URU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 99: Kapacitetsanalyser af de seks organisationer, som har ansøgt om en rammeaftale fra 2013

IndholdsfortegnelseListe over forkortelser .................................................................................................... 31.2.3.4.Baggrund for omlægning af støtten til de folkelige organisationer .................................. 4Desk-reviews formål og metode ................................................................................ 6Danske Handicaporganisationer - kort fortalt ............................................................ 8Gennemgang ift. kriterier ......................................................................................... 9Administrativ og faglig kapacitet ......................................................................... 9Erfaringer med udviklingssamarbejde ................................................................ 14Danske udviklingsstrategier .............................................................................. 15Samarbejdslandenes kontekst .......................................................................... 16Egenfinansiering og folkelig forankring .................................................................. 17Egenfinansiering .......................................................................................... 17Folkelig forankring ........................................................................................ 17

Bilag .......................................................................................................................... 21a.b.c.d.e.f.g.Terms of Reference ............................................................................................ 21Tidsplan og konsultationer ................................................................................... 25Skema med kriterier ........................................................................................... 26Opfølgning på kapacitetsanalyserne ...................................................................... 29Kompetence oversigt .......................................................................................... 36Egenfinansieringsdokument ................................................................................. 38Liste over dokumenter for desk reviewet ............................................................... 41

Liste over forkortelserCISUDIMRDHDMR-UDRKDUFEDFFIDIDAFKNGWWDIDAIDDCKALEVM&ENUDIPUNUWODUSHIASRHRCivilsamfund i Udvikling (tidligere Projektrådgivningen)Dansk Institut for MenneskerettighederDanske HandicaporganisationerDansk Missions Råds UlandsafdelingDansk Røde KorsDansk UngdomsrådEuropean Disability ForumFinnish Disabled People’s International Development AssociationFolkekirkens NødhjælpGirls and Women with Disabilities (handicappede piger og kvinder)International Disability AllianceInternational Disability and Development ConsortiumKapacitetsanalyseLandsforeningen Lev – udvikling for udviklingshæmmedeMonitorering & evalueringNational Union of Disabled Persons in UgandaNational Union of Women with Disabilities of UgandaSvenska handikapporganisationers internationella utvecklingssamarbeteSexual and Reproductive Health and Rights (seksuel og reproduktiv sundhed ogrettigheder)Terms of Reference (opgavebeskrivelse)Udenrigsministeriet

Den nuværende strategiske ramme for støtten til folkelige organisationer er defineret i”Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene” fra december 2008 også bedrekendt som civilsamfundsstrategien.Det langsigtede overordnede mål for dansk støtte til folkelige organisationer er atbidrage tiludviklingen af et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund i udviklingslandene.For atindfri det langsigtede mål er der opstillet ni strategiske mål for den danske støtte tilcivilsamfundsudvikling i udviklingslandene:1.2.3.4.5.6.7.8.9.Fremme af en levende og åben debat nationalt og internationaltFremme af et repræsentativt, legitimt og lokalt forankret civilsamfundFremme af kapacitetsudvikling, fortalervirksomhed og netværksmulighederFremme af fokus på rettighederFremme af fleksible og relevante indsatser i skrøbelige stater og situationerFremme af civilsamfundsstøtte i den danske bilaterale og multilaterale bistandDanske organisationers inddragelse i udviklingsarbejdetSamarbejde med andre interessenterMål og resultater

Civilsamfundsstrategien lægger også vægt på, at de danske organisationer:a) Bidrager med en tillægsværdi ud over det finansielle i udviklingsarbejdet. Dennetillægsværdi skal ses inden for en række forskellige områder, så som faglig viden,internationale kontakter og mangfoldighed;b) Styrker den mellemfolkelige forståelse og partnerskaber til udveksling af ideer oggensidig læring både i Syd og Nord;c) Arbejder for at fremme den folkelige forankring i Danmark, herunder sikre en solidmedlemskreds og økonomisk uafhængighed. Dette indebærer blandt andet, atrammeorganisationerne skal bidrage med 10 pct. (nu i 2012 og fremover 20 %) iegenfinansiering. Den folkelige forankring skal ses i en helhed og omfatter ogsåaspekter som omfanget af frivilligt arbejde og engagement.d) Fremmer forståelsen i den danske befolkning for udviklingsarbejdet. Dette understregesblandt andet ved, at organisationerne kan anvende op til 2 pct. af bevillingerne tiloplysningsarbejde i Danmark.Strategien lægger derudover vægt på støtte til kapacitetsopbygning af civilsamfundsorgani-sationer og fremme af fortalervirksomhed. Støtte til serviceydelser kan ikke stå alene, men børforbindes med kapacitetsudvikling og fortalervirksomhed på lokalt, regionalt eller nationaltplan.Der er på finansloven 2012 afsat godt 1 mia. kr. til danske folkelige organisationersgennemførelse af aktiviteter under civilsamfundsstrategien. Arbejdet gennemføres dels somstøtte under rammeaftaler med større danske organisationer, dels som støtte i form af tilskudtil puljeordninger og endelig i form af støtte til programmer og større enkeltprojekter.De nuværende seks rammeorganisationer er: MS Action Aid Danmark, Folkekirkens Nødhjælp,IBIS, Dansk Røde Kors, Red Barnet, og CARE Danmark. Rammeorganisationerne får på

finansloven 2012 i alt 545 mio. kr. Rammerne ligger på mellem 48 (CARE) og 149 (MS/ActionAid Denmark) mio. kr. årligt.Støtten til programmer, større enkeltprojekter og puljeordninger udgør på finansloven 2012 ialt 478 mio.kr.Der er i de senere år blevet gennemført en række tiltag for at effektivisere arbejdet medstøtten til danske folkelige organisationer, senest med introduktionen af programtilgangenunder enkeltprojektmodaliteten, hvorved der er åbnet mulighed for, at størreenkeltprojektorganisationer kan få støtte til tematisk og/eller geografisk baseredeprogrammer, som samler flere enkeltindsatser i én bevilling.Der er p.t. 13 programorganisationer: 3F, AC International Børnehjælp, ADRA Danmark,Caritas Danmark, Danmission, Danske Handicaporganisationer (ogsåparaply/puljeorganisation), Foreningen Sex og Samfund, Friluftsrådet, GhanaVenskabsgrupperne, Ulandssekretariatet, Verdensnaturfonden (WWF), Vedvarende Energi,Verdens Skove samt en paraply/puljeorganisation, Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, somhar vist interesse for at indgå en rammeaftale.Som del af forberedelsen til overgangen fra projekt til tematisk og/eller geografiskprogrambaseret tilgang blev der gennemført kapacitetsanalyser af de 14 organisationer. Deførste analyser blev igangsat i 2009 og den sidste i 2011. De nuværendeprogramorganisationer har således maksimalt kun 2-3 års arbejdserfaringer med denprogrammatiske tilgang. Flere organisationer har dog tidligere anvendt programmatiskeelementer i deres arbejde, og en enkelt1har tidligere været rammeorganisation. I store træker det dog stadigvæk relativt nyt for de 14 organisationer at arbejde strategisk med enprogrammatisk tilgang til udviklingssamarbejdet.Nogle af program- og puljeorganisationerne har nu en samlet portefølje, der nærmer sig demindre rammeorganisationers, og derfor har man beslutter at se nærmere på mulighedernefor gradvist at omlægge et antal programaftaler og puljer til rammeaftaler.Derfor har man nu igangsat et desk-review af 6 af de nuværende program- og inkl.puljeorganisationer. Med udgangspunkt i de eksisterende kriterier for rammeorganisationer,eksisterende materiale mv. vil man vurdere mulighederne for, at de første 6 organisationerkan blive rammeorganisationer fra 2013.2På forslag til finanslov 2013 er der afsat 160 mio.kr. til nye rammeorganisationer. Det er planen, at de resterende organisationer bliverinkluderet i en vurderingsproces i løbet 2013.Et mere strategisk samarbejde gennem rammeaftaler vil naturligt hænge sammen med øgetkrav om mål- og resultatstyring fra organisationer. Derudover er det hensigten, at dengradvise omlægning til flere rammeaftaler vil mindske Udenrigsministeriets administrativetransaktionsomkostninger og betyde et øget fokus på politikdialog og mål- og resultatstyring.Rammebeløbene vil fremover blive reguleret på baggrund af en styrket mål- og resultatstyring.Egenfinansiering i forhold til rammeorganisationer et er andet område, hvor der er sketændringer, og hvor der ønskes større folkelig forankring og mindre afhængighed af Danida-12

midlerne. Egenfinansieringskravet for rammeorganisationerne øges fra 10 pct. til 20 pct., ogåbner samtidig for større differentiering af finansieringskilderne med minimum 5 pct. viaprivate midler rejst i Danmark og 15 pct. fra andre donorer gennem samfinansierings-modaliteter. Det er planen, at den nye ordning indfases gradvist og så vidt muligt tagerhensyn til de enkelte organisationers udgangspunkt og muligheder. Anvendelse afegenfinansieringen vil fremadrettet kunne anvendes mere fleksibelt.Tendensen i det globale udviklingssamarbejde retter sig i stigende grad mod bl.a. at styrke ogudvikle ejerskab og forankring i syd, og det gælder også for området for støtte til folkeligeorganisationer. Derfor vil muligheder for at støtte de folkelige organisationer direkte i syd ogsåfremover blive undersøgt for at finde modeller for, hvordan det bedst kan gøres.Det er forventningen, at evalueringen af civilsamfundsstrategien, som gennemføres i2012/2013, kan anvendes til inspiration vedr. mål- og resultatstyring samt til modeller forhvordan støtte til folkelige organisationer i syd kan støttes mere direkte.Formålet med evalueringen er i øvrigt at:”to collate lessons learned from the operationalisation of the Danish strategy forsupport to civil society with a particular focus on results relating to Strategic Goal1 (Promotion of a vibrant and open debate nationally and internationally),Strategic Goal 2 (Promotion of a representative, legitimate and locally based civilsociety) and Strategic Goal 3 (Promotion of capacity development, advocacy workand networking opportunities).”Evalueringen vil komme med anbefalinger vedr. den fremtidige operationalisering afcivilsamfundsstrategien, inkl. på de tre niveauer: på det overordnede strategiske niveau; 2) pålandeniveau og 3) på det organisatoriske niveau. Anbefalingerne vil både være rettet modDanida, de danske folkelige organisationer og andre partner med ansvar for gennemførelsen afstrategien. Evalueringen forventes afsluttet i foråret 2013.

I følge ”Generelle retningslinjer for danske organisationer med rammeaftaler medUdenrigsministeriet” (august 2012), skal rammeorganisationerne til enhver tid opfyldefølgende betingelser:1. Rammeorganisationen skal kunne dokumenterelængerevarende engagement ogkontinuiteti planlægningen af sine indsatser og kunne beskrive sinekernekompetencerog fokusområder.2. Rammeorganisationen skal bidrage med enegenfinansiering på minimum 10 pct.5afdet samlede danske offentlige tilskud til den pågældende rammeorganisations program-og projektaktiviteter under rammebevillingen.3.Rammeorganisationens udviklingsvirksomhed finansieret over rammen, herunder valgaf samarbejdslande, -partnere, målgrupper, specifikke indsatsområder ogaktivitetstyper, skal medudgangspunkt i Civilsamfundsstrategien til enhver tid bidragetil opfyldelsen af danske udviklingspolitiske målsætninger.4. Rammeorganisationen skal koncentrere indsatser finansieret over rammen i etbegrænset antal lande og udvikle landestrategiermed henblik på en strategisk styringaf indsatserne.5.Aktiviteter finansieret over rammen skal relatere sig tilsamarbejdslandets strategier forfattigdomsbekæmpelse.6. Rammeorganisationen skal i sin overordnede strategi beskrive, hvorledes den forholdersig til detværgående hensyni dansk udviklingspolitik: 1) ligestilling, 2) godregeringsførelse, menneskerettigheder og demokrati og 3) miljø, samt tilprioritetsområdet hiv og aids.7.Aktiviteter finansieret over rammen skal formuleres som led istørre sammenhængendeudviklingsprogrammer inden for afgrænsede temaer og sektorer, og der skaludarbejdes strategier herfor.8. Rammeorganisationen skalsamarbejde eller koordinere tæt med relevante aktører ogstøtte lokale samarbejdspartneres kapacitettil effektivt at gennemføre sine aktiviteter,jf. målsætningerne i Paris erklæringen fra 2005 og Accra handlingsplanen fra 2008.9. Rammeorganisationen skal sørge for, at der internt i organisationen opretholdes ogvidereudvikles et tilfredsstillende niveau foradministrativ og faglig kapacitettilaktiviteternes gennemførelse og kvalitetssikring, herunder en professionel forberedelse,gennemførelse, overvågning og evaluering af aktiviteterne.10. Rammeorganisationen skal sikre at partnerorganisationer og andre, der får del irammetilskuddet, ikke står opført på hverkenFN’s eller EU’s terrorliste.11. Rammeorganisationen skal iagttagegod forvaltningsskik og udviseomkostningsbevidsthedi administrationen af rammemidlerne.12. Rammeorganisationen skal have udarbejdet enantikorruptions-politik og et etiskkodeksfor sit arbejde og for forvaltningen af midler.13.Rammeorganisationen skal dokumentereresultater af sine indsatser.14. Rammeorganisationen skal dokumentere enstærk og vedvarende folkelig forankring.Kriterierne blev grupperet i 5 hovedområder (Administrativ og faglig kapacitet, Erfaringer medudviklingsarbejdet, Danske udviklingsstrategier, Samarbejdslandenes kontekst samtEgenfinansiering) og fokus og specifikke spørgsmål blev formuleret til hver hovedgruppe.

Reviewet har i forhold til dokumenter fokuseret på de seneste kapacitetsanalyser (både fra dethumanitære område og fra udviklingssamarbejdet), appraisal-rapporter og årsregnskaber.Derudover har organisationerne indsendt oversigter over opfølgning på anbefalinger frakapacitetsanalyserne og deres forslag til, hvordan kravet om egenfinansiering vil blivehåndteret. Det indgår også i baggrundsinformationen for arbejdet. Organisationerneshjemmesider er blevet gennemgået som en del af bedømmelsen af organisationernes folkeligeforankring og oplysningsaktiviteter i Danmark.Reviewet har på baggrund af dokumentgennemgangen udarbejdet første udkast til rapport,som er blevet udsendt til organisationerne inden heldagskonsultationen vedr. udvalgtespørgsmål. Konsultationerne blev gennemført som åben og konstruktiv dialog, hvororganisationer har uddybet relevante spørgsmål. Efter konsultationerne har teamet ibegrænset omfang modtaget yderligere information f.eks. vedr. specifikke personalekompetencer, lønomkostninger og egenkapital, før det endeligt udkast til rapport for hverorganisation blev færdiggjort. Udkastet udsendes til organisationerne til kommentarer forfaktuelle fejl og mangler, ligesom, HCP mv.Review-teamet har også inddraget Kontoret for kvalitetssikring og økonomistyring afudviklingsbistanden (KVA) pga. af deres ansvar ift. godkendelse af årsregnskaber, erfaringermed tilsyn af eksisterende rammeprogrammer, indberetning af sager om mistanke omkorruption mv. Sagsbehandlere fra HPC har deltaget i de respektive konsultationer i detomfang, det har været muligt.Review-teamet vil gerne takke alle organisationerne for at have medvirket både konstruktivtog åbent i konsultationerne. Også under stort tidspres.

Danske Handicaporganisationer (DH), som blev oprettet i 1934, er paraplyorganisation for 32medlemsorganisationer med mere end 320.000 mennesker med handicap og deres pårørende iDanmark, hvilket giver en unik og bred kontaktflade til det danske samfund. DH er endemokratisk organisation, hvis øverste myndighed er repræsentantskabet, der samles en gangom året. Repræsentantskabet nedsætter et forretningsudvalg på syv personer, inklusiveformand og næstformand (www.handicap.dk).DH er en rettighedsbaseret organisation, der har stor erfaring inden for organisering samtlobby- og fortalerarbejde i forhold til danske aktører på handicapområdet. Det er DHsambition, at der løbende skabes kobling mellem det danske arbejde og den indsats, somhandicaporganisationerne yder i udviklingslandene. Det danske og det internationalesamarbejde er blevet knyttet yderligere sammen i en fælles orientering mod gennemførelse afFNs handicapkonvention, som DH deltog aktivt i udarbejdelsen af. DHs formand blev i 2010indvalgt i FNs handicapkomité. DH har siden 1996 støttet partnerorganisationer i syd til atopbygge nationale paraplyorganisationer og handicapbevægelser (KA 2011, p.5).DH fik sin første bevilling til en minipulje i 1994. Bevillingen kom på finansloven i 2007, og DHmodtager nu 15 mio. kr. årligt til programmet. Herudover har organisationen modtaget enrække bevillinger til enkeltprojekter primært til Uganda, som er hovedsamarbejdsland. 14danske medlemsorganisationer er i dag involveret i aktiviteter i otte udviklingslande medhovedfokus på Afrika.

DHs kapacitet har været gennemgået for UM af eksterne konsulenter i 2005 og senest i 2011.Kapacitetsanalysen 2011 fremhæver DHs organisationskultur som professionel, ikke-hierarkisk, uformel og støttende. Det bedømmes, at den uformelle og personlige ledelsesstil,som har præget den internationale afdeling har været passende ift. afdelingens størrelse (KA2011, p.9). Dette bør i lyset af en eventuel overgang til rammeorganisation, samt DHs planerom ansættelse af yderligere personale til det internationale arbejde overvejes ift. behov forfremtidig struktur, systematisering af rutiner og procedurer.DH lægger som paraplyorganisation for 32 handicaporganisationer, hvoraf ca. 10 er aktive ift.ulandsarbejdet, vægt på at skabe fodslag i organisationen omkring overgangen tilrammeorganisation. Derfor har der over sommeren 2012 været nedsat en arbejdsgruppe af 6-7 medlemsorganisationer for at sikre, at der er fælles vision om projektet. Deltagere har væretbåde de mindre, som modtager projektmidler via minipuljen og de store, der operere medselvstændige projektfinansieringer. DH mener, det har været en konstruktiv proces, der harskabt enighed om grundlaget for det fremtidige organisationssamarbejde under enrammebevilling.Et konkret resultat af denne proces er beslutningen om at oprette et Udviklingsfagligt Forum,som skal varetage de overordnede udviklingspolitiske diskussioner – f.eks. landevalg,tematiske indsatser, særlige fortalerinitiativer mv. DH ser det som en nødvendighed at trækkepå de aktive medlemmers kompetencer og interesserer, hvis man skal fungerer somrammeorganisation. Der er lagt op til, at udvalget skal mødes flere gange om året og at det vilblive bemandet med repræsentanter fra de ulandsaktive medlemsorganisationer.DH er i 2012 i gang med et tværgående kompetenceudviklingsprojekt for hele organisationen.DHUland (DHs Ulandsafdeling) er repræsenteret i styregruppen, og det forventes at bringeudvikling på HR-området, som pt. ikke er varetaget af en specifik afdeling.

4.1.1Administrativ kapacitetØkonomistyring. Kapacitetsanalysen 2011 er udført med henblik på at vurdere DHs kapacitetift. en eventuel programaftale. Det er i denne optik, at kapacitetsanalysen bedømmer, at DHhar betydelig administrativ kapacitet ift. økonomistyring og administration af donormidler. DHhar udførlige administrative retningslinjer og procedurebeskrivelser, som bl.a. omfatter enhåndbog for udviklingsarbejdere under minipuljen, anti-korruptions kodeks og beskrivelse afarbejdsgange under minipuljen. KA2011 noterer, at dette ikke er samlet i én administrativmanual. Imidlertid er alle relevante retningslinjer, inklusiv anti-korruptionsklausul ogrevisionsinstrukser tilgængelige påwww.disability.dkAlle manualer og strategier relevante forpartnerorganisationer i syd findes på engelsk.Årsregnskabet 2011 er uden revisionsforbehold og dækker DHs samlede regnskab. DHsindtægter kommer hovedsagelig fra Tips & Lotto-midler6, Satspuljemidler og Danida-finansiering specifikt til ulandsaktiviteter. Det samlede bidrag (udbetalinger) fra Danida liggerpå ca. 20 mio. kr. i 2011. Oplysninger om Danida-midlerne fremgår klart af Årsregnskabetmed oplysninger om de forskellige bevillinger, som DH arbejder med, direkte fra UM eller viaCISU (på daværende tidspunkt Projektrådgivningen). DH har en solid egenkapital på 7,7 mio.kr. med udgangen af 2011. Dertil kommer en specifik Ejendomsfond på 52,7 mio. kr., der erøremærket til opførelsen af organisationens nye domicil i Tåstrup med forventet indvielsedecember 2012.Regnskabssystem. Kapacitetsanalysen 2011 understreger behovet for, at DH investerer i etregnskabssystem, der svarer til organisationens (fremtidige) behov (KA 2011, p.7+14+21).DH oplyser, at man ved flytningen til det nye fælles domicil i Tåstrup i december 2012 vilsamkøre økonomistyringen i et fælles system (Navision) med 8-9 andre organisationer7. LEVbliver superbruger og der er allerede nu lagt en køreplan for overgangen, der harskæringsdato 1.1.2013. Alle stamdata vil blive konverteret, men historikken vil fortsat ligge idet gamle system, da det er for omfattende at lægge over. Det er en vigtig opgave i periodenfrem til 1.1.2013 at definere, hvilke rapporter man vil have brug for fra det nye system. Detforudses, at DHUland vil have brug for flere detaljer end de øvrige brugere af systemet.Regnskabsfunktionen er med sine 2 medarbejdere sårbar, selvom man har et velfungerendefildelingssystem. I forhold til de udfordringer, som overgangen til rammeorganisation byder på,peger DH selv på behovet for at styrke økonomistyringsfunktionen med en Financial Controller,selvom man trækker på regnskabsfaglig kompetence fra DHs regnskabsafdeling.Der er en fast procedurer med 2 underskrifter, ligesom alle beløb over 20.000 kr. skalgodkendes af DHs direktør.Der anvendes timeregistrering for alle ansatte involveret i projektimplementering. Regler fortimeregistrering findes i en manual fra 2008. Der er et behov for at opdatere retningslinjernetil brug af de små organisationer, der modtager støtte via Minipuljen.Omkostningsbevidsthed og lønniveau. DH har indarbejdet retningslinjer vedrørendetjenesterejser i alle personalekontrakter og Personalehåndbog, ligesom der er indgået en

specialaftale i forbindelse med seminarer og møder med Hotel Scandic, som har godtilgængelighed.DH er generelt ikke lønførende, men ligger med rimelige lønninger for personalet i Danmark.Man foretager sammenligninger med andre organisationer (CISU, Ibis, FKN) og ønsker ikke atvære lønførende. De udsendte ligger derimod med ganske lave lønninger (ca. 11.000 kr. ommåneden + fri telefon). For de udsendte gælder der desuden særlige regler i form afhandicapkompensation, transportbehov og indkvarteringsfaciliteter, som generelt eromkostningsforøgende.De 6 medarbejdere i Ulandsafdelingen er lønnet via Danida-midler fra timeregistrering, dog erden lokale medarbejder i Nepal samfinansieret med norske midler, som dækker 20 % aflønomkostningerne. Rettighedskonsulentens timer faktureres ift. konkrete opgaver, hvorimodDHs regnskabsafdeling reelt ikke fakturerer den tid, som bruges ift. administration af Danida-midlerne. På samme måde er øvrige medarbejderes input til DH Uland at betragte somforeningens frivillige bidrag.Minipuljen. DH administrerer foruden de tre enkelt-bevillinger også en minipulje (15 mio. kr.årligt) til fordeling blandt egne medlemmer. DH videregiver ligesom CISU de 7 %administration til organisationerne. DH har gennem sin administration af minipuljen formedlemsorganisationer betydelig erfaring med administration og rådgivning, som værdsættes,specielt af de mindre medlemsorganisationer. De større medlemsorganisationer, der har størreegen-kapacitet, udviser derimod blandet begejstring ift. DHs administration af puljemidlerne.Kritikpunkterne er niveauet og kvaliteten af rådgivningen, manglende transparens ift.screening og udvælgelse, og behovet for at DH tager mere ansvar ift. at fremme professionellediskussioner på handicapområdet (KA,2011, p.12-14).DH er uforstående over for denne kritik, som heller ikke efterfølgende er blevet fulgt op af deorganisationer, som har fremsat den. DH har søgt inspiration hos CISU ift. at forbedretransparens og best practice inden for bevillingspraksis. Vurderingskriterierne er tilgængeligeog delt med ansøgerne, bevillingsudvalg og den eksterne konsulent. Der er en høj grad aftransparens om beslutningerne, idet de fleste forslag er gennemarbejdet med støtte fraUlandsafdelingen inden de fremlægges. Ift. DHs egen bevillingskompetence på op til 200.000kr. har man beslutte fremover også at tage dette op i udvalget for at sikre fuld transparens.Bevillingsudvalgets nuværende sammensætning og mandat, procedurer og arbejdsgange erbeskrevet i et notat udarbejdet i 2007 og revideret i 2009. Udvalget har haft skiftendedeltagelse fra medlemsorganisationerne, som sidder først 1 år som observatør, derefter medbeslutningskompetence. Medlemsorganisationerne kommer ind efter alfabetisk orden og sidderi 2 år. Det er ikke obligatorisk at sidde i udvalget, og DH har erfaret at de større, mere kritiskemedlemsorganisationer har takket nej. Som et resultat af den igangværende diskussionsproces om overgangen til rammeorganisation, er det besluttet at nedsætte et nytBevillingsudvalg for Minipuljen med 3 medlemsorganisationer og 3 eksterne konsulenter sommedlemmer.Da de større medlemsorganisationer har mulighed for at søge andre midler, anbefaledekapacitetsanalysen, at DH fortsat skal fokusere på støtten til de mindre medlemsorganisationergennem minipuljen. DH har fulgt op på dette, og der er bl.a. planlagt et kursus for mindreorganisationer i slutningen af august 2012 (DH, august 2012).

Revisor. DH har skiftet revisor 3 gange de sidste 14 år. Den nuværende har man arbejdet medi 4 år, og det overvejes derfor snart at skifte. Det er selvstændige revisorer fra den sammesammenslutning, alle med ulandserfaring. Samme firma anvendes også af andreorganisationer (FKN, DMR-U OG DRK).Ved UMs tilsynsbesøg i december 2010 blev det anbefalet, at der indbygges TOR for lokalerevisorer, at revisionen skal indeholde et revisionsprotokollat og anbefalinger mht. muligeadministrative forbedringer. Desuden anbefaledes det, at man i TOR kom med praktiskeeksempler på, hvad der kunne undersøges, således at det blev klart, at revisionshandlinger tilbelysning af, at der er taget skyldige økonomiske hensyn ikke behøver at være komplekse oguoverskuelige. Ligeledes blev det anbefalet at arbejde med standard TOR for DHs tilsynsbesøgpå projekter, således at vigtige spørgsmål ift. det finansielle område som rutine bliver tagetmed (Referat fra UM tilsyn 8.12.2010). Ifølge DH er der fulgt op på alle anbefalinger ogudarbejdet T0R mv.C-sager, anti-korruption og etisk kodeks. DH har retningslinjer med procedurer for tilfælde afsvindel eller misbrug af midler. Disse er udarbejdet i 2008-9 og sendes rutinemæssigt tilpartnerorganisationerne ved bevilling af penge. Retningslinjerne er udarbejdet i samarbejdemed DUF og DMR-U.DH har en C-sag, der handler om en tidligere partner organisation i Rwanda, som er omlagt fraCSO til regeringsinstitution. Der er problemer med at få tilbagebetalt de resterende 16.000 kr.,og sagen afsluttes med tab for DH. Sagen er behørigt indberettet til UM.Sikkerhedsberedskab. DH støtter sig generelt på den danske ambassades informationer,ligesom man har et godt netværk blandt lokale partnerorganisationer, hvor de udsendterådgivere har deres faste arbejdspladser. DH har ikke hverken i Uganda eller Nepal oplevettilfælde, hvor det var nødvendigt at tage udsendt personale hjem. Sikkerhedsinstrukser er ikkeen fast del af personalehåndbogen, ligesom lokale partnerorganisationer ikke er omfattet. Detanbefales, at skriftlige procedurer for sikkerhedsberedskab indarbejdes i personalehåndbogen.Presseberedskab. DH har aldrig oplevet en negativ pressesag, og der findes ikke nogetberedskab, selvom man føler sig godt klædt på med støtte fra DHs generellekommunikationsafdeling. Det anbefales, at der udarbejdes faste retningslinjer for etpresseberedskab.Terrorlister. Nye partnerorganisationer screenes rutinemæssigt, og det er indarbejdet som enfast del af tjeklisten ved nye partnerskaber.4.1.2Faglig kapacitetDHs sekretariat består af 35 medarbejdere, hvoraf 6 fuldtidsansatte arbejder specifikt med detinternationale område. Dertil kommer 4 udsendte rådgivere i Uganda, Nepal og Sydafrika. Deninternationale afdeling trækker på en række fællesfunktioner i DHs generelle sekretariat, bl.a.regnskabsmedarbejdere og rettighedskonsulenten. Ifølge kapacitetsanalysen 2011 har allemedarbejdere stillingsbeskrivelser med ansvarsområder og kryds-referencer (KA 2011, p.21).Stillingen som afdelingslederen for det internationale arbejde er opslået i august 2012, da dentidligere leder gennem 6 år har fået andet job. I Uganda har man en lille satellit med en danskprogrammedarbejder og en lokal ansat, der hovedsagelig yder støtte til medlemsorgani-sationer ift. budget, regnskab og kapacitetsopbygning. Der deles kontor med 4 lokalehandicaporganisationer, og det er ifølge DH et meget lavteknologisk set-up, selvom man har

arbejdet på at forbedre tilgængeligheden. I Nepal deler DHs liaison officer kontor med FKN ogMission Øst, og den lokalt ansatte programmedarbejder er som nævnt samfinansieret medNorge. De øvrige udsendte er placeret hos partnerorganisationerne.Kompetencerne i DH Uland8dækker bredt ift. de krav, som stilles, og det bedømmes frareview-teamet, at den fornødne kompetence ift. ledelse, finansiering, program management ertil stede. Desuden er der faglige kompetencer ift. fortalervirksomhed, rettigheder, ligestilling,hiv/aids mv. Kapacitetsanalysen 2011 understreger, at den internationale afdeling gennem deseneste år i stigende grad har trukket på den professionelle indsigt, som findes i den øvrige delaf organisationen, og det anbefales at fortsætte denne tendens i den udstrækning, det eromkostningseffektivt (KA 2011, p.5). KA 2011 bedømmer desuden, at DHs internationaleafdeling via sin langvarige erfaring og professionalisme sikrer en høj grad afadded valueisamarbejdsrelationerne med partnere i syd (ibid.). Ifølge DH (august 2012) har man fulgtaktivt op på denne anbefaling, hvilket bl.a. har indebåret en øget erfaringsudveksling på tværsaf afdelinger og strukturer i organisationen nationalt og internationalt.DH har i sine projekter/programmer udsendt personale (tekniske rådgivere), og det hartilsyneladende i nogle tilfælde været svært at bibeholde en rådgivende rolle og ikke bliveinvolveret i direkte implementering (Appraisal 2011, p. 14), ligesom der er flydende grænsermellem koordinatorers og rådgiveres roller. Ligeledes er det en udfordring at finde en balancemellem på den ene side at udsende frivillige fra medlemsorganisationerne, som bidrager medhandicaperfaringer og således kan arbejde på lige fod med partnerorganisationerne, og på denanden side bidrage med udviklingsfaglige kompetencer.Det anbefales, at DH sikrer en bedre professionel ansvars- og arbejdsfordeling mellem detekniske rådgivere, koordinatorerne og de frivillige medarbejdere.Udsendelse af mennesker med handicap er en del af det strategiske samspil og sparring medpartnerorganisationerne. DHs forberedelse af udsendte omfatter et 10-dages kursus med fokuspå handicap- og udviklingsspecifikke emner (internt demokrati, organisationsudvikling,politikudvikling, fortalervirksomhed mv.)Appraisal af det nye Uganda-program 2012-15 anbefaler, at programmet - efter engennembearbejdning på baggrund af anbefalingerne - fremlægges med henblik pågodkendelse. Appraisal indeholder ganske mange anbefalinger til opstramning og ændringer afcentrale dele af programdokumentet: yderligere inddragelse af partnerorganisationerne istrategiske diskussioner om behovet for organisationsudvikling; nærmere beskrivelse afcentrale komponenter og specifikke strategier for disse; styrkelse af den planlagtekønsdifferentierede tilgang og inddragelse af børn og unge; strategisk brug afcivic education;exit-strategier; management set-up; videreudvikling af M&E-system i enprogramsammenhæng; risikovurderinger etc. Der fulgt op med en revision afprogramdokumentet, en deskappraisal og programdokumentet er således klar til godkendelse(DH, august 2012).Det anbefales, at DH gennemfører kvalitetssikring af sine programmer inden appraisal,herunder sikrer at de følger og lever op til egne retningslinjer.

Mødet med DH bragte mange eksempler på, hvordan organisationen søger kompetencer udenfor egne rækker for at dække specifikke behov. Således samarbejdes der bl.a. med DanskInstitut for Menneskerettigheder (DIMR), Sex & Samfund og Ibis; ligesom man på detadministrative område samarbejder med DUF, DMR-U og CISU.4.1.3Program monitoreringDH har i 2009 udarbejdet en M&E manual, som anvendes på alle projekter og også anvendesaf CISU. Manualen bedømmes af kapacitetsanalysen 2011 som klar, let tilgængelig og ioverensstemmelse med gængse normer for NGO-monitorering og evaluering. DH fremhæver,at der er et behov for en revision af manualen i forbindelse med overgang tilrammeorganisation.Selvom M&E-systemet danner et godt grundlag for videreudvikling understreges det i KA2011,at der er visse svagheder ift. dokumentation, organisatorisk læring og input til ledelse (KA,2011, p.14). Appraisal af det nye Uganda-program understreger nødvendigheden af envidereudvikling af M&E-systemet for både projekter og program (Appraisal 2011, p.6).Monitorering af partnernes projektadministration og regnskab er tilsyneladende lagt i fasterammer af DH (KA 2011, p.22), og der er i det gennemgåede materiale ikke omtalt initiativerfor tilpasning til partnerorganisationernes egne procedurer og systemer. Bl.a. har man iUganda et godt system fra en partnerorganisation, som der kan bygges videre på. Både iUganda og Ghana er der eksempler på koordinerede fælles initiativer blandtsøsterorganisationer til at etablere fælles monitoreringssystemer.DH erkender behovet for et øget fokus på M&E og ønsker at styrke kompetencerne i afdelingenmed en M&E-medarbejder. Ligeledes er man opmærksom på behov for at styrkemonitoreringssystemet, således at der kan monitoreres på programmål med henblik på såvelkontrol og læring. Desuden ønsker man at give vidensdeling høj prioritet. Det er planen, at detUdviklingsfaglige Forum skal blive en platform for fælles læringssystemer i DH.I forbindelse med overgangen til rammeorganisation vil det være nødvendigt at gennemgå deteksisterede M&E-system for at sikre, at det er tilpasset de øgede krav, der vil være tilorganisationen i form af resultatmåling og monitorering af outcome på programniveau. Detanbefales, at dette arbejde prioriteres som en integreret del af den første rammeansøgning.

DH har siden midten af 1990erne støttet udviklingen af handicaporganisationer i syd medfokus på at styrke handicapbevægelser (paraplyorganisationer) med fokus påorganisationsudvikling og støtte til strategiske indsatser og fortalervirksomhed (KA 2011, p.9).Hovedparten af DHs udviklingsaktiviteter foregår i Uganda, men organisationen arbejder viaminipuljen og medlemsorganisationerne også i Ghana, Indien, Nepal, Filippinerne, Rwanda,Sydafrika og Vietnam (www.disability.dk).DHs programforslag for et nyt Uganda-program 2012-15 er som nævnt blevet appraiset iseptember 2011. Programmet har fokus på at styrke kapaciteten hos to partnerorganisationer(NUDIPU og NUWODU) samt fremme handicappedes rettigheder i Uganda. Programforslagetbygger i vid udstrækning på tidligere erfaringer og er udarbejdet i tæt samarbejde med de toorganisationers sekretariater (dog med begrænset involvering af de styrende organer(Appraisal 2011, p.4+8).

Det fremgår af kapacitetsanalysen 2011, at DH har planer om at udvide sit strategiskearbejdsfelt til at omfatte handicappede i krisesituationer og -områder. Det anbefales, at DHudvikler tydeligt og realistisk fokus og strategier for de næste skidt inden for den humanitærebistand (KA 2011, p.17). På mødet 20.8.2012 fremgik det, at DH har et meget klart fokus påat det ikke er et område, man ønsker at slå sig op på, men det er erkendelsen af et behov forat støtte nationale paraplyorganisationer til at kunne håndtere de specifikke problemer, somopstår i forbindelse meddisaster risk managementmed særligt fokus på sårbare grupper,herunder specielt handicappede. Man ønsker at bidrage til metodeudvikling og har bl.a.etableret et samarbejde med Københavns Universitet (Masterof Disaster Management)og etuniversitet i Nepal. Udveksling og opsamling af erfaringer mellem organisationer og på tværsaf lande er centralt i dette initiativ.PartnersamarbejdeKapacitetsanalysen 2011 understreger, at DHs partnerskab med søsterorganisationer i syd(Uganda) er præget af et ligebyrdigt samarbejde præget af gensidig respekt og klareafgrænsninger. DHs tillægsværdi ift. partnerne er rollen som kritisk og strategisk dialogpartnerift. den løbende organisations- og programudvikling (KA 2011, p.12).Skriftlige partnerskabsaftaler er indgået med alle partnere ved opstart af nye projekter.Aftalerne indeholder såvel anti-korruptionsklausul som relevante guidelines, budget ograpportformater. Når et nyt partnerskab startes, foretager DH en finansiel kapacitetsvurderingaf organisationen for at sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet og adækvate administrativeprocedure (KA 2011, p.22).En meget vigtig del af det nye Uganda-program er kapacitetsudvikling af de to hovedpartnere(Appraisal 2011, p.5). DH oplyser, at støtte til partnerorganisationer (i Uganda) også omfatterstøtte til at styrke regnskabskapaciteten (DH, august 2012). Udover de direktesamarbejdspartnere i det nye Uganda-programforslag, er der også identificeret en lang rækkestrategiske partnere blandt nationale og internationale organisationer, lokale ledere, lokalråd,politistationer og lokalsamfundsrepræsentanter (Appraisal 2011, p.4+10).Mht. organisatorisk bæredygtighed og exit-strategier, fremhæver DH, at der i mange tilfældeer tale om initiativer, hvor man starter helt fra bunden med at opbygge organisationer formennesker med særlige handicap (døvstumme, autister mv.). Tidsperspektiverne forpartnerskaber er ofte lange 10-20-30 år, men har ikke nødvendigvis økonomisk støtte somomdrejningspunkt. Bæredygtighed adresseres også som det at sikre et bredere netværk – pånationalt såvel som internationalt plan.Det anbefales, at DH sikrer, at retningslinjer ift. organisatorisk bæredygtighed og exit-strategier er på plads og ligger som del af partneraftalerne.

DH har som opfølgning på kapacitetsanalysen 2005 satset på en øget institutionalisering afviden og udarbejdelse af retningslinjer og manualer. Disse dækker bl.a. køn, børn & unge,hiv/aids, partnerskaber, organisationsudvikling og monitorering & evaluering (KA 2011, p.14).Det anbefales, at DH sikrer, at de tværgående hensyn inkluderes og synliggøres i DHs arbejde,hvor det er relevant.Et centralt element i det nye Uganda-program er fortalervirksomhed i form afnetværksdannelse og etablering af samarbejde med relevante aktører. Ligeledes er der lagtvægt på hiv/aids aktiviteter, seksuelle og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRHR),handicappede kvinder og pigers (GWWD) situation, en kønsdifferentieret tilgang med fokus på50 % kvinder i målgruppen, samt 25 % børn og unge. Borgeruddannelse (civiceducation)ogøkonomiskempowermenter ligeledes vigtige elementer i det nye program (Appraisal 2011,p.5-6).DH trækker i vid udstrækning på andre institutioner og organisationer ift. de specifikkekompetencer, som ikke er in-house. Således har man bl.a. samarbejde med DIMR for atmonitorere handicapkonventionens implementering i Danmark.

Der er i det gennemgåede materiale praktisk talt ingen information vedrørende den generellekontekst i samarbejdslandene. Af materialet fremgår det, at DH aktivt støtter nationaleparaplyorganisationer i deres fortalervirksomhed på handicapområdet, og relevansen ift. deugandiske organisationers dagsorden understreges. Appraisal af Uganda-programmet henvisertil den nationale lovgivning på handicapområdet og behovet for støtte til udmøntning af loven(Appraisal 2011, pp.8-9).DH bekræftede på mødet 20.8.2012, at man siden 2000 har arbejdet med et format forkontekstanalyser. Det er et fasttømret princip, at man arbejder tæt sammen med deorganisationer, som enten allerede er eller ønsker at være en del af de nationaleparaplyorganisationer. De politiske kontekstanalyser lægger vægt på den økonomiske,politiske og kulturelle virkelighed med et specielt fokus på handicapområdet, bl.a. ift.lovgivning. Man samarbejder desuden bredt med INGOer og andre relevante organisationer.Endnu har man ikke overvejet en regional dimension men fokuseret på de nationaleorganisationer.Landestrategipapirer9(kontekstanalyserne) udarbejdes, når flere organisationer opererer isamme land og revideres, når der er behov for det, enten pga. politiske ændringer, eller fordimedlemsbasis har ændret sig og der er behov for en fælles analyse og forståelse afkonteksten. Således forudses det, at den landestrategi, som udløber i 2012 i Nepal, vil føre tilen interaktiv proces og et fælles fremtidigt grundlag for samarbejde.Det er planen, at det Udviklingsfaglige Forum i fremtiden skal diskutere de strategiskelandevalg. Sydafrika og Filippinerne er på vej ud, og der er overvejelser fremme om man skaltage nye, fattigere lande ind. DH inviterer til forslag for den fremtidige kurs på dette område,9

DH har i lyset af det kommende krav om øget egenfinansiering taget initiativ til at opslå en nykonsulentstilling med særligt ansvarsområde ift. ansøgning om EU-midler. Athandicapperspektivet er indskrevet som et tværgående hensyn i EU’s udviklingsbudget ogmenneskerettighedsbudget anses som en lovende mulighed for fremtidig finansiering af DHsudviklingsaktiviteter. DH har et nordisk, europæisk og globalt netværk, som forventes atkunne danne basis for fremtidige samfinansieringsinitiativer. Et eventuelt samarbejde medsyd-partnere indenfor samfinansiering vil også blive undersøgt. Det overvejes desuden atansætte en fundraiser, der kan være med til at fremme egenfinansieringsinitiativer(DH,9.8.12).DH har også planer om at se på mulighederne for sponsorstøtte fra danske firmaer, somleverer til handicaporganisationerne (Oticon, Videx, Coloplast mv.). Desuden har man fåethenvendelse fra Bestseller Funden, som evt. er interesseret i et samarbejde. Danske Spil hardesuden vist sig åbne overfor at operere med øremærkede spilledage.DH er ikke en indsamlingsorganisation, da en række medlemsorganisationer særskilt foretagerindsamlinger. Kravet om egenfinansiering er derfor en speciel udfordring, idet DH er bekymretfor at gå sine medlemsorganisationer i bedene. Man har foretaget en markedsanalyse, og detsynes ikke urealistisk, at DH vil kunne rejse midler via indsamlinger. DH gør opmærksom påDanmarks Indsamlingen, der fungerer som ”en lukket klub”, som det er svært at ændre ved,selvom de nye regler burde give anledning til det.DH bedømmer, at man indenfor en 3-4-års indfasningsperiode vil kunne opnå etegenfinansieringsbidrag på 20 %. Det understreges, at der i dette perspektiv er tale omegenfinansiering for DHs udviklingsaktiviteter, ikke de enkelte medlemsorganisationers, somikke er underlagt egenfinansieringskrav. Der er således tale om 1-2 mio.kr. om året.

DHs medlemsorganisationer er generelt meget tilfredse med organisationens aktivefortalerindsats på handicap og udviklingsområderne (KA 2011, p.15).I forhold til ulandsarbejdet er der omkring 100 aktive, som enten er ansatte, eller deltager iarbejds- elle landegrupper. DH forsøger i videst muligt omfang at få besøgendepartnerrepræsentanter ud til lokalgrupper, når de er i Danmark.Informationsarbejdet er en udfordring, idet det ofte er omkostningstungt at producereinformationsmateriale til en målgruppe med særlige behov. Derfor er de 2 %, som kanafsættes på Danida-budgetterne oftest ikke tilstrækkeligt til at dække f.eks. formidling til døveog blinde.Hjemmesiden.Fra DHs hjemmeside kommer man relativt nemt ind til Ulandssamarbejdet(www.dhuland.dk). Indholdet er aktivitetspræget og informerer tematisk om DHs initiativer ogsamarbejde med partnerorganisationer. Mere specifik information finder man på denengelsksprogedewww.disability.dkDet er en flot prioritering af det internationaleudviklingsarbejde, at DH har en hel hjemmeside til at dække det internatonale arbejde. Denprimære målgruppe er andre handicaporganisationer (DHs medlemsorganisationer?). Her ergenerelle oplysninger om medarbejdere og ansvarsområder, samarbejdslande, projekter ogpartnerorganisationer, diverse strategipapirer, samt formater for ansøgning, rapportering mv.

DH har det seneste år arbejdet målrettet mod at strømline organisationen i forhold til deorganisatoriske ændringer, som dels overgangen til rammeorganisation, dels sammenflytning iden nye fælles domicil vil kræve. Det har omfattet en strategisk proces, der involverermedlemsorganisationer, der er aktive ift. udviklingsarbejdet, og samtidig er der en generelorganisationsforandring i gang mht. personale- og kompetenceudvikling. Der er generel stororganisatorisk opbakning om ulandsarbejdet, dels i organisationen, dels i det øvrige DH-sekretariat. DH fremstår velforberedt og moden til en overgang til rammeorganisation.DHUland står i øjeblikket over for personaleændringer, idet der skal ansættes både en nyafdelingsleder og en ny programkonsulent. Desuden er der opmærksomhed på behovet for atstyrke økonomistyringen med en Financial Controller, ligesom der er behov for at styrke M&E-funktionen. Endelig påtænker man at oprette en stilling inden for kommunikation, hvor DHsom projekt-organisation ikke hidtil har været udfarende.Administrativ kapacitet.DH har fulgt op på KA2011 anbefalinger, og der er således både etnyt regnskabssystem på vej og alle relevante retningslinjer er tilgængelige påwww.disability.dkDH udviser en høj grad af omkostningsbevidsthed og er ikke lønførende.Ligeledes er administrative procedurer ift. timeregistrering, revision, håndtering af C-sager,anti-korruption, sikkerheds- og presseberedskab, samt terrorlister på plads. Administrationenaf Minipuljen har fulgt op på anbefalingerne fra KA2011, og der er taget beslutning om en nysammensætning af Bevillingsudvalget og et fortsat fokus på mindre organisationer.

Det anbefales,at skriftlige procedurer for sikkerheds- og presseberedskab indarbejdes ipersonalehåndbogen.Faglig kapacitet.Kompetencerne i DHUland dækker bredt ift. fortalervirksomhed,rettigheder, ligestilling mv. Der er en stærk tradition for at samarbejde med eksterneeksperter og man kan derved supplere egne kompetencer, hvor der er behov for det, frem foraltid at vælge selv at opbygge dem.DH erkender behovet for et øget fokus på M&E, herunder at sætte fokus på læring,vidensdeling og resultatmåling.Det anbefales,at dette arbejde prioriteres som en integreretdel af den første rammeansøgning.Det anbefales,at DH sikrer en bedre professionel ansvars- og arbejdsfordeling mellem detekniske rådgivere, koordinatorerne og de frivillige medarbejdere.Det anbefales,at DH gennemfører kvalitetssikring af deres programmer inden appraisal,herunder sikrer at de følger og lever op til deres egne retningslinjer.

DH har arbejdet med handicaporganisationer i syd siden midten af 1990erne og fokuserer påat styrke handicapbevægelser med fokus på organisationsudvikling og støtte til strategiskeindsatser og fortalervirksomhed. DH lægger vægt på at arbejde på lige fod, ogmedlemsorganisationernes frivillige udsendes i kortere perioder som et led i sparring og kritiskdialog med søsterorganisationerne.DH har sat fokus på i samarbejde med syd-partnere og andre aktører at udvikle metoder til atkunne håndtere de specifikke problemer der opstår for udsatte grupper, herunder menneskermed handicap i forbindelse med disaster risk management. Dette ses som et vigtigt initiativ,men detanbefales,at DH holder sig til den snævre metodeudvikling og ikke bevæger sig ind inødhjælpsarbejde.DH har faste procedurer for udvælgelse af og samarbejde med partnerorganisationer.Partnerskaberne er ofte meget langvarige og tilgodeser de specifikke behov, der er iforbindelse med at etablere handicaporganisationer i syd. Partnerskaberne har ikkenødvendigvis et økonomisk omdrejningspunkt. Bæredygtighed adresseres ift. det at sikre etbredere netværk på nationalt og internationalt plan.Det anbefales,at DH sikrer retningslinjer ift. organisatorisk bæredygtighed og exit-strategierer på plads og ligger som del af partneraftalerne.

Egenfinansiering.DH bedømmer, at man indenfor en 3-4-årig indfasningsperiode vil kunneopnå et egenfinansieringsbidrag på 20 % i størrelsesordenen 1-2 mio.kr. om året. Der satsesmålrettet på EU-finansiering; en bredere sponsorstøtte fra virksomheder, der leverer tilhandicaporganisationerne; samt at tage diskussionen vedrørende Danmarksindsamlingen op.Folkelig forankring.I kraft af sine 32 medlemsorganisationer og 320.000 individuellemedlemmer har DH en bred folkelig forankring. Via medlemsorganisationer, mennesker medhandicap og disses pårørende, rækker organisationen vidt ud i det danske samfund. DH har ca.100 medlemmer, der er aktive på frivillig basis i ulandsarbejdet. DH gør en stor indsats påoplysningsområdet, men det er ofte omkostningstungt at producere informationsmateriale tilen målgruppe med særlige behov. Derfor er de 2 %, som kan afsættes på Danida-budgetterne, oftest ikke tilstrækkeligt til at dække f.eks. formidling til døve og blinde.

TERMS OF REFERENCEFollow-up Capacity Assessment of Candidates forFramework AgreementsBackgroundCurrently six Danish civil society organisations have framework agreements with the Ministryof Foreign Affairs and framework organisations receive a total of DKK 545 mio. over theFinance Bill.In line with the emphasis of the new Development Strategy on strategic partnerships and theMinistry’s efforts to increase administrative efficiency it has been decided to increase thenumber of framework organisations in the future. Potential candidates include currentprogramme and pool organisations. In parallel with this process the administration of allindividual projects will be outsourced to CISU (Civil Samfund i Udvikling). The new set-up isexpected to free resources in the Ministry for a more strategic dialogue with the frameworkand pool organisations with a stronger focus on results.In June 2012 initial meetings were held with all 14 potential candidates to explore theirinterest in becoming framework organisations and their position in regard to contributing ownfunds as part of the framework agreement. Nearly all expressed an interest in exploring thepossibility to become framework organisations. The issue of own financing was seen by all as achallenge, but most were confident that they would be able to provide the necessarycontribution if rules were made more flexible.The Ministry will now during July and August initiate a process of assessing 6 of the potentialframework organisations and in 2013 the remaining potential framework organisations will beassessed.a. Candidate organisationsPotential candidates include all current programme organisations and two pool organisations,i.e. The 6 organisations mentioned inboldbelow will be included in this desk assessment in

The review will include, but not necessarily be limited to, assessment of the followingdimensions:Review the relevant documentationDevelop a common matrix for reporting on the findings taking into account the groupedcriteria: 1) administrative and technical capacity to plan, implement, monitor etc. thesupport, 2) experience and involvement in the development cooperation, 3) relevanceof the work of the organisation in relation to the Danish development policies andstrategies, including the objectives in the Civil Society Strategy, 4) the context of thedeveloping countries, and 5) the organisations own financial contribution and popularfoundation in DenmarkAssess the 6 organisations based on the matrix, including their strengths andweaknesses as described in the documentation, incl. key issues for further follow-up foreach candidate organisation.Carry out consultations with the organisations and MFA as needed in order to consultthe desk findings and conclusions.

Method of WorkThe assessment will as a point of departure have the criteria for becoming a frameworkorganisation. The assessment will take the form of a desk review of relevant documentationincl. the latest capacity assessment, including the follow-up actions provided by theorganisations from the programme appraisals, and financial accounts.The 6 organisation will be asked to provide updated information on their follow-up actions onthe latest capacity assessment’s recommendations based on a format provided by the team.Before the individual consultations with the organisations the team will forward the matrix withthe assessment criteria and a short draft document with the findings so far based the deskreview.After the consultations the team will draft the report.HCP will inform the 6 organisations about the assessment, its objectives and processes, andwill ensure that the relevant documentation is made available.

The assignment will be carried out during July-August 2012. Consultations with theorganisations will take place during August 15 to August 22, and a draft report will besubmitted to HUC no later than August 31st. The 6 organisation will receive the draft reportconcerning their organisation for comments before the report is finalised. A final report will beelaborated within one week after having received comments from the involved partners.Background InformationCapacity assessment reports prior to becoming programme organisations and othercapacity assessments, including capacity assessments from the humanitarian assistance(ADRA and Caritas)Appraisal reports of programme applicationsRecent financial accountsStrategy for Danish Support to Civil Society in Developing Countries, 2008Administrative guidelines for framework organisationsDocuments related to Minister’s meetings with CSOs, June 2012Relevant Swedish/Irish documents on civil society support.

c. Skema med kriterierKapacitetsgennemgang af 6 danske folkelige organisationerAugust-september 2012Administrative retningslinjer for danske organisationer med rammeaftale med Udenrigsministeriet(juli 2012) indeholder en liste på i alt 14 generelle krav, somrammeorganisationer skal opfylde. Disse krav danner udgangspunkt for Udenrigsministeriets gennemgang af seks folkelige organisationer i 2012 med henblikpå indgåelse af rammeaftaler.De 14 krav kan inddeles i følgende hovedoverskrifter:a) Administrativ og faglig kapacitetb) Erfaringer med udviklingssamarbejdec) Danske udviklingsstrategierd) Samarbejdslandenes kontekste) Egenfinansiering og folkelig forankringPunkterne a) og c) har speciel vægt i den overordnede bedømmelse af organisationernes kapacitet ift. rammeorganisationskravene.KRITERIER:Fokus og specifikke spørgsmål:KOMMENTARER:a) Administrativ og fagligProcedurer, retningslinjer, formater: Ansvarsfordeling? Findes derDen administrative kapacitet erkapacitetmanualer? Er de delt med partnerorganisationer? Er de oversat tilgrundlæggende (sine qua non) – uden denPkt. 10+11+12+13+14relevante sprog?vil det ikke komme på tale at indgå enrammeaftale.Forvaltningsskik og omkostningsbevidsthed: Indkøbsprocedurer? Flyrejser,Kontakte KVA med henblik på bedømmelseper diem, seminarer?af og evt. kommentarer til senestmodtagne årsregnskaber.Program management og dokumentation af resultater og knowledgemanagement: Beskrivelse af M&E-system (baseline data,planlægningsværktøjer, rapporteringsformater, QA i hele kæden)? Er derfokus på outcome og impact? Hvordan anvendes information og videngenereret af M&E-systemet? Er der systematisk videndeling (learningloops)?Antikorruptions politik og etisk kodeks: Hvad er praksis, procedurer, ansvarog erfaringer? C-sager? Findes der en formuleret/skriftlig anti-korruptionspolitik og/eller etisk kodeks? Er det delt medpartnerorganisationer? Oversat til relevante sprog?

FN’s eller EUs terrorliste: Hvad er praksis, procedurer, ansvar, erfaringer?Personale: Hvilke faglige profiler findes? Procedurer for rekruttering oguddannelse?Forandringskapacitet: Hvordan tackles overgangen fra teknisk kapacitet tilkapacitet på organisationsudvikling, fortalervirksomhed ogrettighedsfokus? Hvilke overvejelser ift. den faglige personaleprofil?b) Erfaringer medudviklingssamarbejdePkt. 1+2+5+8Længerevarende engagement og kontinuitet i planlægning af indsatser:Antal år i udviklingsarbejdet (inkl. humanitære hvis relevant)? Erfaringermed projekt/program tilgang? Erfaringer med længerevarendeudviklingsprogrammer?Partnerskabssamarbejde og –tilgang. Hvordan defineres/beskrivestillægsværdien af partnerskabet? Har der været en dynamisk udvikling /forandring over tid? Hvordan tackles dilemmaet mellem (teknisk) fokus(smal tilgang) og civilsamfundssynergi (bred tilgang)?Kernekompetencer og fokusområder: Findes der kernekompetencer indenfor fortalervirksomhed, kapacitetsopbygning og serviceydelser (beskriv).Er der erfaring med og kompetence ift. partnerskabstilgang? Hvad erorganisationens nuværende / tidligere fokusområder / sektor / tema /Målgrupper / metoder?Kontekst- og landekendskab: Er der dokumenteret lande- og kerne/fokus-kendskab? Foretages der lande/kontekst analyser? Hvordan udarbejdes de(ekstern/intern kompetence)? Arbejder man med regionale perspektiver?c) Danske udviklingsstrategierPkt. 4+7Civilsamfundsstrategien: Hvordan bidrager organisationen til udvikling afet stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund (fortalervirksomhed,kapacitetsopbygning, serviceydelser)?Rettigheder og tværgående hensyn: Hvilke overvejelser i forbindelse medden nye udviklingsstrategi (maj 2012)? Specifikke tiltag ift. kvinder/køn,27

SRHR, MR, miljø/klima? Har det indflydelse på valg af partnere og/ellerlande og indsatser? Er der særskilt fokus på fattige og udsatte grupper?Lægges der vægt på transparens, ikke-diskrimination, deltagelse,ansvarlighed, grøn vækst, stabilitet og beskyttelse, sociale fremgang ogHRD?Regeringsinstitutioner: Er fattigdomsstrategier og andre nationalepolitikker/strategier reflekteret i lande/kontekstanalyser? Bidragerindsatsen ift. udmøntning af disse strategier? Støttes det lokalecivilsamfund ift. at indgå i policy dialog og monitering af regeringsførelse?Andre lokale aktører: Hvordan sikres samarbejde/koordination? Bidragesder til opbygning af partnernes kapacitet? Er der strategisk styring afbidrag? Indgår I eller partnere i nationale og internationale netværk?Erfaringer? Arbejder man udenfor ”familierne” (fagforeninger, kirkeligeorganisationer, søsterorganisationer)? Samarbejder man med RAOs ogforskningsinstitutioner?Egenfinansiering (20%): Hvor kommer midlerne fra i dag - medlemsbidrag,værdi af frivilligt arbejde, offentlige/private midler, indsamling (DanmarksIndsamlingen), andre donorer? Hvilken strategi er der lagt for at øgeegenfinansieringen? Er det realistisk at komme op på 20%egenfinansiering i 2013 eller 2014? Er det det værd?!Folkelig forankring: Hvad er medlemsbasen? Er der kontaktflader i form afsamarbejdsaftaler/netværk/platforme? Indgår organisationen ifortalervirksomhed/oplysning/kommunikation i DK? Involverer mandanskere i udviklingsarbejdet / det mellemfolkeligt arbejde? Erinformationer om organisationens arbejde let tilgængeligt påhjemmesiden?

Danske Handicaporganisationer (DH) - kapacitetsanalysen, 2011, skriv hvad DH har gjort i forhold til opfølgning på anbefalingerne ogtilføj evt. også andre bemærkninger til kapacitetsanalysen (på dansk)Anbefalinger:Opfølgning:Kommentarer:1. The consultants find that theorganisational setup around thedevelopment work is relevant, thepotential for increased crossutilisation of the DPOD resourcesbetween national and internationalactivities shall be explored on acontinuous basis – maintaining afocus on effectiveness.1)Øget involvering af DHs chefkonsulent påChefkonsulent:Projektbesøg til Uganda efteråret 2011rettighedsområdet.og arbejdet med handicaporganisationerne i relation tilFN’s handicapkonvention. Konsulentens involvering i2)Øget involvering af DHs formandrettighedsarbejdet vil fortsætte i forbindelse medi forhold til arbejdet med FNs handicapkomité.implementeringen af det kommende landeprogram iUganda.3)Involvering af DHs beskæftigelsesinitiativer(internationalt + nationalt) i forbindelse med FN’sChefkonsulent + DHs formand:Afviklet et seminar forstatssamling vedr. handicapkonventionen i DHs ulandsaktive medlemsorganisationer omkring FNsseptember 2011handicapkonvention,herunderarbejdetmedparallelrapporter samt det konkrete arbejde i FN’s4)Involvering af DHs direktør i arbejdet med blandt handicapkomité, herunder mulighederne for at komme iandet lokal organisering i Nepal og Ghanadialog med medlemmer i komitéen. Det er aftalt at laveet opfølgende seminar. blandt andet med fokus på5)Afdelingen for Internationalt Samarbejde (AIS) Uganda og den aktuelle parallelrapport.indgår i DHs tværgående arbejde med hensyn tilinvolvering af frivilligeChefkonsulent + DH’s formand:Deltaget i enpartnerskabsaktivitetsammenmedDH’s6)AIS bidraget med cases fra Nepal i forhold til, samarbejdspartner i Ghana. Fokus var påhvordan DH samarbejder med sine sydpartnere i handicapkonventionen, herunder udformning afforholdtilimplementeringenaf statsrapporter + parallelrapporter, handicapkomitéenshandicapkonventionen i forhold til DHs nationale funktion samt erfaringsudvekling omkring det danske ogkonsulenterghanesiskehandicapråd.Deteraftalt,atchefkonsulenten gennemfører et projektbesøg i Ghana i7)DH’s formand + AIS bidraget til at sætte fokus på oktober 2012 med fokus på handicaporganisationernesudviklingsbistanden under European Disability rettighedsarbejde i Ghana, herunder den foreståendeForum (EDF) generalforsamling i København i maj proces omkring statsrapporten og parallelrapporten.

2012 under det danske EU formandskab.Chefkonsulent:Bidraget til at udforme et notat om denrettighedsbaseredetilgang–setfraethandicapperspektiv. Notatet er anvendt i forbindelsemed at regeringen udformede en ny udviklingsstrategi iforåret 2012. Samtidig er notatet delt med ulandsaktivemedlemsorganisationeriforbindelsemedrettighedsseminar (se ovenfor) samt nationalekonsulenter i DH, der arbejder med DHs lokaleorganisering i de danske kommuner.Chefkonsulent:sammen med en medarbejder fraAfdelingen for Internationalt Samarbejde (AIS) deltagerchefkonsulenten i FORDI-netværket, herunder en deltplads i styregruppenNational konsulent på beskæftigelsesområdet +udsendt udviklingsarbejdertog afsæt i DH’s erfaringerpå beskæftigelsesområdet i relation til mennesker medhandicap (nationalt og internationalt). Sammenformulerede de et oplæg til DH’s formand, som hanholdt i forbindelse med FN’s statssamling i New Yorkseptember 2011.DH’sdirektør:I efteråret 2011 samt foråret/sommeren2012 været aktivt involveret i det lokale arbejde, somDH’s samarbejdspartnere udfører i henholdsvis Nepal ogGhana. Her er delt erfaringer og udfordringer i forholdtil lokal organisering i en paraply. Samtidig er der givetindspil til et strategipapir i forhold til lokal organisering iGhana.AIS:Arbejder med involvering af frivillige i forhold tilulandsarbejdet og deltager i en tværfaglig gruppe i DH-30

regiomkringinvolveringaffrivilligeihandicaporganisationernes (nationale) arbejde. AIS ertovholder på arbejdet i denne arbejdsgruppe.AIS:I forbindelse med afvikling af et nationalt seminaromkring implementeringen af handicapkonventionenfor DHs konsulenter i foråret 2012 bidrog AIS med casesfra Nepal i forhold til, hvordan DH’s samarbejdspartnerarbejdermedlokalimplementeringafhandicapkonventionen.Detteerefterfølgendebeskrevet i DH’s årsberetning (april 2012)DH’s formand og AIS:I forbindelse med EDFsgeneralforsamling i maj 2012 i København havde DH’sformand i samspil med AIS fået sat udviklingsbistandenpå dagsordenen. For første gang i EDFs historie blev dertaget en beslutning om, at EDF fremover skal engageresig i EU's udviklingsarbejde i samspil med de europæiskemedlemsorganisationer,dereraktiveiudviklingsbistanden.2. While remaining open to all DPOD1)DH har fortsat sit arbejde med at støtte ogmembers, the Mini-Programme rådgive de mindre erfarne organisationer i deresshould continue to specialise in the ulandsaktiviteter.support to the inclusion of smallerorganisations with less experience indevelopment work.I efteråret 2011/foråret 2012 har der været givet en delindividuel rådgivning til flere af de mindre erfarneorganisationer – blandt andet Sammenslutningen afUnge med Handicap (SUMH), Spastikerforeningen (nyforening i ulandsarbejdet), DHIF, Foreningen afDøvblinde, Foreningen af Stammere, Autismeforeningen(ny) og Danske Døves Landsforbund i forbindelse medforundersøgelser og projektansøgninger. Herudover haren organisation haft ekstern støtte i forhold til LFA-delen, en anden organisation har lagt den administrativedel i DH, da de ikke har ressourcerne i egen forening tilat løfte denne opgave. Samtidig har DH støttet enforening i at udvikle en strategi for sit ulandsarbejde.31

I slutningen af august måned er der planlagt et kursusfor de mindre organisationer, der er aktive iminiprogrammet.3. It is recommended that thestandard contract period for theexpat staff is two years withpotential for extension.DH har udsendt en udviklingsarbejder, siden denneanbefaling blev formuleret. Udviklingsarbejderen eri Nepal på en seks måneders kontrakt medmulighed for forlængelse, hvis det viser sig, at derertilstrækkeligtmedaktiviteterblandtminiprogramorganisationerne.Rationalet bag dette: se kommentarerUdsendelsen af en udviklingsarbejder blev iværksatefter et ønske om eventuelt atudvideminiprogramorganisationernes aktiviteter i Nepal. Fleremedlemsorganisationer har udvist interesse i forhold tilat påbegynde aktiviteter i Nepal.Flere af de mindre organisationer udtrykker, at det ervanskeligt for dem at engagere sig i et land, hvis ikke derer en tovholder, der kan støtte og faciliteresydpartneren og den danske organisation iudviklingsarbejdet.I øjeblikket arbejdes der med følgende danskeorganisationer i forhold til øget ny involvering i Nepal:DHIF, LEV, Autismeforeningen – her er allerede planlagtforundersøgelser - samt evt. Sammenslutningen af Ungemed Handicap (SUMH) og Sind.

4. It is recommended that the Det antages, at denne anbefaling stammer fra Siden DH ændrede på sit personelprogram, harpotential and limitations for DPOD organisationerne i Uganda.organisationerne ikke fået samme støtte, som da demember organisations to use thefleste miniprogramorganisationer i Uganda have enfield office is made clear.udviklingsarbejder siddende. Det har overvejende væretden praktiske støtte i forbindelse med afrapportering tilden danske partner, der er reduceret i forhold tiltidligere.I dag holder DH til sammen med et par ugandiskehandicaporganisationer. I det set-up har DHsmedarbejdere været i stand til at yde service og støttetilbesøgendedelegationerfradanskepartnerorganisationer. Dette inkluderer logistiskassistance (udlån af lokale til møder, praktisk hjælp tilindkvartering – og i mindre omfang – transport).32

Det har også været muligt for DHs medarbejdere atdeltage i flere aktiviteter gennemført med lokalepartnereunderbesøgfradedanskepartnerorganisationer og i den sammenhæng bidragetmed betydelig rådgivning om projekternes udførelse ogfremtidige gennemførelse.DHs medarbejdere har også i konkrete tilfælde spillet enaktiv rolle i faciliteringen af samarbejdet mellem nord ogsyd – senest i samarbejdet med FDDB og NADBU. DH erimidlertid bevidst om, at enkelte lokale partnere – iforskelligt omfang – oplever udfordringer i forhold tiladministrationen af MP.Det er derfor besluttet – med forbehold foreksisterende bevilling – at tilknytte en ”junior rådgiver”,som vil kunne levere støtte og rådgivning til lokale ogdanske organisationer under miniprogrammet. Dette eret aktivt forsøg på at imødekomme rapportensanbefaling i forhold til at udbygge støtte tilorganisationerne under miniprogrammet.DHs medarbejdere i Uganda støtter også de ugandiskeorganisationer i forhold til det regnskabstekniske,herundernyeforeningersomf.eks.Spastikerungdommen.5. The income statement in theannual report should only includeincome and expenses related to theoperational result of DPOD.Ledelsen i DH har valgt, at det er de totale indtægter ogudgifter vedrørende de udenlandske projekter, sommedtages i DH’s resultatopgørelse for at viseaktivitetsniveauet i den samlede projektportefølje.Men i note 1 til DH’s årsregnskab vises den indtægt, somDH har haft ved at administrere de igangværendeprojekter - og den tilsvarende udgift33

Der efterlyses en specifikation af indtægter og Disse to oversigter vises ikke i DH’s årsregnskab for ikkeudgifter på de enkelte projekter. Denne at gøre noterne til årsregnskabet for omfattende, menspecifikation findes i note 1 til DH’s årsregnskab.kan, hvis det ønskes, fremsendes til UM som separatenoter.Som grundlag for udarbejdelsen af note 1,udarbejdes der en oversigt over tilskud og forbrugfor de enkelte projekter, se bilag 1. Af denneoversigt fremgår det også, hvad der i regnskabet erreserveret til bevilgede - men endnu ikke udbetalte- tilskud til de enkelte projekter underMiniprogrammet.På endnu en oversigt er denne total (reserveret,men endnu ikke udbetalt) specificeret på deenkelte, igangværende projekter, se bilag 2

10. DPOD should consider investing Der er planlagt et skift af økonomisystem den 31.in an adequate bookkeeping system december 2012 til et økonomisystem (Navision),for project accounting.som uden brug af ”mellemregninger” kanproducere de rapporter, som Ulandsafdelingen harbrug for11. The final audited accounts could Vi har haft og har fortsat en løbende dialog medbe more detailed in order to make vores eksterne revisor om detaljeringsgraden i denthe presentation of accounts more separate revisionsberetning for Miniprogrammetinformative.Revisionen har ikke afsluttet revisionen af detudarbejdede regnskab for Miniprogrammet for 2011, såvi arbejder fortsat på, at deres beretning bliver sådetaljeret og informativ som muligt.

Kompetencer i Afdelingen for Internationalt Samarbejde i Danske Handicaporganisationer (DH)NavnLederi Afdelings for InternationaltSamarbejdeKompetencerLedelsesmæssig erfaring fra ulandsområdetStrategiudvikling og implementering.Projektudvikling og implementeringBudget og regnskabNetværkPolitisk interessevaretagelse – nationalt og internationalt.Fremme rettighederOrganisationsudviklingEU-finansieringStrategiudvikling og implementering.Projektudvikling og implementeringNetværkFremme rettighederLedelse og strategiBudget og regnskabOrganisationsudviklingFunding og virksomhedssponsoraterAdvocacy og kampagneHiv /aidsUdeerfaring fra Uganda og SydafrikaStrategiudvikling og implementering.Projektudvikling og implementeringFremme rettighederLigestilling og kønKommunikationNetværkUddannelseAkademisk

DH vil samtidig arbejde for at indgå i mulige alliancer med andre(danske) organisationer i forhold til EU-finansiering. DH har tidligere fåethenvendelse fra blandt andet Røde Kors og Ældresagen, der gerne så DHindgå i et EU-projekt i relation til vores målgruppe. Projektet blevimidlertid ikke bevilget. Med de kommende krav til egenfinansiering vildet være naturligt, at DH er opsøgende i relation til de andre danskeorganisationer for at afdække, om vi kan fremme et samarbejde irelation til EU-projektaktiviteter.DHharogsåetnordisknetværkbeståendeafnordiskehandicaporganisationer. Disse har i dag en rammeaftale med deresrespektive bistandsministerier. Det vil være naturligt at afdække etsamarbejde med de nordiske organisationer i forhold til evt. EU-samfinansiering og nordisk samfinansiering.Udover at ansætte en konsulent med erfaring i forhold til EU-finansieringovervejer DH at styrke sig i forhold til egenfinansieringen ved at ansætteen fundraiser, som kan være med til at fremme initiativer, der kanbidrage til egenfinansieringen. DH fik i foråret 2012 foretaget enkonsulentanalyseafmuligeindsamlingstiltag,somhandicaporganisationerne fremadrettet kan arbejde med i relation til atsikre den nødvendige egenfinansiering. Konsulentrapport foreligger.Foruden at arbejde med EU-finansiering i samspil med sydpartnere ogandre relevante netværk vil DH vurdere, om det er muligt at anvende endel af det kontingent, som medlemsorganisationerne betaler til DH, tilegenfinansiering. Det vil naturligvis afhænge af DHs samlede økonomi.Nordiske netværk:Atlas-Alliancen i NorgeSHIA i SverigeFIDIDA i FinlandEuropæiske netværk:International Disability and Development Consortium (IDDC)European Disability Forum (EDF)

Danske Handicaporganisationer (DH) er som udgangspunkt ikke enindsamlingsorganisation og har derfor begrænsede muligheder for atgennemføre f.eks. landsindsamlinger. Der er en forståelse medmedlemsorganisationer,somindebærer,atdetermedlemsorganisationerne, som har mulighed for at samle penge ind tilderes aktiviteter.Imidlertid har DH en forventning om, at vi i sit samspil med voresydpartnere samt nordiske og europæiske og globale netværk vil kunneskaffe en 20 % egenfinansiering i løbet af en indfasningsperiode på 3 – 4år.EU har ratificeret FN’s Handicapkonvention i 2010 og dermed også deintentioner, som ligger i konventionen. Dette ses også afspejlet i detseneste udkast til EU’s budget 2014 – 2020. Heri er det lykkedes deneuropæiske handicapbevægelse at få indskrevet handicapperspektivetsom et tværgående hensyn i EU’s udviklingsbudget samt i EU’s budgetfor menneskerettigheder. Derfor forventer DH, at det vil være muligt atopnå EU-finansiering til det internationale samarbejde i syd. Men andrekilder – nationale som internationale - vil også blive afsøgt, i respekt forovenfor anførte hensyn til vore medlemsorganisationer.