Indhold1. Formål og overordnet vision: ........................................................................................................................... 21.1 Hvorfor dansk udviklingsindsats gennem EU?........................................................................................ 22. EU - klædt på til en ny verdensorden? ............................................................................................................ 32.1 Lissabontraktaten – et nyt grundlag ........................................................................................................... 32.2 Agenda for Change – en ny slagfærdig udviklingspolitik for EU? ........................................................ 32.3 EU’s komparative styrker - og svagheder ................................................................................................. 43. Stærkere danske fingeraftryk på EU’s udviklingssamarbejde ....................................................................... 53.1. Udviklingspolitikken mere i centrum af EU’s eksterne politikker ....................................................... 53.2 En fælles dagsorden ..................................................................................................................................... 63.3 Et tættere samarbejde i praksis ................................................................................................................... 84. Danske påvirkningskanaler ............................................................................................................................. 105. EU’s udviklingspolitik til debat ...................................................................................................................... 10

1. Formål og overordnet vision:Formålet med den strategiske ramme for Danmarks deltagelse i EU’s udviklingssamarbejde er atetablere et strategisk grundlag for Danmarks ageren i forhold til EU på udviklingsområdet.Danmark har en klar interesse i, at EU spiller en fremtrædende global rolle – ikke mindst i detinternationale udviklingssamarbejde. Vi ønsker at præge EU’s udviklingsdagsorden med danskeudviklingspolitiske prioriteter, men vi ønsker også at bidrage til EU's prioriteter gennem vores egetinternationale udviklingsengagement. På den måde kan vi skabe så stor sammenhæng som muligtmellem dansk og europæisk udviklingspolitik, og være med til at sikre at EU placerer sig som enrelevant og markant global aktør, der kan levere effektive resultater.Folketinget vedtog i 2012 regeringens nye udviklingspolitisk strategi ”Rettentil et bedre liv”.Ligeledes harEU revideret sin udviklingspolitik i maj 2012 under det danske EU-formandskab. Den nyeudviklingspolitik ”Agendafor Change”beskriver EU’s nye prioriteter og fokus, og giver anvisning på,hvordan EU kan levere bedre resultater.På den baggrund er formålet med den strategiske ramme at anvise en mere fokuseret og strategisktilgang til den danske indsats i EU på udviklingsområdet for herigennem at søge at maksimere denindflydelse Danmark får gennem sit medlemskab af og samarbejde med EU. Samtidig er der ogsåbehov for at se på mulighederne for øget indtænkning af EU’s politikker og tilgange i vores egenbilaterale og multilaterale udviklingsindsatser.Den strategiske ramme skal således svare på følgende centrale spørgsmål:---Hvordan får vi mest ud af at arbejde gennem EU?På hvilke strategiske områder vil vi fokusere vores indsats gennem EU og hvilkepåvirkningskanaler har vi?Hvordan kan vi udnytte synergi- og samspilsmulighederne i EU-samarbejdet i vores egenbilaterale og multilaterale udviklingsindsatser?

1.1 Hvorfor dansk udviklingsindsats gennem EU?Dette indledende afsnit vil sætte scenen for den strategiske ramme ved at beskrive Danmarks overordnede og strategiskeinteresser i og gevinster ved EU som markant global udviklingsaktør.EU er en central kanal og partner for Danmark på det udenrigspolitiske område. I Danmark har vi enklar interesse i et stærkt europæisk samarbejde i en verden, hvor den globale konkurrence bliver stadigskarpere både på det økonomiske og det politiske område.Det gælder også på udviklingsområdet. For med fremkomsten af nye aktører på den udviklingspolitiskescene, et forandret globalt fattigdomsbillede og med ændrede finansielle strømme, errammebetingelserne for global udvikling ændret. Det er grundlæggende en positiv udvikling, men denskaber nye udfordringer og nye muligheder – som bedst kan håndteres i fællesskab. Danmark stårstærkere ved at bruge EU som platform når vi skal adressere nye problemstillinger, men det kræver atEU er i stand til at omstille sig de nye rammevilkår og være nytænkende i sine tilgange.EU bygger på et stærkt værdifællesskab. Vi deler målsætningen om at fremme demokrati ogmenneskerettigheder og bekæmpe fattigdom gennem bæredygtig og inklusiv vækst i de lande, visamarbejder med. Ved at udnytte de synergier og samspilsmuligheder, der ligger i et styrket strategiskengagement med og samarbejde gennem EU, kan Danmark øge sin globale indflydelse oggennemslagskraft – også i lande hvor vi ikke selv er til stede.

Samtidig kan Danmark – også gennem EU - være med til at præge den internationaleudviklingsdagsorden. Erfaringer har vist, at når EU taler med én stemme kan EU opnå markanteresultater i internationale forhandlinger.Danmark bidrager til EU's udviklingsbistand gennem vort generelle bidrag til EU's budget og gennembidrag til den Europæiske Udviklingsfond. Samlet svarer det til at godt 10 procent af voresudviklingsbistand ydes gennem EU, hvilket i 2011 udgjorde ca. 1,5 mia. kr. Vi har derfor en klarinteresse i at sikre, at disse midler bliver brugt mest effektivt og fremmer en fælles dagsorden. Samtidigtrepræsenterer beløbet blot omkring 2 procent af EU's samlede udviklingsbudget. Vi har således også enklar strategisk interesse i at søge indflydelse langt udover vores eget indskud.EU og EU's medlemsstater er samlet verdens største donor af udviklingsbistand. Men EU kan risikereat blive en irrelevant partner, for både Danmark og resten af verden, hvis ikke man i højere gradudnytter de muligheder der ligger i Lissabontraktaten og i etableringen af EU’s Fælles Udenrigstjeneste(FUT), til en mere koordineret og stærkere global rolle for Europa.Danmark ser det derfor som en væsentlig opgave at få placeret EU som en central aktør på den globalescene, og vil målrettet støtte og deltage aktivt i EU’s bestræbelser på at nå dette. Den strategiske rammevil i det følgende pege på nogle af de områder, hvor vi fra dansk side kan sætte ind.

2.1 Lissabontraktaten – et nyt grundlagMed Lissabontraktaten er udviklingspolitikken blevet traktatfæstet som et selvstændigt politikområde iEU’s udenrigspolitik og har som overordnet målsætning at nedbringe og på sigt udryddefattigdom. Lissabontraktaten understreger desuden, at der skal tages hensyn til de udviklingspolitiskemålsætninger, når EU gennemfører politikker på områder, der kan påvirke udviklingslandene.Udviklingspolitikken er et centralt område i EU’s eksterne relationer og udviklingsbistanden udgørstørstedelen af EU’s udenrigsbudget. Med etableringen af EU’s Fælles Udenrigstjeneste og udrulningenaf EU-delegationerne på landeniveau, er betingelserne endvidere skabt for en stærk platform forkoordination af alle EU’s eksterne politikker samt medlemsstaternes indsatser. Dette ønsker Danmarkat udnytte til at udvikle nye samarbejdsformer på tværs af udenrigs- og udviklingspolitikken, samt skabeintegrerede tilgange, fælles initiativer og analyser. Det er centralt for os, at udviklingspolitikken ikkemarginaliseres eller gøres til en isoleret del af EU's eksterne relationer, men i stedet tænkes sammenmed andre politikområder, for dermed at sikre en alsidig, slagkraftig og fleksibel udenrigspolitik for EU.De foreløbige erfaringer fra de tre første år med Lissabon-traktatens nye institutionelle rammer påudviklingsområdet har vist, at den nuværende struktur og arbejdsdeling generelt har hæmmet en merestrategisk placering af udviklingssamarbejdet i EU's samlede eksterne ageren. Der vil derforfremadrettet være behov for en mere enstrenget håndtering af udviklingsområdet. Det kræver både enklar fælles strategi, tydelige mandater og fasttømrede koordinationsprocesser og -mekanismer.

tættere samarbejde med den private sektor, samt udvikling af mere tilpassede partnerskaber. Skridt dergør, at EU fremover bedre vil kunne fokusere på, hvor EU kan gøre en forskel på landeniveau.Flere af de nye tiltag er ligger i klar forlængelse af danske udviklingsprioriteter og vil kunne tage EU’sudviklingsarbejde fremad mod tydeligere resultater. Det gælder ikke mindst fokuseringen af indsatsen ide lande der har mest brug for det.’Agenda for Change’kan dog klandres for hovedsageligt at være rettetmod en omlægning af EU’s bistandsadministration og de interne måder at arbejde og organisere sig på,og derfor at mangle en strategisk vurdering af EU’s fremtidige rolle i det internationaleudviklingssamarbejde. Ikke mindst i lyset af fastlæggelsen af udviklingsdagsordenen post-2015 vil dervære behov for at stille skarpt på, hvad EU kan bidrage med på den globale scene.

I dette afsnit fokuseres på EU’s komparative fordele i det internationale udviklingssamarbejde. Afsnittet vil beskrivebåde EU’s styrker og svagheder som udviklingsaktør. Afsnittet vil også se på, hvilke styrker EU i dansk optik i højeregrad bør spille på, og hvilke svagheder der bør sættes ind på for at sikre, at EU fortsat forbliver en relevant og effektivudviklingsaktør.EU’s globale tilstedeværelse, rollen som verdens største udviklingspolitiske aktør, Unionens brede paletaf politikker og instrumenter, samt potentialet til at forfølge kollektiv og koordineret handling medmedlemslande, der besidder både forskelligartede og fælles kompetencer, fremhæves ofte someksempler på EU’s styrker.Hertil kommer at EU har en normsættende rolle, kan påvirke den globale dagsorden, og værefrontløber når nye udviklingspolitiske udfordringer skal tackles. EU har desuden en klar styrke ved ettæt samarbejde med det europæiske civilsamfund og dets tætte forbindelser til civilsamfundene rundtom i verden.EU har igennem de sidste årtier markeret sig som en central drivkraft for internationale dagsordner imultilaterale og andre fora hvor man er gået forrest i kampen mod klimaforandringerne, ibestræbelserne på at sikre et effektivt udviklingssamarbejde. EU er desuden centralt placeret i forholdtil at fremme en international dagsorden om øget sammenhæng mellem politikker inden for de mangesektorer, der berører udviklingslandene.EU har været gennem en større reform- og decentraliseringsproces gennem den seneste årrække og harudviklet sig til at være en central udviklingspartner, der leverer væsentlige resultater. Danmark vil støtteEU’s arbejde mod at øge bistandseffektiviteten, både internt og i den globale forfølgelse af et effektivtudviklingssamarbejde. Det gælder eksempelvis som facilitator og koordinator i forhold til at fremmearbejdsdeling på landeniveau, herunder bl.a. ved at fokusere på fællesprogrammering, synkronisering afprojekt- og programcyklusser, informationsdeling og fælles beslutningsmekanismer.EU lider dog under varierende politisk vilje i både Kommissionen og medlemslandene til atgennemføre og omsætte de besluttede strategier til praksis. EU anklages i mange sammenhænge for atvære bureaukratisk og langsommelig i forhold til at levere hurtige og sammenhængende indsatser, nårsituationen kræver det; at have svært ved at nå til enighed om fælles initiativer, udspil og resolutionernår nationale interesser på udenrigs- og udviklingsområdet blokerer; fortsat at mangle dybdegåendekoordination mellem politikområder, og gennem dette begrænse mulighederne for at tale med en samletstemme, samt meget sent at have indtænkt nye og innovative former for samarbejde og partnerskabermed nye aktører.Disse problemer spiller naturligvis ind og har betydning for hvor langt EU kan gå, når beslutningertypisk træffes med konsensus. Derfor må vi være realistiske omkring EU’s komparative styrker ogsvagheder og fokusere skarpere på, hvor et styrket EU samarbejde vil skabe merværdi for Danmark.Den danske indsats tilpasses de politiske realiteter, der altid vil være præget af medlemsstatersegeninteresser og EU’s institutionelle begrænsninger.4

3. Stærkere danske fingeraftryk på EU’s udviklingssamarbejdeDette hovedafsnit vil omhandle Danmarks deltagelse i EU’s udviklingssamarbejde. Afsnittet vil fokusere på, hvilkestrategiske områder Danmark gennem EU vil arbejde målrettet og strategisk med for at fremme danske interesser ogprioriteter. Afsnittet vil også afdække, hvordan Danmark kan placere sig mere centralt på disse områder og styrke sinindflydelse.Danmark kan bedre præge EU’s ageren og politikker ved at fokusere indsatsen på få udvalgte områder,hvor Danmark har særlige erfaringer og kompetencer eller hvor Danmark gennem EU kan rykkedagsordner – både i Bruxelles og ude på landeniveau.Danmark har mulighed for at få indflydelse og påvirkning på forskellige niveauer og i forskellige faseraf politikudviklingen og –udmøntningen i EU. Tre niveauer er væsentlige i denne forbindelse: (i)påvirkning i forhold til den strategiske placering af udviklingspolitikken somen central del af EU’s eksternepolitikker,(ii) påvirkning af policy-udviklingen på udviklingsområdet og behovet for at fremme enfællesdagsorden,samt endelig (iii) implementeringsniveauet med påvirkningsmuligheder i konkrete processerog procedurer, og de oplagte muligheder der her findes foret tættere samarbejde i praksis.I det strategiske fokus vil der blive taget udgangspunkt i de tre niveauer:

Danmark har en stærk interesse i at sikre at EU fremadrettet styrker koordinationen og samtænkningenaf alle politikker på udenrigsområdet for på den måde at øge den politiske gennemslagskraft ogbistandseffektivitet. Danmark kan gennem sin egen mangeårige erfaring med en integreret institutionelenhedsstruktur med samtænkning af politikområder skubbe på i forhold til at sikre, at EU’sinstitutioner bliver bedre til at arbejde på tværs og dermed nedbryde den silotænkning, der hidtil harpræget udviklingssamarbejdet – både i Bruxelles og ude på EU-delegationerne.Fra dansk side vil fokus være på en mere strategisk anvendelse af EU’s udviklingsmidler, men også enbedre udnyttelse af synergi- og samspilseffekterne fra udviklingspolitikken i den bredereudenrigspolitiske dagsorden, herunder at tilgange og principper om bl.a. fattigdomsbekæmpelse ogrettighedsbaseret til gang til udvikling i højere grad anvendes. Ligeledes vil vi fremme rammer, hvormedandre udenrigspolitiske instrumenter kan bringes i spil til at fremme udviklingspolitiske mål.Processen omkring udviklingen og fastlæggelse af EU's samtænkningsdagsorden”ComprehensiveApproach”er i den forbindelse central. Det er væsentligt for Danmark, at der ikke alene fokuseres påden klassiske kobling mellem udviklingspolitikken og politiske indsatser, stabilisering og sikkerhed iskrøbelige og konfliktramte lande, men at der også udvikles mere raffinerede partnerskaber medudviklingslande, der oplever vækst gennem sammentænkning af instrumenter inden for handel ogøkonomisk samarbejde, klima og miljø, privatsektor-udvikling. Ligeledes skal der sikres en styrketkobling mellem humanitære indsatser og langsigtet udviklingsbistand med særlig vægt påfødevaresikkerhed og opbyggelse af modstandskraft i de mest sårbare lande.EU’s fælles udenrigstjeneste skal evalueres og tilpasses de kommende år. Danmark vil styrke den fællesudenrigstjenestes strategiske ansvar og tilgang til udviklingspolitikken. Der skal bl.a. sikres en øgetintegration af udviklingspolitikken i den samlede behandling af relationerne til partnerlande iudenrigstjenestens geografiske enheder. På landeniveau vil Danmark arbejde for, at EU-delegationerne ihøjere grad fungerer som en fælles paraply, der faciliterer fælles analyser og gensidig udveksling afoplysninger på tværs af de udenrigspolitiske områder, herunder udviklingssamarbejdet.

forpligtet sig til at sikre, at europæisk lovgivning, der påvirker udviklingslandene, arbejder i sammeretning og understøtter målene for udviklingssamarbejde.Fra dansk side er betydningen af politikkohærens for udvikling blevet understreget med vedtagelsen af’Lov om internationalt udviklingssamarbejde’, og strategien for Danmarks udviklingssamarbejde,’Rettentil et bedre liv’.Danmark vil udarbejde en handlingsplan for politiksammenhæng for udvikling, der skalformulere og fastlægge, hvordan Danmark styrker arbejdet med PCD i praksis. Den danske PCD-indsats vil være rettet mod EU, eftersom fælles EU-politikker har langt større betydning forudviklingslandene end nationale politikker.Danmark vil indtage en aktiv linje i forhold til EU’s institutionelle behandling af PCD, bl.a. iforbindelse med fastlæggelse af EU's rullende PCD-arbejdsplaner, en mere systematisk inddragelse afudviklingshensyn i konsekvensanalyser af EU-lovforslag, og udvikling af den lokale dialog ipartnerlande om PCD. Fra dansk side vil der bl.a. blive trukket på EU’s egne analyser ogerfaringsopsamling i det danske arbejde med PCD.

3.2 En fælles dagsordenAfsnittet vil pege på områder, hvor Danmark gennem en målrettet strategisk tilgang i EU vil kunne komplementere sinøvrige bilaterale og multilaterale indsats på de danske prioriteter. Samtidig vil afsnittet pege på områder, hvor Danmarkhar særlige interesser og kompetencer, som vi ønsker at fremme i EU-samarbejdet.Danmark har været en aktiv spiller i udformningen af”Agenda for Change”.Mange af EU’s prioriteter erderfor sammenfaldende med de danske prioritetsområder i ”Rettentil et Bedre Liv”.Danmark har derforen væsentlig interesse i at bidrage til

implementeringen af ”

Agenda for Change”.Fra dansk side vilvi arbejde for at sikre, at principperne i ”Agenda for Change” bliver afspejlet i EU’s instrumenter påudviklingsområdet. Særligt gælder det om at få omsat intentionerne om mere fokuserede ogskræddersyede tilgange til samarbejdet med partnerlande til praksis.En central opgave vil være at bidrage til at indtænke den

rettighedsbaserede tilgang til udvikling

med afsæt i principperne i’Retten til et bedre liv’.”Agendafor Change”anerkender den rettighedsbaseredetilgang til udvikling, men der er både i den Fælles Udenrigstjeneste og i Kommissionen usikkerhedomkring, hvordan tilgangen kan integreres i politikker og retningslinjer. Danmark har allerede udvikletretningslinjer til, hvordan en rettighedsbaseret tilgang til udvikling kan indgå i politikdialog ogprogrammering. Danmark kan derfor spille en særlig rolle ved at bistå med implementeringen af EU’shandlingsplan for menneskerettigheder og demokrati.Danmark kan desuden gennem en målrettet og strategisk fokusering i EU komplementere sin øvrigebilaterale og multilaterale indsats på tre strategiske prioritetsområder: 1) Menneskerettigheder ogdemokrati, 2) Grøn vækst, 3) Stabilitet og beskyttelse. EU har væsentlige komparative styrker på enrække af disse områder, hvorfor det giver mening for Danmark at engagere sig i udviklingen ogimplementeringen af EU’s politikker på området:

1. Menneskerettigheder og demokrati

vil for fremtiden være et bærende element i EU’sudviklingssamarbejde, på samme måde som den rettighedsbaserede tilgang til udvikling er det forDanmark. Ved at bruge EU som platform står Danmark stærkere i arbejdet med at styrkemenneskerettigheder og demokrati både i det bilaterale samarbejde, herunder på landeniveaugennem policy-dialogen, sektorvalg og med civilsamfundet, og i det multilaterale system, gennemøget strategisk arbejdsdeling. Fra dansk side vil det være en væsentlig prioritet at bidrage tiludmøntningen af EU’s strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati.Særligt vil der være behov for at styrke indsatsen på landeniveau, hvor redskaberne fra enrettighedsbaseret tilgang til udvikling kan anvendes i bl.a. programmeringen af EU’s bistand,herunder fælles programmering, og hvor vi kan være med til at sikre tilstedeværelsen af dennødvendige kapacitet og politisk initiativ til udrulningen af rettighedstilgangen. I implementeringenpå landeniveau er inddragelsen af civilsamfundet og sociale partnere i arbejdet med rettigheder

desuden fundamentalt, da disse er en central kanal for at nå marginaliserede befolkningsgrupper,og derfor også væsentlige i arbejdet med at adressere ulighed.

2. Grøn vækst

og omstilling til en grøn økonomi er en central del af EU’s vækststrategi mod 2020 oget væsentligt indsatsområde i EU’s udviklingspolitik.Dette sammen med de ændrede globalerammebetingelser gør EU til en ideel og nødvendig partner og kanal for Danmarks arbejdemed grøn vækst.EU har den nødvendige finansielle størrelse og bredde for at kunne løfteressourcetunge initiativer inden for grøn vækst, klima og energi. Det er i Danmarks interesse, atEU fastholder sin ledende rolle og går forrest i arbejdet med at fremme den grønne dagsorden forat sikre størst mulig global indflydelse. Danmark vil på EU-området bidrage til implementeringenaf klimaindsatser og grøn omstilling i partnerlande i overensstemmelse med prioriteterne iDanmarks strategiske ramme for naturressourcer, energi og klima.Danmark er afhængig af at kunne skabe tætte alliancer med mange forskellige parter for at kunneforfølge vores dagsorden på en effektiv og sammenhængende måde, der kan sikre resultater. Detgælder ikke kun i det internationale politiske rum, men også herhjemme, hvor samarbejdet mellemde forskellige ministerier er centralt for at opnå gennemslagskraft, og for at kunne leveresammenhængende og fælles budskaber. Vi skal i højere grad anvende EU som rammen forsamarbejde med andre lande og desuden arbejde for at den private sektor i større omfanginddrages i partnerskaber i EU’s arbejde omkring grøn vækst.Vi skal på landeniveau være bedre til at føre politisk dialog omkring grøn omstilling med voresprioritetslande. Der er brug for støtte til at disse kan opbygge institutioner og kapacitet til athåndtere eksempelvis klimaforhandlinger, eller kommercielle forhandlinger om naturressourcer. Ilande, hvor Danmark er til stede, vil vi arbejde for at fremme grønne vækst-initiativer sammen medEU og andre ligesindede lande.Vi vil anlægge en holistisk tilgang til arbejdet med grøn vækst, hvor EU’s energi-, ressource- ogmiljøpolitikker understøtter fødevaresikkerheden i verdens udviklingslande. Vi vil støtte at EUspiller en markant rolle i Sustainable Energy for All (SE4All) initiativet, og arbejde aktivt for atudviklings- og miljø-sporene i en ny post-2015 udviklingsramme sammentænkes.

3.

EU har en særlig rolle at spille i arbejdet medskrøbelige statergennem sine bredspektredeinstrumenter inden for krisestyring, udvikling, humanitær bistand, diplomati og stabilisering.Mange konflikter og skrøbelige situationer er grænseoverskridende, og EU har med sin globaletilstedeværelse yderligere klare fortrin og kan udvikle integrerede regionale strategier ogtilgange. Gennem EU kan medlemslandene desuden fordele risikoen og byrden vedintegrerede og multidimensionale indsatser i konfliktramte og skrøbelige lande. EU’s indsatserpå dette område kan supplere og understøtte andre internationale processer, somNewDeal/International Dialogue.Rammevilkårene for arbejdet i skrøbelige situationer er markant anderledes end meget andetudviklingssamarbejde. De traditionelle arbejdsformer brydes i takt med at en række udenrigs-og udviklingspolitiske instrumenter aktiveres på samme tid og således ikke sekventielt, som viellers kender det. Dette stiller krav om fleksibilitet, hurtighed og risikovillighed. Danmark vilarbejde for at nedbryde silotænkningen mellem EU’s forskellige udenrigsinstrumenter, som tilstadighed eksisterer og er en hindrende faktor i arbejdet i skrøbelige stater. Danmark skalfremme samtænkning, men samtidig være opmærksom på at udviklingspolitiske målsætningerog principper ikke kompromitteres. I stedet må vi fremme og integrere de udviklingspolitisketilgange mere bredt i EU's indsatser.EU har siden Lissabon traktatens ikrafttræden været udfordret af tung og omstændeligarbejdsdeling mellem EU’s institutioner, hvor der ikke altid har været fælles forståelse om dekort- og langsigtede målsætninger. Danmark vil skubbe på for en bedre integration,7

koordination og samarbejde, for at vi i fællesskab kan levere væsentlige resultater i komplekseog skrøbelige situationer. Men EU’s koordinerende rolle i skrøbelige situationer kræver også enhøj grad af villighed fra medlemslandene til at lade sig koordinere. Her må Danmark gå forrestog vise at man ikke taber noget på at satse på EU. Lokalt skal vi udvise stor vilje til atsamarbejde med og indgå i koordination ledet af EU.Indenfor disse tre strategiske prioriteter på udviklingsområdet spiller

civilsamfundet

en central rolle.Et stærkt civilsamfund kan yde pres for politisk reform, hjælpe befolkningen med at kræve deresrettigheder, og er en fundamental del af at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed fra enhver regering.Danmark vil derfor arbejde for at EU’s ambitiøse civilsamfundsstrategi bliver udmøntet – med særligvægt på landeniveauet. En væsentlig prioritet vil være, at EU systematisk går i dialog med og inddragercivilsamfundsorganisationer i det lokale arbejde med at fremme den rettighedsbaserede tilgang tiludvikling.De specifikke indsatsområder inden for ovennævnte tre områder vil blive identificeret i det viderestrategiarbejde med henblik på mere præcist at anvise, hvor Danmark bedst kan påvirke og opnåresultater.

3.3 Et tættere samarbejde i praksisDette afsnit vil give anvisning på, hvordan samspil med og synergier i EU-samarbejdet i højere grad kan udnyttes i detdanske bilaterale og multilaterale udviklingssamarbejde.Danmark har en klar interesse i at bringe EU-samarbejdet dybere ind i vores egen udviklingspolitik –både på tværs af sektorer og i forhold til vores egne bilaterale og multilaterale indsatser. Derfor giverdet mening at indtænke EU-samarbejdet mere strategisk - både når vi udvikler vores politikker, når viprogrammerer vores bistand og når vi implementerer vores aktiviteter. Men det forudsætter, atDanmark er i stand til at påvirke EU’s processer, procedurer og implementering.

Danmark vil - i overensstemmelse medAgenda for Change og Retten til et Bedre Liv -arbejde for en styrketarbejdsdeling blandt EU-landene, herunder fællesprogrammering af EU’s udviklingsindsatser. Etcentralt mål fra dansk side vil være at fællesprogrammeringen er koordineret lokalt, er åben overforandre donorer og anført af udviklingslandene selv. Danmark vil tage aktiv del i udformningen af denfælles programmering i alle relevante prioritetslande og tage hensyn hertil i vores egenlandeprogrammering.Dette vil bidrage til en effektiv og målrettet fælles indsats i overensstemmelse med principperne omgod donoradfærd, men også i lige så høj grad styrke EU og medlemslandenes overordnede politiskeindflydelse og synlighed vis-a-vis partnerlandet og andre (nye) donorer. Ved at forbedre koordinationenog arbejdsdelingen mellem EU og medlemslandene, kan EU styrke sine udviklingsindsatser indenforområder, hvor EU har komparative fordele samtidig med at transaktionsomkostningerne mindskes forpartnerlandet.

Et styrket samarbejde med EU på det analytiske niveau gennem udarbejdelse af fælles analyser ogrammepapirer for landeindsatser vil underbygge en fælles EU forståelse af de realiteter og udfordringer,der eksisterer i partnerlandene. En fælles strategisk tilgang vil også bedre kunne sikre synergier ogsamspil mellem udviklingsbistanden og andre overordnede politiske interesser og hensyn i et giventland, f.eks. indenfor handel, klima og sikkerhed. Samtidig kan disse fælles analyser supplere og føde indi Danmarks egne landepolitikpapirer.Med decentraliseringen af den danske bistand til ambassaderne, vores brede landestrategier ogovergangen til flerårige landeprogrammer er Danmark allerede godt rustet til at kunne deltage i nyefælles analyse- og programmeringstiltag. Ligeledes vil vi - hvor det er relevant - indgå i fælles initiativer8

Men der er forsat mange udfordringer, der skal overkommes, før frugterne af et mere strategisksamarbejde kan høstes. Således er det vigtigt at sikre, at man undgår en Bruxelles-styret proces, derudelukker andre donorer og som indebærer nye, tunge administrative processer. Fokus skal være på atskabe merværdi i forhold til den lokale kontekst. Uden dette får man ikke den nødvendige opbakningfra medlemsstaterne, partnerlandet og de øvrige donorer.Endvidere kræver det en åbenhed og vilje i EU-institutionerne, herunder på EU-delegationerne, tilvidensdeling og inddragelse af medlemslande og andre partnere på et tidligt stadie i programmeringen.Fra dansk side kræver det også en endnu mere målrettet indsats tidligt i processen, særligt pårepræsentationsniveau, hvis Danmark vil påvirke programmering og prioriteter på landeniveau.Endeligt er det vigtigt at være sig bevidst om realiterne på landeniveau, hvor modsatrettede, nationalehensyn kan blokere for nogle medlemslandes umiddelbare deltagelse i fællesprogrammeringstiltag.Dette gælder ikke mindst i lande, hvor der er store kommercielle eller sikkerhedspolitiske hensyn (f.eks.i Afghanistan). Den danske holdning er, at man bør følge en pragmatisk tilgang, hvor noglemedlemslande sammen med EU-delegationen kan indlede et mere strategisk samarbejde uden at detnødvendigvis gælder hele EU-kredsen. Endvidere kan det i nogle partnerlande vise sig mesthensynsfuldt at udsætte processen med fællesprogrammering i nogle år til omstændighederne er meregunstige.

Med muligheden for etablering af EU-trustfonde inden for tematiske områder og i forbindelse medkriser og konflikter kan Danmark kanalisere supplerende midler gennem EU til områder, som er afstrategisk dansk interesse. Danmark vil tage stilling til dansk deltagelse i konkrete initiativer, og i denforbindelse lægge vægt på, at særlige indsatser via trustfonde har merværdi i forhold til eksisterendemekanismer og ikke leder til en fragmentering, spredning og duplikation af aktiviteter.Ligeledes kan EU's nyetablerede blending-mekanisme (blanding af gavebaseret- og lånefinansieretbistand) tilføje merværdi i forhold til partnerskaber med nye vækstøkonomier eller supplerefinansieringstunge initiativer inden for grøn vækst, miljø og energi. Dansk deltagelse i denne mekanismevil afhænge af den endelige administrative struktur og effektiviteten i forvaltningen af instrumentet.

På det multilaterale område er der mulighed for yderligere styrket samspil med EU. Der er godeerfaringer med bl.a. strategisk koordination, fælles EU-outreach samt arbejdsdeling(”burdensharing”) i forhold til sager i FN’s faste Generalforsamlings-udvalg, hvorimod der endnuikke er entydige erfaringer med et styrket EU-samarbejde i forhold til bl.a. Verdensbanken og FN’sfonde og programmer. Der er derfor behov for overvejelser om, hvilken rolle man fra dansk sideønsker EU bør og kan spille i forhold til multilaterale organisationer. Ikke mindst hvordan Danmarkkan udnytte EU-samarbejdet og koordinationen som en løftestang for fremme af danske9

4. Danske påvirkningskanalerMulighederne for at præge EU’s udviklingspolitiske dagsorden er mange. Spørgsmålet er hvor, hvordan og hvornårmulighederne for indflydelse er størst. Dette afsnit vil afdække de mulige danske påvirkningskanaler, som kan anvendesfor at sikre større dansk indflydelse på EU’s udviklingspolitiske dagsorden.Erfaringer har vist at muligheden for at præge dagsordner og politikker ofte er bestemt afalliancemuligheder, personrelationer samt hvornår i processer, der er mulighed for at spille ind. Dettetilsiger en fleksibel og tilpasset tilgang i forhold til vores EU-samarbejde, herunder hvordan og hvornårvi forfølger vores strategiske prioriteter.Der er mulighed for dansk indflydelse og påvirkning på forskellige niveauer og i forskellige faser afpolitikudviklingen og -udmøntningen.

Politik-niveauet

er primært drevet af den Bruxelles-baserede deltagelse i EU-arbejdet, hvor Danmarkgennem sin aktive deltagelse i de formelle beslutningsfora (rådsarbejdsgrupper, Coreper-møder,ministerrådsmøder) kan præge politikforslag og EU-linjer i en retning, der fremmer danske interesser.Oftest kan der dog opnås større indflydelse på politikforslag, hvis de relevante aktører i EU-institutionerne (EU’s Fælles Udenrigstjeneste, Kommissionen, Kommissærernes kabinetter, Europa-Parlamentet mv.) påvirkes i formuleringsfasen. Danmark kan også selv tage initiativer og skabeforståelse for et sagskompleks ved at fremlægge uofficielle diskussionspapirer (non-papers). Oftest vilgennemslagskraften være større hvis Danmark går sammen med en kreds af lande, der har sammesynspunkter (ligesindede lande).I

bistandsprogrammeringen og politik-udmøntningen

er landeniveauet afgørende. Et tætsamarbejde og samspil mellem de danske repræsentationer og EU-delegationer på landeniveau kan sikrestærkere danske aftryk på EU’s landeanalyser og programmeringsdokumenter, og en tættere opfølgningpå EU-institutionernes konkrete gennemførelse af politikker og aktiviteter ude i felten. Det vil ogsåvære på landeniveau, at erfaringer med EU’s bestræbelser for sammenhængende og udviklingsvenligeindsatser vil kunne indhøstes. Samme grad af strategisk indflydelse opnås i mindre grad i de Bruxelles-baserede forvaltningskomiteer, hvor medlemslandene traditionelt høres i slutfasen af programmeringen.Ekspertmøder på specifikke sagsområder og tekniske arbejdsgrupper kan også være en vigtig kanal forindflydelse, idet politikudmøntning i form af udarbejdelse af retningslinjer og handlingsplaner oftestdrøftes i disse fora.Der er desuden meget at vinde

på målrettet placering af danske medarbejdere på

områder afstrategisk betydning i EU’s institutioner og ude på EU’s delegationer. Danmark har dermed direktemulighed for at påvirke politikudformning og -udmøntning med dansk viden, kompetencer og erfaring,ligesom det giver effektive indgange til institutioner og netværk.

Allianceopbygning og netværk

med ligesindede medlemslande er ligeledes en central måde at fåstørre gennemslagskraft på, når der forhandles i EU eller tænkningen skal præges. Samtidig ligger derogså et potentiale i at opdyrke samarbejde med utraditionelle lande og partnere, herunder tænketanke,civilsamfundsorganisationer, og EU-parlamentarikere.

danske ressourcebases engagement i debatten om EU’s udviklingssamarbejde, samt samarbejdet meddanske og internationale forskningsinstitutioner og tænketanke.Med ændringerne i Finansloven for 2013 om rammeaftaler for danske folkelige organisationer, der bl.a.medfører gradvis stigning i egenfinansiering fra 10 til 20 procent over en årrække, åbnes der op for atop mod 15 procent af midlerne kan komme fra andre donorer eller fra organisationernes internationalealliancepartnere. Dette ventes at skabe øget interesse for finansiering fra EU. De folkeligeorganisationer vil ligeledes kunne anvende dele af de midler, de modtager under rammeaftalerne til EU-samfinansiering. Der er derfor behov for at overveje, hvordan danske folkelige organisationers ogvirksomheders adgang til EU-midler og finansiering kan styrkes.Samarbejdet med nationale og internationale forskningsinstitutioner og tænketanke skal styrkes indenfor EU's udviklingssamarbejde. Analyse- og redegørelseskapaciteten i disse institutioner kan supplereeksisterende viden, og bruges aktivt til at forfølge prioriteter samt understøtte strategi- oganalysearbejde. Samtidig kan man via disse institutioner nå ud til både den danske ressourcebase påEU’s udviklingssamarbejde og andre specifikke fagmiljøer, samt til den brede offentlighed gennemoplysningsarbejde.