet.KOM (2008) 820, KOM (2012) 254, KOM (2011) 320 og KOM (2011)319ResuméDe enkelte forslag, der har til formål at gennemføre anden fase af det fæl-les europæiske asylsystem (CEAS), er omfattet af retsforbeholdet. Dog harDanmark en parallelaftale i forhold til Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen. Formandskabet forventes på rådsmødet at redegøre for sta-tus for forhandlingerne om CEAS. Sagen har hverken lovgivningsmæssigeeller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke betyd-ning for sagen. Regeringen kan overordnet støtte arbejdet med at gennem-føre anden fase af CEAS inden udgangen af 2012.1. BaggrundDet fremgår af Haag-programmet fra november 2004, at formålet med an-den fase af det fælles europæiske asylsystem(CEAS)er at få indført enfælles asylprocedure og en ensartet status for personer, der bevilges asyleller subsidiær beskyttelse (dvs. anden beskyttelse end den, der følger afFlygtningekonventionen).Fristen for gennemførelsen af anden fase afCEASblev af Det EuropæiskeRåd den 15.-16. oktober 2008 udskudt til udgangen af 2012 (fristen var op-rindeligt udgangen af 2010).I Stockholm-programmet fra 2010 understre-gede Det Europæiske Råd, at CEAS skulle gennemføres inden udgangen af2012.Gennemførelsen af anden fase afCEASkræver ændringer af Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelsesdirektivet, flygtningede-finitionsdirektivet og asylproceduredirektivet.Kommissionen fremsatte den 3. december 2008 ændringsforslag til mod-tagelsesdirektivet, Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen. Kom-missionen fremsatte videre den 21. oktober 2009 ændringsforslag til flygt-ningedefinitionsdirektivet og asylproceduredirektivet. Der er efterfølgende26
fremsat reviderede ændringsforslag til modtagelsesdirektivet, Eurodac-forordningen og asylproceduredirektivet.Hertil kommer, at Kommissionen i 2009 fremsatte forslag til henholdsvisen forordning om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (EASO) og tilet fælles EU-genbosætningsprogram. Forslagene betragtes som del-elementer afCEAS.Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til Traktatenom den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) afsnit V, og ifølgeprotokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-hold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anven-delse i Danmark (”retsforbeholdet”).De enkelte forslag, der har til formål at gennemføre anden fase afCEAS,eromfattet af retsforbeholdet.Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til Dublin-forordningenog Eurodac-forordningen, der giver Danmark ret til fortsat at være tilsluttetdisse retsakter med ændringer på mellemfolkeligt grundlag, såfremt Dan-mark giver meddelelse til Kommissionen inden 30 dage efter vedtagelsen,om at man vil gennemføre indholdet af ændringerne i sin lovgivning.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.- 26. oktober 2012forventes formandskabet at redegøre for status for forhandlingerne omCEAS.2. IndholdDublin-forordningen og Eurodac-forordningenDublin-forordningen fastsætter kriterier og procedurer til afgørelse af,hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning ominternational beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger elleren statsløs i en af medlemsstaterne. Med Eurodac-forordningen oprettedesEurodac-systemet med henblik på sammenligning af fingeraftryk for atsikre en effektiv anvendelse af Dublin-forordningen.Formålet med ændringsforslagene til Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen (henholdsvis KOM(2008) 820og KOM(2012) 254)har navn-27
lig været at øge Dublin-systemets effektivitet og beskyttelsesniveauet foransøgere om international beskyttelse.Ændringsforslaget til Dublin-forordningen indeholder bl.a. bestemmelserom styrkelse af princippet om familiens enhed, bestemmelser til styrkelseaf retsgarantierne for ansøgerne, forslag til præcisering af bestemmelserneom humanitære sager og indførelse af bestemmelser om effektive retsmid-ler og muligheden for opsættende virkning.Det oprindelige ændringsforslag til Dublin-forordningen indeholdt en su-spensionsmekanisme, hvorefter man kunne suspendere Dublin-overførslertil lande, der er under særligt pres på deres asylsystem.Der lægges imidlertid nu i stedet op til en tidlig varslings- og beredskabs-mekanisme, som hurtigt kan tages i brug for at yde støtte til lande, der op-lever et stort pres på deres asylsystemer. Støtten vil afhængig af konkretebehov kunne bestå af konsultationer med Kommissionen og Det Europæi-ske Asylstøttekontor (EASO) og gennem støtte til at udarbejde forebyg-gende handlingsplaner eller støtte fra EASO’s asylstøtteteams, EU’s græn-seagentur (FRONTEX) mv.Der er nu opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om envarslings- og beredskabsmekanisme, som i højere grad inddrager Europa-Parlamentet. Ligeledes er der opnået enighed om reglerne om effektiv kla-geadgang, herunder adgang til juridisk bistand, samt ret til at blive påmedlemsstatens område under klagesagsbehandlingen, indtil der træffesafgørelse om det modsatte. Endvidere skal der tages større hensyn til uled-sagede mindreåriges tilknytning til nære slægtninge i en medlemsstat, gi-ves mere information til asylansøgere, samt indføres klarere tidsfrister ogen forpligtelse til at afholde personlige samtaler, inden det afgøres, hvil-ken medlemsstat der er ansvarlig for asylsagsbehandlingen. Der udestårnu alene enkelte elementer i forhandlingerne med Europa-Parlamentet omændringsforslaget til Dublin-forordningen.Kommissionen fremlagde den 30. maj 2012 et revideret ændringsforslag tilEurodac-forordningen, der forhandles i rådsregi. Det væsentligste elementer et forslag om at give retshåndhævende myndigheder adgang til oplys-ningerne i Eurodac under overholdelse af strenge databeskyttelsesregler,ligesom det foreslås at afkorte opbevaringsperioden for fingeraftryk påulovligt indrejste tredjelandsstatsborgere fra to år til et år. Endviderelægges der op til mere information om asylansøgere og deres status i med-28
lemsstaterne ved søgning i databasen og en yderligere sikring af, at oplys-ninger i databasen ikke videregives til asylansøgeres hjemlande. Forslagetindeholder derudover en række tekniske forbedringer og tager højde forIT-agenturets kommende beføjelser i forhold til forvaltning af systemet.ModtagelsesdirektivetModtagelsesdirektivet fastlægger standarder for modtagelse af asylansøge-re i medlemsstaterne.Formålet med ændringsforslaget til modtagelsesdirektivet (KOM(2011)320) er – sammen med ændringsforslaget til asylproceduredirektivet – atforbedre effektiviteten og kvaliteten af de nationale asylsystemer bl.a. medhenblik på at mindske medlemsstaternes udgifter til asylsystemer.Forslaget har særligt til formål at skabe fælles standarder for et forenkletog mere sammenhængende indkvarteringssystem for asylansøgere i med-lemsstaterne, at forhindre misbrug af de forskellige modtagelsessystemer imedlemsstaterne og at skabe ensartede høje standarder for behandlingen afasylansøgere i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder.Der er opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om ændrin-gen af modtagelsesdirektivet. Forslaget forventes endeligt vedtaget senerei 2012.Den endelige tekst omfatter bl.a. en udtømmende liste over grunde til fri-hedsberøvelse, en klageadgang over inddragelse af ydelser i henhold tildirektivet og en adgang til arbejdsmarkedet senest 9 måneder efter datoenfor indgivelse af ansøgning om asyl, hvis der ikke er truffet afgørelse iasylsagen i første instans. Derudover er der indført særlige hensyn til sår-bare personer og en løbende forpligtelse for medlemsstaterne til at vurde-re disses særlige modtagelsesbehov samt en forpligtelse til at udpege enkvalificeret repræsentant til de uledsagede mindreårige asylansøgere.AsylproceduredirektivetAsylproceduredirektivet fastlægger standarder for procedurer i medlems-staterne for tildeling og fratagelse af international beskyttelse.Formålet med ændringsforslaget til asylproceduredirektivet (KOM(2011)319) er navnlig at skabe fælles procedurer, som er effektive og retfærdige,29
at bidrage til at håndtere potentielt grundløse asylansøgninger og at sikreensartet behandling i medlemsstaterne.Forslaget omfatter bl.a. bestemmelser om særlig hensyntagen til asylansø-gere, der vurderes at have særlige procedurebehov, ligesom der med for-slaget lægges op til at fastsætte en frist, så der skal træffes afgørelse i 1. in-stans inden for seks måneder. Ved komplicerede sager kan fristen udvidestil i alt 12 måneder. Derudover foreslås en frist på 72 timer for registreringaf asylansøgere, højere grad af informationsforpligtelse over for asylansø-gere og pligt til at tilbyde medicinske undersøgelser, hvis der er mistankeom tortur eller overgreb.Den 6. juni 2012 blev der i rådsregi opnået enighed om et forhandlings-mandat til det danske formandskab, på hvilken baggrund der for tiden på-går trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.FlygtningedefinitionsdirektivetFlygtningedefinitionsdirektivet fastsætter minimumsstandarder for aner-kendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller per-soner, der af anden grund har behov for international beskyttelse, og ind-holdet af en sådan beskyttelse.Med det ændrede flygtningedefinitionsdirektiv, som trådte i kraft den 9.januar 2012,blev derbl.a. i vid udstrækningindførtsamme rettigheder forpersoner, der opfylder betingelserne for at være flygtning, og personer, derhar ret til subsidiær beskyttelse af andre grunde end dem, der fremgår afFlygtningekonventionen.Det fælles EU-genbosætningsprogramKommissionens forslag til et fælles EU-genbosætningsprogram består afto meddelelser, hvoraf den ene indeholdt en politisk ramme, mens den an-den indeholder et ændringsforslag til den europæiske flygtningefond, derfastsætter kriterierne for medlemsstaternes modtagelse af økonomisk støttetil genbosætning for 2013.Ændringsforslaget til flygtningefondentrådte i kraft den 30. marts 2012.
30
Asylstøttekontoret (EASO)Rådet vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. novem-ber 2009 forslaget om oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor tilfremme af praktisk samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdetDet Europæiske Asylstøttekontor (EASO) blev formelt etableret den 19.juni 2011.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har i sig selv hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-sekvenser.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetNærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til sagen.8. Foreløbig generel dansk holdningRegeringen kan overordnet støtte arbejdet med at gennemføre anden faseafCEASinden udgangen af 2012.9. Europa-ParlamentetSagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
31
10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdetSagen har senest været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-samarbejdet den 8. oktober 2012.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orienteringforud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den7.-8. juni 2012.De enkelte forslag, der har til formål at gennemføre anden fase af CEAS,er blevet forelagt Folketingets Europaudvalg forud for de rådsmøder, hvorde er blevet behandlet.
32
Dagsordenspunkt 7: Syrien – status vedrørende etablering af et regio-nalt beskyttelsesprogram som reaktion på den syriske kriseNyt notatSagen er ikke omfattet af retsforbeholdetKOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 25.-26. oktober 2012 forventes Kommissionen at redegø-re for status for arbejdet med etableringen af et regionalt beskyttelsespro-gram som reaktion på krisen i Syrien. Sagen har hverken lovgivningsmæs-sige eller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke be-tydning for sagen. Danmark støtter generelt EU’s arbejde med udviklingaf regionale beskyttelsesprogrammer, idet eventuelle EU-programmer dogskal afstemmes efter situationen i det konkrete land.1.Baggrund
Antallet af registrerede flygtninge i Syriens nabolande overstiger nu ifølgeopgørelser fra UNHCR 280.000, og tallet stiger fortsat. Det drejer sig isærom Jordan, hvor der er registreret op imod 95.000 flygtninge, Tyrkiet, hvorder er registreret knap 85.000 flygtninge, og Libanon, hvor der er registre-ret knap 75.000 flygtninge. Hertil kommer muligvis et stort antal ikke-registrerede flygtninge i de pågældende nabolande.Situationen medfører et stigende pres på såvel asylsystemer som modtage-forhold og lokalsamfund i de pågældende lande.EU og EU’s medlemsstater har leveret bidrag til den humanitære indsats ide nabolande, der har modtaget flygtninge. Danmarks bidrag er aktuelt op-pe på godt 1 mio. kr. givet via UNHCR og andre FN-organisationer samten række danske NGO’er.På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 23.-24. juli2012 på Cypern drøftede ministrene situationen i Syrien, herunder ideenom at etablere et regionalt beskyttelsesprogram i de lande, der modtager destørste andele af flygtninge.Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggen-der) den 25.-26. oktober 2012 vil orientere om status for arbejdet medetablering af et regionalt beskyttelsesprogram i Syriens nabolande.33
2.
Indhold
EU’s regionale beskyttelsesprogrammer er et instrument i samarbejdetmed tredjelande på asyl- og indvandringsområdet, der har til formål atstyrke konkrete tredjelandes kapacitet til at beskytte flygtninge og på læn-gere sigt skabe varige løsninger for flygtningene i deres nærområde.Programmerne omfatter generelt tiltag vedrørende kapacitetsopbygninghos asylmyndighederne, bedre modtageforhold og støtte til at styrke de lo-kalsamfund, der bliver berørt af den øgede tilstedeværelse af flygtninge.Programmerne kan også indeholde komponenter vedrørende genbosæt-ning, integration i lokalsamfundet eller støtte til hjemvenden, når forhol-dene tillader det.I de konklusioner om EU’s samlede strategi for migration og mobilitet,som blev vedtaget på rådsmødet (almindelige anliggender) den 29. maj2012, understregede Rådet behovet for at styrke anvendelsen af regionalebeskyttelsesprogrammer med henblik på at bistå tredjelande til at styrkederes kapacitet til at yde effektiv beskyttelse.Kommissionen, der har ansvaret for etableringen af sådanne programmer,har i forlængelse af drøftelsen på det uformelle rådsmøde (retlige og indreanliggender) den 23.-24. juli 2012 oplyst, at man sammen med UNHCRhar påbegyndt arbejdet med at etablere et program for flygtninge i Syriensnabolande.Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke nærmere oplysninger om sta-tus og indhold vedrørende Kommissionens konkrete arbejde med etable-ringen af det pågældende program.3.Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.5.Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.34
6.
Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.7.Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til sagen.8.Foreløbig generel dansk holdning
Danmark støtter generelt EU’s arbejde med udvikling af regionale beskyt-telsesprogrammer. Danmark lægger i den forbindelse vægt på, at eventuel-le EU-programmer skal afstemmes efter situationen i det konkrete land.9.Europa-Parlamentet
Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdetSagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-bejdet den 8. oktober 2012.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
35
Dagsordenspunkt 8: Kommissionens tredje monitoreringsrapport omvisumliberalisering i forhold til landene på VestbalkanNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM(2012) 472 endeligResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 25.-26. oktober 2012 forventes en præsentation og drøf-telse af Kommissionens tredje monitoreringsrapport om visumliberalise-ring i forhold til landene på Vestbalkan. Sagen er sat på dagsordenen efteranmodning fra en række EU-lande, der oplever store udfordringer i for-hold til håndteringen af et stigende antal asylansøgere fra Vestbalkan. Sa-gen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser,og nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Regeringen finder, atdet er vigtigt at overvåge situationen efter indførelsen af visumfrihed ogsikre håndtering af eventuelle utilsigtede konsekvenser.
1. BaggrundDer har siden december 2009 været visumfrihed for borgere fra den tidli-gere jugoslaviske republik Makedonien, Montenegro og Serbien, som harbiometriske pas. En tilsvarende ordning har været gældende for borgere fraAlbanien og Bosnien-Hercegovina siden december 2010.En række EU-lande, herunder Frankrig, Tyskland og Sverige, har gennemen periode oplevet et væsentligt antal asylansøgere fra landene på Vestbal-kan. Dette er generelt blevet kædet sammen med indførelsen af visumfri-hed for borgere fra de pågældende lande.Kommissionen har efter opfordring fra medlemsstaterne etableret en me-kanisme til at overvåge udviklingen i landene på det vestlige Balkan eftervisumliberaliseringen. Kommissionen udgiver løbende såkaldte monitore-ringsrapporter om situationen. I rapporterne informeres bl.a. om tiltag ogsamarbejder i og mellem de enkelte lande på Vestbalkan og EU-landene.Kommissionen har den 28. august 2012 fremlagt sin tredje monitorerings-rapport om visumliberalisering i forhold til landene på Vestbalkan. I rap-porten evalueres udviklingen siden Kommissionens seneste rapport fra de-36
cember 2011, ligesom der identificeres en række konkrete tiltag, der børtages på området.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 for-ventes der på baggrund af Kommissionens rapport en drøftelse af den ak-tuelle situation i forhold til asylansøgere fra de pågældende lande på Vest-balkan.2. IndholdKommissionen anfører, at landene på Vestbalkan fortsætter de planlagtereformer i overensstemmelse med den road-map, som blev vedtaget i for-bindelse med visumliberaliseringen. På visse områder vurderes der dog atvære behov for en yderligere indsats med henblik på at sikre reformernesvarige karakter.I forhold til spørgsmålet om misbrug af visumliberaliseringen anførerKommissionen, at der overordnet set er registreret et fald i antallet af asyl-ansøgere fra landene på Vestbalkan sammenlignet med 2011.Kommissionen bemærker dog samtidig, at der kan konstateres visse sæ-sonbetingede udsving i antallet af ansøgninger, ligesom asylansøgerne sy-nes at komme fra en bredere kreds af lande. Endvidere bemærkes det, atromaer fra de pågældende lande udgør en stigende andel af asylansøgerne.For så vidt angår tilbagetagelsesaftaler med landene på Vestbalkan finderKommissionen, at det bilaterale samarbejde og gennemførelsen af EU-tilbagetagelsesaftalerne er velfungerende.På baggrund af rapportens konklusioner foreslår Kommissionen bl.a., atder indføres bedre udrejsekontrol på Vestbalkan og bedre indrejsekontrolved EU-grænserne. Endvidere foreslås en styrkelse af samarbejdet og in-formationsudvekslingen mellem EU og myndighederne på Vestbalkan.Kommissionen anbefaler også, at efterforskningen af lokale rejsebureauerog transportfirmaer, som står for rejserne til EU, intensiveres. Endviderebør der gennemføres flere og mere målrettede informationskampagner ilandene på Vestbalkan, således at borgerne i disse lande informeres om de-res rettigheder og forpligtelser i forbindelse med visumfri indrejse i EU.
37
Kommissionen har den 24. maj 2011 fremsat et ændringsforslag til visum-forordningen. Med forslaget lægges der op til at indføre en mekanisme tilmidlertidig suspension af visumfrihed i de tilfælde, hvor der sker misbrugaf visumfriheden – f.eks. ved en markant stigning i antallet af ubegrundedeasylansøgninger eller ulovlig indvandring fra et tredjeland, hvis borgerehar visumfrihed. Forslaget til ændring af visumforordningen er for øjeblik-ket genstand for trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetNærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning.8. Foreløbig generel dansk holdningRegeringen finder, at det er vigtigt at overveje situationen efter indførelsenaf visumfrihed og sikre håndtering af eventuelle utilsigtede konsekvenser.9. Europa-ParlamentetSagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
38
10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdetSagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-bejdet den 8. oktober 2012.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
39
Dagsordenspunkt 9: Rådskonklusioner om beskyttelse af sårbare målmod terrorismeNyt notatSagen er ikke omfattet af retsforbeholdetKOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 25.-26. oktober 2012 forventes formandskabet at fore-lægge rådskonklusioner om beskyttelse af såkaldte sårbare mål mod terro-risme med henblik på vedtagelse. Rådskonklusionerne indeholder en rækkeinitiativer, som skal sikre en bedre beskyttelse af sårbare mål mod terro-risme. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser, og sagen vurderes ikke at rejse spørgsmål i relation til nærheds-princippet. Fra dansk side er man indstillet på at tilslutte sig vedtagelsenaf rådskonklusionerne.1.Baggrund
I 2005 vedtog Det Europæiske Råd EU’s terrorbekæmpelsesstrategi, somopstiller rammerne for EU’s aktiviteter på dette område. Strategien opdelertiltag i forbindelse med terrorbekæmpelse i følgende fire hovedkategorier:forebyggelse, beskyttelse, forfølgelse og reaktion.Den del af terrorbekæmpelsesstrategien, som angår beskyttelse, går ud påat beskytte borgere og infrastrukturer samt at mindske sårbarheden overfor angreb, blandt andet ved at gøre grænser, transport og kritiske infra-strukturer mere sikre.I 2005 vedtog Rådet desuden EU’s handlingsplan for terrorbekæmpelse,der ligeledes fremhæver beskyttelse af sårbare mål såsom kritiske infra-strukturer. EU’s handlingsplan er løbende revideret, senest i 2010.Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-der) den 25.-26. oktober 2012 vil forelægge rådskonklusionerne om be-skyttelse af sårbare mål til vedtagelse.
40
2.
Indhold
Rådskonklusionerne lægger op til en række initiativer, som skal sikre enbedre beskyttelse af sårbare mål mod terrorisme. Initiativerne har karakteraf anbefalinger og er ikke retligt bindende for Danmark. Blandt initiativer-ne kan nævnes udarbejdelse af en håndbog, erfaringsudveksling både in-ternt i de enkelte medlemslande og mellem medlemslandene, afholdelse afregelmæssige kriseberedskabsøvelser samt iværksættelse af oplysnings-kampagner.3.Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.5.Høring
Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.6.Nærhedsprincippet
I de indledende betragtninger til rådskonklusionerne fremhæves, at detprimært er medlemslandenes ansvar at beskytte befolkningen mod terror-trusler, hvorimod EU kan bidrage med at skabe rammer for udveksling afviden, erfaringer og bedste praksis. Henset hertil og til at rådskonklusio-nerne alene indeholder ikke-bindene anbefalinger, vurderes sagen ikke atrejse spørgsmål i relation til nærhedsprincippet.7.Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til sagen.8.Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man indstillet på at tilslutte sig vedtagelsen afrådskonklusionerne.
41
9.
Europa-Parlamentet
Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-arbejde den 8. oktober 2012.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
42
Dagsordenspunkt10:Implementeringsrapportvedrørenderådskonklusioner om styrkelse af forbindelsen mellem interne og eks-terne aspekter af EU’s indsats mod terrorNyt notatSagen er ikke omfattet af retsforbeholdetKOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 25.-26. oktober 2012 forventes formandskabet at fore-lægge en såkaldt implementeringsrapport vedrørende rådskonklusionerom styrkelse af forbindelsen mellem interne og eksterne aspekter af EU’sindsats mod terror med henblik på vedtagelse. Implementeringsrapportenoplister en række projekter og arbejdsgange, som bidrager til implemente-ring af rådskonklusionerne. Sagen har hverken lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser, og den giver ikke anledning til overvejelser iforhold til nærhedsprincippet. Fra dansk side er man indstillet på at til-slutte sig vedtagelsen af implementeringsrapporten.
1.
Baggrund
Som opfølgning på og udmøntning af Stockholm-programmet blev der ifebruar 2010 vedtaget en intern sikkerhedsstrategi for Den EuropæiskeUnion. Den interne sikkerhedsstrategi identificerede de trusler, som EU’smedlemsstater står over for, herunder f.eks. terrorisme, alvorlig og organi-seret kriminalitet, it-kriminalitet og grænseoverskridende kriminalitet.Strategien indeholder en række principper og retningslinjer for fremtidigeaktiviteter, som kan bidrage til en mere sammenhængende tilgang til be-kæmpelse af disse trusler i EU. Det fremgår endvidere af sikkerhedsstrate-gien, at Kommissionen opfordres til at udarbejde en meddelelse om dennærmere implementering af de generelle tiltag og forslag, der fremgår afstrategien.Kommissionen fremlagde den 22. november 2010 en meddelelse om deninterne sikkerhedsstrategi, som indeholder en gennemgang af, hvilke ini-tiativer der forventes fremlagt fra 2011-14 inden for de trusselsområder,som er fremhævet i strategien. Kommissionens meddelelse indeholderendvidere en række anbefalinger til nye EU-initiativer.43
I februar 2011 vedtog Rådet på baggrund af Kommissionens anbefalingerrådskonklusioner, der bl.a. lægger op til nye initiativer med henblik på atstyrke sammenhængen mellem de interne og eksterne aspekter af EU’ssikkerhed.Som opfølgning herpå vedtog Rådet i juni 2011 rådskonklusioner om styr-kelse af forbindelsen mellem de interne og eksterne aspekter af EU’s ind-sats mod terror (herefter betegnet rådskonklusionerne). Rådskonklusioner-ne indeholder en række initiativer og opfordringer til styrket samarbejdeog koordinering mellem medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen, EU’sFælles Udenrigstjeneste, EU’s anti-terrorkoordinator og relevante EU-agenturer med henblik på at skabe bedre sammenhæng mellem EU’s inter-ne og eksterne indsats mod terror.Det følger af rådskonklusionerne, at der senest 18 måneder efter konklusi-onernes vedtagelse skal udarbejdes en rapport vedrørende implementerin-gen af disse. Med henblik på at assistere det kommende cypriotiske for-mandskab tog det danske formandskab i første halvår af 2012 initiativ til atudarbejde et overblik over indsatser, der bidrager til implementeringen afovennævnte rådskonklusioner, samt til at udstikke anbefalinger på indsats-områder, hvor arbejdet kan styrkes yderligere. Dette arbejde er nu underdet cypriotiske formandskab mundet ud i den foreliggende implemente-ringsrapport.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 for-ventes formandskabet at forelægge implementeringsrapporten med henblikpå vedtagelse.2.Indhold
Implementeringsrapporten har til formål at rapportere om status for im-plementering af rådskonklusionerne. Rapporten, der i stor udstrækning ba-serer sig på det ovennævnte danske oplæg, opregner en række konkrete,igangværende eller afsluttede initiativer og indsatser, der bidrager til kon-klusionernes implementering. Heriblandt kan nævnes en EU-terrorbekæmpelsesstrategi for Pakistan vedtaget af Rådet under det danskeEU-formandskab. Endvidere kan nævnes en handlingsplan for AfrikasHorn samt retningslinjer for overholdelse af menneskerettighederne i for-bindelse med kapacitetsopbygning i tredjelande igangsat under det danskeformandskab. Endelig kan nævnes arbejdet med at udvikle en retsakt, som
44
gør det lettere at bruge eksperter fra nationale myndigheder i EU-projekteri tredjelande.3.Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.5.Høring
Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.6.Nærhedsprincippet
Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nær-hedsprincippet.7.Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til forslaget.8.Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man indstillet på at tilslutte sig vedtagelsen af implemen-teringsrapporten.9.Europa-Parlamentet
Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-arbejde den 8. oktober 2012.
45
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
46
Dagsordenspunkt 11: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel og kursmanipu-lation*Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2011) 654 og KOM(2012) 420
ResuméForslaget til direktiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel ogkursmanipulation er omfattet af retsforbeholdet. Det cypriotiske formand-skab forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. ok-tober 2012 at orientere om status på forhandlingerne, ligesom udvalgtespørgsmål vil kunne blive genstand for drøftelse. Forslaget har til formålat fastsætte regler om, hvilke handlinger, der udgør ulovlig insiderhandelog kursmanipulation, og regler om strafferetlige sanktioner for overtræ-delse heraf. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincip-pet. Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, har det hverken lovgiv-ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Man agter fra dansk sideat tage formandskabets orientering til efterretning.
1. BaggrundForslaget til direktiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel og kursmani-pulation er en del af en pakke, som Kommissionen fremlagde den 20. oktober2011. Ud over direktivforslaget indeholder pakken et forslag til en forordning ominsiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug), der skal erstatte det gæl-dende markedsmisbrugsdirektiv (direktiv 2003/6/EF). Endvidere har Kommissio-nen fremsat forslag om revision af direktivet om markeder for finansielle tjene-steydelser (MiFID) (direktiv 2004/39/EF) i form af dels et direktivforslag, dels etforordningsforslag om markeder for finansielle instrumenter.Direktivforslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den EuropæiskeUnions Funktionsmåde (TEUF) artikel 83, stk. 2, som indeholder bestemmelserom fastsættelse af fælles minimumsregler på det strafferetlige område, hvis det erabsolut nødvendigt for at sikre effektiv gennemførelse af en harmoniseret EU-politik. Direktivforslaget skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedu-re (TEUF artikel 294).Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i Rå-dets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, af-snit V, og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold47
til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder an-vendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 blev der op-nåeten generel indstilling til direktivforslagets artikel 5-13med tilhørende præ-ambelbetragtninger,der bl.a. vedrører forsøg og medvirken, sanktionsspørgsmå-let og juridiske personers ansvar,idet der dog blev taget forbehold for, at der i ly-set af forhandlingerne om de resterende dele af direktivforslaget og forhandlin-gerne om de øvrige retsakter i ovennævnte pakke eventuelt vil kunne være behovfor at fortage præciseringer af teksten, inden der indledes forhandlinger med Eu-ropa-Parlamentet.Kommissionen har den 25. juli 2012 fremsat forslag til ændring af direktivet.Med ændringsforslaget udvides definitionen af kursmanipulation således, at defi-nitionen tillige omfatter manipulation med benchmarks. Forslaget er – underhenvisning til TEUF artikel 293, stk. 2, hvorefter Kommissionen kan ændre sitforslag, så længe Rådet ikke har truffet afgørelse – ligesom det oprindelige for-slag fremsat med hjemmel i TEUF artikel 83, stk. 2.Om baggrunden for forslaget har Kommissionen anført, at en række banker sidenmarts 2011 har været genstand for undersøgelser vedrørende eventuel manipula-tion af benchmark for interbank-udlånsrenterne. Bankerne mistænkes for at haveindberettet rentesater, som de angiveligt ville acceptere at låne til, men som varfra forskellige fra den sats, de i realiteten var indstillet på at acceptere. Derforkan de benchmarks, der anvendes ved låntagning, og som lægges til grund vedfastsættelse af prisen på mange finansielle instrumenter, f.eks. renteswaps, væreblevet ændret og deres integritet være bragt i fare.Kommissionen har vurderet, at eventuel manipulation af benchmarks ikke er om-fattet af det oprindeligt fremsatte forslag. Da manipulation af benchmarks ifølgeKommissionens kan få alvorlige konsekvenser for markedstilliden og kan medførestore tab for investorer og forvridninger i realøkonomien, har Kommissionenfundet det nødvendigt at fremsætte et ændringsforslag således, at der kan idøm-mes strafferetlige sanktioner herfor.Det bemærkes, at Kommissionen ligeledes har fremsat et forslag til ændring afforordningsforslaget om markedsmisbrug således, at manipulation af benchmarksogså bliver omfattet heraf.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 forventesdet cypriotiske formandskab at orientere om status på forhandlingerne. Herud-over kan der forventes en drøftelse af visse spørgsmål. Hvilke spørgsmål det dre-jer sig om, er endnu ikke oplyst af formandskabet.
48
2. IndholdDen følgende gennemgang er for så vidt angår artikel 1-4 (anvendelsesområdeog definitioner) baseret på Kommissionens oprindelige forslag samt Kommissio-nens ændringsforslag af 25. juli 2012 og for så vidt angår artikel 5-12 (forsøg ogmedvirken, sanktioner og juridiske personers ansvar) baseret på den tekst, derblev opnået en delvis generel indstilling om på rådsmødet (retlige og indre anlig-gender) den 26.-27. april 2012.2.1. GenereltForslaget til direktiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel og kursmani-pulation har til formål at fastsætte regler for, hvilke handlinger der udgør ulovliginsiderhandel og kursmanipulation samt fællesminimumsregler forstrafferetligesanktioner forbundet med disse forbrydelser.For at bringe anvendelsesområdet for direktivet i overensstemmelse med anven-delsesområdet for den foreslåede forordning om insiderhandel og kursmanipula-tion er handel med egne aktier i stabiliserings- og tilbagekøbsprogrammer samttransaktioner, ordrer eller adfærd udført med henblik på monetære eller offentligegældsstyringsaktiviteter og aktiviteter vedrørende udledningstilladelser med hen-blik på forfølgelse af EU’s klimapolitik undtaget.Derudover anvender direktivforslaget definitionen af ”intern viden” fra den fore-slåede forordning om insiderhandel og kursmanipulation. Dette indebærer, at derved intern viden f.eks. forstås oplysninger af præcis karakter, som ikke er offent-liggjorte, der direkte eller indirekte vedrører udstedere af finansielle instrumentereller finansielle instrumenter, og som, hvis de blev offentliggjort, kunne forventesat have en betydelig effekt på disse instrumenters pris.Direktivforslaget anvender endvidere den definition af ”finansielt instrument”,som følger af den foreslåede forordning om markeder for finansielle instrumenter.Dette indebærer, at der ved finansielt instrument bl.a. forstås værdipapirer, pen-gemarkedsinstrumenter, andele i institutter for kollektiv investering samt visseformer for optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler og andre såkaldte de-rivataftaler vedrørende råvarer eller værdipapirer, valutaer, renter eller afkast,emissionskvoter eller andre derivater, finansielle indekser eller finansielle mål,som kan afvikles fysisk eller afregnes kontant mv.2.2. Insiderhandel og kursmanipulationEfter direktivforslaget skal medlemsstaterne kriminalisere insiderhandel og kurs-manipulation, når disse handlinger begås forsætligt.
49
Insiderhandel er ifølge direktivforslaget brug af intern viden, når en sådan videnbesiddes, til for egen eller tredjemands regning at erhverve eller afhænde finan-sielle instrumenter, som denne viden vedrører. Dette omfatter også brug af internviden til at aflyse eller tilpasse en ordre vedrørende et finansielt instrument, somdenne viden vedrører, hvor ordren var foretaget før modtagelse af den interne vi-den. Insiderhandel er endvidere videregivelse af intern viden til andre, medmin-dre det sker som led i lovlig udøvelse af ansættelses- eller erhvervsmæssige funk-tioner.Kursmanipulation er ifølge direktivforslaget afgivelse af urigtige eller vildleden-de signaler vedrørende udbud af, efterspørgsel efter eller prisen på et finansieltinstrument eller en relateret såkaldt spotråvarekontrakt.Som kursmanipulation betragtesfor det andetsikring af prisen på et eller flere fi-nansielle instrumenter eller en relateret spotråvarekontrakt på et unormalt ellerkunstigt niveau.For det tredjeer kursmanipulation indgåelse af en transaktion, placering af enhandelsordre eller enhver anden aktivitet på finansielle markeder, der påvirkerprisen på et eller flere finansielle instrumenter eller en spotråvarekontrakt, sombruger et fiktivt instrument eller anden form for bedrag eller påfund.Som kursmanipulation betragtesfor det fjerdevideregivelse af oplysninger, dergiver falske eller misvisende signaler om finansielle instrumenter eller relateredespotråvarekontrakter, hvor disse personer for sig selv eller andre opnår en fordeleller et udbytte af videregivelsen af de pågældende oplysninger.For det femte omfatter kursmanipulation videregivelse af falske eller misvisendeoplysninger, indberetning af falsk eller misvisende input eller enhver anden til-svarende aktivitet, som med forsæt manipulerer beregningen af et benchmark.Ved benchmark forstås ifølge forslaget ethvert kommercielt indeks eller offentlig-gjort tal, der beregnes ved anvendelse af en formel ud fra værdien af et eller flereunderliggende aktiver eller priser, herunder skønsfastsatte priser eller værdier,eller undersøgelser, som ligger til grund for fastsættelsen af det beløb, der skalbetales under et finansielt instrument.Det fremgår desuden af forslaget, at medlemsstaterne også skal kriminaliseremedvirken til de nævnte strafbare handlinger. Medlemsstaterne skal endviderekriminalisere forsøg på at begå de nævnte overtrædelser med undtagelse af uret-mæssig meddelelse af intern viden og udbredelse af oplysninger, der giver urigti-ge eller vildledende signaler.2.3. Strafferetlige sanktioner
50
Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne at tage de nødvendige foranstaltnin-ger for at sikre, at de nævnte tilfælde af insiderhandel og kursmanipulation er un-dergivet strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold tilovertrædelsen og har afskrækkende virkning.Endvidere fremgår det, at juridiske personer (selskaber mv.) skal kunne drages tilansvar, hvis insiderhandel eller kursmanipulation begås til deres fordel af en per-son, der beklæder en ledende stilling hos den juridiske person, og som handler pågrundlag af en bemyndigelse til at repræsentere den juridiske person eller en be-føjelse til at træffe beslutninger på dennes vegne eller til at udøve kontrol indenfor den juridiske person. Desuden skal en juridisk person kunne drages til ansvar,når manglende kontrol eller tilsyn har gjort det muligt for en person underlagt denjuridiske persons myndighed at begå den strafbare handling. Medlemsstaterneskal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at juridiske personer kanstraffes med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædel-sen og har afskrækkende virkning.
3. Gældende dansk ret3.1. StraffelovenEfter straffelovens § 296 straffes den, som udspreder urigtige eller vildledendeoplysninger, hvorved prisen på værdipapirer eller tilsvarende aktiver kan påvirkesvæsentligt, med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. På samme mådestraffes den, som giver urigtige eller vildledende oplysninger om juridiske perso-ners forhold i offentlige meddelelser om økonomiske forhold, i lovpligtige regn-skaber, i beretninger, regnskaber eller erklæringer til generalforsamling eller lig-nende organ eller den juridiske persons ledelse, ved anmeldelse til en registre-ringsmyndighed eller i udbudsmateriale vedrørende den juridiske persons stiftelseeller kapitaludvidelse samt vedrørende salg af andele eller udstedelse eller salg afkonvertible obligationer. Begås forbrydelsen ved grov uagtsomhed, er straffenbøde eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 4 måneder.Forsøg på og medvirken til overtrædelse af bestemmelsen er strafbart i medfør afstraffelovens §§ 21 og 23.Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske personer) an-svar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En juridisk person kan efterstraffelovens § 25 straffes med bøde.
3.2. Lov om værdipapirhandel
51
Kapitel 10 i lov om værdipapirhandel (værdipapirhandelsloven) omhandler bl.a.misbrug af intern viden og kursmanipulation.Det fremgår af lovens § 34, at der ved intern viden forstås specifikke oplysninger,som ikke er offentliggjort, om udstedere af værdipapirer, værdipapirer eller mar-kedsforhold vedrørende disse, som må antages mærkbart at få betydning forkursdannelsen på et eller flere værdipapirer, hvis oplysningerne blev offentlig-gjort. Køb, salg og tilskyndelse til køb eller salg af værdipapirer må med vissenærmere definerede undtagelser ikke foretages af nogen, der har intern viden,som kan være af betydning for handelen, jf. lovens § 35.Det følger endvidere af § 36, at den, der er i besiddelse af intern viden, ikke måvideregive denne viden til andre, medmindre videregivelsen er et normalt led iudøvelsen af vedkommendes beskæftigelse, erhverv eller funktion.Derudover følger det af § 38, at der ved kursmanipulation forstås handlinger, derer egnet til at påvirke kursen på værdipapirer i en retning, der afviger fra dissesværdi i markedet, ved- udbredelse af oplysninger gennem medierne eller ved andre metoder, der er eg-net til at give urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, efterspørgslenefter eller kursen på værdipapirer,- transaktioner eller handelsordrer, der er egnet til at give urigtige eller vildleden-de signaler om udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på værdipapirer,- transaktioner eller handelsordrer, hvorved der benyttes fiktive indretninger ellerandre former for bedrag eller påfund, eller- transaktioner eller handelsordrer, hvorved en person eller flere personer i fælles-skab sikrer, at kursen på et eller flere værdipapirer ligger på et unormalt ellerkunstigt niveau.Kursmanipulation eller forsøg herpå må ikke finde sted, jf. § 39.I henhold til lovens § 94 straffes overtrædelse af bestemmelserne i §§ 35, 36 og39 med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. Er en overtrædelse af § 35og § 39 forsætlig og af særlig grov beskaffenhed, eller er der begået et større antalforsætlige overtrædelser, kan straffen stige til fængsel i 4 år. Det følger desudenaf § 93, stk. 6, at der kan pålægges juridiske personer strafansvar efter reglerne istraffelovens kapitel 5. Endvidere kan forsøg på og medvirken til overtrædelsenaf de nævnte bestemmelser straffes i medfør af straffelovens §§ 21 og 23.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
52
Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er derfor om-fattet af Danmarks det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke ivedtagelsen af direktivet, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse iDanmark.Sagen har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5. HøringKommissionens oprindelige forslaghar været sendt i høring hos følgende myn-digheder og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Proces-bevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Ankla-gere, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbundet, Advokatrådet, DanskeAdvokater, Landsforeningen af beskikkede advokater, Amnesty International, In-stitut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden,Børsmæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Dansk Aktionærforening,Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening (DIRF),Dansk Pantebrevsforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Finansforbundet,Finansrådet (Danske Pengeinstitutters Forening).Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Procesbevillings-nævnet, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Of-fentlige Anklagere, AdvokatrådetogDanske Advokaterhar ikke haft be-mærkninger til forslaget.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fraRigsadvokaten,der har indhenteten udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK). EfterSØK’s opfattelse er der behov for, at der på tværs af landene i EU skabes mini-mumsstandarder for håndhævelse og sanktionering af de omfattede lovovertræ-delser. SØK finder dog, at bestemmelsen om virksomhedsansvar er for snæver,og at ansvaret også bør omfatte situationer, hvor det alene kan bevises, at under-ordnet personale har handlet ulovligt. Derudover finder SØK, at spørgsmålet omsanktioner bør behandles i sammenhæng med de øvrige forslag i Kommissionenspakke om markedsmisbrug.
6. NærhedsprincippetKommissionen har om nærhedsprincippet anført, at markedsmisbrug kan fore-komme på tværs af grænserne og skader integriteten af de finansielle markeder,som i stigende grad er integreret i EU. De forskellige tilgange til indførelsen afstrafferetlige sanktioner for markedsmisbrug blandt medlemsstaterne giver et vistspillerum for gerningsmænd, der ofte kan udnytte de mest lempelige sanktions-53
ordninger. Efter Kommissionens opfattelse underminerer det den afskrækkendevirkning af de nationale sanktionsordninger og effektiviteten af håndhævelsen afEU’s lovgivningsramme for markedsmisbrug. Det er i den forbindelse anført, atfælles EU-regler om mindstekrav for former for markedsmisbrug, der skal ansessom kriminel adfærd, bidrager til en løsning af dette problem.De kriminalitetsformer, som reguleres af forslaget, og de markeder, som forslagethar til formål at beskytte, er i vid udstrækning grænseoverskridende. Transaktio-ner på eksempelvis aktiemarkederne sker således lige så let på tværs af grænsernesom internt i de enkelte medlemslande. Samtidig er sammenhængen mellem deeuropæiske markeder så tæt, at en svækkelse af tilliden til markederne i en del afEuropa meget hurtigt vil kunne forplante sig til de øvrige europæiske markeder.De europæiske lande har således en gensidig interesse i at sikre, at der alle stederskrides effektivt ind over for misbrug af markederne f.eks. i form af insiderhandeleller kursmanipulation. I det lys er det regeringens vurdering, at nærhedsprincip-pet er overholdt.Kommissionen har om nærhedsprincippet i relation til det fremsatte ændringsfor-slag anført, at der er et grænseoverskridende aspekt ved mange benchmarks ogved de enheder, som bidrager med data til disse benchmarks. Kommissionen harendvidere anført, at mange finansielle instrumenter har en international karakter,som kan påvirkes af enhver form for manipulation af benchmarks. Det er såledesifølge Kommissionen en reel risiko for, at nationale forholdsregler i forbindelsemed manipulation af benchmarks omgås eller forbliver ineffektive, hvis der ikkegøres en indsats på EU-niveau. Det er regeringens vurdering, at Kommissionensændringsforslag er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
7. Andre landes kendte holdningerSom nævnt ovenfor blev der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 opnået en generel indstilling for så vidt angår forslagets artikel 5-12.Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstatersholdning tilde øvrige dele afforslaget.
8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side er man positivt indstillet over for direktivforslagetog denforeslåede ændring. Regeringen støtter således tiltag, der kan medvirke tilat højne tilliden til markederne. En nærmere holdning til Kommissionensnye ændringsforslag bør afvente en høring herom.Fra dansk sidefinderman i øvrigt,at man bør afvente de videre forhandlinger om markedsmis-
54
brugsforordningen, førend Rådets holdning til alle dele af forslaget kanfastlægges endeligt.9. Europa-ParlamentetForslaget til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet.Kommissionens forslag behandles primært i Udvalget om Økonomi og Valuta(ECON-udvalget). Ordføreren har udarbejdet et udkast til betænkning, som ud-valget har afholdt afstemning om den 9. oktober 2012. Afstemningsrapporten seser endnu ikke at være offentliggjort.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-arbejdeden 8. oktober 2012.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgKommissionens oprindelige forslag tillige med et grundnotat herom er tidligereoversendt til Folketingets Europaudvalg.Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forudfor rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012.
55
Dagsordenspunkt 12: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv om indefrysning og konfiskation af udbytte fra strafbart for-hold i Den Europæiske Union*Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2012) 85ResuméForslaget til direktiv om indefrysning og konfiskation af udbytte fra straf-bart forhold i Den Europæiske Union er omfattet af retsforbeholdet. For-mandsskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den25.-26. oktober 2012 at orientere om status på forhandlingerne. Forslagethar til formål at lette medlemsstaternes adgang til grænseoverskridendeindefrysning, konfiskation og inddrivelse af udbytte fra grov kriminalitetved at fastsætte minimumsregler om indefrysning og konfiskation, herun-der udvidet konfiskation, ikke-domsbaseret konfiskation og konfiskationhos tredjepart. Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, har det hverkenlovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Man agter fradansk side at tage formandskabets orientering til efterretning.
1. BaggrundIfølge det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender(Stockholm-programmet), som Det Europæiske Råd vedtog i december2009, opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre konfiskati-on af kriminelle aktiver mere effektiv og forstærke samarbejdet melleminddrivelsesmyndigheder.I juni 2010 vedtog Rådet konklusioner om konfiskation og inddrivelse afaktiver, som opfordrer til en mere koordineret indsats mellem medlemssta-terne for at sikre en mere effektiv og konsekvent konfiskation af aktiver frakriminelle forhold.Europa-Parlamentet vedtog i oktober 2011 en initiativbetænkning om or-ganiseret kriminalitet, hvori Kommissionen opfordres til at foreslå ny lov-givning om konfiskation hurtigst muligt.
56
På den baggrund har Kommissionen den 12. marts 2012 fremsat et forslagtil direktiv om minimumsregler for medlemsstaterne med hensyn til inde-frysning og konfiskation af aktiver fra kriminelle forhold.Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den EuropæiskeUnions Funktionsmåde (TEUF) tredje del, afsnit V, navnlig artikel 82, stk.2, og artikel 83, stk. 1, og skal vedtages efter den almindelige lovgivnings-procedure.Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, derer vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark,ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).Formandsskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 25.-26. oktober 2012 at orientere om status på forhandlingerne.2. IndholdDen følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til tekst frem-lagt af formandskabet i september 2012.2.1. GenereltForslaget har til formål at indføre minimumsstandarder for medlemsstater-ne med hensyn til indefrysning og konfiskation, der skal gælde for de an-givne former for grov kriminalitet, som er nævnt i artikel 83, stk. 1, iTEUF.Anvendelsesområdet for forslaget er således begrænset til visse former forkriminalitet, herunder terrorisme, menneskehandel, seksuel udnyttelse afkvinder og børn, ulovlig narkotikahandel, hvidvaskning af penge, korrup-tion, forfalskning af betalingsmidler, it-kriminalitet og organiseret krimi-nalitet.Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige for-anstaltninger for at sikre, at der kan ske indefrysning og konfiskation afaktiver fra kriminelle forhold gennem direkte konfiskation, værdikonfiska-tion, udvidet konfiskation, ikke-domsbaseret konfiskation og konfiskationhos tredjepart.57
2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslagetForslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal kunne foretage hel ellerdelvis konfiskation af redskaber og formuegoder, der hidrører fra en straf-bar handling, efter en endelig straffedom, samt at der kan ske konfiskationaf formuegoder, hvis værdi svarer til udbyttet (værdikonfiskation).Direktivforslaget lægger desuden op til, at medlemsstaterne skal kunnekonfiskere formuegoder fra en domfældt, der ikke relaterer sig til den kon-kret fastslåede kriminalitet, hvis det er sandsynligt, at disse andre formue-goder også stammer fra kriminalitet (udvidet konfiskation). En sådan kon-fiskation er dog udelukket, hvis den formodede kriminalitet er forældet, el-ler hvis den pågældende tidligere er blevet frikendt herfor.Direktivforslaget forpligter medlemsstaterne til at sikre, at der kan skekonfiskation uden en straffedom, når strafforfølgning forhindres af mis-tænkte eller sigtedes død, sygdom eller flugt.Med henblik på at forhindre, at formuegoder skjules hos andre end dendomfældte, skal medlemsstaterne sikre, at der kan ske konfiskation af ud-bytte eller andre formuegoder, som er overført til tredjemand, bl.a. hvistredjemand har modtaget aktivet i ond tro.For så vidt angår indefrysning indeholder direktivforslaget regler om, at enkompetent national myndighedskal kunnetræffe afgørelse omindefrys-ning af formuegodermed henblik på eventuel senere konfiskation. Med-lemsstaterne skal sikre, at afgørelsen om indefrysning kan efterprøves afen domstol, såfremt den kompetente nationale myndighed ikke allerede eren domstol. Endvidere indeholder direktivforslaget regler om, at en kom-petent national myndighed i hastende tilfælde skal kunne træffe beslutningom at sikre formuegoder med henblik på efterfølgende indefrysning.For-slaget indeholder ligeledes regler om forvaltning af indefrosne formuego-der.Herudover indeholder forslaget regler, der skal sikre, at personer berørt afforslagets foranstaltninger har adgang til den nødvendige information ogeffektive retsmidler med henblik på at kunne varetage deres interesser iden henseende.
58
3. Gældende dansk ret3.1. StraffelovenStraffelovens kapitel 9 om andre retsfølger af den strafbare handling inde-holder i §§ 75-77 a bestemmelser om konfiskation.Det følger af straffelovens § 75, stk. 1, at udbyttet ved en strafbar handlingeller beløb svarende hertil helt eller delvist kan konfiskeres.Efter straffelovens § 75, stk. 2, kan der endvidere ske konfiskation af:---genstande, der har været brugt til en bestemt strafbar handling,genstande, der er frembragt ved en strafbar handling, oggenstande, med hensyn til hvilke der i øvrigt er begået en strafbarhandling.
I medfør af straffelovens § 75, stk. 3 og 4, kan der i stedet for genstandenævnt i stk. 2 ske konfiskation af et beløb svarende til genstandens værdieller træffes bestemmelse om foranstaltninger vedrørende genstandene tilforebyggelse af yderligere lovovertrædelser.Konfiskation af udbytte efter § 75, stk. 1, kan ske hos den, som udbyttet ertilfaldet umiddelbart ved den strafbare handling, jf. straffelovens § 76, stk.1, mens konfiskation af de i § 75, stk. 2 og 3, nævnte genstande og værdierkan ske hos den, der er ansvarlig for lovovertrædelsen, og hos den, på hvisvegne den pågældende har handlet, jf. straffelovens § 76, stk. 2.Der kan ske konfiskation af udbytte, værdier eller genstande, som er over-draget til tredjemand, såfremt denne var bekendt med det overdragnes for-bindelse med den strafbare handling eller har udvist grov uagtsomhed iden forbindelse, eller hvis overdragelsen er sket som gave, jf. straffelovens§ 76, stk. 4.Det følger af straffelovens § 76, stk. 5, at såfremt en person, der har konfi-skationsansvar efter § 76, stk. 1-4, dør, bortfalder hans ansvar. Dette gæl-der dog ikke i forhold til konfiskation efter § 75, stk. 1.Straffelovens § 76 a, stk. 1, giver mulighed for hel eller delvis konfiskationaf formuegoder, der tilhører en person, der har begået en strafbar handling,såfremt handlingen kan give betydeligt udbytte, og handlingen kan straffes59
med fængsel i 6 år eller derover eller vedrører narkotikakriminalitet. Det erved konfiskation efter § 76 a – i modsætning til konfiskation efter straffe-lovens § 75, stk. 1 – ikke et krav, at anklagemyndigheden kan identificereden konkrete lovovertrædelse, som har gjort det muligt at erhverve det på-gældende formuegode.Efter straffelovens § 76 a, stk. 2, kan der under de samme betingelser somefter stk. 1 foretages hel eller delvis konfiskation af formuegoder, somdomfældtes ægtefælle eller samlever har erhvervet, medmindre formuego-det er erhvervet mere end 5 år før den strafbare handling, som dannergrundlag for konfiskationen, eller ægteskabet eller samlivsforholdet ikkebestod på tidspunktet for erhvervelsen.Det følger endvidere af straffelovens § 76 a, stk. 3, at der under de sammebetingelser som efter stk. 1 kan foretages hel eller delvis konfiskation afformuegoder overdraget til en juridisk person, som domfældte alene ellersammen med sine nærmeste har en bestemmende indflydelse på. Detsamme gælder, hvis den pågældende oppebærer en betydelig del af den ju-ridiske persons indtægter. Konfiskation kan dog ikke ske, hvis formuego-det er overdraget til den juridiske person mere end 5 år før den strafbarehandling, som danner grundlag for konfiskation efter stk. 1.Efter straffelovens § 76 a, stk. 4, kan konfiskation efter stk. 1-3 ikke ske,hvis domfældte sandsynliggør, at et formuegode er erhvervet på lovligmåde eller for lovligt erhvervede midler.3.2. RetsplejelovenDet følger af retsplejelovens § 684, stk. 1, nr. 3, at sager, hvorunder dernedlægges påstand om bl.a. konfiskation, behandles efter strafferetsplejensregler uden hensyn til, om der samtidig nedlægges påstand om straf.BeslaglæggelseBegrebet indefrysning findes ikke i dansk ret. I stedet anvendes retspleje-lovens regler om beslaglæggelse, der findes i lovens kapitel 74.Det følger af retsplejelovens § 802, stk. 1, at genstande, som en mistænkthar rådighed over, kan beslaglægges, såfremt den pågældende med rimeliggrund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påta-le, og der er grund til at antage, at genstanden kan tjene som bevis eller bør60
konfiskeres, eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen, som kan kræveden tilbage.Efter § 802, stk. 2, kan gods, som en mistænkt ejer, beslaglægges, såfremtden pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse,der er undergivet offentlig påtale, og beslaglæggelse anses for nødvendigfor at sikre det offentliges krav på sagsomkostninger, konfiskation, bøde-krav eller forurettedes krav på erstatning i sagen.Der kan ligeledes ske beslaglæggelse af genstande og formuegoder, herun-der penge, hos personer, som ikke er mistænkt, såfremt dette sker som led iefterforskningen af en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale,og der er grund til at antage, at genstanden eller formuegodet kan tjenesom bevis, bør konfiskeres eller er fravendt nogen, som kan kræve den til-bage, jf. retsplejelovens § 803.Afgørelse om beslaglæggelse træffes af retten, medmindre den, som ind-grebet retter sig imod, meddeler samtykke til indgrebet, jf. retsplejelovens§ 806, stk. 2. Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelseskulle afventes, kan politiet træffe afgørelse om beslaglæggelse. Dette skaldog forelægges for retten inden 24 timer, såfremt den, som indgrebet rettersig imod, anmoder herom, jf. retsplejelovens § 806, stk. 3.3.3. Cirkulære nr. 94 af 13. maj 1952 om politiets forvaltning af be-slaglagte eller deponerede pengebeløb eller værdipapirerDet fremgår af cirkulæret, at penge eller værdipapirer, som er taget i beva-ring af politiet, skal administreres under fornøden sikkerhed og således, atde giver et passende udbytte.Kontante pengebeløb på over 2.000 kr., som ikke skønnes at ville kommetil udbetaling i løbet af 4 uger, bør snarest muligt indsættes på særskiltebank- eller sparekassebøger (konti). Obligationer, aktier og andre værdipa-pirer, som ikke skønnes at kunne udleveres i løbet af 4 uger, bør anbringesi et åbent depot i en bank eller et andet anerkendt pengeinstitut til sædvan-lig formueforvaltning.Udbytte af værdier, der er taget i bevaring eller beslaglagt, tilfalder stats-kassen, såfremt effekterne konfiskeres.
61
Det følger endvidere af cirkulæret, at såfremt der bliver spørgsmål om atudnytte særlige til værdipapiret tilknyttede rettigheder, f.eks. stemmeret el-ler nytegning af aktier, bør politiet give vedkommende berettigede personfornøden adgang til at varetage sine interesser, for så vidt dette kan ske,uden at den offentlige sikkerhed derved forringes.Andre formuegoder end penge og værdipapirer forvaltes efter dansk retsalmindelige formueretlige principper, således at politiet sørger for opbeva-relse af formuegodet på en måde, som ikke virker værdiforringende. Detbemærkes i den forbindelse, at politiet på almindeligt culpa-grundlag kanvære erstatningsansvarlig for tab eller værdiforringelser af beslaglagteformuegoder.3.4. Rammeafgørelse 2001/500/RIA om hvidvaskning af penge, identi-fikation, opsporing, indefrysning eller beslaglæggelse og konfiskationaf redskaber og udbytte fra strafbart forholdRammeafgørelsens bestemmelser om konfiskation forpligter bl.a. med-lemsstaterne til at sikre, at alle anmodninger om identifikation, opsporing,indefrysning, beslaglæggelse eller konfiskation af aktiver behandles påsamme måde som tilsvarende skridt i forbindelse med nationale sager,samt til at kunne foretage værdikonfiskation ikke alene som led i nationalstrafforfølgning, men også som led i strafforfølgning i en anden medlems-stat.Rammeafgørelsen har ikke medført ændringer i dansk ret, idet de eksiste-rende danske regler findes at være tilstrækkelige til at gennemføre ramme-afgørelsen.3.5. Rammeafgørelse 2005/212/RIA om konfiskation af udbytte, red-skaber og formuegoder fra strafbart forholdRammeafgørelsen har til formål at sikre, at alle medlemsstater har effekti-ve regler for, hvornår der kan ske konfiskation af udbytte.Rammeafgørelsen har ikke medført ændringer i dansk ret, idet de eksiste-rende danske regler findes at være tilstrækkelige til at gennemføre ramme-afgørelsen.
62
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er der-for omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke ivedtagelsen af direktivet, som ikke vil være bindende for eller finde an-vendelse i Danmark.Sagen har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser.5. HøringKommissionens oprindelige forslag har været sendt i høring hos ØstreLandsret, Venstre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Pro-cesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-foreningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Direktoratetfor Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politiforbun-det, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af beskikkede ad-vokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Retspoli-tisk forening, Retssikkerhedsfonden.

Domstolsstyrelsen

har udtalt, at styrelsen ikke umiddelbart har bemærk-ninger til forslaget, idet styrelsen forudsætter, at styrelsen ikke vil skullevaretage indsamling af statistikker i henhold til forslagets artikel 11.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet

har udtalt, at de fore-slåede minimumsregler vil kunne forbedre mulighederne for at beslaglæg-ge, konfiskere og inddrive udbytte fra strafbare forhold i Den EuropæiskeUnion, hvilket

Rigsadvokaten

har henholdt sig til.

Danske Advokater, Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder, by-

retterne, Politiforbundet, Procesbevillingsnævnet, Rigspolitiet, Vestre

Landsret

og

Østre Landsret

har meddelt, at man ikke har bemærkningertil forslaget.6. NærhedsprincippetKommissionen har om nærhedsprincippet anført, at konfiskation af aktiverfra kriminelle aktiviteter i stadigt højere grad anses for at være et væsent-ligt værktøj, når det drejer sig om at bekæmpe organiseret kriminalitet,63
som ofte har tværnational karakter og derfor skal imødegås ved fælles ind-sats. EU har derfor ifølge Kommissionen bedre end medlemsstaterne mu-lighed for at regulere indefrysning og konfiskation af aktiver fra kriminelleaktiviteter.Af de af Kommissionen anførte grunde – særligt i forhold til de af forsla-get omfattede kriminalitetsformer – er det regeringens opfattelse, at forsla-get er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerMedlemsstaterne gav på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 generelt udtryk for, at medlemsstaterne er positivt indstille-de over for forslaget.Der ses ikkei øvrigtat foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrigemedlemsstaters holdning til sagen.8. Foreløbig generel dansk holdningRegeringen er overordnet positivt indstillet over for forslaget. Der er dogfortsat en række spørgsmål vedrørende forslagets enkelte bestemmelser,der vil skulle afklares nærmere under de videre forhandlinger. Fra danskside forventer man at kunne tage formandskabets statusorientering til ef-terretning.9. Europa-ParlamentetDirektivforslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet.Kommissionens forslag behandles i Udvalg om Borgernes Rettigheder ogRetlige og Indre Anliggender (LIBE-udvalget). Ordføreren har udarbejdetet udkast til betænkning, som udvalget forventes at afholde afstemning omi løbet af efteråret 2012.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen harsenestværet drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-ligt samarbejdeden 8. oktober 2012.64
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget tillige med et grundnotat herom er tidligere oversendt til Folke-tingets Europaudvalg.Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orienteringforud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012.
65
Dagsordenspunkt 13: Kommissionens præsentation af forslag til Eu-ropa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse afsvig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesserNyt notatForslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM(2012) 363 endeligResuméForslaget til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod EU’sfinansielle interesser er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 325, der ikkeer omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at sagen vil blive sat pådagsordenen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. ok-tober 2012 til præsentation. Forslaget har til formål at fastlægge bestem-melser til bekæmpelse og forebyggelse af svig og andre strafbare handlin-ger, der skader Unionens finansielle interesser, ved at fastsætte definitio-ner på strafbare handlinger og straffe herfor. Det er regeringens vurde-ring, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslagetforventes i den foreliggende form at have lovgivningsmæssige konsekven-ser. Forslaget vurderes derimod ikke at have statsfinansielle konsekvenser.Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-staters holdninger til forslaget. Fra dansk side forventer man at kunne ta-ge Kommissionens præsentation af forslaget til efterretning.1. BaggrundDe første strafferetlige elementer i beskyttelsen af EU’s finansielle interes-se blev indført i 1995 med konventionen om beskyttelse af De EuropæiskeFællesskabers finansielle interesser og de dertil hørende protokoller (BFI-konventionen). Konventionen er ratificeret af langt de fleste medlemssta-ter, herunder Danmark.I maj 2011 udsendte Kommissionen en meddelelse om beskyttelse Unio-nens finansielle interesser gennem straffelovgivning og administrative un-dersøgelser (KOM(2011) 621 endelig). I meddelelsen har Kommissionenredegjort for behovet for en integreret politik til beskyttelse af EU’s finan-sielle interesser, der omfatter en styrkelse af de strafferetlige og admini-strative procedurer, en styrkelse af den materielle strafferet og en styrkelseaf de institutionelle rammer.I september 2011 udsendte Kommissionen meddelelsen ”På vej mod enEU-politik på det strafferetlige område; Strafferetlig lovgivning til sikringaf en effektiv gennemførelse af EU’s politikker” (KOM(2011) 573 ende-66
lig). I meddelelsen har Kommissionen skitseret de generelle rammer forstraffelovgivning på EU-plan og anført på hvilke EU-politikområder, derkan være behov for EU-strafferet. Kommissionen har i den forbindelse an-ført bekæmpelse af svig, der skader EU’s finansielle interesser, som et afde områder, hvor der er konstateret behov for strafferetlige foranstaltningerpå EU-plan.Den 11. juli 2012 fremsatte Kommissionen forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Eu-ropæiske Unions finansielle interesser.Forslaget er fremsat med henvisning til artikel 325, stk. 4, i Traktaten omDen Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), hvorefter der kan vedta-ges nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig,der skader Unionens finansielle interesser. Med den anførte hjemmel vildirektivforslaget skulle vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet efter denalmindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Revisionsretten.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26- oktober 2012 for-ventes Kommissionen at præsentere forslaget.2. Indhold2.1. GenereltDirektivforslaget har til formål at fastlægge bestemmelser til bekæmpelseog forebyggelse af svig og andre strafbare handlinger til skade for EU’s fi-nansielle interesser ved at fastsætte definitioner på strafbare handlinger ogstraffe herfor.Ved EU’s finansielle interesser forstås ifølge forslaget alle indtægter ogudgifter, som er opført på, opnået gennem eller tilfalder EU’s budget ogbudgetter for institutioner, organer, kontorer og agenturer oprettet i hen-hold til traktaterne eller de budgetter, som disse forvalter og overvåger.Ifølge præambelbetragtningerne til forslaget finder direktivet også anven-delse på indtægter opkrævet som momsindtægter i medlemsstaterne.Momssvig er dermed omfattet af direktivforslagets anvendelsesområde.2.2. Svig til skade for EU’s finansielle interesserMedlemsstaterne er ifølge forslaget forpligtet til at træffe de nødvendigeforanstaltninger for at sikre, at en række nærmere opregnede handlingerkan straffes, når de begås med forsæt.67
For så vidt angår svig med hensyn EU’s udgifter drejer det sig ifølge for-slaget om enhver handling eller undladelse vedrørende anvendelse ellerafgivelse af falske, urigtige eller ufuldstændige erklæringer eller dokumen-ter, som medfører uretmæssig tilegnelse eller tilbageholdelse af midler fraEU’s budget eller budgetter, der forvaltes af eller på vegne af EU. Svigmed hensyn til EU’s udgifter omfatter endvidere manglende afgivelse afoplysninger i strid med en specifik oplysningspligt med samme følge ogmisbrug af forpligtelser eller midler til andre end de tilsigtede formål.For så vidt angår svig med hensyn til EU’s indtægter drejer det sig ifølgeforslaget om enhver handling eller undladelse vedrørende anvendelse ellerafgivelse af falske, urigtige eller ufuldstændige erklæringer eller dokumen-ter, som medfører en uretmæssig formindskelse af indtægterne på EU’sbudget eller på budgetter, der forvaltes af eller på vegne af EU. Svig medhensyn til EU’s indtægter omfatter endvidere manglende afgivelse af op-lysninger i strid med en specifik oplysningspligt og misbrug af en lovligopnået fordel med samme følge.2.3. Andre strafbare handlinger, der skader EU’s finansielle interesserForslaget indeholder bestemmelser om, at visse andre former for svigagtigadfærd, der er relevante for bekæmpelse og forebyggelse af svig, skal kri-minaliseres.I forslaget fastsættes det således for det første, at medlemsstaterne skal sik-re, at forsætlig afgivelse eller tilbageholdelse af oplysninger fra tilbudsgi-veres eller tilskudsansøgeres side i forbindelse med indgåelse af offentligekontrakter eller tildeling af tilskud, der berører EU’s finansielle interesser,med det formål at omgå eller forvride anvendelsen af kriterierne for beret-tigelse, udelukkelse, udvælgelse eller tildeling, gøres til en strafbar hand-ling. Bestemmelsen vedrører ifølge præambelbetragtningerne til forslagetbl.a. tilfælde, hvor de oplysninger, der gives til den ordregivende myndig-hed er sande, men hvor oplysningerne uretmæssigt er opnået fra en offent-lig myndighed.For det andet skal medlemsstaterne sikre, at henholdsvis aktiv og passivbestikkelse med tilknytning til EU-svig kan straffes.Ved passiv bestikkelse forstås ifølge forslaget det forhold, at en offentligansat med forsæt, direkte eller gennem tredjemand anmoder om eller mod-tager en fordel, uanset dennes art, til sig selv eller tredjemand, eller tager imod løfte herom, mod at handle eller undlade at handle i overensstemmel-
68
se med sine pligter under udøvelsen af sit hverv på en måde, der skader el-ler kan skade EU’s finansielle interesser.Ved aktiv bestikkelse forstås ifølge forslaget det forhold, at en person medforsæt direkte eller gennem tredjemand, lover eller yder en offentlig ansaten fordel, uanset dennes art, til den offentlige ansatte selv eller tredjemand,mod at den offentlig ansatte handler eller undlader at handle i overens-stemmelse med sine pligter under udøvelsen af sit hverv på en måde, derskader eller kan skade EU’s finansielle interesser.For det tredje skal medlemsstaterne sikre, at en offentlig ansats forsætligeanvendelse eller tilegnelse af midler eller aktiver i strid med de tilsigtedeformål og med forsæt til at skade EU’s finansielle interesser, kan straffes.Offentlige ansatte omfatter både personer, der virker i offentlig tjeneste iEU, medlemsstaterne og tredjelande.For det fjerde skal medlemsstaterne kriminalisere hvidvaskning af udbytteaf de af forslaget omfattede strafbare handlinger. Det følger af forslaget, atbegrebet hvidvaskning skal forstås i overensstemmelse med den eksiste-rende EU-lovgivning om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse afdet finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terro-risme (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF).2.4. Medvirken og forsøgMedlemsstaterne skal ifølge forslaget kriminalisere medvirken til de afforslaget omfattede strafbare handlinger.Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere forsøg på svig til skade forEU’s finansielle interesser og forsøg på passiv og aktiv bestikkelse medtilknytning til EU-svig.2.5. Juridiske personers strafansvarDet følger af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at juridiske personerkan straffes for de strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget. Dennepligt forudsætter dog, at den strafbare handling er begået for at skaffe denjuridiske person vinding, og at den strafbare handling er begået af en afperson, der handler enten på egen hånd eller som medlem af et organ underden juridiske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiskeperson.
69
Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at juridiske personer kan gøres an-svarlige, når utilstrækkeligt tilsyn eller utilstrækkelig kontrol fra en ledel-sespersons side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den ju-ridiske persons myndighed, at begå den strafbare handling.Adgangen til at pålægge juridiske personer strafansvar indebærer ifølgeforslaget ikke en begrænsning i muligheden for at pålægge fysiske perso-ner strafansvar i anledning af de samme overtrædelser.2.6. SanktionerMedlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at enkeltpersoner kan straffesfor de strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget, med sanktioner,der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskræk-kende virkning, herunder med bøde og fængsel. For mindre grove strafbarehandlinger, hvor den samlede skade eller den vundne fordel ikke oversti-ger 10.000 EUR, og hvor der ikke foreligger skærpende omstændigheder,kan en medlemsstat anvende dog andre sanktioner end strafferetlige sank-tioner.Anvendelse af strafferetlige sanktioner udelukker ifølge forslaget ikke an-vendelse af disciplinære sanktioner over for offentligt ansatte.Medlemsstaterne skal i øvrigt sikre, at der ved domfældelse af en personfor de omfattede handlinger, der er omfattet af forslaget, tages hensyn tileventuelle andre sanktioner, der ikke kan sidestilles med strafferetligesanktioner, som den samme person er pålagt for samme handling.Herudover fastsættes i forslaget minimums- og maksimumsfængselsstraffefor særligt grove strafbare handlinger.Medlemsstaterne skal således sikre, at svig med EU’s midler, uhæderligadfærd fra tilbudsgivers side i forbindelse med indgåelse af offentlige kon-trakter og misbrug af offentlige midler, der vedrører beløb på mindst100.000 EUR, samt passiv og aktiv bestikkelse og hvidvaskning af udbytteaf de af forslaget omfattede strafbare handlinger, der vedrører beløb påmindst 30.000 EUR, kan straffes med en minimumsstraf på mindst 6 må-neders fængsel og en maksimumstraf på mindst 5 års fængsel.Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at alle de strafbare handlinger, derer omfattet af forslaget, kan straffes med en maksimumstraf på mindst 10år fængsel, hvis den strafbare handling er begået inden for rammerne af enkriminel organisation, således som dette begreb er defineret i den eksiste-
70
rende EU-lovgivning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (Rådetsrammeafgørelse af 2008/841).For så vidt angår juridiske personer skal medlemsstaterne sikre, at der kanpålægges sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til den strafba-re handling og virker afskrækkende, herunder strafferetlige eller admini-strative bøder og eventuelt andre sanktioner som f.eks. udelukkelse fra of-fentlige ydelser eller tilskud, midlertidigt eller varigt forbud mod udøvelseaf erhvervsvirksomhed og tvangsopløsning.De strafferetlige sanktioner, der er fastsat i forslaget, er ikke til hinder foranvendelse af administrative sanktioner i henhold til anden EU-lovgivning,som ikke kan sidestilles med strafferetlige sanktioner. Tværtimod følgerdet af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at den korrekte og effektiveanvendelse af sådanne sanktioner, som er fastsat i EU-lovgivning eller na-tionale gennemførelsesbestemmelser hertil, ikke hindres af retsforfølgningindledt på grundlag af de nationale bestemmelser, der gennemfører dettedirektivforslag.2.7. Indefrysning og konfiskationMedlemsstaterne skal sikre at udbytte af og redskaber benyttet til de straf-bare handlinger, der er omfattet af forslaget, kan indefryses og konfiskeresi overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om inde-frysning og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold i Den EuropæiskeUnion.Det bemærkes, at det nævnte direktiv, der har til formål at lette medlems-staternes adgang til grænseoverskridende indefrysning, konfiskation oginddrivelse af udbytte af visse former for grov kriminalitet, endnu ikke ervedtaget. Direktivforslaget lægger bl.a. op til, at der skal kunne ske konfi-skation af redskaber og formuegoder, der hidrører fra en strafbar handling,og konfiskation af formuegoder, der ikke relaterer sig en konkret pådømtstrafbar handling, hvis det er sandsynligt, at formuegoderne stammer frakriminalitet. Forslaget lægger endvidere op til, at der skal kunne ske inde-frysning af formuegoder, der er i fare for at gå tabt, blive skjult eller førtud af landet.Direktivforslaget om indefrysning og konfiskation er fremsat med henvis-ning til TEUF artikel 82, stk. 2, og artikel 83, stk. 1, og er dermed omfattetaf det danske retsforbehold.
71
Det fremgår i øvrigt af forslaget, at det ikke er til hinder for inddrivelse afbeløb, der er blevet uretmæssigt udbetalt som følge af de strafbare hand-linger, der er omfattet af forslaget.2.8. StraffemyndighedEn medlemsstats straffemyndighed skal omfatte handlinger, som helt ellerdelvist er begået på medlemsstatens territorium.En medlemsstats straffemyndighed skal ifølge forslaget også omfattehandlinger, der ikke er begået på medlemsstatens territorium, hvis ger-ningsmanden er statsborger i den pågældende medlemsstat. I sådanne til-fælde har medlemsstaterne pligt til at sikre, at straffemyndighed ikke er be-tinget af en anmeldelse fra offeret eller fra den medlemsstat, på hvis områ-de den strafbare handling er begået.Herudover skal medlemsstaterne sikre, at deres straffemyndighed omfattertilfælde, hvor den strafbare handling er begået ved brug af informations-og kommunikationsteknologi, hvortil der er opnået adgang fra den pågæl-dende medlemsstats område.2.9. ForældelseMedlemsstaterne skal sikre, at der fastsættes en forældelsesfrist på mindst5 år, inden for hvilken de strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget,kan retsforfølges. Fristen regnes fra det tidspunkt, da den strafbare hand-ling blev begået.Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at forældelsesfristen ved enhver nyhandling fra en kompetent myndigheds side, herunder navnlig ved indled-ning af efterforskning eller retsforfølning, kan afbrydes i mindst 10 år fradet tidspunkt, da den strafbare handling blev begået.Endelig skal medlemsstaterne sikre, at en sanktion idømt ved endelig dom,kan fuldbyrdes i tilstrækkelig lang tid og i mindst 10 år fra den endeligedoms afsigelse.2.10. Afsluttende bestemmelserDe afsluttende bestemmelser indeholder bl.a. regler for samarbejde mellemmedlemsstaterne og Kommissionen (Det Europæiske Kontor for Bekæm-pelse af Svig kaldet OLAF).
72
Endvidere bestemmes det, at BFI-konventionen ophæves med virkning fradet foreslåede direktivs anvendelse.3. Gældende dansk ret3.1. Svig til skade for EU’s finansielle interesserBFI-konventionens bestemmelser om svig til skade for EU’s finansielle in-teresser er gennemført i dansk ret ved straffelovens § 289 a.Efter straffelovens § 289 a straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6måneder den, der til brug for afgørelser om betaling eller tilbagebetaling aftold eller afgifter til eller udbetaling eller tilbagebetaling af tilskud ellerstøtte fra danske myndigheder eller De Europæiske Fællesskabers institu-tioner eller andre fællesskabsorganer giver urigtige eller vildledende op-lysninger eller fortier oplysninger, herunder undlader at opfylde en oplys-ningspligt af betydning for sagens afgørelse med forsæt til at unddrage sigeller andre betaling eller med forsæt til at opnå en uberettiget udbetaling tilsig eller andre.På samme måde straffes den, der uretmæssigt udnytter en lovligt opnåetfordel med hensyn til de nævnte betalinger og den, der uretmæssigt anven-der de nævnte udbetalinger til andre formål end dem, de oprindelig var be-vilget til. Dette gælder dog ikke ydelser, der bevilges til privat brug.Overtrædelser af særligt grov karakter straffes med fængsel indtil 8 år, jf.straffelovens § 289, jf. § 289 a, stk. 4.Herudover findes der på en række områder særlove, der indeholder be-stemmelser om svig med EU’s midler. Det gælder bl.a. inden for land-brugs- og fiskeriområdet.Straffelovens § 289 a er subsidiær i forhold til bestemmelser i særlove, idetomfang den pågældende særlov indeholder en tilsvarende regulering.Dette indebærer bl.a., at straffelovens § 289 a ikke anvendes på momssvig,der derimod er omfattet af momslovens § 81, stk. 3. Efter denne bestem-melse straffes den, der begår en række nærmere opregnede overtrædelseraf momsloven med forsæt til at unddrage statskassen afgift eller til uberet-tiget at opnå visse angivne udbetalinger efter momsloven og lov om op-krævning af skatter og afgifter mv., med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6måneder. Momssvig af særligt grov karakter straffes med fængsel indtil 8år, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3.
73
3.2. Svigagtig adfærd i forbindelse med indgåelse af offentlige kon-trakterStraffeloven indeholder ikke særlige bestemmelser om svigagtig afgivelseeller tilbageholdelse af oplysninger fra tilbudsgiveres side i forbindelsemed indgåelse af offentlige kontrakter.En sådan svigagtig adfærd vil dog efter omstændighederne kunne straffessom bedrageri. Efter straffelovens § 279 straffes for bedrageri den, som,for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigtat fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden tilen handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, forhvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab. Over-trædelse af straffelovens § 279 straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måne-der. Straffen kan stige til fængsel indtil 8 år, når forbrydelsen er af særligtgrov beskaffenhed, jf. straffelovens § 286, stk. 2.Straffelovens § 300 a supplerer bedrageribestemmelsen i § 279. Efter straf-felovens § 300 a straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, somuden at betingelserne for at anvende § 279 foreligger, på retsstridig mådeforsætligt eller groft uagtsomt bevirker, at en person, der befinder sig i envildfarelse, af denne grund bestemmes til en handling eller undladelse, ogderved påfører ham eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsenbliver afgørende, et betydeligt formuetab. Straffelovens § 300 a adskillersig således fra § 279 ved, at ansvar ikke er betinget af berigelsesforsæt, atansvar er betinget af, at det forvoldte formuetab kan anses som betydeligt,og at tilregnelse i form af grov uagtsomhed er kriminaliseret ved siden afforsætsansvar.Endvidere fungerer bestemmelsen i straffelovens § 171 om dokumentfalski vidt omfang som en specialbestemmelse om bedrageri med et falsk do-kument som middel. Efter denne bestemmelse straffes for dokumentfalskden, der gør brug af et falsk dokument for at skuffe i retsforhold. Straffenfor dokumentfalsk er bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. straffelovens § 172.Er dokumentfalsk af særligt grov karakter, eller er et større antal forholdbegået, kan straffen stige til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 172, stk.2.Herudover findes der i straffelovens kapitel 17 om falsk forklaring og falskanklage forskellige bestemmelser om afgivelse af urigtige erklæringer tiloffentlige myndigheder.Efter straffelovens § 161 straffes således med bøde eller fængsel indtil 2 ården, som for eller til en offentlig myndighed afgiver falsk forklaring på troog love eller på lignende højtidelig møde, hvor sådan form er påbudt eller74
tilstedt. Endvidere indeholder straffelovens § 162 en bestemmelse, hvoref-ter den, som ellers for eller til en offentlig myndighed afgiver urigtig er-klæring om forhold, angående hvilke den pågældende har pligt til at afgiveforklaring, straffes med bøde eller med fængsel indtil 4 måneder. Endeliger det i straffelovens § 163 fastsat, at den, som i øvrigt til brug i retsfor-hold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medieafgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikkehar viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.3.3. BestikkelseRegler om bestikkelse af personer, der virker i offentlig tjeneste ellerhverv, findes i straffelovens §§ 122 og 144. Med henblik på at bringedansk ret i overensstemmelse med bl.a. første protokol til BFI-konventionen blev bestemmelserne ændret i 2000, således at de ikke læn-gere begrænser sig til personer, der virker i dansk tjeneste eller hverv.Efter straffelovens § 122 straffes den, som uberettiget yder, lover eller til-byder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentligtjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den pågældendetil at gøre eller undlade noget i tjenesten, med bøde eller fængsel indtil 3 år(såkaldt aktiv bestikkelse).Efter straffelovens § 144 straffes den, der i udøvelse af dansk, udenlandskeller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, for-drer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, med bøde eller fæng-sel indtil 6 år (såkaldt passiv bestikkelse).3.4. Misbrug af offentlige midlerStraffeloven indeholder ikke særlige bestemmelser om en offentlig ansatsmisbrug af offentlige midler.En offentlig ansats misbrug af offentlige midler vil dog efter omstændig-hederne kunne straffes som underslæb. Efter straffelovens § 278 straffesfor underslæb bl.a. den, som for derigennem at skaffe eller andre uberetti-get vinding uretmæssigt forbruger ham betroede penge, selv om han ikkevar forpligtet til at holde disse afsondrede fra sin egen formue.Hvis forholdet falder uden for straffelovens § 278, vil det efter omstæn-dighederne kunne straffes som mandatsvig. Efter straffelovens § 280 straf-fes for mandatsvig den, som for derigennem at skaffe sig eller andre ube-rettiget vinding påfører en anden formuetab ved misbrug af en for hamskabt adgang til at handle med retsvirkning for denne eller ved i et for-75
mueanliggende, som det påhviler ham at varetage for den anden, at handlemod dennes tarv.Overtrædelse af straffelovens §§ 278 og 280 straffes med fængsel indtil 1år og 6 måneder. Straffen kan stige til fængsel indtil 8 år, hvis forbrydelsener af særligt grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 286, stk. 2.Udover de nævnte berigelsesforbrydelser findes der i straffelovens kapitel16 forskellige bestemmelser om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hvervmv. Det følger således bl.a. af straffelovens § 155, at en offentlig ansat,som misbruger sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret,kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Sker det for at skaffesig eller andre en uberettiget fordel, kan straffen stige til fængsel indtil 2år.3.5. HvidvaskningHvidvaskning af udbytte fra strafbare handlinger straffes i dansk ret somhæleri.Efter straffelovens § 290 straffes for hæleri med bøde eller fængsel indtil 1år og 6 måneder den, som uberettiget modtager eller skaffer sig eller andredel i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og den, deruberettiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse ellerpå lignende måde efterfølgende virker til at sikre en anden udbyttet af enstrafbar lovovertrædelse.Straffen kan stige til fængsel i 6 år, når hæleriet er af særligt grov beskaf-fenhed, eller når et større antal forbrydelser er begået, jf. straffelovens §290, stk. 2.Bestemmelsen omfatter udbytte fra enhver strafbar handling, herunderovertrædelse af de i afsnit 3.1.-3-4. nævnte bestemmelser i straffeloven.3.6. Medvirken og forsøgForsøg på eller medvirken til overtrædelse af straffelovens bestemmelserer strafbart i medfør af straffelovens §§ 21 og 23.3.7. Juridiske personers strafansvarEfter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske perso-ner) ansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En juridiskperson kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde. Strafansvaret for ju-76
ridiske personer er undergivet de almindelige betingelser, der efter straffe-lovens § 27 gælder for denne ansvarsform. Det er således en forudsætning,at lovovertrædelsen er begået inden for dens virksomhed, og at overtrædel-sen kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personereller den juridiske person som sådan.Adgangen til at pålægge juridiske person strafansvar indebærer ikke enbegrænsning i mulighederne for at pålægge enkeltpersoner strafansvar ianledning af de samme overtrædelser. Dette spørgsmål afgøres i overens-stemmelse med de almindelige principper for ansvarsplacering.3.8. Straffens fastsættelseStraffelovens kapitel 10 indeholder bestemmelser om straffens fastsættel-se.I straffelovens § 81 er opregnet en række forhold, der ved straffens fast-sættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed. Detgælder eksempelvis, hvis gerningen er udført af flere i forening, at gernin-gen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet, eller hvis gernin-gen er begået i udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller under mis-brug af stilling eller særligt tillidsforhold i øvrigt.3.9. Konfiskation og beslaglæggelseStraffelovens kapitel 9 om andre retsfølger af den strafbare handling inde-holder bestemmelser om konfiskation.Straffelovens § 75 fastsætter de almindelige betingelser for konfiskation.Der kan ifølge bestemmelsen ske konfiskation af udbyttet ved en strafbarhandling eller et hertil svarende beløb. Hvis det må anses for påkrævet forat forebygge yderligere lovovertrædelser, eller særlige omstændigheder iøvrigt taler derfor, kan der efter bestemmelsen endvidere ske konfiskationaf genstande, der har forbindelse med en strafbar handling. I stedet forkonfiskation af den pågældende genstand kan der konfiskeres et beløb sva-rende til genstandens værdi eller en del heraf.I dansk ret anvendes ikke begrebet indefrysning. I stedet anvendes retsple-jelovens regler om beslaglæggelse, der findes i retsplejelovens kapitel 74.Efter retsplejelovens §§ 801-803 vil der – under visse nærmere betingelser– kunne ske beslaglæggelse af genstande og andre formuegoder til bl.a.sikring af bevismidler og sikring af det offentliges krav på sagsomkostnin-ger, konfiskation og bøde. Afgørelse om beslaglæggelse træffes i mangel77
af samtykke fra den, som indgrebet retter sig imod, som udgangspunkt afretten, eller i hastende tilfælde ved politiets beslutning med adgang til ef-terfølgende domstolsprøvelse, jf. retsplejelovens § 806.3.10. StraffemyndighedRegler om dansk straffemyndighed findes i straffelovens §§ 6-12.Dansk straffemyndighed omfatter bl.a. handlinger foretaget i den danskestat, jf. straffelovens § 6, stk. nr. 1, (territorialprincippet) og handlinger fo-retaget i udlandet af personer med en nærmere angivet tilknytning tilDanmark, jf. straffelovens § 7, stk. 1, (personalitetsprincippet).Der kan i territorialprincippet ikke indlægges et krav om, at hele den kri-minelle virksomhed er foretaget i den danske stat. Når blot en del af lov-overtrædelsen er begået i den danske stat, anses lovovertrædelsen således isin helhed for at være begået her i landet, jf. straffelovens § 9.Er handlingen ikke foretaget i Danmark, men har den virkning her i landet,kan den efter omstændighederne være undergivet dansk straffemyndighed.I de tilfælde, hvor en handlings strafbarhed afhænger af eller påvirkes afen indtrådt eller tilsigtet følge, betragtes handlingen således tillige foreta-get der, hvor virkningen er indtrådt eller tilsigtet at indtræde, jf. straffelo-vens § 9.Har den kriminelle virksomhed – hverken for så vidt angår handling ellervirkning – ingen tilknytning til Danmark, kan der i stedet være straffe-myndighed i henhold til personalitetsprincippet. Der vil herefter bl.a. væredansk straffemyndighed i tilfælde, hvor gerningsmanden er dansk stats-borger eller har bopæl i Danmark, og hvor handlingen er strafbar både ef-ter gerningsstedets lov og dansk lov (dobbelt strafbarhed), jf. straffelovens§ 7.Herudover er der efter omstændighederne i henhold til straffelovens § 8dansk straffemyndighed for strafbare handlinger begået i udlandet udenhensyn til, hvor gerningsmanden hører hjemme. Dette gælder bl.a. i tilfæl-de, hvor handlingen er omfattet af en mellemfolkelig overenskomst, ifølgehvilken Danmark er forpligtet til at foretage retsforfølgning.Når der i medfør af ovennævnte bestemmelser sker påtale her i landet skalafgørelsen om straf og andre retsfølger af den strafbare handling ifølgestraffelovens § 10, stk. 1, ske efter danske regler. I de tilfælde, hvor danskstraffemyndighed er betinget af dobbelt strafbarhed, kan der dog ifølge
78
straffelovens § 10, stk. 2, ikke idømmes strengere straf end efter gernings-stedets lovgivning.3.11. ForældelseEn lovovertrædelse straffes ikke, når der er indtrådt forældelse. Reglerherom findes i straffelovens kapitel 11.Der er i straffelovens § 93, stk. 1, fastsat følgende almindelige forældelses-frister, der regnes fra den dag, da den strafbare virksomhed eller undladel-se er ophørt:----2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for over-trædelsen.5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år for over-trædelsen.10 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år forovertrædelsen.15 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængslet på ubestemttid.
For så vidt angår overtrædelser af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslov-givningen er forældelsesfristen dog i intet tilfælde mindre end 5 år, jf.straffelovens § 93, stk. 2, nr. 2.Forældelsesfristen afbrydes ifølge straffelovens § 94, stk. 5, når den på-gældende gøres bekendt med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden an-moder om rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtræ-delsen.En idømt fængselsstraf bortfalder ifølge straffelovens § 97, stk. 2, ved for-ældelse inden for følgende frister, der regnes fra det tidspunkt, da dommenefter lovgivningens almindelige regler kunne fuldbrydes:----5 år for fængsel indtil 1 år.10 år for fængsel i mere end 1 år15 års for fængsel i mere end 4 år, men ikke over 8 år20 år for fængsel på tid over 8 år.
En bøde bortfalder ifølge straffelovens § 97 a, stk. 1, ved forældelse, hvisder ikke forinden er indgivet anmodning om udlæg, inden for følgende fri-ster, der regnes fra det tidspunkt, da afgørelsen efter lovgivningens almin-delige frister kunne fuldbyrdes:
79
--
5 år, når bøden ikke overstiger 10.000 kr.10 år, når bøden overstiger 10.000 kr.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget forventes, hvis det vedtages i sin nuværende form, at have lov-givningsmæssige konsekvenser, da det bl.a. vil være nødvendigt at fastsæt-te minimums- og maksimumsfængselsstraffe for de af forslaget omfattedestrafbare handlinger, hvis de vedrører beløb over en vis størrelse, ligesomdet vil være nødvendigt at foretage ændringer til gennemførelse af be-stemmelsen om handlinger begået inden for rammerne af en kriminel or-ganisation. Det bemærkes, at der vil kunne fastsættes strengere straffe endde i forslaget angivne minimums- og maksimumsfængselsstraffe.Herudover må det forventes, at det bl.a. vil være nødvendigt at foretagevisse ændringer af straffelovens regler om forældelse.Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.5. HøringForslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Direktora-tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politifor-bundet, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af BeskikkedeAdvokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-politisk Forening og Retssikkerhedsfonden.Høringsfristen er fastsat til den 5. november 2012.6. NærhedsprincippetKommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets formål – be-kæmpelse og forebyggelse af svig og andre strafbare handlinger til skadefor EU’s finansielle interesser – ikke i tilstrækkelig grad kan varetages afmedlemsstaterne.Kommissionen har i den forbindelse anført, at EU’s finansielle interesserberor på de aktiver og passiver, som forvaltes af eller på vegne af EU, ogat disse interesser således per definition som udgangspunkt er et EU-anliggende.80
Kommissionen har endvidere anført, at svig og dermed beslægtede ulovli-ge handlinger rettet mod EU’s finansielle interesser udgør et alvorligt pro-blem, der skader EU’s budget og dermed også går ud over skatteyderne.Manglende ensartethed i medlemsstaternes regulering hindrer en effektivbekæmpelse og forebyggelse af dette problem, og målet med forslaget kandermed ifølge Kommissionen bedre gennemføres på EU-plan.Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til forslaget.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side er man positiv over for intentionerne bag forslaget. Rege-ringen støtter således en effektiv bekæmpelse af svig rettet mod EU’s fi-nansielle interesser. På nuværende tidspunkt – hvor den igangværende hø-ring ikke er afsluttet – findes der imidlertid ikke at burde tages endelig stil-ling til de enkelte elementer i forslaget. Det bemærkes dog, at man fradansk side er uenig i Kommissionens valg af hjemmel.9. Europa-ParlamentetForslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet. Forslagettil direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUFartikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 8. oktober 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-valgForslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalgeller Retsudvalg.
81
Dagsordenspunkt 14: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-ling af personoplysninger og den fri udveksling af sådanne oplysnin-ger (generel forordning om databeskyttelse)
Nyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM (2012) 11 endeligResuméForslaget til en generel forordning om databeskyttelse er ikke omfattet afretsforbeholdet. Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige ogindre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 vil give en statusorienteringom det hidtidige forhandlingsforløb. Forslaget er på en række punkter envidereførelse af reguleringen i det gældende databeskyttelsesdirektiv, menforslaget indeholder samtidig en række væsentlige ændringer og nyskabel-ser. Det er regeringens helt foreløbige vurdering, at forslaget er i overens-stemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at have lovgiv-ningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes at have statsfinansiellekonsekvenser. Kommissionens forslag vurderes at medføre såvel admini-strative lettelser som administrative byrder for danske virksomheder. Derses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-ters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man overordnet set positivover for forslaget. Forslagets omfattende karakter og dets forventede ind-virkning på store dele af den offentlige og private sektor nødvendiggørdog, at der foretages en nøjere vurdering af forslagets indhold, inden ennærmere stillingtagen til forslaget kan finde sted.1. BaggrundDen 4. november 2010 afgav Kommissionen en meddelelse med titlen:”En global metode til beskyttelse af personoplysninger i Den EuropæiskeUnion” (KOM(2010) 609 endelig). Denne meddelelse beskriver hovedte-maerne for den reform af EU’s databeskyttelsesregler, som Kommissionennu tilsigter at gennemføre bl.a. ved det foreliggende forordningsforslag.I forbindelse med fremsættelse af det foreliggende forordningsforslag af-gav Kommissionen endvidere en meddelelse med titlen: ”Beskyttelse afprivatlivets fred i en forbundet verden: En europæisk databeskyttelses-ramme til det 21. århundrede” (KOM(2012) 9 endelig). I meddelelsen be-skrives de overvejelser, der ligger til grund for Kommissionens forslag.82
Det anføres i den forbindelse, at Kommissionen finder, at der er brug formoderne, sammenhængende databeskyttelsesregler for hele EU, så oplys-ninger kan flyde frit mellem medlemsstaterne. Virksomhederne har samti-dig brug for klare og ensartede regler, der giver retssikkerhed og minime-rer den administrative byrde. Dette er efter Kommissionens opfattelse vig-tigt for at sikre, at det indre marked er velfungerende og i stand til at skabeøkonomisk vækst, nye job og innovation.Herudover anfører Kommissionen bl.a., at artikel 16 i Traktaten om denEuropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) har skabt et nyt retsgrundlag,der muliggør en moderniseret og global tilgang til databeskyttelse og friudveksling af personoplysninger, som også omfatter politimæssigt og ret-ligt samarbejde i straffesager.Kommissionen har afholdt flere offentlige høringer om databeskyttelse ogført en tæt dialog med de relevante interessenter i de seneste år. På bag-grund af de oplysninger, som Kommissionen har indsamlet i den forbin-delse, konkluderes det i meddelelsen, at både borgere og virksomheder øn-sker, at der gennemføres en altomfattende reform af EU's databeskyttelses-regler.Kommissionen ønsker derfor, at der skabes ”en stærk og konsekvent retligramme” på området på tværs af EU's politikker. Denne ramme skal bl.a.styrke fysiske personers rettigheder og bekæmpe bureaukrati for erhvervs-livet.Kommissionen foreslår, at denne nye retlige ramme skal bestå af- en databeskyttelsesforordning, der skal erstatte det gældende direk-tiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse medbehandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanneoplysninger (databeskyttelsesdirektivet), og-et direktiv, der skal erstatte den gældende rammeafgørelse2008/977/RIA om beskyttelse af personoplysninger i forbindelsemed politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.
Det cypriotiske formandskab har sat sagen på dagsordenen for rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012. Det er endnu ikkeoplyst, hvilke elementer i forslaget formandskabet ønsker at drøfte pårådsmødet. Det er forventningen, at der alene vil være tale om en generelstatusorientering om det hidtidige forhandlingsforløb.83
Det bemærkes, at der under det danske formandskab blev afholdt 6 ar-bejdsgruppemøder, og at der indtil videre har været afholdt 6 arbejdsgrup-pemøder under det cypriotiske formandskab. Sagen har ikke tidligere væ-ret på rådsmødedagsordenen.2. Indhold2.1. IndledningForslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse affysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og denfri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) erfremsat efter artikel 16, stk. 2, i TEUF, hvorefter der kan fastsættes reglerfor beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-oplysninger, der foretages af bl.a. medlemsstaterne under udøvelse af akti-viteter, der er omfattet af EU-retten.Forslaget er endvidere fremsat under henvisning til EUF-traktatens artikel114, stk. 1, hvorefter der, med henblik på virkeliggørelsen af de i artikel 26fastsatte mål (oprettelsen af det indre marked), efter den almindelige lov-givningsprocedure kan vedtages foranstaltninger med henblik på indbyrdestilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, dervedrører det indre markeds oprettelse og funktion.Det bemærkes, at forslaget i en række henseender tager udgangspunkt iden regulering, der følger af det gældende databeskyttelsesdirektiv (direk-tiv 95/46/EF), som navnlig er gennemført i dansk ret ved lov om behand-ling af personoplysninger (persondataloven). På den baggrund – og i lysetaf forslagets omfattende karakter – vil der i det følgende hovedsageligtblive fokuseret på de væsentligste nyskabelser og ændringer, som forslagetvil indebære.2.2. Generelle bestemmelser (forordningens kapitel I)I kapitel I fastsættes regler om forordningens genstand og formål og densmaterielle og territorielle anvendelsesområder. Endvidere defineres enrække udvalgte begreber.Forslagets overordnede formål er at beskytte fysiske personers grundlæg-gende rettigheder og frihedsrettigheder, især retten til beskyttelse af per-84
sonoplysninger, og at sikre at den frie udveksling af personoplysninger iEU hverken indskrænkes eller forbydes af grunde, der vedrører beskyttelseaf fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.Forordningen vil ifølge forslaget finde anvendelse på behandling af per-sonoplysninger, der helt eller delvis foretages automatisk, og på anden be-handling end automatisk behandling af personoplysninger, som er eller vilblive indeholdt i et register.De følgende behandlinger af personoplysninger er undtaget fra forord-ningsforslagets anvendelsesområde:-Behandlinger, som iværksættes med henblik på udøvelse af aktivi-teter, der ikke er omfattet af EU-retten, navnlig for så vidt angårnational sikkerhed.Behandlinger, som foretages af-kontorer og -agenturer.EU-institutioner,-organer,
-
-
Behandlinger, som foretages af medlemsstaterne ved udførelse afaktiviteter, der falder inden for rammerne af kapitel 2 i traktatenom Den Europæiske Union (fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik).Behandlinger, som uden vederlag foretages af en fysisk person somled i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter.Behandlinger, som foretages af kompetente myndigheder med hen-blik på forebyggelse, efterforskning, opdagelse eller retsforfølgningaf straffelovsovertrædelser eller fuldbyrdelse af strafferetlige sank-tioner.
-
-
Forordningen vil ifølge forslaget finde anvendelse på behandling af per-sonoplysninger i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en re-gisteransvarligs eller registerførers virksomhed i EU.Herudover vil forordningen finde anvendelse på behandling af personop-lysninger om registrerede, der er bosiddende i EU, som foretages af en re-gisteransvarlig, der ikke er etableret i EU, hvis behandlingsaktiviteternevedrører udbud af varer eller tjenester til sådanne registrerede i EU ellerovervågning af sådanne registreredes adfærd.
85
Endelig vil forordningen finde anvendelse på behandling af personoplys-ninger, som foretages af en registeransvarlig, der ikke er etableret i Unio-nen, men et sted, hvor en medlemsstats nationale lovgivning gælder i hen-hold til folkeretten.I kapitlet defineres endvidere en række centrale begreber. Visse af dissebegreber er nyskabelser eller ændrede i forhold til, hvad der følger af detgældende databeskyttelsesdirektiv. Blandt de nye begreber kan særligtfremhæves definitionerne af ”brud på persondatasikkerheden”, ”genetiskedata”, ”biometriske data”, ”helbredsoplysninger”, ”hovedvirksomhed” og”bindende virksomhedsregler”.I forhold til definitionen af ”hovedvirksomhed” bemærkes det, at dette be-greb anvendes til at fastlægge, hvilken national tilsynsmyndighed der erkompetent i forhold til en registeransvarlig eller registerfører, som er etab-leret i mere end én medlemsstat.2.3. Principper (forordningens kapitel II)Forordningsforslagets kapitel II indeholder en række generelle behand-lingsprincipper, der altid skal efterleves i forbindelse med behandling afpersonoplysninger, og dernæst en række specifikke regler for, hvornår op-lysninger må behandles, såkaldte behandlingsregler. Forslaget følger idenne henseende i vidt omfang strukturen i det gældende databeskyttelses-direktiv.De generelle behandlingsprincipper i forslaget viderefører i vidt omfang degrundlæggende principper, der følger af det gældende databeskyttelsesdi-rektiv. Det gælder f.eks. krav om, at oplysninger skal være korrekte ogajourførte, og at oplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og le-gitime formål og ikke senere må gøres til genstand for behandling, som eruforenelig med disse formål (det såkaldte finalité-princip).Derudover indeholder forslaget som nævnt en række behandlingsregler.Disse regler regulerer, hvornår der må behandles oplysninger. Behand-lingsreglernes indhold varierer alt efter, hvor følsomme oplysninger der ertale om. Kapitel II indeholder herudover en række yderligere behandlings-regler, der fastsætter de betingelser, som behandlingen af særlige kategori-er af personoplysninger skal efterleve.Forslaget opererer med en række særlige kategorier af personoplysninger(som i dansk sammenhæng ofte betegnes som følsomme). Det drejer sig86
om: Personoplysninger, der viser race og etnisk oprindelse, politisk, religi-øs eller filosofisk overbevisning og fagforeningsmæssigt tilhørsforhold,genetiske data, helbredsoplysninger og oplysninger om seksuelle forhold,straffedomme eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger. I forhold til detgældende databeskyttelsesdirektiv er det en nyskabelse, at oplysninger omgenetiske data og oplysninger om straffedomme og tilknyttede sikkerheds-foranstaltninger er omfattet af opregningen af følsomme personoplysnin-ger.Det bemærkes, at sammenholdt med den engelske sprogversion indeholderden danske sprogversion en ikke uvæsentlig afvigelse. Behandlingsgrund-laget i artikel 9, stk. 2, litra f, omfatter således i den danske sprogversionkun behandling, der er nødvendig for, at et retskrav kan fastslås, gøresgældende eller forsvares ved en domstol. Den engelske sprogversion sesikke at indeholde den begrænsning, der følger af de tre sidste ord, idet be-handlingsgrundlaget i denne version vedrører behandlinger, der er”necessary for the establishment, exercise or defence of legal claims”.Som en nyskabelse fastsættes der i forslaget endvidere en række særligebetingelser, der skal efterleves, når der behandles personoplysninger ombørn.Herudover fastsættes der bl.a. regler for, i hvilken udstrækning samtykkekan anvendes, og hvilke krav der skal iagttages, når der indhentes samtyk-ke fra den registrerede. Det bemærkes i den forbindelse, at ifølge forslagetvil et samtykke ikke kunne tilvejebringe det fornødne retsgrundlag for enbehandling, hvis der er en ”klar skævhed mellem den registrerede og denregisteransvarlige”. Det fremgår af den relevante præambelbetragtning iforslaget, at en sådan skævhed navnlig foreligger, når den registrerede be-finder sig i et afhængighedsforhold til den registeransvarlige, herunder nårpersonoplysninger behandles af en arbejdsgiver som led i et ansættelses-forhold.2.4. Den registreredes rettigheder (forordningens kapitel III)Forordningens kapitel III indeholder bl.a. regler om gennemsigtighed, denregistreredes ret til information og adgang til oplysninger, berigtigelse ogsletning samt om den registreredes ret til at gøre indsigelse.Som en nyskabelse i forhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv kanbl.a. nævnes, at forslaget indeholder en ret til såkaldt dataportabilitet. Det87
indebærer, at den registrerede under visse betingelser har ret til at få enkopi af de oplysninger, som den registeransvarlige behandler om den på-gældende ”i et almindeligt anvendt elektronisk og struktureret format, somden registrerede kan anvende senere”. Denne rettighed skal bl.a. gøre detmuligt for registrerede at flytte deres personoplysninger mellem forskelligeudbydere af digitale ydelser.Kapitlet indeholder også en nyskabelse i form af indførelsen af den såkald-te ret til at blive glemt. Retten til at blive glemt indebærer efter forslaget, atden registrerede kan kræve, at den registeransvarlige sletter personoplys-ninger vedrørende den registrerede og undlader yderligere udbredelse afsådanne oplysninger, navnlig hvad angår personoplysninger, som den regi-strerede har stillet til rådighed, da vedkommende var barn. Sletning skalbl.a. finde sted, hvis personoplysningerne ikke længere er nødvendige tilopfyldelse af de formål, hvortil de blev indsamlet, eller hvis den registre-rede tilbagekalder et samtykke, der er grundlaget for behandlingen.Retten til at blive glemt er dog underlagt en række undtagelser, herunder atden registeransvarlige skal bevare personoplysningerne for at opfylde enretlig forpligtelse i henhold til EU-retten eller medlemsstatslovgivning.Som en tredje nyskabelse kan nævnes, at forslaget indeholder en ret forenhver fysisk person til ikke at være genstand for såkaldt profilering. Her-ved forstås en foranstaltning, der har retsvirkninger for vedkommende ellerberører vedkommende i væsentlig grad, og alene er baseret på automatiskdatabehandling, der har til formål at vurdere eller analysere bestemte per-sonlige forhold vedrørende den registrerede f.eks. med det formål at forud-sige vedkommendes erhvervsevne, økonomiske situation mv. Det må an-tages, at dette f.eks. kan være gennemførelsen af en vurdering af en per-sons kreditværdighed.Ifølge forslaget kan en person kun gøres til genstand for foranstaltningerbaseret på profilering, hvis det sker som led i indgåelsen eller opfyldelsenaf en aftale, hvis foranstaltningen er mulig efter EU-retten eller efter med-lemsstatens lovgivning, eller hvis den registrerede har givet samtykke her-til.
88
2.5. Registeransvarlig og registerfører (forordningens kapitel IV)Forordningens kapitel IV indeholder bl.a. regler om den registeransvarli-ges og registerførerens generelle forpligtelser, regler om datasikkerhed ogregler om udarbejdelse af en konsekvensanalyse om databeskyttelse. End-videre fastsættes regler om udpegning af en databeskyttelsesansvarlig ogregler om adfærdskodekser og certificering.Generelt bemærkes det, at dette kapitel indeholder en række forpligtelserfor den registeransvarlige og registerføreren, der ikke følger af det gæl-dende databeskyttelsesdirektiv. Det gælder bl.a. indførelsen af et krav omsåkaldt ”indbygget databeskyttelse”. Dette krav indebærer bl.a., at den re-gisteransvarlige ved fastlæggelsen af behandlingen, metoderne til behand-lingen, og når selve behandlingen af personoplysninger foretages, skaltræffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger med henblikpå, at behandlingen opfylder forslagets krav og sikrer beskyttelsen af denregistreredes rettigheder.Som en nyskabelse stiller forslaget også krav om, at den registeransvarligeog registerføreren skal opbevare dokumentation for enhver behandling afpersonoplysninger, de gennemfører. Denne dokumentation skal stilles tilrådighed for tilsynsmyndigheden efter anmodning. Disse dokumentations-krav finder dog ikke anvendelse for fysiske personer, der behandler per-sonoplysninger uden kommerciel interesse, og for virksomheder og orga-nisationer, der beskæftiger under 250 personer, og som udelukkende be-handler personoplysninger som en aktivitet i tilknytning til deres hovedak-tiviteter.En yderligere nyskabelse er indførelsen af kravet om, at den registeran-svarlige skal anmelde brud på persondatasikkerheden til tilsynsmyndighe-den. Ifølge forslaget skal anmeldelsen ske uden unødig forsinkelse og ommuligt senest 24 timer efter, at den registeransvarlige er blevet bekendtmed et persondatasikkerhedsbrud. Anmeldelsen skal bl.a. beskrive karak-teren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder kategorierne og antal-let af berørte registrerede. Anmeldelsen skal endvidere indeholde en anbe-faling af foranstaltninger, der kan afhjælpe de mulige skadevirkninger afbruddet på persondatasikkerheden, og en beskrivelse af de foranstaltnin-ger, som den registeransvarlige foreslår eller har iværksat for at afhjælpebruddet på persondatasikkerheden.
89
Når sikkerhedsbruddet kan forventes at krænke beskyttelsen af personop-lysninger eller privatlivets fred for en registreret person, skal den register-ansvarlige ligeledes uden unødig forsinkelse underrette den registreredeom sikkerhedsbruddet. Denne underretning skal omfatte karakteren afbruddet på persondatasikkerheden og indeholde en række af de oplysning-er og anbefalinger, der også skal afgives til tilsynsmyndigheden. Dog erdet ikke nødvendigt at underrette den registrerede om et brud på personda-tasikkerheden, hvis tilsynsmyndigheden finder det godtgjort fra den regi-steransvarliges side, at denne har gennemført passende teknologiske be-skyttelsesforanstaltninger, og at disse foranstaltninger er blevet anvendt påde data, som sikkerhedsbruddet vedrørte. Ifølge forslaget tillægges Kom-missionen beføjelse til at fastlægge formatet for den meddelelse, der skalgives til den registrerede. Kommissionen tillægges ligeledes beføjelse til atfastsætte procedurer for afgivelsen af denne meddelelse.Forslagets kapitel IV indeholder endvidere krav om, at registeransvarligeeller registerførere, som udfører behandling af personoplysninger, der kanindebære specifikke risici for den registreredes rettigheder og frihedsret-tigheder som følge af behandlingens karakter, omfang eller formål, skalgennemføre en såkaldt konsekvensanalyse af den planlagte behandling forså vidt angår beskyttelsen af personoplysninger.I forslaget anføres det, at behandlinger, der kan udløse en konsekvensana-lyse, bl.a. er dem, hvor der indgår en systematisk og omfattende evalueringaf personlige aspekter vedrørende en fysisk person. En konsekvensanalysekan også være nødvendig, hvis en behandling sker med henblik på analyseeller forudsigelse af en fysisk persons økonomiske situation, lokalitet (op-holdssted), sundhed, personlige præferencer, pålidelighed eller adfærd ba-seret på elektronisk databehandling, som kan resultere i foranstaltninger,der har retsvirkning for vedkommende eller berører vedkommende i væ-sentlig grad.Herudover kan en konsekvensanalyse være nødvendig, hvis der finder enomfattende videoovervågning sted af offentligt tilgængelige områder, ellerhvis der behandles personoplysninger i omfattende registre vedrørendebørn, genetiske data eller biometriske data.Kapitel IV indeholder endvidere regler om udpegning af såkaldte databe-skyttelsesansvarlige. Dette krav – der er en nyskabelse – finder anvendel-se, når behandlingen foretages af en offentlig myndighed eller et offentligtorgan, eller når behandlingen foretages af en virksomhed, der beskæftiger90
mindst 250 personer. Kravet finder endvidere anvendelse, når den register-ansvarliges eller registerførerens kerneaktiviteter består af behandling, deri medfør af dens karakter, omfang eller formål kræver regelmæssig og sy-stematisk overvågning af registrerede. Det følger bl.a. af forslaget, at virk-somhedskoncerner kan udpege en fælles databeskyttelsesansvarlig, og atoffentlige myndigheder eller organer kan udpege en databeskyttelsesan-svarlig for flere enheder i overensstemmelse med myndighedens eller or-ganets struktur.Den databeskyttelsesansvarlige har bl.a. til opgave at underrette og rådgiveden registeransvarlige eller registerføreren om deres forpligtelser i henholdtil forordningen og at dokumentere denne aktivitet og de modtagne reakti-oner.Den databeskyttelsesansvarlige skal også kontrollere overholdelsen af kra-vene om dokumentation, anmeldelser og meddelelser vedrørende brud påpersondatasikkerheden samt gennemførelsen af konsekvensanalyser vedrø-rende databeskyttelse.Herudover skal den databeskyttelsesansvarlige bl.a. fungere som tilsyns-myndighedens kontaktpunkt i spørgsmål vedrørende behandling af per-sonoplysninger og på eget initiativ og efter behov rådføre sig med tilsyns-myndigheden.Ifølge forslaget skal den registeransvarlige eller registerføreren bl.a. sikre,at den databeskyttelsesansvarliges øvrige arbejdsopgaver er foreneligemed den pågældendes opgaver og ansvar som databeskyttelsesansvarlig ogikke medfører en interessekonflikt.Kapitlet indeholder endvidere en bestemmelse om, at medlemsstaterne, til-synsmyndighederne og Kommissionen skal tilskynde til udarbejdelsen afadfærdskodekser, der – afhængigt af de særlige forhold i de forskellige be-handlingssektorer – bidrager til en korrekt anvendelse af forordningen. Så-danne adfærdskodekser kan bl.a. navnlig vedrøre information til offentlig-heden og registrerede samt anmodninger fra registrerede i forbindelse medudøvelsen af deres rettigheder.
91
2.6. Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller internati-onale organisationer (forordningens kapitel V)Forordningens kapitel V fastsætter reglerne for, hvornår der kan videregi-ves personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer.Overordnet set indeholder kapitlet fire forskellige videregivelsesgrundlag,som registerføreren efter omstændighederne kan anvende, når der skal fin-de en videregivelse sted. Kapitlet indeholder en række væsentlige ændrin-ger og nyskabelser i forhold til de tilsvarende bestemmelser i det gældendedirektiv.For det første kan en videregivelse finde sted, hvis Kommissionen har fast-slået, at et tredjeland, et område eller en behandlingssektor (f.eks. sund-hedssektoren) i tredjelandet eller en international organisation sikrer et til-strækkeligt databeskyttelsesniveau. Ved udfærdigelsen af sådanne afgørel-ser skal Kommissionen tage hensyn til en række nærmere opregnede for-hold i tredjelandet mv., herunder retsstatsprincippet (”rule of law”), gæl-dende lovgivning, regler for god forretningsskik og de sikkerhedsforan-staltninger, der gælder. Kommissionen skal også tage hensyn til, om de re-gistrerede tillægges effektive rettigheder, der kan håndhæves retsligt af re-gistrerede, som er bosiddende i EU, og hvis personoplysninger videregi-ves. Efter forslaget kan Kommissionen også træffe afgørelse om, at et tred-jeland mv. ikke sikrer et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau.En videregivelse til et tredjeland mv. kan endvidere finde sted, hvis en re-gisteransvarlig eller registerfører finder, at der i en retligt bindende retsakter indført de fornødne garantier, som sikrer beskyttelsen af personoplys-ninger. Konkret kan de fornødne garantier bl.a. sikres gennem såkaldtebindende virksomhedsregler, der er nærmere omtalt nedenfor, gennemstandardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af Kommissionen,gennem standardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af en tilsyns-myndighed efter indhentelse af en udtalelse fra Det Europæiske Data-beskyttelsesråd og Kommissionen eller gennem kontraktbestemmelser –som en tilsynsmyndighed har godkendt – mellem den registeransvarlige el-ler registerføreren og modtageren af personoplysningerne.Som anført ovenfor kan videregivelse finde sted, hvis der foreligger så-kaldte bindende virksomhedsregler. Det er en forudsætning, at disse reglerer godkendt af tilsynsmyndigheden. En sådan godkendelse kan finde sted,hvis reglerne er retligt bindende, gælder for og anvendes af alle virksom-92
heder i den registeransvarliges eller registerførerens koncern og omfatterderes medarbejdere. Reglerne skal endvidere udtrykkeligt tillægge de regi-strerede rettigheder, der kan håndhæves retligt og opfylde en række udfør-lige krav, der opregnes i forslaget.Endvidere indeholder forslaget adgang til, at der kan ske videregivelse i enrække konkrete tilfælde. Videregivelse kan således bl.a. ske, hvis den regi-strerede har givet sit samtykke hertil, hvis videregivelsen er nødvendig afhensyn til opfyldelsen af en kontrakt mellem den registrerede og den regi-steransvarlige, eller hvis videregivelsen er nødvendig af hensyn til vigtigesamfundsinteresser.Det bemærkes, at i den danske sprogversion indeholder artikel 44, stk. 1,litra e, en afvigelse i forhold til den engelske sprogversion. Denne afvigel-se svarer til den, der er omtalt ovenfor under pkt. 2.3.2.7. Uafhængige tilsynsmyndigheder (forordningens kapitel VI)Forordningens kapitel VI indeholder regler om de nationale tilsynsmyn-digheders uafhængige status og deres opgaver og beføjelser.I forhold til de tilsvarende regler i det gældende databeskyttelsesdirektivopstiller kapitlet en række nye og uddybede krav til de nationale tilsyns-myndigheders organisering og uafhængighed. Det følger således bl.a. ud-trykkeligt af forslaget, at medlemmer af tilsynsmyndigheden ved udøvel-sen af deres opgaver hverken må søge eller modtage instrukser fra andre,og at medlemmer efter embedsperiodens ophør skal udvise hæderlighed ogtilbageholdenhed med hensyn til at påtage sig visse hverv eller at accepterevisse fordele. Samtidig skal hver medlemsstat sikre, at tilsynsmyndighedener underlagt finansiel kontrol, som ikke påvirker dens uafhængighed.Det fastsættes endvidere i forslaget, at hver medlemsstat skal sikre, at til-synsmyndigheden råder over tilstrækkelige finansielle og menneskeligeressourcer, lokaler og infrastrukturer til effektivt at udføre sine opgaver ogudøve sine beføjelser.Ifølge forslaget skal medlemsstaterne vedtage bestemmelser om, atmedlemmer af tilsynsmyndigheden udpeges af parlamentet ellerregeringen i den pågældende medlemsstat.
93
I forhold til tilsynsmyndighedernes organisering og opgaver følger det afforslaget, at hver medlemsstat ved lov bl.a. skal fastsætte regler omtilsynsmyndighedens oprettelse og status, de kvalifikationer og denerfaring og kompetence, der er nødvendig for at udøve hvervet sommedlem af tilsynsmyndigheden, reglerne og procedurerne for udnævnelsenaf medlemmerne af tilsynsmyndigheden, regler om handlinger og hverv,der er uforenelige med hvervet som medlem af tilsynsmyndigheden, ogregler om de pligter, der påhviler tilsynsmyndighedens medlemmer ogpersonale.Som en væsentlig nyskabelse i forhold til de gældende regler om tilsyns-myndighedernes kompetence fastsættes der i forslaget særlige regler, nårpersonoplysninger behandles i forbindelse med aktiviteter, der gennemfø-res af en registeransvarligs eller registerførers virksomhed i Unionen, ogden registeransvarlige eller registerføreren er etableret i mere end én med-lemsstat. I disse tilfælde er tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvorden registeransvarliges eller registerførerens hovedvirksomhed er etable-ret, ansvarlig for at kontrollere den registeransvarliges eller registerføre-rens behandlingsaktiviteter i alle medlemsstater.Dette indebærer, at det alene vil være tilsynsmyndigheden i den medlems-stat, hvor den registeransvarliges hovedvirksomhed er etableret, der vilvære kompetent til at behandle klager mv. Dette vil være tilfældet, uansetat der behandles personoplysninger om registrerede bosat i andre med-lemsstater.Ifølge forslaget vil tilsynsmyndigheden bl.a. skulle varetage en række nyeopgaver, herunder godkendelse af bindende virksomhedsregler i henholdtil forordningen og deltagelse i Det Europæiske Databeskyttelsesråds akti-viteter.Herudover vil tilsynsmyndigheden skulle arbejde for at styrke offentlighe-dens kendskab til risici, regler, garantier og rettigheder i forbindelse medbehandling af personoplysninger.2.8. Samarbejde og sammenhæng (forordningens kapitel VII)Forordningens kapitel VI indeholder bl.a. regler om samarbejde mellemtilsynsmyndighederne, regler om en såkaldt ”sammenhængsmekanisme”,som skal sikre en ensartet anvendelse af forordningen, og regler om DetEuropæiske Databeskyttelsesråd.94
Set i forhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv indeholder forslageti dette kapitel en væsentlig mere detaljeret beskrivelse af tilsynsmyndighe-dernes indbyrdes samarbejde. Det følger således af forslaget, at hver til-synsmyndighed skal træffe alle foranstaltninger, som er nødvendige for atbesvare anmodninger fra en anden tilsynsmyndighed uden forsinkelse ogsenest en måned efter modtagelsen af anmodningen. Efter forslaget kansådanne foranstaltninger bl.a. omfatte videregivelse af relevante oplys-ninger under undersøgelsen eller håndhævelsesforanstaltninger, der har tilformål at stoppe eller forbyde behandling, der er i strid med forslaget.Herudover fastsættes det bl.a. i forslaget, at en tilsynsmyndighed, der mod-tager en anmodning om bistand, ikke kan afvise at imødekomme denne,medmindre den ikke har kompetence i forbindelse med anmodningen, ellerhvis imødekommelse af anmodningen er uforenelig med bestemmelserne iforslaget.Som en yderligere nyskabelse indeholder forslaget udtrykkelige regler om,at tilsynsmyndigheder kan udføre fælles aktiviteter, der bl.a. kan omfattefælles undersøgelsesopgaver, fælles håndhævelsesforanstaltninger og an-dre fælles aktiviteter. Endvidere indeholder forslaget regler om, at når re-gistrerede i flere medlemsstater sandsynligvis berøres af en behandling,har tilsynsmyndigheden i hver af disse medlemsstater ret til at deltage ifælles undersøgelsesopgaver eller fælles aktiviteter. Den kompetente til-synsmyndighed skal i disse tilfælde indbyde tilsynsmyndigheden i hver afde berørte medlemsstater til at deltage i de respektive fælles undersøgel-sesopgaver eller fælles aktiviteter og skal straks besvare en tilsynsmyndig-heds anmodning om deltagelse i aktiviteterne.Forslaget indeholder også regler om, at den såkaldte værtstilsynsmyndig-hed i overensstemmelse med sin nationale lovgivning og med den udsen-dende tilsynsmyndigheds godkendelse kan delegere forvaltningsbeføjelser,herunder undersøgelsesopgaver, til den udsendende tilsynsmyndighedsmedlemmer eller medarbejdere, som deltager i fælles aktiviteter. For såvidt værtstilsynsmyndighedens lovgivning giver mulighed herfor, kanværtsmyndigheden endvidere tillade, at den udsendende tilsynsmyndig-heds medlemmer eller medarbejdere udøver deres forvaltningsbeføjelser ioverensstemmelse med den udsendende tilsynsmyndigheds lovgivning.
95
Efter forslaget må sådanne forvaltningsbeføjelser dog kun udøves undervejledning og i reglen også tilstedeværelse af værtstilsynsmyndighedensmedlemmer eller medarbejdere.Som en anden væsentlig nyskabelse indeholder kapitlet regler om dennævnte ”sammenhængsmekanisme”. Denne mekanisme har til formål atsikre, at tilsynsmyndighederne anvender forordningens regler på en ensar-tet og sammenhængende måde. Samlet set fremstår mekanismen som envæsentlig udbygning af det gældende databeskyttelsesdirektivs regler omsamarbejde mellem tilsynsmyndighederne.Mekanismen er forankret i Det Europæiske Databeskyttelsesråd, der er etnyt organ, der efter forslaget skal oprettes til formålet, jf. nærmere heromnedenfor.Forslaget indebærer, at afgørelser truffet af de nationale tilsynsmyndig-heder i en række tilfælde skal forelægges for Det Europæiske Databeskyt-telsesråd, som afgiver en udtalelse om sagen. Blandt de typer af sager, somskal forelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd, er foranstalt-ninger, der omfatter behandlingsaktiviteter, der vedrører udbud af varer el-ler tjenester til registrerede i flere medlemsstater eller overvågning af deresadfærd, foranstaltninger, der i væsentlig grad kan påvirke den frie udveks-ling af personoplysninger i EU, og foranstaltninger, der har til formål atgodkende bindende virksomhedsregler.Efter forslaget kan enhver tilsynsmyndighed, Det Europæiske Databeskyt-telsesråd eller Kommissionen kræve, at en sag underlægges sammen-hængsmekanismen.Der er fastsat en bestemt procedure, der skal følges, når spørgsmålforelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd.Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt en tilsynsmyndighed eksem-pelvis afviser at efterkomme en udtalelse fra Databeskyttelsesrådet, kanKommissionen under visse betingelser vedtage en begrundet afgørelse,som kræver, at tilsynsmyndigheden suspenderer vedtagelsen af den fore-slåede foranstaltning.Herudover indeholder forslaget bestemmelser om, at en særlig hasteproce-dure kan iværksættes af en tilsynsmyndighed under ekstraordinære om-stændigheder, hvis det er nødvendigt at handle omgående for at beskytte
96
registreredes interesser. I så fald skal Databeskyttelsesrådet træffe afgørel-se i sagen ved simpelt flertal inden for to uger.I kapitlet fastsættes endvidere de nærmere regler for oprettelsen af Det Eu-ropæiske Databeskyttelsesråd. Efter forslaget skal Databeskyttelsesrådetsammensættes af direktøren for tilsynsmyndigheden i hver medlemsstat ogDen Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Herudover harKommissionen ret til at deltage i Det Europæiske Databeskyttelsesråds ak-tiviteter og møder.Det Europæiske Databeskyttelsesråd har til opgave at sikre, at forordnin-gen anvendes på en ensartet måde. I den forbindelse skal rådet bl.a. rådgi-ve Kommissionen om ethvert spørgsmål vedrørende beskyttelse af person-oplysninger i EU og undersøge ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsenaf forordningen. Rådet skal endvidere arbejde for at fremme samarbejdeog en effektiv udveksling af information mellem tilsynsmyndighederne.Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal vælge en formand og to næst-formænd blandt sine medlemmer. Den ene næstformand er Den Europæi-ske Tilsynsførende for Databeskyttelse, medmindre vedkommende vælgessom formand. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er end-videre ansvarlig for driften af Databeskyttelsesrådets sekretariat. Sekretari-atet skal yde analytisk, administrativ og logistisk støtte til rådet under for-mandens ledelse.2.9. Klageadgang, ansvar og sanktioner (forordningens kapitel VIII)Forslagets kapitel VIII indeholder bl.a. bestemmelser om registreredes rettil at indgive klage til tilsynsmyndigheden i enhver medlemsstat, hvis definder, at behandlingen af deres personoplysninger ikke er i overensstem-melse med bestemmelserne i forslaget.Herudover følger det som en nyskabelse af forslaget, at alle organer, orga-nisationer eller sammenslutninger, der har til formål at beskytte registrere-des rettigheder og interesser i forbindelse med beskyttelsen af deres per-sonoplysninger, og som er etableret i overensstemmelse med en medlems-stats lovgivning, har ret til at indgive klage til en tilsynsmyndighed i en-hver medlemsstat på vegne af en eller flere registrerede. Det forudsættes,at det vurderes, at den registreredes rettigheder i henhold til forslaget erblevet krænket som følge af behandlingen af personoplysninger.
97
De samme organisationer mv. har efter forslaget ret til – uafhængigt af enklage fra en registreret – at indgive klage til en tilsynsmyndighed i enhvermedlemsstat, hvis de vurderer, at et brud på persondatasikkerheden harfundet sted.Forslaget tillægger således enhver organisation – uanset dennes størrelseog medlemskreds – en ret til at indgive klage til enhver tilsynsmyndighed,alene på baggrund af organisationens vurdering af, om der har fundet etbrud på persondatasikkerheden sted.Kapitel VIII indeholder endvidere som en nyskabelse regler om adgangentil at søge retsmidler anvendt over for tilsynsmyndigheder. Det følger såle-des bl.a. af forslaget, at en registreret, der berøres af en afgørelse, som ertruffet af en tilsynsmyndighed i en anden medlemsstat end den medlems-stat, hvor den registrerede har sit sædvanlige opholdssted, kan anmode til-synsmyndigheden i opholdsmedlemsstaten om på den registreredes vegneat anlægge dennes sag mod den kompetente tilsynsmyndighed i den andenmedlemsstat.Forslaget lægger hermed op til, at de nationale tilsynsmyndigheder, påbaggrund af en anmodning fra en registreret, skal kunne anlægge sager veddomstolene mod andre nationale tilsynsmyndigheder eller i hvert fald tageinitiativ til, at sagen anlægges i en anden medlemsstat.Som en væsentlig nyskabelse indeholder kapitel VIII forholdsvis udførligeregler om, at de nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at anvendeadministrative sanktioner. Ifølge forslaget skal administrative sanktionerpålægges ud fra en niveaumæssig graduering fastsat efter karakteren af deovertrædelser, der er begået.Første niveau indebærer, at tilsynsmyndigheden skal pålægge en bøde påop til 250.000 euro, eller, hvis der drejer sig om en virksomhed, på op til0,5 % af dens årlige globale omsætning.Andet niveau indebærer pålæggelsen af en bøde på op til 500.000 euro, el-ler hvis det drejer sig om en virksomhed, på op til 1 % af dens årlige glo-bale omsætning.Tredje og sidste niveau indebærer pålæggelsen af en bøde på op til1.000.000 euro, eller, hvis det drejer sig om en virksomhed, på op til 2 %af dens årlige globale omsætning.
98
De administrative sanktioner kan efter forslaget pålægges for såvel forsæt-lige som uagtsomme overtrædelser. Den konkrete administrative sanktionskal efter forslaget være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen oghave afskrækkende virkning. Bødens størrelse skal fastlægges under hen-syntagen til overtrædelsens karakter, alvor og varighed, overtrædelsensforsætlige eller uagtsomme karakter, den fysiske eller juridiske personsgrad af ansvar, denne persons eventuelle tidligere overtrædelser, de tekni-ske og organisatoriske foranstaltninger og procedurer, der er gennemført ihenhold til forordningens regler herom, og graden af samarbejde med til-synsmyndigheden for at afhjælpe bruddet.Efter forslaget kan der i tilfælde af en uforsætlig førstegangsovertrædelseaf forordningen gives en skriftlig advarsel uden pålæggelse af sanktioner itilfælde, hvor en fysisk person behandler personoplysninger uden kom-merciel interesse, og i tilfælde, hvor en virksomhed eller organisation, derbeskæftiger under 250 personer, udelukkende behandler personoplysningersom en aktivitet i tilknytning til dens hovedaktiviteter.2.10. Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssituationer(forordningens kapitel IX)Kapitlet indeholder en række bestemmelser om behandling af personop-lysninger i særlige situationer, herunder i ansættelsesforhold og til brug forhistoriske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål.I kapitlet fastsættes det bl.a., i hvilket omfang medlemsstaterne kan fast-sætte fritagelser eller undtagelser fra bestemte bestemmelser i forordnin-gen med henblik på at forene retten til beskyttelse af personoplysningermed retten til ytringsfrihed.Der fastsættes endvidere regler om behandling af personoplysninger omhelbredsforhold i en række situationer. Det fastsættes i den forbindelse, atder under overholdelse af forordningen i øvrigt kan behandles personligehelbredsoplysninger på grundlag af EU-retten eller medlemsstatslovgiv-ningen, som fastsætter tilstrækkelige og specifikke foranstaltninger til be-skyttelse af den registreredes legitime interesser, og som er nødvendig foren række nærmere opregnede typer af behandlinger.Bestemmelsen giver således medlemsstaterne adgang til under visse betin-gelser f.eks. at fastsætte regler om behandling af personoplysninger omhelbredsforhold til brug for patientbehandling eller for historiske, statisti-ske eller videnskabelige forskningsformål.99
Kapitlet indeholder endvidere regler om medlemsstaternes adgang til –under overholdelse af forordningen – at vedtage specifikke bestemmelserom behandling af personoplysninger i forbindelse med ansættelsesforholdog regler om behandling af personoplysninger til historiske, statistiske el-ler videnskabelige forskningsformål.Herudover indeholder kapitlet en bestemmelse om, at medlemsstaterne –under overholdelse af forordningen – kan vedtage specifikke regler omforholdet mellem tilsynsmyndighedernes undersøgelsesbeføjelser og nati-onale tavshedspligtsregler.Endvidere indeholder kapitlet en bestemmelse om kirkers og religiøsesammenslutningers adgang til at opretholde gældende regler af omfattendekarakter om behandling af personoplysninger under forudsætning af, atreglerne bringes i overensstemmelse med forslaget.2.11. Delegerede retsakter og gennemførelsesforanstaltninger (forord-ningens kapitel X)Kapitlet indeholder en opregning af de bestemmelser i forslaget, hvorvedKommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, ogen regulering af, hvordan Kommissionen kan udøve disse beføjelser.Forslaget indeholder herudover en række afsluttende bestemmelser, hvorder bl.a. lægges op til at ophæve det gældende databeskyttelsesdirektiv95/46/EF.3.Gældende dansk ret
3.1. IndledningHenset til at forordningsforslaget berører forhold, der har relevans for enrække retsområder, er det alene et udvalg af de berørte love, der omtales idette afsnit.3.2. PersondatalovenI lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med se-nere ændringer (persondataloven) er der fastsat generelle regler om be-
100
handling af personoplysninger for offentlige myndigheder og den privatesektor.Persondataloven indeholder således bl.a. regler om, hvornår behandling afpersonoplysninger i almindelighed må finde sted, ligesom loven indehol-der regler vedrørende behandling af særlige typer oplysninger (f.eks. reglerom personnumre) og vedrørende behandling af personoplysninger på sær-lige områder (f.eks. regler om kreditoplysningsbureauer).Loven indeholder desuden en række bestemmelser om rettigheder for depersoner, der behandles oplysninger om, f.eks. regler om den registreredesret til information, indsigelse, indsigt, berigtigelse og sletning af personop-lysninger. Endvidere er fastsat regler om datasikkerhed i forbindelse medbehandling af personoplysninger.Persondataloven indeholder også bestemmelser om Datatilsynets kontrolmed behandling af personoplysninger, der foretages for offentlige myn-digheder og den private sektor, ligesom der i loven er fastsat regler ompligt til at foretage anmeldelse til Datatilsynet i forbindelse med bestemtetyper behandling af personoplysninger.Persondataloven er først og fremmest baseret på databeskyttelsesdirektivet.3.3. ForvaltningslovenI lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere ændringer (forvaltningslo-ven) fastsættes regler om en række forhold vedrørende den offentlige for-valtning, herunder om udveksling af oplysninger mellem forvaltningsmyn-digheder.Det følger af lovens § 27, stk. 1, at reglerne i persondatalovens § 5, stk. 1-3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40 gælder for videregivelse af op-lysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvalt-ningsmyndighed.3.4. SundhedslovgivningenDen endelige vurdering af, i hvilket omfang forordningsforslaget vil berørereglerne på sundhedsområdet, er endnu ikke foretaget. Dog forventes for-ordningsforslaget, herunder navnlig den foreslåede artikel 9, stk. 2, litra h,
101
samt artikel 81 (om behandling af helbredsoplysninger), generelt at berørede gældende regler på sundhedsområdet.Det bemærkes i den forbindelse, at lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli2010 med senere ændringer (sundhedsloven) bl.a. indeholder bestemmel-ser, der regulerer sundhedspersoners tavshedspligt, videregivelse og ind-hentning af helbredsoplysninger, herunder medicin- og vaccinationsoplys-ninger, oplysninger om øvrige rent private forhold og andre fortrolige op-lysninger, jf. lovens kapitel 9, herunder § 42 a, samt §§ 157 og 157 a. Dis-se regler må forventes at blive berørt af forordningsforslagets regler.Endvidere må forordningsforslagets artikel 83 om behandling af personop-lysninger til historiske, statistiske eller videnskabelige formål forventes athave betydning for forskningsarbejde på det sundhedsmæssige område,idet sundhedslovens §§ 46-48 regulerer, i hvilket omfang der kan ske vide-regivelse af helbredsoplysninger til særlige formål såsom forskning og sta-tistik mv.3.5. Andre love mv.En række andre love og retsakter indeholder bestemmelser om behandlingaf personoplysninger. Dette gælder f.eks. lovgivningen om behandling afpersonoplysninger til forskningsformål, om tv-overvågning, om behand-ling af personoplysninger i CPR-systemet samt i forbindelse med udøvel-sen af offentlig og privat virksomhed inden for en række konkrete områ-der.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Det følger af EUF-traktatens artikel 288, at en forordning er almengyldig,samt at den binder i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver med-lemsstat. Hertil kommer, at forordningsforslaget efter sit indhold bl.a. hartil formål at ophæve og erstatte det gældende databeskyttelsesdirektiv (di-rektiv 95/46/EF). En konsekvens af forslaget vil derfor bl.a. være, at denregulering, der følger af lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af per-sonoplysninger (persondataloven) – samt andre love, bekendtgørelser mv.,der vedrører behandling af personoplysninger – efter omstændighedernevil skulle ophæves eller ændres i overensstemmelse med ordlyden af denendelige forordning.
102
Det bemærkes dog, at forordningsforslaget indeholder en række bestem-melser, hvorved medlemsstaterne på konkrete områder overlades beføjelsetil – under overholdelse af forordningen – at fastsætte nærmere regler ombehandling af personoplysninger, jf. bl.a. under pkt. 2.10 ovenfor.Den endelige fastlæggelse af, hvilke love der vil være behov for at ophæveeller ændre, vil finde sted i samarbejde med de berørte ressortministerier.Forslaget vil indebære, at bestemmelserne i den gældende persondatalov ial væsentlighed vil skulle erstattes af forordningens regulering, der somnævnt vil gælde umiddelbart i hver medlemsstat. De behandlingsregler,rettigheder for den registrerede, datasikkerhedsregler mv., der i dag følgeraf persondataloven, vil – efter forslagets vedtagelse – således alene være atfinde i forordningen.Det følger endvidere af forslaget, at forordningens regulering skal supple-res af national lovgivning bl.a. om oprettelse af en national tilsynsmyndig-hed.Herudover bemærkes det, at for Danmarks vedkommende vil anvendelsenaf sanktioner som nævnt i forslagets artikel 79 i givet fald skulle ske i formaf udenretlige bødeforlæg. Datatilsynet har ikke en sådan adgang eftergældende ret, og det vil således kræve en lovændring med henblik på atetablere denne adgang i overensstemmelse med forslaget.Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser.Efter et foreløbigt skøn baseret på de foreliggende forslag (forordning ogdirektiv), vil reformpakken om databeskyttelse medføre øgede omkostnin-ger. Det følger af budgetreglerne, at finansieringen af disse øgede omkost-ninger skal holdes inden for Justitsministeriets ramme eller forelægges re-geringens Ø-udvalg, hvis det skønnes, at dette ikke kan lade sige gøre.Kommissionens forslag vurderes at medføre såvel administrative lettelsersom administrative byrder for danske virksomheder.De administrative lettelser skyldes især harmoniseringen af databeskyt-telseskrav og bestemmelsen om, at det alene er databeskyttelses-myndigheden i det land, hvor selskabet har sit hovedkontor, der skal afgø-re om selskabet handler lovligt. Lettelserne vil derfor især vedrøre virk-somheder, der opererer i flere EU-lande.103
Forslaget vil dog også medføre en række nye byrder for erhvervslivet somfølge af bl.a. bestemmelserne om dokumentation af databehandling, jf. ar-tikel 28 og kravet om konsekvensanalyser vedrørende databeskyttelse, in-den der foretages risikobehæftede databehandlinger, jf. artikel 33.De forventede administrative konsekvenser ved forslaget vil blive under-søgt nærmere med henblik på dels at kvantificere konsekvenserne for dan-ske virksomheder, dels at komme med anbefalinger til, hvordan de admini-strative byrder i forslaget kan reduceres.5.Høring
Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationermv. med en høringsfrist den 1. juli 2012:Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-denten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrå-det, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty In-ternational, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedsstyrelsen,Arbejdstilsynet, BAT-Kartellet (Bygge- Anlægs- og Trækartellet), BFID(Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirksomheder i Danmark),Boligselskabernes Landsforening, Brancheforeningen for Sæbe, Parfumeog Teknisk/kemiske artikler, Bryggeriforeningen, Børnerådet, DanmarksApotekerforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Statistik, DanskArbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,Dansk Eksportforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Inkasso-Brancheforening, Dansk Metal, Dansk Metalarbejderforbund, Dansk Rej-sebureau Forening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Selskab forAkutmedicin, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Standard, Dansk Sy-geplejeråd, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Varefakta Nævn, DanskeAdvokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Dagblades Forening,Danske Maritime (skibsværtforening), Danske Regioner, Danske Rekla-mebureauers Branceforening, Danske Speditører, De Danske Patentagen-ters Forening, De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden, DeVidenskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland, De VidenskabsetiskeKomitéer for Region Sjælland, Den Centrale Videnskabsetiske Komité,Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjylland, Den Videnskabse-tiske Komité for Region Syddanmark, Det Etiske Råd, Det Frie Forsk-ningsråd, Det Nordiske Cochrane Center, Det Strategiske Forskningsråd,DI-Organisation for erhvervslivet, DJØF, Dommerforeningen, Dommer-104
fuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, Domstols-styrelsen, DPU - Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DSI – DanskSundhedsinstitut, Elektricitetsrådet, Fagligt Fælles Forbund, FDB, Finansog Leasing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Fore-byggelses- og Patientrådet, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmæg-tige, Foreningen af Danske Interaktive Medier, Foreningen af OffentligeAnklagere, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Rådgi-vende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, ForeningenDanske Inkassoadvokater, Forsikring & Pension, Frederiksberg Kommu-ne, FTF-Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, GrundejernesLandsorganisation, Grønlands Hjemmestyre, Handels- og Kontorfunktio-nærernes Forbund, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut),Handelshøjskolen i Århus (Juridisk Institut), HK Landsklubben DanmarksDomstole, Horesta, Håndværksrådet, IDA (Ingeniørforeningen), Institutfor Menneskerettigheder, IT-Brancheforeningen, ITEK, Jordemoderfor-eningen, Kommunernes Landsforening, Kooperationen, Kræftens Bekæm-pelse, Københavns Kommune, Københavns Universitet, Københavns Uni-versitetshospital, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af BeskikkedeAdvokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Ledernes Hovedorga-nisation, Lejernes Landsorganisation, Liberale Erhvervs Råd, LIF – Læ-gemiddelindustriforeningen, LO, Lægeforeningen, Lægemiddelindustri-foreningen – LIF, MCI – Danmark, Medicoindustrien, Microsoft Dan-mark, Motorola, NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,Offentligt Ansattes Organisationer, Organisationen af LægevidenskabeligeSelskaber, Parellelimportørforeningen af Lægemidler, Patientforsikringen,Patientombuddet, Politiforbundet i Danmark, Praktiserende Lægers Orga-nisation, Procesbevillingsnævnet, Professionshøjskolen Metropol, Profes-sionshøjskolen UCC, Professionshøjskolen University College Nordjyl-land, Realkreditrådet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, RUC,Sammenslutningen af Danske Småøer, SFI (Det Nationale Forskningscen-ter for Velfærd), Skibsværftsforeningen, Sonofon, Statens Seruminstitut,Syddansk Universitet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Tele2 A/S,Telekommunikationsindustrien, Telia, University College Lillebælt, Uni-versity College Sjælland, University College Syddanmark, VIA UniversityCollege, Yngre Læger, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Datatilsy-net, Digitaliseringsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erhvervs-styrelsen, Finanstilsynet, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Konkurren-ce- og Forbrugerstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Miljøstyrelsen, Natursty-relsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sik-kerhedsstyrelsen, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Søfartsstyrel-sen og Trafikstyrelsen.105
Regeringen har modtaget et meget stort antal høringssvar, som er over-sendt til Folketinget den 9. august 2012. Der vil blive oversendt en særskilthøringsoversigt.6.Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet bl.a. anført, at retten til beskyt-telse af personoplysninger, som er udtrykkeligt anerkendt i artikel 8 i DenEuropæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, kræver sam-me databeskyttelsesniveau i hele EU. Hvis der ikke indføres fælles EU-regler, opstår der ifølge Kommissionen risiko for forskellige databeskyttel-sesniveauer i medlemsstaterne og begrænsninger for strømmen af person-oplysninger på tværs af landegrænserne mellem medlemsstater med for-skellige standarder.Herudover har Kommissionen peget på, at personoplysninger videregivesstadig hurtigere på tværs af nationale grænser, og at der er en række prakti-ske udfordringer i forbindelse med håndhævelsen af lovgivningen om da-tabeskyttelse og et behov for samarbejde mellem medlemsstaterne og de-res myndigheder, som bør organiseres på EU-plan for at sikre en ensartetanvendelse af EU-retten. Kommissionen anser desuden EU som mest vel-egnet til effektivt og ensartet at sikre det samme beskyttelsesniveau for fy-siske personer, når deres personoplysninger videregives til tredjelande.Kommissionen anfører også, at der er et specifikt behov for at skabe enharmoniseret og sammenhængende ramme, som muliggør nem udvekslingaf personoplysninger på tværs af EU's grænser, samtidig med at alle fysi-ske personer i EU sikres en effektiv beskyttelse. Kommissionen mener ik-ke, at medlemsstaterne selv kan mindske de aktuelle problemer, navnligikke problemerne vedrørende de nationale lovgivningers fragmentering.Kommissionen anfører herudover, at den foreslåede EU-lovgivning vil væ-re mere effektiv end tilsvarende lovgivning på medlemsstatsniveau pågrund af problemernes karakter og omfang, som ikke kun gør sig gældendefor en eller flere medlemsstater.Forslagets mål kan derfor ifølge Kommissionen bedre gennemføres påEU-niveau.Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at en manglendeensartet udformning og anvendelse af databeskyttelsesregler på tværs af106
medlemsstaterne skaber visse vanskeligheder navnlig for private virksom-heder, der driver virksomhed i flere medlemsstater. Det er på den bag-grund regeringens helt foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstem-melse med nærhedsprincippet. Det bemærkes i den forbindelse, at det gæl-dende databeskyttelsesdirektiv bl.a. har til formål at sikre en indbyrdes til-nærmelse af medlemsstaternes lovgivninger med henblik på at fjerne hin-dringer for udveksling af personoplysninger.7.Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til forslaget.8.Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man overordnet set positiv over for Kommissionens for-slag.Den endelige stillingtagen til forslaget vil navnlig bero på en nærmerevurdering af, om forslaget skaber den rette balance mellem hensynet til da-tabeskyttelsen og en række andre væsentlige hensyn, herunder hensynet tilden fri bevægelighed i EU, til muligheden for at udøve forskning, til de be-rørte virksomheders rammevilkår, til den offentlige sektors effektive op-gaveløsning og til udnyttelsen af de muligheder, som moderne teknologimedfører. Endvidere vil en stillingtagen bero på en vurdering af, om for-slaget skaber den rette balance mellem merværdi og omkostninger, herun-der i form af administrative konsekvenser. Skabelsen af den rette balancevil efter regeringens opfattelse bl.a. indebære, at forslaget ikke unødigthindrer løsningen af væsentlige opgaver i såvel den offentlige som denprivate sektor, og at forslaget ikke indebærer unødige omkostninger.Fra dansk side vil man arbejde for, at omkostningerne ved forslaget redu-ceres i forhold til Kommissionens forslag.Samlet set finder regeringen, at forslagets forholdsvis omfattende karakterog dets forventede indvirkning på store dele af den offentlige og privatesektor nødvendiggør, at der foretages en nærmere vurdering af forslagetsindhold, inden en endelig stillingtagen til forslaget kan finde sted. Dennevurdering vil bl.a. finde sted på baggrund af resultatet af den iværksattehøring over forslaget, jf. pkt. 5 ovenfor, samt en vurdering af de statsfinan-sielle og administrative konsekvenser.107
Regeringen finder endvidere, at forordningsforslagets administrative sank-tioner, som i visse tilfælde indebærer et meget højt bødeniveau, må over-vejes med henblik på at sikre, at de foreslåede administrative sanktionsni-veauer er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.Herudover finder regeringen, at den nærmere rækkevidde og det nærmereindhold af en række af forslagets bestemmelser må søges afklaret under dekommende forhandlinger. Det gælder bl.a. i forhold til forslagets anven-delse i forhold til registeransvarlige, der er etablerede i tredjelande, defini-tionen af ”hovedvirksomhed”, Kommissionens adgang til at vedtage dele-gerede retsakter og de mange nyskabelser, der er indeholdt i forslaget. Detgælder også i forhold til de nævnte uklarheder i den danske sprogversion.9.Europa-Parlamentet
Forslaget til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedu-re (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet. Forhandlingerne i Europaparlamentet er endnu ikke påbe-gyndt, ligesom parlamentet endnu ikke er kommet med en udtalelse.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-arbejde den 8. oktober 2012.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, menudvalget har den 10. maj 2012 modtaget et grund- og nærhedsnotat vedrø-rende forordningen.
108
Dagsordenspunkt 15: Den samlede 5. evalueringsrapport om indsatsenmod økonomisk kriminalitetNyt notat.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at Rådet på råds-mødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 vil få fore-lagt den endelige rapport om den femte runde af gensidige evalueringer tilorientering. Rapportens anbefalinger kan danne grundlag for det viderearbejde med optimeringen af bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet ogefterforskningen heraf på europæisk og nationalt niveau. Rapporten rejserikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, ligesom den ikke forventesat have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der fore-ligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters hold-ning til rapporten. Fra dansk side agter man at tage forelæggelsen af rap-porten til efterretning.
1. BaggrundVed fælles aktion af 5. december 1997 blev der indført en ordning for eva-luering af, hvordan internationale forpligtelser med hensyn til bekæmpelseaf organiseret kriminalitet udmøntes og efterleves i de enkelte medlemssta-ter. I juni 2008 besluttede Den Tværfaglige Gruppe vedrørende Organise-ret Kriminalitet, at emnet for den femte runde af de gensidige evalueringerskulle være økonomisk kriminalitet og økonomisk efterforskning.På baggrund af evalueringsbesøg i alle medlemsstaterne er der blevet ud-arbejdet evalueringsrapporter for de enkelte medlemsstater med anbefalin-ger til det pågældende land. Den endelige generelle rapport om den femteevalueringsrunde er udarbejdet på grundlag af de anbefalinger i evalue-ringsrapporterne for de enkelte medlemsstater, som har haft en mere gene-rel karakter.Det forventes, at Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den25.-26. oktober 2012 vil få forelagt den endelige rapport til orientering.
109
2. IndholdDen endelige femte evalueringsrapport omhandler bekæmpelsen af øko-nomisk kriminalitet og efterforskning heraf. Rapporten indeholder de væ-sentligste resultater og generelle konklusioner fra de 27 individuelle lande-evalueringer. På baggrund af landeevalueringerne kommer rapporten meden række generelle henstillinger til medlemsstaterne og Den EuropæiskeUnion, dens institutioner og agenturer.Rapporten indeholder bl.a. anbefalinger til medlemsstaterne om optrapningaf økonomiske efterforskninger. Medlemsstaterne opfordres f.eks. til i vi-dest muligt omfang at gennemføre økonomisk efterforskning i alle sagermed alvorlig og organiseret kriminalitet (herunder terrorisme) og ikke ale-ne ved økonomiske og finansielle lovovertrædelser, ligesom medlemssta-terne bør fastlægge en overordnet politik vedrørende bekæmpelse af øko-nomisk kriminalitet og efterforskningen heraf med henblik på at frem-skynde komplekse og langvarige efterforskninger på området.Rapporten indeholder endvidere anbefalinger til medlemsstaterne om styr-kelse af det nationale samarbejde og koordinering. Medlemsstaterne op-fordres f.eks. til at sikre, at der er oprettet permanente samarbejdsstruktu-rer mellem separate retshåndhævelsesmyndigheder såsom politi- og skat-temyndigheder.Herudover henstiller rapporten bl.a. til, at medlemsstaterne får implemen-teret al EU-lovgivning vedrørende gensidig anerkendelse og retligt samar-bejde i straffesager, ligesom rapporten anbefaler, at der foretages en revi-sion af implementeringen af de relevante rammeafgørelser og anvendelsenaf mekanismerne for gensidig retshjælp. Rapporten anbefaler endvidere, atmedlemsstaterne bør overveje at oprette et centralt register over bankkontieller lignende, navnlig for at muliggøre hurtig identifikation af, hvilkebankkonti der er til rådighed for en person, der er genstand for efterforsk-ning.Rapporten opfordrer også til, at kendskabet til eksisterende retlige instru-menter, samarbejdsmekanismer og organer som f.eks. Europol, Eurojust,Det Europæiske Retlige Netværk (EJN) og Det Europæiske Kontor forBekæmpelse af Svig (OLAF) skal øges blandt aktørerne inden for retsvæ-senet, ligesom samarbejdet inden for rammerne af disse organisationer børstyrkes.
110
Endelig indeholder rapporten anbefalinger til Den Europæiske Union, densinstitutioner og agenturer om bl.a. fremme af internationalt samarbejde påområdet. Kommissionen opfordres f.eks. til at gennemføre en evaluering afeksisterende værktøjer på området.Det bemærkes i den forbindelse, at rapporten på en række punkter frem-hæver danske initiativer på området som værende eksempler på bedstepraksis, der har vist sig yderst effektive, og som fortjener at blive fremlagtog diskuteret på EU-niveau. Det drejer sig bl.a. om Task Force Øst pågrund af dens tværfaglige struktur og funktion, retningslinjerne i den dan-ske efterforskningsmodel til efterforskning af store sager samt den risiko-baserede analyse og profilanalyse, som anvendes af toldmyndighederne iDanmark.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetSagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til sagen.8. Foreløbig generel dansk holdningMan agter fra dansk side at tage forelæggelsen af rapporten til efterretning.
111
9. Europa-ParlamentetSagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-arbejde den 8. oktober 2012.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
112
Dagsordenspunkt 16: 2012 årsberetning om status for narkotikapro-blemer i EuropaNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. EMCDDA (Det EuropæiskeOvervågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug) udarbejder hvertår en samlet beretning om narkotikasituationen i Europa på baggrund afårsrapporter fra EU-medlemsstaterne samt Kroatien, Tyrkiet og Norge.Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, og den har ik-ke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk sideforventer man at kunne tage Kommissionens præsentation til efterretning.
1. BaggrundDet Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug(EMCDDA) blev oprettet i 1993. Baggrunden var – i lyset af den eskale-rende forekomst af narkotika – behovet for uafhængige oplysninger base-ret på forskning til brug for en bedre forståelse af narkotikaproblemerne ogdermed muligheden for at sætte ind med konkrete tiltag.Centeret afgiver hvert år en beretning om narkotikasituationen i Europa,herunder om politikker og lovgivninger, anvendte tiltag samt beskrivelseraf forskellige stoffers udbredelse og tilgængelighed mv.Beretningen fremlægges for Rådet forud for den officielle offentliggørelseden 15. november 2012.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 for-ventes det, at EMCDDAs årsberetning vil blive fremlagt for Rådet til ori-entering.2. IndholdÅrsberetningen om narkotikasituationen, der er centerets flagskibspublika-tion, indeholder de nyeste statistiske oplysninger samt beskrivelser af nar-kotikasituationen i de 27 EU-medlemsstater samt Kroatien, Tyrkiet og113
Norge. De oplysninger, som årsberetningen baserer sig på, er de sammesom ligger til grund for Danmarks egen årsrapport for 2012 til EMCDDAom narkotikasituationen i Danmark. Den danske årsrapport indeholderbl.a. oplysninger og beskrivelser om den nationale narkotikapolitik, udbre-delsen af stoffer, forebyggelse, narkotikakriminalitet samt behandling,herunder i fængslerne.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetSagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til sagen.8. Foreløbig dansk holdningFra dansk side forventer man at kunne tage centerets præsentation til efter-retning.9. Europa-ParlamentetSagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-arbejde den 8. oktober 2012.114
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
115