Udenrigsudvalget 2012-13
URU Alm.del Bilag 99
Offentligt
Desk review af
Rammeorganisations kandidater3F
September 2012
IndholdsfortegnelseListe over forkortelser .................................................................................................... 31.2.3.4.Baggrund for omlægning af støtten til de folkelige organisationer .................................. 4Desk-reviews formål og metode ................................................................................ 63F - kort fortalt ....................................................................................................... 8Gennemgang ift. kriterier ......................................................................................... 9Administrativ og faglig kapacitet ......................................................................... 9Erfaringer med udviklingssamarbejde ................................................................ 14Danske udviklingsstrategier .............................................................................. 16Samarbejdslandenes kontekst .......................................................................... 17Egenfinansiering og folkelig forankring ............................................................... 17
4.14.24.34.44.55.
Samlet vurdering................................................................................................... 19Administrativ og faglig kapacitet ....................................................................... 19Erfaringer med udviklingssamarbejdet ............................................................... 20Danske udviklingsstrategier .............................................................................. 20Samarbejdslandenes kontekst .......................................................................... 20Egenfinansiering og folkelig forankring ............................................................... 20
5.15.25.35.45.5
Bilag .......................................................................................................................... 21a.Terms for Reference ........................................................................................... 21
TERMS OF REFERENCE .............................................................................................. 21Follow-up Capacity Assessment of Candidates for Framework Agreements ....................... 21a. Candidate organisations ......................................................................................... 21b.c.d.e.Tidsplan og konsultationer ................................................................................... 25Skema med kriterier ........................................................................................... 26Opfølgning på kapacitetsanalyserne ...................................................................... 29Egenfinansieringsdokument ................................................................................. 43
f.Notat vedrørende internationalekontingenter og overenskomstfinansieret bistand tiludvikling ................................................................................................................. 48g.Liste over dokumenter for desk reviewet ............................................................... 49
2
Liste over forkortelser3FACCSOCSRDFCFOSGUFHCPIHBILOINGOKAKADKVALFALOMUSNGORAOS&BSiDSWOTTITUTORULSUMFagligt Fælles ForbundAkademikernes CentralorganisationCivilsamfundsorganisationerCorporate Social Responsibility (virksomhedernes sociale ansvar)Danish Fellowship CentreBelgium Development CooperationGlobal Union FederationHumanitarian Action, Civil Society, and Advisors (tidl. HUC)Internationale humanitære beredskabInternational Labour OrganizationInternational folkelig organisationKapacitetsanalyseKvindelig Arbejderforbund i DanmarkKontoret for kvalitetssikring og økonomistyring af udviklingsbistandenLogical FrameworkLandsorganisationen i DanmarkMedarbejderudviklingssamtaleFolkelig organisationResearch and Advocacy OrganizationSolidaritet & BistandSpecialarbejderforbundet i DanmarkStrengths, Weaknesses, Opportunities and ThreatsThe Ideal Trade UnionTerms of Reference (opgavebeskrivelse)UlandssekretariatetUdenrigsministeriet
3
1.
Baggrund for omlægning af støtten til de folkeligeorganisationer
Den nuværende strategiske ramme for støtten til folkelige organisationer er defineret i”Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene” fra december 2008 også bedrekendt som civilsamfundsstrategien.Det langsigtede overordnede mål for dansk støtte til folkelige organisationer er atbidrage tiludviklingen af et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund i udviklingslandene.For atindfri det langsigtede mål er der opstillet ni strategiske mål for den danske støtte tilcivilsamfundsudvikling i udviklingslandene:1.2.3.4.5.6.7.8.9.Fremme af en levende og åben debat nationalt og internationaltFremme af et repræsentativt, legitimt og lokalt forankret civilsamfundFremme af kapacitetsudvikling, fortalervirksomhed og netværksmulighederFremme af fokus på rettighederFremme af fleksible og relevante indsatser i skrøbelige stater og situationerFremme af civilsamfundsstøtte i den danske bilaterale og multilaterale bistandDanske organisationers inddragelse i udviklingsarbejdetSamarbejde med andre interessenterMål og resultater
Civilsamfundsstrategien lægger også vægt på, at de danske organisationer:a) Bidrager med en tillægsværdi ud over det finansielle i udviklingsarbejdet. Dennetillægsværdi skal ses inden for en række forskellige områder, så som faglig viden,internationale kontakter og mangfoldighed;b) Styrker den mellemfolkelige forståelse og partnerskaber til udveksling af ideer oggensidig læring både i Syd og Nord;c) Arbejder for at fremme den folkelige forankring i Danmark, herunder sikre en solidmedlemskreds og økonomisk uafhængighed. Dette indebærer blandt andet, atrammeorganisationerne skal bidrage med 10 pct. (nu i 2012 og fremover 20 %) iegenfinansiering. Den folkelige forankring skal ses i en helhed og omfatter ogsåaspekter som omfanget af frivilligt arbejde og engagement.d) Fremmer forståelsen i den danske befolkning for udviklingsarbejdet. Dette understregesblandt andet ved, at organisationerne kan anvende op til 2 pct. af bevillingerne tiloplysningsarbejde i Danmark.Strategien lægger derudover vægt på støtte til kapacitetsopbygning afcivilsamfundsorganisationer og fremme af fortalervirksomhed. Støtte til serviceydelser kanikke stå alene, men bør forbindes med kapacitetsudvikling og fortalervirksomhed på lokalt,regionalt eller nationalt plan.Der er på finansloven 2012 afsat godt 1 mia. kr. til danske folkelige organisationersgennemførelse af aktiviteter under civilsamfundsstrategien. Arbejdet gennemføres dels somstøtte under rammeaftaler med større danske organisationer, dels som støtte i form af tilskudtil puljeordninger og endelig i form af støtte til programmer og større enkeltprojekter.De nuværende seks rammeorganisationer er: MS Action Aid Danmark, Folkekirkens Nødhjælp,IBIS, Dansk Røde Kors, Red Barnet, og CARE Danmark. Rammeorganisationerne får på
4
finansloven 2012 i alt 545 mio. kr. Rammerne ligger på mellem 48 (CARE) og 149 (MS/ActionAid Denmark) mio. kr. årligt.Støtten til programmer, større enkeltprojekter og puljeordninger udgør på finansloven 2012 ialt 478 mio.kr.Der er i de senere år blevet gennemført en række tiltag for at effektivisere arbejdet medstøtten til danske folkelige organisationer, senest med introduktionen af programtilgangenunder enkeltprojektmodaliteten, hvorved der er åbnet mulighed for, at størreenkeltprojektorganisationer kan få støtte til tematisk og/eller geografisk baseredeprogrammer, som samler flere enkeltindsatser i én bevilling.Der er p.t. 13 programorganisationer: 3F, AC International Børnehjælp, ADRA Danmark,Caritas Danmark, Danmission, Danske Handicaporganisationer (ogsåparaply/puljeorganisation), Foreningen Sex og Samfund, Friluftsrådet, GhanaVenskabsgrupperne, Ulandssekretariatet, Verdensnaturfonden (WWF), Vedvarende Energi,Verdens Skove samt en paraply/puljeorganisation, Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, somhar vist interesse for at indgå en rammeaftale.Som del af forberedelsen til overgangen fra projekt til tematisk og/eller geografiskprogrambaseret tilgang blev der gennemført kapacitetsanalyser af de 14 organisationer. Deførste analyser blev igangsat i 2009 og den sidste i 2011. De nuværendeprogramorganisationer har således maksimalt kun 2-3 års arbejdserfaringer somprogramorganisationer. . Flere organisationer har dog tidligere anvendt programmatiskeelementer i deres arbejde, og en enkelt1har tidligere været rammeorganisation. I store træker det dog stadigvæk relativt nyt for de 14 organisationer at arbejde strategisk med enprogrammatisk tilgang til udviklingssamarbejdet.Nogle af program- og puljeorganisationerne har nu en samlet portefølje, der nærmer sig demindre rammeorganisationers, og derfor har man besluttet at se nærmere på mulighederne forgradvist at omlægge et antal programaftaler og puljer til rammeaftaler.Derfor har man nu igangsat et desk-review af 6 af de nuværende program- og inkl.puljeorganisationer. Med udgangspunkt i de eksisterende kriterier for rammeorganisationer,eksisterende materiale mv. har man vurderet mulighederne for, at de første 6 organisationerkan blive rammeorganisationer fra 2013.2På forslag til finanslov 2013 er der afsat 160 mio. kr.til nye rammeorganisationer. Det er planen, at de resterende organisationer bliver inkluderet ien vurderingsproces i løbet 2013.Et mere strategisk samarbejde gennem rammeaftaler vil naturligt hænge sammen med øgetkrav om mål- og resultatstyring fra organisationer. Derudover er det hensigten, at dengradvise omlægning til flere rammeaftaler vil mindske Udenrigsministeriets administrativetransaktionsomkostninger og betyde et øget fokus på politikdialog og mål- og resultatstyring.Rammebeløbene vil fremover blive reguleret på baggrund af en styrket mål- og resultatstyring.Egenfinansiering i forhold til rammeorganisationer et er andet område, hvor der er sketændringer, og hvor der ønskes større folkelig forankring og mindre afhængighed af Danida-midlerne. Egenfinansieringskravet for rammeorganisationerne øges fra 10 pct. til 20 pct., og12
Ulandssekretariatet havde indtil 2004 en rammeaftale.Se mere om metoden under afsnit 2.
5
åbner samtidig for større differentiering af finansieringskilderne med minimum 5 pct. viaprivate midler rejst i Danmark og 15 pct. fra andre kilder, herunder andre donorer gennemsamfinansieringsmodaliteter. Det er planen, at den nye ordning indfases gradvist og så vidtmuligt tager hensyn til de enkelte organisationers udgangspunkt og muligheder. Anvendelse afegenfinansieringen vil fremadrettet kunne anvendes mere fleksibelt.Tendensen i det globale udviklingssamarbejde retter sig i stigende grad mod bl.a. at styrke ogudvikle ejerskab og forankring i syd, og det gælder også for området for støtte til folkeligeorganisationer. Derfor vil muligheder for at støtte de folkelige organisationer direkte i syd ogsåfremover blive undersøgt for at finde modeller for, hvordan det bedst kan gøres.Det er forventningen, at evalueringen af civilsamfundsstrategien, som gennemføres i2012/2013, kan anvendes til inspiration vedr. mål- og resultatstyring samt til modeller forhvordan støtte til folkelige organisationer i syd kan støttes mere direkte.Formålet med evalueringen er i øvrigt at:”to collate lessons learned from the operationalisation of the Danish strategy forsupport to civil society with a particular focus on results relating to Strategic Goal1 (Promotion of a vibrant and open debate nationally and internationally),Strategic Goal 2 (Promotion of a representative, legitimate and locally based civilsociety) and Strategic Goal 3 (Promotion of capacity development, advocacy workand networking opportunities).”Evalueringen vil komme med anbefalinger vedr. den fremtidige operationalisering afcivilsamfundsstrategien, inkl. på de tre niveauer: på det overordnede strategiske niveau; 2) pålandeniveau og 3) på det organisatoriske niveau. Anbefalingerne vil både være rettet modDanida, de danske folkelige organisationer og andre partner med ansvar for gennemførelsen afstrategien. Evalueringen forventes afsluttet i foråret 2013.
2.
Desk-reviews formål og metode“The general objective of the assignment is to provide the Department ofHumanitarian Action, Civil Society, and Advisors (HCP) with a basis for decisionregarding future support to possible framework organisations from 2013.”
Formålet med desk-reviewet er ifølge Terms of Reference (ToR)3:
Desk reviewet skal dels udarbejde en matrix med status på operationaliseringen af de 14betingelser/kriterier og dels 6 del-rapporter med hovedkonklusioner ift. de potentiellerammeorganisationskandidater.Reviewets første opgave var at udarbejde en fælles matrix for de eksisterende 14betingelser/kriterier for rammeorganisationer til brug for gennemgang af dokumenter,strukturere den videre diskussion med organisationerne og rapportskrivning.4
34
Se anneks a for de fulde ToRSe anneks c for matrix med kriterier
6
I følge ”Generelle retningslinjer for danske organisationer med rammeaftaler medUdenrigsministeriet” (august 2012), skal rammeorganisationerne til enhver tid opfyldefølgende betingelser:1. Rammeorganisationen skal kunne dokumenterelængerevarende engagement ogkontinuiteti planlægningen af sine indsatser og kunne beskrive sinekernekompetencerog fokusområder.2. Rammeorganisationen skal bidrage med enegenfinansiering på minimum 10 pct.5afdet samlede danske offentlige tilskud til den pågældende rammeorganisations program-og projektaktiviteter under rammebevillingen.3.Rammeorganisationens udviklingsvirksomhed finansieret over rammen, herunder valgaf samarbejdslande, -partnere, målgrupper, specifikke indsatsområder ogaktivitetstyper, skal medudgangspunkt i Civilsamfundsstrategien til enhver tid bidragetil opfyldelsen af danske udviklingspolitiske målsætninger.4. Rammeorganisationen skal koncentrere indsatser finansieret over rammen i etbegrænset antal lande og udvikle landestrategiermed henblik på en strategisk styringaf indsatserne.5.Aktiviteter finansieret over rammen skal relatere sig tilsamarbejdslandets strategier forfattigdomsbekæmpelse.6. Rammeorganisationen skal i sin overordnede strategi beskrive, hvorledes den forholdersig til detværgående hensyni dansk udviklingspolitik: 1) ligestilling, 2) godregeringsførelse, menneskerettigheder og demokrati og 3) miljø, samt tilprioritetsområdet hiv og aids.7.Aktiviteter finansieret over rammen skal formuleres som led istørre sammenhængendeudviklingsprogrammer inden for afgrænsede temaer og sektorer, og der skaludarbejdes strategier herfor.8. Rammeorganisationen skalsamarbejde eller koordinere tæt med relevante aktører ogstøtte lokale samarbejdspartneres kapacitettil effektivt at gennemføre sine aktiviteter,jf. målsætningerne i Paris erklæringen fra 2005 og Accra handlingsplanen fra 2008.9. Rammeorganisationen skal sørge for, at der internt i organisationen opretholdes ogvidereudvikles et tilfredsstillende niveau foradministrativ og faglig kapacitettilaktiviteternes gennemførelse og kvalitetssikring, herunder en professionel forberedelse,gennemførelse, overvågning og evaluering af aktiviteterne.10. Rammeorganisationen skal sikre at partnerorganisationer og andre, der får del irammetilskuddet, ikke står opført på hverkenFN’s eller EU’s terrorliste.11. Rammeorganisationen skal iagttagegod forvaltningsskik og udviseomkostningsbevidsthedi administrationen af rammemidlerne.12. Rammeorganisationen skal have udarbejdet enantikorruptions-politik og et etiskkodeksfor sit arbejde og for forvaltningen af midler.13.Rammeorganisationen skal dokumentereresultater af sine indsatser.14. Rammeorganisationen skal dokumentere enstærk og vedvarende folkelig forankring.Kriterierne blev grupperet i 5 hovedområder (Administrativ og faglig kapacitet, Erfaringer medudviklingsarbejdet, Danske udviklingsstrategier, Samarbejdslandenes kontekst samtEgenfinansiering) og fokus og specifikke spørgsmål blev formuleret til hver hovedgruppe.
5
Som nævnt planlægges det at ændre egenfinansieringskravet fra 10 til 20 pct. Ændringen vil blivereflekteret i den kommende revision af retningslinjerne for rammeorganisationerne.
7
Reviewet har i forhold til dokumenter fokuseret på de seneste kapacitetsanalyser (både fra dethumanitære område og fra udviklingssamarbejdet), appraisal-rapporter og årsregnskaber.Derudover har organisationerne indsendt oversigter over opfølgning på anbefalinger frakapacitetsanalyserne og deres forslag til, hvordan kravet om egenfinansiering vil blivehåndteret. Det indgår også i baggrundsinformationen for arbejdet. Organisationerneshjemmesider er blevet gennemgået som en del af bedømmelsen af organisationernes folkeligeforankring og oplysningsaktiviteter i Danmark.Reviewet har på baggrund af dokumentgennemgangen udarbejdet første udkast til rapport,som er blevet udsendt til organisationerne inden heldagskonsultationen vedr. udvalgtespørgsmål. Konsultationerne blev gennemført som åben og konstruktiv dialog, hvororganisationer har uddybet relevante spørgsmål. Efter konsultationerne har teamet ibegrænset omfang modtaget yderligere information f.eks. vedr. specifikkepersonalekompetencer, lønomkostninger og egenkapital, før det endeligt udkast til rapport forhver organisation blev færdiggjort. Udkastet udsendes til organisationerne til kommentarer forfaktuelle fejl og mangler, ligesom, HCP mv.Review-teamet har også inddraget Kontoret for kvalitetssikring og økonomistyring afudviklingsbistanden (KVA) pga. af deres ansvar ift. godkendelse af årsregnskaber, erfaringermed tilsyn af eksisterende rammeprogrammer, indberetning af sager om mistanke omkorruption mv. Sagsbehandlere fra HPC har deltaget i de respektive konsultationer i detomfang, det har været muligt.Review-teamet vil gerne takke alle organisationerne for at have medvirket både konstruktivtog åbent i konsultationerne. Også under stort tidspres.
3.
3F - kort fortalt
3F - Fagligt Fælles Forbund - er Danmarks største fagforbund, som blev dannet 1. januar 2005ved en fusion af Kvindeligt Arbejderforbund (KAD), som stod for 20 pct. ogSpecialarbejderforbundet i Danmark (SiD), som stod for 80 pct. 3F er sammen med 17 andreforbund medlem af Landsorganisationen i Danmark (LO)og udgjorde pr. 31.12.2011 med sine349.049 medlemmer ca. 31 pct. af LO’s medlemmer. 3F har i de seneste år haft en betydeligmedlemsnedgang og det internationale arbejde uden for EU og EU’s nabostater blev afforbundets hovedbestyrelse i 2006 nedprioriteret. Det fandt dog hurtigt et nyt stabilt leje og erigen – senest med tilbageflytningen til forbundshuset i november 2011 – blevet styrket ved atden særskilte enhed under forbundet, som varetager solidaritets- og bistandsarbejdet, erblevet en mere integreret del af forbundets arbejde. Dette indebærer bl.a. støtte specielt ift.HR og har dermed givet en styrkelse af kapaciteten til programimplementering.Målsætningen for 3F’s internationale arbejde er at bidrage til en mere retfærdig, social ogbæredygtig udvikling i verden, fred og sikkerhed, sundhed og demokrati, hvor grundlæggenderettigheder (arbejdstageres, kvinders, børns og oprindelige folks rettigheder) respekteres.3F’s forbund har været engageret i solidaritets- og udviklingsbistand siden 1980'erne og harmodtaget støtte fra UM over en længere årrække. Siden 2002 er 3F overgået fra projektstøttetil mere sammenhængende regionale programmer i Latinamerika, fra 2005 i Sydlige Afrika ogfra 2011 i Sydasien. For indsatsen i Gaza/Vestbredden er det også strategien at fortsætte meden mere programmatisk og regional tilgang.
8
Igangværende programmer er:
RegionSydlige AfrikaLatinamerikaSydasienGaza/Vestbredden
ProgramStyrkelse af fagbevægelsens rolleStyrkelse af fagbevægelsens rolleTekstil og beklædningsarbejderes forholdStyrkelse af fagbevægelsens institutionalisering
Bevilling23,4 mio. kr.27,8 mio. kr.7,8 mio. kr.6,3 mio. kr.
Periode2010-122011-142011-132010-12
3F’s kapacitet til implementering af Danida-finansierede programmer har været gennemgåetflere gange gennem årene (1998, 2000, 2004 og 2009). Der er sket en løbende opfølgning påanbefalinger fra kapacitetsanalyserne, og 3F har på eget initiativ udarbejdet en opdateretstatus på anbefalingerne fra 2009.
4.
Gennemgang ift. kriterier
Med udgangspunkt i de 14 kriterier opstillet i ”Generelle retningslinjer for danskeorganisationer med rammeaftaler med Udenrigsministeriet” (juli 2012), har konsulentteametgennemgået en række nøgledokumenter for at kunne belyse organisationens kapacitet ift. defem hovedgrupper, som kriterierne er inddelt i:
4.1
Administrativ og faglig kapacitet
Der er 6 ansatte på hovedkontorets Solidaritets- & Bistandsenhed (S&B) i København, hvorafén udelukkende varetager arbejde i forhold til Central- og Østeuropa. Regionalkontorerne erbemandet med 2 udstationerede danskere og 11 lokalansatte6i det sydlige Afrika (Maputo,Mozambique) og 1 udstationeret dansker og 11 lokalansatte i Latinamerika (Managua,Nicaragua). ). Begge regionalkontorer har kontorfællesskab med Ulandssekretariatet. Dertilkommer 1 dansk rådgiver på hvert af kontorerne i hhv. Asien (Dhaka, Bangladesh) og iMellemøsten (Ramallah, Vestbredden).Den høje grad af decentralisering med to stærke regionalkontorer, der er tæt på partnerne,både ift. faglig sparring og kapacitetsopbygning inden for administration og økonomistyring eret kendetegn for 3F. 3F ser decentraliseringen til regionalkontorerne som en langvarig proces,og der er ikke planer om umiddelbart at ændre den igangværende proces. Den storeudfordring består i at skabe sammenhæng i organisationen – strategisk og på tværs afregionerne. 3F mener, at repræsentation ude er vigtig i forhold til dialog med partnerne, somhar behov for et tæt samspil for at opbygge kapacitet. Dog sker der i Latinamerika en gradvisnedtoning af regionalkontoret i takt med, at de nationale forbund eller GUF-kontorerne7somde naturlige, eksisterende fagforeningsstrukturer, overtager ansvaret for kapacitetsopbygningog udvikling af fortalervirksomhed.4.1.1Administrativ kapacitet2009 kapacitetsanalysen konkluderer, at 3F har en høj standard for forvaltning af programmerog projekter i alle dens faser, og på den baggrund anbefaledes det på daværende tidspunkt atindgå en programaftale med 3F. Det konkluderes også, at den finansielle forvaltning udføres6
Af de 11 ansatte i Maputo er 5 programpersonale og 6 støttepersonale inklusiv vagter; i Latinamerika erder 7 programansatte og 4 støttepersonale. De fleste medarbejdere i kategorien ”støttepersonale” er påbegge kontorer fælles med Ulandssekretariatet.7GUF (Global Union Federation) er de transnationale brancheforbund.
9
på en velstruktureret og meget decentraliseret facon samt, at der for den finansielleforvaltning af Danida-midler findes en komplet administrativ manual med alle regler ogprocedurer samt tilhørende formater og instruktioner og ansvarsfordeling (KA, 2009, p.vii).Ligeledes anvendes anti-korruptionsklausulen i partneraftaler (KA, 2009, p.33).Der er med ansættelse af en ny international økonomi koordinator pr. 1.april 2012 sket enopgradering af funktionen, idet den nye medarbejder er ansat på fuld tid ift. den tidligere, dervar ansat på 80 %.Kapacitetsanalysen anbefalede specifikt atgennemgå alle administrations- ogkonsulentaktiviteter for at sikre, at de er korrekt klassificeret i de følgende tre typer:administration, projektstyring og tilført værdi (kapacitetsopbygning, teknisk rådgivning etc.).Ifølge egne oplysninger har 3F i 2010 skærpet sit fokus på at monitorere og kvalitetssikreforbruget af menneskelige ressourcer. Der gøres bl.a. ved brug af opgavebeskrivelser på hverenkelt opgave, og forbruget af rådgivnings-, tilsyns- og monitoreringstimer ved større enkeltaktiviteter kontrolleres. I juli 2012 oplyses det, at systemet for kvalitetssikring ogtimeregistrering, samt øget fokus på værditilførsel er under indkøring i alle dele aforganisationens solidaritets- og bistandsaktiviteter.Beredskab i tilfælde af nødsituationer. Der findes ikke nedskrevne procedurer for beredskab itilfælde af katastrofesituationer. 3F understreger, at organisationen har en 24 timerstelefonservice alle ugens dage, og at der er tale om en relativ lille enhed med 6 mennesker,som har mobiltelefonerne åbne og kan kontaktes døgnet rundt. Kommandolinjerne er klare ogsamles hos sekretariatslederen. Partnerorganisationerne har en kontaktlinje til de regionalekontorer. Man har f.eks. oplevet, at der var statskup i Honduras under ferieperioden, men detblev samlet op via regionalkontoret. Der er også under sekretariatslederens fravær mulighedfor at overføre penge mv. Detanbefalesinden 31.1.2013 at formalisereberedskabsstrukturen og indarbejde den som en del af den nye reviderede manual og/ellerpersonalehåndbogen. Se også nedenfor under4.4. Samarbejdslandenes kontekst.Anti-korruption, etisk kodeks og C-sager. Alle partnerskabsaftaler indeholder Danidas anti-korruptionsklausul og henvisninger til Danidas retningslinjer. Partnerskabsaftalerne er påengelsk, portugisisk og spansk.3F har i forbindelse med tilbud på en Danida-opgave udarbejdet og vedtaget et dokument medet detaljeretBusiness Ethics and Integrity Policy and Managment System,som indeholderoplysninger om organisations forretningsetik. Dokumentet findes på engelsk, men er ikkeudbredt generelt i organisationen eller blandt partnere. Detanbefales,at dokumentetoversættes til spansk og portugisisk og indarbejdes i den administrative manual og anvendesudadvendt ift. partnerne for at fremme god forretningsetik.Procedurer for omkostningsbevidsthed i forbindelse med flyrejser, seminarer og tjenesterejserer ikke specifikt nedfældet i manualer, men betegnes som en del af organisationskulturen. Manrejser på økonomiklasse, og der foretages en afvejning af flyvetid ift. pris. Ligeledes er deropmærksomhed ift. hvor møder – også partnernes – afholdes for ikke at skrue niveaueturealistisk op. Detanbefalesat udarbejde procedurer for omkostningsbevidsthed og deledisse med partnerne som en del af partnerskabsaftalerne.3F satser på forebyggelse og tager udgangspunkt i en tæt opfølgning afpartnerorganisationerne ift. overholdelse af de foreskrevne retningslinjer og procedurer ift.
10
omkostningsbevidsthed og gennemsigtighed. De lokale programmedarbejdere er instrueret i atrapportere, hvis ikke eventuelle problemer eller uregelmæssigheder kan løses lokalt. Mansøger at bruge de enkelte eksempler til læring. F.eks. havde man en sag fra Guatemala, hvoret bestyrelsesmedlem havde lavet mad til et fællesarrangement og gerne ville modtage ethonorar. Dette blev taget op af 3F, som brugte lejligheden til at diskutere transparens ogprocedurer.Erfaringen viser, at det er de lokale programmedarbejdere, der i kraft af deres lokalkendskabopdager uregelmæssigheder med dobbeltbilag, priser, der ikke svarer til det reelle niveau etc.Efterfølgende er det den regionale bogholders ansvar at følge op ift. de partnere, somprogrammedarbejderne har bemærkninger på ift. regnskabspraksis og økonomistyring.3F har tidligere haft C-sager i Swaziland og Nicaragua, som er endt hhv. med politianmeldelseog domfældelse.Administrative manual. Den administrative manual har været under revision i det sidste 1½ år.Det har trukket i langdrag, da man har kørt en meget inklusiv proces ift. det danske personalepå regionalkontorerne, som igen har været ansvarlige for at inddrage det lokale personale forat sikre ejerskab. 3F erkender langsommelighed og behovet for at færdiggøre revisionen inden31.3.2013. Man forudser også et behov for tilpasning ved overgangen til rammeorganisation,ligesom det vil være vigtigt at oversætte manualerne til spansk og portugisisk, selvommanualerne bruges af det lokale 3F personale, som arbejder på engelsk. Detanbefalesatarbejdet med at revidere den administrative manual prioriteres højt og have det afsluttetsenest 31.3.2013.Lønniveau. 3F er sammenlignet med lønniveauet i lignende organisationer i det danskeulandsmiljø og med statens generelle overenskomster for ACer (trin 36-38) ikke lønførende.Udsendte medarbejdere følger Danidas retningslinjer for udsendt personel, dog modtager 3Fspersonale udelukkende 10 % pension mod 17,1 % for Danida-udsendte, men tillæggesimidlertid 5,7 % til basislønnen som kompensation. Regionalkontorerne i Nicaragua ogMozambique har ligeledes foretaget sammenligninger med andre danske og internationaleorganisationer og konkluderer på den baggrund, at man ligger på et rimeligt niveau ift.kompetencer og krav. Diæter ved udlandsrejser ligger på 455 kr. i døgnet og således tæt opad Finansministeriets anbefalede takst. Der er faste takster for bestyrelseshonorarer,kursusgodtgørelse mv.8Terrorlister. Der er ikke faste procedurer for at tjekke nuværende eller potentiellepartnerorganisationer ift. EU's og/eller FNs terrorlister. Det erkendes, at man i bådeLatinamerika og Mellemøsten kan være i situationer, hvor der indirekte er kontakt medmiljøer, der kunne være på disse lister. Normalt forlader man sig på det indgående kendskabtil partnerorganisationen. Der er behov for at være opmærksom på snitflader ift. 3Fs generellesolidaritetsarbejde, som i nogle tilfælde arbejder med andre organisationer. Detanbefales,at3F udarbejder en fast praksis mht. at screene relevante terrorlister ved indgåelse af nyepartnerskaber, samt som en fast årlig praksis.
8
Notat vedrørende lønninger i 3F, 16.8.2012. 3F refererer til en undersøgelse af lønninger foretaget af U-landsnyt.dk i 2010:www.u-landsnyt.dk/nyhed/25-08-10/336000-kr-det-er-loenforskellen-mellem-u-landsmilj
11
4.1.2Faglig kapacitetDet er en særlig styrke, at 3F udnytter sine komparative fordele indenfor en række bestemtebrancher i Danmark og i udviklingslandene på baggrund af en analyse af partnernes behov ogprioriteringer. 3F trækker på sit bagland i den danske fagbevægelse, bl.a. via brancheklubberog arbejdspladser, hvilket giver en særlig styrke ift. faglige organisationer isamarbejdslandene. Dette fremhæves som en særlig tillægsværdi, som bl.a. også sætter 3F istand til at indgå i kritisk dialog med sine partnere (Desk appraisal, 2012, p.12).I 2006 blev 3F’s internationale afdeling nedlagt og Solidaritets- og Bistandsenheden (S&B)flyttede i 2007 sammen med Ulandssekretariatet i kontorer uden for forbundshuset. Der varsom nævnt tale om en nedprioritering af internationalt arbejde uden for EU og EU’snabostater, hvilket førte til en reduktion af antallet af medarbejdere i S&B enheden ogetablering af kontorfællesskab med Ulandssekretariatet i København. For S&B enheden var denøgede kontakt med andre ulandsorganisationer (Projektrådgivningen, Razón,Ulandssekretariatet) en fordel, mens kontakten til 3F’s forbundshus blev svagere. Imidlertid er3F’s S&B-enhed igen blevet styrket på det personalemæssige efter tilbageflytningen tilforbundshuset i november 2011, hvor HR-afdelingen yder en væsentlig støtte ift.medarbejderudvikling og nyansættelser. Der er ligeledes støtte at hente ift. ledelsesarbejdetog økonomistyring ved den generelt forbedrede integration i 3F som helhed.Desk appraisal (maj 2012) af det regionale program for det sydlige Afrika konstaterer, atsekretariatet og regionalkontoret er professionelle og i stand til at håndtere implementering afinternationale udviklingsprogrammer (Desk appraisal, p.8). Formuleringen af det nye regionaleprogram i det sydlige Afrika 2012-2018 bygger på erfaringer fra tidligere programmer oganbefalinger fra 2011-reviewet, bl.a. med et øget fokus på partnernes kapacitet (ibid., pp. 6-7). Dette tyder på god praksis for erfaringsopsamling og organisatorisk læring, ligesom 3Fsinitiativ til systematisk opfølgning på anbefalingerne fra kapacitetsanalysen gør.Kernekompetencer. 3F har i modsætning til mange andre danske folkelige organisationer aldrigarbejdet medservice delivery,men har organisationsudvikling, kapacitetsopbygning ogfortalervirksomhed som sine kernekompetencer. Det kan imidlertid være en udfordring at findeden rette balance mellem teknisk/faglig kapacitet og fagforeningserfaring, hvor det sidste imange tilfælde ses som en nødvendig tillægsværdi i forhold til lokale partnere.Tillægsværdien af samarbejdet med 3F er i de lokale partneres øjne, at 3F taler samme sprogpå baggrund af en fælles fagforeningsbaggrund, at deres erfaringer gennem det konkretesamarbejde, kan anvendes til den lokale arbejdsmarkedssammenhæng samt at 3F kan giveadgang til regionale og globale fora, hvor f.eks. transnationale virksomhedernes tiltag kanadresseres.3F har gode erfaringer med at etablere samarbejde med forskellige institutioner oguniversiteter for derved at kunne inddrage ekspertviden, selvom man erkender, at dengenerelle vidensdeling kunne være bedre.Kompetenceudvikling sker på baggrund af MUS-samtaler og omfatter også personalet påregionalkontorerne. Bl.a. har flere programmedarbejdere deltaget i DFC-kurser i Danmark.Desuden lægges der vægt på, at programmedarbejderne kommer på skræddersyede kurser ibl.a. tilsyn, arbejdsret, arbejdsmarkedsforhold samt generelle programstyringsredskaber (LFA,
12
budget mv.). Det gælder også for de danske medarbejdere, at der lægges vægt på oplæring iarbejdsmarkedsspecifikke forhold og problemstillinger.Ved ansættelserne prøver man at sikre en nogenlunde ligelig kønsmæssig sammensætning afpersonalegruppen. Det er endnu ikke lykkes på hovedkontorsniveauet, men påregionalkontorerne er der en rimelig kønsbalance, selvom der i Latinamerika er tendens til atdet er kvinder i støttefunktionerne.Program management og monitorering3Fs management set-up beskrives som konsistent, i stand til at sikre ansvarlig administration(accountability) og understøtte strategisk planlægning (Desk Appraisal, 2012, p 18). Ligeledesbedømmes monitorerings- og evalueringssystemet for det nye regionalprogram at være solidt,idet det starter simpelt og udvikles gradvist. Det er positivt, at partnerne har ejerskab tilindikatorer, at der lægges vægt på omkostningseffektivitet ogdownward accountability(ibid.).3F har siden 2009 satset på at opbygge kapacitet ift. resultatmåling (impactassessment)ogfølger således op på anbefalingerne fra 2009, der også rettede sig specifikt ift. at etablereindikatorer ift. udviklingsmål for at fokusere på forandringer i brancherne og hossamarbejdspartnerne (LA appraisal, 2009, p.vii). Disse anbefalinger har i 2010 ført til, atmedarbejderne har fået efteruddannelse, at emnet er diskuteret internt i organisationen, og atder er truffet beslutning om at integrere resultatmåling som en fast del afmetodemanualen/værktøjskassen. Der er udført impact studie i Nicaragua, og der er planlagtet studie i Cuba og et baseline studie i Bolivia. Det er planen, at de indhøstede erfaringer skalindgå i den opdaterede metodemanual (efterår 2012) og udrulles i øvrige programmer i 2013.I Latinamerika har man gennem længere tid bestræbt sig på at digitalisere systemet, ligesomder lægges vægt på ikke at samle for megen information ind, da man ikke har kapacitet til atanalysere den. Det er en udfordring, at uddannelsesniveauet i de lokale fagforeningspartneregenerelt er lavt, og det derfor er en udfordring at få partnerne til selv at anvende denindsamlede information f.eks. til afrapportering over for medlemmer på egne kongresser oggeneralforsamlinger. Der er lagt en indsats i at udarbejde såkaldte ”super-indikatorer”, deraggregerer information på programniveau omimpact(stigende medlemstal, forekomsten afarbejdsulykker, forbedringer på ligestillingsområdet etc.). Det er planen, at dette kommer til atindgå i den reviderede metodemanual som dokumentation på fagforeningernes virke. Det erforeløbigt diskuteret på regionale partnermøder og vil senere blive udrullet i specifikkebrancher.3F ser en udfordring i at få partnerne til systematisk at rapportere på de valgte indikatorer ogderved få monitoreringen til at hænge sammen med de lokale partnernes egne strategiskeplaner. Hvis man lykkes med det, er spørgsmålet omaccountabilityift. alle interessenter løst.Derimod forudser 3F ikke større udfordringer i at anvende samme type indikatorer i det nyeSydlige Afrika program, selvom der kan være visse lokale forskelle f.eks. i opgørelsen afmedlemstal, som kræver noget tilpasning.Metodemanualen, som indeholder redskaber til monitorering, er under revision kommer til atindeholde kvalitative metoder somMost Significant Changes(MSC) og arbejdet medimpact-grupper. Detanbefalesat prioritere færdiggørelse af manualen inden 31.3.2013.
13
4.2
Erfaringer med udviklingssamarbejde
Som nævnt i indledningen, administrerer og implementerer 3F for indeværende trelængerevarende programmer. 3Fs engagement i forskellige regioner er generelt langvarige ogpræget af relativ stabilitet ift. samarbejdspartnere og brancher. Generelt har 3F været aktiv ifaglige solidaritets- og udviklingsaktiviteter siden 1980erne. Støtten fra Udenrigsministeriet gårtilbage til 1986.Programmet i Latinamerika vurderes i perioden 2007-09 at have skabt vigtige resultater indenfor ledelse, arbejdsmiljø, ligestilling, faglig uddannelse, optræning af faglige ledere,fagbevægelsens bidrag til erhvervsuddannelse samt fortalervirksomhed angående udliciteringaf arbejdskraft (KA, 2009, p. iv).På trods af kapacitetsanalysens anbefalinger om ikke at sprede indsatsen over for mangegeografiske områder og derfor ikke påbegynde et regionalt program i Asien (KA, 2009, p.30),valgte 3F – i samråd med HCP (daværende HUC) - at fortsætte med programmet, som nu erpåbegyndt i Sydasien. Det er tilsyneladende lovende, idet der er en direkte sammenhæng meddanske virksomheders CSR politik – tiltag, der på sigt kan give inspiration til innovation i deøvrige regionale programmer.3F har siden 2007-08 haft status som programorganisation ift. Danida-finansieringen, men harifølge egne oplysninger, i ca. 10 år arbejdet ud fra en programmatisk tilgang, hvor der er lagtvægt på synergi og samspil inden for og mellem de forskellige regionale programmer.PartnersamarbejdeValget af samarbejdspartnere er styret af grundige lande og regionale analyser, hvor sektorer(brancher) med særlig potentiale for udvikling inden for de overordnede strategiske principperidentificeres. Samarbejdet med de relevante fagforbund og –foreninger etableres på dennebaggrund, selvom der i specielt Asien og Latinamerika ofte kan være flere parallellebranchespecifikke fagforeninger, der nødvendiggør en egentlig analyse af den enkelteorganisation. 3Fs metodemanual indeholder forskellige værktøjer til vurdering aforganisationskapacitet (f.eks. TITU og SWOT), men der lægges vægt på at se på de specifikke,lokale forhold, og det er erfaringen, at det er svært at finde universelle redskaber. 3F læggersåledes vægt på at blive stærkere til at træne de lokale partnere i at udvikle sig indenfor egnepræmisser. Detanbefalesat man systematisk opsamler redskaber og erfaringer ift.partnervurderinger inklusive kriterier i metodemanualen.Partnervalget er imidlertid også styret af fagforeningsinteresser fra dansk side, idet det sker,at specifikke forbund retter henvendelse til S&B-enheden med henblik på at samarbejde medsøsterforbund i syd. Det har f.eks. været tilfældet i forbindelse med Asien-programmet, hvortekstil- og havnearbejdere har været interesseret i at opbygge samarbejde omkring danskevirksomheder. Derved kan solidaritetsgrupperne øse af erfaringer fra overenskomst-forhandlinger, samarbejdsformer, ligestilling m.v. Det er review-teamets vurdering, at det veddenne form for samarbejde kan være svært at trække grænsen mellem udviklingssamarbejdeog international fagforenings solidaritet. Detanbefales,at der sikres adskillelse af generellefagforeningspolitiske aktiviteter og udviklingsaktiviteter.Partnerskaber er ikke statiske, og man har årlige workshops med de enkelte partnere, hvorman laver status ift. aftalte planer. 3F har i flere tilfælde udfaset samarbejdet med forskellige
14
partnere i programmet i det sydlige Afrika, ligesom man har fulgt op på anbefalinger omnødvendigheden af at etablere partnerskab med parti-uafhængige fagforeninger i f.eks.Bolivia. 3F samarbejder desuden også med globale forbund (GUF) inden for de valgtebrancher og er derved med til at styrke det regionale og globale samarbejde om f.eks.arbejdsmigration og andre problematikker på tværs af landegrænser.Mht. opbygning af kapacitet til økonomistyring hos partnerne, så sætter kapacitetsanalysenfokus på, at 3F ikke har satset synderligt på dette område. Der er således en specifikanbefaling i kapacitetsanalysen i forhold til dette område:en styrkelse af hver partnerskapacitet og kontrolmekanismer til egen finansielle forvaltning. Herunder at 3F indførerkvalitative indikatorer i projekterne, såsom bestyrelsens fremlæggelse af eget årligt budget ogeksternt revideret regnskab til godkendelse for det respektive forbunds generalforsamling(downward accountability).I 2010 var status ifølge 3F, at træning af partnerorganisationerne igod praksis inden for økonomistyring var gennemført ift. de fleste partnere, samt at der varigangsat en proces med indførelse af indikatorer om fremlæggelse af budget og revideretregnskab til generalforsamlinger i både Latinamerika og det sydlige Afrika. I juli 2012 oplysesdet, at lokalt ansatte bogholdere og administrationschefer anvendes som rådgivere, at der erudviklet et simpelt bogholderiprogram samt, at der rådgives specifikt om revision ogregnskabsaflæggelse på generalforsamlinger.Kapacitetsanalysen pegede på specielt tre områder som vigtige med henblik på forbedring afimplementeringskapaciteten: større tilpasning (alignment) af projekternes planlægning ogøkonomistyring til partnernes egne systemer, partnernes økonomiske bæredygtighed samtstørre fokus på kapacitet til at støtte forandringsprocesser hos partnerne. Gennemgangen afdokumenter peger på, at 3F har gjort en aktiv indsats på at styrke alle tre områder, selvomtilpasning til partnernes egne planlægnings- og økonomistyringssystemer ikke altid er let, dader også er krav fra Danida at leve op til. Fremgangen ift. exit-strategier og organisatoriskbæredygtighed var ifølge 3F begrænset (september 2010), men der arbejdes nu med, som enhøjt prioriteret opgave, at assistere partnerne med medlemsregistrering i alle programmer,bl.a. ved hjælp af rådgivning fra eget administrativt personale.Der er i Latinamerika udviklet et forsimplet elektronisk bogholderi til partnere, ligesom man isamarbejde med FOS Belgien har udviklet et computerbaseret registreringssystem målrettetfagforeninger. Det er planen at udrulle en engelsk version i øvrige programmer fra 2012. Hvadangår den interne udvikling af læreprocesser og forståelse af forandringsprocesser hospartnerne, har 3F i 2010 taget initiativ til en diskussion af tilgangen til forandringsprocesser ogtræning iimpact assessment,program- og partnermonitorering samt coaching har været påprogrammet på det årlige personaleseminar. I januar 2012 afholdtes første kursus i faciliteringaf forandringsprocesser, hvor det blev klart, at 3F i større udstrækning må trække på egne ogpartnernes erfaringer for at tilpasse indsatsen de specifikke udfordringer, som fagbevægelsenstår overfor.Strategiske partnerskaber. 3F søger bredt ift. at etablere samarbejder, selvom man kunsjældent indgår direkte partnerskaber med ikke-fagforeninger. I stedet opfordres de lokalepartnere til at indgå strategiske partnerskaber uden for den snævre fagforeningskreds, f.eks.med arbejdsmiljøkontrollen. I Palæstina har man samarbejde med ILO, som sørger for denjuridiske bistand og kapacitetsopbygning af partneres juridiske rådgivere f.eks. ift.arbejdsmiljøkontrollen. I Kenya har man indhøstet gode erfaringer med samarbejde på tværs
15
mellem arbejdsmarkedsparter inden for det danske erhvervssektorprogram, hvor man haretableret samarbejde på tværs bl.a. i form af fælles tiltage på arbejdsmiljø og HIV/AIDS.
4.3
Danske udviklingsstrategier
2009 kapacitetsanalysen konkluderer, at 3F med sine politikker, strategier og satsning påkapacitetsopbygning og fortalervirksomhed lever fint op til Danida’s Civilsamfundsstrategi(2008 KA, 2009, 9.3). Ligeledes konkluderede en appraisal af det regionale program i detSydlige Afrika (2008), at programmet havde potentiel effekt på fattigdomsbekæmpelse ogdemokratisk udvikling (KA, 2009, p. iv). Desuden er der i det nye sydlige Afrika program(2012-18) lagt vægt på opbygning af partnerkapacitet, fortalervirksomhed, netværk ogsamarbejde (synergi), og ikke påservice delivery.Der satses på støtte til civilsamfundetskapacitet til at fremme rettigheder for fattige og marginaliserede dele af samfundet (DeskAppraisal, 2012, p.9).3F har specielt i det nye program i det Sydlige Afrika sat fokus på kvinder og ligestilling,ligesom der i Latinamerika gennem en årrækkes kontinuerligt fokus på kvinders aktivedeltagelse ses resultater i form af flere kvinder i de faglige organisationers ledelser, senestogså på regionalt niveau. Der laves nu en ligestillingsstatus på de enkelte fagforeninger, som3F samarbejder med, hvilket betyder, at hver enkelt partner er medvidende om, hvilkeproblemer der findes samt hvor der skal sættes ind for at øge ligestillingen. Detanbefales,atder i metodemanualen indarbejdes oplysninger om, hvordan man arbejder medkønsmainstreaming, herunder oplysninger om vurderinger af køn samt redskaber til at arbejdefra mikro-niveauet til det overordnede strategiske niveau med ligestillingsproblematikken.Desk appraisal 2012 (p.18) nævner, at miljø ikke umiddelbart er et fokus for det nye program.Imidlertid er miljø et tværgående hensyn, som indgår generelt i 3Fs programmer, idetforbundets tilgang til arbejdsmiljøarbejdet i en længere årrække har omfattet også arbejdemed virksomhedernes ydre miljø. I metoder og træning for partnerorganisationer indgår derforbåde på energiforbrug/CO2 udledning, vandforbrug og spredning af skadelige stoffer i det ydremiljø. Erfaringen viser, at partnerorganisationerne er meget motiverede for at arbejde for enbæredygtig udvikling med grøn jobskabelse, som kan bidrage til at minimereklimaforandringerne og beskytte natur og miljø for kommende generationer. Arbejdsmiljøet eri fokus, og hiv/aids er en mainstreamet del af arbejdsmiljøproblematikken. I Latinamerika(Guatemala) har spørgsmålet om oprindelige folk været taget op, men 3F har ikke nogenpolitik på området. Detanbefales,at der i metodemanualen indarbejdes oplysninger om,hvordan man arbejder med oprindelige folk, som omfatter ikke udelukkende Latinamerika,men hele 3Fs geografiske indsatsområder.Støtten til faglige organisationer er per se rettighedsorienteret, idet den tager udgangspunkt ipolitiske, økonomiske og sociale rettigheder, som defineret i det internationalemenneskerettighedscharter og -konventionerne samt arbejdstagerrettigheder defineret af ILO.3F samarbejder med Ulandssekretariatet med hvem man har en samarbejdsaftale, løbendeudveksling og strategiske diskussioner samt kontorfællesskab i både Mozambique ogNicaragua. 3F sidder desuden i Ulandssekretariatets bestyrelse og deltager i de halvårligeAsien, sydlige Afrika og Latinamerika møder. Omvendt deltager Ulandssekretariatet i 3Fsårlige konference for solidaritetsgrupper. Desuden udveksler man programansøgninger medhenblik på faglig sparring og informationsudveksling. I Bolivia deler man omkostningerne til enudsendt rådgiver, ligesom man har lavet en fælles facts-finding-mission. Der er desuden
16
etableret samarbejde med en række internationale aktører lokalt, f.eks. med FOS Belgien,Solidarity Centre USA, LO Norge, SASK m.fl.
4.4
Samarbejdslandenes kontekst
3F roses generelt for sine meget grundige analyser af den sociale, økonomiske og politiskekontekst i de regioner, hvor organisationen arbejder. Kontekstanalyser afspejler etdybtgående kendskab til regionens arbejdsmarkedsforhold og formår at sætte fokus påregionale problematikker ift. arbejdsmigration, investeringer med fusion og opkøb afvirksomheder i andre lande samt betydningen af handelsaftaler for arbejdsmarkedsvilkår (KA,2009, pp.8-9; Desk appraisal, 2012, pp.8-9 og pp.12-13).Ved programstart er første skridt enstakeholder-analyse,som laves i samarbejde medpartnerne. I den sammenhæng undersøges betydningen af forskellige regeringsinstitutioner,CSOer, INGOer og medier, og 3F analyserer således andre ikke-fagforeningsaktørers rolle i denoverordnede kontekst.3F understreger behovet om at adressere det strukturelle niveau frem for udelukkende atarbejde på partnerniveau med organisationsudvikling, hvis man vil påvirke udviklingen ogskabe varige, strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet. Der lægges vægt på tre områder,som også afspejles i formulering af ”super-indikatorer”: organisationsudvikling,arbejdsmarkedsniveauet med bi- og trepartsforhandlinger samt fortalervirksomhed i forhold tilen generel demokratidagsorden.3F arbejder i lande, hvor en grundig vurdering af risikoen for fagforeningsarbejde er ennødvendighed. Man baserer risikovurderingerne dels på alle de lokale kontakter og dels pådrøftelser med de danske ambassader. Som en fast bestanddel af forberedelsen indenudsendelse gives klar besked om ”dos and don’ts”, f.eks.at afstå fra personligt at deltage ifaglig aktivitet mv. 3F har løbende kontakt med sine udsendte medarbejdere, der specielt iLatinamerika arbejder i et usikkert miljø, hvor mord og trusler på livet ikke er ualmindeligtover for fagforeningsfolk. Detanbefales,at 3F løbende opdaterer kapacitet påsekretariatsniveau (f.eks. via deltagelse i IHB-kurser) ift. personlig sikkerhed ogsikkerhedsvurderinger, som kan deles med relevante kollegaer.
4.5
Egenfinansiering og folkelig forankring
4.5.1 EgenfinansieringTilsagn til #fs udviklingsarbejde (under Finanslov § 06.33.01 -tilsagn) fra 2008 – 2012
Tilsagn i alt
200832,7
200929,4
201030,7
201135,6
2012 (pipeline)50,8
Samlet set giver det bevillinger på 179,2 mio. over de fem år svarende til gennemsnitlig 35,8mio. årligt. 3Fs samlede årlige omsætning var i 2011 på ca. 38,6 mio. kr. inklusiv debegrænsede midler fra EU (1 pct.) (UM faktaark, juni 2012). 3F har et underskud på 89millioner kroner for 2011. Underskuddets størrelse skyldes primært en forværring på definansielle poster. På den ordinære drift var der et underskud på 127 mill.kr. Ifølge 3Fs budgetforventes et overskud på 20 mio. kr. for 2012. Økonomien er ligeledes præget af en negativmedlemsudvikling, hvor medlemskontingentet er organisationens primære indtægtskilde.
17
3F har udarbejdet en detaljeret redegørelse for perspektiverne for at opnå enegenfinansieringsgrad på 10 pct. inden for en kortere årrække (indfasningsperiode).9Notatetindeholder en række overvejelser vedrørende mulige finansieringskilder i form af forskelligebidrag fra forbundet, kontingenter til andre faglige sammenslutningers udviklingsarbejde oganden donorfinansiering. I lyset af de nye krav om 5 pct. + 15 pct. egenfinansiering, har manefterfølgende præsenteret detaljerede oplysninger vedrørende kontingentbetaling, hvor 3Fyder betydelige bidrag (ca. 4,5 mio. kr.) til udviklingsarbejde via globalefagforeningssammenslutninger og nordiske og europæiske fagforbund.103F mener det er muligt at leve op til kravet om egenfinansiering, men understreger, at detvigtigste element er hvilke dokumentationskrav, der vil blive stillet ift. 3Fs bidrag til andreorganisationers udviklingsarbejde.
4.5.2Folkelig forankring3F er forankret i fagforeningens medlemmer, der via brancheklubber og arbejdspladsklubberudgør det folkelige bagland for det internationale arbejde. 3F har i et særskilt notat redegjortfor detaljerne i den folkelige forankring af solidaritetsarbejdet11, som bl.a. omfatterindsamlinger via arbejdsplads- og brancheklubber og lokale afdelinger, tilskud tiltillidsrepræsentanters rejser til partnere i syd, direkte rådgivning af partnere i syd mv.3F udgiver desuden et internationalt nyhedsbrev, som tjener til at holde baglandet i dendanske fagbevægelse informeret om de internationale udviklingsaktiviteter.Hjemmesiden.3Fs internationale arbejde er ikke umiddelbart nem at finde på forsiden (et lillelink i nederste hjørne). Her skal naturligvis tages i betragtning, at 3F primært er enfagforening i Danmark og ikke en udviklingsorganisation. Når man er kommet ind på siden’internationalt’ skal man umiddelbart være meget opsøgende for at få oplysninger. Sidenindeholder sektor-dokumenter, videopræsentationer og nyheder, samt en tekst afnæstformanden om relevansen af et internationalt perspektiv ift. arbejdsforhold. Man skal søgerundt for at læse om de igangværende projekter og programmer, som man kommer ind til vedat klikke på et verdenskort, der viser hvor 3F er engageret. Her er nyttige oplysninger omlandene og indsatserne samt kontaktinformation på den ansvarlige medarbejder.Verdenskortet kunne gøres mere brugervenligt med en tekst om, at man kan læse mere ved atklikke på kortet.Der er en lidt forvirrende sammenblanding af nationalt og internationalt indhold påhjemmesiden, når man f.eks. kan beregne sin efterlønsalder inde under den internationaleside. Det er fint med videomateriale, men man savner en tekst-introduktion om 3Fsinternationale engagement. Grundlæggende information om 3Fs solidaritets- ogudviklingsbistand bør komme mere i front. Den begrænsede brugervenlighed er den størstesvaghed ved hjemmesiden.
Se bilage: Egenfinansieringsdokument -Notat vedrørende rammeorganisation,6.8.2012Se bilag f:Notat vedrørende internationale kontingenter og overenskomstfinansieret bistand tiludvikling,22.8.2012.11Se bilag e: Egenfinansieringsdokument -Notat vedrørende rammeorganisation,6.8.2012910
18
Der er ikke umiddelbart oplysninger om strategier og politikker for udviklingsarbejdet,organisationsstruktur og årsberetninger, ligesom der ikke er information om Danida-midlereller interne organisations procedurer for f.eks. valg til bestyrelsen mv.
5.
Samlet vurdering
På baggrund af desk review af nøgledokumenter, konsultation med 3F og gennemgang afefterfølgende supplerende oplysninger, har review-teamet følgende samlede vurdering af 3Fift. de fem hovedkriterier:
5.1
Administrativ og faglig kapacitet
Administrativ kapacitet.Det bedømmes, at 3F generelt har en solid og professioneladministration med indarbejdede procedurer og forretningsgange. Ift. kravene forrammeorganisationer ser det ud til, at 3F har den fornødne administrative kapacitet. Der er enudførlig administrativ praksis, men behov for opdatering i forbindelse med overgangen tilrammeorganisation. Det vil give lejlighed til at formalisere en række praksisser som pånuværende tidspunkt ikke er formaliserede.Genereltanbefalesdet at prioritere arbejdet med at revidere dels den administrative manualog dels metodemanualen højt, således at de er færdige 31.3.2013. Herunderanbefalesatindarbejde procedurer for omkostningsbevidsthed, beredskab i tilfælde af nødsituationer, samtscreening af partnerorganisationer ift. EU og FNs terrorlister. Endeliganbefalesdet, atBusiness Ethics and Integrity Policy and Management System-dokumentetoversættes tilspansk og portugisisk og deles med partnerne.Faglig kapacitet.3Fs kernekompetencer ligger inden for organisationsudvikling,kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed, og selvom det kan være en udfordring at findemedarbejdere, der både har fagforeningserfaring og tilstrækkelige mere generelle/akademiskekvalifikationer, ser det ud til at 3F har den fornødne kapacitet til at implementere programmer,der er i overensstemmelse med de danske udviklingsstrategier. 3F trækker på et stort baglandi form af fagforeningskompetencer og søger i et vist omfang ekstern ekspertise i denudstrækning, organisationen ikke selv besidder den.Specielt ift. programstyring og monitorering har 3F de senere år øget indsatsen, således atman er klar til at udrulle et monitoreringssystem baseret på ”super-indikatorer” i 2013, dermåler impact på programniveau. Monitoreringssystemet indeholder desuden kvalitativeredskaber, der også gør det muligt at registrere uforudsete ændringer, ligesom de sikrer attidshorisonten rækker ud over projekt/programperioden.Metodemanualen, som indeholder redskaber til monitorering, er under revision kommer til atindeholde kvalitative metoder somMost Significant Changes(MSC) og arbejdet medimpact-grupper. Som nævnt ovenfor,anbefalesdet at prioritere færdiggørelse af manualen inden31.3.2013.
19
5.2
Erfaringer med udviklingssamarbejdet
3F har arbejdet med udviklingsprogrammer i flere årtier og har de seneste 10 år i stigendegrad arbejdet med en programmatisk tilgang, hvor der er lagt vægt på synergi og samspilinden for og mellem de forskellige regionale programmer.Partnerskaber.Valget af samarbejdspartnere falder naturligt inden for de givne brancher,som 3F på baggrund af landeanalyser og initiativer i den danske fagbevægelse vælger at satsepå. Der samarbejdes i nogen grad med strategiske partnerskaber med andre aktører, menhelst indirekte via lokale partneres netværk. På det administrative område har 3F en tætopfølgning og faste procedurer for partnerskaberne og deres administration af programmidler.Der ydes løbende støtte til kapacitetsopbygning på de administrative ogøkonomistyringsmæssige områder fra regionalkontorernes medarbejdere. 3F vil som evt.rammeorganisation få brug for at for bedre instrumenter til at analysere partnerne og detanbefalesderfor, at 3F sikrer udviklingen af disse instrumenter snarest. Detanbefalesligeledes systematisk at opsamle redskaber og erfaringer ift. partnervurderinger og indarbejdedet i metodemanualen.
5.3
Danske udviklingsstrategier
3F lever op til de strategiske rammer, som den danske udviklingspolitik sætter forudviklingssamarbejdet i form af fokus på fortalervirksomhed og kapacitetsopbygning af lokalepartnere; fattigdomsbekæmpelse og demokrati; ligestilling, miljø, HIV/AIDS og 3F haromfattende erfaringer med den rettighedsbaserede tilgang. 3F tilstræber at etableresamarbejde bredt og søger synergi med andre danske og international aktører.Detanbefales,at 3F i metodemanualen indarbejder oplysninger om, hvordan man arbejdermed kønsmainstreaming og oprindelige folk i 3Fs arbejde.
5.4
Samarbejdslandenes kontekst
3F har en god og dybtgående forståelse af den lokale politiske kontekst i de lande og regioner,hvor organisationen arbejder. De bygger på et solidt netværk af faglige organisationer ogandre aktører, ligesom de udtrykker en forståelse for behovet for varige, strukturelleændringer med henblik på impact.Da mange af de lande, som 3F arbejder i er præget af usikkerhed for fagforeningsfolk,anbefalesdet, at 3F løbende opdaterer kapacitet på sekretariatsniveau (f.eks. via deltagelsei IHB-kurser) ift. personlig sikkerhed og sikkerhedsvurderinger, som kan deles med relevantekollegaer.
5.5
Egenfinansiering og folkelig forankring
Egenfinansiering.3F har udarbejdet forskellige scenarier for egenfinansiering, men derudestår en del afklaring omkring hvilke bidrag der kan medregnes som egenfinansiering. Derer behov for en afklaring på dette område i tæt dialog med UM.Folkelig forankring.3F har via sit vidt forgrenede medlemsnetværk i den danskefagbevægelse en bred folkelig forankring. Organisationen arbejder med oplysning viahjemmeside og nyhedsbreve og sikrer derigennem et kontinuerligt engagement fraarbejdspladser og brancheklubber i solidaritets- og udviklingsarbejdet.
20
Bilaga. Terms for ReferenceRef. 104.N.1July 31 2012
TERMS OF REFERENCEFollow-up Capacity Assessment of Candidates for FrameworkAgreements
BackgroundCurrently six Danish civil society organisations have framework agreements with the Ministryof Foreign Affairs and framework organisations receive a total of DKK 545 mio. over theFinance Bill.In line with the emphasis of the new Development Strategy on strategic partnerships and theMinistry’s efforts to increase administrative efficiency it has been decided to increase thenumber of framework organisations in the future. Potential candidates include currentprogramme and pool organisations. In parallel with this process the administration of allindividual projects will be outsourced to CISU (Civil Samfund i Udvikling). The new set-up isexpected to free resources in the Ministry for a more strategic dialogue with the frameworkand pool organisations with a stronger focus on results.In June 2012 initial meetings were held with all 14 potential candidates to explore theirinterest in becoming framework organisations and their position in regard to contributing ownfunds as part of the framework agreement. Nearly all expressed an interest in exploring thepossibility to become framework organisations. The issue of own financing was seen by all as achallenge, but most were confident that they would be able to provide the necessarycontribution if rules were made more flexible.The Ministry will now during July and August initiate a process of assessing 6 of the potentialframework organisations and in 2013 the remaining potential framework organisations will beassessed.
a. Candidate organisationsPotential candidates include all current programme organisations and two pool organisations,i.e. The 6 organisations mentioned inboldbelow will be included in this desk assessment in2012 and the organisation initalicswill be included in the assessment in 2013. Currently, it isassessed that there is no need to include the others in the further assessments.
3FADRA DKCaritas DKDanske Handicaporganisationer (both a pool and programme organisation)UlandssekretariatetVerdens SkoveAC BørnehjælpDanmissionDMR-U (a pool and an umbrella organisation, collaborating closely with memberorganisations.) Currently receiving Danida funding with Danmission,Spedalskhedsmissionen, Mission Afrika, Dansk Ethioper Mission, Baptistkirken,Brødremenigheden, and Mission Øst.) A more elaborated capacity assessment will needto be carried out, since the previous capacity assessment dates back to 2003.Sex og SamfundWWFVedvarende EnergiFriluftsrådetGhana Venskabsgrupperne
b. CriteriaAccording to the current administrative guidelines there are 14 criteria12for becoming aframework organisation and they can be grouped into five main criteria:Administrative and technical capacity to plan, implement, monitor etc. the supportExperience and involvement in the development cooperationRelevance of the work of the organisation in relation to the Danish development policiesand strategies, including the objectives of the Civil Society StrategyThe context of the developing countriesThe organisations own financial contribution and popular foundation in Denmark
The organisations which have been selected after the present assessment will subsequently berequired to submit a framework proposal covering the next 4-year period in late Septemberwhich will be assessed and presented to the Danida Board in November 2012.ObjectiveThe general objective of the assignment is to provide the Department of Humanitarian Action,Civil Society, and Advisors (HCP) with a basis for decision regarding future support to possibleframework organisations from 2013.OutputsA common matrix of the 14 criteria for becoming a framework organisation;A report (in Danish) with information on the background and the methodology of thereview, and the main findings and conclusions regarding the 6 organisational includingupdated information on the 6 organisations primarily based on a desk review of the
12
From ”Generelle retningslinjer for danske organisationer med rammeaftaler medUdenrigsministeriet, rev. juli 2012
22
latest capacity analyses (within development assistance and humanitarian), appraisals,financial accounts etc., and followed by necessary consultations of MFA staff/CSOs.Scope of Work
The review will include, but not necessarily be limited to, assessment of the followingdimensions:Review the relevant documentationDevelop a common matrix for reporting on the findings taking into account the groupedcriteria: 1) administrative and technical capacity to plan, implement, monitor etc. thesupport, 2) experience and involvement in the development cooperation, 3) relevanceof the work of the organisation in relation to the Danish development policies andstrategies, including the objectives in the Civil Society Strategy, 4) the context of thedeveloping countries, and 5) the organisations own financial contribution and popularfoundation in DenmarkAssess the 6 organisations based on the matrix, including their strengths andweaknesses as described in the documentation, incl. key issues for further follow-up foreach candidate organisation.Carry out consultations with the organisations and MFA as needed in order to consultthe desk findings and conclusions.
Method of WorkThe assessment will as a point of departure have the criteria for becoming a frameworkorganisation. The assessment will take the form of a desk review of relevant documentationincl. the latest capacity assessment, including the follow-up actions provided by theorganisations from the programme appraisals, and financial accounts.The 6 organisation will be asked to provide updated information on their follow-up actions onthe latest capacity assessment’s recommendations based on a format provided by the team.Before the individual consultations with the organisations the team will forward the matrix withthe assessment criteria and a short draft document with the findings so far based the deskreview.After the consultations the team will draft the report.HCP will inform the 6 organisations about the assessment, its objectives and processes, andwill ensure that the relevant documentation is made available.
The team conducting the desk work will consist of:Ms Darriann RiberMs Bente Topsøe-JensenThe Ministry’s Technical Advisory Services will be overall responsible for the assignment andwill participate in the interviews with the staff of MFA/CSOs together with HCP.
Team
The assignment will be carried out during July-August 2012. Consultations with theorganisations will take place during August 15 to August 22, and a draft report will be
Timeframe
23
submitted to HUC no later than August 31st. The 6 organisation will receive the draft reportconcerning their organisation for comments before the report is finalised. A final report will beelaborated within one week after having received comments from the involved partners.Background InformationCapacity assessment reports prior to becoming programme organisations and othercapacity assessments, including capacity assessments from the humanitarian assistance(ADRA and Caritas)Appraisal reports of programme applicationsRecent financial accountsStrategy for Danish Support to Civil Society in Developing Countries, 2008Administrative guidelines for framework organisationsDocuments related to Minister’s meetings with CSOs, June 2012Relevant Swedish/Irish documents on civil society support.
24
b. Tidsplan og konsultationerTidsplan for kapacitetsgennemgang af folkelige organisationerAugust 2012
Dato1.8
2.83.84-5.86.87.88.89.810.811-12.813.814.815.816.817.818-19.820.821.822.823.824.825-26.827.828.829.830.831.8
OpgaveOpstart møder:Darriann & Bente – diskussion af metode, tidsplan mv.Møde med HCP – afklaring og forventningsafstemning, planlægningFinpudsning af ToR, metode, kontakt til organisationerne (HPC) og planlægningGennemgang af baggrundsdokumentationGennemgang af baggrundsdokumentation
Gennemgang af baggrundsdokumentation og udarbejdelse af udkast til rapporterMøde med KVAGennemgang af baggrundsdokumentationGennemgang af baggrundsdokumentation og udarbejdelse af udkast til rapporterMøde med 3FGennemgang af baggrundsdokumentation og udarbejdelse af udkast til rapporterMøde med Verdens SkoveGennemgang af baggrundsdokumentation og udarbejdelse af udkast til rapporterMøde med Danske HandicaporganisationerMøde med ADRAGennemgang af baggrundsdokumentation og udarbejdelse af udkast til rapporterMøde med CARITASMøde med UlandssekretariatetRapport skrivningOpsamling – Darriann & Bente; møde med HCP; rapportskrivningRapport skrivningEndelig rapport udkast afleveres til HCP
25
c. Skema med kriterierKapacitetsgennemgang af 6 danske folkelige organisationerAugust-september 2012Administrative retningslinjer for danske organisationer med rammeaftale med Udenrigsministeriet(juli 2012) indeholder en liste på i alt 14 generelle krav, somrammeorganisationer skal opfylde. Disse krav danner udgangspunkt for Udenrigsministeriets gennemgang af seks folkelige organisationer i 2012 med henblikpå indgåelse af rammeaftaler.De 14 krav kan inddeles i følgende hovedoverskrifter:a) Administrativ og faglig kapacitetb) Erfaringer med udviklingssamarbejdec) Danske udviklingsstrategierd) Samarbejdslandenes kontekste) Egenfinansiering og folkelig forankringPunkterne a) og c) har speciel vægt i den overordnede bedømmelse af organisationernes kapacitet ift. rammeorganisationskravene.KRITERIER:Fokus og specifikke spørgsmål:KOMMENTARER:a) Administrativ og fagligProcedurer, retningslinjer, formater: Ansvarsfordeling? Findes derDen administrative kapacitet erkapacitetmanualer? Er de delt med partnerorganisationer? Er de oversat tilgrundlæggende (sine qua non) – uden denPkt. 10+11+12+13+14relevante sprog?vil det ikke komme på tale at indgå enrammeaftale.Forvaltningsskik og omkostningsbevidsthed: Indkøbsprocedurer? Flyrejser,Kontakte KVA med henblik på bedømmelseper diem, seminarer?af og evt. kommentarer til senestmodtagne årsregnskaber.Program management og dokumentation af resultater og knogledemanagement: Beskrivelse af M&E-system (baseline data,planlægningsværktøjer, rapporteringsformater, QA i hele kæden)? Er derfokus på outcome og impact? Hvordan anvendes information og videngenereret af M&E-systemet? Er der systematisk videndeling (learningloops)?Antikorruptions politik og etisk kodeks: Hvad er praksis, procedurer, ansvarog erfaringer? C-sager? Findes der en formuleret/skriftlig anti-korruptionspolitik og/eller etisk kodeks? Er det delt medpartnerorganisationer? Oversat til relevante sprog?
FN’s eller EUs terrorliste: Hvad er praksis, procedurer, ansvar, erfaringer?Personale: Hvilke faglige profiler findes? Procedurer for rekruttering oguddannelse?Forandringskapacitet: Hvordan tackles overgangen fra teknisk kapacitet tilkapacitet på organisationsudvikling, fortalervirksomhed ogrettighedsfokus? Hvilke overvejelser ift. den faglige personaleprofil?b) Erfaringer medudviklingssamarbejdePkt. 1+2+5+8Længerevarende engagement og kontinuitet i planlægning af indsatser:Antal år i udviklingsarbejdet (inkl. humanitære hvis relevant)? Erfaringermed projekt/program tilgang? Erfaringer med længerevarendeudviklingsprogrammer?Partnerskabssamarbejde og –tilgang. Hvordan defineres/beskrivestillægsværdien af partnerskabet? Har der været en dynamisk udvikling /forandring over tid? Hvordan tackles dilemmaet mellem (teknisk) fokus(smal tilgang) og civilsamfundssynergi (bred tilgang)?Kernekompetencer og fokusområder: Findes der kernekompetencer indenfor fortalervirksomhed, kapacitetsopbygning og serviceydelser (beskriv).Er der erfaring med og kompetence ift. partnerskabstilgang? Hvad erorganisationens nuværende / tidligere fokusområder / sektor / tema /Målgrupper / metoder?Kontekst- og landekendskab: Er der dokumenteret lande- og kerne/fokus-kendskab? Foretages der lande/kontekst analyser? Hvordan udarbejdes de(ekstern/intern kompetence)? Arbejder man med regionale perspektiver?c) Danske udviklingsstrategierPkt. 4+7Civilsamfundsstrategien: Hvordan bidrager organisationen til udvikling afet stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund (fortalervirksomhed,kapacitetsopbygning, serviceydelser)?Rettigheder og tværgående hensyn: Hvilke overvejelser i forbindelse medden nye udviklingsstrategi (maj 2012)? Specifikke tiltag ift. kvinder/køn,27
Det er meget vigtigt, at programmet følgerden overordnede danske strategi forudviklingssamarbejde ogcivilsamfundsudvikling!
d) Samarbejdslandenes kontekstPkt. 6+9
SRHR, MR, miljø/klima? Har det indflydelse på valg af partnere og/ellerlande og indsatser? Er der særskilt fokus på fattige og udsatte grupper?Lægges der vægt på transparens, ikke-diskrimination, deltagelse,ansvarlighed, grøn vækst, stabilitet og beskyttelse, sociale fremgang ogHRD?Regeringsinstitutioner: Er fattigdomsstrategier og andre nationalepolitikker/strategier reflekteret i lande/kontekstanalyser? Bidragerindsatsen ift. udmøntning af disse strategier? Støttes det lokalecivilsamfund ift. at indgå i policy dialog og monitering af regeringsførelse?Andre lokale aktører: Hvordan sikres samarbejde/koordination? Bidragesder til opbygning af partnernes kapacitet? Er der strategisk styring afbidrag? Indgår I eller partnere i nationale og internationale netværk?Erfaringer? Arbejder man udenfor ”familierne” (fagforeninger, kirkeligeorganisationer, søsterorganisationer)? Samarbejder man med RAOs ogforskningsinstitutioner?Egenfinansiering (20 %): Hvor kommer midlerne fra i dag - medlemsbidrag,værdi af frivilligt arbejde, offentlige/private midler, indsamling (DanmarksIndsamlingen), andre donorer? Hvilken strategi er der lagt for at øgeegenfinansieringen? Er det realistisk at komme op på 20 %egenfinansiering i 2013 eller 2014? Er det det værd?!Folkelig forankring: Hvad er medlemsbasen? Er der kontaktflader i form afsamarbejdsaftaler/netværk/platforme? Indgår organisationen ifortalervirksomhed/oplysning/kommunikation i DK? Involverer mandanskere i udviklingsarbejdet / det mellemfolkelige arbejde? Erinformationer om organisationens arbejde let tilgængeligt påhjemmesiden?
e) Egenfinansiering og folkeligforankringPkt. 3+11
28
d. Opfølgning på kapacitetsanalyserneStatus på opfølgning på Danidas kapacitetsanalyse af 3F’sforvaltning af programmer i ulandeDato: 31.07.12Nedenstående skemas venstre kolonne opsummerer anbefalingerne fra Danida ”Kapacitetsanalyse af 3F’s Forvaltning afProgrammer i Ulande” (Journ. Nr. 104.N.300.b.16) fra juli 2009.2. og 3. kolonne er 3F’s tidligere kommentarer og planlægning af opfølgning på kapacitetsanalysen fra september 2009.Kolonne nr. 4 er status pr. 30.09.2010. Kolonnen længst til højre beskriver den aktuelle status på opfølgningen i juli2012.Generelt kan det siges, at løbende kapacitets- og metodeudvikling er blevet planlagt på den måde at de årlige ellerhalvårlige personalesamlinger anvendes til parallelt at metodeudvikle og kvalitetsforbedre metodemanualen og samtidigtræne/efteruddanne personalet indenfor samme områder.Vi står til rådighed for yderligere information og vil i øvrigt løbende holde UM orienteret om fremskridt i opfølgningen påanbefalingerne.Status for 3F’s opfølgning på anbefalingerne fra Danidas Kapacitetsanalyse af juli 2009Nr1Anbefaling3F har dentilstrækkeligekapacitet til atbliveprogramaftaleorganisation medDanida, ogregionaleKommentar3F er ydersttilfredse med dennekonklusion påundersøgelsen ogmed anbefalingenom 4-årigplanlægningshorisoOpfølgning3F vil igangsætte etarbejde medrevision afmetodemanual,planlægnings- ogmonitoreringsredskaber, så de svarertil anbefalingerne iStatus 30.09.10Opfølgningen er ændretda ansøgninger i henholdtil HUC kontoret fremoverskal være 3-årige. Derarbejdes på at udviklemodeller og enmetodemanual, dersvarer til 6 årige, to-Status 15.07.123F vurderer selv at havetilstrækkelig kapacitet tilat blive rammeorganisa-tion. Der skal blotforetages nogle ændringermht. program- ogpartnersamarbejds-cyklusog procedurerne for
programmer børhave etplanlægningsperspektiv på 4 år.
nt.
kapacitetsanalysenog enprogramcyklus på 4år.
fasede program-design.
samarbejde, revision mv.,som vil blive indarbejdet ien opdateretmetodemanual fraefteråret 2012 og startenaf 2013.3F har gennemført etførste impact studie iNicaragua. Erfaringerne ergode, der er specielt tilførten høj værdi forpartneren. Der arbejdesvidere med studier iBolivia (baseline forimpact) og Cuba.Erfaringerne vil bliveopsamlet og skrevet ind iden opdateredemetodemanual i efteråret2012 samt overført oganvendt i de øvrigeprogrammer i løbet af2013.
2
At få foretagetuafhængige”impact” ellereffektstudier iMellemamerikaog det sydligeAfrika sammenmed partnere –og gerne sammenmed andredonorer
Vi arbejder med atudvikle metoder,hvor vi kan samle”best practice”,herundersammenlignendeundersøgelser afresultater og merevarige effekter medforskellige metoder.Vi er enige i, at detbør gøres meresystematisk. Vi erskeptiske overfor atøge andelen af deøkonomiske midler,der anvendes tilsærligeundersøgelser for atforbedremonitoreringen.3F er enig ikonsulentteametsopfordring tilforbundsledelsen.En del af denne
3F igangsætter iefteråret 2009 enafsøgning afudviklingen indenforomkostningseffektive metoder til målingaf effekter afudviklingsbistand isamarbejde medNGO-miljøet,Tematisk Forum,Danida,uddannelses- ogforskningsinstitutioner.
En medarbejder hardeltaget på kursus iImpact Assessment,emnet er diskuteret påpersonalesamling i maj2010. Der er truffetbeslutning om atintegrere impactassessment i 3Fsmetodemanual/værktøjskasse. Det er aftale meden ekstern konsulent atder skal gennemføres enpilotundersøgelse ogudviklesomkostningseffektivemetoder som skalindarbejdes i 3Fsmetodemanual.
3
At 3F’sforbundsledelseaktivt medvirkertil en forøgelse afS&B enhedens
Indsatsenplanlægges isamarbejde mellemlederen afFagpolitisk Center
Der arbejdes løbende påat få gjort plads til deudviklingsmæssige iforhold til de løbendeopgaver. Forsinkelser i
Der er sket betydeligeorganisatoriske ændringeri 3F, som har medvirket tilen forøgelse af S&Benhedens kapacitet til at30
kapacitet til atvaretage sinestrategiske ogudviklingsmæssige opgaver,herunder enoptimering afenhedens ledelse,organisering ogmedarbejderudvikling
indsats vil fortsatforegå via deteksisterende S&Budvalg, som ersammensat afforbundsledere fraDaglig Ledelse.,branchegrupperneog regionerne
for arbejdsliv,forbundetsnæstformand derogså er formand forudvalget samt lederaf S&B enheden.Disse drøftelser erstartet i augustmåned og vilresultere i enhandlingsplan, somdrøftes med 3F’smedarbejdere ”ude”som ”hjemme” iseptember 2009.
forhold til gennemførelseafkapacitetsundersøgelsensanbefalinger viser, at detikke er en simpel proces.Der er gennemført enomfattende ændring afansvarsområderne for deenkelte medarbejdere ienheden, således atlederen af enheden harfærre egentligedriftsopgaver og dervedhar fået mere tid tiludviklings- ogledelsesmæssigeopgaver. 3Fs nyligtafgåede næstformandindgik aktivt i processen,som har stået på over etårs tid.Der forberedes p.t. etkompetenceudviklingsforløb for medarbejdernei enheden. Solidaritets-og bistandsudvalgetudgør fortsat enledelsesmæssig støtte tilenheden.
varetage sine strategiskeog udviklingsmæssigeopgaver sidenkapacitetsundersøgelsen i2009. Solidaritets- ogbistandsenheden er flyttetind i forbundshuset, hvornæstformand og dagligledelses sekretariatarbejder tæt sammen medenhedens leder.Forbundets HR-afdelingyder og har ydet envæsentlig støtte iledelsesarbejde og mht.medarbejderudvikling ognyansættelser. Desuden ersamarbejdet medforbundetsbranchegrupper betydeligtforbedret. Endelig erSolidaritets- ogbistandsudvalget–derfungerer som ”politiskbestyrelse” for enhedenligeledes styrket og bedreintegreret i forbundetsledelsesstruktur end i2009.3F har udviklet ogiværksat etkvalitetssikringssystem31
4
3F bør udvikle etsystem tilkvalitetskontrol af
Et system tilkvalitetskontrol afrådgivningen har
Der vil blive lagtvægt på at afslutteprocessen med
Processen er ikkeafsluttet. Principperne forkvalitetsstyringssystemer
personalebistanden og til måling afdensomkostningseffektivitet, ligesomder bør sættesstørre fokus påoverførsel oginstitutionalisering af viden isamarbejde mednationale/regionale viden centre.
været underudarbejdelse etstykke tid, senestunderpersonalesamling2008. Der erallerede indhøstetmange godeerfaringer medinstitutionaliseringog samarbejde medlokale videnscentre.
udvikling afredskaber ogprocedurer islutningen af 2009og første halvår2010
er fastlagt påpersonaleseminar maj2010. Der mangler dogfortsat detaljeretbeskrivelse afkvalitetssikringsmetoder,som tager udgangspunkti positive erfaringer medPem Consults metoder,der er anvendt i Kenyaerhvervssektorprogrammetsarbejdsmarkedskomponent.Nyejobfunktionsbeskrivelserfor danske medarbejdereer udarbejdet og drøftetpå personaleseminar imaj 2010, ogudmøntningen iarbejdsplaner af dem erundervejs.Hvad angår lokalt ansattepå regionalkontorerne,har jobbeskrivelsereksisteret længe, og påbasis af dissegennemføres den årligemedarbejder-udviklingssamtale, sombl.a. leder frem til
for rådgivning/tekniskassistance, som er underudrulning på hovedkontorog regionalkontorer, og vilvære fuldt indkørt ca. 1.januar 2013.
5
Jobbeskrivelserogefteruddannelsefor bedreanvendelse afmenneskeligeressourcer påkontorerne.
Helt enige.
Anbefalingen blevumiddelbart tagettil efterretning, ogder er lagt planerformedarbejdersamtaler og udvikling afnye jobbeskrivelseri indeværendeefterår
Der gennemføres MUSsamtaler, findesjobbeskrivelser og eriværksatefteruddannelsesplaner.MUS-samtaler påregionalkontoret i SydligeAfrika er fulgt op afefteruddannelsesplaner udfra behov, - både ud fra dekvaliteter der skal sikrestil løsning af opgaverne ogud fra den enkeltesudviklingsbehov. Desudener der lavet enressourceoversigt for atgøre det ledelsesmæssigtklarere hvilke opgaver derbør løses af hvilke32
efteruddannelse inden forde økonomiske rammer.
medarbejdere, 3F-ressourcepersoner ellereksterne konsulenter.Første kursus i faciliteringaf forandringsprocesser ergennemført i januar 2012med ekstern konsulent fraGrontmij. Her stiftede 3Fpersonalet bekendtskabmed state of the artindenfor emnet, og fikdrøftet placeringen afforandringsansvarlige iorganisationerne. Det blevogså klart, at 3F måtrække på egne ogpartnernes erfaringerhvad de specifikkeforandringsprocesser ifagbevægelsen angår, idetmeget af teorien omemnet handler omerhvervsvirksomheder.
6
Intern udviklingaf læreprocesserog forståelse afforandringsprocesser hos partnernebør prioriteres.
I tråd medanbefaling nr. 2.
Vil blive en del af enhandlingsplan somudarbejdes indenog justeres iforbindelse medpersonalesamling iseptember 2009.
Der har været diskussionaf 3Fs grundlæggendetilgang tilforandringsprocesser hospartnerne og redskabersom impact assessment,program- ogpartnermonitorering samtcoaching på senestepersonaleseminar i maj2010. Første del aftræningen i anvendelseaf coaching blevgennemført.
Regionalkontorernearbejder med udvikling afmetoder til bedrefacilitering af strategiskplanlægning hos partnernemed fokus på planlægningaf organisatoriske33
udviklingsprocesser.Eksempelvis harregionalkontoret i SydligeAfrika aftalt med alle partnereat yde støtte til udvikling afværktøjer for strategiskplanlægning, baselineinformation- og monitorering.En forudsætning forstrategiudvikling er, atgrundinformationer er tilstede. Det er ofte ikketilfældet. Ved at støttepartnerne i at opnå dennebasisviden, kan de meresystematisk udviklestrategier. Påligestillingsområdet laves en”gender” status hos denenkelte fagforening, hvilketbetyder, at hver partnerpræcis ved, hvordansituationen er, og dermedogså kan sætte ind hvor deter mest nødvendigt dvs.udvikle strategi på området.7Øget vægt påenhed ifagbevægelsenog bæredygtighedpå 2. Og 3.niveauVi er meget enige ianbefalingenIndsatsen iLatinamerika vilblive systematiseretfra starten af detnye program og dervil blive måltDer er indført indikatorerfor bæredygtighed på dehøjere niveauer.Bæredygtighedentilstræbes medanvendelse af forskelligeDer er arbejdet med atskabe øget synergi medUlandssekretariatet ogandre donororganisationer(FOS Belgien, SolidarityCenter USA, LO Norge34
systematisk påfremskridt mht.bæredygtighed påforbundsniveau.
metoder, f.eks.organisationsanalysen.Rådgiver- ogsolidaritetsgruppebesøgtager systematisk temaetop.Enhedsbestræbelserneøget i Honduras –desværre på en tristbaggrund.
m.fl.) med fokus på enhedi fagbevægelsen ogbæredygtighed. Der ervidereudviklet påexitstrategier ogbæredygtighed på 2. og 3.niveau indgår altid heri.Brancheorienteredefagforbund, medlems- ogkontingentsystemer samtbæredygtighed på detregionale brancheniveau(Global Union Federations’regionalkontorer), indgårmed betydelig vægt iexitstrategier.3F har nu en løbendedialog med partnerne omuafhængighed af politiskepartier/regeringer.
8
Dialog medpartnerne omuafhængighed afpolitiske partier
At politiske alliancerer en uundgåeligdel aforganisationernesfortalervirksomhedmener vi ikke derkan herske tvivlom. At styrkeuafhængige fagligeorganisationerhandler primært omat styrke denfaglige enhed ogsikre uafhængighedaf regering og
3F vil lægge øgetvægt på atdiskutere medpartnerne hvadfagliguafhængighed vilsige, først ogfremmest for at denfaglig-politiske linjeikke underlæggesandres interesserendmedlemmernes.
Selvstændighed i forholdtil politiske partier erindarbejdet irådgivningsindsatsen iLatinamerikaprogrammet, diskussionen er taget opmed partnere iforbindelse med 3Fskongres 2010. IMozambique har denellers regeringsvenligefaglige landsorganisationOTM igen taget kritiskstilling til regeringenspolitik på baggrund af
Det er særlig relevant iNicaragua, Mozambique,Palæstina og Nepal og imindre grad i Bangladeshog Bolivia.Partnerne i Palæstina harrykket meget stærkt pådette område i den sidste
35
arbejdsgiver – de toandre parter påarbejdsmarkedet.Modne fagligeorganisationer børvære i stand til atforvalte politiskdialog og allianceruden at bliveinstrumenter for depolitiske partier.9Efteruddannelseaf 3F’s personale ifacilitering afudviklings ogforandringsprocesser.Helt i tråd medanbefaling 5.Vil blive integreret idenkapacitetsudviklings-handlingsplan, derdiskuteres ogvedtages under ogefterpersonalesamling,september 2009
prisstigninger og en job-løs vækst13. I Bolivia har3Fs partner taget kritiskstilling til regeringensmindsteløns- ogpensionspolitik og pressetden til indrømmelser, dergavner medlemmerne.
periode, hvilket 3Fnaturligvis hilser med stortilfredshed.I Cuba er det enproblemstilling for sig,men dialogmulighederneophører ind til videre medudfasningen af indsatsen i2012.
Der er i maj 2010 tagethul på etefteruddannelsesprogram, som bl.a. omfatterfacilitering afforandringsprocesser.Uddannelsen vil delsforegå påregionalkontorerne, delsunder de jævnligepersonaleseminarer.En samlet for denfortsatte efteruddannelseer under udvikling medtemaer der svarer tilkapacitetsundersøgelsensanbefalinger.
Som nævnt under punkt 6er der påbegyndt etløbende træningsprogramfor 3F personalet iforståelse og facilitering afforandringsprocesser iorganisationer. Førstekursus blev afholdt d. 5.januar med eksternkonsulent Henrik From,Grontmij.
10
Økonomiskbæredygtighed.
3F har alleredefokus på de faglige
Indikatoren vil bliveindarbejdet i de
Antallet afkontingentbetalende
Der arbejdes med atassistere partnerne med
13
Se bl.a. artikel i 3Fs internationale nyhedsbrev:http://forsiden.3f.dk/article/20100924/INTERNATIONALT/100929908/1003
36
Antallet afkontingentbetalende medlemmersom indikator.
organisationersøkonomiskebæredygtighed mener enig i, at dettebør afspejle sig iindikatorerne.Indikatorer omkontingentbetalende medlemmer ermed i senesteversion afprogramdokumentet.
enkelte projekt-aftaler underLatinamerikaprogrammet
medlemmer anvendessom indikator iprogrammerne iLatinamerika og sydligeAfrika. Fremgangen påområdet er behersket,men partnerne er enige ibestræbelserne.
medlemsregistrering ogkontingentsystemer i alleprogrammer. Det er enhøjt prioriteret opgave,hvor 3F også anvender sitadministrative personalesom rådgivere overforpartnerne og hvor derspecielt i Latinamerika erudviklet et forsimpletelektronisk bogholderi tilpartnerne. I 2011 blev deri Latinamerika, isamarbejde med FOSBelgien, udviklet etcomputerbaseretregistreringssystem(SIRIS) målrettetfagforeninger, som prjanuar 2012 findes i enengelsk version medhenblik påanvendelse/inspiration iandre programmer.Programmet er ”freeware”Denne anbefaling følges iden grad Danidasguidelines tillader det. Deter planen gradvis atbevæge 3F’s interventionvæk fra ”projekt”tænkning over til(del)støtte til partnernes37
11
Det anbefales atoverføre Paris-deklarations måltil NGOernesudviklingsarbejde, herundertilpasning af 3F’splanlægning og
Som nævntovenfor, er 3F enig ihovedsigtet medParisdeklarationenog forsøgene på attilpasse det tilcivilsamfundsorganisationer. Men efter
3F vil forenkleadministrationen oglægge mere vægtpåkapacitetsopbygningen af partnernesforvaltningssystemer. Først forsøgsvis
Fremskridtene erbeskedne bl.a. påbaggrund af usikkerhedom opblødning af DanidaGeneral Guidelines. Deter aftalt med HUCkontoret, at 3F kananvende et andet
monitorering tilpartnernes egneforvaltningssystemer.
3F’s opfattelsekræver entilpasning tilpartnernes egneforvaltningssystemer, at Paris-deklarationensprincipperindarbejdes iDanida GeneralGuidelines, og atpartnernesforvaltningssystemer kan leve op tilkravene i GeneralGuidelines,herunder Danidaskrav til revision ogregnskabsaflæggelse.
hos enkeltepartnere ogsamtidig i tråd medat Danida´s GeneralGuidelines blivertilpasset dette. Vivil forsøge at sikre,at den anbefaledetilpasning(alignment) afpartnerensforvaltning afmedlemskontingenter medforvaltningen afDanida midler ikkemedfører enskævvridning afpartnerensorganisation, der vilkunne modvirkegennemsigtighedeni partnerensgrundlæggendeøkonomi.3F vil undersøgemulighederne forsamling af denbeståendeprojektportefølje iAsien i forbindelsemed udfasningen afet SIW-projektet
rapporteringsformat endDanidas enkeltprojekt-format tilårsrapportering. Det børsvare bedre til partnernesog 3Fs egenårsrapportering, menmodellen skal udvikles oggodkendes af HUC. Derer ikke mulighed for atanvende hver enkeltpartners internerapporteringsmodeller, dadet drejer sig om ca. 50partnere i alt. Der vilblive udarbejdet etforslag til egnet 3F års-rapporteringsformat, somvil blive fremsendt tilHUC kontoret tilgodkendelse.
implementering af egnestrategiske planer og i denforbindelse hjælpe demmed at sikre, at de selvråder over tilstrækkeligeredskaber til at monitorereog evaluere indsatsen,herunder afrapporterefremskridt og aflæggeregnskab nedad iorganisationen–pågeneralforsamlinger ogkongresser.
12
At 3F gørprioriteringerneklarere i Strategi-ogOrganisationsbeskrivelsen (marts2009), herunderet landevalg
Det måunderstreges, at 3Fallerede har flereprojekter i Asien.Det drejer sig mao.ikke om atpåbegynde,menom at effektivisere
3F har efter aftale medHUC udarbejdet enkonceptnote om denfremtidige indsats iAsien, som lægger sig opad Danmarksudviklingsstrategi,civilsamfundsstrategien
3F har påbegyndt etarbejde i Sydasien, som ermeget lovende, idet dethar mere direktesammenhæng med danskevirksomheders indkøb ogCSR politik endprogrammerne i Afrika,38
koncentreret meden hovedindsats iAfrika ogLatinamerikasuppleret med enindsats iPalæstina ogØsteuropa. Detkan derforikkeanbefales atpåbegynde etregionalt programi Asien.
en indsats. Central-og Østeuropaadministreres ikkefra S&B enheden oger irrelevant foranbefalingen.Tanken om etprogram i Asien gårud på atforenkleadministrationen afde spredteprojekter, 3Farbejder med i dag.Et program har enfællesadministration ogbedreressourceudnyttelseipartnersamarbejdet. 3F’s strategi er atudfase et størreprojekt iFilippinerne i 2011og indlede etsamarbejde mednye partnerenærmere Nepal. Vivurderer, at dette -også for Danida -ville være enadministrativforenkling.
Filippinerne i 2011.Herunder vil detblive undersøgthvilkeadministrativeforenklinger ogbedreressourceudnyttelse, 3F og DANIDASkan opnå ved atsamle enkeltespredte projekter iet program. 3F’soverordnedestrategi for lande-og partnervalg, somomfatter en gradvisnedtrapning iLatinamerika ogøgning af indsatseni Afrika, vil fortsatblive diskuteret,men vi ser ikkeumiddelbart nogengrund til at ændreden.
og UMs egen Asien-strategi. 3f afventerDanidas behandling afkonceptnoten før dertræffes yderligerebeslutninger.
Latinamerika og projekteti Palæstina. Der er pt.nogle bureaukratiskebarrierer medregeringstilladelse mv.som skal overvindes, mender er etableret tætkontakt med Danmarksambassader i Bangladeshog Nepal, medUlandssekretariatet ogkoordinering med partnereog deres internationalefagforbund.Det er ikke 3F’s indtryk atdette vil gå ud overkvaliteten af indsatsen iSydelige Afrika, Palæstina,Latinamerika eller Central-og Østeuropa. Tværtimodtegner det til at blive tilstor inspiration forarbejdet i de øvrigeregioner.
39
13
Gennemgå alleadministrations-ogkonsulentaktiviteter for at sikre, atde er korrektklassificeret i defølgende tretyper:Administration,projektstyring ogtilført værdi(kapacitetsopbygning tekniskrådgivning etc.).
Rapporten refererertil Danida GeneralGuidelines, kap. 4,som anfører, at derbør udarbejdes enopgavebeskrivelsefor denprogramspecifikkekonsulentbistand.Der er således ikketale om en regeleller et krav, somdet fremgår afrapporten. Iforbindelse med nyeansøgninger har 3Fi nogle tilfældeudarbejdet enoversigt over denprogramspecifikkekonsulentbistandmed vurdering attidsforbruget til deplanlagte opgaver.Disse oversigter erlagt til grund for debudgetteredekonsulentydelser fra3F. Der er intetkrav om, at derefterfølgende skaludarbejdes og
Det beståendetidsregistreringssystem dækker behovetfor analyser afkonsulentbistanden,og der er derforikke behov for atindføre nyesystemer. 3F vil dogiværksætterelevante tiltag forat sikre, atkonsulenterneregistrerertidsforbrugetkorrekt, ogherunder vurdereeventuelle fordeleved at tidsregistrerepå partnerniveau.
3F har skærpet sit fokuspå at monitorere ogkvalitetssikre forbruget afmenneskelige ressourceri overensstemmelse medmissionens anbefalinger.Der gøres øget brug afudarbejdelse af Terms ofReference på hver enkeltopgave og forbruget afrådgivnings-, tilsyns- ogmonitoreringstimer i deenkelte større aktivitetertjekkes nu tættere.Det er hensigten hermedi højere grad at kunnedokumentere den tilførteværdi gennemrådgivning.
Systemet forkvalitetssikring ogtimeregistrering samt øgetfokus på værditilførsel erunder indkøring i alle deleaf organisationen.
40
aflægges rapportfor hver enestekonsulentydelse tilde enkeltesamarbejdspartnere. Dette skyldesantagelig, at der igivet fald ville væretale om enbetydeligadministrativbelastning. 3F’stidsregistreringssystem bygger på 4kategorier:Technicalassistance, Advisoryassistance,Monitoringassistance ogAdministrationassistance.
14
En styrkelse afhver partnerskapacitet ogkontrolmekanismer til egenfinansielleforvaltning.Herunder at 3Findfører
Selvom vi er uenigei fremstillingen, derantyder at detteskulle være nyt i3F’s programmer,er vi enige ikonklusionen.
3F vil gradvisindarbejde denslags indikatorer ogdertil knytte fagligrådgivning. Jf. tilligekommentarer tilanbefaling nr. 11.
Træning afpartnerorganisationer igod praksis inden forregnskabsføring ogregnskabsaflæggelse ergennemført i forhold tilde fleste partnere. Enproces med indførelse afindikatorer om
Som nævnt under punkt11 har 3F sidenkapacitetsvurderingenøget støtten til partnernefor i højere grad at kunneaflægge regnskab nedad iorganisationen. Deranvendes metoder som erbeskrevet ovenfor. Lokalt41
kvalitativeindikatorer iprojekterne,såsombestyrelsensfremlæggelse afeget årligt budgetog eksterntrevideretregnskab tilgodkendelse fordet respektiveforbundsgeneralforsamling. (downwardsaccountability).
fremlæggelse af budgetog revideret regnskab tilkongresser oggeneralforsamling er sat igang i Latinamerika ogdet sydlige Afrika.
ansatte bogholdere ogadministrationscheferanvendes som rådgivereog der er udviklet etsimpeltbogholderiprogram. Derydes rådgivning omregnskabsaflæggelse pågeneralforsamlinger ogkongresser, revision mv.
42
e. Egenfinansieringsdokument3F Notat vedrørende rammeorganisationPå baggrund af mødet den 12. juni 2012 mellem Udenrigsministeriet ved Einar H. Jensen,Grethe Dittmer og Rina Lauritzen Trautner og 3F ved Bjarne Harder Larsen og Nimbus SchmidtPoulsen, har 3F udarbejdet dette notat.Udgangspunktet for mødet var UM’s ønske om at sondere mulighederne for atprogramorganisationer kan overgå til at være rammeorganisationen hhv. pr 1. januar 2013 og1. januar 2014. Rammeorganisationer er et særskilt punkt under finansloven, underanmærkning 6.33.01 Bistand gennem private organisationer.Såfremt en programorganisation ikke ønsker at være rammeorganisation, skal disse forventeat skulle arbejde som projektorganisation under CISU (det tidligere Projektrådgivningen).Ministeriet var umiddelbart indstillet på at 3F skulle indtræde som rammeorganisation pr 1.januar 2013.EgenfinansieringI Generelle retningslinjer for danske organisationer med rammeaftale med Udenrigsministerietstår der i stk. 3:”Rammeorganisationen skal bidrage med en egenfinansiering på minimum 10 pct. af detsamlede danske offentlige tilskud til den pågældende rammeorganisations program- ogprojektaktiviteter under rammebevillingen.”
Dette var et af de punkter som 3F nævnte som et bekymringspunkt i forhold til at være enrammeorganisation, da 3F ikke umiddelbart ser at organisationen kan leve op til dette.Hvis man kigger over bevillingsperioden 2011 – 2014 har 3F en gennemsnitlig årlig forventetbevilling fra DANIDA på 34,7 millioner. Dette ligger højere end budgeteksemplet nedenfor, dabudgeteksemplet tager udgangspunkt i de nuværende programbudgetter, hvorimodgennemsnitsberegningen tager hensyn til de fremtidige programbevillinger, som forventes atvære lidt højere end de nuværende.3F har som organisation et budget på 12,7 millioner kroner til drift for de tre kontorer i hhv.Sydlige Afrika, Latin Amerika og København. I denne drift indgår også udgifter til 5 udsendtemedarbejdere.Indtægten for at drive disse kontorer foregår ved fire komponenter----Implementering 9,8 millioner DKKAdministration 1,99 millioner DKKAndre indkomster 0,24 millioner DKKStøtte fra 3F 0,67 millioner DKK
Økonomien for drift af de tre kontorer og DANIDA bevillingerne holdes adskilt.Dette betyder også at støtte fra 3F på 0,67 millioner ikke umiddelbart indgår som en del afprogram og projektstøtte, og er i den nuværende konstellation ikke en del af en evt.rammefinansiering. Dette betyder at der skal opstilles en anden model for denne støtte ienighed med UM for at disse kan indgå i egenfinansieringenEt rammebudget består jf. retningslinjerne af følgende linjer:1. budget til ”program- og projektstøtte”2. egenfinansiering på mindst 10 pct. af budgetposten ”program- og projektstøtte”. Disseto poster udgør herefter organisationens ”program- og projektaktiviteter” underrammesamarbejdet3. budget til afsluttende vurderinger, tilsyn og reviews - herunder udgifter til internefaglige konsulenter4. budget til eksterne evalueringer5. budget til oplysningsarbejde i Danmark, der højst må udgøre 2 pct. af budgetposten”program- og projektstøtte” - herunder udgifter til interne faglige konsulenter,6. budget for særligt aftalte rammeaktiviteter7. budget for revisionsudgifter i Danmark og eventuelt i udlandet,8. administrationsvederlag (maksimum 7 pct. af det samlede budget, dog eksklusivegenfinansieringen og administrationsvederlaget).Dette betyder at det 3F i forhold til egenfinansiering skal have fokus på er pkt. 1. i budgettet.Ved en overordnet gennemgang af de nuværende programbudgetter fordeler posterne sig istore tal sig således fordelt på et gennemsnitligt budgetår:
44
Palæstina
PPSAktiviterInvesteringerExpat 50%Lokal AnsatteLokal AdministrationPPSTilsyn & ReviewAktiviterer (HO exp)Expat (50% adv)Supervision DKReviewTilsyn & ReviewInformationRevisionsudgifterBudgetreserveAdministrationsudgifterTotal1.000.00075.000600.000100.000300.0002.075.000
100.000600.000125.000-825.000
75.000
25.000
300.000
250.000
3.550.000
Afrika
5.500.000150.000700.0002.000.000200.0008.550.000
900.000700.000150.000100.0001.850.000
250.000
400.000
1.100.000
850.000
13.000.000
855.000427.500965.000482.5003,30%1,12%0,87%1,98%6,39%6,15%Latinamerika
4.500.000250.000700.0001.200.000200.0006.850.000
400.000700.000100.00050.0001.250.000
175.000
400.000
900.000
700.000
10.275.000
685.000342.500775.000387.500Asien
1.500.000200.000400.000500.000100.0002.700.000
400.000400.000125.000-925.000
75.000
125.000
400.000
300.000
4.525.000
270.000135.000310.000155.000Total
12.500.000675.0002.400.0003.800.000800.00020.175.000
-1.800.0002.400.000500.000150.0004.850.000
575.000
950.000
2.700.000
2.100.000
31.350.000
2.017.5001.008.7502.287.5001.143.75064%
15%2%3%9%7%100%
Egenfinansiering ex budgetreserve10% egenfinansiering207.5005% egenfinansiering103.750Egenfinansiering inkl budgetreserve10% egenfinansiering237.5005% egenfinansiering118.7503FSolidaritet over grænserSolidaritet over grænserHuslejeTotal SOG 1Total SOG 2665.000225.000175.000400.0001.290.0001.240.000
Der er lavet to beregninger på egenfinansiering: en hvor budgetreserven ikke er medregnet,og en hvor den er. Dette skyldes at budgetreserven som oftest bliver brugt tilprogramrelaterede udgifter og derved er relevant at medtage ved beregning afegenfinansiering.Ud fra dette betyder det at ved en 5 % egenfinansiering vil 3F skulle lægge mellem 1,00 –1,14 millioner DKK. til dækning af dette, ved en 10 % egenfinansiering vil 3F skulle bidragemed mellem 2,02 millioner og 2,29 millioner DKKEgenfinansierings muligheder:
Finansieringsart3F Bidrag
Beløb665.000
KommentarPt. bliver dette beløb givet til drift afSolidaritets og bistandsenheden der erudførende i forhold til de internationaleprogrammer.
% af PPU3,30 %
45
Solidaritet over grænser(SOG1)
225.000
Solidaritet over grænser(SOG2)Indirekte omkostninger 3F
175.000400.000
Solidaritets over Grænser er enpersonaleforening for alle ansatte i 3F.Indsamlet beløb blandt ansatte i 3F, i 2011.Solidaritet over Grænser har til formål atyde solidaritet til fordel for fagligeorganisationer primært i den 3 verden.Solidaritet over grænser, uden bidrag givettil Øst- og Centraleuropa.Husleje, IT mv. (beregnet).
1,12 %
0,87 %2,10 %
Ud fra dette, og såfremt driftsomkostninger direkte som indirekte til den udførendeorganisation kan medregnes i egenfinansieringen, kan 3F umiddelbart bidrage medmellem 6,15 % og 6,39 % i egenfinansiering af program og projekt støtte.Udover de nævnte muligheder for egenfinansiering betaler 3F, via kontingentet til LO også ca.810.000 DKK (beregnet) til Ulandssekretariatet, disse indgår formentligt i Ulandssekretariatetsberegning af egenfinansiering.Desuden har 3F internationale projekter i Østeuropa som er støttet af hhv. EU og UM(Naboskabsprogrammet) med ca. 2 mio. kroner. I disse projekter yder 3F støtte igennemlønning til en medarbejder samt et driftsbudget, svarende til 1,35 mio. kr. Igen kunne det hervære en overvejelse, om der kunne ske en kobling af denne egenfinansiering med denegenfinansiering der bliver ydet til DANIDA projekter.3F internationale aktiviteter er et supplement til de aktiviteter 3F laver i Danmark. 3F menerdet er vigtigt at der er mulighed for at udøve vidensdeling på den læring som der er forgåetmed over 100 års fagforeningsarbejde i Danmark.Det internationale arbejde i 3F er kun en lille del af de samlede aktiviteter i 3F. Dette betyderøkonomisk, at projekterne i Solidaritets og Bistandsenheden er forholdsvis tæt knyttet til demidler der pt. gives via DANIDA, men som organisation er 3F ikke, som organisationer derudelukkende arbejder med udviklingsbistand, afhængig overordnet set af DANDIA midler.Forankringen af solidaritetsarbejdet i 3F.Det internationale solidaritetsarbejde er forankret i 3F’s medlemsbase gennem en lang rækketiltag. For det første bliver støtte til internationalt udviklingsarbejdet indarbejdet i nogle af 3F’soverenskomster, bl.a. reddernes overenskomst med Falck Danmark A/S. For det andet giversamarbejdssystemet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere mulighed for at forhandle, nårproduktion flyttes til udlandet, så der kan sikres ordentlige arbejdsforhold. 3F tillidsfolk fårløbende uddannelse, som gør dem i stand til at blande sig i betingelserne for udflytning.Udover det solidaritetsarbejde der knytter sig til 3F’s kerneopgave, overenskomsterne, så erde 73 lokale 3F afdelinger involveret i solidaritetsarbejde på forskellige niveauer. Afdelingernestøtter aktiviteter, der medvirker til udviklingen af faglige organisationer i udviklingslande a,enten på egen hånd eller i tilknytning til 3F’s Danida/EU -finansierede projekter. Det skergennem indsamlinger, støtte fra arbejdsplads- og brancheklubber og lokale afdelinger, samtdirekte tilskud til f.eks. rejser, hvor danske tillidsmænd yder rådgivning og træning til fagligtaktive i ude i verden. Det økonomiske omfang af denne støtte er ca. 2 mio. kr. årligt.
46
Fra 3F’s brancheklubber ydes der direkte rådgivning til partnere i udviklingslande og i Central-og Østeuropa. Rådgivningen udføres frivilligt at de danske fagligt aktive, der ikke får løn forderes indsats.Det er 3F’s politik at der overalt i organisation skal være aktive solidaritetsgrupper.Eksempelvis er der tilknyttet seks solidaritetsgrupper til 3F’s Latinamerikaprogram:Havnearbejdere, lufthavnsarbejder, renovationsarbejder, sukkerarbejder, bananarbejdere,bananarbejdere, og en gruppe for både industri- og bygningsarbejdere. Solidaritetsgrupperneer frivillige og udover den støtte de yder til aktiviteter ude i verden, har de også til opgave atinformere om solidaritetsarbejdet til et dansk publikum.Dertil kommer, at frivillige fra 3F har taget ejerskab til, og i mange tilfælde været de ledendekræfter i, de regionale solidaritetsindsamlinger som gennemføres bredt indenfor danskfagbevægelse. Ofte knytter disse indsamlinger sig direkte knyttet til 3F’s udviklingsprojekter,for eksempel støtte til bananarbejdere i Latinamerika og landarbejdere i Zambia.Endelig skal det nævnes, at 3F er medlem af 21 internationale organisationer (nordiske,europæiske og globale) som vi årligt betaler 4,5 mio. kr. til i kontingent og solidaritetsbidrag.Desuden er 3F via LO medlem af International Trade Union Confederation. Meget af 3F’ssolidaritetsarbejde er knyttet til disse organisationer og vores bidrag til dem bliver også brugt iudviklingsprojekterne.3F’s internationale solidaritetsarbejde fokuserer på kapacitetsopbygningen af fagligeorganisationer, og vi beskæftiger os således ikke direkte med humanitær bistand. Danskfagbevægelses bidrag til nødhjælp ydes gennem Dansk Folkehjælp, bl.a. efter jordskælvet iHaiti og oversvømmelser i Mozambique. 3F betaler ikke kontingent til Dansk Folkehjælp, menbidrager i stedet ved gratis trykning af organisationens materialer svarende til godt 0,5 mio.kr. per år.KonklusionDet er på denne baggrund vores opfattelse, at 3F kan eller vil kunne leve op til kravet omegen/samfinansieringen.Det vigtigste element for os er hvilke dokumentationskrav, der bliver stillet, som imidlertidafhænger meget af udformningen af retningslinjerne på området, som vi jo endnu ikke kender.NSP/BHL 6/8 2012
47
f. Notat vedrørende internationalekontingenter og overenskomstfinansieretbistand til udviklingInternationale kontingenter og overenskomstfinansieret bistand til udviklingVed møde med Udenrigsministeriets team om kapacitetsvurdering af potentiellerammeorganisationer d. 14.08.12 blev 3F bedt om en nærmere specificering af det anførtebeløb på 4,5 mio. årligt, som betales til de internationale fagforbund, 3F er medlem af.Nedenfor er kontingenter til det globale niveau og til det europæiske og nordiske niveau skiltad. Den del af kontingenterne til det globale niveau, der betales af 3F via CO-Industri ermedtaget.3F kontingenter til Global Union Federations 2011(Tallene er i DKK og baseret på 3F’s og CO Industris årsregnskaber 2011)
OrganisationPSI (Offentlig Service)BWI (Bygnings- og træarbejdere)ITF (Transportarbejdere)IUF (Fødevare-, landbrugs-, tobaks- og hotelog restaurationsarbejdere)UNI WorldIUF via CO IndustriIndustriAll (Tidligere ICEM, IMF og ITGLWF –via CO Industri. (Plast-, kemi-, metal-, tekstil-og beklædningsarbejdere samt energi-, olie-,og minearbejdere)I altBidrag fra 3F overenskomster
Globale fagforbund (GUF)
Nordiske og Europæiskefagforbund216.90189.858711.451624.366451.708422.191112.035839.390N.D.518.331817.155247.197199.696
3.378.042
2.104.689
OverenskomstFalck (Bidrag til 10 øre fonden)Mascot (3F Silkeborg international solidaritet)I alt bidrag
Beløb regnskabsår 2011 (2011-12)IndtægterAnvendt til bistand700.218682.48054.000-754.218-
Der er således sammenlagt tale om et bidrag på godt 4 mio. kr. årligt.22.08.12 Jesper Nielsen, International rådgiver, 3F
48
g. Liste over dokumenter for desk reviewetFølgende dokumenter er blevet gennemgået i forbindelse med desk review af 3F:UM Faktaark + mødereferat (juni 2012)Status på opfølgning på Danidas kapacitetsanalyse af 3Fs forvaltning af programmer iulande (31.7.12)Notat vedr. rammeorgansation (6.8.2012)Notat vedr. lønninger i 3F + lønoversigter for regionalkontorer (16.8.2012)Notat om internationale kontingenter og overenskomstfinansieret bistand til udvikling(22.8.2012)Årsregnskab 2011 (Revisionsinstituttet)Strengthening the role of the trade union movement in poverty reduction andpromotion of democracy, 3F Regional Programme in Southern Africa, 2012-2018, Phase1: 2012-2015,Networking Consultants, Desk Appraisal, May 2012Analyse af 3F’s kapacitet til forvaltning af programmer til udvikling af fagbevægelsen iulande, INKA Consult ApS, September 2009 + bilag3F’s regionalprogram 2009-2011. Styrkelse af en brancheorienteret fagbevægelse iNicaragua, Honduras, Guatemala, Cuba og Bolivia. Fagbevægelsens bidrag tilfattigdomsbekæmpelse og demokratiudvikling, Appraisal rapport, September 2009.www.3f.dk
49
