UPN, Alm.del - 2012-13 - Bilag 44: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 20.10.12

1. Præsentation ved Kommissionen af arbejdsprogrammet for 2013 ...............................................22. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 18.-19. oktober 2012 ....................................................53. Forberedelse af det ekstraordinære Europæiske Råd den 22.-23. november 2012.......................74. Præsentation af udkast til kommenteret dagsorden for Det Europæiske Råd den 13.-14.december 2012 ................................................................................................................................ 215. (Evt.) Statutten for EU-Domstolen (udvidelse af antallet af dommere ved Retten) .................236. Den fremtidige europæiske samhørighedspolitik......................................................................27

1. Præsentation ved Kommissionen af arbejdsprogrammet for 2013KOM (2012) 0629Nyt notat.1. ResuméKommissionen vedtog den 23. oktober 2012 sit arbejdsprogram for 2013. Hovedfokus i programmet er håndte-ring af den økonomiske krise samt vækst og beskæftigelse. Dette søges opnået med forslag inden for en rækkeprioriterede områder herunder: Styrkelse af det økonomiske og monetære samarbejde, styrkelse af det indre markedog erhvervspolitikken, etablering af en fremtidssikret infrastruktur, øget jobskabelse, bedre ressourceudnyttelse,opbygning af et sikkert og trygt Europa samt Europa som en global aktør. Arbejdsprogrammet ventes at blivebudt velkomment og taget til efterretning af medlemslandene.2. BaggrundKommissionen vedtog den 23. oktober 2012 sit arbejdsprogram for 2013. Programmet er led iden programcyklus, der blev indledt med kommisionsformandens politiske visionspapir fra sep-tember 2009 og fremlagt i henhold til rammeaftalen mellem Europa-Parlamentet (EP) og Kom-missionen. Barrosos tale om unionens tilstand den 12. september 2012 indgår som en del af pro-cessen.Kommissionens arbejdsprogram for 2013 tager ligesom Barrosos tale i Europa-Parlamentet den12. september udgangspunkt i den økonomiske krise, dens effekter og nødvendige tiltag. Hoved-fokus i programmet er på at håndtere den økonomiske krise og bringe EU tilbage på et bæredyg-tigt vækstspor. Programmet er centreret omkring syv hovedområder: 1) Styrkelse af det økono-miske og monetære samarbejde, 2) Styrkelse af det indre marked og erhvervspolitikken, 3) Etab-lering af en fremtidssikret infrastruktur (telekommunikation, transport, energi etc.), 4) Øget job-skabelse, 5) Bedre ressourceudnyttelse, 6) Opbygning af et sikkert og trygt Europa og 7) Europasom en global aktør.3. Formål og indholdKommissionens arbejdsprogram for 2013 tager ligesom Barrosos tale i Europa-Parlamentet ud-gangspunkt i, at den absolut vigtigste prioritet i Europa lige nu er at håndtere den økonomiskekrise og bringe EU tilbage på et bæredygtigt vækstspor. Dette gøres under hensyntagen til, atKommissions nu nærmer sig slutningen af dens mandatperiode, og der er således fokus på ved-tagelsen og implementering af allerede iværksatte forslag og initiativer.Styrkelse af det økonomiske og monetære samarbejde: I overensstemmelse med den proces, somblev igangsat på DER i juni vedrørende styrkelse af den økonomiske og monetære union, læggerKommissionen op til udvikling af en bankunion og en finanspolitisk union. Der nævnes bl.a.etablering af en fælles banktilsynsmekanisme samt gennemførelse af allerede vedtaget styrketøkonomisk samarbejde og videreudvikling af det europæiske semester. Konkret agter Kommissi-onen at igangsætte det næste europæiske semester ved fremlæggelse af den årlige vækstrapport,fremlægge sit bidrag til drøftelserne frem mod DER i december om styrkelse af den økonomiskeog monetære union samt fremsætte supplerende lovgivningsforslag til styrket finansiel regulering.Endvidere fremhæves den vækstorienterede nationale programmering af samhørighedspolitikkensamt tiltag til at bekæmpe skatteunddragelse.2

Det indre marked og industripolitikken som løftestang for konkurrenceevnen: Bæredygtig vækstog beskæftigelse skal kombineres med evnen til at konkurrere globalt. Dette kræver ifølge Kom-missionen handling gennem initiativer med fokus på innovation, adgang til finansie-ring/administrative byrder for SMV’er samt sikre implementering af EU-lovgivning. Teknologi-ske forandringer giver muligheder, der dog ifølge Kommissionen skal kombineres med tilpasninginden for udbud, standarder og intellektuelle ejendomsrettigheder I forlængelse heraf vil Kom-missionen prioritere Akten for Det Indre Marked II samt opfølgning på meddelelsen om den nyeindustripolitik. Af andre forslag kan nævnes styrkelse af offentlig-private partnerskaber inden forHorisont2020, modernisering af statsstøtte samt fokus på implementeringen af energieffektivi-tetsdirektivet.Etablering af morgendagens infrastruktur:Et fuldt integreret indre marked dækkende telekom, energi og transport er nødvendigt for at op-nå øget konkurrenceevne, jobskabelse og vækst. Med dette mål for øje vil Kommissionen frem-lægge forslag om at modernisere Europas transport og logistik gennem forslag vedrørende gods-,vej- og søtransport, samt implementering af Single European Sky-programmet. Derudover vilman komme om forslag om at reducere barrierer imod elektronisk betaling, investeringsstøtterette mod høj-hastigheds netværk samt kapacitetsforøgelse og udbredelse af bredbåndsdækning.Derudover forventes væsentlige fremskridt ift. Connecting Europe Facility, og på energiområdetprioriteres den sidste fase af liberalisering mhp. skabelse af et indre marked for energi i 2014.Vækst for beskæftigelse: inklusion og dygtighed: En prioritet i det Europæiske Semester er be-kæmpelse af stigende arbejdsløshed og fattigdom samt social eksklusion. Som svar hertil agterKommission i tilknytning til ungepakken (ventes senere i 2012) at fremsætte forslag mhp. at styr-ke offentlige beskæftigelsestilbud; sociale investeringer i inklusiv vækst bl.a. støttet af EU-midler;styrket internationaliseringen af videregående uddannelser, samt etablering af rette rammebetin-gelser for institutioner med ansvar for erhvervstilknyttede pensionsordninger. Arbejdsmarkedetsmobilitet skal øges gennem implementering af anerkendelsesdirektivet, ligesom der vil være fo-kus på at sikre at en række kommende EU-programmers bidrager til politikkerne inden for be-skæftigelse, uddannelse og social inklusion.Bedre ressourceudnyttelse: Bedre ressourceudnyttelse kan medvirke til styrket konkurrenceevne,vækst og beskæftigelse. For at nå disse mål vil Kommissionen fremlægge forslag til en udførligplan for, hvordan EU kan bevæge sig fra 2020-målene og videre frem mod en CO2-venlig (LowCarbon) økonomi i 2030, dækkende drivhusgasser, energieffektivitet og vedvarende energi. Der-udover vil der bl.a. komme forslag om, hvordan EU gøres mere modstandsdygtig ift. klimafor-andringer, revidering af affaldslovgivning og tilpasning af EU-plan for luftkvalitet.Opbygning af et sikkert og trygt Europa: Arbejdsprogrammet lægger særligt op til en række initi-ativer i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet, terrorisme, svig med fællesskabetsmidler samt styrkelse af EU’s ydre grænser og visumpolitik for tredjelande. Der lægges op til enudvidet rolle for Europol, en reform af Eurojust, etablering af en europæisk offentlig anklage-myndighed samt tiltag til at beskytte EU’s finansielle interesser. Ændring af EU’s visumkodeksskal optimere forholdene for tredjelandeborgeres lovlige indrejse i EU, mens sikkerheden beva-res.3

Europa som en global aktør, der løfter sin egen vægt: Kommissionen understreger, at EU’s inte-resser hænger tæt sammen med udviklingen udenfor EU’s egne grænser. Det gælder både ift.EU’s økonomiske interesser, men også ift. udbredelsen af stabilitet, demokrati og udvikling.Kommissionen erkender, at EU kan opnå større indflydelse på den udenrigspolitiske scene, hvisman i højere grad søger at fremme sammenhængen i EU’s eksterne indsats og arbejder for, atEU og medlemsstaternes forskellige udenrigspolitiske instrumenter understøtter hinanden bedre.Kommissionen vil i 2013 have fokus på emner som: Handels- og investeringsaftaler med vigtigepartnerlande; udvidelsespolitik centreret om retsstatsprincipper, økonomisk og finansiel stabilitetsamt regionalt samarbejde om infrastruktur; en incitamentsdrevet naboskabspolitik med fokus påreformer, demokratiopbygning, respekt for menneskerettigheder og samhandel; opfyldelse afFN’s 2015-mål for udvikling; de internationale klimaforhandlinger samt arbejdet mod at etablereen ny ramme for udviklingsdagsordenen post-2015; færdiggørelsen af EU’s nye eksterne finansie-ringsinstrumenter samt gennemførelsen af EU’s nye udviklingspolitik (Agenda for Change).4. Europa-Parlamentets udtalelserKommissionens arbejdsprogram er fremlagt i henhold til rammeaftalen mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen. Barrosos tale om Unionens tilstand i Europa-Parlamentet den12. september 2012 indgik som en del af processen.5. NærhedsprincippetVurdering af hvorvidt nærhedsprincippet er overholdt vil blive foretaget ved behandling af deenkelte forslag i arbejdsprogrammet, efterhånden som de fremsættes.6. Gældende dansk retVurdering af forslagenes lovgivningsmæssige konsekvenser vil blive foretaget ved behandling afde enkelte forslag i arbejdsprogrammet, efterhånden som de fremsættes.7. KonsekvenserDer vil blive taget konkret stilling til de enkelte forslags konsekvenser for statsfinanserne, sam-fundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet i forbindelse med hvert enkelt forslags frem-læggelse.8. HøringArbejdsprogrammet har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerArbejdsprogrammet ventes at blive hilst velkommen og taget til efterretning af de øvrige med-lemsstater.10. Regeringens generelle holdningMan forventer fra dansk side at hilse Kommissionens præsentation af sit arbejdsprogram vel-kommen og tage det til efterretning.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

2. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 18.-19. oktober 2012EUCO 156/12Nyt notat.1. ResuméI henhold til Lissabon-traktatens artikel 16(6) TEU sørger Rådet (almindelige anliggender) for opfølgningen påmøder i Det Europæiske Råd. På mødet d. 20. november 2012 ventes Rådet på den baggrund at gennemføre enopfølgende drøftelse af Det Europæiske Råds møde d. 18. – 19. oktober 2012, hvor dagsorden var præget af enrække økonomiske emner, herunder implementering af job- og vækstpagten, samt udviklingen af Den Økonomi-ske og Monetære Union, herunder bankunionen og forslaget om fælles banktilsyn. Derudover drøftede Det Euro-pæiske Råd EU’s forhold til Kina og vedtog konklusioner vedrørende situationen i Syrien, Iran og Mali.2. BaggrundI henhold til Lissabon-traktatens artikel 16(6) TEU sørger Rådet (almindelige anliggender) foropfølgningen på Det Europæiske Råds møder. Opfølgningen på mødet i Det Europæiske Råd d.18. – 19. oktober vil finde sted på mødet i Rådet (almindelige anliggender) d. 20. november 2012.3. Formål og indholdMødet i Det Europæiske Råd d. 18. – 19. oktober 2012 fokuserede på de økonomiske emner.Det Europæiske Råd gennemførte en diskussion af den foreløbige rapport om en styrkelse afØMU’en. Det Europæiske Råd opnåede enighed om, at styrkelsen af ØMU’en skal være baseretpå tre overordnede principper. For det første et klart defineret mål om, at formålet med at styrkeØMU’en er at sikre økonomisk og social velfærd. For det andet at en styrkelse af ØMU’en ikkemå gå ud over det indre markeds integritet og bør bygge på EU's institutionelle og retlige ram-mer. For det tredje at processen skal være baseret på åbenhed og gennemsigtighed over for ikke-eurolande. Der blev desuden opnået enighed om, at der sigtes efter politisk enighed om den lov-givningsmæssige ramme vedrørende forslaget om et fælles europæisk banktilsyn senest den 1.januar 2013, mens arbejdet med selve gennemførelsen vil ske i løbet af 2013. Det fælles banktil-syn vil høre ind under den Europæiske Centralbank (ECB). Med hensyn til re-kapitalisering afbanker via ESM besluttede Det Europæiske Råd, at eurogruppen skal udarbejde de nøjagtige,operationelle kriterier herfor i fuld respekt for erklæringen fra eurozone-topmødet den 29. juni2012. Derudover opnåede Det Europæiske Råd enighed om, at forslagene om fiskal kapacitet ogindgåelse af kontrakter mellem medlemslandene og EU-institutionerne om gennemførelsen afreformer skal undersøges nærmere, og at spørgsmålet om et en fiskal kapacitet ikke skal blandessammen med de kommende forhandlinger om den flerårige finansielle ramme.Det Europæiske Råd gjorde status over implementeringen af vækst- og beskæftigelsespagten ogopnåede enighed om, at gennemførelsen af de konkrete vækstskabende initiativer skal ske så hur-tigt som muligt.Endvidere drøftede Det Europæiske Råd EU’s forhold til Kina.Derudover vedtog Det Europæiske Råd konklusioner vedrørende situationen i Syrien, Iran ogMali.5

Endelig vedtog Det Europæiske råd en kort tekst i anledning af tildelingen af Nobels fredspris.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetOvervejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserOpfølgningen på Det Europæiske Råd d. 18.-19. oktober 2012 ventes ikke i sig selv at indebærestatsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, mil-jøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at opfølgningen på Det Europæiske Råd vilblive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få så-danne konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.8. HøringSagen ventes ikke sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerAndres landes holder kendes ikke på nuværende tidspunkt.10. Regeringens generelle holdningFra dansk side lægger man vægt på, at der følges op på beslutningerne fra Det Europæiske Råd.Fra dansk side forventer man at kunne hilse redegørelsen for opfølgningen velkommen.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Sagen har tidligere været forlagt Folketingets Europaudvalg af Europaministeren d. 21. septem-ber og af udenrigsministeren d. 12. oktober 2012 og af statsministeren d. 17. oktober og den 25.oktober til orientering.

3. Forberedelse af det ekstraordinære Europæiske Råd den 22.-23. november 2012KOM (2011) 0500, KOM (2011) 0403, KOM (2011) 0398, KOM (2011) 0510, KOM (2011)0511, KOM (2011) 0512, KOM (2011) 0737, KOM (2011) 0738, KOM (2011) 0739, KOM(2011) 0740, KOM (2011) 0742, KOM (2012) 0388.Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (økonomi og finans – budget) den 9. november 2012. Nyeafsnit er markeret med streg i margenen.1. ResuméKommissionen offentliggjorde i juni 2011sit forslag til den flerårige finansielle ramme, der efterfølgende er blevetlettere opdateret i juli 2012 primært på baggrund af indarbejdelsen af Kroatien. Det samlede udgiftsloft i forslagetudgør 1.092 mia. euro i forpligtelsesbevillinger svarende til 1,14 pct. af EU’s BNI. På indtægtssiden lægges op tilen ændring af rabatsystemet og indførelse af to nye indtægtskilder - en ny skat på finansielle transaktioner samt enny moms-indtægt. Den faste formand for Det Europæiske Råd (DER) har indkaldt til et ekstraordinært topmø-de for stats- og regeringscheferne den 22.-23. november 2012 med henblik på at indgå en aftale om den flerårigefinansielle ramme. Formandskabet har den 29. oktober 2012 fremlagt forslag til revideret forhandlingsboks.Boksen udgør det første udkast indeholdende tal, og forventes efterfulgt af yderligere revisioner frem mod Det Eu-ropæiske Råd den 22.-23. november.2. BaggrundDen faste formand for DER ventes på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 22.-23. november 2012 at søge enighed om den flerårige finansielle ramme 2014 – 2020. Det er for-ventningen, at den faste formand vil fremlægge en kompromistekst i form af en revideret for-handlingsboks. Den reviderede forhandlingsboks ventes baseret på den forhandlingsboks somdet cypriotiske formandskab vil forberede til brug for mødet i Rådet vedrørende almindelige an-liggender den 20. november 2012 samt på bilaterale konsultationer gennemført af den faste for-mands kabinet med medlemsstaterne i perioden fra den 5. november 2012.Det cypriotiske formandskab har den 29. oktober 2012 fremlagt forslag til revideret forhand-lingsboks indeholdende tal. Der lægges i udkastet samlet set op til at reducere det overordnedeudgiftsniveau med mere end 50 mia. euro, idet formandskabet i den indledende tekst til forhand-lingsboksen gør det klart, at man anser de foreslåede tal som et startpunkt for drøftelserne, og atman anser yderligere reduktioner som en nødvendig forudsætning for en aftale.Sagen har hjemmel i traktatens artikel 312 vedrørende den flerårige finansielle ramme, artikel 311vedrørende Unionens egne indtægter samt artikel 295 vedrørende interinstitutionelt samarbejde.Det følger af artikel 312 i Traktaten, at formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikreen velordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter, at denflerårige finansielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år, og at det årlige budgetoverholder den flerårige finansielle ramme. Den finansielle ramme fastlægges i en forordning,som vedtages af Rådet med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelsemed et flertal af sine medlemmer. Det fremgår endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet ogKommissionen under hele proceduren træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på atlette vedtagelsen. Det fremgår endvidere af Traktatens artikel 311, at Unionen tilvejebringer denødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik.7

Kommissionen fremlagde i løbet af efteråret 2011 forslag til de underliggende sektorretsaktervedrørende EU’s politikker. Den flerårige finansielle ramme fastlægger de økonomiske rammerfor disse underliggende sektorretsakter.3. Formål og indholdKommissionen ønsker med sit forslag til den kommende flerårige finansielle ramme et stærktfremtidigt fælleseuropæisk budget med fokus på at skabe fremdrift i EU2020 vækststrategien.For at styrke forbindelsen mellem EU’s budget og EU’s 2020-mål foreslår Kommissionen ensyv-årig budgetramme gældende for perioden 2014 til 2020.Principper for EU’s budgetDen flerårige finansielle ramme skal jf. forslaget bygge på en række principper. Konkret fremhæ-ver Kommissionen, at EU’s budget skal:Finansiere fælleseuropæiske politikker, som medlemsstaterne har besluttet skal håndteres påEU-niveau (fx den fælles landbrugspolitik).Bidrage til solidaritet mellem alle medlemsstater og regioner (fx gennem samhørighedspoli-tikken).Finansiere tiltag, der bidrager til at færdiggøre det indre marked (fx gennem finansiering aftrans-europæisk infrastruktur).Sikre synergi og stordriftsfordele gennem fælles løsninger (fx inden for forskning, innovati-on, samarbejde om indre anliggender, migration og retfærdighed).Give svar på vedvarende og nye udfordringer (fx på områderne miljø, klimaændringer, hu-manitær bistand, demografiske ændringer og kultur).EU’s budget skal ifølge forslaget fokusere på nøgleprioriteter, europæisk merværdi, virkning ogresultater samt på at skabe fælles goder over hele EU. Kommissionen ønsker derfor et øget fo-kus på resultater, simplificering, opfyldelsen af på forhånd opstillede betingelser og på at anvendeEU’s budget som løftestang for yderligere privat finansiering.UdgiftsniveauKommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som efter opdateringen i juli 2012 omfatteret samlet forpligtelsesniveau på 1.092 mia. euro for perioden 2014 til 2020 svarende til 1,14 pct.af EU’s BNI. Dette samlede forpligtelsesniveau dækker over 1.033 mia. euro svarende til 1,08pct. af EU’s BNI, som budgetteknisk placeres inden for den flerårige finansielle ramme samt etforpligtelsesniveau på 58 mia. euro svarende til 0,06 pct. af BNI, som teknisk placeres uden forden finansielle ramme. Kommissionen foreslår således at flytte flere udgiftsposter, der i dag fi-nansieres inden for rammen, uden for rammen for 2014 til 2020. Betalingsniveauet vedrørendeudgifter inden for den flerårige finansielle ramme udgør 988 mia. euro svarende til 1,03 pct. afEU’s BNI, mens betalingsniveauet vedrørende udgifter uden for den flerårige finansielle rammeikke fremgår af forslaget. Kommissionens forslag svarer til en realvækst i udgiftsniveauet på ca. 5pct. sammenlignet med lofterne for indeværende finansielle rammeperiode, der gælder perioden2007 til 2013.Det samlede foreslåede forpligtelsesniveau inden for og uden for den flerårige finansielle rammefremgår aftabel 1.8

BudgetkategorierKommissionen opererer i forslaget med fem budgetkategorier:1. Intelligent og inkluderende vækst2. Bæredygtig vækst (naturressourcer)3. Sikkerhed og borgerskab4. Det globale Europa5. AdministrationI det store hele svarer opdelingen af den finansielle ramme på kategorier til den nuværende struk-tur, når der ses bort fra forslagets del om at flytte udgifter uden for rammen. Det skal imidlertidbemærkes, at indholdet af budgetkategorierne i Kommissionens forslag ikke fuldt ud svarer tilindholdet af de nuværende kategorier. Eksempelvis flyttes infrastrukturprogrammerne (TEN) frakategori 1A (konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) i den indeværende finansielle ramme-periode til samhørighedsdelen af den nye kategori 1. Tilsvarende flyttes en række programmer,som i indeværende finansielle rammeperiode finansieres under budgetkategori 2 (beskyttelse ogforvaltning af naturressourcer) til andre budgetkategorier. Dette gælder bl.a. fødevareprogram-met for de socialt dårligst stillede og fødevaresikkerhedsprogrammet, som flyttes fra kategori 2 iindeværende periode til henholdsvis kategori 1 og 3 i Kommissionens forslag til den kommendefinansielle rammeperiode. Hertil kommer oprettelsen af et kriseinstrument til landbrugssektorenuden for den flerårige finansielle ramme.

Budgetkategori 1(intelligent og inkluderende vækst)Budgetkategori 1 (intelligent og inkluderende vækst) opdeles i forslaget ikke som i indeværenderammeperiode i en A og en B underkategori. Det er dog præciseret, hvilken del af budgetkatego-rien, der afsættes til økonomisk, social og territorial samhørighed. Kommissionen foreslår etsamlet forpligtelsesniveau til budgetkategori 1 på 495 mia. euro, hvoraf 379 mia. euro reserverestil samhørighedspolitikker. Der foreslås således afsat 116 mia. euro til de ikke-samhørighedsrelaterede politikker.Kommissionen lancerer under overskriften ”Horisont 2020” et nyt fælles strategisk rammepro-gram for forskning, innovation og teknologiudvikling. Der foreslås afsat 80 mia. euro til pro-grammet, som omfatter det eksisterende forskningsrammeprogram, hovedparten af innovations-programmet CIP og EIT fra den nuværende kategori 1A. Der foreslås afsat 15,3 mia. euro underbudgetkategori 1 til uddannelse, mens den ”ikke-innovative” del af CIP relanceres som et særligtprogram til at fremme SMV’ers konkurrenceevne, hvortil der foreslås afsat 2,2 mia. euro. For såvidt angår Galileo budgetteres med i alt 7 mia. euro i forpligtelsesbevillinger over perioden.Under ”økonomisk, social og territorial samhørighed” oprettes en selvstændig infrastrukturfacili-tet kaldet Connecting Europe Faciliteten til fremme af grænseoverskridende transport-, energi-og IKT-infrastruktur, hvortil foreslås afsat 40 mia. euro. Hertil kommer 10 mia. euro fra Samhø-righedsfonden øremærket til transportinfrastrukturinvesteringer i samhørighedslandende. Dennye facilitet erstatter de nuværende TEN-programmer og udvides til også at omfatte IKT (bred-bånd og digitale services).Der lægges endvidere op til oprettelsen af såkaldte ”transitionsregioner”, som bl.a. erstatter denuværende indfasnings- og udfasningsregioner. Transitionsregionerne defineres som regionermed et BNP på 75 – 90 pct. af EU-gennemsnittet. Konvergensregioner og konkurrenceevnere-gioner fremgår fortsat for så vidt angår kategoriseringen af regionerne i EU, idet disse regionska-tegorier nu betegnes henholdsvis de mindst og de mest udviklede regioner. Territorial samhørig-hed er også fortsat et særskilt underområde.Kommissionen lægger endvidere op til en nedjustering af BNP-loftet for, hvor meget struktur-fondsstøtte et land kan modtage henset til medlemsstaternes absorptionskapacitet. Loftet nedju-steres således til 2,5 pct. af BNP.I forslaget lægges op til, at en minimumsandel af strukturfondsstøtten skal anvendes via Social-fonden til fx fremme af beskæftigelse, social inklusion og uddannelse (25 – 52 pct. afhængig afvelstandsniveau, hvor mere velstående regioner skal anvende 52 pct.) Der lægges samtidig op tilat mere velstående regioner primært skal anvende den resterende del af deres nationale struktur-fondskonvolut på innovation, SMV’ernes konkurrenceevne samt støtte til overgangen til en lav-emissionsøkonomi i alle sektorer, fx via energieffektiviseringstiltag.Der lægges i forslaget endvidere op til indførelse af en ny governance-struktur på samhørigheds-området, bl.a. ved partnerskabskontrakter mellem EU-Kommissionen og medlemsstaterne, somskal opstille mål og betingelser for omsætning af strukturfondsmidlerne til gennemførelse af Eu-ropa 2020-målene. Hertil kommer indførsel af resultatorienteret konditionalitet ved i højere gradend hidtil på forhånd at opstille betingelser, som støtten skal leve op til – både ”ex ante”, dvs.rammer der skal være på plads inden indsatsen kan igangsættes, og relateret til faktiske resultater.11

Manglende overholdelse heraf kan i yderste konsekvens føre til annullering af støtte. Samtidiglægges op til oprettelsen af en national performance reserve på 5 pct. af midlerne i strukturfon-dene, som på baggrund af en midtvejsevaluering skal tildeles de programmer og programpriorite-ter, som har leveret de bedste resultater for så vidt angår udmøntningen af strukturfondspolitik-kerne og bidrag til Europa 2020-målsætningerne. Kommissionen lægger desuden vægt på, at ad-ministrationsomkostningerne er proportionale, og at den administrative byrde i forbindelse medforvaltningen af midlerne bliver nedbragt.Der lægges endvidere op til at samhørighedspolitikken underlægges makroøkonomisk konditio-nalitet, hvorefter betalinger til lande der ikke efterkommer henstillinger fra Rådet vedrørendehåndteringen af makroøkonomiske problemer kan suspenderes. Samtidigt foreslås mulighed foren midlertidig højere EU-finansieringssats for kriseramte lande, som modtager finansiel assistan-ce jf. Traktatens artikel 136 eller 143.Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst)Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst) omfatter bl.a. udgifterne til markedsordninger og direktelandbrugsstøtte, landdistriktspolitikken, fiskeri og miljø. Der foreslås afsat 386 mia. euro til bud-getkategorien, hvoraf 283 mia. euro reserveres til markedsrelaterede udgifter og direkte støtte.Hertil kommer 92 mia. euro til landdistriktsudvikling, 7 mia. euro til fiskeri og 3 mia. euro til mil-jø og klima.Forslaget lægger op til, at det skal være obligatorisk, at 30 pct. af den direkte støtte gøres grøn(”greening”) sikret gennem krav om gennemførelse af nye, verificerbare tiltag.Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hektarstøttesats overperioden, således at medlemsstater med et støtteniveau (direkte betalinger), der ligger under 90pct. af gennemsnittet, skal have forøget deres hektarstøttesats med en tredjedel af forskellen mel-lem deres nuværende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Dette finansieres gennem en proporti-onal reduktion i støtten til medlemsstater, hvis hektarstøttesats ligger over gennemsnittet. Derlægges også op til at omfordele landdistriktsmidlerne mellem medlemsstaterne på baggrund af enrække objektive kriterier, som afspejler de fremtidige økonomiske, sociale, miljømæssige og terri-toriale mål i landdistriktspolitikken. Kommissionen har endvidere fremsat forslag om at tilladefleksibilitet mellem de to søjler i landbrugspolitikken samt forslag om at indføre et loft (”cap-ping”) af støtten til de største landbrug. Midlerne frigjort ved capping skal ifølge forslaget over-føres til de nationale landdistriktskonvolutter.Budgetkategori 3 (sikkerhed og borgerskab)Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 18,8 mia. euro til budgetkategori 3(sikkerhed og borgerskab).Kommissionen foreslår en sammenlægning af de nuværende instrumenter inden for retlige ogindre anliggender (RIA) til to fonde for henholdsvis migration og asyl og intern sikkerhed. Hen-sigten er, at færre programmer i kombination med simplificering af administrative procedurerkan bidrage til at strømline arbejdet inden for kategorien. Fondene skal ifølge forslaget have enbetydelig ekstern dimension, samtidig med at der skal være mulighed for at reagere hurtigt i til-fælde af nødsituationer.12

Kommissionen foreslår desuden en styrkelse af det nuværende civilbeskyttelsesinstrument, derhar en intern dimension placeret i kategori 3 samt en ekstern dimension under kategori 4.Budgetkategori 4 (det globale Europa)Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 70 mia. euro til budgetkategori 4.Der foreslås ingen fundamental ændring af strukturen inden for kategori 4, om end der foreslåsetableret et nyt strategisk partnerskabsinstrument med særligt fokus på vækstøkonomier til er-statning for det nuværende instrument for industrialiserede lande. Herudover foreslås et tværgå-ende forordning, der blandt andet indeholder fælles regler og procedurer for implementering afde eksterne instrumenter (kategori 4).Naboskabsinstrumentet foreslås væsentligt styrket, ligesom organiseringen heraf strømlines Der-udover foreslår Kommissionen en modernisering af før-tiltrædelsesprogrammet, hvor bl.a. fokuspå finansieringsinstrumenter styrkes. Under udviklingsinstrumentet (DCI) foreslås et pan-afrikansk instrument til implementering af den fælles EU/Afrika-strategi. Udviklingsbistandenforeslås yderligere fokuseret med en mere differentieret tilgang til partnerlandene.Budgetkategori 5 (administration)Kommissionen foreslår, at der forpligtes 63 mia. euro til budgetkategori 5 (administration).Kommissionen har i forslaget udskilt udgifterne til pensioner og Europaskolerne. Heraf fremgår,at ca. 20 pct. af de samlede udgifter vedrører pensioner og Europaskolerne.Udgiftsposter uden for den flerårige finansielle rammeKommissionen foreslår at placere i alt ni fonde og reserver uden for den flerårige finansielleramme: Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden, fleksibilitetsinstrumentet,ITER, GMES, krisereserve til landbrugssektoren, global klima- og biodiversitetsfond og DenEuropæiske Udviklingsfond. De samlede forpligtelser til disse programmer udgør 58 mia. euro.FleksibilitetForslaget til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme og forslag til den inter-institutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (IIA) indeholder enrække elementer, som vil øge fleksibiliteten.Kommissionens foreslår en betydelig forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet (fra 200 til 500 mio.euro årligt) og en nye krisefond for landbruget. Formålet for Globaliseringsfonden udvides, såden også omfatter landbruget, der kan tildeles op til 83 pct. af den samlede ramme (dvs. 2,5 mia.euro af i alt 3,0 mia. euro). Man lægger også op til øget adgang til at overføre uforbrugte midlerfra tidligere budgetår under Nødhjælpsreserven, Fleksibilitetsinstrumentet og den nye infrastruk-turfacilitet. Formålet med den globale klima- og biodiversitetsfond vil være at etablere en tværgå-ende mekanisme, der skal kanalisere og registrere bidrag til håndteringen af globale udfordringerpå klima- og biodiversitetsområdet gennem eksisterende EU-instrumenter. Arbejdet vil baseresig på bidrag fra EU-budgettet, medlemsstaternes budgetter og private donorer. Der forudsessåledes ikke afsat særskilte budgetmidler til mekanismen.

Kommissionen foreslår endvidere en margin til uforudsete udgifter, der kan mobiliseres udoverloftet i den flerårige finansielle ramme på makismalt 0,03 pct. af EU’s BNI (svarende til ca. 30mia. euro), men som samtidig skal være inden for loftet for egne indtægter.Kommissionen har endvidere til hensigt at øge fleksibiliteten i de enkelte programmer, idet derforeslås mulighed for at afvige fra de indikativt udmeldte rammer for programmer vedtaget i fæl-les beslutningstagning fra 5 til 10 pct.Finansiering af EU’s budgetKommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020 indeholder følgendeforslag vedrørende indtægtssiden:Et nyt rabatsystem.To nye indtægtskilder – en ny skat på finansielle transaktioner samt en ny moms-indtægt, derfuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt.En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må beholde som admi-nistrationsbidrag.Nyt rabatsystemElementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:En rabat til StorbritannienTyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på betalingen til Storbritanniens rabat.Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag til EU’s budget.Et yderligere fast rabatbeløb til Nederlandene og SverigeKommissionen foreslår at ophæve det nuværende rabatsystem og erstatte det med et nyt og enk-lere system, der erstatter de oven for nævnte rabatter med faste rabatbeløb til Storbritannien,Tyskland, Nederlandene og Sverige, mens Østrig ikke længere er rabatmodtager. Forslaget be-grundes med, at netop disse lande uden disse rabatter ville få et uforholdsmæssigt stort nettobi-drag til EU’s budget i forhold til deres relative (købekraftskorrigerede) velstandsniveau.Tabel 4 viser Kommissionens forslag til rabatter.Tabel 4Kommissionens forslag til nyt rabatsystem (mio. euro pr. år)

Kommissionens forslag til nyt rabatsystem vil indebære et betydeligt fald i den samlede rabat-mængde i forhold til det nuværende rabatsystem.Nye egne indtægtskilderKommissionen foreslår at indføre en finansiel transaktionsskat samt en ny moms-indtægt, derfuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt. Kommissionen lægger op til, at de nye ind-tægtskilder skal indføres senest 1. januar 2018, og provenuet herfra skal medgå til at reduceremedlemslandenes BNI-bidrag.Der henvises til samlenotat forud for mødet i ECOFIN den 9. oktober 2012 for en uddybning afstatus for forhandlingerne om finansiel transaktionsskat.Nedsættelse af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægterKommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter, herunder isærtold, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra 25 pct. til 10 pct. Forslagetbegrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæssige fordel til visse medlemslande som føl-ger af, at deres reelle administrationsomkostninger er væsentligt lavere. Der er med forslaget taleom en tilbagevenden til situationen fra før 2000.4. Europa-Parlamentets holdningI Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2011 om ”investeringi fremtiden: en ny flerårig finansielramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa”tilkendegives Europa-Parlamentetsholdning til den flerårige finansielle ramme. Beslutningen blev truffet forud for offentliggørelsenaf Kommissionens forslag.I Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om ”denflerårige finansielle ramme og egne indtæg-ter”tilkendegives i forlængelse af ovenstående beslutning en række for Europa-Parlamentet cen-trale principper for indgåelsen af en aftale om den flerårige finansielle ramme, herunder vedrø-rende Europa-Parlamentets inddragelse i forhandlingerne.I Europa-Parlamentets interim-betænkning af 23. oktober 2012”med henblik på at opnå et positivtresultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020”bekræftes i sto-re træk Europa-Parlamentets velkendte holdninger vedrørende den flerårige finansielle rammesamt vedrørende principperne for indgåelsen af en aftale herom. Herunder bl.a. ønsket om ethøjt udgiftsniveau, en reform af EU’s indtægtssystem samt betydelig øget fleksibilitet i denkommende budgetramme.5. NærhedsprincippetEftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme og Unionens egneindtægter, kan det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse mednærhedsprincippet.6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforForslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den flerårige fi-nansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget,som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.15

7. Statsfinansielle konsekvenserKommissionens forslag vedrører et forpligtelsesniveau på 1.033 mia. euro og et betalingsniveaupå 988 mia. euro inden for den flerårige finansielle ramme, og yderligere forpligtelser på 58 mia.euro uden for den flerårige finansielle ramme. Betalingsniveauet uden for den flerårige finansielleramme er ikke angivet i Kommissionens forslag.Den flerårige finansielle ramme 2014 til 2020 vil være forbundet med væsentlige statsfinansiellekonsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser vil afhænge af den endeligeaftale, herunder det overordnede udgiftsniveau samt beslutningen om Unionens egne indtægter,herunder rabatter og evt. nye indtægtskilder for de enkelte medlemsstaters finansieringsandel.Danmarks bidrag til EU’s budget er på finansloven for 2012 budgetteret til 19,6 mia. kr. Denisolerede effekt af Kommissionens forslag til udgiftsniveau i den kommende flerårige finansielleramme er på det foreliggende grundlag estimeret til et dansk merbidrag i størrelsesordenen 2 mia.kr. årligt i perioden 2014 til 2020. Den isolerede effekt af Kommissionens forslag til en reduktionaf den samlede rabatmængde er estimeret til ved en gennemførelse at kunne bringe Danmark tætpå at få reduceret sit bidrag til andre landes rabatter med 1 mia. kr. Det er ikke på det foreliggen-de grundlag muligt at estimere de statsfinansielle konsekvenser af Kommissionens forslag til nyeindtægtskilder.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Dansk holdningDanmark betaler i dag et uforholdsmæssigt højt bidrag til EU’s budget i forhold til sammenligne-lige lande. Det skyldes ikke mindst, at Danmark i høj grad betaler til at finansiere andre velha-vende landes rabatter. Det er udtryk for en negativ særbehandling af Danmark, som ikke er ac-ceptabel. Fra dansk side så man gerne andre landes rabatter afskaffet, men erkender at dette ikkeer realistisk. Regeringen lægger derfor afgørende vægt på kravet om en korrektion på 1 mia. kr.årligt til Danmark fra 2014 og fremefter.Regeringen lægger endvidere betydelig vægt på, at EU’s budget skal afspejle, at medlemsstaternefor øjeblikket gennemfører betydelige bestræbelser på at konsolidere deres offentlige finanser.Derfor bør EU’s budget for perioden 2014-2020 ikke stige i reale termer. Kommissionens forslager i lyset heraf klart for højt. Regeringen finder på linje med en række andre lande, at det over-ordnede forpligtelsesniveau ikke bør overstige 1,00 pct. af EU’s BNI.Regeringen lægger endvidere vægt på så høj en grad af modernisering af EU’s budget som muligtgennem reelle omprioriteringer i retning af de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politik-ker og gennem øget fokus på natur, miljø, klima og energi på tværs af budgettets udgiftsområder.Regeringen ser også gerne om muligt eksterne relationer samt retlige og indre anliggender styrketi forhold til i dag. Regeringen lægger i forlængelse heraf vægt på væsentlige reduktioner i udgif-terne til landbrugspolitikken, samhørighedspolitikken samt administrationsudgifterne med hen-blik på at sikre overordnet budgetdisciplin og frigørelse af ressourcer til de mest vækst- og be-skæftigelsesfremmende politikker.

For så vidt angår fleksibilitet, finder regeringen Kommissionens forslag klart for vidtgående, idetspørgsmålet må ses i tæt sammenhæng med det samlede udgiftsniveau. Det er endvidere regerin-gens principielle holdning, at alle udgiftsposter bør afholdes inden for rammerne af den flerårigefinansielle ramme med henblik på at sikre fuld transparens.Regeringen finder det afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til skatteopkrævning. Nyeindtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat. Fra dansk side vil man gerne drøfte re-former af indtægtssystemet, der f.eks. anvender et andet beregningsgrundlag end det nuværendemoms- og BNI-beregningsgrundlag, idet beregningsgrundlaget og satserne for indtægtskildernesom hidtil skal defineres af medlemslandene.Der henvises til samlenotat forud for mødet i ECOFIN den 9. oktober 2012 for en uddybning afstatus for forhandlingerne om finansiel transaktionsskat samt regeringens holdning hertil.10. Andre landes holdningerDrøftelserne af den flerårige finansielle ramme i regi af Rådet vedrørende almindelige anliggen-der tager udgangspunkt i den såkaldte ”forhandlingsboks-metode”, som også er anvendt vedtidligere forhandlingsrunder. I denne forhandlingsrunde er metoden anvendt af det danske og nudet cypriotiske formandskab. Forhandlingsboksen er et politisk dokument, der indeholder alle deaftaleelementer, som stats- og regeringscheferne i sidste ende vil skulle godkende – dvs. ”densamlede pakke”, herunder både udgiftssiden og indtægtssiden.Status for forhandlingsboksenDen foreliggende forhandlingsboks udgør rammen for de videre forhandlinger om den kom-mende flerårige finansielle ramme frem mod det ekstraordinære DER den 22.-23. november. Iforhandlingsboksens indledning lægger det cypriotiske formandskab op til, at startpunktet fordiskussionerne om reduktioner i det overordnede udgiftsniveau bør være en reduktion på mereend 50 mia. euro i forhold til det af Kommissionen foreslåede. Formandskabet gør det samtidigklart, at man anser de foreslåede tal som et startpunkt for drøftelserne, idet man anser yderligerereduktioner som en nødvendig forudsætning for en aftale.Det indledende kapitel fastsætter endvidere en række overordnede rammer for en kommendeaftale, herunder behovet for at afspejle konsolideringsbestræbelserne i medlemsstaterne samtsikring af et vækst-, beskæftigelses-, konkurrenceevne- og samhørighedsfremmende budget. Detindledende kapitel indeholder endvidere referencer til behovet for at sikre europæisk merværdi,subsidiaritet, proportionalitet, solidaritet, integrering af klima- og miljøhensyn og øget kvalitet ibudgetanvendelsen.Forhandlingsboksen lægger i sin nuværende form op til, at den kommende flerårige finansielleramme grundlæggende struktureres efter følgende udgiftskategorier:Budgetkategori 1a – konkurrenceevne for vækst og beskæftigelseBudgetkategori 1b – økonomisk, social og territorial samhørighedBudgetkategori 2 – bæredygtig vækstBudgetkategori 3 – sikkerhed og borgerskabBudgetkategori 4 – det globale EuropaBudgetkategori 5 – administration17

Forhandlingsboksen fastholder fortsat forslag om etablering og/eller fortsættelse af en rækkeinstrumenter uden for den flerårige finansielle ramme (Fleksibilitetsinstrumentet, Solidaritetsfon-den, Globaliseringsfonden og Den Europæiske Udviklingsfond), idet spørgsmålet om etableringaf en margin til uforudsete udgifter, der kan mobiliseres udover loftet i den flerårige finansielleramme på makismalt 0,03 pct. af EU’s BNI, som foreslået af Kommissionen holdes åbent.Formandskabet har i forhandlingsboksen anvist konkrete reduktioner på ca. 53 mia. euro i for-hold til Kommissionens forslag, idet det bemærkes, at formandskabet endnu ikke har fremlagtalle tal. Der udestår således forslag til udgiftsniveauer fsva. budgetkategori 5 og den EuropæiskeUdviklingsfond. Den specifikke fordeling af de angivne reduktionsforslag på udgiftsområdersamt på af formandskabet udvalgte underprogrammer og fonde, struktureret efter forhandlings-boksens nuværende struktur, fremgår aftabel 5.

For så vidt angår indtægtssiden gælder, at alle forhandlingsspørgsmål principielt set fortsat eråbne, herunder vedrørende evt. nye indtægtskilder samt spørgsmålet om korrektioner. Indtægts-siden (særligt rabatter) er erfaringsmæssigt blevet forhandlet på plads på selve topmødet blandtstats- og regeringscheferne. Der er som forventet derfor ikke indeholdt forsøg på at afklare dettespørgsmål i formandskabets reviderede forhandlingsboks af 29. oktober.Status for medlemsstaternes holdningerDet har længe stået klart, at forhandlingen grundlæggende står mellem på den ene side en gruppebestående af primært nettobidragyderlande, der argumenterer for budgetdisciplin, og på den an-den side Kommissionen, Europa-Parlamentet og et flertal af lande (primært nettomodtagere), derargumenterer for et ekspansivt budget.Drøftelserne i Rådet hidtil har vist, at nettobetalerne står fast på deres krav om betydelige ud-giftsreduktioner. Drøftelserne viser endvidere, at der er et betydeligt nedadgående pres på udgif-terne til samhørighed fra gruppen af nettobetalere. Heroverfor står den store gruppe af samhø-righedslande. Få lande efterspørger reduktioner i landbrugsstøtten, mens en gruppe af lande klarthar tilkendegivet, at man opfatter Kommissionens forslag som et absolut minimum. Samhørig-hedslandene har givet udtryk for, at man ønsker reduktioner i udgifterne til landbrug - såfremtder skal realiseres udgiftsreduktioner.19

Om end nogle lande støtter en modernisering af EU’s budget med øget fokus på de mest vækst-og beskæftigelsesfremmende politikker, står det samtidig klart, at et flertal af medlemsstater harsamhørighedsmidlerne og/eller landbrugsbudgettet som væsentligste indholdsmæssige prioritet.For så vidt angår indtægtssiden udgør spørgsmålet om nationale rabatter en absolut hovedpriori-tet for en række store bidragydere. Kommissionens forslag til reduktion i rabatvolumen afvises iden forbindelse kategorisk af disse lande. Også Kommissionens forslag til nye egne indtægter harmødt betydelig skepsis.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgFinansministeren indhentede mandat vedrørende dansk holdning til den flerårige finansielleramme 2014-2020 i Folketingets Europaudvalg den 2. november 2012.Folketingets Europaudvalg har endvidere fåret forelagt sagen til orientering forud for møderne iRådet (almindelige anliggender) den 18. juli 2011 (skriftlig forelæggelse), den 12. september 2011,den 15. november 2011, den 5. december 2011, den 27. januar 2012, den 26. marts 2012, den 24.april 2012, den 29. maj 2012, den 26. juni 2012, den 24. juli (skriftlig forelæggelse) og den 21.september 2012.Der er den 27. juli 2011 oversendt grund- og nærhedsnotater vedrørende henholdsvis udgiftssi-den og indtægtssiden af den flerårige finansielle.

4. Præsentation af udkast til kommenteret dagsorden for Det Europæiske Råd den 13.-14.december 2012KOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméDen kommenterede dagsorden forud for mødet i Det Europæiske Råd den 13. – 14. december 2012 foreliggerendnu ikke. I lyset af tidligere tilkendegivelser ventes Det Europæiske Råd at fokusere på en række økonomiskeemner, herunder den endelige rapport om styrkelse af ØMU’en samt SMA II (Single Market Act II). Derudoverventes Det Europæiske Råd at behandle udvidelsen, ligesom derafhængigt af udviklingen vil kunne komme yderligereemner på dagsordenen.2. BaggrundDet Europæiske Råd mødes den 13. – 14. december 2012. I henhold til gældende praksis forbe-reder Rådet (almindelige anliggender) Det Europæiske Råds møder.3. Formål og indholdPå rådsmødet (almindelige anliggender) den 20. november 2012 vil udkast til kommenteret dags-orden for mødet i Det Europæiske Råd den 13. – 14. december 2012 blive præsenteret. Udkastetforeligger endnu ikke. Det ventes, at fokus vil være på en række økonomiske emner, primært denendelige rapport om styrkelse af den Økonomiske og Monetære Union Derudover ventes der endrøftelse af SMA II (Single Market Act II).Der er endvidere tradition for, at Det Europæiske Råd på sine møder i december behandler ud-videlsen, og der vil derfor muligvis også være en drøftelse af dette emne.Der vil afhængigt af udviklingen kunne komme yderligere emner på dagsordenen.Udkast til DER-konklusioner ventes udsendt forud for rådsmødet (almindelige anliggender) den20. november 20124. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetOvervejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserDet første udkast til den kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råd den 13. – 14. de-cember 2012 foreligger endnu ikke. Udkastet til den kommenterede dagsorden ventes ikke i sigselv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfunds-økonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske Råd vil blive21

5. (Evt.) Statutten for EU-Domstolen (udvidelse af antallet af dommere ved Retten)KOM dok foreligger ikkeNyt notat.1. ResuméI opfølgning af resultaterne fra det danske formandskab vedr. reformer af EU-Domstolen har det cypriotiske for-mandskab fremlagt et kompromisforslag vedr. det udestående spørgsmål om forøgelse af antallet af dommere vedRetten. Forlaget indebærer en forøgelse med 9 dommere udpeget med fuld rotation blandt alle medlemslande dogsåledes, at de seks store landes ekstra dommere får dobbelt tid i embedet (12 år i alt). Forslaget skal vedtages somen ændring af Domstolens statut efter den almindelige lovgivningsprocedure, der dog skal ses i sammenhæng med,at udnævnelse af dommere foretages af medlemsstaterne efter fælles overenskomst.2. BaggrundI gennem de seneste år er der sket en kontinuerlig og markant stigning i antallet af sager ved EU-Domstolen. Særligt EU’s udvidelser i 2004 og 2007 har bidraget væsentligt ved såvel flere direktesager som præjudicielle forelæggelser. Andre faktorer har været ikrafttræden af Lissabon-traktaten, en øget lovgivningsmæssig aktivitet og øget aktivitet i EU-agenturer, ikke mindst iEU’s varemærkeagentur (OHIM). Sagerne er samtidigt præget af stigende kompleksitet og øgetteknisk indhold. Tendensen ventes at fortsætte. Resultatet har været en støt stigende sagsbehand-lingstid over de seneste 10 år.EU-Domstolen har søgt at forenkle og effektivisere sine arbejdsmetoder og administration oghar herved opnået en væsentlig gevinst. Dette ses klarest på sagsbehandlingstiden for Domsto-len, der er nedbragt til et gennemsnit på 16 måneder pr. sag i 2010 fra 25,5 måneder pr. sag i2003.Sagsbehandlingstiden ved Retten er med 24,7 måneder pr. sag i gennemsnit væsentligt højere,hvilket bl.a. må tilskrives sagernes mere tekniske karakter. Sagsbehandlingstiden er dog indenforvisse kategorier af sager væsentlig højere; 42,5 måneder for statsstøttesager og 56 måneder for deøvrige konkurrencesager. Samtidig er der igennem nu flere år ved Retten årligt anlagt flere nyesager, end der afsluttes.Forslaget om ændring af Domstolens statut med henblik på at udvide antallet af dommere vedRetten har hjemmel i artikel 281, stk. 2, TEUF (den almindelige lovgivningsprocedure). Udnæv-nelse af dommere foretages af medlemsstaterne efter fælles overenskomst, jf. artikel 254, stk. 2TEUF.3. Formål og indholdI lyset af navnlig den fortsatte stigning i sagsmængden fremsatte EU-Domstolen en række forslagtil ændring af statutten for EU-Domstolen med henblik på forenkling og effektivisering af sags-gangen, der alle blev sat til behandling under det danske EU-formandskab.EU-Domstolens forslag vedr. selve Domstolen havde til formål i særlig grad at forenkle arbejdet,aflaste præsidenten og sikre en bredere rotation og involvering i arbejdet i Store Afdeling. Vedr.Personaleretten var der tale om forslag med henblik på at sikre, at Personalerettens arbejde ikke23

sinkes ved dommeres længerevarende fravær i situationer, der ikke i dag er forudset i statutten.Disse to elementer i EU-Domstolens samlede oplæg blev færdigbehandlet og endeligt vedtagetunder det danske formandskab.Det sidste element i reformpakken angående forøgelse af antallet af dommere ved Retten blevder imidlertid ikke opnået enighed om under dansk formandskab.EU-Domstolen foreslog en forøgelse ved Retten med 12 dommere fra 27 til 39. På baggrund afsonderinger blandt alle medlemslande har det cypriotiske formandskab den 26. oktober 2012fremlagt et kompromisforslag.Kompromisforslaget indebærer en forøgelse af antallet af dommere ved Retten med 9. Sammen-holdt med effektiviseringstiltag, herunder navnlig en kommende revision af Rettens procesreg-lement, finder formandskabet, at 9 ekstra dommere vil være tiltrækkeligt til at løse Rettens ud-fordringer på kort til mellemlang sigt, idet der samtidig tages skyldigt hensyn til den aktuellestramme budgetmæssige situation.I tilknytning til ændringen af Domstolens statut med henblik på forøgelse af antallet af dommereved Retten skal der opnås en politisk forståelse blandt medlemsstaterne om modellen for udpeg-ningen af de ekstra dommere.De eksisterende 27 dommere ved Retten udpeges af de enkelte regeringer og efter fælles over-enskomst, jf. artikel 254, stk. 2, TEUF. En delvis fornyelse finder sted hvert tredje år.Formandskabet foreslår at følge princippet om fuld rotation og med delvis fornyelse hvert tredjeår ved udpegning af de ekstra 9 dommere, dog således at den ekstra dommer fra de seks storelande (Tyskland, Frankrig, UK, Spanien, Italien og Polen) får to perioder à 6 år. For øvrige med-lemslande gælder udpegningen af den ekstra dommer for 6 år.4. Europa-Parlamentets udtalelserFormandskabet vil efter det oplyste i nærmeste fremtid tage kontakt til Europa-Parlamentet forat orientere om kompromisforslaget. Europa-Parlamentet har således endnu ikke udtalt sig omkompromisforslaget. Europa-Parlamentet har tidligere indikeret støtte til EU-Domstolens ønskeom udvidelse af antallet af dommere ved Retten og en vis fleksibilitet i forhold til den model forudpegning af de ekstra dommere, der måtte kunne blive enighed om blandt medlemslandene.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserIfølge formandskabets beregninger, der baserer sig på Domstolens oplysninger, vil kompromis-forslaget med udpegning af 9 ekstra dommere medføre en udgift på EU’s budget på 10.235.250euro svarende til ca. 76,8 mio. kr. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til enstatslig udgift ved forslaget på godt 1,5 mio. kr.24

Der er imidlertid ikke med kompromisforslaget taget stilling til, om udgiften er en mer-udgift.Det overlades derimod til de aktuelle, generelle budgetforhandlinger at afgøre, om udgiften skalvære budgetneutral via besparelser på andre poster.8. HøringDomstolens oprindelige reformoplæg blev sendt til høring hos domstolene og Domstolsstyrel-sen. Højesteret, Københavns Byret og Domstolsstyrelsen svarede, at man ikke havde bemærk-ninger til oplægget. Sø- og Handelsretten svarede, at man anbefalede, at man fra dansk side støt-tede Domstolens oplæg.Formandskabets kompromisforslag har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerSagen er foreløbigt sat på dagsordenen for rådsmødet den 20. november 2012. Det er uklart,hvad formandskabet sigter mod på dette rådsmøde. Ideelt set ønsker formandskabet politiskenighed.På arbejdsgruppeniveau tegner der sig et broget billede af medlemsstaternes holdninger til kom-promisforslaget både hvad angår antallet af ekstra dommere som metoden for udpegningen afdisse.Nogle lande finder, at 6 ekstra dommere er tilstrækkeligt, idet disse lande lægger stor vægt på debudgetmæssige implikationer. Andre ser gerne et højere antal end de foreslåede 9 ekstra domme-re, og flere peger på 12, således som EU-Domstolen selv har foreslået. Nogle få ønsker 14 ekstradommere under henvisning til, at det vil udgøre halvdelen af antallet af nuværende dommere, nårKroatiens dommer medregnes.En række mindre medlemslande lægger vægt på, at udpegningen sker med fuld lighed, dvs. allelandes ekstra dommer sidder i seks år. De store lande lægger omvendt afgørende vægt på, at disselandes dommere sidder for en dobbeltperiode henset til, at disse lande genererer den størstesagsmængde til Retten.Enighed om udvælgelsesmetoden vil være en forudsætning for vedtagelse af forslaget til ændringaf Statutten.På baggrund af EU-domstolens oprindelige forslag afgav Kommissionen sin udtalelse i medføraf TEUF, art. 281, den 3. oktober 2011, dokument KOM (2011) 596. Kommissionen har på ar-bejdsgruppeniveau indikeret opbakning til formandskabets kompromis.10. Regeringens generelle holdningFra dansk side lægger man vægt på en velfungerende og effektiv EU-Domstol og er på detgrundlag positivt indstillet i forhold til forslag til forbedring og effektivisering af sagsgangen. Fradansk side anerkendes samtidig de skridt, der alleredeertaget ved EU-Domstolen, om end netopsagsbehandlingstiden ved Retten fortsat udgør det største problem. Sagsbehandlingstiden vedRetten er navnlig betydningsfuld for borgere og virksomheder og er væsentlig ud fra et retssik-kerhedsmæssigt perspektiv.25

Fra dansk side indtog man en positiv indstilling over for Domstolens forslag til reforminitiativer,herunder om forøgelse af antallet af dommere ved Retten. I den forbindelse har man fra danskside lagt vægt på,atder ved forøgelse af antallet af dommere ved Retten sikres en afbalanceretsammensætning blandt medlemsstaterne,atEU-domstolen fortsat prioriterer interne effektivise-ringstiltag og,atudgifterne forbundet med ansættesen af ekstra dommere finansieres via omprio-riteringer inden for EU-Domstolens eksisterende budget.Formandskabets forslag er udtryk for et kompromis, som man fra dansk side kan stille sig positivover for.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 23. marts 2012 til forhand-lingsoplæg.

6. Den fremtidige europæiske samhørighedspolitikKOM (2011) 0607, KOM (2011) 0610, KOM (2011) 0611, KOM (2011) 0612, KOM (2011)0614, KOM (2011) 0615, KOM (2012) 0496Revideret notat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 24. september 2012. Nye afsnit er markeretmed streg i margin.1. ResumeFormandskabet ventes at søge at opnå en foreløbig enighed om de udestående emner, der ikke forhandles under denflerårige finansielle ramme (MFF). Det drejer sig om finansforvaltning og den fælles strategiske ramme.2. BaggrundKommissionen har den 6. oktober 2011 fremlagt forslag til de nye strukturfondsforordninger, derskal erstatte de nuværende forordninger EF 1080/2006 om den Europæiske Fond for Regionalud-vikling, EF 1081/2006 om den Europæiske Socialfond, EF 1082/2006 om Europæiske Gruppe forTerritorialt Samarbejde, EF1083/2006 om generelle bestemmelser for samhørighedspolitikken ogEF 1084/2006 om Samhørighedsfonden. Forslaget erstatter desuden dele af den nuværende RFO(EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfondfor Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og dele af den nuværende RFO (EF) nr. 1198/2006 omDen Europæiske Fiskerifond. På baggrund af de hidtidige drøftelser på råds- og arbejdsgruppeni-veau fremlagde Kommissionen den 24. september et revideret udkast til den overordnede struktur-fondsforordning.Kommissionens forslag til den overordnede strukturfondsforordning har hjemmel i artikel 177 iTraktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, der berettiger Rådet og Europa-Parlamentet til at fastlægge strukturfondenes hovedopgaver, formål og indretning.3. Formål og indholdDet foreliggende forslag til forordning vil danne grundlag for implementeringen af målsætningenom en harmonisk udvikling af EU som fastlagt i TEUF artikel 174 for perioden 2014 til 2020.Den generelle forordning fastlægger deoverordnede principper for indhold og forvaltning af fondene underden fælles strategiske rammei de enkelte lande (artikel 1 til 6). Disse principper skal gælde både forsamhørighedsfonden, strukturfondene samt landdistrikts- og fiskerifonden. Kommissionens for-slag sigter på at opnå en bedre effekt af de anvendte midler i fondene. Dette skal opnås gennemen mere stringent planlægnings- og evalueringsproces og krav til koncentration af indsatsen påbestemte tematiske målsætninger i overensstemmelse med Europa2020-strategien. Den nye insti-tutionelle ramme knyttes eksplicit an til EU’s vækst- og beskæftigelsesstrategi, som koordineres idet nyligt skabte europæiske semester.Den nye ramme består af:1. Enfælles strategisk ramme,hvoraf store dele efter det seneste forslag af 24. september vedtagesaf Rådet og Parlamentet, for alle EU-lande (artikel 10 til 12 i forslag til den generelle struktur-fondsforordning samt et nyt bilag), som udover samhørighedspolitikken ligeledes omfatterlanddistriktsfonden (EAFRD) og fiskerifonden (EMFF), der begge er en del af den fælleslandbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik.27

2. Efterfølgende indgår landene enpartnerskabskontraktmed Kommissionen, der fastlægger denationale rammer for samhørighedspolitikken i det enkelte land for hele programperioden(artikel 13 til 15). Kontrakterne udarbejdes af medlemslandet ved inddragelse af partnerska-ber (for eksempel arbejdstager- og erhvervsorganisationer) og skal være baseret på analyser aflandenes udviklingsbehov i forhold til den fælles strategiske ramme, de nationale reformpro-grammer og tage højde for relevante henstillinger fra Rådet.3. Samtidigt fastlægger kontrakterne rammerne for implementering og forvaltning af de forskel-ligeoperationelle programmer,som indsatsen udrulles igennem.4. Endeligt indeholder partnerskabskontrakten en liste over deforudsætninger,der skal være op-fyldt (artikel 17 omex ante konditionalitet)vedrørende de forskellige tematiske målsætninger.Kommissionen lægger til grund, at sådanne forudsætninger – for eksempel af administrativeller lovgivningsmæssig karakter – skal være til stede for at opnå en god effekt af EU-midlerne. Hvor disse endnu ikke er opfyldt, skal landene fastlægge en tidsplan for deres op-fyldelse. Ikke-opfyldelse af de fastlagte betingelser kan danne grundlag for, at Kommissionensuspenderer udbetaling af samhørighedsmidlerne. Forudsætningerne vil ligeledes fremgå afpartnerskabskontrakten.På grundlag af partnerskabskontrakten implementeres samhørighedspolitikken, landdistrikts-fondspolitikken og fiskerifondspolitikken i de enkelte lande gennem et eller flere programmer(artikel 23 til 27). I forhold til de nuværende forordninger strammes krav om indhold, udform-ning og anvendelse af indikatorer. Navnlig øges inddragelsen af berørte lokalsamfund i planlæg-ningsprocessen og fordelingen af midler på måder, hvor der ikke tages de samme hensyn til nati-onal praksis som hidtil (artikel 28 til 31). Udover en styrkelse af den løbendeovervågning og evalue-ringaf strukturfondsprogrammerne (artikel 41 til 50) skal Kommissionen i 2017 og 2019 foretageen strategisk gennemgang af implementeringen af programmerne. Resultatet af disse gennem-gange skal blandt andet danne grundlag for fordelingen af en resultatreserve til hvilken der afsæt-tes 5 pct. af ressourcerne (artikel 18 og 20).Forslaget forudser, athele samhørighedspolitikken, landdistriktsfonden og fiskerifondenunderlægges enudvidetmakroøkonomisk konditionalitet(artikel 21).Udover – som hidtil – at fremme ligestilling og miljøbeskyttelse forudser Kommissionens for-slag, at bekæmpelsen afklimaforandringerligeledes indgår som tværgående hensyn i samhørigheds-politikken (artikel 7 og 8).Endvidere indeholder forslag til den generelle forordning en række mere tekniske afsnit om fi-nansieringsinstrumenter (artikel 32 til 40), teknisk assistance (artikel 51 og 52), støttebetingelser(artikel 55 til 61), forvaltnings- og kontrolsystemer, blandt andet med krav om etablering af enakkrediteringsmyndighed, om anvendelse af IT-systemer og indførelse af årlige regnskaber forprogrammerne (artikel 62 til 80).Den generelle samhørighedsforordning definerer endvidere, hvilkeområder og formål,der er støt-teberettigede (artikel 81 til 86) under den Europæiske Fond for Regionaludvikling, den Europæi-ske Socialfond og Samhørighedsfonden. Som hidtil vil især de fattigste regioner (defineret ved et28

regionalt BNP pr. capita på under 75 pct. af EU-gennemsnittet) være støtteberettigede. Systemetmed overgangsstøtte, der blev givet til regioner, som tidligere var fattige, foreslås erstattet ved enny kategori af støtte til mellem-indkomstregioner (defineret som områder med et regionalt BNPpr. capita på 75 til 90 pct. af EU-gennemsnittet). Principperne for tildeling af støtte til de merevelstående regioner samt støtten gennem samhørighedsfonden (der gives til stater med et natio-nalt BNP pr. indbygger på under 90 pct. af EU-gennemsnittet) opretholdes principielt som hidtil,om end der indføres en overgangsordning for lande, der ikke længere er berettiget til støtte fraSamhørighedsfonden. Det forventes, at samtlige nye medlemsstater samt Portugal og Græken-land omfattes af samhørighedsfonden eller overgangsordninger herfor. I modsætning til tidligere,hvor medlemslandene selv kunne beslutte fordelingen mellem regionalfonden og socialfonden,foreskrives nu mindstekvoter for socialfonden. I de mest velstående regioner foreslås, at 52 pct.af midlerne anvendes under Socialfonden. Endeligt forudses, at det territoriale samarbejde vide-reføres.Hertil kommer specifikke bestemmelser, der er fælles for den Europæiske Fond for Regionalud-vikling, den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden. Disse foreskriver udarbejdelsen afoperationelle programmer (artikel 87 til 99), overvågning, information og kommunikation (artikel100 til 111), særlige forvaltningskrav – blandt andet om akkreditering af forvaltningsmyndighe-derne (artikel 112 til 118), finansforvaltning, herunder udbetaling af forskud fra Kommissionenog krav om erklæringer forbindelse med betalinger (artikel 119 til 139) og undtagelser i forbindel-se med antallet af kontroller på stedet for små projekter (artikel 140).Endeligt indeholder forslaget bestemmelser om komitologi, delegerede retsakter og overgangsbe-stemmelser (artikel 141 til 147).Forordningen om den Europæiske Fond for Regionaludvikling fastlægger denne fonds målsæt-ning som støtte til vækst og beskæftigelse og det territorielle samarbejde gennem, erhvervsinve-steringer, infrastrukturinvesteringer, forskning og innovation og støtte til regional og lokal udvik-ling (artikel 3). Forslaget indeholder bestemmelser om tematisk koncentration af støtteindsatsen(artikel 4) og investeringsprioriteter (artikel 5), med henblik på at sikre, at midlerne anvendeshensigtsmæssigt. Der defineres målindikatorer, således at resultaterne bedre kan evalueres (artikel6). Endeligt indeholder den særbestemmelser for støtte til byområder (hvortil der øremærkes 5pct. af regionalfondsmidlerne), områder med særlige geografiske forhold og områder i den yder-ste periferi af Europa, hvilke er de franske, spanske og portugisiske oversøiske territorier (artikel7 til 11).Forordningen om den Europæiske Fond for Regionaludvikling suppleres af en ny forordning omprincipperne for grænseoverskridende territorialt samarbejde. Til denne del vil der blive afsat ca.3,5 pct. af de samlede samhørighedsmidler. Udover de ovenfor omtalte støttemuligheder fastlæg-ges, at regionaludviklingsfonden endvidere støtter samarbejdet mellem regioner langs EU’s inter-ne og nogle eksterne grænser og kyststrækninger samt interregionalt samarbejde over større af-stande (artikel 3 og 4). Udover investeringsprioriteterne i regionfondsforordningen (artikel 5)gives der mulighed for investeringer, der fremmer integration af arbejdsmarkederne, ligestilling,uddannelse og kapacitetsopbygning i tilstødende grænseregioner, samt udvikling og gennemførel-se af makroregionale strategier (artikel 6). Endvidere fastlægger forordningen regler for planlæg-ning og administration af det territoriale samarbejde (artikel 7 til 31).29

Forordningen om den Europæiske Socialfond forudser, at fonden skal fremme høj beskæftigelse,arbejdskraftens mobilitet, uddannelse, ligestilling, social inklusion og bekæmpelse af fattigdom(artikel 2). Disse målsætninger skal nås gennem investeringer i direkte beskæftigelsesfremmendeaktiviteter, men også i uddannelse, aktiv integration og bekæmpelse af fattigdom samt instituti-onsopbygning (artikel 3). Forslaget indeholder ligeledes bestemmelser om tematisk koncentrationaf indsatsen (artikel 4) med henblik på at nå størst mulig effekt og definition af målindikatorer(artikel 5) med henblik på at kunne evaluere de opnåede resultater. Implementeringen kan ske isamarbejde med arbejdsmarkedets parter (artikel 6). Der lægges særlig vægt på, at indsatsenfremmer ligestilling (artikel 7) og tager hensyn til mindretal med særlige udfordringer, herunderhandicappede (artikel 8). Endvidere bør indsatsen støtte social innovation (artikel 9) og omfattertværnationalt samarbejde (artikel 10). Endeligt indeholder forordningen en række tekniske be-stemmelser om forvaltningen af fonden (artikel 11 til 16).Forordningen om Samhørighedsfonden fastlægger, at fonden fremmer den økonomiske udvik-ling i de fattigere EU-lande gennem investeringer indenfor miljøbeskyttelse, bekæmpelse af kli-maforandringer og transportinfrastruktur (artikel 2 og 3).Forordningen om tilpasning af de Europæiske Grupperinger for Territorialt Samarbejde sigterprimært på at fremme det grænseoverskridende samarbejde mellem nationale og regionale myn-digheder gennem en række forenklinger af forvaltningsstrukturen for disse grupperinger. Bag-grunden er, at den nuværende regulering har vist sig at være forvaltningsmæssig tung, hvorfor derkun i meget begrænset omfang er etableret sådanne grupperinger.4. Europa-Parlamentets udtalelserDe hidtidige drøftelser i Europa-Parlamentets Regi-udvalg bekræfter en grundlæggende støtte tilKommissionens forslag til nye samhørighedsforordninger. Regi-udvalget er dog bekymret over,at Kommissionens forslag pålægger medlemslandene for store restriktioner for anvendelsen afsamhørighedsmidlerne og stiller for store krav til planlægning og dokumentation af de opnåederesultater.Regi udvalget vedtog den 11. juli en rapport (forhandlingsramme), som foreslår at give medlems-landene mere fleksibilitet i kravene til planlægning og evaluering af samhørighedsprogrammerne ide enkelte lande, navnlig i forhold til ex ante konditionalitet. Samtidigt forudser rapporten dog enøget inddragelse af regionale og lokale myndigheder samt interesseorganisationer. Endviderelægger rapporten op til, at makroøkonomisk konditionalitet og resultatreserve udgår.5. NærhedsprincippetIdet forslaget til forordning vedrører EU’s samhørighedspolitik, den fælles landbrugspolitik ogden fælles fiskeripolitik, kan det kun behandles på EU-niveau. Det er således i overensstemmelsemed nærhedsprincippet.6. Gældende dansk retForslag til de nye samhørighedsforordninger ventes at nødvendiggøre ændring af Lov nr. 1599 af20. december 2006 om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Socialfond– som ændret ved lov nr. 1272 af 16. december 2009 og lov nr. 718 af 25. juni 2010 samt afledt,Bekendtgørelse nr. 1132 af 24. november 2008 om henlæggelse af beføjelser til Erhvervs- ogByggestyrelsen efter lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den30

Europæiske Socialfond, Bekendtgørelse nr. 358 af 18. april 2007 om ansvar og kompetencefor-deling m.v. i forbindelse med administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og DenEuropæiske Socialfond, Bekendtgørelse nr. 1137 af 26. november 2008 om ændring af bekendt-gørelse om ansvar og kompetencefordeling m.v. i forbindelse med administration af tilskud fraDen Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, Bekendtgørelse nr. 71 af 21. ja-nuar 2010 om ændring af bekendtgørelse om ansvar og kompetencefordeling m.v. i forbindelsemed administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfondog Bekendtgørelse nr. 207 af 5. marts 2010 om støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrolm.v. i forbindelse med udbetaling af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæi-ske Socialfond.Ligeledes kan forudses, at forslag til nye samhørighedsforordninger vil nødvendiggøre ændring afLov nr. 309 af 30. april 2008 om administration af forordning om oprettelse af en europæiskgruppe for territorialt samarbejde (EGTS).Desuden kan forslaget indebære, at Lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikter-ne (landdistriktsloven), Lov nr. 1552 af 20. december 2006 om udvikling af fiskeri- og akvakul-tursektoren (fiskeriudviklingsloven) og Lov om erhvervsfremme (Lovbekendtgørelse nr. 1715 af16. december 2010) skal ændres.7. KonsekvenserForslag til nye samhørighedsforordninger skal ses i sammenhæng med forslaget til den flerårigefinansielle ramme 2014 – 2020, som vil have væsentlige statsfinansielle konsekvenser i form afDanmarks årlige bidrag til EU’s budget.Forslaget skal ligeledes ses i sammenhæng med forslaget til ny forordning om støtte til udviklingaf landdistrikterne og forslaget til ny forordning om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, samtforslag om forordning til den Europæiske Fond for Regionaludvikling, forordning om Territori-elt Samarbejde, forordning om Grupper for Territorielt Samarbejde, forordning om den Euro-pæiske Socialfond og forordning om Samhørighedsfonden.Kommissionen lægger i sit opdaterede forslag, som bl.a. tager højde for optagelsen af Kroatien,op til, at der til samhørighedsfonden og strukturfondene anvendes 339 mia. euro i 2011 priser(ca. 2.525 mia. kr.) over perioden 2014-2020. Danmark finansierer i indeværende periode ca. 2pct. af EU’s budget. Opretholdes denne andel, indebærer det, at Danmark vil skulle bidrage medca. 51 mia. kr. over perioden 2014 til 2020 til finansieringen af EU’s samhørighedspolitik.For Den Europæiske Hav- og Fiskerifond lægger Kommissionen op til, at der anvendes ca. 6,9mia. euro (ca. 51 mia. kr.) i 2011-priser for perioden 2014-2020. Under forudsætning af, at Dan-mark fortsat betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, indebærer det, at Danmark vil skulle bidrage medca. 138 mio. euro (1 mia. kr.) over perioden 2014 til 2020 til finansieringen af den EuropæiskeHav- og Fiskerifond.For den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) lægger Kom-missionen op til, at der i faste 2011-priser anvendes ca. 92 mia. euro (ca. 685 mia. kr.) for perio-den 2014 – 2020. Under forudsætning af at Danmark fortsat betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter,indebærer det, at Danmark vil skulle bidrage med ca. 1,8 mia. euro (ca. 13,7 mia. kr.) over perio-31

den 2014 til 2020 til finansieringen af den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdi-strikterne.Forslaget ventes at styrke beskyttelsesniveauet, idet bekæmpelse af klimaforandringer udovermiljøbeskyttelse indgår både som tværgående hensyn og støtteværdigt formål i samhørighedspoli-tikken.8. HøringForslaget har været i høring hos Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, DA, DI, SA-LA, LO, FTF, Danske Handicaporganisationer, Forbrugerrådet, Kvinderådet, Sammenslutnin-gen af Danske Småøer, Landbrug og Fødevarer, Danmarks Fiskeriforening, Danish Seafood As-sociation, Dansk Akvakultur, Landdistrikternes Fællesråd, Greenpeace og WWF Danmark,Håndværksrådet, Finansrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AC, Danske Arkitektvirksom-heder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Tekniq, og de 6 regionale Vækstfora og DanmarksVækstråd.Danske Regioner ønsker, at samhørighedspolitikken fortsat omfatter alle regioner, hvorfor maner bekymret over, at regeringen ønsker en reduceret budgetramme for samhørighedspolitikken.Danske Regioner er som udgangspunkt positiv over for hovedarkitekturen i tilrettelæggelsen afden næste strukturfondsperiode mens man i forhold til tematisk koncentration fremhæver nød-vendigheden af fleksibilitet i udmøntningen. Danske Regioner finder det tilfredsstillende, at derlægges stor vægt på flerniveaustyring af strukturfondsmidlerne, og at det i forordningen er nøjepræciseret, at de regionale parter obligatorisk skal involveres i beslutningerne. Endeligt er detvigtigt at sikre, at forvaltningen af de nye programmer ikke bliver tungere end de nuværende.Kommunernes Landsforening betoner, at det er vigtigt, at Danmark fortsat modtager støtte frasamhørighedspolitikken. Man er positiv overfor den nye planlægningsramme og ønsker, atkommunerne inddrages i udarbejdelsen af de nye partnerskabskontrakter; samtidigt bør kommu-nerne indgå i de lokale aktionsgrupper. Vedrørende støtte mellem-indkomstregioner frygterKommunernes Landsforening, at dette kan svække incitamentet for videre udvikling. Kommu-nernes Landsforening støtter fokus på de ligestilling, miljø og klimaforandring som tværgåendehensyn og ser gerne at proportionalitetsprincippet styrkes yderligere. Endeligt argumentererKommunernes Landsforening for øget dokumentation af de opnåede resultater.Landbrug & Fødevarer er enige i, at de indsatser, der igangsættes via fondene skal ske koordine-ret, så det sikres, at de komplementerer hinanden. Det er ligeledes vigtigt, at indsatsen måles ogevalueres, så den bedste effekt af pengene opnås. Det er dog helt afgørende, at det ikke resultereri et administrativt tungt set-up. Endvidere bemærker Landbrug & Fødevarer, at ifølge forord-ningsforslaget art. 59, stk. 1 kan der ikke ydes 100 pct. tilskud til ansøgers bidrag i form af natura-lier. Landbrug & Fødevarer mener, det i visse tilfælde bør være muligt at yde 100 pct. tilskud tilansøgers eget arbejde. Endelig finder Landbrug- og Fødevarer, at det er positivt, at forslaget gi-ver mulighed for at yde tilskud til overhead (art. 58), idet man dog vurderer, at satserne er forlave til at dække de reelle indirekte omkostninger.WWF finder, at samhørighedspolitikken har potentiale til at bidrage til en acceleration af dengrønne omstilling og vækst. WWF opfordrer derfor den danske regering til at arbejde for, at bådeklima og biodiversitet bliver tværgående hensyn i samhørighedspolitikken, og at investeringer i32

energibesparelser, vedvarende energi, ressourceeffektivitet, forvaltning af biodiversitet og grøninfrastruktur prioriteres i alle regioner. WWF deler regeringens vurdering af, at Kommissionensforslag om at fastsætte målrettede betingelser, som skal opfyldes for at skabe effektive investerin-ger fra fondene, er positivt, herunder at finansiering kan suspenderes pga. manglende fremskidt iforhold til de aftalte mål i programmerne. WWF støtter ligeledes etableringen af en europæiskresultatreserve, som vil blive uddelt til de bedste projekter, efter gennemgang i 2017 og 2019 –hvor det selvfølgelig er væsentligt, at miljøkriterier indgår og vægtes i vurderingen af projekternesmålopfyldelse.9. ForhandlingssituationenDe hidtidige drøftelser i Rådet og på lavere niveau tyder på en generel støtte til Kommissionensforslag blandt medlemslandene. Visse lande har dog kritiseret Kommissionens forslag om at ud-vide makrokonditionaliteten til at omfatte alle strukturfonde, men ikke øvrige dele af EU’s bud-get, da man finder, at forslaget primært rammer de store modtagere af midler under samhørig-hedspolitikken. Enkelte lande har tilkendegivet bekymring om en styrket tematisk koncentration,da man frygter tab af fleksibilitet i udmøntningen af forslaget.Ved rådsmødet for almindelige anliggender den 24. april blev der opnået foreløbig enighed iform af en delvis generel indstilling om forhandlingsblokkeneforvaltning og kontrol, støtteberettigelse,store projekter, monitorering og evaluering, ex ante konditionalitetsamtprogrammering.Ved rådsmøde for almindelige anliggender den 26. juni 2012 opnåede Rådet endvidere foreløbigenighed (delvis generel indstilling) om forhandlingsblokkene fortematisk koncentration og målsætnin-ger, finansielle instrumenter, indtægtsgivende projekterogresultatgennemgang.Et lille antal medlemslandehavde gerne set, at man under tematisk koncentration i højere grad skulle tage hensyn til ø-regioner, mens andre lande gjorde dette betinget af særlig hensyntagen til hovedstadsregioner.Idet der ikke var tilstrækkelig støtte hertil i Rådet, indgik disse elementer dog ikke i den foreløbi-ge enighed.Siden indgik Rådet ved rådsmødet den 16. oktober 2012 delvis generel indstilling om yderligere 7forhandlingsblokke:1) information og kommunikation samt teknisk bistand 2) elementer i forordningen omeuropæisk territorialt samarbejde 3) territorial udvikling 4) finansielle spørgsmål, der ikke indgår i MMF (ik-ke-overførbare midler, additionalitet og graduering af medfinansieringssatser), 5) landespecifikke henstillinger, 6)forvaltning og kontrol (tilpasning til finansforordningen) samt 7) indikatorer.Hermed udestår som udgangspunkt diverse restbestemmelser væsentligst vedrørendefinansfor-valtningog denfælles strategiske ramme.Formandskabet vil forsøge at opnå en foreløbig enighed omdisse emner ved rådsmødet. På teknisk niveau tegner der sig enighed om denfælles strategiske ram-memed følgende elementer: fondenes bidrag til 2020 strategien, det europæiske semester, territo-rielle udfordringer samt bestemmelser om horisontale principper, koordination mellem fondeneindbyrdes samt med øvrige EU-fonde (f.eks. på forsknings- og miljøområdet). For så vidt angårfinansiel forvaltningdrejer forhandlingerne sig navnlig om forslag til nedbringelse af fejlkvoten (iform af tilbageholdelse af 10% af EU’s refusion, indtil udgifterne har været underkastet en årligrevisionscyklus indført i medfør af den nye finansforordning) samt om de nærmere betingelserfor at foretage korrektioner og navnlig netto-korrektioner (det vil sige under hvilke betingelserstøtten fra fondene til programmerne reduceres).33

Endelig er samtlige hidtil indgåede delvise generelle indstillinger indgået under den forudsætning,at intet er endeligt før alt er aftalt og vil dertil afhænge af den fremtidige aftale om MFF.Tyskland, Danmark, Nederlandene og UK har arbejdet sammen om, hvordan ”better spending”dagsordenen konkret kunne implementeres i MFF-forhandlingssporet. I lyset af den europæiskeøkonomiske krise sigter overvejelserne på at opnå en større vækst- og beskæftigelsesorienteringaf samhørighedspolitikken samt generelt bedre anvendelse af samhørighedsmidlerne. Det kanikke afvises, at en konkret implementering af ”better spending” dagsordenen vil kræve genåbningaf forhandlingsblokke, som er omfattet af den delvise generelle enighed.Forhandlingslinjerne ventes fortsat i væsentligt omfang at blive tegnet mellem på den ene sideflere af de store modtagere af samhørighedsmidler, som ønsker stor frihed i anvendelsen af mid-lerne og begrænset kontrol af de opnåede resultater, og på den anden side en række mindre mod-tagere, der i højere grad lægger vægt på effektivitet og resultatorientering.10. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter overordnet set samhørighedspolitikken og finder det hensigtsmæssigt at for-bedre samhørighedspolitikkens effektivitet ved at fokusere på at styrke beskæftigelsen og fremmeintelligent, bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst – navnlig i Europas mindst velstående regio-ner, der modtager størstedelen af samhørighedsmidlerne. Udmøntningen af samhørighedspoli-tikken må ligeledes tage hensyn til nationale forskelle for at kunne blive mere effektiv.Nærværende forslag til forordning fastlægger ikke budgetrammen for fondene. Der mindes dogom, at regeringen ønsker, at budgetrammen for samhørighedspolitikken og landbrugspolitikkenreduceres væsentligt. Regeringen ser i den forbindelse gerne, at midlerne for samhørighedspoli-tikken i højere grad fokuseres på de mindst udviklede regioner på bekostning af de mere velstå-ende regioner og overgangsregionerne. Danmark er således skeptisk over for etableringen af mel-lem-indkomstregioner.Som udgangspunkt er regeringen positiv over for målsætningen i Kommissionens nye forslag omat forbedre effektiviteten af i de berørte politikker og støtter etablering af en fælles strategiskramme og partnerskabskontrakt for udviklingsfondene under samhørighedspolitikken og Land-distriktsfonden og Hav- og Fiskerifonden.En fælles planlægningsramme for de 5 fonde vil forbedre koordinationen af indsatsen underfondene og samtidigt styrke den politiske kontrol. Regeringen er i den sammenhæng positivoverfor, at partnerskabskontrakterne udmøntes gennem en stringent planlægningsproces, der ermålrettet mod opfyldelsen af Europa 2020 målsætningerne, og at programmeringen underkasteskontrol fra Kommissionen.Henset at store offentlige underskud og høj gældssætning samt økonomiske ubalancer hæmmeren gunstig økonomisk udvikling og høj beskæftigelse, må udvidelsen af makroøkonomisk kondi-tionalitet vurderes positivt. Regeringen støtter derfor en udvidelse af den makroøkonomisk kon-ditionalitet indenfor samhørighedspolitikken til også at omfatte strukturfondene, landdistrikts-fonden og fiskerifonden og en udvidelse til andre processer og instrumenter i det økonomiskesamarbejde, udover Stabilitets- og Vækstpagten, herunder proceduren for makroøkonomiskeubalancer, som Danmark er omfattet af. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at eventu-34

elle beslutninger om suspension af EU-midler vedrørende et medlemsland træffes i Rådet og ikkeaf Kommissionen alene. Samtidigt er regeringen skeptisk overfor midlertidigt forøgede støttesat-ser til kriseramte lande, idet dette kan svække deres incitament til at anvende samhørighedsmid-lerne målrettet.Regeringen støtter forslaget om at fastsætte målrettede betingelser, som skal tilvejebringes medhenblik på at skabe grundlag for effektive investeringer fra fondene (ex ante og ex post konditio-nalitet) og etableringen af en resultatreserve, i det omfang, at disse tiltag bidrager til en mere ef-fektiv anvendelse af midlerne og fortsat giver den fornødne fleksibilitet til sektorspecifikke ind-satser.Regeringen finder dog, at Kommissionens forslag bør suppleres således, at man tager udgangs-punkt i en identifikation af succeskritiske faktorer for de forskellige programmer i stedet for ge-nerelle og meget overordnede kontrollister, der kan vise sig ikke at være tilstrækkelig effektiv.Regeringen støtter en øget resultatorientering af samhørighedspolitikken og en styrkelse af evalu-ering af programmerne. I det omfang, at det kan dokumenteres under anvendelse af rimelige res-sourcer, bør de enkelte programmer gøre rede for, i hvilket omfang de har bidraget til opnåelsenaf målsætningerne under Europa 2020 strategien. Dette gælder især for konvergensregionerne,der modtager de største midler.Regeringen er positiv overfor en øget anvendelse af finansielle instrumenter, da dette kan bidragetil at opnå en større effekt indenfor en reduceret budgetramme. Regeringen ønsker ligeledes, atreglen om automatisk betalingsfrigørelse ikke svækkes yderligere.Regeringen støtter tematisk koncentration som middel til mere effektivt at fremme beskæftigelseog økonomisk vækst gennem fokus på innovation, konkurrenceevne, grøn omstilling, bekæmpel-se af klimaforandringer og ressourceeffektivitet.Regeringen ser således gerne, at samhørighedsmidlerne i højere grad end i dag målrettes til støtteaf den EU’s vækst- og beskæftigelsesstrategi (Europa2020) samt tiltag med europæisk merværdi,for eksempel indenfor energiområdet. Investeringer i vækst og beskæftigelse bør være en mulig-hed inden for alle temaer, for eksempel i form at tværgående prioriteter.Regeringen ser gerne, at proportionalitetsprincippet fremhæves stærkere og at mindre program-mer således opnår den nødvendige fleksibilitet til atrette imod de enkelte regioners udfordrin-ger og muligheder.Regeringen lægger vægt på, at det tilstræbes, at den nye struktur for programmeringen ikke gørforvaltningen tungere end det nuværende system. Reglerne for støtteberettigelse bør forenklesyderligere og kontrollen af programmer bør differentieres på baggrund af de opnåede resultater –under hensyntagen til principperne for sund finansforvaltning. Kommissionens forslag om for-enkling i forhold til støttemodtagere er positivt, men bør også omfatte forvaltningsmyndigheder-ne; navnlig for konkurrenceevneregioner, der modtager forholdsvis små midler.Regeringen støtter ”better spending” initiativet, idet man finder, at de mange strukturfondsmid-ler i højere grad end hidtil bør bidrage til at skabe vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse.35

1.091.551

1,14

494.763

379.243

386.472

283.051

18.809

70.000

63.165

51.000

1.033.235

1,08

987.599

1,03

2.450

3.000

7.000

3.500

3.500

30.319

58.316

p.m.

2.707

5.841