REFERATaf

Møde i Udviklingspolitisk Råd

den 30. maj 2013Til stede:Professor Georg Sørensen, Århus Universitet (Formand)LO-sekretær Marie-Louise Knuppert, LO (Næstformand)Generalsekretær Vagn Berthelsen, IBISGeneralsekretær Henrik Stubkjær, Folkekirkens NødhjælpVibeke Tuxen, Civilsamfund i Udvikling, CISUSektionsleder Julie Koch, Red BarnetProgramkoordinator Rolf Hernø, Care DanmarkInstitutleder Helle Samuelsen, Københavns UniversitetInstitutleder Niels Elers Koch, Københavns UniversitetDirektør Nanna Hvidt, DIISFormand Bente Sorgenfrey, FTFKonsulent Jens Erik Ohrt, LODirektør Thomas Bustrup, Dansk IndustriDirektør Jan O.F. Laustsen, Landbrug & FødevarerChefkonsulent Tine Bork, HåndværksrådetUdviklingsminister Christian Friis BachCenterchef Charlotte Slente, Global Udvikling og samarbejdeNathalia Feinberg, Udviklingspolitik og globalt samarbejde (UGS)Jakob Haugaard, (UGS)Mette Brink Madsen, (UGS)Franz-Michael Skjold Mellbin og Kathrine Jensen (ALO), pkt. 1Birgitte Markussen og Emma Hjernø (AFR), pkt. 2Michael Starbæk Christensen (GPS), Lars Bo Møller, TaniaSchimmell og Peter Lassen (SSP) pkt. 3Ole Winckler Andersen og Margrethe Holm Andersen (EVAL) pkt. 4Einar H. Jensen og Jens Kåre Rasmussen (HCP) pkt. 4, 5 og 6Tove Degnbol (UFT) pkt. 7Repræsentationerne:Forsvarsministeriet:Svend Olling og Mogens Strunge (Amb. Dhaka), pkt. 1Carsten Nilaus Pedersen og Karin Poulsen (Amb. Accra), pkt. 2Forsvarsminister Nick HækkerupAfdelingschef Kristian Fischer

Dagsordenspunkt 1 - Landepolitikpapir for Bangladesh

(Amb. Dhaka/ALO)

Landepolitikpapiret for Bangladesh giver retning for den danske regerings samlede engagement i Bangladesh i2013-2017. Hovedformålet med Danmarks partnerskab med Bangladesh er at: 1) bidrage tilfattigdomsbekæmpelse, 2) fremme demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse, 3) fremmekommercielle relationer mellem Danmark og Bangladesh og 4) styrke det politiske samarbejde om globaleforhold. Drøftelsen af landepolitikpapiret fandt sted på baggrund af et udkast til den samlede landepolitik.Udviklingspolitisk Råd udtrykte generel tilfredshed med landepolitikpapiret, som varvelformuleret og velstruktureret. Flere medlemmer af Rådet understregede vigtigheden af, atden rettighedsbaserede tilgang til udviklingssamarbejdet, herunder civilsamfundets rolle,fremgik tydeligere. Konkret blev der efterspurgt målsætninger og indikatorer. Det blevbemærket, at landepolitikpapiret ikke omhandlede civilsamfundets aktiviteter i Bangladesh,hvorved der var tale om den danske regerings landepolitikpapir for Bangladesh. Pårettighedsområdet blev opfølgningen af Universal Periodic Review nævnt som et område, derburde følges op på.Udviklingspolitisk Råd fandt, at landepolitikpapiret bidrog med en udmærket analyse af defremtidige udfordringer og muligheder i Bangladesh, og bemærkede at disse ligeledes kunneføre til nye spændinger f.eks. mellem det kommercielle og rettighedsbaserede arbejde, mellemby og land mv., hvilket bød på nye udfordringer. Rådet fandt herudover, at landepolitikpapiretmed fordel kunne levere en tydeligere stillingtagen til konkrete udfordringer, herunder f.eks.korruption, minoritetsgrupper mv.Ambassaden i Dhaka understregede, at landepolitikpapiret illustrerede det samlede danskestatslige engagement, hvilket både indebar rent kommercielle indsatser under Eksportrådet,erhvervsinstrumenter såsom Danida Business Partnership og de mere traditionelleudviklingsprogrammer. For så vidt angik Universal Periodic Review var det vanskeligt atindarbejde opfølgningen på nuværende tidspunkt, idet regeringen i Bangladesh endnu ikkehavde forholdt sig til samtlige anbefalinger.Udviklingsministeren fremhævede landepolitikpapirets kobling af vækst og beskæftigelse mederhvervsinstrumenterne med henblik på skabelse af synergieffekter. Landepolitikpapiret varligeledes et udtryk for den rettighedsbaserede tilgang til udviklingssamarbejde, blandt andet vedat skabe sammenhæng med Universal Periodic Review, samt gennem et stærkt fokus påarbejdstagerrettigheder, aktiviteter imod vold mod kvinder og oprindelige folks rettigheder.Endelig fandt udviklingsministeren, at samspillet med civilsamfundet med fordel kunne gørestydeligere, herunder samarbejdet med såvel bangladeshiske som danske NGO’er.Formanden sammenfattede, at der i Rådet generelt var stor tilfredshed med landepolitikpapiretog at spørgsmålet om arbejdstagerrettigheder var godt reflekteret. Der kunne med fordel følgesmere op på den rettighedsbaserede tilgang til udvikling og civilsamfundets rolle.

Dagsordenspunkt 2 – Landepolitikpapir for Ghana

(Amb. Accra/AFR)

Synopsen for landepolitikpapiret for Ghana giver retning for den danske regerings samlede engagement i Ghana iperioden 2014-2018. Med afsæt i en fælles dansk-ghanesisk forståelse af, at udviklingsbistand i fremtiden vilspille en relativt mindre rolle, er hovedformålet med Danmarks partnerskab med Ghana at: 1) fremme fællesværdier baseret på menneskerettighederne, 2) fremme kommercielt samarbejde og 3) fremme en bæredygtig,inklusiv og grøn økonomi, der skaber jobs.Udviklingsmisteren indledte med at fremhæve, at der var tale om fremlæggelse af en synopsispå et tidligt stadium i processen med henblik på at give Udviklingspolitisk Råd og senereUdenrigsudvalget mulighed for at øve større indflydelse på landepolitikpapiret. Ministerenunderstregede ligeledes, at der med et Ghana i transition var store muligheder for at samtænkeog kombinere Udenrigsministeriets instrumenter og udbygge samarbejdet yderligere.Ambassaden i Accra supplerede med at fremhæve kernebegreber i oplægget såsommodvirkning af ulighed via policydialog og ved direkte indsatser såsom inddragelse afcivilsamfund, styrket skatteopkrævning, finansiel transparens, fokus på samarbejde inden forEU om udviklingssamarbejde, handel og politiske spørgsmål, synergi mellem udviklingsbistandog kommercielle indsatser, fremme af grøn vækst bl.a. ved støtte til et Klimainnovationscenter.Udviklingspolisk Råd var generelt positiv over for den fremlagte synopsis, som rejste det heltcentrale spørgsmål om, hvornår og hvordan det ville være relevant at udfaseudviklingsbistanden. Ghana havde et forholdsvis højt BNP per indbygger, men også problemerpå en række områder – særligt i det nordlige Ghana. Rådet påpegede nødvendigheden af styrketkonkurrenceevne og jobskabelse i den private produktive sektor, herunder fødevareproduktion,mere systematisk værditilvækst i fremstillingsindustrien frem for eksport af råvarer, indsatsermod korruption ikke mindst ved inddragelse af civilsamfundet og større transparens omkringanvendelse af indtægter fra naturressourceudvinding. Flere medlemmer af Rådet understregedevigtigheden af at bekæmpe ulighed, også regionalt, fremme omfordeling og anbefalede, atcentrale emner blev taget op både i den overordnede politikdialog og gennem konkreteindsatser. Støtte til uafhængige domstole og parlamentet blev nævnt som mulige områder.Rådet spurgte til overvejelserne omkring budgetstøtte i en situation, hvor andre donorer gikbort fra denne modalitet.Udviklingsministeren takkede for de gode bemærkninger og rundede af med at fremhævebetydningen af skatteopkrævning og støtte til sociale sikkerhedsnet, herundersundhedsforsikring. Som led i budgetstøtten burde der være fokus på bekæmpelse afkorruption og på omfordeling med henblik på at mindske ulighederne. Erhvervsuddannelservar et centralt spørgsmål, hvor danske institutioner måske kunne spille en konstruktiv rolle.Formanden sammenfattede, at Rådet fandt, at der var tale om en rigtig god synopsis, at der varen del at gøre på en række områder, herunder ift. jobskabelse, og at man skulle overveje,hvornår det var tid til at aftrappe bistanden.

Dagsordenspunkt 7 - Præsentation af “Research Report 2012”

(UFT – Udviklingsfaglig tjeneste)

Udviklingspolitisk Råd drøftede en rapport om den danske støtte til udviklingsforskning i 2012, som Rådethavde modtaget til orientering. Parallelt hermed ville der blive udarbejdet en strategi for dansk støtte tiludviklingsforskning.Rapporten gav anledning til en række generelle kommentarer om valget af støtteformer samtmange specifikke spørgsmål til de enkelte aktiviteter.Udviklingspolitisk Råd fandt, at det var vigtigt at fastholde en betydelig involvering af danskeudviklingsforskere og spurgte ind til overvejelserne bag det syddrevne forskningssamarbejde.Der var ønske om at udvide antallet af lande, der kunne omfattes af danskstøttetudviklingsforskning, således at ikke kun forskning i prioritetslandene, men også forskning iandre lande kunne støttes. Samtidig lagde Rådet vægt på, at der burde ske en tættere koblingmellem udviklingssamarbejdet og forskningssamarbejdet, og det blev anbefalet, at man søgte atindbygge forskningskomponenter i sektorprogrammerne. Flere medlemmer i Rådet udtrykteønske om særlig støtte til yngre danske forskere, og der blev efterlyst et øget dansk engagementi tertiær uddannelse i prioritetslandene. Endelig var der kritiske bemærkninger til ”BuildingStronger Universities”-programmet, der er et samarbejdsprogram mellem Danske Universiteterog en række universiteter i fem prioritetslande. Flere medlemmer af Rådet lagde endvidere vægtpå, at kapacitetsopbygning på forskningsområdet kræver en indsats over længere tid.Udviklingsministeren takkede for Rådets engagement i støtten til udviklingsforskning ogfremførte, at der ville blive lejlighed til at fortsætte debatten, når et udkast til ny strategiskramme for dansk støtte til udviklingsforskning inden længe sendes i offentlig høring. Ministerenfremhævede ønsket om at sikre, at forskningssamarbejdet ligesom udviklingssamarbejdet i dethele taget tog udgangspunkt i nationale ønsker og behov. Der var positive erfaringer med detsyddrevne forskningssamarbejde, der ikke indebar, at danske forskere fik en mindre vigtig rolle,men derimod at samarbejdet foregik på initiativ af forskere i prioritetslandene. Til kritikken af’Building Stronger Universities’ svarede udviklingsministeren, at det i høj grad var deinvolverede forskeres ansvar at sikre, at programmet fungerede godt. Endelig tilsluttedeministeren sig ønsket om, at forskningen i højere grad fandt praktisk anvendelse, herunder atudviklingssamarbejdet inddrog forskningsresultater, hvor det var muligt.Formanden sammenfattede, at Rådet tog rapporten til efterretning, og at Rådet så frem til atdrøfte strategien for dansk støtte til udviklingsforskning.

Dagsordenspunkt 3 – Strategisk drøftelse af udkast til ”Politik for Danmarks

samtænkte stabiliseringsindsatser”

(SSP – Stabiliserings- og Sikkerhedspolitik)

Udkastet til politik for Danmarks samtænkte stabiliseringsindsatser har til formål at udstikke pejlemærker forDanmarks fortsatte engagement i samtænkte stabiliseringsindsatser og at bidrage til en fælles referenceramme ogbegrebsafklaring for de mange aktører, der er involverede i stabiliseringsindsatserne.Forsvarsministeren deltog sammen med udviklingsministeren.I Udviklingspolitisk Råd var der enighed om, at sikkerhed er en forudsætning forstatsopbygning og udvikling, og at samtænkte og forebyggende indsatser inden for eninternational ramme er et middel til at fremme dette. På den baggrund blev papiret budtvelkommen. Samtænkning var et vigtigt emne. Men også et svært og kompliceret emne, somRådet indbyrdes havde forskellige standpunkter til.Rådet havde en række konkrete kommentarer til områder, hvor papiret med fordel kunne blivestyrket. Dette gjaldt f.eks. formålet med papiret, der burde præciseres, og dilemmaerne isamtænkte indsatser, herunder i krydsfeltet mellem militære operationer og humanitæreindsatser. Der blev peget på en række emner, som med fordel kunne blive omtalt elleryderligere beskrevet i papiret, særligt FN og de regionale organisationers rolle (inkl. FN-resolutioner i forhold til børn, kvinder, civil beskyttelse og R2P), men også en uddybning aftilgangen til New Deals freds- og statsopbygningsmål samt samarbejdet med formelle oguformelle sikkerhedsaktører. Samtidig betonedes det, at samtænkningsindsatser kræver enmarkant dansk tilstedeværelse i konfliktområder. Hvad angik politikkens konklusioner fremkomet konkret forslag om at fremhæve uddannelse af unge som stabiliserende og forebyggende.Desuden påpegede enkelte rådsmedlemmer, at papiret mere havde karakter af et statuspapir,”hvor står vi nu”, end en egentlig erfaringsopsamling, evaluering eller større strategi, herunderat der var for lidt omtale af de internationale erfaringer på området. Flere medlemmer af Rådetefterspurgte mere refleksion over, hvad Danmark havde lært af de enkelte indsatser. Endeligfremkom en række medlemmer med konkrete eksempler på samtænkning i praksis, og flerefremdrog kvaliteten af gode danske politi- og militærbidrag.Forsvarsministeren og udviklingsministeren takkede for Rådets gode bemærkninger.Forsvarsministeren konstaterede, at der var opbakning til samtænkning, men noterede sigsamtidig, at der er tale om et svært og komplekst emne. Udviklingsministeren fornemmede viljeog opbakning til samtænkning og noterede sig forslagene til områder, som Rådet ønskedeyderligere uddybet i papiret. Udviklingsministeren var f.eks. enig i, at uddannelse kunne bidragetil statsopbygning og han bakkede op om, at R2P og relevante konventioner kunne beskrivesyderligere ligesom sikkerhedssektorreformer var et vigtigt område for stabilisering. Samtidigopfordrede ministeren til realisme og understregede, at indsatserne gennemføres under kaotiskeog vanskelige vilkår. Der var ikke forventning om, at man kunne opnå fuld enighed omsamtænkning; det var et emne med forskellige standpunkter. Rådets bemærkninger ville blivetaget i betragtning i forbindelse med den endelige revidering af papiret inden den planlagteoffentlige lancering efter sommerferien. Mht. til den gennemgående bemærkning om typen af

papir, understregede udviklingsministeren, at der var tale om en pragmatisk beskrivelse afDanmarks indsatser og ikke et videnskabeligt papir eller en evaluering.Formanden understregede, at samtænkning af stabiliseringsindsatser og statsopbygning/demokratisering var vigtig for en vellykket udvikling i skrøbelige stater. Derfor er papiretvigtigt. Det burde dog i øget grad reflektere nogle af de dilemmaer og udfordringer, der varforbundet med et dansk og internationalt engagement i de forskellige konflikter.

Dagsordenspunkt 4 - Evalueringsprogrammet 2013-14 samt evaluering af

civilsamfundsstrategien

(EVAL – Evaluering af udviklingsbistanden)

Evalueringsprogrammet 2013-14 angiver de planlagte evalueringer for perioden 2013-2014, der gennemføres afUdenrigsministeriets evalueringskontor (EVAL). Evalueringen af civilsamfundsstrategien for perioden 2008 –2012 finder bl.a., at den danske støtte til civilsamfund i udviklingslandene er meget værdsat af partnerne i Syd,og at civilsamfundsstrategien har haft stor betydning ved at formalisere civilsamfundets rolle i det danskeudviklingssamarbejde. Evalueringen finder også, at strategien ikke er blevet systematisk brugt af alle enheder iDanida.Udviklingspolitisk Råd værdsatte muligheden for at kommentere på evalueringsprogrammet for2013-2014 og ønskede også fremover mulighed for at blive inddraget i diskussioner omevalueringsarbejdet. Konkret ønskede Rådet blandt andet på et kommende møde at diskutereevalueringen af forskningsstøtte samt at blive orienteret om, hvordan Udenrigsministeriet gørbrug af evalueringer både i det løbende arbejde og som input til formulering af nye politikker. Iden forbindelse anmodede man om at få en kopi af KVA’s opfølgningsrapporter. Medlemmeraf Rådet fandt det desuden meget vigtigt, at erfaringer fra evalueringer blev brugt aktivt iformuleringen af nye politikker og programmer. Rådet anerkendte, at EVAL allerede gør en delfor at sikre formidling af evalueringsbaseret viden, men opfordrede alligevel til, at kontoret ogsåfremover undersøger, hvad der kan gøres for at sikre bred formidling af resultater og erfaringer.Der blev fremsat forslag om evaluering af samtænkning, humanitær bistand, klimaindsatser(klimapuljen, evt. Global Green Instituttet), de første erfaringer med Danida BusinessPartnerships (som del af kommende evaluering af B2B). Endelig blev der peget på, at det vargodt at lave fælles evalueringerRådet værdsatte muligheden for at diskutere den netop afsluttede evaluering afcivilsamfundsstrategien. Evalueringen blev betegnet som spændende, om end noget generel ognoget positiv i sit syn på civilsamfundsorganisationer i syd. Nogle medlemmer af Rådet fandt, atdet ville være godt med mere tid til feltarbejde i forbindelse med evalueringer som denne og atDanida burde tage flere af evalueringens anbefalinger op. Flere medlemmer understregedederes ønske om at blive tæt involveret i udviklingen af den nye politik for civilsamfundsstøtte,f.eks. gennem deltagelse i referencegruppe eller lignende.

EVAL præciserede, at kontorets mandat alene omfatter evalueringer vedrørendeudviklingsbistand. EVAL oplyste endvidere, at ca. hver anden evaluering blev foretaget isamarbejde med andre donorer og at KVA fulgte op på evalueringerne hver andet år.Udviklingsministeren ønskede blandt andet af ressourcemæssige årsager at fastholde Rådet somforum for overordnede strategiske diskussioner, men nævnte, at han meget gerne stillede op tildiskussioner i andre sammenhænge også.

Dagsordenspunkt 5 - Omlægning af civilsamfundsstøtten: nye rammeorganisationer

(HCP – Humanitær indsats, civilsamfund og personelbistand)

Omlægningen af civilsamfundsstøtten indebærer bl.a., at flere civilsamfundsorganisationer får rammeaftaler medUdenrigsministeriet, og at der udarbejdes en ny mekanisme til fordeling af de statslige midlercivilsamfundsorganisationerne modtager gennem Udenrigsministeriet.Udviklingsministeren fremhævede indledningsvis, at omlægningen af civilsamfundsstøttenomhandlede indfasning af fire nye rammeorganisationer og beskrev kort den nye model foregenfinansiering og arbejdet med at udvikle en ressourceallokeringsmodel (RAM).Udviklingsministeren betonede ønsket om at måle resultater og som konsekvens at regulerebevillinger op og ned. Ministeren bemærkede, at der allerede var taget hul på dette, ogrefererede til, at nogle af Rådets medlemmer måske havde set materialet til den internebevillingskomités møde den 12. juni 2013, hvor de 30 mio. kr., der er afsat i FL2013 tilopfølgning på evalueringen af Civilsamfundsstrategien, blev udmøntet til fire organisationer påbaggrund af en vurdering af deres rapportering. Fremover ønskede ministeren at ladeorganisationernes rapporteringer indgå i RAM’en, men også at skabe forudsigelighed fororganisationernes arbejde.Rådets diskussion omhandlede først og fremmest RAM’en og udmøntning af de 30 mio. kr.Flere medlemmer af Rådet understregede, at der var tale om en god proces med udviklingen afRAM i et samspil med repræsentanter udpeget af NGO Forum. Men det var også en sværøvelse, hvor man måtte undgå at skabe forkerte incitamenter. Det var vigtig ikke at lukke forkritiske refleksioner, at fremme risikovillighed, at gøre modellen anvendelig i forhold til megetforskellige organisationer, at belønne innovation og at give mulighed for klageadgang. Der varet ønske om et tilstrækkeligt antal forskellige indikatorer (30-40) til, at de meget forskelligeorganisationer alle ville kunne finde noget at spejle deres resultater i.I forhold til udmøntningen af de 30 mio. kr. påpegede medlemmer af Rådet, at vurderingen varsket på baggrund af, hvordan organisationerne rapporterede og ikke afspejlede resultaterne afderes arbejde. Medlemmer af Rådet spurgte til, om det var fair at måle nyerammeorganisationer på samme vilkår som organisationer, der havde modtagetrammebevillinger i flere år.Udviklingsministeren understregede afslutningsvis nødvendigheden af at måle resultater ogtildele ressourcer i relation hertil. Fokus på resultater var kommet for at blive, og selv om

udmøntningen af den første runde med de 30 mio. kr. ikke var uden problemer, så var detvigtigt at få taget hul på dette.Formanden opsummerede drøftelsen ved at nævne, at Rådet anerkendte betydningen afresultater. Samtidig pointerede Rådet vigtigheden af, at der blev udarbejdet en gennemsigtigressourceallokeringsmodel, der blev baseret på et passende antal indikatorer, og at modellenskulle have fokus på substantielle resultater frem for måling af resultater.

Dagsordenspunkt 6 - Årsforhandlinger med puljeordninger

(HCP – Humanitær indsats, civilsamfund og personelbistand)

Indledningsvis blev der redegjort for, at der traditionelt var konsultationer med puljerne, somStyrelsen tidligere og nu Rådet blev orienteret om. Udenrigsministeriet støttede 7 puljer, derblev administreret af 6 organisationer. Det var vigtigt at være opmærksom på, at CISU’sCivilsamfundspulje fra og med 2013 var blevet udvidet betydeligt. Fremover villeCivilsamfundspuljen støtte enkeltprojekter og mindre programmer. Udenrigsministeriet villeherefter kun samarbejde direkte med ramme- og puljeorganisationer.I relation til CISU blev det fra Rådets side præciseret, at antallet af medlemmer var 260. I 2012blev bevilliget 77 projekter ud af 143 ansøgninger. Heraf var 18 på mellem 1-5 mio. kr. Irelation til Fagligt Netværkssamarbejde kan præciseres, at bevillingen i 2012 var på 6 mio. kr.,heraf gik 3 mio. til puljen til støtte af kapacitetsopbygning. Ibis vil fortsætte de næste år somvært for NGO Forum.

Dagsordenspunkt 8.a. - Mundtlig orientering om status for post-2015 dagsordenen

Udviklingsministeren orienterede om det foreløbige arbejde med at få fastlagt post-2015dagsordenen. Der havde netop været afholdt et EU Udviklingsrådsmøde, hvor der blevvedtaget rådskonklusioner. Dog skulle disse også behandles i Miljørådet og det Generelle Råd ijuni, hvor også den endelige vedtagelse ville finde sted. I EU var der fokus på at inkludere alledimensioner af bæredygtighed, idet der hverken skulle være tale om en miljø- eller enudviklingsdagsorden, men en bæredygtighedsdagsorden. Der var fortsat tale om ret bredemålsætninger, og man havde således ikke lagt sig helt fast på indikatorer mv., idet der fortsatskulle være mulighed for forhandling. Udviklingsministeren understregede, at der var tale omstærke rådskonklusioner, hvor områder som seksuel og reproduktiv sundhed, fred og sikkerhedsamt menneskerettigheder stod stærkt. Målet var fortsat at nå frem til ét sæt afbæredygtighedsmål, og de foreløbige rådskonklusioner tydede på, at det ville blive muligt forEU at forhandle med én stemme.Udviklingsministeren orienterede om, at FN’s højniveaupanels rapport om nye mål også var påvej. Det tydede på at blive en god rapport, der indeholdt mange af de samme komponenter,som Danmark fandt vigtige, men der var dog fortsat mangler. EU’s Rådskonklusioner samtrapporten fra FN ville skabe et godt og konkret bud fra europæisk og international side om,

hvordan post-2015 dagsordenen skulle se ud. Den fremadrettede proces ville foregå i den åbneSDG arbejdsgruppe, der skulle forhandle med medlemslandene. Det var forventningen, at etnyt sæt mål ville være på plads om et års tid.Udviklingspolitisk Råd havde spørgsmål til, hvordan ulighed blev adresseret, hvilke konkretemangler der var tale om i højniveaupanelets rapport, og understregede, at der fortsat var behovfor at have klima højt på dagsordenen.Udviklingsministeren redegjorde for, at økonomisk ulighed ikke blev adresseret i deteuropæiske udspil. Hvad angik højniveaurapporten, fandt ministeren, at fred og sikkerhedmanglede, og at der fortsat var en diskussion af, hvor stærkt miljø og klima skulle stå. Indtilvidere var fokus på bæredygtig energi til alle, mens generel bekæmpelse af klimaforandringerikke var med.

Dagsordenspunkt 8.b. Mundtlig orientering om skat og udvikling

Udviklingsministeren orienterede kort om planerne for et styrket dansk engagement inden forskat og udvikling. De konkrete initiativer vil fremgå af en udmøntningsplan for den danskeindsats på området, som vil blive lanceret i den nærmeste fremtid.Udviklingspolitisk Råd nævnte, at der inden for G8 også arbejdedes med dette område ogforeslog på denne baggrund, at man overvejede den konkrete timing af lanceringen af planen ilyset af det kommende G8 topmøde. Ligeledes fremhævede Rådet vigtigheden af at skabe etoverblik over de danske indsatser og synergierne på dette område.

Dagsordenspunkt 9 – Eventuelt

På opfordring fra Rådets medlemmer var der en diskussion af formatet for referater.Formanden konkluderede, at referatet i højere grad skulle struktureres således, at det for hvertdagsordenspunkt indeholdt en introduktion af punktet, en tydeligere sammenfatning afkommentarer fra Rådets medlemmer, ministerens respons samt evt. formandens opsummering.Formanden understregede imidlertid, at han fandt den nærværende længde passende.Referaterne måtte derfor ikke blive meget lange.Formanden orienterede om Rådets kommende rejse, der planlægges at finde sted i februar ellermarts 2014. Hvad angik rejsemål, var en kombination af Kenya og Somalia et forslag, som der iRådet var opbakning til at gå videre med.Endelig diskuterede Rådet, hvorvidt de enkelte Rådsmedlemmer kunne informere hinandenmed skriftlige kommentarer til de enkelte dagsordenspunkter forud for møderne. Det blevbesluttet, at dokumenter kunne rundsendes blandt Rådets medlemmer, så længe mængden varinden for rimelighedens grænser.