ForordStrategien for Danmarks udviklingssamarbejde “Retten til et bedre liv” blev vedtaget af Folketinget i maj2012. Strategien har til formål at bekæmpe fattigdom og samtidig hjælpe mennesker med at realisere deresret til et bedre liv. Strategien understreger følgende:“Et dynamisk kulturliv udgør en central del af et uafhængigt civilsamfund. Kunst og kultur skaber kritiskerefleksioner og engagement hos befolkninger og er et vigtigt led i udviklingen af moderne, demokratiskesamfund.”Kunst og kultur er essentielle elementer i ethvert samfund og kan virke styrkende og inspirerende i forhold tiludviklingsprocesser og fremme forståelse og tolerance. På landeniveau støtter Danmark kulturen gennemprogrammer og samarbejde med kunstnere og kulturinstitutioner. Ved at arbejde direkte med ligesindede i enrække udviklingslande bidrager gensidig inspiration, samarbejde og udveksling ikke blot til kulturelberigelse, men også til økonomisk vækst og sociale fremskridt. Tiden er inde til at inkorporere kunst ogkultur som nøgleelementer i Danmarks udviklingssamarbejde. Nu skal vi høste frugten af de gode erfaringerog udvikle strategiske og systematiske mekanismer, så disse elementer kan udnyttes fuldt ud inden forDanmarks overordnede strategi, der bygger på en menneskerettighedsbaseret tilgang.Det er på denne baggrund, atRetten til Kunst og Kultursøger at stille strategiske retningslinjer og inspirationtil rådighed for aktører inden for kunst, kultur og udvikling. Siden 1998 har CKU (Center for Kultur ogUdvikling) implementeret programmer i samarbejde med danske ambassader, kulturinstitutioner, kunstnereog udviklingsaktører. De 15 års erfaring har givet mange gode eksempler på kunst og kulturs vigtige rolleinden for udvikling; erfaringer, der kan inspirere det fremtidige arbejde.Nærværende strategi er herudover resultatet af konsultationer med ressourcepersoner og eksperter fraforskellige dele af verden, som har deltaget i en international workshop i København i november 2012.Værdifuldt input har sikret, at strategien adresserer de udfordringer og muligheder, der er i spil på denglobale scene. Jeg ønsker at takke alle dem, der har delt deres synspunkter og givet input til denne strategi.

Indhold1.2.3.4.5.6.7.Realisering af menneskerettigheder gennem kultur og udvikling ............................................................. 4Styrke menneskers handlekraft gennem aktiv deltagelse i kunst og kulturelle aktiviteter ........................ 7Sikre ytringsfriheden for kunstnere og kulturaktører .............................................................................. 10Bidrage til økonomisk vækst gennem kreative industrier ....................................................................... 12Styrke fred og forsoning i post-konfliktområder gennem kunst og kulturelle aktiviteter ....................... 14Fremme interkulturel dialog og interkulturelt samarbejde ...................................................................... 16Gennemførelse af strategien .................................................................................................................... 17

1. Realisering af menneskerettigheder gennem kultur og udvikling1.1Hensigt og målsætningHensigtenmed Danmarks strategi for kultur og udvikling er at etablere strategiske retningslinjer og giveinspiration til en styrket rolle og prioritering af kunst og kultur i danske udviklingsprogrammer. Herigennemvil Danmark fortsat spille en aktiv og konstruktiv rolle internationalt inden for kultur og udvikling. Enstyrkelse af det kulturelle samarbejde med andre lande bringer også inspiration og nye perspektiver fra andredele af verden til Danmark og giver mulighed for gensidig berigelse.Nærværende strategi tager udgangspunkt iRetten til et bedre liv,strategien for Danmarksudviklingssamarbejde (2012). Denne angiver, at “internationale menneskerettigheder er en del af voreskerneværdier og udgør en forandringsfaktor, netop fordi de er baseret på tilsagn, som landene selv har givet”.Danmark har forpligtet sig til at gøre mere systematisk brug af FNs menneskerettighedskonventioner,standarder, normer og instrumenter i sit udviklingssamarbejde. Derfor er nærværende strategi baseret påmenneskerettighedstilgangen og internationale, forpligtende tilsagn i relation til kultur og ytringsfrihed.Endvidere bygger strategien på erfaringer opnået gennem kultur- og udviklingsprogrammer støttet af Danidaog CKU, både i udviklingslande og med aktiviteter i Danmark.Målsætningenfor denne strategi er at bidrage til bekæmpelse af fattigdom, styrkelse af demokrati ogskabelse af fred ved at fremme den universelle ret til at ytre sig og deltage i kultur i overensstemmelse medMenneskerettighedserklæringen, FN’s menneskerettighedskonventioner og UNESCOs Konvention omBeskyttelse og Fremme af de Kulturelle Udtryksformers Mangfoldighed.Strategien vil lægge stor vægt på uddannelse og træning inden for kunst og kultur. Støtte kan gå til bådeuddannelse og kapacitetsudvikling inden for de traditionelle kunstarter og de nye kreative industrier. Tiltagtil udvikling af talentmassen med henblik på at sikre lokal fremvækst af kunstnere og kulturaktører på bådekort og langt sigt vil blive søgt indbygget i programmerne i de enkelte lande.

I en globaliseret verden er udviklingen i ét land i stigende grad afhængig af, hvad der sker i andre dele afverden. Den stigende adgang til medier og mulighederne for konstant at kunne dele information baner vejenfor kommunikation på tværs af kloden. En udvikling, der giver store muligheder, men samtidig indebærer enrisiko for ensartethed, der kan true en fælles kulturel forståelse i områder, hvor vanskelige transitioner er igang eller konflikter finder sted. I denne dobbelte proces er behovet for at støtte kulturel mangfoldighedgennem lokal kunst og kultur lige så vigtig som styrkelse af adgangen til globale medier og information.Selvom kunstnere gennem historien ofte har fundet inspiration i samfundsmæssige forhold, hvor de giverudtryk for problemer og mangler gennem metaforer og kreative udtryk, er deres rolle som kritikere fortsatofte under pres. Ytringsfrihed som en fundamental menneskerettighed, der også omfatter kunstnere, er derforet nøgleområde for støtte

I det seneste årti har kreative industrier oplevet en betydelig vækst. Midt i den værste økonomiske krise i 70år har vækst i den kreative sektor overgået de traditionelle sektorer i den globale økonomi, såsom handleninden for industrivarer.1En innovativ, kreativ industrisektor forudsætter, at mennesker har plads til kreativudfoldelse for frit at kunne udtrykke deres ideer. Desværre krænkes menneskers ret til at deltage i kultur ogfrit at udtrykke sig kunstnerisk i mange dele af verden af undertrykkende stater eller grupperinger. Medglobaliseringen står mange lande over for udfordringer med at kunne rumme en mangfoldighed af udtryk ogsikre diversitet og pluralisme. Det er i denne kontekst nærværende strategi er udviklet.Støtte til kunst og kultur kan have værdipolitiske implikationer og kan skabe både debat og udfordreværdipolitiske dagsordener. Den rettighedsbaserede tilgang betyder, at denne strategi har til hensigt atbidrage til positive forandringer for den brede befolkning. Omvendt vil der ikke kunne gives støtte til aktørermed en kunst- og kulturforståelse, der bidrager til at fastholde befolkningen i uvidenhed, ulighed ogfattigdom.Med et rettighedsbaseret udgangspunkt og et indbygget værdipolitisk kompas baseret på de universellemenneskerettigheder vil denne strategi fremme en dialogorienteret og inkluderende dagsorden, hvor derlægges vægt på samarbejde, forsoning, etablering af tillid og gensidig forståelse.

Den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder2anerkender og beskyttermenneskets kreativitet og traditioner ved at understrege, at alle mennesker harret til at deltage i kultur,ogat stater skal respektere den frihed, som er uundværlig for kreativ aktivitet. Ifølge vedtagnemenneskerettighedsprincipper har alle mennesker også retten tilytringsfrihed,som bl.a. indebærer frihed tilat søge, modtage og give udtryk for ideer og tanker af enhver art uden begrænsninger, enten verbalt, på skrifteller i trykt form, udformet som kunst eller gennem andre udtryk. Samtidig har stater pligt til at fremme ogbevare kulturelle aktiviteter og artefakter – i særdeleshed dem, der har universel værdi; og skal beskytte de“åndelige og materielle interesser”, der opstår som resultat af kunstnerisk produktion.I sin 66. samling i 2011 anerkendte FNs Generalforsamling, atkultur er en vigtig komponent i mennesketsudvikling.Forsamlingen slog fast, at kultur repræsenterer en “kilde til identitet, innovation og kreativitet forindividet og samfundet, og er en vigtigt faktor i social inddragelse og fattigdomsbekæmpelse, der baner vejenfor økonomisk vækst og ejerskab til udviklingsprocesserne”. Den angiver også, at kultur bidrager tiludviklingen af innovative, kreative færdigheder hos mennesker og er en vigtig komponent i moderniseringog nyskabelse i det økonomiske og sociale liv. Endvidere blev relevansen af regionale og internationalesamarbejdsmekanismer for indsatser på områderne for kultur og kunstnerisk skabelse fastslået.Danmark har længe anerkendt vigtigheden af kultur som et centralt element i udvikling. Kultur forstået somsummen af alle former for social praksis har ofte spillet en tværgående rolle i opnåelsen af udviklingsmål ogkan i sig selv være en drivende faktor i udviklingen. Kultur forstået som kreative og kunstneriske udtryk, fx i

form af scenekunst, litteratur og billedkunst, “skaber kritiske refleksioner og engagement hos befolkningerog er et vigtigt led i udviklingen af moderne, demokratiske samfund”.3Et åbent og uafhængigt kulturlivskaber grundlag for udvikling og udveksling af ideer, tanker og fortolkninger af virkeligheden, som bidragertil et pluralistisk og blomstrende civilsamfund.Et nøgleaspekt i denne kontekst erkulturel mangfoldighed,som henviser til de mange forskellige måder,hvorpå grupper og samfund finder deres kulturelle udtryk. FNs medlemslande, som har ratificeret UNESCOskonvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, fastslår, at kulturelmangfoldighed er et “iboende træk ved menneskeheden”, og at den er en del af menneskehedens fælles arv,som “ bør respekteres og bevares til gavn for alle”.Det grundlæggende i konventionen er princippet om, at kulturel mangfoldighedkunkan beskyttes ogfremmes, “hvis menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, fx ytrings-, informations- ogkommunikationsfriheden, og individets mulighed for frit at vælge kulturelle udtryksformer er garanteret”.Vores mulighed for at vælge kulturelle udtryksformer – at være, hvem vi er, og hvem vi ønsker at være ogleve vores liv, som vi ønsker – omtales ofte somkulturel frihed.Kulturel mangfoldighed må således ikkeopnås på bekostning af kulturel frihed.Kultur og kunst kendetegner nogle afmenneskets grundlæggende egenskaber– såsom kreativitet, evnentil at udtrykke sig, kommunikere og agere socialt. Studier har vist, at disse aspekter også er vigtige elementerfor mennesker og samfund i bekæmpelse af fattigdom, opbygning af fred, fremme af menneskerettigheder ogdemokratisk udvikling. Evnen til at løse problemer, give sin mening til kende, indgå i offentlige debatter ogopbygge social kapital er væsentlige aktiver i udviklingen af samfundet. Den danske støtte rettes derfor modaktiviteter, der har potentiale til at styrke disse evner og aktiver.Ligesom kultur kan være en stærk positiv faktor i samfundet, kan den også udnyttes som et værktøj tilundertrykkelse, eksklusion og ekstrem propaganda. Selvom kulturel identitet ikke nødvendigvis udgør denprimære årsag til konflikter, kan den benyttes som drivkraft for politisk mobilisering. Endvidere forsvarespraksis, såsom omskæring eller udstødelse, som værende kulturelle traditioner, mens nye udtryksformer kanvære dybt anstødelige og splitte folk. Den danske støtte til kultur og udvikling er baseret påmenneskerettighedsprincipper. Enhver kulturel aktivitet, der bidrager til diskrimination, nægter menneskerlige muligheder eller krænker deres rettigheder, kan ikke støttes.Med udgangspunkt i udfordringerne i den aktuelle globale kontekst, Danmarks internationalemenneskeretslige forpligtelser samt erfaringerne fra Danmarks hidtidige engagement i kultur og udvikling vilden fremtidige danske støtte til kultur og udvikling primært fokusere på følgende strategiske prioriteringer:1.2.3.4.5.Styrke menneskers handlekraft gennem aktiv deltagelse i kunst og kulturelle aktiviteterSikre ytringsfriheden for kunstnere og kulturaktørerBidrage til økonomisk vækst gennem kreative industrierStyrke fred og forsoning i post-konfliktområder gennem kunst og kulturelle aktiviteterFremme interkulturel dialog og interkulturelt samarbejde

At ændre sociale værdier og normer er en lang og kompleks proces, som har vist sig ikke at være særligrealistisk eller effektiv gennem konventionelle metoder. Demokratisering og øget deltagelse kan ikke findested, uden at nye og mangeartede fortællinger opstår og finder fodfæste i den offentlige sfære. Kultur kanmedvirke til større bevidsthed om fælles historier og derved bidrage til formulering af ønsker og visioner forsamfundsudviklingen.For fattige og marginaliserede mennesker repræsenterer kulturelle udtryksformer således en mulighed for atopnå vigtige færdigheder, der kan forbedre deres personlige frihed, valgmuligheder og fremtidsudsigter. Degiver også mulighed for, at mennesker, der lever i fattigdomkan komme til orde, øge deres deltagelse i samfundet ogForholdet mellem kulturarv og tradition ogderved opnå større indflydelse.avantgarde og kunstnerisk innovation kanMarginaliserede gruppers aktive deltagelse i kulturelleaktiviteter kan forbedre deres position i samfundet og såledesudfordre de eksisterende magtstrukturer. Det gælder fx forkvinder, unge og etniske minoriteter.I denne kontekst er uafhængige kulturhuse og -faciliteter envigtig ressource. I mange lande repræsenterer disse fora ’fri-steder’, hvor der er mulighed for personlig udvikling, mødermed ligesindede og hvor nye ideer, kritisk debat og dialog kankomme til udtryk.enten være begrænsende eller gensidigfordelagtig. I sidstnævnte tilfælde kan detsammenlignes med et barn, der sidder på sinfars eller mors skulder og lærer omtraditionernes verden. Når hun selv kan løbeomkring, tænke og skabe, ser hendesforældre stolt på. Hvis forældrene sidder påbarnets skulder, holdes hun fast itraditioner.Jacques Matthiessen, danskteaterdirektør

Kulturelle aktiviteter har også spillet en vigtig rolle i formidling og opmærksomhedsskabelse på centraleudviklingsområder. Dette opleves eksempelvis ofte i HIV- og Aids-programmer, hvor kreative og kulturelleudtryksformer bruges til at tage fat på følsomme og komplekse problemstillinger. Kulturelle aktiviteter kanvære et effektivt middel til at gøre opmærksom på kritiske emner, især blandt de fattige og demarginaliserede grupper. At støtte kultur udelukkende som et kommunikationsmiddel er dog ikke entilstrækkelig måde at sikre en levende, kreativ og pluralistisk kultursektor på. Derfor skal støtte til skabelseaf en kritisk bevidsthed gennem kultur foretages forsigtigt og ansvarligt for ikke at fordreje eller have ennegativ indvirkning på ytringsfriheden i kultursektoren.Som eksempel på interventioner, der støttes inden for dette område, kan nævnes uddannelsesprogrammer ogfilm-, musik- og teaterprojekter for børn og unge, hvis mål er at inddrage dem i en række inspirerendekunstformer og kulturelle aktiviteter. Her kan de møde ligesindede og udtrykke sig frit i fælles, kulturelleaktiviteter. En anden type intervention er at styrke kapaciteten af eksisterende kulturelle institutioner for atudvide deres indsatsområder og give adgang til bredere befolkningsgrupper.

Børne-tv i Nepal.Med hjælp fra danske specialister har et nepalesisk filmhold produceret børne-tv-serien“Maja and Max”, hvis udgangspunkt er børns hverdagsliv. Serien har defineret standarder for børne-tv iNepal og har skabt væsentlig interesse. Programmets formål er at udvikle børns kreativitet og læringgennem kvalitets-tv, der stimulerer deres fantasi og kritiske tankegang. Børne-tv i Nepal har som oftestværet moraliserende, og markedet er domineret af udenlandske serier. I næste fase skal de nepalesiskepartnere selv være ansvarlige for produktionen, og hovedparten af omkostningerne skal dækkes af lokalesponsorer.CKU i samarbejde med den Danske Ambassade i Kathmandu

Udvikling af unges potentiale i Uganda.Gennem årene har Uganda oplevet mange politiskekonflikter, og hvert enkelt geografisk område har som regel sine egne sange og danse. I Uganda udgørunge det største befolkningssegment. Det overordnede mål for et treårigt kultur- og udviklingsprogramhar været at forene ungdommen i Uganda gennem kulturelle tiltag. Vi har benyttet et geografisk fokusmed perspektivet om at føre den nordlige del af landet og andre regioner sammen (for at skabe kulturelforståelse og bekæmpe konflikter) - det har primært været: Kampala, Gulu, Karamoja, Mbale, Jinja,Arua og Mbarara. Temaer inden for film, dans og musik var fokus for tre partnerskabsprojekter mellemdanske og ugandiske partnere, hvor udviklingsmålet er: At opfordre ungdommen i Uganda til at deltagei innovative kunstarter for at opnå social sammenhæng og økonomisk udvikling. De trekomponenter/partnerskaber, der har opnået gode resultater, og evnet at forene unge fra forskelligeregioner er: Ungdom & Film; Ungdom & Hip Hop; Ungdom & Teater.CKU i samarbejde med denDanske Ambassade i Kampala

Kunstuddannelse i grundskoler i Vietnam.En pilotfase for at støtte uddannelse inden for kunst igrundskoler på to lærerseminarier nord for Hanoi via et partnerskabssamarbejde med University CollegeSealand og Thai Nguyen Teacher Training College under det dansk-vietnamesiske kultur- ogudviklingsprogram har været så vellykket, at undervisningsministeriet har besluttet, at når pensummetskal revideres i 2015, så skal kunstuddannelse fremover indgå i det faste pensum for alle grundskoler iVietnam. Til den tid vil 16 undervisere være uddannet gennem fase 1, og disse vilundervisningsministeriet bruge til at uddanne yderligere 360 undervisere i løbet af 12undervisningssessioner. Ministeriet vil bruge de nye undervisere til at uddanne samtligebilledkunstlærere på grundskoler i hele landet. Planen er, at det undervisningsmateriale, der er blevetfremstillet i første fase, skal revideres efter gennemgang, og derefter skal det trykkes og distribueres tilalle grundskoler i Vietnam.CKU i samarbejde med den Danske Ambassade i Hanoi

Frie kunstneriske udtryk opmuntrer til nysgerrighed, mangfoldighed og fantasi. Kunst tjener ofte som etreferencepunkt, der genererer kritiske refleksioner og debatter om menneskets identitet, modernitet ogsocialpolitiske emner. Kunst kan udfordre mennesker til at se ting på nye måder. Den kan bidrage til at dragemagthavere til ansvar, eksponere korruption samt stille krav om ansvarlighed. Det kunstneriske udtryk kanvære direkte og provokerende, eller diskret stille spørgsmål ved hjælp af metaforer – ofte med sammeresultat. Som en del af civilsamfundet er en dynamisk og visionær kultursektor derfor en potentiel stærk“forandringsagent” i forhold til pluralisme, åbenhed og respekt for menneskerettigheder. Kultur kan i mangesammenhænge virke bevidstgørende og mobiliserende og få folk til at forholde sig mere åbent ogkommunikerende til deres omverden. Det er ikke tilfældigt, at kunstnere altid har været fremtrædende ibevægelser, revolutioner og forandringsprocesser.I praksis er denne grundlæggende menneskerettighed dog ofte begrænset gennem en række tiltag herundercensur, restriktive presselove samt chikane af journalister, bloggere og andre, der giver udtryk for deresmening, samt en hård kurs mod religiøse minoriteter og anden undertrykkelse af basale rettigheder.Kunstnere lever farligt i mange lande. Ifølge Freedom House risikerer mere end 1,6 milliarder mennesker –23 % af verdens befolkning – repressalier af en eller anden art , hvis de forsøger at bruge deres ytringsfrihed.Borgere, som tør håndhæve deres menneskerettigheder i disse undertrykkende lande, udsættes typisk forchikane og fængsling og bliver ofte udsat for fysisk eller psykisk vold. I disse lande er statskontrol over detoffentlige liv vidt udbredt, og den enkelte har ganske få, hvis overhovedet nogen, muligheder for at opnåretfærdighed i forhold til de forbrydelser, staten begår over for dem.5Knap en tredjedel af FNsmedlemsstater udøver kraftig censur.Aktiviteter, der støtter ytringsfrihed for kunstnere og kulturelle aktører, kan omfatte støtte til etablering afnetværk, etablering af platforme til brug for dialog og udveksling af viden, støtte til kunstnere i eksil gennem

Et netværk af bloggere i Mellemøsten:Over de sidste tre år har CKU støttet udviklingen af netværk afkvindelige bloggere i Mellemøsten. Bloggerne befinder sig forrest i kampen om kvinders rettigheder ogdemokratiske reformer. Samtidig er det en meget sårbar gruppe, der forfølges af myndighederne pga.deres kritiske synspunkter. At indgå i netværk med ligesindede har gjort dem meget mindre sårbare, ogderes indbyrdes udveksling af information har været årsag til nye initiativer, herunder kampagner, derskaber stor offentlig bevågenhed og støtte, hvilket har resulteret i en heftig, offentlig debat omlovgivning, normer og adfærd.CKU i samarbejde med Det Arabiske Initiativ

Konventionen om kulturel mangfoldighed6understreger, at medlemsstater skal støtte fattigdomsbekæmpelsei udviklingslande gennem en styrkelse af de kreative industrier i udviklingslande ved at:I.II.III.IV.V.VI.skabe og styrke kulturel produktion og distributionskapacitet i udviklingslande;lette adgang til det globale marked og de internationale distributionsnetværk for deres kulturelleaktiviteter, varer og serviceydelser;medvirke til at skabe levedygtige lokale og regionale markeder;indføre, hvor muligt, relevante foranstaltninger i rige lande med henblik på at lette adgangen til deresområde for de kulturelle aktiviteter, varer og serviceydelser fra udviklingslande;yde støtte til kreativt arbejde og fremme den frie bevægelighed for kunstnere fra udviklingslandene,hvor det er muligt;Hvis samfundet skaber et miljø, hvor denfremme relevant samarbejde mellem rige lande ogenkelte kan udvikle sine kreative evner, kanudviklingslande, bl.a. inden for musik og film;fattigdom bekæmpes.Professor MuhammadYunus

industrier og den kulturelle sektor en unik mulighed for økonomisk udvikling og beskæftigelse iudviklingslandene.7Den kulturelle eller kreative industris produktionskæde kan forstås som en, hvor skaberen eller kunstnerenstarter med at få en kreativ idé, som derefter kombineres med andet input for at fremstille en kulturel vareeller serviceydelse, og denne gennemgår således flere faser, i løbet af hvilke varen/serviceydelsen tilføresværdi, og til sidst når den frem til forbrugeren. Værdikædetilgangen har vist sig at være nyttig i forbindelsemed at vise forholdet mellem de ‘rene’ eller traditionelle kunstarter og de kommercielle ellerindustrialiserede kunstarter og kultur ved at betragte dem som ‘faser’ i den proces, der består i produktionenaf økonomisk og kulturel værdi. Avril Joffe, 2012Graden af respekt for menneskerettighederne er afgørende for at kunne skabe et gunstigt miljø for kreativeindustrier. Mangel på ytringsfrihed kan have en negativ indvirkning på kreativitet og de kreative industrier.Omvendt kan kreative industrier generere indtægter fra handel og ejendomsrettigheder.8CKU med det danske - Design Network Africa/DNA.En pilotfase i et dansk regionalt program til støtte for kreativeindustrier i Afrika blev etableret for at identificere behov inden for designsektoren i Afrika. Design Network Africa (DNA) harforsøgt at etablere samarbejde for fremragende designselskaber, som fremstiller smukke, nutidige værker, over hele detafrikanske kontinent. Programmet samler æstetisk visionære personer fra Øst-, Vest- og Sydafrika og fokuserer på alle aspekteraf kommercielt design lige fra produktudvikling til marketing, forhandlings- og produktionsevne osv. Fejlfinding inden fornetværket støttes både i form af interne mentorer og med eksperter fra professionelle facilitatorer.CKU i samarbejde med detudpegede koordineringsselskab, Source fra Sydafrika.

Centralt for styrkelse af kreative industrier, vækstskabelse og opfyldelse af økonomiske rettigheder stårkonkurrence og innovation i kunstneriske produktioner.Inden for kreative industrier omfatter de indsatser, der vil blive støttet, kapacitetsudvikling ivirksomhedsledelse, støtte til små og mellemstore virksomheder i den kreative sektor, adgang til finansieringog andet input samt støtte til regionale og nationale netværk af iværksættere inden for den kreative industri iudviklingslande. Der vil være særlig fokus på talentudvikling og understøttelse af en professionel kreativsektor.Fotoskole i Bamako, Mali.I Mali arbejder fotografer inden for et meget begrænset, lokalt marked, som primært består afbryllups- og portrætfotografering. Fotografer i Mali kæmper for at tjene til føden, da konkurrencen er stor, og lønnen er lav.Målet har været at indføre et nyt uddannelsessystem på fotoskolen CFP (Cadre de Promotion pour la Formation enPhotographie) i Bamako. Samarbejdet blev igangsat med Getty Images, og stock-fotografering, hvor indtægterne deles mellemfotograferne og skolen som et bidrag til skolens drift. Med støtte fra de danske partnere Commerce & Culture er det lykkedesat udvikle en velfungerende skole, som er på vej mod at kunne klare sig selv. En webbaseret portal er også under udarbejdelse.Den har til formål at forbedre onlineuddannelse, skolens synlighed, netværks- og forretningsmulighederne for Malis fotograferpå det internationale marked for stock-fotografering, kommerciel fotografering og blandt udenlandske fotografkollegaer.CKUi samarbejde med den Danske Ambassade i Bamako

Mange konflikter har en kulturel dimension, hvor de stridende parter identificerer sig med hver dereskulturelle baggrund. Nogle mener endda, at kulturel mangfoldighed kan være en direkte årsag til, atvoldsomme konflikter opstår. Forsøg på underminering af kulturel identitet bruges ofte som strategi i krigeog konflikter, for eksempel ved bevidst at ødelægge kulturarven i et område (fx Balkan, Irak ogAfghanistan). Som oftest opstår konflikter dog i områder, hvor mangfoldigheden er forholdsvis begrænset(Somalia, Rwanda og Afghanistan). Der er også kun få beviser på, at kulturelle forskelle er denprimæreårsag til konflikter. De bagvedliggende årsager til voldsomme konflikter skal snarere findes i politiske oginstitutionelle forhold (svage statsinstitutioner), social og økonomisk ulighed, ulige fordeling af ressourcereller miljø relaterede konflikter.Nogle undersøgelser afslører, at kulturel mangfoldighed faktisk kan mindske risikoen for konflikter, fordi9mangfoldigheden kan gøre det svært at mobilisere befolkningsgrupper i større stil. Adgang til mangfoldigekulturelle udtryk kan modvirke stereotyper baseret på fx etnicitet, religion eller køn. Kunst kan konfronterestigmatisering af mennesker og fordomsfulde holdninger ved at fokusere på, hvad mennesker har til fælles.Kultur har længe været opfattet som etmiddel til at bygge bro og fremme dialog,når relationer mellemmennesker er blevet ødelagt pga. konflikter. For et århundrede siden begyndte civilsamfund i de nordiskelande at organisere kulturel udveksling for at modarbejde spændinger, der påvirkede de nordiske relationerpå tværs af grænser– udelukkende med det formål at fremmeHaag-konventionen om beskyttelse affredelig sameksistens, harmoni og dialog. Dette førte til et nordiskkulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt afregeringssamarbejde, der sidenhen har udviklet sig til en permanent1954blev skrevet efter de forfærdeligeinstitution. Efter rædslerne under Den anden Verdenskrig varødelæggelser, der fandt sted under AndenVerdenskrig. Haag-konventionen angiver, atudsigten til fælles skridt på kulturområdet en afgørende faktor bagkulturværdier skal beskyttes sommenneskehedens fælles kulturarv. Præcisereti Konvention om Verdensarv “beskadigelseaf kulturværdi tilhørende et folk betydersamtidig beskadigelse af menneskehedenskulturarv, idet hvert folk bidrager til verdenskulturer”.

etableringen af Europarådet, hvilket blev nedfældet i Artikel 1 i Europarådets statut.10En af grundpillerne forfredelig sameksistenser følelsen af sikkerhed og tro på fremtiden, især efter enkonflikt, der bunder i etnicitet eller religion. Kunst og kultur har i mange tilfælde vist sig at være effektivemidler til at skabe respekt og forståelse og til at fremme fredelig sameksistens i post-konfliktramte områderog skrøbelige stater. Den kan skabe et frirum og en platform, hvor sensitive sociale, historiske og etniskeforhold kan komme til udtryk og debatteres.I konfliktramte områder vil Danmark fx kunne yde støtte til teaterprojekter, der kanaliserer unges energi ind ikunst og kreative aktiviteter; kunst og kulturelle tilbud til traumatiserede befolkningsgrupper der prøver at fåderes liv på fode igen; samt etablering af kulturelle mødesteder til udveksling og dialog som et alternativ tilden politiske arena.

Ungdomscenter i Afghanistan.Etableringen af Afghanistans første ungdomscenter har været en stor succes med knap 2000registrerede brugere, unge mennesker – hvoraf en tredjedel er piger. Og der er venteliste. Den danske organisationVerdenskulturcenteret fra København har indgået et partnerskab med den afghanske gruppe Moby Media Group. Deaktiviteter, som centret tilbyder, omfatter bl.a. teater, sport og sprogkurser og ikke mindst kurser i medier og journalistik.Kurserne, som den danske organisation Dark Matters afholder i VJ’ing og musik, har vist sig at være meget populære. Centretsummer af liv, og fornylig var det nødvendigt at finde en større bygning. Centret er registreret som NGO og arbejder på atetablere lignende centre andre steder i Afghanistan.CKU i samarbejde med den Danske Ambassade i Kabul

Teater i Mellemøsten.Betty Nansen Teatrets internationale afdeling for uddannelse og integration C:NTACT har arbejdetmed unge irakiske flygtninge i Jordan og i flygtningelejren Balata på Vestbredden. I samarbejde med Yafa Cultural Centre harC:NTACT lært unge mennesker fra lejren at fortælle deres historie gennem dans, teater og film. C:NTACT-projekter er utroligvigtige for unge, der lever i flygtningelejre langt væk fra en normal livsførelse. De bidrager til at skabe en identitet og et rum,hvori ungdommen kan udtrykke sig og fokusere på tanker og følelser i en barndom og ungdom med mange begrænsninger ogmangel på frihed. Den aktive deltagelse af piger i dette projekt har været bemærkelsesværdig.

Interkulturelt samarbejde er tæt knyttet til international solidaritet og kulturel frihed, som er nøgleprincipper iUNESCOs Konvention om Beskyttelse og Fremme af de Kulturelle Udtryksformers Mangfoldighed.Konventionen understreger vigtigheden af vores frihed og mulighed for at vælge kulturelle udtryksformer.Det henviser ikke blot til den individuelles ytringsfrihed, men også til lige adgang til et rigt og mangfoldigtudvalg af kulturelle udtryk fra hele verden – som vigtige elementer i styrkelsen af kulturel mangfoldighed oggensidig forståelse.Støtte til partnerskaber, udveksling og netværksopbygning, som forbinder kulturaktører på tværs af grænser,styrker den interkulturelle dialog og det interkulturelle samarbejde. Herigennem åbnes for nye ogmangfoldige former for kunstneriske og kulturelle udtryk, der kan give inspiration og professionelt input tilkulturaktører og skabe nye muligheder for kunstneriske samproduktioner, publikumsudvikling og adgang tilnye markeder og ressourcebaser. Desuden synliggør interkulturelt samarbejde i form af festivaler, events ogandre typer kunstneriske præsentationer kunstnernes forskellige baggrunde, og det kan føre til en bedreforståelse af og respekt for andre kulturer i offentligheden. Kunstudveksling, netværk og partnerskaber ersåledes ikke blot relevante værktøjer til berigelse og stimulering af den lokale kunstscene, men bidrager ogsåtil gensidig inspiration og tættere relationer mellem lande. Det gælder både mellem Nord og Syd og interntmellem lande i Syd.Erfaringen viser, at bæredygtige resultater kan skabes gennem langvarige partnerskaber, der bygger påligeværdigt engagement, klar ansvarsfordeling og gensidig respekt mellem kulturoperatører på tværs aflandegrænser. Langvarigt engagement i partnerskaber kan tilføre den danske kunstscene et globalt perspektivog tjene som inspiration til fremtidige initiativer. Partnerskaber kan også styrke strategiske netværk ogkontakter for kunstnere og kulturelle institutioner fra Syd. Ved at støtte frie og åbne kunstneriske og kreativeprocesser kan et fælles professionelt grundlag etableres mellem partnere, og gensidig refleksion og læringkan finde sted. Partnerskaber kan bryde grænserne mellem traditionel og nutidig kunst og fokusere på nyeværker, der er relevante, kontekstuelle og udtrykker aktuelle samfundsmæssige emner i Danmark og i derespektive lande. Kunst er velegnet til at synliggøre kreative ressourcer og kompleksiteten i samfund,nedbryde stereotyper og stimulere nysgerrighed.

7. Gennemførelse af strategienI løbet af det seneste årti har den danske udviklingsindsats støttet adgang til kunst og kulturelle aktiviteterbåde på lokalt og globalt niveau. Det er der kommet en række vellykkede initiativer ud af, som denne strategibruger som basis for yderligere at styrke inddragelsen af kunst og kultur som afgørende faktorer iudviklingssamarbejdet. En vigtig lære fra tidligere kultursamarbejder mellem Danmark og udviklingslandeer, at stærke partnerskaber mellem kunstnere og kulturoperatører – organisationer, institutioner, privatevirksomheder mv. – er afgørende for, om et kultur- eller udviklingsinitiativ lykkes eller ej. Sådannepartnerskaber bør være baseret på de lokale partneres behov og initiativer, og bygge på lighed,gennemsigtighed og bæredygtighed. For at sikre et stærkt, ægte og varigt engagement hos begge partnere børsamarbejdet endvidere bygge på fælles visioner – kunstneriske såvel som udviklingsmæssige – og klaredriftsmæssige aftaler om metoder, budgetter, overførsel af knowhow osv. for at møde begge partersforventninger.

Der benyttes enmenneskerettighedsbaseret tilgangtil alle interventioner i overensstemmelse med Danidasoverordnede udviklingsstrategi og Danidas praktiske implementering af denne tilgang.11De værdier, der eropstillet i Menneskerettighedserklæringen, understøtter implementering af strategien, som er baseret påansvarlighed, gennemsigtighed, deltagelse, inddragelse og ligebehandling.Som en del afprogramforberedelsen gennemføres situationsanalyser på landeniveau.Programmer og projekterudføres på basis af behov i partnerlandefor at sikre relevans for de tiltænktemålgrupper og for at sikre langsigtede resultater. Der vil være fokus på lokalt ejerskab og bæredygtighed ogmed respektfulde partnerskaber som den centrale tilgang. Al støtte baseres på lokal relevans og behov samthøjt kvalificerede nationale og internationale partnere.Outreachvil sammen medkapacitetsudviklingstå centralt i kulturprogrammer på landeniveau.Aktiviteterne skal være relevante for – og række ud til – brede befolkningsgrupper. Kunstnere ogkulturaktører understøttes i at sikre innovativ og høj kunstnerisk kvalitet. Dette kan opnås ved at involvereforskellige typer af partnere i samme program.

Strategien implementeres gennem tre overordnede modaliteter: (1) Kultur- og udviklingsprogrammer iforbindelse med programmer i Danidas prioritetslande, (2) Kunstneriske og kulturelle aktiviteter i Danmarkmed forbindelse til udviklingslande, og (3) Udvikling af CKU til et videncenter inden for kultur og udviklinggennem dokumentation, forskning og strategisk udvikling.1. Kultur- og udviklingsprogrammer i udviklingslandeKultur- og udviklingsprogrammer planlægges og implementeres af danske ambassader i samarbejde medCKU i Danidas prioritetslande samt i lande, hvor Danida støtter regionale programmer. Med udgangspunkt ierfaringerne fra de seneste ti år bygges fremtidige programmer primært op omkring partnerskaber mellemkunstnere og kulturaktører i udviklingslande og egnede partnere i nabolande eller Danmark. Valget afpartnere baseres på behovet og relevansen i implementeringslandet med stærkt fokus på kapacitet oggensidighed.CKU stiller ressourcer til rådighed til brug for planlægning og implementering af programmer sammen medambassaderne. På baggrund af specifikke forespørgsler fra ambassader kan følgende programaktiviteterkombineres og tilpasses særlige behov i landet:A. BaggrundsanalyseEn gennemgribende baggrundsanalyse udføres i landet for at sikre relevans og lokalt ejerskab af detprojekt eller program, der skal igangsættes. Analysen udføres ved hjælp af rettighedsbaserede metoder ioverensstemmelse med Danidas retningslinjer.B. PartnerskabsprojekterFor at opnå en kritisk masse anbefales det at medtage mellem 3 og 5 partnerskaber pr. landeprogram. Detanbefales også, at programmerne planlægges til at vare i mindst tre år for at kunne opnå substantielle,bæredygtige resultater.Partnerskaber kan indgås mellem aktører i udviklingslandet og egnede partnere i Danmark eller i lande iregionen. Følgende elementer kan indgå i partnerskabsprojekter:Kapacitetsudvikling gennem træningskurser og praktiske forløb for involverede partnere.Støtte til kunstnerisk produktion og organisationsudvikling til opbygning af stærke ogbæredygtige strukturer.Fokus på køn/mangfoldighed, unge og geografisk balance.En regional dimension med mulighed for etablering af netværk med aktører i nabolande, somarbejder i lignende områder med henblik på gensidig læring og erfaringsdeling.

Center for Kultur og Udvikling(CKU) er en selvstændiginstitution, der blev oprettet i1998 af Udenrigsministeriet.CKU anser kunst og kreativitetsom væsentlige parametre forbæredygtig, menneskelig ogsamfundsmæssig udvikling ogsom afgørende faktorer fordemokrati, menneskerettighederog vækst. Derfor arbejder CKUfor at styrke et levende, frit oginkluderende kulturliv iudviklingslandene samt for atudvide danskernes viden omkunst og kultur iudviklingslandene.CKU er aktuelt engageret i kultur-og udviklingsprogrammer i 11 afDanidas prioritetslande isamarbejde med de danskeambassader og gennemførerregionale kulturprogrammer iMellemøsten og Afrika.Programmerne er baseret påpartnerskaber mellem kunstnereog kulturelle aktører iudviklingslandene samt iDanmark.CKUs engagement i Danmarkomfatter IMAGES-festivaler,kunstneriske events gennem enKunstpulje og etungdomsprogram, hvor ungekunstnere fra udviklingslandekommer i kontakt med danskeunge.

Ordliste over begreber med relation til kunst, kultur og

udvikling

Kunstarter:

De forskellige retninger inden for kreativ aktivitet,fx billedkunst, litteratur og scenekunst og musik. Motivationeneller formålet med en kunstart kan være: (i) kunst for kunstensskyld: det primære eller eneste mål for kunst kan væreselvudfoldelse for den individuelle kunstner, der skaber det; (ii)Kommunikation; (iii) Kunst for politisk forandring, socialanalyse og/eller social kommentar; (iv) Uddannelse; (v)Underholdning; (vi) Kunst med psykologiske og helendeformål for øje.(Oxford Dictionaries)

Kultur:

(i) Det specifikke sæt åndelige, materielle,intellektuelle og emotionelle træk i et samfund eller en socialgruppe, og det som den spænder over foruden kunst oglitteratur, livsstil, måder at leve sammen på, værdisystemer,traditioner og overbevisninger; (ii) Specifikke udtryksformergennem værker med kunstnerisk eller kulturel værdi.(UNESCO)

Kulturel dimension i udvikling:

Kultur bidrager til bådeprocessen og resultatet af udvikling. Det har en tværgåenderolle i forbindelse med at opnå udviklingsmål og er en drivendefaktor i sig selv. Den dobbelte definition af kultur betyder, atarbejde med den kulturelle dimension indebærer: Kultur somsummen af alle sociale praksisformer, fx i form af religion,sprog, uddannelse og sociale og familiemæssige skikke; Kultursom kunstneriske udtryk i form af: Udøvende kunstarter: teater,dans, film og musik, sprog og litteratur: bogindustrien,biblioteksudvikling,forfattersammenslutningerosv.;Billedkunst: at skabe billeder eller objekter inden for maling,skulpturer, tryk, fotografering og andre visuelle medier;kreative industrier; håndarbejde og design; kulturarv.(UNESCO)

Retten til kultur:

Anerkendelse og beskyttelse afmenneskehedens kreativitet og traditioner. Det er individets rettil at nyde kultur og til at fremme kultur og videnskab udenindblanding fra staten. I henhold til internationalemenneskerettighedslove er regeringer forpligtede til at fremmeog bevare kulturelle aktiviteter og artefakter, især dem afuniversel værdi. Internationale og regionale instrumenterbeskytter en række nøglerettigheder med relation til kultur: (a)Retten til kultur:Retten til at deltage i det kulturelle liv; rettentil at nyde fordelene ved videnskabelige fremskridt; individetsret til at nyde gavn af beskyttelse i forbindelse med de moralskeog materielle interesser, som opstår ved enhver videnskabelig,litterær eller kunstnerisk produktion, som han/hun erophavsmand til; retten til at være fri for statens indblanding ividenskabelig eller kreativ beskæftigelse; (b) Retten til at sikre,at kultur bevares og udvikles; (c) Retten til at være beskyttet fraskadelige kulturelle praksisser (Afrika); (d) Vigtigheden afinternationalt kultursamarbejde. (International konvention omøkonomiske, sociale og kulturelle rettigheder; International lovom menneskerettigheder)

Kulturel frihed:

Kulturel frihed er den frihed, som menneskethar til at vælge identitet—at være, hvem det er, og hvem det vilvære—og til at leve uden at blive udelukket fra andre valg, derer vigtige for dem. Det er menneskets evne til at leve og være,hvad det vælger, med tilstrækkelige muligheder for at overvejeandre muligheder. Kulturel frihed krænkes ved manglenderespekt for eller manglende anerkendelse af værdier,institutioner og måden, hvorpå kulturelle grupper lever, eller

ved diskrimination og ufordelagtige forhold baseret på kulturelidentitet. (UNDP)

Kulturel mangfoldighed:

De mange forskellige kulturer ogkulturelle forskelle (socialt, etnisk, religiøst, sprogligt,generationsafhængigt, seksuel orientering osv.), der eksisterer iverden, i et samfund eller i en institution.Kulturelmangfoldighed kan kun beskyttes og fremmes, hvismenneskerettighederneogdegrundlæggendefrihedsrettigheder,f.eks.ytrings-,informations-ogkommunikationsfriheden, og individets mulighed for frit atvælge kulturelle udtryksformer (kulturel frihed) er garanteret.(UNESCO)

Kulturelle udtryksformer:

De udtryksformer, der følger af enkeltpersoners, gruppers ellersamfunds kreativitet, og som har et kulturindhold. (UNESCO)

Kulturelle aktiviteter, varer og tjenesteydelser:

Henviser tilde aktiviteter, varer og tjenesteydelser, som når de anskues udfra deres særlige kvalitet, anvendelse eller bestemmelse,repræsenterer eller overleverer kulturelle udtryksformer,uafhængigt af den kommercielle værdi, de måtte have.Kulturelle aktiviteter kan være et mål i sig selv, eller de kanbidrage til produktionen af kulturelle varer og tjenesteydelser.(UNESCO)

Kulturel identitet:

En gruppes eller et individs identitet for såvidt angår den eller dets påvirkning ved at tilhøre en gruppeeller kultur. Identitet er multidimensionalt på basis af ensamling forskellige kulturelle identifikationsområder. Disse kanvære resultatet af diverse forhold, herunder: sted(er), køn, race,historik, nationalitet, sprog, seksuel orientering, religiøsoverbevisning, etniske tilhørsforhold, æstetik, generation ogendda spisevaner. (Anderson, Bourdieu et.al)

Kreative industrier:

De industrier, som har deres oprindelse iindividuel kreativitet, færdigheder og talent, og som harpotentiale til at skabe værdi og job gennem generering ogudnyttelse af intellektuel ejendom - reklame, arkitektur, kunst,håndarbejde, design, film, video og fotografering, digitaløkonomi, musik og billedkunst og udøvende kunstarter,forlagsvirksomhed, fjernsyn og radio. (UK Creative IndustriesTask Force, 1997)

Interkulturel dialog:

En interkulturel dialog er en proces, derbestår af en åben og respektfuld udveksling eller interaktionmellem individer, grupper og organisationer med forskelligkulturel,etnisk,religiøs,sproglig baggrundellerverdensanskuelse. Formålet med interkulturel dialog omfatterbl.a.: at udvikle en dybere forståelse af forskellige perspektiverog praksisser; at øge deltagelse i og friheden og evnen til atforetage valg; at fremme lighed; og til at forbedre kreativeprocesser. (Council of Europe Whitepaper on InterculturalDialogue)

Ytringsfrihed:

Retten til at udtrykke sine ideer og meningerfrit gennem tale, skrift og andre former for kommunikation,men uden bevidst at ville skade en anden person og/elleromdømme ved falske eller vildledende udtalelser. Retten tilytringsfrihed er anerkendt som en menneskerettighed i henholdtil Artikel 19 i Menneskerettighedserklæringen og anerkendes iinternationale love om menneskerettigheder i den Internationalekonvention om civile og politiske rettigheder (ICCPR)