UPN, Alm.del - 2012-13 - Bilag 50: Udenrigsministeriets revideret samlenotat vedr dop 3 forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 20.10.12

3. Forberedelse af det ekstraordinære Europæiske Råd den 22.-23. november 2012KOM (2011) 0500, KOM (2011) 0403, KOM (2011) 0398, KOM (2011) 0510, KOM (2011)0511, KOM (2011) 0512, KOM (2011) 0737, KOM (2011) 0738, KOM (2011) 0739, KOM(2011) 0740, KOM (2011) 0742, KOM (2012) 0388.Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (økonomi og finans – budget) den 9. november 2012. Nyeafsnit er markeret med streg i margenen.1. ResuméKommissionen offentliggjorde i juni 2011sit forslag til den flerårige finansielle ramme, der efterfølgende er blevetlettere opdateret i juli 2012 primært på baggrund af indarbejdelsen af Kroatien. Det samlede udgiftsloft iforslaget udgør 1.092 mia. euro i forpligtelsesbevillinger svarende til 1,14 pct. af EU’s BNI. På indtægtssidenlægges op til en ændring af rabatsystemet og indførelse af to nye indtægtskilder - en ny skat på finansielletransaktioner samt en ny moms-indtægt. Den faste formand for Det Europæiske Råd (DER) har indkaldt tilet ekstraordinært topmøde for stats- og regeringscheferne den 22.-23. november 2012 med henblik på at indgåen aftale om den flerårige finansielle ramme. Den faste formand for DER har den 13. november fremlagt forslagtil revideret forhandlingsboks, som vil danne grundlag for drøftelsen i Rådet vedrørende almindelige anliggenderden 20. november.2. BaggrundDen faste formand for DER ventes på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 22.-23. november 2012 at søge enighed om den flerårige finansielle ramme 2014 – 2020. Det erforventningen, at den faste formand vil fremlægge en kompromistekst i form af en revideretforhandlingsboks. Den reviderede forhandlingsboks ventes baseret på den forhandlingsbokssom det cypriotiske formandskab vil forberede til brug for mødet i Rådet vedrørendealmindelige anliggender den 20. november 2012 samt på bilaterale konsultationer gennemført afden faste formands kabinet med medlemsstaterne i perioden fra den 5. november 2012.Det cypriotiske formandskab har den 29. oktober 2012 fremlagt forslag til revideretforhandlingsboks indeholdende tal. Der lægges i udkastet samlet set op til at reducere detoverordnede udgiftsniveau med mere end 50 mia. euro, idet formandskabet i den indledendetekst til forhandlingsboksen gør det klart, at man anser de foreslåede tal som et startpunkt fordrøftelserne, og at man anser yderligere reduktioner som en nødvendig forudsætning for enaftale.Sagen har hjemmel i traktatens artikel 312 vedrørende den flerårige finansielle ramme, artikel311 vedrørende Unionens egne indtægter samt artikel 295 vedrørende interinstitutioneltsamarbejde.Det følger af artikel 312 i Traktaten, at formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikreen velordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter, at denflerårige finansielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år, og at det årlige budgetoverholder den flerårige finansielle ramme. Den finansielle ramme fastlægges i en forordning,som vedtages af Rådet med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse

med et flertal af sine medlemmer. Det fremgår endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet ogKommissionen under hele proceduren træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik påat lette vedtagelsen. Det fremgår endvidere af Traktatens artikel 311, at Unionen tilvejebringerde nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik.Kommissionen fremlagde i løbet af efteråret 2011 forslag til de underliggende sektorretsaktervedrørende EU’s politikker. Den flerårige finansielle ramme fastlægger de økonomiske rammerfor disse underliggende sektorretsakter.3. Formål og indholdKommissionen ønsker med sit forslag til den kommende flerårige finansielle ramme et stærktfremtidigt fælleseuropæisk budget med fokus på at skabe fremdrift i EU2020 vækststrategien.For at styrke forbindelsen mellem EU’s budget og EU’s 2020-mål foreslår Kommissionen ensyv-årig budgetramme gældende for perioden 2014 til 2020.Principper for EU’s budgetDen flerårige finansielle ramme skal jf. forslaget bygge på en række principper. Konkretfremhæver Kommissionen, at EU’s budget skal:Finansiere fælleseuropæiske politikker, som medlemsstaterne har besluttet skal håndterespå EU-niveau (fx den fælles landbrugspolitik).Bidrage til solidaritet mellem alle medlemsstater og regioner (fx gennemsamhørighedspolitikken).Finansiere tiltag, der bidrager til at færdiggøre det indre marked (fx gennem finansiering aftrans-europæisk infrastruktur).Sikre synergi og stordriftsfordele gennem fælles løsninger (fx inden for forskning,innovation, samarbejde om indre anliggender, migration og retfærdighed).Give svar på vedvarende og nye udfordringer (fx på områderne miljø, klimaændringer,humanitær bistand, demografiske ændringer og kultur).EU’s budget skal ifølge forslaget fokusere på nøgleprioriteter, europæisk merværdi, virkning ogresultater samt på at skabe fælles goder over hele EU. Kommissionen ønsker derfor et øgetfokus på resultater, simplificering, opfyldelsen af på forhånd opstillede betingelser og på atanvende EU’s budget som løftestang for yderligere privat finansiering.UdgiftsniveauKommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som efter opdateringen i juli 2012 omfatteret samlet forpligtelsesniveau på 1.092 mia. euro for perioden 2014 til 2020 svarende til 1,14 pct.af EU’s BNI. Dette samlede forpligtelsesniveau dækker over 1.033 mia. euro svarende til 1,08pct. af EU’s BNI, som budgetteknisk placeres inden for den flerårige finansielle ramme samt etforpligtelsesniveau på 58 mia. euro svarende til 0,06 pct. af BNI, som teknisk placeres uden forden finansielle ramme. Kommissionen foreslår således at flytte flere udgiftsposter, der i dagfinansieres inden for rammen, uden for rammen for 2014 til 2020. Betalingsniveauetvedrørende udgifter inden for den flerårige finansielle ramme udgør 988 mia. euro svarende til1,03 pct. af EU’s BNI, mens betalingsniveauet vedrørende udgifter uden for den flerårigefinansielle ramme ikke fremgår af forslaget. Kommissionens forslag svarer til en realvækst i

Anm.: Kommissionen har efter fremlæggelsen af det overordnede forslag oplyst, at den globale klima- ogbiodiversitetsfond foreslås etableret som et tværgående mekanisme, der skal kanalisere og registrere bidragtil håndteringen af globale udfordringer på klima- og biodiversitetsområdet fra allerede eksisterendeinstrumenter fra EU’s budget, medlemsstaters budgetter og private donorer. Der er således ikke forudsatafsat særskilte budgetmidler til fonden. Mekanismen indgår derfor heller ikke i opgørelsen af det samledeforpligtelsesniveau uden for den flerårige finansielle ramme. Kommissionen angiver ikke i sit forslagbetalingsniveau uden for den flerårige finansielle ramme.Kilde: KOM (2012) 0388

BudgetkategorierKommissionen opererer i forslaget med fem budgetkategorier:1. Intelligent og inkluderende vækst2. Bæredygtig vækst (naturressourcer)3. Sikkerhed og borgerskab4. Det globale Europa5. AdministrationI det store hele svarer opdelingen af den finansielle ramme på kategorier til den nuværendestruktur, når der ses bort fra forslagets del om at flytte udgifter uden for rammen. Det skalimidlertid bemærkes, at indholdet af budgetkategorierne i Kommissionens forslag ikke fuldt udsvarer til indholdet af de nuværende kategorier. Eksempelvis flyttes infrastrukturprogrammerne(TEN) fra kategori 1A (konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) i den indeværendefinansielle rammeperiode til samhørighedsdelen af den nye kategori 1. Tilsvarende flyttes en

række programmer, som i indeværende finansielle rammeperiode finansieres underbudgetkategori 2 (beskyttelse og forvaltning af naturressourcer) til andre budgetkategorier.Dette gælder bl.a. fødevareprogrammet for de socialt dårligst stillede ogfødevaresikkerhedsprogrammet, som flyttes fra kategori 2 i indeværende periode til henholdsviskategori 1 og 3 i Kommissionens forslag til den kommende finansielle rammeperiode. Hertilkommer oprettelsen af et kriseinstrument til landbrugssektoren uden for den flerårigefinansielle ramme.Budgetkategori 1(intelligent og inkluderende vækst)Budgetkategori 1 (intelligent og inkluderende vækst) opdeles i forslaget ikke som i indeværenderammeperiode i en A og en B underkategori. Det er dog præciseret, hvilken del afbudgetkategorien, der afsættes til økonomisk, social og territorial samhørighed. Kommissionenforeslår et samlet forpligtelsesniveau til budgetkategori 1 på 495 mia. euro, hvoraf 379 mia. euroreserveres til samhørighedspolitikker. Der foreslås således afsat 116 mia. euro til de ikke-samhørighedsrelaterede politikker.Kommissionen lancerer under overskriften ”Horisont 2020” et nyt fælles strategiskrammeprogram for forskning, innovation og teknologiudvikling. Der foreslås afsat 80 mia. eurotil programmet, som omfatter det eksisterende forskningsrammeprogram, hovedparten afinnovationsprogrammet CIP og EIT fra den nuværende kategori 1A. Der foreslås afsat 15,3mia. euro under budgetkategori 1 til uddannelse, mens den ”ikke-innovative” del af CIPrelanceres som et særligt program til at fremme SMV’ers konkurrenceevne, hvortil der foreslåsafsat 2,2 mia. euro. For så vidt angår Galileo budgetteres med i alt 7 mia. euro iforpligtelsesbevillinger over perioden.Under ”økonomisk, social og territorial samhørighed” oprettes en selvstændiginfrastrukturfacilitet kaldet Connecting Europe Faciliteten til fremme af grænseoverskridendetransport-, energi- og IKT-infrastruktur, hvortil foreslås afsat 40 mia. euro. Hertil kommer 10mia. euro fra Samhørighedsfonden øremærket til transportinfrastrukturinvesteringer isamhørighedslandende. Den nye facilitet erstatter de nuværende TEN-programmer og udvidestil også at omfatte IKT (bredbånd og digitale services).Der lægges endvidere op til oprettelsen af såkaldte ”transitionsregioner”, som bl.a. erstatter denuværende indfasnings- og udfasningsregioner. Transitionsregionerne defineres som regionermed et BNP på 75 – 90 pct. af EU-gennemsnittet. Konvergensregioner ogkonkurrenceevneregioner fremgår fortsat for så vidt angår kategoriseringen af regionerne i EU,idet disse regionskategorier nu betegnes henholdsvis de mindst og de mest udviklede regioner.Territorial samhørighed er også fortsat et særskilt underområde.Kommissionen lægger endvidere op til en nedjustering af BNP-loftet for, hvor megetstrukturfondsstøtte et land kan modtage henset til medlemsstaternes absorptionskapacitet.Loftet nedjusteres således til 2,5 pct. af BNP.I forslaget lægges op til, at en minimumsandel af strukturfondsstøtten skal anvendes viaSocialfonden til fx fremme af beskæftigelse, social inklusion og uddannelse (25 – 52 pct.

afhængig af velstandsniveau, hvor mere velstående regioner skal anvende 52 pct.) Der læggessamtidig op til at mere velstående regioner primært skal anvende den resterende del af deresnationale strukturfondskonvolut på innovation, SMV’ernes konkurrenceevne samt støtte tilovergangen til en lav-emissionsøkonomi i alle sektorer, fx via energieffektiviseringstiltag.Der lægges i forslaget endvidere op til indførelse af en ny governance-struktur påsamhørighedsområdet, bl.a. ved partnerskabskontrakter mellem EU-Kommissionen ogmedlemsstaterne, som skal opstille mål og betingelser for omsætning af strukturfondsmidlernetil gennemførelse af Europa 2020-målene. Hertil kommer indførsel af resultatorienteretkonditionalitet ved i højere grad end hidtil på forhånd at opstille betingelser, som støtten skalleve op til – både ”ex ante”, dvs. rammer der skal være på plads inden indsatsen kanigangsættes, og relateret til faktiske resultater. Manglende overholdelse heraf kan i yderstekonsekvens føre til annullering af støtte. Samtidig lægges op til oprettelsen af en nationalperformance reserve på 5 pct. af midlerne i strukturfondene, som på baggrund af enmidtvejsevaluering skal tildeles de programmer og programprioriteter, som har leveret debedste resultater for så vidt angår udmøntningen af strukturfondspolitikkerne og bidrag tilEuropa 2020-målsætningerne. Kommissionen lægger desuden vægt på, atadministrationsomkostningerne er proportionale, og at den administrative byrde i forbindelsemed forvaltningen af midlerne bliver nedbragt.Der lægges endvidere op til at samhørighedspolitikken underlægges makroøkonomiskkonditionalitet, hvorefter betalinger til lande der ikke efterkommer henstillinger fra Rådetvedrørende håndteringen af makroøkonomiske problemer kan suspenderes. Samtidigt foreslåsmulighed for en midlertidig højere EU-finansieringssats for kriseramte lande, som modtagerfinansiel assistance jf. Traktatens artikel 136 eller 143.Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst)Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst) omfatter bl.a. udgifterne til markedsordninger og direktelandbrugsstøtte, landdistriktspolitikken, fiskeri og miljø. Der foreslås afsat 386 mia. euro tilbudgetkategorien, hvoraf 283 mia. euro reserveres til markedsrelaterede udgifter og direktestøtte. Hertil kommer 92 mia. euro til landdistriktsudvikling, 7 mia. euro til fiskeri og 3 mia.euro til miljø og klima.Forslaget lægger op til, at det skal være obligatorisk, at 30 pct. af den direkte støtte gøres grøn(”greening”) sikret gennem krav om gennemførelse af nye, verificerbare tiltag.Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hektarstøttesatsover perioden, således at medlemsstater med et støtteniveau (direkte betalinger), der liggerunder 90 pct. af gennemsnittet, skal have forøget deres hektarstøttesats med en tredjedel afforskellen mellem deres nuværende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Dette finansieresgennem en proportional reduktion i støtten til medlemsstater, hvis hektarstøttesats ligger overgennemsnittet. Der lægges også op til at omfordele landdistriktsmidlerne mellemmedlemsstaterne på baggrund af en række objektive kriterier, som afspejler de fremtidigeøkonomiske, sociale, miljømæssige og territoriale mål i landdistriktspolitikken. Kommissionenhar endvidere fremsat forslag om at tillade fleksibilitet mellem de to søjler i landbrugspolitikken

samt forslag om at indføre et loft (”capping”) af støtten til de største landbrug. Midlerne frigjortved capping skal ifølge forslaget overføres til de nationale landdistriktskonvolutter.Budgetkategori 3 (sikkerhed og borgerskab)Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 18,8 mia. euro til budgetkategori 3(sikkerhed og borgerskab).Kommissionen foreslår en sammenlægning af de nuværende instrumenter inden for retlige ogindre anliggender (RIA) til to fonde for henholdsvis migration og asyl og intern sikkerhed.Hensigten er, at færre programmer i kombination med simplificering af administrativeprocedurer kan bidrage til at strømline arbejdet inden for kategorien. Fondene skal ifølgeforslaget have en betydelig ekstern dimension, samtidig med at der skal være mulighed for atreagere hurtigt i tilfælde af nødsituationer.Kommissionen foreslår desuden en styrkelse af det nuværende civilbeskyttelsesinstrument, derhar en intern dimension placeret i kategori 3 samt en ekstern dimension under kategori 4.Budgetkategori 4 (det globale Europa)Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 70 mia. euro til budgetkategori 4.Der foreslås ingen fundamental ændring af strukturen inden for kategori 4, om end der foreslåsetableret et nyt strategisk partnerskabsinstrument med særligt fokus på vækstøkonomier tilerstatning for det nuværende instrument for industrialiserede lande. Herudover foreslås ettværgående forordning, der blandt andet indeholder fælles regler og procedurer forimplementering af de eksterne instrumenter (kategori 4).Naboskabsinstrumentet foreslås væsentligt styrket, ligesom organiseringen heraf strømlinesDerudover foreslår Kommissionen en modernisering af før-tiltrædelsesprogrammet, hvor bl.a.fokus på finansieringsinstrumenter styrkes. Under udviklingsinstrumentet (DCI) foreslås etpan-afrikansk instrument til implementering af den fælles EU/Afrika-strategi.Udviklingsbistanden foreslås yderligere fokuseret med en mere differentieret tilgang tilpartnerlandene.Budgetkategori 5 (administration)Kommissionen foreslår, at der forpligtes 63 mia. euro til budgetkategori 5 (administration).Kommissionen har i forslaget udskilt udgifterne til pensioner og Europaskolerne. Heraffremgår, at ca. 20 pct. af de samlede udgifter vedrører pensioner og Europaskolerne.Udgiftsposter uden for den flerårige finansielle rammeKommissionen foreslår at placere i alt ni fonde og reserver uden for den flerårige finansielleramme: Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden,fleksibilitetsinstrumentet, ITER, GMES, krisereserve til landbrugssektoren, global klima- ogbiodiversitetsfond og Den Europæiske Udviklingsfond. De samlede forpligtelser til disseprogrammer udgør 58 mia. euro.

FleksibilitetForslaget til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme og forslag til den inter-institutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (IIA) indeholder enrække elementer, som vil øge fleksibiliteten.Kommissionens foreslår en betydelig forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet (fra 200 til 500 mio.euro årligt) og en nye krisefond for landbruget. Formålet for Globaliseringsfonden udvides, såden også omfatter landbruget, der kan tildeles op til 83 pct. af den samlede ramme (dvs. 2,5mia. euro af i alt 3,0 mia. euro). Man lægger også op til øget adgang til at overføre uforbrugtemidler fra tidligere budgetår under Nødhjælpsreserven, Fleksibilitetsinstrumentet og den nyeinfrastrukturfacilitet. Formålet med den globale klima- og biodiversitetsfond vil være at etablereen tværgående mekanisme, der skal kanalisere og registrere bidrag til håndteringen af globaleudfordringer på klima- og biodiversitetsområdet gennem eksisterende EU-instrumenter.Arbejdet vil basere sig på bidrag fra EU-budgettet, medlemsstaternes budgetter og privatedonorer. Der forudses således ikke afsat særskilte budgetmidler til mekanismen.Kommissionen foreslår endvidere en margin til uforudsete udgifter, der kan mobiliseres udoverloftet i den flerårige finansielle ramme på makismalt 0,03 pct. af EU’s BNI (svarende til ca. 30mia. euro), men som samtidig skal være inden for loftet for egne indtægter.Kommissionen har endvidere til hensigt at øge fleksibiliteten i de enkelte programmer, idet derforeslås mulighed for at afvige fra de indikativt udmeldte rammer for programmer vedtaget ifælles beslutningstagning fra 5 til 10 pct.Finansiering af EU’s budgetKommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020 indeholder følgendeforslag vedrørende indtægtssiden:Et nyt rabatsystem.To nye indtægtskilder – en ny skat på finansielle transaktioner samt en ny moms-indtægt,der fuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt.En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må beholde somadministrationsbidrag.Nyt rabatsystemElementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:En rabat til StorbritannienTyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på betalingen til Storbritanniens rabat.Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag til EU’s budget.Et yderligere fast rabatbeløb til Nederlandene og SverigeKommissionen foreslår at ophæve det nuværende rabatsystem og erstatte det med et nyt ogenklere system, der erstatter de oven for nævnte rabatter med faste rabatbeløb tilStorbritannien, Tyskland, Nederlandene og Sverige, mens Østrig ikke længere er rabatmodtager.Forslaget begrundes med, at netop disse lande uden disse rabatter ville få et uforholdsmæssigt

Det bemærkes, at der er tale ombruttorabatter,hvilket indebærer, at rabatmodtagerne skalbidrage til finansieringen af rabatterne. Nettorabatterne er således lavere end beløbene angivet itabel 4.Kommissionens forslag til nyt rabatsystem vil indebære et betydeligt fald i den samlederabatmængde i forhold til det nuværende rabatsystem.Nye egne indtægtskilderKommissionen foreslår at indføre en finansiel transaktionsskat samt en ny moms-indtægt, derfuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt. Kommissionen lægger op til, at de nyeindtægtskilder skal indføres senest 1. januar 2018, og provenuet herfra skal medgå til atreducere medlemslandenes BNI-bidrag.Der henvises til samlenotat forud for mødet i ECOFIN den 9. oktober 2012 for en uddybningaf status for forhandlingerne om finansiel transaktionsskat.Nedsættelse af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægterKommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter, herunder isærtold, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra 25 pct. til 10 pct. Forslagetbegrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæssige fordel til visse medlemslande somfølger af, at deres reelle administrationsomkostninger er væsentligt lavere. Der er med forslagettale om en tilbagevenden til situationen fra før 2000.4. Europa-Parlamentets holdningI Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2011 om ”investeringi fremtiden: en ny flerårig finansielramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa”tilkendegives Europa-Parlamentetsholdning til den flerårige finansielle ramme. Beslutningen blev truffet forud foroffentliggørelsen af Kommissionens forslag.

I Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om ”denflerårige finansielle ramme og egneindtægter”tilkendegives i forlængelse af ovenstående beslutning en række for Europa-Parlamentet centrale principper for indgåelsen af en aftale om den flerårige finansielle ramme,herunder vedrørende Europa-Parlamentets inddragelse i forhandlingerne.I Europa-Parlamentets interim-betænkning af 23. oktober 2012”med henblik på at opnå et positivtresultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020”bekræftes istore træk Europa-Parlamentets velkendte holdninger vedrørende den flerårige finansielleramme samt vedrørende principperne for indgåelsen af en aftale herom. Herunder bl.a. ønsketom et højt udgiftsniveau, en reform af EU’s indtægtssystem samt betydelig øget fleksibilitet iden kommende budgetramme.5. NærhedsprincippetEftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme og Unionens egneindtægter, kan det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse mednærhedsprincippet.6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforForslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den flerårigefinansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget,som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.7. Statsfinansielle konsekvenserKommissionens forslag vedrører et forpligtelsesniveau på 1.033 mia. euro og et betalingsniveaupå 988 mia. euro inden for den flerårige finansielle ramme, og yderligere forpligtelser på 58 mia.euro uden for den flerårige finansielle ramme. Betalingsniveauet uden for den flerårigefinansielle ramme er ikke angivet i Kommissionens forslag.Den flerårige finansielle ramme 2014 til 2020 vil være forbundet med væsentlige statsfinansiellekonsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser vil afhænge af den endeligeaftale, herunder det overordnede udgiftsniveau samt beslutningen om Unionens egne indtægter,herunder rabatter og evt. nye indtægtskilder for de enkelte medlemsstaters finansieringsandel.Danmarks bidrag til EU’s budget er på finansloven for 2012 budgetteret til 19,6 mia. kr. Denisolerede effekt af Kommissionens forslag til udgiftsniveau i den kommende flerårige finansielleramme er på det foreliggende grundlag estimeret til et dansk merbidrag i størrelsesordenen 2mia. kr. årligt i perioden 2014 til 2020. Den isolerede effekt af Kommissionens forslag til enreduktion af den samlede rabatmængde er estimeret til ved en gennemførelse at kunne bringeDanmark tæt på at få reduceret sit bidrag til andre landes rabatter med 1 mia. kr. Det er ikke pådet foreliggende grundlag muligt at estimere de statsfinansielle konsekvenser af Kommissionensforslag til nye indtægtskilder.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.

9. Dansk holdningDanmark betaler i dag et uforholdsmæssigt højt bidrag til EU’s budget i forhold tilsammenlignelige lande. Det skyldes ikke mindst, at Danmark i høj grad betaler til at finansiereandre velhavende landes rabatter. Det er udtryk for en negativ særbehandling af Danmark, somikke er acceptabel. Fra dansk side så man gerne andre landes rabatter afskaffet, men erkender atdette ikke er realistisk. Regeringen lægger derfor afgørende vægt på kravet om en korrektion på1 mia. kr. årligt til Danmark fra 2014 og fremefter.Regeringen lægger endvidere betydelig vægt på, at EU’s budget skal afspejle, at medlemsstaternefor øjeblikket gennemfører betydelige bestræbelser på at konsolidere deres offentlige finanser.Derfor bør EU’s budget for perioden 2014-2020 ikke stige i reale termer. Kommissionensforslag er i lyset heraf klart for højt. Regeringen finder på linje med en række andre lande, at detoverordnede forpligtelsesniveau ikke bør overstige 1,00 pct. af EU’s BNI.Regeringen lægger endvidere vægt på så høj en grad af modernisering af EU’s budget sommuligt gennem reelle omprioriteringer i retning af de mest vækst- og beskæftigelsesfremmendepolitikker og gennem øget fokus på natur, miljø, klima og energi på tværs af budgettetsudgiftsområder. Regeringen ser også gerne om muligt eksterne relationer samt retlige og indreanliggender styrket i forhold til i dag. Regeringen lægger i forlængelse heraf vægt på væsentligereduktioner i udgifterne til landbrugspolitikken, samhørighedspolitikken samtadministrationsudgifterne med henblik på at sikre overordnet budgetdisciplin og frigørelse afressourcer til de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politikker.For så vidt angår fleksibilitet, finder regeringen Kommissionens forslag klart for vidtgående,idet spørgsmålet må ses i tæt sammenhæng med det samlede udgiftsniveau. Det er endvidereregeringens principielle holdning, at alle udgiftsposter bør afholdes inden for rammerne af denflerårige finansielle ramme med henblik på at sikre fuld transparens.Regeringen finder det afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til skatteopkrævning.Nye indtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat. Fra dansk side vil man gernedrøfte reformer af indtægtssystemet, der f.eks. anvender et andet beregningsgrundlag end detnuværende moms- og BNI-beregningsgrundlag, idet beregningsgrundlaget og satserne forindtægtskilderne som hidtil skal defineres af medlemslandene.Der henvises til samlenotat forud for mødet i ECOFIN den 9. oktober 2012 for en uddybningaf status for forhandlingerne om finansiel transaktionsskat samt regeringens holdning hertil.10. Andre landes holdningerDrøftelserne af den flerårige finansielle ramme i regi af Rådet vedrørende almindeligeanliggender tager udgangspunkt i den såkaldte ”forhandlingsboks-metode”, som også eranvendt ved tidligere forhandlingsrunder. I denne forhandlingsrunde er metoden anvendt af detdanske og nu det cypriotiske formandskab. Forhandlingsboksen er et politisk dokument, derindeholder alle de aftaleelementer, som stats- og regeringscheferne i sidste ende vil skullegodkende – dvs. ”den samlede pakke”, herunder både udgiftssiden og indtægtssiden.

Status for forhandlingsboksenDen foreliggende forhandlingsboks udgør den faste formand for Det Europæiske Råds førsterevision af forhandlingsboksen. Der forventes endnu en revision af forhandlingsboksen efterdrøftelsen i Rådet vedrørende almindelige anliggender den 20. november, og at dennereviderede udgave vil udgøre rammen for de videre forhandlinger om den kommende flerårigefinansielle ramme på det ekstraordinære DER den 22.-23. november.Det indledende kapitel fastsætter endvidere en række overordnede rammer for en kommendeaftale, herunder behovet for at afspejle konsolideringsbestræbelserne i medlemsstaterne samtsikring af et vækst-, beskæftigelses-, konkurrenceevne- og samhørighedsfremmende budget. Detindledende kapitel indeholder endvidere referencer til behovet for at sikre europæisk merværdi,subsidiaritet, proportionalitet, solidaritet, integrering af klima- og miljøhensyn og øget kvalitet ibudgetanvendelsen. Forhandlingsboksen er i den seneste version udbygget for så vidt angårtiltag til sikring af øget kvalitet i budgetanvendelsen, ligesom der er indsat en reference til at 20pct. af budgettet skal understøtte klimahensyn.Forhandlingsboksen lægger i sin nuværende form op til, at den kommende flerårige finansielleramme grundlæggende struktureres efter følgende udgiftskategorier:Budgetkategori 1a – konkurrenceevne for vækst og beskæftigelseBudgetkategori 1b – økonomisk, social og territorial samhørighedBudgetkategori 2 – bæredygtig vækstBudgetkategori 3 – sikkerhed og borgerskabBudgetkategori 4 – det globale EuropaBudgetkategori 5 – administrationForhandlingsboksens struktur indebærer ændringer i forhold til det af Kommissionenforeslåede, herunder:Oprettelsen af to underkategorier under budgetkategori 1, således at kategorienstruktureres på samme måde som i indeværende finansielle rammeperiode med en a- ogen b-kategori.Overflytning af infrastrukturfaciliteten fra samhørighedsdelen i Kommissionens forslag tilkategori 1a.Indplaceringen af ITER og GMES under kategori 1a (placeret uden for rammen iKommissionens forslag).Indplacering af Krisereserven for landbruget under kategori 2 (placeret uden for rammeni Kommissionens forslag).Indplacering af Nødhjælpsreserven under kategori 4 (placeret uden for rammen iKommissionens forslag).

0,03 pct. af EU’s BNI, som kan mobiliseres ved at reducere marginer i en eller flere afbudgetkategorierne i det pågældende eller efterfølgende budgetår.I den reviderede forhandlingsboks anvises konkrete reduktioner på ca. 81 mia. euro i forhold tilKommissionens forslag. Der er således tale om en forøgelse af reduktionerne med ca. 28 mia.euro i forhold til den forhandlingsboks som det cypriotiske formandskab fremlagde den 29.oktober 2012.Den specifikke fordeling af de angivne reduktionsforslag på udgiftsområder samt for iforhandlingsboksen specificerede underprogrammer og fonde, struktureret efterforhandlingsboksens nuværende struktur, fremgår aftabel 5.Tabel 5Fordelingen af udgiftsreduktioner i det cypriotiske formandskabs forhandlingsboksÆndringer iForhandling forhandlingsboksen ift.Kommissionens forslagsboksensMFF-lofter2014-2020Mia. euroPct.

betydelige reduktioner i den samlede rabatmængde i forhold til i dag. Indtægtssiden (særligtrabatter) er erfaringsmæssigt blevet forhandlet endeligt på plads på selve topmødet blandt stats-og regeringscheferne.Der indgår ikke længere en option i forhandlingsboksen om at erstatte den nuværendemomsindtægt med en ny momsindtægt eller en opjustering af medlemslandenes BNI-bidrag tilerstatning heraf. Der lægges op til, at en ny momsindtægt i stedet skal træde i kraft i 2021.Administrationsgodtgørelsen for så vidt angår traditionelle egne indtægter (særligt moms)reduceres i det foreliggende forslag fra i dag 25 pct. til 15 pct. (Kommissionens forslag indebaren sænkning til 10 pct.)Der lægges op til at anvende en del af provenuet fra finansiel transaktionsskat i forstærketsamarbejde som indtægtskilde til EU’s budget, idet de 11 medlemsstater som har tilkendegivet,at de ønsker at deltage heri, ifølge forslaget overfører en del af provenuet fra en finansieltransaktionsskat for til gengæld at opleve en tilsvarende reduktion i deres BNI-bidrag.Status for medlemsstaternes holdningerDet har længe stået klart, at forhandlingen grundlæggende står mellem på den ene side engruppe bestående af primært nettobidragyderlande, der argumenterer for budgetdisciplin, og påden anden side Kommissionen, Europa-Parlamentet og et flertal af lande (primærtnettomodtagere), der argumenterer for et ekspansivt budget.Drøftelserne i Rådet hidtil har vist, at nettobetalerne står fast på deres krav om betydeligeudgiftsreduktioner. Drøftelserne viser endvidere, at der er et betydeligt nedadgående pres påudgifterne til samhørighed fra gruppen af nettobetalere. Heroverfor står den store gruppe afsamhørighedslande. Få lande efterspørger reduktioner i landbrugsstøtten, mens en gruppe aflande klart har tilkendegivet, at man opfatter Kommissionens forslag som et absolut minimum.Samhørighedslandene har givet udtryk for, at man ønsker reduktioner i udgifterne til landbrug -såfremt der skal realiseres udgiftsreduktioner.Om end nogle lande støtter en modernisering af EU’s budget med øget fokus på de mestvækst- og beskæftigelsesfremmende politikker, står det samtidig klart, at et flertal afmedlemsstater har samhørighedsmidlerne og/eller landbrugsbudgettet som væsentligsteindholdsmæssige prioritet.For så vidt angår indtægtssiden udgør spørgsmålet om nationale rabatter en absoluthovedprioritet for en række store bidragydere. Kommissionens forslag til reduktion irabatvolumen afvises i den forbindelse kategorisk af disse lande. Også Kommissionens forslagtil nye egne indtægter har mødt betydelig skepsis.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgFinansministeren indhentede mandat vedrørende dansk holdning til den flerårige finansielleramme 2014-2020 i Folketingets Europaudvalg den 2. november 2012.