Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13, Retsudvalget 2012-13
UUI Alm.del Bilag 67, REU Alm.del Bilag 186
Offentligt
Fremtidens Vollsmose
Spor 2Udredningsrapport om kriminalitetsindsats i VollsmoseUdarbejdet af ” Task force for kriminalitetsindsats i Vollsmose” - November 2012
INDHOLDSFORTEGNELSEIntroBaggrund og målHovedkonklusionerHovedanbefalinger fra de kommunale repræsentanter i Task forceTilblivelsen og parterneMetode og tilgang til udredningen4581010
4
Profil af Vollsmoses 15 – 30 årigeIndkomstUdfordringerne generelt
11
1114
Definition af målgruppenKriterier for opdeling af grupperneAnbefalinger
1521
16202122232325
Indsatser over for målgruppenKommunale indsatserPolitiets særlige indsatserBoligorganisationernes særlige indsatserFysiske indsatserAnbefalinger
Nuværende organisering af indsatser over for målgruppenKommunal organiseringSamarbejde med andre myndighederSærligt samarbejde omkring Vollsmose og målgrupperneErfaringer fra Århus og SlagelseErfaringer fra Holland
26
2626272930323232
Fælles tilgang, metoder og principperFælles tilgangMetoder og principper for organisering
Inddragelse af civilsamfundetForslag til beredsskabsplan for VollsmoseEn særlig tak tilBilag
33343435
FORORDDen megen omtale af Vollsmose er årsag til, at Vollsmose er et af Odense Kommunes mest kendte brands. Ogselvom der er utallige positive historier om og fra Vollsmose, er bydelen dog ikke kun kendt for det bedste. Medi-erne rydder med jævne mellemrum forsiderne til fordel for historier med overskrifter som ”Vollsmose – det evigeproblembarn” og ”Studerende flygter fra Vollsmose”.I 1999 animerede nogle voldsomme episoder i Vollsmose boligorganisationerne, Landsbyggefonden, staten ogOdense Kommune til at lave en udredning af forholdene og skitsere mulighederne for en udvikling af Vollsmose i etnyt perspektiv. Der har lige siden været fokus på at samle indsatserne i Vollsmose - herunder fokus på inddragelseaf civilsamfundet i løsningerne. Meget er lykkedes, og mange har engageret sig i den positive udvikling af Volls-mose, men de negative overskrifter dominerer fortsat omtalen af bydelen.Den 20. august 2012 var det galt igen. I forbindelse med et skyderi til en offentlig festlighed ved Vollsmose Torvblev en stor gruppe fra Vollsmose så frustrerede og ophidsede, at de kørte til Odense Universitets hospital, hvor deoptrådte truende og voldeligt og forsøgte at finde den sårede fra skudepisoden. Nationale medier satte spot på dengrænseoverskridende handling, at skyde ind i en forsamling og trænge ind på en skadestue med truende adfærd.Såvel politikere som embedsmænd udtrykte, i stor frustration over, at de få ødelægger det for de mange, at ”nok ernok!”.Denne rapport forsøger at sætte spot på de få – de der ofte defineres som den hårde kerne, men som også består afen randgruppe og en gruppe af ”wannabes”. Vi redegør for den viden, der er om gruppen på nuværende tidspunkt,og de indsatser, der anvendes over for gruppen. Vi inddrager i den forbindelse andres erfaringer med gruppen ogkommer med forslag til, hvad der kan understøtte en minimering af gruppens størrelse og udfoldelsesmulighederfremadrettet.
INTROBaggrund og målDen boligsociale helhedsplan for Vollsmose 2012-2016,”Vollsmose 2020”, skulle udvalgsbehandles den 28.august 2012, men blev udsat på baggrund af episodernei Vollsmose og på OUH. Efterfølgende blev byrådet påkvartalsmøde den 28.-29. august 2012 orienteret omden aktuelle situation i Vollsmose samt givet forslag tilet samlet udredningsarbejde bestående af to spor:Forligsparterne bag budget 2013 har yderligere præci-seret, at der i forbindelse med analysearbejdet er nedsaten Task force for kriminalitetsindsats i Vollsmose, deri samarbejde med øvrige myndigheder vil bidrage medanbefalinger til håndtering af udfordringerne i Vollsmo-seområdet – specielt med fokus på den hårde kerne afkriminelle.På baggrund af det omfattende analysearbejde erdet blevet tydeligt, at Task forcens primære mål medopgaven har været at komme med forslag til, hvordanOdense Kommune med relevante samarbejdspartnerefremover kan bidrage effektivt til at:Desuden danner konklusionerne i rapporterne for Spor1 og Spor 2 grundlag for yderligere beskrivelse af sam-menhænge mellem den kommunale indsats over formålgruppen og den boligsociale helhedsplan ”Vollsmose2020”. Ligeledes danner begge rapporter grundlag forudarbejdelse af en fremtidig beredskabsplan for Volls-mose.
• En samlet analyse af den kommunale indsats iVollsmose (Spor 1)
• En styrket indsats mod den ”hårde kerne” (Spor 2)Nærværende rapport omhandler Spor 2 og har særligtfokus på:
• Kortlægning af målgruppen (den hårde kerne, rand-gruppen og wannabes)
• Kortlægning og målretning af indsatser - Kompro-misløs tilgang med eksisterende og nye redskaber
• Reducere antallet i den hårde kerne• Bryde fødekæden for at sikre, at færre kommer ind ikriminalitetVollsmoseløsningen
• Helhedsorienteret og enstrenget indsats
• Reducere antallet af episoder med uroligheder i• Inddrage og ansvarliggøre civilsamfundet i opgave-
4
Hovedkonklusioner
Denne rapport er udarbejdet af en gruppe beståendeaf embedsmænd fra Odense Kommune. Derudover harFyns Politi og boligorganisationerne i Vollsmose delta-get i gruppens møder og bidraget med informationer ogviden. Kommissorium samt gruppens sammensætningfremgår af Kommissorium for Task force for kriminali-tetsindsats i Vollsmose (Se bilag).Målgruppen for analysen er afgrænset til at subjektivtudvalgt gruppe på 96 kriminelle drenge og mænd ialdersgruppen 15-36 år, der alle har udvist en afvigendeog problematisk adfærd, der giver anledning til at sættespørgsmålstegn ved såvel målgruppens som det om-kringliggende samfunds handlinger1. Cirka halvdelen afdisse er på offentlig forsørgelse. Alle er udpeget af med-arbejdere fra Børn- og Ungeforvaltningen, Social- ogArbejdsmarkedsforvaltningen og politiet, som har deresdaglige arbejde i Vollsmose og kender gruppen.På baggrund af den indsamlede viden og analyse om-kring målgruppen og deres vej til det kriminelle miljøfremgår det, at målgruppen er karakteriseret ved at
have en lav tilknytning til uddannelse og arbejdsmar-ked, ofte med højt fravær i skolen, flere uafsluttedeskoleforløb, og til dels tilhøre familier, som i relation tiluddannelse og socioøkonomiske forhold kan betegnessom en marginaliseret gruppe. Desuden ses der en højfrekvens af foranstaltninger,2for målgruppen. Den for-anstaltning, som er tildelt flest gange, er en kontaktper-sonsordning til 19 personer, efterfulgt af praktiktilbud/arbejdsdusør for 14 unge.VISO har set på, hvad indsatserne koster over for deunge, der er mål for task force undersøgelse. Dette sigerdog ikke noget om, hvad udgiften bliver over et livsfor-løb. CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse, harlavet en beregning, der bygger på casestudier over, hvaden enkelt kriminel koster gennem et livsforløb. Nogetom Lars livsforløb. Mandag Morgen har i en artikel satfokus på udgifterne til en kriminel borger og betydnin-gen både samfundsmæssigt og overfor den enkelte, hvisdet lykkedes at stoppe den kriminelle løbebane.(Se bilag side 42 ”Prisen for Lars”).
Ungdomskommissionen3skriver i sin anbefaling2.2.1.13, at kommunerne bør udvikle mentorordningersom kriminalpræventiv indsats. Til trods for at OdenseKommune har flere forskellige mentorordninger,fremstår de dog ofte som mangelfulde, utilstrække-lige og vanskelige at overføre fra ét system til et andet.Forskning viser, at mentorordninger som minimumskal vare 8-10 timer for at have den ønskede positiveeffekt4, hvorfor det kan give anledning til at re-tænke denuværende ordninger.De sidste 12 års indsatser har været underlagt forskeligeformer for organisering. Samtlige udredninger og evalu-eringer har peget på behovet for en tydelig og enstren-get organisering. En organisering der er efterspurgtbåde internt i Odense Kommune og fra samarbejdspart-nere som politi, beboere og boligorganisationer. Ken-detegnende for de særlige helhedsorienterede indsatsersom Kvarterløft og boligsociale helhedsplaner har væ-ret, at de har understøttet den brede indsats rettet modde mange og i meget lille udstrækning været fokuseretover for målgruppen. Det betyder ikke, at der ingenmålrettede indsatser har været over for målgruppen i desidste 12 år, men disse indsatser har været organiseretunder normalsystemet i den afdeling, der har fået stilletmidler til indsatsen til rådighed. I den sammenhænghar der i de sidste 12 år ikke været en samlet kommunalhåndtering af indsatserne over for målgruppen.
1 VISO rapport, Kortlægning af Målgruppen af børn og unge som færdes i det kriminelle miljø omkring Vollsmose, CFK Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,2012.2 En foranstaltning bygger på en aktiv børn- og ungesag. En aktiv børn- og ungesag er, når en socialrådgiver har modtaget en underretning, er i gang med at lave en under-søgelse (en § 50-undersøgelse), eller der sker løbende opfølgning i forhold til igangværende foranstaltning/indsatser (både forebyggende foranstaltning og anbringelse).3 Ungdomskommissionen, formelt Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet blev nedsat af VK-regeringen i 2007. Betænkningen fra kommissionen fremhæver dentidlige, helhedsorienterede, tværsektorielle og sammenhængende forebyggende indsats som essentiel, hvis ungdomskriminalitet skal begrænses.4 Susanne Vestergaard, Hvad virker – hvad virker ikke, (2006)
5
Der har i stedet været arbejdet med kompenserendeorganiseringer som for eksempel koordinatorer overfor de ”23 familier” eller sidst i form af en hotspotchef.De 23 familier var en helhedsorienteret familieindsatsi 2000, hvor der blev ansat et antal koordinatorer meddet formål at understøtte samspillet og sammenhæn-gen mellem de professionelle i de enkelte familier.Hotspotindsatsen var en indsats primært målrettet 30unge fra Bøgetorvet, som i eftersommeren 2010 skabteuroligheder. Indsatsen startede i april 2011 og løb fremtil august 2012 og ændrede indhold og form under vejs.Formålet med hotspotindsatsen var at sikre én indgangtil Odense Kommune og en slagkraftig koordineretindsats over for målgruppen. Indsatsen blev evalueretmaj 20125.
Kendetegnende for de kompenserende organisationerer, at de bygger et ekstra lag ind i normalsystemet Og ibedste fald kommer der et samspil mellem den særligeorganisering. I værste fald kommer der et konkurre-rende forhold mellem normalsystemet og den kompen-serende organisering.Der har i mange år været et tæt samarbejde mellemOdense Kommune og politiet, ikke mindst i regi af SSP.SSP er nu ny-tænkt for hele kommunen, og et selvstæn-digt sekretariat er under opbygning. Samarbejdet erdesuden udvidet med boligorganisationerne i Odensegennem en fælles bestyrelse. SSP skal fokusere på denprimære forebyggelse, men i Vollsmose ses der et behovfor et endnu tættere samarbejde mellem de tre parter,kommune, politi og boligorganisationer, i den ud-strækning, lovgivningen giver mulighed for det. Der sesmåske et behov for en dialog med statslige myndighederfor at løsne loven op omkring et sådant samarbejde.Politiet har en særlig indsats i Vollsmose, som er udpe-get som SUB-område6, og hvor indsatserne er fastlagtaf Rigspolitiet. Politiet anvender desuden et datasystem,der hedder PolSpot, til at skabe overblik over politietsudfordringer omkring individer, lokalt eller bydæk-kende. PolSpot er i princippet et kernekundesystem, dernede i databaserne samler den viden, politiet er i besid-delse af omkring ’kunderne’, og beriger oplysningernemed værdier, der siger noget om, hvor meget kunderneer i kontakt med politiet.
JEG ARBEJDERFOR DIN TRYGHED“Som SSP-medarbejderarbejder jeg for at holdeunge ude af kriminalitet”Daniel, SSP-medarbejder
5 Hotspot Vollsmose, Evaluering af første delperiode marts 2011- marts 2012,LG Insight, Maj 2012.6 SUB-område er betegnelsen for et særligt udsat boligområde.
www.odense.dk/trygby
6
Vi har i denne udredning taget udgangspunkt i de dataog den udpegning, der har været mulig gennem voresfagpersonale i kommune og politi. Der ses et behov forat udvikle et datasystem i lighed med politiets PolSpot,så vi på sigt både kan udpege målgruppen objektivt,men også bliver i stand til at undersøge, om vores ind-satser har den fornødne virkning. Et sådant kommunaltdatasystem betegnes KomSpot.Udfordringen med målgruppen er primært en kom-munal og politimæssig opgave. Der er tale om unge, derhar mange forskellige udfordringer i deres liv, men derses et behov for inddragelse af civilsamfundet. Både iforhold til at tage afstand over for de grupper, der ”øde-lægger” det for de mange, og ikke mindst at understøtterandgruppen og ”wannabes” til en anden tilværelse.Mange fra målgruppen har manglende indsigt og videnom det danske retssamfund og manglende forståelse forsåvel offentlige som frivillige institutioner og forenings-tanker, som Danmark bygger på.Der ses en udfordring i forhold til børn og unge, derfærdes i eller tæt omkring banderelaterede unge, og somantræffes i deltagelse af gadeuorden og optøjer, udenat de er en egentlig part. Eller børn og unge der udebli-ver fra skole og tit udviser en uhensigtsmæssig adfærd.
Ofte reagerer myndighederne meget sent og retter ikketilstrækkeligt fokus på forældrenes inddragelse i løsnin-gerne.Når der gennemføres hjemmebesøg hos forældre, hviset barn eller en ung indberettes af politiet gennem SSParbejdet, opleves det, at der for en stor del af gruppenikke sker en tilstrækkelig intervention fra forældrenesside.Erfaringer fra Holland underbygger argumentationenom, at der over for komplekse problemstillinger er etsærligt behov for en forenklet organisering, der over foralle involverede parter opleves entydig og enstrenget.Erfaringerne siger også, at der kan være behov for, atder til den forenklede organisering tilknyttes særligekompetencer eller indsatser, der er målrettet målgrup-pen eller andre berørte parter, hvis der ønskes fokus påtryghed, inddragelse af civilsamfundet og lignende.I Slagelse har de erfaret, at en decentral udflytningog sammenlægning af kommunale kerneydelser overfor borgerne i to særligt udsatte boligområder har enpositiv effekt. Effekten opstår i det nære møde med bor-geren, hvor afstanden mellem borgerne og ”systemet”nedbrydes til et minimum, og der samtidig arbejdes tætog koordineret med borgernes udfordringer. Hvis erfa-ringerne derfra skal overføres, vil der være behov for atorganisere mere decentralt end at se Vollsmose som etsamlet område.
Ifølge seniorforsker Hans Skifter Andersen fra StatensByggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet, som imange år har beskæftiget sig med de almene boligom-råder, har vi i Danmark trods alt præsteret at bevarede særligt udsatte boligområder i en bedre stand bådefysisk og socialt end i eksempelvis England. Samtidigudtaler han, at vi i disse år oplever, at der i de udsatteboligområder er grupper af unge, som har etableretderes egen modkultur med andre normer end resten afsamfundet, og som terroriserer områderne. Indsatsenrettet mod disse unge er den absolut vigtigste i dag. Menman skal være opmærksom på, at det typisk vil tagenogle år, inden man kan se en virkning af indsatserne7.
7 Den gale vej, artikel af Henrik Dørge i Weekendavisen, Samfund, s. 47,den 23.11.2012.
7
Hovedanbefalinger fra de kommunalerepræsentanter i Task force
På baggrund af den samlede vidensindsamling og ana-lyse anbefales følgende tiltag fremadrettet:
Koordinering af mål og indsatser for allemyndigheder• Det anbefales, at samarbejdet mellem kommune
Civilsamfundet• Det anbefales, at Odense arbejder for, at mobiliserecivilsamfundet, således at Vollsmose i lighed medandre boligområder tager ansvar for sine børn,unge, voksne og ældre. Det anbefales endvidere,at Odense Kommune understøtter etableringen afNatteravne og lignende tiltag fra borgerne.
Koordinerede, fokuserede og evidensbaserede-programmer og metoder• Det anbefales, at der udarbejdes klare målsætningerfor indsatsen over for målgruppen med udgangs-punkt i et kommunalt enstrenget registrerings- ogdatasystem (kaldet KomSpot).kriminalitetsindsatsen i Vollsmose, skal havesærligt fokus på, hvad der virker, og hvad der ikkevirker.
og politi intensiveres yderligere i SUB-områderne(særligt udsatte boligområder), og at Rigspolitietsudmelding om mål for politiets indsatser i Vollsmo-se sker efter forudgående dialog med kommunen.informationer i et SUB-område udvides, således atkommunen kan få oplysninger i videre omfang, endtilfældet er i dag.
• Det anbefales, at mulighederne for at udveksle
• Desuden anbefales det, at lokalsamfundet på sigt
tager markant og synlig afstand fra den hårde kerneog samtidig i større udstrækning anmelder forbry-delser til politiet.
• Det anbefales, at de, der skal arbejde videre med
Udveksling af oplysninger fra ogmellem Boligorganisationerne• Det anbefales, at boligorganisationerne får mere
Administrative kontrolmuligheder• Det anbefales, at kontrolgruppen og politi intensi-
Helhedsorienteret indsats• Det anbefales, at der arbejdes med en helhedsori-
enteret og enstrenget indsats med fokus på ind-dragelse af relevante parter – herunder forældre,familie og andre ressourcepersoner i netværket – enindsats der går på tværs af forvaltningsgrænser ogaldersgrænser (under/over 18 år).des, at den også omfatter mere generelt virkende(gadeplan- og tryghedsskabende) indsatser, og atindsatsen fungerer som én indgang for eksterne ogvaretager beredskabsfunktionen i krisesituationer.Samtidigt bortfalder hotspotfunktionen.
effektive muligheder for at udsætte eller giveadvarsler til kriminelle beboere, jævnfør OdenseKommunes henvendelse til diverse ministerier.Forudsætningen for dette er, at der videregives in-formationer på et tidligt tidspunkt fra politiet, og atder udvikles et advarselsregister, der giver mulighedfor at udveksle oplysninger mellem boligorganisa-tionerne.
verer samarbejdet omkring uberettiget modtagelseaf offentlige ydelser. Herunder at kontrolgruppeni samarbejde med relevante fagafdelinger i OdenseKommune gennemgår listen over den hårde kerne,randgruppen og wannabes med henblik på at sikre,at de ikke uberettiget modtager offentlige ydelser.
• Det anbefales tillige, at indsatsen organiseres såle-
Revurdering af indsatser• Det anbefales, at Børn- og Ungeudvalget og So-
cial- og Arbejdsmarkedsudvalget gennemgår alleindsatser mod kriminelle unge (målgruppen) medhenblik på vurdering af, hvilke indsatser der skalvidereføres, og med henblik på vurdering af om nye
8
indsatser skal etableres. Vurderingen, der skal havefokus på effekter og med anvendelse af princippernei Ny Virkelighed – Ny Velfærd, skal være afsluttet,således at den kan danne grundlag for beslutningerinden udgangen af 1. kvartal 2013. Ved vurderingenskal Vollsmose 2020-organisationen inddrages, så-ledes at de fremtidige kommunale indsatser koordi-neres med indsatserne i regi af Helhedsplanen.
Konsekvent forældreansvarsarbejde• Det anbefales, at myndighederne reagerer hurtigeremed fokus på forældrenes inddragelse i løsnin-gerne.
• Det anbefales, at der opbygges et konsekvent og
synligt system, hvor forældrene bliver understøttet iat ændre barnets/den unges adfærd og netværk.
JEG ARBEJDERFOR DIN TRYGHED“Jeg er i nattelivet oghjælper dig, hvis du fårbrug for det”Trine, natteravn
KomSpot• Det anbefales, at der nedsættes en arbejdsgruppe,
Fysiske tiltag• Det anbefales, at By- og Kulturforvaltningen snarestmuligt i samarbejde med politiet udarbejder forslagtil yderligere trafikdæmpende tiltag på VollsmoseAllé og Åsumvej samt belysning og fartdæmpendetiltag på stierne.tiver, der har til formål at svække målgruppensudfoldelsesmuligheder, herunder ved:- At understøtte OAB’s nedlæggelse af butiks-torvet på Bøgetorvet.- I samarbejde med politi og boligorganisatio-ner at styrke TV-overvågningen på udsatte ste-der.- At understøtte etableringen af Natteravnene iVollsmose.
der i samarbejde med relevante eksterne parterarbejder på etableringen af KomSpot, en database,der systematisk genererer viden fra kommunensforvaltninger om individer eller grupper med enrisikoadfærd, som er på vej til at udvikle sig tilkriminalitet.dersøger mulighederne for at integrere kriminali-tetsinformationer fra Fyns Politis system PolSpot ianalysemetoden. Målet er, at KomSpot har virkningfra juni 2013.
• Det anbefales, at kommunen understøtter initia-
• Det anbefales endvidere, at arbejdsgruppen un-
Da ovennævnte anbefalinger primært vedrører kom-munale forhold, er anbefalingerne alene afgivet af dekommunale repræsentanter. Der henvises i øvrigt til demere detaljerede anbefalinger under de enkelte afsnit.www.odense.dk/trygby
9
Tilblivelsen og parterne
Rapporten er blevet til i et samarbejde mellem Borgme-sterforvaltningen, Social-og Arbejdsmarkedsforvaltnin-gen og Børn-og Ungeforvaltningen som direkte bidrags-ydere til viden om målgruppen og de tilbud, der er påområdet. Der har været nedsat en Task Force-gruppemed repræsentation fra de tre forvaltninger. Derudoverhar politiet og boligorganisationerne i Vollsmose bidra-get med viden og informationer. Task force-gruppen harløbende afholdt møder i de to måneder, som udred-ningsarbejdet har stået på, hvor udfordringerne medmålgruppen, samarbejdet og udviklingsmuligheder erblevet drøftet.For sekretariatsbetjening af Task Force-gruppen,styring af proces, temamødeafholdelse, interview ogøvrig data- og vidensindsamling har der været nedsat etmindre sekretariat placeret i Borgmesterforvaltningen.Borgmesterforvaltningen har tidligt i processen indgåetaftale med Servicestyrelsen ved VISO for at få fagligsparring omkring ungdomskriminalitet og specifikt fåetudarbejdet en nærmere kortlægning af målgruppen.Kortlægningen ligger i sin fulde længde som bilag tildenne rapport.
Metode og tilgang til udredningen
Første del af arbejdet omhandlede udredning af mål-gruppen. Målet var, at vi på baggrund af objektivekriterier kunne udpege målgruppen og kategoriseremålgruppen i henholdsvis den hårde kerne, randgrup-pen og wannabes. Vi ønskede at indhente data på bag-grund af lineære og cirkulære søgninger i kommunensdatabaser og holde disse sammen med politiets data, forat tegne en profil af målgruppen og Odense Kommuneshåndtering af denne.Det har desværre ikke vist sig muligt umiddelbart atkunne opsætte objektive kriterier og finde de korrektedata i kommunens datasystem, ligesom det af lov-givningsmæssige grunde har vist sig væsentligt mereudfordrende at få adgang til tilstrækkelige oplysningerfra politiet. På denne baggrund måtte arbejdet midtvejsomlægges, således at udgangspunktet blev en oversigtover målgruppen udpeget af nøglepersoner i henholds-vis kommune og politi. Denne liste er blevet opdateretog kvalificeret af relevante parter fra Social- og Arbejds-markedsforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningenog politiet og danner baggrund for vurderingerne afmålgruppen.
På samme måde har vi måttet ændre metoden for vur-deringen af hidtidige indsatser. Oprindeligt ville vi tageudgangspunkt i de tilbud, målgruppen konkret havdemodtaget. Grundet den sene udpegning af målgruppen,har vi i stedet taget udgangspunkt i den brede vifte aftilbud, der retter sig mod de 15-30-årige og udpeget deindsatser, der i særlig grad retter sig mod målgruppen.Efterfølgende har vi vurderet indsatsernes udfordringerog effekt og på denne baggrund lavet en række anbefa-linger til fremtidig håndtering af målgruppen.Arbejdet har været tilrettelagt med mest mulig inddra-gelse af kommunale nøglepersoner, relevante eksterneparter med viden inden for området, samt via interviewog møder med såvel nøglemedarbejdere og målgruppensom beboerdemokratiet i Vollsmose.
10
PROFIL AF VOLLSMOSES 15-30ÅRIGE
Vollsmose er, jævnfør den tidligere regerings ghet-tostrategi, blevet identificeret som ghetto. Et særligtudsat boligområde identificeres som ghetto, hvis dethar 1.000 eller flere beboere, og hvis mindst to af de trenedenstående kriterier er opfyldt:
Indkomst
Siden 2004 er antallet af unge i Vollsmose, der modta-ger SU, steget fra ca. 10 % til godt 35 % i 2012. Samtidiger antallet af kontanthjælpsmodtagere i den samme
periode faldet, så det i 2012 er ca. 18 % af alle unge iVollsmose, der modtager kontanthjælp.
• Andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.
• Andel af 18-64-årige uden tilknytning til arbejds-
marked eller uddannelse overstiger 40 pct. (opgjortsom gennemsnit over de seneste fire år)lov eller lov om euforiserende stoffer pr. 10.000indbyggere overstiger 270 personer (opgjort somgennemsnit over de seneste fire år).
• Antal dømte for overtrædelse af straffelov, våben-
Der er omtrent 90 forskellige nationaliteter i Vollsmose,og målgruppen, der er genstand for denne rapport,består af 14 forskellige nationaliteter. Andelen af ungei Vollsmose i aldersgruppen 15-30 år er faldet gennemde sidste 8 år, men op mod 20 % af alle indbyggere iVollsmose tilhører stadig denne gruppe, svarende til ca.to tusinde. Det er en høj koncentration af unge, sam-menlignet med andelen af unge i eksempelvis Odensesom helhed.
11
Gns. sygefraværsdage pr. elev i almendelen12,39,68,37,3 8,4Omfanget af skolefravær er derfor et vigtigt opmærk-6,3somhedspunkt og parameter for børn og unges udvik-ling af risikoadfærd. Da skolerne har forskellige opgø-4,3relsesmetoder for ulovligt fravær, er det dog vanskeligtat lave en entydig opgørelse over dette. Almindeligt2,3sygefravær bliver dog ens registreret, og selvom detgenerelt er faldende, er fraværsprocenten større på H.C.0,3Andersenskolen og Abildgårdskolen i Vollsmose end i2008/2009resten af Odense.Sygefraværsdage pr. år10,3118,19,49,67,1Pasningsgraden for børn under 2 år er steget med 8 %over de sidste fem år og er i dag næsten 50 %, hvilket er6ca. 10 % under kommunegennemsnittet. Pasningsgra-den for de 3-5-årige er til gengæld ca. 94 %, dvs. om-kring 3 % under kommunegennemsnittet.Omsorgssvigtede børn udgør en øget risiko for at udvik-le kriminel adfærd senere i livet. Derfor er det væsent-2009/20102010/2011ligt at være opmærksom på, at op mod 17 % af alle børnog unge i Vollsmose har en aktiv børn- og ungesag.
Livsbetingelser for børn og unge under 18 år
Odens
Både familieforhold og skoleforhold har en særligbetydning i sammenhæng med de unges kriminalitet(Balvig, 1999). Vi ved via forskning, at der er en rækkerisikofaktorer, der kan øge risikoen for at blive kriminel.Det er blandt andet problemer i skolen, problemfyldtefamilieforhold, manglende omsorg, økonomiske ogsociale problemer.
Abildgå
H.C. An
FigurX,kilde: Børn- og Ungeforvaltningen
Ca. 35 % af alle børn lever med én forælder. Pasningsgraden for børn under 2 år er steget mesidste fem år og er i dag næsten 50 %, hvilket er ca. 10 % under kommunegennemsnittet. Pasfor de 3-5-årige er til gengæld ca. 94 %, dvs. omkring 3 % under kommunegennemsnittet.
Omsorgssvigtede børn udgør en øget risiko for at udvikle kriminel adfærd senere i livet. Derfovæsentligt at være opmærksom på, at op mod 17 % af alle børn og unge i Vollsmose en aktivungesag.
Gns. sygefraværsdage pr. elev i almendelen12,3Sygefraværsdage pr. år10,38,36,34,32,30,32008/20092009/20102010/2011119,67,3 8,48,19,49,67,16OdenseAbildgårdskolenH.C. Andersenskolen
Andel børn og unge på 0-17 år som har enBørn- og ungesag20,0%
0,0%OdenseDiana/HeliosvængetVollsmoseSolbakken
Kilde: Børn- og UngeforvaltningenFigurX,kilde: Børn- og UngeforvaltningenCa. 35 % af alle børn lever med én forælder. Pasningsgraden for børn under 2 år er steget med 8 % over desidste fem år og er i dag næsten 50 %, hvilket er ca. 10 % under kommunegennemsnittet. Pasningsgraden12for de 3-5-årige er til gengæld ca. 94 %, dvs. omkring 3 % under kommunegennemsnittet.
Kriminalitet
Den samlede analyse af den kommunale indsats i Vollsmose (Spor 1) indleder i afsnittet "Fore
Kriminalitet
Den samlede analyse af den kommunale indsats iVollsmose (Spor 1) indleder i afsnittet ”Forebyggelseaf kriminalitet” med at konstatere, at årsagen til krimi-nalitet er mange og komplekse. Spor 1 behandler dengenerelle betydning af kriminalitet og behovet for, atfremadrettede indsatser bør fokusere på skoleområdetog sekundært på fritid og familie. Konklusionerne idenne rapport drejer sig primært om indsatsen over foren specifik gruppe af unge.Et af de områder, der kendetegner særligt udsatte bo-ligområder som Vollsmose, er, at antallet af dømte forovertrædelse af straffelov, våbenlov eller lov om eufo-riserende stoffer pr. 10.000 indbyggere overstiger 270personer (opgjort som gennemsnit over de seneste fireår). Pr. 1.10.2012 er der 375 dømte pr. 10.000 indbyg-gere i Vollsmose på 18 år og derover (Kilde: Ministerietfor By, Bolig og Landdistrikter).
Inden for de to typer af kriminalitet vold og indbrud erder en noget højere rate af anmeldelser i Vollsmose endi som helhed Odense. Denne form for kriminalitet ermed til at skabe utryghed blandt beboerne i området oger i lige så høj grad med til at sætte mediernes dagsor-den og fortsætte den negative fortælling om bydelen.Tryghed er et parameter, der er nært beslægtet medkriminalitet, ikke fordi forskningen på området pegerpå en kausal sammenhæng mellem de to, men forditryghed ofte defineres som utryghed i forbindelse medkriminalitet eller angst for kriminalitet. Her kan detses, at hele 90 % af Vollsmoses beboere føler sig trygge,når de færdes i deres nabolag i dagtimerne, mens kun
6 % føler sig utrygge. I Odense som helhed føler 97 %sig trygge i dagtimerne, mens kun 1 % føler sig utrygge.Man kan konkludere, at beboerne i Vollsmose er mereutrygge end gennemsnittet for Odense, men stadig følersig meget trygge8.Figuren nedenfor viser udviklingen af 96 sigtede fra denhårde kerne af kriminelle unge bosiddende eller med enstærk tilknytning til Vollsmose i perioden 2002-2011.Det endelige resultatet for 2012 foreligger endnu ikke,dog er tallet allerede pr. 1.11.2012 meget større end forhele 2011.
8 Tryghedsbarometret 2012 offentliggjort august 2012.
13
Det er ikke nødvendigvis udtryk for, at der er en mar-kant stigning i gruppernes kriminalitet, men skal ifølgeFyns Politi ses som et udtryk for det landsdækkende po-litis styrkede indsatser generelt, idet en styrket indsatsi politiets sub-områder naturligt fører til et øget antalsigtelser. Desuden er grupperne meget mobile og be-væger sig over hele landet og er derfor ikke alene sigtetfor kriminalitet i Odense eller Vollsmose. En efterforsk-ning, der har pågået over lang tid, kan således resulterei en markant stigning på et specifikt tidspunkt.
Udfordringerne generelt
Vollsmose har en meget ung befolkning, hvor alene de15-30 årige udgør op mod 20% af befolkningen. Dettebetyder, at der helt naturligt kan opstå grupper af unge,der på den ene eller anden måde ”fylder” i området.Vi ved samtidig, at antallet af beboere pr. lejligheder større i Vollsmose, og når der samtidig er tale omprimært etagebyggeri i de dele af Vollsmose, hvor der
bor flest unge, opstår der lettere mangel på udfoldelses-muligheder. Samlet kan dette give grobund for stærkeungdomsmiljøer, der ikke altid er integreret med detomkringliggende samfund og samtidig kommer i kon-takt med kriminelle grupperinger. Målgruppeanalysenfra VISO indikerer samtidig, at der i målgruppen erforholdsvis mange, der er marginaliseret i uddannelseog beskæftigelse.
14
den hårde kerne, randgruppen og Wannabees viser, at der ikke kan tilskrives signifikant forskel iudgiftsniveauet til foranstaltninger og anden støtte for de tre grupperinger.Der ses ligeledes ikke en signifikant forskel mellem grupperingernes igangværende uddannelse ogdannelsesforløb, hvilket hovedsageligt kanDEFINITION AF MÅLGRUPPENLigeledes er der en tendens til, atbegrundesi med de unges forskellige aldre i de tre grup-peringer.de unge gruppen af wannabees har flere skoleforløb,som ikke er afbrudte. Der er signifikant forskel på det maksimale årlige fravær i perioden skoleåret2010 til 2011 mellem de unge fra randgruppen og de unge i gruppen af wannabees. De unge irandgruppen har generelt et højere fravær end de unge i wannabees.I oversigten nedenfor sammenfattes grupperingernes forskelle, som er uddraget i forbindelse medanalysen.beskæftigelse. Der viser sig dog en tendens til, at flere i gruppen af wannabees er tilknyttet ud-
Til brug for udredningsarbejdet i denne rapport er derudvalgt en subjektiv, men kvalificeret liste over de 96mest tydelige kriminelle unge. Odense Kommune har,med støtte fra Socialstyrelsen ved VISO, udarbejdet enomfattende udredning af målgruppen, nok den mestomfattende nogensinde over for en gruppe af kriminelleunge i Odense.Gruppen er på 96 drenge og mænd i aldersgruppen15-36 år som, her samlet set, er benævnt kernegruppenaf kriminelle unge mænd, hvoraf cirka halvdelen ikkefår offentlige ydelser. Det er denne gruppe, der er målfor vores udredningsarbejde. Målgruppen er udpeget afmedarbejdere fra Børn- og Ungeforvaltningen, Social-og Arbejdsmarkedsforvaltningen og politiet, medar-bejdere som har deres daglige arbejde i Vollsmose ogkender gruppen.Kernegruppen er af medarbejderne i felten opdelt itre grupperinger, den hårde kerne, som bliver beskre-vet som ’gruppe 1’, randgruppen bliver beskrevet som’gruppe 2’ og wannabes som bliver beskrevet ’gruppe3’. Målgruppen på 96 personer er ikke udtømmende fordet samlede antal personer, der er registreret for krimi-nalitet i Vollsmose.
Tabellen nedenfor er en oversigt over grupperingernesforskelle jævnfør VISO rapport9Tabel: Oversigt over grupperingernes forskelle
9 VISO rapport, Kortlægning af Målgruppen af børn og unge som færdes i det kriminellemiljø omkring Vollsmose, CFK Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 2012
15CFK – Folkesundhed og KvalitetsudviklingSide 28
Kriterier for opdeling af grupperneGruppe 1:Der er ikke længere et præventivt sigte med kom-munens indsatser over for gruppen. Der kan i mindregrad udveksles oplysninger mellem politi og kommuneomkring gruppen. Gruppen har formentlig kriminalitetsom en fuldtidsbeskæftigelse.
Gruppe 3:
Gruppe 2:
Gruppe 3 er ”hang-arounds” til gruppe 2 og gruppe 1.Gruppen er, samlet set, de yngste i forhold til gruppe2. Gruppe 3 ses alt for mange gange sammen med ”deforkerte”/andre fra det kriminelle miljø. De er på vejind i noget… De er et primært mål for specifik krimi-nalpræventiv forebyggelse. Gruppen udviser risiko- ogrusmiddeladfærd.
Gruppe 2 bevæger sig meget tæt på gruppe 1 og hele detkriminelle miljø.Gruppen er stadig mål for kriminal-præventiv forebyggelse. Det er stadig muligt at ændrepå den enkeltes livsforløb og livsindhold.
Gruppe 1• • • • • 36 mænd20 – 36 årflest i alderen 26-36 år15 prs har adresse i Vollsmose21 prs har ikke adresse i Vollsmose
Gruppe 2• • • • • 30 unge mænd15 – 27 år29 personer er under 24 år17 personer har adresse i Vollsmose13 personer har ikke adresse i Vollsmose
Gruppe 3• • • • • 30 unge15 – 25 år24 personer er under 19 år26 personer har adresse i Vollsmose4 personer har ikke adresse i Vollsmose
16
Objektive kriterier for målgruppen
Spor 2 havde fra begyndelsen en teori om at opstille etantal objektive kriterier efter ungdomskommissionensanbefalinger, som kunne lægges til grund for objektivtat finde målgrupperne blandt kommunens eget datama-teriale og herefter kvalificere materialet med politietsafdeling for Operational Planlægning og Analyse.Søgninger i kommunens databaser har ikke kunnetfrembringe brugbart datamateriale af betydning foropgaven. Det viste sig relativt hurtigt, at datamateria-let derudover ikke har en konstruktion, så dette er enmulighed.En anden stor udfordring for spor 2 har været, at detikke er muligt at udveksle oplysninger mellem politi ogkommune omkring gruppe 1, hvor der ikke umiddelbarter et kriminalpræventivt og forebyggende sigte. Dettegælder på trods af, at oplysningerne er til brug for ana-lyse og statistik og med det formål at se på kommunensorganisering over for målgruppen.
Subjektive kriterier for målgruppen
Målgruppen på 96 personer er selektivt udvalgte afmedarbejderne i felten og er kendte af både kommuneog politi. Gruppen af kriminelle er derfor på ingen mådeudtømmende for Vollsmose. Gruppen ligger til grundfor spor 2’s udredningsarbejde. Vi vil hævde, at de 96personer, der her er taget afsæt i, er repræsentativefor de særlige udfordringer, vi står overfor med ungeog kriminelle, der sætter den negative dagsorden forVollsmose.
Fakta på grupperne• 96 personer er samlet set sigtet for 1.045 forhold over ti år sigtel-serne er inden for straffelov, våbenlov og lov om euforiserendestoffer. 101 af forholdene er begået i Vollsmose heraf 39 indbrud55 personer har adresse i Vollsmose41 personer har ikke adresse i Vollsmose14 nationaliteter, heraf 2 danske71 personer svarende til 74 pct. har oprindelse i Mellemøsten.
Risiko for hvervning til grupperne• 41 personer har en stærk tilknytning tilVollsmose. Tilknytningen til Vollsmosekunne tyde på at det netop er i Vollsmosefødekæden til grupperingerne sikres.
• • • •
55 personer med adresse i Vollsmose har begået29,2 pct. af kriminaliteten i Vollsmose
Kilde: OPAPolitiets Operative Planlægning og Analyse
17
Vi er opmærksomme på, at der er et stort pres på pro-fessionelle medarbejdere og civilsamfundet i Vollsmosefra de 96 personer. Gruppen har en markant indflydelsepå og er toneangivende for adfærden i civilsamfundet,og der ligger her en kausal sammenhæng til, at medar-bejderne i felten har et særligt fokus på den gruppe afunge og kriminelle.
Som et led i udredningsarbejdet er vi bevidste om, atvores metode, der bygger på den subjektive udvælgelse,ikke nødvendigvis finder samtlige af de mest kriminelleeller dem, der er den største sociale udfordring for kom-munen.Der har været meget kort tid til udarbejdelsen af dennerapport. Derfor kan det bestemt ikke udelukkes, at derer områder, der burde have været omtalt, men som ikkeer blevet inkluderet. For eksempel har det været nød-vendigt at gå på kompromis med anamnesen for denenkelte person. Det betyder, at for nogle områder kan vialene gå 3-4 år tilbage, mens vi for andre områder harfået data, der er betydeligt mere omfattende.
Fakta på sociale ydelser for personer under 18år
Fakta på sociale ydelser for personer over 18 år
• 32 personer under- eller da de var under 18
• 23 personer er selvforsørgende. Selvforsør-gende kan dække over en alternativ ind-komst12 personer i gruppe 16 personer i gruppe 25 personer i gruppe 3førtidspension
år har siden 2008 modtaget foranstaltningerfor kr. 19 mio.(4 personer fra gruppe 1)(8 personer fra gruppe 2)(20 personer fra gruppe 3)
• 2 personer i gruppe 1, modtager• 31 personer modtager kontanthjælp19 personer i gruppe 19 personer i gruppe 23 personer i gruppe 3
* Fakta er ikke udtømmende.
18
Udfordringer
Vi forstår i traditionel forstand en gruppe som enpersonkreds, der er afgrænset ved at bestå af personer,der interagerer med hinanden, er psykologisk opmærk-somme på hinanden og forstår sig selv som en del afgruppen.Gruppen af kriminelle unge mænd i Vollsmose, kan ikkedefineres som en gruppe i traditionel forstand, der erspecifikt afgrænset som en bande med tydelig afgræns-ning af, hvorvidt man er ”indenfor” eller ”udenfor”gruppen.De kriminelle unge mænd skal i højere grad ses somflere netværk, der interagerer med hinanden i forskel-lige kontekster, har en stor mobilitet, besidder engenerel samfundsvrede og ser sig selv som ofre med enringe tilpassethed til det etablerede samfund, og hvorfællesnævneren er kriminalitet. Grupperne har et andetnormsæt end det etablerede samfund.
Gruppe 1- har så at sige kriminalitet som fuldtidsbe-
skæftigelse. Gruppen vurderes primært til politimæssigeindsatser kombineret med kontrolgruppens indsatsi forhold til, om der uberettiget modtages offentligeydelser.Gruppen er kendetegnet ved at have zappet mellem til-bud og indsatser og har været udsat for mange forskel-lige professionelle medarbejdere og oftest på samme tid.Vi har reelt ikke ret megen faktuel viden omkring grup-peringernes rusmiddelmisbrug, men medarbejdereomkring grupperingerne fortæller, at langt de fleste afdisse unge har et rusmiddelmisbrug.
Gruppe 2- er kendetegnet ved at være yngre end
gruppe 1 og endnu ikke i samme grad være involveret ikriminalitet. Gruppen har hver især komplekse pro-blemstillinger. 26 personer modtager særlig støtte fraUUO og har op til 6 afbrudte grundforløb bag sig.Der pågår en løbende indsats med at fastholde gruppeni uddannelsestilbud.Jævnfør ungdomskommissionens rapport betænkning1508, 2.2.1.13 anbefales mentorordninger for kriminelleog kriminalitetstruede unge.Det er vores vurdering, at der er evidens for, at indsat-ser, der bygger på relationer og håndholdte indsatserfremfor tekniske løsninger, har en effekt over for gruppe2 og 3. Effekten af indsatser over for målgruppen øgesbetragteligt ved systematik frem for ændringer under-vejs i forløbet.
Fakta boksMålgruppens forældre, forsørgelse
• 43 fædre modtager førtidspension• 51 mødre modtager førtidspension• 19 fædre modtager kontanthjælp• 30 mødre modtager kontanthjælp
19
Gruppe 3- er den yngste af de tre grupperinger.
Wannabes eller hang-arounds søger anerkendelsen ogvil gå meget langt for at bevise deres mod og loyalitethos gruppe 1 og 2.Wannabes søger ’brændpunkterne’. Det er wannabes,der kaster med flasker og sten, når der er noget, der bra-ger løs i Vollsmose.Gruppe 3 kan profitere af en målrettet og koordineretforebyggende og kriminalpræventiv indsats, en egentligdisciplinering.
AnbefalingerFødekæden skal brydesAnalysen viser, at flere fra målgruppen frekventererVollsmose, selvom de ikke har bopælsadresse i områ-det. Analysen indikerer, at Vollsmose udgør et særligtpotentiale i forhold til den negative udviklingsspiral.Det skal forstås således, at den hårde kerne ser et sær-ligt potentiale10i at rekruttere wannabes og unge frarandgruppen i Vollsmose. Det anbefales derfor, at derarbejdes målrettet med at bryde fødekæden for udvik-ling af kriminelle.
foreligger oftere hos børn og unge, der bliver involve-ret i kriminalitet. Disse risikofaktorer er eksempelvisreduceret intelligens, psykiatrisk diagnose, ulovligtskolefravær, manglende skole-/hjemsamarbejde, mang-lende forståelse for skolen, tilhørsforhold til kriminellemiljøer, alder, etnicitet og køn, boligområde og miljø,ressourcesvage familier, familier med manglende sam-fundsforståelse, lav tilknytning til ungdomsuddannel-serne og arbejdsmarkedet m.v.Redskabet skal kunne følge en udvikling og risiko-adfærd og ligge til grund for at prioritere og målretteindsatser over for individer, grupper, aldersgrupper oggeografisk områdebaserede udfordringer.Redskabet er et vigtigt element for at kunne måle ef-fekten af indsatser.
Odense Byråds budgetforlig for 2013, der tager sit afsæti Ny virkelighed og Ny velfærd, har til formål gennem etfælles afsæt på tværs af Ældre- og Handicapforvaltnin-gen, Børn- og Ungeforvaltningen og Social- og Arbejds-markedsforvaltningen at se på målgruppen på en heltny måde, hvor målet er at få flere ind på arbejdsmarke-det. Aktivering fra dag et har jævnfør Rockwoolfondensanalyse en effekt over for gruppens negative kriminelleudviklingsspiral.Der er et markant behov for at se på en organisering,der har fokus på en sammenhængende borgerhåndte-ring af gruppen af 15-30-årige på tværs af 18-årsskellet.
Mentorordninger gør en positiv forskel
Ny sammenhængende ungestrategi skal gøreen forskel
Udvikling af redskab til systematiskidentifikation
Analysen viser, at gruppen har en meget stor arbejds-løshed og afstand til ungdomsuddannelserne, hvilket eren risikofaktor for kriminalitet12. Det er konklusionenpå Rockwoolfondens analyse af, hvad der betyder nogetfor kriminaliteten, at der bør kunne stilles krav til ledigekontanthjælpsmodtagere om at deltage i aktive tilbud.Der er et markant behov for særlig hjælp over for grup-pen for at opfylde den målsætning, der er om at nålandsgennemsnittet for ungdomsarbejdsløshed.
Målgruppen er blandt andet kendetegnet ved familie-strukturer, der har svage tilknytninger til arbejdsmar-kedet og det etablerede samfund, og har derfor ikkenødvendige relationer til bærekraftige og bæredygtigenetværk.Ungdomskommissionen anbefaler mentorordninger forkriminelle og kriminalitetstruede børn og unge, herun-der unge indsatte13.Hvad virker - hvad virker ikke? Håndholdte tiltag, derbygger på relationer fremfor tekniske løsninger, gør enforskel. Mentorordninger har en positiv effekt over forunges kriminalitet, når konstruktionerne anvendes ca.10 ugentlige timer, jævnfør Hvad virker - hvad virkerikke?14
Analysen viser, at der er behov for at udvikle et Kom-Spot11dvs. et datasystem i lighed med politiets PolSpot,der har til formål at opstille objektive kriterier og ind-byrdes vægtede relevante risikofaktorer, der empirisk
10 Indsatsen mod ungdomskriminalitet, Betænkning nr. 1508, Justitsministeriet 2009. s.12 punkt 2.2.1.9 Analyse af grundlaget for rekruttering af børn og unge til kriminelle bander.11 Indsatsen mod ungdomskriminalitet, Betænkning nr. 1508, Justitsministeriet 2009. s.15 punkt 2.2.4.1, Udvikling af værktøj til systematisk identifikation.12 Rockwoolfondens Forskningsenhed, nyhedsbrev januar 2012 s.10. http://www.swiflet.com/satsen/nyhedsbreve/15/1/13 Indsatsen mod ungdomskriminalitet, Betænkning nr. 1508, Justitsministeriet 2009. s.13 punkt 2.2.1.13, Mentorordninger for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge,herunder unge indsatte.14 Hvad virker – hvad virker ikke? DJØF forlag, Kundskabsbasseret kriminalpolitik og praksis 2006, redigeret af Britta Kyvsgaard.
20
INDSATSER OVER FOR MÅLGRUPPENMålgruppen, de 96 drenge og mænd, har i mange årmodtaget et stort antal af forskellige kommunale ogikke-kommunale indsatser. I perioder har der væreteksperimenteret med at flytte enkeltpersoner ellergrupper væk fra Vollsmose. På andre tider har derværet forsøgt en målrettet indsats i lokalområdet. Et afeksemplerne er etableringen af ”værestedet” Frihedeni Bøgeparken, som er målrettet en navngiven gruppepå 18 unge mænd omkring de 18. Værestedet er et godteksempel på, at en fokuseret indsats kan rykke de unge,men at det kræver en vedvarende og langstrakt indsats,der bør være uafhængig af alder.Samtidig viser undersøgelsen af målgruppen og opde-lingen af de tre undergrupper, at der er brug for forskel-lige tilgange til gruppen, men at der overordnet er brugfor en fokuseret og entydig tilgang i målgruppen, uansethvor langt eller tæt de er på de kriminelle miljøer.På baggrund af den samlede oversigt kan vi konkludere,at følgende indsatser er specifikt målrettet den hårdekerne, randgruppen og wannabes, eller er indsatser,som målgruppen ofte benytter:Flyttehjælp, Hastighedsdæmpende foranstaltningerpå Vollsmose Alle, Tag fat om din fremtid, Nettet.nu,Hotspot, EXIT-program, Jobteam Øst/Bølleprojektet,Kontrolgruppen, Top 20-listen, Friheden (Værested),Den helhedsorienterede gadeplansindsats (SATS-puljeprojekt, som udløber i 2014), Ungdomssanktioner,Ungdomskontrakter, Helhedsorienteret familieindsats,Ungepålæg, Ungerådslagning, Kriminalpræventivesamtaler, Kontaktpersonordning, Hjemmebesøg iforbindelse med registreret kriminalitet, Koordine-ring af indsatser under og over 18 år (banderådsmødeog fokusmøder) samt Ungeafsnittets specialenhed (3socialrådgivere).En af de indsatser, der har haft succes med at værededikeret til målgruppen, er værestedet Friheden, sommålgruppen frekventerer ofte. En anden succes er denhelhedsorienterede gadeplansindsats, som er en megethåndholdt indsats, hvor de unge via relationsopbygningog en helhedsorienteret tilgang har fået hjælp til atreflektere og orientere sig i deres liv omkring fritid, jobog uddannelse. Eksempler på succeshistorier er, at flereunge har fået lukket deres børn- og ungesag, og at allemotiverede unge har fået fritidsjob.På samme måde er der en succesrig indsats i Holland,The Urban Family Project, hvor man har arbejdet medat igangsætte kriminelle, og derigennem guidet krimi-nalitetstruede unges udvikling i en mere positiv ret-ning15.Kriminelles pendling mellem afdelinger i Vollsmose harværet forsøgt undersøgt. Udgangspunktet for undersø-gelsen har været fogedudsættelser i 2011-oktober 2012.Ved at gennemgå de 113 fogedudsættelser, i forhold tilom lejerne havde en kriminel baggrund og var flyttetvidere i Vollsmose, har det vist sig, at der samlet er 10,der er flyttet videre i Vollsmose. Men kun en enkeltfalder inden for målgruppen (han får i øvrigt ikke sinegen lejlighed, men flytter ind til andre i en lejlighed).Denne undersøgelse konkluderer, at langt de fleste af deborgere, der udsættes i Vollsmose, bosætter sig uden forVollsmose.
Kommunale indsatser
Udredningen af hidtidige kommunale indsatser ogvurderingen af deres effekt har været tilrettelagt ved,at vi gennem tre cases har bedt Social- og Arbejds-markedsforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningenredegøre for, hvordan en ung fra målgruppen håndte-res i det kommunale system, og hvilke tilbud den ungetilbydes. Vi har ligeledes afholdt en række interview ogdrøftet casebeskrivelser med nøglepersoner fra Social-og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn- og Ungefor-valtningen. På baggrund af den indsamlede viden erder udarbejdet en samlet oversigt over indsatser, sommålgruppen har været involveret i (Se Bilag ).
15 Se bilag vedrørende udenlandske erfaringer.
21
Udfordringer
Under gennemgangen af de indsatser, der er særligtmålrettede målgruppen, eller som målgruppen harbenyttet i særlig grad, ser vi en specifik udfordring i for-bindelse med overgangen fra det 17. til det 18. år, hvorborgeren overgår fra Børn- og Ungeforvaltningsregi tilSocial- og Arbejdsmarkedsforvaltningsregi og dermedogså bevæger sig fra én lovgivning til en anden. De toforskellige lovgivninger danner samtidig grundlag forforskellige tilgange til borgerne. Hvor tilgangen til ungeunder 18 år er, at ”systemet” tager ansvar for at iværk-sætte foranstaltninger, forventes borgerne efter det 18.år selv at være i stand til at navigere i det kommunalesystem og motivere sig selv til at tage ansvar for eget liv.Særligt er der en udfordring i forhold til at sikre opfølg-ning på indsatser, som iværksættes ét sted, hvorefterborgeren overgår til en anden forvaltning eller til enanden indsats.Ifølge VISOs analyse af målgruppen fremgår det, atmålgruppen tildeles mange forskellige foranstaltninger,dog uden at grupperingerne tilskrives systematisk tilde-ling af foranstaltninger i forbindelse med en børnesag.Der ses ingen væsentlige forskelle i de beløb, som tilde-les de tre grupperinger.Kommunen har en bred vifte af indsatser, som mål-gruppen kan have glæde af. Men der ses ingen entydigsammenhæng i forhold til, hvorvidt tilbuddene løbendeforandrer sig efter målgruppens behov, eller om di-mensioneringen af indsatserne passer til målgruppensbehov. Eksempelvis har Top 20-indsatsen p.t. kun énindskreven person, til trods for at dimensioneringen ertil 20 personer.
Der er med andre ord mangel på systematisk evalueringaf indsatser med henblik på at opnå helhedsorienteredeforanstaltninger, der kan optimere borgerens vilkår pålang sigt.
Politiets særlige indsatserNærpoliti i VollsmoseI tiden før 2004 var der talrige konfrontationer mel-lem unge fra Vollsmose og politifolk fra Odense Politi. Ierkendelse af, at der var brug for en anderledes tilgangtil de politimæssige problemer, besluttede Odense Politii 2004, at der skulle etableres en egentlig politistation iVollsmose. Formålet var at skabe positive og konstruk-tive relationer mellem politiet og beboerne i områdetog at intensivere samarbejdet mellem politi, kommune,boligorganisationer, beboerforeninger og andre organi-sationer i Vollsmose.Opgaveporteføljen for de 20 medarbejdere, der ertilknyttet nærpolitistationen i Vollsmose, spænder fraoperative og efterforskningsmæssige opgaver til fore-byggende opgaver i tæt samarbejde med de kommunalerepræsentanter i området. Intentionen er, at de 20 med-arbejdere som udgangspunkt skal løse alle politiopgaveri området, og kun i ekstraordinære tilfælde have hjælpfra andre dele af Fyns Politi.I Vollsmose er der medarbejdere på vagt fra kl. 08.00om morgenen til kl. 24.00 om natten. Medarbejdernepå vagt har både patruljeforpligtelser samt opgaver medbesøg på de mange institutioner i området i forebyg-gelsesøjemed. Antallet af medarbejdere på vagt varierer
alt efter de opgaver, der skal løses i området. Medar-bejderne på vagt patruljerer både i bil, på cykel og tilfods. De søger de patruljeformer, der giver den bedste”borgerkontakt” for derigennem at styrke beboerneskendskab til politiet og dets arbejde. Beboernes kend-skab til politiet og politiets gode relationer til beboernehar betydet, at stort set alle opgaver nu bliver løst udenkonflikt mellem politiet og beboerne.Det er Fyns politis opfattelse, at der gennem en dialog-baseret tilgang til de mange forskelligartede opgaver iVollsmose er skabt et samarbejdsklima mellem beboereog politi. Det har betydet, at konfliktfyldte opgaveløs-ninger er minimeret ganske betragteligt. Fyns Politi vilfortsat søge at styrke dialogen mellem politi og beboereog på den måde konstant søge at styrke samarbejdetmellem de mange samarbejdsparter i Vollsmose.
22
Fællesmål for politikredse
For politikredsene i Jylland og på Fyn gælder følgendefællesmål:• Mindst 20 procent af de rocker-/bandemedlem-mer, der har tilknytning til de valgte særligt udsatteboligområder i politikredsene i Jylland og på Fyn,skal kontinuerligt afsone domme eller være vare-tægtsfængslede.
• Antallet af anmeldelser om overtrædelse af lov om
euforiserende stoffer i Vollsmose skal i 2012 væremindst 10 % større i forhold til det gennemsnitligeniveau 2009-2011.densbekendtgørelsen i Vollsmose skal i 2012 væremindst 75 % større i forhold til det gennemsnitligeniveau 2009-2011.Antallet af indbrud i beboelse i Vollsmose skal i2012 være faldet med mindst 10 % i forhold til detgennemsnitlige niveau i 2009-2011.Antallet af konstruktivt ændrede knallerter i Volls-mose skal i 2012 være steget med mindst 80 % iforhold til det gennemsnitlige niveau i 2009-2011.
Fysiske indsatser
• Antallet af anmeldelser om overtrædelse af or-
Fyns politis indsats i subområdet Vollsmose• Hver politikreds skal - med baggrund i data fra
• •
Målgruppen har alene ved deres tilstedeværelse påsærlige lokationer i Vollsmose og andre steder i byenog ved deres adfærd ofte skabt usikkerhed og utryghedhos den almindelige borger. Dette er et forhold, der hareksisteret gennem mange år og været forsøgt minimeretpå forskellig måde. En af de måder, hvorpå man kanminimere målgruppens uhensigtsmæssige udfoldelses-muligheder, er ved at ændre på de fysiske forhold.
Desuden er mål for Fyns politis indsats i subområdetVollsmose at:Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter supple-ret med relevante kriminalitetsdata, lokal viden ogmed baggrund i lokal analyse og trusselsvurdering iprioriteret orden - identificere de boligområder, derud fra en politifaglig vurdering er mest belastet afkriminalitet eller utryghedsskabende adfærd.gere skal i SUB-områder nedbringes til niveau medlandsgennemsnittet for 2009-2011. (Fælles for allelandets politikredse).skal i forhold til anmeldelser i SUB-områderne øgesi forhold til gennemsnittet for 2009-2011.Sagsbehandlingstiden fra sigtelse til tiltalerejsningi sager vedrørende overtrædelse af straffeloven iSUB-områderne skal i videst muligt omfang væreunder 2 måneder.Antallet af patruljetimer på cykel i Vollsmose skali 2012 være mindst 5400 timer og i 2013 mindst7200 timer.
Kørsel og hastighed
Boligorganisationernessærlige indsatser
• Antallet af straffelovsanmeldelser pr. 1000 indbyg-
• Antallet af sigtelser for overtrædelse af straffeloven•
Boligorganisationer har ikke indsatser, der er særligtdedikeret til målgruppen for nærværende rapport.Dog bør det fremhæves, at varmemestre og viceværterudfører et stort adfærdsregulerende arbejde over formålgruppen i de respektive afdelinger, for at beboerneføler, at de bor i et godt og rolig område.Varmemestrene/viceværterne har i nogle tilfælde godtfat i målgruppen. De taler med målgruppen og såfremtde ”fanger” dem i at gøre noget, hvor politiet ikke skaltilkaldes, så taler de med de unge, og i nogle tilfældetales der også med forældrene om, hvad deres børnhar gjort. Det kan være alt fra, hvordan man opførersig, til at man ikke må urinere i elevatoren, at man ikkemå smide med æg, og at skraldet skal placeres rigtigt iskraldespandene.
Vollsmose Alle og Åsumvej er begge dimensioneret tillangt større trafikbelastning, end der til dagligt er på deto strækninger. Begge veje har således ofte meget lidttrafik, og derved øges muligheden for at køre på stræk-ningerne med høj hastighed. Omkring 2005 blev deretableret to rundkørsler og lyskryds på Vollsmose Alle,og efterfølgende er der etableret chikaner, der reducererÅsumvejs nordlige side til ét spor. I november måned2012 er den sydlige side af Åsumvej ligeledes forsøgtreduceret.I forbindelse med tryghedsundersøgelsen16og genneminterview med beboere er det dokumenteret, at hastig-heden stadig er høj på de to strækninger, og opfattelsener, at det især er målgruppen, der ingen respekt har forandre trafikanter.
•
16 Beskrivelse af Tryghedsundersøgelse.
23
Belysning og kørsel på stier i Vollsmose
Forvandlingen af kommunens grønne arealer påbe-gyndtes i 2000. Målet var at ændre området fra etlukket og tilgroet skovområde til en stor og åben byparkmed mange faciliteter. Meget er nået. Underskovenholdes nede, der er fortaget opgradering af flere afstierne, og der er mange steder opsat ny belysning. Mender er stadig steder, der ifølge beboerne føles utrygge.Især hovedstien langs Åsumparkerne er dårligt oplyst,og de mange træer lukker af for den sammenhængendebelysning.
de kommunalt ejede bygninger. Der eksisterer ikke ensamlet tilgang til TV-overvågning.Første opstillingssted af TV-overvågningen under Ini-tiativaftalen var ved klub Ragnarok, Vollsmose Alle 16,i tilknytning til Egeparkens eksisterende overvågning.Klub Ragnarok er en ungdomsklub, der er et naturligtsamlingssted for målgruppen. Ragnarok har været udsatfor hærværk og lignende. Renoveringen og udvidelsenaf TV-overvågning ud i det offentlige rum er etableret.Det andet opstillingssted var planlagt fra Bøgeparkentil Idrætslegepladsen (på offentligt areal) som en for-længelse af udvidet overvågning omkring Bøgetorvet.Men da der pågår drøftelse om ændring af Bøgetorvetsanvendelse, er opstillingen sat i bero.Ønsket med TV-overvågning er at reducere antallet afstraffelovsovertrædelser og øge trygheden i området.
Samlingssteder
Bøgetorvet er for mange blevet indbegrebet af op-holdssted for målgruppen. Området er, som en beboerudtrykker det, blevet ”besat” af målgruppen. Nogle afde handelsdrivende har fordel af de unge. Andre detmodsatte. Men samlet set stigmatiserer BøgetorvetBøgeparken og giver hele bebyggelsen et dårligt ry, sombl.a. resulterer i, at mange beboere føler sig utrygge vedat passere, og boligorganisationen oplever udlejnings-vanskeligheder i området.
Forebyggende overvågning
I forbindelse med den statslige ”Initiativaftale” blevder søgt om midler til etablering og opgradering afTV-overvågning på to strategiske steder i Vollsmose. Iforbindelse med den nærmere analyse af de to stederblev det klart, at der eksisterer forskellige typer af TV-overvågning i boligbebyggelserne, centerområdet og
24
Anbefalinger
Det anbefales, at der fremadrettet arbejdes på at øgesamarbejde og koordinering af de enkelte indsatserfor at opnå optimal effekt/resultat af de indsatser, deriværksættes. Indsatserne bør ligeledes følges op medsystematisk evaluering for at sikre et sammenhængendeforløb for den enkelte.I tråd med såvel Ny virkelighed – Ny velfærd somKriminalpræventiv Råds anbefalinger er inddragelseaf civilsamfundet og de ressourcepersoner, der er i denunges netværk, en væsentlig faktor i opgaveløsningen.For at minimere de unges negative udfoldelsesmu-ligheder anbefales det, at Odense Kommune støtterOAB’s beslutning om at opgive tanken om et butikstorvi Bøgeparken og på den baggrund arbejder på at indgåaftaler med de forretningsdrivende om at flytte deresbutikker ind i Vollsmose Torv, subsidiært lukke forret-ningen. Samtidig anbefales det, at By- og kulturforvalt-ningen ser på mulighederne for at etablere yderligeretrafikdæmpende tiltag på Vollsmose Alle og Åsumvej.Desuden anbefales det at gennemgå belysningen på isærhovedstien langs Åsumvej med henblik på og i samar-bejde med Boligorganisationerne at skabe den bedstmulige belysning for eksisterende forhold.
Det anbefales desuden, at boligorganisationerne i Volls-mose og Odense Kommune indleder drøftelser omkringden fremtidige anvendelse af TV-overvågning medhenblik på en fælles koordineret tilgang.Der er en række gennemgående metoder og virkemidleri den hollandske tilgang til arbejdet med kriminalitets-bekæmpelse og forebyggelse, som kan inspirere i tilgan-gen og udviklingen i Vollsmose. Holland har fokus pådata og effektvurdering. Indsatserne er integrerede udfra princippet én kommune, én tovholder og én sagsbe-handling, indsatser der synes oplagte i en Vollsmose-kontekst.
25
Nuværende organisering af indsatser over for målgruppenI forbindelse med denne udredning dukker spørgsmålet”hænger den kommunale organisation sammen, ikkemindst set fra borgerens synsvinkel” helt naturligt frem.Vi har derfor bedt medarbejdere i Børn- og Ungeforvalt-ningen og Social- og arbejdsmarkedsforvaltningen omat give en beskrivelse af borgerens møde med ”syste-met”. Medarbejderne svarede ud fra tre cases, som alletog udgangspunkt i målgruppen.De mange tilbagemeldinger gav et indblik i de mangemuligheder, der er for indsatser over for målgrup-pen, men det gav samtidig også et indblik i nogle af desærlige udfordringer, som vores organisering i mangesøjler har, når vores borgere har mange udfordringer ilivet. Her er både tale om forskellige tilgange, forskel-lige forløb og udfordringer med overgange f.eks. fraen forvaltning til en anden. Dernæst tog casene aleneudgangspunkt i den unges udfordringer og så ikke på desammenhænge, som den unge er en del af, f.eks. fami-lie, forældre, søskende, omgangskreds m.m.Aktiveringsafdelingen, Match 2 og 3-afsnittet, Integra-tion eller ved psykiske problemer til Ældre- og Handi-capforvaltningen.I denne gennemgang er ikke medtaget de mange tilbud,der findes over for målgruppen, og som er nærmere be-skrevet i bilaget under ”Hidtidige indsatser”. Samlet sesen billede af, at den unge håndteres i et meget speciali-seret system med aktører og mange særlige tiltag, mender ses ikke en samlet tråd. Når vi samtidig forsøger atse det i et borger/ungt perspektiv kan kommunen opfat-tes som skov af indsatser, der er svær at navigere i.Børn-og Ungeforvaltningen og Social- og Arbejdsmar-kedsforvaltningen er ved at udmønte beslutningen iBudget 2013, hvor det hedder, at ”Økonomiudvalgetsætter et arbejde i gang med at udarbejdet en ny sam-menhængende ungestrategi, hvor kommunens ressour-cer sammentænkes på tværs af forvaltningerne, og hvororganiseringen vurderes nærmere for at sikre optimalunderstøttelse af indsatsen”.
Fokus på forebyggelse
SSP-samarbejdet har stor betydning på det kriminali-tetsforebyggende område og er et fundament for sam-arbejdet mellem kommune, politi og nu også boligorga-nisationer. Boligorganisationerne er kommet med i detforebyggende arbejde gennem nedsættelse af en fællesbestyrelse til styring af det fremtidige SSP-arbejde iOdense.SSP-organiseringen er ny-organiseret, og et fællessekretariat mellem politi og kommune er under opbyg-ning. Sekretariatet skal efter beslutningen om reorgani-sering i større udstrækning end hidtil fokusere på tidligforebyggelse. Forebyggelsestragten fortæller, hvor dengenerelle og individorienterede indsats ligger i forholdtil de mange og de få. (Se nedenstående figur.)SSP-organisationen skal fremadrettet have det primærefokus på den generelle og specifikke forebyggelse(80 %). Evalueringen af SSP-organisationen er udarbej-det af LG Insight i 2011 og pegede blandt andet på, atder i kriminalitetsforebyggelsen i dag primært fokuserespå den individuelle forebyggelse (75 %).
Kommunal organisering
Den hidtidige organisering tager udgangspunkt i denunges alder. Det betyder, at unge fra målgruppen under18 år har fået hjælp fra tre forskellige afdelinger altefter alder og udfordring: Afsnit Øst, Ungeafsnittet ellerHandicapafsnittet (alle en del af Børn- og Ungeforvalt-ningen).Når de unge bliver 18 år, overføres de til Social- ogArbejdsmarkedsforvaltningen, og her vil de alt efterudfordring blive visiteret til fire forskellige afdelinger,
Samarbejde med andre myndigheder
I Odense pågår der et relativt omfattende strategisk ogoperationelt samarbejde mellem politi og kommune. IOdense er der en lang tradition om at være fælles om atløfte kriminalitets- og kriminalpræventive udfordringer,tankerne om SSP-samarbejdet har netop sine rødder iOdense.Generelforebyggelse
Forebyggelsestragt
Specifikforebyggelse
Individorienteretforebyggelse
26
På den baggrund bliver SSP-sekretariatet nu en centralaktør i forebyggelse. Det er dog vigtigt at forstå, at SSP-sekretariatet i denne sammenhæng blot er den enhed,der repræsenterer og materialiserer SSP-samarbejdet.Når SSP-sekretariatet nævnes som det centrale omdrej-ningspunkt, skyldes det samtidig, at SSP-sekretariateter skabt som en uafhængig enhed, der er sammensatmed personaleressourcer fra alle samarbejdsparterne.Det er således væsentligt at påpege, at SSP ikke er en”institution”, men derimod et samarbejde - og måskesom den væsentligste pointe: et samarbejde i normalsy-stemet.Netop normalsystemet kontra særindsatser er et cen-tralt omdrejningspunkt. Det er et vilkår, at der i dennormale drift er en række udfordringer, som det ikkealtid er lykkedes at løse. Disse udfordringer viser sigblandt andet ved specifikke unge, der bliver ved med atgå igen i politiets rapporter, i det kommunale system ogsom problematiske unge blandt civilbefolkningen.
Særligt samarbejde omkring Vollsmoseog målgruppenBanderådI forbindelse med Folketingets vedtagelse af ”Bande-pakken” i foråret 2009 blev det besluttet, at der i allepolitikredse skal oprettes banderåd. Hensigten medrådene er at skabe et forum, hvor der er mulighed for atdrøfte strategi og tryghed i lokalområdet. Banderådenesopgave er at involvere private aktører i samarbejdetmed politiet og kommunen for at bryde fødekæden tilbander.Odense Kommune og Lokalpoliti Odense har orga-niseret en effektiv indsats, som er tilpasset de lokaleforhold. Det har været væsentligt, at indsatsen blevstruktureret således, at det er muligt at drøfte konkretegrupperinger og enkeltpersoner, samt generelle tenden-ser og problemer, for at bryde fødekæden til bander. Påbanderådsmøderne udveksles oplysninger mellem politiog kommune.
Hotspot
I efteråret 2010 kastede ukendte unge en molotovcock-tail efter en politibil, ligesom der blev kastet med flaskerefter politiet, og biler blev afbrændt. Episoden udspandtsig primært omkring Bøgetorvet. Af urolighederne ud-sprang en workshop med deltagelse af mange centraleaktører. Et af workshoppens budskaber var et ønskeom én indgang til kommunen og en samlet fokuseretindsats over for målgruppen.På den baggrund blev der udviklet en ny tilgang tilorganiseringen af indsatsen, og den blev defineret vedansættelse af en hotspotchef med reference direkte tildirektørerne i Børn- og Ungeforvaltningen og Social- ogArbejdsmarkedsforvaltningen.Indsatsen blev evalueret i maj 2012 efter et års virke.Evalueringen pegede på et antal forhold, som havdeværet med til ikke at give indsatsen den ønskede effekt.Her var især tale om, at en sådan indsats kræver et heltsærligt ledelsesfokus og mandat for at kunne sikre énindgang og en samlet koordineret indsats.Indsatsen stoppede i august 2012 og afventer dette ud-redningsarbejde, inden der tages stilling til en fortsæt-telse. Dele af hotspotindsatsen er lagt over i koordinati-onsudvalget. Evalueringen blev foretaget af LG Insight.
27
Koordinationsudvalget
Koordinationsudvalgets indsatsområde er en midlerti-dig indsats med henblik på at styrke og koordinere dettværsektorielle samarbejde i Vollsmose. Formålet er:
Udveksling af oplysninger
• At skabe en fælles platform for professionelle aktø-
§17 stk. 4 udvalget, Udvalget for Boligområder og TrygBy, har i april 2012 rettet henvendelse til By- og Bolig-ministeriet om mulighederne for at udveksle oplysnin-ger mellem kommune og politi i følgende situationer:
Samarbejde omkring socialt bedrageri
• •
rer i Vollsmose, hvor de kan informere og orienteresig om andre relevante aktører, aktuelle aktiviteterog tilbud. Koordinationsudvalget er endvidere ko-ordination og samarbejde på området. Endelig kander i koordinationsudvalget indgås konkrete aftalerom det fælles arbejde.Koordinationsudvalget er én indgang ind i kommu-nen for politi og boligorganisationer.Beredskab i Vollsmose. Beredskabet skal informereborgere, institutioner og foreninger i Vollsmose, nårder opstår uro, eller når noget ryger af sporet, medhenblik på hurtigst muligt at bringe situationentilbage til den normale hverdag.
• Videregive oplysninger fra politi til boligorganisa-
•
• • Udveksle oplysninger mellem boligorganisationermed afdelinger i det samme boligområde (Advar-selsregister).
tioner, der hidrører fra en straffesag, for at kunnebruge disse oplysninger m.h.p. at kunne give advar-sel til lejer eller udsætte lejerne af lejligheden.Videregive oplysninger fra politi til boligorganisa-tioner om udstedt zoneforbud og overtrædelse afdette. Zoneforbud udstedes af politiet og betyder, aten bestemt person har forbud mod at opholde sig etbestemt sted.
Kontrolgruppen samarbejder med andre offentligemyndigheder, som eksempelvis Told & SKAT, RegionSyddanmark, og understøtter på tværs af forvaltninger-ne i forhold til bekæmpelse af socialt bedrageri. Kon-trolgruppen udarbejder indstillinger til afgørelser omstop og tilbagebetaling af sociale ydelser på baggrund afde oplysninger, som de modtager fra andre afdelinger ikommunen og eksterne samarbejdspartnere som f.eks.politiet. Hvor der er grundlag for det, anmelder Kon-trolgruppen borgerne for socialt bedrageri til politiet.Indsatserne bidrager til at skabe en mere sammenhæn-gende og konsekvent linje over for de mest kriminelleborgere. I forlængelse heraf bør samarbejdet mellemkommunens forvaltninger om de mest kriminelle bor-gere, deres familie og omgangskreds generelt understøt-tes.
Det formaliserede kriminalpræventive samarbejde iVollsmose ultimo 2013 efterlades mere enstrenget,effektivt og med større legitimitet hos både borgere,involverede aktører og samarbejdspartnere end medio2012, samtidig udfylder det hullet efter hotspotchefen.
Der har efterfølgende været møder dels på politiskniveau og dels på administrativt niveau med By- og Bo-ligministeriet og Justitsministeriet. På møderne har derogså været fremsat ønske om mindre restriktive reglerfor at udveksle oplysninger mellem politi og kommune.Der foreligger endnu ikke svar på kommunens henven-delse til ministeriet.
Strategisk samarbejde
Odense Kommune etablerede i 2008 et boligstrategisksekretariat i forlængelse af den Vollsmose-indsats, derhavde været i årene 2001-2007. Ønsket var at samleviden om kommunens udsatte boligområder og arbejdemed en fokuseret indsats. I 2010 blev der etableret etTryg By-sekretariat med et særligt fokus på borgernestryghed generelt i Odense. Den organisatoriske rammefor henholdsvis det boligstrategiske og Tryg By blev lagti en samlet enhed i BMF og med nedsættelse af et §17.4udvalg, Udvalget for Boligområder og Tryg By. Udvalget
28
fik deltagelse af såvel byrådspolitikere som interesseor-ganisationer og myndigheder, Rådet for Socialt Udsatte,Integrationsrådet, Politi og Boligorganisationer.På administrativt niveau blev der etableret en stra-tegigruppe med repræsentation af Boligorganisatio-nerne, politi og Odense Kommune. I såvel udvalg som istrategigruppen har emnet Vollsmose - og ikke mindstmålgruppen - gentagne gange været drøftet. Strategi-gruppen har indgået i et analysearbejde omkring samar-bejdet mellem politi, boligorganisationer og kommune.Evalueringen peger på, at Odense har et stærkt samar-bejde, men at det med fordel kan udbygges ikke mindstpå det strategiske niveau. Ifølge Rigspolitiets rapport,Tværsektorielt kriminalitetsforebyggende samarbejde isærligt udsatte boligområder17, skal samarbejdet haveen klar vision og en strategi med klare målsætninger.
Erfaringer fra Århus og Slagelse
I forbindelse med udredningen har Task Force-sekreta-riatet været på besøg i Århus og Slagelse. Begge stederhar de arbejdet med tacklingen af lignende målgrupper,men de har tacklet udfordringerne forskelligt.Århus har etableret et særligt beredskab i Gellerup,som arbejder ud fra en effektiv strategi for at forhindrekriminalitet i et udsat boligområde. Indsatsen er enhelhedsorienteret kriminalitetsforebyggende strategi iboligområdet med udgangspunkt i det eksisterende sy-stem. Indsatsen blev i 2011 evalueret og anbefalingerneer at etablere et handlekraftigt beredskab med afgø-rende beslutningskompetence, at etablere et borger-inddragende samarbejdsfora lokalt i boligområdet, atbygge videre på de samarbejder, der allerede eksistereri boligområdet og at få indført politimæssig informationom indsatser i boligområdet.Slagelse oplevede i 2011 et større antal mindre brandei deres udsatte boligområder, Motalavej (Korsør) ogRingparken (Slagelse). Episoderne fik politikerne til atønske et skifte i indsatsen. Der blev nedsat en tværpo-litisk arbejdsgruppe, der udarbejdede rapporten ”Øgettryghed og bedre trivsel” (Ringparken) med en rækkeforslag til at etablere en tværfaglig lokalt forankretenhed/projektorganisation med fysisk placering forskel-lige steder i Ringparken og på Motalavej, tidsbegrænsettil to år.
Alle eksisterende ressourcer i normalsystemet, der iforvejen arbejdede med områderne, blev inddraget. Fra6-7 centerområder blev hentet i alt 35 medarbejdere.For at sikre at der ikke blev tale om paralleldrift, blevdet besluttet, at alle serviceniveauer skulle overholdes.Enheden måtte ikke blive fordyrende eller på anden vishæve serviceniveauet over for borgerne.Resultater efter det lille år, der er gået, er, at det tvær-faglige samarbejde har rykket. Ikke mindst det direktesamarbejde mellem gadeplansmedarbejderen og job-konsulenten, der pludselig hurtigt kan gå sammen omen indsats. Den tidligere store mistro til kommunen erformindsket - de ansattes nærhed i området har betydeten større fortrolighed og tillid. Den korte vej fra “pro-blem” til handling har betydning.
17 Tværsektorielt kriminalitetsforebyggende samarbejde i særligt udsatte boligområder,Rigspolitiet, Videnscentret, Rapport 1, August 2012
29
Erfaringer fra Holland
Udvalget for Boligområder og Tryg By, og inviteredegæster, var på inspirationstur til Rotterdam og Amster-dam den 24.-27. oktober 2012. Overskriften for inspira-tionsturen var ”Udsatte boligområder og kriminalitets-bekæmpelse i Holland”.Formålet med turen var dels at høre om tilgange tilbekæmpelse af kriminalitet samt at se og høre omboligområdet Biljmermeer. Der er en række gennemgå-ende metoder og virkemidler i den hollandske tilgangtil arbejdet med kriminalitetsbekæmpelse og -forebyg-gelse, som kan inspirere i tilgangen og udviklingen iVollsmose. Den hollandske velfærdsmodel adskiller sigdog fra den danske, ved at der er mange private vel-færdsaktører, som samarbejder med det offentlige in-den for politisk og administrativt fastsatte rammer. Demange aktører på velfærdsområdet skaber andre typer
af koordineringsudfordringer end de danske. Generelter der tre forhold, der med fordel kan indgå i tilgangenog indsatserne over for målgruppen i Vollsmose.
• Fokus på data og effektvurdering. Alle indsatser
bygger på en integreret problemanalyse foretagetmellem flere relevante parter ,og den bygger påsystemer til vidensindsamling og benchmarking.kommune, én tovholder og én sagsbehandling, derkoordineres i en netværksbaseret ledelsesstruktur(den enstrengede tilgang).kombination af empowerment/sociale kontraktermellem system og den udsatte borger på den eneside og konsekvens/sanktion på den anden side, nåraftaler ikke holdes, eller regler overskrides.
• Indsatserne er integrererede ud fra princippet én
• Der arbejdes helhedsorienteret og med fokus på en
30
Udfordring
Samlet ses et billede af mange aktører, der på hver deresfaglige område gør en stor indsats for at sikre koordi-nation. Men samtidig ses, og ikke mindst høres, at derer en udfordring med at sikre den nødvendige sam-menhæng i organiseringen. Den i Spor 1 gennemførteundersøgelse af medarbejdernes syn på bl.a. samarbej-de tyder på, at der er et stærkt behov for at sikre størresammenhæng – måske egentlig sammenlægning - afopgaveløsningen i Vollsmose.Vores møder med nøglepersoner og møde med mål-gruppen peger i sammen retning. Målgruppeanalysenfra VISO indikerer også, at vi står med en gruppe bor-gere med helt særlige udfordringer, både personligt ogi forhold til deres familier og omgivelser. Udfordringerder kræver alternative organisatoriske løsninger og må-ske også nye redskaber til understøttelse af målgruppen.Målgruppen har vidtgående problemstillinger og er al-lerede marginaliseret fra kommunens normalsystemer,der ikke rækker til en effektiv indsats over for gruppen.De kommunale systemer kommer oftere og oftere tilkort over for kriminelle unge.Overgangen fra ung til voksen er en selvstændig udfor-dring. Vi ser derfor et behov for, at der arbejdes med entværgående organisering mellem de tre forvaltninger,Børn- og Ungeforvaltningen, Social- og Arbejdsmar-kedsforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen,der samler fokus på udfordringen, forebygger silotænk-ning, modvirker parallelsystemer og snitfladeforstyrrel-ser for dermed at sikre en effektiv håndtering af unge ieller på vej til kriminalitet, inden de udvikler sig.
Der er behov for at tænke indsatser innovativt og sam-menhængende for at finde plausible og effektive løsnin-ger over for grupperinger af unge kriminelle, unge medrisiko- og rusmiddeladfærd, for hvem ungdomsuddan-nelser og arbejdsmarkedet synes uopnåeligt eller langtude i fremtiden.Boligorganisationerne og politi er helt afgørende samar-bejdsparter i de sociale udfordringer, som målgruppen
står overfor. Der bør derfor tænkes nyt i det samarbej-de, som eksisterer over for målgruppen.Det er samtidig vigtigt, når der skal udvikles en sam-menhængende og stærk organisering, at der skelnesmellem den primære forebyggelse i SSP-regi og dentertiære forebyggelse som er illustreret i nedenståendediagram. Vurderingen er, at vi her i forhold til målgrup-pen alene taler om tertiær forebyggelse, og at det er iden relation, en ny organisation skal tage sit udspring.
Primær og universel forebyggelsetil alle børn og unge i miljøerne
Dagtilbud, skoler, klubber iDagtilbud, skoler, klubber ibørne- og ungemiljøernebørne- og ungemiljøerne samtsamt frivillige ogfrivillige og boligforeningerneboligforeninger m.v. im.v. i civilsamfundet.civilsamfundetSSP-medarbejdere,boligorganisationer, skoler,SSP- medarbejdere, boligorgani-politi, familiebehandlere,familie-sationer, skoler, politi,kontrolgruppenbehandlere, kontrolgruppen,civilsamfundet m.v.civilsamfundet m.v.
Sekundær forebyggelseVærktøj til at spotte unge iuhensigtsmæssig udvikling – afsæti kendte risiko/beskyttelsesfaktorerKlar guide til, hvem der skal gørehvad hvornår, når vi spotter unge iuhensigtsmæssigudvikling(POL/KOM-spot)Akut
Beredskab ogsærindsatser
Tertiær- Fra foregribende til indgribende
Resultatdokumentation
Forskellige aktører afhængig afForskellige aktører afhængig afindsatsens karakter – herunderindsatsens karakter- herunder”den særlige”en særlig familieenhed/multi-familieenhed/multiproblemfamproblemfamilie-enheden”.ilie-enheden”.
31
FÆLLES TILGANG, METODER OG PRINCIPPERFælles tilgangDen overordnede anbefaling til det fremtidige principfor samarbejde om målgruppen er: Én fælles indgangind i kommunen, én organisering med en fælles plat-form og med et styrket fokus på koordinering af dettværsektorielle samarbejde, så alle i målgruppen, derhar behov, får den bedst mulige og sammenhængendekontakt til politi og/eller kommune. Det er væsent-ligt, at den unge modtager tilbud om hjælp og støtte iet koordineret miljø. Et fælles enstrenget samarbejdemellem forvaltningerne og politiet vil give en størrelegitimitet hos både den unge, de involverede aktørerog samarbejdspartnerne. Samarbejdet skal kunne sikreen koordinering omkring den/de unge og have fokus påen systematisk inddragelse af civilsamfundet, hvor detgiver mening og øger legitimiteten omkring samarbej-det over for målgrupperne.Det anbefales desuden, at ansvaret for opgaven medkoordinering af særindsatser (eksempelvis hotspot ogkoordinationsmødet for Vollsmose) flyttes til den frem-tidige organisering. Det vurderes uhensigtsmæssigt, atdet er Fritidsafdelingen i Børn- og Ungeforvaltningen,der har ansvaret for en tværfaglig opgave, der skal sikresamarbejdet på tværs af flere forvaltninger i kommu-nen, politiet og boligorganisationerne.Anbefalingen understøtter desuden de hollandskeanbefalinger om en enstrenget struktur, hvor en enkeltenhed påtager sig koordinering af opgaven. For at givehotspotindsatsen den slagkraft, som den tidligere harmanglet, anbefales det at redefinere indsatsen fra énperson, der står meget alene, til en særindsats, der byg-ger på skuldrene af de mange, og samtidig forankre deni den nye organisering.
Metode og principper for organisering
Task Force-gruppen redegør ikke nærmere for enfremtidig organisering, idet det anbefales, at derudvikles en samlet organisering af de samlede socialeudfordringer i Vollsmose. Konkret beskrives der ensamlet organisering i Spor 1. Vi vil her alene fremhævede principper og anbefalinger, som vi mener, der skallægges vægt på i en ny organisering, for at kunne tackleden fremtidige indsats over for målgruppen.Forslag til generelle principper for arbejdet:
• Organiseringen skal være tydelig, koordineret og• • • • • • • • • •
have klar kompetencefordelingDen skal være én enstrenget og entydig indgang tilkommunenDen skal arbejde med målgruppen ud fra objektivekriterierSærlige indsatser skal sikres en god og effektivkobling til normalsystemetOrganisering og kommandoveje skal bygge påfunktioner frem for personerDen skal have stærke koblinger mellem kommune,boligorganisationer, politi og civilsamfundDen skal have fokus på inddragelse af de unge iløsningerneDe unge, deres forældre eller andre voksne skalvære medskabende af løsningerne og ansvarlig-gøresIndsatser skal i videst muligt omfang bygge påevidens og lære af resultaterneMetoderne skal både være anerkendelse og konse-kvens – ” både skovl under og hånd over”Vi skal se indsatsen i et borgerperspektiv uden ske-len til alder.
32
INDDRAGELSE AF CIVILSAMFUNDETCivilsamfundetDen hidtidige kriminalitetsforebyggende indsats harvist sig ikke at være tilstrækkelig til at kunne nå mål-gruppen, de unge mænd som lever i kanten af samfun-det og ofte kommer direkte i konflikt med samfundet.Samfundet og dermed kommunen som offentlig myn-dighed har ofte svært ved at skabe den nødvendigeog stabile kontakt de unge. For at få ny inspiration ogen bedre adgang til anderledes løsninger, vil et tæt-tere samarbejde med beboere i Vollsmose være af storbetydning.Odense Kommune har i Ny virkelighed - Ny velfærdbeskrevet følgende tre indsatsområder: Samarbejde,Forebyggelse og Fællesskaber. Odense kommuneønsker generelt at styrke og mobilisere civilsamfundetsressourcer til at løfte opgaver, som i dag løses af kom-munen. Det betyder at borgernes rolle fremover vil væresom medskabere eller partnere til at styrke civilsam-fundet. Under overskrifter ”Fællesskaber” fokuseres derpå, at mange løsninger skal findes lokalt. Her tænkesikke på, at ansvaret for den sociale indsats overfor deunge skal overdrages til borgerne, men at borgerne medderes lokale kendskab og engagement kan være med tilunderstøtte unges liv i en positiv retning. Det er derforvæsentlig, at der fremadrettet fokuseres på, at skabe etdialogbaseret og tillidsskabende samarbejde mellemforvaltning og ressourcestærke nøglepersoner, forenin-ger og netværk.I forbindelse med udredningsarbejdet har der væretafholdt møder med såvel enkelt personer fra Vollsmose,lokale beboerdemokrater, og desuden har vi modtagetbiddrag fra nøglepersoner med kontakter i Vollsmose.Mange peger på, at de gerne ville være mere deltagenei indsatsen overfor de unge, der laver ballade og ogsåoverfor de mindre søskende, som er på vej i en uhen-sigtsmæssig retning.Beboerne fortæller, at de ofte undlader at reagere, nårde ser en unge eller en gruppe, der har en dårlig opførel-se. Årsagen er som regel, at de ikke tør gribe ind, da derer en angst for at blive generet eller direkte truet med,at ”I skal blande sig uden om for ellers…!”. Der efterly-ses støtte til, at kunne mobilisere de lokale kræfter, ikkemindst ved at der skabes kontakt til de unges forældre,der kan være nøglen til forandring.voksne og dermed forældre har en ”forsørgermentali-tet”, lav uddannelse og indsigt og forståelse for sam-fundsforhold og viden om politik. Der ses et særligtbehov for, at forældre og voksne i nærområdet bibringesstørre indsigt i samfundsforhold og forståelse for, hvil-ken tilgang der er nødvendig overfor de unge.De forhenværende helhedsplaner har alle arbejdet medborgerinddragelse på hver deres måde. Samlet ses deren stor mobilisering af aktive borgere i Vollsmose entengennem deltagelse i konkrete mindre projekter eller ilængere forløb som eksempelvis Bydelsmødre eller Mil-jøambassadører. Kvarterløft (2001 - 2007) udgav vedafslutningen et ressource atlas over de mange netværkog foreninger m.v. der eksisterer i Vollsmose. Samletpegede det på en meget stor civil ressource der kunnemobiliseres yderligere. Den nye helhedsplan ”Vollsmose2020” tager denne tråd op og har i samarbejde medborgerene i Vollsmose sat fokus på civilsamfundet bådemed eksempelvis indsatser ”Inddragelse af civilsamfun-det”, ”Ungeindsats og Ungdomsråd” og ”Presseindsats- aktiv pressegruppe af beboere i Vollsmose”.
Mere konsekvens overfor de få!
Der efterlyses både fra beboerne og fra professionelle enlangt mere konsekvent holdning til de unge fra kom-munen og politiet. Den nuværende tilgang fra kom-munen og politiets side opfattes af den hårde kerne ograndgruppen, som tegn på manglende styrke. Samtidigopfattes denne tilgang af mange familier og borgerebåde som udtryk for afmagt og i langt større grad, sommanglende evne og vilje til at løse problemerne. Defleste deler en respekt og forståelse for lovgivningen ogden enkelte borgeres retssikkerhed, men er samtidigfrustrerede over at opleve, at der ikke gribes ind øje-blikkeligt. Der savnes en langt mere konsekvent tilgangoverfor de unge.Flere udtrykker bekymring for cocktailen af unge, derforlader folkeskolen uden basale skolekundskaberog dermed har meget begrænsede muligheder for atkomme ud på arbejdsmarkedet. Årsagen er, at mange
Anbefalinger
Det anbefales, at Odense arbejder for, at mobiliserecivilsamfundet, således at Vollsmose i lighed med andreboligområder tager ansvar for sine børn, unge, voksneog ældre. Det anbefales endvidere, at Odense Kommuneunderstøtter etableringen af Natteravne og lignendetiltag fra borgerne.Desuden anbefales det, at lokalsamfundet på sigt tagermarkant og synlig afstand fra den hårde kerne ogsamtidig i større udstrækning anmelder forbrydelser tilpolitiet.
33
FORSLAG TIL BEREDSKABSPLAN FOR VOLLSMOSENuværende beredskabsplanOdense Kommune har tidligere udarbejdet en bered-skabsplan med udgangspunkt i episoder i Vollsmose.Beredskabsplanerne har haft fokus på såvel håndteringaf selve episoderne og kompenserende handlinger overfor de berørte som tackling af medierne. Vollsmose-se-kretariatet udarbejdede en beredskabsplan i forbindelsemed ”terrorsagen” tilbage i 2006. I forbindelse mednedlæggelsen af Vollsmosesekretariatet i 2007 overgikansvaret for beredskabsplanen til Børn- og Ungeforvalt-ningen. Beredskabet har været knyttet til den organise-ring, der har haft til opgave at følge udviklingen i de kri-minelle miljøer. Beredskabet har i perioder været kaldtmandagsmødet. Efterfølgende lå organiseringen underhotspotchefen og senest i den midlertidige organisering,koordinationsudvalget under Fritidsafdelingen.
Udfordringer
I dag er indgangen til kommunen i akutte sager baseretpå én person. Objektivt set er denne ordning yderst ri-sikabel og bør hurtigst muligt laves om. Opdraget er, atTask Force-udredningen skulle udarbejde en ny samletberedskabsplan, men idet der i såvel udredningens Spor1 og Spor 2 anbefales at reorganisere driftshåndteringeni Vollsmose, ser vi en udfordring i, at der udarbejdes enberedskabsplan med afsæt i den eksisterende organise-ring.
Anbefalinger
Det anbefales i stedet for, at der udarbejdes en bered-skabsplan, der sikrer én indgang til kommunen medafsæt i den nye organisering. Udarbejdelsen bør ske iet tæt samarbejde med politiet, boligorganisationerne,brandvæsenet og relevante forvaltninger. Indtil derforeligger en ny beredskabsplan anbefales det, at denmidlertidige organisering ved Koordinationsudvalgetfortsætter i en overgangsperiode.
EN SÆRLIG TAK TIL...I forbindelse med udredningsarbejdet har der værettrukket på mange medarbejders viden om målgruppen,indsatser, generelle viden om området og egne ideer ogforslag til såvel konkrete indsatser som organisering. Vivil gerne rette en tak til de mange bidragsydere. Det hardesværre ikke været muligt at få alt med, men materia-let vil blive givet videre til de, der fremover skal udvikleden fremtidige indsats og organisering. Vi vil gerne retteen særlig tak til de op mod 40 nøglepersoner, der hardeltaget i de to afholdte temamøder om ”Task force-Vollsmose”. En særlig tak til de beboere fra samarbejds-rådet og målgruppen, der har villet bruge tid på dialog.En tak til Task force-gruppen for sparring, koordineringog input. Samt en tak til VISO for et fantastisk rådgiv-ningsforløb og udredningsarbejde om målgruppen medhåb om fortsat samarbejde med udviklingen af Kom-Spot.
34
BILAG
Hidtidige indsatser og erfaringer fra Holland og DanmarkIndledningNuværende kommunale indsatser,såvel normaldrift som projekterBorgmesterforvaltningenFlyttehjælpFlyttehjælpsindsatsen er en målrettet indsats over forfamilier og/eller lokalområder, der kan profitere af, aten familie flytter til en anden bolig. Udover den fysi-ske flytning bygger indsatsen på, at familier indgår enaftale/kontrakt om, hvad flytningen skal medføre afændringer for familien, eksempelvis i relation til fritids-aktiviteter, uddannelse, beskæftigelse, behandling m.v.Målgrupperne for tilbuddet er familier, der er såbelastende for lokalområdet, at en flytning vil bidragetil bedre trivsels- og udviklingsmuligheder for lokal-områdets øvrige beboere, samt familier der opfylder eteller flere af de kriterier, der i dag danner baggrund forudpegningen til ghettoområde.Indsatsen tilbydes til op mod 25 familier om året i en4-årig periode. Der er p.t. 24 på listen over familier, derkan profitere af tilbuddet. 3 familier har et konkret til-bud liggende. I det første år er 8 slettede af listen, 8 hartaget imod tilbuddet og er flyttet til et nyt boligområde.Social- og arbejdsmarkedsforvaltningen
Det følgende er en gennemgang af de indsatser, der ret-ter sig mod målgruppen. Ikke alle indsatser er alene ret-tet mod målgruppen, men retter sig mod unge genereltog ikke kun for unge i Vollsmose. Vi har valgt også atbeskrive ”indsatser”, hvor der mere er tale om metodereller sanktioner for at give et bredere indblik i de mulig-heder, der i dag eksisterer over for målgruppen. Ind-satserne er opdelt efter forvaltning. Det har ikke væretmuligt at udarbejde en samlet oversigt over udgifterneover for målgruppen. Vi vil her henvise til ”Krone tilKrone”-analysen fra spor 1.Beskrivelserne er udarbejdet i samarbejde med Børn-og Ungeforvaltningen og Social- og Arbejdsmarkedsfor-valtningen.
Social- og arbejdsmarkedsforvaltningen”Tag fat om din fremtid”Tag fat om din fremtid er et samarbejde mellem Social-og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn- og Ungefor-valtningen, som understøtter Ungestrategien. Indsatsener et individuelt tilrettelagt forløb med fokus på uddan-nelse/ job med en mentor tilknyttet. Der samarbejdesmed UUO. Projektet er pt. organisatorisk knyttet tilNettet.nu. Målgruppen er nydanske unge mænd meduhensigtsmæssig adfærd og ofte en kriminel baggrund.De unge har typisk ringe skolekundskaber, afbrudteforløb på f.eks. erhvervsuddannelser og/eller misbrugs-problemer.17 personer har været indskrevet i indsatsen og 12 harhaft et stabilt fremmøde. Tag fat om din fremtid vur-derer, at en udvikling af samarbejdet med SyddanskErhvervsskole og skabelsen af et bedre samspil mellembeskæftigelse og relevante uddannelsesinstitutioner viloptimere resultaterne.
36
Nettet. Nu
Nettet.nu er et beskæftigelsesprojekt jævnfør lov om ak-tiv beskæftigelsesindsats. Det er et forløb med holdun-dervisning og vejledning, med henblik på forberedelsetil job, uddannelse eller valg af uddannelse.Målgruppen er unge under 30 år, der er på kontant-hjælp og ligger i matchgruppe 1 og 2. Der er især taleom unge mænd, der er marginaliserede, kriminelle ellerkriminalitetstruede unge og flere med misbrugsproble-mer.En intern opgørelse viser følgende resultater: I 2011 harder været indskrevet 56, og i 2012 indtil d.d. har derværet 52 indskrevet. Ud af de 108 indskrevne har 32fået virksomhedspraktik, 3 er kommet i ordinært job og15 er startet uddannelse. De resterende 57 deltager erenten ophørt eller afsluttet til andet.
EXIT-program
Den tværgående rådgivning i Odense er oprettet for athjælpe kriminelle borgere ud af det særligt kriminellenetværk og miljø. Det drejer sig primært om rådgiv-ning med henblik på, at borgeren selv tager ansvar forudviklingen.Målgruppen for EXIT-program er borgere, der direkteeller indirekte er involveret i kriminalitet, og som ople-ver særlige barrierer forbundet med at træde ud af detkriminelle netværk.Der har været vurderet 7-8 personer. 4 har ønsket ind-satsen, og 2 har gennemgået et helt forløb. Af de 2, derhar gennemgået et helt forløb, er den ene tilbage i detgamle miljø.EXIT-programmet vurderer, at resultaterne kan forbed-res, hvis den faglige gruppe kan reservere mere tid tilopgaven og dermed være mere opsøgende.
Kontrolgruppen
Kontrolgruppen samarbejder og understøtter på tværsaf forvaltningerne i forhold til bekæmpelse af socialtbedrageri. Kontrolgruppen udarbejder indstillinger tilafgørelser om stop og tilbagebetaling af sociale ydelserpå baggrund af de oplysninger, som de modtager fraandre afdelinger i kommunen og eksterne samarbejds-partnere som f.eks. politiet. Hvor der er grundlag fordet, anmelder Kontrolgruppen borgerne for socialtbedrageri til politiet.Kontrolgruppen vurderer, at indsatserne kan bidrage tilat skabe en mere sammenhængende og konsekvent linjeover for de mest kriminelle borgere. I forlængelse herafbør samarbejdet mellem kommunens forvaltninger omde mest kriminelle borgere, deres familie og omgangs-kreds generelt understøttes.
Top 20-listen
Jobteam Øst/Bølleprojektet
Bølleprojektet sikrer håndholdt indsats og rådigheds-afklaring af de indskrevne borgere. Målgruppen erborgere, der er kriminelle kontanthjælpsmodtagere. Derer pt. èn person indskrevet.Evaluering foregår som jævnlige statusopgørelser tilrådmanden, og der ses en økonomiske besparelse. Vig-tigste barriere er, at der kun er én ansat, og det dervedikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at henvise mereend en borger ad gangen. Bølleprojektet vurderer, atsammenlægning med andre indsatser og sikring af pas-sende lokalitet kan forbedre resultaterne.
25 særligt udvalgte borgere sagsbehandles med fokus iafsnittet ”Livsstilsændring og træning af jobkompeten-cer”. Indsatsen er ensartet, og der sanktioneres maksi-malt ved udeblivelse.Målgruppen er de 25 kontanthjælpsmodtagere, som iSSP+ samarbejde er udvalgt på baggrund af et behovfor særlig opmærksomhed grundet særdeles utilpassetadfærd. Aktuelt er der 11 aktive, resten afsoner eller ersanktioneret og modtager derved ikke kontanthjælp.Som ventet profiterer målgruppen af de faste og struk-turerede rammer, og trusler er minimerede. Borgerneprofiterer derved også af sanktionerne. Top 20 listenvurderer, at indsatsen kunne forbedre sine resultater,hvis der fandtes tilbud, som kunne rumme borgerne!
37
Børn- og UngeforvaltningenFriheden (Værested)Værested er etableret som alternativ til at opholde sigpå Bøgetorvet. Der er ansat 5-6 voksne primært ”store-brødre - rollemodeller” (deltid), som sørger for åbningaf lokalerne, understøtter fælles aktiviteter og de unge ideres individuelle liv.Målgruppen er unge, som på eget initiativ ønskede at fåstyr på tilværelsen, hjælp til uddannelse, bolig og ”livet”i det hele taget, med ønske om at bevare netværket ogfinde gode aktiviteter, som ikke er ødelæggende for an-dre. De unge er bekymrede for overgangen fra Børn- ogUngeforvaltningen til Social- og Arbejdsmarkedsforvalt-ningen ved tanken om, at der ikke er nogen støtte at fåefter det fyldte 18. år, når de eksempelvis modtager SU.De unges vurdering af fremtidig indsats er, at der kom-mer en accept af, at der også er behov for tilbud efterdet fyldte 18. år, og at ikke alle magter at spørge efterhjælpen. Desuden foreslås mentorer, der er nærværen-de i forhold til de unge også efter det 18. år.
Tag fat om din fremtid (Social- og Arbejdsmar-kedsforvaltningen/Børn- og Ungeforvaltningen)
Ungdomssanktioner
En indsats under Børn- og Ungeforvaltningen og Social-og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Beskrevet underBørn- og Ungeforvaltningens indsatser.
Den helhedsorienterede gadeplansindsats
Ungdomssanktion er en dom, man får i retten, og sombetyder, at man skal underlægge sig kommunens be-handling i to år. Den består af 3 faser: 1) sikret institu-tion i max. 2 måneder, 2) Socialpædagogisk opholdsstedi max. 12 måneder, og 3) Egen bolig/hjemgivelse op tilde i alt 24 måneder.Målgruppen er unge mellem 15 år og 17 år, som har be-gået strafbare handlinger, der giver minimum 30 dagesog max 18 måneders fængsel. Fra 2007 har der været ennedgang i antallet af unge, som er idømt ungdomssank-tion. Pt. får 4 unge om året idømt ungdomssanktion.Der foretages evaluering i forbindelse med de afholdteopfølgninger af handleplan. De ”positive forløb” er ken-detegnet ved fortsat uddannelsesforløb, arbejde, sundefritidsaktiviteter, ingen misbrug og et godt netværk. De”negative forløb” er kendetegnet ved ny kriminalitet,ringe uddannelsesforløb, misbrug, dårligt netværk, dår-ligt samarbejde med opholdssteder samt sagsbehandlerog koordinator.
Den helhedsorienterede gadeplansindsats er en koordi-neret og opsøgende kriminalitetsforebyggende indsatsover for kriminelle og kriminalitetstruede unge med in-volvering af deres familier. Målet er at afbryde målgrup-pens uorganiserede tilværelse og evt. kriminelle karri-ere, samt at arbejde med gruppens fascination af og evt.tilknytning til bandemiljøet. Ligesom det er vigtigt atsikre den enkelte en sammenhængende fremtidssikrethverdag med en ungdomsuddannelse som en realistiskmålsætning.Målgruppen er på 30 kriminalitetstruede eller kriminel-le drenge/unge mænd mellem 15-24 år, som bor langsVollsmose Allé eller har tilknytning til unge på Alléen.I første projektår gennemførte ingen 9 måneder. I andetprojektår (2011-2012) har 22 gennemført 9 måneder,og yderligere 7 har været indskrevet. Vurderingen er, atprojektet rykker målgruppen positivt i forhold til pro-jektets mål. Flere unge får lukket deres Børn- og unge-sag, og alle motiverede unge har fået fritidsjob.
38
Helhedsorienteret familieindsats
Den helhedsorienterede familieindsats er en behand-lingsmodel med én familiekontaktperson, der koordine-rer alle indsatser i familien.Målgruppen er familier, hvis børn er sekundært trau-matiseret pga. forældres krigsoplevelser, og hvor for-ældrene er diagnosticeret PTSD. Det drejer sig primærtom familier med anden etnisk baggrund end danskmed børn i alderen 0-18 år. Der er ca. 15-20 familier påårsbasis. Der er ikke foretaget evaluering i forhold tilmetoden.Op mod 50 % af medarbejdernes tid går med kontakttil øvrige offentlige instanser. Den helhedsorienteredefamilieindsats vurderer, at faste kontaktpersoner medmyndighed i forskellige offentlige institutioner samtkontinuitet i hele myndighedsfeltet kan optimere resul-taterne.
Forældrepålæg
Serviceloven giver kommunen mulighed for at giveforældremyndighedsindehaveren et forældrepålæg, nårder er risiko for, at et barns eller den unges udviklinger i fare, og det vurderes at bero på, at forældremyndig-hedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar.Pålægget kan gives i forbindelse med, at barnet ellerden unge f.eks. har ulovligt skolefravær, at undervis-ningspligten ikke opfyldes, begået kriminalitet af et vistomfang eller en vis grovhed, alvorlige adfærds- ellertilpasningsproblemer, eller at forældremyndigheds-indehaveren nægter at samarbejde med de relevantemyndigheder om løsningen af barnets eller den ungesproblemer.Ideen er, at pålægget skal angive en eller flere konkretehandlepligter for forældremyndighedsindehaveren, somskal være egnede til at bidrage til en løsning af barnetseller den unges problemer. Det kunne f.eks. være atsikre barnets eller den unges fremmøde i skolen vedpersonligt at følge barnet eller den unge i skole, deltagei forældremøder og konsultationer vedrørende barnetseller den unges skolegang, sikre barnets eller den ungesdeltagelse i konkrete fritidsaktiviteter ved at følge bar-net eller den unge til det pågældende sted, eller sikre atbarnet eller den unge er hjemme på et nærmere fastsattidspunkt.Odense kommune har for 2011 og 2012 afgivet 11 for-ældrepålæg. Desuden er der i mange sager orienteretom muligheden for pålæg – en orientering der ogsåhar en effekt. Det betyder, at forældre bliver forelagt imange sager, uden at det når til konkret pålæg, men vedviden om det samarbejder familie, og/eller der sker enforandring.
Ungepålæg
Serviceloven giver kommunen muligheden for at giveungepålæg til et barn eller ung i alderen 12-17 år, nårbarnet eller den unge har adfærdsproblemer eller udvi-ser negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risikofor, at barnets eller den unges udvikling er i fare, og nårdet vurderes, at et frivilligt samarbejde med barnet ellerden unge og forældremyndighedsindehaveren om støtteikke er tilstrækkeligt til at afhjælpe barnets eller den un-ges problemer. Ungepålægget kan bruges i forbindelsemed f.eks. ulovligt skolefravær, eller at undervisnings-pligten i øvrigt ikke opfyldes, begået kriminalitet af etvist omfang eller en vis grovhed, alvorlige adfærds- ellertilpasningsproblemer eller manglende samarbejde medde relevante myndigheder. Ungepålægget skal angive eneller flere konkrete handlepligter for den, det drejer sigom, og som vurderes at være egnede til at bidrage til enløsning.Odense kommune har anvendt ungepålæg en enkeltgang. Der bliver som for familiepålæg orienteret ommuligheden, og tit har dette i sig selv en virkning. Un-geafsnittet angiver, at den manglende anvendelse skalses i lyset af, at en manglende efterlevelse fra den ungesside ikke giver mulighed for nogen sanktion. Derforopleves pålægget for uanvendelig og for en upædagogiskbestemmelse.
39
Ungerådslagning
Princippet for afholdelse af Ungerådslagning er, at deunge er specialister i egne problemer og derfor selv pe-ger på løsningen af deres problemer sammen med deresnetværk uden tilstedeværelse af professionelle.Målgruppen er blandt andet wannabes og randgrup-pen. Der er indskrevet 18 personer. Ungerådslagningerhar været afholdt cirka en gang månedligt siden januar2012. Halvdelen var aktiveret i uddannelse eller job,da de startede, og alle er nu aktiveret, undtagen en, dersidder varetægtsfængslet.Det er en udfordring, at gruppen af drenge både erover og under 18 år. Samarbejdet mellem de forskelligeforvaltninger og afsnit har været trægt. Det har ligeledesværet en meget stor udfordring, at der ikke er afsat øko-nomiske ressourcer. Ungeafsnittet vurderer, at der erpåkrævet samarbejde og finansiering afsnit og forvalt-ninger imellem, således at alle er fælles ansvarlige for deunge, der deltager.
Kriminalpræventive samtaler
Kriminalpræventive samtaler afholdes med børn ogunge samt deres forældre i sager, hvor barnet/den un-ges adfærd vækker bekymring. Typisk identificeres disseforhold i Skole, Socialforvaltningen og Politi -regi.Målgruppen er børn/unge, der ikke er registreret ikriminalitet – men optræder som antrufne på politietsPolMap Lister (wannabes), og der foretages cirka 40-50samtaler i Vollsmose pr. år.SSP vurderer, at forældre efterfølgende tager ansvarog den ung dermed undgår at blive registreret for enkriminel handling senere. Indsatsen bliver nu anvendtmere systematisk – såvel individuelt som i gruppesam-menhænge. Dette fokus skal fastholdes.
Koordinering af indsatser under og over 18 år(banderådsmøde og fokusmøder)
Koordinationsudvalget udgør en midlertidig tværgåen-de indsats med repræsentanter fra kommune og politi (iforbindelse med ophør af hotspotindsats), der har fokuspå grupperinger og bander. Opgaven er at sikre koordi-nering og videndeling i forhold til de lokale SSP-udvalgsamt identificere og kortlægge unge med bekymrendeadfærd.Målgruppen er den hårde kerne/randgruppen og wan-nabes. Der er ikke foretaget evaluering af indsatsen,da det er en midlertidig foranstaltning, der afventerpolitiske beslutninger på baggrund af anbefalinger inærværende rapport.Koordinationsudvalget ser en udfordring i de to forskel-lige lovgivninger, der er arbejdsgrundlag for Social- ogArbejdsmarkedsforvaltningen og Børn- og Ungefor-valtningen. Koordinationsudvalgets vurdering er, atfremtidig koordinering optimalt bør foregå ud fra enfælles enhed bestående af sagsbehandlere fra Social- ogArbejdsmarkedsforvaltningen og Børn- og Ungeforvalt-ningen, placeret fysisk sammen.
Hjemmebesøg i forbindelse medregistreret kriminalitet
Alle børn/unge under 18 år, der registreres i kriminali-tet, aflægges et hjemmebesøg, hvor man sammen medbarnet/den unge drøfter hændelsen - og undersøger,hvordan barnet har det i forhold til hjem/skole/fritid.I 2011 er der registreret 67 børn og unge under 18 år.Samtlige er besøgt, og genbesøgt i forbindelse medrecidiv, samt i sager, hvor der arbejdes forebyggelses-mæssigt med familien for at hindre behov for foran-staltninger. Der ses kun recidiv i ca. 9 % af sagerneefter hjemmebesøg - jævnfør Kriminalitetsstatistikken.Familierne genbesøges ved fornyet kriminalitet.
40
Ungeafsnittets specialenhed(3 socialrådgivere)
Misbrugsforebyggende samtale
Ungeafsnittet (15-18 år) er en del af Børn-og Ungeso-cialrådgivningen i Børn-og Familieafdelingen.I Ungeafsnittet er der ansat 23 socialrådgivere, 1 ung-domssanktionskoordinator (§74A), 2 teamledere og 1funktionsleder til at varetage den sociale myndigheds-sagsbehandling i henhold til Serviceloven for ca. 890unge i hele Odense. I ungeafsnittet er desuden en spe-cialenhed med 3 medarbejdere, der sagsbehandler de tilenhver tid 90 mest kriminelle unge under 18 år.Ungeafsnittet foretager §50-undersøgelser, iværksætter§52, stk. 3-foranstaltninger, følger op på foranstaltnin-gerne og afslutter disse, når formålet er opnået, eller nården unge fylder 18 år, og evt. overdrages tilSocial- ogArbejdsmarkedsforvaltningen.
Formålet med misbrugsforebyggende samtaler er atgive råd og vejledning til unge, der har en problematiskbrug eller et misbrug af illegale rusmidler. Målet erat motivere målgruppen til ophør med misbrug samtvurdere evt. behandlingsbehov med evt. henvisning tilmisbrugscenter.Målgruppen er unge med et problematisk forhold tilillegale rusmidler samt unge med et egentligt misbrug.Inden for sidste år har der været 10 motiverende forløb(wannabes) og 10 henvisninger til behandling.Det vurderes, at Vollsmoses beboersammensætningudgør en udfordring på området, grundet syn på be-handling af rusmiddelproblemer, idet problemet er tabui langt højere grad end i etnisk danske familier. En re-vurdering af en specifik strategi til denne særlige gruppeherunder involvering af videndeling i 6-By regi vurderesat kunne optimere resultaterne.
ATA -X (Alternativ til anbringelse ekstra)
I ATA-X arbejdes der med intensiv, kompenserende fa-miliebehandling og praktisk pædagogisk bistand ifølgeSL- § 52.3.2. og § 52.3.3. Indsatsen starter d. 1.11.2012.ATA -X retter sig mod familier med anden etnisk bag-grund end dansk. Den udvidede indsats retter sig modfamilier med kulturelle og sproglige barrierer, der van-skeliggør integration i det danske samfund - herunderbørnerige familier med risikofaktorer såsom kriminali-tet, tvangsægteskaber og alvorligt traumatiserede foræl-dre. ATA-X yder særlig støtte til forældrene i opdragel-sen af børn, eksempelvis for at sikre, at større søskendeskriminalitet ikke videreføres til yngre børn, samt sikreat der arbejdes kompenserende i et omfang, så risikoenfor sekundære traumer mindskes hos børnene.
41
Kontaktpersonordning
Analyse/vurdering
Kontaktperson er en social hjælpeforanstaltning jf. ser-vicelovens §52, stk. 3, nr. 6. En kontaktperson kan ud-peges til den unge, når det efter en §50-undersøgelse ervurderet, at den unge har behov for en fast voksenkon-takt, som den unges familie ikke anses at kunne opfylde.Kontaktpersonens opgave er at yde støtte på det nærepersonlige plan ved at være til rådighed. Kontaktperso-nen kan have mange forskellige funktioner, herunderat motivere til fritidsaktiviteter, arbejde uddannelse,og skal samtidig kunne stille krav til og korrigere ellerom nødvendigt stoppe den unge, hvis der udvises uac-ceptabel adfærd. Det er derfor også helt afgørende, atder etableres det helt rigtige match mellem den ungeog kontaktperson for, at foranstaltningen får en positivvirkning. Kontaktpersonen skal kunne opbygge en rela-tion til den unge, som herefter skal bruges professionelttil at skabe positiv udvikling hos den unge.Det udarbejdes en kontrakt mellem kontaktpersonenog Ungeafsnittet, hvori arbejdsopgaverne beskrives ogaflønning aftales. Der aflønnes med X antal vederlag,alt efter opgavens omfang, hvor 1 vederlag svarer til 1times ugentlig kontakt med den unge. Der er teoretiskset ingen nedre grænse for hvornår der kan etableresen kontaktpersonordning. Kontaktperson er én af de fåhjælpeforanstaltninger, der kan forlænges ud over detfyldte 18. år og frem til den unge fylder 23 år.
Under gennemgangen af de indsatser, der er særligtmålrettede målgruppen, eller som målgruppen harbenyttet i særlig grad, ser vi en specifik udfordring iforbindelse med overgangen fra det 17. til det 18. år,hvor borgeren overgår fra Børn- og Ungeforvaltningentil Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og dermedogså bevæger sig fra én lovgivning til en anden.De to forskellige lovgivninger danner samtidig grundlagfor forskellige tilgange til borgerne. Hvor tilgangen tilunge under 18 år er, at ”systemet” tager ansvar for ativærksætte foranstaltninger i modsætning til efter det18. år, hvor borgerne forventes selv at være i stand til atnavigere i det kommunale system og motivere sig selv tilat tage ansvar for eget liv.Særligt er der en udfordring i forhold til at sikre opfølg-ning på indsatser, som iværksættes et sted, hvorefterborgeren overgår til en anden forvaltning eller til enanden indsats.Øget samarbejde og koordineringen af de enkelte ind-satser er væsentlig for at opnå optimal effekt/resultat afde indsatser, der iværksættes. Desuden er der genereltmangel på systematisk evaluering af indsatser med hen-blik på at opnå helhedsorienterede foranstaltninger, deroptimerer borgerens vilkår på lang sigt.
42
Fysiske indsatser som er med til at minimere målgruppensuhensigtsmæssige udfoldelsesmulighederIndledningMålgruppen har ved deres tilstedeværelse på særligelokationer i Vollsmose og andre steder i byen og vedderes adfærd ofte skabt usikkerhed og utryghed hos denalmindelige borger. Dette er et forhold, der har eksi-steret gennem mange år og været forsøgt minimeret påforskellig måde.I det følgende redegøres for tidligere initiativer og frem-tidige muligheder.
Nuværende forhold, såvel normaldriftsom projekterTryghedsundersøgelseUndersøgelsen er lavet i regi af Tryg By og er et væsent-ligt bidrag til at sætte tryghed på dagsorden og til at fåmere viden om tryghed i Odense. Den ny viden skal bru-ges til, at gøre Odense til en endnu tryggere by.Undersøgelsen har resulteret i et Tryghedsbarometeret,der ikke alene måler den registrerede kriminalitet, menogså hvilken effekt kriminaliteten har på borgernesoplevelse af tryghed i hverdagen. Dette gøres ved atspørge borgerne om, de har været udsat for kriminalitet(udsathed) og om, de oplever deres nabolag som trygt(nabolagsproblemer). Borgernes vurdering på disse toområder sammenholdes derefter med politiets anmel-delsestal.Resultatet af tryghedsmålingerne vil blive brugt somet parameter i forhold til at fastsætte mål, prioritere ogmålrette indsatser. Målingen er gennemført april 2012og resultaterne forelå i august 2012. Generelt er der stortryghed i hele Odense. Vollsmose er et område ud af 13områder i barometeret og her var trygheden lidt mindrei dagtimerne, men omkring de ca. 91 % og om nattennoget lavere ca. 71 %.
Kørsel og hastighed
Vollsmose Alle og Åsumvej er begge dimensioneret tillangt større trafikbelastning, end der til dagligt er på deto strækninger. Begge veje har således ofte meget lidttrafik, og derved øges muligheden for at køre på stræk-ningerne med høj hastighed. Omkring 2005 blev deretableret to rundkørsler og lyskryds på Vollsmose Alleog efterfølgende er der etableret chikaner, der reducererÅsumvejs nordlige side til ét spor. I november måned2012 er den sydlige side af Åsumvej ligeledes forsøgtreduceret.I forbindelse med tryghedsundersøgelsen og genneminterview med beboere er det dokumenteret, at hastig-heden stadig er høj på de to strækninger, og opfattelsener, at det især er målgruppen, der overtræder hastig-hedsbegrænsningerne, der ingen respekt har for andretrafikanter.
Belysning og kørsel på stier i Vollsmose
Forvandlingen af kommunes grønne arealer påbegynd-tes i 2000. Målet var at ændre området fra et lukketog tilgroet skovområde til en stor og åben bypark medmange faciliteter. Meget er nået. Underskoven holdesnede, der er foretaget opgradering af flere af stierne,og der er mange steder opsat ny belysning. Men der erstadig steder, der ifølge beboerne føles utrygge. Isærhovedstien langs Åsumparkerne er dårligt oplyst, ogde mange træer lukker af for den sammenhængendebelysning.
43
Samlingssteder
Bøgetorvet er for mange blevet indbegrebet af op-holdssted for målgruppen. Området er, som en beboerudtrykker det, blevet ”besat” af målgruppen. Nogle af dehandelsdrivende har fordel af de unge - andre det mod-satte. Men samlet stigmatiserer Bøgetorvet Bøgeparkenog giver hele bebyggelsen et dårligt ry, som bl.a. resulte-rer i, at mange beboere føler sig utrygge ved at passere.Desuden oplever boligorganisationen udlejningsvanske-ligheder i området.
Forebyggende overvågning
I forbindelse med den statslige ”initiativaftale” blev dersøgt om midler til etablering og opgradering af TV-over-vågning på to strategiske steder i Vollsmose. I forbin-delse med den nærmere analyse af de to steder blev detklart, at der eksisterer forskellige typer af TV-overvåg-ning i såvel boligbebyggelserne og centerområdet somi de kommunalt ejede bygninger. Der eksisterer ikke enensartet tilgang til TV-overvågning.TV-overvågningen under Initiativaftalen er førsteopstillingssted ved klub Ragnarok, Vollsmose Alle 16,i tilknytning til Egeparkens eksisterende overvågning.Klub Ragnarok er en ungdomsklub, der er et naturligtsamlingssted for målgruppen. Ragnarok har været udsatfor hærværk og lignende. Renoveringen og udvidelsenaf TV-overvågning ud i det offentlige rum er etableret.Det andet opstillingssted var planlagt fra Bøgeparkentil Idrætslegepladsen (på offentligt areal) som en for-længelse af udvidet overvågning omkring Bøgetorvet.Men da der pågår drøftelse om ændring af Bøgetorvetsanvendelse, er opstillingen sat i bero.Ønsket med TV-overvågning er at reducere antallet afstraffelovsovertrædelser og at øge trygheden i området.
44
Erfaringer fra HollandBaggrunden for erfaringerneHollandske erfaringermed indsatser over for målgruppen”City Marine” (CM)Kvarter Delfshaven i Rotterdam har siden 2006 haften særlig indsats ”City Marine”. Samlet er der 7 CityMarines i Rotterdam. De arbejder alle i de mest proble-matiske kvarterer, hvor de refererer direkte til borgme-steren. Borgmesteren har bemyndiget dem med beføjel-ser til at opretholde den offentlige ro og orden og sikretryghed og sikkerhed for borgerne.En City Marine er byområdets offentlige nøglepersoni forhold til spørgsmål om kriminalitet og tryghed oger koordinerende myndighed for politi, kommune ogoffentlig anklager. En City Marine koordinerer indsat-ser og tiltag i en enstrenget struktur mellem kommune,anklager og politi på den ene side, og lokalområdet påden anden side. Når de påbegynder arbejdet i et nyt om-råde, er der stort fokus på at analysere området og talemed beboerne og inddrage dem i løsningerne. En CityMarine skal være i stand til at tale med og skabe kontakttil borgere og professionelle.De første år af programmet var der et særligt budgetpå 2 mio. euro, og efterhånden som der er skabt størretryghed, er det årlige budget til særlige indsatser nedsattil 200.000 euro til et område med ca. 30.000 beboere.
Udvalget for Boligområder og Tryg By, og inviteredegæster, var på inspirationstur til Rotterdam og Amster-dam den 24.-27. oktober 2012. Overskriften for inspira-tionsturen var ”Udsatte boligområder og kriminalitets-bekæmpelse i Holland”.Formålet med turen var dels at høre om tilgange tilbekæmpelse af kriminalitet samt at se og høre omboligområdet Biljmermeer. Der er en række gennemgå-ende metoder og virkemidler i den hollandske tilgang tilarbejdet med kriminalitetsbekæmpelse og forebyggelse,som kan inspirere i tilgangen og udviklingen i Volls-mose. Den hollandske velfærdsmodel adskiller sig dogfra den danske ved, at der er mange private velfærdsak-tører, som samarbejder med det offentlige inden forpolitisk og administrativt fastsatte rammer. De mangeaktører på velfærdsområdet skaber andre typer afkoordineringsudfordringer end de danske. Generelt erder tre forhold, der med fordel kan indgå i tilgangen ogindsatserne over for målgruppen i Vollsmose.• Fokus på data og effektvurdering. Alle indsatserbygger på en integreret problemanalyse foretagetmellem flere relevante parter og bygger på systemertil vidensindsamling og benchmarking.• Indsatserne er integrerede ud fra princippet ”énkommune, én tovholder og én sagsbehandling”, derkoordineres i en netværksbaseret ledelsesstruktur(den enstrengede tilgang).• Der arbejdes helhedsorienteret og med fokus på enkombination af empowerment/sociale kontraktermellem system og den udsatte borger på den eneside og konsekvens/sanktion, når aftaler ikke hol-des eller regler overskrides på den anden side.
45
LIEC-RIEC
RIEC- indsats over for menneskehandel, narko-tika, svindel med fast ejendom og hvidvask afpenge.
The Urban Family, (TUF) - et konkret tiltagover for en særlig kriminel gruppe
RIEC-organisationen har til opgave at koordinere ogstyrke kommunernes rolle i kriminalitetsbekæmpelsen.De uddanner kommunerne, støtter dem i brug af lovgiv-ning og styrker samarbejdet mellem kommuner, politi,anklage- og skattemyndigheden. Hovedidéen medRIEC er at udvikle en organiseret forvaltningstilgangtil bekæmpelse af organiseret kriminalitet. De klassi-ske kriminalitetsmønstre (som mafia-strukturer) skalidag suppleres med mere flydende mønstre. Kriminellearbejder i dag i løst koblede og skiftende alliancer for atoptimere deres profit.Idéen med RIEC er at professionalisere viden, analyseog koordinering mellem alle relevante professionelleparter og samtidig professionalisere kommunernestilgang til området. RIEC-modellen både fremmer denintegrerede tilgang og understøtter samtidig politietsog kommunernes prioritering af deres kriminalitetsbe-kæmpende arbejde.
TUF opererer i Spangen, et af Rotterdams mest bela-stede områder, hvor 80-90 procent af borgerne er afikke-hollandsk afstamning, primært fra de tidligerehollandske kolonier. Projektet fokuserer på alle uansetom de er misbrugere, sælger stoffer, er kriminelle ellerprostituerede.TUF er et initiativ, hvor tidligere bandemedlemmerhjælper nuværende medlemmer ud af kriminalitet ogind i en normaltilværelse. Fem af de tidligere bande-medlemmer arbejder selv med unge bandemedlemmer.De får dem til at gå i skole, og de hjælper dem med atspille en produktiv rolle i deres kvarter.TUF forsøger i modsætning til normalsystemet, dertilbyder ”standard”-job, som målgruppen bare skal tage,at arbejde ud fra de ønsker og muligheder, der er hosden enkelte og i lokalområdet. TUF har en omsætningpå 150.000 euro om året, som dækker løn til de 5 ungesamt produktion af deres egen musik cd. Alle omkost-ningerne dækkes ind af de unges indtægter fra musik-ken. Projektledelsen dækkes af andre.
Tackling organised crime
Information about the National and Regional Centresfor Information and Expertise (LIEC/ RIEC)-1-
46
Hollandske erfaringer med organiserin-gen over for målgruppenKvartercoach-modellenModellen blev udviklet i 2009 i det udsatte byområdeVelve-Lindenhof i byen Enschede, hvor der bor 600borgere. Modellen fokuserer på familier med store so-ciale udfordringer. Modellen bygger på principperne énprofessionel – én handlingsplan – ét system.Fire ”kvartercoaches” er ansat til at arbejde med fami-lierne, og de fire coaches har samtidig beslutningskom-petence (og økonomisk råderum) på tværs af og ind isamtlige deltagende private og offentlige organisationeri partnerskabet. Der fokuseres på forhold omkring1. Økonomi og gældssanering, 2. Sundhed, 3. Fritidog sociale relationer, 4. Pleje og bistand og 5. Politi ogretsvæsen.Modellen bygger på en empowerment-tankegang. Fa-serne i en positiv empowerment-spiral er: at komme udaf isolation, at få sociale kontakter, at deltage i frivilligeaktiviteter, at få ubetalt arbejde, at få betalt arbejde medstøtte, at få arbejde. Evalueringer viser, at 85 procent afde deltagende personer oplever en markant forbedringaf deres livssituation.
Arbejdsmetoden ”Netværksopbygning og net-værkskoordination” (NN)
NN er et struktureret samarbejdet mellem socialarbej-dere, politi, den offentlige anklager med flere. Når børnog ungenetværksgruppen holder møder, er der op til15-20 parter omkring samme bord. Gruppen vurdererde enkelte unge og disses familier. Der er især tale ommeget komplekse familier. Netværket indgår præciseaftaler om, hvem der tager hovedansvaret for at støtteden unge. Der udarbejdes en samlet plan for den ungeog familien, og netværket placerer et entydigt ansvar ogsikrer et fælles mandat.Det professionelle netværk er sammensat af politi,socialforvaltning, gademedarbejdere, offentlig anklager,professionelle, der arbejder med psykisk syge, sund-hedspersonale, boligsociale medarbejdere, repræsen-tanter for arbejdsmarked og uddannelseskontor samtbørn og ungemedarbejdere.En analyse viser, at netværksledelsesmodellen faktisksparer penge, fordi der nu er færre sagsbehandlere. Dehar ca. 20 familier på et år, og de vurderer, at der er taleom en besparelse på op mod 1,5 mio. euro.
47
Nationale erfaringerIndledningNationale erfaringer med organiserin-gen af indsatser over for målgruppenÅrhusÅrhus oplevede 2005-2006 et større antal gaderøverier,som der var politisk enighed om skulle stoppes. Derblev udviklet et beredskab, som er udbygget siden, ogi 2011 blev indsatsen evalueret af CFBU (Center forboligsocial udvikling). Beredskabet i Gellerup arbejderud fra en effektiv strategi mod kriminalitet i et udsatboligområde.CFBU anbefaler 4 hovedtemaer, der primært relaterersig til implementering og fastholdelse af en helhedsori-enteret kriminalitetsforebyggende strategi i boligom-rådet. Anbefalingerne bygger primært på de positiveerfaringer fra Gellerup/Toveshøj. (kilde Beredskabet iGellerup – En effektiv strategi mod kriminalitet i et ud-sat boligområde ved Center for Boligsocial Udvikling).
I forbindelse med udredningen har Task Force-sekreta-riatet været på besøg i Århus og Slagelse. Begge stederhar de arbejdet med tacklingen af lignende målgrupper,men de har tacklet udfordringerne forskelligt. Desudenhar vi bedt Socialstyrelsen ved VISO om at pege påerfaringer fra andre kommuner, der kunne inspirereOdense Kommunes videre arbejde med målgruppen.Herunder følger korte beskrivelser af såvel Århus somSlagelse samt andre kommuners erfaringer. Beskri-velserne er opdelt mellem direkte indsatser over formålgruppen og den organisering, der er etableret for atunderstøtte målgruppen.
• Få etableret borgerinddragende samarbejdsfora lo-
kalt i boligområdet. Det anbefales at etablere inklu-derende og dialogbaserede samarbejdsfora med tættilknytning og forankring til boligområdet beståen-de af boligorganisationer, et bredt udsnit af frivilligeforeninger, sportsklubber, fritids- og ungdomsklub-ber, daginstitutioner og skoler fra området.
• Byg videre på de samarbejder, der allerede eksiste-rer i boligområdet. Det anbefales at bygge viderepå de samarbejder mellem kommune, lokale bo-ligsociale aktører og politi, der allerede måtte væretil stede i områderne.
• Politiets rolle i det udsatte boligområde. Få indført
politimæssig information om indsatser i boligom-rådet på møder i forskellige samarbejdsfora og lavopsøgende politiarbejde baseret på tillid og en åbendialogsøgende tilgang til boligområdets unge.
• Det anbefales at få etableret et handlekraftigt bered-skab med afgørende beslutningskompetence. Debærende principper er handlekraft, involvering afcivilsamfundet, enighed om strategi og en tillidsfuldog åben dialog.
48
Slagelse – indsats ”PROJEKT 0,- KRONER”
Slagelse oplevede i 2011 et større antal mindre brandei deres udsatte boligområder, Motalavej (Korsør) ogRingparken (Slagelse). Episoderne fik politikerne til atønske et skifte i indsatsen. Ikke mindst var der politiskfokus på det brand, som de to områder var ved at giveSlagelse kommune, et brand der dårligt harmoneredemed kommunens ønsker om at fastholde og tiltrækkebeboere til kommunen.Der blev nedsat en tværpolitisk arbejdsgruppe, derudarbejdede rapporten ”Øget tryghed og bedre trivsel”(Ringparken) med en række forslag til at etablere entværfaglig lokalt forankret enhed/projektorganisationmed fysisk placering forskellige steder i Ringparken ogpå Motalavej. Tidsbegrænset til to år.Alle eksisterende ressourcer i normalsystemet, der iforvejen arbejdede med områderne, blev inddraget. Fra6-7 centerområder blev hentet i alt 35 medarbejdere. Destørste medarbejdergrupper er 12 medarbejdere fra denfremskudte beskæftigelsesindsats, 4 sagsbehandlere frabørn, unge og familieområdet, samt 3 familiekoordi-natorer. Derudover er medarbejdere fra SSP, klubom-rådet, myndighedsområdet, handicap og socialpsykia-trien, borgerservice, kontrolenheden og UU inddraget.Herudover samarbejdes der tæt med lokalpolitiet ogboligforeningerne i områderne. For at sikre, at derikke blev tale om paralleldrift, blev det besluttet, at alleserviceniveauer skulle overholdes. Enheden måtte ikkeblive fordyrende eller på anden vis hæve serviceniveauetover for borgerne.
Enhederne har faglig beslutningskompetence - menbudgetterne ligger i hovedorganisationen. Det krævertæt dialog med de enkelte centerledere. Rent praktisk erenheden placeret på forskellige lokaliteter, der f.eks. erto lejligheder og en klub. Lokaliteterne sikrer høj grad aftværfagligt samarbejde, hvor de enkelte medarbejderebruger hinanden meget.Resultater efter det lille år:
• Det tværfaglige samarbejde har rykket. Ikke mindst
det direkte samarbejde mellem gadeplansmedarbej-deren og jobkonsulenten, der pludselig hurtigt kangå sammen om en indsats.tro til kommunen (“enten tager de pengene ellerbørnene”). Nærheden har betydet en større fortro-lighed og tillid.der en beboer sig, kan man ofte allerede samme daghandle på det/finde en løsning.februar 2012, og en tryghedsundersøgelse har vistpositive resultater.ger tone, er vendt til mere positive omtaler, og deter af afgørende betydning for beboernes selvforstå-else og stolthed.
• Generelt har der i disse områder været stor mis-
• Der er kort vej fra “problem” til handling. Henven-• Der er sket en reduktion af kriminaliteten siden
• Omtalen i lokalpressen, der tidligere havde en skin-
49
CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse, har laveten beregning, der bygger på casestudier over, hvad enenkelt kriminel koster gennem et livsforløb. Dette skalses i relation til, hvor mange udgifter der er forbundetmed en eventuel forebyggende indsats, og dermed hvormange udgifter der kan spares, såfremt en målrettetforebyggende indsats sættes i værk.
Prisen for Lars“Lars” er dyr for samfundet. Hans sociale deroutebegynder tidligt. Lars vokser op i et hjem med om-sorgssvigt. Allerede i vuggestuen begynder han at ud-vise foruroligende adfærd. Det fortsætter op gennemskolen, som han forlader som 15-årig.Lars får aldrig en uddannelse. Hans liv er turbulentog præget af kriminalitet. Han kommer tidligt ud i etmisbrug af alkohol og stoffer. Det meste af tiden erhan på kontanthjælp, da han kun er i arbejde i kor-tere perioder. Hans kriminelle løbebane betyder, athan afsoner tre år i fængsel. Som 34-årig får Lars til-kendt førtidspension og er fire gange i misbrugsbe-handling af 3-9 måneders varighed.De offentlige udgifter til bl.a. fængsel, behandlingog førtidspension løber op i knap 9 millioner kr. indenhan når at blive pensionist. Se figur.Men sådan havde det ikke behøvet at gå. HvisLars og hans familie havde fået massiv hjælp tidligt iforløbet, ville han måske have fået et helt andet liv.Hvis man antager, at Lars allerede som 3-årig varblevet diagnosticeret med ADHD, havde fået medicin,fået bevilget 10 timers støttepædagog om ugen i bør-nehaven og yderligere fire timers hjælp i hjemmet,indtil han blev 13 år, ville det have kostet samfundetover 1 million kr. Det er mange penge. Men hvis detbetød, at Lars f.eks. var endt som håndværker i ste-det for kriminel og førtidspensionist, ville investerin-gen på 1 million kr. være tjent hjem talrige gange.Samfundet ville have opnået en samlet økonomiskgevinst på over 11 millioner kr. – ud over de menne-skelige gevinster for Lars selv.
gennemtil folk, der bliver dømt fole Ingstrup mener også, at dan-strafformarkPrisen på Larsop på den kørsel og andre alvorligehar brug for at rettelig stornuværende ubalance mellem hjælp til delser af færdselsloven samvære dDen samfundsøkonomisketil desmåkriminalitet.samfunofrene på den ene side og hjælpforskel mellem Larsnuværendeappellerer derfor tilkriminelle. hanliv og et liv som faglært arbejder, mio.af dissesom haBrugenstraffekr.Folketinget om meget hurtigt at etab-have stor effekt. rockwoet ek11,5lere en slags forsorg for ofrene på Forskningsenhed når fretronisk8,7samme måde som forsorgen for kri- dømte klarer sig markantfoder ibminelle.bejdsmarkedet efter ovesorgen“det er fantastisk vigtigt for3,9et sammenlignet med dem,dømtesamfund som vores at have den ba-sonet i fængslet. de tjene1,1forladelance. den findes ikke i dag. derforsnitligt mere og erter. ordmindrebliver Kriminalforsorgen set som enaf overførselsindkomster.2005, mden såkaldte noget-for-forbryderomsorg. det er fuldstændigidømt eubegribeligt, at man ikke har en form ning har også været medfor ovemere tilbagefaldetdengantil ny kfor speciel hjælpevirksomhed til defolk, som bliver slået til lirekasse- ordningen betyder, atafs650inmand eller er udsat for en alvorlig løslades efter halvgen bletid, hvseksualforbrydelse. Kommunerne erhar gjort en særlig indbetydetikke nok. der skal en speciel hjælp til, komme ud af kriminalitetsen. SidSamfundet kan spare over 11 millioner kr. ved atder hurtigt kanbare et enkelt liv på samfundets sidelinje.nelse eller afvænning. depersonforebyggerykke ud og generøststøtte ofrene i alle henseender. derforfra Kriminalforsorgen viantaKilde:CASA.kan jeg ikke understrege betydningen7,6 pct. af de “noget-forneste enok“Lars” er en virkelig person, der indgår som ét af firetilbageifølge daf, at man hurtigst muligt fårladte” faldttil denløbebane.er faldeetableret en forsorg for ofrene,” sigerAlternativ Sam-andelenminalfocasestudier i en analyse fra Center forfundsanalyse, hvor forskerne regner på deter år.samfunds-ole Ingstrup.4.000. døkonomiske gevinster ved tidlige sociale indsatser.2007. SOffentlige udgifter tiltidlig social indsatsOff. nettoindtægterfor faglært arbejder
Hvis man antager, at Lars allerede som 3-årig varblevet diagnosticeret med ADHD, havde fået medicin,fået bevilget 10 timers støttepædagog om ugen i bør-nehaven og yderligere fire timers hjælp i hjemmet,indtil han blev 13 år, ville det have kostet samfundetover 1 million kr. Det er mange penge. Men hvis detbetød, at Lars f.eks. var endt som håndværker i ste-det for kriminel og førtidspensionist, ville investerin-gen på 1 million kr. være tjent hjem talrige gange.Samfundet ville have opnået en samlet økonomiskgevinst på over 11 millioner kr. – ud over de menne-skelige gevinster for Lars selv.
ikke noder hurstøtte okan jegnok afetablerole Ing
Succes
Succes med alternativ straf
50
Prisen på LarsDen samfundsøkonomiske forskel mellem Lars
gennem de senere år har alternative8 MM18Innovation by Communicationstrafformer vundet indpas med rime-lig stor succes. det synes dog mere atvære de økonomiske krisetider endsamfundets moral og holdninger,
Off. nettoudgifter tilfængsel, behandling,overførselsindkomst, m.v.
Stjernekok i mediestorm
Stjernekokken Claus meyi en sand medietornado imed de stærkt omdiskutergrammer “restaurant bagInden det første program
Samfundsøkonomisknettogevinst
Kortlægning af målgruppen af børn og unge somfærdes i det kriminelle miljø omkring Vollsmose- Odense Kommune
SocialstyrelsenDen Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO)
- et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet
CFK ¶ Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
INDHOLDSFORTEGNELSE1INDLEDNING ............................................................................................................ 11.11.21.323ANALYSENS INDHOLD................................................................................................1METODE OG DATAGRUNDLAG.......................................................................................2DISPOSITION.........................................................................................................3
KONKLUSION............................................................................................................ 4KARAKTERISTIK AF UNDERSØGELSESGRUPPEN ....................................................... 63.13.23.33.43.53.63.73.83.9ALDER OG KØN.......................................................................................................6BOPÆL OG HUSSTANDENS SAMMENSÆTNING......................................................................7FORÆLDRES FORSØRGELSESGRUNDLAG............................................................................8FORANSTALTNINGER OG UDGIFTER............................................................................... 10IGANGVÆRENDE UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE............................................................. 12SKOLESKIFT/AFBRUDTE SKOLEFORLØB........................................................................... 13FRAVÆR I SKOLEN................................................................................................. 13KRIMINALITET...................................................................................................... 15OPSAMLING PÅ KARAKTERISTIK AF UNDERSØGELSESGRUPPEN................................................. 18
4
GRUPPERINGER I UNDERSØGELSESGRUPPEN ........................................................ 204.14.24.34.44.54.64.74.84.9UNDERSØGELSESGRUPPENS FORDELING......................................................................... 20ALDER.............................................................................................................. 21BOPÆL OG FAMILIERELATIONER................................................................................... 21FORÆLDRES FORSØRGELSESGRUNDLAG.......................................................................... 23UDGIFTER TIL FORANSTALTNINGER............................................................................... 24IGANGVÆRENDE UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE............................................................. 25SKOLESKIFT/AFBRUDTE SKOLEFORLØB........................................................................... 26FRAVÆR I SKOLEN................................................................................................. 26OPSAMLING PÅ DE TRE GRUPPERINGER........................................................................... 27
Kortlægning af målgruppen af børn og unge som færdes i det kriminelle miljø omkring Vollsmose
1
INDLEDNINGOdense kommune har rettet henvendelse til VISO - den Nationale Videns – og Specialrådgivnings-organisation i Socialstyrelsen med anmodning om rådgivning i henhold til SEL § 13, stk. 6, hvoridet anføres, at VISO yder rådgivning til kommuner om indsatser til at forebygge kriminalitet blandtbørn og unge generelt og i forhold til enkeltsager. I dette forløb er der tale om en gruppesag. CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, indtræder som leverandører på vegne af VISO.VISOs rådgivningsmuligheder er en del af lovgivningsinitiativet ”Styrkelse af indsatsen overfor kri-minalitetstruede børn og unge”( lov nr.551 2010), som trådte i kraft 1.juli 2010. Baggrunden forlovgivningsinitiativet kan blandt andet føres tilbage til daværende Regerings kommission vedrøren-de ungdomskriminalitet fra september 2009.1Ungdomskommissionens betænkning har i sin be-tænkning opsamlet og præsenteret den aktuelle viden om virksomme kriminalitetsforebyggendeindsatser møntet på børn og unge. Anbefalingerne ligger tæt i tråd med Barnets Reform og angi-ver, at indsatsen bør være:
Tidlig– i forhold til alder såvel som i forhold til den problemadfærd, der reageres påHelhedsorienteret– dvs. rettet mod barnets nære formelle og uformelle omgivelser og netværkTværsektoriel– på tværs af skel mellem myndigheder og aktørerSammenhængende– dvs. tilstræber en afstemning mellem alle involverede aktører
Kommissionen ser et generelt behov for, at man i kommunerne arbejder med at foretage en stra-tegisk omstilling af forebyggelsesarbejdet i ovennævnte retning. Konkret peges der bl.a. på et ind-satsbehov i forhold til bedre sammenhæng og kommunikation mellem aktører; bedre tidlig identifi-kation af udsatte børn og unge; større betoning af forældreansvaret; bedre efterlevelse af sagsbe-handlingskrav; bedre viden om virkningen af iværksatte indsatser; og allokering af flere ressourcertil virkningsfulde, tidlige kriminalpræventive indsatser (herunder styrket indsats i retning af uddan-nelse til unge med kriminel baggrund). Der vil være forskel på, hvor væsentlige hvert enkelt af deovennævnte områder er i den enkelte kommune, men samlet udgør de et nyttigt sæt af opmærk-somhedspunkter.Rådgivningsforløbet er ønsket som følge af, at der i Odense kommune har været flere episodermed vold og skyderi i Vollsmose samt på Odense Skadestue. Episoderne var af en hidtidig usetbrutalitet. Urolighederne har ført til, at kommunen har udskudt behandlingen af en boligsocial hel-hedsplan for Vollsmose, som benævnes ”Vollsmose 2020”. Beslutningen i udvalgene var følgende:Udvalgene er orienteret om, at der er indledt drøftelser mellem Landsbyggefonden, boligselskaberne ogOdense kommune med henblik på at gennemgå helhedsplanen, set i lyset af den seneste uges begiven-heder i Vollsmose.Udvalgene tager dette til efterretning og afventer disse drøftelser inden endelig behandling af sagen omgodkendelse af helhedsplanen.
Efterfølgende har forligsparterne bag budget 2013 nedsat en task force for kriminalitetsindsatsen iVollsmose, der i samarbejde med øvrige myndigheder vil komme med anbefalinger til håndtering afudfordringerne i boligområdet Vollsmose.
1.1
ANALYSENS INDHOLDRådgivningsforløbets formål er afgrænset til at omhandle en kortlægning af en særlig udpeget mål-gruppe af børn og unge, som færdes i det kriminelle miljø omkring Vollsmose i Odense Kommune.
Ungdomskommissionen (2009):Indsatsen mod ungdomskriminalitet,betænkning nr. 1508, København: Ju-stitsministeriet, s. 35.
1
CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Side 1
Kortlægning af målgruppen af børn og unge som færdes i det kriminelle miljø omkring Vollsmose
Der er opstillet følgende målsætninger for VISO-rådgivningen:1.Etablering af en fælles opdateret viden om målgruppen af børn og unge, som færdes i det kri-minelle miljø omkring Vollsmose, herunder et fokus på de problemstillinger, der karakterisererdenne målgruppe.2.En analyse af målgruppen i henhold til prædefinerede grupperinger som ”Den hårde kerne”,”Randgruppen” og ”Wannabees”, hvad angår grupperingernes forskellige karakteristika, ad-færd og tildelte indsatser.Udgangspunktet for kortlægningen af målgruppen af kriminelle børn og unge i Odense Kommune,som på nuværende tidspunkt færdes i det kriminelle miljø omkring Vollsmose er, at kommunenønsker at udvikle en fælles strategi for og tilgang til, hvordan denne målgruppe håndteres af desociale myndigheder. Et vigtigt grundlag for strategien vil derfor være at have et godt vidensgrund-lag over målgruppens karakteristika og de udfordringer, som henfører til denne gruppe.I Odense Kommune anvendes en analytisk opdeling af de unge som færdes i kriminalitetsmiljøetomkring Vollsmose. Opdelingen af de unge sker i forhold til benævnelserne den hårde kerne, rand-gruppen og Wannabees. Disse unge er kriminelle eller befinder sig i risikogruppen for at udviklekriminalitet. Der foreligger ikke nedskrevne definitioner af ovenstående grupperinger. Undersøgel-sesgruppen er snarere udpeget og grupperet ud fra fagpersoners viden om og indsigt i undersøgel-sesgruppens baggrund og adfærd. Den følgende analyse vil derfor have et fokus på at udrede ogpåpege, om data kan afgrænse grupperne fra hinanden. Analysen vil således også vurdere, om derempirisk er belæg for grupperingernes forskelle ud fra forskellige variable.Nærværende rapport præsenterer konklusionerne fra kortlægningen. Rapporten skal understøttedet fremadrettede udviklingsarbejde i forhold til håndteringen af det kriminelle miljø i Vollsmose.
1.2
METODE OG DATAGRUNDLAGKernen i undersøgelsens datagrundlag består af et kvantitativt materiale. Karakteristikken af denudpegede målgruppe af unge, som på nuværende tidspunkt færdes i det kriminelle miljø omkringVollsmose sker med afsæt i Odense Kommunes løbende registreringer i forvaltninger og på skole-området via et fælles it-system. Herforuden har politiet leveret data om kriminalitet.Der knytter sig visse forbehold til kvaliteten af de data, der kan udtrækkes af it-systemet, da dettegrundlæggende ikke er helt optimeret til at generere statistik til brug i undersøgelsessammen-hæng. Ligeledes har Odense Kommunes registreringer i it-systemet været en medvirkende faktortil afgræsning af analysens omfang og fokuspunkter. Et profilbillede af de unge kunne meget velvære suppleret af andre vigtige parametre af betydning for den unges sociale, materielle, kulturelleog personlige situation. Der er derfor også indhentet supplerende oplysninger fra Odense Kommu-ne om datasættets opgørelser og fagpersoners viden og indsigt i undersøgelsesgruppen til brug forudarbejdelse af denne rapport.Til de kvantitative sammenhængsanalyser er der foretaget variansanalyser ved intervalskaleredevariable samt kontingenstabeller med tilhørende statistiske test ved nominalskalerede variable.Dataformater og datamængde opfylder ikke forudsætningerne for mere komplicerede analyser,hvorfor der i konklusionerne skal tages højde for afhængighed mellem de karakteriserende variab-le.Analysen bygger på data på individniveau på samtlige unge i undersøgelsesgruppen, som udgør 96personer. En undtagelse er dog belysning af analysepunktet kriminalitet. Datasættet udgør her enbeskrivelse af den samlede målgruppe, hvorved det ikke er muligt at identificere, og dermed analy-sere, de unge i forhold til grupperingerne den hårde kerne, randegruppen og Wannabees. Der erforskel på hvilke data, der har været tilgængelige for de forskellige aldersgrupper i målgruppen.CFK – Folkesundhed og KvalitetsudviklingSide 2
Kortlægning af målgruppen af børn og unge som færdes i det kriminelle miljø omkring Vollsmose
Således har det kun været muligt at modtage registreringer af de unges nuværende beskæftigelseog uddannelse, samt afbrudte skoleforløb fra unge under 25 år, mens der kun er registreret skole-fravær for unge under 20 år.Der er gennemført tre telefoninterview med fagpersoner fra Odense kommune i perioden fra den15.-20. november. Interviewpersonerne er udvalgt med udgangspunkt i, at de til daglig arbejdermed undersøgelsesgruppen.I rådgivningsforløbet arbejdes der med personfølsomme oplysninger. Derfor er der oprettet endatabehandleraftale mellem Odense Kommune og CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, hvoriretningslinjerne for dataopbevaring, -behandling og -sletning fastlægges. Rapporteringen vil ikkeindeholde oplysninger, der kan henføres til de borgere, hvis sagsforløb er genstand for kortlægnin-gen.Det vurderes, at datagrundlaget samlet set er tilfredsstillende. Datasættet giver et bredt og nuan-ceret billede af de unges livsverden. Data og konklusioner skal dog fortolkes med varsomhed, i ogmed at der er tale om et beskedent antal analysepunkter/variable set i forhold til en karakteristikaf et menneskes sociale, materielle, kulturelle og personlige situation. Rapporten skal frem for altses som et oplæg til faglig drøftelse i Odense Kommune og som et vidensgrundlag for planlægningog gennemførelse af arbejdet i den nedsatte task force for kriminalitetsindsats i Odense kommune.
1.3
DISPOSITIONDen resterende del af rapporten er, foruden konklusion, inddelt i to hovedafsnit.I afsnit tre gives en generel karakteristik af de 96 udpegede unge som indgår i undersøgelsesgrup-pen. Formålet vil her være et give et signalement af hele undersøgelsesgruppen ud fra vigtige pa-rametre som kendetegner den unges sociale, personlige, materielle og familiære situation.I afsnit fire analyseres de samme data i forhold til de tre grupperinger den hårde kerne, randgrup-pen og wannabees med henblik på at kunne afdække eventuelle forskelle og mønstre mellem grup-peringerne.Begge afsnit afsluttes med en sammenfatning af analysepunkternes resultater.
CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Side 3
Kortlægning af målgruppen af børn og unge som færdes i det kriminelle miljø omkring Vollsmose
2
KONKLUSIONUrolighederne i Vollsmose i Odense Kommune har medført igangsættelsen af et større analysear-bejde. En del af dette analysearbejde har været at kortlægge målgruppen af børn og unge, som pånuværende tidspunkt færdes i det kriminelle miljø omkring Vollsmose. Nærværende rapport præ-senterer resultaterne af denne kortlægning.Undersøgelsesmålgruppen er udvalgt, fordi de unge på flere områder har praktiseret en afvigendeog problematisk adfærd, der giver anledning til at stille spørgsmålstegn ved individets og samfun-dets handlinger.I fremstillingen af hvad der karakteriserer de unge mennesker i undersøgelsesgruppen har detværet muligt at belyse alder og køn, bopæl og husstandens sammensætning, forældres forsørgel-sesgrundlag, foranstaltninger til undersøgelsesgruppen, uddannelse og beskæftigelse, afbrudteskoleforløb, skolefravær og kriminalitet. Det kunne have været ønskeligt at karakterisere målgrup-pen ud fra flere variable.Analysen viser, at undersøgelsesgruppen udgør 96 unge drenge og mænd i alderen 15 – 36 år.Gennemsnitsalderen er 21,8 år, og den alder der forekommer hyppigst er 19 år. Undersøgelses-gruppen er analytisk opdelt i grupperingerne den hårde kerne, randgruppen og wannabees. Grup-peringerne er forholdsmæssigt ligeligt fordelt med en lille overvægt af den hårde kerne. Der ses ensignifikant forskel på alderen i de tre grupperinger med højeste gennemsnitsalder i den hårde ker-ne og laveste gennemsnitsalder i gruppen af wannabees. I mellem disse to grupper ligger rand-gruppen. Mange sammenhænge og resultater i denne analyse er affødt af den aldersmæssigespredning, hvilket er væsentlig at indtænke i oversættelsen af analysen.Undersøgelsesgruppen, og udfordringer relateret til denne, kan ikke udelukkende afgrænses til atomhandle beboere i Vollsmose. 38% af undersøgelsesgruppen har således ikke bopæl i Vollsmose.Der viser sig endvidere en signifikant forskel på, hvilke unge der bor i eller uden for Vollsmose.Inden for gruppen af Wannabees er andelen af unge mennesker, som bor i Vollsmose-områdetmarkant større end hos de øvrige grupperinger.Husstandenes beboersammensætning i undersøgelsesgruppen giver et billede af meget forskelligefamiliekonstellationer. 22% bor i en såkaldt kernefamilie. Flere i målgruppen er i aldersgruppen,hvor de er flyttet hjemmefra. Det er karakteristisk for grupperingerne, at de ældste familiemed-lemmer placerer sig i den hårde kerne, de næstældste i randgruppen og de yngste familiemed-lemmer befinder sig nederst i hierarkiet hos wannabees. I samtlige relationer gør det faktum siggældende, at alderen mellem søskende afgør, hvor man befinder sig i hierarkiet. Dette indikerer, atde unge knytter sig til gruppen på forskellige måder, og at der er forskel på deres position i grup-pen i forhold til at være initiativtager eller medløber. Mange af de unge i den hårde kerne har fami-lierelationer til andre blandt undersøgelsesgruppen generelt og en hel del har relationer inden forden hårde kerne.Forældre til undersøgelsesgruppen er i høj grad marginaliserede fra arbejdsmarkedet. Især hosmødrene er graden af selvforsørgelse ekstrem lav. Undersøgelsen viser ligeledes, at der ikke ertilfælde, hvor begge forældre er selvforsørgende. Den store andel af overførselsindkomster hosbegge forældre understreger, at en stor del af familierne i meget høj grad er marginaliserede fraarbejdsmarkedet og har en anspændt økonomi med begrænsede økonomiske handlemuligheder.Man kan i den forbindelse formode, at den unges erfaringer med egne forældre kan have betydningfor den unges situation.Analysen viser endvidere, at undersøgelsesgruppen tildeles mange forskellige foranstaltninger.Grupperingerne kan ikke tilskrives systematisk tildeling af foranstaltninger, og der ses ingen for-
CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Side 4
Kortlægning af målgruppen af børn og unge som færdes i det kriminelle miljø omkring Vollsmose
skelle i de beløb, som tildeles de tre grupperinger.I dansk sammenhæng er undersøgelsesgruppen karakteriseret ved et lavt uddannelsesniveau ogen meget lav andel af de unge er i arbejde. Der ses ikke en signifikant forskel mellem grupperin-gernes igangværende uddannelse og beskæftigelse. Der viser sig dog en tendens til, at flere igruppen af wannabees er tilknyttet uddannelsesforløb, hvilket hovedsageligt kan begrundes medde unges forskellige aldre i de tre grupperinger. Det lave uddannelsesniveau og manglende tilknyt-ning til arbejdsmarkedet kan få konsekvenser i retning af begrænsede færdigheder og uddannel-sesmuligheder samt en fremtidig marginalisering fra arbejdsmarkedet.Analysen har ligeledes søgt at belyse antallet af skoleskift samt fravær i skolen. Antallet af skole-skift forekommer højt. Der er således udelukkende en fjerdedel af de unge til og med 25 år i un-dersøgelsesgruppen som har været uberørt af skoleskift. Der er en tendens til, at de unge i grup-pen af wannabees har flere skoleforløb, som ikke er afbrudte. Antallet af fraværsdage er højt i sko-leåret 2010 – 2011. De fraværstyper som især skiller sig negativt ud er ulovligt fravær, sent frem-møde og sygefravær. Ulovligt fravær udgør den største andel af fraværet. Analyseres undersøgel-sesgruppens maksimale antal fraværstimer pr. skoleår er der signifikant forskel på det maksimaleårlige fravær i perioden skoleåret 2010 til 2011. Forskellen skal findes mellem de unge fra rand-gruppen, hvor der er registreret fravær over for de unge i gruppen af wannabees, hvor der ligele-des er registreret fravær i pågældende periode. De unge i randgruppen har generelt et højere fra-vær end de unge i wannabees.Ovenstående sociale faktorer skal ses i sammenhæng med undersøgelsesgruppens kriminelle ad-færds udvikling. Der kan ses en betydelig stigning i kriminaliteten fra 2011 begået af unge medbopæl i Vollsmose. Især grov kriminalitet øges i denne periode. Udviklingen i kriminalitet hos deunge fra undersøgelsesgruppen, som ikke bor i Vollsmose eller har ukendt adresse, er betydeligmere svingende med en kraftig stigning i kriminaliteten i 2012. Her er det ligeledes grov kriminali-tet som øges i perioden. Andelen af den registrerede kriminalitet i Vollsmose, begået af unge medbopæl i Vollsmose, udgør udelukkende lidt under en tredjedel af alle sigtelser i området. Det bety-der, at en meget stor andel (71%) af sigtelserne for kriminalitet i Vollsmose er sigtelser mod bor-gere uden for Vollsmose.Analysen af undersøgelsesgruppen giver et samlet billede af en gruppe unge drenge og mænd,som til dels har en lav grad af tilknytning til uddannelses- og arbejdsmarkedet, til dels tilhører fa-milier, som i relation til arbejdsmarkedet og socio-økonomiske forhold er marginaliserede. Sættesforældrenes marginalisering fra arbejdsmarkedet i relation til de unges deltagelse i uddannelse ogbeskæftigelse er der et match i forhold til både forældre og de unges socialisering og deltagelse isamfundet. Det lave uddannelsesniveau og andelen af unge i arbejde kan pege i retning af, at un-dersøgelsesgruppen til en vis grad er ekskluderet fra samfundet, når det gælder de værdier ognormer, der er gældende i forhold til deltagelse i uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet. Dettekan i sig selv mindske sandsynligheden for alternativer til kriminalitet og dermed øge sandsynlig-heden for fortsat kriminel adfærd. Det er dog ikke ensbetydende med, at dette vil ske for undersø-gelsesgruppen, da initiativer på både individ- og samfundsniveau har stor betydning for den enkel-tes udvikling.
CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Side 5
Kortlægning af målgruppen af børn og unge som færdes i det kriminelle miljø omkring Vollsmose
3
KARAKTERISTIK AF UNDERSØGELSESGRUPPENI det følgende afsnit gives en karakteristik af de unge som indgår i undersøgelsesgruppen. Formå-let vil være at give et signalement af den samlede målgruppe, da det findes væsentligt at belyseforskellige aspekter af den unges situation ud fra et forebyggelsesmæssigt sigte. Der er uddragetfølgende baggrundsoplysninger:Alder og kønBopæl og husstandens sammensætningForældres forsørgelsesgrundlagForanstaltninger og udgifterIgangværende uddannelse og beskæftigelseSkoleskift/afbrudte skoleforløbFravær i skolenKriminalitet
3.1
ALDER OG KØNUndersøgelsesgruppen omfatter 96 unge drenge og mænd i alderen 15 – 36 år. Der indgår såledesikke piger i den udpegede målgruppe af kriminelle unge, som på nuværende tidspunkt færdes i detkriminelle miljø omkring Vollsmose.Gennemsnitsalderen er 21,8 år, og det tal som forekommer hyppigst er 19 år. Andelen af unge optil det 18. år, som potentielt tilhører Børne- og familieforvaltningen i kommunen, udgør udelukken-de 22% af undersøgelsesmålgruppen, mens 88% betegnes som voksne i en kommunal sammen-hæng.
Figur: Undersøgelsesgruppen fordelt på alder8%22%11%
15-17 år18-20 år21-23 år17%24-26 år27-29 år30 år eller ældre25%
17%
CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Side 6
Kortlægning af målgruppen af børn og unge som færdes i det kriminelle miljø omkring Vollsmose
3.2
BOPÆL OG HUSSTANDENS SAMMENSÆTNINGAf databasen er det muligt at trække data på både bopæl og husstandens sammensætning. Analy-sen har til hensigt at belyse, om undersøgelsesmålgruppen kan afgrænses til at omhandle borgere iVollsmose, som et afgrænset indsatsområde, eller om der ligeledes er tale om unge fra andre bo-ligområder i Odense.2Data over husstandens sammensætning giver viden om familiekonstellatio-nen.Nedenstående figur over familiernes bopæl viser, at næsten to tredjedele (62%) af den udpegedemålgruppe af kriminelle unge, som på nuværende tidspunkt færdes i det kriminelle miljø omkringVollsmose, også bor i Vollsmose. Der er dog op til 31% som med sikkerhed ikke har bopæl indenfor dette boligområdet. 7% er uoplyste.
Figur: Undersøgelsesgruppens bopæl i eller uden for Vollsmose
7%
31%
UoplystVollsmoseAndre steder
62%
I nedenstående figur over husstandenes beboersammensætning er der 46%, hvor det ikke er mu-ligt at hente oplysninger om, hvem målgruppen deler bopæl sammen med. Den næststørste andelmed 16% af de unge drenge bor med både deres mor og far. 14% bor med andre, hvilket dækkerover forskellige typer af bofællesskaber såsom at bo med andre unge, at bo med en ældre damesamt at bo med familie, som ikke udgør deres egen familie. 13% af målgruppen bor udelukkendemed deres mor. En del af målgruppen har en alder, hvor de stifter egen familie, og derfor borsammen med kone/kæreste og børn. Denne andel udgør 6%. Endelig bor 5% af undersøgelses-gruppen alene.Andelen af unge som bor hjemme hos mor eller hos både mor og far lever ligeledes sammen medsine søskende. Her har langt de fleste en til to søskende, men der findes familier med op til sekssøskende.
Vollsmose afgrænses geografisk til at være Birkeparken, Bøgeparken, Egeparken, Fyrreparken, Granparken,Hybenhaven, Lærkeparken, Tjørnehaven og Slåenhaven.
2
CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Side 7
Kortlægning af målgruppen af børn og unge som færdes i det kriminelle miljø omkring Vollsmose
Figur: Husstandens sammensætning for undersøgelsesgruppen
6%14%
UoplystBor hjemme med mor
5%
46%
Bor hjemme med morog farBor aleneBor med andreBor med kone/kæresteog eget barn/børn
16%
13%
3.3
FORÆLDRES FORSØRGELSESGRUNDLAGI nedenstående afsnit beskrives forældres forsørgelsesgrundlag og tilknytning til arbejdsmarkedet,da man kan formode, at fravær af materiel status og økonomisk usikkerhed, eventuel kombineretmed øvrige sociale belastninger i familien, kan have betydning for de ressourcer, forældrene har tilat støtte de unge.I datamaterialet er der oplysninger over samtlige forældre til de 96 unge i undersøgelsesgruppen.
Figur: Fædres forsørgelsesgrundlag
1% 1%3% 2%
29%
45%
FolkepensionDødArb. parat, KH, PassivFørtidspensionIkke bosiddende i DKKH, PassivSelvforsørgendeSygedagpenge, Passiv
18%1%
CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Side 8
Kortlægning af målgruppen af børn og unge som færdes i det kriminelle miljø omkring Vollsmose
Af ovenstående figur fremgår det, at næsten halvdelen (45%) af fædrene i undersøgelsesgruppenmodtager førtidspension. Den næststørste gruppe udgør 29%, hvilket afspejler de fædre som erselvforsørgende.318% af undersøgelsesgruppen er på kontanthjælp og har problemer ud over le-dighed, hvilket betyder, at denne gruppe ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Forsørgelses-grundlaget hos de få fædre i resten af figuren er arbejdsparate kontanthjælpsmodtagere, folkepen-sion og sygedagpenge samt fædre som ikke er bosiddende i Danmark eller er død. Undersøgelses-gruppens fædre er derfor karakteriserede ved en kraftig marginalisering i forhold til arbejdsmarke-det, og må forventes at have en sårbar økonomi.
Figur: Mødres forsørgelsesgrundlag
1%
5% 1%
6%
1%3%FolkepensionFleksjob, Off.Arb. parat, KH, PassivFørtidspensionIkke bosiddende i DKKH, PassivSU med ydelseSelvforsørgendeSygedagpenge, Passiv
28%
1%
54%
Ser man i stedet på undersøgelsesgruppens mødres forsørgelsesgrundlag er over halvdelen af dis-se på førtidspension. Den næststørste gruppe er med 28% på kontanthjælp og står ikke til rådig-hed for arbejdsmarkedet. 6% er på folkepension, og udelukkende 5% er selvforsørgende. 3% ermødre på kontanthjælp, som er arbejdsparate. Forsørgelsesgrundlaget hos de få mødre i resten affiguren er fleksjob, på SU og endelig ikke bosiddende i Danmark. Undersøgelsesgruppens mødre erderfor i endnu højere grad end hos fædrene karakteriserede ved en kraftig marginalisering i forholdtil arbejdsmarkedet, og må forventes at have en sårbar økonomi.I datamaterialet viser der sig endvidere følgende sammenhænge mellem mødres og fædres forsør-gelsesgrundlag inden for samme husstand:Mor er i meget færre tilfælde selvforsørgende i forhold til far.Hvis far er på førtidspension er der i 65% af tilfældene sandsynlighed for, at mor også erpå førtidspension.Hvis mor er på førtidspension er der i 55% af tilfældene sandsynlighed for, at far også erpå førtidspension.Når far er selvforsørgende, er mor i 57% af tilfældene på førtidspension.Der er ikke unge i undersøgelsesgruppen, hvor både mor og far er selvforsørgende.
3
Selvforsørgende defineres som ikke at modtage offentlige ydelser.
CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Side 9
Kortlægning af målgruppen af børn og unge som færdes i det kriminelle miljø omkring Vollsmose
Hvis far er på kontanthjælp og ikke arbejdsparat, er mor det også i 53 % af tilfældene.Hvis mor er på kontanthjælp og ikke arbejdsparat, er far på førtidspension i 37 % af tilfæl-dene, og i en tredjedel af tilfældene er han på kontanthjælp og ikke arbejdsparat svarendetil mor.
Den store andel af overførselsindkomster understreger, at en stor del af familierne i meget højgrad er marginaliseret fra arbejdsmarkedet og har en anspændt økonomi med begrænsede øko-nomiske handlemuligheder.
3.4
FORANSTALTNINGER OG UDGIFTERNedenfor er opstillet en tabel over de foranstaltninger, der er blevet tildelt målgruppens børn ogunge fra 15 til 18 år. Tabellen vil endvidere medtage de unge, som er over 18 år, men som harfået tildelt foranstaltninger fra børne- og familieforvaltningen før det fyldte 18. år, og derfor tilhørermålgruppen for voksne i en kommunal sammenhæng på angivelsestidspunktet.Et barn kan godt have modtaget flere foranstaltninger på samme tid og i løbet af perioden.Tabel: Foranstaltninger tildelt børn og unge
Foranstaltning (Børn og unge) i perioden jan. 2010 til og med okt. 2012ForanstaltningKontaktperson under 18 årPraktiktilbud / ArbejdsdusørKonsulentbistandSocialpæd. opholdssted under 18 årEfterskole - øko. støtte til foranstaltningOphold i dagtilbudSikrede institutionerKonsulentbistand - FamilierådslagningAnden hjælpAnden hjælp - PsykologundersøgelserDøgninstitution under 18 årEfterværn over 18 årEfterværn under 18 årEget værelse under 18 årFamiliepleje over 18 årFamiliepleje under 18 årForventet forebyggende foranstalt. egne tilbudKontaktperson over 18 årKontaktperson til familienPraktisk pædagogisk eller anden støtteSkoleophold under 18 årSpecialskolerØko. støtte til foranstaltning
Antal1914654442111111111111111
Denne del af undersøgelsesgruppen udgør 40 unge i alderen 15 - 19 år. Af disse 40 unge har 26personer fået tildelt en eller flere typer af de foranstaltninger, som viser sig i ovenstående tabel.
CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Side 10
Kortlægning af målgruppen af børn og unge som færdes i det kriminelle miljø omkring Vollsmose
Hver ung registreres en gang, såfremt den unge har modtaget en foranstaltning. Tabellen giverderfor ikke informationer om antallet af gange den unge har modtaget de pågældende foranstalt-ninger.Som det fremgår af ovenstående tabel er der tildelt mange forskellige foranstaltninger til undersø-gelsesgruppen. Den foranstaltning, som har været tildelt flest gange til målgruppen er kontaktper-sonordning til 19 unge, og herefter er der blevet tildelt praktiktilbud/arbejdsdusør for 14 unge iperioden. Ser man på omfanget af foranstaltningerne i forhold til graden af indgriben i den unge ogdennes families liv er det relevant at fremhæve følgende foranstaltninger: 5 unge er/har væretanbragt på et socialpædagogisk opholdssted, 4 unge er/har været anbragt på sikrede institutionerog 2 unge er/har været i familiepleje.Nedenfor er opstillet en tabel over de foranstaltninger, der er blevet tildelt målgruppens unge ogvoksne fra 18 til 30 år eller ældre. Hver person registreres en gang, såfremt denne har modtageten ydelse. Tabellen giver derfor ikke informationer om antallet af gange den unge/voksne har mod-taget de pågældende ydelser.Tabel: Ydelser tildelt voksne
Ydelser (Voksne) i perioden jan. 2010 til og med okt. 2012YdelseKontanthjælpSEL §101 StofmisbrugSEL § 79 Sociale ViceværterSEL §85 Socialp. bistandFørtidspensionRevalidering
Antal6074321
Denne del af undersøgelsesgruppen udgør 75 unge og voksne i alderen 18 – 30 år eller ældre. Afdisse 75 har 64 personer fået tildelt en eller flere typer af de ydelser, som viser sig i ovenståendetabel. Dermed er der 11 personer i alderen 18 – 30 år eller ældre, som ikke modtager ydelser.Tildeling af ydelser på voksenområdet er overordnet set mere begrænset i udbuddet, hvilket forkla-rer, hvorfor ydelserne her ikke fordeler sig på så bred en vifte. Den ydelse, som i overvejende gradhar været tildelt flest gange til målgruppen er kontanthjælp.I en analysemæssig sammenhæng er udgifterne til foranstaltningerne til den samlede undersøgel-sesgruppe ligeledes væsentlig. I nedenstående figur over udgifter i perioden 2010 til og med okto-ber 2012 over den samlede målgruppe af både børn, unge og voksne fordeler udgifterne sig fra2059 kr. til 3,2 mio. kr. på 81 personer ud af de 96 personer i undersøgelsesgruppen. Den gen-nemsnitlige ydelse for de 81 personer, som er blevet tildelt en ydelse, beløber sig på 209.269 kr. iperioden januar 2010 til og med oktober 2012. En enkelt ung modtager ydelser med udgifter sva-rende til 3,2 mio. kr., hvilket påvirker det gennemsnitlige udgiftsniveau betydelig. Fratrækkes den-ne afvigende udgift fra den gennemsnitlige beregning har Odense Kommune udgifter svarende til171.841 kr. pr. person som er tildelt ydelser i undersøgelsesgruppen.I nedenstående figur fremgår et overblik over tildelingen af foranstaltninger fordelt ud fra en kate-gorisering af foranstaltningernes udgifter. Som det fremgår af figuren modtager størstedelen afundersøgelsesgruppen offentlige ydelser hovedsagelig med et udgiftsniveau under 100.000 kr.Omkring en tredjedel tildeles dog ydelser indenfor intervallet 101.000 – 500.000 kr.Figur: Fordeling af offentlige ydelser til undersøgelsesgruppen
CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Side 11
Kortlægning af målgruppen af børn og unge som færdes i det kriminelle miljø omkring Vollsmose
3% 2%
16%
kr. 0kr. 1 - kr. 100.00038%
kr. 100.001 - kr. 500.000kr.500.001 - kr. 1 mio.over kr. 1 mio.
41%
3.5
IGANGVÆRENDE UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSEEt vigtigt parameter at karakterisere undersøgelsesgruppen ud fra er uddannelse og beskæftigelse,da lav tilknytning til arbejdsmarkedet eller fravær af uddannelse kan have betydning for en fremti-dig marginalisering fra arbejdsmarkedet. Denne undersøgelse afbilleder undersøgelsesgruppensigangværende uddannelse og beskæftigelse.Det har udelukkende været muligt at indhente oplysninger på unge til og med 25 år. Herudovermangler der data for 2 personer under 25 år til dette analysepunkt. Disse 29 personer er samletset registreret i uoplyst. Undersøgelsesgruppen er derfor i denne henseende afgrænset til 67 per-soner hovedsageligt op til 25 år.Figur: Igangværende uddannelse/beskæftige for undersøgelsesgruppen
1%1%1%3%2%31%UoplystFolkeskoleUngdomsuddannelse ordinærKompenserende tilbudArbejde - deltidIkke i skoletilbud
6%
26%
Midlertidig bortvist fra skolenPraktik i ungevejledningenPrøveløsladtStrafafsoning
9%
20%
CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Side 12
Kortlægning af målgruppen af børn og unge som færdes i det kriminelle miljø omkring Vollsmose
Ovenstående figur viser, at 9% af undersøgelsesgruppen går i folkeskole. 20% tager en ungdoms-uddannelse, og 26% har et kompenserende tilbud.42% er på deltidsarbejde. De resterende kate-gorier udgør forskellige typer af igangværende uddannelse og beskæftigelse samt prøveløsladelseog strafafsoning, der hverken kan henføres til uddannelses- eller beskæftigelsesaktiviteter. Set iforhold til aldersgruppen ligger uddannelsesniveauet lavt, og en meget lav andel er i arbejde.
3.6
SKOLESKIFT/AFBRUDTE SKOLEFORLØBSkoleskift og afbrudte skoleforløb hos undersøgelsesgruppen er ligeledes relevant at give et billedeaf, da dette kan medvirke til at forårsage, at de unge udvikler en afvigende adfærd. Der er taleafbrudte forløb i både folkeskolen, ungdomsuddannelser eller andre kompenserende tilbud.Det har udelukkende været muligt at indhente oplysninger på unge til og med 25 år. De resterende27 personer af undersøgelsesgruppen er registreret i uoplyst. Der er således oplysninger på deresterende 69 personer hovedsageligt op til 25 år.Datasættet indeholder oplysninger fra det tiende leveår for hver person i undersøgelsesgruppen.
Figur: Undersøgelsesgruppen fordelt på antal afbrudte skoleforløb
8%
29%17%Uoplyst0 afbrudte forløb1-2 afbrudte forløb3-4 afbrudte forløb5 eller flere afbrudte forløb
21%25%Af ovenstående figur fremgår det, at 25% af målgruppen til og med 25 år ikke har afbrudt skole-forløb/skoleskift. Denne procentsats udgør 24 personer. 21% (20) har haft 1-2 afbrudte forløb.17% (16) har oplevet at have 3-4 afbrudte forløb, mens 8% (8) har haft 5 eller flere afbrudte for-løb. Antallet af skoleskift forekommer højt.
3.7
FRAVÆR I SKOLENBekymrende skolefravær er et vigtigt indsatsområde set i forhold til, at bekymrende skolefraværskader de unges skolekundskaber på kort sigt og begrænser deres uddannelsesmuligheder på læn-gere sigt. Herudover har forskningen påvist en overhyppighed af kriminalitet hos børn og ungemed meget skolefravær. Det er derfor interessant at belyse omfanget af fravær i skolen og fra-værstyper hos denne undersøgelsesgruppe.
Et kompenserende tilbud indbefatter TAMU, produktionsskoler, aktiviteter aftalt med UU samt offentlig forsør-gelse.
4
CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Side 13
Kortlægning af målgruppen af børn og unge som færdes i det kriminelle miljø omkring Vollsmose
Fravær er i denne undersøgelse opgjort som antallet af dage med fravær. Beregningen er sket udfra det højeste antal fraværsdage registreret indenfor et skoleår hos den enkelte person. Der erdata fra skoleåret august 2010 – juli 2011 og august 2011 – juli 2012.Da der udelukkende registreres fravær på skole og ungdomsuddannelser er undersøgelsesgruppeni denne henseende afgrænset til at omfatte unge i aldersgruppen fra 15 til og med 18 år.5Disseudgør 22 personer.Nedenstående figur viser bredden i omfanget af det maksimale antal fraværstimer. Der er registre-ret fravær hos alle i aldersgruppen fra 15 – 18 år. 10 unge har mellem 20 – 49 fraværsdage på etskoleår. 4 unge har over 100 dages fravær, og 4 andre unge har mellem 10 – 19 dages fravær. 2unge har mellem 50 – 100 dages fravær og endelig har 2 personer i målgruppen under 10 dagesfravær.
Figur: Det maksimale fravær registreret pr. skoleår i 2011 og 2012 for unge ml. 15 og 18 år
5%18%18%
Under 10 dage10 - 19 dage18%20 - 49 dage50-100 dageOver 100 dage
41%
Det høje antal fraværsdage giver anledning til at kigge nærmere på typen af fravær, som rummerfølgende forskellige registreringer:SygdomEkstraordinær frihedUlovligt fraværSygdom bekymrendeUlovligt fravær bekymrendeFor sent fremmødeGået for tidligtMødt sent gået tidligt
Der indgår enkelte unge på 19 år i dette analysepunkt, da registreringen af fravær er for en tilbageskuendeperiode.
5
CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Side 14
Kortlægning af målgruppen af børn og unge som færdes i det kriminelle miljø omkring Vollsmose
I nedenstående figur fremgår fordelingen af antal fraværstimer. Fraværet er betydelig højere i sko-leåret 2010 – 2011, end det er tilfældet i 2011 – 2012. Ulovligt fravær i 2010 udgør 376 timer ogfordeler sig på 10 forskellige elever, hvor den elev med mest ulovligt fravær har 188 timer, mensden elev med mindst ulovligt fravær har 2 timer. Der er for størstedelens vedkommende tale om ethøjt fravær for de unge i denne gruppe. For sent fremmøde i 2010 udgør næststørste fraværstypemed 366 timer og fordeler sig på 20 elever. Til denne type fravær er spredningen fordelt på perso-ner fra 1 time til 67 timer. For sent fremmøde er ikke af så alvorlig karakter som ulovligt fravær,selv om denne type fravær kan give mange forstyrrelser i klassen. Der er registreret 258 sygedagei 2010, som fordeler sig på 20 elever med en spredning på 1 sygedag hos en elev til 43 sygedagehos eleven med mest sygdom.
Figur: Antal fraværsdage fordelt på fraværstyper for unge i alderen 15 – 18 år i skoleårene 2010 -2011 og 2011 – 2012
400350300250200150100500frihedgdom
376
366
2582010-20112011-2012873658281renderendervæ
165
52168øde
7
ttidligtødtsent
rdinær
bekym
bekym
fremm
Sy
ligt
lov
sent
gdom
trao
væ
Eks
Sy
lov
ligt
fra
For
3.8
KRIMINALITETI det følgende sættes undersøgelsesgruppen i sammenhæng med udviklingen af kriminalitet i oguden for boligområdet Vollsmose. Det har desværre ikke været muligt at indhente data på individ-niveau, hvorfor data ikke kan opgøres i forhold til de foregående analysepunkter og den seneregruppering i henholdsvis den hårde kerne, randgruppen og wannabees.Kriminalitet opgøres i denne sammenhæng i henhold til personfarlig kriminalitet, grov kriminalitetog mindre grov kriminalitet.Personfarlig kriminalitetdefineres som røveri, vold, trusler, voldtægt,frihedsberøvelse, ulovlig tvang, forvoldt fare for liv eller førlighed.Grov kriminalitetbetyder i denneforbindelse indbrud, tyveri, hærværk > 20.000 kr., hæleri, afpresning, bedrageri, racediskriminati-on, husfredskrænkelser, blufærdighedskrænkelser, våben, narkotika, frihedsberøvelse og brandstif-telse.Mindre grov kriminaliteter betegnelsen for brugs- og butikstyveri, mindre hærværk <20.000kr. samt uagtsomt hæleri.Det er vigtigt at pointere, at den følgende analyse i nogle tilfælde opgør kriminaliteten i henhold tilantallet sigtelser. Sigtelser foretages efter den begåede kriminalitet, og i nogle tilfælde vil der væreCFK – Folkesundhed og KvalitetsudviklingSide 15
U
M
og
U
r
gået
Gåe
tidligt
fra
Kortlægning af målgruppen af børn og unge som færdes i det kriminelle miljø omkring Vollsmose
en naturlig ophobning af sigtelser. Dette kan muligvis forklare grafernes store udsving i de figurer,hvor kriminaliteten opgøres som antallet af sigtelser.Nedenstående figur viser udviklingen i antallet af sigtelser, hvor kriminaliteten er begået af ungemed bopæl i Vollsmose i perioden 2002 til 3. kvartal 2012. Figuren opgør alle typer kriminalitet, ogkriminaliteten kan være begået både i og uden for Vollsmose.Det fremgår af figuren, at sigtelserne for kriminalitet er på sit laveste i 2002 i den opgjorte perio-de. Siden 2007 ses en let stigning i sigtelserne, og fra 2011 sker en betydelig stigning i antallet afsigtelser især indenfor grov kriminalitet. Der ses først en stigning i sigtelser for personfarlige krimi-nalitet omkring 2012.
Figur: Udviklingen i sigtelser for kriminalitet begået af unge bosiddende i Vollsmose i perioden2002 – 2012
300250200150100500PersonfarligkriminalitetGrov kriminalitetMindre grovkriminalitet
I nedenstående figur vises udviklingen i antallet af sigtelser over kriminalitet begået i Vollsmose afunge bosiddende uden for Vollsmose eller med ukendt adresse i perioden 2002 til 3. kvartal 2012.Figuren opgør alle typer kriminalitet.Udviklingen i sigtelser for kriminalitet i samme periode som ovenstående figur viser en mere svin-gende kurve i Vollsmose. Fra 2002 til 2004 ses en kraftig stigning i antallet af sigtelser. I 2008falder sigtelserne for kriminaliteten betydelig, men stiger i 2009 for igen at falde i 2011. I 2012 sesen kraftig stigning i sigtelserne. Det gælder især for den grove kriminalitet.
CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Side 16
Kortlægning af målgruppen af børn og unge som færdes i det kriminelle miljø omkring Vollsmose
Figur: Udviklingen i sigtelser for kriminalitet begået af unge bosiddende udenfor Vollsmose eller m.ukendt adresse
20181614121086420PersonfarligkriminalitetGrov kriminalitetMindre grovkriminalitet
2002
2003
2004
2005
Nedenstående figur viser andelen af anmeldte indbrud i henholdsvis Odense og Vollsmose. Der sesen meget svag stigning i antallet af indbrud i Vollsmose, mens kurven for Odense Kommune ermere svingende med et betydeligt fald i perioden 2010 til 2012. Det er ikke muligt på baggrund afdata at konkludere på, hvorvidt omfanget af indbrud i Vollsmose udgør en stor andel.
Figur: Anmeldte indbrud i Vollsmose og Odense i perioden 2007 - 20122500
2000
1500Odense IndbrudVollsmose Indbrud1000
500
02007
2008
2009
2008
2007
2006
2010
2011
20122012
Nedenstående figur viser andelen af anmeldte voldstilfælde i henholdsvis Odense og Vollsmose.Der ses en faldende kurve for hele perioden i Odense Kommune. Udviklingen i kriminalitet i Volls-mose har en mere flad kurve med en stigning i 2008 og et fald igen i 2009. Det er ikke muligt påbaggrund af data at konkludere på, hvorvidt omfanget af vold i Vollsmose udgør en stor andelen afkommunens samlede voldsanmeldelser.
CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
2011
2010
2009
Side 17
Kortlægning af målgruppen af børn og unge som færdes i det kriminelle miljø omkring Vollsmose
Figur: Anmeldte voldssager i Vollsmose og Odense i perioden 2007 - 201280070060050040030020010002007Odense VoldVollsmose Vold
2008
2009
2010
2011
2012
Nedenstående figur sammenstiller, hvor stor en andel af den registrerede kriminalitet i Vollsmose,der begås af de unge i undersøgelsesgruppen, som er bosiddende i Vollsmose. 29% af de unge iVollsmose er blevet sigtet for de forbrydelser, der er sket i boligområdet Vollsmose. Det betyder, aten meget stor andel (71%) af sigtelserne for kriminalitet i Vollsmose er sigtelser mod unge i un-dersøgelsesgruppen, som bor uden for Vollsmose. Det er ud fra data ikke muligt at belyse, hvorvidtdenne gruppe af unge bosiddende uden for Vollsmose har relationer til boligområdet i form af ven-skaber, familie eller tidligere bopæl.
Figur: Sigtelser for kriminalitet i Vollsmose fordelt på sigtedes bopæl i eller uden for Vollsmose
29%
71%
Bosiddende iVollsmoseIkke bosidende iVollsmose
3.9
OPSAMLING PÅ KARAKTERISTIK AF UNDERSØGELSESGRUPPENI fremstillingen af hvad der kendetegner de unge mennesker i undersøgelsesgruppen har det væretmuligt at belyse alder og køn, bopæl og husstandens sammensætning, forældres forsørgelses-grundlag, foranstaltninger til undersøgelsesgruppen, uddannelse og beskæftigelse, afbrudte skole-forløb, skolefravær og kriminalitet.Undersøgelsesgruppen udgør 96 unge drenge og mænd i alderen 15 – 36 år. GennemsnitsalderenCFK – Folkesundhed og KvalitetsudviklingSide 18
Kortlægning af målgruppen af børn og unge som færdes i det kriminelle miljø omkring Vollsmose
er 21,8 år og den alder der forekommer hyppigst er 19 år. 22% af undersøgelsesgruppen tilhørerpotentielt børne- og ungeforvaltningen, mens resten tilhører voksenområdet.Undersøgelsesgruppen og udfordringer relateret til denne kan ikke udelukkende afgrænses til atomhandle beboere i Vollsmose. 38% af undersøgelsesgruppen har således ikke bopæl i Vollsmose.Husstandenes beboersammensætning giver et billede af meget forskellige familiekonstellationer.22% bor i en såkaldt kernefamilie. Flere i målgruppen er i aldersgruppen, hvor de er flyttet hjem-mefra.Forældrene til undersøgelsesgruppen er i høj grad marginaliserede fra arbejdsmarkedet. Især hosmødrene er graden af selvforsørgelse ekstrem lav. Undersøgelsen viser ligeledes, at der ikke ertilfælde, hvor begge forældre er selvforsørgende. Den store andel af overførselsindkomster hosbegge forældre understreger, at en stor del af familierne i meget høj grad er marginaliserede fraarbejdsmarkedet og har en anspændt økonomi med begrænsede økonomiske handlemuligheder.Analysen viser endvidere, at undersøgelsesgruppen tildeles mange forskellige foranstaltninger. Tilunge i alderen 15 – 19 år er kontaktpersonordningen den foranstaltning, som de fleste unge erblevet tildelt. Den ydelse, der i overvejende grad er blevet tildelt unge i alderen 18 – 30 eller der-over er kontanthjælp. Størstedelen af undersøgelsesgruppen modtager offentlige ydelser hovedsa-geligt med et udgiftsniveau under 100.000 kr.I dansk sammenhæng er undersøgelsesgruppen karakteriseret ved et lavt uddannelsesniveau ogen meget lav andel af de unge er i arbejde.Analysen har ligeledes søgt at belyse antallet af skoleskift samt fravær i skolen. Antallet af skole-skift forekommer at være højt. Der er således udelukkende en fjerdedel af de unge til og med 25år i undersøgelsesgruppen som har været uberørt af skoleskift. Ligeledes er antallet af fraværsdagehøjt i skoleåret 2010 – 2011. De fraværstyper som især skiller sig negativt ud er ulovligt fravær,sent fremmøde og sygefravær. Ulovligt fravær udgør den største andel af fraværet.Ovenstående sociale faktorer kan ses i sammenhæng med undersøgelsesgruppens kriminelle ad-færds udvikling. Der kan ses en betydelig stigning i kriminaliteten fra 2011 begået af unge medbopæl i Vollsmose. Især grov kriminalitet øges i denne periode. Udviklingen i kriminalitet hos deunge fra undersøgelsesgruppen, som ikke bor i Vollsmose eller har ukendt adresse, er betydeligmere svingende med en kraftig stigning i kriminaliteten i 2012. Her er det ligeledes grov kriminali-tet som øges i perioden. Andelen af den registrerede kriminalitet i Vollsmose begået af unge medbopæl i Vollsmose udgør udelukkende lidt under en tredjedel af alle sigtelser i området. Det bety-der, at en meget stor andel (71%) af sigtelserne for kriminalitet i Vollsmose er sigtelser mod bor-gere uden for Vollsmose.
CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Side 19
Kortlægning af målgruppen af børn og unge som færdes i det kriminelle miljø omkring Vollsmose
4
GRUPPERINGER I UNDERSØGELSESGRUPPENI Odense Kommune anvendes en analytisk opdeling af de unge som færdes i kriminalitetsmiljøetomkring Vollsmose. Opdelingen af de unge sker i forhold til benævnelserne den hårde kerne, rand-gruppen og Wannabees. Grupperingerne er udtryk for en form for kontinuum, hvor de unge grup-peres ud fra en betegnelse af den unges situation som værende i en meget udsat position, og påden baggrund tilhører den hårde kerne, til i højere grad at befinde sig i risikogruppen for på sigt atudvikle risikabel og problematisk adfærd og derfor kan karakteriseres i den anden ende af skalaeninden for gruppen af wannabees. Imellem disse grupperinger findes randgruppen.Der foreligger ikke nedskrevne definitioner af ovenstående grupperinger. Undersøgelsesgruppen ersnarere udpeget og grupperet ud fra fagpersoners viden om og indsigt i undersøgelsesgruppensbaggrund og adfærd. Den følgende analyse vil derfor have et fokus på at udrede og påpege, omdata kan afgrænse grupperne fra hinanden. Analysen vil således også vurdere, om der empirisk erbelæg for grupperingernes forskelle ud fra forskellige variable. Der foretages en statistisk undersø-gelse af grupperingernes sammenhæng ud fra følgende analysepunkter:Undersøgelsesgruppens fordelingAlderBopæl og familierelationerForældres forsørgelsesgrundlagUdgifter til foranstaltningerUddannelse og beskæftigelseSkoleskift og afbrudte skoleforløbFravær i skolen
4.1
UNDERSØGELSESGRUPPENS FORDELINGUndersøgelsesgruppen er grupperet i henholdsvis den hårde kerne, randgruppen og Wannabees iforhold til fordelingen belyst i nedenstående figur. Som det fremgår af figuren er der tale om ennæsten ligelig fordeling med en lille overvægt af den hårde kerne.
Figur: Undersøgelsesgruppens fordeling i grupperingerne
31%38%
Den hårde kerneRandgrupperWannabees
31%
CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Side 20
Kortlægning af målgruppen af børn og unge som færdes i det kriminelle miljø omkring Vollsmose
4.2
ALDERKarakteristikken af undersøgelsesgruppens alder fordelt på de tre grupperinger i henholdsvis denhårde kerne, randgruppen og Wannabees viser, at der er signifikant forskel på alderen. Den hårdekerne har en gennemsnitsalder på 26,6 år. Randgruppens gennemsnitsalder er 20,3 år, mensWannabees udgør den yngste gruppe med en gennemsnitsalder på 17,5 år.
Figur: Aldersspredning fordelt på de tre grupperinger
15-17 år201530 år eller ældre105018-20 år
27-29 år
21-23 år
24-26 årDen hårde kerne4.3BOPÆL OG FAMILIERELATIONERDen tidligere analyse af undersøgelsesgruppens bopæl viste, at 62% af de unge bor i Vollsmose.Anskues data i forhold til de tre grupperinger viser der sig en signifikant forskel på, hvilke unge derbor i Vollsmose eller uden for Vollsmose. Inden for gruppen af Wannabees er andelen af ungemennesker, som bor i Vollsmose-området markant større end hos de øvrige grupperinger. Der ersåledes 87% af de unge i denne gruppe, som bor i Vollsmose, men 13% bor i boligområder udenfor Vollsmose.Tallene fordeler sig mere jævnt, når man analyserer grupperingerne den hårde kerne og randgrup-pen, men det er også fra disse to grupper, at der mangler data, idet syv adresser her er uoplyste.Det drejer sig om 6 personer fra den hårde kerne og 1 person fra randgrupperne. Det er såledesheller ikke muligt ud fra data at belyse, hvorvidt denne gruppe tidligere har boet i Vollsmose ogderfor måske stadig færdes i området.Generelt set viser analysen, at de unge i undersøgelsesgruppen overvejende er fra Vollsmose-området. Af disse unge fra Vollsmose udgør Wannabees en stor andel. Gruppen af wannabees kanderfor give anledning til bevågenhed set ud fra en forebyggelsesmæssig betragtning.
Randgrupper
Wannabees
CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Side 21
Kortlægning af målgruppen af børn og unge som færdes i det kriminelle miljø omkring Vollsmose
Figur: Fordeling af bopæl i eller uden for Vollsmose i forhold gruppetilhørsforhold
302520151050Den hårde kerneRandgrupper16171412
26
4
Wannabees
Vollsmose
Andre steder
Analysen belyser i det følgende relationerne mellem søskende i undersøgelsesgruppen set i forholdtil de tre grupperinger. Dette analysepunkt kan belyse, hvorvidt familieforholdet og de sociale rela-tioner mellem de unge bl.a. er konstitueret omkring problemadfærd og kriminalitet, som er kende-tegnede ved undersøgelsesgruppen.Nedenstående figur kategoriserer de unge i de tre grupperinger den hårde kerne, randgruppen ogWannabees. Herefter er de unge afbilledet med farver i forhold til, om de har status af at værestorebror, mellemste bror eller mindste bror. Der er forbundet streger mellem de unge som tilhørersamme familie.Figur: Familierelationer i undersøgelsesgruppen
CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Side 22
Kortlægning af målgruppen af børn og unge som færdes i det kriminelle miljø omkring Vollsmose
Det er karakteristisk for grupperingerne, at de ældste familiemedlemmer placerer sig i den hårdekerne, de næstældste i randgruppen og de yngste familiemedlemmer befinder sig nederst i hierar-kiet hos wannabees. I samtlige relationer gør det faktum sig gældende, at alderen mellem søsken-de afgør, hvor man befinder sig i hierarkiet. Dette indikerer, at de unge knytter sig til gruppen påforskellige måder, og at der er forskel på deres position i gruppen i forhold til at være initiativtagereller medløber.
4.4
FORÆLDRES FORSØRGELSESGRUNDLAGDen tidligere beskrivelse af de unges forældres forsørgelsesgrundlag viste en høj grad af marginali-sering fra arbejdsmarkedet for de unges forældre. Det er derfor interessant at analysere, hvorvidtder er forskel på forældrenes forsørgelsesgrundlag i de tre grupper den hårde kerne, randgruppenog Wannabees.Forudsætningerne for en statistisk analyse af, hvorvidt der er forskel mellem forældres forsørgel-sesgrundlag for de tre grupper er ikke opfyldt, da datagrundlaget er for småt.Nedenstående figurer viser henholdsvis mødres og fædres forsørgelsesgrundlag fordelt på de tregrupperinger. Der ses ikke umiddelbart nogen tendens til, at der er forskel mellem de tre grupper.
Figur: Mødres forsørgelsesgrundlag fordelt på de tre grupperinger
Arb. parat, KH, Passiv25201510
Sygedagpenge, Passiv
Fleksjob, Off.
SU med ydelse
50
Folkepension
Selvforsørgende
Førtidspension
KHp, Passiv
Ikke bosiddende i DK
Den hårde kerne
Randgrupper
Wannabees
CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Side 23
Kortlægning af målgruppen af børn og unge som færdes i det kriminelle miljø omkring Vollsmose
Figur: Fædres forsørgelsesgrundlag fordelt på de tre grupperinger
Arb. parat,Kontanthjælp, Passiv20
Ikke bosiddende iDanmark
15105
Folkepension
Død
0
Førtidspension
Sygedagpenge, Passiv
Kontanthjælp, Passiv
SelvforsørgendeHårde kerneRandgrupperWannabees
4.5
UDGIFTER TIL FORANSTALTNINGERUdgifter til foranstaltninger i perioden 2010 til 2012 fordelt på de tre grupperinger i henholdsvisden hårde kerne, randgruppen og Wannabees viser, at der ikke kan tilskrives signifikant forskel iudgiftsniveauet til foranstaltninger og anden støtte for de tre grupperinger.Udgifterne til foranstaltninger til den hårde kerne fordeler sig fra 0 til 335.728 kr. pr. person medet gennemsnitligt udgiftsniveau på 146.475 kr.Udgifterne til foranstaltninger til randgruppen fordeler sig fra 0 til 1.090.797 kr. pr. person med etgennemsnitligt udgiftsniveau på 157.424 kr.Udgifter til foranstaltninger til wannabees fordeler sig fra 0 til 3.203.527 kr. pr. person med etgennemsnitligt udgiftsniveau på 231.832 kr. En enkelt ung i denne gruppering er tildelt ydelsermed udgifter svarende til 3,2 mio. kr. Han kan betragtes som en outlayer, og kan i en analyse-mæssig sammenhæng fratrækkes, således at de gennemsnitlige udgifter for gruppen af wannabeesudgør 129.360 kr.På baggrund af analysen kan grupperingerne således ikke tilskrives en systematik i tildelingen afforanstaltninger.
CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Side 24
Kortlægning af målgruppen af børn og unge som færdes i det kriminelle miljø omkring Vollsmose
Figur: Fordeling af udgifter til foranstaltninger ud fra gruppetilhørsforholdkr. 0201510Over kr. 1 mio.50kr. 1 - kr. 100.000
kr.500.001 - kr. 1 mio.
kr. 100.001 - kr. 500.000
Den hårde kerne4.6
Randgrupper
Wannabees
IGANGVÆRENDE UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSEUndersøgelsesgruppens igangværende uddannelse og beskæftigelse analyseres i det følgende iforhold til, om der kan udledes en signifikant forskel i aktiviteterne mellem grupperingerne.Datasættet rummer, som tidligere nævnt, udelukkende oplysninger på unge til og med 25 år. Un-dersøgelsesgruppen omhandler derfor 11 unge i den hårde kerne, 28 unge i randgruppen og 28unge i gruppen af wannabees.Figur: Fordeling af uddannelse/beskæftigelse ift. de tre grupperinger
14121086420rtilArbubedjde-deIkltikediskoletilbudMidlbortvPrisakttikungevejlPrøveløsladtStrafafsoningolesudd.oeskendeFolkrdinæ
Den hårde kerneRandgrupperWannabees
ngdomU
CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Kom
penser
Side 25
Kortlægning af målgruppen af børn og unge som færdes i det kriminelle miljø omkring Vollsmose
Det har ikke været muligt statistisk set at udlede en signifikant forskel mellem grupperingernesigangværende uddannelse og beskæftigelse, hvilket bl.a. skyldes at der er for få data til at opfyldeforudsætningerne for statistiske tests. Der viser sig dog en tendens til, at flere i gruppen af wanna-bees er tilknyttet uddannelsesforløb, hvilket hovedsageligt kan begrundes med de unges forskelligealdre i de tre grupperinger. Den hårde kerne udgør den ældste gruppe, mens de yngste fra under-søgelsesgruppen er grupperet under wannabees.
4.7
SKOLESKIFT/AFBRUDTE SKOLEFORLØBAnalysen af afbrudte skoleforløb baseres på samme forudsætninger som i det ovenstående, hvordet ikke har været muligt statistisk set at udlede en signifikant forskel mellem grupperingerne somfølge af datasættes begrænsede omfang.Der forekommer at være en tendens til, at de unge i gruppen af wannabees har flere skoleforløb,som ikke er afbrudte. Dette er dog meget forventeligt, da deres løbebane til uddannelsessystemeter af kortere varighed end de resterende grupper som følge af gruppernes alder.
Figur: Fordeling af antal afbrudte skoleforløb fordelt på de tre grupperinger0 afbrudte forløb
16141210864
5 eller flereafbrudte forløb
20
1-2 afbrudte forløb
3-4 afbrudte forløb
Den hårde kerne
Randgrupper
Wannabees
4.8
FRAVÆR I SKOLENDet registrerede fravær i denne undersøgelse er afgrænset til at omfatte unge i aldersgruppen 15og op til 18 år. Der er ikke unge i denne aldersgruppe, som tilhører grupperingen den hårde kerne,og derfor indgår denne gruppe ikke i analysen. Der er ligeledes kun 5 unge fra randgruppen, mende unge fra gruppen af wannabees udgør 17 unge til dette analysepunkt.Analyseres undersøgelsesgruppens maksimale antal fraværstimer pr. skoleår i forhold til de øvrigeto grupperinger er der signifikant forskel på fraværet i perioden skoleåret 2010 til 2011. Forskellenskal findes mellem de unge fra randgruppen, hvor der er registreret fravær overfor de unge i grup-pen af wannabees, hvor der ligeledes er registreret fravær i pågældende periode. De unge i rand-CFK – Folkesundhed og KvalitetsudviklingSide 26
Kortlægning af målgruppen af børn og unge som færdes i det kriminelle miljø omkring Vollsmose
gruppen har generelt et højere fravær end de unge i wannabees. Det gennemsnitlige fravær forrandgruppen, opgjort som det maksimale fravær hos hver person, udgør 125 timer, mens det hosgruppen af wannabees udgør 38 timer.Det skal bemærkes, at analysen er fortaget på en meget lille andel af de unge, hvorfor der måanses at være en betydelig statistisk usikkerhed forbundet med resultaterne.
Figur: Fordeling af unges maksimale årlige fravær ift. randgrupper og wannabees i 2010 – 2012
Under 10 dage
864
Over 100 dage
20
10 - 19 dage
50 - 100 dage
20 - 49 dage
Randgrupper
Wannabees
4.9
OPSAMLING PÅ DE TRE GRUPPERINGERUndersøgelsesgruppen er i dette afsnit grupperet ud fra fagpersoners viden om og indsigt i under-søgelsesgruppens adfærd i forhold til både beskyttende og risikofyldte faktorer. Grupperingernebenævnes den hårde kerne, randgruppen og wannabees.Grupperne er forholdsmæssigt ligeligt fordelt med en lille overvægt af den hårde kerne. Der er ensignifikant forskel på alderen i de tre grupperinger med højeste gennemsnitsalder i den hårde ker-ne og laveste gennemsnitsalder i gruppen af wannabees. I mellem disse to grupper ligger rand-gruppen. Mange sammenhænge og resultater i denne analyse er affødt af den aldersmæssigespredning, hvilket er væsentlig at indtænke i oversættelsen af analysen.Anskues data over bopæl i forhold til de tre grupperinger viser der sig en signifikant forskel på,hvilke unge der bor i Vollsmose eller uden for Vollsmose. Inden for gruppen af Wannabees er ande-len af unge mennesker, som bor i Vollsmose-området markant større end hos de øvrige grupperin-ger.I analysen af familierelationer inden for undersøgelsesgruppen viser der sig et interessant billede affordelingen af de tre grupperinger. Det er således karakteristisk for grupperingerne, at de ældstefamiliemedlemmer placerer sig i den hårde kerne, de næstældste i randgruppen og de yngste fami-liemedlemmer befinder sig nederst i hierarkiet hos wannabees. I samtlige relationer gør det faktumsig gældende, at alderen mellem søskende afgør, hvor man befinder sig i hierarkiet. Dette indike-
CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Side 27
Kortlægning af målgruppen af børn og unge som færdes i det kriminelle miljø omkring Vollsmose
rer, at de unge knytter sig til gruppen på forskellige måder, og at der er forskel på deres position igruppen i forhold til at være initiativtager eller medløber.Der ses ikke nogen tendens til, at der er en forskel på de tre grupperingers forældres forsørgelses-grundlag. Dette kan måske hænge sammen med, at de unge indenfor familierne spreder sig påtværs af grupperne.Udgifter til foranstaltninger i perioden 2010 til 2012 fordelt på de tre grupperinger i henholdsvisden hårde kerne, randgruppen og Wannabees viser, at der ikke kan tilskrives signifikant forskel iudgiftsniveauet til foranstaltninger og anden støtte for de tre grupperinger.Der ses ligeledes ikke en signifikant forskel mellem grupperingernes igangværende uddannelse ogbeskæftigelse. Der viser sig dog en tendens til, at flere i gruppen af wannabees er tilknyttet ud-dannelsesforløb, hvilket hovedsageligt kan begrundes med de unges forskellige aldre i de tre grup-peringer. Ligeledes er der en tendens til, at de unge i gruppen af wannabees har flere skoleforløb,som ikke er afbrudte. Der er signifikant forskel på det maksimale årlige fravær i perioden skoleåret2010 til 2011 mellem de unge fra randgruppen og de unge i gruppen af wannabees. De unge irandgruppen har generelt et højere fravær end de unge i wannabees.I oversigten nedenfor sammenfattes grupperingernes forskelle, som er uddraget i forbindelse medanalysen.
Tabel: Oversigt over grupperingernes forskelle
CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Side 28
www.cfk.rm.dk
