UUI, Alm.del - 2012-13 - Bilag 141: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og kildeskatteloven

UDKASTForslagtilLov om ændring af udlændingeloven og kildeskatteloven(Udvidet adgang til registersamkøring, bemyndigelse til at fastsætte reglerom anvendelse af ansøgningsskema eller en digital løsning, ændring afreglerne om opsættende virkning i sager om humanitært ophold, eftersøg-ning af familiemæssigt netværk og overførsel af klagesager fra Justitsmini-steriet til Udlændingenævnet m.v.)§1I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 25. juni 2013, somændret senest ved […], foretages følgende ændringer:1.I§ 2 a, stk. 2,indsættes efter ”Cypern”: ”, Kroatien”.2.I§ 9, stk. 12, nr. 6,ændres ”§ 11, stk. 3, nr. 7,” til: ”§ 11, stk. 3, nr. 8,”.3.I§ 9, stk. 31-33,ændres ”Den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 kan ef-ter anmodning nedsættes” til: ”Kommunalbestyrelsen kan efter anmodningnedsætte den økonomiske sikkerhed efter stk. 4”.4.I§ 9 gindsættes før stk. 1 som nye stykker:”Justitsministeren kan fastsætte regler om, at en ansøgning, der indgivestil Udlændingestyrelsen i henhold til denne lov eller bekendtgørelse omSlotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

udlændinges adgang her til landet, skal indgives ved anvendelse af et an-søgningsskema eller en digital ansøgningsløsning, som Udlændingestyrel-sen stiller til rådighed (digital selvbetjening).Stk. 2.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en ansøgning,der indgives til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering i henhold tildenne lov eller bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet, skalindgives ved anvendelse af en digital ansøgningsløsning, som Styrelsen forFastholdelse og Rekruttering stiller til rådighed (digital selvbetjening).Stk. 3.En ansøgning omfattet af regler fastsat efter stk. 1 og 2 kan afvisesaf Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering,hvis den ikke indgives ved anvendelse af et ansøgningsskema eller ved di-gital selvbetjening, medmindre andet følger af EU-reglerne.Stk. 4.Hvis Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Re-kruttering finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ik-ke må forventes at kunne anvende et ansøgningsskema eller en digital an-søgningsløsning, skal Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelseog Rekruttering tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde endfastsat i regler udstedt i medfør af stk. 1 og 2.Stk. 5.Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutteringkan ud over de i stk. 4 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, derikke er indgivet ved anvendelse af et ansøgningsskema eller en digital an-søgningsløsning, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klarefordele for Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Re-kruttering ved at modtage ansøgningen på anden måde end fastsat i reglerudstedt i medfør af stk. 1 og 2, eller hvis det efter sagens karakter er hen-sigtsmæssigt at modtage ansøgningen på anden måde end fastsat i reglerudstedt i medfør af stk. 1 og 2.Stk. 6.En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den ertilgængelig for Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse ogRekruttering.”Stk. 1-3 bliver herefter stk. 7-9.5.I§ 9 h, stk. 4,ændres ”§ 9 g, stk. 2 og 3,” til: ”§ 9 g, stk. 3, 8 og 9,”.6.I§ 9 i, stk. 7,ændres ”Ministeren for forskning, innovation og videregå-ende uddannelser” til: ”Undervisningsministeren”.7.§ 33, stk. 4,affattes således:

”Stk.4.En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b har ikke opsættendevirkning med hensyn til udrejsefristen, medmindre ganske særlige grundetaler derfor.”8.Efter § 40 d indsættes:”§40 e.Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutteringog Statsforvaltningen foretager i egne sagsbehandlingssystemer den ende-lige registrering af følgende oplysninger om udlændinge, der ikke er om-fattet af § 1, og som meddeles opholdstilladelse efter §§ 7-9 f eller 9 i-9 neller får udstedt registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6:1) navn,2) fødselsdato,3) fødselsland og4) statsborgerskabsforhold.”9.§ 42 a, stk. 4, 3.og4. pkt.,ophæves.10.I§ 42 aindsættes efter stk. 13 som nyt stykke:”Stk.14.Udlændingestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om Udlændin-gestyrelsens eller udlændinges afholdelse af udgifter til underhold og nød-vendige sundhedsmæssige ydelser, jf. stk. 1-4, herunder om beregningenaf udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser samtgennemsnitstakster for en given ydelse over en given periode.”Stk. 14 bliver herefter stk. 15.11.§ 44 a, stk. 6,ophæves.Stk. 7-12 bliver herefter stk. 6-11.12.I§ 44 a, stk. 10,der bliver stk. 9, indsættes i1. pkt.efter ”arbejdstilla-delse efter denne lov,”: ”oplysninger om udlændinge, der har opnået be-skæftigelse i medfør af § 14 a,”.13.I§ 44 a, stk. 11,der bliver stk. 10, ændres i1. pkt.”at en udlændingoverholder betingelserne for opholdstilladelsen, registreringsbeviset elleropholdskortet, jf. § 6” til: ”at betingelserne for opholds- eller arbejdstilla-delsen, registreringsbeviset eller opholdskortet, jf. § 6, overholdes”.

14.I§ 44 a, stk. 11,der bliver stk. 10, ændres i2. pkt.”udlændinge” til:”berørte personer”.15.I§ 44 e, stk. 2,ændres ”§ 9 c, stk. 1,” til: ”§ 9 i, stk. 1,”.16.I§ 46, stk. 1,ændres ”§ 9, stk. 22 og 23,” til: ”§ 9, stk. 22, 23 og 31-33,”.17.I§ 46, stk. 2, § 46 c, stk. 1,og to steder i§ 47, stk. 2,ændres ”§ 4 a,stk. 3,” til: ”4 a, stk. 2,”.18.I§ 46, stk. 3,udgår ”2. pkt.,”19.I§ 46 a, stk. 1,ændres ”§ 9 g, stk. 1,” til: ”§ 9 g, stk. 3-5 og 7,”.20.I§ 46 a, stk. 1,ændres ”§ 42 a, stk. 7, 1. pkt.,” til: “§ 42 a, stk. 7, 3.pkt.,”.21.I§ 47 b, stk. 1, 1. pkt.,ogstk. 2, 1. pkt.,ændres ”§§ 9, 9 a eller 9 c-9 f”til: ”§§ 9, 9 a, 9 c-9 f eller 9 i-n”.22.I§ 47 b, stk. 1, 3. pkt.,og§ 47 b, stk. 2, 3. pkt.,indsættes efter ”§§ 9-9f”: ”eller 9 i-n”.23.§ 48, 5. pkt.,affattes således:”De afgørelser, der er nævnt i 1. pkt., kan påklages til Udlændingenævnet,jf. § 52 b, stk. 5, og de afgørelser, der er nævnt i 2.-4. pkt., kan påklages tiljustitsministeren, jf. dog 7. og 8. pkt.”24.Efter § 48 f indsættes:”§48 g.Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 9, stk. 31-33, kan ikkepåklages til anden administrativ myndighed.”25.§ 52 a, stk. 10,affattes således:”Stk.10.Udlændingenævnet fastsætter selv sin forretningsorden.”26.I§ 52 b, stk. 1, nr. 3,indsættes efter ”lovligt forfald, jf.”: ”§ 9, stk. 30,og”.27.§ 52 b, stk. 1, nr. 5,affattes således:4

”5) Afgørelser om afvisning af indgivelse af ansøgninger om opholdstilla-delse efter § 9, stk. 21, § 9 c, stk. 6, og § 9 f, stk. 8, jf. nr. 1 og 2, samt af-gørelser om afvisning af en ansøgning om opholdstilladelse, jf. § 47 b.”28.I§ 52 b, stk. 1,indsættes efter nr. 8 som nye numre:”9) Afgørelser om lovligt forfald, jf. § 9, stk. 32.10) Afgørelser om ophævelse af indrejseforbud, jf. § 32, stk. 7 og 9.11) Afgørelser om fremmedpas.”29.I§ 52 bindsættes efter stk. 4 som nyt stykke:”Stk.5.Udlændingenævnet kan endvidere behandle klager over politietsafgørelser om afvisning, jf. § 28, stk. 1-4.”Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.30.I§ 52 b, stk. 5,der bliver stk. 6, ændres ”stk. 1-4” til: ”stk. 1-5”.31.I§ 56 a, stk. 6, nr. 6,ændres ”§ 1” til: ”§ 1 a”.32.I§ 56 a, stk. 9, 1. pkt.,ændres ”Udlændingestyrelsen iværksætter medsamtykke fra et barn, der er omfattet af stk. 1,” til: ”Udlændingestyrelsenskal efter ønske fra et barn, der er omfattet af stk. 1, bistå barnet med ativærksætte”.33.I§ 56 a, stk. 10, 1. pkt.,ændres ”iværksætter” til: ”skal om muligtiværksætte”.34.I§ 56 a, stk. 10, 2. pkt.,ændres ”iværksætter endvidere” til: ”skal end-videre om muligt iværksætte”.35.I§ 56 a, stk. 11,udgår ”9 og”.36.I§ 60, stk. 1,udgår ”§ 16, stk. 2,”37.I§ 60, stk. 1,ændres ”§ 42 a, stk. 7, 2. pkt., og § 42 a, stk. 8, 2. pkt.,”til: ”§ 42 a, stk. 7, 4. pkt., og § 42 a, stk. 9, 2. pkt.,”.38.I§ 60, stk. 2, 2. pkt.,udgår ”, stk. 1”.

I lov nr. 1511 af 27. december 2009 om ændring af udlændingeloven(Gennemførelse af forordning om en fællesskabskodeks for visa (visum-kodeks), bemyndigelse til at fastsætte regler om studieaktivitet m.v.) fore-tages følgende ændring:1.I§ 5indsættes somstk. 2:”Stk.2.De dele af lovens bestemmelser, som ikke i medfør af stk. 1 er sat ikraft for Færøerne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt el-ler delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de fæ-røske og grønlandske forhold tilsiger”.§3

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010,som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 430 af 1. maj 2013 og senest ved § 7 ilov nr. 894 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:1.I§ 2, stk. 5, 2. pkt.,indsættes efter ”stk. 1, nr. 1”: ” og 13-21”.2.I§ 48 B, stk. 1, 2. pkt.,indsættes efter ”§ 2, stk. 1, nr. 1”: ”og 13-21”.§4Stk. 1.Loven træder i kraft den […]Stk. 2.§ 1, nr. 7, finder alene anvendelse for udlændinge, der indgiver an-søgning om humanitær opholdstilladelse efter § 9 b efter lovens ikrafttræ-den.Stk. 3.§ 3 har virkning fra og med indkomståret 2014.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning2. Krav om anvendelse af papirbaserede ansøgningsskemaer ellerdigitale løsninger2.1. Gældende ret2.2. Forslaget2.2.1. Obligatorisk anvendelse af papirbaserede ansøgningsskemaereller digitale løsninger2.2.2. Afvisning af en ansøgning, der ikke indgives ved brug af etpapirbaseret ansøgningsskema eller en digital ansøgningsløsning2.2.3. Forholdet til anden relevant lovgivning2.2.4. Hvornår anses en digital meddelelse for at være kommet frem?2.2.5. Persondatabeskyttelse2.2.6. Afskæring af klageadgang2.2.7. Forholdet til EU-retten3. Opsættende virkning i sager om humanitær opholdstilladelse3.1. Gældende ret3.2. Forslaget4. Registrering af udlændinges grundlæggende personoplysninger4.1. Gældende ret4.2. Forslaget5. Udvidet adgang til registersamkøring5.1. Gældende ret5.2. Forslaget5.3. Forholdet til persondataloven5.4. Forholdet til EU-retten6. Ophævelse af adgangen til at indhente oplysninger iArbejdsmarkedsportalen6.1 Gældende ret6.2 Forslaget7. Bemyndigelse af Udlændingestyrelsen til at fastsætte regler omforsørgelse af asylansøgere7.1. Gældende ret7.2. Forslaget8. Kompetence og klageadgang i forbindelse med afgørelser omnedsættelse af den økonomiske sikkerhed8.1. Gældende ret8.2. Forslaget9. Udvidelse af Udlændingenævnets kompetence7

9.1. Overførsel af klagesager fra Justitsministeriet til Udlændingenævnet9.1.1. Gældende ret9.1.2. Forslaget9.2. Overførsel af bemyndigelse til at fastsætte forretningsorden9.2.1. Gældende ret9.2.2. Forslaget10. Ændring af Udlændingestyrelsens forpligtelse til at iværksætteeftersøgning af familie til uledsagede mindreårige udlændinge10.1. Gældende ret10.1.1. Udlændingeloven10.1.2. International regulering10.2. Praktiske problemer forbundet med Udlændingestyrelsensforpligtelse til at iværksætte eftersøgning10.3. Forslaget11. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige12. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.13. Administrative konsekvenser for borgerne14. Miljømæssige konsekvenser15. Forholdet til EU-retten16. Hørte myndigheder mv.17. Sammenfattende skema

1. IndledningLovforslaget indeholder en række forslag til ændringer af udlændingelo-vens regler.Det foreslås for det første, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætteregler om, at en udlænding ved indgivelse af ansøgning til Udlændingesty-relsen i henhold til udlændingeloven eller udlændingebekendtgørelsen skalanvende et ansøgningsskema eller en digital ansøgningsløsning, som Ud-lændingestyrelsen stiller til rådighed. Det foreslås herudover, at beskæfti-gelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at en udlændingved indgivelse af en ansøgning til Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutte-ring i henhold til udlændingeloven eller udlændingebekendtgørelsen skalanvende en digital ansøgningsløsning, som Styrelsen for Fastholdelse ogRekruttering stiller til rådighed.Formålet med dette forslag er at effektivisere sagsbehandlingen i de to sty-relser ved at sikre en bedre ressourceudnyttelse samtidig med, at borgerne8

oplever en bedre service. Således vil anvendelse af ansøgningsskemaer påUdlændingestyrelsens område generelt være med til at sikre, at ansøgerstraks ved ansøgningens indgivelse får afgivet alle relevante oplysninger.Tilsvarende gælder ved indgivelse af ansøgning ved brug af en digital an-søgningsløsning inden for nærmere fastsatte sagstyper på de to styrelsersområde. En digital ansøgningsløsning vil endvidere have den fordel, at deafgivne oplysninger overføres direkte fra ansøgningen til Udlændingesty-relsens og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings sagsbehandlingssy-stemer.Justitsministeriet er opmærksom på, at overgangen til obligatorisk anven-delse af ansøgningsskemaer på Udlændingestyrelsens område og digitaleansøgningsløsninger på begge styrelsers områder kan være forbundet medsærlige udfordringer for visse ansøgere. Med forslaget sikres det derfor, atalle udlændinge – også dem, der ikke må forventes at kunne anvende etansøgningsskema eller en digital ansøgningsløsning – kan indgive ansøg-ning i en anden form. Det vil efter forslaget være de to styrelser, der underhensynstagen til den enkelte udlændings behov anviser, hvilken kommuni-kationskanal udlændinge, der af særlige grunde ikke ansøger ved brug af etansøgningsskema eller ved en digital ansøgningsløsning, vil skulle anven-de. Der henvises til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Det foreslås dernæst, at en ansøgning om humanitær opholdstilladelse ikketillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, medmindreganske særlige grunde taler derfor. Formålet med forslaget er at undgå, atansøgninger om humanitær opholdstilladelse misbruges til at forlænge op-holdet i Danmark efter endeligt afslag på asyl. Der henvises til pkt. 3 i lov-forslagets almindelige bemærkninger.Endvidere foreslås det at indsætte en bestemmelse i udlændingeloven omudlændingemyndighedernes registrering i egne sagsbehandlingssystemeraf udlændinges personoplysninger i forbindelse med meddelelse af op-holdstilladelse eller udstedelse af registreringsbevis eller opholdskort. Derhenvises til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Det foreslås herudover, at Udlændingestyrelsens og Styrelsen for Fasthol-delse og Rekrutterings eksisterende adgang til at samkøre egne registremed Det Centrale Personregister (CPR), Bygnings- og Boligregistret(BBR) og indkomstregisteret udvides. Efter forslaget vil de to styrelser så-ledes ud over at kunne foretage registersamkøring af oplysninger om ud-lændinge og herboende referencepersoner (udlændinges ægtefæl-9

ler/samlevere) kunne foretage registersamkøring af oplysninger om andrerelevante personer og virksomheder. Formålet med forslaget er at styrkeudlændingemyndighedernes muligheder for at kontrollere, at betingelsernefor meddelte opholds- eller arbejdstilladelser løbende overholdes, og at ud-lændinge, hvis opholdstilladelse f.eks. er inddraget, ikke længere opholdersig og/eller arbejder ulovligt her i landet.En sådan udvidet adgang til registersamkøring, der på samme måde somhidtil vil blive administreret i overensstemmelse med persondatalovensregler, vil efter Justitsministeriets opfattelse kunne effektivisere og målret-te udlændingemyndighedernes kontrolindsats på området og samtidig styr-ke mulighederne for at opdage misbrug og snyd. Der henvises til pkt. 5 ilovforslagets almindelige bemærkninger.Lovforslaget indeholder endvidere forslag om, at Udlændingestyrelsenbemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvornår og hvordan enasylansøger eller en udlænding uden lovligt ophold får dækket udgifternetil underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser. Der henvises tilpkt. 7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Med lovforslaget foreslås desuden en udvidelse af Udlændingenævnetskompetence. Det foreslås således at overføre en række klagesager fra Ju-stitsministeriet til Udlændingenævnet. Det foreslås endvidere at give Ud-lændingenævnet bemyndigelse til selv at fastsætte sin forretningsorden.Der henvises til pkt. 9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Det foreslås herudover at ændre Udlændingestyrelsens nuværende forplig-telse til at iværksætte eftersøgning af forældre eller anden familie til uled-sagede mindreårige udlændinge, således at Udlændingestyrelsen fremoveri stedet skalbiståde pågældende med at få sat en eftersøgning i værk. Medden foreslåede ændring tydeliggøres det, at reglerne om eftersøgning affamilie er indført for at varetage de mindreåriges interesser ved at sikredem hjælp til at eftersøge forældre eller anden familie, og at den mindre-åriges ønske om eftersøgning er grundlaget for myndighedernes forpligtel-ser på dette område. Der henvises til pkt. 10 i lovforslagets almindeligebemærkninger.Endelig indeholder lovforslaget ændringer af lovteknisk karakter.

2. Krav om anvendelse af papirbaserede ansøgningsskemaereller digitale løsninger2.1. Gældende retDer gælder i dag ikke et generelt krav om, at ansøgninger efter udlændin-geloven eller bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet (ud-lændingebekendtgørelsen) skal indgives ved brug af et bestemt ansøg-ningsskema eller en digital ansøgningsløsning, som Udlændingestyrelseneller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering stiller til rådighed. I prak-sis indgives langt de fleste ansøgninger dog ved brug af de ansøgnings-skemaer og digitale ansøgningsløsninger, som Udlændingestyrelsen ogStyrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har udviklet.Alle Udlændingestyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutteringsansøgningsskemaer findes som skemaer i papirform, der udleveres til an-søger eller udskrives af ansøgeren selv fra udlændingemyndighederneshjemmeside www. nyidanmark.dk.For en række sagstyper gælder det dog, at ansøgning ligeledes kan indgi-ves ved brug af en digital ansøgningsløsning. Det gælder f.eks. ved indgi-velse af ansøgning til Udlændingestyrelsen om visum, forlængelse af op-holdstilladelse som familiesammenført eller udstedelse af opholdskort ogved indgivelse af ansøgning til Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutteringom bl.a. opholds- og arbejdstilladelse på grundlag af lønarbejde, herunderarbejde omfattet af beløbsordningen, positivlisten mv., forlængelse af op-holdstilladelse på baggrund af lønarbejde og opholdstilladelse som med-følgende familie til en herboende udenlandsk arbejdstager eller studerende.2.2. Forslaget2.2.1. Obligatorisk anvendelse af papirbaserede ansøgningsskemaer ellerdigitale løsninger2.2.1.1. Obligatorisk anvendelse af et ansøgningsskema på Udlændingesty-relsens område og en digital ansøgningsløsning inden for nærmere fastlag-te sagstyper på Udlændingestyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og Re-krutterings områder vil generelt være med til at sikre, at ansøger straks fårafgivet de nødvendige oplysninger og dokumentation til brug for sagensbehandling. Det vil lette ansøgningsprocessen for ansøger og understøtteen hurtigere og smidigere sagsbehandling hos de to styrelser.11

Endvidere vil navnlig udvikling af digitale ansøgningsløsninger på flereområder end i dag være ressourcebesparende for Udlændingestyrelsen ogStyrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, idet ansøgning ved brug af endigital ansøgningsløsning giver mulighed for, at de oplysninger, som an-søger afgiver, overføres direkte fra ansøgningen til myndighedernes sags-behandlingssystemer, hvorved bl.a. dokumenthåndtering, registrering afoplysninger og senere fejlretninger undgås. Herudover vil indgivelse af an-søgning ved brug af en digital ansøgningsløsning gøre det muligt straks atudsende en digitalt genereret kvittering for ansøgningens modtagelse.Obligatorisk anvendelse af ansøgningsskemaer på Udlændingestyrelsensområde og digitale ansøgningsløsninger inden for nærmere fastlagtesagstyper på de to styrelsers områder vil samlet set medvirke til at sikre enoptimering af arbejdsgange og processer hos Udlændingestyrelsen og Sty-relsen for Fastholdelse og Rekruttering og samtidig sikre en mere effektivservicering af ansøgerne.Det foreslås på den baggrund, at der i udlændingelovens § 9 g, stk. 1, ind-sættes en bestemmelse, hvorefter justitsministeren bemyndiges til at fast-sætte regler om, at en ansøgning, der indgives til Udlændingestyrelsen ihenhold til udlændingeloven eller bekendtgørelse om udlændinges adgangher til landet, skal indgives ved anvendelse af et ansøgningsskema eller endigital ansøgningsløsning, som Udlændingestyrelsen stiller til rådighed(digital selvbetjening).Det foreslås endvidere, at der i udlændingelovens § 9 g, stk. 2, indsættesen bestemmelse, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte reglerom, at en ansøgning, der indgives til Styrelsen for Fastholdelse og Rekrut-tering i henhold til denne lov eller bekendtgørelse om udlændinges adgangher til landet, skal indgives ved anvendelse af en digital ansøgningsløs-ning, som Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering stiller til rådighed(digital selvbetjening).Papirbaserede ansøgningsskemaer er i dag udarbejdet på alle Udlændinge-styrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings sagsområder. Deter hensigten med den foreslåede bemyndigelse i udlændingelovens § 9 g,stk. 1, at der på langt hovedparten af Udlændingestyrelsens område – nårbortses fra de sagstyper, hvor der vil blive fastsat regler om anvendelse afden digitale ansøgningsløsning, som Udlændingestyrelsen stiller til rådig-hed, jf. nedenfor – vil blive fastsat regler om, at ansøgninger til Udlændin-12

gestyrelsen skal indgives på de af styrelsen udarbejdede, papirbaserede an-søgningsskemaer.Som anført under pkt. 2.1 ovenfor har Udlændingestyrelsen og Styrelsenfor Fastholdelse og Rekruttering udviklet digitale ansøgningsløsninger tilbrug i en række sagstyper. Det er hensigten, at der skal udvikles stadig fle-re digitale ansøgningsløsninger på de to styrelsers respektive områder.Det findes på den anførte baggrund mest hensigtsmæssigt, at de foreslåedebestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. 1 og 2, udfærdiges som bemyn-digelsesbestemmelser.Det bemærkes, at bemyndigelsen til justitsministeren til at fastsætte reglerom obligatorisk anvendelse af papirbaseret ansøgningsskema eller en digi-tal ansøgningsløsning ikke vil omfatte ansøgning om opholdstilladelse ef-ter udlændingelovens §§ 7 og 8 (asyl). Det skyldes, at en asylansøgningskal tages under behandling uanset, hvordan den indgives.2.2.1.2. Anvendelsen af en digital løsning forudsætter som udgangspunkt,at ansøgeren har et NemID, der kun kan udstedes til personer, der har etcpr-nummer. Det er alene udlændinge, der meddeles opholdstilladelse, dertildeles et cpr-nummer. Digitale ansøgningsløsninger kan derfor som ud-gangspunkt kun anvendes i sager, der vedrører udlændinge, der alleredehar en opholdstilladelse her i landet, og som er blevet bopælsregistreret iCPR. Hertil kommer i øvrigt også, at it-paratheden blandt befolkningerne ien række lande ikke er den samme som her i landet.Det beskrevne udgangspunkt er dog ikke til hinder for, at der vil kunneudvikles andre typer af digitale ansøgningsløsninger inden for forskelligesagstyper, hvorefter der på disse områder vil kunne fastsættes krav om, atansøgning skal indgives digitalt. Det forudsættes i den forbindelse, at så-danne digitale løsninger har samme grad af IT-sikkerhed som NemID-løsningen.På Udlændingestyrelsens område forventes der i første omgang fastsat reg-ler om, at en digital ansøgningsløsning skal anvendes i sager om forlæn-gelse af opholdstilladelse på baggrund af ægtefællesammenføring og tilfamiliesammenførte børn, i sager om udstedelse af opholdskort, erstat-ningskort og fremmedpas til udlændinge, der er meddelt opholdstilladelseher i landet, og i sager om invitation af visumpligtige udlændinge. Der for-ventes endvidere udviklet yderligere digitale ansøgningsløsninger, således13

at en digital ansøgningsløsning senere også vil kunne anvendes i sager ombl.a. tidsubegrænset opholdstilladelse samt i sager om opholdstilladelse(førstegangstilladelser), hvor ansøger allerede har et andet opholdsgrund-lag.Papirbaserede ansøgningsskemaer vil indtil videre skulle anvendes, når enudlænding, der ikke allerede har et andet opholdsgrundlag, søger Udlæn-dingestyrelsen om opholdstilladelse første gang. Papirbaserede ansøg-ningsskemaer udleveres ved henvendelse til den myndighed, hvor ansøg-ningen indgives. Det kan være en dansk repræsentation i udlandet eller,hvis ansøger opholder sig lovligt i Danmark, Udlændingestyrelsens Bor-gerservice. Ansøgere, der opholder sig lovligt her i landet, og som boruden for Storkøbenhavn, kan endvidere henvende sig på de politistationer,som optager biometri. Herudover kan ansøger selv udskrive ansøgnings-skemaet fra Udlændingestyrelsens hjemmeside på internettet.På Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings område forventes der i før-ste omgang fastsat regler om, at en digital ansøgningsløsning skal anven-des i visse sager om opholds- og arbejdstilladelse til lønarbejde her i landetsamt i sager om opholdstilladelse som medfølgende familie til en herboen-de udenlandsk arbejdstager eller studerende.I de nævnte sager har ansøger – bortset fra i forlængelsessagerne - typiskikke et NemID eller mulighed for at få et NemID, da ansøger ikke har etcpr-nummer. Dette er imidlertid ikke til hinder for en digital løsning, idetansøgningsprocessen i sager om opholds- og arbejdstilladelse på baggrundaf lønarbejde påbegyndes af ansøgers arbejdsgiver, der ved brug af en digi-tal medarbejdersignatur eller sit private NemID udfylder første del af an-søgningen. Herefter videresendes ansøgningen elektronisk til ansøger, dersamtidig får tilsendt en personlig adgangskode, hvormed ansøger kan ud-fylde den resterende del af ansøgningen og indsende denne til Styrelsen forFastholdelse og Rekruttering. For så vidt angår sager om opholdstilladelsesom medfølgende familie til en herboende udenlandsk arbejdstager ellerstuderende tildeles ansøger er brugernavn og en adgangskode til brug forindgivelse af ansøgningen.Der forventes udviklet yderligere digitale ansøgningsløsninger på Styrel-sen for Fastholdelse og Rekrutterings område, således at digitale ansøg-ningsløsninger senere også vil kunne anvendes i andre sager på styrelsensområde. Indtil dette sker, vil ansøgere på styrelsens øvrige områder kunneindgive ansøgning som hidtil. Ansøgningsskemaer inden for Styrelsen for14

Fastholdelse og Rekrutterings område udleveres – på samme måde somUdlændingestyrelsens papirbaserede ansøgningsskemaer – ved henvendel-se til den myndighed, hvor ansøgningen indgives. Det kan være en danskrepræsentation i udlandet eller, hvis ansøger opholder sig lovligt i Dan-mark, Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings Borgercenter. Ansøgere,der opholder sig lovligt her i landet, og som bor uden for Storkøbenhavn,kan endvidere henvende sig på de politistationer, som optager biometri.Herudover kan ansøger selv udskrive ansøgningsskemaet fra Styrelsen forFastholdelse og Rekrutterings hjemmeside på internettet.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4.2.2.2. Afvisning af en ansøgning, der ikke indgives ved brug af et papirba-seret ansøgningsskema eller en digital ansøgningsløsningDet er Justitsministeriets vurdering, at langt størstedelen af ansøgerne påUdlændingestyrelsens område har mulighed for at udfylde et papirbaseretansøgningsskema, eventuelt med bistand fra herboende referencepersonereller andre og med vejledning ved telefonisk eller personlig henvendelse tiludlændingemyndighederne.Det er endvidere Justitsministeriets vurdering, at personer, der bor her ilandet, i vidt omfang er parate til digital kommunikation med det offentli-ge. I 2012 havde således 3,7 mio. danskere NemID med offentlig digitalsignatur. Endvidere viser målinger fra Danmarks Statistik, at hele 84 pct.af den danske befolkning mellem 16 og 89 år er på internettet hver dag el-ler ugentlig, og at antallet af dem, der aldrig har været på internettet, erfaldet fra 12 pct. i 2011 til 10 pct. i 2012.På den anførte baggrund, og da indførelse af obligatorisk anvendelse afpapirbaserede ansøgningsskemaer på Udlændingestyrelsens område samtdigitale ansøgningsløsninger inden for nærmere fastlagte sagstyper på Ud-lændingestyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings områderhar stor betydning for en optimering af Udlændingestyrelsens og Styrelsenfor Fastholdelse og Rekrutterings arbejdsgange og processer og dermeddisse to styrelsers mulighed for at yde en hurtig, fleksibel og effektiv ser-vice over for ansøgerne, foreslås der i udlændingelovens § 9 g, stk. 3, ind-sat en bestemmelse, hvorefter en ansøgning omfattet af regler fastsat efterde foreslåede stk. 1 og 2 i udlændingelovens § 9 g kan afvises af Udlæn-dingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, hvis den –på Udlændingestyrelsens område – ikke indgives ved anvendelse af et pa-15

pirbaseret ansøgningsskema eller – på såvel Udlændingestyrelsens somStyrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings område – ikke indgives vedanvendelse af en digital ansøgningsløsning. Det gælder dog ikke, hvis an-det følger af EU-reglerne, jf. herved pkt. 2.2.7 nedenfor.Udlændingestyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgø-relser om at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet på et ansøgnings-skema eller ved brug af en digital ansøgningsløsning, vil efter den foreslå-ede bestemmelse blive truffet på grundlag af en konkret og individuel vur-dering i hver enkelt sag.En sådan afgørelse om afvisning vil ikke hindre, at sagen senere genopta-ges, når en fyldestgørende ansøgning er indsendt.Justitsministeriet er opmærksom på, at overgangen til obligatorisk anven-delse af papirbaserede ansøgningsskemaer på Udlændingestyrelsens områ-de og digitale ansøgningsløsninger inden for nærmere fastlagte sagstyperpå Udlændingestyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutteringsområder kan være forbundet med særlige udfordringer for visse ansøgere.Det kan f.eks. være ældre mennesker, der i højere grad end den yngre delaf befolkningen ikke har digitale kompetencer, andre personer uden digita-le kompetencer, personer, der af grunde omfattet af FN’s Handicapkon-vention ikke kan udfylde et papirbaseret ansøgningsskema eller anvendeen digital ansøgningsløsning, sygdomsramte personer, personer med kog-nitive eller fysiske funktionsnedsættelser, der ikke er omfattet af FN’sHandicapkonvention, og personer med sociale problemer.Der foreslås på den baggrund i udlændingelovens § 9 g, stk. 4, indsat enbestemmelse, hvorefter Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fasthol-delse og Rekruttering skal tilbyde, at en ansøgning kan indgives på andenmåde end den, der er fastlagt ved regler fastsat i medfør af § 9 g, stk. 1 og2, hvis Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutte-ring finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at ansøgeren ikke måforventes at kunne indgive ansøgning på den fastsatte måde.Der kan endvidere inden for de to styrelsers respektive områder eventueltgøre sig særlige forhold gældende, som medfører, at det vil være hen-sigtsmæssigt at undlade afvisning i det konkrete tilfælde eller inden fornærmere bestemte sagstyper.16

Der foreslås på den baggrund i udlændingelovens § 9 g, stk. 5, indsat enbestemmelse, hvorefter Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelseog Rekruttering ud over de i stk. 4 nævnte tilfælde kan undlade at afvise enansøgning, der ikke er indgivet på den måde, der er fastlagt ved regler fast-sat i medfør af § 9 g, stk. 1 og 2, hvis der ud fra en samlet økonomisk vur-dering er klare fordele for Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fast-holdelse og Rekruttering ved at modtage ansøgningen på anden måde, ellerhvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage ansøgningenpå anden måde.Med de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 g, stk. 4 og 5, sik-res det, at alle ansøgere – også dem, der ikke må forventes at kunne benyt-te et papirbaseret ansøgningsskema eller en digital ansøgningsløsning –fortsat kan indgive en ansøgning på anden måde end ved anvendelse heraf.Det er henholdsvis Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse ogRekruttering, der under hensyntagen til den enkelte ansøgers behov vil an-vise, hvilken kommunikationskanal ansøgere, der ikke ansøger ved brug afden i regler fastsat i medfør af § 9 g, stk. 1 og 2, fastsatte ordning for ind-givelse af ansøgning, vil skulle bruge. Disse ansøgere får dermed sammemuligheder for at blive betjent som de ansøgere, der selv eller med hjælper i stand til at anvende et papirbaseret ansøgningsskema eller en digitalansøgningsløsning.2.2.3. Forholdet til anden relevant lovgivningDen foreslåede bestemmelse om bemyndigelse af justitsministeren til atfastsætte krav om, at ansøgninger på Udlændingestyrelsens område skalindgives på et papirbaseret ansøgningsskema eller ved brug af en digitalansøgningsløsning, som Udlændingestyrelsen stiller til rådighed (digitalselvbetjening), er en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige ud-gangspunkt om, at der er formfrihed for borgeren til at henvende sig til of-fentlige myndigheder, som borgeren vil. Det samme gælder i forhold tilden foreslåede bemyndigelse af beskæftigelsesministeren til at fastsættekrav om, at ansøgninger til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering skalindgives ved brug af en digital ansøgningsløsning, som Styrelsen for Fast-holdelse og Rekruttering stiller til rådighed.Forvaltningslovens § 32 a giver mulighed for, at vedkommende ministerkan fastsætte regler om ret til at anvende digital kommunikation ved hen-vendelser til den offentlige forvaltning og om de nærmere vilkår herfor,17

herunder fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digi-tal kommunikation. Forvaltningslovens § 32 a åbner imidlertid alene opfor, at der kan fastsættes regler, der giver borgeren en ret til at kommuni-kere digitalt med det offentlige, men ikke mulighed for at fastsætte en pligtfor borgeren til at kommunikere digitalt. Derfor foreslås det med dette lov-forslag, at justitsministeren og beskæftigelsesministeren bemyndiges til atfastsætte krav om, at ansøgninger skal indgives ved brug af en digital an-søgningsløsning, som Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelseog Rekruttering stiller til rådighed.Hvis en ansøgning på Udlændingestyrelsens område ikke er indgivet vedanvendelse af det obligatoriske papirbaserede ansøgningsskema, eller hvisen ansøgning på Udlændingestyrelsens eller Styrelsen for Fastholdelse ogRekrutterings respektive områder ikke indgives ved brug af den digitaleansøgningsløsning, som stilles til rådighed, har Udlændingestyrelsen ogStyrelsen for Fastholdelse og Rekruttering pligt til at vejlede ansøger om,hvorledes manglen kan afhjælpes, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 1. Kunhvis ansøgeren, f.eks. inden for en fastsat frist, ikke har rettet op på demangler, den pågældende ved vejledning er gjort opmærksom på, kan an-søgningen afvises.Som anført under pkt. 2.2.2 er en afvisning af at tage en sag under reali-tetsbehandling på grund af manglende anvendelse af det obligatoriske pa-pirbaserede ansøgningsskema eller manglende brug af den digitale ansøg-ningsløsning en afgørelse og indebærer en sagsbehandling, der følger dealmindelige forvaltningsretlige regler og principper om eksempelvis parts-høring og begrundelse.Efter forvaltningslovens § 7 skal en forvaltningsmyndighed i fornødentomfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse omspørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Det gælder uanset, omansøger henvender sig til myndigheden her i landet eller fra udlandet.Lovforslaget ændrer ikke på denne pligt. Det vil således påhvile Udlæn-dingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering at informereom, at ansøgning på nærmere fastlagte områder skal indgives på en be-stemt måde, og i øvrigt i fornødent omfang som hidtil at yde vejledning ogbistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for de re-spektive styrelsers sagsområde. Herunder vil det påhvile styrelserne i for-nødent omfang at hjælpe ansøgere, der ikke har mulighed for at ansøge påden anviste måde, på samme måde, som de to styrelser har pligt til det i18

dag. Herudover vil styrelserne have pligt til at vejlede om retsvirkningerneaf manglende overholdelse af formkravene samt om, at formkravene i vis-se tilfælde kan fraviges.Efter forvaltningslovens § 8 om partsrepræsentation har parter i afgørel-sessager ret til at lade sig repræsentere eller bistå af andre. Ansøgere på deområder, der omfattes af kravet om anvendelse af et papirbaseret ansøg-ningsskema eller en digital ansøgningsløsning vil kunne lade sig repræsen-tere i samme omfang som hidtil.Folketingets Ombudsmand har i en udtalelse af 12. august 2011 (FOB2011 12-1) om retten til partsrepræsentation i forhold til universiteterspligtmæssige digitale kommunikation med studerende udtalt, at der er tomuligheder for at overholde forvaltningslovens § 8. Enten skal it-systemetudformes, så det er muligt for andre at bruge det på vegne af den studeren-de, eller også skal universitetet indføre mulighed for at blive undtaget forden pligtmæssige elektroniske kommunikation.Det er hensigten, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse ogRekruttering tilrettelægger deres håndtering af de konkrete digitale ansøg-ningsløsninger, så der gives mulighed for partsrepræsentation i overens-stemmelse med Folketingets Ombudsmands udtalelse.For generelt at forenkle partsrepræsentation er en fællesoffentlig, digitalpartsrepræsentationsløsning under udvikling. Løsningen vil give mulighedfor, at borgere kan overdrage partsrepræsentationskompetence til familie,venner, en advokat, revisor og andre. Det er hensigten, at denne fuldmagts-løsning indeholder mulighed for såvel at kunne give en generel fuldmagtsom at kunne give fuldmagt til, at en anden kan handle på vegne af borge-ren i en konkret ansøgningsløsning. Et af elementerne er endvidere, at detskal være muligt at se, hvem der kan handle, og hvem der har handlet påvegne af borgeren. Den fællesoffentlige løsning forventes at kunne blivetaget i brug i 2013.Indtil der på Udlændingestyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og Re-kruttering er etableret digitale løsninger til håndtering af partsrepræsentati-on, vil partsrepræsentation blive håndteret som hidtil i overensstemmelsemed forvaltningslovens § 8. Der vil kunne være tilfælde, hvor det ikke ermuligt at afgive en fuldmagt digitalt, ligesom der vil kunne være tilfælde,hvor den digitale ansøgningsløsning ikke giver mulighed for, at andre kanhandle på en borgers vegne. I disse tilfælde må afgivelse af fuldmagt og19

eventuelt også selve ansøgningen ske ikke-digitalt i medfør af den foreslå-ede § 9 g, stk. 5. Det er den enkelte myndigheds ansvar at oplyse tilstræk-keligt om dette, jf. udtalelse fra Folketingets Ombudsmand af 15. februar2012 (2012-5) om partsrepræsentation ved de elektroniske selvbetjenings-systemer minSU og mitUddannelseskort.2.2.4. Hvornår anses en digital meddelelse for at være kommet frem?Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 g, stk. 6, ansesen digital ansøgning for at være kommet frem, når den er tilgængelig forUdlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.Tilsvarende bestemmelser om, hvornår en digital ansøgning anses for atvære kommet frem, er indført i en række love ved lov nr. 622 af 12. juni2013 om lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger,anmeldelser, anmodninger, meddelelser og erklæringer til offentlige myn-digheder (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere, for såvidt angår ansøgning om økonomisk fripladstilskud, meddelelse om valgaf læge, ansøgning om navngivning og navneændring, indgivelse af erklæ-ring om faderskab, anmeldelse af cykeltyveri m.v.). Der henvises på denbaggrund til pkt. 4.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L198, der blev fremsat den 20. marts 2013.2.2.5. PersondatabeskyttelseLov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger (person-dataloven) gælder bl.a. for behandling af personoplysninger, som helt ellerdelvist foretages ved hjælp af elektronisk databehandling. Persondatalovenomfatter enhver form for information om en identificeret eller identificer-bar fysisk person. Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse ogRekruttering vil, som det også er tilfældet i dag, skulle iagttage personda-taloven ved deres virke og håndtering af oplysninger samt ved udviklingog implementering af digitale ansøgningsløsninger.Persondataloven og regler udstedt i medfør heraf skal tillige iagttages bl.a.i tilfælde, hvor offentlige myndigheder stiller en computer eller anden di-gital platform til rådighed for borgerne.Efter persondatalovens § 41, stk. 3, skal den dataansvarlige og databehand-leren træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstalt-ninger mod, at personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, for-20

tabes eller forringes, samt mod, at personoplysninger kommer til uved-kommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lo-ven.I medfør af persondatalovens § 41, stk. 5, har Justitsministeriet udstedt be-kendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til be-skyttelse af personoplysninger, som behandles af den offentlige forvalt-ning (ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001). Persondatalo-vens sikkerhedskrav er uddybet i bekendtgørelsen, herunder er det i be-kendtgørelsens § 14 fastsat, at eksterne kommunikationsforbindelser kunmå etableres, hvis der træffes særlige foranstaltninger for at sikre, at uved-kommende ikke gennem disse forbindelser kan få adgang til personoplys-ninger.Ifølge Datatilsynets vejledning nr. 37 af 2. april 2001 til ovennævnte be-kendtgørelse gælder bekendtgørelsens § 14 enhver form for telekommuni-kation i forbindelse med behandling af personoplysninger, herunder f.eks.forsendelse af oplysninger med telefax eller ekstern e-post, etablering afterminaladgang ved opkaldsmodem, adgang til oplysninger via myndighe-dens hjemmeside og etablering af internetadgang fra arbejdspladser påmyndighedens interne net. De særlige sikkerhedsforanstaltninger skal træf-fes efter myndighedens vurdering af sikkerhedsrisici i det konkrete tilfæl-de, herunder med hensyntagen til karakteren af de omhandlede oplysnin-ger.Ved digital kommunikation til og fra Udlændingestyrelsen og Styrelsen forFastholdelse og Rekruttering i medfør af de foreslåede bestemmelser omindgivelse af ansøgning på nærmere afgrænsede områder ved brug af endigital ansøgningsløsning vil reglerne i persondataloven kunne indebære,at der skal ske kryptering eller lignende af meddelelser, der indeholderpersonoplysninger, så uvedkommende ikke kan læse indholdet af medde-lelsen.Endvidere skal der ved brug af en digital selvbetjeningsløsning gives sik-kerhed for afsenders og modtagers identitet (autenticitet) og for, at medde-lelsen ikke er blevet ændret undervejs (integritet).Lovforslaget ændrer ikke herved.2.2.6. Afskæring af klageadgang

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 g, stk. 1, kan enansøgning om opholdstilladelse efter lovens § 9, stk. 1, nr. 1-3 (familie-sammenføring), afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumentereller ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af,om opholdstilladelse kan meddeles. Afvisning efter den nævnte bestem-melse, der træffes af Udlændingestyrelsen, kan ikke påklages til andenadministrativ myndighed, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1, og § 52 b.Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 g, stk. 2, kan be-skæftigelsesministeren bestemme, at ansøgninger om opholdstilladelse ef-ter § 9 a (erhverv) og §§ 9 i-9 n (uddannelse, au pair-ophold, praktikantop-hold mv.) kan afvises af samme grunde som nævnt i § 9 g, stk. 1. I medføraf den nævnte bestemmelse er det fastsat, at en ansøgning om opholdstilla-delse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1 (greencard-ordningen), kanafvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke inde-holder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om opholds-tilladelse kan meddeles, jf. udlændingebekendtgørelsens § 31, stk. 3. Af-visning efter den nævnte bestemmelse, der træffes af Styrelsen for Fast-holdelse og Rekruttering, kan ikke påklages til anden administrativ myn-dighed, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 2, og § 52 b.På samme måde, som Udlændingestyrelsens afgørelser om afvisning efterden gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 g, stk. 1, der, hvis lov-forslaget vedtages, bliver § 9 g, stk. 7, og Styrelsen for Fastholdelse ogRekrutterings afgørelser om afvisning efter udlændingebekendtgørelsens §31, stk. 3, er formalitetsafvisninger, vil også afvisningsafgørelser efter denforeslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 g, stk. 3, alene være for-malitetsafgørelser.Det foreslås på den baggrund ved en ændring af udlændingelovens § 46 a,stk. 1, at afskære klage til anden administrativ myndighed over Udlændin-gestyrelsens afvisningsafgørelser i medfør af de foreslåede § 9 g, stk. 3-5, iudlændingeloven. Det foreslås endvidere at afskære klage til anden admi-nistrativ myndighed over Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings af-visningsafgørelser i medfør af samme bestemmelser, hvorved bemærkes,at en sådan afskæring af klageadgangen kan ske uden ændring af udlæn-dingeloven.2.2.7. Forholdet til EU-retten

2.2.7.1. Opholdsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2004/38/EF) indeholder bl.a. de krav, som en medlemsstat kan opstille iforbindelse med udstedelsen af et registreringsbevis og opholdskort til EU-borgere og deres familiemedlemmer uanset nationalitet. Direktivets artikel8 indeholder således en udtømmende opregning af de krav, som en med-lemsstat kan opstille.I henhold til EU-Domstolens faste praksis kan bestemmelser om den friebevægelighed ikke fortolkes snævert. Det er derfor ikke muligt at fastsætteyderligere betingelser i forbindelse med udstedelsen af et registreringsbe-vis eller opholdskort som f.eks. at gøre retten betinget af, at der anvendeset specifikt ansøgningsskema, hvis en manglende opfyldelse af et sådantformkrav medfører at ansøgningen afvises.Hertil kommer, at et registreringsbevis alene er et bevis på den ret, som enEU-borger allerede har efter EU-retten. Selve udstedelsen af registrerings-beviset skaber således ikke en ret i sig selv, men er blot af konstaterendeog ordensmæssig karakter. Manglende udstedelse af et registreringsbeviskan således ikke hindre udøvelsen af den frie bevægelighed.Det er således ikke muligt i henhold til EU-retten at indføre en national be-stemmelse om afvisning af en ansøgning om et registreringsbevis eller op-holdskort, når visse formkrav ikke er opfyldt. EU-retten vil imidlertid ikkevære til hinder for, at der indføres et krav om anvendelse af et papirbaseretansøgningsskema eller en digital ansøgningsløsning under forudsætning af,at der ikke knyttes nogen form for sanktion i tilfælde, hvor ansøger ikkeanvender det omhandlede ansøgningsskema eller den digitale ansøgnings-løsning.Det foreslås på den baggrund, at det i den foreslåede § 9 g, stk. 3, fastsæt-tes, at muligheden for afvisning efter bestemmelsen finder anvendelse,medmindre andet følger af EU-reglerne.2.2.5.2. Den 12. september 1963 indgik Det Europæiske Økonomiske Fæl-lesskab og Tyrkiet en associeringsaftale, der bl.a. skulle give visse rettig-heder til tyrkiske statsborgere, der var arbejdstagere eller på anden mådeøkonomisk aktive i et EU-land. Associeringsaftalen er senere blevet sup-pleret med en tillægsprotokol af 23. november 1970 samt af Associerings-rådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget indenfor rammerne af associeringsaftalen.23

Tillægsprotokollen og afgørelse nr. 1/80 indeholder såkaldte stand still-klausuler, der indebærer et forbud mod at vedtage nye begrænsninger in-den for visse områder.Det følger således af tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, at de kontrahe-rende parter afholder sig fra indbyrdes at indføre nye restriktioner, der hin-drer etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser. Af arti-kel 13 i afgørelse nr. 1/80 følger det, at EU’s medlemsstater og Tyrkiet ik-ke må indføre nye begrænsninger for så vidt angår vilkårene for adgang tilbeskæftigelse for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der på nævntelandes områder har opnået opholds- og arbejdstilladelse i henhold til gæl-dende lovgivning.Hertil kommer, at de rettigheder, der følger af Associeringsrådets afgørelsenr. 1/80, artikel 6, der vedrører ret til fortsat ophold for økonomisk aktivetyrkiske statsborgere, og artikel 7, der vedrører retten til fortsat ophold forfamiliemedlemmer til økonomisk aktive tyrkiske statsborgere, er direkterettigheder og således ikke er afhængige af en bekræftelse fra medlemssta-tens myndigheder.Det er således ikke muligt at indføre nye nationale bestemmelser om af-visning af en ansøgning om bekræftelse af en rettighed efter Associerings-rådets afgørelse nr. 1/80, hvis visse formkrav ikke er opfyldt. Associe-ringsaftalen, tillægsprotokollen og afgørelse nr. 1/80 vil imidlertid ikkevære til hinder for, at der indføres et krav om anvendelse af et bestemt an-søgningsskema under forudsætning af, at der ikke knyttes nogen form forsanktion i tilfælde, hvor en ansøger ikke anvender skemaet.Bestemmelsen i den foreslåede § 9 g, stk. 3, vil derfor ikke finde anvendel-se på økonomisk aktive tyrkiske statsborgere og deres familiemedlemmer,der er omfattet af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, artikel 6 eller 7.

sagen afgøres inden dette tidspunkt, jf. § 53 b, stk. 1, hvis ansøgningenindgives i tilknytning til forkyndelsen af udrejsefristen i forbindelse medafslag på opholdstilladelse efter § 7.Efter § 33, stk. 4, 2. pkt., har en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9b, der indgives på et senere tidspunkt end det i 1. pkt. nævnte tidspunkt,ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, medmindre ganskesærlige grunde taler derfor.Indgivelse af ansøgning om humanitær opholdstilladelse tillægges såledesaltid opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis ansøgningenindgives inden 15 dage efter registreringen som asylansøger. Afgøres asyl-sagen endeligt inden for de nævnte 15 dage (ansøgninger, der anses foråbenbart grundløse), tillægges en ansøgning om humanitær opholdstilla-delse automatisk opsættende virkning, hvis ansøgningen indgives senest iforbindelse med forkyndelsen af udrejsefristen i afslaget på asyl.3.2. ForslagetBestemmelsen i udlændingelovens § 33, stk. 4, blev senest ændret ved lovnr. 301 af 19. april 2006 om ændring af udlændingeloven og ægteskabslo-ven i forbindelse med, at ansøgningstidspunktet i sager om humanitær op-holdstilladelse blev fremrykket, således at behandlingen af en ansøgningom humanitær opholdstilladelse kan ske parallelt med asylsagen. Formåletmed ændringen af bestemmelsen var at undgå, at en ansøgning om huma-nitær opholdstilladelse kan bruges til at forlænge et processuelt ophold iDanmark.Det har imidlertid vist sig, at bestemmelsen navnlig i sager, hvor asylan-søgningen behandles som åbenbart grundløs efter den særlige hasteproce-dure, ofte medfører en forlængelse af et processuelt ophold i Danmark,hvor der ikke er grundlag for at meddele humanitær opholdstilladelse.Danmark oplevede således i slutningen af 2012 og begyndelsen af 2013 enstigning i antallet af asylansøgere fra Serbien, som også søgte om humani-tær opholdstilladelse. Asylsagerne blev behandlet efter den såkaldte åben-bart grundløs hasteprocedure, men fordi ansøgningerne om humanitær op-holdstilladelse typisk var indgivet inden 15 dage efter registreringen somasylansøger, eller, hvis der blev givet afslag på asyl inden dette tidspunkt, iforbindelse med forkyndelsen af afslaget på asyl, havde ansøgerne efter §33, stk. 4, ret til at opholde sig i Danmark, mens ansøgningen om humani-25

tær opholdstilladelse blev behandlet, selv om ansøgerne f.eks. oplyste, atde var sunde og raske, og de åbenbart ikke var berettiget til humanitær op-holdstilladelse.Med henblik på at undgå, at ansøgninger om humanitær opholdstilladelsemisbruges til at forlænge opholdet i Danmark efter endeligt afslag på asylforeslås det at skærpe betingelserne for meddelelse af opsættende virkningmed hensyn til udrejsefristen ved behandlingen af ansøgninger om huma-nitær opholdstilladelse.Efter forslaget vil det således ikke længere være nok til at tillægge en an-søgning om humanitær opholdstilladelse opsættende virkning, at den erindgivet inden for en særlig frist. Den automatiske opsættende virkningophæves således, og efter forslaget vil det alene være afgørende, om derforeligger ganske særlige grunde, der taler for, at ansøgningen skal tillæg-ges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen.Som anført har det navnlig været i de sager, hvor asylsagen er afgjort efterden særlige hasteprocedure, at en ansøgning om humanitær opholdstilla-delse har medført en forlængelse af ansøgeres processuelle ophold.Justitsministeriet finder imidlertid, at det bør være udsigten til, om ansøge-ren opfylder betingelserne for at blive meddelt humanitær opholdstilladel-se i den konkrete sag og ikke ansøgningstidspunktet, der bør være afgø-rende for, om ansøgeren kan blive i Danmark under sagens behandling,uanset hvilken procedure asylsagen er afgjort efter. Det er de samme be-tingelser, der gælder for at meddele humanitær opholdstilladelse, og detbør derfor også være de samme betingelser, der er afgørende for, om enansøgning om humanitær opholdstilladelse tillægges opsættende virkning.Forslaget omfatter således alle sager om humanitær opholdstilladelse, uan-set hvilken procedure asylsagen afgøres efter.Forslaget indebærer ingen ændringer af betingelserne for at få humanitæropholdstilladelse.Forslaget skal tillige ses i lyset af det øgede fokus på at forhindre misbrugaf asylsystemet mest muligt.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7.26

4. Registrering af udlændinges grundlæggende personop-lysninger4.1. Gældende retNår en udlænding, der ikke er nordisk statsborger, søger om opholdstilla-delse her i landet, registreres udlændingen i udlændingemyndighedernessagsbehandlingssystemer med sit fulde navn, fødselsdato, fødselsland ogstatsborgerskabsforhold. For så vidt angår asylansøgere er det politiet, derforetager den indledende registrering, jf. udlændingelovens § 48 e, stk. 1.Den endelige fastlæggelse af udlændingens personoplysninger foretages afden udlændingemyndighed (Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Fasthol-delse og Rekruttering eller Statsforvaltningen), der behandler ansøgningen,i forbindelse med, at udlændingen meddeles opholdstilladelse eller får ud-stedt et registreringsbevis eller et opholdskort.Registreringen i udlændingemyndighedernes sagsbehandlingssystemersker i overensstemmelse med persondatalovens bestemmelser herom, jf.særligt persondatalovens §§ 5 og 6.Viser de registrerede oplysninger sig senere at være urigtige, har udlæn-dingemyndighederne pligt til at berigtige fejlen, jf. persondatalovens § 5,stk. 4.De personoplysninger, der registreres af udlændingemyndighederne i for-bindelse med meddelelse af opholdstilladelse eller udstedelse af registre-ringsbevis eller opholdskort, lægges til grund af andre offentlige myndig-heder, f.eks. ved en kommunes afgørelse efter CPR-loven af en anmeldelseaf indrejse i CPR.Opstår der tvivlsspørgsmål – f.eks. i forbindelse med en kommunes be-handling af en anmeldelse af indrejse, herunder om en udlændings navn el-ler statsborgerskab – skal dette spørgsmål derfor afgøres af udlændinge-myndighederne, ligesom udlændingemyndighederne afgør, om de registre-rede oplysninger er forkerte, hvis udlændingen senere fremlægger oplys-ninger fra udlandet, der dokumenterer, at udlændingen har et andet navneller en anden fødselsdato mv. end det, der er registreret om den enkelteudlænding af udlændingemyndighederne.

4.2. ForslagetUdlændingemyndighederne registrerer i deres sagsbehandlingssystemervisse personoplysninger vedrørende ikke-nordiske statsborgere som be-skrevet ovenfor under pkt. 4.1.Fastlæggelsen og den efterfølgende registrering af en udlændings navn,fødselsdato og statsborgerskabsforhold mv. kan have stor betydning forden enkelte udlænding. Det gælder f.eks. i forhold til pensionsrettigheder,erhvervelse af dansk indfødsret, satser for sociale ydelser, tidspunkt for er-hvervelse af dansk kørekort mv.Efter Justitsministeriets opfattelse bør udlændingemyndighedernes opga-ver på området derfor fremgå direkte af udlændingeloven. Samtidig tyde-liggøres det hermed, at det er udlændingemyndighederne, der i tvivlstil-fælde træffer afgørelse om f.eks. udlændingens navn eller fødselsdato.Det foreslås i overensstemmelse hermed, at der indsættes en bestemmelse iudlændingeloven, der præciserer, at det er Udlændingestyrelsen, Styrelsenfor Fastholdelse og Rekruttering og Statsforvaltningen, der registrerergrundlæggende personoplysninger i deres sagsbehandlingssystemer omudlændinge, der meddeles opholdstilladelse eller får udstedt et registre-ringsbevis eller opholdskort.Der henvises herom i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8.

5. Udvidet adgang til registersamkøring5.1. Gældende retUdlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kanuden samtykke fra ansøgeren og den herboende person indhente oplysnin-ger fra bl.a. Det Centrale Personregister (CPR) og Bygnings- og Boligregi-stret (BBR), når oplysninger fra disse registre er nødvendige for udlændin-gemyndighedernes virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som ud-lændingemyndighederne skal træffe. I samme omfang kan Udlændingesty-relsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering i medfør af udlændin-gelovens § 44 a, stk. 5, uden samtykke fra ansøgeren og den herboendeperson indhente oplysninger i indkomstregisteret.Adgangen til enkeltopslag i de nævnte registre kan ikke alene finde sted iforbindelse med udlændingemyndighedernes behandling af konkrete ud-28

lændingesager, men tillige i tilfælde, hvor enkeltopslag foretages i kon-troløjemed, idet de nævnte myndigheder – ud over den virksomhed, sombestår i at træffe afgørelse i enkeltsager – som led i myndighedsudøvelsenogså udfører mere overordnede kontrolopgaver i forhold til at sikre, at be-tingelserne for udlændinges opholdstilladelser overholdes, og at udlændin-ge ikke opholder sig og/eller arbejder ulovligt her i landet.Efter udlændingelovens § 44 a, stk. 11, 1. pkt., kan Udlændingestyrelsenog Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering endvidere med henblik på atkontrollere, at en udlænding overholder betingelserne for opholdstilladel-sen, registreringsbeviset eller opholdskortet, jf. § 6, eller at en udlændingikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, sam-køre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra Det Centrale Per-sonregister (CPR), Bygnings- og Boligregistret (BBR) og indkomstregiste-ret. Efter bestemmelsens 2. pkt. gælder dette dog alene for udlændinge, derhar modtaget forudgående information om, at en sådan kontrol kan findested.Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kan imedfør af § 44 a, stk. 11, samkøre oplysninger fra de to myndigheders eg-ne registre (Udlændingeregistret, Erhvervssystemet og sags- og dokument-håndteringssystemet EstherH) med CPR, BBR og indkomstregisteret medhenblik på at kontrollere, om udlændingelovens betingelser for opholdstil-ladelse overholdes, samt at en udlænding ikke opholder sig eller arbejderher i landet uden fornøden tilladelse.På udlændingeområdet kan adgangen til registersamkøring således over-ordnet anvendes til to typer af kontrol. Det drejer sig dels om kontrol af, atudlændinge med opholdstilladelse løbende overholder betingelserne for til-ladelsen, dels kontrol af, at udlændinge, hvis opholdstilladelse her i landeter inddraget, nægtet forlænget, bortfaldet eller udløbet, ikke fortsat ophol-der sig og/eller arbejder ulovligt her i landet.Kontrollen af, at udlændinge ikke har ulovligt ophold og/eller arbejde kanforegå ved, at udlændingemyndighedernes oplysninger om udlændinge,der ikke længere har et gyldigt opholdsgrundlag, samkøres med oplysnin-ger fra CPR og indkomstregisteret. Er der aktive data om udlændingen idisse registre, kan dette indikere, at udlændingen fortsat befinder sig her ilandet og dermed har ulovligt ophold og/eller arbejde.

Kontrollen af, om betingelserne for en opholdstilladelse overholdes, kanforegå ved, at oplysninger om udlændinge og herboende referencepersoner(f.eks. den ægtefælle eller samlever, med hvem der er sket familiesammen-føring) i udlændingemyndighedernes registre samkøres med relevante op-lysninger fra eksterne registre.Samkøring kan f.eks. vedrøre oplysninger fra CPR om udlændingens ægte-fælle med henblik på at kontrollere, om kravet om samliv på fælles bopæl iægtefællesammenføringssager fortsat er opfyldt. Samkøring kan endviderevedrøre oplysninger fra BBR om størrelsen på den bolig, som udlændingenog den herboende referenceperson bor i, idet opholdstilladelse meddelt påbaggrund af ægtefællesammenføring indeholder krav til boligens størrelse.Samkøring kan herudover vedrøre oplysninger fra indkomstregisteret omindtægt i form af offentlig forsørgelse, idet opholdstilladelse på baggrundaf f.eks. ægtefællesammenføring meddeles på betingelse af, at hverken ud-lændingen eller den herboende person modtager sådanne offentlige ydel-ser. Desuden kan samkøring med oplysninger fra indkomstregisteret omindtægt f.eks. belyse, om udlændinge, der har opholdstilladelse med hen-blik på arbejde, har lønindtægt.Ved indførelsen af bestemmelsen i 2010 indebar henvisningen til egne re-gistre en henvisning til Udlændingestyrelsens registre, og den udviklederegistersamkøringsløsning er baseret på sags- og dokumenthåndteringssy-stemet EstherH. Efter ressortomlægningen af udlændingeområdet i oktober2011, hvor sager om ophold på baggrund af beskæftigelse og uddannelseblev overført til Beskæftigelsesministeriets område (Styrelsen for Fasthol-delse og Rekruttering), gør Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fasthol-delse og Rekruttering brug af samme sags- og dokumenthåndteringssystem(EstherH). Af tekniske grunde foretages registersamkøringer indtil videreaf Udlændingestyrelsen.De samkørte oplysninger stilles til rådighed for enkelte medarbejdere medansvar for kontrolopgaver i henholdsvis Udlændingestyrelsen og Styrelsenfor Fastholdelse og Rekruttering. Der udtages på baggrund af samkøringenudlændingesager, hvor der er afvigelser mellem udlændingemyndigheder-nes egne oplysninger og oplysningerne fra CPR, BBR og indkomstregiste-ret til en mere, målrettet kontrol, hvor sagerne gennemgås enkeltvis.Registersamkøringen får ikke i sig selv opholdsretlige konsekvenser for deudlændinge, der omfattes af kontrollen. Samkøringen er et systematiskkontrolredskab, som indebærer en mere intelligent kontrol af en større30

mængde opholds- og/eller arbejdstilladelser, hvorved udlændingemyndig-hederne får et større kendskab til sager, hvor der potentielt kan være pro-blemer med opfyldelsen af betingelserne for opholds- og/eller arbejdstilla-delsen, samt større kendskab til sager, hvor der potentielt kan være tale omulovligt ophold og/eller arbejde i Danmark. Registersamkøring kan såledesalene tilvejebringe grundlag for en efterfølgende kontrol.Den efterfølgende kontrol kan f.eks. føre til, at en opholdstilladelse ind-drages, eller at der indledes en udvisningssag eller en straffesag. Det er så-ledes først i denne del af kontrolprocessen, at opholdsretlige konsekvenserkan komme på tale. Hvis udlændingemyndighederne på baggrund af denmålrettede kontrol indleder en sag om f.eks. inddragelse, gælder de rettig-heder, som følger af forvaltningsloven, herunder partshøring mv.5.2. ForslagetMed henblik på at styrke udlændingemyndighedernes muligheder for atkontrollere, om betingelserne for meddelte opholds- og/eller arbejdstilla-delser løbende overholdes, og at udlændinge, hvis opholdstilladelse f.eks.er inddraget, ikke længere opholder sig eller arbejder ulovligt her i landet,foreslås det, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Re-krutterings adgang til at foretage samkøring af oplysninger om udlændingeog herboende referencepersoner (udlændinges ægtefæller/samlevere) ud-vides, således at der tillige kan foretages registersamkøring af oplysningerom andre personer og virksomheder (såvel kapitalselskaber som enkelt-mandsejede virksomheder), jf. de foreslåede ændringer af udlændingelo-vens§ 44 a, stk. 11,som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 13 og 14.Samkøring af oplysninger om andre personer og virksomheder er f.eks. re-levant i tilfælde, hvor en eller flere betingelser for en opholdstilladelseknytter sig til denne anden person eller virksomhed. Det gælder f.eks. i sa-ger om opholdstilladelse som au pair, hvor det er en betingelse, at au pair-personen og den værtsfamilie, som au pair-personen har ophold hos, borpå samme adresse. Oplysninger fra CPR om værtsfamiliens bopælsforholder i den forbindelse nødvendige for at belyse, om bopælsbetingelsen er op-fyldt.For nogle typer af arbejdstilladelser gælder det, at de er stedfæstet, hvilketvil sige, at udlændingen er meddelt opholds- og arbejdstilladelse med hen-blik på ansættelse hos én bestemt arbejdsgiver. Samkøring med oplysnin-ger fra indkomstregisteret om udlændingens ansættelsessted vil kunne be-31

lyse, om denne betingelse for opholds- og arbejdstilladelsen overholdes,eller om udlændingen eventuelt arbejder et andet eller flere steder.Registersamkøring med oplysninger fra andre registre kan endvidere bely-se, om udlændinge, der ikke længere har en opholds- og/eller arbejdstilla-delse, fortsat opholder sig og eventuelt arbejder her i landet. Findes der ak-tive data i f.eks. indkomstregisteret om sådanne udlændinge, vil dette indi-kere, at udlændingen fortsat opholder sig og f.eks. arbejder her, og det vil iden forbindelse – eftersom det i medfør af udlændingelovens § 59, stk. 4,er strafbart at beskæftige en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse el-ler i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser – være rele-vant tillige at identificere udlændingens arbejdsgiver med henblik på ud-lændingemyndighedernes vurdering af, om der er grundlag for at indgivepolitianmeldelse mod den pågældende.Som hidtil vil resultaterne af en registersamkøring ikke i sig selv få op-holdsretlige konsekvenser for de udlændinge, der berøres af kontrollen.Resultaterne af en registersamkøring vil heller ikke i sig selv få konse-kvenser for f.eks. arbejdsgivere, der beskæftiger udlændinge, hvis opholds-og/eller arbejdstilladelse er inddraget, nægtet forlænget, bortfaldet eller ud-løbet. Registersamkøring efter den foreslåede ændring vil således – påsamme måde som efter gældende ret – alene give udlændingemyndighe-derne mulighed for at få kendskab til et større antal sager, hvor der poten-tielt kan være problemer med overholdelsen af betingelserne for opholds-og/eller arbejdstilladelsen, og sager, hvor der potentielt kan være tale omulovligt ophold og/eller arbejde. Kendskabet til disse sager kan såledesdanne grundlag for efterfølgende sagsbehandling.Der vil kunne foretages registersamkøring af oplysninger om relevante fy-siske personer (udlændinge og herboende referencepersoner) og virksom-heder (såvel kapitalselskaber som enkeltmandsejede virksomheder). I for-hold til oplysninger om fysiske personer, enkeltmandsejede virksomhedersamt interessentskaber, hvor en eller flere af interessenterne er en fysiskperson, vil registersamkøring dog alene ske, såfremt de pågældende harmodtaget forudgående information om, at en sådan kontrol kan finde sted,jf. pkt. 5.3.3 nedenfor.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12 og 13.

5.3. Forholdet til persondataloven5.3.1. Lov om behandling af personoplysninger (persondataloven) gælderifølge lovens § 1, stk. 1, bl.a. for behandling af personoplysninger, somhelt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, og forikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive in-deholdt i et register.Ved ”personoplysninger” forstås ifølge persondatalovens § 3, nr. 1, enhverform for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person.Definitionen indebærer, at oplysninger om juridiske personer, herunder ak-tieselskaber, anpartsselskaber, kommanditselskaber, fonde og foreningermv., falder uden for lovens almindelige regulering. Derimod anses oplys-ninger om enkeltmandsejede virksomheder og interessentskaber med fysi-ske personer som interessenter for omfattet af begrebet personoplysninger.Persondataloven indeholder i § 5 en række grundlæggende principper forbehandling af personoplysninger. Det fremgår af stk. 1, at oplysninger skalbehandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Af stk. 2 og3 fremgår det bl.a., at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligangivne og saglige formål, og at senere behandling ikke må være uforene-lig med disse formål. Oplysninger, som behandles, skal være relevante ogtilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelsen afde formål, hvortil oplysningerne indsamles, og til de formål, hvortil oplys-ningerne senere behandles.Persondatalovens § 6 indeholder generelle betingelser for, hvornår behand-ling af almindelige, ikke-følsomme personoplysninger må finde sted. Iføl-ge § 6, stk. 1, nr. 6, må behandling af personoplysninger bl.a. finde sted,hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, derhenhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige el-ler den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt.Efter Datatilsynets praksis vedrørende samkøring, som bygger på en til-kendegivelse fra Folketingets Retsudvalgs flertal i betænkning over lov-forslag nr. L 50 af 16. januar 1991 om ændring af lov om offentlige myn-digheders registre (registerloven), er det bl.a. en forudsætning for samkø-ring i kontroløjemed, at myndighederne har et klart og utvetydigt rets-grundlag at arbejde på. Det er endvidere en forudsætning, at myndigheder-ne kun lader kontrolordningen tage sigte på fremtidige forhold, med min-dre særlige forhold gør sig gældende. Det er endelig en forudsætning, at33

borgerne, som berøres af kontrolordningen, i almindelighed gøres op-mærksom på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kontrol-øjemed, inden kontrollen iværksættes, og at samkøring så vidt muligt kunfinder sted, hvis de personer, der er omfattet af kontrolordningen, har fåetmeddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndig-heden.5.3.2. Det har hidtil været Udlændingestyrelsen, der på egne og Styrelsenfor Fastholdelse og Rekrutterings vegne indhenter og samkører oplysnin-gerne fra de nævnte registre.Ved lov nr. 418 af 12. maj 2012 om ændring af udlændingeloven (Ny ba-lance i reglerne om ægtefællesammenføring, gebyr, fravigelse af personda-talovens § 7, stk. 8, i visse sager i forbindelse med overgang til elektronisksagsbehandling, repræsentationsaftaler i medfør af visumkodeksen m.v.)blev der foretaget ændringer i udlændingeloven bl.a. som følge af nedlæg-gelsen af det tidligere Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integra-tion. Af forarbejderne (lovforslag nr. L 104 af 2. marts 2012) fremgår det,at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering ogsåfremover forventes at dele sags- og dokumenthåndteringssystemetEstherH. Af lovforslaget fremgår det endvidere, at der vil ske en tekniskopdeling/afskærmning i systemet, således at myndighederne ikke kan tilgåhinandens sagsdokumenter mv. I forhold til samkøringer fremgår det aflovforslaget, at disse af tekniske årsager vil blive foretaget af Udlændinge-styrelsen på vegne af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, indtil enopdeling/afskærmning i systemet sker.Denne opdeling/afskærmning forventes etableret i løbet af efteråret 2013,hvorefter Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering selv vil foretage regi-stersamkøringer på denne styrelses område.Det er med lovforslaget forudsat, at registersamkøring som hidtil gennem-føres i overensstemmelse med persondatalovens regler.Udlændingemyndighederne vil således også fremover alene indsamle ogsamkøre oplysninger fra de nævnte registre i det omfang, det er nødvendigtog sagligt i forhold til de typer af kontrol, som er indeholdt i udlændinge-lovens § 44 a, stk. 11.Ved indsamlingen af oplysninger om personer fra eksterne registre (CPR,BBR og indkomstregisteret) vil personnummeret blive anvendt som enty-34

dig identifikation af den person, der indhentes oplysninger om. Hensigtenhermed er, at ingen utilsigtede oplysninger indhentes, og at der er sikker-hed for, at oplysningerne er knyttet til den korrekte person. Det forudsæt-tes i den forbindelse, at databehandlingen finder sted i overensstemmelsemed persondatalovens § 11 om behandling af oplysninger om person-nummer.Det forudsættes endvidere, at de oplysninger, der af udlændingemyndighe-derne indhentes fra eksterne registre i forbindelse med en registersamkø-ring, og som ikke efterfølgende skal anvendes i en kontrol i en sag om op-holdstilladelse eller ulovligt ophold eller arbejde, vil blive slettet, når ud-lændingemyndighederne har konstateret, at oplysningerne ikke skal an-vendes, jf. herved persondatalovens § 5, stk. 5.De myndigheder, hvis registre udlændingemyndighederne indhenter op-lysninger fra, vil ikke blive delagtiggjort i kontrolresultaterne. I tilfælde,hvor det vil være relevant at videregive oplysning om et kontrolresultat tilen anden forvaltningsmyndighed, vil dette ske i overensstemmelse med degældende regler om videregivelse af sådanne oplysninger.5.3.3. Som anført under pkt. 5.3.2 ovenfor følger det af Datatilsynets prak-sis, at borgere, som berøres af en kontrolordning, i almindelighed skal gø-res opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage samkøring ikontroløjemed, inden kontrollen iværksættes.I dag informeres udlændinge, der søger om opholds- eller arbejdstilladelseher i landet, i ansøgningsskemaet om, at der kan ske efterfølgende kontrol,herunder ved registersamkøring, af, om betingelserne for opholds- og/ellerarbejdstilladelsen overholdes. En tilsvarende information gives i den del afansøgningsskemaet, som den herboende referenceperson skal udfylde iforbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring.Herudover informeres der mere generelt på udlændingemyndighederneshjemmesidewww.nyidanmark.dkom muligheden for kontrol ved bl.a. re-gistersamkøring.Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering vil, hvis forslaget vedtages, idet ansøgningsskema, som værtsfamilien i au pair-sager skal udfylde, in-formere om, at der kan ske efterfølgende kontrol, herunder ved register-samkøring, af, om betingelserne for opholdstilladelsen overholdes.35

I forhold til arbejdsgivere gør der sig det særlige forhold gældende, at op-lysninger om enkeltmandsejede virksomheder og interessentskaber, hvoren eller flere af interessenterne er en fysisk person, må anses for omfattetaf persondatalovens anvendelsesområde, idet oplysninger om virksomhe-den er personhenførbare til virksomhedens ejer(e). Denne gruppe af virk-somheder skal derfor – i modsætning til selskaber med begrænset hæftelse,f.eks. et anparts- eller aktieselskab – modtage forudgående informationom, at der kan ske kontrol, herunder ved registersamkøring, af, om virk-somheden beskæftiger udlændinge uden fornøden arbejdstilladelse eller istrid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser.Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering vil derfor, hvis forslaget vedta-ges, i de sager, hvor en arbejdsgiver medvirker til at udfylde ansøgers an-søgningsskema (typisk sager om opholds- og arbejdstilladelse på baggrundaf beskæftigelse), informere om, at der kan ske efterfølgende kontrol, her-under ved registersamkøring, af, om betingelserne for opholdstilladelsenoverholdes.For så vidt angår registersamkøring i forhold til sager, hvor en arbejdsgiverikke har medvirket til at udfylde ansøgers ansøgningsskema – f.eks. op-holdstilladelse på baggrund af studier og familiesammenføring – forventesder etableret en løsning, hvorefter der ved anmeldelse til registrering hosErhvervsstyrelsen af enkeltmandsejede virksomheder og interessentskaber,hvor en eller flere af interessenterne er en fysisk person, informeres bl.a.om, at der kan ske kontrol, herunder ved registersamkøring, af, om de på-gældende virksomheder beskæftiger udlændinge uden fornøden arbejdstil-ladelse eller i strid med de for arbejdstilladelsen fastsatte betingelser.For at muliggøre registersamkøring med oplysninger i eksterne registre omallerede etablerede virksomheder med henblik på kontrol af, at heller ikkesådanne virksomheder har udlændinge uden fornøden arbejdstilladelse be-skæftiget, herunder ikke har udlændinge beskæftiget i strid med de for ar-bejdstilladelsen fastsatte betingelser, forventes der tillige etableret en løs-ning, hvorefter allerede etablerede enkeltmandsejede virksomheder og in-teressentskaber, hvor en eller flere af interessenterne er en fysisk person,på grundlag af oplysninger fra SKAT informeres om, at der kan foretagesregistersamkøring med henblik på kontrol af den nævnte karakter.I forhold til efterfølgende underretning af berørte personer forudsættes det,at registersamkøring vil blive gennemført i overensstemmelse med regler-ne om oplysningspligt i persondatalovens §§ 29 og 30. En eventuel fravi-36

gelse af persondatalovens § 29 vil – på samme måde som efter gældenderet – ske efter en konkret vurdering i hver enkelt sag af, om den registrere-des interesser findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige inte-resser, jf. persondatalovens § 30, stk. 2.5.3.4. Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutteringhar allerede en teknisk løsning til registersamkøring med oplysninger frastyrelsernes sags- og dokumenthåndteringssystem EtherH med oplysningerfra CPR, BBR og indkomstregisteret.Registersamkøringsløsningen er udviklet i overensstemmelse med be-kendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til be-skyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvalt-ning (sikkerhedsbekendtgørelsen).5.4. Forholdet til EU-rettenDet følger af artikel 27, stk. 3, i opholdsdirektivet, at værtsmedlemsstatenhar mulighed for at anmode en EU-statsborgers oprindelsesmedlemsstat ogeventuelt andre medlemsstater om oplysninger om den pågældendes even-tuelle tidligere straffe. Sådanne forespørgsler må dog ikke antage systema-tisk karakter.Forbuddet mod at foretage systematisk kontrol i disse sager, hvor det un-dersøges, om EU-statsborgeren udgør en risiko for den offentlige orden el-ler sikkerhed, må antages også at finde anvendelse på andre typer EU-sager, herunder sager om familiesammenføring. Dette understøttes af, atdet af opholdsdirektivets 23. indledende betragtning fremgår bl.a., at om-fanget af foranstaltninger af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhedbør begrænses i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Detteproportionalitetsprincip gælder i alle sager vedrørende opholdsret for EU-statsborgere og må antages at begrænse medlemsstaternes mulighed for atforetage systematisk kontrol.EU-retten forhindrer ikke medlemsstaterne i at efterforske enkeltsager,hvor der er begrundet mistanke om misbrug. EU-retten forhindrer hellerikke stikprøvekontrol. EU-retten forbyder imidlertid systematisk kontrol,herunder systematisk kontrol af enkelte etniske grupper. Medlemsstaternekan dog tage udgangspunkt i tidligere analyser og erfaringer, der viser enklar sammenhæng mellem dokumenterede tilfælde af misbrug og visse ka-rakteristika for sådanne sager.37

6. Ophævelse af adgangen til at indhente oplysninger i Ar-bejdsmarkedsportalen6.1Gældende retEfter udlændingelovens § 44 a, stk. 6, kan Justitsministeriet, Beskæftigel-sesministeriet, Udlændingestyrelsen, Udlændingenævnet og Styrelsen forFastholdelse og Rekruttering uden samtykke fra ansøgeren og den herbo-ende person indhente de oplysninger i Arbejdsmarkedsportalen, som ernødvendige for udførelsen af myndighedens virksomhed eller påkrævet foren afgørelse, som myndigheden skal træffe efter udlændingeloven.Bestemmelsen blev indsat i udlændingeloven ved lov nr. 89 af 30. januar2007 om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Indførelseaf selvbetjeningsmodel, ny og forenklet udformning af forsørgelseskravet ifamiliesammenføringssager og reform af studieområdet).Arbejdsmarkedsportalen er en elektronisk internetportal, der hører underArbejdsmarkedsstyrelsen, og som er tilgængelig for en række offentligemyndigheder. Portalen indeholder oplysninger på personniveau om bl.a.udbetaling af offentlig hjælp til forsørgelse.6.2ForslagetArbejdsmarkedsstyrelsen og KL besluttede i 2010 at lukke Arbejdsmar-kedsportalen. Portalen har siden været under udfasning, og oplysningerne idatabasen opdateres ikke længere.De i udlændingelovens § 44 a, stk. 6, nævnte myndigheder anvender derforikke længere Arbejdsmarkedsportalen. De oplysninger om udbetaling afoffentlig forsørgelse, som udlændingemyndighederne tidligere indhentedefra Arbejdsmarkedsportalen, indhentes nu i stedet fra SKATs indkomstre-gister.

7. Bemyndigelse af Udlændingestyrelsen til at fastsætte reg-ler om forsørgelse af asylansøgere7.1. Gældende retUdlændinge, der opholder sig i Danmark som asylansøgere, får efter ud-lændingelovens § 42 a, stk. 1, udgifterne til underhold og nødvendigesundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen. Det sammegælder udlændinge med ulovligt ophold, hvis det er nødvendigt af hensyntil forsørgelsen af den pågældende, jf. § 42 a, stk. 2.Efter § 42 a, stk. 4, 1. pkt., kan Udlændingestyrelsen bestemme, at en ud-lænding, der opholder sig her i landet som asylansøger eller uden lovligtophold, og som har tilstrækkelige midler hertil, ikke skal have dækket sineeller sin families udgifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssigeydelser. Udlændingestyrelsen kan endvidere efter 2. pkt. pålægge en ud-lænding at betale udgifterne til udlændingens eller dennes families under-hold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser eller ophold på eller i til-knytning til et indkvarteringssted omfattet af stk. 5, såfremt udlændingenhar tilstrækkelige midler hertil.Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 4, 3. pkt., kan Udlændingestyrelsenfastsætte nærmere regler om, i hvilke tilfælde en udlænding som nævnt i 1.pkt. ikke skal have dækket sin eller sin families udgifter til underhold ognødvendige sundhedsmæssige ydelser, og om, i hvilke tilfælde en udlæn-ding som nævnt i 2. pkt. kan pålægges at betale udgifterne hertil. Udlæn-dingestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinjer for beregningen af ud-gifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser, herunderfastsætte gennemsnitstakster for en given ydelse over en given periode.Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 831 af 2. september2009 om betaling af udgifter til underhold af asylansøgere m.fl.Asylansøgere og udlændinge med ulovligt ophold er således ikke omfattetaf det danske sygesikringssystem og har ikke adgang til samme sundheds-ydelser som personer med lovligt ophold i Danmark.39

For så vidt angår akut sundhedsbehandling, f.eks. i forbindelse med trafik-uheld eller lignende, er asylansøgere og udlændinge med ulovligt opholdligestillet med personer med lovligt ophold. Udgifter til akut sundhedsbe-handling afholdes af regionerne, jf. sundhedslovens § 80.De sundhedsmæssige ydelser, som Udlændingestyrelsen dækker udgifter-ne til, omfatter således behandling, som anses for nødvendig, men ikkeakut. Det kan f.eks. være hospitalsbehandling, behandling ved speciallæ-ger, psykologbehandling, tandlægebehandling mv. I praksis anses ensundhedsmæssig ydelse eller behandling for nødvendig, hvis den er smer-telindrende eller uopsættelig. En behandling anses for uopsættelig, hvisden ikke kan vente, fordi tilstanden ellers kan indebære ikke ubetydeligerisici for livsvarige mén, udvikling af svær progression af sygdom ellerkronificering af tilstanden. Som eksempel på smertelindrende behandlingkan nævnes tandlægebehandling for huller i tænderne.Udlændingestyrelsens forpligtelse til at dække udgifterne til underhold afasylansøgere og udlændinge med ulovligt ophold, jf. § 42 a, stk. 1 og 2,omfatter også nødvendige sociale foranstaltninger, da sådanne udlændingeikke er omfattet af den almindelige lovgivning på det sociale område, her-under serviceloven. En social foranstaltning kan være nødvendig, hvis den– under hensyn til det midlertidige ophold som asylansøger – må anses forvæsentlig for den pågældende persons livsvilkår. Som eksempler på nød-vendige sociale foranstaltninger kan nævnes personlig pleje og praktiskhjælp til personer med betydelig nedsat funktionsevne, omsorg for og pæ-dagogisk arbejde med børn samt specialundervisning af handicappedebørn.For så vidt angår uledsagede mindreårige asylansøgere og mindreårigebørn af asylansøgere er Udlændingestyrelsens praksis mere lempelig, såle-des at der af humanitære grunde ikke nødvendigvis stilles krav om, at ensundhedsmæssig behandling skal være uopsættelig eller smertelindrende.På samme måde er praksis mere lempelig, når der er tale om sociale foran-staltninger i forhold til uledsagede mindreårige asylansøgere og mindreåri-ge børn af asylansøgere.Udgifter til ikke akutte, men nødvendige, sundhedsmæssige ydelser og so-ciale foranstaltninger i forhold til asylansøgere og udlændinge med ulov-ligt ophold i Danmark dækkes således af Udlændingestyrelsen. Det skerenten via de takster, der er fastsat i operatørkontrakterne, og udbetales til40

operatørerne i forhold til antallet af beboere mv., eller på Udlændingesty-relsens godkendelse efter ansøgning.En række behandlinger og foranstaltninger kan umiddelbart iværksættes afdet sundhedsfaglige eller socialfaglige personale hos indkvarteringsopera-tørerne. Det gælder f.eks. tandlægebehandling, behandling ved almentpraktiserende læge og speciallæger. Øvrige behandlinger eller foranstalt-ninger kan alene iværksættes af operatøren efter forudgående godkendelseaf Udlændingestyrelsen. Ansøgninger indsendes til Udlændingestyrelsenaf det sundhedsfaglige eller socialfaglige personale hos operatørerne påvegne af asylansøgerne.Udlændingestyrelsen traf i 2012 ca. 4.800 afgørelser i sager om godken-delse af sundhedsmæssige eller sociale ydelser til asylansøgere. I 2013forventer Udlændingestyrelsen at træffe ca. 3.100 afgørelser. Den forven-tede nedgang skyldes, at operatørerne har fået en udvidet kompetence til ativærksætte sundhedsmæssige behandlinger uden forudgående forelæggelsefor Udlændingestyrelsen.Der er afsat ca. 120 mio. kr. på finansloven for 2013 til godkendelseskræ-vende sundhedsmæssige og sociale ydelser til asylansøgere m.fl. Udlæn-dingestyrelsens afgørelser træffes på grundlag af administrative retnings-linjer, som er fastsat af Udlændingestyrelsen efter drøftelse med bl.a.Sundhedsstyrelsen.7.2. ForslagetEfter Justitsministeriets opfattelse vil det være hensigtsmæssigt at styrkeretssikkerheden på dette område, som i praksis kan have stor betydning forden enkelte udlænding. Efter ministeriets opfattelse bør der således fast-sættes regler, som tydeliggør for den enkelte udlænding og dennes eventu-elle repræsentant, hvilke rettigheder den pågældende har, og efter hvilkekriterier og procedurer den enkelte kan forvente at få stillet sundhedsmæs-sige ydelser til rådighed. Efter Justitsministeriets opfattelse bør en sådandetailregulering fastsættes i en bekendtgørelse.Den nuværende bemyndigelse i § 42 a, stk. 4, 3. og 4. pkt., foreslås derforudvidet, således at Udlændingestyrelsen også kan fastsætte regler om,hvornår og hvordan en asylansøger eller udlænding uden lovligt ophold fårdækket udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser.

Det forudsættes, at bemyndigelsen bl.a. vil blive anvendt til ved bekendt-gørelse at fastsætte regler, som nærmere uddyber, hvad der skal forstås vedunderhold, herunder nødvendige sociale foranstaltninger, og nødvendigesundhedsmæssige ydelser.Bemyndigelsen vil desuden blive anvendt til at fastlægge, hvilke typer be-handling og foranstaltninger, som operatørerne har ansvaret for og selvkan iværksætte, og hvilke der alene kan iværksættes efter forudgåendegodkendelse i Udlændingestyrelsen. Bemyndigelsen vil endelig blive an-vendt til at fastsætte regler om, hvilke oplysninger og dokumenter dernormalt skal være tilvejebragt, for at en ansøgning kan behandles.De regler, som Udlændingestyrelsen vil fastsætte i medfør af den foreslåe-de bestemmelse, vil indebære en videreførelse af styrelsens nuværendepraksis på området som beskrevet ovenfor.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10.

8. Kompetence og klageadgang i forbindelse med afgørelserom nedsættelse af den økonomiske sikkerhed8.1. Gældende retOpholdstilladelse som ægtefællesammenført er som udgangspunkt betingetaf, at den herboende person stiller økonomisk sikkerhed for 50.000 kr. tildækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov omaktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren, jf. udlændingelo-vens § 9, stk. 4.Den økonomiske sikkerhed kan efter anmodning nedsættes med 20.000kr., når udlændingen inden 6 måneder fra udlændingens tilmelding til fol-keregistret har bestået en danskprøve på A1-niveau. Den økonomiske sik-kerhed kan nedsættes med yderligere 10.000 kr., når udlændingen inden 15måneder fra tilmeldingen til folkeregistret har bestået en danskprøve påA2-niveau, og endelig kan den økonomiske sikkerhed nedsættes med yder-ligere 10.000 kr., når udlændingen har bestået en afsluttende prøve i dansk,jf. § 9, stk. 31-33.Det er i forarbejderne til de nævnte bestemmelser forudsat, at det er kom-munalbestyrelsen, der træffer afgørelse om nedsættelse af sikkerheden, jf.

lovforslag nr. L 104 af 2. marts 2012 (vedtaget som lov nr. 418 af 12. maj2012).Der er fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse nr. 646 af 21. juni2012 om sikkerhedsstillelse efter udlændingelovens § 9, stk. 4, eller § 9 c,stk. 1, 2. pkt., jf. § 9, stk. 4, til dækning af offentlige udgifter til hjælp efterlov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.8.2. ForslagetJustitsministeriet finder det mest hensigtsmæssigt, at kompetencen til attræffe afgørelse om nedsættelse af den økonomiske sikkerhed fremgår di-rekte af lovteksten. Med den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9,stk. 31-33, jf. forslagets § 1, nr. 3, fremgår det af bestemmelserne, at det erkommunalbestyrelsen, der er den kompetente myndighed på området.Forslaget indebærer ikke nogen ændring af gældende ret, og kommunalbe-styrelsen vil således også fremover efter anmodning skulle nedsætte denøkonomiske sikkerhed, hvis betingelserne for at nedsætte sikkerhedsstillel-sen er opfyldt.Foreligger der dokumentation for, at udlændingen har bestået den relevan-te danskprøve inden for fristerne, skal kommunalbestyrelsen som hidtilanmode det kontoførende pengeinstitut eller det pengeinstitut, der har stil-let anfordringsgarantien, om at nedsætte den økonomiske sikkerhed ellerom at frigive den relevante del af det deponerede beløb.Kommunalbestyrelsens afgørelser er baseret på klare og objektive kriterieruden skønsmæssige elementer af betydning. På den baggrund finder Ju-stitsministeriet det ubetænkeligt at afskære klageadgangen på området.Det foreslås derfor, at der i udlændingeloven indsættes en bestemmelseom, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter udlændingelovens § 9, stk.31-33, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 16.

9. Udvidelse af Udlændingenævnets kompetence9.1. Overførsel af klagesager fra Justitsministeriet til Udlændingenævnet9.1.1. Gældende retVed lov nr. 571 af 18. juni 2012 om ændring af udlændingeloven og lovom kommunale og regionale valg (Oprettelse af Udlændingenævnet samtvalgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg m.v.) blev Udlæn-dingenævnet oprettet.Udlændingenævnet har siden lovens ikrafttræden den 1. januar 2013 virketsom klagenævn for bl.a. Udlændingestyrelsens afgørelser om familiesam-menføring, tidsubegrænset opholdstilladelse, administrativ ud- og afvis-ning samt visse andre afgørelser.Før Udlændingenævnets etablering var klageadgangen tilrettelagt således,at klager over de af Udlændingestyrelsens afgørelser, som Udlændinge-nævnet behandler i dag, blev behandlet af Justitsministeriet.Justitsministeriet er fortsat klageinstans for en række afgørelser truffet afUdlændingestyrelsen. Således kan bl.a. Udlændingestyrelsens afgørelserom ophævelse af indrejseforbud og afslag på ansøgninger om fremmedpaspåklages til Justitsministeriet. Det samme gælder Udlændingestyrelsensafgørelser om afvisning af ansøgninger om opholdstilladelse under henvis-ning til manglende medvirken til afgivelse af biometriske data samt afgø-relser om lovligt forfald i forbindelse med danskprøvekravene i ægtefælle-sammenføringssager.Justitsministeriet behandler herudover klager over politiets afgørelser omafvisning ved indrejsen.9.1.2. ForslagetDe klagesager, der er omtalt under pkt. 9.1.1, og som Justitsministeriet be-handler i dag, knytter sig til eller har lighed med de klagesager, Udlændin-genævnet behandler.Justitsministeriet finder det på den baggrund hensigtsmæssigt at overføreklagesagerne på de nævnte områder fra Justitsministeriet til Udlændinge-nævnet, således at klagesagsbehandlingen samles hos Udlændingenævnet.44

Det foreslås i overensstemmelse hermed, at Udlændingestyrelsens afgørel-ser om ophævelse af indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 7 og 9,skal kunne påklages til Udlændingenævnet i stedet for Justitsministeriet.Endvidere foreslås det, at Udlændingestyrelsens afgørelser om udstedelseaf fremmedpas, jf. udlændingebekendtgørelsens §§ 6 og 7, skal kunne på-klages til Udlændingenævnet i stedet for Justitsministeriet.Det foreslås herudover, at kompetencen til at behandle klager over Udlæn-dingestyrelsens afgørelser om afvisning af ansøgninger om opholdstilla-delse under henvisning til manglende medvirken til afgivelse af biometri-ske data, jf. udlændingelovens § 47 b, samt afgørelser om lovligt forfald iforbindelse med danskprøvekravene i ægtefællesammenføringssager, jf.udlændingelovens § 9, stk. 30 og 32, overføres fra Justitsministeriet til Ud-lændingenævnet.Endelig foreslås det, at politiets afgørelser om afvisning ved indrejsen, jf.udlændingelovens § 28, stk. 1-4, i lighed med Udlændingestyrelsens afgø-relser om afvisning efter § 28 skal kunne påklages til Udlændingenævnet istedet for Justitsministeriet.Som det gælder for de afgørelser, der i dag kan påklages til Udlændinge-nævnet, vil det også gælde for de sagstyper, der foreslås overført fra Ju-stitsministeriet til Udlændingenævnet, at klagen som udgangspunkt skalvære indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgø-relsen.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 23 og 26-29.9.2. Overførsel af bemyndigelse til at fastsætte forretningsorden9.2.1. Gældende retUdlændingenævnets forretningsorden fastsættes af justitsministeren efterforhandling med beskæftigelsesministeren, jf. udlændingelovens § 52 a,stk. 10.I medfør af udlændingelovens § 52 a, stk. 10, er der fastsat bekendtgørelsenr. 1208 af 14. december 2012 om forretningsorden for Udlændingenæv-net. Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om bl.a. Udlændingenæv-45

nets sammensætning og organisation, beskikkelse af nævnsmedlemmer,nævnets kompetence samt nævnets virksomhed.9.2.2. ForslagetFor at understrege Udlændingenævnets uafhængighed foreslås det at giveUdlændingenævnet bemyndigelse til selv at fastsætte sin forretningsorden.Udlændingenævnet vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse fastsætteen ny forretningsorden for Udlændingenævnet, der som den gældende for-retningsorden vil indeholde bestemmelser om bl.a. Udlændingenævnetssammensætning og organisation, beskikkelse af nævnsmedlemmer, næv-nets kompetence, herunder de foreslåede ændringer af nævnet kompetence,jf. pkt. 9.1.2 ovenfor, samt nævnets virksomhed.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 25.

10. Ændring af Udlændingestyrelsens forpligtelse til ativærksætte eftersøgning af familie til uledsagede mindreåri-ge udlændinge10.1. Gældende ret10.1.1. UdlændingelovenDet følger af udlændingelovens § 56 a, stk. 9, at Udlændingestyrelsen medsamtykke fra en uledsaget mindreårig udlænding iværksætter en eftersøg-ning af den pågældendes forældre eller andet familiemæssige netværk,medmindre den pågældende kan tage ophold på et modtage- og omsorgs-center i hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Bestemmelsen omfatteruledsagede mindreårige asylansøgere og uledsagede mindreårige udlæn-dinge, der opholder sig i Danmark uden et lovligt opholdsgrundlag, dogikke uledsagede mindreårige fra EU-/EØS-landene.Pligten til at iværksætte eftersøgning indtræder, hvis den mindreårige ikkeved, hvor den pågældendes forældre eller anden familie opholder sig, ogden mindreårige giver samtykke til eftersøgning. Det er endvidere en for-udsætning, at det kan antages, at den mindreårige har forældre eller andenfamilie i hjemlandet. Det vil f.eks. ikke være tilfældet, hvis der foreliggersikre oplysninger om, at forældrene er døde.46

Efter udlændingelovens § 56 a, stk. 10, skal en eftersøgning sættes i værkuanset samtykke, hvis den uledsagede mindreårige har været udsat formenneskehandel, medmindre særlige grunde taler imod det. Særlige grun-de kan være oplysninger om, at den mindreåriges forældre har medvirkettil menneskehandlen. Derudover skal eftersøgning sættes i værk uansetsamtykke, hvis ganske særlige grunde i øvrigt taler for det.Efter udlændingelovens § 56 a, stk. 11, kan eftersøgningen ske i samarbej-de med en organisation, der er godkendt af justitsministeren. Udlændinge-styrelsen foretager således ikke selve eftersøgningen, men er forpligtet tilat få eftersøgningen iværksat via relevante parter. Eftersøgning kan endvi-dere foretages via Udenrigsministeriet, hvis der er tale om lande, hvorUdenrigsministeriet har mulighed for at assistere. Dette vurderes konkret ihvert konkret tilfælde.Formålet med de gældende bestemmelser i udlændingeloven er at sikre, atder iværksættes en eftersøgning af uledsagede mindreåriges forældre elleranden familie, når de pågældende f.eks. på grund af krig eller andre kriser ihjemlandet er blevet adskilt og har mistet kontakten, således at genfore-ning forhåbentlig kan finde sted. Til grund herfor ligger en betragtning om,at det er af meget væsentlig betydning for et barns psykiske velbefindendeog videre udvikling at have klarhed over sine forældres situation.Derfor anmoder Udlændingestyrelsen om en uledsaget mindreårigs sam-tykke til at iværksætte en eftersøgning, når der er udpeget en personlig re-præsentant for den pågældende, og der foreligger tilstrækkelige oplysnin-ger om forældrene eller familien til, at Udlændingestyrelsen kan vurdere,om der er grundlag for at sætte en eftersøgning i værk. Typisk vil de betin-gelser være opfyldt under en asylsamtale. Udlændingestyrelsen vejleder iden forbindelse den uledsagede mindreårige udlænding om mulighedernefor at få eftersøgt familie gennem Udenrigsministeriet og om muligheder-ne for at få eftersøgt familie via Røde Kors’ internationale eftersøgnings-tjeneste. Udlændingestyrelsen har udarbejdet vejledningsmateriale om sinforpligtelse til at iværksætte eftersøgning til både de uledsagede mindre-årige og deres personlige repræsentanter, og repræsentanterne bliver in-formeret om ordningen som en del af uddannelseskurserne for personligerepræsentanter.Således orienterer Udlændingestyrelsen uledsagede mindreårige udlæn-dinge om, at der kan iværksættes eftersøgning af de pågældendes familiegennem Udenrigsministeriet, hvis familien opholder sig i et land, hvor47

Udenrigsministeriet har mulighed for at bistå hermed. Hvis den uledsagedemindreårige samtykker til det, bliver der iværksat eftersøgning via Uden-rigsministeriet i sådanne tilfælde.Hvis familien til en uledsaget mindreårig opholder sig i et land, hvorUdenrigsministeriets muligheder for at foretage eftersøgning aktuelt er be-grænsede eller ikke til stede, orienterer Udlændingestyrelsen ligeledes her-om. I sådanne tilfælde vil den mindreårige dog have mulighed for selv atsætte en eftersøgning i værk via Røde Kors.10.1.2. International reguleringDen i udlændingelovens § 56 a, stk. 9, foreskrevne forpligtelse til at efter-søge forældre til en uledsaget mindreårig udlænding gennemfører artikel22 i FN’s konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder, somDanmark ratificerede i 1991.Ifølge artikel 22 skal deltagerstaterne tage passende forholdsregler til atsikre, at et barn, som søger flygtningestatus, eller som anses som flygtningi overensstemmelse med gældende international eller national ret og prak-sis, uanset om det kommer alene eller er ledsaget af sine forældre eller afen anden person, får passende beskyttelse og humanitær bistand og nyderde rettigheder, som er angivet i konventionen og i andre internationale in-strumenter vedrørende menneskerettigheder eller humanitære forhold,hvori den pågældende stat deltager.Artikel 22 foreskriver endvidere, at deltagerstaterne med ovenstående forøje og i det omfang, de anser det for passende, skal samarbejde om enhverbestræbelse udfoldet af FN og andre ansvarlige mellemstatslige organisati-oner eller private organisationer, der samarbejder med FN, med henblik påat beskytte og bistå et sådant barn og på at spore forældrene eller andremedlemmer af familien til ethvert barn, der er flygtning, med det formål atopnå de oplysninger, der er nødvendige for, at barnet skal kunne genfore-nes med sin familie. Såfremt ingen af forældrene eller andre familiemed-lemmer kan findes, skal barnet nyde samme beskyttelse som ethvert andetbarn, der permanent eller midlertidigt er afskåret fra sine familiemæssigeomgivelser uanset årsagen, i overensstemmelse med konventionen.Efter FN’s Børnekonvention er en stat således forpligtet til at samarbejdemed FN og andre organisationer med henblik på at hjælpe et barn til at

spore og blive genforenet med forældre eller anden familie, inden for derammer, som staten selv finder passende.Det fremgår endvidere af UNHCR’s retningslinjer om behandling af asyl-ansøgninger fra uledsagede mindreårige udlændinge (United Nations HighCommissioner for Refugee’s Guidelines on Policies and Procedures indealing with Unaccompanied Children Seeking Asylum, 1997), atUNHCR anser det for særdeles væsentligt, at uledsagede mindreårige asyl-ansøgere får hjælp til at søge og kommunikere med deres familiemedlem-mer. Eftersøgning af forældre eller anden familie til barnet bør påbegyndesså tidligt som muligt, idet der dog i den forbindelse skal tages højde forden eventuelle risiko, man kan udsætte familien i hjemlandet for. UNHCRanbefaler, at det nationale Røde Kors eller Internationalt Røde Kors i for-nødent omfang anmodes om bistand.Efter artikel 10, stk. 4, litra c, i Europarådets konvention af 16. maj 2005om indsatsen mod menneskehandel, som Danmark ratificerede den 30. au-gust 2007, skal medlemsstaterne gøre deres bedste for at finde et menne-skehandlet barns familie, når det er i barnets tarv. Medlemsstaterne skaltage skridt hertil hurtigst muligt efter, at barnet er identificeret som et offerfor menneskehandel.Denne bestemmelse er gennemført i udlændingelovens § 56 a, stk. 10.10.2. Praktiske problemer forbundet med Udlændingestyrelsens forpligtel-se til at iværksætte eftersøgningDet har i praksis vist sig meget vanskeligt for Udlændingestyrelsen at op-fylde forpligtelsen til at iværksætte eftersøgninger i samtlige sager, hvordet er relevant at eftersøge familie, fordi den mindreårige ikke kender fa-miliens opholdssted og giver samtykke til eftersøgning. Det gælder, selvom der er forsøgt at finde konkrete løsninger og anvendt betragtelige res-sourcer i den forbindelse. Det skyldes, at der ikke har kunnet findes sam-arbejdspartnere eller operatører, der kan udføre opgaven på det foreliggen-de grundlag i flere af de lande, hvorfra hovedparten af de uledsagede min-dreårige kommer.Røde Kors’ internationale eftersøgningstjeneste er en vigtig og unik orga-nisation på eftersøgningsområdet, fordi tjenesten har meget lang erfaring,og fordi der gøres brug af et omfattende globalt netværk. Det er imidlertidalene en uledsaget mindreårig selv, der – eventuelt bistået af sin personlige49

repræsentant – kan iværksætte eftersøgning af sine forældre eller familievia tjenesten, fordi Røde Kors betragter eftersøgninger som et personligtog fortroligt anliggende. Udlændingestyrelsen kan derfor ikke anmodeRøde Kors om at sætte en eftersøgning i værk og derigennem opfylde sinforpligtelse hertil. Eftersøgninger via Røde Kors kan således ikke ske påUdlændingestyrelsens initiativ, og Udlændingestyrelsen modtager hellerikke oplysninger fra Røde Kors om en eventuel iværksat eftersøgning. Ud-lændingestyrelsens vejledning af de uledsagede mindreårige om eftersøg-ninger i dette regi opfylder heller ikke Udlændingestyrelsens forpligtelse,fordi styrelsen ikke får iværksat eftersøgningen.Som det fremgår af pkt. 10.1.1 ovenfor, kan eftersøgninger iværksættes viaUdenrigsministeriet. Udenrigsministeriet foretager ikkefysiskeftersøgningaf slægtninge, men har i visse sager mulighed for at indhente informationergennem offentlige registre med henblik på at lokalisere slægtninge. Detkan være forbundet med vanskeligheder at foretage sådanne eftersøgnin-ger.Udenrigsministeriet kan endvidere kun bistå Udlændingestyrelsen i de lan-de, hvor Udenrigsministeriet har en repræsentation med dansk udsendtpersonale, og hvor repræsentationen har en fast godkendt kilde det pågæl-dende sted. Bestræbelserne på at få iværksat eftersøgning skal ske underiagttagelse af, at uledsagede mindreårige ofte vil have en asylsag underbehandling i Danmark. Derfor kan hverken Udenrigsministeriet – og i øv-rigt heller ikke den organisation, der eventuelt udfører eftersøgningen –rette henvendelse til hjemlandets myndigheder for at få hjælp til at findeden mindreåriges familie, og eftersøgningen skal endvidere ske uden ateksponere familien.Uanset de vanskeligheder, der aktuelt er forbundet med at foretage efter-søgninger i visse lande, har Udlændingestyrelsen og Udenrigsministerietsåledes fortsat – og fortsætter – samarbejdet om eftersøgning af familie tiluledsagede mindreårige i det omfang, det er muligt.For at opfylde forpligtelsen til at iværksætte eftersøgninger indgik Udlæn-dingestyrelsen i sommeren 2010 en aftale med International Organizationfor Migration (IOM) om eftersøgning af familiemedlemmer. Med aftalenblev der etableret en pilotordning, der omfatter hjemlandene for hovedpar-ten af de uledsagede mindreårige, der i dag indrejser i Danmark, herunderAfghanistan. Eftersøgninger i dette regi har imidlertid ligeledes vist sigvanskelige at gennemføre i praksis. Det skyldes navnlig forholdene i de50

mindreåriges hjemlande. IOM er bl.a. forhindret i at operere i visse provin-ser i Afghanistan på grund af sikkerhedssituationen dér. Derudover kanIOM som følge af sine databeskyttelsesprincipper ikke videregive oplys-ninger om eftersøgningsresultater til Udlændingestyrelsen uden skriftligtsamtykke fra både den mindreårige og de lokaliserede familiemedlemmer.I de få sager, hvor IOM indtil videre har lokaliseret familiemedlemmer,har skriftligt samtykke ikke foreligget.10.3. ForslagetFormålet med de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 56 a er atsikre overensstemmelse mellem Udlændingestyrelsens forpligtelser i for-bindelse med eftersøgning af uledsagede mindreåriges forældre eller andenfamilie og de faktiske muligheder, som udlændingemyndighederne har forat opfylde forpligtelserne. Som beskrevet ovenfor har Udlændingestyrel-sens forpligtelse til at iværksætte eftersøgning efter de gældende bestem-melser i udlændingeloven vist sig meget vanskelig at opfylde i praksis,uanset de omfattende konkrete bestræbelser herpå.Som det fremgår af pkt. 10.2 ovenfor, har eftersøgningspligten baggrund iartikel 22 i FN’s Børnekonvention, hvorefter deltagerstaternei det omfang,de anser det for passende,bl.a. skalbistået uledsaget flygtningebarn medat spore forældrene eller andre familiemedlemmer med det formål at opnåde oplysninger, der er nødvendige, for at barnet kan søges genforenet medsin familie.Efter Justitsministeriets opfattelse pålægger Børnekonventionen ikke med-lemsstaterne pligt til ativærksætteen eftersøgning af familie til uledsagedemindreårige. Staterne forpligtes derimod til atbiståbarnet med at få sat ef-tersøgning i værk. Derudover følger det af konventionen, at staterne skalbistå med eftersøgning i det omfang, staternefinder det passende.Efter Justitsministeriets opfattelse er Udlændingestyrelsen efter de gæl-dende regler i udlændingeloven forpligtet i videre omfang, end det følgeraf Børnekonventionen. Denne omstændighed bør ses i sammenhæng medde praktiske vanskeligheder for Udlændingestyrelsen med at opfylde for-pligtelsen. Endvidere må det tages i betragtning, at formålet med reglerneom eftersøgning er at hjælpe børn til at få oplysninger om forsvunden fa-milie for om muligt at blive genforenet, hvorfor myndighedernes bestræ-belser bør sættes i forhold til det enkelte barns aktive ønske.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør bestemmelserne derfor ændres såle-des, at Udlændingestyrelsen normalt ikke er forpligtet til på eget initiativ ativærksætte eftersøgning, og således at Udlændingestyrelsen heller ikke erforpligtet hertil i videre omfang, end det er praktisk muligt.Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 56 a, stk. 9, således at Udlændin-gestyrelsens forpligtelse tilat iværksætteen eftersøgning i stedet bliver enforpligtelse tilat biståen uledsaget mindreårig med at sætte eftersøgnin-gen i værk. Dermed vil det ikke længere være Udlændingestyrelsen, deralene har ansvaret for og skal tage initiativet til at få iværksat en eftersøg-ning, og som alene har handlepligten i den forbindelse. Udlændingestyrel-sen vil fortsat have pligt til at vejlede grundigt om mulighederne for at fåiværksat en eftersøgning og til at bistå de uledsagede mindreårige med atfå kontakt til en organisation eller lignende, der kan forestå eftersøgningen,f.eks. Røde Kors. Den mindreåriges personlige repræsentant vil som hidtilogså skulle bistå den mindreårige.Udlændingestyrelsens forpligtelse til at bistå en uledsaget mindreårig medat få iværksat en eftersøgning vil således kunne opfyldes ved grundig vej-ledning om organisationer og andre, der foretager eftersøgning, og ved bi-stand til at formidle kontakt mellem den mindreårige og den pågældendeorganisation mv.Udlændingestyrelsen vil som hidtil kunne anmode Udenrigsministeriet ombistand til at eftersøge en uledsaget mindreårig udlændings forældre elleranden familie. Eftersøgning kan endvidere fortsat være et led i den forbe-redte hjemsendelse via IOM, som er et tilbud til uledsagede mindreårige,der skal rejse ud af Danmark. Accept af tilbuddet forudsætter den mindre-åriges samarbejde om hjemrejseforberedelserne, herunder ved aktiv med-virken til at fremskaffe oplysninger om en eventuel families opholdssted.Som hidtil vil spørgsmålet om, hvorvidt en eftersøgning er iværksat, ikke isig selv have indflydelse på udlændingemyndighedernes behandling af enansøgning om opholdstilladelse, men konkrete oplysninger om den uled-sagede mindreåriges families skæbne eller opholdssted vil fortsat kunneindgå i en eventuel sag om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c,stk. 3, f.eks. hvis der med eftersøgning fremkommer sikre oplysninger om,at forældrene er døde.Det foreslås endvidere at ændre Udlændingestyrelsens forpligtelse efterudlændingelovens § 56 a, stk. 10, således at Udlændingestyrelsen ikke vil52

være forpligtet til at iværksætte eftersøgning af familie til uledsagede min-dreårige, der er ofre for menneskehandel, i videre omfang end det er prak-tisk muligt. Som hidtil vil Udlændingestyrelsen fortsat have en pligt til atsætte eftersøgning i værk i tilfælde af menneskehandel, eller hvis særligegrunde i øvrigt taler for eftersøgning, dog kun hvis det er muligt. I givetfald vil eftersøgning således fortsat skulle iværksættes uafhængigt af, omden mindreårige samtykker hertil. Det afgørende vil fortsat være, om eneftersøgning vil være i den mindreåriges bedste interesse.Udlændingestyrelsen skal derfor fortsætte bestræbelserne på at indgå i etsamarbejde med organisationer, Udenrigsministeriet eller andre med hen-blik på at eftersøge forældre eller familie til et uledsaget mindreårigt offerfor menneskehandel, hvis det er i den mindreåriges interesse, eller hvis deri øvrigt foreligger særlige grunde.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 32-34.

medlemmernes opholdssted, uden at dette berører spørgsmålet om denmindreåriges retsstilling eller spørgsmålet om, hvorvidt en eventuel an-søgning om opholdstilladelse er begrundet.De foreslåede ændringer af reglerne om iværksættelse af eftersøgning afforældre eller anden familie til uledsagede mindreårige udlænding, jf. for-slagets § 1, nr. 32-34, vurderes at være i overensstemmelse hermed.Herudover gennemfører lovforslagets § 1, nr. 1, en konsekvensændringsom følge af Kroatiens medlemskab af EU og optagelse i Schengensamar-bejdet.For så vidt angår forslaget om obligatorisk anvendelse af papirbaseredeansøgningsskemaer eller digitale løsninger henvises der til pkt. 2.2.7 i lov-forslagets almindelige bemærkninger.Med hensyn til forslaget om udvidet adgang til registersamkøring henvisesder til pkt. 5.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

16. Hørte myndigheder mv.Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndighe-der og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK-Landsklubben Danmarks Domstole, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Forenin-gen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet,Danske Advokater, Amnesty International, Ankestyrelsen, Børnerådet,Børns Vilkår, CFU – Centralorganisationernes Fællesudvalg, DanmarksBiblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks RejsebureauForening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, DanskFlygtningehjælp, Dansk Handicap Forbund, Dansk Socialrådgiverforening,Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet, De Samvirkende Invalide-organisationer, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder,Den Katolske Kirke i Danmark, Det Faglige Hus, DIGNITY – Dansk In-stitut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racedis-krimination, Finansrådet, Flygtningenævnet, Flygtninge Under Jorden,Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsad-vokater, Frie Funktionærer, Færøernes Landsstyre, Gartneri-, Land- ogSkovbrugets Arbejdsgivere, Grønlands Selvstyre, HK/Danmark, Indvan-drermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivnin-54

gen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste,Kommunernes Landsforening, Fredsfonden, Landsforeningen Adoption &Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen AfPsykiatribrugere (LAP), Landsforeningen SIND, Landsorganisation afkvindekrisecentre (LOKK), Pro Vest, Red Barnet, Retspolitisk Forening,Retssikkerhedsfonden, Røde Kors Asylkontoret, Røde Kors Landskonto-ret, Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventi-onen, SOS mod Racisme, Ægteskab uden Grænser, Ældresagen og 3F.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Kroatien den 1. juli2013 blev medlem af Den Europæiske Union, herunder optaget i Schen-gensamarbejdet.Schengenreglerne finder dog ikke fuldt ud anvendelse for Kroatien fra til-trædelsesdatoen, jf. artikel 4 i akt om Republikken Kroatiens tiltrædelses-vilkår (EUT L 112 af 24. april 2012, s. 21). Den fulde anvendelse afSchengenreglerne kræver, at Rådet for den Europæiske Union træffer af-gørelse herom, efter at det i overensstemmelse med de relevante Schen-genevalueringsprocedurer er blevet sikret, at de nødvendige betingelser foranvendelse af alle de relevante regler er opfyldt i Kroatien.På den baggrund foreslås det med ændringen af udlændingelovens§ 2 a,stk. 2,at Kroatien – i overensstemmelse med tiltrædelsesvilkårene – lige-som Cypern, Bulgarien og Rumænien ikke anses for et Schengenland iforhold til en række nærmere bestemmelser i udlændingeloven, herunderlovens bestemmelser om grænsekontrol.Til nr. 2Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 572 af 18. juni2012 om ændring af udlændingeloven (Revision af reglerne om tidsube-grænset opholdstilladelse, ændring af kravene til herboende udlændingefor opnåelse af ægtefællesammenføring, udvidelse af Flygtningenævnet oglangtidsvisum til adoptivbørn). Lovændringen indebar bl.a., at pointsyste-met blev ophævet, og at en række betingelser for opnåelse af tidsubegræn-set opholdstilladelse blev ændret, herunder kravet om beskæftigelse, jf. ud-lændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.Samtidig indebar lovændringen, at ægtefællesammenføring med en herbo-ende udlænding blev betinget af et tilsvarende beskæftigelseskrav.Henvisningen i udlændingelovens§ 9, stk. 12, nr. 6,til den tilsvarende be-stemmelse i reglerne om tidsubegrænset ophold skulle derfor rettelig haveværet en henvisning til § 11, stk. 3, nr. 8, frem for § 11, stk. 3, nr. 7. Detrettes der med forslaget op på.Til nr. 356

Med den foreslåede ændring kommer det til at fremgå direkte af lovtek-sten, at det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om nedsættelseaf den økonomiske sikkerhed. Der er alene tale om en præcisering, oggældende praksis videreføres uændret.Til nr. 4Efter den foreslåede§ 9 g, stk. 1,bemyndiges justitsministeren til at fast-sætte regler om, at en ansøgning, der indgives til Udlændingestyrelsen ihenhold til udlændingeloven eller bekendtgørelse om udlændinges adgangher til landet, skal indgives ved anvendelse af et ansøgningsskema eller endigital ansøgningsløsning, som Udlændingestyrelsen stiller til rådighed(digital selvbetjening).Tilsvarende foreslås det i§ 9 g, stk. 2,at beskæftigelsesministeren bemyn-diges til at fastsætte regler om, at en ansøgning, der indgives til Styrelsenfor Fastholdelse og Rekruttering i henhold til udlændingeloven eller be-kendtgørelse om udlændinges adgang her til landet, skal indgives ved an-vendelse af en digital ansøgningsløsning, som Styrelsen for Fastholdelseog Rekruttering stiller til rådighed (digital selvbetjening).I medfør af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser forventes det fast-sat, at ansøgninger på de områder, hvor der er udviklet en digital ansøg-ningsløsning, jf. pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, skalindgives på denne måde. Det forventes endvidere fortsat, at ansøgninger tilUdlændingestyrelsen på de områder, hvor der endnu ikke er udviklet endigital ansøgningsløsning, skal indgives på papirbaserede ansøgningsske-maer. Fremadrettet forventes der udviklet digitale ansøgningsløsninger påstadig flere ansøgningsområder, og disse områder vil derefter kunne bliveomfattet af kravet om anvendelse af en digital ansøgningsløsning.Efter den foreslåede§ 9 g, stk. 3, 1. pkt.,kan en ansøgning omfattet af reg-ler fastsat i medfør af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i stk. 1 og2 afvises af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Re-kruttering, hvis den ikke indgives på den anviste måde.Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse ogRekruttering informerer mere generelt om de nye formkrav og indholdetheraf, før de omhandlede formkrav træder i kraft, herunder informerer omde ansøgningsområder, der omfattes af henholdsvis ansøgningsskemakravog krav om anvendelse af en digital ansøgningsløsning, og om adgangen57

til at afvise en ansøgning, der ikke opfylder det relevante formkrav. Denneinformation vil blive givet på udlændingemyndighedernes hjemmesidewww.nyidanmark.dk.Som anført under pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger vilUdlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering desu-den have pligt til i fornødent omfang at yde vejledning og bistand til ansø-gere, der retter henvendelse om spørgsmål inden for de respektive styrel-sers område. Det gælder uanset, om en ansøger henvender sig til styrelser-ne her i landet eller fra udlandet. Herudover vil det påhvile styrelserne ifornødent omfang at hjælpe ansøgere, der ikke har mulighed for at ansøgepå den anviste måde, på samme måde som de to styrelser har pligt til det idag.Som anført under pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger eren afvisning af at tage en sag under realitetsbehandling på grund af mang-lende anvendelse af det obligatoriske papirbaserede ansøgningsskema ellermanglende brug af den digitale ansøgningsløsning en afgørelse og indebæ-rer en sagsbehandling, der følger de almindelige forvaltningsretlige reglerog principper om eksempelvis partshøring og begrundelse. Afgørelsen omafvisning vil blive truffet efter en konkret og individuel vurdering.Hvis en ansøgning ikke er indgivet til Udlændingestyrelsen ved anvendel-se af det obligatoriske papirbaserede ansøgningsskema, eller hvis en an-søgning ikke er indgivet til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fast-holdelse og Rekruttering ved brug af den digitale ansøgningsløsning, somstilles til rådighed, har Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelseog Rekruttering pligt til at vejlede ansøger om, hvorledes manglen kan af-hjælpes, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 1. Kun hvis ansøgeren, f.eks. indenfor en fastsat frist, ikke har rettet op på de mangler, den pågældende vedvejledning er gjort opmærksom på, kan ansøgningen afvises.En sådan afgørelse om afvisning vil ikke hindre, at sagen senere genopta-ges, når en fyldestgørende ansøgning er indsendt.Om partsrepræsentation i forhold til de to styrelsers anvendelse af digitaleansøgningsløsninger henvises til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Efter den foreslåede § 9 g, stk. 3, kan en ansøgning, der ikke indgives tilUdlændingestyrelsen på et ansøgningsskema, eller som ikke indgives til58

Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering vedbrug af en digital ansøgningsløsning, afvises, medmindre andet følger afEU-reglerne.Herved sigtes til TEUF art. 21 og art. 45 samt øvrige bestemmelser om fribevægelighed, herunder opholdsdirektivet, samt aftaler EU måtte haveindgået med tredjelande, herunder Associeringsaftalen mellem EU og Tyr-kiet og Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80. Der henvises herom til pkt.2.2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.For visse ansøgere vil overgangen til obligatorisk anvendelse af ansøg-ningsskemaer og digitale ansøgningsløsninger kunne være forbundet medsærlige udfordringer. Det kan f.eks. være ældre mennesker, der i højeregrad end den yngre del af befolkningen ikke har digitale kompetencer, an-dre personer uden digitale kompetencer, personer, der af grunde omfattetaf FN’s Handicapkonvention ikke kan udfylde et papirbaseret ansøgnings-skema eller anvende en digital ansøgningsløsning, sygdomsramte perso-ner, personer med kognitive eller fysiske funktionsnedsættelser, der ikke eromfattet af FN’s Handicapkonvention, og personer med sociale problemer.Det foreslås på den baggrund i§ 9 g, stk. 4,at Udlændingestyrelsen ellerStyrelsen for Fastholdelse og Rekruttering skal tilbyde, at en ansøgningkan indgives på anden måde end den, der er fastlagt ved regler fastsat imedfør af § 9 g, stk. 1 og 2, hvis Udlændingestyrelsen eller Styrelsen forFastholdelse og Rekruttering finder, at der foreligger særlige forhold, dergør, at ansøgeren ikke må forventes at kunne indgive ansøgning på denfastlagte måde.Det er henholdsvis Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse ogRekruttering, der under hensyntagen til den enkelte ansøgers behov vil an-vise, hvilken kommunikationskanal ansøgere, der ikke ansøger ved brug afden i regler fastsat i medfør af § 9 g, stk. 1 og 2, fastsatte ordning for ind-givelse af ansøgning, vil skulle bruge. Disse ansøgere får dermed sammemuligheder for at blive betjent som de ansøgere, der selv eller med hjælper i stand til at anvende et papirbaseret ansøgningsskema eller en digitalansøgningsløsning.Der kan endvidere inden for de to styrelsers respektive områder eventueltgøre sig særlige forhold gældende, som medfører, at det vil være hen-sigtsmæssigt at undlade afvisning i det konkrete tilfælde eller inden fornærmere bestemte sagstyper.59

Det foreslås derfor i§ 9 g, stk. 5,fastsat, at Udlændingestyrelsen og Sty-relsen for Fastholdelse og Rekruttering ud over de i stk. 4 nævnte tilfældekan undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet på den måde, derer fastlagt ved regler fastsat i medfør af § 9 g, stk. 1 og 2, hvis der ud fraen samlet økonomisk vurdering er klare fordele for Udlændingestyrelseneller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering ved at modtage ansøgnin-gen på anden måde, eller hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigtat modtage ansøgningen på anden måde..Det foreslås i§ 9 g, stk. 6,at en digital ansøgning anses for at være kom-met frem, når den er tilgængelig for Udlændingestyrelsen eller Styrelsenfor Fastholdelse og Rekruttering.En meddelelse vil normalt være tilgængelig for en myndighed på det tids-punkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tids-punkt registreres automatisk i styrelserne datasystemer. En ansøgning, derer tilgængelig i systemet f.eks. klokken 23:59 den 30. november, er såledeskommet frem den 30. november.Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges somfølge af problemer med en af styrelsernes it-systemer eller andre lignendeproblemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tids-punkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålideligeoplysninger om afsendelsestidspunktet.Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering vil iøvrigt, som tilfældet er i dag, skulle sikre, at en ansøgning mv., der indgi-ves til en forkert offentlig myndighed, henvises til rette myndighed.Til nr. 5Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, skal deri en række tilfælde betales et gebyr i forbindelse med indgivelse af en an-søgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse. Detgælder f.eks. ved indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse eller for-længelse af opholdstilladelse som arbejdstager, religiøs forkynder, stude-rende eller au pair. Gebyret skal indbetales senest samtidig med ansøgnin-gens indgivelse.

Efter lovens § 9 h, stk. 4, 1. pkt., afvises ansøgningen, hvis gebyr ikke ind-betales. I tilfælde, hvor gebyret er indbetalt, men hvor ansøgningen afvisespå andet grundlag, f.eks. efter § 9 g, stk. 2 eller 3, om afvisning på grundaf manglende dokumenter eller oplysninger, skal gebyret tilbagebetalesfratrukket et beløb på 750 kr., jf. § 9 h, stk. 4, 2. pkt.Den foreslåede ændring af§ 9 h, stk. 4,indebærer, at gebyret ligeledes skaltilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr., hvis en ansøgning afvises afUdlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, fordiden ikke indgives ved anvendelse af et ansøgningsskema eller ved digitalselvbetjening, jf. forslagets § 1, nr. 4.Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås der indsat 6 nye stykker i udlændin-gelovens § 9 g.Den foreslåede ændring af § 9 h, stk. 4, er endvidere en konsekvensæn-dring som følge af, at de gældende bestemmelser i lovens § 9, stk. 2 og 3,der ikke foreslås ændret, med indsættelsen af 6 nye stykker som stk. 1-6bliver stk. 8 og 9.Til nr. 6Ved lov nr. 418 af 12. maj 2012 om ændring af udlændingeloven og for-skellige andre love (Ny balance i reglerne om ægtefællesammenføring, ge-byr, fravigelse af persondatalovens § 7, stk. 8, i visse sager i forbindelsemed overgang til elektronisk sagsbehandling, repræsentationsaftaler i med-før af visumkodeksen m.v.) blev der som følge af nedlæggelsen af Mini-steriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration foretaget en række æn-dringer af ressortansvaret på udlændingeområdet. Der blev i den forbindel-se bl.a. indsat en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9 i.Forslaget er en teknisk ændring som følge af, at det daværende Ministeri-um for Videnskab, Teknologi og Udvikling og det daværende Undervis-ningsministerium ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 blev omdan-net til henholdsvis Ministeriet for Forskning, Innovation og VideregåendeUddannelser og Ministeriet for Børn og Undervisning, de deraf følgendeoverførsler af sagsområder, samt at Ministeriet for Børn og Undervisningved regeringsrokade af 9. august 2013 blev ændret til Undervisningsmini-steriet.Til nr. 761

Det følger af udlændingelovens § 33, stk. 4, at en ansøgning om opholds-tilladelse efter udlændingelovens § 9 b har opsættende virkning med hen-syn til udrejsefristen, hvis ansøgningen indgives senest 15 dage efter regi-streringen som asylansøger efter § 48 e, stk. 1, eller, såfremt asylsagen af-gøres inden dette tidspunkt, jf. § 53 b, stk. 1, hvis ansøgningen indgives itilknytning til forkyndelsen af udrejsefristen i forbindelse med afslag påopholdstilladelse efter § 7, og at en ansøgning om opholdstilladelse efter §9 b, der indgives på et senere tidspunkt ikke har opsættende virkning medhensyn til udrejsefristen, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.Det foreslås, at en ansøgning om humanitær opholdstilladelse efter § 9 bikke har opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, medmindreganske særlige grunde taler derfor.Den foreslåede ændring indebærer, at en ansøgning om humanitær op-holdstilladelse alene tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejse-fristen, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder, der taler der-for.Den foreslåede ændring af§ 33, stk. 4,indebærer ingen ændring i vurde-ringen af, hvornår der foreligger ganske særlige grunde, der taler for, at enansøgning om humanitær opholdstilladelse skal tillægges opsættende virk-ning med hensyn til udrejsefristen.Der kan i den forbindelse henvises til forarbejderne til bestemmelsen i lov-forslag nr. L 152 af 28. februar 2002 (Folketingstidende 2001-2002, 2.samling, tillæg A, s. 4036), hvoraf bl.a. fremgår følgende: ”Ganske særligegrunde, der taler for, at en ansøgning om humanitær opholdstilladelse kantillægges opsættende virkning – uanset tidspunktet for indgivelsen af an-søgninger – vil foreligge i tilfælde, hvor der på baggrund af de foreliggen-de oplysninger er konkret grund til at antage, at udlændingen vil blivemeddelt humanitær opholdstilladelse, f.eks. på baggrund af oplysninger fralæger, psykologer eller psykiatere.”Til nr. 8Med den foreslåede bestemmelse i§ 40 epræciseres det, at udlændinge-myndighederne fastlægger en udlændings fulde navn, fødselsdato, fødsels-land samt statsborgerskabsforhold og registrerer oplysningerne i deres eg-ne sagsbehandlingssystemer. Efter den foreslåede bestemmelse er det såle-62

des Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering ogStatsforvaltningen, der fastlægger og registrerer de nævnte personoplys-ninger vedrørende ikke-nordiske statsborgere i forbindelse med meddelel-se af opholdstilladelse her i landet eller udstedelse af et registreringsbeviseller opholdskort.Opstår der tvivl om indholdet af de grundlæggende personoplysninger un-der andre myndigheders sagsbehandling, f.eks. i forbindelse med en kom-munes behandling af udlændingens anmeldelse af indrejse efter CPR-loven, er det udlændingemyndighederne, der træffer afgørelse herom.Det gælder bl.a., hvis der er tvivl om udlændingens fødselsdato, og udlæn-dingen ikke har dokumentation for at være født på en bestemt dato. Ud-lændingemyndighederne fastsætter i dette tilfælde en skønsmæssig dato.Hvis en udlænding f.eks. henvender sig til sin bopælskommune og anmo-der om at få ændret registreringen i CPR af de ovenfor anførte oplysnin-ger, skal den pågældende udlænding derfor henvises til at rette henvendel-se til Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering ellerStatsforvaltningen.Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering og Stats-forvaltningen kan efter anmodning fra udlændingen selv eller på eget initi-ativ træffe afgørelse om ændring af de registrerede personoplysninger, derer registreret efter bestemmelsen, hvis det efterfølgende viser sig, at oplys-ningerne ikke er korrekte, herunder hvis udlændingen på et senere tids-punkt fremlægger oplysninger fra udlandet, der dokumenterer, at udlæn-dingen har et andet navn eller fødselsdato mv. end det, der er registreretom den pågældende.I tilfælde af efterfølgende ændring af de grundlæggende personoplysningerforudsættes udlændingemyndighederne i sager, hvor politiet har foretagetden indledende registrering, jf. udlændingelovens § 48 e, stk. 1 (asylsager),at underrette politiet om ændringen.Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelser efter § 40 e, jf. §§ 9i-9 n, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. den gæl-dende § 46 a, stk. 2, der ikke foreslås ændret.Klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om en udlændings navn ellerfødselsdato mv. kan efter gældende ret indbringes for Justitsministeriet.Statsforvaltningens afgørelser på området kan indbringes for Udlændinge-styrelsen.63

Til nr. 9Bemyndigelsesbestemmelserne i udlændingelovens § 42 a, stk. 4, 3. og 4.pkt., ophæves, men videreføres indholdsmæssigt i det foreslåede§ 42 a,stk. 14,jf. lovforslagets § 1, nr. 2.Til nr. 10Det foreslås, at Udlændingestyrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmereregler om Udlændingestyrelsens eller udlændinges afholdelse af udgiftertil underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser, jf. udlændingelo-vens § 42 a, stk. 1-4, herunder beregningen af udgifterne til underhold ognødvendige sundhedsmæssige ydelser samt fastsætte gennemsnitstaksterfor en given ydelse over en given periode.Det forudsættes, at bemyndigelsen bl.a. vil blive anvendt til ved bekendt-gørelse at fastsætte regler, som nærmere uddyber, hvad der skal forstås vedunderhold, herunder nødvendige sociale foranstaltninger og nødvendigesundhedsmæssige ydelser.Det forudsættes således, at Udlændingestyrelsen vil fastsætte nærmere reg-ler for, i hvilke tilfælde og hvordan asylansøgere og udlændinge uden lov-ligt ophold får dækket udgifterne til underhold og nødvendige sundheds-mæssige ydelser.Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastlægge, hvilke typer behandlingog foranstaltninger som operatørerne har ansvaret for og selv kan iværk-sætte, og hvilke der alene kan iværksættes efter forudgående godkendelse iUdlændingestyrelsen. Bemyndigelsen vil endelig blive anvendt til at fast-sætte regler om, hvilke oplysninger og dokumenter der normalt skal væretilvejebragt, for at en ansøgning kan behandles.Udlændingestyrelsen vil desuden fortsat kunne fastsætte regler om, i hvil-ke tilfælde en udlænding som nævnt i stk. 4, 1. pkt., ikke skal have dækketsin eller sin families udgifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssi-ge ydelser, og om, i hvilke tilfælde en udlænding som nævnt i stk. 4, 2.pkt., kan pålægges at betale udgifterne hertil, hvilket svarer til den hidtilgældende bemyndigelse i § 42 a, stk. 4, 3. pkt.Udlændingestyrelsen vil endelig kunne fastsætte nærmere retningslinjerfor beregningen af udgifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssigeydelser, herunder fastsætte gennemsnitstakster for en given ydelse over en64

given periode, hvilket svarer til bemyndigelsen i den hidtil gældende § 42a, stk. 4, 4. pkt.De regler, som Udlændingestyrelsen vil fastsætte i medfør af den foreslåe-de bestemmelse, vil indebære en videreførelse af styrelsens nuværendepraksis på området.Til nr. 11Det foreslås, at§ 44 a, stk. 6,hvorefter Justitsministeriet, Beskæftigelses-ministeriet, Udlændingestyrelsen, Udlændingenævnet og Styrelsen forFastholdelse og Rekruttering uden samtykke fra ansøgeren og den herbo-ende person kan indhente de oplysninger i Arbejdsmarkedsportalen, somer nødvendige for udførelsen af myndighedens virksomhed eller påkrævetfor en afgørelse, som myndigheden skal træffe efter udlændingeloven, op-hæves.Arbejdsmarkedsportalen har siden 2010 været under udfasning, og de i be-stemmelsen nævnte myndigheder anvender derfor ikke længere portalen.Med ophævelsen af udlændingelovens § 44 a, stk. 6, bliver de nuværendestk. 7-12 i § 44 a herefter stk. 6-11.Til nr. 12Ændringen blev foreslået i forbindelse med lovforslag nr. L 130 af 30. ja-nuar 2013 som nr. 33, men blev ikke gennemført, da der i forbindelse medfolketingsbehandlingen opstod en fejl, således at der måtte ses bort fra æn-dringen.Den foreslåede ændring indebærer, at Udlændingestyrelsen, Styrelsen forFastholdelse og Rekruttering og Statsforvaltningen til brug for Arbejds-markedsstyrelsens overvågning af arbejdsmarkedet kan videregive oplys-ninger om udlændinge, der har opnået beskæftigelse i medfør af udlændin-gelovens § 14 a.Til nr. 13 og 14Med de foreslåede ændringer af udlændingelovens§ 44 a, stk. 11,kan Ud-lændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering med hen-blik på at kontrollere, at betingelserne for opholds- eller arbejdstilladelsen,registreringsbeviset eller opholdskortet, jf. § 6, overholdes, eller at en ud-65

lænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilla-delse, samkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra Det Cen-trale Personregister (CPR), Bygnings- og Boligregistret (BBR) og ind-komstregisteret. I forhold til fysiske personer, enkeltmandsejede virksom-heder og interessentskaber, hvor en eller flere af interessenterne er en fy-sisk person, gælder dette dog kun, såfremt personen eller virksomhedenhar modtaget forudgående information om, at en sådan kontrol kan findested.Den foreslåede ændring af den eksisterende hjemmel til registersamkøringindebærer, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Re-kruttering ikke som hidtil kun vil kunne foretage samkøring af oplysningerom udlændinge og – for så vidt angår ægtefællesammenførte – udlændin-gens ægtefælle/samlever, men også af oplysninger om andre herboendepersoner, herunder f.eks. i tilfælde, hvor en eller flere af betingelserne foropholds- eller arbejdstilladelsen knytter sig til disse personer samt virk-somheder.Udlændingestyrelsen kan efter bestemmelsen således bl.a. samkøre oplys-ninger fra CPR og BBR med egne registre med henblik på kontrol af, ombetingelserne for familiesammenføring er opfyldt, herunder at der er sam-liv på fælles bopæl, og at boligen opfylder visse krav. Disse krav gælderbåde ved ægtefællesammenføring med en ægtefælle og ved familiesam-menføring med børn. Udlændingestyrelsen kan endvidere samkøre oplys-ninger med indkomstregisteret med henblik på kontrol af, at hverken ud-lændingen eller dennes ægtefælle/samlever modtager offentlige ydelser.Det samme gælder i forhold til en forsørger, hvis der er tale om familie-sammenføring med børn.Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kan bl.a. samkøre oplysningerfra CPR og BBR med egne registre med henblik på kontrol af, om betin-gelsen om fælles bopæl er opfyldt i sager vedrørende au pair-ophold og isager om medfølgende familie til udlændinge, der har opholdstilladelsemed henblik på studie eller arbejde.Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kan endvidere samkøre oplys-ninger fra indkomstregisteret med egne registre for bl.a. at kontrollere, omen udlænding med en stedfæstet arbejdstilladelse arbejder i den virksom-hed, tilladelsen vedrører. Herudover kan Styrelsen for Fastholdelse og Re-kruttering ved samkøring af oplysninger om arbejdsgivere få adgang til op-66

lysninger fra indkomstregisteret om, hvorvidt disse beskæftiger udlændin-ge i strid med de pågældende udlændinges opholds- og arbejdstilladelse.Samkøring med oplysninger fra indkomstregisteret kan endvidere meregenerelt anvendes til at finde udlændinge, der enten har opholdstilladelse,men ikke arbejdstilladelse (f.eks. au pair personer), eller som ikke længerehar en gyldig opholds- eller arbejdstilladelse, men som alligevel optræder iindkomstregisteret med en lønindkomst.Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering vilherudover, i det omfang der efter lovforslagets vedtagelse måtte blive fast-sat regler om nye typer af opholdstilladelse, kunne foretage samkøringmed henblik på kontrol af, at betingelserne for disse opholdstilladelseroverholdes.Det er som anført under pkt. 5.3.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger forudsat, at samkøringer som hidtil vil blive gennemført i overens-stemmelse med persondatalovens regler. Udlændingemyndighederne vilsåledes alene indsamle og samkøre oplysninger fra de nævnte registre i detomfang, det er nødvendigt og sagligt i forhold til de typer af kontrol, somer indeholdt i udlændingelovens § 44 a, stk. 11, jf. ovenfor.Om den forudgående underretning, som forudsættes at ske af berørte per-soner, henvises til pkt. 5.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Det forudsættes, at de oplysninger, der af udlændingemyndighederne ind-hentes fra eksterne registre i forbindelse med en registersamkøring, og somikke efterfølgende skal anvendes i en kontrol i en sag om opholds- og ar-bejdstilladelse eller ulovligt ophold eller arbejde, på samme måde som hid-til vil blive slettet, når udlændingemyndighederne har konstateret, at op-lysningerne ikke skal anvendes, jf. persondatalovens § 5, stk. 5.Det forudsættes endvidere, at de myndigheder, hvis registre udlændinge-myndighederne indhenter oplysninger fra, ikke vil blive delagtiggjort ikontrolresultaterne. I tilfælde, hvor det vil være relevant at videregive op-lysning om et kontrolresultat til en anden forvaltningsmyndighed, vil detteske i overensstemmelse med de gældende regler om videregivelse af så-danne oplysninger.Beslutter Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekrut-tering på baggrund af oplysninger indhentet i f.eks. indkomstregistret, at67

der i en sag foretages en egentlig kontrol, vil udlændingemyndighederne irelevant omfang og i overensstemmelse med persondatalovens regler her-om underrette de berørte personer om kontrollen. Der henvises herom i øv-rigt til pkt. 5.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Resultatet af en registersamkøring vil ikke i sig selv få opholdsretlige kon-sekvenser for en udlænding, idet det er en forudsætning, at der sker enegentlig kontrol i den enkelte sag. Der henvises herom til pkt. 5.2 i lovfors-lagets almindelige bemærkninger.Til nr. 15Ved lov nr. 418 af 12. maj 2012 om ændring af udlændingeloven og for-skellige andre love (Ny balance i reglerne om ægtefællesammenføring, ge-byr, fravigelse af persondatalovens § 7, stk. 8, i visse sager i forbindelsemed overgang til elektronisk sagsbehandling, repræsentationsaftaler i med-før af visumkodeksen m.v.) blev der som følge af nedlæggelsen af Mini-steriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration foretaget en række æn-dringer af ressortansvaret på udlændingelovens område. Lovændringen in-debar blandt andet, at reglerne om meddelelse af opholdstilladelse af ud-dannelses- og beskæftigelsesmæssige grunde, som hører under Beskæfti-gelsesministeriets ressort, og som tidligere var indeholdt i udlændingelo-vens § 9 c, blev udskilt i særskilte bestemmelser (§§ 9 i-9 n). Som en kon-sekvens heraf burde henvisningen i § 44 e, stk. 2, til § 9 c, stk. 1, have væ-ret ændret.Med den foreslåede ændring af§ 44 e, stk. 2,ændres henvisningen til § 9c, stk. 1, til § 9 i, stk. 1.Til nr. 16Det fremgår af udlændingelovens § 46, stk. 1, at afgørelser efter udlændin-geloven som udgangspunkt træffes af Udlændingestyrelsen med de undta-gelser, der er angivet i bestemmelsen. Med den foreslåede ændring indsæt-tes der i§ 46, stk. 1,en henvisning til udlændingelovens § 9, stk. 31-33,som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3, idet kommunalbestyrelsen træfferafgørelse efter de nævnte bestemmelser.Til nr. 17Ved lov nr. 418 af 12. maj 2012 om ændring af udlændingeloven og for-skellige andre love (Ny balance i reglerne om ægtefællesammenføring, ge-68

byr, fravigelse af persondatalovens § 7, stk. 8, i visse sager i forbindelsemed overgang til elektronisk sagsbehandling, repræsentationsaftaler i med-før af visumkodeksen m.v.) blev den tidligere § 4 a, stk. 2, om visum i for-bindelse med aflæggelse af indvandringsprøven, ophævet, og det tidligerestk. 3 blev til stk. 2. Som en konsekvens heraf ændres med forslaget hen-visningerne til § 4 a, stk. 3, i udlændingelovens§§ 46, stk. 2, 46 c, stk. 1,og 47, stk. 2,til § 4 a, stk. 2.Til nr. 18Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 7.Ved lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås § 33, stk. 4, ændret. I forbindelse meddenne ændring udgår 2. pkt. i § 33, stk. 4.Det foreslås derfor, at henvisningen til 2. pkt. i § 33, stk. 4, udgår af§ 46,stk. 3.Til nr. 19Med den foreslåede ændring af§ 46 a, stk. 1,afskæres administrativ rekursvedrørende afgørelser truffet efter de foreslåede § 9 g, stk. 3-5, i udlæn-dingeloven, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, ovenfor.Herudover indebærer den foreslåede ændring af § 46 a, stk. 1, en konse-kvensændring, idet den gældende bestemmelse i lovens § 9 g, stk. 1, derikke foreslås ændret, med den foreslåede indsættelse af 6 nye stykker i § 9g herefter bliver stk. 7.Der henvises herom i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Til nr. 20Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 430 af 1. maj2013 om ændring af udlændingeloven, kildeskatteloven og integrationslo-ven (Adgang for asylansøgere til at arbejde og bo uden for asylcentre m.v.samt overdragelse af en del af politiets sagsbehandling i den indledendefase af asylprocessen til Udlændingestyrelsen). Ved lovændringen blevindholdet af den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 42 a, stk. 7,1. pkt., overført til § 42 a, stk. 7, 3. pkt.

Til nr. 21 og 22Ved lov nr. 418 af 12. maj 2012 om ændring af udlændingeloven og for-skellige andre love (Ny balance i reglerne om ægtefællesammenføring, ge-byr, fravigelse af persondatalovens § 7, stk. 8, i visse sager i forbindelsemed overgang til elektronisk sagsbehandling, repræsentationsaftaler i med-før af visumkodeksen m.v.) blev der som følge af nedlæggelsen af Mini-steriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration foretaget en række æn-dringer af ressortansvaret på udlændingelovens område.Lovændringen indebar blandt andet, at reglerne om meddelelse af opholds-tilladelse af uddannelses- og beskæftigelsesmæssige grunde, som hørerunder Beskæftigelsesministeriets ressort, og som tidligere var indeholdt iudlændingelovens § 9 c, blev udskilt i særskilte bestemmelser (§§ 9 i-9 n).Ved en fejl blev der ikke indsat en henvisning til de nye bestemmelser i §§9 i-9 n i udlændingelovens § 47 b, der regulerer adgangen til at afvise enansøgning om opholdstilladelse, hvis ansøgeren ikke i forbindelse med an-søgningens indgivelse vil afgive biometriske kendetegn.Med den foreslåede ændring af§ 47 bfremgår det nu af bestemmelsen, aten ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9 i-9 n afvises, hvis ansøgerenikke vil afgive personfotografi eller medvirke til optagelse af fingeraftryk.Til nr. 23Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 48, 5. pkt., kan po-litiets afgørelser om afvisning ved indrejsen, jf. § 28, stk. 1-4, påklages tilJustitsministeriet.Med forslagets § 1, nr. 29, foreslås det at indsætte et nyt stykke (stk. 5) i §52 b, hvorefter kompetencen til at behandle klager over politiets afgørelserom afvisning ved indrejsen, jf. § 28, stk. 1-4, overføres fra Justitsministe-riet til Udlændingenævnet.Den foreslåede ændring af§ 48, 5. pkt.,er således en konsekvensændringsom følge af, at klageadgangen vedrørende politiets afgørelser om afvis-ningen forslås flyttet fra Justitsministeriet til Udlændingenævnet.Til nr. 24Den foreslåede bestemmelse indebærer, at klageadgangen afskæres i sager,hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om at nedsætte den øko-70

nomiske sikkerhed efter udlændingelovens § 9, stk. 31-33. Sådanne afgø-relser vil herefter ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed.Til nr. 25Efter den gældende bestemmelse i § 52 a, stk. 10, fastsættes Udlændinge-nævnets forretningsorden af justitsministeren efter forhandling med be-skæftigelsesministeren. Med hjemmel i denne bemyndigelse er der fastsatbekendtgørelse nr. 1208 af 14. december 2012 om forretningsorden forUdlændingenævnet.Den foreslåede ændring af§ 52 a, stk. 10,indebærer, at Udlændingenæv-net selv kan fastsætte sin forretningsorden.Der henvises herom i øvrigt til pkt. 9.2 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Til nr. 26Efter udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 3, kan Udlændingestyrelsens af-gørelser om afslag på ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelsemeddelt efter § 9, § 9 c, stk. 1, § 9 d og § 9 f, jf. nr. 1 og 2, herunder afgø-relser om lovligt forfald, jf. § 9 f, stk. 5, og afgørelser om inddragelse afsådanne opholdstilladelser, jf. § 11, stk. 2, og § 19, påklages til Udlændin-genævnet.Efter udlændingelovens § 9, stk. 30, skal opholdstilladelse efter stk. 1, nr.1, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgø-rende taler derimod, betinges af, at udlændingen består en af justitsministe-ren etableret danskprøve på A1-niveau eller en anden danskprøve på et til-svarende eller højere niveau. Prøven skal være bestået senest 6 månederfra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvisudlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen afopholdstilladelsen efter stk. 1, nr. 1. Det påhviler udlændingen at fremlæg-ge dokumentation herfor. Hvis udlændingen har aflagt, men ikke beståetprøven inden 6 måneder, kan omprøve finde sted indtil 3 måneder efter ud-løbet af fristen på 6 måneder. Ved lovligt forfald suspenderes de nævntefrister efter ansøgning herom med en periode svarende til varigheden afdet lovlige forfald.Efter § 19, stk. 1, nr. 11, kan opholdstilladelsen inddrages, når opholdstil-ladelsen er betinget af, at udlændingen består en danskprøve, jf. § 9, stk.71

30, og udlændingen ikke har bestået prøven inden for de frister, der ernævnt i § 9, stk. 30.Forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1 – det vilsige ægtefællesammenføring og familiesammenføring på grundlag af fastsamlivsforhold af længere varighed – er således normalt betinget af, at ud-lændingen består en danskprøve.Ægtefællesammenføring efter § 9 c, stk. 1, er normalt ligeledes betinget af,at danskprøvekravet i § 9, stk. 30, er opfyldt, jf. § 9 c, stk. 1, 2. pkt.Afgørelser om lovligt forfald i forbindelse med det danskprøvekrav, derstilles efter § 9, stk. 30, træffes af Udlændingestyrelsen i 1. instans medklageadgang til Justitsministeriet, jf. § 46, stk. 1, og § 46 a, stk. 1.Med den foreslåede ændring af§ 52 b, stk. 1, nr. 3,foreslås det, at ogsåUdlændingestyrelsens afgørelser om lovligt forfald efter § 9, stk. 30, kanpåklages til Udlændingenævnet.Der henvises herom i øvrigt til pkt. 9.1 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Til nr. 27Udlændingestyrelsens afgørelser om afvisning af indgivelse af en ansøg-ning om opholdstilladelse under henvisning til, at udlændingen ikke harlovligt ophold her i landet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 21, § 9 c, stk. 6,og § 9 f, stk. 8, kan påklages til Udlændingenævnet, jf. § 52 b, stk. 1, nr. 5.Afgørelser om afvisning af en ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9og 9 c-f under henvisning til manglende medvirken til afgivelse af biome-triske data, jf. § 47 b, stk. 1 (personfotografi) og 2 (fingeraftryk), træffes afUdlændingestyrelsen i 1. instans med klageadgang til Justitsministeriet, jf.§ 46, stk. 1, og § 46 a, stk. 1.Med den foreslåede ændring af§ 52 b, stk. 1, nr. 5,foreslås det, at Udlæn-dingestyrelsens afgørelser om afvisning af ansøgninger om opholdstilla-delse efter §§ 9 og 9 c-f under henvisning til manglende medvirken til af-givelse af biometriske data kan påklages til Udlændingenævnet frem for tilJustitsministeriet.Samtidig ændres henvisningen i § 52 b, stk. 1, nr. 5, til § 9 c, stk. 5, til § 9c, stk. 6, idet stk. 5 blev stk. 6 ved lov nr. 432 af 1. maj 2013 om ændringaf udlændingeloven (Bedre beskyttelse af ofre for menneskehandel).72

Ligeledes ændres henvisningen til § 9 f, stk. 5, til § 9 f, stk. 6, idet stk. 5blev stk. 6 som en konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 5 ved lov nr.434 af 1. maj 2013 om ændring af straffeloven, udlændingeloven og lovom tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Styrket indsats mod tvang i for-bindelse med ægteskaber og religiøse vielser).Der henvises herom i øvrigt til pkt. 9.1 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Til nr. 28Bestemmelserne i udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 1-8, vedrører Ud-lændingenævnets kompetence til at behandle klager over afgørelser truffetaf Udlændingestyrelsen.Det foreslås at indsætte tre nye numre (nr. 9-11) i § 52 b, stk. 1. De fore-slåede ændringer indebærer i lighed med forslagets § 1, nr. 29-31, at enrække klagesager flyttes fra Justitsministeriet til Udlændingenævnet.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 52 b, stk. 1, nr. 9,kan Udlændinge-styrelsens afgørelser om lovligt forfald, jf. § 9, stk. 32, påklages til Udlæn-dingenævnet.Udlændingelovens § 9, stk. 32, vedrører nedsættelse af den økonomiskesikkerhed, når en ægtefællesammenført har bestået en danskprøve påmindst A2-niveau senest 15 måneder fra tilmeldingen til folkeregisteret el-ler fra meddelelsen af opholdstilladelsen efter stk. 1, nr. 1. Hvis udlændin-gen har aflagt, men ikke bestået prøven inden fristen på 15 måneder, kanomprøve finde sted indtil 3 måneder efter udløbet af fristen på 15 måneder.Ved lovligt forfald suspenderes de nævnte frister efter ansøgning herommed en periode svarende til varigheden af det lovlige forfald.Forslaget til § 52 b, stk. 1, nr. 9, indebærer således, at Udlændingestyrel-sens afgørelser om lovligt forfald i forbindelse med danskprøven kan på-klages til Udlændingenævnet.Det foreslås endvidere i§ 52 b, stk. 1, nr. 10,at Udlændingenævnet be-handler klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om ophævelse af ind-rejseforbud, jf. § 32, stk. 7 og 9.Udlændingenævnet kan efter den foreslåede bestemmelse i§ 52 b, stk. 1,nr. 11,herudover behandle klager over Udlændingestyrelsens afgørelserom fremmedpas. Der er tale om afgørelser truffet efter §§ 6 og 7 i be-73

kendtgørelse nr. 727 af 28. juni 2012 om udlændinges adgang her til landet(udlændingebekendtgørelsen). Der ændres derimod ikke ved klageadgan-gen vedrørende afgørelser om rejsedokument for flygtninge, som efter §53 a, stk. 1, nr. 3, kan påklages til Flygtningenævnet.Der henvises herom i øvrigt til pkt. 9.1 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Til nr. 29Politiet træffer efter udlændingelovens § 48, 1. pkt., afgørelser om afvis-ning ved indrejsen, jf. udlændingelovens § 28, stk. 1-4. Politiets afgørelserkan efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 48, 5. pkt., på-klages til Justitsministeriet.Efter udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 7, behandler Udlændingenævnetklager over Udlændingestyrelsens afgørelser om afvisning efter udlændin-gelovens § 28.Det følger af den foreslåede bestemmelse i§ 52 b, stk. 5,at også politietsafgørelser om afvisning, jf. udlændingelovens § 28, stk. 1-4, fremover vilskulle påklages til Udlændingenævnet.Herudover indebærer den foreslåede ændring en konsekvensændring somfølge af, at de gældende bestemmelser i lovens § 52 b, stk. 5 og 6, medindsættelsen af et nyt stykke bliver stk. 6 og 7.Til nr. 30Ved lovforslagets § 1, nr. 29, foreslås der indsat et nyt stykke (stk. 5) i ud-lændingelovens § 52 b, hvorefter Udlændingenævnet overføres kompeten-ce fra Justitsministeriet til at behandle klager over politiets afgørelser omafvisning ved indrejsen, jf. § 28, stk. 1-4.Efter den gældende bestemmelse i § 52 b, stk. 5, som bliver til § 52 b, stk.6, skal klage over de afgørelser, der er nævnt i § 52 b, stk. 1-4, være indgi-vet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelsen om afgørelsen.Den foreslåede ændring af§ 52 b, stk. 5(der bliver stk. 6), er en konse-kvens af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 29, og indebæ-rer, at klager over politiets afgørelser om afvisning ved indrejsen på sam-me måde som de klager, Udlændingenævnet behandler i dag, skal indgivesinden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.74

Til nr. 31Ved lov nr. 532 af 12. juni 2012 om ændring af lov om ægteskabs indgåel-se og opløsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven ogom ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to per-soner af samme køn) blev der indsat en ny § 1 i ægteskabsloven, og dentidligere § 1 blev i uændret form videreført i § 1 a.Som en konsekvens heraf ændres med forslaget henvisningen til ægte-skabslovens § 1 i udlændingelovens 56 a, stk. 6, nr. 6 (om ophør af hvervetsom repræsentant for uledsagede mindreårige udlændinge), til § 1 a.Til nr. 32I dag er Udlændingestyrelsen forpligtet til at iværksætte en eftersøgning afen uledsaget mindreårig udlændings forældre eller andet familiemæssigenetværk, hvis den mindreårige samtykker til det. Således har Udlændinge-styrelsen både pligt til at indhente den mindreåriges samtykke og til at for-anstalte eftersøgningen iværksat.Efter den foreslåede ændring af§ 56, stk. 9, 1. pkt.,skal Udlændingestyrel-sen efter ønske fra en uledsaget mindreårig udlænding bistå den pågælden-de med at iværksætte en eftersøgning af den pågældendes forældre ellerandet familiemæssige netværk, medmindre den mindreårige kan tage op-hold på et modtage- og omsorgscenter i hjemlandet eller det tidligere op-holdsland.Det betyder, at Udlændingestyrelsen skal hjælpe en uledsaget mindreårigmed at få sat en eftersøgning af den pågældendes forældre eller anden fa-milie i værk, når den pågældende ønsker det. Således vil eftersøgning somhidtil forudsætte, at den mindreårige samtykker til, at det skal ske. Udlæn-dingestyrelsen vil fortsat spille en central rolle i forbindelse med eftersøg-ning, fordi Udlændingestyrelsen skal bistå den mindreårige. Iværksættel-sen af en eftersøgning af forældre eller anden familie til en uledsaget min-dreårig udlænding vil imidlertid fremover i højere grad end i dag skulleske på baggrund af den mindreåriges ønske og initiativ.Udlændingestyrelsens praksis for og forpligtelse til at vejlede grundigt ommulighederne for at få eftersøgt forældre eller anden familie ændres ikke.Det betyder, at Udlændingestyrelsen forsat skal vejlede en uledsaget min-dreårig udlænding grundigt om eksisterende eftersøgningsmuligheder så75

tidligt som muligt efter den pågældendes ankomst til Danmark. Vejlednin-gen bør som hidtil afvente, at der er udpeget en personlig repræsentant forvedkommende. Udlændingestyrelsens vejledningspligt vil ligeledes omfat-te grundig information af de personlige repræsentanter om mulighedernefor eftersøgning, således at repræsentanterne kan bistå de uledsagede min-dreårige i den forbindelse. Udlændingestyrelsens bistand vil derudoveromfatte etablering af kontakt med Røde Kors og andre organisationer mv.,hvis der er mulighed for eftersøgninger i andre organisationers regi.Udlændingestyrelsen skal endvidere fortsat samarbejde med Udenrigsmi-nisteriet om eftersøgninger i lande, hvor Udenrigsministeriet har mulighedfor at yde assistance.Udlændingestyrelsens forpligtelse til at bistå med eftersøgning vil somhidtil ikke omfatte uledsagede mindreårige, der kender deres forældres el-ler anden families opholdssted. Udlændingestyrelsens forpligtelse vil fort-sat heller ikke omfatte uledsagede mindreårige, der kan tage ophold på etmodtage- eller omsorgscenter i hjemlandet eller det tidligere opholdsland.Ligeledes vil uledsagede mindreårige fra EU-/EØS-landene som hidtil ikkevære omfattet.Der henvises til pkt. 10.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.Til nr. 33 og 34Efter den foreslåede ændring af§ 56 a, stk. 10, 1. pkt.,skal Udlændinge-styrelsen om muligt iværksætte en eftersøgning af en uledsaget mindreå-rigs forældre eller andet familiemæssige netværk, hvis den mindreårige harværet udsat for menneskehandel, medmindre særlige grunde taler imoddet. Som hidtil er Udlændingestyrelsen således forpligtet til at søge efter-søgning af forældre eller anden familie til et uledsaget mindreårigt offerfor menneskehandel iværksat, medmindre særlige grunde taler imod det,uanset om den mindreårige samtykker til det.Efter den foreslåede ændring består Udlændingestyrelsens forpligtelse kuni det omfang, det er muligt at iværksætte eftersøgningen. Udlændingesty-relsen vil fortsat være forpligtet til at undersøge, om eftersøgning af fami-lie til et uledsaget mindreårigt offer for menneskehandel er mulig at iværk-sætte via Udenrigsministeriet eller organisationer, der måtte samarbejdemed Udlændingestyrelsen herom, men hvis den uledsagede mindreårigesfamilie må antages at opholde sig i et land, hvor hverken Udenrigsministe-76

riet eller organisationer, som Udlændingestyrelsen samarbejder med, aktu-elt kan foretage eftersøgning, vil Udlændingestyrelsen ikke være forpligtettil at iværksætte eftersøgning af familien. Som i dag vil Udlændingestyrel-sen fortsat være forpligtet til at vejlede om eventuelle eftersøgningsmulig-heder, der kan forsøges i fortrolighed mellem den mindreårige og operatø-ren, f.eks. Røde Kors.Efter den foreslåede ændring af§ 56 a, stk. 10, 2. pkt.,skal Udlændinge-styrelsen endvidere om muligt iværksætte en eftersøgning af forældre elleranden familie til en uledsaget mindreårig, hvis ganske særlige grunde i øv-rigt taler derfor. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Udlændinge-styrelsen, på samme måde som i forhold til uledsagede mindreårige ofrefor menneskehandel, kun er forpligtet til at sætte en eftersøgning i værk,når Udenrigsministeriet eller organisationer, som Udlændingestyrelsenmåtte samarbejde med, har mulighed for at udføre eftersøgningen i det på-gældende land. Der er derudover tale om sproglige ændringer, der har tilformål at præcisere, at Udlændingestyrelsen altid har pligt til at søge efter-søgning af forældre eller familie til uledsagede mindreårige iværksat, hvisganske særlige grunde taler for det, og det er muligt uanset den pågælden-des ønske og samtykke.Bestemmelsen vil derudover blive administreret som hidtil.Der henvises til pkt. 10.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.Til nr. 35Den foreslåede ændring af§ 56 a, stk. 11,er en konsekvens af lovforsla-gets § 1, nr. 32. Efter dette forslag skal Udlændingestyrelsen bistå et barnmed at få en eftersøgning sat i værk, men har ikke pligt til at iværksætte eneftersøgning. Udlændingestyrelsen skal derfor ikke længere samarbejdemed organisationer herom.Udlændingestyrelsen skal som hidtil – hvis det er muligt – iværksætte eneftersøgning af forældre eller andet familiemæssigt netværk i tilfælde afmenneskehandel, medmindre særlige grunde taler imod det. Udlændinge-styrelsen skal ligeledes fortsat – hvis det er muligt – iværksætte en efter-søgning af forældre eller andet familiemæssigt netværk, hvis ganske særli-ge grunde i øvrigt taler for det. I de nævnte tilfælde, der begge er omfattetaf udlændingelovens § 56 a, stk. 10, vil Udlændingestyrelsen og den ellerde organisationer, som Udlændingestyrelsen samarbejder med i forhold til77

eftersøgning, som hidtil kunne udveksle oplysninger om den mindreårigespersonlige forhold uden samtykke fra den pågældende eller den personligerepræsentant.Bestemmelsen vil i øvrigt blive administreret som hidtil.Der henvises til pkt. 10.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.Til nr. 36 og 38De foreslåede ændringer af udlændingelovens§ 60, stk. 1 og 2,er konsekvensændringer, idet bestemmelsen i udlændingelovens § 16, stk.2, blev ophævet ved lov nr. 523 af 24. juni 2005 om ændring af lov om enaktiv beskæftigelsesindsats med flere love (Konsekvensrettelser som følgeaf kommunalreformen).Med forslaget udgår henvisningen i § 60, stk. 1, til den nu ophævede § 16,stk. 2, mens henvisningen i § 60, stk. 2, til § 16, stk. 1, ændres til § 16.Til nr. 37Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 430 af 1. maj2013 om ændring af udlændingeloven, kildeskatteloven og integrationslo-ven (Adgang for asylansøgere til at arbejde og bo uden for asylcentre m.v.samt overdragelse af en del af politiets sagsbehandling i den indledendefase af asylprocessen til Udlændingestyrelsen). Ved lovændringen blevindholdet af den daværende bestemmelse i udlændingelovens § 42 a, stk.7, 2. pkt., overført til § 42 a, stk. 7, 4. pkt., og det daværende § 42 a, stk. 8,2. pkt., blev til § 42 a, stk. 9, 2. pkt.

De bestemmelser i loven, der vedrører indførelse og ibrugtagning af vi-suminformationssystemet (VIS), er sat i kraft for Færøerne ved anordningnr. 677 af 17. juni 2013 og forventes tillige inden for kortere tid sat i kraftfor Grønland. Loven indeholder herudover bestemmelser om anden gene-ration af Schengeninformationssystemet (SIS II), som tillige bør sættes ikraft for Færøerne og Grønland.Den foreslåede bestemmelse vil gøre det muligt at udstede en kongelig an-ordning på Færøerne og i Grønland for de bestemmelser i lov nr. 1511 af27. december 2009, som ikke er sat i kraft.Til § 3Til nr. 1 og 2Asylansøgere er omfattet af reglerne for begrænset skattepligt, så længe depågældende ikke er blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark. Erhververen asylansøger lønindkomst, beskattes lønnen med en bruttoskat på 30 pct.samt arbejdsmarkedsbidrag. Asylansøgere har ikke mulighed for at vælgebeskatning efter de almindelige regler i stedet for bruttoskatten.Med vedtagelsen af lov nr. 430 af 1. maj 2013 blev der indført hjemmel iudlændingelovens § 42 g, stk. 2, til, at asylansøgere, der er optaget på enungdomsuddannelse, kan deltage i ulønnet eller lønnet praktik som led iuddannelsen.Med de foreslåede ændringer præciseres det, at eventuelle uddannelses-ydelser, der måtte blive udbetalt til asylansøgere, der deltager i praktiksom led i en ungdomsuddannelse i medfør af udlændingelovens § 42 g,stk. 2, bruttobeskattes efter de regler, der gælder ved beskatning af asylan-søgeres lønindkomst.Det foreslås således, at de former for uddannelsesydelser, som er undergi-vet begrænset skattepligt til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 2,stk. 1, nr. 13-21, omfattes af den bruttoskatteordning, der gælder for be-skatning af asylansøgeres lønindkomst.