Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Revision af visumregler, akkrediteringsordning for udenlandske virksom-heder, justering af karensregler, afslagskompetence til danske repræsenta-tioner)

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 25. juni 2013, somændret ved lov nr. 572 af 31. maj 2010 foretages følgende ændringer:

1.

I§ 2 b, stk. 1, 1. pkt.,ændres »i indtil 3 måneder pr. halvår regnet fradatoen for den første indrejse i Danmark eller et andet Schengenlandend det land, der har udstedt opholdstilladelsen« til: »i højst 90 dageinden for en periode på 180 dage, hvorved den seneste periode på180 dage for hver opholdsdag tages i betragtning«.

2.

I§ 2 b, stk. 1, 2. pkt., § 2 b, stk. 2, 3. pkt., § 2 b, stk. 2, 4. pkt., § 2 b,stk. 3, 1. pkt., § 2 b, stk. 3, 2. pkt., § 2 b, stk. 4, § 3, stk. 1, 2. pkt., § 3,stk. 1, 3. pkt., to steder i § 4, stk. 2,og§ 27 b, stk. 3, 1. pkt.,ændres »3måneders« til: »90 dages«.

3.

I§ 2 b, stk. 1, 2. pkt., § 2 b, stk. 2, 3. pkt.,og§ 2 b, stk. 3, 2. pkt.,æn-dres »halvåret« til: »de 180 dage«.

4.

I§ 2 b, stk. 2, 2. pkt.,og§ 4, stk. 1, 3. pkt.,ændres »3 måneder pr.halvår regnet fra datoen for den første indrejse i Schengenlandene« til:»90 dage inden for en periode på 180 dage, hvorved den seneste perio-de på 180 dage for hver opholdsdag tages i betragtning«.

5.

I§ 2 b, stk. 2, 4. pkt.,og§ 3, stk. 1, 3. pkt.,indsættes efter »opholdt sigi«: »Danmark eller«.

6.

I§ 2 b, stk. 3,ændres »i indtil 3 måneder pr. halvår regnet fra datoenfor den første indrejse i Danmark eller et andet Schengenland end detland, der har udstedt visummet« til: »i højst 90 dage inden for en peri-ode på 180 dage, hvorved den seneste periode på 180 dage for hveropholdsdag tages i betragtning«.

7.

I§ 3, stk. 1, 1. pkt.,ændres »i indtil 3 måneder i løbet af en 6-måneders-periode regnet fra datoen for den første indrejse i Schengen-landene« til: »i højst 90 dage inden for en periode på 180 dage, hvor-ved den seneste periode på 180 dage for hver opholdsdag tages i be-tragtning«.

8.

I§ 3, stk. 1, 2. pkt.,ændres »6-måneders-perioden« til: »de 180 dage«.

9.

I§ 4, stk. 2,indsættes efter »Ophold i «: »Danmark eller «.

10.

I§ 4 c, stk. 2,indsættes efter »ganske særlige grunde«: », herunderhvis en afskæring af udlændingens muligheder for at få visum vil ud-gøre en åbenbart uforholdsmæssig reaktion i forhold til udlændingensoverskridelse af det udstedte visums gyldighed«

11.

I§ 4 c, stk. 4, nr. 5,ændres »er omfattet af § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 eller 6,og søger om opholdstilladelse på dette grundlag eller« til: »ansøger omopholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 eller 6,«.

12.

Efter§ 4 c, stk. 4, nr. 5,indsættes som nyt nummer:»6) udlændingen efter indgivelsen af ansøgningen om opholdstilladelseudrejser af Schengenlandene i overensstemmelse med det udstedte vi-sums gyldighed, eller«.Nr. 6 bliver herefter nr. 7.

13.

§ 4 daffattes således:»§

4 d.

Udlændingestyrelsen kan forhåndsgodkende en virksomhed iDanmark med henblik på at modtage forretningsbesøg fra udlændingefra visumpligtige lande.Stk. 2.Udlændingestyrelsen skal træffe afgørelse om at inddrage enforhåndsgodkendelse meddelt efter stk. 1, hvis godkendelsen er opnåetved svig, eller hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er til2

stede. Udlændingestyrelsen kan endvidere træffe afgørelse om at ind-drage en forhåndsgodkendelse meddelt efter stk. 1, hvis vilkårene forgodkendelsen ikke overholdes.Stk. 3.En dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation i udlandet,som er bemyndiget til at træffe afgørelse vedrørende ansøgninger omvisum, jf. § 47, stk. 2, kan akkreditere en virksomhed i udlandet medhenblik på at give visumpligtige udlændinge med fast tilknytning tilvirksomheden mulighed for at gennemføre forretningsbesøg i Dan-mark.Stk. 4.En dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation i udlandet,som har akkrediteret en virksomhed i udlandet efter stk. 3, skal træffeafgørelse om at inddrage akkrediteringen, hvis denne er opnået vedsvig, eller hvis betingelserne herfor ikke længere er til stede. Den dan-ske diplomatiske eller konsulære repræsentation i udlandet kan endvi-dere træffe afgørelse om at inddrage en akkreditering meddelt efter stk.3, hvis vilkårene herfor ikke overholdes.«.

14.

Efter § 4 d indsættes:»§

4 e.

En dansk diplomatisk eller konsulær repræsentations afgørelseefter § 47, stk. 2, om at meddele afslag på en ansøgning om visum ellerom at annullere eller inddrage et allerede meddelt visum, meddeles an-søgeren ved brug af en standardformular til underretning om og be-grundelse for afslag på eller annullering eller inddragelse af visum.Afgørelsen udfærdiges i overensstemmelse med reglerne i visumko-deksen.«.

15.

I§ 38, stk. 3, 1. pkt.,ændres »Schengengrænsekodeksens artikel 4, stk.2,« til: »Schengengrænsekodeksens artikel 4, 18 og 19,«.

16.

I§ 39, stk. 2, 2. pkt.,ændres »om visummets varighed og om de betin-gelser, der kan fastsættes for visummet« til »om visummets varighed,om de betingelser, der kan fastsættes for visummet, om sagsfordelin-gen på visumområdet mellem Udlændingestyrelsen og de danske di-plomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet og om de grund-læggende hensyn ved behandlingen og afgørelsen af visumsagen«.

17.

I§ 39, stk. 3,indsættes som4. pkt.:»Justitsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om de be-tingelser, som en udlænding, der ikke skal have udstedt visum for at3

indrejse og opholde sig i Danmark, skal opfylde ved indrejse og opholdher i landet.«.

18.

I§ 46, stk. 1,indsættes efter »og af «: »§ 4 d, stk. 3 og 4, «.

19.

I§ 46 aindsættes efter stk. 4 som nyt stykke:»Stk.5.Udlændingestyrelsens og de danske diplomatiske og konsulærerepræsentationers afgørelser efter § 4 d kan ikke påklages.«Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

20.

I§ 46 aindsættes somstk. 8:»Stk.8.En dansk diplomatisk eller konsulær repræsentations afgørelseom afslag på en ansøgning om visum eller om annullering eller inddra-gelse af et allerede meddelt visum, jf. § 47, stk. 2, anses for påklaget tilUdlændingestyrelsen.«.

21.

I§ 47, stk. 2, 1. pkt.,ændres »bemyndigelse til at udstede og meddelevisum, opholdstilladelse og arbejdstilladelse« til »bemyndigelse til attræffe afgørelse om ansøgninger om visum og til at udstede og medde-le opholdstilladelse og arbejdstilladelse.«.

§2

Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr.14, 16, 20 og 21.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig an-ordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med deændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning2. Baggrund3. Akkrediterings- og forhåndsgodkendelsesordning forforretningsrejsende3.1. Gældende ret3.1.1. De EU-retlige rammer for dansk visumadministration3.1.2. National regulering3.1.2.1. Dansk praksis for meddelelse af visum med henblik påforretningsbesøg3.1.2.2. Danske ordninger med forhåndsgodkendelse af virksomheder3.1.2.3. Kompetencefordeling og klageadgang i relation tilforhåndsgodkendelsesordningen3.2. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger3.2.1. Akkrediteringsordning for virksomheder i udlandet3.2.2. Udvidelse af forhåndsgodkendelsesordningen for virksomheder iDanmark3.3. Justitsministeriets overvejelser4. Kompetencefordelingen på visumområdet4.1. Gældende ret4.1.1. Retsgrundlaget4.1.2. Den praktiske behandling af visumsager4.2. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger4.3. Justitsministeriets overvejelser5. Justering af karensreglerne5.1. Gældende ret5.1.1. Indførelse af karensreglerne5.1.2. Gennemførte ændringer af karensreglerne5.1.3. Karens som følge af visumoverskridelser5.1.4. Karens som følge af ansøgninger om opholdstilladelse5.2. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger5.2.1. Karens som følge af visumoverskridelser5.2.2. Karens som følge af ansøgninger om arbejdstilladelse5.2.3. Karens som følge af ansøgninger om opholdstilladelse, uanset atudlændingen ikke benytter processuelt ophold5.3. Justitsministeriets overvejelser6. Ændringer som følge af forordning om ændring af Schengenreglerne omberegning af kortvarige ophold6.1. Gældende ret5

6.1.1. EU-retlige regler6.1.1.1. EU-retlige regler om beregning af kortvarige ophold6.1.2. National regulering6.2. De nye regler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.610/2013Herudover gennemføres en række ændringer af andre EU-retsakter,således at definitionen af et kortvarigt ophold bringes i overensstemmelsemed de nye regler i Schengengrænsekodeksen.6.2.1. Ny metode til beregning af kortvarige ophold6.2.2. Krav til rejsedokumenters gyldighed6.2.3. Ændringer af Schengengrænsekodeksen i øvrigt6.2.4. Ikrafttrædelsesbestemmelser6.3. Forordningens gennemførelse i dansk ret6.4. Justitsministeriets overvejelser7. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.9. Administrative konsekvenser for borgerne10. Miljømæssige konsekvenser11. Forholdet til EU-retten12. Hørte myndigheder mv.13. Sammenfattende skema

1. IndledningSom det fremgår af regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står sammen«fra oktober 2011, ønsker regeringen, at Danmark skal være et åbent land,som bruger de muligheder, globaliseringen giver.Regeringen ønsker i den forbindelse en større revision af visumreglernemed henblik på at styrke danske virksomheders forretningsmulighederover for udenlandske samarbejdspartnere og styrke det danske turister-hverv. Revisionen skal bl.a. sikre, at reglerne bliver tidssvarende og i trådmed visumreglerne i vores nabolande.På den baggrund nedsatte regeringen i marts 2012 en tværministeriel ar-bejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter for erhvervslivet. Arbejds-gruppens medlemmer omfatter repræsentanter fra Justitsministeriet, Uden-rigsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Beskæftigelsesministeriet,Økonomi- og Indenrigsministeriet, Rigspolitiet og Udlændingestyrelsensamt eksterne deltagere fra Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening,Dansk Erhverv og Danmarks Rejsebureau Forening.Arbejdsgruppen har i juni 2013 afgivet sin rapport,”Rapport fra tværmini-steriel arbejdsgruppe om revision af de danske visumregler – forretnings-besøg og turistbesøg”,som indeholder en gennemgang af arbejdsgruppensanbefalinger til ændringer til visumregler og praksis.Regeringen kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefalinger, som i vidt om-fang danner baggrund for indholdet af lovforslaget. Lovforslaget indehol-der således forslag til ændringer af udlændingeloven i det omfang en gen-nemførelse af arbejdsgruppens anbefalinger forudsætter lovændringer.Herudover vil revisionen af visumreglerne også omfatte en række ændrin-ger af visumpraksis, som ikke kræver lovgivningsmæssige ændringer. Dervil bl.a. blive indført en akkrediteringsordning for virksomheder i visum-pligtige lande, hvorefter medarbejdere og andre med fast tilknytning til deakkrediterede virksomheder vil få adgang til en særligt smidig ansøg-ningsprocedure. Den eksisterende forhåndsgodkendelsesordning for virk-somheder i Danmark vil ligeledes blive tilrettet, således at ansøgere omfat-tet af denne ordning også får adgang til den særligt smidige ansøgnings-procedure. Der henvises til afsnit 3.Lovforslaget indeholder i forlængelse heraf forslag til bestemmelser vedrø-rende inddragelse af akkreditering samt afskæring af klageadgang i forholdtil ansøgninger om akkreditering og forhåndsgodkendelse. Der henvises tilafsnit 3.3 og lovforslagets § 1, nr. 13, 18 og 19.7

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om ændringer i kompetencefor-delingen mellem myndighederne på visumområdet. Det foreslås, at dedanske diplomatiske og konsulære repræsentationer – som i dag kun harkompetence til at give tilladelser i visumsager – får kompetence til at med-dele afslag i sager, der kan oplyses tilstrækkeligt på stedet, og at Udlæn-dingestyrelsen således alene skal behandle visumansøgninger i første in-stans, hvis sagerne kræver yderligere undersøgelser, inden der kan træffesafgørelse. Det foreslås desuden, at Udlændingestyrelsen skal være klagein-stans i de sager, hvor repræsentationerne meddeler afslag i første instans.Der henvises til afsnit 4 og lovforslagets § 1, nr. 14, 16, 20 og 21.Lovforslaget indeholder herudover forslag om mindre justeringer af ka-rensreglerne i § 4 c, bl.a. således at reglerne lempes i relation til indgivelseaf ansøgninger om arbejdstilladelse under visumophold, og således at ud-lændingemyndighederne får mulighed for at fravige karensreglerne ud fraproportionalitetsbetragtninger i sager vedrørende kortvarige overskridelseraf et visums gyldighed. Der henvises til afsnit 5 og lovforslagets § 1, nr.10-12.Endelig har lovforslaget til formål at gennemføre de ændringer i udlæn-dingeloven, som er nødvendige for at gennemføre Europa-Parlamentets ogRådets forordning (EU) nr. 610/2013 om ændring af bl.a. Schengengræn-sekodeksen. Forordningen introducerer en ny metode til beregning af kort-varige ophold. Der henvises til afsnit 6 og lovforslagets § 1, nr. 1-9, 15 og17.Med vedtagelsen af lovforslaget giver Folketinget samtidig sit samtykkeefter grundlovens § 19, stk. 1, til, at justitsministeren på Danmarks vegne iRådet for Den Europæiske Union kan meddele, at Danmark har besluttet atgennemføre forordningen i dansk ret.2. BaggrundHovedlinjerne i den nuværende visumpolitik blev fastlagt ved en ændringaf udlændingeloven, som blev gennemført ved lov nr. 429 af 9. juni 2004og trådte i kraft den 1. oktober 2004. Formålet med denne visumpolitik erat tage højde for det stigende behov for aflæggelse af besøg på tværs aflandegrænser, samtidig med at ulovlig indvandring og misbrug af visumbekæmpes på bedst mulige måde.Regeringen ønsker at videreudvikle og forbedre den nuværende visumpoli-tik samt at signalere over for omverdenen, at Danmark er et tilgængeligtland, som er åbent over for samhandel med udlandet.8

På den baggrund har regeringen som nævnt nedsat en tværministeriel ar-bejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter for erhvervslivet, som harset på mulighederne for at forbedre de danske visumregler.Arbejdsgruppen har haft til opgave at se nærmere på de danske visumreg-ler i forhold til visumreglerne i nabolandene, navnlig med henblik på ommuligt ad denne vej at styrke danske virksomheders og det danske turister-hvervs konkurrenceevne og understøtte bestræbelserne på at fastholde ogtiltrække udenlandske investeringer og internationale organisationers til-stedeværelse i Danmark.Arbejdsgruppen konkluderer i sin rapport fra juni 2013, at de danske vi-sumregler generelt er tidssvarende, og at den praktiske administration afreglerne i det store hele er velfungerende. Sammenligningen af danskpraksis med praksis i andre Schengenlande har bl.a. vist, at de danskemyndigheder har en relativt lav afslagsprocent på visumansøgninger (4,5pct. i 2012), ligesom de danske myndigheder også har en kort sagsbehand-lingstid for ansøgninger om forretningsvisa og turistvisa (gennemsnitligt 5dage i 2012).Efter arbejdsgruppens opfattelse kan det dog påvirke såvel Danmarks ima-ge som mulighederne for samhandel, at der visse steder i verden har været– og i mindre omfang fortsat er – begrænsede muligheder for at ansøge omvisum med Danmark som hoveddestination som følge af, at en del afDanmarks repræsentationsaftaler med andre Schengenlande er blevet op-sagt eller suspenderet i 2010 og 2011.Herudover er arbejdsgruppen nået frem til, at der består nogle negativemyter om den danske visumadministration, hvorfor det er vigtigt, at dergøres en indsats for at styrke Danmarks image på dette område.Arbejdsgruppens anbefalinger har primært til formål at smidiggøre ansøg-ningsprocedurerne, afskaffe unødigt bureaukrati og forbedre mulighedernefor at ansøge om visum til Danmark flere steder i verden.

3. Akkrediterings- og forhåndsgodkendelsesordning forforretningsrejsende3.1. Gældende ret3.1.1. De EU-retlige rammer for dansk visumadministrationDanmark indtrådte i Schengensamarbejdet i marts 2001. Schengensamar-bejdets formål er at skabe et fælles område uden indre grænser, og ud-gangspunktet for Schengensamarbejdet er en ophævelse af personkontrol-len ved de fælles grænser inden for Schengenområdet suppleret med fællesregler for passage af Schengenområdets ydre grænser og ens visumreglerfor tredjelandsborgere.Danmark deltager fuldt ud i det praktiske Schengensamarbejde, men somfølge af Danmarks forbehold om EU’s samarbejde om retlige og indre an-liggender deltager Danmark ikke i vedtagelsen af retsakter inden forSchengensamarbejdet. Danmark kan dog ensidigt beslutte at gennemføreretsakter, der udgør en videreudvikling af Schengenreglerne, hvorefterDanmark er folkeretligt forpligtet af reglerne, jf. protokollen vedrørendeDanmarks særlige stilling.Den 5. april 2010 trådte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)nr. 810/2009 om en fællesskabskodeks for visum (visumkodeksen) i kraft.Visumkodeksen er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1511 af 27. decem-ber 2009 om ændring af udlændingeloven. Med visumkodeksen blev detidligere Schengenregler og -retsakter vedrørende betingelser og procedu-rer for udstedelse af visa samlet i én retsakt.Visumkodeksen indeholder en række regler om indgivelse af visumansøg-ninger. Det følger bl.a. af visumkodeksen, at en ansøger som udgangs-punkt skal møde personligt op ved indgivelsen af en visumansøgning (arti-kel 10), og at ansøgeren skal opfylde en række dokumentationskrav (arti-kel 14). Repræsentationen kan under visse betingelser fravige disse krav,hvis ansøgeren er kendt for sin integritet og pålidelighed. Dog kan kravetom personligt fremmøde ikke fraviges, hvis der er behov for optagelse affingeraftryk (artikel 13).Visumkodeksen indeholder desuden regler om sagsbehandlingstiden vedbehandlingen af visumansøgninger (artikel 23). Der skal som udgangs-punkt træffes beslutning om en visumansøgning inden for 15 kalenderdageregnet fra datoen for indgivelsen af en antagelig visumansøgning. Sagsbe-10

handlingstiden kan i individuelle tilfælde forlænges til højst 30 kalender-dage og undtagelsesvist op til 60 kalenderdage i særlige tilfælde.Visumkodeksen indeholder herudover regler om udstedelse af visum ogfastlæggelsen af et visums gyldighed (artikel 24). Et Schengenvisum kanudstedes for en, to eller flere indrejser, og gyldighedsperioden må ikkeoverstige fem år og må højst give ret til 90 dages ophold pr. halvår. Vedfastlæggelsen af et visums gyldighed skal repræsentationen bl.a. læggevægt på, om ansøgeren er kendt for sin integritet og pålidelighed.3.1.2. National regulering3.1.2.1. Dansk praksis for meddelelse af visum med henblik påforretningsbesøgDe danske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet (herefterbenævnt repræsentationerne) meddeler som udgangspunkt visum – bl.a. tilforretningsrejsende – hvis udlændingen opfylder de grundlæggende indrej-sebetingelser (bl.a. besiddelse af gyldigt rejsedokument), og repræsentati-onen vurderer, at der ikke er nogen immigrationsrisiko, fare for sikkerhe-den eller trussel mod den offentlige orden.Vurderingen af immigrations- og sikkerhedsrisikoen bygger på en skøns-mæssig vurdering, som repræsentationen bl.a. foretager på baggrund af op-lysningerne i ansøgningen, repræsentationens indtryk af ansøgeren ved detpersonlige møde sammenholdt med repræsentationens kendskab til lokaleforhold og immigrationstendenser.Hvis repræsentationen vurderer, at ansøgeren opfylder betingelserne her-for, afsluttes sagen med, at der udstedes visum.Hvis repræsentationen derimod vurderer, at der er behov for yderligereundersøgelser, eller at der bør meddeles afslag, forelægger repræsentatio-nen sagen for Udlændingestyrelsen.Udlændingestyrelsen gennemgår herefter sagen på ny og træffer afgørelsei overensstemmelse med den praksis, der er beskrevet i Justitsministerietsnotat om visumpraksis. Den nuværende praksis er beskrevet i notat af 11.januar 2013 om visumpraksis gældende fra den 15. januar 2013.Udlændingestyrelsen – og Justitsministeriet som klageinstans – meddelersom udgangspunkt visum til personer, der ønsker at rejse til Danmark påforretningsrejse, hvis det vurderes, at der er tale om et reelt forretningsbe-søg. Det er en forudsætning, at udlændingen godtgør,atden pågældende11

som led i sit erhverv ønsker at komme til Danmark for at handle, indgå af-tale, besigtige produkter eller lignende hos en forretningsforbindelse iDanmark,atudlændingen er erhvervsdrivende, ogatopholdet i Danmarkhar relation til det erhverv, udlændingen driver i sit hjemland. Det er end-videre en forudsætning,atudlændingen har indgået en aftale eller etableretkontakt med forretningsforbindelsen i Danmark, ogatdet angivne formålbekræftes af værten.Hvis udlændingemyndighederne vurderer, at der er en høj grad af risikofor, at en ansøger vil tage fast eller længerevarende ophold i Danmark ellerde øvrige Schengenlande, får ansøgeren afslag på ansøgningen.3.1.2.2. Danske ordninger med forhåndsgodkendelse af virksomhederDanske virksomheder har siden den 1. juli 2009 haft mulighed for at bliveforhåndsgodkendt til at modtage forretningsbesøg af visumpligtige udlæn-dinge, jf. § 4 d i udlændingeloven. Forhåndsgodkendelsesordningen blevindført ved lov nr. 1334 af 19. december 2008.Når en visumpligtig udlænding skal aflægge forretningsbesøg hos en god-kendt virksomhed, er udgangspunktet, at ansøgningen om visum kan imø-dekommes af repræsentationen uden forelæggelse for Udlændingestyrel-sen.Det er kun virksomheder, der er registreret i Danmark, eller som har en af-deling eller filial her i landet, der kan forhåndsgodkendes. Udenlandskevirksomheder, der ikke har en filial i Danmark, kan således ikke forhånds-godkendes.Det er en forudsætning for, at en virksomhed kan forhåndsgodkendes, atvirksomheden stiller en kontaktperson til rådighed, som repræsentationer-ne kan kontakte med henblik på bekræftelse af besøget, samt at virksom-heden som følge af virksomhedens registrerede erhverv har et naturligt er-hvervsmæssigt behov for samhandel med udlandet.Når en forhåndsgodkendt virksomhed inviterer en visumpligtig udlændingpå forretningsbesøg i Danmark, vil de danske repræsentationer som ud-gangspunkt kunne meddele udlændingen visum uden at forelægge sagenfor Udlændingestyrelsen. Dette skyldes, at den vigtigste betingelse for atblive meddelt forretningsvisum er, at der skal være tale om et reelt forret-ningsforhold, hvilket som altovervejende hovedregel vil være tilfældet,hvis udlændingen er inviteret til Danmark af en forhåndsgodkendt virk-12

somhed. Om en ansøgning skal forelægges for Udlændingestyrelsen, harbetydning for sagsbehandlingstiden.Udlændingen er ikke fritaget for at opfylde de almindelige visumbetingel-ser, og det er også et krav, at der består en naturlig sammenhæng mellemudlændingens erhverv i hjemlandet og den forhåndsgodkendte virksom-heds forretningsområde.Hvis en dansk repræsentation finder, at en visumansøgning kræver nærme-re undersøgelser, eller at der bør meddeles afslag, forelægges ansøgningendog for Udlændingestyrelsen.Efter udlændingelovens § 4 d skal en forhåndsgodkendelse af en virksom-hed inddrages, hvis godkendelsen er opnået ved svig, eller hvis betingel-serne for godkendelsen ikke længere er til stede. En forhåndsgodkendelsekan endvidere inddrages, hvis det konstateres, at vilkårene for godkendel-sen ikke overholdes, f.eks. fordi virksomheden har inviteret udlændinge tilDanmark, som har misbrugt de meddelte visa.I praksis har Udlændingestyrelsen forhåndsgodkendt ca. 100 virksomhe-der, og der har ikke været anledning til at inddrage nogen af de meddelteforhåndsgodkendelser.3.1.2.3. Kompetencefordeling og klageadgang i relation tilforhåndsgodkendelsesordningenDet er Udlændingestyrelsen, der behandler ansøgninger om forhåndsgod-kendelse af virksomheder.De danske repræsentationer i udlandet bliver løbende orienteret om, hvilkevirksomheder der er omfattet af ordningen, således at de kan tage hensynhertil ved behandlingen af visumansøgninger med henblik på besøg hosdisse virksomheder.Hvis Udlændingestyrelsen meddeler afslag på en ansøgning om forhånds-godkendelse, kan afgørelsen påklages til Justitsministeriet, jf. udlændinge-lovens § 46 a.Udlændingestyrelsen træffer endvidere afgørelse vedrørende inddragelseaf meddelte forhåndsgodkendelser, jf. udlændingelovens § 4 d. Sådanneafgørelser kan ligeledes påklages til Justitsministeriet, jf. udlændingelo-vens § 46 a.

3.2. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalingerSom nævnt nedsatte regeringen i marts 2012 en tværministeriel arbejds-gruppe, som skulle se på mulighederne for at styrke danske virksomhedersog det danske turisterhvervs konkurrenceevne gennem en revision af vi-sumreglerne.Arbejdsgruppen har undersøgt visumreglerne i en række Schengenlandefor at se på mulighederne for at nedbringe sagsbehandlingstiden og gøreansøgningsproceduren mere smidig.Arbejdsgruppen har i juni 2013 afgivet sin rapport,”Rapport fra tværmini-steriel arbejdsgruppe om revision af de danske visumregler – forretnings-besøg og turistbesøg”,som indeholder en gennemgang af arbejdsgruppensanbefalinger til ændringer til visumregler og praksis.3.2.1. Akkrediteringsordning for virksomheder i udlandetPå baggrund af undersøgelserne af visumreglerne i andre Schengenlandehar arbejdsgruppen anbefalet, at der efter nederlandsk forbillede indføresen akkrediteringsordning (den såkaldte Red Carpet-ordning), som kan gøredet enklere for udenlandske forretningsrejsende at få visum til Danmark.Den foreslåede akkrediteringsordning går i hovedtræk ud på, at de danskerepræsentationer skal kunne akkreditere udenlandske virksomheder, hvor-efter medarbejdere og andre personer med fast tilknytning til de akkredite-rede virksomheder vil få adgang til en særligt smidig visumprocedure, for-di deres integritet og pålidelighed som udgangspunkt vil kunne anses forgodtgjort i kraft af tilknytningen til den akkrediterede virksomhed.Ved vurderingen af, om en virksomhed kan akkrediteres, vil der efter for-slaget skulle lægges vægt på, om der er tale om en veletableret virksom-hed, om virksomheden er sund og stabil, og om virksomheden må antagesat have et sådant kendskab til de medarbejdere, der sendes på forretnings-rejse, at virksomheden faktisk har en mulighed for at indestå for de pågæl-dende.Ud over udenlandske erhvervsvirksomheder vil der også efter en konkretvurdering kunne ske akkreditering af visse uddannelsesinstitutioner, for-eninger og organisationer, hvis Danmarks samarbejdsrelationer til udlandettaler for at imødekomme ansøgningen.Det er forudsat, at akkrediteringsordningen skal udmøntes forskelligt påforskellige steder, idet repræsentationerne skal tilpasse ordningen til de lo-14

kale forhold, bl.a. under hensyn til asyl- eller immigrationsrisikoen. Vedindførelsen af de enkelte ordninger vil repræsentationerne skulle indhenteoplysninger fra Udlændingestyrelsen om aktuelle asyl- og immigrations-tendenser.Ved udformningen af lokale akkrediteringsordninger vil der f.eks. kunnevære variationer i relation til de krav, der stilles til virksomhederne sombetingelse for akkreditering, ligesom der også vil kunne være forskel på,hvilke personer der anses for omfattet af en virksomheds akkreditering.Der vil ligeledes kunne være forskel på, hvilke fordele der er forbundetmed akkrediteringsordningen forskellige steder. Ordningen vil typisk in-debære en kortere sagsbehandlingstid, en lempelse af dokumentationskra-vene, en begrænsning af kravet om personligt fremmøde til sager, hvor derskal optages biometri, og en udvidelse af adgangen til at få udstedt visumgældende for flere indrejser og med længere gyldighed.Det forhold, at en virksomhed er akkrediteret, vil dog ikke betyde, at ansø-gere tilknyttet virksomheden automatisk kan meddeles visum. Der skal så-ledes fortsat ske en vurdering af asyl- og immigrationsrisikoen for hverenkelt ansøger, ligesom det vil være et krav, at ansøgerne opfylder degrundlæggende indrejsebetingelser. Endvidere vil de almindelige reglerom konsultation af sikkerhedsmyndighederne og de almindelige rammerfor et visums gyldighed fortsat gælde.Ordningen er tiltænkt forretningsrejsende, der også efter den hidtidigepraksis kan meddeles visum. Der vil således ikke være tale om en lempelseaf praksis for de visumansøgere, der tidligere ville have fået afslag, menom en forenkling af procedurerne for de personer, der skal til Danmark ianledning af et reelt forretningsforhold.Med henblik på at undgå misbrug af akkrediteringsordningen har arbejds-gruppen anbefalet, at ordningen ledsages af effektive kontrolforanstaltnin-ger, bl.a. i form af kontrol med de akkrediterede virksomheder gennem re-gelmæssige stikprøvekontroller i konkrete sager samt årlig kontrol af re-præsentationernes administration af ordningen.Arbejdsgruppen har desuden anbefalet, at en akkreditering som udgangs-punkt skal være tidsbegrænset og have en gyldighed på tre år. Repræsenta-tionerne bør dog kunne udstrække perioden til fem år, hvis der er tale omen særligt stabil virksomhed, og risikoen for ulovlig immigration er be-grænset.15

Arbejdsgruppen har endvidere anbefalet, at der skal ske inddragelse af enmeddelt akkreditering, hvis denne er opnået gennem svig, eller hvis betin-gelserne for akkrediteringen ikke længere er til stede, samt at manglendeoverholdelse af vilkårene ved groft eller gentagen misbrug af visa skal re-sultere i, at virksomheden mister akkrediteringen og ikke kan opnå en nyakkreditering i op til tre år. Dette svarer til den gældende praksis for ind-dragelse af forhåndsgodkendelser meddelt til virksomheder i Danmark ef-ter den nuværende bestemmelse i udlændingelovens § 4 d.Arbejdsgruppen har endelig anbefalet, at repræsentationernes afgørelserom afslag på akkreditering eller om inddragelse af en meddelt akkredite-ring ikke skal kunne påklages særskilt. Arbejdsgruppen har lagt vægt på, atet afslag på akkreditering af en virksomhed ikke vil afskære personer, somer tilknyttet virksomheden, fra at få visum, men alene vil betyde, at deressager skal behandles efter den sædvanlige procedure for behandling af in-dividuelle visumansøgninger. Arbejdsgruppen har desuden bemærket, atvurderingen af, om en virksomhed kan akkrediteres, bygger på den rele-vante repræsentations kendskab til såvel virksomheden som de lokale for-hold, hvorfor det vil være vanskeligt for en myndighed beliggende i Dan-mark at efterprøve repræsentationens skøn i sådanne sager.For en nærmere beskrivelse af ordningen med akkreditering af udenland-ske virksomheder henvises til arbejdsgruppens rapport, del IV, afsnit 1.1.3.2.2. Udvidelse af forhåndsgodkendelsesordningen for virksomheder iDanmarkArbejdsgruppen har anbefalet, at forhåndsgodkendelsesordningen for virk-somheder i Danmark udvides, således at det ikke kun er erhvervsvirksom-heder, der kan godkendes, men også visse uddannelsesinstitutioner, for-eninger og organisationer.Endvidere har arbejdsgruppen anbefalet, at ordningen justeres, således atansøgere, der søger om visum for at besøge en forhåndsgodkendt virksom-hed, som udgangspunkt får adgang til de samme fordele, der er knyttet tilakkrediteringsordningen for udenlandske virksomheder.En udvidelse af den danske forhåndsgodkendelsesordning til flere typer afvirksomheder og med mulighed for fravigelse af bl.a. kravet om personligtfremmøde forudsætter efter arbejdsgruppens opfattelse, at Udlændingesty-relsens kontrolmuligheder forbedres. Arbejdsgruppen har således anført, atUdlændingestyrelsen ved forhåndsgodkendelse af en virksomhed eller iforbindelse med enkelte sager bør have mulighed for at stille krav om, at16

de inviterede forretningsforbindelser undtagelsesvist skal dokumentere de-res hjemrejse over for repræsentationen ved fremsendelse af paskopier el-ler – om nødvendigt – ved personligt fremmøde.Arbejdsgruppen har desuden anbefalet, at en forhåndsgodkendelse frem-over skal være tidsbegrænset og have en gyldighed på enten tre eller femår, afhængig af virksomhedens stabilitet og erfaringer med at invitere ud-lændinge på besøg på visumophold.Herudover har arbejdsgruppen anført, at en udvidelse af forhåndsgodken-delsesordningen må forudsætte, at der gennemføres regelmæssige stikprø-vekontroller.Arbejdsgruppen har endelig anbefalet, at Udlændingestyrelsens afgørelserom afslag på forhåndsgodkendelse eller om inddragelse af en meddelt for-håndsgodkendelse ikke skal kunne påklages særskilt. Arbejdsgruppen har iden forbindelse bemærket, at der ikke er behov for særskilt klageadgang idisse tilfælde, idet et afslag på forhåndsgodkendelse af en virksomhed ellerinstitution ikke vil afskære visumpligtige udlændinge, der skal besøgevirksomheden, fra at få visum, men alene vil betyde, at deres sager skalbehandles individuelt.For en nærmere beskrivelse af den udvidede ordning med forhåndsgod-kendelse af virksomheder i Danmark henvises til arbejdsgruppens rapport,del IV, afsnit 1.2.3.3. Justitsministeriets overvejelserJustitsministeriet kan i det hele tilslutte sig arbejdsgruppens anbefalingerom indførelse af en akkrediteringsordning for udenlandske virksomhederog udvidelse af den hidtidige forhåndsgodkendelsesordning for danskevirksomheder.Der henvises til arbejdsgruppens bemærkninger gengivet i afsnit 3.2 og tilarbejdsgruppens rapport, del IV, afsnit 1.Justitsministeriet finder, at visumsagsbehandlingen i forretningssager børvære så smidig som muligt under behørig hensyntagen til risikoen for ille-gal immigration.Indførelsen af en forenklet ansøgningsprocedure for ansøgere omfattet afakkrediteringsordningen eller forhåndsgodkendelsesordningen må såledesforventes at gøre Danmark til et mere attraktivt land i forhold til samhan-del med udlandet.17

På den anden side er det vigtigt, at akkrediteringsordningen tilpasses til delokale forhold, således at de enkelte ordninger udformes under hensynta-gen til den asyl- og immigrationsrisiko, der kendetegner et givent land el-ler område. Justitsministeriet har i den forbindelse noteret sig, at ordningener tiltænkt forretningsrejsende, der også efter den hidtidige praksis kan fåvisum, og at der således ikke er tale om en lempelse af praksis for de vi-sumansøgere, der hidtil har fået afslag, men om en forenkling af procedu-rerne for de personer, der også kan få visum efter en individuel vurdering.Idet der nu findes to separate ordninger med forhåndsgodkendelse og ak-kreditering af virksomheder, anser Justitsministeriet det for hensigtsmæs-sigt, at det præciseres i udlændingeloven, hvilke myndigheder der harkompetence til at behandle ansøgninger om akkreditering og forhåndsgod-kendelse samt kompetence til at inddrage meddelte akkrediteringer og for-håndsgodkendelser.Det foreslås på den baggrund, at det præciseres i udlændingelovens § 4 d,stk. 1, at det er Udlændingestyrelsen, der kan forhåndsgodkende virksom-heder i Danmark til at modtage forretningsbesøg.Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 4 d, stk. 2, videreførerden gældende bestemmelse i udlændingelovens § 4 d om inddragelse afforhåndsgodkendelser meddelt af Udlændingestyrelsen. Den gældende be-stemmelse videreføres indholdsmæssigt uændret. Der henvises til bestem-melsens forarbejder, Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 127-128 og137-138.Det foreslås endvidere, at det præciseres i udlændingelovens § 4 d, stk. 3og 4, at det er de danske repræsentationer i udlandet, der kan akkreditereudenlandske virksomheder med henblik på at gennemføre forretningsrejsertil Danmark samt inddrage sådanne akkrediteringer.I konsekvens heraf foreslås det desuden, at udlændingelovens § 46, stk. 1 –hvorefter afgørelser efter denne lov som udgangspunkt træffes af Udlæn-dingestyrelsen – ændres, således at det fremgår, at afgørelser efter § 4 d,stk. 3 og 4, ikke træffes af Udlændingestyrelsen.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13 og 18.Justitsministeriet kan herudover tilslutte sig arbejdsgruppens overvejelservedrørende afskæring af klageadgangen i sager om akkreditering eller for-håndsgodkendelse.

Justitsministeriet finder således ikke, at myndighedernes afgørelser om af-slag på akkreditering, afslag på forhåndsgodkendelse eller inddragelse afen meddelt akkreditering eller forhåndsgodkendelse skal kunne påklagessærskilt. Justitsministeriet har i den forbindelse – ligesom arbejdsgruppen– lagt vægt på, at de nævnte afgørelser ikke vil afskære de forretningsrej-sende fra at få visum, men alene vil betyde, at deres sag skal behandles ioverensstemmelse med sædvanlig praksis. Endvidere finder ministeriet – ilighed med arbejdsgruppen – at vurderingen af, om en virksomhed kan ak-krediteres, vil bygge på den relevante repræsentations kendskab til såvelvirksomheden som de lokale forhold, og at det følgelig vil være vanskeligtfor en myndighed i Danmark at efterprøve repræsentationens skøn.Det foreslås på den baggrund, at der i udlændingelovens § 46 a, indsætteset nyt stykke (stk. 5), hvoraf det skal fremgå, at afgørelser efter § 4 d ikkekan påklages.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19.4. Kompetencefordelingen på visumområdet4.1. Gældende ret4.1.1. RetsgrundlagetAfgørelser efter udlændingeloven træffes af Udlændingestyrelsen, med-mindre andet fremgår af loven, jf. udlændingelovens § 46.Efter udlændingelovens § 47, stk. 2, kan der efter aftale mellem justitsmi-nisteren og udenrigsministeren gives danske diplomatiske og konsulærerepræsentationer i udlandet bemyndigelse til at udstede og meddele visum.I praksis er en række danske repræsentationer i udlandet i medfør af ud-lændingelovens § 47, stk. 2, bemyndiget til at udstede visum.Repræsentationernes kompetence er begrænset til enten at afvise en vi-sumansøgning på grund af formelle mangler eller at imødekomme ansøg-ningen.De danske repræsentationer har ikke kompetence til at meddele afslag påen ansøgning om visum. Hvis en repræsentation vurderer, at der er behovfor nærmere undersøgelser, eller at der bør meddeles afslag i en sag, fore-lægger repræsentationen sagen for Udlændingestyrelsen, som hereftertræffer afgørelse.19

En repræsentations beslutning om at forelægge en sag for Udlændingesty-relsen kan ikke påklages særskilt.Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på visum kan påklages til Ju-stitsministeriet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1.4.1.2. Den praktiske behandling af visumsagerBehandlingen af visumsager foregår i det elektroniske visumsystem, DK-VIS, der er en del af det fælleseuropæiske visumsystem, VIS.Det danske visumsystem består af to dele, UM-VIS og IVR-VIS. De dan-ske repræsentationer anvender UM-VIS, mens Udlændingestyrelsen og Ju-stitsministeriet anvender IVR-VIS.Når en visumsag modtages på en dansk repræsentation, oprettes sagen iUM-VIS. Herefter tager repræsentationen stilling til, om sagen er af en så-dan karakter, at den med det samme skal forelægges for Udlændingestyrel-sen.I langt de fleste tilfælde er der ikke behov for forelæggelse, hvorfor repræ-sentationen indleder selve sagsbehandlingen uden at inddrage Udlændin-gestyrelsen. Der er dog nogle enkelte sagstyper, der altid skal forelæggesfor Udlændingestyrelsen, ligesom der er nogle områder, hvor repræsentati-onerne skal være særligt påpasselige ved vurderingen af, om der kan ud-stedes visum på repræsentationen. Der gælder bl.a. særlige retningslinjerfor forelæggelse af sager, hvor der er en potentiel sikkerhedsrisiko, hvorder i øvrigt kan blive tale om udstedelse af nationalt begrænset visum tilDanmark, eller hvor der er en væsentlig immigrationsrisiko.Baggrunden for forelæggelsesproceduren er bl.a., at repræsentationerneikke har kompetence til at meddele afslag, at de ikke kan udstede nationaltbegrænsede visa, og at de kun har begrænset adgang til oplysninger omansøgernes eventuelle tidligere ophold i Danmark.Hvis der ikke er tale om de særlige sagstyper, der skal eller bør forelæggesfor Udlændingestyrelsen, indleder repræsentationen selve sagsbehandlin-gen. Dette indebærer i første omgang, at repræsentationen indsamler de re-levante dokumenter, dvs. et korrekt udfyldt ansøgningsskema og den do-kumentation, som visumkodeksen foreskriver, samt den supplerende do-kumentation, som ambassadens konsul og de øvrige repræsentanter fraSchengenlandene er blevet enige om i det lokale Schengensamarbejde.

Dernæst følger oplysningen af sagen, herunder verificering af dokumenterog eventuelt afholdelse af et personligt interview med ansøgeren.Hvis repræsentationen herefter vurderer, at sagen kræver nærmere under-søgelser – typisk af værten i Danmark – eller hvis repræsentationen vurde-rer, at der bør meddeles afslag, forelægger repræsentationen sagen for Ud-lændingestyrelsen. Til brug for Udlændingestyrelsens videre sagsbehand-ling forbereder repræsentationen sagen i UM-VIS ved udfyldning af felterog aktivering af en række menuer i systemet. Interviewnotater og telefon-notater registreres i UM-VIS, og de originale dokumenter, som ansøgerenhar fremlagt til sagen, scannes og journaliseres på sagen. Desuden indføressagsbehandlerens vurdering af sagen samt baggrunden for forelæggelsen,ligesom sagsbehandleren anfører den primære forelæggelsesgrund i enrække tjeklister.Når repræsentationen forelægger sagen for Udlændingestyrelsen, har sty-relsen umiddelbart adgang til sagens akter, da de også er tilgængelige iIVR-VIS, når repræsentationen har oprettet ansøgningen i UM-VIS.Ved modtagelsen af en visumansøgning foretager Udlændingestyrelsenindledningsvis en screening af sagen. I den forbindelse gennemgår styrel-sen ansøgerens data i IVR-VIS for at fastslå, om ansøgeren tidligere haransøgt om visum, og om den pågældende i givet fald er udrejst i overens-stemmelse med det tidligere meddelte visum, eller om der skal meddelesafslag, allerede fordi ansøgeren skal pålægges en karensperiode.Derudover undersøger Udlændingestyrelsen, om ansøgeren tidligere erblevet udvist af Danmark med indrejseforbud, om ansøgeren tidligere harsøgt asyl, og om ansøgeren tidligere har ansøgt om opholdstilladelse påandet grundlag i Danmark.Hvis ansøgeren tidligere har ansøgt om opholdstilladelse, undersøger Ud-lændingestyrelsen, om ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse eller af-slag herpå, og om ansøgeren udrejste af Danmark inden for opholdstilla-delsens gyldighed eller i overensstemmelse med en af udlændingemyndig-hederne fastsat udrejsefrist.Til brug for undersøgelsen af sagen anvender Udlændingestyrelsen enrække elektroniske sagsbehandlingssystemer med oplysninger om ansø-gernes eventuelle opholdssager, ligesom styrelsen om nødvendigt også kangennemgå eventuelle manuelle sager af ældre dato. Udlændingestyrelsenhar bl.a. mulighed for at undersøge baggrunden for eventuelle tidligere af-21

slag på opholdstilladelse, herunder om en afgørelse er truffet på baggrundaf reglerne om tvangsægteskaber eller pro forma.Ved privatbesøg gennemgår Udlændingestyrelsen desuden oplysningerneom den herboende vært i Det Centrale Personregister (CPR) for at fastslå,om værten bor på den angivne adresse i Danmark, og om værten er danskstatsborger. Hvis værten ikke er dansk statsborger, undersøger Udlændin-gestyrelsen, om den pågældende har lovligt ophold i Danmark i form af engyldig opholdstilladelse.I langt hovedparten af sagerne kontakter Udlændingestyrelsen desudenværten med henblik på at få be- eller afkræftet, at besøget er ventet. Dennekontakt kan ske enten skriftligt eller telefonisk. Formålet er navnlig at kon-trollere, at invitationsblanketten er ægte, dvs. at den er udfyldt og under-skrevet af værten.Når Udlændingestyrelsen har foretaget de ovennævnte undersøgelser, vilder typisk være grundlag for at vurdere, om ansøgningen bør imødekom-mes eller afslås.Der kan dog være behov for indhentelse af yderligere oplysninger om an-søgerens eller værtens forhold, ligesom der kan være anledning til at fore-tage partshøring af ansøgeren og/eller værten.Den ovennævnte sagsgang følges i store træk også i forbindelse med be-handlingen af ansøgninger om forretningsvisa eller visa med henblik påkulturelt eller videnskabeligt besøg.Ved behandlingen af en ansøgning om forretningsvisum gennemgår Ud-lændingestyrelsen oplysningerne om firmaet på Erhvervsstyrelsens hjem-meside (CVR) for at undersøge, om værtsfirmaet eksisterer, og om de op-givne oplysninger om værtens forhold er korrekte. Herudover kan Udlæn-dingestyrelsen eventuelt indhente oplysninger om værten ved hjælp af for-skellige opslagsværker, ligesom det kan være relevant at undersøge virk-somhedens beliggenhed, f.eks. for at afklare, om virksomheden er belig-gende i et industriområde eller en etageejendom. Endelig kan Udlændinge-styrelsen indhente vedtægter og/eller andre stiftelsesdokumenter for firma-et, hvis det er nødvendigt.

4.2. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalingerArbejdsgruppen anbefaler, at de danske repræsentationer i udlandet fårkompetence til at meddele afslag på visum i de sager, som repræsentatio-nerne i dag forelægger for Udlændingestyrelsen med henblik på afslag.De sager, som repræsentationerne i dag forelægger med henblik på yderli-gere undersøgelser eller som følge af repræsentationernes begrænsede ad-gang til oplysninger om ansøgernes opholdssager, skal derimod fortsat fo-relægges for Udlændingestyrelsen, således at sagerne kan blive tilstrække-ligt oplyst, inden der træffes afgørelse.Modellen medfører ingen ændringer i forhold til den indledende sagsbe-handling, herunder repræsentationernes oprettelse af sagen i det elektroni-ske visumsystem, indsamling af relevante dokumenter, verificering af do-kumenter, interview med ansøgeren mv. Det er således først på det tids-punkt, hvor repræsentationen har vurderet, at der bør meddeles afslag, atsagsbehandlingen skal foregå anderledes end i dag. Efter modellen skal re-præsentationerne således meddele ansøgeren afslag i stedet for at forelæg-ge sagen for Udlændingestyrelsen.Arbejdsgruppen anbefaler i den forbindelse, at repræsentationerne får mu-lighed for at meddele afslag alene ved brug af den standardformular med etafkrydsningsskema, som fremgår af visumkodeksens bilag VI, og som skalanvendes ved alle negative afgørelser. Repræsentationerne vil i så fald ik-ke skulle skrive en egentlig afgørelse, men blot udfylde afkrydsningsske-maet og sende sagen til Udlændingestyrelsen, hvor de i dag ville have fo-relagt sagen med henblik på, at Udlændingestyrelsen skulle meddele af-slag. Standardformularen anvendes i dag af en række andre Schengenlan-des repræsentationer som fyldestgørende begrundelse for afslag på visumtil Schengenområdet, herunder af Schweiz, Spanien, Estland, Letland ogLitauen.Den skitserede model kan gennemføres uden større omlægninger af it-systemerne og vil heller ikke medføre, at repræsentationerne pålægges enstørre arbejdsbyrde end i dag, hvis afgørelserne meddeles ved brug af denovennævnte standardformular.Efter arbejdsgruppens opfattelse vil den skitserede model medføre en kor-tere sagsbehandlingstid i de omfattede sager, idet sagsbehandlingen i førsteinstans vil blive afsluttet på tidspunktet for repræsentationernes afgørelse,dvs. på det tidspunkt, hvor sagerne i dag forelægges for Udlændingestyrel-sen med henblik på fornyet vurdering af sagen.23

Samtidig vil det danske visumsystem i højere grad komme til at ligne sy-stemet i de øvrige Schengenlande, hvilket bl.a. kan blive en fordel i for-bindelse med indgåelse af fremtidige repræsentationsaftaler. Således harflere lande tilkendegivet, at der vil være større fordele ved at indgå repræ-sentationsaftaler med Danmark, hvis der er mulighed for at indgå gensidi-ge aftaler, hvor Danmark også repræsenterer de andre lande på visse loka-liteter, og navnlig hvis de danske repræsentationer har kompetence til atfærdigbehandle sagerne uden forelæggelse for de andre landes myndighe-der – også hvis der skal meddeles afslag.Modellen indebærer desuden, at langt de fleste visumansøgere vil modtagesvar på deres ansøgning fra den samme myndighed, som har modtaget an-søgningen, hvilket må antages at få proceduren til at fremstå mindre bu-reaukratisk end i dag. Afslag, der meddeles ved brug af standardformula-ren fra visumkodeksens bilag VI vil endvidere blive tilgængelige på enrække forskellige sprog.På den anden side vil anvendelsen af standardformularen selvsagt indebæ-re, at ansøgere, der får afslag på deres ansøgning om visum, modtager enmindre udførlig afgørelse end i dag, idet afkrydsningsskemaet i formularenalene indeholder en liste over de afslagsgrunde, der er nævnt i visumko-deksens artikel 32, samt en klagevejledning. Afgørelsen vil derimod ikkeomfatte en sagsfremstilling eller en konkret begrundelse med angivelse afde retsregler og hovedhensyn, der danner grundlaget for afgørelsen. Vedanvendelse af denne form for afgørelse vil myndighederne derfor ikkefuldt ud opfylde begrundelsespligten efter forvaltningslovens § 24. Denskitserede model forudsætter derfor, at de omhandlede afgørelser om vi-sum undtages fra forvaltningslovens begrundelseskrav.Hensynet til ansøgernes retssikkerhed kan imidlertid tilgodeses, hvis derindføres en ordning, hvorefter repræsentationernes afgørelser om afslaganses for påklaget ex officio, idet ansøgerne i så fald vil modtage en afgø-relse, der opfylder de sædvanlige begrundelseskrav, hvis afgørelsen bliverstadfæstet.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at Udlændingestyrelsen bør være klage-instans i sådanne sager, og at Justitsministeriet alene bør være klageinstansi forhold til de sager, hvor det er Udlændingestyrelsen, der har truffet afgø-relse i første instans.Et sådant delt klagesystem kendes fra Norge, hvor repræsentationerne bådehar kompetence til at meddele tilladelser og afslag i visumsager, og hvordet kun er et begrænset antal sager, der indsendes til Udlændingedirektora-24

tet til afgørelse i første instans. Repræsentationernes afslag på visum kanefter den norske model påklages til Udlændingedirektoratet, mens de afgø-relser, der træffes af Udlændingedirektoratet i første instans, kan påklagestil Udlændingenævnet.En omlægning af kompetencen i overensstemmelse med de ovenståendebetragtninger vil forudsætte, at der udarbejdes generelle retningslinjer forsagsbehandlingen ved repræsentationerne og i Udlændingestyrelsen, f.eks.i form af en bekendtgørelse.Det er arbejdsgruppens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at indfø-re en model som den ovenfor skitserede, der bl.a. vil medføre korteresagsbehandlingstid og en procedure, der fremstår mindre bureaukratisk.Endvidere vil modellen forbedre Danmarks muligheder for at indgå gensi-dige repræsentationsaftaler med lande, der ønsker at give Danmark af-slagskompetence i forbindelse med aftalen.4.3. Justitsministeriets overvejelserJustitsministeriet kan i det hele tilslutte sig arbejdsgruppens anbefalingerom ændring af kompetencefordelingen på visumområdet.Der henvises til arbejdsgruppens bemærkninger gengivet i afsnit 4.2 og tilarbejdsgruppens rapport, del IV, afsnit 4.1.Justitsministeriet lægger særligt vægt på, at en omlægning af kompetencenvil forbedre Danmarks muligheder for at indgå gensidige repræsentations-aftaler med andre Schengenlande, hvilket vil betyde, at det bliver muligt atansøge om visum flere steder.Justitsministeriet vurderer således, at en let adgang til at ansøge om visumtil Danmark er af afgørende betydning – både for danske virksomhedersmuligheder for samhandel med udlandet og for Danmarks image som tu-ristland.Det foreslås på den baggrund, at udlændingelovens § 47, stk. 2, ændres,således at de danske repræsentationer kan bemyndiges til at træffe afgørel-se om ansøgninger om visum. Bemyndigelsen vil dermed ikke længerevære begrænset til at udstede visum, men giver også repræsentationerneadgang til at meddele afslag og til at annullere eller inddrage et alleredemeddelt visum.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 21.25

Det foreslås samtidig, at der i udlændingelovens § 4 e indsættes en ny be-stemmelse om, at repræsentationernes afgørelser om afslag, annullering el-ler inddragelse af et visum skal meddeles ansøgeren ved brug af en stan-dardformular. Det forudsættes i den forbindelse, at repræsentationerne – ioverensstemmelse med visumkodeksens artikel 32 – benytter en blanketsvarende til den standardformular, der er optrykt som bilag VI til visum-kodeksen. Det betyder, at spørgsmålet om begrundelse af afgørelserne her-efter reguleres af dette regelgrundlag og ikke af forvaltningsloven.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14.Det foreslås endvidere, at der i udlændingelovens § 46 a tilføjes en be-stemmelse om, at repræsentationernes afgørelser om afslag, annullering el-ler inddragelse af et visum anses for påklaget til Udlændingestyrelsen exofficio.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20.Endelig foreslås det, at udlændingelovens § 39, stk. 2, ændres, således atjustitsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler på visum-området udvides, således at der også kan fastsættes nærmere regler omsagsfordelingen på visumområdet mellem Udlændingestyrelsen og de dan-ske repræsentationer i udlandet og om de grundlæggende hensyn ved be-handlingen og afgørelsen af visumsagen. Dette forslag skal navnlig gøredet muligt at fastsætte nogle nærmere kriterier for, hvilke sagstyper derkan afgøres med afslag på repræsentationerne, og hvilke sagstyper der skalforelægges for Udlændingestyrelsen med henblik på yderligere sag-soplysning. Forslaget vil endvidere gøre det muligt for justitsministeren atfastlægge de overordnede rammer for dansk visumpraksis med henblik påat sikre en ensartet retsanvendelse på repræsentationerne og i Udlændinge-styrelsen.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16.5. Justering af karensreglerne5.1. Gældende retUdlændingelovens § 4 c indeholder regler om karensperioder, som inde-bærer, at en udlænding, der benytter et visum til andet end det tiltænkteformål, ikke kan få visum til Danmark i en periode på 3 eller 5 år, med-mindre hensyn af humanitær karakter afgørende taler imod at give afslagpå visumansøgningen.26

I 2012 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på visum under henvisning tilkarensreglerne i ca. 180 sager.5.1.1. Indførelse af karensreglerneReglerne om karensperioder blev gennemført ved lov nr. 429 af 9. juni2004, som trådte i kraft den 1. oktober 2004. Ved denne lovændring blevlinjen i den nuværende visumpraksis fastlagt. Det fremgår af bemærknin-gerne til lovforslaget, at den nye visumpolitik skulle tage højde for det sti-gende behov for aflæggelse af besøg på tværs af landegrænser, samtidigmed at ulovlig indvandring og misbrug af visum skulle bekæmpes på bedstmulige måde. Det fremgår endvidere, at flere udlændinge skulle have mu-lighed for at få visum til Danmark, men at dette skulle modsvares af kon-sekvenser for både ansøgeren og den herboende vært, hvis visummet blevbenyttet til at søge om videregående ophold mv. Hensigten med karensreg-lerne var således at indføre en mere konsekvent visumpraksis over for ud-lændinge, der benytter visumsystemet til andet end det tiltænkte formål –nemlig et kortvarigt besøg i Danmark.5.1.2. Gennemførte ændringer af karensreglerneVed ændringer af udlændingeloven i 2007 og 2008 blev karensreglernelempet, således at der blev givet mulighed for at indgive ansøgning om fle-re former for opholdstilladelse under et visumophold uden at ifalde karens,jf. lov nr. 379 af 25. april 2007 og lov nr. 486 af 17. juni 2008. Lovæn-dringerne vedrørte alene situationer, hvor udlændingen indgav ansøgningom opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse og faktisk opfyldte be-tingelserne for at få opholdstilladelse på dette grundlag.I 2009 blev der gennemført en yderligere lempelse af karensreglerne, såle-des at en række typer af opholdstilladelse blev undtaget fra karensreglerne,jf. lov nr. 1334 af 19. december 2008.5.1.3. Karens som følge af visumoverskridelserIfølge udlændingelovens § 4 c, stk. 1, 1. pkt., kan en udlænding ikke få vi-sum i 5 år, hvis den pågældende efter indrejsen opholder sig uden fornø-den tilladelse i Danmark eller et andet Schengenland ud over det tidsrum,der er angivet i det udstedte visum. Perioden udgør dog 3 år, hvis opholdetvarer op til en måned ud over det angivne tidsrum, jf. udlændingelovens §4 c, stk. 1, 2. pkt.

Dog kan der meddeles visum, hvis udlændingen godtgør, at overskridelsenaf det i visummet angivne tidsrum skyldes omstændigheder, der ikke kanlægges den pågældende til last, jf. udlændingelovens § 4 c, stk. 2. Dettekan f.eks. være tilfældet, hvis udlændingen ikke har haft mulighed for atudrejse til tiden som følge af strejker, vejrliget eller sygdom.Endvidere kan der meddeles visum i visse tilfælde, hvor det kan lægges tilgrund, at udlændingens overskridelse af det udstedte visum beror på enundskyldelig misforståelse af visummets gyldighed. Denne undtagelse fin-der alene anvendelse, hvis udlændingen har opholdt sig i Schengenområdetud over det bevilgede antal dage, men er udrejst inden for den i visummetfastsatte gyldighedsperiode. En overskridelse ud over gyldighedsperiodenbetragtes derimod ikke som undskyldelig.Herudover kan der meddeles visum, hvis udlændingen dokumenterer, atder foreligger ganske særlige grunde, jf. udlændingelovens § 4 c, stk. 2.Ganske særlige grunde kan f.eks. foreligge, hvis den herboende er livstru-ende syg eller i tilfælde af dødsfald, begravelse eller lignende. Udlændin-gens tilknytning til den herboende indgår som et væsentligt moment vedvurderingen af, om der kan gives visum. Endvidere vil ganske særligegrunde foreligge, hvis et afslag på visum vil medføre en overtrædelse afDanmarks internationale forpligtelser.5.1.4. Karens som følge af ansøgninger om opholdstilladelseIfølge udlændingelovens § 4 c, stk. 3, nr. 3, kan en udlænding ikke få vi-sum til Danmark i en periode på 5 år, hvis udlændingen efter indrejsen heri landet søger om opholdstilladelse.Bestemmelsen i § 4 c, stk. 3, nr. 3, finder dog ikke anvendelse i følgendetilfælde:hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet med henblik påfamiliesammenføring, og ansøgeren er den herboende persons æg-tefælle, faste samlever eller mindreårige barn under 15 år, jf. § 4 c,stk. 4, nr. 1 og 2,hvis udlændingen ansøger om opholdstilladelse med henblik påstudieophold i Danmark, jf. § 4 c, stk. 4, nr. 3,hvis udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter fribyordnin-gen, jf. § 4 c, stk. 4, nr. 4,

hvis udlændingen er omfattet af § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 eller 6, og sø-ger om opholdstilladelse på dette grundlag, jf. § 4 c, stk. 4, nr. 5,ellerhvis hensyn af humanitær karakter taler afgørende derimod, jf. § 4c, stk. 4, nr. 6.Bestemmelsen i § 4 c, stk. 4, nr. 5, indebærer, at karensreglerne ikke finderanvendelse ved ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæfti-gelse, hvis udlændingen opfylder betingelserne for at få en sådan opholds-tilladelse. Hvis udlændingen derimod meddeles afslag på ansøgningen, vilden pågældende blive pålagt karens.Ved ansøgning om andre former for opholdstilladelse end de ovennævntefinder karensreglerne anvendelse, uanset om udlændingen opfylder betin-gelserne for at få en sådan opholdstilladelse, og uanset om udlændingenudrejser i overensstemmelse med sit visum eller benytter sig af en eventuelmulighed for at få processuelt ophold i Danmark under opholdssagens be-handling. Dette gælder f.eks. for ansøgninger om opholdstilladelse som aupair, praktikant eller religiøs forkynder, og for ansøgninger om familie-sammenføring, hvor ansøgeren ikke hører til de familiemedlemmer, der eromfattet af 4 c, stk. 4, nr. 1 og 2.Hvis der er tale om en af de typer af opholdstilladelse, der er undtaget frakarensreglerne, er det udgangspunktet, at udlændingen ikke pålægges ka-rens. Også i sådanne tilfælde finder karensreglerne imidlertid anvendelse,hvis der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med an-søgningen om opholdstilladelse er at forlænge opholdet her i landet, og deter åbenbart, at ansøgningen ikke kan føre til meddelelse af opholdstilladel-se, jf. udlændingelovens § 4 c, stk. 5. Hvis det afgørende formål med enansøgning om opholdstilladelse har været at opnå processuelt ophold iDanmark, og det var åbenbart, at ansøgningen ikke ville kunne imøde-kommes, skal myndighederne således meddele karens, selv om ansøg-ningstypen som udgangspunkt er undtaget fra karensreglerne.5.2. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalingerEfter arbejdsgruppens opfattelse kan karensreglerne i visse tilfælde medfø-re unødige hindringer for danske virksomheders muligheder for samhandelmed udlandet.Karensreglerne kan have direkte betydning for danske virksomheder, f.eks.i situationer, hvor udenlandske samarbejdspartnere eller forretningsforbin-29

delser er afskåret fra at komme på besøg i Danmark, fordi de pågældendeer blevet pålagt karens.Derudover kan karensreglerne tænkes at have en indirekte betydning fordanske virksomheders muligheder for samhandel med udlandet, idet omta-le af konkrete sager i internationale medier muligvis vil kunne påvirkeDanmarks image i negativ retning.Arbejdsgruppen har endvidere bemærket, at ingen af de andre nordiskelande har regler svarende til de danske karensregler.5.2.1. Karens som følge af visumoverskridelserEfter de gældende regler vil en udlænding som udgangspunkt ikke kunnefå visum i en karensperiode på 3 år, hvis den pågældende uden tilladelseopholder sig i Danmark eller et andet Schengenland ud over det meddeltevisums gyldighed.Der er dog mulighed for at meddele nyt visum, hvis visumoverskridelsenskyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last (f.eks.flystrejke), hvis visumoverskridelsen beror på en undskyldelig misforståel-se af visummets gyldighed, eller hvis der foreligger ganske særlige grundetil at imødekomme den nye ansøgning (f.eks. i tilfælde af alvorlig sygdomhos nære familiemedlemmer).Arbejdsgruppen er blevet orienteret om en sag, hvor et større projekt måttestilles i bero, fordi en nøgleperson på projektet blev pålagt 3 års karenssom følge af en visumoverskridelse på nogle få dage. Udlændingen var ik-ke omfattet af de ovennævnte undtagelser, idet overskridelsen efter det op-lyste var begrundet i en fejlagtig antagelse om, at en mindre overskridelsenæppe ville have konsekvenser. Ikke desto mindre fik sagen store konse-kvenser for den danske virksomhed, der var nødt til at stille projektet i be-ro, indtil der var fundet en afløser for udlændingen, som havde den for-nødne ekspertise.Efter arbejdsgruppens opfattelse er det problematisk, at en dansk virksom-hed på denne måde kan blive afskåret fra at få besøg af en nøgleperson pået projekt i 3 år, fordi udlændingen har opholdt sig i Danmark i få dage udover et visums gyldighed.Arbejdsgruppen foreslår på den baggrund, at der indføres en mulighed forat dispensere fra reglerne om karens som følge af visumoverskridelser,

hvis et afslag på visum vil udgøre en uforholdsmæssig reaktion i forhold tiludlændingens adfærd i forbindelse med det tidligere ophold.Der tilsigtes ikke hermed nogen ændring i reglerne om, hvilke aktiviteteren udlænding lovligt kan udføre under et visumophold, og hvilke aktivite-ter der forudsætter en arbejdstilladelse.5.2.2. Karens som følge af ansøgninger om arbejdstilladelseEfter de gældende regler vil indgivelse af en ansøgning om opholdstilla-delse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 eller 6, alene føre til, atudlændingen pålægges karens, hvis ansøgningen resulterer i et afslag. Hvisansøgningen bliver imødekommet, vil udlændingen derimod ikke blive på-lagt karens.Arbejdsgruppen har anført, at denne regel kan tænkes at afholde højt kvali-ficerede udlændinge fra at ansøge om arbejdstilladelse, hvis de ikke tør lø-be risikoen for at blive afskåret fra at få visum til Danmark i 5 år.Arbejdsgruppen har givet udtryk for, at der med denne regel er pålagt vi-sumpligtige udlændinge og danske virksomheder et stort ansvar, idet de påforhånd skal vurdere, om en ansøgning om arbejdstilladelse vil kunneimødekommes. Hvis udlændingen og virksomheden tager fejl, og udlæn-dingen får afslag, vil den pågældende således blive pålagt karens i 5 år.Arbejdsgruppen er på den anden side opmærksom på, at karensreglernehar til formål at begrænse antallet af sager, hvor der søges asyl eller skerudvisning, og hvor politiet i sidste ende må sørge for udsendelse af ansø-gerne. Denne problematik synes dog ikke at være særligt relevant i forholdtil udlændinge, der søger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigel-se.Arbejdsgruppen anbefaler derfor en justering af karensreglerne, således atansøgninger om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ikke skaludløse karens, selv om det viser sig, at udlændingen ikke opfylder betin-gelserne for at få opholdstilladelse.Arbejdsgruppen bemærker i den forbindelse, at en sådan ændring af retstil-standen vil kunne gennemføres uden at ændre ved den generelle regel omat pålægge karens, når det primære formål med en ansøgning om opholds-tilladelse er at opnå et processuelt ophold.

5.2.3. Karens som følge af ansøgninger om opholdstilladelse, uanset atudlændingen ikke benytter processuelt opholdDe gældende regler indebærer, at en udlænding, som under et visumopholdansøger om en af de typer af opholdstilladelse, der ikke er undtaget fra ka-rensreglerne, vil blive pålagt karens, uanset om udlændingen udrejser ioverensstemmelse med sit visum, eller om den pågældende benytter sig afen eventuel mulighed for at få processuelt ophold i Danmark under op-holdssagens behandling. Det er således selve indgivelsen af en ansøgningom opholdstilladelse efter indrejse her i landet, der medfører, at udlændin-gen bliver pålagt karens.Efter arbejdsgruppens opfattelse vil denne regel i nogle tilfælde kunnefremstilles som uproportional, hvilket muligvis kan påvirke Danmarksimage i negativ retning.Hvis internationale medier omtaler en sag, hvor en udlænding pålæggeskarens som følge af en ansøgning om opholdstilladelse, selv om udlændin-gen har haft til hensigt at overholde reglerne og ikke har benyttet ansøg-ningen om opholdstilladelse til at forlænge sit ophold i Danmark ud oversit visums gyldighed, er det således arbejdsgruppens opfattelse, at dette vilkunne medvirke til at tegne et billede af Danmark som et svært tilgænge-ligt land.Efter arbejdsgruppens opfattelse bør det derfor overvejes at ændre udlæn-dingelovens karensregler, således at anvendelsesområdet begrænses til detilfælde, hvor udlændingen faktisk har benyttet ansøgningen om opholds-tilladelse til at forlænge opholdet i Danmark med et processuelt opholdunder sagens behandling.5.3. Justitsministeriets overvejelserJustitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefalinger om mindrejusteringer af karensreglerne på visumområdet.Der henvises til arbejdsgruppens bemærkninger gengivet i afsnit 5.2 og tilarbejdsgruppens rapport, del IV, afsnit 3.5 og 5.4.2.I relation til reglerne om karens som følge af visumoverskridelser skal Ju-stitsministeriet bemærke, at undtagelsen fra karensreglerne bør fortolkessnævert, idet det er den enkelte udlændings pligt at være opmærksom pågyldigheden af det udstedte visum og at udrejse i overensstemmelse her-med. Justitsministeriet finder således kun, at karensreglerne bør fraviges,32

hvis anvendelse af reglerne ville udgøre en åbenbart uforholdsmæssig re-aktion i forhold til udlændingens overskridelse af det udstedte visums gyl-dighed.Det foreslås på den baggrund, at udlændingelovens § 4 c, stk. 2, ændres,således at det fremgår, at der kan være grundlag for at fravige karensreg-lerne af særlige grunde, hvis en afskæring af udlændingens muligheder forat få visum vil udgøre en åbenbart uforholdsmæssig reaktion i forhold tiludlændingens overskridelse af det udstedte visums gyldighed.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10.For så vidt angår reglerne om karens som følge af indgivelse af ansøgnin-ger om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, jf. udlændingelo-vens § 9 a, skal Justitsministeriet bemærke, at ministeriet tillægger det storbetydning, at den eksisterende regel i udlændingelovens § 4 c, stk. 5, bibe-holdes. Reglen i § 4 c, stk. 5, indebærer således, at det efter lovforslagetsgennemførelse fortsat vil være muligt at anvende karensreglerne over forudlændinge, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse på baggrundaf beskæftigelse, hvis der er bestemte grunde til at antage, at det afgørendeformål med ansøgningen om opholdstilladelse har været at forlænge op-holdet her i landet, selv om det er åbenbart, at ansøgningen ikke kan føretil meddelelse af opholdstilladelse.Det foreslås, at udlændingelovens § 4 c, stk. 4, nr. 5, ændres, således atundtagelsen fra karensreglerne skal gælde for udlændinge, der ansøger omopholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 eller 6. Undtagelsen vil dermedogså gælde for de udlændinge, som ansøger om opholdstilladelse på bag-grund af beskæftigelse, men som får afslag på opholdstilladelse.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11.I relation til reglerne om karens som følge af indgivelse af ansøgninger omopholdstilladelse i øvrigt kan Justitsministeriet tilslutte sig arbejdsgrup-pens forslag om, at reglerne ikke skal finde anvendelse i forhold til udlæn-dinge, der udrejser i overensstemmelse med deres visum og således ikkebenytter ansøgningen om opholdstilladelse til at forlænge opholdet i Dan-mark.På den baggrund foreslås det, at der i udlændingelovens § 4 c, stk. 4, ind-sættes en ny bestemmelse, hvorefter karensreglerne i § 4 c, stk. 3, nr. 3, ik-ke finder anvendelse, hvis udlændingen efter indgivelsen af en ansøgning

om opholdstilladelse udrejser af Schengenlandene i overensstemmelsemed det udstedte visums gyldighed.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12.6. Ændringer som følge af forordning om ændring af Schengenreglerneom beregning af kortvarige ophold6.1. Gældende ret6.1.1. EU-retlige regler6.1.1.1. EU-retlige regler om beregning af kortvarige opholdPå EU-niveau er der gennemført fælles regler om tredjelandsstatsborgeresadgang til at indrejse og opholde sig i Schengenområdet på kortvarige op-hold.De gældende regler fremgår bl.a. af Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning (EF) nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for per-soners grænsepassage (Schengengrænsekodeksen) og Konventionen omgennemførelse af Schengenaftalen (Schengenkonventionen) som ændretved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 265/2010.Schengengrænsekodeksen fastlægger bl.a. en række grundlæggende ind-rejsebetingelser, som en tredjelandsstatsborger skal opfylde for at kunneopholde sig i et Schengenland på et kortvarigt ophold.Det fremgår af Schengengrænsekodeksens artikel 5, stk. 1, at de nævnteindrejsebetingelser er knyttet til”ophold i op til tre måneder pr. seks må-neders periode”.Schengengrænsekodeksen finder anvendelse på alle personer, der passerermedlemsstaternes indre eller ydre grænser, bortset fra personer, som harret til fri bevægelighed efter EU-retten, samt flygtninge og personer, somansøger om international beskyttelse, navnlig hvad angår princippet omnon-refoulement, jf. artikel 3.Schengenkonventionen indeholder bestemmelser vedrørende beregningenaf kortvarige ophold for så vidt angår visumfritagne udlændinge og udlæn-dinge, der har en gyldig opholdstilladelse eller et langtidsvisum i et Schen-genland.

Det følger af Schengenkonventionens artikel 20, at en udlænding, der ikkeer visumpligtig, kan”færdes på de kontraherende parters område i højsttre måneder i løbet af en seksmåneders periode regnet fra datoen for førsteindrejse”.Det følger endvidere af Schengenkonventionens artikel 21, stk. 1, at en ud-lænding, der har en gyldig opholdstilladelse udstedt af en af medlemssta-terne samt et gyldigt rejsedokument, kan”færdes på de øvrige medlems-staters område i højst tre måneder inden for en seksmånedersperiode”.Herudover følger det af Schengenkonventionens artikel 21, stk. 2, litra a,at en udlænding, der har et langtidsvisum udstedt af en af medlemsstater-ne, har samme ret til at færdes på de øvrige medlemsstaters område som enudlænding, der har en gyldig opholdstilladelse som nævnt i stk. 1.For så vidt angår visumpligtige udlændinge, følger det af visumkodeksensartikel 2, stk. 2, at et visum – bortset fra et lufthavnstransitvisum – define-res som en tilladelse med henblik på transit gennem eller forventet opholdpå medlemsstaternes område”i højst tre måneder inden for en seks måne-ders periode fra datoen for den første indrejse på en af medlemsstaternesområde”.Den nævnte definition er ligeledes forudsat i visumkodeksensartikel 1, stk. 1, artikel 25, stk. 1, litra b, og artikel 32, stk. 1, litra a, nr. iv.Herudover er definitionen af kortvarige ophold også forudsat i forordning(EF) nr. 539/2001 (visumforordningen), forordning (EF) nr. 1683/95 (for-ordningen om ensartet udformning af visa) og Europa-Parlamentets ogRådets forordning (EF) nr. 767/2008 (VIS-forordningen).Fortolkning af begrebet ”tre måneder”Uanset at et visum i visumkodeksen er defineret som et ophold på højst”tre måneder”,følger det af visumkodeksens bilag VII, afsnit 4, at et vi-sum udstedes for højst 90 dage. Et visum udstedes således typisk for 1-2dage mindre end”tre måneder”,fordi nogle måneder har 31 dage.I overensstemmelse hermed fortolkes begrebet”tre måneder”genereltsom 90 dage, både i forhold til visumpligtige udlændinge, visumfritagneudlændinge og udlændinge, der har opholdstilladelse eller langtidsvisum iet andet Schengenland.

EU-Domstolens fortolkning af reglerne om beregning af kortvarige opholdmed udgangspunkt i den ”første indrejse”En tredjelandsstatsborgers ret til kortvarigt ophold i Schengenområdet be-regnes med udgangspunkt i datoen for den første indrejse. Dette betyder, atdatoen for den første indrejse er af betydning for, hvornår en udlænding,der allerede har været i Schengenområdet, kan foretage ny indrejse i områ-det. Datoen for den første indrejse skal således fungere som udgangspunktfor beregningen af de efterfølgende halvårsperioder, inden for hvilke ud-lændingen kan opholde sig i Schengenområdet i op til tre måneder.EU-Domstolen har ved en dom afsagt den 3. oktober 2006 (Sag C-241/05)fastslået, at begrebet”første indrejse”skal fortolkes som den dag, hvorudlændingen indrejser, når der er forløbet mere end seks måneder sidenden seneste indrejse i Schengenområdet.6.1.1.2. EU-retlige regler om krav til rejsedokumenters gyldighedDet følger af Schengengrænsekodeksens artikel 5, stk. 1, litra a, at tredje-landsstatsborgere i forbindelse med kortvarige ophold skal være i besid-delse af et gyldigt rejsedokument eller dokumenter, der tillader grænsepas-sage.Det følger desuden af visumkodeksens artikel 12, at visumpligtige udlæn-dinge ved ansøgning om visum skal fremlægge et gyldigt rejsedokument,som opfylder følgende betingelser:a) Det skal være gyldigt i mindst tre måneder efter datoen for den for-ventede udrejse fra medlemsstaternes område, eller, i tilfælde afflere rejser, efter datoen for den seneste forventede udrejse framedlemsstaternes område. Hvis der er tale om et begrundet haste-tilfælde, kan dette krav dog frafaldes.b) Det skal indeholde mindst to tomme sider.c) Det skal være udstedt inden for de seneste ti år.6.1.1.3. EU-retlige regler om grænsepassageAf Schengengrænsekodeksens artikel 4, stk. 1, fremgår det bl.a., at passageaf de ydre grænser kun kan ske ved grænseovergangsstederne og inden foråbningstiden. I bestemmelsens stk. 2 opregnes en række tilfælde, hvormedlemsstaterne kan indføre undtagelser fra reglen i stk. 1. Der kan bl.a.gøres undtagelse for så vidt angår lystsejlads og kystfiskeri samt for sø-36

mænd, der går i land for at opholde sig i den havn, som deres skib anløber,eller i tilgrænsende kommuner (landlovsret).Schengengrænsekodeksens artikel 18 og 19, der suppleres af bilag VI ogVII, indeholder desuden regler vedrørende den ind- og udrejsekontrol, derskal foretages ved forskellige typer af grænser og i forhold til bestemtepersonkategorier. Bilag VI og VII indeholder bl.a. nærmere regler vedrø-rende lystsejlads, kystfiskeri og sømænd.6.1.2. National reguleringDe gældende regler om beregning af kortvarige ophold fremgår af udlæn-dingelovens § 2 b, stk. 1-3, § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1.Efter de gældende regler har udlændinge, der har opholdstilladelse i et an-det Schengenland, ret til at indrejse og opholde sig i Danmark i indtil tremåneder pr. halvår regnet fra datoen for den første indrejse i Danmark el-ler et andet Schengenland end det land, der har udstedt opholdstilladelsen.I de tre måneders ophold fradrages den tid, hvori udlændingen inden forhalvåret har opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland end detland, der har udstedt opholdstilladelsen. Hvis udlændingen har opholdstil-ladelse i et andet nordisk land, sker der dog ikke fradrag for den tid, hvoriudlændingen har haft ophold i de andre nordiske lande. Der henvises tiludlændingelovens § 2 b, stk. 1.Udlændinge, der har visum til ophold af mere end tre måneders varighedmed gyldighed begrænset til et andet Schengenland (langtidsvisum), harligeledes ret til at indrejse og opholde sig i Danmark i indtil tre månederpr. halvår regnet fra datoen fra den første indrejse i Danmark eller et andetSchengenland end det land, der har udstedt langtidsvisummet. I de tre må-neders ophold fradrages den tid, hvori udlændingen inden for halvåret haropholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland end det land, der harudstedt langtidsvisummet. Der henvises til udlændingelovens § 2 b, stk. 3.Udlændinge, der er fritaget for visum, har ret til at indrejse og opholde sigi Danmark i indtil tre måneder i løbet af en seksmånedersperiode regnet fradatoen for den første indrejse i Schengenlandene. I de tre måneders opholdfradrages den tid, hvori udlændingen inden for seksmånedersperioden haropholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland. Hvis udlændingen haropholdt sig i et andet Schengenland på grundlag af en opholdstilladelse el-ler et langtidsvisum, fradrages denne tid dog ikke. Der henvises til udlæn-dingelovens § 3, stk. 1.37

Udlændinge, der har visum gyldigt for alle Schengenlande, har ret til – un-der overholdelse af visummets gyldighed – at indrejse og opholde sig iDanmark i indtil tre måneder pr. halvår regnet fra datoen for den førsteindrejse i Schengenlandene. I de tre måneders ophold fradrages den tid,hvori udlændingen inden for halvåret har opholdt sig i et andet Schengen-land. Der skal dog ikke ske fradrag for ophold i et andet Schengenland pågrundlag af en opholdstilladelse eller et langtidsvisum. Der henvises til ud-lændingelovens § 2 b, stk. 2.I relation til udstedelse af Schengenvisum gælder det tilsvarende, at et vi-sum udstedes for et nærmere fastsat tidsrum, der ikke må overstige tre må-neder pr. halvår regnet fra datoen for den første indrejse i Schengenlande-ne. Der henvises til udlændingelovens § 4, stk. 1.Reglerne om krav til rejsedokumenters gyldighed fremgår dels af udlæn-dingeloven, dels af udlændingebekendtgørelsen.Det fremgår af udlændingelovens § 39, stk. 1, at en udlænding ved indrej-se, under ophold her i landet og ved udrejse herfra skal være i besiddelseaf pas eller andet dokument, der efter justitsministerens bestemmelse kangodkendes som rejselegitimation. Denne regel gælder for alle udlændinge,uanset om de er visumpligtige eller visumfritagne.Herudover følger det af udlændingelovens § 2 a, stk. 4, at visumkodeksenmed senere ændringer gælder i Danmark. Det betyder, at visumkodeksensregler om rejsedokumenters tidsmæssige gyldighed, om tilstedeværelsen aftomme sider i rejsedokumentet og om krav til udstedelsestidspunktet fin-der anvendelse i forhold til visumpligtige udlændinge.Efter udlændingelovens § 39, stk. 2, er justitsministeren desuden bemyndi-get til at fastsætte nærmere regler om visum, bl.a. i relation til de betingel-ser, der kan fastsættes for visummet. Loven indeholder ikke en tilsvarenderegel vedrørende visumfritagne udlændinge.Schengengrænsekodeksens regler om grænsepassage er gennemført idansk ret ved en ændring af udlændingelovens § 38, stk. 3, hvoraf detfremgår, at ind- og udrejse over grænsen til et land, der ikke er tilsluttetSchengenkonventionen, alene må finde sted ved godkendte grænseover-gangssteder (havne og lufthavne) og inden for disses åbningstid, medmin-dre andet er fastsat i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 4, stk. 2.

6.2. De nye regler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.610/2013Den 10. marts 2011 fremsatte Kommissionen forslag til forordning omændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage(Schengengrænsekodeks), konventionen om gennemførelse af Schengenaf-talen (Schengenkonventionen), Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 og(EF) nr. 539/2001 (forordningen om ensartet udformning af visa og visum-forordningen) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.767/2008 og (EF) Nr. 810/2009 (VIS-forordningen og visumkodeksen).Der henvises til KOM(2011) 118.Forordningen er undertegnet og dermed vedtaget af Europa-Parlamentet ogRådet den 26. juni 2013.Med forordningen gennemføres en ændring af Schengengrænsekodeksen,hvorved der indføres en ny metode til beregning af kortvarige ophold iSchengenlandene.Der gennemføres desuden en ændring af Schengengrænsekodeksens be-stemmelser om krav til rejsedokumenter, der indebærer, at visumfritagneudlændinge skal opfylde de samme betingelser som visumpligtige udlæn-dinge.Endvidere indeholder forordningen nogle sproglige justeringer af Schen-gengrænsekodeksen som følge af ikrafttrædelsen af bl.a. Lissabon-traktaten og udsendelsesdirektivet (direktiv nr. 2008/115 (EF) om tilbage-sendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold), nogle redaktio-nelle ændringer af reglerne om grænsepassage samt mindre ændringer afnogle bestemmelser vedrørende skiltning, stempling af rejsedokumentermv.Herudover gennemføres en række ændringer af andre EU-retsakter,således at definitionen af et kortvarigt ophold bringes i overensstemmelsemed de nye regler i Schengengrænsekodeksen.6.2.1. Ny metode til beregning af kortvarige opholdForordningen om ændring af Schengengrænsekodeksen mv. introducereren ny metode til beregning af kortvarige ophold.

Det følger således af den nye affattelse af Schengengrænsekodeksens arti-kel 5, stk. 1, at et kortvarigt ophold defineres som et ophold”i højst 90dage inden for en periode på 180 dage, hvorved perioden på 180 dageforud for hver opholdsdag tages i betragtning”.Det fremgår endvidere af en ny bestemmelse i Schengengrænsekodeksensartikel 5, stk. 1, litra a, at”den første opholdsdag på medlemsstaternesområde [anses] som indrejsedatoen, og den sidste opholdsdag på med-lemsstaternes område anses som udrejsedatoen.Med andre ord medregnesbåde indrejsedagen og udrejsedagen i et opholds varighed.Herudover fremgår det af samme bestemmelse, at ophold på grundlag afopholdstilladelse eller langtidsvisum ikke indgår i beregningen af et op-holds varighed.De nye regler om beregning af kortvarige ophold ændrer ikke ved længdenaf et kortvarigt ophold, men præciserer alene, at et kortvarigt ophold kanvare op til 90 dage – og ikke tre måneder.Reglerne indebærer derimod en væsentlig materiel ændring i forhold til be-regningen af ophold for udlændinge, der tidligere har været i Schengenom-rådet, og som ønsker at indrejse igen. I disse tilfælde skal beregningen ikkelængere foretages med udgangspunkt i udlændingens første indrejse påmedlemsstaternes område og de derpå følgende halvårsperioder, men alenepå grundlag af antallet af opholdsdage inden for de seneste 180 dage. Reg-lerne indebærer således, at udlændingen på et hvilket som helst tidspunkt iretrospekt højst må have haft 90 dages ophold i Schengenområdet indenfor de seneste 180 dage.Reglen om, at der ved beregningen af et opholds varighed ikke skal skefradrag for den tid, som en udlænding har opholdt sig i et Schengenland pågrundlag af en opholdstilladelse eller et langtidsvisum, indebærer desudenen ændring i forhold til de gældende danske regler, hvorefter det alene erophold på grundlag af en opholdstilladelse eller et langtidsvisum i andreSchengenlande, der ikke skal medgå ved beregningen af et tilladt kortva-rigt ophold. Den nye regel betyder, at en udlænding principielt kan få ud-stedt visum til et Schengenland i umiddelbar forlængelse af et ophold medopholdstilladelse eller langtidsvisum udstedt af samme Schengenland.Schengengrænsekodeksen finder både anvendelse på udlændinge med op-holdstilladelse i et Schengenland, udlændinge med langtidsvisum i etSchengenland, visumfritagne udlændinge og visumpligtige udlændinge,der er i besiddelse af et Schengenvisum.40

Den nye definition af kortvarige ophold er ligeledes gengivet i den nye af-fattelse af visumkodeksens artikel 2, nr. 2, litra a, hvorefter et visumopholdhøjst kan strække sig over”90dage inden for en periode på 180 dage”.Derhenvises således ikke længere til datoen for udlændingens første indrejsesom grundlag for beregningen.Forordningen om ændring af Schengengrænsekodeksen mv. indeholderyderligere en række konsekvensændringer af forskellige EU-retsakter,hvor definitionen af kortvarige ophold er gengivet eller forudsat. Ud overændringer i Schengengrænsekodeksen, Schengenkonventionen og visum-kodeksen omfatter forordningen tillige ændringer af visumforordningen,forordningen om ensartet udformning af visa og VIS-forordningen.6.2.2. Krav til rejsedokumenters gyldighedVed forordningen om ændring af Schengengrænsekodeksen mv. ændresbestemmelsen i Schengengrænsekodeksens artikel 5, stk. 1, litra a, idet dertilføjes nogle supplerende krav til rejsedokumenter. Det fremgår således, atrejsedokumentet skal være gyldigt i mindst tre måneder efter den påtænktedato for afrejse fra medlemsstaternes område, og at det skal være udstedtinden for de seneste ti år.For visumpligtige udlændinge følger disse krav allerede af visumkodek-sen, og ændringen er derfor kun af praktisk betydning for udlændinge, derikke skal have udstedt visum for at indrejse i Danmark.6.2.3. Ændringer af Schengengrænsekodeksen i øvrigtVed forordningen om ændring af Schengengrænsekodeksen mv. ændresSchengengrænsekodeksens artikel 4 om passage af de ydre grænser vedgodkendte grænseovergangssteder, således at undtagelserne vedrørendelystsejlads, kystfiskeri og sømænd udgår.I stedet indsættes en ny bestemmelse om, at der kan gøres undtagelse frareglen i artikel 4, stk. 1, i overensstemmelse med de specifikke regler i ar-tikel 18 og 19 sammenholdt med bilag VI og VII.Endvidere ændres artikel 18 og 19 samt bilag VI og VII, således at detfremgår, at bilag VI og VII bl.a. kan indeholde undtagelser fra reglerne omgrænsepassage i artikel 4.Da beskrivelsen af undtagelserne vedrørende lystsejlads, kystfiskeri ogsømænd i den nye version af bilag VI og VII indholdsmæssigt svarer til de41

nuværende bestemmelser i Schengengrænsekodeksens artikel 4, stk. 2, erder alene tale om en ændring af redaktionel karakter.6.2.4. IkrafttrædelsesbestemmelserForordningen om ændring af Schengengrænsekodeksen mv. træder i kraftden 19. juli 2013 i forhold til de øvrige Schengenlande, som forordningener rettet til, jf. forordningens artikel 7.Reglerne om beregning af kortvarige ophold finder anvendelse i de øvrigeSchengenlande fra den 18. oktober 2013.Forordningen indeholder ingen overgangsbestemmelser for personer, derinden forordningens ikrafttræden er indrejst eller er meddelt visum efterden hidtidige beregningsmetode.6.3. Forordningens gennemførelse i dansk retSom omtalt i afsnit 3.1.1.1 indtrådte Danmark i Schengensamarbejdet imarts 2001. Danmark deltager fuldt ud i det praktiske samarbejde, mensom følge af Danmarks forbehold om EU’s samarbejde om retlige og indreanliggender deltager Danmark ikke i vedtagelsen af retsakter inden forSchengensamarbejdet. Danmark kan dog ensidigt beslutte at gennemføreretsakter, der udgør en videreudvikling af Schengenreglerne, hvorefterDanmark er folkeretligt forpligtet af reglerne, jf. nærmere nedenfor.Forordningen om ændring af Schengengrænsekodeksen mv. har hjemmel itraktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), artikel 77,stk. 2.Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til trakta-ten om Den Europæiske Union (TEU), deltager Danmark ikke i Rådetsvedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V,i TEUF.Ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtageti henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.Ifølge protokollens artikel 4 kan Danmark inden 6 måneder efter, at Rådethar truffet foranstaltning om et forslag til udbygning af Schengenreglerne,træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre denne foranstalt-ning i sin nationale lovgivning.

Det fremgår af præamblen til forordningen om ændring af Schengengræn-sekodeksen mv., at der er tale om en retsakt til udbygning af Schengenreg-lerne.Hvis Danmark beslutter at gennemføre forordningen om ændring afSchengengrænsekodeksen mv., vil denne afgørelse skabe en folkeretligforpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater, der er bundet afforordningen.6.4. Justitsministeriets overvejelserDanmarks deltagelse i Schengensamarbejdet taler for, at Danmark gen-nemfører forordningen om ændring af Schengengrænsekodeksen mv. idansk ret.Forordningen indebærer, at der indføres en ny beregningsmetode ved be-regning af kortvarige visumophold og visumfrie ophold.Idet en udlændings ret til indrejse og ophold som udgangspunkt gælder foralle Schengenlandene, taler hensynet til den praktiske administration såvelsom hensynet til borgernes muligheder for at kunne overskue deres rettig-heder med betydelig styrke for, at alle Schengenlandene anvender densamme beregningsmetode ved fastlæggelsen af, hvor længe en udlændingkan opholde sig i Schengenområdet på et kortvarigt ophold.Det foreslås på den baggrund, at reglerne i udlændingelovens §§ 2 b, 3 og4 om beregning af kortvarige ophold ændres i overensstemmelse med dennye definition i Schengengrænsekodeksen.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-4 og 6-8.På baggrund af den nye regel i Schengengrænsekodeksen om, at der vedberegningen af et opholds varighed ikke skal ske fradrag for den tid, somudlændingen har opholdt sig i et Schengenland på grundlag af en opholds-tilladelse eller et langtidsvisum, foreslås det endvidere, at udlændingelo-vens § 2 b, stk. 2, 4. pkt., § 3, stk. 1, 3. pkt., og § 4, stk. 2, ændres, såledesat der heller ikke skal ske fradrag for ophold i Danmark på de nævntegrundlag.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og 9.På baggrund af ændringen af Schengengrænsekodeksens bestemmelser omkrav til rejsedokumenter foreslås det herudover, at der i udlændingelovens§ 39, stk. 3, tilføjes en bestemmelse, hvorefter justitsministeren bemyndi-43

ges til at fastsætte nærmere regler om de indrejsebetingelser, som udlæn-dinge, der ikke skal have visum for at indrejse og opholde sig i Danmark,skal opfylde.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17.Som følge af de redaktionelle ændringer af Schengengrænsekodeksens be-stemmelser om grænsepassage foreslås det endvidere, at udlændingelovens§ 38, stk. 3, ændres, således at der henvises til undtagelsesbestemmelsernei Schengengrænsekodeksens artikel 4, 18 og 19.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15.De øvrige ændringer, der gennemføres ved forordningen om ændring afSchengengrænsekodeksen mv., har hovedsagelig karakter af præciseringer.Ændringerne er i vid udstrækning i overensstemmelse med gældendedansk ret, idet der bl.a. er tale om ajourføring af reglerne i overensstem-melse med visumkodeksen. Herudover omfatter forordningen nogle min-dre ændringer vedrørende bl.a. grænsekontrol og stempling af rejsedoku-menter. Disse regler er ikke gennemført ved lov i dansk ret og kan såledesændres administrativt, idet justitsministeren har bemyndigelse til at fast-sætte nærmere regler på disse områder, jf. udlændingelovens § 38, stk. 4og 7.7. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeForslaget om ændret kompetencefordeling på visumområdet vil forudsættetilretninger af it-systemerne i Justitsministeriet og Udenrigsministeriet. Detskønnes i den forbindelse, at tilretningerne samlet vil indebære merudgifteri størrelsesordenen 4 mio. kr. på Justitsministeriets og Udenrigsministerietsområder. Merudgifterne vil blive finansieret inden for ministeriernes eksi-sterende rammer.Forslaget går ud på, at de danske repræsentationer i udlandet får kompe-tence til at meddele afslag i alle sager, som kan oplyses tilstrækkeligt påstedet. Repræsentationernes afgørelser i disse sager skal anses for påklagetex officio, og det er Udlændingestyrelsen, der skal være klageinstans i dis-se sager. Udlændingestyrelsen får i dag de samme sager forelagt med hen-blik på at meddele afslag, fordi repræsentationerne ikke pt. har afslags-kompetence. Udlændingestyrelsen vil derfor ikke skulle behandle flere sa-ger, men Justitsministeriet vil ikke længere skulle være klageinstans i desager, hvor repræsentationerne træffer afgørelsen i første instans.44

Repræsentationerne skal fortsat forelægge de sager for Udlændingestyrel-sen, hvor der er behov for yderligere oplysninger, som ikke er tilgængeligepå repræsentationen. I disse tilfælde skal Udlændingestyrelsen således somhidtil behandle sagerne i første instans, og Justitsministeriet skal fortsatvære klageinstans.8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Det forventes, at forslaget om ændret kompetencefordeling på visumområ-det vil have visse positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, men detnærmere omfang kan ikke vurderes.9. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget om ændret kompetencefordeling på visumområdet har bl.a. tilformål at gøre det danske visumsystem mere smidigt, mindre bureaukra-tisk og mere kompatibelt med de øvrige Schengenlande.Målsætningen er således, at visumansøgerne (og deres herboende værter)vil kunne få en afgørelse hurtigere, hvis repræsentationerne får afslags-kompetence i alle de sager, hvor der ikke er behov for yderligere undersø-gelser af sagen ved myndighederne i Danmark.Endvidere må det antages, at borgerne vil opleve visumsystemet som min-dre bureaukratisk, hvis afgørelsen i en sag træffes af den samme myndig-hed, som har taget imod visumansøgningen. Kun i de tilfælde, hvor der erbehov for yderligere undersøgelser i Danmark, vil sagerne således skullesendes til Udlændingestyrelsen med henblik på afgørelse i første instans.Det forventes desuden, at visumansøgerne vil opleve det som en forbed-ring, hvis de modtager afgørelsen på deres eget sprog, hvilket vil være enmulighed, hvis der træffes afgørelse på repræsentationerne ved brug afstandardformularen fra visumkodeksens bilag VI.Endelig er det forventningen, at ændringen vil forbedre Danmarks mulig-heder for at indgå repræsentationsaftaler med flere lande, idet nogle landehar tilkendegivet, at de kun vil indgå gensidige repræsentationsaftaler,hvor begge lande har kompetence til at meddele såvel positive som negati-ve afgørelser på vegne af det andet land. Indgåelsen af flere repræsentati-onsaftaler vil kunne øge antallet af ansøgningssteder og dermed gøre detlettere for visumansøgerne at ansøge om visum til Danmark.

10. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.11. Forholdet til EU-rettenLovforslaget har bl.a. til formål at gennemføre de ændringer i udlændinge-loven, som er nødvendige for at gennemføre Europa-Parlamentets og Rå-dets forordning (EU) nr. 610/2013 om ændring af bl.a. Schengengrænse-kodeksen.Med forordningen gennemføres en ændring af bl.a. Schengengrænseko-deksen, hvorved der indføres en ny metode til beregning af kortvarige op-hold i Schengenlandene.Som følge af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender harDanmark ikke deltaget i vedtagelsen af forordningen.Da forordningen imidlertid udbygger Schengenreglerne, træffer Danmark,jf. protokollen om Danmarks stilling, inden 6 måneder efter vedtagelsen afforordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordnin-gen i dansk ret.Danmarks deltagelse i Schengensamarbejdet taler for, at Danmark gen-nemfører forordningen i dansk ret. Da en udlændings ret til indrejse og op-hold som udgangspunkt gælder for alle Schengenlandene, vil det såledesikke være hensigtsmæssigt, at Danmark anvender andre regler end de an-dre Schengenlande, navnlig i relation til beregningen af et kortvarigt op-hold.Med vedtagelsen af lovforslaget giver Folketinget samtidig sit samtykkeefter grundlovens § 19, stk. 1, til, at justitsministeren på Danmarks vegne iRådet for Den Europæiske Union kan meddele, at Danmark har besluttet atgennemføre forordningen i dansk ret.Regeringen vil inden for fristen på 6 måneder fra vedtagelsen af forord-ningen meddele Rådet, at der er fremsat et lovforslag med henblik på atgennemføre de bestemmelser, som følger af forordningen. Regeringen vil iden forbindelse bemærke, at der tages forbehold for Folketingets godken-delse. Såfremt lovforslaget vedtages, vil regeringen herefter meddele Rå-det, at Danmark har gennemført forordningen i sin nationale lovgivning.Forordningen vil i givet fald blive gennemført i dansk ret med ikrafttrædenden 1. januar 2014. Forordningen træder i kraft i forhold til de øvrige46

Schengenlande, som forordningen er rettet til, den 19. juli 2013, jf. forord-ningens artikel 7. Reglerne om beregning af kortvarige ophold finder an-vendelse i de øvrige Schengenlande fra den 18. oktober 2013.12. Hørte myndigheder mv.Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndighederog organisationer mv.:Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Sø- og Handelsretten, DenDanske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-relsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Advokatrådet, Amnesty International,Beskæftigelsesrådet, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Dan-marks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, DanmarksSkibsmæglerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, DanskErhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri, Danske Advokater, Dan-ske Havne, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Europabevægelse,Den Katolske Kirke i Danmark, Dokumentations- og Rådgivningscentretom Racediskrimination, Flygtningenævnet, Foreningen af Udlændingeret-sadvokater, Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre),HORESTA, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, Landsor-ganisationen i Danmark og Retspolitisk Forening.13. Sammenfattende skemaPositive konsekven-ser/MindreudgifterØkonomiske kon-sekvenser for stat,kommuner og re-gionerNegativekonse-kvenser/MerudgifterForslaget om ændretkompetencefordelingpå visumområdet vilforudsætte tilretningaf it-systemerne i Ju-stitsministerietogUdenrigsministeriet,hvilket anslås atmedføre merudgifteri størrelsesordenen 4mio. kr.Forslaget om ændret Forslaget om ændretkompetencefordeling på kompetencefordelingvisumområdet vil inde- på visumområdet vil47

Ingen.Forslaget om ændretkompetencefordelingpå visumområdet harbl.a. til formål at for-kortesagsbehand-lingstiden, at gøre vi-sumsystemet mindrebureaukratisk og atforbedre Danmarksmuligheder for atindgå repræsentati-onsaftaler og dermedgøre det lettere at an-søge om visum tilDanmarkÆndringerne af visumreglerne skal ske i over-ensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rå-dets forordning (EF) nr. 810/2009 om en fæl-lesskabskodeks for visa (visumkodeksen) ogEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)nr. 767/2008 om visuminformationssystemet(VIS) og udveksling af oplysninger mellemmedlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold48

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 610/2013 omændring af bl.a. Schengengrænsekodeksen indføres en ny metode til be-regning af tilladte kortvarige ophold i Schengenlandene.Efter de tidligere regler blev et kortvarigt ophold som udgangspunktdefineret som et ophold i højst tre måneder pr. halvår regnet fra datoen forden første indrejse i Schengenlandene. Efter de nye regler i Schengen-grænsekodeksen defineres et kortvarigt ophold som et ophold i højst 90dage inden for en periode på 180 dage, hvorved perioden på 180 dage for-ud for hver opholdsdag tages i betragtning.Udlændingeloven indeholder en række bestemmelser, der bygger påden tidligere definition af kortvarige ophold. Disse bestemmelser foreslåsderfor ændret i overensstemmelse med den nye definition.Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 2 b, stk. 1, 1. pkt.,indebærer, at en udlænding, der har opholdstilladelse i et andet Schengen-land, har ret til at indrejse og opholde sig her i landet i indtil 90 dage indenfor en periode på 180 dage, hvorved den seneste periode på 180 dage forhver opholdsdag tages i betragtning. Bestemmelsen bringes herved i over-ensstemmelse med den nye definition i Schengengrænsekodeksen.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 6.4.Til nr. 2Ved de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 2 b, stk. 1, 2. pkt.,§ 2 b, stk. 2, 3. pkt., § 2 b, stk. 2, 4. pkt., § 2 b, stk. 3, 1. pkt., § 2 b, stk. 3,2. pkt., § 2 b, stk. 4, § 3, stk. 1, 2. pkt., § 3, stk. 1, 3. pkt., § 4, stk. 2, og §27 b, stk. 3, 1. pkt., ændres definitionen af et kortvarigt ophold til et op-hold i højst 90 dage i overensstemmelse med den nye definition i Schen-gengrænsekodeksen.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 6.4, ogtil bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 3Ved de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 2 b, stk. 1, 2. pkt.,§ 2 b, stk. 2, 3. pkt., og § 2 b, stk. 3, 2. pkt., ændres bestemmelserne, såle-des at kortvarige ophold beregnes ud fra perioder på 180 dage – i stedet forhalvår – i overensstemmelse med den nye definition i Schengengrænseko-deksen.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 6.4, ogtil bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.Til nr. 4De foreslåede ændringer af udlændingelovens § 2 b, stk. 2, 2. pkt., og §4, stk. 1, 3. pkt., har til formål at bringe bestemmelserne i overensstemmel-se med den nye definition af kortvarige ophold i Schengengrænsekodek-sen.Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 2 b, stk. 2, 2. pkt.,indebærer, at en udlænding, der har visum gyldigt for alle Schengenlande,har ret til at indrejse og opholde sig her i landet i indtil 90 dage inden foren periode på 180 dage, hvorved den seneste periode på 180 dage for hveropholdsdag tages i betragtning.Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 4, stk. 1, 3.pkt., skal et Schengenvisum udstedes for højst 90 dage inden for en perio-de på 180 dage, hvorved den seneste periode på 180 dage for hver op-holdsdag tages i betragtning.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 6.4, ogtil bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.Til nr. 5De nye regler om kortvarige ophold, som gennemføres med ændringenaf Schengengrænsekodeksen, indebærer, at der ved beregningen af et op-holds varighed ikke skal ske fradrag for den tid, som udlændingen har op-holdt sig i et Schengenland på grundlag af en opholdstilladelse eller etlangtidsvisum.Efter de gældende regler i udlændingeloven er det alene ophold i andreSchengenlande, der ikke skal fradrages i opholdets varighed, hvorimod derskal ske fradrag for den tid, som udlændingen har opholdt sig i Danmarkmed opholdstilladelse eller langtidsvisum.51

De foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 2 b, stk. 2, 4. pkt.,og § 3, stk. 1, 3. pkt., indebærer, at der hverken skal ske fradrag for dentid, udlændingen har opholdt sig i Danmark eller i andre Schengenlandemed opholdstilladelse eller langtidsvisum.§ 2 b, stk. 2, vedrører udlændinge, der har visum gyldigt for alleSchengenlande, mens § 3, stk. 1, vedrører udlændinge, der er fritaget forvisum.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 6.4.Til nr. 6Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 2 b, stk. 3, har til for-mål at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med den nye definition afkortvarige ophold i Schengengrænsekodeksen.Den foreslåede bestemmelse i § 2 b, stk. 3, indebærer, at en udlænding,der har et langtidsvisum i et andet Schengenland, har ret til at indrejse ogopholde sig her i landet i indtil 90 dage inden for en periode på 180 dage,hvorved den seneste periode på 180 dage for hver opholdsdag tages i be-tragtning.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 6.4, ogtil bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.Til nr. 7Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 3, stk. 1, 1. pkt., har tilformål at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med den nye definitionaf kortvarige ophold i Schengengrænsekodeksen.Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, indebærer, at en udlænding,der er fritaget for visum, har ret til at indrejse og opholde sig her i landet iindtil 90 dage inden for en periode på 180 dage, hvorved den seneste peri-ode på 180 dage for hver opholdsdag tages i betragtning.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 6.4.Til nr. 8Ved den foreslåede ændring af udlændingelovens § 3, stk. 1, 2. pkt.,ændres bestemmelserne, således at kortvarige ophold beregnes ud fra peri-oder på 180 dage – i stedet for ”6-måneders-perioder” – i overensstemmel-se med den nye definition i Schengengrænsekodeksen.52

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 6.4, ogtil bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.Til nr. 9Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 4, stk. 2, indebærer,at der ved beregningen af et kortvarigt ophold i forbindelse med udstedelseaf Schengenvisum hverken skal ske fradrag for den tid, udlændingen haropholdt sig i Danmark eller i andre Schengenlande med opholdstilladelseeller langtidsvisum.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 6.4, ogtil bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.Til nr. 10Efter de gældende regler i udlændingeloven kan en udlænding ikke fåvisum i en periode på 5 år, hvis den pågældende efter indrejsen opholdersig uden fornøden tilladelse i Danmark eller et andet Schengenland udover det tidsrum, der er angivet i det udstedte visum. Perioden udgør 3 år,hvis opholdet varer op til en måned ud over det angivne tidsrum. Der hen-vises til udlændingelovens § 4 c, stk. 1.Dog kan der meddeles visum, hvis udlændingen godtgør, at overskri-delsen af det i visummet angivne tidsrum skyldes omstændigheder, der ik-ke kan lægges den pågældende til last. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvisudlændingen ikke har haft mulighed for at udrejse til tiden som følge afstrejker, vejrliget eller sygdom. Endvidere kan der meddeles visum i vissetilfælde, hvor det kan lægges til grund, at udlændingens overskridelse afdet udstedte visum beror på en undskyldelig misforståelse af visummetsgyldighed. Endelig kan der meddeles visum, hvis udlændingen dokumen-terer, at der foreligger ganske særlige grunde. Ganske særlige grunde kanf.eks. foreligge, hvis den herboende vært lider af livstruende sygdom, ellerhvis udlændingen ansøger om visum med henblik på at deltage i et nært-stående familiemedlems begravelse. Der henvises til udlændingelovens § 4c, stk. 2.Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 4 c, stk. 2, ud-vides begrebet ”ganske særlige grunde” i forhold til hidtidig praksis, såle-des at reglerne om karens som følge af visumoverskridelser kan fraviges,hvis en afskæring af udlændingens muligheder for at få visum ville udgøreen åbenbart uforholdsmæssig reaktion i forhold til udlændingens overskri-delse af det udstedte visums gyldighed.53

Bestemmelsen giver herved myndighederne mulighed for at fravige ka-rensreglerne i sager om visumoverskridelser, hvis proportionalitetsbetragt-ninger med stor vægt taler imod, at udlændingen pålægges karens.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 5.2.1og 5.3.Til nr. 11Efter de gældende regler i udlændingeloven kan en udlænding ikke fåvisum i en periode på 5 år, hvis udlændingen efter indrejsen her i landetansøger om opholdstilladelse. Der henvises til udlændingelovens § 4 c, stk.3, nr. 3.Dog kan der meddeles visum, hvis der er tale om bestemte typer af op-holdstilladelse, der er opregnet i udlændingelovens § 4 c, stk. 4, nr. 1-5, el-ler hvis hensyn af humanitær karakter taler afgørende imod, at udlændin-gen pålægges karens, jf. § 4 c, stk. 4, nr. 6.Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 4 c, stk. 4, nr.5, vil indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse med henblik på be-skæftigelse, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 eller 6, føre til, atudlændingen pålægges 5 års karens, hvis ansøgningen resulterer i et afslag.Hvis ansøgningen derimod bliver imødekommet, vil udlændingen ikkeblive pålagt karens.Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 4 c, stk. 4, nr. 5, in-debærer, at undtagelsen fra karensreglerne skal gælde for udlændinge, deransøger om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 eller 6, uanset omansøgningen bliver imødekommet eller afslået.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 5.2.2og 5.3.Til nr. 12Efter de gældende regler i udlændingeloven vil en udlænding blive på-lagt 5 års karens, hvis den pågældende indgiver ansøgning om andre for-mer for opholdstilladelse end de typer, der er opregnet i udlændingelovens§ 4 c, stk. 4, nr. 1-5. Dette gælder, uanset om udlændingen opfylder betin-gelserne for at få en sådan opholdstilladelse, og uanset om udlændingenudrejser i overensstemmelse med sit visum eller benytter sig af en eventuelmulighed for at få processuelt ophold i Danmark under opholdssagens be-handling. Der henvises til udlændingelovens § 4 c, stk. 3 og 4.54

Den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 4 c, stk. 4, nr.6, indebærer, at indgivelsen af en ansøgning om opholdstilladelse under etvisumophold ikke længere skal føre til, at udlændingen pålægges karens,hvis den pågældende efter indgivelsen af ansøgningen om opholdstilladel-se udrejser af Schengenlandene i overensstemmelse med det udstedte vi-sums gyldighed.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 5.2.3og 5.3.Til nr. 13Ved lov nr. 1334 af 19. december 2008 blev der med virkning fra den1. juli 2009 indført en forhåndsgodkendelsesordning, hvorefter danskevirksomheder kan forhåndsgodkendes til at modtage forretningsbesøg afvisumpligtige udlændinge. I den gældende bestemmelse i udlændingelo-vens § 4 d er der fastsat regler om inddragelse af meddelte forhåndsgod-kendelser.Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 4 d, stk. 1,præciseres det, at det er Udlændingestyrelsen, der kan forhåndsgodkendevirksomheder i Danmark.Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 4 d, stk. 2, viderefø-rer den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 4 d om inddragelse afforhåndsgodkendelser med uændret indhold.Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 4 d, stk. 3, fastslår,at det er de danske repræsentationer i udlandet, der kan akkreditere virk-somheder i udlandet med henblik på at sende visumpligtige medarbejderetil Danmark på forretningsrejser.Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 4 d, stk. 4, erdet endvidere repræsentationerne, der træffer afgørelse om inddragelse afmeddelte akkrediteringer.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.Til nr. 14Der er tale om en ændring i forbindelse med lovforslagets § 1, nr. 21,om ændring af kompetencefordelingen på visumområdet.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 4 e fastslår, at re-præsentationernes afgørelser om afslag, annullering eller inddragelse af etvisum skal meddeles ansøgeren ved brug af en standardformular. Det for-udsættes i den forbindelse, at repræsentationerne – i overensstemmelsemed visumkodeksens artikel 32 – benytter en blanket svarende til denstandardformular, der er optrykt som bilag VI til visumkodeksen. Spørgs-målet om begrundelse af afgørelserne reguleres herefter af dette regel-grundlag og ikke af forvaltningsloven.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.3 ogtil bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21.Til nr. 15Der er tale om en ændring af en henvisning til Schengengrænsekodek-sens bestemmelser om grænsepassage i konsekvens af redaktionelle æn-dringer af Schengengrænsekodeksen.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 6.2.3og 6.4.Til nr. 16Der er tale om en ændring i forbindelse med lovforslagets § 1, nr. 21,om ændring af kompetencefordelingen på visumområdet.Ved den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 39, stk. 2, 2.pkt., udvides justitsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere reg-ler på visumområdet, således at der også kan fastsættes nærmere regler omsagsfordelingen på visumområdet mellem Udlændingestyrelsen og de dan-ske repræsentationer i udlandet og om de grundlæggende hensyn ved be-handlingen og afgørelsen af visumsagen.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4, ogtil bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21.Til nr. 17Ved den foreslåede bestemmelse i § 39, stk. 3, 4. pkt., bemyndiges ju-stitsministeren til at fastsætte nærmere regler om de betingelser, som enudlænding, der ikke skal have udstedt visum for at indrejse og opholde sigher i landet, skal opfylde ved indrejse og ophold her i landet.

Ændringen skal gøre det muligt at gennemføre en ændring af Schen-gengrænsekodeksens artikel 5, stk. 1, litra a, i dansk ret.Ved den nye bestemmelse i Schengengrænsekodeksen indføres der etkrav om, at et rejsedokument skal være gyldigt i mindst tre måneder efterden påtænkte dato for afrejse fra medlemsstaternes område, og at det skalvære udstedt inden for de seneste ti år. For visumpligtige udlændinge føl-ger disse krav allerede af visumkodeksen, og ændringen er derfor kun afpraktisk betydning for udlændinge, der ikke skal have udstedt visum for atindrejse i Danmark.Den foreslåede bestemmelse i § 39, stk. 3, 4. pkt., skal gøre det muligtfor justitsministeren at fastsætte nærmere regler om de grundlæggende be-tingelser, herunder betingelserne knyttet til rejsedokumenter, som visum-fritagne udlændinge og udlændinge med opholdstilladelse eller langtidsvi-sum i andre Schengenlande skal opfylde for at indrejse og opholde sig iDanmark.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 6.4.Til nr. 18Der er tale om en konsekvensændring af de nye bestemmelser i udlæn-dingelovens § 4 d, stk. 3 og 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, vedrørende ak-kreditering af virksomheder i udlandet og inddragelse af meddelte akkredi-teringer.Efter § 46, stk. 1, træffes afgørelser efter udlændingeloven som ud-gangspunkt af Udlændingestyrelsen. Bestemmelsen opregner dog samtidigen række undtagelser fra dette udgangspunkt.Ved den foreslåede ændring af § 46, stk. 1, tilføjes der en henvisningtil de nye bestemmelser i udlændingelovens § 4 d, stk. 3 og 4, i oplistnin-gen af undtagelser, idet afgørelser efter disse bestemmelser skal træffes afde danske repræsentationer.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3, ogtil bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13.Til nr. 19Der er tale om en ændring i tilknytning til de nye regler i udlændinge-lovens § 4 d om en forhåndsgodkendelsesordning for virksomheder i

Danmark og en akkrediteringsordning for virksomheder i udlandet, jf. lov-forslagets § 1, nr. 13.Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 46 a, stk. 5, indebæ-rer, at afgørelser om afslag på forhåndsgodkendelse eller akkreditering el-ler om inddragelse af en meddelt forhåndsgodkendelse eller akkrediteringikke kan påklages.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3, ogtil bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13.Til nr. 20Der er tale om en ændring i forbindelse med lovforslagets § 1, nr. 21,om ændring af kompetencefordelingen på visumområdet.Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 46 a, stk. 8,skal en dansk repræsentations afgørelse om afslag på en ansøgning om vi-sum eller om annullering eller inddragelse af et allerede meddelt visum an-ses for påklaget til Udlændingestyrelsen ex officio.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4, ogtil bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21.Til nr. 21Efter de gældende regler i udlændingeloven kan der efter aftale mellemjustitsministeren og udenrigsministeren gives danske repræsentationer iudlandet bemyndigelse til at udstede og meddele visum, jf. udlændingelo-vens § 47, stk. 2. I praksis er en række danske repræsentationer bemyndi-get til at udstede visum, men repræsentationernes kompetence er begræn-set til enten at afvise en visumansøgning på grund af formelle mangler el-ler at imødekomme ansøgningen. Repræsentationerne kan derimod ikkemeddele afslag på en ansøgning om visum. Hvis en repræsentation vurde-rer, at der er behov for nærmere undersøgelser, eller at der bør meddelesafslag i en sag, forelægger repræsentationen sagen for Udlændingestyrel-sen, som herefter træffer afgørelse.Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 47, stk. 2, kande danske repræsentationer bemyndiges til at træffe afgørelse om ansøg-ninger om visum. Bemyndigelsen er således ikke længere begrænset til ud-stedelse af visum, men giver også repræsentationerne adgang til at medde-le afslag og til at annullere eller inddrage et allerede meddelt visum.58

Til § 2Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2014.Det betyder, at de nye regler om inddragelse af meddelte akkrediterin-ger og forhåndsgodkendelser efter den foreslåede bestemmelse i udlæn-dingelovens § 4 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, finder anvendelse fra tids-punktet for lovens ikrafttræden. Det samme gælder for reglerne om afskæ-ring af klageadgangen i sager om akkreditering eller forhåndsgodkendelse,jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 46 a, stk. 5, jf. lov-forslagets § 1, nr. 19.De nye regler i udlændingelovens § 4 c om tildeling af karensperioder,jf. lovforslagets § 1, nr. 10-12, finder anvendelse på en visumansøger, deroverskrider visumbetingelserne efter lovens ikrafttræden, uanset om denpågældende har ansøgt om og er meddelt visum før lovens ikrafttræden.De nye regler i udlændingelovens §§ 2 b, 3, 4 og 27 b, jf. lovforslagets§ 1, nr. 1-9, vedrørende den nye metode til beregning af kortvarige opholdfinder ligeledes anvendelse fra tidspunktet for lovens ikrafttræden.Forordningen om ændring af Schengengrænsekodeksen mv. indeholderingen overgangsbestemmelser i relation til indførelsen af den nye bereg-ningsmetode. For så vidt angår udlændinge, som på lovligt grundlag erindrejst i Danmark eller et andet Schengenland, og som opholder sig lov-ligt i Danmark eller et andet Schengenland på tidspunktet for lovens ikraft-træden, forudsættes det, at myndighederne udviser fleksibilitet i admini-strationen af reglerne. Det samme gælder for så vidt angår udlændinge,som på tidspunktet for lovens ikrafttræden er i besiddelse af et gyldigtSchengenvisum, der er udstedt inden lovens ikrafttræden.Efter lovforslagets § 2, stk. 2, fastsætter justitsministeren tidspunktetfor ikrafttræden af udlændingelovens § 4 e, § 39, stk. 2, § 46 a, stk. 8, og§ 47, stk. 2, som affattet henholdsvis ændret ved lovforslagets § 1, nr. 14,16, 20 og 21. Gennemførelsen af forslaget om en ændret kompetenceforde-ling på visumområdet forudsætter visse tilpasninger af det elektroniske vi-sumsystem, og det er derfor ikke muligt at fastsætte ikrafttrædelsestids-punktet, før arbejdet med tilpasning af it-systemet er afsluttet.Til § 3Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde og in-debærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Loven kan dogved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og59

Bilag 1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU)

Nr. 610/2013 af 26. juni 2013

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænse-

passage (Schengen-grænsekodeks), konventionen om gennemførelse af

Schengenaftalen, Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 og (EF) nr.

539/2001 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

767/2008 og (EF) nr. 810/2009

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKEUNION HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,særlig artikel 77, stk. 2,under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationaleparlamenter,efter den almindelige lovgivningsprocedure, ogud fra følgende betragtninger:(1) Formålet med Unionens politik vedrørende de ydre grænser er at skabeen integreret forvaltning, der sikrer et højt og ensartet niveau for kontrolog overvågning, hvilket er en nødvendig følge af den frie bevægelighed forpersoner inden for Unionen og et grundlæggende aspekt af området medfrihed, sikkerhed og retfærdighed. Med henblik herpå bør der indføres fæl-les regler for standarder og procedurer for kontrol ved de ydre grænser un-der hensyntagen til, at nogle medlemsstater er udsat for et særligt og ufor-holdsmæssigt stort pres ved deres ydre grænser. De regler, der indføres,bør bygge på princippet om solidaritet mellem medlemsstaterne.(2) Personers frie bevægelighed inden for Schengenområdet er en af devigtigste resultater i den europæiske integrationsproces. Den frie bevæge-lighed er en grundlæggende ret, og betingelserne for udøvelsen heraf erfastsat i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om DenEuropæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og i Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deresfamiliemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstater-nes område.61

(3) Afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser kræver fuld gensidigtillid mellem medlemsstaterne med hensyn til deres evne til fuldt ud atgennemføre de ledsageforanstaltninger, der gør det muligt at ophæve kon-trollen.(4) Den 13. oktober 2006 trådte Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabsko-deks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) i kraft.(5) Efter flere års praktisk anvendelse har der vist sig at være behov for enrække ændringer på grundlag af medlemsstaternes og Kommissionenspraktiske erfaringer med anvendelsen af forordning (EF) nr. 562/2006, afresultaterne af Schengenevalueringerne samt af rapporter og anmodningerfra medlemsstaterne og af udviklinger i Unionens primære og afledte retsamt behov for afklaring og en mere effektiv kortlægning af kritiske tekni-ske problemstillinger.(6) Kommissionens rapport af 21. september 2009 om, hvordan bestem-melserne om stempling af tredjelandsstatsborgeres rejsedokumenter funge-rer, jf. artikel 10 og 11 i forordning (EF) nr. 562/2006, og Kommissionensrapport af 13. oktober 2010 om anvendelse af afsnit III (De indre grænser)i forordning (EF) nr. 562/2006 indeholder konkrete forslag til tekniskeændringer af forordning (EF) nr. 562/2006.(7) Nyligt vedtagne lovgivningsmæssige EU-retsakter, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 omen fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) og Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarderog procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstats-borgere med ulovligt ophold nødvendiggør visse ændringer af forordning(EF) nr. 562/2006.(8) Samtidig bør visse bestemmelser i konventionen om gennemførelse afSchengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i DenØkonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Fran-ske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser("konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen") ændres for at af-spejle ændringerne i forordning (EF) nr. 562/2006 og den nuværende retli-ge situation.

(9) Ifølge sag C-241/05 Nicolae Bot mod Préfet du Val-de-Marne er derbehov for at ændre de regler, der vedrører beregningen af varigheden af til-ladte kortvarige ophold i Unionen. Klare, enkle og harmoniserede regler ialle retsakter, der vedrører dette spørgsmål, vil komme såvel rejsende somgrænse- og visummyndigheder til gode. Forordning (EF) nr. 562/2006 ogKonventionen om gennemførelse af Schengenaftalen, Rådets forordning(EF) nr. 1683/95 af 29. maj 1995 om ensartet udformning af visa og Rå-dets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af li-sten over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visumved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis stats-borgere er fritaget for dette krav, forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysningermellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen)og forordning (EF) nr. 810/2009 bør derfor ændres i overensstemmelsehermed.(10) Vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.1168/2011 af 25. oktober 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr.2007/2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af detoperative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (Frontex)("agenturet") forbedrer den integrerede forvaltning af de ydre grænser ogstyrker yderligere agenturets rolle i overensstemmelse med Unionens målom at udvikle en politik med henblik på en gradvis indførelse af begrebetintegreret grænseforvaltning.(11) For at tilpasse bestemmelserne i forordning (EF) nr. 562/2006 tilTEUF bør beføjelsen til at vedtage retsakter, jf. artikel 290 i TEUF, dele-geres til Kommissionen, for så vidt angår vedtagelse af yderligere foran-staltninger for overvågning samt ændring af bilagene til forordning (EF)nr. 562/2006. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører rele-vante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen afdelegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig frem-sendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.(12) Målene for denne forordning, nemlig at foretage tekniske ændringeraf de eksisterende regler i forordning (EF) nr. 562/2006 og konventionenom gennemførelse af Schengenaftalen samt forordning (EF) nr. 1683/95,(EF) nr. 539/2001, (EF) nr. 767/2008 og (EF) nr. 810/2009 kan kun nås påEU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelsemed nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union.63

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, gårdenne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dettemål.(13) For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvik-ling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rå-det for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Nor-ge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udvik-lingen af Schengenreglerne, som henhører under det område, der er nævnti artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om vis-se gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale.(14) For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af debestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den EuropæiskeUnion, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om DetSchweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og ud-viklingen af Schengenreglerne, som henhører under det område, der ernævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med arti-kel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF.(15) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udviklingaf de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Euro-pæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund ogFyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædel-se af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskabog Det Schweiziske Forbund om dette lands associering i gennemførelsen,anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, som henhører under detområde, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammen-holdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU.(16) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, derer knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedta-gelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder an-vendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foran-staltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, træfferDanmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sinnationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.(17) Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengen-reglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongeri-64

ge Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser iSchengenreglerne; Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedta-gelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder an-vendelse i Det Forenede Kongerige.(18) Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengen-reglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse be-stemmelser i Schengenreglerne; Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen afdenne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Ir-land —VEDTAGET DENNE FORORDNING:Artikel 1Ændringer af forordning (EF) nr. 562/2006I forordning (EF) nr. 562/2006 foretages følgende ændringer:1) Artikel 2 ændres således:a) Nr. 1), litra c), affattes således:"c) medlemsstaternes søhavne og havne ved indre vandveje (floder og sø-er) for så vidt angår interne færgeruter".b) Nr. 4) affattes således:"4) "interne færgeruter": færgeforbindelse mellem de samme to eller flerehavne på medlemsstaternes område, der ikke anløber havne beliggendeuden for medlemsstaternes område, og som indebærer transport af passa-gerer og køretøjer i henhold til en offentliggjort fartplan"c) Nr. 5) ændres således:i) indledningen affattes således:"5) "personer, der har ret til fri bevægelighed ihenhold til EU-retten":"

ii) i litra a), erstattes ordene "artikel 17, stk. 1" af ordene "artikel 20, stk.1".iii) i litra b), erstattes ordene "Fællesskabet og dets medlemsstater" af or-dene "Unionen og densmedlemsstater".d) I nr. 6) erstattes ordene "artikel 17, stk. 1" af ordene "artikel 20, stk. 1".e) Følgende nummer indsættes:"8a) "fælles grænseovergangssted": grænseovergangssted placeret på entenen medlemsstats område eller et tredjelands område, hvor grænsevagter framedlemsstaten og grænsevagter fra tredjelandet efter tur udfører ud- ogindrejsekontrol efter deres nationale ret og i overensstemmelse med en bi-lateral aftale".f) Nr. 15 affattes således:"15) "opholdstilladelse":a) alle opholdstilladelser, der udstedes af medlemsstaterne i henhold til denensartede udformning, som er fastsat i Rådets forordning (EF) nr.1030/2002 af 13. juni 2002 om ensartet udformning af opholdstilladelsertil tredjelandsstatsborgere, og opholdskort, der udstedes i overensstemmel-se med direktiv 2004/38/EFb) alle andre dokumenter, der udstedes af en medlemsstat til tredjelands-statsborgere, som giver opholdsret på den pågældende medlemsstats om-råde, og som er meddelt og offentliggjort i henhold til artikel 34, med und-tagelse af:i) midlertidige tilladelser, der udstedes, mens en første ansøgning om op-holdstilladelse, jf. litra a), eller en ansøgning om asyl behandles, ogii) visa, der udstedes af medlemsstaterne i henhold til den ensartede ud-formning, som er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 af 29. maj1995 om ensartet udformning af visa.g) Følgende nummer indsættes:

"18a) "offshorearbejder": en person, som arbejder på et offshoreanlæg, derer beliggende i territorialfarvandene eller inden for en af medlemsstaterneseksklusive økonomiske zoner som defineret i international havret, og somregelmæssigt vender tilbage til medlemsstaternes område ad sø- eller luft-vejen".2) I artikel 3 affattes litra a) således:"a) rettigheder, der tilkommer personer, som har ret til fri bevægelighed ihenhold til EU-retten".3) Følgende artikel indsættes:"Artikel 3aGrundlæggende rettighederVed anvendelsen af denne forordning handler medlemsstaterne i fuldoverensstemmelse med den relevante EU-ret, herunder Den EuropæiskeUnions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret om grundlæggen-de rettigheder"), de relevante dele af folkeretten, herunder konventionenom flygtninges retsstilling udfærdiget i Genève den 28. juli 1951 ("Genè-vekonventionen"), forpligtelserne vedrørende adgang til international be-skyttelse, navnlig nonrefoulementprincippet, og de grundlæggende rettig-heder. I overensstemmelse med de generelle principper i EU-retten skalafgørelser, der træffes i henhold til denne forordning, vedtages på et indi-viduelt grundlag.".4) Artikel 4, stk. 2, affattes således:"2. Uanset stk. 1 kan der indføres undtagelser fra forpligtelsen til kun atpassere de ydre grænser ved grænseovergangsstederne og inden for dennormale åbningstid:a) for personer eller grupper af personer, hvis det af særlige grunde er nød-vendigt med henblik på lejlighedsvis passage af de ydre grænser uden forgrænseovergangsstederne eller uden for den normale åbningstid, forudsatat de er i besiddelse af de tilladelser, der er nødvendige i henhold til natio-nal ret, og det ikke forstyrrer medlemsstaternes offentlige orden og indresikkerhed. Medlemsstaterne kan fastsætte særlige ordninger i bilaterale af-

taler. Generelle undtagelser i henhold til national ret og bilaterale aftalermeddeles Kommissionen, jf. artikel 34b) for personer eller grupper af personer, der befinder sig i en uforudsetnødsituationc) i overensstemmelse med de specifikke regler i artikel 18 og 19 sam-menholdt med bilag VI og VII."5) Artikel 5 ændres således:a) I stk. 1 foretages følgende ændringer:i) Indledningen affattes således:"1. For påtænkte ophold på medlemsstaternes område i højst 90 dage indenfor en periode på 180 dage, hvorved perioden på 180 dage forud for hveropholdsdag tages i betragtning, skal tredjelandsstatsborgere opfylde føl-gende indrejsebetingelser:"ii) Litra a) affattes således:"a) De skal være i besiddelse af et gyldigt rejsedokument, der giver inde-haveren ret til grænsepassage, og dokumentet skal opfylde følgende betin-gelser:i) det skal være gyldigt i mindst tre måneder efter den påtænkte dato for af-rejse fra medlemsstaternes område. I begrundede hastetilfælde kan dettekrav dog frafaldes.ii) Det skal være udstedt inden for de seneste ti år."b) følgende stykke indsættes:"1a. Med henblik på gennemførelse af stk. 1 anses den første opholdsdagpå medlemsstaternes område som indrejsedatoen, og den sidste opholds-dag på medlemsstaternes område anses som udrejsedatoen. Ophold, der ergivet tilladelse til i form af en opholdstilladelse eller et visum til længere-varende ophold, indgår ikke i beregningen af varigheden af opholdet påmedlemsstaternes område."

c) Stk. 4 ændres således:i) Litra a) affattes således:"a) skal en tredjelandsstatsborger, der ikke opfylder samtlige betingelser istk. 1, men som er i besiddelse af en opholdstilladelse eller et visum tillangvarigt ophold, have tilladelse til indrejse på de øvrige medlemsstatersområde med henblik på gennemrejse, således at vedkommende kan nåfrem til den medlemsstat, der har udstedt opholdstilladelsen eller visummettil langvarigtophold, medmindre den pågældende er opført på den nationale liste overindberetninger i den medlemsstat, hvis ydre grænser den pågældende øn-sker at passere, og indberetningen er ledsaget af en instruks om at nægteindrejse eller gennemrejse."ii) Litra b), første og andet afsnit, affattes således:"b) kan en tredjelandsstatsborger, der opfylder betingelserne i stk. 1, und-tagen litra b), og som møder op ved grænsen, få tilladelse til indrejse påmedlemsstaternes områder, hvis der udstedes et visum ved grænsen i hen-hold til artikel 35 og 36 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (vi-sumkodeks).Medlemsstaterne udarbejder statistikker over visa, der udstedes ved græn-sen, jf. artikel 46 i forordning (EF) nr. 810/2009 og bilag XII dertil.6) Artikel 6, stk. 1, første afsnit, affattes således:"1. Grænsevagterne skal under udførelsen af deres opgaver fuldt ud re-spektere den menneskelige værdighed, herunder navnlig når der er tale omsårbare personer."7) Artikel 7 ændres således:a) I stk. 2 affattes andet, tredje og fjerde afsnit således:"Som hovedregel finder den i første afsnit omhandlede minimumskontrolanvendelse på personer, der har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-retten.

Grænsevagterne kan imidlertid på ikkesystematisk grundlag i forbindelsemed minimumskontrollen af personer, der har ret til fri bevægelighed ihenhold til EU-retten, søge i nationale og europæiske databaser for at sikresig, at personen ikke udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorligtrussel for medlemsstaternes indre sikkerhed, offentlige orden eller inter-nationale forbindelser eller en trussel mod den offentlige sundhed.For så vidt angår personer, der har ret til fri bevægelighed i henhold tilEU-retten, må resultatet af sådanne søgninger ikke anfægte disses ret tilindrejse på den pågældende medlemsstats område efter direktiv2004/38/EF."b) Stk. 5, første afsnit, affattes således:"Uden at det berører andet afsnit, skal tredjelandsstatsborgere, der under-kastes en indgående efterfølgende kontrol, skriftligt på et sprog, som deforstår eller med rimelighed kan formodes at forstå, eller på en anden ef-fektiv måde, oplyses om formålet med og proceduren for en sådan kon-trol."c) Stk. 6 affattes således:"6. Kontrol af en person, der har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-retten, foretages i henhold til direktiv 2004/38/EF."d) Følgende stykke tilføjes:"8. Når artikel 4, stk. 2, litra a) eller b), finder anvendelse, kan medlems-staterne også indføre undtagelser fra reglerne i nærværende artikel."8) Artikel 9 ændres således:a) Stk. 2 affattes således:"2. a) Personer, der har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-retten, kanbenytte de baner,der er angivet med skiltet i bilag III, del A ("EU, EØS, CH"). De kan ogsåbenytte de baner, der er angivet med skiltet i bilag III, del B1 ("visum ikkepåkrævet") og del B2 ("alle pas").

Tredjelandsstatsborgere, der ikke er visumpligtige ved passage af med-lemsstaternes ydre grænser, jf. Rådets forordning (EF) nr. 539/2001, ogtredjelandsstatsborgere, som har en gyldigopholdstilladelse eller et visum til langvarigt ophold, kan benytte de baner,der er angivet med skiltet i bilag III, del B1 ("visum ikke påkrævet"), tildenne forordning. De kan også benytte de baner, der er angivet med skilteti bilag III, del B2 ("alle pas"), til denne forordning.b) Alle andre personer skal benytte de baner, der erangivet med skiltet i bilag III, del B2 ("alle pas").Oplysningerne på de i litra a) og b) nævnte skilte kan anføres på det ellerde sprog, som hvermedlemsstat finder relevant.Der er ikke pligt til at stille særskilte baner til rådighed, som er angivetmed skiltet i bilag III, del B1 ("visum ikke påkrævet"). Medlemsstaternebeslutter under hensyn til de praktiske behov, om de vil gøre det, og i givetfald ved hvilke grænseovergangssteder."b) Stk. 5 udgår.9) Artikel 10 ændres således:a) Overskriften erstattes af følgende: "Stempling af rejsedokumenter".b) Stk. 2 affattes således:"2. Rejsedokumenter tilhørende tredjelandsstatsborgere, der er familie-medlemmer til en unionsborger, som direktiv 2004/38/EF finder anvendel-se på, men som ikke foreviser opholdskort som omhandlet i nævnte direk-tiv, stemples ved ind- og udrejse.Rejsedokumenter tilhørende tredjelandsstatsborgere, der er familiemed-lemmer til tredjelandsstatsborgere, der har ret til fri bevægelighed i hen-hold til EU-retten, men som ikke foreviser opholdskort som omhandlet idirektiv 2004/38/EF, stemples ved ind- og udrejse."c) Stk. 3 ændres således:i) I første afsnit tilføjes følgende litra:71

"f) rejsedokumenter tilhørende togpersonale på internationale passager- oggodstogg) rejsedokumenter tilhørende tredjelandsstatsborgere, der fremviser et op-holdskort som omhandlet i direktiv 2004/38/EF."ii) Andet afsnit affattes således:"Anmoder en tredjelandsstatsborger herom, kan det undtagelsesvis undla-des at anbringe ind- eller udrejsestempel, såfremt anbringelsen heraf kanmedføre betydelige vanskeligheder for den pågældende. I så fald attesteresind- eller udrejsen på et særskilt ark med angivelse af den pågældendesnavn og pasnummer.Dette ark udleveres til tredjelandsstatsborgeren. Medlemsstaternes kompe-tente myndigheder kan føre statistik over sådanne undtagelsestilfælde ogkan fremsende disse statistikker til Kommissionen."10) Artikel 11 ændres således:a) Stk. 3 affattes således:"3. Hvis formodningen i stk. 1 ikke afkræftes, kan tredjelandsstatsborgerensendes tilbage i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og proce-durer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere medulovligt ophold og med national ret under overholdelse af nævnte direktiv.b) Følgende stykke tilføjes:"4. De relevante bestemmelser i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse,hvis der ikke er påført et udrejsestempel."11) Artikel 12 ændres således:a) Stk. 1 affattes således:"1. Hovedformålet med grænseovervågning er at forhindre ulovlig græn-sepassage, bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og træffe foran-staltninger mod personer, som har passeret grænsen ulovligt. En person,som har passeret en grænse ulovligt, og som ikke har ret til at opholde sig72

på den pågældende medlemsstats område, pågribes og gøres til genstandfor procedurer under overholdelse af direktiv 2008/115/EF."b) Stk. 5 affattes således:"5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter ioverensstemmelse med artikel 33 vedrørende yderligere foranstaltningerfor overvågning."12) Artikel 13, stk. 5, affattes således:"5. Medlemsstaterne indsamler statistisk materiale om antallet af personer,der er nægtet indrejse, grundene hertil, og nationaliteten på de personer,der er nægtet indrejse, samt om, ved hvilken type grænse (land, luft, sø) deer blevet nægtet indrejse, og indsender det statistiske materiale én gang omåret til Kommissionen (Eurostat) i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 af 11. juli 2007 omEF-statistikker over migration og international beskyttelse.13) Artikel 15, stk. 1, tredje afsnit, affattes således:"Medlemsstaterne sikrer, at grænsevagterne er specialiserede og passendeuddannede under hensyn til det fælles grundlæggende uddannelsesprogramfor grænsevagter, der er fastsat og udformet af Det Europæiske Agenturfor Forvaltning af Det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternesYdre Grænser, som er oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004.Uddannelsesprogrammet skal indeholde specialuddannelse i at opdage oghåndtere situationer vedrørende udsatte personer som f.eks. uledsagedemindreårige eller ofre for menneskehandel. Medlemsstaterne tilskyndermed støtte fra Agenturet grænsevagterne til at lære de fremmedsprog, derer nødvendige for udførelsen af deres opgaver."14) Artikel 18, stk. 2, affattes således:"Disse specifikke regler kan indeholde undtagelser fra artikel 4, 5 og 7-13"15) Artikel 19, stk. 1, ændres således:a) I første afsnit tilføjes følgende litra:"g) redningstjenester, politi og brandvæsen samt grænsevagter73

h) arbejdstagere på offshoreanlæg."b) Andet afsnit affattes således:"Disse specifikke regler kan indeholde undtagelser fra artikel 4, 5 og 7-13".16) Artikel 21, litra d), affattes således:"d) en medlemsstats mulighed for i lovgivningen at indføre en forpligtelsefor tredjelandsstatsborgere til at anmelde deres tilstedeværelse på dets om-råde i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 22 i Schengen-konventionen"17) Artikel 32 affattes således:"Artikel 32Ændringer af bilageneKommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter ioverensstemmelse med artikel 33 vedrørende ændringer af bilag III, IV ogVIII."18) Artikel 33 affattes således:"Artikel 33Udøvelse af de delegerede beføjelser1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionenpå de i denne artikel fastlagte betingelser.2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 12, stk. 5, og ar-tikel 32, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 19. ju-li 2013.3. Den i artikel 12, stk. 5, og artikel 32 omhandlede delegation af beføjel-ser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. Enafgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er74

angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efteroffentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller pået senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldighedenaf delegerede retsakter, der allerede er i kraft.4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samti-digt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold artikel 12, stk. 5, og artikel 32træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjortindsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågæl-dende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeretKommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlængesmed to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ."19) Artikel 34, stk. 1, ændres således:a) litra a) affattes således:"a) listen over opholdstilladelser med angivelse af, hvilke der er omfattetaf henholdsvis artikel 2, nr. 15), litra a), og artikel 2, nr. 15), litra b), ogmedsender en model for de opholdstilladelser, der er omfattet af artikel 2,nr. 15), litra b). Når opholdskort er udstedt efter direktiv 2004/38/EF, skaldette specifikt angives, og der skal udsendes en model af opholdskort, derikke er udstedt i overensstemmelse med den ensartede udformning, der erfastsat i forordning (EF) nr. 1030/2002."b) følgende litra tilføjes:"ea) undtagelser fra bestemmelserne vedrørende passage af de ydre græn-ser som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a)eb) de i artikel 10, stk. 3, omhandlede statistikker."20) Artikel 37, stk. 1, affattes således:"Medlemsstaterne meddeler Kommissionen deres nationale bestemmelservedrørende artikel 21, litra c) og d), de sanktioner, som er omhandlet i ar-tikel 4, stk. 3, og bilaterale aftaler, som er tilladt i medfør af denne forord-

ning. Senere ændringer i disse bestemmelser meddeles inden for en frist påfem arbejdsdage."21) Bilag III, IV, VI, VII og VIII til forordning (EF) nr. 562/2006 ændressom angivet i bilag I til nærværende forordning.Artikel 2Ændring af konventionen om gennemførelse af SchengenaftalenI konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen foretages følgendeændringer:1) I artikel 18, stk. 1, erstattes ordene "tre måneders" af ordene "90 dages".2) Artikel 20 ændres således:a) I stk. 1, erstattes ordene "tre måneder i løbet af en seksmåneders perioderegnet fra datoen for første indrejse" af ordene "90 dage inden for en peri-ode på 180 dage".b) I stk. 2, erstattes ordene "tre måneder" af ordene "90 dage".3) Artikel 21 ændres således:a) I stk. 1 erstattes ordene "tre måneder" af ordene "90 dage inden for enperiode på 180 dage"b) Stk. 3 udgår.4) Artikel 22 affattes således:"Artikel 22En udlænding, der er indrejst lovligt i en af de kontraherende parters om-råde, kan på hver enkelt kontraherende parts betingelser forpligtes til atmelde sig til de kompetente myndigheder hos den kontraherende part, ihvis område den pågældende indrejser. Hver enkelt kontraherende part kanvælge, om udlændinge skal melde sig ved indrejsen eller inde i landet se-nest tre arbejdsdage efter indrejsen i den pågældende kontraherende partsområde."76

5) Artikel 136 ophæves.Artikel 3Ændring af forordning (EF) nr. 1683/95Artikel 5 i forordning (EF) nr. 1683/95 affattes således:"Artikel 5Ved anvendelsen af denne forordning forstås ved "visum", et visum somdefineret i artikel 2, nr. 2), litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks forvisa (visumkodeks).Artikel 4Ændring af forordning (EF) nr. 539/2001I forordning (EF) nr. 539/2001 foretages følgende ændringer:1) I artikel 1, stk. 2, affattes første afsnit således:"Statsborgere fra tredjelande, der er opført på listen i bilag II, er fritaget fordet i stk. 1 omhandlede krav i forbindelse med ophold på højst 90 dage in-den for en periode på 180 dage".2) Artikel 2 affattes således:"Artikel 2Ved anvendelsen af denne forordning forstås ved "visum", et visum somdefineret i artikel 2, nr. 2), litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks forvisa (visumkodeks).Artikel 5Ændring af forordning (EF) nr. 767/2008

Artikel 12, stk. 2, litra a), nr. iv) i forordning (EF) nr. 767/2008 affattes så-ledes:"iv) har allerede opholdt sig på medlemsstaternes område i 90 dage i denigangværende periode på 180 dage på grundlag af et ensartet visum eller etvisum med begrænset territorial gyldighed.".Artikel 6Ændringer af forordning (EF) nr. 810/2009I forordning (EF) nr. 810/2009 foretages følgende ændringer:1) Artikel 1, stk. 1, affattes således:"1. Ved denne forordning fastsættes procedurer og betingelser for udste-delse af visa til transit gennem eller forventede ophold på medlemsstater-nes område i højst 90 dage inden for en periode på 180 dage."2) Artikel 2, nr. 2, litra a), affattes således:"a) transit gennem eller et forventet ophold på medlemsstaternes område ihøjst 90 dage inden for en periode på 180 dage"3) Artikel 25, stk. 1, litra b), affattes således:"b) når der af årsager, som konsulatet finder begrundede, udstedes et nytvisum med henblik på et ophold, der skal foretages inden for samme peri-ode på 180 dage, til en ansøger, som inden for den pågældende periode på180 dage allerede har fået ensartet visum eller et visum med begrænset ter-ritorial gyldighed til et ophold på 90 dage."4) Artikel 32, stk. 1, litra a), nr. iv), affattes således:"iv) allerede har opholdt sig på medlemsstaternes område i 90 dage i denigangværende periode på 180 på grundlag af et ensartet visum eller et vi-sum med begrænset territorial gyldighed"5) Bilag VI, VII og XI til forordning (EF) nr. 810/2009 ændres i overens-stemmelse med bilag II til nærværende forordning.

"3. Når tredjelandsstatsborgere, der er visumpligtige, rejser ind og ud, an-bringes stemplet som hovedregel på den modstående side til den, hvorpåvisummet er anbragt."3) I bilag V, Del B, "Standardformular for nægtelse af indrejse ved græn-sen", affattes litra f) således:" . (F) den pågældende har allerede opholdt sig 90 dage inden for den for-udgående periode på 180 dage på Den Europæiske Unions medlemsstatersområde".4) I bilag VI foretages følgende ændringer:a) Punkt 1 ændres således:i) I punkt 1.1. tilføjes følgende punkt:"1.1.4. Fælles grænseovergangssteder1.1.4.1. Medlemsstaterne kan indgå eller opretholde bilaterale aftaler medtilgrænsende tredjelande vedrørende etableringen af fælles grænseover-gangssteder, hvor grænsevagter fra medlemsstaten og grænsevagter fratredjelandet efter tur udfører ind- og/eller udrejsekontrol efter deres natio-nale ret på den anden parts område. Fælles grænseovergangssteder kan væ-re placeret på enten en medlemsstats område eller tredjelandets område.1.1.4.2. Fælles grænseovergangssteder placeret på en medlemsstats områ-de: Bilaterale aftaler om etablering af fælles grænseovergangssteder på enmedlemsstats område skal indeholde en tilladelse til, at grænsevagter fra ettredjeland kan udføre deres opgaver i den pågældende medlemsstat underoverholdelse af følgende principper:a) International beskyttelse: En tredjelandsstatsborger, der anmoder om in-ternational beskyttelse på en medlemsstats område, har adgang til de rele-vante procedurer i medlemsstaten i overensstemmelse med gældende EU-ret på asylområdet.b) Arrestation af en person eller beslaglæggelse af ejendom: Hvis tredje-landets grænsevagter bliver opmærksomme på forhold, der giver anledningtil arrestation af en person eller beslaglæggelse af ejendom, underretter demedlemsstatens myndigheder om disse forhold, og medlemsstatens myn-80

digheder sikrer en passende opfølgning heraf i overensstemmelse med na-tional ret, EU-retten og folkeretten uanset den pågældende persons natio-nalitet.c) Personer, som har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-retten, ogsom indrejser på Unionens område: Tredjelandets grænsevagter må ikkeforhindre personer, som har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-retten,i at indrejse på Unionens område. Hvis der er forhold, der begrunder, at enperson nægtes udrejse fra det pågældende tredjeland, underretter tredjelan-dets grænsevagter medlemsstatens myndigheder om disse forhold, og med-lemsstatens myndigheder sikrer en passende opfølgning heraf i overens-stemmelse med national ret, EU-retten og folkeretten.1.1.4.3. Fælles grænseovergangssteder placeret på et tredjelands område:Bilaterale aftaler om etablering af fælles grænseovergangssteder på et tred-jelands område skal indeholde en tilladelse til, at grænsevagter fra en med-lemsstat kan udføre deres opgaver i det pågældende tredjeland. Ved an-vendelsen af denne forordning anses al kontrol, der udføres af medlemssta-ternes grænsevagter ved et fælles grænseovergangssted på et tredjelandsområde, for at være udført på den pågældende medlemsstats område. Med-lemsstaternes grænsevagter udfører deres opgaver i henhold til forordning(EF) nr. 562/2006 og under overholdelse af følgende principper:a) International beskyttelse: En tredjelandsstatsborger, der er kommetigennem tredjelandets grænsevagters udrejsekontrol og derefter anmodermedlemsstatens grænsevagter i tredjelandet om international beskyttelse,har adgang til den relevante medlemsstats procedurer i overensstemmelsemed gældende EU-ret på asylområdet. Tredjelandets myndigheder skal ac-ceptere den pågældende persons overførsel til medlemsstatens område.b) Arrestation af en person eller beslaglæggelse af ejendom: Hvis med-lemsstatens grænsevagter bliver opmærksomme på forhold, der giver an-ledning til at arrestere en person eller anbringe den pågældende i varetægteller til at beslaglægge ejendom, handler de i overensstemmelse med nati-onal ret, EU-retten og folkeretten. Tredjelandets myndigheder skal accep-tere den pågældende persons eller genstands overførsel til medlemsstatensområde.c) Adgang til it-systemer: Medlemsstaternes grænsevagter skal kunne an-vende informationssystemer, der behandler personoplysninger, jf. artikel 7.Medlemsstaterne skal have mulighed for at iværksætte de i henhold til EU-81

retten fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger tilat beskytte personoplysninger mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse,hændeligt tab, forringelse, ubeføjet udbredelse eller ikkeautoriseret ad-gang, herunder adgang for tredjelandes myndigheder.1.1.4.4. Før en medlemsstat indgår eller ændrer en bilateral aftale med ettilgrænsende tredjeland om fælles grænseovergangssteder, rådfører den sigmed Kommissionen om foreneligheden af aftalen med EU-retten. Alleredeeksisterende bilaterale aftaler meddeles Kommissionen senest den 20. ja-nuar 2014.Hvis Kommissionen finder aftalen uforenelig med EU-retten, underretterKommissionen den pågældende medlemsstat. Medlemsstaten træffer allepassende foranstaltninger til, at aftalen inden for en rimelig frist ændres påen sådan måde, at de dele, som er konstateret uforenelige, fjernes."ii) Punkt 1.2.1. og 1.2.2. affattes således:"1.2.1. Både togpassagerer og togpersonale i tog, der passerer de ydregrænser, herunder godstog og tomme tog, kontrolleres. Medlemsstaternekan indgå bilaterale eller multilaterale aftaler om, hvordan denne kontrolskal foretages, under overholdelse af principperne i punkt 1.1.4. Dennekontrol skal udføres på en af følgende måder:— på den første ankomstbanegård eller den sidste afgangsbanegård påmedlemsstatens område— på toget på strækningen mellem den sidste afgangsbanegård i tredjelan-det og den første ankomstbanegård i medlemsstaten eller omvendt— på den sidste afgangsbanegård eller den første ankomstbanegård påtredjelandets område.1.2.2. For at lette trafikken med højhastighedspassagertog kan de med-lemsstater, som toget kører igennem fra tredjelande, efter fælles overens-komst med de pågældende tredjelande under overholdelse af principperne ipunkt 1.1.4., også beslutte, at indrejsekontrollen af personer i tog fra tred-jelande udføres på en af følgende måder:— på de banegårde i et tredjeland, hvor passagererne stiger på toget

— på de banegårde på medlemsstaternes område, hvor passagererne stigeraf toget— i toget på strækningen mellem banegårdene på et tredjelands område ogbanegårdene på medlemsstatens område, såfremt passagererne bliver i to-get."b) Punkt 3.1. affattes således:"3.1. Generelle retningslinjer for ind- og udrejsekontrol i forbindelse medskibstrafik3.1.1. Kontrol med skibe gennemføres i anløbs- eller afsejlingshavnen ellerpå et dertil indrettet område i umiddelbar nærhed af fartøjet eller om bordpå skibet i territorialfarvandene som defineret i De Forenede Nationershavretskonvention. Medlemsstaterne kan indgå aftaler, i henhold til hvilkekontrollen også kan udføres under rejsen eller ved skibets ankomst eller af-rejse på tredjelandets område, under overholdelse af principperne i punkt1.1.4.3.1.2. Skibsføreren, skibsagenten eller en hvilken som helst anden person,der har fået tilladelse hertil af skibsføreren eller er godkendt på en måde,der er acceptabel for den berørte offentlige myndighed (i begge tilfældeherefter benævnt "skibsføreren"), opstiller en liste over besætningen ogeventuelle passagerer, som skal indeholde de oplysninger, der kræves iformular 5 (besætningsliste) og 6 (passagerliste) i konvention om lettelseaf international samfærdsel ad søvejen (FAL-konventionen) samt om nød-vendigt visumnummeret eller opholdstilladelsens nummer:— senest 24 timer før ankomsten i havn eller— senest på det tidspunkt, hvor skibet afgår fra den foregående havn, hvisrejsen varer mindre end 24 timer, eller— hvis anløbshavnen er ukendt eller ændres under rejsen, da så snart den-ne oplysning foreligger.Skibsføreren sender listen/listerne til grænsevagterne eller, hvis det er fast-sat i national ret, til andre relevante myndigheder, som straks fremsenderlisten eller listerne til grænsevagterne."

3.1.3. Grænsevagterne eller de i punkt 3.1.2. nævnte myndigheder senderen kvittering (en undertegnet kopi af listen eller listerne eller en elektro-nisk kvittering for modtagelsen) til skibsføreren, som på anmodning skalfremlægge den, når skibet er i havn.3.1.4. Skibsføreren giver straks de kompetente myndigheder meddelelseom eventuelle ændringer i besætningens sammensætning eller antallet afpassagerer.Endvidere giver skibsføreren straks og inden for fristen i punkt 3.1.2. dekompetente myndigheder meddelelse om blinde passagerer om bord. Disseforbliver dog under skibsførerens ansvar.Uanset artikel 4 og 7 foretages der ikke systematisk grænsekontrol af depersoner, der forbliver om bord. Grænsevagterne foretager dog kun engennemsøgning af skibet og kontrol af personer, der forbliver om bord, nårdette er berettiget på grundlag af en risikovurdering for så vidt angår denindre sikkerhed og ulovlig indvandring.3.1.5. Skibsføreren underretter rettidigt og i henhold til gældende bestem-melser i den pågældende havn de kompetente myndigheder om skibets af-rejse."c) Punkt 3.2. ændres således:i) Punkt 3.2.1. affattes således:"3.2.1. Krydstogtsskibets skibsfører meddeler de kompetente myndighederkrydstogtets rute og program, så snart disse er fastlagt og senest inden ud-løbet af fristen i punkt 3.1.2."ii) Punkt 3.2.2, andet afsnit, affattes således:"Der skal dog kun foretages kontrol af besætning og passagerer på disseskibe, når dette er berettiget på grundlag af en risikovurdering for så vidtangår den indre sikkerhed og ulovlig indvandring."iii) I punkt 3.2.3., litra a), og punkt 3.2.3., litra b), erstattes ordene "punkt3.2.4." af ordene "punkt 3.1.2."iv) Punkt 3.2.3., litra e), andet afsnit, affattes således:84

"Der skal dog kun foretages kontrol af besætning og passagerer på disseskibe, når dette er berettiget på grundlag af en risikovurdering for så vidtangår den indre sikkerhed og ulovlig indvandring."v) Punkt 3.2.4. udgår.vi) I punkt 3.2.9. udgår andet afsnit.vii) I punkt 3.2.10. tilføjes følgende litra:"i) Punkt 3.1.2. (pligt til at indsende en passager- og besætningsliste) fin-der ikke anvendelse. Hvis der skal udarbejdes en liste over de ombordvæ-rende i henhold til Rådets direktiv 98/41/EF af 18. juni 1998 om registre-ring af de ombordværende på passagerskibe, som sejler til og fra havne iFællesskabets medlemsstater, skal skibsføreren sende de kompetente myn-digheder i ankomsthavnen på medlemsstaternes område en kopi af denneliste senest tredive minutter efter skibets afgang fra en havn i et tredjeland.viii) Følgende punkt tilføjes:"3.2.11. Hvis en færge, der kommer fra et tredjeland, som anløber mereend én havn på medlemsstaternes område, tager passagerer om bord kunfor den resterende strækning på dette område, underkastes disse passagererudrejsekontrol i afgangshavnen og indrejsekontrol i anløbshavnen.Kontrollen af personer, der under disse anløb allerede befinder sig om bordpå færgen og ikke er gået om bord på medlemsstaternes område, gennem-føres i ankomsthavnen. Den omvendte procedure finder anvendelse, nårbestemmelseslandet er et tredjeland."ix) Følgende punkt med overskrift tilføjes:" Cargoforbindelser mellem medlemsstater3.2.12. Uanset artikel 7 gennemføres der ingen grænsekontrol af cargofor-bindelser mellem de samme to eller flere havne på medlemsstaternes om-råde, der ikke anløber havne beliggende uden for medlemsstaternes områ-de, og som indebærer transport af varer.

Der skal dog kun foretages kontrol af besætning og passagerer på disseskibe, når det er berettiget på grundlag af en risikovurdering vedrørendeden indre sikkerhed og ulovlig indvandring."5) I bilag VII foretages følgende ændringer:a) I punkt 3 affattes punkt 3.1. og 3.2. således:"Uanset artikel 4 og 7 kan medlemsstaterne tillade, at søfolk, der er i be-siddelse af et identitetsdokument for søfolk udstedt i henhold til Den Inter-nationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention nr. 108 (1958) eller nr.185 (2003), konvention om lettelse af international samfærdsel ad søvejen(FAL-konventionen) og de relevante bestemmelser i national ret, uden athenvende sig til et grænseovergangssted indrejser på medlemsstaternesområde i forbindelsemed, at de går i land for at opholde sig i den havn, som deres skib anløber,eller i tilgrænsende kommuner, eller udrejser fra medlemsstaternes områdei ved at de vender tilbage til deres skibe, når de er opført på deres skibs be-sætningsliste, og denne i forvejen er blevet kontrolleret af de kompetentemyndigheder.På baggrund af risikovurderingen for så vidt angår den indre sikkerhed ogulovlig indvandring underkaster grænsevagterne dog søfolkene kontrol ioverensstemmelse med artikel 7, inden de går i land."b) I punkt 6 tilføjes følgende punkter:"6.4. Medlemsstaterne udpeger nationale kontaktpunkter med henblik påkonsultation i forbindelse med mindreårige og giver Kommissionen med-delelse herom. Kommissionen stiller en liste over disse nationale kontakt-punkter til rådighed for medlemsstaterne.6.5. Er der tvivl vedrørende nogen af de forhold, der er omhandlet i punkt6.1., 6.2. og 6.3., anvender grænsevagterne listen over nationale kontakt-punkter med henblik på konsultation vedrørende mindreårige."c) Følgende punkter tilføjes:"7. Redningstjenester, politi, brandvæsen og grænsevagter

Ordningerne for redningstjenesters, politiets og brandvæsenets ind- og ud-rejse, når de handler i nødstilfælde, samt for grænsevagter, der passerergrænsen under udførelsen af deres erhvervsmæssige opgaver, skal fastsæt-tes i national lovgivning. Medlemsstaterne kan indgå bilaterale aftaler medtredjelande vedrørende disse personkategoriers ind- og udrejse. Disse ord-ninger og bilaterale aftaler kan omfatte undtagelser fra artikel 4, 5 og 7.8. Arbejdstagere på offshoreanlægUanset artikel 4 og 7 skal arbejdstagere på offshoreanlæg som defineret iartikel 2, nr. 18a, som regelmæssigt ad sø- eller luftvejen vender tilbage tilmedlemsstaternes område uden at have opholdt sig på et tredjelands områ-de, ikke systematisk kontrolleres.Der tages dog hensyn til en risikovurdering for så vidt angår ulovlig ind-vandring, navnlig hvis et tredjelands kyster ligger i umiddelbar nærhed afdet pågældende offshoreanlæg, for at afgøre, hvor hyppigt der skal foreta-ges kontrol."6) I bilag VIII ændres standardformularen således:a) ordene "stemplet ved indrejse" erstattes af ordene "stemplet ved ind- el-ler udrejse" ogb) ordene "indrejst i" erstattes af ordene "indrejst i eller udrejst af".

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende retGældende formuleringLovforslagetI udlændingeloven, jf. lovbekendt-gørelse nr. 863 af 25. juni 2013,som ændret ved lov nr. 572 af 31.maj 2010 foretages følgende æn-dringer:

§1 § 2 b.

Udlændinge, der har op-holdstilladelse i et andet Schen-genland, har ret til at indrejse ogopholde sig her i landet i indtil 3måneder pr. halvår regnet fra dato-en for den første indrejse i Dan-mark eller et andet Schengenlandend det land, der har udstedt op-holdstilladelsen. I de nævnte 3måneders ophold fradrages den tid,hvori udlændingen inden for halv-året har opholdt sig i Danmark el-ler et andet Schengenland end detland, der har udstedt opholdstilla-delsen. Har udlændingen opholds-tilladelse i et andet nordisk land,fradrages dog ikke den tid, hvoriudlændingen har haft ophold i deandre nordiske lande.

1.

I§ 2 b, stk. 1, 1. pkt.,ændres »iindtil 3 måneder pr. halvår regnetfra datoen for den første indrejse iDanmark eller et andet Schengen-land end det land, der har udstedtopholdstilladelsen« til: »i højst90 dage inden for en periode på180 dage, hvorved den seneste pe-riode på 180 dage for hver op-holdsdag tages i betragtning«.

2.

I§ 2 b, stk. 1, 2. pkt., § 2 b, stk.2, 3. pkt., § 2 b, stk. 2, 4. pkt., § 2b, stk. 3, 1. pkt., § 2 b, stk. 3, 2.pkt., § 2 b, stk. 4, § 3, stk. 1, 2.pkt., § 3, stk. 1, 3. pkt., to steder i §4, stk. 2,og§ 27 b, stk. 3, 1. pkt.,ændres »3 måneders« til: »90 da-ges«.

hinanden følgende ophold her ilandet må dog ikke overstige 3måneder pr. halvår regnet fra dato-en for den første indrejse i Schen-genlandene. I de nævnte 3 måne-ders ophold fradrages den tid,hvori udlændingen inden for halv-året har opholdt sig i et andetSchengenland. Har udlændingenopholdt sig i et andet Schengen-land med opholdstilladelse ellermed visum til ophold af mere end3 måneders varighed begrænset tildette Schengenland (langtidsvi-sum), fradrages denne tid dog ikke.Stk. 3.Udlændinge, der har visumtil ophold af mere end 3 månedersvarighed med gyldighed begrænsettil et andet Schengenland (lang-tidsvisum), har i medfør af Schen-genkonventionens artikel 21 ret tilat indrejse og opholde sig her ilandet i indtil 3 måneder pr. halvårregnet fra datoen fra den førsteindrejse i Danmark eller et andetSchengenland end det land, der harudstedt visummet. I de nævnte 3måneders ophold fradrages den tid,hvori udlændingen inden for halv-året har opholdt sig i Danmark el-ler et andet Schengenland end detland, der har udstedt visummet.Stk. 4.(Udelades)

§ 4.

(Udelades)Stk. 2.Visum ud-stedes i medfør af visumkodeksens

9.

I§ 4, stk. 2,indsættes efterbestemmelser herom til at gælde »Ophold i «: »Danmark eller «.indrejse og ophold i alle Schengen-lande. Visum kan gives til en ellerflere indrejser inden for et nærme-re fastsat tidsrum. Varigheden af etsammenhængende ophold eller densamlede varighed af flere på hin-anden følgende ophold i Danmarkog de andre Schengenlande mådog ikke overstige 3 måneder pr.halvår regnet fra datoen for denførste indrejse i Schengenlandene,jf. dog stk. 2.

foreligger ganske særlige grunde.Stk. 3.En udlænding kan ikke fåvisum efter § 4, stk. 1, i 5 år, hvisudlændingen efter indrejsen1) udvises efter kapitel 4,2) indgiver ansøgning om asylher i landet eller i et andetSchengenland, jf. dog stk. 6,eller3) indgiver ansøgning om op-holdstilladelse på andet grund-lag, jf. dog stk. 4.Stk. 4.Stk. 3, nr. 3, finder ikke an-vendelse, hvis1) udlændingen ansøger om op-holdstilladelse efter § 9, stk. 1,nr. 1 eller 2,2) udlændingen ansøger om op-holdstilladelse efter § 9 c, stk.1, på grundlag af en sådan fa-miliemæssig tilknytning, derer nævnt i § 9, stk. 1, nr. 1 el-ler 2,3) udlændingen ansøger om op-holdstilladelse efter § 9 i, stk.1, med henblik på at studere,4) udlændingen ansøger om op-holdstilladelse efter § 9 c, stk.4,5) udlændingen er omfattet af § 9a, stk. 2, nr. 1-4 eller 6, og sø-ger om opholdstilladelse pådette grundlag eller

§ 4 d.

Udlændingestyrelsen skaltræffe afgørelse om at inddrage enforhåndsgodkendelse af en virk-somhed meddelt virksomhedenmed henblik på at modtage forret-ningsbesøg fra udlændinge fra vi-sumpligtige lande, hvis godkendel-sen er opnået ved svig, eller hvisbetingelserne for godkendelsen ik-ke længere er til stede. Udlændin-gestyrelsen kan endvidere træffeafgørelse om at inddrage en for-håndsgodkendelse meddelt envirksomhed med henblik på atmodtage forretningsbesøg fra ud-lændinge fra visumpligtige lande,hvis vilkårene for godkendelsenikke overholdes.

13.

§ 4 daffattes således:»§

4 d.

Udlændingestyrelsen kanforhåndsgodkende en virksomhed iDanmark med henblik på at mod-tage forretningsbesøg fra udlæn-dinge fra visumpligtige lande.Stk. 2.Udlændingestyrelsen skaltræffe afgørelse om at inddrage enforhåndsgodkendelse meddelt efterstk. 1, hvis godkendelsen er opnåetved svig, eller hvis betingelsernefor godkendelsen ikke længere ertil stede. Udlændingestyrelsen kanendvidere træffe afgørelse om atinddrage en forhåndsgodkendelsemeddelt efter stk. 1, hvis vilkårenefor godkendelsen ikke overholdes.Stk. 3.En dansk diplomatisk ellerkonsulær repræsentation i udlan-det, som er bemyndiget til at træffeafgørelse vedrørende ansøgningerom visum, jf. § 47, stk. 2, kan ak-kreditere en virksomhed i udlandetmed henblik på at give visumplig-tige udlændinge med fast tilknyt-ning til virksomheden mulighedfor at gennemføre forretningsbesøgi Danmark.Stk. 4.En dansk diplomatisk ellerkonsulær repræsentation i udlan-det, som har akkrediteret en virk-somhed i udlandet efter stk. 3, skaltræffe afgørelse om at inddrageakkrediteringen, hvis denne er op-93

nået ved svig, eller hvis betingel-serne herfor ikke længere er tilstede. Den danske diplomatiske el-ler konsulære repræsentation i ud-landet kan endvidere træffe afgø-relse om at inddrage en akkredite-ring meddelt efter stk. 3, hvis vil-kårene herfor ikke overholdes.«.

14.

Efter § 4 d indsættes:»§

4 e.

En dansk diplomatisk ellerkonsulær repræsentations afgørelseefter § 47, stk. 2, om at meddeleafslag på en ansøgning om visumeller om at annullere eller inddrageet allerede meddelt visum, medde-les ansøgeren ved brug af en stan-dardformular til underretning omog begrundelse for afslag på ellerannullering eller inddragelse af vi-sum. Afgørelsen udfærdiges ioverensstemmelse med reglerne ivisumkodeksen.«.

§ 39.

(Udelades)Stk. 2.Justits-ministeren kan fastsætte regler om,i hvilket omfang passet eller rejse-legitimationen skal være påtegnetvisum til indrejse i eller udrejse aflandet. Justitsministeren kan end-videre fastsætte nærmere regler omvisum, herunder om adgangen her-til, om visummets varighed og omde betingelser, der kan fastsættesfor visummet.Stk. 3.Passet eller rejselegitimati-onen skal ved ind- og udrejse fore-vises for paskontrollen og underophold her i landet på begæring fo-revises for offentlige myndigheder.Ved indrejse fra eller udrejse til etSchengenland skal passet eller rej-selegitimationen ikke forevises forpaskontrollen, medmindre der und-tagelsesvis sker kontrol ved en så-dan grænse i medfør af Schengen-grænsekodeksens artikel 23, jf. §38, stk. 2. Justitsministeren kanbestemme, at udlændinge til sta-dighed skal medføre deres pas elleranden legitimation under opholdher i landet.Stk. 4 og 5.(Udelades)

§ 46 a.

(Udelades)Stk. 4.Udlæn-dingestyrelsens og Styrelsen forFastholdelse og Rekrutterings be-slutninger om betaling af udgifterforbundet med tilvejebringelsen afoplysninger til brug for behandlin-

19.

I§ 46 aindsættes efter stk. 4gen af en sag efter denne lov, jf. §som nyt stykke:40, stk. 2, kan ikke påklages.»Stk.5.Udlændingestyrelsens ogde danske diplomatiske og konsu-lære repræsentationers afgørelserefter § 4 d kan ikke påklages.«Stk. 5.Justitsministeren kan træffe Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 ogbestemmelse om og fastsætte 7.nærmere regler for Udlændingesty-relsens behandling af de sager, derer omfattet af stk. 1 og 3 og § 46,stk. 1.Stk. 6.Beskæftigelsesministerenkan træffe bestemmelse om ogfastsætte nærmere regler for Sty-relsen for Fastholdelse og Rekrut-terings behandling af de sager, derer omfattet af stk. 2 og § 46, stk. 2.

20.

I§ 46 aindsættes somstk. 8:»Stk.8.En dansk diplomatisk ellerkonsulær repræsentations afgørelseom afslag på en ansøgning om vi-sum eller om annullering eller ind-dragelse af et allerede meddelt vi-sum, jf. § 47, stk. 2, anses for på-

§ 47.

(Udelades)Stk. 2.Der kanefter aftale mellem justitsministe-ren og udenrigsministeren samtmellem beskæftigelsesministerenog udenrigsministeren gives dan-ske diplomatiske og konsulære re-præsentationer i udlandet bemyn-digelse til at udstede og meddelevisum, opholdstilladelse og ar-bejdstilladelse. Efter aftale med etandet land kan udenrigsministerenefter aftale med justitsministereneller beskæftigelsesministeren be-myndige udenlandske diplomati-ske og konsulære repræsentationeri udlandet til at udstede visum efter§ 4 a, stk. 3, opholdstilladelse ogarbejdstilladelse. Beskæftigelses-ministeren kan alene medvirke iaftaler om udstedelse af visum ef-ter § 4 a, stk. 3, i forhold til med-delelse af opholdstilladelse og ar-bejdstilladelse som omfattet af §46, stk. 2. Udenrigsministeren kanefter aftale med justitsministerenindgå repræsentationsaftaler medudenlandske diplomatiske og kon-sulære repræsentationer i udlandeti overensstemmelse med visumko-deksens artikel 8.Stk. 3.(Udelades)

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

§1

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

4 d.

14.

4 e.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

§2

§3

Bilag 1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU)

Nr. 610/2013 af 26. juni 2013

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænse-

passage (Schengen-grænsekodeks), konventionen om gennemførelse af

Schengenaftalen, Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 og (EF) nr.

539/2001 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

767/2008 og (EF) nr. 810/2009

Bilag 2

§1

§ 2 b.

1.

2.

3.

4.

5.

6.

§ 3.

7.

8.

§ 4.

9.

§ 4 c.

10.

11.

12.

§ 4 d.

13.

4 d.

14.

4 e.

§ 38.

15.

§ 39.

16.

17.

§ 46.

18.

§ 46 a.

19.

20.

§ 47.

21.

§2

§3