Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13
UUI Alm.del Bilag 26
Offentligt
1180966_0001.png
1180966_0002.png
1180966_0003.png
Kære udvalg, ”ærede” medlemmer, Trine Bramsen, Jacob Bjerregaard, Karen J. Klint, LennartDamsbo-Andersen, Maja Panduro, Ole Hækkerup, Sophie Hæstorp Andersen, Marianne Jelved, LivHolm Andersen, Nadeem Farooq, Karina Lorentzen Dehnhardt, Anne Baastrup, Johanne Schmidt-Nielsen, Pernille Skipper, Jørgen Arbo-Bæhr, Gitte Lillelund Bech, Peter Christensen, KarenEllemann, Michael Aastrup Jensen, Peter Juel Jensen, Karen Jespersen, Karsten Lauritzen, IngerStøjberg, Martin Henriksen, Peter Skaarup, Christian Langballe, Marie Krarup, Simon EmilAmmitzbøll og Tom Behnke.Jeg er søn af en tidligere flygtning og kriminel, Petrus Dolatshahi Piroz, og jeg er jurastuderende på3. år ved Københavns Universitet. Jeg er dansk statsborger og kristen. Jeg har siden d. 16. juni 2012været fængselsbesøgsven for Røde Kors i Institutionen for Frihedsberøvede Asylansøgere Ellebæk,hvor jeg har stiftet bekendtskab med virkningerne af en del af Danmarks diskriminerende ogfremmedfjendske politik. Indtil da vidste jeg ikke engang, at vi havde et ”asylfængsel”, men nu erdet jo heller ikke fordi asylcentrene og politikken herom på nogen måde er tilfredsstillende. Ogudlændingepolitikken i det hele taget er heller ikke prisværdig.I juni 1983 vedtog Folketinget ”verdens bedste udlændingelov” – og se, hvor vi er nu. Asylansøgerekan blive frihedsberøvet fra 2 timer til 2 år, fordi politiet skal ”sikre vedkommendestilstedeværelse”. Man skulle tro at dommerne i Hillerød Ret ville sørge for, at politiet ikke går forvidt ift. dette skøn, men det gør de overraskende nok ikke. Domstolene anser jo politibetjente for atvære de mest troværdige vidner og parter, for hvorfor skulle man ikke have tillid til politifolk, nårdet netop er dem, som opretholder ro og orden – hvilken anarkisme fordrer man dog ikke, hvis mansår tvivl om politiets autoritet? Fornemmer i sarkasmen? Hvis det ikke er klart, så lad mig blotbemærke, at et af mine idoler er Carl Madsen, kendt som ”den røde sagfører”.Forestil dig Karen Jespersen, at du er flygtet fra et afrikansk land. Din familie er slået ihjel i enborgerkrig. En menneskesmugler hjælper dig over Middelhavet, og du er så heldig, at du ikkeomkommer, som flere hundreder gør det årligt. Fra Italien kommer du til Danmark, hvor du blivertilbageholdt af politiet i lufthavnen. Du ender i Ellebæk, fordi du ikke har nogle papirer på dig, ogfordi politiet mener, at der er en risiko for at du går under jordenTom, forestil dig, at du har været igennem det samme som Peter, men du har rejst på et falsk pas.Du bliver taget af det danske politi og får en standardstraf på 6 års udvisning, hvorefter dudeporteres hjem til Somalia, hvor Al-Shabab er efter dig.Prøv at forestille dig, Peter Skaarup, at du mirakuløst er sluppet ud af Iran efter flere månederstortur med alvorlige psykiske traumer til følge. Du bliver også smidt ind i Ellebæk, og din psykisketilstand forværres i en sådan grad, at den til sidst slår dig ihjel.Forestil dig Martin, at du sidder i Ellebæk på 5. måned i træk; du ved ikke hvorfor, og hvor længeendnu du skal forblive indespærret. Hver 4. uge indkaldes du til et videoretsmøde med dinforsvarer, en politibetjent og en dommer fra Hillerød Ret – og ingen gør noget som helst for din sag.
Hvordan kan I passivt se til, mens jeres medmennesker rådner op i det, der praktisk talt er etfængsel, og det uden, at de har foretaget sig noget, der fortjener frihedsberøvelse. Uanset om I harværet aktive eller passive ift. Ellebæk-affæren, så er I alle medskyldige, skyldige i at ødelæggemenneskers liv, psykisk og fysisk.Tror jeg, at dette skriveri nytter noget? Nej, men jeg håber, for hvor der er tro, er der håb. Ikke håbom medmenneskelighed fra jer, men at Gud rører ved jeres hjerter. I sidder jo alle kun i Folketinget,fordi ledelsen i jeres partier, som støttes af ”staten”, har bestemt det. Jeg ser ikke anderledes på ensocialdemokrat eller DF’er, en venstremand eller en konservativ, alle er i ens, ude efter den fedemånedsløn og pensionen. Hvilket (økonomisk) privilegium at være folketingsmedlem! Hvilketparodi af et demokrati!Fordømmer jeg jer og jeres partifæller? Ingenlunde, det klarer I fint selv.Men husk, kære medmennesker, at vi alle skal stå til ansvar for vores gerninger, og ”Døm ikke, forat I ikke skal dømmes; thi den dom, I dømmer med, med den skal I selv dømmes, og det mål, Imåler med, med det skal I selv få tilmålt.”, jf. Bibelen, Mattæus Evangeliet, kapitel 7, vers 1-2. Monikke det så er nærliggende, at dem, som udstøder udlændingene af det danske samfund, en dagudstødes af Guds Rige, fordi de ligeså er udlændinge?

”Magthavernes ansvar.

Hør derfor, I konger, vær kloge, tag ved lære, I dommere over den videjord; lyt til mig, I som hersker over mængden og stolt regerer over mange folkeslag; forherskermagten blev givet jer af Herren, herredømmet fik I af den Højeste; han vil undersøge jeresgerninger og granske jeres beslutninger. For skønt I er tjenere i hans rige, har I ikke dømt ret;I har ikke overholdt loven, ikke levet efter Guds vilje. Frygtindgydende vil han komme over jer i etnu, for dommen bliver hård over de højtstående. Den ringe kan få tilgivelse i barmhjertighed,men de mægtige vil blive holdt fuldt ud ansvarlige; for han, der hersker over alle, giver ikke efterfor nogen, og ingen storhed gør indtryk på ham. Han har selv skabt både store og små, og hansomsorg er den samme for alle, men de mægtige står foran en streng undersøgelse. Derfor er mineord rettet til jer, I magthavere, for at I kan lære visdom og undgå overtrædelser. De, som fromt harholdt den hellige lov, skal selv regnes for hellige, og de, som er oplært i den, skal blive forsvaret idommen. Tragt derfor efter mine ord, tørst efter dem, så vil I blive belært!”, jf. Bibelen,Visdommens Bog, kapitel 6, vers 1-11.Før I foretager jer noget som helst lovgivningsmæssigt, før I overhovedet overvejer det, før I tænkerover mit andragende, så beder jeg Dem om at tage ud og se nærmere på Ellebæk og dets ”beboere”,se nærmere på asylcentrene og deres ”beboere”, snak med de frihedsberøvede, snak med familierne,flygtningene. Tag ud og se, hvad det er jeres lovgivning gør ved folk. Hvordan kan man i det heletaget lovgive om noget, man slet ingen virkelighedssans har for? Hvis ikke for min skyld ellerasylansøgernes skyld, så for jeres egen skyld, ”Thi hvad gavner det et menneske, om han vinder denhele verden, men må bøde med sin sjæl? Eller hvad kan et menneske give til vederlag for sin sjæl?”,jf. Bibelen, Mattæus Evangeliet, kapitel 16, vers 26.
Om ikke andet, så håber jeg, at nærværende andragende har gjort et indtryk på udvalgetsmedlemmer.
På forhånd tak.Med venlig hilsenStud.jur. Kaaveh Dolatshahi Piroz