UUI, Alm.del - 2012-13 - Bilag 51: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, udlændingeloven og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Styrket indsats mod tvang i forbindelse med ægteskaber og religiøse vielser)

ForslagtilLov om ændring af straffeloven, udlændingeloven og lov om tilhold, op-holdsforbud og bortvisning (Styrket indsats mod tvang i forbindelse medægteskaber og religiøse vielser)§1I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. […], foretages følgende ændring:1.I§ 260, stk. 2,indsættes efter ”ægteskab”: ”eller til en religiøs vielseuden borgerlig gyldighed”.§2I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 2. oktober 2012, somændret ved […], foretages følgende ændringer:1.I§ 9 findsættes efter stk. 4 som nyt stykke:”Stk.5.Hvis ansøgeren som led i sit virke foretager eller vil foretage viel-ser med eller uden borgerlig gyldighed, skal forlængelse af opholdstilla-delse efter stk. 1 endvidere betinges af, at ansøgeren inden 6 måneder eftermeddelelsen af opholdstilladelsen har gennemført et undervisningsforløbom dansk familieret. Det påhviler ansøgeren at fremlægge dokumentationherfor. Fristen på 6 måneder kan efter ansøgning forlænges ved lovligt for-fald.”

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.2.I§ 9 h, stk. 4,ændres ”§ 9 f, stk. 7 ” til: ”§ 9 f, stk. 8”.3.I§ 19, stk. 1, nr. 9,ændres ”§ 9 f, stk. 5” til: ”§ 9 f, stk. 6”.4.I§ 22, nr. 7,indsættes efter ”ægteskab”: ”eller til en religiøs vielse udenborgerlig gyldighed”.5.I§ 33, stk. 5,ændres ”§ 9 f, stk. 7” til: ”§ 9 f, stk. 8”.6.I§ 52 b, stk. 1, nr. 3,indsættes efter ”jf. nr. 1 og 2,: ”herunder afgørelserom lovligt forfald, jf. § 9 f, stk. 5,”.§3I lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvisningforetages følgende ændringer:1.I § 2 indsættes somstk. 3:”Stk.3.Tilhold kan derudover gives, hvis en person med rimelig grundmistænkes for mod en anden at have begået eller forsøgt at begå en over-trædelse af straffelovens bestemmelse om ulovlig tvang i forbindelse medægteskab eller en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed. Politidirektørenkan uanset betingelserne i § 14 træffe afgørelse om tilhold efter 1. pkt.”2.I§ 4, nr. 1,indsættes efter ”§ 2, stk. 2”: ”eller 3”.§4Stk. 1.Loven træder i kraft den […]Stk. 2.Udlændingelovens § 9 f, stk. 5, som indsat ved denne lovs § 2, nr.1, finder alene anvendelse for udlændinge, der meddeles opholdstilladelseefter lovens ikrafttræden.Stk. 3.Udlændingelovens § 22, nr. 7, som affattet ved denne lovs § 2, nr.4, finder alene anvendelse, hvis det forhold, der begrunder udvisningen, erbegået efter lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget1. IndledningDet fremgår af regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen” fraoktober 2011, at regeringen vil afdække muligheden for at skride ind overfor familiemedlemmer, der udsætter en ung for trusler eller lignende for atfå den unge til at indgå i et ægteskab, som den unge ikke ønsker.Det fremgår videre af regeringsgrundlaget, at regeringen ikke vil accepte-re, at religiøse retsinstanser træder i stedet for lovgivning og domstole iDanmark, og at regeringen vil undersøge nye midler til at nå ind til dem,der ligger under for religiøs privatretlig praksis.I november 2011 offentliggjorde Det Nationale Forskningscenter for Vel-færd (SFI) en rapport om parallelle retsopfattelser i Danmark. I rapportenblev der peget på, at der findes ”pluralistiske retsopfattelser” blandt noglereligiøse grupper i Danmark, som indebærer, at der eksisterer andre nor-mer og traditioner end dem, der knytter sig til den sædvanlige praksis iDanmark. Det gælder navnlig i forbindelse med indgåelse og opløsning afreligiøse vielser uden borgerlig gyldighed.Regeringen nedsatte på den baggrund en tværministeriel arbejdsgruppe,som havde til opgave at udarbejde et katalog med lovgivningsmæssige til-tag og forslag til elementer, der kan bidrage til at løse konflikter forårsagetaf religiøse vielser. På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger udarbej-dede regeringen en strategi mod parallelle retsopfattelser – opgør medtvang og undertrykkelse i forbindelse med religiøse vielser, der blev of-fentliggjort i november 2012.Formålet med dette lovforslag er bl.a. at udmønte de lovgivningsinitiativer,der fremgår af strategien.Det foreslås således at skærpe straffen for ulovlig tvang til en religiøs viel-se uden borgerlig gyldighed. Hermed ligestilles sådanne religiøse vielsermed tvangsægteskaber i straffelovens forstand. Samtidig foreslås det atændre udvisningsreglerne, så der kan ske udvisning uanset frihedsstraffenslængde og uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet, hvis ud-lændingen har tvunget nogen til en religiøs vielse.

Det foreslås endvidere, at forlængelse af en opholdstilladelse meddelt tilreligiøse forkyndere m.fl., der foretager vielser (såvel borgerligt gyldigevielser som religiøse vielser uden borgerlig gyldighed), fremover tilligeskal betinges af, at den pågældende har deltaget i undervisning om danskfamilieret.Lovforslaget skal herudover ses i sammenhæng med National strategi modæresrelaterede konflikter fra juli 2012.Strategien indeholder mere end 30 konkrete initiativer, der har til formål athjælpe unge mænd og kvinder, som oplever social kontrol, tvangsægte-skab, genopdragelsesrejser og andre æresrelaterede konflikter med famili-en.I forlængelse af initiativerne i denne strategi foreslås der med dette lov-forslag en ændring af tilholdsreglerne, så de i højere grad målrettes situati-oner, hvor en person tvinges til at indgå ægteskab eller til en religiøs viel-se.2. Skærpelse af straffen for ulovlig tvang i forbindelse med religiøsevielser2.1. Gældende ret2.1.1.Efter straffelovens § 260, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel ind-til 2 år for ulovlig tvang den, som ved vold eller ved trussel om vold, ombetydelig skade på gods, om frihedsberøvelse eller om at fremsætte usandsigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller at åbenbare privatlivet til-hørende forhold tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget. Detsamme gælder den, som ved trussel om at anmelde eller åbenbare et straf-bart forhold eller om at fremsætte sande ærerørige beskyldninger tvingernogen til at gøre, tåle eller undlade noget, for så vidt fremtvingelsen ikkekan anses som tilbørligt begrundet ved det forhold, som truslen angår.Ulovlig tvang efter straffelovens § 260 er fuldbyrdet, når tvangen har haftden tilsigtede virkning. Hvis tvangen ikke har virket efter hensigten, kander efter omstændighederne straffes for forsøg på ulovlig tvang, jf. hervedstraffelovens § 21.Straffelovens § 260 omfatter bl.a. tilfælde, hvor en person ved vold ellertrussel om vold tvinges til at blive religiøst viet, selv om den religiøse viel-se ikke har borgerlig gyldighed og dermed er uden de civilretlige forplig-5

telser, der umiddelbart følger heraf (f.eks. arveretligt, skatteretligt, familie-retligt osv.). Dette vil f.eks. omfatte et tilfælde, hvor et familiemedlem tru-er en datter eller søn med vold eller med at slå vedkommende ihjel, hvisvedkommende ikke lader sig vie religiøst med den person, som familienhar valgt.Bestemmelsen fortolkes således, at truslerne om vold mv. ikke behøver atvære udtrykkelige, men kan fremgå af situationen.2.1.2.Straffelovens § 260 omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dådhar medvirket til den ulovlige tvang, jf. straffelovens § 23. Der vil såledesf.eks. foreligge medvirken, hvis en far tilskynder sin søn til at udøve voldmod sin datter for at tvinge hende til at blive religiøst viet.Medvirkensansvaret omfatter også den, der udfører den religiøse vielse,hvis den pågældende er bekendt med, at vielsen indgås som følge af, at derer udøvet tvang af den karakter, som er nævnt i straffelovens § 260.2.1.3.Strafudmålingen vil afhænge af omstændighederne i den konkretesag. I vurderingen heraf kan bl.a. indgå, hvilken tvang der har været an-vendt, herunder om der har været anvendt vold eller trusler om vold ellerfrihedsberøvelse, samt hvilket omfang og hvilken tidsmæssig udstrækningden udøvede tvang har haft. Også forurettedes alder og et eventuelt afhæn-gighedsforhold af den, der udøver eller står bag tvangen, kan have indfly-delse på strafudmålingen.Straffelovens § 260, stk. 2, indeholder en skærpet (side)strafferamme, somomfatter tilfælde, hvor nogen tvinges til at indgå ægteskab. Strafferammener i dette tilfælde det dobbelte (fængsel indtil 4 år). Straffelovens § 260,stk. 2, omfatter imidlertid alene ægteskaber med borgerlig gyldighed,hvorimod religiøse vielser uden borgerlig gyldighed ikke omfattes.Straffelovens § 260, stk. 2, blev indsat ved lov nr. 316 af 30. april 2008 forbl.a. at afspejle, at tvang til ægteskab indebærer et alvorligt indgreb i denpersonlige frihed, som kan have meget vidtrækkende og langvarige konse-kvenser for den person, der har været udsat for en sådan tvang.2.2. Strategi mod parallelle retsopfattelser – opgør med tvang og under-trykkelse i forbindelse med religiøse vielser2.2.1.Regeringen offentliggjorde i november 2012 en strategi mod paral-lelle retsopfattelser – opgør med tvang og undertrykkelse i forbindelse med6

religiøse vielser. Strategien har bl.a. til formål at forebygge, at personer,herunder mindreårige, tvinges til at blive religiøst viet og fastholdt i par-forhold baseret på sådanne vielser.Strategien tager udgangspunkt i en rapport udarbejdet af SFI (Det nationa-le Forskningscenter for Velfærd) om parallelle retsopfattelser i Danmarkfra november 2011.Det fremgår af strategien, at der ifølge SFI-rapporten blandt nogle religiø-se grupper i Danmark findes ”pluralistiske retsopfattelser”, som indebærer,at der inden for disse grupper i varierende grad kan gælde andre retsopfat-telser og andre normer og traditioner end dem, der knytter sig til den sæd-vanlige praksis i Danmark. Det gælder især på det familieretlige områdeog primært i forbindelse med indgåelse og opløsning af religiøse vielseruden borgerlig gyldighed.For det meste sker dette i fuld overensstemmelse med dansk ret, men prak-sissen kan blandt nogle grupper medføre forskellige former for vanskelig-heder for især kvinder.Det fremgår af strategien, at kvindekrisecentrene har oplyst, at en stor delaf de kvinder, der henvender sig til centrene på grund af tvangsægteskaber,ofte ikke har indgået et borgerligt gyldigt ægteskab. I stedet er de blevettvunget ind og fastholdt i et ægteskabslignende parforhold baseret på enreligiøs vielse.2.2.2.Det fremgår af strategien videre, at praksis vedrørende indgåelse ogophævelse af religiøse vielser ifølge SFI-rapporten i nogle sammenhængekan skabe en række udfordringer i samspillet med dansk retspraksis.Som eksempel på en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed nævnes istrategien de såkaldte ”nikah-forhold”, som er den mest almindelige be-tegnelse for et ægteskab i islam. Selv om den religiøse vielse ikke er juri-disk bindende, tillægges den i nogle muslimske miljøer større betydningend et borgerligt gyldigt ægteskab efter dansk ret.”Nikah-forholdene” er kontraktbaserede forhold, og i Danmark indgås så-danne religiøse vielser normalt privat eller i en moske med tilstedeværelseaf en imam og to vidner. Den religiøse ægteskabskontrakt kan baseres påen mundtlig aftale, men indgås ofte skriftligt. Kontrakten er ikke en gyldig

vielsesattest i henhold til dansk ret, men en almindelig aftale mellem par-terne.2.2.3.Det anføres i strategien, at selv om et par er skilt efter danske regler,kan de, såfremt den religiøse vielse ikke er opløst, ifølge SFI-rapportenfortsat betragtes som ægtefæller i visse miljøer. Som eksempel nævnes iSFI-rapporten, at der ifølge islamiske retsprincipper eksisterer forskelligeformer for skilsmisser, som henholdsvis manden og kvinden kan tage initi-ativ til. Der er forskellige praksisser på området, men overordnet set kanen mand altid ensidigt opløse den religiøse vielse uden at give særligegrunde hertil eller uden sin hustrus accept. Det fremgår videre, at kvindengenerelt står svagere end manden i forhold til at kunne tage initiativ tilskilsmisse. En kvinde har dog ret til at blive løst fra det religiøse parfor-hold, hvis hun har ”gyldige grunde”, f.eks. hvis manden er voldelig overfor hende eller har forladt hjemmet.2.2.4.Ifølge ægteskabsloven kan personer under 18 år ikke indgå ægteskabuden samtykke fra forældrene og tilladelse fra kommunen. Hvis der er taleom en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed, har denne handling ikkenogen retsvirkninger i Danmark, og handlingen er heller ikke omfattet afægteskabslovens betingelser for at indgå ægteskab. Mindreårige kan imid-lertid leve og blive betragtet som ægtepar i f.eks. visse muslimske miljøer,hvis de har indgået en religiøs vielse.Det fremgår af strategien, at unge muslimske par ofte bliver religiøst vietfor at opnå en social accept af deres forhold.2.3. Lovforslagets udformningSom det fremgår af pkt. 2.1, er det strafbart ved ulovlig tvang at tvinge no-gen til at blive religiøst viet, jf. straffelovens § 260, stk. 1. Straffen er bødeeller fængsel indtil 2 år.Tvinges nogen til at indgå ægteskab, kan straffen stige til fængsel indtil 4år, jf. straffelovens § 260, stk. 2. Tvang til religiøse vielser uden borgerliggyldighed er derimod ikke omfattet af denne forhøjede strafferamme.En religiøs vielse kan bl.a. indebære social accept af et parforhold fra fa-milie og netværk. Religiøse vielser uden borgerlig gyldighed tillægges der-for typisk stor betydning i de miljøer, hvor sådanne vielser finder sted, ogde betragtes i sådanne miljøer ofte som lige så bindende og forpligtende

som vielser med borgerlig gyldighed. Der er endvidere miljøer, hvor reli-giøse vielser tillægges større betydning end borgerligt gyldige ægteskaber.Det kan på den baggrund have lige så indgribende og vidtrækkende konse-kvenser for en person at blive udsat for tvang i forbindelse med en religiøsvielse som de konsekvenser, der følger af et tvangsægteskab. Der henvisesherom i øvrigt til pkt. 2.2 ovenfor.Religiøse vielser bør efter Justitsministeriets opfattelse derfor sidestillesmed ægteskaber i forhold til straffelovens bestemmelse om ulovlig tvang.Det foreslås i overensstemmelse hermed, at straffelovens § 260, stk. 2, omtvangsægteskaber, udvides til også at omfatte ulovlig tvang til religiøse vi-elser. Hermed vil ulovlig tvang i forbindelse med religiøse vielser bliveomfattet af den skærpede strafferamme på fængsel indtil 4 år.Det forudsættes, at der ved strafudmålingen sker en væsentlig forhøjelse afden straf, der kunne forventes udmålt efter strafferammen i straffelovens §260, stk. 1.Fastsættelsen af straffen i den enkelte sag vil som hidtil bero på domstole-nes konkrete vurdering af alle sagens relevante omstændigheder. Som ek-sempler på omstændigheder, der kan virke i yderligere skærpende retning,kan nævnes, at den ulovlige tvang er udøvet af flere gerningsmænd i for-ening eller er udøvet gennem lang tid, at der er udøvet grov vold, eller atofferet er meget ungt.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.3. Udvisning i forbindelse med ulovlig tvang i forbindelse med religiø-se vielser3.1. Gældende retEn udlænding, der idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetligretsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for enlovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, forovertrædelse af straffelovens §§ 260 eller 266, fordi den pågældende hartvunget nogen til at indgå ægteskab mod eget ønske, kan udvises, uansethvor længe den pågældende har haft lovligt ophold i Danmark, og uansetpå hvilket grundlag den pågældende er meddelt opholdstilladelse. Dettefølger af udlændingelovens §§ 22, nr. 7, 23, nr. 1, og 24, nr. 1.9

Adgangen til udvisning gælder endvidere uanset frihedsstraffens længde.Mens udvisning efter bestemmelserne i §§ 22, nr. 1-3, og 23, nr. 2-4, er be-tinget af, at udlændingen idømmes ubetinget frihedsstraf af en vis varig-hed, er udvisning efter § 22, nr. 4-8, der angår en række nærmere bestemtestraffelovsovertrædelser, alene betinget af, at udlændingen idømmes ube-tinget frihedsstraf. Dette gælder således også udvisning efter § 22, nr. 7,om udvisning i forbindelse med overtrædelse af straffelovens §§ 260 eller266 under henvisning til, at den pågældende har tvunget nogen til at indgåægteskab mod eget ønske.Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter §§22-24, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale for-pligtelser.En udlænding, der idømmes ubetinget frihedsstraf for overtrædelse afstraffelovens §§ 260 eller 266, fordi den pågældende har tvunget nogen tilat indgå ægteskab mod eget ønske, skal således udvises, medmindre dettevil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.Det følger af udlændingelovens § 24 b, stk. 1, 1. pkt., at en udlænding ud-vises betinget, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter§ 22, nr. 7, fordi dette vil være i strid med Danmarks internationale for-pligtelser, jf. § 26, stk. 2.Længden af et indrejseforbud i forbindelse med udvisning afhænger somudgangspunkt af frihedsstraffens længde, jf. udlændingelovens § 32, stk. 2.Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter blandt andet udlændinge-lovens § 22, nr. 7, § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 7, og § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 7,meddeles dog for mindst 6 år, jf. § 32, stk. 3.3.2. Lovforslagets udformningSom det fremgår af afsnit 3.1, er der i dag en udvidet adgang til udvisningved overtrædelse af straffelovens §§ 260 eller 266 under henvisning til, atudlændingen har tvunget nogen til at indgå ægteskab mod eget ønske. Derkan ske udvisning, hvis udlændingen idømmes ubetinget frihedsstraf. Detgælder uanset frihedsstraffens længde og varigheden af udlændingens op-hold her i landet.

Regeringen finder, at tvang i forbindelse med religiøse vielser er lige såuacceptabelt som tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab. Somkonsekvens heraf bør der efter regeringens opfattelse være den samme ud-videde adgang til udvisning, uanset om der er tale om ulovlig tvang i for-bindelse med indgåelse af et ægteskab eller ulovlig tvang i forbindelsemed en religiøs vielse.Det foreslås derfor, at udlændingelovens § 22, nr. 7, udvides, således atadgangen til udvisning – uanset varigheden af frihedsstraffens længde ogudlændingens ophold her i landet – ved ulovlig tvang i forbindelse medindgåelse af ægteskab mod eget ønske også skal gælde ved ulovlig tvang iforbindelse med en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4.4. Krav om deltagelse i undervisning om dansk familieret for religiøseforkyndere, der foretager vielser, som betingelse for forlængelse afopholdstilladelse4.1. Gældende ret4.1.1.Efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, kan der efter ansøgning medde-les opholdstilladelse til en udlænding, der her i landet skal virke som reli-giøs forkynder eller som missionær, eller en udlænding, der her i landetskal virke inden for et religiøst ordenssamfund.Opholdstilladelse som religiøs forkynder kan gives, hvis udlændingen kanfremlægge dokumentation for, at vedkommende skal virke som forkynderinden for et herværende trossamfund.Opholdstilladelse som missionær kan gives, hvis udlændingen kan frem-lægge dokumentation for, at vedkommende skal virke som missionær ogdermed udbrede en bestemt religion eller tro med tilknytning til et hervæ-rende trossamfund.Endelig kan opholdstilladelse med henblik på at virke inden for et religiøstordenssamfund gives, hvis udlændingen kan fremlægge dokumentationfor, at vedkommende skal virke inden for et religiøst ordenssamfund. Detgælder f.eks. nonner og munke, som traditionelt har et religiøst virke in-ternt i et ordenssamfund. Folkekirken eller et anerkendt eller godkendttrossamfund skal over for Udlændingestyrelsen erklære, at ordenssamfun-det er oprettet af og/eller virker inden for trossamfundet.11

Udlændinge, der får opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, med-deles også arbejdstilladelse, jf. § 34, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 727 af 28.juni 2012 om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørel-sen).Opholdstilladelse efter § 9 f er bl.a. betinget af, at udlændingen godtgør athave tilknytning til folkekirken eller et anerkendt eller godkendt trossam-fund her i landet, at antallet af udlændinge med opholdstilladelse inden fortrossamfundet står i rimeligt forhold til trossamfundets størrelse, og at ud-lændingen godtgør at have en relevant baggrund eller uddannelse for atvirke som religiøs forkynder, missionær eller inden for et religiøst ordens-samfund, jf. udlændingelovens § 9 f, stk. 2 og 3.Fælles for anerkendte og godkendte trossamfund gælder det, at Ankesty-relsen kan bemyndige personer, herunder udlændinge, inden for trossam-fundet til at foretage vielser med borgerlig gyldighed.4.1.2.Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, gives førstegang for højst 2 år med mulighed for forlængelse for perioder på op til 3år, jf. udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 11. Udlændinge, der skal vir-ke som religiøse forkyndere og missionærer mv., får normalt opholdstilla-delse for 7 måneder med mulighed for forlængelse for ét år ad gangen isammenlagt højst tre år.Forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 f, stk. 1, er betinget af, at an-søgeren inden 6 måneder efter meddelelsen af opholdstilladelsen har be-stået en prøve i dansk på A1-minus-niveau og en prøve i danske samfunds-forhold (indvandringsprøven), jf. § 9 f, stk. 4.Prøven afholdes løbende, og en udlænding, som ikke består den ene del afindvandringsprøven, vil kunne gå op til en ny danskprøve eller vidensprø-ve mere end én gang inden udløbet af 6-månedersfristen.4.2. Strategi mod parallelle retsopfattelser – opgør med tvang og under-trykkelse i forbindelse med religiøse vielserRegeringens strategi mod parallelle retsopfattelser fra november 2012, derer omtalt nærmere under pkt. 2.2, indeholder bl.a. et initiativ om udviklingaf et særligt undervisningstilbud om dansk familieret for religiøse forkyn-dere. Tilbuddet retter sig mod alle religiøse autoriteter uanset opholds-

grundlag, herunder også personer, som allerede har virket som religiøseautoriteter i en længere periode.Med hensyn til de religiøse autoriteter, der foretager vielser med eller udenborgerlig gyldighed, lægges der med strategien herudover op til, at en for-længelse af opholdstilladelse til religiøse forkyndere m.fl., der har op-holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, fremover skal betinges af, atden pågældende inden 6 måneder fra meddelelse af opholdstilladelsen hargennemført undervisningsforløbet om dansk familieret. Det vil i øvrigtsom hidtil være et krav, at den pågældende herudover inden 6 måneder frameddelelse af opholdstilladelse har bestået indvandringsprøven.Hensigten med undervisningsforløbet er at understrege vigtigheden af, atforkyndere har forståelse for dansk familieret, herunder navnlig for regler-ne om ægteskabs indgåelse, skilsmisse, forældremyndighed mv., samt for-ståelse for forskellen mellem borgerligt gyldige vielser og religiøse vielseruden borgerlig gyldighed. Formålet med undervisningen er således, at per-soner, der arbejder som religiøse forkyndere her i landet, forstår de socialeog juridiske konsekvenser af ikke-borgerligt gyldige religiøse vielser.Undervisningen vil have fokus på samspil og modsætninger mellem religi-øse sædvaner og dansk ret. Der vil i undervisningen blive informeret omkravene til erhvervelse og anvendelse af vielsesbemyndigelse (i forhold tilvielser med borgerlig gyldighed).Undervisningsforløbet vil bestå af et to-dages kursus, der vil blive afholdt iKøbenhavn og Århus to gange om året hvert sted. Kursernes afholdelse vilblive tilrettelagt således, at kurserne afholdes på forskellige tidspunkter afåret. Der vil blive udstedt et kursusbevis til kursusdeltagere, der har delta-get i kurset begge kursusdage.4.3. Justitsministeriets overvejelserSom det fremgår af pkt. 2.2, viser SFI-rapporten om parallelle retsopfattel-ser, at der på det familieretlige område blandt nogle religiøse grupper iDanmark findes en anden retsopfattelse i relation til indgåelse og opløs-ning af religiøse vielser uden borgerlig gyldighed. Dette skaber i visse til-fælde en række udfordringer i samspillet med dansk retspraksis.Det er afgørende for regeringen, at udlændinge, der får opholdstilladelseher i landet som religiøse forkyndere mv. efter udlændingelovens § 9 f,stk. 1, og som foretager vielser eller vielseslignende handlinger, har kend-13

skab til dansk familieret, herunder navnlig reglerne om ægteskab og skils-misse.Det foreslås derfor i overensstemmelse med anbefalingerne i regeringensstrategi mod parallelle retsopfattelser, at forlængelse af en opholdstilladel-se meddelt til en udlænding efter udlændingelovens § 9 f, der foretager vi-elser med eller uden borgerlig gyldighed, fremover tillige skal betinges af,at udlændingen inden 6 måneder har deltaget i et undervisningstilbud forreligiøse forkyndere m.fl. om dansk familieret, jf. pkt. 4.2 ovenfor.Herved sikres det, at religiøse forkyndere m.fl., der foretager vielser medeller uden borgerlig gyldighed, får den nødvendige viden om dansk fami-lieret, herunder kendskab til forskellen mellem borgerligt gyldige vielserog religiøse vielser uden borgerlig gyldighed, således at deltagerne opnåren forståelse for de sociale og civilretlige konsekvenser af ikke-borgerligtgyldige religiøse vielser.4.4. Lovforslagets udformningEfter udlændingelovens § 9 f, stk. 4, 1. pkt., er forlængelse af en opholds-tilladelse til religiøse forkyndere m.fl. betinget af, at den pågældende be-står en prøve i dansk og danske samfundsforhold (indvandringsprøven).Med henblik på at imødegå, at der her i landet findes pluralistiske retsop-fattelser på det familieretlige område og dermed blandt visse religiøsegrupper tilsyneladende kan herske usikkerhed om en religiøs vielses civil-retlige konsekvenser, foreslås det ved en ændring af udlændingelovens § 9f, at forlængelse af en opholdstilladelse for religiøse forkyndere m.fl., derforetager vielser med eller uden borgerlig gyldighed, fremover tillige skalbetinges af, at den pågældende har deltaget i undervisning i dansk familie-ret.Forslaget indebærer, at nytilkomne religiøse forkyndere m.fl., der foretagervielser og vielseslignende handlinger, og som ønsker at få forlænget deresopholdstilladelse, inden 6 måneder efter meddelelsen af opholdstilladelsenskal have gennemført undervisning for religiøse forkyndere m.fl. om danskfamilieret.Kurset i familieret forventes afholdt 4 gange om året, jf. pkt. 4.2 ovenfor.På den baggrund er der efter Justitsministeriets opfattelse behov for enhjemmel til, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med en udlændings lov-lige forfald fra kurset kan fastsætte en ny frist for dettes gennemførelse.14

Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse om, at der efter an-søgning kan fastsættes en ny frist, hvis Udlændingestyrelsen finder detgodtgjort, at udlændingen som følge af lovligt forfald har været forhindreti at deltage i et kursus inden for 6-måneders perioden.Det foreslås i forlængelse heraf, at afgørelser om lovligt forfald skal kunnepåklages til det nyoprettede Udlændingenævn, der fungerer som klagein-stans for Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på forlængelse af op-holdstilladelser efter § 9 f, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 3.Alle udlændinge, der får opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f,vejledes i dag i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse om, at deter en betingelse for at få opholdstilladelsen forlænget, at vedkommendebestår indvandringsprøven inden 6 måneder.Fremover vil udlændinge, der får opholdstilladelse efter udlændingelovens§ 9 f, i forbindelse med meddelelsen af opholdstilladelse endvidere skullevejledes om, at det – hvis den pågældende som led i sit virke foretager vi-elser, herunder både borgerligt gyldige vielser og religiøse vielser udenborgerlig gyldighed – tillige er en betingelse for at få opholdstilladelsenforlænget, at den pågældende inden 6 måneder har deltaget i undervisningom dansk familieret.Den pågældende skal i forlængelsesansøgningen på tro og love oplyse, omden pågældende som led i sit virke foretager eller vil foretage vielser, her-under både borgerligt gyldige vielser og religiøse vielser uden borgerliggyldighed. Udlændingestyrelsen vil ikke skulle foretage en nærmere vur-dering af, om den pågældende konkret foretager vielser som led i sit virke,men vil skulle lægge oplysningerne i erklæringen til grund. Afgiver ud-lændingen i den forbindelse falsk erklæring, vil den pågældende efter om-stændighederne kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. straf-felovens § 163.Hvis den pågældende oplyser at foretage vielser som led i sit virke, skalansøgningen vedlægges dokumentation for, at den pågældende har gen-nemført undervisningsforløbet i dansk familieret.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 og 6.4.5. Personer, der vil være undtaget fra kravet om undervisningsdeltagelse

Den 12. september 1963 indgik Det Europæiske Økonomiske Fællesskabog Tyrkiet en associeringsaftale, der bl.a. skulle give visse rettigheder tiltyrkiske statsborgere, der var arbejdstagere eller på anden måde økono-misk aktive i et EU-land. Associeringsaftalen er senere blevet suppleretmed en tillægsprotokol af 23. november 1970 samt af Associeringsrådetsafgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget inden forrammerne af associeringsaftalen.Tillægsprotokollen og afgørelse nr. 1/80 indeholder såkaldte stand still-klausuler, der indebærer et forbud mod at vedtage nye begrænsninger in-den for visse områder.I forhold til inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse fortyrkiske statsborgere, som i Danmark er arbejdstagere, selvstændige er-hvervsdrivende eller tjenesteydere, må der således ikke opstilles nye be-grænsninger efter stand still-klausulernes ikrafttræden eller i forhold til ensenere indført lempelse. Dette gælder uanset grundlaget for den oprindeli-ge opholdstilladelse.Artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 er bl.a. til hinder for, atder vedtages helt nye restriktioner for udøvelsen af arbejdskraftens frie be-vægelighed, herunder restriktioner med hensyn til de materielle vilkår forog/eller fremgangsmåden ved den første indrejse for tyrkiske statsborgere,der agter at gøre brug af denne frihed i den pågældende medlemsstat.Det betyder, at de materielle regler for opnåelse af opholdstilladelse somreligiøs forkynder mv. er omfattet af stand still-klausulerne.Religiøse forkyndere, der skal forkynde det religiøse budskab som præst,imam eller lignende, må anses for at være arbejdstagere. Hermed er de ma-terielle vilkår for den første indrejse for tyrkiske statsborgere, der agter atgøre brug af den frie bevægelighed for arbejdstagere her i landet, omfattetaf stand still-klausulen i artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80om arbejdstagere. Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 trådte i kraft den 1.december 1980. Der må således efter den 1. december 1980 ikke indføresnye begrænsninger for så vidt angår vilkårene for adgangen til beskæfti-gelse for religiøse forkyndere, som kan anses for at være arbejdstagere.Missionærer og munke mv. kan derimod som udgangspunkt ikke anses forat være arbejdstagere.

Det må dog bero på en konkret vurdering, om den pågældende skal udførelønnet arbejde af et sådan omfang, at den pågældende kan anses som ar-bejdstager og dermed omfattet af stand still-klausulen.Ovennævnte betyder, at der ikke vil kunne stilles krav om deltagelse i un-dervisning i familieret som betingelse for fortsat ophold for en tyrkiskstatsborger, der er indrejst med opholdstilladelse som religiøs forkynder,hvis den pågældende kan anses for at være økonomisk aktiv. I sådanne til-fælde vil den pågældende derfor ikke være omfattet af kravet om deltagel-se i undervisning i dansk familieret i den foreslåede bestemmelse i § 9 f,stk. 5, jf. forslagets § 2, nr. 1.5. Tilhold og opholdsforbud i forbindelse med tvangsægteskaber mv.5.1. Gældende ret5.1.1.Den 1. marts 2012 trådte en ny lov om tilhold, opholdsforbud ogbortvisning i kraft.Ved et tilhold kan en person forbydes at opsøge en anden ved personlig,mundtlig eller skriftlig henvendelse, herunder ved elektronisk kommunika-tion, eller på anden måde kontakte eller følge efter den anden, jf. lovens §1.Bestemmelsen omfatter for det førstekontakt.Efter bestemmelsen er en-hver kontakt som udgangspunk forbudt. Det gælder også henvendelser viae-mail, sms eller beskeder via sociale netværk. Afgørende er, om den på-gældende adfærd reelt har karakter af en henvendelse eller kontakt fra ger-ningsmanden til den forurettede. Det er derimod ikke afgørende, om kon-takten sker direkte.Bestemmelsen omfatter også andre former for henvendelser som f.eks.henvendelser i form af ophold lige uden for forurettedes bolig.Bestemmelsen omfatter for det andet det at”følge efter”en person. Detomfatter f.eks. chikane i form af, at gerningsmanden følger efter den foru-rettede uden helt at nærme sig, således at adfærden ikke eller ikke medsikkerhed kan betegnes som kontakt.Et tilhold kan begrænses til et forbud mod visse former for adfærd ellerhenvendelser mv.

Af lovens § 2 fremgår de betingelser, der skal være opfyldt for, at der kangives et tilhold.Efter § 2, stk. 1, kan tilhold gives, hvis der er begrundet mistanke om, at enperson enten har krænket den forurettedes fred eller mod den forurettedehar begået et strafbart forhold, der kan sidestilles med en fredskrænkelse,og der er bestemte grunde til at antage, at personen fortsat vil krænke denforurettede på den måde.§ 2, stk. 2, indeholder en særlig regel om tilhold, hvorefter tilhold kan gi-ves, hvis der er begrundet mistanke om, at den pågældende har begået engrov personfarlig forbrydelse mod den forurettede, og den forurettede ellerdennes nærmeste efter lovovertrædelsens grovhed ikke findes at skulle tålehenvendelser fra den pågældende Tilhold kan efter denne bestemmelse gi-ves, uanset om der i øvrigt er konkret grundlag for at antage, at den pågæl-dende på ny vil krænke den forurettede eller dennes nærmeste.5.1.2.Tilhold vil for det første kunne meddeles, når en person har krænketen andens fred ved at forfølge eller genere den anden ved kontakt mv. somomfattet af lovens § 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, litra a. Fredskrænkelsen kanf.eks. bestå i hyppige uønskede henvendelser eller andre handlinger, derikke i sig selv er strafbare, men som opleves som ubehagelige og forstyr-rende på grund af deres antal, deres indhold eller et udtrykt ønske om atvære fri for yderligere kontakt.Efter § 2, stk. 1, nr. 1, litra b, vil tilhold for det andet kunne gives, hvis enperson mod den anden har begået et strafbart forhold, der kan sidestillesmed en fredskrænkelse (omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, litra a). Kravet kanvære opfyldt ved, at forholdet har karakter af en egentlig, strafbar freds-krænkelse som f.eks. husfredskrænkelse eller trusler efter straffelovens §266. Endvidere kan kravet være opfyldt ved strafbart forhold, som efter dekonkrete omstændigheder kan sidestilles med en fredskrænkelse. F.eks. vilen række tyverier, der begås for at chikanere den forurettede, efter om-stændighederne kunne begrunde et tilhold.Det er ikke et krav, at der er faldet dom i en eventuel straffesag. Et straf-bart forhold, der kan sidestilles med en fredskrænkelse, vil således efteromstændighederne kunne danne grundlag for et tilhold, uden at gennemfø-relse af en straffesag skal afventes.

Efter § 2, stk. 1, nr. 1, er det et krav, at der er ”begrundet mistanke” om, atder er sket fredskrænkelse eller er begået et strafbart forhold mod den an-den. Kriteriet ”begrundet mistanke” svarer til mistankekravet i retsplejelo-vens § 762, stk. 1, om varetægtsfængsling, og praksis efter denne bestem-melse vil i denne henseende være vejledende.Efter § 2, stk. 1, nr. 2, kræver et tilhold endvidere, at der er bestemte grun-de til at antage, at den pågældende fortsat vil krænke den anden som anførti nr. 1.5.1.3.Som det fremgår af pkt. 5.1.1, indeholder lovens § 2, stk. 2, en sær-lig regel om tilhold, hvorefter tilhold kan gives i tilfælde, hvor den pågæl-dende har udsat en person for et så groft strafbart forhold, at den forurette-de eller dennes nærmeste ikke findes at skulle tåle henvendelser fra denindklagede, uanset om der i øvrigt er konkret grundlag for at antage, at denpågældende på ny vil krænke den forurettede eller dennes nærmeste.Efter bestemmelsen er det for det første en betingelse, at der er begrundetmistanke om, at den pågældende har begået en overtrædelse af straffelo-vens bestemmelser om drab, røveri, frihedsberøvelse, vold, brandstiftelse,voldtægt eller anden sædelighedsforbrydelse eller forsøg på en af de nævn-te forbrydelser (§ 2, stk. 2, nr. 1). For det andet er det en betingelse, at denforurettede eller dennes nærmeste efter lovovertrædelsens grovhed ikkefindes at skulle tåle kontakt mv. med gerningsmanden som anført i § 1 (§2, stk. 2, nr. 2).En grov personfarlig forbrydelse vil således – i lighed med en strafbarfredskrænkelse eller et strafbart forhold, der kan sidestilles med en freds-krænkelse efter § 2, stk. 1 – kunne danne grundlag for udstedelse af et til-hold, blot der er begrundet mistanke om, at et strafbart forhold er begået.Der stilles i modsætning til § 2, stk. 1, ikke krav om, at der – udover denstrafbare handling – har været fredskrænkende henvendelser mv. forud for,at tilhold kan gives, og heller ikke, at der er bestemte grunde til at frygtefortsat krænkelse. Det er – som det også er tilfældet efter stk. 1 – ikke enbetingelse, at der er faldet dom i en eventuel straffesag.5.1.4.Medvirken til en strafbar fredskrænkelse omfattet af § 2, stk. 1, elleret strafbart forhold omfattet af § 2, stk. 2, vil efter omstændighederne lige-ledes kunne begrunde et tilhold.

Der vil kunne udstedes tilhold til en flerhed af personer i forhold til densamme forurettede. Det gælder f.eks. i sager, hvor de pågældende hver forsig eller sammen (eventuelt på skift) krænker den forurettedes fred ved atopsøge eller følge efter den forurettede.Tilholdsreglerne giver således mulighed for at udstede tilhold til flere fa-miliemedlemmer, der f.eks. truer en datter til at indgå ægteskab mod hen-des vilje.Efter § 12 må et tilhold ikke stå i misforhold til den herved forvoldte for-styrrelse af den pågældendes forhold, hensynet til den eller dem, foran-staltningen skal beskytte, og karakteren af den adfærd, der er udvist fra denpågældendes side. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at til-hold i langt de fleste tilfælde vil være proportionale, da der som udgangs-punkt vil være tale om en begrænset forstyrrelse af den pågældendes for-hold.Tilhold kan besluttes, når den person, som tilholdet skal beskytte, anmoderom det, eller når almene hensyn tillader det, jf. § 14. Politiet vil såledeskunne tage initiativ til at udstede et tilhold, hvis det f.eks. må antages, atden forurettede ikke tør anmode om et tilhold af frygt for familien mv.Reglen er begrænset til tilfælde, hvor der er risiko for mere alvorlige over-greb, herunder vold eller voldtægt eller overgreb mod børn.Meddelelse af et tilhold er en forvaltningsretlig afgørelse, og forvaltnings-lovens regler om partshøring, begrundelse og klagevejledning finder derforanvendelse.Afgørelser om tilhold skal forkyndes, jf. lovens § 16.Overtrædelse af et tilhold straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. §21.Et tilhold kan bortfalde, hvis den, som tilholdet skal beskytte, frivilligtgenoptager kontakten med de personer, der har fået tilholdet.5.1.5.Efter tilholdslovens § 3 kan en person ved et opholdsforbud (geogra-fisk bestemt tilhold) forbydes at opholde sig eller færdes i et nærmere af-grænset område i nærheden af en anden persons bolig, arbejds-, uddannel-ses- eller opholdssted eller andet område, hvor denne anden person oftefærdes.20

Betingelserne for at udstede et opholdsforbud fremgår af lovens § 4.Det kræves for det første, at betingelserne for tilhold efter lovens § 2 er op-fyldt. Herudover kræves det, at mistanken angår oftere gentagen krænkelseefter § 2, stk. 1, nr. 1 (om fredskrænkelse eller strafbart forhold, der kansidestilles med fredskrænkelse), forsætlig overtrædelse af et tilhold eller enlovovertrædelse omfattet af § 2, stk. 2, om grov personfarlig kriminaliteteller § 8, nr. 1 (om bortvisning).Endelig er det en betingelse, at et tilhold ikke kan antages at være tilstræk-keligt til at værne den, som tilholdet skal beskytte.5.2. Justitsministeriets overvejelser5.2.1.I juli 2012 blev National strategi mod æresrelaterede konflikter of-fentliggjort.Det fremgår af strategien, at det er vanskeligt at opgøre omfanget af æres-relaterede konflikter, bl.a. fordi en lang række af sådanne familiekonfliktermed baggrund i familiens opfattelse af ære sker inden for hjemmets firevægge.Rigspolitiet fører ikke statistik over antallet af indgåede tvangsægteskaber,men Rigspolitiet har oplyst, at der i 2011 blev indberettet i alt 155 æresre-laterede sager til Rigspolitiet. Hovedparten af de indberettede sager om-handler det, som af familierne opfattes som forkert adfærd, forkert valg afkæreste/ægtefælle mv., skilsmisse/hævede forlovelser og tvangsægteska-ber.Herudover har LOKK (Landsorganisationen af KvindeKrisecentre) oplyst,at organisationen oplever en stigning i antallet af henvendelser om æresre-laterede konflikter. Det samme gælder bostedet Rehabiliteringscentret forEtniske kvinder i Danmark (R.E.D).En undersøgelse af social kontrol blandt 15 til 20-årige nydanskere offent-liggjort af Social- og Integrationsministeriet i november 2011 viser endvi-dere, at der foregår en omfattende social kontrol af unge nydanskere navn-lig for så vidt angår partnervalg, kærester og sex før ægteskabet.5.2.2.Det kan i tilfælde af chikane og trusler eller lignende i forbindelsemed tvangsægteskaber mv. være relevant at afskære et familiemedlem fra21

at opsøge eller på anden måde kontakte det forurettede medlem af famili-en. Ligeledes kan det være relevant i sådanne sager at forbyde en person atopholde sig i nærheden af den forurettedes bopæl, arbejds- eller uddannel-sessted.Som det fremgår af pkt. 4.1 ovenfor, giver tilholdsreglerne allerede i dagmulighed for at udstede tilhold til familiemedlemmer, der f.eks. truer endatter til at indgå et ægteskab mod hendes vilje eller på anden måde kræn-ker hendes fred. Social kontrol, der eksempelvis udøves ved, at familiensender en række sms’er eller e-mails eller følger efter vedkommende, vilsåledes efter omstændighederne kunne begrunde et tilhold efter tilholdslo-vens § 2, stk. 1.Der vil ligeledes efter de gældende regler kunne udstedes tilhold i tilfældeaf vold eller anden personfarlig kriminalitet eller forsøg herpå, hvis der fo-religger begrundet mistanke herom.Strafbare forhold, der kan sidestilles med en fredskrænkelse, jf. § 2, stk. 1,eller grove personfarlige forbrydelser omfattet af § 2, stk. 2, kan såledesdanne grundlag for udstedelse af tilhold, blot der er begrundet mistankeom, at et sådant forhold er begået, således at gennemførelse af en straffe-sag ikke skal afventes.Medvirken til en strafbar fredskrænkelse omfattet af § 2, stk. 1, eller enovertrædelse omfattet af § 2, stk. 2, vil efter omstændighederne endviderekunne begrunde et tilhold.Der vil i medfør af de gældende regler kunne udstedes tilhold til en flerhedaf personer, der hver især opfylder betingelserne for at få et tilhold, i for-hold til den samme forurettede.5.2.3.I sager om æresrelaterede konflikter kan det imidlertid i praksis væresvært for politiet at løfte bevisbyrden for, at betingelserne for at udstede ettilhold er til stede. Samtidig kan det være vanskeligt at finde frem til, hvemi en familie der står bag konkrete fredskrænkelser eller ulovlig tvang overfor den forurettede.Det er endvidere politiets erfaring, at de personer, der henvender sig til etkvindekrisecenter eller kommunen for at få hjælp i sager om æresrelatere-de konflikter, herunder tvangsægteskaber mv., ofte ikke ønsker at indgiveen anmeldelse mod familien.22

Desuden vil politiet i de sager, hvor der foreligger en anmeldelse fra denforurettedes side, eller hvor den forurettede anmoder om at få udstedt ettilhold mod familien, ofte ikke have andet oplysningsgrundlag end denforurettedes forklaring. Det vil således i højere grad end i andre sager kun-ne forekomme, at der ikke foreligger objektive omstændigheder i form aff.eks. telefonopkald, sms-beskeder mv. til den forurettede, ligesom det ihøjere grad end i andre sager kan forekomme, at den forurettedes familieer modvillig til at medvirke til sagens oplysning.Justitsministeriet finder, at muligheden for at anvende tilhold i forhold tilfamiliemedlemmer, der står bag f.eks. trusler om, at en person skal indgået ægteskab eller lade sig religiøst vie, er et vigtigt element i den samledeindsats mod tvangsægteskaber mv. I lyset af, at det i praksis kan være van-skeligt for politiet at løfte bevisbyrden for, at betingelserne for at udstedeet tilhold er til stede i sådanne sager, er det Justitsministeriets opfattelse, atde nuværende regler bør ændres, så de i højere grad målrettes sager om ek-sempelvis tvangsægteskaber, herunder når tvangen udøves af eller på veg-ne af flere medlemmer af en familie.På den baggrund foreslås det at lempe på mistankekravet i sager om tilholdi forbindelse med tvangsægteskaber mv. Samtidig bør der i lighed medreglen i § 2, stk. 2, ikke stilles krav om, at der har været fredskrænkendehenvendelser mv. forud for, at tilhold kan gives, og heller ikke, at der erbestemte grunde til at frygte fortsat krænkelse.Ligeledes bør adgangen til at udstede tilhold efter Justitsministeriets opfat-telse ikke være begrænset til tilfælde, hvor den forurettede anmoder omdet, eller almene hensyn kræver det, jf. § 14.Endelig bør reglerne om opholdsforbud udvides tilsvarende.5.3. Lovforslagets udformningDet foreslås, at der etableres mulighed for at udstede tilhold i sager, hvorder er bestemte grunde til at antage, at en person mod en anden har udøveteller forsøgt at udøve ulovlig tvang til indgåelse af ægteskab eller til en re-ligiøs vielse uden borgerlig gyldighed. Hermed vil de strafbare forhold, derkan begrunde et tilhold efter bestemmelsen, svare til indholdet af den gæl-dende § 260, stk. 2, i straffeloven med den i lovforslagets § 1, nr. 1, fore-slåede udvidelse, jf. pkt. 2.3. ovenfor.

Tilhold vil efter den foreslåede bestemmelse ligeledes kunne gives til deneller dem, der medvirker til den ulovlige tvang.Der vil således kunne udstedes et tilhold til en flerhed af personer, f.eks.medlemmer af forurettedes familie, når der er rimelig grund til at antage, atde pågældende ulovligt har tvunget eller forsøgt at tvinge den forurettedetil at indgå ægteskab eller til en religiøs vielse.Rimelig grund skal forstås i overensstemmelse med eksempelvis retspleje-lovens § 755 om anholdelse. Det indebærer, at der skal være visse konkre-te holdepunkter for at antage, at den person, tilholdet skal beskytte, er vedat blive udsat for et tvangsægteskab eller tvang til en religiøs vielse.Hvis betingelserne herefter er opfyldt, vil der efter forslaget umiddelbartkunne udstedes et tilhold til et eller flere medlemmer af en familie, uden atgennemførelse af en straffesag skal afventes. Der stilles således ikke kravom, at der foreligger en forudgående fredskrænkelse, eller at der er be-stemte grunde til at frygte fortsat krænkelse. Der skal efter bestemmelsenheller ikke foretages en selvstændig vurdering af den konkrete overtrædel-ses grovhed.Det foreslås endvidere, at politiet skal kunne træffe afgørelse om tilholdogså i situationer, hvor den forurettede ikke har anmodet om det, og hvorrisikoen for overgreb ikke er så kvalificeret, at forholdet er omfattet af §14, sidste led, om almene hensyn.Endelig foreslås det at udvide lovens § 4 om opholdsforbud, således atmistanke om ulovlig tvang til indgåelse af ægteskab eller til en religiøs vi-else uden borgerlig gyldighed tilsvarende kan begrunde et opholdsforbud.Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1 og 2.6. Ligestillingsvurdering af lovforslagetLovforslaget er umiddelbart kønsneutralt, idet det bidrager til at værne ombåde kvinders og mænds ret til frit at vælge partner eller ægtefælle og tilfrit at kunne færdes uden at blive forfulgt og chikaneret af familie mv.Som det fremgår af National strategi mod æresrelaterede konflikter, er detimidlertid i udstrakt grad kvinder, der er ofre for æresrelaterede konflikter,

herunder kvinder, der tvinges til at indgå ægteskab eller til at blive religi-øst viet.På den baggrund har forslaget efter Justitsministeriets opfattelse positiveligestillingsmæssige konsekvenser.7. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige[...]8. De økonomiske og administrative konsekvenser erhvervslivet mv.Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser forerhvervslivet mv.9. De administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.10. De miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.11. Forholdet til EU-rettenUdlændinge, som har ret til ophold i Danmark efter EU-reglerne om denfri bevægelighed, skal ikke have opholdstilladelse for at kunne opholde sigi Danmark. Endvidere vil visse persongrupper være undtaget fra det fore-slåede krav om deltagelse i undervisning om dansk familieret som betin-gelse for forlængelse af opholdstilladelsen som religiøs forkynder m.fl., jf.pkt. 4.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.12. Hørte myndigheder og organisationer mv.Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndighederog organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, DenDanskeDommerforening,Dommerfuldmægtigforeningen,HK-Landsklubben Danmarks Domstole, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Forenin-gen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet,25

Danske Advokater, Amnesty International, Ankestyrelsen, Børnerådet,Børns Vilkår, CFU – Centralorganisationernes Fællesudvalg, DanmarksBiblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks RejsebureauForening, Danner, Dansk Anti-Stalking Forening, Dansk Arbejdsgiverfor-ening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Missionsråd, Dansk Røde KorsLandskontoret, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Tyrkisk IslamiskStiftelse, Datatilsynet, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettig-heder, Det Kriminalpræventive Råd, Dokumentations- og Rådgivnings-centret om Racediskrimination, Finansrådet, Flygtningenævnet, FlygtningeUnder Jorden, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færørenes Lands-styre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, Indvandrer-rådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Joan-søstrene, KirkernesIntegrationstjeneste, Kommunernes Landsforening, Kriminalpolitisk For-ening (KRIM), Kvinderådet, Fredsfonden, Landsforeningen Adoption &Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation afkvindekrisecentre (LOKK), Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Migrant-kvinder, Offerrådgivningerne i Danmark, Red Barnet, RCT – Rehabilite-rings- og Forskningscentret for Torturofre, Rehabiliteringscentret for Etni-ske kvinder i Danmark (R.E.D), Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfon-den, Røde Kors Asylkontoret, Røde Kors Landskontoret, Rådet for EtniskeMinoriteter, SOS mod Racisme, Ægteskab uden Grænser, 3F, AssentoftFrikirke, Baptistkirken i Danmark, Bethel Missionary Baptist Church, Bi-bel og Missionscentret, Bornholmerkirken Evangelisk Luthersk Frimenig-hed, Brunstad Kristne Menighed, Holstebro, Brunstad Kristne Menighed,København, City Kirken Herning, Citykirken Århus, Copenhagen Com-munity Church (tidl. Amager Kristne Center), Dansk Teltmissions menig-hed, Den Apostoliske Pinsekirke, Den Apostolske Kirke i Danmark, DenArmensk Apostolske Kirke, Den evangelisk-lutherske Frikirke, Den Evan-geliske Frikirke, Den Katolske Kirke i Danmark, Den Koptisk-OrtodokseKirke, Den koreanske kirke i Danmark, Den Kristne Forsamling (tidligereKristnastova), Den makedonske ortodokse Kirke, Den Nyapostolske Kirkei Danmark, Den Ortodokse Kirke i Danmark, Den ortodokse russiske kir-kes menighed i København, Den Rumænsk Ortodokse Menighed i Her-ning, Den Rumænsk Ortodokse Menighed i København, Den RumænskOrtodokse Menighed i Århus, Den rumænsk-ortodokse menighed i Dan-mark, Den Russiske Ortodokse Kirkes Menigheder, Den Serbisk Ortodok-se Kirke i Danmark, Den til St. Alban´s English Church i København hø-rende menighed, Det danske Missionsforbund, Etiopisk-Ortodokse Tewa-hedo Kirke i Danmark, Exodus-Kirken, Fonden Guds Verdensvide Kirke(Worldwide Church of God), Foreningen Liberal Katolsk Kirke i Dan-mark, Forklarelsens Kirke, Forsamlingen Livdin, Frelsens Hær, Frikirken26

Hillerød, Frikirken Oasan, Frikirken på Havnen, Frimenigheden Kilden,Fårevejle Evanglisk Lutherske Frimenighed, Græsted Frikirke, Guds me-nighed, Hillerød Frimenighed, Holstebro Frikirke, International ChristianCommunity, International Harvest Christian Center, Inuunerup NutaapOqaluffia - Grønlands Frikirke, Jehovas Vidner, Jesu Kristi Kirke af SidsteDages Hellige (Mormoner), Kong Haakons Kirke, Kristensamfundet iDanmark, Kristent Center, Kristent Centrum, Kristent Fællesskab, Køben-havn, Kristus Kirken (frikirke), København Vinyard, Københavnerkirkensfrimenighed, Københavns Bibeltrænings Center, Københavns Frimenig-hed, Livets Kilde, Luthersk Missionsforenings Frimenighed, Menighedenaf Kristne I Danmark i Jesu navn, Menigheden Faderhuset, Menighederinden for Pinsebevægelsen, Metodistkirken i Danmark, Mission Dan-mark, Morsø Frimenighed, Nazaræernes Kirke, Nexø Frikirke, Nordsch-leswigsche Geminde, Odder Frimenighed, Redeemed Christian Church ofGod - Jesus Centre, Reformerte menigheder, Skovbo Frikirke,(Den KristneForsamling (Frikirken Berøa)), Svenska Gustafsförsamlingen i Køben-havn, Sydfyns Frimenighed (tidligere Taasing Frimenighed), Syvende-dags Adventistkirken, Danmark, The Brethren, The International Churchfor Copenhagen (The American Lutheran Congregation of Copenha-gen), Thorsted Frimenighed, Troens Ord (Brande Kristne Center), YeshuatTsion, Den Messianske Synagoge i Danmark, Østens Assyriske Kirke iDanmark (Den assyriske østkirke i Danmark), Ågård Frimenighed, Aal-borg Menighedscenter, Det Mosaiske Trossamfund, Machsike Hadas, ShirHatzafon - Progressiv Jødedom i Danmark, Dansk Islamisk Center, DanskMuslimsk Union, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Den Islamiske for-ening af Bosniakker i Danmark, Den Islamiske Verdensliga (MuslimWorldliga), Det Albanske Trossamfund i Danmark, Det Islamiske Forbundi Danmark, Det Islamiske Trossamfund, Det muslimske Kulturcenter, For-eningen Ahlul Bait i Danmark (tidligere Al-Mostafa Islamisk Center), Is-lamic Center Jaffaria, Islamic Cultural Center, Islamisk Center for Euro-pæiske Lande, Islamisk Forum, Islamisk Kultur Center Amager, IslamsAhmadiyya Djamâ'at (Bevægelse), Kulturforeningen for folk fraIrak, Københavns Moske, Minhaj ul Quran International Denmark, Mus-lim Cultural Institute, Muslimernes Fællesråd, Pakistan Islamic WelfareSociety, Shiamuslimsk Trossamfund i Danmark, Århus Islamiske Tros-samfund, Center for Visdom og Medfølelse - Tong-nyi Nying-je Ling, DenBurmesiske Theravada Buddhistforening Buddha Ramsi, Den Vietnamesi-ske Buddhistiske Kulturelle Forening, Chua Lieu Quan, Den Vietnamesi-ske Buddhistiske Kulturforening i Århus, Foreningen Rangjung YesheSangha, Foreningen Stupa, Karma Kagyu Buddhistisk Sangha, KarmaKadjy Skolen (Karma-Kasjyba Skolen), Karmapa-Trust-Sangye Tashi27

Ling, Phendeling - Center for Tibetansk Buddhisme, Tendai Danmark,Tendai Buddhistisk Center, The Buddhist Organisation Dhammakaya iDanmark, Wat Thai Danmark, Watpa Copenhagen (Sunnataram Copenha-gen), Bharatiya Mandir, Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet,Brande Hindu Menighed, Danmarks Hindu Kultur Aktivitets Center,Krishnabevægelse/Iskcon (Hara Krishna), Sathya Sai Baba, Sikh Founda-tion, Denmark, Siri Guru Singh Sabha, Copenhagen, Alevi Forbundet iDanmark, Baha’i Samfundet - Det nationale åndelige råd for bahà’ìerne iDanmark, Den Mandæiske Mandea i Danmark, Forn Sidr - Asa- og Va-netrosamfundet i Danmark samt Harreskovens Blótgilde.13. Sammenfattende skemaPositivekonsekven-ser/mindreudgifterIngenNegative konsekven-ser/merudgifter[…]

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (§ 260, stk. 2)Strafferammen i straffelovens § 260, stk. 1, om ulovlig tvang er bøde ellerfængsel indtil 2 år. Hvis nogen ved ulovlig tvang tvinges til at indgå ægte-skab, kan straffen stige til fængsel indtil 4 år, jf. § 260, stk. 2. Den skærpe-de sidestrafferamme finder alene anvendelse på ægteskaber med borgerliggyldighed.Med den foreslåede bestemmelse udvides § 260, stk. 2, således at ogsåulovlig tvang til en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed omfattes afden skærpede sidestrafferamme på fængsel indtil 4 år.Religiøse vielser, der ikke har borgerlig gyldighed, kan have forskellig ka-rakter afhængigt af religion og kulturelle sammenhænge. Religiøse vielserforstås i denne sammenhæng som en stadfæstelse af et ægteskabslignendeforhold under tilstedeværelse af en religiøs autoritet. Der kan i den forbin-delse underskrives en form for ægteskabskontrakt, men dette er ikke enforudsætning for, at forholdet kan falde ind under den foreslåede bestem-melse.Omfattet af den foreslåede bestemmelse vil f.eks. være tvang udøvet i for-hold til indgåelse af et såkaldt ”muslimsk ægteskab”/”nikah-forhold”,hvorved forstås en gensidigt forpligtende ægteskabelig kontrakt indgå-et/stadfæstet ved en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed.Det forudsættes, at der med forslaget ved strafudmålingen sker en væsent-lig forhøjelse af den straf, der kunne forventes udmålt efter strafferammeni straffelovens § 260, stk. 1.Strafudmålingen i den enkelte sag vil herudover som hidtil afhænge af sa-gens konkrete omstændigheder. Det vil således bl.a. kunne have betyd-ning, hvilken tvang der er anvendt, herunder om der har været anvendtvold eller trusler om vold eller frihedsberøvelse, og hvilket omfang oghvilken tidsmæssig udstrækning den udøvede tvang har haft. Også dentvungne persons alder og afhængighed af den, der udøver tvangen, kan ha-ve indflydelse på strafudmålingen, ligesom det kan have betydning, hvisflere gerningsmænd har handlet i forening. Det vil også kunne indgå i vur-deringen, om tvangen har virket, således at § 260 er fuldbyrdet, eller omder alene straffes for forsøg, jf. straffelovens § 21.29

Der foreslås ingen ændringer af gerningsindholdet i § 260. Området forstrafbar ulovlig tvang ændres således ikke.Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 2Til nr. 1 (§ 9 f, stk. 5)Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 f, stk. 4, 1. pkt.,skal forlængelse af en opholdstilladelse efter stk. 1 betinges af, at ansøge-ren inden 6 måneder efter meddelelsen af opholdstilladelsen har bestået enprøve i dansk på A1-minus-niveau (indvandringsprøven).Efter den foreslåede bestemmelse i§ 9 f, stk. 5,skal forlængelse af en op-holdstilladelse efter stk. 1 endvidere betinges af, at ansøgeren inden 6 må-neder efter meddelelsen af opholdstilladelsen har deltaget i undervisningfor religiøse forkyndere m.fl. om dansk familieret, hvis ansøgeren som ledi sit virke foretager eller vil foretage vielser, herunder både borgerligt gyl-dige vielser og religiøse vielser uden borgerlig gyldighed.Den foreslåede ændring indebærer, at nytilkomne religiøse forkynderem.fl., der foretager vielser og vielseslignende handlinger, og som ønsker atfå forlænget deres opholdstilladelse, inden 6 måneder efter meddelelsen afopholdstilladelsen både skal have bestået indvandringsprøven og have del-taget i undervisning for religiøse forkyndere m.fl. om dansk familieret.Religiøse forkyndere, der får en opholdstilladelse efter § 9 f, og som fore-tager vielser, vil fremover i forbindelse med meddelelsen af opholdstilla-delsen skulle vejledes om kravet om deltagelse i familieretskurset som be-tingelse for forlængelse af opholdstilladelsen.Det påhviler ansøgeren at fremlægge dokumentation for, at den pågælden-de har gennemført undervisningsforløbet. De udlændinge, der deltager ihele kursusforløbet på to dage, vil få udstedt et kursusbevis, som vil kunneanvendes som dokumentation i denne forbindelse.Hvis ansøgeren bliver forhindret i at deltage i et undervisningsforløb, somden pågældende er tilmeldt, kan den pågældende søge om at få forlænget6-måneders fristen. En forlængelse af fristen kræver, at ansøgeren har haftlovligt forfald og kan fremlægge dokumentation herfor. Lovligt forfald kan30

f.eks. foreligge, hvis udlændingen har været forhindret i at deltage pågrund af udlændingens egen eller udlændingens barns sygdom eller eks-traordinære og uforudsete transportproblemer.Det påhviler ansøgeren at dokumentere lovligt forfald.Er der på grund af lovligt forfald grundlag for at forlænge fristen, skal denforlænges med det tidsrum, der er nødvendigt for, at udlændingen kan del-tage i et nyt undervisningsforløb. Udlændingen vil skulle tilmeldes oggennemføre det førstkommende kursusforløb, uanset hvor i landet dettefinder sted. Styrelsen kan først fastsætte en ny frist, når årsagen til det lov-lige forfald er ophørt.Er udlændingens opholdstilladelse udløbet på tidspunktet for styrelsens af-gørelse om, at der forelå lovligt forfald, vil styrelsen samtidig forlænge ud-lændingens opholdstilladelse. Fastsætter Udlændingestyrelsen ikke en nyfrist for gennemførelse af kurset i familieret, fordi det ikke kan lægges tilgrund, at der forelå lovligt forfald, skal udlændingen udrejse, når opholds-tilladelsen udløber. Er opholdstilladelsen udløbet på tidspunktet for styrel-sens afgørelse, fastsættes en udrejsefrist.Hvis udlændingen har deltaget i kursusforløbets første dag, men bliverforhindret på kursets anden dag, er det alene nødvendigt for udlændingenat deltage i kursets anden dag. Dette skal ske i forbindelse med det først-kommende kursusforløb. Kursusbeviset vil blive udstedt, når ansøgerenhar fuldført begge kursusdage, uanset om ansøger har deltaget i to sam-menhængende dage eller i to dage i forbindelse med forskellige undervis-ningsforløb. Ligger det førstkommende kursusforløb tidsmæssigt efter ud-løb af 6-måneders fristen, kan udlændingen søge om en forlængelse af fri-sten, jf. ovenfor.Udlændingestyrelsens afgørelser om lovligt forfald vil kunne påklages tilUdlændingenævnet, jf. lovforslagets § 2, nr. 6, og bemærkningerne tildenne bestemmelse nedenfor.Der henvises til pkt. 4.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 2, 3 og 5 (§ 9 h, stk. 4, § 19, stk. 1, nr. 9, og § 33, stk. 5)Med forslagets § 2, nr. 1, foreslås det at indsætte et nyt stykke (stk. 5) i ud-lændingelovens § 9 f, hvorefter forlængelse af opholdstilladelse til religiø-

se forkyndere, der foretager vielser, fremover er betinget af, at udlændin-gen gennemfører et kursus i dansk familieret.Forslagets § 2, nr. 2, 3 og 5, er en konsekvens af, at der indsættes et nytstykke i § 9 f, hvorved de nugældende stk. 5-7 bliver til stk. 6-8.Til nr. 4 (§ 22, nr. 7)Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 22, nr. 7, kan enudlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2,som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises,hvis udlændingen efter straffelovens §§ 260 eller 266 under henvisning til,at den pågældende har tvunget nogen til at indgå ægteskab mod eget øn-ske, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, derindebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædel-se, der ville have medført en straf af denne karakter.Adgangen til under samme omstændigheder at udvise udlændinge, der haropholdt sig her i landet i kortere tid, er indeholdt i udlændingelovens §§23, nr. 1, og 24, nr. 1.Efter den foreslåede ændring af§ 22, nr. 7,omfatter adgangen til udvis-ning også tilfælde, hvor en udlænding efter straffelovens §§ 260 eller 266under henvisning til, at den pågældende har tvunget nogen til en religiøsvielse uden borgerlig gyldighed mod eget ønske, idømmes ubetinget fri-hedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mu-lighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medførten straf af denne karakter.Der henvises til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 6 (§ 52 b)Afgørelser efter udlændingeloven træffes som hovedregel af Udlændinge-styrelsen, jf. udlændingelovens § 46, stk. 1.Ved lov nr. 571 af 18. juni 2012 om ændring af udlændingeloven og lovom kommunale og regionale valg (Oprettelse af Udlændingenævnet samtvalgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg m.v.) blev Udlæn-dingenævnet oprettet. Nævnet er klageinstans for en række afgørelser truf-fet af Udlændingestyrelsen, herunder afgørelser om afslag på ansøgningerom forlængelse af opholdstilladelse efter bl.a. udlændingelovens § 9 f.32

Med den foreslåede ændring af udlændingelovens§ 52 b, stk. 1, nr. 3,fo-reslås det, at også afgørelser om lovligt forfald i forbindelse med undervis-ningsforløbet om dansk familieret, jf. forslagets § 2, nr. 1, kan påklages tilUdlændingenævnet.Der henvises til pkt. 4.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 3Til nr. 1 (§ 2, stk. 3)Efter den foreslåede§ 2, stk. 3,i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvis-ning kan tilhold gives i tilfælde, hvor en person med rimelig grund mis-tænkes for at have udøvet eller forsøgt at udøve ulovlig tvang i forbindelsemed ægteskab eller en religiøs vielse. Det strafbare forhold, der ligger tilgrund for tilholdet, skal forstås i overensstemmelse med indholdet af straf-felovens § 260, stk. 2, og den foreslåede udvidelse heraf, jf. lovforslagets §1, nr. 1.”Rimelig grund” skal forstås i overensstemmelse med eksempelvis retsple-jelovens § 755 om anholdelse. Det indebærer, at der skal være visse kon-krete holdepunkter for at antage, at den person, tilholdet skal beskytte, erved at blive udsat for et tvangsægteskab eller lignende. Politiet vil eksem-pelvis kunne have modtaget en henvendelse fra en pårørende eller fra etkvindekrisecenter, hvor den forurettede opholder sig. Forurettedes egenforklaring vil efter omstændighederne kunne danne grundlag for at udstedeet tilhold efter bestemmelsen, herunder når konkret viden om den pågæl-dendes familiemæssige baggrund understøtter forurettedes i øvrigt trovær-dige forklaring.Tilhold er efter den foreslåede bestemmelse ikke betinget af, at der er sketen forudgående krænkelse af den forurettedes fred. Det er efter bestem-melsen heller ikke en betingelse, at der foretages en vurdering af risikoenfor, at krænkeren fortsat vil krænke den andens fred.Der skal efter bestemmelsen heller ikke foretages en selvstændig vurderingaf den konkrete overtrædelses grovhed.Bestemmelsen stiller således efter forslaget – i modsætning til den almin-delige regel i tilholdslovens § 2, stk. 1, og den særlige regel om tilhold i §

2, stk. 2 – ikke andre betingelser end kriminalitetskravet (en overtrædelseomfattet af straffelovens § 260, stk. 2) og mistankekravet (rimelig grund).Med bestemmelsen er der således bl.a. mulighed for at beskytte den foru-rettede med et tilhold mod dennes familie, mens straffesagen om ulovligtvang verserer.Efter den foreslåede bestemmelse får politiet endvidere mulighed for atudstede tilhold, uanset om der foreligger en anmodning fra den forurettede,eller en sådan anmodning er trukket tilbage. Der stilles ikke – som efterden gældende § 14 i tilholdsloven – krav om, at almene hensyn tilsiger, atafgørelsen træffes, uden at der er indgivet en anmodning. Politiet vil såle-des f.eks. kunne udstede et tilhold, hvis politiet har modtaget oplysningerfra en tredjepart, der giver det fornødne mistankegrundlag, selv om denforurettede – f.eks. af frygt for familien – ikke har turdet anmode om et til-hold. Der skal således ikke foretages en vurdering af, om almene hensynkræver, at der udstedes et tilhold.Der vil som ved tilhold efter loven i øvrigt altid skulle foretages en sær-skilt proportionalitetsvurdering i forbindelse med politiets afgørelse om atudstede et tilhold efter den forslåede bestemmelse, jf. lovens § 12.Som det fremgår af pkt. 4.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger,vil et tilhold kunne bortfalde, hvis den, som tilholdet skal beskytte, frivil-ligt opsøger den eller de personer, som tilholdet skal beskytte imod. Detgælder også tilhold, der er udstedt af politiet på eget initiativ.Der henvises i øvrigt til pkt. 5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 2 (§ 4)Efter tilholdslovens § 4 kan der gives et opholdsforbud, hvis betingelsernefor tilhold efter lovens § 2 er opfyldt, og mistanken angår oftere gentagenkrænkelse efter § 2, stk. 1, nr. 1, forsætlig overtrædelse af et tilhold elleren lovovertrædelse omfattet af § 2, stk. 2, om grov personfarlig kriminali-tet eller § 8, nr. 1 (om bortvisning).I forlængelse af lovforslagets § 3, nr. 1, om tilhold i sager om tvangsægte-skab mv., foreslås det at udvide tilholdslovens § 4 tilsvarende, således atogså tvang i forbindelse med ægteskab eller religiøse vielser kan begrundeopholdsforbud.

Efter forslaget vil der således kunne udstedes et opholdsforbud i forbindel-se med sager om tvang i forbindelse med ægteskab eller en religiøs vielseuden borgerlig gyldighed, hvis betingelserne for tilhold i øvrigt er opfyldt,og et tilhold ikke anses for tilstrækkeligt til at beskytte den anden person.Der henvises til pkt. 5.1.5 og 5.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til § 4Det foreslås i§ 4, stk. 1,at loven træder i kraft den […].Den foreslåede§ 4, stk. 2,indebærer, at det foreslåede stk. 5 i § 9 f, jf. lov-forslagets § 2, nr. 1, alene finder anvendelse for udlændinge, der meddelesopholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, efter lovens ikraft-træden.Den foreslåede§ 4, stk. 3,indebærer, at den foreslåede ændring af § 22, nr.7, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, om udvisning, hvis en udlænding efter straf-felovens §§ 260 eller 266 er idømt ubetinget frihedsstraf under henvisningtil, at den pågældende har tvunget nogen til en religiøs vielse uden borger-lig gyldighed, alene finder anvendelse, hvis det forhold, der begrunder ud-visningen, er begået efter lovens ikrafttræden. For lovovertrædelser begåetfør lovens ikrafttræden, finder således de hidtil gældende regler anvendel-se.Til § 5Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed og indebærer, at lovenikke gælder for Grønland, men med undtagelse af § 1 (ændring af straffe-loven) ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland.For så vidt angår Færøerne gælder loven ikke, men § 2 (ændring af udlæn-dingeloven) kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne.

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I straffeloven, jf. lovbekendtgørelsenr. […], foretages følgende æn-dring:§ 260.(udelades)Stk. 2.Tvinges nogen til at indgå1.I§ 260, stk. 2,indsættes efterægteskab, kan straffen stige til”ægteskab”: ”eller til en religiøs vi-fængsel indtil 4 år.else uden borgerlig gyldighed”.§2I udlændingeloven, jf. lovbekendt-gørelse nr. 984 af 2. oktober 2012,som ændret ved […], foretages føl-gende ændringer:§ 9 f.Stk. 1-3.(udelades)Stk. 4.Forlængelse af opholdstilla-delse efter stk. 1 skal betinges af, atansøgeren inden 6 måneder eftermeddelelsen af opholdstilladelsenhar bestået en prøve i dansk på A1-minus-niveau, jf. bekendtgørelse nr.831 af 24. juni 2010 om danskud-dannelse til voksne udlændingem.fl. og danske samfundsforhold.Justitsministeren fastsætter reglerom prøven, herunder regler om,hvornår prøven anses for bestået,frist for aflæggelse og beståelse afprøven, om udpegning af prøveaf-holdere, betingelser for at deltage iprøven, opkrævning af gebyr for at

deltage i prøven, klagefrister ogfald.”prøvens indhold og gennemførelseStk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.m.v.§ 9 h.Stk. 1-3.(udelades)Stk. 4.Ansøgningen afvises, hvis2.I§ 9 h, stk. 4,ændres ”§ 9 f, stk.betingelsen i stk. 1 ikke er opfyldt.7 ” til: ”§ 9 f, stk. 8”.Hvis en ansøgning, der er omfattetaf stk. 1, afvises på andet grundlag,jf. § 9 a, stk. 4, § 9 f, stk. 7, § 9 g,stk. 2 og 3, § 9 i, stk. 2, § 9 j, stk. 2,§ 9 k, stk. 2, § 9 l, stk. 2, § 9 m, stk.2, § 9 n, stk. 2,, § 11, stk. 8, og § 47b, skal gebyret tilbagebetales fra-trukket et beløb på 750 kr.§ 19.Stk. 1.En tidsbegrænset opholdstil-ladelse kan inddrages:1)-8) (udelades)9)Når opholdstilladelsen er betin-3.I§ 19, stk. 1, nr. 9,ændres ”§ 9 f,get af, at udlændingen og personer,stk. 5” til: ”§ 9 f, stk. 6”.der meddeles opholdstilladelse somfølge af familiemæssig tilknytningtil udlændingen, ikke modtager of-fentlig hjælp til forsørgelse underopholdet her i landet, jf. § 9 f, stk.5, og udlændingen eller personer,der meddeles opholdstilladelse somfølge af familiemæssig tilknytningtil udlændingen, modtager offentlighjælp til forsørgelse. Kommunalbe-styrelsen afgiver efter anmodningfra Udlændingestyrelsen en udtalel-se om, hvorvidt udlændingen ellerpersoner, der meddeles opholdstil-ladelse som følge af familiemæssigtilknytning til udlændingen, underopholdet her i landet har modtagetoffentlig hjælp til forsørgelse.

§ 22.Stk. 1.En udlænding, som har haftlovligt ophold her i landet i mereend de sidste 9 år, og en udlændingmed opholdstilladelse efter § 7 eller§ 8, stk. 1 eller 2, som har haft lov-ligt ophold her i landet i mere endde sidste 8 år, kan udvises, hvis1)-6) (udelades)7)udlændingen efter straffelovens4.I§ 22, nr. 7,indsættes efter ”æg-§§ 260 eller 266 under henvisningteskab”: ”eller til en religiøs vielsetil, at den pågældende har tvungetuden borgerlig gyldighed”.nogen til at indgå ægteskab modeget ønske, idømmes ubetinget fri-hedsstraf eller anden strafferetligretsfølge, der indebærer eller givermulighed for frihedsberøvelse, foren lovovertrædelse, der ville havemedført en straf af denne karakter,eller8)udlændingen efter straffelovens§ 192 a, § 10, stk. 1, jf. §§ 1 og 2,eller § 10, stk. 2, i lov om våben ogeksplosivstoffer eller § 43, stk. 4, jf.§ 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr.449 af 9. juni 2005 om våben ogammunition m.v., idømmes ubetin-get frihedsstraf eller anden straffe-retlig retsfølge, der indebærer ellergiver mulighed for frihedsberøvel-se, for en lovovertrædelse, der villehave medført en straf af denne ka-rakter.§ 33.Stk. 1-4.(udelades)Stk. 5.Ansøgning om opholdstilla-5.I§ 33, stk. 5,ændres ”§ 9 f, stk.delse, som tillades indgivet her i7” til: ”§ 9 f, stk. 8”.landet, jf. § 9, stk. 21, § 9 a, stk. 4,§ 9 c, stk. 5, § 9 f, stk. 7, § 9 i, stk.2, § 9 j, stk. 2, § 9 k, stk. 2, § 9 l,stk. 2, § 9 m, stk. 2, og § 9 n, stk. 2,38

§3I lov nr. 112 af 3. februar 2012 omtilhold, opholdsforbud og bortvis-ning foretages følgende ændringer:§ 2.(udelades)Stk. 2.Tilhold kan endvidere gives,hvis1) der er begrundet mistanke om,at en person har begået en overtræ-delse af straffelovens bestemmelserom drab, røveri, frihedsberøvelse,vold, brandstiftelse, voldtægt elleranden sædelighedsforbrydelse ellerforsøg på en af de nævnte forbry-delser, og2) den forurettede eller dennesnærmeste efter lovovertrædelsensgrovhed ikke findes at skulle tålekontakt m.v. med den pågældendesom anført i § 1.§ 4.39

Stk. 1.Opholdsforbud kan gives,hvis betingelserne for tilhold efter §2 er opfyldt, når1) mistanken angår oftere gentagen2.I§ 4, nr. 1,indsættes efter ”§ 2,krænkelse efter § 2, stk. 1, nr. 1,stk. 2”: ”eller 3”.forsætlig overtrædelse af et tilholdefter § 1 eller en lovovertrædelseomfattet af § 2, stk. 2, eller § 8, nr.1, og2) et tilhold efter § 1 ikke kan an-ses for tilstrækkeligt til at beskytteden anden person.§4Stk. 1.Loven træder i kraft den[…]Stk. 2.Udlændingelovens § 9 f,stk. 5, som indsat ved denne lovs §2, nr. 1, finder alene anvendelse forudlændinge, der er meddelt op-holdstilladelse fra og med lovensikrafttræden.Stk. 3.§ 2, nr. 4, finder alene an-vendelse, hvis det forhold, der be-grunder udvisningen, er begået ef-ter lovens ikrafttræden. For lov-overtrædelser begået før lovensikrafttræden finder de hidtil gæl-dende regler anvendelse.§5Stk. 1.Loven gælder ikke for Fæ-røerne, men kan med undtagelse af§§ 1 og 3 ved kongelig anordningsættes i kraft for Færøerne med deændringer, som de færøske forholdtilsiger.Stk. 2.Loven gælder ikke forGrønland, men kan med undtagelse40