UUI, Alm.del - 2012-13 - Bilag 68: Udkast til lovforslag om ændring af integrationsloven og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (Helheds- og familieorienteret integrationsplan, helbredsmæssig vurdering af nyankomne flygtninge m.v.),

§1I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 16. no-vember 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 4, stk. 1,ændres ”integrationsprogrammer for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, jf. kapitel4,” til: ”integrationsplaner og integrationsprogrammer for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, jf.kapitel 3 a og 4,”2.Efter § 15 indsættes før kapitel 4:”Kapitel 3 aIntegrationsplan§ 15 a.Flygtningeog familiesammenførte udlændinge, jf. § 2, stk. 2 og 3, skal have tilbudt en integrations-plan snarest muligt og inden 1 måned efter kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret for enudlænding, jf. § 4. Integrationsplanen består af en udredningsdel og en indsatsdel og skal også omfattemedfølgende mindreårige børn.Stk. 2.Integrationsplanen skal sikre en sammenhængende og bred integrationsindsats, hvor fastsatte målog iværksatte indsatser i forhold til de enkelte familiemedlemmer understøtter den samlede families integra-tion.Stk. 3.Integrationsplanen udarbejdes af den koordineringsansvarlige forvaltning i kommunen, jf. § 15 b, isamarbejde med udlændingen og under hensyntagen til den enkelte udlænding og dennes families samledeforudsætninger og behov med henblik på, at den samlede familie hurtigst muligt bliver integreret.Stk. 4.Integrationsplanens udredningsdel skal indeholde en beskrivelse af udlændingens og øvrige familie-medlemmers forudsætninger og ressourcer, som er relevante for familiens integration, herunder1) de enkelte familiemedlemmers uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forudsætninger og2) de enkeltes familiemedlemmers sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer.Stk. 5.Resultatetaf en gennemført helbredsmæssig vurdering i medfør af § 15 e skal indgå i integrationspla-nens udredningsdel, når det foreligger.Stk. 6.Denkoordineringsansvarlige forvaltningtilvejebringer i samarbejde med den enkelte udlændingdeoplysninger, der er nævnt i stk. 4. Den koordinerende forvaltningkan med udlændingens samtykke indhentede i stk. 4 nævnte oplysninger, som er nødvendige for at sikre en sammenhængende integrationsindsats forudlændingen og dennes familie, fra andre offentlige myndighederm.v. og private, der udfører opgaver for detoffentlige. Det gælder også oplysninger om udlændingens rent private forhold og andre fortrolige oplysnin-ger, ligesom der kan indhentes læge- og sygehusjournaler.

Stk. 7.Integrationsplanens indsatsdel skal angive mål og delmål for det enkelte familiemedlems integrationog en plan for, hvilke indsatser, der skal sikre, at målene nås, herunder om1)sociale og sundhedsmæssige tiltag,2) skole og uddannelsestilbud til mindreårige familiemedlemmer,3) tilbud om danskuddannelse, uddannelse og beskæftigelse som led i et integrationsprogram efter § 16 og4) aktiviteter til at styrke et aktivt medborgerskab.stk. 8.Denkoordineringsansvarligeforvaltning indhenterde oplysninger, der er nævnt i stk. 7 om alleredefastsatte mål og indsatser, som er nødvendige for at sikre en sammenhængende integrationsindsats forudlændingen og dennes familie, fra øvrige forvaltninger i kommunen og med udlændingens samtykke fraandre offentlige myndigheder m.v. og private, der udfører opgaver for det offentlige.Stk. 9.Integrationsplanen skal angive, hvilken forvaltning i kommunen der er ansvarlig for at koordinere inte-grationsindsatsen for udlændingen og dennes familie, jf. § 15 b.Stk. 10.Integrationsplanen skal angive, hvornår der skal følges op på planen, jf. § 15 c.Stk. 11.Social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om integrationsplanens udarbejdel-se og indhold.§ 15 b.Kommunalbestyrelsen skal til varetagelse af en sammenhængende og bred integrationsindsats fornyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændingei hver enkelt sag fastsætte, hvilken forvaltning ikommunen der er ansvarlig for at koordinere integrationsindsatsen for udlændingen og dennes familie.§ 15 c.Kommunalbestyrelsen har pligt til løbende efter behov at følge op på integrationsplanen.Tidspunktetfor opfølgning fastsættes efter aftale med udlændingen.Stk. 2.Hvis der er gennemført en helbredsmæssig vurdering efter § 15 e, skal der følges op på integrations-planen snarest muligt herefter.Stk. 3.Opfølgning gennemføres ved en individuel samtale ved personligt fremmøde. I helt særlige tilfældekan opfølgning dog gennemføres på anden vis.Stk. 4.Opfølgning foretages af den koordineringsansvarlige forvaltning i kommunen, jf. § 15 b, og skal om-fatte en gennemgang af integrationsplanen sammen med udlændingen med henblik på en vurdering af, omder er behov for at justere de fastsatte mål og indsatser. Samtidig vurderes behovet for fornyet opfølgning,og tidspunktet for næste opfølgning fastsættes efter aftale med udlændingen.Stk. 5.Forudfor samtalen indhenter den koordineringsansvarlige forvaltning de nødvendige oplysninger fraøvrige forvaltninger i kommunen og med udlændingens samtykke fra sundhedspersoner og andre myn-dighederm.v.Stk. 6. Kommunalbestyrelsen har pligt til at følge op på integrationsplanen og efter behov justere indholdetheraf inden for den treårige introduktionsperiode, jf. § 16, stk. 6.Stk. 7.Social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om opfølgning på integrationsplanen.§ 15 d.Hvis en udlænding flytter til en anden kommune inden introduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 6,videregiver kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen med udlændingens samtykke oplysningerne i in-tegrationsplanen til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen.Helbredsmæssig vurdering§ 15 e.Kommunalbestyrelsenskal snarest muligt og inden 3 måneder efter overtagelse af integrationsansva-ret for en udlænding omfattet af § 2, stk. 2, tilbyde den pågældende en helbredsmæssig vurdering med hen-blik på en tidlig afdækning af psykiske og fysiske sundhedsproblemer. Tilbuddet skal endvidere omfatte fami-liesammenførte udlændinge til en udlænding omfattet af § 2, stk. 2.Stk. 2.Denhelbredsmæssige vurdering skal omfatte

1) en samtale med og en helbredsundersøgelse af udlændingen med henblik på en lægefaglig vurde-ring af udlændingens fysiske og psykiske sundhedstilstand og2) en lægefaglig vurdering af, om der er behov for videre sundhedsmæssig udredning eller behandling.Stk. 3.Denhelbredsmæssige vurderingskal gennemføres af en læge.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen videregiver med udlændingens samtykke de oplysninger, som er relevante forlægens gennemførelse af den helbredsmæssige vurdering.Stk. 5.Lægenvideregiver med udlændingens samtykke resultatet af den gennemførte helbredsmæssigevurderingtil den koordineringsansvarlige forvaltning i kommunen, jf. § 15 b, således at det kan indgå i inte-grationsplanens udredningsdel, jf. § 15 a, stk. 5.Stk. 6.Hvisdenhelbredsmæssige vurdering ikke er gennemført af udlændingens egen læge, videregiver denlæge, der har gennemført vurderingen, med udlændingens samtykke resultatet heraf til udlændingens egenlæge.Stk. 7.Social- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyg-gelsenærmere regler om tilrettelæggelse, organisering og indhold af den helbredsmæssige vurdering.”

1. IndledningRegeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) blev som led i aftalen omfinansloven for 2013 enige med Enhedslisten om at styrke modtagelsen af udenlandske borgere. Det frem-går af aftalen, at regeringen og Enhedslisten bl.a. er enige om, at udlændinge skal have en bedre modtagel-se, når de kommer til Danmark, og at dette ikke mindst gælder de mest udsatte grupper af flygtninge ogudlændinge.Aftalen indebærer bl.a., at modtagelsesindsatsen for nyankomne flygtninge og familiesammenførte skal styr-kes. Det fremgår af aftalen, at dette skal sikres ved, at der iværksættes en bred modtagelsesindsats, dertager højde for hele familiens forhold og sikrer, at de forskellige indsatser om bl.a. beskæftigelse, social støt-te, sundhedstilbud og skole og uddannelse i højere grad er sammentænkte og understøtter hinanden. Ende-lig fremgår det af aftalen, at der skal sikres en tidlig indsats over for flygtninge med sundhedsmæssige pro-blemer.Aftalen indebærer således, at kommunerne forpligtes til at tilbyde alle nyankomne udlændinge, der har fåetopholdstilladelse som flygtninge eller som familiesammenførte, en bred, individuel integrationsplan. Desudenskal der indføres et obligatorisk tilbud om sundhedsmæssig screening af alle nyankomne flygtninge og deresfamiliemedlemmer. Og endelig skal der gennemføres en opkvalificering af den kommunale opgavevareta-gelse på integrationsområdet ved iværksættelse af efteruddannelsesinitiativer over for kommunale medar-bejdere og en styrket vidensformidling og erfaringsudveksling om modtagelse og integration.Dette lovforslag gennemfører initiativet om en bred, individuel integrationsplan og initiativet om indførelse afobligatorisk sundhedsmæssig screening, hvis udmøntning kræver lovændring.Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag til ændringer af integrationsloven. Med de foreslåede æn-dringer skal kommunerne tilbyde alle nyankomne udlændinge, der har fået opholdstilladelse som flygtningeeller som familiesammenførte, en individuel integrationsplan. Herudover får kommunerne pligt til at tilbyde entidlig sundhedsscreening af alle nyankomne flygtninge og deres familiemedlemmer.Lovforslaget indeholder endvidere forslag til ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive be-skæftigelsesindsats som en konsekvens af de foreslåede ændringer af integrationsloven.2. Lovforslagets formål og baggrundLovforslaget har til formål at styrke modtagelsen af nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændin-ge gennem en sammenhængende og koordineret modtagelses- og integrationsindsats.Kommunernes modtagelses- og integrationsindsats for nyankomne flygtninge og familiesammenførte har idag et stærkt fokus på den beskæftigelsesrettede indsats. Tilknytning til arbejdsmarkedet har væsentlig be-tydning for en vellykket integration, og regeringen ønsker derfor at fastholde dette fokus. Men formålet medintegrationsindsatsen er bredere end dette. Det er regeringens opfattelse, at mange flygtninge og familie-sammenførtes integration i det danske samfund forudsætter en bredere indsats, hvor der desuden ses påden samlede families behov under ét.Selvom mange kommuner i dag gør en stor indsats ved modtagelse af flygtninge og familiesammenførte, erdet samlede billede, at indsatsen ikke mindst for de svageste flygtninge og familiesammenførte har brug foret løft.

De fleste nyankomne flygtninge og familiesammenførte har kontakt med flere forskellige myndighedsperso-ner, herunder med flere dele af den kommunale forvaltning, f.eks. jobcenter, ydelsesforvaltning, socialfor-valtning, skoleforvaltning osv. Indsatserne i forhold til nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlæn-dinge er reguleret i forskellige lovgivninger og ofte fordelt over forskellige forvaltninger. Erfaringer viser, at deigangsatte indsatser ikke altid er koordinerede og derfor ikke understøtter hinanden, fordi det tværfagligesamarbejde ikke fungerer godt nok.Efter regeringens opfattelse er en bred, sammenhængende og velkoordineret integrationsindsats, somiværksættes tidligst muligt, den bedste måde at sikre en effektiv integrationsindsats og forebygge senereintegrationsproblemer. Der er brug for nye redskaber, der kan understøtte dette.Regeringen vil derfor styrke modtagelses- og integrationsindsatsen for nyankomne flygtninge og familie-sammenførte ved dels at sikre sammenhæng i indsatsen, og ved dels at sikre, at indsatsen i højere grad endi dag tilrettelægges som en helhedsorienteret og familieorienteret indsats, hvor dette er relevant. Det vil væretil gavn for den samlede families integration.Regeringen vil på den baggrund indføre en pligt for kommunalbestyrelsen til at tilbyde alle nyankomne flygt-ninge og familiesammenførte udlændinge en integrationsplan, som skal understøtte kommunernes arbejdemed at sikre en bred, tværfaglig og sammenhængende modtage- og integrationsindsats for nyankomneflygtninge og familiesammenførte.Regeringen ønsker at styrke indsatsen særligt i forhold til de mest udsatte flygtninge og deres familiemed-lemmer. Det indebærer bl.a., at der skal sikres en tidligere afdækning af væsentlige helbredsproblemer hosdenne gruppe. Regeringen vil derfor indføre en ordning, hvor alle nyankomne flygtninge og deres familie-medlemmer tilbydes en helbredsmæssig vurdering, så større helbredsmæssige problemer opdages og even-tuel behandling kan iværksættes tidligst muligt.Regeringen vil endeligtage konkrete initiativer til at sikre en faglig opkvalificering af de medarbejdere i kom-munerne, der arbejder på integrationsområdet, og medvirke til en mere systematisk udbredelse af viden omintegration, herunder særligt i forhold til modtagelsesopgaven og ikke mindst i forhold til modtagelsen af ud-satte familier. De nævnte initiativer vil medvirke til at kvalificere og professionalisere kommunernes opgave-varetagelse på integrationsområdet og skabe et fælles integrationsfagligt fundament på tværs af forvalt-ningsområder. Der er i forbindelse med finanslovsaftalen for 2013 afsat en samlet ramme på 3.0 mio. kr.årligt i 2014-2016 hertil.3. Lovforslagets indhold3.1. Integrationsplan3.1.1. Gældende retKommunalbestyrelsen skal i dag efter integrationslovens § 16 tilbyde alle voksne nyankomne flygtninge ogfamiliesammenførte udlændinge et integrationsprogram, som består af danskuddannelse, beskæftigelsesret-tede tilbud og kursus i samfundsforståelse. Integrationsprogrammets indhold fastlægges i en integrations-kontrakt, jf. integrationslovens § 19, som udgør den koordineringsmæssige ramme for denne ind-sats.Kontraktens indhold fastlægges efter en samlet vurdering af den enkeltes situation og behov med hen-blik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. Den skal blandt andet beskrive udlæn-

dingens beskæftigelses- og uddannelsesmål og de aktiviteter under integrationsprogrammet, der skal sikre,at disse mål nås.Herudover følger det af integrationslovens § 4, stk. 1, sidste led, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for atsamordne og koordinere de gældende lovbundne indsatser efter integrationsloven, bl.a. boligplacering afflygtninge og integrationsprogrammer for flygtninge og familiesammenførte med kommunens øvrige integra-tionsindsats. Med øvrig integrationsindsats forstås kommunens aktiviteter efter anden lovgivning eller i med-før af de uskrevne regler om kommunernes opgavevaretagelse (kommunalfuldmagtsreglerne), som kan virkeintegrationsfremmende.Det er derimod ikke reguleret, hvordan samordning af den lovbundne indsats efter integrationsloven for denenkelte udlænding med kommunens øvrige integrationsindsatsnærmere gennemføres.3.1.2. Overvejelser og den foreslåede ordningFormål og målgruppeFormålet med integrationsloven er bl.a. at sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deresevner og ressourcer med henblik på at blive deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fodmed samfundets øvrige borgere, jf. integrationslovens § 1. stk. 1. Det følger desuden af bestemmelsen, atdette bl.a. skal ske gennem en integrationsindsats, der bidrager til, at nyankomne udlændinge sikres mulig-hed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, so-ciale, religiøse og kulturelle liv. Af integrationslovens formålsbestemmelse fremgår endvidere, at loven har tilformål at fremme muligheden for, at samfundets borgere, virksomheder, myndigheder, institutioner, organi-sationer og foreninger m.fl. kan bidrage til integrationsindsatsen.Det er således centrale mål for integrationsindsatsen, at nyankomne udlændinge skal have mulighed for atudnytte deres evner og ressourcer, og at det omgivende samfunds muligheder for at bidrage skal fremmes.Skal disse mål nås, er det regeringens opfattelse, at der er behov for en bred og sammenhængende integra-tionsindsats. Det gælder ikke mindst for nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge, hvor der imange tilfælde er behov for flere forskellige indsatser i kommunen.Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen får pligt til at tilbyde alle nyankomne flygtninge og familiesam-menførte udlændinge, jf. integrationslovens § 2, stk. 2 og 3, en individuel integrationsplan inden en månedefter kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret. Det bemærkes, at såfremt udlændingenikke ønsker en integrationsplan, er den pågældende ikke forpligtet til at tage imod tilbuddet.Det foreslås, at planen både skal tilbydes personer over og under 18 år. Det indebærer, at kommunalbesty-relsen får pligt til også at tilbyde uledsagede mindreårige udlændinge, som får opholdstilladelse på et asylret-ligt grundlag eller på baggrund af familiesammenføring, en integrationsplan. Mindreårige børn, som indrejsersammen med deres forældre, omfattes derimod af forældrenes integrationsplan.Er der derimod tale om enfamiliesammenført udlænding, som indrejser alene, skal planen kun omfatte denne person.

Integrationsplanen vil i sagens natur være forskellig i indhold og omfang alt efter, om der er tale om en flygt-ningefamilie, hvor der er behov for at koordinere indsatser for flere personer, eller om der er tale om fx enfamiliesammenført, som indrejser alene.Det foreslås desuden, at integrationsplanen både skal indeholde aktiviteter, der tager sigte på uddannelseog beskæftigelse og aktiviteter, der har fokus på udlændingens medborgerskab og deltagelse i samfundsli-vet.Integrationsplanen skal understøtte en sammenhængende indsats, hvor den beskæftigelsesrettede integra-tionsindsats koordineres med de indsatser, som iværksættes på andre forvaltningsområder i form af f.eks.social støtte, sundhedsrettede tilbud m.v.Integrationsplanen skal tage højde for hele familiens situation ogsikre en tidlig, helhedsorienteret og koordineret indsats og udvikling. Det vil sikre, at integrationsindsatsen ihøjere grad fungerer som en forebyggende indsats i forhold til senere integrationsproblemer.Indsatser på andre forvaltningsområderkan f.eks. være foranstaltninger efter lov om social service (service-loven) om særlig støtte til børn i familien eller en behandlingsmæssig indsats, som der skal tages højde forved planlægningen af den beskæftigelsesrettede indsats. En mere helheds- og familieorienteret integrations-indsats, som tager højde for den enkelte og den samlede families situation under ét, vil også understøtteudbyttet af den tilbudte danskuddannelse, anden uddannelse og den beskæftigelsesrettede indsats. Tilsva-rende vil indsatser, som bidrager til nyankomnes etablering i lokalsamfundet og netværksdannelse, f.eks. viaintroduktion til fritidstilbud eller frivilligt arbejde m.v., understøtte danskindlæringen, tilknytning til arbejdsmar-kedet og børnenes deltagelse i og udbytte af skolegang.Integrationsplanens indholdDet foreslås, at integrationsplanen skal bestå af en udredningsdel og en indsatsdel, jf. den foreslåede nyebestemmelse i § 15 a, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. 2.Integrationsplanens udredningsdel skal indeholde en beskrivelse af det enkelte familiemedlems uddannel-ses- og beskæftigelsesmæssige forudsætninger, som vil være de oplysninger, som også skal bruges til atfastlægge udlændingens integrationsprogram. Udredningsdelen skal desuden indeholde oplysninger om detenkelte familiemedlems sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer. Det kan f.eks. være oplys-ninger om særlige boligbehov, særlige sociale udfordringer hos uledsagede mindreårige flygtninge eller so-ciale- og sundhedsmæssige udfordringer hos traumatiserede flygtninge.For flygtninge og deres familiemedlemmer foreslås det, at udredningsdelen skal suppleres med resultatet afen gennemført helbredsmæssig vurdering, så der kan tages højde for udlændingens og familiens helbreds-forhold i de målsætninger og aktiviteter, der skal iværksættes i forhold til den enkelte. Herved kan der i inte-grationsplanen tages højde for et eventuelt behandlingsbehov samt iværksatte behandlingsforløb.Med udfærdigelse af integrationsplanens udredningsdel er der på et tidligt tidspunkt skabt et overblik overden samlede families ressourcer og behov, som kan danne grundlag for den aktive integrationsindsats, somudlændingen og dennes familie skal tilbydes med henblik på at blive godt integreret.Det foreslås, at integrationsplanens indsatsdel skal indeholde oplysninger om de fastsatte mål for det enkeltefamiliemedlems integration og de relevante indsatser, som er iværksat eller skal iværksættes i forhold hertil,så der skabes overblik for forvaltningen og for den enkelte udlænding og familie over de samlede mål ogindsatser. Indsatserne kan være alle former for tilbud eller aktiviteter, der kan sættes i værk efter gældende

lovgivning og som kan bidrage til at styrke udlændingens og familiens integration. Der kan også være taleom frivillige aktiviteter.Det kan således være fastsatte mål i forhold til en igangsat indsats med social støtte efter serviceloven, eniværksat behandlingsmæssig indsats efter sundhedsloven eller skole- og uddannelsesmål for børn og voks-ne. Er der f.eks. iværksat foranstaltninger for et barn eller en ung i medfør af servicelovens § 52 og i denforbindelse udarbejdet en handleplan efter servicelovens § 140 bør mål og hovedindsatser herfra angives iintegrationsplanen. Det foreslås tillige, at planen også skal indeholde oplysninger om fastsatte mål og ind-satser i forhold til dansktilegnelse og opnåelse af beskæftigelse som led i integrationsprogrammet efter inte-grationsloven. For personer over 18 år vil disse oplysninger fremgå af integrationskontrakten efter integrati-onslovens § 19.Endelig foreslås det, at indsatsdelen skal indeholde oplysninger om de mål og indsatser, som er iværksat iforhold til aktiv deltagelse i samfundslivet og medborgerskab. Det skal sikre en god modtagelse i lokalsam-fundet og etablering af lokale kontakter og netværk, som er en vigtig forudsætning for som nyankommenudlænding at blive godt integreret. Lokal deltagelse i foreninger m.v. er samtidig et vigtigt skridt på vejen forat opnå kendskab til og forståelse for grundlæggende danske samfundsforhold, kulturelle forhold, danskhistorie og demokratiske processer m.v., og kan bidrage positivt til, at den pågældende bliver en aktivt delta-gende og ydende medborger i samfundslivet, herunder i foreningslivet samt i uddannelses- og arbejdslivet.Det er derfor et vigtigt led i integrationsplanen, at kommunen f.eks. gennem samarbejde med frivillige for-eninger, borgere m.v. i lokalsamfundet bidrager til den enkelte og dennes families etablering i kommunen ogbidrager til udvikling af deres sociale lokale netværk. En konkret indsats til at styrke en udlændings aktivemedborgerskab, som kunne indgå i en integrationsplan, kunne således være introduktion af et eller flerefamiliemedlemmer til et lokalt fritidstilbud, f.eks. en sportsklub, introduktion til frivilligt arbejde eller til lokalenetværk for andre borgere med tilsvarende livsvilkår, f.eks. andre børnefamilier med bopæl i kommunen.Integrationsplanen skal sikre en sammenhængende og bred indsats, hvor de mål, som fastsættes, og deindsatser, som iværksættes, i forhold til de enkelte familiemedlemmer, understøtter den samlede familiesintegration. Det er derimod ikke hensigten med forslaget at ændre på de enkelte forvaltningers myndigheds-ansvar.Fastsættelse af koordineringsansvarlig forvaltningDet foreslås i den foreslåede nye bestemmelse i § 15 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, at kommunalbestyrelsen ihver enkel sag får pligt til at fastsætte, hvilken forvaltning i kommunen der er ansvarlig for at koordinere inte-grationsindsatsen, og at beslutningen herom fremgår af integrationsplanen. Det vil være den koordinerings-ansvarlige forvaltning, som skal udarbejde planen i samarbejde med udlændingen. Herved sikres udlændin-gen én indgang til kommunen, hvilket kan bidrage til at skabe overblik over og sammenhæng i de mål ogindsatser udlændingen og familien tilbydes med henblik på integration.Kommunalbestyrelsen får frihed til selv at vurdere, om den koordineringsansvarlige forvaltning skal væref.eks. jobcenter, familieforvaltning eller socialforvaltning, ligesom samarbejdsformen mellem forvaltningernefastsættes i den enkelte kommune. Det afgørende er, at den koordineringsansvarlige forvaltning – i forhold tilborgere med behov for indsatser på forskellige forvaltningsområder – sikrer den fornødne koordination ogsammenhæng mellem indsatserne, så disse spiller sammen og ikke modvirker hinanden. Som en konse-kvens heraf foreslås det i lov om ansvaret for og styringen afden aktive beskæftigelsesindsats at indsættehjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at jobcenteret skal være ansvarligt for at koordinere inte-grationsindsatsen for udlændingen og dennes familie. Der henvises til lovforslagets § 2.

Kommunalbestyrelsen kan, såfremt væsentlige ændringer i integrationsindsatsen i forhold til udlændingen ogdennes familie tilsiger det, efterfølgende ændre, hvilken forvaltning der skal være koordineringsansvarlig iden enkelte sag.Tilvejebringelse af integrationsplanens oplysninger og forholdet til persondatalovenDet foreslås i den foreslåede nye bestemmelse i § 15 a, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, at den koordine-ringsansvarlige forvaltning i samarbejde med udlændingen tilvejebringer de oplysninger, der er nødvendigefor at udarbejde integrationsplanen. Det foreslås endvidere, at den koordineringsansvarlige forvaltning fåradgang til med udlændingens samtykke at indhente de relevante og nødvendige oplysninger med henblik påudarbejdelse af integrationsplanen fra øvrige forvaltninger, andre myndigheder og private, der udfører opga-ver for det offentlige. Omvendt vil den myndighed m.v., der anmodes om oplysninger være forpligtet til atvideregive oplysningerne, når udlændingen har givet sit samtykke.Forslaget om en integrationsplan, som bl.a. skal beskrive udlændingens og eventuelle familiemedlemmersforudsætninger og ressourcer, som er relevante for familiens integration, indebærer, at der sker en behand-ling, herunder eventuel videregivelse af personoplysninger. Udarbejdelse af en integrationsplan er derforomfattet af persondatalovens regler.Der er i persondatalovens § 5 fastsat en række grundlæggende principper for behandling af personoplysnin-ger, herunder at behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med god databehandlings-skik, jf. § 5, stk. 1. Lovens § 5, stk. 2, fastsætter bl.a., at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligtangivne og saglige formål, at senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål, og at oplysnin-ger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves tilopfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behand-les. Det følger endvidere af bestemmelsen, at oplysninger skal ajourføres, og at indsamlede oplysninger ikkemå opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum enddet, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.Persondatalovens § 6, stk. 1, indeholder de generelle betingelser for, hvornår behandling, herunder videre-givelse af ikke-fortrolige og almindelige fortrolige personoplysninger, må finde sted. Af bestemmelsen følger,at behandling af personoplysninger kun må finde sted, hvis en af de i nr. 1-7 angivne betingelser er opfyldt,herunder hvis den registrerede har givet sit samtykke.Videregivelse og anden behandling af følsomme personoplysninger er reguleret i persondatalovens §§ 7 og8. Bestemmelsen i § 7 omfatter oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filo-sofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold samt helbredsoplysninger (herunder oplysningerom en fysisk persons tidligere, nuværende eller fremtidige fysiske eller psykiske tilstand samt oplysninger ommedicinforbrug eller misbrug af narkotika, alkohol eller lignende nydelsesmidler mv.) og seksuelle forhold.Efter persondatalovens § 7, stk. 1, må der ikke behandles følsomme oplysninger, der er opregnet i bestem-melsen. Efter § 7, stk. 2, finder bestemmelsen i stk. 1 dog ikke anvendelse, hvis den registrerede har givetsit udtrykkelige samtykke til en sådan behandling, jf. § 7, stk. 2, nr. 1.For så vidt angår oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private for-hold end dem, der er nævnt i persondatalovens § 7, fremgår det af lovens § 8, stk. 2, at sådanne oplysningerikke må videregives. Videregivelse kan dog bl.a. finde sted, hvis den registrerede har givet sit udtrykkeligesamtykke til videregivelsen (nr. 1).

Efter persondatalovens § 8, stk. 3, må forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det socialeområde, kun videregive oplysninger omfattet af § 8, stk. 1, og § 7, stk. 1, hvis betingelserne i § 8, stk. 2, nr. 1eller 2, er opfyldt, eller hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller nødvendig for, aten myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver.Den foreslåede integrationsplan vil typisk indeholde oplysninger om udlændingens rent private forhold. Detkan bl.a. være oplysninger om udlændingens sociale og familiemæssige forhold og helbredsoplysninger.Disse oplysninger er derfor omfattet af de ovennævnte bestemmelser i persondatalovens §§ 7 og 8.Den foreslåede integrationsplan har karakter af et tilbud, som den enkelte udlænding kan vælge at tage imodeller afslå. Som følge heraf foreslås det, at den udveksling af oplysninger mellem forvaltninger, myndighederog private, som er nødvendig for, at integrationsplanen kan udarbejdes og føres, skal ske efter forudgåendeindhentelse af samtykke fra den enkelte udlænding.Indhentelse og videregivelse af de nævnte oplysninger med udlændingens samtykke kan således finde stedi overensstemmelse med persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1, og § 8, stk. 2, nr. 1. Der er med de foreslåedevideregivelsesregler til brug for udarbejdelse af og opfølgning på integrationsplanen således ikke tale om enfravigelse af persondatalovens regler.Det bemærkes, at den koordinerende forvaltning skal sikre, at udlændingen er informeret om, hvilke oplys-ninger der gives samtykke til at udveksle og til hvilket formål samtykket gives. I det omfang, der er behov foroplysninger om flere familiemedlemmer, skal samtykke indhentes fra de respektive familiemedlemmer.Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 15 a, stk. 6 og 8, og § 15 c, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 2,og de specielle bemærkninger hertil.Opfølgning på integrationsplanenKommunalbestyrelsen får frihed til at fastlægge, hvornår der skal følges op på integrationsplanen ud fra enkonkret vurdering af behovet, som vil afhænge af den enkelte udlændings situation. Den konkrete anledningtil opfølgning kan f.eks. være væsentlige ændringer i familiens forhold, som udlændingen selv gør opmærk-som på, eller en konkret henvendelse fra en anden forvaltning om væsentlige ændrede forhold for et ellerflere familiemedlemmer. Det anbefales, at der som minimum følges op på planen én gang årligt.Opfølgningen skal sikre, at der løbende foretages den fornødne koordination af indsatser i forhold til udlæn-dingen og familien. I den forbindelse bemærkes, at kommunalbestyrelsen allerede i dag har en forpligtelse tilat sikre en koordineret indsats. På den baggrund forventes samlet set ikke at være behov for flere samtaler,end der allerede gennemføres i dag.Desuden vil der skulle følges op på planen, når resultatet af en gennemført helbredsmæssig vurdering fore-ligger, således at der kan tages højde for væsentlige sundhedsforhold i den videre integrationsindsats forudlændingen og dennes familie. Det bemærkes i den forbindelse, at det er en forudsætning, at udlændingenhar givet sit samtykke til, at den undersøgende læge videregiver resultatet af den helbredsmæssige vurde-ring til kommunen med henblik på, at det kan indgå i integrationsplanen. Der henvises til afsnit 2.3 om hel-bredsmæssig vurdering nedenfor.Det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal følge op på integrationsplanen i den treårige introduktionsperiodeefter kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret for udlændingen.

Om den nærmere opfølgning henvises til den foreslåede bestemmelse i § 15 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, ogde specielle bemærkninger hertil.3.2.Helbredsmæssig vurdering3.2.1. Gældende retLovgivningen indeholder i dag ikke noget krav om en afdækning af nyankomne flygtninges sundhedsmæssi-ge forhold.3.2.2. Overvejelser og den foreslåede ordningEn relativ stor del af de nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge har alvorligere sund-hedsmæssige problemer. Det drejer sig både om fysiske og psykiske lidelser. Således viser undersøgel-serbl.a., at flygtninge generelt har større risiko for at dø af infektionssygdomme end danskere. Desudenskønnes det, at ca. en tredjedel af de spontane flygtningelider af en form for traumatisering.Alvorligere helbredsproblemer, som ikke behandles, kan udvikle sig til væsentlige barrierer for integrationen.Disse problemer er ikke bare væsentlige for den enkelte, men i høj grad også for den øvrige familie. Detgælder ikke mindst børn, der vokser op med alvorligt syge forældre. Det er derfor afgørende, at sådanneproblemer afdækkes så tidligt som muligt.Konsekvenserne af traumatisering er bl.a. manglende indlæringsevne, herunder sprogtilegnelse, og mang-lende evne til at relatere sig til andre. Afledt heraf er bl.a. manglende arbejdsmarkedsdeltagelse, manglendeforældreevne og evne til at skabe nye netværk, og i de alvorligste tilfælde misbrug og kriminalitet. Børn, somvokser op i en familie, hvor en eller flere er traumatiserede, kan desuden blive ofre for såkaldt sekundærtraumatisering.Nogle kommuner hari dag et sundhedstilbud til nyankomne kvoteflygtninge,dvs. udlændinge, som meddelesopholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 8, og derudover har enkelte kommuner forskelligt tilrette-lagte sundhedstilbud til spontanflygtninge, dvs. udlændinge,der meddeles opholdstilladelse efter udlændin-gelovens § 7. Kommunernes praksis er dog meget varieret, og i mange tilfælde sker der ingen eller kun enmangelfuld udredning. Derved forpasses muligheden for en tidlig indsats med de mulige konsekvenser, derer nævnt ovenfor.Det foreslås på denne baggrund at indføre en forpligtelse for kommunalbestyrelsen til at tilbyde en hel-bredsmæssig vurderingtil alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtningesnarest muligt oginden 3 måneder efter modtagelsen i kommunen, jf. den foreslåede nye bestemmelse i § 15 e, jf. lovforsla-gets § 1, nr. 2. Tilbuddet omfatter både kvoteflygtninge og spontanflygtninge.Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en helbredsmæssig vurdering, uanset om udlændingen har taget imodtilbuddet om en integrationsplan.Det bemærkes, at såfremt udlændingen ikke ønsker en helbredsmæssig vurdering, er den pågældende ikkeforpligtet til at tage imod tilbuddet.Den helbredsmæssige vurdering har til formål at sikre en tidlig afdækning af psykiske og fysiske sundheds-problemer, som kan udgøre eller udvikle sig til en barriere for udlændingen og familiens integration. Hervedskabes forudsætningerne for, at behandling kan iværksættes så tidligt som muligt, hvis vurderingen viser, atder er et behandlingsbehov, ligesom udlændingens og familiens helbredsmæssige forhold kan indgå i denvidere planlægning af integrationsindsatsen for familien. I den forbindelse er det også vigtigt, at integrations-

indsatsen involverer alle relevante aktører, i forhold til børnefamilier f.eks. også sundhedsplejerskerne i denkommunale sundhedstjeneste.Den helbredsmæssige vurderingskal foretages af en læge. Kommunalbestyrelsens tilbud om en helbreds-mæssig vurdering kan således være hos udlændingens egen læge eller en anden praktiserende læge, somkommunen har indgået aftale om en sådan helbredsmæssig vurdering med. Såfremt der inden for kommu-nens egen organisation er den tilstrækkelige lægefaglige ekspertise, kan den helbredsmæssige vurderingogså gennemføres af kommunen. Det afgørende er, at den helbredsmæssige vurdering gennemføres af enpersonmed de nødvendige kompetencer under lægefagligt ansvar, og at resultatet heraf videregives til ud-lændingens egen læge med henblik på henvisning til yderligere udredning og behandling i det almindeligesundhedssystem, hvis der er behov herfor.Den helbredsmæssige vurdering skal omfatte en samtale med og en helbredsundersøgelse af udlændingenmed henblik på en lægefaglig vurdering af udlændingens fysiske og psykiske sundhedstilstand. Undersøgel-serne skal afdække psykiske og fysiske forhold, som kan udgøre barrierer for udlændingens integration.Fysiske forhold kan f.eks. være alvorlig sygdom eller funktionsnedsættelse, mangelfuld ernæring eller infek-tionssygdomme,f.eks. som følge af manglende vaccinationer. Psykiske forhold kanf.eks.være følger af trau-matiserende oplevelser i hjemlandet eller under flugt eller psykiske belastninger som følge af øvrige familie-medlemmers sygdom.Undersøgelsen skal inddrage allerede foreliggende helbredsmæssige oplysninger. Såfremt der forud for denhelbredsmæssige vurdering er foretaget helbredsmæssige undersøgelser af en udlænding, f.eks. underasylsagsbehandlingen, kan oplysninger herfra indgå i vurderingen, hvis udlændingen giver samtykke hertil.Hvis kommunalbestyrelsen er i besiddelse af sådanne oplysninger, kan de med udlændingens samtykkevideregives til den læge, som skal gennemføre den helbredsmæssige vurdering, jf. den foreslåede bestem-melse i § 15 e, stk. 4. Desuden kan den undersøgende læge ved behov herfor, med udlændingens samtykkeindhente og få videregivet helbredsmæssige oplysninger fra sundhedssystemet. Videregivelsen sker indenfor rammerne af sundhedslovens kap. 9 om adgang til at videregive helbredsmæssige oplysninger, herunderom krav til gyldigt samtykke.Såfremt undersøgelserne og den helbredsmæssige vurdering giver anledning til det, henvises udlændingentil videre udredningeller behandling, der foretages i det almindelige sundhedssystem.Endelig skal den undersøgende læge sørge for, at resultatet af den helbredsmæssige vurdering med udlæn-dingens samtykke videregives til kommunen. Herved sikres, at den lægefaglige vurdering af udlændingensfysiske og psykiske helbredstilstand kan indgå i den videre tilrettelæggelse af integrationsindsatsen for ud-lændingen og eventuelle familie. Der henvises til det anførte ovenfor i afsnit 3.1.2 om opfølgning på integra-tionsplanen.Videregivelse af oplysninger fra den helbredsmæssige vurdering til den koordineringsansvarlige forvaltningsker efter forudgående samtykke og inden for rammerne af sundhedslovens kap. 9 om adgang til at videre-give helbredsmæssige oplysninger, herunder om krav til gyldigt samtykke. Der henvises nærmere til de spe-cielle bemærkninger til den foreslåede § 15 e om tilbud om en helbredsmæssig vurdering.Den nærmere tilrettelæggelse, organisering og fastsættelse af indhold af ordningen om tilbud om helbreds-mæssig vurderingfastsættes ved bekendtgørelse efter forudgående inddragelse af Sundhedsstyrelsen, KL,Danske Regioner og Lægeforeningen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regionerSom led i regeringens aftale med Enhedslisten om finansloven for 2013 er der afsat en ramme på 4,7 mio.kr. i 2013 og 9,3 mio. kr. årligt fra og med 2014.Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommuner og regioner.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ikke konsekvenser for erhvervslivet.6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget medfører ingen miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.9.Hørte myndigheder m.v.Forslaget sendes i høring hos følgende:Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen, DanskArbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Forbund, DanskeHandicaporganisationer, Dansk Industri, Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors,Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivnings-centret om Racediskrimination, FOF’s Landsorganisation, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser,Foreningen af Socialchefer i Danmark, Frivilligrådet, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettighe-der, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, Libe-ralt Oplysningsforbund, Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation, NETOP - Netværk for Oplysning,Oplysningsforbundenes Fællesråd, Praktiserende Lægers Organisation, Rehabiliterings- og Forskningscent-ret for Torturofre, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Etniske Minori-teter, Sundhedsstyrelsen, Uddannelsesforbundet og UNHCR.9. Vurdering af konsekvenser af lovforslagetPositive konsekvenser/MindreudgifterNegative konsekvenser/MerudgifterForslaget skønnes at medføreen merudgift for kommunernepå 4,7 mio. kr. i 2013 og 9,3mio. kr. årligt fra og med 2014.Forslaget forventes ikke atmedføre merudgifter for regio-

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Der er tale om en konsekvensændring som følge af § 1, nr. 2, hvor det foreslås at indsætte en pligt for kom-munalbestyrelsen til at tilbyde alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge en integrati-onsplan.Ansvaret for integration af nyankomne flygtninge og familiesammenførte er hos kommunalbestyrelsen oggælder således også udarbejdelsen af integrationsplaner.Til nr. 2§ 15 aEfter den foreslåede bestemmelse i§ 15 a, stk. 1,skal alle nyankomne flygtninge og familiesammenførtefremover have tilbudt en integrationsplan inden 1 måned efter kommunalbestyrelsens overtagelse af integra-tionsansvaret for den pågældende i medfør af integrationslovens § 4.Ved flygtninge forstås udlændinge, der har fået asyl, humanitær opholdstilladelse, opholdstilladelse somuledsaget mindreårig asylansøger eller opholdstilladelse på andet asylrelateret grundlag, jf. de nævnte op-holdsgrundlag i integrationslovens § 2, stk. 2.Ved familiesammenførte forstås udlændinge, som er meddelt familiesammenføring med herboende personerefter udlændingelovens almindelige regler herom, jf. de nævnte opholdsgrundlag i integrationslovens § 2,stk. 3. Familiesammenførte til arbejdstagere, studerende m.v. er således ikke omfattet af integrationsplanen.Integrationsplanen skal både tilbydes personer over og under 18 år. Det indebærer, at kommunalbestyrelsenfår pligt til også at tilbyde f.eks. uledsagede mindreårige udlændinge, som får opholdstilladelse på et asylret-ligt grundlag eller på baggrund af familiesammenføring, en integrationsplan.Mindreårige børn, som indrejser sammen med deres forældre, omfattes derimod af forældrenes integrati-onsplan.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 15 a, stk. 1, 2. pkt.,skal integrationsplanen bestå af en udredningsdelog en indsatsdel.Integrationsplanen skal sikre en sammenhængende og bred integrationsindsats, hvor de mål som fastsæt-tes, og de indsatser, som iværksættes i forhold til de enkelte familiemedlemmer, understøtter den samledefamilies integration, jf.§ 15 a, stk.2. Herved sikres, at der indsamles og skabes overblik over de mål og ind-satser, som fastsættes af de enkelte forvaltninger i kommunen. Det er derimod ikke hensigten med forslagetat ændre på de enkelte forvaltningsenheders myndighedsansvar.Efter§ 15 a, stk. 3,udarbejdes integrationsplanen af den koordineringsansvarlige forvaltning, jf. § 15 b. Pla-nen skal udarbejdes i samarbejde med udlændingen og under hensyntagen til den enkelte udlænding og

dennes families samlede forudsætninger og behov med henblik på, at den samlede familie hurtigst muligtbliver integreret.Den koordineringsansvarlige forvaltning kan tilrettelægge samarbejdet med udlændingen både som indivi-duelle samtaler med det enkelte familiemedlem og – hvor det vurderes hensigtsmæssigt – som fælles sam-taler med f.eks.begge ægtefæller. Sagsbehandleren skal indhente fornødent samtykke fra de enkelte fami-liemedlemmer.Det bemærkes, at det med henblik på at sikre overskuelighed og kontinuitet kan være hensigtsmæssigt ividest muligt omfang at tilknytte en fast sagsbehandler – og i større kommuner et fast sagsbehandlerteam –til udlændingen og dennes familie.Udredningsdelen skal efter den foreslåede bestemmelse i§ 15 a, stk. 4,indeholde en beskrivelse af udlæn-dingens og øvrige familiemedlemmers forudsætninger og ressourcer, som er relevante for familiens integra-tion.Det drejer sig efter det foreslåedestk.4, nr. 1,om en indledende afdækning af det enkelte familiemedlemsmedbragte uddannelsesmæssige kvalifikationer og beskæftigelsesmæssige erfaringer. For børns vedkom-mende vil det primært være oplysninger om skolegang i hjemlandet og eventuel skolegang her i landet underasylsagsbehandlingen.Udredningsdelen skal desuden efter det foreslåedestk. 4, nr. 2,indeholde en beskrivelse af det enkelte fa-miliemedlems sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer. Det kan f.eks. være oplysninger omsærlige sociale udfordringer hos uledsagede mindreårige flygtninge eller sociale- og sundhedsmæssige ud-fordringer hos traumatiserede flygtninge og særlige støttebehov i forhold til børn i sådanne familier. Det kanogså være oplysninger om særlige boligbehov for familien eller enkelte familiemedlemmer, som f.eks. behovfor en handicapvenlig bolig.Der kan ved udredningen tages udgangspunkt i de oplysninger om udlændingen, som kommunen modtagerfra Udlændingestyrelsen, jf. integrationslovens § 51, i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse. Be-skrivelsen i udredningsdelen vil dernæst skulle udbygges på baggrund af de yderligere oplysninger, som deenkelte familiemedlemmer selv fremkommer med i forbindelse med de første samtaler efter ankomsten tilkommunen.I den forbindelse skal den koordineringsansvarlige forvaltning tage stilling til behovet for at indhente yderlige-re oplysninger fra andre myndigheder om udlændingen og medfølgende børn. Det kan f.eks. være oplysnin-ger fra asylcenteroperatøren eller fra sundhedssystemet om særlige sociale udfordringer for familien eller omsygeforløb og behandling af familien i asylcenterfasen. Forud for indhentelse af sådanne oplysninger skalden koordineringsansvarlige forvaltning indhente udlændingens samtykke hertil eller sikre, at et sådant sam-tykke allerede foreligger, jf.§ 15 a. stk. 6, 2. pkt.Imange tilfælde vil der være tale om oplysninger om udlæn-dingens rent private forhold, som vil være omfattet af persondatalovens §§ 7 og 8, og derfor som udgangs-punkt ikke kan videregives. Oplysningerne kan dog videregives, hvis udlændingen har givet sit udtrykkeligesamtykke hertil, jf. persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1, og § 8, stk. 2, nr. 1. Hvis udlændingen ikke ønsker atgive samtykke, er konsekvensen, at oplysningerne ikke kan indhentes efter den foreslåede bestemmelse i §15 a, stk. 6.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.2.Reglen i § 15 a, stk. 6, supplerer videregivelsesreglen i integrationslovens § 51, som regulerer, hvilke oplys-ninger Udlændingestyrelsen meddeler den integrationsansvarlige kommune i forbindelse med meddelelse af

opholdstilladelse til en udlænding og hvilke oplysninger Udlændingestyrelsen herudover kan videregive tilkommunen, når oplysningerne må antages at være af væsentlig betydning for kommunens varetagelse afintegrationsansvaret.Efter den foreslåede bestemmelse istk. 5skal resultatet af en helbredsmæssig vurdering, som gennemføresi medfør af den foreslåede bestemmelse i § 15 e, indgå i integrationsplanens udredningsdel, når denne fore-ligger, under forudsætning af at udlændingen har samtykket hertil. Det indebærer, at integrationsplanensudredningsdel skal opdateres med oplysninger om den enkeltes udlændings fysiske og psykiske helbredstil-stand og den lægefaglige vurdering af behovet for at henvise den pågældende til yderligere udredning ellerbehandling. Resultatet af den helbredsmæssige vurdering skal indføres i integrationsplanen, uanset om dervurderes at være behov for yderligere sundhedsmæssig udredning eller behandling eller ej, idet helbredsop-lysningerne kan have betydning for den videre tilrettelæggelse af integrationsindsatsen for udlændingen ogdennes eventuelle familie.Forud for den helbredsmæssige vurdering skal kommunalbestyrelsen sikre sig, at den undersøgende lægehar modtaget de helbredsmæssige oplysninger, som er relevante for lægens gennemførelse af vurderingen.Det kan f.eks. være oplysninger, som kommunalbestyrelsen har modtaget fra Udlændingestyrelsen ellerasylindkvarteringsoperatøren, eller hvis det drejer sig om kvoteflygtninge, de helbredsmæssige oplysninger,der foreligger fra UNHCR eller International Organisation of Migration (IOM). Videregivelse af helbredsmæs-sige oplysninger fra kommunalbestyrelsen til lægen kan alene ske med den pågældende udlændings sam-tykke, jf. den foreslåede bestemmelse i § 15 e, stk. 4.Oplysninger om udlændingens helbredsmæssige for-hold er omfattet af persondatalovens § 7 og kan derfor som udgangspunkt ikke videregives. Oplysningernekan dog videregives, hvis udlændingen har givet sit udtrykkelige samtykke hertil, jf. persondatalovens § 7,stk. 2, nr. 1. Hvis udlændingen ikke ønsker at give samtykke til videregivelse af oplysningerne til lægen, kanoplysningerne ikke videregives efter den foreslåede bestemmelse i § 15 e, stk. 4. Der henvises i øvrigt tillovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.2.Med udfærdigelse af integrationsplanens udredningsdel er der på et tidligt tidspunkt skabt et overblik overden samlede families ressourcer og behov, som kan danne grundlag for den aktive integrationsindsats, somudlændingen og dennes familie skal tilbydes med henblik på at blive godt integreret.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 15 a, stk. 7,skal integrationsplanen desuden bestå af en indsatsdel,som skal angive mål og delmål for det enkelte familiemedlems integration samt en plan for, hvilke indsatser,der skal sikre, at målene nås.Der fastsættes allerede i dag en række mål og delmål for den enkelte nyankomne udlænding. Hensigtenmed at samle oplysningerne om mål og delmål for de enkelte familiemedlemmer i integrationsplanen er atskabe sammenhæng mellem de forskellige delmål, som fastsættes, således at det sikres, at den samledeindsats i forhold til udlændingen og dennes eventuelle medfølgende familiemedlemmer understøtter hinan-den til gavn for familiens samlede integration.Integrationsplanens indsatsdel skal således efter det foreslåede stk. 7 både opregne de mål og indsatser,som igangsættes efter integrationsloven og efter anden lovgivning.Indsatsdelen skal bl.a. indeholde oplysninger om sociale og sundhedsmæssige tiltag, skole- og uddannel-sestilbud til mindreårige familiemedlemmer, tilbud om danskuddannelse, uddannelse og beskæftigelse somled i et integrationsprogram efter integrationslovens § 16 samt aktiviteter til at styrke et aktivt medborger-skab.

Sociale tiltag kan f.eks. være særligt iværksat støtte til et barn eller en ung i familien efter servicelovens be-stemmelser eller oplysninger om boliganvisning. Er der f.eks. iværksat foranstaltninger for et barn eller enung i medfør af servicelovens § 52 og i den forbindelse udarbejdet en handleplan efter servicelovens § 140bør mål og hovedindsatser herfra angives i integrationsplanen. Sundhedsmæssige tiltag kan være iværksatsundhedsmæssig udredning eller behandling, tildeling af psykologbehandling m.v. Skole- og uddannelsestil-bud til mindreårige er oplysninger om indmeldelse i grundskoletilbud eller ungdomsuddannelse og eventueltilkendelse af supplerende støtteforanstaltninger.I forhold til dansktilegnelse og beskæftigelse skal kommunalbestyrelsen i dag tilbyde alle voksne nyankomneflygtninge og familiesammenførte udlændinge et integrationsprogram, jf. integrationslovens § 16, som beståraf danskuddannelse, beskæftigelsesrettede tilbud og kursus i samfundsforståelse. Integrationsprogrammetsindhold i form af mål og indsatser fastlægges i en integrationskontrakt, jf. integrationslovens §19.Oplysningerne om mål og indsats i forhold til dansktilegnelse og beskæftigelse vil således kunne overfø-res herfra til integrationsplanen.Det foreslås endelig, at indsatsdelen skal indeholde mål og indsatser for udlændingen og familiens aktivemedborgerskab. En god modtagelse i lokalsamfundet og etablering af lokale netværk er et vigtigt led i inte-grationsopgaven. Integrationsplanen skal således understøtte initiativer, der bidrager til den enkelte og den-nes families etablering i lokalsamfundet og bidrager til udvikling af deres sociale lokale netværk, f.eks. vedintroduktion til de lokale fritids- eller sportsklubber, samt introduktion til lokale netværk for andre borgere medtilsvarende livsvilkår.Den i stk. 7 nævnte opregning af indsatser, som kan have betydning for familiens samlede integration, erikke udtømmende.Den koordineringsansvarlige forvaltning indhenter efterstk. 8,oplysninger som nævnt i stk. 7 fra øvrige for-valtninger i kommunen. Den koordineringsansvarlige forvaltning kan endvideremed udlændingens samtykkeindhente disse oplysninger fra andre myndighederog private. Det kan fx være oplysninger fra mindreårigebørns skole eller fritidstilbud om børnenes trivsel,eller det kan være relevante oplysninger om iværksat be-handling i sundhedssystemet i forhold til et familiemedlem. I de fleste tilfælde vil der være tale om oplysnin-ger om udlændingens rent private forhold, som vil være omfattet af persondatalovens §§ 7 og 8, og derforsom udgangspunkt ikke kan videregives. Oplysningerne kan dog videregives, hvis udlændingen har givet situdtrykkelige samtykke hertil, jf. persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1, og § 8, stk. 2, nr. 1. Hvis udlændingenikke ønsker at give samtykke, er konsekvensen, at oplysningerne ikke kan indhentes efter den foreslåedebestemmelse i § 15 a, stk. 8.Det er en forudsætning for indhentelse af oplysninger om et eventuelt familiemedlem, at der er indhentetsamtykke fra den person, oplysningen vedrører. Samtykke fra mindreårige børn indhentes fra forældremyn-dighedsindehaveren.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.2.Den koordineringsansvarlige forvaltning udarbejder planen på baggrund af de øvrige relevante forvaltningersbeslutninger om konkret indsats i forhold til udlændingen og dennes familie. Indsatserne skal være bevilligetaf de respektive forvaltninger, inden de kan indgå i integrationsplanen.

Det skal fremgå af integrationsplanen, hvilken forvaltning i kommunen der er ansvarlig for at koordinere inte-grationsindsatsen for udlændingen og dennes familie, jf.stk. 9.Der henvises til bemærkningerne til den fore-slåede § 15 b nedenfor.Efterstk. 10skal det fremgå af integrationsplanen, hvornår der skal følges op på planen. Det gøres ved atanføre en konkret dato for næste opfølgning. Om de nærmere regler for opfølgning henvises til bemærknin-gerne til den foreslåede § 15 c nedenfor.Det foreslåedestk. 11indeholder bemyndigelse til social- og integrationsministeren til at fastsætte nærmereregler om integrationsplanens udarbejdelse og indhold. Det indebærer bl.a., at der kan fastsættes regler omden nærmere beskrivelse af integrationsplanens udredningsdel og indsatsdel.§ 15 bKommunalbestyrelsen får pligt til i hver enkel sag at fastsætte, hvilken forvaltning i kommunen der er ansvar-lig for at koordinere integrationsindsatsen for udlændingen og dennes familie, og beslutningen herom skalfremgå af integrationsplanen. Det vil være den koordineringsansvarlige forvaltning, som skal udarbejde inte-grationsplanen i samarbejde med udlændingen.Kommunerne får frihed til selv at vurdere, om den koordineringsansvarlige forvaltning skal være f.eks. job-center, familieforvaltning eller socialforvaltning, ligesom samarbejdsformen mellem forvaltningerne fastsæt-tes i den enkelte kommune. Det afgørende er, at den koordineringsansvarlige forvaltning – i forhold til borge-re med behov for indsatser på forskellige forvaltningsområder – sikrer den fornødne koordination og sam-menhæng mellem indsatserne, så disse spiller sammen og ikke modvirker hinanden.Kommunen kan, såfremt væsentlige ændringer i integrationsindsatsen i forhold til udlændingen og dennesfamilie tilsiger det, efterfølgende ændre, hvilken forvaltning der skal være koordineringsansvarlig i den enkel-te sag. Beslutning herom skal indføres i integrationsplanen, og udlændingen skal orienteres herom.§ 15 cEfter§ 15 c, stk. 1,får kommunalbestyrelsen pligt til løbende efter behov at følge op på integrationsplanen.Det anbefales dog, at der som minimum følges op én gang årligt.Kommunerne får således en stor grad af frihed til at fastlægge, hvordan og hvornår opfølgning skal findested, idet hyppighed og metode skal fastsættes ud fra en konkret vurdering af behovet.Opfølgningen skal sikre, at der løbende foretages den fornødne koordination af indsatser i forhold til udlæn-dingen og familien. I den forbindelse bemærkes, at kommunalbestyrelsen allerede i dag har en forpligtelse tilat sikre en koordineret indsats. På den baggrund forventes opfølgning på integrationsplanen samlet set ikkeat medføre flere samtaler, end der allerede gennemføres i dag.Det første opfølgningstidspunkt fastlægges allerede ved udfærdigelse af integrationsplanen efter aftale medudlændingen. Den første opfølgning skal indeholde en gennemgang af og drøftelse af målopfyldelsen på deenkelte indsatsområder i integrationsplanen.Hvis der forinden et fastsat opfølgningstidspunkt opstår et behov for opfølgning, har den koordineringsan-svarlige forvaltning dog pligt til at følge op på dette tidligere tidspunkt. Den konkrete anledning kan f.eks.være væsentlige ændringer i familiens forhold, som et af familiemedlemmerne selv gør opmærksom på, elleren henvendelse fra en forvaltning om, at en igangværende indsats ikke forløber som forventet.

For flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvor kommunalbestyrelsen efter den foreslåede bestem-melse i § 15 e, får pligt til at tilbyde en helbredsmæssig vurdering inden for de tre første måneder efter mod-tagelsen i kommunen, skal der efter den foreslåede bestemmelse i§ 15 c, stk. 2,følges op på integrations-planen snarest muligt efter, at den helbredsmæssige vurdering er gennemført. Hensigten med opfølgning idenne situation er at sikre, at udlændingens og familiens helbredsmæssige forhold inddrages i den videreplanlægning af integrationsindsatsen for familien, og at dette sker så tidligt som muligt.Efter§ 15 c, stk. 4,foretages opfølgning af den koordineringsansvarlige forvaltning. Opfølgningen gennem-føres som udgangspunkt ved en individuel samtale ved personligt fremmøde, jf. § 15 c, stk. 3. I helt særligetilfælde kan opfølgning dog gennemføres på anden vis. Det kan f.eks. være, hvis udlændingen grundet etbetydeligt fysisk eller psykisk handicap ikke er i stand til at deltage heri.I tilfælde, hvor der er udarbejdet integrationsplaner for ægtefæller, kan opfølgningen – hvor det vurdereshensigtsmæssigt – gennemføres som fælles samtaler med begge ægtefæller. Sagsbehandleren skal indhen-te de fornødne samtykkeerklæringer fra de pågældende.Forud for opfølgningssamtalen skal den koordineringsansvarlige forvaltning med udlændingens samtykkeindhente de nødvendige oplysninger fra de enkelte forvaltninger og andre myndigheder, jf. den foreslåedebestemmelse i15 c, stk. 5.Det kan f.eks. være oplysninger om, hvordan udlændingens integrationsprogrammed en beskæftigelsesrettet indsats og danskuddannelse forløber, oplysninger om et eventuelt behandlings-forløb i sundhedssystemet eller oplysninger fra skoleforvaltningen om, hvordan familiens børn klarer sig iskolen. De nævnte oplysninger kan bestå af de oplysninger, som de respektive forvaltninger allerede hartilvejebragt i forbindelse med opfølgning på deres respektive indsatser.Når den koordineringsansvarlige forvaltning har tilvejebragt de nævnte oplysninger og dannet sig et overblikover den samlede indsats i forhold til familien, gennemgås integrationsplanen sammen med udlændingenmed henblik på en vurdering af, om der er behov for at justere de fastsatte mål og indsatser.I forbindelse med opfølgningssamtale vurderes endelig behovet for fornyet opfølgning, og tidspunktet fornæste opfølgning fastsættes efter aftale med udlændingen.Den koordineringsansvarlige forvaltning skal desuden sørge for, at nye oplysninger i integrationsplanen medudlændingens samtykke tilgår de relevante forvaltninger, således at der ved behov herfor kan følges op påigangværende indsatser eller iværksættes nye foranstaltninger. Det kunne f.eks. være behov for støtteforan-staltninger efter serviceloven i forhold til børn i traumatiserede familier.Det er ikke hensigten at ændre på de enkelte forvaltningers myndighedsopgaver, men at sikre, at de afgø-relser, der træffes i de enkelte forvaltninger, tager højde for og sker på et oplyst grundlag i forhold til øvrigeindsatser i forhold til udlændingen og eventuel familie.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 15 c, stk. 6,skal kommunalbestyrelsen følge op på integrationsplanenog efter behov justere indholdet heraf i den treårige introduktionsperiode efter overtagelse af integrationsan-svaret.§ 15 c, stk. 7.indeholder bemyndigelse til social- og integrationsministeren til at fastsætte nærmere reglerom opfølgning på integrationsplanen. Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler om, hvornår op-

følgning skal gennemføres som individuelle samtaler og regler om, hvornår der kan gennemføres en meresummarisk opfølgning samt om indhentelse af samtykke m.v.§ 15 dDen foreslåede bestemmelse regulerer den situation, hvor en udlænding flytter til en anden kommune indenfor dentre-årige introduktionsperiode. I det tilfælde videregiver kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunenmed udlændingens samtykke oplysningerne i integrationsplanen til kommunalbestyrelsen i tilflytningskom-munen. Videregivelse af oplysninger kan ske i elektronisk form.Videregivelse af oplysninger fra en integrationsplan, som bl.a. indeholder oplysninger om udlændingens ogeventuelle familiemedlemmers sociale og helbredsmæssige forhold, er omfattet af persondataloven og skalske under iagttagelse af disse regler.Integrationsplanen viltypisk indeholde oplysninger om udlændingens rent private forhold. Det kan f.eks. væreoplysninger om, hvorvidt den pågældende har været udsat for tortur eller andre traumatiske oplevelser. Detkan også være oplysninger om handicaps hos den pågældende eller oplysninger om eventuelle børns sko-legang og anvendelse af institutionstilbud m.v.Sådanne oplysninger om rent private forhold er omfattet af persondatalovens § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1, ogkan som udgangspunkt ikke videregives fra en forvaltningsmyndighed til en anden. Det fremgår dog af per-sondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1, og § 8, stk. 2, at oplysningerne kan videregives, hvis den registrerede hargivet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen.Hvis udlændingen har givet sit udtrykkelige samtykke hertil, kan fraflytningskommunen derfor videregiveoplysningerne fra integrationsplanen, herunder også oplysninger om rent private forhold, til tilflytningskom-munen.Hvis udlændingen derimod ikke ønsker at give sit samtykke til videregivelse, kan oplysningerne ikke videre-gives efter den foreslåede § 15 d.§ 15 eEfter den foreslåede bestemmelse i§ 15 e, stk. 1,får kommunalbestyrelsen pligt til snarest muligt og inden 3måneder efter overtagelse af ansvaret for en udlænding omfattet af § 2, stk. 2, at tilbyde den pågældende enhelbredsmæssig vurdering med henblik på en tidlig afdækning af psykiske og fysiske sundhedsproblemer.Tilbuddet skal endvidere omfatte familiesammenførte udlændinge til en udlænding omfattet af § 2, stk. 2.Det indebærer, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde alle flygtninge og familiesammenførte til flygtninge ensundhedsscreening. Ved flygtninge forstås udlændinge, der har fået asyl, humanitær opholdstilladelse, op-holdstilladelse som uledsaget mindreårig asylansøger eller opholdstilladelse på andet asylrelateret grundlag,jf. de nævnte opholdsgrundlag i integrationslovens § 2, stk. 2. Herudover skal tilbuddet om en helbredsmæs-sig vurdering gives til familiemedlemmer, som meddeles opholdstilladelse som familiesammenført til denævnte flygtninge.Pligten til at tilbyde en helbredsmæssig vurdering skal ses i sammenhæng med andre forpligtelser i forbin-delse med overtagelse af integrationsansvaret, herunder kommunalbestyrelsens pligt til at tilbyde en integra-tionsplan inden en måned efter overtagelsen af integrationsansvaret. I praksis vil det derfor være mest hen-sigtsmæssigt at give tilbuddet om den helbredsmæssige vurdering i forbindelse med den pågældende flygt-nings første samtale med kommunen.

Den helbredsmæssige vurdering skal udføres af en læge, jf. den foreslåede bestemmelse i§ 15 e, stk.3.Bestemmelsenindebærer, at undersøgelser og samtaler skal gennemføres under en læges ansvar og denlægefaglige vurdering af udlændingens psykiske og fysiske sundhedstilstand og vurderingen af behov foryderligere udredning og behandling skal foretages af en læge. Der vil ved bekendtgørelse blive fastsat nær-mere bestemmelser om adgangen til at delegere dele af undersøgelserne til andet sundhedspersonale.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 15 e, stk. 2,skal den helbredsmæssige vurdering omfatte en samtalemed og en helbredsundersøgelse af udlændingen med henblik på en lægefaglig vurdering af udlændingensfysiske og psykiske sundhedstilstand.Den helbredsmæssige vurdering har to sideordnede formål, nemlig at skabe grundlag for en tidlig iværksæt-telse af en nødvendig sundhedsmæssig udredning og behandling samt at kunne iværksætte en målrettetsocialfaglig indsats for den enkelte og dennes eventuelle familiemedlemmer, hvis der viser sig at være be-hov herfor. F.eks. kan nære familiemedlemmers sygdom have betydning for tilrettelæggelse af en socialfag-lig indsats for andre medlemmer af familien, f.eks. mindreårige børn.Undersøgelsen skal inddrage allerede foreliggende helbredsmæssige oplysninger. Det indebærer, at denkoordineringsansvarlige forvaltning i kommunen med udlændingens samtykke skal videregive de oplysnin-ger, som er relevante for den undersøgende læges gennemførelse af den helbredsmæssige vurdering, jf.den foreslåede bestemmelse i§ 15 e, stk. 4.I forbindelse med den helbredsmæssige vurdering skal den undersøgende læge desuden overveje behovetfor at indhente og få videregivet yderligere helbredsmæssige oplysninger fra sundhedssystemet. Adgangenhertil følger sundhedslovens almindelige regler om videregivelse og indhentning af oplysninger om helbreds-forhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling, jf. hervedsundhedslovens §§ 41 og 42 a.Omvendt vil sundhedspersoner f.eks. ansat hos en asylindkvarteringsoperatør være forpligtet til efter an-modning fra den undersøgende læge at videregive sådanne oplysninger, hvis udlændingen har givet sam-tykke hertil, jf. § 41 i sundhedsloven.Den første del af undersøgelsen skal tilrettelægges som en (helbreds)samtale med den pågældende udlæn-ding. Den undersøgende samtale skal bl.a. omfatte en gennemgang af den pågældendes sygdomme nu ogtidligere, tegn på aktuel sygdom, samt screening for psykosociale traumer.Den anden del af undersøgelsen skal omfatte en generel helbredsundersøgelse med screening for somati-ske sygdomme, herunder infektionssygdomme.Social- og Integrationsministeriet udarbejder – med inddragelse af relevante fagpersoner – en vejledning omden helbredsmæssige vurderings tilrettelæggelse og særlige opmærksomhedspunkter, som de læger, derskal gennemføre disse vurderinger, kan benytte.På baggrund af samtalen og helbredsundersøgelsen skal den undersøgende læge vurdere behovet for hen-visning til videre udredning i specialistregi eller til behandling i det almindelige sundhedssystem. Såfremtundersøgelsen foretages af udlændingens egen læge, foretager denne eventuelle henvisninger efter dealmindelige regler herom. Hvis undersøgelsen derimod gennemføres af en anden læge, videregiver dennemed udlændingens samtykke resultatet af den helbredsmæssige vurdering til udlændingens egen læge, jf.§

15 e, stk. 6.Det vil herefter være udlændingens egen læge, som foretager eventuelle henvisninger til yderli-gere udredning eller behandling. Adgangen til at videregive oplysninger til egen læge følger ligeledes sund-hedslovens § 41. Det bemærkes, at kun patienter omfattet af sikringsgruppe 1 har en egen læge. For denmindre gruppe af patienter, som ikke er omfattet heraf, vil den undersøgende læge efter udlændingens sam-tykke foretage eventuelle henvisninger eller videregive resultatet af den helbredsmæssige vurdering til enlæge med henvisningskompetence.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 15 e, stk. 5,meddeler den undersøgende læge med udlændingenssamtykke desuden resultatet af den gennemførte helbredsmæssige vurdering til den koordineringsansvarligeforvaltning, jf. § 15 b, således at resultatet heraf kan indgå i integrationsplanens udredningsdel. Der henvisesherved til de specielle bemærkninger ovenfor om den foreslåede § 15 a, stk. 4. Lægens adgang til at videre-give resultatet af den helbredsmæssige vurdering til kommunen følger af sundhedslovens § 43.Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 15 e, stk. 5, er at sikre, at resultatet af den helbredsmæssigevurdering indgår i kommunens vurdering af behovet for at koordinere og justere øvrige indsatser eller iværk-sætte yderligere foranstaltninger, f.eks. af social eller sundhedsmæssig karakter. Den undersøgende lægeforpligtes derfor til med den undersøgtes samtykke at give en skriftlig tilbagemelding til den koordineringsan-svarlige forvaltning i kommunen, om de for kommunens sagsbehandling relevante resultater af de foretagneundersøgelser og relevante dele af den lægefaglige vurdering af udlændingens fysiske og psykiske hel-bredstilstand. Det kan f.eks. være helbredsoplysninger om udrednings- og behandlingsbehov som følge afpsykiske traumer eller oplysninger om fysiske sygdomme, der kræver behandling eller genoptræning, ogsom kan have betydning for kommunens tilrettelæggelse af udlændingens integrationsprogram m.v.Den koordineringsansvarlige forvaltning skal sikre, at oplysningerne indføres i integrationsplanen. I den for-bindelse skal forvaltningen desuden være særligt opmærksom på, hvilke øvrige tiltag der kan være behov forat iværksætte i forhold til den øvrige familie, som følge af de forhold, som undersøgelsen måtte have vist.Der henvises herved til de specielle bemærkninger ovenfor om § 15 a, stk.4, om indholdet af udredningsde-len i integrationsplanen.Som led i en senere opfølgning på integrationsplanen kan kommunen have behov for en sundhedsmæssigstatus fra den praktiserende læge vedrørende iværksat sundhedsmæssig udredning eller behandling. Så-danne oplysninger kan med udlændingens samtykke indhentes af kommunen, f.eks. i form at lægeattester,jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 15 c, stk. 5.Tilsvarende har lægen adgang til med udlændingenssamtykke at videregive de relevante oplysninger, jf. sundhedslovens § 43, stk. 1.Det bemærkes, at kravene til samtykke til videregivelse af oplysninger i forbindelse med en helbredsmæssigvurdering følger samtykkereglerne i sundhedslovens kapitel 9 og de i medfør heraf udstedte forskrifter. Sær-ligt i forhold til børn bemærkes det, at et barn skal være fyldt 15 år for selvstændigt at kunne afgive samtykketil videregivelse af oplysninger. For børn under 15 år vil samtykke skulle indhentes fra forældremyndigheds-indehaveren.§ 15 e, stk. 7,indeholder bemyndigelse til social- og integrationsministeren til efter forhandling med ministe-ren for sundhed og forebyggelse at fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse, organisering og indhold afen helbredsmæssig vurdering.Bemyndigelsen vil blive anvendt til nærmere at fastlægge rammerne for sam-arbejdet mellem kommuner og læger, at fastsætte krav til den helbredsmæssige vurderings indhold, herun-der om adgang til at delegere gennemførelsen af dele heraf til andet sundhedsfagligt personale, samt kravom udformning og omfang af de oplysninger, som skal videregives til kommunen eller egen læge.

Til § 2Til nr. 1Efter gældende regler skal kommunalbestyrelsen drage omsorg for, at en særskilt del af kommunen aleneudfører den kommunale beskæftigelsesindsats. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at denne del afforvaltningen også varetager kommunens opgaver i relation til lov om danskuddannelse til voksne udlændin-ge m.fl., lov om erhvervsuddannelse m.v. samt opgaver i relation til Ungdommens Uddannelsesvejledning.Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at jobcenteret skal være an-svarligt for at koordinere integrationsindsatsen for en udlænding og dennes familie, jf. forslag til ny § 15 b iintegrationsloven. Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil. Jobcenteret skal alenevære koordinerende og kan ikke træffe afgørelser på andre forvaltningers område.Til § 3Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2013.Det foreslås i stk. 2, at de foreslåede bestemmelser i integrationslovens § 15 a om tilbud om en integrations-plan og § 15 e om tilbud om en helbredsmæssig vurdering finder anvendelse for udlændinge, som kommu-nalbestyrelsen overtager integrationsansvaretfor, jf. integrationslovens § 4, fra og med den 1. juli 2013.