Udenrigsudvalget 2012-13
URU Alm.del Bilag 47
Offentligt
1183733_0001.png
1183733_0002.png
Spørgsmål og svar om kastediskriminationDalit Solidaritetsnetværket i Danmark – september 20121.Hvad er kastediskrimination?Kastediskrimination er affødt af kastesystemet, der behandler de kasteløse –kendt i Sydasien som dalitter – som laverestående og ”urørlige”. Medlemmer af andre kaster anser dem for atvære urene, og de er ofte tvunget til at leve, spise og arbejde adskilt fra resten af samfundet. De udsættes forgrove krænkelser af menneskerettighederne. Kastediskrimination berører skønsmæssigt 260 millioner menneskerpå verdensplan, især i Sydasien, men også i diaspora-grupper, Japan, Yemen og et antal afrikanske lande.
2.Hvilke krænkelser af menneskerettighederne er forbundet med kastediskrimination?Et megetbredt spektrum af menneskerettigheder bliver krænket som følge af kastesystemet, herunder retten til liv,sundhed, uddannelse, adgang til retslig beskyttelse og retten til at være fri for vold og grusom, umenneskelig ellernedværdigende behandling. Dalitter er ofre for vold, voldtægt, offentlig ydmygelse og mord, ofte uden at havemulighed for at opnå en retfærdig behandling af politi eller domstole. De udsættes for slavearbejde,tvangsprostitution og andre former for udnyttelse, såsom den umenneskelige og ulovlige skik, der indebærermanuel latrintømning. Som følge af deres marginalisering har dalitter også begrænset adgang til sociale ydelser,ressourcer, uddannelse og deltagelse i politik. Kombinationen af kaste og køn gør dalitkvinder særligt sårbare overfor krænkelser af deres rettigheder.
3.Hvorfor bør danskerne bekymre sig om kastediskrimination?Kastediskrimination er et af de mestalvorlige og omfattende menneskerettighedsproblemer i vor tid, og der er – som i kampen mod apartheid - brugfor et offentligt engagement og politisk handling. Danmark har en vigtig rolle at spille på området i både EU og FNog i sit direkte engagement med kasteramte lande. Du kan være med til at fremme en debat om konsekvenserneaf kastediskrimination på den ene side og handlemuligheder på den anden. En folkelig opbakning kan bidrage til,at Danmark, EU og FN handler hurtigere og mere effektivt for at fremme løsninger i kasteramte lande.
4.I nogle kasteramte lande, såsom Indien, er der en udmærket lovgivning mod kasterelateredeforbrydelser. Hvorfor er dette ikke tilstrækkeligt?Lande som Indien har indført lovgivning modkastediskrimination, men de, der skal håndhæve lovene, gør det ikke effektivt, og der er i realiteten fortsatstraffrihed for overgreb mod dalitter. De forhindres ofte i at anmelde sådanne overgreb til politiet, og i nogletilfælde bliver dalitter, der går til myndighederne, udsat for tortur. Politiet og retsinstanserne deltager altså selv idiskrimination mod dalitter. Det er derfor afgørende, at regeringer i kasteramte lande sikrer sig, at eksisterendelovgivning mod kastediskrimination såvel som særlige tiltag bliver håndhævet.
5.Hvad gør de primære ofre for kastediskrimination for at forbedre deres situation?Dalitter ikasteramte lande er blevet mere bevidste om deres rettigheder og forsvarer dem på forskellige måder. De hargrundlagt organisationer, der modarbejder kastediskrimination og fremmer dalitters rettigheder. Nogle arbejderpå nationalt, politisk niveau, andre fokuserer på græsrodsaktivisme eller udviklingsspørgsmål. Dalit-organisationerlobbyer også på internationalt niveau sammen med IDSN. Jo mere dalitter kæmper for deres rettigheder, især ideres lokalsamfund, desto større risiko løber de for at blive udsat for vold og krænkelser.
6.Hvorfor har dalitterne brug for jeres støtte, og hvorfor bør beslutningstagere engagere sigspørgsmålet?Dalitgrupper er meget aktive i deres hjemlande, men støtte fra det internationale samfund vilstyrke deres kamp for at gøre en ende på kastediskrimination. EU er en vigtig faktor på den international scene,f.eks. i FN, og har bilaterale relationer med en række kasteramte lande. I en nylig meningsmåling i syv EU-lande
(samt Norge) erklærede flere end to tredjedele af de adspurgte, at europæiske regeringer, politikere og EU børskride til handling for at udrydde kastediskrimination. Flere end tre fjerdedele mener, at FN bør tage emnet op.
7.Hvad kan jeg gøre for at støtte kampen mod kastediskrimination?Du kan tilkendegive din støtte påwww.endcaste.com.Du kan sætte dig ind i spørgsmålet; deltage i arrangementer og være med til at skabe debat. Du kan stillespørgsmål om, hvad politikere har tænkt sig at gøre, om uddannelses- og forskningsinstitutioner formidlertilstrækkelig viden om spørgsmålet; eller finde ud af, om problemet er relevant i nogen af de sammenhænge,hvor du befinder dig. Rejser du i kasteramte lande, kan du iagttage og spørge ind til kastesystemet. Har du enoffentlig profil, så meld ud, hvor du kan!Hvis du er folketings- eller Europa-parlamentariker kan du medvirke til, at Danmark og EU får en høj profil påområdet. Du kan være med til at sikre, at kastediskrimination behandles som et prioriteret indsatsområde iudmøntning udenrigs-, bistands- og handelspolitik i både Danmark og EU. Du kan sætte spørgsmålet pådagsordenen i relevante udvalg og arbejdsgrupper, og du kan i din kontakt med repræsentanter forkasteramte lande sætte fokus på den fortsatte diskrimination og årsagerne hertil.Erhvervslivet har en særlig forpligtelse til at forebygge, at det gennem sit engagement i kasteramte landekommer til at understøtte de eksisterende former for kastediskrimination. Virksomheder kan følge ”theAmbedkar Principles” og på ”Dalit Discrimination Check” tjekke, om de har tilstrækkelige forholdsregler til atundgå eller stoppe kastediskrimination – også i leverandørledet. Hvis du er medlem af Global Compact, børdu inkludere kasteproblematikken i din rapportering.
8.Hvad anbefaler IDSN og DSN-DK, at Danmark, EU og FN skal gøre?DSN-DK’s anbefalinger til den danske regeringIDSN’s appel til EU(på engelsk)IDSN’ appel til FN(på engelsk)
9.Hvad har FN gjort ved kastediskrimination?FN’s højkommissariat for menneskerettigheder tildelerområdet stigende opmærksomhed i sit arbejde med kasteramte lande og menneskerettigheder i al almindelighed.Højkommissæren, Navi Pillay, forpligtede sig i 2011 til at arbejde for udryddelsen af kastediskrimination. I 2009udsendte hun enskarpt formuleret kommentar om kastediskrimination,hvori hun sammenlignede fænomenetmed apartheid i Sydafrika. Hun opfordrede også medlemslande til at godkende de såkaldte ”draftUN Principlesand Guidelines on the Effective Elimination of Discrimination Based on Work and Descent.Adskillige FN-organer og stater har udtrykt bekymring om den fortsatte eksistens af kastediskrimination i bedømmelser aflande og som tematiske menneskerettighedsspørgsmål. En detaljeret oversigt findes i IDSN’sCompilation of UNobservations and recommendations on caste discriminationfra en række af FN’s menneskerettighedsorganer(FN-komiteer, den universelle periodiske bedømmelse og specialrapportører). Der er en sammenhæng mellemkastediskrimination og adskillige af de temaer, der bliver behandlet i Menneskerettighedsrådet og afspecialrapportørerne. IDSN har udarbejdet enliste over specialrapportører,der har taget emnet op.
10.Hvad har EU gjort for at udrydde kastediskrimination?Parlamentet har vedtaget en rækkeresolutionstekster, inkl. en specifik resolution om dalitter i Indien, og har i sin kritik af flere af EU’s årligemenneskerettighedsrapporter slået til lyd for at gøre en ende på kastediskrimination. Der har været afholdthøringer om emnet i Europa-Parlamentet i 2008 og 2011, og i Rådets regi. Europa-Kommissionen har givetøkonomisk støtte til forkæmpere for dalitters rettigheder.Læs denne korte oversigt over EU-initiativer.
Dalit Solidaritetsnetværket i Danmark (DSN-DK), Fælledvej 12, 2200 København N, tel.: 6043 3432, @[email protected], www.dalit.dk