UUI, Alm.del - 2012-13 - Bilag 50: Lovudkast til lov om ændring af udlændingeloven, kildeskatteloven og integrations-loven (Adgang for asylansøgere til at arbejde og bo uden for asylcentre mv.), fra justitsministeren

§1I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 2. oktober 2012, somblandt andet ændret ved lov nr. 418 af 12. maj 2012, foretages følgendeændringer:1.I§ 13, stk. 1,indsættes efter ”§ 14”: ”og § 14 a”.2.Efter § 14 indsættes:”§14 a.Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, at udlændinge, somhar indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, uden arbejds-tilladelse kan tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse i Danmark, indtil ud-lændingen meddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes, når1) udlændingens identitet er fastlagt,2) udlændingen har opholdt sig i Danmark i mindst 6 måneder fratidspunktet for indgivelse af ansøgningen om opholdstilladelse imedfør af § 7, ogSlotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

3) Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at udlændingen kanopholde sig i Danmark under asylsagens behandling, jf. § 48 e, stk.1.Stk. 2.Stk. 1 gælder ikke for:1) udlændinge, der er administrativt udvist i medfør af § 25,2) udlændinge, der er udvist ved dom,3) udlændinge, der er idømt betinget eller ubetinget fængsel for straf-bart forhold begået her i landet,4) udlændinge, der er omfattet af udelukkelsesgrundene i flygtninge-konventionen af 28. juli 1951,5) udlændinge, hvis ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 behand-les efter § 53 b, og6) udlændinge under 18 år, medmindre Udlændingestyrelsen efter enkonkret vurdering finder, at hensynet til den mindreåriges tarv talerderfor.Stk. 3.Udlændingestyrelsen indgår en kontrakt om beskæftigelsen med ud-lændingen. Det skal indgå i kontrakten som et vilkår, at udlændingen med-virker til oplysning af sin sag om opholdstilladelse i medfør af § 7, jf. § 40,stk. 1, 1. og 2. pkt., og efter afslag på eller frafald af ansøgningen om op-holdstilladelse medvirker til udrejsen uden ugrundet ophold, jf. § 40, stk.4, 1. pkt. Udlændingestyrelsen vejleder i forbindelse med indgåelse af kon-trakten udlændingen mundtligt og skriftligt om vilkårene for beskæftigel-sen, herunder navnlig kravet om medvirken.Stk. 4.Udlændingestyrelsen træffer, medmindre helt særlige grunde talerderimod, afgørelse om, at en udlænding, som har taget beskæftigelse efterdenne bestemmelse og ikke længere opfylder betingelserne herfor, ikkelængere har ret til at tage beskæftigelse.Stk. 5.Udlændingestyrelsen kan forhåndsgodkende virksomheder til an-sættelse af udlændinge, jf. stk. 1-3.”3.I§ 33, stk. 2,indsættes efter 1. pkt.:”I afgørelser om afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 7, 9 bog 9 c, stk. 3, nr. 2, fastsættes udrejsefristen til 15 dage”.2

4.§ 34, stk. 2,affattes således:”Stk. 2.Hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilste-deværelse eller medvirken til sagens behandling, kan politiet bestemme, aten udlænding skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter,såfremt1) udlændingen indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 ogikke medvirker til sagens oplysning, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt.,2) udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en afhøring ved Ud-lændingestyrelsen eller politiet, hvortil den pågældende er indkaldt,3) udlændingen har udvist voldelig eller truende adfærd over for per-soner, der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted forudlændinge, eller over for de personer, der i øvrigt opholder sig påindkvarteringsstedet, eller4) udlændingen ikke efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelseom, at udlændingen skal tage ophold efter Udlændingestyrelsensnærmere bestemmelse, jf. § 42 a, stk. 7, 1. pkt., og § 42 d, stk. 2, 2.pkt.5.I§ 34indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:”Stk.3.Drager politiet omsorg for en udlændings udrejse, og medvirkerudlændingen ikke hertil, jf. § 40, stk. 4, 1. pkt., kan politiet, hvis det skøn-nes hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse eller med-virken til udrejsen, bestemme, at en udlænding skal give møde hos politietpå nærmere angivne tidspunkter.”Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.6.I§ 42 a, stk. 4, 2. pkt.,indsættes efter ”nødvendige sundhedsmæssigeydelser”: ”eller ophold på eller i tilknytning til et af stk. 5 omfattet ind-kvarteringssted”.7.§ 42 a, stk. 7,affattes således:”Stk. 7.Udlændingestyrelsen træffer bestemmelse om indkvarteringen afudlændinge omfattet af stk. 1 og 2, jf. stk. 3. Ved indkvarteringen skal Ud-lændingestyrelsen så vidt muligt tage hensyn til, om der er tale om nyan-komne asylansøgere eller asylansøgere, der har fået afslag på en ansøgningom opholdstilladelse efter § 7. Hvis en udlænding ikke efterkommer Ud-3

lændingestyrelsens anvisning om indkvartering, kan Udlændingestyrelsenpålægge udlændingen at tage ophold på et indkvarteringssted efter Udlæn-dingestyrelsens nærmere bestemmelse. En sådan udlænding må ikke gen-nem voldelig eller truende adfærd over for personer, der udfører opgavermed driften af et indkvarteringssted for udlændinge, eller over for perso-ner, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet, lægge hindringer ivejen for udførelsen af opgaver med driften af indkvarteringsstedet ellerfor opretholdelsen af ro og orden på indkvarteringsstedet.”8.I§ 42 a,indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:Stk. 8.Familier med børn, hvoraf mindst én af forældrene har opholdt sig iDanmark uden ophold i mindst 12 måneder efter endeligt afslag på ansøg-ning om opholdstilladelse i medfør af § 7, skal tilbydes indkvartering isærlige boliger i tilknytning til eller uden for de i stk. 5 nævnte indkvarte-ringssteder, medmindre familiens sociale eller sundhedsmæssige situationtaler afgørende imod. Tilbuddet om indkvartering i særlig bolig gives ikketil familier, hvis asylsag er behandlet efter § 53 b. Det er en betingelse, atfamiliens medlemmer ikke er udvist ved dom, administrativt udvist i med-før af § 25, omfattet af udelukkelsesgrundene i flygtningekonventionen af28. juli 1951, dømt for strafbart forhold begået her i landet eller har fåetflyttepåbud på grund af vold eller trusler om vold efter § 42 a, stk. 7. Op-fylder familien ikke længere betingelserne i 2. pkt., træffer Udlændingesty-relsen, medmindre særlige grunde taler derimod, afgørelse om, at familienskal tage ophold på et indkvarteringssted efter Udlændingestyrelsens nær-mere bestemmelse.”Stk. 8-13 bliver herefter stk. 10-14.9.I§ 42 bindsættes somstk. 15:”Stk.15.Hvis en udlænding, som har indgivet en ansøgning om opholdstil-ladelse i medfør af § 7, oppebærer lønindkomst fra beskæftigelse eller løn-net praktik omfattet af § 14 a eller § 42 e, stk. 2, modregnes denne i kon-tante ydelser, der udbetales efter reglerne i stk. 1-13. Udlændingestyrelsenfastsætter de nærmere principper herfor. En udlænding, der er flyttet i egenbolig, jf. § 42 k, og dennes husstand modtager ikke kontante ydelser efterstk. 1-13.”10.I§ 42 c, stk. 2,indsættes efter ”forudsætninger”: ”, herunder eventuelbeskæftigelse”.

11.I§ 42 f, stk. 1,indsættes efter ”kultur- og samfundsforhold”: ”samt ar-bejdsmarkeds-, uddannelses- og boligforhold”.12.I§ 42 f, stk. 2,indsættes som2. pkt.:”En udlænding, hvis ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7 er un-der behandling her i landet, jf. herved § 48 e, stk. 1, kan endvidere deltagei danskundervisning.”13.I§ 42 f, stk. 5,indsættes som2. pkt.:”En 17-årig udlænding, hvis ansøgning om opholdstilladelse i medfør af §7 er under behandling her i landet, jf. herved § 48 e, stk. 1, kan endvideredeltage i danskundervisning.”14.I §42 f, stk. 8,indsættes efter ”kan ske i et samarbejde med”: ”eksterneaktører, herunder”.15.I§ 42 gindsættes efter ”§ 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3”: ”, eller § 42k,”.16.I§ 42 gindsættes somstk. 2:”Stk.2.En udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse imedfør af § 7, og som er optaget på en ungdomsuddannelse, kan deltage iulønnet eller lønnet praktik som led i uddannelsen, indtil udlændingenmeddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes.”17.Efter § 42 j indsættes:”§42 k.Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, at en udlænding, somhar indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, har ret til atflytte i egen bolig, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, udrejsereller udsendes, hvis1) udlændingen har opholdt sig i Danmark i mindst 6 måneder fratidspunktet fra indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse imedfør af § 7,2) Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at udlændingen kanopholde sig i Danmark under asylsagens behandling, jf. § 48 e,stk. 1,3) udlændingen kan forsørge sin husstand,

4) boligen er placeret i en kommune, hvortil der kan visiteres flygt-ninge på grundlag af de aftalte eller fastsatte kommunekvoter, jf.integrationslovens § 8, og5) boligen er egnet til beboelse af den pågældende husstand.Stk. 2.Stk. 1 gælder ikke for:1) udlændinge, der er administrativt udvist i medfør af § 25,2) udlændinge, der er udvist ved dom,3) udlændinge, der er idømt betinget eller ubetinget fængsel forstrafbart forhold begået her i landet,4) udlændinge, der er omfattet af udelukkelsesgrundene i flygtninge-konventionen af 28. juli 1951,5) udlændinge, hvis ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 be-handles efter § 53 b, og6) udlændinge under 18 år, medmindre Udlændingestyrelsen efter enkonkret vurdering finder, at hensynet til den mindreåriges tarv ta-ler derfor.Stk. 3.Udlændinge, der er flyttet i egen bolig, jf. stk. 1, har ret til at få ud-gifter til nødvendige sundhedsydelser dækket af Udlændingestyrelsen, jf. §42 a, stk. 1, jf. stk. 3.Stk. 4.Udlændinge i en husstand, der er flyttet i egen bolig, jf. stk. 1, harret til aktivering og undervisning i samme omfang som udlændinge, der eromfattet af § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, hvis den pågældendes beskæftigel-sesforhold ikke er til hinder herfor.Stk. 5.Udlændingestyrelsen indgår en kontrakt med udlændingen om ind-kvarteringen i egen bolig. Det skal indgå i kontrakten som et vilkår, at ud-lændingen medvirker til oplysning af sagen om opholdstilladelse i medføraf § 7, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., og efter afslag på eller frafald af ansøg-ningen om opholdstilladelse medvirker til udrejsen uden ugrundet ophold,jf. § 40, stk. 4, 1. pkt. Udlændingestyrelsen vejleder i forbindelse med ind-gåelse af kontrakten udlændingen mundtligt og skriftligt om vilkårene forindkvartering i egen bolig, herunder navnlig kravet om medvirken.

Stk. 6.Udlændingestyrelsen træffer, medmindre helt særlige grunde talerderimod, afgørelse om, at en udlænding, som er flyttet i egen bolig efterstk. 1, ikke længere opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, og at udlændingenskal tage ophold på et indkvarteringssted efter Udlændingestyrelsens nær-mere bestemmelse.Stk. 7.Udlændingestyrelsen fastsætter nærmere regler om boligens egnet-hed, jf. stk. 1, nr. 5.§ 42 l.Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, at en udlænding, somhar indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, kan indkvar-tere sig privat eller få tilbud om en selvstændig bolig i tilknytning til et af§ 42 a, stk. 5, omfattet indkvarteringssted, indtil udlændingen meddelesopholdstilladelse, udrejser eller udsendes,1) hvis udlændingen har opholdt sig i Danmark i mindst 6 månederfra indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, og2) Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at udlændingen kanopholde sig i Danmark under asylsagens behandling, jf. § 48 e, stk.1.Stk. 2.Stk. 1 gælder ikke for:1) udlændinge, der er administrativt udvist i medfør af § 25,2) udlændinge, der er udvist ved dom,3) udlændinge, der er idømt betinget eller ubetinget fængsel for straf-bart forhold begået her i landet,4) udlændinge, der er omfattet af udelukkelsesgrundene i flygtninge-konventionen af 28. juli 1951, og5) udlændinge, hvis ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 behand-les efter § 53 b.Stk. 3.Betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, gælder ikke udlændinge, som øn-sker privat indkvartering hos en herboende ægtefælle.Stk. 4.Udlændingestyrelsen indgår en kontrakt med udlændingen om den-nes private indkvartering eller indkvartering i selvstændig bolig, jf. stk. 1.Det skal indgå i kontrakten som et vilkår, at udlændingen medvirker til op-lysning af sin sag om opholdstilladelse i medfør af § 7, jf. § 40, stk. 1, 1.og 2. pkt., og efter afslag på eller frafald af ansøgningen om opholdstilla-7

delse medvirker til udrejsen uden ugrundet ophold, jf. § 40, stk. 4, 1. pkt.Udlændingestyrelsen vejleder i forbindelse med indgåelse af kontraktenudlændingen mundtligt og skriftligt om vilkårene for privat indkvarteringeller indkvartering i egen bolig, herunder navnlig kravet om medvirken.Stk. 5.Godkendelse af privat indkvartering forudsætter, at boligen er pla-ceret i en kommune, hvortil der kan visiteres flygtninge på grundlag af deaftalte eller fastsatte kommunekvoter, jf. integrationslovens § 8. En udlæn-ding under 18 år kan kun indkvarteres privat, hvis Udlændingestyrelsen ef-ter en konkret vurdering finder, at hensynet til den mindreåriges tarv talerderfor.Stk. 6.Udlændingestyrelsen træffer, medmindre helt særlige grunde talerderimod, afgørelse om, at en udlænding, som er indkvarteret i medfør afdenne bestemmelse og ikke længere opfylder betingelserne herfor, skal ta-ge ophold på et indkvarteringssted efter Udlændingestyrelsens nærmerebestemmelse.Stk. 7.En udlænding, der er indkvarteret i medfør af denne bestemmelse,forsørges fortsat af Udlændingestyrelsen, jf. § 42 a, stk. 1, jf. stk. 3 og 4,og § 42 b, og er fortsat omfattet af denne lovs regler om undervisning ogaktivering, jf. §§ 42 c-g.”18.I§ 43 aindsættes efter stk. 7 som nyt stykke:”Stk. 8.Udlændinge, der har fået endeligt afslag på opholdstilladelse imedfør af § 7, og hvor der er fastsat en udrejsefrist i henhold til § 33, stk.2, tilbydes uvildig rådgivning om mulighederne for frivillig udrejse, her-under om mulighederne for støtte efter § 43 a, stk. 2, til genetablering i detland, hvortil udlændingen udrejser.”Stk. 8 bliver herefter stk. 9.19.I§ 44 a, stk. 10,indsættes efter ”oplysninger om udenlandske arbejds-tagere, der har fået udstedt registreringsbevis på baggrund af beskæftigelseefter denne lov”: ”samt udlændinge, der har opnået beskæftigelse i medføraf § 14 a”.20.I§ 46 a, stk. 1,ændres ”§ 42 a, stk. 8, 1. pkt.” til: ”§ 42 a, stk. 9, 1.pkt.”21.I§ 46 a, stk. 1,indsættes som2. pkt.:

”Udlændingestyrelsens afgørelser efter § 42 k og l kan ikke påklages forvidt angår boligens geografiske placering.”§2I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010,som ændret senest ved § 3 i lov nr. 922 af 18. september 2012, foretagesfølgende ændringer:1.§ 2, stk. 5,affattes således:”Stk.5.Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 3, er endeligt opfyldt ved inde-holdelse af skat efter § 48 B og erlæggelse af arbejdsmarkedsbidrag. Til-svarende gælder for skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 1, når den skatte-pligtige ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Perso-ner, som er omfattet af stk. 1, nr. 3, kan dog vælge at blive beskattet, somom den pågældende var omfattet af stk. 1. nr. 1. Valget skal træffes senestden 1. maj i året efter det pågældende indkomstår. Valget kan omgøres tilog med den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.”2.I§ 48 B, stk. 1,indsættes som2. pkt.:”Tilsvarende gælder for personer, som ansøger om opholdstilladelse efterudlændingelovens § 7, og som erhverver indkomst omfattet af § 2, stk. 1,nr. 1.”§3I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 20. august 2010, somsenest ændret ved § 4 i lov nr. 476 af 30. maj 2012, foretages følgende æn-dring:1.Efter§ 11indsættes:”§11 a.I de tilfælde, hvor en asylansøger under asylsagens behandling erflyttet i egen bolig, jf. udlændingelovens § 42 k, eller er privat indkvarte-ret, jf. udlændingelovens § 42 l, skal visitering som udgangspunkt ske tilden kommune, hvortil flygtningen er flyttet eller indkvarteret. Såfremtkommunens kvote på tidspunktet for visiteringsafgørelsen er opbrugt, skalUdlændingestyrelsen, forinden der træffes afgørelse, indhente en udtalelsefra kommunen om, hvorvidt der foreligger særlige grunde til, at den på-gældende og dennes familie ikke skal boligplaceres i kommunen.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning og baggrund2. Lovforslagets hovedelementer3. Adgang til arbejdsmarkedet4. Mulighed for at flytte ud af asylcentrene5. Styrkelse af tilbud om aktivering og undervisning6. Styrket fokus på afviste asylansøgeres hjemrejse og muligheder foren ny start i hjemlandet7. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.9. Administrative konsekvenser for borgerne10. Miljømæssige konsekvenser11. Forholdet til EU-retten12. Hørte myndigheder mv.13. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrundDet fremgår af regeringsgrundlaget fra oktober 2011, at asylansøgere skalhave mulighed for at arbejde og bo uden for asylcentrene. Det samme gæl-der asylansøgere, der efter afslag på asyl har samarbejdet om hjemsendel-sesforanstaltningerne, men som ikke kan vende hjem. På den måde byggesasylansøgere op som mennesker og får flere kompetencer, således at de fårlettere ved at integrere sig i Danmark, hvis de får asyl, ligesom det skaberbedre forudsætninger for at reetablere sig i hjemlandet.I januar 2012 nedsatte justitsministeren et embedsmandsudvalg vedrørendeasylansøgeres mulighed for at få adgang til arbejdsmarkedet og bo udenfor asylcentrene. I juni 2012 afgav embedsmandsudvalget sin rapport.11

På baggrund af rapporten indgik regeringen, Enhedslisten og Liberal Alli-ance i september 2012 en aftale om øget fokus på udrejse og nye mulighe-der for asylansøgere (herefter: asylaftalen). Asylaftalen er vedlagt som bi-lag.Det fremgår blandt andet af asylaftalen, at forudsætningerne for en vellyk-ket integrationsproces for de asylansøgere, der får opholdstilladelse her ilandet, skal styrkes, ligesom indsatsen for frivillig hjemrejse for de asylan-søgere, der får afslag på asyl, og som derfor skal udrejse, skal forstærkes.Ifølge aftalen er det vigtigt, at der konstant er fokus på at nedbringe sags-behandlingstiden i hele asylsystemet, og at der sættes effektivt ind modforsøg på misbrug af systemet. Aftaleparterne har derfor fastsat en mål-sætning om at halvere sagsbehandlingstiden i løbet af 2013.Langvarige ophold i et asylcenter uden adgang til at tage beskæftigelse gi-ver mange asylansøgere en oplevelse af manglende indhold i tilværelsen.Aftalen lægger derfor op til, at asylansøgere får mulighed for at tage arbej-de og flytte uden for asylcentret, hvis den pågældende samarbejder medmyndighederne om oplysning af sin asylsag og – ved afslag på asyl – fri-villig hjemrejse.Desuden sættes der med aftalen fokus på bedre forhold for asylansøgerfa-milier med børn. Ved adgang til at flytte ud af asylcentrene og tage arbejdeog ved beslutninger om motivationsfremmende foranstaltninger skal dertages hensyn til børnefamilier. Tilbuddene til de unge, herunder de uledsa-gede mindreårige, skal endvidere styrkes.Derudover ændres det eksisterende tilbud til børnefamilier om en selv-stændig bolig (også betegnet som en ”særlig bolig”), når familien har op-holdt sig i asylsystemet i 18 måneder efter endeligt afslag på asyl, såledesat de får tilbuddet allerede 12 måneder efter endeligt afslag på asyl.Endvidere sættes der mere fokus på afviste asylansøgeres hjemrejse ogmulighederne for at få en ny begyndelse i deres hjemland. Indsatsen forafviste asylansøgere styrkes med tilbud om rådgivning, støtte og hjælp tilhjemrejsen og en mere målrettet anvendelse af de motivationsfremmendeforanstaltninger over for de asylansøgere, der ikke udrejser frivilligt.Kriterierne for, hvem der kan opnå asyl, berøres ikke af aftalen, og detfremgår desuden, at der skal sættes hårdt ind over for misbrug af reglerne.Det betyder blandt andet, at personer, der begår kriminalitet, ikke er omfat-tet af ordningen om at arbejde og bo uden for asylcentrene. En asylansøger12

2. Lovforslagets hovedelementerLovforslaget har til formål at gennemføre asylaftalen, som er beskrevetovenfor i afsnit 1. Således indeholder forslaget en bestemmelse om, atasylansøgere, der har opholdt sig i Danmark i mere end 6 måneder fratidspunktet for indgivelse af ansøgning om asyl, kan tage beskæftigelse.Der stilles i den forbindelse en række betingelser, herunder at udlændingenskal medvirke til sagens oplysning og – efter afslag på eller frafald af an-søgningen om asyl – til sin udrejse. Den foreslåede ordning indebærer, atlønindkomst modregnes i kontante ydelser, der udbetales efter udlændin-gelovens regler, ligesom en udlænding, der bor på et asylcenter, kan på-lægges at betale husleje.Det foreslås, at der etableres en bruttoskatteordning for asylansøgere. Brut-toskattesatsen foreslås fastsat til 30 pct. Der skal endvidere betales ar-bejdsmarkedsbidrag af lønindkomsten.Forslaget lægger desuden op til, at asylansøgere under visse forudsætnin-ger skal kunne flytte ud af asylcentrene, når de har opholdt sig i Danmark imere end 6 måneder. Der stilles samme betingelse om medvirken, somgælder ved den foreslåede adgang til arbejdsmarkedet. Der stilles forslagom tre forskellige modeller:For det første får asylansøgere adgang til selv at skaffe sig en bolig udenfor et asylcenter, som de pågældende asylansøgere selv betaler for (egenbolig). Flytning til en sådan bolig kan ske, når nogle grundlæggende betin-gelser er opfyldt. Der stilles blandt andet krav om, at den enkelte kan for-sørge sig selv og sin eventuelle familie, ligesom der stilles nogle grund-læggende krav til boligens standard.For det andet vil asylansøgere inden for de afsatte økonomiske rammerkunne få tilbud om en selvstændig bolig i tilknytning til et asylcenter.Asylansøgere, der flytter til en selvstændig bolig, vil fortsat være tilknyttetet asylcenter og omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, lige-som asylansøgeren vil få tilbud om undervisning og aktivering gennemindkvarteringsoperatøren. Tilbud om en selvstændig bolig skal målrettesde asylansøgere, hvis generelle situation vil blive styrket mest af at flyttetil en selvstændig bolig. Det vil typisk være familier med børn, men derkan dog gives en bredere kreds af asylansøgere adgang til tilbuddet.13

For det tredje udvides de gældende muligheder for at indkvartere sig privatmed ret til at medtage kontante ydelser, således at asylansøgere får adganghertil, hvis den pågældende fortsat er tilknyttet et asylcenter.Det følger af asylaftalen, at principperne i integrationslovens regler om bo-ligplacering finder anvendelse.For at styrke forholdene for asylansøgerfamilier med børn foreslås detendvidere, at familier med børn, som har fået afslag på asyl, skal tilbydesen særlig bolig allerede efter 12 måneders ophold her i landet efter endeligtafslag på asyl, uanset om de medvirker til deres egen udrejse eller ej.Lovforslaget indeholder endvidere bestemmelser, der har til formål at styr-ke tilbuddene om aktivering og undervisning til asylansøgere. Således fo-reslås det, at asylansøgere, der er optaget på en ungdomsuddannelse, fårmulighed for at deltage i et lønnet praktikforløb som led i uddannelsen, li-gesom der foreslås en udvidelse af kredsen af eksterne aktører, der kaninddrages i forbindelse med gennemførelse af tilbud om undervisning ogaktivering af asylansøgere.Desuden forslås det, at asylansøgerkurset justeres, således at danske ar-bejdsmarkeds-, uddannelses- og boligforhold inddrages i undervisningen.Ligeledes forslås det, at asylansøgere, hvis ansøgning er under realitetsbe-handling i Danmark, tilbydes danskundervisning som supplement til denobligatoriske engelskundervisning.Forslaget indeholder en række bestemmelser, som skal styrke fokus på af-viste asylansøgeres hjemrejse og muligheder for en ny begyndelse i hjem-landet. Således foreslås det, at der sikres en mere målrettet anvendelse afmotivationsfremmende foranstaltninger, så det bliver muligt konkret atvurdere og anvende visse motivationsfremmende foranstaltninger.Desuden foreslås det, at afviste asylansøgere skal gives uvildig rådgivningom mulighederne for genetablering i hjemlandet, ligesom mulighedernefor at modtage økonomisk støtte efter udlændingelovens regler forbedresved at udvide udrejsefristen fra 7 til 15 dage.

tinget af, at udlændingen har gyldigt opholdsgrundlag her i landet i form afen opholdstilladelse eller et visum, der giver adgang til at få udstedt en ar-bejdstilladelse. Asylansøgere, hvis sag er under behandling, har ikke enopholdstilladelse, men alene et processuelt ophold. Afviste asylansøgere,hvis udrejsefrist er overskredet, har ikke et egentligt opholdsgrundlag her ilandet.Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, kan der gives opholdstilladelse til enudlænding på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirk-somhed, jf. stk. 2.Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 2. pkt., kan en udlænding, som harfået tillagt en anden ansøgning om opholdstilladelse opsættende virkningmed hensyn til udrejsefristen, også, medmindre særlige grunde taler her-imod, indgive ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4 og 6.Bestemmelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 4, nr. 2, indebærer, at enasylansøger, hvis asylansøgning er under behandling, har adgang til at sø-ge opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig er-hvervsvirksomhed. Denne adgang ophører, hvis ansøgeren får afslag på sinansøgning om asyl, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 3. pkt.Asylansøgere har således adgang til at søge opholds- og arbejdstilladelseefter greencard-ordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. En op-holdstilladelse efter greencard-ordningen gives efter en individuel vurde-ring på baggrund af et pointsystem, som bruges til at vurdere, om det ersandsynligt, at udlændingen vil kunne finde kvalificeret arbejde i Dan-mark.Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, kan der efter ansøgning givesopholdstilladelse til en udlænding, der har indgået en aftale eller fået tilbudom ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på kvalificeretarbejdskraft.I praksis er de erhvervsområder, hvor der er mangel på kvali-ficeret arbejdskraft, angivet på en liste. Listen udstedes og opdateres afStyrelsen for Fastholdelse og Rekruttering under Beskæftigelsesministeri-et. En udlænding, der har en uddannelse inden for et erhverv, der er opførtpå listen, og er blevet tilbudt arbejde inden for dette erhverv, kan søge op-holds- og arbejdstilladelse på denne baggrund.Efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 3, kan der efter ansøgning gives op-holdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud omansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig af-lønning på et fast mindstebeløb (beløbsordningen).

Det er efter § 9 a, stk. 2, nr. 2 og 3, en betingelse, at man kan fremvise enjobkontrakt eller et konkret jobtilbud, og at løn- og ansættelses er sædvan-lige efter danske forhold.Herudover omfatter adgangen til at søge opholdstilladelse efter udlændin-gelovens § 9 a udlændinge, der er ansat i en international koncern med af-deling i Danmark, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 4 (koncernopholdstilladelse), samttilfælde, hvor væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssigehensyn i øvrigt taler for at imødekomme ansøgningen, jf. § 9 a, stk. 2, nr.6.For så vidt angår ulønnet arbejde gælder, at asylansøgere kan komme iulønnet praktik på en virksomhed uden for asylcentret. Ansøgeren kan og-så deltage i ulønnet humanitært arbejde eller andet frivilligt arbejde, jf. §42 e, stk. 2.En asylansøger bliver først fuldt skattepligtig til Danmark på det tidspunkt,hvor den pågældende meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovgiv-ningens bestemmelser, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 2, og § 8, stk. 3. Dettegælder uanset varigheden af det forudgående ophold i Danmark, og uansetom man i andre tilfælde måtte anse opholdsfaciliteter som dem, der stillestil rådighed for asylansøgere, for at udgøre en bopæl i kildeskattelovensforstand.Ved fuld skattepligt forstås det forhold, at den pågældende er skattepligtigtil Danmark af samtlige sine indtægter, uanset hvorfra i verden de måttehidrøre (globalindkomsten). De vigtigste kriterier for at være omfattet affuld skattepligt til Danmark er, at den pågældende enten har sin bopæl heri landet, eller at den pågældende uden at have bopæl opholder sig her ilandet i mindst seks måneder.Da en asylansøger som nævnt ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, skalden pågældende betragtes som begrænset skattepligtig, hvis den pågæl-dende erhverver lønindkomst i Danmark, uanset om den pågældende haropholdt sig så længe i Danmark, at der for andre persongrupper ville væreindtrådt fuld skattepligt efter opholdsreglen i kildeskattelovens § 1, stk. 1,nr. 2 (6 måneders ophold i Danmark).Ved begrænset skattepligt forstås, at den pågældende kun er skattepligtigtil Danmark af indkomst fra danske kilder. De indkomstarter, der er under-givet begrænset skattepligt, er udtømmende opregnet i kildeskattelovens §2.

Asylansøgere har ikke hidtil haft adgang til at arbejde i Danmark uden ar-bejds- og opholdstilladelse, og spørgsmålet om beskatning af asylansøge-res lønindkomst har således ikke tidligere været aktuelt.3.2. Lovforslagets indholdDet fremgår af asylaftalen, at en adgang for asylansøgere til arbejdsmarke-det generelt kan bidrage til en mere meningsfuld hverdag for den enkelteasylansøger, hvor personlige, faglige og erhvervsmæssige kompetencerkan vedligeholdes og styrkes. Det kan samtidigt mere generelt bidrage tilat styrke grundlaget for en vellykket integrationsproces for de asylansøge-re, der får opholdstilladelse her i landet, og skabe bedre forudsætninger foren ordentlig tilbagevenden for de asylansøgere, der får afslag på opholds-tilladelse, og som derfor skal udrejse af landet.Forslaget indeholder en bestemmelse om, at asylansøgere, herunder asyl-ansøgere, der har fået afslag på ansøgning om asyl, på visse betingelserkan tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse. Beskæftigelsen kan have ka-rakter af såvel fuldtids- som deltidsbeskæftigelse og omfatter enhver formfor ordinær beskæftigelse uden offentligt tilskud. Det forudsættes endvide-re, at løn- og ansættelsesvilkår svarer til vilkårene for andre lønmodtagere itilsvarende ansættelsesforhold, og at vilkårene i øvrigt er sædvanlige fordet danske arbejdsmarked. Dette skal medvirke til at beskytte asylansøge-ren, som ofte er i en mere udsat position end andre arbejdstagere.Forslaget omfatter ikke adgang til at drive selvstændig erhvervsvirksom-hed. Ønsker en asylansøger at etablere selvstændig erhvervsvirksomhedher i landet, vil den pågældende imidlertid kunne ansøge herom efter ud-lændingelovens almindelige regler.En asylansøger, der tilbydes beskæftigelse i en stilling, der er omfattet afudlændingelovens regler om ophold som led i beskæftigelse, kan henvisestil at indgive en ansøgning om opholdstilladelse efter disse regler, men denpågældende har fortsat adgang til at få godkendt beskæftigelsen af Udlæn-dingestyrelsen efter den her foreslåede adgang for asylansøgere til at tagebeskæftigelse.Det fremgår af asylaftalen, at adgang til arbejdsmarkedet skal gælde uaf-hængigt af, om den pågældende bor uden for et asylcenter, jf. nedenfor iafsnit 4, eller om den pågældende fortsat er indkvarteret på eller i tilknyt-ning til et asylcenter.3.3.1. Den omfattede persongruppe17

Efter forslaget er det en betingelse for, at en asylansøger kan tage beskæf-tigelse, at den pågældendes identitet er fastlagt. Fastlæggelsen af identite-ten sker på samme måde som ved behandlingen af asylansøgningen.Denne betingelse er således opfyldt, hvis asylansøgeren fremlægger et(ægte) rejsedokument (normalt et pas) eller et nationalt identitetskort. Ipraksis vil mange asylansøgere imidlertid have vanskeligt ved at fremlæg-ge en sådan dokumentation, og behandlingen af en asylansøgning gennem-føres i praksis, uden at sådanne identitetsdokumenter foreligger, men hvorden pågældendes identitet anses for godtgjort på anden vis. Hvis der ertvivl om en asylansøgers nationalitet, kan Udlændingestyrelsen lade fore-tage en sprogtest af den pågældende. I sådanne tilfælde vil resultatet afsprogtesten indgå i vurderingen af fastsættelsen af identiteten.Hvis der opstår tvivl om ansøgerens identitet under sagens behandling, kanUdlændingestyrelsen på baggrund af en fornyet vurdering af sagen foreta-ge en ændret fastlæggelse af identiteten.Ordningen omfatter kun personer, som har haft ophold i Danmark i mereend 6 måneder fra tidspunktet for indgivelse af ansøgning om asyl her ilandet, således at den pågældende ansøger får 6 måneder til at finde sig tilrette i Danmark og gennemføre asylansøgerkurset, jf. herved udlændinge-lovens § 42 f, stk. 1.Adgangen til at tage arbejde vil herefter bestå indtil det tidspunkt, hvor enkommune overtager ansvaret for den pågældende efter meddelelse af asyl.Hvis den pågældende får afslag på asyl, vil den pågældende fortsat haveadgang til at arbejde indtil udrejsen, medmindre den pågældende ikke læn-gere opfylder kravet om medvirken.Det er efter asylaftalen desuden en betingelse, at Udlændingestyrelsen hartruffet afgørelse om, at den pågældende kan opholde sig i Danmark underasylsagens behandling, jf. § 48 e, stk. 1. Normalt vil Udlændingestyrelsenhave truffet afgørelse om, hvorvidt en ansøgning om asyl skal behandlesher i landet, eller om den pågældende ansøger skal overføres til et andetEU-land i medfør af Dublin-forordningen eller princippet om sikkert tred-jeland, inden 6 måneder fra indgivelsen af ansøgning om asyl i Danmark.Efter asylaftalen er det imidlertid en betingelse, at der er truffet afgørelseom, at asylsagen skal behandles i Danmark, uanset om denne afgørelseundtagelsesvist først træffes mere end 6 måneder efter indgivelse af an-søgning om asyl.18

3.3.1.1. Persongrupper, der er undtaget fra ordningenEfter asylaftalen er visse persongrupper undtaget fra ordningen. Såledesforeslås det, at asylansøgere, hvis sag behandles efter de særlige procedu-rer for åbenbart grundløse asylansøgninger, der er beskrevet i udlændinge-lovens § 53 b, ikke skal have adgang til at tage beskæftigelse. Det gældersåledes sager, hvor ansøgerens asylmotiv efter asylsamtalen åbenbart ikkekan danne grundlag for meddelelse af asyl (den almindelige åbenbartgrundløs-procedure). Desuden gælder det asylansøgere fra en række lande,hvor der er en forhåndsformodning for, at asylansøgere uanset asylmotivikke opfylder betingelserne for at få asyl på grundlag af baggrundsoplys-ningerne om det land, hvor ansøgeren kommer fra, samt gældende asyl-praksis. Sådanne sager behandles efter en særligt hurtig procedure (åben-bart grundløs haste-proceduren).Disse vurderes ikke at have noget reelt asylmotiv, hvorfor de ifølge asylaf-talen ikke bør have adgang til at tage beskæftigelse.Hvis det undtagelsesvist endnu ikke efter 6 måneders ophold i Danmark erafklaret, hvorvidt en ansøgning skal behandles som åbenbart grundløst, børansøgeren dog have adgang til at tage beskæftigelse frem til det tidspunkt,hvor Udlændingestyrelsen eventuelt måtte beslutte, at sagen skal behand-les som åbenbart grundløs.Det foreslås desuden, at personer på tålt ophold undtages fra adgangen tilbeskæftigelse.Det drejer sig for det første om udlændinge, der er administrativt udvist ef-ter udlændingelovens § 25, fordi de må anses for en fare for statens sikker-hed, men hvor refoulementsforbuddet i lovens § 31 betyder, at de pågæl-dende ikke kan udsendes til deres hjemlande, hvor de risikerer dødsstrafeller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigendebehandling eller straf, eller til lande, hvor de ikke er beskyttet mod videre-sendelse til deres hjemlande.For det andet drejer det sig om udlændinge, der er udvist ved dom for kri-minalitet begået her i landet, jf. udlændingelovens §§ 22-24, men somuønsket opholder sig her i landet, fordi de ikke udrejser frivilligt og ikkekan udsendes tvangsmæssigt på grund af refoulementsforbuddet.Det drejer sig for det tredje om udlændinge, der er udelukket fra at få asylefter udelukkelsesgrundene i FN’s Flygtningekonvention, men somuønsket opholder sig her i landet, fordi de ikke udrejser frivilligt og ikkekan udsendes tvangsmæssigt på grund af refoulementsforbuddet.19

Der er således tale om udlændinge, der i princippet er uønskede i Dan-mark, hvilket er afspejlet i deres vilkår for ophold her i landet. På den bag-grund og under hensyn til myndighedernes behov for løbende at havekendskab til denne gruppe udlændinges opholdssted er udlændinge på tåltophold ikke omfattet af den foreslåede adgang til arbejdsmarkedet. Endvi-dere foreslås det, at ansøgere, der udvises ved dom som følge af kriminali-tet, samt ansøgere, der idømmes betinget eller ubetinget fængsel for straf-bart forhold begået her i landet, undtages fra adgangen til arbejde.Efter asylaftalen bør uledsagede mindreårige kun have adgang til arbejds-markedet, hvis de har en alder og personlig modenhed, der gør, at adgangtil at arbejde kan styrke deres kompetencer og give dem mulighed for enmere målrettet tilværelse. Dette vil navnlig være relevant for uledsagedemindreårige på 16-17 år, der ikke længere er i skole eller under uddannel-se. Hvis det må anses for gavnligt for den mindreårige, kan Udlændinge-styrelsen således godkende et ansættelsesforhold på baggrund af oplysnin-ger fra indkvarteringsoperatørerne. I vurderingen skal blandt andet indgå,om beskæftigelsen kan være med til at øge den unges generelle trivsel ogruste den pågældende til tilværelsen efter tiden som asylansøger, uansetom det måtte være i Danmark eller i hjemlandet.3.3.2. Krav om medvirkenDet er efter forslaget endvidere en betingelse, at den pågældende asylan-søger medvirker til asylsagens oplysning og sin eventuelle udrejse udenugrundet ophold. Dette harmonerer med udlændingelovens regler i øvrigt,idet der også i andre sammenhænge stilles krav om, at udlændingen med-virker til behandlingen af sin sag. Forslaget afspejler således det princip, aten asylansøger som den klare hovedregel alene skal have adgang til ar-bejdsmarkedet, hvis den pågældende medvirker til behandlingen af densag, som danner grundlag for asylansøgerens ophold her i landet.Medvirken indebærer, at asylansøgeren kommer til aftalte møder medmyndighederne og for eksempel afgiver forklaring eller fremlægger de do-kumenter, som er medbragt til Danmark, eller som ansøgeren ville kunnefremskaffe uden at eskponere sig over for hjemlandets myndigheder. Med-virken indebærer endvidere, at asylansøgeren deltager i sprogtest, alders-undersøgelse, torturundersøgelse eller anden undersøgelse, og at ansøgerensamtykker til indhentelse af ansøgerens asylsag i andre europæiske lande.I udsendelsesfasen indebærer medvirken, at udlændingen underskriver enerklæring om, at den pågældende vil medvirke til udrejsen. Desuden skalden pågældende meddele de fornødne oplysninger til, at politiet kan frem-20

skaffe rejsedokumentation til udrejsen, om nødvendigt give møde på hjem-landets ambassade i Danmark med henblik på at få udstedt rejsedokumenteller lade sig fremstille for en delegation fra hjemlandet med henblik på atfastslå identiteten.Kravet om medvirken skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor asylansøge-ren aktuelt ønsker beskæftigelse, ligesom det som hovedregel er en betin-gelse, at asylansøgeren løbende under beskæftigelsen medvirker til sagensbehandling.Hvis asylansøgeren på et tidspunkt ophører med at medvirke, vil det såle-des som det klare udgangspunkt bevirke, at den pågældende ikke længerekan have lønnet beskæftigelse. Dog skal asylansøgeren kunne forblive påarbejdsmarkedet, såfremt den pågældende straks genoptager sin medvirkentil sagens behandling eller gennemførelse af en udsendelse. Således til-skynder ordningen asylansøgeren til at medvirke.Hvis der er forløbet en længere periode mellem en første undladelse afmedvirken og en efterfølgende undladelse af medvirken, kan der efter om-stændighederne ses bort fra den manglende medvirken, hvis asylansøgerenstraks genoptager sin medvirken.Manglende medvirken på grund af lovligt forfald (som f.eks. sygdom) skalheller ikke have konsekvenser. Også i tilfælde af længevarende, alvorligsygdom vil der efter omstændighederne kunne ses bort fra manglendemedvirken, herunder hvis den pågældende er så svækket, at krav om med-virken savner mening, fordi den pågældende ikke ville kunne udsendes pågrund af sin tilstand.Kravet om medvirken kan desuden modificeres, hvis f.eks. hensynet tilbørnenes skolegang og trivsel taler væsentligt for fortsat ophold i egen bo-lig uden for et asylcenter, og opholdet i praksis afhænger af, at en ellerbegge forældre er i beskæftigelse og kan forsørge familien. Der henvisestil afsnit 4.2.1.Herudover kan medvirkenskravet i helt særlige tilfælde fraviges. Det drejersig om situationer, hvor det på baggrund af de generelle oplysninger omden sikkerhedsmæssige og menneskeretlige situation i et land er besluttetat berostille tvangsmæssige udsendelser til det pågældende land. Der kanendvidere være tale om generelle vanskeligheder, hvor det pågældendehjemland ikke ønsker at modtage de pågældende afviste asylansøgere. I såfald kan de danske udlændingemyndigheder ikke effektuere afgørelsen omudsendelse. For den enkelte asylansøger indebærer dette, at asylansøgeren21

ikke kan blive udsendt tvangsmæssigt. På den baggrund bør det ikke havekonsekvenser i forhold til muligheden for at tage beskæftigelse, hvis ud-lændingen allerede er i arbejde. Kravet om medvirken vil dog genindtræde,så snart berostillelsen af de tvangsmæssige udsendelser til det givne landophæves.Det bemærkes i øvrigt, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelsetil en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilla-delse efter § 7, hvis udsendelse af udlændingen, jf. § 30, ikke har væretmulig i mindst 18 måneder, udlændingen har medvirket ved udsendelses-bestræbelserne i sammenhængende 18 måneder, og udsendelse efter de fo-religgende oplysninger for tiden må anses som udsigtsløs.3.3.3. Administration af ordningenEfter asylaftalen skal Udlændingestyrelsen godkende asylansøgerens på-begyndelse af beskæftigelse. Således skal Udlændingestyrelsen påse, atasylansøgeren opfylder betingelserne for beskæftigelse, og at ansættelses-forholdet sker på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Udlændingestyrel-sen kan i den forbindelse om fornødent høre det regionale beskæftigelses-råd. Det foreslås, at Udlændingestyrelsen indgår en kontrakt med asylan-søgeren om beskæftigelsen.I forbindelse med kontraktindgåelsen forudsætter asylaftalen, at Udlæn-dingestyrelse vejleder asylansøgeren om dennes retsstilling, herunder ombetydningen af medvirkenskravet, jf. ovenfor i afsnit 3.3.2., samt om skat-tepligten, jf. afsnit 3.3.5. Asylansøgere, som er i beskæftigelse, men somikke længere medvirker, skal desuden orienteres grundigt om konsekven-serne med henblik på, at de på ny medvirker, således at asylansøgerne kanforblive i arbejde. Udlændingestyrelsen kan desuden efter omstændighe-derne vejlede om, at beskæftigelsen skal kunne opsiges med kort varsel, ogat beskæftigelsen ikke kan betragtes som lovligt forfald ved udeblivelse framøder mv. om asylsagen.Vejledningen bør gives såvel skriftligt som mundtligt. Udlændingestyrel-sen kan desuden vejlede om udlændingelovens regler om ophold som led ibeskæftigelse, jf. udlændingelovens § 9 a, hvis det skønnes relevant. Enasylansøger, der tilbydes beskæftigelse i en stilling, der er omfattet af disseregler, kan således henvises til at indgive ansøgning om opholdstilladelseefter udlændingelovens § 9 a, men den pågældende har fortsat adgang til atfå godkendt beskæftigelsen af Udlændingestyrelsen i overensstemmelsemed den foreslåede adgang for asylansøgere til at tage beskæftigelse.22

For at sikre en hurtig og ubureaukratisk procedure forudsætter asylaftalen,at der etableres en ordning med forhåndsregistrering, hvorefter overens-komstdækkede virksomheder generelt kan godkendes til at ansætte asylan-søgere, uden at Udlændingestyrelsen skal godkende det konkrete ansættel-sesforhold. Godkendelse bør som hovedregel kunne gives inden for 1 må-ned efter indgivelse af ansøgning.Den foreslåede ordning indebærer, at asylansøgere, der opfylder betingel-serne, er undtaget fra kravet om arbejdstilladelse efter udlændingelovens §13. Af praktiske årsager – f.eks. i forbindelse med myndighedernes kontrolaf opholdsgrundlaget for de ansatte på en arbejdsplads – vil det være nød-vendigt, at asylansøgere, der har en godkendt ansættelse, kan dokumenteredette. Det forudsættes således, at Udlændingestyrelsen udsteder et bevismed billede til asylansøgeren i forbindelse med indgåelsen af kontraktenefter den foreslåede bestemmelse i §14 a.Som nævnt træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt en asylan-søger opfylder betingelserne for at kunne tage beskæftigelse. På sammemåde er det Udlændingestyrelsen, som træffer afgørelse om, at betingel-serne ikke længere er til stede, hvis asylansøgeren f.eks. ophører med atmedvirke eller dømmes for et strafbart forhold, jf. ovenfor afsnit 3.3.2. og3.3.1.1. Udlændingestyrelsens afgørelser kan påklages til Justitsministeri-et.3.3.4. Økonomiske konsekvenser af beskæftigelseSom ovenfor anført er formålet med adgangen til beskæftigelse at skabe enmere meningsfuld tilværelse for asylansøgere og lette den eventuelle sene-re integration. Det er således ikke et mål i sig selv, at asylansøgere skalmotiveres af udsigten til en økonomisk gevinst ved at arbejde.Efter asylaftalen skal den lønindkomst, som en asylansøger oppebærer ikraft af den foreslåede adgang til arbejdsmarkedet, modregnes i de kontan-te ydelser, som en asylansøger modtager efter udlændingelovens § 42 b.Udlændingestyrelsen bemyndiges til at fastsætte de nærmere principperherfor. Efter asylaftalen skal modregningen ske efter et ”krone til krone-princip”, hvilket svarer til de gældende principper i lov om aktiv socialpo-litik.Det forudsættes endelig, at asylansøgere, der er indkvarteret i et asylcentereller en selvstændig bolig i tilknytning hertil, og som oppebærer en løn-indkomst, der overstiger de kontante ydelser efter § 42 b, skal betale husle-je. Huslejen forudsættes at svare til de faktiske udgifter forbundet med23

indkvarteringen. Afhængigt af lønindkomstens størrelse kan asylansøgerenogså pålægges at betale for indkvartering af ægtefælle og børn under 18 år.Udlændingestyrelsen fastsætter nærmere regler herfor.3.3.5. BeskatningDer foreslås ingen ændringer af de eksisterende kriterier for, hvornår enasylansøger bliver fuldt skattepligtig til Danmark. Den persongruppe, somdette lovforslag omhandler, vil efter forslaget være omfattet af reglerne ombegrænset skattepligt uanset opholdets varighed, så længe de pågældendeikke har fået meddelt opholdstilladelse i Danmark.Det foreslås, at asylansøgere beskattes med en bruttoskat. Dette forslagbegrundes såvel med hensynet til asylansøgernes egne forhold som medadministrative hensyn.Det må antages, at en asylansøger kun vil være omfattet af de særlige reg-ler for asylansøgeres arbejde i en ret begrænset periode. Herefter vil asyl-ansøgeren enten få opholdstilladelse og dermed blive omfattet af de almin-delige regler for fuldt skattepligtige, eller den pågældende vil udrejse ellerblive udsendt. I begge tilfælde vil det for asylansøgeren være langt enklereat blive beskattet med en bruttoskattesats end at blive omfattet af de al-mindelige skatteregler med forskudsopgørelse, skattekort, selvangivelse,afregning af restskat eller overskydende skat mv.Det må endvidere antages, at antallet af asylansøgere i beskæftigelse vilvære beskedent. Derfor er det også ud fra et administrativt synspunkt at fo-retrække at lade de pågældende være omfattet af en enkel bruttoskatteord-ning, frem for at SKAT skal opbygge nye systemer til håndtering af dennemeget begrænsede gruppe.Der findes på andre områder i skattelovgivningen bruttoskatteordninger forsærlige grupper. Det gælder for arbejdsudlejede personer, visse udenland-ske søfolk og visse personer, som arbejder i kulbrintesektoren. Endviderefindes den særlige skatteordning for udenlandske forskere og nøglemedar-bejdere, den såkaldte forskerskatteordning. Forskerskatteordningen rettersig dog ikke mod et forenklingshensyn, men mod at tiltrække højt kvalifi-ceret arbejdskraft til Danmark.Det foreslås på den baggrund, at der etableres en bruttoskatteordning forasylansøgere fastsat til 30 pct., hvilket er satsen for de nævnte grupperbortset fra forskerne. Der skal endvidere betales arbejdsmarkedsbidrag aflønindkomsten som af al anden lønindkomst.24

Det bemærkes, at de før nævnte grupper (arbejdsudlejede personer, visseudenlandske søfolk og visse personer, som arbejder i kulbrintesektoren)har mulighed for at vælge almindelig beskatning som alternativ til brutto-beskatningen. Dette sker af hensyn til EU-retten, idet der kan være – oggivetvis også vil være – EU-borgere, som er omfattet af bruttobeskatnin-gen. En sådan valgmulighed vil ikke være nødvendig for så vidt angårasylansøgere i beskæftigelse.Bruttoskatten skal svares fra den først tjente krone. Der vil ikke være ad-gang til personfradrag eller andre fradrag. Det bemærkes i denne forbin-delse, at der heller ikke under de almindelige regler ville være tale om, atde pågældende ville få personfradrag. Dette følger af bestemmelserne ipersonskattelovens § 10, stk. 5 og stk. 6.3.3.6. Forholdet til undervisning og aktiveringDet følger af udlændingelovens § 42 c, at indkvarteringsoperatøren indgåren kontrakt med en asylansøger over 18 år. Kontrakten skal fastlægge om-fang og indhold af de nødvendige opgaver i forbindelse med driften afindkvarteringsstedet, som asylansøgeren har pligt til at medvirke til udfø-relsen af, asylansøgerkurset, undervisning og aktivering. Kontrakten ind-gås på grundlag af den enkelte udlændings individuelle færdigheder ogforudsætninger.Det foreslås, at kontrakten desuden skal tage hensyn til asylansøgerenseventuelle beskæftigelse. Således vil en asylansøger, der opnår beskæfti-gelse, kun have mulighed for eller pligt til at deltage i undervisnings- ogaktiveringstilbud efter udlændingelovens regler, i det omfang beskæftigel-sesforholdet ikke er til hinder herfor. Dette gælder også asylansøgere un-der 18 år.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, 6 og 9.

Der er i dag ikke mulighed for, at asylansøgere kan flytte ud af asylcentre-ne i en almindelig lejebolig, som de selv finansierer. Der er imidlertid ipraksis etableret en række muligheder for at få tilbudt en bolig, der fysisker placeret uden for et asylcenter, men som udgør en del af centersystemet.Således bor nogle asylansøgere i lejligheder, der er integreret som en fy-sisk del af opholdscentrene, mens andre er placeret uden for centrene i eg-ne boliger i mindre ejendomskomplekser med flere selvstændige lejlighe-der på en anden adresse end asylcenteret eller selvstændige boliger i formaf lejlighed eller mindre villa, som er tilknyttet et asylcenter.Nogle af disse lejligheder er såkaldte ”særlige boliger”, der tilbydes afvisteasylansøgerfamilier med børn efter 18 måneder (efter asylaftalens indgåel-se 12 måneder) i udsendelsesposition, jf. afsnit 4.1.2.Der er endvidere en begrænset adgang til, at asylansøgere kan indkvarteresig privat hos herboende slægtninge eller bekendte, jf. afsnit. 4.1.3. neden-for.4.1.2. Særlig adgang til at bo uden for asylcentrene

Siden januar 2008 har visse afviste asylansøgerfamilier med børn haft mu-lighed for indkvartering i en særlig bolig uden for asylcentrene. Ordningenomfattede ved sin indførelse asylansøgerfamilier, der havde en bruttoop-holdstid på mere end 3 år efter endeligt afslag på asyl. Herudover var deten betingelse, at asylansøgerne var fra lande, hvortil Danmark ikke havdemulighed for tvangsmæssig udsendelse.Ved indførelsen af ordningen blev der lagt vægt på,atasylcentre er bereg-net til kortere ophold, mens asylsagen behandles,atvisse grupper af afvi-ste asylansøgere opholder sig på asylcentrene i mange år, fordi de nægterat udrejse efter endeligt afslag på asyl, ogatforældrenes manglende med-virken til udrejse har indflydelse på børnenes trivsel. Indkvartering i en bo-lig uden for asylcentret kan give sådanne familier mulighed for i en perio-de at skabe en mere normal hverdag og bedre rammer for det daglige liv ifamilien til særlig gavn for børnene, ligesom det kan styrke familien indenen tilbagevenden til hjemlandet.Ordningen forudsætter, at de særlige boliger placeres inden for rimelig af-stand af asylcentrene, således at familierne fortsat kan gøre brug af centre-nes tilbud. Opholdet i en særlig bolig er et alternativ til opholdet på et ud-rejsecenter, og de indkvarterede familier kan derfor fortsat blive omfattetaf meldepligt og kostpengeordning, såfremt de ikke medvirker til deres ud-rejse.

I maj 2011 blev ordningen udvidet, således at alle børnefamilier uanset na-tionalitet skal tilbydes særlige boliger uden for asylcentrene, hvis de haropholdt sig i asylsystemet i mere end 18 måneder efter endeligt afslag. Deøvrige kriterier blev videreført fra den oprindelige ordning.Ønsker en asylansøgerfamilie at blive tilbudt en særlig bolig, er det Ud-lændingestyrelsen, der træffer den endelige afgørelse om, hvorvidt famili-en skal have tilbudt indkvartering i en særlig bolig. Det er en forudsætning,at indkvarteringsoperatøren tilslutter sig beslutningen om indkvarteringuden for centrene. Det er således indkvarteringsoperatøren, der vurderer,om indkvartering i en særlig bolig vil være til gavn for familien, herunder isærdeleshed for familiens børn, eller om fortsat indkvartering i et asylcen-ter er mere hensigtsmæssig for familien.Ved vurderingen lægges der navnlig vægt på, om indkvartering i en særligbolig er til børnenes bedste, og om familien har sociale eller sundheds-mæssige problemer, der bedst tilgodeses ved indkvartering uden for etasylcenter. Herudover er det en forudsætning for at blive tilbudt en særligbolig, at familiens medlemmer ikke er udvist ved dom, opholder sig på tåltophold, har begået kriminalitet eller har fået flyttepåbud på grund af voldeller trusler om vold.Det er indkvarteringsoperatørerne, der finder og administrerer de særligeboliger, herunder indgår lejekontrakter. Indkvarteringsoperatørerne førertilsyn med de indkvarterede familier og sikrer, at de har adgang til sammetilbud, som asylansøgere indkvarteret på asylcentrene. Dette omfatterblandt andet socialt arbejde, sociale aktiviteter, sundhedsbetjening, fore-byggende sundhedsordninger for børn og unge, børneundervisning, lege-stuetilbud, fritidstilbud til børn og unge, voksenundervisning og aktive-ring.4.1.3. Privat indkvarteringEn asylansøger, hvis asylansøgning er under behandling, kan ansøge Ud-lændingestyrelsen om tilladelse til privat indkvartering. Tilladelse kan dogogså gives til asylansøgere, der har fået afslag på asyl, og som medvirkertil deres udrejse. Privat indkvartering vil almindeligvis være særligt rele-vant for asylansøgere, som har herboende familiemedlemmer eller venner,som de gerne vil bo hos under sagens behandling.Ved Udlændingestyrelsens afgørelse af, om asylansøgeren skal have tilla-delse til privat indkvartering uden at kunne medtage de kontante ydelserfra Udlændingestyrelsen (uden økonomi) lægger styrelsen vægt på boli-gens størrelse, mens der ikke stilles krav til værtspersonens forsørgelse-27

sevne. Styrelsen meddeler tilladelse til privat indkvartering uden økonomifor 6 måneder ad gangen.Visse grupper af asylansøgere vil ikke få tilladelse til privat indkvarteringuden økonomi. Dette drejer sig f.eks. om personer på tålt ophold, personer,der er udvist ved dom, samt asylansøgere, hvis sag behandles som åben-bart grundløs efter procedurerne i § 53 b. Endvidere vil der som udgangs-punkt blive givet afslag til udlændinge, som har overskredet en udrejsefristog ikke medvirker.Hvis der er tungtvejende sundhedsmæssige eller psykosociale årsager, dertaler for den private indkvartering, kan asylansøgere undtagelsesvist få ud-betalt kontante ydelser. I så fald giver Udlændingestyrelsen tilladelse tilprivat indkvartering for 3 måneder ad gangen.4.2. Lovforslagets indholdDet fremgår af asylaftalen, at der skal skabes nye muligheder for asylansø-gere under deres ophold her i landet. Asylansøgere, der medvirker til asyl-sagens behandling og til hjemrejse ved afslag på eller frafald af ansøgnin-gen om asyl, skal derfor have mulighed for at flytte ud af asylcentrene. Detvil understøtte en vellykket integration af de asylansøgere, der får asyl, oggrundlaget for frivilligt at rejse hjem for de asylansøgere, der får afslag.Aftalen forudsætter, at indkvartering også inden for centersystemet er mål-rettet, således at asylansøgere placeres der, hvor det efter en konkret vur-dering er mest hensigtsmæssigt i forhold til den fase, den enkelte ansøgerbefinder sig i. Dette indebærer bl.a., at nyankomne asylansøgere i videstmuligt omfang skal indkvarteres i modtagecentre, mens afviste asylansø-gere, herunder udlændinge på tålt ophold, i videst muligt omfang indkvar-teres i andre centre, hvor der kan fokuseres på udrejsen. Herudover vil derved indkvarteringen skulle tages hensyn til sårbare personer, herunderuledsagede mindreårige, ofre for menneskehandel, enlige kvinder, seksuel-le minoriteter og transkønnede.Den nærmere fastlæggelse af, hvilke indkvarteringssteder der skal anven-des til henholdsvis nyankomne asylansøgere og afviste asylansøgere, her-under udlændinge på tålt ophold, overlades imidlertid mest hensigtsmæs-sigt til Udlændingestyrelsen, der står for tilvejebringelsen og driften afindkvarteringssteder. I forhold til udsendelsesfasen foregår dette i samar-bejde med Rigspolitiet.Det fremgår endvidere af aftalen, at adgangen til at flytte ud af asylcentre-ne skal omfatte tre muligheder.28

For det første skal asylansøgere have adgang til selv at skaffe sig en boliguden for et asylcenter, som de pågældende asylansøgere selv betaler for(egen bolig). Se afsnit 4.2.1. nedenfor.For det andet etableres der tilbud om en selvstændig bolig i tilknytning tilet asylcenter (afsnit 4.2.2.) inden for de afsatte økonomiske rammer, og fordet tredje udvides de gældende muligheder for privat indkvartering med rettil at medtage sine kontante ydelser (afsnit 4.2.3.).Asylaftalen forudsætter, at principperne i integrationsloven om boligplace-ring af flygtninge finder anvendelse, når asylansøgere flytter fra et asyl-center, uanset hvilken boligform der vælges.Det følger endelig af aftalen, at det i videst muligt omfang skal undgås atetablere indkvarteringspladser i udsatte boligområder.Det er Udlændingestyrelsen, som træffer afgørelse om, hvorvidt en asylan-søger opfylder betingelserne for at kunne flytte ud fra asylcentrene efter enaf de tre ordninger. På samme måde er det Udlændingestyrelsen, som træf-fer afgørelse om, at betingelserne ikke længere er til stede, hvis asylansø-geren ophører med at medvirke eller dømmes for et strafbart forhold, jf.ovenfor afsnit 3.3.2. og 3.3.1.1. Udlændingestyrelsens afgørelser kan –bortset fra spørgsmålet om boligens geografiske placering – påklages tilJustitsministeriet.4.2.1. Ret til at flytte i egen boligForslaget lægger op til, at asylansøgere skal have ret til at bo i en egen bo-lig, på visse betingelser. Både enlige asylansøgere og familier skal havedenne rettighed.Det er for det første en betingelse, at asylansøgeren har opholdt sig i Dan-mark i mere end 6 måneder fra det tidspunkt, hvor den pågældende søgteom asyl, og at Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at den pågæl-dende kan opholde sig her i landet under asylsagens behandling, jf. § 48 e,stk. 1.Betingelsen svarer til den foreslåede ordning om adgang til arbejdsmarke-det, jf. ovenfor i afsnit 3.Asylaftalen bygger på, at asylansøgere får ret til selv at finde en bolig, derer placeret i overensstemmelse med principperne i integrationslovens kapi-tel 3 om boligplacering af flygtninge, men at den enkelte også skal kunneforsørge sig selv. Asylansøgeren skal derfor have beskæftigelse, jf. afsnit 329

ovenfor, og kunne dokumentere en lønindkomst, der sætter den pågælden-de i stand til at forsørge sig selv og sin husstand. Selvforsørgelseskravet eropfyldt, hvis den samlede indtægt, som husstandens medlemmer over 18 åroppebærer, kan forsørge familien.Selvforsørgelseskravet indebærer også, at den pågældende ikke længere vilkunne modtage kontante ydelser i medfør af § 42 b. Den pågældende vildog fortsat modtage øvrige ydelser som f.eks. nødvendige sundhedsydelserpå lige fod med andre asylansøgere efter principperne i udlændingeloven.Ligeledes vil medfølgende familiemedlemmer efter forslaget heller ikkehave ret til kontante ydelser, idet det er et krav, at de kan blive forsørget afdet familiemedlem, der opfylder betingelserne for at flytte i egen bolig.En asylansøger, der er flyttet i egen bolig, og som er selvforsørgende, kandeltage i undervisnings- og aktiveringstilbud, som gives efter udlændinge-lovens regler, i det omfang, ansættelsesforholdet ikke er til hinder herfor.Ligeledes tilsiger hensynet til at skabe det bedste fundament for en vellyk-ket integration eller reetablering i hjemlandet, at en asylansøgende ægte-fælle, der er flyttet i egen bolig med en ægtefælle i beskæftigelse, får ad-gang til at deltage i undervisning og aktivering, herunder eksterne tilbud,efter udlændingelovens regler i samme omfang, som en asylansøger ind-kvarteret i et asylcenter. Det samme gælder medflyttende børn.Princippet om selvforsørgelse betyder desuden, at en asylansøger, der hararbejde og er flyttet i egen bolig, må flytte tilbage til asylcenteret, hvis be-skæftigelsen ophører, idet asylansøgeren i så fald ikke længere kan antagesat være selvforsørgende. Dog skal den pågældende have mulighed for atblive boende i boligen i en kortere periode, hvis asylansøgeren kan doku-mentere, at den pågældende kan forsørge sig selv og sin husstand af egneopsparede midler.For at kunne benytte sig af muligheden for at flytte i egen bolig må denenkelte asylansøger selv skaffe boligen. Der kan være tale om et alminde-ligt lejemål, herunder fremleje, i en beboelsesejendom eller villa. Der kanendvidere være tale om leje af et klubværelse mv., ligesom flere enlige kanbo sammen i en større lejlighed. En asylansøger vil ikke have adgang til aterhverve fast ejendom, jf. ejendomserhvervelsesloven.Det foreslås, at Udlændingestyrelsen stiller krav til boligens standard, her-under varme, el, adgang til køkken, toilet og bad, samt at den har en stør-relse, der gør den egnet til beboelse af en husstand af det pågældende om-fang. Udlændingestyrelsen bemyndiges til at fastsætte de nærmere krav,30

således at det sikres, at asylansøgere er indkvarterede under ordentlige for-hold.Det er desuden en betingelse, at asylansøgeren medvirker til oplysning afsin sag om asyl, og at den pågældende efter afslag eller frafald af ansøg-ningen om asyl medvirker til udrejsen uden ugrundet ophold. Dette svarersåledes til den foreslåede ordning om adgang til arbejdsmarkedet, jf. oven-for i afsnit 3.3.2.Hvis en uledsaget mindreårig har opnået beskæftigelse og ønsker at flytte iegen bolig, foretager Udlændingestyrelsen en konkret vurdering af denmindreåriges tarv. I vurderingen skal blandt andet indgå, om flytningenkan være med til at øge den unges generelle trivsel og ruste den pågælden-de til tilværelsen efter tiden som asylansøger, uanset om det måtte være iDanmark eller i hjemlandet.Endelig foreslås en række persongrupper undtaget fra forslaget om ret til atflytte i egen bolig. Det drejer sig om personer, der er på tålt ophold, udvistved dom, idømt betinget eller ubetinget fængsel for strafbart forhold begå-et her i landet, eller hvis ansøgning om opholdstilladelse behandles efterprocedurerne for åbenbart grundløse ansøgninger, som er beskrevet i ud-lændingelovens § 53 b. Disse persongrupper foreslås også undtaget fra ad-gangen til at tage beskæftigelse. Der henvises til afsnit 3.3.1.1. og lovfors-lagets § 1, nr. 18.4.2.2. Tilbud om selvstændig bolig i tilknytning til et asylcenterEfter asylaftalen suppleres retten til at flytte i egen bolig af en ordning in-den for de afsatte økonomiske rammer, hvorefter asylansøgere kan få til-bud om en selvstændig bolig. Ved tilbud om selvstændig bolig i tilknyt-ning til et asylcenter er den enkelte asylansøger fortsat tilknyttet et asyl-center og omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt og tilbud omundervisning og aktivering gennem indkvarteringsoperatøren. Udlændin-gestyrelsen indgår en kontrakt med udlændingen om indkvarteringen iselvstændig bolig, jf. afsnit 4.2.4.Baggrunden for at foreslå en ordning, hvorefter asylansøgere kan få tilbudtselvstændige boliger, er, at en stor del af de asylansøgere, der opholder sigi et asylcenter, ikke har de fornødne ressourcer til selv at kunne finde enbolig. Desuden har mange i praksis behov for at være i nærheden af etasylcenter for dermed at kunne modtage den hjælp og de tilbud mv., somasylansøgere kan få gennem asylcenteret.31

Det er en betingelse for at få tilbud om en selvstændig bolig, at asylansø-geren har opholdt sig i Danmark i mindst 6 måneder fra tidspunktet forindgivelse af ansøgning om asyl, og at Udlændingestyrelsen har truffet af-gørelse om, at den pågældende kan opholde sig her i landet under asylsa-gens behandling, jf. § 48 e, stk. 1.Udlændinge, der er administrativt udvist i medfør af § 25 eller omfattet afudelukkelsesgrundene i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, udlæn-dinge udvist ved dom, udlændinge, der er idømt betinget eller ubetingetfængsel for strafbart forhold begået her i landet, eller udlændinge, hvis an-søgning om opholdstilladelse efter § 7 behandles efter de i § 53 b beskrev-ne procedurer for åbenbart grundløse ansøgninger, har ikke ret til at flytte ien selvstændig bolig. Målgruppen svarer til målgruppen for den ovenforbeskrevne adgang til arbejdsmarkedet, hvorfor der henvises til afsnit 3.3.1.Der stilles desuden krav om medvirken. For en nærmere beskrivelse afmedvirkenskravet henvises til afsnit 3.3.2.Formålet er således generelt at forbedre vilkårene for asylansøgere ved atstyrke mulighederne for at få en bolig uden for, men i nærheden af et asyl-center. Tilbuddet kan gives såvel til enlige som familier. Inden for dengruppe af asylansøgere, der opfylder betingelserne for at få tilbuddet, børtilbud om at flytte ud af asylcentrene efter asylaftalen dog målrettes deasylansøgere, hvis generelle situation styrkes mest af en selvstændig bolig.Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der er tale om en familie med børn, el-ler hvis der er tale om en asylansøger, som har sundhedsmæssige eller per-sonlige problemer mv., og som kan have gavn af egen bolig.Udlændingestyrelsen indhenter til brug for afgørelsen om, hvorvidt enasylansøger skal have tilbud om selvstændig bolig, en udtalelse fra den en-kelte indkvarteringsoperatør om, hvorvidt en flytning er til gavn for denenkelte ud fra de kriterier, der foreslås nedenfor, eller om fortsat indkvarte-ring i et asylcenter er mest hensigtsmæssigt for den enkelte.I det omfang, der er ledige boliger, vil Udlændingestyrelsen kunne tilbydeandre grupper af asylansøgere en selvstændig bolig, herunder enlige asyl-ansøgere. Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at en asylansøger har behovfor støtte, der bedre kan tilbydes ved fortsat ophold i et asylcenter, ellerhvor der i øvrigt foreligger forhold, der tilsiger, at den pågældende fortsatbør være indkvarteret i et asylcenter – f.eks. fordi styrelsen vurderer, atden pågældende vil have vanskeligt ved at klare sig uden for et asylcenter– vil asylansøgeren ikke få tilbud om at flytte i en selvstændig bolig. Såle-des skal uledsagede mindreårige som udgangspunkt fortsat indkvarteres påde særlige asylcentre til børn og unge. Dog kan der i forbindelse med etab-32

leringen af selvstændige boliger i tilknytning til asylcentrene efter behovetableres bofællesskaber for uledsagede mindreårige asylansøgere.Ved beslutning om, hvorvidt en asylansøger skal tilbydes en selvstændigbolig uden for et asylcenter, skal indgå, om den pågældende tidligere harboet uden for asylcentrene, men er flyttet tilbage på grund af manglendemedvirken. I så fald skal andre asylansøgere, som venter på at få mulighedfor at flytte ud af et asylcenter, først have tilbud om en selvstændig bolig.Den pågældende skal dog ikke afvente senere ankomne asylansøgeresflytning.Tilbuddet om at flytte i en selvstændig bolig foreslås etableret som en ud-budsstyret ordning, således at der inden for de økonomiske rammer fore-slås afsat midler til etablering af et vist antal boliger. I det omfang alle bo-liger er optaget, vil der ikke kunne tilbydes egen bolig, før en af de eksiste-rende boliger bliver ledig, uanset at den pågældende asylansøger opfylderbetingelserne for at flytte i en selvstændig bolig.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17.4.2.3. Videre adgang til privat indkvarteringUd over ordningen med ret til at flytte i egen eller selvstændig bolig fore-slås det endvidere, at den nuværende mulighed for at tillade privat indkvar-tering udvides, således at asylansøgere på visse betingelser kan få tilladel-se til privat indkvartering hos herboende slægtninge eller bekendte og sam-tidigt modtage (kontante) ydelser fra Udlændingestyrelsen.Det er en betingelse for at få tilladelse til privat indkvartering, at asylansø-geren har opholdt sig i Danmark i mindst 6 måneder fra tidspunktet forindgivelse af ansøgning om asyl, og at Udlændingestyrelsen har truffet af-gørelse om, at den pågældende kan opholde sig her i landet under asylsa-gens behandling, jf. § 48 e, stk. 1. Disse betingelser gælder imidlertid ikkefor udlændinge, der ønsker privat indkvartering hos herboende ægtefælle.Udlændinge, der er administrativt udvist i medfør af § 25 eller omfattet afudelukkelsesgrundene i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, udlæn-dinge udvist ved dom, udlændinge, der er idømt betinget eller ubetingetfængsel for strafbart forhold begået her i landet, eller udlændinge, hvis an-søgning om opholdstilladelse efter § 7 behandles efter § 53 b om åbenbartgrundløse ansøgninger om asyl, har ikke ret til at blive indkvarteret privat.Målgruppen svarer til målgruppen for den ovenfor beskrevne adgang tilarbejdsmarkedet, hvorfor der henvises til afsnit 3.3.1.

Der stilles desuden krav om medvirken. For en nærmere beskrivelse afmedvirkenskravet henvises til afsnit 3.3.2.Hvis betingelserne er opfyldt, bør der generelt gives tilladelse til privatindkvartering under forudsætning af, at den pågældende fortsat er tilknyttetet asylcenter og dermed løbende kan være i kontakt med et asylcenter. Derlægges herved vægt på, at den private indkvartering, hvis denne sker inærheden af og med tilknytning til et asylcenter, vil svare til et tilbud omselvstændig bolig.Det forudsættes, at principperne i integrationslovens regler om boligplace-ring finder anvendelse. Der henvises til afsnit 4.2. ovenfor.En asylansøger, der er privat indkvarteret, vil kunne tage beskæftigelse pålige fod med andre asylansøgere. De generelle betingelser for at tage be-skæftigelse skal være opfyldt. Der henvises til afsnit 3 og lovforslagets § 1,nr. 19.4.2.4. Forholdet til integrationslovens regler om boligplaceringDet følger af integrationslovens kapitel 3, at nyankomne flygtninge skalboligplaceres i en kommune i forbindelse med meddelelse af opholdstilla-delse. I forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse til en flygtningtræffer Udlændingestyrelsen således afgørelse om, i hvilken kommune denpågældende skal tage bopæl (visitering), jf. integrationslovens § 10. For-målet med integrationslovens regler om boligplacering er bl.a. at sikre enjævn geografisk fordeling af udlændinge mellem de enkelte kommuner, så-ledes at alle kommuner er med til at bære ansvaret for integrationsindsat-sen, samt at sikre kontinuitet og sammenhæng i integrationsforløbet ved, atden enkelte udlænding som udgangspunkt bliver boende i kommunen, sålænge integrationsprogrammet løber.Formålet med reglerne er endvidere, at det sikres, at integrationsindsatsenpåbegyndes så hurtigt som muligt, at den forankres i lokalsamfundet, og atder i kommunerne sker en koordinering og en målretning af den integrati-onsindsats, der følger af integrationsloven.Integrationsloven indeholder et kvotesystem, der indebærer, at der for deenkelte kommuner hvert år enten bliver aftalt eller fastsat et antal flygtnin-ge, som kommunen må påregne at skulle boligplacere det kommende år.For at sikre en sammenhæng mellem udflytningen af asylansøgere og denefterfølgende fordeling i kommunerne af de asylansøgere, der får asyl, fo-reslås indsat en bestemmelse om, at en asylansøger ikke kan tage eller til-34

bydes bopæl i en kommune, der efter integrationsloven ikke skal modtageflygtninge.Der henvises til de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 42 k,stk. 1, nr. 4, og § 42 l, stk. 4.Det foreslås desuden, at asylansøgere, som enten er flyttet i egen bolig el-ler er privat indkvarteret under asylsagens behandling efter reglerne i ud-lændingelovens § 42 k eller § 42 l og som efterfølgende meddeles opholds-tilladelse, som udgangspunkt skal have mulighed for at blive boende ikommunen. Hensigten hermed er at sikre, at asylansøgere, som allerede erbosat i en kommune og som meddeles opholdstilladelse, ikke i forbindelsemed efterfølgende boligplacering unødigt skal flytte til en anden kommu-ne. Dette er udgangspunktet, uanset om kommunekvoten fortsat er åben el-ler er opbrugt på tidspunktet for afgørelse om boligplacering (visitering).Hvis kommunekvoten er opbrugt, skal Udlændingestyrelsen, forinden dertræffes afgørelse om boligplacering, indhente en udtalelse fra kommunenom, hvorvidt der foreligger særlige grunde til, at den pågældende og den-nes eventuelle familie ikke skal boligplaceres i kommunen.Det foreslås endvidere, at Udlændingestyrelsen fortsat skal kunne visiteretil en anden kommune, hvis ganske særlige forhold hos den pågældendeflygtning eller hos kommunen tilsiger det. De særlige forhold, som kanvære relevante, svarer til de forhold, som Udlændingestyrelsen i forvejenkan lægge vægt på i forbindelse med en afgørelse om boligplacering imedfør af integrationslovens § 11.Der henvises til den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 11 a.4.2.5. Kontrakt mellem ansøgeren og Udlændingestyrelsen om flytning mv.Forslaget lægger op til, at Udlændingestyrelsen og asylansøgeren indgår enkontrakt om, at asylansøgeren flytter til en bolig uden for asylcentrene.Derved sikres, at myndighederne har kendskab til den pågældendes op-holdssted. Dette indebærer, at myndighederne kan sende korrespondancetil udlændingen på den pågældende adresse, og at manglende reaktion påf.eks. en mødeindkaldelse sendt til denne adresse kan have processuel ska-devirkning for udlændingen og efter omstændighederne betragtes sommanglende medvirken.I forbindelse med kontraktindgåelsen påser Udlændingestyrelsen, at betin-gelserne for at flytte er opfyldt, herunder at udflytningen er i overens-stemmelse med principperne i integrationslovens regler om fordeling af35

flygtninge mellem kommunerne, og at styrelsen har adgang til at føre til-syn med lejemålenes tilstand for at sikre, at den enkelte asylansøger borunder rimelige og forsvarlige forhold. Desuden påser styrelsen, at princip-perne i integrationslovens kapitel 3 om boligplacering respekteres. I for-bindelse med indgåelse af kontrakten forudsættes det, at Udlændingesty-relsen, når det er relevant, vejleder udlændingen om det danske boligmar-ked, og hvilke forpligtelser den enkelte påtager sig ved at indgå en lejeaf-tale, herunder at det kan være nødvendigt at opsige lejemålet med kort var-sel.Desuden vejleder Udlændingestyrelsen om betydningen af medvirkenskra-vet, jf. ovenfor afsnit 3.3.2. Asylansøgere, som er flyttet, men som ikkelængere medvirker, skal desuden orienteres grundigt om konsekvenserneaf deres manglende medvirken med henblik på, at de på ny medvirker, så-ledes at asylansøgeren og dennes eventuelle familie fortsat kan bo uden forasylcentrene. Denne vejledning skal gives mundtligt og skriftligt.Udlændingestyrelsen skal i forbindelse med indgåelse af kontrakten over-veje, hvordan asylansøgere, der er flyttet ud af asylcentrene, mest praktiskfår adgang til sundhedsydelser, undervisning og fritidsaktiviteter mv.Hvis en udlænding, der er flyttet i egen bolig eller indkvarteret privat elleri selvstændig bolig, ikke længere opfylder vilkårene i kontrakten, træfferUdlændingestyrelsen afgørelse om, at den pågældende skal tage ophold ef-ter styrelsens bestemmelse. Dette kan dog i helt særlige tilfælde undlades,hvis Udlændingestyrelsen konkret vurderer, at hensyn til børnenes skole-gang og trivsel taler væsentligt for fortsat ophold uden for et asylcenter,uanset at forældrene i en kortere periode ikke samarbejder med myndighe-derne. Der henvises til afsnit 3.3.2.Udlændingestyrelsen skal i forbindelse med afgørelsen om, at asylansøge-ren skal tage ophold på et indkvarteringssted efter styrelsens bestemmelse,tage hensyn til, om der er tale om nyankomne eller afviste asylansøgere,således at asylansøgere placeres der, hvor det efter en konkret vurdering ermest hensigtsmæssigt i forhold til den fase, som den enkelte asylansøgerbefinder sig i.En asylansøger, der får afslag på en ansøgning om at flytte ud efter de fo-reslåede bestemmelser i § 42 k og § 42 l, vil kunne klage over Udlændin-gestyrelsens afgørelse til Justitsministeriet. Dog kan spørgsmålet om boli-gens geografiske placering ikke påklages. Det svarer til integrationslovens§ 53, stk. 1, hvorefter Udlændingestyrelsens afgørelser om boligplaceringikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.36

Ligeledes vil Udlændingestyrelsens afgørelse om, at en asylansøger, der erflyttet ud af centersystemet, ikke længere har ret til at bo uden for et asyl-center, kunne påklages til Justitsministeriet.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17.4.2.6. Tilbud om særlige boliger for børnefamilierEfter asylaftalen videreføres den eksisterende ordning, hvorefter visseasylansøgerfamilier med børn, der har fået afslag på asyl, siden 2008 harhaft mulighed for indkvartering i en særlig bolig uden for asylcentrene,som supplement til de ovenfor foreslåede muligheder for at flytte ud afasylcentrene, dog med den ændring, at børnefamilier får tilbudt disse sær-lige boliger, allerede når familien har opholdt sig i 12 måneder efter ende-ligt afslag på asyl.I modsætning til de andre ordninger tilbydes flytning til de særlige boliger,uanset om de pågældende asylansøgere medvirker til deres udrejse eller ej.Indkvartering i en bolig uden for asylcentret kan give sådanne familier mu-lighed for i en periode at skabe en mere normal hverdag og bedre rammerfor det daglige liv i familien til særlig gavn for børnene, ligesom det kanstyrke familien inden en tilbagevenden til hjemlandet.Ved vurderingen lægges der således fortsat navnlig vægt på, om indkvarte-ring i en særlig bolig er til børnenes bedste, og om familien har sociale el-ler sundhedsmæssige problemer, der bedst tilgodeses ved indkvarteringuden for et asylcenter.Tilbuddet om indkvartering i særlige boliger gives ikke til familier, hvisasylsag er blevet behandlet som åbenbart grundløs efter procedurerne i §53 b. Herudover er det en forudsætning for at blive tilbudt en særlig bolig,at familiens medlemmer ikke er udvist ved dom, opholder sig på tålt op-hold, har begået kriminalitet eller har fået flyttepåbud på grund af vold el-ler trusler om vold.Hvis familiens medlemmer på et senere tidspunkt udvises ved dom, ophol-der sig på tålt ophold eller begår kriminalitet, træffer Udlændingestyrelsenafgørelse om, at familien skal tage ophold efter styrelsens bestemmelse, jf.den foreslåedes bestemmelse i § 42 a, stk. 9. Udlændingestyrelsen kanundlade dette, hvis der foreligger helt særlige grunde, herunder f.eks. hvishensynet til børnenes skolegang og trivsel taler væsentligt for fortsat op-hold i en særlig bolig uden for et asylcenter, og der er tale om kriminalitetaf bagatelagtig karakter.

5. Styrkelse af tilbud om aktivering og undervisning5.1. Gældende retI den periode, hvor en asylansøger opholder sig her i landet, indtil ansøge-ren enten får meddelt opholdstilladelse eller udrejser, skal asylansøgerendeltage i forskellige undervisnings- og aktiveringstilbud. Når en asylansø-ger over 18 år er blevet indkvarteret på et asylcenter, indgår asylansøgerenog indkvarteringsoperatøren en kontrakt, jf. udlændingelovens § 42 c, stk.1.Kontrakten fastsætter omfang og indhold af de nødvendige opgaver i for-bindelse med driften af indkvarteringsstedet, som udlændingen har pligt tilat medvirke til udførelsen af, det asylansøgerkursus, som udlændingen skaldeltage i, samt undervisning og aktivering som aftalt eller fastsat af ind-kvarteringsoperatøren, jf. herved udlændingelovens § 42 c, stk. 3, nr. 1-4.Det følger af udlændingelovens § 42 c, stk. 2, at kontrakten skal indgås pågrundlag af den enkelte udlændings færdigheder og forudsætninger. Kon-trakten indgås senest en uge efter udlændingens indgivelse af ansøgningom opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Kan der ikke op-nås enighed om kontraktens indhold, fastsættes indholdet af indkvarte-ringsoperatøren.Udlændingelovens § 42 c om kontraktordningen blev indsat ved lov nr.292 af 30. april 2003 om ændring af udlændingeloven. Det fremgår af be-mærkningerne til lovforslaget, at formålet med lovændringen var at styrkeaktiverings- og undervisningsindsatsen for voksne asylansøgere. Det frem-går endvidere, at det er vigtigt, at asylansøgere bruger ventetiden i præ-asylfasen, hvor deres asylansøgning er under behandling, konstruktivt, så-ledes at der dels skabes forudsætninger for en vellykket integrationsprocesfor de asylansøgere, der meddeles opholdstilladelse i Danmark, dels ska-bes forudsætninger for en ordentlig tilbagevenden til hjemlandet for deasylansøgere, der meddeles afslag på en ansøgning om opholdstilladelseog derfor skal udrejse af landet.Ud over udlændingelovens bestemmelser om aktivering og undervisning afasylansøgere er området reguleret ved bekendtgørelse nr. 497 af 3. maj2010 om undervisning og aktivering mv. af asylansøgere m.fl.38

5.1.1. AktiveringAktivering af asylansøgere tilrettelægges både internt i centerregi og eks-ternt.Det følger af udlændingelovens § 42 d, stk. 1, at asylansøgere, der er ind-kvarteret på et asylcenter, har pligt til at medvirke til udførelsen af nød-vendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet. Dennepligt omfatter deltagelse i de daglige, nødvendige opgaver på asylcentret,herunder rengøring på eget værelse, i fællesrum, i køkkener og på badevæ-relser.Asylansøgere over 17 år, der er indkvarteret på et asylcenter, kan deltage iaktivering i form af andre opgaver end dem, der er omfattet af udlændinge-lovens § 42 d, stk. 1. Det betyder i praksis, at asylansøgere kan hjælpe medat udføre andre opgaver på centeret end de daglige, nødvendige opgaver –såkaldt intern aktivering. Det kan dreje sig om f.eks. mindre vedligehol-delsesopgaver, administrationsopgaver samt opgaver i forbindelse medpasning og undervisning af børn og unge.Herudover kan asylansøgere, hvis sag er under behandling, og afviste asyl-ansøgere, der medvirker til deres udrejse, deltage i aktivering i en internproduktionsvirksomhed i tilknytning til asylcentret, i særligt tilrettelagtpraktik af kortere varighed eller ulønnet, frivilligt arbejde, jf. udlændinge-lovens § 42 e, stk. 2. Den interne produktionsvirksomhed på et asylcenterkan eksempelvis være et sy- eller cykelværksted.Endelig kan asylansøgere, hvis sag er under behandling, eller som efter af-slag på asyl afventer udrejse og medvirker hertil, deltage i særskilt tilrette-lagt aktivering, hvis ganske særlige grunde så som alvorlig sygdom, psyki-ske lidelser eller høj alder taler derfor, jf. herved udlændingelovens § 42 e,stk. 3. Dette vil i praksis være praktikforløb, der ikke må udgøre eller virkesom egentlig beskæftigelse, og asylansøgeren må ikke modtage løn ellerandre ydelser. Samme gruppe af asylansøgere må endvidere udføre ulønnethumanitært arbejde eller andet frivilligt arbejde.Asylansøgere, der endnu ikke er registreret som asylansøger, jf. § 48 e, stk.1, og asylansøgere, der har fået afslag på asyl og ikke medvirker til udrej-sen, må alene deltage i intern aktivering.5.1.2. UndervisningAsylansøgere, der er fyldt 18 år, og som ikke har fået endeligt afslag på asyl, skal

almene og faglige færdigheder. Reglerne om undervisning af voksne asyl-ansøgere findes i udlændingelovens § 42 f.Asylansøgere, som endnu ikke er registrerede som asylansøgere, jf. § 48 e,stk. 1, skal deltage i et asylansøgerkursus, som skal give et helt indledendekendskab til dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold, jf. udlæn-dingelovens § 42 f, stk. 1. Bestemmelsen blev blandt andet ændret ved lovnr. 301 af 19. april 2006, og det fremgår af de almindelige bemærkningertil lovforslaget, at der i asylansøgerkurset udelades ”de elementer, sombygger på en forudsætning om, at asylansøgeren skal tilbringe sin fremti-dige tilværelse i Danmark – eksempelvis orientering om det danske ar-bejdsmarkeds- og uddannelsessystem.”Når det er afgjort, at asylansøgerens sag skal behandles i Danmark, jf. § 48e, stk. 1, skal ansøgeren deltage i undervisning i engelsk eller anden un-dervisning, jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 2.Undervisningen kan ud over engelskundervisning indeholde modersmåls-undervisning samt undervisning i fag, der kan hjælpe til at opnå beskæfti-gelse eller starte egen virksomhed i hjemlandet. I forbindelse med en æn-dring af blandt andet § 42 f ved lov nr. 301 af 19. april 2006 blev det i dealmindelige bemærkninger til lovforslaget anført, at det kun i særlige til-fælde kan komme på tale at tilbyde danskundervisning til asylansøgere,hvis sager behandles i Danmark, jf. § 48 e, stk. 1, herunder hvis det kon-kret må antages at være en forudsætning for asylansøgerens gennemførelseaf praktikophold uden for centret eller deltagelse i ulønnet humanitært ar-bejde eller andet ulønnet frivilligt arbejde.Asylansøgere over 18 år kan endvidere deltage i undervisning i andre fag, idet omfang en indkvarteringsoperatør tilbyder sådan undervisning, jf. ud-lændingelovens § 42 f, stk. 3. I praksis kan der eksempelvis være tale omfremmedsprog, tekniske fag og it-fag.Det følger af udlændingelovens § 42 f, stk. 5, at udlændinge over 17 år, derer omfattet af Udlændingestyrelsens underholdspligt, kan deltage i et asyl-ansøgerkursus, undervisning i engelsk og undervisning i andre fag påsamme betingelser som asylansøgere over 18 år.Det følger endvidere af udlændingeloven, at en asylansøger i den relevantemålgruppe kan deltage i en ungdomsuddannelse. En ungdomsuddannelsekan omfatte en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. En er-hvervsuddannelse veksler normalt mellem undervisning på skole og perio-der i praktik. Hvis der som led i en erhvervsuddannelse indgår ulønnetpraktik, vil en asylansøger efter de gældende regler kunne deltage heri. Er40

der derimod tale om lønnet praktik, vil den pågældende ikke have mulig-hed for at deltage i praktikforløbet, jf. herved § 25, stk. 3, i bekendtgørelsenr. 497 om undervisning og aktivering mv. af asylansøgere m.fl. af 3. maj2010.I § 42 f, stk. 8, 2. pkt., bemyndiges justitsministeren til at bestemme, atundervisning efter bestemmelsens stk. 2-6 kan ske i et samarbejde medskoler, uddannelsesinstitutioner og udbydere under Beskæftigelsesministe-riet, Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Justitsministeriet ellerkan erstattes af undervisning udbudt af disse, herunder en ungdomsuddan-nelse. Denne hjemmel er udnyttet ved § 41, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 497af 3. maj 2010 om undervisning og aktivering mv. af asylansøgere m.fl.5.1.3. Undervisning af asylansøgerbørn

Børn i den undervisningspligtige alder, der er indkvarteret på et asylcenter,skal deltage i særskilt tilrettelagt undervisning eller undervisning, der stårmål med, hvad der kræves efter den særskilt tilrettelagte undervisning, jf.udlændingelovens § 42 g, stk. 1, 1. pkt. Asylansøgerbørn i den skolepligti-ge alder er således i lighed med herboende børn undervisningspligtige.Børnene på opholdscentrene skal modtage undervisning, der i indhold ogomfang svarer til den undervisning, der modtages af tosprogede elever iden danske folkeskole, dvs. den undervisning, der finder sted i folkesko-lens modtageklasser.I praksis undervises børnene som altovervejende hovedregel enten på asyl-centerskoler, der drives af indkvarteringsoperatørerne, eller i et særligt af-snit i en lokal folkeskole i de kommuner, der driver et indkvarteringssted.Operatørernes børneundervisning omfatter samtlige opgaver tilknyttet un-dervisningen af børn, herunder forberedelse, afholdelse af eventuelle ek-saminer, deltagelse i ekskursioner og deltagelse i forældremøder mv.Det følger af § 13 i bekendtgørelse nr. 497 af 3. maj 2010 om undervisningog aktivering mv. af asylansøgere m.fl., at asylansøgerbørn kan deltage ifolkeskolens undervisning. En anmodning om optagelse i folkeskolen kanblandt andet fremsættes, hvis barnet er privat indkvarteret, og der ikke er etindkvarteringssted, der tilbyder undervisning inden for en rimelig afstand,eller hvis undervisningen i særlige tilfælde vil være til gavn for barnet.5.2. Lovforslagets indholdDet fremgår af asylaftalen, at der skal gives adgang til styrkede tilbud omundervisning og aktivering for at styrke den gruppe asylansøgere, som harbehov for at bevare kontakten til asylcentret og kun vanskeligt kan findebeskæftigelse, således at disse menneskers muligheder for at opnå beskæf-41

tigelse her i landet eller efter hjemvenden ved afslag på asyl styrkes. Afta-len bygger på en forudsætning om, at tilbuddene til asylansøgere skal sættefokus på mulighederne for uddannelse, selvforsørgelse og beskæftigelse tilgavn for integrationen her i landet for dem, der senere meddeles opholds-tilladelse her i landet, ligesom der for de asylansøgere, der har fået afslag,skal være fokus på genetablering i hjemlandet. Dette vil gælde udmøntnin-gen af de afsatte midler, såvel som den øvrige indsats inden for de eksiste-rende rammer.Det er vigtigt, at aktiverings- og undervisningstilbud sker i samarbejdemed eksterne aktører med viden og særlige kompetencer. Det foreslås der-for, at kredsen af eksterne aktører, som kan inddrages i undervisningen afasylansøgere, udvides, således at den undervisning og aktivering, der til-bydes asylansøgere, også kan ske i samarbejde med andre end de ovenfornævnte, herunder private organisationer og foreninger.Asylaftalen lægger desuden op til, at den engelskundervisning, der i dag erobligatorisk for asylansøgere, som efter Udlændingestyrelsens afgørelseopholder sig i Danmark under asylsagens behandling, jf. § 48 e, stk. 1, gi-ves som et tilbud og suppleres af et tilbud om danskundervisning. Asylan-søgerkurset, der tilbydes asylansøgere, der endnu ikke er registreret somasylansøgere, jf. § 48 e, stk. 1, skal desuden justeres med mere vægt påblandt andet arbejdsmarkedsforhold. I den undervisning, der gives i denafsluttende fase efter endeligt afslag på asyl, fokuseres på at styrke de en-keltes muligheder for at begå sig sprogligt i hjemlandet efter tilbagevendendertil.Der skal desuden etableres adgang til lønnet praktikforløb som led i enungdomsuddannelse, ligesom mulighederne for eksterne undervisnings- ogaktiveringstilbud for voksne asylansøgere skal styrkes ved f.eks. tilbud omundervisning på produktionsskoler eller deltagelse i arbejdsmarkedsud-dannelser (AMU-kurser).Navnlig henset til muligheden for beskæftigelse for forældre skal der end-videre gennemføres en styrkelse af børne- og ungegruppens aktiviteter iasylcentrene, således at der sikres bedre mulighed for pasnings- og klubtil-bud under ophold i asylcentret.Endelig følger det af aftalen, at der som led i styrkelsen af aktiverings- ogundervisningstilbuddene vil blive etableret en forsøgsordning, hvor ekster-ne aktører skal inddrages i forbindelse med gennemførelse af tilbud tilasylansøgere. Det skal sikres, at eksterne aktører med viden og særligekompetencer inddrages i arbejdet. Der kan f.eks. være fokus på projekter,som omfatter sportsaktiviteter, orientering om indslusning på arbejdsmar-42

kedet og forholdene på arbejdsmarkedet i øvrigt, socialt netværk eller meregenerelt tværkulturelle aktiviteter, ligesom der kan sættes fokus på projek-ter, hvor asylansøgerne har medindflydelse på projektets konkrete udform-ning og udmøntning. Forsøgsordningen vil blive vurderet efter en periodepå 2 år.5.2.1. Justering af asylansøgerkursetDe asylansøgere, som endnu ikke er registreret som asylansøgere, jf. § 48e, stk. 1, tilbydes efter de gældende regler et asylansøgerkursus. Som detfremgår ovenfor, indgår orientering om blandt andet arbejdsmarkeds- oguddannelsesforhold ikke i asylansøgerkurset efter den gældende ordning.Navnlig henset til sammenhængen med forslaget om asylansøgeres adgangtil arbejdsmarkedet og til at flytte ud af asylcentrene findes det hensigts-mæssigt at justere indholdet af asylansøgerkurset, således at der gives enasylansøger oplysninger om danske arbejdsmarkeds-, uddannelses- og bo-ligforhold, hvorved asylansøgerne rustes til at benytte sig af de foreslåedeordninger med adgang til arbejdsmarkedet og til at flytte ud af asylcentre-ne.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11.5.2.2. Adgang til lønnet praktik som led i ungdomsuddannelseSom det fremgår af beskrivelsen af gældende ret, vil en asylansøger efterde gældende regler kun kunne deltage i et ulønnet praktikforløb som led ien erhvervsuddannelse. Det gælder, uanset om den unge er indkvarteret iet asylcenter eller udflyttet sammen med sin familie. Der stilles ikke kravom, at den pågældende medvirker til sin asylsag eller udrejse, idet bådelønnet og ulønnet beskæftigelse som led i en ungdomsuddannelse betragtessom uddannelse og ikke aktivering.Henset til forslaget om asylansøgeres adgang til arbejdsmarkedet, jf. oven-for afsnit 3, samt ønsket om at styrke forholdene for de unge asylansøgere,herunder uledsagede mindreårige, foreslås det, at en asylansøger, som eroptaget på en ungdomsuddannelse, får mulighed for at deltage i ulønnetsåvel som lønnet praktik. Dette vil desuden medvirke til at vedligeholde ogstyrke den enkeltes kompetencer.Det skal i den forbindelse bemærkes, at der også for lønindkomst oppebå-ret i forbindelse med et praktikforløb skal ske fradrag i forsørgelse og beta-ling for indkvartering efter samme principper, som anvendes i forbindelsemed opnåelse af beskæftigelse, jf. afsnit 3.3.4.43

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16.5.2.3. Styrkelse af tilbuddet om danskundervisningEt kendskab til det danske sprog er ofte en forudsætning for at kunne fun-gere på det danske arbejdsmarked. Henset til forslaget om adgang til ar-bejdsmarkedet, jf. ovenfor afsnit 3, finder asylaftalens parter det derforhensigtsmæssigt, at danskundervisningen til asylansøgere, som efter Ud-lændingestyrelsens afgørelse kan opholde sig her i landet under asylsagensbehandling, jf. § 48 e, stk. 1, styrkes.På den baggrund foreslås det, at disse asylansøgere tilbydes danskunder-visning som supplement til det eksisterende tilbud om engelskundervis-ning, således at asylansøgeren gives en valgfrihed med hensyn til modta-gelsen af sprogundervisningen.Dette tilbud vil efter navnlig være relevant for de asylansøgere, der er imålgruppen for beskæftigelse og adgangen til at flytte ud af asylcentrene,men er ikke begrænset til denne gruppe.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12 og 13.

6. Styrket fokus på afviste asylansøgeres hjemrejse og mu-ligheder for en ny start i hjemlandetDet følger af udlændingelovens § 30, stk. 1, at en udlænding, der ikke harret til at opholde sig her i landet, skal udrejse. Udlændingeloven hviler så-ledes på det grundlæggende princip, at en udlænding, der er blevet pålagtat udrejse, eller ikke i øvrigt har ret til at opholde sig her i landet frivilligt,skal udrejse. Udrejser udlændingen ikke frivilligt, drager politiet omsorgfor udrejsen, jf. § 30, stk. 2.Med henblik på at tilskynde afviste asylansøgere til at udrejse frivilligt ogsamarbejde om etableringen af forudsætningerne for udrejsen indeholderudlændingeloven en række bestemmelser om såkaldte motivations-fremmende foranstaltninger.De motivationsfremmende foranstaltninger omfatter mulighed for økono-misk støtte ved frivillig udrejse, reduktion i de kontante ydelser (kostpen-geordningen), overflytning til udrejsecenter, meldepligt, frihedsberøvelseog administrativ udvisning med indrejseforbud.Med asylaftalen lægges der på baggrund af embedsmandsudvalgets rapportop til, at indsatsen over for de afviste asylansøgere, som ikke udrejser fri-44

villigt efter endeligt afslag på asyl, skal være mere målrettet, og at derfremover skal sættes yderligere fokus på fremme af frivillig hjemrejse.Efter aftalen skal dette ske ved en styrket rådgivning om mulighederne forøkonomisk støtte til tilbagevenden, samt ved en mere målrettet anvendelseaf de motivationsfremmende foranstaltninger og ved en mere målrettetindkvartering af asylansøgere i centersystemet.Nedenfor gennemgås de elementer i forslaget, der har fokus på afvisteasylansøgeres hjemrejse og mulighed for genetablering i hjemlandet.6.1. Styrket rådgivning og økonomisk støtte til tilbagevenden6.1.1. Gældende retDet følger af udlændingelovens § 43 a, stk. 2, at der til en afvist asylansø-ger kan ydes hjælp til tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere op-holdsland, hvis udlændingen medvirker til at udrejse uden ugrundet op-hold.Efter udlændingelovens § 43 a, stk. 3, kan der dog ikke ydes hjælp til ud-lændinge, der har opholdstilladelse her i landet, udlændinge, der er stats-borgere i et af de nordiske lande eller udlændinge, der er statsborgere i etEU- eller EØS-land.Efter udlændingelovens § 43 a, stk. 4, kan der heller ikke ydes hjælp til ud-lændinge, som er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse ef-ter § 7 af Udlændingestyrelsen i medfør af § 53 b, stk. 1 (åbenbart grund-løs-proceduren), og udlændinge, der er omfattet af § 10 om udelukkelses-grunde for opholdstilladelse, eller som er udvist ved dom (udlændinge påtålt ophold).Efter udlændingelovens § 43 a, stk. 2, er det en betingelse for at modtagehjælp, at den afviste asylansøger medvirker til at udrejse uden ugrundetophold. Hvis den afviste asylansøger således i første omgang ikke vilmedvirke til udsendelsen, eller hvis den pågældende efterfølgende ikke ak-tivt medvirker til udsendelsen, er der ikke mulighed for at udbetale denøkonomiske hjælp.I praksis betyder kravet om, at den afviste asylansøgeruden ugrundet op-holdskal medvirke, at den afviste asylansøger i forbindelse med politietsførste henvendelse efter det endelige afslag på asyl (udrejsekontrol) skalunderskrive en erklæring om medvirken, og at den pågældende efterføl-gende aktivt skal medvirke til udsendelsesbestræbelserne.45

Udrejsekontrollen foretages efter udrejsefristens udløb. Ved udrejse-kontrollen indskærper politiet udrejsepligten og opfordrer udlændingen tilat medvirke til udrejsen af Danmark. Rigspolitiet vejleder i den forbindelseogså udlændingen om bl.a. muligheden for at modtage økonomisk støtteefter udlændingelovens § 43 a, stk. 2, og konsekvenserne af udlændingenseventuelle manglende medvirken til udrejsen, dvs. anvendelse af motivati-onsfremmende foranstaltninger.Den økonomiske støtte udgør i 2012 3.793,84 kr. til personer over 18 år og1.896,92 kr. til personer under 18 år. Støtten kan kun modtages én gang, jf.udlændingelovens § 43 a, stk. 7.6.1.2. Lovforslagets indholdMed asylaftalen lægges der som nævnt ovenfor op til en mere målrettetindsats over for afviste asylansøgere, som ikke udrejser frivilligt. Efter af-talen skal fokus på afviste asylansøgeres hjemrejse og muligheder for envellykket reintegration i hjemlandet derfor styrkes.Dette skal efter aftalen ske ved at tilbyde afviste asylansøgere en hurtig ogfokuseret uvildig rådgivning om hjemrejse og mulighederne for genetable-ring i hjemlandet, samt ved at forbedre de gældende muligheder for atmodtage økonomisk støtte efter udlændingelovens regler ved at udvide ud-rejsefristen fra 7 til 15 dage.Der har i de senere år kun været et begrænset antal afviste asylansøgere,som har benyttet sig af muligheden for at få økonomisk støtte i forbindelsemed frivillig udrejse.Muligheden for at yde økonomisk støtte til afviste asylansøger, der med-virker til at udrejse, er et godt supplement til de andre motivationsfrem-mende foranstaltninger. Derfor kan der være god grund til at styrke råd-givningen af asylansøgere, der har fået endeligt afslag på asyl, om mulig-heden for at få økonomisk støtte. Dette sker med henblik på at give denenkelte afviste asylansøger en bedre og mere klar forståelse af den pågæl-dendes situation, herunder at den pågældende skal udrejse, og at man ikkeved at nægte at udrejse kan få lovligt ophold her i landet.Den styrkede rådgivning bør også medvirke til at give den enkelte afvisteasylansøger en bedre forståelse af, hvordan en frivillig hjemrejse kan tilret-telægges mest hensigtsmæssigt, og hvilke muligheder den enkelte har foren vellykket genetablering i hjemlandet. Der kan endvidere være behov forat orientere nærmere om den aktuelle situation i hjemlandet mv.

I dag er det i vidt omfang politiet, der står for kontakten til afviste asylan-søgere, der ikke er udrejst frivilligt. Det er således også som beskrevetovenfor politiet, der vejleder om muligheden for at modtage økonomiskstøtte efter udlændingelovens § 43 a, stk. 2. Politiet vejleder herudover og-så om, at politiet kan hjælpe med praktisk bistand til planlægning af rejsen,ligesom politiet vil kunne betale billetter og transport af ejendele, hvis ud-lændingen ikke selv har midler hertil.Embedsmandsudvalget peger i sin rapport på, at det ikke vil være hen-sigtsmæssigt, hvis den supplerende rådgivning skal ydes af politiet eller afUdlændingestyrelsen. Det anføres i den forbindelse, at der kan være risikofor, at den supplerende rådgivning af den enkelte afviste asylansøger vilkunne opfattes som et led i gennemførelsen af den tvangsmæssige udsen-delse, hvis det er politiet, der skal varetage den. Effekten af en styrket råd-givning vil således efter udvalgets opfattelse være størst, hvis den ydes pået så uvildigt og neutralt grundlag som muligt.Justitsministeriet deler udvalgets opfattelse, og forslaget er udarbejdet ioverensstemmelse hermed. Der lægges med forslaget derfor op til, at denstyrkede rådgivningsopgave overlades til en eller flere humanitære organi-sationer.Efter forslaget er rådgivningen et tilbud, og det er således frivilligt for denafviste asylansøger, om vedkommende vil modtage den. Rådgivningen børimidlertid tilrettelægges på en sådan måde, at den afviste asylansøger op-fatter muligheden for rådgivning som et reelt og relevant tilbud, som defleste vil vælge at tage imod.Med forslaget om en styrket uvildig rådgivning lægges der ikke op til æn-dringer af Rigspolitiets vejledning. Det forudsættes således, at Rigspolitietfortsætter med at yde den vejledning, som de allerede i dag yder i forbin-delse med udrejsekontrollen.Den styrkede uvildige rådgivning bør efter Justitsministeriets opfattelse,som også anført af embedsmandsudvalget, finde sted hurtigst muligt efterdet endelige afslag på asyl. Det vil efter ministeriets opfattelse ikke værehensigtsmæssigt, at rådgivningen finder sted før det endelige afslag, f.eks.efter et afslag i Udlændingestyrelsen. Det kan således ikke antages, at ud-lændingen før et endeligt afslag vil være motiveret til at modtage rådgiv-ning om muligheden for frivillig hjemrejse.Da det overordnede formål med den styrkede rådgivning er at tilskynde såmange udlændinge som muligt til at udrejse frivilligt inden for udrejsefri-

stens udløb, bør det tilstræbes, at rådgivningen så vidt muligt finder stedinden udrejsefristens udløb.I dag fastsættes udrejsefristen normalt til 7 dage, jf. udlændingelovens §33, stk. 2, 2. pkt., og efter udlændingelovens § 43 a, stk. 2, kan en afvistasylansøger alene få økonomisk støtte, hvis vedkommende uden ugrundetophold medvirker til at udrejse.Dette kan i praksis gøre det vanskeligt at give den enkelte afviste asylan-søger en bedre og mere klar forståelse af den pågældendes situation, her-under at den pågældende skal udrejse, og at man ikke ved at nægte at ud-rejse kan få lovligt ophold her i landet.Det foreslås derfor at forlænge udrejsefristen til 15 dage. En sådan forlæn-gelse vil forbedre mulighederne for at modtage økonomisk støtte efter ud-lændingelovens § 43 a, stk. 2, idet den afviste asylansøger herved får meretid til at modtage den uvildige rådgivning samt bedre mulighed for at for-holde sig til rådgivningen, og til det forhold, at vedkommende skal udrejse.Justitsministeriet har i forlængelse heraf overvejet, om det fortsat bør væreen betingelse for at yde økonomisk støttet, at den afviste asylansøger med-virker uden ugrundet ophold, eller om det også skal være muligt i en peri-ode efter udrejsefristens udløb og udrejsekontrollen at beslutte, at mangerne vil medvirke til udrejsen.Ministeriet finder imidlertid ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at fjernekravet om, at den afviste asylansøger skal medvirke til at udrejse udenugrundet ophold. Det er efter ministeriets opfattelse vigtigt at fastholde, atbestemmelsens formål er at tilskynde afviste asylansøgere til at overholdeudrejsefristen og dermed udrejse frivilligt.Hertil kommer, at de afviste asylansøgere med forlængelsen af udrejsefri-sten fra 7 til 15 dage allerede får en længere periode til at forholde sig tilspørgsmålet om frivillig udrejse og muligheden for at modtage økonomiskstøtte.Den ændrede udrejsefrist ved endeligt afslag på asyl bør efter ministerietsopfattelse også omfatter afslag på humanitær opholdstilladelse efter ud-lændingelovens § 9 b, idet udrejsefristens længde ikke bør være afhængigaf, om det er i afgørelsen om endeligt afslag på asyl eller i afgørelsen omafslag på humanitær opholdstilladelse, at udrejsefristen fastsættes.Det findes endvidere hensigtsmæssigt, at den ændrede udrejsefrist ogsåomfatter afslag på opholdstilladelse for uledsagede mindreårige, jf. § 9 c,stk. 3, nr. 2.48

6.2. Mere målrettet anvendelse af de motivationsfremmende foran-staltninger6.2.1 Gældende retDet følger af udlændingelovens § 30, stk. 1, at en udlænding, der ikke harret til at opholde sig her i landet, skal udrejse. Udrejser udlændingen ikkefrivilligt, drager politiet omsorg for udrejsen, jf. § 30, stk. 2.Efter udlændingelovens § 40, stk. 4, 1. pkt., har en udlænding, når politietdrager omsorg for udrejsen, pligt til at meddele de nødvendige oplysningersamt pligt til at medvirke til tilvejebringelsen af nødvendig rejselegitimati-on og visum og til udrejsen i øvrigt.Med henblik på at tilskynde afviste asylansøgere, der ikke er udrejst frivil-ligt inden udrejsefristens udløb, til at udrejse og samarbejde om etablerin-gen af forudsætningerne for udrejsen indeholder udlændingeloven en ræk-ke bestemmelser om såkaldte motivationsfremmende foranstaltninger.Ved lov nr. 291 af 30. april 2003 om ændring af udlændingeloven blev derindført en ny procedure for udsendelse af afviste asylansøgere (herefter2003-procdeduren), der ikke medvirker til deres udrejse. Med 2003-proceduren blev der indført en systematisk brug af motivationsfremmendeforanstaltninger, der steg i intensitet, hvis asylansøgeren fortsat ikke med-virkede til sin udrejse. Det første skridt var politiets indstilling til Udlæn-dingestyrelsen om at træffe afgørelse om, at den pågældende udlændingalene fik kost, logi og sundhedsydelser, dernæst kunne politiet indstille, atUdlændingestyrelsen kunne træffe afgørelse om flyttepåbud til udrejsecen-ter (Center Sandholm eller Center Avnstrup), derefter kunne politiet træffeafgørelse om meldepligt, og endelig kunne politiet træffe afgørelse om fri-hedsberøvelse.6.2.1.1. KostpengeordningenKostpengeordningen er nærmere reguleret i udlændingelovens § 42 a, stk.11, nr. 2. Det fremgår heraf, at Udlændingestyrelsen, medmindre særligegrunde taler derimod, skal træffe bestemmelse om, at en afvist asylansø-ger, hvor politiet drager omsorg for udlændingens udrejse, og udlændingenikke medvirker hertil, ikke skal modtage kontante ydelser, hvis den pågæl-dende bor på et asylcenter med bespisningsordning og alene skal modtagegrundydelsen og eventuelt forsørgertillæg, hvis den pågældende bor på etasylcenter uden bespisningsordning.

Bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 291 af 30. april 2003om ændring af udlændingeloven som en del af 2003-proceduren for ud-sendelse af afviste asylansøgere. Efter den tidligere bestemmelse kunneUdlændingestyrelsen træffe bestemmelse om anvendelse af kostpengeord-ningen.Udlændingestyrelsens afgørelse træffes på baggrund af en indstilling frapolitiet om, at den pågældende udlænding ikke medvirker til udsendelsen.Efter praksis indstilles udlændinge med kostrelaterede sygdomme, gravideog familier med børn under syv år ikke til Udlændingestyrelsen til at bliveomfattet af kostpengeordningen. Kostpengeordningen kan desuden undla-des anvendt over for udlændinge, såfremt dette vil virke særligt belastende.Det vil bl.a. være tilfældet for så vidt angår uledsagede mindreårige asyl-ansøgere og personer med visse livstruende sygdomme.6.2.1.2. Overflytning til et andet indkvarteringsstedEfter udlændingelovens § 42 a, stk. 7, kan Udlændingestyrelsen bestemme,at en udlænding skal tage ophold efter Udlændingestyrelsens nærmere be-stemmelse.Bestemmelsen blev oprindeligt indsat i udlændingeloven som § 42 a, stk.2, 3. pkt., ved lov nr. 686 af 17. oktober 1986 om ændring af udlændinge-loven og var en præcisering af, at det er Udlændingestyrelsen, der træfferbestemmelse om, på hvilket indkvarteringssted en asylansøger skal tageophold.Bestemmelsen fik sin nuværende placering i § 42 a, stk. 7, ved lov nr. 425af 31. maj 2000 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig op-holdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. og straf-feloven.Det er forudsat i 2003-proceduren, at udlændinge, der efter at have væretpå kostpengeordningen i en måned, fortsat ikke medvirker til udsendelsen,som led i de motivationsfremmende foranstaltninger, skal overflyttes tilCenter Sandholm. I praksis overflyttes afviste asylansøgere, som stårumiddelbart foran en tvangsmæssig udsendelse, efter en konkret vurderingogså til Center Sandholm.6.2.1.3. MeldepligtEfter udlændingelovens § 34, stk. 2, nr. 5, kan afviste asylansøgere, der ik-ke medvirker til udrejsen, pålægges at melde sig hos politiet på nærmereangivne tidspunkter (meldepligt), hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at50

sikre udlændingens tilstedeværelse eller medvirken til sagens behandlingeller udrejsen.Bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 291 af 30. april 2003,hvor det blev præciseret, at politiet også kan pålægge meldepligt for at sik-re udlændingens medvirken til sagens behandling eller udrejsen. Efter dentidligere ordlyd var det i princippet afgørende for, at meldepligten kunneiværksættes, at der var risiko for, at udlændingen ville forsvinde eller hol-de sig skjult.Det er i forarbejderne forudsat, at der – som led i 2003- proceduren for ud-sendelse af afviste asylansøgere – pålægges meldepligt efter udlændinge-lovens § 34, stk. 2, når udlændingen efter Udlændingestyrelsens flyttepå-bud er blevet overflyttet til et udrejsecenter.I praksis foregår det således, at Rigspolitiet, når de modtager underretningom, at overflytningen er effektueret, indkalder udlændingen til en afhøring.Ved afhøringen afklares udlændingens eventuelle medvirken til udsendel-sen, og udlændingen pålægges herefter – ved manglende medvirken –meldepligt én gang ugentligt hos politiet inden for et nærmere angivet tids-rum, jf. udlændingelovens § 34, stk. 2, nr. 5. I praksis pålægges privat ind-kvarterede udlændinge som udgangspunkt ikke meldepligt.6.2.1.4. FrihedsberøvelseEfter udlændingelovens § 36, stk. 5, kan en afvist asylansøger (udlænding iudsendelsesposition), der ikke medvirker til udrejsen, frihedsberøves medhenblik på at sikre, at udlændingen meddeler de nødvendige oplysningertil udrejsen og medvirker til tilvejebringelse af den nødvendige rejselegi-timation og til udrejsen i øvrigt.Bestemmelsen blev indsat i udlændingeloven ved lov nr. 291 af 30. april2003 og skal ifølge de specielle bemærkninger understøtte den nye konse-kvente procedure for udsendelse af afviste asylansøgere.Formålet med bestemmelsen er, at politiet ved målrettet frihedsberøvelsekan motivere udlændingen til at opfylde en helt konkret oplysnings- ellerhandlepligt, som påhviler udlændingen, og som denne nægter at efter-komme.Det følger heraf, at når udlændingen afgiver den påkrævede oplysning el-ler udfører den påkrævede handling, skal frihedsberøvelsen ophøre. Detantages derfor i de specielle bemærkninger, at frihedsberøvelsen normaltvil være relativt kortvarig. Samtidig anføres det, at bestemmelsen giver51

mulighed for konkret at opretholde frihedsberøvelsen, indtil udlændingenmedvirker på den påkrævede måde eller udrejser af landet.Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at det ikke eren betingelse, at de mindre indgribende foranstaltninger efter den udlæn-dingelovens § 34 ikke anses for tilstrækkelige til at sikre udlændingens til-stedeværelse eller medvirken til udrejsen i øvrigt.Det forudsættes i de specielle bemærkninger, at politiet alene iværksætterfrihedsberøvelse efter § 36, stk. 5, hvis politiet klart over for udlændingenkan angive, hvilken oplysning udlændingen skal give, eller hvilken hand-ling udlændingen skal udføre, og udlændingen nægter at medvirke hertil.Rigspolitiet har, siden hjemlen i udlændingelovens § 36, stk. 5, om fri-hedsberøvelse blev indsat i udlændingeloven pr. 1. maj 2003 og frem tilcirka 1. oktober 2005, i et mindre antal tilfælde (31 personer) anvendt fri-hedsberøvelse over for udlændinge i udsendelsesposition for at motiveredem til at foretage konkrete, nødvendige handlinger (udfyldelse af ansøg-ningsskemaer til hjemlandets myndigheder med henblik på udstedelse afrejsedokumenter).Østre Landsret løslod i tre tilfælde ved kendelser af henholdsvis 30. sep-tember 2004, 8. marts 2005 og 1. april 2005 udlændinge, der igennemlængere tid havde været frihedsberøvet i medfør af udlændingelovens § 36,stk. 5. Landsretten henviste til proportionalitetshensyn, jf. Den EuropæiskeMenneskerettighedskonventions artikel 5, stk. 1, litra f – længden af fri-hedsberøvelsen sammenholdt med udsigten til, at fortsat frihedsberøvelseville formå udlændingen til at medvirke til udsendelsen.På denne baggrund, og idet forholdsvis langvarige frihedsberøvelser ikkehavde motiveret seks udlændinge til at medvirke til at tilvejebringe forud-sætningerne for en (frivillig) udsendelse, sammenholdt med at der ikke varudsigt til, at der på kort sigt ville kunne skabes mulighed for en tvangs-mæssig udsendelse af de pågældende, løslod Rigspolitiet de seks udlæn-dinge ultimo september 2005.Siden oktober 2005 har Rigspolitiet således ikke anvendt hjemlen til fri-hedsberøvelse i udlændingelovens § 36, stk. 5, idet erfaringerne har vist, atfrihedsberøvelse ikke har den ønskede motiverende effekt.Efter udlændingelovens § 36, stk. 6, kan en afvist asylansøger, som ikkemedvirker til udrejsen, frihedsberøves, hvis de mindre indgribende foran-staltninger i udlændingelovens § 42 a, stk. 11, (kostpengeordningen), § 42a, stk. 7, (overflytning til et udrejsecenter) og § 34 (meldepligt) ikke er til-strækkeligt til at sikre udlændingens medvirken til udrejsen.52

Udlændingelovens § 36, stk. 6, blev indført samtidig med stk. 5 og har og-så til formål at understøtte foreslåede nye procedure for udsendelse af afvi-ste asylansøgere.Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at hensigtenmed bestemmelsen er at give politiet mulighed for at frihedsberøve en ud-lænding, der mere konsekvent nægter at medvirke til udrejsen eller udsen-delse af landet, og hvor politiet ikke på anden måde kan formå udlændin-gen til at medvirke hertil. I modsætning til bestemmelsen i § 36, stk. 5, erdet ikke en betingelse, at udlændingen nægter at medvirke til en konkret,enkeltstående oplysnings- eller handlepligt, men at udlændingen genereltikke medvirker til udrejsen eller udsendelse af landet.Ifølge de specielle bemærkninger til bestemmelsen vil frihedsberøvelsenormalt først være relevant sidst i 2003-proceduren for udsendelse af afvi-ste asylansøgere. Bestemmelsen vil dog kunne anvendes tidligere, hvis detefter en konkret vurdering skønnes nødvendigt at frihedsberøve udlændin-gen for at sikre den pågældendes medvirken til udrejsen eller udsendelsen,fordi det vil være nytteløst at anvende de mindre indgribende foranstalt-ninger, der er et led i 2003-proceduren.Det er således ikke hensigten med bestemmelsen, at alle afviste asylansø-gere, der ikke medvirker til udrejsen eller en udsendelse af landet, og somer pålagt meldepligt, indkvarteret i et udrejsecenter og omfattet af kost-pengeordningen, skal frihedsberøves.Det vil således bero på en konkret vurdering, om politiet finder, at friheds-berøvelse vil kunne motivere udlændingen til at medvirke til udrejsen. Erdette ikke tilfældet, skal politiet ikke iværksætte frihedsberøvelse efter be-stemmelsen i § 36, stk. 6.Siden oktober 2005 har Rigspolitiet således ikke anvendt hjemlen til fri-hedsberøvelse i udlændingelovens § 36, stk. 6, idet erfaringerne har vist, atfrihedsberøvelse ikke har den ønskede motiverende effekt.6.2.1.5. Administrativ udvisning ved manglende efterlevelse af udrejsefristEfter udlændingelovens § 25 b, stk. 2, som blev indsat ved lov nr. 248 af30. marts 2011, skal en udlænding, som er pålagt at udrejse straks, ellersom ikke udrejser i overensstemmelse med en fastsat udrejsefrist, udvisesmed indrejseforbud, medmindre særlige grunde taler herimod. Bestemmel-sen betyder – udover et indrejseforbud i Danmark – også, at den pågæl-dende indberettes til SIS (Schengen-informationssystemet), således at ensenere ansøgning om visum eller opholdstilladelse inden for Schengenom-rådet vil kræve konsultation. Bestemmelsens formål er bl.a. at motivere53

udlændinge uden lovligt ophold til at overholde en udrejsefrist med hen-blik at bevare muligheden for at indrejse i Schengenområdet på et seneretidspunkt.6.2.2 Lovforslagets indholdDet fremgår af asylaftalen, at den nuværende generelle anvendelse af ud-lændingelovens motivationsfremmende foranstaltninger over for alle afvi-ste asylansøgere bør afløses af en mere målrettet anvendelse. Der henvisesi den forbindelse til Rigspolitiets anbefalinger til Embedsmandsudvalget.Aftalen opstiller en række principper for den mere målrettede anvendelseaf de motivationsfremmende foranstaltninger.For det første fremgår det af aftalen, at der skal ske en klar markering overfor den enkelte asylansøger, når denne får endeligt afslag på asyl. Afviserden pågældende at medvirke til sin udrejse, skal de motivationsfremmendeforanstaltninger i form af kostpengeordningen og administrativ udvisningfinde anvendelse på samme måde som i dag.For det andet skal det – i forhold til de øvrige motivationsfremmende for-anstaltninger (overflytning til udrejsecenter, meldepligt og frihedsberøvel-se) – i højere grad være muligt at vurdere, hvilke foranstaltninger der bedstmuligt kan fremme eller tilskynde den enkelte til at udrejse. Den nuværen-de generelle og standardiserede brug af disse foranstaltninger skal såledesafløses af en mere målrettet anvendelse, således det i praksis bliver muligti højere grad at vurdere, hvilke foranstaltninger der bedst muligt kanfremme eller tilskynde den enkelte til frivilligt at rejse hjem.Endelig fremgår det af aftalen, at der skal der tages hensyn til børn, når dertræffes beslutning om motivationsfremmende foranstaltninger.Hertil kommer, at det fremgår af aftalen, at der med udmøntningen af afta-len skal iværksættes en mere målrettet indkvartering af asylansøgere i cen-tersystemet. I den forbindelse skal de afviste asylansøgere, herunder ud-lændinge på tålt ophold, i videst muligt omfang indkvarteres i asylcentre,hvor deres fokus på hjemrejse og genetablering i hjemlandet bedst muligtkan håndteres og støttes, mens nyankomne asylansøgere indkvarteres imodtagecentre, der er målrettet denne gruppe af asylansøgere, og hvor de-res behov bedre kan tilgodeses.Der foreslås derfor ingen ændring i reglerne om kostpengeordningen elleradministrativ udvisning.54

Da frihedsberøvelse ikke længere anvendes som motivationsfremmendeforanstaltning, jf. ovenfor afsnit 6.2.1.4., foreslås der heller ingen ændringaf reglerne herom.Med asylaftalen gøres der op med den generelle og standardiserede brug afde øvrige motivationsfremmende foranstaltninger, som blev indført vedlov nr. 291 af 30. april 2003 som del af den såkaldte nye konsekvente pro-cedure for udsendelse af afviste asylansøgere.En mere målrettet anvendelse af de motivationsfremmende foranstalt-ninger skal også ses i lyset af forslagene om at give asylansøgere og afvi-ste asylansøgere, der har opholdt sig i Danmark i mere end 6 måneder, ad-gang til arbejdsmarkedet og til at flytte uden for asylcentrene. Det er såle-des efter forslaget en betingelse for at opnå disse fordele, at den pågælden-de medvirker til sagens oplysning og eventuelt udrejsen uden ugrundet op-hold. Efter Justitsministeriets opfattelse vil en mere målrettet anvendelse afde øvrige motivationsfremmende foranstaltninger også stemme bedreoverens med den mere målrettede rådgivning om muligheden for økono-misk støtte, jf. ovenfor afsnit 6.2.En mere målrettet anvendelse vil også ifølge embedsmandsudvalget styrkemyndighedernes indsats, idet den kan koncentreres om de sager, hvor dervurderes at være en effekt af de motivationsfremmende foranstaltninger.Hertil kommer, at det også gør det muligt for politiet mere effektivt at til-rettelægge sagsbehandlingen og dermed optimere ressourceanvendelsen.På den baggrund lægges der med forslaget op til, at anvendelsen af de mo-tivationsfremmende foranstaltninger i form af overførsel til et udrejsecen-ter og meldepligt i højere grad tager udgangspunkt i den enkelte sag, såle-des at motivationsfremmende foranstaltninger alene anvendes, hvor dissekonkret og reelt kan anses for at have en nytteværdi i forhold til den kon-krete udsendelse.Om de motivationsfremmende foranstaltninger vurderes at have en effekt iden enkelte sag vil bero på en konkret vurdering. Det vil i denne vurderingbl.a. indgå, hvor længe den afviste asylansøger har været i udsendelsespo-sition samt udsigterne til at kunne gennemføre en tvangsmæssig udsendel-se.De motivationsfremmende foranstaltninger bør efter Justitsministeriets op-fattelse ikke anvendes over for udlændinge fra lande, hvortil de danske ud-lændingemyndigheder – på grund af de generelle oplysninger om den sik-kerhedsmæssige og menneskeretlige situation – har besluttet at stilletvangsmæssige udsendelser i bero.55

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, DenDanskeDommerforening,Dommerfuldmægtigforeningen,HK-Landsklubben Danmarks Domstole, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Forenin-gen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet,Danske Advokater, Amnesty International, Ankestyrelsen, Børnerådet,Børns Vilkår, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, DanskRøde Kors Landskontoret, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet,Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Det Kriminalpræ-ventive Råd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimina-tion, Finansrådet, Flygtningenævnet, Flygtninge Under Jorden, Foreningenaf Udlændingeretsadvokater, Færørenes Landsstyre, Naalakkersuisut(Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, Indvandrerrådgivningen, Institut forMenneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KommunernesLandsforening, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Landsforeningen afForsvarsadvokater, Migrantkvinder, Red Barnet, RCT – Rehabiliterings-og Forskningscentret for Torturofre, Rehabiliteringscentret for Etniskekvinder i Danmark (R.E.D), Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden,Røde Kors Asylkontoret, Rådet for Etniske Minoriteter, SOS mod Racis-me, Ægteskab uden Grænser, 3F, Kristelig Fagbevægelse, Beskæftigelses-rådet, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DanskLandbrug, Danske Erhvervsskoler, Danske Regioner, Danske Udlejere,Handels, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, LejernesLandsorganisation i Danmark og Professionshøjskolernes Rektorkollegi-um.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1(Udlændingeloven)Til nr. 1 (13, stk. 1)Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af indsættelsen af en ny §14 a, jf. bemærkningerne nedenfor til lovforslagets § 1, nr. 2.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.Til nr. 2 (§ 14 a)Den foreslåede bestemmelse i § 14 a indebærer, at asylansøgere får adgangtil at tage beskæftigelse uden indhentelse af arbejdstilladelse på visse be-tingelser. Beskæftigelsen kan have karakter af såvel fuldtids- som deltids-beskæftigelse og omfatte enhver form for ordinær beskæftigelse uden of-fentligt tilskud. Det forudsættes, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige.Det er en betingelse for at få adgang til at tage beskæftigelse, at asylansø-geren har haft ophold her i landet i mere end 6 måneder fra tidspunktet forindgivelse af ansøgning om asyl. Det er desuden en betingelse, at der ertruffet afgørelse om, at den pågældende kan opholde sig i Danmark underasylsagens behandling, jf. udlændingelovens § 48 e, stk. 1.Endvidere stilles der krav om, at den pågældende asylansøger medvirkertil sagens oplysning og efter afslag på eller frafald af ansøgningen medvir-ker til udrejsen uden ugrundet ophold.Medvirken indebærer, at kommer til aftalte møder med myndighederne ogfor eksempel afgiver forklaring og fremlægger de dokumenter, som ermedbragt til Danmark, eller som ansøgeren ville kunne fremskaffe uden ateskponere sig over for hjemlandets myndigheder. Medvirken indebærerendvidere, at asylansøgeren deltager i sprogtest, aldersundersøgelse, tor-turundersøgelse eller anden undersøgelse, og at ansøgeren samtykker tilindhentelse af ansøgerens asylsag i andre europæiske lande.I udsendelsesfasen indebærer medvirken, at udlændingen underskriver enerklæring om, at den pågældende vil medvirke til udrejsen. Desuden skalden pågældende meddele de fornødne oplysninger til, at politiet kan frem-skaffe rejsedokumentation til udrejsen, om nødvendigt give møde på hjem-landets ambassade i Danmark med henblik på at få udstedt rejsedokument59

eller lade sig fremstille for en delegation fra hjemlandet med henblik på atfastslå identiteten.Kravet om medvirken skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor udlændin-gen aktuelt ønsker beskæftigelse, ligesom det som hovedregel er en betin-gelse, at udlændingen løbende under beskæftigelsen medvirker til sagensbehandling efter udlændingelovens regler.Hvis udlændingen på et tidspunkt ophører med at medvirke, vil det såledessom det klare udgangspunkt bevirke, at den pågældende ikke længere eromfattet af ordningen. Dog skal asylansøgeren kunne forblive på arbejds-markedet, såfremt den pågældende straks genoptager sin medvirken til sa-gens behandling eller gennemførelse af en udsendelse. Også i tilfælde,hvor der er forløbet en længere periode mellem en første undladelse afmedvirken og en efterfølgende undladelse af medvirken, kan der efter om-stændighederne ses bort fra den manglende medvirken, hvis asylansøgerenstraks genoptager sin medvirken.Herudover kan kravet om medvirken fraviges i helt særlige tilfælde, her-under hvis asylansøgeren på baggrund af de generelle forhold i hjemlandetikke kan blive udsendt tvangsmæssigt, og de danske udlændingemyndig-heder således ikke kan effektuere afgørelsen om udsendelse. Kravet ommedvirken vil dog genindtræde, så snart berostillelsen af de tvangsmæssi-ge udsendelser til det givne land ophæves.Manglende medvirken på grund af lovligt forfald (som f.eks. sygdom) skalheller ikke have konsekvenser. Også i tilfælde af længevarende, alvorligsygdom vil der efter omstændighederne kunne ses bort fra manglendemedvirken, herunder hvis den pågældende er så svækket, at krav om med-virken savner mening, fordi den pågældende ikke ville kunne udsendes pågrund af sin tilstand. Efter stk. 2 er visse persongrupper undtaget fra ord-ningen. Det gælder personer på tålt ophold, personer udvist ved dom, per-soner, der er idømt betinget eller ubetinget fængsel for strafbart forholdbegået her i landet, eller personer, hvis ansøgning om opholdstilladelse ef-ter § 7 behandles efter en af de i § 53 b beskrevne procedurer. Udlændin-gestyrelsen skal godkende asylansøgerens påbegyndelse af beskæftigelse,og styrelsen indgår en kontrakt med den pågældende herom. I den forbin-delse påser styrelsen, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Desudentræffer Udlændingestyrelsen, medmindre helt særlige grunde taler der-imod, afgørelse om, at en udlænding, som har taget beskæftigelse og ikkelængere opfylder betingelserne herfor, ikke længere har ret til at tage be-skæftigelse. Styrelsens afgørelser kan påklages til Justitsministeriet.60

Til nr. 3 (§ 33, stk. 2)Forslaget indebærer, at fristen for frivillig udrejse ved endeligt afslag påasyl, afslag på humanitær opholdstilladelse og afslag på opholdstilladelsefor uledsagede mindreårige fastsættes til 15 dage, medmindre der er taleom påtrængende tilfælde.Til nr. 4 (§ 34, stk. 2)Forslaget indebærer, at bestemmelsen i § 34, stk. 2, nr. 5, om meldepligtfor afviste asylansøgere flyttes til et nyt selvstændigt stk. 3.Formålet med ændringen er at målrette brugen af meldepligt som en moti-vationsfremmende foranstaltning i udsendelsessager.Efter det nye stk. 2 kan politiet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for atsikre udlændingens tilstedeværelse eller medvirken til sagens behandling,bestemme, at en udlænding skal give møde hos politiet på nærmere angiv-ne tidspunkter, hvis udlændingen er omfattet af en af bestemmelserne i §34, stk. 2, nr. 1-4.Til nr. 5 (§ 34, stk. 3)I forbindelse med indførelsen af 2003-proceduren for udsendelse af afvisteasylansøgere er det i forarbejderne til lov nr. 291 af 30. april 2003 forud-sat, at der skal pålægges en afvist asylansøger meldepligt, når der er sketoverflytning til Center Sandholm.Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, lægges der med dettelovforslag op til en mere målrettet brug af de motivationsfremmende for-anstaltninger.Efter det nye stk. 3 kan politiet, når det drager omsorg for udrejsen, og ud-lændingen ikke medvirker hertil, jf. § 40, stk. 4, 1. pkt., hvis det skønneshensigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse eller medvirkentil udrejsen, bestemme, at en udlænding skal give møde hos politiet pånærmere angivne tidspunkter.Den foreslåede bestemmelse viderefører i hovedtræk den tidligere be-stemmelse i § 34, stk. 2, nr. 5, idet den dog alene vedrører udrejsen.Det skal således efter bestemmelsen fortsat være muligt at pålægge en af-vist asylansøger systematisk meldepligt (om fornødent dagligt) for at mo-tivere vedkommende til at udrejse.61

Efter bestemmelsen forudsættes det dog, at det konkret skønnes hensigts-mæssigt at pålægge meldepligt for at sikre udlændingens tilstedeværelseeller medvirken til udrejsen.Som anført i de almindelige bestemmelser afsnit 6.2.2, vil dette bero på enkonkret vurdering af den enkelte sag. Ved vurderingen heraf vil bl.a. ind-gå, hvor længe den afviste asylansøger har været i udsendelsespositionsamt udsigterne til at kunne gennemføre en tvangsmæssig udsendelse. Iden sammenhæng vil politiets erfaringer i forhold til de forskellige modta-gerlande typisk være relevante at inddrage.Det vil også kunne indgå i vurderingen, om det fornødne grundlag for entvangsmæssig udsendelse er til stede. Hvis dette er tilfældet vil udlændin-gens samarbejde typisk ikke længere være nødvendigt, og der vil i dissetilfælde ikke være grundlag for at pålægge motivationsfremmende foran-staltninger for at sikre udlændingens medvirken til udrejsen. Omvendt vildet kunne være nødvendigt at benytte foranstaltninger med henblik på atsikre udlændingens tilstedeværelse ved udsendelsens gennemførelse.Viser det sig senere, at udlændingens samarbejde igen er nødvendigt, f.eks.fordi hjemlandet ikke kan identificere den pågældende på baggrund af deafgivne oplysninger, vil der igen kunne pålægges meldepligt.Det vil normalt være en forudsætning for at pålægge en udlænding melde-pligt, at vedkommende på baggrund af et flyttepåbud fra Udlændingesty-relsen er overflyttet til et udrejsecenter. Meldepligt vil imidlertid ogsåkunne pålægges, selvom udlændingen ikke er blevet overflyttet. Det vilnavnlig kunne være tilfældet, hvis det af hensyn til en afvist asylansøgersbørn ikke er fundet hensigtsmæssigt at overflytte familien til et udrejsecen-ter.Til nr. 6 (§ 42 a, stk. 4)Forslaget indebærer, at en asylansøger, der i kraft af adgangen til at tagebeskæftigelse har en lønindkomst, der overstiger de kontante ydelser, somden pågældende er berettiget til efter § 42 b, kan pålægges at betale husle-je, hvis den pågældende og dennes familie fortsat er indkvarteret på eller itilknytning til et asylcenter. Huslejen forudsættes at svare til de faktiskeudgifter. Afhængigt af lønindkomstens størrelse kan asylansøgeren ogsåpålægges at betale for indkvartering af ægtefælle og børn.Afgørelse om betaling for indkvartering træffes af Udlændingestyrelsen.62

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.4.Til nr. 7 (§ 42 a, stk. 7)Efter den gældende bestemmelse i stk. 7, kan Udlændingestyrelsen be-stemme, at en udlænding omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, skal tage op-hold efter styrelsens nærmere bestemmelse, uanset om den pågældendeselv har tilstrækkelige midler til sit underhold og nødvendige sundheds-mæssige ydelser. Bestemmelsen bruges bl.a. til at pålægge udlændinge,som ikke efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelser om indkvarte-ring, herunder flytning fra et center til et andet, at tage ophold på det på-gældende indkvarteringscenter. Herudover bruges bestemmelsen også somen motivationsfremmende foranstaltning, jf. ovenfor afsnit 6.2.1 i de al-mindelige bemærkninger.Med den foreslåede bestemmelse, som bliver den almindelige indkvarte-ringsregel, fremhæves det, at Udlændingestyrelsen ved indkvarteringen såvidt muligt skal tage hensyn til, om der er tale om nyankomne asylansøge-re eller afviste asylansøgere. Indkvarteringen er allerede i dag i et vist om-fang målrettet, men med ændringen tydeliggøres dette.Bestemmelsen formål er således at sikre en mere målrettet indkvartering,således at asylansøgere placeres der, hvor det efter en konkret vurdering ermest hensigtsmæssigt i forhold til den fase, den enkelte ansøger befindersig i. Det forudsættes, at bestemmelse om indkvartering i udsendelsesfasensker i samarbejde med Rigspolitiet.Den mere målrettede indkvartering indebærer bl.a., at nyankomne asylan-søgere i videst muligt omfang skal indkvarteres i modtagecentre, mens af-viste asylansøgere, herunder udlændinge på tålt ophold, i videst muligtomfang indkvarteres i andre centre. Herudover indebærer bestemmelsen, atder ved indkvarteringen også vil skulle tages hensyn til sårbare personer,herunder uledsagede mindreårige, seksuelle minoriteter og transkønnede.Efter bestemmelsen vil Udlændingestyrelsen også kunne bestemme, at dervil skulle ske flytning af en udlænding fra et center til et andet. Det er ikkemuligt udtømmende at angive de hensyn, som kan begrunde en flytning.En flytning vil således bl.a. kunne være begrundet i den almindelige ind-kvarteringssituation, herunder Udlændingestyrelsens ønske om en mere ef-fektiv udnyttelse af centerkapaciteten. Hertil kommer, at almindelige or-denshensyn også vil kunne begrunde en flytning. Der kan være opståedemodsætningsforhold mellem udlændinge på et center, som nødvendiggør63

en flytning, ligesom en flytning kan være nødvendigt, hvis en udlændingf.eks. har udvist voldelig og truende adfærd over for personalet.Herudover skal Udlændingestyrelsen også kunne pålægge en udlænding attage ophold på et indkvarteringssted efter Udlændingestyrelsens nærmerebestemmelse, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre en udlændingstilstedeværelse eller medvirken sagens behandling eller udrejsen. Bestem-melsen kan således også anvendes som en motivationsfremmende foran-staltning.Vurderingen af, om det er hensigtsmæssigt at pålægge en afvist asylansø-ger at tage ophold på et bestemt center beror på en konkret vurdering afbl.a. hvor længe den afviste asylansøger har været i udsendelsespositionsamt udsigterne til at kunne gennemføre en tvangsmæssig udsendelse. Detvil også kunne indgå i vurderingen, om det fornødne grundlag for entvangsmæssig udsendelse er til stede eller ej. Hvis det ikke er til stede viludlændingens samarbejde med Rigspolitiet, Nationalt Udlændingecenter(NUC) typisk være påkrævet, hvilket vil kunne begrunde en overflytningtil et center tæt på NUC’s afdeling i Center Sandholm.Efter det foreslåede 3. punktum kan Udlændingestyrelsen, hvis en udlæn-ding ikke efterkommer Udlændingestyrelsens anvisning om indkvartering,pålægge udlændingen at tage ophold på det pågældende indkvarterings-sted. I praksis er der ikke problemer med at få udlændingene til at efter-kommer Udlændingestyrelsens anvisninger om indkvartering, og indkvar-teringen sker i disse situationer som led i Udlændingestyrelsens almindeli-ge virksomhed og har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed. Et pålægvil derimod udgøre en afgørelse i forvaltningslovens forstand, hvilket in-debærer, at forvaltningslovens regler om bl.a. partshøring skal iagttages.Udlændingestyrelsens afgørelser kan ikke påklages til Justitsministeriet.Dette svarer til den gældende ordning.Til nr. 8 (§ 42 a, stk. 8)Den gældende ordning, hvorefter afviste asylansøgerfamilier med børn harmulighed for indkvartering i en særlig bolig i tilknytning til eller uden forasylcenteret, lovfæstes, idet tilbud herom efter lovforslaget gives allerede,når mindst en af forældrene har opholdt sig i Danmark i mere end 12 må-neder efter endeligt afslag på asyl. Boligerne placeres inden for en rimeligafstand til asylcentrene, således at asylansøgerfamilien bevarer tilknytnin-gen og kan gøre bruge af centrenes tilbud.64

Tilbuddet om indkvartering i særlige boliger gives ikke til familier, hvisasylsag er blevet behandlet som åbenbart grundløs efter procedurerne i §53 b. Herudover er det en forudsætning for at blive tilbudt en særlig bolig,at familiens medlemmer ikke er udvist ved dom, opholder sig på tålt op-hold, har begået kriminalitet eller har fået flyttepåbud på grund af vold el-ler trusler om vold.Efter forslagets 3. pkt. skal en afvist asylansøgerfamilie, der er indkvarte-ret i en særlig bolig uden for et asylcenter, jf. den foreslåede § 42 a, stk. 8,overflyttes til et udrejsecenter, når familiens medlemmer ikke længere op-fylder betingelserne i bestemmelsen, medmindre helt særlige grunde talerderimod. Det vil navnlig være tilfældet, hvis hensynet til børnenes skole-gang og trivsel taler afgørende mod en flytning.Udlændingestyrelsens afgørelser efter dette stykke kan påklages til Ju-stitsministeriet.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.2.6.Til nr. 9 (§ 42 b, stk. 15)Den foreslåede ændring indebærer, at den lønindkomst, som en asylansø-ger oppebærer i kraft af den foreslåede adgang til arbejdsmarkedet, jf. lov-forslagets § 1, nr. 2 og 16, skal modregnes i de ydelser, som en asylansø-ger modtager efter udlændingelovens § 42 b. Udlændingestyrelsen bemyn-diges til at fastsætte de nærmere principper for modregningen. Indtægterfra børn under 18 år bør ikke modregnes i forældrenes ydelser.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.4.Til nr. 10 (§ 42 c, stk. 2)Ændringen indebærer, at en indkvarteringsoperatørs kontrakt med en asyl-ansøger om dennes adgang og pligt til at deltage i aktivering og undervis-ning skal tage fornødent hensyn til den pågældendes eventuelle beskæfti-gelse.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.6.Til nr. 11 (§ 42 f, stk. 1)Den foreslåede ændring indebærer, at asylansøgerkurset også kommer tilat indeholde oplysninger om danske arbejdsmarkeds-, uddannelses- og bo-ligforhold, således at asylansøgerne rustes til at benytte sig af de foreslåedeordninger med adgang til at beskæftigelse og flytte ud af asylcentrene.65

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 5.2.1.Til nr. 12 (§ 42 f, stk. 2)Ændringen indebærer, at asylansøgere, som efter Udlændingestyrelsensafgørelse kan opholde sig her i landet under asylsagens behandling, jf. § 48e, stk. 1, får mulighed for at modtage danskundervisning som supplementtil det eksisterende tilbud om engelskundervisning, således at asylansøge-ren får valgfrihed med hensyn til modtagelse af sprogundervisningen.Dette tilbud vil navnlig være relevant for – men er ikke begrænset til – deasylansøgere, der er i målgruppen for beskæftigelse og adgangen til at flyt-te ud af asylcentrene.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 5.2.3.Til nr. 13 (§ 42 f, stk. 5)Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af ændringen i lovforsla-gets § 1, nr. 11, således at 17-årige asylansøgere på samme måde somasylansøgere over 18 år får mulighed for at modtage danskundervisningsom supplement til det eksisterende tilbud om engelskundervisning.Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 14, og de almindelige be-mærkninger, afsnit 5.2.3.Til nr. 14 (§ 42 f, stk. 8)Den foreslåede ændring indebærer, at kredsen af eksterne aktører, som kaninddrages i undervisningen af asylansøgere, udvides, således at den under-visning og aktivering, der tilbydes asylansøgere, også kan ske i samarbejdemed for eksempel private organisationer og foreninger.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 5.2.Til nr. 15 (§ 42 g)Den foreslåede ændring præciserer, at også asylansøgende børn, der erflyttet uden for et asylcenter, har pligt til at deltage i undervisning på ligefod med asylansøgerbørn, der er indkvarteret i et asylcenter og forsørges afUdlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 5.2.Til nr. 16 (§ 42 g, stk. 2)66

Bestemmelsen giver asylansøgere, som er optaget på en ungdoms- ellererhvervsuddannelse, adgang til at deltage i et lønnet såvel som ulønnetpraktikforløb som led i uddannelsen. Da praktik som led i en ungdomsud-dannelse betragtes som undervisning, stilles der ikke krav om medvirken.Såfremt den pågældende asylansøger opnår en lønindkomst, skal der skefradrag i forsørgelse og betaling for indkvartering efter samme principper,som anvendes i forbindelse med opnåelse af beskæftigelse, jf. bemærknin-gerne til lovforslagets § 1, nr. 9.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 5.2.2.Til nr. 17 (§ 42 k og l)Den foreslåede § 42 k giver asylansøgere ret til at flytte ud af asylcentrene,hvis de selv kan finansiere egen bolig. Muligheden gælder såvel enligesom familier.For det første kræves, at udlændingen har opholdt sig i Danmark i mereend 6 måneder fra det tidspunkt, hvor ansøgning om asyl blev indgivet, ogUdlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at udlændingen kan opholdesig i Danmark under asylsagens behandling, jf. § 48 e, stk. 1. Betingelsensvarer til, hvad der gælder for så vidt angår den ovenfor foreslåede ordningom adgang til arbejdsmarkedet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.Det er desuden en betingelse, at den pågældende asylansøger kan forsørgesig selv og sin husstand. Således skal asylansøgeren dokumentere en løn-indkomst, der sætter den pågældende i stand til at forsørge sig selv og sinhusstand. Selvforsørgelseskravet er opfyldt, hvis den samlede indtægt op-pebåret af husstandens medlemmer over 18 år kan forsørge familien. Ipraksis vil adgangen til at flytte i egen bolig oftest forudsætte, at asylansø-geren har opnået beskæftigelse, men beskæftigelse er ikke i sig selv en be-tingelse.Den enkelte asylansøger må selv skaffe boligen. Der kan være tale om etalmindeligt lejemål, herunder fremleje, i en beboelsesejendom eller villa.Der kan endvidere være tale om leje af et klubværelse mv., ligesom flereenlige kan bo sammen i en større lejlighed. En asylansøger vil ikke haveadgang til at erhverve fast ejendom, jf. ejendomserhvervelsesloven. Det eren betingelse, at principperne i integrationslovens kapitel 3 om boligplace-ring af flygtninge respekteres.Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen stiller krav til boligens standard,herunder varme, el, adgang til køkken, toilet og bad, samt at lejemålet har67

en størrelse, der gør den egnet til beboelse af en husstand af det pågælden-de omfang. Udlændingestyrelsen bemyndiges til at fastsætte de nærmerekrav, således at det sikres, at asylansøgere er indkvarterede under ordentli-ge forhold.Det er desuden en betingelse, at udlændingen medvirker til oplysning afsin sag, og at udlændingen efter afslag eller frafald af ansøgningen med-virker til udrejsen uden ugrundet ophold. Dette svarer således til den fore-slåede ordning om adgang til arbejdsmarkedet. Der henvises til de almin-delige bemærkninger, afsnit 3.3.2., og bemærkningerne til lovforslagets §1, nr. 2.Udlændingestyrelsen godkender, at udlændingen flytter i egen bolig og på-ser i den forbindelse, at betingelserne herfor er opfyldt.Hvis en ansøger er flyttet ud af asylcenteret og herefter ophører med atmedvirke, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, at den pågældendeskal tage ophold efter styrelsens bestemmelse. Udlændingestyrelsen skal iden forbindelse i videst muligt omfang sørge for, at asylansøgere indkvar-teres, hvor det efter en konkret vurdering er mest hensigtsmæssigt i forholdtil den fase, asylansøgeren befinder sig i. Dette kan dog i helt særlige til-fælde fraviges, hvis det konkret vurderes, at hensyn til børnenes skolegangog trivsel taler væsentligt for fortsat ophold uden for et asylcenter, uansetat forældrene i en kortere periode ikke samarbejder med myndighederne.Hvis en uledsaget mindreårig, som har opnået beskæftigelse, ønsker at ud-flytte i egen bolig, foretager Udlændingestyrelsen en konkret vurdering afden mindreåriges tarv. I vurderingen skal blandt andet indgå, om flytnin-gen kan være med til at øge den unges generelle trivsel og ruste den på-gældende til tilværelsen efter tiden som asylansøger, uanset om det måttevære i Danmark eller i hjemlandet.Endelig foreslås en række persongrupper undtaget fra forslaget om ret til atflytte i egen bolig. Det drejer sig om personer, der er på tålt ophold, udvistved dom, idømt betinget eller ubetinget fængsel for strafbart forhold begå-et her i landet, eller hvis ansøgning om opholdstilladelse behandles efterprocedurerne beskrevet i udlændingelovens § 53 b. Disse persongrupperforeslås også undtaget fra adgangen til at tage beskæftigelse.En asylansøger, der får afslag på en ansøgning om at flytte i egen bolig, vilkunne klage over Udlændingestyrelsens afgørelse til Justitsministeriet. Li-geledes vil Udlændingestyrelsens afgørelse om, at en asylansøger, der er68

flyttet i egen bolig, ikke længere har ret til dette, kunne påklages til Ju-stitsministeriet.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.2.1.Retten til at flytte i egen bolig suppleres af den foreslåede § 42 l, hvorefterasylansøgere inden for de afsatte økonomiske rammer kan få tilbud om enselvstændig bolig. Ved tilbud om selvstændig bolig i tilknytning til et asyl-center er den enkelte asylansøger fortsat tilknyttet et asylcenter og under-givet Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt og tilbud om undervisning ogaktivering gennem indkvarteringsoperatøren.Det er en betingelse for at få tilbud om en selvstændig bolig, at asylansø-geren har opholdt sig i Danmark i mindst 6 måneder fra tidspunktet forindgivelse af ansøgning om asyl, og at Udlændingestyrelsen har truffet af-gørelse om, at den pågældende kan opholde sig her i landet under asylsa-gens behandling, jf. § 48 e, stk. 1.Udlændinge, der er administrativt udvist i medfør af § 25 eller omfattet afudelukkelsesgrundene i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, udlæn-dinge udvist ved dom, udlændinge, der er idømt betinget eller ubetingetfængsel for strafbart forhold begået her i landet, eller udlændinge, hvis an-søgning om opholdstilladelse efter § 7 behandles efter § 53 b, har ikke rettil at flytte i selvstændig bolig. Målgruppen svarer til målgruppen for denovenfor beskrevne adgang til at tage beskæftigelse, hvorfor der henvises tilbemærkningerne til § 1, nr. 2.Der stilles desuden krav om medvirken. Der henvises til det ovenfor anfør-te for så vidt angår egen bolig og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.2.Forslaget indebærer, at den enkelte indkvarteringsoperatør og Udlændin-gestyrelsen tilvejebringer et tilbud om en selvstændig bolig til de asylan-søgere, der er omfattet af målgruppen.Forslaget har karakter af en tilbudsordning, hvorefter der kan gives et til-bud om selvstændig bolig, men hvor den enkelte asylansøger bevarer kon-takten til asylcentret. De pågældende asylansøgere vil fortsat være omfattetaf Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt og vil være tilknyttet et asylcen-ter og omfattet af en kontrakt mellem indkvarteringsoperatøren og den en-kelte. De pågældende vil således løbende skulle deltage i de undervis-nings- og aktiveringstilbud, som asylansøgere får tilbudt under opholdet iet asylcenter.

Tilbuddet kan gives såvel til enlige som familier. Tilbud om en selvstæn-dig bolig bør efter asylaftalen målrettes de asylansøgere, hvis generelle si-tuation styrkes mest af en flytning. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis derer tale om en familie med børn, eller hvis der er tale om en asylansøger,som har sundhedsmæssige eller personlige problemer mv., og som kan ha-ve gavn af egen bolig.I det omfang, der er ledige boliger, vil der endvidere kunne tilbydes andregrupper af asylansøgere mulighed for at flytte ud af asylcentrene, herunderenlige asylansøgere, hvor hensynet til muligheden for en mere normalhverdag kan tale for adgang til tilbud om egen bolig. Hvis Udlændingesty-relsen vurderer, at en asylansøger har behov for støtte, der bedst kan tilby-des ved fortsat ophold i et asylcenter, eller hvor der i øvrigt foreligger for-hold, der tilsiger, at den pågældende fortsat bør være indkvarteret i et asyl-center – f.eks. fordi det vurderes, at den pågældende vil have vanskeligtved at klare sig uden for et asylcenter – vil asylansøgeren ikke få tilbud omat flytte i en selvstændig bolig. Således skal uledsagede mindreårige somudgangspunkt fortsat indkvarteres på de særlige asylcentre til børn og un-ge. Dog kan der i forbindelse med etableringen af selvstændige boliger itilknytning til asylcentrene efter behov etableres bofællesskaber for uled-sagede mindreårige asylansøgere.Ved afgørelse af, hvorvidt en asylansøger skal tilbydes en selvstændig bo-lig uden for et asylcenter, skal indgå, om den pågældende tidligere har boetuden for asylcentrene, men er blevet tilbageflyttet på grund af manglendemedvirken. I så fald skal andre asylansøgere, som venter på at få mulighedfor at flytte ud af et asylcenter, først have tilbud om en selvstændig bolig.Den pågældende skal dog ikke afvente senere ankomne asylansøgeresflytning.Tilbuddet om at flytte i en selvstændig bolig foreslås etableret som en ud-budsstyret ordning, således at der inden for de økonomiske rammer fore-slås afsat midler til etablering af et vist antal boliger. I det omfang alle bo-liger er optaget, vil der ikke kunne tilbydes egen bolig, før en af de eksiste-rende boliger bliver ledig, uanset at den pågældende asylansøger opfylderbetingelserne for at flytte i selvstændig bolig.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.2.2.Den nuværende mulighed for at tillade privat indkvartering udvides, såle-des at asylansøgere på visse betingelser kan få tilladelse til privat indkvar-tering hos herboende slægtninge eller bekendte og samtidigt modtage kon-tante ydelser fra Udlændingestyrelsen. Det forudsættes, at indkvarteringen

sker i overensstemmelse med principperne i integrationslovens kapitel 3om boligplacering af flygtninge.Det er en betingelse for at få tilladelse til privat indkvartering, at asylansø-geren har opholdt sig i Danmark i mindst 6 måneder fra tidspunktet forindgivelse af ansøgning om asyl, og at Udlændingestyrelsen har truffet af-gørelse om, at den pågældende kan opholde sig her i landet under asylsa-gens behandling, jf. § 48 e, stk. 1. Disse betingelser gælder imidlertid ikkefor udlændinge, der ønsker privat indkvartering hos herboende ægtefælle.Udlændinge, der er administrativt udvist i medfør af § 25 eller omfattet afudelukkelsesgrundene i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, udlæn-dinge udvist ved dom, udlændinge, der er idømt betinget eller ubetingetfængsel for strafbart forhold begået her i landet, eller udlændinge, hvis an-søgning om opholdstilladelse efter § 7 behandles efter de i § 53 b beskrev-ne procedurer, har ikke ret til at blive indkvarteret privat. Målgruppen sva-rer til målgruppen for den ovenfor beskrevne adgang til at tage beskæfti-gelse, hvorfor der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.Der stilles desuden krav om medvirken. For en nærmere beskrivelse afmedvirkenskravet henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.Hvis betingelserne er opfyldt, bør der generelt gives tilladelse til privatindkvartering under forudsætning af, at den pågældende fortsat er tilknyttetet asylcenter og dermed løbende kan være i kontakt med et asylcenter. Derlægges herved vægt på, at den private indkvartering, hvis denne sker inærheden af og med tilknytning til et asylcenter, vil svare til et tilbud omselvstændig bolig. For så vidt angår mindreårige, der ønsker privat ind-kvartering uden medflyttende værge, forudsætter dette imidlertid, at Ud-lændingestyrelsen efter en konkret vurdering finder, at hensynet til denmindreåriges tarv taler for privat indkvartering.En asylansøger, der er privat indkvarteret, vil kunne tage beskæftigelse pålige fod med andre asylansøgere. De generelle betingelser for at tage be-skæftigelse skal være opfyldt. Der henvises til de almindelige bemærknin-ger, afsnit 3.Hvis en ansøger er privat indkvarteret eller flyttet i selvstændig bolig i til-knytning til et asylcenter og herefter ophører med at medvirke, træffer Ud-lændingestyrelsen afgørelse om, at den pågældende skal tage ophold efterstyrelsens bestemmelse. Udlændingestyrelsen skal i den forbindelse i vi-dest muligt omfang sørge for, at asylansøgere indkvarteres, hvor det efteren konkret vurdering er mest hensigtsmæssigt i forhold til den fase, asyl-ansøgeren befinder sig i. Dette kan dog i helt særlige tilfælde fraviges, hvis71

det konkret vurderes, at hensyn til børnenes skolegang og trivsel taler væ-sentligt for fortsat ophold uden for et asylcenter, uanset at forældrene i enkortere periode ikke samarbejder med myndighederne.Flytning ud af et asylcenter skal ske i overensstemmelse med princippernei integrationslovens regler om boligplacering af flygtninge. Dette indebæ-rer, at den enkelte asylansøger ikke kan tage eller tilbydes bopæl i enkommune, der efter integrationsloven ikke skal modtage flygtninge, jf. in-tegrationslovens kapitel 3, hvorefter der fastsættes kvoter for, hvor mangeflygtninge der skal boligplaceres i henholdsvis de enkelte regioner ogkommuner. På den måde sikres det, at en asylansøger, der er flyttet ud fraet asylcenter, og som meddeles opholdstilladelse her i landet, ikke tvingestil at flytte, fordi den pågældende har bosat sig i en kommune, der ikkeskal modtage flygtninge efter integrationslovens regler herom.Udlændingestyrelsens afgørelser efter §§ 42 k-l kan bortset fra spørgsmå-let om boligens geografiske placering påklages til Justitsministeriet.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.2.2. og 4.2.3.Til nr. 18 (§ 43 a, stk. 8)Med forslaget lægges der op til, at alle afviste asylansøgere med en udrej-sefrist skal tilbydes uvildig rådgivning om hjemrejsen herunder om mulig-heden for at få økonomisk støtte til hjemrejsen efter udlændingelovens §43 a, stk. 2.Den styrkede rådgivning skal give den afviste asylansøger en bedre og me-re klar forståelse af den pågældendes situation, herunder at den pågælden-de skal udrejse, og at man ikke ved at nægte udrejse kan få lovligt opholdher i landet. Den styrkede rådgivning skal også give den afviste asylansø-ger en bedre forståelse af, hvordan en frivillig hjemrejse kan tilrettelæggesmest hensigtsmæssigt, samt hvilke muligheder den enkelte har for en vel-lykket genetablering i hjemlandet herunder i form af økonomisk støtte. Detnærmere indhold af rådgivningen fastlægges af Udlændingestyrelsen.Med forslaget lægges der op til, at den styrkede rådgivning skal være uvil-dig. Dette skal efter forslaget sikres ved at overlade rådgivningsopgaven tilen eller flere humanitære organisationer. Det forudsættes i den sammen-hæng, at den eller de humanitære organisationer, som får til opgave at yderådgivningen, har et solidt kendskab til udsendelsesarbejdet, herunder ikkemindst hvilke muligheder der er for at få støtte til frivillig tilbagevendenog genetablering. Det forudsættes også, at den eller de humanitære organi-72

sationer er i stand til at oplyse om forholdene modtagerlandene. Det forud-sættes, at Udlændingestyrelsen indgår en kontrakt med den eller de huma-nitære organisationer, som får ansvaret for den uvildige rådgivning.Den styrkede rådgivning skal efter den foreslåede bestemmelse finde stedhurtigst muligt efter det endelige afslag på asyl eller afslag på humanitæropholdstilladelse, og så vidt muligt inden for udrejsefristen, som efter æn-dringen af § 34, stk. 2, som udgangspunkt vil være på 15 dage, jf. lovfors-lagets § 1, nr. 3.Det foreslås, at den uvildige rådgivning tilbydes til alle afviste asylansøge-re med en udrejsefrist, der kan modtage økonomisk støtte til hjemrejsen ef-ter udlændingelovens § 43 a, stk. 2.Til nr. 19 (§ 44 a, stk. 10)Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af indsættelsenaf § 14 a, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.Til nr. 20 (§ 46 a, stk. 1)Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 8.Til nr. 21 (§ 46 a, stk. 1)Ændringen indebærer, at Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt enbolig, som asylansøgeren ønsker at flytte til, er placeret i overensstemmel-se med principperne i integrationslovens kapitel 3 om boligplacering afflygtninge, ikke kan påklages til justitsministeriet.Til § 2Det foreslås, at asylansøgere, som ikke har fået opholdstilladelse, og somderfor ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, beskattes med en bruttoskatpå 30 pct. af lønindkomst, som erhverves i Danmark. Dertil kommer er-læggelse af arbejdsmarkedsbidrag. Det foreslås endvidere, at de pågælden-de personer ikke skal kunne vælge at blive beskattet efter de almindeligeregler.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.6.Til § 3

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at asylansøgere, som under asyl-sagens behandling er flyttet i egen bolig, jf. udlændingelovens § 42 k, ellerer privat indkvarteret, jf. udlændingelovens § 42 l, som udgangspunkt skalvisiteres til den kommune, hvortil de allerede er flyttet eller indkvarteret. Ide tilfælde, hvor den pågældende kommunes kvote er opbrugt på tidspunk-tet for visiteringsafgørelsen, skal Udlændingestyrelsen, forinden der træf-fes afgørelse om visitering, indhente en udtalelse fra kommunen om, hvor-vidt der foreligger særlige grunde til, at den pågældende og dennes familieikke skal boligplaceres i kommunen.Sådanne særlige grunde kan f.eks. foreligge, hvis kommunen ikke har denfornødne integrationsevne i forhold til de individuelle behov, som vil kun-ne understøtte en vellykket integration hos den pågældende flygtning ogdennes familie.Efter den foreslåede bestemmelse kan kommunen fortsat visitere til en an-den kommune, end nævnt i stk. 1, hvis ganske særlige forhold hos den på-gældende flygtning eller hos kommunen tilsiger det. De særlige forhold,som kan være relevante, svarer til de forhold, som Udlændingestyrelsen iforvejen kan lægge vægt på i forbindelse med en afgørelse om boligplace-ring i medfør af integrationslovens § 11.Sådanne særlige forhold kan f.eks. være, hvis den pågældende flygtninglider af en kronisk sygdom, som kræver en særlig løbende behandling, deralene kan modtages på et sygehus, hvortil der er så lang en offentlig trans-porttid, at den pågældende ikke har mulighed for at nå til sygehuset oghjem igen den samme dag.Til § 4Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Det foreslås, atloven træder i kraft den 1. maj 2013.Til § 5Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed. Bestemmelsen fast-sætter, at de foreslåede lovændringer ikke gælder for Færøerne og Grøn-land, men at de [foreslåede ændringer i udlændingeloven] ved kongeliganordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønlandmed de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslagetI udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.984 af 2. oktober 2012, foretages følgendeændringer:§1§ 13.Udlændinge skal have arbejdstilla-1.I§ 13, stk. 1,indsættes efter ”§ 14”: ”ogdelse for at tage lønnet eller ulønnet be- § 14 a”.skæftigelse, for at udøve selvstændig er-hvervsvirksomhed eller for mod eller udenvederlag at udføre tjenesteydelser her ilandet. Arbejdstilladelse kræves tillige tilbeskæftigelse på dansk skib eller luftfartøj,der som led i rutefart eller i øvrigt regel-mæssigt ankommer til dansk havn ellerlufthavn. Der henvises dog til § 14.Stk. 2.(Udelades)2.Efter § 14 indsættes:”§14 a.Udlændingestyrelsen træffer afgø-relse om, at udlændinge, som har indgivetansøgning om opholdstilladelse i medfør af§ 7, uden arbejdstilladelse kan tage lønneteller ulønnet beskæftigelse i Danmark, ind-til udlændingen meddeles opholdstilladel-se, udrejser eller udsendes, når1) udlændingens identitet er fastlagt,2) udlændingen har opholdt sig iDanmark i mindst 6 måneder fratidspunktet for indgivelse af ansøg-ningen om opholdstilladelse i med-før af § 7, og3) Udlændingestyrelsen har truffet af-75

gørelse om, at udlændingen kanopholde sig i Danmark under asyl-sagens behandling, jf. § 48 e, stk. 1.Stk. 2.Stk. 1 gælder ikke for:1) udlændinge, der er administrativtudvist i medfør af § 25,2) udlændinge, der er udvist ved dom,3) udlændinge, der er idømt betingeteller ubetinget fængsel for strafbartforhold begået her i landet,4) udlændinge, der er omfattet af ude-lukkelsesgrundene i flygtningekon-ventionen af 28. juli 1951,5) udlændinge, hvis ansøgning omopholdstilladelse efter § 7 behand-les efter § 53 b, og6) udlændinge under 18 år, medmin-dre Udlændingestyrelsen efter enkonkret vurdering finder, at hensy-net til den mindreåriges tarv talerderfor.Stk. 3.Udlændingestyrelsen indgår enkontrakt om beskæftigelsen med udlæn-dingen. Det skal indgå i kontrakten som etvilkår, at udlændingen medvirker til oplys-ning af sin sag om opholdstilladelse i med-før af § 7, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., ogefter afslag på eller frafald af ansøgningenom opholdstilladelse medvirker til udrejsenuden ugrundet ophold, jf. § 40, stk. 4, 1.pkt. Udlændingestyrelsen vejleder i for-bindelse med indgåelse af kontrakten ud-lændingen mundtligt og skriftligt om vilkå-rene for beskæftigelsen, herunder navnligkravet om medvirken.76

§ 33.(Udelades)Stk. 2.I afgørelser, der er omfattet af stk.1, fastsættes udrejsefristen til 1 måned,hvis udlændingen er statsborger i et andetnordisk land og har haft bopæl her i landet,hvis udlændingen er omfattet af de regler,der er nævnt i § 2, stk. 4, (EU-reglerne),eller hvis udlændingen hidtil har haft op-holdstilladelse. For andre udlændinge fast-sættes udrejsefristen til 7 dage. I påtræn-gende tilfælde fastsættes udrejsefristen al-tid til straks. Påtrængende tilfælde forelig-ger navnlig, når udlændingen er til fare forstatens sikkerhed eller en alvorlig trusselmod den offentlige orden, sikkerhed ellersundhed, når udlændingen har begået etstrafbart forhold, når der er tale om svigeller en åbenbart grundløs ansøgning, ellernår der er risiko for, at udlændingen vilforsvinde eller unddrage sig udsendelse.Det kan ikke anses for et påtrængende til-fælde, at der er risiko for, at udlændingenvil forsvinde, hvis udlændingen er stats-borger i et af de lande, der er nævnt i § 2,stk. 1.Stk. 4-15.(Udelades)

§ 34.(Udelades)Stk. 2.Politiet kan, hvis det skønnes hen-sigtsmæssigt for at sikre udlændingens til-stedeværelse eller medvirken til sagensbehandling eller udrejsen bestemme, at enudlænding skal give møde hos politiet pånærmere angivne tidspunkter, såfremt1) udlændingen indgiver ansøgningom opholdstilladelse efter § 7 ogikke medvirker til sagens oplys-ning, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt.,2) udlændingen uden rimelig grundudebliver fra en afhøring ved Ud-lændingeservice eller politiet,hvortil den pågældende er indkaldt,3) udlændingen har udvist voldelig el-ler truende adfærd over for perso-ner, der udfører opgaver med drif-ten af et indkvarteringssted for ud-lændinge, eller over for de perso-ner, der i øvrigt opholder sig påindkvarteringsstedet,4) udlændingen ikke efterkommerUdlændingeservices bestemmelseom, at udlændingen skal tage op-hold efter Udlændingeservicesnærmere bestemmelse, jf. § 42 a,stk. 7, 1. pkt., og § 42 d, stk. 2, 2.pkt., eller

4.§ 34, stk. 2,affattes således:”Stk. 2.Hvis det skønnes hensigtsmæssigtfor at sikre udlændingens tilstedeværelseeller medvirken til sagens behandling, kanpolitiet bestemme, at en udlænding skalgive møde hos politiet på nærmere angivnetidspunkter, såfremt1) udlændingen indgiver ansøgningom opholdstilladelse efter § 7 ogikke medvirker til sagens oplys-ning, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt.,2) udlændingen uden rimelig grundudebliver fra en afhøring ved Ud-lændingestyrelsen eller politiet,hvortil den pågældende er indkaldt,3) udlændingen har udvist voldelig el-ler truende adfærd over for perso-ner, der udfører opgaver med drif-ten af et indkvarteringssted for ud-lændinge, eller over for de perso-ner, der i øvrigt opholder sig påindkvarteringsstedet, eller4) udlændingen ikke efterkommer Ud-lændingestyrelsensbestemmelseom, at udlændingen skal tage op-hold efter Udlændingestyrelsensnærmere bestemmelse, jf. § 42 a,stk. 7, 1. pkt., og § 42 d, stk. 2, 2.pkt.”

§ 42 a.(Udelades)6.I§ 42 a, stk. 4, 2. pkt.indsættes efter”nødvendige sundhedsmæssige ydelser”:Stk.4.Udlændingeservice kan bestemme,”eller ophold på eller i tilknytning til et afat en udlænding omfattet af stk. 1 eller 2,stk. 5 omfattet indkvarteringssted”.jf. stk. 3, der har tilstrækkelige midler her-til, ikke skal have dækket sine eller sinfamilies udgifter til underhold og nødven-dige sundhedsmæssige ydelser. Udlændin-geservice kan endvidere pålægge en ud-lænding at betale udgifterne til udlændin-gens eller dennes families underhold ognødvendige sundhedsmæssige ydelser, så-fremt udlændingen har tilstrækkelige mid-ler hertil. Udlændingeservice kan fastsættenærmere regler om, i hvilke tilfælde en ud-lænding som nævnt i 1. pkt. ikke skal havedækket sine eller sin families udgifter tilunderhold og nødvendige sundhedsmæssi-ge ydelser, og om, i hvilke tilfælde en ud-lænding som nævnt i 2. pkt. kan pålæggesat betale udgifterne hertil. Udlændingeser-vice kan fastsætte nærmere retningslinjerfor beregningen af udgifterne til underholdog nødvendige sundhedsmæssige ydelser,herunder fastsætte gennemsnitstakster foren given ydelse over en given periode.Stk. 5-6.(Udelades)Stk. 7.Udlændingeservice kan bestem-me, at en i stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, nævntudlænding, uanset om den pågældendeselv har tilstrækkelige midler til sit under-7.§ 42 a, stk. 7,affattes således:Stk. 7.Udlændingestyrelsen træffer be-stemmelse om indkvarteringen af udlæn-79

dinge omfattet af stk. 1 og 2, jf. stk. 3. Vedindkvarteringen skal Udlændingestyrelsenså vidt muligt tage hensyn til, om der er ta-le om nyankomne asylansøgere eller asyl-ansøgere, der har fået afslag på en ansøg-ning om opholdstilladelse efter § 7. Hvisen udlænding ikke efterkommer Udlæn-dingestyrelsens anvisning om indkvarte-ring, kan Udlændingestyrelsen pålæggeudlændingen at tage ophold på et indkvar-teringssted efter Udlændingestyrelsensnærmere bestemmelse. En sådan udlæn-ding må ikke gennem voldelig eller truen-de adfærd over for personer, der udføreropgaver med driften af et indkvarterings-sted for udlændinge, eller over for perso-ner, der i øvrigt opholder sig på indkvarte-ringsstedet, lægge hindringer i vejen forudførelsen af opgaver med driften af ind-kvarteringsstedet eller for opretholdelsenaf ro og orden på indkvarteringsstedet.8.Efter§ 42 a,indsættes efter stk. 7 somnyt stykke:”Stk. 8.Familier med børn, hvoraf mindstén af forældrene har opholdt sig i Danmarkuden ophold i mindst 12 måneder efter en-deligt afslag på ansøgning om opholdstil-ladelse i medfør af § 7, skal tilbydes ind-kvartering i særlige boliger i tilknytning tileller uden for de i stk. 5 nævnte indkvarte-ringssteder, medmindre familiens socialeeller sundhedsmæssige situation taler afgø-rende imod. Tilbuddet om indkvartering isærlig bolig gives ikke til familier, hvisasylsag er behandlet efter § 53 b. Det er enbetingelse, at familiens medlemmer ikke erudvist ved dom, administrativt udvist imedfør af § 25, omfattet af udelukkelses-grundene i flygtningekonventionen af 28.juli 1951, dømt for strafbart forhold begået80

her i landet eller har fået flyttepåbud pågrund af vold eller trusler om vold efter §42 a, stk. 7. Opfylder familien ikke længe-re betingelserne i 2. pkt., træffer Udlæn-dingestyrelsen, medmindre særlige grundetaler derimod, afgørelse om, at familienskal tage ophold på et indkvarteringsstedefter Udlændingestyrelsens nærmere be-stemmelse.””Stk. 8-13 bliver herefter stk. 10-14.9.I§ 42 bindsættes somstk. 15:”Stk.15.Hvis en udlænding, som harindgivet en ansøgning om opholdstilladelsei medfør af § 7, oppebærer lønindkomst frabeskæftigelse eller lønnet praktik omfattetaf § 14 a eller § 42 e, stk. 2, modregnesdenne i kontante ydelser, der udbetales ef-ter reglerne i stk. 1-13. Udlændingestyrel-sen fastsætter de nærmere principper her-for. En udlænding, der er flyttet i egen bo-lig, jf. § 42 k, og dennes husstand modta-ger ikke kontante ydelser efter stk. 1-13.”§ 42 c.(Udelades)Stk. 2.Kontrakten indgås mellem udlæn-dingen og indkvarteringsoperatøren, jf. §42 a, stk. 5, 2. pkt., på grundlag af den en-kelte udlændings individuelle færdighederog forudsætninger. Kontrakten indgås se-nest en uge efter udlændingens indgivelseaf ansøgning om opholdstilladelse i med-før af § 7. Kan der ikke opnås enighed omkontraktens indhold, fastsættes indholdetaf indkvarteringsoperatøren. Kontraktenkan løbende revideres.Stk. 3-5.(Udelades)10.I§ 42 c, stk. 2,indsættes efter ”forud-sætninger”: ”, herunder eventuel beskæfti-gelse”.

§ 42 f.En udlænding over 18 år, der har11.I§ 42 f, stk. 1,indsættes efter ”kultur-indgivet ansøgning om opholdstilladelse i og samfundsforhold”: ”samt arbejdsmar-medfør af § 7, og som er indkvarteret på et keds-, uddannelses- og boligforhold”.modtagecenter, jf. § 42 a, stk. 5, skal,medmindre særlige grunde taler derimod,deltage i undervisning, der skal give ud-lændingen et helt indledende kendskab tildansk sprog og danske kultur- og sam-fundsforhold (asylansøgerkursus). Tagerudlændingen forinden asylansøgerkursetsgennemførelse ophold på et opholdscenter,jf. § 42 a, stk. 5, skal kursusforløbet fort-sættes og afsluttes på opholdscenteret.Indkvarteringsoperatøren på modtagecen-teret skal oplyse operatøren af opholdscen-teret om, hvorvidt asylansøgerkurset ergennemført på modtagecenteret eller skalfortsættes og afsluttes på opholdscenteret.Stk.2.En udlænding over 18 år, der er om-fattet af § 42 a, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2,jf. stk. 3, og som er registreret som asylan-søger efter § 48 e, stk. 1, eller som har op-holdt sig her i landet i mere end 3 månederfra tidspunktet for den pågældendes indgi-velse af ansøgning om opholdstilladelse imedfør af § 7, skal, medmindre særligegrunde taler derimod, deltage i undervis-ning i engelsk sprog eller anden undervis-ning.Stk. 3-4.(Udelades)Stk. 5.En 17-årig udlænding, der er om-fattet af § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, kandeltage i et asylansøgerkursus, jf. stk. 1,undervisning i engelsk sprog eller andenundervisning, jf. stk. 2, og undervisning iandre fag, jf. stk. 3. 17-årige udlændingekan deltage i asylansøgerkurset og den istk. 2 og 3 nævnte undervisning på sammebetingelser som udlændinge over 18 år, jf.stk. 1-3. Stk. 4 finder tilsvarende anven-12.I§ 42 f, stk. 2,indsættes som2. pkt.:”En udlænding, hvis ansøgning om op-holdstilladelse i medfør af § 7 er under be-handling her i landet, jf. herved § 48 e, stk.1, kan endvidere deltage i danskundervis-ning.”

delse.Stk. 6-7.(Udelades)Stk.8.Ministeren for flygtninge, indvan-drere og integration kan fastsætte nærmereregler om indholdet og omfanget af det istk. 1 og stk. 5, jf. stk. 1, nævnte asylansø-gerkursus og om den i stk. 2-4 og stk. 5, jf.stk. 2-4, og stk. 6 nævnte undervisning.Ministeren for flygtninge, indvandrere ogintegration kan endvidere bestemme, atden i stk. 2-4 og stk. 5, jf. stk. 2-4, og stk.6 nævnte undervisning kan ske i et samar-bejde med skoler, uddannelsesinstitutionerog udbydere under Beskæftigelsesministe-riet, Kulturministeriet, Undervisningsmi-nisteriet og Ministeriet for Flygtninge,Indvandrere og Integration eller kan erstat-tes af undervisning udbudt af disse, herun-der en ungdomsuddannelse. Ministeren forflygtninge, indvandrere og integration kandesuden bestemme, i hvilket omfang gen-nemførelsen af den i stk. 3 og 4 og stk. 5,jf. stk. 3 og 4, nævnte undervisning vil væ-re afhængig af, at de i § 42 a, stk. 1 og 2,jf. stk. 3, nævnte udlændinge medvirkerhertil som undervisere og lignende.

§ 42 g.Børn i den undervisningspligtigealder, der opholder sig her i landet og er15.I§ 42 gindsættes efter ”§ 42 a, stk. 1omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, eller 2, jf. stk. 3”: ”,eller § 42 k,”.skal deltage i særskilt tilrettelagt undervis-ning eller i en undervisning, der står målmed, hvad der almindeligvis kræves efterden særskilt tilrettelagte undervisning. Mi-nisteren for flygtninge, indvandrere og in-tegration kan fastsætte nærmere regler for,hvilke uddannelser og aktiviteter der tilby-des, og kan herunder efter forhandlingmed undervisningsministeren bestemme, ihvilket omfang de nævnte børn kan delta-83

ge i folkeskolens undervisning. Ministerenfor flygtninge, indvandrere og integrationkan bestemme, at regler, der fastsættes imedfør af 2. pkt., kun skal gælde for visseindkvarteringssteder. Ministeren for flygt-ninge, indvandrere og integration kan vedfastsættelsen af regler i medfør af 2. pkt.fravige § 46.16.I§ 42 gindsættes somstk. 2:”En udlænding, som har indgivet ansøg-ning om opholdstilladelse i medfør af § 7,og som er optaget på en ungdomsuddan-nelse, kan deltage i ulønnet eller lønnetpraktik som led i uddannelsen, indtil ud-lændingen meddeles opholdstilladelse, ud-rejser eller udsendes.”17.Efter § 42 j indsættes:”§42 k.Udlændingestyrelsen træffer afgø-relse om, at en udlænding, som har indgi-vet ansøgning om opholdstilladelse i med-før af § 7, har ret til at flytte i egen bolig,indtil udlændingen meddeles opholdstilla-delse, udrejser eller udsendes, hvis1) udlændingen har opholdt sig iDanmark i mindst 6 måneder fratidspunktet fra indgivelse af an-søgning om opholdstilladelse imedfør af § 7,2) Udlændingestyrelsen har truffetafgørelse om, at udlændingen kanopholde sig i Danmark under asyl-sagens behandling, jf. § 48 e, stk.1,3) udlændingen kan forsørge sin hus-stand,4) boligen er placeret i en kommune,84

hvortil der kan visiteres flygtningepå grundlag af de aftalte eller fast-satte kommunekvoter, jf. integra-tionslovens § 8, og5) boligen er egnet til beboelse af denpågældende husstand.Stk. 2.Stk. 1 gælder ikke for:1) udlændinge, der er administrativtudvist i medfør af § 25,2) udlændinge, der er udvist ved dom,3) udlændinge, der er idømt betingeteller ubetinget fængsel for strafbartforhold begået her i landet,4) udlændinge, der er omfattet af ude-lukkelsesgrundene i flygtningekon-ventionen af 28. juli 1951,5) udlændinge, hvis ansøgning omopholdstilladelse efter § 7 behand-les efter § 53 , og6) udlændinge under 18 år, medmin-dre Udlændingestyrelsen efter enkonkret vurdering finder, at hensy-net til den mindreåriges tarv talerderfor.Stk. 3.Udlændinge, der er flyttet i egenbolig, jf. stk. 1, har ret til at få udgifter tilnødvendige sundhedsydelser dækket afUdlændingestyrelsen, jf. § 42 a, stk. 1, jf.stk. 3.Stk. 4.Udlændinge i en husstand, der erflyttet i egen bolig, jf. stk. 1, har ret til ak-tivering og undervisning i samme omfangsom udlændinge, der er omfattet af § 42 a,stk. 1 og 2, jf. stk. 3, hvis den pågældendes85

beskæftigelsesforhold ikke er til hinderherfor.Stk. 5.Udlændingestyrelsen indgår enkontrakt med udlændingen om indkvarte-ring i egen bolig. Det indgår i kontraktensom et vilkår, at udlændingen medvirker tiloplysning af sagen om opholdstilladelse imedfør af § 7, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt.,og efter afslag på eller frafald af ansøgnin-gen om opholdstilladelse medvirker til ud-rejsen uden ugrundet ophold, jf. § 40, stk.4, 1. pkt. Udlændingestyrelsen vejleder iforbindelse med indgåelse af kontraktenudlændingen mundtligt og skriftligt omvilkårene for indkvartering i egen bolig,herunder navnlig kravet om medvirken.Stk. 6.Udlændingestyrelsen træffer, med-mindre helt særlige grunde taler derimod,afgørelse om, at en udlænding, som er flyt-tet i egen bolig efter stk. 1, ikke længereopfylder betingelserne i stk. 1 og 2, og atudlændingen skal tage ophold på et ind-kvarteringssted efter Udlændingestyrelsensnærmere bestemmelse.Stk. 7.Udlændingestyrelsen fastsætternærmere regler om boligens egnethed, jf.stk. 1, nr. 5.””§42 l.Udlændingestyrelsen træffer afgø-relse om, at en udlænding, som har indgi-vet ansøgning om opholdstilladelse i med-før af § 7, kan indkvartere sig privat ellerfå tilbud om en selvstændig bolig i tilknyt-ning til et af § 42 a, stk. 5, omfattet ind-kvarteringssted, indtil udlændingen medde-les opholdstilladelse, udrejser eller udsen-des,1) hvis udlændingen har opholdt sig i86

Danmark i mindst 6 måneder fraindgivelse af ansøgning om op-holdstilladelse i medfør af § 7, og2) Udlændingestyrelsen har truffet af-gørelse om, at udlændingen kanopholde sig i Danmark under asyl-sagens behandling, jf. § 48 e, stk. 1.Stk. 2. Stk.1 gælder ikke for:1) udlændinge, der er administrativtudvist i medfør af § 25,2) udlændinge, der er udvist ved dom,3) udlændinge, der er idømt betingeteller ubetinget fængsel for strafbartforhold begået her i landet,4) udlændinge, der er omfattet af ude-lukkelsesgrundene i flygtningekon-ventionen af 28. juli 1951, og5) udlændinge, hvis ansøgning omopholdstilladelse efter § 7 behand-les efter § 53 b.Stk. 3.Betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2,gælder ikke udlændinge, som ønsker privatindkvartering hos en herboende ægtefælle.Stk. 4.Udlændingestyrelsen indgår enkontrakt med udlændingen om dennes pri-vate indkvartering eller indkvartering iselvstændig bolig, jf. stk. 1. Det skal indgåi kontrakten som et vilkår, at udlændingenmedvirker til oplysning af sin sag om op-holdstilladelse i medfør af § 7, jf. § 40, stk.1, 1. og 2. pkt., og efter afslag på eller fra-fald af ansøgningen om opholdstilladelsemedvirker til udrejsen uden ugrundet op-hold, jf. § 40, stk. 4, 1. pkt. Udlændinge-styrelsen vejleder i forbindelse med indgå-87

else af kontrakten udlændingen mundtligtog skriftligt om vilkårene for privat ind-kvartering eller indkvartering i egen bolig,herunder navnlig kravet om medvirken.Stk. 5.Godkendelse af privat indkvarte-ring forudsætter, at boligen er placeret i enkommune, hvortil der kan visiteres flygt-ninge på grundlag af de aftalte eller fastsat-te kommunekvoter, jf. integrationslovens §8. En udlænding under 18 år kan kun ind-kvarteres privat, hvis Udlændingestyrelsenefter en konkret vurdering finder, at hensy-net til den mindreåriges tarv taler derfor.Stk. 6.Udlændingestyrelsen træffer,medmindre helt særlige grunde taler der-imod, afgørelse om, at en udlænding, somer indkvarteret i medfør af denne bestem-melse og ikke længere opfylder betingel-serne herfor, skal tage ophold på et ind-kvarteringssted efter Udlændingestyrelsensnærmere bestemmelse.Stk. 7.En udlænding, der er indkvarteret imedfør af denne bestemmelse forsørgesfortsat af Udlændingestyrelsen, jf. § 42 a,stk. 1, jf. stk. 3 og 4, og § 42 b, og er fort-sat omfattet af denne lovs regler om under-visning og aktivering, jf. §§ 42 c-g.”18.I§ 43 aindsættes efter stk. 7 som nytstykke:”Stk. 8.Udlændinge, der har fået endeligtafslag på opholdstilladelse i medfør af § 7,og hvor der er fastsat en udrejsefrist i hen-hold til § 33, stk. 2, tilbydes uvildig råd-givning om mulighederne for frivillig ud-rejse, herunder om mulighederne for støtteefter § 43 a, stk. 2, til genetablering i detland, hvortil udlændingen udrejser.”88

19.I§ 44 a, stk. 10,indsættes efter ”oplys-ninger om udenlandske arbejdstagere, der§ 44 a.(Udelades)har fået udstedt registreringsbevis på bag-Stk. 1-9.(Udelades)Stk. 10.Udlændingestyrelsen, Styrelsen grund af beskæftigelse efter denne lov”:for Fastholdelse og Rekruttering og stats- ”samt udlændinge, der har opnået beskæf-forvaltningerne kan til brug for Arbejds- tigelse i medfør af § 14 a”.markedsstyrelsens overvågning af ar-bejdsmarkedet videregive oplysninger omudlændinge, der er meddelt opholdstilla-delse eller arbejdstilladelse efter dennelov, og oplysninger om udenlandske ar-bejdstagere, der har fået udstedt registre-ringsbevis på baggrund af beskæftigelseefter denne lov. Udlændingestyrelsen, Sty-relsen for Fastholdelse og Rekruttering ogstatsforvaltningerne kan i den forbindelse,herunder i elektronisk form, videregivefølgende oplysninger:1) Navn.2) Nationalitet.3) Udlændingenummer eller personiden-titet.4) Cpr-nummer.5) Fødselsdato.6) Køn.7) Opholdsgrundlag.8) Afgørelsesdato.9) Fagbetegnelse.10) Start- og slutdato for ansættelsesfor-hold.20.I§ 46 a, stk. 1,ændres ”§ 42 a, stk. 8,§ 46 a.Udlændingestyrelsens afgørelser 1. pkt.” til: ”§ 42 a, stk. 9, 1. pkt.”kan bortset fra de afgørelser, der er nævnt i§ 9 g, stk. 1, § 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1,21.I§ 46 a, stk. 1,indsættes som2. pkt.:nr. 10, 15 og 17, § 9 h, stk. 5, 1. pkt., jf.”Udlændingestyrelsens afgørelser efter §stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 10, 15 og 17, §42 k og l kan ikke påklages for vidt angår11, stk. 8, § 32 a, § 33, § 34 a, § 42 a, stk.boligens geografiske placering.”7, 1. pkt., § 42 a, stk. 8, 1. pkt., § 42 b, stk.89

1.§ 2, stk. 5,affattes som følger:”Stk.5.Skattepligten i medfør af stk. 1,nr. 3, er endeligt opfyldt ved indeholdelseaf skat efter § 48 B og erlæggelse af ar-bejdsmarkedsbidrag. Tilsvarende gælderfor skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 1,når den skattepligtige ansøger om opholds-tilladelse efter udlændingelovens § 7. Per-soner, som er omfattet af stk. 1, nr. 3, kandog vælge at blive beskattet, som om denpågældende var omfattet af stk. 1. nr. 1.Valget skal træffes senest den 1. maj i åretefter det pågældende indkomstår. Valgetkan omgøres til og med den 30. juni i detandet kalenderår efter indkomstårets ud-løb.”

Social- og Integrationsministeriet§3I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelsenr. 1062 af 20. august 2010, som senestændret ved § 4 i lov nr. 476 af 30. maj2012, foretages følgende ændringer:1.Efter§ 11indsættes:”§11 a.I de tilfælde, hvor en asylansøgerunder asylsagens behandling er flyttet iegen bolig, jf. udlændingelovens § 42 k, el-ler er privat indkvarteret, jf. udlændingelo-vens § 42 l, skal visitering som udgangs-punkt ske til den kommune, hvortil flygt-ningen er flyttet eller indkvarteret. Såfremtkommunens kvote på tidspunktet for visi-teringsafgørelsen er opbrugt, skal Udlæn-dingestyrelsen, forinden der træffes afgø-relse, indhente en udtalelse fra kommunenom, hvorvidt der foreligger særlige grundetil, at den pågældende og dennes familieikke skal boligplaceres i kommunen.Stk. 2.Udlændingestyrelsen kan dog visite-re til en anden kommune, end nævnt i stk.1, hvis ganske særlige forhold hos den på-gældende flygtning eller hos kommunentilsiger det.”

Bilag 2Øget fokus på udrejse – nye muligheder for asylansøgereAftale mellem regeringen, Enhedslisten og Liberal AllianceRegeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance har indgået en aftale omøget fokus på udrejse og nye muligheder for asylansøgere.Aftaleparterne ønsker et asylsystem, som styrker forudsætningerne for envellykket integrationsproces for de asylansøgere, der får opholdstilladelseher i landet, og forstærker indsatsen for frivillig hjemrejse for de asylansø-gere, der får afslag på asyl, og som derfor skal udrejse. Aftaleparterne øn-sker et asylsystem, der ikke nedbryder folk.Samtidig understreger aftaleparterne vigtigheden af, at der i hele asylsy-stemet konstant er fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden, og at dersættes effektivt ind mod forsøg på misbrug af systemet. Aftaleparterne harderfor fastsat en målsætning om at halvere sagsbehandlingstiden i løbet af2013.Langvarige ophold i et asylcenter uden adgang til beskæftigelse givermange asylansøgere en oplevelse af manglende indhold i tilværelsen.Asylansøgerfamilier med børn er særligt udsatte, fordi lange ophold i etasylcenter øger risikoen for psykiske lidelser hos børn.Med aftalen vil asylansøgere, der samarbejder med myndighederne, få nyemuligheder for at arbejde og bo uden for asylcentrene.For det første gennemføres der en forbedring af asylansøgernes vilkår ogmuligheder. Den enkelte asylansøger får mulighed for at tage arbejde ogflytte uden for asylcentret, hvis den pågældende samarbejder med myndig-hederne om oplysning af sin asylsag og – ved afslag på asyl – frivillighjemrejse.For det andet sættes der med aftalen fokus på bedre forhold for asylansø-gerfamilier med børn. Ved adgang til udflytning og arbejde og ved beslut-ninger om motivationsfremmende foranstaltninger skal der tages hensyn tilbørnefamilier. Tilbuddene til de unge, herunder de uledsagede mindreåri-ge, skal endvidere styrkes.

Derudover er der enighed om at ændre det eksisterende tilbud til børnefa-milier om en selvstændig bolig, når familien har opholdt sig i asylsystemeti 18 måneder efter endeligt afslag på asyl, således at de får tilbuddet 12måneder efter endeligt afslag på asyl.For det tredje sættes der mere fokus på afviste asylansøgeres hjemrejse ogmulighederne for at få en ny start i deres hjemland. Indsatsen for afvisteasylansøgere styrkes med tilbud om støtte og hjælp til hjemrejsen og enmere målrettet anvendelse af de motivationsfremmende foranstaltningerover for de asylansøgere, der ikke udrejser frivilligt.Kriterierne for, hvem der kan opnå asyl, ændres ikke med denne aftale.Dem, der misbruger reglerne, skal sendes ud. For at sikre dette skal dersættes hårdt ind over for misbrug. Det betyder bl.a., at personer, der begårkriminalitet, ikke er omfattet af ordningen om arbejde og bolig uden forasylcentrene. En asylansøger vil således være afskåret fra at arbejde og bouden for asylcentrene, hvis den pågældende begår kriminalitet, som med-fører udvisning eller en betinget eller ubetinget fængselsstraf.For det fjerde er aftaleparterne enige om, at den gennemsnitlige sagsbe-handlingstid på det samlede asylområde skal halveres inden udgangen af2013, således at asylansøgere ikke skal leve med usikkerheden om deresasylansøgning unødigt længe.På grund af den akutte indkvarteringssituation, der opstod henover somme-ren 2012, åbnede Udlændingestyrelsen helt ekstraordinært et midlertidigtasylcenter i bydelen Vollsmose i Odense. Udlændingestyrelsen indgik enmidlertidig kontrakt med udlejer om at anvende adressen som asylcenteråret ud. Lukningen af centeret i Vollsmose fremskyndes, således at cente-ret lukkes pr. 1. december 2012. Det skal i videst muligt omfang undgås atetablere indkvarteringspladser i udsatte boligområder.Midler til en styrkelse af undervisnings- og aktiveringsindsats, hvortil derer afsat 30,0 mio. kr., modsvares af en tilsvarende sum til en mere målret-tet indkvartering af asylansøgere (modtage- og udrejsecentre).Aftalen indeholder følgende hovedpunkter:En mere meningsfuld hverdag med adgang til arbejde og udflytningog styrket undervisning og aktivering

Der skabes nye muligheder for asylansøgere under deres ophold her i lan-det. Asylansøgere, der medvirker til asylsagens behandling og – ved afslag– egen hjemrejse, får adgang til arbejde og bolig uden for asylcentrene.Samtidigt styrkes mulighederne for undervisning og aktivering. Det vilunderstøtte en vellykket integration af de asylansøgere, der får asyl, oggrundlaget for frivillig hjemvenden for de asylansøgere, der får afvist de-res ansøgning.Adgang til arbejde og udflytningAsylansøgere, der medvirker til asylsagens behandling, får mulig-hed for at tage arbejde og flytte i egen bolig efter at have opholdtsig her i landet i en periode på 6 måneder, der regnes fra tidspunk-tet for indgivelse af ansøgningen om asyl her i landet.

Mulighed for udflytningAftaleparterne er enige om, atadgangen til udflytningskal omfatte tre mu-ligheder:For det første får asylansøgere adgang til selv at skaffe sig en boliguden for et asylcenter, som de pågældende asylansøgere selv beta-ler for (egenfinansieretbolig).Udflytning i egen bolig kan ske, nårnogle grundlæggende betingelser er opfyldt. Der stilles bl.a. kravom, at den enkelte kan forsørge sig selv og sin eventuelle familie,ligesom der stilles nogle grundlæggende krav til boligens standard.En asylansøger, der er udflyttet i egenfinansieret bolig, og som ef-terfølgende mister sit arbejde, skal have mulighed for at blive bo-ende i boligen i en kortere periode og i denne periode have mulig-hed for at søge at finde nyt arbejde. Adgangen til i en ledighedspe-riode at blive boende i en egenfinansieret bolig uden for et asylcen-ter skal betinges af, at den pågældende kan forsørge sig selv gen-nem opsparing af egne midler.For det andet etableres der – inden for de afsatte økonomiske ram-mer –tilbud om en selvstændig bolig i tilknytning til et asylcenter.Ved tilbud om selvstændig bolig er den enkelte fortsat tilknyttet etasylcenter og undergivet Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt ogtilbud om undervisning og aktivering gennem indkvarteringsopera-tøren.95

Ved udflytning fra et asylcenter skal principperne i integrationsloven ombolig-placering af flygtninge finde anvendelse. Den enkelte asylansøgerkan således ikke tage eller tilbydes bopæl i en kommune, der efter integra-tionsloven ikke skal modtage flygtninge. Aftaleparterne skal i den forbin-delse anføre følgende:Om den situation, hvor en asylansøger er udflyttet og senere med-deles asyl, bemærkes, at det afgøres efter integrationslovens regler,om asylansøgeren kan blive boende i den pågældende kommune.Det sker som udgangspunkt på grundlag af de aftalte eller fastsattekommunekvoter, den pågældende flygtnings personlige forholdsamt forholdene i kommunen.Aftaleparterne ønsker, at en udflyttet asylansøger i videst muligtomfang kan blive boende i den kommune, hvor den pågældende al-lerede har bolig og beskæftigelse. I de få tilfælde, hvor kommunenskvote på tidspunktet for boligplacering af den pågældende er op-brugt, forpligtes Udlændingestyrelsen til i forbindelse med bolig-placeringen at forespørge kommunen, om der er særlige grunde til,at den pågældende og dennes eventuelle familie ikke skal boligpla-ceres i kommunen. I Udlændingestyrelsens beslutning skal derlægges særlig vægt på kommunens indstilling.

For bl.a. at sikre ordnede forhold for den enkelte asylansøger skal der fast-sættes en række betingelser vedrørende f.eks. løn- og ansættelsesvilkår, derskal være opfyldt for, at en asylansøger kan tage det konkrete arbejde.Den enkelte asylansøgers identitet skal være godtgjort, og løn- ogansættelsesvilkår skal svare til andre lønmodtagere i tilsvarende an-sættelses-forhold og være sædvanlige for det danske arbejdsmar-ked. Dette kan bl.a. medvirke til at beskytte den enkelte asylansø-ger, der ofte kan være i en mere udsat position end andre arbejdsta-gere.Som udgangspunkt skal Udlændingestyrelsen godkende, at betin-gelserne for at tage beskæftigelse er opfyldt. Aftaleparterne ønskerdog at etablere en særlig hurtig og ubureaukratisk procedure foradgang til arbejdsmarkedet. En sådan procedure etableres som enordning med forhåndsregistrering, hvorefter overenskomstdækkedevirksomheder generelt kan godkendes til at ansætte asylansøgere,uden at Udlændingestyrelsen skal godkende det konkrete ansættel-sesforhold. I sager, hvor der skal ske godkendelse, er aftaleparterneenige om, at godkendelse i ukomplicerede sager som hovedregelskal kunne gives inden for en måned efter indgivelse af ansøgning.En asylansøger, der opnår beskæftigelse og dermed lønindkomst,skal være skattepligtig af den pågældendes lønindkomst. Dette vilske efter en administrativ enkel ordning med bruttobeskatning.Adgang til arbejdsmarkedet omfatter enhver form for ordinær be-skæftigelse uden offentligt tilskud, men ikke en mulighed for atudøve selvstændig erhvervsvirksomhed, hvilket kan være vanske-ligt uden et egentligt opholdsgrundlag. Adgangen til at tage be-skæftigelse omfatter såvel fuldtids- som deltidsbeskæftigelse.En asylansøger, der tilbydes beskæftigelse i en stilling, der er om-fattet af udlændingelovens regler om ophold som led i beskæftigel-se, kan henvises til at indgive en ansøgning om opholdstilladelseefter denne bestemmelse, men den pågældende har fortsat adgangtil at få godkendt beskæftigelsen af Udlændingestyrelsen efter denher foreslåede adgang for asyl-ansøgere til at tage beskæftigelse.

En asylansøger, der er indkvarteret på et asylcenter eller i en selvstændigbolig i tilknytning til et asylcenter, forsørges af Udlændingestyrelsen. Detbetyder, at den enkelte bl.a. modtager kontante ydelser, vederlagsfri ind-kvartering og en række undervisnings- og aktiveringstilbud.For denne gruppe af asylansøgere er aftaleparterne enige om:At Udlændingestyrelsen ikke skal yde kontante ydelser til en asyl-ansøger, der gennem beskæftigelse kan opnå et selvforsørgelses-grundlag, ligesom den pågældende – hvis denne er indkvarteret ve-derlagsfrit – må betale for fortsat adgang til indkvartering,at fradrag for lønindkomst i forsørgelse og betaling for indkvarte-ring skal ske efter et krone for krone-princip, ogat den enkelte asylansøger, der opnår beskæftigelse, kan deltage ide undervisnings- og aktiveringstilbud, som gives efter udlændin-gelovens regler, i det omfang ansættelsesforholdet ikke er til hinderherfor.

For de asylansøgere, der er flyttet i egenfinansieret bolig, og som er selv-forsørgende gennem beskæftigelse, er aftaleparterne enige om:At de pågældende skal have adgang til tilbud om sundhedshjælp ogskole til deres børn m.v. i samme omfang som andre asylansøgere,at de pågældende kan deltage i de undervisnings- og aktiveringstil-bud, som gives efter udlændingelovens regler, i det omfang ansæt-telses-forholdet ikke er til hinder herfor, ogat de pågældendes familie, der er flyttet med i egenfinansieret bo-lig, skal have adgang til at deltage i undervisning og aktivering ef-ter udlændinge-lovens regler i samme omfang som asylansøgere,der er indkvarteret i et asylcenter.

Kravet om medvirken skalaktueltvære opfyldt på det tidspunkt, hvorasylansøgeren ønsker adgang til arbejdsmarkedet og udflytning, og kravetskalløbendevære opfyldt, når den pågældende er udflyttet og/eller har ar-bejde. Medvirker en asylansøger ikke til sagens behandling, eller ophørerasylansøgeren med at medvirke, indebærer dette, at den pågældende ikkelængere kan være omfattet af ordningen.Ved beslutning om, hvorvidt en asylansøger skal tilbydes en selvstændigbolig uden for at asylcenter, skal indgå, om den pågældende tidligere harværet udflyttet, men er blevet tilbageflyttet på grund af manglende med-virken. I så fald skal andre asylansøgere, som afventer udflytning, som ud-gangspunkt først gives tilbud om selvstændig bolig. Den pågældende skaldog ikke afvente senere ankomne asylansøgeres udflytning.Aftaleparterne er endvidere enige om, at der i nogle særlige tilfælde kon-kret skal kunne gøres undtagelse fra kravet om medvirken:En enkeltstående afvisning af medvirken skal således ikke havekonsekvenser, hvis den pågældende, der er udflyttet, straks genop-tager sin medvirken.Manglende medvirken på grund af lovligt forfald (som f.eks. syg-dom) skal heller ikke have konsekvenser for adgangen til udflyt-ning og arbejde.Kravet om medvirken kan modificeres, bl.a. hvis hensyn til børne-nes skolegang og trivsel taler væsentligt for fortsat ophold uden foret asyl-center, selv om en eller begge forældre i en kortere periodeikke medvirker.

Asylansøgere, der har fået afslag på asyl, skal vende tilbage til deres hjem-land. Medvirker den afviste asylansøger til planlægning m.v. af hjemrej-sen, vil den pågældende have adgang til arbejde og udflytning indtil hjem-rejsen.I nogle tilfælde kan en hjemvenden være forbundet med generelle vanske-ligheder, hvor hjemlandet ikke ønsker at modtage de pågældende afvisteasylansøgere, uanset om de medvirker. Aftaleparterne finder, at en afvistasylansøger i sådanne tilfælde skal have adgang til arbejde og udflytning,uanset om kravet om medvirken konkret er opfyldt.99

I andre tilfælde kan der være tale om, at det på grund af den sikkerheds-mæssige og menneskeretlige situation i et land er besluttet at berostilletvangsmæssige udsendelser til det pågældende land. I sådanne tilfælde,hvor der er generelle udsendelsesvanskeligheder, som den afviste asylan-søgers medvirken ikke vil ændre på, skal manglende medvirken ikke havekonsekvenser, hvis ansøgeren på tidspunktet for berostillelsen er bosatuden for et asylcenter.Kravet om medvirken vil genindtræde, så snart udlændingemyndighederneophæver berostillelsen af de tvangsmæssige udsendelser til det givne land.Udlændingestyrelsen skal vejlede den enkelte asylansøger, der ønsker attage arbejde eller flytte fra asylcentret, om vilkårene herfor, herunder omkravet om medvirken. Vejledningen skal gives mundtligt og skriftligt.Asylansøgere, der er udflyttet, skal grundigt orienteres om konsekvenser-ne, hvis de ophører med at medvirke, således at medvirken kan genopta-ges, og asylansøgeren og dennes eventuelle familie dermed kan forbliveudflyttet. Orienteringen skal gives mundtligt og skriftligt.Undtagelse af bestemte grupper fra udflytning og arbejdsmarkedAftaleparterne er enige om, atvisse grupper af asylansøgere ikke skal haveadgang til arbejde og bolig uden for asylcentrene.Det drejer sig om føl-gende grupper:Asylansøgere omfattet af Dublin-proceduren, hvor der tages stillingtil, om ansøgningen om asyl overhovedet skal behandles her i lan-det,asylansøgere, hvis sag behandles efter åbenbart grundløs haster-proceduren, eller hvis sag efter Udlændingestyrelsens beslutningbehandles efter åbenbart grundløs-proceduren,asylansøgere, der opholder sig her i landet på tålt ophold,asylansøgere, der begår kriminalitet, som medfører, at den pågæl-dende udvises, ogasylansøgere, der begår kriminalitet, som ikke medfører udvisning,hvis den pågældende får en betinget eller ubetinget fængselsstraf.100

En asylansøger, der er i arbejde eller er flyttet ud, vil skulle ophørehermed og vil også fremover som asylansøger være afskåret fra ud-flytning og arbejde, hvis den pågældende begår kriminalitet, sommedfører udvisning eller en betinget eller ubetinget frihedsstraf.Godkendelse af beskæftigelse og boligUdlændingestyrelsen skal godkende dels påbegyndelse af beskæf-tigelse, dels udflytning i en bolig uden for asylcentrene, og der skalindgås en kontrakt herom mellem styrelsen og asylansøgeren. Ud-lændingestyrelsen skal i den forbindelse påse, at ansættelsesforhol-det og boligen (ved egenfinansieret bolig) opfylder de foreslåedebetingelser herfor.Som anført indføres der endvidere en ordning med forhåndsregi-strering af overenskomstdækkede virksomheder, hvorved der kanopnås en hurtig procedure for adgang til arbejdsmarkedet.Det skal sikres, at myndighederne har mulighed for at komme ikontakt med den enkelte asylansøger, uanset at denne er flyttet ud,og myndighederne skal derfor have kendskab til den pågældendesopholdssted. Dette sikres med godkendelsesordningen.

Styrkelse af tilbud om aktivering og undervisningNogle asylansøgere har behov for at bevare kontakten til asylcentret ogkan kun vanskeligt finde beskæftigelse.For at styrke denne gruppe af asylansøgere muligheder for at opnå beskæf-tigelse – her i landet eller efter en hjemvenden ved afslag på asyl – er afta-leparterne enige om at give adgang tilstyrkede tilbud om undervisning ogaktivering.Denne del af aftalen bygger på følgende forudsætninger:Tilbuddene til asylansøgere skal sætte fokus på mulighederne foruddannelse, selvforsørgelse og beskæftigelse til gavn for integrati-onen her i landet for de, der senere meddeles opholdstilladelse her ilandet, ligesom der for de asylansøgere, der har fået afslag, skalsættes klar fokus på genetablering i hjemlandet. Dette vil gældeudmøntningen af de nu afsatte midler, men også den øvrige indsatsinden for de eksisterende rammer.101

Aftaleparterne er enige om følgende konkrete forbedringer af tilbuddene tilasylansøgere:Den obligatoriske engelskundervisning, der tilbydes i fase II, sup-pleres af et tilbud om danskundervisning. Asylansøgerkurset, dertilbydes asylansøgere i fase I, justeres med mere vægt på bl.a. ar-bejdsmarkedsforhold.Adgang til lønnet praktikforløb som led i en ungdomsuddannelse.Mulighederne for eksterne undervisnings- og aktiveringstilbud forvoksne asylansøgere styrkes ved f.eks. tilbud om undervisning påproduktionsskoler eller deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser(AMU-kurser).Blandt andet på baggrund af muligheden for beskæftigelse for for-ældre i asylcentrene gennemføres en styrkelse af børne- og unge-gruppens aktiviteter, således at der sikres bedre mulighed for pas-nings- og klubtilbud under ophold i asylcentret.I den undervisning, der gives i den afsluttende fase efter endeligtafslag på asyl, fokuseres på at styrke de enkeltes muligheder for atbegå sig sprogligt i hjemlandet efter tilbagevenden dertil.Som led i styrkelsen af aktiverings- og undervisningstilbuddene vilder blive etableret en forsøgsordning, hvor eksterne aktører inddra-ges i forbindelse med gennemførelse af tilbud til asylansøgere. Detskal sikres, at eksterne aktører med viden og særlige kompetencerinddrages i arbejdet. Der kan f.eks. være fokus på projekter, somomfatter aktiviteter såsom sportsaktiviteter, orientering om ind-slusning på arbejdsmarkedet og forholdene på arbejdsmarkedet iøvrigt, socialt netværk eller mere generelt tværkulturelle aktivite-ter, ligesom der kan sættes fokus på projekter, hvor asylansøgernehar medindflydelse på projektets konkrete udformning og udmønt-ning. Der vil fra de midler, der afsættes til en styrkelse af under-visnings- og aktiveringsindsatsen, blive reserveret 5 mio. kr. årligttil forsøgsordningen, der fordeles af Udlændingestyrelsen. For-søgsordningen vil blive vurderet efter en periode på 2 år.

Bedre forhold for asylansøgerfamilier med børn og for uledsagedemindreårige asylansøgereDet er ofte børnefamilier, der er de mest udsatte ved lange ophold i asyl-centre og fraværet af en meningsfuld tilværelse. Aftaleparterne er enigeom, at der skal være et særskilt fokus på at forbedre forholdene for familiermed børn:Ved adgang til udflytning og arbejde skal der i høj grad tages hen-syn til børnene.Tilbuddet om udflytning i en særlig bolig i tilknytning til et asyl-center skal således målrettes de asylansøgere, hvis generelle situa-tion styrkes mest af en udflytning. Dette vil bl.a. særligt gælde fa-milier med børn.Kravet om medvirken kan modificeres i tilfælde, hvor hensyn tilbørnenes skolegang og trivsel taler væsentligt for fortsat opholduden for et asylcenter, selv om en eller begge forældre i en kortereperiode ikke medvirker.Der skal tages hensyn til familier med børn, når der træffes beslut-ning om motivationsfremmende foranstaltninger. Således skal det iden fremtidige ordning indgå som et hensyn, såfremt der er tale omen familie med mindre børn. Ved beslutning om overførsel til etudsendelsescenter skal Udlændingestyrelsen tage hensyn til børne-nes situation. F.eks. kan det indgå som et hensyn, at mindre børnskal have mulighed for at fortsætte skolegang længst muligt, såle-des at overførsel først sker når udrejse er umiddelbart forestående.Hensynet til børn skal på samme vis indgå ved beslutning om andremotivationsfremmende foranstaltninger.Der skal i Udlændingestyrelsen sikres et særligt fokus på børnenessituation ved, at ansvaret for håndtering af sager vedrørende børn iindkvarteringssystemet fremover skal håndteres af en særlig task-force. Formålet med taskforcen er at styrke Udlændingestyrelsensfokus på sådanne sager vedrørende indkvartering af børn og samti-dig styrke opsamling af viden og kompetencer på området.

Varetagelse af særlige hensyn til uledsagede mindreårige og sårbare i øv-rigtAftaleparterne er enige om følgende:Uledsagede mindreårige asylansøgere vil være omfattet af adgan-gen til arbejde og udflytning, hvis de ud fra en konkret vurderingskønnes at have den fornødne modenhed til at kunne varetage etarbejde og kunne klare sig i hverdagen.Uledsagede mindreårige asylansøgere skal som udgangspunkt ind-kvarteres på de særlige asylcentre til børn og unge, hvor der er ud-dannet personale. De er således ikke indkvarteret sammen med an-dre voksne asylansøgere, før de fylder 18 år.I forbindelse med etableringen af de selvstændige boliger i tilknyt-ning til asylcentrene (udbudsstyret tilbud om bolig) skal der efterbehov være mulighed for at etablere bofællesskaber for uledsagedemindreårige asyl-ansøgere.104

Styrket fokus på afviste asylansøgeres hjemrejse og muligheder for enny start i hjemlandetDen danske udlændingelovgivning bygger på det grundlæggende princip,at en udlænding, der modtager et endeligt afslag på asyl, har pligt til at ud-rejse af landet. Har en udlænding, der har søgt om asyl, fået afslag på an-søgningen om asyl, er det således konstateret, at den pågældende ikke harbehov for beskyttelse her i landet og ikke er i risiko for forfølgelse, døds-straf eller tortur m.v. ved en tilbagevenden til hjemlandet. Den pågældendeskal derfor udrejse og dermed efterleve afgørelsen om afslag på asyl.Udrejser udlændingen ikke frivilligt, drager politiet omsorg for udrejsen.I dag afviser for mange afviste asylansøgere at rejse hjem. Dette er ikkeønskeligt – hverken af hensyn til den enkelte asylansøger eller for asylsy-stemets bære-dygtighed.Fokus på afviste asylansøgeres hjemrejse og muligheder for en vellykketgenetablering i hjemlandet skal derfor styrkes.Frivillig udrejse er altid er at foretrække. På den baggrund er aftaleparterneenige om en række initiativer som led i en styrket fokus på hjemrejse ogreintegration. Med de forbedrede vilkår for afviste asylansøgere vil grund-laget for hjemrejse blive styrket. Den enkelte får således et bedre funda-ment for reintegration i hjemlandet.Aftaleparterne er endvidere enige om en mere målrettet indsats over for deafviste asylansøgere, som ikke udrejser frivilligt efter endeligt afslag påasyl. Der skal fremover sættes yderligere fokus på fremme af frivillighjemvenden.

Mere målrettet anvendelse af de motivationsfremmende foranstaltningerI forlængelse af Rigspolitiets anbefalinger til Embedsmandsudvalget er af-tale-parterne enige om, at anvendelsen af de motivationsfremmende foran-staltninger – der i dag skal anvendes generelt over for alle afviste asylan-søgere – bør afløses af en mere målrettet anvendelse.Den mere målrettede anvendelse af de motivationsfremmende foranstalt-ninger skal bygge på følgende principper:Der skal ske en klar markering over for den enkelte asylansøger,når denne får et endeligt afslag på asyl, således at det står klart, atden pågældende skal udrejse. Afviser den pågældende at medvirke,skal de motivationsfremmende foranstaltninger i form af admini-strativ udvisning og kostpengeordningen ligesom i dag finde an-vendelse.Det skal herudover i højere grad være muligt at vurdere, hvilke for-anstaltninger der bedst muligt kan fremme eller tilskynde den en-kelte til udrejse. En sådan mere målrettet anvendelse – i stedet forden nuværende generelle og standardiserede brug – af de motivati-onsfremmende foranstaltninger kan medvirke til at sikre en mereeffektiv udsendelse.I forhold til de øvrige motivationsfremmende foranstaltninger(overflytning til udrejsecenter, meldepligt og frihedsberøvelse) erder derfor enighed om, at anvendelsen af disse foranstaltninger –der i dag skal anvendes generelt over for alle afviste asylansøgere –bør afløses af en mere målrettet anvendelse, således at det i praksisbliver muligt i højere grad at vurdere, hvilke foranstaltninger der106

bedst muligt kan fremme eller tilskynde den enkelte til en frivilligudrejse. Når der træffes beslutning om motivationsfremmende for-anstaltninger, skal der tages hensyn til børn.Styrket rådgivning og økonomisk støtte til tilbagevendenAftaleparterne er endvidere enige om, at en mere målrettet anvendelse afde motivationsfremmende foranstaltninger bør suppleres af mulighed formere konkret at styrke den enkeltes grundlag for en frivillig hjemrejse.Dette kan ske gennem en hurtig og fokuseret rådgivning af den enkelte ommulighederne for hjemrejse og genetablering i hjemlandet, der tilskyndertil frivillig hjemrejse.Aftaleparterne er i den forbindelse enige om at udvide fristen efterafslag på asyl med op til 15 dage for at medvirke til udrejse ogmodtage den økonomiske hjælp, der i dag gives efter udlændinge-lovens regler til afviste asylansøgere, der medvirker til egen udrejse(ca. 3.800 kr. pr. person over 18 år og ca. 1.900 kr. pr. person under18 år).

Mere målrettet indkvartering af asylansøgere i centersystemetMed de aftalte initiativer sikres en væsentlig forbedring af vilkårene forasylansøgere. De forbedrede vilkår omfatter bl.a. tilbud om selvstændigbolig, som vil give en stor gruppe af asylansøgere mulighed for at bo udenfor et asylcenter.Aftaleparterne ønsker at sikre, at der kommer ordentlige forhold for deasylansøgere, der fortsat indkvarteres i landets asylcentre. Den foreslåedeforbedring af tilbuddene om undervisning og aktivering vil bl.a. tilgodesenetop denne gruppe af asylansøgere.Aftaleparterne er endvidere enige om, at der skal ske en mere målrettetindkvartering af asylansøgere i centersystemet.Tilbuddene om udflytning giver mulighed for en bedre og mere hensigts-mæssig anvendelse af de eksisterende asylcentre. I dag fungerer nogleasylcentre både som modtagecenter og som udrejsecenter. Nyankomneasylansøgere indkvarteres således sammen med asylansøgere, som har fåetafslag på asyl, og som skal udrejse.

I forbindelse med udmøntningen af adgangen til arbejde og udflytning vilregeringen derfor sideløbende arbejde for en mere hensigtsmæssig anven-delse af asylcentrene i overensstemmelse med ovenstående. Herved opnåssamtidig, at de afviste asylansøgere i videst muligt omfang indkvarteres iasylcentre, hvor deres fokus på hjemrejse og genetablering i hjemlandetbedst muligt kan håndteres og støttes.Støtte til modtagelse og reintegration i hjemlandetDer skal fremover sættes yderligere fokus på fremme af frivillighjemvenden. Det kan f.eks. være gennem modtage- og reintegrati-onsprojekter i hjemlandet, der kan knytte sig til den rådgivning,den pågældende modtager her i landet.

Hurtigere behandling af asylsager mindsker perioden med usikkerhedAftaleparterne er enige om, at den samlede sagsbehandlingstid på asylom-rådet skal være så kort som muligt. En kort sagsbehandlingstid understøt-ter en række hensyn. Det gælder bl.a. hensynet til at give asylansøgerne enhurtig afgørelse, så perioden med usikkerhed om fremtiden mindskes. Enhurtig sagsbehandling understøtter også hensynet til en effektiv ressource-anvendelse på indkvarteringsområdet.Der afsættes midler til styrkelse af sagsbehandlingen på det samle-de asylområde. Midlerne vil alt andet lige kunne bidrage til at hal-vere den nuværende gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Udlæn-dingestyrelsens realitetsbehandling, Flygtningenævnet og sager omhumanitær opholds-tilladelse i løbet af 2013.

Gennemførelse af aftalenGennemførelse af dele af aftalen kræver ændringer af udlændingeloven. Etlovforslag med de nødvendige lovændringer vil blive fremsat med henblikpå vedtagelse i foråret 2013.Udmøntning af andre dele af aftalen vil kunne påbegyndes umiddelbart ef-ter aftalens indgåelse med henblik på gennemførelse hurtigst muligt. Detgælder bl.a. tilvejebringelse af flere selvstændige boliger i tilknytning tilasylcentre med henblik på flere børnefamiliers udflytning til disse og ned-bringelse af sagsbehandlingstiden.De forbedrede tilbud om udflytning forudsætter, at der tilvejebringes defornødne boliger.Aftalen forventes fuldt gennemført inden for 2 år.OpfølgningAftaleparterne ønsker, at regeringen løbende overvejer og styrker arbejdetmed at udsende afviste asylansøgere, således at antallet af afviste asylan-søgere i udsendelsesposition markant nedbringes. Aftaleparterne er enigeom at følge udviklingen på udsendelsesområdet og gøre status hvert halveår.Aftaleparterne er ligeledes enige om at følge sagsbehandlingstiderne halv-årligt.Udviklingen efter udmøntningen af de omhandlede initiativer til forbed-ring af asylansøgernes vilkår og status på forbrug af den samlede bevillingfølges løbende, og aftaleparterne er enige om at mødes 1 år efter aftalensindgåelse og derefter hvert halve år, ligesom det efter en periode på 2 årskal vurderes, om den etablerede ordning fungerer efter hensigten.