UUI, Alm.del - 2012-13 - Bilag 122: Henvendelse af 17/6-13 fra SOS mod Racisme vedr. tvangsudsendelser til Iran

I 2009 lærte den ene af os, Sonja Ek, en 19-årig iransk mand, Youssef, at kende.Han var flygtet til Danmark fra Iran. I det sidste skoleår inden han ville søge optagelse på et universitet, blev haninvolveret i politisk arbejde for Det Kurdisk Demokratiske Parti Iran, KDPI. Han havde et par gange med heldgennemført uddeling og opsætning af løbesedler. Men tredje gang gik det galt, og han blev opdaget.En ven nåede lige at advare Youssef, der måtte flygte hurtigt. Han holdt sig skjult, indtil hans bror og far i hasthavde skaffet midler til, at han kunne starte flugten via Tyrkiet.Han kunne ikke komme til at sige ordentligt farvel til sin familie, for mens han endnu skjulte sig i Iran, havdemyndighederne ransaget familiens hus og truet familien og pålagt dem at angive Youssef, når de så ham igen.Youssefs mål var at flygte til Sverige, hvor familien har nogle fjerne slægtninge. Han nåede desværre ikke frem,men måtte søge asyl i Danmark.I dag har familien fortsat problemer, ikke kun, fordi de er kurdere og sunnimuslimer, men også pga. Youssefsuddeling af løbesedler og flugt. Youssef formoder, at deres hjem fortsat overvåges. Youssef har forladt alt og kanikke vende tilbage til Iran.Youssef får sin sag for i Udlændingeservice i 2009 og får afslag. Ved interviewet med Youssef deltager en tolk ogsagsbehandleren fra Udlændingeservice, og det optages ikke på bånd. Tolken taler ikke samme sprog somYoussef, men en noget anderledes ’dialekt’. Youssef underskriver umiddelbart efter forhøret papirer på dansk,

papirerne oversættes mundtligt af tolken. Først senere, ved behandlingen i nævnet, finder Youssef ud af, at derfaktisk står noget i referatet, som han aldrig har sagt.Senere i 2009 kommer sagen for i Flygtningenævnet, der på det tidspunkt består af tre personer, hvoraf den ene erfra Integrationsministeriet, som dengang var resortministerium for Udlændingeservice.Her bliver anmodningen om asyl afslået – blandt andet er tolkefejlen et problem, og nævnet tror ikke på Youssef,når han fortæller, at han konkret og individuelt vil være i fare for forfølgelse, hvis han vender tilbage. Youssef harforinden forsøgt at få dokumentation fra KDPI for, at han har været involveret i deres kamp for demokrati ogbedre forhold i Iran, at han er modstander af præstestyret og i fare for individuel forfølgelse – det sidste er nuforværret efter flugt og ophold i et vestligt land.Da han ikke tør foretage sig ret meget af hensyn til sin families sikkerhed i Iran, er dokumentationen fra KDPIhans eneste mulighed for at bevise det. Men KDPI vil foretage egne undersøgelser om Youssef, inden manudsteder dokumentation, så han har ikke nået at få den, da sagen kommer for i Flygtningenævnet.I 2010 får han en attest fra KDPI og anmoder derefter om genoptagelse af sin sag i Flygtningenævnet.I maj 2012 oplyser nævnet, at det fremsendte dokument bekræfter de oplysninger, han har afgivet, og der henvisestil en lignende sag, der er afgjort med opholdstilladelse.I september 2012 – efter halvandet års ventetid, og kun tre måneder inden udvidelsen af nævnet træder i kraft per1. januar 2013 – får Youssef et brev med afslag på genoptagelse af sagen. Nævnet finder ikke, at den fremsendteattest fra KDPI giver væsentlige nye oplysninger til sagen og vil derfor ikke genoptage sagen. Afgørelsen kan ikkeankes.Dette er en enkelt sag om en iraner, der nu på femte år lever med en afgørelse om udvisning til et land, derkrænker menneskerettigheder, og som fængsler, torturerer og henretter endog ganske unge mennesker på grund afpolitisk aktivitet og også gør det for at skræmme befolkningen fra oprør.

Vi ved, at mange asylansøgere er blevet psykisk syge af at sidde i lejrene i årevis, ogat de presses yderligere af de motivationsfremmende foranstaltningerYoussef bliver ikke i Danmark for at ’sidde sig til ophold’ – han kan ikke vende tilbage til Iran og sin familie, selvom Flygtningenævnet har fundet, at han vil kunne det. Han har ikke noget valg, han frygter for fængsel, tortur ogevt. henrettelse i Iran.Youssef lever nu i et limbo i Danmark. Han har ikke ret til at være her, men han kan ikke tage hjem til Iran, hvorhan vil blive forfulgt, og han kan risikere at blive tvangsudvist. Han må ikke arbejde eller uddanne sig. Hankonfronteres igen og igen med kravet om at skrive under på, at han frivilligt vil udrejse af Danmark, men det tørhan ikke.Youssef var en del af det oprør, der kulminerede i 2009, men blev slået ned med hård hånd. I Iran tillader manikke oprør mod regimet, hverken dengang eller nu. Som danskere har vi svært ved at forstå, at det at uddeleløbesedler kan have så store og livsfarlige konsekvenser. Men med kendskab til Youssef har vi fået en andenindsigt i Iran.Artikel 3 i FN’s konvention mod tortur lyder:1. Ingen deltagende stat må udvise, tilbagelevere (’refoulere’) eller udlevere en person til en anden stat, hvor derer vægtige grunde for at antage, at han vil være i fare for at blive underkastet tortur.

2. Med henblik på at vurdere, om der foreligger sådanne grunde, skal de kompetente myndigheder tage alle derelevante omstændigheder i betragtning, herunder om der i den pågældende stat er et fast mønster af alvorlige,åbenbare eller massive krænkelser af menneskerettighederne.Danmark har underskrevet konventionen mod tortur, alligevel overtræder vi forbuddet mod refoulement. Fornogle måneder siden har Danmark tvangshjemsendt en iraner uden pas.På et spørgsmål om sagen stillet af Enhedslistens udlændingeordfører svarede justitsministeren: »På baggrund aferfaringer fra andre lande valgte Rigspolitiet i den konkrete sag at præsentere udlændingen forindrejsemyndighederne i lufthavnen i Teheran med henblik på at opnå en indrejsetilladelse til den pågældende. Iforbindelse med præsentationen foreviste det ledsagende politipersonale forskellige identitetspapirer vedrørendeden pågældende.Efter præsentationen accepterede de iranske myndigheder udlændingens indrejse i Iran«. Danmark har altså medmagt direkte overladt en iraner til de iranske indrejsemyndigheder! Det øger i sig selv risikoen for afhøringer,formentlig med brug af tortur!Vi har tidligere tvangshjemsendt flere iranere, der er blevet hårdt tortureret. Bl.a. i 1999 den 18-årige drengAshkan, som fik afslag på asyl, selv om han i Iran havde været kortvarigt anholdt og tortureret.Han havde forsøgt at flygte fra fængslet i Sandholmlejren og forsøgt selvmord ved at skære sig i begge håndled iKastrup Lufthavn for at undgå tortur i Iran. Trods det at lægerne på skadestuen havde aftalt, at han skulleundersøges på en psykiatrisk afdeling efter selvmordsforsøget, blev han straks efter kørt tilbage til lufthavnen, satpå et fly ledsaget af danske betjente, hvor han blev efterladt i lufthavnen i Teheran – til myndighederne.Kort efter ankomsten blev han fængslet og udsat for ekstrem grusom og langvarig tortur. Bl.a. blev han hængt op ihåndjern i et træ, hængt op i en snurrende vifte i mange timer i træk og fik oversvømmet sin celle i flere timer adgangen.I fængslet forsøgte han også selvmord og blev en lang periode efterladt nøgen i cellen! Efter ca. to år fandt hansmormor ud af, hvor han var, og fik ham løskøbt mod kaution. Hans mor og søster, som også stod tiltvangsudvisning, havde da fået opholdstilladelse i Danmark, fordi Ashkan var forsvundet i Iran.Et halvt år efter løsladelsen flygtede han til Grækenland, hvor en dansk tv-journalist fandt ham i eninterneringslejr på Rhodos. Efter en dokumentarudsendelse i tv blev Flygtningenævnet anmodet om genoptagelseaf sagen, og i 2003 kom han endelig til sin familie i Danmark og fik senere asyl.RCT opfordrede på baggrund af sagen udlændingemyndighederne til at gennemgå procedurer og rutiner for atforhindre lignende tilfælde i fremtiden. Efter en så ulykkelig sag, som varigt har skadet en ung mand, skulle mantro, at Danmark fremefter ville gøre alt for at undgå gentagelser.Men siden er flere blevet udvist til tortur og forfølgelse fra Danmark: til Syrien, DR Congo, Irak og også Iran!Vi ved, at forfølgelsen i Iran er skærpet, siden den grønne demokratibevægelse opstod og blev kvast i 2009. At de,der deltog, selv med små ting som at gå i demonstration, dele løbesedler ud etc., blev straffet strengt: Nogle blevslået ihjel, andre fængslet og torteret. Vi ved fra det iranske styre selv, at afviste asylansøgere, somtvangsudsendes til Iran, bliver tilbageholdt og afhørt.FREEDOM from Torture har netop udgivet en rapport om tortur i Iran, hvor de har undersøgt og interviewet 50personer, som blev tortureret i 2009 og derefter, og Amnesty International har i 2012 udgivet en rapport om torturi Iran.

Disse to rapporter dokumenterer »et fast mønster af alvorlige, åbenbare eller massive krænkelser afmenneskerettighederne i Iran«.Fra Amnestys rapport (egen oversættelse):»Afviste asylansøgere risikerer også at blive arresteret, hvis de vender tilbage til Iran, især hvis detvangshjemsendes, og myndighederne får at vide, de har søgt asyl (...).17. februar 2011 skrev en tidligere dommer ved en højere ret en artikel i et iransk regeringsejet dagblad. Idet denhenviste til den eksisterende lovgivning, hvorefter de iranske justitsmyndigheder kan sigte iranere for mistankeom lovovertrædelser begået uden for Iran, konkluderede artiklen, at afviste asylansøgere kunne blive sigtet for athave erklæret, at de var forfulgt, uden at de havde kunnet bevise det (...).En rapport fra en Sweizisk flygtningeorganisation citerer en unavngivet dommer for at sige:»Asylansøgere bliver afhørt, når de vender tilbage, mht. om de har været politiske aktivister i Iran eller i udlandet.Hvis de har forsøgt at propagandere mod Iran, er de skyldige og tilbageholdes, indtil en dommer dømmer dem. Idisse år har mange mennesker prøvet at ødelægge Irans ry, og det må stoppes.Sådanne folk hjælper oppositionsgrupperne, og de er fuldt skyldige. Derfor vil tilbagevendte blive tilbageholdtnogle få dage, indtil politiet er klar over, at de ikke har været involveret i politisk aktivitet.Hvis politiet kan bevise, at personen ikke var aktiv og ikke har gjort eller sagt noget, der kan skade Den IslamiskeRepubliks rygte, bliver de løsladt. Hvis personen enten var politisk aktiv i Iran, før han udrejste, eller har væretaktiv i udlandet, skal han for en dommer og have en straf, der svarer til hans aktiviteter«.Norge tvangsudsendte en 19-årig afvist kurdisk asylansøger til Iran i februar 2011. I afslaget på asylansøgningenstod: »Vi har ingen grund til at tro, at han ved tilbagevenden til Iran vil blive udsat for forfølgelse, mishandlingeller fængsling«. Asylansøgeren blev fængslet ved ankomsten og overført til Evin-fængslet, som er berygtet fortortur af politiske fanger.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt i 2010 og 2012, at tilbagesendelse af bestemte asylansøgerefra Sverige til Iran ville udgøre en overtrædelse af artikel 3 i den europæiske menneskerettighedskonvention. Manhenviste blandt andet til, at ulovlig udrejse af Iran kan medføre, at iranere, der vender hjem, risikerer at bliveafhørt og tilbageholdt ved ankomsten til Iran.Efter ånden og ordlyden i flygtningekonventionen og den danske udlændingelov burde politiske oprørereanerkendes som flygtninge og få konventionsstatus, eller i det mindste beskyttelsesstatus, i Danmark.Vi kan ikke lovligt sende dem tilbage til Iran, fordi det strider mod konventionen mod tortur,flygtningekonventionen og den europæiske menneskerettighedskonvention! Alligevel har Danmark nyligforhandlet med de iranske myndigheder om tilbagesendelse af iranske asylansøgere – selv om vi ved, at de vilvære i høj risiko for tortur og forfølgelse i Iran!Vi har i årevis udsat afviste asylansøgere for ’motivationsfremmende foranstaltninger’ for at få dem til at rejsehjem: jævnlige fremmøder hos politiet, overflytning til udsendelsescentre, inddragelse af lommepenge, så der kuner kostpenge eller kantineordning; i sidste ende evt. fængsling i op til halvandet år.De er bibeholdt, men skal målrettes efter de nye lovændringer, og hvis man ikke medvirker frivilligt til egenhjemsendelse, vil der fortsat ikke være mulighed for at søge bolig eller arbejde uden for asylcentrene. Vi ved, atmange asylansøgere er blevet psykisk syge af at sidde i lejrene i årevis, og at de presses yderligere af demotivationsfremmende foranstaltninger.

Vi havde forventet, at en S-R-SF-regering ville afholde sig fra at krænke menneskerettighederne! Og at de villeløse problemet med de asylansøgere, som har siddet i årevis i lejrene – ikke med tvangshjemsendelse til tortur,men ved at give dem, som risikerer det, beskyttelsesstatus eller asyl.Vi bliver selv umenneskelige, når vi udviser vore medmennesker til tortur!Freedom for Torture: "We will make you regret everything" - Torture in Iran since the 2009 elections, March2013 http://www.refworld.org/docid/514088902.htmlAmnesty International: Iran: ‘We are ordered to crush you’: Expanding repression of dissent in Iran1.http://www.amnesty.org/en/library/info/MDE13/002/2012/enIran Human Rights: A Kurdish asylum seeker extradited from Norway to Iran is in danger of torture and ill-treatment at Tehran’s Evin prison. http://iranhr.net/spip.php?article2015SONJA EK, ANNE NIELSEN