URU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 105: Talepapiret fra åbent samråd den 7. februar 2013 med udenrigsministeren om Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser i Arktis og Grønland

Medlemmerne af Folketinget Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pind (V) har stilletnedennævnte spørgsmål til statsministeren den 20. december 2012 i Udenrigsudvalget.Spørgsmål H:Vil ministeren redegøre for danske udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser i Arktis ogGrønland, og herunder hvorledes regeringen forholder sig til fordelingen af kompetencermellem Grønland og Danmark i forhold til områder, som eksempelvis råstofudvinding, der kanhave udenrigs- og sikkerhedspolitiske aspekter?Spørgsmål I:Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang Danmark er juridisk forpligtet til at drage omsorgfor, at forholdene i Grønland er i overensstemmelse med de internationale forpligtelser, derpåhviler Danmark?Svar:

Verdens opmærksomhed har vendt sig mod Arktis – først og fremmest pga.klimaændringerne. Men også det økonomiske potentiale i regionen blivermere og mere interessant, og Arktis’geopolitiske betydning bliver genstandfor stadig større international opmærksomhed.Det blev allerede beskrevet i ”Kongeriget Danmarks strategi for Arktis 2011-2020”, som blev lanceret i august 2011 som et fælleseje mellem Grønland,Færøerne og Danmark.

Det skønnes, at Arktis kan indeholde op mod 30 % af verdens ikke-fundnegasressourcer og 10 % af de ikke-fundne olieressourcer. Råstofpotentialet ogmulighedernepå lang sigt vedr. shipping og sejlads over nye ruter somnordøst- og nordvestpassagen ser derfor ud til at præsentere ganske storeerhvervsmuligheder.Den store internationale interesse for Arktis får fra tid til anden eksperter ogforskere til at tale om en sikkerhedspolitisk trussel eller kilde til usikkerhed ogustabilitet i regionen. Til det vil jeg bare sige, at det er vi megetopmærksomme på, men ikke bekymrede for. Med folkeretten og etableredesamarbejdsfora i hånden har vi et solidt fundament og redskab for håndteringaf evt. interessemodsætninger.I anerkendelsen af de væsentlige forandringer, som Arktis står overfor, og destore interesser, der er forbundet hermed, tog den daværende danske regeringi maj 2008 initiativ til den såkaldte ”Ilulissat erklæring”. På mødet i Ilulissatforpligtede de fem arktiske kyststater sig til at forankre det tætte samarbejdeom udviklingen i Arktis i folkeretten. Så selv lande, der ikke har ratificeretFN’s havretskonvention, forpligter sig til ånden i konventionen.I tillæg hertil kan det nævnes, at omtrent 90-95 % af Arktis er under nationaljurisdiktion og reguleret af kyststaternes lovgivning, hvilket kun efterlader 5-10 % til forhandling indenfor folkerettens rammer.

Grønland har altid været centralt placeret geo-politisk med sin geografisketilknytning til det nordamerikanske kontinent og sin politiske tilknytning tilEuropa. Netop på den baggrund har Grønland altid været et aktiv for USA,som siden 2. verdenskrig har været til stede og i dag stadig har en base –nemlig Thule Air Base.Den amerikanske radar på Thule Air Base spiller fortsat en betydelig rolle forovervågningen af det arktiske luftrum, hvilket også gælder for satellit-kommunikationsstationen på basen. Basen kan måske også vise sig at fåendnu større betydning i fremtiden i sørednings-øjemed, forskning mv. Påden måde indgår Grønland som et integreret element i den amerikanskesikkerhedspolitik og dermed også som et element i dansk sikkerhedspolitik.Dette faktum værner vi om, og Danmark og Grønland har et godtsamarbejde med USA i en række etablerede fora med inddragelse af detgrønlandske landsstyre og i respekt for selvstyreloven og.Grønlands Selvstyre har i dag kompetencen på en lang række sagsområder –også på råstofområdet, som selvstyret overtog den 1. januar 2010.Det er selvstyret, der i overensstemmelse med selvstyrelovens ordning, harden lovgivende og udøvende magt på råstofområdet. Og jeg vil gernepointere, at selvstyret ikke er under tilsyn af danske myndigheder i udøvelsenaf dets kompetencer på området.

Når det er sagt, vil jeg også gerne understrege, at regeringens respekt forGrønlands kompetence på råstofområdet selvfølgelig ikke udelukker en åbendialog om de komplekse problemstillinger, som Grønland står over for ogsom kan have implikationer for Danmark. Og detharregeringen oglandsstyret også haft som en del af det ligeværdige og respektfuldesamarbejde, der eksisterer inden for rigsfællesskabet.Et eksempel på en dialog om komplekse problemstillinger er spørgsmålet omstatus for nul-toleranceprincippet, som for nuværende udelukker udvinding afradioaktive stoffer over et vist strålingsniveau. En ændring eller ophævelse afnul-toleranceprincippet vil have implikationer for Kongerigetssikkerhedspolitik, inkl. internationale forpligtelser. Det spørgsmål ser vi medstor omhu og ansvar på. Og det spørgsmål vil vi samarbejde med Grønlandomkring. Et samarbejde er nødvendigt, da en ændring eller ophævelse af nul-tolerancen og evt. udvinding af Uran i Grønland har implikationer for rigetsinternationale forpligtelser bl.a. ifht. ikke-spredning og nedrustning.På mødet med landsstyreformand Kuupik Kleist den 10. januar i årstadfæstede vi vores enighed om, at en ændring af nul-toleranceprincippet eret rigsanliggende, som vi må se på sammen og samarbejde omkring. Vi harderfor en forventning om et konkret samarbejde på området i den nærmestefremtid – men realistisk set må vi nok vente til et nyt landsstyre erkonstitueret oven på valget den 12. marts.

[Svar spm. I]Lad mig som svar på dette spørgsmål kort gennemgå den statsretlige ramme:Det er efter grundlovens § 19 regeringen, der har Rigets udenrigspolitiskekompetence.Som det også fremgår af selvstyreloven, er Grønland undergivet deforpligtelser, der følger af folkeretlige aftaler og andre internationale regler,som til enhver tid er bindende for riget.Med andre ord: Hvis Danmark har tiltrådt en international aftale, der efter sitindhold også vil omfatte Grønland og Færøerne, og der ikke samtidig afgivesen erklæring om, at aftalen ikke skal gælde for Grønland og Færøerne, så vilaftalen gælde for hele riget.Med selvstyreordningen har Grønland mulighed for med fremmede stater ogmellemfolkelige organisationer på rigets vegne at forhandle og indgåfolkeretlige aftaler, som fuldt ud angår sagsområder, der er overtaget af degrønlandske myndigheder.Uanset om en mellemfolkelig aftale er indgået af regeringen, eller af selvstyretefter den nævnte fuldmagtsordning, er aftalen altså indgået på vegne af heleriget.

I forholdet udadtil er det derfor rigsmyndighederne – altså regeringen - derstår til ansvar for, at aftalen overholdes. Og i givet fald bliver dømt, hvis detteikke sker. Dette udtrykkes undertiden også på den måde, at KongerigetDanmark – dvs. Danmark, Grønland og Færøerne - udgør étfolkeretssubjekt.Jeg vil afslutningsvis gerne understrege, at regeringen og Selvstyret - i tilfælde,hvor der måtte være spørgsmål om overholdelse af internationale forpligtelser- har et godt samarbejde med henblik på i fællesskab at sikre overholdelse afde internationale forpligtelser, som påhviler riget, og som også gælder iGrønland.