Indholdsfortegnelse1. Indledning ........................................................................................................................................ 32. Danmarks samarbejde med Bolivia: Overordnet vision og strategi ................................................ 43. Udfordringer, muligheder og risici .................................................................................................. 44. Mål og overordnet strategi for det dansk-bolivianske samarbejde .................................................. 85. Strategiske fokusområder............................................................................................................... 116. Rammer for monitorering og evaluering ....................................................................................... 177. Kommunikation ............................................................................................................................. 17Bilag 1: Økonomiske og sociale nøgledata........................................................................................ 19Bilag 2: Danmarks bilaterale udviklingssamarbejde med Bolivia..................................................... 20Bilag 3: Oversigt over fremskridt i relation til MDG-målene i Bolivia............................................. 22

1. IndledningHovedfokus i et fortsat partnerskab med Bolivia vil være på fattigdomsbekæmpelse,bæredygtig udvikling og grøn vækst samt fremme af menneskerettighederne. Danmark haren interesse i at opretholde udviklingssamarbejdet i Sydamerika og i en fortsat dialog medBolivia for at fremme centrale danske globale politiske prioriteter inden formenneskerettigheder, bæredygtig udvikling (grøn vækst), herunder klimaforandringer ogbiodiversitet (jf. Amazonas globale betydning) samt i at styrke handelsforbindelserne.Bolivia befinder sig i en skrøbelig overgang fra udbredt fattigdom og enorm ulighed, der isærrammer oprindelige folk, til et konsolideret demokratisk og mere lige samfund baseret påretsstatsprincipper og bæredygtig udvikling. Et fortsat udviklingssamarbejde, hvilket er detprimære danske politiske instrument, kan hjælpe denne overgang til en mere holdbar ogstabil udvikling. Der et stort potentiale for resultater i form af reduceret ulighed i relation tilbåde indkomst og respekt for menneskerettighederne, nedbringelse af fattigdom og fremmeaf bæredygtig udvikling. Både fordi der er vilje i Bolivia til at fremme en rettighedsbaseretudvikling og på grund af den gensidige tillid, som er opbygget gennem et langvarigtudviklingssamarbejde.Udviklingssamarbejdet med Bolivia begyndte i 1970'erne. Det blev stoppet i 1980 som følge afet militærkup, men genoptaget i 1994 baseret på en ny boliviansk politisk vilje tilfattigdomsbekæmpelse og fremme af respekten for oprindelige folks rettigheder.Resultaterne har generelt været tilfredsstillende:Større anerkendelse af oprindelige folks rettigheder, f.eks. i den nye forfatning,gennem etablering af interkulturel og tosproget undervisning og gennem udstedelse afskøder på 12 mio. hektarer til oprindelige folk.Titusindvis af familier med små landbrug har oplevet en forbedring af indkomst ogarbejdsforhold. Det har bidraget til fattigdomsbekæmpelse og et reduceretkonfliktniveau. Bedre infrastruktur har forbedret vilkårene for små og mellemstorevirksomheder, især inden for landbrug og forbedret adgangen til markederne.Piger, oprindelige folk og andre sårbare grupper har fået bedre adgang til uddannelse.En styrket kapacitet til forvaltning af naturressourcer og fremme af bæredygtigudvikling har resulteret i bedre levevilkår for oprindelige folk i beskyttede områder ogen forbedret forvaltning af disse områders biodiversitet og økosystemer. Den danskestøtte til det statslige mineselskab (COMIBOL) har været stærkt medvirkende tiloprettelsen af en effektiv afdeling for miljøledelse og til en vis reduktion afforureningen fra tungmetaller. Renere teknologier, der har sparet vand- ogenergiressourcer, reduceret forurening og forbedret konkurrenceevnen, er blevetindført i hundredvis af virksomheder.Udvalgte offentlige tjenesteydelser er blevet mere effektive gennem den danske støttetil offentlige reformer og den offentlige forvaltning mere transparent. Eksempler erautomatiseret og gratis udstedelse af eksamensbeviser til studenter, implementering afet nyt ID-kortsystem og forbedret adgang til retsvæsenet. Alle medvirker tilforebyggelse af korruption.

2. Danmarks samarbejde med Bolivia: Overordnet vision og strategiDen overordnede vision for Danmarks samarbejde med Bolivia i løbet af de næste fem år er atbidrage til en demokratisk og inkluderende bæredygtig udvikling, der mindskerfattigdommen og fremmer menneskerettighederne. Det vil – i samarbejde med denbolivianske regering, civilsamfundet og den private sektor – ske gennem støtte til fremme afet bredt sæt af menneskerettigheder med direkte fokus på økonomiske rettigheder iforbindelse med vækst og jobskabelse samt civile og politiske rettigheder. Fremme afbæredygtig forvaltning af naturressourcer, såsom skove og landbrugsjord, og fremme af grønteknologi og energieffektivitet vil være centrale elementer. Hovedmålgrupper vil væreoprindelige folk og kvinder, som er særligt udsatte.Manglende forvaltningskapacitet i den offentlige sektor er en større begrænsning i Boliviaend mangel på finansiering. Derfor vil den danske finansielle støtte til de forskelligeindsatsområder og partnerorganisationer være relativt lille i forhold til normeni deflestedanske samarbejdslande, og generel budgetstøtte vil ikke være relevant. Fokus vil være påopbygning af kapacitet og udvikling af effektive forvaltningsmodeller, der fremmer ligerettigheder for alle.Dialog og samarbejde mellem den private sektor, civilsamfundet og regeringen er hæmmet afmangel på gensidig tillid. Der eksisterer megen viden og erfaring i civilsamfundet og denprivate sektor, som kunne bidrage langt mere til udvikling i Bolivia, hvis der var større tillid.Derfor vil der være fokus på at fremme og facilitere partnerskaber mellem den offentlige ogden private sektor og civilsamfundet.Det vigtigste danske politikinstrument vil være det bilaterale udviklingssamarbejde. Danmarkvil imidlertid også aktivt fremme menneskerettighederne og demokratiseringen i Boliviagennem EU og multilaterale fora som FN´s Menneskerettighedskommission, andre FN-organisationer og udviklingsbankerne.Udviklingssamarbejdet giver også et godt udgangspunkt for en politisk dialog med Bolivia irelation til internationale forhandlinger om klimaforandringer, bæredygtig udvikling ogmenneskerettigheder. Dialogen med Bolivia vil i vid udstrækning foregår i tæt samarbejdemed EU og de medlemsstater, der er til stede i landet.Sidst men ikke mindst vil handel mellem Danmark og Bolivia og investeringer blive fremmet,og med udgangspunkt i Danidas Business Partnerships programmet og andreerhvervsinstrumenter. Erfaringer fra udviklingssamarbejdet inden for de produktive sektorervil blive udnyttet på dette område, og der vil være fokus på synergi muligheder medindsatserne i de forskellige sektorer. Interesserede danske virksomheder vil blive assisteretmed handelsfremme.3. Udfordringer, muligheder og risiciDen politiske situation i Bolivia forventes at forblive relativt stabil, men der er risici.Præsident Morales’ valgsejre i 2005 og 2009 var udtryk for bolivianernes ønske om en størrenational kontrol med landets naturressourcer, større lighed i samfundet og større respekt for

den fattige del af befolkningens rettigheder, herunder især de oprindelige folks. Morales´første periode var præget af konflikter med den gamle politiske elite frem mod godkendelsenaf den nye forfatning i begyndelsen af 2009. Forfatningen anerkender udtrykkeligtmenneskerettighederne, herunder de oprindelige folks rettigheder, og rettighederne forModer Jord.Efter et lavt konfliktniveau i 2009-10 steg niveauet igen i 2011 og 2012. Konflikterne, der for detmeste er fredelige, vedrører især utilfredshed blandt arbejdere og små selverhvervende i denuformelle økonomi, oprindelige folk og lokalsamfund, som støtter Morales. Disse er godtorganiserede og bruger deres lokale magt til at kræve flere sociale og økonomiske goder,såsom offentlige investeringer og adgang til naturressourcer.Den stærke organisering af civilsamfundet er en grundlæggende demokratisk styrke. Selv omantallet af konflikter ventes at forblive på et relativt højt niveau, vil regeringen sandsynligvisvære i stand til at håndtere dem, så længe økonomien forbliver stabil, hvad der er udsigt denærmeste år. Konflikterne betyder imidlertid, at regeringen bruger meget tid og betydeligeressourcer til konfliktløsning, tid der går fra mere langsigtede reformer. Oppositionen er svagog splittet, og det er sandsynligt, at Morales og MAS vinder det næste valg i 2014, selv omMorales endnu ikke har proklameret, at han vil stille op, og selv om der er tvivl, om han kanstille op igen uden en forfatningsændring.Menneskerettighedssituationen i Bolivia er blevet forbedret på de fleste områder,f. eks. i relation til ikke-diskrimination og sociale og økonomiske rettigheder. Den centraleudfordring er et meget svagt retsvæsen, der ikke er uafhængigt af politiske og økonomiskeinteresser. Denne svaghed anerkender regeringen. Adgangen til retsvæsenet er dårlig, især forfolk i fattigdom, kvinder og oprindelige folk. Der er mangler, hvad angår oprindelige folks rettil at blive konsulteret i forbindelse med projekter, som påvirker deres levevis. Der er etgenerelt meget højt niveau af voldtægter og vold mod kvinder og meget få gerningsmændbliver retsforfulgt og dømt for disse.Korruption er udbredt.Mange højt profilerede korruptionssager er kommet tiloffentlighedens kendskab, og en række af disse har ført til domfældelser. Dette skete ikkeunder tidligere regeringer. Korruption er dog meget udbredt og i bedste fald ikke stigende. I2012 rangerede Bolivia som nummer 105 af 176 lande på organisationen TransparencyInternationals indeks vedrørende opfattelse af korruption. Kampen mod korruption er en afregeringens prioriteter, men opgaven er vanskelig, eftersom korruption er dybt rodfæstet i debolivianske institutioner.Den ekstreme fattigdom er faldende, og adgangen til de grundlæggende socialeserviceydelser er i bedring.Bolivia har en årlig indkomst pr. indbygger på 2.000 USD (2011).Andelen af folk der lever i ekstrem fattigdom faldt med 10 pct.point til cirka 27 pct. fra 2006til 2009. Halvdelen af befolkningen lever stadig i fattigdom. Især folk i landdistrikterne, deoprindelige folk og kvinder er ramt af fattigdom. Uligheden er faldet, men Bolivia er stadig etaf verdens mest ulige lande.Bolivia har forbedret sine økonomiske indikatorer.Den årlige vækst har været på 4-6pct. fra 2006 til 2012, hjulpet af tidligere investeringer i gas og minedrift og høje råvarepriser.

Eksporten er mere end fordoblet siden 2006, hvilket har resulteret i et overskud påhandelsbalancen. Den højere beskatning af landets naturgas har muliggjort øgede udgifterinden for socialsektoren, infrastruktur og indkomstoverførsler til de fattige. Hertil kommer,at andre skatteindtægter også er steget markant som følge af forbedret skatteforvaltning. Forførste gang i årtier har Bolivia et budgetoverskud.Forude venter flere udfordringer for regeringen. Blandt disse er den store afhængighed afindtægterne fra gas og mineraler, der udgør ca. 80 pct. af eksporten og de høje subsidier tilolieprodukter, der beløber sig til mere end 3 pct. af BNP. Vækst-perspektivet på kort ogmellemlang sigt er dog forholdsvis gunstigt. Bolivia har stærke økonomiske buffere(valutareserver til flere års import og lav gæld). De væsentligste risici vedrører et evt. fald iråvarepriserne, social uro og mangel på produktive investeringer, der ville kunne diversificereøkonomien og mindske dens afhængighed af råvareproduktion og eksport.De produktive og private investeringer er lavepå grund af et usikkert erhvervsklima,markedssvigt og flaskehalse i infrastrukturen. Mangelfuld dialog mellem regeringen og denprivate sektor betyder, at udsigterne til en forbedring af erhvervsklimaet ikke er gode.Gas- og mineralforekomster udgør et stort økonomisk potentiale. Regeringen ønsker øgetudforskning, udnyttelse og industrialisering af disse ressourcer, men det er en langsom ogujævn proces. Bolivia har behov for udenlandsk teknologi og investeringer, men det gårlangsomt med at bygge tillid og samarbejdsmodeller op. Der er også et stort potentiale forøget produktion inden for både land- og skovbrug. Investeringsniveauet i landbruget er lavt,og produktivitetsniveauet ligger på blot halvdelen af gennemsnittet for resten af Sydamerika.Bolivias miljømæssige problemer bliver forstærket af fattigdommen.Problemerneomfatter både erosion og udpining af jorden, afskovning, tab af biodiversitet,oversvømmelser, tørke og forurening. Klimaændringerne vil få negative følgevirkninger forudviklingen på grund af ændringer i tilgængeligheden af vand. De nuværende vandressourcervil for en stor del af befolkningen, herunder befolkningen i El Alto og La Paz, blive reduceretpå grund af hurtigt smeltende gletsjere.Skovdrift og udvidelser af landbrugsjorden ødelægger hvert år omkring 300.000 ha. skov,primært i Amazonas, der også er negativt påvirket af klimaforandringerne. Dette harendvidere negativ indvirkning på eksistensgrundlaget for en række oprindelige folk, ligesomdet bidrager til den globale opvarmning. På grund af skovrydning er CO2-udledningen perindbygger sammenlignelig med udledningen i Europa. Der forventes fortsatte socialekonflikter om adgangen til naturressourcer i skovområderne. Imidlertid er der godemuligheder for samarbejde inden for bæredygtig skovforvaltning og klimaforandringer.Kapaciteten i den offentlige forvaltning er blevet svækketaf hyppigepersonaleudskiftninger og rekruttering af dårligt kvalificeret personale. Politisktilhørsforhold – hvilket sidestilles med at kunne stole på sine ansatte – er stadig vigtigere forrekruttering af nyt personale end kvalifikationer og erfaring. En medvirkende faktor til densvage kapacitet i forvaltningen er, at MAS ikke har så mange kvalificerede personer i deresrækker som tidligere regeringer, der især repræsenterede eliten. Desuden er lønniveauet lavtfor mange offentligt ansatte, hvilket hæmmer fastholdelsesmulighederne og øgerkorruptionsrisikoen.

Selv om fordelene ved en mere stabil og professionel embedsstab er almindeligt anerkendte iregeringen, er det ikke sandsynligt, at der vil ske en betydelig ændring i ansættelsespolitikkeninden for de næste 5 år. Den svage kapacitet i den offentlige sektor er en mere kritiskflaskehals for udviklingen af langsigtede planer og deres effektive gennemførelse endmanglende økonomiske ressourcer. Udviklingssamarbejdet spiller en afgørende rolle for atafhjælpe denne flaskehals.Bolivias forfatning udstikker rammerne for forskellige former for decentralisering ogselvstyre, ikke alene i departementer, og kommuner, men også i regioner og oprindelige folksområder, der kan gå på tværs af departements- eller kommunegrænser. Der er tale omkomplicerede processer med mange potentielle politiske konflikter og administrativeudfordringer.Internationalt er Bolivia allieret med ALBA-gruppen1, men er også engageret i andreregionale samarbejder (herunder UNASUR og CELAC). ALBA er meget afhængig afVenezuelas engagement og økonomiske styrke. Bolivia har for nylig anmodet om at blivemedlem af handelssamarbejdet MERCOSUR (der dækker Brasilien, Argentina, Paraguay ogUruguay).Generelt har Bolivia gode forbindelser til sine naboer. Landet har en stadigt pågåendeårhundredelang konflikt med Chile, der omhandler Bolivias krav om suveræn adgang tilhavet gennem Chiles territorium, og som Morales’ regering har gjort til en udenrigspolitiskhøjprioritet. Der er ikke store muligheder for, at konflikten kan løses.Selvom produktionen af kokablade er faldende som følge af Bolivias egen indsats og til delsinternationalt samarbejde, er der en stor regional og international bekymring for, atkokainproduktion og transithandel er stigende. Det meste af den bolivianskekokainproduktion går til Brasilien, andre sydamerikanske lande og Europa.Forholdet til USA er fortsat anspændt, og selv om der i 2011 blev indgået en aftale om igen atudveksle ambassadører, er dette endnu ikke sket. Der må forventes et vedvarende anspændtforhold, så længe Morales-regeringen sidder på magten. Det vil dog fortsat være samarbejdepå udvalgte områder, herunder bl.a. bekæmpelse af kokain-kriminalitet.Bolivia spiller en rolle i internationale klimaforhandlinger og i bestræbelserne på at fremmebæredygtig udvikling internationalt. Det stærke engagement fra både dansk og bolivianskside omkring disse spørgsmål udgør et grundlag for samarbejde om at afbøde og tilpasse sigklimaændringerne og fremme global bæredygtig udvikling (grøn vækst). Bolivia er også enallieret i arbejdet med at fremme menneskerettighederne, herunder oprindelige folksrettigheder samt kvinders reproduktive og seksuelle rettigheder, og rettighederne forseksuelle mindretal.Kommercielle og forretningsmæssige mulighederer primært relateret til departnerskaber, der er udviklet gennem Danidas Business Partnerships programmet. Danske1ALBA (Det Bolivarianske Alternativ for Amerika) er en alternativ samarbejds- og handelsblok for otteLatinamerikanske lande etableret af Hugo Chavez og Fidel Castro som et socialistisk alternativ til USA´sfrihandelsområde for det samlede Amerika (USA + Latinamerika) FTAA/ALCA.

virksomheder har vist interesse for at udvikle partnerskaber i Bolivia. Langt de fleste af de 23hidtidige projekter har resulteret i joint ventures eller andre former for kommercieltbæredygtigt samarbejde.Gennem Danida Business Partnership programmet kan danske virksomheder bruge Boliviasom en indgang til andre sydamerikanske markeder. Potentielle områder omfatteragroindustri, vedvarende energi, miljø, energi, tekstiler, økologiske produkter og IT-relateretservice. Der forventes yderligere muligheder for dansk eksport i de næste 5-10 år i takt med, atmoderniseringen af udvindingsindustrien og industrialiseringen af de naturlige ressourcerbliver gennemført. Markedet er dog stadig begrænset.Den nationale bolivianske udviklingsplan er i øjeblikket under revision.Planen vilsandsynligvis afspejle, hvad regeringen ønsker at opnå, dvs. målsætninger, snarere endhvordan den vil nå disse mål. Planen vil fortsat have et meget stærkt fokus på bæredygtigudvikling, industrialisering af naturressourcer, diversificering af økonomien med større vægtpå små landbrug og virksomheder, beskyttelse af miljøet, herunder bæredygtigskovforvaltning, fremme af sociale rettigheder, herunder rettigheder til uddannelse ogsundhed for alle, adgang til vand, adgang til retsvæsenet og til forbedrede og moderniseredeoffentlige tjenester.Udfordringen for regeringen bliver at udvikle strategierne og operative mekanismer forplanens gennemførelse. Forbedringer af de relativt svage monitoreringssystemer ogmanglerne i sammenhængen mellem planlægning på nationalt niveau og på sektorniveauprioriteres nu højere. Bolivias udviklingspartnere, såsom Danida, kan yde et positivt bidrag pådette område.Finansieringen fra det internationale udviklingssamarbejdeer lille i forhold til statenssamlede budget. Fra 2007 til 2010 var der tale om 650 mio. USD årligt, ca. 3 pct. af BNP, ellerhvad der svarer til 15 pct. af det samlede offentlige investeringsbudget. Til sammenligningudgjorde bistanden i 2005 næsten 65 pct. af de offentlige investeringer. Bolivia har i stigendegrad fået adgang til udviklingslån, og i 2012 lancerede landet med succes en internationalobligationsudstedelse på 500 mio. USD. De vigtigste donorer er EU, Spanien, Holland,Danmark, Sverige, Tyskland, Japan og Schweiz. Støtteniveauet vil sandsynligvis fortsætte medat falde gradvist, blandt andet som følge af Hollands udfasning.Der er store risici,der kan påvirke fattigdomsreduktionen, respekten formenneskerettighederne, uligheden og påvirke en bæredygtig udvikling negativt. Den højeøkonomiske afhængighed af råvareeksporten og de deraf afledte skatteindtægter gør Boliviasårbar for faldende råvarepriser, der vil reducere indtægterne og gøre konflikter vanskeligereat administrere. Denne eksponering vil være større, hvis ikke der sker en stigning i deproduktive investeringer i industrialiseringen af naturressourcerne, i landbruget og ifremstillingsindustrien.Manglende forbedringer inden for retsvæsenet og politiet kan resultere i mere kokain- ogmenneskehandel med en underminering af demokratiet til følge. Endelig er der en risiko for,at civilsamfundet begrænses i sine aktiviteter, og at den relativt stærke bolivianske presserisikerer skrappere lovgivning med en undergravning af ytringsfriheden som konsekvens.

Hvis ovenstående risici ikke reduceres, kan de få en negativ indflydelse på den politiskestabilitet, menneskerettighedssituationen, den demokratiske konsolidering, reduktionen affattigdom, den økonomiske aktivitet og den bæredygtige forvaltning af naturressourcerne.4. Mål og overordnet strategi for det dansk-bolivianske samarbejdeDet overordnede mål for det dansk-bolivianske partnerskab for 2013-2018 erat bidrage til atreducere fattigdom og ulighed via en bæredygtig udvikling, der respekterermenneskerettighederne.De strategiske mål er:Fremme af inkluderende og bæredygtig, grøn, økonomisk vækst.Fremme af politiske og civile rettigheder for alle.Fremme af bæredygtig forvaltning af naturressourcerne.

direkte til fattigdomsbekæmpelse. Derudover vil den bidrage til at øge den offentlige sektorsindtægter og dermed støtte regeringens politik til fordel for et fortsat øget niveau af offentligeinvesteringer og ydelser, såsom uddannelse, sundhed, vand, infrastruktur mv. til gavn fordem, der lever i fattigdom eller i områder, hvor sådanne ydelser i øjeblikket ikke leveres,særligt oprindelige folk.Bæredygtig vækst indebærer også øget anvendelse af grønne teknologier inden for landbrug,skovbrug, industriproduktion mv. Endelig indebærer bæredygtig økonomisk vækst endiversificering af økonomien med flere investeringer og skabelsen af flere og bedrearbejdspladser i landbruget og industriproduktionen, herunder de små virksomheder. Det vilbidrage til øget beskæftigelse for en voksende arbejdsstyrke, ligesom det vil skabe arbejde tildem, der forlader uproduktive jobs i landbruget og i små-skala minedrift. Det stiller krav tilforbedring af erhvervsklimaet, som vil være et centralt element i dialogen med Bolivia.Øget produktivitet i landbruget vil kunne medvirke til at sænke presset for at inddrage jord tilny landbrugsjord og dermed mindske skovrydning.Danidas Business Partnerships programmet forventes at bidrage til indførelsen af grønneteknologier, jobskabelse og forbedrede handelsrelationer mellem Bolivia og Danmark.Gennem EU arbejdes der for at indgå en partnerskabsaftale med Bolivia med henblik på atfremme handel og investeringer samhandel, jobskabelse og bæredygtig udvikling. Hertilkommer eksportfremmestøtte til interesserede danske virksomheder, som ventes at stigegradvist i de kommende år.Retsstaten er afgørende for at fremme respekten for politiske og civile rettigheder, konsolideredemokratiet yderligere, og bekæmpe handel med narkotika og mennesker. Retsstaten er ogsåvigtig for at sikre flere investeringer i privatsektoren (gennem sikring af ejendomsret oghåndhævelse af kontrakter) og dermed bedre den økonomiske udvikling. Videre er dencentral for at sikre en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne og respekt for deoprindelige folks rettigheder.Dialogen med Bolivia – både bilateralt og sammen med EU – om fremme af retsstaten ogmenneskerettighederne vil fokusere på opnåelse af konkrete fremskridt, som Bolivia selv ellergennem udviklingssamarbejde kan opnå. Et andet vigtigt instrument for den danske indsatsvil være bidrag til FN´s indsatser til fremme af menneskerettighederne i Bolivia, herunderaktiv deltagelse i Menneskerettighedskommissionens 'Universal Periodic Reviews', oggennem andre FN-organisationer såsom Sekretariatet for FN´s Højkommissær forMenneskerettigheder, der er repræsenteret i Bolivia. Dialog om vigtige internationalemenneskerettighedsspørgsmål, såsom kvinders reproduktive og seksuelle rettigheder,rettigheder for mindretal og oprindelige folk, vil også være i fokus.Eftersom Bolivia er et af verdens mest biodiverse lande og samtidig er et af de lande, der ermest sårbare over for klimaforandringer, vil fremme af bæredygtig forvaltning afnaturressourcer være vigtig, ikke blot for bolivianernes fremtid, men for den globale fremtid.Bedre lovgivning, participatorisk forvaltning og nye teknologier i forbindelse med udvindingaf naturressourcer kan hjælpe med at mindske fattigdommen nu og samtidig bevarenaturressourcer og økosystemer for kommende generationer.

Udviklingssamarbejde, herunder klimafinansiering og Danidas erhvervsinstrumenter, vilvære de centrale danske instrumenter til en positiv miljøudvikling. En aktiv politisk dialogmed Bolivia, især hvad angår bæredygtig udvikling og klimaforandringer nationalt oginternationalt, vil også være i fokus.Støtte gennem danske civilsamfundsorganisationer og forskningssamarbejder er stadig megetrelevant og vil fortsat være en del af de danske politiske instrumenter i arbejdet for enbæredygtig udvikling såvel i Bolivia som globalt. Den konkrete udmøntning af disse vil bl.a.afhænge af efterspørgslen fra civilsamfundsorganisationerne og forskningen.Danmark vil aktivt bidrage til at fremme EU-målene om stabilitet, demokrati, udvikling ogregionalt samarbejde i Sydamerika med henblik på at forhindre en voksende kløft mellemALBA-landene og andre lande, mindske produktion og handel med narkotika, etablere fællesfodslag med Bolivia i spørgsmålet om klimaforandringer og fremme europæisk handel oginvesteringer.De EU-medlemslande, der er aktive i udviklingssamarbejdet i Bolivia, er i gang med atformulere en koordineret europæisk indsats for at sikre en arbejdsdeling iudviklingssamarbejdet med den bolivianske regering og med henblik på at etablere fællesprogrammering fra 2017. Muligheden for trilateralt samarbejde vil også blive undersøgt.Det er sandsynligt, at Bolivia inden for 10 år vil nå BNI-loftet for dansk bilateraludviklingsbistand (2690 USD pr. person i 2012). Det er derfor forventningen, at dentraditionelle udviklingssamarbejde vil blive udfaset inden for 10 år, og dette vil blive forberedti tæt dialog med bolivianske samarbejdspartnere. Samarbejdet fremhæver derfor ogsåforretningsmæssige partnerskaber, teknologioverførsler og udvidede handelsrelationer.En central udfordring er den lave kapacitet i den offentlige sektor for planlægning påmellemlangt sigt og organisering af serviceydelser, der kan opfylde borgernes berettigede kravog behov.Eftersom civilsamfundet i Bolivia er relativt stærkt, vil støtte til civilsamfundetsfortalervirksomhed gennem bilateralt samarbejde være begrænset, men fokuseret. Det vilvære en politisk prioritet i den politiske dialog, herunder med EU-delegationen og EU-medlemslandene at sikre civilsamfundets ret til såvel demokratisk deltagelse som kontrolmed de offentlige ydelser og til informationsadgang.For at sikre en tilstrækkelig kritisk masse og viden i dialogen med den bolivianske regering, erdet planen, at den årlige udbetaling vil være i størrelsesordenen 130-140 mio. kr., hvilketinkluderer Danida Business Partnerships programmet og klimafinansiering, men ikke eneventuel støtte til forskningsudvikling, Danida Business Finance og finansiering gennemdanske civilsamfundsorganisationer.Udformningen af landeprogrammet vil anvende principperne om menneskerettighedsbaseretudvikling og vil have særligt fokus på de fire centrale principper: Ikke-diskrimination med etstærkt fokus på kvinders og oprindelige folks rettigheder; gennemsigtighed og ansvarlighed iforvaltningen, begge med stærkt fokus på bekæmpelse af korruption; folkelig deltagelse med

støtte til civilsamfundet og et særlig stærkt fokus i den politiske dialog på at bevare og udviklegode rammebetingelser for deltagelse og inddragelse af borgerne og derescivilsamfundsorganisationer i den politiske udvikling og de lovgivningsmæssige processer,samt kontrol med de offentlige institutioner og måden hvorpå de udfører deres mandat.Desuden vil følgende principper styre udformningen af landeprogrammet:1. Programmet vil blive aftalt i tæt dialog med partnerne baseret på deres behov medhenblik på at sikre udviklingseffektivitet og arbejdsdeling, herunder facilitering afdialog og partnerskaber mellem det offentlige og det private.2. Institutions- og kapacitetsudvikling af den offentlige sektor vil blive prioriteret.Derudover vil Danmark medfinansiere levering af serviceydelser, som partnerne fuldtud selv kan opretholde, når den danske støtte engang udfases.3. Sammenlignet med andre danske partnerlande vil finansieringen pr. sektor såvel sompr. partner være mindre, eftersom den kritiske flaskehals ikke er manglendeøkonomiske ressourcer, men derimod kapaciteten til at planlægge og implementereaktiviteter effektivt.4. Fleksibilitet vil blive tilstræbt med henblik på at yde hurtig støtte, når der måtte opståmuligheder for at gennemføre politisk vanskelige reformer, såsom reformer der fjernerurimelige privilegier og/eller reducerer muligheder for korruption.5.Exit-strategierne vil blive udviklet i samarbejde med partnerne og med en forventettidshorisont på 3-5 år inden for de områder, hvor den danske bistand forventes udfasetinden udgangen af den 5-årige periode.5. Strategiske fokusområderStrategisk mål nr. 1: Fremme af inklusiv og bæredygtig, grøn økonomisk vækstBegrundelser, udfordringer og mulighederDen store fattigdom understreger behovet for fokus på at sikre højt økonomisk vækst ogjobskabelse til gavn for de fattige. Bolivia har potentiale til at opnå vækstrater, der er højereend de 4-6 pct., der er opnået de seneste 7 år, men det kræver forbedringer i erhvervsklimaet.Størstedelen af den fattige del af befolkningen arbejder i små landbrug og/eller i denuformelle økonomi, hvor især handel beskæftiger mange. Naturgasproduktionen og demoderne miner, der i de senere år har bidraget mest til væksten og eksporten og til stigningeni den offentlige sektors indtægter, skaber højproduktive, men ikke mange nye arbejdspladser.Produktionen og produktiviteten i landbruget er lav, hovedsagelig på grund aflavteknologiske landbrugsmetoder. Traditioner og sædvaner, især i højlandet, forhindrer i vidudstrækning sammenlægningen af de små landbrug til større og mere økonomisk rentablebrug. Mangelfuld adgang til finansiering og markeder er andre begrænsninger.Små innovationer vil kunne betyde store forbedringer i form af øget produktivitet og samtidigmindske presset på naturressourcerne. I øjeblikket udvides landbrugsarealet ekspansivt i dettropiske lavland med omkring 300.000 hektar årlig skovfældning. Dette sker i takt med, at

folk fra højlandet og dalområderne migrerer på grund af manglende økonomiske muligheder.Overgangen fra smålandbrug til en mere markedsorienteret produktion foregår stadig megetlangsomt, især i højlandet og dalområderne. Det nuværende udviklingssamarbejde mellemDanmark og Bolivia understøtter denne forandringsproces og har endvidere udvikletforskellige støttemekanismer med gode resultater. Samtidig er efterspørgslen pålandbrugsprodukter stigende både internt, som følge af Bolivias økonomiske vækst, ogeksternt på grund af en forøget efterspørgsel på specielle bolivianske produkter som foreksempel quinoa, der traditionelt produceres af landsbysamfund med ekstrem fattigdom.I det tropiske lavland er landbrug ofte drevet af udenlandsk kapital, der investerer i stordrift.Disse produktionsformer er ofte ikke bæredygtige, fordi der er en mangel på incitamenter tilat investere i at bevare landbrugsjordens frugtbarhed, eftersom der stadig er billig ny jord tilrådighed i skovområderne.Imidlertid vil øget landbrugsproduktion og produktivitet ikke i sig selv være nok til at skabeet tilstrækkeligt antal nye arbejdspladser. Selv om udviklingen i landbruget bidrager til at øgeindkomsten i landdistrikterne, vil der fortsat være migrationen til byområderne, hvormigranterne primært finder arbejde i den uformelle økonomi, hovedsageligt inden for handelog service. Derfor er der også et behov for at skabe flere anstændige nye arbejdspladser ibyområderne.For øjeblikket er investeringerne i den private sektor lave - mindre end 10 pct. af BNP. Selv omdette tal ikke fyldestgørende medregner investeringerne i den store uformelle økonomi, er deten udfordring for Bolivia at øge de private, produktive investeringer. Samtidig giverhjemmemarkedet og en voksende turisme gode muligheder (også for danske virksomheder).Mulighederne for øget produktion udnyttes ikke fuldt ud, da den private sektor - herunder deinternationale investorer - ikke har tillid til regeringens tilsagn om, at den ønsker at skabe etgodt erhvervsklima. En række love og regler for den private sektor, herunder for de mindreerhvervsdrivende, er stadig ikke på plads, og der er et behov - og dermed en mulighed - for atstøtte udviklingen af disse, herunder gennem facilitering af social dialog mellem regering,arbejdstagere og arbejdsgivere.En styrkelse af tilliden mellem det offentlige og det private og et forbedret erhvervsklima villemedvirke til at tiltrække mere formelle private investeringer (indenlandske såvel somudenlandske), stimulere markederne for små og mellemstore virksomheder såvel som forlandmænd og skabe basis for at indføre bedre og grønnere teknologi.Der er stadig en manglende vilje fra alle sider til at samarbejde om, hvordan man kan forbedreerhvervsklimaet for at fremme gode investeringer og arbejdspladser, men der er dogmuligheder for at facilitere en sådan dialog – også selvom der er en tendens til øget statsliginvolvering i produktionen.Følgende hovedresultater forventes at blive nået:Øget indkomst, produktivitet og fødevaresikkerhed blandt små-bønder – især blandt

Indhold/indsatsområderDer ventes fortsat støtte til kapacitetsopbygning i Landbrugsministeriet med henblik påudvikling af politikker og på monitorering af landbrugsudviklingen. Desuden ventes fortsatstøtte til Landbrugsministeriets program i de fattigste områder i Bolivia for at øge små ogmindre landbrugs og deres organisationers produktion, produktivitet, forarbejdning ogafsætning.Dette program har et tæt samarbejde med lokale kommuner og landbrugerne og deresorganisationer, der også bidrager med finansiering. Programmet bidrager til at styrkekapaciteten i kommuner til at fremme produktiv udvikling. Flere tusinder landbrugsfamilier,stort set udelukkende oprindelige folk vil få gavn af dette. Der vil blive arbejdet på, at andredonorer inddrages.Endvidere ventes det nationale institut for landbrugs- og skovbrugsforskning fortsat støttetfor at fremme partnerskaber mellem det offentlige og private med henblik på udvikling oganvendelse af bedre frø og mere bæredygtige produktionsmetoder. Denne støtte vil blive giveti samarbejde med andre donorer, herunder Verdensbanken og Schweiz.Støtte til små og mellemstore virksomheder ventes fortsat gennem samarbejde med deresorganisationer på nationalt plan, med hvilke der allerede er opnået gode erfaringer. Fokus vilvære på at hjælpe virksomhederne med en forbedret adgang til teknologi, markeder ogfinansiering, hvilket vil bidrage til øget produktivitet, salg og anstændige, økonomiskbæredygtige arbejdspladser.Desuden planlægges støtte med henblik på at fremme politikudformning og social dialogmellem den private sektor, den offentlige sektor og arbejdsmarkedets parter på nationalt oglokalt plan for at forbedre erhvervsklimaet og arbejdstagernes rettigheder.Den forventede støtte til en bæredygtig udnyttelse og forvaltning af naturressourcerne iskovområder, især Amazonas, og i nationalparker vil også bidrage til at skabe varigearbejdspladser, herunder produktion baseret på skovprodukter, økosystemtjenester (såsomrent vand og optag af CO2) samt turisme.Danida Business Partnerships programmet vil fremme økonomisk udvikling og jobskabelsegennem samarbejde mellem det bolivianske og danske erhvervsliv og andre partnere, hvilketvil føre til øgede danske investeringer i Bolivia. Endvidere kunne Danida Business Financemuligvis yde finansiering til relevante projekter inden for miljø, vedvarende energi, vand og

sanitet med mere.Der vil blive lagt vægt på fremme af menneskerettighederne, herunder arbejdstagernesrettigheder, miljømæssig bæredygtighed og anti-korruption i overensstemmelse med FN´sGlobal Compact.Fremme af danske investeringer og samhandel vil især ske med udgangspunkt i Danidaserhvervsinstrumenter og de muligheder, som de giver for dansk erhvervsliv, samt i en gradvisstyrkelse af facilitering af kommercielt samarbejde.Inddragelse af danske forskningsinstitutioner kunne yderligere fremme en bæredygtigudvikling inden for landbruget og andre produktive sektorer, herunder i samarbejde medDanida Business Partnerships programmet.Mulighederne vil også blive vurderet for at gøre en indsats for at lette samarbejdet mellem dendanske ressourcebase (forskningsinstitutioner, virksomheder osv.) og bolivianske partnere,der har brug for adgang til moderne og grøn teknologi, hvor dansk erhvervsliv har enkomparativ fordel.Strategisk mål nr. 2: Fremme af politiske og civile rettighederBegrundelse, udfordringer og mulighederDet er fortsat en udfordring for Bolivia at forbedre kvaliteten og kvantiteten af de offentligetjenesteydelser for alle borgere på en ikke-diskriminerende måde. I mange områder af landeter staten ikke til stede, og grundlæggende ydelser er ikke let tilgængelige. Såvel kvaliteten somkapaciteten i de offentlige organisationer er svag, og korruption er udbredt. Det betyder, atretsstaten på mange områder ikke gør sig gældende.Der er behov for mere ansvarlige og effektive offentlige institutioner. Adgangen tilretsvæsenet er for eksempel dårlig på grund af manglende tilstedeværelse i mange områder afBolivia og/eller på grund af manglende viden, manglende ressourcer og diskriminerendepraksis. Dette er især tilfældet for oprindelige folk og kvinder. Vold mod kvinder ogkrænkelser af deres seksuelle og reproduktive rettigheder er et stort problem.Der er mangel på samarbejde mellem offentlige organisationer, for eksempel dem der eransvarlige for registrering og identifikation af personer (udstedelse af id-kort), dåbsattester,beskatning, registrering af fast ejendom, indvandring, banktilsyn, skoleindskrivning,offentlig sygesikring mv.Bolivianernes tillid til retsvæsenet og politiet er meget lav, hvilket skyldes: a) regelmæssigeovertrædelser af menneskerettighederne; b) meget langsommelig rettergang; c) manglendegennemsigtighed og talrige tilfælde af korruption, og d) indblanding fra politiske ogøkonomiske interesser.Udover indflydelsen fra den økonomiske og politiske magt, skyldes et dårligt fungerederetsvæsen: 1) lavt budget for infrastruktur, udstyr og personale; 2) ineffektiv ledelse,

organisering og personale; 3) en uhensigtsmæssig geografisk balance, der efterlader en stordel af landbefolkningen uden adgang til retsvæsenet, og 4) tunge og bureaukratiske juridiskeprocedurer.Bolivia er midt i en proces med dybtgående ændringer i organiseringen af de forskellige greneaf magten, især den udøvende og den dømmende magt, som følge af den nye forfatning, dertrådte i kraft i 2010. Regeringens målsætning, som Danmark deler, er at gøre staten (og denstjenesteydelser) mere effektiv, mere ansvarlig og tilgængelig for alle bolivianere. Denneproces kræver betydelige reformer af centrale institutioner som for eksempel retsvæsenet.Mange af disse reformer bliver, og vil blive, mødt med modstand fra de grupper, der dragerfordel af status quo. Regeringen er tvunget til at navigere mellem: 1) mange specifikkeinteresser (som genererer konflikter); 2) en enorm reformdagsorden; 3) begrænsedemenneskelige ressourcer, og 4) meget omstændelige procedurer.Mange af reformerne kræver ikke store eksterne finansielle ressourcer. Derimod kræver deeksterne partnere, der er fleksible, villige til at dele risici og klar til at yde hurtig finansiering,der kan starte reformerne, når mulighederne byder sig til. De eksterne samarbejdspartnereskal derfor være risikovillige, de skal have evnen til at forstå den politiske økonomi, og de skalhave tilstrækkelig kapacitet til at engagere sig konstruktivt.Bolivianerne er generelt godt organiserede, når det kommer til at gøre krav på deresrettigheder. Det vurderes, at de største begrænsninger for fremme af de politiske og civilerettigheder og retsstatsprincippet ligger i den offentlige sektor, altså i manglende kapacitet ide offentlige organisationer, som har ansvaret for at sikre rettighederne.Danmark har i en årrække, sammen med Sverige, støttet retsvæsenet og vigtige offentligereformer, der skal fremme gennemsigtigheden og begrænse mulighederne for korruption mv.Der er et tillidsfuldt forhold mellem Danmark, Sverige og Bolivia, hvad angår håndteringen afdisse centrale og ofte følsomme udfordringer.Følgende hovedresultater forventes at blive nået:Bedre adgang til retsvæsenet til gavn for de mest sårbare grupper, herunder kvinder ogoprindelige folk.Bedre adgang til udvalgte offentlige tjenesteydelser til gavn for de mest sårbaregrupper, herunder kvinder og oprindelige folk.Styrkelse af borgernes tillid til centrale offentlige serviceydelser inden for retsvæsenetog andre offentlige organisationer, herunder bekæmpelse af korruption.Mere effektiv, transparent og ansvarlig forvaltning i de offentlige organisationer, derstøttes af Danmark i alle sektorer.

Indhold/indsatsområderDer forventes fortsat støtte til retsvæsenets centrale organisationer og til forbedringer afvigtige offentlige tjenesteydelser.Programmets tilgang vil være menneskerettighedsbaseret. Andre vigtige strategiskeelementer i programmet vil være: Fremme af resultatbaseret forvaltning ipartnerorganisationerne med henblik på at omdanne forvaltningen fra dens nuværende fokus(der overvejende omhandler kontrol med regler og procedurer); fremme af koordinering ogsamarbejde mellem offentlige organisationer, der kan drage fordele af hinandens arbejde,samt kapacitetsopbygning gennem medfinansiering af infrastruktur i fjerntliggende områder,udstyr, software-systemer, uddannelse og teknisk bistand til start af reformer.Støtte til retsvæsenet forventes at ske i samarbejde med andre donorer, såsom EU.Hovedsamarbejdspartnere ventes at være anklagemyndigheden, domstolene og den offentligeforsvarer med særligt henblik på at sikre adgang til retsvæsenet i de egne af Bolivia, hvor derikke er adgang, herunder i landområder og i de byområder, der er vokset stærkt, og hvorkapaciteten ikke fulgt med. I disse områder er der en koncentration af fattige og oprindeligefolk. Et særligt fokus vil være på fremme af kvinders rettigheder. Støtte til civilsamfundetventes ligeledes at have fokus på især kvinders adgang til retsvæsenet.De specifikke områder, der vil modtage støtte gennem programmet for offentlige reformer, vilblive defineret i samarbejde med den bolivianske regering og andre mulige donorer. Detforventes, at der vil blive ydet støtte til modernisering og forenkling af de administrativeprocesser og procedurer ved hjælp af moderne teknologi, der kan nedbringe ventetiderne, øgegennemsigtigheden og ansvarligheden, reducere diskrimination, forbedre samarbejdet ogdialogen mellem regeringen og ikke-statslige aktører, forbedre den inter-institutionellekoordinering osv. Mulige indsatsområder er fortsat støtte til personregistrering, migration,ejendomsregistrering, skatteopkrævning og hvidvaskning af penge.Strategisk mål nr. 3: Fremme af bæredygtig forvaltning af naturressourcer og afindsatser til forebyggelse af og tilpasning til klimaforandringerneBegrundelse, udfordringer og mulighederSkovrydning og skovødelæggelse er et alvorligt miljøproblem i Bolivia. Det berører fattigefolks livsmuligheder, landets unikke biodiversitet og bidrager negativt til Bolivias mulighederfor at forebygge og tilpasse sig klimaforandringerne. Årsagerne hertil er blandt andre juridiskog politisk usikkerhed, mangel på integrerede strategier for territorieforvaltning, svagestatslige institutioner, svag kontrol- og monitoreringskapacitet, manglende økonomiskeincitamenter, og lave alternativomkostninger og lav værditilvækst til de skovprodukter, derproduceres og eksporteres med meget lille forarbejdning.Blandt mulighederne for udvikling er de forskellige erfaringer med skovforvaltning og denigangværende proces med formulering af politikker for en bæredygtig og integreret model forforvaltning af skovene og andre miljømæssige sektorplaner. Skovforvaltning er et centraltområde i forhold til forebyggelse af og tilpasning til klimaforandringer og for at forbedre

levebrødet for de mennesker, der lever i fattigdom, næsten udelukkende oprindelige folk.Bolivia har et potentiale for en øget produktion af vedvarende energi (og renere teknologi),herunder vind, sol, vandkraft og bioenergi. Regeringen er med dansk støtte i gang med atudvikle en strategi for vedvarende energi. En væsentlig hindring er subsidierne til benzin,diesel og flydende gas. Det kan tage år, før regeringen vil være i stand til markant at mindskeomfanget af subsidier. Hvis rammebetingelserne forbedres, vil vedvarende energi være en godmulighed for den danske støtte.I Bolivia går meget energi tabt i energioverførsler, i bygninger og i industrien. Der er etpotentiale for at forbedre energieffektiviteten betydeligt. Der er også et potentiale for atfremme renere teknologi inden for andre områder, såsom en mere effektiv udnyttelse afvandressourcerne i landbrug og industri. Det danske udviklingssamarbejde har godeerfaringer at bygge videre på og der er muligheder for inddragelsen af dansk viden.Følgende hovedresultater forventes at blive nået:Styrket bevarelse af skov og biodiversitet i nationalparker og skovområder.Forebyggelse af og tilpasning til klimaforandringerne gennem integreretskovforvaltning.Forbedret energieffektivitet og brug af vedvarende energi.Øget brug af dansk viden og øgede danske investeringer i renere produktion ogbæredygtig skovforvaltning (såsom i de skovrelaterede produkter).

Indhold/indsatsområderDer ventes samarbejde med Miljøministeriet og tilknyttede relevante offentligeorganisationer på centralt plan til udvikling af miljømæssige normer og regler, strategiskemiljøvurderinger, monitorering og evaluering af miljøet, herunder skovressourcer, hvilket eren fortsættelse af hidtidige indsatser.Der ventes også fortsat samarbejde med henblik på bæredygtig forvaltning afnationalparkerne. Herudover ventes støtte til biodiverse områder med fokus på Amazonas.Dette ventes at ske gennem bistand til udmøntning af den nye lov for Moder Jord, deromfatter etablering af en mekanisme til fremme af bæredygtig skovforvaltning med tætinddragelse af oprindelige folks organisationer og territorier, statslige og kommunalemyndigheder, civilsamfundet og den private sektor.Det vurderes at indebære kapacitetsopbygning af lokale aktører i territoriel forvaltning ogbæredygtig produktion af skovprodukter til fordel for de oprindelige folk i områderne, ogbevarelse af naturressourcer og økosystemer og begrænsning af klimaforandringer til gavn forkommende generationer. Det vil således også medvirke til at styrke selvstyret på lokalt niveau.Udvikling af instrumenter, der kan øge produktiviteten på en bæredygtig måde og bidrage tilat mindske den forøgelse af landbrugsjorden, der sker gennem skovrydning, vil ventes at væreen central aktivitet.I samarbejde med relevante ministerier og den private sektor vil der blive ydet støtte til

fremme af energieffektiviteten. Det vil blive løbende vurderet, om der er potentiale i støtte tiludvikling af vedvarende energi. Såfremt potentialet er til stede, ventes der ligeledes iværksatindsatser på dette område.Der forventes også fortsat støtte til civilsamfundets arbejde med at fremme de miljømæssigerettigheder og rettighederne for Moder Jord i overensstemmelse med den bolivianske politikog de oprindelige folks rettigheder.Udviklingssamarbejdet udgør et godt udgangspunkt for dialog med Bolivia med henblik på atsikre ambitiøse internationale aftaler inden for bæredygtig udvikling, herunder påklimaområdet og i forhold til fastlæggelse af post-2015 globale målsætninger for bæredygtigudvikling.6. Rammer for monitorering og evalueringAmbassaden vil løbende monitorere den overordnede udvikling i Bolivia og fremdriften isamarbejdet. Mindst en gang årligt vil ambassadens vurdering af den generelle udvikling blivedokumenteret med særlig vægt på den politiske udvikling og risici, menneskerettigheder ogøkonomisk, miljømæssig og social bæredygtig udvikling, herunder grøn vækst.Monitoreringen vil især blive baseret på partnernes monitoreringssystemer. I tilfælde af atdisse ikke er udviklet, vil der blive givet støtte til deres udvikling. Det vil endvidere blivesikret, at indikatorerne for nøgleresultater og øvrige output og aktiviteter mv. bliver defineretog monitoreret, selv når partnerne ikke har et velfungerende monitoreringssystem, f.eks. irelation til fremme af danske investeringer og kommercielle relationer.Tæt dialog vil blive opretholdt med alle partnere, med aftaler om fælles ledelse ogorganisering af samarbejdet, procedurer for planlægning, budgetter beslutningstagning,reviews, rapporteringer, regnskab og revisioner.En højniveaukonsultation forventes at finde sted midtvejs i den 5-årige periode, dvs. i 2016,eller når behov opstår. Konsultationerne vil blive gennemført med udgangspunkt i etoverordnet midtvejsreview af landeprogrammets foreløbige implementering.7. KommunikationAmbassaden vil fortsat sikre kommunikation af udfordringer, muligheder og resultater iBolivia med hovedfokus på udviklingssamarbejdet. Ambassadens kommunikationsplan forsåvel Danmark som Bolivia vil løbende blive opdateret i overensstemmelse med de skiftendebehov og muligheder, der opstår som følge af skiftende teknologier mv. Centrale elementer ikommunikationsplanen forventes at være: Regelmæssige opdateringer på ambassadensfacebook side; fortsat udarbejdelse af en årsrapport om udviklingssamarbejdet tilsigtet dendanske offentlighed; løbende tilførsel af nyheder til de danske og bolivianske medier nårmulighederne opstår, herunder i samarbejde med og via finansiering af danske og bolivianskejournalister; tilbyde foredrag og interviews i både Bolivia og Danmark til et interesseretpublikum; tilpasning af diverse materialer om public diplomacy udviklet af den danskeregering og andre osv.

Bilag 1: Økonomiske og sociale nøgledata

Økonomiske nøgledata

ArealBefolkning (2011)BNP (2011)Årlig økonomisk vækst (BNP) (2011)BNI pr. capita (Atlasmetoden) (2011)Vækst i BNI pr. capita”Ease of doing business” (2012)Økonomiske sektorer: Værditilvækst (% of BNP)Landbrug (2011)Industri (2011)Heraf produktionsvirksomhedServicesektoren etc. (2011)Offentligt forbrug (% af BNP) (2007)Skatteindtægter (2007)Udviklingsbistand pr. capitaSamlet officiel udviklingsbistand (% af BNI) 2012Afdrag på gæld (i forhold til eksport) ()

Sociale nøgledata

Befolkningstilvækst (årligt gennemsnit) (2011)Forventet levetid (2010)Børnedødelighed (dødsfald pr. 1000 fødsler i løbet af det førsteår) (2010)Adgang til rent drikkevand (pct. uden adgang) (2008)Folk ml. 15-49 smittet med HIV (2009)Læsefærdighed blandt voksne (2008)Grundskole (nettoindskrivning) (2010)Piger i grundskole (Samlet indskrivning) (2010)Militærudgifter (pct. af BNP) (2011)Indkomstfordeling (pct. af nationalindkomsten)Rigeste 10% af befolkningen (2008)Fattigste 10% af befolkningen (2008)

Miljørelaterede nøgledata

Forholdet mellem areal beskyttet for at bevare biodiversitetog samlet arealCO2-udledning pr. capita, inklusiv landbrug, 2004

Menneskerettighedsrelaterede nøgledata

Ratificering af de væsentligste internationalemenneskerettighedsinstrumenter (12 i alt)Overholdelse af de væsentligste internationalemenneskerettighedsinstrumenter

Enhed

km2MillionUSD%USD%Placering%%%%%%USD%%

Enhed

%År1,083,30010,0923.9520203.7153

Kilde

WBIWBIWBIWBIWBIWBI(DB)WBI12 WBI34 WBI13 WBI54 WBI22 WBI17 WBI68 WBI3.6 WBI4.9 WBI2664225.40.29194941.4WBIWBIWBIGoBUNAIDSWBIUISUISWBI

Bilag 2: Danmarks bilaterale udviklingssamarbejde med BoliviaDet nuværende landeprogram omfatter støtte til tre sektorprogrammer: 1)landbrug/produktiv vækst; 2) miljø, og 3) uddannelse. Dertil kommer to tematiskeprogrammer med fokus på reformer af den offentlige sektor og bedre adgang til retsvæsenet.Støtten til fremme af oprindelige folks rettigheder blev udfaset i 2010 som selvstændigtprogram. Ligestilling og oprindelige folks rettigheder er i dag et tværgående hensyn inden foralle programmer.Sektorprogramstøtte til landbrugssektoren (2010-2013, 170 mio. kr.)Programmet fokuserer på privatsektordrevet økonomisk vækst og jobskabelse, hovedsageligbaseret på landbrugsproduktion. De umiddelbare mål omfatter støtte til kapacitetsopbygningi Landbrugsministeriet med henblik på at forbedre ministeriets evne til at gennemførefattigdomsbekæmpende politikker og strategier og til at koordinere større nationaleprogrammer. Dette omfatter støtte til anvendt landbrugsforskning, rådgivning tilfrøproducenter og et program for lokal økonomisk udvikling.Dermed forventes den danske støtte at bidrage til at øge indkomsten og således bedrelevevilkårene for 15.000 små landbofamilier i højlandsområdet, hvilket vil ske gennem støttetil prioriterede værdikæder i landbruget (fra produktion til forarbejdning og afsætning).Gennem private organisationer støtter programmet desuden primært små og mellemstorevirksomheder med henblik på at øge deres indkomst, beskæftigelse og værditilvækst medfokus på forarbejdning af landbrugsprodukter og på forbedring af erhvervsklimaet gennemetablering af strategiske alliancer mellem private og offentlige aktører. Endelig støtterprogrammet adgang til finansiering for små og mellemstore virksomheder i byområder og forsmåbønder i landdistrikterne gennem etablering af en garantifond. I alle dele af programmeter der fokus på at fremme ligestilling og oprindelige folks rettigheder.Sektorprogramstøtte til uddannelsessektoren (2010-2014, 136 mio. kr.)Programmet støtter primært Undervisningsministeriets strategiske uddannelsesplan.Nøgleprioriteter fra dansk side omfatter fremme af grunduddannelse, tosproget undervisningog teknisk uddannelse med relevans for arbejdsmarkedet. Desuden er der i programmetinkluderet en mindre støtte til de oprindelige folks uddannelsesråd med fokus på fremme afoprindelige folks rettigheder inden for uddannelse, herunder tosproget og interkulturelundervisning.Sektorprogramstøtte til miljøsektoren (2006-2013, 230 mio. kr.)Programmet bidrager til den bolivianske regerings målsætning om at støtte en bæredygtigudvikling til gavn for de fattige. Programmet omfatter en række foranstaltninger, dergennemføres i samarbejde med den offentlige sektor, civilsamfundet og den private sektor.Den offentlige miljøforvaltning bliver styrket på både centralt og decentralt niveau, herundergennem støtte af det nationale program for beskyttede områder (SERNAP) og gennem støttetil det nationale program for vandforvaltning.Indførelsen af renere teknologi i den industrielle sektor og forebyggelse, kontrol ogafhjælpning af forurening i minesektoren bidrager alle til at mindske forureningen og øge

konkurrenceevnen for private virksomheder.Endelig ydes der støtte til civilsamfundets fortalervirksomhed gennem et netværk afmiljøorganisationer, ligesom miljøforskning er understøttet på strategiske områder.Støtten til aktiviteter i forbindelse med reduktion af forurening fra minedrift, indførelse afrenere teknologi og til støtte for det nationale program for forvaltning af afvandingsområderblev udfaset i midten af 2012.Støtte til retsvæsenet (2009-2013, 80 mio. kr.)Programmet fokuserer på at forbedre adgangen til retsvæsenet i Bolivia gennem en tostrengetstrategi: Målet er dels at forbedre udbuddet af de offentlige tjenesteydelser med særligt fokuspå kvinders og oprindelige folks juridiske problemer, dels at bidrage til at styrke retsvæsenetpå længere sigt gennem institutionel styrkelse af nøgleinstitutioner og bedre koordineringmellem disse, suppleret med støtte til monitoreringsmekanismer, information ogfortalervirksomhed.Bedre adgang til retsvæsenet understøttes gennem etablering af juridiske servicecentre, dervaretager integrerede juridiske serviceydelser til borgerne i de fattige byområder i provinsen.Den institutionelle støtte omfatter en styrkelse af Justitsministeriet, domstolene,anklagemyndigheden og den offentlige forsvarer, hvilket vil føre til forbedringer afdomstolenes arbejde og derudover generelt bidrage til effektiviteten af de juridiskeservicecentre.Disse initiativer suppleres med bidrag til et netværk af civilsamfundsorganisationer engagereti fortalervirksomhed for juridisk retfærdighed. Støtten til ombudsmandsinstitution blevudfaset i 2011 som en del af arbejdsdelingen mellem donorerne.Støtte til reform af den offentlige sektor (2007-2013, 110 mio. kr.)Programmet bidrager til moderniseringen af den offentlige sektor i staten og på andrecentrale niveauer (regioner og kommuner). Programmet sigter mod at støtte den bolivianskeregering i dens bestræbelser på at løse strukturelle problemer i den offentlige administrationgennem institutionelle reformer og formulering af politikker for den offentlige sektor.Målet er understøttet gennem indsatser på både centralt og decentralt niveau i den offentligeadministration med det formål at skabe en rummelig, gennemsigtig og effektiv offentligsektor. På centralt plan omfatter dette en styrkelse af den institutionelle kapacitet i deinstitutioner, der har mandat til at forebygge, efterforske og straffe korruption. På lokalt planomfatter støtten investeringer i produktiv infrastruktur og tjenesteydelser, der opfylderbehovene hos den lokale befolkning og blandt aktører i den produktive sektor i en rækkekommuner, primært på landet.Ud over sektorprogrammerne gennemføres der også en række aktiviteter inden for "Business-to-Business" programmet, nu Danida Business Partnerships, hvor 23 igangværendepartnerskaber modtager støtte til erhvervsprojekter inden for agroindustrien, IT, tekstiler,kaffe- og chokoladeproduktion etc.Udbetalingerne til det bilaterale udviklingssamarbejde med Bolivia var i 2012 på 149 mio. kr.

Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult

Andel af befolkningen der lever i41.2 %26.1 %ekstrem fattigdom(1996)(2009 p.)Andel af børn under 3 år med kronisk37.7 %20.3 %underernæring (lav højde for alder)(1989)(2008)

Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse

Andel af børn i grundskolen94.3 %90.0 %(2001)(2008 p.)Gennemførelsespct. i grundskolenLæsefærdighed blandt 15-24 årige,kvinder og mænd

Mål 3: Fremme ligestilling og empowerment af kvinder

Andel af drenge i forhold til piger, der2.8 %-1.8 %gennemfører grundskolen(2001)

Mål 4: Nedbringe børnedødelighed

Dødelighed for børn under fem år (af129.4631000 levendefødte)(1989)(2008)

Mål 5: Forbedre mødres sundhed

Mødredødelighed (dødsfald pr. 100.000416229levendefødte)(1989)(2003)Andel af fødsler med deltagelse af33 %67 %kvalificeret sundhedspersonale(1996)(2009)

Mål 6: Bekæmpe HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme

Udbredelsen af HIV/AIDS i2.582.6befolkningen (pr. 1 mio. indbygger)(1996)(2009)

Mål 7: Sikre et bæredygtigt miljø

Andel af befolkningen med adgang til57.5 %74.6 %rent drikkevand(1992)(2008)Kilde: 6 MDG monitoring reportth

Økonomiske nøgledata

Sociale nøgledata

Miljørelaterede nøgledata

Menneskerettighedsrelaterede nøgledata

Enhed

Enhed

Kilde

MDG indikator

Baseline

Senest

opgjorte

niveau

MDG

2015

Sandsynligt,

potentielt

sandsynligt

eller

usandsynligt at

opfylde målene

Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult

Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse

Mål 3: Fremme ligestilling og empowerment af kvinder

Mål 4: Nedbringe børnedødelighed

Mål 5: Forbedre mødres sundhed

Mål 6: Bekæmpe HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme

Mål 7: Sikre et bæredygtigt miljø