Hos Styrelsen for Universiteter og Internationalisering kan borgere, virksomheder,institutioner, myndigheder m.fl. fåvurderingeraf udenlandske uddannelseskvalifi-kationer og andre former for information og rådgivning om international anerkendelseaf kvalifikationer og kompetencer.Styrelsen foretog i 2012 omkring 5.000 vurderinger til brug i forskellige sammen-hænge ud fra brugernes behov (7 procent flere end året før), herunder navnlig:1.698 almindelige vurderinger af udenlandske uddannelser (17 procent færre endåret før)2.570 vurderinger til brug for Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutteringsafgørelser om opholdstilladelse til højtkvalificerede udlændinge eftergreencardordningen (33 procent flere end året før)559 hotline-svar på uddannelsesinstitutioners henvendelser om konkreteudenlandske adgangsgivende eksaminer (3 procent flere end året før).Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var for almindelige vurderinger 34,9 dage, forgreencard-relaterede vurderinger 16 dage og for hotline-svar 1,1 dage.Virksomheder fik fra midten af 2012 mulighed for at få en såkaldt turbovurdering påhøjst 5 arbejdsdage, således at vurderingerne kan bruges ved udvælgelsen af ansøgeretil jobsamtaler.Kvalifikationsnævnetmodtog i årets løb 27 klager over uddannelsesinstitutionersafgørelser om merit (mod 33 året før). Heraf vedrørte en tredjedel merit på baggrundaf udenlandske uddannelseskvalifikationer og to tredjedele merit på baggrund afdanske uddannelseskvalifikationer. 23 sager endte med en afgørelse, og i knaphalvdelen af dem fik klageren helt eller delvist medhold.Internationaltbekræftede ministrene for videregående uddannelse på deres konferen-ce i Bukarest i april 2012, at fair akademisk og professionel anerkendelse, herunderanerkendelse af ikke-formel og uformel læring, er et centralt anliggende for det Euro-pæiske Område for Videregående Uddannelse. Danmark har deltaget aktivt i anerken-delsessamarbejdet i Bologna-processen og de internationale netværk på området.De lovregulerede erhvervoplevede i 2012 en fortsat nedgang i antallet af autorisa-tionssager vedrørende etablering på baggrund af udenlandske kvalifikationer. Der blevtruffet 1.331 afgørelser, hvilket var 10 procent færre end året før, og nedgangen sketeisær på sundhedsområdet og undervisningsområdet. Der blev givet umiddelbar god-kendelse i en forøget andel af afgørelserne (69 procent).Sagsbehandlingstiden hos de kompetente myndigheder blev generelt kortere i 2012.Den var under tre måneder i ca. 91 procent af sagerne mod ca. 86 procent året før.Der blev i 2012 indgivet 682 anmeldelser fra EU/EØS-tjenesteydere, som ønskede atlevere tjenesteydelser midlertidigt og lejlighedsvist i Danmark efter reglerne i EU’sanerkendelsesdirektiv. Det var en stigning på 214 anmeldelser, hvilket overstegtilbagegangen i antallet af sager om etablering. Både for etablering og for tjeneste-

Om beretningenEfter lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. afgiver uddan-nelsesministeren årligt en beretning til Folketinget om vurdering og anerkendelse afudenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.1Beretningen behandler:det generelle anerkendelsesområde, dvs. anerkendelse med henblik på ikke-lovre-gulerede erhverv og uddannelse, herunder Kvalifikationsnævnets behandling afklagesager vedrørende merit m.v. (kapitel 2)det lovregulerede område, dvs. anerkendelse med henblik på adgang til at udøveerhverv, hvor der kræves autorisation og lignende, herunder samspillet mellemStyrelsen for Universiteter og Internationalisering og de kompetente myndigheder(kapitel 3).I hvert kapitel gøres der dels statistisk rede for, hvilken brug der gøres af ordningen,dels beskrives den kvalitative udvikling med vægt på, hvordan myndighederneløbende arbejder på at forbedre adgangen til hurtig og fair anerkendelse.Procenttal er rundet af til nærmeste hele tal.

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering er det centrale sted, hvor borgere,virksomheder, institutioner, myndigheder m.fl. kan få vurderinger af udenlandskeuddannelseskvalifikationer samt andre former for information og rådgivning om inter-national anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer. Opgaverne som vurderings-myndighed og som videns- og informationscenter for vurdering og anerkendelse vare-tages på grundlag af lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.og Lissabon-konventionen.2Dette kapitel beskriver udviklinger vedrørende styrelsens vurderings- og rådgivnings-virksomhed, anerkendelsen af realkompetencer, redskaberne til transparens ogsammenlignelighed, Kvalifikationsnævnets behandling af klager over meritafgørelserm.v. og det internationale samarbejde om anerkendelse.

Styrelsens almindelige vurderinger kan bruges på arbejdsmarkedet (med undtagelse afde lovregulerede erhverv, se kapitel 3), i uddannelsessystemet og generelt til afklaringog vejledning. I forhold til arbejdsmarkedet indgår styrelsens vurderinger blandt andeti afgørelser om opholdstilladelser til jobsøgning i Danmark efter greencardordningen(se side 14).Desuden har styrelsen leveret:Turbovurderinger til virksomheder i forbindelse med ansættelse (læs om dennenye ordning på side 16)Vurderinger af ph.d.-ansøgeres udenlandske uddannelseskvalifikationer efter kvik-ph.d.-ordningen (se side 17)Hotline-svar på uddannelsesinstitutioners henvendelser om konkrete udenlandskeadgangsgivende eksaminer (se side 17)Pligtmæssige vurderinger af autorisationsansøgeres uddannelseskvalifikationer (seside 40).Styrelsen tilbyder på internettet en række selvbetjeningsredskaber, som gør det muligtfor brugerne (borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og myndigheder) selv atfinde vej til de ønskede oplysninger og dermed i en del tilfælde overflødiggør enhenvendelse om vurdering. Det drejer sig blandt andet om:Landehåndbogen, som giver generelle vurderinger af alle typer uddannelser fraudvalgte lande og beskriver deres uddannelsessystemer (www.fivu.dk/lhb).Vurderingsdatabasen, som viser mange af styrelsens konkrete vurderinger afudenlandske uddannelser (www.fivu.dk/vdb).Eksamenshåndbogen, som oplyser, hvilke uddannelser fra de forskellige lande derer generelt adgangsgivende til videregående uddannelse i Danmark(www.fivu.dk/ehb).Styrelsen vurderer i øvrigt udenlandske lærerkvalifikationer med henblik på adgang tilat arbejde som lærer i folkeskolen eller gymnasieskolen. Disse afgørelser er behandleti kapitel 3 om de lovregulerede erhverv.

Almindelige vurderingerEn almindelig vurdering er med få undtagelser en niveauvurdering: et dokument, somangiver, hvilket dansk uddannelsesniveau og så vidt muligt hvilket dansk uddannelses-område den udenlandske uddannelseskvalifikation svarer til. Styrelsen udstedte 1.698almindelige vurderinger i 2012, hvilket var 17 procent færre end i 2011. 1.499 perso-ners uddannelseskvalifikationer blev vurderet i årets løb, hvilket var 16 procent færreend året før.4Antallet af almindelige vurderinger ligger dog stadig væsentlig overniveauet før 2008. Tabel 2 nedenfor viser udviklingen i antallet af afsluttede sagerfordelt på, hvordan sagerne blev behandlet.Tabel 2: Afsluttede almindelige vurderingssager efter resultat af behandling5Status for afsluttede sagerVurdering afsluttetBesvaret ved information/vejledningBehandling afvistVideresendt eller henvistAnsøgning trukket tilbageI alt20081.822864227131.99020091.963806494192.22020101.953757236142.15020112.051637122112.21820121.69859522371.839Ændringseneste år-353 -17%-4-6%-19-27%15%-4-36%-379 -17%

Styrelsen måtte i 52 sager (knap 3 procent) afvise at foretage en vurdering af forskel-lige grunde, herunder f.eks. at dokumenternes ægthed ikke kunne verificeres, eller atder ikke var tale om en ordinær uddannelse.Der blev i 2012 oprettet i alt 1.964 sager om almindelig vurdering, hvilket var 16procent færre end året før. Sagerne vedrørte 1.753 personer.

Vurderingernes sigte

Ansøgerne angiver hovedsagelig beskæftigelsesrelaterede formål med at få en vurde-ring fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. I 2012 gjaldt det dog en lidtmindre andel end de tre foregående år: 58 procent af sagerne, som det fremgår af tabel3 nedenfor. Uddannelsesformål var de primære i 42 procent af sagerne.Tabel 3: Almindelige vurderinger efter formålFormålBeskæftigelsesrelateredeUddannelsesrelateredeAndetI alt200878%22%0%100%200968%31%1%100%201064%36%0%100%201165%35%0%100%201258%42%0%100%

Ansøgerne

I de fleste tilfælde er det uddannelsesindehaverne selv, der beder Styrelsen for Univer-siteter og Internationalisering om en vurdering, som de bl.a. kan bruge som bilag til enjobansøgning eller en ansøgning om optagelse på en uddannelse. Det var tilfældet for88 procent af vurderingerne i 2012.4 procent af de almindelige vurderinger i 2012 blev indhentet af offentlige arbejdsgi-vere, typisk i forbindelse med indplacering af nyansatte akademikere efter AC-over-enskomsten (se også afsnittet om turbovurderinger, side 16). Resten af vurderingerneblev bestilt af a-kasser (2 pct.), uddannelsesinstitutioner (2 pct.), sprogcentre (2 pct.),jobcentre og kommuner. Uddannelsesinstitutioner, der ønsker hjælp til at vurdere enuddannelse, benytter dog oftest styrelsens hotline (se afsnittet om adgangsgivendeeksaminer, side 17).KønAf de almindelige vurderinger i 2012 vedrørte omkring to tredjedele fortsat kvinder:68 procent (65 procent i 2011). Dog var kønsfordelingen næsten lige, når vurderingenvar til brug for overenskomstmæssig indplacering (54 pct. kvinder). Overvægten afkvindelige uddannelsesindehavere var særlig stor, når det gjaldt statsborgere fra landei Europa uden for EU/EØS (84 pct.) og Syd- og Mellemamerika (79 pct.).Alder81 procent af de personer, hvis uddannelser blev vurderet i 2012, var under 40 år, og38 procent var under 30 år. Fordelingen var stort set uændret i forhold til tidligere år.NationalitetKnap halvdelen af uddannelsesindehaverne i de almindelige vurderinger, styrelsenforetog i 2012, var statsborgere i tredjelande (48 pct.), herunder især lande i Asien ogØsteuropa. Danske statsborgere udgjorde 12 procent, mens 39 procent var fra andreEU/EØS-lande. Udviklingen i de sidste fem år fremgår af tabel 4 nedenfor.Tabel 4: Almindelige vurderinger efter uddannelsesindehavernes statsborgerskabRegionDanmark, Færøerne og GrønlandEU/EØSTredjelandeEuropa i øvrigtAsienAfrikaNordamerikaSyd- og MellemamerikaOceanienIkke oplystI alt2008Pct.13%40%44%15%17%5%3%3%0%3%100%2009Pct.12%30%56%17%24%6%3%4%1%2%100%2010Pct.12%34%52%17%21%6%4%4%1%2%100%2011Pct.11%36%51%16%22%5%2%4%1%3%100%20122012Pct.Antal12%20439%66848%81215%25420%3396%1021%244%1%1%100%7122141.698

De hyppigst forekommende uddannelseslande var i 2012 ligesom året før Polen,Ukraine, Storbritannien og Tyskland. Der kom færre uddannelser til vurdering fra isærSverige, Rusland, Pakistan, Tyskland og Ukraine. Se ”Top 20” i tabel 6 nedenfor.Tabel 5: Almindelige vurderinger efter uddannelsernes geografiske oprindelseRegionFærøerne og GrønlandEU/EØSTredjelandeEuropa i øvrigtAsienAfrikaNordamerikaSyd- og MellemamerikaOceanienI alt2008Pct.0%48%52%18%19%5%5%4%1%100%2009Pct.0%40%61%19%24%6%5%4%2%100%2010Pct.0%42%58%19%21%6%5%4%2%100%2011Pct.0%44%55%18%22%5%4%5%2%100%2012Pct.0%46%54%17%20%6%4%5%2%100%2012Antal17829152883451096082311.698

>omtrent som året før. Den største faglige hovedgruppe var fortsat samfunds-, kontor-og handelsuddannelser (herunder erhvervsøkonomi) med 31 procent af vurderingerne.Tabel 7: Almindelige vurderinger efter faglig hovedgruppeFagligt områdeIkke erhvervsrettede uddannelserPædagogiske uddannelserHumanistiske og kunstneriskeuddannelser m.v.Samfunds-, kontor- oghandelsuddannelserNaturvidenskabelige uddannelserIndustri- og håndværkstekniskeuddannelserJordbrugs-, fiskeri- oglevnedsmiddeluddannelserTransporttekniske uddannelserSundhedsuddannelserUdd. vedr. offentlig sikkerhed m.v.I alt2008Pct.9%6%14%26%8%11%4%0%23%0%100%2009Pct.13%6%17%33%11%10%5%0%4%0%100%2010Pct.14%6%18%30%9%13%4%0%6%0%100%2011Pct.17%6%14%30%9%15%5%0%5%0%100%2012Pct.16%5%15%31%8%14%3%0%7%0%100%2012Antal2728726351813724558311411.698

Uddannelsernes niveau

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering vurderer udenlandske uddannelses-kvalifikationer i forhold til niveauer i den danske uddannelsesstruktur. Tabel 8 neden-for viser, hvordan vurderingerne har fordelt sig på tilnærmede generelle niveauer.6Tabel 8: Almindelige vurderinger efter nærmeste generelle uddannelsesniveauNiveaubetegnelseGrundskoleniveau– 7.-10. klasse/årgang10. uddannelsesårUngdomsuddannelsesniveau– 11.-12. uddannelsesårKorte videregående uddannelser– 13.-14. uddannelsesårMellemlange videregående udd./bachelor – 15.-16. uddannelsesårLange videregående uddannelser– 17.-18. uddannelsesårForskerniveau – 19.- uddannelsesårI alt2008Pct.0%1%37%8%26%25%3%100%2009Pct.0%2%24%11%29%32%3%100%2010Pct.1%2%25%9%28%33%3%100%2011Pct.0%2%26%9%25%34%3%100%2012Pct.0%2%26%9%27%34%2%100%2012Antal529447148456571421.698

Fordelingen på generelle uddannelsesniveauer i 2012 var næsten uændret i forhold tilåret før. Andelen af vurderinger, der angav et helt eller delvist niveau inden for videre-gående uddannelse, var på 72 procent. Mere specifikt pegede 18 procent af vurderin-gerne på et fuldt kandidatniveau, 15 procent på et niveau svarende til bachelorgradenplus et års kandidatstudier, 21 procent på et bachelorniveau, og 6 procent på etprofessionsbachelorniveau.Hvad angår vurderinger inden for ungdomsuddannelserne, pegede 11 procent på etniveau svarende til en erhvervsuddannelse, og 7 procent på et afsluttet gymnasialtniveau.

Uddannelsernes alder

64 procent af vurderingerne i 2012 blev foretaget mindre end 10 år efter uddannelsensafslutning, hvilket var den samme andel som i 2011. 35 procent af vurderingerne blevforetaget mindre end 5 år efter uddannelsens afslutning (mod 38 pct. året før).

Sagsbehandlingstid

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for almindelige vurderinger steg i 2012 til34,9 dage (fra 33,4 dage i 2011).7Omkring 90 procent af vurderingerne blev dogfortsat gennemført på mindre end to måneder. Kun 25 vurderinger tog over 3 måneder(24 i 2011), hvilket i de fleste tilfælde skyldtes, at Styrelsen for Universiteter ogInternationalisering måtte vente på verifikation af uddannelsesdokumenter fra denudstedende institution i oprindelseslandet.Tabel 9 nedenfor viser, hvordan vurderingerne samlet har fordelt sig eftersagsbehandlingstiden i antal måneder.Tabel 9: Almindelige vurderinger efter sagsbehandlingstid i månederSagsbehandlingstidMindre end 1 månedMellem 1 og 2 mdr.Mellem 2 og 3 mdr.Mellem 3 og 4 mdr.Mellem 4 og 5 mdr.Mellem 5 og 6 mdr.Over 6 mdr.I alt2008Pct.60%29%10%1%0%0%0%100%2009Pct.49%41%9%0%0%0%0%100%2010Pct.50%38%10%1%0%0%0%100%2011Pct.46%45%8%0%0%0%0%100%2012Pct.45%45%8%1%0%0%0%100%2012Antal769761143106181.698

>Vurderinger til brug for greencardafgørelserHøjtkvalificerede udlændinge fra lande uden for EU/EØS har mulighed for at ansøgeom tre års opholdstilladelse til at søge arbejde i Danmark efter greencardordningen,som administreres af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering (SFR, tidligereUdlændingeservice). Afgørelserne om opholdstilladelse træffes ud fra et pointsystem,hvor uddannelse er et af de vigtigste kriterier. For at optjene point på uddannelseskri-teriet skal ansøgeren have gennemført en uddannelse, der niveaumæssigt mindstsvarer til en dansk bacheloruddannelse.Styrelsen for Universiteter og Internationalisering vurderer greencardansøgeres uden-landske uddannelseskvalifikationer efter anmodning fra SFR. Som det fremgår af tabel1 på side 8, har antallet af vurderingssager til brug for greencardafgørelser svingetmeget. Det store antal sager, som Styrelsen for Universiteter og Internationaliseringmodtog i 2010, vedrørte hovedsagelig greencardansøgninger fra 2009.I 2012 gennemførte styrelsen 2.570 vurderinger til brug for greencardsager, hvilketvar 33 procent flere end i 2011. Vurderingerne i 2012 vedrørte 2.302 greencardansø-gere.8Styrelsen modtog i årets løb 2.738 vurderingssager (45 pct. flere end i 2011)omfattende 2.376 greencardansøgere.En lille del af vurderingerne (25 eller 1 procent i 2012) blev foretaget for Udlændinge-nævnet (tidligere for Beskæftigelsesministeriet) til brug for behandlingen af klagerover greencardafgørelser.I det følgende beskrives de vurderede uddannelser og deres indehavere. Det skalunderstreges, at det billede, der tegner sig ud fra vurderingssagerne, ikke kan tagessom dækkende for alle greencardansøgere, idet SFR i en del tilfælde ikke har behovfor at indhente en vurdering hos Styrelsen for Universiteter og Internationalisering.9

Uddannelsesindehavernes nationalitet

Indehaverne af de uddannelseskvalifikationer, der vurderes til brug for greencardafgø-relser, er langt overvejende statsborgere i asiatiske lande: 92 procent af vurderingernei 2012 (88 pct. i 2011). Det drejer sig først og fremmest om Pakistan (605 vurderin-ger), Bangladesh (593) og Indien (584). Der kan noteres markante stigninger i antalletaf personer fra Bangladesh (fra 244 til 593) og Iran (fra 86 til 265). I 5 procent afvurderingerne var uddannelsesindehaverne fra afrikanske lande.

Uddannelsernes oprindelse

Når man ser på, hvor de vurderede uddannelser kom fra, tegnede Asien sig for 62procent af vurderingerne i 2012, mens 32 procent af vurderingerne vedrørte uddannel-ser fra EU/EØS-lande. Det skyldes, at en del af greencardansøgerne havde taget deres

seneste uddannelse i et europæisk land, heriblandt Storbritannien i 531 af vurderinger-ne (en kraftig stigning fra 155 i 2011) og Sverige i 156 (mod 170 i 2011).

Uddannelsernes niveau

Næsten 100 procent af vurderingerne i de greencard-relaterede sager angav i 2012ligesom året før et helt eller delvist niveau inden for videregående uddannelse, herafde 25 procent nærmest på niveau med en mellemlang videregående uddannelse/bache-loruddannelse (svarende til 15. eller 16. uddannelsesår), og de 62 procent nærmest påniveau med en lang videregående uddannelse (svarende til 17. eller 18. uddannelses-år), heraf de 39 procent svarende til en bachelorgrad plus et år af en kandidatuddan-nelse og 23 procent til en kandidatgrad. Fordelingen på uddannelsesniveauer varomtrent den samme som i 2011.

Uddannelsernes faglige retning

Samfunds-, kontor- og handelsuddannelser (herunder erhvervsøkonomi) tegnede sig i2012 for 41 procent af vurderingerne med henblik på greencardafgørelser, mens detekniske og naturvidenskabelige hovedgrupper hver optrådte med 21 procent afvurderingerne. Fordelingen på faglige hovedgrupper fremgår af tabel 10 nedenfor.Tabel 10: Vurderinger til brug for greencardsager efter faglig hovedgruppeFagligt områdeIkke erhvervsrettede uddannelserPædagogiske uddannelserHumanistiske og kunstneriske uddannelser m.v.Samfunds-, kontor- og handelsuddannelserNaturvidenskabelige uddannelserIndustri- og håndværkstekniske uddannelserJordbrugs-, fiskeri- og levnedsmiddeluddannelserTransporttekniske uddannelserSundhedsuddannelserUddannelser vedr. offentlig sikkerhed m.v.I alt2010Pct.2%3%8%42%26%11%2%0%6%0%100%2011Pct.3%3%10%34%23%17%2%0%7%0%100%2012Pct.3%1%7%41%21%21%1%0%6%0%100%2012Antal77221771.05652753623015112.570

>viser, hvordan vurderingerne samlet har fordelt sig efter sagsbehandlingstiden i antalmåneder.10Sagsbehandlingstiden holdes generelt væsentlig kortere i sager til brug for greencard-afgørelser end i andre vurderingssager. Det muliggøres blandt andet af, at det somudgangspunkt er Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, der har ansvaret for atefterprøve ægtheden af de forelagte dokumenter.Tabel 11: Vurderinger til brug for greencardsager efter sagsbehandlingstid i månederSagsbehandlingstidMindre end 1 månedMellem 1 og 2 mdr.Mellem 2 og 3 mdr.Mellem 3 og 4 mdr.4 mdr. eller deroverI alt2009Pct.92%8%0%0%0%100%2010Pct.80%20%0%0%0%100%2011Pct.78%19%2%0%0%100%2012Pct.97%3%0%0%0%100%2012Antal2.498671222.570

Turbovurderinger for virksomhederStyrelsen for Universiteter og Internationalisering lancerede i midten af 2012 et tilbudtil virksomheder om ekstra hurtig vurdering af udenlandske uddannelser. Denne så-kaldte turbovurdering tager normalt højst fem arbejdsdage, det vil sige så kort tid, atvurderingerne kan bruges ved udvælgelsen af ansøgere til jobsamtaler.Turbovurderingen har til formål at gøre det enklere og hurtigere for virksomheder atfinde ud af, om en ansøger matcher virksomhedens behov, således at manglende kend-skab til andre landes uddannelsessystemer ikke udgør en barriere for at få gavn afudenlandske kvalifikationer. Ordningen er udviklet i dialog med blandt andre DI ogCopenhagen Capacity.En turbovurdering er en kort udtalelse, som fortæller, om uddannelsen er offentligtanerkendt i uddannelseslandet, hvilket niveau uddannelsen svarer til i det danskeuddannelsessystem, og så vidt muligt hvilket fagligt område uddannelsen svarer til iDanmark. Virksomheder har også mulighed for at få svar på andre spørgsmål omuddannelsen og uddannelsesinstitutionen, f.eks. om karakterskalaer.Fra midten af 2012 til udgangen af året benyttede i alt 20 virksomheder, heraf 13private, sig af denne mulighed for at få en vurdering. Blandt de private blev tilbuddetprimært brugt af servicevirksomheder og virksomheder, som skulle ansætte videns-piloter. Virksomhederne fik 90 procent af vurderingerne inden for 5 arbejdsdage, herafde 43 procent samme dag som henvendelsen og 33 procent dagen efter.11

Adgangsgivende eksaminerDanske uddannelsesinstitutioner kan få råd og retningslinjer fra Styrelsen for Univer-siteter og Internationalisering ved behandlingen af udenlandske eksamensdokumenteri sager om optagelse på videregående uddannelser. Det sker gennem information påinternettet, besvarelse af henvendelser og afholdelse af arrangementer.

Eksamenshåndbog

Eksamenshåndbogen på Uddannelsesministeriets netsted beskriver adgangsgivendeeksaminer fra 128 lande samt 18 regioner/provinser og 5 internationale studenterek-saminer. For hvert land kan man finde en oversigt over de eksaminer, der er adgangs-givende i Danmark, oplysninger til brug for fagniveauvurderinger og karakteromreg-ning foruden en beskrivelse af uddannelsessystemet og en liste over vigtige ord.12

Henvendelser

Uddannelsesinstitutionerne kan maile, skrive eller ringe til Styrelsen for Universiteterog Internationaliserings ”hotline” for at få hjælp til at vurdere, om et eksamensbevis eradgangsgivende til videregående uddannelse i Danmark, og til at tage stilling tilbehovet for ægthedskontrol.I 2012 besvarede styrelsen 559 henvendelser, hvor uddannelsesinstitutioner ønskedevurdering af et bestemt uddannelsesbevis. Antallet af henvendelser var 3 procenthøjere end i 2011, hvor styrelsen besvarede 541 henvendelser.Henvendelserne blev behandlet på gennemsnitligt 1,1 dage. 87 procent af henvendel-serne blev besvaret på mindre end tre dage, heraf de 72 procent samme dag (mod 84pct. i 2011), og 11 procent efter en dag (6 pct. i 2011). Når det i nogle tilfælde tagermere end et par dage, skyldes det, at det er nødvendigt at indhente flere oplysningerom en eksamen.59 procent af forespørgslerne i 2012 drejede sig om uddannelsesdokumenter fraEU/EØS-lande, 15 procent lande i Asien. Der blev besvaret flest henvendelser omadgangsgivende eksaminer fra Norge (71 henvendelser), Island (42), Sverige (35),Storbritannien (30) og USA (29).

Arrangementer

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering afholdt i marts 2012 det årligeseminar for studieadministrativt personale, der arbejder med optagelse af ansøgeremed udenlandske gymnasiale eksaminer på de videregående uddannelser. Seminaretfandt sted på Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik og samlede102 deltagere. Seminaret handlede om studieopholdstilladelser, uddannelsesagenter,adgangsbekendtgørelser, realkompetenceafklaring på VUC, vurdering af fagniveauer,ægthedsvurdering af uddannelsesdokumenter m.m.En kursusdag afholdt af styrelsen i maj 2012 gav nye studieadministrative medarbej-dere en grundig introduktion til vurdering af gymnasieuddannelser fra Norden ogandre nøglelande. De studieadministrative medarbejdere havde samtidig mulighed forat medbringe konkrete uddannelseskvalifikationer. Dermed har uddannelsesdagen –sammen med styrelsens hotlinetjeneste for uddannelsesinstitutioner – erstattet denworkshop, som tidligere blev afholdt årligt for studieadministrative medarbejdere.

RealkompetencerPersoner med udenlandsk uddannelses- og erhvervsbaggrund kan have et særligtbehov for at få vurderet og anerkendt ikke alene deres formelle kvalifikationer, menogså deres realkompetencer, det vil sige deres viden, færdigheder og kompetencer,uanset hvor og hvordan de er erhvervet. Det gælder naturligvis i særlig grad deflygtninge og andre personer, der ikke kan fremskaffe dokumentation for dereskvalifikationer fra hjemlandet.13I 2007-08 fik alle borgere en lovfæstet adgang til at få realkompetence vurderet og an-erkendt i forbindelse med de fleste uddannelser på voksen- og efteruddannelsesområ-det: forberedende voksenuddannelse, fag i almen voksenuddannelse, almengymnasialefag, erhvervsuddannelser, grunduddannelse for voksne, arbejdsmarkedsuddannelsersamt akademiuddannelser (videregående voksenuddannelse) og diplomuddannelser.En realkompetencevurdering (RKV) foretages af et uddannelsessted i forhold til enkonkret uddannelse og/eller jobfunktion, og en persons realkompetencer bliver vurde-ret i forhold til de standarder, adgangskrav eller kompetencemål, der findes på denpågældende uddannelse. RKV-ordningerne giver, afhængig af det enkelte uddannel-sesområde, voksne adgang til uddannelse, individuel tilrettelæggelse og afkortning afen uddannelse, samt udstedelse af et kompetencebevis, hvis dele af en given uddannel-se eller et uddannelsesmål vurderes som opfyldt, eller udstedelse af et uddannelses-bevis, hvis hele uddannelsesmålet i en uddannelse vurderes som opfyldt. Bevisernekan bruges i forbindelse med uddannelse såvel som jobsøgning og beskæftigelse.14

Ministeriet for Børn og Undervisning offentliggjorde i januar 2012 en rapport fraRKV-arbejdsgruppen om anerkendelse af realkompetencer.15Rapporten påviste, at derer en række barrierer for, at realkompetencevurderinger generelt kan få den tilsigtedevirkning og kvalitet. Som opfølgning på RKV-arbejdsgruppens rapport besluttede bør-ne- og undervisningsministeren, at der i 2012 skulle iværksættes en række initiativer,herunder at intensivere vejledningsindsatsen over for institutionerne, at udarbejde entematiseret best practice-eksempelsamling med gode historier fra praksis og at iværk-sætte en RKV-kampagne med fokus på at synliggøre vejledningsmuligheder og aktø-rer på området.16Samtidig tog Uddannelsesministeriet initiativ til en ny vidensplat-form, som skal bidrage til udvikling og styrkelse af arbejdet med RKV i akademi- ogdiplomuddannelserne.17Styrelsen for Universiteter og Internationalisering informerer, når det er relevant, sineansøgere om mulighederne for vurdering og anerkendelse af realkompetencer, f.eks.når en ansøger har uafsluttede studier eller mange års erhvervserfaring. Omvendt kanstyrelsens vurdering af formelle uddannelseskvalifikationer indgå som dokumentationved forberedelsen af en realkompetencevurdering.På videregående uddannelser i det ordinære uddannelsessystem samt masteruddan-nelser er der ikke fastsat lignende muligheder for anerkendelse af realkompetence.Den enkelte institution kan dog dispensere fra adgangskravene ud fra en individuelvurdering af ansøgerens kvalifikationer og evne til at gennemføre uddannelsen, og derer i enkelte tilfælde udformet tilbud om realkompetencevurdering i forhold til ordinæ-re videregående uddannelser.Også internationalt er der fokus på anerkendelse af realkompetencer. EU’s ministerrådvedtog i december 2012 en henstilling om validering af ikke-formel og uformellæring. Ifølge henstillingen bør medlemsstaterne senest i 2018 sikre, at den enkelteborger kan få valideret viden, færdigheder og kompetencer, som han/hun har erhvervetsig uden for det formelle uddannelsessystem, og for at få en hel eller eventuelt delviskvalifikation på grundlag af det validerede læringsudbytte.18

Transparens og sammenlignelighedAnerkendelse af uddannelseskvalifikationer og kompetencer på tværs af grænsernesøges fremmet ved at udvikle redskaber, som gør det lettere at dokumentere, forstå ogsammenligne dem: nationale og europæiske kvalifikationsrammer, ECTS, Europass ogECVET. Kommunikeet fra uddannelsesministrenes møde i Bukarest i april 2012understregede, at det er afgørende for alle disse redskabers succes, at man fokuserer pålæringsudbyttet (se også afsnittet om Bologna-processen på side 26).

Kvalifikationsrammer

Uddannelserne i det danske formelle uddannelsessystem har siden 2010 været indpla-ceret i den Danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring, og kvalifikations-rammen blev i 2011 koblet på EQF.EQF står for European Qualifications Framework, altså den Europæiske Kvalifika-tionsramme. Det er en fælles europæisk referenceramme, som skal gøre det lettere atforstå, sammenligne og anerkende kvalifikationer på tværs af forskellige lande ogsystemer i Europa. Den gensidige anerkendelse skal bl.a. lettes ved, at man via ennetportal kan sammenligne kvalifikationsniveauerne mellem landene. Processen medat knytte de nationale kvalifikationsrammer til EQF er dog endnu ikke afsluttet i allelandene.19I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 skulle allenye kvalifikationsbeviser, diplomer og Europass-dokumenter senest i 2012 indeholdeen klar henvisning via nationale kvalifikationssystemer til det relevante niveau i EQF.Implementeringen og vedligeholdelsen af den Danske Kvalifikationsramme forLivslang Læring koordineres af et udvalg bestående af Ministeriet for Børn ogUndervisning, Kulturministeriet og Uddannelsesministeriet. Koordinationsudvalgethar i starten af 2013 iværksat en evaluering af implementeringen af den danskekvalifikationsramme samt en kortlægning af private uddannelser i Danmark medhenblik på at vurdere, hvorvidt disse uddannelser kan indplaceres i kvalifikations-rammen.Styrelsen for Universiteter og Internationalisering er det danske koordinationspunktfor EQF og informerer om sammenhængen mellem den danske kvalifikationsrammeog EQF. Styrelsen deltager i denne sammenhæng i netværksmøder og konferencermed henblik på at udvikle og implementere kvalifikationsrammer i Europa og fremmeen læringsudbytteorienteret tilgang i hele uddannelsessystemet. Styrelsen er desuden

med i et aktivt nordisk netværk om kvalifikationsrammer støttet af NordiskMinisterråd.20

ECTS – European Credit Transfer and Accumulation System

ECTS er et europæisk pointsystem til meritoverførsel inden for videregående uddan-nelser. ECTS danner grundlag for, at den studerende kan få godkendt kursus- oguddannelseselementer fra én institution til en anden, herunder også internationaltmellem de institutioner, der benytter systemet.I Bukarest-kommunikeet fra april 2012 opfordrede ministrene uddannelsesinstitutio-nerne til at knytte studiepoint (study credits) til både læringsudbytte og studiebelast-ning, og til at inkludere opnåelsen af læringsudbytte i procedurerne for bedømmelse afde studerende.På baggrund af kommunikeet blev der nedsat en ad hoc-arbejdsgruppe, som dels skalstøtte uddannelsesinstitutionerne i dette arbejde, dels skal revidere ECTS-brugergui-den, så den fuldt ud tager hensyn til læringsudbytte og anerkendelse af realkompeten-ce. Ad hoc-arbejdsgruppen ledes af Europa-Kommissionen og sorterer under denarbejdsgruppe vedrørende strukturelle reformer, som omtales på side 27.

ECVET – European Credit system for Vocational Education and Training

ECVET er et europæisk meritoverførselssystem inden for de erhvervsrettede uddan-nelser. ECVET sætter fokus på læringsudbyttet og har to formål: at fremme livslanglæring og at øge mobiliteten mellem medlemslandene i Europa.I Danmark bruges ECVET udelukkende i forbindelse med mobilitet på tværs aflandegrænser, dels når vi sender elever ud, dels når vi modtager udenlandske eleverinden for de erhvervsrettede uddannelser.ECVET er stadig et nyt system, som er i færd med at blive implementeret både i Dan-mark og i Europa. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering indgik i 2012 isamarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning kontrakt med Europa-Kommis-sionen om ECVET-eksperter. ECVET-eksperterne skal i samarbejde med styrelsenforestå formidlingsaktiviteter om den praktiske brug af ECVET.I 2012 har dette arbejde konkret betydet deltagelse ved diverse netværksmøder ogmøder om uddannelsesprogrammerne Leonardo og Praktik i Udlandet for at få debrugere i tale, der arbejder med international mobilitet. Desuden har styrelsen stået foren hjemmeside og en folder til at støtte ECVET-eksperternes arbejde.Ministeriet for Børn og Undervisning forbereder i samarbejde med styrelsen ogECVET-eksperterne en vejledning i den praktiske implementering af ECVET21.

Europass og Europæisk Kvalifikationspas

Europass omfatter fem dokumenter, som udarbejdes efter fælles europæiske skabelo-ner og bruges til at dokumentere den enkeltes kvalifikationer og kompetencer:Diploma Supplement, som er et tillæg til eksamensbeviserne for videregåendeuddannelseCertificate Supplement, som er et tillæg til uddannelsesbeviser og svendebreveinden for erhvervsuddannelse og arbejdsmarkedsuddannelseEuropass Mobilitetsbevis, som dokumenterer læringsophold i udlandetEuropass CV, der sammenfatter den enkeltes kompetencerEuropass Sprogpas, der beskriver sprogkundskaber.Det danske Diploma Supplement indeholder ud over oplysninger om den enkelteuddannelseskvalifikation en standardbeskrivelse af det danske uddannelsessystem,hvori uddannelsesniveauerne er beskrevet i overensstemmelse med kvalifikations-rammerne.Europa-Kommissionen lancerede i slutningen af 2012 et opdateret Europass CV og etEuropæisk Kvalifikationspas. Kvalifikationspasset er en elektronisk mappe, der gørdet muligt at samle eksempelvis uddannelsesbevis, Europass-dokumenter og andredokumentationspapirer i ét dokument med en indholdsfortegnelse.Det europæiske kvalifikationspas skal fremme mobiliteten ved at lette anerkendelsenaf færdigheder på tværs af medlemslandene. Kvalifikationspasset giver et bedreoverblik over en ansøgers kvalifikationer og kompetencer, hvilket skal gøre det lettereat søge job eller uddannelse i udlandet.I 2013 lanceres endnu et nyt dokument, Europass Experience, der gør det muligt atdokumentere kompetencer og færdigheder opnået i uformelle læringsmiljøer, f.eks.gennem frivilligt arbejde eller fritidsaktiviteter.Som nationalt Europass-center informerer og vejleder Styrelsen for Universiteter ogInternationalisering om Europassredskaberne.22

KvalifikationsnævnetKvalifikationsnævnet behandler klager over afgørelser truffet af danske uddannelses-institutioner i sager om merit og forhåndsmerit på baggrund af dansk og udenlandskuddannelse samt klager over afgørelser om anerkendelse af realkompetence. Inden foruniversitetsuddannelserne kan der dog kun klages til Kvalifikationsnævnet overafgørelser om merit på baggrund af udenlandsk uddannelse og ikke over afgørelser omforhåndsmerit, hvorimod afgørelser om merit på baggrund af dansk uddannelse ogafgørelser om forhåndsmerit skal påklages til universiteternes meritankenævn.Kvalifikationsnævnet tager udgangspunkt i Lissabon-konventionen, hvis bærendeprincip er, at en udenlandsk uddannelseskvalifikation eller studieperiode skalanerkendes, medmindre der kan påvises væsentlige forskelle i forhold til dentilsvarende kvalifikation eller studieperiode i værtslandet.Kvalifikationsnævnet omfatter sagkyndige inden for alle de uddannelsesområder, somnævnet behandler klager inden for. I hver enkelt klagesag består nævnet af en formandog mindst to sagkyndige medlemmer, som således udvælges fra sag til sag.

Modtagne klagesager

Antallet af sager i 2012 har stort set holdt sig på niveau med sagstallet fra de foregå-ende år, som det fremgår af tabel 12 nedenfor.Tabel 12: Sager modtaget af Kvalifikationsnævnet efter årÅrModtagne sager200818200918201036201133201227

>Blandt klagerne over merit på baggrund af dansk uddannelse vedrørte 11 ud af de 18HD- eller meritlærer-/læreruddannelsen. I de resterende sager drejede det sig om pro-fessionsbacheloruddannelser – eksempelvis uddannelserne til henholdsvis sygeplejer-ske, diplomingeniør og jordemoder.Alle de indbragte sager vedrørte merit på baggrund af allerede gennemført uddannelse,og der har således i lighed med året før ikke været klager over afgørelser om forhånds-merit. Nævnet modtog i 2012 heller ingen sager om anerkendelse af realkompetence,og tidligere har nævnet kun modtaget i alt 11 klager over afgørelser om anerkendelseaf realkompetence. Det afspejler formentlig, at der stadig gennemføres forholdsvis fårealkompetencevurderinger på uddannelsesinstitutionerne.

Principielle overvejelser om merit

2012-sagerne gav i visse tilfælde anledning til principielle overvejelser om merit-overførsel.Større skriftlige arbejderNogle sager har drejet sig om, hvorvidt det er muligt at blive fritaget for et afsluttendeprojekt/bacheloropgave på én uddannelse på baggrund af et større skriftligt arbejde(f.eks. et speciale) udarbejdet i forbindelse med en anden uddannelse.Enkelte uddannelsesbekendtgørelser har bestemmelser, hvor det tydeligt fremgår, omdet formelt set er muligt at blive fritaget for det afsluttende projekt på baggrund aftidligere kvalifikationer. Flere uddannelsesbekendtgørelser berører dog ikke emnet.Kvalifikationsnævnet har taget udgangspunkt i, at hvis muligheden ikke er afskåretretligt, så kan der ud fra en konkret vurdering godt gives fritagelse for et afsluttendeprojekt/opgave. Nævnet har således i enkelte tilfælde, som vedrørte HD-uddannelsen,vurderet, at kandidatafhandlingen fra en universitetsuddannelse opfyldte HD-afhand-lingens mål om at kunne identificere, analysere, diskutere, argumentere samtperspektivere.Praktikperioder og erhvervserfaringDer har været eksempler på, at en ansøger har søgt om fritagelse for praktikperiodereller fag på baggrund af erhvervserfaring. Dette har især gjort sig gældende for lærer-uddannelsen. I enkelte tilfælde har uddannelsesinstitutionen i sin afgørelse anført, atman ikke kan opnå fritagelse for teoretiske fag på baggrund af praktisk erfaring. Rentformelt er der dog intet til hinder for, at erhvervserfaring kan lægges til grund for enafgørelse om fritagelse for teoretiske fag, hvis kvalifikationerne er veldokumenterede,og det er også sket, at nævnet har givet medhold.Udenlandske studiepoint (credits)En enkelt sag i 2012 drejede sig om omregning af udenlandske (i dette tilfældecanadiske) studiepoint (credits) til ECTS-point. I 2010 var der også eksempler pådenne type sager, hvor studerende ønskede flere ECTS-point overført, end en omreg-ning umiddelbart berettigede dem til. Kvalifikationsnævnet har i de konkrete tilfældefastholdt det danske universitets omregning.Kvalifikationsnævnet anerkender, at det kan være mere arbejdskrævende at følgeundervisning på et fremmedsprog og ved et udenlandsk universitet end at studere i siteget land. Dette forhold kan imidlertid ikke i sig selv give anledning til at anfægte enfastlagt beregning af ECTS-belastningen. I yderste konsekvens kunne dette medføre,

at udenlandske studerende ved et dansk universitet skulle have flere ECTS-point endde danske studerende på samme kursus.NiveauforskelleKvalifikationsnævnet har i 2012 ligesom enkelte gange tidligere understreget, at enhenvisning til niveauforskelle mellem to uddannelser ikke alene kan anvendes sombegrundelse for afslag på merit. En sådan henvisning kan derimod godt indgå som endel af de øvrige argumenter, men der vil altid skulle foretages en konkret vurdering.Det vil derfor i en afgørelse normalt være nødvendigt at henvise til de konkreteforskelle, der måtte være i indhold, niveau og pensum, og ikke blot henvise til denformelle niveauforskel. Pensum og indhold i to fag på forskelligt niveau kan iprincippet godt have været det samme. En konkret vurdering vil derfor altid værenødvendig. Dette gælder især i de tilfælde, hvor der kan være tvivl om, hvilket niveauet fag rent formelt er på, eksempelvis et fag taget i udlandet.

Kvalifikationsnævnets synlighed

Kvalifikationsnævnets sekretariat offentliggør løbende oplysninger om alle modtagnesager i en database på sin hjemmeside. Databasen indeholder for hver sag informationom indholdet af klagen, hvilken type uddannelse og institution klagen drejer sig om,om der er givet medhold eller ej, samt hvilke sagkyndige der har deltaget i behand-lingen af sagen. Man finder desuden afgørelsen i dens helhed. Databasen indeholderikke personlige oplysninger om de studerende, der har klaget. Formålet med at offent-liggøre klagerne og nævnets afgørelser er at udbrede kendskabet til Kvalifikations-nævnet og dets praksis.23Kvalifikationsnævnet modtager stadig trods en række informationstiltag forholdsvis fåklager, og sagerne ligger inden for et ret snævert udsnit af uddannelser set i forhold tilnævnets meget brede kompetenceområde. Det kunne tyde på, at de fleste studerende ertilfredse med de afgørelser, der træffes. Antallet af klagesager til Kvalifikationsnævnetkan dog også være begrænset af, at ikke alle studerende er klar over, at de kan klageover en meritafgørelse.Indtrykket af, at der mangler kendskab til Kvalifikationsnævnet, bestyrkes af denmåde, hvorpå meritproblemer er blevet rejst i den offentlige debat i det forgangne år.Flere universitetsstuderende har således givet udtryk for ”at løbe panden mod en mur”og udtrykt frustrationer over, at de ikke har kunnet opnå den ønskede og forventedemerit på baggrund af studier i udlandet, når de er vendt retur til Danmark. Der er påtrods af den eksisterende klagemulighed i regi af Kvalifikationsnævnet blevet udtryktønske om muligheden for at kunne klage over en afgørelse om merit.I 2010 rettede styrelsen henvendelse til en lang række studentermagasiner og -blade påuddannelsesinstitutioner for at få trykt artikler om nævnet for at øge kendskabet tilklagemulighederne. Sekretariatet vil i det kommende år igen arbejde på at øge kend-skabet til klagemulighederne inden for de forskellige typer af afgørelser om merit.

>Internationalt samarbejde om anerkendelseDanmark har et omfattende samarbejde med andre landes myndigheder og organisa-tioner med henblik på at lette anerkendelsen af udenlandske uddannelseskvalifikatio-ner i Danmark og anerkendelsen af danske uddannelseskvalifikationer i udlandet.

ENIC/NARIC-samarbejdet

Gennem ENIC- og NARIC-netværkene samarbejder de nationale kontorer tæt omanerkendelse af videregående uddannelseskvalifikationer. ENIC er Europarådets ogUNESCO’s anerkendelsesnetværk, mens NARIC hører under Europa-Kommissionen.Styrelsen for Universiteter og Internationalisering er det danske ENIC/NARIC-kontor,og samarbejdet i netværkene har direkte betydning for styrelsens vurderinger. Konto-rerne udveksler på daglig basis informationer om uddannelsessystemer og eksamens-beviser fra hele verden.Styrelsen har gennem flere år været repræsenteret i ENIC-netværkets bestyrelse somnæstformand og senest som formand. I sin egenskab af formand for ENIC-netværkethar en medarbejder fra styrelsen blandt andet holdt oplæg på en fælles konference foranerkendelseskontorer og Erasmus Mundus-netværket om ENIC/NARIC-netværkenesfunktioner og roller samt været med til at organisere og lede den årlige ENIC/NARIC-konference for alle 52 medlemslande.

Bologna-processen

Ministrene for videregående uddannelse i 47 lande mødtes i Bukarest den 26.-27. april2012 og vedtog et kommuniké, som gør status og angiver prioriteringerne for det fort-satte samarbejde. Bukarest-kommunikeet bekræftede, at fair akademisk og professio-nel anerkendelse, herunder anerkendelse af ikke-formel og uformel læring, er et cen-tralt anliggende for det Europæiske Område for Videregående Uddannelse (EHEA).Ministrene var derfor "besluttede på at fjerne de resterende hindringer for effektiv ogkorrekt anerkendelse og villige til at arbejde sammen i retning af automatisk anerken-delse af sammenlignelige akademiske grader, på basis af redskaberne i Bologna-rammen, som et langsigtet mål for EHEA".Ministrene forpligtede sig til at gennemgå deres nationale lovgivning for at sikre, atden er i overensstemmelse med Lissabon-konventionen, og de hilste European Area ofRecognition-håndbogen velkommen (se næste afsnit om denne). Desuden opfordredeministrene de videregående uddannelsesinstitutioner og kvalitetssikringsorganer til atvurdere institutionernes anerkendelsesprocedurer som led i den interne og eksternekvalitetssikring.

Europæisk håndbog for anerkendelse

I starten af 2012 blev en fælles europæisk håndbog publiceret på internettet som etredskab til at fremme god praksis i vurdering og anerkendelse af udenlandske uddan-nelseskvalifikationer. Håndbogen er et resultat af projektet European Area of Recog-nition, som gennemføres af anerkendelseskontorer i otte EU-lande, heriblandtDanmark med Styrelsen for Universiteter og Internationalisering.24

Projektet, som foregår i NARIC-regi med støtte fra Europa-Kommissionen, skalfremme høje standarder i anerkendelsesarbejdet og forventes derved at bidrage til, atuddannelsessøgende og arbejdstagere kan bruge deres kvalifikationer på tværs afgrænserne. Anerkendelseshåndbogen viser, hvordan man i praksis efterleverprincipperne i Lissabon-konventionen, som er den internationale aftale om fairanerkendelse i Europa og en række lande uden for Europa.25Håndbogen blev præsenteret og drøftet på Bologna-ministermødet i Bukarest i april2012. I Bukarest-kommunikeet anbefaler ministrene, at håndbogen benyttes som etsæt retningslinjer for anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer og somet kompendium over god praksis.I projektets anden fase, som blev indledt i 2012, udvikles nu en særlig udgave afhåndbogen, som er rettet mod uddannelsesinstitutionernes arbejde med optagelse afstuderende med udenlandske kvalifikationer og meritvurdering af studieperioder iudlandet. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering forventer, at projektet kanbidrage til yderligere at styrke og kvalificere samarbejdet med institutionerne omoptag af udenlandske studerende.

Opfølgning på Bukarest-kommunikeet

Efter ministermødet i april 2012 er der nedsat forskellige arbejdsgrupper for atgennemføre Bukarest-kommunikeets anbefalinger. Som nævnt tilsluttede minister-mødet sig en vision om automatisk anerkendelse af sammenlignelige videregåendeuddannelseskvalifikationer. I forlængelse heraf skal repræsentanter for ti såkaldte”stifinderlande” i perioden 2012-2014 undersøge muligheden for en lettere og mindrebureaukratisk gensidig anerkendelse af landenes uddannelsesgrader.Styrelsen for Universiteter og Internationalisering deltager i arbejdsgruppen, som serpå såvel anerkendelsesprincipper og -metoder som på muligheden for bedre at udnyttetransparensredskaber såsom kvalifikationsrammer, databaser, Diploma Supplementm.v. Tanken er, at gruppens resultater skal tjene til inspiration og mulig udbredelse tilde øvrige lande i Bologna-samarbejdet.Styrelsen er desuden med i en arbejdsgruppe om strukturelle reformer i regi afBologna-samarbejdet. Arbejdsgruppen skal ved udgangen af 2014 levere konkreteforslag til implementeringen af Bukarest-kommunikeets anbefalinger vedrørendeanerkendelse, kvalitetssikring, kvalifikationsrammer og transparensredskaber, såledesat et bedre samspil mellem disse redskaber kan fremme mobiliteten og letteanerkendelsen.26

Anerkendelse af fællesgrader

I 2012 fortsatte et europæisk projekt med henblik på at lette akkreditering og anerken-delse af fællesgrader: ”Joint programmes: Quality Assurance and Recognition of

>degrees awarded” (JOQAR). I 2012 søgte projektet at udvikle principper for anerken-delse af fællesgrader samt retningslinjer for indholdet af fælles eksamensbeviser ogDiploma Supplement. Projektet, der kører frem til november 2013, ledes af EuropeanConsortium for Accreditation (ECA). Styrelsen for Universiteter og Internationalise-ring deltager i den del af projektet, som omhandler anerkendelse af fællesgrader.

Nordisk samarbejde

Der har siden 2003 været et nordisk netværk for anerkendelse af videregående uddan-nelser, NORRIC-netværket, som samler de nordiske ENIC/NARIC-kontorer. Gennemet forum på netstedetwww.norric.orgudveksler de nordiske ENIC/NARIC-kontorerendvidere løbende informationer og erfaringer for at understøtte kvaliteten i vurde-ringsarbejdet.Nordisk Ministerråd bevilgede i foråret 2012 netværket støtte i et år til at gennemføreopfølgningstiltag i form af blandt andet en fælles nordisk konference og nordiskeprojektgrupper. De nordiske ENIC/NARIC-kontorer mødtes efterfølgende i august tilen konference i Helsingfors.Hovedfokus for konferencen var en eventuel opdatering af Reykjavik-deklarationenfra 2004, dvs. den nordiske deklaration om anerkendelse af beviser vedrørende videre-gående uddannelser. Det blev desuden besluttet at oprette tre projektgrupper vedrø-rende kvalifikationer fra henholdsvis Afrika, Latinamerika og de arabiske lande.Projekterne planlægges gennemført i foråret 2013.Det nordiske netværk for kontorer, som vurderer udenlandske erhvervsuddannelses-kvalifikationer, mødtes to gange i 2012 for at diskutere praktiske problemer i forbin-delse med vurderinger af denne type udenlandske kvalifikationer. Netværket oprettededesuden et ekstranet, således at kontorerne løbende kan sparre med hinanden.

Vidensdeling

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering er efterspurgt for sin viden ogerfaring inden for anerkendelsesprincipper og -metoder. Ud over deltagelsen iinternationale projekter og arbejdsgrupper har styrelsen således også i 2012 væretindbudt som oplægsholder i udlandet. Styrelsen deltog med oplæg ved flerekonferencer:i netværket af Bologna-eksperter, hvor man diskuterede Bologna-ministermødetsanbefalinger om anerkendelse, kvalitetssikring og transparensi et nystartet regionalt netværk for anerkendelseskontorer i det vestlige Balkan,hvor man gerne ville høre om det nordiske anerkendelsessamarbejdei regi af det østrigske arbejds- og socialministerium, hvor man bl.a. varinteresseret i den danske anerkendelseslovgivning.

IntroduktionLovregulerede erhverv er kendetegnede ved, at man ifølge lovgivningen skal havenogle bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer for at få adgang til at udøve erhver-vet. Ansvaret for adgangen til udøvelse af de lovregulerede erhverv er forankret hoskompetente myndigheder, som afgør, om den enkelte ansøger opfylder betingelsernefor at udøve erhvervet, herunder hvorvidt kravene til ansøgerens samlede erhvervs-mæssige kvalifikationer er opfyldt.Her i beretningen oplyses om udviklingen inden for de lovregulerede erhverv, der eromfattede af lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark.27Styrelsen forUniversiteter og Internationalisering har ansvaret for denne lov og har det overordnedeansvar for, at EU’s anerkendelsesdirektiv28gennemføres og anvendes ensartet ogkorrekt. Styrelsen varetager de tre hovedfunktioner, som er fastsat i direktivet: koor-dinatorfunktionen, kontaktpunktsfunktionen og funktionen som medlem af detsåkaldte artikel 58-udvalg. Desuden godkender styrelsen udenlandske folkeskole- oggymnasielærerkvalifikationer og betjener kompetente myndigheder, som behandlerautorisationsansøgninger, ved at foretage pligtmæssig vurdering af ansøgernesuddannelseskvalifikationer.

Anerkendelsesregler på det lovregulerede område

Der skelnes overordnet mellem sager, der er omfattede af EU’s regler om anerken-delse af erhvervsmæssige kvalifikationer, sager, der behandles efter nordiske overens-komster, sager, der er omfattede af andre EU-regler og/eller internationale konven-tioner og aftaler, samt de øvrige autorisationssager, der udelukkende behandles efterde danske autorisationsregler.AnerkendelsesdirektivetSom ansøger har man krav på at blive behandlet efter EU's anerkendelsesdirektiv, hvisman er statsborger i et EU/EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale medherom (Schweiz), og har sine erhvervsmæssige kvalifikationer fra et af disse lande.Som statsborger fra et af disse lande har man desuden ret til at få uddannelsesbeviserfra tredjelande behandlet efter anerkendelsesdirektivet, hvis man har fået uddannelses-beviset anerkendt i et EU/EØS-land eller Schweiz og i dette land har en attestereterhvervserfaring af tre års varighed inden for det pågældende erhverv.Inden for EU-sagerne skelnes der mellem ansøgninger om fast etablering (permanentarbejde) og levering af tjenesteydelser (midlertidigt og lejlighedsvist arbejde).På grund af det danske forbehold for den del af det retlige samarbejde i EU, der vedrø-rer visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den fri bevægelig-hed for personer (afsnit IV i EF-traktaten, artikel 61–69), finder anerkendelsesdirekti-vet ikke anvendelse i Danmark på personer, der har statsborgerskab i et land uden forEU, EØS-lande og Schweiz. Undtaget herfra er personer, der har opnået ophold her i

>landet, jf. EU-direktiv 2004/38/EF (opholdsdirektivet), da Danmark har gennemførtopholdsdirektivet.Anerkendelsesdirektivet handler alene om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-tioner. Anerkendelsesdirektivet fastsætter ikke regler om sikkerhed på arbejdspladser,beskæftiger sig ikke med arbejdsmiljøforhold og regulerer ikke ansættelsesforhold,lønforhold i medlemsstaterne eller udstationeringsforhold. Disse forhold ligger såledesuden for anerkendelsesdirektivets område. De faglige og administrative adfærdsregler,som nævnes i direktivets artikel 5, knytter sig direkte til erhvervsmæssige kvalifika-tioner. Der er tale om regler for definition af erhverv, brug af titel, grov forsømmelse,som er direkte og specifikt knyttet til forbrugerbeskyttelse og sikkerhed, samt disci-plinære bestemmelser, som gælder i værtslandet for personer, der udøver det sammeerhverv.Nordiske overenskomsterInden for visse sundheds- og lærererhverv har nordiske statsborgere med nordiskeerhvervsmæssige kvalifikationer desuden ret til automatisk anerkendelse med henblikpå adgang til erhvervsudøvelse ifølge nordiske overenskomster.Andre EU-regler og internationale reglerSamtidig gælder der inden for visse områder, navnlig inden for søfartserhverv, særligeinternationale konventioner, som har fortrinsret i forhold til andre retsregler. Visseerhvervsområder såsom revisorområdet og advokatområdet er omfattede af sektoraleEU-regler, hvilket indebærer, at anerkendelsesdirektivet gælder subsidiært. Formaritime erhverv, der har tilknytning til handelsflåden, gælder der specifikke EU-direktiver om minimumsuddannelseskrav for søfarende, hvorfor anerkendelses-direktivet ikke finder anvendelse.Øvrige reglerAnsøgninger, der ikke er omfattede af nogen af de ovennævnte regler, behandles ioverensstemmelse med de danske retsregler, der gælder for det enkelte erhverv.

Koordinatorfunktionen

Som dansk koordinator medvirker Styrelsen for Universiteter og Internationaliseringtil udarbejdelsen og gennemførelsen af EU-regler om anerkendelse af erhvervsmæs-sige kvalifikationer og har i denne egenskab ansvar for at repræsentere Danmark iforbindelse med forhandlingerne om anerkendelsesdirektivet (se afsnittet herom påside 42). Styrelsen repræsenterer Danmark i koordinationsgruppen under Europa-Kommissionens generaldirektorat for det Indre Marked og har ansvaret for at varetagede danske interesser på området i EU, koordinere og overvåge de danske kompetentemyndigheders administration af direktivet samt drage omsorg for, at direktivetgennemføres og anvendes ensartet, rettidigt og korrekt på de berørte erhvervsområder.Det følger af koordinatorfunktionen, at styrelsen indsamler alle relevante oplysningerom direktivets gennemførelse i Danmark, indsamler og sammenligner oplysninger omkvalifikationskravene på de områder, der er omfattede af direktivet, og indberetter tilEuropa-Kommissionen om den nationale lovgivning, betingelserne for adgang tilerhvervsudøvelse og anvendelsen af direktivet. Styrelsen redegør også for eventuelleproblemer med anvendelsen af direktivet.

Styrelsen fungerer som et bindeled mellem Europa-Kommissionen og de danske kom-petente myndigheder og videreformidler Europa-Kommissionens retningslinjer til derelevante myndigheder. Desuden står styrelsen for fortolkning af direktivets regler ogfor vejledning af danske myndigheder i forbindelse med gennemførelse og anvendelseaf direktivet på de enkelte erhvervsområder.Styrelsen sørger for opdatering af direktivets bilag V vedrørende danske uddannelsertil læge, speciallæge, tandlæge, specialtandlæge, farmaceut, sygeplejerske, jordemo-der, dyrlæge og arkitekt. Som koordinator varetager styrelsen også interesser for visseerhvervsområder, der ikke er regulerede her i landet, men som på grund af stærk regu-lering i andre EU-lande har brug for teknisk støtte og styrket position i de regulerendelande. Som koordinator deltager styrelsen også i udviklingen og gennemførelsen afpolitiske initiativer, der har til formål at fjerne barrierer for arbejdskraftens friebevægelighed i Norden (se afsnittet om nordisk samarbejde på side 43).

Kontaktpunktsfunktionen

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering varetager funktionen som kontakt-punkt for erhvervsmæssig anerkendelse. Kontaktpunktets opgaver er at give borgere,virksomheder, koordinatorer, kontaktpunkter, faglige organisationer m.fl. i de øvrigemedlemsstater alle de nødvendige oplysninger om betingelserne for ansøgning ogadgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Danmark. Styrelsen informerer såledesblandt andet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer efter anerkendelses-direktivet, især oplysninger om den nationale lovgivning om erhvervsudøvelse, her-under social- og arbejdsmarkedslovgivning, og, hvis det er relevant, fagetiske regler.Desuden bistår styrelsen borgerne med at udnytte de rettigheder, som anerkendelses-direktivet giver dem, om nødvendigt gennem samarbejde med de øvrige medlems-staters kontaktpunkter og værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder.Som kontaktpunkt samarbejder styrelsen med de danske ministerier, kompetentemyndigheder, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og virksomheder, når de harbehov for yderligere information eller for at få kontakt til kompetente myndigheder iandre lande. Kontaktpunktet besvarer desuden ofte henvendelser om betingelserne foradgang til et givet lovreguleret erhverv i Danmark, om procedurer for ansøgning omautorisation, om klageadgang m.v.

Information om de lovregulerede erhvervSom kontaktpunkt får Styrelsen for Universiteter og Internationalisering henvendelservia e-mail, telefon og Informationssystemet for det Indre Marked (IMI). Størstedelenaf henvendelserne kommer fra migranter, som ønsker at få arbejde inden for lovregu-lerede erhverv her i landet. En mindre del af henvendelserne sendes af danske virk-somheder, der ønsker at ansætte personer med udenlandske erhvervsmæssige kvalifi-kationer. Som led i kontaktpunktsfunktionen besvarer styrelsen henvendelser fra andremedlemsstaters kontaktpunkter, kompetente myndigheder, uddannelsesinstitutioner,virksomheder og andre interesserede parter i udlandet.Styrelsen driver på sin hjemmeside en portal for de lovregulerede erhverv medinformation på dansk og på engelsk om adgangen til at udøve de enkelte erhverv (sewww.fivu.dk/le).På hjemmesiden gives også information om de rettigheder og pligter,som danskere bør være bekendte med, når de ønsker at få adgang til at udøve etlovreguleret erhverv som selvstændig eller arbejdstager i de andre EU/EØS-lande ogSchweiz.

Informationssystemet for det Indre Marked

Til brug for det administrative samarbejde mellem myndighederne i medlemsstaternehar Europa-Kommissionen oprettet IMI, Informationssystemet for det Indre Marked.Systemet muliggør sikker udveksling af personfølsomme oplysninger mellem myndig-hederne i forbindelse med behandlingen af sager om anerkendelse. I 2012 er enforordning om IMI (1024/2012) trådt i kraft, hvilket har givet IMI et tværgåenderetsgrundlag.IMI-systemets overordnede nationale koordinator i Danmark er Erhvervsstyrelsen.Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har i 2012 fået til opgave at værekoordinator for anerkendelsesdirektivets område i IMI, og styrelsen har derfor et tætsamarbejde med Erhvervsstyrelsen på dette område.Som kontaktpunkt for anerkendelsesdirektivet besvarer styrelsen gennem IMI ogsåforespørgsler fra andre medlemsstaters kompetente myndigheder, når erhvervet ikke erlovreguleret i Danmark. Dette gør sig ofte gældende vedrørende arkitekterhvervet.

SOLVIT-samarbejdet

Som led i kontaktpunkts- og koordinatorfunktionen har Styrelsen for Universiteter ogInternationalisering bistået det danske SOLVIT-center i forbindelse med centretsbehandling af enkelte klagesager indgivet af EU-erhvervsudøvere, som havde oplevetbarrierer i forbindelse med etableringen i Danmark.Kompetente myndigheder og ministerier henter bistand fra styrelsen i forhold tilkonkrete autorisationssager, navnlig med spørgsmål om direktivets regler om aner-kendelsesbetingelser og udligningsforanstaltninger og i forbindelse med behandling afklagesager.De kompetente myndigheder har også inddraget styrelsen i udarbejdelsen af danskeautorisationsregler, som berører anerkendelsesdirektivet, og styrelsen har bidraget tilregeludstedelsesarbejdet ved at oplyse om og fortolke de gældende EU-regler i forholdtil de konkrete retsforskrifter.

Ansvarlig for boreoperationer på offshoreanlæg m.v.Arbejde med asbest på offshoreanlægArbejde med biologiske agenser på offshoreanlægArbejde med epoxy og isocyanater på offshoreanlæg m.v.Arbejde med opstilling af stilladser på offshoreanlægArbejde med styren på offshoreanlægArbejde med svejsning på offshoreanlægArbejde som gaffeltruckfører samt fører af gaffelstabler på offshoreanlægArbejde som kranfører på offshoreanlæg m.v.Brandmand på offshoreanlæg m.v.Brandslukningsleder på offshoreanlæg m.v.Brøndkontrol på offshoreanlæg m.v.EnergikonsulentFørstehjælper på offshoreanlæg m.v.Grundlæggende sikkerhedsuddannelse for alle ansatte på offshoreanlægm.v.Operatørens repræsentant på offshoreanlæg m.v.Redningsbådsfører m.v. på offshoreanlæg m.v.SkorstensfejerTeknisk ekspert til eftersyn af kedel- og varmeanlægUnderviser i sikkerheds- og sundhedsarbejde på offshoreanlæg m.v.DispachørEjendomsmæglerRegistreret revisorStatsautoriseret revisorTranslatør og tolkAktuarBank- og investeringsrådgiver (person, der rådgiver om visseinvesteringsprodukter)ForsikringsformidlerAutoriseret veterinærsygeplejerskeBehandler af fødevarer

>MyndighedFødevarestyrelsen, fortsatErhvervDyrlægeHesteinseminørKvæginseminørOpdræt af visse dyrearter: hjortedyr, strudsefugle, ræve og fjervildtPelsdyrinseminørSvineinseminørVeterinær teknikerLandinspektørAnerkendt statikerAdvokatAutoriseret kontrollør ved bestemte idrætsbegivenhederAnsat på deponeringsanlægErhvervsmæssig anvendelse af godkendelsespligtige kemiskebekæmpelsesmidler til beskyttelse, bekæmpelse og regulering afplantevækst (Sprøjtecertifikat)Støjmålinger og -beregningerBygningssagkyndigLærer i dansk for voksne udlændingeDyrker af genetisk modificerede afgrøderBrøndborerDriftsleder på renseanlægRottebekæmpelseAutoriseret psykologPsykolog - beskyttet titelDørmand i virksomheder med alkoholbevillingKørelærerVagtvirksomhedElinstallatørFestfyrværkerGas-, vand- og sanitetsmester (vvs-installatør)KloakmesterLærer i de gymnasiale uddannelser (STX, HF, HHX og HTX)Lærer i Folkeskolen/FolkeskolelærerAmbulanceassistentAmbulancebehandlerAmbulancebehandler med særlig kompetenceBandagistBioanalytikerErgoterapeutFarmaceutFarmakonomFodterapeutFysioterapeutJordemoderKiropraktorKlinisk diætistKlinisk tandteknikerKontaktlinseoptiker/OptometristLægeOptikerRadiograf

Langt hovedparten af afgørelserne lå i 2012 fortsat hos tre myndigheder: Sundheds-styrelsen (59 pct.), Arbejdstilsynet (20 pct.) og Styrelsen for Universiteter og Inter-nationalisering (15 pct.), i alt 93 procent af afgørelserne.Mens antallet af afgørelser samlet set faldt i 2012, steg mængden af positive afgørelser(tildeling af fuld adgang til udøvelse af det pågældende erhverv) både relativt og iabsolutte tal: fra 57 procent (847 afgørelser) i 2011 til 69 procent (914 afgørelser) i2012. Andelen af betingede godkendelser faldt fra 32 til 22 procent, mens andelen afnegative afgørelser (afslag) kun faldt fra 11 til 10 procent. Ændringerne skyldeshovedsagelig et stigende antal afgørelser hos Arbejdstilsynet og Naturstyrelsen, sombegge udelukkende har udstedt positive afgørelser. Der var dog også en øget andelpositive afgørelser hos Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Universiteter og Internationa-lisering og andre myndigheder.I afgørelserne efter EU-regler ses en langt højere andel positive afgørelser end i øvrigeafgørelser, dvs. afgørelser vedrørende personer med statsborgerskab og/eller uddan-nelse fra tredjelande: Af afgørelserne efter EU-regler i 2012 var 90 procent positive(87 pct. året før), 4 procent betingede, og 6 procent negative. Af de øvrige afgørelser

var 15 procent positive (8 pct. året før), mens 67 procent var betingede30og 18 procentnegative.Uddannelseskvalifikationerne kom i 72 procent af sagerne fra EU/EØS-medlemsstater(mod 62 pct. året før), i 14 procent af sagerne fra Asien, og i 7 procent af sagerne fraEuropa uden for EU/EØS. I absolutte tal steg antallet af afgørelser for indehavere afkvalifikationer fra EU/EØS-lande med 4 procent, mens antallet fra øvrige dele af ver-den faldt markant, heriblandt Asien (-39 pct.) og Europa uden for EU/EØS (-29 pct.).

Udviklingen inden for de enkelte erhverv

Antallet af afgørelser for de enkelte erhverv og deres fordeling efter afgørelsernes artfremgår af tabel 16 nedenfor. I tabellen optræder kun de erhverv, for hvilke der ertruffet afgørelser i 2012.31Tabel 16: Afgørelser i 2011 efter erhverv og afgørelsens artErhvervPositiveAntalAdvokatAmbulanceassistentAmbulancebehandler med særligkompetenceArbejde med epoxy og isocyanaterArbejde med styren ogpolyesterstøbningArbejde med svejsningAsbestnedrivningBandagistBioanalytikerBrandmandBrandmand på offshoreanlæg m.v.BrøndborerDyrlægeErhvervsdykkerErgoterapeutFarmaceut231211314113461035Pct.100%75%100%100%100%100%100%100%36%100%100%100%50%100%100%23%BetingedeAntal Pct.010000003000000170%25%0%0%0%0%0%0%27%0%0%0%0%0%0%77%NegativeAntal Pct.00000000400060000%0%0%0%0%0%0%0%36%0%0%0%50%0%0%0%24121131111134121032224-121121-51129-125-16I altÆndringseneste år

>Tabel 16, fortsatErhvervPositiveAntalFarmakonomFiskerFiskeskipperFodterapeutFysioterapeutFører af gaffeltruckFører af teleskoplæsserFørstehjælper på offshoreanlægm.v.JordemoderKiropraktorKlinisk diætistKranførerKølemontørLægeLærer i de gymnasiale uddannelser(STX, HF, HHX og HTX)Lærer iFolkeskolen/FolkeskolelærerMaskinchef på fiskeskibeMaskinmester på fiskeskibeOptikerPsykologRadiografRedningsbådsfører m.v. påoffshoreanlæg m.v.Social- og sundhedsassistentSpeciallægeSpecialtandlægeStatsautoriseret revisorStilladsopstillerSygeplejerskeTandlægeTandplejerTranslatør og tolkVagtvirksomhedAndre erhvervI alt04532621611410268161441821181141501421125529102–914Pct.0%100%100%100%68%100%100%100%50%25%0%100%100%64%38%21%100%100%100%100%80%100%67%100%100%100%100%42%56%100%0%100%–69%BetingedeAntal Pct.20001100003200893452000010200005518000–29025%0%0%0%29%0%0%0%0%75%67%0%0%36%29%61%0%0%0%0%20%0%3%0%0%0%0%42%35%0%0%0%–22%NegativeAntal Pct.600010004010003915000000230000215020–12775%0%0%0%3%0%0%0%50%0%33%0%0%0%33%18%0%0%0%0%0%0%31%0%0%0%0%16%10%0%100%0%–10%8453382161184326825011785211811517514211213152122–1.33112-40-811611-6-12137-38-29-47-1110-201-127311-4-29-32-2-12-12-145I altÆndringseneste år

Som egentlige afgørelser tæller Sundhedsstyrelsen kun afgørelser om varig autorisa-tion og om betingelser for at opnå varig autorisation. Ud over tallene i tabellen blevder i 2012 udstedt 58 midlertidige autorisationer til læger, 15 til sygeplejersker, 1 tilbioanalytikere, 4 til fysioterapeuter, 4 til kiropraktorer og 8 til tandlæger. Tallet formidlertidige autorisationer til læger er dermed steget efter et fald fra 126 i 2009 og 78i 2010 til 30 i 2011.SøfartserhverveneVedrørende søfartserhverv skal det bemærkes, at menige søfarende (skibsassistenter,matroser, motormænd) og skibskokke ikke optræder i beretningens tal, da der normaltikke udstedes dansk anerkendelsesbevis for disse grupper. Menige søfarende og skibs-kokke i skibe i Dansk Internationalt Skibsregister behøver ikke anerkendelse af deresuddannelse, når de har en godkendt STCW ”basic training” m.m. Kontrollen af dissekvalifikationer foretages af rederierne selv eller af bemandingsfirmaer, som rederiernebenytter til ansættelserne.Andre erhvervPå Arbejdstilsynets område steg antallet af afgørelser vedrørende førere af gaffel-truck til 216. Efter et langt større antal afgørelser tilbage i 2007-08, havde områdethaft tre år med kun omkring 100 afgørelser årligt.Hos Styrelsen for Universiteter og Internationalisering faldt antallet af afgørelserfor både folkeskolelærere og lærere i de gymnasiale uddannelser.Hos Naturstyrelsen steg antallet af afgørelser vedrørende brøndborere til 34 frakun 5 året før.På dyrlægeområdet traf Fødevarestyrelsen 12 afgørelser, en halvering fra året før.

Sagsbehandlingstid

De kompetente myndigheders sagsbehandlingstider er generelt blevet kortere. Ifølgeindberetningerne blev sagsbehandlingstiden holdt under tre måneder i ca. 91 procentaf sagerne i 2012 mod ca. 86 procent i 2011 og ca. 71 procent i 2010. Tabel 17nedenfor viser den omtrentlige fordeling af afgørelser efter sagsbehandlingstid.32Sagsbehandlingstiden var i 2012 under tre måneder i ca. 92 procent af EU/EØS-sagerne, dvs. de sager, der behandles efter reglerne i EU’s anerkendelsesdirektiv.Ifølge direktivet gælder der her en frist på tre måneder fra det tidspunkt, hvor denkompetente myndighed har modtaget alle de krævede dokumenter. Dog er dermulighed for i særlig vanskelige tilfælde at forlænge fristen med en måned, medundtagelse af de erhverv, der er omfattede af anerkendelsesdirektivets bestemmelserom automatisk anerkendelse på baggrund af fælles minimumsuddannelseskrav (læge,tandlæge, sygeplejerske, jordemoder, farmaceut, dyrlæge) eller af direktivets

Pligtmæssig vurderingStyrelsen for Universiteter og Internationalisering samarbejder med de kompetentemyndigheder og med uddannelsesinstitutioner i forbindelse med den såkaldtepligtmæssige vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer, som i en deltilfælde skal indgå i myndighedernes afgørelser om autorisation.33I 2012 modtog Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 56 anmodninger ompligtmæssig vurdering fra de kompetente myndigheder, en stigning på 33 procent iforhold til 2011. Stigningen skyldtes, at der kom flere sager om farmaceuter og farma-konomer. Det er primært Lægemiddelstyrelsen (fra 1. marts 2012 en del af Sundheds-styrelsen), Fødevarestyrelsen og Psykolognævnet, der har anmodet om dissevurderinger.Sundhedsstyrelsen og Søfartsstyrelsen har en generel fritagelse for den pligtmæssigevurdering på grundlag af redegørelser for deres procedurer, kriterier og praksis iforhold til vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Deerhverv, der tidligere hørte under Lægemiddelstyrelsen, dvs. farmaceut og farmako-nom, er dog ikke umiddelbart omfattede af Sundhedsstyrelsens fritagelse. Der er ikke i2012 indgivet anmodninger om nye fritagelser.

Sådan fungerer pligtmæssig vurdering

Formålet med den såkaldte pligtmæssige vurdering er at understøtte de kompetentemyndigheders sagsbehandling og sikre, at vurderingen af udenlandske uddannelses-kvalifikationer lever op til gældende standarder.Den enkelte kompetente myndighed har som udgangspunkt pligt til at indhente en

vurdering af uddannelseskvalifikationerne fra Styrelsen for Universiteter og Interna-tionalisering, når myndigheden ikke på det foreliggende grundlag kan anerkendeansøgerens udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer fuldt ud. Undtaget forpligtmæssig vurdering er dog ansøgninger, der behandles efter anerkendelsesdirekti-vets regler om automatisk anerkendelse af kvalifikationer, og myndigheder, der haropnået fritagelse.Den pligtmæssige vurdering kan ikke mindst have betydning for afgørelsen omautorisation, når de faglige kvalifikationer er opnået i lande uden for EU/EØS ogSchweiz, for i sådanne sager mangler der ofte informationer om, hvad den enkelteuddannelse indeholder, og hvilke rettigheder den giver.I den forbindelse undersøger styrelsen, om de medbragte uddannelseskvalifikationerer opnået på en uddannelsesinstitution, der er offentligt anerkendt iuddannelseslandet, og oplyser om uddannelsesniveauet i forhold til det danskeuddannelsessystem. Desuden indhenter styrelsen fra en relevant danskuddannelsesinstitution en indholdsmæssig vurdering af den udenlandske uddannelse,herunder om de udenlandske kvalifikationer i det væsentligste kan sidestilles medindholdet af den tilsvarende danske uddannelse. Hvis den udenlandske uddannelseikke kan sidestilles, oplyser uddannelsesinstitutionen, hvilke faglige elementeransøgeren skal supplere med for at have kvalifikationer på niveau med den danskeuddannelse.Styrelsen sender den kompetente myndighed sin samlede vurdering, som er bindendefor myndighedens afgørelse, for så vidt angår ansøgerens uddannelseskvalifikationer.

Sagsbehandlingstid

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for en pligtmæssig vurdering, fra en sag erfuldt oplyst, var i 2012 den hidtil laveste: 39,3 dage (mod 51,1 dage i 2011 og 41,9dage i 2010). Tallene inkluderer den tid, der er gået med at høre en relevantuddannelsesinstitution.

Tjenesteydere fra EU/EØS-landeHvis man er statsborger og etableret som erhvervsudøver i et andet EU/EØS-land, harman efter EU’s anerkendelsesdirektiv ret til at udøve sit erhverv midlertidigt og lejlig-hedsvist i Danmark, hvis man forinden sender en skriftlig anmeldelse til den kompe-tente myndighed. Kravet om anmeldelse gælder dog kun, hvis det indgår i de regler,der i Danmark gælder for erhvervet.Ifølge de kompetente myndigheders årlige indberetninger blev der i 2012 indgivet 682anmeldelser om levering af tjenesteydelser (se tabel 18 nedenfor). Det var 46 procentflere end året før og dobbelt så mange som i 2009 (det første hele år, efter at reglerneom anmeldelse blev gennemført). Stigningen på i alt 214 anmeldelser om tjeneste-ydelser i 2012 er større end tilbagegangen i antallet af sager vedrørende etablering (jf.tabel 15 ovenfor).For 653 af de 682 anmeldelser fra 2012 blev der gennemført en kontrol af tjeneste-yderens kvalifikationer, og efter kontrollen gav den kompetente myndighed i allesager på nær 3 adgang til at udføre tjenesteydelser. Af de øvrige anmeldelser var 14

>under behandling ved årets udløb, og 12 var ikke omfattede af bestemmelsen omforudgående kontrol.Tabel 18: Tjenesteyderes anmeldelser efter myndighed og erhvervMyndighedArbejdstilsynetArbejdstilsynetArbejdstilsynetArbejdstilsynetArbejdstilsynetArbejdstilsynetArbejdstilsynetMiljøstyrelsenNaturstyrelsenSikkerhedsstyrelsenSikkerhedsstyrelsenSikkerhedsstyrelsenSundhedsstyrelsenAndre erhvervI altErhvervAsbestnedrivningKranførerKølemontørStilladsopstillerSvejserTeleskoplæsserTruckførerSprøjteførerBrøndborerFestfyrværkerKloakmesterVVS-installatørLæge20118762349464518703553684468201229119532511536413154329120682Ændring seneste år21263%43-18-175-301771010-10234-421457%-78%-35%11%-67%95%–0%200%-20%0%383%50%–46%

Revision af anerkendelsesdirektivetEuropa-Kommissionen fremsatte den 19. december 2011 forslag til en revision afanerkendelsesdirektivet. Revisionen af direktivet udgør et af de tolv nøgleinitiativer iEuropa-Kommissionens ”Akt for det indre marked”, som er en pakke, der skal skabevækst og job i EU. Det overordnede formål med revisionen er, at direktivet i højeregrad skal bidrage til fjernelse af barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed i EUog dermed bidrage til at skabe vækst og job i EU. Revision af anerkendelsesdirektivethar til formål at modernisere systemet for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-tioner, så det bliver mindre byrdefuldt for fuldt kvalificerede EU-borgere at udøve etlovreguleret erhverv som selvstændig eller lønmodtager i en anden medlemsstat.Forhandlingerne om ændringsforslaget blev påbegyndt i januar 2012 under det danskeEU-formandskab, og der blev under det danske formandskab afholdt fem møder i

Rådets arbejdsgruppe for etablering og tjenesteydelser. Forhandlingerne blev desudensuppleret med fem skriftlige konsultationssessioner. Sagen blev behandlet af Rådet forKonkurrenceevne i maj 2012. Under det efterfølgende cypriotiske EU-formandskabafholdtes endnu fem arbejdsgruppemøder, og sagen blev behandlet i Rådet forKonkurrenceevne i efteråret 2012.Forslaget til revideret anerkendelsesdirektiv blev behandlet i Europa-Parlamentetsudvalg for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO), som i en betænkning af 26.oktober 2012 blandt andet anbefalede, at der sker en forenkling af de eksisterendeanerkendelsesprocedurer til gavn for borgerne, en ajourføring af visse eksisterendebestemmelser og en opgradering af den offentlige sundhed og sikkerhed.35De forhandlinger, som knytter sig til revisionen af anerkendelsesdirektivet, hørerunder Rådet for Konkurrenceevne (Indre Marked). Da Styrelsen for Universiteter ogInternationalisering bl.a. er koordinator for direktivet, har styrelsen bistået det danskeEU-formandskab, ligesom styrelsen deltager i forhandlingerne om direktivforslaget iRådets arbejdsgruppe samt sammen med Erhvervs- og Vækstministeriet faciliterer dennationale beslutningsproces, betjener Den Faste Repræsentation i Bruxelles, forestårhøringer og har kontakten til de offentlige myndigheder, organisationer m.fl.36

Nordisk samarbejdeFjernelse af grænsehindringer var centralt placeret på den nordiske dagsorden i 2011-2012. Et af de emner, som hører under grænsehindringer, er barrierer for arbejdskraf-tens frie bevægelighed i Norden. Man har under det norske formandskab for NordiskMinisterråd i 2012 videreført tværsektorielle prioriteringer i det nordiske samarbejde,såsom grænsehindringer.At grænsehindringer ikke hører hjemme i de nordiske lande, fremgår af det danskeregeringsgrundlag og var også konklusionen på debatten om grænsehindringer iFolketinget den 20. april 2012, og der er enighed om, at de skal fjernes. Regeringengav med redegørelsen til Folketinget om fjernelse af grænsehindringer mellem denordiske lande en status for en række prioriterede, konkrete grænsehindringer samtbud på konkrete videre skridt til fjernelse heraf. Ligeledes skitseredes rammerne for enstyrket dansk indsats i forhold til fjernelse af nordiske grænsehindringer.Som opfølgning på debatten blev der indledt forhandlinger mellem regeringen og Fol-ketingets partier med henblik på at indgå en forpligtende aftale om at fjerne flest muli-ge hindringer for den frie bevægelighed for borgere og virksomheder inden for Nor-den. Det har resulteret i en aftaletekst, som alle Folketingets partier har tilsluttet sig.

>Formålet med en forpligtende aftale mellem regeringen og Folketingets partier er, atDanmark kan indtage en drivende rolle i at videreudvikle det nordiske samarbejde, derunderstøtter det betydelige potentiale inden for Norden for vækst og beskæftigelse. Pånordisk plan har samarbejdsministrene besluttet, at der skal igangsættes et arbejde medat udarbejde en flerårig strategi/handlingsplan for arbejdet med grænsehindringer medikrafttræden den 1. januar 2014. Formålet er at sikre, at der er konkrete mål forgrænsehindringsarbejdet, som ministerråd, lande og det nye Grænsehindringsforum erforpligtede af og arbejder for at indfri, samt at indsatsen tænkes mere langsigtet.37Uddannelsesministeriet har i efteråret 2012 foreslået Nordisk Ministerråd, NordiskRåd og Grænsehindringsforummet, at der iværksættes et fælles nordisk projekt, derskal sikre og styrke arbejdskraftens frie bevægelighed og vækst og beskæftigelse iNorden, med følgende indhold:Fælles nordiske initiativer samtænkes med de fælleseuropæiske initiativer ommodernisering af anerkendelsesdirektivet, blandt andet fordi direktivet allerede idag sikrer automatisk anerkendelse af kvalifikationer på håndværksområdet medhenblik på autorisation og sikrer retten til fri levering af midlertidige tjenesteydel-ser. Derudover indeholder direktivforslaget en række horisontale forslag, der skalskabe vækst og job i EU ved at gøre det mindre byrdefuldt for fuldt kvalificeredeEU-borgere at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig eller lønmodtager ien anden medlemsstat og skal styrke det indre marked og arbejdskraftens friebevægelighed i EU.Det undersøges og kortlægges som led i det europæiske transparensinitiativ, hvil-ke erhverv der i Norden er lovregulerede, hvilke krav der begrænser adgangen tilde erhverv (autorisationskrav, anvendelsen af faglige titler, brancheaftaler, certifi-cering i overenskomster m.v.), og ikke mindst hvorvidt lovregulering af disseerhverv vil kunne knyttes til nogle objektive kriterier (diskriminationsforbud,offentlig interesse, nødvendighed, proportionalitet m.v.). Samtidig foreslås yder-ligere initiativer til, at visse erhverv dereguleres eller ”reguleres smartere” (i lig-hed med de fælleeuropæiske initiativer på området – ”better regulation”). Oven-nævnte skal bl.a. sikre større gennemsigtighed og berettigelse for reguleringen.Der sikres ressourcer til at styrke samarbejde og vidensdeling mellem nationalekoordinatorer og kontaktpunkter for anerkendelsesdirektivet i Norden med henblikpå at styrke borgernes, virksomhedernes og faglige organisationers adgang tilinformation og viden om erhvervsmæssig anerkendelse på tværs af grænserne i denordiske lande.

Samarbejdet og vidensdelingen mellem de kompetente myndigheder, der haransvaret for godkendelsen af autorisationer i regionen, styrkes, blandt andetgennem konsekvent anvendelse af IMI i Norden.De embedsmænd, der arbejder med revision af anerkendelsesdirektivet i Norden,får et klart politisk mandat til at arbejde med en ensartet nordisk gennemførelse afdirektivet, da dette principielt kan bidrage til en styrkelse af nordiske landesposition under forhandling af visse dele af direktivforslaget i EU og til en ensartetog korrekt gennemførelse af det reviderede direktiv i nordiske lande.Som opfølgning er der i Nordisk Ministerråds regi blevet igangsat en undersøgelse afuddannelser til lovregulerede erhverv og en kortlægning af lovregulerede erhverv i denordiske lande. Projektet skal klargøre, hvilke erhverv der kræver national godken-delse, samt årsagerne hertil. Samtidig skal studiet vurdere, om der er behov for atstyrke samarbejdet imellem godkendelsesmyndighederne i Norden for at lettemobiliteten af arbejdskraft inden for disse fag i Norden.De endelige undersøgelsesresultater forventes at blive præsenteret senest i september2013 og vil herefter skulle diskuteres med henblik på opfølgning og en aftale om denendelige fjernelse af barrierer. Der er en bred enighed om, at man inden for deeksisterende økonomiske rammer i videst muligt omfang skal reducere antallet afeksisterende grænsehindringer, styrke den forebyggende indsats samt aktivt informereborgerne og virksomhederne om de eksisterende grænsehindringer, og at opfølgningenskal ske inden for rammerne af gældende EU-ret, herunder et revideret anerkendelses-direktiv. Alle de nordiske lande har tiltrådt det gældende anerkendelsesdirektiv.

KonkurrencepakkenDet fremgår af regeringens konkurrencepolitiske udspil fra oktober 2012, ”Styrketkonkurrence til gavn for Danmark”, at der nedsættes en tværministeriel taskforce, derskal gennemgå lovregulerede erhverv i Danmark. Reguleringen betyder, at der ikke erfri adgang til erhvervet, hvilket begrænser adgangen for nye aktører, både danske ogudenlandske. Hermed svækkes konkurrencen for de enkelte erhverv til skade forproduktiviteten og forbrugerpriserne. Blandt andet har Europa-Kommissionen fornylig påvist, at der er en generel tendens til negativ sammenhæng mellem graden aflovregulerede erhverv og produktiviteten.I forlængelse heraf har regeringen iværksat en gennemgang af lovregulerede erhvervmed henblik på en ophævelse af unødvendig regulering. Det skal her undersøges, omikke adgangen til det enkelte erhverv og de beskyttelseshensyn, som oprindeligtdannede baggrund for at lovregulere erhvervet, kan opnås på en alternativ og mindrebyrdefuld måde. Der nedsættes derfor en tværministeriel taskforce, der skal gennemgålovregulerede erhverv i Danmark med sigte på at fremme konkurrence og enklereregler for de lovregulerede erhverv.Den tværministerielle taskforce har deltagelse af en række ministerier og kan inddrageerhvervsorganisationer og andre interessenter i det omfang, det er relevant. Taskforcenskal aflevere konkrete forslag til, hvor det kan være relevant at gennemføre enklereregler for de lovregulerede erhverv i Danmark, til regeringen inden udgangen af 2013.

Vurderingernes sigte

Ansøgerne

Uddannelsernes oprindelse

Uddannelsernes faglige retning

Uddannelsernes niveau

Uddannelsernes alder

Sagsbehandlingstid

Uddannelsesindehavernes nationalitet

Uddannelsernes oprindelse

Uddannelsernes niveau

Uddannelsernes faglige retning

Uddannelsernes alder

Sagsbehandlingstid

Eksamenshåndbog

Henvendelser

Arrangementer

Kvalifikationsrammer

ECTS – European Credit Transfer and Accumulation System

ECVET – European Credit system for Vocational Education and Training

Europass og Europæisk Kvalifikationspas

Modtagne klagesager

Klagesager behandlet i 2012

Principielle overvejelser om merit

Kvalifikationsnævnets synlighed

ENIC/NARIC-samarbejdet

Bologna-processen

Europæisk håndbog for anerkendelse

Opfølgning på Bukarest-kommunikeet

Anerkendelse af fællesgrader

Nordisk samarbejde

Vidensdeling

Anerkendelsesregler på det lovregulerede område

Koordinatorfunktionen

Kontaktpunktsfunktionen

Informationssystemet for det Indre Marked

SOLVIT-samarbejdet

Udviklingen inden for de enkelte erhverv

Sagsbehandlingstid

Sådan fungerer pligtmæssig vurdering

Sagsbehandlingstid