UUI, Alm.del - 2012-13 - Bilag 54: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Bedre beskyttelse af ofre for menneskehandel og ret til fortsat ophold for voldsramte ægtefællesammenførte), fra justitsministeren

§1I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 2. oktober 2012, somændret ved […], foretages følgende ændringer:1.I§ 9 cindsættes efter stk. 4 som nyt stykke:”Stk.5.Der kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis tilstedevæ-relse her i landet er påkrævet af efterforsknings- eller retsforfølgnings-mæssige hensyn. Opholdstilladelsen kan ikke forlænges ud over den peri-ode, hvori efterforskningen eller retsforfølgningen pågår.”Stk. 5-6 bliver herefter stk. 6-7.2.I§ 9 c, stk. 5,der bliver stk. 6, ændres i 1. pkt. ”stk. 1 og 4” til: ”stk. 1, 4og 5”.3.I§ 9 c, stk.5, der bliver stk. 6, ændres i 4. pkt. ”stk. 1 eller 4” til: ” stk.1, 4 eller 5”.4.§ 19, stk. 7,affattes således:

”Stk.7.Ved afgørelsen om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt ef-ter § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, skal der tages særligt hensyn til, omopholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, derskyldes, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for over-greb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet. Det gælder uanset va-righeden af udlændingens ophold her i landet.”5.I§ 33, stk. 5,ændres ”§ 9 c, stk. 5” til: ”§ 9 c, stk. 6”.6.I§ 33, stk. 14, 3. pkt.,ændres ”100” til: ”120”.§2Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.§3Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig an-ordning helt eller delvis sættes i kraft med de ændringer, som de færøskeeller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning1.1.Formålet med lovforslaget er at udmønte den del af regeringsgrundla-get ”Et Danmark, der står sammen” (oktober 2011), som vedrører bedrebeskyttelse af ofre for menneskehandel.Med henblik på at styrke indsatsen imod menneskehandel indgik regerin-gen i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale med Enhedslisten omat sikre bedst mulige forhold og vilkår for de ofre for menneskehandel, dervender hjem til deres oprindelsesland, således at de har mulighed for atkomme godt videre med deres liv uafhængig af bagmænd m.v. Som et ledheri skal den såkaldte forlængede refleksionsperiode til ofre for menne-skehandel udvides fra de nuværende 100 dage, således at den kan udgøreop til i alt 120 dage. I refleksionsperioden kan ofre for menneskehandelopholde sig i Danmark for at få hjælp til restitution, samtidig med at denpågældendes tilbagevenden til hjemlandet kan forberedes.Det foreslås således at ændre reglerne om en refleksionsperiode til ofre formenneskehandel, så den udvidede refleksionsperiode kan udgøre op til i alt120 dage.Med lovforslaget foreslås endvidere en selvstændig bestemmelse i udlæn-dingeloven om, at Udlændingestyrelsen kan give midlertidig opholdstilla-delse til bl.a. ofre for menneskehandel af efterforsknings- og retsforfølg-ningsmæssige hensyn. Forslaget vil tydeliggøre retstilstanden på området.1.2.Lovforslaget har herudover til formål at udmønte den del af regerings-grundlaget, der vedrører indførelse af en – efter norsk forbillede – ret tilfortsat opholdstilladelse for familiesammenførte personer, der udsættes forvold i hjemmet.En tidsbegrænset opholdstilladelse, der er meddelt på baggrund af ægte-skab eller fast samlivsforhold, kan som udgangspunkt inddrages, når sam-livet ophører. Ved afgørelsen om inddragelse skal der tages særligt hensyntil, om samlivsophøret skyldes, at udlændingen har været udsat for voldmv. Samtidig skal der tages hensyn til, om inddragelsen må antages at vir-ke særligt belastende på grund af bl.a. udlændingens tilknytning til det3

danske samfund. En udlænding, der har haft fast ophold i Danmark i min-dre end to år, har ofte ikke opnået en sådan tilknytning til det danske sam-fund, at en inddragelse af opholdstilladelsen må antages at virke særligtbelastende.Efter regeringens opfattelse indebærer denne retstilstand en risiko for, aten udlænding fastholdes i et voldeligt parforhold, fordi udlændingen fryg-ter at miste sin opholdstilladelse, hvis den pågældende forlader en voldeligpartner eller ægtefælle, inden udlændingen har haft lovligt ophold her ilandet i mere end to år. Det samme gør sig gældende, hvis udlændingensbarn er udsat for vold. Det ønsker regeringen at lave om på.Det foreslås derfor, at det i forbindelse med afgørelsen om inddragelse afen opholdstilladelse meddelt på baggrund af ægteskab eller fast samlivs-forhold i de situationer, hvor udlændingen godtgør, at udlændingen ellerdennes barn har været udsat for vold, fremover ikke skal tillægges betyd-ning, at udlændingen kun har opholdt sig her i landet i kortere tid. Der-imod skal det ved afgørelsen indgå med betydelig vægt, om udlændingenhar udvist evne og vilje til at lade sig integrere i det danske samfund.2. Forlængelse af den udvidede refleksionsperiode for at styrke hjem-rejseforberedelserne2.1. Gældende retUdlændinge, der er kommet til Danmark som ofre for menneskehandel, ogsom opholder sig her i landet på ulovligt grundlag og derfor skal udrejse,bliver meddelt en ”refleksionsperiode”, det vil sige en længere frist til atudrejse end andre udlændinge. Refleksionsperioden udgør 30 dage, jf. ud-lændingelovens § 33, stk. 14, 1. pkt., med mulighed for forlængelse i op tili alt 100 dage.Det er Udlændingestyrelsen, der vurderer, om en udlænding har været ud-sat for menneskehandel, og som fastsætter udrejsefristen og dermed reflek-sionsperioden. Udlændingestyrelsen træffer afgørelsen på baggrund af po-litiets og Center mod Menneskehandels vurdering af menneskehandels-spørgsmålet og eventuelle oplysninger fra andre relevante parter, f.eks.krisecentermedarbejdere.Udlændingestyrelsen foretager vurderingen af spørgsmålet om, hvorvidt enudlænding har været udsat for menneskehandel, uafhængigt af, om politiethar indledt efterforskning eller strafforfølgning af bagmænd i en sag om4

menneskehandel, og uafhængigt af, om udlændingen samarbejder med po-litiet i efterforsknings- eller strafforfølgningsmæssig henseende.Formålet med refleksionsperioden er bl.a. at give den enkelte mulighed forat restituere sig og blive styrket menneskeligt og dermed at hjælpe den på-gældende til et liv fri af menneskehandlen. I refleksionsperioden har ofrefor menneskehandel derfor adgang til særlige indkvarteringstilbud, herun-der på krisecenter, hvis den enkelte ønsker det, og mulighed for udvidetsundhedsbehandling samt psykologisk og socialpædagogisk hjælp efterbehov. Disse tilbud gives til ofre for menneskehandel udover de normaleindkvarterings-, sundheds- og undervisningstilbud, som omfatter alle ud-lændinge under Udlændingestyrelsens forsørgelse, det vil sige asylansøge-re og udlændinge, der ikke har et lovligt opholdsgrundlag i Danmark.Ofre for menneskehandel får endvidere udpeget en kontaktperson (en soci-alarbejder tilknyttet Center mod Menneskehandel), som skal bistå dem un-der deres forløb i Danmark. Bistanden omfatter vejledning om særlige til-bud og aktiviteter af bl.a. social karakter, herunder om den forberedtehjemsendelse, som er specifikt målrettet ofre for menneskehandel.Som anført ovenfor kan Udlændingestyrelsen forlænge refleksionsperio-den på 30 dage til i alt 100 dage, hvis der foreligger særlige grunde, ellerhvis udlændingen samarbejder om en forberedt hjemsendelse, jf. udlæn-dingelovens § 33, stk. 14, 2. og 3. pkt.. Den udvidede refleksionsperiodebruges bl.a. til at forberede hjemrejsen. Hjemrejseforberedelserne omfatternormalt både aktiviteter her i landet, f.eks. psykologhjælp, undervisnings-eller kursusforløb rettet mod erhvervsaktiviteter efter en hjemvenden, ogaktiviteter i hjemlandet i form af modtagelse og støtte til reintegration i tremåneder. Udlændingestyrelsen har siden 2008 haft kontrakt med Internati-onal Organization for Migration (IOM) om planlægning og gennemførelseaf reintegrationsforløbet.På baggrund af den satspuljefinansierede Handlingsplan til bekæmpelse afmenneskehandel 2011-2014 blev den forberedte hjemsendelse af handledepersoner undergivet en ekstern evaluering ved Rambøll, som blev offent-liggjort i efteråret 2012. Heraf fremgår det bl.a., at der er meget stor for-skel på, hvor lang tid det tager at arrangere den enkelte handlede udlæn-dings hjemrejse og reintegration. Hvor tidskrævende forberedelserne er,afhænger af de individuelle forhold i hvert enkelt tilfælde, herunder hvilketland udlændingen skal vende tilbage til, om udlændingen allerede har rej-sedokumenter og af den enkeltes reintegrationsønsker og -muligheder. I5

nogle situationer kan forløbet planlægges i løbet af relativ kort tid, mensder i andre tilfælde er behov for længerevarende planlægning.2.2. Lovforslagets udformningMed henblik på at styrke indsatsen imod menneskehandel indgik regerin-gen i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale med Enhedslisten omat sikre bedst mulige forhold og vilkår for de ofre for menneskehandel, dervender hjem til deres oprindelsesland, således at de har mulighed for atkomme godt videre med deres liv uafhængig af bagmænd m.v.Som led i aftalen er aftaleparterne enige om at forlænge den udvidede re-fleksionsperiode fra de nuværende 100 dage til 120 dage. I refleksionspe-rioden kan den handlede udlænding opholde sig i Danmark og få hjælp tilrestitution, mens den pågældendes tilbagevenden til hjemlandet forbere-des, f.eks. gennem kompetenceudviklingsforløb m.v., der kan styrke ellerbibringe udlændingen et forsørgelsesgrundlag efter hjemvenden.Aftaleparterne er endvidere enige om at give yderligere støtte til handledepersoners reintegration i hjemlandet. Derfor skal reintegrationsperiodensom led i den forberedte hjemsendelse udvides fra de nugældende tre tilseks måneder. Støtteordningen skal samtidig gøres mere fleksibel, såledesat den enkelte får større mulighed for omprioritering af indsatsen, og deråbnes for, at midlerne kan bruges til en bredere vifte af aktiviteter f.eks.skolepenge, uddannelsesforløb, børnepasning m.v.På den baggrund foreslås det at forlænge den udvidede refleksionsperiode,således at perioden kan udgøre op til i alt 120 dage. Med udvidelsen vil dervære yderligere tid til tilrettelæggelsen af hjemrejsen og reintegration i detilfælde, hvor der er behov for det. Fornøden tid til planlægning af hjem-rejsen og reintegrationen er en forudsætning for, at den enkelte kan vendestyrket tilbage rent menneskeligt og modtage hjælp til at etablere et nyt ogvarigt forsørgelsesgrundlag, således at den pågældende har mulighed for atskabe sig en ny tilværelse i hjemlandet. Det vil ruste den pågældende psy-kisk og økonomisk til en tilværelse fri af menneskehandel.Betingelserne for at forlænge refleksionsperioden ud over de første 30 da-ge ændres ikke, og bestemmelsen forudsættes i øvrigt administreret somhidtil.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6.

3. Midlertidig opholdstilladelse til udlændinge, der samarbejder omefterforskning og strafforfølgning mod bagmænd3.1. Gældende retEfter praksis kan Udlændingestyrelsen udstede en midlertidig opholdstil-ladelse til en udlænding, herunder et offer for menneskehandel, hvis denpågældende deltager i politiets efterforskning eller vidner i en sag modbagmænd i forbindelse med retsforfølgning. Det midlertidige ophold givesaf hensyn til efterforskningsarbejdet og/eller den efterfølgende retssag, ogopholdstilladelsen er kun gyldig for den periode, hvor efterforskningenog/eller retsforfølgningen pågår, og hvor udlændingens tilstedeværelse iDanmark er nødvendig. Straffesagen kan vedrøre efterforskning og straf-forfølgning af alle straffelovsovertrædelser, herunder menneskehandel.Hvis udlændingen opholder sig i udlandet, og er statsborger i et visumplig-tigt land, skal den pågældende meddeles visum for at indrejse i Danmark.Visum gives alene med henblik på kortvarige ophold, og et visum kan så-ledes højst gives for en periode på tre måneder pr. halvår.Hvis udlændingen opholder sig i Danmark, men ikke har et lovligt op-holdsgrundlag, eller hvis den pågældendes tilstedeværelse i forbindelsemed en konkret efterforskning eller retssag er påkrævet ud over et visumsudløb, vil der blive givet en midlertidig opholdstilladelse. Den midlertidigeopholdstilladelse udstedes efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hvorefteropholdstilladelse kan gives af ganske særlige grunde. Efter en konkretvurdering er der endvidere mulighed for at give opholdstilladelse efter ud-lændingelovens § 9 c, stk. 1, til et mindreårigt barn eller en ægtefælle tiludlændingen som følge af de pågældendes familiemæssige tilknytning.Spørgsmålet om, hvorvidt en opholdstilladelse gives med henblik på mid-lertidigt eller med mulighed for varigt ophold i Danmark, og for hvilke pe-rioder opholdstilladelsen kan gives og forlænges, er reguleret i bekendtgø-relse nr. 727 af 28. juni 2012 om udlændinges adgang her til landet (ud-lændingebekendtgørelsen). Efter udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 2,gives en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med mulig-hed for varigt eller midlertidigt ophold. Opholdstilladelsen er betinget afmyndighedernes aktuelle og pågående arbejde med efterforskning ellerretsforfølgning og gives derfor med henblik på midlertidigt ophold.Efter udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 11, gives en tidsbegrænsetopholdstilladelse efter bl.a. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, første gang for7

højst to år og kan forlænges for perioder på op til tre år. I særlige tilfældekan tidsbegrænset opholdstilladelse gives første gang for op til fem år. Ef-ter praksis gives en midlertidig opholdstilladelse på baggrund af deltagelsei efterforskning og/eller retsforfølgning – afhængigt af tidsperspektivet idet konkrete tilfælde – normalt for seks måneder med mulighed for for-længelse i tilsvarende perioder.Efter udlændingebekendtgørelsens § 34, stk. 3, kan der efter ansøgning gi-ves arbejdstilladelse til udlændinge med opholdstilladelse efter bl.a. ud-lændingelovens § 9 c, stk. 1. Ved afgørelsen heraf skal der navnlig tageshensyn til formålet med ansøgningen. Således har udlændinge, der er med-delt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik påat bistå myndighederne under en konkret efterforskning eller retssag, efteransøgning mulighed for at få tilladelse til at arbejde under deres ophold iDanmark.Ofre for menneskehandel, der frygter forfølgelse fra bagmænd eller andre ideres hjemland, kan søge asyl. Asylmyndighederne vurderer herefter, omden pågældende vil være konkret og individuelt forfulgt eller i risiko forasylrelevante overgreb ved en tilbagevenden til hjemlandet.Det forhold, at en udlænding har været udsat for menneskehandel, er isole-ret set ikke asylbegrundende. Der kan imidlertid ud fra en konkret vurde-ring gives asyl, hvis der f.eks. er en høj grad af profilering – herunder gen-nem presseomtale og ved oplysninger fra ansøgeren til myndighederne iDanmark, som fører til anholdelse af bagmænd bag menneskehandlen –der vil føre til, at den pågældende ved en tilbagevenden vil være i reel risi-ko for asylrelevant forfølgelse. Eksempler på Flygtningenævnet praksis iasylsager, hvor spørgsmålet om menneskehandel er indgået i nævnets vur-dering, er omtalt i Flygtningenævnets Formandskabs 16. beretning, 2007,side 134-137, Formandskabets 19. beretning, 2010, side 312-315, og For-mandskabets 20. beretning, 2011, side 251-252.Som andre udlændinge kan ofre for menneskehandel endvidere søge op-holdstilladelse efter de øvrige regler i udlændingeloven, f.eks. humanitæropholdstilladelse, der kan gives til udlændinge, der lider af fysisk ellerpsykisk sygdom af meget alvorlig karakter.3.2. International reguleringIfølge artikel 14, stk. 1, i Europarådets konvention mod menneskehandelskal opholdstilladelse gives, hvis myndighederne anser det for nødvendigt,8

at udlændingen bliver i landet enten af hensyn til den pågældendes person-lige forhold eller af hensyn til samarbejde med myndighederne i forbindel-se med efterforskning eller retsforfølgning.Det fremgår endvidere af artikel 8 i direktiv 2004/81/EF om opholdstilla-delse til ofre for menneskehandel, der samarbejder med kompetente myn-digheder, at der kan gives midlertidig opholdstilladelse til ofre for menne-skehandel, der samarbejder med politiet i en sag mod bagmændene, oghvis ophold i landet er nødvendigt af hensyn til efterforskningsarbejde el-ler retsforfølgning. Direktivet er omfattet af Danmarks forbehold vedrø-rende samarbejdet om retlige og indre anliggender (retsforbeholdet). Der-for er direktivet ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark.Som det fremgår af afsnit 3.1 ovenfor, er praksis på området i overens-stemmelse med de nævnte bestemmelser.3.3. Lovforslagets indholdEfter Justitsministeriets opfattelse bør adgangen til at give midlertidig op-holdstilladelse med henblik på at bistå myndighederne med efterforskningaf kriminelle forhold eller for at bistå under retsforfølgning m.v., f.eks.gennem vidneudsagn, fremgå udtrykkeligt af udlændingeloven. Det vil ty-deliggøre retstilstanden og dansk rets overensstemmelse med internationa-le regler om menneskehandel.Det foreslås derfor at indføje en bestemmelse i udlændingeloven, hvorafdet udtrykkeligt fremgår, at midlertidig opholdstilladelse kan gives medhenblik på samarbejde med politiet i efterforsknings- og retsforfølgnings-mæssig henseende. Bestemmelsen omfatter efterforskning og retsforfølg-ning af alle kriminelle forhold og vil således ikke være begrænset til men-neskehandel.Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 c, stk. 5, er derikke tilsigtet ændringer i den nuværende praksis efter bestemmelsen i ud-lændingelovens § 9 c, stk. 1, og den nye bestemmelse vil blive administre-ret, som ordningen administreres i dag.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.

4. Fortsat ophold til voldsramte ægtefællesammenførte4.1. Gældende retDet følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, at en tidsbegrænset op-holdstilladelse kan inddrages, når grundlaget for opholdstilladelsen ikkelængere er til stede.Udlændinge, der har tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark på bag-grund af ægteskab eller fast samlivsforhold, jf. udlændingelovens § 9,stk. 1, nr. 1, vil som udgangspunkt derfor få inddraget opholdstilladelsen,hvis samlivet ophører, da grundlaget for tilladelsen – det faktiske samlivpå fælles bopæl – ikke længere er til stede. Det samme gælder udlændinge,der har opholdstilladelse på baggrund af ægteskab eller fast samlivsforholdefter lovens § 9 c, stk. 1 (ganske særlige grunde).Ved afgørelsen om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt i medfør afudlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, skal der tages særligthensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge afsamlivsophør, der skyldes, at udlændingen har været udsat for overgreb,misbrug eller anden overlast mv. her i landet, jf. udlændingelovens § 19,stk. 7.Ifølge bestemmelsens forarbejder, jf. lovforslag nr. L 150, folketingsåret1995-96, omfattes af bestemmelsen fysiske overgreb i form af vold ellervoldtægt. Herudover vil trusler om vold og fremkaldelse af fare for fysiskeovergreb efter straffelovens bestemmelser herom være omfattet af be-stemmelsen. Efter omstændighederne vil også gentagen eller grov psykiskvoldsudøvelse være omfattet.Det er en forudsætning for at anvende udlændingelovens § 19, stk. 7, atudlændingen godtgør, at der har været tale om voldsudøvelse, og at dennevoldsudøvelse har været den reelle årsag til, at udlændingen ikke længeresamlever på fælles bopæl med sin ægtefælle.Udlændingemyndighederne foretager i hver enkelt sag en samlet individu-el og konkret vurdering af parternes oplysninger om voldsudøvelsen ogden eventuelt fremlagte dokumentation herfor. Alle oplysninger i sagen,der kan belyse, om voldsudøvelsen har fundet sted, indgår i vurderingen,og alle former for dokumentation kan fremlægges. Hvis ægtefællen erdømt for at have udøvet vold mod udlændingen, vil udlændingemyndighe-derne altid anse voldsudøvelsen for godtgjort, men det er ikke et krav, at10

der foreligger en domfældelse, eller at der er indgivet politianmeldelse.Volden kan også anses for dokumenteret ved f.eks. skadestuerapporter el-ler lægeerklæringer, erklæringer fra krisecentre og samtaler med social-rådgivere mv.I vurderingen af, om inddragelse af en opholdstilladelse som følge af sam-livsophør skal undlades i de situationer, hvor samlivsophøret skyldes vold,skal det indgå, om inddragelse af opholdstilladelsen må antages at virkesærligt belastende for udlændingen, navnlig på grund af udlændingens til-knytning til det danske samfund, alder, helbred, tilknytning til herboendepersoner og udlændingens manglende eller ringe tilknytning til sit hjem-land mv., jf. udlændingelovens § 19, stk. 6, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1.I denne vurdering indgår blandt andet hensyn til eventuelle børn, situatio-nen i udlændingens hjemland, herunder risikoen for udstødelse i hjemlan-det som følge af samlivsophøret, om ægteskabet har bestået i hjemlandetog omfanget og karakteren af eventuelt samvær med mindreårige børn bo-siddende i Danmark. Også varigheden af udlændingens ophold i Danmarkog karakteren af den tilknytning til Danmark i øvrigt, som den pågældendehar opnået, indgår som hensyn i vurderingen.Den afvejning, der skal foretages efter § 19, stk. 7, og § 26, stk. 1, jf. § 19,stk. 6, indebærer blandt andet, at jo længere tid en voldsramt ægtefælle haropholdt sig i Danmark, des mere belastende kan det være for den pågæl-dende at vende tilbage til hjemlandet.I praksis har der i sager af den omhandlede karakter udviklet sig en positivformodningsregel, hvorefter det antages, at en udlænding, der har haft me-re end to års lovligt ophold med opholdstilladelse, har opnået en sådan til-knytning her til landet, at det – forudsat at den pågældende har gjort enindsats for at blive integreret i det danske samfund – vil virke særligt bela-stende for den pågældende, hvis den pågældendes opholdstilladelse ind-drages.For så vidt angår en udlænding, der har opholdt sig i Danmark i under toår, er det ikke ganske udelukket, at opholdstilladelsen forlænges ud fra enkonkret og individuel vurdering af, at en inddragelse af den pågældendesopholdstilladelse vil virke særligt belastende, men efter praksis stilles derkrav om, at der foreligger særlige omstændigheder, før en opholdstilladel-se kan forlænges eller ikke skal nægtes inddraget.

4.2. Norsk retI Norge er der indført en særlig bestemmelse om opholdstilladelse til fami-liesammenførte udlændinge, der er blevet mishandlet af deres ægtefælle el-ler samlever.Det følger således af § 53 i den norske udlændingelov, at en familiesam-menført udlænding kan få en ny opholdstilladelse på selvstændigt grund-lag, hvis samlivet er ophørt, og der er grund til at antage, at udlændingeneller eventuelle børn er blevet mishandlet i samlivsforholdet. Bestemmel-sen anvendes kun, hvis ægtefællen eller samleveren har en opholdstilladel-se, som har givet ansøgeren udsigt til varigt ophold i Norge.Formålet med den norske bestemmelse er at sikre, at udenlandske ægtefæl-lesammenførte ikke skal føle sig tvunget til at blive i et ægteskab ellersamlivsforhold, hvor den pågældende eller eventuelle børn bliver mishand-let af frygt for at miste opholdstilladelsen i Norge. Der stilles ikke krav omårsagssammenhæng mellem mishandlingen og samlivsbruddet, ligesomdet er uden betydning, hvem af parterne der har taget initiativ til samlivs-bruddet.Såvel fysisk som psykisk vold er omfattet af den norske bestemmelse. Deter en betingelse, at volden mv. har ført til, at ansøgerens livskvalitet erblevet forringet.4.3. Lovforslagets udformningDe nugældende regler indebærer efter regeringens opfattelse en risiko for,at en udlænding fastholdes i et voldeligt ægteskab eller samlivsforhold,fordi udlændingen frygter at miste sit opholdsgrundlag, hvis den pågæl-dende ophæver samlivet, før vedkommende har opholdt sig i Danmark i envis periode. Der er endvidere risiko for, at en udlænding, der ikke selv eroffer for vold, men hvis barn udsættes for vold eller andre overgreb fra æg-tefællens eller samleverens side, sættes i en situation, hvor den pågældendeføler sig nødsaget til at vælge mellem at udrejse eller at blive i forholdet.Med henblik på at sikre, at en udlænding ikke fastholdes i et ægteskab ellerfast samlivsforhold, hvor udlændingens barn udsættes for vold mv., fore-slås det, at der fremover i forbindelse med vurderingen af, om udlændin-gens opholdstilladelse skal inddrages som følge af samlivsophør, skal ta-ges særligt hensyn til, om udlændingens barn har været udsat for vold mv.på samme måde, som der efter gældende ret skal tages særligt hensyn tilvold mod udlændingen selv. Omfattet af bestemmelsen er – udover ud-12

lændingens biologiske barn – også et barn fra udlændingens nærmeste fa-milie, der bor hos udlændingen, og som har fået opholdstilladelse efter ud-lændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3. Det samme gælder en mindreårig udlæn-ding, som har fået opholdstilladelse efter samme bestemmelse med henblikpå adoption eller som led i et plejeforhold.En udlænding, der kun har opholdt sig her i landet i kortere tid, vil typiskendnu ikke have opnået samme tilknytning til Danmark som en udlænding,der i mere end to år har opholdt sig her i landet med opholdstilladelse. Ensamlet afvejning efter udlændingelovens § 19, stk. 7, og § 26, stk. 1, jf. §19, stk. 6, vil efter gældende praksis i de fleste tilfælde derfor føre til, atopholdstilladelsen for disse udlændinge inddrages.Efter Justitsministeriets opfattelse bør det fremover ikke tillægges betyd-ning, at udlændingen kun har opholdt sig her i landet i kortere tid. Der-imod bør udlændingens vilje og evne til at integrere sig i det danske sam-fund indgå med betydelig vægt ved vurderingen af, om udlændingen kananses for at have den fornødne tilknytning til det danske samfund. En så-dan tilknytning vil f.eks. kunne bestå i, at den pågældende har fået arbejdeeller er under uddannelse her i landet.Herudover forudsættes som hidtil blandt andet hensynet til eventuellebørn, situationen i hjemlandet, herunder risikoen for udstødelse i hjemlan-det som følge af samlivsophøret, omfanget og karakteren af eventueltsamvær med mindreårige børn bosiddende i Danmark samt karakteren afudlændingens tilknytning til Danmark i øvrigt at skulle indgå i vurderin-gen.Der lægges med lovforslaget ikke op til en ændring af den i praksis udvik-lede positive formodningsregel, hvorefter det anses for særligt belastendefor udlændingen at skulle forlade landet i de i § 19, stk. 7, beskrevne situa-tioner, når udlændingen har opholdt sig her i landet i mere end to år medopholdstilladelse.Udlændingens tilknytning til henholdsvis Danmark og hjemlandet skalfortsat vurderes konkret, jf. § 19, stk. 6, jf. § 26, stk. 1. En udlænding medringe tilknytning til Danmark vil således også fremover kunne få afslag påfortsat ophold, uanset at udlændingen har opholdt sig i Danmark i længeretid, mens en udlænding, der allerede efter kort tids ophold har udvist viljeog evne til at lade sig integrere i det danske samfund, vil kunne få ret tilfortsat ophold. Det skal – ligesom i dag – indgå i vurderingen, hvis udlæn-13

dingens integration har været vanskeliggjort af ægtefællens eller samleve-rens forbud herimod, indespærring i hjemmet eller lign.Det skal fra udlændingens side som hidtil godtgøres, at der har været taleom voldsudøvelse. Alle oplysninger i sagen, der kan belyse, om voldsud-øvelsen har fundet sted, skal indgå i vurderingen. Hvis der er en dom for,at ægtefællen har udøvet vold mod udlændingen eller eventuelle børn, skalvoldsudøvelsen anses for godtgjort, men det er ikke et krav, at der forelig-ger en domfældelse, eller at overgrebet er meldt til politiet. Endvidere vilf.eks. skadestuerapporter, lægeerklæringer, erklæringer fra krisecentre ogsamtaler med socialrådgivere mv. kunne indgå i vurderingen af, om derhar fundet overgreb eller lignende sted.Udlændingen vil endvidere fortsat skulle godtgøre, at voldsudøvelsen harværet den reelle årsag til, at udlændingen ikke længere samlever på fællesbopæl med ægtefællen eller samleveren.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4.5. Ligestillingsvurdering af lovforslagetDe foreslåede ændringer af udlændingeloven er kønsneutrale.Lovforslaget kan dog få ligestillingsmæssige konsekvenser for så vidt an-går de foreslåede ændringer i udlændingelovens § 9 c, stk. 5, jf. forslagets§ 1, nr. 1, om midlertidig opholdstilladelse som led i samarbejde medmyndighederne i efterforsknings- og/eller retsforfølgningsmæssig hen-seende, samt § 33, stk. 14, jf. forslagets § 1, nr. 6, om forlængelse af udrej-sefristen i op til 120 dage for udlændinge, der har været udsat for menne-skehandel, og som samarbejder om en forberedt hjemsendelse. Det skyl-des, at størstedelen af de ofre for menneskehandel, som identificeres iDanmark, er kvinder.De foreslåede ændringer vurderes samlet set at medvirke til en styrkelse afdet enkelte offer – typisk kvinder – og dermed vurderes forslaget af havepositive ligestillingsmæssige konsekvenser.For så vidt angår den foreslåede ændring af udlændingelovens § 19, stk. 7,jf. forslagets § 1, nr. 4, er såvel udenlandske mænd som kvinder omfattetaf den foreslåede bestemmelse. Erfaringsmæssigt udsættes kvinder imid-lertid i højere grad end mænd for vold i parforholdet, hvorfor også denne

del af forslaget skønnes at have positive ligestillingsmæssige konsekven-ser.6. Forholdet til internationale konventionerEfter artikel 13 i Europarådets konvention om indsatsen mod menneske-handel skal ofre for menneskehandel indrømmes en refleksionsperiode på30 dage.Udlændingelovens særlige bestemmelser rettet mod ofre for menneske-handel bygger på Europarådets konvention om indsatsen mod menneske-handel, der er inkorporeret i loven. Således følger det af udlændingelovens§ 33, stk. 14, 1. pkt., at udrejsefristen for et offer for menneskehandelnormalt fastsættes til 30 dage (refleksionsperiode). De gældende regler iudlændingelovens § 33, stk. 14, 2. og 3. pkt., hvorefter refleksionsperiodenkan forlænges i op til 100 dage, og som foreslås ændret til 120 dage, er ennational forbedring af retstilstanden.Efter konventionens artikel 14, stk. 1, skal der gives opholdstilladelse til etoffer for menneskehandel, hvis myndighederne finder det nødvendigt, atden pågældende bliver i landet på grund af vedkommendes personlige for-hold, eller hvis den pågældendes ophold i landet er nødvendigt af efter-forsknings- eller retsforfølgningsmæssige hensyn.Den allerede gældende praksis for meddelelse af midlertidig opholdstilla-delse til ofre for menneskehandel af efterforsknings- eller strafforfølg-ningsmæssige hensyn vurderes at være i overensstemmelse med konventi-onen. De foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9 c, stk. 5, har tilformål at lovfæste praksis.7. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige[…]8. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetmv.Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser forerhvervslivet mv.

9. De administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.10. De miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.11. Forholdet til EU-rettenDirektiv 2004/81/EF om udstedelse af opholdstilladelser til tredjelands-statsborgere, der har været ofre for menneskehandel, eller som er indrejstsom led i ulovlig indvandring, og som samarbejder med de kompetentemyndigheder, er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende samarbejdetom retlige og indre anliggender (retsforbeholdet). Derfor er direktivet ikkebindende for og finder ikke anvendelse i Danmark.Det bemærkes dog, at gældende lovgivning og de foreslåede ændringervurderes at være i overensstemmelse med direktivets artikel 6, hvoreftermedlemsstaterne skal sikre, at ofre for menneskehandel indrømmes en be-tænkningstid, således at de får mulighed for at restituere sig og undslippeindflydelse fra bagmændene, og direktivets artikel 8, hvorefter der kan gi-ves midlertidig opholdstilladelse til ofre for menneskehandel, der samar-bejder med politiet i en sag mod bagmændene, og hvis ophold i landet ernødvendigt at af hensyn til efterforskningsarbejde eller retsforfølgning.12. Hørte myndigheder mv.Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og orga-nisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, DenDanskeDommerforening,Dommerfuldmægtigforeningen,HK-Landsklubben Danmarks Domstole, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Forenin-gen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet,Danske Advokater, Amnesty International, Børnerådet, Børns Vilkår, CFU– Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Biblioteksforening,Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danner,Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgi-verforening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Doku-mentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Finansrådet,16

Flygtninge Under Jorden, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, For-eningen af Udlændingeretsadvokater, Fredsfonden, Færøernes Landsstyre,Grønlands Selvstyre, HK/Danmark, HopeNow, Indvandrermedicinsk kli-nik – Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut forMenneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KommunernesLandsforening, Kvinderådet, Landsforeningen Adoption & Samfund,Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrise-centre (LOKK), Migrantkvinder, Red Barnet, RCT – Rehabiliterings- ogForskningscentret for Torturofre, Reden Stop Kvindehandel, Rehabilite-ringscentret for Etniske kvinder i Danmark (R.E.D), Retspolitisk Forening,Retssikkerhedsfonden, Røde Kors Asylkontoret, Røde Kors Landskonto-ret, Rådet for Etniske Minoriteter, SOS mod Racisme, Ægteskab udenGrænser og 3F.13. Sammenfattende skemaPositivekonsekven- Negativekonsekven-ser/merudgifterser/merudgifterØkonomiske kon-sekvenser for stat,kommuner og re-gionerAdministrativekonsekvenser forstat, kommunerog regionerØkonomiske kon-sekvenser for er-hvervslivet mv.Administrativekonsekvenser forerhvervslivet mv.Administrativekonsekvenser forborgerneMiljømæssigekonsekvenserForholdet til EU-retten

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Efter den foreslåede§ 9 c, stk. 5, 1. pkt.,kan der gives midlertidig opholds-tilladelse til en udlænding, hvis tilstedeværelse her i landet er påkrævet afefterforsknings- eller retsforfølgningsmæssige hensyn.Efter bestemmelsen kan en udlænding meddeles midlertidig opholdstilla-delse, hvis myndighederne finder, at udlændingens tilstedeværelse her ilandet er nødvendig af efterforsknings- eller retsforfølgningsmæssige hen-syn, f.eks. i forbindelse med en sag mod bagmænd, og hvis udlændingenikke på andet grundlag har tilladelse til at opholde sig i Danmark. Andetgrundlag for lovligt ophold kan være et visum eller en opholdstilladelse.Det vil være en betingelse for at meddele opholdstilladelse efter bestem-melsen, at politi, anklagemyndighed, domstole eller andre relevante myn-digheder finder, at udlændingens tilstedeværelse i Danmark er nødvendigunder efterforskningen eller retssagen. Opholdstilladelse er således betin-get af konkret efterforskningsarbejde eller en konkret retssag, og opholds-tilladelse vil kun kunne gives med henblik på konkret deltagelse heri.Det betyder, at opholdstilladelsen alene vil kunne gives for den periode,hvor efterforskningen eller retssagen pågår, jf. afsnit 1.1 og 1.3. i de al-mindelige bemærkninger til lovforslaget.Efter den foreslåede§ 9 c, stk. 5, 2. pkt.,kan opholdstilladelsen ikke for-længes ud over den periode, hvor efterforskningen eller retsforfølgningenpågår.Det betyder, at den midlertidige opholdstilladelse efter den foreslåede be-stemmelse alene kan forlænges, når efterforskningen eller retssagen endnuikke er afsluttet, og udlændingens tilstedeværelse her i landet derfor fortsater påkrævet. Opholdstilladelsen vil kun kunne forlænges for den periode,hvor efterforskningen eller retsforfølgningen forventes at løbe, og hvor ud-lændingens fortsatte medvirken vil være nødvendig. Har udlændingen så-ledes f.eks. gennem afgivelse af vidneforklaring bidraget i et fyldestgøren-de omfang, og finder myndighederne ikke længere, at udlændingens tilste-deværelse i Danmark er nødvendig, vil grundlaget for udlændingens op-holdstilladelse ikke længere være til stede. Selv om straffesagen fortsatverserer, vil der ikke være grundlag for at forlænge opholdstilladelsen.18

Udlændingebekendtgørelsen vil blive ændret, således at det vil fremgå, atopholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9c, stk. 5, alene kan gives med henblik på midlertidigt ophold.Af udlændingelovens § 19 fremgår det bl.a., at en tidsbegrænset opholds-tilladelse kan inddrages, når grundlaget for tilladelsen ikke længere er tilstede. Når en udlændings tilstedeværelse i Danmark ikke længere er på-krævet af efterforsknings- eller retsforfølgningshensyn, bør inddragelse afopholdstilladelsen overvejes afhængig af, hvor lang tid der er tilbage afopholdstilladelsen.Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 c, stk. 5, forudsættesadministreret i overensstemmelse med den hidtidige praksis på området.Det indebærer bl.a., at udlændinge, der meddeles midlertidig opholdstilla-delse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 c, stk. 5,efter ansøgning kan få arbejdstilladelse i Danmark, så længe opholdstilla-delsen er gyldig. Udlændingebekendtgørelsens § 34, stk. 3, vil derfor bliveændret i konsekvens af den foreslåede ændring.Som videreførelse af hidtidig praksis vil et mindreårigt barn eller en ægte-fælle til en udlænding med opholdstilladelse efter den foreslåede bestem-melse i udlændingelovens § 9 c, stk. 5, efter en konkret vurdering af bl.a.den forventede varighed af udlændingens ophold fortsat kunne få opholds-tilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som følge af de pågælden-des familiemæssige tilknytning.Der henvises til afsnit 3.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.Til nr. 2Der er tale om ændringer i konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1.Til nr. 3Der er tale om ændringer i konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1.Til nr. 4 (§ 19, stk. 7)Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der i forbindelse med en afgø-relse om inddragelse efter § 19, stk. 1, uanset varigheden af udlændingensophold her i landet skal tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ik-ke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlæn-

dingen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug elleranden overlast mv. her i landet.Efter den foreslåede bestemmelse vil en udlænding, der har opholdstilla-delse efter § 9, stk. 1, nr. 1 (ægteskab eller fast samlivsforhold), eller § 9 c,stk. 1 (ganske særlige grunde), således uanset varigheden af udlændingensophold her i landet kunne bevare sin opholdstilladelse, selv om opholds-grundlaget er ophørt på grund af samlivsophør, når samlivsophøret skyl-des, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for vold mv.,og udlændingen har udvist bestræbelser på at blive integreret her i landet.Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt i vid udstrækning til den gældende§ 19, stk. 7, og skal i forhold til overgrebenes karakter, dokumentation forovergrebene og årsagssammenhæng mellem de begåede overgreb og sam-livsophøret fortolkes i overensstemmelse hermed.Som noget nyt omfattes vold mv. mod udlændingens barn imidlertid ogsåaf bestemmelsen.Endvidere indebærer forslaget, at der i vurderingen af udlændingens til-knytning til Danmark, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, skal lægges særligvægt på, om udlændingen har udvist vilje og evne til at lade sig integrere idet danske samfund.Det gælder, uanset hvor længe den pågældende har opholdt sig her i lan-det. En udlænding, der har opholdt sig i Danmark i en kortere periode – ogderfor typisk ikke vil have opnået samme tilknytning til det danske sam-fund som en udlænding, der har opholdt sig her i adskillige år – forudsæt-tes således at kunne bevare sin opholdstilladelse, hvis den pågældendef.eks. har fået et arbejde i Danmark eller er under uddannelse her i landet.At udlændingen har opholdt sig i Danmark i under to år, forudsættes såle-des ikke længere tillagt nogen betydning ved vurderingen af, om den på-gældende kan siges at have opnået en sådan tilknytning til det danske sam-fund, at en inddragelse af opholdstilladelsen må antages at virke særligtbelastende.Herudover forudsættes blandt andet hensynet til eventuelle børn, situatio-nen i hjemlandet, herunder risikoen for udstødelse i hjemlandet som følgeaf samlivsophøret, omfanget og karakteren af eventuelt samvær med min-dreårige børn bosiddende i Danmark samt karakteren af udlændingens til-knytning til Danmark i øvrigt fortsat at skulle indgå i vurderingen.20

For udlændinge, der har opholdt sig i Danmark i mere end to år med op-holdstilladelse, vil opholdstilladelsen i overensstemmelse med gældendepraksis efter § 19, stk. 7, som det klare udgangspunkt blive bevaret.Overgreb, misbrug og anden overlast skal som nævnt forstås i overens-stemmelse med praksis efter den gældende § 19, stk. 7, således at f.eks. fy-siske overgreb i form af vold eller voldtægt og trusler om vold samt frem-kaldelse af fare for fysiske overgreb omfattet af straffelovens bestemmel-ser herom er omfattet af bestemmelsen. Gentagen og grov psykisk vold vilendvidere efter omstændighederne kunne være omfattet.Det skal endvidere som hidtil fra udlændingens side godtgøres, at der harværet tale om voldsudøvelse mv., jf. udlændingelovens § 40, stk. 1.Hvis ægtefællen er dømt for vold eller andre overgreb mod udlændingeneller udlændingens barn, kan det umiddelbart lægges til grund, at betingel-sen om overgreb er opfyldt. Det er imidlertid ikke et krav, at der foreliggeren domfældelse, eller at overgrebet er meldt til politiet. Volden vil eksem-pelvis også kunne godtgøres ved f.eks. skadestuerapporter eller lægeerklæ-ringer, erklæringer fra krisecentre og samtaler med socialrådgivere mv.Udlændingen skal endvidere godtgøre, at den udøvede vold mv. har væretden reelle årsag til samlivsophævelsen. Inddragelse af opholdstilladelse vilsåledes ikke kunne undlades efter den foreslåede § 19, stk. 7, hvis sam-livsophøret skyldes generel utilfredshed eller lignende i forholdet.Der henvises til afsnit 4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 5Der er tale om ændringer i konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1.Til nr. 6Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 33, stk. 14,at har en udlænding været udsat for menneskehandel, fastsætter Udlændin-gestyrelsen efter anmodning udrejsefristen til 30 dage, medmindre særligegrunde taler derimod. Udrejsefristen kan efter anmodning fastsættes til etsenere tidspunkt eller forlænges, hvis særlige grunde taler derfor, eller hvisudlændingen samarbejder om en forberedt hjemsendelse. Udrejsefristenkan i dag højst udgøre 100 dage.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 33, stk.14, 3. pkt.,in-debærer, at refleksionsperioden til udlændinge, der har været udsat formenneskehandel, kan forlænges i op til i alt 120 dage.Betingelserne for at forlænge refleksionsperioden ud over de første 30 da-ge ændres ikke, og bestemmelsen forudsættes i øvrigt administreret somhidtil.Det betyder, at udrejsefristen på 30 dage, jf. udlændingelovens § 33, stk.14, 1. pkt., som hidtil efter anmodning kan forlænges, hvis særlige grundetaler for det, eller hvis udlændingen samarbejder om en forberedt hjem-sendelse.Særlige grunde kan som i dag f.eks. være lægelige hensyn eller hensynettil, at den pågældende udlænding kan vidne mod eventuelle bagmænd iforbindelse med efterforskning eller behandling af en straffesag om men-neskehandel her i landet.Forlængelse af udrejsefristen under henvisning til, at udlændingen samar-bejder om en forberedt hjemsendelse, vil som hidtil forudsætte udlændin-gens reelle og aktive deltagelse i hjemrejseforberedelserne, herunder viljetil at tage imod relevante tilbud om støtte mv., om muligt medvirke til atgive oplysninger, der kan etablere de nødvendige kontakter i hjemlandet,samt i forhold til at tilvejebringe rejsedokumenter ved at underskrive nød-vendige ansøgninger herom.Udrejsefristen kan ikke overstige i alt 120 dage. Ved udløbet af den 30-dages refleksionsperiode, kan udrejsefristen derfor højst forlænges med ialt 90 dage, således at den samlede udrejsefrist udgør i alt 120 dage.Har en udlænding taget imod tilbuddet om forberedt hjemsendelse og fåetfastsat en 120-dages refleksionsperiode, men afslår den pågældende efter-følgende tilbuddet, eller ophører udlændingen reelt med at samarbejde omforløbet i løbet af refleksionsperioden, skal der således fastsættes en ny ud-rejsefrist for vedkommende. Er den 30-dages refleksionsperiode udløbet,skal udrejsefristen normalt fastsættes til syv dage. Ophører samarbejdetunder den 30-dages refleksionsperiode, skal udrejsefristen fastsættes vedudløbet heraf.Der henvises til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 2Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttræden. Den foreslåede ændring afudlændingelovens § 19, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, finder anvendel-se for alle inddragelsessager, der verserer i Udlændingestyrelsen eller Ud-lændingenævnet på ikrafttrædelsestidspunktet, og hvori der er eller vil bli-ve foretaget en vurdering efter § 19, stk. 7. Sager, der på ikrafttrædelses-tidspunktet er påklaget til eller er under behandling i Udlændingenævnet,og hvor udlændingelovens § 19, stk. 7, er relevant, vil efter lovens ikraft-træden blive hjemvist til Udlændingestyrelsen til fornyet behandling i 1.instans.Til § 3Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og indebærer, at lo-ven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelige anordninghelt eller delvis kan sættes i kraft med de ændringer, som de færøske ellergrønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I udlændingeloven, jf. lovbekendt-gørelse nr. 984 af 2. oktober 2012,som ændret ved […], foretages føl-gende ændringer:§ 9 c.Stk. 1-4.(udelades)Stk. 5.Ansøgning om opholdstilla-delse efter stk. 1 og 4 kan kun ind-gives her i landet, hvis udlændingenhar lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2, i medføraf EU-reglerne, jf. § 6, eller en op-holdstilladelse efter §§ 7-9 f eller 9i-9 n, og hvis ingen særlige grundetaler herimod. Hvis udlændingenikke har lovligt ophold, har fåetfastsat en udrejsefrist eller har enanden ansøgning om opholdstilla-delse under behandling, kan ansøg-ning efter stk. 4 ikke indgives her ilandet. Ansøgning om opholdstilla-delse efter stk. 1 kan i sådanne til-fælde kun indgives, hvis Danmarksinternationale forpligtelser kan til-sige det. En ansøgning om forlæn-gelse af en opholdstilladelse, der ermeddelt efter stk. 1 eller 4, skalindgives før tilladelsens udløb, forat udlændingen kan anses for at ha-ve lovligt ophold, jf. 1. pkt.1.I§ 9 cindsættes som nytstk. 5:”Stk.5.Der kan gives opholdstilla-delse til en udlænding, hvis tilste-deværelse her i landet er påkrævetaf efterforsknings- eller retsforfølg-ningsmæssige hensyn. Opholdstil-ladelsen kan ikke forlænges ud overden periode, hvori efterforskningeneller retsforfølgningen pågår.”Stk. 5-6 bliver herefter stk. 6-7.2.I§ 9 c, stk. 5,der bliver stk. 6,ændres i 1. pkt. ”stk. 1 og 4” til:”stk. 1, 4 og 5”.3.I§ 9 c, stk.5, der bliver stk. 6,ændres i 4. pkt. ”stk. 1 eller 4” til: ”stk. 1, 4 eller 5”.

§ 33.Stk. 1-4.(udelades)5.I§ 33, stk. 5,ændres ”§ 9 c, stk.Stk. 5.Ansøgning om opholdstilla-5” til: ”§ 9 c, stk. 6”.delse, som tillades indgivet her ilandet, jf. § 9, stk. 21, § 9 a, stk. 4,§ 9 c, stk. 5,§ 9 f, stk. 7, § 9 i, stk.2, § 9 j, stk. 2, § 9 k, stk. 2, § 9 l,stk. 2, § 9 m, stk. 2, og § 9 n, stk. 2,og ansøgning om opholdstilladelseefter § 9 d tillægges opsættendevirkning med hensyn til udrejsefri-sten.Stk. 6-13.(udelades)6.I§ 33, stk. 14, 3. pkt.,ændresStk. 14.Har en udlænding været”100” til: ”120”.udsat for menneskehandel, fastsæt-ter Udlændingestyrelsen efter an-modning udrejsefristen til 30 dage,medmindre særlige grunde talerderimod. Udrejsefristen kan efteranmodning fastsættes til et seneretidspunkt eller forlænges, hvis sær-lige grunde taler derfor, eller hvisudlændingen samarbejder om enforberedt hjemsendelse. Udrejsefri-sten kan højst udgøre 100 dage.§2Loven træder i kraft dagen efter be-25