Udenrigsudvalget 2012-13
URU Alm.del Bilag 108
Offentligt
INSPIRATIONSPUNKTER
28 februar 2013
DET TALTE ORD GÆLDER
Samråd i URU den 28. februar 2013 – spørgsmål F stillet
efter ønske fra Jakob Ellemann-Jensen (V) og spørgsmål G
stillet efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V)
Tak for invitationen til at komme her i udvalget.
Udvalget har stillet to spørgsmål til udviklingsministe-ren vedrørende det såkaldte ”EITI’-initiativ”, som erblevet overført til mig, da det er mit ansvarsområde.Jeg vil besvare spørgsmålene samlet.Ad spørgsmål F:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringen ikke ønsker, at Danmarkfuldt ud skal tilslutte sig Extractive Industries Transparency Initiative(EITI)?
Lad mig indledningsvist slå fast, at regeringen fuldt udstøtter, at der sættes ind overfor korruption og illegalskatteunddragelse på en ambitiøs måde. Ikke mindst iudviklingslandene.
Derfor arbejder regeringen også aktivt for, at der ska-bes åbenhed om virksomheders betalinger af skatter iforbindelse med udvinding af olie, gas og mineraler.
2/12
Det gør regeringen dér, hvor vi mener vi får meståbenhed og gennemslagskraft, nemlig i de europæiskeregnskabsregler. De europæiske regnskabsregler er un-der revision og forhandles lige nu som en del af EU’sfjerde og syvende selskabsdirektiv.
Det er også det, som vi kalder regnskabsdirektiverne.
[EU’s regnskabsdirektiv]I EU’s regnskabsdirektiver indgår et krav om såkaldtland-for-land rapportering.
Dette land-for-land rapporteringskrav betyder, at storeog børsnoterede, europæiske virksomheder inden forudvindings- og skovbrugsindustrien får pligt til at op-lyse om betalinger af bl.a. skatter til myndigheder i allede lande i verden, hvor de har aktiviteter.Initiativet har efter regeringens mening stor internatio-nal rækkevidde og vil være et stort skridt hen imod atsikre åbenhed om udvindingsvirksomhedernes skatte-betaling særligt i udviklingslande.
3/12
Forslaget var en prioritet for Danmark under det dan-ske EU-formandskab og er i disse uger, efter lange for-handlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet, indei den afgørende forhandlingsfase i Bruxelles.
Det sker i de såkaldte trilogforhandlinger mellem Eu-ropa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Disse for-handlinger ledes på Rådets vegne af det irske EU-formandskab.
Det er mit indtryk, at der generelt er god forhandlings-vilje i både Rådet og Europa-Parlamentet i forhold tilat opnå en aftale, og at der generelt er tilslutning tilforslagets formål om at skabe transparens i betalingertil myndigheder.
Det er min forventning, at direktivet kan vedtages un-der det nuværende irske EU-formandskab, men lad migsige, at det er svært at forudsige.
[EITI]Det er ved flere lejligheder blevet fremstillet som om,at regeringen ikke støtter det såkaldte EITI-initiativ.
4/12
EITI er et godt initiativ, som Danmark til stadighedbakker op om som såkaldt ’støttende’ stat.
EITI er et internationalt samarbejdsforum med sekreta-riat i Oslo.
EITI har fokus på at sikre transparens i virksomhedersbetalingertilmyndigheder.DermedkanEITI-
samarbejdet hjælpe blandt andet udviklingslande, derhar en betydelig udvindingsindustri, med at imødegåudfordringer afledt af ringe administrativ kapacitet,svag regeringsførelse og korruption.
Målet er at sikre, at indtægterne fra udvindingsindu-strien kommer befolkningen til gode. Det formål støtterregeringen til fulde.
Både stater, virksomheder og civilsamfundsorganisati-oner kan tilslutte sig EITI’s principper.
Staters tilslutning kan være enten i form af såkaldt”implementerende” stat eller ”støttende” stat.
5/12
Danmark har i en årrække været repræsenteret i EITIsom støttende stat og yder desuden finansiel støtte tilEITI’s aktiviteter over udviklingsbistanden med 1,5mio. kr. årligt.
Af OECD-lande er alene Norge, der huser EITI-sekretariatet, såkaldt implementerende land. De øvrigeimplementerende medlemmer er hovedsagelig udvik-lingslande som eksempelvis Tanzania, Mozambique ogNiger.
Hvis et land ønsker at blive implementerende land,skal det forpligte sig til at gennemgå en proces, der in-debærer, at regeringen skal oplyse om de skatteindtæg-ter, der modtages fra udvindingsindustrien.
Samtidigt skal virksomhederne give retvisende oplys-ninger om, hvor meget de betaler i fx skatter og afgif-ter i det pågældende EITI-land.
Det, der i praksis sker, er, at olieselskaber og lignenderapporterer deres betalinger af skatter og afgifter til enuafhængig part. Den uafhængige part består af en ko-mité af personer, der anses for at være pålidelige ogfagligt kompetente.
6/12
Denne komité modtager også tilsvarende oplysningerfra myndighederne i det pågældende land om, hvormeget hver enkelt virksomhed har betalt.
Herefter sammenholdes beløbene af den uafhængigekomité. Hvis der er forskelle, forsøger komitéen at op-klare dette. Tallene offentliggøres i en årlig rapport fraden uafhængige komité.
Det skal bemærkes, at det kun er betalinger af skatterog afgifter i det pågældende land, som skal indberettes.
Norges status som ”implementerende land” forpligtersåledes en virksomhed, der har licens til udvinding afråstoffer i Norge, til at indberette betalinger til den nor-ske stat. Men de norske myndigheder får kun oplys-ninger om virksomhedens aktiviteter i Norge.
I det omfang virksomheden også udvinder olie i et an-det EITI-implementerende land, skal virksomheden isin afrapportering også oplyse om betalingerne til detteandet land, men dette er ikke en konsekvens af, at Nor-ge er implementerende land.
7/12
Der er således ikke tale om globale oplysninger. EITI’srapporteringskrav finder kun anvendelse i de imple-menterende lande.
[EITI vs. EU’s regnskabsdirektiv]Land-for-land rapporteringskravet i EU’s regnskabsdi-rektiv er derimod et europæisk lovgivningskrav, derdækker alle betalinger, som store og børsnoterede eu-ropæiske virksomheder inden for udvindings- og skov-brugsindustrien foretager til lande i hele verden.
Det betyder eksempelvis, at store og børsnoterede eu-ropæiske virksomheder, der udvinder olie i Afrika, ideres eget årsregnskab skal oplyse om, hvor megetvirksomheden har betalt i skat til myndighederne i detpågældende afrikanske land for at få lov til at udvindeolien.
Virksomhedernes interessenter vil dermed kunne vur-dere, om virksomhederne har betalt et rimeligt beløb iskat i forhold til omfanget af deres aktiviteter.
Det er derfor, at regeringen finder at land-for-land rap-porteringskravet i EU’s regnskabsdirektiv har langtstørre gennemslagskraft end EITI-initiativet.
8/12
Regeringen mener også på den baggrund, at land-for-land rapporteringskravet i EU’s regnskabsdirektiv er etstærkere initiativ end EITI-initiativet.
Skulle Danmark vælge at blive såkaldt implementeren-de land i EITI, ville det betyde dobbeltregulering i for-hold til regnskabsdirektivet med øgede omkostningerfor statskassen og administrative byrder for virksom-hederne til følge.
I så fald ville danske virksomheder både skulle offent-liggøre oplysninger om betalinger i deres årsrapportsom følge af direktivforslaget samt indberette oplys-ninger til et særligt dansk sekretariat som følge af EI-TI-kravene. Dette sekretariat ville endvidere skulle fi-nansieres af den danske stat.
Dette finder regeringen ikke er hensigtsmæssigt. Hver-ken for danske virksomheder eller for statskassen.
Regeringen prioriterer forhandlingerne om regnskabs-direktivet i EU meget højt.
Forslaget vil efter vores opfattelse sikre, at EU kom-mer aktivt ind i kampen mod korruption og illegal
9/12
skattebetaling gennem åbenhed om bl.a. virksomhe-dernes skattebetalinger.
Ad spørgsmål G:
Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang Grønland kan tilslutte sigExtractive Industries Transparency Initiative (EITI), såfremt Danmarkikke tilslutter sig?Jeg er også blevet bedt om at redegøre for, i hvilketomfang Grønland kan tilslutte sig EITI-initiativet,såfremt Danmark ikke tilslutter sig.
Grønland er i dag omfattet af Kongerigets eksisterendeengagement i EITI som støttende stat.
Som jeg netop har redegjort for, så ønsker Danmark atfastholde sin eksisterende status som støttende stat afEITI for blandt andet at undgå dobbeltregulering afdanske virksomheder.
Tilslutning er ifølge EITI’s vedtægter forbeholdt stater,virksomheder og civilsamfundsorganisationer, mens enform for associeret tilslutning kan opnås også af andreenheder.
10/12
Danmark har i en årrække været engageret i EITI somstøttende stat.
Fordi Grønland er en del af Kongeriget, og såledesikke er en selvstændig stat, kan Grønland ifølge EITI’svedtægter ikke lade sig repræsentere som selvstændigtmedlem af EITI.
Dertil kommer, at det ud fra statsretslige betragtningerikke er muligt for både Danmark og Grønland at væreselvstændigeorganisation.medlemmerafeninternational
Det er dog muligt, at Grønland som selvstyrendeområde vil kunne implementere EITI’s principper ogstandarderviaenformforassocieret
tilslutningsordning.
EITI åbner nemlig op for, at fx selvstyrende enhedersom Grønland, der ikke er stater i EITI’s forståelse,kan tilslutte sig EITIs principper og standarder.
11/12
[Grønland og land-for-land]En alternativ mulighed, der kunne bidrage til at sikreåbenhed om skattebetalinger i Grønland er, at Grønlandlader sig omfatte af land-for-land rapporteringskravet iEU’s regnskabsdirektiver.
EU-reglerne forventes implementeret i Danmark iårsregnskabsloven, som ikke gælder for Grønland, menårsregnskabsloven kan sættes i kraft for Grønland vedkongelig anordning.
Grønlands Selvstyre har i dag overtaget en lang rækkesagsområder, herunder erhvervsområdet.
Såfremt Grønland lod sig omfatte af krav svarende tilkravene i EU’s regnskabsdirektiv om land-for-landrapportering, ville kravene på dette område blive desamme som i Danmark.
Det ville betyde, at grønlandske virksomheder indenforudvinding og skovbrug – herunder grønlandskevirksomheder, der tilhører en udenlandsk koncern –årligt ville skulle rapportere om betalinger tilmyndigheder i hele verden, herunder Grønland, iforbindelse med udvindingsaktiviteter.
12/12
Jeg skal dog understrege, at det vil være op tilGrønland at beslutte, om lovgivning vedrørende land-for-land rapportering ønskes ikraftsat for Grønland.
[Erhvervssamarbejde]Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at jeg sammen medGrønlands Selvstyre er i gang med at styrke det grøn-landsk-dansk samarbejde på erhvervsområdet.
Det er aftalt, at der skal nedsættes en arbejdsgruppemellem erhvervs- og vækstministeren og landsstyre-medlemmet med ansvar for erhvervs og arbejdsmarke-det, som bl.a. skal se på mulighederne for at tiltrækkekommercielle investeringer til projekter i Grønlandsamt barrierer herfor.
Vi er i gang med at få igangsat dette arbejde. Vi afven-ter afholdelsen af det grønlandske valg den 12. marts,førend vi kommer videre med dette.
Eftersom der er udskrevet valg i Grønland, vil jeg ikkegå i detaljer om samarbejdet.
Tak for ordet.
