URU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 13: Henvendelse af 15/10-12 fra Schiller Instituttet vedr. urolighederne i Syrien og Iran.

Helga Zepp-LaRouches webcast:ALTERNATIVET tilHYPERINFLATION og ATOMKRIGDen 22. september fandt et overordentligt vigtigt webcast sted med Helga Zepp-LaRouche, formand for Schiller Instituttet og det tyske parti BürgerrechtsbewegungSolidarität (BüSo). Vi bringer her en oversættelse af hendes tale, der både gennemgården uhyggelige kurs mod atomkrig og hyperinflation, som verden er på, men også de langtmere tiltalende løsninger der er mulige, hvis vi kan lave et politisk paradigmeskifte. Talenkan med tilhørende indledning og efterfølgende spørgsmål ses på www.larouchepac.com/node/23995 og læses på dansk på www.schillerinstitut.dk/drupal/node/716). Men indenZepp-LaRouches tale bringer vi et par nyheder om det afgørende politiske skifte, derser ud til at være på vej i USA, under indtryk af begivenhederne der fandt sted den 11.september 2012 og Obama-administrationens håndtering af dem.Den 11. september angreb bevæbnede mænd detamerikanske konsulat i Libyen. Efter 4-timers ildkampvar fire amerikanere døde, inklusive den amerikanskeambassadør Stevens, og det amerikanske flag var bleveterstattet med al-Qaidas. I den følgende uge løj detamerikanske udenrigsministerium, USA’s FN-ambassadørSusan Rice og præsident Obama igen og igen ved at påstå, atangrebet var den uforudsigelige følge af en demonstrationimod en blasfemisk film om profeten Muhammed, somkom ud af kontrol – på trodsaf at der allerede dagen eftervar pålidelige informationertilgængelige, der ikke blotdokumenterede, at det var et terrorangreb på USA somblev udført af folk der var rejst til Libyen udelukkendemed det formål – men også, at der havde været advarslerpå forhånd, som man ikke havde reageret på, og at der ikkevar amerikanske marinesoldater på plads til at beskytte

konsulatet, men blot et privat britisk vagtværn. LaRouche-kampagnen indledte derfor omgående en kampagnei Washington, der kaldte begivenhederne i Benghazi11. september nummer 2, og krævede, at Kongressenskulle rejse en rigsretssag imod Obama, så han kunneafsættes inden hans konfrontationspolitik med Ruslandog Kina i Mellemøsten ville udløse storkrig – og dermedsandsynligvis atomkrig.For hver efterfølgende dag har stadig flere medier kunnetkomme med nye afsløringer om Obamas mørklægningaf de sande begivenheder, og der har været en patriotiskreaktion rettet imod Obama for at svigte nationen interesser– præcis som han har gjort det gennem at dække over densaudiarabiske rolle i terrorangrebet på tvillingetårnene iWorld Trade Center den 11. september 2001.Den 28. september sagde den tidligere guvernør iArkansas, og tidligere republikanske præsidentkandidat,Mike Huckabee i et interview påFox News: »Lad os væreærlige, der er ingen måde at pakke det her ind på: Manhar løjet for os. Man har simpelthen løjet for os. De ved,at de løj. Det er, som hvis fly smadrer ind i World TradeCenter, og nogen så siger: »Det var blot uheld; flyene komud af kurs«. Alle med to øjne og en IQ højere end plantelivforstår, at det der skete i Egypten, og det der skete i Libyen,ikke var en spontan reaktion på en 13-minutter lang filmpå YouTube. Det var et planlagt, koordineret og iscenesatangreb under ledelse af terrorister. Terrorister! Og Dethvide Hus må forklare, hvorfor de ikke har indrømmet det,hvorfor de ikke vil sige det! Og jeg tror helt ærligt, at hvisdette emne virkelig får den opmærksomhed det fortjener,og lad mig sige hvad det fortjener, lad os gå tilbage: RichardNixon blev tvunget til at gå af fordi han løj, og fordi hanmørklagde ting. Jeg vil sige det lige ud: Der var ingen somdøde i Watergate. Vi har nogle mennesker, som er dødepå grund af det her, og der er nogle spørgsmål, som måbesvares, og amerikanere bør kræve at få nogle svar.«Lyndon LaRouche kom efterfølgende ud og sagde,at det faktum at Huckabee, i lighed med Bill Clinton, ertidligere guvernør i Arkansas, gør hans patriotiske budskabekstra vigtigt. Bill Clinton har nemlig indtil nu væretden afgørende faktor, der har givet Obama overtaget ivalgkampen. På trods af den afsky mange vælgere har forObama, og hvor skuffede de er, over at han intet har gjortfor dem, så bliver de påvirkede, når Bill Clinton siger godfor Obama, og lover at han er bedre end Mitt Romney. DetClinton burde gøre, siger LaRouche, er at tage afstand fraObama og hans krigspolitik, så vi kan få ham afsat (selvom Mitt Romney heller ikke egner sig som præsident) ogdermed undgå den konfrontation med Rusland og Kina –og truslen om atomkrig – der bliver værre måned for måned.LaRouche-kampagnens forsøg på at stoppe Obama oghans krigspolitik har også fået følgeskab af andre stemmer.Den prisvindende forfatter Mark Perry advarede i enartikel iForeign Policy Magazineden 27. september om,at Netanyahu var tæt på at rette et militært angreb på Iran– på ordre fra præsident Obama! Perrys artikel, som er endetaljeret gennemgang af de forskellige mulige militære2Schiller Instituttet

scenarier, baserede sig på interviews med højtståendeamerikanske militærfolk, der ønskede at undgå et sådantkatastrofalt angreb. Et angreb der hurtigt ville trække USAind i en ny krig.Den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov bragteogså den barske virkelighed på banen, da han var gæst pådet amerikanskeCharlie Rose showden 25. september. Hanfik mange kritiske spørgsmål om Ruslands politik over forSyrien, og blev til slut spurgt om, hvordan han mente det gikfor det arabiske forår, og om Rusland frygtede det. Lavrovsvarede: »Jeg tror, at de nu befinder sig i det arabiske efterår«.»Hvor tror du, at det bevæger sig hen?«, spurgte Rose. »Jeghåber, at det ikke bliver til atomvinter «, svarede Lavrov.Den østrigske præsident Heinz Fischer blev det førsteeuropæiske statsoverhoved til offentligt at advare imodfaren for en forestående atomkrig. Den 30. september komhan, efter at være vendt hjem fra FN’s generalforsamling iNew York, hvor han havde været vidne til Netanyahus ogAhmadinejads udveksling af trusler, med en udtalelse om, atet atomangreb på Iran i dag ville være lige så tåbeligt i dag somunder Den kolde Krig. Det land, sagde han, der først brugeratomvåben, vil selv blive udryddet med atomvåben.

så har vi en meget klar situation: Civilisationen er ved atryge ud over klippekanten. Vi må derfor omgående have etparadigmeskift, og vi må mobilisere alle til rådighed ståendekræfter for at gennemføre det.Hvis man ser på situationen i Mellemøsten, er densammenlignelig med Balkan før Første Verdenskrig, fordiman har en udvikling af konflikter og alliancer, der ertilbøjelige til at have karakter af kædereaktioner, og disseer næsten allerede ude af kontrol. Man kan sige, at kunén yderligere udløser behøves, for at dette fører til enkatastrofe. Der er en fare for et israelsk angreb mod Iran,muligvis inden det amerikanske præsidentvalg. Der findesadskillige scenarier i omløb om et allieret udbryderscenarie,hvor Israel starter noget og dernæst trækker USA med ind.Premierminister Netanyahu har i den seneste tid gentagnegange insisteret på, at Iran blot er seks til syv måneder fraat have en atombombe.Dette er dog et meget omdebateret spørgsmål. Foreksempel har en af de tidligere direktører for den tyskeefterretningstjeneste BND, Hans-Dieter Hermann, netopfor nylig sagt, at det er deres vurdering, at Iran først vilhave tilstrækkelig med beriget atommateriale i foråret 2013,men at det dernæst ville tage dem yderligere seks månederat fremstille selve bomben. Og at Iran for tiden ikke stræberefter en atombombe, men blot ønsker at have en kapacitettil fremstilling af atomvåben – hvilket er en stor forskel.Hvis Iran dernæst forlod Aftalen om Ikke-Spredning afAtomvåben, ønsker de at være i stand til meget hurtigt atkunne fremstille en atombombe.

misfortolke signalerne fra den anden side, og mulighedenfor en total eskalering helt klart er til stede.Se, denne krig – imod Iran, imod Syrien – ville alleredehave været der, hvis ikke der havde været en mobiliseringfor at undgå krig, især gennemført af min mand LyndonLaRouche, der advarede imod den fare for atomkrig, somdette kunne føre til, allerede i begyndelsen af novembersidste år, men også fra generalstabschefen for detamerikanske militær, general Martin Dempsey, og andredele af det amerikanske militær, som har forsøgt at gribeind i processen gentagne gange.Krigen imod Libyen og mordet på Gadaffi er et led iDet britiske Imperiums politik for regimeskifte, som dennuværende [amerikanske] regering ulykkeligvis er medspilleri. Denne politik ville man allerede have fortsat imod Syrienog Iran, og den tager ultimativt sigte på Rusland og Kina.General Dempsey greb for nylig atter ind og sagde,at han ikke vil være meddelagtig i et angreb på Iran, tilhvilket premierminister Netanyahu omgående svarede, athan havde fået opringninger fra mange ledere i verden, deradvarede ham om, hvor farligt et sådant angreb var, men athan mener, det var endnu farligere ikke at angribe.

Se, det er en helt anden situation, end den premier-minister Netanyahu gør sig til talsmand for, hvilket ogsåbekræftes af paraplyorganisationen for alle amerikanskeefterretningstjenester, NIE, der for nylig atter bekræftede,at de er overbevist om, at Iran ikke stræber efter etatomvåbenprogram, som det de afbrød i 2003. Der er ogsået tungtvejende argument, der fremføres af det amerikanskemilitær – og selv det israelske militær og tidligere ognuværende ledende folk inden for efterretningstjenesten –om, at man kan forhandle med Iran. Og at det ville virkeimod hensigten at forsøge at ødelægge Irans atomkapacitet,fordi det blot ville give et uberegneligt bagslag. Det villemuligvis blot forsinke et iransk program, men dernæst,efter et sådant angreb, ville man ikke kunne standse Iransudvikling af atomvåben.Der udkom for nylig en rapport udarbejdet af flerepensionerede militærfolk og diplomater, heriblandtScowcroft, admiral Zinni og andre, der kraftigt advaredeimod et militært angreb, og som i grunden sagde, at detkunne udvikle sig til en mangeårig krig. Men sådanneberegninger er undertiden heller ikke så forudsigelige, forsamtidig har der været et studie af et krigsscenarie, udført afSaban Center for Mellemøstpolitik ved Brookings Institute,som David Ignatius beskrev i en artikel iWashington Posti går, der sagde, at en hvilken som helst krig af denne artkunne komme ud af kontrol, fordi tendensen ville være atoktober 2012

Det israelske militær og tidligere efterretningsfolkadvarer om, at hvis et sådant angreb blev gennemført, villedet sætte hele regionen i flammer i 100 år eller mere. Ja,denne konflikt kan meget vel allerede være ude af kontrol.Der foregår allerede et sammenstød mellem civilisationer,en krig mellem sunni- og shia-muslimer, en krig mellemmuslimer og kristne, der alt sammen, når det hele gøresop, styres af Det britiske Imperiums politik. Og det, somman kommer til at tænke på i denne situation, er et citat afFriedrich Schiller fra hans Wallenstein Trilogi, Piccolomini-delen, 5. akt, scene 1: Det er den onde gernings forbandelse,at den til stadighed må skabe nye onde gerninger. Der, hvordette efter min mening er relevant, er ved det, der skete vedden Trilaterale Kommissions møde i 1975 i Tokyo, hvor detikke blot blev bestemt, at man skulle have en politik medsåkaldt kontrolleret desintegration af verdensøkonomien,en bevidst afindustrialiserings-, postindustriel, utopiskintrige, som var en del af det paradigme, der er ansvarligfor det nuværende sammenbrud i den transatlantiskeregion; men man besluttede også dengang en politik med atbruge det islamiske kort imod Sovjetunionen i krigen modAfghanistan. Dette førte til skabelsen og opretholdelsenaf mujahedinerne i 1980’erne, der førte til, eller bidrog til,Sovjetunionens endelige opløsning.Situationen i Afghanistan er nu lige så håbløs for dekrigsførende partnere, om ikke mere, end den var forSovjetunionen i 1990. Efter at Bill Youngs, den republikanskeformand for finansudvalgets komité for forsvarsbevillinger iRepræsentanternes Hus, for nylig foreslog den øjeblikkeligetilbagekaldelse af de amerikanske og NATO’s tropper fraAfghanistan, udtalte senator McCain: »I lyset af drabene påamerikanske soldater udført af afghanere under oplæring,og afbrydelsen af oplæringsprogrammet og patruljeringen,Schiller Instituttet3

er der ingen grund til at blive. Der bør omgående ske envelordnet tilbagetrækning.«Situationen i Afghanistan er fuldstændig håbløs,og ser man på de mange unødvendige dødsfald blandtsoldaterne, kan man kun sige, at dette var en forfærdeligkrig, der aldrig skulle være begyndt. Dernæst må manse på situationen i Syrien. Som et led i politikken forregimeskifte, der skulle vælte præsident al-Assad, dertrods alt er leder af en sekulær stat, hvor der var fredeligsameksistens mellem alle religioner, så blev han, som delaf politikken for regimeskifte, udråbt til en farlig diktator.Den tyske udenrigsminister Westerwelle udviste sågar densyriske ambassadør, og det til trods for den kendsgerning,som vi fra begyndelsen har dokumenteret og gjort klart, ilighed med andre mellemøsteksperter som hr. Peter Scholl-Latour, at den såkaldte opposition i Syrien blev finansieretog understøttet af Saudi-Arabien, af Qatar, af libyskelejesoldater og af al-Qaeda-styrker, der kom fra Irak.Da præsident Putin for kort tid siden spurgte, hvorforman ikke blot åbner alle fængslerne i Guantanamo, frigiveralle fangerne, bevæbner dem og sender dem over til atstøtte oprørerne i Syrien, så ramte han hovedet på sømmet.For det er de samme mennesker, som USA kæmper imodi Afghanistan, som man er allierede med i Syrien, og somefter al sandsynlighed havde en finger med i mordet på denamerikanske ambassadør i Benghazi. Se, hvis dette skal væreen gennemtænkt politik, så ved jeg ikke, hvad der ikke er.Vedrørende mordet på den amerikanske ambassadøri Benghazi: Obama-regeringen meddelte officielt, at detskulle have været forårsaget af en stor demonstration, derprotesterede imod en video og kom ud af kontrol. Mendet er absolut ikke sandt. Denne video, som for øvrigt er etstykke blasfemisk smuds, som er modbydelig, havde intetat gøre med mordet på ambassadør Stevens. Den officielle,amerikanske version, der i begyndelsen blev bragt til torvsaf præsident Obama, af Susan Rice og også af HillaryClinton, var tydeligvis ikke hele historien, og nu kommerThe Guardianog andre aviser med mange flere detaljer, endHillary Clinton fremlagde i går under en høring i Senatet.Den libyske præsident og det lokale politi sagde, atdette intet havde at gøre med videoen, men at mordetvar en forud planlagt aktion for at fejre årsdagen for 11.september. Det var folk, der kom ind fra Mali, fra Algeriet,fire uger forinden, og da der fandt en høring sted i Senatet,modsagde senator Susan Collins den officielle version, idethun sagde, at hun havde fået en klassificeret briefing, dersagde, at det hele var planlagt på forhånd til at ske den 11.september. Hun var derfor fuldstændig forfærdet over, atder ikke var nogen marinesoldater til stede for at beskyttedet indhegnede område; at sikkerheden var blevet liciterettil Blue Mountain, et privat, britisk firma med forbindelsetil SAS (britisk elitestyrke), og derfor ser det hele mildesttalt anderledes ud.Det er årsagen til, at hr. LaRouche har kaldt det 11.september nummer to. For nu at kaste lys over, hvad4Schiller Instituttet

Grahams bog, der bærer titlen: »Intelligence Matters: theCIA, the FBI, Saudi Arabia, and the Failure of the AmericanWar on Terrorism« (Efterretningsaffærer: CIA, FBI,Saudi-Arabien og fiaskoen for den amerikanske krig imodterrorisme) giver udtryk for hans synspunkt om, at de topræsidenter George W. Bush og Obama bevidst mørklagdeden rolle, som Saudi-Arabien, den kongelige familie og detalmene saudiske efterretningsdirektorat spillede i angrebeneden 11. september. Der var en mørklægning, der involveredepolitiet og efterretningsorganisationer, og det der gør hamsærlig vred er, at et 28-sider langt kapitel i denne rapportstadig er hemmeligholdt – det blev hemmeligstemplet afpræsident Bush – et kapitel, der vedrører saudiarabernesrolle i finansieringen af angrebene, især den tidligereambassadør prins Bandar-bin-Sultans rolle. Denneprins Bandar er i øvrigt i dag chef for den saudiarabiskeefterretningstjeneste, og han er derfor sandsynligvis ikkeuden forbindelse til det, der foregår i regionen.Det forlyder, at senator Graham adskillige gangeforsøgte at overtale præsident Obama til at ophævehemmeligstemplingen af dette 28-sider lange kapitel,hvilket Obama også under sin valgkampagne [i 2008] havdelovet familierne til ofrene for angrebene på tvillingetårnene.På disse 28 sider findes der også referencer til FBI’srolle, og til en mulig mørklægning på alle niveauer af deresengagement i forskellige saudiarabiske operationer i USAvedr. hjælp til, træning og finansiering af flykaprerne ogflypiloterne. I anledning af den nylige 11. september skrevsenator Graham en lederkommentar iHuffington Post, hvorhan siger, at mistroen til den officielle historie om, hvad derskete den 11. september, hvem der finansierede det, og hvemder støttede det, stadig er et nationalt sikkerhedsspørgsmålden dag i dag, fordi disse netværk stadig eksisterer, og detsom kongresundersøgelsen var kommet under vejr med, ogdet der siden er kommet frem viser, mod hvem mistankensfinger peger. Den peger på Saudi-Arabien, og vi har brugfor at kende hele sandheden, skrev senator Graham.Drabet på ambassadør Stevens, 11. september nummerto, var også emnet for en pressekonference (se bagsiden),som kongresmedlem Walter Jones, oberst Wilkerson ogBruce Fein holdt i går, hvor de i det væsentlige kraftigtunderstregede, at drabet på ambassadøren også var et resultataf den ulovlige krig imod Libyen og mordet på Gadaffi.Implikationerne af Bob Grahams teori er enorme, fordikrigen imod Afghanistan ikke ville have fundet sted, hvisdenne teori var blevet undersøgt, for krigen i Afghanistanblev erklæret i henhold til NATO’s artikel 5. Så det eroktober 2012

Så sent som i går advarede den russiske FN-ambassadør,Vitalij Tjurkin,om, at diskussionen i NATO om at beholdepermanente militærbaser i Afghanistan, efter at soldaterneer blevet trukket tilbage, er meget mærkelig og mistænkelig.Han sagde: »Hvis krigen mod terrorisme er under afviklingi Afghanistan, men man alligevel har planer om at beholdeen militær tilstedeværelse der, så beholder man basernemed henblik på et andet formål, der ikke har forbindelsetil Afghanistan.« Dernæst forlangte han ydermere, at derskal afgives rapport til FN’s Sikkerhedsråd om resultatet afdet eksisterende mandat, og at mandatet kun fortsat villekunne opretholdes efter en diskussion og afstemning iSikkerhedsrådet.Hvilket andet formål kunne opretholdelsen afmilitærbaser i Afghanistan efter tilbagetrækningen monstrohave? Svaret er et verdensimperium. For det virkelige målfor alle disse udviklinger er Rusland og Kina, der tydeligvisikke er en del af Det britiske Imperium, eller af detangloamerikanske, britisk dominerede imperium, og derformå man se på det strategiske billede i sin helhed for virkeligat se, hvad der foregår.Der er det amerikanske missilforsvarssystem i Østeuropa,som Obama havde forsikret, at han ville genoverveje, menhvor han nu viderefører præsident Bushs’ politik. Det erRusland, forståeligt nok, fuldstændigt imod, for når førstdette system er opbygget, så vil det eliminere Ruslands evnetil at slå igen imod et atomangreb, og derfor fuldstændigændre den strategiske atomvåbenbalance. Det vil være detsamme som en de facto russisk kapitulation.Det er derfor klogt at tage generalstabschef Makarovserklæring om, at den fortsatte konstruktion af dettemissilsystem kunne føre til, at atomvåbnene i Østeuropabliver taget i brug, alvorligt, og ikke affærdige det som enindenrigspolitisk bemærkning, sådan som det er blevetslået hen af nogle mennesker. Man er nødt til at se det isammenhæng med inddæmningen af Kina, som blevoptrappet af præsident Obama ved hans nylige besøg iAsien i slutningen af sidste år. Netop nu diskuterer man iJapan at opgive artikel 9 [hvor Japan har opgivet retten tilat føre krig-red.]i den japanske forfatning. Det er en del afinddæmningen, og der er en kontinuitet, hvor man byggernye alliancer, der kun har et formål, nemlig inddæmningenaf Kina.Både det amerikanske og russiske militær anstrenger sigkraftigt for at finde en politik til undgåelse af krig, mendet er ikke klart, om det vil være tilstrækkeligt, når manser på, hvad der foregår. Der finder i øjeblikket en stor[amerikansk ledet] militærmanøvre sted i Hormuzstrædetmed deltagelse af 25 nationer. En russisk strategiskkommandoøvelse ved navn KAVKAZ 2012 er netop blevetafsluttet, som blev ledet af generalstabschef Makarov, hvisformål blandt andet var beskyttelsen af den sydlige flanke,oktober 2012

Hvis det skulle komme til en eskalering af situationen iMellemøsten, er muligheden til stede for, at det ikke blot villeføre til udløsningen af et enkelt atomvåben, for det farligeved truslen om en krig med anvendelse af atomvåben liggeri, at disse vil blive brugt i deres totalitet, og det ville væreensbetydende med civilisationens udslettelse. Atombombenover Hiroshima var en 15 kiloton bombe. Ét Trident-2missil har 8 W-88 sprænghoveder, der har 253 gange så storsprængstyrke som »little boy«-bomben over Hiroshima.Her ses billeder af de manøvrer, som man kunnehave i Hormuzstrædet. Dette ville være udløsningen afet sådant atommissil, eksplosionen. En atomeksplosion.Den efterfølgende trykbølge og brande skaber tilstandeaf total ødelæggelse. Og under eftervirkningerne af detteville skyer forhindre solens stråler i at nå ned til Jorden;temperaturen ville sandsynligvis falde med 7 grader; manville få en atomvinter, og ingen mennesker eller andre arterville sandsynligvis være i live efter sådan en eksplosion.Se, det er den umiddelbare fare. Det her kunnekomme ud af kontrol. Og problemet er, at det har væretunder opsejling i meget, meget lang tid. Jeg mener, disseopstillinger og anbringelser af våbensystemer er ikke sketlige pludseligt. Tropper og materiel er blevet samlet gennemlængere tid. Mentaliteten fra Den kolde Krig fortsatte medat eksistere længe efter Sovjetunionens opløsning. Mentimingen af den nuværende fare har at gøre med denkendsgerning, at vi nu ser slutfasen af det transatlantiskeområdes sammenbrud, eurozonens, men også dollarzonenssammenbrud.

Lige nu har vi en de facto ubegrænset tilførsel aflikviditet i finanssystemet. For Tyskland, og for Europa,kan man sige, at den 12. september kan vise sig at blive enfatal dato, for det var dagen, hvor Forfatningsdomstoleni Karlsruhe i Tyskland grundlæggende set gav grønt lysfor Den europæiske Stabiliseringsmekanisme (ESM), enforfærdelig konstruktion, der ville give banksystemet etubegrænset diktatorisk herredømme, hvis det nogen sindetræder i kraft. Domstolen gav grønt lys for det, med tosmå forholdsregler: At den tyske repræsentant i ESM’sguvernørsråd og det tyske parlament skal være enige, hvisdet tyske bidrag til ESM skal forhøjes.Men det er en ringe trøst, når det er velkendt, at [dentyske finansminister] hr. Schäuble ønsker at haste modEuropas forenede Stater, i en eller anden form, så hurtigtsom han kan, og overføre al suverænitet til bureaukratiet iBruxelles. Samtidigt har det tyske parlament i den seneretid fået for vane end ikke at læse de dokumenter, som manskulle stemme om.Selv om ESM-beslutningen er forfærdelig, så er denallerede blevet forældet af en lignende beslutning af Deneuropæiske Centralbank, ECB, seks dage tidligere, hvorSchiller Instituttet5

Til at begynde med ser det ud til at hjælpe, men snartefter ødelægger den efterfølgende inflation selve detfinansielle system og staten. Goethe beskriver, hvilketogså er interessant, skabelsen af inflationsskabendepenge som en videreførelse af alkymisternes politik,hvor folk prøver på at forvandle bly til guld. I modernetid gør man det samme, når man forsøger at lave papirom til penge, eller skaber penge elektronisk, for nu omstunder kan man trykke på slettetasten på computeren,og så vil alle disse virtuelle penge forsvinde, uden at detdet betyder særligt meget.Det, som Weidmann dybest set sagde, var, atcentralbankens fremgangsmåde med at skabe pengeud af ingenting er noget mystisk, næsten som ud af endrøm, eller måske snarere ud af et mareridt. Dernæstsagde Weidmann, at folkene i centralbanken forvalteret offentligt gode, og at de derfor skal begrunde, hvadde gør, over for offentligheden. Og han forlangte enoffentlig debat om Den europæiske Centralbankspolitik. Forfatningsdomstolen i Karlsruhe har ligeledeserklæret, at den om et par uger vil arrangere en høring

om ECB’s politik og rolle.Årsagen til at dette i særlig grad er et varmt emnei Tyskland er, at vi gennemlevede hyperinflation i1923. Vi har derfor alle hørt historier fra vor familieeller læst i historiebøgerne om den, hvorledes manoplevede, at hyperinflation er den mest brutale form forekspropriation [af værdier]. Folk, der troede, at de havdeen livsopsparing, troede, at de havde en sikker pension,havde nogle penge i banken til deres gamle dage, ja deopdagede snart, at de måtte betale, hvad de troede varderes livsopsparing for blot et enkelt stykke brød. Fordet var, hvad der skete i 1923.I dag findes der udestående derivatkontrakter til enanslået værdi af omkring 1,5 til 2 billiarder dollars [$1.5-2.000.000.000.000.000] – måske mere endnu, for der eringen, der ved det, der er ikke nogen gennemskuelighed,men i stedet »skyggebankvirksomhed«. Men vi taleri hvert fald om billiarder. Hvis man forsøger etgenfinansiere det, som man grundlæggende set harforsøgt siden 2007, og især siden 2008, gennem den eneredningspakke efter den anden, så vil man til slut få enlignende hyperinflation, men denne gang ikke i ét land,men i hele det transatlantiske område. I Tyskland er deren enorm frygt for dette, og selv i de mere dagligdagsmedier er der nu tonsvis af artikler om de 56 værstetilfælde af hyperinflation i historien.Øverst ligger Ungarn i perioden 25. august 1945-juli 1946, hvor man havde en daglig inflationsrate på207 %. Under Den franske Revolution var det 204 %om måneden. I [Tyskland i] 1923, hvor man havde énaf de fem værste perioder med inflation, var det 20,9 %om dagen og en fordobling af priserne hver fjerde dag.Til sidst brugte folk papirpengene, der kom frisk fraseddelpressen, til at fyre op i kakkelovnen, fordi det bedrekunne betale sig end at købe brænde, der i mellemtidenkostede det dobbelte. Folk brændte simpelthen pengene,og da det hele var overstået i december 1923, brugte folkdisse pengesedler som tapet, fordi det var det billigstepapir, som man kunne få.Zimbabwe havde i 2008 en daglig inflationsratepå 98 %. Hver 25. time blev priserne fordoblet. Selvbankerne – Deutsche Bank og andre siger nu: «Åh ja,prisen for at redde euroen er inflation», men det liggerendnu ikke fast, hvor hurtigt det vil bryde ud og hvorkraftigt. Lad os se på trippelkurv (se appendiks.)

ikke længere har råd til at købe nye biler,husholdningsapparater, fjernsyn, osv.Centralbankernegørtydeligvisdette uden at have nogen som helstrespekt for effekten på det sociale livog på økonomien, for realøkonomiener hastigt ved at bryde sammen.Dengræske økonomi er siden 2008 skrumpetmed 25 %, og dette vil, ifølge de officielledata, fortsætte frem til slutningen af næsteår. Det har medført total desperation.Selvmordsraterne er steget, og denforventedegennemsnitslevealdererreduceret. Der er grundlæggende setingen hospitaler mere, hvor børn kan blivebehandlet for hjerteproblemer. I SpanienStore demonstrationer fandt sted i både Spanien og Portugal den 15. septemberer ungdomsarbejdsløsheden steget til etimod de morderiske nedskæringer dikteret af trojkaen bestående af EU, ECB oggennemsnit på 55 %, i Andalusien er denIMF. I Portugal demonstrerede over en mio. ud af en befolkning på godt ti mio.på 70 %.For mange børn i Spanien er virkeligheden den, at det fælles gældshæftelse er også inflationsskabende, ogeneste måltid, de får hver dag, er det måltid, som skolen derudover beskylder han Tyskland for at være ansvarlig forbetaler for. I Portugal, hvor den såkaldte succeshistorie den nuværende krise. Det kan jeg kun totalt afvise, for denlænge er blevet hilst af EU som opfyldelsen af Trojkaens tyske befolkning er også et offer for den nuværende politik.Argentinas præsident Christina Fernandez de Kirchner[EU, ECB og IMF] nedskæringspolitik, var der sidsteweekend en enorm demonstration med over 1 mio.havde en bedre forståelse af tingene, da hun i august månedmennesker i Portugals gader. Folk råbte: »Hunger, hunger!!« mindede folk om den tale, som hendes afdøde mandDesperationens raseri er naturligvis særlig voldsomt hos Nestor Kirchner holdt til FN’s forsamling i 2003, hvori handen unge generation, som under disse omstændigheder ikke dengang advarede om, at de døde ikke kan betale af påhar nogen fremtid i deres eget land eller i resten af Europa.deres gæld.Vi er i Europa i dag nået til et punkt, hvor vi bliverFor Portugal, som er et lille land, svarer 1 mio. pågaderne til 30 mio. i USA. Husk lige på, at millionmarchen mindet om Friedrich Schillers bemærkninger i skuespilleti Washington blot udgjorde lidt over en million mennesker Don Carlos, hvor Markis de Posa beskylder Kong Philipeller højst 2 millioner. Situationen for unge mennesker i for, at hans politik kun bringer den fred, der findes på enPortugal, Spanien, det meste af Italien, Grækenland, men kirkegård. Det er faren for hele Europa. Alle disse forslag,også i stigende grad i mange andre lande, er simpelt hen som er lagt frem på bordet netop nu: Den europæiskerædselsfuld. Der er intet fremtidsperspektiv. Med EU’s Stabiliseringsmekanisme (ESM), der skal fungere som ennuværende politik går unge mennesker på gaderne og siger: permanent fond for redningspakker; den fælles gældshæftelse,»Hvad skal der blive af os? Skal vi være et land af tjenere, Eurobonds; ”Europas forenede Stater” – intetaf dette vilder udelukkende lever af turisme?« Det her vil eksplodere i fungere, af den simple grund, at der ikke findes noget»europæisk folkeslag«. Vi er mindst 27 nationer, har 27løbet af de kommende uger.I Spanien har man annonceret den næste, større aktion forskellige historier og sprog, og der er ingen i Europa,til den 25. september, hvor man opfordrer til at omringe undtagen et mindre antal bureaukrater og nogle mennesker,parlamentet og tage det over. I Grækenland opfordrerder profiterer af det nuværende system, der anser sig selvfagforeningen for offentligt ansatte kraftværksarbejdere for at tilhøre en europæisk nation. Det er vi ikke.Dette er, igen, den onde gernings forbandelse,deres fagforeningsmedlemmer til at slukke for strømmeni landet for at tvinge regeringen til at opgive de nuværendesom permanent afføder mere ondskab, nemlig dennedskæringer. De opfordrer også til at overtage ministerierne kendsgerning, at euroen blev påtvunget Europa medog offentlige bygninger. Biskoppen for det spanske militær, magt, især Tyskland, som prisen for tysk genforening. DetJanuario Torgal, har advaret: »Denne regering vil efterlade var dengang det geopolitiske mål var at forvandle Europa tildet angloamerikanske imperiums juniorpartner. Husk på, atgaderne fulde af lig«.Amato – der var en af arkitekterne bag Lissabon-traktaten,eller rettere sagt omskrivningen af Den europæiske ForfatningEuroen ingen redningSet i dette lys kan man kun betragte forslaget fra den til blot at være en traktat, fordi den kategorisk blev nedstemtsåkaldte økonom Stiglitz om, at Spanien bør forblive i af den franske og hollandske befolkning – at Amato faktiskeuroen, fordi prisen for at træde ud af den vil være for sagde: »Hvorfor ikke gå tilbage til Middelalderen? Feudalismehøj, som fuldstændig inkompetent. Idéen om at skabe en var sådan en vidunderlig ting.« Det er præcis, hvad denbankunion, som han også er talsmand for, samt etablere nuværende, europæiske politik står for.8Schiller Instituttetoktober 2012

Dette er ikke acceptabelt, og der findes et alternativ.Det er forholdsvis nemt, men det kræver politisk vilje. Detder skal ske som det absolut første skridt er genindførelsenaf Glass/Steagall-loven i traditionen efter FranklinRoosevelt. En total opdeling af bankerne i kommerciellebanker og investeringsbanker, og de kommercielle bankermå stå under statens beskyttelse, så de kan give kredittertil realøkonomien. Investeringsbankerne må bringe deresregnskaber i orden, uden at de har adgang til de kommerciellebankers aktiver, og uden adgang til finansiering gennemskatteydernes penge. Hvis de må dreje nøglen om, ja, så erdet bare ærgerligt, men det er ingen katastrofe.Heldigvis bliver Glass/Steagall-loven nu diskuteretoveralt. Der er Kaptur-lovforslaget i USA [der nu støttesaf over 70 kongresmedlemmer]; der er en debat i næstenalle europæiske lande til fordel for Glass/Steagall, somderfor kunne fremsættes som lovforslag aldeles omgående.Det må vi kæmpe for, og jeg beder alle Jer tilhørere omat kæmpe for en umiddelbar indførelsen af Glass/Steagall,helst allerede i denne måned, for det er den bedste strategider findes til at undgå krig.Som det næste punkt må vi annullere alle EU-traktaterfra Maastricht til Lissabon. Påstanden om, at det villevære en total katastrofe, er ren og skær vildledning. PeterBofinger, en af de fem [tyske] økonomiske vismænd, skriveri en artikel iDie Welti dag, at en tilbagevenden til D-markenville være en katastrofe. Jeg tvivler på, at hr. Bofinger virkeliger kompetent til at vurdere dette, for indtil for ganske nyliganerkendte han ikke engang, at vi befandt os i en systemiskkrise. Hvorfor skulle man lytte til økonomers råd om, hvadman bør gøre nu, når de ikke engang kunne forudse krisen?Europa eksisterede og fungerede rigtig, rigtig godt førMaastricht-traktaten, og vi har brug for at have suverænitetover vor egen valuta. Vi har brug for en ny D-mark, enny drachme, en ny lire osv., af den simple årsag, at det erden eneste måde, hvorpå lande og stater kan opfylde deresaflagte ed om at beskytte det almene vel. Heldigvis erder i det sidste afsnit af Forfatningsdomstolens afgørelseaf 12. september en klar henvisning til de internationalelove, der gælder, hvis et land ønsker at træde ud af DenEuropæiske Monetære Union og vende tilbage til nationalkontrol over sin valuta og økonomi. Dernæst har vi, somled i denne pakke, brug for en omgående indførelse af fastevalutakurser. Det er meget vigtigt, fordi vi har brug for atforhindre spekulanter som George Soros i at tjene millionerpå en uge ved at spekulere mod en nations livsværk ellerårtiers arbejde.

Finance Corporation til, i løbet af ganske få år, at forvandleTyskland fra en ruinhob til det berømte tyske økonomiskemirakel.Et kreditsystem er det modsatte af et monetaristisksystem, hvor man laver penge for at betale gæld, gammelgæld fra fortiden. Med et kreditsystem udsteder statenkredit, øremærket til fremtidig produktion, og i hvert enesteinternationale tilfælde, hvor man har gjort dette, som mangjorde det under Franklin D. Roosevelt-perioden, som mangjorde det under efterkrigstidens tyske genopbygning, erdet bevist, at de ekstra skatteindtægter, på grund af denprimære og sekundære tilskyndelse til realøkonomien,efter nogle få år er større end den kredit, der oprindeligblev udstedt.Det har at gøre med den menneskeligearbejdskrafts evne til at skabe mere rigdom, til at skabe flereværdier, til at implementere resultaterne af videnskabeligtog teknologisk fremskridt i form af teknologi, der øgerproduktionsprocessens produktivitet. Derfor skaber denneform for pengeskabelse ikke inflation. Det er ikke densamme form for pengeskabelse, som den man i øjeblikketbefatter sig med i centralbankerne.Dette var, hvad Roosevelt gjorde. Det var på den måde,hvorpå han fik USA ud af depressionen, og i Tyskland varder i begyndelsen af 1930’erne lignende forslag på bordet– den berømte Lautenbach-plan, der i det store og hele varidentisk med Roosevelts New Deal. Der forelå en plan fraden almene fagforening, AGDB, som hed WTB-planen.Alle disse planer gik i det store og hele ud på, at statenskal skabe kredit for at komme arbejdsløsheden til livs, tilat skabe produktive arbejdspladser, og at man, ved at sørgefor fuld produktiv beskæftigelse, fjerner årsagen til krisenog fjerner omkostningerne ved arbejdsløshed. Man skaberden rigdom, der holder samfundet i gang.Som vi ved, blev Lautenbach-planen og WTB-planenulykkeligvis ikke gennemført. Hvis de var blevet gennemførti 1931, så ville de omstændigheder, der i 1933 bragte Hitlertil magten, have været fjernet. Derfor må vi nu hellerelære lektien og vende os bort fra den aldeles modbydelige,Brüningske nedskæringspolitik, som Trojkaen netop nugennemtvinger.

også Messina-broen, der forbinder Italien med Sicilien,og derefter en tunnel fra Sicilien til Tunesien, der vil blivebygget med brug af fem kunstige øer, så man forbinder heledet europæiske transportsystem med Afrika. Et andet megetvigtigt projekt er tunnelforbindelsen under Gibraltarstrædetog den såkaldte Afrika-passage, hvor man opbygger etsammenhængende vandsystem hele vejen fra Congo-flodsystemet til Middelhavet, og derfor kan opdyrke områder,der i dag kun er ørken. Sammen med Transaqua-projektetville dette begynde fuldstændigt at omforme Afrika. Det villepå kort tid eliminere sult, hungersnød og sygdomme.Dette projekt for Sydeuropa, Middelhavsområdet ogAfrika er slet ikke så revolutionerende. Visse dele af detindeholder en decideret videnskabelig drivkraft, sombygningen af et rumcenter på De kanariske Øer, der iprincippet vil være et videnskabscenter. Men de fleste afprojekterne, inklusive udviklingskorridorerne til Balkan-halvøen, til det sydlige Italien og Den iberiske Halvø, eralle projekter, der blev vedtaget af EU’s transportministrepå en konference i Kreta i 1994. Man vedtog tihovedkorridorer, hvoraf fem ville have gået til Balkan-halvøen, Grækenland, og til Italien, Spanien og Portugal.De er, bortset fra nogle meget små bidder, stort set aldrigblevet bygget. Hovedsageligt pga. den krise der opstod ogde medfølgende spareprogrammer, men også fordi der varet paradigmeskifte hen imod den grønne ideologi, som nustyrer retningslinjerne for EU.Disse projekter er tidligere blevet præsenteret i et andetwebcast, så jeg vil ikke gentage alle argumenterne her [sehttp://larouchepac.com/webcasts/20120708.html]. Derer også en skriftlig rapport, der er ved at blive oversat tilalle relevante sprog, så dette program kunne blive iværksati morgen. Det ville give en vision for Spanien, Portugal,Italien, Middelhavsområdet, Afrika, og det ville fuldstændigtforandre hele dynamikken.

Men jeg må komme med et forbehold: Man må ikkeligge under for den grønne miljøideologi, fordi hvordan kanman, som et land, overleve, hvis man ikke producerer noget?Hvordan kan man overleve uden at have et perspektiv forden unge generation og de kommende generationer? Dettegrønne paradigme er del af den nuværende oligarkiskemodel, der desværre er blevet påtvunget Europa i formaf EU, og baseres på ideen om befolkningsreduktion,noget som absolut ikke er i overensstemmelse meduniversets virkelige love. At det vitterligt forholder sigsådan kan man se ved, at det britiske Royal Society i deresårsrapport fra i år åbent erklærede, at de ønsker at reducereverdensbefolkningen til 1,5 mia. mennesker.Det grønne paradigme, der blev introduceret som delaf det globale paradigmeskifte i slutningen af 1960’erneog i begyndelsen af 70’erne, i lighed med Romklubbenstese om at verden nu har nået grænsen, at man, fordi derangiveligt er begrænsede ressourcer, må have »bæredygtigudvikling«, »tilpassede teknologier«, alt sammen kodeordfor fraværet af teknologi, som ikke er i overensstemmelse10Schiller Instituttet

med hvordan universet fungerer. Det virkelige univers er etanti-entropisk, selvudviklende univers, der hele tiden sørgerfor nye ressourcer, under forudsætning af at mennesket gørbrug af sine kreative evner til, gennem videnskabeligt ogteknologisk fremskridt, at finde ud af, hvad der er de nyeressourcer.Verdens befolkning udgør i dag syv mia. mennesker,og vi kunne sagtens brødføde disse mennesker og mangeflere. Der er mange projekter, der ville gøre tilværelsenbedre på denne planet. Tror I, at forholdene i Afrikaskyldes naturlige fænomener? Tror I, at det er fordi folki Afrika ikke ønsker udvikling? Nej, Målet for oligarkieter, som prins Philip adskillige gange har udtalt, at reducereverdensbefolkningen til en eller to mia. mennesker, ligesommange andre, som f.eks. Schellnhuber i Tyskland, ønsker athave en befolkning på blot en mia. De ønsker at omdanneEuropa til et feudalt samfund. Jeg har allerede nævntAmato, der dybest set har lovprist Middelalderen, men jegmener ikke, at det er den rette vej at gå, fordi det vil føre tilen forfærdelig social eksplosion i denne måned og næste,og til samfundets sammenbrud.Vi har skitseret et genopbygningsprogram, fordidet er ikke nok at være imod Trojkaen nyligt påtvungnenedskæringer. Vi må have en positiv vision for, hvordan viønsker Europa skal se ud. Jeg ønsker et Europa beståendeaf suveræne nationalstater, en genoplivelse af de storeperioder med klassisk kultur, som f.eks. oldtidens græskekultur, som den andalusiske renæssance i Spanien. Jegønsker at gøre brug af Den italienske Renæssance i det 15.århundrede, og Den tyske Klassiks højere niveau, til gavnfor hele menneskeheden. Jeg opfordrer derfor alle, der serdette webcast til at hjælpe os med at mobilisere for dennemission, for jeg tror, at det nu er nødvendigt at inspirerebefolkningen med kundskaben om, at sådant et alternativfindes.Vi må også gøre et par andre ting. Vi må fuldstændigændre den grundlæggende tankegang, for hvis vi fastholderdet transatlantiske områdes nuværende geopolitiskeparadigme for en konflikt med Rusland og Kina, er detmeget klart, at vor civilisation vil lide samme skæbne somdinosaurerne for ca. 65 mio. år siden. Der er heldigvistænkende folk, som forstår, at vi må ændre noget.

eller alliance ville blive vedtaget, kunne det fuldstændigtforandre geometrien. Og det er, hvad vi har brug for: entotal forandring af hele den politiske geometri.Endnu bedre, og endnu mere fremtidsorienteret, erimidlertid et andet forslag, der blev fremsat af Ruslandstidligere ambassadør til NATO, Dmitri Rogozin, som i dager en af vice-premierministrene. Han kom med et forslagfor det såkaldte Strategiske Forsvar af Jorden (SDE). Deter en idé om et samarbejde mellem verdens nationer, der iudstrakt grad er i forlængelse af, og en udvidelse af, det SDI-forslag [Strategisk Forsvarsinitiativ] som min ægtemandudarbejdede, og som præsident Reagan bekendtgjorde somofficiel amerikansk politik i 1983.SDE fokuserer bl.a. på den særdeles aktuelle ogeksistentielle fare for, at et en asteroide kunne rammejorden, og være lige så ødelæggende for civilisationen somen atomkrig. De folk der synes, at dette er esoterisk, og siger:»Hvorfor skulle vi bekymre os om kometer og asteroider?«,bør besøge NASA’s og [Det europæiske Rumagentur]ESA’s hjemmesider og se, at der i sandhed er mange, mangesådanne asteroider med mulig kurs mod Jorden. Der er ogsånetop nu en stigende forekomst af sådan aktivitet, hvilkethar at gøre med den cykliske udvikling af vor planetsposition i Galaksen. Derfor er forestillingen om, at manikke behøver at forberede sig på muligheden for et sådantsammenstød, en farlig dårskab.Her ser vi beregninger over størrelserne på asteroiderneog kometerne. Her ser man de skader et nedslag af enasteroide eller komet vil have: Hvis man f.eks. har enasteroide på 30 meter i diameter ville den relativt set kunforårsage mindre skader; 50 meter i diameter kunne alleredesammenlignes med de største eksisterende atomvåben; menhvis man ser på muligheden for en komet eller asteroideder er 10 km. i diameter, så ville et sådant nedslag udløseen energi svarende til 80 mio. megatons TNT, og det villeudrydde hele menneskeheden. Sådanne ting er tidligere skether på Jorden. Der var en begivenhed i Tunguska i 1908,hvor en asteroide raserede et område på 2.150 km2i Sibirien.Til højre kan man se, at et sådant anslag ville smadre heleNew York-området, hvis det fandt sted der. De lidt størreasteroider ville eliminere et ret stort areal. Her kan man se enstor asteroide på 10 km i diameter. Det er større end MountEverest, der er 8,848 km. højt. Tænk blot på, hvis MountEverest ville ramme Jorden med en fart på rigtig mangekilometer i timen. Det ville springe Jorden i luften!Dette er sket gentagne gange i løbet af de seneste 500mio. år, og flere gange har været sammenfaldende med desåkaldte »masseudryddelser«, hvor op mod 98 % af allearter blev udryddet. Den sidste indtraf for ca. 65 mio. årsiden [hvorefter dinosaurerne uddøde og blev erstattet afpattedyrene]. Så, det er en særdeles reel fare, og i dag er visom civilisation ikke udrustet til at gøre noget ved det. Menhvis vi har ambitioner om at være klogere end dinosaurerne,må vi hellere begynde at investere stort i bemandederumrejser, i den form for forskning, der kunne gøre os istand til at ændre sådanne objekters baner. Så forslaget omSDE må behandles med den største form for seriøsitet.oktober 2012

Alt dette kræver en ændring af menneskets selvopfattelse.Vi må holde op med at té os børn, vi må holde op med attænke, at vi skal have geopolitiske krige om råvarer, magt ogandre ting, og vi må tage et spring til i stedet at koncentrereos om fælles mål for menneskeheden.Det indbefatter fælles beherskelse af nye videnskabeligeprincipper. Vi må bevidst påbegynde den næste fase afmenneskehedens evolution. Den tidligere tyske, senere tysk-amerikanske videnskabsmand Krafft Ehricke betegnede isine skrifter bemandede rumrejser som den næste absolutnødvendige fase af menneskehedens evolution. Livetudviklede sig fra verdenshavene og kom op på landjorden.Derefter underlagde mennesket sig planeten genneminfrastrukturel udvikling, og nu er bemandede rumrejserden næste fase i menneskehedens evolution. For at sikreat vor civilisation vil blive en evig civilisation, og ikke lidesamme skæbne som tidligere arter der blev udryddet, må vihellere begynde at gentænke, hvem mennesket egentlig eri universet.Krafft Ehricke, der var en kær ven af mig og afvores organisation, plejede at kalde det »Det ydre rumsmission«, i betydningen at mennesket bevidst begynderat udforske galaksen, bevidst bliver rationel ved at handleefter videnskabelige principper og ikke efter den offentligemening eller andre positivistiske forestillinger. Jeg mener, atvi er kommet et stort skridt tættere på dette med det mobileforskningslaboratorium Curiosity’s aldeles spændendelanding på Mars, hvor menneskehedens først skridt udi Galaksen faktisk er blevet taget. Ikke alene, kunne denførste menneskelige stemme høres fra Mars, i form af entransmission fra lederen af rumstationen til Jorden, men vihar nu sanser: Vi kan høre, se, lugte på Mars, og modtageindtrykkene med lysets hastighed 14 minutters senere.Landingen af Curiosity giver en forsmag på, hvormenneskeheden kan begive sig hen. Vi er virkelig på tærsklentil en ny epoke. Krafft Ehricke, der var et fantastisk menneskeog en af de førende rumforskere, sagde også, til trods forat han udviklede Saturn V-raketten for Apollo-projektet ogmange andre ting: »En teknologi er hverken god eller dårlig,det er altid mennesket, der anvender denne teknologi for etgodt eller dårligt formål«. Derfor var han, i slutningen af sitliv, enig med os i, at menneskets æstetiske uddannelse må gåhånd i hånd med den videnskabelige udvikling.Det tror jeg fuldt ud på. Det er muligt, og hvis vi sørgerfor det, så kan vi ikke alene afværge de nuværende farer,men vi kan også starte en ny fase for menneskeheden.Grunden til at jeg, på trods af alle de overhængende farer,er så optimistisk og tror at det er muligt, har at gøre medden måde folk som Nikolaus Cusanus og Johannes Keplertænkte på. Ved at studere stjernerne kom Kepler til denkonklusion, at universet er så fuldt af skønhed, at det i sinlovmæssighed tydeligt afspejler en kærlig Skaber. Hvis vinu gør vores arbejde, og handler i denne Skabers billede,så tror jeg, at vi har nået et punctum saliens [en afgørendeskillevej] i menneskehedens historie, hvor vi kan foretagespringet, så menneskeheden endelig kan blive voksen.Schiller Instituttet11

www.schillerinstitut.dk/drupal/node/712Kongresmedlem Walter B. Jones (R-NC) holdt den 21. september en pressekonference i Repræsentanternes Husfor at diskutere lovforslag HCR 107, som han fremsatte i maj 2012. Lovforslaget understreger, at med mindre detdrejer sig om et direkte angreb på USA, eller en trussel om det, så skal præsidenten have Kongressens godken-delse, inden han går i krig. I modsat fald er der ifølge forfatningen grundlag for at afsætte præsidenten. UdoverJones talte Bruce Fein, der var assistent til vicejustitsministeren under præsident Reagan og forfatter til bogen»Detamerikanske Imperium: Inden sammenbruddet«;fhv. oberstløjtnant Lawrence Wilkerson, der var stabschef forColin Powell (2002-2005); og oberstløjtnant Anthony Shaffer, forfatter til bogen»OperationDark Heart«.Gene-ral Joseph P. Hoar, fhv. chef for USA’s Centralkommando, sendte en skriftlig hilsen og Jeffrey Steinberg, efterret-ningsredaktør for Lyndon LaRouches tidsskrift EIR, fungerede som ordstyrer. Schiller Instituttets internationaleformand Helga Zepp-LaRouche var blandt tilhørerne og deltog i diskussionen.Schiller Instituttets Nyhedsorientering er udgivet af Schiller Instituttet. Redaktion: Tom Gillesberg (ansvh.), Michelle Rasmussen, Percy Rosell, Anne Stjern-strøm, Janus Kramer. Eget tryk.Medlemskab:1 år: 500 kr., 6 mdr.: 275 kr., 3 mdr. introduktion: 100 kr. Homebanking: 1551-5648408, Giro: 564-840812Schiller Instituttet