Det Udenrigspolitiske Nævn 2012-13
UPN Alm.del Bilag 71
Offentligt
1191587_0001.png
1191587_0002.png

Folketinget 2012-13

S 486 , endeligt svar på

Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET
22. november 2012Besvarelse af § 20-spørgsmålnr. 486 af 16. november 2012om droner tiludenrigsministeren stillet afNikolaj Villumsen.
Spørgsmål nr. 486:Er udenrigsministeren enig med sin norske udenrigsministerkollega, Espen Barth Eide, i, atbrugen af kampdroner ikke må overtræde folkeretten og internationale konventioner, samt atder er behov for klare internationale retningslinjer for at sikre, at disse overholdes?
Svar:Overordnet er det vigtigt at slå fast, at i de tilfælde, hvor det er nødvendigt at anvende militærmagt, er det helt afgørende, at den humanitære folkeret respekteres. Det gælder for brug af alletyper af våben - ikke alene droner.Droner er ikke i sig selv et ulovligt våben. Forskellen på en drone og et almindeligt fly er, atpiloten ikke sidder i cockpittet, men nede på jorden. Ligesom almindelige fly kan dronerbenyttes til et bredt spektrum af opgaver, og droner er – ligesom bemandede fly – et legitimt,militært fremføringsmiddel.Den humanitære folkeret indeholder enkelte særlige forbud mod unødigt skadevoldende våben.Det drejer sig f.eks. om giftgas, dum-dum-kugler og personelminer. Der gælder efter denuværende regler ikke særlige regler for droner, og det er svært at se, hvad der skulle kunnebegrunde et nyt særligt forbud mod droner som sådan.Den relevante debat handler derfor om, hvordan dronerne anvendes, altså om det sker efterreglerne i den humanitære folkeret. Lovligheden afhænger helt af de nærmere konkreteomstændigheder ved den enkelte operation, og især karakteren af det mål, man søger at ramme,herunder forbindelsen mellem målet og den væbnede konflikt. Endvidere skal den konkreteanvendelse af droner altid være proportional, og der skal gøres alt, hvad der er muligt for atundgå civile tab.
Folkeretten indeholder allerede ganske detaljerede regler om disse spørgsmål. Reglerne åbnersom altid et vist rum for fortolkning, og det er hér landene undertiden ikke har helt den sammetilgang. Efter min opfattelse er det ikke nye regler for magtanvendelse, der er behov for.Udfordringen er derimod at sikre en loyal og ensartet efterlevelse af de eksisterende folkeretligeregler. Samtidig er det væsentligt, at der etableres klare og betryggende nationale procedurer foranvendelsen af droner.Den norske udenrigsminister, Espen Barth Eide, og den norske forsvarsminister, Anne-GretheStrøm-Erichsen, har den 2. november 2012 offentliggjort et indlæg om droner i den norske avis”Dagbladet”.Indholdet ligger i høj grad på linje med den danske holdning, som beskrevet oven for. M.h.tspørgsmålet om nye retsregler udtaler de to ministre følgende:”Her er det viktig å huske at selv utenfor en væpnet konflikt finnes internasjonale rettsregler som begrenser brukav makt. Folkeretten gjelder altså også ved bruk av droner. Utfordringen er å sørge for en mest mulig liktolkning og praktisering av det folkerettslige regelverket. Her må vi heller fokusere på bygging av felles forståelseog normer enn utvikling av nytt regelverk i form av en konvensjon”.De norske ministre efterlyser således ikke nye folkeretlige regler eller forbud, men ønskerklarhed om landenes nationale regler og procedurer. Dén tilgang ligger på linje med den danskeregerings holdning.