REFERATaf

Møde i Udviklingspolitisk Råd

den 15. marts 2013Til stede:Professor Georg Sørensen, Århus Universitet (Formand)LO-sekretær Marie-Louise Knuppert, LO (Næstformand)Generalsekretær Vagn Berthelsen, IBISSektionsleder Julie Koch, Red BarnetProgramkoordinator Rolf Hernø, Care DanmarkInstitutleder Helle Samuelsen, Københavns UniversitetDirektør Nanna Hvidt, DIISFormand Bente Sorgenfrey, FTFKonsulent Jens Erik Ohrt, LOUdviklingsminister Christian Friis BachDirektør for Udviklingspolitik Ib PetersenCenterchef Charlotte Slente, Global Udvikling og samarbejdeNathalia Feinberg, Udviklingspolitik og globalt samarbejde (UGS)Mette Thygesen, UGSJakob Haugaard, UGSMette Brink Madsen (referent), UGSLars Bredal, Helene Storm og Kathrine Jensen (ALO), pkt. 1Seemab Sheikh og Gry Nielsen (UGS) pkt. 2Charlotte Henriksen (PDK) pkt. 3Michael Lund Jeppesen, Jakob Rogild Jakobsen og Danny Annan,pkt. 4Repræsentationerne:Morten Jespersen og María Petrea (Amb. Kathmandu), pkt. 1

Der afholdtes møde i Udviklingspolitisk Råd den 15. marts 2013. Fra mødet kan følgendefremhæves:

Dagsordenspunkt 1. - Landepolitikpapir for Nepal

(Amb. Kathmandu)

Udviklingspolitisk Råd udtrykte generel tilfredshed med landepolitikpapiret og de strategiskelinjer og balancen i programmet. Rådet understregede vigtigheden af, fortsat at have fokus påcivilsamfundets rolle i udviklings- og fredsprocessen.Udviklingspolitisk Råd fandt, at landepolitikpapiret sikrede en god forståelse af de fortsatteudfordringer og muligheder i Nepal, samt synergieffekten i at kombinere indsatser på grønvækst med brug af erhvervsinstrumenter. Det Udviklingspolitiske Råd fremhævede desudenvigtigheden af at forstå de strategiske overvejelser i papiret på baggrund af den kompliceredepolitiske situation i landet. Der bør sikres fortsat fokus på marginaliserede grupper, såsomoprindelige folk. Samtidigt blev betydningen af arbejdsmarkedets parter for social dialog ogbeskæftigelse fremhævet.Udviklingsministeren fandt, at man i tråd med den rettighedsbaserede tilgang med fordel kunnesikre en tydeligere kobling mellem anbefalinger fra Universal Periodic Review og den danskeudviklingsindsats.

Dagsordenspunkt 2 – Strategisk ramme for EU-samarbejdet på udviklingsområdet

(UGS – kontoret for Udviklingspolitik og Globalt Samarbejde)

Udviklingsministeren fremhævede indledningsvist et centralt ønske om at føre et merefokuseret samarbejde med og arbejde gennem EU på udviklingsområdet, og præsenterede detre hovedprioritetsområder i det første udkast til strategien: arbejdet med denrettighedsbaserede tilgang til udvikling, grøn vækst samt skrøbelige stater. Udviklingsministerenunderstregede, at Danmark i sin tilgang måtte være realistisk omkring EU’s komparative styrkerog svagheder og fokusere skarpere på, hvor et styrket EU-samarbejde ville skabe merværdi forDanmark. I den forbindelse fremhævede udviklingsministeren fælles programmering,budgetstøtte samt den fremtidige handlingsplan for politiksammenhæng for udvikling somcentrale områder, hvor Danmark ville fokusere sin indsats fremadrettet. Det blev desudenkonstateret, at Danmark som led i strategiarbejdet også ville vurdere, hvor eksisterenderessourcer anvendes bedst og gennem hvilke kanaler, der kunne opnås mest indflydelse. På denbaggrund ville man opprioritere indsatsen og dialogen på landeniveau, mens deltagelse iforvaltningskomitéerne ville blive nedprioriteret.Udviklingspolitisk Råd udtrykte stor opbakning til et stærkere EU-samarbejde påudviklingsområdet, samt valget af de tre prioritetsområder. Udviklingspolitisk Råd udtryktebekymring for, at nationale interesser hæmmer den fælles indsats, og udtrykte interesse i denfælles udenrigstjenestes rolle og fremtid. Udviklingspolitisk Råd fandt, at den danske politik børfokusere på EU's komparative fordele. Samtidig understregedes vigtigheden af, at Danmark gik

forrest i forsøget på at øge samarbejdet mellem medlemslandene i EU på udviklingsområdet.Rådet opfordrede mere specifikt til, at der i det videre arbejde med strategien blev fokuseret påat styrke inddragelsen af civilsamfundet og sociale parter, og at disse desuden var centraleaktører, når marginaliserede befolkningsgrupper skulle nås og derfor væsentlige i arbejdet modulighed; at understrege vigtigheden af, at EU løfter de ressourcekrævende opgaver inden forgrøn vækst og i højere grad inddrager privatsektoren heri; at fortsætte arbejdet medpolitiksammenhæng for udvikling, herunder at være opmærksom på spændinger i forhold tilden bredere sammentænkning af EU’s eksterne politikker; samt at præcisere udfordringerneved at arbejde med og gennem EU, således at den danske indsats kan tilpasses de politiskerealiteter, der altid vil være præget af medlemsstaters egeninteresser og dermed være afgørendefor, hvad der kan opnås enighed om.Udviklingsministeren takkede for Rådets bemærkninger, som vil blive søgt indarbejdet elleryderligere styrket i det videre arbejde med strategioplægget.

Dagsordenspunkt 3 - Strategisk ramme for Danidas kommunikation

(PDK – Kontoret for Public Diplomacy og Kommunikation)

Udviklingspolitisk Råd udtrykte stor ros til den strategiske ramme for Danidas kommunikationog fandt, at det var fokuseret og udgjorde et godt fundament for kommunikationen. Rådetdrøftede, hvorvidt budskaberne i kommunikationsstrategien burde lægge mere vægt pådenmoralske forpligtelsetil at give udviklingsbistand, når opinionsundersøgelser viste, at det moralskeaspekt fortsat udgjorde en væsentlig faktor i danskernes opbakning til udviklingsbistanden.Ligeledes fremførtes det, at budskabet om bekæmpelse af fattigdom burde knyttes sammenmed bekæmpelse af ulighed, idet generel vækst og fremgang i udviklingslandene mange stederdækkede over øget ulighed internt i landene og landene imellem. Yderligere blev det i dennesammenhæng fremhævet, at kommunikationen også burde omfatte kompleksiteten iudviklingssamarbejdet, og at udviklingsbistanden blot er en (mindre) faktor blandt mange, derpåvirker udviklingen i et land. Derudover anerkendtes det, at kommunikationsstrategienomfattede budskabet omegennytte.Endvidere fremhævede Rådet, at strategien med fordel kunnelægge op til øget anvendelse af de sociale medier, og at Danidas kommunikation kunne være”mere vovet”.Udviklingsministeren takkede for Rådets bemærkninger og fremførte, at spørgsmålet om detmoralske argument var et konstant dilemma i kommunikationen, men fremhævede, at detmoralske argument kunne virke skævt og gammeldags, når vi ønskede at kommunikereresultater og fremskridt, og at bistanden også gavner Danmark. Udviklingsministeren fandt, atdet var oplagt at sammenkæde rettigheder og vækst i kommunikationen, og at disse to sporogså indeholdt ulighedsdimensionen. Udviklingsministeren var enig i, at kommunikationen istørre udstrækning kunne inddrage brugen af sociale medier.

Dagsordenspunkt 4 - Strategisk ramme for Det Arabiske Initiativ 2013-2016

(MENA – Kontoret for Mellemøsten og Nordafrika)

Udviklingsministeren fremhævede indledningsvist, at der med den nye strategiske ramme vartale om, at man nu havde lavet en flerårig ramme for Det Arabiske Initiativ (DAI). Der var ikkesom sådan tale om en ny-orientering af indsatsen, men om en fortsættelse af den linje, derallerede var lagt.Udviklingspolitisk Råd udtrykte stor ros til udkastet til den strategiske ramme for DAI forperioden 2013-2016 og fandt, at der var tale om et godt grundlag for det videre arbejde. Der vartale om en indsats med mange indbyggede dilemmaer. DAI skulle gerne inddrage en bred vifteaf samfundsgrupper i ligeværdige partnerskaber; indsatsen skulle være mere effektiv ogfokuseret; og der skulle indføres nye partnerskabsindsatser, der var robuste og samtidigfleksible. Det var vigtigt, at Udenrigsministeriet var klar over dilemmaerne i den videreudmøntning af indsatserne.Der var opbakning til at fremme relationerne til EU og for at bruge DAI til at præge EU'snaboskabspolitik. Den konkrete udmøntning var kun kortfattet beskrevet i den strategiskeramme, og der var behov for at arbejde videre med instrumenterne.Udviklingspolitisk Råd udtrykte generel opbakning til, at DAI også skulle adressere vækst ogjobskabelse. Med de få midler, der var til rådighed, var det vigtigt at prioritere indsatserne. Dervar opbakning til at arbejde videre med at udvikle et akademisk samarbejdsprogram. Det var etcentralt område i bestræbelserne på at adressere hovedudfordringen med at etablere etvidenssamfund, som anført i Arab Human Development Report.Der var ligeledes opbakning til ambitionen om, at DAI nåede ud over de snævre eliter i byerne;til landområder og til fattigere befolkningsgrupper. Der var i den forbindelse et behov for atarbejde videre og få en stærkere analyse af, hvordan DAI kunne fremme dette mål. I hvilketomfang partnere under DAI burde søge at samarbejde med f.eks. salafistiske grupper, blevdrøftet. Det fremgik af drøftelsen, at samarbejdet med trosbaserede aktører også fremover villeudgøre et væsentligt dilemma. Udenrigsministeriet blev opfordret til at tage dette dilemmameget alvorligt.Udviklingsministeren fremhævede, at der ville blive arbejdet videre med at udarbejde egentligeindikatorer som led i udmøntningen i konkrete indsatser. Udviklingsministeren bekræftede, atder var stor efterspørgsel på at høre om den danske arbejdsmarkedsmodel. Hvad angikformålet med at skabe vækst og jobs viste et samarbejde med Verdensbanken, at man med fåmidler godt kunne skabe nye jobs. En indsats støttet af DAI viste ifølge Verdensbanken, atman havde skabt 250.000 jobs.