URU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 189: Udkast til Danmarks samtænkte stabiliseringsindsatser i verdens brændpunkter og Udenrigsministeriets redegørelse for rådsmøde (udenrigsanliggender

1. Hvordan arbejdes med samtænkte stabiliseringsindsatser? ..................................................... 1Hvorfor er stabiliseringsindsatser vigtige? - konsekvenserne af ustabilitet........................................... 1Samtænkte stabiliseringsindsatser en prioritet i udenrigspolitikken ....................................................... 2Forebyggende sikkerhed er vejen til varig stabilitet.................................................................................. 3Den danske samtænkningsstruktur i dag.................................................................................................... 4Danske stabiliseringskapaciteter til brug for internationale opgaver ..................................................... 5Freds- og Stabiliseringsfonden..................................................................................................................... 9Samtænkning internationalt........................................................................................................................ 112. Erfaringer der skal styrke Danmarks fremtidige samtænkte indsatser ...................................12Indsatser skal bygge på en grundig forståelse af årsagerne til konflikt ................................................ 13Fælles forståelse af opgaven og fælles træning ........................................................................................ 14Kapacitets- og institutionsopbygning er nøglen til langsigtet stabilitet ............................................... 15Risikovillighed og løbende udvikling af bidrag ....................................................................................... 16Fremme af menneskerettighederne........................................................................................................... 17Arbejde multilateralt og regionalt.............................................................................................................. 18Afstem forventninger ude og hjemme...................................................................................................... 18Løbende erfaringsopsamling og måling af resultater fra indsatserne................................................... 19[3. Foreløbigt: Fremtidens styrkede indsatser – konklusioner].................................................. 20

ForordDanmark har en stærktradition for internationalt engagement og samarbejde, hvorved viyder et aktivtbidrag til at fremme en mere fredelig og retfærdig verden. Dansk sikkerhedspolitik er baseret på etønske om at tage medansvar for håndteringen af de globale sikkerhedsudfordringer, ligesom arbejdetfor at fremme retfærdighed og menneskerettighederneer forankret i vores udviklingssamarbejde ikampen mod fattigdom. Vi ved af erfaring, at vi kun beskytter os selv og vores sikkerhed genneminternationalt engagement og samarbejde.Skrøbelige og konfliktramte stater er en af de største globale udfordringer for fred og sikkerhed.Arbejdet for markante og bæredygtige resultateri forhold til at afværge folkemord, humanitærekatastrofer, flygtningestrømme, pirateriangreb og terroranslag kræver, at vi kontinuerligt udviklerredskaberne og den måde vi arbejder på for at hurtigt kunne bidrage til at stabilisere en givet situation,samt at fastholde den risikovillighed, som er nødvendig i forhold til de mange kompliceredeudfordringer.Stabiliseringsindsatser i skrøbelige stater er vigtige for både udvikling og sikkerhed. Det nytter, nårDanmarksammen med andre internationale aktører støtter den økonomiske udvikling i verdens fattigstelande, hjælper med beredskaber og kapacitet til at afværge at kriser udvikles, bidrager til en internationalfredsstøttende indsats, og når danske civile eksperter bistår med deres viden i verdens brændpunkter.Stabiliseringsindsatser involverertypisk flere forskellige instrumenter, hvor særligtdet diplomatiske,udviklingspolitiske og militære engagement er vigtigt. Det handler om at få de relevante civile ogmilitære instrumenter til at spille bedre sammen, samt om at styrke sammenhængen i de civileinstrumenter. Det stiller store krav til en koordineret anvendelse af de forskellige instrumenter, såledesat indsatsen opnår den optimale effekt. Regeringen ønsker at styrke samtænkningen mellem Danmarksdiplomatiske, udviklingspolitiske og militære indsatseri arbejdet for at stabilisereskrøbelige ogkonfliktramte stater.Igennem de senere år har Danmark høstet værdifulde erfaringer med samtænkning gennem deltagelseivæsentlige stabiliseringsindsatser. Fra Afghanistan over Afrikas Horn til Sahel har forskelligekombinationer af udviklingssamarbejde, militært og politisk engagement stået centralt i den danskeindsats. De enkelte instrumenter har ikke stået alene.Regeringen lægger vægt på en forebyggende indsats. Regeringens vision er at styrke den internationalerespons, så vi forebygger situationer som truer stabiliteten frem for at skulle gribe ind, efter at enkonflikt er brudt ud. Vi fører en aktiv og ansvarlig sikkerhedspolitik, hvor vi søger at håndtere årsagernetil konflikt fremfor at symptombehandle.Det er ikke et spørgsmål,omvi skal engagere os i stabiliseringsindsatser, men omhvoroghvordanDanmarkifremtiden skal være engageret.Svaret herpå vil naturligvis altid hvile på en konkretafvejning af behov samt hvad der gavner Danmarks interesser, verdenssamfundet og Danmarksstemme heri.Når vi engagerer os, vil det altid ske som et bidrag til en samlet international indsats og itæt samarbejde med vores internationale partnere.Udgangspunktet er en kontinuitet i forhold til eksisterende danske politikker med en større vægt påforebyggende indsatser. Den danske udviklingspolitik har som en af sine fire prioriteter at støttestabilitet og beskyttelse i skrøbelige stater og områder. Forsvarsforliget for 2013-2017 lægger ligeledesvægt på samtænkte stabiliseringsindsatser: Militære indsatser, herunderfredsstøttende operationer,militær kapacitetsopbygning og frivillige fra Hjemmeværnet indgår som elementer i Danmarks samledebidrag til stabilisering. Ligeledes bidrager civile udsendte, såsom diplomater, civile eksperter,

polititjenestemænd og frivillige fra redningsberedskabet. Civilsamfundsorganisationer er også en vigtigog aktiv bidragsyder i den danske stabiliseringsindsats med stor viden og erfaring fra deres mangeindsatser i skrøbelige stater. Regeringen prioriterer en åben dialog med civilsamfundet. Og så skal viikke glemme, at dansk erhvervsliv vil kunne bidrage med efterspurgte kompetencer.Målet med dette papir er at udstikke pejlemærker forDanmarks fortsatte engagementisamtænkte stabiliseringsindsatser, og at bidragetil en fælles referenceramme ogbegrebsafklaring for de mange aktører, der er involverede i stabiliseringsindsatserne.Papiretbeskriver, hvordan Danmark hidtil har arbejdet med samtænkte stabiliseringsindsatser og sammenfattercentrale erfaringer på området.Fra forebyggelse af ekstremisme til bekæmpelse af pirateri ud for Afrikas Horn og fredsopbygning iskrøbelige og konfliktramte statersom Afghanistan, Sydsudan,Somalia og Libyen, har Danmark eninteresse og et ansvar. Der er fortsat mange udfordringer, og måder hvorpå vi kan forbedre voresbidrag. For at vi kan blive ved med at levere et væsentligt bidrag til international fred og sikkerhed, skalvi hele tiden lære af vores erfaringer.Og dermed skabe et stadigt bedre dansk bidrag til internationalfred og sikkerhed.Underskrives af:Udenrigsministeren, Forsvarsministeren, Udviklingsministeren og Justitsministeren

1. Hvordan arbejdes med samtænktestabiliseringsindsatser?Hvorfor er stabiliseringsindsatser vigtige? - konsekvenserne af ustabilitetVelfungerende og stabile stater har typisk robuste systemer og mekanismer som evner at forebygge oghåndtere konflikter med fredelige midler, og befolkningen vil derfor have en grundlæggende tillid tilstaten og de eksisterende institutioners legitimitet og kapacitet. Skrøbelige stater og samfund erkarakteriseret ved manglende kapacitet eller vilje til at levere på de grundlæggende funktioner, der erpåkrævet for at skabe udvikling og sikkerhed og for at beskytte befolkningens fundamentalemenneskerettigheder.Over en tredjedel af verdens fattigste befolkning lever i sådanne ”skrøbelige stater” eller konfliktramteområder. I mange lande medfører skrøbelighed og væbnet konflikt store omkostninger for såvel denlokale befolkning, den omgivende region og det internationale samfund. Konsekvenserne er både afhumanitær, økonomisk og sikkerhedsmæssig karakter og forværrer mulighederne for national udviklingog vækst på lang sigt som også kan medføre globale konsekvenser.Blandt de mest alvorlige internationale konsekvenser er store flygtningestrømme, bevægelseraf væbnedegrupper og våben over landegrænser og afbrydelse af vigtige handels- og forsyningsruter. I ekstremetilfælde kan skrøbelige stater blive til fristeder for terrorister, som retter deres anslag modomkringliggende lande og det internationale samfund.Det er således ikke kun den omkringliggende region, som kan lide under konsekvenserne af væbnetkonflikt og skrøbelighed.Store grupper kan søge langt væk fra de berørte regioner, heriblandt tilDanmark og vore europæiske naboer. Ydermere benytter kriminelle netværk de mest skrøbelige egne afkloden som transitlande og tilflugtssteder,ligesom terrororganisationer kan udnytte fraværet af lov ogordenogtilstedeværelsen af store grupper af unge mennesker uden arbejde og håb for en bedre fremtid.Det samme er gældende for den piraterivirksomhed, som foregår med base i f.eks. Somalias mestustabile egne, og som har store konsekvenser for Danmark og international handel.Danmark skal derfor engagere sig i stabiliseringsindsatser i skrøbelige og konfliktramte lande.Engagementet vil naturligvis altid hvile på en konkret afvejning af behov samt hvad der gavnerDanmarks interesser, verdenssamfundet og Danmarks stemme heri.Hvor Danmarks direkte politiskeog økonomiske interesser er på spil, må Danmark naturligvis handle. Desuden er det væsentligt, atengagementet gavner et verdenssamfund præget af lov og orden. International lov og orden og denlegitimitet dette tilfører en indsats vil altid være en fordel for et lille land som Danmark. Endelig kanstabiliseringsindsatser være med til at give Danmark større international vægt og dermed størremulighed for at påvirke begivenhederne omkring os.Afghanistan: Den hidtil mest omfattendesamtænkte indsatsIndsatsen i Afghanistan er et eksempel på, hvorledes Danmark har anvendt en samtænkt tilgang til enkompliceret stabiliseringsindsats og bragt hele paletten af instrumenter i brug. Indsatsen er gået fra enkoordineret indsats af civile og militære instrumenter til fælles planlægning og gensidigt støttendeaktiviteter i geografiske områder, hvor det har givet mening. I Afghanistan har Danmark været til stedepolitisk, militært og finansielt med:- Diplomater, bistandsmedarbejdere og forsvarsattache ved den danske ambassade i Kabul.- Op til 750 soldater, herunder kamp- og transportfly, infanteri, kampvogne, specialoperationsstyrkerog andre militære bidrag.- Politi udstationeret til den europæiske politimission EUPOL og bilateralt som mentorer i Helmand.

- Økonomisk bistand til genopbygning og udvikling, samt midler til afhjælpning af den langvarigehumanitære krise, herunder reintegration af hjemvendte flygtninge. Afghanistan er fra 2013 det land,der modtager mest udviklingsbistand fra Danmark.Samtænkning er sket på alle niveauer – politisk, strategisk og taktisk. Den politiske forligskreds harinvolveret udenrigs-, forsvars- og udviklingsordførere. Samtænkning kom indledningsvist til udtryk i debeslutningsforslag om den militære indsats, som Folketinget vedtog. Heri blev den civile indsatsbeskrevet som en del af beslutningsgrundlaget. Herudover har det civile engagement været detaljeretbeskrevet i udviklingsstrategien for Afghanistan. For yderligere at styrke samtænkningen blev denførste tværministerielle strategi for det samlede danske engagement i Afghanistan vedtaget i 2008. Pådet strategiske niveau har der været tæt kontakt mellem medarbejdere i udenrigs- ogforsvarsministerierne og underliggende myndigheder. På afdelingschefsniveau blev der etableret entask force med mødefrekvens flere gange månedligt. På det taktiske niveau i Afghanistan har civilestabiliseringsrådgivere været tilknyttet PRT’erne (ProvincialReconstuction Team) i hhv. Badakshan ogHelmandprovinsen, hvor hovedparten af de danske soldater har været udstationeret. Der har været ettæt samarbejde mellem den danske enhed og civile stabiliseringsrådgivere, herunder om at indhenterelevante oplysninger og iværksætte genopbygningsprojekter. Dette har bidraget til at skabesammenhæng mellem den civile og militære indsats.

Nærværende papir fokuserer på de samtænkte stabiliseringsindsatser, der finder sted i krydsfeltetmellem sikkerhed og udvikling i skrøbelige og konfliktramte lande.Samtænkning har siden årtusindskiftet været set som et centralt værktøj til stabilisering. Mens stabilitetermålet,er samtænkning en af detilgange,der bruges for at få de forskellige indsatser og kapaciteter til atspille sammen, underbygge og forstærke hinanden med henblik på at opnå det langsigtede mål. Densamtænktetilgang medfører, at relevante partnere arbejder ud fra en fælles analyse af en givenudfordring og derfra vurderer hvilke instrumenter, der er de rette til at adressere de mål, man haropstillet. Samtænkning følger ikke en fastlåst formel og indebærer ikke, at alle instrumenter anvendes ialle situationer. Samtænkning er nyttigt både på det strategiske og taktiske niveau og bidrager til atoptimere effekten af de diplomatiske, udviklingspolitiske og militære værktøjer.På det strategiske niveau foregår samtænkning f.eks. igennem udarbejdelsen af fælles strategier forindsatser i specifikke lande eller igennem det løbende samarbejde mellem aktørerne i fora som f.eks.den interministerielle samtænkningsstyregruppe. På det taktiske niveau kan samtænkning f.eks. findestedsom et konkret samarbejde mellem civile rådgivere og militært personel i et givet indsatsområdeeller i forbindelse med Danmarks øvrige arbejde i et givet land, som f.eks. i Afghanistan, Pakistan ogØstafrika.Samtænkning vil typisk være en dynamisk proces, som finder sted såvel i planlægningen som underimplementeringen af en given indsats.Samtænkte indsatser giver mulighed for at anvende forskelligeinstrumenter i takt med, at vilkårenei den konkrete situation ændrer sig. Samtækningens formål er ogsåat bedst muligt sikre, at alle de relevante aktører får mulighed til identificere og afklare fælles mål ogmidler, i forbindelse med udarbejdelsen af fælles strategier, koncepter og programmer. Dette er bl.a.erfaringerne fra indsatsen mod pirateriet ved Afrikas Horn og i forbindelse med udarbejdelsen afplanerne for indsatserne i Afghanistan, senest Afghanistan-planen 2013-2014. I mange tilfælde vil deenkelte instrumenter dog blive samtænkt løbende, i takt med udviklingen.Et eksempel på dette er dendanske indsats i Libyen, hvor det militære instrument blev taget i anvendelse med kort varsel, mens

Danmarks øvrigeindsatser på lidt længere sigt blev udviklet i en samlet strategi i takt med, at situationentillod det.I begyndelsen af 2000-tallet handlede dansk og international samtænkning i praksis om at skabestrukturer og processer (f.eks. interministeriel koordination og ’landetaskforces’) samt om eninstitutionel udmøntningaf denne form for integrerede indsatser. På baggrund af de erfaringerDanmark har gjort, er der blevet etableret en samtænkningsstyregruppe, en freds- og stabiliseringsfondog et freds- og stabiliseringsberedskab, som understøtter de danske civile og militære bidrag ogkoordinerer den række af diplomatiske, militære, udviklingsmæssige og andre civile (politi og beredskab)værktøjer, som kan indgå i de samtænkte stabiliseringsindsatser.Hvad er samtænkning i stabiliseringsindsatser?Samtænkningforstås som en integreret tilgang, hvor alle myndigheder eller dele af en organisation (eksempelvisFN), der bidrager med indsatser i en given stabiliseringsindsats, arbejder i fællesskab mod et fælles defineretstabiliseringsmål. Dette omfatter samarbejde om planlægning, gennemførelse og erfaringsopsamling i forbindelsemed politiske, udviklingsmæssige og sikkerhedspolitiske indsatser. En samtænkt stabiliseringsindsats kan findested både før, under og efter en konflikt.Der kan sagtens forekomme samtænkte stabiliseringsindsatser, hvor derikke er et militært element. Det militære værktøj er blot ét ud af mange, der kan anvendes i en given situation.Da samtænkning typisk omfatter sikkerhedspolitiske indsatser, er tilgangen umiddelbart ikke forenelig medhumanitær bistand i operationel henseende. Hvis humanitære aktører bliver set som en del af støtten til enbestemt part i en konflikt, vil det nemlig kunne ramme deres evne til at yde beskyttelse og bistand til nødlidende,som ikke er affilieret med denne part. Samtidig er der risiko for, at bistanden reelt bidrager til konfliktensdynamik, og dermed for at bistanden vil kunne gøre større skade end gavn. Dansk humanitær bistand hvilerderfor entydigt på de humanitære principper, som bl.a. understreger, at fuld neutralitet og uafhængighed er enforudsætning for at kunne nå alle grupper, der har behov for hjælp.Ofte forveksles samtænkning medcivilt-militærtsamarbejde (CIMIC).Imidlertider CIMIC, eller Civil-MilitaryCooperation, et redskab til støtte for den operative militære opgaveløsningog kan være et delelement iden samlede indsats. Et eksempel er, når der i det lokale samfund gennem samtaler og små projekter skabesalliancer for at beskytte egne troppers bevægelsesfrihed.

Danske og internationale erfaringer viser, at det i skrøbelige stater erhensigtsmæssigt med enforebyggende sikkerhedsindsatssom supplement til det generelle udviklingssamarbejde. Dette sikrer, atkonflikter i videst mulige omfang håndteres i opløbet. Derved mindskes de humanitære og økonomiskeomkostningerved en eventuel konflikt. Samtidig skabes bedre forhold for lokalt ejerskab og dermedogsåstørre mulighed for bæredygtig udvikling på langt sigt. Det er derfor et menneskeligt hensyn, menogså både en udviklingspolitisk og sikkerhedspolitisk prioritet at bidrage til en forebyggende indsats.Forebyggende sikkerhed indebærer en bredere og mere kontekstorienteret indsats. Nøglen til langsigtetstabilitet er at adressere de underliggende årsager til konflikt. Ulighed, fattigdom samt etniske ogkulturelle forskelle er blandt de faktorer,der kan medvirke til konflikt. En stor del af den danskeudviklingsbistand, som netop er rettet mod nogle af disse forhold, har således også en forebyggende ogstabiliserende effekt. En forebyggende indsats kan også være af militær karakter. Gennem langsigtetkapacitetsopbygning af modtagerlandes militære strukturer og kapaciteter kan dansk forsvar bidragetil,at skrøbelige stater bliver bedre i stand til at håndtere egen sikkerhed. Dette ses eksempelvis i dag iØstafrikaog i Afghanistan, hvor bl.a. opbygning af militære strukturer og kapaciteter har bidraget til atde nationale sikkerhedsstyrker i dag stort set har overtaget opgaverne fra de internationale styrker. Også

den danske støtte til opbygningen af de baltiske landes sikkerhedsstrukturer efter landenesselvstændighed kan ses i dette lys.Afrikanske løsninger på afrikanske problemerSiden 2007 har de østafrikanske lande med blandt andet Danmarks og de øvrige nordiske landes støtteudviklet EASF (Eastern African Standby Force), hvis formål er at bidrage til konfliktforebyggelse ogkonfliktløsning – først og fremmest i regionen. Samarbejdet i EASF består af træning og uddannelse afmilitært personel såvel som civile og politistyrker, fælles øvelser og en fast mødestruktur for detmilitære lederskab og forsvarsministrene i regionen. Konkret er ambitionen at opstille en østafrikanskreaktionsstyrke i 2015 på ca. 5.000 mand, der foruden robuste militære styrker omfatter enpolitikomponent såvel som civile eksperter med henblik på håndtering af konflikters afledtekonsekvenser. Udover de synlige resultater bidrager EASF til at skabe netværk og tillid på tværs af deøstafrikanske landes sikkerhedsstrukturer. EASF har skabt en grundlæggende samarbejdsstruktur og -kultur landene imellem, som har gjort det muligt, at afrikanske styrker i dag håndterer sikkerheden iSomalia - og i fremtiden vil være rustet til andre potentielle konflikter.Fremtiden kan ikke forudsiges, og det vides ikke,hvornår den næste konflikt opstår. Men der er en delviden om,hvorkonflikterne kan komme til at blusse op, og hvad konsekvenserne i værste fald vil være.Fra dansk side kan vi naturligvis ikke være engageret i alle verdens lande.Derfor skal vi forberede osbedst muligt ved at være til stede i de prioritetslande, hvor Danmark kan gøre en forskel.Det fordrer enfokuseret indsats,der bidrager til at adressere årsagerne til potentiel konflikt, men også at de rettekapaciteterstår til rådighedsom et element i det internationale samfunds indsats, hvis en konflikt skulleopstå.

I forsvarsforliget 2004 blev det vedtaget, at der skulle oprettes en tværministeriel samtænkningsstrukturi form af koordination mellem embedsmænd, og i 2010 blev der oprettet en samtænkningsstyregruppebestående af afdelingschefer fra Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Statsministeriet ogJustitsministeriet. Styregruppen er et forum for strategiske og operative beslutninger og harbemyndigelse til at forvalte Freds- og Stabiliseringsfondens midler. Gruppen mødes regelmæssigt, ogherudover er oprettet geografiske eller faglige task forces efter behov, heriblandt en antipirateri taskforce og en Afghanistan task force. Et mindre tværministerielt sekretariat blev oprettet i2009.Samtænkningssekretariatet, som bistår med koordination af indsatser og samarbejder på tværs afministerier, arbejder med policy-udvikling vedrørende skrøbelige stater og stabilisering, dagligforvaltning af Freds- og Stabiliseringsfondens indsatser samt styrkelse af civil kapacitet ogerfaringsopsamling.Samtænkningsstrukturen udgør den institutionelle, strategiske struktur i de danske samtænktestabiliseringsindsatser, men der foregår, som det fremgår af dette papir, også samtænkning på mangeandre niveauer og direkte mellem forskellige aktører uden at samtænkningsstrukturen er involveret.Mali: Et samtænkt stabiliseringsbidragDen danske indsats i Mali er et godt eksempel på en samtænkt dansk stabiliseringsindsats, hvor forskelligartedeværktøjer bliver anvendt fleksibelt med henblik på at adressere både kortsigtede og langsigtede udfordringer.I 2012 afsattes 125 mio. kr. for perioden 2013-17 over Freds- og Stabiliseringsfonden til ”Sahel-initiativet”, tilf.eks. freds- og forsoningstiltag, anti-radikalieringsinitiativerogsikkerhedsindsatser i Mali og den bredere Sahel-region. Samtidig har udviklingsbistanden gjort det muligt at påbegynde regionale og lokale mæglings- ogkonfliktløsningsindsatser.I løbet af efteråret 2012 voksede truslen fra Al Qaeda-netværket AQIM i Mali efter at bevægelsen havde

overtaget kontrollen med store dele af det nordlige Mali. Den maliske præsident Traoré anmodede i januar 2013det internationale samfund om hjælp i henhold til FN’s Sikkerhedsråds Resolution 2085. Frankrig besluttede ijanuar 2013, at yde støtte til den maliske hær. Allerede fire dage efter, godkendte et bredt flertal i Folketinget, atet dansk militært bidrag blev stillet til rådighed for den internationale militære indsats mhp. at bidrage til fred,stabilitet og beskyttelse af civilbefolkningen. Det danske bidrag med et transportfly var et godt eksempel på etfokuseret dansk bidrag, der skabte operativ merværdi.Desuden bidrog Regeringen i marts 2013 over Freds- og Stabiliseringsfonden til den afrikansk-lededestøttemission i Mali (AFISMA). AFISMA har bl.a. til formål at bidrage til kapacitetsopbygning af de maliskesikkerhedsstyrker og støtte de maliske myndigheders indsats for at genvinde kontrollen med områderne i detnordlige Mali.Bidrag til Mali og regionen er desuden samtænkt med Danmarks øvrige engagement i regionen. Bl.a. kan nævnesDanmarks langvarige bistandsengagement i Mali, Niger og Burkina Faso, freds- og stabiliseringsindsatserne iNiger og Libyen, herunder danske bidrag til EU’s krisestyringsmissioner, samt dansk civil og militær støtte tilopbygning af afrikansk sikkerhedsarkitektur gennem AU og ECOWAS.Udviklingen i den humanitære situation følges også tæt, og Regeringen har i 2013 bidraget til indsatser i regionenmed 10 mio. kr. til Verdensfødevareprogrammet samt yderligere 10 mio. kr. til Den Internationale Røde Kors-Komité. Derudover har Danmark ydet 100 mio. kr. til FN’s centrale nødhjælpsfond, som fordeler midler tilpludseligt opståede eller forværrede kriser, og alene i staren af 2013 allerede har fordelt mere end 100 mio. kr. ihumanitær bistand.Endelig er der blevet nedsat en følgegruppe med repræsentanter fra danske NGO’er, forskere og journalistermhp. en åben dialog og erfaringsudveksling om udviklingen i Mali.

DiplomatiEt aktivt politisk engagement er hjørnestenen i Danmarks internationale tilstedeværelse. Danskediplomater har gennem et mangeårigt engagement i partnerlande og i internationale organisationeropbygget relationer og netværk, der er centrale i det øjeblik, konflikter er under opsejling. Diplomatietbidrager herigennem til en forståelse af årsager til kriser ogforskellige samfunds brudflader.Diplomatiet hjælper os til at søge indflydelse på den politiske udvikling i lande og i organisationer,samtat mobilisere international enighed om nødvendigheden af at reagere, og hvordan dette skal gøres.Den bedste håndtering af konflikter er gennem forhandlinger og politiske aftaler indgået mellem deinvolverede parter. Her kan repræsentanter fra det internationale samfund ofte bidrage til etablering afet forum for dialog og optræde i roller, som på det rette tidspunkt kan virke fremmende for forsoning.En sådan mæglingsindsats byggerofte på en tillid og en forståelse, der er opbygget igennem længeretilstedeværelse.Regeringen prioriterer en diplomatisk indsats for at fremme det internationale samarbejde om”Responsibility to Protect (R2P)”. R2P handler om staters kollektive ansvar for at beskyttecivilbefolkninger mod folkedrab, etnisk udrensning, forbrydelser mod menneskeheden ogkrigsforbrydelser. Ligeledes prioriterer Danmark et internationalt samarbejde, der skal få de enkeltelande til at tage ansvar for og blive bedre i stand til at retsforfølge denne type forbrydelser (’positivkomplementaritet’).

UdviklingssamarbejdetDanmark har et bredt udviklingspolitiskengagementog opfattes som en stærk udviklingspartner samt entroværdig udviklingspolitisk aktør.Det giver indflydelse, anseelse og muligheder for at fremme målene iden danske udviklingspolitiske strategi, ”Retten til et bedre liv – Strategi for Danmarksudviklingssamarbejde”. Strategien trækker på sammenhængen mellem flere forskellige politikområder,og skaber et godt fundament for en fattigdomsorienteret udviklingspolitik, der har fokus påmenneskerettigheder, demokrati, grøn vækst, beskæftigelse og bæredygtig udvikling.Der er en ganske betydelig indsats over den samlede, fattigdomsorienterede udviklingsbistand, derbidrager til konfliktforebyggelse og fremme af stabile og inklusive samfund.Udviklingsbistanden harblandt sine prioritetsområder fokus på stabilitet og beskyttelse, herunder på at opbygge og genopbyggevitale samfundsinstitutioner, skabe vækst og beskæftigelse og mere generelt skabe de bedste rammer forborgeres inddragelse og deltagelse i det politiske liv, hvilket skaber tillid i befolkningen til staten.Undersøgelser i Afghanistan afslører f.eks., at jobskabelse og økonomisk udvikling er en topprioritet.Det internationale samfunds fælles bidrag kan her bidrage til at fremme stabiliteten og den langsigtedeudvikling.I udviklingssamarbejdet lægges stor vægt på lokalt ejerskab, og at samarbejdet støtter den folkeligedeltagelse i udviklingsprocesserne. Et meget afgørende bidrag er gennem den omfattende og vigtigedanske støtte tilcivilsamfundet.Både internationale og nationale civilsamfundsorganisationer er ogsåofte i længere tid nødvendige bidragsydere for at sikre, at sociale tjenester når ud til befolkningen ilokalområderne, når staten er fraværende, og sikkerhedsforholdene er prekære.Civilsamfundssamarbejder på lokalt niveau er også med til at sikre den rette balance i mellemindsatserne i skrøbelige stater og med til at fremme menneskerettighederne, styrke adgangen til atdeltage i det politiske liv, samt styrke den demokratiske kontrol med de offentlige myndigheder,herunder sikkerhedsstrukturerne.På politisk niveau fremstår det Internationale Dialog Forum for Freds- og Statsopbygning som etstærkt initiativ, der er drevet af de berørte stater selv.”New Deal” for det internationale engagement i skrøbelige stater:Danmark arbejder aktivtfor at implementere den globale aftale,New Deal for Engagement in Fragile States,der skal sikre, atinternationale indsatser indenfor fred, stabilitet og udvikling i skrøbelige og konfliktramte stater blivermere effektivt og bygger på lokalt ejerskab. Danmark er særligt engageret i New Deal-processen iSydsudan og Afghanistan. Udviklingsministeren er medformand for detInternationaleDialogforum for Freds- og Statsopbygning,der består af donorlande fra OECD og de skrøbeligestaters organisation, g7+. Her spiller Danmark en vigtig rolle i arbejdet for at styrke dialogen mellemnationale aktører, donorer, andre udviklingspartnere, multilaterale organisationer og civilsamfundet.Målet erblandt andet at fremme samtænkte internationale indsatser med afsæt i nogle særligefreds-

Målene for den samlede danske indsats i et prioritetsland og sammenhængen mellem de forskelligedanske bidrag, inden for en international ramme, vil fremover blive beskrevet i landepolitikpapirer forprioritetslandene. I de lande, hvor det er aktuelt, vil samtænkteindsatser indgå som en del af de samledeindsatser.Udviklingsbistanden kan sammen med diplomatiske indsatser ofte være et helt centralt instrument, deranvendes i en given stabiliseringsindsats.Militære kapaciteterSkabelse af basal fysisk sikkerhed er et grundelement i mange stabiliseringsindsatser og vil oftestinkludere militære værktøjer. På det militære område har Danmark en bred vifte af land-, luft- ogsøbaserede kapaciteter, som kan gennemføre traditionelle militære operationer samt medvirke til atopbygge effektive sikkerhedsinstitutioner. Militære operationer til gavn for en stabiliseringsindsats kanvære fredsbevarende operationer i regi af FN, men også mere offensive operationer som den NATO-ledede operation i Libyen, pirateribekæmpelse ud for Afrikas Horn og den samlede indsats iAfghanistan.Militær kapacitetsopbygning er en samlebetegnelse for de aktiviteter, der bedst foretages med militærevirkemidler for at bidrage tilat gøre partneren i stand til at varetage egne sikkerhedsudfordringer.Opbygning af sikkerhedsstyrker kan ske gennem for eksempelrådgivning i forbindelse medinstitutionsopbygning samt træning, mentoring og undervisning af beslutningstagere, militære førere ogmilitære enheder. Det erikkeetudtryk for, at militæret skal overtage civile aktørers opgaver.Militærkapacitetsopbygning kan både finde sted under en konflikt og anvendes som forebyggendemiddel i skrøbelige stater. Forsvaret har, bl.a. med specialoperationsstyrker, bidraget til den militærekapacitetsopbygning i Afghanistan for at sikre, at afghanerne kan tage vare på egen sikkerhed. Forsvaretbidrager også til opbygning af militære kapaciteter i lande, hvor der ikke er indsat danske styrkebidrag. IØstafrika ydes der assistance til opbygningen af den kenyanske kystvagt og den østafrikanskereaktionsstyrke for at sikre denne regions langsigtede stabilitet. Forsvaret har også siden konflikterne påBalkan i 1990’erne haft et sikkerhedssamarbejde med regionens lande, hvilket har bidraget til enlangsigtet positiv udvikling for regionens sikkerhedsinstitutioner.Hjemmeværnets har også kapaciteter,der kan anvendes i stabiliseringsindsatser. Operativt har hjemmeværnet bl.a. været anvendt tilbevogtningsopgaver,mens man inden forkapacitetsopbygning har deltaget i bl.a. træning og uddannelseaf sikkerhedsstyrker.Militære kapaciteter kan desuden indsættes, hvor civile aktører anmoder om støtte pga. fysiskeadgangsforhold eller sikkerhedssituationen. Militær støtte til civil genopbygning har i disse tilfælde tilformål at understøtte tidligst mulig iværksættelse af civile genopbygningsaktiviteter. Med denne støttekan der på landets anmodning(re)etableres de grundlæggende samfundsstrukturer, der er nødvendigefor at opnå stabilitet og sikre bæredygtige løsninger. Forsvaret kan ogsåi særlige tilfælde understøttehumanitære nødhjælpsindsatser, f.eks. støtte til transport af personel og materiel. Dette var eksempelvistilfældetiforbindelse med jordskælvet og oversvømmelserne i Pakistan i hhv. 2005 og 2010. Desudenkan nævnesden militære eskorte af FN’s fødevareprograms skibe til Somalia i 2007-2008, der havdesigte på at afværge en humanitær katastrofe. Brug af dansk militær kapacitet i forbindelse med

humanitære indsatser vil være baseret på internationale aftaler, herunder de såkaldte MCDA-retningslinjer.Militære operationers bidrag til stabiliseringMilitære indsatserkan udgøre et vigtigt bidrag til stabilisering. Det afgørende er konteksten, og hvilkeoverordnede mål de rettes mod.Forsvaret kan principielt bidrage med militær kapacitetsopbygning indenfor alle de opgaver, som forsvaret løser hjemme og i internationale operationer.Forsvaret er trænet oguddannet til at varetage det fulde spektrum af operationstyper fra militær kapacitetsopbygning i fredstiderover fredsstøttende operationer til større og højintensive kampoperationer. Selvom de fredsstøttende ogfredsskabende operationer oftest er dem, der forbindes med stabilisering, så kan det fulde spektrum afoperationer virke stabiliserende, når det indgår i en overordnet politisk strategi. Forsvarets bidrag tilstabilisering kan finde sted både før, under og efter væbnet konflikt. Når Danmark yder militære bidrag tilstabilisering, står der ofte liv på spil, og det er derfor særligt vigtigt at skabe fælles forventninger til ogforståelse for den risiko, det involverer.

Politiets kapaciteterDer er et stigende behov for polititilstedeværelse i krisestyringsoperationer, og både FN og EU gørstadig mere ud af betydningen af politiudsendelser. Danmark er i stand til at yde politibidrag tilinternationale missioner på op til 75 årsværk.Dansk politi har gennem mange år deltaget ifredsstøttende operationer. De senere år har det primært været gennem EU, at danskepolititjenestemænd udsendes, til f.eks. Kosovo og Afghanistan. I fremtiden vil behov i prioritetslande iAfrika få større opmærksomhed. Udsendelserne sker f.eks.som ledere og trænere, hvor de danskepolititjenestemænd viderebringer de høje, danske standarder for politiarbejdet og på den måde bidragertil at højne niveauet for retshåndhævelse i skrøbelige.Civil kapacitetDet øgede internationale og danske fokus på skrøbelige stater har skabt et øget behov for civileeksperter, som kan udsendes med kort varsel, en såkaldt civil kapacitet. Hermed menescivile eksperter,der kan udsendes som rådgivere til konfliktzoner og ustabile områder. Det gælder ikke mindst i detidlige post-konflikt faser, hvor der ofte er mangel på lokal kapacitet, og hvor risikoen for tilbagefald tilkonflikt er stor. Det er i disse situationer vigtigt at kunne reagere hurtigt for at fastholde sikkerhed,opbygge tillid til politiske processer, styrke national kapacitet og skabe fundamentet for en holdbar fred.Også indsatser inden for retssektoren(Rule-of-Law) er meget vigtige i stabiliseringsindsatser. Her kanDanmark bidrage ved at støtte en multilateral indsats økonomisk eller ved selv at stille kapaciteter tilrådighed.Det er vigtigt, at de danske indsatser er målrettede og afgrænsede til områder, hvor vi kan sikre størstmulig effekt. Danmark har igennem en årrække opbygget erfaring fra skrøbelige stater. Erfaringer frabl.a. Afghanistan, Liberia og Sydsudan viser, at dygtige danskere i internationale missioner kan spille envigtig rolle i forhold til stabilisering, konfliktforebyggelse og fredsopbygning. En væsentlig del af decivile kapaciteter og deres deployering koordineres i Freds- og Stabiliseringsberedskabet (tidl. ’IHB’) ogder er blandt andet udsendt personale til at dække områder som integreret ledelse og planlægning,sikkerheds- og retssektorreform og opbygning af lokal kapacitet.Individer kan spille en afgørende rolle og kan, hvis de har de rigtige kompetencer, operere i systemer ogfremme samarbejde mellem organisationer på en måde, så de bygger bro og skaber resultater. Eteksempel på dette har været udstationeringen af civile eksperter i det afghanskeundervisningsministerium, hvor de har rådgivet om opbygningen af ministeriet, lønreform og nyeprocedurer, der kan bidrage til at skabe en mere effektiv undervisningssektor. Det er ofte fremskridtenei undervisningssektoren, som den afghanske befolkning nævner først, når den skal vurdere fremskridt.Et andet eksempel er de udsendte stabiliseringsrådgivere i Helmand-provinsen, som har haft til opgave

at iværksætte indledende genopbygning i områder, hvor det var for farligt for civile organisationer atarbejde uden beskyttelse. Stabiliseringsrådgiverne har arbejdet i samspil med de militære styrker iområdet.I visse tilfælde kan Politiets Efterretningstjeneste bidrage. Dette foregår bl.a. ved, at PET bidrager medviden og erfaringer, f.eks. om hvordan radikalisering kan imødegås, og ikke i form af egentligeudsendelser.Redningsberedskabets kapaciteterMange skrøbelige stater ligger i områder, der jævnligt hjemsøges af naturkatastrofer, og de har oftemeget større vanskeligheder ved at håndtere konsekvenserne af naturkatastrofer og humanitærekatastrofer end velfungerende stater. Den rette respons på katastrofer kan være afgørende for,at enskrøbelig stat ikke udvikler sig til at blive et konfliktområde. Ligesom civile nødhjælpsorganisationerbidrager Beredskabsstyrelsen med akut afhjælpning af konsekvenserne ved katastrofer. Dette såseksempelvis i forbindelse med de omfattende oversvømmelser i Pakistan i 2010-2011. Her bidrogBeredskabsstyrelsen med vandrensningskapaciteter, nødhospitaler, it-udstyr samt en teltlejr.Beredskabsstyrelsen indsats i Pakistan opfattes i dag som ’bestpractice’. Beredskabsstyrelsen bidragerogså med en mere langsigtet udvikling af beredskabskapaciteterne i modtagerlande. Dette involvereropbygning og organisering af redningsberedskabet, beredskabsplanlægning, støtte til dimensioneringsamt opbyggelse og iværksættelse af beredskabsuddannelser.Et eksempel på dette erBeredskabsstyrelsens engagement på Balkan, hvor man bl.a. har bidraget med rådgivning af nationalemyndigheder samt afholdelse af seminarer og undervisning.Deltagelse af frivilligeFrivillige fra både hjemmeværnet og beredskabsstyrelsen benyttes i stigende grad til internationaleopgaver. Her bidrager de med bl.a. rednings-, bevogtnings- og uddannelseskompetencer, som foreksempel Hjemmeværnets bevogtningsopgaver i Afghanistan og Kosovo. Denne type opgaver er medtil at sikre bidrag fra det brede samfund og forankrer de internationale opgaver i samfundet. Danskerhvervsliv kan også bidrage til stabiliseringsindsatsermed efterspurgte kompetencer og løsninger.

Indsatser i skrøbelige og konfliktramte stater kræver finansiering ud over det, som kan regnes forofficiel udviklingsbistand. F.eks. kan udviklingsmidler ifølge internationale aftaler ikke anvendes til atstøtte opbygning af militære sikkerhedsstyrker. Derfor har en række lande, herunder Danmark, indførtfinansieringsmekanismer, som gør det muligt at støtte et bredere spektrum af stabiliseringsindsatserindenfor den samme ramme. På den måde er det muligt i praksis at imødekomme behovet for enfleksibel og sammenhængende planlægning og bidrage komplementært til den langsigtedeudviklingsbistand.Den danske ”Freds- og Stabiliseringsfond” kan anvendes til at støtte multilaterale og bilateraleindsatser,derunderstøtterbrederestabiliseringsinitiativer,genopbygningogkapacitetsopbygningsprojekter i krydsfeltet mellem sikkerhed og udvikling. Fonden, somer sammensataf såvel midler fra udviklingsbistandensom fra andre budgetter,finansieres over Udenrigsministeriets ogForsvarsministeriets budgetter. For at sikre en koordineret tilgang og en strategisk anvendelse affondens midler, træffer den interministerielle samtænkningsstyregruppe beslutningerne om hvilkeindsatser, der skal støttes og udstikker strategiske retningslinjer for fondens virke.

Anvendelse af Freds- og Stabiliseringsfondens midler sker ud fra en række tværgående principper, somsikrer,at fonden komplementerer øvrige danske indsatser. Disse principper inkluderer;Samtænkning:Samtænkningsaspektet skal indtænkes i alle indsatser. Indsatserne skal ses isammenhæng og skabe synergier med øvrige danske og internationale indsatser i samme land ellerregion.Regionalt fokus:Stabiliseringsopgaver skal ofte løses på tværs af grænser, og er ofte regionale afnatur. En af fondens styrker er, at den er indrettet til at kunne håndtere sådannestabiliseringsopgaver med et regionalt omfang.Risikovillighed:Fonden kan i større grad end andre indsatser støtte særligt risikobetonedeindsatser. Den konkrete risikoafvejning vil bero på, om indsatsens mulige resultater kan opvejerisikoen for, at investeringer kan gå helt eller delvist tabt.Fleksibilitet:Indsatserne skal være fleksible, henset til det faktum, at konfliktbilledet ofte ændrersig hurtigt. Her muliggør fondens fastlagte rammer med jævnlige styregruppemøder samt en puljemed uallokerede midler hurtige reaktioner på nye udfordringer.

De grundlæggende betingelser for stabilisering er, at der ofte vil være modsatrettede behov forfinansiering af indsatser i skrøbelige stater, f.eks. krav om på den ene side forudsigelighed og langsigtetkapacitetsopbygning og på den anden side fleksibilitet og hurtighed. Det imødekommes af fondens tovinduer. Det ene indeholder flerårige regionale programmer, der fokuserer på den langsigtedeinstitutionsopbygning, og som kan imødekomme behovet for store og ikke-øremærkede bidrag til demultilaterale organisationers indsatser. Det andet vindue er midler, der kan udmøntes hurtigt ogfleksibelt i forbindelse med akut opståede behov.Samtænkt indsats i Sydsudan igangsat i 2012Da Sydsudan efter årtiers borgerkrig opnåede selvstændighed i juli 2011, rykkede Danmark hurtigt ind med etsamlet udviklings- og stabiliseringsprogram. Programmet på 205 mio. kr. løber fra 2012-2015 og er et godteksempel på en samtænkt indsats, hvor den langsigtede bistand opererer side om side med politiske, humanitæreog militære værktøjer. Det danske engagement er rettet mod kerneprioriteringer i Sydsudans freds- ogstatsopbygningsprocesser og fokuserer på de to komponenter:god regeringsførelse og befolkningens sikkerhed.Freds- og Stabiliseringsfonden bidrager med 25 mio. kr., og støtteri samarbejde med Storbritanniensikkerhedssektorreform og fremme af civil-militær koordination i FN gennem rådgiverbistand til FN’shumanitære koordinators kontor. Det danske forsvar har udstationeret et antal officerer ved FN’s mission iSydsudan, UNMISS, ligesom der er flere tilknyttede danske civile rådgivere, inklusive chefen for EU’slufthavnsmission, EUAVSEC.

Selvom Danmark er et lille land med begrænsede midler, bidrager vi til at udvikle den internationaledagsorden. Danmark er ikke kun aftager afbestpractice,men er også med til at skabe den. Danske bidragtil så forskelligartede indsatser som i Afghanistan, Sydsudan, Liberia, Mali og på Balkan har høstetinternational anerkendelse. Bl.a. indenfor FN, EU og NATO har Danmark været med til at gå forrest,når det gælder bedre samtænkning og koordination på alle niveauer. Vi udveksler løbende ideer ogerfaringer med ligesindede lande, der har særligt fokus på stabilisering, og kan sammen med dem opnåekstra indflydelse i internationale organisationer.Nordisk samarbejdeDe nordiske lande har en lang tradition for tæt samarbejde. Det gør sig også gældende i forhold tilstabiliseringsindsatser og finder primært sted gennem det nordiske forsvars- og sikkerhedspolitiskesamarbejde (NORDEFCO). Samarbejdet, der hviler på principper om fleksibilitet og åbenhed, har vist,at vi sammen står stærkere i disse risikofyldte og vanskelige opgaver, end vi gør alene. Et godt eksempelpå en fælles nordisk indsats er engagementet i de østafrikanske reaktionsstyrker. Derudover har denordiske lande sammen bidraget til sikkerhedssektorreformer på Balkan, i Ukraine og i Georgien.

Samtænkning i FNFN er med sin særlige legitimitet, brede vifte af instrumenter og globale tilstedeværelse før, under ogefter en væbnet konflikt en central samarbejdspartner for Danmarks engagement i skrøbelige stater.Danmark har i en årrække arbejdet for at styrke integrationen af FN’s indsatser på landeniveau. Dethandler om større gennemslagskraft på landeniveau og en mere effektiv udnyttelse af knapperessourcer. Betydelige fremskridt er opnået i FN’s reformproces, der har til formål at skabe størrekohærens på tværs af politikområder, klarere arbejdsdeling og bedre sammenhæng mellem FN-aktørerne i de enkelte lande.Integrerede fredsbevarende og fredsopbyggende missioner kan bidrage tilen fælles strategisk ramme for FN’s indsatser med en overordnet leder, et overordnet budget, et samletprogram og et hovedkvarter. FN arbejder på den vis med at styrke effektiviteten, koordinationen ogkvaliteten på tværs af verdensorganisationens forskelligartede indsatser (fredsopbygning, sikkerhed,udvikling og til dels humanitært).Samtænkning i EUEU er fortsat en voksende spiller på det udenrigspolitiske område. Det gælder også inden forkrisestyring, konfliktforebyggelse og fredsbevaring. Etableringen af Den Fælles Udenrigstjeneste i 2010har givet et stærkere udgangspunkt for implementeringen af EU’s fælles udenrigspolitik i praksis. Menselvom grundlaget er styrket, opleves det fortsat som en udfordring at sikre den gennemslagskraft somEU – i kraft af sin størrelse – potentielt vil kunne opnå. I forbindelse med Danmarks EU-formandskabi 2012 igangsatte udenrigsministeren derfor en debat om styrket samtænkning i EU. Kommissionen ogUdenrigsrepræsentanten er nu i færd med at udarbejde en strategi for samtænkning i organisationen, ogmedlemsstaterne arbejder samtidig på at øge effektiviteten og samtænkningen af EU’skrisestyringsprocedurer. Danmark har været instrumentel i denne proces, og bl.a. i samarbejde med enrække ligesindedelande, spillet ind med konkrete anbefalinger til, hvordan arbejdsgangene kan målrettestil bedre samtænkning.På grund af forsvarsforbeholdet kan Danmark ikke deltage i udarbejdelsen og gennemførelsen af

Unionens afgørelser og aktioner indenfor forsvarsområdet. Dette begrænser Danmarks deltagelse inogle af EU’s samtænkte indsatser i skrøbelige stater. Eksempler på dette er EU’s træningsmissioner iSomalia og Mali, der begge opbygger lokale sikkerhedsstyrker.Gennem de seneste 10 år har Danmark gennem EU-samarbejdet på civilbeskyttelsesområdet opbyggeten dedikeret kapacitet til gensidig hjælp i tilfælde af natur- og menneskeskabte katastrofer og ulykkersåvel indenfor som udenfor Unionen. Dette arbejde omfatter anvendelse af alle tilgængelige civile sommilitære kapaciteter i en given situation og er opbygget på struktureret vis, herunder bl.a. ved en såkaldtmodulbaseret tilgang. Modul-systemet, som er opbygget på dansk initiativ, medfører bl.a., atkapaciteterne er interoperative og derved kan øves og operere sammen i konflikt- og katastrofeområder.Samarbejdet har bl.a. til formål at sikre en bedre sammenhæng i beredskabsplanlægningen i forholdetmellem forebyggende tiltag, kapacitetsopbygning og kapaciteter til akut respons.Samtænkning i NATOCivil-militær samtænkning er – ikke mindst grundet dansk initiativ – de senere år for alvor blevet sat påNATO’s dagsorden. NATO har med vedtagelsen af det nye strategiske koncept i 2010 bekræftetbehovet for koordination af den civile, politiske og militære side af et engagement, som en heltafgørende forudsætning for succes i krisestyringsoperationer. Konkret betyder det en styrkelse afNATO’s evne til at interagere og koordinere med civile, nationale og internationale aktører. Til detteformål er der oprettet en mindre civil-militær planlægningskapacitet. Denne indeholder civil ekspertisefor at sikre, at der tages højde for civile dimensioner i planlægningen og for at sikre, at NATO kanoperere sammen med civile aktører – såkaldt plug and play. Samtidig anerkendes det, at der kan væresituationer, hvor civile aktører ikke kan levere en sådan civil kapacitet. I disse tilfælde bør NATO – ifraværet af alternativer – være i stand til at planlægge og implementere en koordineret anvendelse afmilitære og civile kapaciteter. Der er ikke tale om, at NATO skal overtage civile opgaver.

Erfaringerne med stabilisering og brugen af samtænkte indsatserer blevet udviklet over det seneste årti.Det gælder organisationer som FN, OECD, NATO, EU, Verdensbanken og for førende landeindenfor stabilisering og forebyggende sikkerhed.I de første år efter 2000 var stabiliseringsindsatserne med et internationalt militært engagementkendetegnet ved en udvidet version af det praktiske samarbejde mellem militære og civile aktører pålokalt, taktisk niveau fra 1990’ernes Balkan-missioner. Først i midten af tiåret begyndte størrelæringsprocesser, især som følge af erfaringer med de omfattende og komplekse missioner i Irak ogAfghanistan,men også fra mindre (men ligeledes komplekse) fredsopbygningsmissioner i FN-sammenhæng i Afrika og andre steder.Danmark er med i kredsen af donorer, der i særlig grad fokuserer på stabiliseringsindsatser, herunderStorbritannien, USA, Canada, Nederlandene, Tyskland og Australien. Ligesom Danmark harStorbritannienog Nederlandenegjort sig en række erfaringer med anvendelsen af freds- ogstabiliseringsfonde. Der er enighed om, at fondenebidrager positivt gennem sammentænkte indsatser,som er komplementære til udviklingsbistanden, de civile udsendelser og militære operationer. Allelandene er også på linje med FN’s generalsekretær i understregningen af vigtigheden af at styrke dencivile kapacitet og yderligere integrere kapaciteten i de samtænkte stabiliseringsindsatser.Der er desuden søsat en række indsatser til at styrke resultatmålingen og erfaringsopsamlingen fratidligere stabiliseringsindsatser, i erkendelse af, at der er en række ukendte faktorer og sorte huller ift.viden om, hvad der virker og ikke virker i samtænkte stabiliseringsindsatser.

For at identificerehvordan derbedst kanbidrages til stabilisering, må de bagvedliggende årsager til engiven konflikt klarlægges. Denne forståelse er central som udgangspunkt for en helhedsorienteretplanlægning og respons.Den danske ”Politik for skrøbelige stater” understreger behovet for realisme og pragmatismei arbejdetfor at skabe holdbare,legitime og inklusive politiske løsninger. Indsatser skal baseres på grundigekontekstanalyser og skal bygge på solid dialog med nationale partnere i de enkelte lande, internationalinformationsudveksling samt i samarbejde med forsknings- og civilsamfundet.Også i samtænkte strategier er det en vigtig forudsætning for bæredygtigheden af indsatsen, at denbygger på nationale prioriteter. Danske indsatser vil altid tage udgangspunkt i aftaler udarbejdet aflandene selv. I skrøbelige stater som fx Afghanistan, Somalia og Sydsudan er der aftaler (underudvikling), der knytter den vigtigste prioritering for landets udvikling til en finansieringsplan. Det ervigtigt, at den type aftaler – mange steder kaldet ”Compacts” – er bestemmende for det danske oginternationale samarbejde med landet. I andre lande kan der være andre typer aftaler ellerprioriteringsplaner. Det afgørende er, at danske indsatser fremmer lokalt definerede prioriteter og ikkebidrager til at skabe parallelle strukturer eller duplikere andres indsatser. Danske indsatser kan ikke ståalene, men skal indgå i det internationale samfunds samlede bidrag, og understøtte at det internationalesamfund bidrager bedst muligt og kohærent til den stabiliseringsproces, landet selv styrer. Ofte vildanske bidrag indgå i en multilateral indsats.I anerkendelse af nødvendigheden af at styrke ejerskab og kapacitet lokalt kanaliserer Regeringen istigende grad udviklingsmidler gennem lokale myndigheder og programmer, i overensstemmelse med’New Deal-principperne’ om støtte til skrøbelige stater. I Afghanistan er der f.eks. indgået forpligtendeaftaler herom igennem Afghanistan Compact, Chicago-aftalen og Tokyo Mutual AccountabilityFramework.Danmark skal bidrage til at finde løsninger på underliggende politiske konflikter. Dette gøres bl.a. i detregionale freds- og stabiliseringsprogram for Afghanistan-Pakistan regionen.Programmet indeholder enkomponent, der direkte støtter initiativer til fred og forsoning, sideløbende med en komponent der bl.a.bidrager til kapacitetsopbygning af de afghanske sikkerhedsstyrker.I Mali og Sahel-regionen har Danmark specifikt bidraget til kontekstanalyse og lokal dialogmed fokuspå ikke blot at symptombehandle, men også at tage fat i de grundlæggende årsager tilkonflikt.Udviklingen i Mali erindrer samtidig om, at det internationale samfund kan blive bedre til atskabe sammenhæng mellem analyse og handling med henblik på bedre at kunne gribe forebyggendeind.Med Mali frisk i erindringen, vil Regeringen støtte fredsindsatser, der inddrager den bredebefolkning og understøtter en bæredygtig fred.Dette betyder også, at indsatserne bør værefokuseretpå de regioner, hvor Danmark, f.eks. igennemlængere tids tilstedeværelse, har særlige kompetencer til at støtte stabiliseringsarbejdet. Ved på dennemåde at lægge tyngde i indsatsen anvendes de danske ressourcer også mest effektivt.Regeringen anser det for vigtigt for den langsigtede stabilisering at fremme mere inklusive freds- og

forsoningsprocesser. Endvidere vil Regeringen gå mere systematisk til værks i monitoreringenafindsatserne, herunder for at imødegå eventuelle utilsigtede konsekvenser.Danske NGOer– et eksempel fra AfghanistanInddragelse af danske, internationale og lokale civile organisationer kan være afgørende for at levere enrelevant målrettet støtte. Før den internationale intervention i Afghanistan i 2001 havde en rækkedanske civile organisationer allerede i mange år arbejdet for at hjælpe de fattigste og mest udsattegrupper af den afghanske befolkning. Det viste sig at blive uvurderligt at kunne trække påorganisationernes erfaringer og behovsanalyser, da der hurtigt skulle iværksættes massiv civil støtte tilstatsopbygning og social udvikling med henblik på at stabilisere landet. Da Verdensbanken, umiddelbartefter at Talibanstyret var væltet, gennemførte sin ”needsassessment” blev organisationernes erfaringerinddraget. Bl.a. blev DACAAR’s mangeårige erfaring med en ”community” baseret tilgang brugt itilrettelæggelsen af det stort anlagte National Solidarity Programme, som afghanerne i dag selv betragtersom et af de mest succesrige programmer. Programmet blev medfinansieret af Danmark. De danskeNGOer har siden da indgået i det faglige Afghanistan-netværk, der også omfatter forskere ogjournalister, som mødes med Udenrigs- og Forsvarsministeriet for at drøfte nye strategier, situationen iAfghanistan og erfaringer med implementering af bistand.

Siden årtusindskiftet har de civile og militære aktører tilnærmet sig hinanden i forståelsen af, hvad detvil sige at lave stabiliseringsindsatser. Indsatserne involverer mange forskellige aktører, og derfor er deten udfordring at nedbryde silotænkning. Samtænkning kræver tid og opbygning af tillid og fællesforståelse. At skulle nå til enighed om fælles mål på tværs af faglige baggrunde er ikke enkelt. Detindebærer ofte faglige uenigheder og strategiske konfrontationer om i hvilken retning, man skal gå.Deninternationale erfaring peger på et omfattende behov for fælles analyse, planlægning og koordineringmellem internationale donorer, regionale partnere og lokale aktører. Der har været blandede erfaringermed at gennemføre dette i praksis, men der er stigende anerkendelse af dets vigtighed.For de militære aktører er der sket et skift i fokus fra hovedsageligt at se kerneopgaven somkampoperationer til også, både med hensyn til doktriner, operationsplaner og træning og uddannelse, atse konfliktforebyggelse samt fredsopbygning som en del af den militære indsats. Erfaringer fra de storeog komplekse missioner i Irak og Afghanistan, har bidraget til dette. Af forebyggende samarbejder kanbl.a. nævnes opbygningen af den afrikanske sikkerhedsarkitektur, hvor Danmark og de nordiske landehar udsendt militære rådgivere til AU og EASF.Et eksempel på forebyggende og fokuseret samtænkning i praksis: Anti-pirateriI Somalia, hvor dansk skibsfart flere gange har været udsat for pirateri, har man valgt en helhedsorienterettilgang til problemet. I forståelse af at pirateri er et problem, der har rod i, at mange unge somaliske mænd ikkeser nogen anden levevej end det risikofyldte pirateri, har Danmark både et militært bidrag i form af danskefregatters og støtteskibes deltagelse i NATO’s Ocean Shield operation i Adenbugten og et civilt bidrag, der gårud på at forbedre livsgrundlaget for somalierne. Derudover støtter Danmark FN i at sikre et bedre retssystem,politi og fængselsvæsen i Somalia, så man både styrker de statslige strukturer, der er nødvendige for at sikrestabilisering på lang sigt, og sikrer sig, at de tilfangetagne pirater kan få en retfærdig retssag.

spil. Samtidig skal der være en åben diskussion af, hvilke omkostninger der er acceptable iprocessen.Denforudgående fælles analyse af årsagerne til konflikt bør ledsages af en tidlig fællesforståelse af, hvilke aktører der kan bidrage med kompetencer til at løse dele af den fællesmålsætning.Derfor er det vigtigt at inddrage alle relevante aktører, så snart en potentiel indsatsidentificeres.Viden om andres kapaciteter underbygger også muligheden for at kunne handle hurtigt og effektivtmed de rette ressourcer på afgørende tidspunkter for eksempel i en destabiliserende eskalering af enkonflikt.Danske samtænkte, civil-militære træningsmuligheder med relevans for stabiliseringsområdet inkludererfælles træning, fælles deltagelse og afholdelse af seminarer og kurser, civil træning og briefing afudsendte danske soldater, før-udsendelseskurser samt civil støtte til konceptudvikling af militæreøvelser.Det er selvfølgelig ikke blotføren given stabiliseringsindsats, at der skal sikres fælles forståelseog træning. Dette skal holdes vedlige under indsatserne gennem løbende koordinering og udveksling afviden også ude i marken.

Opbygning aflegitime og repræsentative lokale og statslige institutioner er meget vigtige i forhold til atsikre stabiliseringsindsatsers langsigtede holdbarhed. Sommetider undervurderes vanskelighederne ogtidshorisonten ved at opbygge legitime og effektive lokale institutioner og fremme inklusive politiskeprocesser. Disse udviklingsprocesser er omfattende, og kræver tålmodighed og ’et langt sejt træk’.Pådenne baggrund spiller kapacitetsopbygningen, bl.a. gennemforsvarets og de civilt udsendte ekspertersindsatser en større og større rolle.Etvigtigt element i kapacitetsopbygningen er en styrkelse af dendemokratiske kontrol med sikkerhedssektoren. Støtte til retssektorreformer (Rule of Law) er ofteafgørende for at sikre overholdelse af basale retsstatsprincipper og sikre langsigtet stabilitet.Et omfattendereviewaf danske civile kapaciteter fra 2010 har bidraget til at afdække muligheder for atstyrke og opkvalificere puljen af danske civile eksperter inden for sektorer, hvor Danmark har særligeforudsætninger. Det har bl.a. udmøntet sig i omlægningen af det tidligere Internationale HumanitæreBeredskab til Freds- og Stabiliseringsberedskabet. Freds- og Stabiliseringsberedskabet har et styrketstrategisk fokus på civile eksperter til internationale krisestyringsmissioner og øget sammenhæng medøvrige prioriterede danske stabiliseringsindsatser. Derudover har Danmark aktivt arbejdet for at styrkeFN og EU’s evne til hurtigere og mere effektivt at bistå med de rette civile kapaciteter.Det er en kerneprioritet at sikre, at Danmark kan stille med de rigtige og hurtigt deployerbarekapaciteter.Derfor vil der også fremadrettet blive fokuseret på at styrke incitamentsstrukturer fordanske civile eksperter, ligesom Regeringen vil prioritere opkvalificering af danske eksperter inden forsærlige kerneområder samt overveje, hvordan Danmark i stigende grad kan understøtte syd-sydsamarbejde.Det vil være en væsentlig opgave for det danske forsvar fortsat at kunne bidrage effektivt til samtænktestabiliseringsindsatser. Forsvaret skal, som det fremgår af forsvarsforliget 2013-2017, fortsat kunnedeltage i stabiliseringsoperationer samt i forebyggende indsatser. Alle tre værn samt Hjemmeværnet skalkunne bidrage til militær kapacitetsopbygning og til militær støtte til civil kapacitetsopbygning. Evnen tilat deltage i militær kapacitetsopbygning internationalt skal styrkes. I Hjemmeværnet vil der bliveoprettet et kapacitetsopbygningscenter med henblik på at varetage værnets opgave inden forkapacitetsopbygning, genopbygning samt øvrige internationale bidrag.Alle bidrag koordineres tematiskog geografisk i henhold til Danmarks samlede udenrigs- og sikkerhedspolitik og prioriteres i forhold tilden lokale efterspørgsel.

Risikovillighed og løbende udvikling af bidragI takt med det stigende engagement i skrøbelige stater har Danmark engageret sig betydeligt i atfremme en styrket international tilgang til risikohåndtering. Det internationale risikohåndteringsmøde iKøbenhavn i 2010 tog udgangspunkt i erfaringer fra bl.a. Somalia og Afghanistan og var kimen til etinternationalt samarbejde om fælles principper og styrkede indsatser lokalt.At gennemføre stabiliseringsindsatser indebærer betydelige risici. Arbejdet kan være farligt, og der eraltid risiko for, at projekter ikke opnår de ønskede resultater. Samtidig tilstræbes at minimere utilsigtedenegative effekter af indsatserne (”Do no harm”). Erfaringerne har samtidig vist, at dette langt fra er let.De mange bistandsmidler i omløb, f.eks. i Afghanistan, kan være med til at fastholde uretfærdige ellerudemokratiske praksisser og skal modsvares af opbygningen af demokratiske kontrolmekanismer.Fra Regeringensside er der villighed til at acceptere en større risiko på grund af de potentielle gevinsterved en stabiliseringsindsats. Derfor handler risikostyring ikke kun om at begrænse risici, men i lige såhøj grad om at balancere risici mod de omkostninger, det kan have, hvis det internationale samfundafstår fra at involvere sig. Et eksempel er Danmarks bidrag til AMISOM i 2011-2012. Her var der etakut behov for stabilisering af Somalia og støtte til etablering af en stat med territorial kontrol medpositive konsekvenser for Somalias nødlidende befolkning. Og selvom sikkerhedssituationen i Somaliafortsat er skrøbelig har AMISOM med succes trængt de militante islamister i Al Shabaab i defensiven.Det er vigtigt at gøre sig klart, at der er dilemmaer i stabiliseringsindsatserne. Derfor er det afgørende,at man forholder sig til de potentielle risici, når indsatserne tilrettelægges. Bl.a. er det nødvendigt atoverholdelse og fremme af menneskerettighederne er indtænkt i stabiliseringsindsatserne.Et eksempel på en dansk indsats, som man på baggrund af en risikovurdering i 2012 valgte at sætte ibero, er opbygningen af en regional fredsbevarende kapacitet i Rwanda. Samarbejdet er etableret i regiaf de østafrikanske reaktionsstyrker, som et bidrag til opbygningen af den afrikanskesikkerhedsarkitektur og dermed afrikansk håndtering af konflikter på kontinentet. Den danske støtte tilRwandas reaktionsstyrke blev i efteråret 2012 imidlertid sat i bero, da en uafhængig ekspertgruppeunder FN’s Sikkerhedsråd vurderede, atRwandastøttedeen milits i det østlige DR Congo. På dennemåde har Regeringen været villig til at deltage i et projekt, der involverede både risici og potentiellegevinster i form af en stærkere regional kapacitet til at bidrage til fred og sikkerhed. Projektet erfulgtnøje og i takt med, at indicierne på Rwandas involvering i DR Congo blev mere tydelige, sat i bero[opdateres].Det vides fra internationale erfaringer og fra vores lange erfaring med udviklingsbistand, at man ikkekan lave og anvende standardmanualer, som passer på alle konflikter til enhver tid.Derfor måindsatsernetilpasses omstændighederne. Som supplement til Danmarks bidrag gennem de multilateraleorganisationer, som ofte har en stærk tilstedeværelse i de berørte områder, søger vi også at udbyggevores erfaringer med en række mindre pilotprojekter, der kan anvendes til målrettede indsatser, hvorf.eks. nye, mere risikobetonede metoder kan afprøves. Disse nye metoderkan, hvis de viser sig atvirke,sidenhen blive udbredt i større format. I bedste fald har pilotprojekter en katalysatoreffekt, hvoret lille projekt, der har succes, kan vokse sig større og blive en model for eller inspirere en udvidetindsats.Freds- og Stabiliseringsfonden er et konkret instrument til at afprøve denne type indsatser.Dansk pilotprojekt med katalysatoreffekt: Bekæmpelse af økonomisk kriminaliteti EtiopienStatsadvokaten for Økonomisk Kriminalitet har siden 2012 samarbejdet med de etiopiske myndigheder i etdansk pilotprojekt, der indgår som en komponent i Freds- og Stabiliseringsfondens program for AfrikasHorn/Østafrika 2011-2014. Projektet trækker på danske kompetencer indenfor retssektoren og sigter modat opbygge nationale strukturer til bekæmpelse af hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme og

andre former for økonomisk kriminalitet, der i dag udgør en trussel mod stabiliteten på Afrikas Horn.Indsatsen omfatter bl.a. støtte til oprettelsen af en finansiel overvågningsinstitution, implementering aflovgivning på området samt træning af 300 embedsmænd primært indenfor retsvæsenet og finansielleinstitutioner. Danmark støtter yderligere regionalt samarbejde og vidensdeling gennem UNODC, dergennemfører uddannelse i retsforfølgelse af transnationale økonomiske forbrydelser for den etiopiskeanklagemyndighed og etiopiske dommere.Gennem en fokuseret støtte til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, som er et område, der ikketraditionelt tiltrækker donorstøtte, placerer Danmark sig som foregangsland i den internationalestabiliseringsindsats på Afrikas Horn. Samtidig er projektet et eksempel på en pilotindsats, der har opnåetresultater og inspireret til lignende initiativer i EU og FN regi; eksempelvis arbejder en dansk-ledet gruppei øjeblikket på et studie af regional retshåndhævelse og bekæmpelse af terrorfinansiering, der skal mundeud i et konkret projektforslag til EU.

Danmarks bidrag til stabilisering skal indrettes i forhold til menneskerettighedssituationen i det land,der opereres i. Det ligger også i forlængelse af den danske udviklingspolitiske strategi, Retten til etBedre Liv.Det betyder bl.a., at danske bidrag til kapacitetsopbygning af sikkerhedsstyrker – både militærog politi – også fremadrettet vil være forbundet med klare fingeraftryk i form af uddannelse og træningindenfor menneskerettighederne. Dette arbejde vil også involvere samarbejde med andre donorer for atsikre en tilstrækkelig tyngde i indsatsen.Fremme af menneskerettighederneer et gennemgående tema i både det udenrigs- og udviklingspolitiskearbejde. Respekt for menneskerettighederne er ikke nogen selvfølge, og arbejdet formenneskerettighederne møder ofte modstand, men Danmark fører en målrettet, konsekvent ogprincipfast menneskerettighedspolitik over en bred front. Både bilateralt og multilateralt i regional oginternational sammenhæng arbejdes der for at fremme og beskytte menneskerettighederne. Der er ikkemange hurtige sejre i menneskerettighedsarbejdet. Tværtimod er det nødvendigt med en vedholdendeindsats; et langt, sejt træk.Regeringen tager i sin politik hensyn til netop den langsigtede effekt afmenneskerettigheder og har udformet strategien for udviklingsbistand med dette for øje. Dette hensyngælder selvsagt også for stabiliseringsindsatserne.Forebyggelse af terrorisme og overholdelse af menneskerettighederneDanmark går ind for, at effektiv forebyggelse af terrorisme og overholdelse afmenneskerettighederne ikke er modsatrettede, men komplementære mål, som gensidigt styrkerhinanden. Danmark arbejder aktivt for, at en menneskerettighedsbaseret tilgang skal udbredes iprogrammer, der støtter udvikling af terrorforebyggelse.Under EU-formandskabet i 2012 ledteDanmark arbejdet med at udarbejde og vedtage fælles retningslinjer for EU på dette område. Detnæste skridt er at støtte,at en lignende ramme vedtages som en del af FN'sterrorbekæmpelsesstrategi, så man kan sikre, at terrorforebyggende indsatser verden over altidinkluderer uddannelse og træning i menneskerettighedsoverholdelse.

Arbejde multilateralt og regionaltDanmark er med sin stærke multilaterale profil og betydelige bidrag til FN-systemet godt placeret til atpræge FN i retning mod mere effektive, fleksible og samtænkte indsatser i skrøbelige stater. Danmarkarbejder således, både på hovedkvartersniveau og ved missionerne, for at forbedre arbejdsdelingen,komplementariteten og samarbejdet mellem de internationale aktører, herunder FN, EU,Verdensbanken samt ikke mindst relevante regionale organisationer så som AU og ECOWAS, derspiller en mere og mere central rolle i stabiliseringsindsatser i Afrika. Samtidigvil det være oplagt, atorganisationerne bliver målt på deres på evne og vilje til at indgå i donorkoordination og arbejdsdeling.En konkret prioritet for Danmark er at bidrage til at styrke samspillet mellem de multilateralesfredsopbygningsfonde, herunder FN’s Fredsopbygningsfond og UNDPs krisefond, EU’sStabilitetsinstrument og Verdensbankens Freds- og Statsopbygningsfond.Målrettede danske militære og civile udsendelser til FN’s fredsbevarende missioner, f.eks. i fællesskabmed de nordiske lande, kan bidrage til at styrke FN’s operationelle kapacitet og øge sammenhængenmellem danske bilaterale og multilaterale indsatser. Danmark søger at udvikle et mere strategisk ogfokuseret engagement i forhold til FN’s fredsopbygning på alle niveauer. Det indebærer,at FN’s evne tilfredsopbygning og stabilisering vil blive søgt styrket og at der arbejdes for at sikre, at FNleverersamtænkte resultater i felten. Desuden søger vi en styrketstrategisk dialog med FN om danskeprioriteter, herunder atfremme den strategiske placering af danskere i FN, ikke mindst pålandeniveau.Det vil bl.a. ske gennem anvendelse af den nyoprettede FN-pulje under Freds-ogstabiliseringsfonden.Regeringen prioriterer at bidrage til at sikre en mere samlet EU-tilgang på tværs af EU’s institutioner ogen styrket koordination mellem medlemslandene. Desuden skal EU i sine interne procedurer blivebedre til at koordinere indsatserne i Bruxelles og i felten. Endelig skal der fortsat arbejdes med at styrkedet regionale og multilaterale samarbejde på tværs, inkl. mellem EU, FN,NATOog AU, med øje for deforskellige organisationers komparative fordele.En mulighed er at udbygge EU’s ”earlywarning system” med henblik på bedre at identificere ogovervåge lande og områder, hvor der er risici for konflikt. Danmark har også peget på behovet for atudarbejde samlede strategier for EU’s tilgang til en given krise eller land med henblik på at skabe etfælles afsæt for EU’s mål og instrumenter, sikre en klar arbejdsdeling og samtidig skabe mulighed forhurtige og fleksible løsninger.

Forventningsafstemning og en stram styring af hvilke løfter der afgives, er vigtige i forbindelse medsamarbejde om fred og udvikling. Nationale partnere, donorer og de mange forskellige involveredeorganisationer skal tilstræbe at skabe realistiske forventninger til, hvilke mål der kan opnås og for hvilkeomkostninger.Kommunikation om Afghanistan:Regelmæssigedrøftelser mellem de politiske partier iforligskredsen bag Afghanistan-indsatsen har været afgørende for fastholdelsen af det danskeengagement. Det har muliggjort, atdet danske bidrag er blevet gennemført på en måde, som partiernehar kunnet stå inde for. Desuden har en bred formidling til offentligheden været prioriteret. Det er bl.a.sketgennemhjemmesidermedsærligtfokuspåAfghanistan-engagementet(www.DKiAfghanistan.um.dk), støtte til dokumentarfilm, skoleundervisningsmateriale, apps, faglige ogfolkelige publikationer, bistand til journalister, afholdelse af seminarer og konferencer, invitation afinternationale eksperter og inddragelse af den afghanske diaspora.Det er vigtigt at have en åben dialog med offentligheden om, hvorfor Danmark engagerer sig i

Løbende monitorering og evaluering vil skulle indgå systematisk med henblik på at kvalitetskontrollereog videreudvikle stabiliseringsindsatserne.Danmark deltager i et internationalt netværk i regi af OECD/DAC, hvor en række lande delererfaringer om evaluering af stabilisering. I den forbindelse har Danmarkværet ledende på udvikling afsærlige retningslinjer for at evaluere aktiviteter indenfor konfliktforebyggelse og fredsopbygning.Det vilogså fremover prioriteres at bidrage til dette arbejde.Det er samtidig vigtigt at gøre sig klart, at evalueringer af stabiliseringsindsatser ofte vil være forbundetmed en række særlige udfordringer. Indsatsernes kompleksitet med mange forskellige hensyn ogaktører, en ofte omskiftelig kontekst, mangel på data, og sikkerhedsproblemer betyder, at der må ske entilpasning af de metoder, der traditionelt anvendes til evalueringer af udviklingsindsatser. Det betyderogså, at evalueringer skal tage højde for, at stabiliseringsindsatser i højere grad end i andreudviklingsindsatser sker under hensyntagen til danske udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiskeinteresser, hvorfor en fremme af disse i sig selv kan være et succeskriterium.Den danske indsats i LibyenIndsatsen i Libyen er et eksempel på, hvorledes Danmark har bragt en lang række af instrumenter ibrug. På baggrund af en akut situation blev det danske militære bidrag sendt af sted med meget kortvarsel. Efterfølgende tog Danmark en lang række andre instrumenter i anvendelse, samlet i en fællesstrategi for Danmarks indsats i Libyen.Den danske militære indsatsvar et meget synligt og væsentligt bidrag til stabiliseringen af Libyen.Samtidig deltog Danmark gennem diplomatiet i de internationale fredsbestræbelser, ligesom der blevgivet omfattende humanitær bistand. Efter afslutningen af den væbnede konflikt bidrog Danmark tilstabiliseringsarbejdet på flere forskellige måder. Under Det Arabiske Initiativ er der f.eks. blevet ydetstøtte til udviklingen af frie medier og menneskerettighedstiltag og via en særbevilling i 2012 på 20mio. kr. under Freds- og Stabiliseringsfonden er der ydet støtte til sikkerheds- og retssektorreformer.Hertil overvejes civil og militær kapacitetsopbygningsstøtte, herunder fra Hjemmeværnet tildemobiliseringsstøtte. Danmark har også bidraget til det omfattende mine- ogammunitionsrydningsarbejde gennem Danish Demining Group og Folkekirkens Nødhjælp. Også dedanske civile kapaciteter er kommet i anvendelse bl.a. for at understøtte EU’s indsats i Libyen.Endelig har Danmark gennem de diplomatiske kanaler været med til at forme det internationalesamfunds, herunder EU’s og FN’s, indsats i Libyen. Dansk erhvervsliv bidrager også medefterspurgte kompetencer og løsninger.Den store mængde sårede i den umiddelbare postkonfliktfase i Libyen udgjorde en akut trussel modstabiliteten i landet. Som en særlig stabiliseringsindsats støttede Danmark Libyen medevakuering ogbehandlingaf 45 sårede libyere. Den danske indsats blev koordineret af Samtænkningsstyregruppen itæt samspil med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen og de danskeregioner.På få dage blev det sikret, at de sårede kunne komme til Danmark for at modtagebehandling. Også det danske forsvar spillede en central rolle, idet de libyske sårede blev evakueret ved

[Stabiliseringsindsatser i skrøbelige og konfliktramte lande er en hovedprioritet i en aktiv og ansvarligudenrigspolitik, og samtænkning er et væsentligt redskab heri. Men samtænkning er også vanskeligt. Påbaggrund af et mangeårigt aktivt dansk sikkerhedspolitisk engagement, hvor der er indhentet værdifuldeerfaringer med samtænkning i praksis, ønsker Regeringen at stille skarpt på, hvordan indsatserne kanforbedres og bedst sammensættes i årene fremover. Der er fortsat udfordringerog muligheder for atforbedre vores bidrag. For at vi kan blive ved med at levere et væsentligt bidrag til international fred ogsikkerhed, skal vi hele tiden lære af vores erfaringer.Vi skal sikre de nødvendige kompetencer og kapaciteter til at gennemføre en grundig analyse af oftemeget komplekse konfliktmønstre og årsager til disse. Vi skal ogsåomsætte analyse til handling, baseretpå lokale prioriteter. Derfor vil Regeringen fokusere på atstyrke konfliktforståelsen og adressereårsagerne til konflikt gennem lokale løsninger,herunder:Lægge geografisk tyngde, hvor Danmark har særlige kompetencer eller interesser.Gå i front internationalt for fælles programmering af indsatserne, baseret på aftaler udarbejdet af deskrøbelige stater selv (f.eks. ”New Deal Compacts”).Fremme inklusive politiske processer, der adresserer årsagerne til konflikt.Monitorereindsatsernes eventuelle utilsigtede konsekvenserogså i stabile prioritetslande.Det er afgørende for gennemførslen af samtænkte indsatser på landeniveau og internationalt, at der eren fælles forståelse af indsatsens mål og midler, og at man trækker i samme retning i fællesskab. Derforvil Regeringen prioritere atsikre fælles forståelse og planlægningpå tværs af myndigheder ogaktører,herunder:Sikre integreret planlægning, hvor udviklingsbistand, militære bidrag og civile udsendelser (inkl.politi) indgår i de fælles danske landepolitikpapirer og regionale programmer.

Regeringen vægter forebyggende indsatser højt. Forebyggende sikkerhed indebærer støtte til enbæredygtig opbygning af modtagerlandene og regionale organisationers kapacitet til at håndtere egensikkerhed og forebygge konflikter. Derfor vil Regeringenbidragetil langsigtet kapacitets- oginstitutionsopbygning regionalt og på landeniveau,herunder:Opkvalificere og fokusere puljen af civile eksperter og styrke incitamentsstrukturenfor atimødekomme den internationale efterspørgsel.Styrke forsvarets evne til at deltage i kapacitetsopbygning internationalt.At engagere sig med international sikkerhed og udvikling kræver betydelig fleksibilitet og risikovillighedi indsatserne. Derfor vil Regeringenvære på forkant internationalt i udviklingen afstabiliseringsindsatser og tage de nødvendige risici,herunder:Afprøve nye tilgange til stabilisering, f.eks. ved at anvende en del af freds- og stabiliseringsmidlernetil innovative pilotprojekter i samarbejde med relevante partnere.Acceptere at stabiliseringsindsatser involverer risici og løbende udviklerisikohåndteringen sammenmed internationale partnere.Menneskerettighedssituationen i skrøbelige stater er ofte problematisk. Det er derfor vigtigt, atindsatser fremmer menneskerettighederne og en demokratisk kultur. Derfor vil Regeringen arbejde foratfremme menneskerettighederne igennem stabiliseringsindsatser,herunder:Støtte demokratisk kontrol med rets- og sikkerhedssektoren gennem indsatserne og udsendelserneaf personel.Tilbydestøtte til uddannelse og træningimenneskerettighederi forbindelse med kapacitetsopbygningaf sikkerhedsstyrker.De multilaterale organisationer spiller en stadig vigtigere rolle for verdens fred og sikkerhed. Ofte vildisse organisationer være helt centrale for stabiliseringsindsatser i skrøbelige stater. Regeringen ønskerat styrke de multilaterale løsninger ved atarbejde multilateralt og regionalt,herunder:Styrke FN’s evne til integreret fredsbevaring og fredsopbygning, bl.a. gennem policydialog, civile ogmilitære udsendelser samt anvendelse af Freds- og stabiliseringsfondens FN-pulje.Styrkeindsatsen for at levere tidlige og konkrete tilbud om bidrag til FN’s fredsbevarende missioner,f.eks. i fællesskab med de nordiske lande.Arbejde for et bedre samspil mellem multilaterale og danske indsatser og mellem de globalefredsopbygnings- og stabilitetsfonde i FN, EU og Verdensbanken.Gå forrest i at fremme samtænkningen i EU og NATO.Øge antallet af højtplacerede danskere i internationale missioner.Forventningsafstemning om målet med indsatserne, varigheden af indsatsen, samt hvornår og hvilkedelresultater ventes opnået er vigtigt for opbakningen til stabiliseringsindsatserne, herunder den fællesrisikovillighed. Regeringen vil derfor prioritere atafstemme forventninger både ude og hjemme,herunder:Kommunikere åbent om Danmarks stabiliseringsindsatser – ogsåom risici og begrænsninger.Invitere til dialog om Danmarks stabiliseringsindsatser, både i Danmark og lokalt.En stadig forbedring af de internationale og danske bidrag til at fremme fred og stabilitet kræver enstyrkelse af redskaberne til at måle indsatsernes effekt. Regeringen vil derfor prioritere atopsamleerfaringer og evaluere resultaterne af Danmarks stabiliseringsindsatser,herunder:

[3.Foreløbigt: Fremtidens styrkede indsatser – konklusioner]