Sammenfattende skal det fremhæves:At der i 2012 til og med udgangen af august løbende er modtaget nye sagervedrørende i alt 1.192 afviste asylansøgere til udsendelsesposition.At tilgangen af nye sager til udsendelsesposition har været stigende gennemde seneste år. Der var i 2011 en tilgang af nye sager vedrørende 1.174 afvisteasylansøgere til udsendelsesposition, dvs. at der til og med august 2012 harværet en øget tilgang i forhold til hele 2011 på 18 afviste asylansøgere. Stig-ningen forventes at fortsætte i den resterende del af 2012.At der i 2011 og de første 8 måneder af 2012 løbende er foretaget udsendelseraf afviste asylansøgere. På trods heraf er der på grund af en stigende tilganggennem 2011 og 2012 sket en stigning i antal af afviste asylansøgere i udsen-delsesposition. Der var således ved udgangen af 2010 verserede sager vedrø-rende i alt 844 afviste asylansøgere i udsendelsesposition, mens der ved ud-gangen af 2011 verserende sager vedrørende i alt 978 afviste asylansøgere iudsendelsesposition. Dette tal er steget til 1.407 afviste asylansøgere pr. 2.september 2012.At de løbende udsendelser er udtryk for, at der er gode muligheder for at ud-sende afviste asylansøgere af de fleste nationaliteter af Danmark – også selvom de pågældende ikke ønsker at medvirke til udsendelsen. Det er imidlertidofte en kompliceret og langvarig proces for politiet at tilvejebringe de nød-vendige forudsætninger for udsendelse (rejsedokumenter og/eller indrejsetilla-delse). Hertil kommer, at et stigende antal afviste asylansøgere kommer frafjerntliggende lande, f.eks. Afghanistan, hvortil udsendelse generelt er forbun-det med særlige praktiske udfordringer.At det i forhold til nogle lande er særdeles vanskeligt eller umuligt at gennem-føre udsendelser, når udlændingen ikke vil samarbejde herom. Dette gældersærligt i forhold til Iran. På baggrund af Flygtningenævnets beslutning om atberostille tvangsmæssige udsendelser til Syrien vil afviste asylansøgere medSyrien som udsendelsesdestination kun kunne udsendes, hvis de medvirkerhertil.Det retlige grundlag for politiets udsendelsesarbejde i asylsager er udførligt be-skrevet under redegørelsens hovedafsnit 2.Den danske udlændingelovgivning bygger på det grundlæggende princip, at enudlænding, der modtager et endeligt afslag på en ansøgning om asyl – og eventu-elt tillige afslag på en ansøgning om opholdstilladelse af humanitære grunde – harpligt til at udrejse af landet. Der fastsættes i den forbindelse en frist for udrejsen.Udrejser udlændingen ikke frivilligt inden for den af udlændingemyndighederne

fastsatte frist, ”drager politiet omsorg for udrejsen”, jf. udlændingelovens § 30,stk. 2.En asylansøger, der har fået endeligt afslag på asyl og afventer udrejse, betegnes idenne redegørelse som en afvist asylansøger, der er i ”udsendelsesposition”. Ud-lændinge i udsendelsesposition har i henhold til udlændingeloven pligt til at med-virke til udrejsen, bl.a. i forhold til at fremskaffe den fornødne rejselegitimationhos hjemlandets myndigheder. Såfremt udlændingen ikke medvirker til udrejsen,kan udlændingen undergives en række foranstaltninger, som har til formål atfremme sagsbehandlingen, dvs. udrejsen, herunder motivere vedkommende ud-lænding til at udrejse/samarbejde vedrørende etablering af forudsætningerne forudrejse. Foranstaltningerne omfatter bl.a. den såkaldte ”kostpengeordning”, over-flytning til et udsendelsescenter og meldepligt.Politiet og Udlændingestyrelsen anvender de motivationsfremmende foranstalt-ninger systematisk og målrettet. De motivationsfremmede foranstaltninger ses athave en vis effekt, men det er alene en mindre del af de afviste asylansøgere, somreelt medvirker til udsendelsen, selv når der er iværksat motivationsfremmendeforanstaltninger. Det er samtidig Rigspolitiets erfaring, at anvendelsen af melde-pligt reelt er uden effekt i forhold til afviste asylansøgere, som ikke vil kunne ud-sendes tvangsmæssigt.Politiets praktiske udsendelsesarbejde er udførligt beskrevet under hovedafsnit 3.Udsendelsesarbejdet er en myndighedsforpligtelse for politiet, som skal løses ef-fektivt, men arbejdet søges samtidig gennemført under videst mulig hensyntagentil den enkelte udlænding.Politiet har stor fokus på etik og moral i forhold til opgavevaretagelsen, herundersåledes at udlændinge opfatter politiet som retfærdigt, hjælpsomt og ikke diskri-minerende. Det skal i denne forbindelse tages i betragtning, at politiet er den mestsynlige repræsentant for offentlige myndigheder, herunder de myndigheder, somhar truffet afgørelse om, at udlændingen ikke har lovligt ophold i landet.Det bemærkes, at Folketingets Ombudsmand siden den 1. april 2011 har varetagetet særligt tilsyn med politiets udsendelsesarbejde, jf. lov nr. 248 af 30. marts 2011.Det fremgår således, at ”Folketingets Ombudsmand skal ved tilsynet særligt påse,at politiets virksomhed foretages med respekt for individet og uden unødig magt-anvendelse”, jf. udlændingelovens § 30 a, stk. 2, 2. pkt.Udviklingen i antallet af afviste asylansøgere i udsendelsesposition har en naturligsammenhæng med tilgangen af nye asylansøgere og resultaterne (anerkendelses-procenten) af udlændingemyndighedernes sagsbehandling. Der henvises i denneforbindelse til nedenstående tabel:

Rigspolitiet har fokus på at nedbringe antallet af afviste asylansøgere i udsendel-sesposition.Udviklingen beror imidlertid ikke alene på politiets forhold. Der skal i den forbin-delse fremhæves følgende:34 af de 1407 afviste asylansøgere i udsendelsesposition ved udgangen af august2012 var uledsagede mindreårige. Det er i første række Udlændingestyrelsen – ogikke politiet – der varetager hjemsendelse af mindreårige uledsagede asylansøge-re, der ikke får opholdstilladelse i Danmark. Udlændingeservice søger således isamarbejde med de relevante organisationer og myndigheder i videst muligt om-fang for, at de mindreårige får tilbud om en veltilrettelagt og forsvarlig hjemsen-delse, der indebærer, at den unge i hjemlandet modtages af en organisation eller

andre, der kan yde den unge særlig hjælp i forbindelse med tilværelsen i hjemlan-det.I henhold til en opgørelse fra Udlændingestyrelsen var der endvidere pr. 18. sep-tember 2012 verserende sager angående 44 afviste asylansøgere, som var på ”tåltophold”, dvs. at de principielt er i udsendelsesposition, men ikke må udsendestvangsmæssigt til hjemlandet, jf. Flygtningenævnets afgørelse.Det må endvidere anses for reelt umuligt at udsende de 182 afviste iranske asylan-søgere, der var i udsendelsesposition ved udgangen af august 2012, jf. nærmerenedenfor.Der er således sager vedrørende ca. 260 afviste asylansøgere, hvor udsendelseenten ikke er en politimæssig opgave eller er en opgave, hvor en tvangsmæssigudsendelse ikke kan anses for mulig at gennemføre.Det bemærkes endvidere, at de verserende sager omfatter destinationer, hvortil dersom følge af Flygtningenævnets beslutninger midlertidigt ikke kan ske (tvangs-mæssig) udsendelse. Dette gælder aktuelt i forhold til afviste asylansøgere, der harSyrien som udsendelsesdestination. Den 2. september 2012 var der 153 afvistesyriske asylansøgere i udsendelsespositionI tillæg til de sager, hvor politiet ikke har reelle muligheder for at foretage(tvangsmæssig) udsendelse, kommer et betydeligt antal sager, hvor udsendelses-arbejdet er meget vanskeligt, herunder de pr. 2. september 2012 verserende sagerangående 477 afviste afghanske asylansøgere, jf. nærmere nedenfor.Der pågår et løbende tværmyndighedsmæssigt samarbejde om forbedring af mu-lighederne for udsendelse af afviste asylansøgere, herunder i form af forbedring afsamarbejdet med relevante hjemlande, f.eks. aktuelt i forhold til Afghanistan.Redegørelsens hovedafsnit 4 beskriver udsendelsessituationen i relation til en langrække lande (”landebeskrivelser”). Landebeskrivelserne er i hovedsagen ogsådækkende for situationer, hvor udlændinge udsendes på andet grundlag end somafvist asylansøger i udsendelsesposition, f.eks. udlændinge udvist ved dom pågrund af strafbart forhold.Nedenfor fremhæves udviklingen og status i forhold til lande, der er i særlig fokusi relation til udsendelsesarbejdet, men der henvises i øvrigt til de udførlige lande-beskrivelser.

AfghanistanDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Politiets sagsstyringssystem (Pol-sas) 477 afviste afghanske asylansøgere i udsendelsesposition. Afghanere udgørca. en tredjedel af de afviste asylansøgere i udsendelsesposition og er dermedlangt den største nationalitetsgruppe.Udsendelse til Afghanistan gennemføres i henhold til en trepartsaftale fra 2004,som er indgået mellem Danmark, Afghanistan og UNHCR.Afghanske statsborgere i udsendelsesposition afhøres af Rigspolitiet til et særligtaf de afghanske myndigheder godkendt skema. Sagerne forelæggelse på dennebaggrund for de afghanske myndigheder til identitets- og nationalitetsfastlæggelsemed henblik på accept af modtagelse.Det er ikke en forudsætning for hverken identifikation eller efterfølgende udste-delse af rejsedokumentation, at udlændingen aktivt medvirker hertil.Der modtages løbende bekræftelser fra de afghanske myndigheder på, at de fore-lagte personer er identificeret som afghanske statsborgere. Der konstateres dog enstadig stigende sagsbehandlingstid i Afghanistan, hvilket må antages bl.a. at havesammenhæng med det stigende antal sager, der forelægges. Hertil – og ikkemindst – kommer, at der er oplyst, at det i visse regioner af Afghanistan aktueltikke er muligt at foretage identitetsfastlæggelse af sikkerhedsmæssige grunde.Tvangsmæssig udsendelse af afghanske statsborgere fra Danmark til Afghanistanskete tidligere i praksis hovedsageligt med Frankfurt som transitlufthavn. Ruten erimidlertid blevet indstillet i september 2011. Der anvendes aktuelt en rute viaIstanbul, hvilket – bl.a. pga. krav til omfanget af dansk politis fysiske ledsagelse –medfører et væsentligt større politimæssigt ressourceforbrug i forhold til Frank-furt-ruten for så vidt angår de enkelte udsendelser.Hertil kommer, at de konkrete udsendelser skal varsles 30 dage forinden udsen-delsen i forhold til såvel de afghanske som de tyrkiske myndigheder, der skalgodkende transitopholdet.Udsendelser til Afghanistan er således forbundet med betydelige praktiske van-skeligheder.Der foretages – trods vanskelighederne – udsendelser til Afghanistan, herundertvangsmæssige udsendelser, men af de ovennævnte grunde er der i 2011 og 2012løbende sket en stigning for så vidt angår antallet af afviste afghanske asylansøge-re i udsendelsesposition.

Rigspolitiet er i en løbende dialog med Justitsministeriet (og tidligere Integrati-onsministeriet) om forholdene, herunder om tiltag, der kan fremme udsendelses-arbejdet i forhold til Afghanistan.IranDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas 182 afviste iranske asyl-ansøgere i udsendelsesposition. Iranere udgjorde således den næststørste nationali-tetsgruppe i udsendelsesposition.Muligheden for hjemsendelse af iranere er stærkt begrænset, når udlændingenikke vil medvirke til hjemsendelse.Tvangsmæssig udsendelse af iranske statsborgere til Iran er alene mulig, hvis derallerede foreligger et ægte og gyldigt iransk pas i sagen, således at det ikke ernødvendigt at rette henvendelse til den iranske ambassade i København om udste-delse/forlængelse af et rejsedokument/pas. Det er således et ufravigeligt krav frade iranske myndigheders side, at en iransk statsborger selv skal ansøge om udste-delse/forlængelse af et rejsedokument/pas og i den forbindelse godtgøre sit iran-ske statsborgerskab. Dette gælder også i de ofte forekommende tilfælde, hvor derikke er tvivl om udlændingens identitet og nationalitet, f.eks. fordi der foreliggeret ægte, men udløbet iransk nationalitetspas, som er anvendt i forbindelse med enindrejse i Danmark på et dansk visum til familiebesøg udstedt af den danske am-bassade i Teheran. Vil udlændingen ikke medvirke til at ansøge om udstedel-se/forlængelse af rejsedokument, vil en udsendelse ikke kunne gennemføres. Selvi de tilfælde, hvor udlændingen ønsker at medvirke, men ikke umiddelbart kanfremlægge den ønskede dokumentation for identitet/nationalitet, er der problemermed samarbejdet med den iranske ambassade, idet ambassaden stiller krav om, atudlændingen selv – eventuelt ved henvendelse til familie i hjemlandet – tilveje-bringer den nødvendige dokumentation.Rigspolitiet deltog i slutningen af november 2011 i et møde på den iranske am-bassade, hvor de praktiske/legale rammer for samarbejdet blev omtalt. Den iran-ske ambassadør tilkendegav i den forbindelse, at ambassaden fortsat ikke vil ud-stede rejsedokument til iranske statsborgere, som ikke frivilligt ønsker at medvir-ke til udsendelse.Situationen, der har været uændret gennem flere år, er således fastlåst.Ingen af de 182 afviste iranske asylansøgere, som den 2. september 2012 var iaktuel udsendelsesposition, ønskede at medvirke til udsendelsen, hvilket vurderesat have direkte sammenhæng med, at afviste iranske asylansøgere er meget bevid-ste om udsendelsessituationen.

SyrienDen 2. september 2012 var 153 afviste syriske asylansøgere i udsendelsesposition.Syrere udgør således den tredjestørste nationalitetsgruppe i udsendelsesposition.Flygtningenævnet besluttede i foråret 2011 på baggrund af den aktuelle situation iSyrien at berostille udsendelsesforanstaltningerne for afviste asylansøgere fra Sy-rien (pr. 13. april 2011).Politiet gennemfører derfor ikke aktuelt tvangsmæssige udsendelser af afvistesyriske asylansøgere til Syrien. Rigspolitiet har på baggrund af den aktuelle situa-tion i Syrien intet samarbejde med syriske myndigheder om udsendelsesspørgs-mål.Rigspolitiet har fortsat mulighed for at bistå afviste syriske asylansøgere med atplanlægge en frivillig udrejse til Syrien. Der er senest sket frivillig (påset) udrejsetil Syrien i juni 2012.RuslandDen 2. september 2012 var der 72 afviste russiske asylansøgere i udsendelsesposi-tion. Russere udgør således den fjerdestørste nationalitetsgruppe af afviste asylan-søgere.I april 2011 skete der implementering af den tilbagetagelsesaftale mellem Ruslandog Danmark, som blev underskrevet den 27. maj 2008. Udsendelser er dog fore-taget i henhold til aftalen siden 2010.Der er et tilfredsstillende samarbejde med de russiske myndigheder, herunder medden russiske ambassade i Danmark. Der er dog forholdsvis lange svartider på nog-le af forelæggelserne.IrakDen 2. september 2012 var der 59 afviste irakiske asylansøgere i udsendelsesposi-tion. Irakere udgjorde således den femtestørste nationalitetsgruppe.Danmark og Irak indgik den 13. maj 2009 en tilbagetagelsesaftale. Med aftalenblev der åbnet mulighed for tvangsmæssig udsendelse af afviste irakiske asylan-søgere, som ikke ønsker at medvirke til en frivillig udrejse, og som efter en kon-kret forelæggelse for de irakiske myndigheder er blevet identificeret som irakiskestatsborgere.Siden indgåelsen af tilbagetagelsesaftalen har Rigspolitiet løbende gennemførttvangsmæssige udsendelser til Bagdad. Hertil kommer, at der også gennemføresfrivillige udsendelser, herunder til andre destinationer i Irak end Bagdad.

Antallet af afviste irakiske asylansøgere i udsendelsesposition er på denne bag-grund faldet markant siden indgåelsen af tilbagetagelsesaftalen.Rigspolitiet vil fortsætte bestræbelserne på at udsende afviste irakiske asylansøge-re til Irak, men ultimo 2011 opstod der uklarhed over mulighederne for (tvangs-mæssig) udsendelse til Irak.Frem til november 2011 var der således et velfungerende direkte samarbejde mel-lem Rigspolitiet og de irakiske myndigheder i Bagdads internationale lufthavn.I forbindelse med en fælleseuropæisk udsendelse (samordnet via EU’s grænse-agentur, FRONTEX) til Bagdad den 16. november 2011 meddelte de irakiskemyndigheder imidlertid arrangørerne af udsendelsen, at alle sager vedrørende ud-sendelse af irakiske statsborgere skal forelægges for den irakiske repræsentation idet enkelte land, som ved verificering af identiteten vil udstede et irakisk laissezpasser til udlændingen. Den fælleseuropæiske udsendelse til Irak blev herefteraflyst.Rigspolitiet rettede efterfølgende henvendelse til den irakiske ambassade i Kø-benhavn med henblik på nærmere at aftale proceduren vedrørende identificeringog udstedelse af rejsedokument til afviste asylansøgere. På mødet oplyste denirakiske konsul, at ambassaden var indstillet på at udstede rejsedokument (irakisklaissez passer) til irakiske statsborgere, i det omfang deres nationalitet kunne veri-ficeres, og at udstedelsen kunne ske i umiddelbar forlængelse af en personligfremstilling for konsulen. Det blev samtidig tilkendegivet, at det var uden betyd-ning, om der var tale om en frivillig eller en tvangsmæssig udsendelse.I januar 2012 oplyste den irakiske ambassade imidlertid over for Rigspolitiet, atambassaden ikke så sig i stand til at udstede rejsedokument til afviste asylansøge-re, medmindre der var tale om en frivillig udrejse.Rigspolitiet har dog fået oplyst, at der for så vidt angår personer med gyldigt ira-kisk pas vil kunne træffes direkte aftale med myndighederne i Bagdads internatio-nale lufthavn angående modtagelse. Det skal hertil generelt bemærkes, at meget fåafviste asylansøgere, herunder irakiske asylansøgere, er i besiddelse af gyldigerejsedokumenter.Der arbejdes på en løsning ad diplomatisk vej.Der har ikke været gennemført tvangsmæssige udsendelser til Irak siden den 25.oktober 2011. Der sker fortsat løbende frivillige (påsete) udsendelser af afvisteirakiske statsborgere til Irak.

SomaliaFlygtningenævnets koordinationsudvalg besluttede den 30. juni 2011 at berostillebehandlingen af nævnets verserende sager vedrørende somaliske statsborgere. Detblev samtidig besluttet at udsætte udrejsefristen for alle somaliske statsborgere fradet sydlige og centrale Somalia i udsendelsesposition indtil videre.I opfølgning heraf besluttede Flygtningenævnets koordinationsudvalg den 14.december 2011, at samtlige nævnets sager vedrørende somaliske statsborgere fradet sydlige og det centrale Somalia, hvor sagsbehandlingen var stillet i bero, samtallerede afgjorte sager, hvor ansøgerne var i udsendelsesposition, skulle genopta-ges og hjemvises til fornyet førsteinstansbehandling i Udlændingestyrelsen. Depågældende somaliske statsborgere er herefter ikke i udsendelsesposition.

Indholdsfortegnelse:2.1. Indledning – Overordnede principper ......................................................122.2. Udlændingemyndighedernes beslutning om udsendelse ..........................122.3. Fastsættelse af frist for frivillig udrejse ...................................................132.4. Administrativ udvisning .........................................................................132.5. Udlændingemyndighedernes fremsendelse af asylsagens akter tilRigspolitiet.............................................................................................142.6. Politiets intensiverede rådgivning af afviste asylansøgere.........................142.7. Udlændingen vil medvirke til udsendelsen og underskriver erklæringherom....................................................................................................152.8.Udlændingen vil ikke medvirke til udsendelsen......................................15

2.9. Politiets adgang til med rettens godkendelse at fremstille udlændingen påambassader mv......................................................................................172.10. Politiets adgang til at videregive fingeraftryk og personfotografi tilambassader mv......................................................................................172.11. Politiets adgang til ved frihedsberøvelse at sikre udlændingenstilstedeværelse i udsendelsesfasen..........................................................182.12. Ombudsmandens tilsyn med tvangsmæssige udsendelser.......................192.13. Særlige motivationsfremmende foranstaltninger over for afvisteasylansøgere, der er indrejst på et visum ................................................192.14. Rigspolitiets forelæggelse af sager for Udlændingestyrelsen med henblikpå spørgsmålet om opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer.202.15. Rigspolitiets forelæggelse af sager med 1. asyllandsafgørelser..................212.16. Tilbagetagelsesaftaler mellem Danmark og andre lande...........................212.17. Tilbagetagelsesaftaler i EU-regi...............................................................23

2.1. Indledning – Overordnede principperDen danske udlændingelovgivning bygger på det grundlæggende princip, at enudlænding, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, har pligt til selv at udrej-se af landet. Dette princip følger af udlændingelovens § 30, stk. 1. Asylansøgereorienteres allerede i den indledende asylansøgningsfase om denne forpligtelse.For så vidt angår afviste asylansøgere skal udlændingemyndighederne i tilknyt-ning til afslaget på asyl fastsætte en frist for udlændingens frivillige udrejse.Udrejser en udlænding, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, ikke indenfor den fastsatte frist for frivillig udrejse, ”drager politiet omsorg for udrejsen”, jf.udlændingelovens § 30, stk. 2. Udlændinge, der ikke er udrejst inden for den fast-satte frist for frivillig udrejse, betegnes som værende i udsendelsesposition.Det er således en myndighedsforpligtelse for politiet at sikre, at afviste asylansø-gere udrejser af landet i overensstemmelse med udlændingemyndighedernes afgø-relse.Politiets arbejde med de konkrete udsendelsessager for så vidt angår tilrettelæg-gelse af rejserute, den konkrete udrejsedato mv. har karakter af faktisk forvalt-ningsvirksomhed, hvilket indebærer, at forvaltningslovens regler om partshøring,begrundelse mv. ikke finder anvendelse.Politiet skal imidlertid i forbindelse med udsendelsesarbejdet iagttage de alminde-lige regler for politiets virksomhed i henhold til politiloven, f.eks. vedrørendemagtanvendelse, og almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om god for-valtningsskik, f.eks. om høflighed, skånsomhed og hensynsfuldhed.Udlændingeloven giver endvidere hjemmel til en række foranstaltninger, som hartil hensigt at fremme udsendelsesarbejdet. Disse foranstaltninger kan iværksættesefter henholdsvis politiets og udlændingemyndighedernes beslutning.2.2. Udlændingemyndighedernes beslutning om udsendelseNår Udlændingestyrelsen – hvis der er tale om en sag, hvor ansøgningen anses foråbenbart grundløs – eller Flygtningenævnet meddeler endeligt afslag på en ansøg-ning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7 (asyl), angiver afgø-relsen, hvorvidt udlændingen kan udsendes tvangsmæssigt, hvis denne ikke udrej-ser frivilligt (lovens § 32 a). I praksis indeholder afgørelsen tillige oplysning om,hvortil – dvs. et navngivet hjemland, et navngivet 1. asylland eller blot ”hjemlan-det” – udlændingen kan udsendes tvangsmæssigt af politiet, hvis udlændingenikke udrejser frivilligt. En afgørelse om udsendelse vil i sager, der omfatter ægte-fæller med forskellig nationalitet, endvidere indeholde nærmere retningslinjer forpolitiets udsendelse af de pågældende sammen eller hver for sig.

2.3. Fastsættelse af frist for frivillig udrejseI tilknytning til afslag på asyl vil udlændingemyndighederne endvidere fastsætteen frist for udlændingens frivillige udrejse, jf. udlændingelovens § 33, stk. 1.I tiden før 1. april 2011 blev udrejsefristen fastsat til straks i asylsager.Den 1. april 2011 trådte lov nr. 248 af 30. marts 2011 om ændring af udlændinge-loven i kraft. Loven implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i med-lemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold(Udsendelsesdirektivet). Et hovedelement i lovændringen angår frister for frivilligudrejse af udlændinge, som ikke har ret til at opholde sig her i landet. Udrejsefri-sten fastsættes således som udgangspunkt nu til 7 dage i sager angående afslag påasyl, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2. Dog kan udrejsefristen fastsættes til straksi ”påtrængende tilfælde”, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, 3. pkt. Påtrængendetilfælde foreligger navnlig, når udlændingen er til fare for statens sikkerhed elleren alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, når udlæn-dingen har begået et strafbart forhold, når der er tale om svig eller en åbenbartgrundløs ansøgning, eller når der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde ellerunddrage sig udsendelse.2.4. Administrativ udvisningEt andet hovedelement i lovændringen (lov nr. 248 af 30. marts 2011, der trådte ikraft den 1. april 2011) angår administrativ udvisning af udlændinge i tilfælde,hvor udrejsefristen fastsættes til straks, eller hvor udlændingen ikke er udrejst ioverensstemmelse med udrejsefristen. I disse tilfælde skal tredjelandsstatsborgereudvises af landet med indrejseforbud, medmindre særlige grunde taler herimod, jf.udlændingelovens § 25 b, stk. 2.Indrejseforbuddet meddeles for 2 år. Der vil dog i gentagelsestilfælde være mu-lighed for at meddele et indrejseforbud for 5 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4.Indrejseforbuddet, der meddeles i forbindelse med en udvisning, forbyder indrejseog ophold i EU- og Schengenlandene, hvorfor et indrejseforbud indberettes tilSchengeninformationssystemet (SIS). Det bemærkes, at hvis en medlemsstat på-tænker at udstede en opholdstilladelse til en tredjelandsstatsborger, der har et ind-rejseforbud meddelt af en anden medlemsstat, skal den forinden konsultere denmedlemsstat, der har udstedt indrejseforbuddet, jf. udlændingelovens § 58 h. Hvisopholdstilladelsen udstedes, sletter den indberettende medlemsstat indberetningenaf den pågældende, men medlemsstaten kan dog opføre vedkommende på sin na-tionale liste over uønskede personer.

2.5. Udlændingemyndighedernes fremsendelse af asylsagens akter til Rigspoliti-etI sager om afslag på asyl foretager politiet konsekvent udrejsekontrol med henblikpå at sikre, at afviste asylansøgere udrejser i overensstemmelse med deres forplig-telse hertil. Det bemærkes herved, at det er erfaringen, at alene få asylansøgereudrejser på egen hånd i overensstemmelse med deres forpligtelse hertil.Politiets udsendelsesarbejde i relation til afviste asylansøgere er centraliseret. Op-gaven varetages således på landsplan af Rigspolitiet (Nationalt Udlændingecenter– NUC).Samtidig med, at Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet træffer endeligafgørelse om afslag på asyl, sender Udlændingestyrelsen/Flygtningenævnet –uden at udlændingens samtykke hertil er fornødent – alle akter, der er indgået isagen, herunder eventuelle originale identitetspapirer, til Rigspolitiet (udlændin-gelovens § 30, stk. 3).Rigspolitiet foretager umiddelbart efter modtagelse af sager om afviste asylansø-gere en gennemgang (screening) af sagen med henblik på planlægning af den vi-dere sagsgang.2.6. Politiets intensiverede rådgivning af afviste asylansøgereHvis det efter politiets indledende udrejsekontrol må formodes, at en afvist asyl-ansøger – i overensstemmelse med sin forpligtelse hertil – er udrejst af landet,foretager politiet ikke yderligere.Hvis udlændingen derimod konstateres ikke at være udrejst i overensstemmelsemed sin pligt til frivillig udrejse, indskærper politiet udrejsepligten og opfordrerudlændingen til at medvirke til udrejsen af Danmark samt til at underskrive enerklæring herom.Udlændingen vejledes endvidere om, at når politiet ”drager omsorg for udrejsen”skal udlændingen meddele de nødvendige oplysninger hertil og medvirke til tilve-jebringelse af nødvendig rejselegitimation og visum og til udrejsen i øvrigt, jf.udlændingelovens § 40, stk. 4.Udlændingen vejledes yderligere om muligheden for at modtage økonomisk støtte– 3.793,84 kr. til personer over 18 år og 1.896,92 kr. til personer under 18 år(2012-satsen) – ved medvirken til udrejse til hjemlandet eller det tidligere op-holdsland uden ugrundet ophold (lovens § 43 a). Udlændingen vejledes herudoverom, at politiet vil kunne hjælpe med praktisk bistand til planlægning af rejsen,ligesom politiet vil kunne betale billetter og transport af ejendele, hvis udlændin-gen ikke selv har penge hertil (lovens § 43, stk. 2).

Udlændingen gøres tillige bekendt med konsekvenserne af ikke at ville underskri-ve erklæringen om at medvirke til udsendelse af Danmark, dvs. indstilling til Ud-lændingestyrelsen om anvendelse af ”kostpengeordningen”, eventuelt fulgt op afen indstilling til Udlændingestyrelsen om overflytning til et udsendelsescenter ogsystematisk anvendelse af meldepligt i udsendelsescenteret, eventuel anvendelseaf frihedsberøvelse og (siden den 1. april 2011) om administrativ udvisning medindrejseforbud og indberetning til SIS. For tiden tjener Center Sandholm og Cen-ter Avnstrup som udsendelsescentre.Udlændingen orienteres herudover om, at politiet om nødvendigt kan udsendeudlændingen under anvendelse af fysisk magt, og at politiet løbende vurderer, omder er mulighed for at udsende udlændingen – også selv om udlændingen ikkemedvirker hertil.2.7. Udlændingen vil medvirke til udsendelsen og underskriver erklæring heromVil udlændingen medvirke til udsendelsen, og underskrives erklæringen om med-virken, vil politiet sammen med udlændingen søge at tilvejebringe forudsætnin-gerne for udrejsen, herunder få udstedt nødvendige rejsedokumen-ter/tilbagerejsetilladelser ved henvendelse til hjemlandets myndigheder, og deref-ter planlægge udsendelsen/udrejsen. Har udlændingen samarbejdet med politietunder hele udsendelsesforløbet, vil udlændingen i forbindelse med, at politiet på-ser, at udlændingen udrejser af landet, kunne få udbetalt økonomisk støtte, hvisudlændingelovens øvrige betingelser herfor er opfyldt.I forhold til en udlænding, der har medvirket til asylsagens oplysning, herunderpolitiets fastlæggelse af den pågældendes identitet og rejserute, og som også med-virker til udrejsen uden ugrundet forhold, afholdes de udgifter, der er forbundetmed udrejsen, endeligt af statskassen, hvis udlændingelovens øvrige betingelserherfor er opfyldt (lovens § 43, stk. 2, 3. og 4. pkt.).2.8.2.8.1.Udlændingen vil ikke medvirke til udsendelsenAfgørelse om udvisning med indrejseforbud

medvirke til udsendelsen, indstiller politiet straks til Udlændingestyrelsen, at ud-lændingen sættes på ”kostpengeordningen”, således at udlændingen som ud-gangspunkt alene får udbetalt kontante ydelser til dækning af kostudgifter samt fårnødvendige sundhedsmæssige ydelser.Politiets indstilling til Udlændingestyrelsen om kostpengeordningen/overflytningtil et udsendelsescenter er ikke en afgørelse, men derimod faktisk forvaltnings-virksomhed. Forvaltningslovens § 19 om partshøring og § 22 og § 24 om begrun-delse gælder derfor ikke for politiets sagsbehandling i forbindelse med indstillin-gen til Udlændingestyrelsen, og det samme gælder forvaltningslovens § 8 ompartsrepræsentation.Udlændingestyrelsen vil som udgangspunkt skulle træffe afgørelse om, at udlæn-dingen sættes på kostpengeordningen (udlændingelovens § 42 a, stk. 11, nr. 2).Kun i helt særlige undtagelsestilfælde, f.eks. ved uledsagede mindreårige asylan-søgere og personer med visse former for livstruende sygdomme, træffer Udlæn-dingestyrelsen ikke afgørelse om kostpengeordning. I sådanne tilfælde vil Udlæn-dingestyrelsen i stedet umiddelbart kunne træffe afgørelse om overflytning af ud-lændingen til et udsendelsescenter (lovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt.).Politiet skal på tilsvarende måde indstille til kostpengeordningen, hvis en udlæn-ding, som ved udrejsekontrollen har underskrevet erklæring om medvirken, efter-følgende alligevel ikke aktivt reelt medvirker hertil.Udlændingestyrelsens afgørelse om at sætte en udlænding på kostpengeordningenkan påklages til Justitsministeriet. Klagen har ikke opsættende virkning.Når udlændingen på baggrund af Udlændingestyrelsens afgørelse har været påkostpengeordningen i én måned, foretager politiet på ny udrejsekontrol. Udlæn-dingen skal i den forbindelse på ny indskærpes udrejsepligten og opfordres til atmedvirke til udsendelsen. Ønsker udlændingen på dette tidspunkt at medvirke tiludsendelsen, behandles sagen videre som beskrevet ovenfor om udlændinge, dermedvirker til udrejsen. Dog har udlændinge, som først på dette tidspunkt ønsker atmedvirke, ikke mulighed for at få økonomisk støtte i forbindelse med den frivilli-ge udrejse.Ønsker udlændingen efter at have været på kostpengeordningen i én måned fortsatikke at medvirke til udsendelsen, indstiller politiet straks til Udlændingestyrelsen,at udlændingen overflyttes til et udsendelsescenter. Politiets indstilling vil i defleste tilfælde føre til overflytning til et udsendelsescenter. Udlændinge, som erindkvarteret hos en herboende ægtefælle eller fast samlivspartner, overflyttes så-ledes også til et udsendelsescenter, medmindre der foreligger helt særlige forhold.Det kan f.eks. være, hvis den pågældende udlænding har børn under syv år medsin herboende ægtefælle eller faste samlivspartner. Udlændingestyrelsens afgørel-se om overflytning af udlændingen til et udsendelsescenter (lovens § 42 a, stk. 7,

Udlændinge, der overflyttes til et udsendelsescenter, pålægges meldepligt hospolitiet – som udgangspunkt 2 gange om ugen – som led i proceduren med at mo-tivere de pågældende til at medvirke til udsendelsen (lovens § 34, stk. 2, nr. 5).Rigspolitiets afgørelse om meldepligt kan påklages til Justitsministeriet. Klagenhar ikke opsættende virkning. Rigspolitiet har i enkeltstående tilfælde, f.eks. hvorudlændingen ved lægelige udtalelser har dokumenteret at lide af en sygdom, somikke gør det muligt at møde til meldepligt, fritaget fra meldepligten i en periodeeller indtil videre.2.8.4.Politiets anvendelse af frihedsberøvelse på grund af manglende medvir-ken som led i udsendelsesproceduren

En udlænding, som ikke medvirker til udrejsen, kan frihedsberøves, hvis kostpen-geordningen, overflytning til et udsendelsescenter og meldepligt ikke er tilstræk-keligt til at sikre udlændingens medvirken til udrejsen (lovens § 36, stk. 6).En udlænding, som ikke medvirker til udrejsen, kan endvidere frihedsberøves medhenblik på at sikre, at udlændingen meddeler de nødvendige oplysninger til udrej-sen og medvirker til tilvejebringelse af den nødvendige rejselegitimation og tiludrejsen i øvrigt (lovens § 36, stk. 5).Se endvidere nedenfor omkring frihedsberøvelse med henblik på udsendelse pkt.2.11.2.9. Politiets adgang til med rettens godkendelse at fremstille udlændingen påambassader mv.Retten kan på begæring af politiet, hvis det skønnes fornødent med henblik påudsendelse af udlændingen, bestemme, at en udlænding, der ikke ønsker at med-virke hertil, skal fremstilles for hjemlandets eller et andet lands repræsentation(lovens § 40, stk. 4, 2. pkt.). Bestemmelsen anvendes i tilfælde, hvor udlændingenikke vil rette henvendelse til hjemlandets repræsentation med henblik på identifi-kation/nationalitetsfastlæggelse og/eller udstedelse af rejsedokument/hjemrejse-tilladelse.2.10. Politiets adgang til at videregive fingeraftryk og personfotografi til ambas-sader mv.Politiet kan med henblik på identifikation af en udlænding eller med henblik påudstedelse eller fremskaffelse af rejsedokument videregive fingeraftryk og person-

fotografi til hjemlandets eller et andet lands repræsentation eller til internationalepolitisamarbejdsorganisationer (lovens § 40 a, stk. 9, 2. pkt., og § 40 b, stk. 9, 2.pkt.).2.11. Politiets adgang til ved frihedsberøvelse at sikre udlændingens tilstedevæ-relse i udsendelsesfasenPolitiet kan, såfremt administrative foranstaltninger som pasdeponering, pålæg omophold og meldepligt (lovens § 34, stk. 1) ikke er tilstrækkelige til at sikre mulig-heden for udsendelse af en udlænding, der har fået endeligt afslag på asyl, efter enkonkret vurdering frihedsberøve udlændingen (lovens § 36, stk. 1, 1. pkt.). Politi-ets afgørelse om frihedsberøvelse kan påklages til Justitsministeriet. Klagen harikke opsættende virkning. Løslades udlændingen ikke inden for 3 døgn efter fri-hedsberøvelsens iværksættelse, skal udlændingen af politiet fremstilles for retten,der tager stilling til frihedsberøvelsens lovlighed og fortsatte opretholdelse (lovens§ 37, stk. 1, 1. pkt.). Retten fastsætter en frist for den fortsatte tilbageholdelse.Denne frist kan senere forlænges af retten, dog højst med 4 uger ad gangen (lo-vens § 37, stk. 3, 2. og 3. pkt.).Udlændingeloven har frem til den 1. april 2011 ikke direkte fastsat en længsteudstrækning af frihedsberøvelsen. Ved vurderingen af længden af frihedsberøvel-sens udstrækning har almindelige proportionalitetshensyn og hensyn til Danmarksinternationale forpligtelser således fundet anvendelse, herunder om udsendelses-proceduren skred fremad, og på udsigten til, at en udsendelse ville kunne ske in-den for en rimelig tidshorisont.I forbindelse med ikrafttræden af lov nr. 248 af 30. marts 2011 om ændring afudlændingeloven den 1. april 2011, hvorved Udsendelsesdirektivet blev imple-menteret, er der dels indført en maksimal udstrækning af frihedsberøvelse medhenblik på udsendelse og dels indført et adskillelseskrav i relation til ”almindeligeindsatte”.Ved implementering af Udsendelsesdirektivet er der således nu i udlændingelo-vens § 37, stk. 8, indført en regel, der fastslår, at en frihedsberøvelse med henblikpå udsendelse efter udlændingelovens § 36 af en udlænding, der ikke har ret til atopholde sig her i landet, ikke må finde sted i et tidsrum, der overstiger 6 måneder.Retten kan dog forlænge dette tidsrum i op til yderligere 12 måneder, hvis derforeligger særlige omstændigheder.De særlige omstændigheder kan bl.a. være, hvis udsendelsesproceduren uansetalle rimelige bestræbelser kan forventes at tage længere tid som følge af udlæn-dingens manglende medvirken til udsendelse, eller hvis der er forsinkelser i for-bindelse med fremskaffelse af nødvendig rejselegitimation og visum.Der er således en absolut grænse for frihedsberøvelsens udstrækning på i alt 18måneder.

Ved implementering af Udsendelsesdirektivet er der endvidere i udlændingelo-vens § 37, stk. 9, indført en regel, der fastslår, at frihedsberøvelse med henblik påudsendelse af en udlænding skal finde sted i særlige faciliteter. Hvis dette ikke ermuligt, skal den frihedsberøvede holdes adskilt fra almindelige indsatte (personer,som enten er varetægtsfængslede på grund af kriminalitet, eller som afsoner enidømt straf).Det bemærkes, at der ikke skal tages særlige forholdsregler for så vidt angår ad-skillelseskravet for udlændinge, der afvises efter reglerne i udlændingelovens §28, eller som udvises af landet på grund af kriminalitet efter udlændingelovens §§22-24, § 25 a, stk. 1, eller § 25 c.2.12. Ombudsmandens tilsyn med tvangsmæssige udsendelserDet følger endvidere af lov nr. 248 af 30. marts 2011 om ændring af udlændinge-loven (implementering af Udsendelsesdirektivet), at Folketingets Ombudsmandpr. 1. april 2011 varetager tilsyn med tvangsmæssige udsendelser.Tilsynet omfatter tiden fra beslutningen om tvangsmæssig udsendelse og frem tiludsendelsen er gennemført. Det betyder i praksis, at tilsynet omfatter tiden frapolitiet konstaterer, at en udlænding ikke er udrejst i overensstemmelse med enfastsat udrejsefrist, og frem til det tidspunkt, hvor politiets udsendelsessag afslut-tes, herunder når udlændingen overleveres til andre landes myndigheder.Folketingets Ombudsmand skal påse, at politiets virksomhed i forbindelse medtvangsmæssige udsendelser foretages med respekt for individet og uden unødigmagtanvendelse.Tilsynet omfatter både tvangsmæssige udsendelser af tredjelandsstatsborgere ogEU-borgere og omfatter både påsete og ledsagede udsendelser.2.13. Særlige motivationsfremmende foranstaltninger over for afviste asylansøge-re, der er indrejst på et visumUdlændingeloven indeholder endvidere regler, der retter sig mod udlændinge,som af Danmark har fået udstedt et visum, og som under visumopholdet ansøgerom asyl her i landet eller i et andet Schengenland og derefter efterfølgende frafal-der eller meddeles afslag på ansøgningen. En sådan udlænding vil som udgangs-punkt være afskåret fra at få et visum udstedt af Danmark i fem år (lovens § 4 c,stk. 3, nr. 2), kunne blive udvist af Danmark med indrejseforbud gældende i to årpå grund af ulovligt ophold (lovens § 25 b) og i tilfælde af udvisning konsekventblive indberettet til SIS (lovens § 58 g, nr. 5). Har en sådan udlænding imidlertidmedvirket til asylsagens oplysning, herunder til fastlæggelsen af identitet og rejse-rute, og udrejser udlændingen selv eller medvirker til udrejsen uden ugrundet op-hold efter et afslag på eller frafald af asylansøgningen, vil udlændingen kunne få

visum igen efter sædvanlig praksis (lovens § 4 c, stk. 6), udlændingen vil ikkeblive udvist af Danmark med indrejseforbud (ikke krav om medvirken til oplys-ningen af asylsagen) og indberettet til SIS, og udgifterne til udrejsen vil normaltblive afholdt endeligt af statskassen (lovens § 43, stk. 2, 3. og 4. pkt.). Bestem-melsen om statskassens endelige afholdelse af udgifterne til udrejsen gælder alleafviste asylansøgere, der har medvirket til asylsagens oplysning og medvirker tiludsendelsen.Alle udlændinge vejledes om disse motivationsfremmende tiltag i forbindelse medindgivelse af en ansøgning om asyl. Endvidere vejleder politiet i forbindelse medudrejsekontrollen udlændinge, der har fået afslag eller frafaldet asylansøgningen,om de motivationsfremmende tiltag.En udlænding, som ikke medvirker til udsendelsen, og hvis udsendelse politietderfor drager omsorg for, skal afholde de udgifter, der for udlændingens eget ved-kommende er forbundet hermed. Har udlændingen ikke tilstrækkelige midler, af-holdes udgifterne foreløbigt af statskassen (lovens § 43, stk. 2, 1. og 2. pkt.).2.14. Rigspolitiets forelæggelse af sager for Udlændingestyrelsen med henblik påspørgsmålet om opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringerDer kan efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, efter ansøgning gives opholdstilla-delse til en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelseefter lovens § 7 (asyl), hvis 1) udsendelse af udlændingen ikke har været mulig imindst 18 måneder, 2) udlændingen har medvirket ved udsendelsesbestræbelsernei sammenhængende 18 måneder, og 3) udsendelse efter de foreliggende oplysnin-ger for tiden må anses for udsigtsløs.Integrationsministeriet har ved cirkulære nr. 123 af 13. juli 2000 fastsat retnings-linjer for Rigspolitiets forelæggelse for Udlændingestyrelsen af sådanne sager omopholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer.Rigspolitiet forelægger med henvisning til dette cirkulære alle verserende udsen-delsessager for Udlændingestyrelsen, når der er forløbet 18 måneder fra udløbet afden fastsatte udrejsefrist. Ved forelæggelsen vedlægges relevante kopier fra ud-sendelsessagen til belysning af de iværksatte udsendelsesbestræbelser.Det oplyses endvidere, om udlændingen medvirker/ikke medvirker og – i bekræf-tende fald – fra hvilket tidspunkt/i hvilke perioder, ligesom det kort anføres, hvadudsendelsen af udlændingen beror på. Endelig indeholder forelæggelsen en vurde-ring af udsendelsesmulighederne, herunder om tidsperspektivet, der understøttesaf en intern plan for den fortsatte behandling af sagen.Rigspolitiet bygger sin vurdering af udsendelsesmulighederne på de undersøgel-ser, som er foretaget i sagen, og på oplysninger om og erfaringer med mulighe-

derne for at skabe forudsætningerne for udsendelse til det land, som udlændingenskal udsendes til.Udlændingestyrelsen tager på grundlag af Rigspolitiets forelæggelse af sagen stil-ling til, om udlændingen skal meddeles midlertidig opholdstilladelse som udsen-delseshindret i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 2. Justitsministeriet har ivejledning nr. 122 af 13. juli 2000 fastsat nærmere regler for Udlændingestyrel-sens behandling af sagerne. Der er klageadgang til Justitsministeriet i tilfælde af,at Udlændingestyrelsen meddeler udlændingen afslag på opholdstilladelse i med-før af udlændingelovens § 9 c, stk. 2.Er udsendelsessagen fortsat verserende efter 36/54/72 måneder, forelægger Rigs-politiet på ny sagen for Udlændingestyrelsen.Må det på baggrund af Rigspolitiets undersøgelser konstateres, at en udsendelseikke kan gennemføres i overensstemmelse med udlændingemyndighedernes afgø-relse herom på grund af forhold, der er uafhængige af udlændingens medvirken,forelægges sagen for Udlændingestyrelsen med en kortfattet begrundelse herforog med bemærkning om, at udsendelsessagen anses for afsluttet for politiets ved-kommende.2.15. Rigspolitiets forelæggelse af sager med 1. asyllandsafgørelserHar Udlændingestyrelsen/Flygtningenævnet truffet afgørelse om, at en udlændingtvangsmæssigt kan udsendes til et 1. asylland, afklarer Rigspolitiet hurtigst muligtved en skriftlig henvendelse til myndighederne i det udpegede 1. asylland, omudlændingen kan tillades indrejse.Når det på baggrund af Rigspolitiets undersøgelser konstateres, at en udsendelseikke kan gennemføres til det udpegede 1. asylland, fordi 1. asyllandet har afslåetat lade udlændingen indrejse, forelægges sagen med henvisning hertil snarest mu-ligt for Udlændingestyrelsen/Flygtningenævnet med bemærkning om, at udsen-delsessagen herefter anses for afsluttet for Rigspolitiets vedkommende.2.16. Tilbagetagelsesaftaler mellem Danmark og andre landeMulighederne for at effektuere en beslutning om udrejse afhænger bl.a. af hold-ningen hos myndighederne i det land, som den pågældende udlænding tvangs-mæssigt kan udsendes til. Efter dansk opfattelse påhviler der i medfør af internati-onal ret stater en pligt til at modtage egne statsborgere, hvorfor der som udgangs-punkt ikke findes behov for at regulere forholdet i særlige aftaler.Nogle lande stiller imidlertid som betingelse for at modtage egne statsborgere(dvs. først og fremmest dem, som ikke ønsker at vende frivilligt tilbage til hjem-landet), at der indgås en folkeretligt bindende aftale mellem Danmark og det på-

gældende andet land. En sådan aftale indgås under udenrigstjenestens medvirkenog på udenrigsministerens ansvar.I en sådan tilbagetagelsesaftale er typisk følgende forhold reguleret: De person-grupper det pågældende land er forpligtet til at tilbagetage (ud over egne statsbor-gere måske tredjelandes statsborgere og statsløse, der har haft fast ophold i detandet land), krav til dokumentationen for identitet og statsborgerskab, procedurer-ne – herunder tidsfrister – der skal overholdes, og de kompetente myndigheder.En aftale forhandles af Justitsministeriet i samråd med Udenrigsministeriet ogRigspolitiet. Aftaleteksten bygger i det væsentlige på en EU-standardtekst. Enaftale skal undertegnes af de to landes regeringer og træder først i kraft, når beggelande derefter har godkendt den efter deres respektive nationale (forfatningsretli-ge) procedurer. For Danmarks vedkommende kræves ingen særlige gennemførel-sesforanstaltninger, idet lovgivningen er indrettet herpå. Gennemførelsen af deinternretlige procedurer i det andet land indebærer som regel indhentelse af etsamtykke i det parlamentariske system. Der kan dog indgås særlig aftale om, atprincipperne i tilbagetagelsesaftalen finder anvendelse allerede fra undertegnelseneller umiddelbart derefter.Der er indgået bilaterale traktater om tilbagetagelse (eventuelt som en klausul her-om i en mere omfattende traktat) med følgende lande: Tyskland (grænseoverlø-beroverenskomst 1954), de nordiske lande (nordisk paskontroloverenskomst1957), Litauen (1992), Estland (1993), Letland (1996), Slovenien (1997), Bulgari-en (1997), Sri Lanka (1998) og Rumænien (1999). Der blev den 29. maj 2002undertegnet en aftale med Forbundsrepublikken Jugoslavien, som trådte i kraftden 8. marts 2003. Aftalen anvendes nu i forhold til såvel Serbien som Montene-gro. Der blev den 30. april 2003 undertegnet en aftale med Armenien, der trådte ikraft den 1. januar 2004. Der blev den 18. oktober 2004 undertegnet en aftale medBosnien-Hercegovina, der fandt anvendelse fra den 1. november 2004 og formelttrådte i kraft den 1. december 2007. Der blev den 18. oktober 2004 undertegnet entrepartsaftale om tilbagetagelse mellem Danmark, Afghanistan og UNHCR. Afta-len trådte i kraft ved undertegnelsen. Der blev den 23. juni 2006 undertegnet entilbagetagelsesaftale med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Afta-len trådte i kraft den 8. oktober 2007. Der blev den 13. maj 2009 undertegnet entilbagetagelsesaftale mellem Danmark og Irak. Aftalen trådte i kraft ved underteg-nelsen. Der blev den 8. juni 2010 undertegnet en tilbagetagelsesaftale mellemDanmark og Kosovo. Aftalen trådte i kraft den 1. november 2010.Danmark og Schweiz har den 7. september 2010 færdigforhandlet en tilbagetagel-sesaftale, som blev underskrevet den 23. juni 2011. Aftalen er endnu ikke trådt ikraft.Aftalen mellem Justitsministeriet og den kinesiske turistmyndighed CNTA om ensærlig ordning om udstedelse af turistvisa til kinesere (ADS-aftalen), der trådte ikraft den 1. september 2004, indeholder bestemmelser om de kinesiske myndig-

heders pligt til at tilbagetage kinesiske statsborgere, der overskrider fristen i vi-summet for tilbagerejse.Udlændingestyrelsen og myndighederne i Somaliland har i 1997 (forlænget i2000, 2003, 2006, 2009 og 2012) aftalt et praktisk arrangement om tilbagerejse.Der er tale om en såkaldt forvaltningsoverenskomst, dvs. en aftale eller et arran-gement af udpræget teknisk karakter mellem fagmyndigheder uden udenrigstjene-stens medvirken.2.17. Tilbagetagelsesaftaler i EU-regiEU arbejder løbende på at indgå tilbagetagelsesaftaler med tredjelande, eventuelt iform af tilbagetagelsesklausuler i f.eks. associeringsaftaler. Der er indgået egent-lige tilbagetagelsesaftaler med følgende lande, idet ikrafttrædelsestidspunktet eranført i parentes: Hong Kong (1. marts 2004), Macao (1. juni 2004), Sri Lanka (1.maj 2005), Albanien (1. maj 2006), Rusland (1. juni 2007), Ukraine (1. januar2008), Montenegro (1. januar 2008), Makedonien (1. januar 2008), Serbien (1.januar 2008), Bosnien-Hercegovina (1. januar 2008) og Moldova (1. januar 2008),Pakistan (1. december 2010) og Georgien (1. marts 2011). Der er yderligere ved-taget forhandlingsmandater i forhold til Marokko, Algeriet, Kina, Tyrkiet ogKapVerde. Kommissionen har på baggrund af forhandlingsmandaterne indledtdrøftelser med Marokko, Algeriet, Tyrkiet og Kina.De aftaler, der indgås af EU vedrørende tilbagetagelse, er omfattet af Danmarksforbehold på det retlige og indre område. Danmark er derfor ikke umiddelbartomfattet af aftalerne. I alle aftalerne/aftaleudkastene er der imidlertid indføjet enklausul om indgåelse af en tilsvarende aftale med Danmark.Den 1. december 2008 trådte en parallelaftale mellem Danmark og Albanien ikraft.Den 16. marts 2007 blev der i København underskrevet en parallelaftale mellemDanmark og Ukraine. Aftalen er trådt i kraft den 1. marts 2009.Den 27. maj 2008 blev der underskrevet en parallelaftale mellem Danmark ogRusland. Aftalen trådte i kraft i maj 2010.Danmark har på baggrund af tilsvarende EU-aftaler indgået en aftale om visum-lempelse og tilbagetagelse mellem Danmark og Moldova på bilateralt grundlag.Aftalerne er underskrevet den 22. marts 2011 af udenrigsministeren og den mol-doviske indenrigsminister. Aftalerne trådte i kraft den 1. august 2011.Danmark forhandler på indeværende tidspunkt tilbagetagelsesaftale og visumlem-pelsesaftale med Georgien. Forhandlingerne forventes afsluttet snarest. Aftalernebygger på tilsvarende EU-aftaler.

Indhold3.1. Indledning .............................................................................................253.2. Forskellige udsendelsessituationer .........................................................253.3. Myndighedssamarbejdet på udsendelsesområdet ....................................273.4. Udsendelse af mindreårige, uledsagede udlændinge................................273.5. Udsendelse af gravide kvinder ................................................................293.6. Politiets muligheder for at følge op på forhold vedrørende afvisteasylansøgere og andre udlændinge i hjemlandet efter udsendelsen..........293.7. Anvendelse af EU laissez-passer .............................................................293.8. De forskellige udrejseformer ...................................................................303.9. Udlevering af medicin i forbindelse med udrejse......................................323.10. Politiets anvendelse af magt i forbindelse med ledsagede udsendelsermed fly ..................................................................................................323.11. Uddannelse af det ledsagende politipersonale .........................................33Bilag: Rigspolitiets interne retningslinjer for forberedelse og gennemførelse afledsagede udsendelser med fly. ..............................................................35

3.1. IndledningDet er politiet, der har ansvaret for, at udlændingemyndighedernes afgørelser omafslag på asyl effektueres i form af en udsendelse.Politiet lægger udlændingemyndighedernes afgørelse om såvel afslag på asyl somudsendelsesdestination til grund. Politiet har således ikke kompetence til at træffeafgørelse om, hvorvidt en udlænding har ret til at opholde sig her i landet. Politietkan heller ikke træffe afgørelse om, at en udlænding har ret til at opholde sig her ilandet under udlændingemyndighedernes behandling af en sag om opholdstilla-delse eller asyl.Politiet har ikke kompetence til at efterprøve udlændingemyndighedernes afgørel-ser. Politiet kan alene afbryde en planlagt udsendelse, hvis der skønnes at værerisiko for, at udlændingen – på grund af en akut opstået helbredsmæssig situation– ikke vil kunne gennemføre selve udsendelsen, typisk en flyrejse af en vis varig-hed, eller hvis der akut opstår en situation i udsendelseslandet, der gør det sikker-hedsmæssigt betænkeligt – af hensyn til udlændingen eller det ledsagende politi-personale – at gennemføre udsendelsen. Udsendelsen vil i sådanne tilfælde blivesøgt gennemført snarest muligt.Politiets arbejde består i at følge op på de meddelte afslag med henblik på at sikreudrejse, hvilket typisk fordrer, at politiet – uden udlændingens aktive bistand –skal tilvejebringe forudsætningerne for, at en udrejse/udsendelse kan finde sted,om nødvendigt som en ledsaget (tvangsmæssig) udsendelse. Politiets virksomhedpå udsendelsesområdet er faktisk forvaltningsvirksomhed.Rigspolitiet, Nationalt Udlændingecenter (NUC), har for så vidt angår politiet encentral, koordinerende opgave på udsendelsesområdet med at tilvejebringe forud-sætningerne for udsendelsen og den praktiske gennemførelse heraf og samarbej-der i den forbindelse med politikredsene, som i et vist omfang bl.a. varetager op-gaver vedrørende forkyndelse og udrejsekontrol.Politiets (Rigspolitiets) arbejde med udsendelsessager på asylområdet sker indenfor de retlige rammer, der er beskrevet ovenfor i afsnit 2, og med anvendelse af deforskellige motivationsfremmende foranstaltninger og tvangsmidler.3.2. Forskellige udsendelsessituationerBehandlingen af en udsendelsessag afhænger af, om den afviste asylansøger med-virker til udsendelsen eller ej, og af, om den pågældende har de nødvendige (gyl-dige) rejsedokumenter.I tilfælde, hvor udlændingen er indstillet på at udrejse, vil Rigspolitiet om nød-vendigt kunne være udlændingen behjælpelig med at fremskaffe de nødvendige

rejsedokumenter/indrejsetilladelser. Endvidere vil Rigspolitiet – foreløbigt ellerendeligt – kunne betale billetter mv.Som udgangspunkt giver sager, hvor udlændingen selv er indstillet på at udrejse,ikke anledning til problemer, idet de allerfleste lande accepterer forpligtigelsen tilat tilbagetage egne statsborgere, der frivilligt ønsker at rejse. Dog kan sagsbe-handlingstiden hos hjemlandets myndigheder i forbindelse med udstedelse af rej-sedokumenter/indrejsetilladelser i nogle tilfælde være lang.I tilfælde, hvor udlændingen ikke vil medvirke til udsendelsen, men hvor udlæn-dingen er i besiddelse af et gyldigt rejsedokument, vil udsendelsen som udgangs-punkt kunne gennemføres uden problemer – om nødvendigt som en ledsaget(tvangsmæssig) udsendelse med fly. Behovet for ledsagelse vil typisk være be-grundet i, at udlændingen (fysisk) modsætter sig udsendelsen, og det således ernødvendigt at gennemtvinge denne. Hertil kommer hensyntagen til flysikkerhedenog de øvrige passagerer, som kan betyde, at luftkaptajnen stiller krav om, at en(urolig) udlænding ledsages. Rigspolitiets retningslinjer for den praktiske forbere-delse og gennemførelse af ledsagede udsendelser med fly findes som bilag til det-te afsnit.De tilfælde, som i særlig grad kan give anledning til problemer i udsendelsesfa-sen, er sådanne, hvor der skal skaffes rejsedokument/indrejsetilladelse hos hjem-landets myndigheder til en udlænding, der ikke vil medvirke til udsendelsen ogdermed heller ikke til at få udstedt rejsedokument mv.I sådanne sager kontakter Rigspolitiet typisk først den relevante udenlandske re-præsentation her i landet – eller i Danmarks nabolande, såfremt der ingen repræ-sentation er i Danmark. Denne henvendelse kan ske med eller uden udlændingensmedvirken. Henvendelsen til hjemlandets myndigheder er således nødvendig forat tilvejebringe forudsætningerne for at kunne effektuere udlændingemyndighe-dernes afgørelse om udrejse. Henvendelsen er også ubetænkelig, idet udlændin-gemyndighederne ved afgørelsen om afslag på asyl og ved afgørelsen om udsen-delsesland har vurderet forfølgelsesrisikoen i forhold til hjemlandet og bestemt, atudsendelsen kan ske dertil.Ved henvendelsen til hjemlandets myndigheder i sager, hvor der er meddelt afslagpå asyl, oplyser Rigspolitiet aldrig, at udlændingen har ansøgt om asyl. Det oply-ses alene (hvis det er nødvendigt), at udlændingen har fået afslag på en ansøgningom opholdstilladelse og ikke længere må opholde sig her i landet.Langt hovedparten af sagerne løses på denne måde, ved at nødvendige rejsedo-kumenter og/eller indrejsetilladelser udstedes.Er det ikke muligt at indhente de nødvendige dokumenter mv. hos de udenlandskerepræsentationer i Danmark eller i nabolandene, anmoder Rigspolitiet Udenrigs-ministeriet eller – i forståelse med Udenrigsministeriet – direkte de relevante dan-

ske repræsentationer i udlandet om bistand til at få udstedt indrejsetilladelser ogrejsedokumenter hos udenlandske myndigheder. Sagsbehandlingstiden hos hjem-landets myndigheder kan i sådanne sager være meget lang, bl.a. fordi der ofte kunforeligger sparsomme, udokumenterede identitetsoplysninger, som skal kontrolle-res i hjemlandet, hvor der ofte ikke er tilgængelige centrale registre til brug herfor.I nogle lande er tidligere eksisterende registre blevet ødelagt i forbindelse medkrig eller borgerkrig.I nogle tilfælde bemyndiger Rigspolitiet en dansk ambassade til at lade lokalbe-troede kontakter foretage identitetsundersøgelser i form af undersøgelser i regi-stre/henvendelse til registerførere.Nogle hjemlandes myndigheder stiller – med henvisning til deres nationale lov-givning – krav om, at udlændingen skal medvirke til at ansøge om udstedel-se/forlængelse af rejsedokumentet ved at underskrive en ansøgning herom. Viludlændingen ikke medvirke hertil, vil forudsætningerne for at kunne gennemføreen (tvangsmæssig) udsendelse ikke kunne tilvejebringes, og en udsendelse vilikke kunne gennemføres. Sådanne udlændinge undergives forskellige motivati-onsfremmende foranstaltninger.3.3. Myndighedssamarbejdet på udsendelsesområdetRigspolitiet samarbejder løbende – ud over med politikredsene – med Udlændin-gestyrelsen, Justitsministeriet (og tidligere Integrationsministeriet) samt Uden-rigsministeriet, herunder Danmarks repræsentationer i udlandet, om løsningen afsåvel konkrete som generelle udsendelsesproblemer.Med henblik på at styrke samarbejdet på udsendelsesområdet mellem de forskelli-ge myndigheder, der beskæftiger sig med udsendelsesrelaterede opgaver, blev deri februar 2003 etableret et formelt Udsendelsesforum med formandskab og sekre-tariat i Rigspolitiet. Efter aftale mellem Rigspolitiet og Integrationsministerietovertog Integrationsministeriet/Justitsministeriet i februar 2011 formandskabet ogsekretariatsfunktionen. Udsendelsesforum består af repræsentanter fra Justitsmini-steriet, Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet, Udenrigsministeriet og Rigspoli-tiet. I Udsendelsesforum, der holder møde med jævne mellemrum, drøftes bl.a.den aktuelle udsendelsessituation og udfordringer i forhold til udsendelsesarbej-det, ligesom der orienteres om ændringer i asylpraksis mm. De deltagende myn-digheder får herved mulighed for at bidrage til løsningen af konkrete og/eller ge-nerelle udfordringer i forhold til udsendelsesarbejdet til de forskellige lande.3.4. Udsendelse af mindreårige, uledsagede udlændingeI forarbejderne – lovforslag nr. L 197 (Folketinget 2006-07), almindelige be-mærkninger, afsnit 3.3.til lov nr. 504 af 6. juni 2007 om ændring af udlændin-geloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, der trådte i kraft den 1. au-gust 2007, er der beskrevet en ordning, hvorefter alle uledsagede udlændinge un-

der 18 år, der skal udrejse, skal have tilbud om en forberedt hjemsendelse. Ord-ningen administreres af Udlændingestyrelsen i et samarbejde med relevante orga-nisationer i såvel Danmark som udlandet. Udlændingestyrelsen har i den anled-ning indgået en aftale med International Organization for Migration (IOM) om etpilotprojekt vedrørende ”Information, Assisted Voluntary Return and Reintegrati-on Assistance for Vulnerable Migrants from Denmark”.Den 1. januar 2011 blev reglerne om uledsagede mindreårige udlændinge ændretved lov nr. 1543 af 21. december 2010. Folketinget vedtog således den 16. de-cember 2010 lovforslag nr. L 37 om revision af reglerne om uledsagede mindre-årige udlændinge m.v.De nye regler om opholdstilladelse til uledsagede mindreårige gælder for de ud-lændinge, der rejser ind i Danmark fra og med den 1. januar 2011.Ændringerne indebærer blandt andet, at opholdstilladelse som uledsaget mindre-årig i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 2, kun kan gives og forlænges tiludlændinge under 18 år.Opholdstilladelsen i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 2, vil således frem-over altid udløbe, når udlændinge fylder 18 år. Det betyder, at en udlænding, derhar opholdstilladelse som uledsaget mindreårig, normalt vil skulle udrejse, når denpågældende fylder 18 år. Kun hvis der er helt særlige grunde, vil der undtagelses-vist kunne gives (fortsat) opholdstilladelse. Det betyder endvidere, at de særligesagsbehandlingsprocedurer, der er møntet på uledsagede mindreårige, ligeledesalene gælder til det fyldte 18. år.Ordningerne om forberedt hjemsendelse og eftersøgning er ligeledes ændret såle-des, at ordningerne normalt ikke gælder for uledsagede mindreårige fra EU-/EØS-lande, som er indrejst efter den 1. januar 2011. Hvis der er tale om handlede børn,eller der undtagelsesvist er særlige omstændigheder, der tilsiger det, vil ordnin-gerne dog fortsat finde anvendelse.Det følger endvidere af udlændingelovens § 56 a, stk. 9, at Udlændingestyrelseniværksætter en eftersøgning af forældrene til en uledsaget mindreårig udlænding.For de uledsagede mindreårige, der rejser ind i Danmark fra og med den 1. januar2011, gælder, at Udlændingestyrelsen fremover nu kun har pligt til at iværksætteeftersøgning i medfør af udlændingelovens § 56 a, stk. 9, af forældre/familie, hvisden uledsagede mindreårige samtykker til det. Derudover er der ikke pligt til ef-tersøgning, hvis der i hjemlandet er etableret passende modtage- og omsorgscen-tre, uanset samtykke. I overensstemmelse med Europarådets konvention om men-neskehandel vil forældrene til et handlet barn – som hidtil – normalt altid skulleeftersøges.Alle uledsagede mindreårige vil fortsat kunne benytte sig af Internationalt Røde

Kors’ eftersøgningstjeneste, som i fortrolighed – dvs. at Røde Kors ikke videregi-ver eftersøgningsresultatet til myndighederne – kan bistå barnet med at finde for-ældrene.Udlændingemyndighederne informerer allerede tidligt efter ankomsten til landetalle børn om muligheden for at gøre brug af Røde Kors’ eftersøgningstjeneste.Fremover vil indsatsen for at gøre opmærksom på og opfordre til at benytte RødeKors’ eller eventuelt lignende ordninger blive styrket.3.5. Udsendelse af gravide kvinderEfter praksis foretages der ikke udsendelse af gravide kvinder de sidste 2 månederforud for den fastsatte fødselstermin og de første 2 måneder efter fødslen. Detbemærkes, at udlændingemyndighederne endvidere tager hensyn til gravidi-tet/dokumenteret terminstidspunkt i forbindelse med fastsættelse af udrejsefrist.3.6. Politiets muligheder for at følge op på forhold vedrørende afviste asylansø-gere og andre udlændinge i hjemlandet efter udsendelsenRigspolitiet har i forskellige sammenhænge, herunder i forbindelse med høringerover folketingsspørgsmål, oplyst, at politiet ved en tvangsmæssig udsendelse vedankomsten til destinationsstedet (lufthavnen) overgiver udlændingen til de lokalemyndigheder eller påser, at udlændingen selv indrejser.Politiet har herefter ikke yderligere opgaver i forbindelse med udsendelsen, ogpolitiet har ikke mulighed for at følge op på det videre forløb, da dansk politi ikkehar kompetence til at foretage undersøgelser i udlandet.3.7. Anvendelse af EU laissez-passerEt laissez-passer (EU-dokument) er et rejsedokument, der kan anvendes i forholdtil udlændinge, der ikke er i besiddelse af rejselegitimation.Dokumentet blev taget i anvendelse den 1. januar 1995, efter at Rådet for DenEuropæiske Union ultimo 1994 vedtog en henstilling om, at der anvendes et stan-dardrejsedokument, der kun er gyldigt for en enkelt rejse, ved udsendelse fra Uni-onens område af tredjelandsstatsborgere uden anden gyldig rejselegitimation.Dokumentet, der udfærdiges af Rigspolitiet på engelsk med danske undertekster,fremstår tydeligt som udstedt af Rigspolitiet.Dokumentet forsynes med et pasfotografi af udlændingen og udfyldes med oplys-ninger om udlændingens navn, nationalitet, fødedato, udlændingenummer ogeventuel adresse i hjemlandet.

Det fremgår endvidere, om dokumentet er udstedt på baggrund af rejsedokumen-ter eller identitetsdokumenter, som er forelagt myndighederne, på baggrund afudlændingens erklæring eller på grundlag af en politimæssig efterforskning.Rejsedokumentet har ingen gyldighed som indrejsetilladelse eller transittilladelse,ligesom det ikke er gyldigt for tilbagerejse til Danmark.Rigspolitiets anvendelse af EU laissez-passer er begrænset, idet det er et fåtal aflande, der accepterer hjemsendelser ved brug af EU laissez-passer i stedet for denationale rejsedokumenter. Oftest vil udsendelsen tillige være betinget af en for-udgående indrejsetilladelse, der afhænger af hjemlandets identifikation af udlæn-dingen. Rigspolitiet benytter fortrinsvis EU laissez-passer ved frivillige udsendel-ser.3.8. De forskellige udrejseformerLedsaget udrejseomfatter de tilfælde, hvor politipersonalet ledsager udlændingenud af landet – typisk med fly – enten helt til hjemlandet eller til en transitdestina-tion. Udsendelsen vil typisk være tvangsmæssig, men kan også være frivillig, så-ledes at ledsagelsen er begrundet i et ønske fra udlændingen, flyselskabet eller eteventuelt transitland.I forbindelse med (tvangsmæssige) udsendelser med fly foretages en vurdering af,hvad der i det konkrete tilfælde er mest hensigtsmæssigt ud fra en samlet vurde-ring. I vurderingen indgår bl.a. forhold som hensynet til vedkommende udlæn-ding, rejseudgifter og tidsforbrug.I praksis anvendes hovedsageligt almindelige rutefly, men det forekommer, atpolitiet anvender chartrede fly.Chartrede fly anvendes bl.a., hvor en udlænding ved et tidligere udsendelsesfor-søg har udvist en sådan adfærd ved ombordstigningen på et rutefly, at flykaptaj-nen har nægtet at medtage udlændingen som passager i flyet, eller hvor det ikke ermuligt at nå frem til destinationslandet på en hensigtsmæssig måde ved anvendel-se af rutefly. Der er også tilfælde, hvor anvendelsen af charterfly samlet set harværet den mest hensigtsmæssige udnyttelse af de økonomiske og personalemæs-sige ressourcer. Der har endvidere været tilfælde – herunder i forbindelse medudsendelser til Irak – hvor det har været nødvendigt at anvende chartrede fly afsikkerhedsmæssige årsager og for overhovedet at kunne gennemføre udsendelser-ne på en værdig og bæredygtig måde. Der har endelig foreligget enkelte tilfælde,hvor det har været nødvendigt at anvende chartrede fly, fordi der som følge afudlændingens helbredsmæssige forhold har været behov for medvirken af læ-ge/sygeplejerske under udsendelsen, og lægelige forhold talte mod at benytte rute-fly.

Chartring af fly foretages som hovedregel direkte af Rigspolitiet, men der er i2011 afviklet fælles nordiske udsendelser, hvor Sverige og Norge i første rækkehar chartret fly, hvorefter der er sket en økonomisk byrdefordeling. Rigspolitiethar endvidere i 2011 deltaget i udsendelser, hvor FRONTEX (EU’s grænseagen-tur) har forestået chartring af fly, ligesom FRONTEX delvist har afholdt udgifter idenne forbindelse. Ved deltagelse i sådanne flyvninger sammen med andre landevurderes det bl.a., hvorvidt der vil være en uacceptabel forlængelse af rejsetidensom følge af transitophold i forbindelse med tilslutningsfly.Det er Rigspolitiets erfaring, at der generelt ikke er problemer i forbindelse med atgennemføre selve rejsen – typisk med flymellem Danmark og hjemlandet. Pro-blemerne ligger typisk i den forudgående fase, hvor udlændingens identitet skalfastlægges, og de nødvendige rejsedokumenter/indrejsetilladelser fra hjemlandetsmyndigheder skal skaffes.Påset udrejseomfatter de tilfælde, hvor politipersonalet påser udrejsen af landet,f.eks. ombordstigning i et fly eller på et skib.Selv udrejstomfatter de tilfælde, hvor der er tilvejebragt sikre oplysninger om, atudlændingen er udrejst.Skønnet udrejstomfatter de situationer, hvor udlændingen ikke kan træffes påindlogeringsstedet af politiet eller meldes forsvundet af indlogeringsstedet, såle-des at udlændingens opholdssted er ukendt for myndighederne. Udlændingen ef-terlyses i Det Centrale Kriminalregister.En asylansøger er som den altovervejende hovedregel ikke frihedsberøvet, menopholder sig på et asylcenter, mens ansøgningen behandles af udlændingemyn-dighederne. En udlænding, der har fået afslag på sin ansøgning om asyl, vil lige-ledes som den altovervejende hovedregel være indlogeret i et asylcenter. Enkeltevil dog med Udlændingestyrelsens tilladelse kunne være privat indlogeret, typiskhos herboende familie (ægtefælle mv.).Er asylansøgeren i besiddelse af pas, når ansøgningen indgives, inddrages dette afmyndighederne under sagens behandling. Da politiet ikke foretager udrejsekontrolved de indre Schengen-grænser, kan asylansøgere imidlertid frit udrejse af landetpå et hvilket som helst tidspunkt. Indrejse i et andet land vil dog være ulovlig,medmindre asylansøgeren er i besiddelse af gyldig rejselegitimation, som giverret til indrejse i det pågældende land.En asylansøger, der er indrejst på et ægte, gyldigt rejsedokument, vil endviderekunne skjule rejsedokumentet for politiet i forbindelse med indgivelsen af asylan-søgningen med henblik på eventuelt at kunne anvende det ved en udrejse af Dan-mark over en ydre Schengen-grænse. En afvist asylansøger vil desuden have mu-lighed for at få udstedt et nyt rejsedokument ved henvendelse til hjemlandets am-bassade/konsulat i Danmark, uden at de danske myndigheder får kendskab hertil.

Der sker ikke registrering af de personer, der udrejser over en ydre Schengen-grænse.Forsvinder en asylansøger, mens sagen er under behandling hos Udlændingesty-relsen eller i Flygtningenævnet, underretter disse myndigheder Rigspolitiet, somefterlyser asylansøgeren i Det Centrale Kriminalregister. Samtlige politikredseunderrettes hermed om efterlysningen.Det indgår som et naturligt led i løsningen af politiets almindelige opgaver, f.eks.i forbindelse med patruljekørsel og færdselskontroller, at kontrollere, at de udlæn-dinge, som opholder sig her i landet, opfylder betingelserne herfor. Desuden gen-nemfører politiet – såvel på baggrund af anmeldelser eller andre henvendelser,som af egen drift – med mellemrum målrettede kontrolaktioner, som typisk rettersig mod særlige grupper af udlændinge eller særlige virksomheder, som erfa-ringsmæssigt undertiden beskæftiger udlændinge uden nødvendig opholds- ogarbejdstilladelse.Det er Rigspolitiets erfaring, at langt hovedparten af de asylansøgere, som skøn-nes udrejst af landet, rent faktisk er udrejst frivilligt, idet kun relativt få (afviste)asylansøgere efterfølgende konstateres til stede her i landet efter at være skønnetudrejst.En asylansøger, som har en ansøgning under behandling hos udlændingemyndig-hederne, og som forsvinder, således at myndighederne ikke har kendskab til asyl-ansøgerens opholdssted, kan ikke få ansøgningen behandlet (lovens § 33, stk. 8).Der er således ikke noget særligt incitament for asylansøgere til at holde sig skjultfor myndighederne her i landet, medens sagen er under behandling eller ønskesgenoptaget.3.9. Udlevering af medicin i forbindelse med udrejseRigspolitiet har i samarbejde med Dansk Røde Kors indført en ordning, hvorefterudlændinge, der skal udsendes, og som på asylcenteret er ordineret medicinog/eller er under lægelig behandling, kan få medicin med til hjemlandet. Det erDansk Røde Kors (Sundhedstjenesten), der træffer afgørelse om, hvorvidt udlæn-dingen skal have medicin med til hjemlandet, og i bekræftende fald arten ogmængden af medicin.3.10. Politiets anvendelse af magt i forbindelse med ledsagede udsendelser medflyDansk politi har som udgangspunkt alene beføjelser til at udøve magt på danskterritorium. Skal der udøves magt i et fly, sker det altid efter aftale med flyets kap-tajn. Magtudøvelse i et andet land (f.eks. i forbindelse med et transitophold) skerefter aftale/samråd med det pågældende lands myndigheder.

De overordnede principper for politiets magtanvendelse fremgår af politilovenskapitel 4.Politiet kan med henblik på at gennemføre en tvangsmæssig udsendelse anvendemagt til at passivisere udlændingen, når magtanvendelsen er nødvendig og for-svarlig.Anvendelsen af magt skal altid foregå så skånsomt som muligt og på en sådanmåde, at det giver anledning til mindst mulig forstyrrelse i forhold til omgivelser-ne.Erfaringsmæssigt er der kun behov for at anvende magt i et meget begrænset antaltilfælde.Det ledsagende politipersonale bærer ikke tjenestevåben (pistol), stav eller peber-spray. Til brug for passivisering af udlændingen kan der anvendes godkendtehåndjern (eller godkendte alternativer til håndjern i form af pastikstrips eller vel-crobånd) samt eventuelt fikseringsbælte.Ved anvendelse af håndjern eller fikseringsbælte må hænder og fødder ikke for-bindes på en sådan måde, at den ledsagede udlænding tvinges til at sidde i ensammenbukket stilling, som kan hindre en fri vejrtrækning. Fastspændte personerskal være under konstant opsyn. Tape eller lignende, som forhindrer en fri vejr-trækning, eller som kan medføre kvælning, må ikke anvendes.Der medbringes altid førstehjælpstaske.Der foretages altid en sikkerhedsvurdering i forbindelse med en ledsaget udsen-delse af udlændinge med fly. Det vurderes i den forbindelse, om der på grund afsygdom eller lignende eventuelt er behov for bistand af læge og/eller sygeplejer-ske under udsendelsen. Det ledsagende politipersonale anvender aldrig medicine-ring med henblik på at passivisere udlændingen i forbindelse med en udsendelse.En eventuel medicinering vil alene blive foretaget af lægefagligt personale efteren lægefaglig vurderingDer henvises i øvrigt til de udførlige retningslinjer for den praktiske forberedelseog gennemførelse af ledsagede udsendelser med fly, der er vedlagt som bilag.3.11. Uddannelse af det ledsagende politipersonaleDet politipersonale, som deltager i ledsagede udsendelser af udlændinge med fly,skal beherske engelsk på forhandlingsniveau og have gennemgået en særlig ud-dannelse i afvikling af ledsagede udsendelser med fly.

Retningslinjer for den praktiske forberedelse og gennemførelse af ledsagede ud-sendelser med flyEfter udlændingelovens § 30, stk. 1, skal en udlænding, som ikke (længere) har ret til atopholde sig her i landet, udrejse af landet. Udrejser udlændingen ikke frivilligt, dragerpolitiet omsorg for udrejsen, jf. lovens § 30, stk. 2, 1. pkt.Rigspolitiet har det overordnede ansvar for udsendelse med fly af asylansøgere og andreudlændinge, der ikke (længere) må opholde sig i Danmark.Med det formål at sikre, at ledsagede udsendelser med fly gennemføres sikkert og for-svarligt, og således at hensynet til medarbejdernes sikkerhed og den enkelte udlændingsrettigheder og personlige integritet tilgodeses, er der fastsat nedenstående retningslinjerfor sådanne udsendelser.Retningslinjerne er udfærdiget på baggrund af dansk lovgivning og internationale konven-tioner mv.Retningslinjerne vedrører alene den praktiske forberedelse og gennemførelse af en led-saget udsendelse med fly. Spørgsmål i relation til tilvejebringelse af forudsætningerne forat kunne gennemføre udsendelsen i form af identifikation og nationalitetsfastlæggelse afudlændingen og udstedelse af nødvendige rejsedokumenter, herunder EU-Laissez-Passer, indrejse- og transittilladelser behandles ikke i disse retningslinjer.

1.0 FORBEREDELSE AF UDSENDELSEN1.1 Planlægning af udsendelsesrejsenUdsendelsesrejsen planlægges af Rigspolitiets Nationale Udlændingecenter (NUC), somogså bestiller billetter hos Rigspolitiets rejsebureau (Carlson Wagonlit).Ved planlægningen af rejseruten ved ledsagede udsendelser bør direkte flyvninger såvidt muligt anvendes, ligesom antallet af nødvendige transitophold bør begrænses mestmuligt og planlægges så korte som muligt. I særlige tilfælde kan rejsen af sikkerheds-mæssige grunde planlægges således, at indrejse/ophold i bestemmelseslandet undgås.I forbindelse med billetbestillingen skal det oplyses, at der er tale om en udlænding, derskal ledsages under udsendelsen, og at politipersonalet er ledsagere (eskorte).1.2 SikkerhedsvurderingVil en udlænding, som skal udrejse af Danmark, og hvor udsendelsen skal ske med fly,ikke udrejse frivilligt, træffer NUC på baggrund af en sikkerhedsvurdering bestemmelseom, hvorvidt udsendelsen skal ske under ledsagelse af politiet.

Sikkerhedsvurderingen udfærdiges af sagsbehandleren på en særlig blanket – "Sikker-hedsvurdering i forbindelse med udsendelse med fly".Sikkerhedsvurderingen, som tager udgangspunkt i en personlig samtale med udlændin-gen, omfatter en række punkter, som skal overvejes i forbindelse med en udsendelse. Isikkerhedsvurderingen indgår blandt andet oplysninger om udlændingens køn, alder ogtidligere adfærd, f.eks. trusler, tidligere modværge ved transport/fremstilling i ret-ten/udsendelse, flugtrisiko, oplysninger om udlændingens helbredsmæssige forhold –såvel fysisk som psykisk – f.eks. selvmordstrusler, handicap mv. Det vurderes også, omder eventuelt er behov for assistance af læge og/eller sygeplejerske under udsendelsen.Såfremt der er tale om en sag, hvor der sagsbehandles både i en politikreds og i NUC,anmodes politikredsens sagsbehandler, om at udfærdige en foreløbig sikkerhedsvurde-ring, eventuelt efter vejledning fra NUC’s sagsbehandler.Sikkerhedsvurderingen forelægges NUC-sagsbehandlerens egen sektionsledelse til af-gørelse af, hvorvidt der skal ske ledsagelse af udlændingen, og hvor mange ledsagere,der er nødvendige.Sikkerhedsvurderingen, der maksimalt må være 7 dage gammel, vedlægges ved fore-læggelse af rejseplanen.Konkluderes det på baggrund af sikkerhedsvurderingen, at udsendelsen med fly skalforegå under ledsagelse, har Rigspolitiet altid ansvaret for udsendelsen og foretager denvidere sagsbehandling.Udsendelse med fly sker som hovedregel med almindelige rutefly. Såfremt det ud frasikkerhedsvurderingen kan fastslås, at det ikke er muligt at gennemføre udsendelsenmed rutefly kan det på ledelsesniveau besluttes, at udsendelsen skal ske med charteretfly.Ved anvendelse af charteret fly skal der altid foretages en arbejdspladsvurdering (APV)på det specifikke fly. Der skal udfærdiges et checkskema til hver APV der foretages.1.3 Udtagelse af ledsagereVed udtagelse af ledsagere skal der tages hensyn til sikkerhedsvurderingen, behovet forspecialviden vedrørende udsendelsesdestinationen, udsendelsesrejsens varighed ogeventuelle transitophold, forholdene på udsendelsesdestinationen, behovet for at føreegentlige forhandlinger med de lokale myndigheder om indrejsen, udlændingens køn ogeventuelle særlige forhold eller omstændigheder. Mindst én polititjenestemand fra NUCskal deltage. Mindst én af ledsagerne skal være af samme køn, som den udlænding, derskal udsendes. Ledsagerne skal kunne tale og forstå engelsk.Blandt ledsagerne udpeges én polititjenestemand fra NUC, der har ansvaret for afviklin-gen af udsendelsen samt for afrapportering og indberetning til NUC’s visdomssystem –den udsendelsesansvarlige. Den udsendelsesansvarlige skal beherske engelsk på for-handlingsniveau og have gennemgået kursus i afvikling af ledsagede udsendelser medfly (selvforsvarskursus og førstehjælpskursus), eventuelt vedligeholdelseskursus og kur-set ”Specialist i værdige og bæredygtige udsendelser”.

371.4 UnderretningAlle sagsskridt og underretninger skal være foretaget inden tidspunktet for udsendelsen. Iasylsager skal det forud for gennemførelsen af udsendelsen sikres, at der ikke hos ud-lændingemyndighederne (Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet, Justitsministeriet) erverserende ansøgninger eller genoptagelsesbegæringer, som er til hinder for udsendel-sen.Der skal derfor senest 14 dage før en planlagt udsendelse eller straks, hvis udsendelsenplanlægges til at finde sted med mindre end 14 dages varsel, via e-mail ske underretningtil Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet og Justitsministeriet om datoen for udsendel-sen.Udsendelser (oversendelser/tilbagesendelser) i henhold til Dublinforordningen er ikkeomfattet af underretningsordningen.I udsendelsessager, der er behandlet i ”åbenbart grundløs” procedurerne, og hvor ende-ligt afslag på asyl således er meddelt af Udlændingestyrelsen, skal der ikke ske under-retning til Flygtningenævnet.Sagsbehandleren kontakter udlændingemyndighederne via e-mail. Udlændingemyndig-hederne besvarer henvendelsen 1-2 dage efter modtagelsen af Rigspolitiets underret-ning. Dette sker, uanset om der er forhold, som gør, at en udrejsefrist udsættes eller ej.Udsendelse må således ikke finde sted, medmindre Rigspolitiet har modtaget et svar fraudlændingemyndighederne. Om nødvendigt rykkes udlændingemyndighederne for svar,således at det herved sikres, at Rigspolitiets underretning om udsendelse er modtaget.Modtager Rigspolitiet i umiddelbar tilknytning til en udsendelse fra udlændingen ellerdennes partsrepræsentant oplysning om, at udlændingen har indgivet en ny ansøgning tiludlændingemyndighederne, og er dette ikke dokumenteret i udsendelsessagen, kontak-tes sagsbehandleren hos den relevante udlændingemyndighed telefonisk for at få be-eller afkræftet dette og for i givet fald at få oplyst, om det har betydning for gennemførel-sen af den planlagte udsendelse.Modtages der fra udlændingemyndighederne oplysninger om, at der i den enkelte sag erudsendelseshindringer, og at udrejsefristen derfor udsættes, således at udsendelsen ikkekan gennemføres, påfører ”Planeringskontoret” dette på den liste over planlagte udsen-delser, der dagligt sendes til Justitsministeriet m.fl.Sektionsledelsen er ansvarlig for, at alle relevante og nødvendige sagsskridt, underret-ninger og forespørgsler er foretaget forud for tidspunktet for udsendelsen. De relevantemyndigheder i destinationslandet – og i tilfælde af transit tillige relevante myndigheder itransitlandet – underrettes om ankomsttidspunktet. I særlige tilfælde kan en dansk re-præsentation i destinationslandet underrettes om udsendelsen og ankomsttidspunktetmed henblik på at kunne være det ledsagende politipersonale behjælpelige ved eventuel-le forhandlinger med de lokale myndigheder. Opmærksomheden henledes på, at der kanvære fastsat særlige, formaliserede procedurer for underretning om udsendelse i de bila-terale tilbagetagelsesaftaler, som Danmark har indgået med en række lande.1.5 Afhentning/tilsigelse af udlændingenDen udsendelsesansvarlige skal sikre, at udlændingen i god tid forinden udsendelsenafhentes i den institution eller arrest, hvor udlændingen er anbragt, og transporteres tilKøbenhavn Lufthavn. Afhentningen skal som udgangspunkt foretages af det personale,der skal forestå udsendelsen.

Den udsendelsesansvarlige skal endvidere sikre, at en udlænding, der skal udsendesunder ledsagelse, forud for udsendelsen visiteres grundigt med henblik på at fratage ud-lændingen effekter, der kan anvendes til at skade udlændingen selv eller andre eller tilundvigelse. Bagage, der medtages af udlændingen under transporten til lufthavn og iflykabinen, skal ligeledes grundigt undersøges for sådanne effekter.Ved alle ledsagede udsendelser med fly skal blanketten "Notification of deportee" udfær-diges.Ved ledsagede udsendelser skal det af blanketten fremgå, hvem der ledsager og hvorforudsendelsen sker med ledsagelse. På blanketten er anført 3 standardårsager i forbindel-se med ledsagelse. Den i sagen aktuelle årsag afkrydses.Blanketten underskrives af den respektive sektionsledelse.Blanketten udleveres til flyets kaptajn. Kaptajnen skal – såfremt han anmoder herom –tillige mundtligt orienteres om årsagen til, at udlændingen ledsages under udsendelsen.Såfremt den ledsagede udsendelse indebærer flyskift, udleveres en kopi af blanketten tilkaptajnen på det nye fly.

2.0 KRAV TIL LEDSAGERNE2.1 Helbredsmæssige forhold og fysisk formåenPolitipersonale, som deltager i ledsagede udsendelser med fly, skal af hensyn til flysik-kerheden og en forsvarlig afvikling af udsendelsen i øvrigt være fuldt tjenestedygtige ogkunne anvende den nødvendige magt, hvis dette skulle være påkrævet.Polititjenestemænd fra NUC skal for at kunne deltage i ledsagede udsendelser så vidtmuligt have gennemgået en særlig tilrettelagt uddannelse, der understøtter ledsagerneskompetence til at være rejseansvarlig for en ledsaget udsendelse.2.2 Den udsendelsesansvarligeDen udsendelsesansvarlige på en ledsaget udsendelse skal:-------sørge for at sætte sig ind i sagenorientere de øvrige ledsagere,orientere udlændingen(e)påtage sig det overordnede ansvar under selve udsendelsen,orientere afdelingen efter udleveringsforretningen er afsluttet,udfærdige udsendelsesrapport og opdatering i visdomssystemet efter hjemkomst,sikre sig, at der på destinationer til krigs- og risikozoner udfærdiges en særligplan/blanket for gennemførelsen af udsendelsen.

392.4 Ledsagernes adfærdPolitipersonale, som deltager i en ledsaget udsendelse, skal fra udsendelsesrejsens startog til udsendelsesrejsens afslutning ved hjemkomsten til Danmark, herunder under op-hold i udlandet, leve op til den agtelse og værdighed, som stillingen kræver. Opmærk-somheden henledes i den forbindelse på, at udsendelsesrejserne ofte går til lande meden anden religiøs og/eller kulturel baggrund end den danske.2.5 Indtagelse af alkohol mv.Ledsagerne – og den ledsagede udlænding – må ikke indtage øl, vin, spiritus eller andreformer for rusmidler under en udsendelsesrejse fra rejsens start og indtil det tidspunkt,hvor opgaven er afsluttet, og udlændingen er overgivet til myndighederne i bestemmel-seslandet eller er påset indrejst.Under ophold i bestemmelseslandet og under hjemrejsen – herunder ved transitophold –skal ledsagerne fortsat leve op til den agtelse og værdighed, som stillingen kræver. Beru-selse efter indtagelse af øl, vin eller spiritus, indtagelse af andre former for rusmidler ogseksuel omgang med prostituerede, er ikke foreneligt med dette krav.2.6 IndkøbIndkøber en polititjenestemand i forbindelse med en udsendelsesrejse spiritus, tobak ellerandre afgiftspligtige varer, forudsættes det, at alle lokale love og bestemmelser overhol-des.2.7 Personlig udrustning mv.Ledsagerne må ikke bære tjenestevåben (pistol, stav og peberspray).Til brug for en nødvendig passivisering af udlændingen skal ledsagerne medbringe god-kendte plastikstrips og/eller håndjern samt eventuelt fikseringsbælte.Ledsagerne skal medbringe gyldigt pas, og nødvendige visa skal på forhånd være ind-hentet.Polititjenestemænd, der skal deltage i udsendelsesrejser, skal være vaccineret i nødven-digt omfang. Oplysninger herom kan fås ved henvendelse til Statens Serum Institut. Gyl-digt vaccinationskort skal medbringes.Ledsagerne skal medbringe gyldigt forsikringskort til Europæiske Rejseforsikring.Ledsagerne skal under udsendelsen medbringe førstehjælpstaske. Forinden afrejsenskal den udsendelsesansvarlige sikre, at taskens indehold svarer til indholdsfortegnelsen.Taskerne opbevares, når de ikke er i brug, i NUC’s HelpDesk i Anker Heegaards Gade.Samme sted findes supplerende indhold til taskerne.Alle ledsagere medbringer mobiltelefon og tillige satellittelefon til destinationer, hvor al-mindelig signal ikke kan anvendes, med henblik på nødvendig kommunikation med Rigs-politiet under udsendelsesforløbet.2.8 Den udsendelsesansvarliges briefing af ledsagerne og udlændingenDen udsendelsesansvarlige skal orientere de øvrige ledsagere om karakteren af udsen-delsesrejsen og herunder videregive eventuelle oplysninger om udlændingen. Den ud-

40sendelsesansvarlige skal endvidere sikre sig, at ledsagerne er bekendt med deres opga-ver under udsendelsesrejsen.Den udsendelsesansvarlige skal – om nødvendigt under anvendelse af tolk – sikre atudlændingen er orienteret om hele det forventede forløb af den planlagte ledsagede ud-sendelse, herunder særligt om rejserute m.v. såfremt dette kan ske uden risiko for ud-sendelsens gennemførelse. Hvis det skønnes nødvendigt, skal udlændingen tillige orien-teres om, at udsendelsen kan gennemføres ved anvendelse af den nødvendige magt,hvis udlændingen ikke samarbejder.2.9 Sygdom hos udlændingenForeligger der allerede ved planlægningen af udsendelsen oplysninger om udlændingenshelbredsforhold, som rejser tvivl om, hvorvidt udlændingen – for tiden – kan gennemføreudsendelsen af lægelige grunde, skal forholdet afklares, eventuelt ved at sagen skriftligtforelægges embedslægen eller Retslægerådet til udtalelse. Er det nødvendigt for gen-nemførelsen af udsendelsen, at der deltager sundhedspersonale (læge og/eller sygeple-jerske), arrangeres dette.Opstår der i forbindelse med forberedelsen af udsendelsen – herunder i forbindelse medtransporten af udlændingen til lufthavnen eller under opholdet i lufthavnen – den mindstetvivl om, hvorvidt udlændingens helbredsmæssige forhold – såvel fysiske som psykiske –vil kunne være til hinder for at gennemføre den planlagte udsendelse, skal udlændingentilses af en tilkaldt læge. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis udlændingen besvimer ellerfår åndedrætsbesvær, hvis udlændingen forsøger at gøre skade på sig selv, eller hvis deri øvrigt akut opstår sygdomstegn. Vurderer lægen, at udlændingen skal undersøges yder-ligere, skal denne undersøgelse iværksættes snarest muligt, og den planlagte udsendel-se aflyses/afbrydes. Det samme gælder, hvis lægen vurderer, at det ud fra en lægeligvurdering ikke anses for forsvarligt at gennemføre udsendelsen på nuværende tidspunkt.En ny ledsaget udsendelse vil herefter kunne planlægges, når udlændingens helbreds-mæssige forhold er afklaret.

3.0 MAGTANVENDELSE MV.De overordnede principper for politiets magtanvendelse er reguleret i politilovens kapitel4.Politiet kan med henblik på at gennemføre en tvangsmæssig udsendelse anvende denfornødne magt til at passivisere udlændingen, når magtanvendelsen er nødvendig ogforsvarlig. Anvendelsen af magt skal altid foregå så skånsomt som muligt og på en sådanmåde, at det giver anledning til mindst mulig opmærksomhed i forhold til omgivelserne.Anvendelse af håndjern skal så vidt muligt undgås.Ved anvendelse af plasticstrips, håndjern eller fikseringsbælte må hænder og fødder ikkeforbindes på en sådan måde, at den ledsagede udlænding tvinges til at sidde i en sam-menbukket stilling, som kan hindre en fri vejrtrækning.Fastspændte personer skal være under konstant opsyn.Tape eller lignende, som forhindrer en fri vejrtrækning, eller som kan medføre kvælning,må ikke anvendes.

4.0 BAGAGEUdlændingen bør selv have mulighed for at pakke sin bagage i forbindelse med udsen-delsen. Personalet på indkvarteringsstedet kan eventuelt hjælpe til. Politipersonalet børderimod så vidt muligt afstå fra at hjælpe til med at pakke for derved at undgå, at udlæn-dingen efterfølgende rejser spørgsmål om manglende ejendele.Det følger af udlændingelovens § 43, stk. 2, at såfremt politiet drager omsorg for en ud-lændings udrejse, skal udlændingen afholde de udgifter, der for udlændingens vedkom-mende er forbundet hermed. Har udlændingen ikke tilstrækkelige midler, afholdes udgif-terne foreløbig af statskassen.Udlændingen bør så vidt muligt medbringe sin bagage som ledsaget bagage (håndbaga-ge og/eller indskrevet bagage) i forbindelse med udsendelsen.Har udlændingen selv økonomiske midler til at betale for udsendelsen og for den bagage,som den pågældende ønsker at medtage til udsendelsesdestinationen, afgør udlændin-gen selv, om bagagen skal medtages som indskrevet bagage i forbindelse med udsen-delsen, eller om bagagen skal eftersendes som almindeligt gods.Skal der betales for overvægt af ledsaget bagage, og kan udlændingen ikke selv betaleherfor, rettes der henvendelse til det relevante handlingsselskab i Københavns Lufthavn iKastrup, der sender fakturaen til Rigspolitiet. Udlændingens navn og sagsnummer samtsagsbehandlerens navn skal altid anføres på fakturaen.Det kan forekomme, at det ikke er muligt for udlændingen at medbringe al den bagage,som den pågældende ønsker at medtage til udsendelsesdestinationen, som ledsagetbagage. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis bagagen har et meget betydeligtomfang. I sådanne tilfælde kan politiet efter en konkret vurdering beslutte, at bagagen afpraktiske og/eller økonomiske grunde skal eftersendes. Udlændingen skal i denne situa-tion oplyse en adresse, hvortil bagagen kan sendes.Sker udsendelsen til et europæisk land, eftersendes eventuel bagage normalt som al-mindeligt gods, og der udfærdiges et fragtbrev.Ved udsendelse til et land uden for Europa eftersendes eventuel bagage som udgangs-punkt med fragtfly eller skib.Eftersendelse af bagage sker på udlændingens egen risiko. Politiet kan ikke afholde ud-gifter til forsikring mod eventuelle skader på eller bortkomst af bagagen.Den udsendelsesansvarlige opbevarer udlændingens eventuelle personlige dokumenterog penge indtil ankomsten til bestemmelsesstedet. Udlevering sker så vidt muligt modkvittering, som lægges på sagen.

5.0 CHECK-IN OG SIKKERHEDSKONTROLLedsagerne bør indfinde sig med udlændingen i lufthavnen i god tid før det planlagteafrejsetidspunkt med henblik på, at alle praktiske forhold kan være afklaret inden flyaf-gang.Det ledsagende politipersonale sørger for check-in af såvel udlændingen, ledsagere sombagage, og som udgangspunkt er udlændingen til stede.Såfremt det ledsagende politipersonale skønner det nødvendigt af hensyn til såvel sik-kerheden (sikkerhedsvurderingen indgår i denne vurdering) og de gener, der kan opstå iforbindelse med forventet kø ved check-in, skal de ”Interne retningslinjer vedrørendeadgangsforhold i Københavns Lufthavn, Kastrup, ved ledsagede og frivillige (påsete)udsendelser” følges.Der skal ske sikkerhedskontrol forinden ombordstigning. Dette søges gennemført ved atanmode Københavns Lufthavnsvæsen om at komme til stede i politiets lokaler for gen-nemførelse af sikkerhedskontrollen dér.

6.0 OMBORDSTIGNINGOmbordstigning af udlændingen bør foregå så diskret som muligt og separat fra dennormale ombordstigning af passagerer i det omfang, det kan lade sig gøre.Det bør tilstræbes, at ledsagere og udlændingen går ombord på flyet før andre passage-rer og på en sådan måde, at muligheden for at tiltrække unødig opmærksomhed mind-skes.Den udsendelsesansvarlige skal forinden ombordstigning tage kontakt til flypersonaletog/eller en eventuel tilstedeværende repræsentant for flyselskabet.Flyselskaberne har forskellige rutiner i forbindelse med medtagelse af udlændinge, derskal udsendes, men som udgangspunkt skal flyets kaptajn eller repræsentanten for fly-selskabet informeres om, at dansk politi er til stede og ønsker at udsende udlændingenmed det pågældende flyselskab. Den udfyldte blanket "Notification of deportee" afleverestil kaptajnen. Kaptajnen skal, såfremt han anmoder herom, tillige mundtligt orienteres omårsagen til, at udlændingen ledsages under udsendelsen.Når udlændingen går ombord på flyet, overtager flyets kaptajn det fulde ansvar i forbin-delse med udlændingen. Kaptajnen kan derfor afvise at transportere en udlænding afhensyn til flysikkerheden.Ved ombordstigning gøres udlændingen bekendt med, at han ikke længere er frihedsbe-røvet, ligesom kaptajnen gøres bekendt hermed.Flyets kaptajn bestemmer ledsagernes og udlændingens placering i flyet. Normalt erplaceringen bagest i flyet og således, at udlændingen enten sidder mellem 2 ledsagereeller inderst på en række med en ledsager ved sin side.

437.0 FLYVNINGENUnder flyvningen er luftfartøjschefen (flyets kaptajn) højeste myndighed, og alle dispositi-oner ombord på flyet skal aftales med/godkendes af denne, ligesom dennes anvisningerskal følges.Under flyvningen skal ledsagerne sikre, at udlændingen ikke er til fare eller ulempe forflysikkerheden eller for de øvrige passagerer og kabinepersonalet. Det skal endvideresikres, at udlændingen ikke skader sig selv eller andre eller sætter sig i besiddelse afting, der kan være til fare for sikkerheden ombord.Anvendelse af magt skal ske i overensstemmelse med flykaptajnens anvisninger. I akuttesituationer, hvor det ikke er muligt på forhånd at indhente flykaptajnens godkendelse af atanvende magt, skal flykaptajnen efterfølgende orienteres om magtanvendelsen og årsa-gen hertil og godkende de anvendte magtmidler.

8.0 TRANSITOPHOLDVed transit af lufthavne vil det lokale lufthavnspoliti typisk på baggrund af den skete for-håndsorientering møde op ved gaten i forbindelse med ankomst og være behjælpeligmed at anvise et sted, hvor ledsagerne kan opholde sig med udlændingen under transit-opholdet. Ledsagerne skal følge eventuelle anvisninger fra det lokale lufthavnspoliti ogandre lokale myndigheder.Ledsagerne skal ved længerevarende transitophold sørge for mad og drikke til udlændin-gen i nødvendigt omfang. Bevogtningen af udlændingen påhviler ledsagerne.Under opholdet i transitlufthavnen gælder det pågældende lands lovgivning for ledsager-ne. Ledsagerne kan således kun anvende magt som nødret, herunder i form af bistand tildet lokale lufthavnspoliti. Opstår der problemer med udlændingen i transitlufthavnen, skaldet lokale lufthavnspoliti straks kontaktes.I tilfælde af alvorlige problemer, herunder i tilfælde af udlændingens undvigelse eller hvisudsendelsen af andre grunde må afbrydes, skal den udsendelsesansvarlige så hurtigtsom muligt orientere Rigspolitiet herom telefonisk eller på anden måde.Skiftes der fly i forbindelse med transit, afleveres en kopi af blanketten "Notification ofdeportee" til kaptajnen på det nye fly, og kaptajnen informeres om udsendelsen. Der for-holdes i øvrigt som beskrevet ovenfor under ”ombordstigning”.

10.0 ANKOMST TIL BESTEMMELSESSTEDETMyndighederne på bestemmelsesstedet vil som udgangspunkt være bekendt med ud-lændingens ankomsttidspunkt på grund af forhåndsorienteringen om udsendelsenog/eller eventuelle oplysninger meddelt i forbindelse med visumudstedelse til det ledsa-gende politipersonale.Har udlændingen af sikkerhedsmæssige grunde været passiviseret under flyvningen, skalledsagerne, hvis det skønnes forsvarligt, fjerne alle tvangsanordninger efter landingen, oginden udlændingen forlader flyet i bestemmelseslufthavnen.Ledsagerne skal så vidt muligt først forlade flyet sammen med udlændingen, når de øvri-ge passagerer har forladt flyet.Fra landingen i bestemmelseslufthavnen skal ledsagerne i øvrigt følge de lokale myndig-heders anvisninger.Ledsagerne må ikke forlade lufthavnen, før udlændingen er set indrejse, eller de lokalemyndigheder har overtaget den pågældende eller accepteret tilbagetagelsen.Ved ledsagernes kontakt til de lokale myndigheder skal reglerne om tavshedspligt over-holdes. Der må således ikke videregives oplysninger om udlændingens personlige for-hold, herunder om udlændingens forhold i Danmark, som går ud over, hvad der er nød-vendigt for indrejsen. Det må aldrig oplyses over for hjemlandets myndighed, hvis udlæn-dingen har ansøgt om asyl i Danmark. Videregivelse af oplysninger om strafbare forhold iDanmark til hjemlandets myndigheder skal følge proceduren herfor inden for Interpol-samarbejdet. Kontakt med personer, som repræsenterer efterretningstjenester i hjemlan-det, skal så vidt muligt undgås.Det kan være nødvendigt som forudsætning for at opnå indrejsetilladelse til udlændingenat betale de lokale myndigheder for udstedelse af dokumenter på grænsen. En sådanbetaling må ikke have karakter af eller kunne opfattes som bestikkelse. Den udsendel-sesansvarlige skal sikre sig kvittering eller anden dokumentation for et udbetalt beløbmed henblik på den efterfølgende rejseafregning.Afviser myndighederne på bestemmelsesstedet – eventuelt efter nærmere forhandlingerpå stedet – at modtage udlændingen og lade denne indrejse, har ledsagerne ansvaretfor, at udlændingen tages med tilbage til Danmark. Tilbagerejsen skal så vidt muligt plan-lægges efter telefonisk kontakt til NUC.

Senest opdateret den 2. september 2012AfghanistanDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Politiets sagsstyringssystem (Pol-sas) 477 afviste afghanske asylansøgere i udsendelsesposition. Afghanere udgørca. en tredjedel af de afviste asylansøgere i udsendelsesposition og er dermedlangt den største nationalitetsgruppe.Udsendelse til Afghanistan gennemføres i henhold til en trepartsaftale fra 2004,som er indgået mellem Danmark, Afghanistan og UNHCR.Afghanske statsborgere i udsendelsesposition afhøres af Rigspolitiet til et særligtaf de afghanske myndigheder godkendt skema. Sagerne forelæggelse på dennebaggrund for de afghanske myndigheder til identitets- og nationalitetsfastlæggelsemed henblik på accept af modtagelse.Det er ikke en forudsætning for hverken identifikation eller efterfølgende udste-delse af rejsedokumentation, at udlændingen aktivt medvirker hertil.Der modtages løbende bekræftelser fra de afghanske myndigheder på, at de fore-lagte personer er identificeret som afghanske statsborgere. Der konstateres dog enstadig stigende sagsbehandlingstid i Afghanistan, hvilket må antages bl.a. at havesammenhæng med det stigende antal sager, der forelægges. Hertil – og ikkemindst – kommer, at der er oplyst, at det i visse regioner af Afghanistan aktueltikke er muligt at foretage identitetsfastlæggelse af sikkerhedsmæssige årsager.Tvangsmæssig udsendelse af afghanske statsborgere fra Danmark til Afghanistanskete tidligere i praksis hovedsageligt med Frankfurt som transitlufthavn. Ruten erimidlertid blevet indstillet i september 2011. Der anvendes aktuelt en rute viaIstanbul, hvilket – bl.a. pga. krav til omfanget af dansk politis fysiske ledsagelse –medfører et væsentligt større politimæssigt ressourceforbrug i forhold til Frank-furt-ruten for så vidt angår de enkelte udsendelser.Hertil kommer, at de konkrete udsendelser skal varsles 30 dage forinden udsen-delsen i forhold til såvel de afghanske som de tyrkiske myndigheder, der skalgodkende transitopholdet.Udsendelser til Afghanistan er således forbundet med betydelige praktiske van-skeligheder.Der foretages – trods vanskelighederne – udsendelser til Afghanistan, herundertvangsmæssige udsendelser, men af de ovennævnte grunde er der i 2011 og 2012løbende sket en stigning for så vidt angår antallet af afviste afghanske asylansøge-re i udsendelsesposition.

Senest opdateret den 2. september 2012AlbanienDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Politiets sagsstyringssystem (Pol-sas) 7 personer i aktuel udsendelsesposition.Der er ingen generelle udsendelseshindringer i forhold til Albanien.Den 1. december 2008 trådte en tilbagetagelsesaftale i kraft mellem Danmark ogAlbanien. Aftalen fastlægger den procedure, der skal følges, når Rigspolitiet an-moder Albanien om at tilbagetage en person. Albanien tilbagetager i henhold tilaftalen egne statsborgere samt i visse tilfælde statsborgere fra tredjelande og stats-løse personer. Ved en anmodning om tilbagetagelse skal der benyttes en standard-blanket, som sendes til de albanske myndigheder. Aftalen har indtil videre aleneværet benyttet i et par sager, hvorfor Rigspolitiets erfaringer med sagsbehand-lingstiden er begrænsede.Såfremt udlændingen er identificeret og medvirker til udsendelsen, kan den alban-ske ambassade i København udstede rejsedokumentation.I en konkret sag har de albanske myndigheder afvist at modtage en albansk kvindemed to børn, idet myndighederne kræver samtykke fra manden, som er forsvun-det, til, at kvinden må tage børnene med til Albanien.Der er senest sket udsendelse til Albanien i august 2012.

Senest opdateret den 2. september 2012AlgerietDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas 10 personer i aktuel ud-sendelsesposition.Der er ingen generelle udsendelseshindringer i forhold til Algeriet.Rigspolitiet retter henvendelse til Algeriets ambassade i København med henblikpå udstedelse af rejsedokumentation. Sagsbehandlingstiden på ambassaden er me-get varierende alt afhængig af, om udlændingen har identitetsdokumenter eller ej.Findes der gyldige identitetsdokumenter, skal udlændingen udfylde en ansøgningom udstedelse af rejsedokument. Ambassadens sagsbehandlingstid er i disse til-fælde erfaringsmæssigt kortvarig.Er udlændingen ikke i besiddelse af identitetsdokumenter, ønsker ambassaden attale med udlændingen. Ambassaden forelægger herefter sagen for myndighedernei Algeriet, som retter henvendelse til den by/kommune, udlændingen angiver atkomme fra, med henblik på fastlæggelse af identitet/nationalitet. Sagsbehand-lingstiden i sådanne sager er erfaringsmæssigt meget lang – ofte flere år. Det hørertil sjældenhederne, at der udstedes rejsedokumenter i disse sager, idet det typiskikke er muligt for myndighederne i Algeriet at identificere/nationalitetsfastlæggeudlændingene på baggrund af de foreliggende – som oftest – udokumenteredeoplysninger.Rigspolitiet har efter forudgående aftale med myndighederne i Algeriet inden fordet seneste år fremstillet flere udlændinge på grænsen i lufthavnen i Algier medpositivt resultat, idet udlændingene er blevet identificeret som værende fra Algeri-et og i den forbindelse accepteret tilbagetaget.Når der skal udstedes rejsedokument, ønsker ambassaden forinden at modtage enrejseplan. Rejsedokumentet udstedes med en gyldighed på kun 2 dage.Der er senest sket udsendelse til Algeriet i juli 2012.

Senest opdateret den 2. september 2012ArmenienDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas 10 personer i aktuel ud-sendelsesposition.Der er ingen generelle udsendelseshindringer i forhold til Armenien.Danmark indgik den 30. april 2003 en tilbagetagelsesaftale med Armenien. Tilba-getagelsesaftalen trådte i kraft den 1. januar 2004.I slutningen af 2011 åbnede Armenien en ambassade i København.Sager om tilbagetagelse til Armenien har hidtil været forelagt for den kompetentemyndighed i Armenien i overensstemmelse med procedurerne i tilbagetagelsesaf-talen. Når der forelå accept på tilbagetagelse, anmodede Rigspolitiet Armeniensambassade i Bruxelles om udstedelse af hjemrejsedokumenter.I sager, hvor der forelå et udløbet rejsedokument eller i øvrigt dokumenteredeidentitetsoplysninger, og hvor udlændingen medvirkede til udsendelsen, ansøgteden armenske ambassade i Bruxelles om forlængelse/udstedelse af rejsedokumen-ter. Samarbejdet med den armenske ambassade i Bruxelles har været velfungeren-de. Sagsbehandlingstiden har dog til tider været lang.Rigspolitiet har endnu ingen erfaringer med samarbejdet med den armenske am-bassade i København.Der er senest sket udsendelse til Armenien i februar 2012.

Senest opdateret den 2. september 2012AserbajdsjanDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas 39 personer i aktuel ud-sendelsesposition.Rigspolitiet havde igennem flere år ikke mulighed for at udsende aserbajdsjanskestatsborgere, der ikke var i besiddelse af rejselegitimation, idet henvendelser til deaserbajdsjanske myndigheder ikke blev besvaret, men i 2004 fik Rigspolitiet etab-leret et samarbejde med myndighederne i Aserbajdsjan om udsendelse til Aser-bajdsjan.Rigspolitiet kunne herefter via den danske og den aserbajdsjanske ambassade iAnkara rette henvendelse til myndighederne i Aserbajdsjan om udstedelse af rej-sedokument.Pr. 1. oktober 2010 er denne fremgangsmåde ændret, således at anmodninger omudstedelse af rejsedokumentation nu via den danske ambassade i London skalrettes til den aserbajdsjanske ambassade i London. Anmodningen skal vedlæggesen udfyldt aserbajdsjansk formular med relevante oplysninger om personens gene-ralia. Udlændingen skal om muligt have underskrevet formularen, men det er ikkeen forudsætning for identifikation eller udstedelse af et rejsedokument.Der er ingen generelle udsendelseshindringer i forhold til Aserbajdsjan.Med henvisning til den nye fremgangsmåde kan Rigspolitiet på nuværende tids-punkt ikke sige noget om sagsbehandlingstiden. Tidligere har sagsbehandlingenværet omstændelig og ofte varet måneder.Hovedparten af de angivelige statsborgere i Aserbajdsjan, som aktuelt er i udsen-delsesposition, er etniske armenere med et længerevarende ophold i Rusland. Iføl-ge Flygtningenævnets afgørelser kan de i givet fald udsendes tvangsmæssigt tilenten Aserbajdsjan eller Rusland. Da myndighederne i Aserbajdsjan erfarings-mæssigt afviser at ville tilbagetage etniske armenere, har Rigspolitiet i nogle til-fælde forelagt sager for de russiske myndigheder med henblik på accept på udsen-delse dertil. Resultatet af forelæggelserne for de russiske myndigheder har hidtilværet negativt.Der er senest sket udsendelse til Aserbajdsjan i maj 2012.

Senest opdateret den 2. september 2012BangladeshDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas 12 personer i aktuel ud-sendelsesposition.Der er ingen generelle udsendelseshindringer i forhold til Bangladesh.Rigspolitiet retter via den danske ambassade i Stockholm skriftlig henvendelse tilambassaden for Bangladesh i Stockholm med henblik på identifikation, udstedelseaf rejsedokument og/eller indrejsetilladelse. Foreligger der ikke ægte, originaleidentitetspapirer, forelægger ambassaden sagen for myndighederne i hjemlandetmed henblik på identifikation af udlændingen. Ambassaden udsteder kun nye pasefter bemyndigelse fra myndighederne i hjemlandet. Det er ikke en forudsætningfor identifikation og/eller udstedelse af rejsedokument, at udlændingen medvirkeraktivt hertil.Sagsbehandlingstiden hos myndighederne i Bangladesh er erfaringsmæssigt me-get lang – til tider mere end ét år. Rigspolitiet erindrer løbende om et svar via dendanske ambassade i Stockholm. Rigspolitiet bringer sideløbende via den danskeambassade i Dhaka en besvarelse af de forelagte sager i erindring direkte over formyndighederne i Bangladesh.Rigspolitiet har tidligere med tilladelse fra myndighederne i Bangladesh præsente-ret en udlænding for immigrationsmyndighederne i lufthavnen i Dhaka med hen-blik på identitetsfastlæggelse. Immigrationsmyndighederne accepterede efter præ-sentationen at tilbagetage udlændingen.Rigspolitiet har endvidere i december 2007 fremstillet et antal formodede stats-borgere fra Bangladesh i København for en delegation fra ambassaden for Bang-ladesh i Stockholm med henblik på via interviews at identificere dem som stats-borgere i Bangladesh. Delegationen kunne umiddelbart udelukke enkelte somstatsborgere i Bangladesh. Andre sager blev efterfølgende af ambassaden forelagtfor myndighederne i Dhaka, hvorefter der blev udstedt rejsedokumentation til fle-re af udlændingene. Rigspolitiet har løbende fulgt op på de øvrige sager bl.a. iforbindelse med en udsendelse til Bangladesh i efteråret 2008, hvor indenrigsmi-nisteriet i Bangladesh gav tilsagn om tilbagetagelse af endnu én af de forelagtepersoner.Der er senest sket udsendelse til Bangladesh i august 2012.

Senest opdateret den 2. september 2012Belarus (Hviderusland)Den 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas 2 personer i aktuel udsen-delsesposition.Der er ingen generelle udsendelseshindringer i forhold til Belarus.Rigspolitiet samarbejder med ambassaden for Belarus i Stockholm om udstedelseaf rejsedokumenter. Samarbejdet er generelt velfungerende.Rigspolitiet sender en skriftlig anmodning om udstedelse af hjemrejsedokumentertil ambassaden. Ambassaden stiller krav om personligt fremmøde af udlændinge,der skal have udstedt hjemrejsedokument. Tidspunktet for det personlige fremmø-de aftales telefonisk. Rejsedokumentet udstedes i forbindelse med fremstillingen.Det er uden betydning, om udlændingen medvirker eller ikke medvirker.Såfremt udlændingen ikke er identificeret, kan sagsbehandlingstiden erfarings-mæssigt være op til flere måneder.Der er senest sket udsendelse til Belarus i september 2012.

Senest opdateret den 2. september 2012Bosnien-HercegovinaDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas 7 personer i aktuel udsen-delsesposition.Der er ingen generelle udsendelseshindringer i forhold til Bosnien-Hercegovina.Danmark indgik i oktober 2004 en tilbagetagelsesaftale med Bosnien-Hercegovina. Rigspolitiet forelægger løbende sager for myndighederne i Bosnien-Hercegovina via Danmarks ambassade i Sarajevo i overensstemmelse med proce-duren i tilbagetagelsesaftalen med henblik på identifikation og udstedelse af rejse-dokumentation. Det er ikke en forudsætning for identifikation og/eller udstedelseaf rejsedokumentation, at udlændingen aktivt medvirker hertil. Der modtages lø-bende – og hurtigt – positive svar på forelæggelserne. Samarbejdet med myndig-hederne i Bosnien-Hercegovina er meget velfungerende.Hvis udlændingen er i besiddelse af et udløbet pas, anmoder Rigspolitiet Bosnien-Hercegovinas ambassade i København om udstedelse af rejselegitimation. Dettesamarbejde er ligeledes meget velfungerende. Ambassadens sagsbehandlingstidved udstedelse af rejselegitimation er erfaringsmæssigt et par uger.Sager, hvor der foreligger anden billedlegitimation, herunder ID-kort, behandles ioverensstemmelse med tilbagetagelsesaftalen, idet ID-kort erfaringsmæssigt kanvære falske.Der er senest sket udsendelse til Bosnien-Hercegovina i august 2012.

Senest opdateret den 2. september 2012CamerounDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas 3 personer i aktuel udsen-delsesposition.Der er ingen generelle udsendelseshindringer i forhold til Cameroun.Rigspolitiet retter henvendelse til Camerouns generalkonsulat i Danmark medhenblik på udstedelse af rejsedokumentation. Samarbejdet med generalkonsulatetfungerer tilfredsstillende.Der stilles ikke krav om, at der skal foreligge identitetsdokumenter, eller om, atudlændingen skal fremstilles personligt på generalkonsulatet. Rigspolitiet med-bringer et laissez-passer, som generalkonsulen udfylder på baggrund af politietsoplysninger. Generalkonsulatets sagsbehandling er ikke afhængig af, om udlæn-dingen medvirker eller ej.Generalkonsulatets sagsbehandlingstid er erfaringsmæssigt kort.Måtte det vise sig nødvendigt, kan Rigspolitiet rette henvendelse til Camerounsambassade i London. Rigspolitiet har ingen erfaringer med samarbejdet med am-bassaden.Der er senest sket udsendelse til Cameroun i september 2012.

Senest opdateret den 2. september 2012CubaDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas 6 personer i aktuel udsen-delsesposition.Der er som udgangspunkt ikke udsendelseshindringer i forhold til Cuba, men cu-banske statsborgere, som udrejser fra Cuba, skal have en udrejsetilladelse. Udrej-setilladelsen gælder i 1 måned og giver ret til både udrejse af og indrejse i Cuba.Opholder en cubansk statsborger sig uden for Cuba i mere end 1 måned, skal denpågældende selv sørge for at få tilladelsen forlænget ved den nærmeste ambassa-de. Cubanske statsborgere med ophold uden for Cuba i mere end 11 måneder kansom udgangspunkt ikke indrejse i Cuba igen, idet de cubanske myndigheder her-efter anser de pågældende for udvandrede.Rigspolitiet kan uden udlændingens tilstedeværelse søge om forlængelse af entilbagerejsetilladelse på Cubas ambassade i København. Udlændingens pas skalmedbringes.Ved ansøgning om nyt pas kræver ambassaden i København, at udlændingenfremstilles.Erfaringsgrundlaget for samarbejdet, herunder sagsbehandlingstiden, med ambas-saden er meget begrænset.En eventuel anmodning om tilbagetagelse af en cubansk statsborger, som har væ-ret udrejst i mere end 11 måneder, skal ske via Udenrigsministeriet.Der er senest sket udsendelse til Cuba i juni 2009.

Senest opdateret den 2. september 2012EgyptenDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas ingen personer i aktueludsendelsesposition.Der er ingen generelle udsendelseshindringer i forhold til Egypten.Rigspolitiet retter henvendelse til Egyptens ambassade i København med henblikpå udstedelse af rejsedokumentation. Ambassaden stiller krav om, at udlændingenfremstilles personligt på ambassaden, hvor udlændingen interviewes og udfylderen ansøgning om udstedelse af et rejsedokument.Samarbejdet med ambassaden fungerer tilfredsstillende, og sagsbehandlingstidener erfaringsmæssigt kortvarig, hvis udlændingen medvirker ved at give korrekteidentitetsoplysninger.I de hidtidige tilfælde har udlændingen ønsket at medvirke til udsendelsen og hardesuden været i besiddelse af et udløbet pas.Der er senest sket udsendelse til Egypten i juni 2012.

Senest opdateret den 2. september 2012ElfenbenskystenDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas 3 personer i aktuel udsen-delsesposition.Der er ingen generelle udsendelseshindringer i forhold til Elfenbenskysten.Rigspolitiet retter henvendelse til Elfenbenskystens ambassade i København medhenblik på udstedelse af rejsedokumentation. Ambassaden udsteder et rejsedoku-ment, såfremt der foreligger (en kopi af) nationalitetspas, et identitetsdokument, etnationalitetscertifikat eller en fødselsattest udstedt i Elfenbenskysten – og detuden hensyn til, om udlændingen medvirker eller ej.I andre tilfælde kan udlændingen fremstilles på ambassaden med henblik på at fåkonstateret, om udlændingen er statsborger fra Elfenbenskysten.Samarbejdet med ambassaden er velfungerende, men Rigspolitiet har begrænsedeerfaringer med sagsbehandlingstiden ved udstedelse af rejsedokumenter.I en konkret sag fra 2011 afviste ambassaden at udstede et rejsedokument medhenvisning til konkrete omstændigheder, herunder at udlændingen havde været iDanmark i mange år.Der er senest sket udsendelse til Elfenbenskysten i september 2011.

Senest opdateret den 2. september 2012EtiopienDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas 3 personer i aktuel udsen-delsesposition.Der er ingen generelle aktuelle udsendelseshindringer i forhold til Etiopien.Det helt afgørende problem i forbindelse med udsendelser til Etiopien var i enårrække, at de etiopiske myndigheder alene ville udstede de nødvendige hjemrej-sedokumenter, hvis udlændingen ønskede at medvirke hertil ved at underskrive enansøgning om hjemrejsedokument.Ved en note af 24. marts 2005 til den danske ambassade i Addis Ababa oplysteEtiopiens udenrigsministerium, at man havde instrueret Etiopiens ambassade iStockholm om at udstede rejsedokumenter til personer, hvis sager er endeligt af-sluttet, og som kan accepteres som etiopiske statsborgere på baggrund af forelagtedokumenter eller ved interviews foretaget af ambassadens personaleRigspolitiet forelægger via Udenrigsministeriet aktuelle sager for den etiopiskeambassade i Stockholm. Der udfyldes et særligt ansøgningsskema, og der oplysesom dato for udsendelsen og om rejseruten. Der stilles ikke krav om udlændingensmedvirken eller underskrift.Hvis udlændingen er i besiddelse af identitetsdokumenter er sagsbehandlingstidenerfaringsmæssigt 1-2 måneder, mens den i tilfælde af, at udlændingen ikke er ibesiddelse af identifikationspapirer, har vist sig at være meget lang.Der er senest sket udsendelse til Etiopien i januar 2007.

Den 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas 10 personer i aktuel ud-sendelsesposition.Der er som udgangspunkt ingen udsendelseshindringer i forhold til Ghana.Rigspolitiet retter henvendelse til Ghanas ambassade i Danmark med henblik påudstedelse af rejsedokumentation. Rigspolitiets anmodning skal være skriftlig ogudfærdiget på engelsk. Ambassaden ønsker desuden, at udlændingen fremstillespersonligt på ambassaden. Inden fremstillingen ønsker ambassaden at være gjortbekendt med alle relevante oplysninger om udlændingen. Disse oplysninger kon-trolleres i hjemlandet inden fremstillingen.Samarbejdet med ambassaden er på det seneste blevet dårligere, idet der ses entendens til, at ambassaden ikke vil udstede rejsedokument, medmindre den pågæl-dende udlænding medvirker.Der er senest sket udsendelse til Ghana i august 2012.

Senest opdateret den 2. september 2012IndienDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas 10 personer i aktuel ud-sendelsesposition.Det er muligt at gennemføre tvangsmæssigt udsendelser til Indien.Rigspolitiet skal rette henvendelse til den indiske ambassade i København for ud-stedelse af rejsedokumenter til indiske statsborgere. Som udgangspunkt krævesudlændingens medvirken hertil, idet ambassaden som oftest stiller krav om per-sonligt fremmøde af udlændingen på ambassaden eller som minimum, at Rigspo-litiet har afleveret et foto og en ansøgning udfyldt af udlændingen.I en konkret sag, hvor Rigspolitiet var i besiddelse af en paskopi, gav ambassadentilsagn om udstedelse af rejsedokument til en indisk statsborger uden personligtfremmøde. Rejsedokumentet kunne udstedes umiddelbart. Dokumentet havde engyldighed på 10 dage. Udlændingen medvirkede ikke til udfyldelse af ansøg-ningsblanketten, der blev udfyldt af tolken. Fingeraftrykkene til brug for blanket-ten blev optaget tvangsmæssigt.Ambassaden forelægger som udgangspunkt alle sager for myndighederne i Indien.De indiske myndigheders sagsbehandlingstid er erfaringsmæssigt meget lang.Sagsbehandlingstiden kan være kortere, såfremt der foreligger identitetsdokumen-ter.Rigspolitiet har én gang efter aftale med den indiske ambassade i Københavnfremstillet en udlænding, der formodedes at være indisk statsborger, for de indi-ske immigrationsmyndigheder på grænsen (New Delhi lufthavn) med henblik påendelig identitetsfastlæggelse og indrejsetilladelse. Udlændingen blev identifice-ret som indisk statsborger og blev herefter af de indiske myndigheder accepterettilbagetaget.Endelig skal det bemærkes, at den indiske ambassade desuden kræver en skriftligredegørelse for udlændingens sagsforløb, herunder oplysninger om hvorvidt ud-lændingen har søgt asyl. Sidstnævnte oplysning kan alene videregives til ambas-saden, hvis udlændingen samtykker hertil.Der er senest sket udsendelse til Indien i september 2012.

Senest opdateret den 2. september 2012IrakDen 2. september 2012 var der 59 afviste irakiske asylansøgere i udsendelsesposi-tion. Irakere udgjorde således den femtestørste nationalitetsgruppe.Danmark og Irak indgik den 13. maj 2009 en tilbagetagelsesaftale. Med aftalenblev der åbnet mulighed for tvangsmæssig udsendelse af afviste irakiske asylan-søgere, som ikke ønsker at medvirke til en frivillig udrejse, og som efter en kon-kret forelæggelse for de irakiske myndigheder er blevet identificeret som irakiskestatsborgere.Siden indgåelsen af tilbagetagelsesaftalen har Rigspolitiet løbende gennemførttvangsmæssige udsendelser til Bagdad. Hertil kommer, at der også gennemføresfrivillige udsendelser, herunder til andre destinationer i Irak end Bagdad.Antallet af afviste irakiske asylansøgere i udsendelsesposition er på denne bag-grund faldet markant siden indgåelsen af tilbagetagelsesaftalen.Rigspolitiet vil fortsætte bestræbelserne på at udsende afviste irakiske asylansøge-re til Irak, men ultimo 2011 opstod der uklarhed over mulighederne for (tvangs-mæssige) udsendelser til Irak.Frem til november 2011 var der et velfungerende direkte samarbejde mellemRigspolitiet og irakiske myndigheder i Bagdads internationale lufthavn.I forbindelse med en fælleseuropæisk udsendelse (samordnet via EU’s grænse-agentur, FRONTEX) til Bagdad den 16. november 2011 meddelte de irakiskemyndigheder imidlertid arrangørerne af udsendelsen, at alle sager vedrørende ud-sendelse af irakiske statsborgere skal forelægges for den irakiske repræsentation idet enkelte land, som ved verificering af identiteten vil udstede et irakisk laissezpasser til udlændingen. Den fælleseuropæiske udsendelse til Irak blev herefteraflyst.Rigspolitiet rettede efterfølgende henvendelse til den irakiske ambassade i Kø-benhavn med henblik på nærmere at aftale proceduren vedrørende identificeringog udstedelse af rejsedokument til afviste asylansøgere. På mødet oplyste denirakiske konsul, at ambassaden var indstillet på at udstede rejsedokument (irakisklaissez passer) til irakiske statsborgere, i det omfang deres nationalitet kunne veri-ficeres, og at udstedelsen kunne ske i umiddelbar forlængelse af en personligfremstilling for konsulen. Det blev samtidig tilkendegivet, at det var uden betyd-ning, om der var tale om en frivillig eller en tvangsmæssig udsendelse.

I januar 2012 oplyste den irakiske ambassade imidlertid overfor Rigspolitiet, atambassaden ikke så sig i stand til at udstede rejsedokument til afviste asylansøge-re, medmindre der var tale om en frivillig udrejse.Rigspolitiet har dog fået oplyst, at der for så vidt angår personer med et gyldigtirakisk pas vil kunne træffes direkte aftale med myndighederne i Bagdads interna-tionale lufthavn angående modtagelse. Det skal hertil bemærkes, at alene få afvi-ste asylansøgere, herunder irakiske asylansøgere, er i besiddelse af gyldige indrej-sedokumenter.Der arbejdes på en løsning ad diplomatisk vej.Der har ikke været gennemført tvangsmæssige udsendelser til Irak siden den 25.oktober 2011. Der sker fortsat løbende frivillige (påsete) udsendelser af afvisteirakiske asylansøgere til Irak.

Senest opdateret den 2. september 2012IranDen 2. september 2012 var der 182 afviste iranske asylansøgere i udsendelsespo-sition. Iranere udgjorde således den næststørste nationalitetsgruppe.Muligheden for hjemsendelse af iranere er stærkt begrænset, når udlændingenikke vil medvirke til hjemsendelse.Tvangsmæssig udsendelse af iranske statsborgere til Iran er alene mulig, hvis derallerede foreligger et ægte og gyldigt iransk pas i sagen, således at det ikke ernødvendigt at rette henvendelse til den iranske ambassade i København om udste-delse/forlængelse af et rejsedokument/pas. Det er således et ufravigeligt krav frade iranske myndigheders side, at en iransk statsborger selv skal ansøge om udste-delse/forlængelse af et rejsedokument/pas og i den forbindelse godtgøre sit iran-ske statsborgerskab. Dette gælder også i de ofte forekommende tilfælde, hvor derikke er tvivl om udlændingens identitet og nationalitet, f.eks. fordi der foreliggeret ægte, men udløbet iransk nationalitetspas, som er anvendt i forbindelse med enindrejse i Danmark på et dansk visum til familiebesøg udstedt af den danske am-bassade i Teheran. Vil udlændingen ikke medvirke til at ansøge om udstedel-se/forlængelse af rejsedokument, vil en udsendelse ikke kunne gennemføres. Selvi de tilfælde, hvor udlændingen ønsker at medvirke, men ikke umiddelbart kanfremlægge den ønskede dokumentation for identitet/nationalitet, er der problemermed samarbejdet med den iranske ambassade, idet ambassaden stiller krav om, atudlændingen selv – eventuelt ved henvendelse til familie i hjemlandet – tilveje-bringer den nødvendige dokumentation.Rigspolitiet deltog i slutningen af november 2011 i et møde på den iranske am-bassade, hvor de praktiske/legale rammer for samarbejdet blev omtalt. Den iran-ske ambassadør tilkendegav i den forbindelse, at ambassaden fortsat ikke vil ud-stede rejsedokument til iranske statsborgere, som ikke frivilligt ønsker at medvir-ke til udsendelse.Situationen, der har været uændret gennem flere år, er således fastlåst.Ingen af de 182 afviste iranske asylansøgere, som den 2. september 2012 var iaktuel udsendelsesposition, ønskede at medvirke til udsendelsen, hvilket vurderesat have direkte sammenhæng med, at afviste iranske asylansøgere er meget bevid-ste om udsendelsessituationen.Der er senest sket udsendelse til Iran i august 2012.

Senest opdateret den 2. september 2012JordanDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas 1 person i aktuel udsen-delsesposition.Det er muligt at gennemføre tvangsmæssige udsendelser til Jordan.Rigspolitiet retter skriftlig henvendelse til Jordans ambassade i Berlin med an-modninger om udstedelse af rejsedokument/indrejsetilladelse til jordanske stats-borgere. Der skal ved ansøgningen anvendes en særlig ansøgningsblanket. Derstilles ikke krav om fremstilling af udlændingen på ambassaden, ligesom det ikkeer afgørende for udstedelse af hjemrejsedokument, at udlændingen medvirker.Samarbejdet med ambassaden er tilfredsstillende. Sagsbehandlingstiden for udste-delse af hjemrejsedokument er erfaringsmæssigt 8-10 uger, hvis der foreliggerbevis/dokumentation for, at udlændingen er jordansk statsborger eller statsløs pa-læstinenser fra Jordan. I andre tilfælde kan sagsbehandlingstiden erfaringsmæssigtvære meget lang – op til 1 år.Rigspolitiet har flere gange med positivt resultat med tilladelse fra de jordanskemyndigheder fremstillet udlændinge på grænsen til Jordan med henblik på identi-tetsfastlæggelse og indrejsetilladelse.Der er senest sket udsendelse til Jordan i maj 2012.

Senest opdateret den 2. september 2012KasakhstanDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas 2 personer i aktuel udsen-delsesposition.Der er ingen generelle udsendelseshindringer i forhold til Kasakhstan.Rigspolitiet samarbejder med Kasakhstans ambassade i Berlin om udstedelse afhjemrejsedokumenter. Der skal udfyldes en særlig blanket, som afleveres via dendanske ambassade i Berlin.Rigspolitiets erfaringer med samarbejdet med Kasakhstans ambassade, herundersagsbehandlingstiden, er meget begrænsede. Sagsbehandlingstiden på ambassadeni de hidtil behandlede sager har været adskillige måneder.Der er ikke sket udsendelser til Kasakhstan inden for de senere år.

Senest opdateret den 2. september 2012KenyaDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas 3 personer i aktuel udsen-delsesposition.Der er ingen generelle udsendelseshindringer i forhold til Kenya.Rigspolitiet retter henvendelse til Kenyas ambassade i Stockholm med henblik påudstedelse af rejsedokumenter. Som udgangspunkt kræves udlændingens medvir-ken hertil, idet ambassaden som oftest stiller krav om personligt fremmøde af ud-lændingen på ambassaden eller som minimum en telefonsamtale med udlændin-gen.Samarbejdet med ambassaden har hidtil været tilfredsstillende. Rigspolitiet hardog ikke nyere erfaringer vedrørende sagsbehandlingstiden.Der er senest sket udsendelse til Kenya i maj 2007.

Senest opdateret den 2. september 2012KinaDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas 7 personer i aktuel udsen-delsesposition.Rigspolitiet retter henvendelse til den kinesiske ambassade i København medhenblik på identifikation og udstedelse af rejsedokumentation. Samarbejdet ervelfungerende. Udlændingen skal altid fremstilles på ambassaden. Ambassadensmedarbejdere udspørger udlændingen om dennes personlige baggrund og tilknyt-ning til Kina og udfylder et skema til brug for identifikationen af udlændingen iKina.Sagsbehandlingstiden ved udstedelse af hjemrejsedokument kan være meget lang.I tilfælde, hvor udlændingen ikke er i besiddelse af originale identitetsdokumen-ter, kan sagsbehandlingstiden variere fra 3 måneder til flere år. Dette skyldes, atudlændingen skal identificeres i den provins i Kina, som udlændingen angiver atkomme fra. Sagsbehandlingstiden er kortest, hvis udlændingen giver korrekteidentitetsoplysninger ved fremstillingen på ambassaden og i sin ansøgning angi-ver, at vedkommende gerne vil medvirke til udsendelsen til Kina.Er udlændingen i besiddelse af et kinesisk ID-kort, eller kan udlændingen på an-den måde dokumentere sin identitet, kan ambassaden udstede hjemrejsedokumentpå et par uger.Rigspolitiet har tidligere med tilladelse fra de kinesiske myndigheder præsentereten udlænding for immigrationsmyndighederne i lufthavnen i Beijing med henblikpå identitetsfastlæggelse. Immigrationsmyndighederne accepterede efter præsen-tationen at tilbagetage udlændingen.Der er senest sket udsendelse til Kina i juli 2012.

Senest opdateret den 2. september 2012KirgisistanDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas ingen personer i aktueludsendelsesposition.Der er ingen generelle udsendelseshindringer i forhold til Kirgisistan.Rigspolitiet retter henvendelse til Kirgisistans ambassade i Berlin med henblik påudstedelse af rejsedokumenter. Der sendes ansøgningsblanketter om udstedelse afrejselegitimation via den danske ambassade i Berlin. Personlig fremstilling af ud-lændingen på ambassaden er ikke påkrævet, og sagsbehandlingen på ambassadener relativt hurtig og ikke afhængig af, om udlændingen medvirker eller ej.Rigspolitiets erfaringsgrundlag for samarbejdet med ambassaden er begrænset.Sagsbehandlingstiden for udstedelse af rejselegitimation har hidtil været megetlang – ca. 1 år.Der er senest sket udsendelse til Kirgisistan i april 2012.

Senest opdateret den 2. september 2012KosovoDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas 57 personer i aktuel ud-sendelsesposition.Den 8. juni 2010 underskrev Danmark og Kosovo en tilbagetagelsesaftale, somtrådte i kraft den 1. november 2010.Der er ingen generelle udsendelseshindringer i forhold til Kosovo.Rigspolitiet forelægger sager direkte over for indenrigsministeriet i Kosovo. Fore-læggelsen sker ved brug af et skema, som myndighederne i Kosovo har udfærdi-get. Skemaet indeholder identitetsoplysninger om udlændingen selv, om udlæn-dingens familiemedlemmer, ligesom numre på identitetsdokumenter er angivet iskemaet. På baggrund af oplysningerne i skemaet samt de medfølgende kopier afidentifikationsdokumenter accepterer eller afviser myndighederne i Kosovo heref-ter den pågældende udlænding.Forelæggelsen har ikke krævet udlændingens medvirken.Samarbejdet med myndighederne i Kosovo er velfungerende, og der foreliggertypisk svar fra myndighederne inden for nogle uger.Såfremt en udlændingen accepteres, bliver udlændingen udsendt på et EU laissez-passer.Myndighederne i Kosovo bliver informeret om ankomsttidspunkt m.m. cirka enuge før udsendelsen.Udfordringerne ved udsendelser til Kosovo er navnlig, at der er tale om store fa-milier med mange små børn, hvor det er vanskeligt at sikre tilstedeværelsen medhenblik på en så vidt muligt samlet udsendelse.Der er senest sket udsendelse til Kosovo i september 2012.

Senest opdateret den 2. september 2012KroatienDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas ingen personer i aktueludsendelsesposition.Der er ingen generelle udsendelseshindringer i forhold til Kroatien.Rigspolitiets samarbejde med Kroatiens ambassade i København er velfungeren-de.Alle udlændinge, der skal have udstedt rejsedokument, fremstilles på ambassaden.Der skal ikke anvendes særlige ansøgningsblanketter. Har udlændingen identitets-papirer, undersøger ambassaden sagen i forbindelse med fremstillingen, og derudstedes rejsedokumentation straks.Er udlændingen ikke identificeret, forelægger ambassaden sagen for myndighe-derne i Kroatien med henblik på nærmere undersøgelser. Sagsbehandlingstiden eri sådanne tilfælde erfaringsmæssigt flere måneder.Der er senest sket udsendelse til Kroatien i marts 2010.

Senest opdateret den 2. september 2012LibanonDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas 10 personer i aktuel ud-sendelsesposition.De libanesiske myndigheder vedstår forpligtelsen til at tilbagetage libanesiskestatsborgere. I den forbindelse har de libanesiske myndigheder ved en note af 8.oktober 2003 fastsat udførlige regler for proceduren i forbindelse med tilbageta-gelse af bl.a. libanesiske statsborgere.Der er derfor ingen generelle udsendelseshindringer i forhold til Libanon.Libanesiske statsborgere, der har et gyldigt pas, kan selv udrejse uden yderligereformaliteter. Sker udsendelsen af libanesiske statsborgere med gyldigt pas vedRigspolitiets foranstaltning, hvad enten den er ledsaget eller uledsaget, skal delibanesiske myndigheder udstede en indrejsetilladelse, ligesom de skal underrettes15 dage forud for udsendelsen.Rigspolitiet sender ansøgningen om indrejsetilladelse til den danske ambassade iBeirut, som forelægger sagen for de libanesiske myndigheder. De libanesiskemyndigheder underretter den danske ambassade i Beirut, når der er givet indrejse-tilladelse. Ambassaden sender indrejsetilladelsen, der er gyldig i tre måneder, tilRigspolitiet. Udlændingen udsendes herefter om nødvendigt under ledsagelse afpolitiet. Forinden udsendelse kan finde sted, skal de libanesiske myndighedervarsles 15 dage i forvejen. Det anvendte flyselskab underrettes samtidig.Såfremt udlændingen ikke er i besiddelse af et gyldigt hjemrejsedokument, frem-sender Rigspolitiet ansøgningen om udsendelse af hjemrejsedokument og indrej-setilladelse efter samme fremgangsmåde. Ansøgningen vedlægges et udfyldt fa-milieskema på arabisk og kopi af eventuelle foreliggende identitetspapirer (ID-kort, familieregistreringsattester, kørekort og/eller udløbne pas). Det er ikke enforudsætning for udstedelse af hjemrejsedokument og indrejsetilladelse, at udlæn-dingen aktivt medvirker hertil.De libanesiske myndigheders sagsbehandlingstid i sager, hvor der er behov for atansøge om indrejsetilladelse og om udstedelse af hjemrejsedokument, varierer franogle få uger til flere måneder.Primo 2010 aflagde en libanesisk delegation besøg i Danmark med henblik påudbygning af samarbejdsrelationerne.Der er senest sket udsendelse til Libanon i april 2012.

Senest opdateret den 2. september 2012MakedonienDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas 11 personer i aktuel ud-sendelsesposition.Der er ingen generelle udsendelseshindringer i forhold til Makedonien.Der blev den 23. juni 2006 i København undertegnet en tilbagetagelsesaftale medMakedonien. Aftalen trådte i kraft den 8. oktober 2007. Rigspolitiet har endnuikke erfaringer med udsendelser i henhold til aftalen.Rigspolitiet samarbejder med Makedoniens ambassade i København om udstedel-se af rejsedokumenter.Der er ingen problemer forbundet med udsendelse af makedonske statsborgeremed gyldigt rejsedokument til Makedonien.Hvis udlændingen ønsker at medvirke hertil, eller når statsborgerskabet i øvrigt erdokumenteret, er der ikke problemer med at få udstedt/forlænget rejsedokumenterpå Makedoniens ambassade i København. Sagsbehandlingstiden for dokumentud-stedelse er i sådanne sager erfaringsmæssigt nogle få uger.I sager, hvor udlændingen ikke ønsker at medvirke til udsendelsen, og hvor derikke foreligger dokumentation for statsborgerskabet, skal sagen forelægges i hen-hold til tilbagetagelsesaftalen.Der er senest sket udsendelse til Makedonien i september 2011.

Senest opdateret den 2. september 2012MarokkoDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas 3 personer i aktuel udsen-delsesposition.Der er ingen generelle udsendelseshindringer i forhold til Marokko.Rigspolitiet retter henvendelse til Marokkos ambassade i København med henblikpå udstedelse af rejsedokumentation.Har udlændingen gyldige identitetsdokumenter, skal udlændingen udfylde en an-søgning om udstedelse af rejsedokumenter. Erfaringsmæssigt udsteder ambassa-den herefter rejsedokumentet efter et par dage.Er udlændingen ikke i besiddelse af identitetsdokumenter, kan sagsbehandlingsti-den erfaringsmæssigt være meget lang. Ambassaden ønsker i sådanne sager at talemed udlændingen. Ambassaden forelægger sagerne for myndighederne i Marok-ko, der retter henvendelse til den by/kommune, som udlændingen angiver atkomme fra.Ønsker udlændingen ikke at medvirke til en fremstilling, foretager ambassadensine undersøgelser uden medvirken fra udlændingen.Der er senest sket udsendelse til Marokko i august 2012.

Senest opdateret den 2. september 2012MoldovaDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas ingen personer i aktueludsendelsesposition.Der er ingen generelle udsendelseshindringer i forhold til Moldova.Rigspolitiet samarbejder med Moldovas ambassade i Berlin med henblik på ud-stedelse af rejsedokumentation. Der skal anvendes en særlig ansøgningsblanket.Det er ikke en forudsætning for udstedelse af rejsedokumentation, at udlændingenaktivt medvirker hertil.Erfaringsgrundlaget for så vidt angår ambassadens sagsbehandlingstid er megetbegrænset, men den har tidligere været flere måneder. Rigspolitiet har ikke gene-relle problemer med samarbejdet med ambassaden, der dog i forbindelse med entidligere konkret sag har tilkendegivet, at behandlingen af sager, der kræver dybe-regående undersøgelser i Moldova, vil forudsætte en egentlig samarbejdsaftalemellem Danmark og Moldova.Der er senest sket udsendelse til Moldova i november 2011.

Senest opdateret den 2. september 2012NigeriaDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas 17 personer i aktuel ud-sendelsesposition.Der er ingen generelle udsendelseshindringer i forhold til Nigeria.Udstedelse af hjemrejsedokumentation til Nigeria kræver som udgangspunkt ud-lændingens medvirken.Udlændingen skal som udgangspunkt fremstilles på Nigerias ambassade i Stock-holm. Fremstillingen kan dog ske telefonisk. I disse tilfælde kontakter Rigspolitietambassaden og aftaler tid for (telefon-) fremstillingen. I hovedparten af de sager,hvor udlændingen medvirker, accepterer ambassaden i Stockholm at udstede rej-sedokument uden en fremstilling, men alene ved fremsendelse til ambassaden afpasfoto, kopi af rejseplanen mv., og i nogle af sagerne efter en telefonsamtalemellem udlændingen og ambassaden. Ambassaden forlanger dog i disse tilfældeforudbetaling for udstedelsen af rejsedokumentet.Samarbejdet med Nigerias ambassade i Stockholm vanskeliggøres af, at det ersvært at komme i kontakt med ambassaden, ligesom det som udgangspunkt ikkeer muligt at få udstedt et rejsedokument, hvis udlændingen ikke er i besiddelse afet ID-kort.Der er senest sket udsendelse til Nigeria i marts 2012.

Senest opdateret den 2. september 2012PakistanDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas 13 personer i aktuel ud-sendelsesposition.Der er ingen generelle udsendelseshindringer i forhold til Pakistan.Rigspolitiet retter henvendelse til den pakistanske ambassade i København i for-bindelse med udstedelse af rejsedokumentation. Udlændingen skal desuden frem-stilles personligt på ambassaden, da ambassaden forinden udstedelse af rejsedo-kumentation ønsker en personlig samtale med den pågældende. Er udlændingen ibesiddelse af et pakistansk ID-kort, er sagsbehandlingstiden for udstedelse af rej-sedokument erfaringsmæssigt kortvarig, mens sagsbehandlingstiden i situationer,hvor udlændingen ikke er i besiddelse af ID-kort, men andre dokumenter ellereventuelt kopier, har vist sig at være meget lang.Erfaringsmæssigt er næsten alle pakistanere i besiddelse af pakistanske ID-kort.De øvrige har været i besiddelse af paskopier eller udløbne pas.Grænsefremstillinger kan finde anvendelse. Rigspolitiet har senest i 2010 medtilladelse fra de pakistanske myndigheder fremstillet en udlænding for de paki-stanske immigrationsmyndigheder i Islamabad med et positivt resultat.Der er senest sket udsendelse til Pakistan i juni 2012.

Den 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas 5 personer i aktuel udsen-delsesposition.Der er ingen generelle udsendelseshindringer i forhold til Republikken Guinea.Rigspolitiet samarbejder i sager om tvangsmæssige udsendelser med RepublikkenGuineas ambassade i Berlin om udstedelse af hjemrejsedokumenter. En skriftliganmodning om udstedelse af hjemrejsedokument sendes til ambassaden via Repu-blikken Guineas konsul i Danmark. Ambassaden i Berlin stiller i disse sager kravom identitetsdokumenter med foto.Rigspolitiet samarbejder endvidere i relation til udstedelse af rejsedokument i sa-ger vedrørende frivillige udsendelser med den danske konsul i Republikken Gui-nea.Der er senest sket udsendelse til Republikken Guinea i juni 2009.

Senest opdateret den 2. september 2012RuslandDen 2. september 2012 var der 72 afviste russiske asylansøgere i udsendelsesposi-tion. Russere udgør således den fjerdestørste nationalitetsgruppe af afviste asylan-søgere.I april 2011 skete den formelle implementering af den tilbagetagelsesaftale mel-lem Rusland og Danmark, som blev underskrevet den 27. maj 2008. Udsendelserer dog foretaget i henhold til aftalen siden 2010.Der er et tilfredsstillende samarbejde med de russiske myndigheder, herunder medden russiske ambassade i Danmark. Der er dog forholdsvis lange svartider på nog-le af forelæggelserne.Der er således ingen generelle udsendelseshindringer i forhold til Rusland.Der er senest sket udsendelse til Rusland i september 2012.

Senest opdateret den 2. september 2012Serbien og MontenegroDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas 35 personer fra Serbien ogingen personer fra Montenegro i aktuel udsendelsesposition.Der er som udgangspunkt ingen udsendelseshindringer i forhold til Serbien ogMontenegro.Danmark og Forbundsrepublikken Jugoslavien (nu Serbien og Montenegro) ind-gik i 2002 en tilbagetagelsesaftale, som trådte i kraft den 8. marts 2003.Siden ikrafttrædelsen af tilbagetagelsesaftalen har Rigspolitiets samarbejde medmyndighederne i Serbien og Montenegro, herunder med Serbiens ambassade iKøbenhavn, der også repræsenterer Montenegro, været meget tilfredsstillende.Ambassadens sagsbehandlingstid ved udstedelse af hjemrejsedokumenter til per-soner, der er accepteret tilbagetaget af myndighederne i Serbien og Montenegro,er erfaringsmæssigt kort og kræver som udgangspunkt ikke udlændingens aktivemedvirken.Afviste asylansøgere fra Serbien, der er i besiddelse af identitetspapirer, udsendesved anvendelse af et EU laissez-passer.Samarbejdet med de serbiske myndigheder er tilfredsstillende.Udfordringerne med udsendelser til Serbien er navnlig, at der er tale om store fa-milier med mange små børn, hvor det er vanskeligt at sikre tilstedeværelsen medhenblik på en så vidt muligt samlet udsendelse.Der er senest sket udsendelse til Serbien i september 2012 og til Montenegro ijanuar 2012.

Senest opdateret den 2. september 2012SomaliaDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas 3 afviste asylansøgere fraSomalia i udsendelsespostition, herunder én med Somaliland som udsendel-sespostition.Det har gennem en årrække – på baggrund af den politiske og sikkerhedsmæssigesituation i Somalia – ikke været muligt tvangsmæssigt at udsende til andre områ-der i Somalia end Somaliland.Flygtningenævnets koordinationsudvalg besluttede den 30. juni 2011 at berostillebehandlingen af nævnets verserende sager vedrørende somaliske statsborgere. Detblev samtidig besluttet at udsætte udrejsefristen for alle somaliske statsborgere fradet sydlige og centrale Somalia i udsendelsesposition indtil videre.I opfølgning heraf besluttede Flygtningenævnets koordinationsudvalg den 14.december 2011, at samtlige nævnets sager vedrørende somaliske statsborgere fradet sydlige og det centrale Somalia, hvor sagsbehandlingen var stillet i bero, samtallerede afgjorte sager, hvor ansøgerne var i udsendelsesposition, skulle genopta-ges og hjemvises til fornyet førsteinstansbehandling i Udlændingestyrelsen. Depågældende somaliske statsborgere var herefter ikke i udsendelsesposition.Det er muligt at bistå somaliere til frivillige udrejser til alle regioner i Somalia, ogder sker af og til sådanne frivillige udrejser til Somalia. Den seneste udsendelsefandt sted i februar 2011, hvor udlændingen blev påset udrejse fra KøbenhavnsLufthavn til Somalia via Amsterdam og Nairobi.Der blev i juli 1997 indgået en aftale med myndighederne i det nordvestlige So-malia (Somaliland) om tilbagetagelse af afviste asylansøgere fra Danmark. Afta-len er siden løbende blevet fornyet og er gældende indtil den 1. august 2014.Rigspolitiet har siden aftalens indgåelse i et begrænset omfang (11 personer) haftbehov for at udsende afviste asylansøgere til Somaliland i henhold til den aftalteprocedure.Der blev i 2011 gennemført to påsete, frivillige udsendelser til Somaliland.

Senest opdateret den 2. september 2012Sri LankaDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas 16 personer i aktuel ud-sendelsesposition.Som udgangspunkt er der ingen udsendelseshindringer i forhold til Sri Lanka.Danmark og Sri Lanka indgik den 18. august 1998 en aftale om hjemsendelse afsrilankanske statsborgere, som ikke har eller ikke længere har ret til at opholde sigi Danmark. Aftalen indebærer blandt andet, at de srilankanske myndigheder forudfor en udsendelse til Sri Lanka udsteder rejsedokumenter også i de tilfælde, hvorudlændingen ikke vil medvirke til f.eks. at udfylde ansøgningsformularer. Aftalener senest forlænget til udløb den 1. april 2012, men der arbejdes på en yderligereforlængelse af aftalen.Samarbejdet med de srilankanske myndigheder forløber problemfrit. Foreliggerder identitetspapirer, ønsker udlændingen at medvirke, og sker der personlig frem-stilling på Sri Lankas ambassade i Stockholm, udstedes der rejsedokument sammedag. Ønsker udlændingen ikke at medvirke, kan sagsbehandlingstiden erfarings-mæssigt være meget lang (4 til 12 måneder).Der er senest sket udsendelse til Sri Lanka i august 2012.

Den 2. september var der ifølge udtræk fra Polsas i alt 43 statsløse personer i ak-tuel udsendelsesposition. Størstedelen heraf er statsløse palæstinensere.Udlændingemyndighederne træffer i forbindelse med en afgørelse om afslag påopholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7 beslutning om, hvortil dentvangsmæssige udsendelse af en statsløs kan ske.Der er generelt problemer forbundet med udsendelse af statsløse palæstinensere,da de ikke har statsborgerskab i det land/område, hvor de er hjemmehørende, oghvortil de efter udlændingemyndighedernes afgørelser kan (tvangsmæssigt) ud-sendes. I forhold til myndighederne i det land/område, hvortil udsendelsen kanske, skal tilhørsforholdet således godtgøres/dokumenteres på anden måde end viastatsborgerskab.Gennemførelsen af (tvangsmæssige) udsendelser i sager med statsløse palæstinen-sere kan yderligere vanskeliggøres af, at de pågældende er gift med personer meden anden nationalitet (blandede ægteskaber), og at det fremgår af udlændinge-myndighedernes afgørelser, at Rigspolitiet forinden en tvangsmæssig udsendelseaf de pågældende hver for sig skal have tilvejebragt muligheden for, at udlændin-gene frivilligt kan udrejse sammen.Der er på nuværende tidspunkt primært statsløse palæstinensere i udsendelsespo-sition til Gaza og Vestbredden, Libanon og Syrien.

De libanesiske myndigheder fastsatte i en note af 8. oktober 2003 med virkningfra den 1. november 2003 udførlige regler for proceduren i forbindelse med tilba-getagelse af bl.a. statsløse palæstinensere.Udgangspunktet er, at de statsløse palæstinensere, som er flygtninge fra Palæstinai 1948, eller disses efterkommere har ret til ophold i Libanon og til at få udstedtrejsedokument for palæstinensiske flygtninge.Under et delegationsbesøg fra Rigspolitiet i Beirut i marts 2004 blev behandlingenaf de på dette tidspunkt mange verserende anmodninger om indrejsetilladelse rejstover for de libanesiske myndigheder, som vedstod forpligtelsen til at tilbagetagestatsløse palæstinensere, der er (UNRWA) registreret i Libanon. De libanesiskemyndigheder tilkendegav, at man ønskede så mange identitetsoplysninger sommuligt og så vidt muligt på arabisk.På baggrund af drøftelserne med de libanesiske myndigheder og ambassaden iBeirut blev der fastlagt en ny procedure for behandlingen og forelæggelsen afsager om indrejsetilladelse for statsløse palæstinensere i Libanon. Sagerne fore-lægges herefter under anvendelse af et særligt familieskema, der udfyldes på ara-bisk.Rigspolitiet forelægger løbende under anvendelse af den beskrevne proceduresager for de libanesiske myndigheder.Rigspolitiet sender ansøgningen om indrejsetilladelse og om udstedelse af hjem-rejsedokument vedlagt et udfyldt familieskema på arabisk og kopi af foreliggendeidentitetspapirer (ID-kort, kørekort og/eller udløbet rejsedokument) til den danskeambassade i Beirut, som forelægger sagen for de libanesiske myndigheder. Delibanesiske myndigheder underretter den danske ambassade i Beirut, når der ergivet indrejsetilladelse. Ambassaden sender indrejsetilladelse og laissez-passer,der er gyldigt i tre måneder, til Rigspolitiet. Udlændingen udsendes herefter omnødvendigt under ledsagelse af politiet. Forinden udsendelse kan finde sted, skalde libanesiske myndigheder varsles 15 dage i forvejen. Det anvendte flyselskabunderrettes samtidig.Rigspolitiet følger sammen med ambassaden i Beirut løbende op på de forelagtesager.De libanesiske myndigheders sagsbehandlingstid i sager, hvor der har været be-hov for at ansøge om indrejsetilladelse og om udstedelse af hjemrejsedokument,har tidligere været meget lang. I de seneste år har Rigspolitiet imidlertid konstate-ret en generel nedsættelse af sagsbehandlingstiden hos de libanesiske myndighe-der i nye sager, ligesom der er modtaget indrejsetilladelser og laissez-passer i enlang række ældre sager. Samarbejdet med de libanesiske myndigheder om udsen-delse af statsløse palæstinensere må på denne baggrund beskrives som meget til-fredsstillende.

Udsendelsessituationen i forhold til statsløse palæstinensere, der skal udsen-des til Syrien:Under et delegationsbesøg fra Rigspolitiet i Damaskus i marts 2004 vedstod desyriske myndigheder forpligtelsen til at tilbagetage statsløse palæstinensere, der erregistreret som hjemmehørende i Syrien. Det blev fra syrisk side tilkendegivet, atdet er vigtigt, at der tilvejebringes så mange identitetsoplysninger om personernesom muligt, og at oplysningerne så vidt muligt foreligger på arabisk.Rigspolitiet har på baggrund af den aktuelle situation i Syrien intet samarbejdemed syriske myndigheder om udsendelsesspørgsmål.Der henvises i øvrigt til det anførte ad Syrien, herunder at Flygtningenævnet den14. april 2011 traf beslutning om at berostille tvangsmæssige udsendelser til Syri-en.

Senest opdateret den 2. september 2012SudanDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas 22 personer i aktuel ud-sendelsesposition.Der er ingen generelle udsendelseshindringer i forhold til Sudan.Rigspolitiets samarbejde med Sudans ambassade, der er beliggende i Oslo, er vel-fungerende.I sager vedrørende udlændinge, som er identificeret, sender Rigspolitiet ambassa-den en skrivelse med anmodning om udstedelse af rejsedokument vedlagt kopi afidentitetspapirer samt fotos. Ambassadens sagsbehandlingstid er erfaringsmæssigtaf kortere varighed.Er udlændingen ikke identificeret, kan ambassaden – uanset om udlændingenmedvirker eller ej – ikke udstede rejsedokument.Rigspolitiet har i juli 2010 fremstillet en udlænding på Sudans ambassade i Oslomed henblik på identifikation, men har endnu ikke modtaget svar herpå.Rigspolitiet har igennem nogen tid arbejdet på at aftale et besøg i Danmark af endelegation fra Sudans ambassade i Oslo med henblik på via interviews at identifi-cere formodede statsborgere fra Sudan.Der er ikke sket udsendelser til Sudan inden for de senere år.

Senest opdateret den 2. september 2012SyrienDen 2. september 2012 var 153 afviste syriske asylansøgere i udsendelsesposition.Syrere udgør således den tredjestørste nationalitetsgruppe i udsendelsesposition.Flygtningenævnet besluttede i foråret 2011 på baggrund af den aktuelle situation iSyrien at berostille udsendelsesforanstaltningerne for afviste asylansøgere fra Sy-rien (pr. 13. april 2011).Politiet gennemfører derfor ikke aktuelt tvangsmæssige udsendelser af afvistesyriske asylansøgere til Syrien.Rigspolitiet har på baggrund af den aktuelle situation i Syrien intet samarbejdemed syriske myndigheder om udsendelsesspørgsmål.Rigspolitiet har fortsat mulighed for at bistå afviste syriske asylansøgere med atplanlægge en frivillig udrejse til Syrien.Der er senest sket frivillig (påset) udrejse til Syrien i juni 2012.

Senest opdateret den 2. september 2012TunesienDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas 2 personer i aktuel udsen-delsesposition.Der er ingen generelle udsendelseshindringer i forhold til Tunesien.Rigspolitiet retter henvendelse til Tunesiens konsulat i København med henblik påudstedelse af rejsedokumentation. Er udlændingen ikke i besiddelse af identitets-dokumenter, retter Rigspolitiet henvendelse til Tunesiens ambassade i Haag ogsender 2 fotos og et sæt fingeraftryk til ambassaden. Der skal ikke anvendes sær-lige ansøgningsblanketter. Ambassaden eller konsulen kontakter Rigspolitiet, nårder foreligger svar fra myndighederne i Tunesien. Sagsbehandlingstiden er erfa-ringsmæssigt adskillige måneder.Er udlændingen i besiddelse af et udløbet pas, sendes passet til konsulatet i Kø-benhavn med anmodning om en forlængelse af passet. Sagsbehandlingstiden er isådanne tilfælde ca. 1 måned.Rigspolitiet har ingen erfaringer med fremstilling af udlændinge på ambassadeneller konsulatet, men Rigspolitiet har efter forudgående aftale med myndighedernei Tunesien inden for det seneste halve år foretaget fremstilling af flere udlændingepå grænsen til Tunesien med positivt resultat, idet udlændingene er blevet identi-ficeret som værende fra Tunesien og i den forbindelse accepteret tilbagetaget.Der er senest sket udsendelse til Tunesien i juli 2012.

Senest opdateret den 2. september 2012TyrkietDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas 14 personer i aktuel ud-sendelsesposition.Der er ingen generelle udsendelseshindringer i forhold til Tyrkiet.Tyrkiets ambassade i København stiller krav om, at udlændingen fremstilles per-sonligt på ambassaden. Ambassadens sagsbehandlingstid kan i sager, hvor udlæn-dingen ikke ønsker at medvirke, erfaringsmæssigt være meget lang, idet ambassa-den i de fleste sager må kontrollere de forelagte oplysninger hos myndighederne iTyrkiet.Rigspolitiet har på den baggrund i flere konkrete sager anmodet Udenrigsministe-riet om bistand til udstedelse af rejsedokumentation.Ambassadens sagsbehandlingstid i sager, hvor udlændingen ønsker at medvirke tiludsendelsen, er erfaringsmæssigt kun et par dage. Næsten alle tyrkiske statsborge-re ønsker at medvirke til udsendelsen.Der er senest sket udsendelse til Tyrkiet i september 2012.

Senest opdateret den 2. september 2012UkraineDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas 1 person i aktuel udsen-delsesposition.Der er ingen generelle udsendelseshindringer i forhold til Ukraine.Danmark indgik i marts 2007 en tilbagetagelsesaftale med Ukraine, som trådte ikraft den 1. marts 2009. Der er tale om en parallelaftale til aftalen mellem EU ogUkraine. Aftalen indeholder regler om den procedure, der skal følges, når Rigspo-litiet anmoder Ukraine om at tilbagetage en person. Ukraine tilbagetager i henholdtil aftalen egne statsborgere samt i visse tilfælde statsborgere fra tredjeland ogstatsløse personer. Ved en anmodning om tilbagetagelse benyttes en standard-blanket, som sendes til de ukrainske myndigheder.Rigspolitiets samarbejde med Ukraines ambassade i København er velfungerendefor så vidt angår udlændinge, som ønsker at medvirke til udrejsen. Rigspolitietindgiver en skriftlig ansøgning om udstedelse af rejsedokument på ambassaden.Ambassaden ønsker, at udlændingen fremstilles.Hidtidig har ambassaden ikke kunnet udstede rejsedokument i de sager, hvor ud-lændingen ikke ønsker at medvirke til udsendelsen. I disse tilfælde har sagen skul-let forelægges for myndighederne i Ukraine. Ambassaden kunne således først ud-stede rejsedokument, når der er modtaget bemyndigelse hertil. Sagsbehandlingsti-den på ambassaden har erfaringsmæssigt været adskillige måneder.Der er senest sket udsendelse til Ukraine i april 2012.

Senest opdateret den 2. september 2012UsbekistanDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas 6 personer i aktuel udsen-delsesposition.Der er ingen generelle udsendelseshindringer i forhold til Usbekistan.Rigspolitiet retter via den danske ambassade i Berlin henvendelse til Usbekistansambassade i Berlin eller via den danske ambassade i London henvendelse til Us-bekistans ambassade i London med henblik på udstedelse af rejsedokumenter. Deranvendes en særlig ansøgningsblanket.Personlig fremstilling af udlændingen på ambassaden er ikke påkrævet, og sags-behandlingen er ikke afhængig af, om udlændingen medvirker eller ej.Sagsbehandlingstiden er erfaringsmæssigt adskillige måneder.Der er senest sket udsendelse til Usbekistan i juni 2012.

Senest opdateret den 2. september 2012VietnamDen 2. september 2012 var der ifølge udtræk fra Polsas 1 person i aktuel udsen-delsesposition.Der er ingen generelle udsendelseshindringer i forhold til Vietnam.Rigspolitiet retter henvendelse til den vietnamesiske ambassade i København medhenblik på identifikation og udstedelse af rejsedokumentation. Sagsbehandlingsti-den hos de vietnamesiske myndigheder kan imidlertid være meget lang. Det tagersåledes ofte mere end 1 år at få udstedt et rejsedokument. Den vietnamesiske am-bassade i København forelægger alle sager for myndighederne i Hanoi. Ambassa-den anbefaler ofte, at Rigspolitiet retter direkte henvendelse til de vietnamesiskemyndigheder via den danske ambassade i Hanoi. Når Rigspolitiet ansøger omindrejsetilladelse til en formodet vietnamesisk statsborger, forsøger de vietname-siske myndigheder at verificere de oplysninger, som udlændingen har givet om sinidentitet mv. Dette sker bl.a. ved grundige undersøgelser af oplysninger om tidli-gere bopælsforhold, der er decentralt registrerede i Vietnam. Kan myndighedernei Vietnam ikke verificere oplysningerne, underretter de Rigspolitiet herom. Rigs-politiet afhører herefter udlændingen på ny, men ofte fastholder udlændingen athave afgivet fuldstændige og korrekte oplysninger.Delegationer fra Vietnam har tidligere besøgt Danmark med henblik på via inter-views at identificere formodede vietnamesiske statsborgere.Der er senest sket udsendelse til Vietnam i april 2012.

Der henvises til de foreløbige tal angivet under statusredegørelsens hovedafsnit 1samt nedenstående tabel:Der henvises i øvrigt tilwww.nyidanmark.dkfor så vidt angår øvrige statistikop-lysninger på udlændingeområdet.Tabel 1: Antal afviste asylansøgere i udsendelsesposition

Oversigt over afviste asylansøgere i udsendelsesposition den 2. september 2012.

Oversigt over afviste asylansøgere i udsendelsesposition den 2. september 2012.

Kilde: Politiets Sagsbehandlingssystem pr. 020912.

Nationalitet

Afghanistan

Iran

Syrien

Russiske Føderation

Irak

Kosovo

Aserbajdsjan

Serbien

Sudan

Nigeria

Sri Lanka

Tyrkiet

Pakistan

Uganda

Bangladesh

Makedonien

Ghana

Indien

Algeriet

Libanon

Armenien

Israel

Republikken Congo

Georgien

Den Demokratiske Republik Congo

Albanien

Kina

Bosnien-Hercegovina

Cuba

Usbekistan

Guinea

Myanmar/Burma

Haiti

Libyen

Cameroon

Nepal

Etiopien

Elfenbenskysten

Somalia

Bulgarien

Kenya

Belarus

Zimbabwe

Senegal

Kasakhstan

Eritrea

Dominikanske republik

Tunesien

Phillipinerne

Burundi

Togo

Ukraine

Fransk Guyana

Mauretanien

Tanzania

Rumænien

Jordan

Guatemala

Gambia

Liberia

Rwanda

Vietnam

Sierra Leone

Chad

Kuwait

Ukendt

I alt