UUI, Alm.del - 2012-13 - Bilag 67: Meddelelse om baggrundsmateriale til opfølgningsmøde den 20. februar 2013 om indsatsen i Vollsmose

INDLEDNINGDer lægges med denne rapport op til en kursændring for fremtidens Vollsmose. Der skal skabes en ny kommunalnormalitet i en ny virkelighed. Vi skal arbejde for at skabe et højere uddannelsesniveau, mindre kriminalitet, højereindtægtsniveau samt øget tryghed. Forandringerne skabes i et forpligtende samspil mellem borgere, kommunen ogeksterne samarbejdsparter. Vi udvikler ny kommunal praksis med start i Vollsmose og fortsætter i resten af kom-munen, hvor der er lignende udfordringer.Startskuddet til kursændringen lød, da byrådet i august 2012 besluttede, at sætte et udredningsarbejde for de sam-lede indsatser i Vollsmose i gang. Rapporten beskriver udredningsarbejdet og hvordan vi kan danne grundlag foren ny retning for fremtidens Vollsmose med afsæt i tankerne bag Ny virkelighed – Ny velfærd.Udredningsarbejdet har bevæget sig omkring to spor:• Samlet analyse af den kommunale indsats i Vollsmose samt fremadrettede anbefalinger for mulige udviklings spor (Spor 1)• Styrket indsats mod den ”hårde kerne” (Spor 2)Denne rapport omfatter en samlet analyse af den kommunale indsats i Vollsmose samt fremadrettede anbefalingerfor mulige udviklingsspor.Målet med udredningsarbejdet er at skabe et billede af:• Hvad er myter og hvad er fakta?• Analyse af relevante indsatser siden 2000• Hovedudfordringerne – hvilke problemer vil vi tage fat i?• Anbefalinger for en fremtidig udvikling og en implementeringsplan

Overordnet tilgangMange af de rapporter der er lavet om Vollsmose gen-nem de seneste 12 år, beskriver nogle af de sammeudfordringer, som vi står med i dag. Det efterlader etbillede af en bydel med mange komplekse udfordringer,hvor rigtigt mange ting er prøvet af for at bedre udvik-lingen. Denne gang skal det lykkes at skabe en merepositiv udvikling i Vollsmose.Vi har i denne rapport forsøgt at basere vore analyserog anbefalinger på fakta – men også her er vi udfordret.Der findes ikke meget evidens på området, og det er sparsomt med effektevalueringer og målopfølgning, vikan trække erfaringer ud af – både hos os selv, natio-nalt og internationalt. Vi skal derfor undgå, at vi endnuengang griber ned i værktøjskassen og hiver en paletaf velmente, men ukoordinerede og udokumenteredeprojekter frem.Vi skal skabe en ny tilgang til indsatserne i Vollsmose.Denne rapport handler derfor mest af alt om at gentæn-ke måden, vi griber udviklingen i Vollsmose an på.VærdisætRapportens anbefalinger hviler på værdisættet i kom-munens innovationsstrategi: Ny virkelighed – Ny vel-færd. Vi skal have fokus på forebyggelse, vi skal arbejdemed borgerens situation og udgangspunkt på en langtmere ressourcebaseret måde, vi skal tænke i nye og ud-viklingsorienterede samarbejder og partnerskaber.

Og endelig skal vi være langt mere fokuserede på, hvadder virker. Med dette afsæt tror vi på muligheden for atlave markante ændringer i den bydel, Vollsmose er.Vi vil netop anskue Vollsmose som en bydel – og ikkesom et unikt område med egen vision, politikker og sær-lige regler. Vollsmose er en del af Odense. Kommunensindsatser skal ikke målrettes efter, at det er Vollsmose,men efter de behov der nu engang hersker i netopdenne bydel. Akkurat som indsatsen afstemmes efter forholdene i eksempelvis Dalum, Bolbro og Korup.TidshorisonterDer findes ingen tryllestav, der med et sving kan ændre tingenes tilstand nu og her – vi kan ikke udrydde fat-tigdom og kriminalitet og det tager tid at forandre ogudvikle, når vi taler om et stort område, komplekse ud-fordringer, mange parter, mange beslutningstagere ogmange kulturer. Noget vil kunne ændres på den kortebane, andet på længere sigt. Derfor kræver det langsig-tet og helhedsorienteret lederskab.Vi er ikke aleneHeldigvis står Odense Kommune ikke alene om udvik-lingsarbejdet. En bred skare af parter er involveret ogudviser vilje til at stå sammen om en positiv udvikling.Det betyder, at udviklingsarbejdet understøttes af gen-sidige partnerskaber på tværs af kommunale forvalt-ninger, boligorganisationer, Landsbyggefonden, privatesamt frivillige foreninger og borgere. Det strategiskesamarbejde med disse parter skal styrkes.

Vollsmose i dagVi har gerne ville tegne en profil af Vollsmose, baseret på faktuelle oplysninger og ikke myter og avisover-skrifter. Dette billede kan læses i faktakataloget, menganske kort kan følgende profil trækkes frem:•Antallet af beboere i Vollsmose er faldende over de sidste 12 år• Der er mange børn og unge i Vollsmose i forhold til resten af Odense - 35,3 % af beboerne er under 18 år• Der er mange voksne uden for arbejdsmarkedet og heraf meget få der er egentlig arbejdsparate• Mange unge er uden for arbejdsmarkedet • Udgifter til sociale indsatser har pr borger været faldende fra 2010-2012• Vollsmose ses ikke længere som en integrationssluse• Flere og flere unge kommer i uddannelse• Overordnet set er trækket på sundhedsydelser lavere end i resten af Odense• Indkomstniveauet i Vollsmose er lavere end i resten af byen - næsten halvdelen af de voksne beboeretjener under 200.000 kr. årligt

METODEMetodebeskrivelseRapporten omfatter et faktabaseret udredningsarbejde,hvor der er taget afsæt i et faktakatalog samt en krone-til-krone analyse. Materialet er udarbejdet af en em-bedsmandsgruppe fra forskellige forvaltninger i OdenseKommune.Vi har i de sidste to måneder været fuldt beskæftigetmed at afdække og undersøge, for at munde ud i et ma-teriale der kan skabe grundlag for en nøgtern og nuan-ceret diskussion om udviklingsretningen for Vollsmose.Alle forvaltninger har bidraget til udredningsarbejdet, ligesom der er blevet indhentet viden fra analyser ogerfaringer udefra. På grund af undersøgelsesarbejdetsbegrænsede tidsramme og omfattende genstandsom-råde har det ikke været muligt at involvere samtligeinteressenter og aktivitetsområder i Vollsmose. Der lig-ger derfor en arbejdsopgave efterfølgende. Rapportensanbefalinger har rod i faktaoplysningerne og er ikketilbundsgående - dette vil kræve et yderligere stykkeundersøgelsesarbejde og øget faglig indsigt.Potentiale omkring osDerudover er det vigtigt at slå fast, at vi ikke alene somkommune kan komme med svarene. De gode ideer fin-des også ved at involvere det omkringliggende samfund– først her får vi skabt grobund for en innovativ tilgangtil udvikling af Vollsmose. Der er et stort potentiale hosde mange mennesker, foreninger og erhvervsdrivendeder bor og lever i Vollsmose, et potentiale vi skal arbejdemed at kunne give en plads i udviklingen af fremtidensVollsmose.Vi har i vores arbejde gennemgået en lang række rap-porter fra 2000 og frem, gennemført 31 interviews meden række nøglepersoner, gennemført en spørgeskema-undersøgelse hos 1100 medarbejdere i Odense Kommu-ne med jobfunktion i Vollsmose (med en svarprocent på47 %), haft kontakt til den nationale videns- og special-rådgivningsinstitution VISO, Center for Boligsocial Ud-vikling (CFBU), Statens Byggeforskningsinstitut (SBI)og Det Nationale Institut for Kommuners og RegionersAnalyse og Forskning (KORA) og set nærmere på øvrige evalueringer og rapporter fra ind- og udland.Disse forskellige elementer udgør grundlaget for deudfordringer og anbefalinger, vi fremlægger i rapporten.

FaktakatalogI faktadelen er det forsøgt at foretage sammenligningeraf Vollsmose med områder med lignende karakteristika(Ghettolisten): Dianavænget/Heliosvænget, Solbakken(Rising), Gellerupparken/Toveshøj i Aarhus og Odense Kommune samlet set.Data er indsamlet via en lang række forskellige kilder.En stor del af de demografiske og socioøkonomiske data er indsamlet ved hjælp af Odense Kommunes monito-reringssystem til overvågning af de udsatte boligområ-der. Desuden er der trukket tal fra BoligorganisatoriskFællessekretariat, DREAM, KÅS/Danmarks Statistik, BoSocData fra Aarhus, Tryghedsbarometer 2012, Ghet-tolisten, KØS-databasen/Statens Serum Institut, P-datasamt specialudtræk fra forskellige fagsystemer i OdenseKommune, f.eks. pladsanvisningssystemet, elevregi-streringssystemet og forskellige ydelses- og afregnings-systemer. Hertil kommer data fra Byråds-, økonomiud-valgs- og fagudvalgsdagsordener i perioden 2000-2012,Helhedsplaner, Vollsmose Avisen, evalueringsrapporter og meget andet.I analysen er det tilstræbt at sammenligne oplysninger-ne fra de udvalgte områder med hinanden, så vidt dethar været muligt.Som ofte i beskrivende statistik har der også her væretudfordringer med afgrænsning af områder, afgrænsnin-ger af målgrupper, opgørelsestidspunkter og metoder.

Om disse udfordringer kan ses mere i faktakataloget.Krone-til-krone analyseI ”krone-til-krone” analysen har det især været en ud-fordring at undersøge om ”Vollsmose er mere udgifts-krævende” end andre områder. Analysen er foretaget som en input-analyse, hvor de mekanismer der fordelerressourcer til enheder og beboere i Vollsmose, er blevetundersøgt.Denne metode er valgt, da en direkte opgørelse afudgifter med stor sandsynlighed blot vil efterlade etmudret billede af statistiske sammenhænge uden logiskforklaring, gensidigt påvirkende og kontekstfølsommesammenhænge. Analysen viser, at de kommunale drifts-udgifter der fordeles via budgetmodeller, som udgangs-punkt, ikke er højere eller lavere i Vollsmose end andresteder i byen. Der er kun er få mindre projekter samtgadeplansprojektet der er medfinansieret af eksterne midler.Med metodebeskrivelsen på plads bevæger vi os over i,hvordan en ny tilgang kan se ud.

NY TILGANG TIL INDSATSER I VOLLSMOSEGennem de sidste 10-12 år, har organiseringen omkringVollsmose-indsatserne været evalueret og justeret flere gange (2000, 2003, 2007, 2009 og 2012). Til særligpolitisk forankring har der gennem årene været en kvar-terløftsstyregruppe og et § 17 stk. 4-udvalg.På det administrative område har der været en kom-munal strategigruppe, en kommunal styregruppe, etVollsmosesekretariat og et Boligstrategisk Sekretariat.I forhold til samarbejdet med de tre boligorganisationeri Vollsmose har de organisatoriske rammer ændret sigfra samarbejdsaftale og kvartalsmøder til strategigrup-pe, tovholdergruppe - nu afløst af en fælles bestyrelse for det nyetablerede 2020-sekretariat.I forhold til samarbejde med politiet har dette udspilletsig omkring ”mandagsmøder”, Hotspot funktion og et nu styrket SSP-samarbejde. Nogle af disse organer haralene dækket indsatser i Vollsmose, andre har rettet siggenerelt mod byens udsatte boligområder.I den netop gennemførte netværksanalyse blandt kom-munens administrative medarbejdere, angiver 24 %(svarende til ca. 350 medarbejdere spredt på flere for-valtninger), at de har opgaver relateret til Vollsmose.Derudover er ca. 1.100 medarbejdere ansat på en ar-bejdsplads/institution i området. Vollsmose er såledesen bydel, der involverer rigtigt mange parter og inte-ressenter, hvilket betyder, at en enkel og tydelig orga-nisering af opgaveløsningen er vanskelig – men ogsånødvendig, når der skal trækkes i samme retning.Hvor står vi lige nuI løbet af de sidste par måneder har vi igen taget tem-peraturen på Vollsmose som bydel og organiseringenomkring den. Vi må erkende, at det billede der tegnersig, ikke adskiller sig væsentligt fra de mange tidligeretilbageblik. Mange udfordringer ligner til forveksling deproblemstillinger, der gennem de sidste 12 år har væretsøgt forskellige organisatoriske løsninger på.

Det er ikke muligt, præcist og dokumenteret, at give etsvar på, hvorfor det forholder sig sådan. Et af svarene erutvivlsomt, at området er yderst komplekst at arbejdemed. I regi af Social- og Integrationsministeriet er dernetop lavet en evaluering af 12 mellemstore danskekommuners svar på udfordringerne med tværfaglige in-tegrationsindsatser. Også her peges der på mange af deforhold, vi observerer - og her er udfordringerne endda ien hel anden skala.Flere af problemstillingerne er også at finde i KL-bestyrelsens netop vedtagne anbefalinger til en styrketboligsocial indsats i de udsatte boligområder. Og nårvi søger erfaringer i udlandet, ”lappes” der også på nogle af de samme problemstillinger. Kompleksitetenomkring Vollsmose er derfor ikke unik, som det ogsåfremgår af faktakataloget.Hovedelementerne i diagnose 2012 omkringden nuværende opgaveløsning på Vollsmose-området er:• Uklar strategi for Vollsmoses udvikling og uklare mål• Uigennemskueligt hvem der har hvilke roller og kompetencer• Svag koordinering mellem forvaltninger – indsatser understøtter ikke hinanden• Vores kommunale organisering, der indebærer et skift i sagsbehandling ved overgang fra barn til ung ved detattende år, giver tab af viden og sammenhæng

• Forskellige værditilgange i forvaltningerne (ex: ”Det er synd” versus ”arbejde adler”) • Særindsatser og projekter er ofte isoleret fra normal systemetHvor skal vi hen?Som det fremgår, er udfordringerne ikke Odenses alene,og de har været kendt over lang tid. Så det store spørgs-mål er, hvad der skal gøres anderledes denne gang, så viikke stiller samme problemdiagnose igen om 4-5 år.Nøglen til dette er ikke kun at tegne nye streger i et or-ganisationsdiagram. Der skal andet og mere til. Vi skalhave fat i grundelementerne – i hele fundamentet forvores kerneydelser og dermed tilgangen til vores mådeat løse opgaverne på. Og så skal vi have fat i den strate-giske forankring. Sagt lidt simpelt: Det skal være langtmere tydeligt, hvem der laver hvad, hvorfor og hvordan.Vi foreslår derfor en ”genstart” af den kommunale indsats i Vollsmose. Vi skal skabe en ”ny kommunal normalitet i en ny virkelighed”. Denne normalitet skal være båret af følgende værdier og principper:

• Helhedsorienteret indsats overfor borgeren, familien, fællesskabet og bydelen – fagligt og strategisk• En fokuseret og målrettet strategi for, hvad Vollsmose skal udvikle sig hen mod• Langsigtet styring og udvikling med fokus på forebyggelse• Brug af dokumenteret viden (egen, kommunal, regio- nal, statslig og international)• Særlige udfordringer, der kræver særlige indsatser, er drevet af en fælles retning og fælles mål• Projekter igangsættes først, når det er defineret,hvordan det understøtter kerneydelsen• Den enkelte borger/grupper af borgere deltager i at skabe løsningerne og drive den positive udvikling• Partnerskaber med omverdenen skal dyrkes strategisk med sigte på områdets positive udvikling• Entydighed og styrke i ledelse og ansvar, så der kan handles og prioriteres• Koordinering af ressourcer, så der sikres kvalitet og effektivitet i indsatser• Fælles forståelses- og værdiramme for medarbejdere og ledere på området• Udsyn og mod til at træffe langsigtede beslutninger, der gør en forskel

Hvorfor kan vi lykkes denne gang?Ovenstående målerklæringer skal bane vejen for depositive forandringer. For at de lykkes, skal forskelligetiltag sættes i gang. Nogle er allerede sat i gang – andreskal iværksættes.Vi lykkes, når den ”Den nye virkelighed” i forhold til udviklingen i Vollsmose hviler på tre organisatoriskegrundpiller:a) En koordineret og helhedsorienteretkerneydelses indsatsb) En stærk strategisk overlægger forankret iØkonomiudvalgetc) Et forpligtende samspil med borgeren ogsamarbejdsparterne omkring VollsmoseAd a. En koordineret og helhedsorienteretkerneydelsesindsatsNormaldriften skal være drivkraften i kommunensindsats i Vollsmose. Når vi taler udsatte boligområder– Vollsmose såvel som andre, er det i kerneydelsernede store ressourcer ligger – både økonomisk og kompe-tencemæssigt. Det er således også i kerneydelserne, derskal ske forandringer, når en ny kurs skal lægges.

I spørgeskemaundersøgelsen svarer ca. 1/3 af medarbej-derne, at der kun ”i ringe grad” eller ”slet ikke” sker en koordinering af indsatserne for den enkelte borger. 1/3svarer ”i nogen grad” – og knap 1/3 bruger svarmulig-heden ”ved ikke”. Det er ikke tilfredsstillende. Medarbejderne peger daogså selv på, at der her er forbedringspotentiale. 3/4af respondenterne mener, at ”bedre koordinering af indsatser” og ”mere videndeling mellem de forskellige myndigheder” vil styrke kommunens indsatser. Halvdelen af medarbejderne i Vollsmose oplever, atde kommunale opgaver gribes mere utraditionelt an iVollsmose i forhold til andre bydele. Dette kan dækkeover kreativitet og nytænkning – og det skal vi holdefast i. Men det kan også dække over tilfældighed i opga-veløsningen.I 2/3 af de besvarede skemaer peges der på, at der eranderledes grænser for normaladfærd i Vollsmose end iandre dele af byen. Det kunne tyde på, at der er sket etnormskred.

Fremtidig kursKerneydelsesindsatsen og normaldriften i forhold tilVollsmose skal sættes ind i et nyt paradigme, der givermedarbejdere og ledere en fornyet tilgang til arbejdet iområdet. Der skal defineres en ny ”normalitet”. Her kommer vi tilbage til den fremtidige kurs. Alle skal vide, hvem der laver hvad, hvorfor og hvordan, så vioptimerer vores brug af ressourcer og skaber kvalitet.Vi anbefaler, at der laves en ”genstart” af alle indsatser i Vollsmose. Fremadrettet igangsættes der kun indsatserog projekter, hvor der ligger et tydeligt svar på: Hvad,hvorfor og hvordan.I forhold til ”hvordan” skal tankegangen i ”Ny virkelig-hed – Ny velfærd” være bærende for tilgangen til op-gaveløsningen. Vi skal fremtidssikre opgaveløsningen iVollsmose – og dette skal gøres sammen med beboernei nye samarbejdsrelationer.Endelig skal vi have fokus på forebyggelse og ikke brugekræfterne på brandslukning. Medarbejderne peger pånoget af dette i spørgeskemaundersøgelsen.

Til spørgsmålet om hvorvidt noget kan styrke med-arbejderens løsning af arbejdsopgaver, svarer 46 %:”mere samarbejde og netværk med parter uden for min egen afdeling” og 53 % svarer: ”mere fokus på det, der virker”.Denne kursændring skal drives af stærk ledelse. Detanbefales, at der gennemføres et udviklingsforløb, hvorde ledere, der arbejder i og med Vollsmose drøfter ogudfolder paradigmeskiftet. Samtidig skal der fokuseresseriøst på kompetenceudvikling af medarbejderne.Medarbejderne skal styrkes i at møde borgeren ud fraen helhedsorienteret tilgang, der ikke kun tager afsæt iegen faglighed, og i et vedvarende fokus på borgernesressourcer. Samtidig er det vigtigt at ruste medarbej-dere og ledere i at arbejde med tænkningen i Ny virke-lighed – Ny velfærd. Hvad betyder samarbejde, fælles-skab og forebyggelse relateret til konkrete fagområderog ydelser?

Håndtering af komplekse problemerEn del af kerneydelserne i Vollsmose er rettet modfamilier eller borgere med meget komplekse problemer.Disse familier lever langt fra, hvad man normalt vil for-stå ved et godt liv, og de er samtidig dyre for samfundet.Vi skal som kommune være langt bedre til at håndteredisse problemfyldte familier – også i et forebyggendeperspektiv.Vi anbefaler, at der oprettes en ny organisering omkringhåndtering af multi-problemfamilier eller borgere.Enheden skal yde en tværfaglig og koordineret indsats,så vi ikke længere kan finde eksempler på, at en en-kelt familie har været i kontakt med 70-80 forskelligekommunalt ansatte, og bliver genstand for ydelser ogindsatser, der i bedste fald ikke hænger sammen og iværste fald modarbejder hinanden.Organiseringen skal bestå af sagsbehandlere fra de rele-vante forvaltninger, herunder både Social- og Arbejds-markedsforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningenog skal arbejde med afsæt i ”case-manager” metoden, som bl.a. anvendes i Holland.

Til hver enkelt familie- eller borgersag af komplekskarakter, nedsættes et tværfagligt team af medarbej-dere, der sammen med borgeren/familien kommer helevejen rundt om problemerne og skaber koordineredeog skræddersyede løsninger. Det er således et team, derefter behov tilsammen kan dække fagligheder indenforjobindsatser, socialindsatser, misbrug, sundhed, fritidmed mere.Enheden foreslås organisatorisk forankret i Social- ogArbejdsmarkedsforvaltningen for at være tæt på nor-maldriften. Det er tanken, at sagsbehandlerne i enhedenskal fungere som brohoved til deres ”moderafdeling” i normaldriften, så der er en klar forankring i normal-systemet. Enheden skal have en chef på niveau to, derrefererer til direktøren for Social- og Arbejdsmarkeds-forvaltningen i det daglige, men har en afrapporte-ringspligt ind i Økonomiudvalget. Der skal hos dennechef ligge kompetence til at træffe beslutninger i depågældende sager – på tværs af lovgivningsområder ogforvaltninger. Enheden vil sikre en enstrenget ledelseog skal samtidigt fungere som én indgang for politi ogboligorganisationer.Udover sagsbehandling skal indsatser af mere forebyg-gende karakter også ligge i enhedens ansvarsområde.Det er eksempelvis gadeplansindsatser og fritidstilbud.Enheden vil således ”opsluge” Hotspot-funktionen. SSP-samarbejdet anbefales videreført med forankringi Børn- og Ungeforvaltningen, som besluttet i byrådetden 11.04 2012.

Ungeenheden skal placeres i Social-og Arbejdsmarkeds-forvaltningen og skal stå for en samlet indsats for atsikre alle unge 15-30 årige uddannelse og jobDen nye ungeindsats skal sikre, at alle unge, straks degår ud af folkeskolen, kommer i uddannelse. Ungeenhe-den sammensættes af fagligheder på tværs af forvaltnin-ger og ligger godt i tråd med den multiproblemenhedder foreslås etableret.Aktuelt og fremadDet anbefales, at der igangsættes en organisationsæn-dringsproces, der konkretiserer tankerne i ovenstående,kvalificerer det fagligt, sikrer medarbejderinddragelse samt afklarer de styringsmæssige konsekvenser og mu-lige behov for lovgivningsmæssig dispensation.Det anbefales endvidere, at der laves et servicetjek påalle kommunale tilbud, således at hver forvaltning gen-nemgår egne institutioner og tilbud efter den ramme,hensigter og anbefalinger denne rapport udstikker. Sig-tet er at geare tilbud og institutioner til at arbejde ud fraintentionerne i Ny virkelighed - Ny velfærd med fokuspå samarbejde, forebyggelse og fællesskab.Ad b. Stærk strategisk overligger internt iOdense KommuneUklar strategi og uklare mål nævnes igen og igen i demange rapporter og tilbageblik, vi har gennemlæst.En medarbejder formulerer meget præcist et bud på,hvordan en positiv udvikling i Vollsmose kan styrkes:”Opstil klare mål for den kommunale indsats, byggende på viden om, hvad der virker – med klar ledelsesmæssigopfølgning og opbakning”.

En tydelighed i vores kommunale retning kan fokuserevore indsatser. Det vil samtidigt også gøre os langt mereslagkraftig som kommune i de tværkommunale og na-tionale sammenhænge, vi indgår i, så vi også på lands-plan kan præge debat og beslutninger.Mange af vore handlemuligheder i de udsatte boligom-råder er jo hægtet op på andre beslutningstagere endbyrådet.En stærk strategisk overligger vil samtidigt være ret-ningsgivende for, hvilke statslige og øvrige puljemidlervi som kommune, skal sige ja tak til eller forsøge at fåfat i. Vi er i analysearbejdet blevet mødt med ord som”projekt-mekka”, ”projektitis” og ”projekt-mageri”. Fremover skal vi sige nej til eksterne midler, hvis ikkedet understøtter de prioriteringer, vi som kommune hari kernedriften, så vi kan bruge kræfterne på det rigtige.Aktuelt og fremadVi vil ikke have en særlig politik for Vollsmose, menvi anbefaler at indsatserne målrettes efter at skabe ethøjere uddannelsesniveau, højere indtægtsniveau, flere i arbejde, mindre kriminalitet og større tryghed i Volls-mose.Det anbefales, at indsatsen i de udsatte boligområderpolitisk forankres i Økonomiudvalget for at give områ-det tyngde og understrege det stærkt tværgående ele-ment i arbejdet. Dette vil flugte med Økonomiudvalgets generelle øgede fokus på udvalgte tværgående indsatsermed innovationspotentiale. § 17 stk. 4-udvalget forBoligområder og Tryg By evalueres efter planen vedbyrådsperiodens udgang, set i lyset af den nye organise-ring.

Ad c. Et forpligtende samspil med borgere ogsamarbejdsparterKommunen er ikke ene part, når det gælder en positivudvikling i Vollsmose. Derfor er et godt og målrettetsamarbejde med andre parter afgørende, hvis indsat-serne skal lykkes. Boligorganisationerne og beboerne erto overordentligt stærke ressourcekilder i den sammen-hæng.Naboskabsundersøgelsen fra 2012 indikerer, at der er etstort ikke-udnyttet potentiale blandt beboerne i forholdtil at engagere sig mere i fællesskabet og aktiviteter iområdet - 45 % af respondenter mener, at beboerne iområdet i høj grad er hjælpsomme. 50 % af responden-terne vil deltage hver gang/de fleste gange, der er en aktivitet og når man spørger hvorvidt man vil deltage iat arrangere en fælles aktivitet, er svaret også genereltpositivt både for så vidt angår børn, unge og voksne.Sammenholdt med det faktum, at over halvdelen af be-boerne i området er udenfor arbejdsmarkedet, er ”tid” alt andet lige en stor ressource i Vollsmose. Kommu-nens generelle opprioritering af civilsamfundets rolle ogbetydning skal også gennemsyre indsatser i Vollsmose.Vollsmose skal, som andre bydele i Odense, anskuessom et nærmiljø, med en lang række ressourcer der ihøjere grad kan aktiveres – med de udfordringer ogmuligheder, der ligger i det – uanset geografi.

Samarbejdet mellem kommunen og boligorganisatio-nerne i Vollsmose er fra sommeren 2012 sat ind i en nyramme. Det fungerer nu som et offentligt-privat part-nerskab med en professionel bestyrelse med repræsen-tanter fra både Odense Kommune, de tre boligorgani-sationer i Vollsmose, beboerrepræsentanter og eksternerepræsentanter fra erhvervs- og uddannelsesområdet.Med denne nyskabelse er der skabt et afsæt for en stær-kere fælles udviklingsretning og strategisk koordineringaf indsatser. Det anbefales, at kommunen prioritererdette partnerskab højt – dels gennem en stærk ledelses-repræsentation, dels gennem en fælles sekretariatsun-derstøttelse af deltagelsen i dette forum.Aktuelt og fremadMed tre boligorganisationer og ni afdelingsbestyrelsermed forskellige interesser, økonomi og prioriteringer vildet dog fortsat være udfordrende at udøve et stærkt fæl-les offentligt-privat lederskab for områdets langsigtedeudvikling. Det anbefales derfor, at kommunen arbej-der for, at de tre boligorganisationer indgår i et mereforpligtende samarbejde med fælles administration ogsekretariat.Udover det tætte partnerskab med boligorganisationer-ne skal vi til stadighed være åbne og opsøgende overforandre partnerskaber.

Der er igangsat initiativer i forhold til uddannelsessek-toren i kraft af Camp U, og der er initiativer, der skalfremme mere erhvervsliv og detailhandel i Vollsmose.Det anbefales, at erhvervs- og turismepotentialet byggerpå den mangfoldighed, der er et særkende for Vollsmoseog at dette tænkes ind i kommunens brede arbejde medtiltrækning af investorer og virksomheder.En fælles præmis for de projekter, der igangsættes isamarbejde med parterne, er, at de skal have et synligttilbageløb til Odense Kommunes normaldrift. Dette skaldefineres ved opstart og fremgå af de opstillede mål for indsatsen.Beskrivelse af udvalgte udfordringer og anbefa-lingerEn central ambition for kommunen er, at udvikle vorekerneydelser så de passer til de behov og udfordringer,velfærdssamfundet står overfor nu. Med den høje kom-pleksitet i Vollsmose skal der tages fat, hvor problemer-ne og dermed hvor effekten af indsatserne er størst. Derskal ikke skydes med spredehagl.Vores ressourcer skal fokuseres. Med afsæt i den til-gang, har vi indkredset fire udfordringer hvis potentiale for netop at gøre noget bedre og mere hensigtsmæssigt,vurderes som størst.

Udfordringerne handler om de fysiske rammer, norm-skred, forebyggelse af kriminalitet samt socioøkonomi-ske problemer. Hvert område kræver et særligt fokusog en langsigtet radikal anderledes tilgang end det vitidligere har sat i værk og vil samlet set være med til atskabe potentiale for en anderledes og mere blandet res-sourcestærk beboersammensætning.Helhedsplan og InitiativaftaleKonkrete indsatser tager afsæt i det brede samarbejdeomkring ønsket om en positiv udvikling i Vollsmose.Det betyder, at indsatser initieret af Odense Kommunegår hånd i hånd med de indsatser der sættes i gang i regiaf den boligsociale helhedsplan. Helhedsplanen 2012-2016 arbejder med syv indsatsområder, hvor særligttre indsatsområder støtter op om de udfordringer, viskitserer her. Det handler om, via en familieorienteretindsats, at reducere kriminaliteten blandt unge, at ungefra Vollsmose der gennemfører ungdomsuddannelsefølger den nationale målsætning på 95 % samt at bebo-erne oplever større tryghed, trivsel og gensidig hensyns-fuld adfærd.Indsatserne er i tråd med de målsætninger, der er be-skrevet i initiativaftalen som Odense Kommune i indgiki 2011 med Socialministeriet. Her fokuseres på parame-tre der kan bidrage til en positiv udvikling i Vollsmoseog som på sigt skal betyde, at området ikke defineres som et ghettoområde. Det handler om monofunktiona-litet, børn og unge samt ansvar for eget liv, områder derogså er centrale i nærværende udredningsarbejde.

DE FYSISKE RAMMERUdfordringer”Vollsmoses kant skal brydes. Området ligger i dagsom en ø i Odense omgivet af firesporede veje og medrandbeplantning på alle sider. Vejen til et nyt og stær-kere Vollsmose er at bryde med Vollsmoses grundlæg-gende idé, plan og struktur og skabe en åben bydel iumiddelbar forbindelse med den øvrige by og ådaleneog med mere erhverv, uddannelse og service”.Citatet er fra den seneste publikation i en lang rækkeaf publikationer om og analyser af Vollsmose. ”Bryd Kanten – Åbn Vollsmose” er udgivet af Multifunktionel Bydel, som var et projekt i den boligsociale helhedsplan2008-2012, altså et samarbejde mellem Odense Kom-mune og boligforeningerne Højstrup, OAB og FAB, beboerne i Vollsmose samt Landsbyggefonden.De seneste 12 års forskellige undersøgelser og analyseraf Vollsmose specifikt, og mere generelt af udfordringer-ne i udsatte boligområder, har belyst nogle af problem-stillingerne/udfordringerne omkring Vollsmoses fysiskerammer. Grundlæggende peger alt analysearbejde påsamme problemer og på samme mulige løsninger.Bogen ”Arkitektur der forandrer – fra ghetto til velfun-gerende byområde” opstiller ni statements om fysiske udfordringer ved udsatte boligområder. De opsumme-rer ret præcist de problematikker, som også er kende-tegnende for Vollsmose.Her gives et uvidenskabeligt men dog baseret på etomfattende materiale, bud på, hvor aktuelle de ni state-ments er for boligområdet Vollsmose. Score 0-10, hvor10 er max aktualitet.

9 STATEMENTS1.Området lukker sig om sig selv –10 Vollsmose ligger som en ”ø” i Odense, omkranset af 4-sporede veje, massiv randbeplantning, og bebyggelserne ”vender ryggen” til byen og alle veje ind i området ender blindt2.Boligområdet har intet centrum og intethierarki –10Som det eneste bydelscentrum i Odense ligger Vollsmose Torv på en ”blind” vej/parkeringsplads og er ikke forbundet med den omkringliggende byvia eksempelvis en bygade.Vollsmose er opbygget af 3X3 identiske strukturer,som ikke er forbundet af et tydeligt hierarki af stier,veje, pladser etc.3.Arkitekturen er uden entydig identitet –6Vollsmoses arkitektur har en klar identitet og skil ler sig eksempelvis markant ud fra den ”flade have by” Odense. Men Vollsmose er også kendetegnet ved at være meget entydig i materialer og proportio-nering og kan opfattes som monoton og identitetsløsgentagelsesarkitektur4.Boligområdet har et dårligt image –10Det er helt eksplicit gældende for Vollsmose - etsimpelt tjek på Infomedia understøtter det faktum5.Der er dårlig sammenhæng mellem ude oginde –7Ikke entydigt. Flere steder er der grundæggende, ogved senere forbedringer, skabt bedre overgange mellem det private (boligerne) og det offentlige rum.Mange steder er der dog stadig uforløste zoner6. Boligerne ligner hinanden og kan ikketilpasses den enkelte beboer –8Den variation der er i udbuddet af boliger iVollsmose, er kendetegnet ved at være gentaget i etenormt antal. Derfor fremstår boligerne som retidentiske, meget lidt varieret og med få eller ingenunikke kendetegn/løsninger7. Bygningerne mangler arkitektoniskbearbejdning –7 Arkitektonisk bearbejdning kan være = smag. Vollsmose er stramt og rationelt udført efter datidensog senere tiders æstetik. Flere facaderenoveringerhar i mindre omfang varieret bebyggelserne8 Der mangler funktioner og destinationer –7Vollsmoses størrelse og oplandets omfang kan retfærdiggøre en prioritering af flere funktioner, erhverv, uddannelsesinstitutioner etc. Helt signifikant er det dog, at de funktioner der findes, ikke er indbyrdes forbundet indadtil i boligområdetog slet ikke udadtil i Odense, hverken fysisk ellermentalt9. Dyre renoveringer sker på forkert grundlag–9Vollsmose har igennem de seneste 12 år undergået flere renoveringer, forbedringer og forskønnelser. De er dog desværre kendetegnet ved ikke grundlæggende at have ændret på områdets oprindelige idé,arkitektur, struktur eller plantænkning. Og ved ikkeat have en fælles målsætning

Som det ses, slår Vollsmose relativt højt ud på flere af de ni statements og selvom omfattende renoveringer ogforbedringer til op mod 1,5 mia. kr. gennem de seneste12 år har forskønnet Vollsmose, er der imidlertid ikkegrundlæggende ændret på boligområdets idé, plan,struktur og disponering. Det til trods for, at adskilligerapporter og undersøgelser gennem de sidste 12 år erkommet med en række anbefalinger til løsninger på detfysiske område.Vi må erkende, at anbefalingerne ikke er blevet priorite-ret og efterlevet - Vollsmose er stadig det mest segrege-rede og isolerede boligområde i Danmark. Det har ikkeværet muligt at skabe viljen eller iværksætte de storeradikale forandringer som en grundlæggende udviklingog transformation af Vollsmose fordrer.Og såfremt der fortsat postes penge i den eksisterendestruktur, er der en risiko for, at man konserverer netopden struktur/arkitektur, som al viden anbefaler, at mangrundlæggende bør bryde med. Det vurderes ydermere,at der er reel risiko for, at der på sigt, om 10-15 år, kanopstå massive problemer med udlejningen af boligerne,såfremt boligområdet ikke fornyes/omdannes radikaltog hvis man ikke formår at ændre Vollsmoses image.

Hvilke muligheder ser vi – erfaringer fra ind- ogudlandVollsmoses problematikker er ikke unikke. I hele denvestlige verden er der i efterkrigstiden bygget storemonofunktionelle boligområder efter de samme prin-cipper. I specielt Frankrig (Paris, Lyon) og Holland(Amsterdam, Rotterdam) har man via fokuserede, modige og radikalt innovative tiltag ændret flere udsatte boligområder til attraktive bydele. Andre steder, hvor man ingenting har gjort, har man oplevet massive so-ciale problemer og kriminalitetsproblematikker og ståettilbage med forladte boligområder.Virkemidlerne til at skabe attraktive bydele har bl.a.været: Infrastrukturændringer, nedrivninger, radikaleomdannelser af bebyggelserne, nye ejer og boformer,men måske især politisk fokus og prioritering i forholdtil at placere arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner,større sportsfaciliteter m.m., som dynamoer for udvik-lingen af de nu attraktive bydele.Dette har også været med til at ændre den socioøkono-miske status for bydelene, skabt en mere afbalanceretbeboersammensætning og styrket civilsamfundet.

Hvad skal der til for at skabe forandring?En forandring kræver en konsekvent, langsigtet ogradikal tilgang som rækker ud over de indsatser, derhidtil har været anvendt. I forskningen inden for felteter der ikke noget, der entydigt peger på, at man kan løsesociale, økonomiske og integrationsproblemer alene viany arkitektur. Ingen indsats kan stå alene.Det er dog plausibelt, at jo mere attraktivt og differen-tieret en by og dens bydele fremstår, jo flere ressour-cestærke borgere kan en bydel tiltrække og jo stærkereog mere velafbalanceret et civilsamfund vil der væregrobund for.Hvis man, som indledningsvis citeret, vil bryde medVollsmoses grundlæggende idé, plan og struktur ogskabe en åben bydel, samt efterleve Byrådets beslut-ninger fra Planstrategien og Vollsmose Vision 2020,hvor Vollsmose er udpeget som det ene af Odensesseks strategiske udviklingsprojekter anbefales det, atman arbejder prioriteret og fokuseret med følgende fire temaer: bolig og bebyggelse, infrastruktur, centrum ogpark og landskab.

Case: UdfordringsrettenUdfordringsretten i ghettoområderne bør udfordresogså ved køb, salg, nedrivninger, nybyggeri, renoverin-ger m.m. Boligorganisationer og Odense Kommune børrepræsentere nytænkning inden for den almene sektorved fokuseret at udvikle modeller for køb, salg, nedriv-ninger, nybyggeri, renoveringer m.m. af almene boliger.Eksempelvis ved modeller for miljø- og energireno-veringer, nedrivningspligt=nybygningsret, frasalg af ejendomsretten til etager og tagarealer, frasalg medrenoverings/omdannelsesklausuler m.fl. InfrastrukturVollsmose er en ø omgivet af firesporede veje uden indbyrdes forbindelse. Der mangler forbindelsesvejeog stier til og fra Vollsmose. Det er ikke muligt at køregennem Vollsmose og der mangler et hierarki af interneveje og forbindelser, der forbinder fx centrum og bebyg-gelser. De manglende veje og forbindelser forhindrersynergi og udvikling. Kollektiv trafik, særligt en letbane, der kører ind i området, vil gøre området attraktivt ognemt at komme til og fra.

Aktuelt og fremadDen 30. november 2012 fremsendes en prækvalifikation til Landsbyggefonden, hvor der søges om 300 mio. kr.til (infra) strukturændringer i Vollsmose. I ansøgningenopfordres der til, at Odense Kommune og boligorganisa-tionerne afsøger mulighederne for at komme i betragt-ning til yderligere midler til f.eks. strategisk nedrivning.og at der udfærdiges en samlet investeringsstrategi meddet fælles formål at ”bryde kanten” og åbne Vollsmose.Case: Nedrivninger (et mål eller et middel!)Nedrivninger skal/kan argumenteres i ønsket om at”bryde kanten” og åbne Vollsmoses struktur.Eksempelvis ved et parkgennembrud til ådalen, infra-strukturændringer ved Letbane, veje, stier etc.eller som et led i den nødvendige fremtidssikring afboligerne og områdets tiltræknings- og konkurrence-evne på boligmarkedet – her kan nedrivninger være etmiddel.CentrumVollsmose mangler et synligt og markant centrum, derbyder gæst og beboer velkommen. Bydelscentret skalunderstøttes. Vollsmose skal være et naturligt mødestedog handelssted for hele Odense NØ. Det skal være nemtat komme til og finde vej i Vollsmose. Flere og nye funk-tioner kan i fremtiden forbinde Vollsmose centrum medhandelscentret ved Ejbygade/Risingvej.

Aktuelt og fremadOdense Kommune bør via sin detailhandelsadministra-tion understøtte og prioritere Vollsmose Torv som etbydelscenter for hele Odense NØ.Understøt proaktivt, via partnerskaber, etableringen afdynamoer/klynger i Vollsmose Centrum.Case: SundhedscenterOdense Kommune, UCL, Dan Mark Ejendomme A/S og Region Syddanmark arbejder med etableringen af etsundhedshus som dynamo for udviklingen af VollsmoseCentrum. Det vil være en klar opgradering af sundheds-tilbud og sundhedserhverv i Odense NØ.Park og landskabVollsmose Park har i dag en høj rekreativ kvalitet og enstor betydning for beboerne. Øget tilgængelighed bådeindefra og udefra kan styrke parken og i fremtiden fåflere til at bruge den. Nye boliger i det grønne og direkte adgang fra boligerne til parken og ådalen kan skabe enmere aktiv og åben park for både beboere og resten afbyen.

Aktuelt og fremadDrift og udvikling af Vollsmose Park kan straks sam-mentænkes med det omgivende å-landskab.En sammenlægning af park og naturområderne i ogudenfor Vollsmose er en effektiv, hurtig og relativt om-kostningslet metode til at ”åbne” Vollsmose.Ovenstående vil betyde, at Odense Kommune skal laveen ny planlægning for hele Odense NØ, herunder isærfor Vollsmose, eventuelt via en ny kvarterplan for om-rådet.ForudsætningerVilje, prioritering, fælles mål og midler - det er de vig-tigste forudsætninger for at ændre radikalt på Vollsmo-ses fysik.ViljeHvis en del af løsningen er, at ændre afgørende påVollsmoses fysik, er den vigtigste forudsætning, atder skabes en reel politisk og administrativ vilje til atprioritere Vollsmose. At Vollsmose reelt er et af Oden-ses seks prioriterede byudviklingsprojekter, en del afOdense Kommunes investorstrategi og at udviklingen afbydelen markedsføres som prioriteret byudviklingspro-jekt. At boligorganisationerne og beboerne går ind for en radikal, langsigtet og konsekvent tilgang i forhold tilbebyggelserne i Vollsmose.

NORMSKREDUdfordringer”Målet for indsatsen bør derfor være at skabe bydele isocial balance og at gøre boligområderne til levende ogintegrerede dele af den omgivende by, uden at mang-foldigheden går tabt. Indsatsen skal bæres videre i etsammenhængende program. Hvis det ikke sker, er derrisiko for, at der – i endnu højere grad end det alleredehar været tilfældet - finder en konsolidering af de ud-satte områders ghettoiserede karakter sted. Det risike-rer at føre til social stigmatisering, parallelsamfund ognormer, der ikke er i overensstemmelse med det øvrigesamfund. Dette er en trussel for den overordnede sam-menhængskraft i Danmark”.(Fra udsat boligområde til hel bydel, sammenfatning,2008).Et emne som går igen i interviews, rapporter og spør-geskemaundersøgelsen er, hvorvidt et normskred ergældende i Vollsmose og i hvilket omfang Vollsmose eret parallelsamfund. Normskred og parallelsamfund kandefineres på forskellig vis, men tager sit udgangspunkt iværdier centreret omkring et moderne rets- ogvelfærdssamfund.Normskred kan også være i forhold til arbejdsgange. Atgrænser rykker sig og man som medarbejder gør tinganderledes, end man i samme situation ville have gjorti f.eks. en anden bydel. Det er væsentligt, at der arbej-des ud fra et fælles fundament og en fælles tilgang tiltingene.Et moderne velfærdssamfund har svært ved at fungeremed afvigende normer i det offentlige rum. Det skaberspændinger og konflikter og svækker sammenhængs-kraften. Hvis der eksisterer parallelsamfund, som løserproblemer med egne normer og regler, skaber det kon-flikter. Herudover bidrager normskred og parallelsam-fund til at stigmatisere et område og giver hele områdetet dårligt image til skade for alle beboere i området.Normskred og parallelsamfund skal imødegås præcist,så det undgås, at hele befolkningsgrupper skæres overén kam. Det er afgørende, at fokus er på beboerne somen del af velfærdsfællesskabet og at beboerne dermedogså ser sig selv som bidragsydere til det. Derfor er detvigtigt, at normskred og parallelsamfund imødegås medkontrol,uddannelse og oplysning, så folk selv ser og forstår,at den manglende solidaritet medfører problemer i sam-fundet og i sidste ende rammer dem selv.Hvilke muligheder ser vi – erfaringer fra ind- ogudlandI forhold til normskred og parallelsamfund, er der taleom et felt, som kun er delvist afdækket, og hvor der ihøj grad er tale om formodninger. Det er ligeledes etområde, som kan være omgærdet af mange meninger ogfølelser, og det er derfor yderst vigtigt, at omdrejnings-punktet er fakta. Det er også vigtigt, at pointere, at langtde fleste af Vollsmoses beboere lever og agerer inden forrammerne af vores samfund.

Parallelle normer og værdierI parallelsamfund kan det blive legitimt at opføre sigdårligt eller lade være at følge de gængse normer ogregler i det offentlige rum. Det er måske begrundet i, atman har det svært, er lukket ude, at andre ikke forstårog ikke skal blande sig, eller man påtager sig en offer-rolle, fordi man ikke føler sig forstået. Det kan ogsåbunde i, at man rent faktisk mangler en reel forståelseaf det samfund, som omgiver en. Det kan også være enradikaliseret livsstil, hvor familier fx undgår at opdrage og give deres drengebørn vejledning i normalsamfun-dets adfærd.Der kan endvidere ske en glidning til parallelle nor-mer, som kan resultere i et alternativt retssystem, hvorder ikke vidnes, og hvor twister og retslige spørgsmålordnes uden om det etablerede retssystem og ved atopsætte særlige regler for det fælles offentlige rum. Hvisdette er tilfældet, vil der være behov for at få fokus på,at problemer løses i en moderne kontekst og med deredskaber, som det danske samfund er baseret på, samtdet ansvar man har som medborger.

Aktuelt og fremadDer kan derfor være behov for at se nærmere på, hvadomfanget af parallelle normer og værdier er og det an-befales derfor:• At der sættes fokus på forældres inddragelse i forhold til børnenes fremtid. Dette kan fx foregå ved dialog- møder med forældre om læringsmiljøer, og ved ihøjere grad at inddrage forældrene som frivillige• At der sættes fokus på pædagogisk udvikling og opgaver og skabes resultatbaseret styring i forhold til,hvilke metoder der har effekt i forhold til forældrenesog børnenes læring • At der sættes fokus på borgersamtaler med forældre med radikaliseret livsstil og at udfordringen tages op ipersonalegrupperne på daginstitutioner og i skoler• At der sættes fokus på empowerment og habilitering i forhold til unge og hvordan unge kan gives videnom at mestre eget liv med uddannelse, lejlighed ogjob. Helhedsplanen arbejder med et projekt for ungemed fokus på beboerdemokrati, rollemodeller ogejerskab til lokalområdet

Praksis i arbejdsgangeDet er vigtigt, at de medarbejdere som agerer indenforfeltet ikke vænner sig til et normskred. En del ansattebeskriver arbejdsmiljøet i Vollsmose som anderledes,hårdt og ekskluderende, hvis man kommer udefra ogbeskriver også, at det ofte er andre normer der gælderi det daglige arbejde. Flere ansatte bemærker, at det ernødvendigt at arbejde på at ”normalisere” arbejdsgange, indsatser mv., så det afspejler karakteren af de øvrigekommunale indsatser.Fra en del af de interviews der har været foretaget iVollsmose forlyder det, at når man kommer ind ude-fra til Vollsmose på kommunale arbejdspladser, så erder en oplevelse af, at det er et samfund parallelt mednormalsamfundet. Dette gælder på forskelligartedeområder og institutioner. Både i forhold til at det kræ-ver ”noget særligt” af medarbejderne og at borgerne i Vollsmose er noget ”særligt”. En ansat på børneområdet beskriver at: ”Der er en høj grad af usagte politikker, vi er noget særligt og har nogle særlige forældre, så vi ikkekan gøre det og det”. En ansat på ældre- og handicap-området beskriver, at de har gjort et stort stykke arbejdefor at arbejdsområderne i Vollsmose ses som ”normale arbejdsområder”.

I spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejdere iVollsmose er der bl.a. spurgt til medarbejdernes ople-velse af fællesskab, tolerance og kompetencekrav mv. 67% af undersøgelsens deltagere har en oplevelse af, at deri Vollsmose er anderledes grænser for normaladfærdend i andre dele af byen.I sammenhæng hermed angiver 46 %, at der er en øgettolerance i forhold til grænseoverskridende adfærd.Blandt halvdelen af medarbejderne i undersøgelsener der en oplevelse af, at kommunale opgaver gribesmere utraditionelt an i Vollsmose. I undersøgelsen harmedarbejderne også haft mulighed for at komme medkommentarer, og der er kommet mange udsagn. Bl.a. at”Vollsmose er et område, hvor gældende retspraksis og normer i en vis grad er sat ud af funktion”.I spørgeskemaundersøgelsen angiver 58 %, at der eranderledes krav til, hvad man som medarbejder skalkunne, når man er ansat i Vollsmose. Blandt kommen-tarerne til medarbejdernes oplevelser af arbejdet i Volls-mose versus arbejdet i andre bydele er bl.a. følgendeudsagn: ”der er brug for fremover at kigge indgående på de værdier og holdninger som ansatte i Vollsmose-området har” og ”myter og forestillinger om Vollsmose spærrer for nye handlemuligheder”. Medarbejderne er også blevet spurgt om, hvad der er brug for i Vollsmoseog her peger svarene især på, at der er behov for øgetvidensdeling samt koordinering af indsatser.

Ligeledes er der behov for at styrke samarbejdet, bådemed familierne og med andre aktører i området. Iforhold til medarbejdernes egne bud på, hvordan denpositive udvikling i Vollsmose kan styrkes, er der mangeforskellige bud, bl.a.: ”opstil klare mål for den kom-munale indsats, byggende på viden om, hvad der virker– med klar ledelsesmæssig opfølgning og opbakning”; ”etablering af en fælles tværkommunal myndighed bestående af myndighedspersoner fra Børn- og Unge-forvaltningen (UUO, Børn/Fam og Fritid), Social- ogArbejdsmarkedsforvaltningen og SSP” og ”luk det ned som ikke virker, det være sig bygninger som personaleog brug ressourcerne til at understøtte det, som virker”. Der er kompetente og engagerede medarbejdere i Volls-mose, medarbejdere som ser og oplever udfordringerog problemstillinger i deres daglige arbejde, det væresig i forhold til adfærd, praksis og organisering. Det ermedarbejdere som efterspørger viden og redskaber forat kunne løse arbejdsopgaverne bedre. Af spørgeskema-undersøgelsen fremgår det, at 36 % savner mere videnom de erfaringer, som er gjort andre steder i kommu-nen eller andre steder i landet. Mere ned 30 % angiver,at de savner kendskab til konflikthåndtering og 30 % af undersøgelsens deltagere efterspørger større kendskabtil etniske og kulturelle forudsætninger hos borgerne iVollsmose – efterspørgselen er både blandt de medar-bejdere som har været mellem 1 og 5 år i Vollsmose oghos de, som har været der mere end 5 år.

Aktuelt og fremadPå baggrund af spørgeskemaundersøgelsens besvarelseranbefales det, at der igangsættes kompetenceudvik-lingsforløb for medarbejdere i Vollsmose i forhold til atimødekomme de ting, som medarbejdere efterspørgeri undersøgelsen eksempelvis øget kulturforståelse. Dertages heri også udgangspunkt i ”Ny virkelighed - Ny velfærd” med kodeordene samarbejde, forebyggelse og fællesskaber. Kompetenceudviklingen tilrettelægges påtværs af arbejdsområder og med skarpt fokus på ledelse.Kompetenceforløbet skal være med til at understøtte ogigangsætte den måde der fremover handles på i Volls-mose. Der skal handling til, og det skal være:• Helhedsorienteret• Koordineret• Målrettet• Kortsigtet og langsigtet• I fællesskaber• På et oplyst grundlagSocialt bedrageri og skatteunddragelseI finansloven for 2011 fik Skat til opgave at undersøge omfanget af skattesnyd og muligt socialt bedrageri i 26udsatte boligområder. Skats ligningsindsats viste, at i908 tilfælde snød privatpersoner eller virksomhedermed skat eller moms.

Derudover indberettede Skat 152 sager for kommu-nerne, fordi der var mistanke om socialt bedrageri, hvorf.eks. kvinder har modtaget tillæg som enlige forsør-gere, selvom de faktisk boede sammen med fædrene tilderes børn.Hvis der snydes bevidst, eller der er tale om grov uagt-somhed, kan der være tale om mange forskellige formerfor socialt bedrageri eksempelvis med kontanthjælp,boligstøtte, børneydelse, friplads i daginstitution, syge-dagpenge, pensioner mv. I nogle tilfælde kan der væretale om dobbeltforsørgelse, hvor en borger arbejder sortsamtidig med, at der modtages forsørgelsesydelser fradet offentlige. Én af de metoder, der ses anvendt medhenblik på at opnå uberettigede sociale ydelser er, atopgive falsk adresse. Der kan også være tale om afgi-velse af urigtige oplysninger om familierelationer ogbofæller eller at undlade at oplyse om ejendom, værdierog ophold uden for landets grænser, der ellers vil fåbetydning for en ansøgning om offentlige ydelser.I dette arbejde har vi ikke fundet belæg for at kunne sigeat niveauet for bedrageri er hverken højere eller lavere iVollsmose end i andre bydele.I indsatsen for at komme socialt bedrageri til livs er detvigtigt at signalere, at langt, langt de fleste borgere er ærlige og almindelige mennesker med rent mel i posen.

FOREBYGGELSE AF KRIMINALITETUdfordringerÅrsagerne til kriminalitet er mange og komplekse.Derfor forudsætter effektiv forebyggelse et tæt sam-arbejde mellem mange aktører i samfundet – skoler,socialforvaltninger, teknik- og miljøforvaltninger, detpsykiatriske system, kriminalforsorgen, politi, foræl-dre, bolig-, grundejer- og idrætsforeninger, klubbermv. Alle skal tage et medansvar og handle kriminal-præventivt. (Lokal forebyggelse af kriminalitet, DKR2008)Springbrættet for en effektiv forebyggende indsatshandler om en helhedsorientering, der både arbejdermed metoder, der direkte er rettet mod at reducerekriminelle hændelser og metoder der har et bredereperspektiv, nemlig at kunne påvirke menneskers livs-kvalitet og levevilkår. Den forebyggende indsats tagerfat i de årsager, der giver incitament til ikke at begåkriminelle handlinger. Via forskning ved vi, at der er enrække beskyttende faktorer som rar og tryg skolegang,højt selvværd og at være god til noget, gode opvækstvil-kår samt følelsen af at høre til og være en del af fælles-skabet. Vi skal altså optimere de beskyttende faktorerog styrke der hvor vi i kommunen arbejder med disse.Faktakataloget viser tydeligt at der i Vollsmose er enstor udfordring med kriminalitet.Samtidig ved vi at Vollsmose består af en meget ungbeboergruppe, hvor de 7-30 årige udgør næsten 43 %af den samlede beboergruppe. Når vi samtidig ved atkriminalitet i udpræget grad er et ungdomsfænomen,omkring 1/3 af den registrerede kriminalitet i verdenbegås af unge, er der nogle alarmklokker der ringer.Der skal fokus på den forebyggende indsats allerede ide helt tidlige år hos børn. En tidlig langsigtet indsatshvor der skabes gode opvækstvilkår for børn og ungei forhold til skole, fritidsliv og familieforhold er altsåafgørende.Hvilke muligheder ser vi – erfaringer fra ind- ogudlandDen forebyggende kriminalitetsindsats tager sit afsæt iSSP samarbejdet. SSP udgør det professionelle omdrej-ningspunkt i forebyggelse af og indsats mod ungdoms-kriminalitet i Odense Kommune. Det er derfor vigtigtat det øvrige forebyggende arbejde vi beskriver herunderstøtter den indsats der ydes i SSP regi.Ungdomskommissionens betænkning (2009) beskriveren række anbefalinger til hvordan kommunernes indsatbør være: Det handler om at sætte ind tidligt, at arbejdehelhedsorienteret, at gå på tværs af skel mellem myn-digheder og aktører samt at arbejde sammenhængende.Endelig anbefales også at arbejde evidensbaseret fremfor at arbejde forsøgsbaseret. Det anbefales derfor atden fremadrettede forebyggende indsats i Odense Kom-mune tager afsæt i disse fem anbefalinger.Fokuserer vi indledningsvist på den tidlige indsats kanVISO konstatere, at der er stærkt belæg for at en tidliglangsigtet kriminalpræventiv indsats møntet på udsattefamilier har god effekt. AKF’s (1) forskere har sammen med en række kommuner udviklet en ny model til tidligopsporing af socialt udsatte børn. Man har positiveerfaringer med modellen idet man ved at opdage pro-blemer tidligt bedre kan hjælpe børnene. Modellen gårud på at fagfolk som pædagoger, lærere, dagplejere ogsundhedsplejersker vurderer alle børns trivsel et pargange om året. Fagfolkene støttes i at lære at opfange ogreagere på de udsatte børns signaler. Endelig oprettesder et småbørnsteam med eksperter i kommunen for atsikre fokus og en tidlig indsats.Hvad skal der til for at skabe forandring?Børn og unges liv udspiller sig i en bevægelse mellemskole, fritid og familie. Mange undersøgelser viser at deter skole/uddannelse der er den primære arena for denunge/barnet. Er dette netværk stærkt kan det hjælpeden unge/barnet til at kompensere for et svagere net-værk i hjemmet eller fritiden. Skolen ses derfor som etcentralt indsatsområde og et omdrejningspunkt for enpositiv udvikling fremadrettet.

I 2007 blev ordningen evalueret. Evalueringen viste,at 81 pct. af de unge, som har haft en mentor, blev fast-holdt i et uddannelsesforløb. En effektfuld mentorord-ning kræver en væsentlig ressourceindsats. En modelkan være at mentorkorpset består af medarbejdere fraforskellige forvaltninger, der får tid til at yde en mentor-indsats i 8-10 timer pr. uge• Sikre fortsat tæt kontakt når den unge begynder på en ungdomsuddannelse for at fastholde den unge iuddannelsen eks. via en støtte/kontaktordning elleren mentorordning, hvor den unge følges tæt og sikresat aftaler overholdes eksempelvis uddannelses/jobplaner. Håndfast indsats hvis den unge er ved atfalde ud af uddannelsessystemetFritidslivetFritidslivet har også betydning for hvorvidt unge vælgeren kriminel løbebane. Via klublivet kan de få positiverelationer til andre unge og voksne, relationer som kanfå en effekt på deres viden om og holdning til samfun-dets værdier og normsæt. Fritidslivet ses endvidere somen symptomarena - har den unge/barnet problemermed skolen og/eller hjemmet, vil det give sig udtryk ifritidslivet.

Skoleforløb• Tæt samarbejde med forældre. Vi ved fra flere undersøgelser at unge, der ikke klarer sig Dialog med forældrene om skolens forudsætningerfagligt og socialt godt i skolen, har risiko for at havne ifor forældreengagementet, herunder forældreneskriminalitet. En stor del af de unge, der begår kriminali-medansvartet eller er i risikozonen, har således problemer i skolen.Mistrivsel i skolen kan betyde, at børn og unge pjækker• Opmærksomhed på høj fraværsprocent. og søger andre steder hen. Dertil kommer, at elever,Sikre en stabil skolegang der giver barnet en robustder har det svært i skolen, i særlig grad kan skabe urohed i forhold til at holde fast i uddannelsen. Opgøreltil gene for klassekammeraterne. I værste fald kanser viser at sygefraværet blandt folkeskoleelever erproblemerne med skolen medføre, at den unge ikke fårfaldet siden 2009/10, hvor elever via projektgennemført sit skoleforløb. ”Vækkeuret” blev ringet op og vækket hver morgen af en lærer.Det er derfor vigtigt med indsatser, så den unge kanDer skabes en monitoreringsmodel der kan vise enholde fast i og fortsætte et normalt skoleforløb. Der skalnegativ udvikling og dermed give mulighed for atøget fokus på, hvordan vi kan styrke skolernes arbejdesætte en indsats ind og der arbejdes for atmed de børn/unge der bevæger sig på kanten, herunderstandardisere mål for ulovligt fravær på tværs afhvordan det arbejde SSP udfører i skoleregi kan under-skolernestøttes. Skolen er endvidere en vigtig part i forhold til atkunne skabe relation til forældrene og dermed involvere• Mentorer der hjælper og støtter unge under skole forældrene omkring skolens arbejde. Skolens rolle erforløbet. En forsøgsordning blev sat i gang af Underhermed central idet man her har mulighed for at fast-visningsministeriet i 2005 og omfattede unge i alde-holde flere børn i uddannelse. ren 16-19 år, der har vanskeligt ved at gennemførederes ungdomsuddannelse

Det Kriminalpræventive Råd (DKR) 2 har skabt et over-blik over, hvad der skal til, for at indsatserne i fritids-livet virker herunder mentorordninger og klubtilbud.Man opstiller en række råd til indsatserne:Indsatser skal vare mindst et år, give barnet/den ungemulighed for kontakt ugentligt og i flere timer, der skal skabes en personlig, tillidsfuld relation til en støttendevoksen, personlige og sociale færdigheder skal styrkesmålrettet og endelig skal personalet være veluddannetog stabilt.Gadeplansprojekter er, via interviews og rapporter,nævnt som effektfuldt. Her arbejdes opsøgende og medet relationsskabende sigte. Medarbejderne opbygger entæt kontakt til de unge, som via denne relation opleveren accept og forståelse.I vores afdækningsarbejde er vi stødt på tegn, der tyderpå, at fritidstilbuddene ikke matcher, de behov der erhos børn/de unge. En grundig gennemgang af klubberog andre tilbud vil derfor være et godt skridt mod entilbudspalet, der matcher de behov der eksisterer.

FamilienErfaringer viser, at der er god effekt ved tidligt at ind-drage hele familien og via denne relation arbejde med atstøtte familien i at drage omsorg for den unge/barnet.VISO har i sit arbejde fokuseret på familietræningspro-grammer målrettet det tidlige forældreskab.Programmerne har vist sig at have en tydelig kriminal-præventiv effekt, en effekt der giver udslag på tværs afindsatstyper, målgrupper og kontekster. SBI har i 2009evalueret effekten af en række forebyggende indsatseroverfor børn og unge i socialt belastede boligområder.Her viser hjemmebesøg en god effekt. Man opnår en tætkontakt til forældrene og kan styrke forældreengage-mentet samt børn/de unges deltagelse i fritidsaktivite-ter.Det anbefales at der arbejdes med følgende fo-kusområder:•Fast sundhedspleje i hjemmet giver tryghed og støttetil familien. Dermed bliver familien mere robust og kan modstå udfordringer i højere grad. Amerikanske undersøgelser har vist, at fast sundhedspleje i hjemmet virker kriminalpræventivt

KONCENTRATION AF SOCIOØKONOMISKE PROBLEMERUdfordringenEn helt central og velkendt udfordring i Vollsmose erkoncentrationen af socioøkonomiske problemer. Mangebeboere er uden tilknytning til arbejdsmarkedet, haren lav indkomst, ringe sundhedsprofil og et lavt ud-dannelsesniveau. Koncentrationen kommer til at virkeselvforstærkende og overskygger de ressourcer, der rentfaktisk er til stede i området og er med til at skabe ennormalitet som kan gøre det svært for nye generationer.Gennem forskning er det påvist, at socioøkonomiskekoncentrationer i et nærmiljø har en negativ og selv-forstærkende effekt. Et fokus på de socioøkonomiskeproblemer er dermed centralt i bevægelse mod fremti-dens Vollsmose.Det socioøkonomiske landkortFaktakataloget viser, at næsten halvdelen af de voksnebeboere i Vollsmose tjener under 200.000 kr. årligt.56,4 % af de voksne beboere er uden tilknytning tilarbejdsmarkedet og heraf er meget få reelt i stand til attage et arbejde. Denne viden har betydning for valg afhvilke indsatser, vi skal prioritere. Med de mange bebo-ere der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, kandet være relevant at fokusere på alternative beskæftigel-sesindsatser. Herunder for eksempel fokus på, hvorle-des forældre kan få et kompetenceløft til bedre at kunnestøtte deres børn i skole/uddannelsesforløb, istedet forat fokusere på deres beskæftigelse. Eller ved at kigge påmulighederne for de mange førtidspensionister.Faktakataloget viser også, at der i Vollsmose bor mangeunge på kontanthjælp. En af årsagerne til de mangekontanthjælpsmodtagere ligger i de unges problemermed at finde en praktikplads og kan relatere sig til fi-nanskrisen. Unge og kontanthjælp er en dårlig cocktail,det kan medføre usund livsstil og i værste fald invalide-re den unge. Derfor skal der fokus på, hvorledes vi kanundgå de mange kontanthjælpsmodtagere og arbejdemed, hvordan de unges relation til arbejde og uddan-nelse kan styrkes.Et andet parameter, der bidrager til koncentrationen afsocioøkonomiske udfordringer i Vollsmose, er det laveuddannelsesniveau. Andelen af 15-64 årige beboere, som har en mellemlang eller lang videregående uddan-nelse i Vollsmose, er på 7 %, mod tilsvarende 23,7 % iOdense som helhed. Andelen af beboere, som udeluk-kende har en alment kompetencegivende uddannelse,er 74,9 % i Vollsmose mod 44,5 % i Odense Kommune.Sundhedsniveauet et også et væsentligt parameter i detsocioøkonomiske landkort. Der er solid forskningsmæs-sig opbakning til en forestilling om, at der er en tætsammenhæng mellem socioøkonomiske ressourcer ogsundhed. Derfor kan man forvente, at sundhedsniveau-et i Vollsmose vil være lavere end andre steder. Denneformodning afkræftes til dels for så vidt angår børn – ihvert fald når man spørger børnene selv.Via deres skoler har skoleelever udfyldt en skolesund-hedsprofil, og resultaterne fra disse viser, at børn i Vollsmose ikke har det hverken bedre eller dårligereend børn andre steder i Odense.Overordnet set tegner der sig et billede af Vollsmosesom et område, hvor sundhedsvæsenet bruges i mindregrad – ikke alene mindre end i andre særligt udsatteboligområder – men også i forhold til resten af OdenseGraden af udsathed er også med til at definere et om-råde som belastet. Vi kan især vurdere børn og ungesudsathed i et område ved at kigge på, hvor stor en andelaf de 0-17-årige der har en aktiv børn- og ungesag. IVollsmose er det hele 16,9 % af børnene. Det betyder, atnæsten hvert femte barn har en børn- og ungesag. Sam-menligner vi det med Odense som helhed, er tallet 7,4 %af børn/unge.De senere år har man haft en forståelse af Vollsmosesom en integrationssluse: det vil sige at beboerne flyt-tede ressourcesvage ind, men at man fraflyttede om-rådet når man fik et arbejde. Derfor, var argumentet, kunne indsatser godt være effektfulde, selvom man ikkekunne se resultatet på Vollsmoses beboersammensæt-ning. Imidlertid viser tallene i faktakataloget at detteikke længere er tilfældet - der er således ikke længereden store forskel på til- og fraflyttere.

Som det fremgår, er der væsentlige faktorer der tyngervægtskålen og giver ubalance i Vollsmose. Udfordringenhandler generelt om at skabe en mere balanceret bebo-ersammensætning – altså at ophæve koncentrationen,fjerne de negativer udviklingsfaktorer og finde metoder til at trække ressourcer frem.Hvilke muligheder ser vi – erfaringer fra ind- ogudlandDer kan arbejdes med flere forskellige strategier for at skabe en mere balanceret beboersammensætning. Ener at påvirke fraflytning og samtidig forsøge at tiltrække nye ressourcestærke beboere, en anden strategi er, atarbejde med at skabe rum for udfoldelse af ressourcerhos dem der allerede nu bor i området. Strategierneudelukker ikke hinanden, men skal man vurdere detsamlede udviklingsperspektiv, vil en målrettet indsatsomkring at styrke ressourcerne i Vollsmose være mestbæredygtig.

Spot på børn og ungeMed tanke på Vollsmoses aldersprofil, er det vigtigt at have fokus på børn og unge og en familieorienteretindsats rettet mod de svageste familier.Efterhånden ved vi, med udgangspunkt i såvel sam-fundsvidenskaben som kriminologien, at den bedstemåde at forandre ulighed i indkomst, uddannelsesni-veau, arbejdsmarkedstilknytning, sociale problemerog kriminalitet, er en forebyggende indsats allerede ibarnets første år.Her handler det særligt om at fokusere indsatsen modde mest socialt udsatte familier, fordi det her giver denstørste effekt. Med mange børn og unge samt mangefamilier med socioøkonomiske problemer i Vollsmoseer det oplagt, at det netop er her, vi bør fokusere indsat-serne.Som nævnt tidligere har forskningen udviklet modeller,der viser i hvor høj grad børn og unge påvirkes af deresomgivelser. Socioøkonomiske problemer er altså smit-somme og kan smitte gennem påvirkning fra jævnald-rende og fra voksne. Som et modtræk til dette har mangod erfaring med rollemodeller – altså et forbillede, detgode eksempel eller idealet, som man kan lære noget afog ønsker at efterligne.Flere projekter i Vollsmose har fokuseret på rollemo-deller eksempelvis bydelsmødre, miljøambassadører,Visit Vollsmose og ungeteam – projekter der med godevaluering, alle har involveret beboere med fokus på atopbygge ressourcer.

Vælger man at arbejde i et mere forebyggende spor, vildet være hensigtsmæssigt, at fokusere på hvordan mankan lave alternativ aktivering og sætte kræfterne indpå at øge forældreevnen og derved styrke forældrenetil i højere grad at støtte deres børn i skole og videre iuddannelsessystemet. I Holstebro har man igangsatet stort forebyggelsesprojekt ”Familie med hjerte”, der netop arbejder med at klæde førstegangsfødende ogderes partnere bedre på til at blive gode forældre, såderes børn får den bedst mulige start på livet. Formåleter at sænke risikoen for, at børnene som voksne, enderpå samfundets kant.Fastholde i uddannelseDer er allerede gode takter i retningen af flere unge, der uddanner sig. Opgørelser viser nemlig en positiv udvik-ling, idet både antallet af SU-modtagere og det generelleuddannelsesniveau er stigende. Der ses dermed godeudviklingstakter, men også et udviklingspotentiale, derskal forløses. Vi fokuserer derfor vores anbefalingeromkring muligheder for at fastholde børn og unge i ud-dannelsessystemet, muligheder for at skabe rum for atressourcer kan aktiveres samt muligheder for en tidligforebyggende indsats.Skolerne spiller en væsentlig rolle i forhold til ungesmulighed for at komme videre i uddannelsessystemet.Skoleforløbet er med til at give den unge en robusthedtil at kunne håndtere et uddannelsesforløb efterfølgendeog dermed kunne leve et aktivt værdigt liv og tage del idet samfund der binder os sammen.

Skolerne skal derfor fortsætte arbejdet med at styrkeden faglighed, der er med til at holde børn/unge fast iskoleforløbet og frem til en adgangsgivende eksamen.Opgørelser viser, at flere unge forlader folkeskolen med en eksamen og dermed ses et væsentligt potentiale iforhold til et videre forløb i uddannelsesregi.Hvad skal der til for at skabe en forandring?Vi kan, med afsæt i de beskrevne udfordringer, opstilleen række fokusområder, der anbefales at arbejde videremed nemlig beskæftigelse og aktivering samt uddan-nelse.Aktuelt og fremad - Beskæftigelse og aktivering• Tidligere rapporter viser, at områdets beboere har et stort iværksætterpotentiale, som endnu er uopdyrket. I Aarhus Kommune har man gode erfaringer med projektetMikrolån, der yder erhvervsrådgivning og økonomiskstøtte til kontanthjælpsmodtagere, førtidspensioni-ster, sygedagpengemodtagere eller revalidender, derønsker at etablere sig som selvstændige. Opbygningenaf social kapital og sociale kompetencer prioritereshøjt i projektet udover almindelig iværksættervej-ledning• Hvis ikke en voksen kan arbejde i traditionel forstand, skal hun/han på en anden måde bidrage til det socialefællesskab

Den nye førtidspensionslov pr. 1.1.2013 lukker op formulighed for at skabe skånejobs og andre ressource-fremmende forløb for førtidspensionister. Er der mu-lighed for at vi på tværs af forvaltninger kan skabe job/aktiveringsfunktioner, der kan løse nogle af de udfor-dringer, de enkelte forvaltninger arbejder med? • Helhedsplanen arbejder med et projekt, hvor fokus er på, at unge gennemfører en ungdomsud-Eksempelvis affaldsproblemer i parker og på gader ellerdannelse. Pointen er, at forældrene indgår ienergibesparelse i kommunale bygninger. Personeraktiviteter med fokus på unges uddannelse ogmed kompetencer indenfor områderne bliver klædt påjobmulighedertil at varetage et job, der ligger på tværs afforvaltninger og løser opgaver på tværs af forvaltningerAktuelt og fremad - Uddannelse • Fokus på de unges mulighed for uddannelse, herunder praktikpladser og jobs. Unge påkontanthjælp skal skubbes i gang enten i uddan-nelse eller jobs. De unge skal fastholdes iuddannelsesforløb via rådgivning ogvejledningen. De mange uddannelsesmulighederkan være vanskelige at orientere sig i og derfor ersærlig vejledning om ungdomsuddannelsessyste-met og de videre forløb væsentlig • Der arbejdes videre med at styrke uddannelses miljøet omkring Camp U, for fortsat at have ettydeligt uddannelsessegment i området. Samtidigskal vi fortsætte og styrke det samarbejder der erskabt med Syddansk Universitet, UniversityCollege Lillebælt og Syddansk Erhvervsskole

• Fokus på, at styrke forældres evne til at støtte deres børn i at holde fast i uddannelse og beskæftigelse.Forældrene styrkes i deres medansvar for, hvorvidtbørnenes skolegang bliver en succes. Forældrepro-grammer arbejder med at hjælpe forældrene medat tage ansvaret for at sikre omsorg og trivsel forderes børn. Socialstyrelsen har med afsæt i tilgængelighed og dokumenteret effekt, udvalgt en rækkeprogrammer, hvor det afgørende træk er, at forældrekommer til at varetage en central rolle for løsningenaf børnenes problemer. Programmernes fokus rettetmod at styrke forældrenes kompetencer og give demselvtilliden til at tage ansvar for familiens velfærd. Iden forbindelse kan man arbejde med at udvide akti-veringsbegrebet (kræver dispensation i lovgivningen),så det bliver muligt at træne forældreevne via opdra-gelseskurser, demokratiforståelse og lignende

OPFØLGNING OG EFFEKTMÅLINGOrdet ”effektmåling” vækker forskellige associationer og mange tænker nok på dokumentationstyranni og NewPublic Management. I virkeligheden handler moderneeffektmåling og effektstyring mere om at sætte borge-ren i centrum og sikre, at hver eneste krone anvendesbevidst og med størst mulig nyttevirkning. Det handlerom, hvordan vi indsamler og bearbejder viden, såledesat vores erfaringer kan komme borgere og brugere tilgode.Det handler om, hvordan vi udvikler kvaliteten af voreskerneydelser på et dokumenteret grundlag. Det hand-ler om, hvordan vi sikrer et bedre grundlag for politiskprioritering og strategiske beslutninger. Det er et afgrundstofferne i Ny virkelighed – Ny velfærd.Vi anbefaler, at fremtidige indsatser der skal forandreVollsmose, i højere grad bindes op på målsætninger ogsucceskriterier, der kan evalueres. Det skal være lettereat kvalificere en beslutning om at fortsætte, omlægge eller afvikle igangsatte indsatser, hvis de viser sig ikkeat have den ønskede effekt. Alle indsatser skal dermed baseres på en integreret problemanalyse og på systemertil vidensindsamling og benchmarking.Vi anbefaler derfor, at mulighederne for at etableresamarbejder eller partnerskaber med eksterne interes-senter, der kan være med til at udvikle monitorering ogden praktiske anvendelse af effektstyring i et områdesom Vollsmose, afsøges hurtigst muligt. Det kan fx være Syddansk Universitet, Center for Boligsocial Udvikling,Det Nationale Institut for Kommuners og RegionersAnalyse og Forskning (KORA) og lignende institutioner eller virksomheder.Ud over at bidrage med viden og udvikling af værktøjertil en positiv udvikling af området kan sådanne part-nerskaber i bedste fald skabe grobund for innovation pådet boligsociale område og ud fra en lokalsamfundstan-kegang, der kan nyttiggøres andre steder med lignendeudfordringer.Indtil det sker anbefaler vi, at den effektstyringstænk-ning, der i dag omfatter kommunens kerneområder oger en del af Ny virkelighed - Ny velfærd, også bruges påindsatser i Vollsmose. Her er det dog samtidig nødven-digt at forholde sig realistisk til de særlige vilkår, dergælder i samarbejdet omkring helhedsplanen for 2012-2016. Det vil formentlig ikke altid være produktivt, hvisbeboerdemokratiske processer og lokalsamfundsini-tiativer konsekvent forsøges indlemmet i en stringentkommunal effektstyringstænkning.Som følge af arbejdet med faktakataloget, er vi ble-vet opmærksomme på behovet for at styrke monito-rerings- og effektmålingsområdet gennem bedre ogmere præcise måleværktøjer og indikatorer. På tværsaf forvaltninger er der vidt forskellige målemetoder ogmåleværktøjer, som gør det svært at snakke sammen.En del af disse forskelle er naturlige og skyldes forskel-lige målgrupper og arbejdsområder.Der ligger dog endnu et stort uudnyttet potentialeomkring erfarings- og vidensudveksling i kommunen,som ansatte der arbejder indenfor monitorerings- ogeffektmålingsfeltet vil kunne drage fordel af. Et øgetsamarbejde på tværs af forvaltningerne er et nødvendigtgrundlag for at kunne effektuere de værdier der ligger i”Ny virkelighed – ny velfærd”, med en mere helhedsori-enteret indsats med borgeren i centrum.Samtidig vil en øget erfaringsudveksling og et øget fokushos den enkelte ansatte på at tænke helhedsorienteret,kunne danne bro mellem den spænding der er mellembehovet for bedre effektmåling på den ene side og beho-vet for mere innovation og nytænkning på den anden.LæringInterviews og spørgeskemaundersøgelsen viser behovfor fokus på, hvordan vi kan optimere vilkår for læring.Der er brug for at der skabes en vekselvirkning mellemrefleksion, dialog og handling og at den vekselvirkning sker internt i forvaltningen, på tværs af forvaltningersamt mellem kommuner og stat. Vi skal i øget gradudnytte den forskning og vidensopsamling, der foregårhos SDU og OUH. Samtidig skal læring tage afsæt i detder virker, hvorfor Odense Kommunes monitorerings-system er væsentlig for såvel at kunne følge udviklingen,men også for at skabe læring.

IMPLEMENTERINGSPLANUndersøgelsesarbejdet har slået nye toner an og har pe-get på en fremadrettet fokuseret og markant anderledesindsats på hele paletten. Arbejdet stopper ikke her – det er først nu, der for alvor skal trækkes i arbejdstøjet. Un-dersøgelsesarbejdet har løftet nogle sten og konstateretbehov for en ny måde at arbejde på, der er peget på enrække fremadrettede indsatser – der skal derfor tagesfat om en række udviklingstiltag.Anbefalingerne skal konkretiseres i en inddragende proces med relevante parter. Da det allermest handlerom kulturændringer og nye måder at arbejde på, er detafgørende, at der er ejerskab til forandringerne. Det erogså afgørende, at der i konkretiseringerne inddragesviden og personer, der kan sikre den rette nytænkning iimplementeringen.Implementeringentager afsæt i to enheder:Program Vollsmose – et midlertidigt implementerings-program og Bystrategisk Stab.Program Vollsmose tager fat om følgende hand-linger, der relaterer sig til en ny tilgang i kerne-driften:• Proces for og implementering af ny tværgående enhed• Udarbejde kompetenceforløb for medarbejdere og ledere• Udarbejde skabelon for servicetjek af tilbud og insti- tutioner• Konkretisere anbefalingerne i rapporten og lave planfor hvorledes elementerne kan udrulles• Skabe grundlag for udvalgsbehandling af elementer i rapporten• Beskrivelse af en vidensplatform hvor medarbejdere i kommunen kan dele og indhente viden fra andrekommuner, Staten samt Syddansk Universitet ogOdense Universitetshospital. På den måde sikrer vi en fastholdelse og et flow af viden • Der sættes en proces i gang, der i højere grad bringer kommunens forvaltninger i spil. Der skal skabes etmere klart overblik over forvaltningernes interesserog behov og mulighed for at spille ind. Vi ønsker enny tilgang til den kommunale opgave og dermed ogsåen ny tværgående tilgangBystrategisk stab tager fat om følgende strategi-ske handlinger:• Proces for effektuering af de fysiske anbefalinger• Understøtte rapportens anbefalinger på strategisk niveau – bl.a. via sekretariatsbetjening af detpolitiske arbejde i kommunen og af kommunensdeltagelse i 2020-bestyrelsenEndelig anbefales det at sætte en involverende proces igang, hvor vi forsøger at skabe en proaktiv relation medparter omkring Vollsmose. Via en ”open source” tilgang lægger vi en udfordring ud og byder ind til et offentlig-privat samarbejde. Ressourcepersoner kan dermed væremed til at udvikle på problemfelter og bliver medprodu-center af en ny vej.

INDLEDNINGVollsmose i talI dette faktakatalog vil vi dykke ned i en række nøgletal,der kan beskrive, hvad Vollsmose er for en størrelse.Men for at kunne forstå, hvad Vollsmose er, bliver mannødt til at holde Vollsmose op mod noget andet. ErVollsmose noget for sig, når man ser på fakta, eller erVollsmose alene i fokus på grund af områdets størrelseog nogle meget iøjnefaldende kriminalitetsepisoder?Det vil dette faktakatalog kunne medvirke til at afdæk-ke, og derfor vil vi, i det omfang det er muligt, sammen-ligne Vollsmose, ikke alene med Odense, men også medbyens andre særligt udsatte boligområder (Solbakken(Rising – optræder herefter som Solbakken)) og Diana-vænget/Heliosvænget), samt med Gellerup/Toveshøj iÅrhus som er det boligområde i Danmark, der minder mest om Vollsmose på en lang række parametre, herun-der størrelsen. For læsevenlighedens skyld optræder deforskellige områder med samme farver i de grafer hvorde indgår. Vollsmose er rød, Solbakken lyseblå, Dia-navænget/Heliosvænget mørkeblå, Odense orange ogGellerup/Toveshøj er lysegrøn. Alle tal er, med mindre andet angives, helt nye.For tallene fra Odense vil det sige, at de er opgjort i slut-oktober og frem til november, mens tallene fra Århus stammer fra 2. kvartal 2012. Vi har i analysen inddra-get alle de tal, der giver mening i forhold til at tegne etbillede af Vollsmose, samtidig har analysen dog væretudfordret af, at man i kommunen opgør data på forskel-lig vis, hvorfor det har været svært på den tilgængeligetid, at få genereret alle de væsentlige tal.Det har dog været vigtigt for analysegruppen, at vi kombredt omkring alle de emner, som er vigtige for kommu-nens indsatser i Vollsmose. Vi indleder analysen neden-for med at give en meget kort overordnet introduktiontil Vollsmoses fysiske præg og Vollsmose som særligtudsat boligområde.Derefter ser vi, i rækkefølge, på demografi, beskæf-tigelse, indkomst, uddannelse, sundhed, udsathed,kriminalitet/tryghed, integration, områdeattraktion,samt det dynamiske billede – altså hvem flytter ind, og hvem flytter ud. Så præsenterer vi en lille karakteristik af hver enkelt afdeling i Vollsmose, for at pege på destore interne forskelle der trods alt, er i området, indenvi afslutningsvis giver et billede af kommunens øko-nomiske forbrug på Vollsmose i den såkaldte krone tilkrone-analyse.Læg mærke til, at kun de beboere der bor i almeneboliger i Vollsmose regnes med i opgørelserne, hvilketf.eks. betyder, at de asylansøgere der midlertidigt blevplaceret i Østerhøj, ikke er inkluderet i tallene.

Vollsmose som fysisk områdeVollsmose dækker et areal på 2,5 km2. Der er i alt ca.3.600 lejeboliger i området, som ejes af de tre bolig-organisationer: Højstrup Bolig, OAB og Fyns Almen-nyttige Boligselskab, der tilsammen har 9 afdelinger,som varierer i størrelse: Såkaldt tæt lav bebyggelse modKertemindevej og Ejbygade: Tjørnehaven, Hybenhavenog Slåenhaven. Blandet byggeri med de karakteristi-ske høje huse i op til 13 etager ud mod Vollsmose Allé: Egeparken, Birkeparken og Bøgeparken og treetagerskarrebyggeri mod Åsumvej: Lærkeparken, Fyrreparken og Granparken.Vollsmose som særligt udsat boligområdeDen tidligere regerings ghettodefinition anvendes foreløbig også af S-R-SF-regeringen til at karakteriserelandets særligt udsatte boligområder. 1. oktober udkomen ny ghettoliste, hvorpå Vollsmose stadig figurerer. Ghettolisten omfatter almene boligområder med mindst1.000 beboere, der opfylder mindst to af de følgendekriterier:- Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke- vestlige lande overstiger 50 %. Her opgør Ministerietfor By, Bolig og Landdistrikter tallet for Vollsmose tilper 1. januar 2012 at være 67,5 %.

AldersfordelingSom man kan se i grafen nedenfor, afviger aldersfor-delingen i Vollsmose fra resten af Odense ved, at derer flere børn og unge og færre ældre. Det er især én aldersgruppe, der er stærkt overrepræsenteret: Andelen af beboere i alderen 7-17 år er næsten dobbelt så højsom i Odense Kommune, om end dog faldende. Mens12,1 % af borgerne i Odense således den 31/10 2012 vari alderen 7-17 år, var det samme tal for Vollsmose 23 %.Derudover, er der også en overrepræsentation af børn ialderen 0-6 år på 12,3 % mod 8 % i Odense. Også i denaldersgruppe går udviklingen dog langsomt mod ennormalisering.Til sidst er der en klar underpræsentation af borgerei alderen fra 50 år og opefter, om end også disse talmeget langsomt går mod en normalisering. Samletset bevæger Vollsmose sig således langsomt mod denaldersfordeling, der kendetegner resten af byen.Der er dog store interne forskelle, som man vil kunne sei afsnittet, der tegner en profil af de forskellige afdelin-ger.At aldersfordelingen er skæv i forhold til resten af samfundet, er ikke noget særsyn i de særligt udsatteboligområder.

HusstandsstørrelserAldersfordelingen afspejles også i andelen af husstande med mange børn. Mens der i Odense som helhed er0,2 % husstande, hvor der bor mindst fem børn, er detsamme tal for Vollsmose 3,4 %, og mens andelen af hus-stande med tre-fire børn i Odense er 3,2 %, er tallet for Vollsmose 11,4 %.I Odense er andelen af husstande med et-to børn 20,4 %og i Vollsmose 24,1 %. Til sidst er andelen af husstandemed nul børn 76,1 % i Odense, men kun 61,1 % i Volls-mose. Tallene peger således på, at familierne er størrei Vollsmose, men sammenligner man med byens andresærligt udsatte boligområder, er forskellen ikke såudtalt – om end der dog i Vollsmose er flere husstande med 5 eller flere børn. Interessant er det, at hvis man kigger på udviklingenover tid i Vollsmose, kan man dog også her – ligesommed aldersfordelingen - se en langsom, men sikker,bevægelse mod en normalisering i forhold til resten afOdense.

BESKÆFTIGELSEEt af de store problemer i Vollsmose er den høje andelaf beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet. I gra-fen kan man se, hvor stor en del af beboerne i alderen18-64 år der er udenfor arbejdsmarkedet.Man indgår i gruppen af personer udenfor arbejdsmar-kedet, hvis man modtager offentlig forsørgelse, bortsetfra hvis man har modtaget sygedagpenge i under 8 sam-menhængende uger, eller man modtager SU, efterløneller er reelt hjemmegående og nedsparer eller bliverforsørget af f.eks. familien. Læg mærke til at data i be-skæftigelsestallene er opgjort som helmånedspersoner.Det betyder eksempelvis, at en borger der har været påkontanthjælp i halvdelen af en given måned kun tæl-ler som en halv person. Denne opgørelse er valgt for,at man kan få et mere retvisende billede, end man villefå med et tilfældigt nedslag, hvor man ikke kan se, omborgeren har været på en given ydelse i 1 uge eller 7måneder.Samtidig giver det også mulighed for at sammenlignetallene med Gellerup/Toveshøj, hvor man opgør tallenepå næsten samme måde.Figuren viser tydeligt, at der er en stor udfordring iVollsmose med den lave arbejdsmarkedstilknytning.56,4 % er uden tilknytning til arbejdsmarkedet, mod 21% i Odense som helhed. Tallet er ikke radikalt anderle-des end byens andre særligt udsatte boligområder, mendog alligevel højere. Det er også højere end det tilsva-rende tal for Gellerup/Toveshøj.

En ofte gentaget hypotese er, at negative konjunktur-udsving på arbejdsmarkedet slår stærkere igennem i desærligt udsatte boligområder, fordi borgerne herfra er iudkanten af arbejdsmarkedet, og er dem der mister de-res arbejde først. Grafen viser, at hypotesen delvist kanbekræftes for Vollsmoses vedkommende over de sidstefire år. Fra det mest positive udgangspunkt i september 2008 er andelen af borgere udenfor arbejdsmarkedetsteget med 4,2 procentpoint i Odense og med 5,2 pro-centpoint i Vollsmose.Udviklingen har således været mere kritisk i Vollsmose,end i Odense som helhed, om end forskellen dog ikke erså markant.Holder man Vollsmose op mod Odenses andre særligtudsatte boligområder, er det interessant, at andelen afbeboere udenfor arbejdsmarkedet for begge områder ersteget mere end i Vollsmose. Stigningen for Dianavæn-get/Heliosvænget er således på 5,4 procentpoint, menstallet for Solbakken er på hele 13,5 procentpoint. Udvik-lingen i Vollsmose er dog negativ, når man holder denop mod Gellerup/Toveshøj – her er andelen af beboereudenfor arbejdsmarkedet kun steget med 1 procentpointfra oktober 2008 til april 2012.

Forsørgelsesgrundlag og afstand til arbejdsmar-kedetEn høj andel af beboere uden tilknytning til arbejds-markedet er dog ikke det samme som mange arbejds-løse. I Vollsmose er der nemlig mange borgere som ikkestår tilgængelige for arbejdsmarkedet, herunder f.eks.førtidspensionister.Som grafen illustrerer, er der igennem de seneste 4 årsket et fald i antallet af beboere i alderen 18-64 år, derer selvforsørgende (dvs. beboere der ikke modtager enoffentlig ydelse). Fra 31,4 % før finanskrisens udbrud i 2008 til 24,9 % i slutningen af juni 2012.Det kan delvist forklares af en tilsvarende positiv ud-vikling, nemlig at en stadig stigende del af beboerne erunder uddannelse. Andelen af beboere på SU er således steget fra 10,3 % 14,3 %.Læg i øvrigt mærke til at disse tal kun udgør de stu-derende, der er på SU, og altså ikke medregnerdem, der af forskellige årsager ikke modtager SUunder deres uddannelse. Ikke alene er der kom-met flere på SU, der er også kommet 2 procentpoint flere på dagpenge, således at der i juni 2012 er 9,4 %.

Tallene er således meget mudrede og peger ikke på, atudviklingen er entydigt positiv eller negativ. Mens derer sket et faretruende fald i andelen af borgere, der erselvforsørgende og en ligeså problematisk stigning iantallet af førtidspensionister og dagpengemodtagere,er det positivt, at stadigt flere er under uddannelse, og at der er sket et fald i antallet af kontanthjælpsmodta-gere. Når vi kigger på udviklingen i Vollsmose, må viogså tage forbehold for eksterne faktorer, som f.eks.finanskrisens påvirkning.Sammenligner vi Vollsmosebeboernes forsørgelses-grundlag med borgerne i hele Odense, kan vi se, atfordelingen af ydelser er markant anderledes. Der ersåledes især en bemærkelsesværdig høj andel af førtids-pensionister, der slet ikke står til rådighed for arbejds-markedet, et forhold der også gør sig gældende forbyens andre særligt udsatte boligområder, om end dog imindre omfang.Billedet viser, at beboerne i Vollsmose samlet set erlængere væk fra arbejdsmarkedet, end tilfældet er i deandre særligt udsatte boligområder og i Odense somhelhed.

Ved at dykke yderligere ned i tallene kan vi vise, atrelativt få af dem der er uden for arbejdsmarkedet, rentfaktisk er arbejdsmarkedsparate – altså i stand til attage et arbejde i morgen hvis de bliver tilbudt et. I be-skæftigelseshenseende arbejder man med den såkaldtematchmodel.Matchmodellen dækker bl.a. over alle kontanthjælps-modtagere, som defineres på følgende måde: Match-gruppe 1 er de jobklare – det vil sige de borgere, dervurderes at kunne tage et ordinært arbejde og væreude af kontanthjælpssystemet indenfor tre måneder.Matchgruppe 2 er de indsatsklare – de borgere der ikkevurderes at kunne tage et ordinært arbejde indenfor denæste tre måneder, men som i stedet kan deltage i enbeskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud. Til sidster der matchgruppe 3, som er de midlertidigt passive– de borgere der på nuværende tidspunkt hverken kanarbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats.Kigger man på alle de 1619 borgere i Vollsmose, deri juni måned 2012 var en del af matchsystemet somenten kontanthjælpsmodtagere eller sygedagpenge-modtagere (og læg mærke til, at vi nu ikke længere talerom helmånedspersoner, men derimod ydelsesmod-tagere i juni måned), kan man se, at hele 70,4 % eller1140 af disse borgere ikke er arbejdsmarkedsparate,og derfor ikke er i stand til at tage et arbejde i morgen.

Læg dog mærke til, at de nyeste data på dette område erfra januar 2011, og at der derfor med regeringens ophæ-velse af de såkaldte fattigdomsydelser må forventes atvære sket en forøgelse af mange beboeres indkomster,når man holder det op mod antallet af beboere, der eruden for arbejdsmarkedet. Det er desværre ikke muligtat sammenligne indkomstoplysninger for Vollsmosemed byens andre særligt udsatte boligområder, da dataikke kan nedbrydes på disse områder.Sammenligner man indkomsten for hhv. etniske dan-skere, vestlige og ikke-vestlige indvandrere, viser dersig nogle interessante forskelle. Først og fremmest, ogikke overraskende, er der langt færre etniske danskereder i indkomståret 2010 havde en indkomst på under100.000 kr., hvilket giver sig udslag i de andre katego-rier, hvor de er overrepræsenterede. Interessant er detogså, at der blandt de vestlige indvandrere er en størreandel der tjener under 100.000 kr., end tilfældet er forde ikke-vestlige indvandrere.

Udviklingen i indkomst i landets udsatte boligområder,er for nylig blevet genstand for undersøgelse af AE-rå-det, der har analyseret tallene fra hhv. 2002 og 2010 ognår frem til, at andelen af beboere der er under OECD’s fattigdomsgrænse (personer med en indkomst under 50% af medianindkomsten), er vokset fra 12,2 % til 24,6 %i Vollsmose i perioden, en forøgelse på 101,2 %.Her er det især den tidligere regerings indførsel afstarthjælp, introduktionsydelse, kontanthjælpsloft samttimeregel, der har ført til et fald i gennemsnitsindkom-sten i Vollsmose, som følge af den ringe arbejdsmar-kedstilknytning og de mange flygtninge og indvandrere i området. Derfor vil nyere tal formentlig også vise enstigning i gennemsnitsindkomsten, som følge af ophæ-velsen af disse ydelser i forbindelse med forrige finans-lov.Kigger man på indkomstudviklingen over de senere åri Vollsmose (i perioden 2007-2011), er billedet nogetmere nuanceret. Andelen af beboere med en indkomst på under 100.000 kr. er godt nok steget i perioden fra23,3 til 24,1 %, men i samme periode er andelen af be-boere med en indkomst på mellem 100.000 og 199.999faldet med ikke mindre end 4,1 procentpoint. Samtidiger andelen af beboere med en indkomst mellem 200 og299.999 steget med 1,7 procentpoint, ligesom andelenmed en indkomst over 300.000 er steget med 1,5 pro-centpoint.

Som man kunne se i opgørelsen over forsørgelsesgrund-lag, har der de seneste fire år været en ganske markant stigning i andelen af beboere på SU i Vollsmose.Den udvikling afspejler sig også, når man kigger på ud-viklingen i uddannelsesniveauet over de seneste tre år.Her er der således et fald i andelen af beboere, der haren almen kompetencegivende uddannelse på 2,8 pro-centpoint, mens der er en stigning i andelen af beboeremed kort videregående eller erhvervsfaglig uddannelsepå 1,3 procentpoint og på samme måde en stigning iandelen med en mellemlang eller lang videregående ud-dannelse på 1,6 procentpoint.Holder man det op mod udviklingen i resten af Odense(fremgår ikke af grafen), er udviklingen ikke helt ligesåimponerende. Her er der sket en stigning i andelen medmellemlang og lang videregående uddannelse på 2,9 %,mens andelen i de to andre kategorier er faldet. Over-ordnet set går det dog i den rigtige retning med uddan-nelsesniveauet i Vollsmose.

SUNDHEDEt andet væsentligt parameter at afdække i profilbil-ledet af Vollsmose er beboernes sundhedsniveau. Derer således solid forskningsmæssig opbakning til fore-stillingen om, at der er en tæt sammenhæng mellemsocioøkonomiske ressourcer og sundhed, hvorfor kanman forvente, at sundhedsniveauet i Vollsmose vil værelavere end andre steder.I Odense Kommunes sundhedspolitik arbejdes dersåledes med et mål om øget lighed i sundhed, hvilketgør fokus på sundhed ekstra interessant. I afsnittetfokuserer vi både på børnesundhed specifikt og på alle beboeres generelle sundhed.Datagrundlaget er hhv. de såkaldte skolesundhedspro-filer, der afdækker børnenes ”oplevede sundhed” og Statens Serums Instituts KØS-database (Kommunal-økonomisk Sundhedsinformationsgrundlag), der giverdata på borgernes træk på det regionale sundhedsvæsen– herunder antal kontakter til almen praktiserende lægeog speciallæge, samt mere detaljeret viden om ambu-lante besøg og indlæggelser på sygehuset.BørnesundhedFor at kunne vurdere børnesundheden i Vollsmose, harvi taget udgangspunkt i skolesundhedsprofilerne, som afdækker sundhed og trivsel blandt Odenses skolebørn.I dette tilfælde holdes de to Vollsmoseskoler op modOdense som helhed.Data er indsamlet igennem en spørgeskemaundersø-gelse i sensommeren 2012 blandt 5. samt 7.-9.-klasser.Derfor kan tallene betragtes som den oplevede sundhedhos de adspurgte børn. Læg mærke til at datagrund-laget er 257-281 personer i Vollsmose og 5000-5254 iOdense som helhed. I den følgende opgørelse er de mestinteressante opgørelser, og kun de resultater der erstatistisk signifikante, opsummeret.

På baggrund af tallene er det svært at pege på at bør-nene i Vollsmose skulle føle sig mere eller mindre sundeend i resten af Odense. På nogle parametre – hvordanbørnene har det for tiden, og hvordan man har det hosdem, man bor hos, har børnene i Vollsmose det bedre,mens de i højere grad synes, de har for meget at se til ogikke er ligeså glade ved deres krop. For de resterendespørgsmål er det svært at pege på, at den ene gruppeskulle have det bedre end den anden.Generel sundhedHer forsøger vi, med udgangspunkt i det kommunal-økonomiske sundhedsinformationsgrundlag, at tegne etgenerelt øjebliksbillede af beboernes sundhedsniveau.Tallene tager udgangspunkt i, hvor meget beboerne i deenkelte områder har trukket på forskellige sundheds-ydelser. I opgørelsen er kun medregnet de beboere, derhar boet hele perioden (2011) i det givne område.

Også i opgørelsen for antal ydelser/kontakter på bag-grund af sygesikringsydelser (f.eks. praktiserende læ-ger) er der et mindreforbrug (og denne gang et markantmindreforbrug) i Vollsmose i forhold til især Solbakkenog Odense som helhed, men også mindre end i Diana-vænget/Heliosvænget.Overordnet set tegner der sig et billede af Vollsmosesom et område, hvor man bruger sundhedsvæsenet imindre grad – ikke alene mindre end i andre særligtudsatte boligområder – men også for mange opgørelsermindre end i Odense Kommune.Det kan der være forskellige forklaringer på. Den meståbenlyse hypotese må være, at sundhedstilstanden iVollsmose er højere end andre steder. De to andre for-klaringer, som måske må betragtes som mere sandsyn-lige peger på, dels at fraværet af praktiserende læger ogandre sundhedstilbud i Vollsmose får folk til at benyttesundhedsvæsenet mindre, dels at der kan være noglekulturelle udfordringer, som har samme effekt.

SOCIAL UDSATHEDRelateret til både sundhed og fraværet af socioøkono-miske ressourcer er social udsathed, som vil forsøgesbelyst i dette afsnit. Der skelnes igen mellem udsattebørn og unge og voksne udsatte. Herunder vil vi kiggepå børn af enlige forsørgere, aktive børn- og ungesager,skolefravær, samt træk på sociale indsatser.Udsatte børn og ungeHer præsenteres og analyseres tal for indikatorer rela-teret til børn og unges udsathed. Indikatorerne vil ikkehver for sig give et retvisende billede af udsatheden fordet enkelte barn eller den enkelte unge, men til sammengiver de et billede af, hvilken udfordring der er.Børn af enlige forsørgereEn af flere indikatorer for udsatte børn i et boligområde er den andel af børn, der vokser op med en enlig for-ælder. Ikke fordi det at vokse op med en enlig forældernødvendigvis fører til udsathed, men fordi det statistiskset oftere gør det.I figuren afspejles forskellen på samfundet i alminde-lighed og de særligt udsatte boligområder, da man kanse, at der er næsten dobbelt så mange børn af enligeforsørgere i disse områder i forhold til i Odense Kom-mune som helhed. Andelen er dog noget lavere i Volls-mose end i både Dianavænget/Heliosvænget og Solbak-ken. En mulig forklaring på denne forskel kan være denstørre andel af ikke-vestlige indvandrere i Vollsmose,hvis familiemønstre ofte er anderledes end de etniskdanske familier.

Aktive børn og ungesagerEn anden og bedre indikator til at vurdere børn ogunges udsathed i et område er, at kigge på hvor stor enandel af de 0-17-årige der har en aktiv børn- og unge-sag. En aktiv børn- og ungesag er, når en socialrådgiverhar modtaget en underretning, er i gang med at lave enundersøgelse (det der hedder en § 50-undersøgelse),eller der sker løbende opfølgning i forhold til igang-værende foranstaltning/indsatser (både forebyggendeforanstaltning og anbringelse).Når en sag afsluttes tæller den ikke længere med iopgørelsen. Som man kan se i grafen nedenfor, er dethele 16,9 % af børnene i alderen 0-17 år i Vollsmose derhar en aktiv børn- og ungesag. Det betyder, at næstenhvert femte barn har en børn- og ungesag. Selvom talleter højt, er det 1 procentpoint lavere end i Dianavænget/Heliosvænget og kun 0,3 procentpoint højere end iSolbakken. Som man kan se, er det mere end dobbelt såhøjt som i Odense, hvor ca. hver trettende har en aktivbørn- og ungesag.

SkolefraværEt sidste tilgængeligt parameter til at vurdere børnenesudsathed er, at kigge på fravær i skolerne. Desværre erdet heller ikke her muligt at opgøre data på områdeni-veau, med de problemer det medfører om, at skoledi-strikterne ikke helt svarer til Vollsmose som område.Da skolerne tilmed har forskellige opgørelsesmetoderfor ulovligt fravær – det der kan kaldes pjæk – giverdet kun mening at sammenligne sygefraværstallene frade forskellige skoler. Kigger man på tallene i grafen erder ikke noget entydigt positivt eller negativt billede afVollsmose.I både 08/09 og 09/10 er sygefraværstallet per skoleårpå H.C. Andersenskolen og på Abildgårdskolen hø-jere end gennemsnittet for hele Odense. For 10/11 ersygefraværet på H.C. Andersenskolen stadig højere end i Odense, men dog faldende, mens tallet på Abildgård-skolen er faldet til at være hele 1,1 fraværsdag undergennemsnittet for Odense.

Udsatte voksneHer præsenteres og analyseres tal for indikatorer rela-teret til voksenudsathed, som det kommer til udtryk itræk på sociale indsatser i Social- og Arbejdsmarkeds-forvaltningen.Sociale indsatserÉn måde at belyse udsatheden for voksne i Vollsmose,er ved at analysere omfanget af sociale indsatser i områ-det. Det er således en hypotese, at der er flere og dyrere indsatser i Vollsmose end andre steder, og det forsøgervi at efterprøve her. I dette tilfælde dækker opgørelsenover stofmisbrug, beskyttet beskæftigelse, aktivitets ogsamværstilbud, midlertidige og længerevarende botil-bud, kvindekrisecentre, forsorgstilbud, alkoholmisbrug,personlig og praktisk hjælp, familierådgivning og psyko-logsamtaler.Læg mærke til at § 79 og § 85 i Serviceloven ikke ermedregnet, da disse opgørelser ikke giver et retvisendebillede i afregningssystemet. Læg også mærke til at tal-lene kan være lidt upræcise, da udregningerne er lavetpå baggrund af de beboere, der har haft adresse i detgivne område i det samme år, som de har modtaget densociale indsats.Der er således risiko for, at nogle af modtagerne harboet et andet sted end det opgjorte, en del af den tid dehar modtaget en social indsats.

Grafen afkræfter hypotesen om, at der bruges flere midler på sociale indsatser i Vollsmose. Udgifterne ersåledes meget højere i såvel Solbakken, som Dianavæn-get/Heliosvænget. Samtidig er der, bortset fra i 2011,større forskel på Vollsmose og Solbakken end der er påVollsmose og Odense Kommune. Igen tegner der sig,ligesom med sundhed, et billede af, at trækket på offent-lige tilbud er mindre i Vollsmose, end vores resterendetal peger på, at der formentlig er behov for.Indsatser - Ældre- og HandicapforvaltningenAnalyserer man på tilsvarende måde oplysninger fra Ældre- og Handicapforvaltningens levering af ydelser i1. halvår 2012, får man et tilsvarende interessant resul-tat. Læg mærke til at oplysningerne her tager udgangs-punkt i borgernes bopæl per januar 2012, hvorfor derer risiko for, at enkelte borgere i perioden er flyttet til et andet område, det burde dog over en så kort periodeikke gøre en nævneværdig forskel.Husk også, at der er en underrepræsentation af ældrei Vollsmose, som muligvis kan afspejle sig i tallenenedenfor, da flere af ydelserne især bruges af den ældre del af befolkningen. I opgørelsen er Vollsmose delt op ihhv. de tre haver, samt de seks parker.

Genoptræning efter serviceloven ydes til afhjælpningaf fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom,der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæg-gelse; og der ydes også hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund afnedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særligesociale problemer har behov herfor.Der er tale om en målrettet og tidsafgrænset genoptræ-ning, der er begrænset til den periode, hvor funktionsni-veauet fortsat kan forbedres gennem yderligere træning.Andel indbyggere i Vollsmoses parker og haver, der får genoptræning efter serviceloven er lavere end i det øv-rige Odense, og der er færre fremmøder pr. indbygger.Sygehuset er via sundhedslovens bestemmelser forplig-tet til at udarbejde en genoptræningsplan til patienter,der har behov for genoptræning. Genoptræningsplanenomfatter en lægelig vurdering af borgerens behov forgenoptræning ved udskrivelsestidspunktet.Hvis borgeren har behov for såkaldt specialiseretgenoptræning efter udskrivning fra sygehus, varetagesdenne af regionerne, mens al anden genoptræning vare-tages af den kommunale myndighed.

For Vollsmoses parker er andelen af indbyggere på gen-optræning efter sundhedsloven og antal fremmøder påniveau med det øvrige Odense. Niveauet for indbyggerei Vollsmoses haver er lavere end det øvrige Odense.Vedligeholdende træning og aktivitet omfatter tilbudom hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælptil udvikling af færdigheder til personer, der har behovherfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne eller særlige sociale problemer.Andel indbyggere i Vollsmoses haver og parker, som modtager disse tilbud er lavere end i det øvrige Odense,og der er færre fremmøder pr. indbygger.Alt i alt danner der sig et billede af et område der ikke overforbruger ydelserne fra Ældre- og Handicapfor-valtningen. Selvom der er færre ældre i Vollsmose endi Odense generelt, skal man huske på, at disse ydelserikke er rettet alene mod den ældre del af befolkningen.

KRIMINALITET OG TRYGHEDEt af de helt centrale temaer, når snakken falder påVollsmose, er kriminalitetsomfanget. Som det ogsåfremgår af den ovenfor refererede ghettoliste, er detteogså en af de centrale udfordringer i Vollsmose.I tabellen nedenfor præsenteres domstallene for Volls-mose, som de optræder i Ghettolisten, der er udkommet1-2 gange om året siden oktober 2010, holdt op modGellerup/Toveshøj.Tabellen redegør for antal dømte for overtrædelse afstraffeloven, våbenloven eller lov om euforiserendestoffer, pr. 10.000 beboere på 18 år og derover (gen-nemsnit for de seneste 4 år). Selvom det er tydeligt, nårman sammenligner kriminalitetstallene for Vollsmosemed Odenses andre særligt udsatte boligområder, at deri Vollsmose er en stor udfordring med kriminalitet, såer antallet af dømte faktisk væsentligt højere i Gellerup/Toveshøj i Århus, der som bekendt også optræder på Ghettolisten.

Sigtede og sigtelserFiguren viser udviklingen i andelen af borgere der indenfor det seneste år er blevet sigtet for en forseelse efterstraffeloven, våbenloven eller lov om euforiserendestoffer. Grunden til at netop disse gerningskategorier ervalgt ud skyldes, at det er de kategorier der optræder ighettolisten, om end denne opgøres med antal dømte.Desværre er det ikke muligt at få adgang til data pådomsfældelser, udover de præsenterede.Andelen af sigtede i et område siger ikke nødvendigvis noget om mængden af udøvet kriminalitet i det områdevi undersøger, men er derimod en indikation af hvormange kriminelle der bor i området.Desværre har det kun været muligt at anvende datafra 2009-2011, og det er derfor svært at se en egentligudvikling i tallene. Læg også mærke til, at en ekstrapolitiindsats kan have betydning for andelen af sigtede,da det kan få antallet af anmeldelser til at stige.Andelen af sigtede er i perioden steget i Vollsmose fra 2,6 % til 2,8 %, en ganske begrænset stigning. Mere in-teressant er det at sammenligne de forskellige områdermed hinanden.

INTEGRATIONI dette korte afsnit vil vi præsentere de få tal, der rela-terer sig til spørgsmålet om integration og som ikke al-lerede er blevet præsenteret, som forskelle ift. danskereog ikke-vestlige indvandrere.PasningsgradEn af indikatorerne for integration i et boligområdemed mange flygtninge og indvandrere, er pasnings-graden. Det vil sige, i hvilken grad børn bliver passeti de kommunale og private institutionstilbud. Ræson-nementet bag denne indikator, er således, at der liggeren vigtig integrationsopgave i barnet første år, som ersværere at opnå hvis barnet ikke passes i et kommunalteller privat pasningstilbud.Ser man på pasning af 0-2 årige, er pasningsniveauet iVollsmose væsentligt lavere end i Odense som helhed,og også lavere end i byens to andre særligt udsatteboligområder. Der er dog en klar stigning i andelen afbørn der passes i pasningstilbud.

OMRÅDEATTRAKTION/TILFREDSHEDFor at skabe et billede af hvor attraktivt et almentboligområde er at bo i, kan man se på en række forskel-lige indikatorer. Tanken bag dette afsnit er at finde ud af om Vollsmose i høj grad er et område som man bor iaf nød – hvilket det faldene befolkningstal kunne synesat påpege – eller om man kan påvise en vis attraktions-værdi i området for områdets beboere.I afsnittet kigger vi på antallet af ledige almene boligerover tid, vi kigger på hvor lang tid områdets beboere bori Vollsmose, hvor borgerne flytter hen fra Vollsmose og fra til Vollsmose. Til sidst kigger vi på skolernes attrak-tionsværdi, ved at undersøge omfanget af det man kankalde skolependling – altså hvor stor en del af områdetsbørn der går på områdets skoler og hvor de i givet faldgår henne i stedet.Et andet parameter man kunne måle på, er at kigge påventelisterne – altså hvor stor efterspørgslen er i deforskellige områder. Desværre er de interne forskellefra afdeling til afdeling så store at det ikke giver denstore mening at sammenligne på tværs af hele områ-der. I stedet er der indføjet en sammenligning for hverenkelt afdeling i de forskellige områder i forhold til detal boligorganisationerne har indberettet til Landsbyg-gefonden.

FlyttemønstreDisse oplysninger kan kvalificeres yderligere ved at kig-ge på, hvor mange af de beboere der så flytter fra deres adresse som rent faktisk flytter internt i området – altså i bund og grund må være glade for at bo i Vollsmose,og hvor mange der flytter eksternt – altså for at komme væk fra Vollsmose.På grund af opbygningen af data, er det ikke muligt atregistrere hvor folk flytter hen når de fraflytter Vollsmo-se. Det vi kan se giver dog en god pejling på det samme:grafen viser hvor de der er flyttet fra Vollsmose i perio-den 01/01/2012 og frem til i dag, bor i dag (19-11-2012).De folk der er flyttet mere end én gang i løbet af de sidste godt 10,5 måned, er der risiko for ikke at optrædekorrekt. Og der er selvsagt kun tale om de borgere derer flyttet i 2012. Det er dog alligevel en god vejledende indikation på hvor man flytter hen fra Vollsmose.

Grafen viser, at selvom mange beboere, især i områ-dets seks parker, bor kort tid på samme adresse, flytter mange af dem internt i Vollsmose. Af dem der er flyttet fra Vollsmose i 2012, bor hele 35 % således på en andenadresse i Vollsmose i dag. Det peger på at Vollsmoseer attraktivt for de beboere der allerede bor der. Inte-ressant er det derudover også at 34 % bliver boende iOdense, hvoraf 19 procentpoint flytter til det private boligmarked, mens 15 procentpoint flytter til en almen-nyttig bolig.Kigger vi i stedet på hvor folk flytter fra når de flytter til Vollsmose, får vi også et interessant billede. Opgørelsenviser hvad dem der på nuværende tidspunkt bor i Volls-moses sidste adresse var. Langt størstedelen har entenboet i Vollsmose i hele opgørelsesperioden, eller ogsåfindes der ikke oplysninger på deres seneste adresse. 22 % er flyttet fra en anden adresse i Vollsmose, mens de resterende stort set fordeles mellem tilflyttere fra en anden almen bolig i Odense og det øvrige Odense.

DET DYNAMISKE BILLEDE - HVEM FLYTTER IND OG HVEM FLYTTER UD?Én ting er hvordan Vollsmose ser ud når man følgerudviklingen for området over tid. Men spørgsmålet erom billedet er et andet når man ser på hvad Vollsmosegør ved de mennesker der bor der. Kort sagt: Selvomudviklingen i Vollsmose på en lang række parametreikke har levet op til de opstillede mål, betyder det ikkenødvendigvis at indsatserne ikke har haft den ønskedeeffekt. Spørgsmålet er nemlig om beboerne flytter fra Vollsmose når de får ressourcerne til at gøre det? Derfor undersøges det i dette afsnit om der er forskel på demder flytter ind i området og dem der flytter ud.Vollsmose som integrationssluse?På baggrund af Cowi-rapporten fra 2000 blev der laveten helhedsplan for Vollsmose som arbejdede ud fra ennormaliseringstilgang: at en normalisering af beboer-sammensætningen i Vollsmose kunne være en stor delaf løsningen på Vollsmoses problemer. På baggrund afarbejdet med den helhedsplan, blev der i 2005 udar-bejdet en sammenhængende plan for hele den kommu-nale indsats, som samtidig revurderede den hidtidigemålsætning.Denne rapport bygger på en erkendelse af, at en delaf Vollsmose har en såkaldt indslusningsfunktion.Her introduceres forestillingen om, at Vollsmose ikkenormaliseres fordi beboerne når de kommer i beskæfti-gelse vælger at fraflytte Vollsmose. Derfor, var analysen, at Vollsmose har karakter af at være en integrations-sluse: såvel etnisk danske som udenlandske beboeremed problemer bruger Vollsmose som en vej til at blivereintegreret i normalsamfundet. Forestillingen byg-gede især på en stor beskæftigelsesindsats, der til trodsfor dens positive resultater ikke medførte en stigning iantallet af beskæftigede i Vollsmose.Forestillingen om Vollsmose som integrationsslusehar siden været en del af den kommunale forståelseaf Vollsmose. I det følgende kan vi imidlertid se, atforestillingen om en indslusningsfunktion ikke længereer gældende på beskæftigelsesområdet, da der ikke kanpåvises en markant bedre beskæftigelsessituation for deborgere der fraflytter området.Opgørelsen viser de borgere der i hele perioden mellemjanuar 2010 og maj 2012 har været i alderen 18-64 årog som hhv. er flyttet ind i eller ud af Vollsmose. Det første diagram viser således den gennemsnitlige forsør-gelsesprofil på dem der tilflytter Vollsmose i førnævnte periode, mens det næste diagram viser en tilsvarendeprofil for dem der fraflytter.

Tallene viser, at der blandt fraflytterne er en større andel af selvforsørgende på fire procentpoint, men viser samtidig en større andel af førtidspensionister i sammestørrelsesorden. Samtidig er der otte procentpoint færrei kategorien andet. Denne forskel dækker dog primærtover borgere der flytter til Vollsmose fra udlandet, mens kun få borgere flytter til udlandet fra Vollsmose.Overordnet set punkterer tallene således den præsen-terede hypotese om at man flytter ressourcesvag til Vollsmose, men fraflytter området når man kommer i beskæftigelse. I hvert fald som billedet har været deseneste godt 2 år. Man kan dog spekulere i hvorvidt derkan være forskel på perioder med høj- og lavkonjunk-tur, således at Vollsmose i perioder hvor der skabesmange jobs, i højere grad fungerer som integrations-sluse.

VOLLSMOSES 9 BOLIGAFDELINGEROfte beskrives Vollsmose som et samlet område, mensom dette afsnit viser, er der stor forskel på de 9 for-skellige afdelinger. Som nævnt i indledningen udgøresparkerne ud mod Åsum Allé af ensformigt karrebyggeri, parkerne mod Vollsmose Allé af blandet byggeri med de karakteristiske høje huse, mens byggeriet i haverne modKertemindevej udgøres af tæt/lavt byggeri.Demografien er også forskellig og der er en vis forskel på hvilke og hvor store udfordringer beboerne i deforskellige afdelinger har. Vi indleder med at tegne etbillede af de tre parker der vender ud mod Åsumvej, derefter de tre parker ud mod Vollsmose Allé og til sidst beskrives de tre haver. Der vil i det følgende ikke bliveafrapporteret i grafer, men de kan fås per forlangende.GranparkenGranparken er ejet af Højstrup og ligger ud mod Åsum-vej. Der er et beboerantal på lidt over 1200 – et tal derkun er faldet med 2 % siden 1. januar 2008. I afdelingener der en mindre overvægt af børn og især unge i for-hold til Odense som helhed og på samme måde mar-kant færre ældre. Kigger man på udviklingen over tid,peger det overordnet set på en langsom normalisering ialdersfordelingen.Hvad angår indkomst er Granparken nogenlunderepræsentativ for Vollsmose som helhed. I forhold tilOdense Kommune er der markant færre personer i denhøjeste indkomstgruppe, mens der er væsentlig flere i de to laveste grupper.Det generelle uddannelsesniveau i Granparken liggerunder det tilsvarende for Odense Kommune. Ligesomdet var tilfældet med indkomst, er Granparkens uddan-nelsesniveau på linje med det gennemsnitlige for heleVollsmose-området.I forhold til Vollsmose generelt har Granparken en lidthøjere andel af beboere, der indenfor det sidste år harværet sigtet for en forseelse i Straffeloven, Våbenloveneller Lov om Euforiserende Stoffer. Niveauet for bådeGranparken og Vollsmose ligger dog over det tilsvaren-de for Odense Kommune.Beboerne i Granparken står lidt bedre i forhold tilarbejdsmarkedet end beboerne i Vollsmose generelt.Flere er selvforsørgende eller i gang med en uddan-nelse, mens færre er afhængige af offentlig forsørgelse.Niveauet for borgere på offentlig forsørgelse befinder sig dog stadig markant over niveauet for kommunensom helhed.LærkeparkenLærkeparken er ejet af OAB og ligger ligesom Granpar-ken ud mod Åsumvej. Her er beboertallet på 1233, et tal der er faldet ganske drastisk med 9 % i de seneste fire år. Aldersfordelingen peger ligesom i Granparken på en mindre overvægt af børn og unge, mens der er tilsva-rende færre ældre. Også her peger udviklingen på enlangsom normalisering.Indkomstniveauet i Lærkeparken er i store træk sam-menligneligt med Vollsmose som helhed. Dog er der lidtflere beboere, der tjener mellem 100.000 og 199.999 kr., mens der er lidt færre, der tilhører den højeste ind-komstgruppe.Uddannelsesmæssigt matcher Lærkeparken gennem-snittet for hele Vollsmose-området, om end beboerne eren smule bedre uddannet.Niveauet for antallet af sigtede i Lærkeparken ligger un-der gennemsnittet for Vollsmose-området. Vollsmose-niveauet er dog stadig over niveauet for Odense Kom-mune som helhed.Lærkeparken udmærker sig ved at være den af Volls-mose-afdelingerne, hvor den største procentdel af be-boerne modtager SU, og dermed er under uddannnelse.Samtidig er der færre beboere, der modtager førtidspen-sion end gennemsnitligt i Vollsmose.

FyrreparkenFyrreparken er ejet af FAB og ligger også ud mod Åsum-vej. Afdelingen med sine 1341 beboere skiller sig lidt ud fra resten af Vollsmose, ved at være en af kun to afdelin-ger der har haft en stigning i beboertallet over de sidstefire år, om end dette kun har været på 7 personer. Også i Fyrreparken er der en ganske markant overvægt af børnog unge beboere og få ældre. Således er der ikke færreend 20,6 % i alderen 7-17 år, og mens der hurtigt bliverfærre børn fra 0-6 år, er antallet af de 7-17-årige faktiskligeså hurtigt stigende. Der kan således ikke peges på enentydig udvikling mod normalen.Indkomstniveauet i Fyrreparken adskiller sig ikkevæsentligt fra Vollsmose-gennemsnittet, om end der erflere beboere end i Vollsmose generelt, der tjener mel-lem 100.000 og 199.999 kr. Samtidig er der lidt færrebeboere i den laveste indkomstgruppe.Uddannelsesniveauet for Fyrreparken adskiller sig fradet generelle billede af Vollsmose ved at have færre be-boere med korte og/eller erhvervsfaglige uddannelser,og samtidig have flere beboere i den laveste uddannel-seskategori.

Niveauet for antallet af sigtede i Fyrreparken er detlaveste af de afdelinger, der vender ud mod Åsumvej, og er samtidig under gennemsnittet for hele området.Odense Kommune som helhed har dog et lavere niveaufor antal sigtede.Med hensyn til beboernes forhold til arbejdsmarkedetadskiller Fyrreparken sig ikke væsentligt fra Vollsmosesom helhed. Der er dog lidt færre beboere på kontant-hjælp og førtidspension, ligesom lidt flere beboere er henholdsvis selvforsørgende eller i gang med en uddan-nelse.EgeparkenEgeparken er ejet af Højstrup og er en af tre parker dervender ud mod Vollsmose Allé. Der er 1209 beboere og udviklingen de seneste fire år viser at der er sket et fald i befolkningstallet på 7 %. Kigger man på aldersforde-lingen tegner der sig et billede af en meget ung afdeling.F.eks. er der ikke færre end 28,1 % beboere i alderen7-17 år, mod normalen for Odense på 12,1 % og samtidiger der et tilsvarende lavt niveau af ældre som dog er ikraftig stigning. Overordnet set finder der en delvis nor-malisering sted, som dog ikke gælder for den førnævnteunge-gruppe.

I forhold til gennemsnitsindkomsten for Vollsmose erder lidt flere beboere i Egeparken, der bliver placeret i henholdsvis den laveste og højeste indkomstgruppe.Dermed er der også flere beboere, der tjener mellem 100.000 og 299.999 end tilfældet er for Vollsmose somhelhed.Uddannelsesniveauet i Egeparken er lidt lavere end iVollsmose som helhed, illustreret ved en lavere procentaf beboere med mellemlange og lange uddannelser.Niveauet for antal sigtede i Egeparken ligger over ni-veauet for Vollsmose-området, og dermed Odense Kom-mune som helhed. Det er dog den af de tre afdelinger,der vender ud mod Vollsmose Allé, der har det laveste niveau.Egeparken er den afdeling i Vollsmose, der har denlaveste andel selvforsørgende. Tilsvarende er antallet afmodtagere af dagpenge, kontanthjælp og førtidspensionover gennemsnittet for Vollsmose.

BøgeparkenBøgeparken er ejet af OAB og er den ”midterste” park på Vollsmose Allé. Der bor 1359 beboere, men har i perioden over de sidste fire år (og frem til at de tidligere nævnte udenlandske studerende flyttede ind) oplevet et ganske voldsomt fald i indbyggertallet på ikke mindreend 13,5 % eller 220 personer, et tal der dog er stegetmed 37 personer sidenhen.Det der især kendetegner Bøgeparken er den storemængde 7-17 årige på ikke mindre end 31,5 %. Derud-over er der også stor andel af 0-6-årige, om end dogikke lige så stor som i parkerne mod Åsumvej. Samtidig er der også en ekstra lille andel ældre beboere. Bortsetfra beboerne i alderen 65 + finder der dog en relativt kraftig normalisering sted.Antallet af beboere, der tjener under 100.000 kr. om året er væsentligt højere i Bøgeparken end gennemsnit-tet for Vollsmose, ligesom det er markant over OdenseKommune som helhed. Antallet af beboere i den højeste indkomstgrupper er dog på linje med gennemsnittet forVollsmose.Uddannelsesniveauet for Bøgeparken svarer nogenlun-de til Vollsmose-området, om end der er lidt færre medkorte og/eller erhvervsfaglige uddannelser.Niveauet i Bøgeparken for antallet af sigtede indenfordet sidste år ligger væsentligt over gennemsnittet forhele området, og dermed markant over Odense Kom-munes gennemsnit.

Bøgeparkens beboeres forhold til arbejdsmarkedet min-der meget om billedet fra Egeparken. Dette illustreresved det lave antal selvforsørgende og det, målt i forholdtil Vollsmose-gennemsnittet, højere antal modtagere afoffentlig forsørgelse.BirkeparkenBirkeparken er en del af FAB og ligger også på Volls-mose Allé. Der bor 1283 personer i dag efter de mange udenlandske studerende flyttede ind – de seneste måne-der er der således sket en stigning i beboertallet på 115personer. Før det oplevede Birkeparken et fald på 100personer eller 8,5 % over de sidste fire år. Også Birke-parken har en meget ung aldersfordeling.Der er således 28,9 % mellem 7-17 år. Med de uden-landske studerende er der også sket en kraftig stigning iandelen af 18-24 årige. Til sidst er der ekstremt få ældrepå over 65 år. Overordnet set finder der en langsom normalisering sted.I Birkeparken er antallet af beboere, der placeres i denlaveste indkomstgruppe, 32,7 %, hvilket gør det til denafdeling i Vollsmose, der procentuelt har det højesteantal i denne indkomstgruppe. Antallet af beboere i den øverste indkomstgruppe hører ligeledes til blandt demindste blandt Vollsmose-afdelingerne.Uddannelsesniveauet i Birkeparken er en smule undergennemsnittet for Vollsmose som helhed, og matchernogenlunde niveauet blandt de afdelinger, der venderud mod Vollsmose Allé.

Blandt alle Vollsmose-områderne er Birkeparken denafdeling, der har den største andel sigtede, 3,5 %. Detteniveau ligger væsentlig over gennemsnittet for Vollsmo-se, og markant over niveauet for Odense Kommune.Birkeparken har den største andel kontanthjælpsmod-tagere blandt afdelingerne i Vollsmose. Tilsvarendeligger niveauet af selvforsørgende under gennemsnittetfor området. Til gengæld er andelen af beboere underuddannelse højere end gennemsnittet.SlåenhavenSlåenhaven er ejet af OAB og er en af de tre ”haver” som vender ud mod Kertemindevej. Her bor der kun 470personer og har ligesom Fyrreparken oplevet en stig-ning i beboertallet på 7 personer over de sidste fire år. I modsætning til de førnævnte parker, er aldersfordelin-gen stort set normalfordelt som i resten af Odense, omend der dog er en mindre andel af beboere i aldersgrup-perne 18-24 år og 25-34 år. Kigger man på udviklingenover tid, kan der ikke peges på en entydig udvikling,men mest af alt tyder tallene på en normaliserendetendens.Med hensyn til beboernes gennemsnitlige indkomst lig-ger Slåenhaven over gennemsnittet for Vollsmose. Derer flere beboere i både højeste og næsthøjeste indkomst-gruppe. Slåenhaven er dog den af have-afdelingerne,der gennemsnitligt har det laveste indkomstniveau.Uddannelsesmæssigt ligger Slåenhaven en smule overgennemsnittet for Vollsmose, da der er flere beboere

HybenhavenI Hybenhaven, der er ejet af Højstrup og ligger ud modKertemindevej, bor der 488 beboere. Over de sidstefire år er antallet af beboere faldet med 4,9 %. Også i Hybenhaven er aldersfordelingen mere almindelig endi parkerne, om end der også her er en større andel af7-17 årige, og ligesom i Slåenhave, en mindre andel afbeboere i alderen 18-34 år.Samtidig er der også en større andel af beboere i al-dersgrupperne 50-64 og 65 + (på ikke mindre end 20,7%). Der kan ikke peges på nogen entydig udvikling ialdersfordelingen, men der er dog en kraftig stigning iandelen af ældre.I forhold til Odense Kommune som helhed er Hybenha-ven et mellemindkomst-kvarter, idet der både er færrebeboere i den laveste og den højeste indkomstgruppe.Sammenlignet med Vollsmose er indkomstforholdene iHybenhaven dog bedre.Hybenhaven er med afstand den Vollsmose-afdeling,hvor den højeste andel af beboerne har en mellemlangeller lang uddannelse bag sig. Tilsvarende er der væ-sentligt færre i den første uddannelsesgruppe.Hybenhaven har en lavere andel af be-boere, der indenfor det seneste år er ble-vet sigtet, end Vollsmose som gennemsnit.

Til gengæld er niveauet for antal sigtede det højesteblandt haveafdelingerne.Blandt alle Vollsmoseafdelingerne har Hybenhaven denhøjeste andel af beboere, der modtager førtidspension.Samtidig er Hybenhaven den afdeling med den lavesteandel af beboere, der er i gang med en uddannelse.Andelen af selvforsørgede er væsentligt over Vollsmose-gennemsnittet.TjørnehavenDen sidste afdeling er Tjørnehaven, som er ejet af FAB og som også er den sidste have ud mod Kertemindevej.Der bor 469 beboere – et tal der er faldet med 4,7 %over de sidste fire år. I modsætning til de andre afdelin-ger i Vollsmose er der i Tjørnehaven en klar overrepræ-sentation af begge de to ældste aldersgrupperinger.Der er således ikke færre end 29,9 % 50-64-årige og 20% over 65 år. Samtidig er der også 0-6 årige og færrebeboere i alderen 18-34 år. Der er en kraftig stigning afbeboere i alderen 65 +, men også en stigning i alders-grupperne 18-24 og 25-34 og der kan således ikke pegespå nogen entydig udvikling her heller.Målt på indkomst ligger Tjørnehaven markant over detgenerelle niveau for Vollsmose. Over dobbelt så mangebeboere er placeret i den højeste indkomstgruppe iforhold til gennemsnittet, hvilket er den højeste andel iVollsmose-området. Andelen er dog stadig kun ca. halvt så stor som den tilsvarende for Odense Kommune.

KRONE TIL KRONE ANALYSEDet er et udbredt indtryk, at der gennem tiden er brugtrigtig mange penge på forskellige projekter og indsatseri Vollsmose og at de ”almindelige” kommunale drifts-udgifter er langt højere i Vollsmose, end andre stederi Odense Kommune. Dette afsnit søger at teste disseudsagns gyldighed.Indsatser og projekter i Vollsmose i perioden2000 til 2012Over de sidste 12 år er der iværksat en lang række ind-satser og projekter i Vollsmose. Indsatserne har hoved-sageligt været knyttet op på 4 store programmer; Den kommunale helhedsplan i 2000-2007, boligorganisatio-nernes fysiske helhedsplan, kvarterløftindsatsen samtden boligsocial helhedsplan i 2008-2012 (se figur 1). Disse programmer er blevet finansieret med bidrag fra både Odense Kommune og eksterne interessenter. Bo-ligorganisationernes fysiske helhedsplan og kvarterløft-indsatsen anslås tilsammen at have kostet i alt ca. 1 mia.kr. Landsbyggefonden har vurderet, at der er investeretca. 680 mio. kr. til fysiske forbedringer langs VollsmoseAllé i årene 2002- 2007 . Den oprindelige kvarterløftaftale fra 2002 var på 125mio. kr. – hvoraf Odense Kommunes andel udgjorde 55mio. kr. Det kan ikke opgøres præcist, men en megetstor andel af investeringen i de store bydelsprogrammerhar været anlægsmidler.Efter byfornyelsesplanerne og kvarterløftindsatsen slut-tede i 2007/08, har den boligsociale indsats i Vollsmoseværet knyttet op på ”helhedsplan 2008-2012”.Der foreligger desuden en helhedsplan for 2012-2016kaldet ”Vollsmose 2020”. Som det fremgår af figur 2 er helhedsplanen for perioden 2008-2012 finansieret af Landsbyggefonden med 75 %, Højstrup, OAB og Fyns Almennyttige Boligforening med tilsammen 12,5 % og Odense Kommune med 12,5 % . I helhedsplanen for2012-2016 er de tilsvarende fordelinger 59,1 %, 9,8 % og9,8 %. Staten finansierer de sidste 21,3 % .

Helhedsplanerne har en medfinansieringsgrad, der be-tyder, at Odense Kommune får 8-10 gange mere indsatsfor pengene end kommunens egen finansieringsandel. I et fremadrettet perspektiv er det derfor væsentligt, atOdense Kommune aktivt samarbejder med boligfor-eningerne, Landsbyggefonden og staten om at skabehelhed og fokus i helhedsplanernes indsatser.Den eksterne finansiering er hovedsageligt tildelt som byfornyelses- og kvarterløftmidler og via landsbygge-fonden, men gennem tiden har Arbejdsmarkedsstyrel-sen, Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet,SATS-puljen, Servicestyrelsen, statens pulje til støtte for særlige problemramte byområder i større byer iDanmark og en lang række andre eksterne parter tilførtfinansiering. De ”almindelige” kommunale driftsudgifterTildelingen af kommunale midler til den almindeligekommunale drift i Vollsmose sker via 3 fordelingsmeka-nismer: Budgetfordelingsmodeller, skævdelingspuljer/særlige tildelinger samt ”paragrafydelser”. Her ud over findes der en række samarbejder og projekter med hel eller delvis ekstern finansiering, der på forskellig vis fletter sig ind i den almindelige drift.Budgetfordelingsmodellerne bruger typisk fordelings-kriterier, der er ens for et givet driftsområde – uansetgeografi. I forhold til matrikelfaste kommunale enheder som børnehuse, skoler, plejecentre m.v. sker der typisken mere eller mindre fast tildeling pr. enhed til ledelse,administration, forbrugsafgifter og ”aktiviteter/øvrig drift” samt en variabel tildeling pr. ”bruger”; barn, elev eller beboer.

En stor del af udgifterne i Social- og Arbejdsmarkeds-forvaltningen er paragrafydelser, og det samme gælderdelvis for Ældre-og Handicapforvaltningen samt Børn-og familieområdet i Børn-og Ungeforvaltningen. Daforanstaltninger og indsatser udmåles specifikt i forhold til den enkelte borger, vil den kommunale udgift pr.sag som udgangspunkt være den samme – uanset omborgeren bor i Vollsmose eller andre steder i byen. Fornogle sociale ydelser kan det konstateres, at den gen-nemsnitlige udgift pr. borger er lavere i Vollsmose, end iandre udsatte områder i Odense.Det interessante spørgsmål vedrørende variation i para-grafydelser er, om nogle borgere formår at få en ydelse,de rent objektivt ikke burde have - eller som kunneundgås ved egen indsats, og om andre borgere undladerat få del i en ydelse, de rent objektivt har ret til ellerbehov for. Analysen kan i sagens natur ikke undersøge disse spørgsmål.

Kildeliste, der direkte omhandler VollsmoseNøgletal – 5 boligområderBeboersammensætning i fem boligområderVollsmose KvarterplanÅrsberetning Vollsmose StatusrapporterImage og Tryghed – de fysiske rammer i Vollsmose, Anbefaling Vurdering af Vollsmoseorganiseringen Signalement af fem byområder ved starten af kvarterløft 2002Dialogforum – et indblik i etniske synspunkter og holdninger til integration på arbejdsmarkedetHelhedsplanen for den kommunale indsats i Vollsmose 2005 – 2010Forandringsforslag for arealerne nord og syd for Center ØstInddragelse af børn og unge i udviklingen af udemiljøerÅrsberetning – Indsigter fra 7 års særlig indsats i Vollsmose De lokale dynamoer i Vollsmose – borgerinddragelseRetlige rammer for vedligeholdelse af grønne områder i Vollsmose Kulturstrategi for Vollsmose UUO – Slutrapport. Det 3-årige udviklingsprojekt”Udkast til Vollsmose i forvandling – En beretning om og erfaringsopsamling fra omprioriteringsindsatsen påVollsmose Allé 2000- 2007” Vollsmose Avisen nr. 5Visit VollsmoseVollsmose Vision 2020Hotspot-evalueringenSpørgeskemaundersøgelse blandt 1100 medarbejdere i Vollsmoseog interview af 31 personer 1998 - 1999 - 2000 - 20012000Juli 20012001 - 2005 2002 - 2006Juni 2003 August 2003 2003Dec. 2004Maj 2005Maj 200520062006/2007 Nov. 2007April 2007 August 2007 2008Odense KommuneOdense KommuneStatens ByggeforskningsinstitutOdense KommuneOdense KommuneOdense KommuneOdense KommuneVollsmosesekretariatetVollsmosesekretariatetStatens ByggeforskningsinstitutVollsmosesekretariatetVollsmosesekretariatet

Kildeliste, der ikke direkte omhandler VollsmoseDet Knuste Spejl – mest udsatte børn og unge 1999Helhedsorienteret byfornyelse (erfaringer fra udlandet 2)Byfornyelse KøbenhavnRegeringens strategi mod ghettoiseringenEvaluering – den særlige by fornyelsesindsats 2004 – 2010En befolkning deler sig op? Udsatte boligområder i Danmark – programbestyrelsen gør statusArkitektur der forandrer - fra ghetto til velfungerende byområde Den kriminalpræventive indsats I Københavns KommuneFra udsat boligområde til hel bydel, sammenfatningUngdomskommissionens rapport”Evaluering af indsatsen i fem kvarterløftsområder 2000 – 2008” Initiativkatalog – strategisk samarbejde om GhettoområderOpkvalificering af den tidlige indsats.Udvikling og afprøvning af opsporingsmodellen Mentor- og fritidsindsatserEn guide til kommunerneParent Training Among Ethnic Minorities:Parenting Practices as Mediators of Change in ChildConduct ProblemsForebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge – en videns- og erfaringsopsamling ”Tværfaglige integrationsindsatser - Erfaringer og løsningsmodeller fra 12 kommuner” Samfundsøkonomisk potentiale ved indførelsen af Leksand-modellen i Danmarkhttp://vidensportal.servicestyrelsen.dk/temaer/KriminalitetVeje til Tryghed – Indsatser i boligområder - fra konfrontation til forståelse2006 Nov. 20062008 Juni 2008200820092009 2011August 2011 Sept. 2001Maj 2004SocialministerietRockwool FondenProgrambestyrelsen for dialog og balance …Redaktør Niels Bjørn m.fl.LG InsightProgrambestyrelsen for dialog og balance …UngdomskommissionenStatens ForskningsinstitutSocialministerietAKF, UdviklingsForum og EVAByfornyelse Danmark