NGO FORUMs kommentarer til Udenrigsministeriets konceptnote om Civilsamfundspolitikken.
Udenrigspolitisk Udvalgs møde 10.9 2013.NGO FORUMs dialoggruppe har læst og diskuteret Udenrigsministeriets konceptnote for udmøntningen afcivilsamfundspolitikken. Vi finder, at konceptnoten er et godt grundlag for den videre diskussion og vil i dennenote koncentrere os om følgende hovedpunkter.1. En civilsamfundspolitik, der gælder for alle involverede aktører.
Vi er stærke støtter af ideen omat få en politik der er ”gældende for alle typer af udviklingssamarbejde”, da dette har været en afudfordringerne ved den hidtidige strategi. Politikken må klargøre hvordan denne intention gøres tilvirkelighed, eftersom man havde den samme intention i den tidligere strategi, da den blev formuleretog godkendt. Hvilke mekanismer og værktøjer vil blive taget i brug for at sikre en sådan udmøntning?2. Civilsamfundets rolle skal klargøres for alle fire prioritetsområder i strategien ”Retten til et
bedre Liv.”
Den nye politik skal, som det formuleres i konceptnoten, fremkomme med retningslinjerfor hvorledes civilsamfundet involveres i alle fire prioritetsområder i ”Retten til et bedre Liv”(Menneskerettigheder og demokrati, grøn vækst, social fremgang og stabilitet og beskyttelse). Ikonceptnoten er det indtil nu hovedsageligt inden for menneskerettigheder og demokrati-området atcivilsamfundet er inkluderet. Civilsamfundet har vigtige roller at spille indenfor alle fireprioritetsområder, og NGO FORUM ser frem til dialogen om dette, ikke mindst fordi enmenneskerettighedsbaseret tilgang er grundlaget for ’Retten til et bedre liv’ og dermed den prismeigennem hvilken indsatserne skal analyseres, både i mere velfungerende og i skrøbelige stater ogsituationer.3. En ny overordnet målsætning for civilsamfundspolitikken.
Accepten af civilsamfundets forskelligeroller i udviklingsprocessen bevirker at man er nødt til at reformulere den overordnede målsætning forcivilsamfundspolitikken. Formuleringen, som den står i konceptpapiret, finder vi er for snæver, fordicivilsamfundet som nævnt har vigtige roller og skaber resultater for de fattige indenfor alle fireprioritetsområder. Et foreløbigt bud på en formulering for målsætningen for den kommendecivilsamfundspolitik kunne være: ”Formåletmed den danske civilsamfundspolitik er at gøre det civilesamfund i udviklingslandene i stand til at opnå det nødvendige råderum til at bekæmpe fattigdom ogulighed og kæmpe for social sammenhængskraft og bæredygtig udvikling samt at tackleregionale ogglobale dagsordner, der har betydning for den globale kamp mod fattigdom og ulighed. Politiken skalbidrage til et dynamisk, pluralistisk og kompetent civilsamfund og sikre, at civilsamfundet arbejder udfra en menneskerettighedsbaseret tilgang, på en måder der tjener deres respektive baglandesinteresser på en ansvarlig og transparent måde.”4. Et stærkt civilsamfund er en uomgængelig del af ethvert demokratisk system, og er en
målsætning i sig selv.
Vi er glade for at konceptnoten explicit refererer til EU's seneste udmeldingeromkring civilsamfundets rolle. Vi mener det er vigtigt at civilsamfundspolitikken bygger på denanalyse, som EU’s position hviler på, og som kvalificerer hvordan et styrket civilsamfund er en vigtigmålsætning i sig selv, fordi det fremmer pluralisme, bidrager til større effektivitet i udviklingspolitikken,og er med til at sikre en mere lige og bæredygtig udvikling og en mere inklusiv vækst. Ligesomcivilsamfundet er vigtig ved fredsskabelsesprocesser og konfliktforebyggelse.5. Det er vigtigt at bevare en række forskellige støttemodaliteter for at styrke diversiteten.
Vi ertilfredse med konceptnotens understregning af vigtigheden af at ”bevare og videreudvikle” en rækkeforskellige støttemodaliteter, både for civilsamfundet i nord, i syd og internationalt. Vi vil gerne støtteop om at sådanne støttemodaliteter tager omhyggeligt hensyn til den lokale kontekst, og at der bliveren indbygget fleksibilitet, der sikrer, at man styrker koblinger mellem lokale, nationale og internationaleniveauer, alt imens man bevarer et stærkt fokus på partnerorganisationernes professionalisme ogrepræsentavitet. Fattigdom er ikke længere et fænomen, der hovedsageligt forekommer i de fattigstelande, og klimaforandringer, udtømning af vitale ressourcer, skatteunddragelse, skattely, nye formerfor organisering m.v. nødvendiggør nytænkning for at sikre effektive koblinger mellem det lokale ogglobale niveau.6.Det globale civilsamfund oplever en begrænsning i sit politiske råderum i disse år, som
politikken skal imødegå.Politikken
skal således anvise hvorledes man på den mesthensigtsmæssige måde skaber en socialt bæredygtig grobund for civilsamfundets virke. Detteindebærer formuleringen af kontekstspecifikke former for intervention, der tager hensyn til skrøbeligesituationer, samt indskrænket og ændret råderum for civilsamfundets virke, alt sammen faktorer, dervanskeliggør civilsamfundets aktiviteter.7.Folkelig opbakning.
Den folkelige opbakning til udviklingsbistanden er i Danmark under pres, ikkemindst på grund af nedskæringer i ressourcerne til folkelig oplysning og kampagner. Det er derforvigtigt at politikken tager et klart standpunkt for at sikre det danske civilsamfunds rolle i at sikre enbred folkelig opbakning og et folkeligt engagement i udviklingsarbejdet, og at politikken medvirker til atsikre de fornødne ressourcer dertil.NGO FORUMs dialoggruppe.Vagn Berthelsen, formand for NGO Forum (IBIS), Frans Mikael Jansen (MS Action Aid) , Helene Horsbrugh(DUF), Jann Sjursen (CARITAS), Mikkel Balslev (Red Barnet), Dorte Busch (Røde Kors), Lars Udsholt (DanskMissionsråds Udviklingsafdeling), Henrik Stubkjær (Folkekirkens Nødhjælp), Jeef Bech (CISU), Rolf Hernø(CARE DK).
