Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13
UUI Alm.del Bilag 121
Offentligt
Målrettet integration– et fælles ansvarAnbefalinger fra Task Force om integration
Indhold3SAMMENFATNINGBehov for en styrket integrationsindsatsFem hovedudfordringer for en bedre integrationOversigt: Task Forcens anbefalingerFire pejlemærker for integrationsindsatsenEn bedre styring af indsatsen10KAPITEL 1Modtagelse af nyankomne16KAPITEL 2Beskæftigelse22KAPITEL 3Udsatte familier28KAPITEL 4Boligsociale indsatser34KAPITEL 5Medborgerskab40Om Task Forcen
Task Force om integration er enuafhængig arbejdsgruppe, nedsatog udpeget af regeringen i 2012.
2
Sammenfatning
Task Force om integrationDa regeringen i november 2012 offentlig-gjorde sin vision og sine mål for en styrketpå samme niveau som hos personer meddansk oprindelse, ville det øge arbejds-kraftudbuddet med ca. 50.000 ekstrapersoner.1•Samfundsøkonomien– fordi flygtningeog indvandrere i dag er markant over-repræsenterede blandt personer påoffentlige ydelser; det gælder i særlig gradfor kontanthjælp og førtidspension. At fåflere i arbejde vil muliggøre en betydeligsamfundsøkonomisk gevinst.•Hele samfundet– fordi integration ogsåhandler om at skabe et samfund, hvorborgerne har tillid til hinanden, føler sig re-spekteret og har mulighed for at bidrage tilsamfundets sociale, kulturelle og politiskefællesskaber.Task Forcen består af:• Borgmester i Furesø Kommune, OleBondo Christensen (formand)• Adm. direktør Jesper Nygård, KAB• Kommunaldirektør Jette Runchel,Albertslund Kommune• Direktør Agi Csonka, Danmarks Evalu-eringsinstitut• Chefkonsulent Else-Marie Ringgaard,Integrationsnet – en del af Dansk Flygt-ningehjælp• Arbejdsmarkedschef Michael Petter-son, Vejle Kommune.Læs mere om Task Forcens arbejde påside 40. Task Forcens kommissorium kanses på sm.dk.Task Forcens to opgaver har været:• at identificere gode, lokale metoder,eksempler og erfaringer, som kanudbredes til resten af landet• at foreslå nye indsatser, der lokalt kanfremme integrationen og medborger-skabet.Metoden har været besøg hos og dialogmed en lang række kommuner, praktikereog andre relevante aktører på området.integrationspolitik, nedsatte den samtidigen uafhængig Task Force om integration.
Behov for en styrketintegrationsindsatsMange borgere med anden etnisk bag-grund end dansk klarer sig godt i det danskesamfund. De bidrager på arbejdsmarkedet,de tager aktivt del i samfundslivet, og mangeunge får gode uddannelser.Men integrationsopgaven er langtfra løstendnu. På en række områder er der fortsatbetydelige udfordringer, og derfor ogsåbehov for en styrket indsats – ikke mindst ikommunerne, der lokalt har ansvaret for enstor del af integrationsopgaven.Der er mindst fire gode grunde til at få inte-grationen op i et højere gear. Det skal vi gøreaf hensyn til:•Den enkelte borger– fordi alle skal havegode muligheder for at udnytte deresevner, forsørge sig selv og leve et godt ogaktivt liv i Danmark.•Arbejdsmarkedet– fordi vi i fremtiden fårhårdt brug for ekstra hænder og hoveder ibåde den private og den offentlige sektor.I dag ligger flygtninge og indvandreresdeltagelse på arbejdsmarkedet væsentligtunder resten af befolkningens. Hvis be-skæftigelsesfrekvensen hos indvandrereog efterkommere med ikke-vestlig oprin-delse i den erhvervsaktive alder i 2012 var
Stor variation i kommunernes indsatsMange parter er involveret i at løfte integra-tionsopgaven, men det er kommunerne, derlokalt har myndighedsansvaret for integra-tionsopgaven – både over for nyankomne ogfor dem, der har været i Danmark i mange år.Integrationsudfordringerne er meget forskel-lige fra kommune til kommune, og deresrammevilkår for at løse opgaven er heller ikkeens. Men både de ressourcer, kommunernebruger på integrationsindsatsen, og resulta-terne varierer så meget, at det ikke alene kanskyldes disse forskelle i rammevilkårene.1 Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik.
3
De ti kommuner med den højeste erhvervs-frekvens blandt indvandrere og efterkom-mere fra ikke-vestlige lande har såledesen gennemsnitlig erhvervsfrekvens på 61,5pct. mod 52,1 pct. for hele landet. Hvisalle kommuner i Danmark havde sammeerhvervsfrekvens som de ti bedste, villearbejdsstyrken blandt indvandrere ogefterkommere fra ikke-vestlige lande stigemed godt 25.000 personer.2Der er kort sagt nogle kommuner, der ermere ambitiøse på integrationsområdetend andre, og som får mere ud af deresindsats. Det viser, at der er gode mulighe-der for at styrke integrationsindsatsen.Det kan gøres ved at sætte mere tydeligeog operationelle mål for indsatsen. Ved atkommunerne i højere grad lærer af hinan-dens erfaringer og gør brug af eksisteren-de viden. Og ved at alle parter ser åbent ogfordomsfrit på, hvor der kan være behovfor at tænke nyt – både lokalt og nationalt.Dette har været udgangspunktet for TaskForcens arbejde. På de følgende siderpræsenteres de tanker og anbefalinger,der blandt andet udspringer af Task For-cens dialog med kommuner, praktikere ogandre aktører på området.
Fem hovedudfordringerfor en bedre integrationTask Forcen har udvalgt følgende fem temaersom særligt afgørende for en bedre integra-tion:1. Modtagelse af nyankomne flygtninge ogfamiliesammenførte2. Beskæftigelse3. Udsatte familier med anden etnisk bag-grund end dansk4. Indsatsen i de udsatte boligområder5. Medborgerskab.Skole og uddannelse er ikke indgået i TaskForcens kommissorium og arbejde, fordi derpå disse områder allerede er andre udrednin-ger og reformarbejder i gang.Hovedudfordringerne på de fem områderbeskrives kort nedenfor.En vellykket modtage- og integrationsindsatsskal derfor både tage højde for de forskelligebehov og være ordentligt koordineret.Det er veldokumenteret, at der er behov for atstyrke modtageindsatsen. Alt for få kommer ibeskæftigelse og bliver selvforsørgende efterafslutningen af det treårige integrationspro-gram. En stor del gennemfører ikke danskun-dervisningen med en afsluttende prøve. Ogder bliver ikke altid taget tilstrækkeligt klartudgangspunkt i den enkeltes ressourcer ogbehov, når det skal fastlægges, hvilke ydelserog tilbud vedkommende skal have.
2. BeskæftigelseArbejdspladsen er rammen om et af de vig-tigste sociale fællesskaber i det danske sam-fund. At blive del af en dansk arbejdspladser derfor en af hovedvejene til at blive godtintegreret i samfundet. At komme i job giverikke bare et løft til den enkelte, men også tilden samlede families integration. Hertil kom-mer et meget stort samfundsøkonomisk po-tentiale i at få flere borgere med anden etniskbaggrund end dansk ud på arbejdsmarkedet.Også her er udfordringerne til at tage og følepå. Under halvdelen af alle indvandrere ogefterkommere fra ikke-vestlige lande er i dagi beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvensenfor alle borgere med anden etnisk baggrund
1. Modtagelse af nyankomne flygtningeog familiesammenførteEn god modtagelse af nyankomne udlændin-ge er afgørende for en vellykket integration idet danske samfund, men opgaven er kom-pleks. Dels fordi de nyankomne udlændingeudgør en meget sammensat gruppe medvidt forskellige forudsætninger og behov.Dels fordi modtageindsatsen går på tværs afmange forskellige forvaltnings- og lovgiv-ningsområder.
2 LG Insight på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, 2011.
4
er markant lavere end i den øvrige befolkning.Mange i gruppen er på passiv forsørgelse –især er uforholdsmæssigt mange på førtids-pension. Desuden står en større gruppe, isærnydanske kvinder, helt uden for arbejds-styrken og er dermed i risiko for isolation frasamfundet.
4. Indsatsen i de udsatte boligområderDe udsatte boligområders beboere har i stortomfang anden etnisk baggrund end dansk.Hvert syvende barn og ung under 18 år medikke-vestlig baggrund vokser op i et udsat bo-ligområde. De faktorer, der gør familier udsat-te og marginaliserede, gør sig i vidt omfanggældende i disse områder. Det gælder blandtandet udfordringer i forhold til arbejdsmar-kedstilknytning, kriminalitet, sundhed, socialmarginalisering og social kontrol.
5. MedborgerskabEt aktivt og ligeværdigt medborgerskab eren forudsætning for at få ordentligt fodfæstei det danske samfund. Alle har behov for atopleve sig respekteret og anerkendt og forat have indflydelse på egne livsvilkår og pådet lokalsamfund, de er del af. Der ligger heriet ansvar både hos den enkelte borger og isamfundets institutioner, lokale fællesskaberog naboskaber.På nogle punkter er den faktiske deltagelse
3. Udsatte familier med andenetnisk baggrund end danskMange forskellige faktorer har betydningfor, om en familie kan betegnes som udsat.Det gælder, uanset hvilken etnisk baggrundfamilien har. Men familier med en andenetnisk baggrund end dansk har ofte nogleekstra udfordringer. Det drejer sig bl.a. ommanglende danskkundskaber, manglende for-ståelse af og tillid til samfundets institutionerog – særligt for flygtninge – traumatisering.Konsekvensen for disse familier kan blandtandet være en høj arbejdsløshed, dårligeskoleresultater, marginalisering og overre-præsentation i kriminalitetsstatistikkerne.Det er komplekse problemstillinger, derinvolverer mange instanser og aktører. Det erderfor en særlig opgave at sikre en sammen-hængende og koordineret indsats for udsattefamilier med anden etnisk baggrund enddansk. En særlig opmærksomhed retter sig iden forbindelse mod forældrene i de udsattefamilier, som kan have vanskeligt ved atstøtte deres børn tilstrækkeligt og leve op tilderes ansvar som forældre.
Der ligger derfor et stort potentiale i den bo-ligsociale indsats, som der allerede anvendesbetydelige ressourcer på. Den indsats kanudgøre et væsentligt supplement til den kom-munale kernedrift og til den offentlige indsatsi det hele taget. Men der er også uløste ud-fordringer på dette område. Dels er der ikkealtid det rette samspil mellem de forskelligeindsatser og ressourcer fra stat, kommuneog andre kilder. Dels bruges de mekanismer,der skal skabe sammenhæng i indsatserne,ikke altid optimalt. Det gælder fx de såkaldtehelhedsplaner for den boligsociale indsats iudsatte boligområder.
i fællesskabet mindre blandt borgere medanden etnisk baggrund end dansk end i denøvrige befolkning. Det gælder i et vist omfangdeltagelsen i foreningslivet og i høj gradvalgdeltagelsen. Manglende kendskab til,hvordan samfundet og demokratiet fungerer,kan også være et problem i nogle grupper. Ensærlig udfordring knytter sig til nogle grupperaf indvandrerkvinder, der lever forholdsvisisoleret fra det omgivende samfund. Det kanhæmme ikke blot deres egen, men også deresbørns integration og følelse af medborger-skab.Endelig er der basis for i højere grad at ind-drage civilsamfundet og foreningslivet i atløse konkrete integrationsopgaver som fxmodtagelsen af nyankomne udlændinge.
5
Oversigt:Task ForcensanbefalingerTask Forcen har følgende konkrete anbefa-linger til de fem udvalgte områder af inte-grationsindsatsen. De enkelte anbefalingeruddybes i de følgende kapitler.
Modtagelseaf nyankomne1.At kommunerne opererer med én sam-menhængende plan for integrationen, ogat regeringen sikrer, at integrationskon-trakten og integrationsplanen samles tilén plan. Kommunerne skal også i højeregrad kunne anvende den viden, der al-lerede er opbygget i asylfasen.2.At regeringen gør introduktionsperio-den mere målrettet og fleksibel, og atperioden som udgangspunkt højst varerét år mod i dag op til tre år.
Beskæftigelse1.At de lokale beskæftigelsesråd og deenkelte jobcentre inddeler den samledegruppe af flygtninge/indvandrere i enrække mere præcise delmålgrupper medhver deres mål for beskæftigelsesgrad ogforskellige typer af initiativer.
2.At regeringen fastsætter en stramtidsfrist for, hvornår afklaringen af nyan-komne borgeres medbragte kvalifikatio-ner skal være på plads. De bør desudenvejledes mere systematisk om deresmulighed for gratis at få vurderet uddan-nelser og kompetencer.
3.At regeringen gør det lettere at kombi-nere danskuddannelse med beskæftigel-se på fuld tid. Undervisningen skal ogsåi højere grad flyttes ud fra sprogcentrenetil det omkringliggende samfund.
3.At kommunerne så vidt muligt tilbydernyankomne flygtninge et ordinært job, etjob med løntilskud eller en virksomheds-praktik i løbet af de første seks måneder.Målet kan understøttes af kommunalepartnerskaber med private og offentligevirksomheder.4.At kommunerne aktivt understøtteriværksætteri og erhvervsfremme blandtborgere med anden etnisk baggrund,og at regeringen fortsat medvirker til, atlokale indsatser på området finansieres.
6
Udsatte familier1.At kommunerne styrker forældre medanden etnisk baggrund i deres forældre-rolle – herunder gør det tydeligt, hvilketansvar de har som forældre.
Boligsocialeindsatser1.At kommunerne tænker de lokaleboligsociale projekter bedre sammenmed deres egen indsats i boligområderne– med respekt for parternes forskelligeopgaver og roller.
Medborgerskab1.At kommunerne tænker forskelligetyper af frivillige foreninger systematiskind i modtagelse af nyankomne borgere– fx ved at indgå samarbejdsaftaler medforeningerne.
2.At kommunerne sikrer samarbejde påtværs af forvaltninger om én samlet plan isærligt komplekse familiesager.
2.At kommunerne bruger helhedsplaneraktivt i en overordnet strategi for inte-grationsindsatsen, og at kommunerneog boligorganisationernes formaliseredesamarbejde gøres effektivt og ambitiøst.
2.At alle kommuner sætter medborger-skab på dagsordenen og tager politiskstilling til mål og midler i indsatsen for atinkludere alle borgere i samfundslivet.
3.At kommunerne styrker den målret-tede indsats for at forebygge kriminalitetblandt især unge mænd med anden et-nisk baggrund end dansk. Kommuner kanogså hjælpe flere væk fra de kriminellemiljøer via særlige exitforløb.
3.At kommunerne systematisk samlerdata om udfordringerne i udsatte bolig-områder – dels for at kunne prioritereindsatsen, dels for at dokumentere denseffekter. Den indsamlede viden bør end-videre bruges som grundlag for forebyg-gende indsatser.4.At regering og kommuner taler åbentom udfordringerne i konkrete boligområ-der, men undgår negative generaliserin-ger og betegnelser som ”ghettoer”, dersætter mange almene boligområder i etuberettiget dårligt lys og kan stå i vejenfor deres positive udvikling.
3.At kommunerne styrker indsatsen forat øge samfundsforståelse og -deltagelsehos borgere med anden etnisk baggrundend dansk – herunder denne gruppesdeltagelse i valg og i foreningslivet.
4.At kommunerne iværksætter opsøgen-de indsatser rettet mod at inddrage deselvforsørgede kvinder i lokale aktivite-ter – ikke mindst af hensyn til børnenesintegration.
7
Fire pejlemærker for integrationsindsatsenFire overordnede principper går som røde trådegennem Task Forcens mange konkrete forslag.Uanset hvordan den enkelte kommune udformer sinintegrationspolitik og -indsats, vil den med fordelkunne styre efter disse fire pejlemærker.
2. Tilpas indsatsen til den enkeltes behovBorgere med anden etnisk baggrund er ensammensat gruppe. Det skal der tages ud-gangspunkt i, så integrationsindsatsen bliverfleksibel og målrettet den enkeltes forudsæt-ninger og behov.
vil styrke den enkeltes selvværd at have an-svaret for egen tilværelse, og det kan være entilskyndelse til at tage et personligt ansvar forsin egen og sin families situation. Den enkelteborger skal i højere grad være medskaber afsin egen integration og selv tage mange af denødvendige skridt mod selvforsørgelse og etaktivt medborgerskab.
1. Gør forventninger og krav tydeligeBorgere med anden etnisk baggrund enddansk skal mødes med klare krav og positiveforventninger om, at de hurtigt kan og skalblive selvforsørgende og deltage i det almin-delige samfundsliv på linje med alle andre.Det skal gælde både nyankomne og borgere,der har været i landet i længere tid.På samme måde skal der være klare forvent-ninger til danske virksomheder og civilsam-fundet om at bidrage til integrationsopgaven.Tydelige forventninger og krav er ogsåafgørende for, at kommunerne kan fastlæggeoperationelle mål for integrationsindsatsen.Dette pejlemærke afspejler sig blandt andeti anbefalingerne om en samlet integrations-plan (1.1), hurtige tilbud til nyankomne (2.3)samt en styrkelse af forældreskabet (3.1).
Derved får hver enkelt netop de tilbud, der fø-rer direkte til beskæftigelse, selvforsørgelseog aktivt medborgerskab.Dette pejlemærke viser sig blandt andet ianbefalinger om en kortere, mere fleksi-bel integrationsperiode (1.2), fleksibilitet idanskundervisningen (1.3) og en mere målret-tet beskæftigelsesindsats (2.1).Dette pejlemærke afspejler sig bl.a. i anbefa-lingen om en kortere, mere fleksibel integra-tionsperiode (1.2) og om hurtige arbejdsmar-kedsrettede tilbud til nyankomne (2.3).
4. Udnyt civilsamfundets ressourcerKommunen kan og skal ikke løfte alle opgaveri integrationen alene. Der er brug for atinddrage alle lokale kræfter til at supplere,styrke og udfordre den kommunale indsats.Det gælder både naboer og medborgere,frivillige foreninger, det boligsociale arbejdeog de private virksomheder. Også de etniskeminoriteters egne foreninger og integrations-rådene kan spille en vigtig rolle.Pejlemærket gælder en række af Task Forcensanbefalinger – blandt andre et godt samspilom de boligsociale projekter (4.1), inddragel-se af foreningslivet i en god modtagelse (5.1)samt styrkelse af de demokratiske kompeten-cer (5.3).
3. Styrk det personlige ansvarfor egen integrationIntegrationsindsatsen skal tilrettelægges udfra, at borgere med anden etnisk baggrundsom udgangspunkt selv påtager sig ansvaretfor deres egen integration – herunder at findeen bolig, en uddannelse, et job og institu-tionsplads til deres børn. En del nytilkomneborgere har fra deres tilværelse i hjemlandetværet vant til at være selvhjulpne, aktiveborgere, og det skal de have mulighed for atblive ved med at være.Hjælpen til at overvinde eventuelle sproglige,kulturelle og kompetencemæssige barriererskal således ses som hjælp til selvhjælp. Det
8
En bedre styring af indsatsenIntegrationsområdet spænder over mangeforskellige sektorer, politikområder, forvalt-ninger, aktører og faggrupper. Derfor kræveren effektiv integrationsindsats også en højgrad af samarbejde, koordination og styring.Der er stor forskel på kommunernes indsatsog resultater. Men det er Task Forcens vurde-ring, at der generelt er behov for at strammeop på styringen af området. Ikke med fastestandarder og nyt bureaukrati, men med enmere forpligtende og ambitiøs tilgang til atsætte konkrete mål, følge op på dem og delegode erfaringer.Task Forcen foreslår derfor en model for bedrestyring med følgende fem elementer:styre og vurdere resultaterne af indsatsen iden enkelte kommune.
Systematisk erfaringsudvekslingNår kommunerne opstiller og forfølger fåenkle resultatmål, bliver det lettere for denenkelte kommune at se, hvor integrationenhalter. Og når kommunerne indrapporterer,hvordan det går med målene, bliver det ogsåtydeligt, hvor der er særligt gode resultater,andre kan lade sig inspirere af. Erfaringer frasuccesfulde kommuner vil kunne indsamlesog bearbejdes, så andre kommuner kan fåglæde af dem. Det vil blandt andet kunneforegå i regi af det foreslåede rådgivnings-team. Der vil også kunne udveksles erfaringeri regi af de fem kommunekontaktråd (KKR),som i forvejen har til opgave at koordinerekommunernes regionale samarbejde omvækst, beskæftigelse og sociale spørgsmål.
Stærkere økonomiske incitamenterI dag får kommunerne et ekstra tilskud perborger, der i løbet af introduktionsperiodenopnår beskæftigelse, kommer i uddannelseeller består en danskprøve. Der er brug for atudvikle incitamenter, der mere præcist kanbelønne kommuner, der opnår de opstilledemål. Et resultattilskuds størrelse kunne fxafhænge af, hvor hurtigt der bliver opnåetbeskæftigelse. Tilskud kunne også udvidestil andre områder end de nuværende – og tilindsatser, der ligger efter selve integrations-perioden.
forslag til en bedre styringaf integrationsindsatsenKommunen skal:Formulere enlokal politik forintegrationOpstille resultat-mål på udvalgteområderIndberetteresultater afindsatsen.
Integrationspolitik i alle kommunerAlle kommuner skal forpligte sig til at ud-arbejde en politik for integrationsområdet.Politikken skal rumme klare mål for indsat-sen, strategier for at nå dem og metoder til atfastholde fokus på mål og resultater.
Tilbud om rådgivningDer bør etableres et rådgivningsteam omintegration, som de enkelte kommuner kanvælge at trække på i arbejdet med at udvikleog implementere deres integrationspolitik.Erfaringerne fra tidligere team af dennetype (rejsehold o.l.) viser, at kommunerneefterspørger viden om, hvordan de bedst kantilrettelægge indsatsen lokalt – herunderhvad andre kommuner har gjort og har succesmed.
Regeringen skal:Knytte incitamentertil opfyldelse afmåleneOpsamle resulta-ter og sprede godpraksisTilbyde rådgivningom den lokaleindsatsOpstille ogovervåge nationaleresultatmål.
Få og enkle resultatmålRegeringen har udpeget ni nationale målsæt-ninger for integrationsindsatsen, og seks afdem opgøres allerede på kommuneniveau:beskæftigelse, uddannelse, danskkundska-ber, forsørgelse, udsatte boligområder ogkriminalitet. Med afsæt i disse seks områderbør der udvælges et begrænset antal mål, derer særligt relevante. Det vil gøre det lettere at
9
K apitel 1
Modtagelseaf nyankomneModtagelsen af flygtninge og familiesammenførteog indsatsen i den første tid efter ankomstener helt central for en god integration. Målet omselvforsørgelse og aktivt medborgerskab kræveren tidlig, intensiv og velkoordineret indsats ikommunerne.God integration gør det muligt for den enkelteselv at håndtere hverdagen i det danske sam-fund med fx arbejde, skole, fritidsaktiviteter,danskundervisning og sociale fællesskaber.At få et job og lære dansk er helt centralefokuspunkter i den tidlige integrationsind-sats, som er fastlagt i integrationsloven. Menen ny borger bliver også bedre integreret vedat bo godt, at få sit barn i en velfungerendemodtageklasse og daginstitution og ved atblive aktiv del af lokalsamfundet. Dette erafspejlet i regeringens visioner for en styrketintegrationspolitik.behov for koordination og samarbejdeKommunerne har ansvaret for at samarbejdemed den nye borger om et integrationspro-gram og – fra 1. juli 2013 – en integrations-plan. Vellykket integration kræver dog også,at virksomheder, foreninger og borgere iDe fleste nyankomne har kontakt med mangeforskellige myndigheder, herunder med fleredele af den kommunale forvaltning, fx jobcen-ter, ydelsesafdeling og socialafdeling, og medskoler og institutioner. I mange tilfælde eren række eksterne aktører også involveret iLæs mere på side 12Nyankomne borgeres forudsætninger ogressourcer er meget forskellige. Nogle nyeborgere er højtuddannede, andre er analfa-beter eller har gået meget lidt i skole. Mangeved ikke, hvordan det danske samfundfungerer. En del er traumatiserede eller harandre helbredsmæssige udfordringer. Noglekommer alene, andre er familier med børn.Integrationsindsatsen må tage højde fordisse forskelle.lokalsamfundet er imødekommende og inklu-derende.forskellige forudsætningerStøtten til den nye borger i den op til treårigeintroduktionsperiode må have som mål-sætning hurtigt at gøre borgeren i stand tilat tage ansvar, forsørge sig selv og blive enaktiv medborger i lokalsamfundet.modtagelsen og den tidlige integrationsind-sats. Det stiller store krav til koordinationenog samarbejdet på tværs i kommunerne ogmellem kommunen og eksterne aktører.
taSK foRcen anbefaleR1At kommunerne har én samlet planfor at integrere den nyankomne ogudnytter den viden, der skabes iasylfasen.
23
At regeringen gør introduktionspe-rioden kort og mere fleksibel.At regeringen gør danskundervis-ningen mere fleksibel.
10
Udfordringerfakta om integrationenModtagelsen og den tidlige integrations-indsats over for nyankomne flygtninge ogfamiliesammenførte er blandt andet udfordretaf følgende forhold:Lang vej til job:I snit går der tre et halvt år,før en nyankommen flygtning kan forsørgesig selv, viser tal for 2000-2010. Tallenevarierer meget fra kommune til kommune.3Efter tre års integrationsprogram er kungodt hver anden flygtning/indvandrer fraikke-vestlige lande i beskæftigelse, visertal for 2007-2011.4Mange gennemfører ikke danskunder-visning:44 pct. af kursisterne i integra-tionsprogrammet gennemfører ikke indenfor tre år den danskundervisning, de erhenvist til. I den kommune med bedst gen-nemførelse var det kun 14 pct., der ikkebestod en afsluttende prøve. I kommunenmed lavest gennemførelse bestod 81 pct.ikke en afsluttende prøve.5Indvandrerkvinder uden job:Indvandrer-kvinder af ikke-vestlig oprindelse, der erfamiliesammenført med en herboendeflygtning, har særlig lav beskæftigelsesfre-kvens.6task forcen har desuden observeret:Store forskelle på kompetenceafklaringen:Nyankomne skal have afklaret kompe-tencer og forudsætninger, fx helbred,sproglige og sociale kompetencer samt ud-dannelses- og arbejdsmarkedskvalifikatio-ner. Den afklaring har svingende kvalitetog effektivitet, og det kan besværliggøreintegrationen.For sen igangsættelse af beskæftigel-sestilbud:Der går i nogle tilfælde for langtid, inden nyankomne kommer i gang medvirksomhedsnære beskæftigelsestilbud.Det hæmmer en hurtig tilknytning til detordinære arbejdsmarked.Mangel på centrale resultatmål:Der erikke fra centralt hold udstukket præcisemål for kommunernes indsats i introduk-tionsperioden. Kvaliteten af kommunernesintegrationsindsats kan derfor variere.
3 Forsikring & Pension (2012): ”Integrationsindsatsen iDanmark 2000-2010”, Analyserapport 2012:6.4 Tal fra Danmarks Statistik, trukket af LG Insight i forbin-delse med Task Forcens arbejde.5 Tal fra Ankestyrelsens Analyseenhed trukket efter anmod-ning fra Task Forcen, maj 2013.6 Social- og Integrationsministeriet: Fakta om integration –status og udvikling, december 2012.
11
Anbefalinger1.1. Én Samlet plan foR integRa-tionen af den nyanKomne
• At den nyankomnes kompetencer bliverafklaret.• At involveringen af de relevante forvalt-ninger og eksterne samarbejdspartnere
1.2. en KoRt og meRe fleKSibelintRoduKtionSpeRiode
Task Forcen anbefaler, at kommunerneopererer med én sammenhængende plan forintegrationen, og at regeringen sikrer, at in-tegrationskontrakten og integrationsplanensamles til én plan. Kommunerne skal ogsåi højere grad kunne anvende den viden, derallerede er opbygget i asylfasen.Kommunerne har ofte kort tid til at forberedede mange opgaver i forbindelse med at mod-tage flygtninge. Derfor er det vigtigt at haveveltilrettelagte procedurer for både forbere-delsen, selve modtagelsen og for den førstetid i kommunen. Kommunerne kan også medfordel inddrage civilsamfundet.Kommunerne skal efter 1. juli 2013 forudenat udarbejde en integrationskontrakt ogsåtilbyde en integrationsplan. De to bør fungeresom én sammenhængende helhedsplan medklare mål for integrationsindsatsen og klareforventninger til, at den nyankomne selvtager ansvar for en række af de opgaver, derskal løses i den forbindelse. De to planer børlovgivningsmæssigt samles i én, der blandtandet skal sikre:
koordineres.• At der tidligt bliver sat gang i beskæfti-gelsesrettede tilbud samt undervisning idansk og samfundsforståelse.• At der foregår et tværgående samarbejdeom at overvinde de barrierer, der måttevære for at arbejde; det kan fx være fami-lie- eller sundhedsmæssige problemstil-linger.Asylcenter og modtagekommune skal ogsåhave mulighed for at udveksle flere informa-tioner. Det vil styrke integrationsindsatsenover for flygtninge, hvis kommunen kananvende relevante informationer, der alleredeer indhentet og afdækket i asylfasen. Det vilvære relevant at udveksle oplysninger omfx helbred, uddannelse, arbejdserfaring ogtrivsel generelt. Om nødvendigt må der enlovændring til – med den nødvendige sikringaf personfølsomme oplysninger.Kommunerne bør også mere systematiskbruge overgivelsessamtaler, hvor de talermed flygtningen inden ankomsten til kommu-nen. Det vil sikre borgeren en bedre overgangfra asylsystemet til kommunen, styrke entidlig udveksling af informationer og tydelig-gøre forventningerne mellem den nyankomneborger og kommunen.
Task Forcen anbefaler, at regeringen gørintroduktionsperioden mere målrettet ogfleksibel, og at perioden som udgangspunkthøjst varer ét år mod i dag op til tre år.En ny borgers ressourcer og kompetencer skalfremme ansvaret hos den enkelte for at opnåselvforsørgelse og aktivt medborgerskab. Detkan en lang introduktionsperiode stå i vejenfor.Der er betydelig forskel på, hvordan kom-munerne bruger den op til treårige introduk-tionsperiode. Der er forskel på intensiteten afindsatsen og på, hvor hurtigt der sættes indmed fx virksomhedsnære beskæftigelsestil-bud. I nogle tilfælde bliver tiden brugt på må-der, som kan fastholde udlændinge i forløb,der ikke nødvendigvis giver den hurtigste vejtil beskæftigelse, selvforsørgelse og aktivtmedborgerskab.Regeringen opfordres derfor til at gøre intro-duktionsperioden kortere og mere intensiv,så den normalt højst varer et år – medmindreden nye borger har særlige behov.Med en kortere introduktionsperiode er detsærligt vigtigt, at kommunen hurtigt afklarerden nye borgers kompetencer og behov ogigangsætter aktiviteter og indsatser, der kan
12
Plan giver kvalitet i modtagelsenRingkøbing-Skjern Kommune har en fast og detaljeret plan for atmodtage flygtninge og opnår derved en højere og mere ensartetstandard.fremme beskæftigelse og aktivt medborger-skab. Kommunen skal også løbende følge oppå de mål, der er opstillet i den nyankomneborgers integrationsplan. Se også anbefalingnr. 1.1.Introduktionsperioden skal samtidig værefleksibel og indsatsen i højere grad end i dagstyret af den enkeltes ressourcer og behov,der er meget forskellige.Nogle har så store udfordringer med fx sprog,helbred og kultur, at de behøver mere end etårs introduktionsperiode. For andre nyan-komne borgere vil det være muligt forholdsvishurtigt og i nogle tilfælde måske alleredeefter ganske få måneder at overgå til denindsats, der generelt tilbydes kommunensøvrige borgere.En kortere introduktionsperiode for noglekan eventuelt frigøre ressourcer til en styrketindsats for de nyankomne, som har behov foren ekstraordinær indsats.Når nyankomne borgere hurtigere overgår tilnormalindsatsen, vil mange kommuner havebehov for at styrke fagligheden i det ordinæresystem, så det rummer de nødvendige spids-kompetencer til at håndtere de særlige udfor-dringer hos fx traumatiserede og analfabeter.Kommunen indkasserede i alt 9 resultattilskud i 2007 – dvs. indendet nye modtageprogram blev iværksat. I 2011 hjemtog kommuneni alt 39 resultattilskud (godt 1,6 mio. kr.) og i 2012 i alt 27 resultat-tilskud (knap 1,2 mio. kr.). Hertil kommer markante besparelser i formaf færre udgifter til forsørgelsesydelser samt øgede skatteindtægter.Kommunen peger også på andre effekter af den styrkede modtageind-sats. Således havde kun 10 pct. af de nydanske børn i 2007 et aktivtfritidsliv. Dette tal var i 2012 over 80 pct.Ringkøbing-Skjern Kommune har høstet økonomiske gevinster veden tidlig, velplanlagt og koordineret modtageindsats, herunder vedat hjemtage resultattilskud som følge af, at langt flere borgere underintegrationsprogrammet er kommet i beskæftigelse, uddannelse ogbestår danskprøver.Planen er kendt af alle involverede parter, og den har ledelsesmæs-sig opbakning. For at sikre tilstrækkelig koordination har lederen af”Social og Integration” fået ansvar for at koordinere samarbejdet medde øvrige forvaltninger og involverede aktører.Kommunens plan opdeler modtageindsatsen i tre faser: forberedelse,modtagelse og sagsstart. Opgaverne i hver fase er nøje beskrevet,og der er konkrete tjeklister, rollerne er fordelt, og der er aftaler omsnitflader til involverede forvaltninger, fx ydelseskontoret, og andreaktører som sprogskole og frivillige.
13
Samfundskurser og besøg hos borgmesterenHedensted Kommune har stærkt fokuspå, at nyankomne skal kende det dan-ske samfund og opleve demokratiet1.3. Øget fleKSibiliteti danSKundeRviSningen
Begge forhold modarbejder en vellykket inte-gration. Task Forcen anbefaler derfor regerin-gen at gøre reglerne for danskundervisningmere fleksible – blandt andet ved at forbedre
som synligt og relevant.For Hedensted Kommune er det et er-klæret mål at medvirke til, at nyankom-ne borgere er demokratisk indstillede,politisk interesserede og økonomiskansvarlige. De skal kende danske nor-mer og de forventninger, man mødersom borger i Danmark.Kommunen afholder derfor samfunds-
Task Forcen anbefaler, at regeringen gør detlettere at kombinere danskuddannelse medbeskæftigelse på fuld tid. Undervisningenskal også i højere grad flyttes ud fra sprog-centrene til det omkringliggende samfund.Det kan i praksis være svært at kombineredanskundervisning med beskæftigelse påfuld tid. Nye borgere med arbejde kan havevanskeligt ved at nå at bestå en afsluttendedanskprøve inden for de tre år, som retten tilgratis danskuddannelse i dag normalt gælder.Flere kommuner oplever desuden, at nyeborgere er mindre motiverede for at kommei beskæftigelse på fuld tid, fordi de ikkeønsker at miste den danskundervisning, somkan være afgørende for, om de senere kanfå permanent opholdstilladelse eller danskindfødsret.
mulighederne for at følge undervisningenved siden af et fuldtidsarbejde. Det vil kunneske i forbindelse med de allerede planlagteændringer af danskuddannelsen, hvor uddan-nelsesretten for flygtninge og familiesam-menførte bliver forlænget til fem år.Kommuner, virksomheder og danskuddan-nelsesoperatører bør desuden i højere gradudnytte de eksisterende muligheder for atflytte undervisningen ud af sprogcentreneog tættere på virksomhederne. Det vil kunnestyrke nyankomnes tilknytning til arbejds-markedet.Der er også behov for at skærpe kravene tilform og indhold i undervisningen i samfunds-forståelse, som i fremtiden vil blive en del afdanskuddannelsen – herunder at samarbejdetættere med fx lokale foreninger, rollemodel-ler og mentorer.
kurser for grupper af nyankomne.Kurserne tager udgangspunkt i del-tagernes behov og forudsætninger. Ikurserne er der indlagt et besøg hoskommunens borgmester med informa-tion om fx nærdemokrati og kommu-nalbestyrelsens rolle og funktion. Detpersonlige møde med borgmesterenkan medvirke til, at den nyankomneføler sig velkommen i kommunen. Sam-tidig medvirker denne særlige indsatstil at give de nye borgere forståelsefor og indsigt i, at der i et demokratisksamfund som vores både er rettighe-der og pligter.Hedensted Kommunes erfaring er, atdenne tilgang gør demokratiet synligt,nærværende og relevant for den en-kelte at engagere sig i.
14
Når flygtninge kommer her tilkommunen, vil de gerne i gangmed at lave noget fornuftigt.De har siddet passivt hen i etflygtningecenter længe nok. Nuvil de gerne i gang med at byggeen tilværelse op, hvor de kanarbejde og tage vare på deresfamilie. Derfor har vi også somkommune en klar forventning om,at de kommer hurtigt i gang.En ny borger skal ikke løbe spidsrodmellem forvaltninger og instanser,men have en håndholdt indsats, derhjælper vedkommende godt i gangmed livet i lokalsamfundet.Borgmester Kirsten Terkilsen, Hedensted KommuneErling Gaasdal, formand for Beskæftigelsesudvalget,Ringkøbing Skjern-Kommune
K apitel 2
Beskæftigelseaf traumer og sygdom som følge af krig ellerlivet som flygtning. Nogle nyankomne indvan-drere fra især ikke-vestlige lande har særligeudfordringer, der skal håndteres – eksem-
At få flere med anden etnisk baggrund i job vilbidrage positivt til både integration og samfunds-økonomi. Jobindsatsen bør som udgangspunkt havesamme mål uanset de lediges etniske baggrund,men midlerne skal tilpasses de særlige behov.Nyankomne borgere skal ifølge integrations-loven sikres mulighed for at udnytte deresevner og ressourcer, så de hurtigst muligt kanfå job og blive selvforsørgende. Beskæfti-gelse har da også – sammen med erhvervelseaf danskkundskaber – udgjort hovedsporet iintegrationsindsatsen de sidste 15 år.For den enkeltes integration er det selvsagtgodt at være i beskæftigelse. At kunne for-sørge sig selv og familien og at indgå i et for-pligtende arbejdsfællesskab er afgørende foroplevelsen af, at man hører hjemme og slår tili samfundet. Arbejdspladsen udgør også etsocialt fællesskab, der kan styrke netværk,venskaber, tilhørsforhold samt sproglige ogkulturelle kompetencer.Også samfundsøkonomisk har det betydning,at så mange som muligt bidrager på arbejds-markedet. Dels fordi Danmark får brug forflere hænder til at bemande vigtige velfærds-
opgaver og bidrage til den private vækst. Delsfordi flere i beskæftigelse betyder færre påpassiv forsørgelse og dermed lavere offent-lige udgifter.
pelvis meget kort skolegang eller manglendekendskab til, hvordan et moderne samfundeller en moderne arbejdsplads fungerer.Men uanset forskelligheder og særlige
Samme jobindsats – med særlige hensynRegeringen har i regeringsgrundlaget satsom mål, at 10.000 flere indvandrere ogefterkommere skal i arbejde frem imod 2020.Task Forcen mener, at der er grund til at sigteendnu højere. Vi bør sætte det som et forplig-tende nationalt mål, at beskæftigelsesgradenfor borgere med anden etnisk baggrund enddansk som udgangspunkt skal være densamme som for den øvrige befolkning.Jobindsatsen for borgere med anden etniskbaggrund end dansk skal som udgangspunktbygge på samme værdier og differentieredemetoder som den generelle jobindsats. Derskal selvfølgelig tages højde for, at flygtningeog indvandrere er en meget sammensat mål-gruppe, når det fx gælder sprogkundskaber,uddannelsesniveau og arbejdsmarkedserfa-ring.Hertil kommer, at der skal tages særligehensyn til fx de flygtninge, der måske lider
forhold er der behov for en indsats, der rettersig mere målrettet mod beskæftigelse end idag. En indsats, der med afsæt i de enkeltesforudsætninger giver dem en hurtig kontakttil det danske arbejdsmarked.
taSK foRcen anbefaleR1234At kommunerne gør jobindsatsenmere differentieret.At medbragte kvalifikationerskal vurderes hurtigere.At kommunerne som hovedregeltilbyder nyankomne job ellerpraktik i løbet af et halvt år.At regeringen og kommunerneintensiverer indsatsen for at sikreflere iværksættere med andenetnisk baggrund.Læs mere på side 18
16
Udfordringerfakta om integrationenBorgere med anden etnisk baggrundstilknytning til det danske arbejdsmarked erblevet væsentligt forbedret fra slutningen af1990’erne til i dag. Der er dog sket et tilba-geslag i de seneste år, der har været prægetaf den økonomiske krise, og der er fortsaten række markante udfordringer, som skaladresseres:Relativt færre i beskæftigelse:Knap hveranden indvandrer med ikke-vestlig oprin-delse er i beskæftigelse, mod 7 ud af 10personer med dansk oprindelse; begge talgælder folk i den erhvervsaktive alder.Relativt flere på offentlig forsørgelse:Flygtninge og indvandrere er markantoverrepræsenterede blandt personer påoffentlig forsørgelse – især kontanthjælpog førtidspension. Ikke-vestlige indvan-drere udgør kun 6 pct. af befolkningen,men 19 pct. af det samlede antal kontant-hjælpsmodtagere og 30 pct. af dem, derhar modtaget kontanthjælp i mere end femår. 12 pct. af alle førtidspensionister erikke-vestlige indvandrere.8Mange er ikke parate til et job:Af de ca.48.000 flygtninge eller indvandrere fraikke-vestlige lande på kontanthjælp i 2012var 31 pct. vurderet af jobcentrene somparate til at tage et job.97
Færre i målrettet aktivering:Flygtningeog indvandrere på kontanthjælp tilbydesaktivering i mindre omfang og mindrevirksomhedsrettet aktivering end personermed dansk oprindelse. Virksomhedsrettetaktivering har den største dokumenteredebeskæftigelseseffekt.10
task forcen har desuden observeret:Et begrænset kendskab til meritvurdering:Kendskabet til og brugen af tilbuddet omgratis vurdering af medbragte udenland-ske uddannelser varierer meget blandtsåvel nyankomne borgere som fagprofes-sionelle på sprogcentre og i kommunerne.Herudover peger flere på, at der er for langventetid på at få godkendelse af medbrag-te kompetencer.En varierende indsats for familiesam-menførte kvinder:Den kommunale indsatsover for familiesammenførte kvinder medanden etnisk baggrund varierer i intensi-tet. Kommunerne er i dag ikke forpligti-gede til at tilbyde denne gruppe andet enddanskuddannelse. De familiesammenførtefår generelt kun tilbudt beskæftigelse,hvis de selv beder om det.Gode erfaringer med udgående jobind-sats:Flere kommuner har gode erfaringermed en fremskudt beskæftigelsesindsats– især over for særligt udsatte og isoleredeborgere. Jobindsatsen kan på den måderykkes ud på borgerens hjemmebane – fxi samarbejde med boligselskaber i deudsatte boligområder.At partnerskaber styrker den fællesjobindsats:At jobcenteret indgår partner-skaber med private virksomheder, synesat være en god måde at skabe et tæt ogmålrettet samarbejde mellem parterne omat få flere med anden etnisk baggrund ijobpraktik og beskæftigelse.
Stor forskel på familiesammenførtesjobchancer:Beskæftigelsesfrekvensen for25-64-årige indvandrere med ikke-vestligoprindelse varierer alt efter, hvem debliver familiesammenført til. Familiesam-menførte til flygtninge har generelt envæsentligt lavere beskæftigelsesfrekvens(33,5 pct.) end familiesammenførte til an-dre udenlandske statsborgere (55,0 pct.)og til danske statsborgere (63,4 pct.).Flere iværksættere, men …:Borgeremed anden etnisk baggrund end danskhar i højere grad mod på at starte egenvirksomhed end etnisk danske borgere.Imidlertid viser tal fra 2009, at 60 pct. afde nydanske iværksættere med ikke-vest-lig baggrund startede virksomhed indenfor hotel og restauration eller handel ogtransport. Begge er brancher med en lavoverlevelsesrate.1211
7 Arbejdsmarkedsstyrelsen: Fakta: Nøgletal om integrationpå arbejdsmarkedet og indvandrere på kontanthjælp, notataf 25. februar 2013.8 Som note 7.9 Beregning foretaget af LG Insight, forår 2013, på baggrundaf tal fra Danmarks Statistik.10 Som note 9.11 Social- og Integrationsministeriet: Fakta om integration– status og udvikling december 2012.12 Etnisk Erhvervsfremme: Iværksætterindeks for nydanskere2012.
17
Anbefalinger2.1. loK alt diffeRentieRedemål og indSatSeR
2.2. HuRtig og effeKtiv vuRdeRingaf medbRagte KvalifiK ationeR
Task Forcen anbefaler, at regeringen fastsæt-ter en stram tidsfrist for, hvornår afklaringenaf nyankomne borgeres medbragte kvalifi-kationer skal være på plads. De bør desuden
Task Forcen anbefaler, at de lokale beskæf-tigelsesråd og de enkelte jobcentre inddelerden samlede gruppe af flygtninge/indvan-drere i en række mere præcise delmålgruppermed hver deres mål for beskæftigelsesgradog forskellige typer af initiativer.Den samlede gruppe af borgere med andenetnisk baggrund end dansk er så sammensat,at der er behov for en differentieret tilgangtil at få flere med anden etnisk baggrund ibeskæftigelse.De enkelte beskæftigelsesråd og jobcentrebør definere en række afgrænsede målgrup-per, der har sammenlignelige udfordringer ogbehov. Derudfra kan jobcentrene fastlægge,hvilke særlige initiativer der er bedst egnedetil at bringe den pågældende målgruppe tæt-tere på et job.Som eksempler på mulige målgrupper ogindsatstyper kan nævnes:•Målgruppe:Midaldrende og ældre mændmed erfaring fra de fremstillingserhverv,der i stigende grad flytter produktion ud aflandet.Mulig indsats:Opkvalificering kombineretmed tilskudsjob og mentorordninger.
•Målgruppe:Midaldrende og ældre kvindermed meget begrænset arbejdsmarkedser-faring.Mulig indsats:Udvikling af sprogfærdig-heder samt initiativer, der kan overvindeudfordringer med sundhed og socialisolation. Indslusning til arbejdsmarkedetvil kunne ske via en opsøgende indsats oggennem nyttejob og deltidsbeskæftigelse.•Målgruppe:Unge, der har problemer medat finde job, uddannelse eller praktikplads– fx på grund af mangelfuld skolegang.Mulig indsats:Samarbejde med erhvervs-skolerne, oprettelse af kommunalepraktikpladser og samarbejde med lokalevirksomheder om at finde job og praktik-pladser.Erfaringer fra bl.a. Esbjerg og Slagelse Kom-muner viser, at en målrettet indsats, der tagerudgangspunkt i den enkelte målgruppes sær-lige udfordringer, kan fremme beskæftigelseni væsentlig grad – også for målgrupper, dertraditionelt opfattes som meget vanskelige atfå i arbejde.
vejledes mere systematisk om deres mu-lighed for gratis at få vurderet uddannelserog kompetencer.En tidlig og effektiv vurdering af medbragtekvalifikationer er en forudsætning for, atden nyankomne borger kan komme hurtigt igang med relevant opkvalificering og dermedhurtigt ud på det ordinære arbejdsmarked.Et velfungerende vurderingssystem skal kortsagt hindre et spild af kompetencer og res-sourcer, der kunne være kommet samfundettil gavn.Der bør derfor fra centralt hold fastsættes enkort frist for, hvornår den nyankomne borgersmedbragte kvalifikationer skal være afklaret.Kommunerne kan med fordel støtte sig tilde systemer og redskaber, der eksisterer påområdet.Eksempelvis tilbyder Styrelsen for Universi-teter og Internationalisering gratis at vurdereudenlandske uddannelser. Vejledning omdenne mulighed bør indgå som en obliga-torisk del af integrationsprogrammet. Detsamme gælder vejledning om muligheden forat få foretaget en realkompetencevurdering.
18
2.3. nyanKomne flygtningeHuRtigt i job elleR pRaKtiK
Målrettet indsats for nyankomne virkerSlagelse Kommune kombinerer med succeset mentalt og et fagligt fokus
Task Forcen anbefaler, at kommunerne såvidt muligt tilbyder nyankomne flygtninge etordinært job, et job med løntilskud eller envirksomhedspraktik i løbet af de første seksmåneder. Målet kan understøttes af kommu-nale partnerskaber med private og offentligevirksomheder.At arbejdsmarkedserfaring er en nøgle tilsuccesfuld integration, bør udnyttes megettidligt i kontakten med nyankomne flygt-ninge. Jo før de kan komme ind på et jobspor,jo bedre.Kommunerne opfordres til hurtigt at tilbydenyankomne flygtninge et ordinært job, et jobmed løntilskud eller en virksomhedspraktik.Det bør ske inden for de første seks månederefter ankomsten til kommunen – medmindresærlige forhold hos den nyankomne talerimod det. Se også anbefaling 1.3.For at sikre et tilstrækkeligt udbud af virk-somhedsnære tilbud til nyankomne flygt-ninge (og eventuelt andre med anden etniskbaggrund) kan kommunerne sammen medprivate og offentlige virksomheder indgåpartnerskaber, der medvirker til at skabeplads på virksomhederne også til dissemålgrupper.
Slagelse Kommune har oprettet en afdeling for Integration ogNetværk under arbejdsmarkedschefen. Afdelingen arbejdermålrettet og individuelt med nyankomne udlændinge underintegrationsloven. Målet er ordinært arbejde og selvforsørgelsevia uddannelse.Kommunen har både fokus på faglig udvikling og på den kultu-relle og mentale proces.Det faglige aspekt handler om konkret faglig opgaveløsningpå en arbejdsplads samt danskuddannelse. Indsatsen startermed danskuddannelse, dernæst sprogpraktik efterfulgt af etjob med løntilskud. Der ydes mentorstøtte og gives eventueltAMU-kurser e.l.Det kulturelle og mentale aspekt har fokus på, at de nyankom-ne opnår viden om, hvordan man færdes på en arbejdsplads.Der skal være klarhed over forventninger til arbejdsindsats,mødetider, motivation, ansvarlighed, selvstændighed mv.Kommunen aftaler med virksomhederne, at løntilskudsjobbetefterfølges af ordinært arbejde. Der følges meget tæt op påløntilskuddene, og der sættes tolke ind efter behov. Kernen iindsatsen er, at arbejdsgiverne får løst eventuelle udfordringernemt og hurtigt.Indsatsen medvirker til at få flere nyankomne i ordinære job.Slagelse modtager i alt ca. 40 flygtninge om året. I 2011 og 2012kom i alt 45 nyankomne flygtninge i Slagelse Kommune i ordi-nært arbejde. For hver person, der flyttes fra passiv forsørgelsetil ordinær beskæftigelse, kan kommunen hjemtage et resultat-tilskud på 46.880 kr. (2013 satser). Derudover er der betydeligesamfundsøkonomiske gevinster i form af øgede skatteindtæg-ter og mindre udgifter til forsørgelse, friplads, boligsikring mv.
19
2.4. StæRKeRe foKuS på etniSKivæRKSætteRi
Task Forcen anbefaler, at kommunerne aktivtunderstøtter iværksætteri og erhvervsfrem-me blandt borgere med anden etnisk bag-grund, og at regeringen fortsat medvirker til,at lokale indsatser på området finansieres.Center for Etnisk Erhvervsfremme har vist,at iværksætteri er en potentiel beskæftigel-sesmulighed for mange borgere med andenetnisk baggrund, og at der herigennem ogsåkan skabes job for andre. Nogle vil forment-13
Kommunerne kan gøre meget for at styrke ogudnytte potentialet i det etniske entrepre-neurship. Det kan fx være i form af:• vejledning til nye og potentielle iværksæt-tere i samarbejde med erhvervsskoler oguddannelsesinstitutioner• kursusforløb om opstart og drift af egenvirksomhed• mulighed for at give borgere uden for ar-bejdsmarkedet mikrolån til at starte egenvirksomhed.Den centrale bevilling til at understøtteindsatsen for etnisk iværksætteri udløber vedudgangen af 2013. Regeringen opfordres tilat medvirke til, at der sikres fortsat finansie-ring af lokale indsatser, der kan understøtteiværksættere med anden etnisk baggrund.
lig kunne bruge internationale kontakter elleren særlig viden om udenlandske markedersom afsæt for egen virksomhed. Men erfarin-gerne viser også, at der er brug for rådgiv-ning, hvis potentialet skal indfries.
Mangfoldighed er en del af strategienArriva skaber plads til medarbejdere med særlige behovArriva Danmark har gennem mange år fokuseret på social ansvar-lighed og arbejder i dag aktivt og systematisk med mangfoldighedsom en del af sin forretningsstrategi. Arriva har valgt, at mangfol-dighedspolitikken ikke kun skal gælde for eget personale, men ilige så høj grad for underleverandører.Det er Arrivas erfaring, at et tæt samspil mellem jobcentrene ogvirksomhederne er nøglen til at få borgere med særlige behov i job.Arriva samarbejder derfor med lokale jobcentre om at skabe pladstil denne målgruppe i virksomheden. Resultatet er, at mange afArrivas afdelinger har medarbejdere ansat i løntilskudsstillinger,fleksjob og i virksomhedspraktik.13 Center for Etnisk Erhvervsfremme: Etnisk Erhvervsfremme –Slutevaluering, april 2013.
20
Integration er ikke et enten-eller, men et både-og. På denene side skal vi arbejde medat motivere udlændinge til atkomme ud på arbejdsmarkedetog tage del i det danske sam-fund. På den anden side skalvi opkvalificere udlændinge ogsamtidig åbne vores arbejds-marked op – blandt andet vedat anerkende værdien af andrekulturer og af mangfoldigheden.Anna Mee Allerslev, beskæftigelses- ogintegrationsborgmester, Københavns Kommune
Vi skal ikke være berøringsangste, menturde at gå tættere på den enkelte le-dige og nysgerrigt undersøge, hvad derforhindrer ham eller hende i at kommeud på arbejdsmarkedet. Nogle gange erdet faktisk ikke så meget, der skal til.Kontorchef Anna Marie Nielsen, JobAktiv, Esbjerg Kommune
K apitel 3
UdsattefamilierSocialt udsatte familier med anden etnisk baggrunder ofte udfordret af ekstraordinært komplekseproblemer – blandt andet på grund af sproglige ogkulturelle forhold og eventuelle traumer. Indsat-serne involverer derfor ofte mange instanser ogaktører.Ingen kender det præcise antal udsattefamilier med anden etnisk baggrund. At detformentlig er ganske mange, indikeres af enrapport fra 2009, der anslår, at hvert fjerdebarn og ung med anden etnisk baggrund enddansk er marginaliseret eller i risiko for atblive det.14En række karakteristika kan være med til atdefinere, hvad det vil sige at være en socialtudsat familie. Blandt de forhold, der typiskspiller ind, kan nævnes:• ringe eller ingen arbejdsmarkeds-tilknytning• spinkelt forsørgelsesgrundlag• helbredsmæssige problemer• isolation• kriminalitet• misbrug• begrænsede forældreressourcer• mistrivsel.Derfor er indsatser for disse familier ofte bådetids- og ressourcekrævende. De professionel-le aktører skal samarbejde ud fra en metodik,som sikrer et helhedsperspektiv på helefamiliens situation. Det er nødvendigt for atlevere en social indsats, der kan fremme denenkeltes mulighed for at klare sig selv.14 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration:Rapport om marginaliserede nydanske børn og unge – rege-ringens arbejdsgruppe for bedre integration, marts 2009.
Når familien har anden etnisk baggrund enddansk, kan en række forhold bidrage til denyderligere sociale udsathed:• begrænsede danskkundskaber• manglende samfunds- og kulturforståelse,som påvirker børnenes udvikling og trivsel• manglende evne til at udfylde forældrerol-len i en dansk kontekst• traumatisering, som ikke er diagnosticereteller behandlet.Helhed i indsatsen kræver samarbejdeDe særligt komplekse problemstillinger iudsatte familier med anden etnisk baggrundend dansk betyder, at der ofte er ekstramange instanser og aktører involveret, ogat udgifterne er finansieret af forskellige of-fentlige kasser.
Da udsatte familier er forskellige og derforikke har identiske behov, er en grundigscreening og visitation afgørende for en ef-fektiv indsats, som tager udgangspunkt i denenkelte families særlige situation og behov.
taSK foRcen anbefaleR123At kommunerne sætter fokus på ogunderstøtter forældrenes rolle ogansvar.At kommunerne gør indsatsenfor særligt udsatte familier meresamordnet og helhedsorienteret.At kommunerne sætter stærkere ogtidligere ind med forebyggelse afkriminalitet hos især unge mændmed anden etnisk baggrund enddansk.Læs mere på side 22
22
Udfordringerfakta om integrationenSocialt udsatte familier med anden etniskbaggrund end dansk er blandt andet særligtudfordret af følgende forhold:Psykisk sygdom:Cirka 30 pct. af de flygt-ninge, der kommer til Danmark, skønnes atlide af posttraumatisk stress, PTSD.15Kriminalitet:15 pct. af de 15-29-årigemandlige indvandrere og efterkommereaf ikke-vestlig oprindelse er dømt forkriminalitet, mod 8 pct. af mænd i sammealdersgruppe med dansk oprindelse.16
task forcen har desuden observeret:Kulturelle udfordringer:Familiernesproblemer med blandt andet at varetageforældreansvaret kan skyldes forældrenespersonlige baggrund og socioøkonomiskeforhold. Men de kan også udspringe afkulturelle udfordringer i forhold til at væreny i Danmark, fx sproglige barrierer, at for-ældrene ikke kender/har tilknytning til detdanske samfund og arbejdsmarked, samtat de mangler socialt netværk og videnom, hvordan de forventes at involvere sig ideres børns dagtilbud og skole.Ringe tillid til myndigheder:Nye borgere,der har været forfulgt af myndighedernei deres hjemlande, kan være skeptiskeeller ligefrem bange for kontakten til dedanske myndigheder. Det kan derfor værevanskeligt og tidskrævende at opbygge ettillidsfuldt samarbejde.Symptombehandling frem for forebyg-gelse:Når de involverede aktører ikke haren helhedsorienteret tilgang til og indsigti familiernes samlede sociale problemer,kan det resultere i en indsats, der behand-ler symptomer snarere end at identificere,forebygge og løse de underliggende pro-blemer.
Også når der renses for socioøkonomiskefaktorer, er der tale om en markant over-repræsentation.Mange får ingen uddannelse:Især de ungemænd forlader generelt folkeskolen medmeget ringe forudsætninger for at kunnegennemføre en ungdomsuddannelse oghar sværere ved at få en fast tilknytning tilarbejdsmarkedet.
15 Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge, 2013.16 Integrationsbarometeret; www.integrationsbarometer.dk.
23
Anbefalinger3.1. t ydelige KRav og StØtte tilfoR ældReRollen
Denne indsats skal kombineres med en tidligog vedholdende sprogindsats. Dagtilbud ogskoler bør i sprogindsatsen arbejde aktivtmed forældredialogen, så forældrene forstår,
Task Forcen anbefaler, at kommunerne styr-ker forældre med anden etnisk baggrund i de-res forældrerolle – herunder gør det tydeligt,hvilket ansvar de har som forældre.Det er vigtigt, at forældre gennem opdragel-sen støtter deres børns integration. Det ersvært, hvis forældrene mangler sprog- ogkulturforståelse og ikke kender det danskesamfunds indretning i forhold til fx børnsopvækst og forældrenes rolle heri.Derfor opfordres kommunerne til aktivt atstyrke dialogen med forældre til mindre børni udsatte familier med anden etnisk baggrundend dansk. De skal have værktøjer til at hjæl-pe deres børn godt på vej, fx via forældre-kurser. Kommunen skal turde gå i dialog om,hvad opdragelse og forældreansvar betyder ien dansk hverdag.Det er vigtigt, at de kommunale sagsbehand-lere har de nødvendige kompetencer til atindgå i en konstruktiv dialog om børneopdra-gelse og til at støtte forældrene i deres rollesom opdragere og rollemodeller for deresbørn. Kommunerne bør derfor tilbyde relevantefteruddannelse til lærere, pædagoger og an-dre medarbejdere, der i deres daglige arbejdemøder forældrene.
hvor meget deres medvirken betyder forbarnets sproglige udvikling og trivsel. Denneindsats er en del kommuner allerede langtfremme med.Når nye familier kommer til, bør kommu-nen støtte familien professionelt, fx ved attilknytte en familiekonsulent i den førstetid. Kommunen kan også bruge mentorereller venskabsfamilier. Indsatsen skal støttefamiliens voksne i at påtage sig de særligeopgaver, som det danske samfund forventer,at forældre løser.Det er også en borgerpligt at gå i dialog medbåde børn, unge og forældre, når vi møderuhensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum.Det gælder fx, hvis man møder børn alenepå gaden sent om aftenen, og hvis man erbekymret for et barns eller et ungt menneskestrivsel. I den slags tilfælde har enhver pligttil at reagere ved fx at underrette kommunen– uanset hvilken etnisk baggrund barnet ogforældrene har.Kommunerne skal også aktivt bruge service-lovens adgang til at anvende forældrepålæg,når forældre, der har ressourcerne, men ikkeviljen, svigter deres ansvar som forældre.
24
Familiekonsulenter gør en forskelFlere kommuner har gode erfaringer medat benytte familiekonsulenter som delaf en tidlig og forebyggende indsats for3.2. en Samlet, t væRgåendeindSatS i SæRligtKompleKSe SageR
nationen kan i øvrigt sikres på flere måder– fx gennem tovholderfunktioner eller viatværfaglige møder.
flygtningefamilier med børn under 18 årmed behov for ekstra støtte.Familiekonsulenten er en praktisk, pæda-
Bedre koordination og samarbejde internt iTask Forcen anbefaler kommunerne at sikresamarbejde på tværs af forvaltninger om énsamlet plan i særligt komplekse familiesager.Der er i særligt komplekse familiesager brugfor, at kommunens forvaltninger samarbejder,og at der udarbejdes én samlet, helhedsori-enteret plan for hele familien. En plan, hvortilbud og forløb på tværs af forvaltningerneog regelkomplekser spiller tæt sammen.I modsat fald risikerer indsatserne atmodarbejde hinanden. Det kan fx skadeden socialfaglige indsats over for en udsatbørnefamilie, hvis kommunen inddrager kon-tanthjælpen som en sanktion efter beskæfti-gelseslovgivningen.Den helhedsorienterede plan bør indeholdeen række overordnede mål samt delplaner forde enkelte familiemedlemmer. Delplanerneudføres typisk i specialiserede enheder, sådet er helt afgørende, at de deles med øvrigeinvolverede aktører, og at alle parter kenderden samlede familieplan.Det koordinerende ansvar for den samledefamilieplan bør så vidt muligt være placerethos én central sagsbehandler. Men koordi-Også når der er sundhedsmæssige problemerinvolveret, vil et styrket myndighedssamar-bejde kunne hjælpe en socialt udsat familie.Det kan fx give en hurtigere udredning og etmere præcist sygdomsbillede – og dermedogså en mere relevant og helhedsorienteretbehandling og rehabilitering. Det er vigtigeforudsætninger for, at sundhedsmæssige,psykiske og sociale problemer ikke kommertil at forstærke hinanden – og dermed risike-rer at fastholde den enkelte i social udsathedog på langvarig passiv forsørgelse.kommunen vil også gøre det lettere at opdagesociale problemer og mistrivsel i tide ogdermed sætte hurtigt ind med forebyggendeindsatser.
gogisk støtte for familien og kan blandtandet være støtte- og kontaktperson forbørnene i deres skolegang og ved fritids-aktiviteter. Konsulenten observerer ogsåfamiliens og børnenes trivsel og rådgiverog støtter familien. Det kan fx handle omforventningerne til forældrenes rolle i bør-nenes skole eller dagtilbud og kravet omen opdragelse uden fysisk afstraffelse.Familiekonsulenternes tætte kontakt tiludsatte familier betyder, at kommunentidligt bliver opmærksom på problemerog i dialog med familien kan forebygge,at problemerne udvikler sig til alvorligesager, der kræver egentlige indgreb.Familiekonsulenter bør kun bruges, hvordet konkret er vurderet, at familien harbrug for det, og kun så længe behovet erder.Fra oktober 2013 får kommunerne fuldrefusion for brug af familiekonsulent deførste tre år efter, at en ny borger har fåetopholdstilladelse.
25
3.3. målRettet foRebyggelSeaf KRiminalitet
Det kan fx være fravær og mistrivsel i skolen.Kommunen skal kende kriminalitetsmønstre-ne – fx om der er særlige grupperinger ellertyper af kriminalitet i lokalområdet – og ud
indsats over for kriminalitetstruede unge. Herer såvel SSP-samarbejdet som kontakten medpolitiet i eksempelvis kommunernes lokalrådvigtigt. På samme måde kan afdelingsbe-styrelsen i boligselskabet, viceværter ellermedarbejdere i den boligsociale indsatsspille en vigtig rolle i den tidlige kontaktmed forældrene, når der opstår bekymringeromkring deres børn.Andre relevante værktøjer er fokus på ud-dannelse og job, herunder lommepengejobi boligorganisationer, fritidsaktiviteter iidrætsforeninger samt brug af mentorer ogpositive rollemodeller.Når det gælder de allerede kriminelle, kan
Task Forcen anbefaler, at kommunerne styr-ker den målrettede indsats for at forebyggekriminalitet blandt især unge mænd med an-den etnisk baggrund end dansk. Kommunerkan også hjælpe flere væk fra de kriminellemiljøer via særlige exitforløb.Unge mænd med anden etnisk baggrund eroverrepræsenteret i kriminalitetsstatistik-kerne – også når man korrigerer for socialbaggrund. Der er derfor brug for en løbendekommunal indsats ad to spor: et præventivtspor og et spor rettet mod dem, der alleredehar en kriminel løbebane.Hver enkelt kommune bør sikre, at bekym-rende adfærd hos unge bliver opdaget i tide.
fra det tilrettelægge og løbende tilpasse detkriminalitetsforebyggende arbejde.Kommunen kan med fordel udarbejde hand-lingsplaner for det forebyggende arbejde,rettet mod særligt relevante målgrupper. Detkan fx ske i et tæt og forpligtende samar-bejde med lokale kulturforeninger, etniskeforeninger, boligorganisationer og politi. Enhandleplan for en gruppe kan understøttes afindividuelle planer for de børn og unge, dermåtte være anledning til særlig bekymring.Et vigtigt element i at forebygge kriminaliteter også at styrke forældreansvaret. Se anbe-faling 3.1. De såkaldte bekymringssamtalerbør anvendes systematisk i den præventive
kommunerne med fordel øge det tværkom-munale samarbejde. Det kan fx være om atetablere og drive exitforløb for kriminelleeller foranstaltninger i relation til ”den godeløsladelse”. Det er især svært og dyrt for enkommune med en lille kriminel målgruppeat opbygge den nødvendige ekspertise til at
Bredspektret forebyggelseIshøj Kommune arbejder for at hjælpe rock-ere og bandemedlemmer ud af det kriminellemiljø – og holde de unge væk fra indgangs-døren.For Ishøj Kommune er et bekymrende højtskolefravær en markør for, at der er brug forskærpet opmærksomhed om den unge. Detgør det muligt for kommunen at sætte tidligtind og få den unge på rette spor igen. Forfraværet er ikke blot et anliggende for skolen,men kan være et tegn på, at den unges udvik-ling og trivsel er truet.I den anden ende af spektret tilbyderkommunen blandt andet et exitforløb forpersoner i rocker- og bandemiljøer. Forlø-bene er oprettet ud fra Justitsministerietsrammemodel. De er individuelt tilpasset,og efter en tværfaglig afdækning af denenkeltes situation og støttebehov indgårkommunen en samarbejdsaftale medborgeren. En exitkoordinator følger op påindgåede aftaler og har løbende kontaktmed borgeren og de involverede myndig-heder.
tilbyde en sådan indsats.I alle tilfælde er det vigtigt at handle hurtigt,når forældre eller skole henvender sig ombekymrende adfærd hos et barn, når en krimi-nel borger får en dom, og ikke mindst når enkriminel henvender sig og beder om hjælp tilat komme ud af kriminalitet.
26
Det er væsentligt for osat arbejde inddragende oghelhedsorienteret. Med ettidligt og godt samarbejdemellem forældrene og derelevante fagpersoner kanvi bedst muligt sikre barneteller den unge et godt liv.Borgmester Kirsten Jensen, Hillerød Kommune
K apitel 4
BoligsocialeindsatserBoligsocialt arbejde kan modvirke utryghed og øgeaktivt medborgerskab i udsatte boligområder. Deter vigtigt for integrationen og skal supplere dekommunale indsatser. Der foregår allerede en højgrad af koordinering, men samspillet og samarbej-det kan blive endnu bedre.Kommunerne har en betydelig opgave iforhold til at bryde den negative sociale arv– ikke mindst i udsatte boligområder, hvorsociale problemer risikerer at blive reprodu-ceret og forstærket.I oktober 2012 var 33 boligområder på Mini-steriet for By, Bolig og Landdistrikters listeover særligt udsatte boligområder.17Borgeremed anden etnisk baggrund er overrepræsen-teret i de udsatte boligområder, og mange afdem er socialt udsatte eller risikerer at blivedet.Den boligsociale indsats er lokalt organise-ret og forankret, favner en mangfoldighedaf aktiviteter og involverer en lang rækkeforskellige aktører. Når den fungerer godt,er den et godt eksempel på potentialerne iat samarbejde på tværs af sektorer. Når demange aktørers indsatser ikke understøtterhinanden, kan det omvendt blive dyrt, inef-fektivt eller ligefrem kontraproduktivt.Derfor er der behov for et stærkt, ambitiøstog velfungerende samspil mellem alle deaktører, der har med de udsatte boligområderat gøre. Det fælles mål skal være at skabe17 Den 10. juni 2013 indgik regeringen en aftale med LiberalAlliance og Det Konservative Folkeparti om nye kriterier forsærligt udsatte boligområder. En testopgørelse efter de nyekriterier giver en liste med 34 særligt udsatte boligområder.
Samtidig spiller boligområderne og denboligsociale indsats, der foregår der, en vigtigrolle i det samlede integrationsarbejde. Dethandler både om socialt dårligt stilledesadgang til at få en ordentlig bolig og om mu-ligheden for at indgå i forskellige former forbeboeraktiviteter. De boligsociale indsatserkan således generelt være med til at styrkedeltagelse og medborgerskab – også blandtborgere med anden etnisk baggrund.
på den anden side de kommunale kerneopga-ver på området.Den form for koordinering foregår alle-rede mange steder, men kan generelt blivebedre. Der er også behov for, at indsatseni boligområderne i højere grad tænkes somforebyggelse og ikke først sættes i værk, nårproblemerne er en kendsgerning.
taSK foRcen anbefaleR1234At kommunerne udnytter denboligsociale indsats som et vigtigtbidrag til deres eget arbejde.At kommunerne og boligorganisa-tionerne styrker samarbejdet.At kommunerne systematisk sam-ler og udnytter data om boligområ-der i nye indsatser.At de almene boligområder ikkeomtales med negative generalise-ringer.Læs mere på side 30.
synergi og sammenhæng mellem på den eneside de boligsociale indsatser og projekter og
28
Udfordringerfakta om integrationenUdfordringerne i forhold til borgere med an-den etnisk baggrund end dansk i de udsatteboligområder er blandt andet:Overvægt af indvandrere og efterkom-mere:I de særligt udsatte boligområdervar 59 pct. af beboerne i 2012 indvandrereeller efterkommere fra ikke-vestlige lande.Få børn af dansk oprindelse:15 pct. af ind-vandrerne og efterkommerne fra ikke-vest-lige lande under 18 år boede i et særligtudsat boligområde i 2012. Kun 0,5 pct. afbørn og unge med dansk oprindelse boedei de samme særligt udsatte boligområder.Mange beboere uden for arbejdsmarke-det:I 2011 var 46 pct. af beboerne i desærligt udsatte boligområder i alderen 18-64 år uden tilknytning til arbejdsmarkedet.Få kvinder i beskæftigelse:Blandt16-64-årige indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande, der ikke var i gang med enuddannelse, og som boede i et af en rækkestørre almene boligområder, var kun 29pct. i beskæftigelse pr. 1. januar 2011.18task forcen har desuden observeret:Et vigtigt samspil med de kommunalekerneaktiviteter:Velfungerende og målret-tede kommunale kerneaktiviteter er envæsentlig forudsætning for en effektivboligsocial indsats. Flere aktører pegerimidlertid på, at de helhedsplaner, der ud-vikles for de enkelte boligområder, er forsvagt koblet til den kommunale kernedrift.Boligsociale medarbejdere kan nogetsærligt:De boligsociale medarbejderehar særlige muligheder for at opbyggerelationer til udsatte borgere, fordi de ikkeer myndighedspersoner.At inddragelse skaber ejerskab:Enbottom-up-tilgang med aktiv brug af bebo-erdemokratiet og inddragelse af beboerneer med til at skabe et bredt ejerskab til deboligsociale projekter.De mest udsatte er sværest at nå:De be-boere, der befinder sig i de mest udsattelivssituationer, er ofte dem, der har svæ-rest ved at udnytte de offentlige tilbud.
LandsbyggefondenDe boligsocialeindsatser finansie-res overvejende afLandsbyggefonden,der er en selvejendeinstitution med detformål at yde økono-misk og sagkyndigbistand til de almeneboligorganisationer.Landsbyggefondensmidler stammer fraindbetalinger fraalmene boligafdelin-ger og indbetalingerfra lejere i afdelinger,hvis lån er afviklet.Fonden uddeler iperioden 2011-14årligt op til 220 mio.kr. til boligsocialeindsatser i udsatteboligområder.
18 Alle tal er på anmodning af Task Forcen trukket af Ministerietfor By, Bolig og Landdistrikter på baggrund af oplysningerfra Danmarks Statistik.
29
Succes med fritidsjobkonsulenterI København har unge fra udsatte boligområ-der fået hjælp til at finde et fritidsjob og der-med få de første erfaringer med arbejdslivet.
Anbefalinger4.1. godt SamSpil med de
virksomheder, kommunen, politiet og andremyndigheder samarbejder tæt om fælles ind-satser, der kan fungere som et supplement tilden almindelige kommunale opgaveløsning.
Jobcenter København har i samarbejde medboligselskaber, virksomheder mv. formidletover 3.000 fritidsjob siden 2008. Fra 2012 erder etableret en bydækkende fritidsjobfor-midling i regi af Jobcenter København.Boligselskabet AKB, København har fx sam-men med Jobcenter København haft stor suc-ces med at ansætte fritidsjobkonsulenter, derhjælper unge fra udsatte boligområder medat finde et fritidsjob.Disse unge har ofte svært ved selv at findeud af, hvordan de søger fritidsjob. En del harforældre med lille eller ingen tilknytning tilarbejdsmarkedet.Fritidsjobkonsulenterne formidler kontakt tillokale virksomheder og støtter de unge i selvat være aktive for at finde og fastholde et fri-tidsjob. Fritidsjobkonsulenterne har også storsucces med at etablere tillidsfulde relationertil de unge.Langt over halvdelen af de unge, konsulenter-ne har været i kontakt med, har fået fritidsjob.I perioden fra september 2009 til juli 2012 har275 ud af 381 fået job. Derudover har 22 ungeværet i praktik.Flere undersøgelser har dokumenteret denpositive betydning, fritidsjob har for uddan-nelse og senere beskæftigelse blandt ungemed etnisk minoritetsbaggrund.
boligSociale pRojeKteR
Task Forcen anbefaler kommunerne attænke de lokale boligsociale projekterbedre sammen med deres egen indsats iboligområderne – med respekt for parter-nes forskellige opgaver og roller.Kommunerne kan bruge den boligsocialeindsats som et enzym, der tilfører dynamikog nytænkning i den kommunale ker-nedrift. Lokalt forankrede boligsocialeprojekter kan medvirke til at udvikle denkommunale drift og dermed bidrage tilbedre velfærd for alle borgere.Erfaringen viser, at det ofte udløser nyenergi og mange synergimuligheder, nårboligorganisationer, frivillige foreninger,
De forskellige parter kan noget sammen, somingen af dem kan alene.I en række kommuner er der fx gode erfarin-ger med at bruge ”sociale viceværter”. Deer ikke myndighedspersoner og kan derforlettere skabe relationer til meget sårbareborgere. Erfaringerne viser, at sociale vice-værter bygger bro til det kommunale system,især når det boligsociale arbejde indgår ihelhedsplaner, hvor kommuner og almeneboligorganisationer i fællesskab fastlæggermål og indsatser.Det er vigtigt, at de boligsociale aktiviteter frastarten forankres i en driftsorganisation, derkan sikre, at de indhøstede erfaringer bliverudviklet og videreført. Forankringen kan fxske i boligorganisationen, politiet eller i enkommunal institution som skole, klub ellersundhedsplejersker.
30
4.2. tætteRe SamaRbejdemellem Kommune ogboligoRganiSationeR
hedsplanerne, der også skal forholde sig til,hvordan der skabes sammenhæng mellemkommunens kernedrift og de boligsocialeindsatser.
4.3. et godt datagRundlag foRindSatSen i boligomRådeRne
Task Forcen anbefaler kommunerne syste-Task Forcen anbefaler kommunerne at brugehelhedsplaner aktivt i en overordnet strategifor integrationsindsatsen, og at kommunerneog boligorganisationernes formaliseredesamarbejde gøres effektivt og ambitiøst.Helhedsplanerne for hvert boligområde eromdrejningspunktet for at koordinere deboligsociale indsatser. Derfor er det vigtigt,at helhedsplanerne har klare målsætningerfor samarbejdet og rummer tiltag, der rammerde væsentligste fælles udfordringer. Det kanfx være udsatte familier, beskæftigelse ellerforebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet.Kommunerne bør i deres overordnede strategifor integrationsindsatsen inddrage hel-Uanset hvilken styringsform og organisa-torisk ramme kommunen vælger, skal denkunne rumme beboerdemokrati og beboer-inddragelse, som er en væsentlig del af detboligsociale arbejdsfelt.Der bør derfor systematisk indsamles rele-vante data om fx beboersammensætning,beskæftigelsesgrad, andel beboere på over-Der bør derfor også etableres effektive ogambitiøse samarbejdsfora mellem ledelsenfra de forskellige kommunale forvaltninger ogboligorganisationerne. Her kan partnerskabs-aftaler være en praktisk model. Den årligestyringsdialog mellem de almene boligorga-nisationer og kommunerne kan også brugesaktivt til at koordinere og skabe sammen-hæng i indsatsen.Kommunerne og boligorganisationerne haret godt grundlag for at sætte tidligt ind medrelevante og målrettede indsatser, hvis ud-fordringerne i de udsatte boligområder bliverkortlagt og løbende monitoreret.matisk at samle data om udfordringerne iudsatte boligområder – dels for at kunneprioritere indsatsen, dels for at dokumenteredens effekter. Den indsamlede viden børendvidere bruges som grundlag for forebyg-gende indsatser.
Dokumentation og monitoreringFlere danske kommuner overvåger udvik-lingen i de udsatte boligområder tæt ogløbende.Læs mere på Aarhus Kommunes hjemmeside.Aarhus Kommune har i samarbejde medboligselskaberne i 5. kreds i Aarhus udvik-let den boligsociale database BoSocData,der gør det muligt at følge udviklingen i deforskellige boligområder. Dermed kan kom-munen sætte tidligt ind med en boligsocialindsats i de områder, der behøver det. Bo-Københavns Kommune har siden 2009gennemført en årlig tryghedsmåling, dermonitorerer trygheden i byen generelt oglokalt. Tryghedsindekset er et instrument tilat vurdere og prioritere strategi og indsatsfor en mere sikker by, herunder den krimi-Læs mere på Københavns Kommunes hjem-meside.SocData har også øget opmærksomheden påeffekten af indsatserne.nalpræventive og den boligsociale indsats.Tryghedsindekset tager udgangspunkt ikommunens tolv lokaludvalgsbydele, der erunderinddelt i 35 lokalområder. Hvert områdefår en tryghedsindeksscore, der anvendestil at prioritere den indsats, der foretages iområdet.
31
førselsindkomster, kriminalitet, uddannelses-niveau, indkomstniveau osv.Kortlægningen vil være et vigtigt udgangs-punkt for at formulere en boligsocial indsatsog fastlægge helhedsplaner, der spiller sam-men med den kommunale kernedrift. Det erogså vigtigt, at disse statistiske oplysningerbliver delt med aktørerne uden for den offent-lige forvaltning.En systematisk indsamling af data givermulighed for at dokumentere, hvordan ind-satser virker, sikre, at der er fremdrift, samtat basere nye indsatser på de indhøstedeerfaringer.Den årlige styringsdialog mellem kommunenog de almene boligorganisationer og dentilknyttede dokumentationspakke kan anven-des aktivt i denne relation.Det er ikke ligegyldigt, hvordan almeneboligområder omtales i offentligheden. Ensystematisk negativ tendens kan mærke etboligområde, skræmme nye ressourcestærkebeboere væk og dermed sende områderneind i en nedadgående spiral.Task Forcen anbefaler regering og kommunerat tale åbent om udfordringerne i konkreteboligområder, men undgå negative genera-liseringer og betegnelser som ”ghettoer”,der sætter mange almene boligområder i etuberettiget dårligt lys og kan stå i vejen forderes positive udvikling.4.4. undgå negative geneRaliSe-RingeR om boligomRådeR
Kommunerne og regeringen bør derforundlade selv at bidrage til negative gene-raliseringer af boligområderne og deresudfordringer. Dels ved at undlade betegnelsersom ”ghettoer”, dels ved også at anerkendeboligområdernes betydning og kvalitetersamt fremhæve den positive indsats, dergøres i mange af dem. Begreber og vendingersom ”ghettoindsats” eller ”indsats mod sær-ligt udsatte boligområder” kan fx lige så godtkaldes ”indsats for trygge boligområder” e.l.Formålet med en mere konstruktiv sprogbruger ikke at se bort fra de faktiske udfordringeri en række boligområder. Tværtimod. Mennetop ved at tale konkret og præcist om pro-blemerne kan man iværksætte de kommunaleog boligsociale indsatser, der kan være medtil at give de pågældende områder det nød-vendige løft.
Tættere samarbejde og fælles sekretariatBoligorganisationer og Fredericia Kommunesamarbejder tæt om udsatte boligområder.I forbindelse med renovering og ombygningaf to udsatte boligområder har FredericiaKommune og boligorganisationerne forpligtetsig til at gøre en fælles indsats for at løfte deto boligområder og få flere beboere i job elleruddannelse.Et fælles sekretariat udgør den organisatori-ske ramme om samarbejdet, og parterne har
fra starten aftalt en overordnet ansvars-fordeling for fremdriften i arbejdet. Der erskabt ejerskab til forandringsprocesserneved at inddrage beboerne og bruge bebo-erdemokratiet aktivt.Samarbejdet har ført til en intensiv ko-ordinering af viden og ressourcer par-terne imellem. Eksempelvis er FredericiaKommune og boligorganisationerne gåetsammen om at ansætte en socialrådgiver/jobkonsulent, der fungerer som bindeledmellem de ledige i områderne, lokale virk-somheder og jobcentret.
32
Staten burde stille krav om,at helhedsplanerne blev kobletmeget tættere til kommunerneskernedrift.Områdechef Morten Boje, Københavns Kommune
K apitel 5
MedborgerskabVellykket integration handler ikke kun om at kunneklare sig selv, men også om at tage del i samfun-dets fællesskaber, foreningsliv og demokratiskeprocesser. Medborgerskabet trives generelt godt iDanmark, men nogle grupper står fortsat helt ellerdelvist udenfor.Alle borgere skal opleve, at de er fuldgyldigemedlemmer af og har indflydelse på detsamfund, de lever i. Medborgerskab handlerom at føle sig respekteret og anerkendt somligeværdig borger, der i stort og småt tagerdel i samfundets fælles anliggender.Medborgerskabet er vigtigt for den enkelte,men det er også en del af fundamentet for etvelfungerende samfund, hvor man har tillid tilhinanden og til samfundets fælles institutio-ner.mange veje til at styrke medborgerskabetMange kommuner arbejder i dag aktivt medat styrke medborgerskabet – på mangeforskellige måder. Midlerne kan spænde fraskole-hjem-samarbejde over fremme af for-eningslivet til kampagner for at tage del i det(lokal)politiske liv.19 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration:Medborgerskab i Danmark – regeringens arbejdsgruppe forbedre integration, august 2011.
Foreninger, organisationer, frivillige mv. spil-ler en vigtig rolle i at fremme medborgerskabog integration i det hele taget. Der ligger storeressourcer i civilsamfundet, som kan og børbringes ordentligt i spil i indsatsen for etmedborgerskab, der omfatter alle borgere.Medborgerskab er ikke noget, andre gørfor én, men noget, vi som borgere skaberi omgangen med hinanden. Derfor har alleborgere et ansvar. Det gælder på den ene sideansvaret hos borgere med dansk baggrundfor uden fordomme og diskrimination atinkludere etniske minoritetsborgere i deresfællesskaber. Og på den anden side ansvarethos borgere med anden etnisk baggrund enddansk for selv at gøre en aktiv indsats for atopsøge og tage del i de sammenhænge, hvorsamfundslivet udfolder sig.
Heldigvis er det generelle billede, at medbor-gerskabet har det godt i Danmark – også nårdet gælder de etniske minoriteter. Det storeflertal har stor tillid til andre borgere og tilsamfundets institutioner, og normerne ompolitisk deltagelse deles af de fleste uansetetnisk baggrund. Der er dog grupper med an-den etnisk baggrund, der er markant mindreaktive i samfundslivet.19
taSK foRcen anbefaleR1234At kommunen udnytter det lokaleforeningsliv bedre i modtagelsen afnyankomne.At kommunen formulerer en politikmed forventninger til og mål formedborgerskab.At styrke indsatsen for at øge sam-fundsforståelse samt forenings- ogvalgdeltagelse.At der gøres en særlig, opsøgendeindsats for isolerede indvandrer-kvinder.Læs mere på side 36
34
Udfordringerfakta om integrationenTrods det generelt positive billede af medbor-gerskabet i Danmark er der stadig en rækkevæsentlige udfordringer i forhold til etniskeminoritetsborgeres medborgerskab:Markantfærre stemmer ved lokalvalg:Færre etniske minoritetsborgere deltager idet politiske liv lokalt, fx stemmer markantfærre til kommunalvalg. Ved kommunal-valget i 2009 var stemmeprocenten 37 forindvandrere og 36 for efterkommere, mensden for den øvrige befolkning var 68 pct.Færre er med i foreninger:Deltagelsen iforeningslivet, herunder sportsforeningermv., er lavere blandt etniske minoritets-borgere end blandt etniske danskere. Detgælder både den almindelige deltagelseog udførelsen af frivilligt foreningsarbej-de. En del af forskellen kan dog forklaresaf sociale forhold og dårligere danskkund-skaber. De, der er medlem af en ”etniskforening”, er også generelt mest aktive iandre foreninger.Mange føler sig diskrimineret:46 pct. afde etniske minoritetsborgere har inden foren periode på 12 måneder oplevet at blivediskrimineret.Ældre kvinder de mindst aktive:Der erisær mange ældre indvandrerkvinder igruppen af ”passive medborgere”. Detvil sige borgere, der hverken er medlemaf en forening, deltager i demokratiskeprocesser eller benytter sig af kultur- ellerfritidstilbud.20 Yosef Bhatti og Kasper Møller Hansen: ”Valgdeltagelsenved kommunalvalget 17. november 2009 – beskrivendeanalyser af valgdeltagelse baseret på registerdata”, 2010.20
task forcen har desuden observeret:Etniske foreningers vigtige rolle:For-eningslivet og især de etniske minoritetersforeninger kan spille en væsentlig rollesom brobygger til det øvrige samfund. Detbør kommunerne være opmærksomme på,når de tilrettelægger integrationsindsat-sen.Inddragelse fremmer medborgerskab:Medborgerskab handler også om, atborgere med anden etnisk baggrund bliverinvolveret i at udvikle de aktiviteter, dervedrører dem – det være sig boligsocialehelhedsplaner, fritidstilbud eller andet.Særlige udfordringer med isolerede kvin-der:Det er især vanskeligt at få inddrageten del af de kvinder, der kommer hertilsom familiesammenførte, i samfundslivet.
35
Anbefalinger5.1. fRivillige foReningeR Somdel af en god modtagelSe
5.2. medboRgeRSK ab på denKommunale dagSoRden
At deltage i idrætsforeninger og andreforeninger vil også efter den første modtagel-sesperiode kunne være en vigtig vej til bedreintegration og aktivt medborgerskab. Der er
Task Forcen anbefaler, at alle kommuner sæt-ter medborgerskab på dagsordenen og tagerpolitisk stilling til mål og midler i indsatsenfor at inkludere alle borgere i samfundslivet.Nogle kommuner har valgt helt at erstatte de-res integrationspolitik med en bredere politikfor medborgerskab. Det vigtige er ikke, hvadpolitikken kaldes, men at der i den enkeltekommune bliver sat fokus på og konkretemål for en sammenhængende indsats for atfremme medborgerskabet blandt borgernemed anden etnisk baggrund end dansk. Dettekan ses i sammenhæng med forslaget til enny styringsmodel for integrationsindsatsenpå side 9.
Task Forcen anbefaler, at kommunerne tæn-ker forskellige typer af frivillige foreningersystematisk ind i modtagelse af nyankomneborgere – fx ved at indgå samarbejdsaftalermed foreningerne.Såvel nydanske foreninger som humanitære,kirkelige og kulturelle organisationer samtidrætsforeninger kan bidrage afgørende tilden sociale integration af nyankomne flygt-ninge og indvandrere.Kommunen kan blandt andet samarbejdemed de frivillige foreninger om aktiviteter, derkan hjælpe de nyankomne godt til rette i detdanske samfund. Det drejer sig fx om:• værtsprogrammer for nyankomneflygtninge• støtte til praktiske gøremål somkørsel og indkøb• tilbud i den lokale idrætsforening• drift af lektiecafeer• understøttelse af sprogundervisning• introduktion til lokalsamfundet og detsinstitutioner.
således i en række kommuner eksempler på,at deltagelse i foreningslivet for visse grupperhar været en vigtig vej ud af social isolationog ind i et liv som aktiv og deltagende sam-fundsborger.
At fremme medborgerskab skal ses som enbred indsats, der kan indebære, at strategierfor fx de boligsociale indsatser, sundheds-fremme, kultur- og fritidslivet samt lokalde-mokratiet i højere grad ses som mulige bidragtil samme mål: et stærkere medborgerskabfor alle i kommunen.Det er oplagt, at lokale integrationsråd ogetniske foreninger kan spille en vigtig rolle,både når en medborgerskabspolitik skal ud-vikles, og når den skal gennemføres i praksisog holdes levende.
36
5.3. St yRKelSe af demoKRatiSKKompetence og deltagelSe
Task Forcen anbefaler, at kommunerne styr-ker indsatsen for at øge samfundsforståelseog -deltagelse hos borgere med anden etniskbaggrund end dansk – herunder denne grup-pes deltagelse i valg og i foreningslivet.Man kan kun udøve sit medborgerskab,hvis man har en grundlæggende viden om,hvordan samfundet og demokratiet fungereri praksis. Man skal både kende samfundets– ofte uskrevne – forventninger til borgerneog spillereglerne for, hvordan man kan søgeindflydelse.Mange mennesker opfatter det som en selv-følge at kunne indgå i demokratiske proces-ser i fx det boligsociale arbejde, i en foreningeller på et forældremøde. Det stiller imidlertidganske store krav til den enkeltes kompeten-cer og ressourcer, når man ikke er vant til det.Udfordringen vil ofte være særligt aktuel fornyankomne udlændinge fra ikke-vestligelande, men kan også findes blandt etniskeminoritetsborgere, der lever forholdsvis isole-ret fra resten af det danske samfund.Der er derfor brug for at styrke demokrati- ogsamfundsforståelsen i de tilbud, kommu-nen giver til nyankomne borgere (se ogsåanbefaling 1.3). Kommunen og andre lokaleaktører kan også fremme etniske minoritets-borgeres samfundsforståelse og -deltagelsepå andre måder. Eksempelvis ved at forsøgeat inddrage dem i skolebestyrelser o.l. og i
forbindelse med udviklingen af helhedspla-ner for de almennyttige boligområder.Et særligt fokusområde bør være den laverevalgdeltagelse blandt etniske minoritetsgrup-per – især ved lokalvalg. Deltagelsen kunneblandt meget andet styrkes ved:• at overveje den geografiske placering afvalgstederne• at afholde debatmøder, der er målrettetboligområder med mange borgere medanden etnisk baggrund
• at inddrage lokale integrationsråd og etni-ske foreninger i arbejdet med at udbredekendskabet til valgets temaer.De etniske minoritetsborgeres egne forenin-ger kan også være en god ramme om at øgeden demokratiske forståelse og deltagelse.Det kan kommunerne blandt andet under-støtte ved løbende at holde møder meddisse foreninger og gøre dem ansvarlige for ifællesskab at forestå arrangementer, der kanfremme kulturmøder og medborgerskab.
Hjælp til et styrket foreningslivRoskilde Kommune har med en opsøgendeindsats styrket de etniske foreninger ogderes samarbejde med kommunen og medhinanden.I Roskilde Kommune har man det som måli integrationspolitikken at styrke med-borgerskabet og foreningslivet blandt deetniske minoritetsgrupper. Ved at fremmedannelsen af foreninger vil man øge denenkeltes oplevelse af ligeværdighed, ligemuligheder og medborgerskab, lyderrationalet.Kommunens integrationsmedarbejdere haropsøgt de etniske minoritetsgrupper og deIndsatsen har øget både dialogen og akti-vitetsniveauet i det lokale foreningsliv, ogde etniske grupper bidrager med masser affrivillige ressourcer. Også samarbejdet mel-lem kommunen og foreningerne er forbedretbetydeligt, og det samme er dialogen påtværs af de etniske minoritetsgrupper.eksisterende etniske foreninger i Roskilde. Dehar fået tilbudt rådgivning om blandt andetmulighederne for økonomisk støtte samtpraktisk hjælp til at formulere vedtægter mv.Desuden har kommunen søgt at styrke delssine egne samarbejdsrelationer til de etniskeforeninger, dels foreningernes indbyrdessamarbejde.
37
være svære at nå for myndighederne, og de5.4. en opSØgende indSatSfoR iSoleRede KvindeR
gende generationers integration i det danskesamfund. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvisde isolerer sig fra samfundet.Kommunerne bør derfor iværksætte forskel-
har ikke nødvendigvis selv nogen tilskyndel-se til at have kontakt med myndigheder ellerdet omgivende samfund i øvrigt.
Task Forcen anbefaler, at kommunerneiværksætter opsøgende indsatser rettetmod at inddrage de selvforsørgede kvinder ilokale aktiviteter – ikke mindst af hensyn tilbørnenes integration.En del kvinder, der kommer til Danmark somfamiliesammenførte, lever forholdsvis isole-ret fra det omgivende samfund. Deres statussom selvforsørgede indebærer, at de kun fårbeskæftigelsesrettede tilbud, hvis de selv be-der om det. De får tilbudt danskundervisning,men der er ingen sanktioner forbundet medat udeblive fra den. Denne gruppe kan derfor
Det er et helt frit valg at være selvforsørget,og der er ingen formelle krav om at blande sigi samfundslivet. Når der alligevel er grund tilsom myndighed at være opmærksom på dissekvinder, er det især, fordi de er en vigtig fak-tor i familiernes samlede integration – ikkemindst børnenes.Kvinderne spiller en vigtig rolle i børnenessproglige udvikling og skolegang, i familienssociale netværk, i de unges valg af uddan-nelse og i socialiseringen til gældendenormer for demokrati og ligestilling. De harmed andre ord stor indflydelse på de efterføl-
lige opsøgende indsatser, der kan inddragede selvforsørgede kvinder i lokale aktiviteter.Hvilke aktiviteter og på hvilken måde måbero på en vurdering af udfordringerne ogmulighederne i lokalområdet. Ét eksempeler Integrationshuset Kringlebakken, der hargode erfaringer med at kombinere danskun-dervisning for isolerede mødre med legestuefor deres børn.
Danskundervisning med sidegevinsterIntegrationshuset Kringlebakken får ved atkombinere danskundervisning og børnepas-ning en dobbelt integrationsgevinst.Integrationshuset Kringlebakken i Køben-havns Nordvest-kvarter tilbyder danskunder-visning til isolerede kvinder med en andenetnisk baggrund. Mens mødrene undervi-ses, passes deres børn i husets legestue.Målgruppen er kvinder mellem 18 og 40 år ogderes små børn i alderen 0-3 år. Der er ogsåen pigeklub i huset.Med danskundervisningen som indganglærer kvinderne også om, hvordan samfun-det fungerer – herunder pædagogikken ide danske daginstitutioner. Ved at komme ihuset får de desuden et socialt netværk udenfor hjemmet. Kvinderne får også nyttig videnAf de 29 børn, som i 2012 blev passet ilegestuen, og hvis mødre var med i under-visningen, kom 17 i daginstitution, mensfem kom i dagpleje.Via en opsøgende indsats skaber Kringlebak-ken kontakt til ofte meget isolerede kvinderpå barsel samt de kvinder, som ikke har deresbørn i vuggestue. Derfor når indsatsen ogsåde børn, der normalt ville være holdt hjemmeindtil børnehavealderen.Erfaringen er, at Kringlebakkens legestuegør dem trygge ved senere at sende deresbørn i dagtilbud. Samtidig sikres en tidligindsats blandt tosprogede børn.og vejledning om deres muligheder foruddannelse og beskæftigelse.
38
Vi ønsker at erstatteintegrationspolitikkenmed en politik for med-borgerskab, som angåralle byens borgere. Viinddrager borgere ogcivilsamfund i at fremmeintegrationen, fordi vi serden som et fælles anlig-gende og ansvar.Per Jensen, projektchef, Aarhus Kommune
Udlændinge skal ikke blive klienter hoskommunen, men borgere i samfundet.Derfor står og falder vellykket inte-gration med, at udlændige bliver tagetgodt i mod hos virksomheder, naboer,lokalsamfund, foreninger, boligorga-nisationer og andre. Der er brug for etstærkt civilsamfund, hvor borgernemøder hinanden, finder arbejde, blivervenner, spiller musik og fodbold sam-men, drikker kaffe og føler sig hjemme.Sevda Sahin, integrationsmedarbejder, Roskilde kommune
Om Task ForcenTask Forcens opgaveTask Force om integration blev nedsat af rege-ringen den 27. november 2012, da regeringenpræsenterede sin vision og sine mål for enstyrket integrationspolitik.Task Forcens opgave har været at indsamlegode, lokale metoder, eksempler og erfarin-ger, som kan udbredes til resten af landet,inden for disse to hovedtemaer:• Hvordan kan kommunerne skabe sam-menhæng, tværfaglighed og koordination ideres integrationsindsats?• Hvordan kan det aktive medborgerskabhos borgere med anden etnisk baggrundend dansk styrkes?Task Forcen har endvidere skullet foreslå nyeindsatser, der lokalt kan fremme integratio-nen og medborgerskabet, samt nye indsatser,der generelt kan sikre en bedre vidensind-samling og -spredning på integrationsområ-det.Kommissoriet for Task Forcen kan ses på So-cial- og Integrationsministeriets hjemmeside.Task Forcen repræsenterer herudover indsigt iog erfaring med den kommunale styrings- ogkoordinationsrolle.• modtagelse af nyankomne flygtninge ogfamiliesammenførte• deltagelse på arbejdsmarkedet• udsatte familier med anden etnisk bag-grund end dansk• boligsociale indsatser• medborgerskab.
Task Forcens medlemmerTask Force om integration er en uafhængigekspertgruppe. Medlemmerne er udvalgt afregeringen med henblik på at sikre kompeten-cer og faglig viden i forhold til følgende femområder:
40
task force om integration
ole bondo christen-sen, borgmester,furesø Kommune(formand)Medlem af kommunal-bestyrelsen i FuresøKommune siden 2006og borgmester siden2010.Tidligere ansat iBeskæftigelsesmini-steriet, senest somkontorchef.
jesper nygård,adm. direktør, KabTiltræder den 1.august 2013 som adm.direktør, Realdania.Bestyrelsesmedlemi BL – Danmarks Al-mene Boliger, Fondenfor Socialt Ansvar ogBRFkredit A/S samtbestyrelsesformandfor Landsbyggefon-den. Har i kraft afsit virke stor indsigti boligpolitik og ialmene boliger, detboligsociale arbejdesamt indsatsen for ak-tivt medborgerskab.
jette Runchel,kommunaldirektør,albertslundKommune
agi csonka, direktør,danmarksevalueringsinstitutHar beskæftiget
else-marie Ring-gaard, chefkonsu-lent, integrationsnet– en del af danskflygtningehjælpTidligere boligko-ordinator i DanskFlygtningehjælp,flygtningekoordinatori KommuneforeningenRingkøbing, kom-munal sagsbehandlersamt integrationskon-sulent i Ministeriet forFlygtninge, Indvan-drere og Integration.Har stor ekspertise iprocesserne omkringmodtagelse og in-tegration af nyan-komne flygtninge ogfamiliesammenførte ikommunerne.
michael petterson,arbejdsmarkedschef,vejle KommuneHar som hhv. arbejds-markedschef i Ikast-Brande Kommune ogsocialchef i BrandeKommune blandtandet været ansvarligfor områderne inte-gration, familier ogbeskæftigelse.
Har i mange årbeskæftiget sig medudsatte børn og fami-lier, bl.a. som børne-og ungechef i KøgeKommune, børne- ogkulturdirektør i Frede-riksværk Kommunesamt børne- og unge-direktør i AlbertslundKommune.
sig med inklusionog mangfoldighedblandt andet somformand for Køben-havns KommunesEksperttænketank forIntegration og medlemaf FinansministerietsToplederboard omStrategisk ledelse afmangfoldighed.
integrationspolitisk Kontor i Social- og integrationsministerietharfungeret som sekretariat for Task Forcen. Sekretariatet har bestået afkontorchef Henrik Thomassen, fuldmægtig Sisse Egeberg og fuldmæg-tig Anne Louise Laurberg.
41
Høring blandt centrale aktørerSom led i Task Forcens arbejde er der afholdten høring blandt en række centrale aktørerpå integrationsområdet. De blev blandt andetbedt om at pege på relevante værktøjer ogmetoder samt kommuner med særligt interes-sante erfaringer.Høringssvarene gav mange vigtige bidragtil Task Forcens videre arbejde. I svarenevar der tre gennemgående ønsker, som TaskForcen også har inddraget i sine drøftelser oganbefalinger:• Eksempler på indsatser, der er implemen-teret i drift og har givet resultater.• Vurdering af, i hvor høj grad disse ind-satser og metoder kan overføres til andrekommuner.• Økonomiske og andre incitamenter til, atkommunerne kopierer andres succeser.
KommunebesøgTask Forcen har udvalgt og besøgt i alt 10kommuner. Udvælgelsen af kommuner er delssket ud fra ovennævnte høringssvar, dels påbaggrund af tal om en række udvalgte indika-torer. Der er desuden tilstræbt en spredningbåde geografisk og mellem store, mellem-store og små kommuner.Også i mange andre kommuner end de 10 ud-valgte forekommer eksemplariske indsatser.Eksemplerne i denne rapport er således ikkenødvendigvis ”best practise”. De er medtagetsom inspiration og for at illustrere nogle afanbefalingerne.Task Forcen har besøgt følgende kommuner –og i hvert besøg haft særligt fokus på et ellerto områder:
Ud over de besøgte kommuner har Task For-cen indhentet supplerende viden og materia-ler fra relevante aktører og organisationer.Sideløbende med Task Forcens arbejde er derudarbejdet beskrivelser af metoder og ind-satser fra de besøgte kommuner. Beskrivel-serne kan bruges som inspiration til at styrkeintegrationsindsatsen lokalt. De kan findespå Integrationsviden.dk.
KommuneAarhusEsbjergFredericiaHedenstedHillerødIshøjKøbenhavnRingkøbing-SkjernRoskildeSlagelse
Med særligt fokus påBoligsociale indsatser og medborgerskabDeltagelse på arbejdsmarkedetBoligsociale indsatserModtagelse af nyankomne udlændingeUdsatte familierUdsatte familierBoligsociale indsatser og medborgerskabModtagelse af nyankomne udlændingeUdsatte familier og medborgerskabDeltagelse på arbejdsmarkedet
42
målrettet integration – et fælles ansvarAnbefalinger fra Task Force om integrationUdgivet af Social- og IntegrationsministerietJuni 2013Redaktion: KlartekstGrafisk design: Karen KrarupFoto: Sigurd Høyen, Mustafa Nasr, ColourboxTryk: PRinfoTrekronerElektronisk ISBN: 978-87-7546-441-8Trykt ISBN: 978-87-7546-442-5
43
