ResuméI 2012 overtog Irland OSCE-formandskabet efter Litauen. Formandskabets højeste prioritetvar den Menneskelige Dimension, med særligt fokus på mediefrihed i forhold til digitalemedier. Ligeledes højt på dagsordenen var arbejdet indenfor våbenkontrol og tillidsskabelse, enfortsættelse af arbejdet med transnationale trusler, god regeringsførelse samt fremskridt iløsningen af de frosne konflikter. Det irske formandskab tog sammen med de kommendeformandskaber Ukraine (2013), Schweiz (2014) og Serbien (2015) initiativ til at lancere enproces (Helsinki+40), med det formål at markere 40-året for Helsingforsslutakten i 2015.Inden for den menneskelige dimension blev der i 2012 afholdt en større konference ominternetfrihed samt et antal mindre konferencer om bekæmpelse af racisme, trafficking,valgobservation samt organisations- og forsamlingsfrihed. På det sikkerhedspolitiske områdeskete der gode fremskridt i arbejdet om transnationale trusler, bl.a. vedr. politisamarbejde,cybersecurity, narkotika og terrorbekæmpelse. I relation til konventionel våbenkontrol blev2012 bl.a. anvendt til at reflektere over fremtidens våbenkontrol med henblik på optagelse afegentlige forhandlinger i 2013. Der blev gjort visse fremskridt i løsningen af den frosne konfliktvedr. Transdnistrien (Moldova) -spørgsmålet, hvor Irland kunne trække på erfaringer fraNordirland med inddragelse af civilsamfund og medier i konfliktløsning.Overordnet set har OSCE i de senere år i stigende grad været præget af voksende uenighederog værdikonflikter mellem Øst og Vest. Denne udvikling afspejlede sig også ved det årligeOSCE-udenrigsministermøde, som fandt sted i Dublin d. 6.-7. december 2012. Her lykkedesdet for andet år i træk ikke at vedtage beslutninger inden for den menneskelige dimension,ligesom det for første gang heller ikke var muligt at opnå enighed om beslutninger inden forden politisk-militære dimension. Der blev opnået resultater i form af beslutninger ellererklæringer vedr. arbejdet med transnationale trusler, god regeringsførelse, Helsinki+40-processen samt om Transdnistrien (Moldova)-spørgsmålet.2012 var præget af en høj grad af aktivitet i OSCE’s feltarbejde. Politisk og ressourcemæssigtfortsatte udviklingen med en overordnet bevægelse af fokus fra det i stigende grad stabiliseredeBalkan og til Centralasien. Her var OSCE også i 2012 via programmer og projekter aktiv ibekæmpelsen af transnationale trusler relateret til terrorisme, radikalisering, ognarkotikarelateret kriminalitet. På Balkan illustrerede OSCE’sfacilitering af de serbiske valg iKosovo, at OSCE fortsat har en vigtig stabiliserende rolle at spille i regionen.Det generelle fokus på Centralasien var også i det forgangne år særligt relevant i lyset af denplanlagte militære tilbagetrækning fra Afghanistan, som skal finde sted inden udgangen af 2014.Danmark støttede med nationale bidrag også i 2012 OSCE’s arbejde i Kirgisistan ogTadsjikistan.Også på valgobservationsområdet var OSCE i 2012 aktiv via organisationens Kontor forDemokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) i samarbejde medOSCE’sparlamentariske forsamling.Parlamentarikerne giver et vigtigt bidrag til OSCE’svalgobservationer – et område, som tillægges stor vægt fra dansk side.I 2012 kunne man i november byde Mongoliet velkommen som nyt medlemsland.1

1. OSCE-arbejdet i 2012OSCE er et unikt og bredspektret samarbejde mellem 57 lande, der dækker et område fraNordamerika til det østligste Rusland og Centralasien. Det er baseret på et bredtsikkerhedsbegreb og et konsensusprincip, der både er en styrke og en svaghed. Samarbejdet,der har afsæt i Helsingforsslutakten fra 1975, har i sin natur fra begyndelsen være præget afforholdet mellem Øst og Vest, og i de senere år af voksende uenigheder og værdikonflikter. Enmere selvhævdende russisk udenrigspolitik har også påvirket den russiske adfærd i OSCE. Ogstramninger i den russiske indenrigspolitik har haft en spill-over effekt på Ruslands agereninden for OSCE’s arbejde med demokrati og menneskerettigheder (den MenneskeligeDimension). Den interne udvikling i Hviderusland har gennem længere tid gjort også dette landtil en vanskelig aktør i OSCE. Heroverfor står især USA og EU, der netop tillægger denMenneskelige Dimension særlig stor betydning. Især med voksende uenigheder har OSCEimidlertid potentiale - i kraft af den unikke medlemskreds, det brede sikkerhedskoncept ogveludbyggede samarbejdsmekanismer - til at udgøre en vigtig platform for dialog, engagementog tillidsskabelse. Ikke kun mellem regeringer, men også mellem parlamentarikere ogcivilsamfundsrepræsentanter.Det irske OSCE-formandskab i 2012 varpræget af en pragmatisk tilgang til organisationen, dertog hensyn til de vanskelige eksterne rammevilkår. Irland havde samtidig nogle klare ambitionermed formandskabet. Den Menneskelige Dimension var formandskabets højeste prioritet, medsærligt fokus på mediefrihed i forhold til digitale medier. Et emne som også EU og Danmarktillagde stor prioritet.Fremskridt i løsningen af de frosne konflikter i OSCE-regionen –Transdnistrien (Moldova), Georgien og Nagorno-Karabakh - var ligeledes højt på dagsordenen.Der blev gjort visse fremskridt i Transdnistrien-spørgsmålet, bl.a. kunne Irland trække påerfaringer fra Nordirland med inddragelse af civilsamfund og medier. En konference omerfaringer fra den nordirske fredsproces blev afholdt i Dublin i april. I den politisk-militæredimension fortsatte OSCE-formandskabet arbejdet indenfor våbenkontrol ogkonfliktforebyggelse. Formandskabet arbejdede videre med beslutninger om transnationaletrusler angående cyber-sikkerhed, politi-strategi, samt narkotika- og terrorismebekæmpelse ogopnåede resultater på alle områder.I den Økonomiske-Miljømæssige Dimension gav Irlandprioritet til arbejdet med god regeringsførelse.I samarbejde med de kommende formandskaber Ukraine (2013), Schweiz (2014) og Serbien(2015), tog det irske formandskab initiativ til at lancere en proces (Helsinki+40) med det formålat markere 40-året for Helsingforsslutakten i 2015. Der blev afholdt en række uformelledrøftelser i løbet af året om indholdet af denne proces, der vil omhandle fremtiden for OSCEog udfordringer for realiseringen af eteuroatlantisk og euroasiatisk sikkerhedsfællesskab,jf. visionenfra OSCE-topmødet i Astana i 2010. Helsinki+40 processen vil blive videreført af dekommende formandskaber.Danmark vil i denne proces give prioritet til en bevarelse og gerneen styrkelse af det grundlæggendeacquis,der er opbygget i den Menneskelige Dimension,herunder rammerne for OSCE’s uafhængige institutioner (OSCE’s Kontor for DemokratiskeInstitutioner og Menneskerettigheder (ODIHR), Højkommissæren for Nationale Mindretal(HCNM) og Mediefrihedsrepræsentanten (Rfom)), samt søge at anvende processen til at skabeet mere effektivt og resultatorienteret OSCE.

Efter langvarige forhandlinger lykkedes det at optage Mongoliet som nyt medlemsland inovember 2012. Danmark støttede optagelsen. Mongoliet har de sidste år været et aktivtmedlem af gruppen af OSCE’s asiatiske partnerlande. Det er indtrykket, at Mongoliet vil kunnebibringe en positiv dynamik til organisationen.Under det danske EU-formandskab i 1. halvår af 2012 stod den danske repræsentation i Wiensammen med EU-delegationen i spidsen for EU-samarbejdet i OSCE. Under formandskabetstøttede EU aktivt det irske OSCE-formandskabs dagsorden og gav særlig prioritet til arbejdetmed OSCE’s menneskelige dimension, modernisering af våbenkontrolarrangementer ogstyrkelse af indsatsen mod transnationale trusler.Arbejdet pådemokrati- og menneskerettighedsområdetUnder det irske OSCE-formandskab fortsatte detnyttige arbejde i komitéen for denMenneskelige Dimension. I løbet af 2012 blev der bl.a. afholdt møder om flere centrale og oftefor nogle lande kontroversielle emner såsom torturbekæmpelse, dødsstraf, journalisterssikkerhed og ligestilling. Et fast dagsordenpunkt var frivillig afrapportering fra medlemslandeneom implementering af OSCE-forpligtelserne, hvilket særligt tillægges vægt fra vestlig side. Enlang række lande rapporterede i 2012 således om bl.a. opfølgning på ODIHR’s valganbefalingerog om nye love og tiltag inden for menneskerettighedsområdet.OSCE-formandskabet havde mediefrihed, herunder især på internettet, som højeste prioritetinden for den Menneskelige Dimension, og der blev i sommeren 2012 afholdt en stort anlagtkonference i Dublin om internetfrihed. Der blevdesuden afholdt konferencerom bekæmpelse afracisme, trafficking, valgobservation samt organisations- og forsamlingsfrihed.Under det danskeEU-formandskab i første halvdel af 2012 var Danmark medarrangør – sammen med EU’sFundamental Rights Agency– af et symposium i OSCE-regi om romaspørgsmål.Det årlige to-ugers gennemførelsesmøde om implementeringen af forpligtigelser under denMenneskelige Dimension (HDIM)tiltrak omkring 1000 deltagere, heraf over 500 ngo-repræsentanter. På årets samling var der særligt fokus på tre emner: Roma/Sinti, trosfrihed ognationale mindretal. Danmark var medarrangør af en diskussion om den valgfri protokol tilFN-konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandlingeller straf (OPCAT).Der pågik i 2012 forhandlinger om en reform af de større arrangementer inden for denMenneskelige Dimension. Rusland og Hviderusland er generelt skeptiske over forgennemførelsesmødet og ønsker det forkortet og NGO-deltagerkredsen begrænset. EU ogDanmark har ønsket at fastholde længden af gennemførelsesmødet og sikre fortsat bred NGO-deltagelse. Det lykkedes ikke i 2012 at opnå enighed om en reform.OSCE’s Mediefrihedsrepræsentant, Dunja Mijatovic, der observerer medieudviklingen imedlemslandene og landenes efterlevelse af deres OSCE-forpligtigelser, tog i 2012 150 sager opfordelt på 38 lande om f.eks. vold mod og fængsling af journalister. OSCE’s Højkommissær forNationale Mindretal lancerede i 2012 en række regionale initiativer, der skal styrkemellemstatslig dialog og samarbejde på minoritetsområdet i Centralasien. I Georgien var fokus

på integration af minoriteter i det offentlige og politiske liv, og støtte til fremme af flersprogetundervisning. På Balkan var fokus særligt på forholdene for minoriteter i Serbien og Kosovo.OSCE’sKontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR), der særligter kendt for valgobservationsaktiviteter, se afsnit 4, havde i 2012 i sine øvrige aktiviteterbl.a.fokus på vilkårene for roma og sintisamthadforbrydelser.Arbejdet på det sikkerhedspolitiske område2012 har i relation til konventionel våbenkontrol været anvendt til at reflektere over fremtidensvåbenkontrol, herunder muligheden for at opdatere CFE-traktaten (Treaty onConventionalArmed Forces in Europe). Rusland har suspenderet implementeringen af CFE-traktaten. USA har taget initiativ til at sondere mulighederne for en modernisering af deeksisterende aftaler, således at disse bedre kan afspejle nutidens sikkerhedspolitiske situation iEuropa. Der er udsigt til, at konsultationerne genoptages primo 2013.Arbejdet i OSCE’s Forum for Sikkerhed og Samarbejde (FSC) har i 2012 været præget af, atopdateringen af Wien Dokument 2011 (VD11) i hovedsagen er gået i stå. Wien-dokumentetsætter bl.a. standarder for, hvornår og hvorledes medlemslandene skal underrette hinanden omstørre øvelser og anskaffelse af nyt materiel, og giver medlemslandene mulighed for atgennemføre inspektioner. Rusland har gjort det klart, at man ikke vil medvirke tilyderligeresubstantielle opdateringer af VD11, før der er sket en afklaring af fremtiden for CFE-traktaten.I 2012 har Open Skies traktatens koordinerende forum (Open Skies ConsultativeCommittee(OSCC)) i hovedsagen været blokeret af uenigheden mellem Grækenland og Tyrkiet omoptagelse af Cypern i traktaten. Det lykkedes dog efter pres fra både USA og Rusland at fåvedtaget fordelingen af flyvekvoter for 2013, hvilket muliggjorde, at der fortsat kangennemføres inspektionsflyvninger. Traktaten er den eneste sikkerhed- og tillidsskabende aftale,der giver Rusland adgang til det nordamerikanske kontinent.Arbejdet i Sikkerhedskomitéen, der behandler ikke-militære emner, forløb positivt i 2012. Dervar bl.a. fokus på Afghanistan, herunder med et temamøde med deltagelse af FN’s Afghanistan-repræsentant Jan Kubis. OSCE har løbende øget støtten til Afghanistan, navnlig via inddragelseaf afghanske deltagere i uddannelses- og træningsaktiviteter, herunder på grænsekontrol-området. Dette sker bl.a. ved OSCE Border Management Staff College i Tadsjikistan, ogOSCE-Akademiet i Kirgisistan, som begge støttes finansielt af Danmark, jf. afsnit 3.Det lykkedes i løbet af året at opnå enighed om fire beslutninger med det formål at styrke ogsystematisere indsatsen over for transnationale trusler.Arbejdet herom demonstrerede, atbekæmpelse af terrorisme og narkotika, samt styrkelse af effektivt politiarbejde, er områder meden relativt høj grad af sammenfaldende interesser deltagerstaterne imellem. Med vedtagelsen afen strategi for politiarbejdet, et koncept på narkotikaområdet og et konsolideret mandatvedrørende terrorbekæmpelse er der etableret en mere sammenhængende og konsistent rammefor OSCE’s indsats. Dette er væsentligt i betragtning af den stigende vægt som disse områderhar i OSCE’s arbejde, herunder på feltmissionerne. Den fjerde beslutning indebar nedsættelseaf en arbejdsgruppe under amerikansk ledelse, der skal udarbejde et sæt tillidsskabendeforanstaltninger på cyber-området. Hensigten er atopnå enighed om tiltag, der kan fremmesamarbejdet mellem stater, øge transparens, forudsigelighed og stabilitet og reducere risikoen

for misforståelser, eskalation og konflikt, der kan stamme fra brug af informations- ogkommunikationsteknologi.Det lykkes dog ikke i 2012 at opnå konsensus om sådanne tiltag.I relation til OSCE’s fremadrettede arbejde om sikkerhedsarkitektur gik Frankrig, Polen,Tyskland og Rusland i 2012 sammen om det såkaldte IDEAS-initiativ – ”TheInitiative for theDevelopment of a Euro-Atlantic and Eurasian Security Community”.Initiativet, der er et track-2initiativ støttet og finansieret af de fire landes udenrigsministerier, indebar fire workshops iløbet af året, der alle havde afsæt i visionen om udviklingen af et euroatlantisk og euroasiatisksikkerhedsfællesskab. Arbejdet mundede ud i en rapport, der blev præsenteret i OSCE i oktober2012. IDEAS-initiativet, og andre tænketanksinitiativer, kan komme til at spille en rolle iHelsinki+40-processen2. OSCE’s ministerrådsmøde i Dublin den 6.-7. december 2012Ministerrådsmødet i Dublin samlede omkring 40 udenrigsministre fra OSCE’s 57medlemslande og 12 partnerlande fra Asien og Middelhavsområdet. Fra dansk side deltogudenrigsministeren. I udenrigsministerens indlæg på mødet varvægten på den MenneskeligeDimension, herunder særligt på mediefrihed og støtten til OSCE’s feltmissioner og uafhængigeinstitutioner. Udenrigsministeren udtrykte forventning om, at Ukraine som formand villeopretholde og fremme alle OSCE-forpligtigelserne og styrke bestræbelserne i alle dimensioner,herunder den Menneskelige Dimension. Indlægget vedlægges (bilag 1).Mødet traf beslutning om Helsinki+40-processen, der nu har fået en generel, politisk rammefor det videre arbejde frem til markeringen i 2015. Beslutningen forpligtiger de kommendeOSCE-formandskaber til at fremme processen. Der blev truffet en beslutning på området fortransnationale trusler,der hilste de nye dokumenter vedr. samarbejde om politi, narkotika ogterrorisme velkommen. I den Økonomiske- og Miljømæssige dimension blev der vedtaget enerklæring om god regeringsførelse, herunder om bekæmpelse af korruption. Endelig skalnævnes, at der for første gang i 11 år blev opnået konsensus om en erklæring omTransdnistrien-konflikten i Moldova, der anerkender de fremskridt, der er opnået under irskformandskab, og som støtter op om fortsatte forhandlinger i det internationale 5+2 format.Der blev ikke opnået beslutninger i den Menneskelige Dimension, hvor Rusland ogHviderusland forsøgte at tilbagerulle landenes forpligtigelser. De blokerede for en beslutningom mediefrihed på internettet, som det irske formandskab og EU havde tillagt særlig prioritet,og de søgte at fremme et forslag om politiske rammer for valgobservation, der var uacceptabeltfor de vestlige lande. Rusland afviste at forhandle et EU-forslag om forenings- ogforsamlingsfrihed, idet man stillede spørgsmålstegn ved EU’s status og ret til at fremlæggeforslag.Det afgørende for Danmark og øvrige vestlige lande blev at undgå en tilbagerulning afforpligtigelserne. Trods fraværet af resultater er det derfor værd at hæfte sig ved, at OSCE’sambitiøseacquispå demokrati- og menneskerettighedsområdet står uantastet.Rusland blokerede i Dublin for en beslutning, der ville muliggøre en yderligere opdatering afdet vigtige tillidsskabende Wien-dokument. EU udtrykte stor bekymring over blokeringen afdenne beslutning. Et beslutningsforslag om små og lette våben led skibbrud på grund afuenighed mellem Aserbajdsjan og Armenien. Et amerikansk forslag om tillidsskabelse inden forcybersecuritykunne ikke vedtages på grund af russisk modstand.5

På mødet udtalte præsidenten for OSCE’s parlamentariske forsamling, RiccardoMigliori, at hanikke længere betragtede samarbejdsaftalen med ODIHR om valgobservation som værendegyldig. Flere udenrigsministre beklagede beslutningen og opfordrede den parlamentariskeforsamling til at opretholde samarbejdsaftalen med ODIHR, se også afsnit 6.3. OSCE i feltenBalkanOSCE har siden midten af 90’erne været aktivt tilstede på Balkan som led i en krisehåndterings-og stabiliseringsindsats. Efter afslutningen på de væbnede konflikter blev OSCE’s rolle udvidettil at omfatte bl.a. forberedelse og afholdelse af valg, våbenkontrol og tillidsskabendeforanstaltninger. Der er i de senere år sket en gradvis reduktion af OSCE’s tilstedeværelse påBalkan, men OSCE har fortsat store feltmissioner flere steder på Balkan (den største i Kosovomed ca. 600 ansatte), og gør i dag en bredspektret indsats i forhold til at understøttereformprocesser. Det drejer sig bl.a. om reformer på det juridiske område, på politiområdet,vedr. valg og god regeringsførelse. Desuden bistår missionerne flere steder medkapacitetsopbygning af offentlige myndigheder, indsatser vedr. menneskerettigheder ognationale mindretal og på det militære område, bl.a. vedr. demilitarisering og sikker opbevaringaf våben. OSCE arbejder tæt sammen med og komplementerer andre internationaleorganisationers indsatser på Balkan, i særdeleshed EU’s. Ved udgangen af 2011 kunnemissionen i Kroatien lukkes, idet den havde opfyldt sit mandat.Som en konkret illustration af OSCE’s fortsat vigtige rolle på Balkan kan fremhæves afviklingenaf de serbiske valg i Kosovo i maj 2012. I forbindelse med det serbiske parlamentsvalg den 6.maj og præsidentvalg den 6. og den 20. maj faciliterede OSCE valghandlingen i Kosovo. Dervar længe usikkerhed om, hvordan valghandlingen ville blive håndteret i Kosovo, og hvilkenrolle OSCE kunne komme til at spille. Fra mange sider blev der udtrykt stor bekymring overudsigten til, at de serbiske myndigheder ville søge at afvikle valget i Kosovo, som det vartilfældet i 2008, med åbenlys risiko for nye spændinger.Efter vanskelige forhandlinger opnåedes i 11. time en aftale vedrørendeOSCE’s rolle. Cirka 200OSCE-medarbejdere fra OSCE-missionen i Kosovo og fra andre OSCE-missioner på Balkan,samt 300 lokalt rekrutterede korttidsansatte, deltog i faciliteringen af valgene. OSCE-missioneni Kosovo modtog stemmematerialet i Serbien. Materialet blev under OSCE’s varetægttransporteret og afleveret ved valgstederne i Kosovo. Stemmesedlerne blev transporteret tilSerbien af OSCE dagen efter valghandlingen og overdraget til den serbisk-republikanskevalgkommission, der forestod en optælling af stemmerne.OSCE arbejdede tæt sammen med detkosovarske politi samt EULEX og KFOR. Ingen sikkerhedsincidenter fandt sted undervalghandlingen.OSCE’s succesfulde facilliterende rolle blev mødt med stor anerkendelse fra allesider, herunder EU, USA og Rusland.CentralasienI takt med Balkan-regionens stabilisering har OSCE i stigende grad flyttet sit fokus modCentralasien. På trods af en lang række forskelle mellem de fem centralasiatiske lande, prægesregionen af en række fælles udfordringer i form af svage demokratier, etniske og religiøsespændinger, fattigdom, social og økonomisk ulighed samt udbredt korruption. Adgangen tilregionens vand- og naturressourcer har i årevis ført til spændinger mellem landene, hvilket6

fortsat udgør en trussel mod regionens stabilitet og blokerer for håndtering af andre fællesproblemstillinger. Tilbagetrækningen af NATOs militære tropper fra Afghanistan i udgangen af2014 imødeses med bekymring i alle fem lande, idet det frygtes, at dette kan føre til enyderligere destabilisering af regionen. OSCE deler denne bekymring og organisationensengagement i Centralasien har de senere år i stigende grad været rettet mod inddæmning afsikkerhedstrusler på tværs af landegrænser, herunder ikke mindst smugling af mennesker,narkotika og våben. Herudover har OSCE prioriteret at styrke de centralasiatiske myndighedersevne til at håndtere konflikter, ikke mindst af etnisk karakter.OSCE har kontorer i Kasakhstan, Turkmenistan, Tadsjikistan, Kirgisistan samt et mindreprojektkontor i Usbekistan.Generelt har regeringerne i Kirgisistan, Tadsjikistan og Kasakhstanvist størst åbenhed for samarbejde med organisationen, hvorimod Usbekistan og i endnu højeregrad Turkmenistan kun i begrænset omfang ønsker at samarbejde med OSCE og mindst af altinden for den menneskelige dimension.I tillæg til det faste bidrag til OSCE yder Danmark målrettet støtte til nogle af organisationensindsatser i Kirgisistan og Tadsjikistan, der er prioritetslande for dansk bilateral støtte tilCentralasien. I Kirgisistan har Danmark således også i 2012 støttet OSCE’s politimission i densydlige del af landet. Missionen blev iværksat i 2010 efter voldelige sammenstød mellemkirgisere og etniske usbekere. Politimissionen underviser det kirgisiske politi i at varetage sineopgaver under hensyntagen til borgernes etniske tilhørsforhold, bidrager til at sikre politietsoverholdelse af grundlæggende menneskerettigheder, fremmer dialog mellem politi oglokalbefolkning og overvåger og rapporterer om den fortsat skrøbelige sikkerhedssituation iområdet. I Kirgisistan har Danmark desuden støttet OSCE’s regionale akademi, hvorstuderende kan få en masteruddannelse indenfor forebyggelse og løsning af konflikter, regionalog international sikkerhed samt demokratisering og retssikkerhed.I Tadsjikistan har Danmark ydet støtte til OSCE’s samarbejde med de tadsjikiske myndighederpå grænsekontrolområdet. Samarbejdet har dels omfattet støtte til et akademi, hvorgrænsevagter uddannes, dels bestået i hjælp til udarbejdelse af en strategi for relevantemyndigheders samarbejde og koordination i grænserelaterede forhold. Endelig støtter DanmarkOSCE’s samarbejde med myndighederne om afdækning af tendenser til radikalisering i landet,årsagerne hertil og identificering af mulige tiltag for at imødegå voldelig ekstremisme, der kanføre til egentlig terrorisme. Udenrigsministeriet har i 2012 gennemført en ekstern undersøgelseaf disse indsatser. Undersøgelsen konkluderede, at indsatserne har stor relevans, og at det ersensitive områder, der på forskellig vis udfordrer de tadsjikiske myndigheder. Danmarkforventer således også i 2013 at støtte OSCEs arbejde på dette felt.De frosne konflikterDe første formelle forhandlinger i 6 år om Transdnistrien-konflikten fandt sted den 30.november-1. december 2011 i det såkaldte 5+2 format (Transdnistrien, Moldova, OSCE,Rusland og Ukraine, samt EU og USA som observatører). Siden da er der gjort vissefremskridt, ogmomentum i forhandlingerne blev fastholdt under det irske formandskab. Det ersærligt i de økonomiske og humanitære spørgsmål, der er gjort fremskridt, mens der endnu ikkeer taget hul på forhandlingerne om en egentlig politisk løsning på konflikten. Irland har søgt at

trække på egne erfaringer fra fredsprocessen i Nordirland, og har fået parterne til at give størreprioritet til kontakter mellem civilsamfund og medier. Ukraine har annonceret, at man vil givesærlig prioritet til at fremme løsningen af denne konflikt.Konflikten mellem Armenien og Aserbajdsjan om Nagorno-Karabakh er fortsat fastlåst ogstemningen mellem parterne er uforsonlig. Der er ingen fremskridt i fredsforhandlingerne, derforegår inden for den såkaldte Minsk-gruppe. Der har i løbet af 2012 været en række incidenterved frontlinien med sårede og dræbte til følge, og der er et eskaleringspotentiale tilstede.Forholdet blev yderligere forværret efter Ungarn i september udleverede den aserbajdsjanskeofficer Safarov,der blev idømt livstid for mordet på en armensk officer i 2004, til Aserbajdsjan,der derefter benådede Safarov.Armeniens planer om at foretage flyvninger over aserbajdsjanskområde til Nagorno-Karabakh har også øget spændingen.OSCE er den eneste internationaleorganisation med adgang til at overvåge frontlinjen.Der er heller ikke fremdrift i forhandlingerne om en løsning på situationen i Georgien, hvorRusland som eneste OSCE-land har anerkendt de to udbryderregionerSydossetien ogAbkhasien.Dette forhold vanskeliggør genetablering af en OSCE-feltmission til dækning af heleGeorgiens territorium. OSCE bidrager med at fremme tillidsskabende foranstaltninger, bl.a. viaet vandprojekt vedrørende Sydossetien.4. ValgobservationerValgobservationerne er et af OSCE’s vigtigste redskaber til at fremme og fastholde endemokratisk udvikling i OSCE-området. Det er et af organisationens mest synligearbejdsområder, og OSCE er internationalt anerkendt for sin ekspertise. Som hovedregelforegår observationen i et tæt samarbejde mellem ODIHR og OSCE’s parlamentariskeforsamling baseret på en samarbejdsaftale fra 1997, jf. dog neden for.Antallet af valgmissioner og omfanget af dem afhænger fra år til år dels af antallet af afholdtevalg i OSCE-området og dels af ekspertmissioners vurderinger af de konkrete behov forobservation. I 2012 fandt større valgobservationer sted i 6 lande (Kasakhstan, Rusland,Armenien, Belarus, Georgien og Ukraine), mens 3 mindre observationer fandt sted i Serbien,Montenegro og USA. Herudover blev der foretaget behovsmissioner i Grækenland, Frankrig,Holland og Litauen. Et hold af valgeksperter fulgte desuden parlamentsvalget i Rumænien.Valgobservationen i Ukraine med over 600 OSCE-observatører var den hidtil største af sin art.ODIHR sender forud for nationale valg behovsvurderingsmissioner til de pågældende lande.Rusland og ligesindede lande finder, at ODIHR’s behovsvurderinger ogvalgobservationsmissioner retter et uberettiget kritisk fokus på situationen i disse landesammenlignet med vestlige lande. Særligt Rusland og Hviderusland har argumenteret for enmere politisk styring af valgobservationsarbejdet.Samarbejdsaftalen fra 1997 foreskriver et tæt parløb mellem ODIHR og PA og, så vidt det ermuligt, en fælles udtalelse om og vurdering af valget. Fra dansk side betones vigtigheden af, atde to institutioner samarbejder og taler med én stemme i forbindelse med valgobservation. Det

skete ikke i forbindelse med præsidentvalget i USA i november 2012 eller ved parlamentsvalgeti Armenien i februar 2013. Der pågår bestræbelser på at genetablere det tætte samarbejde.5. Den parlamentariske forsamlingDanmark tillægger OSCE’s parlamentariske Forsamling (PA) stor betydning. Foruden opgavenmed at skabe interparlamentarisk dialog i OSCE-området beskæftiger PA sig med mange af desamme arbejdsområder som regeringsdelen inden for blandt andet konfliktløsning ogdemokratisering. PA’s 320 parlamentarikere mødes tre gange årligt.Ved PA’s21. årlige session, som i 2012 fandt sted i Monaco d. 5.-9. juli, vedtog PA 25resolutioner om en lang række emner, herunder en opfordring til øget samarbejde med de nyemellemøstlige demokratier efter det arabiske forår. Herudover vedtoges den såkaldte Monaco-erklæring, som opfordrer regeringer til at investere i grøn udvikling og økonomisk vækst, ogsom advarer imod langtidsfølgerne af regeringers nedskærings- og besparelsespolitik.Erklæringen opfordrede herudover til en opdatering af Wien-dokumentet på det militæreområde. På sommersessionen blev den italienske parlamentariker RiccardoMigliori valgt som nypræsident for PA. Herudover valgtes til vicepræsidenter: George Tsereteli (Georgien), RobertAderholt (USA) og Jean-Charles Gardetto (Monaco), Alain Neri (Frankrig) and Uta Zapf(Tyskland).PA udgør som nævnt en vigtig del af OSCE’s valgobservationer. Også de danske OSCE-parlamentarikere er aktive inden for dette område (se bilag til denne redegørelse i form af etbidrag fra de danske OSCE-parlamentarikere vedr. 2012).6. Perspektiver for OSCE i 2013.Ukraine overtog OSCE-formandskabet den 1. januar 2013. Det aktuelle forhandlingsklima iOSCE vanskeliggør opgaven for det nye og urutinerede ukrainske OSCE-formandskab, der fårsvært ved at agere i spændingsfeltet mellem Øst og Vest. Samtidig har Ukraine egne væsentligeudfordringer på demokrati- og retsstatsområdet. EU har overfor Ukraine understreget enforventning om, at OSCE-formandskabet agerer rollemodel.De ukrainske prioriteter er baseret på en pragmatisk tilgang med fokus på emner, der ventes ihøjere grad at kunne samle medlemslandene. Fokus på den Menneskelige Dimension ernedtonet og der gives i stedet prioritet til den politisk-militære dimension, herunder arbejdetmed konventionel våbenkontrol, de frosne konflikter, særligt Moldova (Transdnistrienspørgsmålet), og transnationale trusler.Helsinki+40-processen vil stå højt på OSCE’s dagsorden frem til 2015. Ukraine har også heranlagt en pragmatisk tilgang – med en indledende refleksionsproces - i tæt samarbejde med deefterfølgende formandskaber (Schweiz (2014) og Serbien (2015)). Om end slutresultatet afprocessen ikke ligger fast, er der allerede nu en række medlemslande, der udtrykker ønske omvedtagelsen af et epokegørende dokument på et OSCE-topmøde i 2015. Der er generel enighedom at søge at tilpasse OSCE til nutidens og fremtidens udfordringer, så OSCE kan forbliverelevant, men der er ikke enighed mellem hovedaktørerne om, hvordan fremtidens OSCE skalse ud.

BILAG 1OSCE Ministerial Council, Dublin, 6-7 December 2012Statement by H.E. VillySøvndalMinister for Foreign Affairs, DenmarkMr. Chairman,Allow me first to thank you and your team for your dedicated effortspreparing for this meetingand for your excellent leadershipthroughout this year. It has been a pleasure working with you,includingduring the Danish EU presidency in the first half of this year.Denmark warmly welcomes Mongolia as the 57th participating state in theOSCE. Theexpansion of our organisation underlines its continuedrelevance - and its crucial role in buildinga democratic and indivisiblesecurity community in our common area.OSCE’s comprehensive concept of security and its principles andcommitments are a solidfoundation for peace and stability betweenstates, as well as for the security and fundamentalrights of our citizens.These principles and commitments should guide us as we prepare for the40th anniversary of the Helsinki Final Act in 2015.Mr. Chairman,Human rights and fundamental freedoms, democracy and the rule of lawlie at the core ofsecurity. It is of utmost importance that we continue topromote these values and fulfil ourcommitments. Strong support for theautonomous OSCE institutions is essential.Media freedom is of particular importance to Denmark. Independentmedia is a natural andnecessary part of every free and democratic society.In the digital age, it is important for theOSCE and its states to recognizethe internet as a crucial area where media freedom has to beassured andstrengthened.Denmark therefore strongly supports the work of the Representative onFreedom of the Mediaand hopes for a substantial decision on mediafreedom.We highly commend the professional and transparent manner inwhich ODIHR fulfils itsmandate. We call on the OSCE ParliamentaryAssembly to remain committed to our commongoals on the basis of the1997 Copenhagen Cooperation Agreement.I would also like to stress the importance of the field missions as a veryimportant asset ofOSCE. Denmark will continue to contribute to projects,including in Central Asia where we

believe OSCE adds high value. Wewill also work actively to strengthen the practice ofindependent reviewsof projects to further improve the important work done by the fieldmissions.Mr. Chairman,It is essential that conflicts are prevented, existing conflicts are solved andthat confidence isbuilt in the politico-military sphere. I commend the Irishchair for its tireless efforts in dealingwith the protracted conflicts,including by drawing on valuable experience from the NorthernIrelandpeace process.Next year we look forward to continue this work together with theUkrainian Chairman-in-Office. In this regard, we expect Ukraine touphold and promote all existing OSCEcommitments and to step up effortsof OSCE in all three dimensions, in particular the humandimension.Denmark looks forward to close cooperation and we ensure Ukraine of oursupport.Thank you for your attention.

BILAG 2

Bidrag fra Folketingets delegation ved OSCE’s Parlamentariske Forsamling

2012 har været et begivenhedsrigt år for Folketingets delegation ved OSCE’s Parlamentariske Forsamling(OSCE PA).Den danske delegation består af følgende medlemmer og stedfortrædere:Medlemmer:Stedfortrædere:Peter Juel Jensen (V), formandKarsten Lauritzen (V)AneHalboe-Larsen (S), næstformandJacob Bjerregaard (S)Linda Kristiansen (RV)Christian Juel (EL)Lisbeth Bech Poulsen (SF)Pernille Vigsø Bagge (SF)Pia Kjærsgaard (DF)Mikkel Dencker (DF)Lene Espersen (KF)Lars Barfod (KF)Vintermødet, Den årlige session og EfterårsmødetDe tre store møder, der i løbet af 2012 blev afholdt i henholdsvis Wien (23. – 24. februar), Monaco (5. – 9.juli) og Tirana (5. – 7. oktober), lagde rammen for arbejdet i OSCE PA. På møderne er der en løbende dialogom Europas sikkerhed og konflikter, hvor landene bliver holdt op på deres forpligtelser samtidig med, at derbliver stillet kritiske spørgsmål.På sessionen i Monaco var der mere end 230 parlamentarikere fra 53 lande til stede. Her var der især fokuspå drøftelser af den internationale økonomiske krise og mulige veje ud af krisen. Der blev endvidere afholdtmøder i de tre faste komitéer, hvor der bl.a. var debatter om økonomisk genopretning, Irans atomprogram,demokrati i den arabiske verden, militært samarbejde og menneskerettigheder især i Hviderusland, Ukraineog Rusland.Hovedemnet for efterårsmødet i Tirana var udfordringer, muligheder og visioner i forbindelse med denregionale udvikling i Sydøsteuropa. Der blev særlig sat fokus på god regeringsførelse og integration som enforudsætning for stabilitet og sikkerhed, på OSCE's rolle i forbindelse med den regionale udvikling iSydøsteuropa og på det økonomiske samarbejde mellem landene i denne region.OSCE PA afholder typisk et bureaumøde hvert år i april i Danmark. I 2012 blev mødet afholdt den 22.-23.april. I forbindelse med mødet var der også et besøg på OSCE PA sekretariatet.ValgobservationerEn helt central del af arbejdet i OSCE PA er deltagelsen i valgobservationer, hvor man får etførstehåndsindtryk af den demokratiske situation i det pågældende land. I 2012 deltog medlemmer afdelegationen i valgobservationer i bl.a. Tunesien, Rusland, Ukraine, USA og Rumænien.På delegationens vegnePeter Juel JensenDelegationsformand