Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen 2012-13
UUF Alm.del Bilag 1
Offentligt
1181945_0001.png
1181945_0002.png
1181945_0003.png
1181945_0004.png
1181945_0005.png
1181945_0006.png
1181945_0007.png
1181945_0008.png
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe VestagerstalepapirDet talte ord gælderAnledning:Samråd i Underudvalget under Udvalget forForretningsordenen, alm.del spm. nr. B
Tid og sted: 21. november 2012 kl. 10.30-12.00, lokale 1-117
IndledningI samrådsspørgsmål B har udvalget bedt mig om iforlængelse af Farum-Kommissionens beretning atredegøre for, hvad jeg vil gøre for at sikre, atkommunaltilsynet har mulighed for at gennemtvinge, atfor eksempel en ulovligt udliciteret myndighedsopgavetrækkes tilbage til kommunen.

[Rammen for besvarelsen]

Jeg forstår spørgsmålet sådan, at udvalget ønsker minvurdering af, om de kommunale tilsynsmyndighedersreaktionsmuligheder generelt er tilstrækkelige. Og atudvalget tager udgangspunkt i et eksempel på en sag omulovlig delegation af myndighedsopgaver.
Jeg vil derfor ikke i mit svar gå nærmere ind i de konkretesager fra Farum Kommune, som jo er grundigt belyst iFarum-Kommissionens betænkning.

[Generelt om tilsynets reaktionsmuligheder]

Statsforvaltningerne har som tilsynsmyndighed en bredvifte af reaktionsmuligheder, hvis det konstateres, at enkommune har overtrådt lovgivningen.
Den mildeste reaktion består i, at statsforvaltningenafgiver en vejledende udtalelse om sin retsopfattelse.
2
Hvis det ikke er tilstrækkeligt, har statsforvaltningen enrække forskellige sanktionsmuligheder. F.eks. kanstatsforvaltningen på visse betingelser annullere enulovlig beslutning, eller den kan udstede tvangsbøder forat få kommunalbestyrelsesmedlemmerne til at udføre enhandlepligt.
Det er statsforvaltningen, der vurderer, hvilken reaktionder vil være nødvendig i den enkelte sag.Statsforvaltningen må ikke anvende mere vidtgåendereaktioner, end hvad der er nødvendigt i den konkretesituation. Det følger af proportionalitetsprincippet.
Heldigvis er det sådan, at langt de fleste sager kanafsluttes med en vejledende udtalelse til kommunen. Ensådan påmindelse giver kommunen anledning til atgenoverveje sagen og komme tilbage på sporet.
3

[Tilsynets reaktionsmuligheder i en sag om ulovlig

delegation af myndighedsopgaver]

Hvis vi f.eks. har at gøre med en sag, hvor enstatsforvaltning konstaterer, at en kommune ulovligt hardelegeret myndighedsopgaver, så skal kommunenlovliggøre forholdene.
Det indebærer, at hvis kommunen ønsker at fortsættesamarbejdet med den eksterne part, så skal kommunentilrettelægge samarbejdet sådan, at delegationen afopgaver ikke længere omfatter myndighedsudøvelse.
Hvis kommunens beslutning om at benytte en eksternaktør i sig selv er ulovlig, så skal kommunen bringesamarbejdet til ophør.
Når der er tale om anvendelse af en ekstern aktør, vil dernormalt være indgået en kontrakt om samarbejdet.
4
I disse sager vil statsforvaltningen kunne pålæggekommunen at opsige eller ændre den indgåede aftale.Det giver kommunen en handlepligt. Hvis kommunenikke vil handle, som den har pligt til, så kan det værenødvendigt at bruge tvangsbøder.

[Statsforvaltningerne behandler sager om delegation

af myndighedsudøvelse]

Der findes flere nyere eksempler på, atstatsforvaltningerne har behandlet spørgsmål om,hvorvidt en kommunes inddragelse af ekstern bistand iopgaveløsningen er lovlig. Og der er flere eksempler på,at statsforvaltningen er nået frem til, at der har været taleom ulovlig delegation af myndighedsopgaver.
For eksempel har de fynske kommuner haft en aftalemed Center for Rehabilitering og Specialrådgivning om atvaretage sagsforberedelsen i sager om særligesynshjælpemidler. Centeret er imidlertid en institution
5
under Region Syddanmark, der ikke må varetagemyndighedsopgaver for kommunerne, medmindre detfremgår af lovgivningen.
Jeg kan også nævne et eksempel, hvor en kommuneoverlod sagsforberedelsen af ansøgninger om støtte tilhandicapbil til en forening på konsulentbasis. Denordning mente statsforvaltningen heller ikke var lovlig iden form, den havde.
I de sager, ministeriet har kendskab til, er sagerne blevetafsluttet ved, at statsforvaltningen har afgivet envejledende udtalelse. Statsforvaltningen har heri bedtkommunen om at genoptage de sager, hvor afgørelsener truffet på et ulovligt grundlag. Statsforvaltningen bedernormalt også om at blive holdt underrettet om, hvadkommunen foretager sig.
6
Ministeriet er ikke bekendt med, at der i forlængelse afdisse sager har været problemer med at få kommunernetil at indrette sig lovligt fremadrettet.

[Afrunding og konklusion]

I den sammenhæng kan vi heldigvis nok konstatere, atFarum Kommune var et særtilfælde, når det kom tilmanglende respekt for tilsynets udtalelser.
Men skulle der igen opstå tilfælde som i FarumKommune, så er det min opfattelse, at tilsynet har defornødne redskaber til at tvinge en kommune til atindrette sig lovligt – også hvis det handler om ulovligdelegation af myndighedsopgaver.
Jeg vil heller ikke undlade at fremhæve, at spørgsmåletom kommunaltilsynets sanktionsmuligheder blev vurderetsom opfølgning på Farum-sagen både af denEkspertgruppe, der blev nedsat i 2002 med professor
7
Jens Peter Christensen som formand, og i forbindelsemed det efterfølgende lovforslag om en tilsynsreform.
Det daværende Indenrigs- og Sundhedsministeriumtilsluttede sig med lovforslaget Ekspertgruppensopfattelse af, at de gældende sanktionsmulighedergrundlæggende må anses for at være tilstrækkelige. Oglovforslaget, der også indeholdt forslag om forbedring afmulighederne for indsigt i den kommunale administration,blev vedtaget af et enstemmigt folketing i 2003.
Jeg mener ikke, at Farum-Kommissionens betænkninggiver anledning til en ændret vurdering af, atkommunaltilsynet har de fornødne strenge at spille på.
Jeg hæfter mig også ved, at Farum-Kommissionen hellerikke har fundet grundlag for at foreslå ændringer af love,administrative bestemmelser eller administrativ praksismed hensyn til de kommunale tilsynsmyndighederskompetence og reaktionsmuligheder.
8