UUI, Alm.del - 2012-13 - Bilag 24: Meddelelse om power point-præsentationer, der blev brugt i forbindelse med udvalgets besøg i Vollsmose den 12. november 2012

Indholdsfortegnelse1. Indledning ........................................................................................................................................2Camp U – en by dækkende uddannelsesklynge i Vollsmose ...........................................................2Den uddannelsesparate familie .......................................................................................................32. Forsøgsdesign...................................................................................................................................4Det indholdsmæssige fundament ....................................................................................................53. Formål med pilotprojektet ”Den uddannelsesparate familie” ........................................................6Forældesamarbejde som kodeord ...................................................................................................64. Formålet med et pilotforløb knyttet op på ny fleksuddannelse i Odense ......................................75. Målgruppen for ”Den uddannelsesparate familie” .........................................................................86. Succeskriterier for ”Den uddannelsesparate familie” .....................................................................8Succeskriterierne i forhold til målgruppen ......................................................................................8Succeskriterierne for metoder og organisation ...............................................................................87. Rammebeskrivelse af selve pilotprojektet.......................................................................................9Visitation til projektet.......................................................................................................................9Perspektiver....................................................................................................................................10Mulige elementer i miljøet omkring projektet ..............................................................................10Kompetencebevisets indhold.........................................................................................................108. Involverede parter i pilotforløbet ..................................................................................................119. Organisering af pilotforløbet ”Den uddannelsesparate familie”...................................................1210. Perspektivering ............................................................................................................................12

1.IndledningDen globale krise har ramt det regionale arbejdsmarked på Fyn hårdt. Også i Odense erungdomsarbejdsløsheden i disse år et voksende problem, der direkte udfordreruddannelsesinstitutionerne, arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutionerne og Odense Kommunesellers velfungerende ungestrategi. Den negative udvikling betragters af alle parter med udtalt bekymring,og derfor blev der afholdt et møde i Ministeriet for Børn og Undervisning den 13. juni, hvor et udkast til enkommende fleksuddannelse i Odense Kommune, nærmere bestemt i den nye uddannelsesklynge Camp U,blev diskuteret. Ministeriet var positive, og Odense Kommune blev sendt tilbage med den opgave atsammensætte et forslag til et pilotprojekt, der konkret kunne give nogle bud på hvorledes unge bedstvisiteres til en kommende fleksuddannelse. Nærværende projektbeskrivelse ”Den uddannelsesparatefamilie” søger at svare på dette spørgsmål.

Camp U – en by dækkende uddannelsesklynge i VollsmoseOdense Kommune har igangsat en bred vifte af initiativer, der skal støtte udviklingen i Vollsmose ikkemindst erhvervsmæssigt og uddannelsesmæssigt. Kommunen har gjort bydelen, Vollsmose, til et centraltindsatsområde på trafik- og transportområdet (veje, letbaneplanlægning etc.) med det formål at brydebydelens relative isolation i forhold til resten af byen. Der er en række initiativer i gang påerhvervsområdet, og på uddannelsesområdet afprøver Odense kommune denne strategi:At samle en række af byens forsknings- og uddannelsesinstitutioner omkring en fælles og tværgåendeindsats med henblik på at skabe konkrete uddannelsesmæssige succeser med tilknytning til bydelen.Konkret handler dette om at skabe et nyt og udviklingsorienteret uddannelsesmiljø (en såkaldtuddannelsesklynge), hvor ungdomsuddannelse(r), ungdoms- og arbejdsmarkedsvejledning for unge i tætsamspil med forsknings- og udviklingsinstitutioner som Syddansk Universitet og University College Lillebælt.Påforsøgsbasis udvikles nye uddannelses- og erhvervstilbud til ungeparallelt med, at disse initiativer følgestæt ved hjælp af områdespecialister og følgeforskning. Hensigten er således, at udvikle ”tilbud der virker”til de unge samt:Via stram forsøgsplanlægning, -ledelse og - opfølgning at skaffe evidens for, at løsninger virker ogrespektive ikke-virker.Via milepælsevalueringer at justere og kurskorrigere forsøg.Via følgeforskning og vidensindsamling at opbygge en egentlig vidensbase om elementer, der kanstyrke og kvalificere de erhvervs- og uddannelsesvalg, som de unge konfronteres med

Det samlede projekt ledes af en styregruppe med repræsentanter fra Odense Kommune, University CollegeLillebælt (UCL), Tietgenskolen og Syddansk Universitet (SDU). Projektet er lokaliseret på Vollsmose Allé 20 iden nyoprettede uddannelsesklynge Camp U.Odense Kommune inddrager på Camp U de øvrige skoler i Odense Kommune og uddannelsesinstitutioner ibyen – fra folkeskoler over ungdomsskoler til produktions- og erhvervsskole i et konkret ”matrikelbaseret”uddannelsessamarbejde påtværs af niveauer og sektoreri det regionale uddannelsessystem. Hensigten erat skabe synergieffekter, som institutionerne efterfølgende kan hjemtage i form af: forbedret kompetence-udvikling, forbedret vejledning, fælles udviklingsarbejde etc. – herunder støtte fra forsknings- ogudviklingsbaserede institutioner som UCL og SDU.

Den uddannelsesparate familieOdense Kommune har tidligere henvendt sig til Ministeriet for Børn og Undervisning med en beskrivelse afet pilotforsøg med en decideret fleksuddannelse. På mødet afholdt den 13. juni 2012 deltog fra ministerietLars Mortensen, direktør for Afdelingen Ungdoms- og Voksenuddannelse, Per Bredholt Frederiksen,chefkonsulent for Tværgående Uddannelsesudvikling, Signe Tychsen Phillip, kontorchef for TværgåendeUddannelsesudvikling, og fra Odense Kommune deltog Leif Hansen, Stabschef, Nanna Muusmann,projektleder for Camp U, Jørgen Peter Holst, sekretariatschef i Social- og arbejdsmarkedsforvaltningen,John Vilhelmsen, centerleder ved UUO og fra UCL deltog Keld Vorup.Konklusionen på mødet blev, at ministeriet var positiv i forhold til det odenseanske projekt, og drøftelsenendte ud med, at ministeriet udtrykte et ønske om mere konkret viden om specifikt to områder: visitationog brobygning.Formålet med denne henvendelse er at opnå ministeriets tilladelse – og økonomiske opbakning – til atigangsætte et pilotprojekt med arbejdstitlen ”Den uddannelsesparate familie”.Pilotprojektet er målrettet de ca. 60 unge i hele Odense, som på nuværende tidspunkt, med UU-terminologi, befinder sig i en uhensigtsmæssig uddannelsessituation. De unge er ikke i stand til - personligtog/eller med de eksisterende værktøjer - at gå direkte i gang med en ungdomsuddannelse eller eterhvervsarbejde. MedenCamp U-indgang for denne gruppe, imødekommer vi enéntydig visitationsamtfølgende fire dagsordner:1)En ungedagsordensom i denne forbindelse handler om, at Vollsmose har en høj koncentration af børnog unge og en relativ høj repræsentation af målgruppen for en kommende fleksuddannelse. At skabe etvidens- og udviklingsbaseret ungemiljø i denne bydel, er en del af at udvikle ungemiljøer i OdenseKommune.2)Den faglige dagsorden,er en stram og systematisk forsøgsplanlægning, -ledelse og - opfølgning samtforsøg på at skaffe evidens for, at løsninger virker og respektive ikke-virker styrkes ved en samlet fysiskindgang og placering til et pilotforløb, hvor alle interesserede aktører kan deltage.3)Den bystrategiske dagsordenom at placere uddannelsesaktiviteter i bydelen, Vollsmose, for at åbnebydelen mod resten af byen og samtidig styrke byens nye uddannelsesklynge Camp U, hvor alle aktørerkan indgå på lige vilkår.4) Udvikling af nye pædagogiske metoder der tilgodeser restgruppen, der alt andet lige har sværere ved atkomme i gang med og gennemføre en ungdomsuddannelse.Initiativet er det første blandt flere, som er i støbeskeen. Det har meget høj prioritet, da bydelens unge delser hårdt ramt af krisen og dels – for manges vedkommende – i forvejen har svært ved at finde sig til rette idet traditionelle ungdomsuddannelsesmønster. Det vil således tjene adskillige formål at placere etpilotprojekt netop i denne bydel.

2.ForsøgsdesignDet metodiske fundament:1. At det inddrager erhvervsliv, brugere og uddannelseskyndige i lokalområdet samt fra ungdoms- ogerhvervsuddannelserne, ungdomsskolerne samt Ungdommens Uddannelsesvejledning i Odense2. At det lokaliseres i Vollsmose således, at unge kan gøre brug af uddannelseselementer fra deeksisterende ungdoms- og erhvervsuddannelser3. At de unge visiteres til forløbet gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense (UUO)4. At forsøget udstrækkes over minimum 1 år således, at der kan skaffes belæg for effekterne af det – ogdets enkelte elementer. Der opereres med årlige milepæle og afrapportering.5. Indholdsmæssigt tilrettelægges pilotforsøget i tæt dialog mellem uddannelsesforskere,områdespecialister, kommunen og ministeriet.6. Forsøget overvåges tæt således, at der – så vidt muligt – knyttes forskning til forsøget som helhed samtspecifikt på de metoder, der anvendes i forhold til visitation og brobygning.Det pædagogiske fundament:Danmarks Statistik har i september 2012 offentliggjort en statistik, der fortæller, at af de elever somafsluttede grundskolen på en fri grundskole i 2006, er 87 pct. fem år senere i gang med eller har fuldført enuddannelse. Tilsvarende er 81 pct. af de elever, som afsluttede grundskolen på en folkeskole, fem år efter igang med eller har fuldført en efterfølgende uddannelse. Noget kunne altså tyde på, at de frie skolerspædagogik, har større succes med at gøre unge parat til en ungdomsuddannelse. Her er det interessant atse på, hvilke grunde der kan være til det.Den tyske professor Dietrich Benner siger, at vi i dag ikke kan nøjes med kunstige skoler for livet somsupplement til livets skole, men at det er nødvendigt at udvikle en innovativ pædagogik, der på kunstig ellerpædagogisk vis kan genskabe, hvad der i samfundslivet er eroderet – ikke som virkelighed, men somdannelsesbaggrund. Her tror vi på, at de frie skolers pædagogik kan være med til at genskabe de naturligefællesskaber – gennem studiekredse, heldagsskole, fælles mad og måltidskultur osv. – som ikke længerefindes i virkeligheden (i bedste fald er under pres), og få del i deres pædagogiske gratisværdier. Det heddermed en fagterm ”at have en propædeutisk funktion” – at virke læringsforberedende.For det andet er der det undervisende samvær, hvor man lærer det, der skal læres. Og det bliver ikke tilkedelig eller abstrakt undervisning, fordi det har det gensidigt opdragende som fundament. Det svarer tilfolkeoplysningen eller den folkelige oplysning, og her kan de frie skoler hente ekstra energi ved særligeprofiler, linjer og værdigrundlag. Det er her, kvalifikationer bliver til kompetencer, viden til kunnen.Endelig er der det vejledende samvær. Det er her, der arbejdes med det, vi ikke ved, at vi ved (innovation) –den ukendte fremtid, som der skal uddannes til. – Og det foregår i de frie skolers fællesskaber ikke kunefter aftalt tid og sted, men når der er brug for det. – Her møder vi den demokratiske dannelse.Den uforpligtethed der, med Zygmut Baumans ord, præger det moderne hverdagsliv, udtones med de frieskolers pædagogik. Her skabes et forpligtende fællesskab. De er ikke nødvendigvis trygge i sig selv mengiver rum for, at man får mod til at gå det utrygge eller ukendte i møde. På efterskolen for eksempel, er allelivets dimensioner tilstede på nærværende og forpligtende vis, i modsætning til det moderne hverdagsliv,hvor de er spredt eller simpelthen gået tabt.Projektforløbet skal derfor skabe mulighed for at afprøve og afdække værdien af både en anderledesramme for undervisningen, og anderledes sociale forankringspunkter.

Der skal afprøves og dannes erfaringer for, hvordan en indsigtsfuld sparringspartner i forhold til de unge ogderes familier kan skabe brobygning til virksomhedspraktikker, fritidsaktiviteter og støttebehov idagligdagen. Endvidere afprøves og drages erfaringer i forhold til et udvidet skole/hjem samarbejdemålrettet forældre, eller en for den unge betydningsfuld person i nær relation. På denne måde bæres videnom uddannelsesvalg ind i familien og utraditionelle uddannelsesvalg ikke kun får værdi for den unge menogså for forældrene/ betydningsfulde personer i nære relationer til den unge.Hvis vi som samfund skal skabe vækst og social sammenhængskraft, som Globaliseringsrådet harefterlyst, så er det nødvendigt at undersøge og formidle viden. Med denne viden bliver vi bedre til attilrettelægge både de sociale og de undervisningsmæssige rammer, så flest mulige opnår læringsmod ogpotentielt giver sig i kast med en ungdomsuddannelse.

Det indholdsmæssige fundament:I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de eruddannelsesparate, eller om de ikke er uddannelsesparate. Det er vigtigt, at eleverne er bevidste omvurderingen, og at eleverne allerede i 8. og 9. klasse er aktive medspillere i processen.Det er endvidere særdeles vigtigt, at forældrene er bevidste om vurderingen, og at de er aktivemedspillere i processen, der fører til at deres barn bliver uddannelsesparat.Derfor har UU-Odense i samarbejde med UC Lillebælt, ungdomsuddannelserne og grundskolerne i OdenseKommune udarbejdet en idé-/materialebank og et online redskab til forældresamarbejde oguddannelsesparathed. Ideerne og redskabet kan enten bruges som elementer på forældremøder, eller somet længerevarende forløb for hele den engagerede familie, det støtter om deres barns uddannelse ogforberedelse til ungdomsuddannelse.Målet med redskabet er, at forældrene bliver bevidste og får en mere nuanceret forståelse af begrebet”uddannelsesparathed”. En målsætning er også, at forældrene både diskuterer begrebet med den unge ogmed andre forældre. Resultatet af denne øgede refleksivitet giver efterfølgende forældrene størremulighed for at indgå aktivt i arbejdet med udviklingen af deres barns uddannelsesparathed.

Forældesamarbejde som kodeordDet har længe været kendt, at forældre udgør en vigtig ressource i forhold til deres barns læring. Forskningtyder på, at indtil barnet er i 16 års alderen, er det, forældrene gør i hjemmet vigtigere for læringen, enddet man gør i skolerne (Nordahl 2008, Desforges 2003). Derfor er et godt samarbejde mellem hjem og skoleessentielt for elevernes læringsudbytte. Både Odense Kommune og University College Lillebælt har godeerfaringer og stærke traditioner for forskning inden for området forældresamarbejde. Det nævnes i Odensekommunes Ungestrategi som et særligt indsatsområde, ligesom det er et specifikt tema i Camp Usamarbejdet. Forældresamarbejdet er måske endda i særlig grad for Vollsmose vigtigt, fordi storebeslutninger såsom uddannelsesvalg ofte er et familieanliggende i de etniske minoritetsfamilier. Herpræger den kollektivistiske familiestruktur beslutningsprocessen (Multikulturel vejledning, 2002). Ligeledeskonkluderer en nylig afrapportering fra ”Projekt gadeplan” til Ministeriet for By, bolig og landdistrikter at: ”Vi har erfaret, at jo yngre vi får deltagerne ind, jo mere kan vi rykke dem, og at jo mere forældreopbakningvi kan mobilisere, jo mere rykker de unge sig. ”(Fritekstskema til afrapportering om helhedsorienteretgadeplansindsats til MBBL, 2012)Strukturen kan og bliver udfordret i mødet med det danske samfund, som i højere grad er præget afindividualisering. Det er derfor helt afgørende for den unges mulighed for at gennemføre enungdomsuddannelse, at familien kender og har fuld tillid til det uddannelsesforløb, den unge er i gang med(Familiesamarbejdet i erhvervsrettede uddannelser,Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration2010).Derfor er Odense Kommune og de tilknyttede parter i forløbet opmærksomme på følgende parametre, somden nyeste forskning (Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner - Erfaringer fraseks skoler med stærk praksis, Danmarks Evalueringsinstitut, 2012) inden for området peger på:Forløbet skal have et højt fagligt niveau.Resultater, billeder og tests synliggøres.Forældresamarbejdet skal være differentieret og baseret på en AI-tilgang.

4.Formålet med et pilotforløb knyttet op på ny fleksuddannelse iOdenseTil selve pilotforløbet knytter sig en række formål, som ikke mindst drejer sig om at indsamle viden,erfaringer og herunder at afdække både de unges behovsamt at skaffe korrespondancemellem disse ogsamfundets og erhvervslivets aktuelle behov.Dertil kommer ønsket om at skabe den fornødne kompetenceudvikling for uddannelsesaktører, lærere,vejledere og undervisere samt om at opkvalificere deres samarbejde på tværs.I en pilot- og udviklingsfase ønsker vi at arbejde med følgende tiltag:At opfordre uddannelsesinstitutionerne i Odense til at konkretisere samarbejdet og testebæredygtigheden af dette gennem et formelt samarbejde om fleksuddannelsen. Institutionerne skalsåledes ikke blot afprøve deres evne til at arbejde på tværs i almindelighed. De skal udfordres på deresfleksibilitet, kreativitet og ”syn” på unges muligheder, ressourcer og på deres omstillingsparathed iforhold til unges uddannelsesplaner og mobilitet fra det ene modul til det næste med mindst muligventetid eller uhensigtsmæssige ophold.At systematisere metodeudvikling og afprøve nye indfaldsvinkler og arbejdsmåder inden fortilrettelæggelse af såvel forløb som undervisning. Arbejdsområder er bl.a. selve tilgangen til unge,relationer og ungemiljøer, unges motivation, fokus på den enkeltes forudsætninger og muligheder.Derudover vægtes et trygt og givtigt uddannelsesmiljø og uddannelsesaktørernes fokus på at justereefter målgruppens behov. Et særligt fokuspunkt vil være spørgsmålet om, hvordan der skabes bedrekorrespondance til det øvrige uddannelsessystem og til arbejdsmarkedet.At udvikle en form for uddannelsestilrettelæggelse, hvor den enkelte unge i hele sit uddannelsesforløbbevarer en tilknytning til et ungefællesskab/klasse/hold/ungemiljø. Det er antagelsen, at dette vilstyrke og motivere den unge og sikre mulighed for nære relationer og faste tilhørsforhold. Erfaringerfra erhvervsuddannelser tyder på, at unge i høj grad efterspørger en tilknytning i heleuddannelsesforløbet. Her vil Camp U i Vollsmose udgøre et vigtigt miljømæssigt omdrejnings- ogankerpunkt for forsøget. Camp U er en nyoprettet uddannelsesklynge og et nyt ungecenter/ungemiljø iVollsmose Centrum, der skal fungere som et udviklingsrum for etablering af et bæredygtigt ungemiljø.CAMP U vil fungere som pilotforsøgets faste base.At øge erhvervslivets deltagelse i uddannelsestilrettelæggelsen således at afstanden mellem denenkelte unge og det lokale og regionale erhvervsliv mindskes, så uddannelsesaktørerne i stigende gradkan orientere sig mod erhvervslivets aktuelle behov for kompetencer og ressourcer.At etablere systematisk indsamling og anvendelse af erfaringer og viden om, hvilkeuddannelsesmoduler og arbejdsmåder, der kan anvendes til hvilke mål/behov, delmål ogungesegmenter. Dette indbefatter en vidensdeling af de erfaringer og den viden, der alleredeforeligger, inden pilotforløbet etableres.At vurdere, hvilke snitflader der er mellem EGU, produktionsskole og produktionsskolebaseretlærlingeuddannelse samt at sætte disse vurderinger i spil.At der – jf. indledningen – etableres en bred følgeforskning med henblik på at skabe evidens omkringforsøgets resultater.

5.Målgruppen for ”Den uddannelsesparate familie”Målgruppen er unge, der ikke af egen drift bringer sig i position til at gennemføre en ungdomsuddannelse.Disse unge befinder sig ofte i en situation, hvor de er færdige med deres skolegang efter 9. eller 10. klasse,de er på kontanthjælp, faldet fra en ungdomsuddannelse – frivilligt eller ufrivilligt, eller står af andreårsager uden uddannelse eller arbejde. Målgruppen er unge mellem 15 og 25 år og deres forældre (ellerandre nærtstående personer, der kan støtte den unges uddannelsesforløb).Vi vælger at beskrive målgruppen som sammensat af to segmenter, som er udvalgt i forhold til denoverordnede målsætning, der handler om at tilvejebringe viden omkring visitation og brobygning. Her erudgangspunktet at undersøge,hvordanvi tilbyder de bedst mulige forløb, ogomdet er meningsfyldt atskræddersy særlige forløb eller særlige elementer i forhold til de to segment.De to segmenter defineres således:Unge fra uddannelsesfremmede hjemUnge som mangler grundlæggende faglige færdigheder svarende til folkeskolens afgangsprøve

Visitation til projektet:Til brug for vurdering af uddannelsesparathed hos elever, der afslutter grundskolen og går videre i enungdomsuddannelse, har en arbejdsgruppe i Odense bestående af UCL, UUO, ungdomsuddannelserne oggrundskolerne udviklet et dialogværktøj. Dialogværktøjet indeholder flg. Elementer:•Et IT baseret dialogværktøj.•En idebank til afvikling af forældremøder.•Styrkekort til afdækning af kompetencer.Det er vigtigt at understrege, at det udviklede dialogredskab er tænkt som et procesværktøj som eleverneskal stifte bekendtskab med så tidligt som muligt i 8. klasse, og dernæst følge eleven gennem dennes vej tilvalg af ungdomsuddannelse.Vi forestiller os, at denne vejlednings- og erkendelsesproces danner grundlag for et oplyst og kvalificeretvalg af ungdomsuddannelse. Det er således UUO, der i samarbejde med primært grundskolerne, dervurderer elevens uddannelsesparathed.UUO, University College Lillebælt samt de øvrige parter i arbejdsgruppen har opstillet en række punkter,som de ovennævnte redskaber skal leve op til:•Skal lægge op til dialog mellem lærere/vejledere/voksne og den unge.•Skal indfange kompetencer der vises udenfor skoleregi fx i foreninger eller i fritidsjob.•Skal bevidstgøre forældrene om begrebet ’uddannelsesparathed’ og deres opgaver i denforbindelse.•Der skal forefindes visualiserede materialer.•Der skal udformes vejledninger til brugen af redskaberne.•Skal kunne bruges ved besøg på ungdomsuddannelser og i praktik – skal indfange ung-til-ung- tænkningen.9

PerspektiverDen unge og dennes forældre udvikler ved hjælp af redskabet en forståelse for, hvad det vil sige at væreuddannelsesparat samt få redskaber til at arbejde med udviklingen af denne.Redskabet er bevidst udviklet, så man undgår at foretage vurderinger, der giver et bud på, om den unge eruddannelsesparat eller ej. Det må bero på den professionelle vejleders vurdering. Redskaberne erudelukkende med til at kvalificere vurderingen. Redskabets primære opgave at UUO-vejlederen hermed fåret værktøj, der inddrager eleven i arbejdet med vurderingen, så man kan etablere ligeværdige relationer,og derved undgå at uddannelsesparathedsvurderingen bliver opfattet som et overgreb. Samtidig erforhåbningen, at redskaberne kan medvirke til, at forældrene får større forståelse for, hvaduddannelsesparathed vil sige, og man derved kan undgå nogle af de problemstillinger, der opstår, nårforældre er uenige med vejlederens vurdering. Dialogredskabet er udførligt beskrevet og kan anvendes fradette link: www.uddannelsesparathed.net.

De uddannelsesansvarlige påtager sig at eksperimentere og systematisere erfaringer inden for:Introforløbets indhold, form, længde, målgruppen, segment- og aldersforskelleVejledning: Hvor ofte, hvor, form: individuel, gruppe, IT-baseret mv.?Undervisningselementer: Individuel undervisning, hold/klasseundervisning, faste timeplaner ellerfleksible timeplaner?Ungemiljøer: Frekvensen for hvor ofte holdet/klassen mødes, hvor holdet/mødes, forskellige steder,samme sted, formen for holdets møder og hvad de mødes om, styringen af ungemiljøet, vejlederrollenog ungeindflydelse, relationer mellem unge og voksne, relationerne unge imellem.Tilknytning til en institution eller lign. fx: Camp U, Behandlingscenter Odense, virksomhed, psykolog.Trygge og sammenhængende overlap i situationer med skift mellem uddannelsesudbyder, opholdsstedunder undervisning, lærer mv.

8.Involverede parter i pilotforløbetCAMP U er som part den overordnede uddannelsesansvarlige dvs. ansvarlig over for ministeriet,deltagerne, partnerskabsinstitutionerne og Odense Kommune. Opgaven som uddannelsesansvarlig kan i etvist omfang uddelegeres til andre ungdomsuddannelsesinstitutioner. Bag CAMP U står OdensesUddannelsesforum, som består af den øverste ledelse i ungdoms- og erhvervsuddannelserne, rådmændeneforBørn og UngeogSocial og Arbejdsmarkedsamt relevante fagchefer i Odense Kommune.Uddannelsesforum er grundlæggende dialogpartner og rådgiver for Odense Byråd og politiske udvalg omungeindsatserne. Det arbejder for at skabe en sammenhængende strategisk ramme for fælles ogkoordinerede beslutninger og indsatser på ungeområdet, så alle aktører har mulighed for at trække påsamme hammel.Aktiviteterne i Uddannelsesforum skal bl.a. sikre, at de samlede ressourcer og kompetencer anvendesbedst muligt – fx ved at skabe en ramme og retning for et konkret samarbejde i praksis og skabebevågenhed og kendskab til ungeindsatserne i medier og hos beslutningstagere.Uddannelsesforum vil spille en central rolle for pilotforsøget som høringsforum.Foruden aktørerne i Uddannelsesforum og altså også de kommunale aktører, såsom ungdomsskoler ogbeskæftigelsesindsatser, vil AMU og erhvervslivet indgå som aktive parter i forbindelse med pilotforsøget.I øjeblikket kan pilotforløbet indeholde uddannelseselementer fra: Syddansk Erhvervsskole (SDE),Tietgenskolen, SOSU, Kold College, Landbrugsskolen, VUC, byens gymnasier, oplysningsforbund,ungdomsskolerne i Odense, Elsesminde Odense Produktions-Højskole, AMU og Behandlingscenter Odense.Hertil kommer beskæftigelsesindsatser, foreninger samt højskoler.Udviklingsområdet i øjeblikket er virksomhederne i nærheden af Odense, hvor vi vil undersøge ogeksperimentere med i hvor høj grad og med hvilken kvalitet, virksomheder kan bidrage til de ungesuddannelse.På rådgivningsplan ønsker vi desuden at inddrage de faglige organisationer og Erhverv Fyn, OllerupHøjskole og Det nationale videncenter for frie skoler.Camp U bliver pilotforsøgets base organisatorisk og ved indtag af elever, og skal sikre rammerne for bådeungdomsmiljøet for eleverne og samarbejdet mellem de mange uddannelsesaktører, som er knyttet tilCamp U i partnerskaber og løsere samarbejdsrelationer. UCL vil med sin tilstedeværelse i Camp U være tætopfølgende i forhold til forskning, systematisering, formidling og faglig opkvalificering. Camp U arbejderdesuden tæt sammen med den nye erhvervsklynge i Vollsmose Centrum samt kultur- og foreningslivet der.Der skal sammensættes et team af ansvarlige, lærere, vejledere og andre, som varetager forløbet. Teametkan meget vel sammensættes af personer fra forskellige ungdomsskoler, produktionsskolen ogungdomsuddannelserne.

9.Organisering af pilotforløbet ”Den uddannelsesparate familie”1.Grundprincipper for organiseringen, som senere skal uddybes med formelle samarbejdsaftaler:Styregruppen for CAMP U-projektet nedsætter en arbejdsgruppe, der skal lede og organiserepilotprojektet, og sikre at forsøget lever op til ministeriets – og lovgivningens – krav. Der udpegesendvidere en forsøgsleder, der skal besidde de fornødne faglige, pædagogiske og ledelsesmæssigekvalifikationer til at lede forsøget.Ansvaret for den udviklingsmæssige og forskningsmæssige dimension i pilotforsøget er placeret hosde primære parter (henholdsvis UCL og SDU), mens arbejdet gennemføres med reference tilstyregruppen for det samlede CAMP U.Ansvar for driften af selve uddannelsen placeres hos Camp U, der som ny uddannelsesklynge ervært for forløbet.Det rette faglige team sammensættes af personer fra de forskellige skoler og institutioner.Der etableres i øvrigt en følgegruppe, som sikrer, at erhvervslivets parter og Uddannelsesforum kanfølge med i forsøgsforløbet.

10.PerspektiveringDer er betydelige perspektiver i at tænke ”uddannelse-på-tværs” netop i et område som Vollsmose. Medsine rundt regnet 80 forskellige nationaliteter repræsenterer området den ultimative udfordring i forhold tiltanken om en revitalisering af netop den – demokratisk anlagte -nordiskeskole.Derfor er der brug for kontrollerede forsøg i områder som dette, og videnscentre – fx et videnscenter forungemiljø – som kan gøre andet og mere end en ren akademisk forskel.Samtidig har uddannelsessystemet behov for at gå nye veje. Adskillelsen mellem forskning og udvikling ogmellem niveauerne i uddannelsessystemet er ofte en barriere, som er svær at nedbryde. Også på dette feltbyder CAMP U ind med nytænkning, som også fordrer samarbejde og i langt mindre grad sektortænkning.