URU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 135: Referat af mødet i Udviklingspolitisk Råd den 15. marts 2013 samt dansk oversættelse af den strategiske ramme for Det Arabiske Initiativ

IndholdsfortegnelseOmslagsside.................................................................................................................................................................. 2Forkortelser ................................................................................................................................................................. 4Forord ............................................................................................................................................................................. 512Indledning........................................................................................................................................................... 61.1 Formålet med DAI............................................................................................................................................................................6Kontekst............................................................................................................................................................... 92.1 Re-politisering og krav om retfærdighed.............................................................................................................................................92.2 Fremme af kvinders deltagelse i samfundet og ligestilling mellem kønnene.................................................................................102.3 Videnssamfund................................................................................................................................................................................ 112.4 Værdighed, vækst og beskæftigelse.................................................................................................................................................12Tidligere faser i DAI.......................................................................................................................................143.1 Historisk udvikling......................................................................................................................................................................... 143.2 DAI erfaringer.................................................................................................................................................................................14Strategisk tilgang............................................................................................................................................174.1 Overordnede principper....................................................................................................................................................................174.2 Fra generelle temaer til konkret samarbejde..................................................................................................................................184.3 Dialog som middel og som mål.......................................................................................................................................................184.3 Geografisk fokus..............................................................................................................................................................................19Strategiske målsætninger og tematiske områder..............................................................................215.1 Strategiske målsætninger.................................................................................................................................................................215.2 Tematiske områder.......................................................................................................................................................................... 21Bilag A: Risikostyring....................................................................................................................................26Bilag B: Indikatorer.......................................................................................................................................28

ForordDet Arabiske Initiativ (DAI) har siden etableringen i 2003 været et centralt element i danskudenrigspolitik i forhold til MENA-regionen. Initiativet varetager vigtige og strategiske danskeinteresser ved at understøtte udviklingen af demokratiske, fremgangsrige og stabile samfund iNordafrika og Mellemøsten.DAI fremmer også gensidig forståelse og bidrager til at modvirke stereotyper. Dette opnåsblandt andet gennem ligeværdige partnerskaber mellem danske og arabiske partnere.Indsatserne har fra starten været udformede, så de fungerer både hurtigt og fleksibelt i forholdtil komplekse reformdynamikker. Denne tilgang har bevist sin relevans under de folkeligerevolter. På grund af sin fleksible og flerdimensionale tilgang har DAI medvirket til atunderstøtte politiske reformdynamikker. Lokale DAI-partnere har været og er fortsat centraleaktører i løbende reformprocesser, som blandt andet fremmer kvinders samfundsdeltagelse,styrker menneskerettighederne og fremmer mediernes frihed.Med henblik på at understøtte demokratiske transitionsprocesser er initiativet for nylig blevetudvidet i både omfang og indhold. Det omfatter nu både direkte demokratistøtte og støtte tiløkonomisk udvikling og jobskabelse - elementer, som er altafgørende for at sikre en vellykketovergang til demokrati i lande som Egypten og Tunesien.Med henblik på både at udnytte de nye muligheder og samtidig at adressere de mange ogkomplekse udfordringer i MENA regionen, vil DAI i de kommende år fastholde sin fleksibleog flerdimensionale tilgang til at fremme reformprocesser med det formål at styrkedemokratiske, fremgangsrige og stabile samfund i Mellemøsten og Nordafrika. Samtidig vil denvigtige dialog mellem en lang række forskellige partnere fra Danmark og MENA-regionenfortsættes.DAI vil fortsætte arbejdet med centrale områder af fælles interesse og med at styrke Danmarksbånd til MENA-regionen på et vigtigt historisk tidspunkt, hvor en række arabiske lande opleverstore forandringer. Dette er en indsats, som både MENA regionen, Danmark og Europaallerede har nydt godt af. Hidtidige erfaringer og partnerskaber giver et solidt fundament for detfortsatte arbejde og de yderligere indsatser, der gøres for at forbedre initiativet i denne nye fase,som dækker perioden frem til udgangen af 2016.

Dette strategiske rammedokument (SRD) udgør den centrale policyramme for samarbejde ogpartnerskaber mellem Danmark og MENA-regionen.SRD skitserer overordnede målsætninger, formål, kontekst, strategisk tilgang, tematiskeindsatsområder og risikostyring i forbindelse med Det Arabiske Initiativ (DAI) for en periodepå tre et halvt år fra juli 2013 til december 2016. SRD kan blive justeret ved et mid-term reviewplanlagt til at finde sted ultimo 2014.SRD er baseret på en analyse af udviklingen i MENA-regionen og på de erfaringer, der er gjortsiden etableringen af DAI i 20031.Dokumentet afspejler også den nye danske udviklingsstrategi‘Retten til et bedre liv’2, herunder den ‘menneskerettighedsbaserede tilgang’. SRD følgerDanidas ”Guidelines for Programme Management”, men tager samtidig højde for, at DAIgennemføres i komplekse, politiserede kontekster.DAI adresserer de nye muligheder for samarbejde, som er opstået efter de folkelige revolter ide arabiske lande. Det er ikke let at opnå resultater, og det kræver en høj risikovillighed.Initiativet er derfor udformet som en højrisikoindsats, der skal fungere i en kontekstkarakteriseret ved stor dynamik og omskiftelighed. Dertil kommer, at det også skal fungere i enregion kendetegnet ved usikkerhed, mange indbyggede modsætningsforhold og i visse tilfældedramatiske politiske forandringsprocesser.I erkendelse af, at det er vanskeligt at forudse og tage højde for alle de udfordringer ogmuligheder, der kan opstå; samt for at opnå en effekt i de kommende år, er DAI udformet påen måde, der giver mulighed for at gribe ind med den rette indsats på det rette tidspunkt indenfor fire tematiske indsatsområder. Denne fleksible tilgang øger sandsynligheden for positiveeffekter på trods af stor omskiftelighed.1.1 Formålet med DAI

Dette strategiske rammedokument er blandt andet baseret på følgende rapporter: 1) Analyser af det Arabiske Initiativ og Anbefalinger tilnæste fase, Udenrigsministeriet, Maj 2006. 2) Review af det Arabiske Initiativ, dansk syntese rapport, Skadkaer Consult, juli 2009. 3) Reportto the Public Accounts Committee on the Danish-Arab Partnership Programme, Rigsrevisionen, Maj 2010. 4) Dialoguing Partnerships – AnAnalysis of the Dialogue-Assumptions of the Danish Partnership for Dialogue and Reform, DIIS Report, November 2010. 5) Dansk-ArabiskePartnerskaber i Mellemøsten og Nordafrika – Resultater af Partnerskab for Dialog og Reform 2009-2010, Udenrigsministeriet, marts 2011. 6)Pre-study – Evaluation of the Partnership for Dialogue and Reform Programme, Udenrigsministeriet, Maj 2011.2http://um.dk/en/news/newsdisplaypage/?newsid=b22d25a3-6402-4c0c-9d26-94accf4c54901

Der har endvidere været en række aktiviteter, som har haft interkulturel dialog som målsætning,f.eks. Dansk-Egyptisk Dialoginstituts (DEDI) aktiviteter eller forskellige partnerskabsaktivitetermed fokus på interkulturel, -religiøs, eller –ideologisk dialog.Dialogmålsætningen har vist sig at være særdeles relevant, ikke mindst med henblik på at sikreen tilgang præget af gensidig og indbyrdes respekt og opbygning af langsigtede, ligeværdigerelationer mellem et stort antal arabisk-danske partnere3. Den har også vist sig at væreværdifuld, idet den har kunnet tage fat om stereotyper og udfordringer, f.eks. under ‘tegninge-sagen’4.Med hensyn til reformmålsætningen har DAI’s tematiske fokus siden initiativets etableringværet baseret på UNDPs Arab Human Development Report fra 2002. Denne banebrydenderapport, skrevet af arabiske forskere, vurderede status for den menneskelige udvikling iregionen og kom med konkrete forslag til, hvordan man opnår større fremskridt. Rapportenidentificerede tre primære udfordringer for den menneskelige udvikling i området, nemlig enstyrkelse af:1. Menneskerettigheder, friheder og god regeringsførelse2. Fremme af kvinders samfundsdeltagelse (’empowerment’) og ligestilling mellemkønnene3. Vidensbaserede samfund5Disse udfordringer er stadig særdeles relevante, da de peger på nogle af de grundlæggendeårsager til de folkelige revolter i de arabiske lande.En fjerde udfordring har i de seneste år vist sig også at være af stor betydning for udviklingen iMENA-regionen, nemlig de stagnerende økonomier og den høje arbejdsløshed, ikke mindstblandt unge. I mange tilfælde har de folkelige revolter og den efterfølgende politiske ustabilitetyderligere forværret den økonomiske stagnation. Dette har især ramt de unge hårdt i form afhøj ungdomsarbejdsløshed. I de kommende år træder store årgange ind på arbejdsmarkedet, ogdet vil gøre denne udfordring endnu større. De nye demokratiske processer og institutionerkonfronteres derfor med befolkningernes og især de unges høje forventninger til værdighed,social retfærdighed, sociale og økonomiske forbedringer og beskæftigelse.For at overgangen til demokrati skal lykkes, har de nye regeringer i Egypten og Tunesienfremhævet behovet for at gøre noget ved arbejdsløsheden i deres seneste politikerklæringer og ideres bilaterale dialog med Danmark. På denne baggrund er støtte til at fremme økonomiskvækst og beskæftigelse siden november 2011 været tilføjet som et fjerde tematiskindsatsområde i arbejdet med at opfylde DAI’s målsætning om at fremme demokratisering ogreformer. Derfor er den fjerde udfordring:4. Økonomisk udvikling og jobskabelse.De fire udfordringer udgør grundlaget for de fire tematiske reformområder for DAI i perioden2013-2016, som illustreret nedenfor:Til dato har mere end 250 danske og 450 arabiske partnere deltaget.“Dialoguing Partnerships – An Analysis of the Dialogue-Assumptions of the Danish Partnership for Dialogue and Reform”,DIIS Report,November 2010.5http://www.arab-hdr.org/publications/other/ahdr/ahdr2002e.pdf34

I lyset af de folkelige revolter i den arabiske verden i slutningen af 2011 besluttede den danskeregering at øge bevillingen til DAI til DKK 275 mio. om året. Samtidig hermed blev der tilføjetnye typer af samarbejde, nemlig henholdsvis direkte bistand til at understøttedemokratiseringsprocesser og til at fremme vækst og beskæftigelse i ‘transitionslande’. Menselvom der udvides og tilpasses til den nye dynamik, fortsætter DAI den langsigtede indsats forat fremme reformprocesser og dialog via ligeværdige professionelle partnerskaber, også i delande i regionen, hvor de politiske udfordringer har været knap så dramatiske i de seneste år,såsom Jordan og Marokko.DAI fortsætter således sit hidtidige geografiske fokus på en række specifikke lande, hvor manenten trækker på flere års erfaring med partnerskab og samarbejde (i Jordan, Marokko ogYemen) eller med henblik på at støtte løbende og meget udfordrende demokratisketransitionsprocesser i andre lande (herunder Egypten, Syrien, Tunesien og Libyen, hvor for detsidste lands vedkommende engagementet kan være mere kortsigtet på grund af stigninger iBNI). I det omfang, det er muligt, anvendes en regional tilgang for på den måde at fremmesynergi og udveksling af erfaringer landene imellem.Danmark er kun et af mange lande, som understøtter de politiske, sociale og økonomiskeudfordringer i MENA-regionen. Dertil kommer, at den finansiering, som Danmark bidragermed, er begrænset set i en makroøkonomisk sammenhæng. Begge disse forhold har vigtigeimplikationer. For det første er de tematiske områder, hvor Danmark er aktiv bilateralt, blevetomhyggeligt udvalgt på grundlag af detaljerede analyser af komparative fordele i hver enkeltsammenhæng. For det andet er det et integreret element i DAI at sikre, at danske partnere ogsåfremmer donorkoordination for at undgå overlapning og øge effekten af indsatsen. For dettredje udgør et meget aktivt multilateralt engagement via EU, Verdensbanken, FN og andremultilaterale myndigheder en integreret del af DAI. Dette engagement omfatter et bredtspektrum af instrumenter fra politikdialog til sekundering af danske eksperter til relevante EU-institutioner og multilaterale organisationer.

Før de folkelige revolter, der begyndte i slutningen af 2010, var regionen (om end medvarierende grader af frihedsrettigheder og pluralisme) kendetegnet ved autoritære regeringer,utilstrækkelig respekt for menneskerettighederne og dårlig regeringsførelse.Siden slutningen af 2010 har store dele af den arabiske verden oplevet hidtil usete folkeligerevolter og en fornyet politisk dynamik. Denne dynamik er stadig spirende, og der er storvariation fra land til land. Det står dog klart, at kimen til en ny politisering af den offentligesfære er lagt i de fleste lande, og at der er åbnet nye rum for drøftelse af og krav ommenneskerettigheder, frihedsrettigheder og god regeringsførelse. Selvom autoritære principperog frygt stadig råder i mange lande, så har de folkelige revolter ændret fortællingen omregionen. Modige mennesker i Tunesien, Egypten og adskillige andre lande har vist, at det ermuligt at overvinde årgamle barrierer af frygt, og at politiske ændringer rent faktisk er mulige.I skrivende stund (starten af 2013) er der stor forskel på situationen i de forskellige lande iregionen, både med hensyn til politiske friheder og menneskerettigheder. I nogle lande, f.eks.Egypten, Libyen, Tunesien og Yemen, er det lykkedes befolkningen at få udskiftetmagthaverne, og landene er ved at overgå til demokrati. Der er dog langt fra nogen garanti for,at det vil lykkes, da de nye folkevalgte regeringer står over for alvorlige samfundsøkonomiskeudfordringer, dyb ideologisk splittelse og skrøbelige, endnu ikke fuldt udviklede demokratiskeinstitutioner. I andre lande, heriblandt Bahrain og i ekstrem grad Syrien, har magthaverneundertrykt folkelige protester med vold. Endnu andre lande har kun oplevet begrænsede kravfra befolkningen – enten på grund af, at de siddende magthavere allerede har introduceretspæde reformer (som i Jordan og Marokko) eller at de har kunnet ’købe sig’ fra folkeligeprotester (som i Algeriet og mange lande i Golfen) eller på grund af interne stridigheder (som iLibanon og Palæstina). Det er endnu alt for tidligt at sige noget om effekten af de omfattendedynamikker, revolterne har skabt, og som stadig viser sig på forskellige måder rundt omkring iregionen. Men ingen lande er upåvirkede af opstandene.På trods af forskelligheder og skiftende konfigurationer, når det gælder politiske friheder ogmenneskerettigheder, oplever folk, at det rent faktisk er muligt at opnå forandringer. Et fællestræk er dog mistro til de nye demokratiske institutioner og politiske partier i regionen. Selv ilande, som befinder sig i demokratiske transitionsprocesser, er den politiske scene kendetegnetved mistro blandt både borgerne og de politiske aktører. Det vil tage lang tid at etablere folkeligtillid til de nye demokratiske processer.Et kontroversielt spørgsmål i hele regionen er, hvilken rolle religion skal spille i politik. Deseneste år har vist, at store grupper af befolkningerne (men dog langt fra alle) sætter deres lid tilislamistiske partier, når de får mulighed for at udtrykke deres politiske præferencer i frie valg.Der eksisterer udbredt mistillid mellem liberale/sekulære og trosbaserede politiske aktivister (ogogså ‘internt’ blandt mange af disse aktører) – og en stigende ideologisk splittelse udgør en af9

de mest presserende udfordringer for vellykkede demokratiske transitioner i lande som Egyptenog Tunesien.Styrket dialog og opbygning af gensidig tillid og anerkendelse blandt ideologisk uenige politiskeaktører er helt afgørende, ikke mindst i de lande, som befinder sig i demokratisketransitionsprocesser. Politiske nøgleaktørers evne til at erkende og anerkende deresmodstandernes berettigelse på trods af forskelle i ideologisk baggrund og referencer vil væreafgørende for, om disse overgangsprocesser lykkes.Denne udfordring gælder også for civilsamfundet. Civilsamfundsorganisationer (CSO’er) ogderes arbejdsbetingelser er i mange tilfælde fortsat underlagt mange begrænsninger, fordilandene stadig ikke har fuld foreningsfrihed. Efter de folkelige revolter – specielt i de lande,hvor den magthavende elite er blevet væltet – er civilsamfundet dog blomstret og spiller nu enlangt mere aktiv rolle end tidligere. Nye CSO’er, herunder foreninger og bevægelser, der ledesaf unge, er blevet dannet og registreret. Ligeledes er der etableret nye medieorganisationer, ognyvalgte regeringer har udtrykt deres intentioner om at øge civilsamfundets deltagelse i politiskeprocesser, selvom det tager lang tid at udvikle nye samarbejdsformer. Derfor føler mange afdem, som var med til at sætte gang i forandringerne, primært unge mænd og kvinder, at de erblevet sat af udviklingen. Det er også fortsat et problem, at mange organisationer kun iutilstrækkelig grad inkluderer unge og kvinder.Dertil kommer, at der inden for både civilsamfund og politiske partier findes mange skillelinjer,hvoraf den formentlig mest vigtige vedrører verdslige overfor religiøse tilgange. En andenudfordring handler om at nå ud til befolkningen, idet især mange af de centrale CSO’er, derarbejder med ’advocacy’, er baserede i de større byer og i mange tilfælde kun i begrænsetomfang når ud til og har indflydelse i landområder og fjerntliggende områder.Også med hensyn til god regeringsførelse står regionen stadig over for udfordringer. Der erganske vist store forskelle landene imellem, men politisk og økonomisk korruption er stadigbåde udbredt og en kilde til udbredt folkelig frustration. Magten er i vidt omfang centreret ilukkede netværk, både når det gælder det offentlige og det private erhvervsliv. Korruption errodfæstet i store dele af regionen, og Transparency Internationals korruptionsindeks for 2011giver alle landene i regionen relativt høje placeringer6. De folkelige revolter i den arabiskeverden giver dog mulighed for at understøtte en udvikling mod en ny praksis.Samlet set er der sket en væsentlig politisering i kølvandet på de folkelige revolter. Vigtige nyerum for og krav om menneskerettigheder, friheder og god regeringsførelse er kommet tiludtryk. Der er nået positive resultater, og Danmarks muligheder for at indtræde i og udviklenye partnerskaber er vokset betydeligt, selvom der stadig er vigtige og presserende udfordringeri hele regionen.2.2 Fremme af kvinders deltagelse i samfundet og ligestilling mellem kønnene

Kvinder har spillet vigtige og meget synlige roller i de nylige folkelige revolter, men har i højgrad været holdt ude af overgangsinstitutionerne i Egypten, Libyen, Tunesien og Yemen.Denne udvikling afspejler, hvor stor en rolle patriarkalske traditioner fortsat spiller i regionen.Andelen af kvinder på arbejdsmarkedet ligger gennemsnitligt omkring 25 %, og der er også etlavt antal kvinder i parlamenterne. Dybt rodfæstede samfundsnormer kombineret medkonservative fortolkninger af islamisk lov forviser fortsat kvinder til en underordnet status. Detmåske mest synlige udtryk herfor er den fortsatte diskrimination af kvinder ipersonlovgivningen ift. spørgsmål om ægteskab, skilsmisse, forældremyndighed, arv og andreaspekter af familielivet. Det hører også stadig til sjældenhederne, at vold mod kvinder blivertaget op i den offentlige debat, på trods af at det er et stort og udbredt problem.Der kan dog konstateres store udsving – både internt i landene og landene imellem. Ifølgeindekset for ulighed mellem kønnene (GII) indtager Tunesien en topplacering som nr. 45 ud af183 lande, mens Yemen er nr. 1467. Endvidere findes der i regionen en lang række dygtige ogmotiverede kvindeaktivister, som ud fra forskellige baggrunde arbejder utrætteligt for atforbedre kvinders forhold og muligheder i samfundet. De har et vigtigt potentiale ift. at banevejen for reformer, der sikrer større lighed mellem kønnene, og som er baserede på lokaleholdninger og erfaringer.2.3 Videnssamfund

De folkelige revolter i den arabiske verden har også kastet lys over endnu en central udfordringi regionen – nemlig behovet for at opbygge videnssamfund, der er baserede på friekvalitetsmedier, på uafhængige akademiske institutioner af høj kvalitet samt på videns-baseretinterkulturel dialog.De folkelige revolter viser de sociale mediers stigende betydning og anvendelse, når det gælderinformationsudveksling, dokumentation, mobilisering og netværksaktivisme på tværs afregionen. Især Libyen, Tunesien, Egypten og Yemen har oplevet fremskridt mod friere medierefter revolterne, idet medierne har opnået mere frihed, samtidig med at der er etableret nyemedieorganisationer.Disse fremskridt er dog endnu ikke sikrede, og der er stadig behov for brede og væsentligereformer for at sikre, at de nyligt opnåede forbedringer holder på sigt, og at udviklingenfortsætter i transitionslandene. I andre lande har revolterne ført til en væsentlig forværring afmediernes frihed i de seneste år. Det gælder især Syrien, hvor de folkelige revolter har medført,at regimet i stigende grad slår ned på medierne for på den måde at dæmme op forprotestbevægelser. Dertil kommer, at det kun er begrænsede dele af befolkningen i regionen,der har adgang til sociale medier; i mange tilfælde er der restriktioner, og de har deresbegrænsninger, ikke mindst når det gælder pålidelighed og kvalitet. Overordnet set erudfordringerne omkring frie medier i regionen meget store8.http://hdr.undp.org/en/media/HDR_2011_EN_Table4.pdfFreedom House (2012)Freedom of the Press in 2012: Breakthroughs and pushback in the Middle East(http://www.freedomhouse.org/article/freedom-press-2012-breakthroughs-and-pushback-middle-east). Det skal bemærkes, at FreedomHouse har ikke-arabiske lande som Iran med i sine vurderinger.78

Ud over de lovgivningsmæssige udfordringer er udviklingen af pålidelige kvalitetsmedier stadiget vigtigt problem, ligesom også udviklingen af højere faglige og etiske standarder er det. Detteer kommet tydeligt til udtryk i transitionslandene, hvor der er etableret mange nye medier, oghvor allerede eksisterende medier har fået nyt liv. Men der er stadig behov for omfattendeforbedringer, når det gælder kritisk, dybdegående, opsøgende og etisk journalistik. En andenproblemstilling er den ofte begrænsede adgang til kvalitetsdata og til objektive, metodiskkonsistente og empirisk baserede analyser og journalistik.Sidstnævnte hænger tæt sammen med og afspejler en anden vigtig udfordring: en styrkelse afakademisk forskning og undervisning, som er kritisk, uafhængig og af høj kvalitet. Der er storevariationer i den akademiske verdens anseelse og niveau i regionen og internt i de enkelte lande.Alligevel er der en række vigtige udfordringer, som er fælles for mange højere læreanstalter.Specielt samfundsvidenskab står over for mange udfordringer, når det gælder produktionen afpålidelig og uafhængig forskning af høj kvalitet samt levering af stærke metodiske og teoretiskeværktøjer til det stigende antal universitetsstuderende. Men denne sektor har alligevel vigtigereformpotentialer. At levere uafhængig og kritisk forskning og uddannelse til det stigende antalunge arabiske studerende er både en central forudsætning for politiske reformer og øgerchancerne for at allerede igangsatte reform- og demokratiseringsprocesser konsolideres.Endelig er der også en central udfordring i forhold til det store og stigende behov for atetablere vidensbaseret interkulturel og interreligiøs dialog i MENA regionen. Især (men ikkekun) i de lande, der er i gang med demokratiske transitionstransitionsprocesser, ses en stigendeideologisk segmentering og religiøs sekterisme. Mere gensidigt kendskab er af altafgørendebetydning for at sikre inklusive demokratiske forandringsprocesser, som rækker ud og omfatterforskellige og legitime krav om kulturel og religiøs anerkendelse.2.4 Værdighed, vækst og beskæftigelse

MENA-regionen er kendetegnet ved store uligheder i BNP mellem de fattigste og de rigestelande. Sidstnævntes rigdomme skyldes primært adgang til enorme indtægter i kraft afnaturressourcer i rentierøkonomierne Algeriet, Libyen og Golf-staterne. Men trods disseforskelle er der en række socioøkonomiske fællestræk i regionen, heriblandt en ulige fordelingaf rigdomme og muligheder, store grupper arbejdsløse unge og en begrænset repræsentation afkvinder på det formelle arbejdsmarked. Endvidere har alle lande i regionen oplevet deresøkonomi blive påvirket af den globale finanskrise, selvom påvirkningsgraden varierer medafhængigheden af indtægter fra kilder som migranters pengeoverførsler og turisme.Hvis man ser specifikt på de lande, som befinder sig i demokratiske transitionsprocesser, så harden ustabilitet, som er fulgt med forandringerne mod mere retfærdige og demokratiskesamfund, generelt medført en opbremsning i den økonomiske aktivitet. På kort sigt betyder detstigende arbejdsløshed. Dertil kommer, at nye demokratisk valgte regeringer har arvetøkonomiske systemer, som kræver store og smertefulde reformer, hvis vejen skal banes forvækst og jobskabelse. Disse reformer, f.eks. nedskæring i offentlig støtte ogarbejdsmarkedsreformer, er på den ene side nødvendige for at afbalancere de offentligefinanser og for at stimulere vækst, der drives af den private sektor. Men de er på den anden sidesvære at implementere, fordi de på kort sigt kan skade mindre velstillede dele af befolkningerne,og derfor kræver både stor politisk beslutsomhed og bred politisk legitimitet. Jo længere tid dergår, før reformerne bliver sat i gang, jo sværere bliver det, fordi manglen på12

DAI blev etableret i 2003 med det formål at skabe en platform for styrket dialog, forståelse ogsamarbejde mellem Danmark og den arabiske verden. DAI har siden etableringen væretkendetegnet ved gensidighed, gensidig respekt og partnerskab; ved et langsigtet perspektiv ogved fleksible rammer.I november 2011 vedtog den danske regering en revideret strategisk ramme for DAI. MensUNDP’s Arab Human Development Report fortsat udgjorde initiativets ramme, blev defølgende tre indsatsområder identificeret:Dansk-arabisk samarbejde om etableringen af demokratiske institutioner med særligtfokus på Nordafrika samt styrket samarbejde med civilsamfundet og reformaktører ihele MENA-regionen.Fremme af økonomisk udvikling og jobskabelse.Styrket dansk indsats i EU og i multinationale organisationer samt bedre koordinationmellem de nordiske lande.Inden for hvert af disse områder blev der defineret et mere snævert indsatsområde. Dansk-arabisk samarbejde fokuserede påunge, menneskerettigheder, kvinder og ligestilling mellem kønnene,medier, arbejdsmarkedet, akademisk samarbejde, decentralisering og folkelig deltagelse.Samarbejdet underDAI skete primært i form af dansk-arabiske partnerskabsprogrammer, men også via tekniskbistand direkte til statslige institutioner. Samarbejdspartnere var arabiske og danskecivilsamfundsorganisationer, medieorganisationer, politiske partier, parlaments- ogreformaktører inden for den statslige administration og lovgivende organer.Danmark fremmede desuden samarbejde omøkonomisk udviklingi form afskabelse af job isærtilarbejdsløse unge. Samarbejdet havde også som mål atskabe stærke faglige organisationer og at fremmesocial dialogom arbejdsmarkedsforhold. Aktiviteterne inden for dette indsatsområde var primærtimplementeret via multilaterale organisationer og via samarbejde med danske fagligeorganisationer.Endelig havde samarbejdet også til formål at sikre koordination mellem donorer samt at styrkeog afstemme danske indsatser i forhold til EU-initiativer i MENA-regionen. En måde atopfylde dette formål på var at sekundere danske nationale eksperter til EU for at bidrage medderes ekspertise. En anden måde var at opfordre multilaterale organisationer som FN ogVerdensbanken til at spille en større strategisk rolle i at understøtte en bæredygtig ogdemokratisk udvikling i regionen.3.2 DAI erfaringer

kunne styrkes. Disse anbefalinger er efterfølgende blevet indarbejdet i initiativets opdateredefaser med øget fokus på kønsaspektet og med øget deltagelse i multilaterale og bilaterale fora.I marts 2011 blev resultater for perioden 2009-2010 offentliggjort10, de viste, at DAI harbidraget til at styrke græsrodsorganisationer og -aktivister, styrket unge og kvinders deltagelse isamfundet og i reformprocesser og endelig, at initiativet har bidraget til institutionaliseringen afspecifikke reformprocesser eller til dannelsen af nye organisationer, som arbejder med atpåvirke reformer.Et komparativt studie af DAI og andre sammenlignelige programmer og initiativer gennemførtaf det tyske institut for udviklingspolitik/Deutsches Institut für Entwicklungspolitik (DIE)konkluderede, at DAI’s komparative bedste praksisser var: 1) Langsigtet engagement; 2)Relativt tydeligt design med ikke alt for mange policy mål; 3) En “beskeden” tilgang på flereniveauer.Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) udarbejdede en analyse afdialogforudsætningerne i DAI i 201011. Denne analyse viste, at gensidige fordomme ofteforsvinder i partnerskaberne, og at der opbygges social kapital mellem Danmark og denarabiske verden.I 2012 blev der igangsat en uafhængig evaluering af initiativets medieaktiviteter. Resultaternebliver offentliggjort i 2013 og kommer til at udgøre et vigtigt bidrag til den videre udvikling afDAI.Sammenfattende viser de forskellige studier af og rapporter om DAI, at deprimæreerfaringer,der er gjort i forhold til partnerskabstilgangen, er:Et stort antal civilsamfundsorganisationer, NGO’er osv. er aktive under DAI. Det børundersøges, hvordan man kan fokusere på et mere begrænset antal nøglepartnere for påden måde at øge omkostningseffektiviteten og samtidig fastholde den høje kvalitet.Arbejde med partnerskaber mellem fagfæller bør fastholdes.Kønsaspektet bør fortsat være et væsentligt indsatsområde under DAI.Koordination og harmonisering med andre relevante udviklingspartnere i regionen børfortsat praktiseres.Fokus på et langsigtet engagement bør fastholdes.De principper, som arbejdet under DAI er baseret på, er passende og bør bevares.Disse erfaringer vil bidrage til at forme formuleringen af de konkrete indsatser under DAI forperioden 2013-2016, således at der sikres kontinuitet og en vellykket fortsættelse af initiativetsamt en fortsat brug af DAIs succesfulde partnerskabstilgang.Endelig er dette SRD også baseret på de hidtidige og begrænsede erfaringer gjort efterudvidelsen af DAI i 2011, hvor nye modaliteter blev tilføjet initiativet i forhold til lande i10Dansk-Arabiske Partnerskaber i Mellemøsten og Nordafrika – Resultater af Partnerskab for Dialog og Reform 2009-2010, Udenrigsministeriet,marts 2011.11“Dialoguing Partnerships – An Analysis of the Dialogue-Assumptions of the Danish Partnership for Dialogue and Reform”,DIIS Report, November2010.

Der er behov for en bred strategisk tilgang til dette komplekse og politiske initiativ. Overordnetset udvikles DAI inden for rammene af Danmarks generelle udenrigspolitiske målsætninger ogstrategien for Danmarks udviklingssamarbejde,Retten til et bedre liv.De konkrete DAI-indsatser, som gennemføres i perioden 2013-2016, vil være baseret på enmenneskerettighedsbaseret tilgang (HRBA) til udviklingssamarbejde. Denne fase af DAI bliveren mulighed for mere systematisk at lære og udvikle nye indsatser baseret på HRBA i fleremellemindkomstlande. “HRBA implementeret i praksis” bliver et af temaerne for det review,der er planlagt til ultimo 2014.Tidligere DAI-indsatser har ikke bevidst været udviklet med HRBA in mente. Men set ibakspejlet viser det sig, at mange indsatser faktisk er blevet identificeret og gennemført medbaggrund i en “HRBA-tilgang” til udviklingssamarbejde. Det synes klart, at HRBA er relevantfor alle de fire tematiske områder under DAI. Inden for HRBA skelnes mellemrettighedshavere og deres rettigheder og ansvarshavere og deres forpligtelser. Det er DAI’s målat styrke både rettighedshavernes muligheder for at gøre deres krav gældende ogansvarshavernes muligheder for at opfylde deres forpligtelser. Fokus er på at sætte folk i standtil at udøve deres rettigheder. Det er DAI’s mål at sætte folk i stand til at opnå indflydelse ogkontrol over beslutninger og ressourcer, der påvirker deres livsforhold. Dette er relevant i delande, der befinder sig i demokratiske transitionsprocesser, hvor nye magtstrukturer oginstitutionaliserede ansvarlighedspraksisser udvikles. Ansvarshaverne er også målet for særligeaktiviteter i transitionslandene. I Tunesien har samarbejdet med administrationen eksempelvisudviklet sig hastigt i løbet af de seneste to år, og adskillige ministerier er involveret i konkreteaktiviteter.4.1 Overordnede principper

DAI vil fremme de grundlæggende principper, der er fastlagt i internationalemenneskerettighedskonventioner om ikke-diskrimination, deltagelse og inklusion,gennemsigtighed og ansvarlighed.De overordnede principper for DAI er følgende:“Nosize fits all”.Reformprocesser følger nødvendigvis de givne samfundsmæssige ogpolitiske omstændigheder i hvert enkelt land. Kontekstanalyser er vigtige.Indsatserne skal være ‘efterspørgselsdrevne’. Aktiviteterne under DAI afspejler ønsker,som er formuleret af og implementeres i samarbejde mellem arabiske og danskepartnere.Indsatserne skal værelokalt forankredeog udføres med et stærkt lokalt ejerskab.De fleste aktiviteter er baseret på ‘ligeværdigepartnerskaber’med særligt fokus påprofessionelt samarbejde, erfaringsudveksling og vidensdeling mellem partnerne.Etablering af ægte partnerskaber og gensidig tillid tager tid. Derfor søger DAI at skabepartnerskaber med henblik på et ‘robustog langsigtet samarbejde’.Reformprocesser er kun bæredygtige, hvis de bygger på et ‘bredtfundament oginvolverer alle’dele af samfundet, der er engageret i demokratiske forandringer.Aktiviteter vil søge at inkludere partnere fra både civilsamfundet og regeringen med17

interesse i reform og dialog. Danmark skal have en dialog med de folkelige bevægelser,også dem hvor Danmark ikke umiddelbart har et fælles værdigrundlag.Koordinationmed andre relevante donorer fremmes med henblik på at undgåoverlapning af indsatser og øge effekten.Fremme afligestilling mellem kønnene og aktiv deltagelse af kvinder og ungei alleaspekter af det sociale liv ergennemgående elementerog ”mainstreames” i alle aktiviteter.Mens ligestilling mellem kønnene og kvinders og unges deltagelse i samfundet er fokus forspecifikke tematiske partnerskaber, viser erfaringer, at det er afgørende, at disse aspektersamtidig mainstreames i alle indsatser. Derfor skal det i alle DAI’s aktiviteter overvejes, hvadmere man kan gøre for at fremme ligestilling og kvinders og unges deltagelse.4.2 Fra generelle temaer til konkret samarbejde

Som nævnt ovenfor er det UNDP’s Arab Human Development Report fra 2002, der harudstukket rammerne for DAI’s oprindelige tre tematiske reformområder, som blev udvidetmed et fjerde fokus på økonomisk udvikling og beskæftigelse i 2011.Udmøntningen af reformmålsætningerne inden for hvert af disse fire overordnede tematiskereformområder i konkrete samarbejdsaktiviteter er baseret på iterative og konsulterendeprocesser, som systematisk analyserer overordnede reformdynamikker og -potentialer i hvertenkelt indsatsland; identificerer særlige indsatsområder og partnere, der har relevante,komparative fordele og potentialer; samt reviews af tidligere aktiviteter. Den endeligeidentifikation og formulering af specifikke, konkrete samarbejdsområder sker i et direktesamarbejde mellem de arabiske og danske partnere på grundlag af fælles interesser ogkompetencer. I det omfang, det er muligt, anvendes en regional tilgang for på den måde atfremme synergi og erfaringsudveksling landene imellem.Mens DAI historisk set har involveret en bred gruppe danske partnere, vil initiativet fremoverfokusere på et mere begrænset antal strategiske partnerorganisationer, som arbejder med merelangsigtede perspektiver. Disse strategiske partnerorganisationer udvælges blandt andet påbaggrund af deres relevans i forhold til de overordnede tematiske indsatsområder, deresadministrative kapacitet, deres kontekstuelle viden om MENA-regionen samt styrken oggensidigheden i deres partnerskaber med lokale partnere fra MENA-regionen.4.3 Dialog som middel og som mål

Fremme af dialog, forståelse og samarbejde er en af DAI’s strategiske målsætninger og etcentralt aspekt af alle partnerskabsindsatser. Initiativets succes skyldes til dels den konsekventeindsats for at skabe og indgå i dialog både som middel og som mål.DAI opfordrer ikke blot til direkte arabisk-dansk dialog. Det tilstræber også at fremme eninterregional dialog, hvor danske partnere engagerer sig i og fremmer erfaringsdeling ogsynergieffekter mellem partnere fra forskellige områder af regionen, som har fælles interesse i etbestemt reformområde. Endvidere søger man at styrke dialogen mellem forskellige religiøse ogideologiske overbevisninger, hvor danske partnere engagerer sig og fremmer deling aferfaringer og synspunkter mellem forskellige partnere fra samme arabiske land, som ikke harsamme religiøse og/eller ideologiske synspunkter. Evnen til at tåle, lytte til, respektere og tageved lære fra andre synspunkter er særdeles relevant, ikke mindst i de lande som befinder sig i18

demokratiske transitionsprocesser. Opbygningen af tillid til demokratiske institutioner ogprocedurer kan let blive undermineret af stigende sekterisme og ideologisk splittelse.I praksis foregår dialog på tre forskellige niveauer.Først og fremmest søger DAI at fremme denarabisk-danske dialog,som betragtes som et vigtigtmiddel til at overvinde parternes manglende viden om hinanden og til at skabe tillid ogforståelse. Det primære middel til at indgå i arabisk-dansk dialog har fra starten været arabisk-danske partnerskaber med fokus på specifikke reformrelaterede forhold, som man sammen haridentificeret som et område af fælles interesse, og hvor begge parter kan nyde godt afsamarbejdet. Endvidere har Dansk-Egyptisk Dialoginstitut (DEDI) siden 2006 fungeret som enplatform for udveksling mellem arabiske og danske partnere i dialog, samtidig med at instituttetogså har tilstræbt at blive et Centre of Excellence inden for interkulturel dialog.For det andet fremmer DAIregional dialogved at bringe partnere fra forskellige områder af denarabiske region sammen med danske partnere samt samarbejde og/eller dele specifikkereformrelaterede erfaringer og viden og dermed skabe synergi i forhold til det alleredeeksisterende bilaterale arabisk-danske samarbejde og give næring til regionalt netværk og delingaf viden og erfaringer i den arabiske region.For det tredje kan DAI også i stigende grad fremme dialog mellem aktører med forskelligeideologiske og/eller religiøse overbevisninger. Denne type dialog er relevant i den aktuellekontekst, hvor mange områder er kendetegnet ved stigende sekterisme og ideologisk splittelse;det gælder ikke mindst i de lande, som for nylig har påbegyndt demokratisketransitionsprocesser. Ud over at bidrage til lokal ‘brobygning’ får danske partnere også noget udaf at fremme denne interne dialog, idet de får større rækkevidde og en mere nuanceret indsigt iforskellige lokale synspunkter, perspektiver og målsætninger.4.3 Geografisk fokus

DAI omfatter samarbejde mellem Danmark og i princippet alle arabiske lande. Samarbejde,inden for de tre oprindelige tematiske områder kan involvere både statslige aktører og aktørerfra civilsamfundet fra hele regionen, hvorved synergieffekter og erfaringsudveksling landeneimellem fremmes.Men for bl.a. at sikre, at partnerskaberne har en vis volumen, er en række arabiske lande blevetidentificeret som nøgleindsatslande under DAI. På baggrund af identifikationsmissioner ogdialog med civilsamfundet og nationale interessenter blev det oprindeligt i 2004 besluttet atfokusere på landespecifikke indsatser i Jordan, Marokko og Yemen. Separate regeringsaftalerblev indgået med henblik på at definere parametrene for partnerskaberne og samarbejdet.Egypten, Libyen, Syrien og Tunesien er kommet til som nye indsatslande efter de folkeligerevolter i den arabiske verden.Partnerskabssamarbejdet inden for de tre oprindelige tematiske områder kan potentielt foregå iet eller flere af DAI’s syv indsatslande, mens støtten til økonomisk vækst og beskæftigelsefokuserer på de lande, som i øjeblikket befinder sig demokratiske transitionsprocesser, idet øgetvækst og beskæftigelse betragtes som værende af afgørende betydning for, at disse vanskeligeprocesser lykkes. Endvidere er det, fordi denne type samarbejde kræver en vis finansiel styrke19

og viden, blevet besluttet, at disse indsatser i øjeblikket skal koncentreres i Egypten ogTunesien.I erkendelse af DAI’s langsigtede perspektiv og de forpligtelser og den tillid, der opbygges i dekonkrete partnerskaber, som er udviklet gennem årene, fortætter DAI sit engagement i alle desyv lande. Selvom resultaterne i form af fremskridt og reformer er blandede og forskellige fraland til land, vurderes det, at der findes reformpotentiale i alle lande. Aktiviteterne i Libyen kandog have en kortere tidshorisont, hvis landet oplever en væsentlig stigning i BNI.Når der gennemføres landespecifikke indsatser, forsøges det i videst muligt omfang at involvereregionale netværk og internationale aktører. En sådan tilgang er med til at skabe brede netværk,hvor der ikke blot udveksles viden mellem et specifikt arabisk land og Danmark, men også påtværs i hele den arabiske region.

KontekstrelateretSikkerhedPolitiske uenigheder mellem forskelligepolitiske grupperinger bliver voldeligeog øger sammenbrud af den offentligeordenDer sættes ind mod reformaktiviteter(herunder menneskerettigheds- ogdemokratiseringsaktivister)Politisk & socialtForfatnings- og lovgivnings reformergår i ståStraffrihed for brud på menneskerettig-hederneFinansielt &økonomiskØkonomisk nedgang og stigendearbejdsløshedDet bliver vanskeligt at fremme reformer, Medium til højog partnerskaber forhindresSvækket fremme af menneskerettighederog demokratiseringTilbageslag for alle reformerLav til mediumMedium til højHøjForebyggende indsats i form af interkulturel,interreligiøs og interideologisk dialog.Fremme konfliktløsning og internationalmægling via Den Arabiske Liga og/eller FN.Forebyggende indsats i form af interkulturel,interreligiøs og interideologisk dialog.Internationalt pres til støtte for ofrene.Forebyggende indsats i form af interkulturel,interreligiøs og interideologisk dialog.Støtte til fortalervirksomhed for forfatnings-mæssige reformerStøtte til menneskerettighedsaktivister.Pres på ansvarshaverne i bilaterale ogmultilaterale fora.Støtte til økonomisk udvikling ogbeskæftigelse, specielt for unge.

ProgrammatiskeSikkerhedReduceret sikkerhed og manglenderetsstatImplementeringen går langsommere, deplanlagte resultater nås ikke, og det ersvært at have partnerskaberPartnerskaber og dialog vanskeliggøresArbejdet for fremme af reformer ogdemokratisering møder forhindringerDet bliver vanskeligere for kvinder atdeltage i DAI-aktiviteterLav til mediumMediumLøbende monitorering via repræsentationer,lokale partnere og multilaterale organer.Revurdering og justering af planlægning.Partnere mødes uden for regionen og viaandre metoder, f.eks. Skype.Fortsat direkte og indirekte støtte til partnere idet omfang, det er muligt.Fortsat dialog med alle partnere for at sikre, atkvinders samfundsdeltagelse og ligestillingmellem kønnene indgår i og prioriteres i alleindsatser.Mulig revurdering af planer.Ydelse af naturaliestøtte, regionalepartnerskaber og revurdering af planlægning.Partnere mødes uden for regionen og viaandre metoder, f.eks. Skype.Strategi for risikostyring

Der udarbejdes en rapport over status og resultater for DAI hvert andet år. Denne rapportomfatter de resultater, der er opnået og indberettet fra indsatser, og den indeholder bådekvantificerbare resultater og beretninger om konkrete resultater.Alle modtagere af midler fra DAI skal som minimum udarbejde og indberette en række kvanti-ficerbare og kvalitative indikatorer, som gør det muligt at spore konkrete resultater af indsat-serne. Nogle af kerneindikatorerne er følgende:Kerneindikatorer12:Demokratisering: Procentdel af støttede valg, der gennemføres demokratisk i henhold tilEU’s standarder for valgovervågning.Menneskerettigheder og torturbekæmpelse: Antal nye partnerskaber, der er etableret påmenneskerettigheds- og torturbekæmpelsesområdet, som derved øgermenneskerettighedsorganisationernes samt ansvarshaveres kapacitet.Unges deltagelse: Antal ungdomsorganisationer i MENA-regionen og i Danmark, der opnårpraktisk erfaring med dialog og samarbejde på tværs af politiske, kulturelle, geografiske ogandre skel.Lovgivning, der tager hensyn til ligestilling: Barrierer, der begrænser kvinders adgang tilretssystemet adresseres, og juridiske rammer, som afspejler øget ligestilling mellem kønnene,understøttes.Kvinders deltagelse: Antal partnerskaber med kvindeorganisationer og -netværk, sometableres og bevares, derved øges deres kapacitet til at adressere og fremme kvindersdeltagelse i politiske processer i MENA-regionen.Bekæmpelse af vold mod kvinder: Etablering af en række nationale netværk og et regionaltnetværk af krisecentre, øget udveksling af viden om, forskning i og dokumentation afkønsbaseret vold.Medie- og pressefrihed: Antal netværks-, partnerskabs- og udvekslingsbesøg med henblik påinternational opmærksomhed omkring mediearbejdere, der bidrager til offentlig debat,fremme af mangfoldighed og styrkelse af ansvarlige medier.Uafhængig akademisk sektor af høj kvalitet: Antal akademiske institutioner i MENA-regionen og i Danmark, som har indledt akademisk samarbejde og udveksling inden forområder, der er relevante i forbindelse med reform- og demokratiseringsprocesser.Interkulturel og interreligiøs dialog: Antal dialoginitiativer, inden for områder med særligtbehov for øget interkulturel og interreligiøs forståelse.Jobskabelse: Antal jobs, der er skabt via indsatser, som kræver arbejdskraft.oAntal jobs, der er skabt til kvinder.Iværksættere: Antal mikro- og små private virksomheder (MSME’er) etableret.Arbejdsmarkedsreform og social dialog: Antal nye mekanismer for social dialog etableret.12

Der vil blive udarbejdet yderligere indikatorer til at måle de konkrete resultater af specifikkeindsatser.Kerneindikatorer: Partnerskab og dialogDet er et generelt krav i alle partnerskabsaftaler, at partnerne også skal måle resultater i forholdtil dialog/partnerskaber. Der måles altid på følgende parametre i forhold til partnerskaber:Antal professionelle partnerskaber, der er etableret og bevaret med deltagelse afopinionsdannere inden for medier, interesseorganisationer og civilsamfundet.o% af deltagerne, som giver udtryk for en bedre forståelse af “den anden partner”.o% af deltagerne, som udtrykker en hensigt om at fortsætte partnerskabet, når DAIikke længere yder midler til det.Antal kortsigtede partnerskaber/events, herunder konferencer, festivaler osv.o% af deltagerne, som giver udtryk for en bedre forståelse af “den anden partner”.o% af deltagerne, som udtrykker en hensigt om at fortsætte partnerskabet, når DAIikke længere yder midler til det.Stigning i deltagelse i trosbaserede organisationer.Stigning i aktiviteter uden for hovedstæderne.Stigning i opsøgende aktiviteter og kommunikationsaktiviteter målt i antal af nyemedierapporter på grund af partnerskaber, f.eks. i tv, radio, aviser og på internettet.