Udenrigsudvalget 2012-13
URU Alm.del Bilag 18
Offentligt
FRIHEDSFILM FRA MYANMARFILM, GÆSTER OG DEBAT 27.-28. OKTOBER’Frihedsfilm fra Myanmar’ bringer over to dage historier, glimt og sort humor fra et land, hvor frygt og tavshedhar hersket, men hvor man i år for første gang i 50 år har kunnet vise film, der ikke var censureret. Myanmar – afmange bedre kendt som Burma – er en gylden udpost, hvor rammer og regler i disse måneder ændres, på hvadder føles som et øjeblik.I grænselandet mellem undertrykkelse og frihed bliver tavse historier til modige fortællinger. Poetiske, modige,bevægende, eftertænksomme, sjove og politiske film om frihed flyder fra filmlærredet og levendegør envirkelighed (både fortidig og nutidig), som længe har været bekendt, men begravet.Men hvor langt kan de gå, kunstnerne? Er drømmen om et frit Myanmar et fatamorgana, en kliché – ellervirkelighed?Mød filmmagere, kunstnere, aktivister og standup-komikere fra Myanmar. Hør vidnesbyrd fra dem, der har betaltmed deres frihed, og dem, hvis kreativitet på forunderlig vis har overvundet censur og frihedsberøvelse. Se nyeredokumentar- og kortfilm fra et hjørne af verden, hvor filmmediet har fået kolossal betydning. Få et kig bagkulissen til Myanmars første frie film filmevent – rykket til København.Kom til debat med bl.a. Mogens Lykketoft, udviklingsminister Christian Friis Bach og Myanmars ledendepolitiske komiker, Zarganar.Der afholdes reception i Cinematekets Asta Bar lørdag den 27. oktober kl. 15.30-17.00.’Frihedsfilm fra Myanmar’ er arrangeret i tæt samarbejde med International Media Support (IMS), Freemuse,CPH:DOX og Dansk PEN. Tak til især Mille Rode, Helle Wahlberg, Esben Harboe og Mette Holm.Susanne Kempel, journalist og antropolog.Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket.____________________________________________________________________
LØR 27. OKT. 14:00 (ENTRÈ 65 KR. / MEDLEMMER 40 KR)
ÅBNINGSDEBAT: FRA FRYGT TIL FRIHEDDebat med Mogens Lykketoft, Law Eh Soe og Zarganar. Moderator: Mette Holm / Varighed: 90 min.Mød Myanmars modige munke og frihedshelte til åbningsarrangement med film, performance art og debat. Demokrati-ikonet Aung San Suu Kyi bydervelkommen fra Yangon, mens Myanmars munke udfordrer magthaverne i 'Click in Fear'. Mogens Lykketoft trækker de store linjer, mens nogle af landetsledende komikere, filmmagere, fotografer og kunstnere fortæller om deres kamp – og om frihed (eller ej?) i Myanmar anno 2012.
LØR 27. OKT. 15:30 (FRI ENTRÈ)
RECEPTION I CINEMATEKETS ASTA BARForfriskninger og velkomsttale /samlet varighed 75 min.
Vibyder på et glas vin og velkomsttale, og under receptionen kan man nyde eksempler på fængselskunstneren Htein Lins farvemættede værker.
LØR 27. OKT. 16:45 (ENTRÈ 65 KR. / MEDLEMMER 40 KR)
FÆNGSELSKUNST– KUNSTEN AT OVERLEVEPerformance og foredrag ved Htein Lin / 60 min.Fangedragter som lærred og en ødelagt lighter som pensel. Sådan har kunstneren og den tidligere politiske fange Htein Lin skabt flere hundrede malerier iløbet af sin tid i et af Myanmars mest frygtede fængsler. Oplev ham live – og se hans farverige stærke historie om studenteroprør, jungle-tortur, fængsel,film, kærlighed – og allermest om overlevelseskunsten.
LØR 27. OKT. 18:45 (ENTRÈ 65 KR. / MEDLEMMER 40 KR)
CENSUR OG YTRINGSFRIHED I MYANMARKortfilm og debat med bl.a. Zarganar, Wyne, og IMS’ Esben Harboe. Moderator: Mette Holm / varighed i alt 120 min.'Ban That Scene' (35 min.) skildrer en virkelig kamp mod censuren – behørigt satirisk forstærket, og 'Rope' (6 min.) rummer 'skjulte' budskaber. Derefterdiskuterer Myanmars ledende politiske komiker, filmmager og aktivist, Zarganar, med andre gæster, hvordan man i et land under forandring forvalter dennyvundne ret til at sige og skrive, hvad man vil. Moderator: Mette Holm. Arrangør: Dansk PEN.
SØN 28. OKT. 14:15 (ENTRÈ 65 KR. / MEDLEMMER 40 KR)The Maw Naing, Pe Maung Same, 2010 / 120 min. inkl. introduktion
NARGIS – WHEN TIME STOPPED BREATHINGEn intim, poetisk og prisbelønnet dokumentarfilm om hvad der sker, når en katastrofe ændrer og ødelægger alt på en nat. I maj 2008 hærgede en cyklonMyanmars Ayeyarwaddy-delta. Mere end 140.000 blev dræbt over få dage. To lokale filmfolk drog ud for at dokumentere ødelæggelserne. I den totaledestruktion møder de mennesker, der har mistet alt – og filmer scener, der rører dem dybt ind i sjælen.
SØN 28. OKT. 16:45 (ENTRÈ 65 KR. / MEDLEMMER 40 KR)
STEMMER FRA MYANMARDiverse instruktører / varighed i alt 90 min.
'Unreported Story' (9 min.) er et portræt af en ung kvinde, der har måttet sælge sit barn. 'Fallow' (12 min.) er en smukt filmet odysse gennem et døgn iYangon. 'The Caged Savior' (8 min.) og ‘How Can I Run Free From Myself' (3 min.) er begge stærkt personlige udsagn filtreret af et kunstnerisk blik. Og'The Bamboo Grove' (19 min.) følger en landsbylæge i aktion. Se disse og flere nye kortfilm fra Myanmar.
SØN 28. OKT. 19:30 ENTRÈ 65 KR. / MEDLEMMER 40 KR)
AFSLUTNINGSDEBAT:HINSIDES MYANMAR ANNO 2012Kortfilm og debat med bl.a. udviklingsministerChristian Friis Bach / 90 min.Revolutioner er in. Dramatiske i Mellemøsten, mere stille i Myanmar. Oprør fra bunden, import- demokrati fra vesten eller top-down-'frihed' fra generaler– hvad betyder disse forskelle? Udviklingsminister Christian Friis Bach, der har besøgt Myanmar i flere omgange, diskuterer med andre indbudte gæster,hvad den nyvundne frihed i Myanmar kan bruges til. Som oplæg viser vi et par kortfilm fra Myanmar med temaet 'frihed'.