URU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 222: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 10. september 2013

Kort baggrund:Nærværende konceptnote beskriver processen for, hvordan Udenrigsministeriet planlægger atforberede den ny civilsamfundspolitik, og opridser hovedelementerne i en ny politik. Følgendeforventes at indgå i den ny civilsamfundspolitik som nye elementer i forhold til den aktuellecivilsamfundsstrategi:1) Uddybning af hvordan civilsamfundsorganisationer (CSOer) kan bidrage til rettigheds-haverperspektivet i den rettighedsbaserede tilgang og dermed til implementering af mål-sætningerne i ”Retten til et bedre liv”;2) Støtte til civilsamfundet bør baseres på en klar kontekst-specifik forandringsteori;3) Behovet for at artikulere og dokumentere de danske CSOers specifikke bidrag til etstærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund (tillægsværdi) understreges;4) Der stiles mod at bevare og hvor muligt yderligere udvikle en blanding af finansierings-mekanismer, som reflekterer mangfoldigheden i civilsamfundet, herunder finansieringkanaliseret gennem danske CSOer.

Strukturen for den ny politik for civilsamfund:0. Udviklingsministerens forord (½ side)1. Introduktion (1-2 sider)1.1Rammerne for den ny politik – Lov om Internationalt Udviklingssamarbejde, denudviklingspolitiske strategi ”Retten til et bedre liv”, og andre strategier.1.2Vores definition af civilsamfund (ikke-statslig aktør) – hvem er omfattet? Vigtigtat præcisere Udenrigsministeriets (UMs) definition af civilsamfund (ses i mod-sætning til marked og stat). Definitionen vil inkludere fagforeninger, tænketanke,visse medieorganisationer og erhvervssammenslutninger – afhængig af deres rol-ler og mandater. Definitionen kan eventuelt også omfatte ikke-formaliserede be-vægelser og være mere fleksibel i forhold til nyopståede former for civilsam-fundsorganisering.1.3En politik for det samlede civilsamfundsengagement – understrege at politikkenvil gælde for alle former for udviklingssamarbejde, og at udarbejdelse af politik-ken vil ske i et samarbejde med alle relevante enheder i UM. En række kontorer iUM, f.eks. HCP (civilsamfund og humanitære indsatser), MENA (Mellemøstenog Nordafrika), EUN (europæiske naboskab), GRV (grøn vækst), UGS (udvik-lingspolitik og globalt samarbejde), JTMR (menneskerettigheder), og danske am-bassader samarbejder i betydeligt omfang med civilsamfundet, såvel i Danmark,som international og lokalt.

2. Mål og målgrupper (1.2 sider)2.1Den ny politik vil bygge på styrkerne i den hidtidige strategi (partnerskaber, ka-pacitetsudvikling og fortalervirksomhed) og opdatere støttemulighederne somsvar på de aktuelle udfordringer og muligheder for civilsamfundet i udviklings-landene.2.2En klar målsætning – hvorfor vil vi udarbejde en politik (hvorfor fokuserer vi påfleksible partnerskaber og kapacitetsudvikling indenfor fortalervirksomhed?).Målsætningen kunne f.eks. være følgende: ”Vivil udvikle lokal civilsamfundskapacitettil på demokratisk og ærlig vis at repræsentere de sager og befolkningsgrupper, civilsamfundetrepræsenterer, på en ansvarlig og transparent måde”.2.3Målgrupper for politikken vil blive identificeret under dette punkt. Hovedmål-grupperne omfatter civilsamfundet, CSOer og rettighedshavere i udviklingslande,dvs. ekskluderede grupper, som ikke har kapaciteten til at kræve deres rettighederog opnå indflydelse på eget liv. UM-kontorer, ambassader og danske CSOer ka-naliserer støtte til hovedmålgrupperne, og denne støtte vil skulle ydes i overens-stemmelse med principperne i denne politik. Politikken vil ligeledes danne ud-gangspunkt for den politiske dialog, Danmark fører med multilaterale organisati-oner om støtte til civilsamfundet.2.4Omfanget af politikken beskrives – hvad dækker den, og hvad dækker den ikke.Politikken vil præcisere mål, hensigter og forventninger, hvorimod eksisterende

3. Aktuelle globale udfordringer og muligheder (2 sider)3.1Evalueringen fra 2013 af Danidas Civilsamfundsstrategiviste, at CSOer i ud-viklingslandenefortsat ser hovedelementerne i 2008 strategien somvelbegrundede(fremme af en aktiv og åben debat; fremme af et uafhængigt, lokalt baseret civil-samfund; og vigtigheden af kapacitetsudvikling, fortalervirksomhed og netværk).Evalueringen vurderer ligeledes, at de danske CSOer føler ejerskab for strategien,men at strategien ikke er blevet ”operationaliseret”, mao. den er ikke blevet sy-stematisk udrullet og monitoreret inden for de forskellige samarbejdsformeri Da-nida. Til trods for, at der ikke er blevet udarbejdet en egentlig implementerings-og monitoreringsplan har der været et bredt samarbejde med CSOer på tværs afde forskellige samarbejdsformer. Vedtagelsen af den rettighedsbaserede tilgang i”Retten til et bedre liv” giver mulighed for at integrere en ny civilsamfundspolitikheri, idet civilsamfundspolitikkenvil kunne bidrage til at konkretisere rettigheds-haveraspektet i den overordnede strategi. Evalueringen understreger også beho-vet for at opretholde og hvor muligt yderligere udvikle en blanding af finansie-ringsmekanismer, som reflekterer mangfoldighedenog den ændrede dynamik i re-lation til civilsamfundet i udviklingslandene. I forbindelse med forberedelsen afpolitikken vil spørgsmålet om til stadighed at søge at udvikle innovative, effektivepartnerskaber med CSOer i udviklingslandene blive diskuteret med danskeCSOermed henblik på at artikulere og dokumenterede danske CSOers særlige bi-drag (tillægsværdi) i forhold til et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfundi udviklingslandene.3.2CSOers råderum – bliver det mindre eller større? Der bør skelnes mellem, omCSO-deltagelse sker efter invitation eller efter krav fra CSOer. Ligeledes skelnesder mellem,om der er tale om reelle ændringer i CSOernes råderumeller blot æn-dringer i juridisk forstand. Politiske og juridiske betingelser for CSOers handle-muligheder begrænses i nogle lande i verden til trods for at civilsamfundsaktivis-men tager til. Begrænsninger i råderum – er det en selvopfyldende profeti? En delaf denne debat handler om reelle begrænsninger i råderum, men det kunne ogsåtages som et positivt tegn, at civilsamfundet i højere grad end tidligere udfordrerregeringerne og derfor er rykket tættere på grænserne for civilsamfundsdeltagelse,mere end at der er tale om, at grænserne har flyttet sig. Der er en tendens til atgeneralisere om den tiltagende begrænsning i CSOers råderum, men dette varie-rer fra land til land.3.3Økonomisk vækst og ulighed: Antallet af fattige lande falder, men ulighedenøges, især i mellemindkomstlandene. Dansk udviklingspolitik vil også fremoverfokusere på fattigdomsbekæmpelse. Noget af civilsamfundsstøtten vil blive kana-liseret til CSOer i mellemindkomstlande gennem programmer, der målrettes sær-lige prioriteter i udvalgte geografiske områder (europæisk naboskab (EUN)/ Mel-lemøsten og Nordafrika (MENA)). Politikken vil indeholde klare kriterier for,hvor og hvornår civilsamfundet i mellemindkomstlande kan støttes.

Sociale bevægelser og sociale medier – hvordan håndteres det, at sociale medierovertager CSOers rolle som repræsentanter for lokalsamfund: Dette er tiltagendeen realitet, særligt i mellemindkomstlande, fx under ”det arabiske forår”, og børtages med i betragtning. Mere uformelle og flydende former for organisering ogmeningstilkendegivelser udfordrer ikke bare regeringer, men også donorsamfun-det og de traditionelle former for formaliseret samarbejde.Anerkendelse af et mangfoldigt ogaktivt civilsamfund som et mål i sig selv. EU'sstrategiom samarbejdet med civilsamfundet1er et eksempel på, hvordan donoreri dag ser et stærkt civilsamfund som et mål i sig selv. Politikken vil forholde sig tilEU’s strategi med henblik på at sikre en sammenhængende tilgang.Donorer fokuserer i stadig højere grad på resultater. Hvad angår små og mellem-store danske CSOer vil de målbare resultater realistisk set først og fremmest ved-røre ændringer i de lokale CSOers kapacitet. Alle organisationer bør dog også sø-ge at gå et skridt videre og vise mere konkrete resultater relateret til fremme affattige gruppers rettigheder.Politikken vil lægge større vægt på dokumentation af effekten af samarbejdet ogstøtten. Dette er både en mulighed og en udfordring.Det er vigtigt at fastholdeCSOernes rolle som legitime aktører,der repræsenterer fattige befolkningsgrup-per. Det må anerkendes, at det er vanskeligere at måle og dokumentere den til-lægsværdi, de danske CSOer kan tilføre partnerorganisationer i forhold til adgangtil internationale fora end at dokumentere resultater af f.eks. serviceydelser.Debat og politikændringer på nationalt og internationalt niveau – hvordan opere-rer man i en globaliseret verden og med globaliserede CSOer. Danmark skal fort-sat støtte koordineret civilsamfundsdeltagelse i internationale processer. Politik-ken vil beskrive, hvordan CSOer i udviklingslandene sikreslige adgang til at delta-ge i internationale processer. Mange danske CSOer er del af internationale net-værk, og koordinerede og omkostningseffektive tilgange og strukturer bør løben-de fremmes. Internationale netværk kan facilitere koblinger mellem de forskelligeniveauer ved at anvende lokale og nationale data som input i internationale fora,og ved at kommunikere tilbage til partnere på nationalt og lokalt niveau. Sydbase-rede CSOers jævnbyrdige deltagelse i denne kæde fra lokalt til globalt niveau børsikres.

– deltagelse, ikke-diskrimination,ansvarlighed og åbenhed vil blive fremhævet ipolitikken, som vil være retningsgivende for samarbejdet med rettighedshavereog deres repræsentanter.Politikken vil vejlede om, hvordan samarbejdet med civilsamfundet tilrettelæggesindenfor de fire prioritetsområder i ”Retten til et bedre liv” – menneskerettighe-der og demokrati, grøn vækst, sociale sektorer, og stabilitet og beskyttelse. Denvil indeholde vejledning om hvilke aspekter, der bør overvejes ved inddragelse afcivilsamfundsaktører i processer, som styrker menneskerettigheder og demokrati,grøn vækst, sociale sektorer, og stabilitet og beskyttelse. Fremme af et stærkt,uafhængigt, mangfoldigt og aktivtcivilsamfund vil blive set som en vigtig del af etstyrket demokrati/menneskerettigheder. I en del lande spiller lokale CSOer envigtig rolle med sikring af serviceydelser og kan være en del af de nationale sek-torstrategier. Den støtte, der kanaliseres gennem danske CSOer vil dog have etklart fokus på lokale CSOers kapacitet som repræsentanter for rettighedshavere. Iskrøbelige situationer vil der være mulighed for at danske CSOer kan benytte enmere fleksibel tilgang baseret på en analyse af den lokale kontekst. Organisatio-ner, der arbejder med såvel et humanitært som et civilsamfunds/udviklingsperspektiv, vil skulle gennemføre regelmæssige analyser og tilpasseprogrammerne med henblik på at reflektere den aktuelle situation.Forandringsteorier (Theoriesof Change):To scenarier: 1) Stabile stater med samarbejdsorienterede regeringer, og 2) Skrø-belige situationer.Her vil input fra et NGO-træf i oktober 2013 samt en internUM workshop blive inkluderet i politikken, og der vil være en visuel præsentationaf forandringsteorien.Der vil være behov for kontekstspecifikke forandringsteorier, der beskriverstabilesituationer med samarbejdsorienterede og kompetente regeringer, og andresitua-tioner med ikke så kompetente regeringer, der ikke i samme grad er samarbejds-orienterede. Hvad angår CSOer i skrøbelige situationer er der behov for kon-tekstspecifikke forandringsteorier og implementeringsformer, som tillader størrefleksibilitet med hensyn til fortalervirksomhed kombineret med serviceydelser imere skrøbelige situationer, men som øger CSOernes rolle som repræsentanterfor rettighedshavere, inkl. rollen som vagthund, efterhånden som situationen æn-drer sig. Der vil være særlige muligheder for bedre koordination og synergi mel-lem humanitære indsatser og civilsamfundsstøtte, og fleksibilitet er nødvendig fororganisationer, som både har humanitære partnerskabsaftaler og rammeaftaler.

viklingslande og globalt. Nordbaserede CSOer skal styrke fokus på, hvordan de kan bi-drage til at koble CSOer i udviklingslandene til de globale dagsordener, baseret på lokaltdefinerede behov og udfordringer. Derudover bør mere fleksible former for partnerska-ber udvikles efterhånden som mere utraditionelle former for civilsamfund - f.eks. socialebevægelser, reaktioner mod uretfærdigheder og ad hoc politiske dagsordener - opstår.Kapacitetsudvikling –Her vil der ikke blot være tale om administrativ og fagligkapaci-tetsudvikling, men kapacitetsudvikling inden for internt demokrati herunder deltagelse,ansvarlighed, ikke-diskrimination og åbenhed, samt styrkelse af partnere i relation til for-talervirksomhed, rollen som vagthund, ledelse og organisatorisk kapacitet, monitoreringog rapportering samt netværksaktiviteter. Der vil også være fokus påprioritetsområdernei ”Retten til et bedre liv”. Resultatrapportering bør være en del af CSOernes interne de-mokrati og bør ikke alene udarbejdes for at tilfredsstille donorernes krav. Kapacitetsud-viklingen skal understrege partnerskaberne mellem danske CSOer og CSOer i udvik-lingslandene. CSOer i udviklingslandenebør i højere grad kunne efterspørge støtte fradanske organisationer, når disse er de bedst kvalificerede til at levere den ønskede kapa-citetsudvikling, men de vil også kunne søge andre partnere, hvis det skønnes mere hen-sigtsmæssigt. På den måde skal CSOer i udviklingslandene påtage sig fuldt ejerskab foregne kapacitetsbehov.Fortalervirksomhed – Støtte til civilsamfundets kapacitet til at engagere sig i kritisk poli-tisk dialog med myndigheder på lokalt, nationalt og internationalt niveau er centralt iforhold til at opnå rettigheder. Der vil være fokus på at fremme af civilsamfundsrepræ-sentanters rolle som vagthund og støtte til at rettighedshavernes stemmer høres systema-tisk. Alliance- og netværksdannelse er afgørende for at opnå forandringer, og det er vig-tigt, at fortalervirksomheden er baseret på evidens. Det vil blive undersøgt, dels hvordandonorer kan spille en positiv rolle i forhold til at fremme ’invitation til dialog’ (herundermed ikke-finansielle midler) mellem myndighederne og CSOer, og dels hvordan forsøgpå begrænsning af CSOernes handlemuligheder kan imødegås.6. Samarbejdsmodaliteter (6-7 sider)Dette afsnit vil beskrive de forskellige typer af og formål med partnerskaber. Det vil og-så skitsere, hvordan politikken og de eksisterende samarbejdsmodaliteter implementeres.Nye samarbejdsformer vil kunne introduceres alt efter udviklingen i civilsamfundet i ud-viklingslande.UM vil arbejde med støtte til civilsamfundet i udviklingslandene på forskellige niveauer.Da udviklingssamarbejdet er decentraliseret til lande-/ambassadeniveau, vil politikkenskitsere hvilke partnerskabsformer, man vil kunne arbejdet med på landeniveau. Politik-ken vil definere kriterier for støtte til civilsamfundet på regionalt niveau. En del af dedanske CSOer og CSO-netværk, som de danske organisationer er medlem af, er ligeledesvigtige partnere i implementeringen af støtte til det lokale civilsamfund. Politikken vilbeskrive hvilke former for partnerskaber, der vil blive prioriteret samt forventningernetil partnerskabet med danske organisationer. På internationalt niveau vil UM arbejdemed multilaterale organisationer, internationale CSOer, tænketanke og forskningsinstitu-

tioner. Policy-dialogen med multilaterale organisationer vil tage udgangspunkt i princip-perne i denne politik.6.1Støtte til civilsamfundet på landeniveau (1-2 sider) –Her vil politikken skitsereforskellige typer af partnerskaber i landeprogrammer, inden for forskellige sekto-rer, f.eks.inden for menneskerettigheder og god regeringsførelse (fortalervirk-somhed, rollen som vagthund, og fremme af et mangfoldigt civilsamfund som etmål i sig selv). Kapaciteten hos nogle CSOer i udviklingslandene styrkes, mensamtidig øges forskellene mellem CSOerne. Det er vigtigt at udvikle en blandingaf forskellige finansieringsmekanismer, der er rettet mod lokale partnere. Fornogle vil dette indebære mere direkte adgang til øgede støttemuligheder, og forandre vil det indebære mindre, mere fleksible støttemekanismer. Det vil fortsatvære en udfordring at få udviklet og opretholdt en passende blanding af fleksiblefinansieringsmekanismer. Der vil blive gennemført et studie af hidtidige erfarin-ger fra multidonorfonde, herunder hvordan disse ledes og administreres såledesat de yder effektiv støtte til den overordnede målsætning. Studiet vil giveinput tilpolitikken og danne grundlag for udarbejdelsen af et erfaringskatalog samt en vej-ledning til dansk deltagelse i multidonorfonde.Støtte til civilsamfundet på regionalt niveau (½-1 side) - Herunder forskellige re-gionale programmer, der ledes og administreres fra ambassader eller fra UM iKøbenhavn, herunder det dansk-arabiske partnerskabsprogram og det danskenaboskabsprogram. Skitsere forskellige former for partnerskaber med forskelligeformål.Strategiske partnerskaber med danske CSOer, danske CSO-netværk og internati-onale alliancer (3-4 sider).Formålet med partnerskaber med danske CSOer (pt. kaldet rammeaftaler) er atgøre det muligt for organisationerne at udvikle langsigtede strategiske program-mer baseret på deres egne visioner og mål i samarbejde med partnere i udvik-lingslandene. Efterhånden som lokale CSOer øger deres kapacitet, ikke bare påadministrative og faglige områder, men også på organisatoriske områder og i for-hold til fortalervirksomhed, vil der i stigende grad være behov for at se nærmerepå, hvor de danske CSOer tilfører samarbejdet en tillægsværdi. Derudover bliverdet stadig mere almindeligt, at danske CSOer indgår i internationale sammenslut-ninger. Derved understreges behovet for at demonstrere de danske organisatio-ners tillægsværdi i forhold til den overordnede strategiske indflydelse og bidrag iøvrigt til landeprogrammer, som drives af internationale sammenslutninger. Dan-ske CSOer bør kunne dokumentere klare resultater af deres arbejde med partner-organisationer og dermed demonstrere deres tillægsværdi. Danske CSOer bør li-geledes kunne dokumentere, hvordan de arbejder med fleksible partnerskaber oghvordan de søger nye samarbejdsformer med CSOer i udviklingslande og de nyecivilsamfundsaktører, der opstår. Derudover bør danske CSOer fremme udvik-lingspartnernes synspunkter på de internationale sammenslutningers dagsordenerog prioriteter.

Danske puljer og CSO netværk – Det overordnede formål med støtte gennempuljer er at styrke de mindre organisationers kapacitet til at gå ind i udviklingsar-bejdet og øge interessen for/viden om udviklingsspørgsmål og udviklingslandenegennem et samarbejde mellem et bredt segment af små og mellemstore danskeCSOer og deres partnere i udviklingslandene. CSO-netværk bidrager til at styrkesamarbejdet mellem de danske organisationer og facilitereret aktivt engagementmellem danske CSOer, danske politikere og myndigheder såvel som medier.6.4Støtte til civilsamfundet på internationalt niveau:A) Multilaterale partnere (½-1 side) – Inkludere støtte til CSOer i policy-dialogenmed multilaterale organisationer, anerkende de multilaterales dagsordenssæt-tende rolle, hvornår der bør indgås partnerskab med dem, og samarbejdesmed dem i forbindelse med kortlægning af civilsamfundet, som f.eks. EU’skøreplaner (roadmaps)for civilsamfundet (EU, Verdensbanken, FN etc.)B) Internationale CSOer, tænketanke, forskningsinstitutioner (½-1 side) - Bringelokale CSOer i kontakt med internationale fortalernetværk og platforme.Hjælpe med at koble forskningsbaseret fortalervirksomhed til internationaleplatforme.Udviklingslandenes prioriteter bør reflekteres. Dette afsnit vil kun-ne være vejledende for den støtte, der gives til internationale CSOer fra fxKontoret for Grøn Vækst (GRV) og Menneskerettighedskontoret (JTMR).C) Humanitære indsatser (1 side) – Koblinger, koordination og synergier til denhumanitære strategi; koblinger mellem humanitære- og udviklingsdagsorde-ner. Særlige muligheder og forventninger til organisationer med både humani-tære partnerskabsaftaler og rammeaftaler: analyse, fleksibilitet og forandring iimplementeringen. Behov for en mere fleksibel tilgang til serviceydelser iskrøbelige situationer.Hvordan alle modaliteterne vil supplere hinanden og bringes i spil i forskelligekontekster. (½ side).

7. Folkelig forankring og oplysningsaktiviteter (1-2 sider)7.1Hvorfor er dette vigtigt for CSOer i udviklingslandene? Vigtigheden af mellem-folkelige kontakter. Deling af fællesudfordringer bryder isolation og fremmer so-lidaritet. Unge-til-unge, handicappede-til-handicappede. Danmark kan lære af li-gesindede i udviklingslandene.7.2Organisationers folkelige forankring i Danmark og oplysningsaktiviteter er vigtigtfor bred forståelse af behovet for udviklingssamarbejde og for at kommunikereresultaterne af udviklingsbistanden. Danske organisationer, der opleves som tro-værdige i deres lokalområde og bagland, haret særligt fortrin.8. Monitorering og rapportering (1 side)8.1Opfølgningsmekanismer.Politikken foreslås at dække perioden op til 2020 med engennemgang i 2017. Lø-bende evalueringsaktiviteter i 2014 og 2015 vil blive overvejet. Politikkens im-plementering vil blive vurderet under de regelmæssige gennemgange af landepro-

UDKAST TIL PROCESPLAN FOR FORMULERINGEN AFNY CIVILSAMFUNDSPOLITIKJuni 2013 – første kvartal 2014Dato12. juni 201327. juni 20131. august 201315. august 201313. august 201323. august 201310. septemberSeptemberMedio oktober 2013Oktober 2013AktiviteterOffentligt møde hvor evalueringen af den nuværende Civilsamfunds-strategi præsenteres for en bred kredsMøde i Programkomitéen om konceptnoteFrist for valg af konsulenter til gennemførelse af studie om multido-nor fonde og ledelsesmekanismer (kontraktstart i august 2013)Studie om multidonor fonde iværksættesForelæggelse af revideret version af konceptnote for Udviklingspoli-tisk Råd (UPR)Drøftelse af konceptnote i UPRDrøftelse af konceptnote iUdenrigsudvalget (URU)Møde i dialoggruppen nedsat af NGO Forum. Input fra NGO- Fo-rum og Udenrigsministeriets (UM) projektgruppePræsentation af konceptnote for UMs koncernledelsesforum“NGO-træf” (organiseret af NGO Forum) – input til den nye civil-samfundspolitik fra danske, internationale og civilsamfundsorganisa-tioner i udviklingslande og andre interessenterIntern UM workshop med referencegruppe om forandringsteorierFormulering af udkast til ny civilsamfundspolitikMøde i dialoggruppen organiseret af NGO-Forum. Input fra NGO-Forum og UM projektgruppeIntern UM høring/kommentarer til udkast til ny civilsamfundspolitikKommentarer til udkast til ny civilsamfundspolitikfra andre donorer(peer review) og udvalgte partnere i udviklingslandene