REFERATaf

Møde i Udviklingspolitisk Råd

den 22. februar 2013Til stede:Professor Georg Sørensen, Århus Universitet (Formand)LO-sekretær Marie-Louise Knuppert, LO (Næstformand)Generalsekretær Vagn Berthelsen, IBISGeneralsekretær Henrik Stubkjær, Folkekirkens NødhjælpFormand Vibeke Tuxen, Civilsamfund i UdviklingSektionsleder Julie Koch, Red BarnetProgramkoordinator Rolf Hernø, Care DanmarkInstitutleder Niels Elers Koch, Københavns UniversitetInstitutleder Helle Samuelsen, Københavns UniversitetDirektør Nanna Hvidt, DIISFormand Bente Sorgenfrey, FTFKonsulent Jens Erik Ohrt, LODirektør Jan O.F. Laustsen, Landbrug & FødevarerChefkonsulent Tine Bork, HåndværksrådetUdviklingsminister Christian Friis BachDirektør for Udviklingspolitik Ib PetersenCenterchef Charlotte Slente, Global Udvikling og samarbejdeNathalia Feinberg, Udviklingspolitik og globalt samarbejde (UGS)Mette Thygesen, UGSKarina Hedemark, UGSMette Brink Madsen (referent), UGSErik Næraa-Nicolajsen, Flemming W. Olsen, Niels H. Jørgensen(GRV) og Henning Nøhr (UFT) pkt. 1Eva Egesborg Hansen og Hans Christian Aaskov (PDK) pkt. 2Jens Ole Bach Hansen, Jeppe Helsted (UGS) og Pernille Falck (KVA)pkt. 3Pernille Brix Jørgensen (UGS) pkt. 6.a.Repræsentationerne:Morten Elkjær og Lars Henrik Worsøe (Amb. La Paz) pkt. 5

Der afholdtes møde i Udviklingspolitisk Råd den 22. februar 2013. Fra mødet kan følgendefremhæves:

Dagsordenspunkt 6.a. - Den rettighedsbaserede tilgang

Rådet drøftede udrulningen af den rettighedsbaserede tilgang til Danmarksudviklingssamarbejde med udgangspunkt i Udenrigsministeriets nye retningslinjer på området,den såkaldte HRBA ’Guidance Note’ samt HRBA Screening Note. Der var i Rådet bredenighed om, at der var tale om et godt papir, som man kunne tilslutte sig og som udgjorde etgodt udgangspunkt for DANIDA’s arbejde. På en række områder ønskede Rådet enpræcisering, særligt ift. retningslinjer for hvordan HRBA kunne implementeres af DANIDA’spartnere (civilsamfundet, erhvervsliv m.fl.) i overensstemmelse med Retten til et Bedre Liv.Udviklingsministeren fremhævede, at dette til dels ville blive dækket af nye retningslinjer ogstrategiske rammer for specifikke områder og sektorer, som pt. var under udarbejdelse iministeriet. Fsva. HRBA Screening noten noterede udviklingsministeren sig, at den kunne tagebedre højde for ligestillingsaspektet.Rådet konstaterede, at den ambitiøse ramme, der var udstukket med den rettighedsbaseredetilgang, indeholdt mulige spændinger og problemer i gennemførelsen. Målet måtte være atarbejde ud fra de muligheder, der var til stede i den konkrete situation for at skabe konkreteforandringer i praksis, sideløbende med den mere overordnede politiske dialog. Rådet havdegerne set, at Danmarks forpligtelser som konsekvens af den rettighedsbaserede tilgang havdetrådt tydeligere frem. Man så frem til at drøfte denne kompleksitet på Rådets kommendebehandling af de dokumenter, som indgik i udrulningen af Retten til et Bedre Liv.

Dagsordenspunkt 1 – Strategisk ramme for naturressourcer, energi og klima

(GRV – Kontoret for Grøn Vækst)

Formanden konkluderede, at der var bred tilslutning til strategioplægget om naturressourcer,energi og klima. Udviklingspolitisk Råd fandt, at der var behov for at præcisere begrebet omgrøn vækst, herunder at sikre en reel grøn omstilling, samt omtale af konfliktpotentialet vedklimaændringer og ressourceknaphed. Yderligere specifikation vedr. implementering, herunderinddragelse af den private sektor, arbejdstagerrettigheder, og lokal inddragelse inklusiv børn ogunge var også ønskelig. Der var enighed om behovet for yderligere at betone kønsdimensionen.Udviklingsministeren takkede for Rådets bemærkninger og anerkendte vigtigheden af flere af defremførte bemærkninger, som i forskelligt omfang ville blive søgt indarbejdet eller styrket istrategioplægget. Visse af de afgivne bemærkninger vedrørte vigtige emner, som allerede indgiki forskellige andre politikinitiativer, såsom beskatning af råstoffer, udnyttelse af danskestyrkepositioner og af synergimuligheder mellem udviklingsindsatser og kommercielle indsatser.Udviklingsministeren oplyste vedr. nye samarbejdsmønstre og -partnere fra vækstøkonomierne,at Danmark på flere områder havde indledt sådanne trilaterale samarbejdsprojekter, og nævnte,at der vil blive lavet en konkret plan for spørgsmål om skat, illegal kapitalflugt mv. Endeligbemærkede ministeren, at den strategiske ramme godt kunne referere til behovet for globale

løsninger på f.eks. klimapolitikken, men at kommentarer vedrørende Danmarks nationaleindsats ift. klima- og energipolitik i øvrigt lå uden for strategioplæggets mandat.

Dagsordenspunkt 2 – Strategisk ramme for kultur og udvikling

(PDK – Kontoret for Public Diplomacy og Kommunikation)

Udviklingspolitisk Råd konstaterede, at der med udkast til ’Retten til Kunst og Kultur -Danmarks Strategi for Kultur og Udvikling’ var tale om et godt grundlag for en styrketkulturindsats som led i Danmarks udviklingssamarbejde fremover. Rådet fandt, at målgruppenskulle præciseres, ligesom der i strategien var behov for at præcisere sammenhængen mellem påden ene side kultur som social praksis, og på den anden side kultur i snævrere forstand, som deforskellige former for kunstnerisk udfoldelse, der kunne fremmes og udfoldes inden for disserammer. Strategien kunne endvidere med fordel tydeliggøre, at man ofte endte i dilemmaer, nårman søgte at fremme kunstnerisk udfoldelse i udviklingssammenhæng i lyset af de klarekoblinger til værdi- og udviklings-tematikken. Det hænger sammen med, at ikke alle former forkulturudfoldelse nødvendigvis støtter de værdier, som Danmark søger at fremme gennem denrettighedsbaserede tilgang. I den sammenhæng kunne værdien af inkluderende tiltagfremhæves. Rådet påpegede behovet for, at strategien vægtede støtte til uddannelse ogudvikling af talentmassen med henblik på at sikre lokal fremvækst af kunstnere ogkulturaktører.Udviklingsministeren takkede for Rådets bemærkninger og understregede, at det danskeudviklingssamarbejde var baseret på principper og respekt for universelle rettigheder og at alleformer for kultur derfor ikke nødvendigvis altid var positive. Desuden fremhævedeudviklingsministeren, at der var tale om et snævert kulturbegreb, dvs. forskellige former forkunstnerisk udfoldelse men en bred anvendelse heraf.

Dagsordenspunkt 3 - Multilateral analyse

(UGS - Kontoret for Udviklingspolitik og Globalt Samarbejde)

Udviklingspolitisk Råd drøftede resultatet af den multilaterale analyse 2013, der på baggrund af”Retten til et Bedre Liv” indeholdt en tværgående vurdering af 17 af Danmarks vigtigstemultilaterale samarbejdspartnere. Rådet fandt papiret godt og nyttigt og noterede sig, at der varsket en positiv videreudvikling siden sidste års analyse og tilsluttede sig dokumentetsanbefalinger. Generelt om det multilaterale arbejde blev det bemærket, at der var en iboendespænding mellem på den ene side at udnytte de multilaterale organisationers komparativefordele som global tilstedeværelse og legitimitet og på den anden side at sikre dansk synlighed iog indflydelse på organisationernes arbejde. Herudover fandt Rådet, at det var vigtigt, at derblev fokuseret på bedre evalueringer af de multilaterale organisationer, og på resultater, idet deti sidste ende var formålet med organisationernes arbejde, at der blev leveret på landeniveau, ogat MOPAN i højere grad kunne bidrage hertil. Ligeledes fandt Rådet, at det var vigtigt fortsat atstyrke sammenhængen mellem den bilaterale og den multilaterale bistand med henblik på atstille den danske ekspertise til rådighed for det multilaterale system og vice versa.

Analysen omfattede primært organisationer, der modtog over 35 mio. kr. i årligt kernebidrag.Rådet fandt, at det ville have været nyttigt, om FAO, ILO og UNWOMEN, der faldt underdenne grænse, også havde været inkluderet, ligesom man gerne havde set nogle af de mindreorganisationers relevans for Danmarks udviklingssamarbejde vurderet. Endvidere kunnepartnerskaber mellem civilsamfundsorganisationer og multilaterale organisationer have væretanalyseret nærmere. Rådet efterlyste EU i analysen og efterspurgte ligeledes en bredere rapportom hele det samlede danske FN-engagement. Som respons på et konkret spørgsmål om demultilaterale organisationers indkøb i Danmark blev det uddybet, at indkøb allerede indgik somen delparameter i relevansvurderingen af de multilaterale organisationer.Udviklingsministeren anerkendte vigtigheden af fremadrettet også at fokusere på andreorganisationers relevans og effektivitet, herunder UNWOMEN. Udviklingsministerenfremførte, at EU ikke var inkluderet, idet EU ikke opfattedes som en multilateral organisation itraditionel forstand, og at der i øvrigt senere vil blive fremlagt en strategisk ramme for EU-samarbejdet på udviklingsområdet. Desuden understregede udviklingsministeren, at den danskestrategi var at øge andelen af kernebidrag, evt. indeholdende en innovationspulje, der kunnebruges til mere specifikke projekter. Udviklingsministeren anerkendte ligeledes vigtigheden afstrategiske partnerskaber.

Dagsordenspunkt 4 - Nye overordnede retningslinjer samt kriterier for budgetstøtte i

Danmarks udviklingssamarbejde

(UGS - Kontoret for Udviklingspolitik og Globalt Samarbejde)

Udviklingspolitisk Råds medlemmer fandt, at der var tale om et godt oplæg, og der var genereltilslutning til en styrket brug af budgetstøtte med de fordele omkring forudsigelighed ogejerskab, som modaliteten havde. For at opnå den fulde fordel forudsatte budgetstøtteeffektive, legitime og demokratiske stater. Alle de stater, Danmark havde udviklingssamarbejdemed, havde udfordringer på dele af disse områder, hvorfor der var behov for at lægge vægt pået kontraktforhold suppleret med støtte til bl.a. civilsamfundsorganisationer, pressen,parlamentet mv. Mediernes rolle kunne være trukket mere frem i oplægget og aspektet om,hvordan man arbejdede rettighedsbaseret, burde fremgå klarere. Ligeledes kunne oplæggetreflektere mere over behovet for også at styrke den faglig-tekniske involvering viasektorministerierne samtidig med det tætte samarbejde med det givne finansministerium.Transaktionsomkostningerne var for såvel donor som modtagerlandet ofte høje vedbudgetstøtte, hvilket man skulle forholde sig til. Der var behov for at styrke systemerne og havekrav, supervision og kapacitetsopbygning og opfølgning fra civilsamfundet som en del afpakken vedrørende budgetstøtte. Rådets medlemmer var enige i tilgangen med at knytteretningslinjerne tættere til EU og harmonisere kriterierne med EU’s kriterier for budgetstøtte.Udviklingsministeren understregede, at netop kontraktforholdet og øget fokus på resultater varvigtige. Det var en oplagt mulighed at styrke EU-samarbejdet på dette område og derfor var deren tæt dialog med EU om vigtigheden af, at de fortsat engagerede sig med budgetstøtte i enlang række lande. Udviklingsministeren kendte til steder, hvor transaktionsomkostningerne var

blevet for høje, hvilket måtte adresseres. Behovet for fortsat at arbejde med sektorprogrammerog sektorkontrakter blev anerkendt.

Dagsordenspunkt 5 - Landepolitikpapir for Bolivia

(Amb. La Paz)

Udviklingspolitisk Råd udtrykte generel tilfredshed med landepolitikpapiret og de strategiskelinjer og balancen i programmet. Rådet understregede vigtigheden af fortsat at have fokus på deoprindelige folks forhold og var enig i nødvendigheden af at fastholde arbejdet for dialogmellem stat og de sociale partnere, herunder også fremme af arbejdstagerrettigheder.Udviklingspolitisk Råd fandt, at landepolitikpapiret lagde godt op til at sikre inddragelse afprivatsektorområdet, men fandt, at synergimulighederne mellem sektorindsatserne, inklusiveværdikædearbejdet, og Danida Business Partnership programmet kunne fremstå tydeligere.Udviklingsministeren takkede for Rådets kommentarer og anerkendte, at de nævnte elementerkunne fremhæves tydeligere i papiret.

Dagsordenspunkt 6.b. - Danmarks stilling i forhold til post-2015 dagsordenen

Udviklingsministeren orienterede om Danmarks foreløbige stilling i forhold til post-2015dagsordenen, herunder at Danmark gerne så mål, der baserede sig på 2015-målene og havdefattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling som overordnede målsætninger, og var koblettil menneskerettighedsdagsordenen - herunder mål, der havde at gøre med naturressourcer,miljø og klima. Desuden ønskede Danmark, at der blev etableret mål vedrørende kvindersligestilling og mål for grøn vækst med fokus på jobskabelse herunder også for unge. Derudoverhavde Danmark fokus på fred og sikkerhed, især med henblik på skrøbelige stater. Desudenfandt man fra dansk side, at det var vigtigt at adressere ulighed. Det blev i den forbindelsefremhævet, at bekæmpelse af ulighed ikke nødvendigvis var det samme som bekæmpelse affattigdom.Udviklingsministeren understregede, at der bør findes frem til ét sæt nye mål, så der ikke bådeskulle arbejdes med nye 2015-mål og bæredygtighedsmål. Endelig blev finansieringen ogsåfremhævet, idet det var vigtigt med gensidig forpligtelse i forhold til at opnå de fremsatte mål,således at udviklingslandene også selv var med til at finansiere deres egen udvikling.Det konkluderedes, at der i Udviklingspolitisk Råd var generel konsensus om tilgangen, idetman samtidig ønskede transparente og håndterbare mål.

Dagsordenspunkt 6.c. - Undersøgelse af udviklingssamarbejdets effekter i Danmark

Udviklingsministeren orienterede om, at man var i gang med en analyse, der skulle vise, hvadDanmark får ud af udviklingsarbejdet.Det kunne konkluderes, at der var tale om et relevant spørgsmål, idet der var fuld enighed om,at danske virksomheder skal involveres i det danske udviklingssamarbejde. Dog understregedeRådet at det egentlige succeskriterium fortsat skulle være at skabe resultater såsomarbejdspladser, vækst og beskæftigelse i udviklingslandene.Udviklingsministeren understregede, at man på ingen måde var på vej tilbage til tiderne medreturprocent mv., og at det var relevant at fokusere på dette spørgsmål ikke mindst i en tid,hvor udviklingsbistanden var under pres pga. den økonomiske situation i de udviklede lande.

Dagsordenspunkt 6.d. - Eventuelt

Formanden udbad sig feedback vedrørende dette mødes dagsorden og forløb, og fremhævede,at dagsordenen for de kommende møder allerede var ganske omfattende, og atUdviklingspolitisk Råd ifølge loven var forpligtet til at tage stilling til en række dokumenter. Pådenne baggrund udbad formanden forståelse for, at ikke alle Rådets egne forslag tildagsordenspunkter kunne imødekommes. Man forventede, at der især i Rådets første leveårville være mange produkter at tage stilling til som følge af den nye strategi.Udviklingsministeren udtrykte sin tilfredshed med mødets forløb og fandt, at der varfremkommet gode og brugbare kommentarer, som kunne tages med i det videre arbejde.