Strategisk ramme for naturressourcer, energi og klima (NEK)Skitse/udvidet synopsisVersion 8. februar 2013FORORD(1SIDE)1. Udgangspunkt:Globale udfordringer – klimaændringer, ressourceknaphed, befolkningstilvækst,urbanisering. Disse fire fænomeners indvirkning på fattigdom/ulighed, vækst og adgang til fødevarer,vand og energi er af kritisk betydning for fattigdomsbekæmpelse.2. Positive tendenser: høje vækstrater (dog stadig mindre økonomier), fattigdommen er faldende - menmange lande og befolkningsgrupper konfronteresfortsat med uopfyldte menneskerettigheder såvel somsociale/økonomiske behov og rettigheder, som vil blive forstærket af klimaændringer ogressourcemæssige begrænsninger.3. Behov for nytænkning (innovation og transformation), nye løsninger (finansiering og ny teknologi), nyeformer for partnerskaber (fx offentlig-privat). Dansk bistand vil yde strategisk og katalytisk bidrag til enstadig grønnere udvikling.4. Danmark vil prioritere udvalgte områder af særligbetydning for bæredygtig udvikling: fælles globale mål;klimaændringer; energi; naturressourcer:jord og vand; samt bæredygtigt landbrug/fødevareproduktion og-sikkerhed.

1.INDLEDNING(1SIDE): MÅLSÆTNING OG MÅLGRUPPER5. Forklar formålet med den strategiske ramme for NEK:Skal give inspiration og være retningsgivendeforgennemførelse af de strategiske valg, der er fastsat af ”Retten til et bedre liv” (RBL). NEK-rammen vilhave særligtfokus på grøn vækst-temaet samt menneskerettigheder og fattigdomsbekæmpelse.6. Identificer målgruppe for NEK-rammen: Alle aktører inden for dansk udviklingssamarbejde i almindelighedog dem, der arbejder for bæredygtig udvikling, grøn vækst, naturressourcer, miljø, energi ogklimaspørgsmål i særdeleshed. Alle partnere på bilateralt niveau, blandt multilaterale organisationer,civilsamfundet og det private erhvervsliv såvel som Danida-medarbejdere.7. Implementering: Eksisterende instrumenter. Den strategiske ramme for Vækst og Beskæftigelse1er fortsatgældende, og der er envigtig forbindelse og komplementaritet mellem de to strategier i forhold tildagsordenen for grøn vækst, f.eks. i anvendelsen af de danske erhvervsinstrumenter.

2. GLOBALE UDFORDRINGER OG GRØN VÆKST(2SIDER)8. Vedvarende vækst er afgørende for at nedbringe fattigdommen i en verden, hvor 1,4 milliardermennesker stadig lever i ekstrem fattigdom. De seneste års høje vækstrater blandt mange udviklingslandehar ofte været på bekostning af miljøet. Dette truer de langsigtede vækstmuligheder og forbedringer afmenneskers levevilkår.9. Beskrivelse af forventet udvikling i den globale adgang til og priser på naturressourcer og forklarekonsekvenser heraf for landes udviklingsmuligheder;særligt for fattige udviklingslande. Globalopvarmning forværrer ressourceknaphed og giver anledning til lokale/regionale konflikter. Fattigemennesker er mindre modstandsdygtige og mere udsatte i forhold til krænkelser af deres rettigheder.10. Rio +20 slutdokument "The Future We Want" er retningsgivende for alle lande bl.a. om udfordringerneved at omlægge globale produktions- og forbrugsmønstre og herved undgå overskridelse af jordensressourcemæssige bæreevne (”plenatary boundaries”).11. Adgang til og udnyttelse af fælles goder med værdi for almenvellet. Naturressourcer, energi ogklima(ændringer) er afgørende for udvikling og af grundlæggende betydning for at sikre opfyldelseafmenneskerettigheder, herunder af økonomiske og sociale rettigheder.12. Dansk udviklingssamarbejde vil støtte overgangen til en grønnere og mere social inklusiv vækst. En sådanovergang vil kræve stort engagement fra alle parteri tilrettelæggelsen af rammer, som kan afkoble vækstfra miljøforringelse og tilskynde til mere bæredygtige, miljømæssigt forsvarlige og CO2-neutraleinfrastrukturløsninger.13. Definition: ”Grønvækst” forstås som en integreret del af bæredygtig vækst, der fremmer genereløkonomisk vækst og udvikling på en måde, hvor miljøet nu og i fremtiden kan levere de ressourcer ogmiljøydelser, vores velfærd afhænger af (citat RBL Strategi).14. Grøn vækst er midlet (processen), hvormed den nuværende økonomi kan realisere overgangen til enbæredygtig udvikling. Grøn vækst sigter mod ændringer i produktion og forbrug, der reducererforurening, forbedrer energi-og ressourceeffektivitet, minimerer drivhusgasudledning og undgårforringelse af naturressourcerne. Grøn vækst kræver inter-disciplinære løsninger, som kan tage højde forden gensidige afhængighed mellem fødevarer, vand, energi og klima. Grøn vækst børtilrettelægges, så derigangsættes investeringer, innovation og jobskabelse, som ikke kun opretholder fortsat vækst, men ogsååbner mulighed for nye økonomiske vækstmuligheder.15. Grøn vækst er ikke tilstrækkelig i sig selv; den løser ikke alt. foranstaltninger vil være nødvendige for atsikre, at de fattige ikke ekskluderes fra fordele eller skades i den grønne omstilling. En sådan overgang erikke altid et "win-win"-scenarie;der vil skulle prioriteres og træffes valg.16. NEK-strategien vil fokusereden danske indsats på nogle få, udvalgte prioritetsområder, hvor danskekompetencer - herunder fra den private sektor, civilsamfundet og forskningsinstitutioner - kan tilføreværdi i overgangen til grøn vækst og fortsat værne mod negative miljømæssige, kulturelle og socialekonsekvenser.

3. NATURRESSOURCER,ENERGI OG KLIMA: DRIVKRÆFTER FOR UDVIKLING(12SIDER)3.1 Rettigheder - et styrende princip (1-2 sider)17. En menneskerettighedsbaseret tilgang vil være et grundlæggende princip på tværs af alle indsatser. Dettevil inddrage såvel processuellesom substantielle rettigheder.18. Processuelle rettigheder indgår ved håndhævelsen af alle menneskerettigheder og forpligtelser.Danskstøttede indsatser vil blive baseret på en grundig analyse af de fire centrale, proceduremæssigerettigheder og principper: ikke-diskrimination, deltagelse og inddragelse, åbenhed og ansvarlighed.Styrkede proceduremæssige rettigheder skal hjælpeborgerne til at blive bevidste om og drage fordel afderes substantielle rettigheder. De er også afgørende for borger- og NGO-engagement i statslige ogoffentlige anliggender, såsom politiske beslutningsprocesser, lovgivningsmæssige reformer ogudviklingsplanlægning.19. Grøn vækst rummer muligheden for at sikre rettigheder for oprindelige folk og andre sårbare ogmarginaliserede samfundsgrupper, herunder muligheden for at fastholde valg af levemåde ioverensstemmelse med kultur og tradition.Støtte til principperne om retten til adgang til et retfærdigtretssystem, til informationsfrihed samt til borgerinddragelse kan realiseres gennem dansk støtte tilkonfliktløsningsmekanismer og til indsatser, som fremmer fri, forudgående og informeret samtykke.20. Substantielle rettigheder omfatter retten til liv, ejendom, sundhed og til et bæredygtigt miljø.Substantielle rettigheder er særligt vigtige for fattige mennesker, der er afhængige af naturressourcerogøkosystemydelser og som har få alternative økonomiske muligheder. Danmark vil samarbejde medpartnere om at fremme substantielle rettigheder, der er særligt relevante for grøn vækst.21. Danmark vil bistå med at opbygge kapacitethos både rettighedshavere (fx borgere og civilsamfundet) ideres krav på og realisering af grundlæggende menneskerettigheder, og ansvarlige myndigheder oginstitutioner (fx offentlige institutioner, kommuner, den private sektor og civilsamfundet) for at de kanvaretage deres forpligtelser og opgaver. Danmark vil lægge særlig vægt på at styrke kvinders rettighedersåvel som rettigheder for udsatte gruppers og oprindelige folks.22. I nogle tilfælde kan grøn vækst indebære risici for udsatte mennesker og kan have utilsigtedekonsekvenser for deres traditionelle levevis og for deres oprindeligeog hævdvundne rettigheder til land-og naturressourcer (jord, vand, skove). Danmark vil bistå med at reducere sådanne risici ved at fremmeiværksættelsen af sociale og miljømæssige modforanstaltninger og ved at bistå med at afbøde eventuelleutilsigtede negative konsekvenser for fattige befolkningsgrupper.23. Danmark vil gøre hensynet til en rettighedsbaseret tilgang til et grundlæggende element i alle bilateralelandeprogrammer og i dialogen med danskstøttede multilaterale organisationer.3.2 Tematiske pririoteter (8 sider)

Fællesglobalemål

24. Som opfølgning på FN-konferencen Rio+20 om bæredygtig udvikling i 2012 er en international procesblevet etableret for at udarbejde en række mål for bæredygtig udvikling (SDG’er, ”SustainableDevelopment Goals”), der skal indarbejdes i post-2015 udviklingsdagsordenen. Enighed om, at nogle få,let forståelige SDG’er vil hjælpe alle lande med at fremme en grøn vækst-dagsorden. Danmark vil3

engagere sig i processen om at udvikle post-2015 mål,der afspejler alle tre dimensioner af bæredygtigudvikling; den sociale, økonomiske og miljømæssige.25. Multilaterale miljøaftaler og Rio 1992 konventionerne (klima, biodiversitet og ørkendannelse) er vigtigenormative rammer. Men kvaliteten og omfanget af implementeringen varierer. Danmark vil støttearbejdet indenfor konventionerne, primært gennem globale finansieringsmekanismer (GEF og DenGrønne Klimafond), men vil også gennem bilateralt engagement tilskynde til øget nationalgennemførelse og søge stærkere inddragelse af den private sektor og nye finansieringsmekanismer.26. Danmark vil arbejde for at fremme internationale løsninger, der bistår udviklingslande med at udnyttemulighederne indenfor inklusiv grøn vækst. Vægten vil blive lagt på klimaændringer, energi, vand oglandbrug. Danmark vil støtte og samarbejde med andre relevante internationale initiativer såsom GlobalGreen Growth Forum (3GF), internationale tænketanke (fx Global Green Growth Institute), grønnenationalregnskaber (fx WAVES og TEEB),reformaf subsidier til fossile brændsler og grønne offentligeindkøb.27. Danmark vil støtte regionale og internationale instrumenter, som fremmer vigtigeprocessuellerettigheder. Dette kunne indebære udviklingen af internationale normer eller regionale instrumentervedr.processuelle rettigheder (fxaftaler som Aarhus-Konventionen og Den Afrikanske Unionslov-paradigme om retten til aktindsigt) eller minimumsstandarder for åbenhed i den offentlige forvaltning(fxoplysninger vedr. naturressourcelicenser, kontrakter, selskabsbetalinger og statens indtægter,gennemsigtighed i udvindingsindustrisektoren o.lign.).

Klimaændringer

28. Klimaændringer vil i stigende grad diktere udviklingspotentialet for alle lande. De vil have dyb indvirkningpå alle aspekter af menneskeligvelfærd. På regionalt og lokalt niveau vil indvirkningerne variere, men detstår klart, at det er de fattigste lande og de fattigste dele af befolkningen, der har den lavestemodstandskraft, som rammes hårdest. Fraværet af en omfattende global, juridisk ramme, i det mindsteindtil 2020, og af et velfungerende globalt marked for handel med CO2, vil tvinge regeringer i alle landetil at skabe kapacitet hos alle grupper i samfundet og tilskynde til at finde nationale og lokale løsninger,som modvirker konsekvenserne af klimaændringer.29. Klimaindsatser på tværs af alle sektorer vil være en væsentlig og integreret del af det danskeudviklingssamarbejde. Danmark vil støtte lande med etablering af rammebetingelser og institutionelstyrkelse, som vil sætte regeringen, den private sektor og civilsamfundet i stand til at fremme løsningertil at modvirke og tilpasse sig klimaændringerfordervedat skabe en ændring mod mere klimarobuste ogCO2-neutrale samfund. På regeringsniveau vil støtten fokusere på integration af klimahensyn i dennationale og lokale planlægning, herunder formulering og gennemførelse af CO2-reducerendeudviklingsstrategier og af klimatilpasningsprogrammer. En balance vil blive søgt mellem behovet forforebyggelse (”mitigation”) og tilpasning (”adaptation”),som afspejler det højere potentiale vedforebyggende indsatser i højindkomstlande og tilpasningsbehovet i fattige og sårbare lande. Støtte vilblive ydet til opbygning af lokal kapacitet og modstandsdygtighed baseret på en tæt dialog med oginddragelse af de berørte befolkningsgrupper.30. Danmark vil bidrage til at mobilisere yderligere finansiering fra alle kilder til investering iklimaforebyggelseog -tilpasning i udviklingslande. Danmark vil udvikle og fremme nye finansierings-ogpartnerskabsmodeller. Disse modeller vil styrke potentialet for private investeringer og tilskynde til4

innovation og forskning og udvikling i klimarelaterede teknologier og i den forbindelse søge at gøre bedstmulig brug af relevante danske kompetencer.31. Danmark vil fortsætte med at klimasikre vores bilaterale sektorprogrammer. Dette vil desuden omfatteforbedringer af data og viden om klimarisici som en grundlæggende forudsætning for en effektivplanlægning og implementering af klimapolitikker.32. Danmark vil støtte inklusive og gennemsigtige beslutningsprocesser som en del af klimaindsatserne.Inddragelse af interessenter, herunder de menneskersom er mest sårbare over for klimaændringer, vilbidrage til at sikre, at nationale regeringers indsatser og danske klimarelaterede investeringer (fx,forebyggelse, tilpasning og modstandsdygtighed) støtter og gavner alle dele af samfundet.

Energi

33. I dag er 2,7 milliarder mennesker i udviklingslandeneafhængige af traditionel biomasse til opvarmning ogmadlavning, hvilket har negative indvirkninger på menneskelig sundhed. Heraf har 1,3milliarder ingenadgang til elektricitet. Endvidere stammer omkring 85 procent af al energi på verdensplan fra fossilebrændstoffer.34. For at bidrage til at løse disse udfordringer vil Danmarks indsats orientere sig efter de tre mål iFNsgeneralsekretærs initiativ vedr. bæredygtig energi for alle inden 2030 (”Sustainable Energy for All -SE4ALL”): i) universel adgang til moderne energi, ii) fordobling af den globale energieffektivitet, og iii)fordobling af andelen af vedvarende energi i den globale energisammensætning. Dette energifokus vilogså fremme den bredere målsætning om at støtte lande i en overgang til en CO2-neutral vækst.35. Adgang til bæredygtig energi er en nødvendig betingelse for udvikling, men den skal kombineres med etfokus på at stimulere økonomiske og sociale indsatser for at sikre den tilsigtede lokale udvikling. Dissevigtige indbyrdes sammenhænge skal håndteres i regeringsinstitutionernes politikformulering,planlægning og gennemførelse af tiltag for øget adgang til energi.36. Danmark vil bistå offentlige institutioner i etableringen af de politiske rammer, der er nødvendige for atforbedre adgangen til energi for fattige og på samme tidtiltrække de betydelige private investeringer, derkræves for at levere flere bæredygtige energiløsninger. Fokus vil være på at støtte politik, der fremmerenergiadgang og øger andelen af vedvarende energi i den samlede energisammensætning. Dette skalkombineres med forbedret energieffektivitet gennem tiltag, som dels omfatter landets samledeenergisystem, dels stiller skærpede krav til energianvendelsen i el-apparater. Støtten vil omfatte fremmeaf innovative finansieringsmekanismer, som vil være i stand til at udnytte og accelerere investeringer.Danmark vil også støtte overførslen af rene teknologier, herunder både indenfor og udenfor detnationale elektricitetsnet, som kan forbedre levevilkårene for den fattige del af befolkningen i såvel ibyer som i landområder.37. Danmark vil støtte inklusive og gennemsigtige beslutningsprocesserpå energiområdet. Dette kan omfattebeslutninger om energikilder, strømgenererende faciliteter, elektricitetsnet og energipriser. Danmark vilogså støtte frigivelse af oplysninger, der vedrører energianliggender (fx købsaftaler for energi ogindtægter).

Naturressourcer: jord og vand

38. Adgang til naturressourcer er et menneskerettighedsanliggende og en forudsætning for økonomisk,social og miljømæssig udvikling. Stigende ressourceknaphed vil kræve en mere effektivressourceudnyttelse og befordre en mere retfærdig ressourceallokering, der adresserer afvejningenmellem produktionsmæssige og sociale mål. Danmark vil støtte lande i at finde løsninger på dissefordelingsmæssige udfordringer, der vil føre til en bæredygtig forvaltning af naturressourcer ogbæredygtige dyrkningsmetoder, fair og produktive jordbrugsinvesteringer, optimal forvaltning afvandressourcer og forbedretforvaltning afskove.39. Tab af landbrugsjord, jorderosion og ørkendannelse vil sammen med vandmangel og skovrydningreducere det naturressourcegrundlag, der opretholder økonomisk udvikling, fødevaresikkerhed og socialstabilitet i mange udviklingslande. Denne nedbrydning af dyrknings- og græsarealer, samt af skov-ogvådområder reducerer produktiviteten, forstyrrer vitale økosystemers funktioner, påvirker biodiversitetog vandressourcer negativtog øger sårbarheden over for klimaændringer. Som følge heraf vil Danmarkfremme en bæredygtig jordforvaltningspraksis og genopretningaf økosystemer. Støtte vil blive givet tilforbedring af nationale rammebetingelser såsom sikring af naturressourcerettigheder og lige adgang tilproduktiv jord og vand med særlig hensyntagen til kvinder og til lokale, udsatte lokalsamfund.40. Øget efterspørgsel efter fødevarer og biobrændsel forårsager store jordopkøb af offentlige og privateinvestorer og truer landbefolkningernes jordanvendelse og ejendomsrettighederne i udviklingslandene.Opkøbene finder ofte sted i lande, hvor jordbrugsrettighederne er svage, uklare og dårligt håndhævede.Som følge heraf vil Danmark støtte en styrkelse af de nationale juridiske rammer for at garantereejendomsrettighederne og de fornødne processuelle rettigheder for oprindelige folk og lokale brugere afberørte landområder. Danmark vil støtte lande og lokalsamfund i at sikre, at handel med jord ognaturressourcer sker på et retfærdigt grundlag.41. Skovrydning og skovødelæggelse er på verdensplan en væsentlig kilde til en øget udledning afdrivhusgas, tab af biodiversitet og fjernelse af eksistensgrundlaget for befolkningsgrupper afhængige afskovens ressourcer. Danmark vil modarbejde denne udvikling gennem støtte til forbedretskovforvaltning, herunder opbygning af national kapacitet og mekanismer til at mindske skovrydning,fremme genbeplantning af skove og beskyttelse skovenes økosystemer og biodiversitet.Lokalsamfundene skal inddrages og gives rettigheder, få gavn af nye tiltag og deltage ibeslutningsprocesser.42. Med hensyn til vand forventes det, at der inden 2030 vil være en kløft mellem udbud og efterspørgsel afvand på 40 pct., og vandtilgængelighed vil blive mere usikker som følge af klimaændringer. Alene indenfor landbrugsproduktionen er der behov for en stigning på 70 pct. inden 2050, hvilket vil øgeefterspørgslen efter kunstvanding og sætte yderligere pres på vandressourcer til fødevareproduktion.Vandefterspørgsel til energiproduktion vil potentielt fordobles i løbet af de næste 25 år afhængigt afanvendte teknologier. På baggrund af disse udfordringer vil Danmark støtte gennemførelsen af nationalevandforvaltningsstrategier med særlig fokuspåsammenhængene mellem vand-fødevarer-energi.43. Der er behov for, at problemstillinger indenfor vandressourceforvaltning behandles i en nationalkontekst, men da de fleste vandressourcer krydser og overskrider eksisterende landegrænser, erregionalt samarbejde afgørende. For bedre at kunne øge omfanget af omkostningseffektiveindsatservedr. deling af regionale vandressourcer vil det være vigtigt at skabe gunstige vilkår for regionaltsamarbejde i form af institutioner, politikker samt juridiske og strategiske rammer. Danmark vil støtteforvaltningen af udvalgte trans-regionale vandområder for at bistå med at fremme en bæredygtig og6

klimarobust vækst. Støtten vil beskæftige sig med vandforvaltning i en integreret tilgang til energi ogfødevarer for at opnå fattigdomsbekæmpelse og regional stabilitet.44. Fremtidige udfordringer i jord-og vandforvaltning vil kræve nye tilgange og teknologier. Danmark villægge vægt på at støtte overførsel og udvikling af innovative grønne teknologier indenfor områderneressourceeffektivitet, renere produktionsmetoder, forureningskontrol og forbedret jord- ogvandforvaltning på tværs af forskellige produktionssektorer. Danmark vil overveje muligheder for atindføre betalingssystemer for økosystemydelser, certificeringssystemer og andre relaterede initiativer.Danmark har en betydelig ekspertise inden for vand- og miljøteknologier og vil gøre sådanne teknologiertilgængelige, når det er relevant og efterspurgt.45. Udvikling af menneskelig og institutionel kapacitet i forhold til naturressourceforvaltning i den offentligeog private sektorsamt i civil- og lokalsamfund er sammen med den politiske vilje afgørende for,atpartnerlande træffer beslutninger om bæredygtige løsninger i udviklingsøjemed. Danmark vil støtteudviklingen af kapacitet på alle niveauer i samfundet og tage udgangspunkt i vores samarbejdspartneresegen situation. Opbygning af menneskelig kapacitet og institutioner gøres ikke på en dag, og Danmark vilhave et langsigtet perspektiv på kapacitetsopbygning og fokusere på konkrete resultater, fxforbedring afydelser fra den offentlige sektor.46. At opnå et solidt grundlag for grøn vækst forudsætter sikkerhed for rettigheder til jord og denaturressourcer,som er tilgængelige på og under dens overflade. Danmark vil fokusere på at styrkelandbefolkninger – herunder i særlig grad kvinders - og fattigebefolkningsgruppersnaturressourcerettigheder og på at beskytte landdistrikter fra ekstralegalejordopkøbaf lokale eliter og udenlandske investorer. Mulige aktiviteter omfatter støtte til politiske reformer (fxetablering af nye skovbrugspolitikker og reformering af rammerne for vandlovgivning) til at styrkecivilsamfundets organisationer på miljøområdet samt støtte til relevante parlamentariske udvalg ogpartiforsamlinger.

Bæredygtigt landbrug/fødevareproduktion og fødevaresikkerhed

47. Verden står over for flere indbyrdes forbundne udfordringer i forhold til den globale fødevaresikkerhed:tilbagevendende udsving i fødevarepriserne med pludselige stigninger, op mod en milliard mennesker,der lever under kronisk sult, og behovet for at brødføde en voksende verdensbefolkning trodsklimaændringerog øget pres på jordens naturressourcer. Det ekstra behov for fødevarer frem mod2050skal produceres med et lavere forbrug pr. enhed af jord, vand og energi og med mindre udledning afdrivhusgasser. Danmark vil koncentrere sin støtte til øget fødevaresikkerhed gennem fokus påforbedrede vilkår for fødevareproduktion under hensyntagen til bæredygtig anvendelse af jord, vand,energi og økosystemer.48. Den fattigdomsreducerende kapacitet i landbrugs-og fødevaresektorerne skal udnyttes bedre ved atskabe bedre sammenhæng mellem en rettighedsbaseret adgang til jord, kapital og markeder for smålandbrug. Sikring af kvinders jordrettigheder vil være et særligt fokusområde. Danmark vil støtteudviklingen af mindre landbrug gennem støtte til bedre nationale rammebetingelser for en miljømæssigbæredygtig fødevareproduktion, udvikling af bæredygtige værdikæder og gennem forbedret adgang tilsikre jordrettigheder, teknologi, viden og markeder. Danmark vil fremme bæredygtigt landbrug baseretpå dyrkningsmetoder med positiv CO2-balance, høj vand- og næringsstofeffektivitet og – afhængig af denlokale kontekst – baseret på økologiske principper.

49. Fødevaresikkerheden i mange regioner med skrøbelige stater (fx Afrikas Horn / Sahel) udfordres afklimaændringer, politisk og social ustabilitet, naturkatastrofer og dårlige rammebetingelser. For atopbygge langsigtet modstandsdygtighed er der behov for øget koordinering og fælles anvendelse afhumanitær bistand og udviklingsbistand. Danmark vil håndtere fødevareusikkerhed i skrøbelige stater ogøkosystemer gennem forbedret og koordineret anvendelse af humanitære og udviklingsrelateredeindsatser.50. Byudvikling i udviklingslandenesker hastigt,harafledtevirkningerpå produktionog sociale strukturer ogpåvirker fødevaresikkerheden. Håndtering af disse udfordringer vil kræve udviklingaf nye politiskerammer og forbedrede forarbejdnings- og afsætningsmuligheder. Danmark vil støtte grønnerefødevareværdikæder og støtte udviklingen af markedsføringsstrukturer, der vil muliggøre, at lokalefødevarer i højere grad nårfrem til de lokale og regionale bymarkeder.51. Danmark vil støtte udbredelsen af klimatilpassede landbrugsteknologier såvel som nye fremgangsmåder,forskning og innovation;fxfor at reducere tab af fødevarer i alle led fra produktion til forbruger;forbedretressourceeffektivitet (frøtyper, vandforbrug) og styrket landbrugsundervisning og -uddannelse.52. Danmark vil støtte de igangværende bestræbelser på at styrke jordrettighederne til kvinder, oprindeligefolk og andre udsatte mennesker, og herunder styrke fattige menneskers og landbefolkningersrettighedertil naturressourcer samtbistå lokalsamfund med at forhandle med udefrakommendeinvestorer om brugen af deres jord- og naturressourcer.3.3 Samarbejdspartnere og implementering (1-2 sider)53. Under gennemførelsen af udviklingssamarbejdet vil Danmark bygge på og styrke den praktiskeanvendelse af principperne om bistandseffektivitet vedr. ejerskab, tilpasning, harmonisering og gensidigansvarlighed. Disse principper vil være retningsgivende for gennemførslen af prioriteterne indenforNEK-rammenog vil blive anvendt på alle anvendte danske støtteinstrumenter – bilaterale, multilaterale,Danida Business instrumenter, civilsamfundsstøtte, støtte til udviklingsforskning, osv.54. Indenfor Danmarks prioritetslande vil landeprogrammeringen udgøre den centrale indgang til at sikre ensammenhængende behandlingaf grøn vækst-dagsordenen på tværs af alle valgteindsatsområder/sektorer og instrumenter (bilateral bistand og multilateral bistand på landeniveau, denprivate sektor og civilsamfundsstøtte). Konkrete muligheder for at bistå lande med at integreremiljøhensyn vil blive vurderet fxved at gennemføre strategiske miljøvurderinger og -evalueringer samtetablering af miljø-screeningsinstrumenter og iværksætte miljømæssige modforanstaltninger.55. I forhold til det danske engagement i multilaterale institutioner vil grøn vækst-dagsordenen indgå som etsærligt strategisk element i vurderingen af Danmarks engagement som led i den politiske dialog med ogfinansielle støtte til organisationerne.56. Innovative tilgange og partnerskaber (fxoffentlig-private partnerskaber - PPP) vil blive indarbejdet meresystematisk i alle eksisterende instrumenter. Muligheden for at deltage i innovativefinansieringsmodeller til udviklingsformål, hvor gave-midlerne påtager sig en større risiko og derved erløftestang for tiltrækning af privat kapital, vil blive undersøgt. Bistandsmidlerne vil også blive anvendtkatalytisk ved at fremme nye, innovative løsninger, som kan opskaleres gennem privat finansiering.

57. Den danske ressourcebase - den private sektor, civilsamfundet og forskningskapaciteter –vil blive søgtengageret indenfor områder, hvor relevant know-how og kompetencer kan støtte implementeringen afNEK-relaterede indsatser.4. MÅLINGOG RAPPORTERING(1SIDE)58. Måling, rapportering og resultatvurdering vil udgøre en vigtig del af støtten til at fremme en grønnere,mere inklusiv og socialt orienteret udviklingsdagsorden. Danmark vil tilstræbe en praktisk tilgang, somkan demonstrere synlige resultater indenfor de prioriterede områder, hvor Danmark kan tilføre værdi tilde globale og nationale indsatser.59. Danmark vil lægge særlig vægt på at styrke de eksisterende nationale og globale måle- ograpporteringssystemer. Der er aktuelt ikke udviklet et universelt "grønt" måle- og rapporteringssystemog alle lande og partnere har derfor mulighed for at gøre deres måle- og rapporteringssystemer grønnereog sikre øget borgerinddragelse, også så de forbindes med post-2015 udviklingsdagsorden. Dette kangøres vedat udvikle og integrere nye grøn vækst-indikatorer (fx indenfor landbrugsområdet, om fødevaretab og-affald, energi og om vand);at forbedre offentlighedens adgang til oplysninger om bæredygtigheden af udviklingen,somsupplement til de eksisterende kontrolinstrumenter;at fremme den brede offentligheds deltagelse i måling og rapportering, fx ved at skabe mulighed forat indhente feedback fraborgerneom miljøets tilstand og levering af tjenesteydelser. Denne feedbackkan lettes ved brug af ny informations-og kommunikationsteknologi (fx mobiltelefoner, internettet ogsociale medier).