Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13
UUI Alm.del Bilag 136
Offentligt
1272555_0001.png
1272555_0002.png
Fra:Morten Møller [mailto:[email protected]]Sendt:13. august 2013 13:41Til:Katinka Villemoes; Marie Louise FischerCc:Bodil AarupEmne:Anmodning om foretræde
Kære Katinka Villemoes og Marie Louise Fischer,Vi i firmaet Akantus mærker gennem vores igangværende projekt Shaqo Repatriering en stigendeinteresse for repatriering fra mange af de flygtninge, som har haft svært ved at finde fodfæste iDanmark, og som hovedsageligt lever på overførselsindkomst. Men vi mærker også en interessefra mere ressourcestærke somaliere med og uden job, som ønsker at bidrage til genopbygningenaf Somalia. Vi tror på, at en kombination af en veltilrettelagt repatriering af somaliske flygtningesamtidig med støtte til et udviklingsarbejde med fokus på mere ressourcestærke somaliere, somkan bidrage med den nødvendige faglighed, kan medvirke til både succesfuld repatriering og ogsågive muligheder for at støtte dansk eksport.Vi har i Akantus erfaring med repatriering, integration, jobformidling og uddannelse til mere end1.150 flygtninge og indvandrere. Vi vil rigtig gerne søge foretræde for Udvalget for Udlændinge ogIntegrationspolitik for at præsentere vores synspunkter og vores projekt.FaresignalerVi bliver opsøgt af rigtig mange dygtige somaliere, som gerne vil have job her eller i Somalia, menvi ser desværre også en stigende tendens til håbløshed og apati, fordi det er blevet sværere at fåog beholde et job. Somaliske myndigheder og virksomheder har akut brug for den fagspecifikkeviden, mange herboende somaliere har fra både Danmark og Somalia, men de kan ikke selv skabekontakterne til de bedste specialister rundt i verden. Det kan vi til gengæld – vi bliver opsøgt afbl.a. sygeplejersker, laboranter, agronomer, lærere og håndværkere, som drømmer om enmeningsfyldt fremtid i Somalia med et job, hvor de kan bidrage til at genopbygge det samfund, deselv og deres børn skal leve i.Men disse mennesker kan ikke selv opbygge et netværk som vores af kontakter til politikere,virksomheder i Danmark og Somalia og NGO’er i Somalia. Med krisen er mange røget ud af detdanske arbejdsmarked, og de oplever, at deres viden går til spilde her. Hvis ingen bygger bromellem deres ressourcer og behovet i Somalia, risikerer denne gruppe at ende på permanentoffentlig forsørgelse samtidig med, at de somaliske myndigheder og firmaer ikke får dækket deresbehov for netop den faglige viden, disse mennesker har. I dag er 53 % af voksne herboendesomaliere på offentlig forsørgelse.Det kan lykkesVi har et stort netværk til virksomheder, NGO’er, myndigheder, politikere og handelskamre og vilmeget gerne medvirke til forandring og bedre integration gennem job og uddannelse, og vi eroverbevist om, at repatriering skal hænge sammen med job i hjemlandet.Som det fremgår af det vedhæftede dokument, har vi nogle idéer og forslag, som kan forbedremulighederne for de hjemvendte i samarbejde med de somaliske aktører, og vi er overbeviste om,at en effektiv og jobskabende indsats nu kan gøre repatrieringen til en stor succes for deltagerne,for Somalia og i nær fremtid for danske virksomheder, der vil investere i området. Vi taler alleredemed forskellige mindre virksomheder inden for grøn energi og landbrug, som ser muligheder i deherboende somalieres forståelse af de to sprog og kulturer, og en somalisk minister har direkteefterspurgt et samarbejde om udvikling af mejerier.Derfor kan det lykkes:Vi arbejder i tæt kontakt med de etniske miljøer og foreninger, særligt SomaliCommunity in Denmark
Vi har respekt for den enkelte deltager, stiller krav og tror på, at de kan og vil!Vi udbygger og opdaterer hele tiden vores netværk i SomaliaVores fokus ligger på at sikre et solidt livsgrundlag efter repatrieringenVi lytter til deltagernes og samarbejdspartnernes behov og prioriteter og søgerholistiske løsninger for deltageren, familien og samarbejdspartneren
Vi vil derfor meget gerne fremlægge nogle af vores idéer for udvalget og ser frem til at høre fra jer.
Venlig hilsenMorten MøllerAkantus 2011 ApSGudrunsvej 78220 BrabrandDirekte tlf. 40 48 30 43Tlf. 87 43 05 01[email protected]www.akantus.net