7.5 Et visums gyldighed ________________________________________________ 197.6 Beregningenaf ”første indrejse” ved gentagne indrejser på visum___________ 207.7 Et visums gyldighed i tilfælde af graviditet hos ansøger____________________ 217.8 Krav om personligt fremmøde i visse visumsager ________________________ 228Landeinddeling i grupper–Generelle betragtninger __________________________ 228.1 Særligt om visumlempelsesaftaler med forskellige tredjelande _____________ 258.2 Ansøgere, der tidligere er meddelt Schengenvisum eller opholdstilladelse iDanmark ______________________________________________________________ 268.3 Særlige vilkår for medfølgende familie til danske statsborgere, der er fastetableret i udlandet, som ønsker at holde ferie i Danmark _______________________ 278.4 Asyllandegruppen _________________________________________________ 278.4.18.4.28.4.38.4.48.4.58.4.68.4.78.4.8Placering af lande i asyllandegruppen_______________________________ 27Lande, der for tiden er placeret i asyllandegruppen ____________________ 27Gruppen af personer, der som udgangspunkt kan få visum ______________ 27Ekstraordinære omstændigheder __________________________________ 28Formodningsvurdering __________________________________________ 28Særligt om forældre, der søger om visum ____________________________ 30Særligt om somaliske statsborgere _________________________________ 30Særlig praksis for ægtefæller fra Somalia ____________________________ 31

10 Danmarks internationale forpligtelser–Den EuropæiskeMenneskerettighedskonventions artikel 8 _____________________________________ 4811 Afslag på visum–særlige tilfælde ________________________________________ 4911.1 Tidligere adfærd–misbrug __________________________________________ 4911.2 Ansøgere, der har fået afslag på familiesammenføring–pro forma ellertvangsægteskabssager ____________________________________________________ 5011.3 Ansøgere, der har en verserende ansøgning om opholdstilladelse ___________ 5111.4 Ansøgere, der har en verserende sag om adoption i Danmark ______________ 5211.5 Karensperiode–tre eller fem år ______________________________________ 5211.5.1Hvornår tildeles der ikke karensperioder? ____________________________ 53

12 Praksis for ansøgere, der er udvist med indrejseforbud _______________________ 5412.1 Særligt om ansøgere, der er udvist ved dom med indrejseforbud for bestandig 5512.2 Øvrige tilfælde____________________________________________________ 5613 Forlængelse af Schengenvisum og forlængelse af ophold i Danmark _____________ 5613.1 Forlængelse af Schengenvisum _______________________________________ 5613.2 Forlængelse af ophold i Danmark _____________________________________ 5714 Praksis for visumpligtige familiemedlemmer til unionsborgere og til danskestatsborgere, som udnytter, eller som har udnyttet deres ret til fri bevægelighed i etandet EU/EØS-land eller Schweiz_____________________________________________ 58

Dette notat indeholder en redegørelse for Justitsministeriets og Udlændingestyrelsens vi-sumpraksis efter den 15. januar 2013. Notatet træder i stedet for ministeriets visumprak-sisnotat af 25. oktober 2011, der er gældende fra den 15. november 2011. Notatet findersåledes anvendelse for udlændinge, der indgiver ansøgning om visum den 15. januar 2013eller senere.Ansøgninger om visum indgivet før den 15. januar 2013 behandles efter praksis som be-skrevet i ministeriets visumpraksisnotat af 25. oktober 2011, der er gældende fra den 15.november 2011.Dette notat tager kun sigte på behandlingen af sager, der kræver nærmere vurdering af ud-lændingemyndighederne i Danmark, når der træffes afgørelse om visum. De danske repræ-sentationer i udlandet er derimod ikke bundet af dette notat, når de skal vurdere, om derkan meddeles visum umiddelbart (bona fide) på repræsentationen i udlandet. Det bemær-kes i den forbindelse, at langt de fleste visumansøgninger imødekommes på de danske re-præsentationer i udlandet (bona fide), uden at sagen forelægges for udlændingemyndighe-derne i Danmark. Således bliver cirka 94 %1af alle visa meddelt allerede på de danske re-præsentationer i udlandet. Sagsbehandlingstiden i de sager, hvor ansøgningen imødekom-mes på de danske repræsentationer i udlandet, er typisk få dage, men kan for visse sagervære lidt længere, da Danmark over for visse nationaliteter er forpligtet til at foretage enkonsultation af andre relevante Schengenlandes myndigheder.Det er kun i de tilfælde, hvor repræsentationerne–bl.a. efter en konkret vurdering af im-migrationsrisikoen og sikkerhedsrisikoen–finder, at der ikke umiddelbart kan meddeles vi-sum, at repræsentationerne forelægger sagen for Udlændingestyrelsen i Danmark. Dettekan bl.a. være tilfældet, såfremt repræsentationen finder, at der skal foretages nærmereundersøgelser af faktiske forhold. I disse tilfælde skal de danske udlændingemyndighederherefter træffe afgørelse i sagen i henhold til retningslinjerne i dette notat. Af de ansøgnin-ger, der forelægges for udlændingemyndighederne i Danmark, imødekommes cirka 55 %med en visumtilladelse. Når dette sammenholdes med det store antal af ansøgninger, derimødekommes allerede på de danske repræsentationer i udlandet, fremgår det, at langtstørstedelen af alle ansøgninger om visum til Danmark resulterer i en visumtilladelse.De bærende hensyn bag den gældende nationale visumpolitik er dels et ønske om at giveflest mulige udlændinge muligheden for at få visum med henblik på familiebesøg, forret-ningsbesøg eller anden type kortvarigt ophold her i landet, dels visse sikkerheds- og uden-rigspolitiske hensyn og et ønske om, at ingen misbruger adgangen til at indrejse i Danmark

på et visum til at omgå lovgivningens regler om opholdstilladelse. Her tænkes særligt påreglerne om asyl.Den gældende visumpraksis er karakteriseret ved, at det som udgangspunkt er placeringenaf et land i tre landegrupper, der er afgørende for, om der kan gives visum til statsborgerefra dette land. Endvidere er det et væsentligt element, at ansvaret for at et udstedt visumanvendes i overensstemmelse med betingelserne herfor, er placeret hos visumansøgerenog den person, som inviterer ansøgeren hertil.Den nuværende nationale visumpraksis følger bl.a. af vedtagelsen af den visumpolitik, derer udmøntet i ændringen af udlændingeloven–L 223 fremsat den 31. marts 2004–derblev vedtaget den 2. juni 2004, og som trådte i kraft den 1. oktober 2004 ved lov nr. 429 af9. juni 2004. Den nationale visumpraksis blev senest revideret ved en ændring af udlændin-geloven–L 10 fremsat den 8. oktober 2008–der blev vedtaget den 11. december 2008, ogsom trådte i kraft den 1. marts 2009 ved lov nr. 1334 af 19. december 2008.Den visumpolitik, der blev vedtaget i 2004, og som bl.a. indebærer, at flere udlændinge kanfå visum til Danmark, modsvares samtidig af en mere konsekvent visumpraksis over for ud-lændinge, der benytter visumsystemet til andet end det tiltænkte formål–nemlig et kort-varigt besøg i Danmark. Der blev ved lovændringen i 2004 indført en karensperiode vedmisbrug af visum, der betyder, at en udlænding, der har misbrugt et meddelt visum, somudgangspunkt ikke kan få visum igen efter sædvanlig praksis i enten tre år eller fem år. Enskematisk oversigt over visumpraksis pr. 15. januar 2013 fremgår af bilag 2.2Væsentlige ændringer i visumpraksis i forhold til notat om visumpraksis af 25. okto-ber 2011

Ved dette notat gennemføres en ændring af praksis for meddelelse af visum til ægtefællerfra Somalia (afsnit 8.4.8) som følge af vedtagelsen af lov nr. 418 af 12. maj 2012, hvorvedudlændingelovens regler om familiesammenføring blev ændret.Herudover justeres praksis for meddelelse af visum med henblik på deltagelse i retssager(afsnit 9.3).Endelig sker der en række ændringer af praksis for meddelelse af visum til personer, der påtidspunktet for visumsagens behandling har en verserende sag om opholdstilladelse i Dan-mark (afsnit 11.3). Ændringerne indebærer, at der i videre omfang vil kunne meddeles vi-sum til ansøgere, der har verserende sager om opholdstilladelse. Endvidere ophæves dentidligere praksis vedrørende verserende klagesager, retssager og ombudsmandssager, såle-des at der fremover vil kunne meddeles visum i tilfælde, hvor ansøgeren har påklaget et af-slag på opholdstilladelse til Justitsministeriet eller har indbragt ministeriets afgørelse fordomstolene eller for Folketingets Ombudsmand.

Danmarks visumforhold til tredjelande følger af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 medsenere ændringer om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal værei besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og de tredjelande, hvis statsborgereer fritaget for dette krav (visumforordningen).Forordningen regulerer, hvilke landes statsborgere der skal have visum, og hvilke landesstatsborgere der er fritaget herfor ved indrejse på medlemsstaternes område. En liste overhvilke landes statsborgere, der er visumpligtige, kan findes på www.nyidanmark.dk/visum.Den 5. april 2010 trådte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 omen fællesskabskodeks for visum (visumkodeks) i kraft. Visumkodeksen samler alle eksiste-rende Schengenregler og -retsakter vedrørende betingelser og procedurer for udstedelse afvisa i én retsakt. Formålet med visumkodeksen er at øge gennemsigtigheden, præcisere deeksisterende regler, indføre foranstaltninger med henblik på yderligere at harmonisere pro-cedurerne for udstedelse af visa samt styrke retssikkerheden og retsplejegarantierne ogdermed sikre en mere ensartet anvendelse af Schengenreglerne om visum i alle Schengen-lande.Visumkodeksen er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1511 af 27. december 2009 om æn-dring af udlændingeloven (gennemførelse af forordning om en fællesskabskodeks for visum(visumkodeks) mv.).Visumkodeksen erstatter De Fælles Konsulære Instrukser til de diplomatiske og konsulærerepræsentationer og fastlægger visse grundlæggende regler for behandling af en visuman-søgning, herunder at EU-landene i forbindelse med visumsagsbehandlingen skal vurdereimmigrationsrisikoen i forhold til alle Schengenlandene.Visumkodeksen indfører endvidere bl.a. en øvre grænse for sagsbehandlingstider i forbin-delse med behandlingen af visumansøgninger, således at en ansøgning om visum normaltskal behandles inden 15 dage regnet fra indgivelsen. I særlige tilfælde kan denne periodeforlænges til 30 dage eller højst 60 dage. Sagsbehandlingstiderne er beskrevet nærmerenedenfor i afsnit 6.Der er i EU-regi i forbindelse med visumkodeksen udarbejdet en håndbog baseret på vi-sumkodeksens artikel 51, som fastlægger de operationelle instruktioner for de myndighe-der, der behandler visumansøgninger, herunder retningslinjer og anbefalinger. Visumko-dekshåndbogen er ikke juridisk bindende og etablerer ikke nogen nye rettigheder, men hartil formål at harmonisere anvendelsen af visumkodeksens bestemmelser.For yderligere information om visumkodeksen og visumkodekshåndbogen henvises tilwww.nyidanmark.dk/visum.

Der er ikke foretaget en egentlig harmonisering af EU-landenes praksis med hensyn tilmeddelelse af visum til visumpligtige udlændinge, og der kan derfor være forskelle mellemmedlemslandenes nationale visumpraksis. Schengenlandene er opmærksomme på ulem-perne ved en uensartet visumpraksis, og der tilstræbes derfor et tæt lokalt konsulært sam-arbejde mellem Schengenlandenes repræsentationer i de forskellige tredjelande.Ved VIS-forordningen af 9. juli 20082blev der bl.a. indført mulighed for, at Schengenlande-ne optager biometriske data (fotografi og fingeraftryk) om en visumansøger, samt indførtadgang til at se, om en visumansøger tidligere har ansøgt om visum til et andet Schengen-land og udfaldet af denne sag. Dette system blev sat i drift den 11. oktober 2011, således atinstallationen af det nødvendige tekniske udstyr på Schengenlandenes repræsentationer iudlandet blev påbegyndt på dette tidspunkt3. Herefter vil de danske repræsentationer fåmulighed for at se udlændinges eventuelle tidligere visumansøgninger til andre Schengen-lande (indgivet tidligst den dag, hvor systemet trådte i kraft). Afslag vil være ledsaget af enafslagskategori og er ikke yderligere begrundet. Se mere om betydningen heraf under punkt8 nedenfor. Ifølge udlændingelovens § 3 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 2. oktober 2012,skal udlændinge, der ikke er omfattet af §§ 1-3, jf. § 39, stk. 2, have visum for at indrejse ogopholde sig i Danmark. Udlændingelovens § 39, stk. 2, giver ministeren for flygtninge, ind-vandrere og integration (nu justitsministeren) hjemmel til at fastsætte regler om, i hvilketomfang en udlændings pas eller rejselegitimation skal være påtegnet visum til indrejse i el-ler udrejse af landet. Udlændingeloven indeholder derimod ingen regler om, hvornår ud-lændingemyndighederne skal give visum til en visumpligtig ansøger.Endvidere indeholder bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet (udlændinge-bekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 727 af 28. juni 2012, nærmere regler om visum,herunder bl.a. de grundlæggende betingelser for udstedelse af visum samt muligheden formeddelelse af et nationalt begrænset visum.Visumpraksis skal ses i sammenhæng med udlændingelovens regler om muligheden for atopnå opholdstilladelse i Danmark, idet visumreglerne administreres på en måde, der er eg-net til at hindre omgåelse af reglerne om opholdstilladelse. Visumreglerne administreressåledes på en sådan måde, at der ikke meddeles visum til en ansøger, hvis udlændinge-myndighederne vurderer, at den pågældende ønsker at benytte et udstedt visum til at tage

Justitsministeriet har det overordnede ansvar for behandlingen af visumansøgninger. Derpåhviler ministeriet, Udlændingestyrelsen og Udenrigsministeriet et fælles ansvar for vi-sumadministrationen på de danske repræsentationer. Den nærmere ansvarsfordelingfremgår af en aftale mellem Integrationsministeriet (nu Justitsministeriet) og Udenrigsmini-steriet(”Aftale mellem Integrationsministeriet og Udenrigsministerietom ansvaret for til-synet med visumadministrationen på de danske repræsentationer” af 10. oktober 2006).En ansøgning om visum skal indgives via en dansk repræsentation i udlandet, dvs. en am-bassade eller et generalkonsulat, jf. udlændingebekendtgørelsens § 19, stk. 3. De danskerepræsentationer i udlandet er i medfør af udlændingelovens § 47, stk. 2, bemyndiget til atudstede visum, og udgangspunktet er, at repræsentationerne kan udstede visum, uden atsagen har været forelagt Udlændingestyrelsen (bona fide), hvis repræsentationen finder, atder ikke er risiko for ulovlig indvandring eller for forstyrrelse af den offentlige orden, for-hold til fremmede magter eller national sikkerhed. Dette gælder, uanset i hvilket land ansø-geren er statsborger.Efter modtagelsen behandler repræsentationen således ansøgningen, herunder gennemgården dokumentation, der er vedlagt ansøgningen, og tager herefter stilling til, om ansøgnin-gen kan imødekommes.Repræsentationernes kompetence er begrænset til enten at afvise at modtage visuman-søgninger eller imødekomme ansøgninger, hvorimod repræsentationerne ikke har beføjelsetil at meddele afslag. Hvis repræsentationen ikke finder at kunne give visum, videresendessagen til Udlændingestyrelsen, der herefter træffer afgørelse i sagen i henhold til retnings-linjerne i dette notat.Hvis Udlændingestyrelsen meddeler afslag på visumansøgningen, kan afgørelsen påklagestil Justitsministeriet (tidligere Integrationsministeriet) efter den almindelige klageadgang iudlændingelovens § 46, stk. 2.Justitsministeriet har adgang til sagens akter via IVR-VIS (Det Fælles Visumsystem).De danske repræsentationers kompetence på visumområdet, herunder repræsentationer-nes kompetence til i visse sager at udstede visum bona fide, er ikke beskrevet yderligere idette notat.Klager over behandlingen ved danske repræsentationer i udlandet kan indgives til det dan-ske Udenrigsministerium. Det bemærkes, at en repræsentations beslutning om at videre-sende en sag til Udlændingestyrelsen ikke betragtes som en afgørelse og således ikke kan

Danmark har ikke en viseringsbemyndiget repræsentation i alle lande. Danmark har imidler-tid ifølge visumkodeksen mulighed for at lade sig repræsentere af et andet Schengenland ivisumanliggender, og i medfør af udlændingelovens § 47, stk. 2, kan Justitsministeriet (tidli-gere Integrationsministeriet) bemyndige Udenrigsministeriet til at tildele og tilbagekaldebemyndigelser til de danske diplomatiske og konsulære repræsentationer til at udstede vi-sum og til at indgå repræsentationsaftaler med andre Schengenlande i overensstemmelsemed visumkodeksens artikel 8. Repræsentationsaftaler bliver indgået af Udenrigsministeri-et. Repræsentationsaftalerne betyder, at ansøgeren ikke behøver at rejse til et andet landeller i visse tilfælde til hovedstaden for der at indgive en ansøgning om visum på en danskrepræsentation.Når Danmark er repræsenteret af et andet Schengenland i et nærmere bestemt tredjeland,vil det være Schengenreglerne, herunder Visumkodeksen, og det pågældende repræsente-rende lands egne nationale regler, der vil være gældende i forbindelse med behandling afen visumansøgning. Hvorvidt der kan meddeles bona fide visum, afhænger således afSchengenreglerne og det repræsenterende lands nationale visumpraksis.Såfremt det repræsenterende lands repræsentation vurderer, at der ikke kan meddeles vi-sum efter det pågældende lands nationale regler, vil det videre forløb afhænge af, om detpågældende land i repræsentationsaftalen med Danmark er tildelt kompetence til at med-dele afslag på Danmarks vegne.Hvis landet er tildelt en sådan afslagskompetence, vil sagen blive færdigbehandlet efter detpågældende lands regler, og en eventuel klage over en negativ afgørelse vil skulle indgivestil det pågældende lands klagemyndigheder.Hvis landet ikke er tildelt afslagskompetence, skal sagen forelægges for Udlændingestyrel-sen, der træffer afgørelse i sagen efter retningslinjerne i dette notat.Hvis en ansøger ikke ønsker at benytte sig af de indgåede repræsentationsaftaler, kan an-søgeren altid frit vælge at rejse til den nærmeste danske viseringsbemyndigede repræsen-tation, idet en ansøger–uanset at der er indgået en repræsentationsaftale–kan vælge athenvende sig til en hvilken som helst dansk diplomatisk repræsentation, der har bemyndi-gelse til at behandle visumansøgninger, og indgive ansøgning dér–forudsat at ansøgerenhar lovligt ophold i det pågældende land. Det fremgår således af visumkodeksen, at en re-præsentation også skal modtage visumansøgninger fra personer, som ikke er statsborgere irepræsentationens værtsland, hvis ansøgeren har lovligt ophold i det pågældende land ogkan begrunde, hvorfor ansøgningen ikke er indgivet i ansøgerens hjemland.

En ansøgning om visum kan ifølge visumkodeksen indgives tidligst tre måneder før begyn-delsen af det forventede ophold. Indgives en ansøgning tidligere end dette tidspunkt, skalden afvises. Dog kan en for tidligt indgivet ansøgning undtagelsesvis behandles af humani-tære grunde eller af hensyn til nationale interesser.Det fremgår af visumkodeksen, at en ansøger skal møde personligt op i forbindelse medindgivelse af en ansøgning om visum. Repræsentationerne kan dog fravige dette krav i til-fælde, hvor ansøgeren er kendt af repræsentationen. Hvis en visumansøgning indgives pået outsourcingsbureau4, er personligt fremmøde på bureauet som udgangspunkt tilstrække-ligt.Det følger endvidere af visumkodeksen, at der som hovedregel skal betales et visumgebyrpå 60 Euro (ca. 450 kr.) for indgivelse af en ansøgning om visum.5.1Antagelighed

Det følger af visumkodeksen, at en ansøgning om visum er antagelig (det vil sige, at repræ-sentationen kan behandle ansøgningen), når de nedenfor nævnte betingelser er opfyldt.Det bemærkes i den forbindelse, at sagsbehandlingstiden først begynder at løbe, når vi-sumansøgningen er antagelig, og når den antagelige ansøgning er modtaget på repræsenta-tionen.Ansøgningen kan tidligst indgives tre måneder før det planlagte besøgDer skal være fremlagt et udfyldt og underskrevet SchengenvisumansøgningsskemaDer skal være fremlagt et gyldigt pas eller rejsedokumentDer skal være fremlagt et fotografi af ansøgerenFingeraftryk skal være optagetDer skal være betalt visumgebyr

Er den repræsentation, hvor ansøgningen er indgivet, ikke kompetent til at behandle an-søgningen, returneres ansøgningen, visumgebyret tilbagebetales, og der gives oplysningom, hvilken repræsentation der er kompetent til at behandle sagen. Dette gælder i tilfælde,hvor Danmark ikke har kompetence til at behandle visumansøgningen efter visumkodeksenog i tilfælde, hvor den danske repræsentation ikke er kompetent til at behandle ansøgnin-gen, fordi ansøgeren ikke har lovlig bopæl eller lovligt ophold i det tredjeland, hvor ansøg-ningen indgives.Ifølge visumkodeksen skal visumansøgninger, der ikke opfylder de ovenfor under afsnit 5.1beskrevne grundlæggende krav til en visumansøgning, afvises. Listen over afvisningsgrundeer udtømmende. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, skal ansøgningen således afvises, vi-sumgebyret betales tilbage, og sagen behandles ikke. Dog kan en ansøgning undtagelsesvisbehandles af humanitære grunde eller af hensyn til nationale interesser.Repræsentationernes afvisning af en visumansøgning med henvisning til, at ansøgningenikke opfylder de grundlæggende krav, kan ikke påklages.5.2Afslag på ansøgning om visum på grund af formelle mangler

Efter visumkodeksen vil en ansøgning om visum ikke længere kunne afvises i tilfælde, hvorden herboende vært udebliver efter at være tilsagt til at møde hos Udlændingestyrelsen el-ler politiet uden anmeldt lovligt forfald. I stedet gives der som udgangspunkt afslag på an-søgningen med klageadgang til Justitsministeriet.Der vil endvidere blive meddelt afslag i følgende tilfælde:---Hvis der er fremlagt falske rejsedokumenter i forbindelse med visumansøgningen5Hvis der i øvrigt er fremlagt dokumenter, der ikke er fuldstændige eller ægte i for-bindelse med visumansøgningen6I forbindelse med ansøgning om transitvisum: Hvis ansøgeren ikke har visum ellerindrejsetilladelse til vedkommende tredjeland, eller hvis rejseruten gennem Schen-genområdet ikke kan anses for velbegrundet.Hvis ansøgeren på ansøgningstidspunktet ikke har tilstrækkelige midler eller gyldigrejsesygeforsikring7.

En visumansøgning skal som hovedregel afgøres inden for 15 kalenderdage regnet fra dato-en for indgivelsen af en–i henhold til visumkodeksen–antagelig ansøgning som beskrevetovenfor. Denne periode kan i individuelle tilfælde forlænges op til 30 kalenderdage, bl.a.hvis det er nødvendigt at undersøge ansøgningen nærmere, eller hvis ansøgningen er indle-veret via en udenlandsk repræsentation. Perioden kan undtagelsesvis forlænges til maksi-malt 60 kalenderdage i særlige tilfælde, når der er brug for supplerende dokumentation.Det følger af visumkodeksen, at det kan bestemmes, at ansøgeren skal bestille tid til at ind-give en ansøgning. I sådanne tilfælde vil sagsbehandlingstiden blive regnet fra den dato,hvor ansøgningen faktisk indgives, dvs. tidligst den dato, hvor ansøgeren i overensstemmel-se med den bestilte tid møder op og indgiver en ansøgning, der er antagelig efter visumko-deksen.Med henblik på at sikre opfyldelse af de i visumkodeksen anførte sagsbehandlingstider erder indført en særlig invitationsblanket, som den herboende vært kan udfylde, og som an-søgeren derefter skal indlevere sammen med visumansøgningen. Når en antagelig ansøg-ning er suppleret af en sådan invitation, vil det som udgangspunkt betyde, at sagen er fuldtoplyst allerede på ansøgningstidspunktet, hvilket vil sige, at der i almindelighed ikke vil væ-re behov for at indhente yderligere oplysninger fra værten. Dette vil medføre en betydeligtkortere sagsbehandlingstid i forhold til, hvis invitationsblanketten efterfølgende skal ind-hentes i forbindelse med behandlingen af visumansøgningen. Invitationsblanketten, der ud-fyldes af værten, er tilgængelig på udlændingemyndighedernes internetportalwww.nyidanmark.dk/visum.Eventuel anden relevant dokumentation skal ligeledes indgives sammen med visumansøg-ningen for derved at sikre kortest mulig sagsbehandlingstid.Hvis visumansøgningen skal indgives på en dansk repræsentation, er det ligeledes muligt atsende invitationsblanketten on-line ved brug af en digital signatur eller NemID. Værten kanherefter følge status på de invitationer, der er indsendt online. Se mere herom påwww.nyidanmark.dk/visum.For yderligere information om hvilken dokumentation, der ernødvendig, henvises til bilag 1.I sager, hvor den herboende vært ved ansøgningens indgivelse ikke har afgivet de oplysnin-ger, som er nødvendige for behandlingen af sagen, og Udlændingestyrelsen således efter

forelæggelse fra repræsentationen skal indhente disse relevante oplysninger, vil der kunneblive tale om en forlænget sagsbehandlingstid, da det i så fald er nødvendigt at indhente desupplerende oplysninger fra den herboende vært.Hvis der er mistanke om, at ansøgeren tidligere har misbrugt et visum, vil der ligeledeskunne blive tale om en forlænget sagsbehandlingstid, da sådanne sager kan kræve supple-rende dokumentation.Afgiver ansøgeren ikke de nødvendige oplysninger og/eller dokumentation inden for denfastsatte frist, eller møder ansøgeren ikke op hos myndigheden efter tilsigelse, kan myndig-hederne afgøre visumsagen på det foreliggende grundlag, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1.Det må i den forbindelse påregnes, at der vil kunne gives afslag på visumansøgningen underhenvisning hertil.Hvis en yderligere undersøgelse af sagen involverer andre end ansøgeren–f.eks. hvis deranmodes om supplerende oplysninger fra den herboende vært–vil manglende indleveringaf de nødvendige oplysninger inden udløbet af en fastsat frist ligeledes kunne begrunde, atder meddeles afslag på visum. Der kan således f.eks. meddeles afslag, hvis værten undladerat besvare et fremsendt spørgeskema, da det i så fald ikke er bekræftet, at den pågældendeventer besøg af visumansøgeren.Da visumkodeksens regler om sagsbehandlingstider ikke kan fraviges, kan det i visse situati-oner være nødvendigt at afgøre en ansøgning, inden den er fuldt oplyst. Afgørelsen af sa-gen vil i så fald ske på det foreliggende grundlag. I sådanne tilfælde vil sagen kunne genop-tages, hvis der efterfølgende fremkommer oplysninger af så væsentlig betydning for sagen,at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis oplysnin-gerne havde foreligget på tidspunktet for den oprindelige afgørelse i sagen.Det forhold, at sagsbehandlingstiden ikke må overstige 60 dage, medfører, at det i noglesager vil være nødvendigt undtagelsesvist at meddele afslag uden forudgående partshøringaf ansøgeren, hvis det ikke vil være muligt at indhente ansøgerens bemærkninger og afslut-te sagen inden for de 60 dage. Såfremt ansøgeren eller værten efterfølgende fremkommermed sådanne oplysninger, der ellers ville være fremkommet i forbindelse med en partshø-ring, vil sagen blive genoptaget af Udlændingestyrelsen. Herudover vil sagen blive genopta-get i Udlændingestyrelsen, hvis der efterfølgende fremkommer nye oplysninger af væsent-lig betydning for sagens afgørelse. Hvis det på afgørelsestidspunktet er åbenbart, at der vilkunne meddeles visum, såfremt visse helt konkrete betingelser bliver opfyldt, herunderf.eks. at der indsendes dokumentation for et ægteskab, vil Udlændingestyrelsen i afgørel-sen vejlede ansøgeren om, at sagen vil blive genoptaget, hvis de relevante oplysninger fore-ligger inden en fastsat tidsfrist.Endvidere vil det i nogle sager være nødvendigt at meddele afslag på det foreliggendegrundlag, selv om det ikke kan bebrejdes ansøgeren, at sagen ikke er blevet fuldt oplyst in-

den for fristen. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis den manglende indlevering afnødvendige oplysninger skyldes, at ansøgningen er indgivet ved en udenlandsk repræsenta-tion, og postforbindelsen til og fra repræsentationen og/eller ansøgerens hjemland er lang-sommelig. I sådanne sager vil Udlændingestyrelsen i afgørelsen tilkendegive over for ansø-geren, at sagen vil blive genoptaget, hvis de ønskede oplysninger foreligger inden en fastsattidsfrist.I sager, hvor sagens fulde oplysning beror på myndighederne, og hvor den fulde oplysningaf sagen ikke kan nås inden for de 60 dage, vil Udlændingestyrelsen afgøre sagen med etafslag, men samtidig tilkendegive over for ansøgeren, at sagen vil blive genoptaget på myn-dighedernes foranledning, når de nødvendige oplysninger foreligger. Dette kan f.eks. væretilfældet i sager, hvor det vurderes nødvendigt at ægthedsvurdere dokumenter, som ansø-geren har fremlagt. En sådan ægthedsvurdering vil kunne tage længere tid end 60 dage,f.eks. hvis myndighederne i ansøgerens hjemland skal inddrages, og det vil derfor som følgeaf visumkodeksens regler være nødvendigt at give afslag på visumansøgningen ved udløbetaf de 60 dage fra indgivelsen af ansøgningen.77.1SchengenvisumDefinition på et Schengenvisum

Et Schengenvisum er en tilladelse til at henvende sig på den danske grænse eller grænsen tilet andet Schengenland og anmode om ophold i en kortere periode, f.eks. til at besøge fami-lie eller venner, til turistbesøg, til forretningsbesøg, til at deltage i en konference eller baretil gennemrejse (transit). Besiddelse af et Schengenvisum giver ikke i sig selv indehaverenret til at indrejse i Schengenområdet. Det kræves, at de øvrige betingelser for indrejse ellertransit er opfyldt, jf. afsnit 7.3, dog med undtagelse af kravet om rejsesygeforsikring.Et Schengenvisum gives for maksimalt 3 måneders (90 dages) ophold i Danmark og de øvri-ge Schengenlande pr. halvår. Fra de 3 måneders ophold trækkes den tid, hvori ansøgereninden for halvåret allerede har opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland. Har an-søgeren opholdt sig i etandetSchengenland end Danmark med opholdstilladelse eller medlangtidsvisum begrænset til dette Schengenland, fratrækkes denne tid dog ikke, jf. udlæn-dingelovens § 4, stk. 2.Et visum giver ikke ret til at arbejde i Danmark, medmindre visumindehaveren er fritagetfor arbejdstilladelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 33. En visumsticker sættes ind i pas-set for at markere tilladelsen. Eksempler på visumstickere findes i bilag 3.Et Schengenvisum udstedes i medfør af visumkodeksens bestemmelser, og gælder for ind-rejse og ophold i alle Schengenlande, medmindre andet er angivet, jf. udlændingelovens §4.

Et Schengenvisum kan gives til én eller flere indrejser inden for et nærmere fastsat tidsrum,men dog således, at varigheden af et sammenhængende ophold eller den samlede varighedaf flere på hinanden følgende ophold i Schengenlandene ikke må overstige tre måneder (90dage) pr. halvår regnet fra datoen for den første indrejse i Schengenlandene, jf. udlændin-gelovens § 4. En udlænding, der f.eks. er meddelt Schengenvisum for 30 dage og er indrejsti Danmark eller i et andet Schengenland for første gang den 1. marts 2009 og udrejser igenden 30. marts 2009, og som efter udrejsen straks søger Schengenvisum på ny, kan alenemeddeles Schengenvisum for maksimalt 60 dage inden den 31. august 2009, hvor den før-ste halvårlige periode udløber. Såfremt ansøgeren ønsker at opholde sig sammenhængende90 dage i Schengenområdet, må den pågældende således vente indtil udløbet af den førstehalvårlige periode, hvorefter vedkommende på ny kan meddeles visum for 90 dage. En ud-lænding som har et visum, der er gyldigt til flere indrejser, kan dog indgive en ansøgning omet nyt visum inden udløbet af det gældende visum, og såfremt det nye visum meddeles, sådet ligger i forlængelse af det gældende visum, kan visumindehaveren indrejse på det før-ste visum og udrejse på det andet visum.Der henvises til afsnit 7.6 om beregningen af første indrejse.7.2Schengenlandene

Danmark indtrådte den 25. marts 2001 i den praktiske del af Schengensamarbejdet, somindebærer, at paskontrollen er afskaffet ved grænserne mellem de deltagende lande. Tilgengæld er kontrollen ved grænserne til tredjelande–de ydre grænser–styrket i overens-stemmelse med EU's regler herom.Følgende 26 europæiske lande er pt. med i Schengensamarbejdet: Belgien, Danmark, Est-land, Finland, Frankrig, Grækenland, Island, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxem-bourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spani-en, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.Bulgarien, Cypern og Rumænien deltager endnu kun i visumsamarbejdet i relation til Rådetsforordning nr. 539/2001 med senere ændringer (visumforordningen) og Rådets forordningnr. 1683/95 med senere ændringer (forordningen om den ensartet udformede visumstick-er). De tre nævnte EU-lande indtræder først i det praktiske og fulde Schengen-samarbejde,når landene har færdiggjort deres forberedelser hertil, og Rådet har truffet afgørelse omderes deltagelse.

For at et Schengenvisum kan udstedes, skal følgende grundlæggende betingelser være op-fyldt9:a) Udlændingen skal ved indrejse, under ophold her i landet og ved udrejse herfra væ-re i besiddelse af pas eller andet dokument, der efter justitsministerens (tidligereintegrationsministerens) bestemmelse kan godkendes som rejselegitimation, jf. ud-lændingelovens § 39, stk. 1.b) Udlændingen skal have de nødvendige midler til sit underhold under det påtænkteophold og til hjemrejsen til hjemlandet eller til gennemrejsen til et tredjeland, hvorden pågældende er sikret indrejse, eller være i stand til på lovlig vis at erhverve sigdisse midler, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 210.c) Udlændingen skal–medmindre særlige grunde taler derimod–være i besiddelse afen rejsesygeforsikring, der dækker eventuelle udgifter i forbindelse med hjemsen-delse af helbredsmæssige grunde eller dødsfald, uopsættelig lægebehandling ogakut hospitalsbehandling under det påtænkte ophold. Rejsesygeforsikringen skaldække alle Schengenlandene, og minimumsbeløbet for forsikringsdækningen skalvære 30.000 euro, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 3. Rejsesygefor-sikringen skal i de relevante tilfælde være tegnet på ansøgningstidspunktet, menansøgeren bør ikke købe billet til Danmark, før ansøgeren har fået besked fra re-præsentationen om, at der kan udstedes visum.d) Udlændingen må ikke være indberettet til Schengen-informationssystemet (SIS)som uønsket, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 4.e) Udlændingen må ikke udgøre en trussel for Schengenlandenes offentlige orden,forhold til fremmede magter eller nationale sikkerhed eller sundhed, jf. udlændin-gebekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 5.f)Udlændingen må ikke være optaget på den danske indrejseforbudsliste som væ-rende udvist med indrejseforbud i Danmark.

Hvis en udlænding ikke opfylder de ovennævnte grundlæggende betingelser for udstedelseaf Schengenvisum, kan de danske myndigheder udstede et visum alene gyldigt for ophold iDanmark eller i en gruppe af Schengenlande, jf. udlændingelovens § 4 a. Dette kaldes for etnationalt begrænset visum eller et visum med begrænset territorial gyldighed (Visa withLimited Territorial Validity, VLTV). Et sådant visum må alene udstedes undtagelsesvist og ibegrænset omfang.En person, der er indberettet i SIS, f.eks. fordi Danmark eller et andet Schengenland har ud-vist den pågældende med indrejseforbud, vil efter en konkret vurdering, og hvis der forelig-ger ganske særlige omstændigheder, kunne meddeles visum begrænset til indrejse og op-hold i Danmark, jf. i øvrigt afsnit 12 nedenfor.Det bemærkes, at de udlændinge, der udvises af Danmark med indrejseforbud ved dom el-ler ved en administrativ afgørelse, men hvor betingelserne for en indberetning til SIS i med-før af udlændingelovens § 58 g ikke er opfyldt, optages på en national dansk liste overuønskede personer med indrejseforbud (national indrejseforbudsliste). Denne liste er endel af Det Centrale Kriminalregister og føres af Rigspolitichefen. En person, der fremgår afden nationale indrejseforbudsliste, vil efter en konkret vurdering, og hvis der foreliggerganske særlige omstændigheder, tillige kunne meddeles visum begrænset til indrejse ogophold i Danmark, jf. i øvrigt afsnit 12 nedenfor.Efter udlændingelovens § 4 a kan der endvidere–uanset bestemmelserne i §§ 3-4–i særli-ge tilfælde udstedes visum, som begrænses til kun at gælde indrejse og ophold i Danmark.Et sådant visum kan f.eks. udstedes i den situation, hvor en udlænding allerede har opholdtsig her i landet i tre måneder (90 dage) inden for det seneste halvår, men hvor den pågæl-

Et Schengenvisum kan–som nævnt under afsnit 7.1.–maksimalt give visumindehaverenret til at opholde sig i Danmark eller i de øvrige Schengenlande i tre måneder (90 dage), en-ten som et uafbrudt ophold eller som flere forskellige ophold inden for det tidsrum, somvisummet er gyldigt for, og i overensstemmelse med det antal indrejser, som der er givettilladelse til.Det påhviler enhver visumindehaver at være opmærksom på, hvor lang en periode visum-met giver ret til at opholde sig her i landet. Antallet af dage, en person kan opholde sig iSchengenlandene, regnes fra og med indrejsedatoen i Schengenlandene og til og med da-toen for udrejsen af Schengenlandene. Det er således ind- og udrejsestemplerne i passet,der lægges vægt på ved vurderingen af, hvornår en person er ind- og udrejst. Hvis en ud-lænding således indrejser i Schengenområdet via Sverige den 1. marts 2009 på et visumgyldigt for 30 dages ophold, har den pågældende ret til at opholde sig i Danmark eller i deøvrige Schengenlande frem til og med den 30. marts 2009, og den pågældende skal såledesudrejse af Schengenområdet senest den 30. marts 2009.En visumindehaver må aldrig opholde sig på et visum i Danmark eller i Schengenområdet imere end det antal dage, der er anført i rubrikken ”Opholdets varighed… antal dage” på vi-sumstickeren, uanset hvilken gyldighedsperiode der er anført, ligesom en visumindehaveraldrig må opholde sig i Danmark senere end den dato, hvor gyldighedsperioden for visum-met udløber. En visumansøger modtager i forbindelse med meddelelsen af et visum på endansk repræsentation vejledning herom. Et eksempel på en visumsticker er vedlagt dettenotat som bilag 3.Det er visumindehaverens eget ansvar at være i besiddelse af en returbillet og at udrejserettidigt af Schengenområdet inden visummets udløb. Der stilles ikke længere krav om, aten visumansøger skal fremvise en returbillet på repræsentationen. Selvom visumindehave-ren i forbindelse med visumudstedelsen har fremvist en returbillet på repræsentationen,hvor ind- og udrejsedatoerne ikke svarer til visummets gyldighed, og hvor repræsentatio-nen ikke har gjort indsigelse mod den fremviste returbillet, vil overskridelsen af visummetkunne lægges visumindehaveren til last med henvisning til, at en returbillet vil kunne om-bookes med den virkning, at visumindehaveren kan udrejse af Schengenområdet på et an-det tidspunkt, end den fremviste returbillet på repræsentationen antydede.Længden af et visums gyldighedsperiode går typisk ud over det antal dage, som visummetgiver indehaveren ret til at opholde sig i Danmark eller i Schengenområdet. De ekstra dagegiver visumindehaveren mulighed for–om nødvendigt–at udsætte sin forventede afrejse-dato fra hjemlandet med et par dage, uden at det samtidig betyder, at opholdet i Danmarkeller i de øvrige Schengenlande bliver kortere end det, som der er ansøgt om og bevilget. En

Et Schengenvisum giver en visumindehaver mulighed for at indrejse og opholde sig i Schen-genområdet i højst tre måneder (90 dage) i løbet af en seksmåneders periode regnet fra da-toen for den første indrejse, jf. udlændingelovens § 3. Datoen for første indrejse bliver væ-sentlig, når en visumindehaver skal beregne, hvornår den pågældende på ny kan indrejse.Det vil altså sige, at datoen for første indrejse skal fungere som udgangspunkt for beregnin-gen af de halvårsperioder, indenfor hvilke den pågældende på ny kan indrejse og opholdesig i Schengenområdet i op til tre måneder (90 dage).EU-Domstolen har ved dom afsagt den 3. oktober 2006 taget stilling til spørgsmålet om,hvad der nærmere skal forstås ved begrebet ”første indrejse”. Dommen betyder, at ”førsteindrejse” er den dag, hvor visumindehaveren indrejser, når der er forløbet mere end seksmåneder, siden visumindehaveren senest indrejste i Schengenområdet.Hvis en visumpligtig udlænding har opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland i enperiode kortere end 90 dage (f.eks. 30 dage), kan den pågældende indenfor en seksmåne-ders periode alene meddeles Schengenvisum til ophold i det antal dage, som svarer til 90dage fratrukket det antal af dage, som det tidligere Schengenophold varede (f.eks. 90-30 =60 dage). Der kan således ikke ske overlap af visumperioderne for visa, der er gyldige for enenkelt indrejse, hvilket betyder, at der ikke kan meddeles Schengenvisum for en længereperiode, end hvad den pågældende udlænding har ret til i forhold til reglen om maksimalt90 dages ophold i Schengenområdet pr. seks måneders periode.En udlænding som har et visum, der er gyldigt til flere indrejser i en periode på mindst seksmåneder, kan dog indgive en ansøgning om et nyt visum inden udløbet af det gældende vi-sum, og såfremt det nye visum meddeles, så det ligger i forlængelse af det gældende visum,kan visumindehaveren indrejse på det første visum og udrejse på det andet visum. Dettegælder alene for indehavere af visum til flere indrejser, og en udlænding der har et visum,som kun er gyldigt for én indrejse, kan således ikke ansøge om et nyt visum før det alleredeudstedte visum er anvendt eller annulleret.Eksempler:Hvis en udlænding f.eks. indrejser for første gang i Danmark eller i de øvrige Schengenlandeden 1. februar 2008, vil den pågældende kunne opholde sig i Danmark i tre måneder indenfor seksmåneders perioden frem til den 31. juli 2008.

Hvis udlændingen herefter på ny indrejser i Danmark den 1. oktober 2008–mere end seksmåneder efter den allerførste indrejse i Schengenområdet–vil datoen den 1. oktober 2008udgøre datoen for ”første indrejse” og herefter være bestemmendefor beregningen af enny seksmåneders periode, inden for hvilken den pågældende udlænding kan opholde sig ilandet i op til tre måneder. Indrejser udlændingen igen den 1. juni 2009, vil det være dennedato, der udgør datoen for ”første indrejse” og såfremdeles.En udlænding, der har opholdt sig i Schengenområdet i 60 dage i medfør af et visum gyldigtfor flere rejser inden for en periode på mindst seks måneder, som udløber den 30. juni2010, kan ansøge om et nyt visum inden udløbet af det gældende visum. Såfremt den på-gældende får udstedt et nyt visum gyldigt for flere indrejser, med gyldighed fra den 1. juli2010, kan den pågældende indrejse i juni måned og opholde sig i Schengenområdet i op til30 dage, som der resterede af det første visum, og udrejse i juli 2010 i medfør af det nyevisum.7.7Et visums gyldighed i tilfælde af graviditet hos ansøger

Hvis en visumansøger er gravid ved indgivelsen af ansøgningen om visum, vil den pågæl-dendes visum som altovervejende hovedregel blive tidsmæssigt begrænset, således at ud-rejse af Danmark skal ske senest 2 ½ måned før terminsdatoen. Den tidsmæssige begræns-ning skyldes, at et visum kun er beregnet til kortvarige ophold i Danmark (eller de øvrigeSchengenlande), og at der ved visumophold her i landet, der lægger sig tæt op ad termins-datoen, kan være en konkret og overvejende risiko for fødsel her i landet samt et eventueltderaf følgende længerevarende ophold her i landet. Den tidsmæssige begrænsning er såle-des konkret motiveret bl.a. af det forhold, at de fleste flyselskaber ikke vil medtage passa-gerer de sidste to måneder før forventet fødsel samt indtil to måneder efter overstået fød-sel, hvorfor udlændingemyndighederne således normalt ikke vil kunne pålægge den pågæl-dende visumansøger at udrejse i dette tidsrum.Udlændingemyndighederne vil i forbindelse med behandlingen af en gravid visumansøgersansøgning indhente dokumentation for visumansøgerens terminstidspunkt. Dette termins-tidspunkt vil herefter virke som skæringsdato i forhold til vurderingen af, hvornår den på-gældende senest skal udrejse af Danmark.Det er imidlertid til enhver tid en visumindehavers ansvar at sikre, at et påtænkt visumbe-søg kan gennemføres inden for den meddelte visumperiode, således at udrejsen kan gen-nemføres i overensstemmelse med visummet. Hvis en visumindehaver–mod forventning–føder her i landet, vil Udlændingestyrelsen normalt udsætte udrejsefristen til otte uger ef-ter fødslen.

Ovennævnte praksis om udrejse senest 2 ½ måned før forventet termin kan dog fraviges ifølgende tilfælde:Visumansøgeren er gift med en udstationeret dansk statsborger eller en personmed en opholdstilladelse i Danmark meddelt med mulighed for varigt ophold, hvisforsikring dækker omkostningerne til fødslen i Danmark.Den herboende vært dokumenterer, at der er indgået en aftale med et hospital iDanmark vedrørende fødslen, samt at der er betalt for fødslen i Danmark. Det er iden forbindelse ikke tilstrækkeligt, at hospitalet erklærer, at visumansøgeren harret til gratis sygehusbehandling i forbindelse med en fødsel, uanset at den pågæl-dende ikke har fast bopæl her i landet, jf. § 6 i bekendtgørelse om ret til sygehus-behandling mv. (bekendtgørelse nr. 62 af 20. januar 2010).

For at hindre misbrug af visum kan Udlændingestyrelsen i visse visumsager–f.eks. i sagervedrørende forretningsvisum, hvor der er tvivl om, hvorvidt der er tale om et reelt forret-ningsforhold–stille krav om, at den herboende vært skal møde personligt op i Udlændinge-styrelsen, hvis værten bor i Storkøbenhavn, og ellers hos det lokale politi, og fremvise legi-timation, der godtgør den pågældendes identitet. Hvis værten efter at være tilsagt til atmøde hos Udlændingestyrelsen eller politiet udebliver uden anmeldt lovligt forfald, herun-der eksempelvis i tilfælde af sygdom, der gør værten ude af stand til at give møde, medde-les der afslag på visumansøgningen.8Landeinddeling i grupper–Generelle betragtninger

De lande, hvis statsborgere er visumpligtige til Danmark, er inddelt i tre landegrupper–enasyllandegruppe, en immigrationslandegruppe og en turistlandegruppe.Landegruppeinddelingen finder alene anvendelse i forbindelse med visumansøgninger, hvorformålet med opholdet i Danmark er turisme eller privatbesøg og finder således f.eks. ikkeanvendelse i forbindelse med visumansøgninger, hvor formålet med opholdet i Danmark erforretning.Landegruppeinddelingen er foretaget på baggrund af en generel vurdering af graden af risi-ko for, at ansøgere fra de pågældende lande uden lovligt grundlag vil tage fast ophold ellerophold af længere varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande. Således er placerin-

gen af landene i de enkelte landegrupper baseret på antallet af registrerede asylansøgereog antallet af registrerede ansøgninger om familiesammenføring fra de enkelte lande, her-under antallet af personer der har søgt om asyl eller familiesammenføring efter at væreindrejst i kraft af et visum. Endvidere lægges der ved placeringen også vægt på erfaringernemed de praktiske udsendelsesmuligheder og muligheden for at behandle en eventuel asyl-ansøgning i en særlig hasteprocedure (åbenbart grundløs-proceduren). Desuden tages derved placeringen af landene også hensyn til immigrationsrisikoen og sikkerhedsrisikoen iforhold til andre Schengenlande.Det er vigtigt, at der i medlemsstaternes respektive visumpraksis tages hensyn til andreSchengenlandes interesser, da et Schengenvisum giver indehaveren adgang til alle med-lemsstaternes område, og der er ikke foretaget en egentlig harmonisering af EU-landenesvisumpraksis, jf. afsnit 3. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at fokusere på, om statsborgerefra et bestemt visumpligtigt tredjeland erfaringsmæssigt udgør en immigrationsrisiko i for-hold til Danmark alene. Det er også nødvendigt at tage hensyn til, om andre Schengenlandeoplever problemer med misbrug af visa fra statsborgere fra visumpligtige tredjelande.Inddelingen i landegrupperne har alene vejledende karakter. Der kan således altid efter enkonkret vurdering af ansøgers forhold og formålet med opholdet her i landet meddeles vi-sum–uanset at den pågældende ansøger ikke er omfattet af den persongruppe, der i hen-hold til landegruppeinddelingen som udgangspunkt kan meddeles visum.Der skal såledesaltidforetages en konkret og individuel vurdering af samtlige ansøgerensforhold, ligesom de hensyn og forhold, der eksempelvis kan give anledning til meddelelse afvisum allerede på repræsentationen, skal vurderes, også når der træffes afgørelse i sagenhos udlændingemyndighederne i Danmark. Dette betyder, at udlændingemyndighederne iDanmark–i lighed med hvad der gælder for repræsentationerne–altid kan meddele vi-sum, hvis dette efter en vurdering af immigrationsrisikoen og sikkerhedsrisikoen findesubetænkeligt.Der vil eksempelvis efter en konkret og individuel vurdering kunne meddeles Schengenvi-sum til en ansøger, som efter den beskrevne landegruppepraksis normalt ikke ville kunne fåSchengenvisum, hvis den pågældende–inden for en kortere årrække forud for den aktuellevisumansøgning–har haft et tidligere problemfrit visumophold i Danmark eller de øvrigeSchengenlande. Det samme gælder–uanset om den pågældende tidligere har haft et pro-blemfrit ophold i Danmark eller et af de øvrige Schengenlande–hvis oplysningerne om denpågældendes personlige forhold og/eller formålet med opholdet i Danmark i øvrigt gør detubetænkeligt at meddele den pågældende visum.Udlændingemyndighedernes mulighed for at meddele visum, hvis blot dette efter en vur-dering af immigrationsrisikoen og sikkerhedsrisikoen findes ubetænkeligt, gælder ligeledes iforhold til visumansøgere, der ønsker visum med henblik på forretningsbesøg eller kultureltbesøg her i landet.

I forbindelse med behandlingen af en visumansøgning kan udlændingemyndighederne omnødvendigt indhente oplysninger om ansøgerens og/eller værtens eventuelle opholds- ogasylsag fra Udlændingeregistret (UR), Elektronisk Sags- og Dokument Håndtering (EstherH),Det Fælles Visumsystem (IVR-VIS) og Det Centrale Personregister (CPR). Oplysninger fra dis-se registre, herunder oplysninger om tidligere opholds- og asylsager, kan således indgå i ud-lændingemyndighedernes vurdering af en visumansøgning.Udlændingemyndighederne kan i nogle tilfælde desuden have adgang til oplysninger omeventuelle tidligere afslag på visum til Danmark og andre Schengenlande. I forhold til vi-sumansøgninger til andre Schengenlande vil eventuelle afslag alene være markeret med enaf de afslagskategorier, som er anført i Visumkodeksens artikel 32, uden yderligere begrun-delse, ligesom de danske udlændingemyndigheder ikke vil have adgang til selve afgørelsen.Disse historiske oplysninger kan blive inddraget i den konkrete og individuelle vurdering afansøgningen i det omfang, det vurderes at være relevant for den konkrete sag. Dette kanbl.a. være tilfældet for oplysninger om, at ansøgeren i forbindelse med en tidligere visum-ansøgning har fremlagt falske dokumenter, oplysninger om at ansøgeren ikke har kunnetredegøre for formålet med og vilkårene for det forventede ophold, eller oplysninger om atansøgeren udgjorde en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden mm. Andre typer afoplysninger vil også kunne inddrages.En ansøgning om Schengenvisum indgivet på en repræsentation i udlandet bedømmes somudgangspunkt efter den praksis, som gælder for det land, hvori ansøgeren er statsborger.Hvis en visumansøger i en længere årrække har haft fast, lovligt ophold i et tredjeland, somer placeret i en anden landegruppe end det land, hvori ansøgeren er statsborger, vil detteforhold dog indgå i bedømmelsen af visumansøgningen, og ansøgningen vil således efter enkonkret vurdering–og afhængigt af opholdets varighed–kunne behandles efter praksis forstatsborgere fra opholdslandet.I de tilfælde, hvor der som udgangspunkt alene meddeles Schengenvisum, hvis ansøgerenhar en herboende vært, er det en forudsætning for meddelelse af visum, at værten erfast-boendei Danmark, dvs. som minimum har en folkeregisteradresse her i landet. Hvis der ertale om en udenlandsk vært, er det som udgangspunkt endvidere en forudsætning, at den-ne har en gyldig opholdstilladelse i Danmark12. Hvis værten har en opholdstilladelse med-delt med mulighed for varigt ophold, og hvor der er ansøgt om forlængelse af denne op-holdstilladelse, meddeles der som udgangspunkt visum. Hvis værten derimod har en tids-begrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, f.eks. på baggrund af stu-dier eller arbejde, og denne tilladelse er søgt forlænget, kan der som udgangspunkt ikkemeddeles visum, førend opholdstilladelsen er blevet forlænget.

I tilfælde, hvorægtefælleransøger om Schengenvisum med henblik på at rejse sammen tilDanmark, vil ægtefællernes ansøgninger som udgangspunkt skulle behandles individuelt.Endelig bemærkes det, at der i tilfælde, hvormindreårige børnansøger om Schengenvisummed henblik på at rejse sammen med deres forældre til Danmark, som udgangspunkt alenesker en bedømmelse af, om forældrene på baggrund af deres forhold kan meddeles Sche-genvisum. Hvis forældrene efter denne bedømmelse kan meddeles Schengenvisum, vil demedfølgende mindreårige børn således som udgangspunkt også blive meddelt Schengenvi-sum.En nu voksen udlænding, der tidligere er blevet meddelt visum til Danmark som et medføl-gende mindreårigt barn, vil omvendt ikke kunne meddeles visum alene under henvisning tildet tidligere visum, idet der skal foretages en selvstændig vurdering af ansøgerens forhold.Såfremt en nu voksen udlænding tidligere er blevet meddelt visum som mindreårig efter enselvstændig vurdering, kan der imidlertid lægges vægt på dette visumophold i forbindelsemed en ny ansøgning om visum.Nedenfor er beskrevet den nærmere praksis for de tre landegrupper.8.1Særligt om visumlempelsesaftaler med forskellige tredjelande

EU-landene har i flere tilfælde indgået aftaler med visumpligtige tredjelande om visumlem-pelser. Disse aftaler har ikke umiddelbar virkning i forhold til Danmark. Dette følger afDanmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender. Danmark må således–hvis man ønsker en tilsvarende retstilstand i forholdet mellem Danmark og det pågældendetredjeland–indgå en bilateral aftale med samme indhold som EU-aftalens.Der er indgået en aftale mellem EU og Rusland om visumlempelser, der trådte i kraft den 1.juni 2007. Danmark er ikke omfattet af aftalen på grund af forbeholdet på området for ret-lige og indre anliggender, men Danmark har indgået en tilsvarende bilateral aftale med Rus-land. Denne aftale trådte i kraft den 1. oktober 200913.Der er endvidere indgået aftaler om visumlempelser mellem EU og henholdsvis Albanien,Bosnien-Hercegovina, Makedonien (FYROM), Moldova, Montenegro, Serbien og Ukraine.Aftalerne trådte i kraft den 1. januar 2008. EU har endvidere indgået en visumlempelsesaf-tale med Georgien, som trådte i kraft den 1. marts 2011. Danmark er ikke omfattet af afta-lerne på grund af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender, men Dan-mark har indgået tilsvarende visumlempelsesaftaler med Albanien14, Bosnien-

Hercegovina15, Moldova16, Montenegro17, Serbien18og Ukraine19. Danmark er endvidereved at indgå en tilsvarende aftale med Georgien og Makedonien (FYROM).En visumlempelsesaftale er en aftale, der letter procedurerne for behandlingen af visuman-søgninger, specielt i forhold til dokumentationen for formålet med opholdet–herunderf.eks. for journalister, deltagere i kulturelle arrangementer og forretningsfolk. Endviderefastlægger aftalerne bestemmelser for udstedelse af længerevarende visa til flere indrejser,indehavere af diplomatpas fritages for visum, og sagsbehandlingstiden fastlægges til mak-simum 10 dage, dog op til 30 dage i særlige tilfælde.Yderligere oplysninger om aftalerne samt aftalernes indhold vil blive lagt på udlændinge-myndighedernes internetportal www.nyidanmark.dk/visum, når aftalerne træder i kraft.8.2Ansøgere, der tidligere er meddelt Schengenvisum eller opholdstilladelse i Dan-mark

Der kan gives Schengenvisum til ansøgere, der tidligere–inden for en kortere årrække for-ud for den aktuelle visumansøgning–er meddelt visum til Danmark eller visum til et andetSchengenland, forudsat at ansøgerens forhold og forholdene i ansøgerens hjemland ikkevæsentligt har ændret sig, siden ansøgeren senest blev meddelt visum. Det er i den forbin-delse en betingelse, at ansøgeren har benyttet og overholdt betingelserne for det tidligereudstedte visum, herunder den i visummet fastsatte frist for udrejse og det heri angivneformål med besøget. Det er i den forbindelse tilstrækkeligt, at ansøgeren én gang har væretmeddelt Schengenvisum, såfremt dette er benyttet og betingelserne herfor er overholdt.Det er således ikke et krav, at ansøgeren har haft flere problemfrie visumophold i Schen-genområdet. Der lægges vægt på tidligere visumophold i det til enhver tid værende Schen-genområde. Visumophold i et nuværende Schengenland forud for det pågældende landsindtræden i det praktiske Schengen-samarbejde kan således ikke tillægges samme vægt.Der kan endvidere meddeles Schengenvisum til en ansøger, der tidligere har haft opholds-tilladelse i Danmark, forudsat at ansøgeren i forbindelse med sin tidligere opholdstilladelsehar haft et uproblematisk ophold. Det er endvidere en forudsætning, at ansøgerens person-lige forhold og forholdene i ansøgerens hjemland ikke har ændret sig væsentligt og på en

Der kan endvidere meddeles visum til en ægtefælle, fast samlever, kærester og mindreårigebørn til en dansk statsborger, der er fast etableret i udlandet, hvis den danske statsborgerønsker at holde ferie i Danmark sammen med sin nærmeste familie. I forbindelse hermedstilles der ikke krav om, at værten ved ansøgningens indgivelse skal være fastboende medfolkeregisteradresse i Danmark i modsætning til udgangspunktet, hvorefter værten skal væ-re fastboende i Danmark på ansøgningstidspunktet.Ved fast etablering forstås i denne sammenhæng, at den danske statsborger har opgivet sindanske bopæl og har taget længerevarende ophold i udlandet. Den danske statsborger skalsåledes have fast bopæl i udlandet, og det er i den forbindelse en betingelse, at der i for-bindelse med visumansøgningen fremvises dokumentation for, at den danske statsborgerhar en fast adresse i det pågældende land, f.eks. i form af en adresseattest fra landets bo-pælsregistreringsmyndighed. En dansk statsborger, som alene opholder sig midlertidigt iudlandet, f.eks. under et ferieophold, vil ikke være omfattet af disse regler.8.48.4.1AsyllandegruppenPlacering af lande i asyllandegruppen

For ansøgere, som ikke er omfattet af persongruppen, der normalt kan få visum i asyllande-gruppen, gælder det, at der kan gives Schengenvisum, hvis der foreligger helt ekstraordinæ-re omstændigheder, f.eks. hvis den herboende vært lider af en livstruende sygdom, ellerhvis ansøgeren skal deltage i et nært familiemedlems begravelse. I den forbindelse indgåransøgerens tilknytning til den herboende vært som et væsentligt moment i vurderingen af,om der kan gives Schengenvisum. Schengenvisum vil således kunne meddeles, hvis der mel-lem ansøgeren og den herboende vært består en særlig tæt og mangeårig tilknytning, derkan dokumenteres. I de tilfælde, hvor der foreligger livstruende sygdom hos den herboendevært, skal dette dokumenteres ved erklæring fra en person med lægefaglig uddannelse. Deter i den forbindelse ikke et krav, at den livstruende sygdom er i terminalstadiet, men syg-dommen skal efter en lægelig vurdering være af en aktuelt livstruende karakter.8.4.5Formodningsvurdering

For asyllandegruppen gælder det, at der meddeles afslag på en ansøgning om Schengenvi-sum, hvis udlændingemyndighederne vurderer, at der eren begrundet formodningfor, atvisumansøgeren vil benytte et meddelt visum til uden lovligt grundlag at tage fast opholdeller ophold af længere varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande.Dette vil være tilfældet, hvor visumansøgeren giver udtryk for ikke at have til hensigt at ud-rejse igen efter visummets udløb, eller hvor ansøgeren tidligere har udvist en adfærd, derindikerer, at der ikke kun ønskes kortvarigt ophold i Danmark eller de øvrige Schengenlan-de, f.eks. hvis ansøgeren ikke er udrejst i overensstemmelse med et tidligere meddelt vi-sum. Har ansøgeren tidligere ansøgt om og er meddelt afslag på asyl i Danmark, vil dettekunne indgå i udlændingemyndighedernes vurdering af immigrationsrisikoen. Desuden vildet kunne indgå i udlændingemyndighedernes vurdering, at ansøgeren under et tidligerevisumophold har indgivet ansøgning om opholds- eller arbejdstilladelse, såfremt ansøgereni forbindelse med afslag herpå ikke er udrejst i overensstemmelse med den af udlændinge-myndighederne fastsatte udrejsefrist. Har ansøgeren fået inddraget en tidligere meddeltopholdstilladelse i Danmark, eller har ansøgeren på anden vis haft et problematisk ophold iforbindelse med en tidligere meddelt opholdstilladelse i Danmark, vil dette kunne indgå iudlændingemyndighedernes vurdering af immigrationsrisikoen. Det vil desuden kunne ind-gå som et moment i udlændingemyndighedernes vurdering, hvis der foreligger oplysningerom, at ansøgeren tidligere har søgt om visum via et andet Schengenlands repræsentation,

til trods for at hoveddestinationen var Danmark, med det formål at omgå den danske vi-sumpraksis.Der meddeles endvidere afslag på en ansøgning om Schengenvisum, hvis der er en begrun-det formodning for, at ansøgeren vil benytte et meddelt visum til at søge at tage arbejde iDanmark eller i de øvrige Schengenlande uden fornøden tilladelse hertil. Der meddelesherudover afslag på en ansøgning om Schengenvisum, hvis udlændingemyndighedernevurderer, at ansøgerens tilknytning til sit hjemland eller det land, hvor ansøgeren har fastbopæl, ikke er af en sådan styrke, at det med tilstrækkelig sikkerhed findes sandsynliggjort,at den pågældende vil rejse hjem igen efter visumopholdet. Der kan i den forbindelse læg-ges vægt på, hvor etableret ansøgeren er i sit hjemland, herunder om den pågældende er ibeskæftigelse, om den pågældende er gift og har børn, og om eventuel familie tillige ønskervisum til Danmark. Opmærksomheden rettes især mod personer i særlige risikokategorier,herunder arbejdsløse og personer, der ikke kan dokumentere at have en fast indtægt. Detforhold, at en visumansøger er uden beskæftigelse, kan dog ikke i sig selv i alle tilfælde føretil, at der meddeles afslag på visumansøgningen.Det kan endvidere indgå i vurderingen, hvis visumansøgeren tidligere–f.eks. i forbindelsemed en ansøgning om opholdstilladelse til Danmark–har indleveret forfalskede dokumen-ter, uanset at disse dokumenter ikke er indleveret sammen med visumansøgningen. Dettevil dog ikke i sig selv kunne begrunde afslag på visum.Der kan herudover meddeles afslag på Schengenvisum i tilfælde, hvor en herboende værthar udvist en sådan adfærd, der indikerer, at den aktuelle visumansøger ikke kun ønsker etkortvarigt ophold i Danmark. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor værten tidligere har haftbesøg af samme eller en anden visumansøger, og hvor den pågældende har misbrugt detudstedte visum, jf. nærmere herom afsnit 11.1. Det kan eksempelvis også være tilfældet,hvis værten tidligere har inviteret personer til Danmark, der herefter ikke er returneret tilhjemlandet efter udløbet af visumperioden og/eller hvis værten–uden at dette har en na-turlig årsag i form af eksempelvis afholdelse af større begivenheder–inviterer en lang ræk-ke ansøgere, som værten alene har et perifert kendskab og/eller relation til. Der meddelesdesuden afslag på Schengenvisum i tilfælde, hvor flere af ansøgerens familiemedlemmertidligere er meddelt visum til Danmark og ikke er udrejst ved visummets udløb, men der-imod har taget fast ophold eller ophold af længere varighed her i landet, og hvor det såle-des ikke kan udelukkes, at også ansøgeren vil benytte et meddelt Schengenvisum til at tagelængevarende ophold her i landet eller i et af de øvrige Schengenlande.Det følger af Visumkodeksen20, at der som udgangspunkt skal meddeles afslag på en ansøg-ning om Schengenvisum, hvis der er begrundet tvivl om rigtigheden af de udsagn, der er

For så vidt angår forældre, der ansøger om Schengenvisum med henblik på at besøge her-boende børn, lægges der desuden bl.a. vægt på, om forældrene har andre børn i hjemlan-det. Der vil således som udgangspunkt skulle meddeles afslag på Schengenvisum i tilfælde,hvor det på baggrund af en konkret vurdering skønnes, at ansøgerne ikke har en væsentligtilknytning til hjemlandet. Det vil f.eks. som udgangspunkt ikke kunne antages, at ansøge-ren har den fornødne tilknytning til hjemlandet, hvis alle ansøgernes børn eller familie i øv-rigt opholder sig i Danmark eller i andre lande end hjemlandet eller det land, hvor ansøge-ren har fast bopæl. Det vil som udgangspunkt heller ikke kunne antages, at ansøgerne harden fornødne tilknytning til hjemlandet, hvis ansøgerne ikke opholder sig i det land, hvoride har statsborgerskab, men opholder sig i et tredjeland. Det vil dog i sådanne tilfælde kun-ne tillægges en vis betydning, hvis ansøgerne gennem en længere årrække har haft og fort-sat har fast opholdstilladelse i dette tredjeland, og hvis ansøgerne er fast etableret i detteland i form af beskæftigelse, fast ejendom eller andet.Udlændingemyndighederne kan af hensyn til immigrationsrisikoen–eksempelvis hvor derikke er nogen børn i hjemlandet, og hvor ægtefællerne udgør hinandens tilknytning tilhjemlandet–betinge et visum af, at den ene ægtefælle forbliver i hjemlandet. Hvis betin-gelsen ikke blev stillet, ville alternativet være, at begge ægtefæller blev meddelt afslag påvisum.8.4.7Særligt om somaliske statsborgere

For somaliske statsborgere gælder det, at der alene kan meddeles Schengenvisum i ekstra-ordinære situationer, f.eks. i tilfælde af det herboende familiemedlems livstruende sygdomeller dødsfald.Denne praksis er fastsat på baggrund af, at somaliske nationalitetspas ikke anerkendes somgyldig rejselegitimation, idet disse ikke kan tillægges sædvanlig bevismæssig betydning somfølge af forholdene i Somalia. Derved er de grundlæggende betingelser for udstedelse afSchengenvisum ikke opfyldt, jf. afsnit 7.3 ovenfor.Hvis der undtagelsesvis meddeles Schengenvisum til en somalisk statsborger, vil de danskeudlændingemyndigheder være behjælpelige med at tilvejebringe den nødvendige rejselegi-timation. I praksis vil Udlændingestyrelsen således bemyndige en dansk repræsentation iudlandet til at udstede et laissez-passer til den pågældende person. Et laissez-passer gælderalene for rejse til Danmark og er alene gyldigt for én indrejse her i landet.

Er der i et laissez-passer isat en visumsticker, vil politiet ved ankomsten til Danmark påførevisummet et indrejsestempel, og udlændingen vil dernæst skulle rette henvendelse til en-ten det stedlige politi eller Udlændingestyrelsen og aflevere det udstedte laissez-passer.Er der ikke isat en visumsticker, vil politiet i forbindelse med indrejsen i Danmark inddragedet originale laissez-passer og udlevere en farvekopi til udlændingen med henblik på at sik-re, at rejsedokumentet ikke misbruges, herunder benyttes af samme person til flere indrej-ser eller af andre personer til uberettiget at indrejse i Danmark.Praksis vedrørende meddelelse af visum med henblik på forretningsbesøg, deltagelse i kul-turelle arrangementer eller sportsstævner gælder som udgangspunkt ikke for somaliskestatsborgere.Der gælder særlige regler, når der er tale om Schengenvisum til ægtefæller fra Somalia. Senedenfor i afsnit 8.4.8.8.4.8Særlig praksis for ægtefæller fra Somalia

Som beskrevet ovenfor i afsnit 8.4.7 kan somaliske statsborgere som udgangspunkt kunmeddeles Schengenvisum til Danmark i ekstraordinære situationer. Efter praksis kan derdog meddeles Schengenvisum til somaliske statsborgere, der ønsker at besøge en herboen-de ægtefælle, hvis ansøgeren tidligere har ansøgt om familiesammenføring på baggrund afægteskabet, og det i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om familiesammenfø-ring er konstateret, at ægteparret opfylder betingelserne for familiesammenføring bortsetfra kravet om, at ansøgeren skal have en selvstændig tilknytning til Danmark.Det er således en forudsætning for meddelelse af visum efter den særlige praksis for ægte-fæller fra Somalia, at den pågældende ansøger–forinden indgivelse af visumansøgningen–har indgivet og fået realitetsbehandlet en ansøgning om familiesammenføring med denherboende ægtefælle.Det er endvidere en forudsætning, at det i forbindelse med familiesammenføringssagensbehandling er fastslået, at den herboende ægtefælle har en væsentlig tilknytning til Dan-mark, således at det alene er ansøgeren, der ikke opfylder sin del af tilknytningskravet.Herudover er det en betingelse for meddelelse af visum, at det er konstateret, at der fore-ligger et retsgyldigt ægteskab eller et i øvrigt beskyttelsesværdigt familieliv (jf. EMRK artikel8), og at de øvrige betingelser for ægtefællesammenføring (boligkrav, forsørgelseskrav mv.)er opfyldt, dog således at opfyldelse af kravet om sikkerhedsstillelse først skal dokumente-res efter indrejsen.I forbindelse med behandlingen af en visumansøgning fra en somalisk ægtefælle vil Udlæn-dingestyrelsen således gennemgå ansøgerens tidligere familiesammenføringssag for at un-dersøge, om de øvrige betingelser for at give opholdstilladelse er til stede.

Hvis dokumentationen for opfyldelse af de løbende betingelser er af ældre dato, eller hvisder ikke i familiesammenføringssagen er taget stilling til f.eks. opfyldelse af boligkravet ellerforsørgelseskravet, vil opfyldelse af disse krav skulle dokumenteres i forbindelse med vi-sumsagens behandling. Det vil imidlertid ikke altid være muligt for Udlændingestyrelsen atindhente og vurdere den nye dokumentation inden for de i visumkodeksen fastsatte tidsfri-ster for sagsbehandlingen, hvilket betyder, at det i nogle sager vil være nødvendigt at med-dele afslag under henvisning til den manglende dokumentation. Der vil i sådanne tilfældevære mulighed for at få sagen genoptaget, hvis dokumentationen herefter fremsendes.8.58.5.1ImmigrationslandegruppenPlacering af lande i immigrationslandegruppen

I immigrationslandegruppen placeres lande, hvis statsborgere efter myndighedernes erfa-ring i nogen udstrækning søger videregående ophold i Danmark.Immigrationslandegruppen er underinddelt i to grupper. En immigrationslandegruppe medreferencebegrænsning og en immigrationslandegruppe uden referencebegrænsning. Hvor-vidt et land placeres i den ene eller den anden gruppe afhænger af, hvor mange statsborge-re fra det pågældende land der erfaringsmæssigt søger videregående ophold i Danmark. Iimmigrationslandegruppen med referencebegrænsning kræves det, at ansøgeren har enbestemt tilknytning til den herboende reference (vært). Det er omvendt ikke en betingelse iimmigrationslandegruppen uden referencebegrænsning.8.5.28.5.2.1Immigrationslandegruppen med referencebegrænsningLande, der for tiden er placeret i immigrationslandegruppen med referencebe-grænsning

For lande placeret i immigrationslandegruppen med referencebegrænsning gælder det, atder gives Schengenvisum til følgende familiemedlemmer til en her i landet fastboende per-son:ægtefæller, faste samlevere, kærester og forlovede, børn uanset alder og disseseventuelt medfølgende ægtefæller, forældre (og disses eventuelt medfølgende ægtefæl-ler), samt søskende og disses eventuelt medfølgende ægtefæller.Herudover gives der Schengenvisum til en her i landet fastboende personsmindreårige ni-ecer og mindreårige nevøer samt mindreårige børnebørn,hvis disse ønsker at rejse tilDanmark–uden ledsagelse af en af eller begge deres forældre eller anden voksen person–med henblik på ferieophold.Der gives desuden Schengenvisum tilnære bekendte til tidligere danske udstationerede,mindreårige sponsorbørn og ansøgere, der skal ledsage et ældre svagt familiemedlem.For at give Schengenvisum tilkæresterkræves det, at det kan dokumenteres, at parret harhaft et sædvanligt forudgående personligt kendskab til hinanden i kraft af et fast kæreste-forhold. Det er således en forudsætning, at parret kender og har mødt hinanden personligt.Det er således ikke nok, at parret kender hinanden, fordi parret har haft telefonisk og/ellerskriftlig kontakt eksempelvis via Internettet. Uanset at parret har mødt hinanden person-ligt, meddeles der afslag, hvis parret ikke har større kendskab til hinandens personlige for-hold, eller den personlige kontakt ikke er af nyere dato. Der stilles samme krav til det per-sonlige kendskab, uanset om ansøgeren ønsker at indrejse i Danmark med henblik på atindgå ægteskab.Der meddeles afslag på visum med henblik på kærestebesøg, hvis ansøgeren og/eller vær-ten er registreret som gift med en anden person, idet kæresteforholdet mellem ansøgerenog værten i så fald ikke kan anses for dokumenteret. Dog kan der meddeles visum, såfremtder indsendes dokumentation for, at ægteskabet er ophørt ved endelig skilsmisse.I forbindelse med vurderingen af, om der kan gives Schengenvisum til mindreårigespon-sorbørn,lægger udlændingemyndighederne bl.a. vægt på, hvilket land sponsorbarnetkommer fra og arten og omfanget af den støtte, som sponsoren har ydet overfor det på-gældende barn. Kan det således lægges til grund, at sponsoren i kraft af støtte til barnetog/eller dennes familie f.eks. har været medvirkende til at sikre barnets skolegang og ud-dannelse, at sikre barnets sundhed, således at sygdomme og mangelfuld ernæring undgås,eller i øvrigt har været medvirkende til en forbedring af det pågældende barns levevilkår,meddeles der som udgangspunkt visum.I forbindelse med visum tilnære bekendte til tidligere danske udstationeredeer det etkrav, at udstationeringen skal have haft en varighed på minimum seks sammenhængendemåneder, og at udstationeringen skal have været led i en ansættelse hos en offentlig myn-dighed eller en dansk eller udenlandsk privat virksomhed med forretningssted både i Dan-

mark og i udlandet. Udstationering for en større nødhjælpsorganisation, som er registreret iDanmark, med virke i udlandet, kan i nogle tilfælde sidestilles hermed. Herudover læggerudlændingemyndighederne vægt på den herboende værts tilknytning til ansøgeren, herun-der eksempelvis karakteren af den fortsatte kontakt efter ophør af udstationeringen. Her-udover lægges der vægt på den enkelte ansøgers interesse i at besøge den herboende værtsamt værtens interesse i at modtage besøg.Der meddeles endvidere visum til enægtefælle, fast samlever eller kæreste og mindreåri-ge børn til en danskstatsborger, som aktuelt er fast etableret i udlandet, hvis parret ek-sempelvis ønsker at holde ferie sammen i Danmark. I den situation stilles der ikke krav om,at værten ved ansøgningens indgivelse skal være fastboende med folkeregisteradresse iDanmark i modsætning til udgangspunktet, hvorefter værten skal være fastboende i Dan-mark på ansøgningstidspunktet, jf. afsnit 8. Det er i denne forbindelse et krav, at den dan-ske statsborger har opgivet sin danske bopæl og har taget længerevarende ophold i udlan-det, se mere herom ovenfor under afsnit 8.3.8.5.2.3Ekstraordinære omstændigheder

For ansøgere fra lande placeret i immigrationslandegruppen med referencebegrænsninggælder det, at ansøgere, som ikke er omfattet af persongruppen, der normalt kan få Schen-genvisum, kan gives Schengenvisum, hvis der foreligger helt ekstraordinære omstændighe-der, f.eks. livstruende sygdom hos en herboende vært eller dødsfald eller begravelse af etherboende nærtstående familiemedlem. I den forbindelse indgår ansøgerens tilknytning tilden herboende vært som et væsentligt moment i vurderingen af, om der kan gives Schen-genvisum. Schengenvisum vil således kunne meddeles, hvis der mellem ansøgeren og denherboende vært består en særlig tæt og mangeårig tilknytning, der kan dokumenteres. I detilfælde, hvor der foreligger livstruende sygdom hos den herboende vært, skal dette doku-menteres ved erklæring fra en person med lægefaglig uddannelse. Det er i den forbindelseikke et krav, at den livstruende sygdom aktuelt er i terminalstadiet, men sygdommen skalefter en lægelig vurdering være af aktuel livstruende karakter.8.5.2.4Formodningsvurdering

blematisk ophold i forbindelse med en tidligere meddelt opholdstilladelse i Danmark, vildette kunne indgå i udlændingemyndighedernes vurdering af immigrationsrisikoen. Det vildesuden kunne indgå som et moment i udlændingemyndighedernes vurdering, hvis der fo-religger oplysninger om, at ansøgeren tidligere har søgt om visum via et andet Schengen-lands repræsentation, til trods for at hoveddestinationen var Danmark, med det formål atomgå den danske visumpraksis. Der skal endvidere meddeles afslag på en ansøgning omSchengenvisum, hvis der er en begrundet formodning for, at ansøgeren vil benytte et med-delt visum til at søge at tage arbejde i Danmark eller i de øvrige Schengenlande uden fornø-den tilladelse hertil.Det kan endvidere indgå i vurderingen, hvis visumansøgeren tidligere–f.eks. i forbindelsemed en ansøgning om opholdstilladelse til Danmark–har indleveret forfalskede dokumen-ter, uanset at disse dokumenter ikke er indleveret sammen med visumansøgningen. Dettevil dog ikke i sig selv kunne begrunde afslag på visum.Der kan herudover meddeles afslag på Schengenvisum i tilfælde, hvor en herboende værthar udvist en sådan adfærd, der indikerer, at den aktuelle visumansøger ikke kun ønsker etkortvarigt ophold i Danmark. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor værten tidligere har haftbesøg af samme eller en anden visumansøger, og hvor den pågældende har misbrugt detudstedte visum, jf. nærmere herom afsnit 11.1. Det kan eksempelvis også være tilfældet,hvis værten tidligere har inviteret personer til Danmark, der herefter ikke er returneret tilhjemlandet efter udløbet af visumperioden og/eller hvis værten–uden at dette har en na-turlig årsag i form af eksempelvis afholdelse af større begivenheder–inviterer en lang ræk-ke ansøgere, som værten alene har et perifert kendskab og/eller relation til.Ved visumansøgninger indgivet af andre end ægtefæller, faste samlevere, mindreårige børnog forældre25skal der herudover meddeles afslag på en ansøgning om Schengenvisum, hvisudlændingemyndighederne vurderer, at ansøgerens tilknytning til hjemlandet eller detland, hvor ansøgeren har fast bopæl, ikke er af en sådan styrke, at det med tilstrækkelig sik-kerhed findes sandsynliggjort, at den pågældende vil rejse hjem igen efter visumopholdet.Der kan i den forbindelse lægges vægt på, hvor etableret ansøgeren er i sit hjemland, her-under om den pågældende er i beskæftigelse, om den pågældende er gift og har børn, ogom eventuel familie tillige ønsker visum til Danmark. Opmærksomheden rettes især modpersoner i særlige risikokategorier, herunder arbejdsløse og personer, der ikke kan doku-

mentere at have en fast indtægt. Det forhold, at en visumansøger er uden beskæftigelse,kan dog ikke i sig selv i alle tilfælde føre til, at der meddeles afslag på visumansøgningen.Udlændingemyndighederne skal i forbindelse med denne vurdering tage højde for, hvilkenform for længerevarende ophold der kan blive tale om. En risiko for, at ansøgeren eventueltvil søge at opnå længevarende ophold ved at ansøge om en af de typer af opholdstilladelse,der efter udlændingelovens § 4 c, stk. 4, ikke medfører en karensperiode, skal således ikkemedføre afslag på visumansøgningen. Dette omfatter bl.a. familiesammenføring efter ud-lændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelseefter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 og 6. Dette betyder, at f.eks. kærester som udgangspunkt kanmeddeles visum på trods af en svag tilknytning til hjemlandet, da risikoen for, at ansøgerenvil søge om opholdstilladelse i disse tilfælde, knytter sig til familiesammenføringsreglerne.Det følger af Visumkodeksen26, at der som udgangspunkt skal meddeles afslag på en ansøg-ning om Schengenvisum, hvis der er begrundet tvivl om rigtigheden af de udsagn, der erfremsat af ansøgeren, eller om dennes hensigt om at forlade Schengenlandene inden udlø-bet af det meddelte visum.8.5.38.5.3.1Immigrationslandegruppen uden referencebegrænsningLande, der for tiden er placeret i immigrationslandegruppen uden referencebe-grænsning

Visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra bLæs nærmere om visumlempelsesaftale med Albanien påwww.nyidanmark.dk/visum.Aftalentrådte i kraft den 1. december 2008.28Læs nærmere om visumlempelsesaftalen med Bosnien-Hercegovina påwww.nyidanmark.dk/visum.Aftalen trådte i kraft den 1. april 2009.29Se afsnit 8.1. om kommende visumlempelsesaftaler med bl.a. Makedonien (FYROM).30Se afsnit 8.1. om visumlempelsesaftalen med bl.a. Moldova.31Læs nærmere om visumlempelsesaftalen med Montenegro påwww.nyidanmarkdk/visum.Aftalentrådte i kraft den 1. august 2008.32Læs nærmere om visumlempelsesaftalen med Serbien påwww.nyidanmark.dk/visum.Aftalentrådte i kraft den 1. maj 2009.

Det bemærkes, at visumfriheden for serbiske statsborgere er begrænset. For personer medbopæl i Kosovo som defineret ved De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1244af 10. juni 1999 og personer, hvis attester for statsborgerskab er udstedt for Kosovoområ-det, vil et særligt koordinationsdirektorat i Beograd være ansvarligt for modtagelse af an-søgninger om og udstedelse af pas. I betragtning af sikkerhedsproblemerne, især vedrøren-de muligheden for ulovlig migration, er indehavere af serbiske pas, som er udstedt af dettespecifikke koordinationsdirektorat (på serbisk: Koordinaciona uprava), udelukket fra denvisumfri ordning for Serbien.8.5.3.2Gruppen af personer, der som udgangspunkt kan få visum

For lande placeret i immigrationslandegruppen uden referencebegrænsning gælder det, atder som udgangspunkt gives Schengenvisum til ansøgere fra disse lande, uanset hvem deønsker at besøge, herunder også for at besøge venner og bekendte. Det er dog fortsat enforudsætning, at ansøger har en herboende vært i Danmark.Der meddeles endvidere visum til enægtefælle, fast samlever eller kæreste og mindreåri-ge børn til en danskstatsborger, som aktuelt er fast etableret i udlandet, hvis parret ek-sempelvis ønsker at holde ferie sammen i Danmark. I den situation stilles der ikke krav om,at værten ved ansøgningens indgivelse skal være fastboende med folkeregisteradresse iDanmark i modsætning til udgangspunktet, hvorefter værten skal være fastboende i Dan-mark på ansøgningstidspunktet, jf. afsnit 8. Det er i denne forbindelse et krav, at den dan-ske statsborger har opgivet sin danske bopæl og har taget længerevarende ophold i udlan-det, se mere herom ovenfor under punkt 8.3.8.5.3.3Formodningsvurdering

For immigrationslandegruppen gælder det, at der meddeles afslag på en ansøgning om vi-sum, hvis udlændingemyndighederne vurderer, at der eren høj grad af risikofor, at visum-ansøgeren uden lovligt grundlag vil tage fast ophold eller ophold af længere varighed iDanmark eller i de øvrige Schengenlande, f.eks. hvis ansøgeren giver udtryk for ikke at havetil hensigt at udrejse igen efter visummets udløb, eller hvis ansøgeren tidligere har udvist enadfærd, der indikerer, at der ikke kun ønskes et kortvarigt ophold i Danmark eller de øvrigeSchengenlande, f.eks. hvis ansøgeren ikke er udrejst i overensstemmelse med et tidligereudstedt visum eller en af udlændingemyndighederne fastsat udrejsefrist, eksempelvis i for-bindelse med afslag på opholds- eller arbejdstilladelse. Har ansøgeren fået inddraget en tid-ligere meddelt opholdstilladelse i Danmark, eller har ansøgeren på anden vis haft et pro-blematisk ophold i forbindelse med en tidligere meddelt opholdstilladelse i Danmark, vildette kunne indgå i udlændingemyndighedernes vurdering af immigrationsrisikoen. Det vildesuden kunne indgå som et moment i udlændingemyndighedernes vurdering, hvis der fo-religger oplysninger om, at ansøgeren tidligere har søgt om visum via et andet Schengen-lands repræsentation, til trods for at hoveddestinationen var Danmark, med det formål atomgå den danske visumpraksis.

Der skal endvidere meddeles afslag på en ansøgning om Schengenvisum, hvis der er en be-grundet formodning for, at ansøgeren vil benytte et meddelt visum til at søge at tage arbej-de i Danmark eller i de øvrige Schengenlande uden fornøden tilladelse hertil.Det kan endvidere indgå i vurderingen, hvis visumansøgeren tidligere–f.eks. i forbindelsemed en ansøgning om opholdstilladelse til Danmark–har indleveret forfalskede dokumen-ter, uanset at disse dokumenter ikke er indleveret sammen med visumansøgningen. Dettevil dog ikke i sig selv kunne begrunde afslag på visum.Der kan herudover meddeles afslag på Schengenvisum i tilfælde, hvor en herboende værthar udvist en sådan adfærd, der indikerer, at den aktuelle visumansøger ikke kun ønsker etkortvarigt ophold i Danmark. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor værten tidligere har haftbesøg af samme eller en anden visumansøger, og hvor den pågældende har misbrugt detudstedte visum, jf. nærmere herom afsnit 11.1. Det kan eksempelvis også være tilfældet,hvis værten tidligere har inviteret personer til Danmark, der herefter ikke er returneret tilhjemlandet efter udløbet af visumperioden og/eller hvis værten–uden at dette har en na-turlig årsag i form af eksempelvis afholdelse af større begivenheder–inviterer en lang ræk-ke ansøgere, som værten alene har et perifert kendskab og/eller relation til.Ved visumansøgninger indgivet af andre end ægtefæller, faste samlevere, mindreårige børnog forældre33skal der herudover meddeles afslag på en ansøgning om Schengenvisum, hvisudlændingemyndighederne vurderer, at ansøgerens tilknytning til hjemlandet eller detland, hvor ansøgeren har fast bopæl, ikke er af en sådan styrke, at det med tilstrækkelig sik-kerhed findes sandsynliggjort, at den pågældende vil rejse hjem igen efter visumopholdet.Der kan i den forbindelse lægges vægt på, hvor etableret ansøgeren er i sit hjemland, her-under om den pågældende er i beskæftigelse, om den pågældende er gift og har børn, ogom eventuel familie tillige ønsker visum til Danmark. Opmærksomheden rettes især modpersoner i særlige risikokategorier, herunder arbejdsløse og personer, der ikke kan doku-mentere at have en fast indtægt. Det forhold, at en visumansøger er uden beskæftigelse,kan dog ikke i sig selv i alle tilfælde føre til, at der meddeles afslag på visumansøgningen.Udlændingemyndighederne skal i forbindelse med denne vurdering tage højde for, hvilkenform for længerevarende ophold der kan blive tale om. En risiko for, at ansøgeren eventueltvil søge at opnå længevarende ophold ved at ansøge om en af de typer af opholdstilladelse,der efter udlændingelovens § 4 c, stk. 4, ikke medfører en karensperiode, skal således ikkemedføre afslag på visumansøgningen. Dette omfatter bl.a. familiesammenføring efter ud-lændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse

Angola, Bahrain, Belize, Bhutan, Bolivia, Botswana, Burkina Faso, Cambodja, Colombia, Co-morerne, Cuba, Den Centralafrikanske Republik, Den Dominikanske Republik, Den Demo-kratiske Folkerepublik Korea, Djibouti, Dominica, Ecuador, Fiji, Forenede Arabiske Emirater,Gabon, Grenada, Guinea, Guinea-Bissau, Guyana, Haiti, Indonesien, Jamaica, KapverdiskeØer, Kasakhstan, Kirgisistan, Kiribati, Kuwait, Laos, Lesotho, Liberia, Madagaskar, Malawi,Maldiverne, Mali, Marshall-øerne, Mauretanien, Mikronesien, Mozambique, Namibia, Nau-ru, Oman, Palau, Papua New Guinea, Qatar, Salomonøerne, Samoa, Sao Tomé & Principe,Saudi Arabien, Senegal, St. Lucia, St. Vincent og Grenadinerne, Surinam, Swaziland, Sydafri-ka, Tadsjikistan, Tanzania, Tchad, Tonga, Trinidad/Tobago, Turkmenistan, Tuvalu, Usbeki-stan, Vanuatu, Zambia, Ækvatorial Guinea og Østtimor (Timor-Leste).8.6.3Gruppen af personer, der som udgangspunkt kan få visum

ansøgeren fået inddraget en tidligere meddelt opholdstilladelse i Danmark, eller har ansø-geren på anden vis haft et problematisk ophold i forbindelse med en tidligere meddelt op-holdstilladelse i Danmark, vil dette kunne indgå i udlændingemyndighedernes vurdering afimmigrationsrisikoen. Der meddeles endvidere afslag på en ansøgning om Schengenvisum,hvis der er en begrundet formodning for, at ansøgeren vil benytte et meddelt visum til atsøge at tage arbejde i Danmark eller i de øvrige Schengenlande uden fornøden tilladelsehertil.Det kan endvidere indgå i vurderingen, hvis visumansøgeren tidligere–f.eks. i forbindelsemed en ansøgning om opholdstilladelse til Danmark–har indleveret forfalskede dokumen-ter, uanset at disse dokumenter ikke er indleveret sammen med visumansøgningen. Dettevil dog ikke i sig selv kunne begrunde afslag på visum.Der kan herudover meddeles afslag på Schengenvisum i tilfælde, hvor en herboende værthar udvist en sådan adfærd, der indikerer, at den aktuelle visumansøger ikke kun ønsker etkortvarigt ophold i Danmark. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor værten tidligere har haftbesøg af samme eller en anden visumansøger, og hvor den pågældende har misbrugt detudstedte visum, jf. nærmere herom afsnit 11.1. Det kan eksempelvis også være tilfældet,hvis værten tidligere har inviteret personer til Danmark, der herefter ikke er returneret tilhjemlandet efter udløbet af visumperioden og/eller hvis værten–uden at dette har en na-turlig årsag i form af eksempelvis afholdelse af større begivenheder–inviterer en lang ræk-ke ansøgere, som værten alene har et perifert kendskab og/eller relation til.Det vil desuden kunne indgå som et moment i udlændingemyndighedernes vurdering, hvisder foreligger oplysninger om, at ansøgeren tidligere har søgt om visum via et andet Schen-genlands repræsentation, til trods for at hoveddestinationen var Danmark, med det formålat omgå den danske visumpraksis.Det følger af Visumkodeksen35, at der som udgangspunkt skal meddeles afslag på en ansøg-ning om Schengenvisum, hvis der er begrundet tvivl om rigtigheden af de udsagn, der erfremsat af ansøgeren, eller om dennes hensigt om at forlade Schengenlandene inden udlø-bet af det meddelte visum.99.1Praksis for meddelelse af Schengenvisum til særlige formålMeddelelse af Schengenvisum med henblik på forretningsbesøg

Der vil efter praksis være tale om et reelt forretningsbesøg, når en ansøger som led i sit er-hverv ønsker at komme til Danmark for at handle, indgå aftale, besigtige produkter mv. hosen forretningsforbindelse i Danmark, når ansøgeren er erhvervsdrivende, og når opholdet iDanmark har relation til det erhverv, ansøgeren driver i sit hjemland. Det er en forudsæt-ning, at forretningsbesøget dokumenteres, og at det angivne formål bekræftes af forret-ningsværten.Det er en betingelse for meddelelse af Schengenvisum til forretningsbesøg, at der alleredefør ansøgerens indrejse består en aftale eller er etableret kontakt med forretningsforbin-delsen i Danmark.De danske repræsentationer i udlandet vil, hvis de kan skaffe sig kendskab til det, kunne bi-drage med væsentlige oplysninger til vurderingen af, om der er tale om et forretningsfor-hold, eller om der er en høj grad af risiko for, at visumansøgeren vil tage fast ophold ellerophold af længere varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande, bl.a. i forbindelsemed vurderingen af, om opholdet i Danmark har relation til det erhverv, ansøgeren driver ihjemlandet.Der kan som udgangspunkt også meddeles visum til en medfølgende ægtefælle til en ud-lænding, der har fået visum til Danmark med henblik på forretningsbesøg. Det er i den for-bindelse som udgangspunkt en forudsætning, at begge ægtefæller indgiver deres visuman-søgning samtidig, og ægtefællerne skal rejse sammen.Der meddeles afslag på en ansøgning om forretningsvisum, hvis udlændingemyndighedernevurderer, at der eren høj grad af risikofor, at ansøgeren vil tage fast ophold eller ophold aflængere varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande, f.eks. hvis ansøgeren giver ud-tryk for ikke at have til hensigt at udrejse igen efter visummets udløb, eller hvis ansøgerentidligere har udvist en adfærd, der indikerer, at der ikke kun ønskes kortvarigt ophold iDanmark. Det kan i den forbindelse bl.a. tillægges betydning, hvis den herboende forret-ningsforbindelse tidligere har haft besøg af en visumansøger, der ikke udrejste ved visum-mets udløb, men derimod har taget fast ophold eller ophold af længere varighed her i lan-det eller på anden måde ikke overholdt visumbetingelserne.Det kan endvidere indgå i vurderingen, hvis visumansøgeren tidligere–f.eks. i forbindelsemed en ansøgning om opholdstilladelse til Danmark–har indleveret forfalskede dokumen-ter, uanset at disse dokumenter ikke er indleveret sammen med visumansøgningen. Dettevil dog ikke i sig selv kunne begrunde afslag på visum.Der kan herudover meddeles afslag på Schengenvisum i tilfælde, hvor en herboende værthar udvist en sådan adfærd, der indikerer, at den aktuelle visumansøger ikke kun ønsker etkortvarigt ophold i Danmark. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor værten tidligere har haftbesøg af samme eller en anden visumansøger, og hvor den pågældende har misbrugt detudstedte visum, jf. nærmere herom afsnit 11.1. Det kan eksempelvis også være tilfældet,

hvis værten tidligere har inviteret personer til Danmark, der herefter ikke er returneret tilhjemlandet efter udløbet af visumperioden og/eller hvis værten–uden at dette har en na-turlig årsag i form af eksempelvis afholdelse af større begivenheder–inviterer en lang ræk-ke ansøgere, som værten alene har et perifert kendskab og/eller relation til.Det følger af Visumkodeksen36, at der som udgangspunkt skal meddeles afslag på en ansøg-ning om Schengenvisum, hvis der er begrundet tvivl om rigtigheden af de udsagn, der erfremsat af ansøgeren, eller om dennes hensigt om at forlade Schengenlandene inden udlø-bet af det meddelte visum.For at imødegå misbrug af forretningsvisum kan Udlændingestyrelsen stille krav om, at deni ansøgningen angivne vært møder personligt op i Udlændingestyrelsen, hvis værten bor iStorkøbenhavn, og ellers hos det lokale politi, jf. afsnit 7.8 ovenfor.Sager, hvor der er tvivl om, hvorvidt der er tale om et reelt forretningsforhold, forelæggesfor Udlændingestyrelsen af de danske repræsentationer med henblik på, at Udlændingesty-relsen træffer afgørelse i sagen. Som led i sagsbehandlingen sendes en invitationsblanket tilden inviterende forretningsforbindelse, hvor der anmodes om besvarelse af visse nærmereangivne spørgsmål med henblik på at få fastlagt parternes eventuelle forudgående forret-ningsmæssige kendskab til hinanden, hvorledes kontakten er blevet etableret samt formå-let med besøget.ForhåndsgodkendelsesordningenPr. 1. juli 2009 er det blevet muligt for danske virksomheder at ansøge om at blive for-håndsgodkendt til at modtage forretningsbesøg af statsborgere fra visumpligtige lande, jf.lov nr. 1334 af 19. december 2008. Ordningen skal være med til at sikre, at herværendevirksomheder hurtigt og fleksibelt kan modtage forretningsbesøg.Når en forhåndsgodkendt virksomhed inviterer en ansøger på forretningsbesøg i Danmark,vil ansøgeren mod fremvisning af invitationen på en dansk repræsentation i udlandetumiddelbart kunne meddeles visum med henblik på forretningsbesøg i Danmark. Ordnin-gen finder ikke anvendelse ved indgivelse af ansøgning om visum via andre landes repræ-sentationer. Såfremt den danske repræsentation efter en konkret vurdering videresenderansøgningen til Udlændingestyrelsen til afgørelse, vil ansøgningen blive behandlet efter dennormale procedure for ansøgninger om visum med henblik på forretningsbesøg i Danmark.Det er en betingelse for at blive forhåndsgodkendt, at virksomheden er registreret i Dan-mark eller er registreret i udlandet og har en afdeling eller filial mv. i Danmark. Det er end-videre en betingelse, at virksomheden stiller en kontaktperson til rådighed, som de danske

myndigheder kan henvende sig til for at få bekræftet besøget og om nødvendigt indholdetheraf.Det er desuden en betingelse, at virksomheden som følge af sit registrerede erhverv har etnaturligt erhvervsmæssigt behov for samhandel med udlandet. Når en virksomhed er for-håndsgodkendt, kan den danske repræsentation i udlandet udstede bona fide visum til denvisumpligtige udlænding, som den danske virksomhed ønsker at invitere til Danmark, så-fremt de almindelige betingelser, herunder Schengenbetingelserne, er opfyldt. Det kan iden forbindelse kræves, at der foreligger en invitation fra virksomheden til ansøgeren, og atder er en naturlig forbindelse/sammenhæng mellem visumansøgerens erhverv i hjemlandetog den forhåndsgodkendte virksomheds forretningsområde.Ansøgninger om forhåndsgodkendelse indgives til Udlændingestyrelsen. Eventuelle afslagkan påklages til Justitsministeriet.Yderligere oplysninger om forhåndsgodkendelsesordningen, herunder om hvordan endansk virksomhed kan ansøge om at blive forhåndsgodkendt, kan findes på hjemmesidenwww.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/visum/hvornaar_gives_visum/forhaandsgodkendelse_forretningsbesoegPraksis vedrørende meddelelse af visum med henblik på forretningsbesøg gælder som ud-gangspunkt ikke for somaliske statsborgere. Der henvises til det særlige afsnit om praksisfor meddelelse af visum til somaliske statsborgere under afsnit 8.4.7.9.2Meddelelse af Schengenvisum med henblik på deltagelse i kulturelt eller videnska-beligt arrangement mv.

For ansøgere af alle nationaliteter gælder det, at der som udgangspunkt kan gives Schen-genvisum med henblik på deltagelse i et kulturelt eller videnskabeligt arrangement, herun-der deltagelse i kongresser, sportsstævner, højskoleophold eller lignende, som er arrange-ret af danske myndigheder, uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner eller organisa-tioner.Der foretages en nærmere vurdering af formålet med deltagelsen i arrangementet, ligesomder kun kan gives Schengenvisum, hvis det angivne formål bekræftes. En ansøger vil såledesf.eks. skulle kunne dokumentere at have det fornødne kendskab til en given sportsgren, ogat ansøgeren har udøvet denne forud for ønsket om indrejse i Danmark, f.eks. i form af do-kumentation for medlemskab af en professionel sportsklub eller lignende.Der meddeles afslag på visum med henblik på deltagelse i et kulturelt eller videnskabeligtarrangement, herunder deltagelse i sportsstævner, kongresser og højskoleophold, hvis ud-lændingemyndighederne vurderer, at der eren høj grad af risikofor, at ansøgeren vil tagefast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande,f.eks. hvis ansøgeren giver udtryk for ikke at have til hensigt at udrejse igen efter visum-

mets udløb, eller hvis ansøgeren tidligere har udvist en adfærd, der indikerer, at der ikkekun ønskes kortvarigt ophold i Danmark.Det kan endvidere indgå i vurderingen, hvis visumansøgeren tidligere–f.eks. i forbindelsemed en ansøgning om opholdstilladelse til Danmark–har indleveret forfalskede dokumen-ter, uanset at disse dokumenter ikke er indleveret sammen med visumansøgningen. Dettevil dog ikke i sig selv kunne begrunde afslag på visum.Der kan herudover meddeles afslag på Schengenvisum i tilfælde, hvor en herboende værthar udvist en sådan adfærd, der indikerer, at den aktuelle visumansøger ikke kun ønsker etkortvarigt ophold i Danmark. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor værten tidligere har haftbesøg af samme eller en anden visumansøger, og hvor den pågældende har misbrugt detudstedte visum, jf. nærmere herom afsnit 11.1. Det kan eksempelvis også være tilfældet,hvis værten tidligere har inviteret personer til Danmark, der herefter ikke er returneret tilhjemlandet efter udløbet af visumperioden og/eller hvis værten–uden at dette har en na-turlig årsag i form af eksempelvis afholdelse af større begivenheder–inviterer en lang ræk-ke ansøgere, som værten alene har et perifert kendskab og/eller relation til.Det følger af Visumkodeksen37, at der som udgangspunkt skal meddeles afslag på en ansøg-ning om Schengenvisum, hvis der er begrundet tvivl om rigtigheden af de udsagn, der erfremsat af ansøgeren, eller om dennes hensigt om at forlade Schengenlandene inden udlø-bet af det meddelte visum.I relation til ansøgere, der ønsker højskoleophold mv. i Danmark, kan udlændingemyndig-hederne ved vurderingen af, om der er en formodning for, at det reelle formål med ansøg-ningen ikke er et højskoleophold, f.eks. lægge vægt på ansøgerens uddannelsesmæssigebaggrund og sproglige forudsætninger, samt på om ansøgeren er fagligt eller sprogligt over-eller underkvalificeret til at følge kurser på en højskole, kursets beskaffenhed, herunder påom kurset er almindeligt tilgængeligt i ansøgerens hjemland, og/eller om kurset er af merealmen karakter. Der kan tillige lægges vægt på ansøgerens tilknytning til hjemlandet.For så vidt angår ansøgere, der ønsker at deltage i sportsstævner, vil udlændingemyndighe-derne–udover at kræve dokumentation for, at ansøgeren har det fornødne kendskab til engiven sportsgren, og for at ansøgeren har udøvet denne forud for ønsket om indrejse iDanmark–tillige kunne stille krav om, at ansøgeren er i stand til at dokumentere, at denpågældende udøver sin sportsgren på et vist professionelt niveau.Det kan i alle tilfælde bl.a. tillægges betydning, om den herboende vært, herunder sports-stævnearrangører, højskoler, kongresser, uddannelsesinstitutioner mv., tidligere har haft

Efter retsplejelovens § 303 kan enhver part i en civil retssag frivilligt fremstille sig og begæ-re personligt at afgive sin forklaring. Den omstændighed, at en visumansøger oplyser, athan eller hun ønsker at afgive forklaring i en retssag, der føres ved en dansk domstol, kandog ikke i sig selv begrunde, at der gives visum.Udlændingemyndighederne vurderer således i hver enkelt sag, om der er en risiko for, atansøgeren vil misbruge et meddelt visum, f.eks. til at søge asyl eller andet længerevarendeophold, eller om visumansøgningen er indgivet med henblik på at omgå reglerne om op-holdstilladelse.Ved vurderingen af asyl- og immigrationsrisikoen lægges der både vægt på visumansøge-rens individuelle forhold og på den generelle asyl- eller immigrationsrisiko, der kendetegneransøgere fra det pågældende land. Det tillægges desuden betydning, hvis ansøgeren f.eks.giver udtryk for ikke at have til hensigt at udrejse igen efter visummets udløb, eller hvis an-søgeren tidligere har udvist en adfærd, der indikerer, at der ikke kun ønskes et kortvarigtophold i Danmark, f.eks. hvis ansøgeren ikke er udrejst i overensstemmelse med et tidligereudstedt visum.Ved vurderingen af, om visumansøgningen er indgivet med henblik på omgåelse af reglerneom opholdstilladelse, vil det bl.a. indgå med betydelig vægt, hvis ansøgeren tidligere ermeddelt afslag på ægtefællesammenføring med en herboende ægtefælle under henvisningtil reglerne om tvangs- eller pro forma-ægteskaber, eller hvis udlændingemyndighedernetidligere har afvist at behandle en ansøgning om opholdstilladelse indgivet af den pågæl-dende og i den forbindelse har henvist til, at ansøgningen vurderes primært at være indgi-vet med henblik på opnåelse af processuelt ophold.Hvis udlændingemyndighederne vurderer, at der er en risiko for, at ansøgeren vil misbrugeet meddelt visum, foretager udlændingemyndighederne herefter en afvejning af denne risi-ko over for ansøgerens interesse i at deltage i den verserende retssag. I den forbindelselægges der bl.a. vægt på retssagens betydning for ansøgeren og på muligheden for, at an-søgerens personlige deltagelse i retssagen vil kunne påvirke sagens udfald.Hvis udlændingemyndighederne vurderer, at ansøgerens interesse i at deltage i retssagen iDanmark overstiger hensynet til at forebygge misbrug af visumsystemet, vil der som ud-

gangspunkt blive meddelt visum. I sådanne tilfælde begrænses visummets gyldighed til dettidsrum, der er nødvendigt, for at ansøgeren kan varetage sine interesser i forbindelse medretssagen.Hvis det omvendt vurderes, at hensynet til at forebygge misbrug af visumsystemet vejertungere end hensynet til ansøgerens interesse i at deltage i retssagen, meddeles der afslagpå visum.Ansøgeren må i så fald i forbindelse med retssagen anmode om tilladelse til at afgive forkla-ring ved bevisoptagelse i udlandet efter retsplejelovens § 342 eller om at afgive forklaring iform af en skriftlig erklæring efter retsplejelovens § 297.Hvis retten ikke tillader ansøgeren at afgive forklaring ved bevisoptagelse i udlandet ellerved skriftlig erklæring, kan ansøgeren anmode udlændingemyndighederne om genoptagel-se af visumsagens behandling under henvisning til de nye oplysninger, der fremgår af ret-tens kendelse. Udlændingemyndighederne vil i sådanne tilfælde genoverveje spørgsmålet,om der er grundlag for at meddele visum, i lyset af de nye oplysninger. Der foretages i denforbindelse en fornyet vurdering af nødvendigheden af ansøgerens forklaring i retten, bl.a.på grundlag af rettens begrundelse for at afvise de ovennævnte muligheder for at afgiveforklaring fra udlandet.I sager, hvor retten har indkaldt en part til et personligt møde efter modpartens påstand, jf.retsplejelovens § 302, stk. 1, tages dette som udtryk for, at retten anser partens tilstedevæ-relse under retsmødet for nødvendig.Efter praksis gives der derfor som udgangspunkt visum med henblik på at deltage i et rets-møde, hvis der foreligger dokumentation for, at den pågældende er indkaldt til at afgivepartsforklaring for retten.Dette udgangspunkt kan dog fraviges, hvis udlændingemyndighederne finder, at hensynettil at undgå misbrug af visumsystemet i den konkrete sag overstiger de interesser, der til-godeses ved ansøgerens tilstedeværelse under retssagen.I civile sager såvel som straffesager, hvor en udlænding er indkaldt til at vidne, er det en be-tingelse for meddelelse af visum, at der foreligger dokumentation for et konkret retsmøde,herunder en indkaldelse af ansøgeren med henblik på at afgive vidneforklaring.Vidnepligten efter retsplejelovens § 168 gælder alene for personer, der bor i Danmark. Per-soner, der opholder sig i udlandet, kan som udgangspunkt ikke pålægges at afgive forklaringved en dansk domstol. Hvis disse personer indkaldes som vidner, vil de således ikke væreforpligtede til at møde og afgive forklaring i retten.

Danmark har i en årrække haft en særlig rejsebureauordning for turister fraRusland.Dan-mark har endvidere haft en særlig turistordning for statsborgere fraKina–den såkaldteADS-ordning, som udelukkende omfatter turistgrupper på minimum fem deltagere. Somsupplement hertil er der iværksat turistordninger i foreløbigtIndienogUkraine,samt enudvidet turistordning iKina,som også omfatter turister, der rejser enkeltvis.Turistordningerne følger samme model som den allerede eksisterende turistordning iRus-landog betyder, at statsborgere fra de omfattede lande under nærmere angivne betingel-ser af repræsentationerne i deres hjemland kan meddelesturistvisumforen enkelt indrej-sei Schengenlandene med ret tilhøjst 30 dages ophold.For så vidt angår Ruslands-ordningen, er der også akkrediteret norske og svenske rejsebureauer, der har ture til Færø-erne og Grønland. Turistordningerne skal derfor opfattes som en udvidelse af mulighedenfor at give visum (bona fide) på de berørte repræsentationer.For at blive omfattet af en turistordning skal en ansøger som turist købe en rejse, der er ar-rangeret af et rejsebureau, som af Udlændingestyrelsen er akkrediteret til den særlige ord-ning, og et rejsebureau fra ansøgerens hjemland, der af den danske repræsentation i detpågældende land er akkrediteret til ordningen. Rejsen skal altså arrangeres af et akkredite-ret (godkendt) rejsebureau i ansøgerens hjemland, der samarbejder med et af Udlændinge-styrelsen akkrediteret (godkendt) rejsebureau.Den rejse, som ansøgeren køber hos det akkrediterede bureau, skal være en såkaldtpakke-rejse.En pakkerejse omfatter som minimum transport og hotelreservation. Det er altså ikkenok, at ansøgeren køber en flybillet til Danmark gennem det akkrediterede bureau. Ansøge-ren skal i forbindelse med visumansøgningen fremvise dokumentation for, at rejsen er købtsom en pakkerejse gennem et akkrediteret rejsebureau i ansøgerens hjemland, der har ar-rangeret rejsen i samarbejde med et dansk rejsebureau, der ligeledes er akkrediteret tilordningen.For så vidt angår rejsebureauordningen i Rusland, er der pr. 1. oktober 2008 etableret enordning omakkreditering af andre aktørerend rejsebureauer. I henhold til ordningen kanf.eks. hoteller/hotelkæder og større feriehusudlejningskæder i Danmark akkrediteres tilordningen af Udlændingestyrelsen. Herudover er betingelserne og vilkårene for meddelelseaf visum efter ordningen de samme som ved de øvrige ordninger.Denne ordning er med ikrafttrædelse den 15. februar 2010 blevet udvidet til Ukraine påsamme vilkår som ordningen med akkreditering af andre aktører i Rusland.

Det er herudover en betingelse for meddelelse af visum efter ordningen, at ansøgeren ikkeudgør en oplagt immigrationsrisiko.Nærmere information om turistordningerne kan fås ved henvendelse til de danske repræ-sentationer i de omfattede lande.Ministeriet påtænker at udvide de eksisterende turistordninger til løbende at omfatte flerelande, der udvælges på baggrund af oplysninger fra den danske turistbranche om turisme-potentialet i de pågældende lande, samt efter en konkret vurdering af den potentielle im-migrationsrisiko for statsborgere fra de pågældende lande. Yderligere information omeventuelle udvidelser af ordningen vil komme til at fremgå afwww.nyidanmark.dk/visum.Ministeriet vil løbende følge turistordningerne med henblik på at afdække eventuelt mis-brug.10 Danmarks internationale forpligtelser–Den Europæiske Menneskerettighedskon-ventions artikel 8Der skal altid gives visum til en ansøger–selv hvis den pågældende tidligere f.eks. har søgtasyl i Danmark, eller der foreligger andre grunde til at give afslag–hvis et afslag på visum-ansøgningen vil indebære en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunderDen Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for familie-livet.Det kan udledes af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørendeDen Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at familier ikke har en umiddel-bar ret til at vælge det land, hvori de vil udøve deres familieliv.Det kan endvidere udledes af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at deri hver enkelt sag, hvor en udlænding søger om adgang til at udøve et familieliv i Danmark,skal foretages en konkret vurdering af, hvorvidt det på baggrund af sagens omstændighe-der er proportionalt–bl.a. ud fra Danmarks interesse i at kontrollere indvandringen–atmeddele afslag.Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8's beskyttelse tager primært sigtepå den i den europæiske tradition almindelige kernefamilie, dvs. far, mor og mindreårigebørn, samt de helt særlige tilfælde, hvor der foreligger et afhængighedsforhold, der går udover, hvad der følger af slægtskabet i sig selv, mellem f.eks. et voksent barn og dets foræl-dre. Det bemærkes, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol normalt ikke anser etfamilieliv som beskyttet, hvis det er indgået pro forma eller under tvang.I en række sager vil det familieliv, som udlændingen søger at udøve med herboende perso-ner, ikke have et tilstrækkeligt omfang eller den fornødne kvalitet til, at udlændingen har

krav på en opholdstilladelse. I disse tilfælde vil udlændingen blive henvist til at udøve fami-lielivet i sit opholdsland eller ved besøgsophold i Danmark.Dette gør sig f.eks. gældende, hvor der er fastsat eller aftalt samvær mellem en udenlandskforælder og dennes herboende mindreårige barn med så langt mellemrum, at forælderen istedet kan henvises til at udøve familielivet med barnet under besøgsophold, og et sådantbesøgsophold ikke kan gennemføres i den udenlandske forælders opholdsland. Tilsvarendevil gøre sig gældende, hvis den udenlandske forælder i Danmark skal deltage i et retsmøde,en forældreevneundersøgelse el.lign. med henblik på at opnå samvær med et herboendebarn.Forhold, der kan tale afgørende for meddelelse af visum med henblik på besøg hos et her-boende barn–herunder et barn, hvis anden forælder udlændingen fortsat er gift med–kan også være, at barnet lider af en alvorlig sygdom, der umuliggør barnets rejse til udlan-det.Også ægtefæller kan have krav på beskyttelse af deres familieliv efter Den EuropæiskeMenneskerettighedskonventions artikel 8. Dette vil kunne gøre sig gældende, hvor denherboende i en kortere periode er forhindret i at udøve familielivet i et andet land på grundaf f.eks. alvorlig sygdom, men hvor hindringen ikke har en varighed, der kan danne grundlagfor opholdstilladelse.Endvidere vil ægtefæller kunne have krav på beskyttelse af deres familieliv, hvor der eruoverstigelige hindringer af en karakter, som kan begrunde opholdstilladelse, men hvorparret vælger at udøve familielivet gennem besøgsophold i stedet. Sådanne uoverstigeligehindringer omfatter blandt andet, at den herboende ægtefælle fortsat må antages at væreasylrelevant forfulgt i et fælles hjemland, at den herboende opfylder betingelserne formeddelelse af humanitær opholdstilladelse, som kravene er beskrevet i forarbejderne til lovnr. 572 af 31. maj 2010 (Lovforslag nr. L188 af 26. marts 2010, afsnit 8.4.), samt at udlæn-dingens herboende mindreårige børn har opnået en væsentlig selvstændig tilknytning tillandet.11 Afslag på visum–særlige tilfælde11.1 Tidligere adfærd–misbrugDer skal normalt–ud over de tilfælde hvor en visumansøger har givet udtryk for ikke at ha-ve til hensigt at udrejse igen efter visummets udløb–meddeles afslag på en visumansøg-ning, hvis en visumansøger tidligere har udvist en adfærd, der indikerer, at der ikke kun øn-skes et lovligt kortvarigt ophold. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en visumansøger tidli-gere har benyttet et meddelt visum til at søgeasyl.Det forhold, at en visumansøger tidlige-re har ansøgt om asyl i Danmark, kan dog ikke i sig selv i alle tilfælde føre til, at der medde-les afslag på visumansøgningen. Den tidsmæssige udstrækning, der er forløbet siden an-

søgningen om asyl, vil i den forbindelse indgå som et væsentlig moment ved den skøns-mæssige vurdering.Der kan desuden meddeles afslag på visum under henvisning til tidligere misbrug, hvis vi-sumansøgeren ikke er udrejst i overensstemmelse med et meddelt visum, eller hvis visum-ansøgeren ikke er udrejst i overensstemmelse med en udrejsefrist, der er fastsat som led iet eventuelt afslag påopholds- og arbejdstilladelse.Det centrale er således, om den på-gældende tidligere–i forlængelse af et visumophold eller et lovligt processuelt ophold–har haft et ulovligt ophold her i landet. Det forhold, at en visumansøger tidligere har ansøgtom opholds- eller arbejdstilladelse (dog ikke asyl jf. ovenfor) i Danmark, karakteriseres så-ledes ikke som misbrug, hvis blot den pågældende–i tilfælde af afslag på ansøgningen–udrejser i overensstemmelse med den af udlændingemyndighederne fastsatte udrejsefrist.Indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse under et ophold i Danmark på et danskSchengenvisum kan dog medføre, at der ikke vil kunne opnås visum til Danmark i en efter-følgende karensperiode på 5 år, se mere i afsnit 11.5 nedenfor.Hvis visumansøgeren tidligere har været i Danmark eller i Schengenområdet–enten lovligteller ulovligt–kan udlændingemyndighederne lægge oplysninger om ansøgerens adfærd iforbindelse med dette ophold til grund for en ny visumansøgning, således at ansøgerenstidligere asyl- og/eller visumsag inddrages i formodningsvurderingen.11.2 Ansøgere, der har fået afslag på familiesammenføring–pro forma eller tvangsæg-teskabssagerHar en ansøger fået afslag på en ansøgning om ægtefællefamiliesammenføring eller fami-liesammenføring med en fast samlever under henvisning til, at der er bestemte grunde til atantage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse eller etableringen af samlivs-forholdet er at opnå opholdstilladelse (pro forma), eller med henvisning til, at det må ansesfor tvivlsomt, om ægteskabet er indgået, eller samlivsforholdet er etableret efter beggeparters eget ønske (tvangsægteskab), kan der ikke gives Schengenvisum med henblik på be-søg hos den herboende ægtefælle eller samlever, uanset hvilket land visumansøgerenkommer fra. Dette gælder også, selv om ansøgeren tidligere er meddelt visum under hen-visning til samme eller anden vært.Det helt overvejende udgangspunkt er således, at der meddeles afslag på visum, hvis dertidligere er meddelt afslag på en ansøgning om familiesammenføring under henvisning tilpro forma eller tvang. Dog kan der i helt særlige tilfælde, hvor ansøger og den herboendeægtefælle/samlever har fællesbørn, der er bosat her i landet, og hvor hensynet til fælles-barnet taler afgørende derfor, meddeles visum med henblik på besøg hos fællesbarnet.Dette gælder, uanset at der tidligere er meddelt afslag på familiesammenføring med denherboende ægtefælle eller samlever under henvisning til tvang eller pro forma. Sådanneforhold, der kan tale afgørende for meddelelse af visum med henblik på besøg hos det her-boende fællesbarn, kan eksempelvis være, at fællesbarnet lider af en alvorlig sygdom, der

umuliggør barnets rejse til udlandet. Hvis der derimod er givet afslag på ægtefællefamilie-sammenføring eller afslag på familiesammenføring med en fast samlever under henvisningtil, at f.eks. tilknytningskravet, boligkravet eller 24-års kravet ikke er opfyldt, bør der efteren konkret og individuel vurdering af sagens øvrige omstændigheder som udgangspunkt gi-ves Schengenvisum. Det samme gælder, hvis der er givet afslag på familiesammenføring tilet ugift mindreårigt barn.11.3 Ansøgere, der har en verserende ansøgning om opholdstilladelseHvis en ansøger har en verserende ansøgning om opholdstilladelse med henblik på at stu-dere eller arbejde i Danmark, kan der som udgangspunkt meddeles visum. Dog kan der ikkemeddeles visum, hvis der er konkrete holdepunkter for at antage, at ansøgeren efter ind-rejse på visum vil begynde at arbejde i Danmark, inden der foreligger en gyldig opholdstilla-delse. Dette udgangspunkt gælder for alle sager, der behandles af Styrelsen for Fastholdel-se og Rekruttering af International Arbejdskraft.Hvis ansøgeren har en verserende ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af reglerneom familiesammenføring, kan der som udgangspunkt ikke meddeles visum. Dette udgangs-punkt gælder for alle de typer af sager, hvor det er Udlændingestyrelsen, der behandler an-søgningen om opholdstilladelse.Dog kan der meddeles visum, hvis ansøgningen om opholdstilladelse vedrører ægtefælle-sammenføring, og Udlændingestyrelsen efter en gennemgang af sagen konkret vurderer, atdet vil være ubetænkeligt at meddele visum, mens sagen om ægtefællesammenføring ver-serer. Det vil i den forbindelse være en forudsætning, at behandlingen af ægtefællesam-menføringssagen er så fremskreden, at Udlændingestyrelsen har et reelt grundlag for atvurdere, om det vil være ubetænkeligt at meddele visum. Ægtefællesammenføringssagenmå som minimum være så fremskreden, at det kan udelukkes, at visumansøgningen er ind-givet med henblik på at omgå reglerne for opholdstilladelse, ligesom det må kunne udeluk-kes, at der er tale om et tvangs- eller proforma-ægteskab.Hvis oplysningerne i familiesammenføringssagen gør det betænkeligt at meddele visum, el-ler hvis familiesammenføringssagen ikke er tilstrækkeligt fremskreden til, at det er muligt atforetage vurderingen heraf, meddeles der normalt afslag på visum.Der skal dog altid meddeles visum, hvis et afslag vil indebære en krænkelse af Danmarks in-ternationale forpligtelser. For nærmere information herom henvises til afsnit 10 ovenfor.Der kan endvidere gives Schengenvisum, hvis der foreligger helt ekstraordinære omstæn-digheder, f.eks. livstruende sygdom hos en herboende vært eller dødsfald eller begravelseaf et herboende nærtstående familiemedlem.Hvis ansøgeren–efter at være meddelt afslag på visum–ligeledes meddeles afslag på an-søgningen om opholdstilladelse i Danmark, kan den pågældende herefter indgive en ny an-

søgning om visum til Danmark, og afslaget på opholdstilladelse vil i den forbindelse ikke bli-ve tillagt selvstændig negativ betydning for visumsagen.Dog vil der som udgangspunkt blive meddelt afslag på visum, såfremt ansøgeren har fåetafslag på en ansøgning om ægtefællefamiliesammenføring eller familiesammenføring meden fast samlever under henvisning til reglerne om pro forma og tvangsægteskaber som be-skrevet ovenfor i afsnit 11.2.11.4 Ansøgere, der har en verserende sag om adoption i DanmarkHvis et mindreårigt barn indgiver en visumansøgning med henblik på at rejse til Danmarkalene eller sammen med sine kommende adoptivforældre for i Danmark at afvente oprin-delseslandets og/eller de danske myndigheders godkendelse af adoptionen, vil barnet somudgangspunkt blive meddelt afslag på visum.Dette skyldes ønsket om at undgå tilfælde, hvor et mindreårigt barn meddeles visum tilDanmark, mens adoptionssagen stadig er verserende, og hvor adoptionen efterfølgendeikke kan anerkendes af enten oprindelseslandets eller de danske myndigheder.11.5 Karensperiode–tre eller fem årEn udlænding, der tidligere har benyttet et dansk Schengenvisum til at søge om videregå-ende ophold, dvs. har indgivet ansøgning om asyl eller opholdstilladelse, har opholdt sig iDanmark eller et andet Schengenland ud over et meddelt visums gyldighed, eller som i øv-rigt har overtrådt visumbetingelserne, kan som udgangspunkt ikke få Schengenvisum igen ien karensperiode på tre år eller fem år fra udrejsen af Danmark.Ved dansk Schengenvisum forstås i denne sammenhæng visum udstedt af danske repræ-sentationer, visum bemyndiget af Udlændingestyrelsen efter forelæggelse fra den modta-gende repræsentation–uanset om det er en dansk eller udenlandsk repræsentation–samtbona fide visum med Danmark som hoveddestination udstedt af et andet lands repræsen-tation på vegne af Danmark i medfør af en repræsentationsaftale.Perioden, hvor en udlænding som udgangspunkt ikke vil kunne få Schengenvisum, vil værefem år,hvis den pågældende i forbindelse med et tidligere visumophold har opholdt sig iDanmark eller et andet Schengenland uden fornøden tilladelse i mere end en måned udover det tidsrum, der er angivet i det udstedte visum. Det samme gælder i de tilfælde, hvoren udlænding efter indrejsen i Danmark udvises ved dom eller ved administrativ beslutning,hvor en udlænding efter indrejsen i Danmark indgiver ansøgning om opholdstilladelse her ilandet, eller hvor en udlænding søger om asyl i et andet Schengenland.En karensperiode for udstedelse af visum er forskellig fra et indrejseforbud og kan såledeshave forskellig tidsmæssig udstrækning.

En udlænding vil som udgangspunkt ikke kunne få Schengenvisum i en periode påtre år,hvis den pågældende efter indrejsen har opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenlandi op til en måned ud over det tidsrum, der er angivet i det udstedte visum.For udlændinge, der har søgt om forlængelse af visumopholdet og i den forbindelse ikkeoverholder de af udlændingemyndighederne fastsatte udrejsefrister, gælder tilsvarenderegler om karensperiode.11.5.1 Hvornår tildeles der ikke karensperioder?Der tildeles ikke karensperioder ved indgivelse af ansøgning om ægtefællefamilie-sammenføring, familiesammenføring med en fast samlever og familiesammenføring, hvoransøgeren er et mindreårigt barn under 15 år, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 og 2.Det samme gør sig gældende ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter ud-lændingelovens § 9 c, stk. 1, på grundlag af familiemæssig tilknytning til en herboende æg-tefælle eller fast samlever, eller på grundlag af familiesammenføring med et mindreårigtbarn under 15 år.Der tildeles endvidere ikke karensperioder ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelseefter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med henblik på at studere i Danmark, ved indgivelse afansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 4, på grundlag af fri-byordningen, eller hvis udlændingen indgiver og opnår opholdstilladelse efter udlændinge-lovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 eller 6.En udlænding, der har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse, vil imidlertid i alle tilfæl-de ifalde en karensperiode, hvis der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende for-mål med ansøgningen om opholdstilladelse er at forlænge opholdet her i landet, og at deter åbenbart, at ansøgningen ikke kan føre til meddelelse af opholdstilladelse. Dette kan ek-sempelvis være tilfældet, hvor en ansøger tidligere er meddelt afslag på ægtefællesammen-føring under henvisning til 24 års-reglen, og hvor ansøgeren indgiver en ny ansøgning omopholdstilladelse på samme grundlag, selv om den pågældende ikke opfylder alderskravet.Der tildeles herudover ikke karensperiode, hvis en visumansøger, der har ansøgt om og fåetafslag på asyl i forbindelse med et tidligere visumophold, har medvirket til sagens oplys-ning, og efter afslag på eller frafald af ansøgningen selv udrejste eller medvirkede til udrej-sen. En tidligere asylansøgning kan–uanset om der tildeles en karensperiode eller ej–havebetydning for vurderingen af immigrationsrisikoen.Der tildeles desuden ikke karensperiode, hvis en udlænding har opholdt sig i Danmark elleret andet Schengenland ud over et meddelt visums gyldighed alene som følge af et proces-suelt ophold, f.eks. i tilfælde hvor en udlænding søger om forlængelse af sit visum underopholdet i Danmark, og hvor Udlændingestyrelsen ikke kan nå at færdigbehandle forlæn-gelsesansøgningen inden det oprindelige visums udløb. Det er dog en forudsætning, at ud-

lændingen udrejser i overensstemmelse med den udrejsefrist, der fastsættes i forbindelsemed ophøret af det processuelle ophold.Det gælder dog, at en udlænding, som opholder sig i Danmark eller et andet Schengenlanduden fornøden tilladelse ud over det tidsrum, der er angivet i det meddelte visum, på ny vilkunne få Schengenvisum, hvis den pågældende godtgør, at overskridelsen af det meddeltevisum skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges den pågældende til last. Omstændig-heder, der ikke kan lægges den pågældende til last, kan efter praksis f.eks. være tilfælde,hvor udlændingen har haft til hensigt at udrejse inden for den gyldige visumperiode, menikke har haft mulighed herfor som følge af f.eks. strejker, vejrliget eller sygdom.Der tildeles endelig ikke karensperiode, hvis en udlænding opholder sig i Danmark eller etandet Schengenland uden fornøden tilladelse i op til 15 dage ud over det antal dage, vi-summet er udstedt for, såfremt den pågældende udrejser af Schengenområdet inden udlø-bet af visummets gyldighedsperiode. Det er i den forbindelse en betingelse, at den pågæl-dende–ud over at gøre gældende at have misforstået tidspunktet for visummets udløb–anfører andre forhold, der understøtter, at den pågældende har været i god tro. Dette kaneksempelvis være tilfældet, hvis udlændingen anfører, at der har været vejledt forkert ellerufyldestgørende om visummets udløb, og hvor dette kan anses for godtgjort. Det er endvi-dere en betingelse, at visummets gyldighedsperiode går ud over det antal dage, som vi-summet giver udlændingen ret til at opholde sig i Schengenområdet, jf. nærmere heromafsnit 7.5.Udlændingen vil i disse tilfælde dog kun blive meddelt visum, såfremt det er første gang, atvedkommende har overskredet længden på et meddelt visum. Den pågældende vil således iforbindelse med behandlingen af en ny ansøgning om visum blive vejledt om, at visummeter meddelt på trods af den tidligere–undskyldelige–overskridelse, og at ansøgeren ved enoverskridelse af det nu meddelte visum vil ifalde en karensperiode på tre eller fem år.En udlænding, der er afskåret fra at få Schengenvisum inden for en karensperiode, vil somudgangspunkt alene kunne meddeles visum, hvis der foreligger ekstraordinære omstæn-digheder. Ekstraordinære omstændigheder kan eksempelvis være livstruende sygdom hosværten eller dødsfald eller begravelse af et herboende nærtstående familiemedlem.En udlænding, der er afskåret fra at få Schengenvisum inden for en karensperiode, vil desu-den altid kunne få visum, hvis et afslag på visumansøgningen vil indebære en krænkelse afDanmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskon-ventions artikel 8 om retten til respekt for bl.a. familielivet, jf. afsnit 10. Dette kan f.eks.være tilfældet, hvis en udlænding efter dansk ret er tillagt samvær med et herboende barn.12 Praksis for ansøgere, der er udvist med indrejseforbudEfter udlændingelovens § 3 a skal udlændinge, der har indrejseforbud, have visum for atindrejse og opholde sig i Danmark. Et sådant visum vil altid være nationalt begrænset. I for-

bindelse med en ansøgning om Schengenvisum til Danmark vil Udlændingestyrelsen derforautomatisk undersøge, om der på trods af indrejseforbuddet kan meddeles et nationalt be-grænset visum.Der sondres i praksis mellem, om ansøgeren er udvist ved dom med indrejseforbud eller eradministrativt udvist med indrejseforbud. Udgangspunktet er, at der ikke i tiden efter ud-rejsen og indtil indrejseforbuddets udløb meddeles visum. Visum kan i denne periode alenemeddeles, såfremt der foreligger en ganske særlig grund, jf. nedenfor.I alle tilfælde tages der ved behandlingen af visumansøgningen fra den udviste hensyn tilden pågældendes tilknytning her til landet, længden af indrejseforbuddet, forløbet af denmedgåede tid fra udrejsen, forbrydelsens art mv. Hvis den udviste forinden har overtrådtindrejseforbuddet, gives som udgangspunkt altid afslag på visumansøgningen.En udlænding vil som udgangspunkt ikke kunne få Schengenvisum i en periode på fem år,hvis den pågældende i forbindelse med et tidligere visumophold i Danmark er blevet udvistved dom eller ved administrativ beslutning, uanset om indrejseforbuddet er af kortere va-righed. En karensperiode for udstedelse af visum er således forskellig fra et indrejseforbudog kan således have forskellig tidsmæssig udstrækning. Se mere om karensreglerne ovenfori afsnit 11.5.12.1 Særligt om ansøgere, der er udvist ved dom med indrejseforbud for bestandigEr ansøgeren udvist ved dom med indrejseforbud for bestandig, kan visum alene udstedes ihelt ekstraordinære tilfælde. Til sådanne ansøgere kan der således ikke udstedes visum i deto første år efter udrejsen, medmindre ansøgerens tilstedeværelse i Danmark er bydendenødvendig, f.eks. hvis ansøgeren skal vidne i en retssag, hvor retten skønner, at ansøgerenstilstedeværelse er af væsentlig betydning for sagens gennemførelse, eller ved akut alvorligsygdom hos en herboende ægtefælle eller barn, og hvor hensynet til den herboende afgø-rende taler for udstedelse af visum til den udviste ansøger.Er ansøgeren ved dom udvist med indrejseforbud for bestandig, kan der–efter udløbet afde første to år efter udrejsen–alene udstedes visum, når ganske særlige grunde taler der-for, f.eks. ved alvorlig sygdom eller dødsfald hos herboende familie.Forud for meddelelse af visum til en person, der ved dom er udvist med indrejseforbud forbestandig, skal udlændingemyndighederne fra politiet indhente oplysning om risikoen for,at den pågældende under et ophold her i landet vil begå ny kriminalitet. Foreligger der ensådan risiko, bør dette indgå som et særdeles vægtigt argument imod meddelelse af visum.Det bør tillige tillægges betydning, hvis udsendelsen af den pågældende var problematisk.

12.2 Øvrige tilfældeEr ansøgeren ved dom udvist med indrejseforbud for 12 år, 6 år eller 4 år, kan visum i den-ne periode alene meddeles, hvis der er en ganske særlig grund, f.eks. alvorlig sygdom ellerdødsfald hos herboende familie.Er ansøgeren udvist administrativt med indrejseforbud for 2 år, vil der efter udrejsen ikkeblive meddelt visum, medmindre der er en ganske særlig grund, f.eks. alvorlig sygdom ellerdødsfald hos herboende familie.13 Forlængelse af Schengenvisum og forlængelse af ophold i Danmark13.1 Forlængelse af SchengenvisumIfølge udlændingelovens § 4, stk. 1, 3. pkt., må varigheden af et sammenhængende visum-ophold eller den samlede varighed af flere på hinanden følgende visumophold i Danmark ogde øvrige Schengenlande ikke overstige tre måneder (90 dage) pr. halvår regnet fra datoenfor den første indrejse i Schengenlandene, jf. afsnit 7 ovenfor.Der kan således maksimalt meddeles Schengenvisum for tre måneders (90 dages) ophold iSchengenlandene pr. halvår.Er et Schengenvisum meddelt for tre måneder (90 dage), vil yderligere forlængelse alenekunne ske efter reglerne om forlængelse af ret til ophold i Danmark (nationalt visum), jf.udlændingelovens § 4 b, og straks nedenfor under afsnit 13.2 om forlængelse af ophold iDanmark. En forlængelse efter udlændingelovens § 4 b giver ikke mulighed for at rejse til etaf de øvrige Schengenlande.Er der ansøgt om og meddelt Schengenvisum for eksempelvis 30 dage, kan der under op-holdet i Danmark kun undtagelsesvis ske forlængelse op til tre måneder (90 dage), hvis be-tingelserne i udlændingebekendtgørelsens § 20, stk. 1 eller 2, er opfyldt.Det følger af udlændingebekendtgørelsens § 20, stk. 1 og 2, at en udlændings visumopholdher i landet kan forlænges op til maksimalt tre måneder (90 dage), når der foreligger forcemajeure eller humanitære hensyn, der forhindrer udlændingen i at udrejse før udløbet afgyldighedsperioden eller varigheden af det ophold, hvortil der er udstedt visum, eller hvisvisumindehaveren fremlægger dokumentation for alvorlige personlige årsager, som kanbegrunde en forlængelse af gyldighedsperioden eller varigheden af opholdet.Forlængelse kan dog, medmindre særlige grunde taler derimod, kun ske på grundlag af op-lysninger, der ikke forelå på tidspunktet for visumudstedelsen, og kun, hvis formålet medopholdet ikke ændres.Betingelserne efter udlændingebekendtgørelsens § 20, stk. 1, er for eksempel opfyldt, hvisansøgerens begrundelse for ansøgningen om forlængelse indtil tre måneder (90 dage), er,at det flyselskab, den pågældende rejser med, strejker, eller hvis vejrliget umuliggør udrej-

se, eller ansøgeren eller den person, ansøgeren besøger, er blevet alvorligt syg, eller hvis envigtig handel ikke har kunnet afvikles inden for den meddelte visumperiode og forventesafsluttet inden for ganske kort tid.13.2 Forlængelse af ophold i DanmarkDet følger af udlændingelovens § 4 b, at en udlænding, der har opholdt sig i Danmark elleret andet Schengenland i medfør af udlændingelovens §§ 2-3 a–dvs. en udlænding, der erstatsborger i et land, der er tilsluttet Det Europæiske Fællesskab eller er omfattet af aftalenom Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, en udlænding, der er visumpligtig vedindrejsen til Danmark eller en udlænding, der er visumfri ved indrejsen til Danmark–i sær-lige tilfælde kan få forlænget sin ret til ophold her i landet.Forlængelse af opholdet i Danmark efter udlændingelovens § 4 b ud over et meddeltSchengenvisum kan kun ske med op til yderligere tre måneder (90 dage)–dvs. i alt højstseks måneders (180 dages) ophold–og kun, når ansøgeren er omfattet af en af følgendegrupper:Ægtefæller eller faste samlevere, som er indrejst i Danmark på et tidspunkt, hvorbegge parter har en alder på mindst 23 år og seks måneder, og for at sikre, at deægtefæller og faste samlevere, som ikke opfylder 24 års kravet i udlændingelovensbestemmelser om familiesammenføring, får mulighed for at blive sammen, indtiludlændingemyndighederne har afgjort, om de øvrige betingelser for familiesam-menføring er opfyldt, ogstatsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz, der er på besøg hos herboende ægte-fæller, faste samlevere, kærester/forlovede, forældre, børn og søskende, samttredjelandsstatsborgere, som er på besøg hos herboende ægtefæller, faste samle-vere, kærester/forlovede, forældre, børn og søskende, som er herboende statsbor-gere fra et EU/EØS-land eller Schweiz.

For øvrige persongrupper vil forlængelse efter udlændingelovens § 4 b alene kunne ske,hvis der et tale om ekstraordinære omstændigheder, herunder i tilfælde af alvorlig sygdomhos ansøgeren eller den herboende vært eller dødsfald hos den herboende vært. Det er enforudsætning for at kunne få forlænget et ophold i Danmark efter udlændingelovens § 4 b,at der er tale om en pludselig opstået situation, som ikke forelå på tidspunktet for visumud-stedelsen, og at ansøgeren således ikke havde mulighed for at tilrettelægge visumopholdetherefter.Det bemærkes, at det forlængede ophold alene giver ret til ophold i Danmark og såledesikke giver ret til ophold i de andre Schengenlande.

14 Praksis for visumpligtige familiemedlemmer til unionsborgere og til danske statsbor-gere, som udnytter, eller som har udnyttet deres ret til fri bevægelighed i et andetEU/EØS-land eller SchweizVisumpligtige tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til en statsborger fra etandet EU/EØS-land eller Schweiz (i det følgende benævnt unionsborger), som bor i Dan-mark, har ret til at få deres visumansøgning behandlet i henhold til EU-reglerne.Det samme gælder visumpligtige tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til enunionsborger, hvor unionsborgeren planlægger at rejse til Danmark f.eks. på et turistbesøgeller med henblik på at bosætte sig her i landet.De særlige regler skyldes, at en unionsborger, der udnytter retten, eller som planlægger atudnytte retten til fri bevægelighed i Danmark–i henhold til EU-reglerne om fri bevægelig-hed–har ret til at blive ledsaget af eller få tilslutning af de nærmeste familiemedlemmer.Dette gælder, selv om familiemedlemmerne er statsborgere i et tredjeland. Den pågælden-de unionsborger forudsættes således at benytte retten til fri bevægelighed efter EU-reglerne.Ligesom unionsborgere kan udnytte deres ret til fri bevægelighed i Danmark, kan danskestatsborgere udnytte deres ret til fri bevægelighed i et andet EU/EØS-land end Danmark,samt i Schweiz.Visumpligtige familiemedlemmer til en dansk statsborger, der udnytter retten til fri bevæ-gelighed i et andet EU/EØS-land eller Schweiz f.eks. som arbejdstager, har også ret til at fåderes visumansøgning behandlet i henhold til EU-reglerne, hvis de ønsker at rejse til Dan-mark på turist- eller familiebesøg sammen med den danske statsborger.Direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers rettil at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (EU-opholdsdirektivet) finderdog ikke anvendelse for danske statsborgere, som ikke udnytter retten til fri bevægelighed iet andet EU/EØS-land eller Schweiz, og vedkommendes familiemedlemmer har i sådannetilfælde følgelig ikke adgang til at få behandlet deres visumansøgninger på baggrund af EU-rettens regler. Det samme gælder, for så vidt angår familiemedlemmer til en dansk stats-borger, som arbejder i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, men som har bevaret sin bopæli Danmark.Dog vil familiemedlemmer til en dansk statsborger, der har udnyttet sin ret til fri bevæge-lighed i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, og som i den forbindelse har haft et reelt ogfaktisk ophold i det pågældende land, kunne få behandlet deres ansøgning om visum efterEU-reglerne. Det er i den forbindelse en betingelse, at flytningen er en realitet, og der måikke blot være tale om et kortvarigt ophold for eksempel på et hotelværelse. Der vil altidblive foretaget en konkret og individuel vurdering af, om den danske statsborgers ophold iet andet EU/EØS-land eller Schweiz kan karakteriseres som reelt og faktisk, men en dansk

statsborger, som har haft lejet et fremlejet værelse eller har været tilflyttet en c/o adressehos slægtninge eller bekendte for en kortvarig periode, vil som udgangspunkt ikke opfyldekravet om at have etableret et reelt og faktisk ophold i et andet EU/EØS-land. Til forskelherfra opfylder en dansk statsborger, som har haft et længerevarende ophold i en lejelej-lighed på grundlag af en tidsubegrænset lejekontrakt eller i en bolig, som den pågældendehar købt, umiddelbart kravet om etablering af et reelt og faktisk ophold i et andet EU/EØS-land.Der kan f.eks. være tale om en dansk statsborger, som har arbejdet i Tyskland, men som nuer vendt tilbage til Danmark, og som ønsker at medbringe sin visumpligtige familie. Der stil-les i den forbindelse betingelse om, at familiemedlemmernes visumansøgning indgives se-nest samtidig med den danske statsborgers genindrejse til Danmark, eller at ansøgningensindgivelse ligger i naturlig forlængelse heraf. Det beror på en konkret vurdering, om en vi-sumansøgning kan anses for indgivet i naturlig forlængelse af den danske statsborgers gen-indrejse til Danmark. Der vil ved vurderingen heraf blive lagt vægt på baggrunden for, at an-søgningen er indgivet på et senere tidspunkt, herunder om familiemedlemmet af særligearbejds- eller uddannelsesmæssige grunde har udskudt ansøgningen, samt varigheden afden tidsmæssige forskel.Endvidere stilles der krav om, at den danske statsborger og familiemedlemmet har haft etreelt samliv i det EU/EØS-land eller Schweiz, hvor den danske statsborger har udnyttet sinret til fri bevægelighed.Det forhold, at et familiemedlem til en unionsborger eller til en dansk statsborger meddelesvisum efter EU-reglerne, medfører ikke, at den pågældende i tilfælde af en efterfølgendeindgivelse af en ansøgning om familiesammenføring efter EU-reglerne automatisk opfylderbetingelserne herfor. Dette vil således bero på Statsforvaltningernes eller Udlændingesty-relsens konkrete vurdering af, om ansøgeren opfylder betingelserne herfor.Med familiemedlemmer forstås i denne sammenhæng:

ægtefælleregistreret partnerfast samlever over 18 årdirekte efterkommere under 21 år (det vil sige børn, børnebørn, osv.) af EU/EØS-statsborgeren/den schweiziske statsborger/den danske statsborger eller af ægte-fællen/den registrerede partner/den faste samleverdirekte efterkommere over 21 år (det vil sige børn, børnebørn, osv.) af EU/EØS-statsborgeren/den schweiziske statsborger/den danske statsborger eller af ægte-fællen/den registrerede partner/den faste samlever, som forsørges af EU/EØS-statsborgeren/den schweiziske statsborger/den danske statsborger eller af ægte-fællen/den registrerede partner/den faste samlever

slægtninge i opstigende linje (det vil sige forældre, bedsteforældre, osv.) til EU/EØS-statsborgeren/den schweiziske statsborger/den danske statsborger eller til ægte-fællen/den registrerede partner/den faste samlever, der forsørges af EU/EØS-statsborgeren/den schweiziske statsborger/den danske statsborger eller af ægte-fællen/den registrerede partner/den faste samleverandre familiemedlemmer (det vil sige søskende, fætre, kusiner mv.), hvis de i detland, de ankommer fra, forsørges af EU/EØS-statsborgeren/den schweiziske stats-borger/den danske statsborger eller er optaget i dennes husstandandre familiemedlemmer (det vil sige søskende, fætre, kusiner mv.) hvis alvorligehelbredsmæssige grunde gør det absolut nødvendigt, at EU/EØS-statsborgeren/denschweiziske statsborger/den danske statsborger personligt plejer de pågældende

Unionsborgerens eller den danske statsborgers familiemedlemmer skal på sædvanlig vis–forudsat at familiemedlemmerne er statsborgere i et visumpligtigt land–indgive en visum-ansøgning ved en dansk repræsentation i udlandet.En visumansøgning indgivet af et familiemedlem til en unionsborger eller til en dansk stats-borger, der udnytter, eller som har udnyttet retten til fri bevægelighed, behandles efter ensærlig hasteprocedure, som kun må overskride 15 dage i helt særlige tilfælde, som skal væ-re tilstrækkeligt begrundede. Der skal endvidere ikke betales gebyr, ligesom der ikke måstilles krav om rejsesygeforsikring på repræsentationen i forbindelse med indgivelse af ensådan visumansøgning. Endvidere kan et visum ikke betinges af, at visumansøgeren er i be-siddelse af de nødvendige midler til opholdet her i landet. Der meddeles som udgangspunktvisum til visumansøgeren, medmindre ansøgeren udgør en trussel imod sikkerheden ellerden offentlige orden eller sundhed.Det kan således alene kræves, at et familiemedlem til en unionsborger eller til en danskstatsborger, som udnytter, eller som har udnyttet sin ret til fri bevægelighed i et andetEU/EØS-land eller Schweiz, ved indgivelsen af visumansøgningen foreviser gyldigt pas elleranden gyldig rejselegitimation efter dansk praksis samt dokumentation for familieforholdettil unionsborgeren. Herudover vil der blive krævet dokumentation for, at unionsborgereneller den danske statsborger udnytter eller har udnyttet sin ret til fri bevægelighed i Dan-mark eller i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, samt i tilfælde af, at den danske statsbor-ger er genindrejst til Danmark, dokumentation for tidspunktet herfor. Endelig vil der overfor et familiemedlem til en dansk statsborger, som har udnyttet sin ret til fri bevægelighed iet andet EU/EØS-land eller Schweiz, blive krævet dokumentation for, at familiemedlemmetog den danske statsborger har haft et reelt samliv i det EU/EØS-land eller Schweiz, hvor dendanske statsborger har udnyttet sin ret til fri bevægelighed.Der kan således ikke stilles yderligere krav som betingelse for udstedelse af visum, såsom atvisumansøgeren skal være i besiddelse af en rejsesygeforsikring eller nødvendige midler tilophold.

Der henvises i øvrigt til direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deresfamiliemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.I en situation hvor en tredjelandsstatsborger, der er forælder til et mindreårigt barn, som erstatsborger i et EU/EØS-land eller Schweiz, og hvor det mindreårige barn opholder sig ellerønsker at indrejse i Danmark på baggrund af, at barnet har tilstrækkelige midler, idet foræl-deren forsørger barnet, har forælderen endvidere ret til at få sin visumansøgning behandletefter EU-reglerne, som disse er beskrevet ovenfor. Dette følger af en dom afsagt af EF-domstolen den 19. oktober 2004.En forælder til et mindreårigt barn, der er dansk statsborger, og som udnytter eller har ud-nyttet retten til fri bevægelighed i et andet EU-land, har på samme vis ret til at få sin visum-ansøgning behandlet efter EU-reglerne. Visumansøgningen behandles i så fald efter EU-reglerne i forhold til danske statsborgere, som er beskrevet ovenfor.15 Visumfrihed for tyrkiske statsborgere der skal til Danmark med henblik på udførelseaf en tjenesteydelse i Danmark eller med henblik på midlertidig beskæftigelse somarbejdstagere inden for særlige områderEfter dansk lovgivning er det som udgangspunkt ikke tilladt for en udlænding at arbejde iDanmark uden forinden at have fået en arbejdstilladelse.For tyrkiske statsborgere gælder det imidlertid, at der i visse situationer hverken stilles kravom arbejdstilladelse eller visum, hvis de pågældende skal til Danmark som tjenesteydereeller arbejdstagere og kun skal opholde sig i Danmark i op til tre måneder.Tyrkiske statsborgere, der bor og arbejder i Tyrkiet, og som kan betegnes som tjenesteyde-re, kan indrejse visumfrit i Danmark, hvis formålet med opholdet i Danmark er at udføre entjenesteydelse i Danmark af kortere varighed. En tjenesteyder er en person, der mod beta-ling udfører en midlertidig og tidsbegrænset ydelse for en anden person uden at være ansataf denne.Hvis udførelsen af den tjenesteydelse, som den tyrkiske statsborger skal udføre i Danmark,vil vare mere end tre måneder (90 dage), kan visumfritagelsen ikke anvendes som indrejse-grundlag, idet et visumfrit ophold højst må vare tre måneder pr. seks måneder. Den tyrki-ske tjenesteyder skal derfor i denne situation søge om opholds- og arbejdstilladelse hos Ud-lændingestyrelsen forud for indrejsen i Danmark.En tyrkisk statsborger, som skal indrejse i Danmark for at levere en tjenesteydelse af op tiltre måneders (90 dages) varighed, og som derfor er fritaget for krav om visum, skal–sombetingelse for at kunne indrejse i Danmark uden visum–dokumentere over for kontrollenved den danske grænse, at han/hun er tyrkisk statsborger og ejer en virksomhed, der er lov-ligt etableret i Tyrkiet, eller er ansat i en virksomhed, der er lovligt etableret i Tyrkiet. End-

videre skal den pågældende dokumentere, at han/hun skal levere en tjenesteydelse i Dan-mark.Der kan derfor ved grænsekontrollen stilles krav om, at der fremvises dokumentation forfølgende:--virksomhedens lovlige eksistens og brancheforhold i Tyrkiet (f.eks. ved kopi af etregistreringsbevis),og (medmindre ansøger er selvstændig erhvervsdrivende) dokumentation for denpågældendes ansættelse i en lovligt etableret virksomhed i Tyrkiet (f.eks. kopi afkontrakt eller id-kort fra virksomheden),samt dokumentation for, at den pågældende skal levere en tjenesteydelse for envirksomhed i Danmark (f.eks. kopi af en ordrebekræftelse).

Du kan læse mere om visumfriheden for tyrkiske tjenesteydere på:http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/visum/visumpligtige+lande/visa_tyrk_tjennesteydelseTyrkiske statsborgere, der skal til Danmark med det formål at udføre lønnet beskæftigelse,og som derfor ikke er omfattet af ovenstående regler om tjenesteydere, skal som udgangs-punkt have en arbejdstilladelse for at dokumentere, at de er arbejdstagere.Tyrkiske statsborgere, der skal til Danmark med henblik på udøvelse af økonomisk aktivitet,skal således som udgangspunkt indgive og afvente udfaldet af en ansøgning om opholds- ogarbejdstilladelse før indrejsen.Dog kan tyrkiske statsborgere, der skal til Danmark med det formål at udføre lønnet be-skæftigelse i forbindelse med et kortvarigt ansættelsesforhold inden for de områder, der ernævnt i udlændingebekendtgørelsens § 33, stk. 238, indrejse og opholde sig her i landet ihøjst tre måneder (90 dage) visumfrit.En tyrkisk statsborger, som skal indrejse i Danmark med det formål at udføre lønnet be-skæftigelse i op til tre måneder (90 dage), og som er fritaget for krav om visum, jf. ovenstå-ende, skal–som betingelse for at kunne indrejse i Danmark uden visum–dokumentereover for kontrollen ved den danske grænse, at han/hun er tyrkisk statsborger, at han/hunhar indgået en tidsbegrænset ansættelseskontrakt med en arbejdsgiver i Danmark for enperiode på højst tre måneder, og at ansættelsen har forbindelse til ansøgerens erhvervog/eller uddannelsesmæssige baggrund.

Sådan søger man visum til DanmarkHvad er et Schengenvisum?Et Schengenvisum er en tilladelse, der giver indehaveren ret til at indrejse og opholde sig iDanmark og de øvrige Schengenlande i en kort periode (højst 90 dage) pr. halvår. Statsborgere ivisumpligtige lande skal have en sådan tilladelse for at kunne indrejse i Schengenområdet.En listeover visumpligtige lande kan findes på udlændingemyndighedernes informationsportalwww.nyidanmark.dkHvordan inviterer man en udlænding til Danmark?I mange tilfælde kan udlændinge kun meddeles visum til Danmark, hvis det dokumenteres, at depågældende er blevet inviteret af en herboende person eller en virksomhed/organisation medadresse her i landet. I sådanne sager skal udlændingen som udgangspunkt medbringe en invitationfra værten i Danmark, når ansøgningen indgives. Der findes særlige invitationsblanketter til detteformål (én blanket til brug for privatbesøg og én blanket til brug for forretningsbesøg og kulturellebesøg).Invitationsblanketterne kan findes på www.nyidanmark.dk/blanketterFor at sikre den kortest mulige sagsbehandlingstid anbefaler vi, at man anvender disseinvitationsblanketter.Hvor skal visumansøgningen indgives?En ansøgning om visum skal indgives af ansøgeren via en repræsentation i udlandet. Der kan væretale om en dansk ambassade, et dansk generalkonsulat eller en udenlandsk ambassade, derbehandler visumansøgninger på Danmarks vegne (repræsentationsaftale). Information om danskerepræsentationer og om repræsentationsaftaler med andre lande kan findes på Udenrigsministerietshjemmesidewww.um.dkAnsøgningen skal som udgangspunkt indgives ved en repræsentation i dét land, hvor ansøgeren harsin lovlige bopæl. Dog kan ansøgningen indgives i et andet land, hvor ansøgeren (midlertidigt) harlovligt ophold, hvis valget af dette ansøgningssted begrundes.Som altovervejende hovedregel skal ansøgeren møde personligt op på repræsentationen iforbindelse med ansøgningens indgivelse. Det vil ofte være nødvendigt at bestille tid i forvejen.Mange danske repræsentationer, der dækker store geografiske områder, har indgået aftaler medprivate bureauer, der kan tage imod visumansøgninger og videreformidle dem til repræsentationen(outsourcing), således at ansøgerne ikke behøver at rejse langt for at indlevere deres ansøgningerpersonligt. Det bemærkes, at en ansøgning, der indleveres via et privat bureau, først anses forindgivet, når den modtages på repræsentationen.

Hvornår skal visumansøgningen indgives?En ansøgning om visum kan tidligst indgives tre måneder før den planlagte indrejsedato. Hvisansøgningen indleveres tidligere, vil den blive afvist af repræsentationen, og ansøgeren vil blivebedt om at komme tilbage på et senere tidspunkt.Det anbefales, at ansøgningen indgives 2-3 måneder før den ønskede indrejseHvad skal visumansøgningen indeholde?Ved indgivelse af visumansøgningen skal ansøgeren indlevere følgende:Et udfyldt og underskrevet ansøgningsskema. Skemaet ”Application for Schengen visa” kan findespåwww.nyidanmark.dk/blanketter.En invitationsblanket, som er udfyldt af værten i Danmark. Kan findes påwww.nyidanmark.dk/blanketter,og kan enten udfyldes online eller printes og postsendes tilansøgeren.Et pas eller andet rejsedokument. Dokumentet skal være gyldigt i mindst tre måneder ud over detpåtænkte visumophold, det skal være udstedt inden for de seneste ti år, og det skal indeholde mindstto tomme sider.Et pasfoto af udlændingen. Fotoet skal være 35 mm x 45 mm (hovedet mellem 30 og 36 mm frahagespids til hårtop). Billedet skal være vellignende og taget lige forfra.Optagelse af fingeraftryk, såfremt der er mulighed herfor på repræsentationen.Betaling af visumgebyr. Gebyret er som udgangspunkt 60 €.Relevant dokumentation, dvs. dokumentation for rejsens formål, dokumentation for logi,dokumentation for tilstrækkelige midler til underhold og hjemrejse, samt information der givermulighed for at vurdere, om udlændingen har til hensigt at udrejse af Schengenområdet ioverensstemmelse med dét visum, der ansøges om.Bevis for rejsesygeforsikring. Forsikringen skal gælde for hele Schengenområdet og dække helevisumperioden. Mindstedækningen skal være på 30.000 €.Hvis en ansøgning er mangelfuld, vil repræsentationerne i visse tilfælde afvise at tage sagen underbehandling. Dette gælder i følgende situationer:Hvis der ikke indleveres et Schengen-ansøgningsskema,hvis der ikke indleveres et gyldigt rejsedokument,hvis der ikke indleveres et pasfoto, ellerhvis der ikke betales visumgebyr.Hvis ansøgningen lider af andre mangler, vil sagen blive taget under behandling, og ansøgeren(eller værten i Danmark) vil blive anmodet om at fremskaffe den nødvendige dokumentation.

Sagsbehandlingen vil således blive påbegyndt, men der må påregnes længere sagsbehandlingstid pågrund af manglerne ved ansøgningen.Bemærk:Invitationsblanketterne på udlændingemyndighedernes hjemmeside indeholder ennærmere vejledning om, hvilke oplysninger og hvilken dokumentation der skal indleveres(afhængigt af visumbesøgets art). Hvis man anvender disse blanketter og vedlægger dendokumentation, der nævnes i den tilhørende vejledning, vil kravene til dokumentation derfornormalt være opfyldt – hvilket vil forkorte sagsbehandlingstiden.Bemærk:Online-invitationsblanketterne kan kun bruges, hvis ansøgeren skal indgive sinansøgning på en dansk repræsentation (ambassade eller konsulat) i udlandet. Hvis ansøgeren skalindgive sin ansøgning på et andet lands ambassade, der repræsenterer Danmark i udlandet, f.eks. ennorsk eller svensk ambassade, kan online-invitationsblanketter kun bruges i mindre omfang.Det betyder, at selvom det er muligt for værten at indtaste invitationerne i online-blanketten, så kande udenlandske repræsentationer ikke se invitationen i deres sagsbehandlingssystem, da de ikke haradgang til de danske myndigheders systemer. Derfor er det nødvendigt, at værten efterfølgendehenter en pdf-version af den udfyldte invitation på Min Side1og sender denne til ansøgeren, såfremtansøgeren skal indgive sin ansøgning på en udenlandsk repræsentation.Hvem behandler visumansøgningen?Ansøgninger indgivet veddanskerepræsentationerNår en visumansøgning indleveres ved en dansk repræsentation, gennemgår repræsentationen sagenog vurderer, om der umiddelbart kan meddeles visum. Repræsentationen kan selv udstede visum(bona fide), hvis det vurderes, at der ikke er nogen immigrations- eller sikkerhedsrisiko forbundetmed at imødekomme ansøgningen. Vurderingen heraf foretages ud fra et konkret skøn i hver enkeltsag. Der kan bl.a. lægges vægt på ansøgerens personlige og sociale forhold, på de generelle forholdi ansøgerens hjemland samt på tendenser til visummisbrug i det pågældende land/område.Hvis repræsentationen vurderer, at der ikke umiddelbart kan meddeles visum, indsendesansøgningen (elektronisk) til Udlændingestyrelsen i Danmark. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvisrepræsentationen vurderer, at ansøgningen kræver nærmere undersøgelser, at visum bør betinges aføkonomisk sikkerhedsstillelse, eller at ansøgningen ikke umiddelbart kan imødekommes med etbona fide visum.Ansøgninger indgivet vedudenlandskerepræsentationerNår en visumansøgning indleveres ved en udenlandsk repræsentation, der behandler visumsager påDanmarks vegne, vil repræsentationen vurdere, om der umiddelbart kan meddeles visum.Vurderingen heraf foretages på baggrund af det pågældende lands egen nationale visumpraksis.

Hvis repræsentationen vurderer, at der ikke kan meddeles visum efter det pågældende landsnationale regler, vil det videre forløb afhænge af, om det pågældende land i repræsentationsaftalenmed Danmark er tildelt kompetence til at meddele afslag på Danmarks vegne.Hvis landet ikke er tildelt afslagskompetence, skal sagen forelægges for Udlændingestyrelsen, dertræffer afgørelse i sagen.Ansøgninger der indsendes til UdlændingestyrelsenHvis en visumansøgning indsendes til Udlændingestyrelsen, foretages der en gennemgang af sagen,ligesom der eventuelt indhentes yderligere oplysninger. På baggrund af undersøgelserne vurderesdet, om der kan meddeles visum i henhold til praksis (som beskrevet i visumpraksisnotatet).Hvor lang er sagsbehandlingstiden?Der skal som udgangspunkt træffes afgørelse i en visumsag inden for 15 dage. Dog måsagsbehandlingstiden være op til 30 dage i sager, der kræver nærmere undersøgelser, og i sagerhvor ansøgningen er indgivet via en udenlandsk repræsentation. Undtagelsesvist måsagsbehandlingstiden være op til 60 dage i særligt komplicerede sager, hvor der er behov foryderligere dokumentation.Sagsbehandlingstiden begynder at løbe på dét tidspunkt, hvor ansøgningen indleveres til enrepræsentation (forudsat at ansøgningen ikke afvises på grund af mangler, jf. ovenfor).Bemærk:Hvis der sammen med visumansøgningen indleveres en invitationsblanket af den type,der findes på udlændingemyndighedernes hjemmeside, eller hvis online-invitationsblanketterneanvendes, vil det normalt betyde, at sagen er fuldt oplyst allerede på ansøgningstidspunktet, hvilketvil sige, at der som udgangspunkt ikke vil være behov for at indhente yderligere oplysninger fraværten. Dette vil forkorte sagsbehandlingstiden betydeligt. Hvis invitationen ikke indleveres frabegyndelsen, må der derimod påregnes en længere sagsbehandlingstid, idet oplysningerne i så faldmå indhentes på myndighedernes initiativ.Hvor kan man klage?Klager over behandlingen ved danske ambassader og generalkonsulater kan indgives til det danskeUdenrigsministerium.Klagen kan sendes til:Udenrigsministeriet, Asiatisk Plads 2, 1448 København KEn repræsentations beslutning om at videresende en sag til Udlændingestyrelsen betragtes ikke somen afgørelse og kan således ikke påklages særskilt. Endvidere kan en repræsentations afgørelse omat afvise en ansøgning heller ikke påklages til anden administrativ myndighed.Klager over behandlingen hos Udlændingestyrelsen samt klager over afgørelser i visumsager truffetaf Udlændingestyrelsen kan indgives til Justitsministeriet.Klagen kan sendes til:Justitsministeriet, Slotsholmsgade 10, 1216 København K.

Klager over afgørelser i visumsager truffet af andre Schengenlandes repræsentationer kan indgivestil det pågældende lands klagemyndigheder.Hvilke regler gælder der for udstedelse af visum?VisumforordningenSpørgsmålet om visumpligt er reguleret i Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 med senereændringer (visumforordningen). Forordningen fastlægger således, hvilke nationaliteter der ervisumpligtige, og hvilke nationaliteter der er fritaget for krav om visum.VisumkodeksenEuropa-parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om enfællesskabskodeks for visa (visumkodeksen) indeholder en række regler vedrørende procedurernefor behandling af visumansøgninger. Visumkodeksen fastlægger bl.a., hvor og hvornår envisumansøgning kan indgives, hvilke krav der stilles til ansøgningen, og hvor langsagsbehandlingstiden må være. Reglerne i visumkodeksen gælder for alle visumsager, uanset omansøgningen behandles af en repræsentation i udlandet eller af udlændingemyndighederne iDanmark.Håndbog om behandling af visumsagerVisumkodeksen suppleres af en håndbog (Handbook for the processing of visa applications and themodification of issued visas), der indeholder vejledende retningslinjer for den praktiske anvendelseaf visumkodeksen. Håndbogen er ikke bindende for myndighederne, men indeholder væsentligefortolkningsbidrag og tilstræber en ensartet anvendelse af reglerne.UdlændingelovenUdlændingeloven (lovbekendtgørelse nr. 1061 af 18. august 2010) indeholder overordnede reglerom visum. Loven omfatter bl.a. bestemmelser, der implementerer visumforordningen ogvisumkodeksen i dansk ret. Herudover indeholder loven en række bestemmelser vedrørende visumsgyldighed, forskellige typer af visum samt sanktioner i tilfælde af visummisbrug. Loven regulererderimod ikke det overordnede spørgsmål om, hvornår der skal meddeles visum, og hvornår der skalmeddeles afslag på visum.UdlændingebekendtgørelsenUdlændingebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 475 af 12. maj 2011) indeholder bl.a. regler om degrundlæggende betingelser for udstedelse af visum samt om muligheden for at meddele nationaltbegrænset visum.VisumpraksisnotatetNotat fra Justitsministeriet om visumpraksis, gældende fra den 11. oktober 2011(visumpraksisnotatet) indeholder nærmere retningslinjer for, hvornår udlændingemyndighederne iDanmark skal meddele visum, og hvornår der skal meddeles afslag på visum. Notatet beskriver denpraksis, der danner grundlaget for sagsbehandlingen hos Udlændingestyrelsen og Justitsministeriet,hvorimod notatet ikke regulerer den sagsbehandling, der foretages ved repræsentationer i udlandet.

De danske repræsentationers kompetence til bl.a. at udstede visum bona fide er ikke omfattet af denne oversigt.Ægtefæller, faste samlevere, kærester og forlovede, børn uanset alder og disses eventuelt medfølgende ægtefæller, forældre (og disses eventuelt medfølgende ægtefæller), søskende og disseseventuelt medfølgende ægtefæller, samt mindreårige niecer og nevøer samt mindreårige børnebørn, samt nære bekendte til tidligere danske udstationerede, sponsorbørn og ansøgere, der skalledsage et ældre svagt familiemedlem.Risiko for, at ansøgeren vil tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark eller i de øvrige Schengenlande. Som følge af, at muligheden for at stille garanti som betingelse for udstedelseaf visum er blevet afskaffet pr. 1. januar 2011 (jf. note 5), er formodningsvurderingen for immigrationslandegruppen blevet skærpet. Der kan bl.a. meddeles afslag på visum til visse personer fraimmigrationslandegruppen, som vurderes at have en svag tilknytning til deres hjemland.Høj grad af risiko for, at ansøgeren vil tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark, eller ansøgeren har tidligere udvist en adfærd, der indikerer, at der ikke kun ønskes kortvarigtophold i Danmark eller i de øvrige Schengenlande.Ved lov nr. 1542 af 21. december 2010 blev udlændingeloven ændret bl.a. således, at det pr. 1. januar 2011 ikke længere er muligt at betinge udstedelsen af et Schengenvisum til Danmark af, at denherboende vært stiller økonomisk garanti. Misbrug af et visum, der er meddelt på baggrund af den nu afskaffede ordning om garantistillelse, kan imidlertid fortsat medføre inddragelse af garantien, idetdisse sager behandles i overensstemmelse med de regler, der var gældende på ansøgningstidspunktet.Helt ekstraordinære omstændigheder er f.eks., hvis den herboende reference lider af en livstruende sygdom eller er afgået ved døden. Der gives normalt visum, hvis der i sagen foreligger heltekstraordinære omstændigheder – forudsat at der er en nær tilknytning mellem ansøgeren og den herboende reference. Dog meddeles der fortsat afslag på en ansøgning om visum, hvis der foreliggeren høj grad af risiko for, at ansøgeren vil tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark.

Rubrik A:

I rubrikken ”GYLDIGT TIL” anføres visummets territoriale gyldighed, dvs. det område, som visumindehave-ren må opholde sig i. I dette tilfælde hele Schengenområdet.

Rubrik B:

I rubrikken ”FRA… TIL” angives den periode, hvor visummet er gyldigt (visummets gyldighedsperiode).Efter ordet ”fra” angives den første dag, fra hvilken indrejse er tilladt i Danmark eller i hele Schengenområ-det. Efter ordet ”til” angives den sidste dag, hvor visumopholdet er tilladt med behørig hensyntagen til detmaksimale antal dage, som visumindehaveren må opholde sig i Danmark eller i hele Schengenområdet, jf.nedenfor under rubrik D.

Rubrik C:

I rubrikken ”ANTAL INDREJSER” angives, hvor mange gange visumindehaveren har mulighed for at rejseind på det område, hvor visummet er gyldigt. I dette tilfælde én indrejse.

Rubrik D:

I rubrikken ”OPHOLDETS VARIGHED … DAGE” angives det antal dage, som visumindehaveren maksimaltmå opholde sig i det område, hvor visummet er gyldigt. Det kan dreje sig enten om et uafbrudt ophold ellerom flere dage under forskellige ophold inden for det tidsrum, som visummet er gyldigt for, og i overensstem-melse med det antal indrejser, som der er givet tilladelse til. En visumindehaver må således aldrig opholde

sig på et visum i Danmark eller i Schengenområdet i mere end det antal dage, der er anført i denne rubrik,uanset hvilken gyldighedsperiode (jf. rubrik B) der er anført.Såvel hele indrejsedagen som hele udrejsedagen tælles med i beregningen af, hvor mange dage visumin-dehaveren må opholde sig i Schengenområdet – dette uanset hvornår på dagen visumindehaveren ind- ogudrejser.Længden af et visums gyldighedsperiode går typisk ud over det antal dage (”period of grace”), som visum-met giver indehaveren ret til at opholde sig i Danmark eller i Schengenområdet. De ekstra dage sikrer, atvisumindehaveren har mulighed for at opholde sig i Danmark eller de øvrige Schengenlande i det fulde antalbevilgede dage, selvom den pågældende eksempelvis må udskyde sin forventede afrejsedato fra hjemlandetmed et par dage.

Rubrik E:

I rubrikken ”UDSTEDT I” angives den by, hvor den diplomatiske eller konsulære repræsentation, der harudstedt visummet, er beliggende. I dette tilfælde Accra, Ghana.

Ny visumsticker

Den 24. juli 2008 blev der vedtaget en forordning (nr. 856/2008/EU) om ændring af visumstickeren. Ændrin-gen vedrører særligt stickernummereringen og skyldes, at nogle Schengenlande har opbrugt eller næstenopbrugt stickernumrene. Den nye sticker ligner den nuværende visumsticker, der er beskrevet ovenfor.De nuværende stickers vil blive anvendt, indtil lageret er opbrugt, ligesom de udstedte visumstickere fortsatbevarer deres gyldighed i gyldighedsperioden.