KOM(2013) 534 endelig85-99Dagsordenspunkt 4 Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-dets forordning om Den Europæiske Uni-ons Agentur for Strafferetligt Samarbejde(Eurojust)*- præsentation/orienterende debatKOM(2013) 535 endelig100-102Dagsordenspunkt 5 Midlertidigt sæde for CEPOL (Det Euro-pæiske Politiakademi)-orienterende debatKOM-dokument foreligger ikke103-106Dagsordenspunkt 6 Kommissionens delrapport om fri bevæ-gelighed for personer-politisk drøftelseKOM-dokument foreligger ikke107-111Dagsordenspunkt 7 Situationen i Syrien-statusorienteringKOM-dokument foreligger ikke112-114Dagsordenspunkt 8 Første årlige forum om omfordeling afflygtninge i EU-orientering fra KommissionenKOM-dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-ling af personoplysninger og den fri udveksling af sådanne oplysnin-ger (generel forordning om databeskyttelse)Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM(2012) 11 endeligResuméForslaget til en generel forordning om databeskyttelse er ikke omfattet afretsforbeholdet. Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige ogindre anliggender) den 7.-8. oktober 2013 vil lægge op til en orienterendedebat om forordningsforslaget. Forslaget er på en række punkter en vide-reførelse af reguleringen i det gældende databeskyttelsesdirektiv, men for-slaget indeholder samtidig en række væsentlige ændringer og nyskabelser.Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse mednærhedsprincippet. Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konse-kvenser. Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser. Kom-missionens forslag vurderes at medføre såvel administrative lettelser somadministrative byrder for danske virksomheder. Der ses ikke at foreliggeoffentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til for-slaget. Fra dansk side finder man, at der kan være anledning til at overve-je en ændring de gældende EU-regler om persondatabeskyttelse. Forord-ningsforslaget indeholder imidlertid en række elementer, som efter danskopfattelse bør afklares.1. BaggrundDen 4. november 2010 afgav Kommissionen en meddelelse med titlen:”En global metode til beskyttelse af personoplysninger i Den EuropæiskeUnion” (KOM(2010) 609 endelig). Denne meddelelse beskriver hovedte-maerne for den reform af EU’s databeskyttelsesregler, som Kommissionennu tilsigter at gennemføre bl.a. ved det foreliggende forordningsforslag.I forbindelse med fremsættelse af det foreliggende forordningsforslag af-gav Kommissionen endvidere en meddelelse med titlen: ”Beskyttelse afprivatlivets fred i en forbundet verden: En europæisk databeskyttelses-ramme til det 21. århundrede” (KOM(2012) 9 endelig). I meddelelsen be-skrives de overvejelser, der ligger til grund for Kommissionens forslag.Det anføres i den forbindelse, at Kommissionen finder, at der er brug formoderne, sammenhængende databeskyttelsesregler for hele EU, så oplys-3

ninger kan flyde frit mellem medlemsstaterne. Virksomhederne har samti-dig brug for klare og ensartede regler, der giver retssikkerhed og minime-rer den administrative byrde. Dette er efter Kommissionens opfattelse vig-tigt for at sikre, at det indre marked er velfungerende og i stand til at skabeøkonomisk vækst, nye job og innovation.Herudover anfører Kommissionen bl.a., at artikel 16 i Traktaten om denEuropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) har skabt et nyt retsgrundlag,der muliggør en moderniseret og global tilgang til databeskyttelse og friudveksling af personoplysninger, som også omfatter politimæssigt og ret-ligt samarbejde i straffesager.Kommissionen har afholdt flere offentlige høringer om databeskyttelse ogført en tæt dialog med de relevante interessenter i de seneste år. På bag-grund af de oplysninger, som Kommissionen har indsamlet i den forbin-delse, konkluderes det i meddelelsen, at både borgere og virksomheder øn-sker, at der gennemføres en altomfattende reform af EU's databeskyttelses-regler.Kommissionen ønsker derfor, at der skabes ”en stærk og konsekvent retligramme” på området på tværs af EU's politikker. Denne ramme skal bl.a.styrke fysiske personers rettigheder og bekæmpe bureaukrati for erhvervs-livet.Kommissionen foreslår, at denne nye retlige ramme skal bestå af-en databeskyttelsesforordning, der skal erstatte det gældende direk-tiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse medbehandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanneoplysninger (databeskyttelsesdirektivet), oget direktiv, der skal erstatte den gældende rammeafgørelse2008/977/RIA om beskyttelse af personoplysninger i forbindelsemed politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.

2. Indhold2.1. IndledningForslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse affysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og denfri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) erfremsat efter artikel 16, stk. 2, i TEUF, hvorefter der kan fastsættes reglerfor beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-oplysninger, der foretages af bl.a. medlemsstaterne under udøvelse af akti-viteter, der er omfattet af EU-retten.Forslaget er endvidere fremsat under henvisning til EUF-traktatens artikel114, stk. 1, hvorefter der, med henblik på virkeliggørelsen af de i artikel 26fastsatte mål (oprettelsen af det indre marked), efter den almindelige lov-givningsprocedure kan vedtages foranstaltninger med henblik på indbyrdestilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, dervedrører det indre markeds oprettelse og funktion.Det bemærkes, at forslaget i en række henseender tager udgangspunkt iden regulering, der følger af det gældende databeskyttelsesdirektiv (direk-tiv 95/46/EF), som navnlig er gennemført i dansk ret ved lov om behand-ling af personoplysninger (persondataloven). På den baggrund – og i lysetaf forslagets omfattende karakter – vil der i det følgende hovedsageligtblive fokuseret på de væsentligste nyskabelser og ændringer, som forslagetvil indebære.Det bemærkes desuden, at formandskabet og medlemsstaterne løbendefremkommer med nye forslag til bestemmelser.Det bemærkes endvidere, at man på rådsmødet (retlige og indre anliggen-der) den 7.-8. marts 2013 opnåede enighed om, at arbejdsgruppen skullearbejde med at indarbejde en såkaldt risikobaseret tilgang i forslaget. Ensådan tilgang indebærer bl.a., at de krav, der stilles til behandlingen af op-lysninger, (i et vist omfang) afspejler den risiko, der er ved behandlingen,herunder med inddragelse af eksempelvis oplysningernes karakter.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 var derendvidere enighed om, at arbejdsgruppen skulle undersøge, i hvilken ud-strækning fleksibilitet for den offentlige sektor kunne indarbejdes i forsla-get.5

I det omfang, der er opnået enighed om ændringer i forhold til Kommissi-onens forslag, er der redegjort for dette nedenfor.2.2. Generelle bestemmelser (forordningens kapitel I)I kapitel I fastsættes regler om forordningens genstand og formål og densmaterielle og territorielle anvendelsesområder. Endvidere defineres enrække udvalgte begreber.Forslagets overordnede formål er at beskytte fysiske personers grundlæg-gende rettigheder og frihedsrettigheder, især retten til beskyttelse af per-sonoplysninger, og at sikre at den frie udveksling af personoplysninger iEU hverken indskrænkes eller forbydes af grunde, der vedrører beskyttelseaf fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.Forordningen vil ifølge forslaget finde anvendelse på behandling af per-sonoplysninger, der helt eller delvis foretages automatisk, og på anden be-handling end automatisk behandling af personoplysninger, som er eller vilblive indeholdt i et register.De følgende behandlinger af personoplysninger er undtaget fra forord-ningsforslagets anvendelsesområde:- Behandlinger, som iværksættes med henblik på udøvelse af aktivi-teter, der ikke er omfattet af EU-retten, navnlig for så vidt angårnational sikkerhed.-Behandlinger, som foretages af-kontorer og -agenturer.EU-institutioner,-organer,

Forordningen vil ifølge forslaget finde anvendelse på behandling af per-sonoplysninger i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en re-gisteransvarligs eller registerførers virksomhed i EU.Herudover vil forordningen finde anvendelse på behandling af personop-lysninger om registrerede, der er bosiddende i EU, som foretages af en re-gisteransvarlig, der ikke er etableret i EU, hvis behandlingsaktiviteternevedrører udbud af varer eller tjenester til sådanne registrerede i EU ellerovervågning af sådanne registreredes adfærd.Endelig vil forordningen finde anvendelse på behandling af personoplys-ninger, som foretages af en registeransvarlig, der ikke er etableret i Unio-nen, men et sted, hvor en medlemsstats nationale lovgivning gælder i hen-hold til folkeretten.I kapitlet defineres endvidere en række centrale begreber. Visse af dissebegreber er nyskabelser eller ændrede i forhold til, hvad der følger af detgældende databeskyttelsesdirektiv. Blandt de nye begreber kan særligtfremhæves definitionerne af ”brud på persondatasikkerheden”, ”genetiskedata”, ”biometriske data”, ”helbredsoplysninger”, ”hovedvirksomhed” og”bindende virksomhedsregler”.I forhold til definitionen af ”hovedvirksomhed” bemærkes det, at dette be-greb anvendes til at fastlægge, hvilken national tilsynsmyndighed der erkompetent i forhold til en registeransvarlig eller registerfører, som er etab-leret i mere end én medlemsstat.2.3. Principper (forordningens kapitel II)Forordningsforslagets kapitel II indeholder en række generelle behand-lingsprincipper, der altid skal efterleves i forbindelse med behandling afpersonoplysninger, og dernæst en række specifikke regler for, hvornår op-lysninger må behandles, såkaldte behandlingsregler. Forslaget følger idenne henseende i vidt omfang strukturen i det gældende databeskyttelses-direktiv.De generelle behandlingsprincipper i forslaget viderefører i vidt omfang degrundlæggende principper, der følger af det gældende databeskyttelsesdi-rektiv. Det gælder f.eks. krav om, at oplysninger skal være korrekte ogajourførte, og at oplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og le-7

gitime formål og ikke senere må gøres til genstand for behandling, som eruforenelig med disse formål (det såkaldte finalité-princip).Derudover indeholder forslaget som nævnt en række behandlingsregler.Disse regler regulerer, hvornår der må behandles oplysninger. Behand-lingsreglernes indhold varierer alt efter, hvor følsomme oplysninger der ertale om. Kapitel II indeholder herudover en række yderligere behandlings-regler, der fastsætter de betingelser, som behandlingen af særlige kategori-er af personoplysninger skal efterleve.Forslaget opererer med en række særlige kategorier af personoplysninger(som i dansk sammenhæng ofte betegnes som følsomme). Det drejer sigom: Personoplysninger, der viser race og etnisk oprindelse, politisk, religi-øs eller filosofisk overbevisning og fagforeningsmæssigt tilhørsforhold,genetiske data, helbredsoplysninger og oplysninger om seksuelle forhold,straffedomme eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger. I forhold til detgældende databeskyttelsesdirektiv er det en nyskabelse, at oplysninger omgenetiske data og oplysninger om straffedomme og tilknyttede sikkerheds-foranstaltninger er omfattet af opregningen af følsomme personoplysnin-ger.Det bemærkes, at sammenholdt med den engelske sprogversion indeholderden danske sprogversion en ikke uvæsentlig afvigelse. Behandlingsgrund-laget i artikel 9, stk. 2, litra f, omfatter således i den danske sprogversionkun behandling, der er nødvendig for, at et retskrav kan fastslås, gøresgældende eller forsvares ved en domstol. Den engelske sprogversion sesikke at indeholde den begrænsning, der følger af de tre sidste ord, idet be-handlingsgrundlaget i denne version vedrører behandlinger, der er”necessary for the establishment, exercise or defence of legal claims”.Som en nyskabelse fastsættes der i forslaget endvidere en række særligebetingelser, der skal efterleves, når der behandles personoplysninger ombørn.Herudover fastsættes der bl.a. regler for, i hvilken udstrækning samtykkekan anvendes, og hvilke krav der skal iagttages, når der indhentes samtyk-ke fra den registrerede. Det bemærkes i den forbindelse, at ifølge forslagetvil et samtykke ikke kunne tilvejebringe det fornødne retsgrundlag for enbehandling, hvis der er en ”klar skævhed mellem den registrerede og denregisteransvarlige”. Det fremgår af den relevante præambelbetragtning iforslaget, at en sådan skævhed navnlig foreligger, når den registrerede be-8

finder sig i et afhængighedsforhold til den registeransvarlige, herunder nårpersonoplysninger behandles af en arbejdsgiver som led i et ansættelses-forhold.2.4. Den registreredes rettigheder (forordningens kapitel III)Forordningens kapitel III indeholder bl.a. regler om gennemsigtighed, denregistreredes ret til information og adgang til oplysninger, berigtigelse ogsletning samt om den registreredes ret til at gøre indsigelse.Som en nyskabelse i forhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv kanbl.a. nævnes, at forslaget indeholder en ret til såkaldt dataportabilitet. Detindebærer, at den registrerede under visse betingelser har ret til at få enkopi af de oplysninger, som den registeransvarlige behandler om den på-gældende ”i et almindeligt anvendt elektronisk og struktureret format, somden registrerede kan anvende senere”. Denne rettighed skal bl.a. gøre detmuligt for registrerede at flytte deres personoplysninger mellem forskelligeudbydere af digitale ydelser.Kapitlet indeholder også en nyskabelse i form af indførelsen af den såkald-te ret til at blive glemt. Retten til at blive glemt indebærer efter forslaget, atden registrerede kan kræve, at den registeransvarlige sletter personoplys-ninger vedrørende den registrerede og undlader yderligere udbredelse afsådanne oplysninger, navnlig hvad angår personoplysninger, som den regi-strerede har stillet til rådighed, da vedkommende var barn. Sletning skalbl.a. finde sted, hvis personoplysningerne ikke længere er nødvendige tilopfyldelse af de formål, hvortil de blev indsamlet, eller hvis den registre-rede tilbagekalder et samtykke, der er grundlaget for behandlingen.Retten til at blive glemt er dog underlagt en række undtagelser, herunder atden registeransvarlige skal bevare personoplysningerne for at opfylde enretlig forpligtelse i henhold til EU-retten eller medlemsstatslovgivning.Som en tredje nyskabelse kan nævnes, at forslaget indeholder en ret forenhver fysisk person til ikke at være genstand for såkaldt profilering. Her-ved forstås en foranstaltning, der har retsvirkninger for vedkommende ellerberører vedkommende i væsentlig grad, og alene er baseret på automatiskdatabehandling, der har til formål at vurdere eller analysere bestemte per-sonlige forhold vedrørende den registrerede f.eks. med det formål at forud-sige vedkommendes erhvervsevne, økonomiske situation mv. Det må an-tages, at dette f.eks. kan være gennemførelsen af en vurdering af en per-9

sons kreditværdighed.Ifølge forslaget kan en person kun gøres til genstand for foranstaltningerbaseret på profilering, hvis det sker som led i indgåelsen eller opfyldelsenaf en aftale, hvis foranstaltningen er mulig efter EU-retten eller efter med-lemsstatens lovgivning, eller hvis den registrerede har givet samtykke her-til.2.5. Registeransvarlig og registerfører (forordningens kapitel IV)Forordningens kapitel IV indeholder bl.a. regler om den registeransvarli-ges og registerførerens generelle forpligtelser, regler om datasikkerhed ogregler om udarbejdelse af en konsekvensanalyse om databeskyttelse. End-videre fastsættes regler om udpegning af en databeskyttelsesansvarlig ogregler om adfærdskodekser og certificering.Generelt bemærkes det, at dette kapitel indeholder en række forpligtelserfor den registeransvarlige og registerføreren, der ikke følger af det gæl-dende databeskyttelsesdirektiv. Det gælder bl.a. indførelsen af et krav omsåkaldt ”indbygget databeskyttelse”. Dette krav indebærer bl.a., at den re-gisteransvarlige ved fastlæggelsen af behandlingen, metoderne til behand-lingen, og når selve behandlingen af personoplysninger foretages, skaltræffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger med henblikpå, at behandlingen opfylder forslagets krav og sikrer beskyttelsen af denregistreredes rettigheder.Som en nyskabelse stiller forslaget også krav om, at den registeransvarligeog registerføreren skal opbevare dokumentation for enhver behandling afpersonoplysninger, de gennemfører. Denne dokumentation skal stilles tilrådighed for tilsynsmyndigheden efter anmodning. Disse dokumentations-krav finder dog ikke anvendelse for fysiske personer, der behandler per-sonoplysninger uden kommerciel interesse, og for virksomheder og orga-nisationer, der beskæftiger under 250 personer, og som udelukkende be-handler personoplysninger som en aktivitet i tilknytning til deres hovedak-tiviteter.En yderligere nyskabelse er indførelsen af kravet om, at den registeran-svarlige skal anmelde brud på persondatasikkerheden til tilsynsmyndighe-den. Ifølge forslaget skal anmeldelsen ske uden unødig forsinkelse og ommuligt senest 24 timer efter, at den registeransvarlige er blevet bekendtmed et persondatasikkerhedsbrud. Anmeldelsen skal bl.a. beskrive karak-10

teren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder kategorierne og antal-let af berørte registrerede. Anmeldelsen skal endvidere indeholde en anbe-faling af foranstaltninger, der kan afhjælpe de mulige skadevirkninger afbruddet på persondatasikkerheden, og en beskrivelse af de foranstaltnin-ger, som den registeransvarlige foreslår eller har iværksat for at afhjælpebruddet på persondatasikkerheden.Når sikkerhedsbruddet kan forventes at krænke beskyttelsen af personop-lysninger eller privatlivets fred for en registreret person, skal den register-ansvarlige ligeledes uden unødig forsinkelse underrette den registreredeom sikkerhedsbruddet. Denne underretning skal omfatte karakteren afbruddet på persondatasikkerheden og indeholde en række af de oplysning-er og anbefalinger, der også skal afgives til tilsynsmyndigheden. Dog erdet ikke nødvendigt at underrette den registrerede om et brud på personda-tasikkerheden, hvis tilsynsmyndigheden finder det godtgjort fra den regi-steransvarliges side, at denne har gennemført passende teknologiske be-skyttelsesforanstaltninger, og at disse foranstaltninger er blevet anvendt påde data, som sikkerhedsbruddet vedrørte. Ifølge forslaget tillægges Kom-missionen beføjelse til at fastlægge formatet for den meddelelse, der skalgives til den registrerede. Kommissionen tillægges ligeledes beføjelse til atfastsætte procedurer for afgivelsen af denne meddelelse.Forslagets kapitel IV indeholder endvidere krav om, at registeransvarligeeller registerførere, som udfører behandling af personoplysninger, der kanindebære specifikke risici for den registreredes rettigheder og frihedsret-tigheder som følge af behandlingens karakter, omfang eller formål, skalgennemføre en såkaldt konsekvensanalyse af den planlagte behandling forså vidt angår beskyttelsen af personoplysninger.I forslaget anføres det, at behandlinger, der kan udløse en konsekvensana-lyse, bl.a. er dem, hvor der indgår en systematisk og omfattende evalueringaf personlige aspekter vedrørende en fysisk person. En konsekvensanalysekan også være nødvendig, hvis en behandling sker med henblik på analyseeller forudsigelse af en fysisk persons økonomiske situation, lokalitet (op-holdssted), sundhed, personlige præferencer, pålidelighed eller adfærd ba-seret på elektronisk databehandling, som kan resultere i foranstaltninger,der har retsvirkning for vedkommende eller berører vedkommende i væ-sentlig grad.Herudover kan en konsekvensanalyse være nødvendig, hvis der finder enomfattende videoovervågning sted af offentligt tilgængelige områder, eller11

hvis der behandles personoplysninger i omfattende registre vedrørendebørn, genetiske data eller biometriske data.Kapitel IV indeholder endvidere regler om udpegning af såkaldte databe-skyttelsesansvarlige. Dette krav – der er en nyskabelse – finder anvendel-se, når behandlingen foretages af en offentlig myndighed eller et offentligtorgan, eller når behandlingen foretages af en virksomhed, der beskæftigermindst 250 personer. Kravet finder endvidere anvendelse, når den register-ansvarliges eller registerførerens kerneaktiviteter består af behandling, deri medfør af dens karakter, omfang eller formål kræver regelmæssig og sy-stematisk overvågning af registrerede. Det følger bl.a. af forslaget, at virk-somhedskoncerner kan udpege en fælles databeskyttelsesansvarlig, og atoffentlige myndigheder eller organer kan udpege en databeskyttelsesan-svarlig for flere enheder i overensstemmelse med myndighedens eller or-ganets struktur.Den databeskyttelsesansvarlige har bl.a. til opgave at underrette og rådgiveden registeransvarlige eller registerføreren om deres forpligtelser i henholdtil forordningen og at dokumentere denne aktivitet og de modtagne reakti-oner.Den databeskyttelsesansvarlige skal også kontrollere overholdelsen af kra-vene om dokumentation, anmeldelser og meddelelser vedrørende brud påpersondatasikkerheden samt gennemførelsen af konsekvensanalyser vedrø-rende databeskyttelse.Herudover skal den databeskyttelsesansvarlige bl.a. fungere som tilsyns-myndighedens kontaktpunkt i spørgsmål vedrørende behandling af per-sonoplysninger og på eget initiativ og efter behov rådføre sig med tilsyns-myndigheden.Ifølge forslaget skal den registeransvarlige eller registerføreren bl.a. sikre,at den databeskyttelsesansvarliges øvrige arbejdsopgaver er foreneligemed den pågældendes opgaver og ansvar som databeskyttelsesansvarlig ogikke medfører en interessekonflikt.Kapitlet indeholder endvidere en bestemmelse om, at medlemsstaterne, til-synsmyndighederne og Kommissionen skal tilskynde til udarbejdelsen afadfærdskodekser, der – afhængigt af de særlige forhold i de forskellige be-handlingssektorer – bidrager til en korrekt anvendelse af forordningen. Så-danne adfærdskodekser kan bl.a. navnlig vedrøre information til offentlig-12

heden og registrerede samt anmodninger fra registrerede i forbindelse medudøvelsen af deres rettigheder.Det bemærkes, at der løbende bliver fremsat nye forslag af formandskabetog af medlemsstaterne, som indgår i drøftelserne i arbejdsgruppen. Pårådsmødet i marts 2013 blev der opnået enighed om følgende tre punkter,som vedrører forordningsforslagets kapitel 4:1. Den forudgående høring af tilsynsmyndigheden, som følger af arti-kel 34, skal være obligatorisk i de tilfælde, hvor en såkaldt konse-kvensanalyse har vist, at behandlingen af personoplysninger vilmedføre store konkrete risici for den registrerede.2. Udpegning af den databeskyttelsesansvarlige, jf. forslagets artikel35, skal være frivillig (og ikke obligatorisk som foreslået af Kom-missionen).3. Arbejdsgruppen skal arbejde videre med i højere grad at koble be-stemmelserne om adfærdskodekser og certificering til vurderingenaf risiko.2.6. Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller internati-onale organisationer (forordningens kapitel V)Forordningens kapitel V fastsætter reglerne for, hvornår der kan videregi-ves personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer.Overordnet set indeholder kapitlet fire forskellige videregivelsesgrundlag,som registerføreren efter omstændighederne kan anvende, når der skal fin-de en videregivelse sted. Kapitlet indeholder en række væsentlige ændrin-ger og nyskabelser i forhold til de tilsvarende bestemmelser i det gældendedirektiv.For det første kan en videregivelse finde sted, hvis Kommissionen har fast-slået, at et tredjeland, et område eller en behandlingssektor (f.eks. sund-hedssektoren) i tredjelandet eller en international organisation sikrer et til-strækkeligt databeskyttelsesniveau. Ved udfærdigelsen af sådanne afgørel-ser skal Kommissionen tage hensyn til en række nærmere opregnede for-hold i tredjelandet mv., herunder retsstatsprincippet (”rule of law”), gæl-dende lovgivning, regler for god forretningsskik og de sikkerhedsforan-staltninger, der gælder. Kommissionen skal også tage hensyn til, om de re-13

gistrerede tillægges effektive rettigheder, der kan håndhæves retsligt af re-gistrerede, som er bosiddende i EU, og hvis personoplysninger videregi-ves. Efter forslaget kan Kommissionen også træffe afgørelse om, at et tred-jeland mv. ikke sikrer et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau.En videregivelse til et tredjeland mv. kan endvidere finde sted, hvis en re-gisteransvarlig eller registerfører finder, at der i en retligt bindende retsakter indført de fornødne garantier, som sikrer beskyttelsen af personoplys-ninger. Konkret kan de fornødne garantier bl.a. sikres gennem såkaldtebindende virksomhedsregler, der er nærmere omtalt nedenfor, gennemstandardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af Kommissionen,gennem standardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af en tilsyns-myndighed efter indhentelse af en udtalelse fra Det Europæiske Data-beskyttelsesråd og Kommissionen eller gennem kontraktbestemmelser –som en tilsynsmyndighed har godkendt – mellem den registeransvarlige el-ler registerføreren og modtageren af personoplysningerne.Som anført ovenfor kan videregivelse finde sted, hvis der foreligger så-kaldte bindende virksomhedsregler. Det er en forudsætning, at disse reglerer godkendt af tilsynsmyndigheden. En sådan godkendelse kan finde sted,hvis reglerne er retligt bindende, gælder for og anvendes af alle virksom-heder i den registeransvarliges eller registerførerens koncern og omfatterderes medarbejdere. Reglerne skal endvidere udtrykkeligt tillægge de regi-strerede rettigheder, der kan håndhæves retligt og opfylde en række udfør-lige krav, der opregnes i forslaget.Endvidere indeholder forslaget adgang til, at der kan ske videregivelse i enrække konkrete tilfælde. Videregivelse kan således bl.a. ske, hvis den regi-strerede har givet sit samtykke hertil, hvis videregivelsen er nødvendig afhensyn til opfyldelsen af en kontrakt mellem den registrerede og den regi-steransvarlige, eller hvis videregivelsen er nødvendig af hensyn til vigtigesamfundsinteresser.Det bemærkes, at i den danske sprogversion indeholder artikel 44, stk. 1,litra e, en afvigelse i forhold til den engelske sprogversion. Denne afvigel-se svarer til den, der er omtalt ovenfor under pkt. 2.3.2.7. Uafhængige tilsynsmyndigheder (forordningens kapitel VI)Forordningens kapitel VI indeholder regler om de nationale tilsynsmyn-digheders uafhængige status og deres opgaver og beføjelser.14

I forhold til de tilsvarende regler i det gældende databeskyttelsesdirektivopstiller kapitlet en række nye og uddybede krav til de nationale tilsyns-myndigheders organisering og uafhængighed. Det følger således bl.a. ud-trykkeligt af forslaget, at medlemmer af tilsynsmyndigheden ved udøvel-sen af deres opgaver hverken må søge eller modtage instrukser fra andre,og at medlemmer efter embedsperiodens ophør skal udvise hæderlighed ogtilbageholdenhed med hensyn til at påtage sig visse hverv eller at accepterevisse fordele. Samtidig skal hver medlemsstat sikre, at tilsynsmyndighedener underlagt finansiel kontrol, som ikke påvirker dens uafhængighed.Det fastsættes endvidere i forslaget, at hver medlemsstat skal sikre, at til-synsmyndigheden råder over tilstrækkelige finansielle og menneskeligeressourcer, lokaler og infrastrukturer til effektivt at udføre sine opgaver ogudøve sine beføjelser.Ifølge forslaget skal medlemsstaterne vedtage bestemmelser om, atmedlemmer af tilsynsmyndigheden udpeges af parlamentet ellerregeringen i den pågældende medlemsstat.I forhold til tilsynsmyndighedernes organisering og opgaver følger det afforslaget, at hver medlemsstat ved lov bl.a. skal fastsætte regler omtilsynsmyndighedens oprettelse og status, de kvalifikationer og denerfaring og kompetence, der er nødvendig for at udøve hvervet sommedlem af tilsynsmyndigheden, reglerne og procedurerne for udnævnelsenaf medlemmerne af tilsynsmyndigheden, regler om handlinger og hverv,der er uforenelige med hvervet som medlem af tilsynsmyndigheden, ogregler om de pligter, der påhviler tilsynsmyndighedens medlemmer ogpersonale.Som en væsentlig nyskabelse i forhold til de gældende regler om tilsyns-myndighedernes kompetence fastsættes der i forslaget særlige regler, nårpersonoplysninger behandles i forbindelse med aktiviteter, der gennemfø-res af en registeransvarligs eller registerførers virksomhed i Unionen, ogden registeransvarlige eller registerføreren er etableret i mere end én med-lemsstat. I disse tilfælde er tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvorden registeransvarliges eller registerførerens hovedvirksomhed er etable-ret, ansvarlig for at kontrollere den registeransvarliges eller registerføre-rens behandlingsaktiviteter i alle medlemsstater.Dette indebærer, at det alene vil være tilsynsmyndigheden i den medlems-15

stat, hvor den registeransvarliges hovedvirksomhed er etableret, der vilvære kompetent til at behandle klager mv. Dette vil være tilfældet, uansetat der behandles personoplysninger om registrerede bosat i andre med-lemsstater.Ifølge forslaget vil tilsynsmyndigheden bl.a. skulle varetage en række nyeopgaver, herunder godkendelse af bindende virksomhedsregler i henholdtil forordningen og deltagelse i Det Europæiske Databeskyttelsesråds akti-viteter.Herudover vil tilsynsmyndigheden skulle arbejde for at styrke offentlighe-dens kendskab til risici, regler, garantier og rettigheder i forbindelse medbehandling af personoplysninger.2.8. Samarbejde og sammenhæng (forordningens kapitel VII)Forordningens kapitel VI indeholder bl.a. regler om samarbejde mellemtilsynsmyndighederne, regler om en såkaldt ”sammenhængsmekanisme”,som skal sikre en ensartet anvendelse af forordningen, og regler om DetEuropæiske Databeskyttelsesråd.Set i forhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv indeholder forslageti dette kapitel en væsentlig mere detaljeret beskrivelse af tilsynsmyndighe-dernes indbyrdes samarbejde. Det følger således af forslaget, at hver til-synsmyndighed skal træffe alle foranstaltninger, som er nødvendige for atbesvare anmodninger fra en anden tilsynsmyndighed uden forsinkelse ogsenest en måned efter modtagelsen af anmodningen. Efter forslaget kansådanne foranstaltninger bl.a. omfatte videregivelse af relevante oplys-ninger under undersøgelsen eller håndhævelsesforanstaltninger, der har tilformål at stoppe eller forbyde behandling, der er i strid med forslaget.Herudover fastsættes det bl.a. i forslaget, at en tilsynsmyndighed, der mod-tager en anmodning om bistand, ikke kan afvise at imødekomme denne,medmindre den ikke har kompetence i forbindelse med anmodningen, ellerhvis imødekommelse af anmodningen er uforenelig med bestemmelserne iforslaget.Som en yderligere nyskabelse indeholder forslaget udtrykkelige regler om,at tilsynsmyndigheder kan udføre fælles aktiviteter, der bl.a. kan omfattefælles undersøgelsesopgaver, fælles håndhævelsesforanstaltninger og an-dre fælles aktiviteter. Endvidere indeholder forslaget regler om, at når re-16

gistrerede i flere medlemsstater sandsynligvis berøres af en behandling,har tilsynsmyndigheden i hver af disse medlemsstater ret til at deltage ifælles undersøgelsesopgaver eller fælles aktiviteter. Den kompetente til-synsmyndighed skal i disse tilfælde indbyde tilsynsmyndigheden i hver afde berørte medlemsstater til at deltage i de respektive fælles undersøgel-sesopgaver eller fælles aktiviteter og skal straks besvare en tilsynsmyndig-heds anmodning om deltagelse i aktiviteterne.Forslaget indeholder også regler om, at den såkaldte værtstilsynsmyndig-hed i overensstemmelse med sin nationale lovgivning og med den udsen-dende tilsynsmyndigheds godkendelse kan delegere forvaltningsbeføjelser,herunder undersøgelsesopgaver, til den udsendende tilsynsmyndighedsmedlemmer eller medarbejdere, som deltager i fælles aktiviteter. For såvidt værtstilsynsmyndighedens lovgivning giver mulighed herfor, kanværtsmyndigheden endvidere tillade, at den udsendende tilsynsmyndig-heds medlemmer eller medarbejdere udøver deres forvaltningsbeføjelser ioverensstemmelse med den udsendende tilsynsmyndigheds lovgivning.Efter forslaget må sådanne forvaltningsbeføjelser dog kun udøves undervejledning og i reglen også tilstedeværelse af værtstilsynsmyndighedensmedlemmer eller medarbejdere.Som en anden væsentlig nyskabelse indeholder kapitlet regler om dennævnte ”sammenhængsmekanisme”. Denne mekanisme har til formål atsikre, at tilsynsmyndighederne anvender forordningens regler på en ensar-tet og sammenhængende måde. Samlet set fremstår mekanismen som envæsentlig udbygning af det gældende databeskyttelsesdirektivs regler omsamarbejde mellem tilsynsmyndighederne.Mekanismen er forankret i Det Europæiske Databeskyttelsesråd, der er etnyt organ, der efter forslaget skal oprettes til formålet, jf. nærmere heromnedenfor.Forslaget indebærer, at afgørelser truffet af de nationale tilsynsmyndig-heder i en række tilfælde skal forelægges for Det Europæiske Databeskyt-telsesråd, som afgiver en udtalelse om sagen. Blandt de typer af sager, somskal forelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd, er foranstaltnin-ger, der omfatter behandlingsaktiviteter, der vedrører udbud af varer ellertjenester til registrerede i flere medlemsstater eller overvågning af deresadfærd, foranstaltninger, der i væsentlig grad kan påvirke den frie udveks-ling af personoplysninger i EU, og foranstaltninger, der har til formål at17

godkende bindende virksomhedsregler.Efter forslaget kan enhver tilsynsmyndighed, Det Europæiske Databeskyt-telsesråd eller Kommissionen kræve, at en sag underlægges sammen-hængsmekanismen.Der er fastsat en bestemt procedure, der skal følges, når spørgsmålforelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd.Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt en tilsynsmyndighed eksem-pelvis afviser at efterkomme en udtalelse fra Databeskyttelsesrådet, kanKommissionen under visse betingelser vedtage en begrundet afgørelse,som kræver, at tilsynsmyndigheden suspenderer vedtagelsen af den fore-slåede foranstaltning.Herudover indeholder forslaget bestemmelser om, at en særlig hasteproce-dure kan iværksættes af en tilsynsmyndighed under ekstraordinære om-stændigheder, hvis det er nødvendigt at handle omgående for at beskytteregistreredes interesser. I så fald skal Databeskyttelsesrådet træffe afgørel-se i sagen ved simpelt flertal inden for to uger.I kapitlet fastsættes endvidere de nærmere regler for oprettelsen af Det Eu-ropæiske Databeskyttelsesråd. Efter forslaget skal Databeskyttelsesrådetsammensættes af direktøren for tilsynsmyndigheden i hver medlemsstat ogDen Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Herudover harKommissionen ret til at deltage i Det Europæiske Databeskyttelsesråds ak-tiviteter og møder.Det Europæiske Databeskyttelsesråd har til opgave at sikre, at forordnin-gen anvendes på en ensartet måde. I den forbindelse skal rådet bl.a. rådgi-ve Kommissionen om ethvert spørgsmål vedrørende beskyttelse af person-oplysninger i EU og undersøge ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsenaf forordningen. Rådet skal endvidere arbejde for at fremme samarbejdeog en effektiv udveksling af information mellem tilsynsmyndighederne.Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal vælge en formand og to næst-formænd blandt sine medlemmer. Den ene næstformand er Den Europæi-ske Tilsynsførende for Databeskyttelse, medmindre vedkommende vælgessom formand. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er end-videre ansvarlig for driften af Databeskyttelsesrådets sekretariat. Sekretari-atet skal yde analytisk, administrativ og logistisk støtte til rådet under for-18

mandens ledelse.2.9. Klageadgang, ansvar og sanktioner (forordningens kapitel VIII)Forslagets kapitel VIII indeholder bl.a. bestemmelser om registreredes rettil at indgive klage til tilsynsmyndigheden i enhver medlemsstat, hvis definder, at behandlingen af deres personoplysninger ikke er i overensstem-melse med bestemmelserne i forslaget.Herudover følger det som en nyskabelse af forslaget, at alle organer, orga-nisationer eller sammenslutninger, der har til formål at beskytte registrere-des rettigheder og interesser i forbindelse med beskyttelsen af deres per-sonoplysninger, og som er etableret i overensstemmelse med en medlems-stats lovgivning, har ret til at indgive klage til en tilsynsmyndighed i en-hver medlemsstat på vegne af en eller flere registrerede. Det forudsættes,at det vurderes, at den registreredes rettigheder i henhold til forslaget erblevet krænket som følge af behandlingen af personoplysninger.De samme organisationer mv. har efter forslaget ret til – uafhængigt af enklage fra en registreret – at indgive klage til en tilsynsmyndighed i enhvermedlemsstat, hvis de vurderer, at et brud på persondatasikkerheden harfundet sted.Forslaget tillægger således enhver organisation – uanset dennes størrelseog medlemskreds – en ret til at indgive klage til enhver tilsynsmyndighed,alene på baggrund af organisationens vurdering af, om der har fundet etbrud på persondatasikkerheden sted.Kapitel VIII indeholder endvidere som en nyskabelse regler om adgangentil at søge retsmidler anvendt over for tilsynsmyndigheder. Det følger såle-des bl.a. af forslaget, at en registreret, der berøres af en afgørelse, som ertruffet af en tilsynsmyndighed i en anden medlemsstat end den medlems-stat, hvor den registrerede har sit sædvanlige opholdssted, kan anmode til-synsmyndigheden i opholdsmedlemsstaten om på den registreredes vegneat anlægge dennes sag mod den kompetente tilsynsmyndighed i den andenmedlemsstat.Forslaget lægger hermed op til, at de nationale tilsynsmyndigheder, påbaggrund af en anmodning fra en registreret, skal kunne anlægge sager veddomstolene mod andre nationale tilsynsmyndigheder eller i hvert fald tageinitiativ til, at sagen anlægges i en anden medlemsstat.19

Som en væsentlig nyskabelse indeholder kapitel VIII forholdsvis udførligeregler om, at de nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at anvendeadministrative sanktioner. Ifølge forslaget skal administrative sanktionerpålægges ud fra en niveaumæssig graduering fastsat efter karakteren af deovertrædelser, der er begået.Første niveau indebærer, at tilsynsmyndigheden skal pålægge en bøde påop til 250.000 euro, eller, hvis der drejer sig om en virksomhed, på op til0,5 % af dens årlige globale omsætning.Andet niveau indebærer pålæggelsen af en bøde på op til 500.000 euro, el-ler hvis det drejer sig om en virksomhed, på op til 1 % af dens årlige glo-bale omsætning.Tredje og sidste niveau indebærer pålæggelsen af en bøde på op til1.000.000 euro, eller, hvis det drejer sig om en virksomhed, på op til 2 %af dens årlige globale omsætning.De administrative sanktioner kan efter forslaget pålægges for såvel forsæt-lige som uagtsomme overtrædelser. Den konkrete administrative sanktionskal efter forslaget være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen oghave afskrækkende virkning. Bødens størrelse skal fastlægges under hen-syntagen til overtrædelsens karakter, alvor og varighed, overtrædelsensforsætlige eller uagtsomme karakter, den fysiske eller juridiske personsgrad af ansvar, denne persons eventuelle tidligere overtrædelser, de tekni-ske og organisatoriske foranstaltninger og procedurer, der er gennemført ihenhold til forordningens regler herom, og graden af samarbejde med til-synsmyndigheden for at afhjælpe bruddet.Efter forslaget kan der i tilfælde af en uforsætlig førstegangsovertrædelseaf forordningen gives en skriftlig advarsel uden pålæggelse af sanktioner itilfælde, hvor en fysisk person behandler personoplysninger uden kom-merciel interesse, og i tilfælde, hvor en virksomhed eller organisation, derbeskæftiger under 250 personer, udelukkende behandler personoplysningersom en aktivitet i tilknytning til dens hovedaktiviteter.2.10. Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssituationer(forordningens kapitel IX)Kapitlet indeholder en række bestemmelser om behandling af personop-20

lysninger i særlige situationer, herunder i ansættelsesforhold og til brug forhistoriske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål.I kapitlet fastsættes det bl.a., i hvilket omfang medlemsstaterne kan fast-sætte fritagelser eller undtagelser fra bestemte bestemmelser i forordnin-gen med henblik på at forene retten til beskyttelse af personoplysningermed retten til ytringsfrihed.Der fastsættes endvidere regler om behandling af personoplysninger omhelbredsforhold i en række situationer. Det fastsættes i den forbindelse, atder under overholdelse af forordningen i øvrigt kan behandles personligehelbredsoplysninger på grundlag af EU-retten eller medlemsstatslovgiv-ningen, som fastsætter tilstrækkelige og specifikke foranstaltninger til be-skyttelse af den registreredes legitime interesser, og som er nødvendig foren række nærmere opregnede typer af behandlinger.Bestemmelsen giver således medlemsstaterne adgang til under visse betin-gelser f.eks. at fastsætte regler om behandling af personoplysninger omhelbredsforhold til brug for patientbehandling eller for historiske, statisti-ske eller videnskabelige forskningsformål.Kapitlet indeholder endvidere regler om medlemsstaternes adgang til –under overholdelse af forordningen – at vedtage specifikke bestemmelserom behandling af personoplysninger i forbindelse med ansættelsesforholdog regler om behandling af personoplysninger til historiske, statistiske el-ler videnskabelige forskningsformål.Herudover indeholder kapitlet en bestemmelse om, at medlemsstaterne –under overholdelse af forordningen – kan vedtage specifikke regler omforholdet mellem tilsynsmyndighedernes undersøgelsesbeføjelser og nati-onale tavshedspligtsregler.Endvidere indeholder kapitlet en bestemmelse om kirkers og religiøsesammenslutningers adgang til at opretholde gældende regler af omfattendekarakter om behandling af personoplysninger under forudsætning af, atreglerne bringes i overensstemmelse med forslaget.2.11. Delegerede retsakter og gennemførelsesforanstaltninger (forord-ningens kapitel X)Kapitlet indeholder en opregning af de bestemmelser i forslaget, hvorved21

3.1. IndledningHenset til at forordningsforslaget berører forhold, der har relevans for enrække retsområder, er det alene et udvalg af de berørte love, der omtales idette afsnit.3.2. PersondatalovenI lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med se-nere ændringer (persondataloven) er der fastsat generelle regler om be-handling af personoplysninger for offentlige myndigheder og den privatesektor.Persondataloven indeholder således bl.a. regler om, hvornår behandling afpersonoplysninger i almindelighed må finde sted, ligesom loven indehol-der regler vedrørende behandling af særlige typer oplysninger (f.eks. reglerom personnumre) og vedrørende behandling af personoplysninger på sær-lige områder (f.eks. regler om kreditoplysningsbureauer).Loven indeholder desuden en række bestemmelser om rettigheder for depersoner, der behandles oplysninger om, f.eks. regler om den registreredesret til information, indsigelse, indsigt, berigtigelse og sletning af personop-lysninger. Endvidere er fastsat regler om datasikkerhed i forbindelse medbehandling af personoplysninger.Persondataloven indeholder også bestemmelser om Datatilsynets kontrolmed behandling af personoplysninger, der foretages for offentlige myn-digheder og den private sektor, ligesom der i loven er fastsat regler ompligt til at foretage anmeldelse til Datatilsynet i forbindelse med bestemtetyper behandling af personoplysninger.Persondataloven er først og fremmest baseret på databeskyttelsesdirektivet.22

3.3. ForvaltningslovenI lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere ændringer (forvaltningslo-ven) fastsættes regler om en række forhold vedrørende den offentlige for-valtning, herunder om udveksling af oplysninger mellem forvaltningsmyn-digheder.Det følger af lovens § 27, stk. 1, at reglerne i persondatalovens § 5, stk. 1-3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40 gælder for videregivelse af op-lysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvalt-ningsmyndighed.3.4. SundhedslovgivningenDen endelige vurdering af, i hvilket omfang forordningsforslaget vil berørereglerne på sundhedsområdet, er endnu ikke foretaget. Dog forventes for-ordningsforslaget, herunder navnlig den foreslåede artikel 9, stk. 2, litra h,samt artikel 81 (om behandling af helbredsoplysninger), generelt at berørede gældende regler på sundhedsområdet.Det bemærkes i den forbindelse, at lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli2010 med senere ændringer (sundhedsloven) bl.a. indeholder bestemmel-ser, der regulerer sundhedspersoners tavshedspligt, videregivelse og ind-hentning af helbredsoplysninger, herunder medicin- og vaccinationsoplys-ninger, oplysninger om øvrige rent private forhold og andre fortrolige op-lysninger, jf. lovens kapitel 9, herunder § 42 a, samt §§ 157 og 157 a. Dis-se regler må forventes at blive berørt af forordningsforslagets regler.Endvidere må forordningsforslagets artikel 83 om behandling af personop-lysninger til historiske, statistiske eller videnskabelige formål forventes athave betydning for forskningsarbejde på det sundhedsmæssige område,idet sundhedslovens §§ 46-48 regulerer, i hvilket omfang der kan ske vide-regivelse af helbredsoplysninger til særlige formål såsom forskning og sta-tistik mv.3.5. Andre love mv.En række andre love og retsakter indeholder bestemmelser om behandlingaf personoplysninger. Dette gælder f.eks. lovgivningen om behandling afpersonoplysninger til forskningsformål, om tv-overvågning, om behand-23

Det følger af EUF-traktatens artikel 288, at en forordning er almengyldig,samt at den binder i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver med-lemsstat. Hertil kommer, at forordningsforslaget efter sit indhold bl.a. hartil formål at ophæve og erstatte det gældende databeskyttelsesdirektiv (di-rektiv 95/46/EF). En konsekvens af forslaget vil derfor bl.a. være, at denregulering, der følger af lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af per-sonoplysninger (persondataloven) – samt andre love, bekendtgørelser mv.,der vedrører behandling af personoplysninger – efter omstændighedernevil skulle ophæves eller ændres i overensstemmelse med ordlyden af denendelige forordning.Det bemærkes dog, at forordningsforslaget indeholder en række bestem-melser, hvorved medlemsstaterne på konkrete områder overlades beføjelsetil – under overholdelse af forordningen – at fastsætte nærmere regler ombehandling af personoplysninger, jf. bl.a. under pkt. 2.10 ovenfor.Den endelige fastlæggelse af, hvilke love der vil være behov for at ophæveeller ændre, vil finde sted i samarbejde med de berørte ressortministerier.Forslaget vil indebære, at bestemmelserne i den gældende persondatalov ial væsentlighed vil skulle erstattes af forordningens regulering, der somnævnt vil gælde umiddelbart i hver medlemsstat. De behandlingsregler,rettigheder for den registrerede, datasikkerhedsregler mv., der i dag følgeraf persondataloven, vil – efter forslagets vedtagelse – således alene være atfinde i forordningen.Det følger endvidere af forslaget, at forordningens regulering skal supple-res af national lovgivning bl.a. om oprettelse af en national tilsynsmyndig-hed.Herudover bemærkes det, at for Danmarks vedkommende vil anvendelsenaf sanktioner som nævnt i forslagets artikel 79 i givet fald skulle ske i formaf udenretlige bødeforlæg. Datatilsynet har ikke en sådan adgang eftergældende ret, og det vil således kræve en lovændring med henblik på atetablere denne adgang i overensstemmelse med forslaget.24

Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser.Efter et foreløbigt skøn baseret på de foreliggende forslag (forordning ogdirektiv), vil reformpakken om databeskyttelse medføre øgede omkostnin-ger. Det følger af budgetreglerne, at finansieringen af disse øgede omkost-ninger skal holdes inden for Justitsministeriets ramme eller forelægges re-geringens Ø-udvalg, hvis det skønnes, at dette ikke kan lade sig gøre.Kommissionens forslag vurderes at medføre såvel administrative lettelsersom administrative byrder for danske virksomheder.De administrative lettelser skyldes især harmoniseringen af databeskyt-telseskrav og bestemmelsen om, at det alene er databeskyttelses-myndigheden i det land, hvor selskabet har sit hovedkontor, der skal afgø-re om selskabet handler lovligt. Lettelserne vil derfor især vedrøre virk-somheder, der opererer i flere EU-lande.Forslaget vil dog også medføre en række nye byrder for erhvervslivet somfølge af bl.a. bestemmelserne om dokumentation af databehandling, jf. ar-tikel 28 og kravet om konsekvensanalyser vedrørende databeskyttelse, in-den der foretages risikobehæftede databehandlinger, jf. artikel 33.De forventede administrative konsekvenser ved forslaget vil blive under-søgt nærmere med henblik på dels at kvantificere konsekvenserne for dan-ske virksomheder, dels at komme med anbefalinger til, hvordan de admini-strative byrder i forslaget kan reduceres.5.Høring

Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationermv. med en høringsfrist den 1. juli 2012:Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-denten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrå-det og Advokatsamfundet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralor-ganisation, Amnesty International, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-bejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdstilsynet, BAT-Kartellet (Bygge- Anlægs-og Trækartellet), BFID (Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirk-somheder i Danmark), Boligselskabernes Landsforening, Brancheforenin-gen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler, Bryggeriforeningen,25

Børnerådet, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Rederiforening,Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, DanskEjendomsmæglerforening, Dansk Eksportforening, Dansk Erhverv, DanskIndustri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Metal, Dansk Metalarbej-derforbund, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Retspolitisk Forening,Dansk Selskab for Akutmedicin, Dansk Selskab for Retsmedicin, DanskStandard, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Vare-fakta Nævn, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DanskeDagblades Forening, Danske Maritime (skibsværtforening), Danske Regi-oner, Danske Reklamebureauers Branceforening, Danske Speditører, DeDanske Patentagenters Forening, De Videnskabsetiske Komiteer for Regi-on Hovedstaden, De Videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland,De Videnskabsetiske Komitéer for Region Sjælland, Den Centrale Vi-denskabsetiske Komité, Den Videnskabsetiske Komité for Region Nord-jylland, Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, Det EtiskeRåd, Det Frie Forskningsråd, Det Nordiske Cochrane Center, Det Strategi-ske Forskningsråd, DI-Organisation for erhvervslivet, DJØF, Dommerfor-eningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-ening, Domstolsstyrelsen, DPU - Danmarks Pædagogiske Universitetssko-le, DSI – Dansk Sundhedsinstitut, Elektricitetsrådet, Fagligt Fælles For-bund, FDB, Finans og Leasing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden,Forbrugerrådet, Forebyggelses- og Patientrådet, Foreningen af Advokaterog Advokatfuldmægtige, Foreningen af Danske Interaktive Medier, For-eningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Registrerede Revisorer,Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Re-visorer, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Forsikring & Pension, Fre-deriksberg Kommune, FTF-Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-lesråd, Grundejernes Landsorganisation, Grønlands Hjemmestyre, Han-dels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Handelshøjskolen i København(Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Århus (Juridisk Institut), HK Lands-klubben Danmarks Domstole, Horesta, Håndværksrådet, IDA (Ingeniør-foreningen), Institut for Menneskerettigheder, IT-Brancheforeningen,ITEK, Jordemoderforeningen, Kommunernes Landsforening, Kooperatio-nen, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune, Københavns Univer-sitet, Københavns Universitetshospital, Landbrug og Fødevarer, Landsfor-eningen af Beskikkede Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation, Liberale Er-hvervs Råd, LIF – Lægemiddelindustriforeningen, LO, Lægeforeningen,Lægemiddelindustriforeningen – LIF, MCI – Danmark, Medicoindustrien,Microsoft Danmark, Motorola, NFA - Det Nationale Forskningscenter forArbejdsmiljø, Offentligt Ansattes Organisationer, Organisationen af Læ-26

gevidenskabelige Selskaber, Parellelimportørforeningen af Lægemidler,Patientforsikringen, Patientombuddet, Politiforbundet i Danmark, Praktise-rende Lægers Organisation, Procesbevillingsnævnet, ProfessionshøjskolenMetropol, Professionshøjskolen UCC, Professionshøjskolen UniversityCollege Nordjylland, Realkreditrådet og Realkreditforeningen, Retspoli-tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, RUC, Sammenslutningen af DanskeSmåøer, SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), Skibsværfts-foreningen, Sonofon, Statens Seruminstitut, Syddansk Universitet, Syd-dansk Universitet (Juridisk Institut), Tele2 A/S, Telekommunikationsindu-strien, Telia, University College Lillebælt, University College Sjælland,University College Syddanmark, VIA University College, Yngre Læger,Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Datatilsynet, Digitaliseringssty-relsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsy-net, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Konkurrence- og Forbrugersty-relsen, Lægemiddelstyrelsen, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Patent- ogVaremærkestyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sikkerhedsstyrelsen,Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Søfartsstyrelsen og Trafikstyrel-sen.Høringssvar5.1. Generelle bemærkningerØstre Landsret, Vestre Landsret, Procesbevillingsnævnet, Rigspolitiet,Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen for Offentlige Anklagere,Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Danske Revisorer og DenVidenskabsetiske KomitéogDansk Rejsebureau Foreninghar ingenbemærkninger til forslaget.5.1.1. Valg af retsaktDansk Erhverv, Mastercard, Danske Reklame- og RelationsbureauersBrancheforening, NetsogDIogDI ITEKfinder, at der er behov for øgetharmonisering af reglerne og bifalder derfor, at Kommissionen har fremsatet forordningsforslag frem for et direktivforslag.Danske Regioner, FinansrådetogTandlægeforeningenfinder, at det erhensigtsmæssigt, at der arbejdes for at etablere et ensartet retsgrundlag iEU.Institut for Menneskerettighederfinder, at en forordning til regulering af27

området er et fornuftigt valg, men også at det bør sikres, at forordningenikke på enkelte områder udvander Danmarks i forvejen høje databeskyttel-sesniveau.Dansk Arbejdsgiverforening (DA)kan ikke støtte, at reguleringen af deleaf arbejdsmarkedet sker ved en forordning, idet dette rejser principielle be-tænkeligheder i forhold til den danske arbejdsmarkedsmodel. DA finder, atder skal arbejdes for en regulering, der harmoniserer databeskyttelsen, menpå et lavere niveau.LOfinder, at ændringen af det retlige instrument giver anledning til bety-delig bekymring i relation til mulighederne for at opretholde de hidtidigesærregler og de regler, der er særegne for det danske arbejdsmarked.FTFogFinanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)har ligeledes be-tænkeligheder ved, at regulering af arbejdsmarkedsretlige forhold sker veden forordning, idet dette ikke er i overensstemmelse med artikel 153 iTraktaten om den Europæiske Unions Fællesskab.Generelt finderDatatilsynet,at det kan vise sig meget vanskeligt at sikreen ensartet databeskyttelsesregulering af mange forskellige sektorer i 27EU-lande ved en generel forordning.Danske Medierer skeptiske i forhold til valget af forordning frem for etdirektiv.KLhar anført, at forordningen rammer uhensigtsmæssigt i forhold til of-fentlige myndigheder og det ansættelsesretlige område, hvor hovedpartenaf persondatabehandlingerne er rent nationale. KL foreslår, at privates be-handling af persondata reguleres i en forordning, mens offentlige myndig-heders behandling af persondata og det ansættelsesretlige område undtagesherfra og fortsat reguleres i et direktiv. KL finder ikke, at det foreliggendeforordningsudkast opfylder nærhedsprincippet.Danske Regionerfinder, at der i forhold til private og kommercielle virk-somheder vil være en samfundsmæssig interesse i at sikre, at der foretagesen streng kontrol af behandlingen af personoplysninger, men finder, at derer behov for en mere bred og friere behandling af personoplysninger i denoffentlige sektor.

5.1.2. Kommissionens mulighed for udstedelse af delegerede retsakterAdvokatrådetogAdvokatsamfundeter skeptiske over for, at Kommis-sionen, som ikke kan sidestilles med en uafhængig databeskyttelsesmyn-dighed, kan udstede delegerede retsakter. Kommissionens muligheder forat udstede delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter indebærer enrisiko for, at udfyldningen af de retlige standarder i nogle tilfælde ikke vilforekomme naturlige, rimelige og tilstrækkelig fleksible i forhold til gæl-dende nationale normer og traditioner.Kræftens Bekæmpelseer betænkelig i forhold til den foreslåede regule-ringsteknik især med hensyn til den usikkerhed, den indebærer bl.a. i for-hold til registerforskningens fremtidige vilkår. Kommissionens mulighedfor at udstede delegerede retsakter bidrager således til en alvorlig og for-uroligende uklarhed og uigennemsigtighed vedrørende det persondataretli-ge grundlag for fremtidig forskning i den danske såvel som i den europæi-ske folkesundhed.Institut for Menneskerettighederfinder, at delegationen til Kommissio-nen bør begrænses til mere specifikke områder, og at forordningens tekstbør være mere klar og præcis, således som også Den Europæiske Menne-skerettighedsdomstol har fastlagt.Kommissionens mulighed for at udstede delegerede retsakter medførerifølgeKL,at der er en høj grad af usikkerhed om gældende ret. KL fryg-ter, at Kommissionen vil vedtage regler, som ikke i nødvendigt omfang ta-ger højde for særlige forhold i den offentlige sektor og på ansættelsesom-rådet.DAkan ikke støtte delegation af kompetence til udstedelse af delegerederetsakter til Kommissionen, idet det ansættelsesretlige område ikke hen-sigtsmæssigt kan reguleres på den måde, som Kommissionen foreslår.Finansrådetfinder, at det høje antal hjemler til at udstede delegerede rets-akter medfører, at forordningsforslaget er uigennemskueligt.Da de delegerede retsakter vil få stor betydning for den endelige forståelseaf regelsættet, erRealkreditrådet, Realkreditforeningen, FA, DanskeReklame- og Relationsbureauers Brancheforening, DI, DI ITEKogLægemiddel Industri Foreningenaf den opfattelse, at det er afgørende,at Kommissionen foretager relevante høringer forud for udstedelse af de-29

legeret retsakter.Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforeningfinder end-videre, at Kommissionens hjemler til at udstede delegerede retsakter børovervejes nøje, idet indholdet kan få vidtrækkende betydning for forord-ningens indhold.Rettighedsalliancen, Landbrug og Fødevarer, DIogDI ITEKhar an-ført, at Kommissionens vedvarende mulighed for at vedtage delegerederetsakter medfører en væsentlig grad af retlig uforudsigelighed og usikker-hed.Datatilsynetpeger på, at databeskyttelsesområdet er indrettet med kompe-tence hos en række uafhængige datatilsyn, hvorved området adskiller sigvæsentligt fra andre områder, hvor der er tillagt Kommissionen centralekompetencer. Kommissionen er ikke en uafhængig databeskyttelsesmyn-dighed, hvorfor det for hvert punkt, hvor Kommissionen tillægges kompe-tence, bør overvejes, om dette er hensigtsmæssigt. Desuden er Kommissi-onen med forslaget tillagt kompetence til at udstede delegerede retsakterpå områder, der på ingen måde kan anses for at være ikke-væsentlige, jf.artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.Forsikring & Pensionfinder, at det er vanskeligt at tage stilling til de en-kelte bestemmelser uden at kende indholdet af den supplerende reguleringog opfordrer derfor til, at der arbejdes på at begrænse denne regulering, atder dertil indføres et krav om inddragelse af interessenter i udarbejdelsenaf de supplerende regler, og at der indføres et obligatorisk krav om evalue-ring af anvendelsen af de delegerede retsakter efter få år.Med henvisning til mængden af hjemler til at udstede delegerede retsakterforventerDanske Regioner,at der vil følge en ikke ubetydelig lovregule-ring i kølvandet på en eventuel vedtagelse af forordningen, hvorfor mankan frygte, at detailreguleringen sker i et tempo, der medfører usikre rets-tilstande.Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelseopfor-drer til, at gennemførelsesretsakter udarbejdes hurtigst muligt, og at de ik-ke bliver for omfattende eller mere vanskelige at håndtere end højst nød-vendigt.

5.1.3. Administrative byrderDanske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforeningpeger på, atforordningsforslaget fører til nye, unødigt vidtgående administrative byr-der, som vil medføre betydelige meromkostninger, der ikke i alle tilfældeer forholdsmæssige.Danske Medierpeger på, at balancen mellem hensynet til den registreredeog hensynet til virksomhederne ikke er opnået. De øgede dokumentations-krav og de omfattende krav om implementering af procedurer og behand-lingspolitik er klare eksempler herpå.Danske Regionerer af den opfattelse, at der hos myndighederne skal ind-føres en meget højere grad af egenkontrol, øgede dokumentationskrav iforhold til behandling af data og større krav om implementering af proce-durer og politikker mv. Der bliver endvidere krav om konsekvensanalyserog kontrol samt større krav til information, uddannelse og træning af med-arbejdere i persondatabeskyttelse, hvilket vil medføre et ikke ubetydeligtadministrativt og organisatorisk merarbejde.RealkreditrådetogRealkreditforeingener bekymrede for, om forslageter for omfattende og unødigt bureaukratisk, ligesom de administrative byr-der ikke synes at blive modsvaret af tilstrækkelige positive effekter.FinansrådetogKLfinder, at der er forbundet betydelige omkostninger ogadministrative byrder til forslaget, som på ingen måde er proportionalemed den merværdi, som forslaget indeholder. KL finder endvidere, at ad-ministrative byrder helt eller delvist bør fjernes i forhold til kommunerne.AdvokatrådetogAdvokatsamfundethar anført, at det bør overvejes, omdet er hensigtsmæssigt i den nuværende økonomiske situation at belastevirksomheder med regler, som kræver et øget ressourceforbrug.Rigsarkivetfinder, at forslaget stiller krav vil opbevaring af personoplys-ninger, som vil pålægge de offentlige arkiver meget store ekstraomkost-ninger, og som vil medføre alvorlige risici for arkivaliernes integritet ogautenticitet.

5.2. Forslagets enkelte elementer5.2.1. Kapitel 1: Generelle bestemmelser5.2.1.1. AnvendelsesområdeInstitut for Menneskerettighederhar bl.a. anført, at begrebet nationalsikkerhed, jf. artikel 2, stk. 2, litra a, bør præciseres nærmere. Instituttet fo-reslår desuden, at det i artikel 2, stk. 2, litra d, tilføjes, at undtagelsen ikkegælder, hvis data bliver gjort tilgængelige for en bredere kreds.Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, DA, DIogDI ITEKfinder, at det er uhensigtsmæssigt, at forordningen ikke skal gælde for EU-institutioner, jf. artikel 2, stk. 2, litra b.Rigsadvokatener af den opfattelse, at det er uklart, om den formulering,som fremgår af artikel 2, stk. 2, litra e, indebærer, at dele af behandlingenaf personoplysninger inden for det politimæssige og strafferetlige områdeer omfattet af forordningen.AdvokatrådetogAdvokatsamfundetfinder, at artikel 3, hvorefter for-ordningen i visse tilfælde finder anvendelse, når den registeransvarlige ik-ke er etableret i EU, er meget bred.DatatilsynetogDanske Medierhar anført, at der er behov for, at forord-ningen ligeledes regulerer, hvorledes bestemmelserne skal håndhæves overfor virksomheder i tredjelande.5.2.1.2. DefinitionerDI, DI ITEKogIT-Branchenfinder, at definitionen i forslagets artikel 4,nr. 1, er for bred.Institut for MenneskerettighederogKLfinder, at sammenhængen mel-lem betragtning 24 i præamblen og definitionen i artikel 4, nr. 1, er uklar.Institut for Menneskerettigheder har desuden anført, at begrebet ”offent-lighedens interesse” bør afklares nærmere.DAønsker afklaret, hvad en ”automatiseret behandling” i artikel 4, nr. 3,dækker over.

AdvokatrådetogAdvokatsamfundethar anført, at definitionen af et re-gister i artikel 4, nr. 4, vil medføre en forringelse af persondatabeskyttel-sen, idet reglerne i persondatalovens § 1, stk. 2, ikke videreføres.Foreningen for Dansk Internet Handelfinder, at det er et grundlæggen-de problem, at det er uklart, hvad et ”udtrykkeligt samtykke” er, jf. artikel4, nr. 8.Danske MedierogForsikring & Pensioner enige og finder lige-ledes, at der er uklart, hvornår et udtrykkeligt samtykke er indhentet.Forbrugerombudsmandenfinder, at det bør præciseres, at et samtykkeskal være særskilt for at være frivilligt.Datatilsyneter af den opfattelse, at definitionerne af genetiske og biome-triske data i artikel 4, nr. 10 og 11, bør analyseres nærmere.Lægemiddel Industri Foreningenhar anført, at den foreslåede definitionaf genetiske data er for bred.KLfinder det vigtigt, at muligheden for at sende borgere en almindeligsms eller e-mail med en aftalepåmindelse bør kunne opretholdes uanset de-finitionen af helbredsoplysninger i artikel 4, nr. 12.5.2.2. Kapitel 2: Principper5.2.2.1. Principper for behandling og lovlig behandlingInstitut for MenneskerettighederogKræftens Bekæmpelsefinder detvigtigt, at ”uforenelig med disse formål” i artikel 5, litra b, nærmere defi-neres.Experianhar anført, at artikel 5 vil medføre en begrænsning for kreditop-lysningsbureauers virke.Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelsefinder,at det er uklart, om behandling af personoplysninger i forbindelse med kli-entforhold skal behandles efter artikel 6, stk. 1, litra a eller b.DIogDI ITEKfinder det utilfredsstillende, at artikel 6, stk. 1, litra d,sammenholdt med artikel 6, stk. 3 og 4, indeholder en vid adgang til ved-tagelse af national lovgivning, som vil medføre, at harmoniseringen, somer tiltænkt med forordningen, ikke opnås.

Datatilsynetfinder det problematisk i forhold til gældende dansk praksis,at offentlige myndigheder ikke kan anvende interesseafvejningsreglen i ar-tikel 6, stk. 1, litra f.Anti Doping Danmarkgør opmærksom på, at det er afgørende for, at de-res fortsatte virke, at databehandling kan ske i overensstemmelse med arti-kel 6, stk. 1, litra c.Danmarks Idrætsforbundgør ligeledes opmærksompå, at artikel 6, stk. 1, litra f, ikke medfører en begrænsning i adgangen tilat behandle persondata i forhold til den gældende bestemmelse i personda-talovens § 6, stk. 1, nr. 7.5.2.2.2. Betingelser for samtykkeInstituttet for Menneskerettighederfinder, at der bør fokuseres på, omsamtykket er meningsfuldt, og at betingelserne for et samtykke bør præci-seres nærmere.Danske Regionerhar anført, at hjemlen for indhentelse af samtykke ogbrugen heraf bør tilstræbes at være smidig og operationel og påpeger end-videre, at kravene til anvendelsen af samtykke, som fremgår af artikel 7,forudsætter lovændringer på en række områder.Danske Medierfinder, at samtykkekravet ikke bør være unødigt restrik-tivt, ligesomRealkreditrådetogRealkreditforeningener efterladt meddet indtryk, at Kommissionen med forslaget vil gøre reglerne om samtykkemindre fleksible.Forsikring & Pensionfinder det afgørende, at der er proportionalitet mel-lem kravene til samtykke og formålet med behandlingen af oplysningerne,og at reglerne får indbygget tilstrækkelig fleksibilitet.Kræftens Bekæmpelseunderstreger, at det er yderst centralt, at register-forskningen undtages fra kravet om informeret samtykke.Det NationaleForskningscenter for Velfærdlægger i den forbindelse til grund, at arti-kel 6, stk. 2, skal fortolkes således, at behandling af registerdata kan skeuden samtykke fra de registrerede personer.RettighedsAlliancenpeger på, at de øgede krav til afgivelse af gyldigtsamtykke vil medføre mere bureaukrati for registeransvarlige og register-førere.

Dansk Sygeplejerådfinder det positivt, at der indføres skærpede krav tilsamtykke som behandlingsgrundlag. Rådet finder det dog uklart, hvilkekonkrete situationer i relation til ansættelsesforhold bestemmelsen er tænktanvendt på, og på hvilket grundlag behandlingen af personoplysninger iansættelsesforhold i så fald kan ske.Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforeningmener detbør tydeliggøres, at erhvervslivet bør indrømmes en rimelig reaktionstid,hvis et samtykke tilbagetrækkes.Anti Doping DanmarkogDanmarks Idrætsforbundgør opmærksompå, at det er afgørende, at dopingkontrol og sanktionering kan ske udenbegrænsning af en eventuel tilbagekaldelse af samtykke.Forbrugerrådetstøtter forslaget i forhold til bevisbyrde og tilbagekaldel-se af samtykke og finder det vigtigt med en regel, der fastsætter, at et sam-tykke ikke generelt er tilstrækkeligt til, at virksomheder kan tilsidesætteenhver databeskyttelse. Forbrugerrådet kan derimod ikke støtte, at virk-somheder ikke kan indhente samtykke til flere formål på én gang.Dansk Erhverver af den opfattelse, at artikel 7, stk. 4, ikke finder anven-delse i forholdet mellem erhvervsdrivende og forbrugere i forbindelse medindgåelse af aftaler om levering af varer eller tjenesteydelser, men ser ger-ne, at dette bliver udtrykkeligt nævnt i præamblen.FinansrådetogNetsfinder, at artikel 7, stk. 4, bør præciseres.Datatilsynetgør opmærksom på, at den gældende praksis efter personda-taloven ikke er forenelig med artikel 7, stk. 4, og mener, at rækkevidden afbestemmelsen sammenholdt med betragtning 34 i præamblen bør afklares.DIogDI ITEKforeslår, at kravet om, at der ingen skævhed skal væremellem den registrerede og den registeransvarlige, og betragtning 34 ipræamblen slettes, idet bestemmelsen giver anledning til betydelig for-tolkningstvivl og vil være vanskelig anvendelig i praksis.ATPser intet behov for en nærmere præcisering af samtykkekravet oglægger til grund, at skævheden, som der henvises til i artikel 7, ikke omfat-ter tilfælde, hvor en borger får behandlet en sag i den offentlige forvaltningmed henblik på at få udbetalt en ydelse.

RealkreditrådetogRealkreditforeningenmener, at det er problematisk,at den almindelige aftalefrihed underlægges specifikke gyldigheds- ellerugyldighedsbetingelser, som der lægges op til med forslaget.KLfinder det problematisk, at der skabes usikkerhed om, hvorvidt en ar-bejdsgiver kan behandle oplysninger på grundlag af et samtykke fra denansatte. KL finder det desuden uhensigtsmæssigt, at der skabes uklarhedog tvivl om offentlige myndigheders mulighed for at behandle oplysningerpå grundlag af samtykke fra borgeren.DAer af den opfattelse, at det arbejds- og ansættelsesretlige område børundtages fra anvendelsesområdet for artikel 7. DA peger i den forbindelsepå, at der ved den foreslåede regulering ikke længere vil være muligt atfortsætte opfølgningsindsatsen på sygefravær eller tilbyde hjælp i krisesi-tuationer, der overvejende kan henføres til privatsfæren, men som har ind-flydelse på arbejdsevnen og trivslen.FAer af den opfattelse, at artikel 7, stk. 4, vil udhule enhver mulighed fori ansættelsesforhold at persondatabehandle på grundlag af et samtykke,hvilket er klart uacceptabelt. FA peger i den forbindelse på, at der er et re-elt behov for, at arbejdsgivere behandler oplysninger i forbindelse med etansættelsesforhold, herunder ved behandling af helbredsoplysninger ogindhentelse af straffeattester.Ophævelsen af arbejdsgiverens adgang til at benytte samtykke som be-handlingsgrundlag finderAdvokatrådetogAdvokatsamfundetvil med-føre en væsentlig administrativ byrde for arbejdsgiveren. Der er tale om enindgribende ændring i retstilstanden for arbejdsgiveren, og hensynet til atundgå, at medarbejdere giver samtykke af frygt for konsekvenserne forforholdet til arbejdsgiveren, kunne varetages med mindre vidtgående for-anstaltninger.5.2.2.3. BørnAdvokatrådet, AdvokatsamfundetogProsaer overordnet set positivover for styrkelsen af børns retsstilling.Børnerådetfinder, at forordningsforslaget udgør en klar styrkelse af børnsrettigheder, idet der på tværs af landegrænser etableres en høj og ensartetbeskyttelse af børn, når der behandles personoplysninger.

Institut for Menneskerettighederpeger på, at et barns modenhed er indi-viduelt bestemt, og undrer sig over, hvorfor aldersgrænsen i artikel 8 er 13år.5.2.2.4. Behandling af særlige kategorier af personoplysningerDet Nationale Forskningscenter for Velfærdfortolker artikel 9 således,at behandling af de i stk. 1 omhandlede oplysninger kan finde sted til vi-denskabelige formål med henvisning til stk. 2, litra i.DIogDI ITEKfinder, at forslagets artikel 9, stk. 1, bør afspejle personda-talovens §§ 7 og 8. Endvidere finder DI og DI ITEK, at kollektive over-enskomster og kollektive aftaler på arbejdsmarkedet skal sidestilles medlov i artikel 9, stk. 1, litra b.DAmener ikke, at undtagelserne i artikel 9 er tilstrækkelige, idet det skalsikres, at der kan behandles oplysninger om fagforeningsmæssige tilhørs-forhold, helbredsoplysninger og straffedomme, da sådanne oplysningerkan være af stor og væsentlig betydning i et ansættelsesforhold.Dansk Sygeplejerådfinder, at det er uklart, om opregningen i artikel 9,stk. 1, er udtømmende, og om der kan sluttes modsætningsvist, således atde oplysninger, der ikke er nævnt i bestemmelsen, skal anses som ikke-følsomme oplysninger efter artikel 6.Institut for Menneskerettighederhar anført, at også oplysninger om væ-sentlige sociale eller økonomiske forhold bør omfattes af forslagets artikel9, og at bestemmelsen bør formuleres således, at også andre rent privateforhold kan kategoriseres som følsomme oplysninger.5.2.3. Kapitel 3: Den registreredes rettigheder5.2.3.1. Information til den registreredeDanmarks Statistikfinder, at der bør være en klar undtagelse i artikel 14,stk. 5, for de tilfælde, hvor oplysninger behandles til statistisk brug og erindsamlet gennem et register, jf. artikel 11, stk. 2, i det gældende direktiv.ATPgør opmærksom på, at oplysningspligten udvides, og at dette vilmedføre en udvidelse af ATP’s forpligtelser med deraf følgende admini-strative omkostninger.37

Institut for Menneskerettighedermener, at forslagets artikel 14, stk. 5,litra b, bør præciseres nærmere.5.2.3.2. Den registreredes ret til indsigtRealkreditrådetogRealkreditforeningenfinder, at bestemmelsen i arti-kel 15, stk. 1, hvorefter den registrerede til enhver tid har ret til indsigt, børsuppleres af en bestemmelse som i den gældende persondatalovs § 33.Finansrådetfinder, at anvendelsesområdet for artikel 15 bør præciseres.Kræftens Bekæmpelsefinder, at artikel 13, stk. 2, i det gældende direktiv,hvorefter retten til indsigt kan begrænses, såfremt oplysningerne udeluk-kende behandles til videnskabelig forskning eller kun opbevares i det tids-rum, som kræves for at udarbejde statistikker, bør videreføres i forordnin-gen.Danmarks Statistikpeger på vigtigheden af, at der indføjes en undtagelsetil brug for behandling af oplysninger til statistiske formål, idet ret til ind-sigt i disse oplysninger vil medføre store administrative byrder.5.2.3.3. Ret til at blive glemt og ret til sletningLandbrug og Fødevarer, Forbrugerrådet, AdvokatrådetogAdvokat-samfundetbifalder bestemmelsen.Lægeforeningenfinder, at retten til at blive glemt ikke bør gælde for hel-bredsoplysninger, der bør kunne fremfindes i en periode på mindst 10 år.Det Nationale Forskningscenter for VelfærdogKræftens Bekæmpelsefinder det afgørende for fremtidig registerforskning, at retten til at bliveglemt ikke omfatter administrative registre og lignende.Institut for Menneskerettighederhar anført, at det i artikel 17, stk. 2 og3, bør præciseres nærmere, hvorledes retten til at blive glemt skal afbalan-ceres over for hensynene til ytringsfriheden.Statsbiblioteketpeger på, at retten til at bliver glemt ikke umiddelbart erforenelig med ABM Institutionernes formål, som er at bevare oplysninger.Med henvisning til præamblens betragtning 53 er Statsbiblioteket dog af38

den opfattelse, at opbevaring af dokumenter, der indeholder personoplys-ninger, vil være muligt, såfremt dette bl.a. sker i forbindelse med histori-ske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål.Det Frie Forskningsrådfinder principielt, at oplysninger, som ikke kanhenføres til fysiske personer, ikke bør kunne kræves slettet, da det vil kun-ne påvirke forskningssituationen særdeles negativt.Dansk ErhvervogForeningen for Dansk Internet Handelfinder, at ar-tikel 17 giver anledning til uklarheder.Finansrådetfinder, at artikel 17 indeholder store udfordringer, da den re-gisteransvarlige skal sondre mellem, hvilke oplysninger der er pligt til atopbevare, også selv om den registrerede ikke ønsker det, og øvrige oplys-ninger.Det erDatatilsynetsopfattelse, at artikel 17 bør underkastes en nøje ana-lyse, og at rækkevidden af bestemmelsens stk. 8 bør overvejes.ATPogNetsfinder, at det er problematisk, såfremt en registreret opnår enret til at kræve individuel sletning uafhængigt af automatiserede og øko-nomisk samt administrativt hensigtsmæssige sletteprocedurer, som findersted med jævne mellemrum.Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforeninghar anført, atdet bør præciseres, at retten til at blive glemt alene omfatter data, som denregisteransvarlige er ansvarlig for og har den operationelle kontrol over.Danske Mediermener, at artikel 17 kan være ganske byrdefuld for denenkelte virksomhed. Dertil kan det vise sig svært for en virksomhed atidentificere den pågældende bruger og/eller de oplysninger, som den på-gældende har afgivet om sig selv.KLfinder det vigtigt, at en kommunes registreringer af personoplysningersom udgangspunkt ikke kan kræves slettet.Experianhar den opfattelse, at artikel 17 ikke bør finde anvendelse i for-hold til kreditinformationsvirksomhed.DIogDI ITEKforeslår, at det alene er data, som er umiddelbart tilgænge-lig, der skal være omfattet af retten til at blive glemt. Således bør anony-miserede data eller data på backup ikke omfattes.39

Microsoftfinder ikke, at artikel 17 i tilstrækkelig grad tager højde for denmåde, data deles på på internettet, og finder det vigtigt, at bestemmelsenikke forpligter den registeransvarlige til at foretage noget, der er umuligt.5.2.3.4. Ret til dataportabilitetVidenscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse,Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Finansrådet, AdvokatrådetogAdvokatsamfundetfinder, at artikel 18 er uklar og bør præciseres.Dansk ErhvervogNetsfinder, at det er uklart, om den registrerede harret til at modtage den ”værditilvækst”, som den databehandlende virksom-hed har tilført oplysningerne.IT-Branchenfinder, at en bestemmelse om dataportabilitet er positiv oggavnlig for konkurrencen, men at det vil være omkostningsfuldt at realise-re.Landbrug og FødevarerogATPer bekymrede for, at artikel 18 kan bli-ve byrdefuld for virksomheder, og finder, at der bør tages højde for dette iden endelige forordning.Forsikring & Pensiongør opmærksom på, at bestemmelsen kan medførevisse konkurrenceforvridende situationer, og finder, at bestemmelsen børtage højde herfor.Experianfinder, at forslagets artikel 18 ikke bør finde anvendelse i for-hold til kreditinformationsvirksomhed.Microsoftstøtter forslaget, der giver den registrerede ret til at råde overegne oplysninger, men peger på, at artikel 18, som den er affattet i det fo-religgende udkast, vil være vanskelig at efterleve, idet data fra ét systemikke umiddelbart kan finde anvendelse i et andet system.5.2.3.5. ProfileringForbrugerrådetstøtter forslaget om forbud mod profilering.Institut for MenneskerettighederogMastercardfinder, at det bør præ-ciseres yderligere i artikel 20, i hvilke tilfælde profilering ikke er tilladt.

KLogATPfinder det uhensigtsmæssigt, at der ikke er hjemmel til, at denoffentlige, herunder kommunale, forvaltning kan foretage profilering afpersoner som led i myndighedsudøvelse.Danske Medier, DIogDI ITEKfinder, at anvendelsesområdet for artikel20 er uklart.Forsikring & Pensionpeger på, at det er nødvendigt at profilere for atkunne tilbyde forsikringer, og finder at det er væsentligt, at forordningenikke medfører begrænsninger i muligheden for at udbyde disse ydelser.Experianhar anført, at der allerede i dansk ret findes restriktioner på for-anstaltninger baseret på profilering, hvorfor artikel 20 ikke er nødvendig.Microsoftmener, at artikel 20 bør have fokus på, hvad profileringen bliverbrugt til, og finder, at profilering i nogle tilfælde bør tillades.5.2.4. Kapitel 4: Registeransvarlig og registerfører5.2.4.1. DokumentationKLanser det beklageligt og uhensigtsmæssigt, at der indføres krav om do-kumentation for enhver databehandling, og bemærker dertil, at der ikkeskal stilles unødvendige og bureaukratiske krav. KL ønsker, at kommunerundtages fra kravet om dokumentation.Dansk Erhvervhar anført, at undtagelsen i artikel 28, stk. 4, litra a, ervigtig, idet mindre og mellemstore virksomheder vil have svært ved at op-fylde betingelsen, da kravet vil medføre en uoverskuelig administrativ ogøkonomisk byrde.Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse, DanskSygeplejeråd, Nets, DAogLandbrug og Fødevarerfinder, at forpligtel-sen efter artikel 28 vil være omfattende, og at opfyldelsen vil medføre etstort ressourceforbrug.Det Nationale Forskningscenter for Velfærdmener, at det er af væsent-lig betydning, at dokumentationskravet holdes på et omkostningsbevidstniveau.Danmarks Idrætsforbundfinder det ikke helt oplagt, at undtagelsenknytter sig til antal ansatte og ikke til organisationens formål eller lignen-41

de.5.2.4.2. Anmeldelse af brud på persondatasikkerhedenDatatilsynet, AdvokatrådetogAdvokatsamfundet, Realkreditrådet,Realkreditforeningen, Finansrådet, MicrosoftogDansk Reklame- ogRelationsbureauers Brancheforeningfinder, at anmeldelse af brud til til-synsmyndigheden kun bør ske ved alvorligere sikkerhedsbrist. En række afdisse høringsparter peger desuden på, at der bør ske en afklaring i forholdtil forbuddet mod selvinkriminering, og at fokus bør rettes fra anmeldel-sespligt mod at hindre (yderligere) sikkerhedsbrist.KL, DIogDI ITEKer skeptiske i forhold til artikel 31 og finder, at det erurealistisk og fagligt uforsvarligt, at der skal ske en anmeldelse, hvis ind-hold er ret omfattende, inden for 24 timer. Det anbefales, at bestemmelsenudgår.Forsikring og Pension, Dansk Erhverv, Nets, Videnscentret for Land-brug, Økonomi og Virksomhedsledelse, IT-BranchenogLandbrug ogFødevarerfinder, at det ikke er hensigtsmæssigt med en tidsfrist på 24 ti-mer, og at denne derfor bør fjernes eller forlænges.Institut for Menneskerettighederhar anført, at det er uklart, hvad derskal forstås ved ”sikkerhedsbrud”, og anbefaler at dette præciseres nærme-re i artikel 31.Lægemiddel Industri Foreningenfinder, at kravet i artikel 31 ikke børgælde i forhold til nøglekodede data, idet disse data ikke er identificerbare,medmindre nøglen brydes samtidigt.5.2.4.3. Konsekvensanalyse og forudgående godkendelse og høringAdvokatrådet, AdvokatsamfundetogDatatilsyneter positive over forartikel 33 og 34, men finder det vigtigt, at der ikke kommer til at gælde engenerel godkendelses- og anmeldelsesordning.Prosa, DIogDI ITEKstøtter umiddelbart kravet om konsekvensanalyse.Prosa finder, at forpligtelsen bør udvides til at gælde i alle tilfælde, hvorbehandlingen er omfattende eller omfatter følsomme oplysninger.KL, Kræftens BekæmpelseogLægemiddel Industri Foreningenfinder,42

at kravet om konsekvensanalyse medfører en unødvendig administrativbyrde. KL anbefaler, at udarbejdelse af konsekvensanalyser bliver frivillig.Institut for Menneskerettighedermener, at undtagelsen i artikel 33, stk.5, om offentlige myndigheder bør slettes.RealkreditrådetogRealkreditforeningen, DAogMastercardhar an-ført, at udarbejdelsen af konsekvensanalyser vil medføre øgede administra-tive udgifter, og finder reglernes nuværende udformning uklar.DAogDanmarks Idrætsforbundfinder det vigtigt, at undtagelserne ipersondatalovens § 49 videreføres i artikel 34.5.2.4.4. DatabeskyttelsesansvarligDAfinder forslagets særlige beskyttelsesregler for den databeskyttelsesan-svarlige uacceptable, idet de ikke er i overensstemmelse med den danskearbejdsretlige model. Ledelsesretten fratages arbejdsgiveren bl.a. ved, atden databeskyttelsesansvarlige ikke kan afskediges.KLkan ikke acceptere, at arbejdsgiverens ledelsesret begrænses, og finderi den forbindelse, at artikel 35 til 37 er en alt for detaljeret regulering afden databeskyttelsesansvarliges stilling og hverv.FAfinder det ansættelsesretligt urimeligt, at arbejdsgiveren ikke kan af-skedige den databeskyttelsesansvarlige.Danske Regionermener, at det er afgørende, at forordningen i alle hense-ender overholder principperne om arbejdsmarkedsparternes rolle som de-fineret i artikel 153 i traktaten om det Europæiske Unions Funktionsmåde.Realkreditrådet, RealkreditforeningenogFinansrådethar anført, at deter uhensigtsmæssigt, at der skal oprettes en ny funktion uden en nærmereanalyse af de administrative omkostninger herved.FinansrådetogLand-brug og Fødevarerfinder, at det er unødigt byrdefuldt at pålægge størrevirksomheder at udpege en databeskyttelsesansvarlig.DIogDI ITEKer generelt tilhænger af, at der skal udpeges et kontakt-punkt for databeskyttelse, men finder det urimeligt, at en ledelse pålæggesat ansætte en person, som ledelsen ikke har nogen ledelsesret over for.Institut for MenneskerettighederogLOfinder det uhensigtsmæssigt, atdet afgørende for udpegning af en databeskyttelsesansvarlig er antallet af43

ansatte og ikke andre konkrete og individuelle forhold.Datatilsynet, AdvokatrådetogAdvokatsamfundetser positivt på denforeslåede ordning, idet der henvises til positive erfaringer fra Tyskland,Norge og Sverige.Dansk Sygeplejeråd, ProsaogFTFer ligeledes posi-tive. Advokatrådet, Advokatsamfundet og Danske Advokater finder detimidlertid ikke rimeligt, at det ikke er muligt at afskedige den databeskyt-telsesansvarlige ved væsentlig misligholdelse. Det bør afklares, hvilkestrafferetlige og civilretlige sanktioner overtrædelse heraf medfører.Dansk Erhverver af den opfattelse, at forslaget om en databeskyttelses-ansvarlig er fornuftigt, men finder at bestemmelserne ikke er klare nok.Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelsefinder,at der er uklarheder i bestemmelserne om den databeskyttelsesansvarligeog præamblerne herom, som skal præciseres.5.2.5. Kapitel 5: Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller in-ternationale organisationerDansk Erhvervfinder det positivt, at der foreslås ens spilleregler i EU pådette område.DIogDI ITEKer endvidere positive over for de forbedrede mulighederfor at videreføre data til tredjelande.Institut for Menneskerettighederfinder, at Det Europæiske Databeskyt-telsesråd skal inddrages ved afgørelser efter artikel 41. Endvidere finderinstituttet, at anvendelsesområdet for artikel 42, stk. 5, og 44 bør begræn-ses.Danmarks Idrætsforbundgør opmærksom på, at artikel 40 til 45 vil van-skeliggøre, og i visse tilfælde umuliggøre, forbundets arbejde væsentligt,herunder ved udveksling af oplysninger med WADA.Anti Doping Danmarkfinder det afgørende, at der etableres hjemmel tilderes udveksling af oplysninger med internationale parter i og uden forEU.5.2.6. Kapitel 6: Uafhængige tilsynsmyndighederDatatilsynetpeger på, at forslaget indeholder adskillige bestemmelser, der44

berører tilsynets opgavevaretagelse, som vil nødvendiggøre ændringer itilsynets organisering. Tilsynet bemærker, at selv om den gældende an-meldelsespligt afskaffes, indeholder forslaget en række bestemmelser, somforudsætter forudgående høring eller forudgående godkendelse fra til-synsmyndigheden. Tilsynet anbefaler, at man arbejder for at indføre prin-cippet om ”accountability” for derved ikke at bebyrde virksomheder ogmyndigheder unødvendigt ved eksempelvis at kræve forelæggelse af sagerfor tilsynsmyndigheden.5.2.7. Kapitel 7: Samarbejde og sammenhængDatatilsynethar anført, at det bør overvejes, hvilke sagstyper og spørgs-mål der skal være omfattet af sammenhængsmekanismen, og herunder og-så hvilken rolle Kommissionen skal have. Tilsynet finder det vidtgående,at Kommissionen får beføjelse til at suspendere et nationalt tilsyns foreslå-ede foranstaltning.Mastercardstøtter forslaget om en sammenhængsmekanisme, men finderat der bør fastsættes tidsfrister, da det ellers vil være vanskeligt for virk-somhederne.AdvokatrådetogAdvokatsamfundetfinder, at der skal arbejdes for, atafgørelseskompetencen i videst muligt omfang ligger hos de nationale til-synsmyndigheder. Det foreslåede system forekommer unødigt ressource-krævende og til skade for nærhedsprincippet, og det må befrygtes, at sy-stemet vil medføre længerevarende sagsbehandlingstider.5.2.8. Kapitel 8: Klageadgang, ansvar og sanktioner5.2.8.1. KlageadgangDatatilsynetfinder det ikke hensigtsmæssigt, at registrerede og organermv. kan indgive klage i enhver medlemsstat, og finder derfor, at det børpræciseres i forordningen, hvilken tilsynsmyndighed en klage skal indgi-ves til.DAkan ikke støtte særlige påtalerettigheder for udenforstående i ansættel-sesforhold.Videnscentret for Landbrug, Økonomi og VirksomhedsledelseogDanmarks Idrætsforbundfinder, at det er meget vidtgående, at organer,45

organisationer mv. får en selvstændig ret til at indgive klage uafhængig afen klage fra den registrerede.Danske Regionerønsker en præcisering af, hvilke organer, organisationermv., der har ret til at indgive en klage på vegne af den registrerede.5.2.8.2. SanktionerDanske Regioner, Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Forsikringog Pension, DI, DI ITEK, Landbrug og Fødevarer, Finansrådet,Dansk Sygeplejeråd, FA, Dansk Reklame- og RelationsbureauersBrancheforening, IT-Brancen, ATP, Danske Medier, Tandlægefor-eningenogDansk Erhvervfinder det betænkeligt, at der kan pålæggesadministrative bøder i den angivne størrelsesorden og finder dertil, at bø-destørrelserne ikke er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelsefinderdet principielt betænkeligt, at tilsynsmyndigheder får muligheden for atudstede bøder i den angivne størrelsesorden, idet dette bør henhøre underdomstolene.Advokatrådet, Advokatsamfundet, Danske AdvokaterogInstitut forMenneskerettighederfinder, at det bør overvejes nøje, om bødestørrel-serne er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Danske Ad-vokater finder det betænkeligt med en retstilstand, hvor der knyttes betyde-lige bøder til overtrædelser af formel karakter, som ikke har betydning forden enkelte person.Region Sjællandfinder, at det er væsentligt, at der er en adgang til ankeved pålæggelse af store bøder.Danmarks Idrætsforbundfinder det ikke hensigtsmæssigt, at Datatilsy-net får adgang til at udstede udenretlige bøder i den angivne størrelsesor-den.5.2.9. Kapitel 9: Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssi-tuationer (historiske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål)Danske Regionerer bekymret for, at forordningen vil fjerne mulighedenfor at anvende patienters data til kvalitetsudvikling, og finder det uklart,om det fortsat vil være muligt at anvende data uden borgernes individuelle46

samtykke.Lægemiddel Industri Foreningener tilfreds med, at forslaget anerken-der, at der er behov for særlige regler for indsamling og brug af personligedata til medicinsk forskning.Kræftens BekæmpelseogOrganisationen af Lægevidenskabelige Sel-skaberer bekymrede for, at en harmonisering vil medføre, at de eneståen-de muligheder, der er i Danmark for registerbaseret sundhedsforskning, vilbegrænses og udhules. Kræftens Bekæmpelse finder det positivt, at der erindført en bestemmelse herom i artikel 83, men opfordrer til, at der sikresrammer for, at registerbaseret sundhedsforskning fortsat kan gennemføresfremover.Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Københavns UniversitetogDet Frie Forskningsrådfinder det afgørende, at der fortsat er mulig-hed for at anvende samfundsvidenskabelige og helbredsoplysninger til sta-tistisk og forskningsmæssigt brug i et omfang, der svarer til den gældenderegulering i persondataloven.Medico Instustrienfinder, at hensynet til beskyttelse af fysiske personersoplysninger skal afbalanceres i forhold til medicinalbranchens behov for atforske og udvikle nye, innovative produkter.Statsbiblioteketanerkender, at det sikres, at personer ikke udstilles unø-digt, ved at følsomme oplysninger bliver offentliggjort, men finder det forvidtgående, hvis hensynet til den registrerede kategorisk går forud for hen-synet til muligheden for at fremlægge forskningsresultater.6.Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet bl.a. anført, at retten til beskyt-telse af personoplysninger, som er udtrykkeligt anerkendt i artikel 8 i DenEuropæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, kræver sam-me databeskyttelsesniveau i hele EU. Hvis der ikke indføres fælles EU-regler, opstår der ifølge Kommissionen risiko for forskellige databeskyttel-sesniveauer i medlemsstaterne og begrænsninger for strømmen af person-oplysninger på tværs af landegrænserne mellem medlemsstater med for-skellige standarder.Herudover har Kommissionen peget på, at personoplysninger videregives47

stadig hurtigere på tværs af nationale grænser, og at der er en række prakti-ske udfordringer i forbindelse med håndhævelsen af lovgivningen om da-tabeskyttelse og et behov for samarbejde mellem medlemsstaterne og de-res myndigheder, som bør organiseres på EU-plan for at sikre en ensartetanvendelse af EU-retten. Kommissionen anser desuden EU som mest vel-egnet til effektivt og ensartet at sikre det samme beskyttelsesniveau for fy-siske personer, når deres personoplysninger videregives til tredjelande.Kommissionen anfører også, at der er et specifikt behov for at skabe enharmoniseret og sammenhængende ramme, som muliggør nem udvekslingaf personoplysninger på tværs af EU's grænser, samtidig med at alle fysi-ske personer i EU sikres en effektiv beskyttelse. Kommissionen mener ik-ke, at medlemsstaterne selv kan mindske de aktuelle problemer, navnligikke problemerne vedrørende de nationale lovgivningers fragmentering.Kommissionen anfører herudover, at den foreslåede EU-lovgivning vil væ-re mere effektiv end tilsvarende lovgivning på medlemsstatsniveau pågrund af problemernes karakter og omfang, som ikke kun gør sig gældendefor en eller flere medlemsstater.Forslagets mål kan derfor ifølge Kommissionen bedre gennemføres påEU-niveau.Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at en manglendeensartet udformning og anvendelse af databeskyttelsesregler på tværs afmedlemsstaterne skaber visse vanskeligheder navnlig for private virksom-heder, der driver virksomhed i flere medlemsstater. Det er på den bag-grund regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet. Det bemærkes i den forbindelse, at det gældende databe-skyttelsesdirektiv bl.a. har til formål at sikre en indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivninger med henblik på at fjerne hindringer for ud-veksling af personoplysninger.7.Andre landes kendte holdninger

Det foreliggende forslag er meget ambitiøst og meget omfattende. Forsla-get indeholder nogle elementer, som efter dansk opfattelse bør afklares.Regeringen finder på baggrund af forslagets omfattende karakter og detsforventede indvirkning på store dele af den offentlige og private sektor, atder bør foretages en nærmere vurdering af valget af retsakt. Valget af for-ordning er især belastende for den offentlige sektor. Regeringen finder der-for, at det under de fortsatte forhandlinger nøje bør overvejes, om regule-ringen af persondataområdet bør ske ved en forordning eller ved et direk-tiv.Fra regeringens side finder man endvidere, at forslaget indeholder formange bestemmelser, som medfører, at de administrative omkostninger formyndigheder og virksomheder øges, uden at dette medfører, at den regi-strerede sikres en bedre retsstilling. Vurderingen er, at Kommissionensforslag ikke på nuværende tidspunkt skaber den rette balance mellem mer-værdi og omkostninger, herunder i form af administrative konsekvenser.Det er derfor afgørende, at de enkelte bestemmelser overvejes nøje medhenblik på at sikre, at de administrative omkostninger reduceres mest mu-ligt.Regeringen finder i den forbindelse, at der bør arbejdes videre medden risikobaserede tilgang, som det irske formandskab tog udgangspunkt i.Dertil finder regeringen, at forslaget indeholder for mange muligheder for,at Kommissionen kan udstede delegerede retsakter. Dette medfører, at for-ordningens i forvejen meget brede og detaljeret regulering bliver endnu vi-dere med den konsekvens, at gældende ret vil kunne blive uforudsigelig ogsvært gennemskuelig. Regeringen vil arbejde for, at antallet af de delege-rede retsakter nedbringes.Herudover indeholder forslaget en række væsentlige bestemmelser, hvisrækkevidde må søges nærmere afklaret under de fortsatte forhandlinger.Det drejer sig bl.a. om bestemmelserne om tilsynsmyndighedernes kompe-tence og opgaver samt bestemmelserne om sanktioner, som i visse tilfældesynes at indebære et meget højt sanktionsniveau.De danske bekymringer og synspunkter deles af en række af de øvrigemedlemsstater.

9. Europa-ParlamentetForslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-pa-Parlamentet. Forhandlingerne i Europaparlamentet er endnu ikke afslut-tet, og parlamentet er endnu ikke kommet med en endelig udtalelse.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-ligt samarbejde den24. september 2013.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud forrådsmødet (retlige og indre anliggender) den6.-7. juni 2013.

Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv om strafferetlig beskyttelse af euroen og andre valutaer mod for-falskning og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA*Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2013) 42 endeligResuméForslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig be-skyttelse af euroen og andre valutaer mod forfalskning og om erstatning afRådets rammeafgørelse 2000/383/RIA er omfattet af retsforbeholdet. For-slaget forventes sat på dagsordenen på rådsmødet (retlige og indre anlig-gender) den 7.-8. oktober 2013 med henblik på at opnå generel indstillingtil forslaget. Forslaget har til formål at beskytte euroen og andre valutaermod falskmøntneri ved at fastsætte regler for, hvad der skal anses forstrafbare handlinger og straffene herfor. Forslaget indeholder endvidereregler om efterforskning af sager om falskmøntneri og undersøgelse afformodede falske penge. Det er regeringens vurdering, at forslaget er ioverensstemmelse med nærhedsprincippet. Da forslaget er omfattet afretsforbeholdet, har det hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser. Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget.1. BaggrundI Geneve-konventionen af 20. april 1929 om bekæmpelse af falskmøntnerier der fastsat regler om, hvilke handlinger i forbindelse med falskmøntneri,som skal anses for strafbare, og om samarbejde omkring udveksling af op-lysninger om falskmøntneri mellem de kontraherende parter.I Rådets forordning nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen blevdet fastsat, at eurosedler og euromønter skulle sættes i omløb fra den 1. ja-nuar 2002, og at de deltagende medlemslande skulle sikre, at der findespassende sanktioner mod efterligninger og forfalskning af eurosedler ogeuromønter.I fortsættelse heraf er der på EU-plan vedtaget en række retsakter medhenblik på at beskytte euroen mod falskmøntneri. Disse retsakter omfatterbl.a. Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA om beskyttelse mod falsk-møntneri ved hjælp af strafferetlige sanktioner i forbindelse med indførel-sen af euroen, som bl.a. indeholder regler om, hvilke handlinger i forbin-51

delse med falskmøntneri som skal anses for strafbare, og regler om straffe-retlige sanktioner for overtrædelse heraf.Rammeafgørelsen suppleres bl.a. af Rådets forordning 1338/2001 af 28.juni 2001 (som ændret ved Rådets forordning 44/2009 af 18. december2008) om fastlæggelse af foranstaltninger, der er nødvendige for at beskyt-te euroen mod falskmøntneri, som gælder eurolandene, men hvis reglerved Rådets forordning 1339/2001 af 28. juni 2001 (som ændret ved Rådetsforordning 45/2009 af 18. december 2008) er udvidet til også at omfatteøvrige EU-medlemslande. Forordningen pålægger bl.a. medlemslandene atudpege eller oprette et nationalt analysecenter og et nationalt møntanalyse-center, der kan undersøge henholdsvis sedler og mønter, der formodes atvære falske.I september 2011 udsendte Kommissionen meddelelsen ”På vej mod enEU-politik på det strafferetlige område; Strafferetlig lovgivning til sikringaf en effektiv gennemførelse af EU’s politikker” (KOM(2011) 573 ende-lig). Formålet med meddelelsen er at fastlægge rammerne for den videreudvikling af en EU-politik på det strafferetlige område inden for Lissabon-traktatens rammer.I meddelelsen har Kommissionen skitseret de generelle rammer for straffe-retlig lovgivning på EU-plan og anført på hvilke EU-politikområder, derkan være behov for EU-strafferet. Kommissionen har i den forbindelse an-ført strafferetlig bekæmpelse af euroen mod forfalskning, som et af de om-råder, hvor der er konstateret behov for strafferetlige foranstaltninger påEU-plan.Den 5. februar 2013 fremsatte Kommissionen forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af euroen og andre valuta-er mod falskmøntneri ved hjælp af strafferetlige foranstaltninger, og omerstatning af Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA.Forslaget forventes forelagt for Rådet på rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 7.-8. oktober 2013 med henblik på at opnå en generel ind-stilling. Den kompromistekst, som skal danne grundlag for behandlingenpå rådsmødet, foreligger endnu ikke pr. ultimo september 2013.Det danske retsforbeholdDirektivforslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Euro-52

pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 83, stk. 1, i traktatens tredjedel, afsnit V, hvorefter der på områder med kriminalitet af særlig grov ka-rakter, herunder bl.a. forfalskning af betalingsmidler, kan vedtages mini-mumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, og straffeherfor. Direktivforslaget skal vedtages efter den almindelige lovgivnings-procedure (TEUF artikel 294).Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, derer vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark,ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).2. IndholdDen følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til en kompro-mistekst, som formandskabet har fremlagt medio september 2013.2.1 GenereltDirektivforslaget har til formål at beskytte euroen og andre valutaer modfalskmøntneri ved at fastsætte minimumsregler for, hvad der skal anses forstrafbare handlinger og straffene herfor. Forslaget indeholder endvidereregler om efterforskning af sager om falskmøntneri og undersøgelse afformodede falske penge.2.2. Strafbare handlingerMedlemsstaterne er ifølge forslaget forpligtet til at træffe de nødvendigeforanstaltninger for at sikre at følgende handlinger kan straffes, hvis de be-gås forsætligt:a.enhver fremstilling eller forandring af penge i bedragerisk hensigt,uanset hvilke midler der anvendes,b.udgivelse af falske penge i bedragerisk hensigt,c.indførsel, udførsel, transport, modtagelse eller anskaffelse af falskepenge med henblik på udgivelse med viden om, at de er falske,d.fremstilling, modtagelse, anskaffelse eller besiddelse, der foretages ibedragerisk hensigt, af redskaber, genstande, it-programmer og alle53

andre midler, der særligt er bestemt til fremstilling af falske penge,samt hologrammer eller andre sikkerhedselementer, til beskyttelseaf penge mod forfalskning.Deunder pkt. a-cnævnte handlinger omfatter ifølge forslaget også hand-linger, der begås under anvendelse af lovlige faciliteter eller materialer,men ved krænkelse af de kompetente myndigheders rettigheder eller i stridmed betingelserne for de kompetente myndigheders ret til at udstede pen-ge.Deunder pkt. a-cnævnte handlinger omfatter endvidere handlinger vedrø-rende penge, der endnu ikke er udstedt, men er bestemt til at blive sat iomløb, i en valuta, som udgør et lovligt betalingsmiddel.2.3. Medvirken og forsøgMedlemsstaterne skal ifølge forslaget kriminalisere medvirken til de afforslaget omfattede strafbare handlinger.Herudover skalmedlemsstaterne kriminalisere forsøg på fremstilling ellerforandring af penge, udgivelse af falske penge og indførsel, udførsel,transport, modtagelse eller anskaffelse af falske penge med henblik på ud-givelse.Dette gælder også, hvis disse handlinger begås under anvendelseaf lovlige faciliteter eller materialer, men ved krænkelse af de kompetentemyndigheders rettigheder eller i strid med betingelserne for de kompetentemyndigheders ret til at udstede penge. Dette gælder endvidere, hvis hand-lingerne vedrører penge, der endnu ikke er udstedt, men er bestemt til atblive sat i omløb, i en valuta, som udgør et lovligt betalingsmiddel.2.4. Juridiske personers ansvarDet følger af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at juridiske personerkan straffes for de strafbare handlinger, herunder medvirken og forsøg, derer omfattet af forslaget. Denne pligt forudsætter dog, at den strafbare hand-ling er begået for at skaffe den juridiske person vinding, og at den strafbarehandling er begået af en person, der handler enten på egen hånd eller sommedlem af et organ under den juridiske person, og som har en ledende stil-ling inden for den juridiske person.Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at juridiske personer kan gøres an-svarlige, når manglende tilsyn eller kontrol fra en ledelsespersons side har54

gjort det muligt for en person, der er underlagt den juridiske persons myn-dighed, at begå den strafbare handling.Adgangen til at pålægge juridiske personer strafansvar udelukker ifølgeforslaget ikke, at der pålægges fysiske personer strafansvar i anledning afde samme overtrædelser.2.5. SanktionerMedlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at de strafbare handlinger, derer omfattet af forslaget, kan straffes med sanktioner, der er effektive, står irimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.Fremstilling, modtagelse, anskaffelse eller besiddelse, der foretages i be-dragerisk hensigt, af redskaber, genstande, it-programmer og alle andremidler, der særligt er bestemt til fremstilling af falske penge, samt holo-grammer eller andre sikkerhedselementer, til beskyttelse af penge mod for-falskning, skal kunne straffes med fængsel. Dette gælder også overtrædel-ser, der vedrører handlinger begået under anvendelse af lovlige facilitetereller materialer, men ved krænkelse af de kompetente myndigheders ret-tigheder eller i strid med betingelserne for de kompetente myndighedersret til at udstede penge, eller begået vedrørende penge, der endnu ikke erudstedt, men er bestemt til at blive sat i omløb, i en valuta, som udgør etlovligt betalingsmiddel.Fremstilling og forandring af penge, udgivelse af falske penge og indfør-sel, udførsel, transport, modtagelse eller anskaffelse af falske penge medhenblik på udgivelse skal kunne straffes med en maksimumsstraf på mindst8 års fængsel. Medlemsstaterne kan dog for så vidt angår udgivelse af fal-ske penge, der er modtaget i god tro, anvende andre strafferetlige sanktio-ner.For så vidt angår juridiske personer skal medlemsstaterne sikre, at der kanpålægges sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til den strafba-re handling og virker afskrækkende. Disse sanktioner skal omfatte straffe-retlige eller ikke-strafferetlige bøder og kan eventuelt omfatte andre sank-tioner såsom udelukkelse fra offentlige ydelser eller tilskud, midlertidigteller varigt forbud mod udøvelse af erhvervsvirksomhed, anbringelse un-der retsligt tilsyn, tvangsopløsning og midlertidig eller varig lukning afforretningssteder, der er blevet brugt til at begå den strafbare handling.

2.6. StraffemyndighedEn medlemsstats straffemyndighed skal ifølge forslaget omfatte strafbarehandlinger, som helt eller delvist er begået på medlemsstatens territorium.En medlemsstats straffemyndighed skal endvidere omfatte strafbare hand-linger, der ikke er begået på medlemsstatens territorium, hvis gernings-manden er statsborger i den pågældende medlemsstat.Herudover skal straffemyndigheden for de medlemsstater, hvis valuta ereuroen, omfatte strafbare handlinger – i hvert fald vedrørende euroen – be-gået uden formedlemsstatens territorium,hvis gerningsmanden befindersig på medlemsstatens territoriumog ikke udleveres,eller hvis der i med-lemsstaten er blevet opsporet falske eurosedler eller -mønter, som vedrørerden pågældende strafbare handling.Medlemsstatens straffemyndighed må ikke være betinget af, at den pågæl-dende handling også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet,hvisovertrædelsen vedrører fremstilling og forandring af penge, hvis overtræ-delsen vedrører handlinger begået under anvendelse af lovlige facilitetereller materialer, men ved krænkelse af de kompetente myndigheders ret-tigheder eller i strid med betingelserne for de kompetente myndighedersret til at udstede penge, eller hvis overtrædelsen angår handlinger begåetvedrørende penge, der endnu ikke er udstedt, men er bestemt til at blive sati omløb, i en valuta, som udgør et lovligt betalingsmiddel. Dette gælderendvidere for medvirken til eller forsøg på de nævnte handlinger.2.7. EfterforskningsmulighederMedlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at de efterforskningsredskaber,som anvendes i forbindelse med organiseret kriminalitet eller andre formerfor alvorlig kriminalitet, også er anvendelige i forbindelse med efterforsk-ning og retsforfølgning af de strafbare handlinger, der er omfattet af for-slaget.2.8. Undersøgelse af formodede falske pengeDet følger af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at det nationale ana-lysecenter og det nationale møntanalysecenter får adgang til under straf-fesagens behandling at undersøge formodede falske eurosedler og -møntermed henblik på analyse og opsporing af andre forfalskninger. De nationa-le analysecentre skal senest modtage det nødvendige undersøgelsesmate-56

riale, når der er truffet endelig afgørelsen i straffesagen.2.9. Afsluttende bestemmelserDet følger af forslaget, atdirektivet skal erstatte Rådets rammeafgørelse2000/383/RIA i relation til de medlemsstater, der deltager i vedtagelse afdirektivet.Desuden indeholder de afsluttende artikler bestemmelser om direktivetsgennemførelse og Kommissionens evaluering heraf.3. Gældende dansk ret3.1. FalskmøntneriDanmark ratificerede den 5. februar 1931 Geneve-konventionen af 20.april 1929 om bekæmpelse af falskmøntneri.Straffelovens kapitel 18 om forbrydelser vedrørende betalingsmidler byg-ger i vid udstrækning på Geneve-konventionen.Straffelovens §§ 166-167 indeholder bestemmelser om forsætlig penge-falsk.Efter straffelovens § 166 straffes den, som eftergør eller forfalsker pengefor at bringe dem i omsætning som ægte, eller som i samme hensigt for-skaffer sig eller andre eftergjorte penge, med fængsel indtil 12 år.På samme måde straffes efter straffelovens § 167 udgivelse af eftergjorteeller forfalskede penge. Har udgiveren modtaget pengene i god tro, kanstraffen nedsættes til bøde.De nævnte bestemmelser beskytter både danske og udenlandske penge,herunder også euroen.Ved lov nr. 280 af 25. april 2001 om ændring af straffeloven mv. gennem-førte Danmark Rådets rammeafgørelse nr. 2000/383/RIA om styrkelse afbeskyttelsen mod falskmøntneri ved hjælp af strafferetlige sanktioner iforbindelse med indførelsen af euroen. Det blev i den forbindelse lagt tilgrund, at rammeafgørelsens definitioner af de strafbare handlinger, somsvarer til definitionerne i direktivforslaget, ikke nødvendiggjorde ændrin-57

ger af straffelovens kapitel 18 om forbrydelser vedrørende betalingsmidler.3.2. Medvirken og forsøgForsøg på eller medvirken til overtrædelse af straffelovens bestemmelserer strafbart i medfør af straffelovens §§ 21 og 23.3.3. Juridiske personers strafansvarRegler om juridiske personers strafansvar findes i straffelovens § 306.Med henblik på at bringe dansk ret i overensstemmelse med Rådets ram-meafgørelse nr. 2000/383/RIA om styrkelse af beskyttelsen mod falsk-møntneri ved hjælp af strafferetlige sanktioner i forbindelse med indførel-sen af euroen blev bestemmelsen ændret ved lov nr. 280 af 25. april 2001,således at det fremover blev muligt at pålægge juridiske personer strafan-svar for de lovovertrædelser, der er omfattet af rammeafgørelsen.Efter straffelovens § 306 kan der således i dag pålægges selskaber mv. (ju-ridiske personer) ansvar for overtrædelse af alle straffelovens bestemmel-ser. En juridisk person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.Strafansvaret for juridiske personer er undergivet de almindelige betingel-ser, der efter straffelovens § 27 gælder for denne ansvarsform. Det er såle-des en forudsætning, at lovovertrædelsen er begået inden for dens virk-somhed, og at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til den juridiskeperson knyttede personer eller den juridiske person som sådan.Adgangen til at pålægge juridiske person strafansvar indebærer ikke enbegrænsning i mulighederne for at pålægge enkeltpersoner strafansvar ianledning af de samme overtrædelser. Dette spørgsmål afgøres i overens-stemmelse med de almindelige principper for ansvarsplacering.3.4. StraffemyndighedRegler om dansk straffemyndighed findes i straffelovens §§ 6-12.Dansk straffemyndighed omfatter bl.a. handlinger foretaget i den danskestat, jf. straffelovens § 6, stk. nr. 1, (territorialprincippet) og handlinger fo-retaget i udlandet af personer med en nærmere angivet tilknytning tilDanmark, jf. straffelovens § 7, stk. 1, (personalitetsprincippet).Der kan i territorialprincippet ikke indlægges et krav om, at hele den kri-58

minelle virksomhed er foretaget i den danske stat. Når blot en del af lov-overtrædelsen er begået i den danske stat, anses lovovertrædelsen således isin helhed for at være begået her i landet, jf. straffelovens § 9, stk. 4.Er handlingen ikke foretaget i Danmark, men har den virkning her i landet,kan den efter omstændighederne være undergivet dansk straffemyndighed.I de tilfælde, hvor en handlings strafbarhed afhænger af eller påvirkes afen indtrådt eller tilsigtet følge, betragtes handlingen således tillige foreta-get der, hvor virkningen er indtrådt eller tilsigtet at indtræde, jf. straffelo-vens § 9, stk. 2.Har den kriminelle virksomhed ingen tilknytning til Danmark – hverkenfor så vidt angår handling eller virkning – kan der i stedet være straffe-myndighed i henhold til personalitetsprincippet. Der vil herefter bl.a. væredansk straffemyndighed i tilfælde, hvor gerningsmanden er dansk stats-borger eller har bopæl i Danmark, og hvor handlingen er strafbar både ef-ter gerningsstedets lov og dansk lov (dobbelt strafbarhed), jf. straffelovens§ 7.Herudover er der efter omstændighederne i henhold til straffelovens § 8dansk straffemyndighed for strafbare handlinger begået i udlandet udenhensyn til, hvor gerningsmanden hører hjemme. Dette gælder bl.a. i tilfæl-de, hvor handlingen er omfattet af en mellemfolkelig overenskomst, ifølgehvilken Danmark er forpligtet til at foretage retsforfølgning.Når der i medfør af ovennævnte bestemmelser sker påtale her i landet skalafgørelsen om straf og andre retsfølger af den strafbare handling ifølgestraffelovens § 10, stk. 1, ske efter danske regler. I de tilfælde, hvor danskstraffemyndighed er betinget af dobbelt strafbarhed, kan der dog ifølgestraffelovens § 10, stk. 2, ikke idømmes strengere straf end efter gernings-stedets lovgivning.3.5. Efterforskning af sager om falskmøntneriEfterforskning af sager om falskmøntneri sker efter reglerne i retsplejelo-ven.I forbindelse med efterforskninger af sager om overtrædelse af straffelo-vens §§ 166 og 167 vil der f.eks. kunne foretages indgreb i meddelelses-hemmeligheden, ransagning, beslaglæggelse og edition i overensstemmel-se med, hvad der følger af retsplejelovens regler herom.59

3.6. Undersøgelse af formodede falske pengeI Danmark fungerer Rigspolitichefen, Politiafdelingen, National Kriminal-teknisk Center, som nationalt analysecenter og nationalt møntanalysecen-ter.Efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold, herunder af sagerom falskmøntneri, sker i de enkelte politikredse. De kriminaltekniske un-dersøgelser af falske penge foretages imidlertid centralt af National Krimi-nalteknisk Center. Falske penge opbevares og registreres i National Krimi-nalteknisk Center, der tillige foretager en undersøgelse af fremstillingsmå-de og anvendt materiale, ligesom der sammenholdes med tidligere sager.National Kriminalteknisk Center varetager endvidere kontakten til Dan-marks Nationalbank, der løbende holdes orienteret om bl.a. tekniske for-hold.Den kriminaltekniske erklæring, der udfærdiges i forbindelse med under-søgelsen af falske penge, sendes til den relevante politikreds tillige med enoversigt over eventuelt gerningssted og tidspunkt for en tilsvarende for-falskning her i landet. Der sker endvidere underretning af relevante inter-nationale organisationer.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget er som nævnt fremsat efter TEUF artikel 83, stk. 1, der er omfat-tet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i vedtagel-sen af direktivet, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse iDanmark.Sagen har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser.5. HøringKommissionens forslag har været sendt i høring hos følgende myndighederog organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Direktora-60

tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politifor-bundet, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsad-vokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Retspoli-tisk Forening, Retssikkerhedsfonden og Danmarks Nationalbank.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Københavns By-

ret, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Politi-

forbundet, Advokatrådet og Institut for Menneskerettigheder

har ikkehaft bemærkninger til Kommissionens forslag.Justitsministeriet har modtaget høringssvar vedrørende Kommissionensforslag fra

Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

som finder det betæn-keligt, at der med forslaget lægges op til at indføre minimumsstraffe.Landsforeningen af Forsvarsadvokater henviser i den forbindelse til, atStraffelovrådet i betænkning nr. 1531/2012 (Strafudmåling – Samspilletmellem lovgiver og domstole) advarer mod indførelse af minimumsstraffe.6. NærhedsprincippetKommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets formål – atbeskytte euroen og andre valutaer mod møntfalskneri – ikke i tilstrækkeliggrad kan varetages af medlemsstaterne.Kommissionen har i den forbindelse anført, at euroen er den eneste valutainden for euroområdet, og forfalskning af euroen gør derfor samme skadeoveralt inden for dette område, uanset hvor forfalskningen begås. Dettegrænseoverskridende aspekt nødvendiggør ifølge Kommissionen, at be-kæmpelse af forfalskning af euroen sker på en ensartet måde, og at krimi-nelle mødes med samme sanktioner, uanset hvor i EU handlingen begås.Kommissionen har endvidere anført, at eftersom der ifølge Geneve-konventionen ikke må ske forskelsbehandling af henholdsvis national ogudenlandsk valuta, bør forslaget omfatte alle valutaer.Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet.7.Andre landes kendte holdninger

Regeringen støtter en effektiv bekæmpelse af pengefalsk.Fra dansk side er mangenerelt positivt indstillet over for forslaget i sinnuværende form, hvilket bl.a. indebærer, at den oprindeligt foreslåede mi-nimumsfængselsstraf for strafbare handlinger, der vedrører beløb over envis størrelse, er udgået af forslaget.9. Europa-ParlamentetForslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet. Forslagettil direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUFartikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet.Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen harsenestværet drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæs-sigt og retligt samarbejde den24. september 2013.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud forrådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013.

Dagsordenspunkt 3: Forslag til Rådets forordning om oprettelse af eneuropæisk anklagemyndighed*Nyt notat.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2013) 534 endeligResuméSagen er omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 7.-8. oktober 2013 forventes Kommissionen at præsentereforslaget, hvorefter der vil være en første indledende og overordnet drøf-telse af forslaget. Formålet med forslaget er at oprette Den EuropæiskeAnklagemyndighed, som skal efterforske og retsforfølge strafbare handlin-ger, der skader Unionens finansielle interesser ved medlemsstaternes nati-onale domstole. Forslaget indeholder endvidere bl.a. regler om Den Euro-pæiske Anklagemyndigheds organisation, udnævnelse og afskedigelse afmedlemmerne, procedureregler for efterforskning, retsforfølgning og be-handling af straffesager. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser. Det er regeringens foreløbige vurdering, atforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Fra dansk side erman generelt skeptisk over for forslaget om oprettelse af en europæisk an-klagemyndighed.1.Baggrund

Det fremgår af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde(TEUF) artikel 86, stk. 1, at Rådet ved forordning kan oprette en europæ-isk anklagemyndighed ud fra Eurojust for at bekæmpe lovovertrædelser,der skader Unionens finansielle interesser, efter en særlig lovgivningspro-cedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets godkendelse.Det fremgår endvidere af TEUF artikel 86, stk. 2, at Den Europæiske An-klagemyndighed skal have kompetence til eventuelt i samarbejde med Eu-ropol at foretage efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med ger-ningsmænd og medvirkende til lovovertrædelser, der skader Unionens fi-nansielle, interesser, som fastlagt i den i stk. 1 nævnte forordning, samt tilat stille dem for en domstol. Endelig fremgår det, at Den Europæiske An-klagemyndighed skal optræde som offentlig anklager ved medlemsstater-nes kompetente domstole.Efter TEUF artikel 86, stk. 3, skal forordningen som nævnt i stk. 1 fastsæt-63

te statutten for Den Europæiske Anklagemyndighed, betingelserne for ud-øvelsen af dens funktioner, procedurereglerne for dens virksomhed samtregler om anerkendelse af bevismidler og regler om domstolskontrol medde processkrifter, som Den Europæiske Anklagemyndighed udarbejderunder udøvelsen af sit hverv.Forslaget indgår i en lovgivningspakke og fremsættes sammen med et for-slag vedrørende en reform af Eurojust (KOM(2013) 535 endelig), der be-handles i et særskilt notat.Oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed har til formål at styrkebeskyttelsen af Unionens finansielle interesser mod strafbare handlinger.Kommissionen har bl.a. begrundet forslaget med, at disse lovovertrædelserfor nuværende ikke efterforskes og retsforfølges i tilstrækkeligt omfang afde relevante nationale myndigheder.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2013 forven-tes det, at Kommissionens præsenterer forslaget, hvorefter der vil være enførste indledende og overordnet drøftelse af forslaget.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat under henvisning til TEUF, navnlig artikel 86, og skalifølge bestemmelsens stk. 1 vedtages efter en særlig lovgivningsprocedure,hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentetsgodkendelse.Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke iRådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-forbeholdet”).2. Indhold2.1. GenereltKommissionen har med forslaget lagt op til at oprette Den EuropæiskeAnklagemyndighed som et nyt EU-organ, der skal have opgaver og befø-jelser, som i dag tilkommer medlemsstaternes nationale myndigheder. I det64

følgende er hovedvægten lagt på forslagets centrale dele om Den Europæi-ske Anklagemyndigheds struktur, opgaver og kompetencer.2.2. Genstand og definitioner (forslagets kapitel I)I forslagets kapitel I bestemmes det, at Den Europæiske Anklagemyndig-hed oprettes. Derudover defineres en række centrale begreber i forslaget,herunder hvad der i forslaget skal forstås ved en ”person”, ”Unionens fi-nansielle interesser”, ”strafbare handlinger, der skader Unionens finansiel-le interesser” samt ”administrative personoplysninger” og ”operationellepersonoplysninger”.”Unionens finansielle interesser” skal efter forslaget forstås som alle ind-tægter, udgifter og aktiver, der er omfattet af, anskaffet ved eller som til-kommer EU's budget og budgettet for de institutioner, organer, kontorer ogagenturer, der er oprettet i medfør af traktaterne, samt de budgetter, som deforvalter eller fører tilsyn med.Begrebet ”strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser”skal efter forslaget forstås som de handlinger, der er nævnt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/xx/EU om strafferetlig bekæmpelseaf svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser, som gen-nemført i national ret. Det bemærkes, at forslaget til dette direktiv er underbehandling i Europa-Parlamentet og Rådet.2.3. Almindelige bestemmelser (forslagets kapitel II)Forslagets kapitel II indeholder bestemmelser om Den Europæiske Ankla-gemyndigheds status, organisation og struktur, om udnævnelse og afskedi-gelse af Den Europæiske Anklagemyndigheds medlemmer, grundlæggen-de principper og Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence.Den Europæiske Anklagemyndighed skal efter forslaget oprettes som etuafhængigt EU-organ med en decentral struktur.Efter forslaget skal Den Europæiske Anklagemyndighed opbygges således,at den omfatter en europæisk anklager, fire stedfortrædere, hvoraf en skalvære ansvarlig for gennemførelsen af budgettet, de ansatte, der bistår demunder udførelsen af deres opgaver, samt de europæiske delegerede ankla-gere, der gør tjeneste i medlemsstaterne. Det er de europæiske delegeredeanklagere, der udfører Den Europæiske Anklagemyndigheds efterforsk-65

ning og retsforfølgning under ledelse af den europæiske anklager og underdennes tilsyn. Der skal være mindst én europæisk delegeret anklager i hvermedlemsstat. De europæiske delegerede anklagere udfører deres virksom-hed under den europæiske anklagers eksklusive myndighed og følger ude-lukkende dennes instrukser, retningslinjer og beslutninger, når de udførerden efterforskning og retsforfølgning, som de er blevet tildelt. Når de eu-ropæiske delegerede anklagere handler inden for rammerne af det mandat,som de er blevet tillagt ved forslaget, skal de således være fuldstændiguafhængige af de nationale retshåndhævende organer, og ikke have for-pligtelser over for dem. De europæiske delegerede anklagere kan efter for-slaget dog samtidig fungere som nationale anklagere.Den europæiske anklager og dennes stedfortrædere udnævnes af Rådetmed Europa-Parlamentets godkendelse for en periode på otte år uden mu-lighed for genudnævnelse. Rådet træffer afgørelse med simpelt flertal. Deeuropæiske delegerede anklagere udnævnes for en periode på fem år medmulighed for genudnævnelse af den europæiske anklager på grundlag af enliste med mindst tre ansøgere, som er fremlagt af den/de berørte medlems-stat(er). Den europæiske anklager, dennes stedfortrædere og de europæiskedelegerede anklagere skal udvælges blandt personer, hvis uafhængighed eruomtvistelig, som har de nødvendige kvalifikationer for udnævnelse til hø-je retlige embeder, og som har relevant erfaring med straffesager. Med-lemsstaterne skal udnævne den europæiske delegerede anklager til ankla-ger i henhold til national ret, såfremt vedkommende på tidspunktet for ud-nævnelsen til europæisk delegeret anklager ikke allerede er national ankla-ger.Efter forslaget kan Den Europæiske Unions Domstol efter begæring fraEuropa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen afskedige den europæiskeanklager, hvis denne ikke længere opfylder betingelserne for udførelsen afsine opgaver, eller han har gjort sig skyldig i en grov tjenesteforseelse. Enaf den europæiske anklagers stedfortrædere kan efter begæring fra den eu-ropæiske anklager afskediges af Den Europæiske Unions Domstol, hvisdenne ikke længere opfylder betingelserne for udførelsen af sine opgaver,eller han har gjort sig skyldig i en grov tjenesteforseelse. Den europæiskeanklager kan afskedige en europæisk delegeret anklager, hvis denne ikkelængere opfylder kravene for udnævnelse eller de kriterier, der finder an-vendelse i forbindelse med udførelsen af dennes opgaver, eller hvis dennehar gjort sig skyldig i en grov tjenesteforseelse. De kompetente nationalemyndigheder kan ikke uden den europæiske anklagers samtykke fjerne eneuropæisk delegeret anklager fra sin stilling som national anklager, så66

længe denne udøver sine funktioner på vegne af Den Europæiske Ankla-gemyndighed.Den Europæiske Anklagemyndighed skal have til opgave at bekæmpestrafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Den Euro-pæiske Anklagemyndighed er således ansvarlig for efterforskning og rets-forfølgning af gerningsmænd og medvirkende til disse strafbare handlingerog for, at de stilles for en domstol. Med henblik herpå leder Den Europæi-ske Anklagemyndighed og fører tilsyn med den relevante efterforskningog træffer procesledende foranstaltninger i forbindelse med retsforfølgnin-gen, herunder beslutninger om at henlægge sagen. Endelig optræder DenEuropæiske Anklagemyndighed som anklager ved medlemsstaternes kom-petente domstole i sager, der vedrører de ovennævnte strafbare handlinger,herunder skal Den Europæiske Anklagemyndighed rejse tiltale og iværk-sætte appel, indtil sagen er blevet endeligt afgjort. Den Europæiske Ankla-gemyndighed skal efter forslaget være den eneste komptente myndighed tilat foretage efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med strafbarehandlinger, der skader Unionens finansielle interesser.Den Europæiske Anklagemyndighed skal sikre, at den under udøvelsen afsin virksomhed respekterer de rettigheder, der er fastsat i Den EuropæiskeUnions charter om grundlæggende rettigheder. Herudover skal Den Euro-pæiske Anklagemyndighed udføre efterforskningen på en upartisk mådeog tilvejebringe al relevant materiale såvel belastende som diskulperende.Den Europæiske Anklagemyndigheds efterforskning og retsforfølgningskal efter forslaget være undergivet forordningens bestemmelser samt dennationale lovgivning i den medlemsstat, hvor efterforskningen eller rets-forfølgningen finder sted, hvis et spørgsmål ikke er reguleret i forordnin-gen. Når et spørgsmål både reguleres af national ret og forordningen, skalsidstnævnte efter forslaget have forrang.Den Europæiske Anklagemyndighed skal indlede relevant efterforskninguden ugrundet ophold og sikre sig, at efterforskningen og retsforfølgnin-gen udføres hurtigt. For at opnå dette skal medlemsstaternes kompetentemyndigheder bistå og aktivt støtte den af Den Europæiske Anklagemyn-dighed iværksatte efterforskning og retsforfølgning på dennes anmodningog afstå fra enhver handling, politik eller procedure, der forsinker ellerhindrer dennes gang.Efter forslaget skal Den Europæiske Anklagemyndighed have accessorisk67

kompetence til at inddrage andre strafbare handlinger end strafbare hand-linger, der skader Unionens finansielle interesser, i sagen, hvis disse straf-bare handlinger er uadskilleligt forbundet, og en samlet efterforskning ogretsforfølgning er begrundet i hensynet til en hensigtsmæssig retspleje.Anvendelsen af denne accessoriske kompetence forudsætter dog, at destrafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, er mesttungtvejende, og at de øvrige strafbare handlinger hviler på samme fakti-ske omstændigheder. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, er den med-lemsstat, der har kompetence med hensyn til de øvrige lovovertrædelser,ligeledes kompetent med hensyn til de strafbare handlinger, der skaderUnionens finansielle interesser.Den Europæiske Anklagemyndigheds udøvelse af sin enekompetence til atforetage efterforskning og retsforfølgning af strafbare handlinger, der ska-der Unionens finansielle interesser (og eventuelt udøvelsen af sin accesso-riske kompetence), forudsætter, at den strafbare handling helt eller delvistblev begået på en eller flere medlemsstaters område, eller af en statsborgeri en af medlemsstaterne, en af Unionens ansatte eller et medlem af institu-tionerne.2.4. Procedureregler for efterforskning, retsforfølgning og behandlingaf straffesager (forslagets kapitel III)2.4.1. Udførelse af efterforskningenDen europæiske anklager eller, på dennes vegne, de europæiske delegere-de anklagere træffer en skriftlig afgørelse om indledning af en efterforsk-ning, hvis der er begrundet formodning om, at en lovovertrædelse, derhenhører under Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetenceområde,er ved at blive begået eller er blevet begået.Hvis Den Europæiske Anklagemyndighed beslutter ikke at indlede en ef-terforskning af et forhold, henlægger den sagen og noterer begrundelsenherfor i sagsforvaltningssystemet. I den forbindelse informeres den natio-nale myndighed, den EU-institution, det organ, kontor eller agentur, somgjorde anklagemyndigheden opmærksom på forholdet, herom, og på deresforanledning underrettes den person, der afgav oplysninger om forholdet,hvis det er hensigtsmæssigt.De nationale myndigheder kan straks iværksætte alle de hasteforanstalt-ninger, der er nødvendige for at sikre en effektiv efterforskning og retsfor-68

følgning, hvis det er påkrævet i relation til en lovovertrædelse, der henhø-rer under Den Europæiske Anklagers kompetenceområde. De nationalemyndigheder skal efterfølgende henvise sagen til Den Europæiske Ankla-gemyndighed uden ugrundet ophold. I sådanne tilfælde bekræfter Den Eu-ropæiske Anklagemyndighed om muligt inden for 48 timer efter indled-ningen af sin efterforskning de foranstaltninger, som de nationale myndig-heder har truffet, også selv om disse foranstaltninger er blevet truffet oggennemført i medfør af andre bestemmelser end dem, der er fastsat i for-ordningen. I tilfælde, hvor der i løbet af efterforskningen opstår tvivl om,hvorvidt Den Europæiske Anklagemyndighed er kompetent, kan denne –mens kompetencespørgsmålet afgøres – på samme måde træffe alle haste-foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en effektiv efterforskningog retsforfølgning i sagen Hvis det fastslås, at det er den nationale myn-dighed, der er kompetent, bekræfter den nationale myndighed tilsvarendeinden for 48 timer efter indledningen af den nationale efterforskning deforanstaltninger, som Den Europæiske Anklagemyndighed har truffet.Den Europæiske Anklagemyndighed skal endvidere henvise en sag til dekompetente nationale retshåndhævende myndigheder og retsinstanser, hvisen indledt efterforskning viser, at den adfærd, der er genstand for efter-forskning, udgør en strafbar handling, der ikke henhører under dens kom-petenceområde. Tilsvarende skal de nationale myndigheder henvise en sagtil Den Europæiske Anklagemyndighed, hvis en indledt efterforskning vi-ser, at den adfærd, der er genstand for efterforskning, udgør en strafbarhandling, der ligger inden for dennes kompetenceområde.Efter forslaget skal den europæiske delegerede anklager, der er udpeget tilat forestå efterforskningen, lede efterforskningsarbejdet på vegne af deneuropæiske anklager og efter dennes instrukser. Den europæiske delegere-de anklager, der er udpeget til at forestå efterforskningen, kan enten selvforetage de relevante efterforskningsskridt eller give de kompetente rets-håndhævende myndigheder i den medlemsstat, hvor vedkommende udøversin tjeneste, instrukser herom. Disse myndigheder skal efterkomme deneuropæiske delegerede anklagers instrukser og foretage de efterforsknings-skridt, de er blevet pålagt at foretage. I grænseoverskridende sager skal deeuropæiske delegerede anklagere i de pågældende medlemsstater handle itæt samråd og den europæiske anklager kan inddrage flere europæiske de-legerede anklagere i sagen og nedsætte fælles efterforskningshold.Den europæiske anklager kan endvidere beslutte at omfordele sagen til enanden europæisk delegeret anklager eller beslutte selv at forestå efter-69

forskningen, hvis det viser sig nødvendigt af hensyn til en effektiv efter-forskning eller retsforfølgning. En sådan beslutning kan træffes, hvis lov-overtrædelsens grovhed tilsiger dette, hvis der foreligger særlige omstæn-digheder i relation til den formodede gerningsmand, hvis der er særligeomstændigheder i relation til efterforskningens grænseoverskridende ka-rakter, hvis de retshåndhævende myndigheder i den berørte medlemsstatikke kan fås i tale, eller hvis de kompetente myndigheder i den relevantemedlemsstat har anmodet herom.2.4.2. Behandling af oplysningerFra det tidspunkt, hvor Den Europæiske Anklagemyndighed registrerer ensag, skal den kunne indhente enhver relevant oplysning, der er lagret i na-tionale databaser vedrørende efterforskning i straffesager og retshåndhæ-velse, såvel som i andre relevante registre, der føres af offentlige myndig-heder, eller have adgang hertil ved de europæiske delegerede anklageresmellemkomst.Herudover lægger forslaget op til, at Den Europæiske Anklagemyndighed– når det er nødvendigt af hensyn til efterforskningen – efter anmodningskal kunne indhente enhver relevant oplysning vedrørende en lovovertræ-delse, der henhører under dens kompetenceområde, fra Eurojust og Euro-pol, ligesom den kan anmode Europol om at give analytisk støtte til en be-stemt igangværende efterforskning.Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt medlemssta-ternes myndigheder skal endvidere yde fornøden bistand til og fremlæggede nødvendige oplysninger for Den Europæiske Anklagemyndighed pådennes anmodning.2.4.3. EfterforskningsskridtEfter forslaget har Den Europæiske Anklagemyndighed beføjelse til at en-ten at anmode om eller bestemme, at en række efterforskningsskridt skalforetages. Det drejer sig f.eks. om afhøring af mistænkte og vidner, anven-delse af kontrollerede leverancer, ransagning, forevisning af genstande(edition), beslaglæggelse, indgreb i meddelelseshemmeligheden og bloke-ring af finansielle transaktioner. Det bemærkes, at forslaget i en række til-fælde anvender andre betegnelser for de opregnede efterforskningsskridt,hvorfor ovennævnte eksempler er søgt tilpasset sprogbrugen som anvendesom de tilsvarende danske efterforskningsskridt og tvangsindgreb.70

De i forslaget opregnede efterforskningsskridt må kun udføres på bag-grund af de betingelser, der er fastsat i forordningen og på de betingelser,der er fastsat i den pågældende medlemsstats nationale lovgivning. Det ermedlemsstaternes ansvar at påse, at de opregnede efterforskningsskridt kananvendes i forbindelse med den efterforskning og retsforfølgning, somDen Europæiske Anklagemyndighed udfører. Den Europæiske Anklage-myndighed kan dog kun anmode om eller bestemme, at disse eller andreefterforskningsskridt foretages, hvis der er adgang hertil i lovgivningen iden medlemsstat, hvor de skal iværksættes. De konkrete efterforsknings-skridt må endvidere ikke iværksættes uden rimelig grund og heller ikke,såfremt det samme formål kan opnås ved hjælp af mindre indgribende for-anstaltninger.Derudover stiller forslaget krav om, at medlemsstaterne skal påse, at enrække af de angivne efterforskningsskridt kun iværksættes på baggrund afen kendelse afsagt af den kompetente retsinstans i den medlemsstat, hvorde skal foretages. Det gælder f.eks. i forhold til indgreb i meddelelses-hemmeligheden og ransagning. Det bemærkes i den forbindelse, at forsla-get ikke åbner op for, at disse efterforskningsskridt kan foretages udenretskendelse, hvis undersøgelsens øjemed ville forspildes, dersom retsken-delse skulle afventes, hvilket er tilfældet for en række af de omfattede ef-terforskningsskridt efter dansk ret.Hvis betingelserne i forordningen såvel som de betingelser, der efter nati-onal ret gælder for at tillade det efterforskningsskridt, der begæres iværk-sat, er opfyldt, skal den kompetente retsinstans give tilladelsen inden for48 timer i form af en skriftlig og begrundet afgørelse.Endelig kan Den Europæiske Anklagemyndighed fremsætte en begæringfor den kompetente retsinstans om, at den mistænkte anholdes eller vare-tægtsfængsles i medfør af bestemmelserne i national ret.2.4.4. Afslutning af efterforskningen og beføjelser i forbindelse med rets-forfølgningenDen europæiske anklager og de europæiske delegerede anklagere skal efterforslaget have de samme beføjelser som de nationale anklagere med hen-syn til gennemførelsen af straffesager, herunder navnlig beføjelse til atfremsætte begæringer under sagen, deltage i bevisoptagelsen og udøve derelevante retsmidler.71

Efter forslaget er det den europæiske anklager, som i samråd med den eu-ropæiske delegerede anklager, der skal anlægge straffesagen, som udvæl-ger den retskreds, hvori sagen skal føres, under hensyntagen til en forsvar-lig retspleje. Følgende kriterier skal ifølge forslaget anvendes til at udpegeden kompetente nationale domstol:stedet, hvor lovovertrædelsen blev begået, eller i tilfælde af flerelovovertrædelser stedet, hvor hovedparten af disse blev begået,stedet, hvor tiltalte har sædvanlig bopæl,stedet, hvor bevismidlet forefindes,stedet, hvor de direkte skadelidte har sædvanlig bopæl.

Den europæiske anklager skal ifølge forslaget endvidere have kompetencetil at henlægge sager pga. bevismangel, hvis lovovertrædelsen er af ringebetydning, hvis den mistænkte er afgået ved døden, hvis de handlinger, derhar været genstand for efterforskning, ikke har karakter af strafbare hand-linger, hvis den mistænkte får amnesti eller immunitet, hvis sagen ikke kangennemføres pga. nationale forældelsesfrister, eller hvis den mistænkte al-lerede er blevet endeligt frikendt eller dømt på grundlag af de samme fak-tiske omstændigheder. Hvis efterforskningen blev indledt på grundlag afoplysninger, der blev fremlagt af den skadelidte, underretter Den Europæi-ske Anklagemyndighed den pågældende om, at sagen henlægges.I tilfælde, hvor tabet er blevet erstattet, kan Den Europæiske Anklagemyn-dighed fremsætte et bødeforlæg for sigtede, der, når bøden er betalt, med-fører, at sagen endeligt er afgjort. Denne fremgangsmåde kan anvendes,hvis sagen ikke henlægges, og det er i overensstemmelse med hensynet tilen forsvarlig retspleje. Når bødeforlægget accepteres af sigtede, og beløbeter blevet indbetalt, henlægger den europæiske anklager endeligt sagen ogunderretter officielt de kompetente nationale retshåndhævende myndighe-der og retsinstanser herom, og informerer ligeledes de relevante EU-institutioner, -organer og -agenturer. Denne efterfølgende beslutning om athenlægge sagen kan ifølge forslaget ikke prøves af nogen retsinstans. Iføl-ge betragtning 31 til forslaget bør de nærmere regler, der finder anvendelsepå bødeforlæg, og de, der finder anvendelse på beregningen af de bøder,der skal pålægges, fastsættes i Den Europæiske Anklagemyndigheds for-retningsorden. Denne forretningsorden fastsættes ifølge forslaget ved enafgørelse, der træffes af den europæiske anklager, dennes fire stedfortræ-dere og fem europæiske delegerede anklagere, der udvælges af den euro-pæiske anklager på grundlag af en ordning med en strengt ligelig rotationfor derved at afspejle den demografiske og geografiske spredning i samtli-72

ge medlemsstater. Afgørelsen træffes med simpelt flertal, idet alle med-lemmer har én stemme.2.4.5. Anerkendelse af bevismidlerDet følger af forslaget, at de bevismidler, som Den Europæiske Anklage-myndighed fremlægger for den kompetente domstol, uden videre skal an-erkendes af den pågældende domstol. Domstolen skal således lægge tilgrund, at bevismidlerne opfylder de relevante formelle krav i lovgivningeni den medlemsstat, hvor den er beliggende, forudsat at domstolen anser detfor at være i overensstemmelse med retten til en retfærdig rettergang ogden tiltaltes rettigheder som fastsat i Den Europæiske Unions charter omgrundlæggende rettigheder. Domstolen kan ifølge forslaget ikke under sa-gen stille krav om validering eller en lignende retlig procedure – heller ik-ke i tilfælde hvor lovgivningen i den medlemsstat, hvor domstolen er be-liggende, indeholder andre bestemmelser om indsamling og fremlæggelseaf sådanne bevismidler.Det understreges dog samtidig i forslaget, at denne umiddelbare anerken-delse af bevismidlerne ikke berører de nationale domstoles kompetence tilfrit at bedømme de bevismidler, der forelægges af Den Europæiske Ankla-gemyndighed under sagen.2.4.6. KonfiskationNår den kompetente domstol på Den Europæiske Anklagemyndigheds be-gæring ved en endelig kendelse har besluttet at konfiskere varer, der harrelation til, eller udbytte hidrørende fra en lovovertrædelse, der henhørerunder Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetenceområde, skalværdien i penge af sådanne varer eller sådant udbytte overføres til EU'sbudget, i det omfang det er nødvendigt for at dække Unionens tab.2.5. Processuelle garantier (forslagets kapitel IV)Forordningen fastslår, at Den Europæiske Anklagemyndigheds virksom-hed skal udføres under streng overholdelse af den mistænktes rettighedersom fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettighe-der, herunder retten til en retfærdig rettergang og retten til forsvar.Herudover angiver forslaget de minimumsrettigheder, som enhver mis-tænkt eller tiltalt, der er involveret i en straffesag, der er rejst af Den Euro-73

pæiske Anklagemyndighed, skal tildeles:ret til tolke- og oversætterbistand, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU,ret til information og aktindsigt, som fastsat i Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2012/13/EU, ogret til adgang til advokatbistand og ret til kommunikation med ogunderretning af en tredjemand under frihedsberøvelse, som fastsat iEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/xx/EU om ret til ad-gang til advokatbistand i straffesager og ret til kommunikation vedanholdelse (dette direktiv er endnu ikke er endeligt vedtaget af Eu-ropa-Parlamentet og Rådet),ret til ikke at udtale sig og ret til uskyldsformodning,ret til retshjælp ogret til at fremlægge bevismidler, udpege sagkyndige og føre vidner.

2.6. Domstolsprøvelse (forslagets kapitel V)Når Den Europæiske Anklagemyndighed udarbejder processkrifter underudøvelse af sin virksomhed, skal den ifølge forordningen anses for en nati-onal myndighed i relation til domstolsprøvelse. Dette indebærer, at det ermedlemsstaternes nationale domstole, som forestår domstolskontrollen afDen Europæiske Anklagemyndigheds efterforskning og retsforfølgning.Endvidere angives det i forslaget, at de nationale bestemmelser, der finderanvendelse på Den Europæiske Anklagemyndigheds virksomhed i henholdtil forordningen, ikke skal anses for EU-retlige bestemmelser i relation tilTEUF artikel 267. De nationale domstole kan således ikke indbringe præ-judicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende fortolkning af den na-tionale ret, selvom denne ifølge forordningen finder anvendelse på DenEuropæiske Anklagemyndigheds efterforskning og retsforfølgning.2.7. Databeskyttelse (forslagets kapitel VI)Forslagets kapitel VI indeholder nærmere regler om Den Europæiske An-klagemyndigheds behandling af personoplysninger, der har til formål atspecificere og supplere reglerne herom i Europa-Parlamentets og Rådetsforordning 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske perso-ner i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitu-tionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.I forhold til personer, der i henhold til de berørte medlemsstaters lovgiv-74

ning mistænkes for at have begået eller have medvirket til en lovovertræ-delse, der er omfattet af Den Europæiske Anklagemyndigheds kompeten-ce, eller som er blevet dømt for en sådan lovovertrædelse, angives det iforslaget, at Den Europæiske Anklagemyndighed kun må foretage manueleller elektronisk behandling af de personoplysninger, der er opregnet ipunkt 1 i bilaget til forordningen, til følgende formål:strafferetlig efterforskning og retsforfølgning, der foretages i med-før af denne forordning,udveksling af oplysninger med de kompetente myndigheder i med-lemsstaterne og andre EU-organer i henhold til denne forordning,ogsamarbejde med tredjelande i henhold til denne forordning.

For så vidt angår vidner, forurettede og personer under 18 år, angives det iforslaget, at Den Europæiske Anklagemyndighed kun må behandle de per-sonoplysninger, der er opregnet i punkt 2 i bilaget til forordningen, indenfor rammerne af en strafferetlig efterforskning eller retsforfølgning i for-bindelse med en eller flere af de former for lovovertrædelser, der er omfat-tet af Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence. Behandlingen afsådanne personoplysninger må kun finde sted, hvis det er absolut nødven-digt med henblik på de formål, der er nævnt umiddelbart ovenfor.Derudover må Den Europæiske Anklagemyndighed også i et begrænsettidsrum, som ikke må overskride det tidsrum, der er nødvendigt for at af-slutte den sag, som de behandlede oplysninger vedrører, behandle andrepersonoplysninger end vedrørende de ovennævnte persongrupper og/ellerde i bilaget til forordningen opregnede kategorier af personoplysninger.Behandling af sådanne personoplysninger forudsætter, at de vedrører om-stændighederne omkring en lovovertrædelse, at de er af umiddelbar betyd-ning for og indgår i en igangværende efterforskning, som Den EuropæiskeAnklagemyndighed foretager, og at behandlingen af disse oplysninger erstrengt nødvendig af hensyn til et af de tre formål, der er nævnt ovenfor.Behandlingen af sådanne specifikke oplysninger skal finde sted i overens-stemmelse med bestemmelserne i forordningen, og den databeskyttelses-ansvarlige underrettes straks, hvis denne adgang til at behandle personop-lysninger bringes i anvendelse.For så vidt angår særligt følsomme personoplysninger (personoplysningervedrørende racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filoso-fisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt vedrø-rende helbredsforhold og seksualliv) angives det i forslaget, at Den Euro-75

pæiske Anklagemyndighed kun må behandle disse, hvis disse oplysningerer strengt nødvendige for efterforskningen, og hvis de supplerer andre per-sonoplysninger, der allerede er blevet behandlet. Den databeskyttelsesan-svarlige skal underrettes straks, hvis dette stykke bringes i anvendelse.Hvis disse særligt følsomme personoplysninger vedrører vidner eller foru-rettede, skal beslutningen om at behandle dem træffes af den europæiskeanklager.Forordningsforlaget indeholder endvidere nærmere frister for, hvor langtid Den Europæiske Anklagemyndighed må lagre personoplysninger. Somudgangspunkt må Den Europæiske Anklagemyndighed ikke lagre person-oplysninger længere end indtil den første af følgende datoer:datoen for udløbet af forældelsesfristen for påtale i alle de med-lemsstater, der er berørt af efterforskningen og retsforfølgningen,den dato, hvor personen blev frifundet, og retsafgørelsen har fåetretskraft,tre år efter den dato, hvor retsafgørelsen har fået retskraft i den sid-ste af de medlemsstater, der er berørt af efterforskningen og rets-forfølgningen, ellerden dato, hvor Den Europæiske Anklagemyndighed konstaterede,at det ikke længere var nødvendigt for den at fortsætte efterforsk-ningen eller retsforfølgningen.

Under alle omstændigheder skal Den Europæiske Anklagemyndighedhvert tredje år efter indlæsningen vurdere, om det fortsat er nødvendigt atlagre oplysningerne. Hvis personoplysninger vedrørende mistænkte, vid-ner, forurettede og personer under 18 år lagres i en længere periode endfem år, underrettes Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelseherom.Når en af de fire ovennævnte frister udløber, skal Den Europæiske Ankla-gemyndighed ifølge forslaget foretage en vurdering af, om det er nødven-digt fortsat at lagre oplysningerne, for at den kan udføre sine opgaver, ogden kan undtagelsesvis beslutte at lagre oplysningerne, indtil den næstevurdering skal foretages. Det skal i den forbindelse angives, hvorfor enfortsat lagring heraf er berettiget, og begrundelsen herfor skal registreres.Hvis der ikke træffes beslutning om fortsat at lagre personoplysningerne,slettes de automatisk efter tre år.For så vidt angår den registreredes ret til indsigt samt til at anmode om be-rigtigelse, sletning eller begrænsning i behandlingen af personoplysninger76

henviser forordningsforslaget til reglerne herom i Europa-Parlamentets ogRådets forordning 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiskepersoner i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabs-institutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.Derudover fastsættes i forslaget bl.a. nærmere regler om registrering ogdokumentation, udpegning af en databeskyttelsesansvarlig, databeskyttel-sesansvar, ansvar for uautoriseret eller ukorrekt behandling af personop-lysninger, samarbejde med Den Europæiske Tilsynsførende for Databe-skyttelse og de nationale datatilsynsmyndigheder samt klageadgang for re-gistrerede til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.2.8. Bestemmelser om Den Europæiske Anklagemyndigheds forbin-delser med sine partnere (forslagets kapitel VIII)2.8.1. Forbindelser med partnereForslagets kapitel VIII angiver, med hvem og hvordan Den EuropæiskeAnklagemyndighed kan indlede samarbejde. Den Europæiske Anklage-myndighed kan, i det omfang det er nødvendigt for dens udførelse af sineopgaver, indlede et varigt samarbejde med EU-organer og -agenturer ioverensstemmelse med disse organers og agenturers mål, de kompetentemyndigheder i tredjelande, internationale organisationer og Den Internati-onale Kriminalpolitiorganisation (Interpol).Den Europæiske Anklagemyndighed skal efter forslaget for det førsteetablere og opretholde et særligt tæt forhold til Eurojust på grundlag af etnært samarbejde og udvikling af operationelle, administrative og forvalt-ningsmæssige forbindelser mellem dem.Eurojust kan i operationelle sager inddrages af Den Europæiske Anklage-myndighed, hvis der er tale om en grænseoverskridende eller komplekssag, og hvis et af en række nærmere opregnede kriterier er opfyldt. Det kanf.eks. være i tilfælde, hvor efterforskningen har afsløret forhold, der falderuden for Den Europæiske Anklagemyndigheds saglige eller stedlige kom-petence. Dette kan også være for at lette indgåelsen af en aftale mellemDen Europæiske Anklagemyndighed og den/de berørte medlems-stat/medlemsstater om accessorisk kompetence, jf. pkt. 2.2.2 ovenfor, ellerfor at anmode Eurojust eller dets kompetente nationale medlem(mer) om atyde bistand i forbindelse med fremsendelse af afgørelser eller anmodnin-ger om gensidig retshjælp til og fuldbyrdelse i stater, der er medlemmer af77

Eurojust, men som ikke deltager i oprettelsen af Den Europæiske Ankla-gemyndighed, eller tredjelande.Samarbejdet med Eurojust omfatter også udveksling af personoplysninger.Alle oplysninger, der udveksles i den forbindelse, må dog kun anvendes tilde formål, hvortil de blev meddelt. Enhver anden anvendelse af oplysnin-gerne er kun tilladt, såfremt denne anvendelse falder ind under det modta-gende organs beføjelser, og efter forudgående tilladelse fra det organ, sommeddelte oplysningerne.Herudover lægges der i forslaget endvidere op til, at samarbejdet med Eu-rojust skal indebære, at Den Europæiske Anklagemyndighed benytter sigaf Eurojusts administrative bistand og ressourcer, og at det nærmere ind-hold af denne ordning reguleres ved en aftale. Derudover er det hensigten,at Eurojust skal yde en række tekniske tjenester til Den Europæiske An-klagemyndighed, f.eks. teknisk bistand i forbindelse med udarbejdelsen afårsbudgettet samt i forbindelse med ansættelse af personale, sikkerhedstje-nester, it-tjenester og tjenester inden for økonomisk forvaltning, regnskabog revision.For det andet skal Den Europæiske Anklagemyndighed ifølge forslagetudvikle et særligt tæt forhold til Europol, som omfatter udveksling af op-lysninger, herunder personoplysninger. Anvendelsen af personoplysningerer underlagt de samme begrænsninger som i forhold til samarbejdet medEurojust, jf. umiddelbart ovenfor.Derudover skal Den Europæiske Anklagemyndighed indgå en aftale medKommissionen, herunder med OLAF, hvor der fastsættes nærmere reglerom samarbejde med henblik på at gennemføre de forpligtelser, der er om-handlet i TEUF artikel 325, stk. 3. Denne bestemmelse angiver, at med-lemsstaterne samordner deres optræden med henblik på at beskytte Unio-nens finansielle interesser mod svig, og at de sammen med Kommissionenmed henblik herpå tilrettelægger et snævert, løbende samarbejde mellemde kompetente myndigheder.For det tredje kan Den Europæiske Anklagemyndighed efter forslagetetablere samarbejdsordninger med tredjelandes myndigheder og internati-onale organisationer. Ifølge forslaget kan sådanne samarbejdsordningernavnlig vedrøre udveksling af strategiske oplysninger og udstationering afforbindelsesofficerer ved Den Europæiske Anklagemyndighed, ligesomDen Europæiske Anklagemyndighed efter aftale med de kompetente myn-78

digheder kan udpege kontaktpunkter i tredjelande for at lette samarbejdet.Forslaget giver endvidere mulighed for, at Kommissionen i medfør afTEUF artikel 218 kan fremlægge forslag om indledning af forhandlingerom aftaler med et eller flere tredjelande om samarbejde mellem Den Euro-pæiske Anklagemyndighed og de kompetente myndigheder i disse tredje-lande med hensyn til retshjælp i straffesager og udlevering i sager, derhenhører under Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetenceområde.Endelig skal medlemsstaterne ifølge forslaget anerkende Den EuropæiskeAnklagemyndighed som en kompetent myndighed i forbindelse med gen-nemførelsen af deres internationale aftaler om retshjælp i straffesager og iforbindelse med udlevering for så vidt angår strafbare handlinger, der hen-hører under dens kompetenceområde. Om fornødent ændrer medlemssta-terne disse internationale aftaler for at sikre, at Den Europæiske Anklage-myndighed kan udøve sin virksomhed med støtte i sådanne aftaler, når denudfører sine opgaver.2.8.2. Videregivelse af personoplysningerForslagets kapitel VIII fastlægger endvidere betingelserne for, hvornårDen Europæiske Anklagemyndighed kan videregive personoplysninger tilEU-organer eller –agenturer samt til tredjelande og internationale organi-sationer.Videregivelse til EU-organer eller –agenturer kan efter forslaget ske, hvisdet er nødvendigt for, at den selv eller det modtagende EU-organ eller -agentur kan udføre deres opgaver, medmindre der er fastsat begrænsningerherfor i medfør af denne forordning.Videregivelse af personoplysninger til en myndighed i et tredjeland eller tilen international organisation eller Europol kan efter forslaget alene ske idet omfang, det er nødvendigt for udførelsen af dens opgaver.Derudover forudsætter videregivelsen til et tredjeland mv., at Kommissio-nen har truffet afgørelse om, at det pågældende land mv. sikrer et tilstræk-keligt niveau for databeskyttelse, jf. Europa-Parlamentet og Rådets direk-tiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i for-bindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-danne oplysninger, eller at videregivelsen har hjemmel i en internationalaftale, der er indgået mellem Unionen og det pågældende tredjeland mv. i79

medfør af TEUF artikel 218, og som frembyder tilstrækkelige garantiermed hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred og fysiske personers grund-læggende rettigheder og friheder.Hvis disse betingelser for videregivelse til et tredjeland mv. ikke er op-fyldt, giver forslaget mulighed for, at Den Europæiske Anklagemyndighedkan give tilladelse til videregivelse af personoplysninger til tredjelandemv. under hensyntagen til en sags konkrete omstændigheder, hvis:det er strengt nødvendigt at videregive oplysninger for at beskytteUnionens væsentlige interesser inden for rammerne af Den Euro-pæiske Anklagemyndigheds målsætninger,det er strengt nødvendigt at videregive oplysningerne af hensyn tilforebyggelse af en nært forestående fare forbundet med kriminaliteteller terrorhandlinger,det af andre grunde er nødvendigt, eller der gælder en retlig for-pligtelse til, at oplysningerne videregives for at beskytte en vigtigsamfundsinteresse i Unionen eller medlemsstaterne, der er aner-kendt i EU-retten eller i national ret, eller for, at retskrav kan fast-slås, gøres gældende eller forsvares, ellerdet er nødvendigt at videregive oplysningerne for at beskytte denregistreredes eller en anden persons vitale interesser.

Herudover giver forslaget mulighed for, at Den Europæiske Anklagemyn-dighed efter aftale med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttel-se løbende kan videregive personoplysninger i periode, der ikke må over-stige et år (dog med mulighed for forlængelse), hvis én af de fire oven-nævnte betingelser er opfyldt, og hvis der foreligger garantier for beskyt-telsen af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende rettighederog friheder.2.9. Øvrige emner (forslagets kapitel VII, IX og X)Forslagets kapitel VII indeholder finansielle bestemmelser og bestemmel-ser vedrørende personale.Kapitel IX omhandler diverse bestemmelser om bl.a. tavshedspligt, gen-nemsigtighed, afrapportering mv. til Europa-Parlamentet, Rådet, de natio-nale parlamenter og Kommissionen.Kapitel X indeholder overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmel-ser. Det foreslås bl.a., at Kommissionen senest fem år efter forordningens80

ikrafttræden forelægger en evalueringsrapport af forordningens gennemfø-relse ledsaget af eventuelle ændringsforslag samt Kommissionens vurde-ring af, hvorvidt det er muligt og tilrådeligt at udvide Den Europæiske An-klagemyndigheds kompetenceområde til andre lovovertrædelser, jf. TEUFartikel 86, stk. 4.3. Gældende dansk retEfter de gældende regler varetages den strafferetlige beskyttelse af Unio-nens finansielle interesser af medlemsstaterne. I tilfælde af f.eks. svig medEU-midler i Danmark er det i henhold til retsplejeloven det danske politiog anklagemyndighed, der gennemfører efterforskningen, beslutter om derskal rejses tiltale og i givet fald fører sagen ved retten. Udenlandske myn-digheder kan være til stede og deltage, herunder stille spørgsmål til et vid-ne, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning her i landet, deriværksættes af dansk politi og anklagemyndighed efter begæring fra enudenlandsk myndighed.Efterforskningen af straffesager er i et vist omfang undergivet domstols-kontrol. Således skal retten i forbindelse med visse særlige efterforsk-ningsskridt, f.eks. indgreb i meddelelseshemmeligheden, ransagning ogbeslaglæggelse, påse, at betingelserne for indgrebet – såsom mistankekrav,proportionalitetskrav samt krav til indgrebets betydning for efterforsknin-gen og til lovovertrædelsens grovhed – er opfyldt.De materielle straffebestemmelser, der finder anvendelse på sager vedrø-rende beskyttelse af Unionens finansielle interesser findes i straffeloven ogsærlovgivningen.Ved grænseoverskridende kriminalitet, herunder lovovertrædelser der ved-rører Unionens finansielle interesser, samarbejder politi og anklagemyn-dighed efter behov med myndighederne i andre lande. For så vidt angårsamarbejdet med myndighederne i andre EU-medlemsstater, sker dettenavnlig gennem Europol, Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværk.Eurojust er en koordinationsenhed mellem EU-medlemsstaternes ankla-gemyndigheder, der giver større mulighed for at samordne efterforskningog retsforfølgning af straffesager under Eurojusts kompetenceområde. Eu-rojust kan f.eks. anmode et eller flere lande om at iværksætte efterforsk-ning eller retsforfølgning i konkrete sager eller at nedsætte fælles efter-forskningshold i sager.81

Kommissionen har allerede i dag en til dels uafhængig svigsbekæmpelse-senhed, OLAF, der har til opgave at beskytte Unionens interesser modulovlig virksomhed, som kan føre til disciplinærsager og straffesager.OLAF, hvis personale ofte er politiuddannet, har kompetence til selv atgennemføre undersøgelser af administrativ karakter og formidle resultater-ne videre til de nationale myndigheder, herunder politi- og anklagemyn-dighederne. OLAF udøver desuden en støttefunktion i forhold til de natio-nale politi- og anklagemyndigheder i konkrete sager vedrørende EU-svigog har bl.a. en koordineringsfunktion i tværnationale sager. Herudover bi-drager OLAF til den forebyggende indsats mod EU-svig.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser.Kommissionen skønner, at forslaget alene vil medføre begrænsede mer-omkostninger. En del af OLAF’s nuværende ressourcer vil blive anvendttil at oprette Den Europæiske Anklagemyndigheds centrale hovedkontor.Meromkostninger vil relatere sig til vederlag til de europæiske delegeredeanklagere, der vil være placeret i medlemsstaterne.5. HøringDer er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligtsamarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – endnu ikke foretaget høring vedrørendesagen, men høring vil blive iværksat i nær fremtid.6. NærhedsprincippetKommissionen har i forhold til nærhedsprincippet anført, at der er behovfor tiltag på EU-plan, fordi den planlagte foranstaltning i sig selv har enEU-dimension. Den indebærer EU-baseret styring og koordinering af ef-terforskning og retsforfølgning i forbindelse med strafbare handlinger, derskader Unionens finansielle interesser, som skal beskyttes af både Unionenog medlemsstaterne, jf. TEUF artikel 310, stk. 6, og artikel 325. I overens-stemmelse med nærhedsprincippet kan dette mål ifølge Kommissionen kunnås på EU-plan pga. dets omfang og virkninger. Den nuværende situation,hvor retsforfølgning i forbindelse med lovovertrædelser, der skader Unio-nens finansielle interesser, alene varetages af medlemsstaternes myndighe-der, opfylder ifølge Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad dette mål.82

Kommissionen har endvidere anført, at forslaget i overensstemmelse medproportionalitetsprincippet ikke går videre, end hvad der er nødvendigt forat nå dette mål. Løsningerne i forslaget er de mindst indgribende for såvidt angår medlemsstaternes retsorden og institutionelle strukturer. De vig-tigste aspekter af forslaget, bl.a. hvilken lovgivning der finder anvendelsepå efterforskningsskridt, antallet af delegerede anklagere, den decentralekarakter af Den Europæiske Anklagemyndighed og systemet med dom-stolskontrol, er udformet således, at de ikke går videre, end hvad der ernødvendigt for at nå dette mål.Endelig har Kommissionen anført, at Unionens kompetence til at bekæmpesvig og andre lovovertrædelser, der skader dens finansielle interesser, klartfremgår af TEUF artikel 86 og 325. Da Unionens kompetence ikke er un-derordnet medlemsstaternes kompetence, og udøvelsen af dens kompeten-ce er blevet nødvendig for at sikre en mere effektiv beskyttelse af Unio-nens finansielle interesser, er forslaget ifølge Kommissionen i overens-stemmelse med nærhedsprincippet.Det er ud fra tilsvarende betragtninger – navnlig i forhold til TEUF artikel86 – regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelsemed nærhedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til sagen.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side kan man støtte initiativer, der med respekt af grundlæggen-de principper i national ret samt nationale myndigheders beføjelser sikreret effektivt samarbejde om bekæmpelse af grov international kriminalitet,herunder samarbejde om efterforskning og retsforfølgning i konkrete straf-fesager. Dette gælder ligeledes i forhold til bekæmpelsen af strafbarehandlinger, der skader Unionens finansielle interesser.Fra dansk side anser man samarbejdet mellem de nationale myndigheder,Europol og Eurojust i sager, der vedrører strafbare handlinger, som skaderUnionens finansielle interesser, for at være særdeles nyttigt, ligesom mananser medlemsstaternes samarbejde i disse sager med Det EuropæiskeKontor til Bekæmpelse af Svig (OLAF) for velfungerende.83

Det er endvidere regeringens opfattelse, at den danske anklagemyndighedvaretager indsatsen mod svig, herunder svig med EU-midler, effektivt ogmålrettet.Den grundlæggende ordning i det danske retssystem er, at det er det dan-ske politi og den danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforsk-ning, beslutter om der skal rejses tiltale og i givet fald fører straffesagerved de danske domstole, og regeringen er derfor skeptisk over for det ele-ment i forslaget, som lægger op til, at Den Europæiske Anklagemyndighedskal kunne efterforske og retsforfølge i de enkelte medlemsstater.På den baggrund er det regeringens foreløbige holdning, at oprettelsen afen europæisk anklagemyndighed rejser spørgsmål om, hvorvidt der her-med sikres en mere effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser.9. Europa-ParlamentetForslaget skal efter TEUF artikel 86, stk. 1, vedtages efter en særlig lov-givningsprocedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efterEuropa-Parlamentets godkendelse. Forslaget er endnu ikke forelagt Euro-pa-Parlamentet til godkendelse.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-arbejde den 24. september 2013.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 4: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Sam-arbejde (Eurojust)*Nyt notat.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2013) 535 endeligResuméSagen er omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 7.-8. oktober 2013 forventes Kommissionen at præsentereforslaget, hvorefter der vil være en første indledende og overordnet drøf-telse af forslaget. Forslaget viderefører dele af de nugældende regler forEurojust. Samtidig lægges der op til en række nyskabelser, herunder fore-slås en strømligning af Eurojusts virke og struktur med henblik på at sikre,at dets operationelle funktioner styrkes ved at mindske de nationale med-lemmers administrative arbejdsbyrde. Forslaget har ikke lovgivningsmæs-sige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vurderes at være i over-ensstemmelse med nærhedsprincippet. Fra dansk side er man overordnetpositivt indstillet over for forslaget.1.Baggrund

Eurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov krimina-litet, og medlemsstaternes samarbejde i Eurojust er efterfølgende blevetforstærket ved Rådets afgørelse 2009/426/RIA af 16. december 2008 omstyrkelse af Eurojust.Eurojust er en EU-institution, etableret på mellemstatsligt grundlag. Euro-justs hovedopgave er at styrke indsatsen vedrørende efterforskning og rets-forfølgning af alvorlig, grænseoverskridende kriminalitet, navnlig når kri-minaliteten er organiseret og berører to eller flere medlemsstater.Kommissionen har som en del af baggrunden for det foreliggende forord-ningsforslag peget på, at det i Traktaten om Den Europæiske Unions Funk-tionsmåde (TEUF) artikel 85, stk. 1, 2. led, bestemmes, at Europa-Parlamentet og Rådet ved forordning efter den almindelige lovgivnings-procedure skal fastlægge Eurojusts struktur, funktionsmåde, indsatsområdeog opgaver.85

Kommissionen har endvidere henvist til, at der i løbet af det seneste årtisket en eksplosion i den grænseoverskridende kriminalitet, bl.a. hvad angårnarkotikasmugling, menneskehandel, terrorisme og internetkriminalitet,herunder børnepornografi. Et fællestræk ved alle disse former for krimina-litet er, at kriminaliteten begås på tværs af grænserne af særdeles mobileog fleksible grupper, som opererer inden for flere forskellige retssystemerog kriminelle sektorer. Hvis de skal bekæmpes effektivt, er der efterKommissionens opfattelse derfor behov for en koordineret paneuropæiskindsats.Derudover har Kommissionen peget på, at det forhold, at kriminalitet i sti-gende grad begås på tværs af grænserne og dækker flere forskellige krimi-nelle aktiviteter, gør det vanskeligere for de enkelte medlemsstater at op-klare og håndtere grænseoverskridende kriminalitet, især organiseret kri-minalitet. Eurojusts opgave med at forbedre det retlige samarbejde og ko-ordineringen mellem medlemsstaternes kompetente retsmyndigheder ogbistå efterforskninger, der involverer tredjelande, er stadig særdeles vigtig.Endelig har Kommissionen henvist til den fælles tilgang til EU's decentra-liserede agenturer, som Europa-Parlamentet, Rådet og Parlamentet god-kendte i juli 2012, og som skal tages i betragtning i forbindelse med allederes fremtidige beslutninger om EU's decentraliserede agenturer pågrundlag af en analyse af den konkrete sag.Forslaget indgår i en lovgivningspakke og fremsættes sammen med et for-ordningsforslag om oprettelsen af Den Fælles Europæiske Anklagemyn-dighed (KOM(2013) 534 endelig), der behandles i et særskilt notat.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2013 forven-tes det, at Kommissionens præsenterer forslaget, hvorefter der vil være enførste indledende og overordnet drøftelse af forslaget.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat under henvisning til TEUF, navnlig artikel 85, og skalvedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke iRådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-86

dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-forbeholdet”).Det må forventes, at det danske retsforbehold og forordningsforslaget,herunder i lyset af de ændringer, der lægges op til i forhold til den nuvæ-rende ordning, vil føre til, at Danmark ikke længere vil deltage i Eurojust-samarbejdet.2. Indhold2.1. GenereltKommissionen har med forslaget lagt op til en gennemgribende omskriv-ning af retsgrundlaget for Eurojust. Indholdsmæssigt videreføres store deleaf reglerne i de nugældende rådsafgørelser om Eurojust, dog i mange til-fælde omskrevet og/eller lettere justeret.Hovedformålene med forslaget er ifølge Kommissionen følgende:at øge Eurojusts effektivitet ved at give det en ny forvaltningsstruk-tur,at forbedre Eurojust operationelle effektivitet ved at sikre en fællesdefinition af de nationale medlemmers status og beføjelser,at give Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter en rolle iforbindelse med evalueringen af Eurojusts virke i overensstemmel-se med Lissabontraktaten,at sikre, at den retlige ramme for Eurojust er i overensstemmelsemed den fælles tilgang til EU's decentraliserede agenturer, samtidigmed at dets særlige rolle, hvad angår koordineringen af igangvæ-rende strafferetlige efterforskninger, fuldt ud respekteres, ogat sikre, at Eurojust kan arbejde tæt sammen med Den EuropæiskeAnklagemyndighed, når denne er blevet oprettet.

fælles basis, på grundlag af operationer foretaget af medlemsstaternesmyndigheder og Europol samt oplysninger fra disse. Eurojust udfører sineopgaver på anmodning af medlemsstaternes kompetente myndigheder ellerpå eget initiativ.Eurojusts kompetence omfatter de 31 former for grov kriminalitet, der eropført på listen i bilag 1 til forslaget. Det drejer sig f.eks. om organiseretkriminalitet, terrorisme, narkotikahandel, hvidvaskning af penge, bestik-kelse, manddrab og grov legemsbeskadigelse, bortførelse, frihedsberøvelseog gidseltagning, seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af kvinder ogbørn, børnepornografi og hvervning af børn til seksuelle formål, racismeog fremmedhad, organiseret røveri samt underslæb og bedrageri. Forslagetindebærer, at Eurojusts kompetence ikke skal omfatte de former for krimi-nalitet, som foreslås henført under Den Europæiske Anklagemyndighedskompetence, dvs. bekæmpelse af strafbare handlinger, der skader Unio-nens finansielle interesser. Derudover omfatter Eurojusts kompetence –som hidtil – såkaldte ”tilknyttede strafbare handlinger”, hvorved forståsstrafbare handlinger, der begås for at skaffe midler til at begå de handlin-ger, der er opført på listen i bilag 1, strafbare handlinger, der begås for atfremme eller begå de handlinger, der er opført på listen i bilag 1, og straf-bare handlinger, der begås for at undgå straf for de handlinger, der er op-ført på listen i bilag 1.Forslagets bestemmelser om Eurojusts operationelle funktioner er i storudstrækning en videreførelse af dets nuværende operationelle funktioner.Dog lægges der med forslaget op til, at flere af de operationelle funktionerskal udføres af et eller flere af de berørte nationale medlemmer i stedet for,at disse som i dag skal udføres af Eurojust som kollegium.2.3. Eurojusts struktur og organisation (forslagets kapitel II)2.3.1. StrukturEn central del af forslaget vedrører Eurojusts struktur. Som en nyskabelselægger forslaget op til, at Eurojust – ud over de nationale medlemmer, kol-legiet og en administrerende direktør – skal bestå af en bestyrelse.2.3.2. Nationale medlemmerSom i dag lægger forslaget op til, at hver medlemsstat udstationerer et na-tionalt medlem af Eurojust, hvis faste arbejdssted bliver på Eurojusts88

hjemsted. Hvert nationalt medlem bistås af én stedfortræder og en andenperson, som assisterer medlemmet. Som en nyskabelse i forhold til dengældende ordning indeholder forslaget krav om, at stedfortræderen og as-sistenten har deres faste arbejdssted i Eurojust.2.3.3. KollegietSom en nyskabelse skal der i forhold til sammensætningen af kollegiet iEurojust sondres mellem, om kollegiet udøver operationelle eller forvalt-ningsmæssige funktioner.Når kollegiet udøver sine operationelle funktioner, dvs. de opgaver, der erforbundet med støtte mv. til de nationale myndigheders retsforfølgning, jf.2.2. ovenfor, består det af alle de nationale medlemmer.Når kollegiet udøver sine forvaltningsfunktioner, består det af alle de nati-onale medlemmer og to repræsentanter for Kommissionen. Kollegiets for-valtningsfunktioner består bl.a. i vedtagelse af Eurojusts årlige arbejdspro-gram, vedtagelsen af Eurojusts budget, vedtagelse af en konsolideret års-beretning om Eurojusts aktiviteter, vedtagelse af en personaleplan, vedta-gelse af regler for forebyggelse og styring af interessekonflikter i forholdtil sine medlemmer, udnævnelse af den administrerende direktør og omnødvendigt forlængelse af den pågældendes mandat eller afskedigelse, ud-nævnelse af en regnskabsfører og en databeskyttelsesansvarlig, valg afformand og næstformænd samt vedtagelse af Eurojusts forretningsorden.Kollegiet skal med to tredjedeles flertal blandt medlemmerne vælge enformand og to næstformænd blandt de nationale medlemmer. Formandenog næstformændene vælges for fire år og kan genvælges én gang. Som ennyskabelse skal Rådet ikke godkende kollegiets valg af formand og næst-formænd.Som en yderligere nyskabelse forlænges et nationalt medlems mandat somnationalt medlem af Eurojust, når den pågældende vælges til formand ellernæstformand for Eurojust, således at det sikres, at vedkommende kan ud-føre sit hverv som formand eller næstformand.I forslaget er det som noget nyt endvidere bestemt, at kollegiet mindst skalafholde et operationelt møde om måneden og mindst to ordinære møderom året med henblik på udøvelse af kollegiets forvaltningsopgaver. Der-udover afholder det møder på formandens initiativ, på Kommissionens89

anmodning eller på anmodning af mindst to tredjedele af medlemmerne.2.3.4. BestyrelsenBestyrelsen – der som nævnt er et nyt organ i forhold til Eurojusts nuvæ-rende struktur – har til opgave at bistå kollegiet, men er ikke involveret iEurojusts operationelle funktioner.Bestyrelsen består af kollegiets formand og næstformænd, en repræsentantfor Kommissionen og et andet medlem af kollegiet. Kollegiets formandfungerer som formand for bestyrelsen. Bestyrelsen træffer beslutningermed flertal blandt medlemmerne, idet hvert medlem har én stemme. Denadministrerende direktør deltager i bestyrelsens møder, men har ikkestemmeret. Bestyrelsesmedlemmernes mandat er på fire år med undtagelseaf medlemmet af kollegiet, som udpeges efter et toårigt rotationssystem.Bestyrelsesmedlemmernes mandat udløber, når deres mandat som nationa-le medlemmer udløber.Bestyrelsen har til opgave at:forberede de beslutninger, som kollegiet skal vedtage under ud-øvelse af sine forvaltningsfunktioner,vedtage en strategi til bekæmpelse af svig, som står i et rimeligtforhold til risiciene for svig, hvad angår costbenefitanalysen af deforanstaltninger, der skal gennemføres,vedtage hensigtsmæssige gennemførelsesbestemmelser til tjene-stemandsvedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte,sikre en passende opfølgning af resultaterne og henstillingerne frade interne og eksterne revisionsrapporter, evalueringer og undersø-gelser, bl.a. fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse(EDPS) og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig(OLAF),træffe alle beslutninger vedrørende indførelsen og om nødvendigtændringen af Eurojusts interne administrative strukturer,bistå og rådgive den administrerende direktør i forbindelse medgennemførelsen af kollegiets beslutninger med henblik på at øgetilsynet med den administrative og budgetmæssige forvaltningtræffe alle andre beslutninger, som ikke udtrykkeligt er tillagt kol-legiet eller henhører under den administrerende direktørs ansvar,ogvedtage sin forretningsorden.90

2.3.5. Den administrerende direktørSom en nyskabelse lægges der med forslaget op til, at det er Kommissio-nen, som efter en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure skal frem-lægge en liste med kandidater for Eurojusts kollegium med henblik på ud-nævnelse af en administrerende direktør. Derudover lægges der som nogetnyt endvidere op til, at kollegiets beslutning alene skal træffes med simpeltflertal og ikke som i dag med to tredjedeles flertal. Tilsvarende ændringergør sig gældende i forhold til reglerne om forlængelse af den administre-rende direktørs mandat og ved afskedigelse.Den administrerende direktør er ansvarlig for gennemførelsen af Eurojustsadministrative opgaver. Den administrerende direktør er ifølge forslagetbl.a. ansvarlig for:den daglige forvaltning af Eurojust,gennemførelsen af kollegiets og bestyrelsens beslutninger,forberedelsen af arbejdsprogrammet og videregivelsen heraf til be-styrelsen og kollegiet, efter at Kommissionen er blevet konsulteret,gennemførelsen af arbejdsprogrammet og rapporteringen til besty-relsen og kollegiet om gennemførelsen heraf,udarbejdelsen af Eurojusts årsberetning og fremlæggelsen heraf forbestyrelsen med henblik på færdiggørelse og for kollegiet medhenblik på godkendelse,udarbejdelsen af en strategi for bekæmpelse af svig i Eurojust ogforelæggelse for bestyrelsen til godkendelse,udarbejdelsen af et udkast til finansielle bestemmelser for Eurojust,ogudarbejdelsen af et udkast til overslag over indtægter og udgifterfor Eurojust og gennemførelsen af dets budget.

2.4. Operationelle anliggender (forslagets kapitel III)Reglerne i forslagets kapitel III om Eurojusts operationelle anliggender eren videreførelse af de allerede gældende regler herom. Forslaget bibehol-der således bl.a. den nuværende ordning med en koordineringsvagt til brugi hastesager, det nationale Eurojustkoordineringssystem samt reglerne omudveksling af oplysninger med medlemsstaterne og mellem nationale med-lemmer og om meddelelse af oplysninger fra Eurojust til de kompetentenationale myndigheder. Endelig videreføres reglerne om Eurojusts sags-forvaltningssystem og adgangen hertil.91

Det bemærkes dog, at medlemsstaternes forpligtelse til at underrette detnationale Eurojustmedlem foreslås ophævet i forhold til den gældendeordning for så vidt angår konkrete sager, som mindst tre medlemsstater erdirekte involveret i og i forbindelse med hvilken, der er sendt anmodningereller afgørelser om retligt samarbejde til mindst to medlemsstater.2.5. Behandling af personoplysninger (forslagets kapitel IV)Dele af reglerne i forslagets kapitel IV om Eurojusts behandling af person-oplysninger er en videreførelse af de nugældende regler. Det drejer signavnlig om fristerne for lagring af personoplysninger, autoriseret adgangtil personoplysninger og udpegning af en databeskyttelsesansvarlig.I forbindelse med oprettelsen af det ”nye” Eurojust som et EU-agentur in-deholder forslaget dog flere steder bestemmelser, der skal afspejle, at Eu-ropa-Parlamentets og Rådets forordning 45/2001 af 18. december 2000 ombeskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personop-lysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udvekslingaf sådanne oplysninger finder anvendelse på Eurojust.I forhold til personer, der i henhold til de berørte medlemsstaters lovgiv-ning mistænkes for at have begået eller have medvirket til en lovovertræ-delse, der er omfattet af Eurojusts kompetence, eller som er blevet dømtfor en sådan lovovertrædelse, angives det i forslaget, at Eurojust – i detomfang det er nødvendigt for udførelsen af sin udtrykkeligt beskrevne op-gave – alene må behandle de personoplysninger, der er opregnet i punkt 1 ibilag 2 til forslaget, ved hjælp af elektronisk databehandling eller struktu-rerede manuelle registre inden for rammerne af sin kompetence og medhenblik på udførelsen af sine operationelle opgaver.For så vidt angår vidner, forurettede og personer under 18 år, angives det iforslaget, at Den Europæiske Anklagemyndighed kun må behandle de per-sonoplysninger, der er opregnet i punkt 2 i bilag 2 til forordningen, indenfor rammerne af en strafferetlig efterforskning eller retsforfølgning, derfalder inden for Eurojusts kompetenceområde. Behandlingen af sådannepersonoplysninger må kun finde sted, hvis det er absolut nødvendigt afhensyn til udførelsen af Eurojusts udtrykkeligt beskrevne opgave, og hvisbehandlingen af oplysningerne ligger inden for rammerne af agenturetskompetence og sker med Eurojusts operationelle opgaver for øje.Derudover må Eurojust i undtagelsestilfælde også i et begrænset tidsrum,92

behandle andre personoplysninger end de ovennævnte vedrørende de på-gældende persongrupper og/eller de i bilaget til forordningen opregnedekategorier af personoplysninger, hvis det er strengt nødvendigt af hensyntil en efterforskning, som Eurojust koordinerer.For så vidt angår særligt følsomme personoplysninger (personoplysningervedrørende racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filoso-fisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt vedrø-rende helbredsforhold og seksualliv) angives det i forslaget, at Eurojustkun må behandle disse, hvis disse oplysninger er strengt nødvendige forden relevante nationale efterforskning samt for koordineringen i Eurojust,og hvis de supplerer andre personoplysninger, der allerede er blevet be-handlet. Den databeskyttelsesansvarlige skal underrettes straks, hvis dennebehandlingsmulighed bringes i anvendelse. Hvis disse særligt følsommepersonoplysninger vedrører vidner eller forurettede, skal beslutningen omat behandle dem træffes af Eurojusts kollegie.For så vidt angår den registreredes ret til indsigt samt til at anmode om be-rigtigelse, sletning eller begrænsning i behandlingen af personoplysningerhenviser forordningsforslaget til reglerne herom i Europa-Parlamentets ogRådets forordning 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiskepersoner i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabs-institutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.Indgivelsen af anmodninger om indsigt og behandlingen heraf er dog regu-leret nærmere i forslaget. Det fremgår således, at enhver, der har væretgenstand for registrering, og som ønsker at udøve indsigtsretten, veder-lagsfrit kan indgive en anmodning herom til den myndighed, der er udpe-get hertil, i en medlemsstat efter eget valg. Myndigheden videresenderstraks og under alle omstændigheder senest en måned efter modtagelsenanmodningen til Eurojust. Eurojust besvarer anmodningen uden ugrundetophold og under alle omstændigheder senest tre måneder efter modtagel-sen. De kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater høres af Eu-rojust, inden Eurojust træffer afgørelse. De nationale medlemmer, som erberørt af anmodningen, behandler den og træffer afgørelse på vegne af Eu-rojust. Såfremt de nationale medlemmer er uenige, henvises anmodningentil kollegiet, der træffer afgørelse med to tredjedeles flertal.Derudover fastsættes i forslaget bl.a. nærmere regler om registrering ogdokumentation, udpegning af en databeskyttelsesansvarlig, databeskyttel-sesansvar, ansvar for uautoriseret eller ukorrekt behandling af personop-93

lysninger, samarbejde med EDPS og de nationale datatilsynsmyndighedersamt klageadgang for registrerede til EDPS.2.6. Forbindelser med partnere (forslagets kapitel V)2.6.1. Forbindelser med partnereForslagets kapitel V angiver, med hvem og hvordan Eurojust kan indledesamarbejde. Eurojust kan, i det omfang det er nødvendigt for udførelsen afsine opgaver, indlede et varigt samarbejde med EU-organer og -agenturer ioverensstemmelse med disse organers og agenturers mål, kompetentemyndigheder i tredjelande, internationale organisationer og Den Internati-onale Kriminalpolitiorganisation (Interpol).Eurojust skal efter forslaget for det første opretholde de særlige forbindel-ser med Det Europæiske Retlige Netværk på det strafferetlige område, somallerede eksisterer på baggrund af de nugældende regler om Eurojust.For det andet lægger forslaget op til en videreførelse og udbygning af Eu-rojusts forbindelser med Europol. Efter forslaget skal Eurojust såledestræffe alle nødvendige foranstaltninger for, at Europol kan få indirekte ad-gang til oplysninger, der er meddelt til Eurojust, for at få svar på, om derfindes oplysninger om søgeemnet. Dette skal dog ske med forbehold af debegrænsninger, som de medlemsstater, EU-organer, tredjelande, internati-onale organisationer eller Europol, der har meddelt oplysningerne, har an-ført. Hvis der findes oplysninger om søgeemnet, indleder Eurojust denprocedure, hvorefter de oplysninger, der svarer til søgeemnet, kan videre-gives. Disse søgninger efter oplysninger kan kun foretages med det formålat konstatere, om de oplysninger, som Eurojust råder over, svarer til de op-lysninger, som Europol behandler.Hvis Eurojust eller en medlemsstat i forbindelse med Eurojusts behandlingaf oplysninger som led i en konkret efterforskning konstaterer, at der erbehov for koordinering, samarbejde eller støtte i overensstemmelse medEuropols beføjelser, meddeler Eurojust efter forslaget Europol dette ogiværksætter proceduren for at dele oplysningerne med dem i overens-stemmelse med afgørelsen fra den medlemsstat, der har indgivet oplysnin-gerne. I så fald rådfører Eurojust sig med Europol.Efter forslaget skal Eurojust for det tredje etablere og opretholde et særligttæt forhold til Den Europæiske Anklagemyndighed på grundlag af et nært94

samarbejde og udvikling af operationelle, administrative og forvaltnings-mæssige forbindelser mellem dem.Eurojust kan i operationelle sager inddrages af Den Europæiske Anklage-myndighed, hvis der er tale om en grænseoverskridende eller komplekssag, og hvis et af en række nærmere opregnede kriterier er opfyldt. Det kanf.eks. være i tilfælde, hvor efterforskningen har afsløret forhold, der falderuden for Den Europæiske Anklagemyndigheds saglige eller stedlige kom-petence. Dette kan også være for at lette indgåelsen af en aftale mellemDen Europæiske Anklagemyndighed og den/de berørte medlems-stat/medlemsstater om accessorisk kompetence, jf. pkt. 2.2 ovenfor, ellerfor at anmode Eurojust eller dets kompetente nationale medlem(mer) om atyde bistand i forbindelse med fremsendelse af afgørelser eller anmodnin-ger om gensidig retshjælp til og fuldbyrdelse i stater, der er medlemmer afEurojust, men som ikke deltager i oprettelsen af Den Europæiske Ankla-gemyndighed, eller tredjelande.Samarbejdet med Den Europæiske Anklagemyndighed omfatter også ud-veksling af personoplysninger. Alle oplysninger, der udveksles i den for-bindelse, må dog kun anvendes til de formål, hvortil de blev meddelt. En-hver anden anvendelse af oplysningerne er kun tilladt, såfremt denne an-vendelse falder ind under det modtagende organs beføjelser, og efter for-udgående tilladelse fra det organ, som meddelte oplysningerne.Herudover lægges der i forslaget endvidere op til, at Eurojust skal biståDen Europæiske Anklagemyndighed i dens virksomhed via en række tek-niske tjenester, f.eks. teknisk bistand i forbindelse med udarbejdelsen afårsbudgettet.For det fjerde skal Eurojust efter forslaget oprette og opretholde et samar-bejde med Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og An-klagere, hvilket også er tilfældet efter de gældende regler. Derudover kanOLAF bidrage til Eurojusts koordineringsarbejde, hvad angår beskyttelsenaf Unionens finansielle interesser i overensstemmelse med OLAFs beføjel-ser.Efter forslaget skal Eurojust for det femte etablere samarbejdsordningermed tredjelandes myndigheder og internationale organisationer, ligesomEurojust efter aftale med de kompetente myndigheder kan udpege kon-taktpunkter i tredjelande for at lette samarbejdet.

2.6.2. Videregivelse af personoplysningerForslagets kapitel V fastlægger endvidere betingelserne for, hvornår Euro-just kan videregive personoplysninger til EU-organer eller –agenturer samttil tredjelande og internationale organisationer.Videregivelse til EU-organer eller -agenturer kan efter forslaget ske, hvisdet er nødvendigt for, at Eurojust selv eller det modtagende EU-organ eller-agentur kan udføre deres opgaver, medmindre der er fastsat begrænsnin-ger herfor i bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger mellemmedlemsstater og tredjelande.Videregivelse af personoplysninger til en myndighed i et tredjeland eller tilen international organisation eller Europol kan efter forslaget alene ske idet omfang, det er nødvendigt for udførelsen af dens opgaver.Derudover forudsætter videregivelsen til et tredjeland mv., at Kommissio-nen har truffet afgørelse om, at det pågældende land mv. sikrer et tilstræk-keligt niveau for databeskyttelse, jf. Europa-Parlamentet og Rådets direk-tiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i for-bindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-danne oplysninger, at videregivelsen har hjemmel i en international aftale,der er indgået mellem Unionen og det pågældende tredjeland mv. i medføraf TEUF artikel 218, og som frembyder tilstrækkelige garantier med hen-syn til beskyttelsen af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggen-de rettigheder og friheder, eller at der er indgået en samarbejdsaftale mel-lem Eurojust og det pågældende tredjeland mv. i henhold til de gældenderegler om Eurojust.Hvis disse betingelser for videregivelse til et tredjeland mv. ikke er op-fyldt, giver forslaget mulighed for, at Eurojust i særlige tilfælde kan givetilladelse til videregivelse af personoplysninger til tredjelande mv. underhensyntagen til en sags konkrete omstændigheder, herunder hvis det erstrengt nødvendigt at videregive oplysninger for at beskytte Unionens væ-sentlige interesser inden for rammerne af Eurojusts målsætninger.Herudover giver forslaget mulighed for, at Eurojusts kollegium, efter afta-le med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, kan give tilla-delse til løbende videregivelse af personoplysninger i periode, der ikke måoverstige et år (dog med mulighed for forlængelse), hvis én af de fireovennævnte betingelser er opfyldt, og hvis der foreligger garantier for be-96

skyttelsen af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende rettig-heder og friheder.Endelig viderefører forslaget Eurojusts nuværende muligheder for at ud-sende retsembedsmænd som forbindelsespersoner til tredjelande og for atkoordinere fuldbyrdelsen af anmodninger om retligt samarbejde til og fraet tredjeland.2.7. Øvrige emner (forslagets kapitel VI-IX)I Kapitel VI i forslaget fastsættes finansielle bestemmelser og i kapitel VIIomhandler personale.Kapitel VIII omhandler evaluering og Eurojusts årlige rapportering til Eu-ropa-Parlamentet og de nationale parlamenter. Det foreslås bl.a., at Kom-missionen senest fem år efter forordningens ikrafttræden og herefter hvertfemte år skal bestille en evaluering af Eurojusts effektivitet, produktivitetog arbejdsmetoder.Kapitel IX indeholder almindelige og afsluttende bestemmelser, herunderom at forordningen erstatter og ophæver Rådets afgørelse 2002/187/RIA(om oprettelse af Eurojust) og Rådets afgørelse 2009/426/RIA (om styr-kelse af Eurojust).3. Gældende dansk retEurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov krimina-litet, og medlemsstaternes samarbejde i Eurojust er efterfølgende blevetforstærket ved Rådets afgørelse 2009/426/RIA af 16. december 2008 omstyrkelse af Eurojust. Der er ikke vedtaget dansk lovgivning i anledning afrådsafgørelserne.Det nuværende Eurojust er etableret på mellemstatsligt grundlag, og Dan-mark deltager således fuldt ud i det nuværende samarbejde.Eurojusts kerneopgave er at bistå nationale myndigheder med at sikre eteffektivt samarbejde og en tæt koordination på tværs af landegrænser ved-rørende efterforskning og retsforfølgning af alvorlig kriminalitet.Eurojust kan yde danske myndigheder bistand i forbindelse med behand-97

ling af sager vedrørende bl.a. organiseret grænseoverskridende menneske-handel, narkotikahandel, terrorisme mv.Eurojusts bistand ydes i den forbindelse bl.a. i form af koordinerendefunktioner og som et forbindelsesled mellem Danmark og andre medlems-staters myndigheder. Dette arbejde foregår gennem det for Danmark natio-nalt udpegede medlem i Eurojust. Bistanden foregår normalt ved, at Euro-just faciliterer afholdelse af koordinationsmøder mellem relevante med-lemsstater, yder støtte til etablering og drift af fælles efterforskningsholdsamt yder generel bistand til nationale myndigheder, der har brug for rets-hjælp fra en anden medlemsstat i EU.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser.Det bemærkes i øvrigt, at Kommissionen skønner, at der ikke er omkost-ninger forbundet med reformen af Eurojust.5. HøringDer er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligtsamarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – endnu ikke foretaget høring vedrørendesagen, men høring vil blive iværksat i nær fremtid.6. NærhedsprincippetKommissionen har i forhold til nærhedsprincippet anført, at der er behovfor tiltag på EU-niveau, fordi de planlagte foranstaltninger i sig selv har enEU-dimension, eftersom de indebærer oprettelsen af en enhed, hvis opgaveer at støtte og styrke koordineringen og samarbejdet mellem de nationaleretsmyndigheder i forbindelse med sager om grov kriminalitet, der berørerto eller flere medlemsstater eller kræver retsforfølgning på fælles basis.Dette mål kan i overensstemmelse med nærhedsprincippet kun nås på EU-niveau. Kommissionen anfører endvidere, at forslaget i overensstemmelsemed proportionalitetsprincippet ikke går videre, end hvad der er nødven-digt for at nå dette mål.Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslageter i overensstemmelse med nærhedsprincippet.98

7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til sagen.8. Foreløbig generel dansk holdningRegeringen er overordnet positivt indstillet over for forslaget.9. Europa-ParlamentetForslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-pa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-arbejde den 24. september 2013.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 5: Midlertidigt sæde for Cepol (Det Europæiske Po-litiakademi)Nyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 7.-8. oktober 2013 skal Rådet opnå politisk enighed omplaceringen af et midlertidigt sæde for Cepol fra marts 2014. Syv landehar meldt deres kandidatur. Sagen har hverken lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet har ikke betydning forsagen. Fra dansk side kan man tilslutte sig, at der søges opnået politiskenighed i sagen. Den nærmere danske holdning til de enkelte kandidaturerer endnu ikke gjort op.1.Baggrund

Det Europæiske Politiakademi, Cepol, er et EU-agentur, som blev oprettetved Rådets afgørelse 2005/681/RIA af 20. september 2005. Agenturet hartil formål at fremme samarbejdet mellem de nationale politikorps ved atarrangere kurser for ledende politifolk om politiarbejde med en europæiskdimension.Siden oprettelsen i 2005 har Cepol haft sæde i Bramshill, Storbritannien.Storbritannien har nu informeret Cepol om, at man fra marts 2014 ikkelængere kan huse Cepol i lokaliteterne i Bramshill, og der skal derfor ud-peges et nyt sæde for Cepol.Det kommende nye sæde er tænkt som en midlertidig løsning. Det skyldes,at Cepols fremtid er uvis, efter at Kommissionen i marts 2013 – med sitforslag til en forordning for Europol – har foreslået, at Cepols undervis-ningsaktiviteter lægges ind under Europol, som ligger i Haag, Nederlande-ne. Der har dog fra medlemsstaterne været så massiv modstand mod denforeslåede sammenlægning af Europol og Cepol, at det må anses for tvivl-somt, om sammenlægningen bliver til noget. Men selv hvis sammenlæg-ningen opgives, er der uvished om, hvordan Cepol vil se ud i fremtiden, dader i Lissabon-traktaten forudsættes vedtaget en ny ramme for de under-visningsaktiviteter, der foregår i det nuværende Cepol.100

Dagsordenspunkt 6: Kommissionens delrapport om fri bevægelighedfor personerNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at Kommissionenpå rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2013 vilpræsentere en delrapport om fri bevægelighed for personer. Sagen har in-gen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser og rejser ikkespørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Ud over de fire medlemsstater,der stod bag det brev om fri bevægelighed, som blev drøftet på rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013, ses der ikke at foreliggeoffentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen.Fra dansk side finder man, at det bør afdækkes, i hvilket omfang retten tilfri bevægelighed misbruges, og om medlemsstaterne har de fornødne red-skaber til at bekæmpe et sådant misbrug. Samtidig lægger man vægt på, atmedlemsstaterne får den fornødne tid til at indsamle og bearbejde oplys-ninger, der belyser dette.1.Baggrund

Indenrigs- og justitsministrene fra Storbritannien, Tyskland, Nederlandeneog Østrig sendte den 24. april 2013 et fælles brev til det daværende irskeformandskab med anmodning om, at spørgsmålet om fri bevægelighedblev sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den6.-7. juni 2013.I brevet anførte de fire indenrigs- og justitsministre bl.a., at velfærdssy-stemerne i en række medlemsstater er under pres som følge af, at visseEU-borgere benytter sig af retten til fri bevægelighed uden at leve op tilbetingelserne for at udnytte denne rettighed. Ifølge brevet udgør dette entrussel mod den brede accept af behovet for at udvise solidaritet mellemEU-landene. Det gælder i særdeleshed, hvis de pågældende personers op-hold i en EU-medlemsstat beror på svig eller systematisk misbrug af rettentil fri bevægelighed.Ministrene opfordrede derfor Kommissionen til at sikre, at medlemsstater-ne har de fornødne juridiske værktøjer til effektivt at bekæmpe misbrug og103

svig. Herudover pegede ministrene på, at der er behov for at overveje,hvordan presset på en række EU-landes velfærdssystemer kan imødegås,og man opfordrede Kommissionen til hurtigst muligt at fremsætte forslagtil regler med dette formål.Brevet fra de fire indenrigs- og justitsministre blev drøftet under frokostenpå rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013.Under den efterfølgende afrapportering oplyste det daværende irske for-mandskab, at det under drøftelsen var blevet understreget, at den frie be-vægelighed er en helt grundlæggende rettighed. Formandskabet oplysteendvidere, at en række medlemsstater havde givet udtryk for, at der varbehov for yderligere oplysninger om problemets karakter og omfang. Detvar derfor blevet besluttet, at en arbejdsgruppe under Kommissionen(FREEMO) skulle arbejde videre med sagen med henblik på, at Kommis-sionen kunne fremlægge en delrapport om fri bevægelighed i oktober 2013samt en slutrapport ved årets udgang.Som opfølgning på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni2013 anmodede Kommissionen medio juli 2013 medlemsstaterne om in-den udgangen af juli at fremsende data til brug for udarbejdelse af rappor-ten.Kommissionen anmodede i den forbindelse medlemsstaterne om at foreta-ge en forholdsmæssig sammenligning mellem egne statsborgere og andreEU-borgere bosat i medlemsstaten i forhold til bl.a. erhvervsaktivitet,modtagelse af sociale ydelser samt misbrug og svig i relation til fri bevæ-gelighed, herunder særligt i form af proforma ægteskaber og dokument-falsk.Den 25. juli 2013 blev der på britisk initiativ afholdt et ekspertmøde om fribevægelighed med deltagelse af en række medlemsstater, herunder Dan-mark.På mødet drøftede man bl.a., hvordan man skulle besvare Kommissionenshenvendelse, og en række medlemsstater gav i den forbindelse udtryk for,at de – bl.a. som følge af manglende registrering af EU-borgere – ville ha-ve vanskeligt ved at skaffe de statistiske oplysninger, som Kommissionenefterspørger.

2. IndholdKommissionens delrapport foreligger endnu ikke, og det nærmere indholdkendes således ikke.Som anført ovenfor tegner der sig imidlertid et billede af, at medlemssta-terne har vanskeligt ved at levere den faktuelle dokumentation, somKommissionen efterspørger. Flere medlemsstater – herunder Danmark –har således meddelt Kommissionen, at man ikke var i stand til at levere deønskede oplysninger inden for den fastsatte korte frist.På den baggrund vil Kommissionen næppe være i stand til at fremlægge enretvisende delrapport, som dokumenterer problemets omfang, på rådsmø-det (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2013.3.Gældende dansk ret

Dagsordenspunkt 7: Situationen i SyrienRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 7.-8. oktober 2013 forventes en statusorientering om si-tuationen i Syrien. Statusorienteringen må bl.a. formodes at fokusere påflygtningebevægelser til EU-medlemsstaterne og arbejdet med etablerin-gen af et regionalt beskyttelsesprogram i Syriens nærområder som reakti-on på situationen i Syrien. Sagen har hverken lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke betydning forsagen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrigemedlemsstaters holdning til forslaget. Danmark støtter EU’s igangværen-de arbejde med at etablere et regionalt beskyttelsesprogram i Syriens nær-områder.1. BaggrundAntallet af registrerede flygtninge i Syriens nabolande, herunder ogsåflygtninge som afventer registrering, udgør på nuværende tidspunkt ifølgeopgørelser fra FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) omkring 2mio., og tallet er fortsat stigende. Det nævnte tal svarer til godt 10 pct. afden samlede befolkning i Syrien. På samme tidspunkt sidste år udgjordeantallet af registrerede syriske flygtninge i nabolandene lidt over 230.000.Antallet af syriske flygtninge i nabolandene er således steget med næsten1,8 mio. over de seneste 12 måneder.Libanon har ifølge de seneste oplysninger fra UNHCR registreret omkring732.000 syriske flygtninge, Jordan ca. 520.000 og Tyrkiet ca. 460.000.Hertil kommer, at Irak har registreret ca. 183.000 syriske flygtninge ogEgypten ca. 117.000. Situationen medfører et stort og stadig stigende prespå såvel asyl- og modtagesystemer som lokalsamfund i de nabolande, somhar holdt deres grænser åbne for flygtninge fra Syrien.Endvidere vurderes det fra UNHCR’s side, at der på nuværende tidspunkter mere end 4,25 mio. internt fordrevne i Syrien.EU og EU’s medlemsstater har bidraget til den humanitære indsats i de107

nabolande, der har modtaget syriske flygtninge.Kommissionen oplyste pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013, at EU samlethavde bidraget med 800 mio. euro til den humanitære indsats og ville bi-drage med yderligere 400 mio. euro. Den danske humanitære bistand i re-lation til krisen i Syrien har indtil videre udgjort 436 mio. kr., der er givetvia UNHCR og andre FN-organisationer samt en række danske NGO’er.På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 23.-24. juli2012 blev situationen i Syrien, herunder etableringen et regionalt beskyt-telses- og udviklingsprogram for Syriens nærområde, drøftet. Hovedpartenaf EU-medlemsstaterne udtrykte i den forbindelse opbakning til det regio-nale program. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. ok-tober 2012, hvor Kommissionen orienterede om status for arbejdet med atetablere programmet, understregede medlemsstaterne vigtigheden af, atdette arbejde sker i tæt samarbejde med UNHCR.Senest har programmetværet genstand for drøftelser på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 6.-7. juni 2013, hvor der også var bred enighed om, at den humanitæ-re indsats i forhold til krisen i Syrien skal fortsætte.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2013 for-ventes Kommissionen, Frontex og EU’s asylstøttekontor (EASO) at orien-tere om situationen i Syrien, om flygtningebevægelser til EU-medlemsstaterne og om det igangværende arbejde med at etablere et regi-onalt beskyttelsesprogram i Syriens nærområde.2. IndholdEU’s regionale beskyttelsesprogrammer er et instrument i samarbejdetmed tredjelande på asyl- og indvandringsområdet, der har til formål atstyrke konkrete tredjelandes kapacitet til at beskytte flygtninge og på læn-gere sigt skabe varige løsninger for flygtningene i deres nærområde.Disse regionale beskyttelsesprogrammer omfatter generelt tiltag vedrøren-de kapacitetsopbygning hos asylmyndighederne, bedre modtageforhold ogstøtte til at styrke de lokalsamfund, der bliver berørt af den øgede tilstede-værelse af flygtninge. Desuden kan programmerne indeholde elementervedrørende genbosætning, integration i lokalsamfundet eller støtte tilhjemvenden, når forholdene i hjemlandet tillader det.I de konklusioner om EU’s samlede strategi for migration og mobilitet, derblev vedtaget på rådsmødet (almindelige anliggender) den 29. maj 2012,108

understregede Rådet behovet for at fremme anvendelsen af regionale be-skyttelsesprogrammer med henblik på at bistå tredjelande med at styrkederes kapacitet til at yde effektiv beskyttelse.Kommissionen har oplyst, at man i samarbejde med relevante internationa-le partnere vil udvikle et omfattende tre årigt regionalt beskyttelses- ogudviklingsprogram for Syriens nærområde indenfor rammerne af EU’ssamlede migrations- og mobilitetsstrategi (GAMM). Danmark har tilbudtat påtage sig den overordnede ledelse af projektet med supplerende bidragfra Nederlandene og Storbritannien. Gennemførelsen af programmet for-ventes at starte i slutningen af 2013 i et samarbejde med internationale or-ganisationer – herunder UNHCR – NGO’er og nationale myndigheder.Ifølge oplysninger fra Frontex modtog EU-medlemsstaterne i 2012 ca.22.420 ansøgninger om asyl fra syrere sammenlignet med 8.180 ansøgnin-ger i 2011.Oplysninger fra henholdsvis UNHCR og Frontex viser, at an-tallet af asylansøgninger i EU fra syrere er steget yderligere i 2013, og atTyskland og Sverige modtager de fleste af ansøgningerne.Den 20. marts 2013 oplyste den tyske forbundsindenrigsminister Hans-Peter Friedrich (CSU), at Tyskland i indeværende år vil tilbyde midlertidigbeskyttelse til i omegnen af 5.000 syriske flygtninge. Angiveligt har manfra tysk side fundet, at flygtningelejrene i nærområdet nu var så overfyldte,at man fandt anledning til at handle. Samtidig har Tyskland opfordret an-dre EU-medlemsstater til at igangsætte lignende initiativer.Tyskland harefter det oplyste påbegyndt modtagelsen af de syriske flygtninge – primærtfra Libanon.UNHCR har siden det tyske initiativ opfordret til, at 10.000 syriske flygt-ninge, som opholder sig i Syriens nabolande, tilbydes humanitært ophold itredjelande. UNHCR hilser på den baggrund den tyske beslutning om atgive 5.000 midlertidigt humanitært ophold i Tyskland velkommen og op-fordrer andre lande til at følge det tyske eksempel.Herudover er UNHCR i gang med at udarbejde en styrket genbosætnings-strategi, som indledningsvist skal omfatte 2.000 særligt sårbare syriskeflygtninge, herunder alvorligt syge og handicappede. På længere sigt vilman overveje, om der er behov for at udvide genbosætningsstrategien.

3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.5. HøringDer er – udover høringen af Specialudvalget for asyl og indvandringssam-arbejdet (SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørendesagen.6. NærhedsprincippetNærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.7. Andre landes kendte holdningerFra tysk side har man opfordret til, at flere EU-medlemsstater følger dettyske initiativ om at tilbyde midlertidig beskyttelse til syriske flygtninge.Der ses ikke i øvrigt at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrigemedlemsstaters holdning til sagen.8. Foreløbig dansk holdningMan agter fra dansk side at tage statusorienteringen til efterretning.9. Europa-ParlamentetSagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdetSagen har senest været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-samarbejde (SPAIS) den 23. september 2013.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013.110

Dagsordenspunkt 8: Første årlige forum om omfordeling af flygtningei EUNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 7.-8. oktober 2013 forventes Kommissionen at orientereom det første møde i et årligt forum vedrørende omfordeling af flygtninge iEU, der afholdes den 25. september 2013. Sagen har hverken lovgiv-ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippethar ikke betydning for sagen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkende-givelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Fra dansk sidefinder man generelt, at omfordeling af flygtninge i EU bør ske efter enkonkret vurdering i ekstraordinære situationer og på frivillig basis.1. BaggrundSom følge af et betydeligt pres på det maltesiske asylsystem forårsaget afsituationen i Nordafrika blev der i 2009 iværksat et EU-pilotprojekt – EURelocation Malta Project (EUREMA). Projektet havde til formål at omfor-dele flygtninge fra Malta til andre EU-medlemsstater på frivillig basis. Pi-lotprojektet blev forlænget i foråret 2011. Ifølge oplysninger fra EASO hari alt 12 medlemsstater siden 2009 deltaget i EUREMA. Desuden har 8medlemsstater og associerede lande indgået bilaterale aftaler med Malta.Der blev under første fase af EUREMA omfordelt 227 personer.I betragtning af situationens ekstraordinære karakter gav Danmark i for-bindelse med etableringen af EUREMA II tilsagn om at ville modtage 10personer fra Malta på bilateral basis. Udlændingestyrelsen har oplyst, atsamtlige 10 personer i 2012 var indrejst i Danmark.Kommissionen lagde i sin meddelelse om styrket solidaritet på asylområ-det fra december 2011 op til, at man på baggrund af EUREMA ville fore-slå en permanent ordning for omfordeling af flygtninge i EU.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2012 vedtogRådet konklusioner om en fælles ramme for reel og praktisk solidaritetmed medlemsstater, som er udsat for et særligt pres på deres asylsystemer,111

herunder fra blandede migrationsstrømme (solidaritetskonklusionerne).Solidaritetskonklusionerne behandler bl.a. spørgsmålet om solidaritet gen-nem omfordeling af flygtninge i EU. Kommissionen opfordres i konklusi-onerne til – med støtte fra Malta, andre berørte medlemsstater og EU’sasylstøttekontor (EASO) – at foretage en fuldstændig evaluering af EU-REMA med henblik på en vurdering af de opnåede resultater samt eventu-elle vanskeligheder og udfordringer, der måtte være fremkommet.EASO udarbejdede på den baggrund i juli 2012 en evalueringsrapport tilKommissionen om EUREMA. I sin rapport peger EASO bl.a. på udfor-dringerne i forhold til EU-finansiering og retlige problemer forbundet medomfordelingen. Herudover fremhæver EASO generelle administrative ud-fordringer med gennemførelsen af pilotprojektet i visse medlemsstatersamt en manglende interesse blandt potentielle kandidater for omfordelingtil visse lande.På trods af tidligere tilkendegivelser om det modsatte valgte Kommissio-nen ikke at fremsætte et forslag om en permanent ordning for omfordelingaf flygtninge. I stedet foreslog Kommissionen, at der etableres et forum,hvor medlemsstaterne mødes på årlig basis for at drøfte omfordeling afflygtninge. Forslaget om et forum af denne karakter beror således på etselvstændigt initiativ, som Kommissionen har iværksat. Kommissæren forIndre Anliggender, Cecilia Malmström har offentligt begrundet initiativetmed, at et stort flertal blandt medlemsstaterne ikke har ønsket indført enpermanent ordning for omfordeling.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2013 forven-tes Kommissionen at orientere om de drøftelser, som på dette tidspunkt vilhave fundet sted på det første møde i Kommissionens årlige forum vedrø-rende omfordeling af flygtninge i EU. Mødet i det nyetablerede forum af-holdes den 25. september 2013 i Bruxelles.2. IndholdDet første møde i Kommissionens forum vedrørende omfordeling af flygt-ninge i EU afholdes den 25. september 2013, hvorfor det ikke aktuelt ermuligt at redegøre for indholdet af drøftelserne på mødet eller hvilkenform, det etablerede forum i praksis vil antage.På det omtalte møde vil Kommissionen, EASO og medlemsstaterne væretil stede. Fra dansk side vil Justitsministeriet deltage. EASO vil efter det112

oplyste bl.a. levere et overblik over asylansøgninger i EU gennem de sene-ste to år.Kommissionen har givet udtryk for, at medlemsstaterne med det etableredeforum får mulighed for at mødes årligt med henblik på at drøfte konkretebehov og praktiske problemstillinger forbundet med omfordeling af flygt-ninge. Det er således umiddelbart hensigten, at forummet skal facilitere enomfordelingsdiskussion. Forummet retter sig ikke specifikt mod Malta,som det var tilfældet med EUREMA, men har et mere generelt sigte.Medlemsstaterne vil i forbindelse med det årlige møde kunne fremsætteanmodninger om assistance eller tilbyde deres assistance. Kommissionenhar imidlertid tilkendegivet, at møderne ikke skal opfattes som egentligedonorkonferencer, hvor medlemsstaterne mødes med forventninger om atstille pladser til rådighed for omfordeling af flygtninge i EU.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.5. HøringDer er – ud over høringen af Specialudvalget for asyl- og indvandrings-samarbejde (SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrøren-de sagen.6. NærhedsprincippetNærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til sagen.8. Foreløbig dansk holdningMan agter fra dansk side at tage orienteringen til efterretning.113