REFERATaf

Møde i Udviklingspolitisk Råd

den 23. august 2013Til stede:Professor Georg Sørensen, Århus Universitet (Formand)LO-sekretær Marie-Louise Knuppert, LO (Næstformand)Generalsekretær Vagn Berthelsen, IBISGeneralsekretær Henrik Stubkjær, Folkekirkens NødhjælpVibeke Tuxen, Civilsamfund i Udvikling, CISUSektionsleder Julie Koch, Red BarnetProgramkoordinator Rolf Hernø, Care DanmarkInstitutleder Helle Samuelsen, Københavns UniversitetInstitutleder Niels Elers Koch, Københavns UniversitetDirektør Nanna Hvidt, DIISFormand Bente Sorgenfrey,FTFKonsulent Jens Erik Ohrt, LODirektør Jan O.F. Laustsen,Landbrug & FødevarerChefkonsulent Tine Bork, HåndværksrådetUdviklingsminister Christian Friis BachDirektør for udviklingspolitik Charlotte SlenteCenterchef Morten Jespersen, Global Udvikling og samarbejdeNathalia Feinberg, Mette Thygesen, Dorte Chortsen og Mette BrinkMadsen, (UGS)Thea Lund Christensen, Pernille Brix Jørgensen og Stefan Kovacs(UGS), pkt. 1Einar H. Jensen, Ulla Næsby Tawiah, Jens Kåre Rasmussen, Jane W.Rosales, Lars Finn Poulsen (HCP), pkt.2 og3Tove Degnbol (UFT), pkt. 4

Dagsordenspunkt1–Strategisk ramme for ligestilling og kvinders rettigheder

Synopsen for den nye strategiske ramme for ligestilling og kvinders rettigheder i Danmarks udviklingssamarbejdeudgør en del af udrulningen af Strategien for Danmarks Udviklingssamarbejde – Retten til et bedre liv.Strategiens menneskerettighedsbaserede tilgang placerer ligestilling og kvinder og pigers rettigheder i centrum afudviklingssamarbejdet. Den strategiske ramme vil tage afsæt i denne tilgang samt i Danmarks hidtidige indsatspå området og definere den fremtidige tilgang til ligestilling i det internationale samarbejde.Udviklingsministeren fremhævede, at fremme af ligestilling er en kerneprioritet iudviklingssamarbejdet. Papiret lagde op til, at fremme af ligestilling fortsat ville bliveindarbejdet bredt i udviklingsindsatsen, men frem for den hidtidige brede mainstreaming vil derblive tilstræbt en skarpere, mere fokuseret og mere strategisk tilgang. I overensstemmelse medden menneskerettighedsbaserede tilgang ville ligestilling for LGBTI personers rettigheder væreomfattet af den strategiske ramme.Udviklingspolitisk Rådudtrykte bred opbakning til papiret, som rejste de rette spørgsmål omligestillingsindsatsen. Den mere prioriterede tilgang til fremme af ligestilling blev generelt hilstvelkommen samtidig med, at det blev pointeret, at det var vigtigt at fortsætte arbejdet med atfastholde fremme af ligestilling bredt i udviklingssamarbejdet og sikre, at alle indsatserforholder sig til kvinders indflydelse og lige muligheder. Man kunne f.eks. forestille sig konkretekriterier for omfanget af ligestillingsindsatser i landeprogrammerne.Det blev fremhævet, atspørgsmålet om, hvordan der konkret ville blive arbejdet med fremme af ligestilling, herunder iforhold til generel budgetstøtte,med fordel kunne konkretiseres yderligere.Derudover var derros til papirets beskrivelse af sammenhængen mellem multilaterale og bilaterale indsatser.Et enkelt medlem rejste spørgsmålet om Danidas kapacitet til at fremme ligestilling.Oplægget tilfokusering af ligestillingsindsatsen indenfor Danmarks prioritetsområder blev set som nyttig,men Rådet efterlyste et større fokus på kvinders lige deltagelse i samfundsøkonomien. Iarbejdet med inklusiv grøn vækst måtte man særligt tage de forhold, der karakteriseredekvinders muligheder på arbejdsmarkedet i betragtning, herunder koncentration i specifikkesektorer samt den uformelle økonomi.Det blev fremhævet, at civilsamfundsorganisationers rolle, ejerskab og samarbejde med sydsamt inddragelse i ligestillingsindsatserne kunne præciseresyderligere.Rådet satte spørgsmålstegn ved,om udviklingssamarbejdet kunne ændre grundlæggendemagtstrukturer i prioritetslandene. Det blev understreget, at fremme af ligestilling i mangesammenhænge var kontroversielt, særligt kvinders seksuelle og reproduktive sundhed ogrettigheder, og betydningen af, at Danmark indgik i strategiske alliancer, blev fremhævet. Detkunne yderligere styrke strategien, hvis den mere konkret pegede på ulige magtforhold, somf.eks. skadelige traditionelle praksisser.Udviklingsministeren var enig i, at afsnittet vedrørende kvinders økonomiske deltagelse kunnestyrkes yderligere. Ministeren var ligeledes enig i opfordringen til at sikre balancen mellemmainstreaming og mere målrettede indsatser og i betydningen af, at ligestilling fortsat blev tænktbredt ind i udviklingssamarbejdet vha. fastsættelse af overordnede mål og indikatorer.2

Grundlaget herfor ville være en grundig kønsanalyse, der stillede skarpt på, hvordan ligestillingbedst muligt kunne fremmes, og som ville danne udgangspunkt for identificeringen afspecifikke indsatser til fremme af ligestilling. Ministeren bifaldt også forslaget om at fremhævesamarbejdet med moderate religiøse ledere som modvægt til mere konservativesamfundskræfter.Formandensammenfattede, at der var støtte til oplægget, men samtidig også bekymring over,om ligestillingsarbejdet blev klemt.Derfor var der behov for dialog om den konkreteudmøntning og om mål. Samtidig burde fokus på kvinders økonomiske ”empowerment”styrkes. Rådet noterede sig, at det, at man ville tilstræbe en skarpere og mere fokuseret tilgangtil den hidtidige brede mainstreaming, ikke betød at mainstreaming var afskaffet, og atkønsaspektet fortsat ville blive grundigt analyseret i forbindelse med nye indsatser. Rådet varenigt i, at den menneskerettighedsbaserede tilgang gav et godt afsæt for fremme af ligestilling.Dog bestod spørgsmålet om, i hvilken grad man via udviklingssamarbejdet ville være i stand tilat ændre grundlæggende magtstrukturer i prioritetslandene.

Dagsordenspunkt 2 – Ny politik for civilsamfund

Konceptnoten beskriver processen for udarbejdelsen af en ny civilsamfundspolitik og opridser hovedelementer ogindhold i en ny politik. Politikken vil skabe retning for Danmarks støtte til civilsamfundet i udviklingslandenemed udgangspunkt i den overordnede udviklingspolitiske strategi ”Retten til et bedre liv”.Udviklingsministerenpegede på, at den nye politik ville bygge videre på principperne ompartnerskaber, kapacitetsudvikling og fortalervirksomhedfra den nuværendecivilsamfundsstrategi, men at den rettighedsbaserede tilgang ville stå mere centralt i en nypolitik, hvor civilsamfundets bidrag på alle udviklingsområder skulle indtænkes. Der ville bliveøget fokus på resultater og danske folkelige organisationers tillægsværdi, ogcivilsamfundsorganisationer i partnerlandene ville få en mere fremtrædende rolle i politikken.Udviklingspolitisk Råd var generelt positiv over for den fremlagte konceptnote. Rådet fandt, atanalysen af udviklingeni civilsamfund og dens mangfoldighed burde styrkes. Endvidere skullepolitikken analysere, hvorcivilsamfundene bevæger sig og klargøre hvilkenretning Danmarkønsker at fremme. Der skulle ligeledes arbejdes mere med målsætningen for politikken, som ihøjere grad skulle afspejle civilsamfundets mange roller. Der var tilfredshed med, at EU-meddelelsen om samarbejde med civilsamfundet var eksplicit nævnt i noten, samt at der villevære sammenhæng mellem EU's og Danmarks politik på området. Der var generel enighed omfokus pårights-holders,men samarbejdet mellem civilsamfund ogduty-bearersskulle inkluderes ipolitikken. Konceptnoten nævner innovation i partnerskaber mellem danske folkeligeorganisationer og deres partnere i syd som et nyt område, og i den endelige politik burde detpræciseres, hvad dette begreb dækker. Rådet bemærkede endvidere, at det var vigtigt at sikre, atpolitikken også implementeres internt i Udenrigsministeriets organisation, herunderambassaderne. Endelig var der kommentarer til procesbeskrivelsen, hvor vigtigheden af eninklusiv proces og inddragelse af alle relevante parter, herunder fra arbejdsmarkedet, blevfremhævet.

Udviklingsministeren var enig i, at målsætningen for politikken kunne gøres stærkere samt atcivilsamfundets roller skulle beskrives nærmere, herunder civilsamfundets funktion i forhold tilat skabe social sammenhængskraft i et samfund. Ministeren understregede, at fremlæggelsen afkonceptnoten i Rådet på et så tidligt tidspunkt i processen netop var et udtryk for viljen til atinddrage alle parter. Den endelige politik ville igen blive fremlagt i Rådet, inden den blevgodkendt. Hertil kom, at politikken ville komme i bred høring.Ministeren var enig i, atpolitikken skulle gælde for alle dele af Udenrigsministeriets støtte til civilsamfundet.Formanden sammenfattede, at der i Rådet var generel tilslutning og opbakning til konceptnotenfor civilsamfundspolitikken. Den endelige politik burde inkludere en analyse af civilsamfundetsmangfoldighed og mange roller,ligesom målsætningen for politikken skulle konkretiseresyderligere.

Dagsordenspunkt3–Ny politik for Danida Programme for International Training

(DPIT)

Synopsen beskriver hovedelementer og indhold i en ny politik for Danidas internationale træningsprogram.Formuleringen af en ny politik blev anbefalet ien evaluering af Danida Fellowship Programme (DFP) fra2012, der ligeledes anbefalede et revideret fokus for programmet. Synopsen præsenterer de nye prioritetsområdervis-à-vis det tidligere DFP, som foreslås erstattet af Danida Programme for International Training (DPIT).Den nye politik søger at styrke fokus på den organisatoriske læring frem for læring på individniveau og vil læggemere vægt på partnernes behovsanalyser i tilrettelæggelsen af indsatser til at styrke kapaciteten hos partnerne.Desuden lægges der op til en højere grad af inddragelse af danske undervisningsinstitutioner i gennemførslen aflæringstilbud.Udviklingsministerenopridsede nogle af de strategiske spørgsmål i forhold til, om placeringen afDPIT ligger bedst hos Danida Fellowship Centre (DFC), og om i hvilken form samarbejdetmellem Building StrongerUniversities (BSU) og det nye DPIT skal være i fremtiden.Direktør for udviklingspolitik supplerede med oplysninger om DFC’s gode kompetencer indenfor administration, herunder administrationen af forskningsmidler, logistik og drift afkollegium.Udviklingspolitisk Råd stillede en række spørgsmål til baggrunden for den nye politik. Rådetmente, det var positivt, at programmet fokuserede på danske kernekompetencer inden formenneskerettigheder, ligestilling, grøn vækst mv. Der var skepsis over for effekten af kortekurser afholdt af konsulentfirmaer i Danmark, og man fandt, at det gav god mening at afholdekortere kurser inden for mere generelle områder såsom organisation, projektledelse,administration mv. i partnerlandene fremfor at afholde disse i Danmark. Det blev understreget,at nye læringsmetoder, såsom e-læring,on-the-job training,mv. burde tages i brug i det nyeprogram. Det nye stipendieprogram under BSU blev også drøftet. Der var blandet opbakningtil stipendieprogrammet, mens der var stor tilfredshed med DFC’s administration af samme.

Udviklingsministeren understregede vigtigheden af bredden i det nye program, således at flereforskellige uddannelsesinstitutioner i fremtiden kunne stå for uddannelser. Han foreslog, at derblev lagt en plan for, hvilke opgaver DPIT skulle løfte på kort sigt samt for fortsatteovervejelser og drøftelser af, hvilke opgaver programmet er velegnet til at løse på længere sigt.Formanden sammenfattede, at Rådet havde haft en åben diskussion af programmet, men at dervar behov for mere betænkningstid for at kunne tage stilling til indholdet af det fremtidigeprogram. Rådet var umiddelbart positivt over for inddragelse af flere forskelligeuddannelsesinstitutioner i programmet. Rådet var enigti, at DFC var en nyttigsamarbejdspartner på det administrative område, samt at den rette balance mellemuddannelsesaktiviteter ude og hjemme måtte sikres. Det blev besluttet at behandle denfremtidige politik for DPIT i Rådet endnu en gang i løbet af efteråret.

Dagsordenspunkt4.a. –Mundtlig orientering om status for post-2015 processen

Udviklingsministeren orienterede om det særlige møde om FN’s 2015-mål, som afholdes underFN’s generalforsamling den 25. september 2013. Hovedformålet med mødet er først ogfremmest at gøre status over, hvor langt man er kommet med at nå 2015-målene. Der ventesdog også fra mødet udstukket rammer for den fremtidige proces med at definere, hvad der skalkomme efter 2015-målene. Mødet vil tage afsæt i en netop offentliggjort rapport fra FN’sGeneralsekretær, der også omfatter anbefalinger for post-2015 dagsordenen, herunder at denskal være funderet i menneskerettigheder og universelle værdier; indeholde ét sæt koncise mål;forny det globale partnerskab mhp. at mobilisere midler til implementering; og indeholdeeffektive mekanismer for monitorering af fremskridt og gensidig ansvarlighed.Udviklingsministeren var tilfreds med, at rapporten stod stærkt på menneskerettigheder og enrettighedsbaseret tilgang samt i forhold til kvinder og pigers rettigheder og fred og stabilitet.Ministeren havde gerne set et stærkere fokus på vand og energi, samt på seksuel og reproduktivsundhed og rettigheder. Overordnet set var danske prioritetsområder dog rimeligt reflekteret,og rapporten var en god basis at bygge videre på. Ministeren håbede, at mødet i New York villebeslutte en mellemstatslig forhandlingsproces, der starter efter september 2014, hvor den åbnearbejdsgruppe om bæredygtighedsmål har afleveret sin rapport til FN’s generalforsamling medhenblik på vedtagelse af en ny global dagsorden for bæredygtig udvikling i efteråret 2015.

Dagsordenspunkt4.b. - Mundtlig orientering om den humanitære situation i Syrien

Udviklingsministerenorienterede om den alvorlige humanitære situation i og omkring Syrien ogom indtrykkene fra udviklingsministerens og kronprinsessens netop afsluttede besøg i Jordan.Ministeren berettede, at de humanitære behov i Syrien og dets nabolande fortsat var voldsomtstore, og op mod 10 millioner mennesker kunne forventes at have brug for nødhjælp vedudgangen af 2013. Kamphandlingerne i Syrien betød, at det var svært for humanitære aktører atopnå adgang til de nødlidende, og at mange syrere havde svært ved at komme ud af landet.

Udstrømningen af 40.000 syrere til Irak i løbet af den seneste uge illustrerede ifølge ministerenpresset i Syrien.Udviklingsministeren oplyste endvidere, at egne ressourcer hos regionens næsten to millionersyriske flygtninge efterhånden blev opbrugt, og der blandt flygtningene var stigende frustrationover manglen på arbejde. Den stigende håbløshed blandt flygtningene i regionen afspejledes i,at syriske flygtninge var blevet den største asylansøgergruppe i Europa og snart også iDanmark. Som et resultat af det stigende pres på værtssamfundene i regionen og udsigterne tilen vedvarende konflikt i Syrien oplyste ministeren, at Danmark har sagt ja til at stå i spidsen forimplementeringen af et regionalt udviklingsprogram iværksat af EU-kommissionen isamarbejde med blandt andre Nederlandene og Storbritannien.Udviklingspolitisk Råd bemærkede, at der forekom en ny situation i Syrien, såfremt det kunnebevises, at der var anvendt kemiske våben i borgerkrigen.Udviklingsministeren erklærede sig enig i, at anvendelse af giftgas ville være en ”game changer”,men fremhævede samtidig konfliktens kompleksitet, idet ingen af de kæmpende parter var parattil fredsforhandlinger i en anden Geneve-runde, og der ikke var udsigt til en militær løsning.

Dagsordenspunkt4.c. - Mundtlig orientering om Danidas Årsberetning 2012

Udviklingsministeren henledte opmærksomheden på Danidas årsberetning, som var blevetoffentliggjort i juni, og som Udviklingspolitisk Råd var blevet orienteret om ved brev af 23.juni. Årsberetningen forelå alene i en web-version og havde fokus på seksuel og reproduktivsundhed og rettigheder. Ministeren håbede, at medlemmerne havde haft lejlighed til at læseberetningen og hørte gerne forslag til forbedringer og nye tiltag.Udviklingspolitisk Råd pegede på, at det, at beretningen alene lå i en web-version, kunnebetyde, at læserantallet faldt. Man opfordrede derfor til, at Udenrigsministeriet målte på, om detvar tilfældet.

Dagsordenspunkt5–Eventuelt

På foranledning af en forespørgsel fra Rådet orienterede udviklingsministeren kort omsituationen i Zimbabwe efter valget, hvor valgprocessen nu vurderedes som afsluttet efter atoppositionspartiet MDC havde trukket sin klage over valget tilbage. Anklagerne omuregelmæssigheder var dog dybt bekymrende. Hvad angik den danske støtte til Zimbabwe,orienterede ministeren om, at det danske program i Zimbabwe fra starten havde indeholdtforskellige scenarier, der også tog højde for den aktuelle udvikling. Danmark ville dermedfortsætte arbejdet med at fremme demokrati og menneskerettigheder i Zimbabwe. Danmarkville dog stoppe den direkte støtte til regeringen (støtte til opførelse af to retsbygninger).