URU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 150: Udenrigsministeriets årsrapport 2012, fra udenrigsministeriet

1.INDLEDNING............................................................................................................................................................ 32.BERETNING................................................................................................................................................................42.1 Præsentation af Udenrigsministeriet ........................................................................................................................... 42.1.1 Hovedopgaver ............................................................................................................................................................. 42.1.2 Organisation ................................................................................................................................................................ 42.2 Årets faglige resultater ................................................................................................................................................... 52.3 Årets økonomiske resultat ............................................................................................................................................ 52.4 Opgaver og ressourcer ................................................................................................................................................... 72.4.1 Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt ........................................................................................................... 72.4.2 Redegørelse for reservation ...................................................................................................................................... 72.5 Udgiftsbaserede hovedkonti ......................................................................................................................................... 82.6 Forventninger til det kommende år............................................................................................................................. 92.6.1. De økonomiske rammer og deres betydning for det kommende år ................................................................ 92.6.2. Hovedprioriteter ........................................................................................................................................................ 93.MÅLRAPPORTERING........................................................................................................................................... 123.1. Mål og resultater ..........................................................................................................................................................123.2. Mål og resultater: Skematisk oversigt .......................................................................................................................123.3. Målrapportering: Uddybende analyser og vurderinger..........................................................................................134.REGNSKAB................................................................................................................................................................. 214.1 Anvendt regnskabspraksis ...........................................................................................................................................214.2. Resultatopgørelse .........................................................................................................................................................21UDENRIGSMINISTERIETÅRSRAPPORT 2012APRIL 2013UDGIVER:UDENRIGSMINISTERIETASIATISK PLADS 21448 KØBENHAVN KTELEFON: 3392 0000FAX: 3254 0533E-MAIL:[email protected]INTERNET:WWW.UM.DKTEKSTEN KAN CITERESFRITISBN 978-87-7087-730-5

4.3. Balancen ........................................................................................................................................................................234.4. Egenkapitalforklaring ..................................................................................................................................................244.5. Opfølgning på likviditetsordningen i løbet af 2012 ...............................................................................................244.6. Opfølgning på lønsumsloft ........................................................................................................................................244.7. Bevillingsregnskabet ....................................................................................................................................................245.PÅTEGNING.............................................................................................................................................................. 256.BILAG............................................................................................................................................................................ 266.1. Noter til resultatopgørelsen og balancen .................................................................................................................266.1.1. Noter til balancen .................................................................................................................................................... 276.2. Indtægtsdækket virksomhed ......................................................................................................................................286.3. Gebyrfinansieret virksomhed ....................................................................................................................................296.4. Forelagte investeringer ................................................................................................................................................29

1. INDLEDNINGHermed præsenteres Udenrigsministeriets årsrapport for2012.Udenrigsministeriet er en enhedsorganisation bestående afet departement uden underliggende styrelser eller instituti-oner og med mere end 100 diplomatiske repræsentationerog handelskontorer samt godt 400 honorære konsulater iudlandet. Dog henhører den selvejende institution DanskCenter for Internationale Studier og Menneskerettigheder(DCISM) i 2012 i bevillingsmæssig henseende under Uden-rigsministeriet, men centeret aflægger selvstændig årsrap-port. DCISM’s bevillingsmæssige tilknytning til Udenrigs-ministeriet ophører fra 2013 i forbindelse med nedlæggelseaf centret og etablering af Dansk Institut for InternationaleStudier (DIIS) og Institut for Menneskerettigheder (IMR)som selvstændige institutioner. DIIS og IMR vil ved deresetablering som selvstændige institutioner bevillingsmæssigtvære tilknyttet Udenrigsministeriet i 2013.Udenrigsministeriets årsrapport rapporterer i overens-stemmelse med tidligere års praksis på alle Udenrigs-ministeriets opgaver, herunder de departementale opgaver,der indgår som en integreret del af Udenrigsministerietsaktiviteter. Dette giver alle med professionel eller personliginteresse i Udenrigsministeriets arbejde et sammen-hængende og tværgående regnskabsmæssigt billede af mini-steriets væsentligste resultater i 2012, og dokumenterer denstyring, der ligger til grund herfor.Årsrapporten er udarbejdet med udgangspunkt i Moderni-seringsstyrelsens vejledning om udarbejdelse af årsrapportog falder i fire dele: En beretning, en målrapportering, enregnskabsmæssig afrapportering og en bilagsdel. Yderligereoplysninger om Udenrigsministeriets virke kan findes påministeriets hjemmesidewww.um.dk.Målrapporteringen omfatter alene de strategiske mål for detforløbne år, som har ligget til grund for ministeriets mål- ogresultatstyring. Særligt for så vidt angår aktiviteter ogmålopfyldelse inden for udviklingsbistanden henvises tilDanidas årsrapporter og anden rapportering(www.um.dk/da/danida/det-goer-vi/).Spørgsmål vedrørende Udenrigsministeriets årsrapport kanrettes til Udenrigsministeriets Økonomikontor på[email protected].

2. BERETNING2.1 Præsentation af Udenrigsministeriet2.1.1 HovedopgaverUdenrigsministeriets hovedopgave er at føre regeringensudenrigs- og sikkerhedspolitik, Europapolitik, eksport- oginvesteringsfremmepolitik samt udviklingspolitik ud i livet.Det indebærer, at Udenrigsministeriet:Sikrer et fleksibelt og globalt netværk for hele re-geringen gennem koordinering af Danmarks offi-cielle forbindelser til udlandet, herunder en rækkeinternationale organisationer såsom EU, FN ogNATO samt det nordiske samarbejde.Forvalter den danske udviklingsbistand.Støtter dansk erhvervslivs eksportarbejde, interna-tionalisering og øvrige kommercielle aktiviteter iudlandet, hvor der er en klar dansk kommercielinteresse til stede, samt trækker udenlandske inve-steringer til Danmark.Forestår og koordinerer udenrigsøkonomiske for-bindelser til udlandet, herunder på det handelspo-litiske område.Hjælper danskere, der er kommet i vanskelige si-tuationer i udlandet.Bidrager til at give udlandet kvalificeret viden omDanmark, dansk kultur og Danmarks særligekompetencer (public diplomacy / offentlig-hedsdiplomati).

Det globale netværk af repræsentationer er Udenrigs-ministeriets særkende og grundlag for varetagelsen afDanmarks internationale interesser. Med indgående kend-skab til lokale forhold og rette netværk bidrager repræsen-tationerne til at sikre kvaliteten og validiteten af de infor-mationsstrømme, der indgår som grundlag i formuleringenaf dansk udenrigspolitik og en række andre politiske for-hold i Danmark. Antallet, størrelsen og placeringen af dedanske repræsentationer overvejes og prioriteres løbendeefter Danmarks udenrigspolitiske interesser og mål.Ved udgangen af 2012 havde Danmark 113 udsendte re-præsentationer (ambassader, multilaterale repræsentationer,generalkonsulater, handels-/innovationskontorer og repræ-sentationskontorer) samt 424 honorære repræsentationer.Ministeriet i København er organiseret i en centerstrukturmed 7 centre. Hvert center har enten et funktionelt, geo-grafisk eller kundeorienteret fokus. Formålet med dennestruktur er at sikre en klar og tidssvarende opgavefordeling.Endvidere har centerstrukturen til formål at fremme densamtænkning i opgavevaretagelsen, som er Udenrigsmini-steriets komparative fordel og forudsætningen for at kunnehåndtere nuværende og fremtidige udfordringer.På Udenrigsministeriets hjemmesidewww.um.dkkan derhentes yderligere information om Udenrigsministerietsorganisation.Udenrigsministeriets Årsrapport 2012 aflægges for følgendetre hovedkonti på Finansloven:§ 06.11.01. Udenrigstjenesten.§ 06.11.02. Regeringens fællesudgifter vedrørendeEU formandskabet§ 06.11.05. Indtægter fra Borgerserviceydelser

I bevillingsmæssig henseende er Udenrigsministeriets ho-vedopgaver opdelt i fire overordnede hovedformål: Gene-rel udenrigspolitik, Administration af udviklingspolitik,Eksport- og investeringsfremme og Borgerservice.2.1.2 OrganisationUdenrigsministeriet består af ministeriet i København ogambassader, generalkonsulater og handelskontorer mv. iudlandet samt repræsentationer ved de væsentligste interna-tionale organisationer. Hertil kommer et stort antal hono-rære konsulater. Den samlede koncern beskæftigede i 2012ca. 2.500 medarbejdere, fordelt med ca. 850 i ministeriet iKøbenhavn og ca. 1.650 på repræsentationerne. Af disse1.650 er ca. 1.250 lokalt ansatte medarbejdere.Udenrigsministeriet er en enhedstjeneste, hvilket betyder, atmedarbejderne indgår i én og samme organisation, uansethvor de er placeret. Dette giver en enstrenget varetagelse afDanmarks internationale interesser, hvad enten det drejersig om udenrigs- og sikkerhedspolitik, europapolitik, udvik-lingspolitik, handelspolitik, støtte til danske virksomhedersinternationalisering, hjælp til danskere i nød i udlandet elleroffentlighedsdiplomati. Organisationsstrukturen gør detmuligt at levere konkrete svar på internationale og globaleudfordringer på tværs af arbejdsområder uden organisatori-ske og forvaltningsmæssige hindringer.

2.2 Årets faglige resultaterDer skal ifølge Moderniseringsstyrelsens vejledning omudarbejdelse af årsrapport rapporteres på ”alle mål ogresultatkrav, der er aftalt med eller fastsat af en anden partend virksomheden”. Den eksterne målfastsættelse finderfor Udenrigsministeriets vedkommende hovedsageligt stedgennem minister- og regeringsbeslutninger, udenrigs- ogudviklingspolitiske redegørelser, folketingsbeslutninger ogbeslutninger i internationale fora. Den interne udmøntningaf målene skete i 2012 ved formulering af Udenrigsministe-riets strategiske mål, der er baseret på regeringsgrundlagetfra oktober 2011. Målene skal sikre, at der leveres reelleresultater, produkter og ydelser til gavn for regeringen,myndigheder, borgere og virksomheder i Danmark samtdanske interesser i øvrigt. Målene er for 2012 konkretisereti etårige resultatkontrakter mellem ministeriets ledelse ogalle enhedschefer ude og hjemme. I årsrapportens kapitel 3rapporteres om målopfyldelsen på aggregeret niveau forsamtlige strategiske mål for 2012.2.3 Årets økonomiske resultatUdenrigsministeriets driftsresultat for 2012 udviser et over-skud på 63,3 mio. kr., ekskl. bevillingen til EU-formandskabet og efter regulering af hensættelser vedrø-rende reserverede bevillinger.Udenrigsministeriets samlede lønudgifter i 2012 udgjorde645,9 mio. kr. Dette skal sammenholdes med lønsumsloftetpå Finansloven 2012, der udgjorde 682,2 mio. kr. I forholdtil 2011 kan der registreres et fald i lønudgifterne på 34,5mio. kr. bl.a. som følge af gennemførelsen af Udenrigsmi-nisteriets effektiviseringsprogram. Lønudgifterne sammen-holdt med lønsumsloftet betyder, at der kan videreføres36,3 mio. kr. til Udenrigsministeriets lønsumsopsparing.Det danske EU-formandskab, som fandt sted i 1. halvår2012, har været en central opgave for hele Udenrigsmini-steriet i 2012. Regeringens fællesudgifter til afvikling af EU-formandskabet er delfinansieret ved aktstykke på 88,1 mio.kr. til finansiering af udgifter i 2011, hvoraf 63,6 mio. kr.blev videreført med henblik på anvendelse i 2012. Dertilkom 159,0 mio. kr. i 2012, som blev afsat på Finanslovens§ 06.11.02 til samme formål. Det samlede forbrug til EU-formandskabet under § 06.11.02 var på 100,7 mio. kr. i2012.

Tabel 1. Udenrigsministeriets økonomiske hoved- og nøgletal (mio. kr.)Resultatopgørelse – hovedtalOrdinære og andre driftsindtægter total*Heraf indtægtsført bevillingHeraf eksterne indtægterØvrige driftsindtægter er anført under andre driftsposterOrdinære driftsomkostninger totalHeraf løn og andre personaleomkostninger**Heraf afskrivningerHeraf øvrige omkostningerResultat af ordinær drift totalResultat før finansielle poster totalÅrets resultat***BalanceAnlægsaktiverOmsætningsaktiverEgenkapitalHensatte forpligtelserLangfristede gældsforpligtelserKortfristede gældsforpligtelserLånerammenTræk på lånerammen (FF4) -saldo 31.12.Finansielle nøgletal (obligatoriske)Udnyttelsesgrad af lånerammenNegativ udsvingsrateOverskudsgradBevillingsandelPersonaleoplysningerÅrsværkÅrsværkspris 1.000 kr.LønomkostningsandelLønsumsloftLønforbrug i henhold til lønsumsloft2010-2.049,5-1.862,2-187,32.064,9696,3101,81.266,815,5-53,550,220102.151,4609,3-107,6-50,5-2.112,7-490,02.503,62.107,8201085,9%2,3-2,4%90,9%20101.439,0484,034,0%668,8687,02011-2.068,2-1.880,4-187,81.987,6692,6118,81.176,2-80,6-148,0-44,920112.136,71.101,9-134,6-90,1-2.109,1-904,72.503,62.105,6201184,1%3,12,2%90,9%20111.380,0502,032,9%689,6680,42012 inkl. EU-2.409,8-2.208,6-201,22.200,5656,6312,71.231,2-209,3-297,4-185,02012 ekskl. EU-2.187,4-1.986,2-201,22.099,8656,6312,71.130,5-87,6-175,7-63,32012 inkl. EU1.871,0672,0-316,9-87,8-1.899,3-239,02.528,61.897,32012 inkl. EU72,7%7,7%91,7%2012 inkl. EU1.242,0520,026,8%682,2645,9

Bemærkninger til de enkelte reservationer:I 2011 besluttede regeringen at udarbejde operati-ve strategier for større dansk samhandel medBRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Ki-na) og andre nye højvækstlande. Til formålet blevafsat 25 mio. kr. årligt i 2012 og 2013 til udmønt-ning af strategierne, heraf 9 mio. kr. årligtpå§06.11.01 og 16 mio. kr. årligt på §06.41.03.Der er i 2012 anvendt 3,6 mio. kr. på §06.11.01 ogultimo året er 5,4 mio. kr. hensat til reserveret be-villing.I forbindelse med aftalen mellem den daværenderegering og Socialdemokratiet, Dansk Folkepartiog Radikale Venstre om en handlingsplan for of-fensiv global markedsføring af Danmark er Uden-rigsministeriet blevet tilført midler i perioden2007-10 til styrkelse af public diplomacy og ek-sport- og investeringsfremme; jf. Akt 126 af 24/52007 og Finansloven for 2008 for en nærmerespecifikation af formålene og bevillingerne i deenkelte år. Der blev mellem den daværende rege-ring, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Ra-dikale Venstre aftalt en videreførelse af hand-

lingsplanen for offensiv global markedsføring afDanmark i årene 2011 og 2012. Af en samlet be-villing i 2012 på 19,6 mio. kr. og en reservation fra2012 på 9,0 mio. kr. blev der anvendt 20,9 mio.kr. i 2012, hvorfor der er hensat en reserveret be-villing på 7,7 mio. kr. til færdiggørelse af aktivite-terne i 2013.I forlængelse af tidligere afsatte bevillinger til-førtes Udenrigsministeriet i 2011 85,5 mio. kr.årligt til øget sikring af danske repræsen-tationer. Af de 85,5 mio. kr. i 2012 og en reser-vation på 5,2 mio. kr. fra 2011 er hele beløbetpå 90,7 mio. kr. anvendt i 2012.Udenrigsministeriet blev med henblik på dækningaf tværministerielle udgifter ved forberedelsen ogafholdelsen af EU-formandskabet i første halvår2012 via Akt 6 af 24/11 2011 tilført 88,1 mio. kr.,hvoraf der blev hensat en reserveret bevilling på63,6 mio. kr. Af bevillingen i 2012 på 159,0 mio.kr. blev anvendt 100,7 mio. kr. I alt 121,7 mio. kr.er disponeret til bortfald, og 0,2 mio. kr. er hensattil reserveret bevilling, som skal dække de sidstebetalinger, som falder i 2013.

2.5 Udgiftsbaserede hovedkontiNedenfor redegøres for ministeriets udgiftsbaserede ho-vedkonti.Tabel 4. Udenrigsministeriets forvaltede udgiftsbaserede hovedkonti (mio. kr.)Hovedkonto06.11.03 Udenrigstjenestens byg-ninger06.11.06 Renteindtægt af diversetilgodehavender06.11.15 Ikke-lovbundne tilskud06.11.19 Bilateralt naboskabspro-gram06.11.21 Udlodninger fra IØ ogIFU06.21.01 Nordisk Ministerråd06.22.01 Fredsbevarende operatio-ner06.22.03 Øvrige organisationer06.22.05 Den Europæiske Investe-ringsbank06.31.79 Reserver06.32.01 Udviklingslande i Afrika06.32.02 Udviklingslande i Asien ogLatinamerika06.32.04 Personelbistand06.32.05 Danidas erhvervsindsatser06.32.06 Blandede kreditter06.32.07 LånebistandBevillingstypeAnlægsbev.Indtægter/udgifterIndtægterUdgifterIndtægtsbev.Reservationsbev.Reservationsbev.Indtægtsbev.LovbundenLovbundenLovbundenIndtægtsbev.Reservationsbev.Reservationsbev.Reservationsbev.Reservationsbev.Reservationsbev.Reservationsbev.Reservationsbev.IndtægterUdgifterUdgifterUdgifterIndtægterUdgifterUdgifterUdgifterIndtægterUdgifterUdgifterUdgifterUdgifterUdgifterUdgifterUdgifterIndtægterUdgifterBevilling0,00,0-28,00,038,70,0-300,0141,2293,1247,9-4,94,838,72.770,61.479,2228,8460,60,0-53,5-35,0Regnskab 20120,00,0-22,70,033,8-20,2-350,0146,7183,3235,30,00,3-280,02.683,51.480,7300,7535,5-3,7-74,65,3

2.6 Forventninger til det kommende år2.6.1. De økonomiske rammer og deres betydningfor det kommende årMed baggrund i regeringens målsætning om at sikre enmere effektiv administration og som følge af reduceredebevillinger for udenrigstjenesten, gennemføres der iUdenrigsministeriet et målrettet arbejde med at prioritereog effektiviserer sagsgange. Det er forventningen, atlønomkostningerne fra 2011 til 2013 vil være reduceretmed godt 10 pct. Implementeringen af effektiviseringerneer forløbet planmæssigt og har i 2012 været medvirkendetil Udenrigsministeriets positive driftsresultat. Denneudvikling forventes videreført i 2013, hvor der budgette-res med et ligeledes positivt - omend lidt lavere – drifts-resultat.2.6.2. HovedprioriteterUdenrigsministeriet har udarbejdet et overordnet, fler-årigt prioritetspapir ”Policy-spor for Udenrigsministeri-et”, der fremadrettet under løbende tilpasning bl.a. skaldanne ramme for ministeriets mål- og resultatstyring.

Udenrigsministeriets aktiviteter i 2013 tager således ud-gangspunkt i prioritetspapiret og baseres på ni politiskeprioriteter, der hver har tilknyttet to til fire centralt for-mulerede operationelle mål svarende til i alt 28 mål for2013.Med prioritetspapiret fortsættes udmøntningen af deprioriteter, der er indeholdt i regeringsgrundlaget fraoktober 2011 med henblik på at sikre en aktiv og ansvar-lig udenrigspolitik. Samtidig vil fokus på de langsigtedeinternationale prioriteter blive styrket oven på et velover-stået EU-formandskab i 2012 og i lyset af de gennemgri-bende globale forandringer, som verden i disse år gen-nemgår. Under Udenrigsministeriets opgavevaretagelse erfastlagt en række politiske spor og strategier. Senest erudarbejdet nye strategier for bl.a. eksporten, udviklingsbi-standen, BRIK-landende (Brasilien, Rusland, Indien ogKina), Arktis og Afghanistan, nedrustningspolitik ogprioritetslande. Fremadrettet vil Udenrigsministerietarbejde målrettet på udmøntningen af disse grundlæg-gende strategier med fokus på at fremme de danske in-ternationale politiske prioriteter.

De ændrede rammebetingelser, der følger af den i juni2012 vedtagne budgetlov bevirker, at der er behov forskærpet opmærksomhed med hensyn til at vægte ressour-ceprioriteringen såvel i de enkelte enheder som på tværsaf organisationen. Udgiftsstyring vil således også i 2013naturligt være i fokus i Udenrigsministeriet.Udenrigsministeriet skal i 2013 fokusere på at bidrage tilskabelsen afvækst og beskæftigelse i Danmark ogEuropa.Den internationale økonomiske krise har påvir-ket såvel europæisk som dansk økonomi, og Udenrigsmi-nisteriet vil derfor arbejde målrettet i EU på at fremmekonkrete resultater, der skaber direkte vækst og beskæfti-gelse, bl.a. gennem reformering af EU’s finansielle ram-mer, politikreformer og gennem frihandels- og investe-ringsaftaler. Samtidig skal dansk eksport og investeringerstyrkes gennem eksportfremme samt public diplomacy oggennem målrettet markedsføring af danske styrkepositio-ner inden for bl.a. vand og miljø, klima og energi, bære-dygtige fødevarer, sundhed og velfærd samt kreativeerhverv og oplevelsesøkonomi. I 2013 vil Udenrigsmini-steriet også søge at styrke eksporten og investeringernegennem implementeringsarbejdet med vækstmarkedsstra-tegierne for BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien ogKina) og gennem øget samarbejde med nye vækstmarke-der. Samtidig igangsættes i Danida prioritetslande aktivi-teter, der skal skabe synergier mellem bistanden og ind-satsen på eksport- og investeringsfremmeområdet. Det erhensigten at styrke samhandlen på kommerciel basis medtilhørende afledte udviklingseffekter og samtidig skabenye vækstmarkedsmuligheder for dansk erhvervsliv tilgavn for beskæftigelsen.Verden står over for en global udfordring med at sikre enbæredygtig udvikling af klima og miljø. Det kræver enstærk indsats medomstilling til grøn økonomi og grønvækstfor at fremme en mere bæredygtig udvikling medfokus på reduktion af udledninger og et mere effektivtressourceforbrug. Dette er et centralt element i den nyeudviklingspolitiske strategi, som Udenrigsministeriet i2013 vil anvende som udgangspunkt for samarbejde medprioritetslandene og internationale partnere omkringindsatser, der styrker bæredygtig naturressourceforvalt-ning, mindsker klimabelastningen og forbedrer menne-skers adgang til vand, jord/fødevarer og energi. På dennationale bane vil Udenrigsministeriet inddrage danskerhvervsliv gennem partnerskaber og investeringer iindsatsen for derved at fremme omstillingen til grønøkonomi i udviklingslandene. Samtidig skal der iværksæt-tes projekter, der markedsfører og sælger danske system-løsninger inden for grøn teknologi til udlandet. Hensigtener at styrke Danmarks udvikling som et grønt demonstra-tionsland for de nye miljørigtige teknologier, der kandrive omstillingen fremad.Arktisundergår i disse år gennemgribende ændringer,som følge af de globale klimaforandringer. Den øgedeopmærksomhed på de muligheder, men også udfordrin-ger, der følger denne udvikling, bevirker, at Udenrigsmi-

nisteriet fremadrettet yderligere styrker sit fokus på Arktisog Arktisk Råd. Det sker bl.a. gennem udmøntningen afUdenrigsministeriets andel af handlingsplanen for Rigs-fællesskabets nye strategi for Arktis – i tæt samarbejdemed Grønland og Færøerne. Ligeledes vil samarbejdet pådet udenrigs- og sikkerhedspolitiske område i Rigsfælles-skabet blive styrket, og samtidig vil Udenrigsministerietudvise et grundigt engagement i EU’s arktiske politik.En række trusler såsom international terrorisme og kon-sekvenserne af fattigdom og klimaforandring nødvendig-gør et stærkt international engagement. I 2013 vil dervære fokus på ensikkerhedspolitik i balance.En sik-kerhedspolitik, som beskytter og forsvarer Danmark ogdanske interesser, og samtidig udgør en målrettet indsatsmod årsagen til konflikt, trusler og terror, inden de op-står. Under udmøntningen af regeringens Ny Sikkerheds-politik vil indsatsen i skrøbelige og konfliktramte statervære et centralt omdrejningspunkt. Udenrigsministerietvil arbejde for at sammentænke indsatsen, således at helespektret af instrumenter fra udviklingsbistand til fredsbe-varende operationer tages i anvendelse. Samtidig styrkes i2013 det danske FN-engagement inden for fredsbeva-rende operationer, og der vil ske en øget prioritering i denationale bidrag til EU’s fælles forsvarspolitik inden forcivile missioner for at sikre bedre refleksion af geografi-ske fokusområder. Endelig vil udenrigstjenesten i 2013styrke indsatsen for international nedrustning, ikke-spredning og våbenkontrol med afsæt i regeringens poli-tik på området gennem initiativer på tre prioritetsområ-der, der angår forbedret regulering af våbenhandel, kon-ventionel våbenkontrol og proces omkring etablering afen zone fri for masseødelæggelsesvåben i Mellemøsten.Alle mennesker har ret til en værdig tilværelse i tryg-hed og frihed.I 2013 blev der med etableringen af dennye rettighedsbaserede udviklingsstrategi skabt et solidtgrundlag for en styrket indsats mod at sikre en mereretfærdig verden. Udenrigsministeriet vil i 2013 arbejdefor at opretholde og styrke dansk lederskab i den interna-tionale indsats for menneskerettigheder, demokrati oggod regeringsførelse. Det vil konkret ske gennem danskepilotindsatser, der kan videreføres af større donorer somf.eks. EU eller Verdensbanken, samt gennem politikind-spil, hvor dansk samarbejde med nye regionale politiskeaktører er tænkt ind. Samtidig skal der arbejdes for atsikre dansk indflydelse på arbejdet med at etablere enPOST 2015-udviklingsdagsorden, der integrerer opfølg-ningen på RIO+20. Ligeledes skal der arbejdes for atopretholde og styrke Danmarks særlige profil omkringudviklingen af den internationale retsorden og for atefterleve gældende internationale regler vedrørende bl.a.menneskerettigheder. Dette gælder også internaliseringenaf den rettighedsbaserede tilgang til det danske udvik-lingssamarbejde, hvor igennem menneskerettigheder viludgøre værdiggrundlaget for alle faser i udviklingsbistan-den.

Danmark arbejder med demokrati og velværd i hele ver-den, men vi har en særlig interesse i og et medansvar forat udviklenaboskabeti nærområderne, der ligesom EUer mærket af den økonomiske krise. Udenrigstjenesten vili 2013 engagere sig i udviklingen i den nordisk-baltiskeregion, Østeuropa og Balkan med særligt fokus på atunderstøtte fremdriften i Serbien og Kosovos fortsatteintegration gennem EU’s udvidelsesproces. Desudenstøtter dansk udenrigspolitik i 2013 den politiske demo-kratiseringsproces og den økonomiske udvikling i EU’snabolande mod syd og øst med særligt fokus på udviklin-gen i Moldova og Egypten, og ligeledes vil ministerietbidrage til at styrke EU’s relationer til de sydlige nabolan-de med særlig fokus på implementeringen af EU’s ”morefor more” princip i Tunesien.I dag er EU Danmarks væsentligste platform for interna-tional indflydelse. Danmark er afhængig af udviklingen iEuropa og kan samtidig gennem EU-medlemskabet øveindflydelse på den europæiske udvikling. Det er derforvigtigt at sikre et aktivt Danmark i Europa, og et aktivtDanmark skal bygge på et fundament af aktiv europade-bat med danskerne. Efter et veloverstået EU-formandskab skal indsatsen for enstyrket europadebati Danmarkøges. Udenrigsministeriet vil bidrage til atfremme en bred, borgernær og folkelig debat i virksom-heder og uddannelsesinstitutioner med henblik på atstyrke muligheden for, at borgerne direkte kan engageresig i EU-spørgsmål. Debatten skal sætte fokus på bådestyrker og svagheder ved det europæiske samarbejde ogDanmarks rolle i Europa. Samtidig styrkes fokus på ind-satsen for at fremme EU-debatten i medier og blandtmeningsdannere, på politisk niveau og blandt ekspertermed henblik på at sikre, at den folkelige debat gennemfø-res på et sagligt og veloplyst grundlag.Udenrigsministeriet skal i 2013 fortsat styrke indsatsen påborgerserviceområdet og varetage opgaver i forhold tilden enkelte dansker. Udenrigspolitik handler først ogsidst om mennesker, og derfor skaludenrigstjenestenhave servicering af alle med interesse for Danmark.I2013 skal samarbejdet med erhvervslivet og samfundetudvikles yderligere. For at fremme de politiske målsæt-ninger om at styrke danske virksomheders og turister-hvervs konkurrenceevne og samtidig understøtte bestræ-belserne på at fastholde og tiltrække udenlandske investe-ringer og internationale organisationers tilstedeværelse vilUdenrigsministeriet i særlig grad fokusere på Danmarkstilgængelighed som turist- og forretningsdestination.Særligt skal der arbejdes med at udvide antallet af indle-veringssteder for visum til Danmark. Samtidig er dethensigten at gennemføre en rundspørge via repræsentati-oner og deres netværk med henblik på at belyse opfattel-sen af Danmarks tilgængelighed som turist- og forret-ningsdestination.

3. MÅLRAPPORTERING3.1. Mål og resultaterUdenrigsministeriets mål- og resultatstyring omfatter bådeministeriets udadvendte opgaver, f.eks. betjening af borgereog virksomheder, og ministeriets departementale opgaverrettet mod at betjene ministre, regeringen og Folketinget.Dermed fremmes en balanceret styring på tværs af ministe-riets overordnede aktivitetsområder.Der er opstillet 8 strategiske mål for ministeriets samledevirke i 2012:1. Et aktivt Danmark i et stærkt Europa2. Øget fokus på dansk eksport3. Fattigdom og global ulighed4. Demokrati og menneskerettigheder5. International fred og sikkerhed6. Klimaforandringer og energipolitik7. Norden og Arktis8. Borgerservice og centrale tværgående funktioner3.2. Mål og resultater: Skematisk oversigt

Disse mål har udgjort den strategiske ramme for hele uden-rigstjenestens arbejde i 2012.De strategiske mål er i 2012 udmøntet af enhederne – dvs.repræsentationer, centre og kontorer – i et begrænset antalselvformulerede opgaver og mål samt succeskriterier, derdermed udgør enhedernes bidrag til ministeriets samledeopfyldelse af regeringsgrundlaget. De individuelle målnedfældes efter dialog med ministeriets ledelse i en resul-tatkontrakt for hver enkelt enhed.Udenrigsministeriets samlede målrapportering foretages forhvert af de 8 strategiske mål. Som grundlag herfor samlesårets målopfyldelse for alle enheder, og der udregnes enkonsolideret score for hvert strategisk mål. Nedenfor rede-gøres der nærmere for denne kvantitative del af målrappor-teringen, hvorefter der i afsnit 3.3. gives en kvalitativ ud-dybning og vurdering af de resultater, der ligger til grundfor den samlede målopfyldelse.

Målopfyldelsen er opgjort på baggrund af de relevanterepræsentationers og enheders helårsrapportering, som deressortansvarlige enheder i hjemmetjenesten har foretageten samlet vurdering og kvalificering af. Der tildeles ’A’,hvor det individuelle mål er nået, ’B’ hvor målet er delvistnået, og ’C’ hvor målet ikke er nået. På grundlag af enhe-dernes individuelle målopfyldelse er der for hvert strategiskmål udregnet en samlet målopfyldelse efter følgende model:’A’ tildeles et strategisk mål, hvor > 80% af enhedernesindividuelle mål er opgjort til ’A’. ’B’ tildeles hvor > 80% afde individuelle mål er opgjort som ’A’ eller ’B’. ’C’ tildeleshvor ≤ 80% af målene opgjort som ’A’ eller ’B’. Det varie-

union i form af forslaget om et fælles europæisk banktilsyn,hvor en aktiv indsats fra bl.a. Udenrigsministeriet affødteklare danske fingeraftryk med fokus på at opnå balanceredevilkår for ikke-eurolandene, såfremt de vælger at deltage idet fælles tilsyn.Efter formandskabet indledte europaministeren en Dan-marksturné med det hovedformål at fremme den nationaleeuropapolitiske debat som en del af regeringens prioriteringaf spørgsmålet om Danmarks placering i EU.Danmark har i 2012 arbejdet aktivt for fortsat fremdrift iEU’s udvidelsesproces.EU’s udvidelse udgør fortsat envæsentlig drivkraft for demokratiske og økonomiske re-former samt fremme af stabilitet på Vestbalkan. Under detdanske EU-formandskab blev der truffet beslutning om attildele Serbien status som kandidatland og indlede optagel-sesforhandlinger med Montenegro. Der blev endvidereigangsat en undersøgelse af muligheden for en Stabilise-rings- og Associeringsaftale med Kosovo. Efterfølgende erder sket væsentlige fremskridt i den politiske dialog mellemBeograd og Pristina faciliteret af udenrigsrepræsentantAshton.Under det danske formandskab lanceredes den såkaldte’positive dagsorden’ med Tyrkiet.Initiativet har i 2012bidraget til fremdrift på flere områder i dialogen mellemEU og Tyrkiet, herunder politisk reform, visa, integrationsamt i forhold til udenrigspolitikken. Endelig er der også i2012 gjort gode fremskridt i optagelsesforhandlingernemedIsland,og de fleste forhandlingskapitler er nu åbnet.EU indledte under dansk formandskab forhandlinger omfrihandelsaftaler med en række østlige naboer:Moldo-va, Georgien og Armenien. Der blev iværksat en roadmapfor Det Østlige Partnerskabs virke frem mod topmødet inovember 2013. Ift. den færdigforhandlede associerings- ogfrihandelsaftale med Ukraine, blev man i EU enige om atstille krav til Ukraine om håndgribelig fremdrift på trekonkrete områder, inden aftalen vil kunne underskrives. Enny strategi forNaboskabsprogrammet 2013-2017blevvedtaget i 2012 for at understøtte udviklingen af demokra-tiske samfund med respekt for menneskerettigheder, an-svarlige myndigheder, aktive civilsamfund, velfungerendemarkeder og konfliktløsningsmekanismer i landene modøst og sydøst.Under det danske formandskab blev der vedtaget Råds-konklusioner omEU’s Østersøstrategi.Rådkonklusio-nerne søsatte bl.a. en opdatering af handlingsplanen underØstersøstrategien for at gøre den fremtidige udmøntningmere effektiv og målrettet. Opdateringen blev indledt oversommeren 2012 og afsluttet tidligt i 2013. Danmark deltogaktivt i processen under inddragelse af de danske ressort-myndigheder, herunder gennem konsultationer i Kontakt-udvalget. Rådskonklusionerne lagde også op til, at derinden udgangen af juni 2013 gennemføres et review af såvelEU’s Østersøstrategi som Donaustrategien. Kommissionenhar indledt arbejdet med reviewet. I juni 2012 var formand-

Et aktivt Danmark i et stærkt EuropaDen samlede målopfyldelse for strategisk mål 1 er opgjorttil A, hvilket er opgjort på baggrund af 59 enheder.Den største enkeltopgave for Udenrigsministeriet i 2012har været gennemførelsen af detdanske EU-formandskabfor Rådet for den Europæiske Union i førstehalvdel af 2012. Udenrigsministeriet koordinerede forbere-delserne af formandskabet. På indholdssiden angik koordi-neringen bl.a. formandskabsprogrammet og prioriteternefor EU-formandskabet, hvor indsatsen i høj grad fokusere-des på EU’s aktuelle udfordringer - herunder ikke mindstskabelse af vækst og beskæftigelse. Indsatsen resulteredebl.a. i enigheden omkringvækst- og beskæftigelsespag-tenpå Det Europæiske Råd i juni 2012. EU-repræsentationen spillede selvsagt en helt afgørende rolle iudførelsen af formandskabet. Danmark varetog underformandskabet et tæt samarbejde med EU´s institutioner,herunder ikke mindst Europa-Parlamentet.Udenrigsministeriet var endvidere logistisk ansvarlig formøder i Danmark under formandskabet samt den horison-tale kommunikation af formandskabet. Det lykkedes atgennemføre et aktivt og professionelt EU-formandskab foren historisk lav udgift samtidig med, at tilbagemeldingernefra såvel indenlandske som udenlandske EU-kolleger harværet meget positive. Flere kommende EU-formandskabslande har ønsket at høre erfaringerne medhenblik på at kunne gennemføre noget tilsvarende.Under formandskabet blev der skabt gode fremskridt iforhandlingerne om denflerårige finansielle ramme(MFF)og om fremtidens samhørighedspolitik. Efterføl-gende lykkedes det i 2013 Danmark at komme i mål medregeringens hovedprioriteter i budgetforhandlingerne,herunder en dansk rabat på 1 mia. kr. om året og et samletlavere og mere moderne budget. Udenrigsministeriet koor-dinerede sammen med Finansministeriet og Statsministerietden danske linje i MFF-forhandlingerne. Udenrigsministe-riet bistod også Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ivanskelige forhandlinger i forbindelse med at indgå aftaleom et nytenergieffektivitetsdirektiv.Direktivet betyder,at EU kommer meget tæt på at opfylde målsætningen omat øge energieffektiviteten i EU med 20 pct. i 2020.Danmark har deltaget aktivt i drøftelserne omEuropasøkonomiske styring og udvikling.Seneste eksempel erforhandlingerne i efteråret 2012 om første led i en bank-

skabet medarrangør på Østersøstrategiens årlige forum, derfandt sted i København. Der kan såvel blandt medlemslan-dene som hos danske myndigheder spores tilfredshed medden danske rolle i Østersøsamarbejdet, herunder i EU’sØstersøstrategi, som i løbet af 2012 er blevet gradvist mereaktiv.I forbindelse med EU-formandskabet bidrog Danmark påen række områder med at understøtte den nyetablere-deFælles Udenrigstjenestesarbejde. Danske ministredeltog på udenrigsrepræsentantens vegne i tredjelandsmø-der og møder i Europa-Parlamentet, mens danske repræ-sentationer varetog det lokale EU-formandskab i tredjelan-de, hvor der ikke er EU-delegationer etableret. Ligeledeshar danske repræsentationer ved multilaterale organisatio-ner bidraget til at understøtte de lokale EU-missioners opgavevaretagelse. Der blev som del af for-mandskabet etableret en ordning for samarbejdet med DenFælles Udenrigstjeneste, som i vidt omfang overtages afefterfølgende formandskaber.

programmerne og med tilhørende nye runder af både Vitusog Vitus Vækst-programmet. Der er tale om eksportpro-grammer for danske virksomheder, der kan og vil ekspan-dere internationalt og ønsker at udnytte vækstmulighedernepå fjernmarkederne. Bl.a. indeholder programmerne spar-ring og rådgivning fra eksportrådgivere i forbindelse medudvikling af strategi og salg.Samlet rådgavEksportrådet ca. 5.700 virksomheder i2012 med henblik på eksport og internationalisering. Dergennemførtes 101 fælles eksportfremstød med 1.208 delta-gende virksomheder, heraf 57 pct. små og mellemstorevirksomheder. Endvidere blev der etableret tættere samar-bejde med regionerne inden for eksport- og investerings-fremme, bl.a. i kraft af ni investeringsfremmeprojektledereog tre eksportfremmemedarbejdere placeret i de danskeregioner, der samtidig er fuldt integreret i Eksportrådet iUdenrigsministeriet. Samarbejdet med regionerne bidragertil at skabe overblik og sammenhæng i danske erhvervs-fremmetilbud og direkte adgang lokalt til internationalemarkeder. I 2012 var 93 procent af de virksomheder, dermodtog ydelser fra Eksportrådet, tilfredse eller meget til-fredse med ydelsen.Regeringens indsats for at tiltrækkeudenlandske investe-ringergennem Invest in Denmark bidrog i 2012 til atskabe eller fastholde 1.193 job i Danmark fordelt på 57succesfulde investeringsprojekter indenfor primært Investin Denmarks fokusområder Cleantech (44 pct. af arbejds-pladserne), informations- og kommunikationsteknologi(IKT) (32 pct. af arbejdspladserne) og Life Sciences (12 pct.af arbejdspladserne).I 2012 er der skabt en mere sammenhængende investe-ringsfremmeindsats. Det er sket på baggrund af anbefalin-ger fra en bredt sammensat arbejdsgruppe for rammevilkårfor udenlandske virksomheder, forbedring af modtage- ogfastholdelsesindsatsen samt generel styrkelse af investe-ringsfremmearbejdet og igennem et styrket samarbejdemellem Invest in Denmark og Copenhagen Capacity omtiltrækning af udenlandske investeringer til Region Hoved-staden og Region Sjælland. 2012 var også året, hvor Investin Denmark øgede fokus på udvalgte vækstmarkeder gen-nem styrkelse af den eksisterende indsats i Kina samt enbeslutning om at etablere sig i Seoul i 2013.På eksportmarkederne blev indsatsen i 2012 øget for atbistå danske virksomheder iansvarlig leverandørstyring,især gennem workshops afholdt af ambassaderne på deasiatiske vækstmarkeder. I maj 2012 blev der i Københavnafholdt en vellykket EU-formandskabskonference om FN’snye retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv,som skærper de internationale krav til virksomhedernesagtpågivenhed for at undgå menneskerettighedskrænkelser.I 2012 blev ført enoffensiv handelspolitikog gennemførtet vellykket handelspolitisk EU-formandskab, hvor der blevtaget vigtige skridt i retning af åbning af frihandelsforhand-linger med USA og Japan og afsluttet forhandlinger om to

Øget fokus på dansk eksportDen samlede målopfyldelse for strategisk mål 2 er opgjorttil A (fuld målopfyldelse), hvilket er opgjort på baggrund af86 enheder.Der blev i 2012 ydet en mangesidet indsats for eksport-fremme, innovation og internationalisering, tiltrækning afudenlandske investeringer samt i det brede udenrigspoliti-ske arbejde, bilateralt såvel som regionalt.I maj 2012 blev lanceret en overordnetvækstmarkeds-strategimed konkrete målsætninger frem til 2016. Desu-den blev der offentliggjort konkrete landestrategier oghandlingsplaner for Brasilien, Indien, Kina og Rusland.Efterfølgende blev der i efteråret 2012 offentliggjordetilsvarende strategier for Sydafrika, Sydkorea og Vietnam.De overordnede målsætninger vedrører bl.a. en forøgelse afvareeksporten til vækstmarkederne på mere end 50 pct. iperioden 2011 til 2016 og en fordobling af investeringernefra vækstmarkederne i Danmark i den tilsvarende periode,idet der samtidig er en vis individualisering af målene (bl.a.vedr. Brasilien, Rusland og Vietnam). Strategierne imple-menteres løbende gennem en bred vifte af eksport- oginvesteringsfremmeaktiviteter, herunder politiske indsatserog øget besøgsaktivitet på tværs af regeringen. Indsatsernetager højde for vækstmarkedernes særlige karakter, ogudrulles i samarbejde med relevante fagministerier og er-hvervslivet.Eksportrådet leverer skræddersyet rådgivning til virksom-hederne om politiske, økonomiske og kommercielle for-hold på eksportmarkederne. Samtidig sigter Eksportrådetsinnovationsydelser særligt på at få vækstlaget af små inno-vative virksomheder ud globalt. En styrket indsats blevydet i forhold til desmå og mellemstore virksomhederi2012, hvor Eksportrådet fortsatte med at udvikle Vitus-

det danske udviklingssamarbejde, hvoraf langt størstedelenogså er igangsat eller implementeret. Principperne ombistandseffektivitet er desuden indarbejdet i strategien forDanmarks udviklingspolitiske samarbejde ’Retten til etbedre liv’ og sætter således rammen for, hvordan udvik-lingssamarbejdet gennemføres.Ejerskab og gensidig ansvarlighed står ligeledes som centra-le elementer i strategien for Danmarks udviklingssamarbej-de ’Retten til et Bedre Liv’. Udviklingssamarbejdet skalbasere sig på bistandseffektivitetsprincipperne om ejerskab,harmonisering, tilpasning, resultater og gensidigt ejerskab.Bl.a. skal styrket brug af budgetstøtte være med til atfremme dette. Med den rettighedsbaserede tilgang står bl.a.statens ansvar for at respektere, beskytte og indfri menne-skerettighederne centralt i dansk udviklingssamarbejde.Den nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde giverøget prioritet til arbejdet med at styrke udviklingslandenesevne til at mobilisere skatter tilfinansiering af udviklingog til arbejdet med at sikre indtægter fra udvinding af na-turressourcer. På Udenrigsministeriets område ydedeDanmark således i 2012 gennem programmer i flere priori-tetslande støtte til opbygning af kapacitet i udviklingslande-nes skattesystemer og har desuden siden 2011 støttet arbej-det for at fremme transparens i udvindingssektoren gen-nem naturressourceudvindingsinitiativet Extractive Indu-stries Transparency Initiative (EITI) med årlige bidrag på1,5 mio. kr. EITI-initiativet omfatter en global standard fortransparens i udvindingsindustrien, og organisationen ar-bejder for at øge transparens i udvindingsindustriens beta-ling af skatter og afgifter, ikke mindst i udviklingslandene.Gennem Verdensbanken har Danmark i 2012 ydet støtte tiludviklingslandene med teknisk know-how og finansielassistance i deres bestræbelser for at leve op til EITI’s krav(2,7 mio. kr. i 2011-2013).

Fattigdom og global ulighedDen samlede målopfyldelse for strategisk mål 3 er opgjorttil B (delvis målopfyldelse), hvilket er opgjort på baggrundaf 33 enheder.Den udviklingspolitiske indsats i 2012 var i høj grad foku-seret på udarbejdelsen af den nye strategi for Danmarksudviklingssamarbejde og den nye lov om Danmarks udvik-lingssamarbejde.Den nyestrategi for Danmarks udviklingssamarbejde’Retten til et Bedre Liv’, hvor den rettighedsbaserede til-gang til udvikling var grundlaget for den danske indsats,blev af Folketinget enstemmigt vedtaget i maj 2012. Samti-dig blev i juni 2012 vedtaget en nylov om Danmarksudviklingssamarbejde,der trådte i kraft den 1. januar2013. I loven indgår en ny formålsbestemmelse for Dan-marks udviklingssamarbejde, der gør fattigdomsbekæmpel-se og fremme af menneskerettigheder til omdrejningspunk-tet for Danmarks udviklingssamarbejde. I opfølgningen afden nye strategi er der blevet udarbejdet en række interneværktøjer, der udstikker retningen for hvorledes den men-neskerettighedsbaserede tilgang tænkes omsat bredt i ud-viklingssamarbejdet.I forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2012 blevbistanden opdelt på to separate budgetrammer – henholds-vis denfattigdomsorienterede ramme og den globaleramme- offentliggjort i publikationen ’Regeringens Udvik-lingspolitiske Prioriteter 2012’. Denne opdeling på to ram-mer fremgår også af finansloven for 2013.Udviklingsbi-standen blev i 2012 opjusteretmed 234 mio. kr. og vil i2013 stige med yderligere 366 mio. kr. Dermed udgør bi-standsprocenten 0,83 i både 2012 og 2013 (opgjort i til-sagn). Såfremt man havde fastholdt den tidligere regeringsfastfrysning på 2010-niveau i perioden 2011-2013, villebistandsprocenten være faldet til 0,80 i 2012 og 0,78 i 2013.I 2012 blev fokus øget pågod regeringsførelse og be-kæmpelse af korruptionbåde hos bistandsmodtagere oghos donorer og samarbejdspartnere. Ansvarlighed ogtransparens er ét af de grundlæggende principper i denmenneskerettighedsbaserede tilgang og står som led i gen-nemførelsen af strategien ’Retten til et Bedre Liv’ helt cen-tralt i udviklingssamarbejdet. Danmark havde med ud-viklingsministeren i front en stærk profil i forbindelse meddet 4. højniveaumøde om bistandseffektivitet i Busan iKorea ultimo 2011. Efterfølgende er i 2012 udarbejdet enhandlingsplan for gennemførelse af resultaterne fra mødet i

Demokrati og menneskerettighederDen samlede målopfyldelse for strategisk mål 4 er opgjorttil A (fuld målopfyldelse), hvilket er opgjort på baggrund af48 enheder.Fastholdelse af det normative regelsæt ommenneskeret-tighederer en klar prioritet i dansk udenrigspolitik ogtager sit afsæt i respekt for menneskerettigheder inden forlandets grænser.Den 18. juni 2012 trådte en ny lov omInstitut for Men-neskerettigheder– Danmarks Nationale Menneskeret-tighedsinstitution – i kraft. Dermed er instituttet, som detblev besluttet i regeringsgrundlaget, genoprettet som enselvstændig institution og dets rolle i det danske demokratistyrket og tydeliggjort.Med henblik på yderligere at fremme Danmarks overhol-delse af sine internationale forpligtigelser er der i 2012nedsat etmenneskerettighedsudvalg,der skal komme

med anbefalinger på tre områder: 1) om Danmark børinkorporere flere menneskerettighedsinstrumenter i danskret, 2) om Danmark bør ratificere den 12. tillægsprotokol tilDen Europæiske Menneskerettighedskonvention om etgenerelt diskriminationsforbud, og 3) om Danmark børtilslutte sig individuel klageadgang til yderligere FN-komitéer, herunder også ift. FN’s handicapkonvention.Udenrigsministeriet har arbejdet aktivt for, at udvalget blevhurtigt-arbejdende - udvalget skal afslutte sit arbejde indenudgangen af september 2013 - og for et bredt kommissori-um for udvalget.Med henblik på at styrke Danmarks internationale indsatsfor fremme af menneskerettighedernes overholdelse blevder i 2012 udpeget en nymenneskerettigheds-ambassadør.Formålet er bl.a. at fremme en dialog medlande, som Danmark ikke tidligere har set som sine samar-bejdspartnere inden for menneskerettighedsområdet, mensom nu er ved at finde en plads på den internationale sceneog dermed skaber mulighed for nye alliancer for at fremmeden menneskerettighedsdagsorden, som Danmark i årtierhar arbejdet for.Med afsæt i regeringsgrundlaget, hvoraf fremgår, at rege-ringen vil styrke indsatsen i FN for at operationalisereprincippet omResponsibility to Protect,(R2P), harDanmark i 2012 sammen med Australien, Costa Rica ogGhana sat sig i spidsen for det internationale arbejde medat fremme R2P-dagsordenen. Danmark har sammen medGhana været vært for flere uformelle ministermøder medfokus på operationaliseringen af R2P-konceptet.Rule of Law (retsstatsprincipper) er et tværgående emne-område, der influerer på centrale dele af FN-dagsordenen.Den stærke danske profil på rettighedsområdet blev videre-ført i 2012, hvor Danmark sammen med Mexico stod ispidsen for Højniveaumødet om Rule of Law under FN’sGeneralforsamling (24. september 2012). Mødet, der forførste gang siden 2005 samlede verdens topledere til enheldagsdebat om retsstatsprincippers betydning på globaltplan, resulterede i en politisk erklæring, der bakker op omFN-generalsekretær Ban Ki-moon’s dagsorden om enintegreret tilgang til fremme af retsstatsprincipper. Mederklæringen anerkender og bekræfter FN-landene, at rets-statsprincippet er af fundamental betydning for det interna-tionale samarbejde mellem stater, og at styrkelse af rets-statsprincippet på nationalt og internationalt plan er enforudsætning for international fred og sikkerhed, menne-skerettigheder og udvikling. Det følger ligeledes af erklæ-ringen, at retsstatsprincipper skal drøftes i forbindelse medpost-2015 udviklingsdagsordenen.Ligestilling og kvinders rettighedervar også i 2012 højtpå dagsordenen for Udenrigsministeriets arbejde med in-ternationale organisationer som FN, Verdensbanken ogEU. Danmark ydede en vigtig indsats for at fastholde glo-bale mål og standarder for ligestilling og kvinders rettighe-der. Også inden for seksuel og reproduktiv sundhed ogrettigheder bidrog Udenrigsministeriet til at fastholde fokus

International fred og sikkerhedDen samlede målopfyldelse for strategisk mål 4 er opgjorttil A (fuld målopfyldelse), hvilket er opgjort på baggrund af56 enheder.Danmark medvirkede vedNATO-topmødeti Chicago imaj til et succesfuldt resultat. Topmødet markerede enmilepæl for NATO’s missilforsvarskapacitet og behandledeAlliancens forsvars- og afskrækkelsesprofil, hvor der nuhenvises til USA’s, Frankrigs og Storbritanniens negativesikkerhedsgarantier.Danmark fortsatte i 2012 arbejdet med at øgesamtænk-ningen af EU’s eksterne indsatser.I forbindelse medEU-formandskabet var Danmark vært for en konferenceherom. Ligeledes blev der bidraget aktivt til sanktionsarbej-det, herunder stramninger over for Iran og Syrien. Dan-mark bidrog markant til civile EU konflikt- og krisestyring-sindsatser og besatte missionschefposten i Sydsudan.Der blev udarbejdet strategi for dendanske FN-indsats ifredsbevarende operationer.Der indledtes nordisk dialogom fælles engagement i FN’s fredsbevarende opgaver.I forbindelse med regeringens strategi forden danskeindsats mod pirateri2011 – 2014 spillede Danmark i2012 en vigtig rolle i den internationale kontaktgruppe modpirateri ud for Somalias kyst og fortsatte udsendelser afskibsbidrag og overvågningsfly inden for rammen af NA-TO’s flådeoperation. Afrapportering om strategien skete iforbindelse med sikkerhedspolitisk redegørelse.I 2012 varetog Danmark også EU-formandskabet påter-rorbekæmpelsesområdet.Der blev godkendt en EUantiterror-strategi for Pakistan, udarbejdet handlingsplanfor implementering af EU’s Strategi for Afrikas Horn, ogsat øget fokus på menneskerettigheder og terrorbekæmpel-se med udarbejdelse af praktiske EU-retningslinjer.Endvidere deltog Danmark aktivt iGlobal Counterterro-rism Forum (GCTF).Dette har resulteret i etablering afet internationalt center i Abu Dhabi for imødegåelse afvoldelig ekstremisme. Udenrigsministeren deltog i mini-stermøde i GCTF i december. Her blev annonceret danskeinitiativer for at understøtte arbejdet i GCTF. ISahel-

arbejdsgruppenleder Danmark sammen med BurkinaFaso en regional proces om bedre inddragelse af lokalsam-fund i arbejdet med at forebygge og bekæmpe ekstremisme.Danmark har igangsat to nye FN projekter med formålet atsikre fuld overholdelse af menneskerettighederne i forbin-delse med terrorbekæmpelse.Dentværministerielle samtænkningsstrukturmeddeltagelse af Statsministeriet, Udenrigsministeriet, For-svarsministeriet og Justitsministeriet leverede gode resulta-ter i 2012. Samtænkningen mellem de danske indsatser blevyderligere styrket. OverFreds- og Stabiliseringsfonden(FSF’en) igangsattes flerårige regionale programmer i hen-holdsvis Østafrika/Afrikas Horn og Afghanistan/Pakistan-regionen. Desuden støttede FSF’en hurtige og fleksiblebidrag til stabiliseringsindsatser i Niger, Libyen og Syrien.Fondens særlige sammensætning muliggjorde nødvendige,risikovillige indsatser, såsom støtte til den Afrikanske Uni-ons fredsskabende mission i Somalia, AMISOM. Fondenstøttede også innovative stabiliseringspartnerskaber ogpilotprojekter, bl.a. en ny offentlig/privat antipirateritrust-fond i samarbejde med Rederiforeningen. I flere tilfældehar indsatserne vist sig at være katalyserende for andredanske eller internationale indsatser, inkl. fredsfremmendedialogprocesser mellem Indien og Pakistan og mellemIndien, Pakistan og Afghanistan; det internationale antipira-terisamarbejde; samt et East African Standby Force bidragtil AMISOM. Endelig har FSF’en støttet en række andreinternationale initiativer som FN fredsbevarelse, at fremmemenneskerettigheder i terrorbekæmpelsen samt Det inter-nationale Atomenergiagenturs sikring af installationer iNordafrika og Mellemøsten. Samtidig har stabiliserings-samarbejdet fokuseret på at styrke EU’s og FN’s indsatser iskrøbelige lande og krisesituationer. En række af indsatser-ne gennemføres i tæt nordisk samarbejde.Med omlægningen afFreds- og Stabiliseringsberedska-beti 2011 er skabt en mere fokuseret udsendelse af danskecivile kapaciteter, herunder til EU's fælles udenrigs- ogsikkerhedspolitiske missioner (CSDP-missioner) på AfrikasHorn, i Sahel, i Afghanistan og i Sydsudan.Udviklingsministeren blev i foråret medformand for ”Deninternational dialog om fredsopbygning og statsop-bygning”.Bl.a. var der fokus på samarbejdet i Afghanistanog Sydsudan.I starten af året indledtes forhandlingerne om planen forDanmarks samlede engagement iAfghanistani 2013-2014. Planen blev vedtaget med et bredt flertal i Folketin-get i januar 2013. Danmark lancerede det danske 3C-initativ ”Coalition of Committed Contributers” og spilledeen central rolle i arbejdet med at sikre langsigtet internatio-nal finansiering af de afghanske sikkerhedsstyrker (ANSF)under NATO-topmødet i Chicago. I alt lykkedes det atopnå tilsagn for over 1 mia. dollars. Danmark gav tilsagnom at gøre Afghanistan til den største modtager af danskudviklingsbistand på den efterfølgende Tokyo-konferenceom Afghanistan.

I erkendelse af at en langsigtet stabilisering i Afghanistankræver en regional tilgang, lancerede regeringen et regionaltprogram for fred og stabilitet iAfghanistan-Pakistan-regionen. Programmet supplerer den danske indsats i lan-dene.GennemDet Arabiske Initiativunderstøtter Danmarkreform- og demokratiudvikling i en række lande i Mellem-østen og Nordafrika. Danmark har spillet en aktiv rolle forsikre etstabilt og demokratisk Libyenmed anvendelse afstort set alle instrumenter til rådighed.I forhold tilSyrienhar Danmark konsekvent arbejdet forfremme af en fredelig løsning og for at Sikkerhedsrådetpåtager sig sit ansvar ift. konflikten. Danmark bidrog med10 observatører til FN’s observationsstyrke i Syrien i for-året. Samtidig har Danmark støttet op om den syriske op-positions bestræbelser på at udgøre et politisk alternativ tilAssad-regimet.Regeringens politik fornedrustning ikke-spredning ogvåbenkontrolgav konkrete resultater: 1) Arbejdet medvedtagelse af en universel og juridisk bindende internationalvåbenhandelstraktat (ATT). 2) Initiativ til et frivilligt ad-færdskodeks for transport af våben. 3)Arbejde for universeludbredelse af klyngevåben- og landminekonventionerne. 4)Fremrykning af destruktionen af det danske lager af klyn-geammunition. 5) Rydning af minefeltet på Skallingen. 6)Vedtagelse af dansk forslag om øget kontrol med spraytør-ringsanlæg i Australien Gruppen, et bidrag til imødegåelseaf biologiske masseødelæggelsesvåben. 7) Stillet et ekspert-hold til rådighed for FN’s Generalsekretærs Mekanisme tilundersøgelse for mulig anvendelse af biologiske våben. 8)Deltagelse i 2. Nuclear Security Summit i Seoul. Danmarkdonerede 8 mio. kr. til IAEA Nuclear Security Fund.

Klimaforandringer og energipolitikDen samlede målopfyldelse for strategisk mål 6 er opgjorttil A (fuld målopfyldelse), hvilket er opgjort på baggrund af39 enheder.Som formand for EU støttede Danmark aktivt FN’s Kon-ference om Bæredygtig Udvikling (Rio+20), som blevafholdt i Rio de Janeiro den 20. – 22. juni 2012. Konferen-cen adresserede to fundamentalt afgørende forudsætningerfor at imødekomme de globale udfordringer; behovet for 1)en økonomisk udvikling, der ikke undergraver fremtidigegenerationers muligheder for at realisere deres behov, og 2)for en grøn økonomi og en reform af de institutionellerammer for bæredygtig udvikling og naturressourceforvalt-ning på internationalt plan.Sammenhængen mellem fattigdom og miljø-, energi- ogklimaindsatser er de seneste år blevet yderligere tydeliggjort.Dette var også et fokus for Rio+20, hvor der blev opnåetenighed om at iværksætte en proces frem mod udviklingenafglobale bæredygtighedsmål (SDGer).Rio-erklæringen

understreger vigtigheden af, at bæredygtighedsmålene skalreflektere de tre dimensioner af bæredygtig udvikling (so-ciale, økonomiske og miljømæssige forhold) på en balance-ret måde, og som en integreret del af post 2015-processen.Der blev truffet beslutning om at nedsætte en ekspertgrup-pe, der skal udarbejde et forslag til en bæredygtig udvik-lingsfinansieringsstrategi, og en mellemstatslig arbejdsgrup-pe, der skal udarbejde forslag til bæredygtighedsmål, somskal udgøre en integreret del af post 2015 udviklingsdags-ordenen.På det institutionelle område blev der i 2012 igangsat enproces med henblik på oprettelse af et ”High Level PoliticalForum for Sustainable Development”, som skal afløse FN-kommissionen for bæredygtig udvikling (CSD). Rio+20medførte også en styrkelse af FN’s nuværende miljøpro-gram (UNEP), herunder beslutningen om, at UNEP skalhave universelt medlemskab, hvilket indebærer at UNEP’sarbejde med miljø fremover ikke kun vil være et spørgsmålfor nogle lande, men et anliggende for alle. Hertil blevopnået enighed om, at UNEP’s finansielle base skal styrkes,hvilket vil give mere kraft til FN’s bistand til udviklingslan-dene på miljøområdet. Rio+20 teksten indeholder endvide-re beslutninger på en række områder, vand, oceaner, energi,som efterfølgende vil kunne konkretiseres yderligere. Des-uden opfattes det fra dansk side positivt, at teksten er me-get stærk på ligestilling og oprindelige folks rettigheder. Iforhold til partnerskaber med den private sektor og denprivate sektors rolle i implementering af erklæringen erteksten også klar og positiv.Danmark har bl.a. fulgt op på Rio+20 konferencen ved atafsætte særlige midler. I 2012 var der tale om midler tilstøtte for FN’s generalsekretærs initiativ om BæredygtigEnergi for Alle (SE4ALL - Sustainable Energy for All)samt til Verdensbankens arbejde med værdifastsættelse afnaturressourcer (WAVES – Wealth Accounting and Valua-tion of Ecosystem Services).SE4All initiativet opstiller tre målsætninger, som alle skalnås inden 2030, og som søger at kombinere udviklings- ogklimadagsordenen: 1) adgang til moderne elforsyning foralle; 2) en fordobling af energieffektiviteten på globalt plan;og 3) en fordobling af andelen af vedvarende energi i detglobale energimiks. SE4ALL-initiativet har skabt et mar-kant politisk momentum i forhold til energiområdet, her-under særligt i forhold til målet om at skabe adgang tilbæredygtig energi for alle.Midlerne fraKlimapuljen2012 har støttet udviklingslan-denes arbejde med klimatilpasning i de særligt sårbare landesamt med at nedbringe udledningen af drivhusgasser gen-nem omstilling fra fossilbaserede til bæredygtige, vedvaren-de energiformer, skovbevarelse og overførsel af teknologi.Der er ydet støtte til en række multilaterale, regionale ogbilaterale aktiviteter. Eksempelvis omfatter den multilatera-le indsats støtte til et tilpasningsprogram under udviklings-bankernes Klima Investeringsfonde (CIF). Regionalt støttesorganisation Agryhmet til udbygning af metrologiske prog-

noser i Vestafrika. Bilateralt støttes programmer i Kenyamed fokus på udbredelse af vedvarende energi og energibe-sparende teknologier til mindre virksomheder og hushold-ninger i landområder, samt understøttelse af lokalsamfundsmodstandskraft og forvaltning af naturressourcer i lyset afmiljøændringer som resultat af klimaforandringer; og iIndonesien understøttes regeringens to klimahandlingspla-ner for henholdsvis udledningsreduktion og klimatilpas-ning. I 2012 er der også ydet støtte til to konkrete sektor-indsatser i Vietnam og Sydafrika inden for energieffektivi-sering og integration af vedvarende energi.I overensstemmelse med regeringsgrundlaget og med ind-skud fra bl.a. Klimapuljen er der i 2012 oprettet en danskklimainvesteringsfond (KIF),som administreres af Inve-steringsfonden for Udviklingslande (IFU). KIF skal viainvesteringer og rådgivning udbrede anvendelsen af danskteknologi på klimaområdet og fremme danske klimainve-steringer i udviklingslandene. KIF skal bygge på erfaringerfra andre lignende fonde og initiativer, og samarbejde meddisse og andre relevante aktører.I inddragelsen af dansk erhvervsliv i udviklingssamarbejdetviaDanida Businessvar der i 2012 fokus på overførsel afbæredygtige løsninger, ansvarlig virksomhedsdrift og enmere strategisk anvendelse af danske styrkepositioner.I 2012 udbyggede Udenrigsministeriet arbejdet med Dan-marks grønne profil gennem afholdelse af det andet møde iGlobal Green Growth Forum (3GF)for ca. 200 interna-tionale højniveaudeltagere fra regeringer, privatsektor oginternationale organisationer. 3GF søger at omsætte klima-og miljøudfordringer til vækst og beskæftigelse gennem etsærligt fokus på etableringen af offentlig-private partner-skaber. Forummet bidragede til at skabe nye strategiskerelationer med vækstøkonomier, herunder til nye formerfor bilaterale og trilaterale samarbejdsformer.

Norden og ArktisDen samlede målopfyldelse for strategisk mål 7 er opgjorttil A (fuld målopfyldelse), hvilket er opgjort på baggrund af13 enheder.Der har i 2012 været arbejdet på en konsolidering ogstrømlining afNordisk Ministerråds aktiviteter,herun-der en reduktion af Ministerrådets budget på 10 pct. fra2014 til 2016. På den baggrund blev de nordiske lande ioktober 2012 enige om besparelser på 5 pct. i 2014 samtbesparelser på op til yderligere 5 pct. i 2015-16. Reduktio-nen på det nordiske budget for 2014 pålægges primært denordiske samarbejdsministre og i nogen udstrækning kul-turområdet. De nordiske samarbejdsministre skal i foråret2013 udmønte budgettet på egne budgetrammer; sekreta-riatet, fællesaktiviteter, nabopolitikområdet og priorite-ringsbudgettet. Det svenske formandskab for NordiskMinisterråd har på den baggrund taget initiativ til en visi-onsdrøftelse om Nordisk Ministerråds fremtidige aktivite-

ter, herunder om evt. igangsættelse af arbejde med at for-bedre det nordiske samarbejde. Der er i 2012 endviderefulgt op og leveret på anbefalingerne i Stoltenberg-rapporten, herunder bl.a. vedrørende anbefalingerne omøget nordisk ambassadesamarbejde. Mulighederne foroprettelse af fællesnordiske ambassadebygninger er under-søgt og der er nu mere end 25 fællesposter - senest enfælles ambassadebygning i Burma med Norge og den sven-ske bistandsorganisation SIDA.Rigsfællesskabet og udviklingen i Nordatlantenfyldte i2012 stadig mere i Udenrigsministeriets opgavevaretagelse.Der var i løbet af 2012 et godt samspil med Grønlandsselvstyre og det færøske landsstyre ifm. varetagelsen af deto rigsdeles udenrigsinteresser, herunder bl.a. under EU-formandskabet vedrørende Grønlands forhold til EU ogordningen for oversøiske lande og territorier (OLT-ordningen). Samarbejdet med Grønland har i 2012 væretpræget af særlige udfordringer på to områder. For det før-ste er den internationale interesse for Grønlands råstoffersteget markant i det forløbne år, hvilket har skærpet beho-vet for koordination mellem regeringen og den grønlandskeregering, Naalakkersuisut, herunder grønlandsk inddragelseaf Danmark i spørgsmål, hvor der kan være forsvars- ogsikkerhedspolitiske aspekter. Der blev derfor i 2012 indledtforhandlinger om en aftale, som fastlægger rammer forsamarbejde og gensidig informationsudveksling på detudenrigspolitiske område. Aftalen forventes færdigforhand-let i 2013. For det andet har der i løbet af 2012 været van-skelige drøftelser mellem Grønland og Danmark vedrøren-de fastsættelse af hvalfangstkvoter indenfor den Internatio-nale Hvalfangstkommission (IWC), som endnu ikke ertilendebragt.Som fastsat iKongerigets arktiske strategi for 2011-2020er Udenrigsministeriet ansvarlig for at koordinere imple-mentering af målsætningerne i strategien. Den primæremålsætning for 2012 har været at iværksætte prioriteterne istrategien, herunder at øge koordinationen og informati-onsudvekslingen mellem de tre rigsdele. Til det formål blevder i 2012 nedsat en styregruppe med deltagelse fra derelevante ressortmyndigheder fra alle tre rigsdele, som hartil formål at sikre løbende opfølgning på de enkelte mål-sætninger i strategien. Der blev tillige nedsat en eksekutiv-gruppe med deltagelse fra Udenrigsministeriet, Naalak-kersuisut og Færøernes Landsstyre samt Statsministeriet,som har til formål at sikre en strategisk prioritering af deforskellige indsatsområder og målsætninger i den arktiskestrategi. Udenrigsministeriet udpegede i 2012 endvidere enarktisk ambassadør, som bl.a. er ansvarlig for koordinatio-nen af arbejdet med Kongerigets arktiske strategi såvel somKongerigets arbejde i Arktisk Råd.Strategien blev i 2012 operationaliseret i en handlingsplanmed angivelse af, hvilke myndigheder der er ansvarlige foropfyldelse af de enkelte målsætninger. Implementeringen afde enkelte mål i strategien er endnu i den indledende fase.

Borgerservice og central tværgående funktionerDen samlede målopfyldelse for strategisk mål 8 er opgjorttil A (fuld målopfyldelse), hvilket er opgjort på baggrund af66 enheder.Ministeriet har ydet en særlig aktivkommunikationsind-satsi 2012. EU-formandskabet stillede øgede krav tilkommunikationsindsatsen og åbnede muligheder for atudnytte det øgede fokus på Danmark. Der blev oprettet enformandskabshjemmeside og både under og efter formand-skabet gennemførtes en række journalistbesøg i Danmark. Ialt var ministeriet i 2012 involveret i ca. 170 internationalejournalistbesøg i Danmark.Et af markedsføringsflagskibene var udgivelsen af Monoclesærtillægget om Danmark. Samtidig videreførte de danskerepræsentationerpublic diplomacyog kultur indsatsenmed en række aktiviteter. Tematisk var bl.a. det grønneDanmark i fokus. Samlet set var indsatserne med til atudbrede kendskabet til Danmark og til danske styrkepositi-oner samt til at styrke netværk til gavn for dansk eksport-og det udenlandske investeringsniveau i Danmark. I arbej-det har der været lagt vægt på tværministerielt samarbejdeog inddragelse af væsentlige danske aktører.I 2012 ydede Udenrigsministeriet bistand til mere end 4.000nødstedte danskere i udlandet.I samarbejde med am-bassaderne og det døgnbemandede Globale Vagtcenterløstes bl.a. svære konsulære sager vedrørende barnebortfø-relser, fængslinger, tvangsægteskaber samt piratsager. Dedanske repræsentationer modtog ca. 107.000 visumansøg-ninger og ca. 27.000 ansøgninger om opholds- og arbejds-tilladelser. Dertil kommer de mange sager, som løses af detstore netværk af danske honorære konsulater og ministeri-ets Legaliseringskontor.I første halvår af 2012 indledte Udenrigsministeriet imple-mentering af biometri i pas og opholdssager på ca. 100repræsentationer. Et nyt og mere intensivt undervisnings-koncept for håndtering af visumadministrationen blevintroduceret med regelmæssige undervisningsforløb afrepræsentationernes medarbejdere. I opfølgning af rege-ringsgrundlaget arbejdede Udenrigsministeriet aktivt i entværministeriel visumarbejdsgruppe, hvis formål er at sikretidsvarende danske visumregler, der kan bidrage til at styrkedanske virksomheders og turisterhvervenes konkurrence-evne og understøtte bestræbelserne på at fastholde ogtiltrække udenlandske investeringer og internationale orga-nisationers tilstedeværelse i Danmark.Udenrigsministeriet har implementeret en nyHR-strategii2012 med særligt fokus på at sikre motivation og arbejds-glæde efter to større afskedigelsesrunder. Der er i 2012arbejdet målrettet på at tilpasse arbejdsopgaverne og ambi-tionsniveauet til det lavere ressourceniveau, på at forbedreden interne kommunikation og på at styrke varetagelsen afledelsesopgaverne. Derudover er der iværksat et arbejde,der skal føre til en tydeliggørelse af medarbejdernes karrie-

remuligheder via udvikling af klare, formaliserede og flek-sible karriereveje. Påkompetenceudviklingsområdetharder i 2012 være fokus på at omlægge tilgangen til kompe-tenceudvikling i Udenrigsministeriet for derved i højeregrad at understøtte organisationsudviklingen, der bl.a. harmedført et øget antal lokalt ansatte. Målet har således væretat gøre tilgangen til kompetenceudvikling mere fleksibel,målrettet og omkostningseffektiv..Det er hensigten at de ovennævnteHR-udviklingsprojektervidereføres i 2013, hvor der også vilblive foretaget en gennemgang og revision af Udenrigsmi-nisteriets lønpolitik med henblik på at sikre, at den under-støtter ønskerne om klare og attraktive karriereveje, bedreudviklingsmuligheder og fleksibilitet.Udenrigsministeriet har udarbejdet eneffektiviserings-handlingsplan for 2012 og 2013,som skal sikre en løben-de tilpasning af ministeriets aktivitetsniveau til de faldendebevillinger i 2012 og årene fremover. Der indgår i effektivi-seringshandlingsplanen en række initiativer, herunder om-prioriteringer i repræsentationerne i udlandet og en tilpas-ning i 2012 af Udenrigsministeriets opgaver og medarbej-derstab som følge af de ændrede økonomiskerammevilkårfor Udenrigsministeriet og staten i øvrigt efter finanskrisen.Udenrigsministeriet har fra 2012 implementeret ennybudgetstyringsmodel,der bl.a. omfatter månedlige fore-læggelser af budget- og regnskabsopfølgninger for Direkti-onen. Implementeringen skal ses i sammenhæng med Fi-nansministeriets projekt om ”God økonomistyring” og detudstedte cirkulære herom. Budgetstyringen i Udenrigsmini-steriet har i 2012 fungeret efter hensigten, og en afgørendemålsætning om sorte tal på bundlinjen er efterlevet.Udenrigsministeriet har i 2012 planlagt overgangen tilnyeøkonomisystemer og standardiserede arbejdsgangepåøkonomiområdet primo 2013, det såkaldte ”firkløverpro-jekt”. Med projektet er der implementeret en ny styrings-model, der skal skabe grundlag for en mere effektiv oggennemsigtig økonomiforvaltning i hele Udenrigsministeri-ets koncern på en ny og mere moderne IT platform.Fra 2012 er der i Udenrigsministeriet etableret en IT-bestyrelse med henblik på eneffektiv styring af IT ogdigitaliseringi hele ministeriet. Alle nye IT-projekter skalsåledes forelægges til godkendelse, ligesom de igangværen-de aktiviteter skal aflægge regelmæssig statusrapport.IT-bestyrelsen består af direktionen, IT-chefen (formand)og økonomichefen. IT-bestyrelsen skal sikre at 1) der ska-bes sammenhæng mellem forretning og IT, 2) der skabesoverblik og effektiv styring af digitaliseringsprojekterne, 3)IT og digitalisering giver serviceforbedringer, øget kvalitetog økonomiske gevinster.Det er i 2012 besluttet, atUdenrigsministeriets mål- ogresultatstyringsmodelgradvist skal erstattes af et nytkoncept kaldet strategisk prioritets- og ressourcestyring(SPR). Formuleringen af Udenrigsministeriets faglige målvil fortsat tage udgangspunkt i en overordnet prioritetsplan,

4. REGNSKABBogføringskredsen vedrørende driftsregnskabet består af §06.11.01. Udenrigstjenesten, § 06.11.02. Regeringens fæl-lesudgifter vedrørende Danmarks EU formandskab, samt §06.11.05. Indtægter fra Borgerserviceydelser.4.1 Anvendt regnskabspraksisMinisteriet følger overordnet set de generellestatslige regler for omkostningsbaseret regnskabog omkostningsbaserede bevillinger med følgendebemærkninger: I medfør af aftale med Finansmi-nisteriet er værdien af omsættelige og delvist om-sættelige ejendomme fastlagt baggrund af en mar-kedsvurdering gennemført i 2005, mens ikke-omsættelige ejendomme er fastlagt på baggrund afanskaffelsesværdien. Der foretages ikke løbendeværdiregulering i forhold til markedsudviklingenaf de omsættelige og delvist omsættelige ejen-domme. Alle ejendomme er opdelt på en værdifor henholdsvis grund, bygninger og installationer.Værdien af installationer sættes til 10 pct. af byg-ningsværdien.Aktiver under tilskudsområdet indgår ikke i detomkostningsbaserede regnskab.Afskrivning af it-udstyr følger som udgangspunktde af Moderniseringsstyrelsen fastsatte retnings-linjer (3 års afskrivninger). Indtil udgangen af2012 blev levetiden for større IT udstyr (fx serve-re) i udetjenesten fastsat til 5 år, men denne prak-sis ophører fra og med 2013 i forbindelse medimplementeringen af firkløversystemerne.Indtil 2011 blev alle anlægsanskaffelser aktiveret ihenhold til en bagatelgrænse på kr. 3.000. I 2012blev bagatelgrænsen forhøjet til 50.000 kr. ogsamtlige bunkede anlægsaktiver afskrevet via drif-ten. Denne ændring af regnskabsprincippet med-førte en driftsudgift på ca. 35 mio. kr. i 2013.Udenrigsministeriet har i 2005 indgået aftale medFinansministeriet og Moderniseringsstyrelsen omfortsat at benytte fælles bank- og kassebeholdnin-ger i udetjenesten. Finansiering af udetjenesten,opgørelse af bankbeholdninger mv. samt forde-ling af renter på henholdsvis drifts- og tilskuds-området er foretaget efter en fordelingsnøgle.Denne praksis ophører fra og med 2013 i forbin-delse med firkløverimplementeringen. Herefter vilbank- og kassebevægelser blive opdelt på hen-holdsvis drift og tilskudsposteringer med hver sinlikviditetskonto.Udenrigsministeriet har i 2012 foretaget justerin-ger, herunder primokorrektioner, af egenkapitalen

Tabel 6. Udenrigsministeriets resultatopgørelse 2011 – 2013 (mio. kr.)Resultat pr. 31.12.2012Ordinære driftsindtægterIndtægtsført bevillingBevillingAnvendt af tidligere års reserverede bevillingerReserveret af indeværende års bevillingerIndtægtsført bevilling totalSalg af varer og tjenesteydelserGebyrerOrdinære driftsindtægter totalOrdinære driftsomkostningerForbrugsomkostningerHuslejeAndre forbrugsomkostningerForbrugsomkostninger totalPersonaleomkostningerLønningerPensionLønrefusionAndre personaleomkostningerPersonaleomkostninger total **Af- og nedskrivningerAndre ordinære driftsomkostningerOrdinære driftsomkostninger totalResultat af ordinær drift totalAndre driftsposterAndre driftsindtægterAndre driftsomkostningerAndre driftsposter totalResultat før finansielle poster totalFinansielle posterFinansielle indtægterFinansielle omkostningerFinansielle poster totalResultat før ekstraordinære poster totalEkstraordinære posterEkstraordinære omkostningerEkstraordinære indtægterEkstraordinære poster total3,0-2,40,63,4-1,42,13,4-1,42,10,00,00,0-1,9104,5102,5-45,5-0,7111,0110,4-187,1-0,7111,0110,4-65,40,099,199,10,0-93,025,6-67,5-148,0-103,715,6-88,1-297,4-103,715,6-88,1-175,7-80,015,0-65,0-99,1690,9105,3-109,96,2692,6118,8912,51.987,6-80,6665,2101,4-118,28,2656,6312,7976,62.200,5-209,3665,2101,4-118,28,2656,6312,7878,02.099,8-87,6609,8116,2-101,66,6631,0104,0900,51.888,5-34,1260,23,5263,7250,93,8254,7249,43,2252,6250,03,0253,0-1.921,9-36,277,7-1.880,4-120,8-66,9-2.068,2-2.144,2-77,713,3-2.208,6-112,4-88,8-2.409,8-1.985,2-14,113,1-1.986,2-112,4-88,8-2.187,4-1.756,4-13,113,1-1.756,4-111,2-55,0-1.922,6Regnskab 2011Regnskab 2012inkl. EURegnskab 2012ekskl. EU*Budget 2013

Tabel 8. Udenrigsministeriets balance 2011 – 2012 (mio.kr.)Balance per 31.12.2012AktiverAnlægsaktiverImmaterielle anlægsaktiverFærdiggjorte udviklingsprojekterErhvervede koncessioner, patenter,licenser mv.Udviklingsprojekter under opførelseImmaterielle anlægsaktiver totalMaterielle anlægsaktiverGrunde, arealer og bygningerTransportmaterielProduktionsanlæg og maskinerInventar og it-udstyrIgangværende arbejder for egenregningMaterielle anlægsaktiver totalFinansielle anlægsaktiverStatsforskrivningØvrige finansielle anlægsaktiverFinansielle anlægsaktiver totalAnlægsaktiver total *OmsætningsaktiverTilgodehavenderVærdipapirerLikvide beholdningerFF5 Uforrentet kontoFF7 FinansieringskontoAndre likviderLikvide beholdninger totalOmsætningsaktiver total283,4519,3109,9912,581.101,9150,7-421,8599,6328,58672,02.543,0189,3-343,4-32,8-0,032,802.136,732,8-0,032,801.871,01.793,316,111,1124,730,91.976,11.580,119,79,874,433,71.717,734,72,990,3127,8195,32,722,5120,5320112012Balance per 31.12.2012PassiverEgenkapitalReguleret egenkapitalOverført overskudEgenkapital totalHensatte forpligtelserLangfristede gældsforpligtelserPrioritetsgæld og anden langfristetgæld*FF4 Langfristet gæld**Langfristede gældsforpligtelsertotalKortfristede gældsforpligtelserLeverandører af vare og tjeneste-ydelserAnden kortfristet gæld ****Skyldige feriepenge *****Reserveret bevillingPeriodeafgrænsningsposter, forplig-telserKortfristede gældsforpligtelsertotalGæld total-32,8-101,8-134,6-90,1-32,8-349,7-316,9-87,820112012

4.4. EgenkapitalforklaringUdenrigsministeriets egenkapital er opgjort nedenfor i tabel9. Som følge af årets mindreforbrug er egenkapitalen stegetfra 134,3 til 316,9 mio. kr., især pga. et mindreforbrugvedrørende EU formandskabet på 121,7 mio. kr., sombortfalder..Tabel 9. Udenrigsministeriets egenkapitalforklaring2012 (mio. kr.)2012Startkapital primo+ ændring startkapitalStartkapital ultimoOpskrivninger primo+ændring i opskrivningerOpskrivningerReserveret egenkapital primo+ ændring i reserveret egenkapitalReserveret egenkapital ultimoOverført overskud primo+ Primoregulering/ flyt ml. bogf.kredse+ Regulering af det overførte overskud+ Overført fra årets resultat- Bortfald af årets resultat- Udbytte til statenOverført overskud ultimo åretEgenkapital ultimo R-året (før bortfald)-32,80,0-32,80,00,00,00,00,00,0-120,01,61,1-185,0-121,70,0-195,2-316,9

Hensatte forpligtelser (Balancen)Der hensættes årligt en forpligtelse vedrørende Udenrigs-ministeriets mere end 500 lejemål i udetjenesten. Der skeren del lejemålsændringer i løbet af et kalenderår som følgeaf forskellige boligbehov under ”ny boligpolitik”. Beløbetudgjorde pr. 31.12.2012 55,4 mio. kr. I 2012 er saldoenblevet reguleret med en merudgift på ca. 4,3 mio. kr.Prioritetsgæld (Balancen)Der er optaget prioritetsgæld vedrørende ambassaden iBerlin, som forfalder i 2014.Ny viden efter balancedatoenI 2011 blev der konstateret en afvigelse mellem Udenrigs-ministeriets regnskab i Statens KoncernSystem (SKS) ogUdenrigsministeriets Navision Stat regnskab (NS), som errettet i forbindelse med aflæggelse af regnskabet for år2012.

6.4. Forelagte investeringerTabel 19. Oversigt over igangværende anlægsprojekter (mio. kr.)Igangværende AnlægsprojekterSenest fore-lagtBygge-startForventetafslutningAfholdteudgifter i altAfholdte udgifter,indeværende årGodkendte totaludgifterAmbassadebygning Dhaka*7,0, jf. aktstykke 178, 2005Ambassade- og boliger New136,0 jf. aktstykke 48,Delhi**201420163,00,32008****Jf. erklæring fra nordisk udenrigsministermøde den 31.10.2012 er det besluttet at arbejde mod en nordisk samlokaliseringsløsning i Dhaka. Anlægsprojektunder overvejelse.** Projekteringsstart inkl. EU-udbud = 2010. Byggestart oprindeligt oplyst til 2012, men ændret til 2014. Forventet afslutning = 2016*** Udgiften til erhvervelse af grundrettigheder udgør 136 mio. kr., og er afholdt i 2010.

STRATEGISK MÅL 1:

STRATEGISK MÅL 2:

STRATEGISK MÅL 3:

STRATEGISK MÅL 4:

STRATEGISK MÅL 5:

STRATEGISK MÅL 6:

STRATEGISK MÅL 7:

STRATEGISK MÅL 8: