To af de mest presserende udfordringer, som verden står over for, er at udrydde fattigdom ogsikre, at vores velstand og velfærd er bæredygtig. Omkring 1,3 milliarder mennesker leverstadig i ekstrem indkomstfattigdom, og langt flere får ikke opfyldt deres menneskeligeudviklingsbehov. To tredjedele af naturens tjenester – bl.a. frugtbar jord, rent vand og ren luft– er i tilbagegang, og grænserne for, hvornår der vil ske uoprettelig skade på vores samfundog naturen som følge af klimaændringer og biodiversitetstab er ved at være nået.Disse udfordringer er universelle og indbyrdes forbundne, og alle lande skal være med til atløfte dem. Det er ikke tilstrækkeligt at imødegå udfordringerne hver især – der skal gøres enfælles politisk indsats. Der er behov for en overordnet politisk strategi, hvis vi skal udryddefattigdom og skabe velstand og velfærd for alle mennesker i alle lande og samtidig sikre, atudviklingen sker under hensyn til klodens begrænsninger. Indsatsen bør også være tæt knyttettil spørgsmål vedrørende regeringsførelse, menneskerettigheder og freds- ogsikkerhedsspørgsmål, som gør det muligt at skabe de rette betingelser for udvikling. Detanslås, at 1,5 milliarder mennesker lever i lande, hvor der er alvorlige politiske konflikter,væbnet vold, usikkerhed eller manglende stabilitet.I efteråret 2013 vil der ved et særligt FN-arrangement blive gjort status over indsatsen for atnå millenniumudviklingsmålene, drøftet måder at fremskynde indsatsen på frem mod 2015 ogudvekslet de første idéer til, hvad der skal ske efter 2015, som er året, hvormillenniumudviklingsmålene skal være opfyldt. De tilsagn, som blev givet på Rio+20-konferencen i juni 2012, skal desuden gennemføres, bl.a. tiltag til fremme af en inklusiv grønøkonomi. Der skal endvidere bygges videre på disse fremskridt via den åbne arbejdsgruppe,som blev nedsat i Rio. Alle disse bidrag vil give input til udviklingen af en overordnet rammefor perioden efter 2015.I denne meddelelse fremsættes forslag til en fælles EU-tilgang til disse spørgsmål. Førstudpeges de vigtigste udfordringer og muligheder. Derefter evalueres de resultater, som eropnået i kraft af den globale dagsorden for fattigdomsudryddelse, og erfaringen medmillenniumudviklingsmålene, og der gives en beskrivelse af nogle af de vigtigste skridt modbæredygtig udvikling som vedtaget på Rio+20-konferencen og af de vigtigste tiltag. Derefterbeskrives udfordringerne og det mulige indhold af en fremtidig strategi, som kan bygge påerfaringen med millenniumudviklingsmålene og det arbejde, der blev påbegyndt underRio+20-konferencen, navnlig udarbejdelsen af mål for bæredygtig udvikling, og det skitseres,hvordan dette kan samles inden for relevante FN-processer.På grundlag af disse overvejelser foreslås principper for en overordnet ramme for periodenefter 2015, som vil sikre en sammenhængende helhedsløsning på de universelle problemermed fattigdomsbekæmpelse og de tre dimensioner af bæredygtig udvikling og derigennemsikre alle et værdigt liv senest i 2030.

Verden har undergået enorme forandringer i de seneste år, bl.a. store ændringer i den globaleøkonomiske og politiske balance, øget verdenshandel, klimaændringer og udtømning afnaturressourcer, teknologiske fremskridt, økonomi- og finanskriser, øget forbrug ogprisudsving på fødevarer og energi, befolkningsændringer og migration, vold og væbnedekonflikter, naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer samt øget ulighed. Nye aktører,bl.a. private og andre ikke-statslige aktører, er desuden trådt ind på den globale scene.Udviklede økonomier og vækstøkonomier tegner sig for størsteparten af det globale BNP,men sidstnævnte er i dag blevet de vigtigste globale vækstlokomotiver og har allerede enmarkant indvirkning på verdensøkonomien. Udviklingen tyder på, at balancen vil forskydesyderligere – i 2025 ventes den globale økonomiske vækst primært at blive skabt ivækstøkonomierne, og seks lande forventes tilsammen at tegne sig for over halvdelen af densamlede globale vækst.Arbejdsløshed er fortsat en udfordring i hele verden. Omkring 200 millioner mennesker, heraf75 millioner unge, er uden arbejde. Frekvensen for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet erofte lav og de sociale serviceydelser begrænsede. Cirka 621 millioner unge verden over erikke under uddannelse, har ikke et arbejde eller søger ikke efter arbejde og risikerer dermedpermanent at blive udelukket fra arbejdsmarkedet. Sort arbejde og grundlaget for anstændigtarbejde, herunder rettigheder på arbejdspladsen og dialogen mellem arbejdsmarkedets parter,er et problem i mange lande. De fleste fattige i udviklingslandene driver små landbrug eller erselvstændige. Mange fattige i disse lande arbejder under usikre forhold, og deresgrundlæggende rettigheder er ikke beskyttet. Kun 20 % af verdens befolkning har adgang tiltilstrækkelig social sikring.Samtidig er ulighederne inden for landenes grænser øget i de fleste dele af verden. Flertalletaf de fattige lever i dag i mellemindkomstlande trods disse landes hurtige vækst. At udryddefattigdom i disse lande forekommer at være en af de største udfordringer. Langsigtedeprognoser viser dog, at i 2050 vil fattigdom igen være koncentreret i de fattigste og mestskrøbelige lande.Over 1,5 milliarder mennesker lever i lande, der er ramt af voldelige konflikter. Voldødelægger liv og livsgrundlag og påvirker ofte kvinder og udsatte, bl.a. børn og handicappede.Forskellene mellem skrøbelige, voldsramte lande og andre udviklingslande bliver større. Iapril 2011 havde intet skrøbeligt eller konfliktramt lavindkomstland opfyldt et enestemillenniumudviklingsmål, og få forventes at have opfyldt nogen af målene i 2015. Dårligregeringsførelse, herunder manglende demokrati, ringe retsstatsforhold og manglendeoverholdelse af menneskerettighederne, hæmmer i øjeblikket indsatsen for at udryddefattigdom og skabe bæredygtig udvikling.Derudover er der særdeles klare videnskabelige beviser for og enighed om, at ikke-bæredygtigudnyttelse af naturressourcerne er en af de største langsigtede trusler mod menneskeheden. Vimærker allerede konsekvenserne af miljøforringelser og klimaændringer, som truer med atødelægge mange af de fremskridt, som foreløbig er opnået i bekæmpelsen af fattigdom, og detsamme gælder naturkatastrofer. Vi er ikke på ret kurs med hensyn til at holdetemperaturstigningerne under 2�Ci forhold til temperaturen før industrialiseringen, og stigertemperaturen yderligere, er der en markant højere risiko for katastrofale påvirkninger afnaturressourcerne, som vil bringe landbrug, fødevarer, vandforsyning og de senere årsudviklingsfremskridt i fare. På globalt plan vil udfordringen være at tilpasse og begrænsekonsekvenserne, bl.a. ved at reducere udledningen af drivhusgasser.

Allerede i dag har klimaændringer, udtømning af naturressourcer og økosystemforringelser enmarkant indvirkning på folks eksistensgrundlag, f.eks. som følge af det større antal og omfangaf naturkatastrofer, udtømningen af naturressourcer og ødelæggelsen af naturens infrastruktur.Siden 1992 har naturkatastrofer forårsaget skader for 750 mia. euro og dræbt 1,3 millionermennesker. Omfanget af konsekvenserne af ikke-bæredygtige mønstre i den aktuelleøkonomiske udvikling afhænger stadig fortrinsvis af de udviklede lande og i stigende gradvækstøkonomierne, hvorimod fattigere lande rammes uforholdsmæssigt hårdt og har færrestressourcer til at modstå de negative virkninger1. Disse lande er ofte også særligt afhængige afnaturressourcer, især inden for sektorer såsom landbrug, skovbrug, energi og turisme, hvilketøger deres sårbarhed over for forringelser og udtømning af ressourcer.Udvikling og vækst bidrager til menneskers velstand og velfærd, men er også med til at skabemiljøproblemer, såsom ressourceudtømning og forurening, som ventes at blive mere kritiskemed tiden. Omfanget af disse negative virkninger afhænger primært af de 5,7 milliardermennesker, somikkelever i ekstrem indkomstfattigdom, og som er årsag til en markantstigning i den globale efterspørgsel og det globale forbrug, der belaster naturressourcerneyderligere. Det er derfor afgørende, at vi bevæger os i retning af en inklusiv grøn økonomigennem bæredygtigt forbrug og bæredygtige produktionsmønstre og ressourceeffektivitet,bl.a. navnlig lavemissionsenergisystemer.For at kunne efterkomme den stigende efterspørgsel anslås det, at den globalelandbrugsproduktion i 2050 vil skulle stige med 60 % i forhold til 2005, hvilket vil lægge etstigende pres på de i forvejen knappe naturressourcer, især jord, skov, vand og hav. Samtidigviser tal, at op mod halvdelen af den globale fødevareproduktion går til spilde. I betragtning afurbaniseringen og befolkningstilvæksten ventes vandforbruget at være steget med 50 % i2025, hvor omtrent 5,5 milliarder mennesker – to tredjedele af den forventede globalebefolkning – vil bo i områder med moderat til alvorlig vandmangel.I et fremadrettet perspektiv skal disse udfordringer holdes op imod den demografiskeudvikling. Det forventes, at verdens befolkning vil nå op over 9 milliarder i 2050, og derventes en fordobling af befolkningstallet i Afrika syd for Sahara. Afrika og Asien viltilsammen repræsentere knap 80 % af verdens befolkning i 2050. Stigningen i dengennemsnitlige levealder i verden forventes at påvirke udviklingslandene mest og vil havekonsekvenser for sundhedstjenester, pensioner og skatteprovenu.Det er i det lys, at opfølgningen på Rio+20 og det særlige FN-arrangement, hvor der gøresstatus over millenniumudviklingsmålene, finder sted. Vi må huske på, at udfordringerne erindbyrdes forbundne og kræver en sammenhængende helhedsløsning, der også er til gavn forandre internationale processer, såsom klima- og biodiversitetsforhandlingerne.3.3.1.M

ILLENNIUMUDVIKLINGSMÅLENE OG

IO

+20Status over millenniumudviklingsmålene

Millenniumudviklingsmålene omfatter en grundlæggende global aftale om at udryddefattigdom og fremme menneskelig udvikling. Målene har i det seneste årti vist sig at være etværdifuldt redskab til at øge den offentlige bevidsthed, styrke den politiske vilje og mobilisereressourcer til fattigdomsbekæmpelse. Der er gjort imponerende fremskridt:•••••Ifølge Verdensbanken er andelen af personer, der lever for under 1,25 USD om dagen(2005-priser), faldet fra 43 % i 1990 til 22 % i 2008. Det er sandsynligt, at målet om athalvere andelen af mennesker, der er lever i ekstrem fattigdom, blev nået i 2010.Målet om at halvere andelen af befolkningen, der ikke har adgang til rent drikkevand, blevopnået globalt i 2010 – mellem 1990 og 2010 fik over to milliarder mennesker adgang tilrent drikkevand.Indskrivningsprocenten for grundskolen er globalt set steget til gennemsnitligt 89 %, ogpiger indskrives nu i næsten lige så høj grad som drenge.Børn har langt mindre risiko for at dø af sygdom eller fejlernæring.Globalt set falder antallet af hiv-smittede fortsat, og der er langt bedre adgang tilantiretrovirale lægemidler.

Det globale partnerskab for udvikling har suppleret den nationale indsats for at opfyldemillenniumudviklingsmålene. Siden 2000 er den samlede årlige officielle udviklingsbistand(ODA) steget med næsten 70 %, til 96 mia. EUR, og andelen af ODA til de mindst udvikledelande er mere end fordoblet. EU og medlemsstaterne er tilsammen den største donor og yderårligt 53 mia. EUR i officiel udviklingsbistand (2011), svarende til over halvdelen af densamlede officielle udviklingsbistand. Samtidig har gennemførelsen af bistanden ogprincipperne og målene for effektiv udvikling været med til at sikre en større virkning afODA. Den enestående vækst i samhandelen har været en vigtig faktor for udviklingen:Mellem 2000 og 2009 steg udviklingslandenes eksport med 80 % sammenlignet med 40 % forverden som helhed. EU er udviklingslandenes største handelspartner og er gået forrest og hargivet told- og kvotefri adgang for alle varer fra de mindst udviklede lande under initiativet "altundtagen våben". EU-finansieret forskning, såsom partnerskabet mellem de europæiske landeog udviklingslande vedrørende kliniske forsøg, har også bidraget til opfyldelsen afmillenniumudviklingsmålene.Der er dog fortsat udfordringer forbundet med opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene,og navnlig Afrika syd for Sahara halter bagefter. Globalt set lever 1,3 milliarder menneskerstadig i ekstrem indkomstfattigdom. Over 850 millioner mennesker har ikke nok at spise.Cirka 61 millioner børn går ikke i skole. Kvinder udsættes fortsat for forskelsbehandling ogfor alvorlige sundhedsrisici, navnlig mødre, og kvinders seksuelle og reproduktive sundhed ogrettigheder er også i fare. Over en tredjedel af alle kvinder bliver udsat for vold i løbet af deresliv, og vold undergraver indsatsen for at nå ethvert millenniumudviklingsmål. Det anslås, at2,5 milliarder mennesker ikke har adgang til ordentlige sanitære faciliteter, og at780 millioner mennesker fortsat ikke har adgang til rent drikkevand. Syv millioner hiv/aids-ramte har ikke adgang til behandling. Verden er stadig langt fra målet om fuld og produktivbeskæftigelse og anstændigt arbejde for alle. Kun 20 % af verdens befolkning har adgang tiltilstrækkelig social sikring. En ikke-bæredygtig udnyttelse og forvaltning af jordensbegrænsede ressourcer bringer fremtidige generationers liv og velfærd i fare.De gode resultater er desuden ulige fordelt ikke blot landene imellem – der er navnlig enpåfaldende mangel på fremskridt med opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene iskrøbelige og konfliktramte lande – men ogsåinden forlandenes grænser – også i de lande,som i dag har midlerne til at sikre deres befolkning et bedre liv og en bedre fremtid.Det generelle billede viser dog – navnlig i lyset af de teknologiske fremskridt og denøkonomiske fremgang, som mange vækst- og udviklingslande har opnået siden fastlæggelsen

af millenniumudviklingsmålene – at udryddelse, ikke blot begrænsning, af fattigdom i løbet afén generation er inden for rækkevidde.3.2.Rio+20: de vigtigste resultater og tilsagnPå Rio+20-konferencen tilsluttede deltagerne sig en fælles global vision om en økonomisk,socialt og miljømæssigt bæredygtig fremtid for jorden og for nuværende og kommendegenerationer og understregede, at der fortsat er mange problemer at løse. Med hensyn tilbæredygtig udvikling og fattigdomsudryddelse anerkendte de også, at grøn energi er et vigtigtaspekt, hvis vi skal sikre en bæredygtig udvikling, de satte gang i udformningen af universellemål for bæredygtig udvikling, og de blev enige om at iværksætte tiltag, der skal sikre enbæredygtig udvikling. Disse tiltag vil desuden bidrage med input til udformningen af mål forbæredygtig udvikling og vil på længere sigt også bidrage til deres gennemførelse. Deltagerne iRio+20 blev også enige om at ændre den institutionelle ramme for bæredygtig udvikling,indføre en struktur, der kan følge op på konferencen, og arbejde videre medgennemførelsesmidlerne. Det er vigtigt, at EU straks gennemfører tilsagnene fra Rio, aktivtdeltager i disse processer og iværksætter de nødvendige tiltag, både inden for EU oginternationalt.3.3.Gennemførelse: Tiltag på EU-plan og på internationalt planEU vil fortsat arbejde for bæredygtig udvikling, herunder gennemføre tilsagnene fra Rio+20via en række overordnede politikker, især gennem sin overordnede strategi for smart, inklusivog bæredygtig vækst – Europa 2020. Der er bl.a. tale om følgende indsatsområder:ressourceeffektivitet, en kulstoffattig økonomi, forskning og udvikling, beskæftigelse, socialinklusion og ungdomsanliggender. Gennemførelsen af den regelmæssige gennemgang afEuropa 2020-strategien, som bygger på det integrerende tiltag, der blev igangsat med EU'sstrategi for bæredygtig udvikling, ventes at bidrage til større sammenhæng og til integreringaf de tre dimensioner af bæredygtig udvikling i EU's politikker generelt. Målene forbæredygtig udvikling vil blive gjort operationelle gennem en række vigtige politikker, som erunder forberedelse, bl.a. reformen af den fælles landbrugs- og fiskeripolitik, det kommendesyvende miljøhandlingsprogram, Innovation i EU, Horisont 2020 og den socialeinvesteringspakke.EU har løbende skabt grundlag for udviklingssamarbejde for at bidrage til den fuldegennemførelse af millenniumudviklingsmålene. Gennem sine eksterne foranstaltninger ognavnlig gennemførelsen af dagsordenen for forandring vil EU fortsat fremme fremskridt tilfordel for millenniumudviklingsmålene og bæredygtig udvikling i udviklingslandene, medsærligt fokus på de mindst udviklede lande og de lande, der har størst behov for bistand.Samtidig er det nødvendigt at iværksætte en række tiltag for at bidrage til gennemførelsen aftilsagnene fra Rio+20.De vigtigste aktuelle EU-aktiviteter vedrørende gennemførelse af Rio+20-tilsagnene er samleti bilag I.3.4.Institutionel ramme for bæredygtig udvikling og gennemførelsesmidlerRio+20 satte gang i en proces, der skal styrke den institutionelle ramme for bæredygtigudvikling, herunder styrke FN's Generalforsamlings og Ecosocs rolle. En vigtig beslutningvar etableringen af et politisk forum på højt niveau vedrørende bæredygtig udvikling, som vilerstatte FN's Kommission for Bæredygtig Udvikling. Det politiske forum på højt niveau vilfølge op på og gennemgå fremskridtene med gennemførelsen af resultaterne af Rio+20 og harogså til opgave at styrke samspillet mellem videnskab og politik, som bliver afgørende forgennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling. Forummet bør være direkte knyttet tilEcosoc, som i øjeblikket gennemgår en reform, og regelmæssigt arbejde på et højere politisk

plan (FN's Generalforsamling). Denne tilknytning giver mulighed for at styrkesammenhængen med den igangværende gennemgang af millenniumudviklingsmålene ogdrøftelserne om udvikling for perioden efter 2015.Et andet vigtigt resultat af Rio+20 var beslutningen om at styrke og opprioritere FN'smiljøprogram (UNEP) og navnlig beslutningen om at indføre universelt medlemskab afprogrammets styrelsesråd. Dette blev bekræftet på det seneste møde i UNEP's styrelsesråd,hvor det blev besluttet at indføre nye institutionelle ordninger for UNEP. Beslutningen om atetablere en FN-miljøforsamling er et vigtigt fremskridt, som er i tråd med EU's ambition om,at programmet på længere sigt skal blive et FN-agentur. EU vil deltage aktivt igennemførelsen af den nye institutionelle ramme. Det vil blive prioriteret at sikre passendedeltagelse fra EU's side i både det politiske forum på højt niveau og i det reformerede UNEP.På Rio+20-konferencen besluttede deltagerne også at fremme rene og miljøvenligeteknologier og nedsætte en mellemstatslig ekspertkomité, som skal komme med forslag til,hvordan en strategi for finansiering af bæredygtig udvikling kan udformes. Komitéen skalsikre sammenhæng og koordination og forhindre dobbeltarbejde i forbindelse medfinansieringen af udviklingsprocessen. EU vil deltage i denne proces i henhold til denoverordnede tilgang til finansiering og andre gennemførelsesmidler som beskrevet nedenfor.3.5.Offentlig høring

På internationalt plan og i FN er en stor del af arbejdet med fattigdomsudryddelse ogbæredygtig udvikling foregået inden for separate temaområder og i forskellige kontekster –noget har taget udgangspunkt i millenniumerklæringen, andet har taget udgangspunkt irækken af FN-topmøder om bæredygtig udvikling. Disse to indsatsområder har egentlig altidhaft fællesnævnere, f.eks. vedrører millenniumudviklingsmål 7 miljøspørgsmål, ogfattigdomsudryddelse har altid været en prioriteret målsætning i forbindelse med bæredygtigudvikling.For effektivt at tage fat på udfordringerne med at udrydde fattigdom og skabe bæredygtigudvikling – og betragte disse udfordringer som en stor og indbyrdes forbundet globaludfordring – skal gennemgangen af millenniumudviklingsmålene og arbejdet med at udformemålene for bæredygtig udvikling samles inden for én overordnet ramme med fællesprioriterede udfordringer og målsætninger, så vi kan sikre alle et værdigt liv senest i 2030 ogsikre verden en bæredygtig fremtid, også efter 2030.I efteråret 2013 vil der ved et særligt FN-arrangement blive gjort status over indsatsen for atnå millenniumudviklingsmålene, drøftet måder at fremskynde indsatsen på inden 2015 ogudvekslet synspunkter om, hvad der skal ske efter 2015, som er året, hvormillenniumudviklingsmålene skal være opfyldt. Det politiske forum på højt niveau, som blevoprettet på Rio+20-konferencen, holder sit første møde i september 2013, hvor det bl.a. vil sepå opfølgningen af de tilsagn, der blev givet under Rio+20 i juni 2012. Der skal også skabesfremskridt via den åbne arbejdsgruppe vedrørende mål for bæredygtig udvikling, som blev

nedsat i Rio. Alle disse input vil danne grundlag for aftalen om en overordnet ramme forperioden efter 2015.Med henblik på de videre overvejelser af målene vil EU fortsætte sin åbne dialog med allerelevante interesseparter. Dette vil bidrage til EU's aktive bidrag til arbejdet i den åbnearbejdsgruppe om målene for bæredygtig udvikling, som vil give FN's Generalforsamlinganbefalinger til, hvad indsatsen skal omfatte.I dette afsnit beskrives erfaringerne fra gennemgangen af millenniumudviklingsmålene ogarbejdet med at udforme målene for bæredygtig udvikling samt de prioriteredeindsatsområder, der udspringer af dem begge. Efterfølgende beskrives kort og konkret,hvordan de kan samles inden for relevante FN-processer. I det sidste afsnit skitseres pågrundlag heraf nogle de vigtigste principper for en overordnet ramme.4.1.Prioriterede indsatsområder i den overordnede rammePå grundlag af erfaringen med millenniumudviklingsmålene og det arbejde, der udsprang afRio+20 om bæredygtig udvikling, samt i betragtning af den aktuelle udvikling mener EU, atdet er muligt at udpege en række indsatsområder, som bør indgå i den overordnede ramme forperioden efter 2015.Der er en grundlæggende forbindelse mellem global miljømæssig bæredygtighed ogfattigdomsudryddelse. Det vil ikke være muligt at udrydde fattigdom og sikre alle et værdigtliv, hvis ikke der samtidig gøres en indsats for at sikre global miljømæssig bæredygtighed, ogomvendt. Klimaændringer, naturkatastrofer, biodiversitetstab og forværringen af havenestilstand, ferskvandskilderne, land og jord har en særlig negativ indvirkning på jordens fattigstebefolkninger. For at kunne sætte ind over for disse problemer skal den overordnede rammevære en katalysator for god regeringsførelse, gennemsigtighed, social samhørighed og øgetindflydelse til kvinder i alle lande og internationalt, hvilket alt sammen er afgørende forbæredygtig udvikling og fattigdomsudryddelse.Som det fremgår af slutdokumentet fra Rio+20 bør målene for bæredygtig udvikling gældefor alle lande under hensyntagen til de forskellige nationale forhold samt landenes kapacitetog udviklingsniveau, og de bør respektere nationale politikker og prioritetsområder. De børdesuden inddrage de tre dimensioner af bæredygtig udvikling og være handlingsorienterede,koncise, lette at videreformidle og begrænsede i antal. Det fremgik af de forslag, som EU'sfremsatte forud for Rio+20, at målene desuden bør have fokus på ressourcer, som er offentligegoder og udgør en del af et basalt "livsgrundlag", såsom energi, vand, fødevaresikkerhed,havene, bæredygtigt forbrug og produktion samt social inklusion og anstændigt arbejde.Målene bør samtidig være i tråd med eksisterende internationale aftaler, bl.a. mål ogmålsætninger for klimaændringer og biodiversitet, samt social mindstebeskyttelse.De bør omfatte de tre overordnede mål for bæredygtig udvikling, dvs. fattigdomsudryddelse,ændring af ikke-bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre og beskyttelse og forvaltningaf naturressourcegrundlaget for økonomisk og samfundsmæssig udvikling.Målene for perioden efter 2015 skal række ind i fremtiden og have sigte på at udpegedrivkræfter, der kan sikre en bæredygtig fremtid. Der bør fastsættes en fælles vision for 2050samt mål og målsætninger, der har 2030 som tidshorisont.Eftersom de overordnede mål for rammen bør være både fattigdomsudryddelse og bæredygtigudvikling, bør der i forbindelse med de vigtigste problemer tages højde for begge aspektersom beskrevet ovenfor. På grundlag heraf kan rammen bygges op om en rækkehovedindsatsområder: sikre basale levevilkår, fremme drivkræfterne for inklusiv ogbæredygtig vækst, sikre en bæredygtig forvaltning af naturressourcer og samtidig fremmelighed og retfærdighed, fred og sikkerhed. Problemet med jordens miljømæssige

begrænsninger vil desuden kræve en integrerende løsning, som påvirker alle disseindsatsområder. Det vil skulle håndteres som led i nogle af disse områder, men vil også i sigselv kræve en særlig indsats. Denne problematik kan derfor også betragtes som et yderligeretværgående aspekt af en integrerende overordnet ramme for perioden efter 2015.4.1.1.Basale levevilkårMillenniumudviklingsmålene har udstukket en ramme for menneskelig udvikling, derfastsætter mål for bl.a. minimumsindkomst, udryddelse af sult, fuld og produktivbeskæftigelse og anstændigt arbejde for alle, adgang til grundskoleuddannelse, basalesundhedsydelser, adgang til vand og sanitære faciliteter, hvilket alt sammen udgør selvegrundlaget for et værdigt liv.Vi skal have opfyldt de resterende millenniumudviklingsmål, udfylde hullerne og gøre brug aferfaringerne. Vi er eksempelvis nødt til at tage hånd om bredere spørgsmål såsom uddannelseog sundhed og også social sikring. Samlede gennemsnit har skjult nationale uligheder, somskyldes ekstrem fattigdom, geografisk beliggenhed og marginalisering. Vi skal bevæge osvæk fra mål, som alene er kvantitative, og have fokus på kvalitet, eksempelvis inden foruddannelse og sundhed. Der skal være en nedre grænse, som ingen mand, kvinde eller barnbør befinde sig under senest i 2030, og standarder, som enhver borger bør kunne holde sinregering fast på. Vi bør tilsigte at styrke mennesker, så de kan bringe sig selv ud af fattigdom.Mål, der kan fremme indsatsen for at sikre vigtige standarder inden for uddannelse, ernæring,rent vand og ren luft, vil være med til at udrydde fattigdom og forbedre fødevaresikkerheden,sundheden og velfærden. Målene bør også fremme indsatsen for at sikre produktivbeskæftigelse og anstændigt arbejde for alle, bl.a. unge, kvinder og handicappede, afhængigtaf landenes udviklingsniveau. Til forskel fra millenniumudviklingsmålene bør de gælde foralle lande og ikke kun være et globalt mål uden individuelle landeansvar. Hvert land har etansvar for at skabe fremskridt, der går i retning af internationalt vedtagne mål.4.1.2.Drivkræfter for inklusiv og bæredygtig vækstKommissionens offentlige høring samt erfaringen i de lande, som selv har formået at kommeud af fattigdom, viser, hvor afgørende hoveddrivkræfterne for inklusiv og bæredygtig vækster, især med hensyn til at sikre tjenester af afgørende betydning for menneskelig udvikling,vækstskabelse og anstændige job. Alle lande, uanset udviklingsniveau, bør forsøge at indførestrukturændringer, der gør det muligt at udvikle markedsvenlige, åbne økonomier, somfremmer inklusiv og bæredygtig vækst, forbedrer produktionskapaciteten, fremmerudviklingen af den private sektor, investeringer og velstand og fremmer overgangen til deninklusive grønne økonomi og sikrer, at alle får gavn af udviklingen. Mål, der støttes afindikatorer, som bygger på andre faktorer end BNP, vil bidrage til at styrke mulighederne forat skabe en mere inklusiv og bæredygtig vækst. Mange lande vil kunne anvende disse mål tilat rette fokus på social samhørighed og et mere bæredygtigt landbrug, fiskeri og akvakulturmed henblik på at sikre bedre ernæring, løse problemer med vandknaphed og undgåfødevarespild. Andre mål vil føre til en mere ressourceeffektiv produktion, hvor der spares påvandet, og hvor affaldsmængden nedbringes og genbruges. Et mål om at skabe bæredygtigeog modstandsdygtige byer vil medføre forbedringer på områderne luftkvalitet, vand, energi,tilgængelig infrastruktur, bolig og transport, og løsningerne vil have betydning forbeskæftigelsen, sundheden, den økonomiske udvikling og samtidig bidrage tilklimatilpasningen og katastrofeforberedelse og -beredskab. Andre vigtige drivkræfteromfatter bæredygtig energi, videnskab og teknologi, telekommunikationstjenester, finansielletjenesteydelser og infrastruktur, f.eks. bedre markedsadgang, samt migration og mobilitet.Alle disse aspekter forudsætter gunstige og stabile forhold, der får virksomheder,iværksættere, innovation og produktiv beskæftigelse til at blomstre.

Der er behov for en økonomisk omstilling, men det er en kæmpe udfordring, der kræver nyeinvesteringer i milliardklassen4. Erfaringen i lande, der har gjort en meget stor indsats for attilbyde disse tjenester til deres borgere, og nyere globale initiativer – såsom Bæredygtigenergi for alle og ernæringsnetværket Scaling up Nutrition – har vist, at en sådan tilgang kangive lovende resultater, der fungerer som en katalysator for hurtig vækst og investeringer.4.1.3.Bæredygtig forvaltning af naturressourcerBæredygtig forvaltning og udnyttelse af naturressourcer er afgørende i indsatsen for at støtteøkonomisk vækst og beskæftigelse, især i primære produktionssektorer såsom landbrug,fiskeri og skovbrug eller inden for servicesektorer såsom turisme. 70 % af verdens fattigelever i landdistrikter, og deres overlevelse og velfærd er direkte afhængig af biodiversitet ogøkosystemtjenester, hvilket gør dem meget sårbare over for ressourceknaphed og klimarisici.God forvaltning af naturressourcer på grundlag af gennemsigtighed, ansvarlighed og godregeringsførelse er afgørende for fattigdomsudryddelse og for en bæredygtig udvikling af eninklusiv grøn økonomi. Der skal gøres en indsats for at fremme virksomheders rapporteringom bæredygtighed, som vil tilskynde en bred vifte af virksomheder til at anvende en ansvarligpraksis. Mål, der går i retning af global neutralitet med hensyn til jordforringelse, vil bidragetil økonomisk vækst, biodiversitetsbeskyttelse, bæredygtig skovforvaltning, afbødning ogtilpasning til klimaændringer samt fødevaresikkerhed og samtidig forbedre jordkvaliteten,reducere erosion, opbygge modstandsdygtighed over for naturkatastrofer og bremseinddragelsen af naturarealer. I betragtning af havenes globale betydning bør målene om atbeskytte og genoprette havenes tilstand og de marine økosystemer – af hensyn til at sikrebæredygtige levevilkår – gælde for alle og bidrage til at sikre bæredygtige fiskebestande, ogsåaf hensyn til fødevaresikkerheden, samt mindske alvorlige farer såsom affald i havet. For atløse disse problemer bør hvert land sikre en bæredygtig forvaltning af deres naturressourcerog etablere åbne og gennemsigtige forvaltningsstrukturer og sørge for, at ressourcerneudnyttes på en retfærdig og bæredygtig måde, der er til gavn for borgerne.Det kræver, at hvert land sikrer, at ressourcerne anvendes på en miljømæssigt ansvarlig måde,så de – hvad angår ressourcer som jord, skov, floder og have – også vil være til gavn forkommende generationer. På samme måde skal udnyttelsen af begrænsede ressourcer såsommineraler og grundvand ske på en inklusiv og ansvarlig måde, der er til størst mulig gavn forsamfundet med hensyn til måden, hvorpå de markedsføres, deres udtømmelighed oganvendelsen af den genererede indkomst. Udfasning af tilskud til udnyttelse af begrænsederessourcer såsom fossile brændstoffer er et omkostningseffektivt og vigtigt bidrag, somfremmer ressourceeffektivitet. Landene bør også styrke deres samarbejde om forvaltning affælles ressourcer, såsom fiskebestande og havbiologiske mangfoldighed, i farvande, der liggeruden for national jurisdiktion.Det vil også være nødvendigt at vedtage en integrerende tilgang for at sikre, at løsninger påressourceknaphed i ét område ikke medfører yderligere begrænsninger i et andet. Denkommende dagsorden bør forpligte alle lande til at forvalte og udnytte deres naturressourcerpå en bæredygtig måde i de kommende årtier og omfatte aspekter såsom gennemsigtighed,indkomstmaksimering, beskyttelse af jordbesiddelser, modstandsdygtighed5, bl.a. over fornaturkatastrofer, og miljøbeskyttelse. Det globale samfund er nødt til at stå sammen i denne4

indsats. Især private og offentlige virksomheder skal udvise ansvarlighed og følge højestandarder for gennemsigtighed og god ledelse. En kulstoffattig og ressourceeffektiv økonomivil også kræve tiltag og uddannelse i de specifikke færdigheder, der bliver behov for.4.1.4.Lighed og retfærdighedMålene om menneskelig trivsel og værdighed for alle er forankret i verdenserklæringen ommenneskerettighederne og i millenniumerklæringen, som også eksplicit anerkender, atmenneskerettigheder, god regeringsførelse og bæredygtig udvikling er forbundet til hinanden.Dette samt tilslutningen til fælles grundlæggende værdier blev bekræftet på topmødet ommillenniumudviklingsmålene i 2010 og på Rio+20-konferencen i 2012.Lighed og retfærdighed, menneskerettigheder, demokrati og andre aspekter af godregeringsførelse er ikke kun vigtige i kraft af deres betydning for fremskridtene medudviklingsmålene for indkomst, sundhed og andre basale behov. De er også vigtige i sig selv– i alle lande. Den seneste udvikling i Nordafrika og Mellemøsten viste, hvor vigtigerummelige politiske systemer, retsvæsen og beskæftigelse, særligt ungdomsbeskæftigelse, er,og understregede, at fremskridt med millenniumudviklingsmålene er afgørende, men ikke nokalene. Forvaltning vil fortsat være en global udfordring i årene, der kommer.Det er vigtigt, at den nye overordnede ramme for perioden efter 2015 omfatter dissespørgsmål. Kvinders rolle er særlig vigtig, hvis vi skal frigøre drivkræfterne for bæredygtigudvikling, og det er nødvendigt at fjerne alle former for hindringer for lige deltagelse.Rammen bør lægge særlig vægt på en rettighedsbaseret tilgang til udvikling, bekæmpelse afuligheder samt fremme og beskyttelse af kvinders og pigers rettigheder samt ligestillingmellem mænd og kvinder, gennemsigtighed og korruptionsbekæmpelse. Den bør også omfattegrundlæggende spørgsmål om lighed. For at imødegå denne udfordring skal målene ogmålsætningerne fremme de tiltag, der er nødvendige for at sikre en bedre social sikring via etgrundlæggende sæt sociale garantier, og forbedre gennemførelsen af tiltagene.4.1.5.Fred og sikkerhedHvis der er fysisk usikkerhed, en høj grad af ulighed, problemer med regeringsførelsen oglille eller ingen institutionel kapacitet, er det ekstremt vanskeligt at skabe bæredygtigefremskridt inden for vigtige områder under millenniumudviklingsmålene såsom fattigdom,sundhed, uddannelse eller sanitet. Det er derfor vigtigt at tage fat på de grundlæggendeårsager til disse problemer og gribe ind og forhindre, at de opstår.Denne dagsorden vedrører dog ikke kun skrøbelige stater, eftersom mange andre lande ogsåkæmper med spørgsmål vedrørende usikkerhed og vold. Ulovlig handel, tværnationalterrorisme, kriminelle netværk og bandevold undergraver borgernes sikkerhed og mindskerudsigterne til et værdigt liv og rammer især kvinder og børn.Udgangspunktet for at løse freds- og sikkerhedsproblemer i forbindelse med den overordnederamme for perioden efter 2015 bør være det arbejde, som visse skrøbelige stater og OECD-landene, EU, FN og udviklingsbanker allerede lavede i Busan i november 2011. Det børbygge på den nye aftale om engagement i ustabile stater, som indeholder en række vedtagnemål for fredsopbygning og statsopbygning.5.5.1.E

N OVERORDNET RAMME FOR PERIODEN EFTER

2015Koordinering af indsatsområder som reaktion på kommende udfordringer

hensyntagen til, at de er berørt i forskellig grad, og at deres indsats og bidrag til de globalemål vil være forskellig. Selv om mange fortsat vil komme op over grænsen for ekstremfattigdom, er der behov for et kraftigt fokus på fattigdom, så de forbliver over denne grænse.Ikke-bæredygtige mønstre i den aktuelle økonomiske udvikling, som påvirker miljøet ognaturressourcegrundlaget, afhænger fortsat i høj grad af de udviklede lande og i stigende gradaf vækstøkonomierne, men de mindst udviklede lande mærker også konsekvenserne. Socialudstødelse og ulighed, arbejdsløshed, usikre ansættelsesforhold og manglende social sikringhar også en direkte betydning for fattigdom og bæredygtig udvikling.Millenniumerklæringen, som fortsat er relevant, bør fungere som rettesnor for arbejdet med atudvikle den kommende ramme. Den nye overordnede ramme, som skal bygge påopfølgningen af Rio+20, gennemgangen af millenniumudviklingsmålene og andre relevanteinternationale processer, bør fastsætte strategien for fattigdomsudryddelse og for sikring afvelstand og velfærd for alle ved at fokusere på hoveddrivkræfterne for inklusiv og bæredygtigvækst under hensyn til klodens begrænsninger. Denne ramme bør derfor samle de tredimensioner af bæredygtig udvikling, dvs. den økonomiske, den sociale og den miljømæssigedimension. Den bør pålægge alle lande et ansvar.Den nye overordnede rammes underliggende mål bør være at sikre et værdigt liv for allesenest i 2030. Målet bør samtidig være rettet mod fattigdomsudryddelse og den universellevision om bæredygtig udvikling, som er nødvendig for at sikre nulevende og kommendegenerationers velstand.Afsnittene ovenfor beskrev, hvordan de indbyrdes forbundne processer på FN-niveau børsikre input til en fælles overordnet ramme, som er nødvendige, hvis målet om et værdigt livfor alle skal opfyldes. Det endelige resultat bør bygge på frugten af konstruktive drøftelsermed alle interesserede parter og blandt internationale partnere. EU mener imidlertid, at der eren række generelle principper, som allerede nu kan kortlægges, og som burde værealmindeligt acceptable.5.2.Principper for en overordnet ramme for perioden efter 2015Kommissionen foreslår, at EU følger følgende principper i sine drøftelser om rammen forperioden efter 2015:5.2.1.AnvendelsesområdeRammen bør være universel hvad angår målsætninger og dækning og indeholde mål for allelande, idet de bør gælder for hele menneskeheden, have fokus på alle dimensioner affattigdomsudryddelse alle steder, hvor der findes fattigdom, og fremme velstand og velfærdfor alle mennesker under hensyn til klodens begrænsninger.•Rammen bør integrere de tre dimensioner af bæredygtig udvikling – den økonomiske, densociale og den miljømæssige dimension – tage hensyn til erfaringerne fra gennemgangenaf millenniumudviklingsmålene og bygge på arbejdet med at udforme mål for bæredygtigudvikling og have fokus på fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling. Målene børfastsætte et nedre levestandardsniveau, som intet menneske bør befinde sig underallersenest i 2030, og være retningsgivende for, hvordan der skabes velstand og velfærdunder hensyn til klodens begrænsninger.Den bør anerkende, at fattigdom, velstand og velfærd ikke blot kan betragtes ud fra etøkonomisk perspektiv, men har flere dimensioner og afspejler menneskers evne til atudvikle sig.Rammen bør på integreret vis omfatte:

Rammen bør også vedrøre lighed og retfærdighed og omfatte spørgsmål vedrørendemenneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet samt styrkelsen af kvindersindflydelse og ligestilling mellem mænd og kvinder, som alt sammen er afgørende for eninklusiv og bæredygtig udvikling og i sig selv er vigtige værdier. Den bør også vedrørefred og sikkerhed på grundlag af det eksisterende arbejde med mål for fredsopbygning ogstatsopbygning.Antallet og karakteren af måleneDer bør opstilles et begrænset antal mål, som gælder for alle lande under hensyn til deforskellige forhold i landene. For at sikre ejerskab og relevans bør målene tilpasses oggøres operationelle på nationalt plan. Der bør tages særligt hensyn til skrøbelige statersbehov.Målene bør udformes på en måde, der tager højde for videnskabelig og forskningsmæssigdokumentation, og de relaterede målsætninger og indikatorer bør være målbare.Gennemsigtighed, gennemførelse og ansvarlighedAnsvaret for at nå de ønskede resultater ligger først og fremmest på nationalt plan. Det ernødvendigt at mobilisere alle ressourcer – nationale og internationale, private ogoffentlige. Finansiering og andre gennemførelsesmidler bør behandles på en samlet ogintegrerende måde, eftersom de potentielle kilder til gennemførelse af forskellige globalemål er de samme.Rammen bør udvikles og gennemføres i tæt partnerskab med interesseparter fracivilsamfundet, herunder den private sektor.Der bør fastsættes en tidsramme for at sikre, at der sættes ind på alle niveauer for at nåmålene. Visionen kunne være 2050 med mål og målsætninger for 2030.Rammen bør være baseret på landenes individuelle ansvar for at gøre en indsats samtpartnerskaber mellem alle lande og interesseparter. Målene bør give incitament tilsamarbejde og partnerskaber blandt regeringer, civilsamfundet, herunder den privatesektor, og det globale samfund som helhed. Alle lande bør yde deres til, at målene nås.Målene bør også resultere i større ansvarlighed.Udviklingen af rammen bør suppleres af en indsats for at styrke samspillet på institutioneltplan.Det statistiske grundlag bør forbedres for at sikre en god overvågning af udviklingen.SammenhængRammen bør være i overensstemmelse med gældende internationalt vedtagne mål ogmålsætninger for bl.a. klimaændringer, biodiversitet, katastroferisikobegrænsning ogsocial mindstebeskyttelse.Gennemførelse af rammen: landenes ejerskab og ansvar

regeringsførelse, retsstatsprincippet, stabile politiske institutioner, velfunderede politikker,gennemsigtighed i de offentlige finanser og bekæmpelse af svig og korruption. Mobiliseringaf nationale ressourcer, retlige og fiskale regler og institutioner, der støtter udviklingen af denprivate sektor, investeringer, anstændige job og eksportkonkurrenceevne er afgørende, hvisambitionen skal være realistisk for alle lande. I den forbindelse er nationale reformer vitale forat sikre, at den økonomiske vækst er bæredygtig og bidrager effektivt til udryddelsen affattigdom, mindsker uligheder og forbedrer velfærden for alle. Dette gælder for alle lande,uanset udviklingsniveau.EU anerkender dog, at visse lande fortsat vil have behov for støtte, bl.a. udviklingsbistand. Iden forbindelse opstår der løbende mere effektive og virkningsfulde måder at investereudviklingsbistand på, som sikrer, at bistanden fungerer som en katalysator for udvikling vedat tiltrække yderligere investeringer, bl.a. gennem innovative finansieringskilder,-instrumenter og -mekanismer, såsom blandet finansiering. Denne ajourførte tilgang blevanvendt i EU's "dagsorden for forandring". Syd-syd-samarbejdet kan i høj grad være med tilat forme resultaterne af den globale udvikling. Principperne for det globale partnerskab foreffektivt udviklingssamarbejde, som blev vedtaget på forummet på højt niveau ombistandseffektivitet i Busan i 2011, bør gælde for alle.Ud over bistand har udviklingsvenlig politikkohærens stor betydning forfattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling. Der bør derfor tages væsentligt hensyn tildisse politikkers betydning i den kommende ramme. I mange udviklingslande er indtægternefra handel eksempelvis steget markant og kan bruges i bekæmpelsen af fattigdom. Dennetendens forventes at fortsætte i mange udviklingslande og er særlig vigtig i Afrika syd forSahara.For at målene i den overordnede ramme kan nås, bør der desuden gøres en indsats for at sikre,atalleressourcer mobiliseres og udnyttes effektivt, og at alle lande forpligter sig til atanlægge en samlet tilgang til disse ressourcer og til at føre sammenhængende oghensigtsmæssige politikker. Målene og målsætningerne vil bidrage til at stimulereinvesteringer i den private sektor. Alle lande bør indgive rapporter om deres fremskridt med atnå de nye mål på en åben og gennemsigtig måde.EU bør på globalt plan fremme en sammenhængende og integrerende tilgang tilgennemførelsesmidlerne,herunderfinansieringsspørgsmål.Finansieringsdrøftelservedrørende klima, biodiversitet, udvikling og bæredygtig udvikling finder i dag sted iforskellige fora, selv om de potentielle finansieringskilder er de samme. Der er et stort behovfor at sikre sammenhæng og koordination og undgå dobbeltarbejde med hensyn tilfinansieringen af udviklingsprocessen. I midten af 2013 planlægger Kommissionen atfremlægge en meddelelse, der indeholder forslag til en integrerende EU-tilgang tilfinansiering og andre gennemførelsesmidler med forbindelse til de forskellige globaleprocesser.6.N

ÆSTE SKRIDT

BILAG IDe vigtigste igangværende og kommende tiltag i EU og internationalt, som bidrager tilgennemførelsen af tilsagnene fra Rio+20

Indsatsområde

Vand og sanitet

EU

Effektivisere anvendelsen af vand ogforbedre vandkvaliteten via EU'svandplan

Internationalt

Fremme bedre adgang til drikkevandog sanitære faciliteter, sikre bedrevandkvalitet og mindske forureningen ioverensstemmelse med dagsordenenfor forandring og internationaleforpligtelser samt fremme den politiskedialog om fælles vandressourcer oggennemførelsen af vandaktiviteter medhenblik på økonomisk og bæredygtigvækstFremmedeninternationaleklimaindsats via Durbinplatformen ogFN's klimakonventionDet internationale partnerskab forklimaafbødning og de internationalesamarbejdsinitiativerIrena: global anvendelse af vedvarendeenergiGEEREF:GlobalEnergieffektivitetogEnergiFondforVedvarende

Regionale havkonventionerUNCLOS-gennemførelsesaftalen ombevaring og bæredygtig forvaltning afden marine biodiversitet i områderuden for national jurisdiktionUlovligt, urapporteret og ureguleretfiskeriOpfølgning på Honolulu-tilsagnenevedrørende affald i havetUdbredeinternationaleaffaldspolitikker (WEEE, RoHs)Gennemføre Basel-, Stockholm- ogRotterdamkonventionerne og SAICM(strategisk tilgang til internationalkemikalieforvaltning)Bidrage til informationssystemet forlandbrugsmarkedet (AMIS)Gennemføreovervågningenaflandbrugsressourcer (MARS) og GEO-GLAM (jordobservation)Gennemføre frivillige retningslinjer foransvarligforvaltningafjordbesiddelser, fiskeri og skoveEU-instrumentet: temaprogrammet forfødevaresikkerhedGennemføre den kommende EU-gennemførelsesplan for forbedring affødevare- og ernæringssikkerheden viaEU-tiltag: gennemføre vores tilsagnUdarbejde en meddelelse vedrørendeernæringUdarbejdeenhandlingsplanvedrørende modstandsdygtighedSUN-netværket (Scaling-up Nutrition),ny alliance for fødevaresikkerhed ogernæringGennemførekonventionenfødevarebistandom

Programme to Enhance ReproductiveHealth Commodity SecurityDet europæiske observatorium forsundhedssystemerUdvikle trivselsindikatorer som led isundhedsstrategien for 2020

Uddannelse

Strategirammenforeuropæisksamarbejde på uddannelsesområdetUddannelse i gennemførelsenEuropa 2020-strategienafFremme uddannelse af høj kvalitet foralle via Kommissionens geografiske ogtematiske programmerGennemføreKommissionensinternationale samarbejdsprogrammerinden for videregående uddannelseStøtte globale initiativer såsom detglobale partnerskab for uddannelse ogpolitiskedialogeribl.a.Sammenslutningen for Udvikling afUddannelse i Afrika

Ligestilling

mellem

mænd og kvinder og

styrkelse af kvinders

indflydelse

Integrere ligestilling mellem mænd ogkvinder og kvinders rettigheder viaEU's handlingsplan for ligestilling2010-2015FølgeoppåhandlingsprogrammetBeijing-Integrere ligestilling og styrkelse afkvindersindflydelseiEU'sudviklingspolitikker, gennemføre EU'shandlingsplan for ligestilling 2010-2015 i udviklingssamarbejdet ogbidrage til FN-programmet til styrkelseaf ansvarligheden for finansieringen afligestillingGennemføre tiltag til styrkelse afkvinders økonomiske stilling viaprogrammetforinvesteringimenneskerGennemføre tiltagene i meddelelsenom social sikring i Den EuropæiskeUnions udviklingssamarbejde

Retfærdighed,

menneskerettigheder,

grundlæggende

frihedsrettigheder,

demokrati,

god

regeringsførelse

og

retsstatsprincippet

EU's charterrettighederomgrundlæggendeGennemføre tiltagene i meddelelserneom: EU-bistand til bæredygtigforandringiovergangssamfund,forbedring af virkningen af EU'sudviklingspolitikogEU'sstrategiramme og handlingsplan formenneskerettigheder og demokratiGennemføreEU'sDCI-programvedrørende ikke-statslige aktørers oglokale myndigheders rolle i forbindelsemed udviklingFremmeanvendelsenafÅrhuskonventionenifinansielleinstitutioner, i udviklingssamarbejdetog i handelsaftaler

Videnskab, teknologi,

forskning og innovation

Gennemføre Horisont 2020, som yderforskningsstøtte på områder såsomvand, energi, landbrug, transport, miljøog samfundsvidenskabBæredygtigudviklingbliveretStyrke EU's internationale forsknings-og innovationssamarbejdeBidragetildetjordobservationssystem af(GEOSS)globalesystemer

BILAG IIOffentlig høringKommissionen afholdt en offentlig høring6i sommeren 2012. Omkring 120 organisationer ogenkeltpersoner fra offentlige myndigheder og civilsamfundet, herunder den private sektor ogden akademiske verden, deltog. Høringen viste, at der er enighed om, atmillenniumudviklingsmålene har fået mange og forskellige aktører til at bakke op om desamme udviklingsmål, og at millenniumudviklingsmålene har bidraget væsentligt til at øgeden offentlige bevidsthed, styrke den politiske vilje og mobilisere ressourcer tilfattigdomsudryddelse og har været et effektivt overvågningsredskab.Set i et fremadrettet perspektiv er der en vis enighed om de kommende prioritetsområder:••••••Der skal fokuseres på fattigdom inden for rammerne af en bredere og mere omfattende ogbæredygtig udviklingsvision.De tre dimensioner af bæredygtig udvikling (den økonomiske, den sociale og denmiljømæssige dimension) skal integreres.Det skal sikres, at så mange som muligt, især fattige lande og civilsamfundet, inddrages iudformningen af rammen for perioden efter 2015.Der skal udformes en universel ramme, der gælder for alle lande og pålægger alle etansvar.Drivkræfter for økonomisk vækst og jobskabelse skal fremmes, bl.a. i samarbejde medden private sektor.Udviklingsfinansieringen og den udviklingsvenlige politikkohærens skal forbedres.

Kommissionen iværksatte endvidere en offentlig høring7i oktober 2012 om opfølgningen påRio+20. EØSU understøttede høringen med en række strukturerede dialoger. Kommissionenmodtog over 125 høringssvar fra enkeltpersoner, offentlige myndigheder, virksomheder ogerhvervsorganisationer, ngo'er, faglige organisationer og forbrugerbeskyttelsesorganisationer.Der blev på grundlag heraf taget hensyn til en række forslag. I et stort antal svar fremhævedesproblemer vedrørende den inklusive grønne økonomi og påpegedes navnlig behovet forindikatorer, der bygger på andre faktorer end BNP, og i andre svar understregedes behovet forgunstige handelsforhold uden miljøskadelige støtteordninger og miljøafgifter.De indsatsområder, der ifølge høringssvarene kunne indgå i målene for bæredygtig udvikling,omfattede ressource- og energieffektivitet, affald og kemikalier, biodiversitet, bæredygtigtforbrug og produktion, vand og sanitet, beskyttelse af have og fiskeri, bæredygtig transport,bæredygtigt landbrug, ligestilling mellem mænd og kvinder, fattigdomsudryddelse,klimaændringer og -tilpasning, sundhed og fødevaresikkerhed. I høringssvareneunderstregedes også vigtigheden af klare og langsigtede mål for anvendelse af eksisterendemål og aftaler. Med hensyn til forbindelsen mellem målene for bæredygtig udvikling ogmillenniumudviklingsmålene var der enighed om, at der skulle udformes en samletudviklingsramme for perioden efter 2015, som dækker begge områder.Desuden foretog EU-delegationerne i tredjelande opsøgende arbejde. Kommissionen modtogover 50 høringssvar fra lande. De fleste lande efterlyste en sammenhængende og koordineretmåde at forene millenniumudviklingsmålene og målene for bæredygtig udvikling på.

NDLEDNING

N NY GLOBAL SITUATION

NYE UDFORDRINGER OG NYE MULIGHEDER

ILLENNIUMUDVIKLINGSMÅLENE OG

IO

AF BÆREDYGTIG UDVIKLING OG FATTIGDOMSUDRYDDELSE I EN

OVERORDNET RAMME FOR PERIODEN EFTER

NTEGRERING

N OVERORDNET RAMME FOR PERIODEN EFTER

ÆSTE SKRIDT

Indsatsområde

Vand og sanitet

EU

Internationalt

Energi og klima

Biodiversitet, skove og

jord

Havene

Affald og kemikalier

Fødevarer, ernæring og

landbrug

Skatter,

støtte

afgifter

og

Ren

industri

livscyklusregnskab

og

Bæredygtigt forbrug og

produktion

samt

grønne

offentlige

indkøb

Modstandsdygtighed

Risikostyring

katastrofer

ved

Storbyer, turisme og

transport

Fuld

og

produktiv

beskæftigelse

anstændigt arbejde

og

Social sikring, social

inklusion

og

fattigdomsudryddelse

Virksomhedernes

sociale ansvar

Sundhed