UUI, Alm.del - 2012-13 - Bilag 151: Henvendelse af 11/9-13 fra Ulla Naumann, Åbyhøj vedr. forslag om fritagelse for udvidet gebyr for visse kursister på hf enkeltfag.

FaktaAftale om genopretning af dansk økonomi 2010Deltagerbetaling for personer med videregående uddannelserDer anvendes væsentlige ressourcer i efteruddannelsessystemet til personer, som iforvejen har et højere uddannelsesniveau end kurset er udviklet til, fx hf enkeltfagskurser.For at øge målretningen af midler til voksen- og efteruddannelsemod de kortuddannede øges deltagerbetalingen for personer med videregående uddannelseved deltagelse i uddannelser på almen og erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.Det indebærer et provenu på 247 mio. kr. i 2011, 244 mio. kr. i 2012 og241 mio. kr. i 2013.

Bekendtgørelse af lov om institutioner for almengymnasialeuddannelser og almen voksenuddannelse m.v§ 47.Kursister ved enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen og studentereksamen skal for alle fag betale forat deltage i undervisning og prøver, og selvstuderende skal betale for at gå til prøve. Undervisningsministeren fastsætter reglerom deltagerbetalingen, herunder om deltagerbetalingens størrelse, og om oplysninger, der skal gives i forbindelse medtilmelding.Institutionen opkræver fuld deltagerbetaling for kursister med en videregående uddannelse. Ved fulddeltagerbetaling forstås en betaling, der svarer til taxametertilskuddene og den almindelige deltagerbetaling.Stk. 2.Til kursister, som får udstedt bevis for en samlet enkeltfagseksamen, tilbagebetales deltagerbetalingen, jf. stk. 1,med fradrag af tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statensvoksenuddannelsesstøtte (SVU).Dette gælder dog ikke for kursister med en videregående uddannelse.Stk. 3.Til hf-enkeltfagskursister, som får udstedt bevis for bestået prøve i hvert fag i en fagpakke, der er adgangsgivende tilmellemlange videregående uddannelser, tilbagebetales deltagerbetalingen, jf. stk. 1, for de fag, der indgår i fagpakken, medfradrag af tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statensvoksenuddannelsesstøtte (SVU).Dette gælder dog ikke for kursister med en videregående uddannelse.Stk. 4.Undervisningsministeren fastsætter regler om tilbagebetaling af deltagerbetalingen, herunder om krav tildokumentation som betingelse for tilbagebetalingen, og om tilbagebetaling til enkeltfagskursister, der får udstedt bevis forbestået prøve i hvert fag i en fagpakke.Stk. 5.Indbetaling af deltagerbetaling for det pågældende fag, jf. stk. 1, er en betingelse for at kunne deltage i undervisningog prøver.

og social situation. Fuldt gebyr vil sige fagets taxametertilskud + den almindelige egenbetaling,hvilket betyder en pris på mellem 5000 og 25.000 kroner afhængigt af fagets niveau og timetal. Veden videregående uddannelse forstås ikke kun en langvarig uddannelse, visse toårige uddannelserresulterer også i fuldt gebyr.At kursister med en videregående uddannelse i almindelighed skal betale, vil jeg ikke indvendenoget imod, hvis vedkommende har arbejde, tjener godt og altså har råd. (selvom det strider modvelfærdsstatens princip om gratis uddannelse for alle.)Jeg synes derimod at der bør tages hensyn til arbejdsløse kursister, evt. med en kortvarigvideregående uddannelse, som vil opkvalificere sig for at få bedre jobmuligheder. Hvis man er pådagpenge eller kontanthjælp er det næsten umuligt at slippe så store summer. Det drejer sig typiskom beløb på mellem 5.000 og 25.000 kr. pr. fag. Jeg håber og tror at det er en utilsigtet konsekvensaf loven at denne gruppe rammes så hårdt.Som underviser i hf-faget dansk som andetsprog A har jeg oplevet flere åbenlyst urimeligeeksempler. Det drejer sig om flygtninge og indvandrere som har en videregående uddannelse frahjemlandet, en uddannelse som enten er helt ubrugelig i DK eller i hvert fald ikke har ført tilbeskæftigelse: En skolelærer fra Kina, en biolog fra Ægypten, en kemiingeniør fra Irak, en jurist fraMarokko. Begavede og studievante folk som ret let kunne opkvalificeres til det danskearbejdsmarked. Hindringen er at der til de allerfleste uddannelser er krav om dansk på A-niveau tilen pris af 25.400 kr. + sandsynligvis andre fag alt efter den valgte uddannelse. Hvad gør nu dissefolk når de ikke kan opkvalificere sig? Hvis de er heldige: lagerarbejde i IKEA, køkkenarbejde i ensushirestaurant, rengøringsarbejde om natten. Hvis de ikke er heldige: livsvarig kontanthjælp.Konklusion: på kort sigt en besparelse, på langt sigt måske en udgift som langt overstigerbesparelsen. Dertil kommer at samfundet går glip af den ressource som disse mennesker med denrette uddannelse kunne udgøre.I øvrigt betvivler jeg at der selv på kort sigt er det beregnede provenu:Målrettede budgetforbedringer i staten1

Efter vores erfaring på VUC sker der nemlig typisk det at folk opgiver deres udannelsesplaner nårde hører hvad prisen er, hvad enten det drejer sig om personer der har råd eller den type kursistersom jeg taler om her. Staten sparer selvfølgelig sit taxametertilskud, men der kommer ingenindtægt.Kilde http://www.fm.dk/publikationer/2010/aftale-om-genopretning-af-dansk-oekonomi/~/media/Publikationer/Imported/2010/2090-Aftale%20mellem%20regeringen%20og%20Dansk%20Folkeparti%20om%20genopretning%20af%20dansk%20oekonomi/978-87-92480-65-1.pdf.ashx1

Efter genopretningspakkens vedtagelse opstod der kritik af at også pensionister med videregåendeuddannelse skulle betale fuld pris. Denne kritik blev imødekommet, og løsningen blev atpensionister nu betaler 750 kr. oven i den almindelige egenbetaling. Samme model foreslår jegindført også for flygtninge og indvandrere med en videregående uddannelse fra hjemlandet.Jeg håber at I i uddannelsesudvalget og udvalget for udlændinge- og integrationspolitik vil overvejemit forslag.