URU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 159: Notat vedrørende selvstyrelovens tvistløsningsbestemmelse

Folketingets Udenrigsudvalg afholdt den 7. februar 2013 samråd med udenrigsministeren omDanmarks retlige pligter i forhold til Grønland. I den forbindelse gav udenrigsministeren tilsagnom et notat, der beskriver den i selvstyreloven indeholdte bestemmelser om tvistløsning.I den anledning oplyses følgende:Selvstyreloven (2009) indeholder i § 19 følgende bestemmelse om tvistløsning:”§ 19.Opstår der mellem Grønlands Selvstyre og rigsmyndighederne tvivlsspørgsmål om selvstyrets kompetence i forhold tilrigsmyndighederne, kan regeringen eller Naalakkersuisut beslutte at forelægge spørgsmålet for et nævn, der består af 2medlemmer, der udpeges af den danske regering, 2 medlemmer, der udpeges af Naalakkersuisut, samt 3 af Højesteretspræsident udpegede højesteretsdommere, af hvilke den ene udpeges som formand.Stk. 2.Er de 4 medlemmer, der er udpeget af regeringen og Naalakkersuisut, enige, er sagen endelig afgjort. I modsatfald afgøres sagen af de 3 højesteretsdommere.Stk. 3.Nævnet kan beslutte at suspendere den vedtagelse eller beslutning, som er forelagt nævnet, indtil nævnets afgø-relse foreligger.”

En tilsvarende bestemmelse var indføjet i den grønlandske hjemmestyrelov fra 1979, ligesomden færøske hjemmestyrelov fra 1948 indeholder en tilsvarende bestemmelse. De pågældendebestemmelser har imidlertid aldrig været bragt i anvendelse, hvilket afspejler, at eventuelletvivlsspørgsmål om kompetenceforholdene hidtil er blevet løst gennem drøftelser mellem rege-ringen og hhv. Grønland og Færøerne.Det fremgår af bemærkningerne til selvstyreloven fra 2009, at det findes hensigtsmæssigt, at derallerede på forhånd er taget stilling til behandlingen af kompetencetvister, hvis de skulle opstå.Det anføres endvidere, at det må forventes, at tvivlsspørgsmål ligesom hidtil vil kunne løsesgennem drøftelser mellem rigsmyndighederne og Grønlands Selvstyre, og at bestemmelsen så-ledes alene tænkes anvendt i den ekstraordinære situation, at drøftelser mellem Grønlands Selv-styre og rigsmyndighederne ikke måtte føre til en løsning.Som det fremgår af bestemmelsen, tager mekanismen i § 19 sigte på tvivlsspørgsmål vedrøren-de selvstyrets kompetence i forhold til rigsmyndighederne. Det er således ikke enhver tvist mel-lem Selvstyret og rigsmyndighederne, der kan forelægges tvistløsningsnævnet.

Som eksempel på et tvivlsspørgsmål, der vil kunne forelægges tvistløsningsnævnet, kan nævneseventuelle spørgsmål om, hvorvidt en konkret aktivitet falder ind under et sagsområde, der erovertaget efter selvstyrelovens kapitel 2.Også et eventuelt tvivlsspørgsmål om, hvorvidt Selvstyret i en konkret situation ved sine hand-linger på f.eks. råstofområdet, der er overtaget af Grønland, bevæger sig ind på det sikkerheds-politiske område, som er et rigsanliggende, må antages at vedrøre udstrækningen af selvstyretskompetence i forhold til regeringens kompetence. Et sådant spørgsmål må derfor antages atkunne forelægges tvistløsningsnævnet. Det gør i den forbindelse ingen forskel, at nævnets vur-dering af kompetencetvisten bl.a. vil omfatte et område – det sikkerhedspolitiske – som ikkekan overtages af selvstyret. Det skal bemærkes, at tvistløsningsnævnet alene vil kunne træffeafgørelse om selve kompetencespørgsmålet, og at det således vil være overladt til den kompe-tente myndighed at træffe nærmere beslutning om, hvorledes kompetencen konkret udøves.