UUI, Alm.del - 2012-13 - Bilag 27: Fremsendelse af samlenotat vedr. rådsmøde (RIA) den 6.-7. december 2012

Forslag til direktiv om indefrys-ning og konfiskation af udbyttefra strafbart forhold i Den Euro-pæiske Union*-generel indstillingKOM(2012) 85Forslag til direktiv om strafferet-lige sanktioner for insiderhandelog kursmanipulation*-generel indstillingKOM(2011) 654 og KOM(2012)420Forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv om strafferet-lig bekæmpelse af svig rettet modDen Europæiske Unions finan-sielle interesser-statusorienteringKOM(2012) 193 endeligForslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om gensi-dig anerkendelse af beskyttelses-foranstaltninger i civilretligespørgsmål-vedtagelseKOM(2011) 276 endeligForslag til Europa-Parlamentetsog Rådets Forordning om indfø-relse af en europæisk kendelse tilsikring af bankindeståender medhenblik på at lette grænseover-skridende gældsinddrivelse på detcivil- og handelsretlige område.-orienterende debatKOM(2011) 445 endeligForslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om beskyt-telse af fysiske personer i forbin-delse med behandling om per-sonoplysninger og om fri udveks-ling af sådanne oplysninger (ge-nerel forordning om databeskyt-telse)2

Forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv om beskyttelseaf fysiske personer i forbindelsemed de kompetente myndighe-ders behandling af personoplys-ninger med henblik på at fore-bygge, efterforske, opdage ellerretsforfølge straffelovsovertræ-delser eller fuldbyrde strafferetli-ge sanktioner og om fri udveks-ling af sådanne oplysninger.-statusorienteringKOM(2012) 0010 endeligEU’s Narkotikastrategi 2013-2020-vedtagelseKOM-dokument foreligger ikkeFormandskabets orientering omstatus for forhandlingerne omEU’s tiltrædelse af Den Europæi-ske Menneskerettighedskonven-tion (EMRK)-statusorienteringKOM-dokument foreligger ikkeE-justice-statusorienteringKOM-dokument foreligger ikkeSIS II-statusorienteringKOM-dokument foreligger ikkeSchengen Governance – situatio-nen i Schengen-området-orienterende drøftelseKOM-dokument foreligger ikkeKommissionens syvende rapportom visumprocitet-præsentation og drøftelseKOM-dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 1: Det fælles europæiske asylsystem*Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Kommissionens forslag vedrørende det fælles europæiske asylsystem eromfattet af retsforbeholdet.KOM (2008) 820, KOM (2012) 254, KOM (2011) 320 og KOM (2011)319ResuméDe enkelte forslag, der har til formål at gennemføre anden fase af det fæl-les europæiske asylsystem (CEAS), er omfattet af retsforbeholdet. Dog harDanmark en parallelaftale i forhold til Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen. Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 6.-7. december 2012 at redegøre for status for forhandlin-gerne om CEAS. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinan-sielle konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.Regeringen kan overordnet støtte arbejdet med at gennemføre anden faseaf CEAS inden udgangen af 2012.1. BaggrundDet fremgår af Haag-programmet fra november 2004, at formålet med an-den fase af det fælles europæiske asylsystem (CEAS) er at få indført enfælles asylprocedure og en ensartet status for personer, der bevilges asyleller subsidiær beskyttelse (dvs. anden beskyttelse end den, der følger afFlygtningekonventionen).Fristen for gennemførelsen af anden fase af CEAS blev af Det EuropæiskeRåd den 15.-16. oktober 2008 udskudt til udgangen af 2012 (fristen var op-rindeligt udgangen af 2010). I Stockholm-programmet fra 2010 understre-gede Det Europæiske Råd, at CEAS skulle gennemføres inden udgangenaf 2012.Gennemførelsen af anden fase af CEAS kræver ændringer af Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelsesdirektivet, flygtningede-finitionsdirektivet og asylproceduredirektivet.Kommissionen fremsatte den 3. december 2008 ændringsforslag til mod-tagelsesdirektivet, Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen. Kom-missionen fremsatte videre den 21. oktober 2009 ændringsforslag til flygt-5

ningedefinitionsdirektivet og asylproceduredirektivet. Der er efterfølgendefremsat reviderede ændringsforslag til modtagelsesdirektivet, Eurodac-forordningen og asylproceduredirektivet.Hertil kommer, at Kommissionen i 2009 fremsatte forslag til henholdsvisen forordning om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (EASO) og tilet fælles EU-genbosætningsprogram. Forslagene betragtes som del-elementer af CEAS.Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til Traktatenom den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) afsnit V, og ifølgeprotokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-hold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anven-delse i Danmark (”retsforbeholdet”).De enkelte forslag, der har til formål at gennemføre anden fase af CEAS,er omfattet af retsforbeholdet.Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til Dublin-forordningenog Eurodac-forordningen, der giver Danmark ret til fortsat at være tilsluttetdisse retsakter med ændringer på mellemfolkeligt grundlag, såfremt Dan-mark giver meddelelse til Kommissionen inden 30 dage efter vedtagelsen,om at man vil gennemføre indholdet af ændringerne i sin lovgivning.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den6.- 7. december 2012for-ventes formandskabet at redegøre for status for forhandlingerne om CEAS.2. IndholdDublin-forordningen og Eurodac-forordningenDublin-forordningen fastsætter kriterier og procedurer til afgørelse af,hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning ominternational beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger elleren statsløs i en af medlemsstaterne. Med Eurodac-forordningen oprettedesEurodac-systemet med henblik på sammenligning af fingeraftryk for atsikre en effektiv anvendelse af Dublin-forordningen.Formålet med ændringsforslagene til Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen (henholdsvis KOM(2008) 820 og KOM(2012) 254) har6

navnlig været at øge Dublin-systemets effektivitet og beskyttelsesniveauetfor ansøgere om international beskyttelse.Ændringsforslaget til Dublin-forordningen indeholder bl.a. bestemmelserom styrkelse af princippet om familiens enhed, bestemmelser til styrkelseaf retsgarantierne for ansøgerne, forslag til præcisering af bestemmelserneom humanitære sager og indførelse af bestemmelser om effektive retsmid-ler og muligheden for opsættende virkning.Det oprindelige ændringsforslag til Dublin-forordningen indeholdt en su-spensionsmekanisme, hvorefter man kunne suspendere Dublin-overførslertil lande, der er under særligt pres på deres asylsystem.Der lægges imidlertid nu i stedet op til en tidlig varslings- og beredskabs-mekanisme, som hurtigt kan tages i brug for at yde støtte til lande, der op-lever et stort pres på deres asylsystemer. Støtten vil afhængig af konkretebehov kunne bestå af konsultationer med Kommissionen og Det Europæi-ske Asylstøttekontor (EASO) og gennem støtte til at udarbejde forebyg-gende handlingsplaner eller støtte fra EASO’s asylstøtteteams, EU’s græn-seagentur (FRONTEX) mv.Der er nu opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om æn-dringsforslaget til Dublin-forordningen.Der er således enighed om envarslings- og beredskabsmekanisme, som i højere grad inddrager Europa-Parlamentet. Ligeledes er der enighed om reglerne om effektiv klagead-gang, herunder adgang til juridisk bistand, samt ret til at blive på medlems-statens område under klagesagsbehandlingen, indtil der træffes afgørelseom det modsatte. Endvidere skal der tages større hensyn til uledsagedemindreåriges tilknytning til nære slægtninge i en medlemsstat, gives mereinformation til asylansøgere, samt indføres klarere tidsfrister og en forplig-telse til at afholde personlige samtaler, inden det afgøres, hvilken med-lemsstat der er ansvarlig for asylsagsbehandlingen.Kommissionen fremlagde den 30. maj 2012 et revideret ændringsforslag tilEurodac-forordningen, der forhandles i rådsregi. Det væsentligste elementer et forslag om at give retshåndhævende myndigheder adgang til oplys-ningerne i Eurodac under overholdelse af strenge databeskyttelsesregler,ligesom det foreslås at afkorte opbevaringsperioden for fingeraftryk påulovligt indrejste tredjelandsstatsborgere fra to år til et år. Endvidere læg-ges der op til mere information om asylansøgere og deres status i med-lemsstaterne ved søgning i databasen og en yderligere sikring af, at oplys-7

ninger i databasen ikke videregives til asylansøgeres hjemlande. Forslagetindeholder derudover en række tekniske forbedringer og tager højde forIT-agenturets kommende beføjelser i forhold til forvaltning af systemet.ModtagelsesdirektivetModtagelsesdirektivet fastlægger standarder for modtagelse af asylansøge-re i medlemsstaterne.Formålet med ændringsforslaget til modtagelsesdirektivet (KOM(2011)320) er – sammen med ændringsforslaget til asylproceduredirektivet – atforbedre effektiviteten og kvaliteten af de nationale asylsystemer bl.a. medhenblik på at mindske medlemsstaternes udgifter til asylsystemer.Forslaget har særligt til formål at skabe fælles standarder for et forenkletog mere sammenhængende indkvarteringssystem for asylansøgere i med-lemsstaterne, at forhindre misbrug af de forskellige modtagelsessystemer imedlemsstaterne og at skabe ensartede høje standarder for behandlingen afasylansøgere i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder.Der er opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om ændrin-gen af modtagelsesdirektivet.Forslaget blev endeligt vedtaget i Rådet den25. oktober 2012.Den endelige tekst omfatter bl.a. en udtømmende liste over grunde til fri-hedsberøvelse, en klageadgang over inddragelse af ydelser i henhold til di-rektivet og en adgang til arbejdsmarkedet senest 9 måneder efter datoenfor indgivelse af ansøgning om asyl, hvis der ikke er truffet afgørelse iasylsagen i første instans. Derudover er der indført særlige hensyn til sår-bare personer og en løbende forpligtelse for medlemsstaterne til at vurderedisses særlige modtagelsesbehov samt en forpligtelse til at udpege en kva-lificeret repræsentant til de uledsagede mindreårige asylansøgere.AsylproceduredirektivetAsylproceduredirektivet fastlægger standarder for procedurer i medlems-staterne for tildeling og fratagelse af international beskyttelse.Formålet med ændringsforslaget til asylproceduredirektivet (KOM(2011)319) er navnlig at skabe fælles procedurer, som er effektive og retfærdige,

at bidrage til at håndtere potentielt grundløse asylansøgninger og at sikreensartet behandling i medlemsstaterne.Forslaget omfatter bl.a. bestemmelser om særlig hensyntagen til asylansø-gere, der vurderes at have særlige procedurebehov, ligesom der med for-slaget lægges op til at fastsætte en frist, så der skal træffes afgørelse i 1. in-stans inden for seks måneder. Ved komplicerede sager kan fristen udvidestil i alt 12 måneder. Derudover foreslås en frist på 72 timer for registreringaf asylansøgere, højere grad af informationsforpligtelse over for asylansø-gere og pligt til at tilbyde medicinske undersøgelser, hvis der er mistankeom tortur eller overgreb.Den 6. juni 2012 blev der i rådsregi opnået enighed om et forhandlings-mandat til det danske formandskab, på hvilken baggrund der for tiden på-går trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.FlygtningedefinitionsdirektivetFlygtningedefinitionsdirektivet fastsætter minimumsstandarder for aner-kendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller per-soner, der af anden grund har behov for international beskyttelse, og ind-holdet af en sådan beskyttelse.Med det ændrede flygtningedefinitionsdirektiv, som trådte i kraft den 9.januar 2012, blev der bl.a. i vid udstrækning indført samme rettigheder forpersoner, der opfylder betingelserne for at være flygtning, og personer, derhar ret til subsidiær beskyttelse af andre grunde end dem, der fremgår afFlygtningekonventionen.Det fælles EU-genbosætningsprogramKommissionens forslag til et fælles EU-genbosætningsprogram består af tomeddelelser, hvoraf den ene indeholder en politisk ramme, mens den an-den indeholder et ændringsforslag til den europæiske flygtningefond, derfastsætter kriterierne for medlemsstaternes modtagelse af økonomisk støttetil genbosætning for 2013.Ændringsforslaget til flygtningefonden trådte i kraft den 30. marts 2012.

Asylstøttekontoret (EASO)Rådet vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. novem-ber 2009 forslaget om oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor tilfremme af praktisk samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdetDet Europæiske Asylstøttekontor (EASO) blev formelt etableret den 19.juni 2011.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har i sig selv hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-sekvenser.5. HøringDer er ikke– ud over den skriftlige høring af Specialudvalget for asyl- ogindvandringssamarbejdet, jf. pkt. 10 nedenfor –foretaget høring vedrøren-de sagen.6. NærhedsprincippetNærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til sagen.8. Foreløbig generel dansk holdningRegeringen kan overordnet støtte arbejdet med at gennemføre anden faseaf CEAS inden udgangen af 2012.9. Europa-ParlamentetSagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.10

Dagsordenspunkt 2: Udveksling af oplysninger som led i politisamar-bejdetNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 6.-7. december 2012 forventes en orienterende drøftelseaf spørgsmål i relation til udveksling af oplysninger som led i politisamar-bejdet. Drøftelserne forventes at tage udgangspunkt i det cypriotiske for-mandskabs udkast til rapport om status for medlemsstaternes implemente-ring af Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA om forenkling af udvekslin-gen af oplysninger og efterretninger mellem medlemsstaternes retshånd-hævende myndigheder (det såkaldte ”svenske initiativ”). Drøftelserne viltillige omfatte status for medlemsstaternes gennemførelse af Rådets afgø-relse 2008/615/RIA om intensivering af det grænseoverskridende samar-bejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kri-minalitet (den såkaldte ”Prüm-afgørelse”). Sagen har hverken lovgiv-ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet harikke betydning for sagen. Danmark kan generelt støtte arbejdet for at sikreen smidig og effektiv udveksling af oplysninger som led i politisamarbej-det. Fra dansk side forventer man at kunne tage en eventuel orienteringom status for medlemsstaternes gennemførelse af de nævnte retsakter tilefterretning.1.Baggrund

Den 18. december 2006 vedtog Rådet rammeafgørelse 2006/960/RIA omforenkling af udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem med-lemsstaternes retshåndhævende myndigheder (det såkaldte ”svenske initia-tiv”). Rammeafgørelsen indebærer navnlig en pligt for medlemsstaterne tilat sikre, at der i national lovgivning ikke opstilles strengere betingelser forvideregivelse af oplysninger og efterretninger til andre medlemsstatersretshåndhævende myndigheder, end hvad der nationalt gælder for en sådanvideregivelse.Danmark gennemførte ved lov nr. 1559 af 20. december 2006 om ændringaf lov om Det Centrale DNA-profil-register de lovændringer, der var nød-vendige for at opfylde rammeafgørelsens bestemmelser.

Den 23. juni 2008 vedtog Rådet afgørelse 2008/615/RIA om intensiveringaf det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terro-risme og grænseoverskridende kriminalitet (den såkaldte ”Prüm-afgørelse”). Prüm-afgørelsen indebærer navnlig, at der gives hver med-lemsstat en begrænset adgang til de andre medlemsstaters DNA- og fin-geraftryksregistre med henblik på at få oplyst, om en DNA-profil eller etfingeraftryk er kendt i en anden medlemsstat (et såkaldt "hit"). For så vidtangår motorkøretøjer indebærer Prüm-afgørelsen, at der gives medlemssta-terne online-adgang til oplysningerne i de øvrige medlemsstaters køretøjs-registre.Medlemsstaterne skulle senest den 26. august 2011 træffe de nødvendigeforanstaltninger for at efterkomme de omtalte bestemmelser om online-adgang mv., jf. nærmere Prüm-afgørelsens art. 36, stk. 1.Danmark gennemførte ved lov nr. 479 af 17. juni 2008 om ændring af lovom Det Centrale DNA-profil-register, retsplejeloven, lov om registreringaf køretøjer mv. de lovændringer, der var nødvendige for at opfylde Prüm-afgørelsens bestemmelser. Danmark har dog – ligesom flere andre med-lemsstater – endnu ikke afsluttet den tekniske gennemførelse af Prüm-afgørelsen.Den 30. november 2009 vedtog Rådet en informationsstyringsstrategi forEU's indre sikkerhed (EU-informationsstyringsstrategi). Strategien vedrø-rer alene metodologien i forbindelse med udvikling, gennemførelse ogevaluering af initiativer vedrørende udveksling af oplysninger mellemmedlemsstaterne mv. Strategien indeholder således ikke konkrete forslagtil nye retsakter om udveksling af oplysninger mv.I forlængelse heraf forventes Kommissionen inden længe – som led i gen-nemførelsen af Stockholm-programmet – at fremlægge en meddelelse omen ny europæisk model for informationsudveksling (EIXM).2.Indhold

Nyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 6.-7. december 2012 forventes tre emner om terrorbe-kæmpelse behandlet. De to første emner vedrører EU's anti-terrorkoordinators præsentation af rapporter om henholdsvis gennemfø-relsen af EU's terrorbekæmpelsesstrategi og gennemførelsen af EU’s revi-derede strategi mod terrorfinansiering. Det nærmere indhold af rappor-terne kendes ikke på nuværende tidspunkt. Det tredje emne vedrørerrådskonklusioner om luftfartssikkerhed i forhold til terrorisme, som for-mandskabet forventes at forelægge Rådet med henblik på vedtagelse.Rådskonklusionerne er endnu ikke fremlagt, og det nærmere indhold herafer derfor ukendt. Sagen forventes ikke at give anledning til overvejelser iforhold til nærhedsprincippet. Sagen forventes ikke i sig selv at have lov-givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side for-ventes det, at man vil kunne tage EU's anti-terrorkoordinators præsentati-oner til efterretning. Den danske holdning til rådskonklusionerne må af-vente, at der fremlægges udkast hertil.1.Baggrund

Det forventes, at EU’s anti-terrorkoordinator, Gilles de Kerchove, pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 vil præ-sentere sin årlige rapport om gennemførelsen af EU’s terrorbekæmpelses-strategi.1.2. Rapport om gennemførelsen af EU’s reviderede strategi for be-kæmpelse af terrorfinansieringI december 2004 vedtog Det Europæiske Råd EU’s strategi mod terrorfi-nansiering. Strategien, der er senest revideret i juli 2008, indeholder enrække tiltag, som skal bidrage til at bekæmpe finansiering af terrorisme.Blandt tiltagene kan nævnes trusselsvurderinger, samarbejde med den pri-vate sektor, finansiel efterretning og efterforskning samt internationaltsamarbejde.Det forventes, at EU’s anti-terrorkoordinator, Gilles de Kerchove, pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 vil præ-sentere en rapport om gennemførelsen af EU's reviderede strategi for be-kæmpelse af terrorfinansiering1.3. Rådskonklusioner om luftfartssikkerhed i forhold til terrorismeFormandskabet afholdt den 31. oktober 2012 en konference i Nicosia, Cy-pern, om luftfartssikkerhed i forhold til terrorisme. Danmark deltog ikke ikonferencen.Hovedformålet med konferencen var at øge opmærksomheden på betyd-ningen af luftfartssikkerhed i forhold til terrorisme. Konferencen havdeherudover til formål at skabe forbindelse mellem de relevante aktører påområdet med henblik på at udvikle en samlet tilgang til luftfartssikkerhedog terrorisme, at fremme samarbejdet mellem offentlige og private aktørersamt at udveksle bedste praksis.På baggrund af drøftelserne på konferencen forventes formandskabet atudarbejde rådskonklusioner om luftfartssikkerhed i forhold til terrorisme.Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-der) den 6.-7. december 2012 vil forelægge rådskonklusionerne om luft-fartssikkerhed i forhold til terrorisme til vedtagelse.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-arbejde den 19. november 2012.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgEU’s antiterrorkoordinators aflagde også sidste år rapport om gennemfø-relsen af EU’s terrorbekæmpelsesstrategi og om gennemførelsen af EU’sreviderede strategi for bekæmpelse af terrorfinansiering. Sagen herom blevforelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 13.-14. december 2011.Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Eu-ropaudvalg.

Dagsordenspunkt 4: Midtvejsevaluering af Stockholm-programmetNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 6.-7. december 2012 forventes formandskabet at præsen-tere en rapport, som redegør for den hidtidige gennemførelse af Stock-holm-programmet. Det er hensigten, at Rådet på den baggrund skal disku-tere den videre gennemførelse af Stockholm-programmet. Sagen rejser ik-ke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, og den har ikke i sig selvlovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side ta-ger man formandskabets rapport til efterretning, og man vil – i det omfangretsforbeholdet tillader det – bidrage konstruktivt til den videre gennemfø-relse af Stockholm-programmet.1. BaggrundI 2009 vedtog det Europæiske Råd Stockholm-programmet, som udgørEU’s arbejdsprogram på området for retlige og indre anliggender for peri-oden 2010-2014.Det Europæiske Råd opfordrede i den forbindelse Kommissionen til at fo-retage en midtvejsevaluering af gennemførelsen af Stockholm-programmeti løbet af 2012.Med henblik på at bidrage til denne midtvejsevaluering har formandskabetudarbejdet en rapport, som redegør for den hidtidige gennemførelse afStockholm-programmet.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 for-ventes formandskabet at præsentere sin rapport. Det er hensigten, at Rådetpå den baggrund skal diskutere den videre gennemførelse af Stockholm-programmet.2. IndholdFormandskabets beskriver i rapporten de initiativer, der er blevet iværksatpå de forskellige områder, som Stockholm-programmet omfatter. Det gæl-20

der bl.a. udlændingeområdet, det civilretlige område og det politi- og straf-feretlige område.Formandskabet konkluderer, at der på mange områder er gjort betydeligefremskridt med hensyn til gennemførelsen af Stockholm-programmet. Påvisse områder halter man dog bagefter, enten fordi Kommissionen ikke harfremsat de nødvendige forslag, eller fordi vedtagelsen eller implemente-ringen af forslagene er blevet forsinket.Formandskabet opfordrer på den baggrund Rådet til at fastsætte prioritetermed hensyn til den videre gennemførelse af Stockholm-programmet.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har i sig selv hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-sekvenser.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetSagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til sagen.8. Foreløbig dansk holdningFra dansk side tager man formandskabets rapport til efterretning, og manvil – i det omfang retsforbeholdet tillader det – bidrage konstruktivt til denvidere gennemførelse af Stockholm-programmet.

Dagsordenspunkt 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv om indefrysning og konfiskation af udbytte fra strafbart forhold iDen Europæiske Union*Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2012) 85ResuméForslaget til direktiv om indefrysning og konfiskation af udbytte fra straf-bart forhold i Den Europæiske Union er omfattet af retsforbeholdet. For-slaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anlig-gender) den 6.-7. december 2012 med henblik på at opnå en generel ind-stilling til forslaget. Forslaget har til formål at lette medlemsstaternes ad-gang til grænseoverskridende indefrysning, konfiskation og inddrivelse afudbytte fra grov kriminalitet ved at fastsætte minimumsregler om indefrys-ning og konfiskation, herunder udvidet konfiskation, ikke-domsbaseretkonfiskation og konfiskation hos tredjepart. Da forslaget er omfattet afretsforbeholdet, har det hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser. Det er regeringens opfattelse, at forslaget er i overens-stemmelse med nærhedsprincippet. Fra dansk side er man overordnet po-sitivt indstillet over for forslaget.1. BaggrundIfølge det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender(Stockholm-programmet), som Det Europæiske Råd vedtog i december2009, opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre konfiskati-on af kriminelle aktiver mere effektiv og forstærke samarbejdet melleminddrivelsesmyndigheder.I juni 2010 vedtog Rådet konklusioner om konfiskation og inddrivelse afaktiver, som opfordrer til en mere koordineret indsats mellem medlemssta-terne for at sikre en mere effektiv og konsekvent konfiskation af aktiver frakriminelle forhold.Europa-Parlamentet vedtog i oktober 2011 en initiativbetænkning om or-ganiseret kriminalitet, hvori Kommissionen opfordres til at foreslå ny lov-givning om konfiskation hurtigst muligt.

På den baggrund har Kommissionen den 12. marts 2012 fremsat et forslagtil direktiv om minimumsregler for medlemsstaterne med hensyn til inde-frysning og konfiskation af aktiver fra kriminelle forhold.Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den EuropæiskeUnions Funktionsmåde (TEUF) tredje del, afsnit V, navnlig artikel 82, stk.2, og artikel 83, stk. 1, og skal vedtages efter den almindelige lovgivnings-procedure.Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, derer vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark,ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).Forslaget forventes forelagt for Rådet (retlige og indre anliggender) den6.-7. december 2012 med henblik på at opnå en generel indstilling. Denkompromistekst, som skal danne grundlag for behandlingen på rådsmødet,foreligger endnu ikke pr. medio november 2012.2. IndholdDen følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til tekst frem-lagt af formandskabet medio november 2012.2.1. GenereltForslaget har til formål at indføre minimumsstandarder for medlemsstater-ne med hensyn til indefrysning og konfiskation, der skal gælde for de an-givne former for grov kriminalitet, som er nævnt i artikel 83, stk. 1, iTEUF.Anvendelsesområdet for forslaget er således begrænset til visse former forkriminalitet, herunder terrorisme, menneskehandel, seksuel udnyttelse afkvinder og børn, ulovlig narkotikahandel, hvidvaskning af penge, korrup-tion, forfalskning af betalingsmidler, it-kriminalitet og organiseret krimi-nalitet.Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige for-anstaltninger for at sikre, at der kan ske indefrysning og konfiskation afaktiver fra kriminelle forhold gennem direkte konfiskation, værdikonfiska-24

tion, udvidet konfiskation, ikke-domsbaseret konfiskation og konfiskationhos tredjepart.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslagetForslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal kunne foretage hel ellerdelvis konfiskation af redskaber og formuegoder, der hidrører fra en straf-bar handling, efter en endelig straffedom, samt at der kan ske konfiskationaf formuegoder, hvis værdi svarer til udbyttet (værdikonfiskation).Direktivforslaget lægger desuden op til, at medlemsstaterne skal kunnekonfiskere formuegoder fra en domfældt, der ikke relaterer sig til den kon-kret fastslåede kriminalitet, hvis det er sandsynligt, at disse andre formue-goder også stammer fra kriminalitet (udvidet konfiskation). En sådan kon-fiskation er dog udelukket, hvis den formodede kriminalitet er forældet, el-ler hvis den pågældende tidligere er blevet frikendt herfor.Direktivforslaget forpligter medlemsstaterne til at sikre, at der kan skekonfiskation uden en straffedom, når strafforfølgning forhindres af denmistænktes eller sigtedesalvorligesygdom eller flugt.Det oprindelige forslag indeholdt tillige en bestemmelse om, at der skalkunne ske konfiskation uden en straffedom, når strafforfølgning forhindresaf den pågældendes død. Denne del af forslaget er imidlertid udgået afformandskabets seneste kompromistekst.Med henblik på at forhindre, at formuegoder skjules hos andre end dendomfældte, skal medlemsstaterne sikre, at der kan ske konfiskation af ud-bytte eller andre formuegoder, som er overført til tredjemand, bl.a. hvistredjemand har modtaget aktivet i ond tro.For så vidt angår indefrysning indeholder direktivforslaget regler om, at enkompetent national myndighed skal kunne træffe afgørelse om indefrys-ning af formuegoder med henblik på eventuel senere konfiskation.Hvisden kompetente nationale myndighed ikke er en domstol eller anden judi-ciel myndighed, skal medlemsstaterne sikre, at afgørelsen om indefrysningefterprøves af en domstol eller en anden judiciel myndighed.Endvidereindeholder direktivforslaget regler om, at en kompetent national myndig-hed i hastende tilfælde skal kunne træffe beslutning om at sikre formuego-der med henblik på efterfølgende indefrysning. Forslaget indeholder lige-ledes regler om forvaltning af indefrosne formuegoder.25

Herudover indeholder forslaget regler, der skal sikre, at personer berørt afforslagets foranstaltninger har adgang til den nødvendige information ogeffektive retsmidler med henblik på at kunne varetage deres interesser iden henseende.3. Gældende dansk ret3.1. StraffelovenStraffelovens kapitel 9 om andre retsfølger af den strafbare handling inde-holder i §§ 75-77 a bestemmelser om konfiskation.Det følger af straffelovens § 75, stk. 1, at udbyttet ved en strafbar handlingeller beløb svarende hertil helt eller delvist kan konfiskeres.Efter straffelovens § 75, stk. 2, kan der endvidere ske konfiskation af:---genstande, der har været brugt til en bestemt strafbar handling,genstande, der er frembragt ved en strafbar handling, oggenstande, med hensyn til hvilke der i øvrigt er begået en strafbarhandling.

I medfør af straffelovens § 75, stk. 3 og 4, kan der i stedet for genstandenævnt i stk. 2 ske konfiskation af et beløb svarende til genstandens værdieller træffes bestemmelse om foranstaltninger vedrørende genstandene tilforebyggelse af yderligere lovovertrædelser.Konfiskation af udbytte efter § 75, stk. 1, kan ske hos den, som udbyttet ertilfaldet umiddelbart ved den strafbare handling, jf. straffelovens § 76, stk.1, mens konfiskation af de i § 75, stk. 2 og 3, nævnte genstande og værdierkan ske hos den, der er ansvarlig for lovovertrædelsen, og hos den, på hvisvegne den pågældende har handlet, jf. straffelovens § 76, stk. 2.Der kan ske konfiskation af udbytte, værdier eller genstande, som er over-draget til tredjemand, såfremt denne var bekendt med det overdragnes for-bindelse med den strafbare handling eller har udvist grov uagtsomhed iden forbindelse, eller hvis overdragelsen er sket som gave, jf. straffelovens§ 76, stk. 4.

Det følger af straffelovens § 76, stk. 5, at såfremt en person, der har konfi-skationsansvar efter § 76, stk. 1-4, dør, bortfalder hans ansvar. Dette gæl-der dog ikke i forhold til konfiskation efter § 75, stk. 1.Straffelovens § 76 a, stk. 1, giver mulighed for hel eller delvis konfiskationaf formuegoder, der tilhører en person, der har begået en strafbar handling,såfremt handlingen kan give betydeligt udbytte, og handlingen kan straffesmed fængsel i 6 år eller derover eller vedrører narkotikakriminalitet. Det erved konfiskation efter § 76 a – i modsætning til konfiskation efter straffe-lovens § 75, stk. 1 – ikke et krav, at anklagemyndigheden kan identificereden konkrete lovovertrædelse, som har gjort det muligt at erhverve det på-gældende formuegode.Efter straffelovens § 76 a, stk. 2, kan der under de samme betingelser somefter stk. 1 foretages hel eller delvis konfiskation af formuegoder, somdomfældtes ægtefælle eller samlever har erhvervet, medmindre formuego-det er erhvervet mere end 5 år før den strafbare handling, som dannergrundlag for konfiskationen, eller ægteskabet eller samlivsforholdet ikkebestod på tidspunktet for erhvervelsen.Det følger endvidere af straffelovens § 76 a, stk. 3, at der under de sammebetingelser som efter stk. 1 kan foretages hel eller delvis konfiskation afformuegoder overdraget til en juridisk person, som domfældte alene ellersammen med sine nærmeste har en bestemmende indflydelse på. Detsamme gælder, hvis den pågældende oppebærer en betydelig del af den ju-ridiske persons indtægter. Konfiskation kan dog ikke ske, hvis formuego-det er overdraget til den juridiske person mere end 5 år før den strafbarehandling, som danner grundlag for konfiskation efter stk. 1.Efter straffelovens § 76 a, stk. 4, kan konfiskation efter stk. 1-3 ikke ske,hvis domfældte sandsynliggør, at et formuegode er erhvervet på lovligmåde eller for lovligt erhvervede midler.3.2. RetsplejelovenDet følger af retsplejelovens § 684, stk. 1, nr. 3, at sager, hvorunder dernedlægges påstand om bl.a. konfiskation, behandles efter strafferetsplejensregler uden hensyn til, om der samtidig nedlægges påstand om straf.

BeslaglæggelseBegrebet indefrysning findes ikke i dansk ret. I stedet anvendes retspleje-lovens regler om beslaglæggelse, der findes i lovens kapitel 74.Det følger af retsplejelovens § 802, stk. 1, at genstande, som en mistænkthar rådighed over, kan beslaglægges, såfremt den pågældende med rimeliggrund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påta-le, og der er grund til at antage, at genstanden kan tjene som bevis eller børkonfiskeres, eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen, som kan kræveden tilbage.Efter § 802, stk. 2, kan gods, som en mistænkt ejer, beslaglægges, såfremtden pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse,der er undergivet offentlig påtale, og beslaglæggelse anses for nødvendigfor at sikre det offentliges krav på sagsomkostninger, konfiskation, bøde-krav eller forurettedes krav på erstatning i sagen.Der kan ligeledes ske beslaglæggelse af genstande og formuegoder, herun-der penge, hos personer, som ikke er mistænkt, såfremt dette sker som led iefterforskningen af en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale,og der er grund til at antage, at genstanden eller formuegodet kan tjenesom bevis, bør konfiskeres eller er fravendt nogen, som kan kræve den til-bage, jf. retsplejelovens § 803.Afgørelse om beslaglæggelse træffes af retten, medmindre den, som ind-grebet retter sig imod, meddeler samtykke til indgrebet, jf. retsplejelovens§ 806, stk. 2. Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelseskulle afventes, kan politiet træffe afgørelse om beslaglæggelse. Dette skaldog forelægges for retten inden 24 timer, såfremt den, som indgrebet rettersig imod, anmoder herom, jf. retsplejelovens § 806, stk. 3.3.3. Cirkulære nr. 94 af 13. maj 1952 om politiets forvaltning af be-slaglagte eller deponerede pengebeløb eller værdipapirerDet fremgår af cirkulæret, at penge eller værdipapirer, som er taget i beva-ring af politiet, skal administreres under fornøden sikkerhed og således, atde giver et passende udbytte.Kontante pengebeløb på over 2.000 kr., som ikke skønnes at ville kommetil udbetaling i løbet af 4 uger, bør snarest muligt indsættes på særskilte28

bank- eller sparekassebøger (konti). Obligationer, aktier og andre værdipa-pirer, som ikke skønnes at kunne udleveres i løbet af 4 uger, bør anbringesi et åbent depot i en bank eller et andet anerkendt pengeinstitut til sædvan-lig formueforvaltning.Udbytte af værdier, der er taget i bevaring eller beslaglagt, tilfalder stats-kassen, såfremt effekterne konfiskeres.Det følger endvidere af cirkulæret, at såfremt der bliver spørgsmål om atudnytte særlige til værdipapiret tilknyttede rettigheder, f.eks. stemmeret el-ler nytegning af aktier, bør politiet give vedkommende berettigede personfornøden adgang til at varetage sine interesser, for så vidt dette kan ske,uden at den offentlige sikkerhed derved forringes.Andre formuegoder end penge og værdipapirer forvaltes efter dansk retsalmindelige formueretlige principper, således at politiet sørger for opbeva-relse af formuegodet på en måde, som ikke virker værdiforringende. Detbemærkes i den forbindelse, at politiet på almindeligt culpa-grundlag kanvære erstatningsansvarlig for tab eller værdiforringelser af beslaglagteformuegoder.3.4. Rammeafgørelse 2001/500/RIA om hvidvaskning af penge, identi-fikation, opsporing, indefrysning eller beslaglæggelse og konfiskationaf redskaber og udbytte fra strafbart forholdRammeafgørelsens bestemmelser om konfiskation forpligter bl.a. med-lemsstaterne til at sikre, at alle anmodninger om identifikation, opsporing,indefrysning, beslaglæggelse eller konfiskation af aktiver behandles påsamme måde som tilsvarende skridt i forbindelse med nationale sager,samt til at kunne foretage værdikonfiskation ikke alene som led i nationalstrafforfølgning, men også som led i strafforfølgning i en anden medlems-stat.Rammeafgørelsen har ikke medført ændringer i dansk ret, idet de eksiste-rende danske regler findes at være tilstrækkelige til at gennemføre ramme-afgørelsen.

3.5. Rammeafgørelse 2005/212/RIA om konfiskation af udbytte, red-skaber og formuegoder fra strafbart forholdRammeafgørelsen har til formål at sikre, at alle medlemsstater har effekti-ve regler for, hvornår der kan ske konfiskation af udbytte.Rammeafgørelsen har ikke medført ændringer i dansk ret, idet de eksiste-rende danske regler findes at være tilstrækkelige til at gennemføre ramme-afgørelsen.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er der-for omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke ivedtagelsen af direktivet, som ikke vil være bindende for eller finde an-vendelse i Danmark.Sagen har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser.5. HøringKommissionens oprindelige forslag har været sendt i høring hos ØstreLandsret, Venstre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Pro-cesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-foreningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Direktoratetfor Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politiforbundet,Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af beskikkede advoka-ter, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitiskforening, Retssikkerhedsfonden.Domstolsstyrelsenhar udtalt, at styrelsen ikke umiddelbart har bemærk-ninger til forslaget, idet styrelsen forudsætter, at styrelsen ikke vil skullevaretage indsamling af statistikker i henhold til forslagets artikel 11.Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitethar udtalt, at de fo-reslåede minimumsregler vil kunne forbedre mulighederne for at beslag-lægge, konfiskere og inddrive udbytte fra strafbare forhold i Den Europæi-ske Union, hvilketRigsadvokatenhar henholdt sig til.

Danske Advokater, Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder,byretterne, Politiforbundet, Procesbevillingsnævnet, Rigspolitiet, Ve-stre LandsretogØstre Landsrethar meddelt, at man ikke har bemærk-ninger til forslaget.6. NærhedsprincippetKommissionen har om nærhedsprincippet anført, at konfiskation af aktiverfra kriminelle aktiviteter i stadigt højere grad anses for at være et væsent-ligt værktøj, når det drejer sig om at bekæmpe organiseret kriminalitet,som ofte har tværnational karakter og derfor skal imødegås ved fælles ind-sats. EU har derfor ifølge Kommissionen bedre end medlemsstaterne mu-lighed for at regulere indefrysning og konfiskation af aktiver fra kriminelleaktiviteter.Af de af Kommissionen anførte grunde – særligt i forhold til de af forsla-get omfattede kriminalitetsformer – er det regeringens opfattelse, at forsla-get er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerMedlemsstaterne gav på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 generelt udtryk for, at medlemsstaterne er positivt indstille-de over for forslaget.Der ses ikke i øvrigt at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrigemedlemsstaters holdning til sagen.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side er man overordnet positivt indstillet over for forslaget.Maner dog ikke fuldt ud overbevist om behovet for den foreslåede bestemmelseom konfiskation uden en straffedom.9. Europa-ParlamentetDirektivforslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet.

Kommissionens forslag behandles i Udvalg om Borgernes Rettigheder ogRetlige og Indre Anliggender (LIBE-udvalget). Ordføreren har udarbejdetet udkast til betænkning, som udvalget forventes at afholde afstemning omi løbet af efteråret 2012.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-ligt samarbejdeden 19. november 2012.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget tillige med et grundnotat herom er tidligere oversendt til Folke-tingets Europaudvalg.Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orienteringforud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 25.-26. oktober2012.

Dagsordenspunkt 6: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel og kursmanipulati-on*Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2011) 654 og KOM(2012) 420ResuméForslaget til direktiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel ogkursmanipulation er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat pådagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. de-cember 2012 med henblik på at opnå en generel indstilling til forslaget.Forslaget har til formål at fastsætte regler om, hvilke handlinger, der ud-gør ulovlig insiderhandel, opfordring eller tilskyndelse til insiderhandel,videregivelse af intern viden og kursmanipulation, og regler om strafferet-lige sanktioner for overtrædelse heraf. Forslaget vurderes ikke at være istrid med nærhedsprincippet. Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet,har det hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget.1. BaggrundForslaget til direktiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel ogkursmanipulation er en del af en pakke, som Kommissionen fremlagde den20. oktober 2011. Ud over direktivforslaget indeholder pakken et forslagtil en forordning om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug),der skal erstatte det gældende markedsmisbrugsdirektiv (direktiv2003/6/EF). Endvidere har Kommissionen fremsat forslag om revision afdirektivet om markeder for finansielle tjenesteydelser (MiFID) (direktiv2004/39/EF) i form af dels et direktivforslag, dels et forordningsforslag ommarkeder for finansielle instrumenter.Direktivforslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Euro-pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 83, stk. 2, som indeholderbestemmelser om fastsættelse af fælles minimumsregler på det strafferetli-ge område, hvis det er absolut nødvendigt for at sikre effektiv gennemfø-relse af en harmoniseret EU-politik. Direktivforslaget skal vedtages efterden almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,33

tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, derer vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark,ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 blev deropnået en generel indstilling til direktivforslagets artikel 5-13 med tilhø-rende præambelbetragtninger, der bl.a. vedrører forsøg og medvirken,sanktionsspørgsmålet og juridiske personers ansvar, idet der dog blev tagetforbehold for, at der i lyset af forhandlingerne om de resterende dele af di-rektivforslaget og forhandlingerne om de øvrige retsakter i ovennævntepakke eventuelt vil kunne være behov for at fortage præciseringer af tek-sten, inden der indledes forhandlinger med Europa-Parlamentet.Kommissionen har den 25. juli 2012 fremsat forslag til ændring af direkti-vet. Med ændringsforslaget udvides definitionen af kursmanipulation såle-des, at definitionen tillige omfatter manipulation med benchmarks. Forsla-get er – under henvisning til TEUF artikel 293, stk. 2, hvorefter Kommis-sionen kan ændre sit forslag, så længe Rådet ikke har truffet afgørelse – li-gesom det oprindelige forslag fremsat med hjemmel i TEUF artikel 83,stk. 2.Om baggrunden for forslaget har Kommissionen anført, at en række ban-ker siden marts 2011 har været genstand for undersøgelser vedrørendeeventuel manipulation af benchmarks for interbank-udlånsrenterne. Ban-kerne mistænkes for at have indberettet rentesater, som de angiveligt villeacceptere at låne til, men som var fra forskellige fra den sats, de i realitetenvar indstillet på at acceptere. Derfor kan de benchmarks, der anvendes vedlåntagning, og som lægges til grund ved fastsættelse af prisen på mange fi-nansielle instrumenter, f.eks. renteswaps, være blevet ændret og deres in-tegritet være bragt i fare.Kommissionen har vurderet, at eventuel manipulation af benchmarks ikkeer omfattet af det oprindeligt fremsatte forslag. Da manipulation afbenchmarks ifølge Kommissionens kan få alvorlige konsekvenser for mar-kedstilliden og kan medføre store tab for investorer og forvridninger i re-aløkonomien, har Kommissionen fundet det nødvendigt at fremsætte etændringsforslag således, at der kan idømmes strafferetlige sanktioner her-for.

Det bemærkes, at Kommissionen ligeledes har fremsat et forslag til æn-dring af forordningsforslaget om markedsmisbrug således, at manipulationaf benchmarks også bliver omfattet heraf.Forslaget forventes forelagt for Rådet (retlige og indre anliggender) den6.-7. december 2012 med henblik på at opnå en generel indstilling. Denkompromistekst, som skal danne grundlag for behandlingen på rådsmødet,foreligger endnu ikke pr. medio november.2. IndholdDen følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til en kompro-mistekst, som formandskabet har fremlagt primo november 2012.2.1. GenereltForslaget til direktiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel ogkursmanipulation har til formål at fastsætte regler for, hvilke handlingerder udgør ulovlig insiderhandel,opfordring eller tilskyndelse til insider-handel, videregivelse af intern videnog kursmanipulation samt fælles mi-nimumsregler for strafferetlige sanktioner forbundet med disse forbrydel-ser.Direktivforslaget finder anvendelse på følgende finansielle instrumenter:-finansielle instrumenter, der er optaget til handel på et reguleretmarked, eller for hvilke der er fremsat anmodning om optagelse tilhandel på et reguleret marked,finansielle instrumenter, der er handlet, optaget til handel, eller forhvilke der er fremsat anmodning om optagelse til handel på enmultilateral handelsfacilitet,finansielle instrumenter, der er handlet på en organiseret handels-facilitet, ogfinansielle instrumenter, hvis pris afhænger af eller har virkning påprisen eller værdien af et af ovennævnte finansielle instrumenter,herunder bl.a. kreditderivater og differencekontrakter.

For at bringe anvendelsesområdet for direktivet i overensstemmelse medanvendelsesområdet for den foreslåede forordning om insiderhandel ogkursmanipulation er handel med egne aktier i stabiliserings- og tilbage-købsprogrammer samt transaktioner, ordrer eller adfærd udført med hen-blik på monetære eller offentlige gældsstyringsaktiviteter,aktiviteter ved-rørende offentlig landbrugspolitikog aktiviteter vedrørende udledningstil-ladelser med henblik på forfølgelse af EU’s klimapolitik undtaget.Herudover indeholder direktivforslaget en række definitioner af centralebegreber, og der henvises i den forbindelse i vidt omfang til, at disse be-greber skal forstås i overensstemmelse med forordningen om insiderhan-del og kursmanipulation, direktivet om markeder for finansielle tjeneste-ydelser og forordningen om markeder for finansielle instrumenter.Direktivforslaget anvender således bl.a.definitionen af ”intern viden” fraden foreslåede forordning om insiderhandel og kursmanipulation. Detteindebærer, at der ved intern viden f.eks. forstås oplysninger af præcis ka-rakter, som ikke er offentliggjorte, der direkte eller indirekte vedrører ud-stedere af finansielle instrumenter eller finansielle instrumenter, og som,hvis de blev offentliggjort, kunne forventes at have en betydelig effekt pådisse instrumenters pris.Direktivforslaget anvender endviderebl.a.den definition af ”finansielt in-strument”, som følger af den foreslåede forordning om markeder for finan-sielle instrumenter. Dette indebærer, at der ved finansielt instrument bl.a.forstås værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter, andele i institutter forkollektiv investering samt visse former for optioner, futures, swaps, frem-tidige renteaftaler og andre såkaldte derivataftaler vedrørende råvarer ellerværdipapirer, valutaer, renter eller afkast, emissionskvoter eller andre de-36

rivater, finansielle indekser eller finansielle mål, som kan afvikles fysiskeller afregnes kontant mv.2.2.Strafbare handlingerEfter direktivforslaget skal medlemsstaterne kriminalisere insiderhandel,opfordring eller tilskyndelse til insiderhandel, uberettiget videregivelse afintern videnog kursmanipulationi hvert fald i alvorlige tilfælde,når hand-lingerne begås forsætligt.I præambelbetragtningerne til forslaget er det angivet under hvilke om-stændigheder, de nævne handlinger kan anses for alvorlige. Insiderhandelog uberettiget videregivelse af intern viden skal således navnlig anses foralvorlig, hvis påvirkningen af markedets integritet, den faktiske eller po-tentielle opnåede vinding eller det undgåede tab, omfanget af skadevirk-ningerne på markedet eller den samlede værdi af det finansielle instrumenteller spotråvarekontrakt er høj. Kursmanipulation skal navnlig anses foralvorlig, hvis påvirkningen af markedets integritet, den faktiske eller po-tentielle opnåede vinding eller det undgåede tab, omfanget af skadevirk-ningerne på markedet, omfanget af ændringen af værdien af det finansielleinstrument eller spotråvarekontrakt eller omfanget af de oprindeligt an-vendte midler er høj, eller hvis manipulationen er udført af en person, somer ansat af eller arbejder i den finansielle sektor eller i en kontrollerendeeller regulerende myndighed.Insiderhandel er ifølge direktivforslaget brug af intern viden, når en sådanviden besiddes, til for egen eller tredjemands regning at erhverve eller af-hænde finansielle instrumenter, som denne viden vedrører.Bestemmelsenfinder alene anvendelse, hvis den person, der besidder den interne viden,er medlem af udstederens bestyrelse, direktion eller tilsynsorgan, har an-del i udstederens kapital, har adgang til viden som led i udøvelsen af be-skæftigelse, erhverv eller funktion, er involveret i kriminelle aktiviteter el-ler i øvrigt besidder viden, som den pågældende ved er intern viden.Insiderhandelomfatter også brug af intern viden til at aflyse eller tilpasseen ordre vedrørende et finansielt instrument, som denne viden vedrører,hvor ordren var foretaget før modtagelse af den interne viden.Opfordring eller tilskyndelse til insiderhandel omfatter ifølge direktivfor-slaget situationer, hvor en person, der besidder intern viden, opfordrer el-ler tilskynder en anden person til på grundlag af intern viden at erhverveeller afhænde finansielle instrumenter, som denne viden vedrører. Denperson, der i den nævnte situation anvender den interne viden vil ifølge37

forslaget være omfattet af definitionen for insiderhandel, hvis den pågæl-dende ved, at opfordringen eller tilskyndelsen er baseret på intern viden.Uberettigetvideregivelse af intern videnforeligger ifølge direktivforslaget,når en person, som besidder en sådan intern viden videregiver denne videntil andre, medmindre det sker som et normalt led i udøvelsen af vedkom-mendes beskæftigelse, erhverv eller funktion. Hvis videregivelse af internviden sker med henblik på ytring i medierne, er der ifølge direktivforslageti hvert fald tale om uberettiget videregivelse, hvis den pågældende direkteeller indirekte opnår en fordel eller en fortjeneste ved videregivelsen, ellerhvis videregivelsen sker med det formål at vildlede markedet med hensynudbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på finansielle instrumenter.Kursmanipulation er ifølge direktivforslagetfor det førsteafgivelse afurigtige eller vildledende signaler vedrørende udbud af, efterspørgsel eftereller prisen på et finansielt instrument eller en relateret såkaldt spotråvare-kontraktSom kursmanipulation betragtes for det andet sikring af prisen på et ellerflere finansielle instrumenter eller en relateret spotråvarekontrakt på etunormalt eller kunstigt niveau,medmindre den person, der indgik transak-tionen eller afgav handelsordren godtgør en berettiget grund hertil, ogtransaktionen eller handelsordren er i overensstemmelse med almindeligmarkedspraksis på det pågældende område.For det tredje er kursmanipulation indgåelse af en transaktion, placering afen handelsordre eller enhver anden aktivitet på finansielle markeder, derpåvirker prisen på et eller flere finansielle instrumenter eller en spotråva-rekontrakt, som bruger et fiktivt instrument eller anden form for bedrag el-ler påfund.Som kursmanipulation betragtes for det fjerde videregivelse af oplysnin-ger, der giver falske eller misvisende signaler om finansielle instrumentereller relaterede spotråvarekontrakter, hvor disse personer for sig selv ellerandre opnår en fordel eller et udbytte af videregivelsen af de pågældendeoplysninger.For det femte omfatter kursmanipulation videregivelse af falske eller mis-visende oplysninger, indberetning af falsk eller misvisende input eller en-hver anden tilsvarende aktivitet, som manipulerer beregningen af etbenchmark.Begrebet benchmark skal ifølge direktivforslaget forstås ioverensstemmelse definitionen i forordningsforslaget om insiderhandel ogkursmanipulation.Ved benchmark forståsherefterethvert kommercielt in-38

deks eller offentliggjort tal,somberegnes ved anvendelse af en formel udfra værdien af et eller flere underliggende aktiver eller priser, herunderskønsfastsatte priser eller værdier, eller undersøgelser,hvis bidraget tilformlen kommer fra mere end en part, ogsom ligger til grund for fastsæt-telsen af det beløb, der skal betales under et finansielt instrument.Det fremgår desuden af forslaget, at medlemsstaterne også skal kriminali-sere medvirken til de nævnte strafbare handlinger.Det gælder dog ikkemedvirken til opfordring eller tilskyndelse til insiderhandel både for såvidt angår den person foretager en sådan opfordring eller tilskyndelse ogfor så vidt angår den person, der handler på baggrund af opfordringen el-ler tilskyndelsen.Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere forsøg på at begå de nævnteovertrædelser.Det gælder dog ikke forsøg påuretmæssigvideregivelseafintern videnog forsøg på opfordring eller tilskyndelse til insiderhandel.2.3. Strafferetlige sanktionerDirektivforslaget pålægger medlemsstaterne at tage de nødvendige foran-staltninger for at sikre, at de nævnte tilfælde af insiderhandel,opfordringeller tilskyndelse til insiderhandel, uretmæssig videregivelse af intern vi-denog kursmanipulation er undergivet strafferetlige sanktioner, der er ef-fektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkendevirkning.Endvidere fremgår det, at juridiske personer (selskaber mv.) skal kunnedrages til ansvar, hvis insiderhandel,opfordring eller tilskyndelse til insi-derhandel, uberettiget videregivelse af intern videneller kursmanipulationbegås til deres fordel af en person, der beklæder en ledende stilling hos denjuridiske person, og som handler på grundlag af en bemyndigelse til at re-præsentere den juridiske person eller en beføjelse til at træffe beslutningerpå dennes vegne eller til at udøve kontrol inden for den juridiske person.Desuden skal en juridisk person kunne drages til ansvar, når manglendekontrol eller tilsyn har gjort det muligt for en person underlagt den juridi-ske persons myndighed at begå den strafbare handling. Medlemsstaterneskal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at juridiske perso-ner kan straffes med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forholdtil overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

3. Gældende dansk ret3.1. StraffelovenEfter straffelovens § 296 straffes den, som udspreder urigtige eller vildle-dende oplysninger, hvorved prisen på værdipapirer eller tilsvarende aktiverkan påvirkes væsentligt, med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.På samme måde straffes den, som giver urigtige eller vildledende oplys-ninger om juridiske personers forhold i offentlige meddelelser om økono-miske forhold, i lovpligtige regnskaber, i beretninger, regnskaber eller er-klæringer til generalforsamling eller lignende organ eller den juridiske per-sons ledelse, ved anmeldelse til en registreringsmyndighed eller i udbuds-materiale vedrørende den juridiske persons stiftelse eller kapitaludvidelsesamt vedrørende salg af andele eller udstedelse eller salg af konvertibleobligationer. Begås forbrydelsen ved grov uagtsomhed, er straffen bøde el-ler under skærpende omstændigheder fængsel indtil 4 måneder.Forsøg på og medvirken til overtrædelse af bestemmelsen er strafbart imedfør af straffelovens §§ 21 og 23.Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske perso-ner) ansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En juridiskperson kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.3.2. Lov om værdipapirhandelKapitel 10 i lov om værdipapirhandel (værdipapirhandelsloven) omhandlerbl.a. misbrug af intern viden og kursmanipulation.Det fremgår af lovens § 34, at der ved intern viden forstås specifikke op-lysninger, som ikke er offentliggjort, om udstedere af værdipapirer, værdi-papirer eller markedsforhold vedrørende disse, som må antages mærkbartat få betydning for kursdannelsen på et eller flere værdipapirer, hvis oplys-ningerne blev offentliggjort. Køb, salg og tilskyndelse til køb eller salg afværdipapirer må med visse nærmere definerede undtagelser ikke foretagesaf nogen, der har intern viden, som kan være af betydning for handelen, jf.lovens § 35.Det følger endvidere af § 36, at den, der er i besiddelse af intern viden, ik-ke må videregive denne viden til andre, medmindre videregivelsen er etnormalt led i udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse, erhverv ellerfunktion.

Derudover følger det af § 38, at der ved kursmanipulation forstås handlin-ger, der er egnet til at påvirke kursen på værdipapirer i en retning, der af-viger fra disses værdi i markedet, ved- udbredelse af oplysninger gennem medierne eller ved andre metoder, derer egnet til at give urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, ef-terspørgslen efter eller kursen på værdipapirer,- transaktioner eller handelsordrer, der er egnet til at give urigtige ellervildledende signaler om udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen påværdipapirer,- transaktioner eller handelsordrer, hvorved der benyttes fiktive indretnin-ger eller andre former for bedrag eller påfund, eller- transaktioner eller handelsordrer, hvorved en person eller flere personer ifællesskab sikrer, at kursen på et eller flere værdipapirer ligger på etunormalt eller kunstigt niveau.Kursmanipulation eller forsøg herpå må ikke finde sted, jf. § 39.I henhold til lovens § 94 straffes overtrædelse af bestemmelserne i §§ 35,36 og 39 med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. Er en overtræ-delse af § 35 og § 39 forsætlig og af særlig grov beskaffenhed, eller er derbegået et større antal forsætlige overtrædelser, kan straffen stige til fængseli 4 år. Det følger desuden af § 93, stk. 6, at der kan pålægges juridiske per-soner strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Endvidere kanforsøg på og medvirken til overtrædelsen af de nævnte bestemmelser straf-fes i medfør af straffelovens §§ 21 og 23.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er der-for omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke ivedtagelsen af direktivet, som ikke vil være bindende for eller finde an-vendelse i Danmark.Sagen har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser.

5. HøringKommissionens oprindelige forslag ogKommissionens ændringsforslaghar været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningenaf Offentlige Anklagere, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbun-det, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af beskikkede ad-vokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Retspoli-tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Børsmæglerforeningen, DanmarksNationalbank, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri,Dansk Investor Relations Forening (DIRF), Dansk Pantebrevsforening,Den Danske Fondsmæglerforening, Finansforbundet, Finansrådet (DanskePengeinstitutters Forening).Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Procesbevil-lingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, For-eningen af Offentlige Anklagere, AdvokatrådetogDanske Advokaterhar ikke haft bemærkninger tilKommissionens oprindeligeforslag.Justitsministeriet har modtaget høringssvarvedrørende Kommissionensoprindelige forslagfraRigsadvokaten,der har indhentet en udtalelse fraStatsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK). Efter SØK’sopfattelse er der behov for, at der på tværs af landene i EU skabes mini-mumsstandarder for håndhævelse og sanktionering af de omfattede lov-overtrædelser. SØK finder dog, at bestemmelsen om virksomhedsansvar erfor snæver, og at ansvaret også bør omfatte situationer, hvor det alene kanbevises, at underordnet personale har handlet ulovligt. Derudover finderSØK, at spørgsmålet om sanktioner bør behandles i sammenhæng med deøvrige forslag i Kommissionens pakke om markedsmisbrug.Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Dom-stolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet, Rigsadvokaten, Advokatrådet, In-stitut for Menneskerettigheder og Politiforbundethar ikke haft bemærk-ninger til Kommissionens ændringsforslag.Justitsministeriet har modtaget høringssvar vedrørende Kommissionensændringsforslag fraDansk Aktionærforening,der finder det rigtigt, atforslaget ændres i lyset af usikkerheden om fastsættelsen af LIBOR og CI-

BOR. Foreningen støtter således, at definitionen på strafbar kursmanipu-lation klart omfatter manipulation af benchmarks.6. NærhedsprincippetKommissionen har om nærhedsprincippet anført, at markedsmisbrug kanforekomme på tværs af grænserne og skader integriteten af de finansiellemarkeder, som i stigende grad er integreret i EU. De forskellige tilgange tilindførelsen af strafferetlige sanktioner for markedsmisbrug blandt med-lemsstaterne giver et vist spillerum for gerningsmænd, der ofte kan udnyttede mest lempelige sanktionsordninger. Efter Kommissionens opfattelseunderminerer det den afskrækkende virkning af de nationale sanktionsord-ninger og effektiviteten af håndhævelsen af EU’s lovgivningsramme formarkedsmisbrug. Det er i den forbindelse anført, at fælles EU-regler ommindstekrav for former for markedsmisbrug, der skal anses som krimineladfærd, bidrager til en løsning af dette problem.De kriminalitetsformer, som reguleres af forslaget, og de markeder, somforslaget har til formål at beskytte, er i vid udstrækning grænseoverskri-dende. Transaktioner på eksempelvis aktiemarkederne sker således lige sålet på tværs af grænserne som internt i de enkelte medlemslande. Samtidiger sammenhængen mellem de europæiske markeder så tæt, at en svækkelseaf tilliden til markederne i en del af Europa meget hurtigt vil kunne for-plante sig til de øvrige europæiske markeder. De europæiske lande har så-ledes en gensidig interesse i at sikre, at der alle steder skrides effektivt indover for misbrug af markederne f.eks. i form af insiderhandel eller kurs-manipulation. I det lys er det regeringens vurdering, at nærhedsprincippeter overholdt.Kommissionen har om nærhedsprincippet i relation til det fremsatte æn-dringsforslag anført, at der er et grænseoverskridende aspekt ved mangebenchmarks og ved de enheder, som bidrager med data til disse bench-marks. Kommissionen har endvidere anført, at mange finansielle instru-menter har en international karakter, som kan påvirkes af enhver form formanipulation af benchmarks. Det er således ifølge Kommissionen en reelrisiko for, at nationale forholdsregler i forbindelse med manipulation afbenchmarks omgås eller forbliver ineffektive, hvis der ikke gøres en ind-sats på EU-niveau. Det er regeringens vurdering, at Kommissionens æn-dringsforslag er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdningerSom nævnt ovenfor blev der på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 26.-27. april 2012 opnået en generel indstilling for så vidt angår for-slagets artikel 5-12.Der ses ikkei øvrigtat foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrigemedlemsstaters holdning til de øvrige dele af forslaget.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side er man positivt indstillet over for direktivforslaget og denforeslåede ændring. Regeringen støtter således tiltag, der kan medvirke tilat højne tilliden til markederne.9. Europa-ParlamentetForslaget til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedu-re (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet.Kommissionens forslag behandles primært i Udvalget om Økonomi ogValuta (ECON-udvalget). Ordføreren har udarbejdet et udkast til betænk-ning, som udvalgetvedtogden 9. oktober 2012.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-ligt samarbejdeden 19. november 2012.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Retsud-valgKommissionens oprindelige forslag tillige med et grundnotat herom er tid-ligere oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalgtil orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den25.-26. oktober 2012.

Dagsordenspunkt 7: Kommissionens præsentation af forslag til Euro-pa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse afsvig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesserRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM(2012) 363ResuméForslaget til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod EU’sfinansielle interesser er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 325, der ikkeer omfattet af retsforbeholdet. Det cypriotiske formandskab forventes pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 at ori-entere om status på forhandlingerne. Forslaget har til formål at fastlæggebestemmelser til bekæmpelse og forebyggelse af svig og andre strafbarehandlinger, der skader Unionens finansielle interesser, ved at fastsætte de-finitioner på strafbare handlinger og straffe herfor. Forslaget forventes iden foreliggende form at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forsla-get vurderes derimod ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Det er re-geringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-cippet. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrigemedlemsstaters holdninger til forslaget. Man agter fra dansk side at tageformandskabets orientering til efterretning.1.Baggrund

De første strafferetlige elementer i beskyttelsen af EU’s finansielle interes-se blev indført i 1995 med konventionen om beskyttelse af De EuropæiskeFællesskabers finansielle interesser og de dertil hørende protokoller (BFI-konventionen). Konventionen er ratificeret af langt de fleste medlemssta-ter, herunder Danmark.I maj 2011 udsendte Kommissionen en meddelelse om beskyttelse Unio-nens finansielle interesser gennem straffelovgivning og administrative un-dersøgelser (KOM(2011) 621 endelig). I meddelelsen har Kommissionenredegjort for behovet for en integreret politik til beskyttelse af EU’s finan-sielle interesser, der omfatter en styrkelse af de strafferetlige og admini-strative procedurer, en styrkelse af den materielle strafferet og en styrkelseaf de institutionelle rammer.

I september 2011 udsendte Kommissionen meddelelsen ”På vej mod enEU-politik på det strafferetlige område; Strafferetlig lovgivning til sikringaf en effektiv gennemførelse af EU’s politikker” (KOM(2011) 573 ende-lig). I meddelelsen har Kommissionen skitseret de generelle rammer forstraffelovgivning på EU-plan og anført på hvilke EU-politikområder, derkan være behov for EU-strafferet. Kommissionen har i den forbindelse an-ført bekæmpelse af svig, der skader EU’s finansielle interesser, som et afde områder, hvor der er konstateret behov for strafferetlige foranstaltningerpå EU-plan.Den 11. juli 2012 fremsatte Kommissionen forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Eu-ropæiske Unions finansielle interesser.Forslaget er fremsat med henvisning til artikel 325, stk. 4, i Traktaten omDen Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), hvorefter der kan vedta-ges nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig,der skader Unionens finansielle interesser. Med den anførte hjemmel vildirektivforslaget skulle vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet efter denalmindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Revisionsretten.Forslaget blev præsenteret pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den25.-26- oktober 2012.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 for-ventes formandskabet at orientere om status for forhandlingerne.2.Indhold

Ifølge præambelbetragtningerne til forslaget finder direktivet også anven-delse på indtægter opkrævet som momsindtægter i medlemsstaterne.Momssvig er dermed omfattet af direktivforslagets anvendelsesområde.2.2. Svig til skade for EU’s finansielle interesserMedlemsstaterne er ifølge forslaget forpligtet til at træffe de nødvendigeforanstaltninger for at sikre, at en række nærmere opregnede handlingerkan straffes, når de begås med forsæt.For så vidt angår svig med hensyn EU’s udgifter drejer det sig ifølge for-slaget om enhver handling eller undladelse vedrørende anvendelse ellerafgivelse af falske, urigtige eller ufuldstændige erklæringer eller dokumen-ter, som medfører uretmæssig tilegnelse eller tilbageholdelse af midler fraEU’s budget eller budgetter, der forvaltes af eller på vegne af EU. Svigmed hensyn til EU’s udgifter omfatter endvidere manglende afgivelse afoplysninger i strid med en specifik oplysningspligt med samme følge ogmisbrug af forpligtelser eller midler til andre end de tilsigtede formål.For så vidt angår svig med hensyn til EU’s indtægter drejer det sig ifølgeforslaget om enhver handling eller undladelse vedrørende anvendelse ellerafgivelse af falske, urigtige eller ufuldstændige erklæringer eller dokumen-ter, som medfører en uretmæssig formindskelse af indtægterne på EU’sbudget eller på budgetter, der forvaltes af eller på vegne af EU. Svig medhensyn til EU’s indtægter omfatter endvidere manglende afgivelse af op-lysninger i strid med en specifik oplysningspligt og misbrug af en lovligopnået fordel med samme følge.2.3. Andre strafbare handlinger, der skader EU’s finansielle interesserForslaget indeholder bestemmelser om, at visse andre former for svigagtigadfærd, der er relevante for bekæmpelse og forebyggelse af svig, skal kri-minaliseres.I forslaget fastsættes det således for det første, at medlemsstaterne skal sik-re, at forsætlig afgivelse eller tilbageholdelse af oplysninger fra tilbudsgi-veres eller tilskudsansøgeres side i forbindelse med indgåelse af offentligekontrakter eller tildeling af tilskud, der berører EU’s finansielle interesser,med det formål at omgå eller forvride anvendelsen af kriterierne for beret-tigelse, udelukkelse, udvælgelse eller tildeling, gøres til en strafbar hand-ling. Bestemmelsen vedrører ifølge præambelbetragtningerne til forslaget47

bl.a. tilfælde, hvor de oplysninger, der gives til den ordregivende myndig-hed er sande, men hvor oplysningerne uretmæssigt er opnået fra en offent-lig myndighed.For det andet skal medlemsstaterne sikre, at henholdsvis aktiv og passivbestikkelse med tilknytning til EU-svig kan straffes.Ved passiv bestikkelse forstås ifølge forslaget det forhold, at en offentligansat med forsæt, direkte eller gennem tredjemand anmoder om eller mod-tager en fordel, uanset dennes art, til sig selv eller tredjemand, eller tager imod løfte herom, mod at handle eller undlade at handle i overensstemmel-se med sine pligter under udøvelsen af sit hverv på en måde, der skader el-ler kan skade EU’s finansielle interesser.Ved aktiv bestikkelse forstås ifølge forslaget det forhold, at en person medforsæt direkte eller gennem tredjemand, lover eller yder en offentlig ansaten fordel, uanset dennes art, til den offentlige ansatte selv eller tredjemand,mod at den offentlig ansatte handler eller undlader at handle i overens-stemmelse med sine pligter under udøvelsen af sit hverv på en måde, derskader eller kan skade EU’s finansielle interesser.For det tredje skal medlemsstaterne sikre, at en offentlig ansats forsætligeanvendelse eller tilegnelse af midler eller aktiver i strid med de tilsigtedeformål og med forsæt til at skade EU’s finansielle interesser, kan straffes.Offentlige ansatte omfatter både personer, der virker i offentlig tjeneste iEU, medlemsstaterne og tredjelande.For det fjerde skal medlemsstaterne kriminalisere hvidvaskning af udbytteaf de af forslaget omfattede strafbare handlinger. Det følger af forslaget, atbegrebet hvidvaskning skal forstås i overensstemmelse med den eksiste-rende EU-lovgivning om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse afdet finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terro-risme (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF).2.4. Medvirken og forsøgMedlemsstaterne skal ifølge forslaget kriminalisere medvirken til de afforslaget omfattede strafbare handlinger.

Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere forsøg på svig til skade forEU’s finansielle interesser og forsøg på passiv og aktiv bestikkelse medtilknytning til EU-svig.2.5. Juridiske personers strafansvarDet følger af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at juridiske personerkan straffes for de strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget. Dennepligt forudsætter dog, at den strafbare handling er begået for at skaffe denjuridiske person vinding, og at den strafbare handling er begået af en afperson, der handler enten på egen hånd eller som medlem af et organ underden juridiske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiskeperson.Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at juridiske personer kan gøres an-svarlige, når utilstrækkeligt tilsyn eller utilstrækkelig kontrol fra en ledel-sespersons side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den ju-ridiske persons myndighed, at begå den strafbare handling.Adgangen til at pålægge juridiske personer strafansvar indebærer ifølgeforslaget ikke en begrænsning i muligheden for at pålægge fysiske perso-ner strafansvar i anledning af de samme overtrædelser.2.6. SanktionerMedlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at enkeltpersoner kan straffesfor de strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget, med sanktioner,der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskræk-kende virkning, herunder med bøde og fængsel. For mindre grove strafbarehandlinger, hvor den samlede skade eller den vundne fordel ikke oversti-ger 10.000 EUR, og hvor der ikke foreligger skærpende omstændigheder,kan en medlemsstat anvende dog andre sanktioner end strafferetlige sank-tioner.Anvendelse af strafferetlige sanktioner udelukker ifølge forslaget ikke an-vendelse af disciplinære sanktioner over for offentligt ansatte.Medlemsstaterne skal i øvrigt sikre, at der ved domfældelse af en personfor de omfattede handlinger, der er omfattet af forslaget, tages hensyn tileventuelle andre sanktioner, der ikke kan sidestilles med strafferetligesanktioner, som den samme person er pålagt for samme handling.49

Herudover fastsættes i forslaget minimums- og maksimumsfængselsstraffefor særligt grove strafbare handlinger.Medlemsstaterne skal således sikre, at svig med EU’s midler, uhæderligadfærd fra tilbudsgivers side i forbindelse med indgåelse af offentlige kon-trakter og misbrug af offentlige midler, der vedrører beløb på mindst100.000 EUR, samt passiv og aktiv bestikkelse og hvidvaskning af udbytteaf de af forslaget omfattede strafbare handlinger, der vedrører beløb påmindst 30.000 EUR, kan straffes med en minimumsstraf på mindst 6 må-neders fængsel og en maksimumstraf på mindst 5 års fængsel.Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at alle de strafbare handlinger, derer omfattet af forslaget, kan straffes med en maksimumstraf på mindst 10år fængsel, hvis den strafbare handling er begået inden for rammerne af enkriminel organisation, således som dette begreb er defineret i den eksiste-rende EU-lovgivning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (Rådetsrammeafgørelse af 2008/841).For så vidt angår juridiske personer skal medlemsstaterne sikre, at der kanpålægges sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til den strafba-re handling og virker afskrækkende, herunder strafferetlige eller admini-strative bøder og eventuelt andre sanktioner som f.eks. udelukkelse fra of-fentlige ydelser eller tilskud, midlertidigt eller varigt forbud mod udøvelseaf erhvervsvirksomhed og tvangsopløsning.De strafferetlige sanktioner, der er fastsat i forslaget, er ikke til hinder foranvendelse af administrative sanktioner i henhold til anden EU-lovgivning,som ikke kan sidestilles med strafferetlige sanktioner. Tværtimod følgerdet af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at den korrekte og effektiveanvendelse af sådanne sanktioner, som er fastsat i EU-lovgivning eller na-tionale gennemførelsesbestemmelser hertil, ikke hindres af retsforfølgningindledt på grundlag af de nationale bestemmelser, der gennemfører dettedirektivforslag.2.7. Indefrysning og konfiskationMedlemsstaterne skal sikre at udbytte af og redskaber benyttet til de straf-bare handlinger, der er omfattet af forslaget, kan indefryses og konfiskeresi overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om inde-

frysning og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold i Den EuropæiskeUnion.Det bemærkes, at det nævnte direktiv, der har til formål at lette medlems-staternes adgang til grænseoverskridende indefrysning, konfiskation oginddrivelse af udbytte af visse former for grov kriminalitet, endnu ikke ervedtaget. Direktivforslaget lægger bl.a. op til, at der skal kunne ske konfi-skation af redskaber og formuegoder, der hidrører fra en strafbar handling,og konfiskation af formuegoder, der ikke relaterer sig en konkret pådømtstrafbar handling, hvis det er sandsynligt, at formuegoderne stammer frakriminalitet. Forslaget lægger endvidere op til, at der skal kunne ske inde-frysning af formuegoder, der er i fare for at gå tabt, blive skjult eller førtud af landet.Direktivforslaget om indefrysning og konfiskation er fremsat med henvis-ning til TEUF artikel 82, stk. 2, og artikel 83, stk. 1, og er dermed omfattetaf det danske retsforbehold.Det fremgår i øvrigt af forslaget, at det ikke er til hinder for inddrivelse afbeløb, der er blevet uretmæssigt udbetalt som følge af de strafbare hand-linger, der er omfattet af forslaget.2.8. StraffemyndighedEn medlemsstats straffemyndighed skal omfatte handlinger, som helt ellerdelvist er begået på medlemsstatens territorium.En medlemsstats straffemyndighed skal ifølge forslaget også omfattehandlinger, der ikke er begået på medlemsstatens territorium, hvis ger-ningsmanden er statsborger i den pågældende medlemsstat. I sådanne til-fælde har medlemsstaterne pligt til at sikre, at straffemyndighed ikke er be-tinget af en anmeldelse fra offeret eller fra den medlemsstat, på hvis områ-de den strafbare handling er begået.Herudover skal medlemsstaterne sikre, at deres straffemyndighed omfattertilfælde, hvor den strafbare handling er begået ved brug af informations-og kommunikationsteknologi, hvortil der er opnået adgang fra den pågæl-dende medlemsstats område.

2.9. ForældelseMedlemsstaterne skal sikre, at der fastsættes en forældelsesfrist på mindst5 år, inden for hvilken de strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget,kan retsforfølges. Fristen regnes fra det tidspunkt, da den strafbare hand-ling blev begået.Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at forældelsesfristen ved enhver nyhandling fra en kompetent myndigheds side, herunder navnlig ved indled-ning af efterforskning eller retsforfølning, kan afbrydes i mindst 10 år fradet tidspunkt, da den strafbare handling blev begået.Endelig skal medlemsstaterne sikre, at en sanktion idømt ved endelig dom,kan fuldbyrdes i tilstrækkelig lang tid og i mindst 10 år fra den endeligedoms afsigelse.2.10. Afsluttende bestemmelserDe afsluttende bestemmelser indeholder bl.a. regler for samarbejde mellemmedlemsstaterne og Kommissionen (Det Europæiske Kontor for Bekæm-pelse af Svig kaldet OLAF).Endvidere bestemmes det, at BFI-konventionen ophæves med virkning fradet foreslåede direktivs anvendelse.3.Gældende dansk ret

3.1. Svig til skade for EU’s finansielle interesserBFI-konventionens bestemmelser om svig til skade for EU’s finansielle in-teresser er gennemført i dansk ret ved straffelovens § 289 a.Efter straffelovens § 289 a straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6måneder den, der til brug for afgørelser om betaling eller tilbagebetaling aftold eller afgifter til eller udbetaling eller tilbagebetaling af tilskud ellerstøtte fra danske myndigheder eller De Europæiske Fællesskabers institu-tioner eller andre fællesskabsorganer giver urigtige eller vildledende op-lysninger eller fortier oplysninger, herunder undlader at opfylde en oplys-ningspligt af betydning for sagens afgørelse med forsæt til at unddrage sigeller andre betaling eller med forsæt til at opnå en uberettiget udbetaling tilsig eller andre.52

På samme måde straffes den, der uretmæssigt udnytter en lovligt opnåetfordel med hensyn til de nævnte betalinger og den, der uretmæssigt anven-der de nævnte udbetalinger til andre formål end dem, de oprindelig var be-vilget til. Dette gælder dog ikke ydelser, der bevilges til privat brug.Overtrædelser af særligt grov karakter straffes med fængsel indtil 8 år, jf.straffelovens § 289, jf. § 289 a, stk. 4.Herudover findes der på en række områder særlove, der indeholder be-stemmelser om svig med EU’s midler. Det gælder bl.a. inden for land-brugs- og fiskeriområdet.Straffelovens § 289 a er subsidiær i forhold til bestemmelser i særlove, idetomfang den pågældende særlov indeholder en tilsvarende regulering.Dette indebærer bl.a., at straffelovens § 289 a ikke anvendes på momssvig,der derimod er omfattet af momslovens § 81, stk. 3. Efter denne bestem-melse straffes den, der begår en række nærmere opregnede overtrædelseraf momsloven med forsæt til at unddrage statskassen afgift eller til uberet-tiget at opnå visse angivne udbetalinger efter momsloven og lov om op-krævning af skatter og afgifter mv., med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6måneder. Momssvig af særligt grov karakter straffes med fængsel indtil 8år, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3.3.2. Svigagtig adfærd i forbindelse med indgåelse af offentlige kon-trakterStraffeloven indeholder ikke særlige bestemmelser om svigagtig afgivelseeller tilbageholdelse af oplysninger fra tilbudsgiveres side i forbindelsemed indgåelse af offentlige kontrakter.En sådan svigagtig adfærd vil dog efter omstændighederne kunne straffessom bedrageri. Efter straffelovens § 279 straffes for bedrageri den, som,for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigtat fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden tilen handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, forhvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab. Over-trædelse af straffelovens § 279 straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måne-der. Straffen kan stige til fængsel indtil 8 år, når forbrydelsen er af særligtgrov beskaffenhed, jf. straffelovens § 286, stk. 2.53

Straffelovens § 300 a supplerer bedrageribestemmelsen i § 279. Efter straf-felovens § 300 a straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, somuden at betingelserne for at anvende § 279 foreligger, på retsstridig mådeforsætligt eller groft uagtsomt bevirker, at en person, der befinder sig i envildfarelse, af denne grund bestemmes til en handling eller undladelse, ogderved påfører ham eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsenbliver afgørende, et betydeligt formuetab. Straffelovens § 300 a adskillersig således fra § 279 ved, at ansvar ikke er betinget af berigelsesforsæt, atansvar er betinget af, at det forvoldte formuetab kan anses som betydeligt,og at tilregnelse i form af grov uagtsomhed er kriminaliseret ved siden afforsætsansvar.Endvidere fungerer bestemmelsen i straffelovens § 171 om dokumentfalski vidt omfang som en specialbestemmelse om bedrageri med et falsk do-kument som middel. Efter denne bestemmelse straffes for dokumentfalskden, der gør brug af et falsk dokument for at skuffe i retsforhold. Straffenfor dokumentfalsk er bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. straffelovens § 172.Er dokumentfalsk af særligt grov karakter, eller er et større antal forholdbegået, kan straffen stige til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 172, stk.2.Herudover findes der i straffelovens kapitel 17 om falsk forklaring og falskanklage forskellige bestemmelser om afgivelse af urigtige erklæringer tiloffentlige myndigheder.Efter straffelovens § 161 straffes således med bøde eller fængsel indtil 2 ården, som for eller til en offentlig myndighed afgiver falsk forklaring på troog love eller på lignende højtidelig møde, hvor sådan form er påbudt ellertilstedt. Endvidere indeholder straffelovens § 162 en bestemmelse, hvoref-ter den, som ellers for eller til en offentlig myndighed afgiver urigtig er-klæring om forhold, angående hvilke den pågældende har pligt til at afgiveforklaring, straffes med bøde eller med fængsel indtil 4 måneder. Endeliger det i straffelovens § 163 fastsat, at den, som i øvrigt til brug i retsfor-hold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medieafgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikkehar viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.3.3. BestikkelseRegler om bestikkelse af personer, der virker i offentlig tjeneste ellerhverv, findes i straffelovens §§ 122 og 144. Med henblik på at bringe54

dansk ret i overensstemmelse med bl.a. første protokol til BFI-konventionen blev bestemmelserne ændret i 2000, således at de ikke læn-gere begrænser sig til personer, der virker i dansk tjeneste eller hverv.Efter straffelovens § 122 straffes den, som uberettiget yder, lover eller til-byder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentligtjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den pågældendetil at gøre eller undlade noget i tjenesten, med bøde eller fængsel indtil 3 år(såkaldt aktiv bestikkelse).Efter straffelovens § 144 straffes den, der i udøvelse af dansk, udenlandskeller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, for-drer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, med bøde eller fæng-sel indtil 6 år (såkaldt passiv bestikkelse).3.4. Misbrug af offentlige midlerStraffeloven indeholder ikke særlige bestemmelser om en offentlig ansatsmisbrug af offentlige midler.En offentlig ansats misbrug af offentlige midler vil dog efter omstændig-hederne kunne straffes som underslæb. Efter straffelovens § 278 straffesfor underslæb bl.a. den, som for derigennem at skaffe eller andre uberetti-get vinding uretmæssigt forbruger ham betroede penge, selv om han ikkevar forpligtet til at holde disse afsondrede fra sin egen formue.Hvis forholdet falder uden for straffelovens § 278, vil det efter omstæn-dighederne kunne straffes som mandatsvig. Efter straffelovens § 280 straf-fes for mandatsvig den, som for derigennem at skaffe sig eller andre ube-rettiget vinding påfører en anden formuetab ved misbrug af en for hamskabt adgang til at handle med retsvirkning for denne eller ved i et for-mueanliggende, som det påhviler ham at varetage for den anden, at handlemod dennes tarv.Overtrædelse af straffelovens §§ 278 og 280 straffes med fængsel indtil 1år og 6 måneder. Straffen kan stige til fængsel indtil 8 år, hvis forbrydelsener af særligt grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 286, stk. 2.Udover de nævnte berigelsesforbrydelser findes der i straffelovens kapitel16 forskellige bestemmelser om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hvervmv. Det følger således bl.a. af straffelovens § 155, at en offentlig ansat,55

som misbruger sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret,kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Sker det for at skaffesig eller andre en uberettiget fordel, kan straffen stige til fængsel indtil 2år.3.5. HvidvaskningHvidvaskning af udbytte fra strafbare handlinger straffes i dansk ret somhæleri.Efter straffelovens § 290 straffes for hæleri med bøde eller fængsel indtil 1år og 6 måneder den, som uberettiget modtager eller skaffer sig eller andredel i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og den, deruberettiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse ellerpå lignende måde efterfølgende virker til at sikre en anden udbyttet af enstrafbar lovovertrædelse.Straffen kan stige til fængsel i 6 år, når hæleriet er af særligt grov beskaf-fenhed, eller når et større antal forbrydelser er begået, jf. straffelovens §290, stk. 2.Bestemmelsen omfatter udbytte fra enhver strafbar handling, herunderovertrædelse af de i afsnit 3.1.-3-4. nævnte bestemmelser i straffeloven.3.6. Medvirken og forsøgForsøg på eller medvirken til overtrædelse af straffelovens bestemmelserer strafbart i medfør af straffelovens §§ 21 og 23.3.7. Juridiske personers strafansvarEfter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske perso-ner) ansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En juridiskperson kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde. Strafansvaret for ju-ridiske personer er undergivet de almindelige betingelser, der efter straffe-lovens § 27 gælder for denne ansvarsform. Det er således en forudsætning,at lovovertrædelsen er begået inden for dens virksomhed, og at overtrædel-sen kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personereller den juridiske person som sådan.

Adgangen til at pålægge juridiske person strafansvar indebærer ikke enbegrænsning i mulighederne for at pålægge enkeltpersoner strafansvar ianledning af de samme overtrædelser. Dette spørgsmål afgøres i overens-stemmelse med de almindelige principper for ansvarsplacering.3.8. Straffens fastsættelseStraffelovens kapitel 10 indeholder bestemmelser om straffens fastsættel-se.I straffelovens § 81 er opregnet en række forhold, der ved straffens fast-sættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed. Detgælder eksempelvis, hvis gerningen er udført af flere i forening, at gernin-gen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet, eller hvis gernin-gen er begået i udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller under mis-brug af stilling eller særligt tillidsforhold i øvrigt.3.9. Konfiskation og beslaglæggelseStraffelovens kapitel 9 om andre retsfølger af den strafbare handling inde-holder bestemmelser om konfiskation.Straffelovens § 75 fastsætter de almindelige betingelser for konfiskation.Der kan ifølge bestemmelsen ske konfiskation af udbyttet ved en strafbarhandling eller et hertil svarende beløb. Hvis det må anses for påkrævet forat forebygge yderligere lovovertrædelser, eller særlige omstændigheder iøvrigt taler derfor, kan der efter bestemmelsen endvidere ske konfiskationaf genstande, der har forbindelse med en strafbar handling. I stedet forkonfiskation af den pågældende genstand kan der konfiskeres et beløb sva-rende til genstandens værdi eller en del heraf.I dansk ret anvendes ikke begrebet indefrysning. I stedet anvendes retsple-jelovens regler om beslaglæggelse, der findes i retsplejelovens kapitel 74.Efter retsplejelovens §§ 801-803 vil der – under visse nærmere betingelser– kunne ske beslaglæggelse af genstande og andre formuegoder til bl.a.sikring af bevismidler og sikring af det offentliges krav på sagsomkostnin-ger, konfiskation og bøde. Afgørelse om beslaglæggelse træffes i mangelaf samtykke fra den, som indgrebet retter sig imod, som udgangspunkt afretten, eller i hastende tilfælde ved politiets beslutning med adgang til ef-terfølgende domstolsprøvelse, jf. retsplejelovens § 806.57

3.10. StraffemyndighedRegler om dansk straffemyndighed findes i straffelovens §§ 6-12.Dansk straffemyndighed omfatter bl.a. handlinger foretaget i den danskestat, jf. straffelovens § 6, stk. nr. 1, (territorialprincippet) og handlinger fo-retaget i udlandet af personer med en nærmere angivet tilknytning tilDanmark, jf. straffelovens § 7, stk. 1, (personalitetsprincippet).Der kan i territorialprincippet ikke indlægges et krav om, at hele den kri-minelle virksomhed er foretaget i den danske stat. Når blot en del af lov-overtrædelsen er begået i den danske stat, anses lovovertrædelsen således isin helhed for at være begået her i landet, jf. straffelovens § 9.Er handlingen ikke foretaget i Danmark, men har den virkning her i landet,kan den efter omstændighederne være undergivet dansk straffemyndighed.I de tilfælde, hvor en handlings strafbarhed afhænger af eller påvirkes afen indtrådt eller tilsigtet følge, betragtes handlingen således tillige foreta-get der, hvor virkningen er indtrådt eller tilsigtet at indtræde, jf. straffelo-vens § 9.Har den kriminelle virksomhed – hverken for så vidt angår handling ellervirkning – ingen tilknytning til Danmark, kan der i stedet være straffe-myndighed i henhold til personalitetsprincippet. Der vil herefter bl.a. væredansk straffemyndighed i tilfælde, hvor gerningsmanden er dansk stats-borger eller har bopæl i Danmark, og hvor handlingen er strafbar både ef-ter gerningsstedets lov og dansk lov (dobbelt strafbarhed), jf. straffelovens§ 7.Herudover er der efter omstændighederne i henhold til straffelovens § 8dansk straffemyndighed for strafbare handlinger begået i udlandet udenhensyn til, hvor gerningsmanden hører hjemme. Dette gælder bl.a. i tilfæl-de, hvor handlingen er omfattet af en mellemfolkelig overenskomst, ifølgehvilken Danmark er forpligtet til at foretage retsforfølgning.Når der i medfør af ovennævnte bestemmelser sker påtale her i landet skalafgørelsen om straf og andre retsfølger af den strafbare handling ifølgestraffelovens § 10, stk. 1, ske efter danske regler. I de tilfælde, hvor danskstraffemyndighed er betinget af dobbelt strafbarhed, kan der dog ifølge

straffelovens § 10, stk. 2, ikke idømmes strengere straf end efter gernings-stedets lovgivning.3.11. ForældelseEn lovovertrædelse straffes ikke, når der er indtrådt forældelse. Reglerherom findes i straffelovens kapitel 11.Der er i straffelovens § 93, stk. 1, fastsat følgende almindelige forældelses-frister, der regnes fra den dag, da den strafbare virksomhed eller undladel-se er ophørt:----2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år forovertrædelsen.5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år forovertrædelsen.10 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 10 årfor overtrædelsen.15 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængslet påubestemt tid.

For så vidt angår overtrædelser af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslov-givningen er forældelsesfristen dog i intet tilfælde mindre end 5 år, jf.straffelovens § 93, stk. 2, nr. 2.Forældelsesfristen afbrydes ifølge straffelovens § 94, stk. 5, når den på-gældende gøres bekendt med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden an-moder om rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtræ-delsen.En idømt fængselsstraf bortfalder ifølge straffelovens § 97, stk. 2, ved for-ældelse inden for følgende frister, der regnes fra det tidspunkt, da dommenefter lovgivningens almindelige regler kunne fuldbrydes:----5 år for fængsel indtil 1 år.10 år for fængsel i mere end 1 år15 års for fængsel i mere end 4 år, men ikke over 8 år20 år for fængsel på tid over 8 år.

Forslaget forventes, hvis det vedtages i sin nuværende form, at have lov-givningsmæssige konsekvenser, da det bl.a. vil være nødvendigt at fastsæt-te minimums- og maksimumsfængselsstraffe for de af forslaget omfattedestrafbare handlinger, hvis de vedrører beløb over en vis størrelse, ligesomdet vil være nødvendigt at foretage ændringer til gennemførelse af be-stemmelsen om handlinger begået inden for rammerne af en kriminel or-ganisation. Det bemærkes, at der vil kunne fastsættes strengere straffe endde i forslaget angivne minimums- og maksimumsfængselsstraffe.Herudover må det forventes, at det bl.a. vil være nødvendigt at foretagevisse ændringer af straffelovens regler om forældelse.Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.5.Høring

Forslagethar væretsendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-tioner:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Direktora-tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politifor-bundet, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af BeskikkedeAdvokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-politisk Forening og Retssikkerhedsfonden.Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Procesbevil-lingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, AdvokatrådetogInstitut forMenneskerettighederhar ikke haft bemærkninger til forslaget.Landsforeningen af Forsvarsadvokaterbemærker, at forslaget, der ikkeer omfattet af Danmarks retsforbehold, vil medføre ændringer af straffe-rammerne for overtrædelse af straffelovens §§ 161, 171, 279, 289 a og 30060

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets formål – be-kæmpelse og forebyggelse af svig og andre strafbare handlinger til skadefor EU’s finansielle interesser – ikke i tilstrækkelig grad kan varetages afmedlemsstaterne.Kommissionen har i den forbindelse anført, at EU’s finansielle interesserberor på de aktiver og passiver, som forvaltes af eller på vegne af EU, ogat disse interesser således per definition som udgangspunkt er et EU-anliggende.Kommissionen har endvidere anført, at svig og dermed beslægtede ulovli-ge handlinger rettet mod EU’s finansielle interesser udgør et alvorligt pro-blem, der skader EU’s budget og dermed også går ud over skatteyderne.Manglende ensartethed i medlemsstaternes regulering hindrer en effektivbekæmpelse og forebyggelse af dette problem, og målet med forslaget kandermed ifølge Kommissionen bedre gennemføres på EU-plan.Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet.7.Andre landes kendte holdninger

bestemmelser spørgsmål af mere principiel karakter i relation til straffelo-vens horisontale bestemmelser om bl.a. forældelse.9. Europa-ParlamentetForslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet. Forslagettil direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUFartikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har væretsenestdrøftet på et møde i Specialudvalget for politimæs-sigt og retligt samarbejde den19. november 2012.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalgtil orienteringforud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober2012.

Dagsordenspunkt 8: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i ci-vile sager

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2011) 276ResuméForslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget blev præsenteret pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011. På råds-mødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 forventesformandskabet at søge at opnå en generel indstilling til dele af forord-ningsforslaget. Forslaget har til formål at sikre, at beskyttelsesforanstalt-ninger i civilretlige sager, som er truffet i én medlemsstat, kan anerkendesi en anden medlemsstat uden mellemliggende procedurer. Forslaget vur-deres ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Da forslaget er omfattetaf retsforbeholdet, har det hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansiel-le konsekvenser. Storbritannien og Irland ønsker at deltage i vedtagelsenog anvendelsen af forordningen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilken-degivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Danmarker positivt indstillet over for forslaget.1.Baggrund

Det fremgår af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre an-liggender (Stockholm-programmet), at rettighederne for ofre for kriminali-tet skal styrkes.En gruppe medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Estland, Frankrig, Finland,Italien, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Ungarn) fremsat-te i september 2009 forslag til direktiv om den europæiske beskyttelsesor-dre.Direktivet blev vedtaget den 13. december 2011. Direktivet,der erfremsat efter artikel 82 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-onsmåde (TEUF), angårdogalene beskyttelsesforanstaltninger inden fordet strafferetlige område.Kommissionen fremlagde den 18. maj 2011 en offerpakke, der skal sikrerettigheder, beskyttelse og støtte til ofre for kriminalitet. Forslaget til for-ordning om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civile63

sager er en del af offerpakken, som herudover indeholder et forslag til di-rektiv om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til ret-tigheder, støtte og beskyttelse.Direktivet blev vedtaget den 4. oktober2012.Forslaget til forordning har til formål at suppleredette direktivomgensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i straffesager.Det fremgår af forslaget til forordning om gensidig anerkendelse af beskyt-telsesforanstaltninger i civile sager, at i et fælles område med frihed, sik-kerhed og retfærdighed bør voldsofre eller personer, hvis fysiske eller psy-kiske integritet eller frihed er i fare, og som er omfattet af en beskyttelses-foranstaltning truffet i en medlemsstat, være omfattet af samme beskyttelsei andre medlemsstater, som de pågældende rejser til. På den baggrund fo-reslås der indført en mekanisme, som skal sikre, at en beskyttelsesforan-staltning i en civilretlig sag, der er truffet i én medlemsstat, anerkendes ien anden medlemsstat.Forslaget til forordning er fremsat under henvisning til TEUF, tredje del,afsnit V, navnlig artikel 81, stk. 2, litra a, e og f, og behandles efter denalmindelige beslutningsprocedure, hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rådet skal vedtage forslaget.Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 9.-10. juni 2011.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 blevder opnået enighed om nogle overordnede retningslinjer for det videre ar-bejde med forordningsforslaget. Medlemsstaterne tilsluttede sig såledesbl.a., at der skal arbejdes hurtigt i retning af et instrument, som kan sikreen samlet retlig ramme for en sammenhængende offerbeskyttelse, og at derskal etableres en enkel, hurtig og effektiv procedure for anerkendelse afbeskyttelsesforanstaltninger iværksat i andre EU-medlemsstater.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 for-ventes formandskabet at søge at opnå en generel indstilling til dele af for-ordningsforslaget.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Forslageter derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-

Forslaget til forordning, der bygger på princippet om gensidig anerkendel-se, har til formål at indføre en mekanisme, som giver mulighed for, at enafgørelse om en såkaldt beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en med-lemsstat (udstedelsesstaten) med henblik på beskyttelse af en person, aner-kendes af en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten), hvis den beskyttedeperson befinder sig i denne medlemsstat.Med forslaget indføres en standardattest, som indeholder alle de oplysnin-ger, der er nødvendige for anerkendelsen og eventuelt for fuldbyrdelsen afen beskyttelsesforanstaltning i en anden medlemsstat end udstedelsessta-ten.Efter forslaget skal forordningen gælde for beskyttelsesforanstaltninger,der træffes i civilretlige spørgsmål, uanset hvilken myndighed, der hartruffet foranstaltningen.Ved beskyttelsesforanstaltninger forstås afgørelser af forebyggende ogmidlertidig karakter, der er truffet af en myndighed i en medlemsstat ioverensstemmelse med national ret med henblik på at beskytte en person,når der er alvorlig grund til at antage, at den pågældende persons liv, fysi-ske eller psykiske integritet, værdighed, personlige frihed eller seksuelleintegritet er i fare.Det kan eksempelvis dreje sig om følgende foranstaltninger:-et forbud mod at opholde sig på bestemte steder, hvor den beskyt-tede person bor, eller som han eller hun besøger,en forpligtelse til at undgå enhver form for kontakt med den be-skyttede person,65

Efter forslaget til forordning anerkendes en beskyttelsesforanstaltning, derer truffet i en medlemsstat, uden at der kræves en særlig procedure, oguden at der kan gøres indsigelse mod anerkendelsen, hvis afgørelsen erblevet attesteret i udstedelsesmedlemsstaten i overensstemmelse med derelevante bestemmelser i forordningen.De kompetente myndigheder i udstedelsesmedlemsstaten udsteder attestenved hjælp af standardformularen. Attesten udstedes efter anmodning fraden beskyttede person, hvis der er behov for at udstrække beskyttelsen tilen anden medlemsstat, fordi den beskyttede person bor eller opholder sig idenne anden medlemsstat.Myndighederne i udstedelsesmedlemsstaten udsteder kun en attest, hvis degrundlæggende rettigheder, der skal sikre retten til en retfærdig rettergang,er overholdt. Det indebærer bl.a., at den person, der forårsager fare, undervisse omstændigheder kan anmode om at få beskyttelsesforanstaltningenprøvet i udstedelsesmedlemsstaten.Hvis en beskyttelsesforanstaltning er ukendt i fuldbyrdelsesmedlemsstaten,tilpasser den kompetente myndighed – i det omfang det er muligt – beskyt-telsesforanstaltningen til en foranstaltning, der er kendt i fuldbyrdelses-medlemsstatens nationale lovgivning, og som har tilsvarende retsvirknin-ger. En beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en medlemsstat, kan ikkeefterprøves med hensyn til sagens realitet i fuldbyrdelsesmedlemsstaten.Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesmedlemsstaten kan som ud-gangspunkt alene afslå at anerkende en beskyttelsesforanstaltning, hvisden er i strid med den offentlige orden (ordre public) eller er uforeneligmed en senere afgørelse truffet i fuldbyrdelsesmedlemsstaten.De kompetente myndigheder i udstedelsesmedlemsstaten skal underretteden person, der forårsager fare, og den beskyttede person om udstedelsenaf beskyttelsesforanstaltningen, eventuelle fuldbyrdelsesforanstaltningerog sanktioner i tilfælde af overtrædelse, samt om eventuel suspension eller66

Lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvisningindeholder reglerne for, hvornår tilhold, opholdsforbud (geografisk be-stemte tilhold) og bortvisning kan meddeles. Loven trådte i kraft den 1.marts 2012.Med loven er reglerne om tilhold, opholdsforbud og bortvisning – somhidtil har været fordelt mellem en række love og til dels har måttet udledesaf praksis – samlet i én lov.Tilhold, opholdsforbud og bortvisning kan meddeles efter anmodning fraden person, som foranstaltningen skal beskytte, eller når almene hensynkræver det. Efter loven træffes afgørelser om tilhold, opholdsforbud ogbortvisning af politidirektøren. Afgørelserne er underlagt forvaltningslo-vens almindelige regler om bl.a. partshøring, begrundelse og klagevejled-ning. Afgørelserne skal forkyndes for den pågældende.Der gælder efter loven en særlig hurtig og let adgang til domstolsprøvelseaf afgørelser om opholdsforbud eller bortvisning. Den, der gives opholds-forbud eller bortvises, kan således, inden 14 dage efter at afgørelsen erforkyndt for den pågældende, kræve, at politiet indbringer afgørelsen forbyretten. En anmodning om indbringelse for retten har ikke opsættendevirkning.Lovens nærmere regulering af henholdsvis tilhold, opholdsforbud og bort-visning beskrives kort nedenfor.3.1. TilholdEfter loven kan der gives tilhold, hvis der er begrundet mistanke om, at enperson har krænket en andens fred ved at forfølge eller genere den andenved kontakt mv. eller har begået strafbart forhold, der kan sidestilles meden sådan fredskrænkelse. Det er endvidere en betingelse, at der er bestemtegrunde til at antage, at den pågældende fortsat vil krænke den anden.

Afgørelsen om, hvorvidt der foreligger en fredskrænkelse, træffes pågrundlag af en konkret vurdering af sagens faktiske og retlige forhold.Fredskrænkelser kan f.eks. bestå i hyppige uønskede henvendelser eller iandre handlinger, der ikke i sig selv er strafbare, men som opleves somubehagelige og forstyrrende på grund af deres antal, deres indhold eller etudtrykt ønske om at være fri for yderligere kontakt. Herudover vil en en-keltstående krænkelse kunne være af en så grov beskaffenhed, at krænkel-sen i sig selv kan danne grundlag for at give et tilhold. Fredskrænkelse vilnavnlig kunne ske ved at forfølge eller genere den anden ved personlige,mundtlige eller skriftlige henvendelser, anden kontakt eller ved at følge ef-ter den anden. Også henvendelser foretaget via elektronisk kommunikationvil kunne udgøre en fredskrænkelse, der kan udløse et tilhold.Herudover giver loven også mulighed for at meddele tilhold i tilfælde,hvor der er begået grov, personfarlig kriminalitet, som er af en sådan ka-rakter, at den forurettede ikke skal tåle kontakt med den formodede ger-ningsmand. Det gælder, uanset om der i øvrigt er konkret grundlag for atantage, at den pågældende på ny vil krænke den forurettede.Ifølge loven kan der også udstedes tilhold til fordel for den forurettedesnærmeste. Det kan komme på tale, f.eks. hvor et barn udsættes for en al-vorlig volds- eller sædelighedsforbrydelse, og hvor en forælder ønsker til-hold, eventuelt samtidig med et tilhold i forhold til barnet.Det er en betingelse for at meddele et tilhold, at parterne ikke – frivilligt –er samlevende. Det er ikke af betydning, om parterne er skilt eller separe-ret eller har taget retlige skridt til at blive det, men parternes samliv skalvære ophørt, når tilholdet meddeles, og det må ikke forventes, at de vilfinde sammen igen.Tilhold gives for et bestemt tidsrum på indtil 5 år.3.2. OpholdsforbudEfter loven kan der endvidere meddeles opholdsforbud (geografisk be-stemt tilhold). Et opholdsforbud er defineret som et strafsanktioneret for-bud mod at opholde sig eller færdes i et nærmere afgrænset område i nær-heden af en anden persons bolig, arbejds-, uddannelses- eller opholdsstedeller andet område, hvor personen ofte færdes.

Opholdsforbud kan alene gives, hvis betingelserne for meddelelse af til-hold er opfyldt. Det er endvidere en betingelse, at der er begrundet mistan-ke om, at den pågældende har udsat den anden person for oftere gentagenkrænkelse, forsætligt har overtrådt et tilhold eller har udsat den anden forgrov personfarlig kriminalitet eller kriminalitet, der kan føre til bortvis-ning.Det er ikke en forudsætning, at den indklagede er meddelt et tilhold. Op-holdsforbud kan således meddeles samtidig med tilhold eller uden et sam-tidigt tilhold. Formålet med et opholdsforbud vil dog normalt indebære, attilhold meddeles samtidigt med opholdsforbuddet, hvis ikke den pågæl-dende allerede har et tilhold.Opholdsforbud kan gives for et bestemt tidsrum på indtil 1 år.3.3. BortvisningLoven viderefører herudover en række af bestemmelserne i bortvisnings-loven (lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at medde-le tilhold m.v.).En person over 18 år kan således efter loven bortvises fra sit hjem, hvis derer begrundet mistanke om, at den pågældende person har begået en over-trædelse af straffelovens § 210 (incest), § 213 (vanrøgt eller nedværdigen-de behandling af sin ægtefælle eller sit barn mv.) eller § 266 (tvang) elleren overtrædelse, der er omfattet af straffelovens kapitel 24-26 (forbrydel-ser mod kønssædeligheden, forbrydelser mod liv og legeme samt forbry-delser mod den personlige frihed), og som kan straffes med fængsel i 1 årog 6 måneder. Bortvisning kan endvidere ske, hvis den pågældende personhar optrådt på en måde, der i øvrigt indebærer en trussel om vold mod etmedlem af husstanden.Det er en yderligere betingelse for bortvisning, at der er bestemte grundetil at antage, at den pågældende person vil begå en af de nævnte forbrydel-ser, hvis vedkommende forbliver i hjemmet.Bortvisning sker for et bestemt tidsrum på indtil 4 uger.

Forslaget til forordning har været sendt i høring hos følgende myndighederog organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, byretterne, Den Danske Dommerfor-ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet,Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Direktoratet for Kri-minalforsorgen, Politiforbundet, Advokatrådet, Danske Advokater, Lands-foreningen af beskikkede advokater, Amnesty International, Institut forMenneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden,Landsorganisationen af kvindekrisecentre, Mødrehjælpen, Dansk RødeKors, Joan-søstrene, Landsforeningen Hjælp Voldsofre og Offerrådgivnin-gen.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, VestreLandsret, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Advokatrådet,Landsforeningen af beskikkede advokater, Institut for Menneskerettighederog Joan-søstrene.Østre Landsret, Vestre Landsret, Advokatrådet, Domstolsstyrelsen,Institut for Menneskerettigheder, Joan-søstrene, Rigspolitiet og Rigs-advokatenhar ikke haft bemærkninger til forslaget.Landsforeningen af Forsvarsadvokaterfinder det ikke acceptabelt, at enanden medlemsstat kan udstede tilhold, der ikke kan prøves af modtagel-seslandet. Foreningen påpeger i den forbindelse, at der i Danmark finderen form for partshøring sted ved meddelelse af tilhold, ligesom domstoleneefter de almindelige regler kan prøve lovligheden heraf. Efter foreningensopfattelse bør den person, der forårsager fare, have en ubetinget ret til at få

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at formålet med forslagetikke i tilstrækkelig grad kan opnås af medlemsstaterne alene på grund afde tværnationale aspekter. Det er vigtigt at sikre, at borgerne ikke misterden beskyttelse, de har fået, når de rejser eller færdes i andre medlemssta-ter. Den mekanisme, der foreslås indført med forslaget, og som består i enafskaffelse af alle mellemliggende formaliteter gennem brug af en standar-diseret og flersproget attest, kan ikke nås af medlemsstaterne alene. Kunlovgivning på EU-plan kan skabe lige vilkår, og derfor opfylder forslagetefter Kommissionens opfattelse nærhedsprincippet.Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslageter i overensstemmelse med nærhedsprincippet.7.Andre landes kendte holdninger

Dagsordenspunkt 9: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om indførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankin-deståender med henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddri-velse på det civil- og handelsretlige områdeRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2011) 445ResuméForslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget blev præsenteret pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23. september 2011. Pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 forven-tes der en politisk drøftelse af visse spørgsmål, herunder forslagets beret-tigelse og balancen mellem kreditor og debitors rettigheder. Forslaget hartil formål at indføre en ny europæisk procedure for sikring af bankkonti,som vil sætte kreditor i stand til at forhindre, at debitor flytter eller hæverindeståender på sine bankkonti i EU. Forslaget vurderes ikke at være istrid med nærhedsprincippet. Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet,har det hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Ir-land ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af forordningen. Derses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-ters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man overordnet set positivtindstillet over for forslaget.1.Baggrund

Det fremgår af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre an-liggender (Stockholm-programmet), at det europæiske retsområde skal un-derstøtte det indre markeds økonomiske aktivitet, og at Kommissionen op-fordres til at fremsætte egnede forslag med henblik på at fremme en mereeffektiv fuldbyrdelse af domme i EU i forbindelse med bankkonti ogskyldneres aktiver.Kommissionen fremlagde den 25. juli 2011 et forslag til forordning omindførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender medhenblik på at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på det civil- oghandelsretlige område.Forslaget er bl.a. udarbejdet på baggrund af Kommissionens grønbog fra2006 om større effektivitet i fuldbyrdelsen af retsafgørelser i Den Europæ-iske Union: Udlæg i bankindeståender (KOM(2006)618).

Forslagettil forordninger fremsatmed hjemmel i Traktaten om Den Euro-pæiske Unions Funktionsmåde(TEUF),tredje del, afsnit V, navnligartikel81, stk. 2, litra a, e og f,og behandles efter den almindelige beslutnings-procedure, hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rådet skal vedta-ge forslaget.Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 22.-23. september 2011.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 for-ventes en politisk drøftelse af visse spørgsmål, herunder forslagets beretti-gelse og balancen mellem kreditors og debitors rettigheder. Diskussions-papiret indeholder endvidere en række forslag til, hvorledes man i forord-ningen generelt sikrer en rimelig balance mellem kreditor og debitors inte-resser, herunder et forslag om, at domstolene tildeles kompetence til at hø-re debitor forud for udstedelsen af en kontosikringskendelse, samt et for-slag om – under visse betingelser – at tildele en anden myndighed enddomstolene kompetence til at udstede kontosikringskendelser.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Forslageter derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-liggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder på den baggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, ogifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtageti henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark, ligesom deikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).2.Indhold

Den foreslåede europæiske procedure skal kunne benyttes af borgere ogvirksomheder som et alternativ til de procedurer, der findes i den nationalelovgivning. Forslaget til forordning indeholder regler om den fremgangs-måde, der skal anvendes ved udstedelsen af en europæisk kontosikrings-kendelse, og regler om, hvordan kendelsen skal efterkommes af den konto-førende bank. Den europæiske kontosikringskendelse skal være en ren sik-ringsforanstaltning, dvs. at der kun bliver tale om at spærre debitors konto,men ikke om at åbne mulighed for udbetaling af penge til kreditor.På den baggrund indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om procedurenfor opnåelse af en kontosikringskendelse og regler om fuldbyrdelse af eneuropæisk kontosikringskendelse.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. Proceduren for opnåelse af en kontosikringskendelseMed forslaget til forordning lægges der op til, at kreditor kan anmode omen europæisk kontosikringskendelse, uanset om der på tidspunktet for an-modningen er opnået et fuldbyrdelsesgrundlag i den medlemsstat, hvorkontoen befinder sig.I de tilfælde, hvor kreditor allerede har opnået en retsafgørelse, et retsfor-lig eller et officielt bekræftet dokument, der kan fuldbyrdes i den med-lemsstat, hvor kontoen befinder sig (fuldbyrdelsesstaten), kan kreditor an-mode den ret, der har truffet afgørelsen, eller den myndighed, der har ud-stedt dokumentet, om også at udstede en kontosikringskendelse.Hvis kreditor anmoder om en kontosikringskendelse, før der er indledt ensag vedrørende det krav, hvis fuldbyrdelse ønskes sikret, under sagens be-handling, eller efter sagen er afsluttet, men før afgørelsen er erklæret foreksigibel i fuldbyrdelsesstaten, fremgår reglerne for udstedelse af en kon-tosikringskendelse af forslagets artikel 6-13.Det fremgår heraf, at kompetencen til at udstede en kontosikringskendelseer hos retterne i den medlemsstat, hvor hovedsagen anlægges. Som et al-ternativ kan kendelsen udstedes af retter i den medlemsstat, hvor kontoenbefinder sig, hvis kendelsen skal fuldbyrdes i denne medlemsstat.Kontosikringskendelsen udstedes, hvis kreditor over for retten sandsynlig-gør, at kravet mod debitor er berettiget, og at den efterfølgende fuldbyrdel-se vil blive umulig eller væsentligt vanskeligere, bl.a. fordi der er reel risi-ko for, at debitor vil flytte, hæve eller skjule indeståender på de konti, der75

ønskes sikret, hvis der ikke udstedes en kontosikringskendelse. Kontosik-ringskendelsen udstedes for det beløb, som kreditor anmoder om, eller foren del af dette beløb.Hvis retten finder, at den ikke kan udstede en kontosikringskendelse udenyderligere beviser, kan den tillade skriftlige – og undtagelsesvist mundtlige– udtalelser fra vidner eller eksperter. Desuden vil retten kunne kræve, atkreditor stiller sikkerhed til dækning af enhver skade, som debitor måtteblive påført, hvis kendelsen siden tilsidesættes som værende ugyldig.Debitor skal ikke underrettes om, at der er indgivet anmodning om udste-delse af en kontosikringskendelse, eller høres forud for udstedelsen afkendelsen.Forslaget indeholder herudover en række regler, som finder anvendelse,uanset om anmodningen om en kontosikringskendelse fremsættes før ellerefter, der foreligger en eksigibel retsafgørelse.Det fremgår bl.a., at kreditor skal fremlægge alle de oplysninger, som ernødvendige for, at banken eller bankerne kan identificere debitor og den-nes konti. Hvis kreditor ikke råder over alle de fornødne oplysninger omdebitors konti, kan han eller hun anmode den kompetente myndighed ifuldbyrdelseslandet om at indhente de nødvendige oplysninger.Med henblik på at sikre, at det er muligt at få oplysninger om debitors kon-ti, skal medlemsstaterne ifølge forslaget enten indføre en oplysningspligt,således at alle pengeinstitutter på deres territorium har pligt til at oplyse,om debitor har en konto hos dem, eller give deres fuldbyrdelsesmyndighe-der adgang til de oplysninger herom, som er indeholdt i offentlige myn-digheders registre mv.Hvis de relevante betingelser i forslaget er opfyldt, skal den kompetente reteller myndighed udstede kontosikringskendelsen inden udløbet af den frist,som fremgår af forslaget. I de tilfælde, hvor kreditor allerede har et fuld-byrdelsesgrundlag, når vedkommende indgiver anmodningen, skal konto-sikringskendelsen udstedes senest tre dage efter anmodningens indgivelse.Hvis anmodningen indgives, før der foreligger et fuldbyrdelsesgrundlag,skal kontosikringskendelsen som udgangspunkt udstedes senest syv dageefter anmodningens indgivelse.

2.2.2. Fuldbyrdelse af en europæisk kontosikringskendelseEn kontosikringskendelse skal anerkendes og fuldbyrdes i de øvrige med-lemsstater, uden at der kræves en afgørelse om eksigibilitet, og uden at derkan gøres indsigelse mod anerkendelsen.Kontosikringskendelsen forkyndes for den eller de banker, der fører dekonti, der er genstand for kendelsen. Hvis banken er beliggende i densamme medlemsstat, som den ret eller myndighed, der har udstedt kendel-sen, sker forkyndelsen efter reglerne i national ret. Hvis banken derimod erbeliggende i en anden medlemsstat, skal forkyndelsen ske i overensstem-melse med reglerne i forkyndelsesforordningen1, idet forkyndelsen dog al-tid skal ske ved, at den person eller myndighed, der er ansvarlig for for-kyndelsen i den udstedende stat, fremsender dokumenterne til den kompe-tente myndighed i fuldbyrdelsesmedlemsstaten, som derefter forkynderdem for banken – som udgangspunkt senest tre dage efter modtagelsen.En bank, der får forkyndt en kontosikringskendelse, skal gennemføre den-ne omgående ved at spærre et beløb, som svarer til det, der er anført i ken-delsen, på den eller de omfattede konti. Indeståender, der overstiger det be-løb, som er anført i kendelsen, skal fortsat stå til rådighed for debitor. In-den tre dage fra modtagelsen af en kontosikringskendelse skal banken ud-stede en erklæring til den kompetente myndighed og kreditor. Af erklærin-gen skal fremgå, om og i hvilket omfang midlerne på debitors konto erblevet sikret. Af hensyn til beskyttelsen af debitors personoplysninger måsaldoen på kontoen ikke oplyses, hvis der er tilstrækkelige midler til at ef-terkomme kendelsen fuldt ud.Når kontosikringskendelsen er forkyndt for banken, og banken har udstedten erklæring om kontorsikringen til den kompetente myndighed, forkyndeskendelsen for debitor uden unødig forsinkelse.Hvis en kontosikringskendelse omfatter flere konti, som debitor har i densamme bank, gennemfører banken kun kendelsen indtil det heri angivnebeløb. Hvis en eller flere kontosikringskendelser omfatter konti, som debi-tor har i forskellige banker, skal kreditor inden for en nærmere fastsat fristfrigive alle indeståender, der overstiger det beløb, som fremgår af kendel-sen.

Hvis lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten giver hjemmel til dette, skal beløb,der er nødvendige for, at debitor kan sikre sin egen og sin husstands for-sørgelse, eller beløb, der er nødvendige for, at en virksomhed kan fortsættesin normale drift, undtages fra fuldbyrdelsen af en kontosikringskendelse. Idet omfang beløbet kan fastsættes uden yderligere oplysninger fra debitor,meddeler den kompetente myndighed banken, at dette beløb skal stå til rå-dighed for debitor efter kendelsens gennemførelse.Fælleskonti og konti, der er oprettet af andre på vegne af debitor eller afdebitor på vegne af andre, er ikke omfattet af reglerne i forslaget og kansåledes kun sikres i det omfang, national ret giver mulighed herfor. I for-hold til konkurrerende kreditorer har en europæisk kontosikringskendelsesamme rang som et dokument med tilsvarende virkning efter national ret.Forlaget indeholder regler om dækning af de omkostninger, som er for-bundet med gennemførelsen af en kontosikringskendelse. Det følger såle-des af forslaget, at bankerne kun kan forlange et gebyr for at efterkommeen europæisk kontosikringskendelse, hvis de har ret til at opkræve gebyr iforbindelse med tilsvarende foranstaltninger efter national ret. Hvis ban-kerne opkræver et gebyr, skal dette være fastsat af medlemsstaten på for-hånd og overholde principperne om proportionalitet og ikke-forskelsbehandling. Tilsvarende skal alle gebyrer, der opkræves af denkompetente myndighed i forbindelse med gennemførelsen af kontosik-ringskendelsen, være ensartede og fastsat på forhånd i overensstemmelsemed principperne om proportionalitet og ikke-forskelsbehandling.2.2.3. Retsmidler mod en kontosikringskendelseIfølge forslaget kan debitor anmode om prøvelse af en kontosikringsken-delse i udstedelsesstaten inden 45 dage efter, vedkommende er blevet be-kendt med kendelsens indhold og har kunnet reagere. Debitor kan anmodeom prøvelse med den begrundelse, at sagen ikke er omfattet af forordnin-gens anvendelsesområde, at den udstedende ret ikke er kompetent, at be-tingelserne for udstedelsen af kontosikringskendelsen ikke var opfyldt, el-ler at kreditor ikke inden 30 dage har indledt hovedsagen.Hvis debitors indsigelse er berettiget, skal retten inden 30 dage træffe af-gørelse om ophævelse eller ændring af kontosikringskendelsen. Afgørelsenskal omgående forkyndes for den eller de berørte banker, som straks vedmodtagelsen skal gennemføre afgørelsen ved helt eller delvist at frigive detsikrede beløb. Afgørelsen skal endvidere omgående forkyndes for kreditor.

Debitor kan endvidere i fuldbyrdelsesstaten påberåbe sig en række materi-elle og proceduremæssige grunde til ophævelse eller ændring af kontosik-ringskendelsen, herunder at retten ikke har taget højde for beløb, som ihenhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning er undtaget tvangsfuldbyrdelsedvs. beløb, der er nødvendige, for at debitor kan sikre sin egen og sin hus-stands forsørgelse, eller beløb, der er nødvendige, for at en virksomhedkan fortsætte sin normale drift. En anmodning om prøvelse skal fremsættesinden 45 dage efter, debitor blev bekendt med kontosikringskendelsen ogkunne reagere. Hvis debitors anmodning om prøvelse er begrundet, træfferretten afgørelse inden 30 dage om ophævelse eller ændring af kontosik-ringskendelsen.Endelig kan debitor, hvis den pågældende er forbruger, lønmodtager ellerforsikringstager, indgive en anmodning om prøvelse af kontosikringsken-delsen til retten i den medlemsstat, hvor vedkommende har bopæl.Debitor har mulighed for at få fuldbyrdelsen af kontosikringskendelsenstoppet, hvis debitor stiller en tilstrækkelig sikkerhed for kreditors for-dring.Forslaget fastsætter endelig regler om ændring og tilbagekaldelse af konto-sikringskendelsen. Hvis de omstændigheder, som kendelsen blev udstedtunder, har ændret sig, kan debitor eller kreditor således anmode retten iden udstedende stat om at ændre eller tilbagekalde kontosikringskendel-sen.Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og proce-duremæssig karakter, herunder regler om udpegelse af kompetente myn-digheder, sagsomkostninger, forholdet til andre retsakter samt tidspunktetfor gennemførelse af forslaget.3.Gældende dansk ret

Efter de gældende regler kan en kreditor opnå sikring (herefter benævnt”arrest”) af et aktiv – f.eks. et bankindestående – til brug for senere fuld-byrdelse. Arrest til brug for senere fuldbyrdelse af et krav kan foretages al-lerede forud for indledning af en retssag med kravet som genstand, hvisdet må antages, at muligheden for senere at opnå dækning hos skyldnerenellers vil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 627. Hvis en kre-ditors krav f.eks. er fastslået ved dom, kan der normalt foretages direktetvangsfuldbyrdelse af dommen gennem et udlæg, og der kan derfor ikkeforetages arrest for kravet.79

Inden der foretages arrest, giver retten debitor lejlighed til at udtale sig.Retten kan dog undlade at underrette debitor om sagen, hvis retten finderdet ubetænkeligt at foretage forretningen uden forudgående meddelelse tildebitor, eller hvis det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellersvil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. § 493.Arrest kan ikke foretages, hvis det må antages, at fordringen ikke består, jf.retsplejelovens § 628.Retten kan bestemme, at en kreditor, inden arresten foretages, skal stillesikkerhed for den skade og ulempe, som debitor kan blive påført ved arre-sten, jf. retsplejelovens § 629. Kreditor skal (medmindre debitor giver af-kald på det) endvidere inden en uge efter, at der er foretaget arrest, anlæg-ge retssag om det krav, der er foretaget arrest for, og kreditor skal underdenne sag særskilt nedlægge påstand om stadfæstelse af arresten, jf. rets-plejelovens § 634. Hvis en retssag om den fordring, som der er gjort arresti, skal anlægges ved en udenlandsk domstol, skal sagen anlægges inden touger efter arresten. Inden for samme frist skal arrestsagen anlægges her ilandet, jf. § 634, stk. 4. Hvis kreditor ikke rettidigt anlægger sag, kan debi-tor kræve arresten ophævet af retten, jf. retsplejelovens § 638.En arrest kan i medfør af retsplejelovens § 630, stk. 1, afværges eller op-hæves, hvis debitor stiller en tilstrækkelig sikkerhed for kreditors fordring.Fogedretten afgør størrelsen af sikkerhedsstillelsen. Inden en arrest foreta-ges, skal fogedretten i medfør af retsplejelovens § 630, stk. 2, opfordre de-bitor eller den, der varetager dennes interesser, til at afværge arresten vedbetaling eller sikkerhedsstillelse.Den, som har opnået arrest på grundlag af en fordring, som viser sig ikkeat bestå, skal betale debitor erstatning for tab og tort (ansvar på objektivtgrundlag). Hvis arresten af andre grunde er ulovlig (f.eks. hvis betingel-serne for at foretage arrest ikke var opfyldt), skal kreditor ligeledes betaleerstatning, dog kun hvis kreditor burde have undladt at begære arrest (cul-pa-ansvar), jf. retsplejelovens § 639.Efter de gældende danske regler i retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. §§ 508-516 kan der af hensyn til debitor ikke ske fuldbyrdelse i visse beløb. Enkreditor kan f.eks. ikke søge fuldbyrdelse i beløb, der er nødvendige til op-retholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for debitor ogdennes husstand. Herudover er f.eks. erstatning for invaliditet eller tab afforsørger undtaget fra fuldbyrdelse, hvis et sådant beløb er holdt klart ad-skilt fra debitors øvrige formue.80

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-tioner mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Ar-bejdsretten, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Den DanskeDommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjeneste-mandsforening, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Datatilsynet, Ad-vokatrådet, Danske Advokater, Det Danske Voldgiftsinstitut, Dansk For-ening for Voldgift, Foreningen Danske Inkassoadvokater, RetspolitiskForening, Institut for Menneskerettigheder, Danske Regioner, Kommuner-nes Landsforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrå-det, Realkreditrådet, Forsikring & Pension, DI-Organisa-tion for er-hvervslivet, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, Lægemiddelindustriforenin-gen, Dansk Byggeri, Dansk Inkasso Brancheforening, Liberale ErhvervsRåd, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Ejendomsmægler-forening, De Danske Patentagenters Forening, Danmarks Rederiforening,Danske Speditører, Grundejernes Landsorganisation, Dansk Arbejdsgiver-forening, Landsorganisationen i Danmark, Fagligt Fælles Forbund, Han-dels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Dansk Told og Skatteforbund,Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Landbrug og Fødeva-rer, Foreningen af Registrerede Revisorer, IT-Branchen, Finans og Lea-sing, Lokale Pengeinstitutter, Boligselskabernes Landsforening, LejernesLandsorganisation og Dagbladene Pressens Hus.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Sø- og Handelsretten, Da-tatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, Finansrådet, DI-Organisationfor erhvervslivet, Dansk Erhverv, Danmarks Rederiforening, Dansk Ar-bejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark.

5.1. Generelle bemærkningerSø- og Handelsretten, DI-Organisation for erhvervslivet, Dansk Erhverv,Danmarks Rederiforening, Dansk ArbejdsgiverforeningogLandsorga-nisationen i Danmarker generelt positive over for forslaget, mensFi-nansrådetikke finder det godtgjort, at der er behov for den ordning, somforordningen indfører.5.2. Behandling af personoplysningerDatatilsynetpåpeger, at danske virksomheder fortsat skal leve op til reg-lerne i persondataloven, når de behandler personoplysninger i forbindelsemed de i forordningen beskrevne aktiviteter.Finansrådetpeger på, at fremgangsmåden i forbindelse med indhentelseaf oplysninger efter forslaget kan være i strid med § 117 i lov om finansielvirksomhed, hvorefter der som udgangspunkt ikke uberettiget må videregi-ves fortrolige oplysninger.Institut for Menneskerettighederunderstreger vigtigheden af, at det sik-res, at der etableres en tilstrækkelig beskyttelse af debitors personoplys-ninger, herunder at oplysningerne behandles rimeligt og lovligt, at konto-sikringsinstituttet ikke misbruges til at indhente oplysninger i videre om-fang end nødvendigt, at oplysninger ikke behandles i længere tid end nød-vendigt, at oplysningerne alene anvendes til at sikre gælden, og at debitorhar mulighed for at klage over behandlingen af oplysningerne.5.3. Balancen mellem debitors og kreditors interesserFinansrådetfinder, at der er risiko for, at artiklerne 7, 10 og 25 kan med-føre en skæv balance mellem debitor og kreditor, ligesom bådeDI-Organisation for erhvervslivetogDansk Arbejdsgiverforeningfinder detretssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at en europæisk kontosikringskendelseforeslås udstedt efter en procedure uden forudgående høring af debitor.5.4. Betaling eller godtgørelseFinansrådetfinder, at det bør præciseres, hvorvidt pengeinstituttet kanopkræve betaling eller kræve godtgørelse som led i gennemførelsen af kon-tosikringskendelsen. Endvidere bør der sikres en ensartet retsstilling påtværs af medlemsstaterne, når det gælder opkrævning af betaling ellergodtgørelse som led i gennemførelsen af kontosikringskendelsen, ligesom82

banksektoren bør kompenseres for de øgede administrative byrder, somkontosikringsinstituttet pålægger sektoren.5.5. National kompetence og voldgiftDansk Arbejdsgiverforeningefterspørger en afklaring af, hvilken myndig-hed i Danmark der vil være kompetent til at behandle sager vedrørendekontosikring. Herudover finderDansk ArbejdsgiverforeningogLandsor-ganisationen i Danmarkdet problematisk, at en voldgiftskendelse ikke vilkunne danne grundlag for en kontosikring, idet rigtig mange af de afgørel-ser, der træffes i det danske fagretlige system, sker ved faglig voldgift.Sø- og Handelsrettenfinder, at hvis Danmark måtte blive omfattet af for-ordningen, vil det være mest hensigtsmæssigt at behandle sagerne i Sø- ogHandelsretten. Sø- og Handelsretten er således i medfør af retsplejelovens§ 225, stk. 2, nr. 1, kompetent i internationale sager, hvor fagkundskab tilinternationale erhvervsforhold har væsentlig betydning.6.Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at de problemer, der erforbundet med inddrivelse af fordringer i en anden medlemsstat, har enklar grænseoverskridende dimension, og at det er yderst usandsynligt, atmedlemsstaterne på eget initiativ vil gå sammen om at harmonisere dereslovgivning om sikring af bankkonti og dermed gøre et EU-initiativ over-flødigt. Kommissionen har endvidere anført, at internationale aftaler ellerlovgivningsmodeller fra internationale organisationer ikke hidtil har om-handlet tvangsfuldbyrdelse, og at der heller ikke er tegn på, at der i enoverskuelig fremtid kommer noget internationalt initiativ på området. Deter i den forbindelse anført, at selv om der måtte komme et sådant internati-onalt initiativ, gør forskellene mellem de nuværende fuldbyrdelsessyste-mer i EU det yderst usandsynligt, at medlemsstaterne inden for et rimeligttidsrum skulle kunne nå til enighed om en fælles tilgang – ikke mindst ibetragtning af, at enhver aftale uden for rammerne af den europæiske lov-givningsproces ville kræve enstemmighed.Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslageter i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Forslaget til forordning behandles efter den fælles beslutningsprocedure(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Rådet ogEuropa-Parlamentet.Europa-Parlamentet har endnu ikke taget stilling til forslaget.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen harsenestværet forelagt for Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den19. november 2012.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg forud forrådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23. september 2011.

Dagsordenspunkt 10: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-ling af personoplysninger og den fri udveksling af sådanne oplysnin-ger (generel forordning om databeskyttelse)Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM(2012) 11ResuméForslaget til en generel forordning om databeskyttelse er ikke omfattet afretsforbeholdet. Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige ogindre anliggender) den 6.-7. december 2012 vil lægge op til en drøftelse afvisse elementer i forslaget. Det er dog muligt, at der alene vil blive tale omen statusorientering. Forslaget er på en række punkter en videreførelse afreguleringen i det gældende databeskyttelsesdirektiv, men forslaget inde-holder samtidig en række væsentlige ændringer og nyskabelser. Det er re-geringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse mednærhedsprincippet. Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konse-kvenser. Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser. Kom-missionens forslag vurderes at medføre såvel administrative lettelser somadministrative byrder for danske virksomheder. Der ses ikke at foreliggeoffentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til for-slaget. Fra dansk side finder man, at der kan være anledning til at overve-je en modernisering af de gældende regler om persondatabeskyttelse. For-slaget indeholder nogle elementer, som efter dansk opfattelse bør afklares.1. BaggrundDen 4. november 2010 afgav Kommissionen en meddelelse med titlen:”En global metode til beskyttelse af personoplysninger i Den EuropæiskeUnion” (KOM(2010) 609 endelig). Denne meddelelse beskriver hovedte-maerne for den reform af EU’s databeskyttelsesregler, som Kommissionennu tilsigter at gennemføre bl.a. ved det foreliggende forordningsforslag.I forbindelse med fremsættelse af det foreliggende forordningsforslag af-gav Kommissionen endvidere en meddelelse med titlen: ”Beskyttelse afprivatlivets fred i en forbundet verden: En europæisk databeskyttelses-ramme til det 21. århundrede” (KOM(2012) 9 endelig). I meddelelsen be-skrives de overvejelser, der ligger til grund for Kommissionens forslag.Det anføres i den forbindelse, at Kommissionen finder, at der er brug formoderne, sammenhængende databeskyttelsesregler for hele EU, så oplys-85

ninger kan flyde frit mellem medlemsstaterne. Virksomhederne har samti-dig brug for klare og ensartede regler, der giver retssikkerhed og minime-rer den administrative byrde. Dette er efter Kommissionens opfattelse vig-tigt for at sikre, at det indre marked er velfungerende og i stand til at skabeøkonomisk vækst, nye job og innovation.Herudover anfører Kommissionen bl.a., at artikel 16 i Traktaten om DenEuropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) har skabt et nyt retsgrundlag,der muliggør en moderniseret og global tilgang til databeskyttelse og friudveksling af personoplysninger, som også omfatter politimæssigt og ret-ligt samarbejde i straffesager.Kommissionen har afholdt flere offentlige høringer om databeskyttelse ogført en tæt dialog med de relevante interessenter i de seneste år. På bag-grund af de oplysninger, som Kommissionen har indsamlet i den forbin-delse, konkluderes det i meddelelsen, at både borgere og virksomheder øn-sker, at der gennemføres en altomfattende reform af EU's databeskyttelses-regler.Kommissionen ønsker derfor, at der skabes ”en stærk og konsekvent retligramme” på området på tværs af EU's politikker. Denne ramme skal bl.a.styrke fysiske personers rettigheder og bekæmpe bureaukrati for erhvervs-livet.Kommissionen foreslår, at denne nye retlige ramme skal bestå af-en databeskyttelsesforordning, der skal erstatte det gældende direk-tiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse medbehandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanneoplysninger (databeskyttelsesdirektivet), oget direktiv, der skal erstatte den gældende rammeafgørelse2008/977/RIA om beskyttelse af personoplysninger i forbindelsemed politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.

Det bemærkes, at der under det danske formandskab blev afholdt 6 ar-bejdsgruppemøder, og at der indtil videre har været afholdt12arbejds-gruppemøder under det cypriotiske formandskab.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 ori-enterede formandskabet om status på forhandlingerne.2. Indhold2.1. IndledningForslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse affysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og denfri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) erfremsat efter artikel 16, stk. 2, i TEUF, hvorefter der kan fastsættes reglerfor beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-oplysninger, der foretages af bl.a. medlemsstaterne under udøvelse af akti-viteter, der er omfattet af EU-retten.Forslaget er endvidere fremsat under henvisning til TEUF artikel 114, stk.1, hvorefter der, med henblik på virkeliggørelsen af de i artikel 26 fastsattemål (oprettelsen af det indre marked), efter den almindelige lovgivnings-procedure kan vedtages foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnær-melse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der ved-rører det indre markeds oprettelse og funktion.Det bemærkes, at forslaget i en række henseender tager udgangspunkt iden regulering, der følger af det gældende databeskyttelsesdirektiv (direk-tiv 95/46/EF), som navnlig er gennemført i dansk ret ved lov om behand-ling af personoplysninger (persondataloven). På den baggrund – og i lysetaf forslagets omfattende karakter – vil der i det følgende hovedsageligtblive fokuseret på de væsentligste nyskabelser og ændringer, som forslagetvil indebære.2.2. Generelle bestemmelser (forordningens kapitel I)I kapitel I fastsættes regler om forordningens genstand og formål og densmaterielle og territorielle anvendelsesområder. Endvidere defineres enrække udvalgte begreber.

Forslagets overordnede formål er at beskytte fysiske personers grundlæg-gende rettigheder og frihedsrettigheder, især retten til beskyttelse af per-sonoplysninger, og at sikre at den frie udveksling af personoplysninger iEU hverken indskrænkes eller forbydes af grunde, der vedrører beskyttelseaf fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.Forordningen vil ifølge forslaget finde anvendelse på behandling af per-sonoplysninger, der helt eller delvis foretages automatisk, og på anden be-handling end automatisk behandling af personoplysninger, som er eller vilblive indeholdt i et register.De følgende behandlinger af personoplysninger er undtaget fra forord-ningsforslagets anvendelsesområde:-Behandlinger, som iværksættes med henblik på udøvelse af aktivi-teter, der ikke er omfattet af EU-retten, navnlig for så vidt angårnational sikkerhed.Behandlinger, som foretages af-kontorer og -agenturer.EU-institutioner,-organer,

vedrører udbud af varer eller tjenester til sådanne registrerede i EU ellerovervågning af sådanne registreredes adfærd.Endelig vil forordningen finde anvendelse på behandling af personoplys-ninger, som foretages af en registeransvarlig, der ikke er etableret i Unio-nen, men et sted, hvor en medlemsstats nationale lovgivning gælder i hen-hold til folkeretten.I kapitlet defineres endvidere en række centrale begreber. Visse af dissebegreber er nyskabelser eller ændrede i forhold til, hvad der følger af detgældende databeskyttelsesdirektiv. Blandt de nye begreber kan særligtfremhæves definitionerne af ”brud på persondatasikkerheden”, ”genetiskedata”, ”biometriske data”, ”helbredsoplysninger”, ”hovedvirksomhed” og”bindende virksomhedsregler”.I forhold til definitionen af ”hovedvirksomhed” bemærkes det, at dette be-greb anvendes til at fastlægge, hvilken national tilsynsmyndighed der erkompetent i forhold til en registeransvarlig eller registerfører, som er etab-leret i mere end én medlemsstat.2.3. Principper (forordningens kapitel II)Forordningsforslagets kapitel II indeholder en række generelle behand-lingsprincipper, der altid skal efterleves i forbindelse med behandling afpersonoplysninger, og dernæst en række specifikke regler for, hvornår op-lysninger må behandles, såkaldte behandlingsregler. Forslaget følger idenne henseende i vidt omfang strukturen i det gældende databeskyttelses-direktiv.De generelle behandlingsprincipper i forslaget viderefører i vidt omfang degrundlæggende principper, der følger af det gældende databeskyttelsesdi-rektiv. Det gælder f.eks. krav om, at oplysninger skal være korrekte ogajourførte, og at oplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og le-gitime formål og ikke senere må gøres til genstand for behandling, som eruforenelig med disse formål (det såkaldte finalité-princip).Derudover indeholder forslaget som nævnt en række behandlingsregler.Disse regler regulerer, hvornår der må behandles oplysninger. Behand-lingsreglernes indhold varierer alt efter, hvor følsomme oplysninger der ertale om. Kapitel II indeholder herudover en række yderligere behandlings-

regler, der fastsætter de betingelser, som behandlingen af særlige kategori-er af personoplysninger skal efterleve.Forslaget opererer med en række særlige kategorier af personoplysninger(som i dansk sammenhæng ofte betegnes som følsomme). Det drejer sigom: Personoplysninger, der viser race og etnisk oprindelse, politisk, religi-øs eller filosofisk overbevisning og fagforeningsmæssigt tilhørsforhold,genetiske data, helbredsoplysninger og oplysninger om seksuelle forhold,straffedomme eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger. I forhold til detgældende databeskyttelsesdirektiv er det en nyskabelse, at oplysninger omgenetiske data og oplysninger om straffedomme og tilknyttede sikkerheds-foranstaltninger er omfattet af opregningen af følsomme personoplysnin-ger.Det bemærkes, at sammenholdt med den engelske sprogversion indeholderden danske sprogversion en ikke uvæsentlig afvigelse. Behandlingsgrund-laget i artikel 9, stk. 2, litra f, omfatter således i den danske sprogversionkun behandling, der er nødvendig for, at et retskrav kan fastslås, gøresgældende eller forsvares ved en domstol. Den engelske sprogversion sesikke at indeholde den begrænsning, der følger af de tre sidste ord, idet be-handlingsgrundlaget i denne version vedrører behandlinger, der er”necessary for the establishment, exercise or defence of legal claims”.Som en nyskabelse fastsættes der i forslaget endvidere en række særligebetingelser, der skal efterleves, når der behandles personoplysninger ombørn.Herudover fastsættes der bl.a. regler for, i hvilken udstrækning samtykkekan anvendes, og hvilke krav der skal iagttages, når der indhentes samtyk-ke fra den registrerede. Det bemærkes i den forbindelse, at ifølge forslagetvil et samtykke ikke kunne tilvejebringe det fornødne retsgrundlag for enbehandling, hvis der er en ”klar skævhed mellem den registrerede og denregisteransvarlige”. Det fremgår af den relevante præambelbetragtning iforslaget, at en sådan skævhed navnlig foreligger, når den registrerede be-finder sig i et afhængighedsforhold til den registeransvarlige, herunder nårpersonoplysninger behandles af en arbejdsgiver som led i et ansættelses-forhold.

2.4. Den registreredes rettigheder (forordningens kapitel III)Forordningens kapitel III indeholder bl.a. regler om gennemsigtighed, denregistreredes ret til information og adgang til oplysninger, berigtigelse ogsletning samt om den registreredes ret til at gøre indsigelse.Som en nyskabelse i forhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv kanbl.a. nævnes, at forslaget indeholder en ret til såkaldt dataportabilitet. Detindebærer, at den registrerede under visse betingelser har ret til at få enkopi af de oplysninger, som den registeransvarlige behandler om den på-gældende ”i et almindeligt anvendt elektronisk og struktureret format, somden registrerede kan anvende senere”. Denne rettighed skal bl.a. gøre detmuligt for registrerede at flytte deres personoplysninger mellem forskelligeudbydere af digitale ydelser.Kapitlet indeholder også en nyskabelse i form af indførelsen af den såkald-te ret til at blive glemt. Retten til at blive glemt indebærer efter forslaget, atden registrerede kan kræve, at den registeransvarlige sletter personoplys-ninger vedrørende den registrerede og undlader yderligere udbredelse afsådanne oplysninger, navnlig hvad angår personoplysninger, som den regi-strerede har stillet til rådighed, da vedkommende var barn. Sletning skalbl.a. finde sted, hvis personoplysningerne ikke længere er nødvendige tilopfyldelse af de formål, hvortil de blev indsamlet, eller hvis den registre-rede tilbagekalder et samtykke, der er grundlaget for behandlingen.Retten til at blive glemt er dog underlagt en række undtagelser, herunder atden registeransvarlige skal bevare personoplysningerne for at opfylde enretlig forpligtelse i henhold til EU-retten eller medlemsstatslovgivning.Som en tredje nyskabelse kan nævnes, at forslaget indeholder en ret forenhver fysisk person til ikke at være genstand for såkaldt profilering. Her-ved forstås en foranstaltning, der har retsvirkninger for vedkommende ellerberører vedkommende i væsentlig grad, og alene er baseret på automatiskdatabehandling, der har til formål at vurdere eller analysere bestemte per-sonlige forhold vedrørende den registrerede f.eks. med det formål at forud-sige vedkommendes erhvervsevne, økonomiske situation mv. Det må an-tages, at dette f.eks. kan være gennemførelsen af en vurdering af en per-sons kreditværdighed.Ifølge forslaget kan en person kun gøres til genstand for foranstaltningerbaseret på profilering, hvis det sker som led i indgåelsen eller opfyldelsen91

af en aftale, hvis foranstaltningen er mulig efter EU-retten eller efter med-lemsstatens lovgivning, eller hvis den registrerede har givet samtykke her-til.2.5. Registeransvarlig og registerfører (forordningens kapitel IV)Forordningens kapitel IV indeholder bl.a. regler om den registeransvarli-ges og registerførerens generelle forpligtelser, regler om datasikkerhed ogregler om udarbejdelse af en konsekvensanalyse om databeskyttelse. End-videre fastsættes regler om udpegning af en databeskyttelsesansvarlig ogregler om adfærdskodekser og certificering.Generelt bemærkes det, at dette kapitel indeholder en række forpligtelserfor den registeransvarlige og registerføreren, der ikke følger af det gæl-dende databeskyttelsesdirektiv. Det gælder bl.a. indførelsen af et krav omsåkaldt ”indbygget databeskyttelse”. Dette krav indebærer bl.a., at den re-gisteransvarlige ved fastlæggelsen af behandlingen, metoderne til behand-lingen, og når selve behandlingen af personoplysninger foretages, skaltræffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger med henblikpå, at behandlingen opfylder forslagets krav og sikrer beskyttelsen af denregistreredes rettigheder.Som en nyskabelse stiller forslaget også krav om, at den registeransvarligeog registerføreren skal opbevare dokumentation for enhver behandling afpersonoplysninger, de gennemfører. Denne dokumentation skal stilles tilrådighed for tilsynsmyndigheden efter anmodning. Disse dokumentations-krav finder dog ikke anvendelse for fysiske personer, der behandler per-sonoplysninger uden kommerciel interesse, og for virksomheder og orga-nisationer, der beskæftiger under 250 personer, og som udelukkende be-handler personoplysninger som en aktivitet i tilknytning til deres hovedak-tiviteter.En yderligere nyskabelse er indførelsen af kravet om, at den registeran-svarlige skal anmelde brud på persondatasikkerheden til tilsynsmyndighe-den. Ifølge forslaget skal anmeldelsen ske uden unødig forsinkelse og ommuligt senest 24 timer efter, at den registeransvarlige er blevet bekendtmed et persondatasikkerhedsbrud. Anmeldelsen skal bl.a. beskrive karak-teren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder kategorierne og antal-let af berørte registrerede. Anmeldelsen skal endvidere indeholde en anbe-faling af foranstaltninger, der kan afhjælpe de mulige skadevirkninger afbruddet på persondatasikkerheden, og en beskrivelse af de foranstaltnin-92

ger, som den registeransvarlige foreslår eller har iværksat for at afhjælpebruddet på persondatasikkerheden.Når sikkerhedsbruddet kan forventes at krænke beskyttelsen af personop-lysninger eller privatlivets fred for en registreret person, skal den register-ansvarlige ligeledes uden unødig forsinkelse underrette den registreredeom sikkerhedsbruddet. Denne underretning skal omfatte karakteren afbruddet på persondatasikkerheden og indeholde en række af de oplysning-er og anbefalinger, der også skal afgives til tilsynsmyndigheden. Dog erdet ikke nødvendigt at underrette den registrerede om et brud på personda-tasikkerheden, hvis tilsynsmyndigheden finder det godtgjort fra den regi-steransvarliges side, at denne har gennemført passende teknologiske be-skyttelsesforanstaltninger, og at disse foranstaltninger er blevet anvendt påde data, som sikkerhedsbruddet vedrørte. Ifølge forslaget tillægges Kom-missionen beføjelse til at fastlægge formatet for den meddelelse, der skalgives til den registrerede. Kommissionen tillægges ligeledes beføjelse til atfastsætte procedurer for afgivelsen af denne meddelelse.Forslagets kapitel IV indeholder endvidere krav om, at registeransvarligeeller registerførere, som udfører behandling af personoplysninger, der kanindebære specifikke risici for den registreredes rettigheder og frihedsret-tigheder som følge af behandlingens karakter, omfang eller formål, skalgennemføre en såkaldt konsekvensanalyse af den planlagte behandling forså vidt angår beskyttelsen af personoplysninger.I forslaget anføres det, at behandlinger, der kan udløse en konsekvensana-lyse, bl.a. er dem, hvor der indgår en systematisk og omfattende evalueringaf personlige aspekter vedrørende en fysisk person. En konsekvensanalysekan også være nødvendig, hvis en behandling sker med henblik på analyseeller forudsigelse af en fysisk persons økonomiske situation, lokalitet (op-holdssted), sundhed, personlige præferencer, pålidelighed eller adfærd ba-seret på elektronisk databehandling, som kan resultere i foranstaltninger,der har retsvirkning for vedkommende eller berører vedkommende i væ-sentlig grad.Herudover kan en konsekvensanalyse være nødvendig, hvis der finder enomfattende videoovervågning sted af offentligt tilgængelige områder, ellerhvis der behandles personoplysninger i omfattende registre vedrørendebørn, genetiske data eller biometriske data.

Kapitel IV indeholder endvidere regler om udpegning af såkaldte databe-skyttelsesansvarlige. Dette krav – der er en nyskabelse – finder anvendel-se, når behandlingen foretages af en offentlig myndighed eller et offentligtorgan, eller når behandlingen foretages af en virksomhed, der beskæftigermindst 250 personer. Kravet finder endvidere anvendelse, når den register-ansvarliges eller registerførerens kerneaktiviteter består af behandling, deri medfør af dens karakter, omfang eller formål kræver regelmæssig og sy-stematisk overvågning af registrerede. Det følger bl.a. af forslaget, at virk-somhedskoncerner kan udpege en fælles databeskyttelsesansvarlig, og atoffentlige myndigheder eller organer kan udpege en databeskyttelsesan-svarlig for flere enheder i overensstemmelse med myndighedens eller or-ganets struktur.Den databeskyttelsesansvarlige har bl.a. til opgave at underrette og rådgiveden registeransvarlige eller registerføreren om deres forpligtelser i henholdtil forordningen og at dokumentere denne aktivitet og de modtagne reakti-oner.Den databeskyttelsesansvarlige skal også kontrollere overholdelsen af kra-vene om dokumentation, anmeldelser og meddelelser vedrørende brud påpersondatasikkerheden samt gennemførelsen af konsekvensanalyser vedrø-rende databeskyttelse.Herudover skal den databeskyttelsesansvarlige bl.a. fungere som tilsyns-myndighedens kontaktpunkt i spørgsmål vedrørende behandling af per-sonoplysninger og på eget initiativ og efter behov rådføre sig med tilsyns-myndigheden.Ifølge forslaget skal den registeransvarlige eller registerføreren bl.a. sikre,at den databeskyttelsesansvarliges øvrige arbejdsopgaver er foreneligemed den pågældendes opgaver og ansvar som databeskyttelsesansvarlig ogikke medfører en interessekonflikt.Kapitlet indeholder endvidere en bestemmelse om, at medlemsstaterne, til-synsmyndighederne og Kommissionen skal tilskynde til udarbejdelsen afadfærdskodekser, der – afhængigt af de særlige forhold i de forskellige be-handlingssektorer – bidrager til en korrekt anvendelse af forordningen. Så-danne adfærdskodekser kan bl.a. navnlig vedrøre information til offentlig-heden og registrerede samt anmodninger fra registrerede i forbindelse medudøvelsen af deres rettigheder.

2.6. Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller internati-onale organisationer (forordningens kapitel V)Forordningens kapitel V fastsætter reglerne for, hvornår der kan videregi-ves personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer.Overordnet set indeholder kapitlet fire forskellige videregivelsesgrundlag,som registerføreren efter omstændighederne kan anvende, når der skal fin-de en videregivelse sted. Kapitlet indeholder en række væsentlige ændrin-ger og nyskabelser i forhold til de tilsvarende bestemmelser i det gældendedirektiv.For det første kan en videregivelse finde sted, hvis Kommissionen har fast-slået, at et tredjeland, et område eller en behandlingssektor (f.eks. sund-hedssektoren) i tredjelandet eller en international organisation sikrer et til-strækkeligt databeskyttelsesniveau. Ved udfærdigelsen af sådanne afgørel-ser skal Kommissionen tage hensyn til en række nærmere opregnede for-hold i tredjelandet mv., herunder retsstatsprincippet (”rule of law”), gæl-dende lovgivning, regler for god forretningsskik og de sikkerhedsforan-staltninger, der gælder. Kommissionen skal også tage hensyn til, om de re-gistrerede tillægges effektive rettigheder, der kan håndhæves retsligt af re-gistrerede, som er bosiddende i EU, og hvis personoplysninger videregi-ves. Efter forslaget kan Kommissionen også træffe afgørelse om, at et tred-jeland mv. ikke sikrer et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau.En videregivelse til et tredjeland mv. kan endvidere finde sted, hvis en re-gisteransvarlig eller registerfører finder, at der i en retligt bindende retsakter indført de fornødne garantier, som sikrer beskyttelsen af personoplys-ninger. Konkret kan de fornødne garantier bl.a. sikres gennem såkaldtebindende virksomhedsregler, der er nærmere omtalt nedenfor, gennemstandardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af Kommissionen,gennem standardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af en tilsyns-myndighed efter indhentelse af en udtalelse fra Det Europæiske Data-beskyttelsesråd og Kommissionen eller gennem kontraktbestemmelser –som en tilsynsmyndighed har godkendt – mellem den registeransvarlige el-ler registerføreren og modtageren af personoplysningerne.Som anført ovenfor kan videregivelse finde sted, hvis der foreligger så-kaldte bindende virksomhedsregler. Det er en forudsætning, at disse reglerer godkendt af tilsynsmyndigheden. En sådan godkendelse kan finde sted,hvis reglerne er retligt bindende, gælder for og anvendes af alle virksom-95

heder i den registeransvarliges eller registerførerens koncern og omfatterderes medarbejdere. Reglerne skal endvidere udtrykkeligt tillægge de regi-strerede rettigheder, der kan håndhæves retligt og opfylde en række udfør-lige krav, der opregnes i forslaget.Endvidere indeholder forslaget adgang til, at der kan ske videregivelse i enrække konkrete tilfælde. Videregivelse kan således bl.a. ske, hvis den regi-strerede har givet sit samtykke hertil, hvis videregivelsen er nødvendig afhensyn til opfyldelsen af en kontrakt mellem den registrerede og den regi-steransvarlige, eller hvis videregivelsen er nødvendig af hensyn til vigtigesamfundsinteresser.Det bemærkes, at i den danske sprogversion indeholder artikel 44, stk. 1,litra e, en afvigelse i forhold til den engelske sprogversion. Denne afvigel-se svarer til den, der er omtalt ovenfor under pkt. 2.3.2.7. Uafhængige tilsynsmyndigheder (forordningens kapitel VI)Forordningens kapitel VI indeholder regler om de nationale tilsynsmyn-digheders uafhængige status og deres opgaver og beføjelser.I forhold til de tilsvarende regler i det gældende databeskyttelsesdirektivopstiller kapitlet en række nye og uddybede krav til de nationale tilsyns-myndigheders organisering og uafhængighed. Det følger således bl.a. ud-trykkeligt af forslaget, at medlemmer af tilsynsmyndigheden ved udøvel-sen af deres opgaver hverken må søge eller modtage instrukser fra andre,og at medlemmer efter embedsperiodens ophør skal udvise hæderlighed ogtilbageholdenhed med hensyn til at påtage sig visse hverv eller at accepterevisse fordele. Samtidig skal hver medlemsstat sikre, at tilsynsmyndighedener underlagt finansiel kontrol, som ikke påvirker dens uafhængighed.Det fastsættes endvidere i forslaget, at hver medlemsstat skal sikre, at til-synsmyndigheden råder over tilstrækkelige finansielle og menneskeligeressourcer, lokaler og infrastrukturer til effektivt at udføre sine opgaver ogudøve sine beføjelser.Ifølge forslaget skal medlemsstaterne vedtage bestemmelser om, atmedlemmer af tilsynsmyndigheden udpeges af parlamentet ellerregeringen i den pågældende medlemsstat.

I forhold til tilsynsmyndighedernes organisering og opgaver følger det afforslaget, at hver medlemsstat ved lov bl.a. skal fastsætte regler omtilsynsmyndighedens oprettelse og status, de kvalifikationer og denerfaring og kompetence, der er nødvendig for at udøve hvervet sommedlem af tilsynsmyndigheden, reglerne og procedurerne for udnævnelsenaf medlemmerne af tilsynsmyndigheden, regler om handlinger og hverv,der er uforenelige med hvervet som medlem af tilsynsmyndigheden, ogregler om de pligter, der påhviler tilsynsmyndighedens medlemmer ogpersonale.Som en væsentlig nyskabelse i forhold til de gældende regler om tilsyns-myndighedernes kompetence fastsættes der i forslaget særlige regler, nårpersonoplysninger behandles i forbindelse med aktiviteter, der gennemfø-res af en registeransvarligs eller registerførers virksomhed i Unionen, ogden registeransvarlige eller registerføreren er etableret i mere end én med-lemsstat. I disse tilfælde er tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvorden registeransvarliges eller registerførerens hovedvirksomhed er etable-ret, ansvarlig for at kontrollere den registeransvarliges eller registerføre-rens behandlingsaktiviteter i alle medlemsstater.Dette indebærer, at det alene vil være tilsynsmyndigheden i den medlems-stat, hvor den registeransvarliges hovedvirksomhed er etableret, der vilvære kompetent til at behandle klager mv. Dette vil være tilfældet, uansetat der behandles personoplysninger om registrerede bosat i andre med-lemsstater.Ifølge forslaget vil tilsynsmyndigheden bl.a. skulle varetage en række nyeopgaver, herunder godkendelse af bindende virksomhedsregler i henholdtil forordningen og deltagelse i Det Europæiske Databeskyttelsesråds akti-viteter.Herudover vil tilsynsmyndigheden skulle arbejde for at styrke offentlighe-dens kendskab til risici, regler, garantier og rettigheder i forbindelse medbehandling af personoplysninger.2.8. Samarbejde og sammenhæng (forordningens kapitel VII)Forordningens kapitel VI indeholder bl.a. regler om samarbejde mellemtilsynsmyndighederne, regler om en såkaldt ”sammenhængsmekanisme”,som skal sikre en ensartet anvendelse af forordningen, og regler om DetEuropæiske Databeskyttelsesråd.97

Set i forhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv indeholder forslageti dette kapitel en væsentlig mere detaljeret beskrivelse af tilsynsmyndighe-dernes indbyrdes samarbejde. Det følger således af forslaget, at hver til-synsmyndighed skal træffe alle foranstaltninger, som er nødvendige for atbesvare anmodninger fra en anden tilsynsmyndighed uden forsinkelse ogsenest en måned efter modtagelsen af anmodningen. Efter forslaget kansådanne foranstaltninger bl.a. omfatte videregivelse af relevante oplys-ninger under undersøgelsen eller håndhævelsesforanstaltninger, der har tilformål at stoppe eller forbyde behandling, der er i strid med forslaget.Herudover fastsættes det bl.a. i forslaget, at en tilsynsmyndighed, der mod-tager en anmodning om bistand, ikke kan afvise at imødekomme denne,medmindre den ikke har kompetence i forbindelse med anmodningen, ellerhvis imødekommelse af anmodningen er uforenelig med bestemmelserne iforslaget.Som en yderligere nyskabelse indeholder forslaget udtrykkelige regler om,at tilsynsmyndigheder kan udføre fælles aktiviteter, der bl.a. kan omfattefælles undersøgelsesopgaver, fælles håndhævelsesforanstaltninger og an-dre fælles aktiviteter. Endvidere indeholder forslaget regler om, at når re-gistrerede i flere medlemsstater sandsynligvis berøres af en behandling,har tilsynsmyndigheden i hver af disse medlemsstater ret til at deltage ifælles undersøgelsesopgaver eller fælles aktiviteter. Den kompetente til-synsmyndighed skal i disse tilfælde indbyde tilsynsmyndigheden i hver afde berørte medlemsstater til at deltage i de respektive fælles undersøgel-sesopgaver eller fælles aktiviteter og skal straks besvare en tilsynsmyndig-heds anmodning om deltagelse i aktiviteterne.Forslaget indeholder også regler om, at den såkaldte værtstilsynsmyndig-hed i overensstemmelse med sin nationale lovgivning og med den udsen-dende tilsynsmyndigheds godkendelse kan delegere forvaltningsbeføjelser,herunder undersøgelsesopgaver, til den udsendende tilsynsmyndighedsmedlemmer eller medarbejdere, som deltager i fælles aktiviteter. For såvidt værtstilsynsmyndighedens lovgivning giver mulighed herfor, kanværtsmyndigheden endvidere tillade, at den udsendende tilsynsmyndig-heds medlemmer eller medarbejdere udøver deres forvaltningsbeføjelser ioverensstemmelse med den udsendende tilsynsmyndigheds lovgivning.

Efter forslaget må sådanne forvaltningsbeføjelser dog kun udøves undervejledning og i reglen også tilstedeværelse af værtstilsynsmyndighedensmedlemmer eller medarbejdere.Som en anden væsentlig nyskabelse indeholder kapitlet regler om dennævnte ”sammenhængsmekanisme”. Denne mekanisme har til formål atsikre, at tilsynsmyndighederne anvender forordningens regler på en ensar-tet og sammenhængende måde. Samlet set fremstår mekanismen som envæsentlig udbygning af det gældende databeskyttelsesdirektivs regler omsamarbejde mellem tilsynsmyndighederne.Mekanismen er forankret i Det Europæiske Databeskyttelsesråd, der er etnyt organ, der efter forslaget skal oprettes til formålet, jf. nærmere heromnedenfor.Forslaget indebærer, at afgørelser truffet af de nationale tilsynsmyndig-heder i en række tilfælde skal forelægges for Det Europæiske Databeskyt-telsesråd, som afgiver en udtalelse om sagen. Blandt de typer af sager, somskal forelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd, er foranstalt-ninger, der omfatter behandlingsaktiviteter, der vedrører udbud af varer el-ler tjenester til registrerede i flere medlemsstater eller overvågning af deresadfærd, foranstaltninger, der i væsentlig grad kan påvirke den frie udveks-ling af personoplysninger i EU, og foranstaltninger, der har til formål atgodkende bindende virksomhedsregler.Efter forslaget kan enhver tilsynsmyndighed, Det Europæiske Databeskyt-telsesråd eller Kommissionen kræve, at en sag underlægges sammen-hængsmekanismen.Der er fastsat en bestemt procedure, der skal følges, når spørgsmålforelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd.Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt en tilsynsmyndighed eksem-pelvis afviser at efterkomme en udtalelse fra Databeskyttelsesrådet, kanKommissionen under visse betingelser vedtage en begrundet afgørelse,som kræver, at tilsynsmyndigheden suspenderer vedtagelsen af den fore-slåede foranstaltning.Herudover indeholder forslaget bestemmelser om, at en særlig hasteproce-dure kan iværksættes af en tilsynsmyndighed under ekstraordinære om-stændigheder, hvis det er nødvendigt at handle omgående for at beskytte99

registreredes interesser. I så fald skal Databeskyttelsesrådet træffe afgørel-se i sagen ved simpelt flertal inden for to uger.I kapitlet fastsættes endvidere de nærmere regler for oprettelsen af Det Eu-ropæiske Databeskyttelsesråd. Efter forslaget skal Databeskyttelsesrådetsammensættes af direktøren for tilsynsmyndigheden i hver medlemsstat ogDen Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Herudover harKommissionen ret til at deltage i Det Europæiske Databeskyttelsesråds ak-tiviteter og møder.Det Europæiske Databeskyttelsesråd har til opgave at sikre, at forordnin-gen anvendes på en ensartet måde. I den forbindelse skal rådet bl.a. rådgi-ve Kommissionen om ethvert spørgsmål vedrørende beskyttelse af person-oplysninger i EU og undersøge ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsenaf forordningen. Rådet skal endvidere arbejde for at fremme samarbejdeog en effektiv udveksling af information mellem tilsynsmyndighederne.Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal vælge en formand og to næst-formænd blandt sine medlemmer. Den ene næstformand er Den Europæi-ske Tilsynsførende for Databeskyttelse, medmindre vedkommende vælgessom formand. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er end-videre ansvarlig for driften af Databeskyttelsesrådets sekretariat. Sekretari-atet skal yde analytisk, administrativ og logistisk støtte til rådet under for-mandens ledelse.2.9. Klageadgang, ansvar og sanktioner (forordningens kapitel VIII)Forslagets kapitel VIII indeholder bl.a. bestemmelser om registreredes rettil at indgive klage til tilsynsmyndigheden i enhver medlemsstat, hvis definder, at behandlingen af deres personoplysninger ikke er i overensstem-melse med bestemmelserne i forslaget.Herudover følger det som en nyskabelse af forslaget, at alle organer, orga-nisationer eller sammenslutninger, der har til formål at beskytte registrere-des rettigheder og interesser i forbindelse med beskyttelsen af deres per-sonoplysninger, og som er etableret i overensstemmelse med en medlems-stats lovgivning, har ret til at indgive klage til en tilsynsmyndighed i en-hver medlemsstat på vegne af en eller flere registrerede. Det forudsættes,at det vurderes, at den registreredes rettigheder i henhold til forslaget erblevet krænket som følge af behandlingen af personoplysninger.

De samme organisationer mv. har efter forslaget ret til – uafhængigt af enklage fra en registreret – at indgive klage til en tilsynsmyndighed i enhvermedlemsstat, hvis de vurderer, at et brud på persondatasikkerheden harfundet sted.Forslaget tillægger således enhver organisation – uanset dennes størrelseog medlemskreds – en ret til at indgive klage til enhver tilsynsmyndighed,alene på baggrund af organisationens vurdering af, om der har fundet etbrud på persondatasikkerheden sted.Kapitel VIII indeholder endvidere som en nyskabelse regler om adgangentil at søge retsmidler anvendt over for tilsynsmyndigheder. Det følger såle-des bl.a. af forslaget, at en registreret, der berøres af en afgørelse, som ertruffet af en tilsynsmyndighed i en anden medlemsstat end den medlems-stat, hvor den registrerede har sit sædvanlige opholdssted, kan anmode til-synsmyndigheden i opholdsmedlemsstaten om på den registreredes vegneat anlægge dennes sag mod den kompetente tilsynsmyndighed i den andenmedlemsstat.Forslaget lægger hermed op til, at de nationale tilsynsmyndigheder, påbaggrund af en anmodning fra en registreret, skal kunne anlægge sager veddomstolene mod andre nationale tilsynsmyndigheder eller i hvert fald tageinitiativ til, at sagen anlægges i en anden medlemsstat.Som en væsentlig nyskabelse indeholder kapitel VIII forholdsvis udførligeregler om, at de nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at anvendeadministrative sanktioner. Ifølge forslaget skal administrative sanktionerpålægges ud fra en niveaumæssig graduering fastsat efter karakteren af deovertrædelser, der er begået.Første niveau indebærer, at tilsynsmyndigheden skal pålægge en bøde påop til 250.000 euro, eller, hvis der drejer sig om en virksomhed, på op til0,5 % af dens årlige globale omsætning.Andet niveau indebærer pålæggelsen af en bøde på op til 500.000 euro, el-ler hvis det drejer sig om en virksomhed, på op til 1 % af dens årlige glo-bale omsætning.Tredje og sidste niveau indebærer pålæggelsen af en bøde på op til1.000.000 euro, eller, hvis det drejer sig om en virksomhed, på op til 2 %af dens årlige globale omsætning.101

De administrative sanktioner kan efter forslaget pålægges for såvel forsæt-lige som uagtsomme overtrædelser. Den konkrete administrative sanktionskal efter forslaget være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen oghave afskrækkende virkning. Bødens størrelse skal fastlægges under hen-syntagen til overtrædelsens karakter, alvor og varighed, overtrædelsensforsætlige eller uagtsomme karakter, den fysiske eller juridiske personsgrad af ansvar, denne persons eventuelle tidligere overtrædelser, de tekni-ske og organisatoriske foranstaltninger og procedurer, der er gennemført ihenhold til forordningens regler herom, og graden af samarbejde med til-synsmyndigheden for at afhjælpe bruddet.Efter forslaget kan der i tilfælde af en uforsætlig førstegangsovertrædelseaf forordningen gives en skriftlig advarsel uden pålæggelse af sanktioner itilfælde, hvor en fysisk person behandler personoplysninger uden kom-merciel interesse, og i tilfælde, hvor en virksomhed eller organisation, derbeskæftiger under 250 personer, udelukkende behandler personoplysningersom en aktivitet i tilknytning til dens hovedaktiviteter.2.10. Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssituationer(forordningens kapitel IX)Kapitlet indeholder en række bestemmelser om behandling af personop-lysninger i særlige situationer, herunder i ansættelsesforhold og til brug forhistoriske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål.I kapitlet fastsættes det bl.a., i hvilket omfang medlemsstaterne kan fast-sætte fritagelser eller undtagelser fra bestemte bestemmelser i forordnin-gen med henblik på at forene retten til beskyttelse af personoplysningermed retten til ytringsfrihed.Der fastsættes endvidere regler om behandling af personoplysninger omhelbredsforhold i en række situationer. Det fastsættes i den forbindelse, atder under overholdelse af forordningen i øvrigt kan behandles personligehelbredsoplysninger på grundlag af EU-retten eller medlemsstatslovgiv-ningen, som fastsætter tilstrækkelige og specifikke foranstaltninger til be-skyttelse af den registreredes legitime interesser, og som er nødvendig foren række nærmere opregnede typer af behandlinger.Bestemmelsen giver således medlemsstaterne adgang til under visse betin-gelser f.eks. at fastsætte regler om behandling af personoplysninger om102

helbredsforhold til brug for patientbehandling eller for historiske, statisti-ske eller videnskabelige forskningsformål.Kapitlet indeholder endvidere regler om medlemsstaternes adgang til –under overholdelse af forordningen – at vedtage specifikke bestemmelserom behandling af personoplysninger i forbindelse med ansættelsesforholdog regler om behandling af personoplysninger til historiske, statistiske el-ler videnskabelige forskningsformål.Herudover indeholder kapitlet en bestemmelse om, at medlemsstaterne –under overholdelse af forordningen – kan vedtage specifikke regler omforholdet mellem tilsynsmyndighedernes undersøgelsesbeføjelser og nati-onale tavshedspligtsregler.Endvidere indeholder kapitlet en bestemmelse om kirkers og religiøsesammenslutningers adgang til at opretholde gældende regler af omfattendekarakter om behandling af personoplysninger under forudsætning af, atreglerne bringes i overensstemmelse med forslaget.2.11. Delegerede retsakter og gennemførelsesforanstaltninger (forord-ningens kapitel X)Kapitlet indeholder en opregning af de bestemmelser i forslaget, hvorvedKommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, ogen regulering af, hvordan Kommissionen kan udøve disse beføjelser.Forslaget indeholder herudover en række afsluttende bestemmelser, hvorder bl.a. lægges op til at ophæve det gældende databeskyttelsesdirektiv95/46/EF.3.Gældende dansk ret

3.2. PersondatalovenI lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med se-nere ændringer (persondataloven) er der fastsat generelle regler om be-handling af personoplysninger for offentlige myndigheder og den privatesektor.Persondataloven indeholder således bl.a. regler om, hvornår behandling afpersonoplysninger i almindelighed må finde sted, ligesom loven indehol-der regler vedrørende behandling af særlige typer oplysninger (f.eks. reglerom personnumre) og vedrørende behandling af personoplysninger på sær-lige områder (f.eks. regler om kreditoplysningsbureauer).Loven indeholder desuden en række bestemmelser om rettigheder for depersoner, der behandles oplysninger om, f.eks. regler om den registreredesret til information, indsigelse, indsigt, berigtigelse og sletning af personop-lysninger. Endvidere er fastsat regler om datasikkerhed i forbindelse medbehandling af personoplysninger.Persondataloven indeholder også bestemmelser om Datatilsynets kontrolmed behandling af personoplysninger, der foretages for offentlige myn-digheder og den private sektor, ligesom der i loven er fastsat regler ompligt til at foretage anmeldelse til Datatilsynet i forbindelse med bestemtetyper behandling af personoplysninger.Persondataloven er først og fremmest baseret på databeskyttelsesdirektivet.3.3. ForvaltningslovenI lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere ændringer (forvaltningslo-ven) fastsættes regler om en række forhold vedrørende den offentlige for-valtning, herunder om udveksling af oplysninger mellem forvaltningsmyn-digheder.Det følger af lovens § 27, stk. 1, at reglerne i persondatalovens § 5, stk. 1-3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40 gælder for videregivelse af op-lysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvalt-ningsmyndighed.

3.4. SundhedslovgivningenDen endelige vurdering af, i hvilket omfang forordningsforslaget vil berørereglerne på sundhedsområdet, er endnu ikke foretaget. Dog forventes for-ordningsforslaget, herunder navnlig den foreslåede artikel 9, stk. 2, litra h,samt artikel 81 (om behandling af helbredsoplysninger), generelt at berørede gældende regler på sundhedsområdet.Det bemærkes i den forbindelse, at lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli2010 med senere ændringer (sundhedsloven) bl.a. indeholder bestemmel-ser, der regulerer sundhedspersoners tavshedspligt, videregivelse og ind-hentning af helbredsoplysninger, herunder medicin- og vaccinationsoplys-ninger, oplysninger om øvrige rent private forhold og andre fortrolige op-lysninger, jf. lovens kapitel 9, herunder § 42 a, samt §§ 157 og 157 a. Dis-se regler må forventes at blive berørt af forordningsforslagets regler.Endvidere må forordningsforslagets artikel 83 om behandling af personop-lysninger til historiske, statistiske eller videnskabelige formål forventes athave betydning for forskningsarbejde på det sundhedsmæssige område,idet sundhedslovens §§ 46-48 regulerer, i hvilket omfang der kan ske vide-regivelse af helbredsoplysninger til særlige formål såsom forskning og sta-tistik mv.3.5. Andre love mv.En række andre love og retsakter indeholder bestemmelser om behandlingaf personoplysninger. Dette gælder f.eks. lovgivningen om behandling afpersonoplysninger til forskningsformål, om tv-overvågning, om behand-ling af personoplysninger i CPR-systemet samt i forbindelse med udøvel-sen af offentlig og privat virksomhed inden for en række konkrete områ-der.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

der vedrører behandling af personoplysninger – efter omstændighedernevil skulle ophæves eller ændres i overensstemmelse med ordlyden af denendelige forordning.Det bemærkes dog, at forordningsforslaget indeholder en række bestem-melser, hvorved medlemsstaterne på konkrete områder overlades beføjelsetil – under overholdelse af forordningen – at fastsætte nærmere regler ombehandling af personoplysninger, jf. bl.a. under pkt. 2.10 ovenfor.Den endelige fastlæggelse af, hvilke love der vil være behov for at ophæveeller ændre, vil finde sted i samarbejde med de berørte ressortministerier.Forslaget vil indebære, at bestemmelserne i den gældende persondatalov ial væsentlighed vil skulle erstattes af forordningens regulering, der somnævnt vil gælde umiddelbart i hver medlemsstat. De behandlingsregler,rettigheder for den registrerede, datasikkerhedsregler mv., der i dag følgeraf persondataloven, vil – efter forslagets vedtagelse – således alene være atfinde i forordningen.Det følger endvidere af forslaget, at forordningens regulering skal supple-res af national lovgivning bl.a. om oprettelse af en national tilsynsmyndig-hed.Herudover bemærkes det, at for Danmarks vedkommende vil anvendelsenaf sanktioner som nævnt i forslagets artikel 79 i givet fald skulle ske i formaf udenretlige bødeforlæg. Datatilsynet har ikke en sådan adgang eftergældende ret, og det vil således kræve en lovændring med henblik på atetablere denne adgang i overensstemmelse med forslaget.Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser.Efter et foreløbigt skøn baseret på de foreliggende forslag (forordning ogdirektiv), vil reformpakken om databeskyttelse medføre øgede omkostnin-ger. Det følger af budgetreglerne, at finansieringen af disse øgede omkost-ninger skal holdes inden for Justitsministeriets ramme eller forelægges re-geringens Ø-udvalg, hvis det skønnes, at dette ikke kan lade sige gøre.Kommissionens forslag vurderes at medføre såvel administrative lettelsersom administrative byrder for danske virksomheder.

De administrative lettelser skyldes især harmoniseringen af databeskyt-telseskrav og bestemmelsen om, at det alene er databeskyttelses-myndigheden i det land, hvor selskabet har sit hovedkontor, der skal afgø-re om selskabet handler lovligt. Lettelserne vil derfor især vedrøre virk-somheder, der opererer i flere EU-lande.Forslaget vil dog også medføre en række nye byrder for erhvervslivet somfølge af bl.a. bestemmelserne om dokumentation af databehandling, jf. ar-tikel 28 og kravet om konsekvensanalyser vedrørende databeskyttelse, in-den der foretages risikobehæftede databehandlinger, jf. artikel 33.De forventede administrative konsekvenser ved forslaget vil blive under-søgt nærmere med henblik på dels at kvantificere konsekvenserne for dan-ske virksomheder, dels at komme med anbefalinger til, hvordan de admini-strative byrder i forslaget kan reduceres.5.Høring

Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationermv. med en høringsfrist den 1. juli 2012:Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-denten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrå-det og Advokatsamfundet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralor-ganisation, Amnesty International, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-bejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdstilsynet, BAT-Kartellet (Bygge- Anlægs-og Trækartellet), BFID (Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirk-somheder i Danmark), Boligselskabernes Landsforening, Brancheforenin-gen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler, Bryggeriforeningen,Børnerådet, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Rederiforening,Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, DanskEjendomsmæglerforening, Dansk Eksportforening, Dansk Erhverv, DanskIndustri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Metal, Dansk Metalarbej-derforbund, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Retspolitisk Forening,Dansk Selskab for Akutmedicin, Dansk Selskab for Retsmedicin, DanskStandard, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Vare-fakta Nævn, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DanskeDagblades Forening, Danske Maritime (skibsværtforening), Danske Regi-oner, Danske Reklamebureauers Branceforening, Danske Speditører, DeDanske Patentagenters Forening, De Videnskabsetiske Komiteer for Regi-on Hovedstaden, De Videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland,107

De Videnskabsetiske Komitéer for Region Sjælland, Den Centrale Vi-denskabsetiske Komité, Den Videnskabsetiske Komité for Region Nord-jylland, Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, Det EtiskeRåd, Det Frie Forskningsråd, Det Nordiske Cochrane Center, Det Strategi-ske Forskningsråd, DI-Organisation for erhvervslivet, DJØF, Dommerfor-eningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-ening, Domstolsstyrelsen, DPU - Danmarks Pædagogiske Universitetssko-le, DSI – Dansk Sundhedsinstitut, Elektricitetsrådet, Fagligt Fælles For-bund, FDB, Finans og Leasing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden,Forbrugerrådet, Forebyggelses- og Patientrådet, Foreningen af Advokaterog Advokatfuldmægtige, Foreningen af Danske Interaktive Medier, For-eningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Registrerede Revisorer,Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Re-visorer, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Forsikring & Pension, Fre-deriksberg Kommune, FTF-Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-lesråd, Grundejernes Landsorganisation, Grønlands Hjemmestyre, Han-dels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Handelshøjskolen i København(Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Århus (Juridisk Institut), HK Lands-klubben Danmarks Domstole, Horesta, Håndværksrådet, IDA (Ingeniør-foreningen), Institut for Menneskerettigheder, IT-Brancheforeningen,ITEK, Jordemoderforeningen, Kommunernes Landsforening, Kooperatio-nen, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune, Københavns Univer-sitet, Københavns Universitetshospital, Landbrug og Fødevarer, Landsfor-eningen af Beskikkede Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation, Liberale Er-hvervs Råd, LIF – Lægemiddelindustriforeningen, LO, Lægeforeningen,Lægemiddelindustriforeningen – LIF, MCI – Danmark, Medicoindustrien,Microsoft Danmark, Motorola, NFA - Det Nationale Forskningscenter forArbejdsmiljø, Offentligt Ansattes Organisationer, Organisationen af Læ-gevidenskabelige Selskaber, Parellelimportørforeningen af Lægemidler,Patientforsikringen, Patientombuddet, Politiforbundet i Danmark, Praktise-rende Lægers Organisation, Procesbevillingsnævnet, ProfessionshøjskolenMetropol, Professionshøjskolen UCC, Professionshøjskolen UniversityCollege Nordjylland, Realkreditrådet og Realkreditforeningen, Retspoli-tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, RUC, Sammenslutningen af DanskeSmåøer, SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), Skibsværfts-foreningen, Sonofon, Statens Seruminstitut, Syddansk Universitet, Syd-dansk Universitet (Juridisk Institut), Tele2 A/S, Telekommunikationsindu-strien, Telia, University College Lillebælt, University College Sjælland,University College Syddanmark, VIA University College, Yngre Læger,Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Datatilsynet, Digitaliseringssty-108

relsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsy-net, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Konkurrence- og Forbrugersty-relsen, Lægemiddelstyrelsen, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Patent- ogVaremærkestyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sikkerhedsstyrelsen,Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Søfartsstyrelsen og Trafikstyrel-sen.5.1. Generelle bemærkningerØstre Landsret, Vestre Landsret, Procesbevillingsnævnet, Rigspolitiet,Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen for Offentlige Anklagere,Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Danske Revisorer, Den Vi-denskabsetiske KomitéogDansk Rejsebureau Foreninghar ingen be-mærkninger til forslaget.5.1.1. Valg af retsaktDansk Erhverv, Mastercard, Danske Reklame- og RelationsbureauersBrancheforening, Nets, DIogDI ITEKfinder, at der er behov for øgetharmonisering af reglerne og bifalder derfor, at Kommissionen har frem-sat et forordningsforslag frem for et direktivforslag.Danske Regioner, FinansrådetogTandlægeforeningenfinder, at det erhensigtsmæssigt, at der arbejdes for at etablere et ensartet retsgrundlag iEU.Institut for Menneskerettighederfinder, at en forordning til regulering afområdet er et fornuftigt valg, men også at det bør sikres, at forordningenikke på enkelte områder udvander Danmarks i forvejen høje databeskyttel-sesniveau.Dansk Arbejdsgiverforening (DA)kan ikke støtte, at reguleringen af deleaf arbejdsmarkedet sker ved en forordning, idet dette rejser principiellebetænkeligheder i forhold til den danske arbejdsmarkedsmodel. DA finder,at der skal arbejdes for en regulering, der harmoniserer databeskyttelsen,men på et lavere niveau.LOfinder, at ændringen af det retlige instrument giver anledning til bety-delig bekymring i relation til mulighederne for at opretholde de hidtidigesærregler og de regler, der er særegne for det danske arbejdsmarked.

FTFogFinanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)har ligeledes betæn-keligheder ved, at regulering af arbejdsmarkedsretlige forhold sker ved enforordning, idet dette ikke er i overensstemmelse med TEUF artikel 153.Generelt finderDatatilsynet,at det kan vise sig meget vanskeligt at sikreen ensartet databeskyttelsesregulering af mange forskellige sektorer i 27EU-lande ved en generel forordning.Danske Medierer skeptiske i forhold til valget af forordning frem for etdirektiv.KLhar anført, at forordningen rammer uhensigtsmæssigt i forhold til of-fentlige myndigheder og det ansættelsesretlige område, hvor hovedpartenaf persondatabehandlingerne er rent nationale. KL foreslår, at privatesbehandling af persondata reguleres i en forordning, mens offentlige myn-digheders behandling af persondata og det ansættelsesretlige område und-tages herfra og fortsat reguleres i et direktiv. KL finder ikke, at det fore-liggende forordningsudkast opfylder nærhedsprincippet.Danske Regionerfinder, at der i forhold til private og kommercielle virk-somheder vil være en samfundsmæssig interesse i at sikre, at der foretagesen streng kontrol af behandlingen af personoplysninger, men finder, at derer behov for en mere bred og friere behandling af personoplysninger i denoffentlige sektor.5.1.2. Kommissionens mulighed for udstedelse af delegerede retsakterAdvokatrådetogAdvokatsamfundeter skeptiske over for, at Kommissio-nen, som ikke kan sidestilles med en uafhængig databeskyttelsesmyndig-hed, kan udstede delegerede retsakter. Kommissionens muligheder for atudstede delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter indebærer en ri-siko for, at udfyldningen af de retlige standarder i nogle tilfælde ikke vilforekomme naturlige, rimelige og tilstrækkelig fleksible i forhold til gæl-dende nationale normer og traditioner.Kræftens Bekæmpelseer betænkelig i forhold til den foreslåede regule-ringsteknik især med hensyn til den usikkerhed, den indebærer bl.a. i for-hold til registerforskningens fremtidige vilkår. Kommissionens mulighedfor at udstede delegerede retsakter bidrager således til en alvorlig og for-uroligende uklarhed og uigennemsigtighed vedrørende det persondataret-

lige grundlag for fremtidig forskning i den danske såvel som i den europæ-iske folkesundhed.Institut for Menneskerettighederfinder, at delegationen til Kommissionenbør begrænses til mere specifikke områder, og at forordningens tekst børvære mere klar og præcis, således som også Den Europæiske Menneske-rettighedsdomstol har fastlagt.Kommissionens mulighed for at udstede delegerede retsakter medførerifølgeKL,at der er en høj grad af usikkerhed om gældende ret. KL frygter,at Kommissionen vil vedtage regler, som ikke i nødvendigt omfang tagerhøjde for særlige forhold i den offentlige sektor og på ansættelsesområdet.DAkan ikke støtte delegation af kompetence til udstedelse af delegerederetsakter til Kommissionen, idet det ansættelsesretlige område ikke hen-sigtsmæssigt kan reguleres på den måde, som Kommissionen foreslår.Finansrådetfinder, at det høje antal hjemler til at udstede delegerederetsakter medfører, at forordningsforslaget er uigennemskueligt.Da de delegerede retsakter vil få stor betydning for den endelige forståelseaf regelsættet, erRealkreditrådet, Realkreditforeningen, FA, Danske Re-klame- og Relationsbureauers Brancheforening, DI, DI ITEKogLæge-middel Industri Foreningenaf den opfattelse, at det er afgørende, atKommissionen foretager relevante høringer forud for udstedelse af delege-ret retsakter.Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforeningfinder endvi-dere, at Kommissionens hjemler til at udstede delegerede retsakter børovervejes nøje, idet indholdet kan få vidtrækkende betydning for forord-ningens indhold.Rettighedsalliancen, Landbrug og Fødevarer, DIogDI ITEKhar anført,at Kommissionens vedvarende mulighed for at vedtage delegerede retsak-ter medfører en væsentlig grad af retlig uforudsigelighed og usikkerhed.Datatilsynetpeger på, at databeskyttelsesområdet er indrettet med kompe-tence hos en række uafhængige datatilsyn, hvorved området adskiller sigvæsentligt fra andre områder, hvor der er tillagt Kommissionen centralekompetencer. Kommissionen er ikke en uafhængig databeskyttelsesmyn-dighed, hvorfor det for hvert punkt, hvor Kommissionen tillægges kompe-111

tence, bør overvejes, om dette er hensigtsmæssigt. Desuden er Kommissio-nen med forslaget tillagt kompetence til at udstede delegerede retsakter påområder, der på ingen måde kan anses for at være ikke-væsentlige, jf.TEUF artikel 290.Forsikring & Pensionfinder, at det er vanskeligt at tage stilling til de en-kelte bestemmelser uden at kende indholdet af den supplerende reguleringog opfordrer derfor til, at der arbejdes på at begrænse denne regulering,at der dertil indføres et krav om inddragelse af interessenter i udarbejdel-sen af de supplerende regler, og at der indføres et obligatorisk krav omevaluering af anvendelsen af de delegerede retsakter efter få år.Med henvisning til mængden af hjemler til at udstede delegerede retsakterforventerDanske Regioner,at der vil følge en ikke ubetydelig lovregule-ring i kølvandet på en eventuel vedtagelse af forordningen, hvorfor mankan frygte, at detailreguleringen sker i et tempo, der medfører usikre rets-tilstande.Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelseopfordrertil, at gennemførelsesretsakter udarbejdes hurtigst muligt, og at de ikkebliver for omfattende eller mere vanskelige at håndtere end højst nødven-digt.5.1.3. Administrative byrderDanske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforeningpeger på, atforordningsforslaget fører til nye, unødigt vidtgående administrative byr-der, som vil medføre betydelige meromkostninger, der ikke i alle tilfældeer forholdsmæssige.Danske Medierpeger på, at balancen mellem hensynet til den registreredeog hensynet til virksomhederne ikke er opnået. De øgede dokumentations-krav og de omfattende krav om implementering af procedurer og behand-lingspolitik er klare eksempler herpå.Danske Regionerer af den opfattelse, at der hos myndighederne skal ind-føres en meget højere grad af egenkontrol, øgede dokumentationskrav iforhold til behandling af data og større krav om implementering af proce-durer og politikker mv. Der bliver endvidere krav om konsekvensanalyserog kontrol samt større krav til information, uddannelse og træning af med-

arbejdere i persondatabeskyttelse, hvilket vil medføre et ikke ubetydeligtadministrativt og organisatorisk merarbejde.RealkreditrådetogRealkreditforeingener bekymrede for, om forslaget erfor omfattende og unødigt bureaukratisk, ligesom de administrative byrderikke synes at blive modsvaret af tilstrækkelige positive effekter.FinansrådetogKLfinder, at der er forbundet betydelige omkostninger ogadministrative byrder til forslaget, som på ingen måde er proportionalemed den merværdi, som forslaget indeholder. KL finder endvidere, at ad-ministrative byrder helt eller delvist bør fjernes i forhold til kommunerne.AdvokatrådetogAdvokatsamfundethar anført, at det bør overvejes, omdet er hensigtsmæssigt i den nuværende økonomiske situation at belastevirksomheder med regler, som kræver et øget ressourceforbrug.Rigsarkivetfinder, at forslaget stiller krav vil opbevaring af personoplys-ninger, som vil pålægge de offentlige arkiver meget store ekstraomkost-ninger, og som vil medføre alvorlige risici for arkivaliernes integritet ogautenticitet.5.2. Forslagets enkelte elementer5.2.1. Kapitel 1: Generelle bestemmelser5.2.1.1. AnvendelsesområdeInstitut for Menneskerettighederhar bl.a. anført, at begrebet nationalsikkerhed, jf. artikel 2, stk. 2, litra a, bør præciseres nærmere. Instituttetforeslår desuden, at det i artikel 2, stk. 2, litra d, tilføjes, at undtagelsenikke gælder, hvis data bliver gjort tilgængelige for en bredere kreds.Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, DA, DIogDI ITEKfin-der, at det er uhensigtsmæssigt, at forordningen ikke skal gælde for EU-institutioner, jf. artikel 2, stk. 2, litra b.Rigsadvokatener af den opfattelse, at det er uklart, om den formulering,som fremgår af artikel 2, stk. 2, litra e, indebærer, at dele af behandlingenaf personoplysninger inden for det politimæssige og strafferetlige områdeer omfattet af forordningen.

AdvokatrådetogAdvokatsamfundetfinder, at artikel 3, hvorefter forord-ningen i visse tilfælde finder anvendelse, når den registeransvarlige ikkeer etableret i EU, er meget bred.DatatilsynetogDanske Medierhar anført, at der er behov for, at forord-ningen ligeledes regulerer, hvorledes bestemmelserne skal håndhævesover for virksomheder i tredjelande.5.2.1.2. DefinitionerDI, DI ITEKogIT-Branchenfinder, at definitionen i forslagets artikel 4,nr. 1, er for bred.Institut for MenneskerettighederogKLfinder, at sammenhængen mellembetragtning 24 i præamblen og definitionen i artikel 4, nr. 1, er uklar. In-stitut for Menneskerettigheder har desuden anført, at begrebet ”offentlig-hedens interesse” bør afklares nærmere.DAønsker afklaret, hvad en ”automatiseret behandling” i artikel 4, nr. 3,dækker over.AdvokatrådetogAdvokatsamfundethar anført, at definitionen af et regi-ster i artikel 4, nr. 4, vil medføre en forringelse af persondatabeskyttelsen,idet reglerne i persondatalovens § 1, stk. 2, ikke videreføres.Foreningen for Dansk Internet Handelfinder, at det er et grundlæggendeproblem, at det er uklart, hvad et ”udtrykkeligt samtykke” er, jf. artikel 4,nr. 8.Danske MedierogForsikring & Pensioner enige og finder ligele-des, at der er uklart, hvornår et udtrykkeligt samtykke er indhentet.Forbrugerombudsmandenfinder, at det bør præciseres, at et samtykkeskal være særskilt for at være frivilligt.Datatilsyneter af den opfattelse, at definitionerne af genetiske og biome-triske data i artikel 4, nr. 10 og 11, bør analyseres nærmere.Lægemiddel Industri Foreningenhar anført, at den foreslåede definitionaf genetiske data er for bred.

KLfinder det vigtigt, at muligheden for at sende borgere en almindeligsms eller e-mail med en aftalepåmindelse bør kunne opretholdes uansetdefinitionen af helbredsoplysninger i artikel 4, nr. 12.5.2.2. Kapitel 2: Principper5.2.2.1. Principper for behandling og lovlig behandlingInstitut for MenneskerettighederogKræftens Bekæmpelsefinder det vig-tigt, at ”uforenelig med disse formål” i artikel 5, litra b, nærmere define-res.Experianhar anført, at artikel 5 vil medføre en begrænsning for kreditop-lysningsbureauers virke.Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelsefinder, atdet er uklart, om behandling af personoplysninger i forbindelse med kli-entforhold skal behandles efter artikel 6, stk. 1, litra a eller b.DIogDI ITEKfinder det utilfredsstillende, at artikel 6, stk. 1, litra d,sammenholdt med artikel 6, stk. 3 og 4, indeholder en vid adgang til ved-tagelse af national lovgivning, som vil medføre, at harmoniseringen, somer tiltænkt med forordningen, ikke opnås.Datatilsynetfinder det problematisk i forhold til gældende dansk praksis,at offentlige myndigheder ikke kan anvende interesseafvejningsreglen i ar-tikel 6, stk. 1, litra f.Anti Doping Danmarkgør opmærksom på, at det er afgørende for, at de-res fortsatte virke, at databehandling kan ske i overensstemmelse med ar-tikel 6, stk. 1, litra c.Danmarks Idrætsforbundgør ligeledes opmærksompå, at artikel 6, stk. 1, litra f, ikke medfører en begrænsning i adgangen tilat behandle persondata i forhold til den gældende bestemmelse i person-datalovens § 6, stk. 1, nr. 7.5.2.2.2. Betingelser for samtykkeInstituttet for Menneskerettighederfinder, at der bør fokuseres på, omsamtykket er meningsfuldt, og at betingelserne for et samtykke bør præci-seres nærmere.

Danske Regionerhar anført, at hjemlen for indhentelse af samtykke ogbrugen heraf bør tilstræbes at være smidig og operationel og påpegerendvidere, at kravene til anvendelsen af samtykke, som fremgår af artikel7, forudsætter lovændringer på en række områder.Danske Medierfinder, at samtykkekravet ikke bør være unødigt restriktivt,ligesomRealkreditrådetogRealkreditforeningener efterladt med det ind-tryk, at Kommissionen med forslaget vil gøre reglerne om samtykke min-dre fleksible.Forsikring & Pensionfinder det afgørende, at der er proportionalitet mel-lem kravene til samtykke og formålet med behandlingen af oplysningerne,og at reglerne får indbygget tilstrækkelig fleksibilitet.Kræftens Bekæmpelseunderstreger, at det er yderst centralt, at register-forskningen undtages fra kravet om informeret samtykke.Det NationaleForskningscenter for Velfærdlægger i den forbindelse til grund, at arti-kel 6, stk. 2, skal fortolkes således, at behandling af registerdata kan skeuden samtykke fra de registrerede personer.RettighedsAlliancenpeger på, at de øgede krav til afgivelse af gyldigtsamtykke vil medføre mere bureaukrati for registeransvarlige og register-førere.Dansk Sygeplejerådfinder det positivt, at der indføres skærpede krav tilsamtykke som behandlingsgrundlag. Rådet finder det dog uklart, hvilkekonkrete situationer i relation til ansættelsesforhold bestemmelsen er tænktanvendt på, og på hvilket grundlag behandlingen af personoplysninger iansættelsesforhold i så fald kan ske.Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforeningmener det børtydeliggøres, at erhvervslivet bør indrømmes en rimelig reaktionstid, hviset samtykke tilbagetrækkes.Anti Doping DanmarkogDanmarks Idrætsforbundgør opmærksom på,at det er afgørende, at dopingkontrol og sanktionering kan ske uden be-grænsning af en eventuel tilbagekaldelse af samtykke.Forbrugerrådetstøtter forslaget i forhold til bevisbyrde og tilbagekaldelseaf samtykke og finder det vigtigt med en regel, der fastsætter, at et samtyk-ke ikke generelt er tilstrækkeligt til, at virksomheder kan tilsidesætte en-116

hver databeskyttelse. Forbrugerrådet kan derimod ikke støtte, at virksom-heder ikke kan indhente samtykke til flere formål på én gang.Dansk Erhverver af den opfattelse, at artikel 7, stk. 4, ikke finder anven-delse i forholdet mellem erhvervsdrivende og forbrugere i forbindelse medindgåelse af aftaler om levering af varer eller tjenesteydelser, men sergerne, at dette bliver udtrykkeligt nævnt i præamblen.FinansrådetogNetsfinder, at artikel 7, stk. 4, bør præciseres.Datatilsynetgør opmærksom på, at den gældende praksis efter personda-taloven ikke er forenelig med artikel 7, stk. 4, og mener, at rækkevidden afbestemmelsen sammenholdt med betragtning 34 i præamblen bør afklares.DIogDI ITEKforeslår, at kravet om, at der ingen skævhed skal væremellem den registrerede og den registeransvarlige, og betragtning 34 ipræamblen slettes, idet bestemmelsen giver anledning til betydelig fortolk-ningstvivl og vil være vanskelig anvendelig i praksis.ATPser intet behov for en nærmere præcisering af samtykkekravet oglægger til grund, at skævheden, som der henvises til i artikel 7, ikke omfat-ter tilfælde, hvor en borger får behandlet en sag i den offentlige forvalt-ning med henblik på at få udbetalt en ydelse.RealkreditrådetogRealkreditforeningenmener, at det er problematisk, atden almindelige aftalefrihed underlægges specifikke gyldigheds- ellerugyldighedsbetingelser, som der lægges op til med forslaget.KLfinder det problematisk, at der skabes usikkerhed om, hvorvidt en ar-bejdsgiver kan behandle oplysninger på grundlag af et samtykke fra denansatte. KL finder det desuden uhensigtsmæssigt, at der skabes uklarhedog tvivl om offentlige myndigheders mulighed for at behandle oplysningerpå grundlag af samtykke fra borgeren.DAer af den opfattelse, at det arbejds- og ansættelsesretlige område børundtages fra anvendelsesområdet for artikel 7. DA peger i den forbindelsepå, at der ved den foreslåede regulering ikke længere vil være muligt atfortsætte opfølgningsindsatsen på sygefravær eller tilbyde hjælp i krisesi-tuationer, der overvejende kan henføres til privatsfæren, men som har ind-flydelse på arbejdsevnen og trivslen.

FAer af den opfattelse, at artikel 7, stk. 4, vil udhule enhver mulighed fori ansættelsesforhold at persondatabehandle på grundlag af et samtykke,hvilket er klart uacceptabelt. FA peger i den forbindelse på, at der er etreelt behov for, at arbejdsgivere behandler oplysninger i forbindelse medet ansættelsesforhold, herunder ved behandling af helbredsoplysninger ogindhentelse af straffeattester.Ophævelsen af arbejdsgiverens adgang til at benytte samtykke som be-handlingsgrundlag finderAdvokatrådetogAdvokatsamfundetvil medføreen væsentlig administrativ byrde for arbejdsgiveren. Der er tale om enindgribende ændring i retstilstanden for arbejdsgiveren, og hensynet til atundgå, at medarbejdere giver samtykke af frygt for konsekvenserne forforholdet til arbejdsgiveren, kunne varetages med mindre vidtgående for-anstaltninger.5.2.2.3. BørnAdvokatrådet, AdvokatsamfundetogProsaer overordnet set positiv overfor styrkelsen af børns retsstilling.Børnerådetfinder, at forordningsforslaget udgør en klar styrkelse af børnsrettigheder, idet der på tværs af landegrænser etableres en høj og ensartetbeskyttelse af børn, når der behandles personoplysninger.Institut for Menneskerettighederpeger på, at et barns modenhed er indi-viduelt bestemt, og undrer sig over, hvorfor aldersgrænsen i artikel 8 er 13år.5.2.2.4. Behandling af særlige kategorier af personoplysningerDet Nationale Forskningscenter for Velfærdfortolker artikel 9 således,at behandling af de i stk. 1 omhandlede oplysninger kan finde sted til vi-denskabelige formål med henvisning til stk. 2, litra i.DIogDI ITEKfinder, at forslagets artikel 9, stk. 1, bør afspejle person-datalovens §§ 7 og 8. Endvidere finder DI og DI ITEK, at kollektive over-enskomster og kollektive aftaler på arbejdsmarkedet skal sidestilles medlov i artikel 9, stk. 1, litra b.DAmener ikke, at undtagelserne i artikel 9 er tilstrækkelige, idet det skalsikres, at der kan behandles oplysninger om fagforeningsmæssige tilhørs-118

forhold, helbredsoplysninger og straffedomme, da sådanne oplysningerkan være af stor og væsentlig betydning i et ansættelsesforhold.Dansk Sygeplejerådfinder, at det er uklart, om opregningen i artikel 9,stk. 1, er udtømmende, og om der kan sluttes modsætningsvist, således atde oplysninger, der ikke er nævnt i bestemmelsen, skal anses som ikke-følsomme oplysninger efter artikel 6.Institut for Menneskerettighederhar anført, at også oplysninger om væ-sentlige sociale eller økonomiske forhold bør omfattes af forslagets artikel9, og at bestemmelsen bør formuleres således, at også andre rent privateforhold kan kategoriseres som følsomme oplysninger.5.2.3. Kapitel 3: Den registreredes rettigheder5.2.3.1. Information til den registreredeDanmarks Statistikfinder, at der bør være en klar undtagelse i artikel 14,stk. 5, for de tilfælde, hvor oplysninger behandles til statistisk brug og erindsamlet gennem et register, jf. artikel 11, stk. 2, i det gældende direktiv.ATPgør opmærksom på, at oplysningspligten udvides, og at dette vil med-føre en udvidelse af ATP’s forpligtelser med deraf følgende administrativeomkostninger.Institut for Menneskerettighedermener, at forslagets artikel 14, stk. 5, lit-ra b, bør præciseres nærmere.5.2.3.2. Den registreredes ret til indsigtRealkreditrådetogRealkreditforeningenfinder, at bestemmelsen i artikel15, stk. 1, hvorefter den registrerede til enhver tid har ret til indsigt, børsuppleres af en bestemmelse som i den gældende persondatalovs § 33.Finansrådetfinder, at anvendelsesområdet for artikel 15 bør præciseres.Kræftens Bekæmpelsefinder, at artikel 13, stk. 2, i det gældende direktiv,hvorefter retten til indsigt kan begrænses, såfremt oplysningerne udeluk-kende behandles til videnskabelig forskning eller kun opbevares i det tids-rum, som kræves for at udarbejde statistikker, bør videreføres i forordnin-gen.119

Danmarks Statistikpeger på vigtigheden af, at der indføjes en undtagelsetil brug for behandling af oplysninger til statistiske formål, idet ret til ind-sigt i disse oplysninger vil medføre store administrative byrder.5.2.3.3. Ret til at blive glemt og ret til sletningLandbrug og Fødevarer, Forbrugerrådet, AdvokatrådetogAdvokatsam-fundetbifalder bestemmelsen.Lægeforeningenfinder, at retten til at blive glemt ikke bør gælde for hel-bredsoplysninger, der bør kunne fremfindes i en periode på mindst 10 år.Det Nationale Forskningscenter for VelfærdogKræftens Bekæmpelsefinder det afgørende for fremtidig registerforskning, at retten til at bliveglemt ikke omfatter administrative registre og lignende.Institut for Menneskerettighederhar anført, at det i artikel 17, stk. 2 og 3,bør præciseres nærmere, hvorledes retten til at blive glemt skal afbalance-res over for hensynene til ytringsfriheden.Statsbiblioteketpeger på, at retten til at bliver glemt ikke umiddelbart erforenelig med ABM Institutionernes formål, som er at bevare oplysninger.Med henvisning til præamblens betragtning 53 er Statsbiblioteket dog afden opfattelse, at opbevaring af dokumenter, der indeholder personoplys-ninger, vil være muligt, såfremt dette bl.a. sker i forbindelse med histori-ske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål.Det Frie Forskningsrådfinder principielt, at oplysninger, som ikke kanhenføres til fysiske personer, ikke bør kunne kræves slettet, da det vil kun-ne påvirke forskningssituationen særdeles negativt.Dansk ErhvervogForeningen for Dansk Internet Handelfinder, at arti-kel 17 giver anledning til uklarheder.Finansrådetfinder, at artikel 17 indeholder store udfordringer, da den re-gisteransvarlige skal sondre mellem, hvilke oplysninger der er pligt til atopbevare, også selv om den registrerede ikke ønsker det, og øvrige oplys-ninger.

Det erDatatilsynetsopfattelse, at artikel 17 bør underkastes en nøje ana-lyse, og at rækkevidden af bestemmelsens stk. 8 bør overvejes.ATPogNetsfinder, at det er problematisk, såfremt en registreret opnåren ret til at kræve individuel sletning uafhængigt af automatiserede ogøkonomisk samt administrativt hensigtsmæssige sletteprocedurer, som fin-der sted med jævne mellemrum.Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforeninghar anført, atdet bør præciseres, at retten til at blive glemt alene omfatter data, som denregisteransvarlige er ansvarlig for og har den operationelle kontrol over.Danske Mediermener, at artikel 17 kan være ganske byrdefuld for denenkelte virksomhed. Dertil kan det vise sig svært for en virksomhed atidentificere den pågældende bruger og/eller de oplysninger, som den på-gældende har afgivet om sig selv.KLfinder det vigtigt, at en kommunes registreringer af personoplysningersom udgangspunkt ikke kan kræves slettet.Experianhar den opfattelse, at artikel 17 ikke bør finde anvendelse i for-hold til kreditinformationsvirksomhed.DIogDI ITEKforeslår, at det alene er data, som er umiddelbart tilgæn-gelig, der skal være omfattet af retten til at blive glemt. Således bør ano-nymiserede data eller data på backup ikke omfattes.Microsoftfinder ikke, at artikel 17 i tilstrækkelig grad tager højde for denmåde, data deles på på internettet, og finder det vigtigt, at bestemmelsenikke forpligter den registeransvarlige til at foretage noget, der er umuligt.5.2.3.4. Ret til dataportabilitetVidenscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse, Realkre-ditrådet, Realkreditforeningen, Finansrådet, AdvokatrådetogAdvokat-samfundetfinder, at artikel 18 er uklar og bør præciseres.Dansk ErhvervogNetsfinder, at det er uklart, om den registrerede harret til at modtage den ”værditilvækst”, som den databehandlende virk-somhed har tilført oplysningerne.

IT-Branchenfinder, at en bestemmelse om dataportabilitet er positiv oggavnlig for konkurrencen, men at det vil være omkostningsfuldt at realise-re.Landbrug og FødevarerogATPer bekymrede for, at artikel 18 kan blivebyrdefuld for virksomheder, og finder, at der bør tages højde for dette iden endelige forordning.Forsikring & Pensiongør opmærksom på, at bestemmelsen kan medførevisse konkurrenceforvridende situationer, og finder, at bestemmelsen børtage højde herfor.Experianfinder, at forslagets artikel 18 ikke bør finde anvendelse i for-hold til kreditinformationsvirksomhed.Microsoftstøtter forslaget, der giver den registrerede ret til at råde overegne oplysninger, men peger på, at artikel 18, som den er affattet i det fo-religgende udkast, vil være vanskelig at efterleve, idet data fra ét systemikke umiddelbart kan finde anvendelse i et andet system.5.2.3.5. ProfileringForbrugerrådetstøtter forslaget om forbud mod profilering.Institut for MenneskerettighederogMastercardfinder, at det bør præci-seres yderligere i artikel 20, i hvilke tilfælde profilering ikke er tilladt.KLogATPfinder det uhensigtsmæssigt, at der ikke er hjemmel til, at denoffentlige, herunder kommunale, forvaltning kan foretage profilering afpersoner som led i myndighedsudøvelse.Danske Medier, DIogDI ITEKfinder, at anvendelsesområdet for artikel20 er uklart.Forsikring & Pensionpeger på, at det er nødvendigt at profilere for atkunne tilbyde forsikringer, og finder at det er væsentligt, at forordningenikke medfører begrænsninger i muligheden for at udbyde disse ydelser.Experianhar anført, at der allerede i dansk ret findes restriktioner på for-anstaltninger baseret på profilering, hvorfor artikel 20 ikke er nødvendig.

Microsoftmener, at artikel 20 bør have fokus på, hvad profileringen bliverbrugt til, og finder, at profilering i nogle tilfælde bør tillades.5.2.4. Kapitel 4: Registeransvarlig og registerfører5.2.4.1. DokumentationKLanser det beklageligt og uhensigtsmæssigt, at der indføres krav om do-kumentation for enhver databehandling, og bemærker dertil, at der ikkeskal stilles unødvendige og bureaukratiske krav. KL ønsker, at kommunerundtages fra kravet om dokumentation.Dansk Erhvervhar anført, at undtagelsen i artikel 28, stk. 4, litra a, ervigtig, idet mindre og mellemstore virksomheder vil have svært ved at op-fylde betingelsen, da kravet vil medføre en uoverskuelig administrativ ogøkonomisk byrde.Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse, DanskSygeplejeråd, Nets, DAogLandbrug og Fødevarerfinder, at forpligtelsenefter artikel 28 vil være omfattende, og at opfyldelsen vil medføre et stortressourceforbrug.Det Nationale Forskningscenter for Velfærdmener, at det er af væsentligbetydning, at dokumentationskravet holdes på et omkostningsbevidst ni-veau.Danmarks Idrætsforbundfinder det ikke helt oplagt, at undtagelsen knyt-ter sig til antal ansatte og ikke til organisationens formål eller lignende.5.2.4.2. Anmeldelse af brud på persondatasikkerhedenDatatilsynet, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Realkreditrådet, Real-kreditforeningen, Finansrådet, MicrosoftogDansk Reklame- og Relati-onsbureauers Brancheforeningfinder, at anmeldelse af brud til tilsyns-myndigheden kun bør ske ved alvorligere sikkerhedsbrist. En række af dis-se høringsparter peger desuden på, at der bør ske en afklaring i forhold tilforbuddet mod selvinkriminering, og at fokus bør rettes fra anmeldelses-pligt mod at hindre (yderligere) sikkerhedsbrist.KL, DIogDI ITEKer skeptiske i forhold til artikel 31 og finder, at det erurealistisk og fagligt uforsvarligt, at der skal ske en anmeldelse, hvis ind-123

hold er ret omfattende, inden for 24 timer. Det anbefales, at bestemmelsenudgår.Forsikring og Pension, Dansk Erhverv, Nets, Videnscentret for Land-brug, Økonomi og Virksomhedsledelse, IT-BranchenogLandbrug ogFødevarerfinder, at det ikke er hensigtsmæssigt med en tidsfrist på 24 ti-mer, og at denne derfor bør fjernes eller forlænges.Institut for Menneskerettighederhar anført, at det er uklart, hvad derskal forstås ved ”sikkerhedsbrud”, og anbefaler at dette præciseres nær-mere i artikel 31.Lægemiddel Industri Foreningenfinder, at kravet i artikel 31 ikke børgælde i forhold til nøglekodede data, idet disse data ikke er identificerba-re, medmindre nøglen brydes samtidigt.5.2.4.3. Konsekvensanalyse og forudgående godkendelse og høringAdvokatrådet, AdvokatsamfundetogDatatilsyneter positive over for ar-tikel 33 og 34, men finder det vigtigt, at der ikke kommer til at gælde engenerel godkendelses- og anmeldelsesordning.Prosa, DIogDI ITEKstøtter umiddelbart kravet om konsekvensanalyse.Prosa finder, at forpligtelsen bør udvides til at gælde i alle tilfælde, hvorbehandlingen er omfattende eller omfatter følsomme oplysninger.KL, Kræftens BekæmpelseogLægemiddel Industri Foreningenfinder,at kravet om konsekvensanalyse medfører en unødvendig administrativbyrde. KL anbefaler, at udarbejdelse af konsekvensanalyser bliver frivillig.Institut for Menneskerettighedermener, at undtagelsen i artikel 33, stk. 5,om offentlige myndigheder bør slettes.Realkreditrådet, Realkreditforeningen, DAogMastercardhar anført, atudarbejdelsen af konsekvensanalyser vil medføre øgede administrative ud-gifter, og finder reglernes nuværende udformning uklar.DAogDanmarks Idrætsforbundfinder det vigtigt, at undtagelserne i per-sondatalovens § 49 videreføres i artikel 34.

5.2.4.4. DatabeskyttelsesansvarligDAfinder forslagets særlige beskyttelsesregler for den databeskyttelsesan-svarlige uacceptable, idet de ikke er i overensstemmelse med den danskearbejdsretlige model. Ledelsesretten fratages arbejdsgiveren bl.a. ved, atden databeskyttelsesansvarlige ikke kan afskediges.KLkan ikke acceptere, at arbejdsgiverens ledelsesret begrænses, og finderi den forbindelse, at artikel 35 til 37 er en alt for detaljeret regulering afden databeskyttelsesansvarliges stilling og hverv.FAfinder det ansættelsesretligt urimeligt, at arbejdsgiveren ikke kan af-skedige den databeskyttelsesansvarlige.Danske Regionermener, at det er afgørende, at forordningen i alle hense-ender overholder principperne om arbejdsmarkedsparternes rolle som de-fineret i TEUF artikel 153.Realkreditrådet, RealkreditforeningenogFinansrådethar anført, at deter uhensigtsmæssigt, at der skal oprettes en ny funktion uden en nærmereanalyse af de administrative omkostninger herved.FinansrådetogLand-brug og Fødevarerfinder, at det er unødigt byrdefuldt at pålægge størrevirksomheder at udpege en databeskyttelsesansvarlig.DIogDI ITEKer generelt tilhænger af, at der skal udpeges et kontakt-punkt for databeskyttelse, men finder det urimeligt, at en ledelse pålæggesat ansætte en person, som ledelsen ikke har nogen ledelsesret over for.Institut for MenneskerettighederogLOfinder det uhensigtsmæssigt, atdet afgørende for udpegning af en databeskyttelsesansvarlig er antallet afansatte og ikke andre konkrete og individuelle forhold.Datatilsynet, AdvokatrådetogAdvokatsamfundetser positivt på den fore-slåede ordning, idet der henvises til positive erfaringer fra Tyskland, Nor-ge og Sverige.Dansk Sygeplejeråd, ProsaogFTFer ligeledes positive.Advokatrådet, AdvokatsamfundetogDanske Advokaterfinder det imid-lertid ikke rimeligt, at det ikke er muligt at afskedige den databeskyttelses-ansvarlige ved væsentlig misligholdelse. Det bør afklares, hvilke strafferet-lige og civilretlige sanktioner overtrædelse heraf medfører.

Dansk Erhverver af den opfattelse, at forslaget om en databeskyttelsesan-svarlig er fornuftigt, men finder at bestemmelserne ikke er klare nok.Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelsefinder, atder er uklarheder i bestemmelserne om den databeskyttelsesansvarlige ogpræamblerne herom, som skal præciseres.5.2.5. Kapitel 5: Videregivelse af personoplysninger til tredjelande ellerinternationale organisationerDansk Erhvervfinder det positivt, at der foreslås ens spilleregler i EU pådette område.DIogDI ITEKer endvidere positive over for de forbedrede mulighederfor at videreføre data til tredjelande.Institut for Menneskerettighederfinder, at Det Europæiske Databeskyt-telsesråd skal inddrages ved afgørelser efter artikel 41. Endvidere finderinstituttet, at anvendelsesområdet for artikel 42, stk. 5, og artikel 44 børbegrænses.Danmarks Idrætsforbundgør opmærksom på, at artikel 40-45 vil vanske-liggøre, og i visse tilfælde umuliggøre, forbundets arbejde væsentligt, her-under ved udveksling af oplysninger med WADA.Anti Doping Danmarkfinder det afgørende, at der etableres hjemmel tilderes udveksling af oplysninger med internationale parter i og uden forEU.5.2.6. Kapitel 6: Uafhængige tilsynsmyndighederDatatilsynetpeger på, at forslaget indeholder adskillige bestemmelser, derberører tilsynets opgavevaretagelse, som vil nødvendiggøre ændringer itilsynets organisering. Tilsynet bemærker, at selv om den gældende an-meldelsespligt afskaffes, indeholder forslaget en række bestemmelser, somforudsætter forudgående høring eller forudgående godkendelse fra til-synsmyndigheden. Tilsynet anbefaler, at man arbejder for at indføre prin-cippet om ”accountability” for derved ikke at bebyrde virksomheder ogmyndigheder unødvendigt ved eksempelvis at kræve forelæggelse af sagerfor tilsynsmyndigheden.

5.2.7. Kapitel 7: Samarbejde og sammenhængDatatilsynethar anført, at det bør overvejes, hvilke sagstyper og spørgs-mål der skal være omfattet af sammenhængsmekanismen, og herunder og-så hvilken rolle Kommissionen skal have. Tilsynet finder det vidtgående, atKommissionen får beføjelse til at suspendere et nationalt tilsyns foreslåedeforanstaltning.Mastercardstøtter forslaget om en sammenhængsmekanisme, men finderat der bør fastsættes tidsfrister, da det ellers vil være vanskeligt for virk-somhederne.AdvokatrådetogAdvokatsamfundetfinder, at der skal arbejdes for, at af-gørelseskompetencen i videst muligt omfang ligger hos de nationale til-synsmyndigheder. Det foreslåede system forekommer unødigt ressource-krævende og til skade for nærhedsprincippet, og det må befrygtes, at sy-stemet vil medføre længerevarende sagsbehandlingstider.5.2.8. Kapitel 8: Klageadgang, ansvar og sanktioner5.2.8.1. KlageadgangDatatilsynetfinder det ikke hensigtsmæssigt, at registrerede og organermv. kan indgive klage i enhver medlemsstat, og finder derfor, at det børpræciseres i forordningen, hvilken tilsynsmyndighed en klage skal indgivestil.DAkan ikke støtte særlige påtalerettigheder for udenforstående i ansættel-sesforhold.Videnscentret for Landbrug, Økonomi og VirksomhedsledelseogDan-marks Idrætsforbundfinder, at det er meget vidtgående, at organer, or-ganisationer mv. får en selvstændig ret til at indgive klage uafhængig af enklage fra den registrerede.Danske Regionerønsker en præcisering af, hvilke organer, organisationermv., der har ret til at indgive en klage på vegne af den registrerede.

5.2.8.2. SanktionerDanske Regioner, Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Forsikring &Pension, DI, DI ITEK, Landbrug og Fødevarer, Finansrådet, Dansk Sy-geplejeråd, FA, Dansk Reklame- og Relationsbureauers Branchefor-ening, IT-Brancen, ATP, Danske Medier, TandlægeforeningenogDansk Erhvervfinder det betænkeligt, at der kan pålægges administrativebøder i den angivne størrelsesorden og finder dertil, at bødestørrelserneikke er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelsefinder detprincipielt betænkeligt, at tilsynsmyndigheder får muligheden for at udste-de bøder i den angivne størrelsesorden, idet dette bør henhøre under dom-stolene.Advokatrådet, Advokatsamfundet, Danske AdvokaterogInstitut forMenneskerettighederfinder, at det bør overvejes nøje, om bødestørrelser-ne er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Danske Advo-kater finder det betænkeligt med en retstilstand, hvor der knyttes betydeli-ge bøder til overtrædelser af formel karakter, som ikke har betydning forden enkelte person.Region Sjællandfinder, at det er væsentligt, at der er en adgang til ankeved pålæggelse af store bøder.Danmarks Idrætsforbundfinder det ikke hensigtsmæssigt, at Datatilsynetfår adgang til at udstede udenretlige bøder i den angivne størrelsesorden.5.2.9. Kapitel 9: Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssi-tuationer (historiske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål)Danske Regionerer bekymret for, at forordningen vil fjerne mulighedenfor at anvende patienters data til kvalitetsudvikling, og finder det uklart,om det fortsat vil være muligt at anvende data uden borgernes individuellesamtykke.Lægemiddel Industri Foreningener tilfreds med, at forslaget anerkender,at der er behov for særlige regler for indsamling og brug af personlige da-ta til medicinsk forskning.

Kræftens BekæmpelseogOrganisationen af Lægevidenskabelige Sel-skaberer bekymrede for, at en harmonisering vil medføre, at de eneståen-de muligheder, der er i Danmark for registerbaseret sundhedsforskning,vil begrænses og udhules. Kræftens Bekæmpelse finder det positivt, at derer indført en bestemmelse herom i artikel 83, men opfordrer til, at der sik-res rammer for, at registerbaseret sundhedsforskning fortsat kan gennem-føres fremover.Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Københavns UniversitetogDet Frie Forskningsrådfinder det afgørende, at der fortsat er mulighedfor at anvende samfundsvidenskabelige og helbredsoplysninger til stati-stisk og forskningsmæssigt brug i et omfang, der svarer til den gældenderegulering i persondataloven.Medico Instustrienfinder, at hensynet til beskyttelse af fysiske personersoplysninger skal afbalanceres i forhold til medicinalbranchens behov forat forske og udvikle nye, innovative produkter.Statsbiblioteketanerkender, at det sikres, at personer ikke udstilles unø-digt, ved at følsomme oplysninger bliver offentliggjort, men finder det forvidtgående, hvis hensynet til den registrerede kategorisk går forud forhensynet til muligheden for at fremlægge forskningsresultater.6.Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet bl.a. anført, at retten til beskyt-telse af personoplysninger, som er udtrykkeligt anerkendt i artikel 8 i DenEuropæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, kræver sam-me databeskyttelsesniveau i hele EU. Hvis der ikke indføres fælles EU-regler, opstår der ifølge Kommissionen risiko for forskellige databeskyttel-sesniveauer i medlemsstaterne og begrænsninger for strømmen af person-oplysninger på tværs af landegrænserne mellem medlemsstater med for-skellige standarder.Herudover har Kommissionen peget på, at personoplysninger videregivesstadig hurtigere på tværs af nationale grænser, og at der er en række prakti-ske udfordringer i forbindelse med håndhævelsen af lovgivningen om da-tabeskyttelse og et behov for samarbejde mellem medlemsstaterne og de-res myndigheder, som bør organiseres på EU-plan for at sikre en ensartetanvendelse af EU-retten. Kommissionen anser desuden EU som mest vel-

egnet til effektivt og ensartet at sikre det samme beskyttelsesniveau for fy-siske personer, når deres personoplysninger videregives til tredjelande.Kommissionen anfører også, at der er et specifikt behov for at skabe enharmoniseret og sammenhængende ramme, som muliggør nem udvekslingaf personoplysninger på tværs af EU's grænser, samtidig med at alle fysi-ske personer i EU sikres en effektiv beskyttelse. Kommissionen mener ik-ke, at medlemsstaterne selv kan mindske de aktuelle problemer, navnligikke problemerne vedrørende de nationale lovgivningers fragmentering.Kommissionen anfører herudover, at den foreslåede EU-lovgivning vil væ-re mere effektiv end tilsvarende lovgivning på medlemsstatsniveau pågrund af problemernes karakter og omfang, som ikke kun gør sig gældendefor en eller flere medlemsstater.Forslagets mål kan derfor ifølge Kommissionen bedre gennemføres påEU-niveau.Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at en manglendeensartet udformning og anvendelse af databeskyttelsesregler på tværs afmedlemsstaterne skaber visse vanskeligheder navnlig for private virksom-heder, der driver virksomhed i flere medlemsstater. Det er på den bag-grund regeringens helt foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstem-melse med nærhedsprincippet. Det bemærkes i den forbindelse, at det gæl-dende databeskyttelsesdirektiv bl.a. har til formål at sikre en indbyrdes til-nærmelse af medlemsstaternes lovgivninger med henblik på at fjerne hin-dringer for udveksling af personoplysninger.7.Andre landes kendte holdninger

Regeringen finder på baggrund af forslagets omfattende karakter og detsforventede indvirkning på store dele af den offentlige og private sektor, atder bør foretages en nærmere vurdering af valget af retsakt. Valget af for-ordning er især belastende for den offentlige sektor. Regeringen finderderfor, at det under de fortsatte forhandlinger nøje bør overvejes, om re-guleringen af persondataområdet bør ske ved en forordning eller ved etdirektiv.Fra regeringens side finder man endvidere, at forslaget indeholder formange bestemmelser, som medfører, at de administrative omkostninger formyndigheder og virksomheder øges, uden at dette medfører, at den regi-strerede sikres en bedre retsstilling. Vurderingen er, at Kommissionensforslag ikke på nuværende tidspunkt skaber den rette balance mellem mer-værdi og omkostninger, herunder i form af administrative konsekvenser.Det er derfor afgørende, at de enkelte bestemmelser overvejes nøje medhenblik på at sikre, at de administrative omkostninger reduceres mest mu-ligt.Dertil finder regeringen, at forslaget indeholder for mange mulighederfor, at Kommissionen kan udstede delegerede retsakter. Dette medfører, atforordningens i forvejen meget brede og detaljerede regulering bliverendnu videre med den konsekvens, at gældende ret vil kunne blive uforud-sigelig og svært gennemskuelig. Regeringen vil arbejde for, at antallet afde delegerede retsakter nedbringes.Herudover indeholder forslaget en række væsentlige bestemmelser, hvisrækkevidde må søges nærmere afklaret under de fortsatte forhandlinger.Det drejer sig bl.a. om bestemmelserne om tilsynsmyndighedernes kompe-tence og opgaver samt bestemmelserne om sanktioner, som i visse tilfældesynes at indebære et meget højt sanktionsniveau.De danske bekymringer og synspunkter deles af en række af de øvrigemedlemslande.9.Europa-Parlamentet

Dagsordenspunkt 11: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med de kompe-tente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik påat forebygge, efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertræ-delser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling afsådanne oplysninger*Nyt notat.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM (2012) 10 endeligResuméForslaget til et databeskyttelsesdirektiv for de kompetente myndighedersbehandling af personoplysninger på det strafferetlige område er omfattetaf retsforbeholdet. Det følger af forslagets præambelbetragtninger, at di-rektivforslaget udbygger Schengenreglerne, hvorfor Danmark i henhold tilartikel 4 i protokollen om Danmarks stilling inden for seks måneder skaltræffe afgørelse om, hvorvidt direktivet skal gennemføres i national lov-givning. Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 6.-7. december 2012 vil orientere om status på forhand-lingerne. Ifølge direktivforslaget skal dette finde anvendelse på de kompe-tente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at fo-rebygge, efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser el-ler fuldbyrde strafferetlige sanktioner. Det gælder også i forhold til rentnationale forhold. Forslaget er på en række punkter en videreførelse afden gældende regulering, men indeholder også en række væsentlige æn-dringer og nyskabelser. Det er regeringens foreløbige vurdering, at dele afforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget vurde-res at have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser, hvis detgennemføres i dansk ret. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivel-ser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. En række tvivls-spørgsmål om forslagets indhold og rækkevidde bør afklares, før der kantages nærmere stilling til forslaget.1. BaggrundDen 4. november 2010 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse medtitlen: ”En global metode til beskyttelse af personoplysninger i Den Euro-pæiske Union” (KOM(2010) 609 endelig). Denne meddelelse indeholderhovedtemaerne for den reform af EU’s databeskyttelsesregler, som Kom-missionen nu tilsigter at gennemføre bl.a. ved det foreliggende direktivfor-slag.133

I forbindelse med fremsættelsen af det foreliggende direktivforslag afgavKommissionen endvidere en meddelelse med titlen: ”Beskyttelse af privat-livets fred i en forbundet verden: En europæisk databeskyttelsesramme tildet 21. århundrede” (KOM(2012) 9 endelig). I meddelelsen beskrives demere konkrete overvejelser, der ligger til grund for Kommissionens for-slag. Det anføres i den forbindelse, at Kommissionen finder, at der er brugfor moderne, sammenhængende databeskyttelsesregler for hele EU, så op-lysninger kan flyde frit mellem medlemsstaterne. Virksomhederne harsamtidig brug for klare og ensartede regler, der giver retssikkerhed og mi-nimerer den administrative byrde. Dette er efter Kommissionens opfattelsemeget vigtigt for at sikre, at det indre marked er velfungerende og i standtil at skabe økonomisk vækst, nye job og innovation.Herudover anfører Kommissionen bl.a., at Lissabon-traktatens artikel 16har skabt et nyt retsgrundlag, der muliggør en moderniseret og global til-gang til databeskyttelse og fri udveksling af personoplysninger, som ogsåomfatter politimæssigt og retligt samarbejde i straffesager.Kommissionen anfører endvidere, at den har afholdt flere offentlige hørin-ger om databeskyttelse og ført en tæt dialog med de relevante interessenteri de seneste år. På baggrund af de oplysninger, som Kommissionen harindsamlet i den forbindelse, konkluderes det i meddelelsen, at både borge-re og virksomheder ønsker, at der gennemføres en altomfattende reform afEU's databeskyttelsesregler.Kommissionen ønsker derfor at skabe ”en stærk og konsekvent retligramme” på området på tværs af EU's politikker. Denne ramme skal bl.a.styrke fysiske personers rettigheder og bekæmpe bureaukrati for erhvervs-livet.Kommissionen foreslår, at denne nye retlige ramme skal bestå af– en databeskyttelsesforordning, der skal erstatte det gældende direk-tiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse medbehandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanneoplysninger (databeskyttelsesdirektivet), og– et direktiv, der skal erstatte den gældende rammeafgørelse2008/977/RIA om beskyttelse af personoplysninger i forbindelsemed politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.

Det bemærkes, at der under det danske formandskab blev afholdt ét ar-bejdsgruppemøde om direktivforslaget, og at der indtil videre har væretafholdt ét arbejdsgruppemøde under det cypriotiske formandskab om di-rektivforslaget. Sagen har ikke tidligere været på en rådsmødedagsorden.Det cypriotiske formandskab har sat sagen på dagsordenen for rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012. Det er forventnin-gen, at sagen alene er på dagsordenen som et orienteringspunkt.Det danske retsforbeholdDet følger af forslagets præambelbetragtninger, at direktivforslaget udbyg-ger Schengenreglerne, hvorfor Danmark i henhold til artikel 4 i protokol-len om Danmarks stilling inden for seks måneder skal træffe afgørelse om,hvorvidt direktivet skal gennemføres i national lovgivning.2. Indhold2.1. IndledningForslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af fy-siske personer i forbindelse med de kompetente myndigheders behandlingaf personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, opdage el-ler retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sank-tioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger er fremsat efter TEUFartikel 16, stk. 2, hvorefter der kan fastsættes regler for beskyttelse af fysi-ske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger, der fore-tages af bl.a. medlemsstaterne under udøvelse af aktiviteter, der er omfattetaf EU-retten.Forslaget tager i en række henseender udgangspunkt i den regulering, derfølger af det gældende databeskyttelsesdirektiv (direktiv 95/46/EF), somnavnlig er gennemført i dansk ret ved lov om behandling af personoplys-ninger (persondataloven). Herudover tager forslaget udgangspunkt i denregulering, der følger af Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af person-oplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde ikriminalsager (rammeafgørelse 2008/977/RIA). Rammeafgørelsen er gen-nemført i dansk ret ved persondatalovens § 72 a og bekendtgørelse nr.1287 af 25. november 2010 om beskyttelse af personoplysninger i forbin-delse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden forDen Europæiske Union og Schengen-samarbejdet. På den baggrund vil der135

i det følgende hovedsageligt blive fokuseret på de væsentligste nyskabelserog ændringer, som forslaget indeholder.2.2. Generelle bestemmelser (direktivforslagets kapitel I)Forslagets kapitel I beskriver direktivets formål, ligesom det fastlæggerdets materielle anvendelsesområde og indeholder definitioner af udvalgtebegreber.Forslagets overordnede formål er at fastsætte regler om beskyttelse af fysi-ske personer i forbindelse med de kompetente myndigheders behandling afpersonoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, opdage ellerretsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktio-ner.Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at fysiske personers grund-læggende rettigheder og frihedsrettigheder, især retten til beskyttelse afpersonoplysninger, beskyttes, og at udvekslingen af personoplysningermellem de kompetente myndigheder i EU ikke indskrænkes eller forbydesaf grunde, der vedrører beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse medbehandling af personoplysninger.Det må afgøres ved en konkret fortolkning af de enkelte artikler, om deroverlades medlemsstaterne beføjelser til at fastsætte højere krav til beskyt-telse af personoplysninger end dem, der følger af forslaget (såkaldt mini-mumsharmonisering). En række af bestemmelserne i direktivforslagetrummer således et vist spillerum for medlemsstaterne, mens andre be-stemmelser må anses for at være mere udtømmende.Direktivet skal ifølge forslaget finde anvendelse på de kompetente myn-digheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge,efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuld-byrde strafferetlige sanktioner. Direktivet skal ifølge forslaget dog kunfinde anvendelse på behandling af personoplysninger, der helt eller delvisforetages elektronisk, og på anden behandling end elektronisk behandlingaf personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.Det bemærkes, at der er tale om en væsentlig udvidelse af anvendelsesom-rådet i forhold til den gældende regulering på EU-niveau. Det nugældendedatabeskyttelsesdirektiv finder således ikke anvendelse på aktiviteter pådet strafferetlige område, og rammeafgørelsen finder alene anvendelse på136

grænseoverskridende udveksling af personoplysninger inden for det poli-timæssige- og strafferetlige område.Behandlinger af personoplysninger, som iværksættes med henblik på ud-øvelse af aktiviteter, der ikke er omfattet af EU-retten, navnlig for så vidtangår national sikkerhed, er undtaget fra direktivforslagets anvendelsesom-råde. Det samme gælder for behandlinger af personoplysninger, som fore-tages af EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer.Kapitel I indeholder endvidere definitioner af en række centrale begreber.Visse af disse begreber er nyskabelser eller ændrede i forhold til, hvad derfølger af de gældende regler. Det kan i den forbindelse særligt fremhæves,at direktivforslaget indeholder definitioner af ”brud på persondatasikker-heden”, ”genetiske data”, ”biometriske data” og ”helbredsoplysninger”.2.3. Principper (direktivforslagets kapitel II)Direktivforslagets kapitel II indeholder en række generelle behandlings-principper, der altid skal efterleves i forbindelse med behandling af per-sonoplysninger, og derudover en række konkrete behandlingsregler.De generelle behandlingsprincipper i forslaget svarer i vidt omfang til deregler, som er fastsat i det gældende databeskyttelsesdirektiv. Det gælderbl.a. forslagets krav om, at oplysninger skal være korrekte og om nødven-digt ajourførte, og at oplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivneog legitime formål og ikke senere må gøres til genstand for behandling,der er uforenelig med disse formål. Efter forslagets præambelbetragtningnr. 18 bør navnlig de specifikke formål med behandlingen af personoplys-ninger være udtrykkelige.Som noget nyt indeholder forslagets kapitel II krav om, at der i videst mu-ligt omfang skal sondres mellem personoplysninger vedrørende forskelligekategorier af registrerede.Det fremgår således af forslaget, at den registeransvarlige i videst muligtomfang skal sondre klart mellem en række forskellige personkategoriersom f.eks. dømte, sigtede, mistænkte, ofre og vidner.Det fremgår endvidere af forslaget, at der i videst muligt omfang skal son-dres mellem de forskellige kategorier af behandlede oplysninger ud fraforskellige grader af personoplysningers nøjagtighed og pålidelighed.137

Endvidere skal der så vidt muligt sondres mellem personoplysninger, derbygger på kendsgerninger, og personoplysninger, som bygger på personli-ge vurderinger.Herudover indeholder forslaget som nævnt regler, der fastlægger, hvornårde kompetente myndigheder lovligt kan behandle personoplysninger.Forslaget fastlægger, hvornår behandling af personoplysninger generelt erlovlig for de kompetente myndigheder. Det er således kun lovligt for dekompetente myndigheder at behandle personoplysninger, i det omfangdenne behandling er nødvendig for at kunne varetage et af følgendeformål:-Udførelse af en specifik opgave med henblik på at forebygge,efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser ellerfuldbyrde strafferetlige sanktionerOverholdelse af en retlig forpligtelse, som den registeransvarlige erpålagtBeskyttelse af den registreredes eller en anden persons vitaleinteresserForebyggelse af en umiddelbar og alvorlig trussel mod denoffentlige sikkerhed.

Efter forslaget gælder der som udgangspunkt et forbud mod, at kompetentemyndigheder behandler særligt følsomme personoplysninger med henblikpå at forebygge, efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovs-overtrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner. Efter forslaget ansespersonoplysninger, der viser racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, re-ligiøs eller filosofisk overbevisning og fagforeningsmæssigt tilhørsforhold,genetiske data, helbredsoplysninger og oplysninger om seksuelle forholdfor at være særligt følsomme oplysninger.De kompetente myndigheder kan ifølge forslaget dog behandle disse sær-ligt følsomme personoplysninger, hvis behandlingen er tilladt i henhold tilen lovgivning, som fastlægger de fornødne garantier, hvis behandlingen ernødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden persons vitaleinteresser, eller hvis behandlingen vedrører oplysninger, som tydeligvis eroffentliggjort af den registrerede.

2.4. Den registreredes rettigheder (direktivforslagets kapitel III)Forslagets kapitel III fastlægger den registreredes rettigheder i forhold tilden registeransvarlige. Kapitlet indeholder nærmere bestemmelser om ud-øvelsen af den registreredes rettigheder, herunder retten til information,indsigt, berigtigelse og sletning.Det bemærkes, at samtlige de foreslåede regler som udgangspunkt vilmedføre en betydelig udvidelse af den registreredes rettigheder inden fordet foreslåede direktivs anvendelsesområde. Dette skyldes, at de gældenderegler om oplysningspligt over for den registrerede, den registreredes ret tilindsigelse, berigtigelse, blokering og sletning af personoplysninger ikkefinder anvendelse på behandlinger, der foretages for domstolene, politi oganklagemyndighed inden for det strafferetlige område. Herudover finderde gældende regler om den registreredes ret til indsigt ikke anvendelse påbehandlinger, der foretages for domstolene inden for det strafferetlige om-råde.I forhold til personoplysninger, der udveksles eller stilles til rådighed mel-lem myndigheder fra to forskellige medlemsstater i forbindelse med politi-samarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for EU og Schen-gen-samarbejdet – og som i dag er omfattet af rammeafgørelsen – er detalene forslagets bestemmelse om oplysningspligt, som er en nyskabelse.Efter forslaget skal den registreransvarlige træffe alle rimelige foranstalt-ninger for at fastsætte gennemsigtige og lettilgængelige regler for behand-lingen af personoplysninger og udøvelsen af registreredes rettigheder.Herudover skal den registeransvarlige træffe alle rimelige foranstaltningerfor at fastlægge procedurer for udlevering af information til denregistrerede og for udøvelsen af den registreredes rettigheder.Direktivforslaget giver for det første den registrerede en ret til oplysningerfra den registeransvarlige, når der indsamles personoplysninger om denregistrerede.Den registeransvarlige skal ved indsamling af personoplysninger om denregistrerede træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at denregistrerede bl.a. modtager identitets- og kontaktoplysninger for denregisteransvarlige og for den databeskyttelsesansvarlige, oplysning omformålene med den behandling, hvortil oplysningerne er bestemt, og omhvor længe oplysningerne opbevares. Herudover skal den139

registeransvarlige informeres om retten til at anmode om indsigt i ogberigtigelse eller sletning af personoplysninger vedrørende denregistrerede eller begrænsning af behandlingen heraf samt retten til atindgive klage til tilsynsmyndigheden. Den registrerede skal også modtageoplysning om modtagerne eller kategorierne af modtagere afpersonoplysningerne, herunder i tredjelande eller internationaleorganisationer. Endelig skal den registerede modtage yderligereinformation, for så vidt denne information er nødvendig under hensyn tilde særlige forhold, hvorunder personoplysningerne behandles, for atgarantere en retfærdig behandling af den registrerede.Den registeransvarlige skal ifølge forslaget give den registrerede deovennævnte oplysninger enten på det det tidspunkt, hvorpersonoplysningerne indhentes fra den registrerede, eller såfremtpersonoplysningerne ikke indsamles fra den registrerede, på tidspunktetfor registreringen eller inden for et rimeligt tidsrum efter indsamlingenafhængigt af de konkrete omstændigheder for behandlingen afoplysningerne.For det andet tillægger forslaget den registrerede en indsigtsret. Denregistrerede har således ret til fra den registeransvarlige at få bekræftet, ompersonoplysninger vedrørende vedkommende behandles.Hvis sådanne personoplysninger behandles, skal den registeransvarligefremlægge en række oplysninger for den registerede. Det drejer sig bl.a.om formålene med behandlingen, hvilke modtagere eller kategorier afmodtagere, som personoplysningerne er blevet videregivet til, hvor længeoplysningerne opbevares, oplysninger om retten til berigtigelse og sletningsamt oplysninger om klageadgang til tilsynsmyndigheden.Herudover skal den registrerede ifølge forslaget have ret til at modtage enkopi af de personoplysninger, der er genstand for behandling.Den registreredes ret til oplysninger og indsigt er dog ikke absolut.Medlemsstaterne kan ifølge forslaget begrænse eller udsætte denregisteredes ret til information og indsigt helt eller delvist, i det omfang ensådan begrænsning er nødvendig og proportional under hensyn til denpågældendes legitime interesser. Medlemsstaterne kan dog alene begrænsedisse rettigheder, hvis det sker for at undgå, at officielle eller retligeundersøgelser, efterforskninger eller procedurer hindres, for at undgå, atforebyggelsen, opdagelsen, efterforskningen og retsforfølgningen af140

straffelovs-overtrædelser skades, eller af hensyn til fuldbyrdelsen afstrafferetlige sanktioner. Medlemsstaterne kan endvidere begrænse denregistreredes ret til information og indsigt for at beskytte den offentligesikkerhed, for at beskytte den nationale sikkerhed eller for at beskytteandres rettigheder og friheder.Hvis den registeransvarlige meddeler den registrerede afslag på indsigteller begrænser indsigten, skal den registeransvarlige efter forslaget giveden registrerede en skriftlig begrundelse samt vejledning om mulighedernefor at indgive klage til tilsynsmyndigheden og indbringe sagen for enretsinstans. Oplysningerne om de faktiske eller retlige grunde, somafgørelsen hviler på, kan udelades af begrundelsen, hvis sådanneoplysninger vil være til skade for et af de formål, som har begrundetbegrænsningen i indsigtsretten.Herudover foreslås det også som noget nyt, at den registrerede, navnlig ide tilfælde, hvor der meddeles afslag på indsigt, eller hvor rettenbegrænses, har ret til at anmode tilsynsmyndigheden om at kontrollere, ombehandlingen er lovlig. Medlemsstaterne skal fastsætte bestemmelser om,at den registeransvarlige skal underrette den registrerede om retten til atanmode tilsynsmyndigheden om at gribe ind.Forslaget giver for det tredje den registerede en ret til at kræve berigtigelseaf urigtige personoplysninger. Den registrerede har i den forbindelse ret tilfå gjort ufuldstændige personoplysninger komplette, bl.a. ved at kræve enberigtigelse.For det fjerde tillægger forslaget den registrerede en ret til at krævesletning af personoplysninger, hvis behandlingen ikke er i overens-stemmelse med forslagets princpper for behandlingen af person-oplysninger, eller hvis behandlingen ikke overholder reglerne om, hvornårbehandling af personoplysninger er lovlig. Den registeransvarlige skal isådanne tilfælde foretage sletningen omgående.I visse situationer skal den registeransvarlige – i stedet for at slettepersonoplysningerne – begrænse behandlingen af disse. Det gælder, hvisoplysningernes rigtighed bestrides af den registrerede, indtil denregisteransvarlige har haft mulighed for at fastslå, om de er rigtige, hvispersonoplysningerne skal gemmes som bevismiddel, eller hvis denregistrerede modsætter sig deres sletning og i stedet kræver, atanvendelsen heraf begrænses.141

Den registeransvarlige kan ifølge forslaget meddele afslag på berigtigelse,sletning eller begrænsning af behandlingen. I givet fald skal denregisteransvarlige give den registrerede skriftlig meddelelse herom.Meddelelsen skal beskrive årsagerne til afslaget og mulighederne for atindgive klage til tilsynsmyndigheden og indbringe sagen for en retsinstans.Forslaget indeholder en generel undtagelse til reglerne om denregistreredes rettigheder. Medlemsstaterne kan således fastsætte regler om,at den registreredes rettigheder skal udøves i overensstemmelse med denationale retsplejeregler, når personoplysningerne er indeholdt i enretsafgørelse eller et register, der behandles i forbindelse med strafferetligeefterforskninger og straffesager.2.5. Den registeransvarlige og registerførerens forpligtelser mv. (di-rektivforslagets kapitel IV)Forslagets kapitel IV omhandler den registeransvarlige og registerføreren.Kapitlet indeholder regler om generelle forpligtelser, datasikkerhed og ud-pegning af en databeskyttelsesansvarlig.Generelt bemærkes det, at dette kapitel indeholder en række forpligtelserfor den registeransvarlige, der ikke følger af de gældende regler. Blandtdisse er bl.a. indførelse af et krav om såkaldt ”indbygget databeskyttelse”.Dette krav indebærer bl.a., at den registeransvarlige, under hensyntagen tildet aktuelle tekniske niveau og omkostningerne i forbindelse medgennemførelsen, skal træffe passende tekniske og organisatoriskeforanstaltninger og procedurer, således at behandlingen opfylder kravene iforslaget og sikrer beskyttelsen af den registreredes rettigheder.Som noget nyt lægges der endvidere op til et krav om, at den registeran-svarlige og registerføreren skal opbevare dokumentation for allebehandlingssystemer og -procedurer, som de pågældende er ansvarlige for.Dokumentationen skal mindst omfatte oplysninger om den registeransvar-liges og registerførerens navn og kontaktoplysninger, om formålene medbehandlingen, om kategorien eller kategorierne af modtagere af personop-lysninger, og om videregivelse af oplysninger til et tredjeland eller en in-ternational organisation, herunder identifikation af dette tredjeland ellerdenne internationale organisation. Denne dokumentation skal stilles til rå-dighed for tilsynsmyndigheden efter anmodning.

En yderligere nyskabelse er indførelsen af kravet om, at den registeran-svarlige skal anmelde brud på persondatasikkerheden til tilsynsmyndighe-den. Efter forslaget skal anmeldelsen ske uden unødig forsinkelse og ommuligt senest 24 timer efter, at den registeransvarlige er blevet bekendtmed et persondatasikkerhedsbrud. Anmeldelsen skal bl.a. beskrive karak-teren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder kategorierne og antal-let af berørte registrerede. Anmeldelsen skal endvidere indeholde en anbe-faling af foranstaltninger, der kan afhjælpe de mulige skadevirkninger afbruddet på persondatasikkerheden og en beskrivelse af de foranstaltninger,som den registeransvarlige foreslår eller har iværksat for at afhjælpe brud-det på persondatasikkerheden.Når sikkerhedsbruddet kan forventes at krænke beskyttelsen af personop-lysninger eller privatlivets fred for en registreret person, skal den register-ansvarlige ligeledes uden unødig forsinkelse underrette den registreredeom sikkerhedsbruddet. Denne underretning skal omfatte karakteren afbruddet på persondatasikkerheden og indeholde en række af de oplysnin-ger og anbefalinger, der også skal afgives til tilsynsmyndigheden. Det erdog ikke nødvendigt at underrette den registrerede om et brud på person-data-sikkerheden, hvis tilsynsmyndigheden finder det godtgjort fra den re-gisteransvarliges side, at denne har gennemført passende teknologiske be-skyttelsesforanstaltninger, og at disse foranstaltninger er blevet anvendt påde data, som sikkerhedsbruddet vedrørte.Der lægges også op til, at den registeransvarlige eller registerføreren skaludpege en databeskyt-telsesansvarlig. Den databeskyttelsesansvarlige kanifølge forslaget udpeges for flere enheder under hensyntagen til denkompetente myndigheds organisatoriske struktur. Kravet om udpegning afen databeskyttelsesansvarlig er nyt sammenlignet med den gældendepersondatalov og ramm-eafgørelsen.Den registeransvarlige eller registerføreren skal sikre, at dendatabeskyttelsesansvarlige inddrages tilstrækkeligt og rettidigt i allespørgsmål vedrørende beskyttelse af personoplysninger, og at dendatabeskyttelsesansvarlige råder over de midler, der er nødvendige for atudføre sine opgaver effektivt og uafhængigt, og ikke modtager instruksermed hensyn til udøvelsen af hvervet.Den databeskyttelsesansvarlige har bl.a. til opgave at underrette og rådgiveden registeransvarlige eller registerføreren om deres forpligtelser i henholdtil direktivet. Den databeskyttelsesansvarlige skal endvidere overvåge gen-143

nemførelsen og anvendelsen af reglerne om beskyttelse af personoplysnin-ger, herunder fordeling af ansvar, uddannelse af det personale, der medvir-ker ved databehandlingen, og de tilhørende kontroller.Den databeskyttelsesansvarlige skal også kontrollere overholdelsen af kra-vene om dokumentation, anmeldelser og meddelelser vedrørende brud påpersondatasikkerheden.Herudover skal den databeskyttelsesansvarlige fungere som tilsynsmyn-dighedens kontaktpunkt i forbindelse med spørgsmål vedrørendebehandling og på eget initiativ og efter behov rådføre sig medtilsynsmyndigheden.2.6. Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller internati-onale organisationer (direktivforslagets kapitel V)Direktivets kapitel V fastlægger bl.a. betingelserne for, hvornår de kompe-tente myndigheder kan videregive personoplysninger til tredjelande ellerinternationale organisationer. Kapitlet indeholder en række væsentlige æn-dringer og nyskabelser i forhold til gældende ret.Videregivelse kan efter forslaget kun ske, hvis videregivelsen ernødvendig for at forebygge, efterforske, opdage eller retsforfølgestraffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner.Ud over denne grundlæggende betingelse skal et af de tre følgendegrundlag være til stede for, at der kan finde en videregivelse sted.For det første kan videregivelse af personoplysninger ske, hvisKommissionen har fastslået, at et tredjeland, et område eller enbehandlingssektor i dette tredjeland eller en international organisation haret tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau.Efter forslaget er det Kommissionen, som skal foretage vurderingen af, omet tredjeland, et område eller en behandlingssektor i dette tredjeland elleren international organisation har et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau.Ved vurderingen skal Kommissionen bl.a. tage hensyn til retsstats-princippet (”rule of law”), relevant gældende lovgivning og desikkerhedsforanstaltninger, der gælder i tredjelandet eller deninternationale organisation. Kommissionen skal endvidere tage hensyn til,om de registrerede tillægges effektive rettigheder, der retligt kan144

håndhæves, herunder om der er effektiv adgang til administrativ og retligprøvelse for registrerede, hvis personoplysninger videregives, navnlig forså vidt angår registrerede, der er bosiddende i EU. Herudover skalKommissionen tage hensyn til, om der i tredjelandet eller deninternationale organisation er velfungerende uafhængige tilsyns-myndigheder, der har ansvaret for at sikre, at databeskyttelsesreglerneoverholdes, for at bistå og rådgive de registrerede, når de udøver deresrettigheder, og for at samarbejde med tilsynsmyndighederne i EU. Endeligskal Kommissionen tage hensyn til de internationale forpligtelser, somtredjelandet eller den internationale organisation har indgået. Hvis Kom-missionen finder, at et tredjeland, et område eller en behandlingssektor idette tredjeland eller en international organisation ikke har et tilstrækkeligtbeskyttelsesniveau, skal medlemsstaterne ifølge forslaget sikre, at enhverform for videregivelse af personoplysninger til tredjelandet eller et områdeeller en behandlingssektor i dette tredjeland eller den pågældende interna-tionale organisation forbydes. Efter forslaget påvirker denne afgørelse dogikke muligheden for at foretage videregivelsen på et af de to alternativegrundlag, der er nærmere beskrevet nedenfor.Hvis Kommissionen ikke har truffet afgørelse om, hvorvidt et tredjeland,et område eller en behandlingssektor i dette tredjeland eller en internatio-nal organisation har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau eller ej, kan vide-regivelse for det andet ske til en modtager i et tredjeland eller en internati-onal organisation. Det forudsætter, at der i en retsakt foreligger hensigts-mæssige garantier i forhold til beskyttelsen af personoplysninger. Videre-givelse kan også ske, hvis den registeransvarlige eller registerføreren harvurderet alle forhold i forbindelse med videregivelsen af personoplysnin-ger og konkluderet, at der findes hensigtsmæssige garantier, hvad angårbeskyttelsen af personoplysninger.For det tredje kan en videregivelse af personoplysninger til et tredjelandeller en international organisation ske, hvis--videregivelsen er nødvendig for at beskytte den registreredes elleren anden persons vitale interesser,videregivelsen er nødvendig for at beskytte den registreredes legi-time interesser, hvis det er påkrævet ved lov i den medlemsstat, dervideregiver personoplysningerne,videregivelsen af oplysningerne er afgørende for at afværge enumiddelbar og alvorlig trussel mod en medlemsstats eller et tredje-lands offentlige sikkerhed,145

Den registeransvarlige skal underrette modtageren af personoplysningerom eventuelle begrænsninger for behandling og træffe alle rimelige foran-staltninger for at sikre, at disse begrænsninger overholdes.2.7. Uafhængige tilsynsmyndigheder (direktivforslagets kapitel VI)Direktivets kapitel VI indeholder regler om de nationale tilsynsmyndighe-ders uafhængige status, opgaver og beføjelser.I forhold til de gældende regler lægges der op til en række nye og uddy-bende krav til de nationale tilsynsmyndigheders organisering og uafhæng-ighed. Det følger således bl.a. udtrykkeligt af forslaget, at medlemmer aftilsynsmyndigheden ved udøvelsen af deres opgaver hverken må søge ellermodtage instrukser fra andre, og at medlemmer efter embedsperiodens op-hør skal udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til at påtagesig visse hverv eller at acceptere visse fordele. Samtidig skal hver med-lemsstat sikre, at tilsynsmyndigheden er underlagt finansiel kontrol, somikke påvirker dens uafhængighed.Det fastsættes endvidere i forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at til-synsmyndigheden råder over tilstrækkelige finansielle, tekniske og menne-skelige ressourcer, lokaler og infrastrukturer til effektivt at udføre sine op-gaver og udøve sine beføjelser.Efter forslaget skal medlemsstaterne vedtage bestemmelser om, atmedlemmerne af tilsynsmyndigheden udpeges af parlamentet ellerregeringen i den pågældende medlemsstat.I forhold til tilsynsmyndighedernes organisering og opgaver følger det afforslaget, at hver medlemsstat ved lov bl.a. skal fastsætte regler omtilsynsmyndighedens oprettelse og status. Herudover skal medlemsstaterneved lov fastsætte regler om de kvalifikationer og den erfaring ogkompetence, der er nødvendig for at udøve hvervet som medlem af146

tilsynsmyndigheden, og om reglerne og procedurerne for udnævnelsen afmedlemmerne af tilsynsmyndigheden. Endvidere skal medlemsstaternebl.a. fastsætte regler om handlinger og hverv, der er uforenelige medhvervet som medlem af tilsynsmyndigheden og regler om de pligter, derpåhviler tilsynsmyndighedens medlemmer og personale.Efter forslaget vil tilsynsmyndigheden som en ny opgave skulle deltage iDet Europæiske Databeskyttelsesråds aktiviteter.Herudover vil tilsynsmyndigheden skulle arbejde for at styrke offentlighe-dens kendskab til risici, regler, garantier og rettigheder i forbindelse medbehandling af personoplysninger.2.8. Samarbejde (direktivforslagets kapitel VII)Direktivets kapitel VII indeholder bestemmelser om gensidig bistand ogom Det Europæiske Databeskyttelsesråds opgaver.Efter forslaget skal tilsynsmyndighederne yde hinanden gensidig bistandmed henblik på at gennemføre og anvende de bestemmelser, der vedtages imedfør af dette direktiv, på en ensartet måde og træffe foranstaltningermed henblik på et effektivt samarbejde med hinanden.For så vidt angår oprettelsen af Det Europæiske Databeskyttelsesråd hen-vises der i direktivforslaget til bestemmelserne herom i Kommissionenssamtidige forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyt-telse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysnin-ger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (generel forordning omdatabeskyttelse). Efter forordningsforslaget skal Det Europæiske Data-beskyttelsesråd sammensættes af direktøren for tilsynsmyndigheden i hvermedlemsstat og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Her-udover har Kommissionen ret til at deltage i Det Europæiske Databeskyt-telsesråds aktiviteter og møder.Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal efter direktivforslaget bl.a. råd-give Kommissionen om ethvert spørgsmål vedrørende beskyttelse af per-sonoplysninger i Unionen, herunder om ethvert forslag til ændring afdirektivet. Rådet skal endvidere efter anmodning fra Kommissionen, påeget initiativ eller efter anmodning fra et af rådets medlemmer, undersøgeethvert spørgsmål om anvendelsen af bestemmelser vedtaget i medfør afdirektivet og udarbejde retningslinjer, henstillinger og bedste praksis til de147

nationale tilsynsmyndigheder for at fremme en konsekvent anvendelse afdisse bestemmelser. Herudover skal rådet bl.a. afgive udtalelse til Kom-missionen om beskyttelsesniveauet i tredjelande eller internationale orga-nisationer.2.9. Klageadgang, ansvar og sanktioner (direktivforslagets kapitel VI-II)Forslagets kapitel VIII indeholder bestemmelser om retten til at indgiveklage til tilsynsmyndigheden, om retsmidler (dvs. adgang til domstolsprø-velse) over for tilsynsmyndigheden og over for den registeransvarlige ellerregisterføreren, om erstatningsansvar og om ret til erstatning samtsanktioner.Efter forslaget skal alle registrerede have ret til at indgive klage til til-synsmyndigheden i enhver medlemsstat, hvis de finder, at behandlingen afderes personoplysninger ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne,som er vedtaget i national ret i medfør af direktivet.Herudover følger det som en nyskabelse af forslaget, at alle organer, orga-nisationer eller sammenslutninger, der har til formål at beskytte registrere-des rettigheder og interesser i forbindelse med beskyttelsen af deres per-sonoplysninger, og som er etableret i overensstemmelse med en medlems-stats lovgivning, har ret til at indgive klage til en tilsynsmyndighed i en-hver medlemsstat på vegne af en eller flere registrerede. Retten til at ind-give klage forudsætter, at organet mv. vurderer, at den registreredes rettig-heder i henhold til direktivet er blevet krænket som følge af behandlingenaf personoplysninger.De samme organer mv. har efter forslaget ret til, uafhængigt af en klage fraden registrerede, at indgive klage til en tilsynsmyndighed i enhver med-lemsstat, hvis de vurderer, at et brud på persondatasikkerheden har fundetsted.Forslaget tillægger således enhver organisation – uanset dennes størrelseog medlemskreds – en ret til at indgive klage til enhver tilsynsmyndighedalene på baggrund af organisationens egen vurdering af, om der har fundetet brud på persondatasikkerheden sted.Kapitel VIII indeholder endvidere regler om adgangen til at søge retsmid-ler anvendt over for tilsynsmyndigheder og over for den registeransvarlige148

eller registerføreren. Det følger i den forbindelse af forslaget, at enhver re-gistreret skal have adgang til et retsmiddel, der forpligtertilsynsmyndigheden til at reagere på en klage, hvis der ikke træffes enafgørelse, som er nødvendig for at beskytte vedkommendes rettigheder,eller hvis tilsynsmyndigheden ikke inden for tre måneder underretter denregistrerede om forløbet eller resultatet af en klage. Bestemmelsenfastsætter således en indirekte pligt for tilsynsmyndighederne til – entenforeløbigt eller endeligt – at besvare en klage inden for 3 måneder eftertilsynsmyndighedens modtagelse af klagen.Herudover lægges der op til, at medlemsstaterne har pligt til at fastsættebestemmelser om erstatning. Det foreslås, at enhver, som har lidt skadesom følge af en ulovlig behandling eller enhver anden handling, der eruforenelig med de nationale bestemmelser, som vedtages i medfør af di-rektivet, skal have ret til erstatning for den forvoldte skade fra den regi-steransvarlige eller registerføreren. Det gælder dog ikke, hvis den register-ansvarlige eller registerføreren beviser, at vedkommende ikke er skyld iden begivenhed, der medførte skaden. I forhold til den gældende retstil-stand er det en væsentlig nyskabelse, at der også for registerføreren fast-lægges et sådant ansvar.Endelig lægges der op til, at medlemsstaterne skal fastsætte bestemmelserom sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der ervedtaget i medfør af direktivet, og træffe alle nødvendige foranstaltningertil at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i etrimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.Sanktioner bør ifølge forslaget kunne pålægges fysiske eller juridiskepersoner, uanset om de henhører under privat- eller offentligretliglovgivning.Det er ikke nærmere fastsat, om der skal være tale om administrative ellerstrafferetlige sanktioner.2.10. Delegerede retsakter, gennemførelsesforanstaltninger og afslut-tende bestemmelser (direktivforslagets kapitel IX og X)Forslagets kapitel IX indeholder bestemmelser om Kommissionens mulig-heder for at udstede delegerede retsakter og om tildeling af gennemførel-sesbeføjelser til Kommissionen.

I forbindelse med udstedelsen af gennemførelsesretsakter skal Kommissi-onen bistås af et udvalg, der er sammensat af repræsentanter for medlems-staterne.Forslaget indeholder herudover en række afsluttende bestemmelser, hvorder bl.a. lægges op til at ophæve den gældende rammeafgørelse2008/977/RIA.Efter forslaget skal internationale aftaler, som medlemsstaterne har indgåetforud for direktivets ikrafttræden, om nødvendigt ændres inden fem år fradirektivets ikrafttræden. Ifølge forslaget bør internationale aftaler, sommedlemsstaterne har indgået inden direktivets ikrafttræden, ændres ioverensstemmelse med direktivet for at sikre en overordnet ogsammenhængende beskyttelse af personoplysninger i Unionen.Bestemmelsen forpligter således medlemsstaterne til at genforhandleindgåede aftaler med tredjelande om gensidig retshjælp, hvis dette ernødvendigt for at sikre, at aftalerne lever op til det databeskyttelsesniveau,der er fastlagt i direktivet.3. Gældende dansk ret3.1. IndledningDirektivet skal ifølge forslaget finde anvendelse på de kompetente myn-digheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge,efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuld-byrde strafferetlige sanktioner.Forslaget lægger som nævnt i pkt. 2.2 i den forbindelse op til en væsentligudvidelse af anvendelsesområdet for den EU-retlige regulering af behand-ling af personoplysninger på det politimæssige og strafferetlige område.Det foreslås således, at direktivet også skal omfatte f.eks. politiets behand-linger af oplysninger, som er rent interne i den enkelte medlemsstat, ogsom således hverken er eller påtænkes udvekslet med en anden medlems-stat, jf. anvendelsesområdet for den gældende rammeafgørelse.Hertil kommer, at der med reglerne i kapitel III lægges op til en betydeligudvidelse af den registreredes rettigheder i forhold til de gældende EU-regler på det politimæssige og strafferetlige område, jf. nærmere pkt. 2.4.

I en dansk sammenhæng vil direktivet derfor i givet fald kunne få betyd-ning for behandling af personoplysninger i alle faser af en straffesag, ogsåledes fra f.eks. det tidspunkt politiet modtager en anmeldelse om etstrafbart forhold til Kriminalforsorgen løslader den domfældte efter endtafsoning.En redegørelse for gældende dansk ret vil derfor principielt set kunne om-fatte en omtale af lovgivningen mv. om behandling personoplysninger,herunder den registreredes eventuelle rettigheder til indsigt mv., for politi-et, anklagemyndigheden, domstolene og Kriminalforsorgen.I det følgende redegøres imidlertid for de mest centrale regler.3.2. PersondatalovenI lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med se-nere ændringer (persondataloven) er der fastsat generelle regler om be-handling af personoplysninger for offentlige myndigheder og den privatesektor. Persondataloven er først og fremmest baseret på det gældende da-tabeskyttelsesdirektiv.Persondataloven indeholder bl.a. regler om, hvornår behandling af person-oplysninger i almindelighed må finde sted, ligesom loven indeholder reglervedrørende behandling af særlige typer oplysninger (f.eks. regler om per-sonnumre). Loven indeholder desuden en række bestemmelser om rettig-heder for de personer, der behandles oplysninger om. Det gælder f.eks.regler om den registreredes ret til information, indsigelse, indsigt, berigti-gelse og sletning af personoplysninger.Persondataloven gælder generelt for politiets, anklagemyndighedens ogdomstolenes behandling af personoplysninger. Som nævnt i pkt. 2.4 oven-for finder lovens bestemmelser om oplysningspligt over for den registrere-de, den registreredes ret til indsigelse, berigtigelse, blokering og sletning afpersonoplysninger dog ikke anvendelse på behandlinger, der foretages fordomstolene, politi og anklagemyndighed inden for det strafferetlige områ-de. Herudover finder lovens regler om den registreredes ret til indsigt ikkeanvendelse på behandlinger, der foretages for domstolene inden for detstrafferetlige område.Persondataloven fastsætter endvidere regler om datasikkerhed i forbindelsemed behandling af personoplysninger. Disse regler suppleres for offentlige151

myndigheders vedkommende af bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, sombehandles for den offentlige forvaltning.Persondataloven indeholder også bestemmelser om Datatilsynets kontrolmed behandling af personoplysninger, der foretages for offentlige myn-digheder og den private sektor, ligesom der i loven er fastsat regler ompligt til at foretage anmeldelse til Datatilsynet i forbindelse med bestemtetyper behandling af personoplysninger.3.3. Bekendtgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelsemed politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden forEU og Schengen-samarbejdetJustitsministeren har i medfør af persondatalovens § 72 a fastsat nærmereregler ved bekendtgørelse nr. 1287 af 25. november 2010 om beskyttelseaf personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samar-bejde i kriminalsager inden for Den Europæiske Union og Schengen-samarbejdet. Bekendtgørelsen gennemfører Rådets rammeafgørelse2008/977/RIA i dansk ret.Formålet med bekendtgørelsen er at sikre beskyttelsen af personoplysnin-ger, der behandles inden for rammerne af det politimæssige og strafferetli-ge samarbejde inden for EU.Bekendtgørelsen finder anvendelse i forhold til personoplysninger, der ud-veksles eller stilles til rådighed mellem en dansk og en udenlandsk myn-dighed i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i krimi-nalsager inden for Den Europæiske Union og Schengen-samarbejdet.Bekendtgørelsen tager således sigte på den grænseoverskridende informa-tionsudveksling i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde ikriminalsager. Den finder inden for dette område anvendelse på behand-ling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages elektronisk, og iforhold til ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er ellervil blive indeholdt i et register.Bekendtgørelsen henviser bl.a. til en række af de grundlæggende regler forbehandling af personoplysninger i persondataloven. Den indeholder her-udover regler om datakvalitet og behandlingssikkerhed. Bekendtgørelsenindeholder desuden regler for specifikke former for databehandling, her-152

under regler om viderebehandling af personoplysninger modtaget fra andremedlemsstater og om videregivelse af sådanne oplysninger til private ogtredjelande samt internationale organer. Herudover udvider bekendtgørel-sen den registreredes rettigheder med hensyn til bl.a. underretning og be-rigtigelse af urigtige oplysninger i forhold til persondataloven.Efter rammeafgørelsen, som bekendtgørelsen gennemfører i dansk ret, skalKommissionen – på baggrund af rapporter fra medlemsstaterne – senest inovember 2014 aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet med enevaluering af rammeafgørelsens gennemførelse, følgerne af rammeafgørel-sens bestemmelser samt eventuelle forslag til ændringer af rammeafgørel-sen.3.4.RetsplejelovenRetsplejeloven (lovbekendtgørelse nr. 1063 af 17. november 2011 med se-nere ændringer) indeholder de grundlæggende regler i dansk ret vedrøren-de bl.a. efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.Retsplejelovens kapitel 67-75 b fastsætter således regler om politiets efter-forskning af strafbare forhold og om gennemførelsen af tvangsindgreb,herunder reglerne for anholdelse, varetægtsfængsling, indgreb i meddelel-seshemmeligheden, legemsindgreb, ransagning, beslaglæggelse, edition ogpersonundersøgelser. Disse kapitler indeholder ligeledes grundlæggendestraffeprocessuelle regler.Retsplejeloven indeholder endvidere regler om aktindsigt i domme, ken-delser og andre dokumenter, der vedrører en straffesag. Udgangspunkteter, at enhver har ret til aktindsigt i domme og kendelser mv.Herudover kan den, der har en individuel, væsentlig interesse i et konkretretsspørgsmål, som udgangspunkt forlange at blive gjort bekendt med do-kumenter, der vedrører en straffesag, herunder indførsler i retsbøgerne, idet omfang dokumenterne har betydning for vurderingen af det pågælden-de retsspørgsmål.3.5. StraffuldbyrdelseslovenStraffuldbyrdelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 435 af 15. maj 2012) regu-lerer fuldbyrdelsen af fængselsstraffe, bødestraffe, betingede domme,domme med vilkår om samfundstjeneste og forvaring.153

Straffuldbyrdelsesloven indeholder i en række tilfælde mulighed for, atmyndighederne kan behandle personoplysninger om en dømt person for atvaretage sine opgaver efter loven. Det er f.eks. tilfældet, hvor Kriminalfor-sorgen træffer afgørelse om valg af afsoningsinstitution, om anbringelse iåbent eller lukket fængsel, om overførsel fra åbent til lukket fængsel ogom udgang i forbindelse med afsoning af fængselsstraf.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserEn vedtagelse af forslaget vil indebære, at den gældende danske lovgiv-ning på området skal tilpasses direktivet, hvis Danmark inden 6 månederefter direktivets vedtagelse træffer afgørelse om at gennemføre direktivet idansk ret.En gennemførelse af forslaget vil bl.a. indebære, at bestemmelserne i dengældende persondatalov vil skulle tilpasses direktivets regulering for dendel af de kompetente myndigheders behandling af personoplysninger, derfalder inden for direktivets anvendelsesområde.Det er endvidere Justitsministeriets helt umiddelbare vurdering, at en gen-nemførelse af det foreliggende forslag i dansk ret vil indebære, at reglernei retsplejeloven på en række områder vil skulle ændres. Det er således mu-ligt, at forslagets bestemmelser om behandlingsprincipper og behandlings-regler, jf. pkt. 2.3 ovenfor, efter omstændighederne vil skulle indsættes iretsplejeloven. Herudover må det antages, at direktivforslagets bestemmel-ser om den registreredes ret til indsigt vil indebære, at de gældende be-stemmelser i retsplejeloven om aktindsigt vil skulle revideres.Herudover er det Justitsministeriets foreløbige vurdering, at det kan blivenødvendigt at revidere de gældende regler i straffuldbyrdelsesloven og be-kendtgørelsen om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med poli-tisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den Europæi-ske Union og Schengen-samarbejdet, hvis direktivforslaget gennemføres idansk ret.Det bemærkes, at vurderingen af de lovgivningsmæssige konsekvenser erpræget af en vis usikkerhed, idet det præcise indhold og rækkevidden af enrække af direktivforslagets bestemmelser giver anledning til betydeligtvivl.

Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser.Efter et foreløbigt skøn baseret på de foreliggende forslag (forordning ogdirektiv) vil reformpakken om databeskyttelse medføre øgede omkostnin-ger. Det følger af budgetreglerne, at finansieringen af disse øgede omkost-ninger skal holdes inden for Justitsministeriets ramme eller forelægges re-geringens Ø-udvalg, hvis det skønnes, at dette ikke kan lade sige gøre.5. HøringForslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationermv.: Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige by-retter, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, For-brugerombudsmanden, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), AarhusUniversitet (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Insti-tut), Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut), Københavns Uni-versitet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Den Danske Dommerfor-ening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK Landsklubben Danmarks Dom-stole, Foreningen af Offentlige Anklagere, Advokatrådet, Danske Advoka-ter, DJØF, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Politifor-bundet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Dansk Fængselsforbund,Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Fængsels-forbundet, HK Landsklubben for Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgsfor-eningen, Dansk Socialrådgiverforening, Faggruppen af socialrådgivere iKriminalforsorgen, Amnesty International, Institut for Menneskerettighe-der, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Retspolitisk Forening og Retssik-kerhedsfonden.5.1. Generelle bemærkningerVestre Landsret, Østre Landsret, byretterne, Forbrugerombudsman-denogForeningen af Offentlige Anklagerehar ingen bemærkninger tilforslaget.Retspolitisk Foreninger skeptisk med hensyn til, at direktivet skal findeanvendelse i tilfælde, hvor der ikke indgår et grænseoverskridende ele-ment.Domstolsstyrelsenforudsætter, at adgangen til oplysninger i straffesager,hvis direktivforslaget bliver implementeret i dansk ret, fortsat vil være re-

guleret af retsplejeloven. Styrelsen tager forbehold for eventuelle admini-strative og økonomiske konsekvenser ved implementeringen.Datatilsynetfinder det afgørende, at direktivet ikke forhindrer, at dansklovgivning kan opretholdes med mindst det samme beskyttelsesniveau,som i den gældende persondatalov. Datatilsynet finder det uhensigtsmæs-sigt, at direktivforslaget introducerer en række rettigheder, som kan fravi-ges ved generelle undtagelser. Tilsynet finder, at det i visse tilfælde kanvære vanskeligt at vurdere rækkevidden af undtagelsesbestemmelserne,eksempelvis artikel 16 og 17. Tilsynet opfordrer til, at direktivforslagetsanvendelsesområde overvejes nøje.Advokatrådetser positivt på en bedre beskyttelse af borgernes dataoplys-ninger, men har anført, at Kommissionens begrundelse for at fremsætte di-rektivforslaget ikke virker overbevisende. Der er således kun tre medlems-lande, der har oplyst, at det skaber problemer, at de nationale og internati-onale regler er forskellige. Advokatrådet fraråder, at forslaget vedtages,uden at behovet herfor er nærmere belyst, og må advare imod, at reglernesøges gennemført som en bred, generel bemyndigelse, der overlader det tilJustitsministeriet at udforme de konkrete regler ved bekendtgørelse. Rådethar desuden anført, at direktivforslaget indeholder en lang række mindste-krav, hvorfor forslaget ikke vil sikre, at der vil være en højere grad af har-monisering i EU.Landsforeningen af Forsvarsadvokaterdeler Justitsministeriets tvivlmed hensyn til, hvorvidt nærhedsprincippet er opfyldt, ligesom landsfor-eningen er enig med ministeriet i, at rækkevidden af direktivforslagets be-stemmelser giver anledning til tvivl.5.2. Forslagets enkelte elementer5.2.1. Principper for behandling af personoplysningerDatatilsynetfinder det uhensigtsmæssigt, at direktivforslagets artikel 4ikke indeholder de samme krav til den dataansvarlige, som der stilles i ar-tikel 5 i Kommissionens forslag til en persondatabeskyttelsesforordning.Tilsynet finder det endvidere uhensigtsmæssigt, at der ikke i direktivet erfastsat regler om, at personoplysninger skal sikres mod hændelig tilintetgø-relse eller hændeligt tab.

Institut for Menneskerettighederer overordnet set enig med de bekym-ringer, som Artikel 29-arbejdsgruppen har fremført i forbindelse med di-rektivforslaget. Instituttet anbefaler, at principperne for behandling af per-sonoplysninger, eksempelvis i artikel 4, bliver udarbejdet i overensstem-melse med arbejdsgruppens anbefalinger, og at ordlyden af artikel 4, litrac, ændres således, at kriteriet for indsamling af personoplysninger bør være”nødvendig” og ikke kun ”tilstrækkelig”.5.2.2. Behandling af særlige kategorier af personoplysningerInstitut for Menneskerettighederfinder bl.a., at retten til databeskyttelsehænger tæt sammen med respekten for privatliv og familieliv. Instituttetnoterer i den forbindelse, at det følger af artikel 8, at der fastsættes et gene-relt forbud mod behandling af særlige kategorier af personoplysninger.5.2.3. Den registreredes rettighederAdvokatrådeter positiv over for en generel oplysningspligt til borgere,hvis oplysninger registreres. Rådet peger dog på, at reglerne om underret-ning er meget løst og generelt formuleret, og at de mange undtagelser viludhule den sikkerhed, man ønsker at opnå.Institut for Menneskerettighederfinder, at artikel 13 om begrænsningeri retten til indsigt bør omformuleres således, at det fremgår direkte af be-stemmelsen, at enhver begrænsning skal være i overensstemmelse medDen Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder og DenEuropæiske Menneskerettighedskonvention og tilhørende domstolspraksis.Instituttet har desuden anført, at der i forhold til medlemslandenes mulig-hed for at undtage områder fra oplysningspligt bør foretages en nødven-digheds- og proportionalitetsvurdering.5.2.4. Videregivelse af personoplysninger til tredjelande mv.AdvokatrådetogRetspolitisk Foreningfinder uanset, at direktivforsla-get er omfattet af det danske retsforbehold, at reglerne om udlevering afoplysninger til andre EU-lande og tredjelande er relevante for Danmark,idet de vil have indflydelse på udveksling af oplysninger mellem Danmarkog andre EU-lande. Advokatrådet finder endvidere, at reglerne om videre-givelse af oplysninger til tredjelande bør være mere detaljerede.5.2.5. Uafhængige tilsynsmyndigheder

Advokatrådetpeger på, at forslaget ikke angiver, hvorledes reglerne omden uafhængige tilsynsmyndighed, der skal udpeges af regering eller par-lament, og som skal kontrollere brugen af reglerne, skal finde anvendelsepå domstolenes indhentelse af oplysninger og en effektiv kontrol hermed.Datatilsynetfinder det uklart, om der ved forslaget fratages tilsynet deninspektionskompetence, som tilsynet har efter de gældende regler. Tilsynetpeger på, at denne inspektionskompetence er helt afgørende for tilsynetsarbejde. Tilsynet er i øvrigt af den opfattelse, at pligten til at anmelde brudpå datasikkerheden til tilsynsmyndigheden kun bør gælde ved alvorligeresikkerhedsbrist.5.2.6. KlageadgangDatatilsynetfinder det afgørende, at det sikres, at tilsynsmyndigheden ik-ke – direkte eller indirekte – får til opgave at vurdere det materielle (straf-feretlige) indhold i sager på dette område. Tilsynet finder desuden, at kla-geadgangen i direktivforslagets artikel 50-52 er meget vidtgående. Tilsynetforeslår, at artikel 50, stk. 2, afgrænses, således at det anføres, hvilken til-synsmyndighed en klage skal indgives til. Endvidere er tilsynet af den op-fattelse, at den maksimale sagsbehandlingstid i artikel 51, stk. 2, på 3 må-neder er for kort, og at det ikke er hensigtsmæssigt at fastsætte en generelfrist for en bestemt type sager.Retspolitisk Foreningpeger på, at forslaget vil medføre ændringer i Data-tilsynets organisation og opgaver.6. NærhedsprincippetKommissionen har om nærhedsprincippet anført, at retten til beskyttelse afpersonoplysninger, som er udtrykkeligt fastsat i artikel 8 i Den EuropæiskeUnions charter om grundlæggende rettigheder og i TEUF artikel 16, stk. 1,forudsætter samme databeskyttelsesniveau i hele EU.Herudover er der ifølge Kommissionen et voksende behov for, at de rets-håndhævende myndigheder i medlemsstaterne behandler og udveksler op-lysninger stadig hurtigere med henblik på at forebygge og bekæmpe kri-minalitet på tværs af grænserne og terrorisme. I den forbindelse vil klareog sammenhængende regler om databeskyttelse på EU-plan efter Kommis-sionens opfattelse medvirke til at styrke samarbejdet mellem de pågælden-de myndigheder.158

Der er ifølge Kommissionen desuden en række praktiske udfordringer iforbindelse med håndhævelsen af lovgivningen om databeskyttelse og etbehov for samarbejde mellem medlemsstaterne og deres myndigheder,som bør organiseres på EU-plan for at sikre en ensartet anvendelse af EU-lovgivningen. I visse situationer er EU ifølge Kommissionen desuden mestvelegnet til effektivt og ensartet at sikre det samme beskyttelsesniveau forfysiske personer, når deres personoplysninger videregives til tredjelande.Det er Kommissionens opfattelse, at medlemsstaterne ikke selv kan mind-ske de aktuelle problemer, navnlig ikke problemerne vedrørende de natio-nale lovgivningers fragmentering. Der er også et specifikt behov for atskabe en harmoniseret og sammenhængende ramme, som muliggør nemudveksling af personoplysninger på tværs af EU's grænser, samtidig medat alle fysiske personer i EU sikres effektiv beskyttelse.Ifølge Kommissionen vil den foreslåede EU-lovgivning være mere effektivend tilsvarende lovgivning på medlemsstatsniveau på grund af problemer-nes karakter og omfang, som ikke kun gør sig gældende for én eller noglefå medlemsstater.Forslagets mål kan derfor ifølge Kommissionen bedre gennemføres påEU-niveau. Efter Kommissionens opfattelse vil et direktiv være det bedsteinstrument til at sikre harmonisering på EU-plan på dette område, samtidigmed at medlemsstaterne får den nødvendige fleksibilitet til at gennemføreprincipperne, reglerne og undtagelserne herfor på nationalt plan.Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at klare og sam-menhængende regler om databeskyttelse på EU-plan kan medvirke til atstyrke samarbejdet mellem de retshåndhævende myndigheder i medlems-staterne med henblik på at forebygge og bekæmpe kriminalitet på tværs afgrænserne og terrorisme. På den baggrund er det regeringens foreløbigevurdering, at nærhedsprincippet et overholdt i forhold til reguleringen afpersonoplysninger, der udveksles eller stilles til rådighed mellem en danskog en udenlandsk myndighed i forbindelse med de kompetente myndighe-ders forebyggelse, efterforskning, opdagelse eller retsforfølgning af straf-felovsovertrædelser eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner.Når det derimod gælder behandling af personoplysninger, der finder sted isager uden et grænseoverskridende element inden for det politimæssige ogstrafferetlige område, er det efter regeringens opfattelse umiddelbart mere159

tvivlsomt, om nærhedsprincippet er opfyldt. For det første kan det på nu-værende tidspunkt ikke udelukkes, at en vedtagelse af det foreliggendeforslag vil betyde en harmonisering af (dele af) medlemsstaternes nationa-le straffeprocessuelle regler. For det andet finder regeringen, at det endnuer for tidligt at drage konklusioner i forhold til den praktiske værdi aframmeafgørelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at der endnu ikke er fo-retaget en omfattende evaluering af rammeafgørelsen. Der kan i øvrigt pe-ges på, at det – ifølge Kommissionens rapport om implementeringen aframmeafgørelsen (KOM (2012) 12 endelig) – alene er Italien, Nederlande-ne og Tjekkiet, som har oplyst, at forskellige databehandlingsregler for sa-ger med og uden et grænseoverskridende element medfører vanskelighederfor myndighederne. På den baggrund er det efter regeringens opfattelseumiddelbart vanskeligt at se behovet for at udvide forslagets anvendelses-område til også at omfatte behandlinger af personoplysninger uden etgrænseoverskridende element.Som det fremgår ovenfor, har Kommissionen anført, at der er en rækkepraktiske udfordringer i forbindelse med håndhævelsen af lovgivningenom databeskyttelse. Regeringen vil i øvrigt i lyset af de indkomne hørings-svar være opmærksom på, hvorvidt sådanne vanskeligheder også ses at fo-religge i forbindelse med de relevante danske myndigheders opgavevare-tagelse.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til forslaget.8. Generel dansk holdningFra dansk side er man på nuværende tidspunkt umiddelbart positivt indstil-let over for de dele af forslaget, der regulerer behandling af personoplys-ninger, hvori der indgår et grænseoverskridende element.Fra dansk side er man dog foreløbig skeptisk indstillet over for de dele afforslaget, der regulerer behandling af personoplysninger, hvori der ikkeindgår et grænseoverskridende element. For det første kan det på nuvæ-rende tidspunkt ikke udelukkes, at en vedtagelse af det foreliggende for-slag vil betyde en harmonisering af (dele af) medlemsstaternes nationalestraffeprocessuelle regler, som der ikke forekommer at være et behov for.For det andet finder regeringen, at det endnu er for tidligt at drage konklu-160

sioner i forhold til den praktiske værdi af rammeafgørelsen. Det bemærkesi den forbindelse, at der endnu ikke er foretaget en omfattende evalueringaf rammeafgørelsen. Der kan i øvrigt peges på, at det – ifølge Kommissio-nens rapport om implementeringen af rammeafgørelsen (KOM (2012) 12endelig) – alene er Italien, Nederlandene og Tjekkiet, som har oplyst, atforskellige databehandlingsregler for sager med og uden et grænseover-skridende element medfører vanskeligheder for myndighederne. På denbaggrund er det efter regeringens opfattelse umiddelbart vanskeligt at sebehovet for at udvide forslagets anvendelsesområde til også at omfatte be-handlinger af personoplysninger uden et grænseoverskridende element.Regeringen finder således, at det ville have været mere naturligt, hvisKommissionen havde afventet udfaldet af denne evaluering af rammeafgø-relsen, før den fremsatte forslag til en ny retsakt.Det er endvidere Justitsministeriets umiddelbare vurdering, at forslagetsbetingelser for videregivelse af personoplysninger til tredjelande kan få enikke ubetydelig indflydelse på samarbejdet med disse lande inden for detstrafferetlige område. Det bemærkes bl.a., at en positiv afgørelse om til-strækkeligt databeskyttelsesniveau fra Kommissionen synes at forudsætte,at det pågældende tredjeland eller den internationale organisation har ved-taget regler om beskyttelsen af personoplysninger, der i vidt omfang svarertil reglerne i direktivforslaget. Det bemærkes endvidere, at forslaget ikkesynes at tage hensyn til medlemsstaternes eksisterende forpligtelser i de bi-laterale aftaler, som den enkelte medlemsstat har indgået med tredjelandeom gensidig retshjælp på det strafferetlige område, jf. pkt. 2.10 ovenfor.Under alle omstændigheder er det efter regeringens opfattelse afgørende,at de nye databeskyttelsesregler skaber den rette balance mellem hensynettil databeskyttelsen og hensynet til, at de kompetente myndigheder kan va-retage deres opgaver effektivt og smidigt.Endvidere vil en stillingtagen bero på en vurdering af, om forslaget skaberden rette balance mellem merværdi og omkostninger, herunder i form afadministrative konsekvenser.Fra dansk side vil man bl.a. arbejde for, at omkostningerne ved en eventuelgennemførelse af forslaget reduceres i forhold til Kommissionens forslag.Det bemærkes i øvrigt, at det præcise indhold og rækkevidden af en rækkeaf direktivforslagets bestemmelser giver anledning til betydelig tvivl, somJustitsministeriet vil søge afklaret under de kommende forhandlinger. Der161

vil derfor være behov for på et senere tidspunkt i forhandlingerne at fore-tage en nøjere vurdering af forslagets indhold. En nærmere stillingtagen tilforslaget må afvente denne vurdering samt en vurdering af de statsfinan-sielle og administrative konsekvenser.9. Europa-ParlamentetForslaget til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedu-re (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet. Forhandlingerne i parlamentet er endnu ikke påbegyndt, lige-som parlamentet endnu ikke er kommet med en udtalelse.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-arbejde den 19. november 2012.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget, men udvalgethar den 16. juli 2012 fået oversendt et grund- og nærhedsnotat om forsla-get.

Dagsordenspunkt 12: EU’s Narkotikastrategi 2013-2020Nyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 6.-7. december 2012 forventes formandskabet at fore-lægge EU’s Narkotikastrategi for perioden 2013-2020 for Rådet til vedta-gelse med henblik på godkendelse i Det Europæiske Råd den 13.-14. de-cember 2012. Strategien afløser EU’s narkotikastrategi for perioden 2005-2012. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, og denhar hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fradansk side er man generelt positivt indstillet over for strategien, som manforventes at kunne tilslutte sig.1. BaggrundDet Europæiske Råd godkendte i december 2004 EU’s narkotikastrategifor perioden 2005-2012. Strategien er siden udmøntet i to fire-årige hand-lingsplaner, hvoraf den sidste handlingsplan udløber ved udgangen af2012.I Stockholm-programmet er det fastsat, at narkotikastrategien for 2005-2012 skal afløses af en ny strategi for perioden 2013-2020.Under det danske formandskab blev der på rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 6.-7. juni 2012 vedtaget rådskonklusioner om den nye nar-kotikastrategi. Det fremgår af rådskonklusionerne, at strategien skal udgø-re de politiske rammer på narkotikaområdet for 2013-2020 og fastlæggeden strategiske udvikling af EU's narkotikapolitik på længere sigt.Strategien for perioden 2013-2020 er blevet forhandlet i Den HorisontaleNarkotikagruppe (HDG), som varetager koordineringen af EU's internatio-nale aktiviteter på narkotikaområdet.Rådet (retlige og indre anliggender) forventes på sit møde den 6.-7. de-cember 2012 at skulle vedtage et udkast til EU’s narkotikastrategi for peri-

oden 2013-2020 med henblik på Det Europæiske Råds godkendelse den13.-14. december 2012.2. IndholdDen nye strategi fastsætter en række nærmere definerede mål og fokusererpå fem tematiske områder: koordinering, reduktion af efterspørgslen, re-duktion af udbuddet, internationalt samarbejde samt forskning, informati-on og evaluering.I forhold til efterspørgselsreduktion omfatter strategien både almen ogmålrettet forebyggelse, tidlig indgriben, behandling, pleje, risiko- og ska-desreduktion, revalidering, social reintegration, initiativer i fængselsmiljø-er og tiltag til at sikre og forbedre kvalitet og standarder.I forhold til udbudsreducerende aktiviteter fokuserer strategien på samar-bejde mellem retshåndhævelsesmyndighederne, herunder gennem informa-tionsudveksling og fælles operationer og efterforskninger, og på koordine-ring af retshåndhævelsesinitiativer, herunder med hensyn til regionale pro-jekter og bekæmpelse af ulovlig narkotika, der indføres i EU.Strategien forholder sig i øvrigt til håndtering af nye eller aktuelle sund-heds- og sikkerhedstrusler mod EU's borgere, navnlig-------Blandingsbrug, herunder kombination af ulovlig narkotika og alko-hol.Den hurtige udbredelse af nye psykoaktive stoffer.Sikring af adgang til og tackling af misbrug af ordinerede, kontrol-lerede lægemidler.Dynamikken på narkotikamarkederne, herunder brug af internettettil at fremme distribution af ulovlig narkotika.Ulovlig anvendelse af prækursorer til fremstilling af narkotikaKvaliteten af efterspørgselsreducerende tjenester.Den store forekomst af blodbårne sygdomme, navnlig HCV, blandtinjektionsbrugere og de potentielle risici for udbrud af hiv-epidemier og andre blodbårne infektioner, der er forbundet med in-jektionsbrug.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.5. HøringForslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationermv. med høringsfrist den 19. oktober 2012:Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-denterne for byretterne, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Advokatrådet,Brugerforeningen, Center for Rusmiddelforskning, Centerlederforeningen,Danske Advokater, Danske Regioner, Dansk Selskab for Addiktiv Medi-cin, Dansk Socialrådgiverforening, Den Danske Dommerforening, Em-bedslægeforeningen, Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger, Forenin-gen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Socialchefer, Foreningen Fixe-rum, Gadejuristen, KL, Københavns Kommune, Landforeningen af For-svarsadvokater, Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebe-handlingstilbud, Landsforeningen af Væresteder (LVS), Landsforeningenfor Human Narkobehandling, Landsforeningen for Socialpædagoger(LFS), Landsforeningen KRIM, Lægeforeningen, Odense Kommune,Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rådet for Socialt Udsatte,Sammenslutningen af boformer for hjemløse i Danmark (SBH) og Social-pædagogernes Landsforbund.Dansk Selskab for Addiktiv Medicin har bl.a. anført, at man i højere gradkunne have inddraget den historiske viden, som faktisk foreligger om kon-trol af hashbrug og misbrug, og at det ville være hensigtsmæssigt, hvis detaf strategien fremgik, at man i international sammenhæng ville arbejde for,at hash i narkotikakonventionerne ikke fortsat var ligestillet med kokain ogheroin.Gadejuristen har bl.a. anført, at Danmarks internationale narkotikapolitikbør have som hovedformål at arbejde for at fremme sundhed og skadesre-duktion samt beskyttelsen af menneskerettigheder i den globale, nationaleog lokale narkotikaindsats. I særdeleshed bør særligt udsatte stofafhængigemenneskers rettigheder og sundhed stå højest på dagsordenen.Gadejuristen har endvidere anført, at Danmark bør arbejde for en styrkelseaf strategien i forhold til øget inddragelse af civilsamfundet, styrkelse af165

skadesreduktion og styrkelse af evaluering af udbudsreducerende aktivite-ter og sikre, at EU’s ressourcer på justitsområdet og på relaterede områderanvendes i overensstemmelse med strategiens tilgang.6. NærhedsprincippetSagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til sagen.8. Foreløbig dansk holdningFra dansk side er man generelt positivt indstillet over for strategien, somman forventer at kunne tilslutte sig.9. Europa-ParlamentetSagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-arbejde den 19. november 2012.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 13: Formandskabets orientering om status for for-handlingerne om EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskeret-tighedskonvention (EMRK)Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Sagen er på dagsordenen forrådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 medhenblik på formandskabets orientering om dels status for EU’s forhand-linger med Europarådets medlemsstater om EU’s tiltrædelse af EMRK,dels status for drøftelserne i EU om de såkaldte interne regler, som er afbetydning for tiltrædelsen, og som skal være på plads inden undertegnel-sen af tiltrædelsestraktaten. Det følger af Lissabon-Traktaten, at EU skaltiltræde EMRK. Kommissionen fik på den baggrund i juni måned 2010mandat til at forhandle på vegne af EU. Forhandlingerne med Europarå-dets medlemsstater om vilkårene for tiltrædelsen blev indledt i juli måned2010 og afsluttedes i juni 2011 med et udkast til tiltrædelsestraktat. Side-løbende med forhandlingerne om tiltrædelsestraktaten arbejdes der på atudarbejde de førnævnte EU-interne regler. Sagen forventes ikke at havelovgivningsmæssige konsekvenser. Når spørgsmålet om de økonomiskekonsekvenser af tiltrædelsen er afklaret, vil de statsfinansielle konsekven-ser blive analyseret nærmere. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold tilnærhedsprincippet. Fra dansk side er man positivt indstillet over for til sintid at ratificere tiltrædelsestraktaten.1. BaggrundMed Lissabon-Traktaten besluttede EU’s medlemsstater, at EU skulle til-træde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Tiltrædelsen af EMRK erdermed en del af implementeringen af Lissabon-Traktaten. Med tiltrædel-sen vil Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i modsætning til i dagkunne behandle klager over EU som sådan. Tiltrædelsen af EMRK ændrerimidlertid ikke Unionens beføjelser som fastsat i EU-Traktaten og EUF-Traktaten. Alle Europarådets 47 medlemsstater, herunder de medlemssta-ter, der ikke er medlem af EU, bl.a. Rusland og Tyrkiet, skal ratificere til-trædelsestraktaten, før EU kan tiltræde EMRK.Endvidere er der knyttet en protokol til Lissabon-Traktaten vedrørendeEU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Efter protokollens artikel 1 skal traktaten167

om EU’s tiltrædelse af EMRK afspejle nødvendigheden af at bevare Unio-nens og EU-rettens særlige karakteristika, navnlig for så vidt angår:a) de nærmere bestemmelser for Unionens eventuelle deltagelse i EMRK’skontrolinstanser ogb) de mekanismer, der er nødvendige for at sikre, at sager indbragt af ikke-medlemsstater samt individuelle klager henføres korrekt til medlemssta-terne og/eller Unionen afhængigt af det enkelte tilfælde.Efter protokollens artikel 2 skal en sådan traktat sikre, at tiltrædelsen hver-ken berører Unionens kompetencer eller institutionernes beføjelser. Denskal sikre, at intet heri berører medlemsstaternes situation i forhold tilEMRK, navnlig i forhold til protokollerne hertil, foranstaltninger truffet afmedlemsstaterne, der fraviger EMRK i overensstemmelse med dennes ar-tikel 15, og forbehold med hensyn til EMRK, som medlemsstater har tageti overensstemmelse med dennes artikel 57.Videre følger det af protokollens artikel 3, at aftalen om EU’s tiltrædelseaf EMRK ikke berører EUF-Traktatens artikel 344 (hvorefter medlemssta-terne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen elleranvendelsen af EU-Traktaten og EUF-Traktaten afgjort på anden mådeend fastsat i EUF-Traktaten).Kommissionen fik på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4. juni2010 mandat til på vegne af EU at føre forhandlingerne med Europarådetsmedlemsstaterom vilkårene for EU’s tiltrædelse af EMRK. Forhandlin-gerne indledtes i juli måned 2010 og blev gennemført i Strasbourg mellemKommissionen og 14 medlemmer af en arbejdsgruppe nedsat af Europarå-dets Styringskomité vedrørende menneskerettigheder (CDDH). Danmarkvar ikke medlem af arbejdsgruppen.Kommissionen gennemførte de nævnte forhandlinger på baggrund af sitmandat og i samråd med Rådets arbejdsgruppe om grundlæggende rettig-heder mv. (FREMP). Sideløbende med forhandlingerne om tiltrædelses-traktaten arbejdes der desuden på at udarbejde EU-interne regler af betyd-ning for tiltrædelsen, som skal være på plads inden undertegnelsen af til-trædelsestraktaten.Forhandlingerne mellem Europarådetsmedlemsstaterog Kommissionenafsluttedes i juni 2011 med et udkast til tiltrædelsestraktat, hvori der sam-168

tidig foretages de nødvendige konsekvensændringer i EMRK. To EU-lande kunne dog ikke acceptere udkastet til tiltrædelsesaftalen.Under det danske formandskab blev der på rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 26.-27. april 2012 opnået enighed om et forhandlings-kompromisforslag vedrørende udkastet til tiltrædelsestraktaten. Dette for-handlingskompromis har dannet grundlag for genoptagelse af forhandlin-gerne i Strasbourg. Indtil nu har der været afholdt 3 møder mellem på denene side Kommissionen på vegne af EU og på den anden side de 47 med-lemsstater af Europarådet.2. IndholdEfter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 8, træffer Rådet afgørelse med en-stemmighed om Unionens tiltrædelse.Der er blevet udarbejdet et udkast til traktat for EU’s tiltrædelse af EMRK.En forklarende rapport er tilknyttet traktatteksten. Traktatudkastet og dentilhørende rapport er fortsat genstand for forhandlinger mellem EU og Eu-roparådetsmedlemsstater.Det foreliggende udkast til traktat for EU’s tiltrædelse af EMRK, herunderdet foreliggendeforhandlingskompromis,indeholder bl.a. følgende hoved-elementer:2.1. Adgang for EU til at indtræde som medindstævnt i klagesagermod medlemsstaterne, når sagerne berører EU-lovgivningen, og viceversaForslaget til tiltrædelsestraktaten lægger op til, at EU i visse tilfælde skalkunne indtræde som medindstævnt i en klagesag anlagt mod en medlems-stat, ligesom en medlemsstat i visse tilfælde skal kunne indtræde i en kla-gesag anlagt mod EU. Den medindstævnte er herefter part i sagen og kanafgive indlæg.EU kan indtræde som medindstævnt i en sag anlagt mod en medlemsstat itilfælde, hvor den handling eller undladelse, som klagesagen vedrører, ikkekunne have været undgået, uden at den indklagede medlemsstat dervedville have tilsidesat en forpligtelse i henhold til EU-lovgivningen.

En medlemsstat vil have mulighed for at indtræde som medindstævnt i enklagesag anlagt imod EU, hvis sagen vedrører en handling eller undladel-se, som ikke kunne have været undgået, uden at EU derved ville have til-sidesat en forpligtelse i henhold til EU-ret på traktatniveau, som alene kanændres ved aftale mellem EU-medlemsstaterne.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan i disse sager beslutte, atparterne holdes fælles ansvarlige for en eventuel krænkelse af konventio-nen.2.2. Forudgående inddragelse af EU-DomstolenInden Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgør en klagesag,hvori EU er indtrådt som medindstævnt, skal EU-Domstolen have mulig-hed for at træffe afgørelse om den omhandlede EU-lovgivnings overens-stemmelse med de grundlæggende rettigheder, såfremt en sådan afgørelseikke allerede måtte være truffet.For at undgå unødige forsinkelser af klagesagen ved Den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstol skal EU-Domstolen i disse sager træffe afgø-relse efter en hasteprocedure.2.3. EU’s deltagelse i konventionsorganerneEU får en dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, ogEU kan deltage med stemmeret i møderne i Europarådets Ministerkomité,når komitéen udøver sine funktioner i forhold tilEMRK.Udkastet til til-trædelsestraktat indeholder dog særlige regler om begrænsninger i adgan-gen for EU og EU-medlemsstaterne til at kunne vedtage afgørelser og lig-nende i Ministerkomitéen i de klagesager, hvor EU og EU-medlemsstaterne er indstævnte.En delegation fra Europa-Parlamentet kan deltage med stemmeret i mø-derne i Europarådets Parlamentariske Forsamling, når forsamlingen udøversine funktioner i forhold til valg af dommere.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen forventes ikke at medføre ændringer af gældende dansk ret, menEU’s tiltrædelse af EMRK vil til sin tid skulle ratificeres af Danmark.Spørgsmålet om de økonomiske konsekvenser af EU’s tiltrædelse er fort-sat uafklaret. Det fremgår dog af forslaget, at EU – ligesom Europarådetsmedlemsstater – vil skulle bidrage økonomisk til udgifterne til Den Euro-pæiske Menneskerettighedsdomstol, og EU’s tiltrædelse vil således væreforbundet med visse omkostninger. Når de økonomiske konsekvenser afEU’s tiltrædelse er afklaret, vil de statsfinansielle konsekvenser blive ana-lyseret nærmere.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetSagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerDet følger af Lissabon-Traktaten, som alle medlemsstater har ratificeret, atEU skal tiltræde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Den generelleforventning er på den baggrund, at alle medlemsstater vil være positivtindstillede over for til sin tid at ratificere traktaten om EU’s tiltrædelse afEMRK, når der foreligger en tiltrædelsestraktat, der er acceptabel for allemedlemsstater.To EU-lande meddelte imidlertid i efteråret 2011, at de ikke kunne accep-tere udkastet til tiltrædelsesaftalen i sin nuværende udformning, ligesom deforeslog en række ændringer.Under det danske formandskab blev der pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 opnåetenighed om et forhandlingskompromisforslag vedrørende udkastet til til-trædelsestraktaten. Dette forhandlingskompromis har dannet grundlag forgenoptagelse af forhandlingerne i Strasbourg. Indtil nu har der været af-holdt 3 møder mellem på den ene side Kommissionen på vegne af EU ogpå den anden side de 47 medlemsstater af Europarådet.

Efter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 6, kræver en rådsafgørelse om Uni-onens tiltrædelse af EMRK Europa-Parlamentets godkendelse.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæs-sigt og retligt samarbejde den19. november 2012.Sagen har endvidereværet drøftet på et møde i Juridisk Specialudvalg den28. marts 2012.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den28. maj 2010 forud for vedtagelsen af Kommissionens mandat til på vegneaf EU at føre forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af EMRK med Europa-rådetsmedlemsstater.Sagen blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forudfor rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 26.-27. april 2012.

Dagsordenspunkt 14: Rapport om status for arbejdet med fremme afe-JusticeNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 6.-7. december 2012 forventes det, at Rådet vil få fore-lagt en rapport fra e-Law arbejdsgruppen (e-Justice) om status for arbej-det med fremme af e-Justice (anvendelse af informations- og kommunika-tionsteknologi på det retlige område). Sagen har ikke i sig selv lovgiv-ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet sesikke at have betydning for sagen. Der ses ikke at foreligge offentlige til-kendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Fra danskside forventer man at kunne tage rapporten om status for arbejdet til efter-retning.1.Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev detbesluttet at nedsætte en rådsarbejdsgruppe (e-Law arbejdsgruppen (e-Justice)), der skulle arbejde med at fremme ”e-Justice”, hvorved forståsanvendelse af informations- og kommunikationsteknologi på det retligeområde.Kommissionen afgav i 2008 en meddelelse om udformning af en globalstrategi for e-Justice, som på et bredere plan forholder sig til eksisterendeog planlagte fællesskabsinstrumenter som f.eks. strafferegistre og en elek-tronisk betalingspåkravsprocedure.På baggrund heraf udarbejdede e-Justice arbejdsgruppen en flerårig hand-lingsplan for 2009-2013 for det videre arbejde med e-Justice, der blev ved-taget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november2008.Det Europæiske Råd udtalte på mødet den 19.-20. juni 2008 sin støtte tilarbejdet med e-Justice.

I forbindelse med det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender)den 15.-16. juli 2010 blev e-Justice Portalen lanceret.Rådet vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25. fe-bruar 2011 rådskonklusioner om integration af hjemmesiden for Det euro-pæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område (EJN) i e-Justice Portalen.Herudover er e-Justice arbejdet blevet drøftet på en række rådsmøder. Rå-det har således bl.a. fået forelagt halvårlige rapporter fra e-Justice arbejds-gruppen om status for arbejdet med at fremme e-Justice.Rådet har senest på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni2012 fået forelagt en rapport om status for arbejdet med fremme af e-Justice. Rådet opfordrede e-Justice arbejdsgruppen til at forelægge en nyrapport om status for arbejdet med fremme af e-Justice ved udgangen af 2.halvår 2012.Lissabon-traktatenUdviklingen af e-Justice har hidtil haft karakter af et mere praktisk samar-bejde, der har fundet sted på uformelt grundlag. Kommissionen har imid-lertid oplyst, at man i begyndelsen af 2013 forventer at præsentere et for-slag til et bindende retsgrundlag for e-Justice samarbejdet.Hvis der etableres et sådant bindende retsgrundlag for samarbejdet, må detforventes, at fremtidige retsakter på området vil blive fremsat med hjem-mel i bl.a. tredje del, afsnit V, i Traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde (TEUF). Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttettil Lissabon-traktaten, vil dermed finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, ogifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtageti henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendel-se i Danmark (”retsforbeholdet”).2.Indhold

Rapporten fra e-Justice arbejdsgruppen om status for arbejdet med fremmeaf e-Justice indeholder en gennemgang af de fremskridt, som er opnået ianden halvdel af 2012. Det drejer sig bl.a. om følgende fremskridt:2.1. E-Justice PortalenE-Justice Portalen er en fælles indgang til EU-lovgivningen og den natio-nale lovgivning. Portalen giver adgang til retsinformation, retslige og ad-ministrative myndigheders hjemmesider, registre, databaser og andre til-gængelige tjenester med henblik på at lette borgernes og de professionellebrugeres daglige arbejdsopgaver inden for det europæiske retlige område.Den 23. oktober 2012 blev version 3 af e-Justice Portalen lanceret, derbl.a. indeholder nye faktaark om den europæiske betalingskravsprocedureog et nyt system til at opdatere indholdet på portalen med. Derudover in-deholder den nye version de tekniske forudsætninger for en integration afindholdet fra EJN hjemmesiden i e-Justice Portalen.E-Justice arbejdsgruppen har endvidere arbejdet med at introducere nytindhold på portalen, bl.a. sider med oplysninger om forurettedes og sigte-des rettigheder i straffesager, juridisk uddannelse og tilgængelige video-konferencefaciliteter i de enkelte medlemsstater.For at synliggøre portalen har arbejdsgruppen udarbejdet en strategi til eninformationskampagne for e-Justice Portalen, der skal igangsættes, når detopdaterede indhold på portalen lanceres.2.2. ECLI(EuropeanCase-Law Identifier)E-Justice arbejdsgruppen arbejder med etablering af et fælles identifikati-onssystem og mulighederne for indførelse af fælles standarder for oplys-ninger (metadata) om national retspraksis. Det er frivilligt, om medlems-staterne vil implementere identifikationssystemet mv. Kommissionen harnedsat en særlig ECLI-ekspertarbejdsgruppe, som bl.a. forholder sig til depraktiske spørgsmål, som måtte opstå i forbindelse med, at medlemsstater-ne anvender det fælles identifikationssystem (ECLI).2.3. Videokonferencer og fjerntolkningEn vejledning om videokonferencer i grænseoverskridende retssager erved at blive udarbejdet med de nødvendige ændringer i forhold til fjern-175

tolkning i forbindelse med retssager. En ny opdateret vejledning om brugaf videokonferencer i grænseoverskridende retssager forventes snart at væ-re færdig.2.4. Integration af EJN hjemmesiden i e-Justice PortalenArbejdet med at integrere EJN hjemmesiden i e-Justice Portalen foregår isamarbejde mellem Kommissionen og EJN kontaktpunkterne. Integratio-nen er planlagt til at finde sted i december 2012 eller januar 2013.2.5. Integration af databasen over kompetente domstole fra Det Civil-retlige Atlas i e-Justice PortalenArbejdsgruppen har i oktober 2012 godkendt den løsning, der blev fundetpå det 23. ekspertmøde i Bruxelles i maj 2012 om domstolsdatabasen.Kommissionen vil implementere arbejdet i lyset af de besluttede retnings-linjer.2.6. ”Find en advokat/notar”-projektet”Find en advokat eller notar”-projektet er en prioriteret opgave for ar-bejdsgruppen. Formålet er at give borgerne en brugerflade på e-JusticePortalen, der giver mulighed for at lave en enkelt søgning i hele Europa ef-ter advokater eller notarer. Det forventes, at en sådan funktion vil væreklar i første halvdel af 2013.2.7. Screening af EU-lovgivning mv. ud fra perspektivet for e-JusticeRådssekretariatet har gennemført den første screeningøvelse af EU-lovgivningen på det strafferetlige område med henblik på at identificere deretsakter, hvor der er brug for it-værktøjer, og hvor det kunne være rele-vant at anvende e-Justice Portalen som den primære kanal til at publicereinformationer om den praktiske implementering af EU-lovgivningen. Ar-bejdsgruppen har på den baggrund besluttet, at der i fremtiden skal foreta-ges sådanne screeninger regelmæssigt, så det bliver muligt at screene lov-givningen, mens denne stadigvæk er under forberedelse. Der er endviderebehov for, at samarbejdet mellem de relevante aktører forbedres. En scree-ning af ny lovgivning på det civilretlige område vil blive præsenteret forarbejdsgruppen på et kommende møde.

Dagsordenspunkt 15: SIS IIRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen forventes pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 at ori-entere om status for SIS II-projektet. Nærhedsprincippet har ikke betyd-ning for sagen. Sagen om status for SIS II har i sig selv hverken lovgiv-ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side forventerman at kunne tage Kommissionens statusorientering til efterretning.1.Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde(retlige og indreanliggender)i Prag den 15.-16. januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 26.-27. februar 2009 en rækkerådskonklusioner om, hvordan man fremover kan sikre den nødvendigefremdrift i SIS II-projektet. På rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 4.-5. juni 2009 blev det besluttet at fortsætte arbejdet med udviklingenaf SIS II. Rådet fastholdt dog muligheden for i stedet for SIS II at udvikleet mindre avanceret system (SIS 1+RE), hvis en række nærmere bestemtetekniske milepæle for udviklingen af SIS II ikke nås.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. april 2010 forelå detendelige resultat af den første milepælstest. Der blev på den baggrund op-nået enighed om nogle rådskonklusioner, der indebærer, at udviklingen afSIS II skal fortsætte på grundlag af det nuværende SIS II-projekt.På rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 blev der vedtaget rådskonklusionerom, at Rådet noterede sig Kommissionens samlede overordnede tidsplanog samlede budgetoverslag.Det fremgår af den fremlagte tidsplan, at der frem til midten af 2012 skalforetages tests af både det centrale og de nationale systemer. Testen af detcentrale system afsluttedes med den såkaldte anden milepælstest, som blevudført i perioden 2.-7. maj 2012 med et tilfredsstillende resultat. Det næste179

skridt i forløbet er gennemførelsen af en samlet test af medlemslandenesnationale SIS II-løsninger og SIS II-systemets ydeevne (ComprehensiveTest). Testen blev påbegyndt den 19. juni 2012.De foreløbige tests harvist, at enkelte medlemslande, herunder Danmark, er nødt til at foretageyderligere nationale testkørsler. Finland har informeret Kommissionenom, at Finlands nationale system ikke vil være klar før februar 2013.Der skal herudover foretages en test (SIRENE Functional Test) af med-lemsstaternes SIRENE-systemer (det særlige mail-kommunikationssystem,der bruges til udveksling af supplerende oplysninger i tilknytning til efter-lysninger i SIS) samt en såkaldt migrationstest. SIRENE Functional testenpåbegyndes den 8. oktober 2012 og forventes at fortsætte frem til den 30.november 2012.Forberedelserne til migrationstesten er i gang, og allelande forventes at være klar til at påbegynde tests fra den 22. november2012.Det er fortsat målsætningen, at SIS II skal være i drift i første kvartal af2013.Kommissionen vil således i den kommende tid aflægge et besøg hosde finske myndigheder med henblik på at klarlægge, hvad der kan gøresfor at sikre, at den samlede tidsplan overholdes.Det fremgår af Kommissionens budgetoverslag, at videreudviklingen afsystemet medfører yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro mereend hidtil anslået. Disse merudgifter, som vil blive afholdt over EU-budgettet, skyldes hovedsagligt kravet om udvidelse af systemets kapacitetsom følge af de nye medlemsstaters opkobling til systemet.Kommissionen har senest på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den25.-26. oktober 2012orienteret om status for projektet.Lissabon-TraktatenUdviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEFafsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-samarbejdet på grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidligeresøjle 3).Med Lissabon-Traktatens ikrafttræden overførtes det mellemstatslige sam-arbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om retligeog indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (tredje del, afsnit V, iTraktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)).180

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten,finder dermed anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tilTEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark, ligesom de ikke finderanvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-sager, der er vedtaget inden Lissabon-Traktatens ikrafttræden, er derimodfortsat bindende for Danmark, ligesom de finder anvendelse i Danmark (påmellemstatsligt grundlag). Det gælder bl.a. rådsafgørelse 2001/886/RIA af6. december 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II).I det omfang Rådet træffer foranstaltning om et forslag om eller initiativ tiludbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i TEUF, tredje del,afsnit V, træffer Danmark, i henhold til protokollens artikel 4, inden seksmåneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennemføre denne for-anstaltning i dansk lovgivning. En dansk beslutning herom vil skabe enfolkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater (ogassocierede Schengen-lande).2.Indhold

Kommissionen har som nævnt fremlagt en samlet overordnet tidsplan og etbudgetoverslag, som Rådet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober2010 noterede sig ved vedtagelse af skriftlige konklusioner.Kommissionen har endvidere fremlagt et uddybende skema over de om-kostninger, der er forbundet med udviklingen af det centrale system.Kommissionen forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den6.-7. december 2012 at orientere om status for projektet. Kommissionenforventes i den forbindelse navnlig at ville orientere om status for den så-kaldte ”Comprehensive Test” af medlemsstaternes nationale SIS II-løsninger og SIS II-systemets ydeevne, som blev påbegyndt den 19. juni181

Dagsordenspunkt 16: Schengen Governance – situationen i Schengen-områdetNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 6.-7. december 2012 forventes en drøftelse i Det Blande-de Udvalg af situationen i Schengen-området med udgangspunkt i en rap-port fra Kommissionen om Schengen-områdets funktion. Sagen har hver-ken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprin-cippet har ikke betydning for sagen. Regeringen støtter udviklingen ogstyrkelsen af den politiske styring af Schengen-samarbejdet.1. BaggrundKommissionen fremlagde den 16. september 2011 den såkaldte SchengenGovernance-pakke, som består af to forslag til retsakter og en meddelelse.Det fremgår af meddelelsen, at Kommissionen hvert halve år vil udarbejdeen rapport over Schengen-samarbejdet, som skal danne grundlag for en re-gelmæssig drøftelse i Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på atstyrke den politiske styring af Schengen-samarbejdet.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. marts 2012 fandt der enførste drøftelse sted af den politiske styring af Schengen-samarbejdet. Rå-det vedtog på mødet konklusioner med henblik på at udvikle og styrke denfremtidige politiske styring af Schengen-samarbejdet og opstille rammernefor halvårlige strategiske drøftelser i Det Blandede Udvalg.Det fremgår bl.a. af konklusionerne, at Rådet imødeser regelmæssige rap-porter fra Kommissionen vedrørende Schengen-områdets funktion. Kom-missionen forventes i sine rapporter bl.a. at give et overblik over generelletendenser, udviklinger og udfordringer i Schengen-samarbejdet.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 fandt endrøftelse sted i Det Blandede Udvalg af den politiske styring af Schengen-184

samarbejdet med udgangspunkt i Kommissionens første rapport omSchengen-områdets funktion, der blev offentliggjort den 16. maj 2012.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 for-ventes en tilsvarende drøftelse i Det Blandede Udvalg af situationen iSchengen-området med udgangspunkt i Kommissionens anden rapport omSchengen-områdets funktion. Kommissionens har endnu ikke offentlig-gjort den anden rapport om Schengen-områdets funktion.2. IndholdIndholdet af Kommissionens anden rapport om Schengen-områdets funk-tion kendes endnu ikke.Rapporten forventes bl.a. at indeholde en beskrivelse af de aktuelle udfor-dringer på Schengen-området, herunder i forhold til migrationsstrømme ogulovlige indvandrere, samt en redegørelse for medlemsstaternes overhol-delse og anvendelse af Schengen-reglerne.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.5. HøringDer er ikke – ud over den skriftlige høring af Specialudvalget for asyl- ogindvandringssamarbejdet, jf. pkt. 10 nedenfor – foretaget høring vedrøren-de sagen.6. NærhedsprincippetNærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til sagen.185

8. Foreløbig generel dansk holdningRegeringen støtter udviklingen og styrkelsen af den politiske styring afSchengen-samarbejdet og forholder sig derfor positivt over for Kommissi-onens anden rapport om Schengen-områdets funktion.9. Europa-ParlamentetSagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdetSagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for asyl- og ind-vandringssamarbejdet med frist den 19. november 2012.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgKommissionens anden rapport om Schengen-områdets funktion har ikketidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 17: Kommissionens syvende rapport om visumreci-procitetNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at Kommissionenpå rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 præ-senterer sin syvende rapport om gensidighed i visumfritagelsen mellemvisse tredjelande og EU-landene (visumreciprocitet). Rapporten foreliggerendnu ikke. Det kan ikke udelukkes, at Kommissionen også vil præsentereet nyt forslag om ændring af visumforordningen, en meddelelse om fremmeaf vækst i EU gennem visumpolitikken og en rapport om det lokale Schen-gen-samarbejde i de første to år efter gennemførelsen af visumkodeksen.Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Regeringen forventer atkunne tage Kommissionens præsentationer til efterretning.1. BaggrundKommissionens rapporter om gensidighed i visumfritagelsen mellem vissetredjelande og EU-landene (visumreciprocitet) aflægges i overensstemmel-se med artikel 1, stk. 5, i visumforordningen.Det følger heraf, at Kommissionen skal afrapportere til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 1. juli i lige år om de tilfælde, hvor derfortsat ikke er gensidig visumfritagelse mellem visse tredjelande og EU-landene, og om nødvendigt fremsætte passende forslag.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 for-ventes Kommissionen at præsentere den syvende rapport om visumreci-procitet. Det kan ikke udelukkes, at Kommissionen på rådsmødet ligeledesvil præsentere et nyligt fremsat forslag om ændring af visumforordningen,en meddelelse om gennemførelse og udvikling af den fælles visumpolitikfor at fremme vækst i EU og en rapport om det lokale Schengen-samarbejde i de første to år efter gennemførelsen af visumkodeksen.2. Indhold

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. juni 2005 vedtog Rådetat ændre procedurerne i visumforordningen for så vidt angår EU’s reakti-onsmuligheder over for tredjelande, der er fritaget fra krav om visum vedindrejse til Schengen-området, men som opretholder eller indfører visum-pligt over for en eller flere EU-medlemsstater. De ændrede procedurer ud-bygger blandt andet Kommissionens mulighed for på medlemsstaternesvegne at forhandle med de pågældende tredjelande om eventuelle ændrin-ger i disse landes visumpolitik.På den baggrund har Kommissionen henholdsvis den 11. januar 2006, den5. oktober 2006, den 14. september 2007, den 23. juli 2008, den 20. okto-ber 2009 og den 5. november 2010 fremlagt rapporter om resultaterne afforhandlingerne med blandt andre USA, Canada og Australien.Siden påbegyndelsen af Kommissionens forhandlinger med de pågældendetredjelande er der sket visse fremskridt.Kommissionens syvende rapport om visumreciprocitet foreligger endnuikke, og indholdet kendes ikke.I et forslag af 7. november 2012 til Europa-Parlamentets og Rådets forord-ning om ændring af visumforordningen (KOM(2012) 650) foreslår Kom-missionen, at i alt 16 østater overføres til listen over tredjelande, hvisstatsborgere er fritaget for kravet om visum. Det drejer sig om 5 lande iCaribien (Dominica, Grenada, Saint Lucia, Saint Vincent og Grenadinernesamt Trinidad og Tobago), 10 lande i Stillehavet (Kiribati, Marshalløerne,Mikronesien, Nauru, Palau, Samoa, Salomonøerne, Tonga, Tuvalu og Va-nuatu) samt Timor Leste. Visumfritagelsen vil skulle baseres på gensidig-hed.Kommissionen beskriver i en meddelelse af 7. november 2012 om gen-nemførelse og udvikling af den fælles visumpolitik for at fremme vækst iEU (KOM(2012) 649), hvordan fremme af turisme til EU kan bidrag tilvæksten. Meddelelsen fokuserer på visumpolitikkens indvirkning på EU’søkonomi i bredere forstand. I meddelelsen peger Kommissionen på enrække områder, hvor medlemsstaterne inden for det eksisterende visumko-deks vil kunne forenkle og fremskynde procedurerne for udstedelse af tu-ristvisum. Kommissionen slår samtidig fast, at visumpolitikken fortsat skalskabe sikkerhed ved de ydre grænser.I en rapport af 7. november 2012 om det lokale Schengen-samarbejde i de188

første to år efter gennemførelsen af visumkodeksen (KOM(2012) 648) an-fører Kommissionen blandt andet, at de resultater, der er opnået i det loka-le samarbejde i en række centrale steder, har påvist en merværdi, selvompotentialet i de nye retlige rammer under visumforordningen, ikke er udyt-tet fuldt ud endnu. Kommissionen giver derfor en række forslag og henstil-linger til, hvordan samarbejdet kan forbedres.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.5. HøringDer er ikke – ud over den skriftlige høring af Specialudvalget for asyl- ogindvandringssamarbejdet, jf. pkt. 10 nedenfor – foretaget høring vedrøren-de sagen.6. NærhedsprincippetNærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdninger.8. Foreløbig generel dansk holdningRegeringen forventer at kunne tage Kommissionens præsentationer til ef-terretning.9. Europa-ParlamentetKommissionens rapport om visumreciprocitet afgives både til Europa-Parlamentet og til Rådet.Det bemærkes, at forslaget til ændring af visumforordningen behandles ef-189

ter den fælles beslutningsprocedure (TEUF artikel 294), der indebærer, atforslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet. Kommissionens meddelelseom gennemførelse og udvikling af den fælles visumpolitik for at fremmevækst i EU og rapporten om det lokale Schengen-samarbejde afgives bådetil Europa-Parlamentet og til Rådet.10. Specialudvalget vedrørende asyl og indvandringssamarbejdetSagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for asyl- og ind-vandringssamarbejdet med frist den 19. november 2012.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 18: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelseaf retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (Omarbejd-ning) (Bruxelles I)*Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2010) 748ResuméForordningsforslaget er omfattet af retsforbeholdet, men hvis forslagetvedtages, vil Danmark i kraft af en tidligere indgået parallelaftale mellemDanmark og EU kunne meddele, at Danmark vil gennemføre indholdet afforordningen, og i så fald vil forordningen på mellemfolkeligt grundlaggælde mellem Danmark og de øvrige medlemsstater. Rådet vedtog pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 en generelindstilling til forslaget. Formandskabet har efterfølgende indledt uformelledrøftelser med Europa-Parlamentet med henblik på at indgå en førstelæs-ningsaftale med Europa-Parlamentet. Det forventes, at forslaget vil blivevedtaget som et A-punkt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den6.-7. december 2012. Forslaget til forordning om revision af Bruxelles I-forordningen har til formål at afhjælpe de mangler, som en undersøgelseaf den praktiske anvendelse af forordningen har vist. Med forslaget læggesbl.a. op til en afskaffelse af eksekvatur og en udvidelse af forordningensanvendelsesområde til i visse tilfælde også at omfatte sagsøgte med bopæluden for EU. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincip-pet. Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, vil vedtagelsen af forslagetikke umiddelbart have lovgivningsmæssige konsekvenser. Efter den oven-for nævnte parallelaftale vil Danmark imidlertid kunne meddele, at manønsker at gennemføre forordningen i dansk ret. En sådan gennemførelsevurderes at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurde-res ikke at have statsfinansielle konsekvenser af betydning. Storbritannienog Irland har tilkendegivet, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og an-vendelsen af forordningen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegi-velser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra danskside er man overordnet set positivt indstillet over for det reviderede for-slag.1.Baggrund

Den Europæiske Union. Bruxelles I-forordningen fastlægger bl.a., hvilkenretsinstans der er den mest egnede til at løse en tvist på tværs af lande-grænserne, og skal sikre, at retsafgørelser, der er afsagt i en anden med-lemsstat, let kan anerkendes og fuldbyrdes.Det følger af artikel 73 i Bruxelles I-forordningen, at Kommissionen skulleforelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Ud-valg en rapport om anvendelsen af forordningen senest 5 år efter forord-ningens ikrafttræden. Rapporten skulle om nødvendigt ledsages af forslagmed henblik på tilpasning af forordningen. Kommissionen har udarbejdeten sådan rapport på grundlag af en undersøgelse af forordningens anven-delse i praksis. På den baggrund er det Kommissionens vurdering, at denfrie bevægelighed for retsafgørelser bør fremmes yderligere. Det bør end-videre gøres lettere at føre retssager over landegrænserne.Ifølge det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender(Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,bør retsafgørelser på det civilretlige område fuldbyrdes umiddelbart oguden andre mellemliggende foranstaltninger. Eksekvaturproceduren (dvs.kravet om, at en dom, der er afsagt i én medlemsstat, først kan fuldbyrdes ien anden medlemsstat, når den kompetente myndighed i sidstnævnte med-lemsstat har bestemt det) bør derfor generelt afskaffes for retsafgørelser icivil- og handelsretlige sager, hvor den stadig for ofte er nødvendig for atopnå fuldbyrdelse af retsafgørelser fra en anden medlemsstat.På den baggrund har Kommissionen fremsat et forslag til revision af Bru-xelles I-forordningen (omarbejdning).Forslaget til forordning, der er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 67,stk. 4, og artikel 81, stk. 2, litra a), c) og e), behandles efter den almindeli-ge beslutningsprocedure, hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rå-det skal vedtage forslaget.Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den24.-25. februar 2011.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december 2011vedtog Rådet retningslinjer for de videre drøftelser om anerkendelse, eksi-gibilitet (dvs. at dommen kan fuldbyrdes) og fuldbyrdelse.På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) i København den26.-27. januar 2012 var der en drøftelse af spørgsmålet om, hvorvidt kom-192

petencereglerne i forordningen bør udvides til at omfatte tredjelandssag-søgte.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 vedtogRådet en generel indstilling til forordningsforslaget.Der har herefter været forhandlinger mellem formandskabet og Europa-Parlamentet med henblik på at indgå en førstelæsningsaftale. På et møde iCoreper den 24. oktober 2012 blev der opnået enighed i Rådet om en så-dan førstelæsningsaftale.Det forventes, at forslaget vil blive vedtaget – i form af en førstelæsnings-aftale med Europa-Parlamentet – som et A-punkt på rådsmødet (retlige ogindre anliggender) den 6.-7. december 2012.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet afDanmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Protokollenom Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder på denbaggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tilTEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark, ligesom de ikke finderanvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).I kraft af en parallelaftale mellem Danmark og Fællesskabet er Danmarkimidlertid på mellemstatsligt grundlag tilknyttet reglerne i Bruxelles I-forordningen, således at reglerne i forordningen gælder mellem Danmarkog de øvrige medlemsstater. Folketinget har i medfør af grundlovens § 19givet samtykke2til indgåelse af parallelaftalen, og aftalen trådte i kraft den1. juli 2007.Det følger af parallelaftalens artikel 3, stk. 2 og 3, at hvis der foretagesændringer i Bruxelles I-forordningen, skal Danmark inden 30 dage efter

vedtagelsen meddele Kommissionen, hvorvidt Danmark vil gennemføreindholdet af ændringerne, og om gennemførelsen kan ske administrativt el-ler kræver godkendelse i Folketinget. Hvis Danmark meddeler Kommissi-onen, at Danmark ikke ønsker at gennemføre indholdet af ændringerne,følger det af parallelaftalens artikel 3, stk. 7, at aftalen skal betragtes somopsagt, hvilket vil bevirke, at forordningens regelsæt ikke længere vil gæl-de mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.Regeringen agter inden 30 dage efter vedtagelsen af forordningen at med-dele Kommissionen, at man fra dansk side ønsker at gennemføre indholdetaf ændringerne i forordningen. Regeringen vil i den forbindelse tage stil-ling til, om gennemførelsen kan ske administrativt eller kræver godkendel-se i Folketinget.2.Indhold

2.1. GenereltForslaget til forordning indeholder i store træk en videreførelse af de eksi-sterende regler i Bruxelles I-forordningen.Forslaget har dog til formål at afhjælpe de mangler, som en undersøgelseaf den praktiske anvendelse af Bruxelles I-forordningen har peget på. For-slaget søger således at fjerne de resterende hindringer for retsafgørelsersfrie bevægelighed i overensstemmelse med princippet om gensidig aner-kendelse.På den baggrund indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om afskaffelse afeksekvatur, udvidelse af forordningens kompetenceregler, værnetings-aftaler, voldgift, litispendens (dvs. regler for behandling af retssager omsamme tvist anlagt ved flere retter) og indbyrdes sammenhængende kravsamt anerkendelse af foreløbige og sikrende retsmidler, som i hovedtrækgennemgås nedenfor under punkt 2.2.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. EksekvaturI medfør af den gældende Bruxelles I-forordnings artikel 38 kan en frem-med retsafgørelse først fuldbyrdes, når den er blevet erklæret eksigibel iden medlemsstat, hvor den ønskes fuldbyrdet. En dom, der er afsagt i én194

medlemsstat, er således først eksigibel i en anden medlemsstat, når denkompetente myndighed i sidstnævnte medlemsstat har bestemt det (densåkaldte eksekvaturprocedure).På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december 2011blev Rådet enige om at afskaffe eksekvaturproceduren for derved at søgeat opnå en egentlig fri bevægelighed for disse retsafgørelser. Det medfører,at retsafgørelser afsagt i en medlemsstat fremover skal kunne fuldbyrdes ide øvrige medlemsstater, uden at der kræves nogen særlig procedure.Rådet blev samtidig enige om at bibeholde en række processuelle garantierfra den gældende forordning, der skal sikre, at den sagsøgtes ret til en ret-færdig rettergang og sagsøgtes ret til forsvar, der er sikret ved artikel 47 iEU’s charter om grundlæggende rettigheder, beskyttes i tilstrækkeligt om-fang.Fuldbyrdelse kan således bl.a. afslås, hvis fuldbyrdelsen åbenbart vil stridemod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i den medlemsstat, an-modningen rettes til, eller hvis sagsøgte ikke er blevet behørigt informeretom retssagen i domsstaten.Forslaget indeholder endvidere enbestemmelse, som tager højde for densærlige situation, at fuldbyrdelsen af en dom påbegyndes i en anden med-lemsstat mod en person, der ikke forud for fuldbyrdelsen er blevet gjortbekendt med dommen.2.2.2. Forordningens anvendelse i den internationale retsordenDen gældende Bruxelles I-forordnings kompetenceregler finder (med visseundtagelser) ikke anvendelse, når sagsøgte har bopæl uden for EU. I dissetilfælde henviser forordningen til national ret (også kaldet ”residualkompe-tencen”).Kommissionen lagde i sit oprindelige forslag op til at udvide kompetence-reglerne i Bruxelles I-forordningen til også at omfatte sagsøgte med bopæluden for EU (”tredjelandssagsøgte”). Efter Kommissionens forslag skalBruxelles I-forordningen udtømmende gøre op med, hvornår personer fratredjelande kan sagsøges i en medlemsstat. Kommissionens forslag er så-ledes udtryk for en totalharmonisering af medlemsstaternes regler om,hvornår personer fra tredjelande kan sagsøges i en medlemsstat.

I Rådets generelle indstilling til forslaget lægges der op til en løsning,dersom udgangspunkt indebærer, at det ikke vil være Bruxelles I-forordningens regler, som vil være afgørende for, om personer fra tredje-lande kan sagsøges i en medlemsstat. Dette svarer til ordningen efter dengældende forordning.Som noget nyt givesforbrugere og arbejdstagereimidlertidmulighed for atsagsøge henholdsvis erhvervsdrivende og arbejdsgivere med bopæl udenfor EU i en medlemsstat i sager vedrørende forbrugeraftaler eller individu-elle arbejdsaftaler. Formålet med denne udvidelse er – i overensstemmelsemed Kommissionens oprindelige forslag – at forbedre adgangen til retsvæ-senet, retssikkerheden og beskyttelsen af unionsborgere til fordel for de”svage parter” i de ovennævnte aftaleforhold.Herudover foreslås der indført en såkaldt international litispendensregelfor visse sager, der er anlagt mellem de samme parter og har samme gen-stand, og som både behandles ved en ret i en medlemsstat og en ret i ettredjeland. I medfør af forslaget kan en ret i en medlemsstat således udsæt-te sagen, hvis det forventes, at retten i tredjelandet vil afsige en retsafgø-relse, der kan anerkendes og eventuelt fuldbyrdes i den pågældende med-lemsstat, og hvis retten finder, at det er nødvendigt at udsætte sagen afhensyn til en ordnet retspleje. Hvor der er tale om sager med indbyrdessammenhængende krav, er det endvidere en betingelse, at det er ønskeligtat behandle og afgøre de sammenhængende krav sammen for at undgå ri-sikoen for uforenelige retsafgørelser.2.2.3. VærnetingsaftalerBruxelles I-forordningens kapitel II, afdeling 7, anerkender i dag som ud-gangspunkt gyldigheden af værnetingsaftaler.Forslaget lægger imidlertid op til at indføre en fortrinsret for den i værne-tingsaftalen valgte ret til at træffe afgørelse om sin egen kompetence, uan-set om sagen først er indbragt for denne ret. Alle andre retter skal udsættesagen, indtil den valgte ret har fastslået, at den har kompetence, eller – hvisaftalen er ugyldig – erklæret sig inkompetent. På den måde svækkes inci-tamentet til af taktiske grund at misbruge sagsanlæg med henblik på at un-dergrave en gyldig værnetingsaftale.Endvidere foreslås en harmoniseret lovvalgsregel om den materielle gyl-dighed af værnetingsaftaler.196

2.2.4. Forholdet mellem forordningsforslaget og voldgiftVoldgift er på nuværende tidspunkt ikke omfattet af anvendelsesområdetfor Bruxelles I-forordningen. Søgsmål og retsafgørelser, hvor voldgift ud-gør hovedspørgsmålet, er således undtaget fra forordningens anvendelses-område. Ifølge EU-domstolens praksis falder spørgsmål vedrørende an-vendeligheden af en voldgiftsaftale, herunder navnlig dens gyldighed, dogind under forordningens anvendelsesområde, hvis sagen i øvrigt er omfat-tet af anvendelsesområdet for forordningen.Kommissionens oprindelige forslag lægger ikke op til, at voldgift skal om-fattes af forordningen, men indeholder en særlig regel om forholdet mel-lem voldgift og retssager. Efter den foreslåede bestemmelse skal en dom-stol således, når en tvist indbringes for den, og dens kompetence bestridespå grund af en voldgiftsaftale, udsætte sagen, hvis tvisten allerede er ind-bragt for en voldgiftsret eller en ret i den medlemsstat, hvor voldgiften igivet fald skal finde sted.I forslaget lægges op til at opretholdestatus quo fra den gældende forord-ning.Samtidig foreslås det at indsætte enny præambelbetragtning, somnærmere beskriver, hvordan undtagelsen af voldgift fra forordningens an-vendelsesområde skal fortolkes.2.2.5. Litispendens og foreløbige retsmidlerDet følger af litispendensreglen i den gældende Bruxelles I-forordning, athvis et krav, der har samme genstand og grundlag, fremsættes mellem desamme parter for retter i forskellige medlemsstater, skal enhver anden retend den, ved hvilken sagen først er anlagt, udsætte sagen, indtil retten,hvor sagen først blev anlagt, fastslår sin kompetence.I medfør af forslaget giver en retsafgørelse uden videre adgang til at an-vende ethvert sikrende retsmiddel, der findes i henhold til loven i fuldbyr-delsesmedlemsstaten. Forslaget indfører således fri bevægelighed for deforanstaltninger, der er truffet af den ret, der har kompetence med hensyntil sagens realitet. Forslaget er derimod til hinder for fri bevægelighed forforeløbige foranstaltninger, der træffes af en anden ret end den, der harkompetence til at behandle sagens realitet.2.2.6. Forbedring af adgangen til retlig prøvelse197

Forslaget indeholder herudover en række ændringer, der skal forbedre ad-gangen til retlig prøvelse samt den praktiske funktion af kompetencereg-lerne.Endvidere foreslås det, at arbejdstagerne skal have adgang til at anlæggesag mod flere sagsøgte (arbejdsgivere) inden for beskæftigelsesområdet ef-ter Bruxelles I-forordningens regler. Det medfører, at flere arbejdsgiverekan sagsøges ved retten i den retskreds, hvor en af arbejdsgiverne har bo-pæl. Det er herudover en betingelse, at kravene er så snævert forbundne, atdet er ønskeligt at behandle og påkende dem samtidig for at undgå ufore-nelige retsafgørelser i tilfælde af, at kravene blev påkendt hver for sig.Forslaget indeholder desuden som noget nyt et krav om, at domstolen skalsikre sig, at sagsøgte er informeret om retsvirkningerne af ikke at gøre ind-sigelse mod rettens kompetence, når den pågældende møder i retten. Plig-ten gælder alene, hvis sagsøgte er ”den svage part” i et forsikringsforhold,et forbrugerforhold eller et ansættelsesforhold.Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og proce-duremæssig karakter, herunder definitioner, udpegelse af kompetentemyndigheder, forkyndelse, appel, sprog, fremsendelse, forholdet til andrebilaterale og multilaterale aftaler samt tidspunktet for gennemførelse afforslaget.Det bemærkes i øvrigt, at forslaget indeholder en ny præambelbetragtningnr. 13, som går ud på at tilføje, at kriteriet ”nær tilknytning” til en bestemtret bør tjene til at skabe retssikkerhed og undgå, at sagsøgte indstævnes foren ret i en medlemsstat, som sagsøgte ikke med rimelighed kunne forudsesom muligt værneting.3.Gældende dansk ret

ønsker at ophæve parallelaftalen – medføre tilsvarende ændringer i danskret.Det følger af retsplejelovens § 247, stk. 1, at i sager, der er omfattet af lovom Bruxelles I-forordningen m.v., herunder ved bekendtgørelse udstedt imedfør af loven, anvendes Bruxelles I-forordningens regler om værneting istedet for retsplejelovens værnetingsregler.Bruxelles I-forordningen indeholder regler mellem EU-medlemsstaterneom, hvilke retter der er kompetente i internationale civile sager (værne-ting), og om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i civi-le sager. Forordningen har således væsentlig betydning for gennemførelseaf retssager på tværs af grænserne inden for EU.Kapitel 1 angiver forordningens anvendelsesområde. Det følger heraf, atforordningen finder anvendelse på det civil- og handelsretlige område uan-set domsmyndighedens art, jf. artikel 1. Forordningen omfatter såledesprivatretlige krav både inden for og uden for formuerettens område. For-ordningen omfatter ikke spørgsmål vedrørende skat, told og administrativeanliggender og undtager også specifikt en række områder, herunder per-son-, familie- og arveretlige spørgsmål, konkurs mv., social sikring ogvoldgift.Inden for familieretten var underholdsholdspligt dog omfattet af forord-ningen, indtil den blev ændret ved Rådets forordning nr. 4/2009 af 18. de-cember 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (underholdspligt-forordningen), der finder anvendelse fra den 18. juni 2011. Som følge afretsforbeholdet finder underholdspligtforordningen ikke anvendelse iDanmark, men i kraft af parallelaftalen vedrørende Bruxelles I-forordningen har Danmark tilsluttet sig forordningen bortset fra forordnin-gens bestemmelser om samarbejde mellem centralmyndigheder og omlovvalg, jf. herved bekendtgørelse nr. 69 af 29. januar 2009 om gennemfø-relse af underholdspligtsforordningen.3.1.2. Bruxelles I-forordningens kompetencereglerKapitel II i forordningen indeholder regler om, hvilket lands domstole derer kompetente til at afgøre en retstvist. Som hovedregel skal forordningenskompetenceregler anvendes, hvis sagsøgte har bopæl på en medlemsstatsområde. Har sagsøgte ikke bopæl i en medlemsstat, gælder nationale kom-199

petenceregler. Værnetingsreglerne i forordningen gælder umiddelbart imedlemsstaterne og skal anvendes forud for nationale værnetingsregler.Hvis sagsøgte ikke har bopæl i en medlemsstat, er forordningens udgangs-punkt, at kompetencen afgøres af de nationale værnetingsregler i den med-lemsstat, hvor sagen er anlagt.Bopælsbegrebet er nærmere defineret i forordningens artikel 59-60. Detafgørende er, hvorvidt en part har bopæl på den medlemsstats område,hvor sagen er anlagt, efter denne medlemsstats lovgivning. Forordningenfastsætter endvidere et bopælsbegreb for selskaber og andre juridiske per-soner.De almindelige kompetenceregler findes i forordningens artikel 2-4. Ho-vedreglen er, at en sag skal anlægges ved sagsøgtes bopæl (hjemting).Herudover indeholder forordningen en række særlige kompetenceregler.Artikel 5-7 indeholder som undtagelse til hovedreglen en række alternativekompetenceregler på særlige områder:En i praksis meget relevant bestemmelse er kontraktsværnetinget (artikel5, stk. 1), hvorefter en sag om kontraktforhold kan anlægges, hvor den for-pligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes.Medmindre andet er aftalt, er opfyldelsesstedet ved salg af varer varernesleveringssted og ved levering af tjenesteydelser ydelsernes leveringssted.Artikel 5 indeholder herudover regler om erstatning uden for kontrakt, er-statning mv. i anledning af en strafbar handling, sager vedrørende filialerog lignede, sager vedrørende truster mv. samt sager om betaling af bjærge-løn.Andre særlige alternative kompetenceregler findes i artikel 6 (bl.a. i sagermed flere sagsøgte) og i artikel 7 (sager om ansvar i forbindelse med bru-gen eller driften af et skib).Artikel 8-21 indeholder særlige kompetencebestemmelser i forsikringssa-ger, sager om forbrugeraftaler og sager om individuelle arbejdsaftaler. Ud-gangspunktet er, at den forsikrede (forsikringstageren, den sikrede ellerden begunstigede), forbrugeren og arbejdstageren ikke skal tvinges til atføre sag i et andet land end bopælslandet, uanset om pågældende er sagsø-ger eller sagsøgt.

Herudover indeholder forordningen særlige bestemmelser om enekompe-tence for en bestemt domstol i sager om fast ejendom samt i visse sel-skabs- og immaterialretlige sager (artikel 22).I sager om rettigheder over fast ejendom samt leje og forpagtning af fastejendom er ejendommens beliggenhed - uden hensyn til parternes bopæl -afgørende for, hvilken domstol der er kompetent.Parterne har mulighed for at aftale værneting (artikel 23). En værnetings-aftale må ikke stride mod forordningens regler om enekompetence og skalopfylde visse formkrav. Der er særlige begrænsninger i muligheden for atindgå værnetingsaftaler i forsikrings-, forbruger- og arbejdstagerforhold.En ret anses for at være kompetent, hvis sagsøgte giver møde i retten udenat bestride rettens kompetence (artikel 24).Der kan efter forordningen anmodes om foreløbige, herunder sikrende,retsmidler (f.eks. arrest) ved retterne i en medlemsstat, selv om retterne ien anden medlemsstat er kompetente til at afgøre sagen (artikel 31).Forordningen indeholder i artikel 25-30 visse processuelle regler om sa-gens behandling:Efter artikel 25 skal en ret erklære sig inkompetent i sager, hvor en ret i enanden medlemsstat er enekompetent. Efter artikel 26 skal retten af egendrift undersøge sin kompetence, såfremt en sagsøgt, der ikke har bopæl ilandet, ikke giver møde.Bestemmelserne i forordningens artikel 27-30 vedrører behandlingen afsager, hvor krav, der har samme genstand eller er indbyrdes sammenhæn-gende, fremsættes i forskellige medlemsstater. Forordningen indeholderendvidere en definition af, hvornår der indtræder litispendens, dvs. hvornåren sag skal anses for anlagt med den virkning, at en tilsvarende sag mellemde samme parter ikke kan anlægges i en anden medlemsstat (artikel 30).Hensigten med bestemmelsen er at tage højde for forskellene i medlems-landenes retssystemer med hensyn til, hvornår litispendens indtræder, danogle retssystemer f.eks. anser stævningens indgivelse til retten for afgø-rende i relation til sagsanlæg, mens andre lægger vægt på tidspunktet forforkyndelse for sagsøgte.3.1.3. Forordningens regler om anerkendelse og fuldbyrdelse

Kapitel III i forordningen indeholder regler om anerkendelse og fuldbyr-delse af retsafgørelser, som er truffet i en anden medlemsstat.Reglerne om anerkendelse findes i forordningens artikel 33-37, mens reg-lerne om fuldbyrdelse findes i forordningens artikel 38-52. »Retsafgørel-ser« omfatter i henhold til forordningens artikel 32 enhver afgørelse truffetaf en ret uanset betegnelsen, herunder dom, kendelse eller fuldbyrdelses-ordre. Rettens beslutning om fastsættelse af sagsomkostninger er ligeledesomfattet.Hovedreglen er, at retsafgørelser truffet i en anden medlemsstat uden vide-re anerkendes, dvs. at afgørelsen har retskraft, uden at anerkendelseslandetprøver den dømmende rets kompetence og sagens realitet. Bestrides det, atafgørelsen skal anerkendes, kan retten i anerkendelseslandet prøve, om derforeligger grunde til at nægte anerkendelsen, jf. nedenfor. Retten kan der-imod ikke prøve sagens realitet, dvs. om afgørelsen materielt er rigtig.En retsafgørelse truffet i en medlemsstat kan fuldbyrdes i en anden med-lemsstat, når afgørelsen er erklæret for eksigibel i fuldbyrdelsesstaten veden særlig procedure – den såkaldte eksekvaturprocedure. Eksekvaturpro-ceduren er i første instans begrænset til en rent formel prøvelse, der ikkeomfatter en stillingtagen til, om der foreligger en grund til at nægte aner-kendelse. Dette kan alene prøves i appelinstansen.Forordningen indeholder en forpligtelse til uden videre at anerkende enretsafgørelse truffet i en medlemsstat (artikel 33). Anerkendelsen indebæ-rer, at retsafgørelsen tillægges retskraft, hvilket bl.a. medfører, at retsafgø-relsen skal lægges til grund i andre retssager, og at en ny retssag om sam-me spørgsmål mellem de samme parter ikke kan anlægges.Bestrides det, at afgørelsen skal anerkendes, kan en berettiget part efter eneksekvaturprocedure få rettens afgørelse af, om retsafgørelsen skal aner-kendes. Såfremt anerkendelse gøres gældende under en verserende sag, erdenne ret dog kompetent til at afgøre spørgsmålet om anerkendelse, hvisdet har betydning for rettens afgørelse af den verserende sag.Forordningen, navnlig artikel 34-35, angiver udtømmende, i hvilke tilfæl-de retten kan nægte at anerkende en retsafgørelse truffet i et andet med-lemsland. Artikel 36 fastslår, at den udenlandske retsafgørelse i intet til-fælde kan prøves i realiteten, dvs. om afgørelsen materielt er rigtig.

Efter artikel 34 kan der ikke ske anerkendelse, såfremt anerkendelsenåbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i denmedlemsstat, hvor den gøres gældende.Anerkendelse kan endvidere ikke ske, såfremt sagsøgte er dømt som ude-blevet, uden at stævningen er forkyndt i tide og på passende måde, med-mindre sagsøgte har undladt at tage skridt til at anfægte retsafgørelsen,selv om vedkommende havde mulighed for at gøre det.Endelig kan anerkendelse ikke ske, hvor retsafgørelsen er uforenelig medandre tidligere trufne retsafgørelser mellem samme parter. Som følge afforordningens litispendensregler burde dette kun sjældent kunne fore-komme i praksis.Efter artikel 35 kan anerkendelse ikke ske, hvis forordningens kompeten-ceregler vedrørende forsikrings- eller forbrugersager er tilsidesat, eller hvisretsafgørelsen strider mod forordningens regler om enekompetence. Det eri øvrigt ikke grund til at nægte anerkendelse, at retsafgørelsen strider modforordningens kompetenceregler.Det kan endelig nævnes, at forordningens artikel 61 indeholder hjemmel tilunder visse betingelser at afslå anerkendelse og fuldbyrdelse af civilretligekrav, der er behandlet i forbindelse med retsforfølgning af en uagtsom lov-overtrædelse.Er den retsafgørelse, der ønskes anerkendt, appelleret eller begæret genop-taget, kan den ret, der behandler spørgsmålet om anerkendelse, udsætte sa-gen, jf. forordningens artikel 37.Forordningens bestemmelser om fuldbyrdelse findes i artikel 38-52. Af ar-tikel 38 fremgår, at en retsafgørelse, der kan fuldbyrdes i den stat, hvor af-gørelsen er truffet, kan fuldbyrdes i en anden medlemsstat, når afgørelsenefter anmodning fra en berettiget part er erklæret eksigibel efter en særligprocedure, den såkaldte eksekvaturprocedure.En anmodning om, at en afgørelse erklæres for eksigibel, fremsættes overfor den ret eller kompetente myndighed, der er udpeget af medlemsstaten.For Danmarks vedkommende er byretten udpeget som kompetent myndig-hed, jf. parallelaftalens artikel 2, stk. 2, litra h. Den stedlige kompetence,dvs. hvilken byret anmodningen skal fremsættes over for, afgøres af denforpligtedes bopæl eller fuldbyrdelsesstedet (forordningens artikel 39).203

Fremgangsmåden ved anmodningens fremsættelse er som udgangspunktoverladt til medlemsstaterne (artikel 40). Forordningen indeholder dog vis-se bestemmelser herom. Af forordningens artikel 53-56 fremgår således, atanmodningen skal vedlægges en udskrift af retsafgørelsen og en attest ud-færdiget af de kompetente myndigheder i domsstaten, jf. formularen i bilagV til forordningen. Af attesten fremgår bl.a., at retsafgørelsen kan fuldbyr-des i domsstaten.I første instans skal der alene foretages en prøvelse af, om de formelle be-tingelser for fuldbyrdelse er opfyldt, dvs. om retsafgørelsen opfylder denødvendige betingelser med hensyn til godtgørelsen af dens ægthed, ogom anmodningen er vedlagt en korrekt udfyldt attest, jf. forordningens ar-tikel 53, og den forpligtede kan ikke på dette tidspunkt fremsætte indsigel-ser mod anmodningen, jf. forordningens artikel 41. Er de formelle betin-gelser opfyldt, erklæres retsafgørelsen for eksigibel. Afgørelsen meddelesden, der har indgivet anmodningen, og forkyndes, hvis anmodningen imø-dekommes, for den forpligtede, jf. artikel 42.Retten prøver således ikke, om der foreligger en nægtelsesgrund somnævnt i artikel 34-35, herunder om dommen åbenbart strider mod grund-læggende retsprincipper, eller i udeblivelsesdomme om stævningen mv.var forkyndt for domfældte. Dette kan alene prøves i forbindelse med enappel.Afgørelsen om eksigibilitet kan appelleres af begge parter, jf. forordnin-gens artikel 43. For Danmarks vedkommende er landsretten appelinstans,jf. parallelaftalens artikel 2, stk. 2, litra i.Forordningen indeholder kun en appelfrist for den forpligtede, såfremt af-gørelsen erklæres eksigibel. Appelfristen er en måned, dog to måneder,hvis skyldneren har bopæl på en anden medlemsstats område. Derimod erder ikke fastsat nogen frist for fordringshaverens appel, hvis retten fastslår,at retsafgørelsen ikke er eksigibel.I forbindelse med appelbehandlingen får parterne lejlighed til at fremsættederes bemærkninger, jf. artikel 43, stk. 2, hvorefter appellen behandles ef-ter en kontradiktorisk procedure. Appelinstansen kan kun nægte at erklæreen afgørelse eksigibel, hvis der foreligger en nægtelsesgrund som nævnt iartikel 34-35. Afgørelsen skal træffes hurtigst muligt.

Appelretten kan efter reglerne i forordningens artikel 46 udsætte sagen, så-fremt den udenlandske retsafgørelse er appelleret eller begæret genoptaget,eller fristen herfor ikke er udløbet. Appelretten kan endvidere betingefuldbyrdelsen af sikkerhedsstillelse.Det er overladt til de enkelte medlemsstater at afgøre, om appelinstansensafgørelse kan indbringes for højere ret, jf. artikel 44. For Danmarks ved-kommende vil landsrettens afgørelse som appelinstans kunne indbringesfor Højesteret efter tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. parallelafta-lens artikel 2, stk. 2, litra i.Efter forordningens artikel 47 giver en afgørelse om eksigibilitet hjemmeltil at anvende sikrende retsmidler, f.eks. arrest. Sikrende retsmidler er deteneste mulige retsskridt, så længe en afgørelse om eksigibilitet kan appel-leres eller er under appel.Forordningen indeholder herudover regler om delvis fuldbyrdelse (artikel48), fuldbyrdelse af tvangsbøder (artikel 49) og om, at der ikke kan pålæg-ges fordringshaveren at stille sikkerhed med den begrundelse, at pågæl-dende er udlænding (artikel 51).Har fordringshaveren fri proces eller været fritaget for gebyrer og omkost-ninger i domsstaten, gælder dette også i videst mulig omfang under ekse-kvatursagen (artikel 50).Der må ikke opkræves afgift mv. beregnet i forhold til sagens værdi i for-bindelse med behandlingen af en anmodning om eksekvatur (artikel 52).Når en retsafgørelse er erklæret eksigibel, sker fuldbyrdelse efter de natio-nale regler i fuldbyrdelsesstaten, hvilket for Danmarks vedkommende vilsige reglerne i retsplejeloven om tvangsfuldbyrdelse.3.1.4. Officielt bekræftede dokumenter og retsforligForordningens kapitel IV (artikel 57-58) indeholder bestemmelser om offi-cielt bekræftede dokumenter og retsforlig.Af bestemmelserne fremgår, at officielt bekræftede dokumenter, der er ud-stedt og eksigible i en medlemsstat, kan erklæres eksigible efter forordnin-gens eksekvaturprocedure. Forordningen definerer ikke, hvad der skal for-stås ved ”officielt bekræftet dokument”, men der sigtes bl.a. til en ordning,205

der er kendt i nogle EU-lande, hvorefter en notar kan bekræfte et privatdokument og give det en fuldbyrdelsespåtegning.Desuden kan retsforlig, som er eksigible i oprindelseslandet, erklæres ek-sigible i en anden medlemsstat efter de samme regler, som gælder for offi-cielt bekræftede dokumenter.Den kompetente ret i fuldbyrdelsesstaten kan kun nægte at erklære et offi-cielt bekræftede dokument eller et retsforlig for eksigibelt, såfremt fuld-byrdelsen åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i fuldbyr-delseslandet. De øvrige nægtelsesgrunde i forordningen er efter deres ind-hold ikke relevante i forbindelse med disse dokumenter.3.1.5. Øvrige spørgsmålForordningens kapitel V (artikel 59-65) indeholder almindelige bestem-melser. Artikel 60 indeholder en definition af selskaber og andre juridiskepersoners hjemsted.Forholdet til andre retsakter reguleres i forordningens kapitel VII. Forord-ningen udelukker ikke anvendelsen af andre fællesskabsretsakter eller na-tionale gennemførelsesbestemmelser, som på særlige områder regulererretternes kompetence eller anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser,jf. forordningens artikel 67. Ifølge forordningens artikel 68 erstatter for-ordningen EF-domskonventionen mellem medlemsstaterne.Forordningen erstatter endvidere en række konventioner (artikel 69 og 70).For Danmarks vedkommende gælder dette konventionen af 11. oktober1977 mellem Finland, Island, Norge, Sverige og Danmark om anerkendel-se og fuldbyrdelse af afgørelser om privatretlige krav (den nordiske doms-konvention).Af forordningens artikel 71 fremgår, at forordningen ikke berører konven-tioner, hvori medlemsstaterne er parter, og som på særlige områder fast-sætter regler for retternes kompetence og for anerkendelse og fuldbyrdelseaf retsafgørelser.Forordningen indeholder endelig i kapitel VIII (artikel 73-76) afsluttendebestemmelser.3.2. Lugano-konventionen

I 1988 indgik EU's daværende medlemsstater og en række andre stater(hvoraf flere siden er blevet medlem af EU) Lugano-konventionen om ret-ternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager,herunder handelssager. I dag har, ud over EU's medlemsstater, Schweiz,Norge og Island tilsluttet sig konventionen.Med Lugano-konventionen udvidedes reglerne i den tidligere Bruxelleskonvention fra 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af rets-afgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, til at omfatte stateruden for EU.I marts 2002 blev Bruxelles-konventionen erstattet af Bruxelles I-forordningen. Med henblik på at sikre parallelitet mellem de regler, dergælder inden for EU, og de regler, der gælder mellem EU-medlemsstaterneog de øvrige kontraherende stater i Lugano-konventionen, blev der indledtforhandlinger om en ny konvention, der skulle opdatere den eksisterendeLugano-konvention. Den nye Lugano-konvention blev undertegnet den 30.oktober 2007 og trådte i kraft den 1. januar 2010.Den nye Lugano-konventions regler er i meget vidt omfang identiske medBruxelles I-forordningens regler.3.3. Værneting for personer, der ikke har bopæl i EU eller en kontra-herende stat i Lugano-konventionenMulighederne for at sagsøge personer og virksomheder mv., der ikke harbopæl eller hovedkontor i EU eller en kontraherende stat i Lugano-konventionen, ved domstole her i landet, er reguleret i retsplejelovens ka-pitel 22 om stedlig kompetence.Efter retsplejelovens § 246 kan forbrugere i sager om forbrugeraftaler an-lægge sag ved eget hjemting mod sådanne personer mv., såfremt fremsæt-telsen af særligt tilbud eller reklamering i Danmark er gået forud for afta-lens indgåelse, og forbrugeren her i landet har foretaget de dispositioner,der er nødvendige til indgåelse af aftalen. Efter § 246 kan der endvidereanlægges sag ved de retter, som efter de almindelige værnetingsregler harkompetence, herunder ved erhvervsværnetinget (§ 237), filialværnetinget(§ 238), fast ejendomsværnetinget (§ 241), opfyldelsesværnetinget (§ 242),retskrænkelsesværnetinget (§ 243) og et aftalt værneting (§ 245). En per-son, der ikke har bopæl i EU eller en kontraherende stat i Lugano-konventionen, kan endvidere i sager, der vedrører formueretsforhold, sag-207

søges ved en dansk ret, hvis personen opholder sig i retskredsen ved stæv-ningens forkyndelse (§ 246, stk. 2). Endelig kan både fysiske og juridiskepersoner sagsøges ved retten på det sted her i landet, hvor de ved sagensanlæg har gods, eller hvor det gods, kravet angår, befinder sig (§ 246, stk.3).3.4. VoldgiftI dansk ret er spørgsmålet om, hvilken kompetence domstole har i tvister,som skal afgøres ved voldgift, reguleret i voldgiftsloven, jf. lov nr. 553 af24. juni 2005 som ændret ved lov nr. 106 af 26. februar 2008.Den danske voldgiftslov er udformet med udgangspunkt i UNCITRALsModellov for International Handelsvoldgift fra 1985. Loven er endvidereudformet i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser i henhold tilNew York-konventionen fra 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse afudenlandske voldgiftskendelser.Det følger af voldgiftslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., at retssager om tvister, derefter aftale mellem parterne skal afgøres ved voldgift, efter påstand afvisesfra domstolene, medmindre voldgiftsaftalen er ugyldig eller voldgiftssagenaf andre grunde ikke kan gennemføres. Afvisning sker således kun efterpåstand. Nedlægges der påstand om afvisning, skal domstolene som ud-gangspunkt tage stilling til, om der foreligger en gyldig voldgiftsaftale, deromfatter den pågældende tvist. Der er dog ikke noget til hinder for, atdomstolene afviser en retssag, som der ikke er værneting for i Danmark,uden at tage stilling til en påberåbt voldgiftsaftale.Endvidere kan der under en retssag, som er anlagt efter, at der er indledtvoldgiftssag, for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt tvisten hører un-der voldgiftsrettens kompetence, dog kun tages stilling til, om tvisten eftersin art kan afgøres ved voldgift, jf. § 8, stk. 1, 2. pkt.Er retssagen anlagt, før der blev indledt voldgiftssag, kan retten underdenne retssag prøve, om der foreligger en gyldig voldgiftsaftale, der om-fatter den pågældende tvist. Finder retten, at der ikke foreligger en gyldigvoldgiftsaftale, eller at voldgiftsaftalen ikke omfatter den tvist, der er an-lagt retssag om, behandles retssagen på sædvanlig vis.Finder retten derimod, at der foreligger en gyldig voldgiftsaftale, som om-fatter den pågældende tvist, skal sagen som udgangspunkt afvises, hvis208

sagsøgte rettidigt har nedlagt påstand herom. Dette gælder dog ikke, hvisvoldgiftssagen af andre grunde ikke kan gennemføres.Er retssagen anlagt efter, at der blev indledt voldgiftssag, følger det af § 8,stk. 1, 2. pkt., at domstolene under denne retssag for så vidt angår spørgs-målet om, hvorvidt tvisten hører under voldgiftsrettens kompetence, kunkan tage stilling til, om tvisten efter sin art kan afgøres ved voldgift. Dom-stolene kan og skal endvidere tage stilling til, om det er den samme tvist,der er indbragt for voldgiftsretten og domstolene.Af § 8, stk. 2, følger, at selv om der er anlagt retssag som nævnt i stk. 1,kan voldgiftssag indledes og fortsættes, og der kan afsiges voldgiftsken-delse, mens spørgsmålet er under behandling ved domstolene.Efter § 9 kan domstolene efter anmodning fra en part iværksætte foreløbi-ge retsmidler eller tvangsfuldbyrdelse, selv om tvisten efter parternes afta-le skal afgøres ved voldgift. Det følger heraf, at det forhold, at en tvist skalafgøres ved voldgift, ikke afskærer en part fra at anmode om, at domstole-ne iværksætter foreløbige retsmidler eller tvangsfuldbyrdelse efter retsple-jelovens regler herom. Dette gælder, hvad enten voldgiftssagen er indledteller ej. Uanset at en tvist skal afgøres ved voldgift, kan en part således fåforetaget arrest eller nedlagt forbud eller foretaget bevissikring efter rets-plejelovens regler herom, når retsplejelovens betingelser for at få foretagetdisse retsskridt er opfyldt. En part kan endvidere få gennemført tvangs-fuldbyrdelse efter retsplejelovens regler herom, når betingelserne efterretsplejeloven herfor er opfyldt. Dette gælder, hvad enten der er tale omudlæg, tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav, overtagelse tilbrugeligt pant eller gennemtvingelse ved umiddelbar fogedforretning.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

gerne, og om gennemførelsen kan ske administrativt eller kræver godken-delse i Folketinget, jf. pkt. 1 ovenfor.Hvis forslaget til forordning vedtages, vurderes en eventuel gennemførelseaf forslaget i dansk ret at villekunnehave lovgivningsmæssige konsekven-ser. En gennemførelse vil i givet fald bl.a. kunne kræve ændringer i lov nr.1536 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen m.v.Som nævnt ovenfor under pkt. 1 agter regeringen inden 30 dage efter ved-tagelsen af forordningen at meddele Kommissionen, at man fra dansk sideønsker at gennemføre indholdet af ændringerne i forordningen. Regerin-gen vil i den forbindelse meddele Kommissionen, om gennemførelsen kanske administrativt eller kræver godkendelse i Folketinget.4.2. Statsfinansielle konsekvenserEn eventuel gennemførelse af forslaget til forordning i dansk ret vurderesikke at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.5.Høring

Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationermv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Proces-bevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening,Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, HKLandsklubben Danmarks Domstole, Datatilsynet, Danske Advokater, Ad-vokatrådet, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Dansk Retspolitisk For-ening, Dansk Forening for Voldgift, Det Danske Voldgiftsinstitut, Vold-giftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Institut for Menneskeret-tigheder, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, KøbenhavnsKommune, Frederiksberg Kommune, Aarhus Universitet (Juridisk Insti-tut), Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Aalborg Universitet(Juridisk Institut), Syddansk Universitet (Juridisk Institut), CopenhagenBusiness School (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Århus (Juridisk In-stitut), Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrådet, Realkre-ditrådet, Forsikring & Pension, DI-Organisation for erhvervslivet, DanskErhverv, Håndværksrådet, Lægemiddelindustriforeningen, Dansk Byggeri,Dansk Inkasso Brancheforening, Liberale Erhvervs Råd, Foreningen afStatsautoriserede Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerforening, De Danske210

Patentagenters Forening, Danmarks Rederiforening, Danske Speditører,Grundejernes Landsorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsor-ganisationen i Danmark, Fagligt Fælles Forbund, Handels- og Kontorfunk-tionærernes Forbund, Dansk Told og Skatteforbund, Landbrugsrådet, For-eningen af Registrerede Revisorer, IT-Brancheforeningen, Finans og Lea-sing, Boligselskabernes Landsforening, Lejernes Landsorganisation, ogRetssikkerhedsfonden.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, Sø- ogHandelsretten, samtlige byretter, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrel-sen, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Datatilsynet, Advokatrådet,Voldgiftsinstituttet, Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, In-stitut for Menneskerettigheder, Danske Regioner, Syddansk Universitet,Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrådet, Realkreditrådet,DI-Organisation for erhvervslivet, Lægemiddelindustriforeningen, DanskEjendomsmæglerforening, Danmarks Rederiforening, Dansk arbejdsgiver-forening, Landsorganisationen i Danmark, Fagligt Fælles Forbund, Ejen-domsforeningen Danmark og Dansk Revisorforening.5.1. Generelle bemærkningerØstre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Procesbevillings-nævnet, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Datatilsynet, Vold-giftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, Danske Regioner, Syd-dansk Universitet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Fi-nansrådet, Realkreditrådet, DI-Organisation for erhvervslivet, Læ-gemiddelindustriforeningen, Dansk Ejendomsmæglerforening, DanskArbejdsgiverforening, Fagligt Fælles ForbundogDanmarks Revisor-foreninghar ingen bemærkninger til forslaget, mensAdvokatrådetogEjendomsforeningen Danmarkgenerelt er positive over for forslaget.Institut for Menneskerettighederer overordnet set positive over for for-slaget, men finder, at der er en række punkter – særligt vedrørende injurie-turisme – som må søges afklaret under forhandlingerne.Landsorganisationen i Danmarkoplever problemer med fuldbyrdelse afretsafgørelser i udlandet og finder ikke, at forslaget effektivt afhjælper dis-se problemer.Domstolsstyrelsenfinder, at ændringerne af forordningen, herunder sær-ligt afskaffelse af eksekvatur og udvidelse af anvendelsesområdet til også211

at omfatte sagsøgte med bopæl uden for EU, vil kunne medføre en merbe-lastning for domstolene.5.2. EksekvaturLandsorganisationen i DanmarkogDanmarks Rederiforeninger posi-tive over for, at eksekvaturproceduren bortfalder, således at administrativebyrder ved fuldbyrdelse af retsafgørelser minimeres.Advokatrådetstøtterligeledes afskaffelsen af eksekvatur under forudsætning af, at der opret-holdes visse minimumsgarantier for den domfældte. Kontrollen med disseminimumsgarantier bør efter Advokatrådets opfattelse som hovedregelligge hos domstolene i fuldbyrdelsesstaten.AdvokatrådetogInstitut for Menneskerettighederfinder ikke, at så-kaldt materiel ordre public bør afskaffes. Begge finder således, at der ogsåfremover bør være adgang til en særskilt prøvelse for domfældte ved dom-stolene i fuldbyrdelsesstaten, hvis en tvangsfuldbyrdelse vil være i åbenbarstrid med fuldbyrdelsesstatens grundlæggende retsprincipper.Advokatrådetanfører endvidere, at den nuværende afslagsgrund i Bru-xelles I-forordningens artikel 35, stk. 1, bør bibeholdes. Efter bestemmel-sen skal domstolene i fuldbyrdelsesstaten i forsikringssager, forbrugersa-ger og sager undergivet enekompetence efter Bruxelles I-forordningens ar-tikel 22 efterprøve, om domsstaten har anvendt værnetingsgrundlag rigtigt.5.3. Forordningens anvendelse i den internationale retsordenDanmarks Rederiforeningstøtter, at forordningens anvendelsesområdeudvides til også at omfatte personer med bopæl uden for EU. Foreningenanfører, at indførelsen af forum necessitatis-værnetinget (dvs. at en sag kanbehandles, selvom ingen medlemsstats domstole er kompetente, hvis det ernødvendigt for at sikre en retfærdig rettergang) i forslagets artikel 26 vilskabe uklarhed og risiko for misbrug.Advokatrådetbemærker, at udvidelsen af anvendelsesområdet til også atomfatte personer med bopæl uden for EU i første omgang er et politiskspørgsmål. Advokatrådet finder, at en udvidelse af anvendelsesområdet vilkunne føre til en større forudsigelighed for udenlandske og europæiskeparter, men at reglerne bør udformes med forsigtighed, da brugen af ek-sorbitante værneting generelt set bør minimeres. Advokatrådet støtter denforeslåede parallelle anvendelse af Bruxelles I-forordningens værnetings-212

regler. Advokatrådet anfører endvidere, at forum necessitatis og en regelom forholdet mellem parallelle sager i EU og i udlandet er hensigtsmæssi-ge og nødvendige. Advokatrådet finder, at det foreslåede godsværneting iforslagets artikel 25 bør begrænses således, at godsets værdi bør svare tileller være højere end sagsøgerens krav, ligesom kravet om anden tilknyt-ning i EU bør udskiftes med et krav om, at sagsøger skal have bopæl i EU,så godsværnetinget ikke kan anvendes af parter med bopæl uden for EU.Advokatrådet finder endvidere, at gods bør omfatte fast ejendom.5.4. VærnetingsaftalerAdvokatrådet, Landsorganisationen i Danmark og Danmarks Rederi-foreninger positive over for en styrkelse af bestemmelsen om værne-tingsaftaler, således at der indføres en regel om enekompetence i sager omgyldigheden af en eksklusiv værnetingsaftale til fordel for domstolen ellerdomstolene i det land, som efter aftalen har enekompetence.Advokatrådetstøtter endvidere idéen om en lovvalgsregel for såkaldt ma-teriel gyldighed af værnetingsaftaler, men finder, at den foreslåede regel iartikel 23, stk. 1, er en bevarelse af status quo. Advokatrådet foreslår i ste-det to alternative lovvalgsregler. Den første mulighed er en lovvalgsregel,hvorefter materiel gyldighed skal være underlagt loven i det land, hvisdomstole har kompetence efter værnetingsaftalen eller, hvis parterne haraftalt lovvalget, loven i det aftalte land. Den anden mulighed er en lov-valgsregel, hvorefter materiel gyldighed skal være underlagt loven i detland, hvis domstole har kompetence efter værnetingsaftalen, eller i kon-traktforhold den lov, som kontrakten er underlagt.Endelig finder Advokatrådet, at forslagets artikel 24, stk. 2, hvorefterstævningen i forsikringssager, forbrugersager og sager om individuelle ar-bejdsaftaler skal indeholde oplysninger til den sagsøgte om dennes ret til atbestride rettens kompetence og om retsvirkningerne ved at give møde, børudvides til at gælde alle sager, hvor sagsøgte er selvmøder.5.5. Forholdet mellem forordningen og voldgiftVoldgiftsinstituttetstøtter, at voldgift generelt ikke omfattes af forord-ningens anvendelsesområde, da det vil kunne føre til retsusikkerhed, såvirksomheder i EU presses til at acceptere aftaler om voldgiftsretter medhjemsted uden for EU.

Advokatrådetfinder, at de gældende regler om forholdet til voldgift fun-gerer tilfredsstillende, hvorfor der ikke er behov for ændringer på området.Voldgiftsinstituttet og Danmarks Rederiforeningstøtter forslagets arti-kel 29, stk. 4, hvorefter domstolene i en medlemsstat efter påstand skal an-erkende en voldgiftsrets eller domstols afgørelse om voldgiftsrettens kom-petence afsagt i den anden medlemsstat, som udgør voldgiftsrettens hjem-sted. Danmarks Rederiforening ønsker dog præciseret, at bestemmelsenikke medfører, at der skabes EU-kompetence vedrørende voldgift.Voldgiftsinstituttetfinder, at fastlæggelsen af en definition af voldgifts-rettens hjemsted bør overlades til national ret eller alternativt bør tilpassesUNCITRALs Modellov for International Handelsvoldgift fra 1985.Endelig støtter Voldgiftsinstituttet, at der gives parterne i verserende vold-giftssager ved voldgiftsretter med hjemsted i en medlemsstat mulighed forat anmode om foreløbige retsmidler ved domstole i andre medlemsstater.5.6. Litispendens og foreløbige retsmidlerAdvokatrådetfinder, at de gældende regler om litispendens og indbyrdessammenhængende krav fungerer tilfredsstillende, og det skønnes derforikke formålstjenstligt at indføre en tidsfrist, hvorimodLandsorganisatio-nen i Danmarkstøtter indførelsen af en 6 måneders frist for den enkelteret til at fastslå sin kompetence.Efter Advokatrådets opfattelse fungerer de gældende regler om foreløbigeretsmidler tilfredsstillende, og der er derfor ikke et væsentligt behov forstørre ændringer.Landsorganisationen i Danmarkbemærker, at forsla-get vil indskrænke anvendelsesområdet for arrest, hvilket organisationen erimod.5.7. Forbedring af adgangen til retlig prøvelseLandsorganisationen i Danmarkstøtter, at arbejdstagere får adgang til atanlægge sag mod flere arbejdsgivere inden for beskæftigelsesområdet, nårkravene er snævert forbundne.Advokatrådetbemærker, at forslagets artikel 27 om domstolens pligt til atafvise sagen, hvis den ikke har kompetence forekommer vidtgående og istedet bør udformes, så pligten alene gælder udeblivelsessager, sager om

forsikring, forbrugeraftaler eller individuelle arbejdsaftaler, stiltiende vær-netingsaftaler samt sager om enekompetence.Danmarks Rederiforeningfinder, at forslagets artikel 85 om arbejdstage-res og arbejdsgiveres ret til at tage kollektive skridt bør slettes.6. NærhedsprincippetKommissionen har om nærhedsprincippet anført, at problemerne med dengældende eksekvaturprocedure, ineffektive værnetingsaftaler og forholdetmellem voldgift og forordningen skyldes reglerne i gældende EU-ret ogderfor kun kan løses ved EU-lovgivers mellemkomst. Det er endviderenødvendigt at foretage en harmonisering af kompetencereglerne angåendesagsøgte med bopæl eller hjemsted uden for EU for at skabe lige vilkår forvirksomheder, der er aktive på det indre marked, og sikre, at de rettighe-der, ”svagere parter” har i henhold til EU-retten, kan håndhæves. Dette kanikke gennemføres af medlemsstaterne alene.Regeringens vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nærhedsprincip-pet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissionens betragt-ninger.7.Andre landes kendte holdninger